25-02-

2015

1

Psykologiske faktorer ved

hjertekarsygdom

”Vi har fået hjertepatienterne* til at

overleve, og nu vil vi også gerne have, at

de får et godt liv. Med livskvalitet som mål

for behandling er den psykosociale

dimension kommet i fokus, særligt

sammenhængen mellem hjertesygdom

og depression.” (Helmark & Ingwersen,

2013).

* om iskæmisk hjertesygdom

25-02-2015

2

Øget risiko for depression

ved hjertesygdom -1

Udenlandske undersøgelser viser, at

depression rammer op mod 15-20 % af

alle patienter med hjertesvigt (Rutledge

et al 2006) og AKS (Thombs et al 2005) –

2-3 gange så mange som i en rask

befolkning.

Dansk undersøgelse: Man fandt

depressive symptomer hos godt 18 % af

1.288 patienter med AKS (Larsen et al

2013).

Dansk spørgeskemaundersøgelse: Man

fandt depression hos knap 10 % af 763

personer med AKS – dobbelt så mange

som i den øvrige befolkning (Sørensen et

al 2006).

25-02-2015

3

Øget risiko for depression

ved hjertesygdom - 2

Der er ikke helt enighed om, hvor mange

hjertepatienter, der rammes af

depression. Det har vist sig, at der er

forskel på forekomsten, afhængig af

undersøgelsesmetode (Thombs et al

2005):

Spørgeskemaer og/eller kliniske

interviews.

Det er afgørende, hvilken metode der

anvendes til at stille diagnosen

depression – validerede instrumenter må

anbefales (Hansen, 2008).

25-02-2015

4

Øget risiko for angst

ved hjertesygdom

• Angstsymptomer anses for særdeles

udbredte blandt patienter med AKS

(Januzzi et al. 2000).

• Angstsymptomer ses blandt 20% til 50%

af patienter med AKS. Heraf har ¼

“symptomer mindst lige så intensive som

den gennemsnitlige patient indlagt på en

psykiatrisk afdeling” (Huffman et al. 2010)

25-02-2015

5

Statistik

Der er aktuelt ca. 428.000 mennesker

med hjerte-kar-sygdom

Meget lavt sat, så får 10 procent af dem

depression- det er ca. 42.800, dette kan

meget vel være det dobbelte, ca.85.600

20-50 procent får angst symptomer, det

er ml 85.600-214.000(1/4 i svær grad)

25-02-

2015

6

Hvorfor er dette vigtigt?

Psykosociale faktorer ved

hjertesygdom

kan have betydning for:

Livskvalitet

Komplikationer og prognose

Adhærens

Mad, motion, medicin, rygning.

Gennemførelse af rehabilitering.

25-02-2015

8

Livskvalitet

Psykisk lidelse giver betydelig tab af

livskvalitet (fysisk, psykisk og socialt) .

Risiko for varige kognitive forringelser

ved depression.

Angst og depression påvirker familielivet

Øget risiko for skilsmisse

Påvirker også børnene.

Angst og depression påvirker arbejdslivet

Flere sygedage.

Arbejde på nedsat tid / fleksjob

Øget risiko for at glide helt ud af

arbejdsmarkedet.

Stærkt øget selvmordsrisiko ved

depression

25-02-2015

9

Compliance og Adhærens(Damm et al. 2007)

ComplianceEt begreb, der bruges om patienters efterlevelse af behandlingsråd.

Compliance defineres som: ”Graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling”. Kan udvides til at omfatte livsstilsændringer.

I den traditionelle brug af compliancebegrebetligger en opfattelse af, at behandleren med sin professionelle viden og muligheder for at træffe valg om behandling har en ekspertrolle i forhold til patienten.

AdhærensBruges som betegnelse for, i hvilket omfang patienten udlever den behandlingsplan, som patienten selv sammen med sin behandler har besluttet sig for.

Er siden 1990-erne blevet almindeligt inden for en række behandlingsområder, hvor egenomsorg er en vigtig faktor (fx diabetes).

Signalerer et skift i tilgangen til patienten, behandlerens rolle og selve behandlingsprocessen.

