portræt af sundhedsplejerske birthe bonde · deltage i marte-meo konferencer 40 fag: tjek på sex...
TRANSCRIPT
Nr.
01 |
feb
ruar
201
3Læs også• Omundervisningsmetoder tilseksualundervisning• Omlandskonferencenfor sundhedsplejersker• Omsprog,kropogbevægelse
I min observation af forældre-barn samspil oplever jeg en styrkelse af ”jeg ser”, frem for ”jeg tror eller føler”!
Portræt af sundhedsPlejerske Birthe Bonde
Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu
TemaBørns sprog-
udvikling
Bil
led
e: B
ørn
eku
nst
.dk
- K
asp
er D
yrvi
g R
and
orff
NOVAXSkoleSundhed.dk
NOVAX A/S • Bremårevej 9 • 8520 Lystrup • 87 424 425 • [email protected] • www.novax.dk
NOVAX Sundhed kan integrere til SkoleSundhed.dk. Det betyder, at oplysninger som forældre og elever udfylder hjemme foran skærmen hentes direkte ind i NOVAX og bliver en del af elevens journal.
Herved kan sundhedsplejersken og kommunallægen gøre brug af de værktøjer, som Skolesundhed.dk til-byder i selve journalen. Samtidige sikrer vi, at de oplysninger, der registreres, bliver til gavn for både borger, sundhedsplejen, ledelsen og den fremtidig forskning - uden at data skal registreres fl ere steder og uden merarbejde for brugeren.
Vil du vide mere om integrationen til SkoleSundhed.dk?Kontakt NOVAX på tlf.: 87 424 425 eller på mail: [email protected]
februar2013|Sundhedsplejersken 01 3
Nr.
01 |
feb
ruar
201
3Læs også• Omundervisningsmetoder tilseksualundervisning• Omlandskonferencenfor sundhedsplejersker• Omsprog,kropogbevægelse
I min observation af forældre-barn samspil oplever jeg en styrkelse af ”jeg ser”, frem for ”jeg tror eller føler”!Portræt af sundhedsPlejerske Birthe Bonde
Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu
TemaBørns sprog-
udvikling
Bil
led
e: B
ørn
eku
nst
.dk
- K
asp
er D
yrvi
g R
and
orff
Indhold 4 Leder 6 Portræt: Birthe Bonde12 Nyt fra Sundhedsstyrelsen14 Tema: Kan du høre mig?23 Hiv ud og gem: Indbydelsen til landskonference29 Opslagstavlen30 Tema: Sprog krop og bevægelse – er der en sammenhæng?34 Fag: Det kan varmt anbefales at deltage i Marte-Meo konferencer40 Fag: Tjek på sex – 2 undervisnings- metoder til seksualundervisning44 Nyt fra bestyrelsen46 Bestyrelsen
30
06
40
”Børn Lærer sprog rasende hurtigt og tiLsyneLadende uden Besvær.”14
”Det skulle vise sig, at netop Småbørns- konsulent uddannelsen matchede mine ønsker og interesser og mere til.”
Birthe Bonde
NOVAXSkoleSundhed.dk
NOVAX A/S • Bremårevej 9 • 8520 Lystrup • 87 424 425 • [email protected] • www.novax.dk
NOVAX Sundhed kan integrere til SkoleSundhed.dk. Det betyder, at oplysninger som forældre og elever udfylder hjemme foran skærmen hentes direkte ind i NOVAX og bliver en del af elevens journal.
Herved kan sundhedsplejersken og kommunallægen gøre brug af de værktøjer, som Skolesundhed.dk til-byder i selve journalen. Samtidige sikrer vi, at de oplysninger, der registreres, bliver til gavn for både borger, sundhedsplejen, ledelsen og den fremtidig forskning - uden at data skal registreres fl ere steder og uden merarbejde for brugeren.
Vil du vide mere om integrationen til SkoleSundhed.dk?Kontakt NOVAX på tlf.: 87 424 425 eller på mail: [email protected]
4 Sundhedsplejersken 01|februar2013
Leder
”en fagperson har Brug for roBusthed og gode koLLegaer, at være i en sociaL sammenhæng med god stemning og muLighe-der for samtaLer eLLer Bare smaLL taLk, som kan styrke i svære situationer og Lette i tunge forhoLd.”
Motivation og arbejdsglæde
Voresmodernesamfundi2013erprægetafomskiftelighedognedskæringer.Beggedissebe-tingelseriarbejdsliveterenstor
udfordringforensundhedsplejerske,menogsåalleandreansatte.Påtrodsafdengodeviljeogfleksibilitetfrasundheds-plejerskensside,kanbådemotivationeniarbejdetogarbejdsglædenbliveudfor-dretafbetingelser,somhunikkeselvharindflydelsepå.Sundhedsplejerskenmøderidetdag-
ligemangeforskelligebørnogforældre.Hunbevægersigindogudafprivatehjem,skoler,institutionerogsåvidere–denscenehunagererpåerkonstantnyoganderledesenddenforrige.Hunforhol-dersigtilnyeindividermedheltforskel-ligelivshistorier,kulturelbaggrundogværdier,somaltsammenhørertildenkontekst,derergældendeforenmor,enfarellerderesbarn.Dissearbejdsbetingelsererkendte
ogendelafjobbet.Sundhedsplejerskerharvalgtnetopdennerammetilvedatvælgefagetoguddannelsentilsund-hedsplejerske.Langtdeflestebevægersighjemmevantidisserammerogtagerdagligtdenudfordringopsomfamilierneogdereslivsbetingelserbydersomgodeogspændendeudfordringer.Enfagpersonharbrugforrobusthedoggodekolleger,atværeiensocialsammenhængmedgodstemningogmulighederforsamtalereller
baresmalltalk,somkanstyrkeisværesituationerogletteitungeforhold.Sund-hedsplejerskenhari2013ilangtdeflestekommunerkolleger,somdetstøttendenetværkomkringsigiarbejdet.Anderledeserdet,nårdeudefrakom-
mendeudfordringerellersamfundsbetin-gelser,somøkonomiskkriseognedgangs-tiderspillerind.Deterforhold,somingenharvalgttil,mensomvialleskalfungereindenfor.Enkeltegangekandethelebliveformeget.Sundhedsplejerskenkanfåbehovforattrækkestikketud,oghvismulighederfindes,kanhunvælgearbejdslivetfraienperiode–enferieellerenperiodemedorlovellernedsatarbejdstid.Sundhedsplejerskenbliverpressetaf
samfundsmæssigeforhold,afkonstantskiftendebetingelserforarbejdet,afsværetiderforfamilierogbørn,somhunprøverathjælpe,afsygdomhoskolleger-ne,somhunskalværemedtilatdækkeind,ogsåvidere.Deterderforimponerende,atder
stadigermotivationogarbejdsglædehosrigtigmangesundhedsplejersker.Foratydeenoptimalindsatsifamilierne,påskolerogiinstitutioner.Vimåværneomhinanden,støttehinandenoghuskeatspørge:”Hvordanhardudet?”
susanne hedeFormandforFagligtSelskabforSundhedsplejersker
Susanne Hede
februar2013|Sundhedsplejersken 01 5
Susanne Hede
Pinex | Paracetamol
Pinex Smelt – ny smeltetablet til børn
· Smertestillende
& febernedsættende
· Mild jordbærsmag
· God ved synkebesvær
Find os på landskonferencen for
sundhedsplejersker 7-8 maj 2012
NYHED!
· Smertestillende
& febernedsættende
jordbærsmag
· God ved synkebesvær
Pinex smelt 250 mg & 500 mg (paracetamol). Indikationer: Symptomatisk behandling af milde til moderate smerter og/ eller feber. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpesto� erne. Dosering: Voksne (over 50 kg): 500-1000 mg hver 4. time gentaget efter behov, dog højst 3 g i døgnet (2 g ved kronisk alkoholisme). Børn: 50 mg/kg fordelt på 3-4 doser. Børn mellem 43-50 kg; 500 mg hver 4. time, dog højst 3 g i døgnet. Børn over 33 kg; 500 mg hver 6. time, dog højst 2 g i døgnet, børn over 25 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1,5 g i døgnet, børn over
17 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1 g i døgnet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed ved brug af paracetamol ved nedsat nyre- og leverfunktion, samtidig brug af lægemidler, der påvirker leverfunktionen, glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, hæmolytisk anæmi, alkoholmisbrug, dehydrering, kronisk fejlernæring samt ved astmapatienter, der er følsomme overfor acetylsalicylsyre. Alkohol bør ikke indtages under behandling. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Anvendelse til børn med fenylketonuri bør undgås. Test for urinsyre og blodsukkertests kan påvirkes. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: For paracetamol er der risiko for forgiftning især hos ældre, små børn, ved alkoholisme og patienter med kronisk fejlernæring, leversygdomme og som anvender enzyminducerende sto� er. Paracetamol i enkeltdosis over ca. 7,5 g hos voksne og 140 mg/kg hos børn indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Søg omgående lægehjælp ved overdosering, også selvom patienten har det godt. Pakninger og priser pr. august 2011 (excl. recepturgebyr): Pinex Smeltetabletter á 500 mg 20 stk.; 37,95 kr., Pinex Smeltetabletter á 250 mg 20 stk.; 37,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt indlægssedlen i pakningen.
Det kan være en udfordring at få børn til at tage deres medicin. Pinex smelt har en god smag af jordbær, smelter let på tungen og opløses hurtigt i munden. Det gør Pinex smelt særligt velegnet til børn.
Til børn under 6 år anbefales det, at smeltetabletten opløses i en skefuld vand før indtagelse. Pinex smelt anbefales ikke til børn under 17 kg (ca. 4 år).
Pinex smelt indeholder hverken lactose eller konserve-ringsmidler. Pinex fås kun på apoteket.
6 Sundhedsplejersken 01|februar2013
portræt
Portræt afsundhedsplejerske Birthe Bonde Bestyrelsenharbeslutteti2013atpræsenterekolleger,somhartagetefter-ellervidereud-dannelse,ogderigennemsynliggørenogleafdemangemulighederformereuddannelse,derfindes,oggiveetbilledeafderesrelevansforsundhedsplejersker.IdettenummerpræsentererviBirtheBonde,somi2012harerhvervetsiguddannelsen til Småbørnskonsulent.
BirThe Bonde og redaTionen(TEkST)Sofie rønde (FOTO)
Birthe, vil du fortælle lidt om, hvem du er? hvilket arbejde har du/ har du haft? hvor arbejder du nu? hvad interesserer du
dig for?MitnavnerBirtheBonde.Jegerfødti
Aarhusi1960.JegboriRøndepåDjurs-landsammenmedminmand.Jeghartre
børn,hvorafenerhjemmeboende.Iminfritiderjegoptagetafsamværmedminebørn,minfamilieogvenner.Jegelskergymnastik,engodbogogkanikkefårej-seoplevelsernok!Minforetruknebeskæf-tigelseeratvandreismukkebjergegne.Derforerdetskøntathave”MolsBjerge”næstenibaghaven.
Jegharværetsundhedsplejerskei10årogeransatsomsmåbørnssundhedsple-jerskeiNorddjurskommune.EnsmukegnudeiUdkants-Danmark.Jegarbejderietlanddistriktmedenhøjforekomstafsårbarefamilier,ogtogangeomåretsejlerjegtilAnholt,hvorjegharenspændendeopgavesomØ-sundhedsplejerske.
februar2013|Sundhedsplejersken 01 7
portræt
Ifebruar2012varjegfærdiguddannetSmåbørnskonsulentfraToftemosegård,Centerforudviklingogforandring.(seevt.merepåwww.toftemosegaard.dk)Jegarbejder32timeromugensom
sundhedsplejerskeogiøjeblikket5timeromugensomsmåbørnskonsulent.Dettearbejdeforegåritætsamarbejdemedfa-milierådgiverogfamiliebehandler.Fokusforvoresarbejdeertidliginterventionogtidligtforældre-barnsamspilifamilier,hvordererstorrisikoforomsorgssvigt.Jegharnoglefantastiskekolleger,som
jegsætterstorprispå.Blandtandetforatfokuserepåhøjfaglighedogudviklingientidprægetafdeneneomstrukture-ringefterdenanden.Etgrundvilkårsomalleforholdersigkonstruktivttil.Iminfaggruppeerderentraditionforatværenysgerrige,undrendeogundersøgende,hvilkettidligereharværetafsætforspæn-dendekvalitets-ogudviklingsarbejder.AllesundhedsplejerskeriNorddjurs
kommuneharforskelligespecialfunktio-nerudoverkerneydelsen.Fællesforosalleerenstorinteressefortidligtmor/far-barnsamspil,tilknytningogrelationsdannelse.Deterenstortilfredsstillelseivores
arbejde,nårdetlykkesatguideenmorellerfartiletglædesfyldtsamspilmeddetspædebarn.Jegopleverdetsomenuvurderligfagligballastathavemulighedforatoplevedetnaturligeogglædesfyldtesamspiliforbindelsemedudøvelseafvoreskerneydelse.Detteerensærligmu-lighedforvoresfaggruppeimodsætningtilmangeafvoretværfagligekolleger,derførstfårkontakttilenfamilie,nårdereropståetproblemer.Jeghåber,atdetermedtilatfast-
holdeetnormalitetsbilledeimødetmedsårbarefamilier,hvorderikkeergodnokomsorg.Minstoreinteresseerarbejdetmed
sårbaregravide,omsorgenfordetufødtebarnogindsatsenforatforebyggeomsorgssvigtafbådenyfødtebørnogstørrebørn.Heropleverjegenmegetstorudfordring!
Birthe Bonde
• Sundhedsplejerske, Norddjurs Kommune
• Tlf. arb. 23331642, privat 27573487
Birthe har flere efteruddannelser. Her kan nævnes, at hun foruden småbørns-konsulentuddannelsen har erhvervet sig
• Voksenunderviser uddannelsen. (Voksnes lære- og udviklingsprocesser mm. Århus Dag- og Aften Seminarium, 2000, 1-årig fuldtids studie).
• Systemisk familiebehandling. (Grenaa Kommune, 2006, Jørn Nielsen, klinisk psykolog. 1-årigt tværfagligt uddannelsesforløb).
• MasterClass. (Toftemosård, 2012 Underviser: Kari Killén. 5-dages kursus-forløb med fokus på Interventionsværktøjerne IA, AAI, IWMC og Care-Index samt fokus på børn og familier med særlige behov samt tidlig intervention).
Birthe har også lang erfaring fra ansættelsesforhold som sygeplejerske inden-for flere specialer. Af særlig relevans i forhold til portrættet kan her nævnes:
• Ansættelse som Faglig konsulent, sundhedsplejerske, Børn - og Unge Afde-lingen, Grenaa Kommune, 2004-07. Dette indebar:
• Faglig ledelse af sundhedsplejen
• Ansvarlig for kvalitetsudvikling gennemført tværkommunalt og tværsekto-rielt
• Gennemførelse og implementering af ”Det spædbarnsvenlige initiativ” samt godkendelse som ”Spædbarnsvenlig kommune”.
• Ansættelse som Sundhedsplejerske i Norddjurs Kommune, 2007 – nuvæ-rende stilling – med bl.a. følgende opgaver:
• Generelle sundhedsplejerskefaglige opgaver i familier, men med særlig in-teresse for forældre-barn relation og tidlig indsats og tværfagligt samarbej-de. Har gennemført Marte-Meo kursus, og har specialopgaver i hjemmene med fokus på tidlig tilknytning og samspil mellem forældre og barn.
• Ansvarlig for videns indhentning og videns deling i sundhedsplejerske grup-pen vedr. amme vejledning.
• Sundhedsplejerske arbejde på døgninstitution for familier med relations- og samspils- problemer.
• Har haft opgaver som underviser/ timelærer, bl.a. ved:
• Sundhedsplejerskeuddannelsen ved VIA University College Århus samt Pro-fessions Højskolen Metropol, København, 2004 – 2010 med undervisningste-maet: ”Kvalitetsudvikling i sundhedsplejen”
8 Sundhedsplejersken 01|februar2013
portræt
hvordan fik du ideen til at tage din efteruddannelse? hvorfor netop den uddannelse?Jegharofteopsøgtenkollegaforatdeleentvivlmedhensyntilnoget,jegnetophariagttagetiethjemmebesøg.Hvaderdetjegharset,følt?Søgtebarnetsinmorsblik?Varmorsensitivnok?Jegsådogetlillesmilfrabarnet!Tillagdejegdettelillesmilforstorbetydning?Beskrevjegsamspilletgodtnokiminepapirer?Varderoverensstemmelsemedminbekym-ringogminskriftligebeskrivelse?Jegharofteoplevetminbekymringfor
barnetsometbelastendeogslidsomtvil-kårimitarbejde.Isærnårdetharværetminoplevelse,atvisomprofessionelleerkommetindifamilienaltforsent.Denegentligeinspirationtilminef-
teruddannelseharjegfåetnetopgennemsådannedrøftelsermedminekolleger.Detharbetydet,atjegvarmegetbevidstompræcishvad,jeggernevillehave;Stortsetallefamilierønskeratmodtage
sundhedsplejerskenidereshjem.Derforerdetnaturligtatvoresfaggruppespillerensærligrolleiforholdtiltidligforebyg-gendeindsats.Derforvarjegnysgerrigefteratlære,hvaddererbaggrundenfor,atforældretænkeroghandler,somdegør,oghvilkenbetydningdetharforsamværetmedderesbørn,småsomstore!Jegønskedemigenefteruddannelse,
hvorjegkunneblivetanketopmednyestevidenindenfortilknytningsteori.Ogjegdrømteomentværfagligefteruddannelsemedmulighedforrefleksion.
Etstortønskevarogsåatfåredskabertilatbeskrive,undersøgeoghandle,nårsamspillet/omsorgenikkeergodnok.Detskullevisesig,atnetopSmåbørns-
konsulentuddannelsenmatchedemineønskeroginteresserogmeretil.Jegharfåetkendskabtiluddannelsen
bådegennemannoncerforToftemose-gaardiSundhedsplejerskenoggennemenafminesundhedsplejerskekollegersomeruddannetsmåbørnskonsulent.
hvordan kvalificerede du dig til uddannelsen?Jeghavdeerfaringmedinterventionisår-barefamilierisamarbejdemedtværfaglige
kolleger.Ogdeudenønskedeminledelseathentevidenoginterventionsværktø-jerhjemtilgruppeniforholdtiltidligforebyggendeindsatsogiforholdtilvoresforpligtelsetilatydeensærligindsatsforbørnogfamiliermedsærligebehov.
hvad bestod uddannelsen i? IUddannelsentilsmåbørnskonsulentforenesnyestevidenomtilknytnings-teori,neuroaffektivudviklingsteoriogvidenomomsorgssvigt.Derarbejdesmedomsorgssvigtipraksis.UnderviserneerSusanHart,May
Olufsson,MargarethaBrodenogkarikillén,medsidstnævntesomkursusleder.
”det skuLLe vise sig, at netop småBørns-konsuLent uddanneL-sen matchede mine ønsker og interesser og mere tiL.”
Jeg er ansat som småbørnsundheds-plejerske i Norddjurs Kommune.
