positionerinfolink2003.elbo.dk/psynyt/forsider/psynyt052013.pdf · stillinger som fx transkøn og...

150 jobansøgere

Dygtige mennesker, bare alt for mange om jobbet. Og nu straffer vi dem så med et par reformer.

SIDE 13

Fagforeningens fremtid

Individet eller samfundet – psy-kologien må lægge sit tungeste lod i en af skålene. Hvilken?

SIDE 14

Og resultatet blev

Overenskomsterne er på plads. Som ventet beskedne, men dog så skindet blev på næsen.

SIDE 20

PositionerFor og imod den ene eller anden metode er en skæv indfaldsvinkel

til evidens. To positioner eller forståelser står over for hinanden.

SIDE 4

8. marts 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

5

› LEDER

Psykologforeningens opgave er

skridt for skridt at tilnærme virkeligheden

til ambitionen.150 jobansøgere

Dygtige mennesker, bare alt for mange om jobbet. Og nu straffer vi dem så med et par reformer.

SIDE 13


Individet eller samfundet – psy-kologien må lægge sit tungeste lod i en af skålene. Hvilken?

SIDE 14

Og resultatet blev

Overenskomsterne er på plads. Som ventet beskedne, men dog så skindet blev på næsen.

SIDE 20

PositionerFor og imod den ene eller anden metode er en skæv indfaldsvinkel

til evidens. To positioner eller forståelser står over for hinanden.

SIDE 4

8. marts 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

5

Et skridt på vejen

S et fra min stol er situationen aldeles uholdbar.Sådan konkluderede en god psykologkollega i et debatindlæg i Politiken for et

par uger siden. Indlægget formede sig som en kritik af den seneste udvidede ordning med psykologbehandling til personer med let til moderat depression og med angst. Eller rettere: Ikke kritik af ordningen som sådan, men af den omstændighed, at den økonomiske ramme slet ikke er tilpasset til den udvidede klientgruppe.

De alt for snævre bevillinger skaber ventetider på måske et halvt år eller mere, hvis der skal ydes psykologbistand efter praksisoverenskomsten. Har man derimod råd til at betale selv, belaster man ikke de offentlige kasser og slipper for at vente.

Direkte på: Situationen er vitterlig uholdbar, og jeg er helt enig i debatindlæggets overordnede konklusion. Til trods for at Dansk Psykolog Forening selv er forpligtet part i aftalen. Hvad vil vi på den galej?

Svaret er, at vi vil mere. Vi har fra før aftalens indgåelse påpeget over for Danske Regioner, at den ville vise sig at være klart underfinansieret, men vi ser den som et skridt på vejen. Modstykket til offentligt (med-)finansieret psykologbehandling til de nævnte grupper har været medicinering, et langt dyrere og mere kortsigtet alternativ og i enhver henseende en ringere udvej for borgere og samfund end psykoterapi.

Den tidligere depressionsordning viste en imponerende effekt af psykologtilbuddet, men evalueringen af ordningen var

behæftet med alvorlige metodiske svagheder. Vi har fået lov-ning på som forening at komme meget tættere på, når den ny ordning skal evalueres. Det sikrer os mod en gentagel-se af de seneste fejlfortolkninger, der er blevet benyttet som argumentation for at holde økonomien på nærmest status quo – selv om ordningen altså er kraftigt udbygget.

’Fri og lige adgang til sundhedsydelser for alle’ er et flot slagord for regeringen og et ambitiøst mål. Med prop-pen sat i de regionale kasser må det p.t. læses med den tilføjelse, at adgangen gælder alle, der har råd til at betale

selv. Psykologforeningens opgave er skridt for skridt at tilnærme virkeligheden til ambitionen. Den aktuelle situation må klienter og samfund leve med en stund

endnu – men det er en stakket frist ikke at lade økonomien følge det behov, der viser sig for

ordningen.

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]: 35 25 97 37www.danskpsykologforening.dk

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex.Trykoplag: 10.050 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Colourbox

Annoncer 2013

Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf. 33 70 76 94, [email protected] Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, [email protected], tlf. 35 25 97 06 www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 7 2/4 19/48 15/4 3/59 29/4 17/5

PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2013 | SIDE 3

› I KORT FORM

I efteråret 2013 lancerer Aalborg Universi-tet en ny masteruddannelse i sexologi. Selv om danskerne bliver konfronteret med sex overalt i det offentlige rum, er det para-doksalt nok første gang, at sexologien får foden indenfor på et dansk universitet, og hidtil har sexologisk interesserede været henvist til private kurser eller udenlandske læreanstalter.

Ifølge professor Christian Graugaard fra Sexologisk Forskningscenter ved Aal-

Sex på universitetet

Pige,

Givere oplever større glæde og tilfredshed end modtagere. Det viser ifølge Videnskab.dk et nyt studie, der er gennemført af psykologer ved University of Canada på baggrund af et gigantisk materiale: 235.000 besvarede spørgeskemaer fra deltagere i 126 lande.

Psykologernes forskning viser, at mennesker i rige såvel som fattige lande har det bedre med at donere penge til velgørenhed eller bruge penge på andre, end de har det ved at spendere penge på sig selv. Studiet tyder på, at den positive følelse, som en giver fyldes med efter at have foræret noget væk, er en fundamental del af det at være menneske.

- Den psykologiske belønning, som man oplever, når man hjælper andre, er dybt forankret i menne-skets natur – en urkraft, der er udviklet i forskellige kulturer og økonomiske sammenhænge, forklarer lederen af forskningsprojektet.

jc

Glæden ved at give

kend din kropFor et år siden gennemførte Israel som det første land i verden en lovgivning mod at bruge hypertynde modeller i reklamer. I andre lande florerer debatten, og modstan-den vokser på det fortegnede kropsideal, der fremstilles i modeverdenen.

Dette som et apropos til en spritny dansk undersøgelse, gennemført af Cen-ter for Ungdomsstudier. Undersøgelsen viser, at mere end hver femte pige mellem 9 og 12 år er utilfreds med sin egen krop.

Der er tale om en fordobling i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2008. Hos drengene er der stort set ingen ændring. Her er blot hver tiende utilfreds med egen krop.

Ifølge sociolog Kirsten Grube, med-forfatter til begge undersøgelser, skyldes stigningen blandt pigerne, at de i dag bliver introduceret til kropsidealer langt tidligere end før hen.

jc

borg Universitet er der et stort behov for at skærpe den sexologiske faglighed i Dan-mark:

- Der er brug for en oprustning af sexologien som fag, hvis vi skal kunne forholde os kvalificeret til det seksualisere-de samfund og til dagsaktuelle problem-stillinger som fx transkøn og seksuelle overgreb mod børn. Sex har aldrig før fyldt så meget i vores liv, men der har hidtil manglet et seriøst uddannelsesforum

baseret på kritisk videnskabelighed, siger professoren.

Masteruddannelsen i sexologi ved Aalborg Universitet er en toårig deltidsud-dannelse under Det Sundhedsvidenskabe-lige Fakultet, og første hold begynder til september. Uddannelsen henvender sig i første række til læger, psykologer, sygeple-jersker, fysio- og ergoterapeuter og jorde-mødre. Der er ansøgningsfrist 1. maj 2013.

Læs mere på: www.evu.aau.dk.jc

Så du annoncen i Psykolog Nyt 4/2013 med opslag af nye ydernum-re. Ellers er det nu, du som interesse-ret kandidat til et ydernummer skal til at indsende din ansøgning. Der er 23 ledige ydernumre på landsplan.

Se det komplette opslag med specifikation af geografi på www.dp.dk > Løn & Arbejdsvilkår > Selv-stændig. Ansøgningsfristen er 15. marts 2013.

bvm

Nye ydernumre

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 5 | 2013

› EVIDENS Af: Carsten René Jørgensen

A rbejder man som både psykoterapeut og psykoterapifor-sker, kan man tidvist blive plaget af identitetskonflikter. Man kan få behov for at bringe elementer fra ens identi-

tet som forsker og psykoterapeut i dialog med hinanden for at in-tegrere dem.

Kliniske psykologer er både akademikere og praktikere, og et sådant identitetsarbejde er nødvendigt, hvis vi skal nå frem til en afbalanceret position i diskussionen om evidensbasering af psy-koterapi, hvad der er psykoterapiens kerne, samt hvilke krav vi bør stille til kliniske psykologers kvalifikationer, metodevalg og løben-de opkvalificering. Sidstnævnte har også betydning for det aktu-elle forarbejde til de privatpraktiserende psykologers overenskomst med Danske Regioner, der står foran fornyelse.

Fra et forskningsmæssigt perspektiv må man insistere på, at kliniske psykologer løbende opdateres om nyudviklinger inden for psykologien, herunder resultater fra den empiriske psykotera-piforskning omkring effekten af specifikke metoder til behandling af specifikke lidelser. Omvendt skal man som klinisk psykolog være reflekteret i sin omgang med de selvsamme fund og yderst varsom med at drage vidtrækkende konklusioner af enkelte undersøgel-ser, der alt andet lige bygger på en lang række forhåndsantagelser og kompromisser. Der er klare grænser for, i hvor høj grad fx en-keltstående fund fra randomiserede og kontrollerede effektunder-søgelser (RCT) kan overføres på klinisk praksis.

Vores forståelse og anvendelse af resultater fra psykoterapi-forskningen bør være nuanceret og medtænke de mange udfor-dringer, der er forbundet med at lave terapiforskning. Vi bør for-holde os kritisk til forsøg på at oversælge ’revolutionerende’ nye behandlingsmetoder, hvad enten det er kognitiv adfærdsterapi, mindfulness eller mentaliseringsbaseret terapi. Samtidig skal vi være åbne for faktiske fremskridt inden for det psykoterapeutiske felt.

PSykOteraPeutiSke POSitiOnerAktuelle diskussioner for og imod kognitiv adfærdsterapi og psykodynamisk psykoterapi er relateret til forskellige værdier, videnskabelige traditioner og grundlæggende opfattelser af psykoterapi.

Forenklet sagt kan man udskille mindst to centrale positioner i diskussionen af, hvad der er god og virksom psykoterapi: På den ene side en position centreret omkring den kognitive adfærdsterapi (KAT), der er forbundet med en mere sundhedsvidenskabelig tilgang til psy-koterapi og psykoterapiforskning (jf. også den medicinske model af psykoterapi). På den anden side en overvejende psykodynamisk eller klassisk psykoterapeutisk tilgang, der har rødder i en mere kontek-stuel forståelse af psykoterapi. Så vidt jeg kan vurdere, har den sund-hedsvidenskabelige og KAT-inspirerede tilgang efterhånden opnået en ganske dominerende position i dele af dansk psykiatri, mens den psykodynamiske og kontekstuelle forståelse fortsat har væsentlig be-tydning blandt privatpraktiserende psykologer.

I praksis er grænsen mellem de to positioner naturligvis langt fra så entydig, bl.a. er mange psykologer trænet inden for forskel-lige behandlingsmæssige traditioner og har vænnet sig til at an-vende metoder fra forskellige behandlingsmodeller – hvor kun-sten er at gøre det afstemt efter den enkelte patient uden at ende i hypereklektisk metodeforvirring. Der er imidlertid grund til at se på, hvad der kendetegner de to positioner, ikke mindst fordi de ofte ligger som en ikke-formuleret understrøm i vore diskussioner af, hvad der er god og empirisk underbygget psykoterapi.

To forståelser af psykoterapiDen medicinske forståelse af psykoterapi tager groft sagt udgangs-punkt i den opfattelse, at specifikke psykiske lidelser (indfanget i vore diagnosesystemer) er forbundet med specifikke ætiologiske faktorer og skal behandles med specifikke terapeutiske teknikker. I princippet skulle psykoterapiens kerne således kunne udkrystal-liseres i form af standardiserede tekniske interventioner, leveret i en bestemt ’dosis’ (antal sessioner) og mere eller mindre uafhæn-gig af den enkelte psykoterapeuts person og personlige kvaliteter (Wampold 2001).

PSykOteraPeutiSke POSitiOner

I praksis bliver psykoterapiforskningens primære opgave der-for at undersøge effekten af specifikke terapeutiske modeller ret-tet mod specifikke psykiske lidelser. Dette gøres ideelt set via RCT forskningsdesigns, hvor den terapeutiske metode, terapeutens per-son og den enkelte klients funktion – ud over den specifikke lidel-se (diagnose) – betragtes som uafhængige variable. Det primære fokus er mulige sammenhænge mellem velbeskrevne (manualise-rede) terapeutiske modeller og behandlingseffekt, typisk opgjort ved hjælp af forskellige symptommål.

Den medicinske model har primært sin styrke i forhold til kor-terevarende og fokuseret behandling af mindre komplekse og ret afgrænselige symptomlidelser. Derimod kommer den til kort eller skal anvendes med betydelig varsomhed, når vi nærmer os mere komplekse lidelser præget af komorbiditet og forstyrrelser i per-sonligheden, hvor man ikke umiddelbart kan formulere et klart behandlingsmæssigt fokus, endsige kan forudsætte, at der relativt hurtigt vil kunne dannes en bæredygtig behandlingsalliance.

En mere klassisk og kontekstuel forståelse af psykoterapi fo-kuserer i højere grad på fælles terapeutiske faktorer, faktorer hos den enkelte patient, den enkelte terapeut og elementer i samspil-let imellem patient og terapeut, der tillægges afgørende betydning for den terapeutiske proces og behandlingseffekt (Wampold 2001). De fleste anerkendte psykoterapeutiske metoder tilskrives nogen-lunde samme effekt, og det primære fokus er ikke diagnosespeci-fikke behandlingsteknikker, men forståelse og terapeutisk arbejde med psykologiske dynamikker bag observerede symptomer. Psy-kiatriske diagnoser betragtes som relativt upræcist afgrænsede kli-niske syndromer (samlinger af symptomer), ikke naturlige kate-gorier. Valg af psykoterapeutisk strategi og intervention afstemmes efter den enkelte patients øjeblikkelige tilstand, funktions niveau og behov.

