TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail: toender@toender.dk· www.toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-18 • Fredag kl. 10-13

Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13

Storde Biogas I/S Storde 2 6261 Bredebro

§ 25-tilladelse til udvidelse af Storde biogasanlæg, Storde 2, 6261 Bredebro. Tønder Kommune meddeler Storde Biogas I/S, Storde 2, 6261 Bredebro, § 25-tilladelse til:

Udvidelse af produktionen på Storde Biogas fra 75.000 tons anvendt biomasse/år til 200.000 tons anvendt biomasse/år.

Efter udvidelsen af det eksisterende biogasanlæg, Storde 2, 6261 Bredebro, vil anlægget om-fatte matriklerne 5 b, 5 c, 150 b og del af 5a, alle Kumled, Brede. Tilladelsen meddeles med følgende vilkår:

At projektet skal udføres som ansøgt og beskrevet i bygherrens Miljøkonsekvensrap-port, som er en del af Miljøvurderingsrapporten (Bilag 1)

At udvidelsen af biogasanlægget etableres i overensstemmelse med Lokalplan nr. 117-110, Biogasanlæg ved Storde

Da denne § 25-tilladelse, jf. § 9 i Miljøvurderingsbekendtgørelsen1, kan helt eller delvist erstat-tes af en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens2 § 33, fastsættes der ikke yderlige vil-kår eftersom de væsentlige forhold i udvidelse af anlægget vil blive reguleret i miljøgodkendel-sen for anlægget. Lovgrundlag Tilladelsen er meddelt i henhold til § 25 i Miljøvurderingsloven3. Bortfald af tilladelse En § 25-tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. Miljøvurderingsloven § 39. Baggrund Storde Biogas I/S ønsker at udvide det eksisterende biogasanlæg til at omfatte en større pro-duktion af biogas ved en udbygning af selve anlægget. Det eksisterende anlæg er dimensione-ret til at kunne behandle 75.000 tons biomasse årligt. Den planlagte udvidelse af biogasan-lægget medfører, at der behandles 200.000 tons biomasse om året. Idet biogasanlægget har en kapacitet på mere end 100 tons/dag og selve udvidelsen af anlægget er over 100 tons/dag, er dette omfattet af bilag 1 punkt 10 og punkt 29 i miljøvurderingsloven. Dette medfører en obligatorisk VVM-pligt. Derfor er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport som er en del af miljøvurderingsrapporten. Miljøvurderingsrapporten er vedlagt som bilag 1 til denne tilladelse.

1 Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af Lov om miljøvurderinger af planer og pro-grammer og af konkrete projekter (VVM), BEK nr. 913 af 30/08/2019 2 Lov om miljøbeskyttelse, LBK 1218 af 25/11/2019 3 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 973 af 25/06/2020

Plan & Byggeri

Direkte tlf.: +4574929250Mail: is1@toender.dkSags id.: 01.16.04-P19-9-20

14-07-2020

1

1 - § 25 tilladelse

2

Overdragelse af VVM-myndighedskompetence I medfør af § 3 stk. 1 nr. 2 i Miljøvurderingsbekendtgørelsen er Miljøstyrelsen som udgangs-punkt VVM-myndighed i den aktuelle sag, idet biogasanlægget er tilsluttet til det offentlige na-turgasnet. Bekendtgørelsens § 3 stk. 2 giver mulighed for at træffe aftale om at overdrage myndighedskompetencen til kommunen. Til det eksisterende biogasanlæg fik Tønder kommune overdraget VVM-kompetencen og vi har fået bekræftet fra Miljøstyrelsen, at vi også har VVM-kompetencen på udvidelsen af biogasan-lægget. Miljøstyrelsen har vurderet, at statens interesse i det konkrete projekt er underordnet. Plangrundlag For at projektet til udvidelsen af anlægget kan realiseres er der udarbejdet et nyt plangrund-lag:

Lokalplan nr. 117-110 og Kommuneplantillæg nr. 114-110, Biogasanlæg ved Storde.

Lokalplanen og kommuneplantillægget omfatter et og samme areal. Både kommuneplantillæg-get og lokalplanen er blevet miljøvurderet i henhold til Miljøvurderingsloven og der er udarbej-det en Miljørapport for planernes miljømæssige konsekvenser. Miljørapporten er en del af Mil-jøvurderingsrapporten. Beskrivelse af projektet Det nuværende biogasanlæg omfatter et areal på ca. 2,5 ha og har en årlig kapacitet på 75.000 tons biomasse. Biogasanlægget søges udvidet så det dels omfatter et areal på 4,6 ha og dels får en kapacitet til 200.000 tons biomasse pr. år. Ved udvidelsen forventes den årlige gasmængde forøget fra 2,2 mio m3 opgraderet biogas til ca. 8,8 mio m3. Projektet til udvidelse af anlægget omfatter opstilling af fem tanke, en svovlvasker og inddra-gelse af en eksisterende plansilo og to tanke. De nye tanke opstilles ved siden af de eksiste-rende tanke og indgår i det nuværende opstillingsmønster. Plansiloen ligger vest for de nuvæ-rende tanke. Offentlig høring Udkast til § 25-tilladelsen inkl. bilag (Miljøvurderingsrapport) har været i offentlighøring i peri-oden fra den 5. maj til den 30. juni 2020. Indkomne høringssvar I høringsperioden er der indkommet en bemærkning til Miljøvurderingsrapporten4 om Natura-2000 områderne – at der ikke er vurderet på habitatnaturtyperne i Sølsted Mose i relation til ammoniaknedfald. Høringens indflydelse på miljøkonsekvensrapporten og afgørelsen Den indkomne bemærkning har medført, at der er udarbejdet en revideret depositionsbereg-ning i hvilken Sølsted Mose indgår. Depositionsberegningen er vedlagt som bilag 2. Den efter-følgende vurdering har ikke givet anledning til ændringer i Miljøkonsekvensrapporten. Begrundelse for afgørelsen Tønder Kommunes afgørelse gives på baggrund af de kendte forudsætninger, bygherres Miljø-konsekvensrapport og under overholdelse af vilkårene i lokalplanen og i tilladelser for anlæg-get. Det er vurderet, at det konkrete projekt for udvidelsen af anlægget vil kunne etableres og drives uden at påvirke miljøet negativt i væsentligt omfang.