En smuk egn ude i Udkants-Danmark.
februar2013|Sundhedsplejersken 01 9
Detharværetetprivilegiumatmødesåkompetenteogengageredefagpersoner.Deterisærengave,fordidealleeristandtilatkobleforskningogpraksiserfaringmedkursisternesegnefagligeproblemstil-lingerfrahverdagen.Dererfokuspårisikofaktorerog
tilknytningigraviditeten,ogbørnafforældremedmisbrugogpsykisksygdomeretvæsentligtfagområde.Derarbejdesmedbarnetsoverlevelsesstrategierogmeddenprofessionellesforsvarsmekanismer.Ogderarbejdesmedkonkreteværktøjertilinterventioniforholdtilatforebyggeoghandleiforholdtilomsorgssvigt.Jegvilganskekortoglangtfrafyldestgørendepræsentere2afdeanvendteværktøjer:
aai, adult attachement interview–etsemistruktureretinterviewsomafdækkerdenvoksnestilknytningserfaringer.Dissetilknytningserfaringerafspejlerdenenkel-tesindrearbejdsmodelafforældreskab.Denindrearbejdsmodel,dvs.detvi
harmedosirygsækkenfravoresegen
barndom,erstyrendeforvorestankeroghandlingeriforældreskabet.Udviklingogforandringherafforudsætterenvisevnetilrefleksion.MetodenerudvikletatMaryMain,
amerikanskpsykolog.Vedhjælpafuddybendespørgsmål,er
detmuligtatfåetindtrykafpersonenssensitivitetogrefleksionsevne.Sensiti-viteterenforudsætningforatudvisetil-gængelighedoverforbarnet,engagementibarnetsamtresponspåbarnetspræmisser.(Læsmere:karikillén,”Omsorgssvigt”,Detteoretiskegrundlag,2010,kap.14)
Care-index–eroprindeligenforsk-ningsmetodetilatundersøgedettidligeforældre-barnsamspil.MetodenerudvikletafPatriciaCrit-
teden,amr.psykolog.karikillénm.fl.harvidereudviklet
metodentilkliniskbrug.Metodenerbaseretpåvideooptagelseraf3-5minut-tersvarighedafsamspilmellemforældreogbarn.Herobserveresmorogbarni
forholdtilhinandenudfra7elementer:ansigtsudtryk,stemme,kropskontakt,ge-nerelfølelsesmæssigstemning,turtagning,strukturafhandlingogvalgafaktivitet.Deranvendesetpointsystem,hvorden
voksnescoresudfradimensionerne:sen-sitiv,kontrollerendeellerpassiv,ogbarnetscoresudfradimensionerne:samarbejds-villig,vanskelig,passivellertilpasset.Påbaggrundafdennescorekanden
voksnessamspilsmønsterkategoriseresifølgendekategorier:”godtnoksamspil”,”risikosamspil”eller”omsorgssvigtsamspil”.Metodenunderstøtterdet,”jegser”,og
minevurderingerbaserersigderforpåetsolidtgrundlag,fremforat”jegtrorellerføler”.Anvendesafmetodenkræversupervi-
sionaftrænetspecialist.(læsmereikarikillén;”Barndommenvarerigenerationer”,2007,kap4.)Følgendesærdelesbrugbareinterven-
tionsværktøjerpræsenteresikke
portræt
Bliv censor ved special-uddannelsen til sundhedsplejerske
Der er nu mulighed for at søge beskikkelse som censor ved Special-uddannelsen til sundhedsplejerske.
Korpset beskikkes fra 1. april 2013 for en 4 årig periode.
krav til censorer på specialuddannelsen til sundhedsplejerske
• Uddannede sundhedsplejersker eller anden relevant uddannelse• Videregående uddannelse på master- eller kandidatniveau• Mindst 1/3 del af censorerne skal have deres hovedbeskæf-
tigelse uden for de 2 uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelse i Danmark
• Du kan skabe dialog med de studerende
Ansøgningsmateriale og ansøgningsskema kan findes påwww.viauc.dk/videreuddannelse/omos/ledige-stillinger
Sidste frist for at ansøge er fredag, den 1. marts 2013 klokken 14.00.
Du er velkommen til at kontakte sekretariatet for censorformand-skabet, Specialuddannelsen til sundhedsplejerske på tlf. 8755 1841 eller pr. mail til [email protected]
Temadag hos Protac Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om
Sensorisk sarte børn – hvordan hjælper vi dem bedst i hverdagen?
Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk, med- fører det ofte vanskeligheder for både barnet selv og for de voks-ne der er omkring barnet i hverdagen. Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til, hvordan vi kan hjælpe børn med vanske-ligheder indenfor sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere på harmløse sanseindtryk.
Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt udveksling af erfaringer.
Tid Torsdag den 21.03.2013, kl. 12.30 – 16.30
Sted VIA UC - Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 HolstebroHenvendelse i receptionen. Parkering på Hunsballevej
Tilmelding Senest d.11.03.13 til [email protected] oplys navn, arbejdssted, mail og tlf. nr. for hver deltager.
OBS!Det er gratis at deltage på temadagen
Sundhedsplej.temadag21.03.13.indd 1 01/02/13 11.20
10 Sundhedsplejersken 01|februar2013
her,menlæsomdemikapitel15ikarikilléns“Omsorgssvigt”,2010:internal Working model of the Child,IWMCoginsight assesement,IA,somerenvideobaseretsamtale,guidningvedr.samspil.
hvor lang tid tog uddannelsen? hvor meget tid brugte du på den - deltid/ fuldtid?Uddannelsenstrækkersigover1år.Denbeståraf9modulerogerpåialt128lektioner.Deflestemodulerbeståraftosammenhængendedage.Undervisningenvekslermellemop-
læg,gruppearbejde,drøftelseogerfremforaltbaseretpåanalyseaf/supervisionpåkursisternesegnevideooptagelseroginterviewsfraegenpraksis.Derer20studerendepåhverthold,
hvilketgivermulighedforfagligrefleksi-on,fordybelseogindgåendesparringmednogleheltfantastiskeundervisere.Forløbetafsluttesmedenobligatorisk
skriftligopgave,somskalbestås.
hvordan synes du, uddannelsen var? Sjov? Spændende? Kedelig? hård?Jegharhafttjenestefrimedløntilkursus-dageneogharfåetbetaltkursusomkostnin-gerneafminarbejdsplads.Selvekursus-afgiftenerafholdtafeksternemidler,somminlederhjalpmedatsøge.Forberedelseogstudiegruppeaktiviteterforegåetifritiden.Detharnaturligvisværetslidsomtat
læsedetstorepensum.Arbejdetmedatfilmesamspil,gennemføreinterviewsmmertidskrævendeientravlhverdag,ogdetharfyldtmegetiminfritid.Gevinsterneopvejerdetimidlertidtilfulde.Jegertaknemmeligoverathavefåetlovtilatgennemgådetteforløb.Detharværetmegetgivendeogetstort
privilegiumatmødeunderviserne,menisærkarikillén,somvarsupervisorifor-holdtilegenpraksis.Isærfordiundervis-ningenforegikpåsåsmåhold,atsparrin-genkunneblivemegetpersonlig.
Foratkunnearbejdemedforældresindrearbejdsmodelerdetnødvendigtatreflektereoversineegneerfaringer.Detteerenpositivsidegevinstveduddannelsen.Detharogsåbetydetmegetformig,at
uddannelsenertværfaglig.Toftemosegårderbeliggenderetlangt
udepålandettætpåRoskildefjord.Enfordelveddetteer,atmangeafkursisterneerindlogeretpådenlokalekro.Detharværetetgoderentsocialtbådeiforholdtilkursisterogundervisere.
hvordan bruger du uddannelsen i dag?Hverenestedagharjegudbytteafsmå-børnskonsulentuddannelsen.Uddannel-sesforløbetharværetmegetgivendebådepådetpersonligeogpådetfagligeplan.Jegharfåetnytmodpåarbejdetmeddemestsårbaregravide,børnogfamilier.Ogjegharfåetenstørrevidenomogtropå,attidligindsatsgørenkæmpeforskel.Førstogfremmestforbarnet,menogsåforfamiliensomhelhedognaturligvisogsårentøko-nomisksetietsamfundsperspektiv.Detbrænderjegvirkeligforatmedvirketil.Jegoplever,atnyvidenogbrugbare
redskaberermedtilatforebyggeud-brændthediarbejdetmeddemestsårbarefamilier.Bekymringenforbarnettyngerikkesåmegetsomtidligere.Ogjegfinderdetheltindlysende,atsundhedsplejenskalsætteindmedenforebyggendeind-satsalleredeigraviditeten.Jegkannuargumenterefordettemed
langtstørrefagligballast.Heldigviserdetogsåpåfleremådersådan,vindeneblæseriminkommunerentpolitisk.Detfremgårbl.a.afdensammenhængendebørne-politikogpolitikforinklusionogtidligindsats.Afdækningafdenvoksnes”indre
arbejdsmodel”afforældreskabellersagtmedandreord”bagagenfraegenbarn-dom”eretmeningsfyldtstedatstarteidetforebyggendearbejdeca.midtigravidi-teten.Detteåbneropforatforståogsætteindmedenhensigtsmæssigindsats.Ogiminobservationafforældre-barnsamspil
opleverjegsomnævntenstyrkelseaf”jegser”,fremfor”jegtror,føler”!Derforbliverbeskrivelseafdet,som
skeriforældre-barnsamspillet,ogsåmerepræcistogkonkretogdermedmerebrugbartforf.eks.socialrådgivere,somharbemyndigelsetilathandleherpå.Dennestyrkelseharmedandreordøgetminehandlemulighederiforholdtiltidligindsatsogforebyggelse.Viharisundhedsplejerskegruppen
netoptagethulpåenudviklingsproces,hvorviønskeratimplementeredeleafAAI,AdultAttachementInterviewsomscreeningsinstrumentigraviditetsbesø-get.Hensigteneratundersøgeforældressensitivitetogsårbarhedogatundersøgederesrefleksionsevnetidligt.Flereafminekollegerarbejderiøjeblikketpåatudvikleetgruppetilbud,somvikanhenvisetilefterscreening.Deterenspændendepro-ces,somudentvivlvilfremmedentidligeforebyggendeindsats.Påetafvoremånedligegruppemøder
brugervientimepåatscoretovideofil-medesamspiludfraCareIndex.Dettagertidatopnåsikkerhed,mendeterinspi-rerendeogbrugbart.Isærfordidetgiverenergi,nårfaglighedenerihøjsædet.FlereafminekollegerønskeruddannelsensomSmåbørnskonsulent.
hvilke veje åbner uddannelsen mulighed for?MangeSmåbørnskonsulenterarbejdersomfamiliebehandlere.Uddannelsenlæggerogsåoptilkonsulentarbejdeafrådgivendeogstrategiskartiforholdtilf.eks.tidligforebyggendeindsatsidetkommunaleregisamtibehandlingsinstitutioner.Projektledelseogudviklingsopgaver
medfokuspåf.eks.implementeringafomtalteinterventionsværktøjeriforholdtilomsorgssvigterogsåenmulighed.Menderkansikkertnævnesmegetandet.
portræt
februar2013|Sundhedsplejersken 01 11
nyt fra BestyreLsen
Huden udsættes hver dag for parfume og andre unødige tilsætnings-stoffer, som findes i de fleste opvaskemidler, cremer og vaskemidler. Derfor er der flere og flere, som udvikler kontaktallergi og hudirritation – og børn er særligt udsatte. Det accepterer Neutral® ikke. Derfor indeholder Neutrals brede produktsortiment 0% parfume og 0% unødige tilsætningsstoffer. Læs mere om Neutral® og om, hvordan du kan forebygge allergi på www.neutral.dk.
ALLERGI ER ET STADIGT STIGENDE PROBLEM. DERFOR ER NEUTRALS PRODUKTER UDEN TILSÆTNINGSSTOFFER.
DEKLARERET I SAMARBEJDE MED
Astma-AllergiDanmark
7088_Neutral_G_H_DK_210x250.indd 1 12/03/12 14.56
12 Sundhedsplejersken 01|februar2013
nyt fra sundhedsstyreLsen
SundhedSStyrelSen
orientererMortilbarnsmitteerdenhyppigsteårsagtilkroniskhepatitisBiDanmark.kroniskhepatitisBkanføretiludvik-lingafkroniskleversygdomsamteventu-eltleverkræft.Sidennovember2005harderværetsystematiskscreeningafallegravideforhepatitisB,medhenblikpåstraksefterfødslen,atkunnehepatitisB-vaccineredebørnhvismødreharkro-niskhepatitisB.Såfremtdervaccineresumiddelbartefterfødslen,efterfulgtafyderligeretrevaccinationeridetførsteleveår,kansmitteoverførselframortilbarnimidlertidforhindreseffektivt.StatensSerumInstitutharopgjort
vaccinationsdækningenhos699børnfødtafkvindermedkroniskhepatitisB2006-2010.Undersøgelsenvisteat7%afbørneneikkeblevvaccineretindenfor48timerefterfødslen.Vedhenholds-
vis5uger,10ugerog15månedervarvaccinationsdækningenhosegenlægehhv.44%,43%og52%.10%afbør-nenehavde2årgamleikkemodtageténenestevaccinehosegenlæge.Derersåledestydeligtbehovforoptimeringafordningen.Deropfordrestilmereopmærksom-
hedpå,atbørnfødtafdennegruppemødrehepatitisBvaccinerespådeanbe-faledetidspunkterhhv.ibarnets4.–5.leveuge,8ugergammelog12månedergammel.Sundhedsplejerskerneopfor-dresderfortilatværeopmærksommepåbarnetsvaccinationsstatus,hvisdetaffødselsanmeldelsenfremgår,atbarnetervaccineretmodhepatitisBefterfødslen.LæsmereiEPI-NYTuge4–2013:
www.ssi.dk/Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/2013/Uge%204%20-%202013.aspx
nye bekendt-gørelSer• Nybekendtgørelseomautoriseredesundhedspersonerspatientjournaler(journalføring,opbevaring,videregi-velseogoverdragelsem.v.).Bekendt-gørelsenr.3af02/01/2013samt
• Nyvejledningomsygeplejefagligeoptegnelser.Vejledningnr.9019af15/01/2013
Detvæsentligsteidennyebekendtgø-relseogvejledningeratpligtentilatviseomhuogsamvittighedsfuldhed,dergælderforaltsygeplejefagligtperso-naleogsomforudsatte,atderblevførtjournalomplanlagtogudførtsund-heds-ogsygeplejenuererstattetmedenjournalføringspligtpåsammemådesomlæger.Detanbefalesaterstatteafsnit2.5.4i”Vejledningomforebyg-gendesundhedsydelsertilbørnogunge”(2011)medenhenvisningtildennyevejledning
Mangelfuld vaccinationsdækning blandt børn født af mødre med kronisk hepatitis B
SundhedsstyrelsenharisamarbejdemedHolstebrokommuneudarbejdetenmodel-beskrivelsetilkvalificeringafseksualun-dervisningenikommunerne.Modellenharfokuspåundervisningfraindskolingtiludskoling,ogtagerudgangspunktifaghæf-te21omseksualundervisning.Modellenkoncentrerersigom4indsatsområder:
1. Nøglepersonerpådeenkelteskoler,hvorlærerogsundhedsplejerskeer
fællesomatkvalitetssikreseksualun-dervisningen.
2.kompetenceudvikling,hvorlærereogsundhedsplejersker,herundernøgle-personer,fårdennødvendigevidenogkompetencer.
3.Tværfaglighed,hvorlærerogsund-hedsplejerskeudgørressourceteampådenenkelteskole.
4.Udviklingafenkommunallæseplansomunderstøtterseksualundervisningen.
Publikationenindeholderenbeskrivelseafdekompetenceforløbsombl.a.nøgle-personerneskaldeltagei,samtenplanforudviklingafenfælleskommunallæseplan.Model-publikationensendestilallekom-munalesundhedsafdelinger,skoleforvalt-ningerogledendesundhedsplejersker.Denkanendvideredownloadesfra
Sundhedsstyrelsenshjemmesidewww.sst.dk
kvalificering af SekSualunderviSningen
februar2013|Sundhedsplejersken 01 13
Vil du vide mere om Arla Baby&Me®organic, så klik ind på arla.dk/baby
Her kan du også downloade en folder med detaljeret produktinformation
Født i Danmark, og baseret på 100% økologisk dansk mælkArla Baby&Me®organic er mere end blot økologisk. Vores nye serie af modermælkserstatninger og
tilskudsblandinger er også baseret på mælk fra danske landbrug. Økologiske, danske landbrug, hvor der er nøje kontrol med, at der hverken anvendes kunstgødning eller sprøjtemidler.
Og det er faktisk en af grundene til, at vi i dag - som de eneste - kan tilbyde en modermælkserstatning og en tilskudsblanding med det eftertragtede, røde danske ø-mærke.
Vigtigt: Modermælk er den bedste ernæring for spædbarnet, og barnet bør ammes så længe som muligt. Moder-mælkserstatning kan bruges fra fødslen som tilskud til modermælk eller som barnets eneste ernæring i de første 0-6 måneder, hvis det ikke er muligt at amme. Tilskudsblandingen er kun egnet som særlig kost til spædbørn over 6 måneder, og bør derfor ikke anvendes som erstatning for modermælk i de første 6 levemåneder.
18013659 Baby&Me Født i DK Sundhedsplejersken 210x250.indd 1 27/11/12 13.18
14 Sundhedsplejersken 01|februar2013
tema
Hørelsens afgørende betydningHørelsenerdenhurtigsteafvoressanser,ogdenudgøren
afdemestessentiellefaktoreribarnetskognitiveogsprogligeudvikling.Børnogvoksnekanopfangeogreagerepålydogændringerilydnedtilenmilliontedelafetsekund(Horowitz,2012).Herkanvo-resandresanser:syns,lugteogfølesansenslet,sletikkeværemed.Heltfravifødes,ervikonstant,omvisoverellerervågne,paratetilatopfangeogbearbejdelyde.Pådenmådeerlydeogdetfintfølendeaudi-tivesystemmedtilatformeogudviklevoresopmærksomhed,voresfølelser.Voreshjernesarkitektur.Hjernenerfænomenaltilatkoblede
lydligestimuli,vifårmeddenkontekstogsocialeinteraktion,vibefinderosi.Dermederlydenogsåbasisforenlangrækkeafdekompleksekognitiveproces-ser,derskalfindested–ogforegår–hvergang,vilærernogetellergenkalderdet,vialleredeharlært.Dererlydallevegne,ogdetergodt.Forbabyer,børnogvoksneelskerlyd,ogvibrugerdenkonstanttilatlærenytomomgivelserne,personer–ogikkemindstomdetsprog,
somskalsætteosistandtilatkommuni-keremedhinanden.
Babyers hørelse – fra superhørelse til specifik og målrettet hørelse. Desidstetyveårerdeteksploderetmednyvidenombabyersogbørnshørelseiforholdtildensprogligeudvikling.Omhørelsensbetydning.Ikkeblotsomfysiologiskfænomen,mensomdelafdekognitiveprocesser,hvordetlydligeinput(detakustiskesignalviopfanger)koblesmedenspirendesprogudviklinghosbarnet.Viopfanger,identificererogbearbejderlyd.Alleredefrafødslen.Ja,alleredeisidstetrimester,faktisk.
Nyfødte elsker og har behov for lydNyfødteharbrugforro,hvileognærvær.Ja,mennyfødtebabyerelskerogsålyd.Isærsproglyde.Deorienterersigsikkertogkonsekventeftersproglyde,foretræk-kermenneskestemmerfremforandretyperaflydeogdifferentierermellemsprogogstemmerganskefåugerefterfødslen(DeCasper&Spencer,1986).De-reskognitiveogsocialtindstilledehjerneer’præprogrammeret’tilatorienteresigeftersproglyde,fordideterherpoten-
tialetforvidereudvikling,tilknytningogsamspilliggergemt.Sproglydekendetegnesvedsærlige
træk,somandrelydeikkeindeholderellerikkeindeholderligesåkonsekvent(klassikmusikkommernoktættestpå).Sprogertekniskset’bare’akustiskesig-naler,menindeholderetovervældendeantalmønstre,gentagelserogsystematiskevariationer.Altsammentræk,dergørdetmuligtforbarnetatopfangeogidentificeresprogligeen-hederiforholdtilakustiske,fonetiskeogprosodiskemønstre.Ordtrykmuliggøreksempelvisidentifikationafvigtigeindholdsordislutningenafensætning,somfx’Hvorerdudygtig!’.Babyerfødesmedevnentilatskelne
mellemalverdenssproglyde.Deersprog-ligeverdensborgere–ogendelafdetførsteårssproglæringbeståriataflæresigdennemagiskeevne.Derernemligingengrundtilatkunneskelnemellemafrikanske’kliklyde’,hvismanerfødtogskalboiDanmark.Hererdetmererele-vantatkunnehøreforskelpå’d’og’t’.Detlæresgradvist.Påsammemådelærerdetto-ellerflersprogedebarnatskelne
Kan du høre mig? – om hørelsens og hørescreeningens betydning for barnets sproglige og kognitive udvikling
Hjernenerfænomenaltilatkobledelydligestimuli,vifår,meddenkontekstogsocialeinteraktion,vibefinderosi.Dermederlydenogsåbasisforenlangrækkeafdekompleksekognitiveprocesser,derforegårhvergang,vilærernogetellergenkalderosnoget,vialleredeharlært.