Fra et sådant perspektiv kan psykoterapi i bedste fald kun ma-



nualiseres på et overordnet niveau i form af en grundlæggende psykologisk/psykoterapeutisk forståelse, patologiforståelse og ge-nerelle terapeutiske strategier – eventuelt suppleret med en særlig terapeutisk holdning samt strategier til at maksimere effekten af de fælles terapeutiske faktorer. Den enkelte behandlers dømme-kraft, herunder evne til at afstemme sit valg af terapeutisk metode efter den enkelte patient, relationsevne og generelle terapeutiske kompetence tillægges afgørende betydning for den terapeutiske proces og effekt. I den udstrækning man forsøger at udvikle kon-krete metoder til at maksimere effekten af de fælles terapeutiske faktorer, fx ved at arbejde med alliancedannelse eller anvende ele-menter i den terapeutiske relation, begynder grænsen mellem den medicinske og den kontekstuelle model at blive porøs.

Effekten af specifikke metoder?Når man læser dele af de løbende diskussioner om, hvorvidt kog-nitiv adfærdsterapi eller psykodynamisk psykoterapi ’er bedst’ el-ler har størst effekt til behandling af specifikke lidelser, kan man få det indtryk, at der tages udgangspunkt i ganske forskellige op-fattelser af psykoterapi.

En del af uenigheden og den manglende reelle dialog hænger sammen med, at nogen med største selvfølgelighed mener, at man skal tage udgangspunkt i den medicinske forståelse af psykoterapi og psykoterapiforskning, mens andre opfatter denne tilgang som udtryk for en helt uacceptabel reduktion af det psykoterapeutiske arbejdes kompleksitet. I forlængelse af dette kan man argumente-re for, at psykoterapeutisk arbejde med visse psykiske lidelser – fx svære personlighedsforstyrrelser – de facto er mere kompliceret og langt vanskeligere at forene med den medicinske model end korterevarende og mere fokuseret arbejde med lettere og mere af-grænsede symptomlidelser.

Som illustration af nogle af de centrale diskussioner om evi-densbasering af psykoterapi, og hvilke konklusioner vi kan drage på basis af den eksisterende effektforskning, tager jeg i det følgen-de afsæt i en række autoriserede anbefalinger og retningslinjer for behandling af unipolar depression hos voksne – et af de områder, hvor der er flest effektundersøgelser, og måske det område, hvor nogle vil hævde, at kognitiv adfærdsterapi står stærkest sammen-lignet med fx dynamisk psykoterapi.

Godtager man den medicinske models tilgang til psykoterapi og psykoterapiforskning, er der en vis evidens for, at KAT, interper-sonel psykoterapi (IPT, ad modem Klerman & Weissman) og i min-dre grad korttids psykodynamisk psykoterapi har bedre effekt end ingen behandling og andre – mindre specificerede/systematiserede – modeller for behandling af lettere og middelsvær depression, her-under især ventelistekontrol og ’treatment as usual’ (TAU).

Det engelske National Institute for Health and Clinical Excel-lence (NICE 2010) har gennemgået den foreliggende empiriske


forskning omkring depressionsbehandling. Man fandt 16 studier af tilstrækkelig kvalitet (jf. RCT), som sammenlignede effekten af KAT med antidepressiv medicinsk behandling. Ved behandlings-afslutning har de to nogenlunde samme effekt, mens KAT har sig-nifikant bedre effekt end medicin ved et års follow-up, desuden er drop-out lavere fra KAT (NICE 2010:233). Man fandt kun ganske få studier, som både levede op til opstillede kriterier for kvalitet og fokuserede på effekten af korttids psykodynamisk depressionsbe-handling sammenlignet med antidepressiv medicinsk behandling, og disse tegner et noget uklart billede med modstridende resulta-ter (NICE 2010:268f; 295f). Indtil videre må det således betragtes som uafklaret, om korttids psykodynamisk behandling har bedre, dårligere eller nogenlunde samme gennemsnitlige effekt som anti-depressiv medicinsk behandling.

Der foreligger kun meget få studier af tilstrækkelig kvalitet, som sammenligner effekten af KAT med IPT og korttids psyko-dynamisk psykoterapi (KPP). NICE (2010:234f) har fundet fire studier, hvor man sammenligninger effekten af KAT og IPT. På baggrund af disse konkluderes det, at der ikke er klinisk betyd-ningsfulde forskelle i effekten af de to behandlinger. En nyere dansk meta-analyse når frem til samme konklusion og påpeger desuden at der er behov for follow-up-undersøgelser af de to behandlings-modeller [1]. To studier har sammenlignet effekten af KAT og KPP til behandling af depression. Heller ikke her finder man klinisk betydningsfulde forskelle i behandlingseffekten (NICE 2010:235).

På baggrund af det begrænsede antal studier kan det diskute-res, om man kan konkludere, at der ikke er forskelle i behandlings-effekt, eller om man snarere må sige, at de hidtidige studier ikke har været i stand til at finde mulige forskelle (se også [2-6]). Des-uden nævnes, at korttids psykodynamisk terapi muligvis især har effekt ved behandling af depressive patienter med (antageligt pri-mært lettere) komorbide personlighedsforstyrrelser, om end det empiriske grundlag også her er for svagt til at drage endelige kon-klusioner (NICE 2010:271, se også [7]). Her som mange andre ste-der kan man pege på en række metodiske problemstillinger i de inddragne studier, ligesom man skal bemærke, at der kun forelig-ger meget få studier, som lever op til NICE-gruppens kvalitetskri-terier, hvor man direkte har sammenlignet effekten af de tre aner-kendte behandlingsmetoder med hinanden.

Når NICE-gruppen alligevel anbefaler antidepressiv medicinsk behandling og/eller KAT, alternativt IPT – men ikke eksempelvis KPP – til behandling af lettere og middelsvær depression, bygger dette således på relativt få empiriske undersøgelse, og alene un-dersøgelser udført med afsæt i den medicinske forståelse af psy-koterapi og RCT-studiet.

En væsentlig grund til, at man kan anbefale KAT og IPT er så-ledes, at der er gennemført en række (men stadig ret få) RCT-stu-dier af disse to metoder til behandling af depression – i modsæt-

ning til bl.a. psykodynamisk psykoterapi, hvor der kun foreligger meget få studier, som kan leve op til NICE-gruppens kriterier for kvalitet. Desuden skal man være opmærksom på, at fravær af em-pirisk evidens som følge af for få eller (ud fra NICE-gruppens op-stillede kriterier) for ringe effektstudier på ingen måde er evidens for fravær af effekt (NICE 2010:158).

At specifikke metoder, eksempelvis korttids psykodynamisk psykoterapi, ikke anbefales, betyder altså ikke nødvendigvis, at de ikke har effekt eller ikke skal anvendes, men at der ikke indtil vi-dere foreligger tilstrækkeligt mange/gode undersøgelser af deres effekt til, at man – ud fra NICE-gruppens anvendte kriterier – kan anbefale, at de anvendes. NICE-gruppen anbefaler derfor, at der gennemføres RCT-studier, som sammenligner effekten af KPP med KAT og antidepressiv medicinsk behandling (NICE 2010:300).

Uanset hvad man i øvrigt mener om RCT-studier og den me-dicinske model af psykoterapi, er der uafviseligt behov for højkva-litets studier af effekten af psykodynamisk psykoterapi, ikke blot til behandling af depression, men generelt (Gerber et al. 2011).

I Tyskland har Deutsche Gesellschaft für Psychiatrie, Psycho-therapie und Nervenheilkunde udgivet en omfattende rapport med anbefalinger for behandling af depression (DGPPN). Her anbefa-ler man, at patienter med lettere og middelsvær depression tilby-

des psykoterapi (DGPPN 2012:125). Også her gøres opmærksom på, at KAT er den bedst undersøgte behandlingsform, uden at man derfor specifikt anbefaler KAT til depressionsbehandling. Deut-sche Gesellschaft für Psychologie har udgivet beslægtede retnings-linjer for depressionsbehandling, hvor KAT, IPT og korttids psy-kodynamisk psykoterapi alle klassificeres som virksomme til am-bulant individuel behandling af depression (Jong-Meyer et al. 2007:86, se også [8]).

Det norske Kunnskapssenter konkluderer på baggrund af ek-sisterende effektundersøgelser og metaanalyser vedrørende psy-koterapeutisk depressionsbehandling, at ”der er lille forskel i effekt mellem forskellige former for psykoterapi: personer med en depres-

De, der hævder en ’nødvendighed’, har opfundet en kunstig tredje, som skal give dem det sidste ord og gøre dem, der taler imod dem, til uansvarlige og ufornuftige”

(Lykkeberg 2012)


siv lidelse vil antagelig opleve bedring efter psykiatrisk behandling, uafhængig af hvilken teknik der er benyttet, så længe denne er for-ankret i robust terapeutisk teknik.” ([9], s. 6), og at ”behandling med psykodynamisk psykoterapi ikke fører til hverken bedre eller dårli-gere effekt end andre former for psykoterapi” (ibid.). I det danske referenceprogram for depressionsbehandling ([10-11]) når man frem til en lignende konklusion, nemlig at ”der er utilstrækkelig do-kumentation til at kunne afgøre, om der er en signifikant forskel mellem de forskellige terapiformer mht. opnåelse af remission eller reduktion af depressive symptomer” ([10], s. 66).

Selv om der er bred enighed om, at patienter med depression og andre psykiske lidelser altid bør tilbydes den bedste mulige – herunder empirisk understøttede – behandling, er det altså ikke helt så enkelt at afgøre, hvad det betyder i det enkelte tilfælde. Ef-terhånden kan vi med en vis sikkerhed sige, at der for enkelte spe-cifikke lidelser foreligger et mindre antal psykoterapeutiske mo-deller eller tilgange, der i mange tilfælde vil øge sandsynligheden for effekt og derfor med fordel kan vælges frem for andre. Men det betyder langt fra, at disse behandlingsmodeller altid vil have en positiv effekt, endsige vil være det optimale valg.

Vi bør således anlægge et nuanceret perspektiv på ’evidensba-sering’, hvor vi taler om grader af evidensbasering af forskellige behandlingsmetoder frem for dikotom enten-eller-tænk ning, li-gesom vi altid skal holde os for øje, at evidensbasering indtil vide-re alene eller altovervejende fokuserer på psykoterapiens behand-lingstekniske elementer, der for de fleste psykiske lidelser kun har begrænset betydning for forskelle i behandlingseffekt. Det betyder ikke, at alle terapeutiske metoder er lige gode, eller at psykotera-peutiske interventioner skulle være uden betydning for behand-lingseffekt, men at der for ganske mange psykiske lidelser øjen-synligt ikke er afgørende forskel på effekten af vore anerkendte te-rapeutiske metoder. Væsentlige forskelle i behandlingseffekt skal i højere grad søges i samspillet mellem en lang række andre fak-torer, herunder ressourcer, belastningsfaktorer, sårbarhed, relati-onsevne og personlighedstræk hos den enkelte patient, den tera-peutiske relation, patient-terapeut-metode-match og den enkelte terapeuts mere personlige kvaliteter.

På baggrund af eksisterende effektstudier og metaanalyser vur-derer Norcross & Lambert (2006), at patientfaktorer (bl.a. lidel-sens sværhedsgrad) kan redegøre for op til 30 % af variansen i be-handlingseffekt, den terapeutiske relation og faktorer knyttet til terapeuten kan hver redegøre for ca. 10 %, mens valg af specifik behandlingsmetode kun kan redegøre for 5-8 % af variansen i be-handlingseffekt. De resterende 50 % kan vi ikke på nuværende tidspunkt henføre til kendte faktorer. (se også [12]). Selv om der sandsynligvis er væsentlige forskelle på tværs af psykiske lidelser – hvor valg af specifik behandlingsstrategi har noget større betyd-ning ved behandling af visse lidelser end andre – ligesom man kan

problematisere sådanne generelle opgørelser over, hvilke faktorer der har betydning for forskelle i behandlingseffekt, så har valg af specifik terapeutisk metode kun relativt begrænset betydning for behandlingsudbytte. Forudsat vi holder os inden for de alment an-erkendte terapeutiske modeller.

Med tanke på den psykoterapeutiske skoling af psykologer be-tyder det, at vi langt fra kun skal satse på uddannelse i specifikke terapeutiske metoder, men i mindst lige så høj grad skal fokusere på andre centrale elementer i det terapeutiske arbejde, herunder de fælles terapeutiske faktorer. Disse elementer udelukker på in-gen måde hinanden. Ud over at det i sig selv er vigtigt at tilegne sig en kvalificeret terapeutisk model med tilhørende psykologisk teori, ætiologiforståelse, færdigheder i diagnostisk udredning, samt terapeutiske strategier og metoder, vil seriøse terapeutiske uddan-nelser i varierende grad forbedre de fleste psykologers kompeten-cer på andre betydningsfulde områder. Alene dette at have en ty-delig og kvalificeret ramme om sin behandling kan øge terapeu-tens indre ro og evne til at være til stede i det terapeutiske rum og

Dugfriske erfaringer fra Sverige viser, at ensidig satsning på enkelte evidensbaserede metoder til behandling af alle med en specifik lidelse næppe er vejen frem.

Den svenske regering har i perioden 2009-2012 brugt over 2 mia. sv. kroner på at uddanne kognitive og interpersonelle terapeuter og implementere KAT og IPT som standardtilbud for svenskere, der er sygemeldt med lettere og middelsvære psykiske lidelser, herunder angst, depression og stressrelaterede forstyr-relser. Et af de væsentligste mål med denne storsatsning var at nedbringe antallet af sygemeldinger.

Karolinska Instituttet i Stockholm har sammenlignet udvik-lingen i sygefravær i en gruppe, som blev tilbudt den implemen-terede behandling inden for det kognitive spektrum (KT), med en matchet ’referencegruppe’, der ikke blev tilbudt KT, men kan have fået forskellige former for ikke-kontrolleret treatment-as-usual (TAU). Mere end 50.000 personer har fået KT-behandling, og man har fulgt ca.5.000 personer i et år efter behandlingsstart.