Udtryk for en demokratisering af behandlingen -tager hensyn til, at patienten er en aktiv medspiller og beslutningstager.

25-02-2015

10

Adhærens

Forringet adhærens kan være mediatormellem angst og depression og øget dødelighed blandt hjertepatienter:

Bedring af depression korrelerede i en undersøgelse blandt 134 patienter med hjertesygdom (AKS, hjertesvigt og arytmi) og depression med selvrapporteret bedring af adhærens målt 6 og 12 uger efter indlæggelse(i forhold til medicin). Bedring af angst korrelerede med bedring af adhærens efter 6 uger men ikke efter 12 uger (Bauer et al, 2012)

Et studie med 147 hjertesvigtspatienterviste, at patienter med svær angst havdestørre dødelighed end patienter med mere moderat angst. Sammenhængen mellemangst og mortalitet var mindre signifikant, når man samtidig tog højde for sammenhængen mellem angst ogadhærens (De Jong et al, 2011)

25-02-2015

11

Komplikationer og prognose -1

AKS-patienter med samtidig depression havde ringere livskvalitet, flere selvrapporterede helbredsproblemer, flere hjertekomplikationer og oplevede sig mere handicappede af deres hjertesygdom end patienter uden depression ved en 12-måneders follow-up (de Jonge et al, 2006).

Depression øgede risikoen for nye hjertetilfælde og fordoblede risikoen for at dø inden for 2 år efter en AKS-diagnose (Meijer et al, 2011).

Let-svær depression udgør en selvstændig risikofaktor for dødsfald (uanset årsag) 5 år efter en AKS-diagnose (Carney et al, 2008)

Dansk undersøgelse: Depressive symptomer var en uafhængig prognostisk risikofaktor for dødsfald blandt 897 personer med AKS, og for nye hjertetilfælde (Larsen et al, 2013)

25-02-2015

12

Komplikationer og prognose -2

Sammenhæng mellem angst og

overlevelse blandt patienter med

hjertesvigt (De Jong et al, 2011).

Sammenhæng mellem panikangst og

hjerterelaterede dødsfald hos kvinder

med iskæmisk hjertesygdom (Watkins et

al, 2010)

Angst og depression ser ud til at være en

risikofaktor for at få hjerte-kar-sygdom,

ligesom depression er det(Huffman,

2010. Khawaja, 2009)

25-02-2015

13

Mulig sammenhæng mellem

psykosociale faktorer og prognose (Huffmann et al, 2010)

Angst og depression

Svækker sundhedsfremmende adfærd

Reduceret adhærens

Kost

Motion

Rygning

Medicin

Deltagelse i rehabilitering

Negativ fysiologisk effekt

Øget blodpladeaktivitet som følge af serotoninpåvirkning(sætter gang i process hvor blodplader klumper sammen)

Endotel dysfunktion(blodåre udvider sig ikke ved blodprop)

Øget inflammation(åreforkalkning)

Reduceret hjerterytme-fleksibilitet (Øget katekolaminniveau(dysreguleringaf autonome nervesystem -forhøjet blodtryk)

Øget aktiering af HPA aksen(øget corticotropin- realising factor(CRF))

Chalmers et al 2014. Khawaja, 2009)

Negativt

udkomme

25-02-

2015

14

Psykologiske faktorer ved

hjertekarsygdom

Behandlingskrævendeangst og depression

Mestringsproblemer:

Familieliv

Arbejdsliv.

Seksualitet.

Motivation / accept.

Ængstelse, uro, bekymring.

Almindelige krisereaktioner

Som følge af akut sygdom og/eller konstatering af kronisk sygdom.

25-02-2015

15

Hjertekarsygdom

En traumatisk krise

”Det psykiske traume er karakteriseret af

en ydre begivenhed, der opstår pludselig

og uvarslet, og som individet oplever som

dramatisk og ofte føler som uretfærdigt.