Pia ThomSen, leKTor, Ph.d., ChriSTina degn, Ph.d.-STiPendiaT. (TEkST)ingimage.Com (FOTO)
TemaBørns sprog-udvikling
februar2013|Sundhedsplejersken 01 15
mellemderespektivesprogssæregnelyde(kuhl,2008;kuhl&Damsio,2012;Eimasetal,1971).Nårbarneteromkringetår,genkender
han/hundeord,deropfylderdelyd-ligetrækogmønstre,somkendetegnermodersmålet.Samtserbortfradeordoglyde,somikkegør.Identifikationsmeka-nismenernæstenmagiskogforegårheltpålydenspræmisser,eftersombarnetendnuikkeforstårindholdetafdeord,somgenkendes.Detskerførstsenere.Hørelsensbidragtildettekomplekse
puslespilmellemlyd,ordogsocialtsamspileruvurderligogensøjleibar-netsegenudforskningafomgivelserne.Detkoblersproglydemedgenstande,personeroghandlinger(Horowitz,2012;kuhl,2004).Barnetanvenderlydensomspringbrættilatlærenytogikkeblotsominstrumenttilatidentificerebestemteenhederiomgivelserne.Flereundersø-gelserpegerpå,atbørnmedgenerelleindlæringsvan-skeligheder(fxbørnmedDownssyndrom)ellerbørn
medautismespektrumdiagnoseridentificererlydisoleretudenatkobledentildetsocialesamspil(Eigsti,2011).Børnlærersprograsendehurtigtog
tilsyneladendeudenbesvær.Nårdereshørelsefungerer.Nårdevoksnepasserpåbarnetshørelsevedogsåatgivebarnetlydfrieperioder,ognårdetlydligeinput
kombineresmedsocialtogsprogligesamspil.Seksmånedergamle
babyerpludrer,menstre-årigesnakkerompersoner,handlingeroggenstande.Disseudviklingsproces-ser-ogkronologierergennemgåendeforallesocialelagogkulturer,
menderermegetstorindivi-duelvariation.Pludre-inventaret,ordfor-rådetogsætningslængdenerforskelligtfrabarntilbarn,ogvariationenerudtalt,hvisbarnetsamtidigtharethøretab(Thomsen,2011;Blesesetal,2008a,2008b;2007).
Jeg taler helst ikke babysprog….Hvordankanvisåforestilleos,atdetlillebarnfårfatidelydligekendetegnogprosodiskemønstre,somskaldrivederessprogtilegnelsesprocesfrem?Hvordanfårdefatistødogordtrykiensætning,ogdermedogsådevigtigeindholdsord?(’Vilduhaveenbolle?).Herspillertale-henvendt-til-børn(Childdirectedspeech)enafgørenderolleforbørn,dervokseropivestligekulturer/lande(Lieven,
2010).Tale-henvendt-til-børnerkarak-teriseretvedoverdrivelserafdelydligekarakteristika(jf.’Hvorerdudygtig’,sagtmedafsluttendestigendeogoverdrevenintonation),etenkelt,konkretordforrådogkorte,mindrekompleksesætninger.Ingenharlærtos,hvordanviskalbrugedet,ogselvsmåbørnanvenderenvariantaftale-henvendt-til-børn,nårdetalermedmindrebørnellerdukker.Funktionenvedtale-henvendt-til-børn
er,atomsorgspersonersåatsigetagerordudaftalestrømmensamtisolererdemlydligtvedhjælpafdenoverdrevneinto-nation:’Hvorerdudygtig!’og’Se,hvorerdenfin’.Indholdsordeneisolerespåenmåde,hvorintonationsmønsteretvirkersomenslags’lommelygte’,derretterbar-netsopmærksomhedmodpræcisdendelafkommunikationen,dererifokus.Tale-henvendt-til-børnbidragertilatskærpebarnetsopmærksomhedmoddeenhederitalestrømmen,derkorresponderermeddengenstand,barnetikke-intentioneltharblikketrettetpåogerdermedenuvurder-ligkildetiludvidelserafordforrådet.Tale-henvendt-til-børnerikkeatforvekslemeddet’babysprog’,hvorentraktorkaldesen’run-run’ellerenandkaldesen’rapper’.Tale-henvendt-til-børnrepræsentereretmodificeretinput,hvorvisomvoksnesprogbrugerefremhæver,forenklerogtydeliggørdelydlige,indholdsmæssigeogstrukturelleaspekterafsproget,sombar-neterigangmedatlære.Dumåendeligikkeladeværemedatbrugedet…Flereundersøgelserviser,atmødretil
børnmedhøretabubevidstmindskertale-henvendt-til-børnogdetsprogligtrutine-prægedesamspil(fxkonsekventebenæv-nelser).Detskerformentlig,fordibarnetumiddelbartikkepåsammemådeimitererellerresponderer,ellerfordimoderenharenforestillingom,atbarnet’alligevelikkekanhøre’ogdermedprofitereafinputtet(SanfordkoesterogLahti-Harper,2010).Dennekommunikativereduktionersetietsprogtilegnelsesperspektivuhensigtsmæs-sig,eftersombarnetmedhøretabnetopharbrugforunderstøttetog’overdrevet’
tema
inputforatkunneidentificeredelyd-ligemønstreogetableredenødvendigeneuraleauditiveforbindelsersombasisfordenfremtidigeordtilegnelse(WaxmanogGosswami,2012;Waxman&Markow,1995;ErtmerogJung,2012).
når hørelsen svigter…Høretabkanværemedfødte(arveligeellerikke-arvelige)ellerværeforårsagetaffxsygdomunderbarnetsopvækst.Høretabkanværetilstedefrafødslenellerudviklesigiløbetafbarndommen.Enneonatalhørescreeningsikrerikkemodetprogre-dierendehøretab,daenscreeningudeluk-kendeeretøjebliksbilledeafhørelsenvedfødslen.Selvombarneterhørescreenet,erdetvigtigtforsatatværeopmærksompåbarnetshørelseogsprogligeudvikling.
Se ikke tiden an…Ideflestetilfældeerforældre,bedste-forældreellerdagplejere/pædagogerdeførstetilatopdage,hvisbarnetshørelseikkefungereroptimalt.Menundertidenidentificeresnedsathørelsesent,netopfordibørnersågodetilataflæsedetsocialesamspil.Mangebørnmedhøretabopførersigforventeligt,fordideaflæser,hvadandregør.Deudførerhandlinger,fordidespejlergruppen.Atbarnetagereralderssvarendesigerikkenogetpræcistomkvalitetenafbarnetshørelse.Modsatkanbarnetsadfærdindikereenperiodiskellerkronisknedsathørelseiformaffxvedvarendeuopmærk-somhed,højstemmeføringellerlydfølsom-hed.Vedtvivl,børbarnetaltidundersøges.Selvganskekorteperiodermedutilstræk-keligtlydligtinputkanhavekonsekvenserforbarnetstidligekognitiveogsprogligeudvikling(Zumachetal,2010).
Tegn på høretab hos små børn• Reagererikkepåuventedehøjelyde• Vågnerikkevedmegethøjelyde• Drejerikkehovedetiretningafdinstemme(orienterersigikkemodsproglyd)
• Erikkeistandtilatudføreellerforståbeskeder–simpleellerkomplekse
• Forsinketellerafvigendesprogudvik-ling
• Talermegethøjtellerråberialminde-ligekommunikationssituationer
Langvarige – ofte livslange – konsekven-ser af nedsat hørelse“Thebrainislikeahugecomputer.Themoreage-appropriatesensoryinputachildreceives,thegreaterthedevelop-mentofcomplexbrainconnectionsandlanguageskills.Soit’sveryimportantthatachildhaveaccesstolanguageveryearly.”(jf.fodnote1)Nårbarnetharetikke-diagnosticeret
høretab,fårhan/hunikkedenretteaudi-tivestimuli.Dermedbliverdenkognitivebearbejdningafinputtetbesværliggjort,ogselvesprogtilegnelsenpåvirkespåflereniveauer.Heldigvisleverviientid,hvortekniskevidundereoginterventionsme-toderkanafhjælpedisseudfordringerbetydeligt.Hvadersammenhængenmellemnedsathørelsesamtkognitiveogsprogligevanskeligheder?Processenbeståri,at’lydsignalet’transporteresgennemdetauditivesystem,bearbejdeskognitivtihukommelsenogkædessammenmedforståelsenogdensocialeinteraktion,typiskrepræsenteretsomsocialeskemaer(Thomsen,2011).Nårdetauditiveinputforringes,bliverogsålydens’aftryk’og’fodspor’ihjernenforringet.Fodsporet,denfonologiskerepræsentation,bliverflossetikanten,upræcistogmisterder-medenrækkeinformationer,sombarnetharbrugfor.konkretbevirkerdetforrin-gedeauditivesignal,atbarnetharsværerevedatbearbejdeoggenkaldedensprogligeenhed(fxetord)iarbejdshukommelsenoglangtidshukommelsen(Ebert,Rentmeester-Disher&kohnert,2012).Ustabilrepræsentationoggenkaldelse
medvirkertil,atbarnetikkeudvikleraldersvarendesprogligekompetencer.Enforsinkelsesomikkeskyldesmanglendeellerdårligtsprogligtinputfraforældrenemenderimodnedsatbegrænsningeridenauditiveogkognitivebearbejdning(processering).Barnetkanfåreceptive
(perception,identifikationogforståelse)ogproduktivevanskeligheder(brugaford,sætninger,bøjningsendelser).Beteg-nelsensprogligevanskelighederinklude-rersåvel1)enforsinketsprogtilegnelse,hvorbarnetgørdetsammesomtypiskebørn,blotlangsommere,som2)enafvigendesprogtilegnelse,hvorbarnetanvender(ellerej)mønstre,derafvigerfratypiskebørnsmønstre.Etpareksem-plerkanværeenkonsekventudeladelseafbøjningsendelser,forholdsordsamtvanskelighedervedatsætteordsammenidenrigtigerækkefølge,selviensenalder.Ustabilfonologiskrepræsentationer
samtidigénafårsagsforklaringernepåordmobiliseringsvanskelighedersamtlæse-ogstavevanskeligheder.Etflertalafundersøgelserfremhæverenevidentkontinuitetmellemtidligesprogligevanskelighederogsenerelæseudvikling.Tidligindsatseralfaogomega!Etikke-velbehandlethøretabkanmedandre
tema
16 Sundhedsplejersken 01|februar2013
Christina Degn
Christina Degn er cand. mag. i audiologopædi med speciale i pædagogisk audiologi og ansat som ph.d.-stipendiat ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet. Hun har primært fokus på det børneaudio-logiske felt, hvor hun pt. er i gang med et forskningsprojekt omkring hørescreening af nyfødte. Projek-tet, som er finansieret af Oticon Fonden, påbegyndtes i marts 2012 og forventes afsluttet i marts 2015. Kontakt: [email protected]
februar2013|Sundhedsplejersken 01 17
fag
103162 Sundhedsplejersken 210x250.indd 1 27/11/12 10.07
18 Sundhedsplejersken 01|februar2013
tema
ordfåstorekonsekvenserforbådedetmundtligeogskriftligesprogpålængeresigt.Endeligsupplererflereundersøgel-sermeddata,derfremhæversprogetsbetydningforbarnetssuccesiuddan-nelsessystemetogsocial-emotionelletrivsel.Børnmednedsathørelseerofteirisikogruppefor’socialsårbarhed’,dahørelsenspillerencentralrollefordenpræcisekommunikativeudvekslingidesocialebørnefællesskaber(Wakeetal.2004).Tænkblotpåironi,tvetydigtsprogogsprogbilleder(metaforer)hvorvinetopanvenderlydligesignalertilatafkodedetpræcisebudskab.
Væske i mellemøret – og betydning for sproglig udviklingDethyppigste’mindre’høretabhossmåbørnerotitismedia(herefterOM),ellermellemørebetændelse.Periodiskellermere-eller-mindre-kronisk.Beggetilstandepåvirkerbarnetstidligesprogud-vikling,fordidetauditiveinputtilhjer-nenbegrænsesogmindskeretableringenafcentralefonologiske,morfologiskeogsyntaktiskesprogmønstre(Bailey,Bruer,Symons,&Lichtman,2001;Vernon-Fer-gasetal.,2002;Werker&Tees,2005).HyppigeperiodermedOMindenfordetreførsteårerkorreleretmedsprogligeforsinkelserog/ellervanskeligheder.Flereundersøgelserfremhæverdog,atdennegativeeffekthovedsageligoptræderidenhelttidligesprogudvik-ling,medstadigeforsinkelserved5-årsalderen.Samtidigtviserenmetaun-dersøgelsefra2004,athovedpartenafOM-relateredeforsinkelsererreduceretved7-årsalderen(Roberts,RosenfeldogZeisel,2004).Undersøgelsernevisersamtidigt,atforældrenesuddannelses-niveau,kommunikationsstrategierog
barnetsgenerellekognitiveevnerharenpositivindvirkningpådenegativesprogligekonsekvenserafOM(Zumachetal,2010;Vernon-Feagansetal,1996).
den tidlige sprogudvik-ling – det typiske forløb og når hørelsen svigter Fordetlillebarn,dererifærdmedattilegnesigsproget,erdetafgørendehvilkelydligesignaler,han/hunhartilrådig-hedforat’fangedensprogligekode’.Derforbetydergradenafhøretabnaturligvismeget.Manplejeratsige,atnormalhørelseliggerfra0til20dBHLmåltvedrentoneaudiometri.Lethøretaberfra20til40dBHL,middelsværterfra40til60dBHLogsværterfraca.60dBHLogderover.Mendetkanvariere.ForatbarnetkanbliveindstillettilCI,skalderværeethøretabpå90dBHLellerderoverpåenellerflerefrekvenser,ligesomderogsålavesenCT-scanningforatseomhørenervenerder.IDanmarkCI-opereresbørntypiskved1-årsalderen.Ladossepåhvilkeperioderbarnet
merepræcistgennemløber.Detskalunderstreges,atderpåingenmådeertaleomskarptafgrænsedeperioder,menderi-modomdynamiskeforandringer,hvorgamleognyeperiodergradvistudfasesogoverlapperhinanden.Deteralminde-ligt,atbarnetssprogligerepertoirepåetgiventalderstrinindeholderfleretrækfradetidligere(mindrekomplekse)perioder(Thomsen,2011).
Refleksive vokaliseringer (perioden 0-2 måneder)Barnetsvokaliseringerdeførstemånedererrefleksive.Deresfunktionerdermed
atudtrykkeresponspåindretilstandeellerydrestimuleringer.Deterendvideretypisk,atbarnetproducerervegetativelyde,derillustrerer,athan/hunendnuikkeharkontroloverkropsligefunktioner,fxatbarnetbøvser,hoster,grynter.Decideredesproglydeersjældne,men
barneterallerede–quasinhørelse–opmærksompådenfeedback,detfårfraomsorgspersoner.Responsenunderstøtterbarnetsperceptuelleproces.Detatskelne
mellemsproglydeogandrelyde.Enkeltevokallignendelydekandogforekomme,mendeerudpræ-gedenasale(oglignerdermedikkevoksenvokaler).Nasalitetenskyldes
”der er stor forskeL på, hvornår det enkeLte Barn producerer de forskeLLige vokaL- og konsonantLyde.”
Pia Thomsen
Pia Thomsen er børne- forsker på Syddansk Univer- sitet, lektor, ph.d. med fokus på sproglige og socialkognitive proces-ser. Hun har publiceret både nationalt og internationalt. Hun fungerer som forskningsleder i forskergruppen Børnelogopædi og –pædagogisk audiologi, Institut for Sprog og Kom-munikation. Hun vejleder flere store forskningsprojekter inden for det logopædiske og audiologiske område. Hun var studieleder for audiologi- og logopædiuddannelserne i 2008-2012. Hun er foredragsholder og forfat-ter. Hun har bl.a. arbejdet med den tidlige sprogudvikling i vuggestue og børnehave, tvillinger, ADHD/autisme samt inputtets betydning for den sproglige udvikling og senest med børns fortælleudvikling i børneha-vealderen og omkring skolestart. Kontakt: [email protected] eller www.piathomsen.dk.
februar2013|Sundhedsplejersken 01 19
tema
bl.a.densvageadskillelsemellemnæse-ogmundhulrum(Vihman,1996).Idenneperiodeerdetsværtatskelne
typiskogatypisksprogudvikling.Børnmedletteogmiddelsværehøretabprodu-cererdissebasalelydepåsammemådesomtypiskebørn.Dogsesentendenstilatproduktionenafnasalelydeermerevedvarendehosbørnmedsværehøretab,dadeikkemodtagerdenafgørendelydligefeedbackforatetablerealternativelydkate-gorier(ErtmerogJung,2012).
Kurren (perioden 2-4 måneder)Deførstekommunikativelydekaldeskurren.kurrenerkortvarigelavfrekventelyde,derartikuleres’tilbageimunden’(velærkonsonantlignendelydeellernasalebagtungevokallyde).Isammeperiodeproducererbørnenegrine-ogklukkelyde,hvilketogsåforekommerhosbørnmedhøretab.Overtidbliverkurrengradvisthyppigereogmindermereogmereomsproglydefraomgivelserne.Barnetspejlersinlydproduktionioverensstemmelsemedomgivelserne(DeCasper&Spencer,1986).Denopmærksommelytterkanlidtefterlidtidentificerevelkendtekonsonant-vokal-strukturer(herefterCV-struktur)someksempelvis’ga’eller’gu’,selvomderstadigerlangvejtildeførsteord.Etkar-dinalpunkter,at’kurre-ordene’istigendegradanvendessomresponspåandremen-neskersinteraktionermedbarnet(Vihman,1996;Sachs,2005).Densprogbårnekom-munikationerforalvorbegyndt!
Vokalisk pludren (perioden 4-7 måneder)I4-7månedersalderenopnårbarnetefter-håndenøgetkontrolovertaleorganerne,hvorveddefrembragtelydeafstemmesmedomgivelserne.Langsomt,mensik-kert.BarnetproducererflereogtiltagendestabileCV-strukturer,dersamtidigtharenlængerevarighed(Vihman,1996).Lydeneudgørnumereendétsekund.Taleorganer-nesmulighederundersøgesflittigt,hvorforbarnetfrembringerbådehøjfrekventeoglavfrekventelyde,ligesombarnet–oftemedstorglæde–båderåberogbrummer.
Dererstorforskelpå,hvornårdetenkeltebarnproducererdeforskelligevokal-ogkonsonantlyde,ligesomderogsåvilværeperiodiskvariationilydproduktionen.karakteristiskfordenneperiode–ogde
følgendeperioder–er,atbarnetsprodukti-verepertoirevoksermarkantognuanceresioverensstemmelsemedinputtet(Thomsen,2011).konkretmindskesandelenafvelærelyde,somproduceresbagestimunden,mensandelenaflabialeogalveolærelyde,derproduceresforrestimunden,stiger(Vihman,1996;Stoel-GammonogOtomo,1986;ErtmerogJung,2012).Etsystematisklydligtsystemspirerfrem.Detsammegæl-derikkefordethørehæmmedebarn.
Kanonisk pludren (perioden 7-12 måneder)Nuskerdet!Barnetpludrer.Iperioden7-12månedersalderentilnærmerbarnetsigenstadigmeresproglydslignendeplud-ren.Detlydersombarnetseneellerfleremodersmål.Mensvokaliskpludrener
relativvarieret,erkanoniskpludrensystematiskogoptrædertypiski(velkendte)sekvenser,fx’gagaga’,’dadada’samt’bababa’.Mangebørnlydersomom,defrembringerord,og’mama’fortolkesoftesometførsteforsøgpåatsige’mor’.Mendeterdetnæppe!(Oller,1980;Wehbergetal,2007).BarnetsopbyggedeerfaringermeddesystematiskeCV-strukturerbetydersamtidigt,atvisseCV-strukturererstattesmednye,deriendnuhøjeregradlignerdevoksneslydligestrukturer.Læringforegårogsåsomstatistiskforankrede’søg-og-erstat’processer(Thomsen,2011).Detlydersomdansk,menerdetikkeheltendnu!Børnmednedsathørelseog
døvebørnkurrerogpludrer.Menimodsætningtilbørnmednormalhørelsereduceresdetproduktiverepertoireovertid.
Eftersomvokal-ogkonsonantlydeikkemø-desaffeedback,indskrænkesproduktio-nengradvist.Hvisbarneterdøvt,forandresdenkanoniskepludrenikketilord,menforsvinderlangsomtfortilslutatophøre.
den senere sprogudvikling – det typiske forløb og når hørelsen svigter Børnmedetlet,middelellersværthøretabviliforskelligtomfangudvikletalesprog,menderesartikulationer(udtale)ergen-nemgåendeutydelige,ogbørneneeroftesværeatforstå.Selvetlethøretabkanmedvirketilfonologiskevanskeligheder,entenfordibarnetikkekanskelne/iden-tificerelydeiinputtet,ellerfordidequahøretabetikkefårtilstrækkeligtfeedbackpåegneproduktioner.