Ud over arbejdsevne/sygemelding anvendes et simpelt selv-rapporteringsmål for helbredsrelateret livskvalitet (Busch et al. 2011). Den selvrapporterede livskvalitet og arbejdsevne øges i de første 6 måneder efter opstart af KT-behandlingen – tilsvarende opgørelser findes tilsyneladende ikke for referencegruppen –

men det vigtigste effektmål viser, at andelen af sygemeldte falder markant hurtigere i referencegruppen end i gruppen behandlet med KT (p<.001). Umiddelbart er effekten af den implementere-de kognitive behandling altså negativ sammenlignet med TAU (Busch 2011:48f).

På den baggrund har den svenske psykolog Gunnar Bohman (2012:33) konkluderet, at den store satsning på KT har vist sig dyr og virkningsløs. Man kunne også se de foreløbige erfaringer fra Sverige som et studie i de problemer, der notorisk er forbun-det, dels med ensidigt at satse på en enkelt terapeutisk metode, dels med at implementere psykoterapeutiske metoder i klinisk praksis, som er ’evidensbaseret’ via kliniske eksperimenter. Det bør nævnes, at man har fundet visse tegn på, at effekten af den anvendte KT forbedres over tid, muligvis i takt med at imple-menteringen af KT styrkes.

Som minimum må man imidlertid konkludere, at det er meget vanskeligt at benytte de foreløbige erfaringer fra Sverige som argument for ensidigt at satse på at uddanne et stort antal terapeuter i kognitiv terapi og satse på kognitiv terapi som det eneste eller primære behandlingstilbud til mennesker med lette-re eller middelsvære psykiske lidelser.

crj

frigøre ressourcer til at træffe kvalificerede behandlingsmæssige beslutninger.

Og så må vi i mine øjne erkende, at nogle få psykologer aldrig vil kunne blive gode psykoterapeuter, uanset hvor mange terapeu-tiske kurser de deltager i. De bør derfor satse på at bruge deres psy-kologiske grunduddannelse på noget andet end at lave psykoterapi.

Nytten af effektforskning og evidensbasering?Vores muligheder for kvalificeret psykoterapeutisk behandling af en bred vifte af psykiske lidelser er forbedret betydeligt i de sene-ste årtier. Dette er dog kun en del af den kliniske psykologis histo-rie. Man kan anlægge det perspektiv, at psykologien repræsente-rer en næsten ubrudt række af fremskridt, idet vi har bevæget os fra mere eller mindre ufunderet filosofisk spekulation til nutidens empiriske psykologi – hvor de evidensbaserede psykoterapeutiske metoder ses som konkrete udtryk for det indtil videre højeste ni-veau af klinisk psykologisk erkendelse og intervention.


Alligevel skal vi være opmærksomme på faren for at blive for enøjede og ukritiske i vores satsninger på RCT-under støttede stan-dardiserede terapeutiske metoder til behandling af specifikke psy-kiske lidelser.

Bestræbelser på at evidensbasere det psykoterapeutiske arbej-de og løbende at kvalitetssikre den behandling, vi tilbyder perso-ner med psykiske lidelser, udspringer af prisværdige videnskabe-lige erkendelsesinteresser og helt uomgængelige og legitime krav om at dokumentere vore behandlingstilbuds lødighed. Desværre har kravet om evidensbasering også udviklet sig til et fagpolitisk våben, hvor repræsentanter for specifikke behandlingsmodeller benytter elementer af evidensbevægelsen og et begrænset antal RCT-studier som argument for at netop den behandlingstraditi-on, de repræsenterer, skulle være langt bedre funderet end alle an-dre eller skulle have overlegen effekt.

På et tidspunkt, hvor den medicinske model til forståelse af

Erfaringer fra Sverige


psykoterapi – og den biologiske psykiatri – har en ganske domi-nerende position i dansk psykiatri, kan indlejring i den sundheds-videnskabelige tilgang til psykoterapi benyttes som afsæt for præ-skriptiv autoritet og svagt funderede forsøg på rå magtudøvelse: ’terapeuter, der ikke benytter samme metoder som os anvender metoder uden dokumenteret effekt, hvilket er uetisk …’.

Tilsvarende kan evidensbevægelsen blive et slagkraftigt våben for politisk-økonomiske administratorer uden indblik i psykote-rapiens og psykoterapiforskningens væsen, der ønsker at standar-disere og begrænse udgifterne til psykoterapeutisk behandling. Det sidste med henvisning til stærkt forenklede opfattelser af, ’hvad der virker’, ’hvad der ikke virker’ (eventuelt fordi det endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt), ’hvor hurtigt’ specifikke standardise-rede indsatser virker, og ikke mindst hvad der på kort sigt ser ud til at være billigst. Når bestemte former for psykoterapi med tilhø-rende opfattelser af den menneskelige psykologi, psykiske lidelser, kriterier for videnskabeligt understøttet behandling og ’det velfun-gerende menneske’ vinder frem og får en privilegeret position i vort sundhedsvæsen, må dette ses i sammenhæng med andet og mere end blot faglige fremskridt, herunder herskende tendenser i samtidskulturen.

Har man arbejdet med psykoterapeutisk effektforskning, ved man, hvilke uafviselige problemer der knytter sig til dette – i sær-lig grad ved undersøgelse af effekten af langtidsbehandling af svæ-re og komplekse psykiske lidelser. Tilsvarende vil mange erfarne psykoterapeuter helt legitimt insistere på det psykoterapeutiske arbejdes kompleksitet, en kompleksitet, der kun i begrænset om-fang kan indfanges af behandlingsmanualer og psykoterapeutiske forskningsdesigns.

Sådanne uafviselige begrænsninger i den empiriske psykote-rapiforskning må imidlertid ikke give anledning til unuancerede konklusioner i retning af, at effektforskning ’ikke kan fortælle os noget, vi ikke vidste i forvejen’, eller at praksisbaseret viden og kli-

Om fOrfattErEn

Carsten René Jørgensen indgår aktuelt i en baggrundsgruppe omkring kvalitet og evidens. Gruppen nedsat af Danske Re-gioner og Dansk Psykolog Forening i forbindelse med forny-else af overenskomsten med de privatpraktiserende psykologer i Danmark.


littEratur Bohman, G. (2012). Regeringens miljardsatsning på KBT: En vård utan valfrihet och förväntad effekt. Socionomen, nr. 3, s. 31-33.Busch, H. et al. (2011). En national utvärdering av rehabiliteringsgarantins effekter på sjukfrånvaro och hälsa. Slutrapport del I-II. Stockholm: Karolinska Instituttet. Findes på adressen: www.imm.ki.se DGPPN (Deutsche Gesellschaft für Psychiatrie, Psychotherapie und Nervenheilkunde) (2012). Nationale VersorgungsLeitlinie Unipolare Depression. Langfassung. Version 1.3. Findes på adressen: www.versorgungsleitlinien.deGerber, A.J., Kocsis, J.H., Milrod, B.L., Roose, S.P, Barber, J.P., Thase, M.E., Perkins, P. & Leon, A.C. (2011). A Quality-Based Review of Randomized Controlled Trials of Psychodynamic Psychotherapy. American Journal of Psychiatry, vol. 168, s. 19-28.Jong-Meyer, R., Hautzinger, M., Kühner, C. & Schramm, E. (2007). Evidensbasierte Leitlinie zur Psychotherapie Affektiver Störungen. Herausgegeben von Deutsche Gesellschaft für Psychologie – Fachgruppe Klinische Psyhologie und Psychotherapie. Göttingen: Hogrefe.Lykkeberg, Rune (2012). Alle har ret. Demokrati som princip og problem. København: GyldendalNICE (National Institute for Health & Clinical Excellence) (2010). Depression. The NICE guideline on the Treatment and Management of Depression in Adults. Updated Edition. London: National Collaborating Centre for Mental Health. Findes på adressen: www.nice.org.ukNorcross, J.C. & Lambert, M.J. (2006). The Therapy Relationship. In: Norcross, J.C., Beutler, L.E. & Levant, R.F. (eds.). Evidence-Based Practice in Mental Health. Washington: American Psychological Association, s. 208-18.Wampold, B. (2001). The Great Psychotherapy Debate. Models, Methods, and Findings. Mahwah: Lawrence Erlbaum.

Se flere litteraturhenvisninger i netudgaven af denne artikel: www.dp.dk > Psykolog Nyt >> Psykolog Nyt > Artikelarkiv. Nummereringerne henviser hertil.

nisk intuition skulle være den akademiske psykologi overlegen i en grad, så den erfarne psykoterapeut ikke behøver holde sig ori-enteret om, hvad der sker inden for den akademiske psykologi, herunder psykoterapiforskningen.

Selv om der ikke er empirisk grundlag for at hævde, at der ge-nerelt er afgørende og klinisk meget betydningsfulde forskelle på effekten af vore anerkendte terapeutiske metoder, må vi omvendt ikke henfalde til bundløs relativisme og helt ukritisk pluralisme, hvor alle teorier og metoder betragtes som ’lige gode’ og ligevær-dige, hvad angår empirisk underbygning og akademisk lødighed. Kliniske psykologers behandlingsmæssige beslutninger bør træf-fes på baggrund af den nyeste viden om psykopatologi og psyko-terapi, ligesom der er afgørende forskelle på, hvordan man som psykoterapeut skal forholde sig til en patient med en lettere de-pressiv lidelse og eksistentielle problemer, henholdsvis til en svært personlighedsforstyrret patient – forskelle, der også inkluderer valg af væsensforskellige terapeutiske strategier, holdning og in-terventioner.

Endelig skal man som psykoterapeut være parat til at erkende, at man er bedre til at forstå, arbejde med og hjælpe mennesker med visse problemområder og lidelser end andre (se [13-14]). Selv den mest erfarne psykolog kan ikke være ekspert i behandling af alle lidelser – og har i varierende grad brug for løbende supervi-sion på sit behandlingsarbejde, samt faglig opdatering.

Som minimum må derfor vi forvente, at psykologer, der be-handler lettere og middelsvære psykiske lidelser – ofte relateret til angst og depression – har kendskab til og træning i en eller flere af de velbeskrevne modeller til korttidsterapeutisk behandling. Om træningen hviler på et dynamisk, interpersonelt eller kognitiv-ad-færdsterapeutisk grundlag, betyder mindre. Tilsvarende bør psy-kologer, der arbejder med patienter med middelsvære eller svære personlighedsforstyrrelser, have indgående kendskab til og træ-ning i diagnostisk udredning, forståelse og psykoterapeutisk be-handling af personlighedsforstyrrelser. På basis af vor aktuelle vi-den på feltet bør denne træning være funderet i en moderne psy-koanalytisk eller kognitiv-adfærdsterapeutisk forståelse.

En langt vigtigere kampGrundlæggende er det en glimrende idé at opgradere det psyko-terapeutiske tilbud ved at tilbyde behandlere en anerkendt tera-peutisk efteruddannelse, forudsat at man afsætter de nødvendige midler til dette. Til gengæld er det næppe en god idé, hvis man på et alt for løst grundlag kræver, at alle tager den samme eller nært beslægtede uddannelse(r) og anvender en ganske bestemt metode til behandling af specifikke lidelser (diagnoser). Af mange grunde er det vigtigt at fastholde mangfoldigheden af psykoterapeutiske tilbud, så længe vi taler om anerkendte psykoterapeutiske meto-der der hviler på solid psykologisk teori.

Som faggruppe bør vi undgå ensretning og unødig standardi-sering af de psykoterapeutiske tilbud til mennesker med psykiske lidelser og holde fast i mangfoldigheden af anerkendte psykotera-peutiske tilgange, så vore patienter fortsat har mulighed for at væl-ge. En strategi, som på ingen måde udelukker, at den enkelte be-handler og klinik kan specialisere sig i en specifik metode til be-handling af specifikke lidelser, endsige at vi på sigt kan opnå enig-hed om, at visse terapeutiske tilgange er bedre end andre ved arbejde med bestemte problemområder.

I stedet for at vi fortaber os i en udsigtsløs skyttegravskrig om, hvorvidt KAT eller psykoterapi ’er bedst’ eller ’har den største’ (evi-densbase …), bør vi som faggruppe koncentrere vores kræfter om den langt vigtigere fælles kamp for, at danskere med psykiske pro-blemer kan få et fagligt forsvarligt psykoterapeutisk tilbud. Det er under pres i disse år, hvor new public management og overopta-gethed af ’behandlingspakker’ og økonomi indsnævrer råderum-met for psykoterapi.

Carsten René Jørgensen, professor i klinisk psykologi ved Psykolo-gisk Institut, Aarhus Universitet, og tilknyttet Klinik for Personlig-

hedsforstyrrelser ved Aarhus Universitetshospital, Risskov

› NYE BØGER

nYE BØGEr

præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Mia Beck Lichtenstein:

› Besat af træning.

Beskriver træningsafhængighedens symptomer, årsa-ger og udbredelse samt sammenhængen med spise-forstyrrelser og moderne kropskultur. I bogens anden del, som handler om at finde træningsbalancen, brin-ges en række interviews med mo tionister, der har overtræning tæt inde på livet. De fortæller om både de positive gevinster ved træningen og om den sygeli-ge magt, træningen har fået over deres liv.Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 176 sider, 268 kr.

Gary Fischer & rhoda Cummings:

› En overlevelsesguide for børn med

indlæringsvanskeligheder.

En letlæst og håndterbar hjælp til børn med indlæ-ringsvanskeligheder. I bogen fortæller en række børn om deres indlæringsvanskeligheder. Det er en udfor-dring, mange børn lider af, og som gør det svært at følge med i skolen, få venner og i det hele taget få en hverdag til at fungere. Skrevet direkte til de 8-14-åri-ge, som gerne vil forstå karakteren af deres vanskelig-heder og have råd og svar på de mange spørgsmål, de tumler med.Frydenlund, 2013, 99 sider, 199 kr.

kristi Sakai:

› Bedre hverdag for familier med Aspergers syndrom.

