Fædre & Sønner er et stykke virkelighedsteater med 16 mænd, fædreog sønner, der svedigt, råt og uden filter viser historier fra deres egneliv. Det er historier om vold og oprør, om savn og korte lykkelige glimt,om had, kamp og tilgivelse.

Publikum lukkes ind i et rent drenge- og mandeunivers og farerligesom de medvirkende vild i myterne, idealerne, brutaliteten ogkærligheden mellem mænd. Hvad vil det sige at være en mand? Hvadvil det sige at være maskulin? Og hvorfor er følelser mellem mændså pokkers besværlige?

Instruktør Jeremy Weller fra The Grassmarket Project, UK,har bl.a. arbejdet blandt ungdomsforbrydere og medgadebander rundt omkring i verden – og på Betty NansenTeatret har han tidligere høstet store roser for forestillin-gerne „Kvinder“, „De Andre“ og „We Are“. Han forstår omnogen at bringe virkeligheden i spil og give publikum stof,benzin og mod til eftertanke.

I dette studiemateriale sætter vi fokus på dét at være søn, far ogmand. Hvorfor er forholdet melleme fædre og sønner så afgørende?For dig selv? For samfundet? For verden? Og hvad sker der, når detforhold går i stykker eller mangler helt?Vi håber, at du og dine elever får nogle interessante diskussioner og

glæder os til at byde jer velkommen til forestillingen Fædre & Søn-ner.

Betty Nansen TeatretOktober 2005

1

Edisonsvej 101856 Frederiksberg C

• www.bettynansen.dk

• 19. november – 17. december 2005man.-fre. kl. 20, lør. kl. 17

• Billetter: 33 21 14 90 (ma.–fr. kl. 14-18, lø. kl. 14-16)billet@bettynansen.dkBilletNet: 70 15 65 65www.billetnet.dk

Redaktion:

Mette Wolf Iversen og Jacob Cold

Layout: Frk. Madsen

Forestillingfotos: Maria Ortmann

Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri

HUSK Hvis du er under 25 år, kan du komme i teatret for kun 60 kr. pr. billetI skal blot være 4 personer, der køber samlet. Reumert Ung-billetter bestilles på tlf. 33 21 14 90

Potent teater om virkelighedens

FÆDRE & SØNNERDen ultimative styrkeprøve

Er jeg maskulin nok? Hvordan kan jeg bevise, at jeg er maskulin nok?Hvad vil det sige at være maskulin? De fleste drenge stiller nok på eteller andet tidspunkt i deres opvækst sig selv disse spørgsmål. Og deter ikke kun drenge, der gør det. Ifølge Stephen J. Ducat, forfatter tilTøsedrengefaktoren (The Wimp Factor), er også magtfulde mændbange for ikke at virke mandige nok. Både terrorangrebet mod NewYork og amerikanernes „krig mod terror“ afslører således behovet forat vise maskulin styrke og frygten for at bliveopfattet som tøsedrenge. Ducat har gennem sitarbejde som psykolog opdaget, at jo mere bangefolk er for at være feminine, svage, eller bøssede,des mere macho-agtigt opfører de sig.

Når World Trade Center blev målet for terror-angrebet, var det, fordi det blev opfattet somsymbolet på amerikansk magt og dominans. Mensamtidig viste den måde, man talte om angrebene på, at tårnene varen slags fallossymbol, og at deres fald blev set som en ydmygendekastration af stormagten USA. Ducat skriver, at bygningerne var „fal-liske“, ikke bare fordi de stod der og tårnede op i himlen, men ogsåfordi de repræsenterede fantasier og ideer forbundet med USA’s magtog rigdom. De var et symbol på den amerikanske elites „falliske tan-kegang“, altså ideen om at man kan tillade sig hvad som helst i ver-den – helt bogstaveligt „kneppe verden“ – uden at bekymre sig omkonsekvenserne. I et far-søn perspektiv optrådte USA som en magt-fuld, hensynløs „far“, der havde haft en meget dårlig indflydelse påsin „søn“, for det var jo amerikanerne, der havde lært Bin Laden altom at være en skidt knægt (de oplærte ham i hemmelige operationer

mod Sovjets besættelse af Afghanistan). Men „sønnen“ hævnede sigaltså.