Begivenheden kan udsætte individet for

farer eller livsændringer og være en

trussel mod individets fysiske eksistens,

sociale identitet og tryghed eller

grundlæggende mulighed for

tilfredsstillelse i tilværelsen” (Christensen

& Friis-Hasché, 2012)

Eller- krise er en reaktion på et tab eller

truslen om tab af noget, som har

betydelig værdi for den pågældende(Bent

Falk)

25-02-2015

16

Reaktioner på

traumatisk krise

Kropslige reaktioner

Hjertebanken, sveder, mavesmerter, manglende appetit, ryster, muskelspændinger, søvnproblemer.

Kognitive reaktioner

Gentagen ”afspilning” af hændelsen på tankeplanet

Forvirret

Koncentrationsproblemer

Hukommelsesproblemer

Følelsesmæssige reaktioner

Ked af det, vred, angst, magtesløshed. Skam og skyld. Sorg.

Sociale reaktioner

Den ”sociale fernis” kan ikke opretholdes som før.

Magter mindre.

Trækker sig fra sociale kontakter.

Kan også påvirke kontakten til behandlerne negativt.

Omgivelserne reagerer…

25-02-2015

17

Depression

25-02-

2015

18

Depression

Mellem 4 og 5 % af den danske

befolkning bliver på et tidspunkt ramt af

en depression (Videbech, 2005)

Varigheden af en depression er oftest 3-

12 måneder, og 10-30 % af patienterne

risikerer at udvikle kronisk depression

Risikoen for nye depressive episoder

øges med antallet af tidligere

depressioner (Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar

depression hos voksne, 2007).

25-02-2015

19

Særlige risikogrupper

Personer med tidligere depression

Personer med depression i familien

Personer med andre psykiske lidelser (fx angst)

Personer med somatisk sygdom

Bl.a. kræft, hjertesygdom, apopleksi, diabetes, smertetilstande og KOL.

Kvinder i forbindelse med fødsel og graviditet

Flygtninge og indvandrere

Personer med alkohol- og hashmisbrug

Personer udsat for længerevarende belastning

25-02-2015

20

Stress-sårbarheds modellen

25-02-2015

21

Diagnostiske kriterier

for depression

(IDC10)Kernesymptomer > 2 uger:

Nedtrykthed

Nedsat lyst/interesse

Træthed/energiløshed

Ledsagesymptomer > 2 uger:

Søvnforstyrrelse

Appetit- og vægtændring

Tanke- eller koncentrationsbesvær/ubeslutsomhed

Psykomotorisk uro eller hæmning

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Urimelige selvbebrejdelser eller skyldfølelse

Tanker om død eller selvmord

Diagnose:

• Let depression

4-5 symptomer, heraf mindst 2 kernesymptomer

• Moderat depression

6 symptomer, heraf mindst 2 kernesymptomer

• Svær depression

8 symptomer, heraf mindst 3 kernesymptomer.

25-02-2015

22

Angst

25-02-

2015

23

24

Symptomer på ?

Anspændt

Urolig

Sveder

Forvirret

Svimmel

Hjertebanken

Koncentrationsbesvær

Trykken for brystet

Symptomer på ?

25-02-2015

Angst er ”godt”…

Hvis angsten får os til at:

Være tilpas opmærksomme på indre

og ydre faresignaler, og handle

rationelt i forhold til det, der truer os.

Undgå ting, der sætter vores liv og

helbred i fare.

Gøre de ting, der bedst muligt sørger

for vores fysiske, psykiske og sociale

livskvalitet på den korte og den lange

bane.

25-02-2015

25

Angst er skidt…

Når angsten bliver en måde at møde

verden på, hvor den ikke længere tjener

sit formål:

Kamp og flugt/undgåelse

Når angsten fører til uproduktiv

spekulation og bekymring.

Når angsten forhindrer os i at gøre de

ting, der bedst muligt sikrer vores

livskvalitet fysisk, psykisk og socialt.

Når angsten fører til overdreven

selvmonotorering.

25-02-2015

26

27

Undgåelsesadfærd

25-02-2015

Er angst en motiverende

faktor for livsstilsændringer?-1

Angst for tilbagefald kan være motiverende for livsstilsændringer – i hvert fald på den korte bane.

På den lange bane handler det bl.a. om, hvordan angsten ”bruges”

Er det godt – og langtidsholdbart - at tænke på tilbagefald og tidlig død hver gang man dyrker motion og spiser sund mad resten af livet?