4 Miljøvurderingsrapport – Miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Storde Biogas & Miljørap-port for forslag til lokalplan nr. 117-110 og kommuneplantillæg 114-110 Biogasanlæg ved Storde, Bredebro

2

3

Overvågning Projektet vil ikke have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, hvorfor der ikke fastsæt-tes vilkår om overvågning. Offentliggørelse Afgørelsen om at meddele § 25-tilladelse inkl. bilag vil blive offentliggjort på Tønder Kommu-nes hjemmeside https://toender.dk/ den 15. juli 2020 Afgørelsen kan inden for en frist på 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Miljø- og Fødeva-reklagenævnet, se klagevejledning. Tønder Kommunes afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse. Bilag Til denne afgørelse er vedhæftet:

Bilag 1 Miljøvurderingsrapport Bilag 2 Depositionsberegninger for Storde Biogas

Venlig hilsen Lars-Erik Skydsbjerg Fagchef

/Inge Smedegård Planlægger

Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har be-skyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for areal-anvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsen-terer mindst 100 medlemmer, jf. miljøvurderingslovens § 50. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Nævnens Hus. Klageporta-len ligger også på http://www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på http://www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du be-tale et gebyr, som er på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevarekla-genævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

3

Miljøvurderingsrapport Miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Storde Biogas & Miljørapport for forslag til lokalplan nr. 117-110 og kommuneplantillæg 114-110 Biogasanlæg ved Storde, Bredebro

4

2 - bilag 1 Miljøvurderingsrapport med bilag

Side 2 af 66

Indholdsfortegnelse

Denne rapport .............................................................................................................................................. 8

Baggrund ...................................................................................................................................................... 8

Høring og afgrænsning.................................................................................................................................. 8

1 Introduktion til Miljøvurdering og VVM-redegørelse ...................................................................... 10

1.1 Læsevejledning .................................................................................................... 10

1.1.1 Indledning ........................................................................................................ 10 1.1.2 Projektgrundlag ................................................................................................. 10

1.1.3 Vurdering af miljøpåvirkninger og menneskers sundhed ............................................. 11 1.1.4 Sammenfatning ................................................................................................. 11

1.2 Projektafgrænsning ............................................................................................... 11

1.3 Miljøvurdering ..................................................................................................... 11 2 Ikke teknisk resume (*4 - plan & *7 - projekt) ................................................................................. 12

2.1 Sammenfatning .................................................................................................... 12

2.2 Sammenfattende vurdering .................................................................................... 21 3 Indledning – planlægningsmæssig baggrund for anlægget .............................................................. 23

4 Lovgrundlag, proces for VVM og MV samt planforhold (*4 – plan & * 7 – projekt) .......................... 23

4.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg ................................................................................ 23

4.2 Proces for VVM og Miljøvurdering ............................................................................ 24 4.2.1 Resultat fra den foroffentlige høring ...................................................................... 24

4.3 Planforhold ......................................................................................................... 24 4.3.1 Kommuneplan 2017-2029 .................................................................................... 24

4.3.2 Lokalplaner ....................................................................................................... 26 4.3.3 Natura 2000-områder og bilag IV-arter - Habitatvurdering .......................................... 27

4.3.4 Beskyttet natur og beskyttelseslinjer ...................................................................... 27 4.3.5 Museumsloven .................................................................................................. 27

4.3.6 Vandplanen og indsatsplanen ............................................................................... 28

4.3.7 Råstofplanen og den Regionale udviklingsplan .......................................................... 28 4.3.8 Jordforureningsloven .......................................................................................... 28

4.3.9 Forsyningsforhold .............................................................................................. 28 5 Alternativer, 0-alternativ - beskrivelse og vurdering (*4 – plan & *7 – projekt) ............................... 29

5.1 Alternativ placering ............................................................................................... 29

5.2 Nul-alternativet .................................................................................................... 29 6 Beskrivelse af biogasprojektet (*7 – projekt) .................................................................................. 29

5

Side 3 af 66

6.1 Baggrund ............................................................................................................ 29

6.1.1 Hvilke råvarer tilføres anlægget ............................................................................. 29 6.1.2 Processer i biogasanlægget .................................................................................. 30

6.2 Gasledning .......................................................................................................... 30 6.3 Udbringning af afgasset gylle ................................................................................... 30

6.4 Lokaliseringen af anlægget/udvidelsen ...................................................................... 30

6.5 Anlæggets størrelse............................................................................................... 31 6.5.1 Kapacitet og produktion ...................................................................................... 31