Ducat skriver: „De to tårne blev jævnet med jorden og Pentagonramt efter at være blevet gennemtrængt af tre andre falliske symbo-ler – flyvemaskinerne – der fik deres brændende udløsning i monu-menterne for amerikansk politisk og økonomisk magt. Oven i købetvar terroristerne ledet af Mohammed Atta, der var så bange for „kvin-

delig forurening“, at han efterlod en seddel, derforbød kvinder at komme til hans begravelse. Herer det vigtigt at huske, at Atta (som var blevethånet af sin familie for at være en feminin „morsdreng“) og de andre flykaprere allerede havdeprøvet at leve den vestlige livsstil. Og fordi vesteni deres øjne var noget feminint og blødsødent,kan vi også opfatte angrebene som deres forsøg

på at skære de smittede, vestlige dele af dem selv væk. Kan man tæn-ke sig nogen bedre måde at slippe af med det feminine i en selv, endved at ofre sig for Gud, den store far, og derefter komme i himlen?“

Ducat peger altså på terroristernes frygt for ikke at være mand nokog vender derefter blikket mod amerikansk politik. Her kan man se,hvordan skiftende præsidenter har måttet kæmpe hårdt for at skabeet maskulint image. Gamle George Bush I (far til George W. Bush) blevhånet som svag og kvindelig, hyppigt afbilledet i dametøj, og måttetrods den første Golf-krig vedvarende kæmpe for at blive en rigtig

Stephen J. Ducat er professor ipsykologi på New College,Californien og privatpraktise-rende psykolog i San Fran-cisco-området. „The WimpFactor“ er resultatet af 15 årsindsamling af satiriske tegnin-ger, tv-udsendelser, net-sider,politiske kommentarer ogundergrundspublikationer.

FALLOS: Græsk for mandens penis.Man skelner i psykologien mellempenis, som er den konkrete kropsdelog fallos: dens symbolske funktion.Fallos er altid rejst og symbolisereri de fleste kulturer, fra oldtiden tilnutiden, magt og styrke.

Maskulinitet og magt Af Jacob Cold

„I har nu 60 sekunder til at komme i tanker om eteller andet – en egenskab, en færdighed, et karak-tertræk, en vane, som I mener er typisk maskulin,og som I også finder positiv. Noget der er typiskfor mænd – og positivt. Et minut. Vi begynder nu.“Anne Knudsen i Her går det godt send flere penge

„It gives you an erection. It wins the election“ Tom Waits

2

mand i folks øjne. Hans søn (sikke et familedrama!) måtte derfor, ogisær efter 9/11, køres i stilling som den ultimative macho-cowboy, dermed John Wayne-accent kunne sige om Bin Laden: „We want himdead or alive. We’re gonna smoke him out“. Irak-krigen var samtidig en chance for Bush II, der tid-ligere havde været lidt af en fortabt, alkoholiseret,arbejdssky søn, til at vise (far), hvor meget mandhan var: Han kunne gøre, hvad far ikke fik gjort:Vælte Saddam Hussein. Den gamle Bush varoverrasket over, hvor „stærk“ hans søn var, ogpræsidentens potens blev yderligere demonstre-ret ved et dramatisk „sejrsshow“: Bush II landedetil musik-fanfarer og kanonsalver på hangar-skibet USS Abraham Lincoln i Golfen, iklædt fly-verdragt og med en overdimensioneret bule ibukserne. Bush havde nosser.

Macho-dyrkelsen i amerikansk kultur er efter9/11 blevet meget udbredt. Konservative mediertaler nedladende om det offentlige system somen „nanny state“/ et forsørgersamfund, der erbaseret på kvindelige omsorgsværdier, og hvormænd bliver gjort svage og afhængige. Hør hvor-dan en konservativ klummeskriver opfatterdemokraternes „bløde“ velfærdspolitik: „Det deallermest minder en om, er et kollektiv af transseksuelle, der halvvejsgennem deres kønsskifteoperation pludselig har fortrudt projektet!“Kulminationen på denne aggressive macho-dyrkelse må uden tvivlvære udnævnelsen af alfa-hannen over dem alle – Arnold Schwarze-negger – til guvernør i Californien. Den udnævnelse kan kun forstås iet macho-perspektiv.