Negativt pres ude fra eller inde fra er sandsynligvis mindre effektiv i forhold til adfærdsændringer på den lange bane, end personlig motivation

Jeg vil gerne passe godt på mig selv –det fortjener jeg.

Jeg vil gerne være der i lang tid for min familie.

25-02-2015

28

Er angst en motiverende

faktor for livsstilsændringer?-2

”Det fornuftige valg” kan være en

kamp mod urinstinkter og hjernens

belønningssystem.

Den højere fungerende del af hjernen,

som bl.a. står for det velovervejede og

”kloge” valg, kan være svækket under

stress (Söderpalm et al, 2006)

Godt at fokusere på umiddelbart

mærkbare gevinster:

Jeg føler mig friskere, når jeg har gået

en tur.

Jeg bliver mindre irritabel, når jeg

sørger for at få hvilet.

25-02-2015

29

Derfor er screening af

angst og depression

vigtigt!!!!!

25-02-

2015

30

Behandling af angst og

depression

25-02-

2015

31

Behandling af depression

Depression inddeles i mild, moderat og svær depression (IDC10).

Depression kan behandles med medicin og psykoterapi eller en kombination af medicin/psykoterapi.

Behandlingen vurderes bl.a. ud fra:

Depressionens sværhedsgrad

Om der er tale om tilbagefald af tidligere depression.

Om patienten tidligere har fået behandling – om denne behandling har hjulpet, og om der har været bivirkninger til tidligere behandling.

Patientens egne ønsker til / motivation for et givet behandlingsvalg kan have betydning for adhærens.

25-02-2015

32

Psykoterapeutisk behandling

af depression

Der er solid dokumentation for klinisk betydningsfuld effekt af psykoterapeutisk behandling af let-moderat depression (Sundhedsstyrelsen 2007(a)).

Metoden kognitiv adfærdsterapi (KAT) anses for den mest fremtrædende og internationalt anerkendte psykoterapeutiske hovedretning (Rosenberg 2012).

Kognitiv adfærdsterapi er en løsningsorienteret korttidsterapi. Primært fokus på identificering og bearbejdning af negative tanke- og adfærdsmønstre.

Metoden er virksom udover behandlingsperioden, og antages derfor at kunne medvirke til forebyggelse af tilbagefald.

Der er ikke forbundet negative (bi-) virkninger med metoden (Hougaard 2007)

Metoden praktiseres i stigende grad –også i almen praksis (Ugeskrift for læger 2011)

25-02-2015

33

Psykoterapeutisk behandling

af angst

Der er dokumentation for effekt af medicinsk behandling for alle angsttilstande – undtagen enkeltfobi

Der er dokumentation for virkning af KAT ved alle angsttilstande. Der kan være fordele ved at anvende KAT som første behandling (Sundhedsstyrelsen 2007(b)) da:

Kognitiv adfærdsterapi har en effekt af tilsvarende størrelsesorden som medicinsk behandling i forhold til en række angsttilstande (GAD, fobi, panikangst mv.). Virkningen er mere holdbar, og der er ingen bivirkninger (Mitte, 2005).

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst er

Rettet mod at reducere angst og undgåelse ved systematisk at udsætte patienten for den frygtede situation.Formålet er at lære, at situationen faktisk ikke er farlig

…hvilket dog ikke altid er helt enkelt, når der samtidig er somatisk sygdom!

25-02-2015

34

Mulighed for psykologbehandling

ved angst og depression

Man kan få offentligt tilskud til psykologbehandling efter sundhedsloven, hvis man tilhører en af nedenstående grupper:

røveri-, volds- og voldtægtsofre.

trafik- og ulykkesofre.

pårørende til alvorligt psykisk syge personer.

personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom.

pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.

pårørende ved dødsfald.

personer, der har forsøgt selvmord.

kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.

personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb.

personer med let til moderat depression fra 18 år.

personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD mellem 18 og 38 år.