6.5.2 Bebyggelsen ...................................................................................................... 31 6.6 Forventet tidsplan ................................................................................................. 32

6.7 Forbrug af råvarer og andre ressourcer ..................................................................... 32 6.7.1 Forbrug i anlægsfasen ......................................................................................... 32

6.7.2 Forbrug i driftsfasen ........................................................................................... 33

6.7.3 Flow – råvarer og andre ressourcer ........................................................................ 33 7 Nabo-, miljø- og naturinteresser i det konkrete område (*4 – plan) ................................................ 33

7.1 Afstand til naboer ................................................................................................. 33

7.2 Forholdet til statslige interesser (fredskov, OSD, højspændingskabel og statsvejnettet) ....... 34 7.3 Forholdet til regionens råstofplan ............................................................................ 34

7.4 Forhold til stiftets interesser (kirkelandskab) .............................................................. 35

7.5 Vurdering af forholdet til kommuneplantillæg nr. 114-110 ............................................ 35 7.6 Naturinteresser (§ 3, skovbyggelinje mv.) ................................................................... 35

7.6.1 Generelt ........................................................................................................... 35 7.6.2 Lokalplanområdet .............................................................................................. 36

7.7 Spildevand og overfladevand................................................................................... 36 7.8 Grundvand .......................................................................................................... 36

7.9 Andre bindinger (jordforurening, fredninger og fortidsminder) ....................................... 36 8 Befolkning – trafikale konsekvenser (*4 – plan & *7 – projekt) ....................................................... 36

8.1 Metode .............................................................................................................. 36 8.2 Eksisterende forhold ............................................................................................. 37

8.3 Trafikbelastning som følge af udvidelsen af biogasanlægget ........................................... 37 8.3.1 Til- og frakørselsforhold ....................................................................................... 37

8.3.2 Slitage af vejnettet ............................................................................................. 39

8.4 Delkonklusion ...................................................................................................... 39 8.5 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................ 39

9 Menneskers sundhed – rekreative forhold samt støj, støv, vibrationer, lugt og lysforhold (*4 – plan & *7 – projekt) ................................................................................................................................ 40

9.1 Eksisterende forhold og projektets betydning ............................................................. 40

9.1.1 Rekreative forhold .............................................................................................. 40

9.1.2 Støj fra driften af anlægget ................................................................................... 40

6

Side 4 af 66

9.1.3 Trafikstøj .......................................................................................................... 40

9.1.4 Støv ................................................................................................................ 41 9.1.5 Vibrationer ....................................................................................................... 41

9.1.6 Lugt ................................................................................................................. 41 9.1.7 Diffuse lugtkilder ................................................................................................ 42

9.1.8 Udledninger af lugt fra trafikken ............................................................................ 42

9.1.9 Kumulation med husdyrbrug ................................................................................ 42 9.1.10 Lysforhold og andre mikroklimatiske forhold ............................................................ 42

9.2 Delkonklusion ...................................................................................................... 42 9.3 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................ 43

9.3.1 Biogasanlægget ................................................................................................. 43 10 Biologisk mangfoldighed – Natura 2000-områder, beskyttede naturtyper, bilag IV-arter, flora og

fauna (*4 – plan & *7 – projekt) ...................................................................................................... 44

10.1 Eksisterende forhold ............................................................................................. 44

10.1.1 Natura 2000-områder ......................................................................................... 45 10.1.2 § 3 arealer, beskyttede vandløb og beskyttelseslinjer ................................................. 45

10.1.3 Bilag IV-arter ..................................................................................................... 45 10.2 Betydningen for natur, plante- og dyreliv ved etableringen af anlægget ........................... 45

10.2.1 Deposition af kvælstof fra biogasanlægget .............................................................. 46

10.3 Delkonklusion ...................................................................................................... 46 10.4 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................ 47

11 Jordarealer og jordbund – jordhåndtering og jordforurening (*4 – plan & *7 – projekt) .................. 47

11.1 Eksisterende forhold ............................................................................................. 47 11.1.1 Råstoffer .......................................................................................................... 47

11.1.2 Jord ................................................................................................................. 47

11.1.3 Affald .............................................................................................................. 47 11.1.4 Biomasse .......................................................................................................... 48

11.2 Betydningen af udvidelsen af anlægget ..................................................................... 48 11.2.1 Råstoffer .......................................................................................................... 48

11.2.2 Jord ................................................................................................................. 48 11.2.3 Affald .............................................................................................................. 48

11.2.4 Biomasse .......................................................................................................... 48

11.3 Delkonklusion ...................................................................................................... 48 11.4 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................ 49

12 Vand – overfladevand, grundvand og sanitært spildevand (*4 – plan & *7 – projekt)...................... 49

12.1 Eksisterende forhold ............................................................................................. 49 12.1.1 Overfladevand ................................................................................................... 49

12.1.2 Grundvand ....................................................................................................... 49

12.2 Betydningen af udvidelsen af anlægget ..................................................................... 49

7

Side 5 af 66

12.2.1 Overfladevand ................................................................................................... 49

12.2.2 Grundvand ....................................................................................................... 50 12.2.3 Spildevand ........................................................................................................ 50

12.3 Betydning af anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke-afgasset gylle ............................ 50 12.4 Delkonklusion ...................................................................................................... 51

12.5 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................ 51

12.5.1 Overfladevand ................................................................................................... 51 12.5.2 Grundvand ....................................................................................................... 52