Men hvad med den danske debat? Ligger vi også på knæ foran bil-ledet af den store stærke falliske mand? Ikke helt så åbenlyst, selv omder er klare tegn i f.eks. hip-hop og rapper-kulturen. Til gengæld lurer

et opgør med „forsørgersamfundet“, svarende tildet amerikanske. Allerede for 8 år siden beskrevAnne Knudsen i sin debatbog „Her går det godtsend flere penge“, hvordan det danske uddannel-sessystem og den offentlige sektor er gennemsy-ret af kvindelige værdier, mens de maskuline –lysten til konkurrence, vild leg og blær – anses foregoistiske, barnlige og forkerte. Problemet er, iføl-ge Anne Knudsen, at der ikke længere er respektom far og hans værdier, fordi mor styrer alt. Søn-nerne må i stedet gribe til nogle helt urealistiskefantasier om det at være en rigtig mand og ikke etpjok som deres far: Så kommer det til at handleom, hvor rig du er, hvor meget stil du har, hvor stordin pik er, hvor mange kvinder du har, hvor megetmagt. Og så er det lidt tøset at bekymre sig om desvage i samfundet – eller i verden.

Tilbage står spørgsmålet: Hvordan er mænd ivirkeligheden? Og hvad er det for nogle ting, somkun fædre – og ikke mødre – kan lære deres søn-ner? Er der overhovedet brug for fædre? Når man

spørger en far, hvad han kan lære sin søn, bliver svaret ofte lidt vagt,noget med biler og fodbold. Er det fremtidens fædre: Biler og fodbold?Eller er der en ny type fædre og mænd på vej som kan det hele, bådeeventyr og omsorg? Og som kan fortælle mor, at hun er ok – men athun aldrig bliver en god far.

3

ALFA-HAN: Den mest domineren-de han i en dyreflok, som brugersin magt til at parre sig med såmange hunner som muligt

• Har Anne Knudsen ret i, at skoler-ne og det offentlige er præget afkvindelige værdier, mens deringen respekt er for mandligeværdier?

• Har Ducat ret i, at frygten for detat „være en tøsedreng“ er afgø-rende i amerikansk politik?

• Er der en lignende macho-dyrkelse i dansk politik?

?

„De er nogle økonomiske tøsedrenge (girlie-men)“Arnold Schwarzenegger om John Kerrys økonomiske rådgivere i valgkampen 2004

Den autoritære far: Han kommunikerer ikke, men kontrollerer oghersker. Han straffer, hvis hans ord ikke bliver accepteret. Han kanhverken lytte, tage hensyn eller vise nær omsorg. For ham er sårbar-hed svaghed, og hans opgave er at hærde sønnerne, så de kan præ-stere og blive maskuline. Idealet er effektiv handling. Hans befalingerog love gælder dog kun de andre og ikke ham selv.

Den fraværende far: Han har enten aldrig tid til sin søn, fordi han gørkarriere, eller også er han der uden rigtig at være der: Selv når han erhjemme, kan man ikke få kontakt med ham. Han gemmer sig bag avi-sen eller foran tv-skærmen og taler aldrig om sig selv. Han tager sineroller og masker fra arbejdslivet med hjem. Han er som en fremmed.I helt moderne tid er han, ud over at være den fraværende far, ogsåblevet den kedelige far. Han er et skrog, som ingen gider lytte til, oghan lader kvinden bestemme alt i hjemmet.

Den gode familiefar: Han tjener penge, er kærlig, giver gode råd ogbeskytter. Han stikker sønnike en hundredelap, mens han hvisker:„Sig det ikke til mor“. Han løser vanskelige situationer. Hvis hans sønhar rodet sig ud i noget skidt, tager han fri fra arbejde et halvt år forat få ham tilbage på ret kurs. Når man er sammen med ham, er dereventyr i luften, fisketure, fodboldkampe – alle de ting, mor ikke for-står. Han er en helt.

Den umodne far: Han er utilfreds. Han har en masse frustrationer,som han slipper løs, når han kommer hjem fra arbejde. Alle kan mær-ke, når han har det skidt, men ingen tør spørge hvorfor. Han kan væremanipulerende, såre og mobbe børnene. Han fylder hele familerum-met med sin selvoptagethed. Han er Narcissus, og familien er hansspejl.

4

• Har du mødt nogle af disse fader-myter i bøger eller film? Nævndem og beskriv, hvordan perso-nerne lever op til myten.

• Kender du til andre typiske fader-roller? Beskriv dem.