Tilegnelse af ord og sætningerBørnmednedsathørelseerforsinkedefonologisk,menogsåiordtilegnelseogsætningsproduktion(Marscharketal,2009).Mensdenleksikalskeudvik-
Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk
Asymetrisk hovedform afhjælpes ofte med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARbandTM – Hovedformskorrigerende Ortose. Ortosen benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form.
Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser.
Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder
Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!
Har dit spædbarn udviklet en asymetrisk hovedform?
UBC Korset Energy AFO
Protesekosmetik
STARband
Støtte korset
Handy�ex
Sensotex
Aktivskinne AFO
Springer AFO
Fiber�ex Focus AFO Proprio
Springerlite AFO
Dropfodmdialock
Hovedformskorrigerende Ortose
20 Sundhedsplejersken 01|februar2013
tema
lingkanunderstøttespositivtvedhjælpafdensocialeinteraktionoginterven-tionermedfokuspåkonkretsprogbrug,fxudpegning,konkretiseringogvisuelstøtte,forbliverdenmorfo-syntaktiskeudviklingenudfordringhosbørnmedmiddel-ogsværehøretab(Cutleretal.,2012;Grinshawetal,1997).Atlærekom-pleksgrammatikfordrer,atbarnetharrelativuhindretadgangtildeneksklusivesprogbårneinformation,derviderebrin-gesvedhjælpafordrækkefølger,ordenesendelserogforekomstenafsmåord.Denproceskræveretpræcistauditivtinput.
Flereundersøgelserviser,atskolebørnmedhøretabinkluderetietalmenttilbududviservanskelighedervedbøjningsen-delserogordrækkefølgesammenlignetmedaldersvarendebørn(Figueras-Costa&Harris,2001).Deharvanskelighedervedatudfoldesigsprogligtpræcist,nuanceretogfleksibelt,hvilketharkonsekvenserforderesdeltagelseisocialeogkulturellefællesskaberogdermedbetydningforvur-deringeraflivskvalitet(Wakeetal.,2004).Enafforklaringernepådiskrepansenerformentlig,atbørnogvoksnemedhøretabharutilstrækkeligadgangtil’overhørt’kommunikation,dvs.kompleksesamtalermellemvoksne,samtiringeregradindgåriargumenterende,diskuterendedialogerom’abstrakte’emner.Hervedmisterdeetværdifuldtstruktureltogmetasprogligt(sprogomsprog)input,derfortypiskebørnfungerersometbugnendetilegnel-ses-tagselv-bord,hvisindholdgradvistindlejresideresegensprogbrug.
Brug af sproget - abstrakt sprogbrug og læsningSærligtdekommunikationssituationerhvorviforholderostilhinandenstanker,
forestillingerogideervedhjælpafspro-get,udfordrerbørnmed(svære)høretab.Deharsværtvedironi,sprogbilleder(metaforer)ogvendinger,hvisbetydningikkeskalafkodesbogstaveligt,somfx’Hvemhartissetpådinsukkermad?’(Phelps-TerasakiogPhelps-Gunn,1992).Udfordringernekanhenførestilvanske-lighedermedatafkodeogbetydnings-givedesuprasegmentaleniveauersomsætningsmelodi,ord-ogsætningstrykosv.Deanvendes,nårvibrugerironi,vittigheder–ellernårvisigerét,menivirkelighedenmenermodsatte,somfx’Nåhh,viernokgladeidag’.Tilsvarendeviserflerestudier,atbørnmed(svære)høretabudviserenanderledesToM-udvikling(TheoryofMind–menta-liseringsevnen).ToMbeskriverevnentilatsættesigiandressted,aflæseandresintentionerogudviseempatipåbaggrundafformodedetankerogfølelser(Thomsen,2012;PetersonogSie-gal,2000,2002;Thomsen,2012).
hvorfor er neonatal hørescreening så vigtig for den tidlige og sene sprogudvikling? Permanentebehandlingskrævendehøretaber,medenprævalenspåca.1,5per1000børn,denhyppigsteformformedfødtsensoriskdeficit.Førindførelsenafdenneonatalehørescreeningvargennem-snitsalderenvedidentificeringafhøretabiDanmarkomkring1½år(Parvingetal,2003).Ensenidentifikationkan,sombe-skrevet,resultereibetydeligesprogligeogkognitiveudfordringer,somfølgerbørnenerestenaflivet.Hørelsensbetydningforlivskvalitetog–mulighederkommerbl.a.tiludtrykved,atblot44%afungemedhøretabpåbegynderenungdomsuddan-
”en sen identifikation kan, som Beskrevet, resuLtere i BetydeLige sprogLige og kognitive udfordringer.”
februar2013|Sundhedsplejersken 01 21
tema
nelsesammenlignetmed80%afungeudenhøretab(Capacent,2009).Ligeledeserrisikoenforarbejdsløshedogførtidspen-sionvæsentligthøjereforpersonermedhøretabsammenlignetmeddendanskebefolkningsomhelhed(Clausen,2003).Forklaringernepåmedfødtehøretabermultifaktorielle,oginkludererbl.a.infekti-onerhosmorenundergraviditeten,kranie-deformiteterhosbarnetsamtarveligdispo-sition.Vigtigstidennesammenhængerdog,atomkringhalvdelenafbørnene,derfødesmedhøretab,ikketilhørerenrisiko-gruppeogderforikkeharsynligeidentifi-kationerpåhøretab(Vohretal,2000).Detforholdunderstregernødvendighedenafenpopulationsbaserethørescreening,somtidligereblevforsøgtimødekommetmedBOEL-testen.FraetaudiologiskperspektivansesBOEL-testenimidlertidikkelængereforvalid,dadenmanglerbådesensitivitetogspecificitet.Testenfinderikkeallebørnmedhøretabogudpegersamtidigtbørnudenhøretab(RavnogBjerager,2004).Enopgørelsefrafødselskohorten1990-1999ikøbenhavnskommuneviser,atblot6%afbørnmedhøretabblevidentificeretved6månedersalderenog27%ved1-årsal-deren(Parvingetal,2003).Pådenbag-grundblevdeti2004politiskvedtagetatindføredenneonatalehørescreeningsometlandsdækkendesundhedstilbudi2005.Enmilepæliforholdtilidentifikationafbørnmedhøretabogderesfremtidigemulighederforsprogtilegnelse,skolegangogudviklingaflivskvalitet.det danske program: hvornår, hvem og hvorfor?Forskningenviser,atsystematiskinter-ventionvedhøretabskaligangsættes,indenbarneterfyldtethalvtårforatopnåoptimalsprogudvikling(korveretal,2010;Yoshinaga-Itano,1998).Vedoptimalsprogudviklingforståsher,atbarnetudvikleraldersvarendesprogligekompetencerogikkeharstørrerisikoforsprogligeafvigelser(decideredesprog-vanskeligheder)endbaggrundspopula-
ÅrstalRegionHoved-staden
RegionSjælland
RegionSyd-danmark
RegionMidt-jylland
RegionNord-jylland
Helelandet
2007 88% 90% 80% 83% 86% 85%
2008 88% 86% 86% 79% 88% 85%
2009 85% 82% 83% 84% 94% 85%
tionen.PådenbaggrundharSundheds-styrelsenopsatfølgendemålsætningerfordenneonatalehørescreeningsindsatsiDanmark:• Derønskesenscreeningstæthed>90%• Detsamledescreeningsforløbskalværeafsluttetinden30dageefterføds-len(eller30dageefterhjemsendelsefraneonatalafdeling)
• Denendeligediagnosticeringskalværeafsluttetsenest3månederefterfødslen
Hørescreeningsforløbeterregionaltsetor-ganiseretmegetforskelligt,ogselvescree-ningenvaretagesafenbredvifteaffagligtpersonaleogforskelligescreeningssteder:jordemødre,sygeplejersker,bioanalyti-kereogsosu-assistenterpåbarselsafdelin-ger,patienthoteller,jordemoderklinikkerm.fl.(Degn&Gormsen,2011).Etscreeningsforløbkanbeståafoptil
trescreeninger.Ovenståendefaggruppervaretagerdetoførste(primær-screeningogom-screening),mensbarnethenvisestilenaudiologiskafdelingforentredjesåkaldtre-screening,hvisdetoførstescreeningererpositive.Hvisetbarnikkepassererhverkenprimær-,om-ellerre-screeningen,henvisesdertiludredningpåenbørne-audiologiskafdeling,derlaverdenende-ligediagnosticeringafeteventuelthøretab(Sundhedsstyrelsen,2004).ForatkunneefterkommeSundheds-
styrelsensretningslinjeroggennemføretrescreeningerindenfortidsrammenpå>30dageanbefales,atprimær-screeningenudføressenest10dageefterfødslenog
enevt.om-screeningsenestenugeefterprimær-screeningen.Dennerigidetids-rammekansynesuhensigtsmæssigtforenfamiliemedetnyfødtbarn.Denskyldesimidlertid,atfxbestillingafhøreapparatogpropsamttilpasningogjusteringefterenevt.diagnosticeringkantageoptiltremåneder.Fagprofessionelleogforældrebørderforværeopmærksommepådean-befaledetidsintervaller,såledesatbarnetfårideellemulighederforoptimaltlydligtinput,indenhan/hunerfyldt6måneder.
Stort forskningsprojekt om neo-natal hørescreening i danmark: hvilke faktorer kan forklare den lave screeningstæthed? Dereringentvivlom,atdenneonatalehørescreeningharværetenrevolutionpådetbørneaudiologiskeområdeiDanmark.Sundhedsstyrelsenkunneideresførsteevalueringafindsatsenmeldeomenlandsdækkendestigningpå51procentafdiagnosticeredehøretabsenesttremåne-derefterfødslenfra2000til2005(Degn&Gormen,2011;Sundhedsstyrelsen,2007).Dererimidlertidstadigbehovforscree-ningsforbedringersærligtirelationtilselvescreeningstætheden,dvs.antalletafbørnsomscreenesafenfødselsårgang.NationalterSundhedsstyrelsensmålsæt-ningpå90%endnuikkeopfyldt,hvilketbetyder,atderipraksiseretbetydeligtantalbørn,hvishørelseviikkekender,jf.tabel1(Sundhedsstyrelsen,2010).Dascreeningstæthedenerafgørendeforatidentificereallebørnmedhøretab,
Tabel 1: Oversigt over screeningtætheden i Danmark for perioden 2007-2009 (Sundhedsstyrelsen, 2010).
22 Sundhedsplejersken 01|februar2013
tema
erdetcentraltatkortlæggeårsagertildenmanglendescreeningsdeltagelse,såledesatenforebyggendeindsatskanimøde-kommeeventuelle’forhindringer’.Deltagelsesidentifikationudfrasociale,
demografiskeogetniskefaktorerunder-søgesforindeværendeietstortph.d.-forskningsprojektpåSyddanskUniversi-tet,InstitutforSprogogkommunikation,forskergruppenforBørnelogopædi-ogpædagogiskaudiologi(Degnunderforbe-redelse;DegnogThomsen,underforbere-delse).Undersøgelsenerregisterbaseretoginkluderersamtligenyfødte,ca.250.000børn,iperioden2008-2011.Projektetbyg-gerpåtregrundhypoteser:1)atfamilienssamlederessourceniveau,2)etnicitetog3)strukturelleafvigelserifødsels-ogbarsels-forløbetercentraltafgørendefaktorerforetbevidstellerubevidsttil-ellerfravalgaftilbuddetomhørescreening.Projektetsresultatervilsåledesværeværdifuldeidetfremadrettedeforebyggendearbejde,eksempelvisiforbindelsemedsundheds-plejerskers(første)besøghosfamilien.
Familiens samlede ressourceniveauNybagteforældreerdagligtudfordretpåderesorganisatoriskeevnerogoverskud,ikkemindsthvisdererstørresøskende,ellerderertaleomeneforsørgere.Betyd-ningenafdisseforholdbelysesligeledesiforskningsprojektet.Iforholdtildenneonatalehørescreeningforstærkesressourceudfordringerneafambulantefødsler,samtidigtmedatflereogflerefødestederlukker,hvorforafstandentilscreeningsenhederneøges.Detkrævertid,overskudogviljeatfåsitbarnhøre-screenet.Afstandenfrabopæltilsygehus,antalbørnihusstandenogmoderenscivilstandpåfødselstidspunktetspillerformentligenrolleforfamiliensvalg.Ellergørde?Endeligbelysesvalgetudframoderenssocioøkonomiskestatusbaseretpåuddannelsesniveau,tilknytningtilarbejdsmarkedetogindkomst.
Etnicitet og kulturelle faktorerFamiliensetniciteterogsåifokus,datid-ligereundersøgelserrapportererenlaveredeltagelsesratevedgenerellescreenings-tilbudhosindvandreresammenlignetmedpersonermeddanskoprindelse(Di-derichsenetal,2011).Derkandesudenforekommeenøgetrisikoforaudiogene-tiskemedfødtehøretabhosdissegrupper(Smithetal,2005).Idenforbindelseerdetsærligrelevant,sompåpegetafDegnogGormsen2011,atderihovedpartenafDanskeRegionerikkeforefindesinforma-tionsfolderevedrørendehørescreeningenpåandresprogenddansk.Mangestederskalforældreneselvringeogbestilleenscreeningstid,hvilketogsåforfordelergruppermedandresprogenddansksommodersmålellersocial-emotionelleudfor-dringer(Degn&Gormsen,2011).
Strukturelle afvigelser i barsels- og fødselsforløbSidst,menikkemindst,harph.d.-projek-tetdenhypotese,atjoflerestrukturelleafvigelserderforekommersammenlignetmeddet”typisknormale”fødsels-ogbarselsforløb,jolavereerscreeningstæthe-
den.Tilatbelysedisseforklaringsfaktorerinddragesbl.a.informationomfødselstype(hjemmefødselvs.hospitalsfødsel),ind-læggelsepåenneonatalafdeling,flytningmellemflereafdelinger/sygehuseindenudskrivelsesamtgenindlæggelseafmor/barnindenforbarnetsførstelevemåned.Dissevariablerervalgtudfradenanta-gelse,atnetopafvigelserflytterfokusfrabestillingafenscreeningstidellerpåvirkerforældrenesoverskudiennegativretning.
Perspektiver: hvordan gør vi det endnu bedreSomdetfremgårbegynderbarnetsspro-grejsealleredeindenfødselen.Barnethørersprog,primærtgennemsinmorsstemme,menogsåandrestemmerogsproglydetrængerigennemfostervandet,ogdermedlærerbarnetenheldelomsitkommendemodersmål(ellerflere!).Hørelsenspillerenuvurderligcentralrolleidenneproces,fordibarnetan-venderdetakustiskesignaltilatkoblesprog,genstande,personer,handlingerogintentioner.Barnetersåledesmegetlangtisinsprogudviklingførdetbegyn-deratproduceregenkendeligeordi12-15månedersalderen.Hørelsensbetydningforbarnetssprog-
udviklingogtrivselogviderelæringeretområde,hvordererbrugformereviden.Detergivet,atbørnmedhøretabmedenreduceretadgangtildetakustisketale-signalharenrækkesærligeudfordringer.Somartiklenviser,findesderstoreinter-nationaleundersøgelser.MeniDanmarkervikunligebegyndtatudforskeemnet.Vimanglerpåsammemådemereogbedrevidenom,hvilkeinterventionerderereffektiveogprogressive,nårdetgælderomathjælpesmåbørnmedhøretab.Derfindestekniskevidunderesomhøreap-parater,mendetlillebarnharoftebrugforsærligttilrettelagtesprogforløb,hvorhjernenvænnestilatskullebearbejdeauditivtinput.Detskalsketidligt!Nårmanserpålitteraturenom,
hvordanbørnmedhøretabklarersigiskolen–oghvordandetrives,erder
”Barnet hører sprog, primært gennem sin mors stemme, men også andre stemmer og sproglyde trænger igennem foster-vandet, og dermed lærer barnet en hel del om sit kom-mende moders-mål.”
EMNE
februar2013|Sundhedsplejersken 01 23
landSkonferencefor SundhedSplejerSker den 6. - 7. maj 2013 på comwell hotel kolding
Hiv ud og gem
”SundhedSplejerSkenS faglige tilgang til forældreSkabet ”
landSkonference for SundhedSplejerSker 2013mandag d. 6. maj:kl.09.00-10.00 ankomst og registrering. kaffeogbrød
kl.10.00-10.10 Velkomst og åbning af konferencen v/Susanne hede, FormandforFagligt SelskabforSundhedsplejersker.
kl.10.10-11.45 nutidens unge, hvem er de og hvordan bliver de som forældre? v/Cand. Scient. Johannes andersen, AalborgUniversitet.
kl.11.45-12.15 PAUSE
kl.12.15-12.45 Sundhedsplejens rolle i samfundet. v/ Jane heitmann,MF(V)
kl.12.45-13.45PAUSE/Frokost/udstillinger.
kl.13.45-15.30 Sundhedsfagligt perspektiv på forældre- skabets startmedefterfølgendepanel- diskussion. konferencier, hanne lindhardt,MSA sundhedsplejerskeFuresøkommune.
gitte hass esberg.Overlægeogpædiater medansvarforNeonatalafdelingenpå ÅrhusUniversitetshospital.
Charlotte lønfeldt Jakobsen.konstitueret afdelingssygeplejerske,Vuggen,Odense UniversitetsHospital,kvalitets- koordinatorMPQM.
Joan ramskov.klinisksygepleje- specialistiamning,sundhedsplejerske. IBCLC,SD.Vuggen,OdenseUniversitets Hospital.
dorte Boe danbjørg.Sygeplejerskeog Ph.d.studerendeSyddanskUniversitet.
Paneldiskussion
kl.15.30-16.00 PAUSEkl.16.00-17.30 v/ Karen marie lillelund,kommunika- tionsinstruktør,foredragsholder, forfatter. Kommunikation som forløser
kl.18.00-19.00 generalforsamling for fagligt Selskab for Sundhedsplejersker kunadgangformedlemmerafFagligt SelskabforSundhedsplejersker.
kL.19.30-23.00 festmiddag og Socialt samvær UdnævnelseafÅretsSundhedsplejerske v/FormandGretekristensenDSR.
comwell hotel kolding den 6. og 7. maj
Sundheds-plejerskens faglige tilgang til forældre-skabet
Tirsdag d. 7. maj:kl.9.00-9.05 Godmorgen
kl.9.05-9.35 Udarbejdelse af nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen v/ annette Poulsen,sundhedsplejerske, MSP,IBCLC,Sundhedsstyrelsen.
kl.9.35-11.00 Ulykker, vold, overgreb mod børn v/ Birgitte astrup-Schmidt, læge, RetsmedicinskAfdeling,Odense UniversitetsHospital.
kl.11.00-11.30 PAUSE
kl.11.30-12.30 en forstærket indsats via sundheds- plejerskerne over for gravide og små- børnsfamilier med alkohol- og stof- problemer v/ may olofsson,overlægeoglederaf FamilieambulatorietRegionHoved- stadenogVidencenterforForebyggelse afRusmiddelskaderhosBørn.
kl.12.30-14.00 Frokostforkonferencedeltagere.
kl13.00-14.00 Udstillinger, registrering & velkommen til eftermiddagens deltagere, kaffe/ the/ vand & sandwich.
kl.14.00-16.00 Workshops for Sundhedsplejersker Der er Fri entre for ikke-konference- deltagende sundhedsplejersker med særlig interesse for emnerne i eftermid dagens program. Medlemsskab af Faglig Selskab for Sundhedsplejersker nød- vendigt. Mød frem med din kollegaer og få en hyggelig eftermiddag. Interesse og Erfa grupperne og Fagligt Selskab vil være vært ved en sandwich og vand/kaffe/the.
Tilmeldingmedoplysningomønskeaf [email protected] •Workshop1 Sundhedspleje til familier med til- knytningsproblemer Arr.af:Interessegruppenforsundheds- plejetilsmåbørnsfamiliermedsærlige behov. MødeledererMeretheWinter, sundhedsplejerske,MSP.
•Workshop2 mentalisering som arbejdsredskab i sundhedsplejen Mødeleder:LisFenger,sundheds- plejerske&JetteCorneliussen Sundhedsplejerske.
•Workshop3 Præmature børn og tidlig indsats v/OverlægeLeneHesse,Sundheds- plejerskerMettePedersen& MajbritHedegaard. Arr.afErfagruppeforPræmaturebørn MødeledererMajbritHedegaard& MettePedersen.