25-02-2015

35

Tilskud til psykologhjælp

Med henvisning fra egen læge koster en

psykologsamtale ca. kr. 320 / time

Medlemskab af Danmark giver yderligere

refusion.

Andre muligheder for hel eller delvis

dækning af psykologsamtaler:

Falck Plus

Sundhedsforsikringer

Familieforsikringer.

25-02-2015

36

Hjælp til selvhjælp

…mens man venter på behandling /

supplerende til behandling:

Depressionsforeningen.dk

DepNet.dk

Angstforeningen.dk

25-02-2015

37

Hjerteforeningens

psykologtilbud

Hjerteforeningen har et tilbud om gratis og anonym kontakt til psykolog.

Tilbuddet gælder både voksne med hjertesygdom og deres pårørende, samt børn og voksne i hjertebarnsfamilier.

Mulighed for telefonisk rådgivning eller en personlig samtale med psykologerne i København, Odense eller Århus.

Hjerteforeningens psykologer har særligt kendskab til de psykologiske faktorer ved hjertesygdom og de reaktioner, som mange oplever i forbindelse med hjertesygdom i familien. Derudover kan vi rådgive om, hvor man ellers kan få hjælp og støtte.

Herunder orientering om andre muligheder for psykologhjælp, hvis der viser sig behov for flere samtaler eller et egentligt behandlingsforløb.

Kontakt:

Hjerteforeningens Rådgivningscentre i København, Odense eller Aarhus.

25-02-2015

38

Hvad enhver hjertepatient

har brug for

Viden

Om sygdom, behandling og egenomsorg.

Om mulige konsekvenser – både fysisk, psykisk og socialt – på kort og på lang sigt.

Handling

Anvisninger på, hvordan man selv kan være en aktiv deltager i sit eget behandlingsforløb.

Hvordan man kan ændre livsstil og planlægge fremtiden.

Redskaber til at strukturere og organisere evt. livsstilsændringer (kostomlægning, rygestop, medicinering, motion)

Redskaber til håndtering af stress, bekymring mv.

Hvor kan man søge information og hjælp.

Støtte

Forståelse og opbakning fra familie og venner.

Samvær og udveksling med ligestillede.

Rådgivning og støtte fra professionelle.

Kontakt til psykolog/psykiater ved behandlingskrævende angst og depression.

25-02-2015

39

40

SÅ:

Psykosociale faktorer

ved hjertesygdom

Har betydning i sig selv – fordi de

påvirker den enkeltes livskvalitet og hele

familiens trivsel.

Kan have betydning for behandlingen og

dermed prognosen – fordi de påvirker

adhærens og livsstil:

Aktiv deltagelse i rehabilitering

Langsigtede livsstilsændringer (kost,

motion, medicin, rygning)

Forringet egenomsorg giver

dårligere psykisk trivsel giver

mindre overskud til egenomsorgen

giver dårligere psykisk trivsel

giver…

25-02-

2015

40

Referencer -1

Angst og depression. Tillæg til Ugeskrift for Læger;16-17;18-04-2011,1-27

Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for

unipolar depression hos voksne. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen, 2007(a).

Arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for

angstlidelser hos voksne. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen, 2007(b).

Bauer LK, Caro MA, Beach SR, Mastromauro CA, Lenihan E, Januzzi JL, Huffman JC.

Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and Health

Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients. Am J Cardiol 2012;109:1266 –1271.

Chalmers JA, Quintana DS, Abbott MJ-A, Kemp AH. Anxiety Disorders are Associated with

Reduced Heart Rate Variability: A Meta-Analysis. Frontiers in Psychiatry 2014;5:80.

Carney RM, Freedland KE, Steinmeyer B, et al. Depression and Five Year Survival

Following Acute Myocardial Infarction. Journal of affective disorders 2008;109(1-2):133-

138.

Christensen AK & Friis-Hasché E. Psykiske kriser og traumer. I Friis-Hasché E, Elsass P,

Nielsen T (red.). Klinisk Sundhedspsykologi. København, Danmark: Munksgaard, 2012,

232-244.

Damm P, Herborg H, Rossing C, Thomsen D. Compliance og concordance.