Fader-myterBag ved ethvert far-søn forhold gemmer sig en verden af myter og ideer om faderens rolle.Den norske psykolog Per Are Løkke skitserer i sin bog Fædrenes Revolution fire forskellige grundmyter

?Kendte fædre: Gud, Abraham, Kong Lear, Jason med det gyldne skind, Creon, Zeus…Kendte sønner: Jesus, Isak, Hamlet, Ødipus, Erasmus Montanus, Romeo…

„Papa, man siger, at den manelsker, tugter man. Vi tvivledealdrig på din kærlighed. Til tidervar den måske lidt overvældende,måske også lidt tilfældig. Som barnfølte jeg mig tit magtesløs over fordin stringente logik...og jeg sagdetit, men ikke højt, som lammet i LaFontaines fabel om ulven og lam-met: Den stærkeste får altid ret.“Kronprins Frederiks tale ved forældrenes

sølvbryllup

– Det var slemt med den der opførselskarakter. Jeg har aldrig nogensinde hørt om nogen, der fik „slet“ i opførsel, sagde faren. Var det vir-kelig nødvendigt at hoppe på en tjenestepige af alle i verden?

Faren tyggede ubesværet på maden og prøvede at se ud, som omhan bare havde ladet en bemærkning falde i forbifarten om forsom-mervejret. Erik nåede at opfatte et advarende blik fra moren.

– Hende har du ikke noget med at gøre, og du skal give pokker imit privatliv, svarede han efter at have tænkt sig om et par sekunder,og samtidig rakte han ud efter saltkarret.

Så slog faren næseslaget. SÅ SLOG FAREN NÆSESLAGET OGRAMTE PERFEKT..

– Som jeg sagde, gentog Erik, så skal du bare give fanden i hen-de. jeg skal for resten snart rejse over og hilse på hende.

– Det skal du aldeles ikke!– Jo. Helt sikkert.– Så må vi tales ved efter maden.

…

Faren stod henne ved sengen i sin sædvanlige stilling. Han havde detlille fjollede skohorn af krom med omviklet læderhåndtag i hånden.

En skam, tænkte Erik, en skam at han ikke havde hundepisken,den flettede hundepisk af mørkebrunt, sejt læder med den lillemetalclips der rev skindet op med den snerrende spids, en skam athan ikke havde valgt pisken i dag.

– Nå, sagde faren, ned med bukserne og bøj dig forover.

Erik gik uden at svare hen til døren og tognøglen, der sad på den anden side. Så låste hanto gange fra indersiden og stak nøglen ned ivenstre bukselomme.

Han iagttog manden, der stadig var højereend ham selv og stadig var overlegen i række-vidde. Men hverken rækkevidden eller det derlille skohorn ville være manden til mindstehjælp om et øjeblik. Manden var endnu ikke begyndt at blive bange,han så bare forbløffet ud. Manden måtte altså først gøres stiv afskræk.

Erik tog en dyb indånding.– Nu skal du høre på mig, far. Du er ondskaben selv, og sådan

nogen som dig skal tilintegøres. Om cirka en halv time vil du befindedig på Sankt Görans hospital. Du vil ikke kunne se på nogen af øjne-ne. Dit næseben vil være brækket flere steder. Din ene arm vil værebrækket, og du vil mangle en del tænder. Og ved du, hvad du vil sigetil dem, far? Du vil ikke turde fortælle sandheden, du vil sige du er fal-det ned ad en trappe. Selv om ingen vil tro på dig så vil du sigedet…For hvis du trækker politiet ind i det, så fortæller jeg bare, hvaddu har gjort i alle de år. Du kan jo forsøge at slå med skohornet. Dukommer alligevel ikke ud gennem den låste dør. Når jeg er færdig meddit ansigt, vil jeg brække din venstre arm. Jeg vil brække den lige ialbueleddet, og du vil hyle, lige til du mister bevidstheden. Det svær-ger jeg, far. Jeg vil virkelig gøre det… Du vil komme til at skrige oghyle lige til du mister bevidstheden af smerte…

Jeg er fuldkommen rolig, tænkte Erik. Men nu må det da vel væresidste gang? Så aldrig mere. Efter det her er det slut, så aldrig mere.Så tog han det første langsomme skridt hen mod den forstenedemand.

5

• Forestil dig Erik’s videre liv ogbeskriv det.

• Forestil dig, hvordan hans videreliv var blevet, hvis han ikke havdetaget opgøret med faderen.

• Hvad fortæller teksten om Eriksmor?

?