13 Klima og luft – emissioner samt energiforbrug og ressourceeffektivitet (*4 – plan & *7 – projekt) .. 52

13.1 Klima ................................................................................................................. 52 13.2 Emissioner .......................................................................................................... 52

CO2 regnskab ....................................................................................................... 52

13.2.1 Udledninger fra trafikken ..................................................................................... 52 13.3 Energiforbrug og ressourceeffektivitet ...................................................................... 52

13.4 Delkonklusion ...................................................................................................... 53 13.5 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................ 53

14 Materielle goder – socioøkonomiske forhold (*4 - plan & *7 - projekt) ........................................... 54

14.1 Eksisterende forhold ............................................................................................. 54

14.2 Betydningen af udvidelsen af anlægget ..................................................................... 54 14.2.1 Menneskers levevilkår ......................................................................................... 54

14.2.2 Menneskers sundhed .......................................................................................... 54 14.2.3 Samfundspåvirkning i form af støj, trafik, visuelle påvirkninger, luftforurening o.l. ........... 54

14.2.4 Samfundsøkonomi ............................................................................................. 55 14.3 Delkonklusion ...................................................................................................... 55

14.4 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................ 55 15 Kulturarv – kirker og arkæologiske fund (*4 – plan & *7 – projekt) ................................................. 55

15.1 Eksisterende forhold og projektets betydning ............................................................. 55 15.1.1 Brede Kirke ....................................................................................................... 56

15.1.2 Fortidsminder og kulturarv ................................................................................... 56

15.2 Delkonklusion ...................................................................................................... 56 15.3 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................ 56

16 Landskab – visuel påvirkning (*4 – plan & *7 – projekt) .................................................................. 57

16.1.1 Landskabet ....................................................................................................... 57 16.2 Delkonklusion ...................................................................................................... 59

16.3 Afværgeforanstaltninger ........................................................................................ 60 17 Afværgeforanstaltninger på anlægget (*4 – plan & *7 – projekt) ................................................... 60

17.1 Opsummering af afværgeforanstaltninger .................................................................. 60 17.2 Udkast til overvågningsprogram ............................................................................... 61

17.2.1 Egenkontrolprogram ........................................................................................... 61

8

Side 6 af 66

18 Manglende viden og begrænsninger (*7 – projekt) ......................................................................... 62

19 Konklusioner (*4 – plan & *7 – projekt) .......................................................................................... 62

19.1 Konklusion på miljørapport (*4 – plan) ...................................................................... 62 19.2 Konklusion på miljøkonsekvensrapport (*7 – projekt) ................................................... 62

20 Referencer (*7) ............................................................................................................................... 62

21 Bilag (*4 & *7) ................................................................................................................................ 63

9

Side 7 af 66

Bilag Bilag 1: Afgrænsningsnotat Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Tabel til situationsplan Bilag 4: Gasproduktion Bilag 5: Flowdiagram Bilag 6: Støjberegning Bilag 7: OML-beregning Bilag 8: Trafiknotat Bilag 9: Transportruter Bilag 10: Godkendelse uden hygiejniseringsenhed og begrænset råvarevalg Bilag 11: Depositionsberegninger Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af SLF, 2020

10

Side 8 af 66

Denne rapport Denne rapport udgør en samlet miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Således udgør rapporten dels en miljørapport omhandlende lokalplan nr. 117-110 med kommuneplantillæg nr. 114-110 jf. lovens afsnit II (plan) og dels en miljøkonsekvensrapport af selve projektet for den øn-skede udvidelse af biogasanlægget jf. lovens afsnit III (projekt).

Baggrund Storde Biogas I/S har i 2018 ansøgt Tønder Kommune om at udvide deres nuværende biogasanlæg, beliggende Storde 2, 6261 Bredebro. Det nuværende anlæg har en kapaci-tet på 75.000 tons biomasse pr. år, og dækker et området på ca. 2,5 ha. Der er ansøgt om en udvidelse, der medfører en forøgelse af kapaciteten til 200.000 tons biomasse pr. år og en udvidelse af arealet med ca. 2 ha til ca. 4,6 ha. Ved udvidelsen forventes den år-lige biogasmængde at blive forøget fra ca. 3 mio. m3 til ca. 8,8 mio. m3. Etablering af biogasanlæg med en kapacitet på over 100 tons/dag er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), bilag 1, pkt. 10. Da selve udvidelsen af anlægget i sig selv er på over 100 tons biomasse pr. dag, er pro-jektet til udvidelsen i sig selv miljøvurderingspligtigt, jf. bilag 1 punkt 29 i Miljøvurde-ringsloven. Der forudsætter realiseringen af udvidelsen, at der udarbejdes en miljøkon-sekvensrapport i henhold til lovens afsnit III. Det eksisterende biogasanlæg er omfattet af gældende lokalplan nr. 072-110 med tilhø-rende kommuneplanramme. Forud for opførelsen af det eksisterende anlæg blev der udarbejdet en VVM-redegørelse, som også omfattede udbringningsarealerne. Til dette projekt fik Tønder Kommune i 2014 overdraget VVM-kompetencen fra Naturstyrelsen. Miljøstyrelsen forblev VVM-myndighed på gasledningen. Tønder Kommune har fået be-kræftet fra Miljøstyrelsen, at vi har VVM-kompetencen på udvidelsen af biogasanlægget. For at muliggøre den ønskede udvidelse af biogasanlægget er det nødvendigt at tilveje-bringe et nyt plangrundlag. Derfor udarbejdes lokalplan nr. 117-110 med kommuneplan-tillæg nr. 114-110, Biogasanlæg ved Storde. Da projektet er miljøvurderingspligtigt, som nævnt ovenfor, er det vurderet, at dette også gælder plangrundlaget, som skal muliggø-re realiseringen af projektet. Derfor forudsætter tilvejebringelsen af et nyt plangrundlag udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer og af konkrete projekter (VVM) afsnit II. Lokalplanen er en projektlokalplan der kun omfatter biogasanlægget. Kommuneplantil-lægget udarbejdes for at justere afgrænsningen af den nuværende kommuneplanram-me, så den kan rumme udvidelsen af biogasanlægget og samtidig tilpasse rammebe-stemmelserne. Afgrænsningen af kommuneplantillægget og lokalplanen er sammenfal-dende.