Om alle de tanker, frustrationer og udfordringer, en hverdag kan byde på hos en familie med Aspergers syndrom. Forfatteren er selv mor til tre børn med Aspergers syndrom, har været hele møllen igennem og giver svar på spørgsmål som: Hvordan reagerer man, når ens barn får diagnosen? Er man gode nok forældre? Og hvordan skaber man et nyt og velfunge-rende perspektiv for familien?Frydenlund, 2013, 273 sider, 269 kr.

Jens-Jørgen Gravesen:

› Hypnoterapi i praksis.

En systematisk, detaljeret trin-for-trin-præsentation af et stort udvalg af metoder i analytisk hypnoterapi: Tekster til tranceinduktioner, instruktioner i analyser og behandlinger på bevidst og ubevidst plan i trance. Metoderne illustreres i praksis gennem en række cases, hvor personer behandles for angst, de pression, OCD, PTSD, smerter, fobier mv.KLIM, 2013, 315 sider, 349 kr.

ann-Jeanett Foldager Bøndergaard:

› Livet er mit.

Dimensional bevidsthed er et begreb for en forståelse af, at mennesker har bevidsthed på flere planer. Ved at bevidstgøre sig om de forskellige bevidstheder kan der fremmes en større balance både individuelt og sam-fundsmæssigt. “Livet er Mit –” præsenterer fem for-skellige bevidstheder: selvbevidsthed, sjælsbevidsthed, medmenneskebevidsthed, kropsbevidsthed og natur-bevidsthed, og ved at forstå sig selv og hinanden på denne måde, kan der skabes udvikling på ny.Visdom Forlag, 2013, 379 sider, 599 kr. indb.

Judith S. Beck:

› Kognitiv adfærdsterapi. Grundlag og perspektiver.

En gennemrevideret og opdateret udgave af ”Kognitiv terapi”,. I forhold til den tidligere udgave lægger den større vægt på den terapeutiske relation, på guidet udforskning og sokratisk spørgeteknik, på udnyttelse af klienternes styrker og ressourcer og på hjemmear-bejde. Bogen indeholder materiale om evaluering og adfærdsaktivering, samt en Kognitiv Terapeutisk Evalueringsskala, som bruges til at måle terapeutens kompetence.Akademisk Forlag, 2013, 399 sider, 425 kr.


› KLUMME

I den seneste periode har jeg været involveret i et ret opfattende ansættel-sesarbejde i forbindelse med opslag og

ansættelse af en samfundsfaglig kandidat til en et årig stilling som videnskabelig assistent. Opslaget resulterede i 150 ansøg-ninger, hvoraf langt hovedparten var yderst kvalificerede til stillingen. Ansøgerne hav-de både gode karakterer fra deres kandi-datuddannelse, relevant arbejdserfaring (både lønnet og ulønnet), relevante tillægs-uddannelser i projektledelse, kommunika-tion osv. osv.

Nu kunne man selvfølgelig ud fra en enøjet betragtning hævde, at dette er et vidunderscenarium og et slaraffenland for en potentiel arbejdsgiver. Det kræver dog ikke stor empati for også at konstatere, at det også er en yderst deprimerende situa-tion, da de pågældende ansøgere jo ikke burde være arbejdsløse.

Denne oplevelse har sat diskussionerne om især SU-reformen lidt i relief for mig. Lad mig forklare hvorfor.

Det er næppe nyt for nogen, at adgan-gen til arbejdsmarkedet er konjunkturaf-hængig. I højkonjunktur er politikere ret overflødige, hvad arbejdsløshed angår. Markedet klarer det meste selv. Kritikken kommer højest fra et par arbejdsgivere, der måske klager over for dårligt kvalificerede ansøgere.

I perioder med lavkonjunktur som den, vi er i begyndelsen af, stiger antallet af

Reform i utidearbejdsløse hastigt, konkurrencen mellem de ledige øges, og problemet har alles be-vågenhed – både de arbejdsløse selv, den skattebetalende befolkning og politikerne. Alle ønsker, at der skal gøres noget ved problemet, og ingen ønsker at blive gjort ansvarlige for problemet. I den sammen-hæng bliver det desværre ret oplagt at rette et kritisk blik mod de arbejdsløse selv: Er det mon ikke deres eget problem, tager de mon nok ansvar, dovner de den derhjem-me, skal de ikke bare presses lidt mere – ja, holdningerne er mange, men har ofte desværre det tilfælles, at pilen peger ude-lukkende på de arbejdsløse selv.

Hvem ville du ansætte?Det burde være let at afmontere holdnin-ger som disse ved blot at pege på, at Dan-mark havde historisk lav arbejdsløshed i vores sidste højkonjunktur, hvorfor faktum jo må være, at arbejdsløse faktisk i hoved-reglen gerne vil have et arbejde. Denne type faktuel viden løser desværre ikke konjunkturafhængige problemer som arbejdsløshed og må derfor vige for mere følelsesladede synspunkter og handlinger.

Og hvad har alt det her så med SU-re-formen at gøre? Jo, hvis du, kære læser, var mig, ville du så i bunken af de 150 ansøge-re ansætte en nyudklækket kandidat, der ingen arbejdserfaring har, men som deri-mod er gået igennem studierne på norme-ret tid, eller ville du ansætte en kandidat,

der har en række relevante arbejdserfarin-ger gennemført parallelt med studierne – også selv om arbejdserfaringen har ud-skudt afslutningen på studiet?

Det synes at være ret oplagt, at den studerende med arbejdserfaring (og studie-forsinkelser som naturlig konsekvens) vil være en mere attraktiv arbejdskraft, og at denne studerende derfor vil have bedst chance for job i lavkonjunktur, hvor kon-kurrencen mellem ledige er stor.

Jeg tror, at de studerende i dag er så målrettede i deres handlinger, at mange af dem justerer deres studie-/erhvervs arbejde, så det tager højde for de samfundskon-junkturer, der gør sig gældende, når de er færdige. For tiden er det en lavkonjunktur, der præger billedet, og så gælder det om at få så meget relevant arbejdserfaring under studiet som muligt, hvis man skal komme i betragtning til et job som nyuddannet.

Reformer som SU-reformen og dag-pengereformen, der drejer sig om at stram-me kravene til de studerende/ledi ge, giver det således meget mere mening at gennem-føre i en periode med højkonjunktur end i en periode med lavkonjunktur. Det giver naturligvis først mening at kræve en ekstra indsats, når indsatsen har mulighed for at blive indfriet efterfølgende.

Nanna Mik-Meyer, antropologlektor ved Institut for Organisation, CBS

KlummEn (lat. columna)Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi.

PRoFESSIoN med uvis retningIndividet eller samfundet – psykologien må lægge sit tungeste lod i en af skålene. Men hvilken? Er psykologiuddannelsen samfundsrelevant, eller uddanner vi psykologer til en anden tidsalder?

› HVORHEN? Af: Marie Bankov


MO

DELFO

TOS: CO

LOu

RbOx

PRoFESSIoN med uvis retning

Er denne indlejrede forventning til individet i dag også med til at bringe individer i krise? Her kan man blot tænke på Maslows teori om behovsopfyldelse. Selvrealiseringsdelen ligger som det endelige behov, når alle andre behov er opfyldt. Med individuali-seringen kom også usikkerheden, hvad der ses under den aktuel-le finanskrise, hvor folk forståeligt nok bliver usikre på, hvor læn-ge de fx har et arbejde, så de kan opfylde helt basale behov som mad og tag over hovedet. Trods denne manglende behovsopfyl-delse (sikkerhed) stræber individet stadig efter at realisere sig selv. Handler dette måske om ikke at vise svaghedstegn og dermed bli-ve afvigende? Er der blevet så lidt plads til forskellighed, at vi i dag ser undrende på, ja, måske ligefrem ned på folk, der ikke knokler med at realisere sig selv?

Magter vi det i praksis?På psykologuddannelsen er der til stadighed et enormt fokus på at finde individuelle løsninger på, hvad der tilsyneladende er in-

G ennem tiderne har psykologien som profession haft for-skellige roller. I industrisamfundet, for at nævne et ikke fjernt eksempel, var fokus på at fremme stabile menne-

sker, der kunne fungere under de samfundsmæssige krav. Hvordan kunne man få mennesker til at yde optimalt? Især psykoanalysen og behaviorismen kunne komme med svar og løsninger på, hvor-dan man kan kontrollere lyster/begær, og hvordan et individ kan tilpasses og yde mest muligt. Endvidere var psykoanalysen og be-haviorismen med til at bygge bro mellem forskning og praksis (Jansz, 2004; Brinkmann, 2008).

I dag er det snarere psykologiens rolle at hjælpe individet til at navigere i et samfund, hvor kravene lyder på omstillingsparathed, fleksibilitet og livslang læring. Selvrealisering spiller en markant rolle i professionen i dag (ibid., 2008). Dette ses blandt andet i, at individet selv vil forstå og finde løsninger på egne problemer, og derved voksede og vokser til stadighed populærpsykologien og ”det grå marked” (Jansz, 2004).



dividuelle psykologiske problemer. Men, må man spørge, er det i virkeligheden ikke psykologers opgave at påpege og gennemskue de underliggende problemer samt stille kritiske spørgsmål til de umiddelbare sandheder, der eksisterer i samfundet? Er det i reali-teten ikke det, vi kan som psykologer? Med den teoretiske bag-grund på uddannelsen øver vi os i at se en sag fra mange vinkler.

Per Schulz Jørgensen anfører, at psykologien ”kan belyse vil-kårene, pege på sammenhænge og understrege behovet for løsnin-ger af mere institutionel art” (2007, p. 18). Men magter vi at gøre det i praksis, eller er vi også blevet opslugt af individualiserings-bølgen? Ved at glide med på bølgen er vi endnu en gang med til at legitimere et bestemt menneskesyn og grundlæggende samfunds-mæssige værdier. I stedet for at symptombehandle må vi gå til ro-den af problemet. Hvis vi som psykologer bruger argumentet, ”at vi har et teoretisk og etisk fundament” sammenlignet med tera-peutiske tilbud på det grå marked, skal vi også tage det ansvar at bruge det fundament (Brinkmann & Tanggaard, 2007).

I Psykologforeningens etiske principper hedder det, at ”psy-kologen er opmærksom på, hvordan samfundsmæssige og arbejds-mæssige betingelser kan fremme eller hæmme hensigtsmæssig brug af hans kompetence og metoder.” Den tidligere etiknævns-formand, Jørn Nielsen, problematiserede da også netop, at vi som psykologer har et etisk ansvar for at handle proaktivt (Psykolog Nyt 2008). Spørgsmålet er, om vores etiske principper og det, vi slår os op på, pålægger os at gøre opmærksom på det, vi ser og op-lever – på samme måde som vi har en forventning om, at lægerne gør opmærksom på smittefarer og virusudbrud.

Grib til murskeen!Hvor vil det være det rette sted at bygge bro over modsætningen mellem det individuelle og det samfundsmæssige? Et relevant sted at pege hen er psykologuddannelserne, hvor psykologer bliver for-met og dannet.

For at fremme psykologers kompetencer til at løse samfunds-mæssige problemstillinger er det et must løbende at overveje, om den nuværende uddannelsespraksis kan leve op til dette krav, el-ler om en anden uddannelsespraksis favner bedre. For er psyko-logiuddannelsen reelt ikke en uhåndgribelig håndværkeruddan-nelse? Sammenlignet med uddannelsen til murer kan en murer-lærling godt forestille sig rent teoretisk, hvordan man murer. Dette gør ham dog ikke til en god murer. For at blive det må han fysisk i gang med murerarbejdet. Han må gang på gang bygge en mur op, få feedback på sit arbejde af sin lærermester, hive muren ned igen og kigge på, hvilke mureteknikker han mestrer godt og min-dre godt.

Ifølge Haldor Øvreeide indebærer professionelle kompetencer ”kontinuerlig refleksjon over egen funksjon, egne forutsetninger og dokumentasjon av egen arbeidsprocess, og kan ikke alene hen-vises til tilbakelagte eksamener og formelle kriterier for målopnå-else” (2002, p. 17).

En samfundsrelevant psykologuddannelse er nødt til at følge med samfundsudviklingen. Det nyttet ikke at uddanne psykologer, der hører til i en anden tidsalder.


rEfErEncEr

Brinkmann, S. (2008). Changing psychologies in the transition from industrial society to consumer society. History of the Human Sciences, 21(2): 85-110.Elmholdt, C & Tanggaard, L. (2007). Deltagelse, læring og identitet på tværs af uddan-nelses- og professionspraksis. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.): Psykologi: Forskning og profession. Hans Reitzels Forlag 97-120.Etiske principper for nordiske psykologer. I: Dansk Psykolog Forenings Regelsæt 2008-2010, s. 29-35.Jansz, J. (2004). Psychology and society: An overview. I: J. Jansz & P. van Drunen (red.) A Social History of Psychology. Oxford: Blackwell.Nielsen, Jørn. (2008) Best Practice. Psykolog Nyt (20) 2007: 32-34.Schultz Jørgensen, P. (2007). Ansvaret rækker altid ud over klienten. Psykolog Nyt (7) 2007: 13-20.Willert, S. (2007). Psykologi som håndværk – psykologistudiet som håndværkeruddan-nelse? In S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.): Psykologi: Forskning og profession. Hans Reitzels Forlag. 249-278.Øvreeide, H. (2002). Fagetikk i Psykologisk Arbeid. Kri stianssand: Høyskoleforlaget, kap. 1.