Uddrag fra Jan Guillou’s selvbiografiske roman:„Ondskaben“. Bogen er filma-tiseret og modtog 2003 enOscar for bedste udenlandskefilm. Guillou’s forfatterskabomfatter blandt andet agentbø-gerne om Coq Rouge (CarlHamilton) og middelaldersaga-en om tempelridderen Arn.

Erik har fået tæsk af sin far gennem hele opvæksten.Han er nu vendt hjem efter ophold på en af Sveriges mest barske kostskoler, hvor han har lært at klare sig selv.

ONDSKABENUDDRAG FRA

ET ØJE RØDT„Far, hører du efter? Må jeg spørge om noget? Hvorfor holdt du opmed at være muslim?“

Og først jeg troede jeg havde brudt respekten, for fars øjne fik fo-kus og han blev fuldstændig tavs. Han sad længe med tandstikker påpræcis samme sted. Derefter tog han en vintår og slubrede mellemtænderne.

„Lad mig sige det sådan her. For mig er det her med religion ikkeså alvorligt. Jeg har set religionen gøre alt for meget skade. Men duhar jo set at jeg beder. Engang imellem.“

„Ikke ligefrem hver dag“.„Ikke så tit. Ikke for tiden, men når jeg føler behov for det. Men jeg

tror religion handler om lige præcis det. At man skal gøre det som fåren til at have det bedst. Der er en svensk præst, som har sagt sådanher: der går en bro fra tro til ro. Og på svensk bliver det endnu bedre.Fra tro til ro der går en bro.“

Far hældte mere vin i glasset og hans øjne var lidt svømmende.„Religion må aldrig blive for vigtigt, forstår du. Fundamentalisterne

er de virkelige galninge, for mig er religionen en måde at nå ro og...“Far tænkte temmelig længe. Ved et andet bord nogen sang fød-

selsdagssang og råbte hurra.„Ja, Allah er vel ligesom broens arkitekt og...hm...ja hvis han er

arkitekten, så er det op til enhver god muslim at bygge sin egen bro.Forstår du?“

Selv om jeg ikke rigtig var med jeg nikkede for alligevel det varfucking fedt indeni eftersom far for første gang i lang tid talte rigtigt tilmig. Lidt som om jeg var voksen. Desuden han brugte litterært ara-bisk og jeg forstod næsten det hele eftersom han talte langsomt medpauser. Jeg spurgte:

„Men hvis Allah er arkitekten, hvad laver Mohammad – fred væremed ham – så?

Far nulrede på overskægget og smilede.„Selvfølgelig – han er broens bygmester, han går rundt på bygge-

pladsen med gul hjelm. Han holder øje med byggeriet“Vi grinede og alt var helt perfekt... Far hældte omhyggeligt den sid-

ste vin op i glasset. Inden vi skulle gå jeg ville frem til det vigtigste.„Men far. Er det virkelig så godt? Med ro? Bliver man ikke fej?

Tøsedreng?“„Nej, nej Halim. Hvem som helst kan blive vred. Men at leve i ro er

ikke det nemmeste. Det er der få som klarer.“På vejen hjem fra Zinkens tunnelbane far støttede sig til mig. Han

sludrede og sagde han skulle tisse inden vi kom hjem. Eftersom afte-nen havde været kanon, jeg lod ham få sin vilje og førte ham hen tilen busk. Selv om han havde holdt sig hele aftenen han nu begyndteat sludre lidt Omar.

„Indimellem..så forsøger man at gøre det lovlige og indimellem erman ulovlig...og...den, nej...jo, for sådan er vi her under den turkisehimmel. Ikke helt muhamedanere. Bare lidt“

I mit hoved jeg hørte kun det som far havde visket da servitricenhavde fjernet regningen:„Indimellem føler jeg virkelig, du er min søn“.

Jeg vidste ikke hvor jeg skulle se hen af stolthed og det var somingenting var forandret og far var som før nedenunder. Og det spilleringen rolle han næsten falder omkuld på vejen hjem og råber: „Tur-kis? Fandeme nej“ og bokser vredt mod himlen.

6

• Hvad vil det sige at væreen god far?

• Hvad vil det sige at væreen god søn?