Høring og afgrænsning I maj 2019 blev berørte myndigheder, offentligheden og interesseorganisationer hørt forud for afgrænsningen af omfang og indhold af miljørapporten (lovens § 32 - plan) og miljøkonsekvensrapporten (lovens § 35 - projekt). Ud fra de høringssvar, som kommunen modtog, er der udarbejdet et afklarings- og af-grænsningsnotat af miljørapportens og miljøkonsekvensrapportens indhold og omfang. Emnerne, som skal undersøges i de to rapporter, er sammenfaldende og omfatter:

11

Side 9 af 66

• Befolkning • Menneskers sundhed • Biologisk mangfoldighed • Jordarealer og jordbund • Vand, klima og luft • Materielle goder • Kulturarv • Landskab

Afgrænsningsnotatet er vedlagt som bilag 1.

12

Side 10 af 66

1 Introduktion til Miljøvurdering og VVM-redegørelse Plan (lovens afsnit II og bilag 4) Planlægningen for et biogasanlæg skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)1. Miljørapporten skal beskrive, fastlægge og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. I rapporten skal der beskrives rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde. Denne Miljørapport rummer miljøvurdering af Lokalplan nr. 117-110 og kommuneplantillæg nr. 114-110, Biogasanlæg ved Storde. Projekt (lovens afsnit III og bilag 7) I henhold til reglerne for VVM (vurdering af virkning på miljøet)2 samt den praksisæn-dring der er gennemført, på grundlag af afgørelse i Natur- og Miljøankenævnet3, skal der, for etablering af biogasanlæg med en kapacitet på mere end 100 tons biomasse pr. dag, og ved udvidelse af et anlæg, når udvidelsen er over 100 tons biomasse pr. dag, ud-arbejdes en miljøkonsekvensrapport. Da der er sammenfald i de punkter, der skal undersøges i hhv. miljørapporten jf. afsnit II og miljøkonsekvensrapporten jf. afsnit III, samles de to rapporter i nærværende rapport. For at holde vurderingerne af hhv. plan og projekt adskilt, foretages der særskilte kon-klusioner og beskrivelser af afhjælpende foranstaltninger, ligesom øvrige relevante af-snit holdes adskilte. Det angives tydeligt i hvert enkelt tilfælde, om der er tale om plan, projekt eller begge dele.

1.1 Læsevejledning

1.1.1 Indledning I Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK 1225 af 25/10 2018 bilag 4 er oplistet de oplysninger, der skal gives ved miljøvurdering af planer, og i bilag 7 er oplistet de oplysninger der skal gives ved miljøvurdering af pro-jekter. Ved hvert afsnit i denne rapport er angivet i hvilket bilag oplysningskravet frem-går (*4 - plan eller *7 - projekt). Denne rapport starter med et ikke teknisk resumé i kapitel 2. Det ikke tekniske resume er sammenfaldende for både miljørapporten (plan) og miljøkonsekvensrapporten (pro-jekt). Derefter er rapporten opbygget således, at der efter indledningen i kapitel 3, hvor projektet beskrives overordnet, er en gennemgang af den lovgivning, der skal tages hen-syn til ved planlægning og etablering af et biogasanlæg (kapitel 4).

1.1.2 Projektgrundlag I kapitel 5 vurderes og kommenteres diverse alternativer mht. anlægsopbygning og pla-cering. Selve projektet – udvidelse af et eksisterende biogasanlæg – er beskrevet i kapitel 6. Her redegøres for projektets baggrund, og størrelsen af anlægget, samt den konkrete op-bygning m.m.

1LBK nr 1225 af 25/10/2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 2 VVM bekendtgørelsen BEK nr 913 af 30/08/2019 3Afgørelse af 13. december 2013, j.nr.: NMK-34-00096 og afgørelse af 13. december 2013, j.nr.: NMK-34-00217 og NMK-33-01799

13

Side 11 af 66

Miljøvurderingen foretages i forhold til de interesser, der er i det konkrete område, så-som hensyn til naboer og til miljø- og naturinteresser. Hvilke interesser det drejer sig om behandles i kapitel 7.

1.1.3 Vurdering af miljøpåvirkninger og menneskers sundhed Herefter foretages en vurdering af de konkrete virkninger, som udvidelsen af anlægget vil have på miljøet (kapitel 8 til 16). Dette omfatter bl.a. trafikbelastning, påvirkning af landskabet, støj, luftforurening og lugt, klima, vandmiljøet, menneskers sundhed og samfundspåvirkning generelt. I disse kapitler beskrives betydningen af etablering og drift af det udvidede anlæg samt de afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres, for at modvirke eventuelle negative miljøpåvirkninger. Rækkefølge og overskrift på kapitel 8 til 16 følger afgrænsningsskemaet bagerst i bilag 1. Miljøvurderingens emner er sammenfaldende for både plan og projekt, derfor foretages der, for hvert emne, en fælles redegørelse og vurdering, hvorefter der konkluderes sær-skilt for hhv. plan (lovens afsnit II) og projekt (lovens afsnit III).