•Workshop4 Skolesundhedspleje (nærmereinformationomindhold følger) Arr.afInteressegruppenfor skolesundhedspleje.
16.00-16.30 afslutning af konferencen foregåride enkelteworkshops.
nyt!
Tilmelding:• www.kongreskompagniet.dk/fs102013
• Dervilværenedsatkonferencegebyrtildesundhedsplejerskerstuderende,somgernevildeltageiLandskonferencen2013.
• Henvendelseogtilmeldingforsundhedsplejerskestuderendetilchristinalindhardt@fs10.dk
• Adresse:Comwellkolding,Skovbrynet1,Dk-6000kolding
26 Sundhedsplejersken 01|februar2013
præSentation af foredragSholderne Johannes andersen.Lektorialmensamfunds-beskrivelsevedAalborgUniversitet,forfatterogforedragsholder.JohannesAndersenserenkendtforedragsholderindenforemnersomungemellemhverdag,velfærdogkonkurren-ceevne.Ungeerhandlingsorienteredenetvær-kerne,derjagterdenhippevinder-ellerdensejetaber.Detskerienhverdag,hvorrytmenerhøj,velfærdsstatensatsermereogmerepåmægtiggørelseogegnekræfter,oghvormereogmeregøresopiforholdtilkonkur-renceevnen.Detkangodtbliveenudfordringforsundhedsvæsnetogsundhedsplejerskensarbejde.
mf Jane heitmann (V). Psykiatri–ogForebyggelsesordfører.MedlemafFolketingetsSundheds-ogforebyggelsesudvalg.MedlemafkommunalbestyrelseniFaaborg-Midtfynkommune.MedlemafSundhedsudvalgetognæstformand.EmneterSundhedsplejensrolleisamfundet;Sundhedsplejerskenerdenførstefagperson,sommøderdenfamilienidennyerollepåhjemmebane.Detgiverunikkefordele,menstillerogsåstorekraviforholdtilsundhedsplejerskensfaglighedindenforf.eks.forebyggelse.Hvordanmøderdufamilienpro-aktivtnårmorellerfarerpåbarseloghvordanbliversundhedsfremmeogtrivseldetvigtigsteomdrejningspunktforJeresfællesprojekt–detlillebarn?
annette Poulsen.Sundhedsplejerske,MSP,IBCLC.Sundhedsstyrelsen.AnnetteholderetoplægomudarbejdelseafnyeanbefalingeriSundhedsstyrelsen.DettemedudgangspunktiSSTnyestepjeceomkringforebyggelseafvuggedød.
Birgitte astrup-Schmidt.LægepåRetsme-dicinskInstitutOdenseUniversitetsHospitalunderuddannelsetilspeciallægeiRetsmedi-cin.Erderforældre,dergørderesbørnondt?Ja,deterder,desværre.ForældreiDanmarkudøverfysiskogpsykiskvold,begårseksuelleovergrebogslårderesbørnihjel.Børnkommerudforulykker.Noglegangeerdetteuforudsi-geligt,menofteliggerderuhensigtsmæssigehandlingerfraforældreellerandrevoksnebag.
Erderforældre,dergørderesbørnondt?Ja,deterder,desværre.ForældreiDanmarkudøverfysiskogpsykiskvold,begårseksuelleovergrebogslårderesbørnihjel.Børnkommerudforulykker.Noglegangeerdetteuforudsi-geligt,menofteliggerderuhensigtsmæssigehandlingerfraforældreellerandrevoksnebag.Alledissetilfældeertragiske,ogalleerenfor
meget.kanmansomsundhedsfagligpersonspottenogleafdissesituationer,kanmangøreenforskel.
may olofsson.OverlægeoglederafFami-lieambulatorietiRegionHovedstadenogafVidencenterforForebyggelseafRusmiddel-skaderhosBørn.MayfortælleromSundheds-plejerskensrolleienforstærketindsatsoverforgravideogsmåbørnsfamiliermedrusmid-delproblemer.Børnifamiliermedalkohol-ogstofproblemereririsikoformedfødteskader,fejludvikling,omsorgssvigtogovergreb,oftemedlivslangthandikaptilfølge.Dissebørnharfradentidligefosteralderpotentialefornormaludvikling,menudsættesundervejsideresudviklingforskadeligefaktorer.Børne-nesskaderkanforebyggesvedentidligindsatsiettværsektorieltsamarbejde.
indhold i panel oplæg & diSkuSSiongitte hass esberg.AnsatsomoverlægeogpædiatermedansvarforneonatalafdelingenpåÅrhusUniversitetshospital.Hararbejdetmednyfødteimereendtyveårisygehusregi.Opfatterarbejdetmeddenyfødteogderesfa-miliersometfællesprojektmellemobstetriskafdeling,neonatalafdelingogprimærsund-hedstjeneste-ognaturligvisforældrene.Oplægomdetnyfødtebarnsbehovdenførsteugestid-oghvadforældreogsundhedsplejerskerskalværespecieltopmærksommepåIkkemindstilysetafatlangtdeflestebørnmedfamilierkommerhjemindenfor48timerefterfødslen-ogofteindenforfåtimer.
Charlotte lønfeldt Jakobsen.konstitueretaf-delingssygeplejerske,Vuggen,OdenseUniver-sitetsHospital,kvalitetskoordinatorMPQM.HarImangeårbeskæftigetsigmedudviklingafbarselsplejeogdettværfagligesamarbejde.
Joan ramskov.klinisksygeplejespecialistiamning,sundhedsplejerske.IBCLC,SD.Vug-gen,OdenseUniversitetsHospital.
Oplægombarselsperiodenpåsygehuset.Hvor-nårvurdererbarselspersonaletatdetnyfødtebarnogatfamilienerklartiludskrivelse?
dorte Boe danbjørg.SygeplejerskeogPh.d.studerendeSyddanskUniversitet.DortearbejdermedetprojektomTelemedicinisygeplejen-enmulighedtilforældre,derføderambulant.DorteerNæstformandiBestyrelsenforForældrenesLandsforening
indhold i workShopSWorkshop 1. Fortidligfødtebørnreddestidligereogtidligereog7.5procentafallebørnfødesførdeeranatomisksamtfysiologiskfærdigudviklet.Hvilkenbetydninghardetforbørneneideførsteleveårsamtiskoleal-deren?HvadskalvisomSundhedsplejerskeværesærligtopmærksommepå?LeneHesseOverlægeogNeonatologfraHvidovreNeonatalafdelingholderetevidens-erfaringsbasseretoplægomprognoserforpræmaturebørnsamtvigtighedenafdentidligeindsats.DesudenvilSundhedsplejerskeMettePedersenfraHvidovresneonatalafdelingogSundhedsple-jerskeMajbritHedegaardBennedsenfraSkivekommunedeltageogværetilgængeligmederfaringsudvekslingogviden.
Workshop 2.LisFengerogJeanetteCornelius-sen,Sundhedsplejersker&konsulenter,Århuskommune.Oplægomhvordanmankanan-vendementaliseringiforholdtilatfårobustebørn.Udgangspunkteter,atstyrkebørnene,sådefåretgodtliv,ogkanklaredeudfordringerogvanskeligheder,somdemøder.
Workshop 3.MeretheVinter.Sundhedsplejer-skeiThistedkommuneogharenfleksibelMa-sterfraDPU2007samttilvalgsfagipsykologifraAUC2011.FamilienIVækst–ersundheds-plejepraksistilsårbareførstegangsforældrefragraviditetentilbarnetsetårsalder.Målgrup-penermotiveredeforældremederkendtbehovforudvidetstøttetilforældreskabsdannelsen.Modellenerudvikletiettværfagligtperspektivogbyggerpåenbiopsykosocialreference-ramme.FamilienIVækst(FIV)erfunderetisundhedsplejensbehovstilbudogkanimple-menteresogjusterestillokalesundhedsplejeordningeriDanmark.Grundlagstænkningenerudviklingsorienteretogbyggerpåettillidsfor-holdmedenåbenagenda,hvorlæring,omsorgogansvarerbærendeprincipperimodellen.
Workshop 4.Skolesundhedspleje.Dervilkommeendeliginformationpåhjemmesidenwww.sundhedsplejersken.nu,underLands-konferencen,omdenneworkshop.
februar2013|Sundhedsplejersken 01 27
tema
grundtilatværesærligopmærksompådentidligeindsats.Jotidligereethøretabidentificeres,jobedremulighederharbarnetforatudviklesigpåligefodmedandrebørn.Herspillersundhedsplejer-skerneenmegetcentralrolle,særligtiforholdtildegrupper,sombevidstellerubevidstfravælgeratfåhørescreenetderesnyfødte.Hererderogsåbrugformereforskningomkring,hvilkeindsat-serdervirkermotiverende.Manglerderinformationsmaterialer,hveminforme-rerkommendeforældreomhørelsensbetydningogcentralerolleforbarnetsgenerelleudvikling,skolegangogtrivsel.Vivedstadigganskelidtomdebørn,derhørescreenesiDanmark;hvemerde,hvilketyperafhøretabharbørneneoghvilketyperafinterventionertilbydesderegionaltogkommunalt.Atbørnmedhøretabikkeudvikler
ettilstrækkeligtgodtdansk(ellerfleremodersmål),ellertrivesiskolenskalikkesessometuoverstigeligtproblem,mensnareresometfokusområde,hvordererbrugforattænkenytogpåtværsaffaggrupper.Endårligtrivselhosflereafdissebørnerformentligetsymptompå,atbørneneikkeerligesågodtstilletsombørnudenhøretab,nårdetgældersprogligtogkognitivtinput.Determuligtathjælpedissebørnvedmålrettet–ogsystematisk-atstyrkederessprogligeogkognitivekompetencer.Medderetteforudsætningervilbørnmedhøretabkunneklaresigligesågodtilivetsomtypiskebørn.Sprogrejsenerdybtfascinerende.
Hørelsenspillerenafhovedrollerne.Vinårformentligaldrighelttilforståelseafdekomplekse,dynamiskesammenhængemellembarnetssanser,kognitionogforståelsefordetsocialesamspil,menvikanværeaktivemedspillere–ogtilbydetidligeindsatsertildebørnogfamilier,derharudfordringermedathøreverdensmestkompliceredeakustiskelyd,spro-get.
•Bailey, Jr., J., Bruer, F.J., Symons, & J.W.,Lichtman (eds) (2001). Criti-cal Thinking About Critical Periods. Brooks, Baltimore.
•Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. & Basbøll, H. (2008). The Danish Communicative Development Invento-ries: validity and main developmental trends. Journal of Child Language, 35, 619-650
•Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. & Basbøll, H. (2008). Early vocabulary develop-ment in Danish and other languages: a CDI-based comparison. Journal of Child Language, 35, 651-669
•Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S., Faber, K. & Madsen. T. O. (2007). Tidlig kommunikativ udvikling. Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI-forældrerapportundersøgelser af danske normalthørende og høre-hæmmede børn. Syddansk Universi-tetsforlag
•Capacent (2009). Uddannelsesresul-tater og – mønstre for børn og unge med handicap
•Cutler, A., Otake, T., & Bruggeman, L. (2012). Phonologically determined asymmetries in vocabulary structure across languages. Journal of the Acoustical Society of America, 132(2),
•DeCasper A. J. & Spence, M. J. (1986). Prenatal Maternal Speech Influen-ces Newborns Perception of Speech Sounds. Infant Behavior & Develop-ment, 9, 2, 133-150
•Degn, C. & Gormsen, M. B. (2011). Neonatal Hørescreening. Specialeaf-handling, Syddansk Universitet
•Diderichsen, F., Andersen, I., & Ma-nuel, C. (2011). Uligheder i sundhed – årsager og indsatser. København. Sundhedsstyrelsen
•Ebert, K.D., Rentmeester-Disher, J & Kohnert, K. (2012). Nonlinguistic cog-nitive treatment for bilingual children
with primary language impairment. Clinical Linguistics and Phonetics 2012;26(6):485-501
•Eigsti, I.M. (2011). Executive functions. In D. Fein (Ed.), Neuropsychology of Autism (pp. 185-204). New York: Oxford University Press.
•Eimas, P.D,. Siqueland, E.R, Jusczyk, P.W. & Vigorito, J. (1971). Speech perception in in infants. Science, 171, 303-306.
•Ertmer, D.J. & Jung, J. (2012). Moni-toring progress in vocal development in young cochlear implant recipients: relationships between speech samp-les and scores from the Conditioned Assessment of Speech Production (CASP). American Journal of Speech Language Pathology, 21(4):313-28.
• Figueras-Costa, D., & Harris, P.L., (2001). Theory of mind development in deaf children: A nonverbal test of false-belief understanding. Journal of Deaf Studies and Deaf Education, 6, 92–102.
•Grimshaw, G. M., Adelstein, A., Bry-den, M. P., & MacKinnon, G. E. (1997). First-language acquisition in adole-scence: Evidence for a critical period for verbal language development. Brain and Language, 63, 237–255.
•Horowitz, S. (2012). The Universal Sense: How Hearing Shapes the Mind. Bloomsbury.
• Lieven, E. (2010). Input and first lan-guage acquisition: Evaluating the role of frequency. Lingua, 120, 2546–2556.
•Korver, A.M.H., Konings, S., Dekker, F. W., Beers, M., Wever, C. C., Frijns, J. H. M., & Oudesluys-Murphy, A. M. (2010). Newborn hearing screening vs. later hearing screening and developmental outcomes in children with permanent childhood hearing impairment. JAMA, 304,15, 1701-1708
•Kuhl, P. K. (2004). Early language acquisition: Cracking the speech code. Nature Reviews Neuroscience, 5, 831-843
Referencer
28 Sundhedsplejersken 01|februar2013
tema
•Kuhl, P. K. (2008). Linking infant speech perception to language acquisition: Pho-netic learning predicts language growth. In P. McCardle, J. Colombo & L. Freund (Eds.), Infant pathways to language: Met-hods, models, and research directions (pp. 213-244). New York: Erlbaum
•Kuhl, P. K. & Damasio, A. (2012). Lan-guage, in E. R. Kandel. J. H. Schwartz, T. M. Jessell, S. Siegelbaum, & J. Hudspeth (Eds.), Principles of neural science: 5th Edition. New York: McGraw Hill.
•Marschark, M., Sapere, P., Convertino, C., Mayer, C., Wauters, L. & Sarchet, T. 2009. Are deaf students’ reading chal-lenges really about reading? American Annals of the Deaf, 154: 357–370.
•Oller, D.K. (1980). The emergence of the sound of speech in infancy. I: G.H. Yeni-Komshian (ed.), Child Phonology: Production, Vol. 1, 93-112. New York: Academic Press.
•Parving, A., Hauch, A-M., & Christensen, B. (2003). Høretab hos børn – epidemio-logi, identifikation og årsager gennem 30 år. Ugeskrift for Læger, 165, 5, 574-579
•Peterson, C.C. & Siegal, M. (2000). Insights into Theory of Mind from Deaf-ness and Autism. Mind & Language, Vol. 15, 1, 123-145.
•Peterson, C.C., & Siegal, M. (2002). Min-dreading and moral awareness in po-pular and rejected preschoolers. British Journal of Developmental Psychology, 20, 205-224.
•Ravn, H. S. & Bjerager, O. M. (2004). BOEL-testen: en falsk tryghed. Ugeskrift for Læger, 166, 36, 3086-3088.
•Phelps-Terasaki, D., & Phelps-Gunn, T. (1992). Test of pragmatic language. Austin, TX: PRO-ED.
•Roberts J.E, Rosenfeld RM, Zeisel S.A. (2004). Otitis media and speech and language: a meta-analysis of prospective studies. Pediatrics.,113, 3, 1, 238-48.
•Sachs, J. (2005). Communication development in infancy. I: J.B Gleason (ed), Development of language, 39-61. Boston: Pearson/Allyn and Bacon.
•Sanford Koester, L. & E., Lahti-Harper
(2010). Mother-infant hearing status and intuitive parenting behavior during the first 18 month. American annals of the deaf. Vol 155, no.1.
•Smith, R. J.H., Bale, J. F., & White., K. R. (2005). Sensorineural hearing loss in children, Lancet, 365, 879-890
•Stoel-Gammon, C. og Otomo, K. (1986). Babbling development of hearing-impaired and normally hearing subjects. Journal of Speech and Hearing Disorder, 51 (1), 33-41
•Sundhedsstyrelsen (2004). Sundhedssty-relsens retningslinjer af 12. august 2004 for neonatale hørescreening. Køben-havn. Sundhedsstyrelsen
•Sundhedsstyrelsen (2007). Evaluering af den neonatale hørescreeningsindsats. København. Sundhedsstyrelsen
•Sundhedsstyrelsen (2010). Opfølgende evaluering af den neonatale hørescree-ningsindsats. København. Sundheds-styrelsen
• Thomsen, P. (2011). Verber: Broen mellem isoleret leksikon og kompleks grammatik : en longitudinel undersøgel-se af fire danske børns verbaltilegnelse og grammatikaliseringsproces fra 1;01 til 2;05 år. Upubliceret ph.d. afhandling. Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, 501 sider.
• Thomsen, P. (2012). Det fortællende barn – sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere. Dafolo, 130s.
• Vernon-Feagans, L, Miccio, A. W., & Yont, K. M. (2002). Impact of otitis media on toddlers attending daycare: A longitudi-nal study of consonant acquisition. In D. J. Lim, C. D. Bluestone, & M. L. Cassel-brant (Eds.), Recent Advances in Otitis Media: Proceedings of the 7th Internati-onal Symposium (pp. 550-553) Hamilton, Ontario: Decker Periodicals.
• Vernon-Feagans, L., Emanuel, D., & Blood, In (1996). Otitis media and daycare: Factors that affect children’s language. In D. J. Lim, C. D. Bluestone, M. Casselbrant, J. O. Klein, & P. L. Ogra (Eds.), Recent advances in otitis media (pp. 331-334) Ontario: B. C. Decker, Inc.
• Vihman, M.M. (1996): Phonological Development: The Origins of Language in the Child. Cambridge, MA: Blackwell Publishers.
• Vohr, B. R. et al. (2000). Neurodevelop-mental and Functional Outcomes of Extremely Low Birth Weight Infants in the National Institute of Child Health and Human Development - Neonatal Re-search Network, 1993-1994. American Academy of Pediatrics, 105, 6, 1215-1226
•Wake, M., E.K Hughes, C.M. Collins, Z. Poulakis, (2004). Parent-Reported Health-Related Quality of Life in Children With Congenital Hearing Loss: A Population Study. Ambulatory Pedia-trics 4, 411 417
•Waxman, S. R., & Markow, D. B. (1995). Words as invitations to form categories: Evidence from 12- to 13-month old in-fants. Cognitive Psychology, 29, 257-302.
•Waxman, S.R., & Goswami, U. (2012). Learning about language and literacy. In S. Pauen & M. Bornstein (Eds.) Early childhood development and later achie-vement. London: Cambridge University Press
•Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Thomsen, P., Madsen, T. O. & Basbøll, H. (2007). Danish children’s first words – analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports. First Lan-guage, 27 (4), 361-383.
•Werker, J.F. & R.C., Tees (2005). Cross-language speech perception: Evidence for perceptual reorganization during the first year of life. Infant Behavior and Development, 7(1), 49-63.
• Yoshinaga-Itano, C. (1998). Language of early- and later-identified children with hearing loss, Pediatrics, 102, 5, 1161-1171
• Zumach, A, E., Gerrits, M., Chenault, L., Anteunis (2010). Long-Term Effects of Early-Life Otitis Media on Language De-velopment. Journal of Speech Language Hearing Research, 53: 34-43
februar2013|Sundhedsplejersken 01 29
opsl
ags
tavl
en
Sikkerhedsstyrelsen har fået kendskab til 10 episoder, hvor
helt små børn har fået metalsplinter i øjnene. Splinterne
kommer fra metalophæng til de populære sansegynger. Sagen
begyndte, da læge eva holsts søn to gange fik metalsplinter i
øjnene.
Sansegyngers ophæng kan skade babyers syn
Sikkerhedsstyrelsenharfåetkendskabtil10episoder,hvorhelt
småbørnharfåetmetalsplinteriøjnene.Splinternekommer
frametalophængtildepopulæresansegynger.Sagenbegyndte,
dalægeEvaHolstssøntogangefikmetalsplinteriøjnene.