Når dette citat sidestilles med murerlærlingenes kompetence-udvikling, klinger det meget rigtigt i mine ører – det er faktisk det, de gør i deres uddannelse. Sidestilles citatet i stedet med psykolo-gistuderendes kompetenceudvikling, lyder klangen lidt falsk i mine ører. Den refleksion, der lægges op til i studiet generelt, er teore-tisk og almenpsykologisk. Men som i tilfældet med murerlærlin-gene gør denne teoretiske refleksion ikke alene de psykologistu-derende til gode psykologer. Vi skal simpelt hen i gang med at mure!

En sådan tankegang bygger på Jean Laves undersøgelse af trans-fer af viden og begrebet situeret læring (Elmholdt & Tanggaard, 2007). Abstrakt viden kan ikke overføres fra én kontekst til en an-den. Men er det ikke netop det, der til stadighed forsøges på psy-kologistudiet? Denne tankegang om læring er totalt forældet. Den tilhører en anden tid, et andet paradigme – det behavioristiske pa-radigme. Dette ses blandt andet i eksamensformer som multiple choice test og i en forestilling om, at viden er kontekstuafhængig og kan overføres fra ét individ til et andet. Ifølge Lave giver læring først mening, når færdigheder er forbundet med en bestemt kon-tekst. Individet lærer ved at deltage i praksisfællesskaber (ibid.).

Udvikling af kompetencerHvilke kompetencer udvikler psykologistuderende? Ud fra et si-tueret lærings-perspektiv lærer psykologistuderende at være gode studerende, der kan reflektere over deres teoretiske viden og even-tuelt være med til at skabe ny teoretisk viden. Nogle ville kalde disse kompetencer for forskerens kompetencer. Derfor må uddan-nelsen generelt og overordnet set betragtes som en uddannelse af psykologiske forskere og ikke en uddannelse af psykologiske prak-tikere.

Men hvis målet med psykologiuddannelsen er at ruste og ud-styre de kommende psykologer med kompetencer relevant for de-res praktiske virke, kunne det være nyttigt at lade sig inspirere af teorier om situeret læring og mesterlære. Måske er det netop det, psykologistudiet i Aalborg gør? På bachelordelen skrives der pro-jekt på 2. og 4. semester, hvor den overordnede teoretiske ramme bygger på fagene fra et foregående semester. Desuden skal projek-tet hvile på enten kvalitativ eller kvantitativ metode, hvor de stu-derende ”er ude i verden” og indsamle data. Alt dette foregår ger-ne i grupper og i tæt samarbejde med en vejleder, der må betrag-tes som en lærermester.

På kandidaten i Aalborg er der syv forskellige professionsret-ninger. Nogle lægger op til en mere forskningsrelateret kandidat-uddannelse end andre, fx professionsretningen Neuro. Retningen PPSA (pædagogisk psykologi i socialt arbejde) er imidlertid vendt mod praksis uden dog samtidig at gå på kompromis med opnåel-sen af teoretisk indsigt. Som jeg ser det, er denne retning yderst professionsrelevant. Her forsøges i særlig grad at udnytte elemen-ter af situeret læringsteori og mesterlæringsprincipper.

Allerede på 7. semester bliver de studerende kastet ud i en re-

al-life-case inden for handicapområdet, som de forventes at hånd-tere professionelt. Denne situation kan vel reelt godt sammenlig-nes med situationen, studerende står i efter endt uddannelse, hvor mange oplever praksischokket. Her får de studerende bare chok-ket, mens de er i trygge rammer på studiet. Dette chok håndteres af de kursusansvarlige på PPSA, som tilbyder individuel- eller gruppesupervision og kollegial supervision. Herved er der en åb-ning for at lære af en mester inden for det praktiske felt, der for-mår at bygge bro mellem den teoretiske viden, den studerende al-lerede besidder, og de praktiske kompetencer, den studerende skal udvikle. Endvidere åbnes der for erfaringsdeling i forbindelse med den kollegiale supervision.

Dette er efter min mening én måde at overvinde praksischok-ket på, samt én måde at udstyre de studerende med psykologfag-lige kompetencer, inden de står i den virkelige verden, hvor der er en forventning om, at de har dem.

En af disse kompetencer er evnen til at indtage et helikopter-perspektiv. Dette perspektiv kan være rent teoretisk: Hvad kan so-cialpsykologien, udviklingspsykologien, kognitionspsykologien eller den pædagogiske psykologi bidrage med i forståelsen af en given problemstilling. Helikopterperspektivet kan også være re-fleksioner over mulige handlinger i forbindelse med en konkret case.

En samfundsrelevant psykologuddannelse er nødt til at følge med samfundsudviklingen. Det nyttet ikke at uddanne psykolo-ger, der hører til i en anden tidsalder. Vi skal jo også kunne navi-gere i en tid, hvor selvstyrende team, fleksibilitet, omstillingspa-rathed, kreativitet og selvrefleksion er basale kompetencer.

Søren Willert (2007) fortæller om studenteroprøret, der ledte til markante ændringer i psykologuddannelsen, da den blev op-rettet i Århus. Denne tid er imidlertid passé. Så hvor skal vi hen nu?

Marie Bankov, stud.psych., Aalborg Universitet


Brug al din erFarinGIdrætskonsulent i svømning – det er lige et job for en psykolog. Tænker du sådan, lægger du dig i kølvandet på Elsemarie. Nyuddannet og direkte i job.

› VANDAKTIV

H vorfor ikke kombinere en psykologuddannelse, erfarin-ger fra et studiejob som ekstern konsulent i et HR-konsulenthus med en årelang erfaring som både aktiv

svømmer og frivillig i DGI?Netop den kombination førte til, at Elsemarie Kappel Petersen

som nyuddannet psykolog fik job som idrætskonsulent i svøm-ning i DGI Østjylland i april 2012. Et karrierevalg, hun på ingen måde har fortrudt.

- Jeg interesserer mig mere for den arbejds- og organisations-psykologiske del af faget end for den kliniske og behandlende. Og da jeg gennem mit studiejob som ekstern HR-konsulent havde op-bygget gode erfaringer med at arbejde med blandt andet ledelse, rekruttering og udvikling af virksomheder, så jeg gode mulighe-der her. Og det har vist sig at holde stik, siger Elsemarie Kappel Petersen.

Arbejdet indebærer ansvar for rekruttering, organisering og løbende efteruddannelse af de mange frivillige ildsjæle, som er med til at skabe kurser og events, der kan udvikle de 40 svømme-klubber, Elsemarie har ansvar for. Og her kan hun trække på sine erfaringer med organisationspsykologi.

- Det er udfordrende for mig at være med til at skabe nogle velfungerende team, at udvikle handlingsplaner og være leder af de processer, der finder sted i grupperne. Man skal jo huske på, at der er tale om frivillige, så en af opgaverne består i at skabe det nødvendige ejerskab i grupperne, så de kommer til at fungere på egen hånd.

Elsemarie har desuden til opgave at bistå de 40 svømmeklub-ber med rådgivning om udvikling og foreningskultur.

Værdier, der matcher Efter Elsemarie Kappel Petersens egen opfattelse er det blandin-gen af hendes teoretiske og praktiske baggrund, der førte til, at hun fik jobbet.

- Jeg tror, at den forståelse af organisationer, som min uddan-nelse har givet mig, mine ledelsesmæssige og svømmefaglige er-faringer samt den kendsgerning, at DGI’s værdier stemmer over-ens med mine egne, tilsammen trak i samme retning.

Som den første psykolog på arbejdspladsen måtte hun i begyn-delsen bruge nogen tid på at forklare, at psykologer er meget an-det end skolepsykologer og terapeuter.

PsYKOlOGKamPaGnEn

I Psykologkampagnen holder foreningen øje med særlige profiler – dem, der ser og opsøger de job-muligheder, psykologer ofte er mindre tilbøjelige til at rette blikket mod. Vi hjælper med at bygge bro, også via www.psykologkampagnen.dk.

psykologkampagnen- sats på den menneskelige faktor


Brug al din erFarinG

- Nogle af mine kolleger tænkte nok, hvad sådan en som mig dog skulle her, så jeg har meget naturligt måttet fortælle, at psyko-logfaget har mange aspekter. Og herefter har jeg mødt positive re-aktioner, og mine kolleger synes, det er interessant at få en ny kol-lega, der ser tingene på en lidt anden måde, end de måske selv gør.

Og hvad er Elsemaries råd til psykologer, der overvejer at søge ’alternative’ job?

- Tænk over, hvad du kan tilføre virksomheden. Og her tæn-ker jeg også på de kvalifikationer og erfaringer, der ligger ud over de snævre psykologfaglige. Måske har du en tidligere uddannelse, der kan være relevant for arbejdsgiverens behov. Måske har du haft et studie- eller fritidsjob, der har givet dig nogle erfaringer, der kan komme virksomheden til gavn. Og husk, at vi som psykologer har meget at byde på, og øvelsen består i at gøre det klart på en måde og i et sprog, der er relevant for den pågældende virksomhed, ly-der hendes opfordring.

Kim Østrøm, pressekonsulent i Dansk Psykolog Forening

For Flemming Mølgaard, direktør i DGI Østjylland, var det først og fremmest Elsemarie Kappel Petersens baggrund i og erfaring fra foreningsmiljø-et, der gjorde udslaget, da hun i, hvad han betegner som et ’meget stærkt felt’, blev ansat som idrætskon-sulent.

- Elsemarie er foreningsmenneske med stort ’f ’, og uden den kvalifikation var hun ikke blevet ansat. Det er vigtigt, at alle medarbejderne i DGI har erfa-ring med og forståelse for, hvordan en forening fungerer – og det havde Elsemarie.

Også hendes psykologfaglige kompetencer trak op, fortæller han:

- I ansættelsesforløbet erfarede jeg, at Elsemarie gennem psykologfaget har den rigtige tilgang til processer, evne til at tænke systemisk og en kultur-forståelse, som også er vigtig i det job, hun bestri-der. Hun er ikke ansat for at lære børn at svømme – men for at bistå og rådgive ledere og instruktører i vores mange medlemsforeninger samt opbygge en hel ny organisa tion for svømning i DGI. Og her er hendes kompetencer som psykolog en kæmpe for-del.

- Og, siger Flemming Mølgaard, så trak det heller ikke ned, at Elsemarie havde erfaring fra et studiejob i en HR-konsulent virksomhed.


Chefen: Det afgørende var –


T rods meget beskedne lønstigninger kan der spores en vis tilfredshed med resultaterne af OK13: Over en bred kam lykkedes det vores forhandlere at undgå forringelser for

psykologerne.Arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner havde op til for-

handlingerne proklameret, at de ville forenkle overenskomsterne og af med centrale bindinger og tillæg. Det er derfor med glæde, at vi kan konstatere, at der ikke bliver pillet ved de centrale tillæg for psykologer – herunder PPR- og autorisationstillæg i kommu-ner og udrykketillæg i Forsvaret m.m.

I kommunerne vil teksten om autorisationsuddannelsen blive opdateret og aftalen om psykologiske konsulenter blive skrevet di-rekte ind i overenskomsten. Til gengæld var det på grund af den stramme økonomi ikke muligt at komme igennem med vores eget krav om autorisationstillæg til alle i kommunerne og i staten. Så her må vi som hidtil fortsat gå efter at indgå lokale aftaler.

Kendetegnende for resultatet denne gang er, at den begrænse-de økonomiske ramme er brugt på generelle forbedringer og in-gen i de såkaldte specielle forhandlinger med de enkelte organisa-tioner.

Ud over de generelle lønstigninger er der aftalt en række for-bedringer. Mest interessant er, at pensionen i kommunerne pr. 1.

Holder skindet på næsenDe ny offentlige overenskomster forgylder ingen, men ender på et niveau, der generelt betegnes som tilfredsstillende. Nu går resultatet til urafstemning.

› OVERENSKOMST 2013

januar 2014 hæves fra 17,5 til 17,82 procent. Ligeledes i kommu-nerne ophører gammel løn. Medarbejdere på gammel løn vil blive overført til sluttrin på det nye lønsystem og få et udligningstillæg, så den samlede løn mindst svare til den hidtidige løn.

På universitetsområdet sker der pr. 1. april 2013 en mindre for-højelse af tillæg til lektorer og seniorforskere fra 87.900 kr. til kr. 89.100 kr. netto (2012-niveau). Og så var der enighed om, at stil-lingsstrukturen evalueres i den kommende periode.

Et nyt beskæftigelsestiltagFor at sætte gang i beskæftigelsen er der som en nyskabelse opret-tet introduktionsstillinger i staten og kommunerne til ledige med mere end et års ledighed, og som giver minimum 12 måneders an-sættelse til 80 % af lønnen. Som en del af aftalen skal der afsættes tid til uddannelse og oplæring.

Det har været et stort ønske fra AC’s side at få en række nye mu-ligheder for at afhjælpe konsekvenserne ved afskedigelser i form af tryghedspakker der hjælper de afskedige videre og introduktions-stillinger der kan få de nyuddannede ledige i gang med arbejdslivet.

Da de regionale forhandlinger på AC-området ikke var afslut-tet inden deadline, ved vi p.t. ikke, om introduktionsstillinger også indføres her.


Reallønnen?Et af hovedkravene har været videreførelse af reguleringsordnin-gen, hvilket det lykkedes at få forhandlet hjem. Reguleringsord-ningen er det instrument, der sikrer, at de offentlige lønstigninger følger de private – både i opadgående og nedadgående retning.

Det mest interessante for pengepungen er om vi har sikret re-allønnen. Og det er af gode grunde for tidligt at sige. Vi ved, at stigningen i priserne i den forrige overenskomstperiode har været højere end lønudviklingen, og at vi dermed har haft reallønsned-gang siden 2010.

Meget tyder imidlertid på, at prisstigningerne er aftagende, og sammenholdt med resultaterne ved OK13 betyder det, at vi i den

GEnErEllE lØnstiGninGEr

Stat

april 2013 0,82 procentapril 2014 0,80 procent

Kommuner

april 2013 0,50 procentoktober 2013 0,20 procentjanuar 2014 0,50 procentoktober 2014 0,71 procent

Regioner

april 2013 0,50 procentoktober 2013 0,21 procentjanuar 2014 0,50 procentoktober 2014 0,71 procent

kommende periode enten kan bevare reallønnen eller i det mind-ste forventer et betydelig mindre reallønsfald end i den forløbne periode.