1.1.4 Sammenfatning I kapitel 17 sammenfattes de afværgeforanstaltninger der gennemføres for at undgå eventuelle negative miljøpåvirkninger. Derudover foretages en overordnet gennemgang af, hvordan anlæggets drift overvåges. I kapitel 18 vurderes kort eventuel manglende viden og dennes betydningen for konklu-sionerne.

1.2 Projektafgrænsning

Projektet omfatter udvidelse af et biogasanlæg, beliggende øst for Bredebro by.

1.3 Miljøvurdering

*4 - plan Der foretages i denne Miljørapport en miljøvurdering af forslag til Lokalplan nr. 117-110 Biogasanlæg ved Storde og forslag til kommuneplantillæg nr. 114-110. Der foretages ikke en miljøvurdering af arealer til udspredning af den afgassede gylle fra biogasanlæg, idet det afgassede produkt er husdyrgødning og udspredes i henhold til reglerne for anvendelse af husdyrgødning. Dette anses for at være tilstrækkeligt til at sikre en miljørigtig anvendelse af den afgassede gylle. Formålet med miljøvurderingen er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved, at væ-sentlige miljøhensyn indarbejdes i planerne. Dette gøres ved at vurdere planens sand-synlige og væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske fakto-rer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt ar-kitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Miljørapporten skal således danne baggrund for at vedtage det nævnte forslag til lokal-plan nr. 117-110 og kommuneplantillæg nr. 114-110 for biogasanlægget. Redegørelsen vil i hovedtræk omfatte:

14

Side 12 af 66

• En beskrivelse af anlægget. • En vurdering af anlæggets miljøpåvirkninger på forskellige måder. • Beskrivelse af den miljømæssige konsekvens af mulige uheld og de afværgeforan-

staltninger der etableres for at imødegå konsekvenserne (se bilag 4 pkt. h og i vedr. alternativer, manglende teknisk viden og overvågning).

• Et ”ikke-teknisk” resumé. *7 - projekt Miljøkonsekvensrapporten skal danne grundlag for kommunens beslutning, om at give VVM tilladelse til det ansøgte projekt. Der findes en række specifikke krav til miljøkonsekvensrapportens indhold, som kan re-sumeres til, at der skal redegøres for ”anlæggets forventede påvirkning af mennesker og miljø”. Det fremgår heraf, at der anvendes en ret bred definition af begrebet ”miljø”, herunder: • En beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved projektets driftsfase, • Et skøn over forventede reststoffer og emissioner, • En beskrivelse af rimelige alternativer og relevante aspekter af den aktuelle miljø-

status. En beskrivelse af befolkning, menneskets sundhed, biodiversiteten, jordare-aler, jordbund, vand, luft, klima, materielle goder, kulturarven, herunder arkitekto-nisk og arkæologiske aspekter og landskab

• En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet. • En beskrivelse af hvilke metoder der er anvendt • En beskrivelse af de påtænkte afværgeforanstaltninger og projektets sårbarhed

overfor ulykker • Et ikke teknisk resume • En referenceliste

2 Ikke teknisk resume (*4 - plan & *7 - projekt) Undersøgelsespunkterne er stort set sammenfaldende for både plan og projekt. Og da kravene til udarbejdelsen af et ikke teknisk resumé fremgår af både bilag 4 og 7, er der udarbejdet ét samlet ikke teknisk resumé for begge rapporter.

2.1 Sammenfatning

Storde Biogas I/S ønsker at udvide biogasanlægget på Storde 2, 6261 Bredebro. Det eksisterende anlæg har en VVM-tilladelse fra 2015 og en miljøgodkendelse fra 2016. Der blev lavet lokalplan for området i 2013 (lokalplan nr. 072-110). Efterfølgende er der i 2017 givet tilladelse til en modtagehal (uden tillæg til MGK) og i 2018 er der givet tilla-delse til at ændre placering og højde på skorstenen fra luftrenseanlægget (tillæg til MGK). Storde Biogas I/S ønsker at udvide biogasanlægget. Samtidig berigtiges afgrænsningen af projektområdet, idet det eksisterende anlæg ligger lidt forskudt for det projektområde, som oprindeligt blev defineret. Den ønskede udvidelse omhandler opførelse af yderlige-re 5 tanke, der får samme størrelse som de eksisterende tanke, og som placeres i til-knytning til de eksisterende tanke. Herudover etableres en svovlvasker samt inddragelse af en eksisterende plansilo og to tanke, som samtidig kan anvendes til det nærliggende landbrug. Der ændres ikke på det eksisterende opgraderingsanlæg og gasledningerne.