Sikkerhedsstyrelsenopfordrersmåbørnsforældretilat
holdenøjeøjemed,atmetalophængenetilderessansegynger
ikkeafgivermetalsplinter,nårmetalfladernegnidesmodhin-
anden.Sikkerhedsstyrelsenharfåetkendskabtil10tilfælde,
hvorbabyererblevetindlagtmedmetalsplinteriøjnenepå
grundafmetalophæng.
-Detdrejersigbådeomsansegynger,fugleredegynger,
motorikgynger,hængekøjer,hængevuggeroglignendetilbørn.
Ensforprodukterneer,atdeskalellerkanophængescentreret
iophængogkrogeafmetal.Viharfåetkendskabtil,atophæn-
gettildennetypeprodukterkanafgivemetalsplinterunder
brug,nårmetalmodmetalslidesmodhinanden,sigerMette
Cramon,kommunikationskonsulentiSikkerhedsstyrelsen.
Sagenstartedemed,atlægeEvaHolstundredesig,dahen-
dessøntogangemed1månedesmellemrumfikmetalsplinter
iøjnene..Vedennøjegennemgangafhjemmetfandthun
fremtilatmetalletmåttestammefraophængettilsønnens
sansegynge.Ophængetvarsynligtslidt,ogmankunnetørre
metalsplinterafdet.DenneobservationfikoverlægeRegitze
BangsgaardpåøjenafdelingenpåGlostrupHospitaltilat
undersøge,omdeøvrigebørn,somhavdeværetbehandlet
iafdelingendesidstetreårhavdeliggetisansegyngereller
lignendeproduktermedcentreretophæng.Dettevistesigat
væretilfældetfor10udaf11børn.
Børneneharfåetfjernetmetalsplinterne,ogdetkrævedei
deflestetilfældefuldnarkose.
Detkanskadebørnssynpermanent,hvisdefåren
metalsplintiøjet.Risikoforvarigsynspåvirkningpåøjeter
størrejomindrebarneter,nårskadensker.Problemetmed
metalsplinterneer,atdekanfaldenediøjnenepåbarnet,
nårbarnetliggerpåryggenigyngen/vuggenogseropmod
metalophænget.
Detolægersobservationereraccepterettilpublikationi
BritishJournalofOphthalmology.Oglægerneopfordrerogså
praktiserendelægerogsundhedsplejerskertilatværeopmærk-
sommepåproblematikken.
Rigtigmangebørnefamilierharallerededissegyngeri
dereshjem.Detervigtigtatdennyevidennårudtildem,så
dekanfåændretophængningssystemet.Børnssynsudvikling
erspecieltfølsom,nårdeerunder3-4mdrogdeteternetop
idenalder,atdeliggerstillepåryggenigyngenogharden
størsterisikoforatsplinternefalderdirektenediøjnene.I
startenerderikkemangesymptomer.Mankannoglegangese
enlillesortpletiøjet,måskeløberøjetlidtivandogbarnet
kanevtogsåsovedårligtpgagenernefrasplinten.Deternemt
atoverse,ogvivilderforogsågernegørepraktiserendelæger
ogsundhedsplejerskeropmærksommepådenneproblematik,
udtalerEvaHolstogRegitzeBangsgaard.
krogenogophængettilsansegyngen,somEvaHolsts’søn
havdeliggeti,harSikkerhedsstyrelsenfåetundersøgtpået
laboratoriummedspecialeindenforkorrosionogmetallurgi.
Deterlaboratorietskonklusion,atderudentvivlvilkunne
afgivesmetalsplinteriformafbelægningfraophængogkroge.
DetharnufåetSikkerhedsstyrelsentilatkontaktehelebran-
chenmedinformationogindskærpe,atdeterproducentenog
importørensansvar,atproduktetersikkert.
-Viharvalgtatsendeenskrivelseudtilallekendteimportø-
rerogforhandlereafdenhertypeprodukter.Hererbudskabet
megetklart,atdeterderesansvar,atprodukterneersikre.
Derforforventervi,atdenuvurderer,omgyngerneopfylder
produktsikkerhedslovenskravialleproduktetsfunktioner
vedforudsigeligogforventetbrugogunderheleproduktets
levetid,forklarerMetteCramonogunderstreger,atethvertled
iomsætningenafprodukterneeransvarligforsikkerheden.
10 babyer har fået metalsplinter i
øjnene af gyngeophæng
Rettelse af oplysninger i Sundhedsplejersken nr. 6, 2012:Trine Palmegaard Døssings rigtige kontaktoplysninger er tlf. 2683 6119 og mail er [email protected]
Derhavdedesværre
indsnegetsigenfe
jliSundheds-
plejerskennr.6,201
2.Titlenpåforfatter
entil’Fra
TabutilTUBA’,Jett
eHvidtfeldt,varfor
kert.Jette
Hvidtfeldterjourna
listoglederafTUB
A.
30 Sundhedsplejersken 01|februar2013
tema
Sprogetudgørenstorogvæsentligdelafmennesketskommuni-kativekompetencer.kroppen,sansningogbevægelseharaktier
idensprogligeudviklingpåmangefor-skelligemåder.Jegvilidenneartikellaveen”over-
flyvning”overfeltetsomjegserdet,ogdykkenedinogleområderderercentraleoghåndgribeligeatarbejdemediforholdtilbørniførskolealderen.
motorik og sprogGrovmotorikDerharimangeårhersketenhypoteseom,atbørnsgrovmotoriskeudviklinggennemmilepæleneertætknyttettilde-ressprogudvikling1,ogmanharspecielthaftfokuspå,atkrydsbevægelseriisærkravle-oggangmønsteretvarafgørendeforlæringsevnen.Dennehypoteseersikkertudsprungetaf,atmanofteser,atbørnmedsprogligevanskelighederogsåermotoriskkluntedeellerusikre,ogder-udoverharmanset,atmålrettetmotorisktræningharstyrketderessprogligeudvik-ling.Dererdogikkebelægforatbekræftehypoteseromsådirektesammenhænge,mendererstadiggodgrundtilatantage,
atenvelfungerendeogaldersvarendemotorikgiverbarnetetgodtudgangspunktforatudforskeverdenoggåisamspilmedandremennesker2.Samti-digdannerdeerfaringer,sombørnfår,nårdekæmperforatkommeopogfremiverden,envæsentligbaggrundforatbegribeverden,ogdermedgødesjordenforsprogetsvækst.Ordsomtung,træt,stærkogvarmgivermening,nårmanharoplevetselvatværedet.Dettegiverder-for(endnuen)anledningtilatanbefale,atsmåbørnfårlovtilselvatkæmpesigopogfremideresmotoriskeudvikling.Deskalprincipieltikkesidde,førdeselvkansættesigop,ogdeskalikkegå,førdeselvkanrejsesigogholdebalancen.Nårforældregernevil”hjælpeogstableopmedpuder”,ellerbørnpåandenvisbegrænsesisinkropsligeopdagelsesrejse,forhindresdefaktiskiatfåvigtigekrops-ligeerfaringer.Sådetgiverrigtiggodmening,ogsåi
forholdtilatstøttebarnetssprogligeud-vikling,atopmuntreoggivebarnetgodebetingelserforatudforskesinekrops-ligemulighederogderigennemfortsatudviklesinmotorikgennemmangfoldige
Sprog, krop og bevægelSe, er der en Sammenhæng?Denneartikelbehandlerfølgendespørgsmål:Hvilkesam-menhængeerdermellemkroppen,bevægelsenogsproget?Oghvordankanmansomforældre,sundhedsplejerskeellerpædagoginddrage”detkropslige”ihverdagenmedhenblikpåatstøtteogstyrkebørnssprogligeudvikling?
lone Wiegaard, leKTor (TEkST)ColoUrBox (FOTO)
TemaBørns sprog-udvikling
bevægelserogsanseoplevelserihverda-gen.Børneneskalnedpågulvetogsnosigfremiimødekommende,opmuntren-deogfristendeomgivelser.
FinmotorikIforbindelsemedsprogudviklingenerdergodanledningtilatstimulerebådehændernes,ansigtetsogmundensmoto-rik.Hændernesbevægelserudgørenvæ-
sentligogofteoversetdimensionivoreskommunikationmedhinanden,isærdefølelsesmæssigeaspekter3.Hændernetalerheletidenubevidst,menvibrugerdemogsåbevidsttilf.eks.atpege,givetegnfortal,ønskerogbehov.Hænder-nesfinmotoriskeudviklinggivesgode
februar2013|Sundhedsplejersken 01 31
tema
forudsætninger,nårbarnetharudviklettoleranceforberøringafhåndfladen,somofteskervedatliggepåmavenogsættehænderneigulvetforatkrybeogkravle.Hvisbarnetafenellerandengrundikkeharudvikletdennetolerance,kanhånd-massageværevejenvidere.Aktivitetersomudfordrerfinmotorikken,f.eks.atspiseselv,attegneogsyngefagtesangeogsigeremsermedbevægelsertil,kanalleindirektestøttesprogudviklingen.Mundensmotoriker,sammenmed
vejrtrækningensflow,rytmeogvolumen,detmekaniskegrundlagforfrembringelseaflyde,ordogsætninger.Disseelementerisprogetkanstimuleresgennemaktivite-ter,hvormanf.eks.tygger,puster,suger,lavergrimasser,traller,sprutter,synger,
løberogråberellerhoppermedlydpå.Detbetyderogsånoget,atmanselvtalertydeligttilbarnet,atmantagerøjenkon-takt,ogsørgerforatbarnetkansepåensmundbevægelser,Nårmantalertildet.Derudoverskalmanselvfølgelighuskeatgivebarnettidogmulighedforatefter-ligneogsvaremedsineegneudtryk,ogsåselvomdetmåskeikkemagterdettaltesprogendnu.
Kropslig kommunikationUdtrykkroppentalerheletiden.Vikommunike-rerkonstantogtavsttilogmedhinanden,nårvierihinandenssynsfelt.Detgælderbådebørn,forældreogprofessionelle.kroppenudtrykkerubevidst,hvordan
vihardet,hvadvieroptagedeaf,oghvadviharintentionerom.Viudtryk-kerosheletidengennemkropsligetegnogudtryk.Hovedelementerneidennekropsligekommunikationkanopdelesigestik,mimik,kropsstilling,kropsretning,kropsholdning,positioneringrelatio-neltogirum,berøring,blikretningogstemmebrug4.Mankansige,atkroppenikkekanlyve,ogisærikkenårviikkeeropmærksommepåvoreskropsligefremto-ning.Deflestemenneskererfødtmedfor-udsætningerforatkunneudvikleevnentilganskeubevidstatagerekropsligtioverensstemmelsemedderesintentioner.Deflestekanogsåintuitivtaflæseandremenneskerogdermedumiddelbartindgåihensigtsmæssigesocialesamspilvedattilpasseegenfremtoning.Vimenneskerkanderudoverud-
vikleevnentilbevidstatudtrykkeosmedkroppenforatsignalere,styreellerforstærkevoresbudskabtilomverdenen.Somforældreellerprofessionelkandetindimellemværegodtatværeopmærk-sompå,hvaddeter,viselv”siger”medkroppenivoressamspil.Erjegnærvæ-rende?Ellersignalererjegmåske,atjegerutålmodigellerpåvejvæk?Retterjegmigmoddenanden,måskemoddetvilaversammen,invitererjegtilfortsatsamspil,ellervandrermitblikellerheleminkropsligeogsanseligeorienteringvækmodnogetandet?Detlillebarnharkunkroppensbevæ-
gelseroglydeatudtrykkesigmed,og
”der har i mange år hersket en hypotese om, at Børns grov-motoriske udvikLing gennem miLepæLene er tæt knyttet tiL de-res sprogudvikLing.”
32 Sundhedsplejersken 01|februar2013
tema
deteralleredekompetenttilatindgåienvigtigogfølsomdialogmedsinomver-den.Børnerdybtafhængigeaf,atdereromsorgspersoner,dervilogkandeltageidettekropsligtkommunikativesamspil.
IndtrykIsamspilletmedbarneterdetvigtigtatværeopmærksompå,atdeterafgørendefordetsudviklingsomhelhed,atman
bestræbersigpåatlytteogsøgeenbetyd-ningafbarnetsudtryk.Denneindstillingdannergrundlagfor,atmankanimøde-kommebarnetsbehovogherunderbehovforkontaktogkommunikation5.Vedatrettehelesitsanseapparatmod
barnetgivesmulighedforattunesigindpåbarnetssindsstemninggennembrugafhjernensspejlneuroner.Denvoksneskalkropsligtogmedlydespejlebarnetsudtryk,fordernæstatsvareindlevendemedafstemtudtrykogvitalitet.Heri-gennemkandergradvistudviklesenfortløbendedialog,medtur-tagning,ogmedetindholddererafstemtbar-netsaktuellebehovogformåen.Gennemsådannefør-sproglige
konversationerunderstøttesbarnetsmulighedforatudviklekompetencertilfortsatatudtrykkesigogmodtageindtrykfraandre.Etsamspilderstyrkeroplevelsenafsigselvsomén,derkankommunikeretilenomver-den,dergernevilforstådet.Dissesamspilskullebørngerne
opleveheltfrafødslenoggradvistre-producereevnentilselvatkunneskabesamspiloghavefornemmelseforandremennesker.
at begribe med kroppenNårbørnskaludvikleevnentilatforståogbrugedetverbalesprog,skaldehavekobletensammenhængmellemlydeneiordeneogenkonkretgenstand,etfæno-menellerenrelation?Barnetskalhavesanseligeperceptuelleerfaringermeddet,somordetbetyder,ogsåskaldisseto,begrebogfænomen,forbin-desmedhinanden.Dettekandannegrundlagetfor,atbarnetssenerekanerindreogderforforstå,hvaddenabstraktelyddækkerover.
Mankanpegepåmangebillederafhundeogsigeordet”hund”ogsikkertogsåfåbarnettilatgentagedet,menforståelsenaf,hvadenhunderivirkeligheden,for-stærkeskraftigtaf,atbarnetbådeharhaftmulighedforatseogrørevedenhund,lugtedenogmåskefåetslikpåkindenafdensrutunge.Denfølelsesmæssigeople-velse,derknyttersigtildennebegivenhed,ogsenereordethund,vilværeafgørendeforbarnetsmodtagelseafenhundsenereilivet.Detersåledeskroppen,derividfor-standhjælperostilatbegribeogerindreordenesmeningogbetydning.Detgiverderforanledningtilatknytte
ord,sprogogfortællingermedsåkonkre-tekropsligeoplevelsersommuligtsam-men,samtatitalesættedetvisammenopleverpåvoresvej.Oghererdetogsåvigtigtsomvoksenathuskeikkeattaleuafbrudt,menogsåladebarnetfornemmeogmåskeselvprøveatsætteudtryk,lydeogordpåbegivenhederneogsåbestræbesigpåatforstå,hvadbarnetfortæller.Børnderikkeforstårsprogetendnu
(måskehardeetandetmodersmål),viloftekunneprofitereafatdeltageifysisklegogaktivitetmedandrebørn,dadederhurtigvilkunneaflæsebetydningenafdet,dersigesomatkravleunder,løfteop,hældeud,løbestærkt,kommeefter,værestille,hoppeover,ståvedsidenaf,trillenedafbakkenm.m..Dissebørnvilsam-tidigkunneoplevesiginkluderetogdel-tagendeisamspilmedandrebørn,imensdeandrebørnfårmulighedforatfåøjepådemsomlegekammerater.Athavenogenatlegemedgivermulighedforatindtrædeietrigtsprogligt”læringsrum”,daderofteforhandlesogkommunikeresmegetom,hvaddeter,derleges.Deterisærgenstandsbetegnelser(kop,
kat,bil,…)tillægsord(stor,tung,våd,
”Lad barnet gøre det, som det motorisk kan selv, støt det i at kunne selv og an-erkend dets indsats.”
februar2013|Sundhedsplejersken 01 33
tema
noter1. Fex.AnneGreteDamsogUllaJæger,”Motorikogsprog”,Borgen1976.
2. Hellekjærgård,BenteStøvring,AaseTromborg,”Barnetslærendehjerne”,Frydenlund2012.
3. LiseAhlmann,”Bevægelseogudvik-ling”,ChristianEjlersForlag,2002.
4. Jensen,kjeldsenm.fl.,”Heyjegkan”,kropbevægelseoglæringidaginstitu-tioner,Århuskommune,2005.
5. SusanHart,”Denfølsommehjerne”,HansReitzelsforlag,2009.
glat,rød…)udsagnsord(gå,spise,synge,råbe,gemme…)ogforholdsord(under,imellem,bagved,rundtom…),derkantilegnesvedatoplevenogetkropsligtkoblettilordene.Ogprincippetomatskiftestilattaleiensamtale,ogsåkaldettur-tagning,indgårmerekropsligtiakti-viteter,hvormanf.eks.skiftestilatgørenogetellerspillerboldtilhinanden.
Sprog om kroppenSomdensidstevinkelpårelationermellemkropogsprog,erderjoogsådenvæsentligeformforkropsbevidsthed,derknyttersigtilatkunnebenævnesinekropsdele,kunnebeskrivehvadmangørmedkroppen,kunnebeskrivehvordanmanhardet,oghvordannogetopleves.Detkankaldessprogfordetkropslige.Dethandlerdelsom,atkroppenernoget,vihar,engenstandderharbenævnelser,ogsomvikanbevægeogudførehandlin-geriverdenmed.Mendeterogsåmedkroppen,vifølerogmærkervorebehov,determedkroppen,vimærker,hvadderforeksempelerrart,ubehageligt,dejligtellerfarligt.Hvisvisomvoksneselvsætterordpå
disseoplevelserogfænomenerogsamtidigopmuntrerbørntilatitalesættederes,bi-dragervitilatudviklebarnetsforståelseafatværesigselv,oghvordandetkanværeatværeetandetmenneske.Detbidragertilatudviklebarnetsredskabertilatkunneitalesættesinehandlinger,ønsker,behovogfølelser.Detskaberetvæsentligtgrund-lagforatkunnebegribe,kommunikereoginterageremedsinomverden.opsamling: Kropslige veje til at styrke og støtte børns sproglige udvikling • Sebarnetskropsligetegnogudtryk,oggørderefterselvsombarnetienrarogvoksenudgave.Givderefterditkropsligeoglydmæssigesvarpådette,afventbarnetsreaktion,osv.
• Senårbarnettrængertilpause,hjælpdettilatslappeaf,finderoellerværestille.
• Ladbarnetgøredetsomdetmotoriskkanselv,støtdetiatkunneselvoganerkenddetsindsats.
• Givpladstilmasserafgrovmotoriskudfoldelse,udfordringerogeksperi-menter.
• Lavefterlignings-lege,gørsombarnetgørmedkroppen,oginvitérbarnettilatgøresomdig.
• Aktivitetermedkamp,legogdanshvorderbrugeskræfter,snurresrundt,balanceres,berøresogbevæges.
• Legboldlegehvormanskal:Beherskebolden,holde,kaste,gribe,spillemedhinanden,rammeenspandellerlign,gemmeogfinde.
• Givbarnetmulighedforatgyngeogsynge,løbeogråbe,lavelydemensItriller,hopper,tramper.
• Legtumultlege,kaotiskelegehvorbør-nenesinitiativerfølgesogfremmes.
• Lavfinmotoriskeaktiviteterogudfor-dringer(medhænder,fingre,fødder,tær,ansigt,mund,vejrtrækning).
• Brugoglægmærketildinegenogbørneneskropsligekommunikation(berøring,gestik,mimik,øjenkontakt,kropsholdning,positionering,stem-meføring).
• Legmedfølelsesudtryk,inddraghelekroppen,værsur,glad,kedafdet,dril-lesyg,træt,bange,spændt,…..
• Dramatiserbøger,fortællinger,fantasi-rejser,oplevelserIharhaftsammen.
• Syngsangemeddramaogbevægelsertil,involvergernehelekroppen.
• Lavrimogremsermedfagterogstorebevægelser.
• Benævnbarnetsogdineegnekrops-dele,udforskehvaddekan.
• Sætordpådineegneogbarnetskrops-ligehandlinger.
• Opfordrebarnettilatfortælle,hvaddetgør,oghvordandetføleselleropleves.
• Bevægjeromkringinaturligeellerkonstrueredelandskaber,påenskrænt,påenredskabs-bane,enforhindringsbane,ogkropsliggørord.Gørbegreberkon-
kreteogsanseligegennemberøring,bevægelseoghandling.• navneord(arm,ben…)• udsagnsord(løbe,gå,kravle…)• tillægsord(stor,lille,stærk,
lang….)• forholdsord(over,under,bagved,
igennem…..)