OMAR KHAYYAM er en persiskkærlighedsdigter, hvis vers farenirriterende tit læser op for Halim

Uddrag fra Jonas Hassan Khemeris „Et øje rødt“, somskabte stor debat i Sverige,ikke mindst på grund af densbrug af slang og opfundetsprog. Khemiri er født i 1978 afen svensk mor og en tunesiskfar, og bogen er baseret påhans egne oplevelser.

Halim er vred på sin far og på svenskerne, „svenssonner“, som han hånligt kalder dem. De har en masse „bøsse-regler“ og respekterer ikke arabisk kultur, hvor det at være mand er at være stærk og frygtløs . Han synes, faren erblevet en „svensson“, som har glemt sin arabiske kultur, og han har ikke respekt for ham. Derfor taler de ikke rig-tig sammen, og Halim bruger tiden på at komme i slagsmål, lave hærværk og stjæle lidt hist og pist. Men de har alli-gevel ikke helt opgivet hinanden – og en dag, hvor de sidder på en restaurant, får de chancen for at tale sammen.

?

UDDRAG FRA

Sanne sidder og kigger skyldbetynget ned i gulvet; hun er åbenbartgået i byen i stedet for at gå i seng, og far har siddet oppe og ventettil hun kom hjem – ventet længe, og så har hun den korte kjole på! Derer ikke noget at sige til at far er vred. Asger (storebror) sidder vedsiden af hende. Det er ham der skændes med far.

– Hvad sker der dog? spørger mor. Hun tager et viskestykke i hån-den og stiller sig i hjørnet, men så opdager hun mig.

– Og hva’ skal du?– Jeg skal tisse, siger jeg og går ud på toilettet. Men jeg lukker

ikke døren, for så kan jeg ikke høre, hvad de snakker om.– Jeg vil ikke have hun går i byen i den sæk, siger far. – Jeg sag-

de til hende hun ikke måtte, men hun gjorde det alligevel, og nu sid-der Asger og forsvarer hende!

– Hvorfor må jeg ikke gå i byen i den kjole, når jeg godt må haveden på herhjemme? spørger Sanne.

– Det ved du udmærket godt, siger far, men så blander Asger sig.Han forsøger vist at berolige far. Nu råber de i munden på hinandenalle tre, og det er svært at høre, hvem der siger hvad. Pludselig er derro. Jeg skyller ud og går tilbage til køkkenet.

Det virker som om der er blevet raset ud, og alle er gode vennerigen, gudskelov. Det vil sige, far ser nu stadig slukøret ud. Jeg vil helstse ham glad, sådan gennemglad, så jeg foreslår noget:

– Hvad med om Sanne og far sover på sofaen i nat?Men de kigger alle så underligt på mig.– Det plejer de, og så får far det så godt bagefter, fortsætter jeg.

– Nej ikke det! råber Sanne og begynder at ryste over hele krop-pen; hun kan ikke være det bekendt, jeg hader når hun sådan ryster.Og Asger spærrer øjnene op, og stemningen er helt ødelagt igen.

– Hvad skal det sige? spørger han, men nu kan det være nok, jegholder mund. Så vender han sig mod Sanne.

– Spør’ far, siger hun.Far svarer ikke, men hans hage bævrer, så skal man lade ham

være. Jeg er bare ikke så sikker på at Asger ved det, han bliver vedmed at kigge på far, med sådan nogle smalle øjne. Det gør mig ban-ge, og mor tager mig i hånden og trækker mig med ovenpå. Vi læggeros i dobbeltsengen, gad vide om vi skal sove her? Det plejer kun atvære når jeg er syg og har feber. Det er nu svært at sove, for de råberhøjere og højere nede i køkkenet. Jeg trykker mig ind til mor; hun smi-ler til mig og ryster på hovedet som for at sige de er skøre alle sam-men, men det er vi to gudskelov ikke. Så hører jeg Asger sige ordet„politi“ højt og tydeligt. Jeg forstår intet; skal politiet nu give far lov tilat sove med sin egen datter på sofaen? Jeg river mig løs af morsarme, må ned til de andre igen. Og sikken et syn der møder mig, jegved ikke hvad jeg skal mene: Far har bukserne nede, og Asger bøjerham over knæet og smækker ham i den bare røv! Sanne lægger sigimellem, jeg gør også, jeg kravler op på nakken af Asger og bider hami øret. Men vores storebror er stærk og slår mange gange, før Sanneog jeg får ham stoppet. Far græder, mens jeg hjælper ham buksernepå. Sanne og jeg holder trøstende om ham, men det er som om detikke hjælper. Hvor er det pinligt, sådan noget må ikke ske hos os; somjeg har forstået det, er det kun noget som kan ske i et arbejderhjem.