15

Side 13 af 66

Årsagen til udvidelsen er, at man ønsker at overgå til større andel af gylle og dybstrøel-se, der kræver længere opholdstid på anlægget end majs og korn. Ved udvidelsen stiger den årlige anvendte råvaremasse fra 75.000 tons/år til 200.000 tons/år. Ved udvidelsen stiger den producerede gasmængde fra ca. 3 mio. m³ til 8,8 mio. m³ me-tangas pr år. Ved udvidelsen ændres projektområdet fra ca. 2,5 ha til ca. 4,6 ha. Det udvidede biogasanlæg skal behandle op til ca. 200.000 tons organisk biomasse om året, hvilket er en udvidelse på 125.000 tons/år. Da selve udvidelsen i kapacitet således er på mere end 100 tons biomasse pr. dag, er det planlagte projekt direkte VVM-pligtigt, jf. VVM-bekendtgørelsens Bilag 1 punkt 10: ”Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag, og bilag 1 punkt 29, enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. Anlægget er derfor omfattet af § 15, stk. 1, nr. 1 i miljøvurderingsbekendtgørelsen (LBK nr. 1225 af 25/10/2018), og der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projek-tet. Anlægget skal modtage organisk biomasse (gylle, dybstrøelse, glycerin, majs, græs og halm), som afgasses under dannelse af biogas. Der forventes en årlig produktion på op til ca. 8,8 mio. m³ metangas pr. år med et samlet oplag af gas på anlægget på under 10 tons. Miljøkonsekvensrapporten er en vurdering af det konkrete projekts virkninger på miljø-et, og en redegørelse for hvordan evt. miljøpåvirkninger kan afværges og miljøkrav overholdes. Området er i Kommuneplan 2017-2029 udlagt til biogasanlæg. Der udarbejdes nu et nyt kommuneplantillæg nr. 114-110 til udvidelsen af biogasanlægget. Der er vedtaget en lokalplan for området i 2013 (lokalplan nr. 072-110). Der udarbejdes nu en ny lokalplan nr. 117-110. Kommuneplantillægget og lokalplanområdet omfatter samme område og fremgår af Fi-gur 1. I lokalplanen reguleres anlæggets fysiske udformning, såsom højder, materialevalg, far-ver, beplantning m.m. Da plangrundlaget giver mulighed for placering af et anlæg med potentielt væsentlig miljøpåvirkning, skal der foretages en miljøvurdering af planforsla-gene. Miljøvurderingen indgår, sammen med miljøkonsekvensrapporten, som en del af denne Miljøvurderingsrapport. Sideløbende udarbejdes også en ansøgning om godken-delse af biogasanlægget i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Mængden af oplagret gas vil ikke overstige tærskelmængden, angivet i Risikobekendtgørelsens bilag 1, hvorfor der i forbindelse med miljøgodkendelsen ikke er behov for at foretage en sikkerheds-vurdering og dokumentation i henhold til bekendtgørelsen.

16

Side 14 af 66

Figur 1 Kort over planområdet. Udvidelse af kommuneplanramme. Den gamle afgrænsning er vist med blå streg, mens den nye afgrænsning er vist med rød prikket linje4.

Biogasanlægget Biogasanlægget er etableret og sammensat af en række standardkomponenter, primært tanke af beton. Der opføres yderligere 5 tanke på anlægget samt en svovlvasker magen til den eksisterende.

4 Kort udarbejdet af Skovgaard Landinspektørfirma

17

Side 15 af 66

Den tilførte biomasse øges fra 75.000 tons til 200.000 tons. Af den årligt tilførte biomas-se på 200.000 tons, vil ca. 159.000 tons være gylle og fast husdyrgødning. Herudover til-føres anlægget energiafgrøder som majs og affaldsfoder. Herudover anvendes restpro-dukter fra industrien f.eks. glycerin. Den flydende biomasse transporteres med lukkede tankvogne. En del af den faste bio-masse transporteres til anlægget i containervogne og en del kan tilføres med traktor-trukne vogne. Dette foregår hovedsageligt i kortere kampagneperioder i forbindelse med høst. Afgasset gylle distribueres retur til gylleleverandørerne vha. tankbiler, så tankbiler kører med fuldt læs både ind og ud af anlægget. Der kan forekomme forskydninger i råvaretilførslen inden for den maksimale ramme på 200.000 tons/år og inden for de øvrige regler, der findes for råvaretilførsel til biogasan-læg. Det afgassede produkt håndteres efter reglerne for anvendelse af husdyrgødning og inden for rammerne af bæredygtighedskriterierne. Der forventes produceret ca. 8,8 mio. m³ metangas pr år. CO2 fjernes fra biogassen og udledes til det fri i et opgraderingsanlæg. Den således fri-gjorte CO2 svarer til den mængde CO2, som er optaget af de planter, der enten har ud-gjort grundlaget for dyrenes foder (gødningsdelen) eller optaget i det plantemateriale, der udgør supplerende biomasse. Dvs. at biogassen er klimaneutral, fordi nye planter optager en tilsvarende mængde CO2 fra luften, mens de vokser. Efter opgradering tilføres den producerede bionaturgas naturgasnettet. Ud over at biogassen er en CO2 neutral og vedvarende energikilde, vil biogasanlægget, ved afgasning af husdyrgødningen, desuden reducere metan-udledningen fra landbruget og lugt fra gyllespredning. På biogasanlægget tilføres gyllen en lukket tank. Energiafgrøder og planterester aflæsses og ensileres i udendørs plansilo eller neddeles og tilføres biogasprocessen direkte. Dybstrøelse lægges på plansilo hvor det overdækkes med presenning for at minimere emission af lugt og ammoniak. Tre reaktortanke og tre eftergasningstanke er tilsluttet gassystemet. Øvrige lagertanke og modtagetanke er monteret med hybridfilter for at undgå udledning af lugt. Biogasprocessen foregår i lukkede tanke, tilsluttet anlæggets gassystem. Ud over CO2 renses gassen for svovl og sporstoffer, inden den tilføres naturgasnettet. Svovl, der er renset ud af biogassen, tilbageføres til den afgassede gylle og genanvendes hermed som gødning. Biogasanlægget vil blive opført efter ”Bedste tilgængelig teknologi” (BAT) idet de stan-dardvilkår den nye miljøgodkendelse meddeles med og anlægget skal opfylde er udtryk for den bedst tilgængelige teknologi, og sikrer at driften af anlægget undgår at belaste miljøet. Supplerende fokuseres på energieffektivitet, som bl.a. opnås ved at biogasprocessen opvarmes med overskudsvarme fra opgraderingsanlægget, og ved at den nødvendige mængde husdyrgødning samt energiafgrøder og planterester kan skaffes inden for an-læggets nærområde med en radius på op til ca. 20 km fra anlægget (se bilag 9 med transportruter). I gennemsnit transporteres husdyrgødningen kun 7 km fra leverandør til biogasanlægget.