Uddannelseshæfte til programmet sikker og effektiv medicinbrug. Hillerød, Danmark:

Pharmakon, 2007.

De Jonge P, Spijkerman TA, van den Brink RHS. Depression after myocardial infarction is

a risk factor for declining health related quality of life and increased disability and cardiac

complaints at 12 months. Heart 2006;92(1):32-39.

De Jong MJ, Chung ML, Wu J-R, Riegel B, Rayens MK, Moser DK. Linkages Between

Anxiety and Outcomes in Heart Failure. Heart & lung : the journal of critical care

2011;40(5):393-404.

Forløbsprogramgruppen for hjertekar. Forløbsprogram for hjertekarsygdom. Region

Midtjylland 2008.

Hansen BK. AMI-patienter har øget risiko for depression. Sygeplejersken 2008;(1) : 54-56.

Helmark KC & Ingwersen. Hjertesyge bliver screenet for depression. Sygeplejersken

2013;14:64-68.

Hougaard E, Jørgensen MB: Psykologisk behandling af depression. Ugeskr Læger

2007;169:1444.

25-02-2015

41

Referencer - 2

Huffman JC, Celano CM, Januzzi JL. The relationship between depression, anxiety, and

cardiovascular outcomes in patients with acute coronary syndromes.Neuropsychiatric

Disease and Treatment 2010;6:123-136.

Januzzi JL, Stern TA, Pasternak RC, DeSanctis RW. The Influence of Anxiety and

Depression on Outcomes of Patients With Coronary Artery Disease. Arch Intern

Med. 2000;160(13):1913-1921

Khawaja SK et al. Depression and Coronary Artery Disease: The Association,

Mechanisms, and Therapeutic Implications.

Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and

Risk of New Cardiovascular Events or Death in Patients with Myocardial Infarction: A

Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care

Interventions. PLoS ONE 2013;8(9):e74393.

Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Thombs BD, van Melle JPv, de Jonge P. Prognostic

association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular

events: a meta-analysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry 2011;33:203–

216.

Rosenberg NK, Mørch MM, Arendt M. Kognitiv adfærdsterapi – teori og metoder. I Arendt

M, Rosenberg NK (red.). Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. København, Danmark: Hans

Reitzels Forlag, 2012, 23-52.

Snaith RP. The Hospital Anxiety And Depression Scale. Health and Quality of Life

Outcomes 2003;1:29. doi:10.1186/1477-7525-1-29.

Söderpalm B, Söderpalm A, Engel JA. Stresses vi til misbrug? I Ekman R, Arnetz B (red.).

Stress. Fadls Forlag, 2006, 182-194.

Sørensen C, Brandes A, Hendricks O, Thrane J, Friis-Hasche´ E, Haghfelt T, Bech P.

Depression assessed over 1-year survival in patients with myocardial infarction. Acta

Psychiatr Scand 2006: 113: 290–297.

Thombs BD, Bass EB, Ford DE, Stewart KJ, Tsilidis KK, Patel U, Fauerbach JA, Bush DE,

Ziegelstein RC. Prevalence of Depression in Survivors of Acute Myocardial Infarction.

Review of the Evidence. J Gen Intern Med.2005;21(1):30:38.

Videbech P. Depression, stress og hjernefunktion: Moderne depressionsopfattelse.

Månedsskrift for praktisk lægegerning Nov 2005; 83: Side 1321-1332

Watkins LL, Blumenthal JA, Babyak MA, et al. Prospective association between phobic

anxiety and cardiac mortality in individuals with coronary heart disease.Psychosomatic

medicine 2010;72(7):664-671.

25-02-2015

42

Samtale med patienter og

pårørende

Som sygeplejerske modtager i

mange reaktioner

Krisereaktioner

Sorg

Angst

Vrede

Frustration

Fortvivlelse

håbløshed

Samtidigt skal i gøre det sygeplejefaglige

arbejde, der skal gøres på en vagt!