7

• Karakterisér fortælleren, og gørrede for hvilken rolle hans alderspiller for teksten.

• Karakterisér fortællerens mor.• Hvordan passer de tre forskellige

fædre i romanuddragene til PerAre Lykke’s fire fader-myter?

UDDRAG FRA KUNSTEN AT GRÆDE I KOR…Den 11-årige fortæller tager sammen med sin far ud til begravelser og holder taler om de døde. Faderens stemme ogsønnens sørgmodige blik får alle til at græde i kor. Men far er ikke lykkelig og for sønnen handler alt om at gøre far i godt humør. I denne passage er den udeboende storebror Asger hjemme på besøg.

?

Uddrag fra Erling Jepsen:„Kunsten at græde i kor“, derer baseret på forfatterens egenbarndom i Gram, Sønderjyl-land. Erling Jepsen har levet afat skrive dramatik siden 1977og debuterede i 1999 somromanforfatter. For sin drama-tik har han modtaget bl.a.Danske Dramatikeres Hæders-pris og Holberg-Medaillen.

I Fædre og Sønner har du skabt en mandeverden uden en enestekvinde. Hvad er det, der interesserer dig ved mænds verden?

For mig at se handler meget af det, der sker i samfundet og i verdenom mænds magt og autoritet eller manglen på samme. Nu for eksem-pel ideen om at have en rollemodel. Hver eneste ungdomsforbryderjeg har mødt i fængsler i Amerika , i Australien, i Nordirland, Skotland,England – og bandemedlemmer i New York og i Kosovo – har én tingtil fælles: Når jeg spørger dem om forholdet til deres far, så kender deham som regel ikke. Det er far-søn forholdet, der er motoren i alt, hvadder sker i samfundet. Og essensen af det forhold handler selvfølgeligom kærlighed. Måske har de mennesker, jeg nævnte, manglet kærlig-hed, og det får dem til at reagere på en bestemt måde i livet. Lidt ligesom folk, der er blevet misbrugt har en tendens til selv at misbruge,og lige som folk, der har været udsat for vold, ofte opsøger voldeligemiljøer. Det handler om magtstrukturer. Hvad er faderens rolle? Hvader hans pligter? Hvem er han? Gud? Samfundet? Hvad er autoritet?Og hvis du skærer helt ind til benet: Hvad er kærlighed? Hvad ermoral? Og hvad sker der, når det ikke er der?

Mange af far-søn forholdene i stykket handler om autoritet og oprør.Hænger det sammen med dine egne erfaringer?

Jeg har aldrig mødt min far. Jeg har haft to stedfædre. Så min egenbaggrund minder lidt om flere af deltagernes. Den ene stedfar var offi-cer i militærpolitiet, den anden var sådan en fraværende kølig type,der ikke viste følelser. Det mærkelige er, at det var ham fra militærpo-litiet, der var den tossede af dem. Han plejede bare at sige: „Lad osflytte“. Jeg kunne tage i skole om morgenen og ved frokosttid holdtder en flyttebil, og så var vi på vej et nyt sted hen. Så det er faktisksådan, jeg selv er blevet. En del af mig er virkelig langt ude, men enanden del af mig har den der strenge, militæragtige disciplin. Jeg for-står ekstremerne, for jeg er delt i to – splittet ned gennem midten. Jegkan forstå, når folk drikker sig sanseløst berusede i flere dage i træk.Og jeg kan forstå, når folk træner benhårdt fysisk hver eneste dag.Splittet er jeg. Men det tror jeg, der er mange, der er.

8

Fjerne fædre og fortabte sønnerInstruktør Jeremy Weller fra The Grassmarket Project (GMP) besøger nu Betty Nansen Teatret for fjerde gang.Han har vundet priser i hele verden for sin måde at skabe virkelighedsteater på. Jeremys arbejdsmetode er atinterviewe folk, og derefter lade dem fortælle og spille situationer fra deres eget liv på scenen. Han har arbej-det med bl.a. hjemløse, fængselsindsatte, gadebander og sindslidende. Betty Nansen Teatret inviterede hamtil at lave en forestilling om fædre og sønner.

Interview med Jeremy Weller

Hvorfor tror du, så mange mænd, også folk der har fædre, føler enform for savn eller mangel i forholdet til deres far? .