Hvad skal du gøre?Som altid er det de berørte medlemmer, der har det sidste ord om overenskomstresultatet.

De stemmeberettigede psykologer modtager derfor omkring 20. marts 2013 et brev om urafstemning, når valget begynder. Af brevet, som sendes til privatadressen, vil det fremgå, hvordan man logger ind på hjemmesiden, og man får samtidig oplyst den valg-kode, man skal bruge for at deltage i afstemningen. Stemmeperi-oden løber fra 20. marts til 3. april 2013.

Alle de medlemmer, vi har e-mailadresser på, vil samtidig med brevet modtage en mail med et link, der fører direkte til afstem-ningssiden.

På afstemningssiden præsenteres OK13-resultaterne i over-skuelige artikler, og det er også her, man skal afgive sin stemme. Hvis man foretrækker det, kan man også stemme via sms. Vejled-ning til sms-afstemning vil fremgå af brevet og af hjemmesiden.

Har du ikke adgang til internettet, vil det være muligt at kon-takte Dansk Psykolog Forening og få tilsendt OK-urafstemnings-materiale samt stemmeseddel og svarkuvert. Alle vil således have mulighed for at brevstemme som ved tidligere overenskomstfor-nyelser.

Et uvildigt revisionsfirma vil føre kontrol med, at valghandlin-gen foregår, som den skal, herunder at de deltagende er sikret ano-nymitet.

Kim Rønsholt, konsulent, Dansk Psykolog Forening


› MØDER & MEDDELELSER

Kredse

kreds roskilde

› Møde for Selvstændige Psykologer

Møde i Roskilde Kredsen for Selvstændi-ge Psykologer. Tid og sted: Onsdag 30. april 2013 kl. 16 – 18 i Roskilde – præcis adresse kommer senere.

Dagsorden pr. mail til kredsens med-lemmer i god tid inden mødet. Der vil ud over at være valg til kredskontaktperso-ner blive taget aktuelle emner op. Har man forslag til dagsorden, må man meget gerne melde ind senest medio marts.

Der vil i forbindelse med arrange-mentet blive budt på kaffe, te, vand, kage, frugt. Tilmelding senest 15. april 2013 til [email protected] eller [email protected], mobil 21 43 70 12.

Jeanette Beierholm, Susanne Kronberg og Birgit Bruun, kredskontaktpersoner

kreds nordjylland

› Fyraftensmøde

Kredsen afholder fyraftensmøde med oplæg ved cand.psych. Anne Sophie Bau-er over emnet ”Internetbaseret terapi og rådgivning”.

Hvordan kan man anvende internet-tet i psykologisk arbejde? Hvad findes der, hvad virker og for hvem? Flere og flere psykologer benytter internettet for at udvide behandlingsmulighederne i deres arbejde. Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Hvad er det etisk forsvarligt at anvende internettet til?

Tid og sted: Mandag 18. marts 2013 kl. 17-19.30 i Magisterforeningens loka-ler, Østerågade 19, 3. sal, Aalborg.

Gitte Tandal Olsen

selsKaber

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Bør-

nesagkyndige

› Fyraftensmøde

Selskabet inviterer til fyraftensmøde om børnesagkyndigt arbejde i familier med vold eller mistanke om vold.

Tid og sted: Dansk Psykolog For-ening, Stockholmsgade 27, København Ø, tirsdag 16. april 2013 kl. 17-ca. 19.30.

Se mere på selskabets hjemmeside på www.dp.dk. Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske til Michael Kaster på [email protected] senest 9. april 2013.

Michael Kaster

Fagligt netværk for konsultativ Metode

i PPr

› Temamøde: Inklusion i børneperspektiv

Tid og sted: 10. april 2013 kl. 13-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsga-de 27, København Ø.

Oplæg og diskussion med Maja Røn Larsen, adjunkt og post.doc ved RUC, Institut for psykologi og uddannelses-forskning. Hun står for en nytænkende forskning, som er vigtig for PPR-psyko-loger. Hendes forskning retter sig mod vigtige og ofte oversete aspekter af inklu-sion, som: Børneperspektiver på special-undervisning og inklusion, og diagnoser-nes betydning for den faktiske pædagogi-ske indsats i daginstitutioner.

Deltagelse er gratis, og der kræves ikke tilmelding. Der tilbydes kaffe og te samt eftermiddagskage.

Ingrid Busck

ØvriGt

Det Danske Sigmund Freud Selskab

› Foredrag

Psykolog og psykoanalytiker Gert Rønsby holder foredrag om psykoanalyse og fø-lelsernes psykologi. Foredraget baserer sig på en bog af en amerikansk læge Jo-seph LeDoux, som i mange år har forsket i hjernens anatomi: ”The emotional Brain” fra 1998.

Tid og sted: 19. marts 2013 kl. 19.30-21.30 i Løngangstræde 37 B, 4. th., Kbh. K. Entré 80 kr., studerende 40 kr.

Se mere på http://freudselskabet.dk. Tilmelding nødvendig til [email protected]

Bente Petersen

Center for analyse af Børnetegninger

› Stormøde

Centret holder lørdag 9. marts 2013 kl. 13-16 stormøde om børns udvikling i sociale fællesskaber. Psykolog Grete Bin-ger vil fortælle om en kontroversiel ame-rikansk teori om børns gensidige sociali-sering. Samtidig vil vi undersøge børne-nes egne bud på deres oplevelse af me-ningsfulde sociale fællesskaber i form af børnetegninger fra en kunstkonkurrence.Læs mere på www.cab-boerne tegninger.dk. Mødet er gratis for medlemmer. Gæster 70 kr. Kaffe og te kan købes. Foredraget foregår hos VUC, Nybrovej 114, Kgs. Lyngby.

Lone Søndergaard

Forum for eksistentiel Psykologi og terapi

› Foredrag

”En Guide til drømmenes verden – Ti kerneegenskaber ved drømme og deres betydning for det praktiske drømmear-bejde”, v/Ole Vedfelt. På baggrund af sine mangeårige studier og erfaringer med drømmearbejde indkredser Ole Vedfelt ti kerneegenskaber ved drømme, som alle er underbygget af den viden om drømme, der foreligger i dag – terapeutisk, naturvi-denskabeligt og spirituelt.

Tid og sted: 18. marts 2013 kl. 19-21, Københavns Universitet, lokale 1.1.18 CSS, Øster Farimagsgade 5. Entré 30 kr.

Emilie Strøm

iSPS Denmark

› Generalforsamling og fagligt seminar

Mandag 18. marts 2013 kl. 12.00-15.30 i Distriktspsykiatrisk Center Østerbro-Indre By, Strandboulevarden 92-96, 6. sal, Kø-benhavn Ø, afholdes fagligt seminar og ge-neralforsamling i den danske sektion af The International Society for the Psychological and Social Approaches to Psychosis ISPS. Temaet for det faglige seminar er ”Psykose og traume”. Tilmeldingsfrist 13. marts 2013.

Yderligere oplysning på www.isps.org og www.isps-dk.dk.

Bettina Jæger


P sykologkampagnens foreløbige initiativer og arrangemen-ter har blandt andet været rettet mod de psykologistude-rende på Københavns Universitet.

- Et af formålene med kampagnen er at styrke og synliggøre de psykologistuderendes mulighed for allerede i studietiden at få foden indenfor på arbejdsmarkedet og at gøre de studerende be-vidst om, at studiet giver dem en række kvalifikationer, der er at-traktive for arbejdsgivere. Det kan de studerende benytte sig af, uanset hvor de har studiejob, siger Psykologkampagnens projekt-leder, Monica Pugholm.

I februar måned stod Psykologkampagnen for et fælles arran-gement i samarbejde med Karriererådgivningen på KU med del-tagelse af 49 psykologistuderende.

- Det viste sig, at de studerende er meget interesserede i at fin-de studierelevant arbejde, og herfra kunne vi bidrage med orien-tering om mentorordningen for kandidatstuderende og en opfor-dring til de studerende om at indgå projektsamarbejder med virk-somheder, hvortil man kan få hjælp fra Karriererådgivningen på landets universiteter. Også virksomhedsrettede arrangementer som fx karrieredage, er afgjort relevant for psykologistuderende at op-søge, påpeger Monica.

Efter god respons fra flere af de deltagende studerende har hun og projektmedarbejder Bjarke Schlechter nu inviteret repræsen-tanter fra karrierecentrene fra alle fire universiteter til et møde i løbet af marts måned for der at tale om et muligt samarbejde.

Ledige har ressourcer Andre af Psykologkampagnens aktiviteter er rettet mod ledige psy-kologer. Og på det første arrangement med en række ledige psy-kologer blev det blandt andet diskuteret, hvordan man som psy-kolog kan bruge sine fagspecifikke kompetencer mere bredt.

Kampagnen godt fra landEfter to måneder er der under Psykologkampagnen allerede sat en del skibe i søen. Og mange flere vil følge i de kommende måneder.

› PSYKOLOGKAMPAGNEN

- Vi kan forhåbentlig inspirere de ledige til at tænke kreativt og ’ud-af-boksen’, når de søger job. Og ikke mindst åbne de ledige psykologers øjne for, at de faktisk besidder kompetencer, som pri-vate virksomheder kan drage nytte af.

Flere medlemmer har uopfordret henvendt sig i forbindelse med kampagnen og tilbudt assistance på forskellig vis.

- Jo flere medlemmer vi kan inddrage som ambassadører for Psykologkampagnen, desto bedre. Og allerede nu kan vi konsta-tere, at medlemmerne har masser af relevante erfaringer, som de gerne vil dele ud af. Min opfordring lyder derfor: kom ud af bu-sken, og henvend dig til os. Alle gode ideer modtages med kys-hånd, siger Monica Pugholm.

Kim Østrøm, pressekonsulent

HjEmmEsidE OG linKEdin

Hold dig orienteret om Psykologkampagnen, kommende arrangementer m.m.www.psykologkampagnen.dk & LinkedIn: Psykologkampagnen.

Projektleder Monica Lorenzo Pugholm og projekt-medarbejder Bjarke Schlechter, Psykologkampagnen.

FOTO: HENRIK bO ANDERSEN


T eori U handler om mentale dannelsesrejser med henblik på at skabe ”profound change” på globalt plan.

Scharmers teori har gået sin sejrsgang verden over, og der er udgivet mange bøger, hvor bestræbelsen har været at illustrere, hvordan Teori U kan anvendes på traditionelle udvik-lingsopgaver. Det kan sagtens lade sig gøre, men ofte bliver det fascinerende i Teori U reduceret til velkendte konsulentmetoder på halvdagsseminarer, hvor fokus er mindre problemstillinger, der kunne løses lige så godt på andre måder.

Lone Bellings bog om teorien lægger sig midt imellem, tager fat på forandring af større, men dog afgrænsede systemer. Der-ved bliver den et meningsfuldt bidrag til forståelse af, hvad Teori U kan bidrage med.

Bogen er lækker at få i hånden, den grafiske kvalitet er i top. Al tekst er på højresiderne, mens venstre side konsekvent er forbeholdt farverige tegninger, modeller, procesforslag, fotogra-fier af mennesker fordybet i processer.

De indledende afsnit giver på ganske få sider et overblik over helt centrale begreber i Teori U. Præcist og kort fortalt.

Afsnit 2 beskriver tre forskellige processer, hvor formålet har været at skabe ændringer i et større system. Læseren inviteres med på rejsen gennem U’et sammen med dem, der har deltaget i pro-cessen. Levende beskrevet og konsekvent understøttet af modeller, tegninger, fotos og mange velvalgte udtalelser fra deltagerne.

I sidste afsnit ridses det op, hvad der er sket i de tre cases. Noget er blevet omsat til virkelighed, noget er på vej, noget er mere uvist. Men, da der også er tale om dannelsesrejser, forstår man, at den dybe indsigt og de fælles erkendelser, som rejsen har skabt, i sig selv bidrager til at skabe forandringer.

Grebet af dannelsesrejsenLæseren kan vælge at være den udefrakommende betragter, der blot er optaget af, hvordan Teori U kan omsættes til innovativ

Ny bog om Teori UAt rejse er at leve, lød H.C. Andersens udlægning af, at den fysiske rejse er med til at danne mennesket. Der er en parallel i Lone bellings glimrende bog om Teori u.

› ANMELDELSE

BOGdata

Lone belling: Teori u som ramme for innovativ organisationsudvikling, Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 255 sider. 348 kr.

organisationsudvikling, eller tænke med, reflektere og spejle egen praksis og blive optaget af de spørgsmål, der opstår under-vejs frem for at lede efter svarene.

De tre rejser gennem U’et er medrivende fortalt, og det er svært ikke at blive grebet af, hvad der foregår, og forholde sig til det. Det er ikke planlagte rejser mellem A og B, men processer med ukendt mål, uforudsigelighed og mulighed for at gribe og arbejde med det, der dukker op på vejen.

Som læser lever man med i deltagernes oplevelse. De er ty-deligt grebet af refleksionen og dannelsesrejsen ned i U’et og bliver høje af presencing-fasens helt nye indsigter. Når turen går op igen, opstår modstand, undren og ærgrelse. Når de flotte tanker skal omsættes til virkelighed, kommer deltagernes egen hverdag i spil, deres position er måske truet – og så bliver det pludselig vanskeligt uselvisk at ”stille sig i den gode sags tjene-ste”, som Scharmer selv ville udtrykke det. Ulysten til forpligtel-se, ubeslutsomhed og mistillid er væsentlige barrierer, der skal reflekteres over på vejen frem.