Ønsket om at hjælpe

Mange har et ønske om at sige noget der

hjælper –og føler sig magtesløs og

rådvild, når de ikke ved hvad de skal

sige(Bent Falk)

Det der gør det svært…

Konfronteres med:

Tid

Egen dødsangst

Afmægtighed

Bange for at vække og ikke at kunne håndtere den andens følelser

Frygt for at sige ”det ved jeg ikke”

Bange for selv at blive berørt

Bange for den andens vrede, dont blamethe messenger

Uddannet til at løse problemer, lineær tænkning

Supervision? Kollegial sparring?

Tab af kontrol

Ovenstående er ofte ikke bevidst

(Buckman, Yallom, )

Det kan være hårdt at være

lytter

Ressonanskasse(DU er redskabet)

Blandes sammen med egne ømme

punkter, påvirkes mere

Derfor- supervision eller kollegial

sparring, så fundamentet for kontakt er i

orden

Hvordan påvirker mødet jer

Overføring defineres bredt som klientens emotionelle reaktioner på terapeuten. Du som hjælper får overført følelser fra brugeren. Dette kan både være vanskeligt at håndtere, hvis man ikke er bevidst om det, men også en stor hjælp til hvad brugeren har brug for.

Modoverføring er alle terapeutens emotionelle reaktioner på klienten. dine ubevidste reaktioner på brugeren, og brugerens overføring. Modoverføring kræver en rigtig god selverkendelse hos terapeuten, da det sætter gang i terapeutens egne ubevidste/uberabejdede problemstillinger

Overføring kan således sætte gang i: Behandlerens ubearbejdede konflikter, tab og traumer, hvilket gør at man kan blive - berørt, rystet og ramt

Resonanskasse: det brugeren siger går gennem dit eget system, det vi giver tilbage, er vores svingninger på det de siger.

Bliver i rørt, ramt, rystet, vred ked af det? Hvad er jeres skygger/sorte huller? Hvilke følelser har i svært ved at håndtere?

Patientoplevelser

”I starten var jeg lettet – jeg forstår ikke hvorfor jeg har det sådan her nu, det gik jo godt”

”Jeg kan ikke sidde stille, ”Hvorfor er det her sket?”så bliver jeg urolig,

så jeg får min kone til at køre ture

med mig”

”Jeg har hele tiden pulsur på,

så jeg kan se om min puls stiger”

”Jeg kan ikke sove”

”Jeg er bange for at dø”

”Jeg er hele tiden opmærksom på mit hjerte”

”Der var ingen der spurgte mig, hvordan jeg havde det…. Hver nat var jeg skrækslagen, jeg kunne ikke sove”

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=knust+hjerte&source=images&cd=&cad=rja&docid=iNgVxkunu8RsfM&tbnid=1Ga3D3a-ard-YM:&ved=0CAUQjRw&url=http://www.be2.dk/blog/tag/hjerte/&ei=AnNJUfrIPIiSswbnzoCADg&bvm=bv.44011176,d.Yms&psig=AFQjCNFCZsrXdYhH6lRF79SZSxk-yL82Ug&ust=1363854334625762http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=knust+hjerte&source=images&cd=&cad=rja&docid=iNgVxkunu8RsfM&tbnid=1Ga3D3a-ard-YM:&ved=0CAUQjRw&url=http://www.be2.dk/blog/tag/hjerte/&ei=AnNJUfrIPIiSswbnzoCADg&bvm=bv.44011176,d.Yms&psig=AFQjCNFCZsrXdYhH6lRF79SZSxk-yL82Ug&ust=1363854334625762

Hvis man er nervøs for gråd

Det er godt når folk græder, mindsker

stress hormoner, og man kommer ind i

sig selv, i stedet for ud af sig selv

25-02-2015

50

Derfor:

Det at spørge hvordan har du det? Kan

gøre en stor forskel for patienten

Det at give viden om, at de måske kan

føle sig bange og kede af det, og at dette

også er normalt at føle efter hospitals

opholdet – ruster patient og pårørende.