Det mærkelige er, at når folk kommer til interviews, så er de fædre,men så snart de åbner munden, bliver de forvandlet til sønner. Jegtror, det er fordi, der er en eller anden ide om en gren, der er blevetskåret af et træ. Faderen er træet, og sønnen er grenen, der flyder nedad åen. Men de vil gerne forbindes igen, fordi de har en drøm om, atdet hele kunne have været anderledes. Måske kunne de have vistderes kærlighed mere tydeligt. Det er nok den allervigtigste pointe i deworkshops, vi har haft: At folk ikke greb chancen for at vise dereskærlighed i hverdagen. Det er et fælles tema. Derfor handler det omselve livet: Ønsket om, at det kunne have været på den eller denmåde. Og så det, at vi ikke griber chancen, fordi vi i har travlt med atvære forbrugs-aber, der render rundt og jagter vores egen hale. Og såen dag kigger vi op og spørger: Hvorfor? For at betale af på et lån?Købe en ny bil? Hvad får vi egentlig ud af det? Når vi måske i stedetskulle have brugt kræfterne på menneskene omkring os.

9

• Jeremy Weller stiller spørgsmålet: Hvad er kærlighed? Hvad er moral?Og hvad sker der, når den ikke er der? Besvar selv spørgsmålet.(eventuelt som essay)

?

SCENERBetty Nansen Teatret: Frederiksberg Allé 57Anneksscenen Edison: Edisonsvej 10

VEJVISERNærmeste Metrostation: Frederiksberg StationNærmeste S-togsstation: Vesterport Station og HovedbanegårdenBuslinie: Buslinie 26 passerer Betty Nansen Teatret på

Frederiksberg AlléBuslinie 14 og 15 holder på Gl. Kongevej i nærheden afAnneksscenen Edison

PARKERINGDer er mulighed for parkering både ved scenerne og i sidegaderneomkring scenerne

BILLETRESERVERINGDu kan reservere og købe billetter til vores forestillinger ved enten atringe til teatrets eget billetkontor eller til BilletNet:

BETTY NANSEN TEATRETS BILLETKONTORFrederiksberg Allé 571820 Frederiksberg CTlf. 33 21 14 90 billet@bettynansen.dkwww.bettynansen.dkÅbent mandag til fredag fra kl. 14-18,lørdag fra kl. 14-16

BILLETnetwww.billetnet.dkBILLETnet Kundecenter:Tlf. 70 15 65 65, åbent alle dage fra kl. 10-21

BILLETnet GRUPPESERVICE (+10 billetter):Tlf. 70 25 65 85, åbent alle hverdage fra kl. 10-16

BILLETPRISERNormalpriser/løssalg D-priser: 110 kr.

C-priser: 160 kr.B-priser: 215 kr.A-priser: 260 kr.

Normalpriser/ungdomsbilletter/løssalgD-priser: 80 kr.C-priser: 95 kr.B-priser: 150 kr.A-priser: 185 kr.

UNG REUMERT-BILLETTEREr I minimum 4 unge under 25 år, der bestiller billetter sammen,koster jeres billet kun 60 kr. pr. person.Ung Reumert-billetter bestilles via Betty Nansen Teatrets billetkontoreller hos BilletNet.

INTRODUKTIONERVi minder om, at vi, så vidt det er muligt, tilbyder introduktioner til forestillinger for større grupper. Skulle du og dine elever være interesseret, bedes I venligst kontakte Mette Wolf Iversen på tlf. 33 29 61 17 eller på e-mail: wolf@bettynansen.dk.

10

navn

___

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

___

inst

itutio

n __

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

___

adre

sse

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

___

evt.

fag

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

e-m

ail _

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

___

Jeg

ønsk

er fr

emov

er a

t få

stud

iem

ater

iale

pr.

e-m

ail i

ste

det m

ed a

lmin

delig

pos

t(s

tudi

emat

eria

let v

il bl

ive

send

t som

pdf

fil)

Jeg

ønsk

er o

gså

at m

odta

ge a

nden

info

rmat

ion

tilse

ndt p

r.e-

mai

l (ny

heds

brev

,sæ

rlige

tilb

ud e

tc.)

Priser og praktik

Send

es ti

l Bet

ty N

anse

n Te

atre

t,As

gård

svej

2,1

811

Fred

erik

sber

g C