Jeg blev optaget af, hvilke kompetencer en vellykket U-pro-ces kræver af konsulenten? Bogen er spækket med reflekterende metoder og samskabende processer. Dem skal man naturligt nok kunne orkestrere. Men Lone Belling beskriver også det at ”holde rummet” som en afgørende kompetence, at lade det ske, som sker og give det tid og rum. Lyder helt rigtigt, men hvordan bærer man sig ad? Og hvad tænker hun selv undervejs?

Det er en ærlig bog. Meget er gået godt, men der er mange udfordringer undervejs, også for konsulenten, selv om hun hol-der sig beskedent i baggrunden i teksten. Det eneste, jeg savner i bogen, kan derfor omsættes til en opfordring: Kære Lone Bel-ling, næste gang, du laver ”profound change”, kan du så ikke lave en film om det, så vi andre kan se konsulenten in action?

Ragnhild Christensen


› RUBRIKANNONCER

Ny bog om Teori U

Om KursErnE

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013. Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til kursussekretær Gitte Jensen, [email protected]. eller Vibeke Hjulmand, [email protected].

› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris5.750,- ekskl. moms.

til- og afmeldingsfrist4. marts 2013.

underviserBirgitte Skovgaard, cand.psych., specia-list og supervisor i psykoterapi.

ny ordningSpecialistuddannelse i psykoterapi, voksne: 12.4.4.2.1., 18 timer.Specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.2., 18 timer.Nb. Godkendelserne er først gældende, når et fortsætterkursus er gennemført!

kursusnr.: 13801.

› 3.5. Angst og depression

tid og varighedMandag 29. april – tirsdag 30. april 2013.Varighed: 12 timer.

StedArosgården, Aarhus, Eksternat.


til- og afmeldingsfrist18. marts 2013.

undervisereKrista Nielsen Straarup, cand.psych., klinisk psykolog, specialist og supervi-sor i psykoterapi.Louise Meldgaard Bruun, cand.psych., specialist i psykopatologi.

ny ordningSpecialistuddannelserne i gerontopsy-kologi, klinisk børneneuropsykologi, kli-nisk børnepsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pæda-gogisk psykologi og sundhedspsykolo-gi: 3.5., 12 timer.

kursusnr: 130305.

Kurser med ledige pladser og opstart i marts og april måneder!

› 17.3. Samspillet mellem spektret af konsulentroller

tid og varighedTirsdag 2. april – onsdag 3. april og torsdag 22. august – fredag 23. august 2013.1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 4. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 24 timer.



til- og afmeldingsfrist19. februar 2013.

underviserVibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi.

ny ordningSpecialistuddannelse i arbejds- og orga-nisationspsykologi: 17.3., 24 timer.Specialistuddannelse i sundhedspsyko-logi: 11.4.4.2.4., 24 timer.

kursusnr.: 131703.

› 5.2. Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser

tid og varighedTirsdag 2. april – onsdag 3. april og mandag 13. maj – onsdag 15. maj 2013.Varighed: 30 timer.




undervisereLisbeth Liebmann, cand.psych., specia-list i klinisk børnepsykologi og specialist og supervisor i psykoterapi.Karen Bøtkjær, cand.psych., specialist i børneneuropsykologi.Käte From, cand.psych., specialist og su-pervisor i børneneuropsykologi.

ny ordningbørnemodulet – fælles for alle specia-listuddannelserne på børneområdet: 5.2., 30 timer.

kursusnr.: 1305021

› 3.3. Sorg og krise hos børn

tid og varighedTorsdag 11. april – fredag 12. april 2013.Varighed: 12 timer.




underviserLouise Svendsen, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi og psykotraumato-logi.

ny ordningSpecialistuddannelserne i klinisk børne-neuropsykologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotrau-matologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.3., 12 timer.

kursusnr.: 130303

› Exners Rorschach System, grundkursus (voksne)

Kursustype I

tid og varighedMandag 15. april – onsdag 17. april 2013.Varighed: 18 timer.


› RUBRIKANNONCER

Masterclass med Nancy McWilliamsTidspunkt: 21.-22. maj 2013 Sted: Psykiatrien Region Sjælland,

Smedegade 10-16, RoskildeKursusafgift: Medlemmer af IPTP/IPPF

3.500 kr., øvrige 4.000 kr.

Institut for Psykoterapi af Personligheds-forstyrrelser (IPPF) arrangerer i sam arbejde med Institut for PersonlighedsTeori og Psyko patologi (IPTP) Masterclass med Nancy McWilliams.To dage for erfarne klinikere inden for person lighedsfeltet, hvor McWilliams vil veksle mellem forelæsning og supervision af deltagerne.

Yderligere oplysninger om tilmelding, se venligst www.iptp.dk

130860 Inst-for Personligh 86x118 s-h.indd 1 18/02/13 12.34

Dansk Selskab for ISTDP præsenterer:

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi – ISTDP, 2 dages seminar med Robert Neborsky, MD1. og 2. Maj 2013, Studenternes Hus, Århus

”Unmasking and Dethroning the Pathological Superego”

På dette intensive 2 dages seminar vil Robert Neborsky præsentere cases hvor det patologiske superego ses som resultat af tidlige skader i tilknytningen og som baggrund for klienternes aktuelle psykiske vanskeligheder.

Via video-optagelser af terapi vil Robert Neborsky vise hvordan alvorlig superego-patologi både skaber og vedligeholder neurotisk lidelse. Video-optagelserne vil desuden tydeliggøre, hvordan superego-patologien manifesterer sig i terapien og hvordan man i ISTDP kan arbejde hermed.

ISTDP har udmærket sig ved at kunne skabe resultater med klienter med alvorlige lidelser som ikke tidligere har profiteret af psykoterapeutisk behandling.

Målgruppe: Psykologer, Psykiatere og andre Klinikere, som på et Psykodynamisk grundlag ønsker at lære mere om hvordan man i ISTDP arbejder med Terapeutisk Alliance, Tilknytning, Somatisering, Karakterforsvar og Angstregulering.

Pris: 2150 kr. incl. let forplejning

Tilmelding: Senest 25. marts ved mail til [email protected] og samtidig indbetaling af kursuspris til ISTDP-Selskabets konto: 2253-8978535632NB. Begrænset antal pladser.

For yderligere oplysninger se www.istdp-danmark.dk

Dansk Selskab for ISTDP

131125 Vesla Birkbak 86x237 s-h.indd 1 21/02/13 11.07

IPCOPT Institut for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi

Emotions Fokuseret Terapi4-dages grundkursus – Teori og Færdighedstræning 22/3, 5/4, 19/4 og 3/5 2013 • Roskilde • Pris: 7.000 kr. ─────────────────────────────────────────

Introduktion til Emotions Fokuseret Terapi (EFT)Foredrag • Fredag 8/3 2013 kl.15-17 • Roskilde • 200 kr.─────────────────────────────────────────

Empati 2.0 - Opgradering af dine empatiske færdighederKursus • onsdag 24/4 2013 kl. 9-16 • Roskilde • 1.600 kr.─────────────────────────────────────────

Følelser i Psykoterapi – Mere effektiv med fokus på følelser! Kursus • onsdag 8/5 2013 kl. 9-16 • Roskilde • 1.600 kr.

Underviser: Aut. psykolog, spec. psykoterapi Niels Bagge

www.ipcopt.dk | [email protected] | tlf 20841884

OBS! Uddannelsesstillinger til specialpsykolog i Børne- og ungdomspsykiatri med tiltrædelse 1. september 2013 opslås den 22. marts 2013 på www.psykologjob.dk, i Psykolog Nyt og på www.specialpsykologuddannelsen.dk

Lokaleleje i Aarhus 45-90 kr./t. samt plads på hjemmeside, der ligger i top på google.

www.phuset.dk


› RUBRIKANNONCER

ISTDP Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

5 dages Introduktionskurser med fokus på; at udvikle et effektivt fokus for terapien at vurdere og regulere angst at identificere og adressere uhensigtsmæssige forsvar at opbygge en terapeutisk alliance

Foruden gennemgang af teori vil kurset indeholde videopræsentationer af terapi og mange øvelser mhp. at træne deltagernes terapeutiske færdigheder. Holdstørrelse max. 8. Kurset (30 t.) er godkendt til bl.a. Specialistuddannelsen i Psykoterapi ”anden terapeutisk retning”. Pris: 1500 pr. dag - i alt 7500 kr.

Kursus i Hammel: 9/4, 16/4, 23/4, 30/4 og 7/5 2013 Underviser: Vesla Birkbak, Specialist i Psykoterapi og Privatpraktiserende.

Kursus i Aarhus: 23/5, 6/6, 20/6, 15/8 og 29/8 2013 Underviser: Bjarne Thannel, Specialist i Psykoterapi og Privatpraktiserende.

Yderligere oplysninger på: www.vesla-birkbak.dk og www.thannel.dk

Narrativ Familieterapi - Når familiebeskrivelserne lugter af dårlig stemningWorkshop • 2 dage 29 & 30 Maj 2013 • København • Pris 3200,-

Hvordan lytte og tale med familien om positioneringerne af hinanden i familien og vanskeligheder med de kritiske “du-gør/gør-ikke-stemmer” mellem børn og voksne, der kan have stor effekt på parforhold/ forældre og børn. Fokus er på de relationelle magt-beskrivelser som gives og mod-tages ift betydningen for selvopfattelsen hos den enkelte.

Hvad er Narrativ Supervision? - problemet driller opgavenWorkshop • 2 dage 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,-

I Narrativ supervision er der ikke er tale om et identitetsprojekt, men rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven for den profes-sionelle - blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - med et fokus-punkt som omhandler supervisandens professioinelle virke og centrum for sagen.

Narrativ Supervisionsgruppe - autorisationForløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh • Pris: 17.800,- rabat 2 fra samme arb

Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire, ud-vikling af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’ og spørgsmåls produktion. Bevidning, dvs.værdsættelse af supervisanden i genfortællingen af rigere færdigheder i relation til arbejdsopgaven.

Narrative Børnegrupper - når børn ved noget om sig selv og hinandenWorkshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.300,-

Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre, fær-digheder, mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg, tegn-inger og figurer i gruppearbejdet.

Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph

N A R R A T I V E P E R S P E K T I V E R

w w w . a n n e s a x t o r p h . d k

[email protected] TLF 22 16 00 65

v

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser

D I S P U KNarrative og poststrukturalistiske perspektiver

NARRATIV PSYKOTERAPI2-ÅRIG KLINISK SPECIALISTUDDANNELSEDISPUK er igennem mere end 20 år kendt for ufortrødentat inddrage nyeste teoretiske ideer og metoder i sine uddannelser. Specialistuddannelsen bygger i dag på et post-strukturalistisk og narrativt fundament.Med Allan HolmgrenStart den 11. april 2013 i Snekkersten • Holdnr. 790-13Pt. overtegnetMed Anette Holmgren i Århus • Start den 27. marts 2014Holdnr. 791-14Nyt hold starter i Snekkersten april 2014 • Holdnr. 790-14

INfOmøDE: HVAD ER NARRATIV TERAPI?Denne eftermiddag vil give en kort introduktion til de væsentligste elementer i narrativ terapi, samt gennem enlive-samtale demonstrerer terapiformen. Der vil efterfølgende være 1 times informationsmøde om specialistuddannelsen Århus den 11. juni kl. 17-19 • Holdnr. 997-13Snekkersten den 15. august kl. 13-16 • Holdnr. 997-13

OmSORGEN fOR SIG SELV DISPUK’S GRUNDLOVSSEmINAR 2013mED fILOSOf TODD mAY, USADette seminar handler om noget så relevant som omsorgen for sig selv. Det er relevant for ALLE - både ledere, konsulenter, terapeuter, behandlere og supervisorer!Den 5. juni 2013, kl. 9-16 samt middag og fest kl. 17-21Holdnr. 818-13 (halv pris for DISPUK’s egne kursister)

AUTORISATIONSGRUPPE • 10 DAGE (40 TIMER)DISPUK’s autorisationsgruppe for psykologer giver deltagerne mulighed for at få nye forståelser, begreber og handlemulig-heder i forhold til arbejdslivet og samtidig stifte bekendtskab med den narrative tænkning. Med Anne RomerStart den 26. august 2013 i Snekkersten • Holdnr. 780-13

møDER mED EffEKT - møDER mED mENINGDenne workshop henvender sig til ledere, socialrådgivere, pædagoger, psykologer, lærere med flere.Med Anne Romer & Sidsel ArnfredDen 29.-30. august & 21. oktober 2013 i SnekkerstenHoldnr. 806-13

NARRATIV TERAPI OG SAmTALE fOR PSYKOLOGER & læGER (30 TIMER)Intensivt kursus for psykologer og læger, som ønsker enintroduktion til narrativ teori og praksis i relation til terapiog samtaler med voksne, par og familier.Med Anne RomerStart den 13. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 748-12

NARRATIV GRUPPETERAPI -VANSKELIGHEDER & VæRDIEREgenterapi i gruppe for 8 personer. Kan for psykologer tælle som egenterapi i gruppe i specialistgodkendelse af psykoterapiMed Anne RomerStart den 13. maj 2013 i Snekkersten • Holdnr. 748-12

½ side -psykolognymarts2013.indd 1 19-02-2013 12:04:32

København Centrum ——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk


› RUBRIKANNONCER

STOK’s JUBILÆUMS ÅRSKURSER 2013Vi starter jubilæumsåret med en fantastisk kursusrække:

Stephen MadiganWorking with Individuals, Couples and FamiliesQuestions about questions in narrative therapy practice2 dags workshop • 2 & 3 April 2013 • Østerbrogade 29, 3. 2100 Kbh ØPRIS 2.700 kr / Ikke medlemmer 3.150 kr

1 dags Workshop • 4 April 2013 • Århus • PRIS 1.350 kr/ Ikke medlemmer 1.575 kr Grib chancen for at se en dygtig narrativ teori-stærk praktiker fra Canada* Få pladser tilbage

Haldor ØvreeideSamtaler med børn- kendskab til den triangulerenede samtale2 dags Workshop 12 & 13 Juni 2013 • Østerbrogade 29, 3. 2100 Kbh Ø PRIS 2.700 kr / Ikke medlemmer 3.150 kr* tilmeldingsfrist 10. Maj 2013.