Lone Wiegaard
Lone Wiegaard. Lektor, ansat ved Via University College, afdelin-gen for Videreuddannelse og Kom-petenceudvikling. Har aktuelt været underviser i et kursusforløb, ”Leg med sprog” for alle dagplejere i Viborg Kommune. Kurset satte fokus på viden om børns sproglige udvikling samt me-toder og principper der kan støtte og fremme børnenes sproglige udvik-ling i dagplejens hverdag. Kontakt: [email protected]
34 Sundhedsplejersken 01|februar2013
fag
Overskriftenpåkonferencen.’keepitsimple’–sværatefterleveidettereferat.☺
oplægsholdere• MariaAarts• SirRichardBowlby• ColetteO’Donovan• JytteBirkSørensen• SisselHolten• SundhedsplejeniFredericia• Visioner
Præsentation af migJegharværetsundhedsplejerskesiden1992.OgjegharværetmegetoptagetafMarteMeometodensidenjegførsteganghørteogsåMariaAartsdemonstreredenforca.15årsidentilenSIkONkonfe-renceiHerning.JegblevMarteMeoterapeuti2000,og
harbrugtmetodenflittigtsiden.Istartenmestifamilier,menefterhåndenogsåidagplejer,daginstitutionerogskoler.Iperioderogsåsomsupplementtilegentligfamiliebehandlingidetungefamiliesager.Jegharværetsåheldigatbeskæf-
tigemigfuldtidsmedMarteMeoiflereperioder.Dethargivetmigmulighedforatdykkenedideteorier,derliggerbag
MarteMeometoden,ellermåskenærme-regiverforklaringerpå,hvorformetodenskaberdefantastiskeresultater,somdenvitterligtgør.Detharogsågivetmigmu-lighedforatkommeindidigital-alderen,ogskrottedengamleogmeget,megettidskrævendeVHSteknologi.JegerlederiSundhedsplejeniSkive
kommune,hvorjegogsåvarfuldtidspro-jektansatiSundhedsplejen,isats-pulje-projektet:’Sundebørnimestre-lære!’,etMarteMeoprojektmedindsatstilbørnidagtilbud,medtidligetegnpåikkeattrivesogudviklesig.Jegharbeskæftigetmigsålængemed
MarteMeo,atjegnærmestharinternali-seretprincipperne.Jegbestræbermigpåatfølge,bekræfteogbenævneinitiativer,tagetureogudøvepositivledelseiderelationer,jegindgåri,oghvordeterpåsinplads,herunderogsåiledelseniSundhedsplejen.Jegoplevermegenpo-sitivenergiogfeedbacksåvelprivatsomarbejdsmæssigt.Fordettakkerjegihøjgraddepåvirkninger,jegselvtidligtharmodtaget,ogdetsenerearbejdemedatbrugeminvidenommetodentilselvattageansvaretfordejusteringer,dervistfølgerikølvandetpådeflesteopvæk-ster.Ogherstødermanjopåendnuetmirakel:Jomereenergi,maninvestereri
atlæreogatbrugeprincipperne,jomereenergifårmanirelationer.SåatarbejdeioverensstemmelsemedMarteMeometo-densprincippererendagligenergikildeformig.Mendetheltstoreenergiboost,detfårjegafatværepåMarteMeokon-ference!Jegvarderformeget,megetgladdajegfiktilsagnomlegattilatdeltageiNordiskMarteMeokongrespåNyborgStrandimaj2012.
Præsentation af Skive KommuneSkivekommuneerenkommuneiVest-jylland,opståetvedsammenlægningenafdetreSalling-kommunerogdaværendeSkivekommunevedkommunesam-menlægningeni2007.Sundhedsplejenerorganisatoriskplaceretikultur-ogFa-milieforvaltningen.Øvrigedata,sewww.sundhedsplejen.skive.dk.Skivekommuneersomkommune
megetoptagetafinnovation.Påbørneom-rådetermanmegetoptagetafinklusion.Manerbevidstomdensocialisering,børnmodtager,ogombetydningenaffællesskaberidenforbindelse.Dereretstortarbejdeigangiforholdtilatom-læggedenspecialpædagogiskebistand,såbørnkantrivesogudviklesigidefællesskaber,denaturligttilhører,ogsomdegerneskalkunnefungerei,når
TilFS10medmangetakforlegattilenmegetinspirerendekonference(NordiskMarteMeokongres,Maj2012,NyborgStrand)
det kan varmt anbefaleS at deltage i marte-meo konferencer
lone TanderUP, leder af SUndhedSPleJen, SKiVe KommUne (TEkST)
februar2013|Sundhedsplejersken 01 35
deblivervoksneogså.ISundhedsplejenerviogsåmegetoptagedeafinklusion.Mensomnæstenaltid,tænkervijoenanelsemeresundhedsfremmendeenddeflesteandre.Foreksempelforestillervios,atenmålrettetindsatsibarnetstidligelivogallerførstefællesskabifa-milien,vilkunnegivebarnetnoglerigtiggodeforudsætningerforatindgåiandrefællesskabersenere.Vimenerogså,atdeteneste,derrigtigtbatteriforholdtilinklusioner,atbarnetaldrignogensindeekskluderes,hellerikkefradenaturligestøttenderelationer,allebørnburdeopleveideresegenbiologiskefamilie.OgherserviuanedemulighederibrugenafMarteMeometoden.
Trivsel, ordentlighed og udviklingSkivekommuneharnogleværdier:Trivsel,OrdentlighedogUdvikling.DetrebegreberkendetegnersamtidigbrugenafMarteMeometoden.MarteMeoersimpelthenudvikling,endda’Vedegenkraft’,ogdeterutopiatforestillesigenudvikling,hvisrelationerneikkeprægesaftrivselogordentlighed.DererstorinteresseforMarteMeo
metodenpåhelebørneområdet.HeltaktueltersundhedsplejenigangmedatafholdeMarteMeogrundforløbfor12folkeskolelærere,iforlængelseafetskoleprojektomelev-feedback.Dereralmindeliganerkendelseaf,atallæringforudsættergoderelationer,oggrundfor-løbeneskalgivelærerneindføringibru-
genafMarteMeometodentilatarbejdeyderligeremedatetablereogudvikledisserelationer.
rent livSkivekommunesbrander:Skive–Deter’RentLiv’.SpecieltiforholdtilEner-gien,fjorden,madenoglivet.OgsåherpasserMarteMeotænkningenperfekt.FjordenogdelækreegnsspecialiteterharmåskeikkedirektesåmegetmedMarteMeoatgøre,menkommunensbørnfårjoetforholdtilbeggedeleikraftafderelationer,deindgårimedderesvoksne.OgrelationerhængeruløseligtsammenmedMarteMeo.Detsammekanmansigeomenergienoglivet,selvomdermedenergienhermestmenesudnyttelseafreneogsundeenergiformer.
Stemningen på en marte meo konferencePrøvatforestillejer300menneskersamletpåétsted,alletoptrænedeiatfor-udsætte,atalleandrehardebedstehen-sigtermedaltdegør,ogiatspejledissegodehensigter.Detervirkeliggodkarma.Ogdeterbareatmosfæren,såkommeraltdetfagligetilsenere.SomMariaAartssiger:’MarteMeopeoplearebeautifulpeople’.Detervirkeliganskueligheds-læringi,hvorforenpositivatmosfæreersåvigtigforalleilæringssituationer.Indlæggenestårselvfleremånedersenereknivskarptierindringen,nokfordimanselvsomdeltager’varmessågrundigtop
indeni’ogrøresafdefilm,dergennem-gåsafoplægsholderne.Derkræsesfordeltagernemed
smukke,smukkeomgivelserpåNyborgStrandmidtiløvspringet,medgodmad,ogmedsmittendegodunderholdningdensidsteaften.MasterFatmanhimselfstrøedeendnumerekarmaudoverdettætpakkededansegulvfyldtmedgladeMarteMeomennesker.Tjenerneibarensolgteingenting,forderesvarerkunneikkekonkurrere.Stemningenvariforve-jenheltitop.
oplægsholdereEnflotsammensatvifteafoplægfristede.Enhverkunnefordybesigiligedetom-råde,dervarrelevantforvedkommende.Jegvalgteatholdemitfokuspåbørneom-rådet,lidtoveriskoleområdet,fordivinetoperigangmedatarbejdemedfilmderfra.
maria aartsMariabehøvervistikkeyderligerepræsen-tation.Hunersimpelthenmrs.MarteMeoogenmegetprofessioneloplægsholder,dersamtidigformåratværemegetperson-ligisineoplæg.Huninddragernæstenaltidsinmorioplæggene,ogdennegangvarbaggrunden,athendesmordødeijulen,ogselvdagenførsindødformåedeatlæreMariaensidstelektieomnærværogomatfådetbedsteudaflivet.Ogomatværeopmærksompåandresinitiativer,atlæreatdeleandresglæde.
36 Sundhedsplejersken 01|februar2013
fag
Heltoverordnetsetudtryktehunstorbekymringfor,atsåmangeafvoresbørnharsåfå’éntilénøjeblikke’,fordeterder,nødvendigudviklingogreparationforegår!Hunerheltfantastiskgodtilat
rammenødvendighedenafkvalitetirelationerneind,hvisbørnskallærenokomsigselvogdenverden,deskalfungerei:
’Alt for mange børn følges, når de skal ledes og ledes, når de skal følges’
Samtidigkanhunmedmegetfåordgøreklart,hvadhunmenermedatfølgeoglede:
Følge: ’He does - You say’Lede: ’You say - He does’Hvorsværtkandetvære?
Hungennemgikdenyeprogrammertilnyemålgrupper:• Parbehandling:Circleoflove(Fokuspåigenatlæreatlæsesinpartnersønskerogbehov).
• Forældretilførskolebørn.Fokuspåskoleparathed,herunderlege-ogkom-munikationskompetencer.Filosofienerher,atbørnskallæresigselvatkende,indendekanindlære,foræl-dreneernøglen!
• Teenagers.(Schweitz)Underover-skriften:’Thatwhatyouare,hasnothingtodowiththatwhatyoucouldhavebeen.Wouldyoulikeasecondchance?’Dererstorinteressefrateenagerneselvforatdeltage.
• Adoptivbørn(Irland).Udfordringenforforældreneeratslippederesegnedrømmetilfordelforatsebarnetsomdeter.Hererdegennemgåendearbejdspunkteratbenævne,ogkunbenævne.Ogvente!
• Autisme.AutismeietMarteMeoperspektivangribesiudgangspunktetsometisolationssymptom.
Sir richard BowlbySirRichardBowlbyersønafJohnBowlby,somerophavsmandtilteorierneomtilknytning.SirRicharderegentligvidenskabeligfotografafuddannelse,
ogharbrugtsitarbejdslivpåatudviklevisuellemetodertilatudbredeforsk-ningsresultatermed.Sidenhangikpåpensioni1999,harhanvietsitlivtilatudvideoguddybeforståelsenafhansfarsarbejde,ogformidledettilprofessio-nelleogtilinteresseredepraktikere.SirRichardstartedemedengennem-
gangafbaggrundenforhansfarsvalgaflivsbane,somnetoplåihansegnetil-knytningserfaringer.JohnBowlbyvarfødtienvelhavendefamilie,hvormanhavdetjenestefolktilattagesigafbørnene.LilleJohnhavdeenfantastisk’nanny’,somrej-ste,dahanvarfireår.Hansverdensankigrus.Hansfortvivlelseblevikkemødt,hanfiktværtimodatvide,atdetikkebetødnoget,dekunnebarefåenny!Hanblevforvirretover,athansfølelserikkefikbetydning,og:’nårmanerforvirretlængenok,blivermanskør.Ellerbørne-psykiater’.(Citat:SirRichardBowlby)SirRichardholdtetfantastiskoplæg
omtilknytning,krydretmedvideoklip.Hangjorderedeforforskellenemellemprimær,sekundæreogtertiæretilknyt-ningspersoner,ogforvigtighedenafat
”heLt aktueLt er sundhedspLejen i gang med at afhoLde marte meo grundforLøB for 12 foLkeskoLeLærere, i forLængeLse af et skoLe-projekt om eLev-feedBack.”
februar2013|Sundhedsplejersken 01 37
fag
afdække,ommorivirkelighedenerdenprimæretilknytningsperson,nårmanarbejderifamilier.Hanbeskrev,hvordandetnæstener
umuligtfordeheltungemødreatmen-talisere,oghvorvigtigtdeterfordeheltsmåbørnatværeomgivetafnogen,derkan!Endelafhansoplæghandledespe-
cieltomforskelleneimødresogfædresomsorg.Mortagersigofteafplejenog’sikkerbase’-funktionen,farofteafud-forskningenafomverden.Beggedeleerheltnødvendigeforbarnet.Detallermestideelleer,nårbeggeforældrenokharpræferencerfordetene,menogsåmestrerdetandet.’Sikkerbase’funktionentagesså
alvorligtiEngland,atdeterlovbestemt,
atdeheltsmåbørnskalhavederesegen’keyperson’,defineretsomen’lovingandsecureperson’,nårdepassesude.’Menneskerløber,kæmpereller’fryser,
nårnogetbliverforsvært.Heltsmåbørnkanikkeløbeogkæmpe!’(Citat:SirRi-chardBowlby)
Colette o’donovanColetteO’Donovanerlicensedsupervisorogkoordinatorfor’MarteMeotraining-center’iIrland.Hunbeskrev,hvordanMarteMeoarbejdetiIrlanderanerkendt,systematiseretogformaliseret.Dererca.138terapeuterpålandsplan,uddan-nelseogsupervisionkoordinerescentralt.Irlanderetlandca.påstørrelsemedDanmark.MarteMeobrugesvedforskel-ligefamilieproblematikker.
Plejefamilier.kommendeplejefamilierskaligennemMarteMeoforløbmedderesegenbørniforbindelsemedgodkendelse.NårdeergodkendtbrugesMarteMeoogsåitræningenafdem.Endviderebru-gesmartemeonåretbarnplaceresellerflyttes,ogsomsupporttilplejefamilier,enkeltvisellerigrupper.Tidligindsatsiudsattefamilier.Herså
vienmegetrørendefilmmedenmormedentreårigdreng.Dervarstortsetingenkontaktmellemdemistartenafforløbet,devarbeggemegetmiserable.Meniløbetafforløbetvardettydeligtatsedestærkeogvarmefølelser,deropstodmellemdem,ogdenafsmittendevirkningpådembeggesomfølgeafdengoderelation.IIrlanderderaltidopfølgninginkl.filmtremånederefteretforløberafsluttetfor
April 12th – 13th, 2013 Radisson Blu Scandinavia, Copenhagen, Denmark
Latest research findings for lactation specialists Nine renowned experts from Australia, Denmark, Sweden, USA
Recommendations for research based practiceBuilding the bridge between research, and the day to day reality of breastfeeding challenges.
The unique components of human milkThe next step in stem cell research; the link between appetite regulation and breastfeeding; and the breastfeeding oxytocin fix for mother and infant.
Value of human milk in NICUThe impact of human milk on the premature infant and the practical side of how to feed immature infants.
Putting high level research into practice
8th International Breastfeeding and Lactation Symposium
twitter.com/MedelaRegister now online: www.medela-symposium.com
ad_symposium_2013_210x148_en.indd 1 18.12.12 14:19
38 Sundhedsplejersken 01|februar2013
atsikre,atfamilienikkefaldertilbagetilgamlevaner.Allefamilier.Dererudarbejdetetin-
formationsmateriale,derudleverestilallefamilier,medstærktMarteMeoinspireretvejledningikontakt,samspilogudvikling.Evidens.Dereri2011udarbejdeten
evalueringsrapportombrugenafMarteMeoiIrland.Denkonkludererat:• ForældreneopleverMarteMeosomengave
• DeprofessionelleopleverMarteMeosomen’bestpractice’metodetilem-powermentifamiliearbejdet
• Denanbefalerat:• MarteMeobørværetidliginterventionistedetforsidstechance
• AlleprofessionelleskaltrænesiMarteMeokommunikationsfærdigheder(communicationskills)
• Barnetsstemmeogsåhøresinyforsk-ning
IøvrigterColetteO’Donovanvedatlæggesidstehåndpåsinmasterafhand-ling,hvoremneter:’OplevelsenhossundhedsplejerskerafatarbejdemedMarteMeometoden’.
Jytte Birk SørensenJytteBirkSørensenerpsykologogMarteMeosupervisor.Hunhavdeisitoplægstortfokuspådenneuroaffektiveudvik-
lingspsykologi,ogslogfastathjernenudoveratværeetbiologiskogetpsyko-logiskorganogsåerethistoriskorgan,forståetpådenmåde,aterfaringerlagresogdannergrundlagforudviklingen.HunrefererertilSusanHartogBrucePerry,hvisbog:’Drengen,dervoksedeopsomhund’simpeltheneretmustatfålæstforallesundhedsplejersker(minanmærkning)JytteBirkSørensenharudvikleten
Trivselslineal,somkanværeetnyt-tigtredskabtilatafdækkemistrivselogudviklingsbehovpåetsåtidligttidspunktateksklusion(somvilværeendnumeretraumatiserende)endnukanundgås.Hunbeskriverdetudviklingsstøttende
samspilsominkluderende,ogmenne-sketsbehovforatblivespejlet,synkro-niseretogrummetisamspilmedandre,somheltbasaltnødvendigtforathjernensfølelsesmæssigeogpersonlighedsmæssigetilstandekanudvikles.MarteMeoeretredskabtildette.Jegerselvmegetoptagetaf,atde
sværestbelastedebørn,ungeogvoksne,jegmøderpåminvej,allehardetsammetommeblik.JytteBirkSørensenharetbudpådette:Hunkalderdetpsykiskreaktans.Deterbetegnelsenfordenforsvarsmekanisme,deraktiveres,nåretbarnlukkerafforomverden,fordidetikkelængerekanklareigenogigenatblivebekræfteti,atdetikkeduer,somdeter!Dybestsetensundforsvarsmeka-nisme,dadenlukkerafforflerekræn-kelserafpersonen.Problemeterbare,atdenogsålukkerafforudviklingoglæring.
Sissel holtenSisselHoltenharskrevetbogen’Tryggklasserumsledelse’ogståetfordetnorskeskoleprojekt:Fraurotilro.DetgårudpåattrænelærereibrugenafMarteMeometoden,specieltitresitua-tioner:• Håndhilse.Børnenehilserenkeltvispålærerenvedatgivehånd,nårdegårindiklasserummet.
• Startpåundervisningen.• Éntilénsituationen
Dettemedmegetstoreffektpåomfangetafskældudogspildtiditimerne.Ogpåklassenstrivselsomhelhed.
Sundhedsplejen i fredericiaTrygstartilivet,Sundhedsplejeibilleder.Megetspændendeworkshopom,hvordanMarteMeobrugesforebyggendeiallefamilier.WorkshoppengavvirkeliglysttilatafprøvekonceptetogsåiSkivekommune,hvorvidogikkeersåheldigeendnu,atallesundhedsplejerskererMarteMeouddannedeudovergrundfor-løbet.
afrundingSomdetfremgår,kandetvarmtanbefalesatdeltageiMarteMeokonferencer,hvordeendmåtteforekomme.MetodenermegetbrugbarialleområderafSund-hedsplejen.Jegharmedmine20årisundhedsplejenspraksissetaltformange’mirakler’vedbrugafmetodetil,atdetkantilskrivesatværetilfældigheder.Mendeterklart,atvibehøverevidensforatimplementeremetodenmeresystema-tisk.Viskalværeheltsikrepå,atMarteMeometodenvirkerisinreneform,udenbaggrundi,omdeterterapeut’A’ellerterapeut’B’,derpraktisererden.Mentildetharvibrugforhjælpfrauniversite-terneogprofessionsuddannelserne.Desværreermetodenikkefuldtaner-
kendtsomevidensbaseretendnu,mentidligereregionssundhedsplejerske,nuphd-studerendeIngeborgkristensenerigangmedetphd-studieomrela-tionsdannelsemellembørnogsårbareførstegangsmødrevedhjælpafmartemeometoden.SundhedsplejeniSkivekommunedeltager.Såevidensenforme-todenerpåvej–trorviganskebestemtpå!
fag
”Jeg er selv meget optaget af, at de sværest belastede børn, unge og voks-ne, jeg møder på min vej, alle har det samme tomme blik.”
februar2013|Sundhedsplejersken 01 39
• Supervision
• Særlig tilrettelagte projektforløb
• Kurser og foredrag
• Konsulentbistand
• Forældrekompetence undersøgelser
• Personale- og ledelsesudvikling o.m.a.