Faktisk er det lidt der skal til, som kan gør

noget for patienten – for hjælperen vil det

sværeste være, at overvinde egen

modstand

Yalom

Irvin D. Yalom : Det bedste man kan tilbyde mennesker som er alvorligt syge eller lever i dødsangst, er nærværets kraft.

engang da han skulle sige farvel til en døende patient, blev opfordret til at holde om hende i sengen et øjeblik. Han kravlede op til hende, og hun faldt til ro. Den blotte tilstedeværelse er den største gave man kan give et hvilket som helst menneske der enten står foran døden eller er en fysisk sund, måske syg person der overvældes af dødsangst siger han.Budskab: Samhørighed er altafgørende. Hvad enten man er familiemedlem, ven eller terapeut. Spring ud i det. Skab nærvær på alle måder der virker oplagte. Tal fra hjertet. Fortæl om din egen frygt. Improviser. Fasthold den lidende på enhver tænkelig måde der giver trøst og lindring.

25-02-2015

52

Guidline til samtale

Lytte

Stille åbne spørgsmål

Sig ikke ting som: det er ikke så slemt,

det skal du ikke være ked af, det skal nok

gå – for det ved man jo ikke - det handler

om at møde patient der hvor patienten er

Spejling : ”det jeg hører dig siger er”, ”så

du er…”, ”jeg kan se, at det er svært for

dig”,

”Jeg har det her spørgeskema, som vi

beder patienter om at udfylde” – ”jeg kan

se at… ”

Lettere end du tror

Det er kontakten der trøster

Eksempler på ikke at møde patienten:

”Jeg føler mig ikke god nok”, ”jo du er”

”Jeg er bange”, ”det skal nok gå”

I stedet

”Jeg føler mig ikke god nok” –”hvordan

er det for dig, at føle sådan?”

”Jeg er bange”, ”det kan jeg godt

forstå, det ville jeg også være”

Du skal ikke løse

problemet

Det kan være en hjælp, at du ikke kan

løse problemet – derfor SKAL du heller

ikke

Eneste mulighed er så, at være

sammen med den anden om det –

dvs. du hjælper ham med at bære

byrden, og med ikke at være alene om

det

Respekt for patienten

Nogle vil ikke samtale

Respekt for dette, forsvar er der af en

god grund

Giv psykoedukation om hvilke

reaktioner der er normale og som man

kan få

Bliv ikke anmassende- væk fra dit

projekt til patientens projekt

”To do”, i mødet med brugeren

Den holdning vi som fag personer møder de pårørende med, er vigtig for hvordan de gennemlever krisen.

lyt til den pårørendes historie og prøv at forstå ,hvad krisen betyder for netop denne person.

Spørg

Spejling

Mød dem der hvor de er.

Gå med ind i brugerens fortælling

Vær opmærksom på kropssprog, hvad inviterer brugeren dig til

Vær nærværende

Opmærksomhed på din egen reaktion og tilskyndelser

Henvis videre til rådgivning, hvis i fornemmer et behov for det

”Not to do”, i mødet med

brugeren

Prøv ikke at trøste væk.

Kom ikke med gode råd

Fortæl ikke om dig selv

Tag ikke ansvar fra personen

Gå ikke i forsvar.

Tro ikke, at du ved hvordan brugeren har

det, så kan du gå glip af hvad de egentligt

fortæller dig.

Sæt ikke folk i bås… det kan let ske,

MEGET let, hvis man kommer ud for en

meget krævende/irriterende patient.

Det er således en stor fordel

for patienterne hvis:

Screening af alle patienter med fokus på psykiske problemer

Kræver dog at der er tilbud om opfølgendebehandling

Normalisering af psykiske reaktioner

Snak om angst og depression som ”almindelige” følgesymptomer undgå stigmatisering

Psykosocialt fokus

Lære at spørge ind

Udvikle færdigheder i ”svære samtaler” – nye typer af samtaleteknik

Rummelighed og anerkendelse

Hjælpe med at sætte ord på svære følelser

Afsæt tid, rum og RO

25-02-2015

59

I

Overgangen mellem sektorer

Der er stor risiko for, at patienterne tabes

ved overgangen mellem sektorer, her kan

i gøre en stor forskel

25-02-

2015

60

Litteratur forslag

At være der hvor du er: Bent Falk

Eksistentiel psykoterapi: Irving D. Yalom

Blandt løver: Marianne Davidsen Nielsen

Rørt ramt rystet: Susanne Bang.