Cand. psych. Susan Hart Neuroaffektiv psykoterapi - interventioner ift. nærmeste udviklingszone2 Dags Workshop 30 Sept. & 1. Okt. 2013 • Østerbrogade 29, 3. 2100 Kbh ØPRIS 2.700 kr / Ikke medlemmer 3.150 kr* tilmeldingsfrist 27. August 2013.

Dorte Nissen, Dorte Lund-Jacobsen, Lasse Offenberg & Thilde WestmarkKonsulent - men hvordan?1 dags Workshop 5 Oktober 2013 • København • PRIS 1000 kr / Ikke medlemmer 1300 kr* tilmeldingsfrist 1. Sept 2013.

Tilmelding:1. Gå ind på danskstok.dk under kurser og tilmeld dig.2. Overfør betaling til: reg. Nr. 3434 kontonr. 4568826. Angiv: eget navn + oplægs-holders navn på overførslen. Læs de fulde workshopbeskrivelser på: www.danskstok.dk!

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn i nyt job, beder vi dig skrive til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

tlf. 35 26 99 55 eller på [email protected].

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog nyt

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at un-dersøge dette, hvis der er tvivl.

Offentlig ansættelse:Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstil-linger, følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhand-ler løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræ-sentanten eller Dansk Psykolog Forening på [email protected]. Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og vejledning.

Privat ansættelse:Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som for-handler løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også over-enskomst. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for pri-vatansatte samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kon-trakt, tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til [email protected].

Praksiskandidatstillinger:Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstil-ling, og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psyko-logpraksis’er. Her rådgiver vi ikke.

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, [email protected]. Eller brug vo-res hjemmeside www.dp.dk

NÅR DU SØGER JOB

Seminar med Professor Bruce Wampold: Improving Psychotherapy Outcomes by Integrating

Common Factors into Treatment Protocols

1-dags teoretisk seminar med professor Bruce Wam-pold, der gennem en årrække har haft en særlig interes-se i de såkaldte ”Common Factors” - eller fælles faktorer

i psykoterapi.

Tid & Sted: 5. april 2013 kl. 10-17

i Auditoriet på Aarhus Universitets Hospital, Risskov.

Program og praktisk: www.aip.dk > Seminar


› STILLINGSANNONCER

!NÅR DU SØGER JOB

www.hillerod.dk

Er du vorEs nyE psykolog?- Akutjob

Harløse Skole, som ligger ved Hillerød, er en stor special- skole for normalt begavede børn med en autismediagnose. Her opretter vi nu en 15-timers psykologstilling til udvidelse af psykologfunktionen, som består af en erfaren psykolog. I løbet af 1-2 år går vores psykolog på pension, på det tidspunkt forventer vi at kunne tilbyde en fuldtids psykolog-stilling.

Læs mere om Harløse Skole på: http://www.harloese.skoleintra.dk

Du vil blive en del af skolens vejlederteam, der består af psykolog, talepædagog, pæd.vejleder og læsevejledere. Disse vil være dine nærmeste samarbejdspartnere. Du skal have lyst til og evner for at arbejde tværfagligt sammen med lærere og pædagoger og eksterne sam-arbejdspartnere. Eleverne er i alderen 6 -18 år. De har autismediagnoser og en del har også andre diagnoser, hyppigst ADHD.

Psykologen her er tæt på børn, personale og forældre og opgaverne er mangeartede. Vigtigst er den løbende råd- givning og supervision til personalet. Endvidere kognitiv testning af børn, samtaler med/terapi med børn, oftest kognitiv terapi. Samtaler med familien i samarbejde med lærerne. Deltagelse i visitation og revisitation.

Vi forventer, at du er autoriseret psykolog eller på vej til at blive det. Du vil få supervision af skolens psykolog. Du må have erfaring med børne- og ungeområdet, herunder en vis erfaring med kognitiv testning af børn.

Vi er en skole med høje ambitioner ang. udvikling af pæda- gogisk praksis, og det er vigtigt, at du har lyst til at deltage i denne udvikling og til at bidrage med dit engage-ment og din psykologiske vinkel.

Stillingen er ledig til besættelse snarest eller pr. 1. maj 2013.

Rundvisning på skolen fredag den 15. marts kl. 14.00 v. vores psykolog. Tilmeld gerne i forvejen på 7232 7600.

Ansøgning sendes til [email protected] senest den 18. marts kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler vil finde sted fredag den 22. marts.

yderligere oplysninger: Ring til psykolog Anne-Grete på tlf. 7232 7654, tirsdag og fredag kl. 9-10.

Erhvervspsykologsøges til

travl psykologpraksis i Århus C

Cand.psych. med erhvervspsykologisk erfaring søges til at indgå i en samarbejdsaftale

Ansøgning på maks 1 side samt CV sendes til:

Acindria ApS, Augustenborggade 2, 1.s,8000 Aarhus C eller til [email protected]

Ansøgningsfrist tirsdag den 2. april 2013 kl. 12.00 med posten.

Samarbejdssamtalerne finder sted løbende

Du skal være selvstændig med eget CVR nr.

131030 Erhvervspsykologisk rådgivning 86x118 s-h.indd 1 18/02/13 13.12

Psykolog til Kræftens Bekæmpelse Erfaren og engageret psykolog til Kræftlinjens telefon- og onlinerådgivning

Fokus for dit arbejde er samtaler med patienter, pårørende og professionelle, der opsøger telefonisk eller online rådgiv-ning. I samarbejde med brugerne afklarer du, hvilken hjælp eller støtte brugeren efterspørger, ligesom du giver faglig sparring til vores brevkasse og online forum. Du bliver en del af en engageret gruppe af kolleger og et arbejdsmiljø med fokus på høj kvalitet og troværdighed i rådgivningen

Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde med rådgiv-ning og har interesse for at agere som patienternes talerør. Du er empatisk, følelsesmæssig robust og evner at tale med mennesker i særligt belastede situationer. Du har stærke kommunikative evner og kan formidle faglig viden i skrift og tale.

Vi tilbyder et meningsfyldt job i landets største sygdomsbe-kæmpende organisation.

Ansøgningsfrist 15. marts 2013. Læs hele stillingsopslaget på www.cancer.dk/job.

Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø



”En håndsrækning til voksne er en gave til børn”

Søger:

Aut. psykologer med høj faglighed, personlig modenhed og erfaring med børne- eller familieområdet.

Stillingerne rummer i forskellig kombination:

• Parterapi og børnegrupper • Fagligt udviklings- og projektarbejde • Undervisning bl.a. på PREP parkurser

Der er også mulighed for et barselsvikariat

Ansøgningsfrist: 15. marts 2013Læs mere om stillingerne på:www.familieudvikling.dk

Center for FamilieudviklingCenter for FamilieudviklingStrøget - Østergade 5, 2. sal 1100 København K

Kristiansand - Norge

Psykologspesialist/psykolog - Avdeling for barn og unges psykiske helse (ABUP), Poliklinikk100 % st. fastVi søker psykologspesialist i klinisk nevropsykologi, men vioppfordrer også psykologer som er interessert i å gjennomførespesialisering i klinisk nevropsykologi å søke. Vi vil tilstrebe åtilrettelegge for gjennomføring av spesialiseringen i klinisknevropsykologi. Arbeidsoppgaver består bl.a. i utredning ogbehandling av barn og unge hvor det er mistanke omnevropsykologiske vansker, f.eks. konsentrasjonsvansker, tics m.m.Opplysninger: Enhetsleder Tone Austrud tlf. +47 468 08 224, teamleder Kristen Grødal, tlf. +47 412 92 694 ellerpsykologspesialist Gro Merete Eilertsen, tlf. +47 38 17 74 00Søknadsfrist: 22.03.2013

Søknad og CV registreres elektronisk i vårt søknadsprogram.Informasjon og fullstendig utlysning finnes på www.sshf.no/jobbsok

frantz.n

o

- Trygghet når du trenger det mestVåre kjerneverdier er respekt, tilgjengelighet og faglig dyktighet. Sørlandet sykehus HF er regionens største kompetansebedrift, med over 5000 ansatte fordelt på ulike institusjoner i beggeAgderfylkene. Vi har ansvar for spesialisthelsetjenesten innen somatikk, psykiatri og avhengighetsbehandling.Spesialisthelsetjenestens hovedoppgaver erpasientbehandling, utdanning av helsepersonell, forskning og opplæring av pasienter og pårørende.

www.ku.dk/english

ProfessorshipDepartment of Psychology

Department of Psychology invites applications by psychologists with distinguished research records.• Professorship with Special Responsibilities in

Cognitive NeuropsychologyClosing date: 01 April 2013 (12 o’clock PM Danish Time)Full announcement: Applications cannot be based on this extract. See www.jobportal.ku.dkInformation about the Department can be found at http://www.psy.ku.dk/

u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

www.ku.dk/english

ProfessorshipDepartment of Psychology

Department of Psychology invites applications by psychologists with distinguished research records.• Professorship with Special Responsibilities in

Work- and Organisational PsychologyClosing date: 15 March 2013 (12 o’clock PM Danish Time)Full announcement: Applications cannot be based on this extract. See www.jobportal.ku.dkInformation about the Department can be found at http://www.psy.ku.dk/

u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n



131231 SFI 86x118 4f.indd 1 21/02/13 09.46

NFA søger en forskningsdirektør til et velfungerende forskningscenter med forskning inden for områderne psykosocialt arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær, toksikologi, ulykker og arbejdsmiljøovervågning m.m.

Vi forventer, at du• mestrer strategisk, opsøgende og synlig ledelse

og at du har en dokumenteret lederuddannelse og flere års ledelseserfaring

• har en relevant akademisk uddannelse suppleret med en videregående akademisk grad, fx ph.d. og erfaring med arbejdsmiljøforskning eller beslægtede forskningsfelter

• har en betydelig videnskabelig produktion.

Vi kan til gengæld tilbyde et job med masser af udfordringer og variation i arbejdsopgaverne.

Du kan se hele stillingsopslaget på www.bm.dk eller www.arbejdsmiljoforskning.dk

Ansøgningsfrist er mandag den 18. marts 2013.

Forskningsdirektørtil Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Chefer til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) søger chefer til at stå i spidsen for styring og koordinering af forskningsområder

NFA søger tre chefer til forskningsområderne muskel-skeletbesvær, toksikologi og arbejdsmiljøovervågning.

Vi forventer, at du mestrer strategisk, opsøgende og synlig ledelse og har dokumenteret ledelseserfaring. Indsigt i forskning vil være en fordel. Vi kan til gengæld tilbyde et job med masser af udfordringer og variation i arbejdsopgaverne.

Du kan se hele stillingsopslaget på www.arbejdsmiljoforskning.dk eller www.bm.dk

Ansøgningsfrist er torsdag den 14. marts 2013.

Psykolog søger nyt job –Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge.

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net.

DIT uden DAT

Terapeutisk nyhed: Dynamisk

Interpersonel Terapi står foran

evidensgodkendelse i England.

SIDE 6


Erfaren organisationsmand: Hold

fokus på medlemmernes behov.

Folk gider ikke struktur.

SIDE 10

Når sind mødes –

– kan bånd knyttes. Vi præsen-

terer det næsten ukendte begreb

’refleksiv forældreomsorg’.

SIDE 16

Job & dialogPsykologkampagnen blev skudt i gang med en

konference den 28. januar. Dialogen med erhvervslivet

åbner muligheder og stiller krav.

SIDE 4

22. februar 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

4

Al

he

nv

en

de

lse

til

: dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

so

rte

re

t M

Ag

As

inP

os

t s

MP

Leder til Regionalt Centerfor seksuelt misbrugteMidt/Nord

Centret, der er under oprettelse,søger en psykologfaglig leder

Målgruppen er voksne mennesker, som har senfølger efter at have været udsat for seksuelle overgreb under opvæksten.

Centret oprettes af satspuljemidler og skal fungere som behandlingsdelen af det nye Regionale Center Midt/Nord, mens det nuværende Christine Centeret fremadrettet skal fungere som den frivillige del i det nye center. De 2 enheder vil være fysisk adskilte, men er organiseret under en bestyrelse, og ansøger skal være leder for begge enheder. Centeret, der skal yde behandling, får lokaler i Århus, men skal på sigt også opbygge og varetage en centerfunktion/satellit i Region Nord.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2013 eller snarest derefter. Centeret er sikret drift til udgangen af 2015 og forventes gjort permanent derefter.

Lederen skal • deltage i opbygningen af centeret, herunder ansættelse af personale og

tilrettelæggelse af drift• varetage visitation og supervision af behandling• forhandle og samarbejde med myndigheder samt andre eksterne

samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at ansøger er psykolog og har en specialistuddannelse, testerfaring, er god til at samarbejde og løse praktiske problemer, har kendskab til personaleledelse og erfaring med budget- og økonomistyring. En aktiv bestyrelse vil støtte lederen i opbyggelsesperioden.

Vi søger en person, som er engageret og har faglige ambitioner og visioner for området Voksne med senfølger.

Løn og ansættelsesvilkår: Løn iflg. overenskomst mellem DPF og KL.

Yderligere oplysninger: Lone Westphal Eriksen, leder og psykolog Incest Center Fyn, medlem af Interim Bestyrelse for Regionalt Center for seksuelt misbrugte Midt/Nord, tlf. 63 11 07 12

Ansøgningsfrist: mandag den 8. april 2013. Ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes udelukkende elektronisk til Incest Center Fyn, e-mail: [email protected], Att.: Lone Westphal Eriksen, mrk.: Leder Center Midt/Nord

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 16. april 2013 i Århus eller omegn.

131154 IncestCenter Fyn s-h 150x282mm.indd 1 27/02/13 10.10

positionerinfolink2003.elbo.dk/psynyt/forsider/psynyt052013.pdf · stillinger som fx transkøn og...

Documents