Manderupvej 3 · 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 · Mobil. 2040 8370 · [email protected] · www.toftemosegaard.dk
Neuro-affektiv udvikliNgs-psykologi
- en ny model til relationsarbejde med børn og familier
Master-class kursus-forløb
med Kari Killén
sMå-børNs koNsu-leNt
med Kari Killén
2-dages kursus med susan Hartden 25. + 26. marts 2013
1. dag kl. 10.00-17.00 - 2. dag kl. 9.00-16.00 i DGI-byen i København
interventionsværktøjerne aai, iWMc, ia, og care index, med særlig fokus på sidstnævnte
Kurset er et særligt tilrettelagt kursusforløb over 5 dage (2 x 2. dag + 1. dag) den
28.+29. maj + den 3.+4. september og den 5. december 2013.
Alle dage kl. 9.00-16.00 på Toftemosegaard i Skibby.
1-årigt uddannelsesforløb med
Kari Killén som gennemgående
underviser, og S. Hart, M. Brodén
og M. Olofsson som gæsteundervisere.
Hold 7 starter februar 2014.
bemærk kun 20 pladser pr. hold.
andre spændende tilbud:
123391_Toftemosegaard_210x250.indd 1 01/02/13 07.53
40 Sundhedsplejersken 01|februar2013
fag
Undervisningsmetodenerud-vikletafsundhedsplejerskeriRødovrekommuneiforbin-delsemedet3-årigtmetodeud-
viklingsprojektfra2009-2012,finansieretafsatspuljemidlerfraSundhedsstyrelsen.Projektethavdetilformålatudvikleogafprøveenmetodetilenforebyggendeindsatsforstyrkelsenafungesseksuellesundhedogtrivselpåungdomsuddan-nelserneialdersgruppenfraca.16-19år.MetodenerafprøvetpåRødovreGym-nasium,københavnsTekniskeSkoleiRødovre,10.klasse-skoleniRødovre.
Derudovererderudvikletogafprøvetenmodelforfolkeskolens9.klasser.
formål: Fremmeafseksuelogreproduktivsundhedvedatbidragetilatdeungetilegnersigviden,reflektereroghandlermeningsfuldtderpåsamtfårmulighedforåbenrådgivningpåungdomsuddan-nelsen.
metode/ Konceptkoncepteteropbyggetsomettodeltundervisningsforløb.Denførstedelaf
undervisningenvaretagesafsundheds-plejerskerogomhandlerprimærtsexsyg-domme,prævention,ufrivilliggraviditetogabort.DenandenundervisningsdelvaretagesafunderviserefraSexogSam-fundellerlignendeinteresseorganisationogomhandlersex,kønogseksualitet,seksuellerettighederogfølelsesmæssigedilemmaer.Endvidereindeholdermetodenet
Rådgivnings-Tjekpoint,hvorelevernepådeundervisteungdomsuddannelserhver14.daghartilbudomåbenog/ellerindividuelrådgivningomseksuelle
2 undervisningsmetoder til seksualundervisning Istartenaf2013vilallesundhedsplejerskeordningeriDanmarkmodtageenmappemedundervisningsmetoderne.Materialeterudarbejdettilanvendelsepåungdoms-uddannelserogfolkeskolens9.klasser,ogertilfriafbenyttelse.
giTTe SChWarz, hanne ChriSTenSen, meTTe farSøhT hanSen, ViBeKe BødKer ThomSen (TEkST)
Rækkefølgen er: Mette Farsøht Hansen, Sundhedsplejerske, IBCLC
Gitte Schwarz, Sundhedsplejerske, IBCLCVibeke Bødker Thomsen, Sundhedsplejerske, IBCLC
Hanne Christensen, SundhedsplejerskeTjek på Sex
EMNE
februar2013|Sundhedsplejersken 01 41
Er skolen inklusionsparat?
Ring 8619 4103 eller tjekwww.protac.dk og hør nærmere.
NYHED
NYHED
Skolen står over for en ny udfordring. Børn, der af forskellige årsager
har svært ved at koncentrere sig og sidde stille, inkluderes i stigende
grad i den almindelige undervisning. Hvis inklusionen skal lykkes, er det
vigtigt, at de fysiske rammer understøtter de pædagogiske mål.
En oplagt løsning Inddrag Protacs produkter i klasseværelset, stillerummet eller gym-
nastiksalen. Protac står bag en række anerkendte sansestimulerende
hjælpemidler, der er målrettet til at skabe ro og tryghed hos børn med
motorisk uro og hyperaktivitet. Produkterne indeholder kugler, der
stimulerer sansesystemet gennem berørings- og muskel-led-sansen. En
påvirkning, der har markant positiv indvirkning på barnets koncentrati-
ons- og indlæringsevne.
5 produkter– som på hver sin måde hjælper barnet, så det bedre kan deltage i klas-
sens arbejde og samvær. Anbefales i børnehave, SFO, klasseværelse,
stillerum, gymnastiksal.
Protac GroundMe NYHED – en fodpude med kugler, der
understøtter fødderne på en stabiliserende og dynamisk måde. Fremmer
en god siddestilling og modvirker uro. Kan også anvendes som gulv- og
balancepude.
Protac Kuglepuden – giver en dynamisk siddestilling. God effekt
på motorisk uro og hyperaktivitet.
Protac MyFit – en vest med kugler, der beroliger og styrker barnets
kropsfornemmelse i både lege- og læringssituationer.
Protac SenSit – kuglestol, der omslutter og skaber rum for ro og
fordybelse. Fås i 8 flotte farver!
Protac MyBaSe NYHED – en balance- og sansestimulerende
luftmadras med kugler. Stimulerer kroppen på en behagelig og sjov
måde, hvad enten barnet står, kravler, ruller eller ligger på MyBaSe.
Anbefales også til sansemotoriske rum i specialinstitutioner.
Få gratis besøgVores ergo- og fysioterapeuter giver gratis rådgivning og fremvisning af
produkter med mulighed for uforpligtende afprøvning.
Scan QR-koden, og læs meget mere om nyhederne og
alle Protacs øvrige produkter.
Sundhedsplejersken.04.02.13.indd 1 04/02/13 15.39
42 Sundhedsplejersken 01|februar2013
fag
emner.ITjekpointerderdesudenmulig-hedforatfåudleveretkodertilklamy-dia-hjemmetestsoggratiskondomer.Desundhedspædagogiskemetoder
inkludererblandtandetendialogbase-rettilgangogdenløsningsfokuseredetilgang(LØFT).Envigtigdelafkon-ceptetergentagelseoggenkendelighed,ogderforerderudvikletetlogo,somergennemgåendepåt-shirts,visitkort,plakaterogroll-ups.Imappenfindesmetodebeskrivelse
foralletreundervisningsdele:• Denundervisningsdel,dervaretagesafsundhedsplejersker:Materialetimappenerennøjebeskrivelseafun-dervisningenfrastarttilslut,rammerforundervisningen,praktiskforbere-delseogPowerPointpræsentationenmedudførligenotersamtfaktatilalledeberørteemner.
• SexogSamfundsundervisningsdelerbeskrevet(sebilagforundervis-ningskataloget),samtenbeskrivelseafplanlægningogkoordineringafdetoundervisningsgange.
• Enbeskrivelseogvejledningiopstartafetrådgivnings-Tjekpoint.Vianbefaler,atbeggeundervisnings-
delegennemføres,daemnetvilblivebredtudoganskuetfraflereforskellige
vinkler.Heltoptimaltvildetværeatgivemulighedforkontinuerligrådgiv-ningiTjekpoint.Derkanafpraktiskeårsagerværedele
afkonceptetsommåundlades.Deungevarinddragettiludviklingaf
materialetvedathavegennemførtfokus-gruppeinterviewsmedungepåGymna-siet,10.klasseskolenogUngdomsskolenomderesmeningom,hvadderergodseksualundervisning.Dervarideungesudtalelsertydelig
enighedomhvilkeelementergodsek-sualundervisningskalindeholde:Denskalrespekteredenenkelteunge,læggevægtpådialog,ingenløftedepegefingreogværepåderesniveau.Derskalgøresbrugafflereforskelligemediersom:film,musik,PowerPointoghands-on.Mangeelevernævnerhumor,skræmmebilleder,yngreundervisereogkonkurrencesomgodeelementer.Foratefterkommedeungesønsker
omatbliveundervisti”øjenhøjde”,erprojektetendtopmedtosætundervis-ningsmateriale.Etforalmeneungdoms-uddannelserTjekpåSexogen”lightudgave”6omSex,hvormålgruppenersærligtudsatteunge,somharbrugforenmereenkeltilgangtilemnet.6omSex,førstedel,erogsåvelegnettilfolkesko-lens9.klasser.MedmappenmedfølgeretUSB-stik,
med”onlinepakken”hvorbl.a.detoPowerPointpræsentationerligger,klartilbrug.Ionlinepakkenliggerogsåevalu-
eringsrapportenforprojektet.
forventet resultat:• Deungefårnyvidenogetrumtilrefleksion,derkanbidragetilattræffepositive,informeredeogbevidstevalgomkringderesseksuellesundhed.
• Deungefårstyrketdereskompetencertilatforebyggeoghåndteresexsyg-domme,uønskedegraviditetersamtiforholdtiløgetbevidsthedomrespektforegneogandresseksuellerettighe-dersamtseksuellegrænser.
• Deungeøgerderesbevidsthedom,hvordeselvkansøgekvalitativviden.
forventet effekt:• Øgetseksuelsundhedogtrivsel.• Sikkersexstyrketmedresultatatforekomstenafsexsygdommeoguøn-skedegraviditeterreduceres.
• Medudgivelseafmappenhåbervipåatkunnebidragetilatsundhedsple-jerskerrundtomidetganskeland,vilgribeudfordringenogbliveinspireret,tilatlaveseksualundervisning.
”Den første del af undervisningen varetages af sund-hedsplejersker og omhandler pri-mært sexsygdom-me, prævention, ufrivillig graviditet og abort.”
Info
Gennem 3 år har Rødovre Kommune, for midler fra Sund-hedsstyrelsens satspulje, udviklet et materiale til en metode for seksualundervisning på ungdoms-uddannelserne og folkeskolens 9. klasser. Vi ansøgte i sin tid om satspuljen, da vi i sundhedsplejen, i forbindelse med kommunens forebyggelses indsats om seksuel sundhed, havde lavet et pilotprojekt på en af kommunens ungdomsud-dannelser. Vi fik efter undervisnin-gen god respons fra eleverne, og vi fik blod på tanden til at videreud-vikle et endnu bedre materiale.
Materialet er nu kopieret og ud-sendt til Sundhedsplejen i alle lan-dets kommuner, som kunne have fordel af at bruge materialet for denne målgruppe af unge.Sundhedsplejerskerne i Rødovre, der har udviklet materialet, står til rådighed for mere information og vil gerne fortælle mere om bru-gen af materialet. I er velkommen til at kontakte Sundhedsplejen på 36 37 74 48 mellem kl. 8-14.
februar2013|Sundhedsplejersken 01 43
Specielt udviklet til intensiv pleje af brystvorter hos ammende mødre.Multi-Mam kompresser er baseret på det patenterede 2QR system, som er enestående i sin evne til at blokere for skadelige bakterier, ved fysisk at hindre at bakterierne fæstner sig i revner på brystvorter.
- Indeholder ingen konserverings-midler, og med en naturlig gel erMulti-Mam kompresser fuldstændiguskadelig når den svælges.
- Multi-Mam kompresser giverumiddelbar effekt og forhindrerbrystbetændelse, samt neuralisererskadelige bakterier på en sikker ognaturlig måde.
- Optimerer huden rundt om brystvorten og Multi-Mamkompresser har direkte lindrendeeffekt på revner på brystvorterne.
Multi-Mam kompresserEn ny unik løsning til ammende mødre, der døjer
med eksempelvis revner på brystvorterne.- kan bruges selvom barnet ammes!
Produktet forhandles hos:[email protected]. 61 73 13 74
44 Sundhedsplejersken 01|februar2013
nyT
fra BestyreLsen
Kandidat til BestyrelsenFagligtSelskabforSundhedsplejerskerharbrugfornyebestyrelsesmedlemmer.Vier7bestyrelsesmedlemmer,ogdennegangerder4påvalg.Herafgenop-stiller3.DuskalværemedlemafFS10foratkunneblivevalgt,ogdublivervalgtfor2
åradgangen.DuskaldeltageiGeneralforsamlingen,foratkunneblivevalgt.DererbestyrelsesmødermedfremmødeogidemellemliggendeperiodermøderpåSkype(ca.1time)ogmailkorrespondance.Denårligegeneralforsamlingerøver-stemyndighed,hvorbestyrelsenaflæggerberetningomåretsarbejdeogdrøfterdeaktuellefagligetemaermedmedlemmerne.DudeltagerogsåiLandskonferencen.Bestyrelsenerdet,mankalderen”arbejdende”bestyrelse.Detbetyder,atvi
delesomdearbejdsopgaver,derer.F.eks.planlægningafLandskonferencen,voresfagbladSundhedsplejerskenogdeltagelseiadhocmøderiSundhedsstyrel-sen,kommunernesLandsforeningogFødevarestyrelsenoglignende.Dukanfåindflydelsepåfagligeemnersomuddannelsesspørgsmål,nyeretningslinjerellersundhedsplejefagligeindsatseriandresammenhænge.Viarbejdertværfagligtogpåtværsaflandegrænser,f.eks.iNorden.Vihartæt
kontakttilsundhedsplejerskekollegeriSkandinaviengennemNOSBoginterna-tionaltindenforbådesmåbørnssundhedsplejenogskolesundhedsplejen.SendmailtilformandSusanneHedepå[email protected]åte-
lefon40817136(aften).Skrivenkortpræsentationafdigselvmedfagligtfokusogbegrundelsefordinkandidatur.Medsendgerneetportrætfoto.
Anførfølgendeoplysninger:• Navn• DSR-nummer• Stilling• Privatadresse• Mailadresseogtelefonnummer(privat)• Mailadresseogtelefonnummer(arbejde)• Arbejdsgiver
SusanneHedeskalhavedinmailsenestd.1.marts2013.
Hardulysttilatsnusetilbestyrelsesarbej-det,erdetenmulighedatblivesuppleantibestyrelsen.Suppleantenvælgesfor1årogdeltagerietenkeltbestyrelsesmødeef-teraftale.Suppleantenskalværeparattilattrædeindibestyrelsenvedetordinærtmedlemslængerevarendesygdomellerhvisetmedlemtræderud.SuppleantenvilfåeninvitationtildenefterfølgendeLandskonference.Hvisduharlyst–ellerkenderensund-
hedsplejerske,derharlyst–erduvelkom-mentilatmailetilformandenforFagligtSelskabforSundhedsplejerskerSusanneHedepåmailadressen:[email protected]æsentationafdigselv
ogmedsendgerneetportrætfoto.
Anførfølgendeoplysninger:• Navn• DSR-nummer• Stilling• Privatadresse• Mailadresseogtelefonnummer(privat)• Mailadresseogtelefonnummer(arbejde)• Arbejdsgiver
SusanneHedeskalhavedinmailsenestd.1.marts2013.
indkaldelSe til generalforSamling i fagligt SelSkab for SundhedSplejerSker, 2013
der afhoLdes generaLforsamLing mandag d. 6. maj 2013, kL. 18 – 19 på comweLL hoteL i koLding.
der er kun adgang for medLemmer af fagLigt seLskaB for sundhedspLejersker.
suppLeant tiL BestyreLsen
Se indbydelsen til lands-konferencen, side 23-26
februar2013|Sundhedsplejersken 01 45
Ferrosan/Pfizer Consumer Healthcare • Tlf. 3969 2111 • www.multi-tabs.dkDet er vigtigt at få en afbalanceret og varieret kost og føre en sund livsstil.
Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost
M T_POST_IT_ILLUSTRATION
S
GraviOmega bidrager til normal
udvikling af hjerne og syn hos
fosteret!*
Spørg på apoteket.
GRAVID?
* Morens indtag af DHA bidrager til normal udvikling af hjernen og øjnene hos fosteret og hos spædbørn, der ammes.
FÅS KUN PÅAPOTEKET
• Kapslermedde langkædedeomega-3 fedtsyrerfrafisk (EPAogDHA)
• Dagligdosis(2kapsler) indeholder300mgDHA
• Småogletteatsluge
GRATIS PRøVER PÅ GRAVITAmIN OG INFORmATIONSmATERIAlE?Kontaktospå[email protected]
MT GraviOmega ann 91x215 Sundhedspl NY.indd 1 04/02/13 12.16
Det bedste til baby
Fås kun på apoteket
www.apotekernes.dk
Apotekets BabyplejeDet milde og trygge valg til pleje og beskyttelse af barnets hud.
• Uden parfume • Uden parabener
7305-Baby Ann 101x225.indd 1 18/01/13 13.17
46 Sundhedsplejersken 01|februar2013
beStyrelSen
formandsusanne hedeG.C.Amdrupsvej12,8200ÅrhusTlf.86167136Mobil40817136/[email protected]
næstformandchristina Louise LindhardtSadolinsgade78,5230OdenseMTlf.60381531/[email protected]
kasserer og medLemsansvarLigLisBet nissenH.P.Hansensvej17,6100HaderslevTlf.74536575Mobil20162861/[email protected]
ansvarshavende redaktørhanne sixhøjLouisevej46,8220BrabrandTlf.21262510(privat)[email protected]@fs10.dk
Benedicte engstrup BLom [email protected]
udgiverFagligt Selskab for Sundhedsplejersker
ansvarshavende redaktørHanne Sixhøj
næste deadLineD. 20. marts 2013
afLevering tiL materiaLe tiL sundhedspLejerskenIndlæg sendes til redaktør Hanne Sixhøj. Tekster modtages på e-mail eller CD (vedlæg print). Billeder i pas-sende opløsning vedhæftes separat.
udkommerSundhedsplejersken udkommer 6 gange årligt i lige måneder.
annoncerMedia PartnersHanne Kjærgaard, tlf. 2967 1436 eller [email protected]
Layout og grafisk produktionMediegruppenPorschevej 127100 VejleTlf. 7584 1200
opLag1.900 eksemplarer
issn nr.09069577
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af teksterne eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret uden udgiverens tilladelse.
Der gøres opmærksom på, at Sundhedsplejersken bl.a. lægger op til debat, og at det Faglige Selskab derfor ikke nødvendigvis deler den opfattelse, der gives udtryk for i bladet.
charLotte [email protected]
ansvarLig for LitteraturanmeLdeLseranette sø[email protected]
maria madsenTlf:[email protected]
De rette værktøjer til en sikker behandling af komælksproteinallergi
For yderligere information om Neocate LCP og Pepticate kan du kontakte vores kundeservice på 7021 0709 eller se www.komælksallergi.dk
Neocate LCPTil multipel fødevareintolerens, hvor elementar diæt er nødvendig, samt til ernæringsmæssig behandling af komælksallergi, hvor ekstensivthydrolyserede produkter ikke tåles
PepticateTil ernæringsmæssig behandling af komælksallergi
• God smag og duft
• Indeholder prebiotika
• Fra 0-12 måneder
Ny website til forældre og pårørende:
www.komælksallergi.dk
Tilskudsberettiget
LIPIKAR BALM APMed La Roche-Posay kildevand
Genopbyggende fugtighedscreme som reducerer kløe ved atopisk eksem.
Let konsistens - kom hurtigt i tøjet.
FORHANDLES PÅ APOTEKET
TIL MEGET TØR/IRRITERET HUDVED ATOPISK EKSEM
Som supplement til medicinsk behandlingog/eller som daglig pleje.
Kan anvendes af spædbørn og småbørn.
www.laroche-posay.dk
UDEN PARFUME • UDEN PARABEN • UDEN FARVESTOF
A BETTER LIFE FOR SENSITIVE SKIN
LRP.LIPIKAR.BALM.indd 1 02-02-2012 12:26:38
Sor
tere
tM
ag
asi
np
ost S
MP
ID n
r. 46
443
Afs
end
er: F
ag
ligt S
elsk
ab
for
Su
nd
hed
sple
jers
ker,
Ka
sser
er: L
isb
et N
isse
n ·
H P
Ha
nss
ens
vej 1
7 · 6
100
Ha
der
slev