18

Side 16 af 66

Endelig vil anlægget altid være overvåget af driftspersonale, der tilkaldes ved uregel-mæssigheder i driften. Gasledningen Den opgraderede bionaturgas leveres fra biogasanlægget til naturgasnettet gennem gasstikledning, der er etableret i forbindelse med etablering af biogasanlægget. Anvendelse af den afgassede biomasse Da den tilførte biomasse har et indhold af gylle og landbrugsprodukter større end 75 % lagres og udspredes den afgassede biomasse efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgø-relsen. Da biogasanlægget tilføres anden biomasse end gylle og dybstrøelse skal der, til spredning af den afgassede biomasse, anvendes større areal, end det areal der i dag er nødvendigt til spredning af den tilførte mængde rågylle og dybstrøelse. Der er i oplandet tilstrækkeligt areal (jord blandt leverandørerne, forpagtet jord samt gylleaftaler) til ud-bringning af gyllen. Afgasningen af husdyrgødning og anden biomasse betyder, at kvælstof i gødning og an-den biomasse omdannes til umiddelbart plantetilgængeligt kvælstof, hvorved udnyttel-sen forøges og tabet af næringsstoffer og lugt, fra landbruget til omgivelserne mindskes. Bebyggelsen Anlægget er etableret som et standardbiogasanlæg og består i dag af: • Modtageanlæg og lager for flydende biomasser • Plansilo til udendørs opbevaring af energiafgrøder, planterester (ensilage) og

dybstrøelse. Plansiloen inddeles i et antal båse, afgrænset af betonvægge. Opbeva-ret biomasse overdækkes

• Neddelingsanlæg til faste biomasser (biofeeder) • Tanke (maksimal højde 12 m) • Tanke for afgasset biomasse (alm. landbrugs gødningstanke med overdækning) • Opgraderingsanlæg til rensning af biogas til naturgaskvalitet • Gaslagre i form af dobbeltmembran gaslagertanke, hvor gastrykket holdes på et

konstant niveau – uanset gasproduktion • Svovlvasker • Flamme • Gasfyret kedelanlæg til procesopvarmning af opgraderingsanlæg • Administrationsbygning • Brovægt til vejning af tilførslen af biomasser • Skorstene

Ved udvidelsen af anlægget opføres der: • 5 nye tanke • 1 svovlvasker

Beliggenhed Biogasanlægget ligger øst for Bredebro (Figur 2). Anlægget har vejadgang fra Storde og Trælborgvej og videre ud til Hovedvejen.

19

Side 17 af 66

Figur 2 Bredebro mod vest og Storde Biogasanlæg mod øst (før udvidelsen)5

Alternativer 0-alternativet Nul-alternativet er et alternativ, hvor udvidelsen ikke gennemføres. De negative konse-kvenser vil være, at en mindre mængde gylle og dybstrøelse bliver afgasset end det vil være muligt med udvidelsen. De miljømæssige fordele ved afgasningen opnås dermed ikke. Den positive konsekvens vil være at den øgede trafikbelastning som følge af udvi-delsen ikke vil finde sted. Alternative placeringer Der er ikke i nærværende rapport undersøgt alternative placeringer, da den valgte pla-cering af udvidelsen er vurderet at være den bedst mulige i forhold til afstand til Brede-bro samt i forhold til den praktiske drift af anlægget og tilknytningen til den eksisterende del af anlægget.

Miljøpåvirkninger Hensynet til naboer Der ligger to nabobeboelser indenfor 500 m fra det eksisterende anlæg. Der drejer sig om beboelsen på Storde 1 og på Storde 3. Miljøgodkendelse af anlægget i henhold til standardvilkår6 vil sikre, at anlæggets drift ikke påfører naboer lugtgener, støjgener eller andre gener. Indpasning i landskabet Anlægget ligger i et område præget af marker og grupper af træer. Udvidelsen placeres i direkte tilknytning til det eksisterende anlæg og øst for anlægget. Udvidelsen består af fem tanke og en svovlvasker i samme farver og dimensioner som de eksisterende tanke og den eksisterende svovlvasker. Hertil kommer inddragelse af eksisterende plansilo og to eksisterende gylletanke. Området omkranses af en jordvold.

5 Danmarks Miljøportal 6 BEK nr 1537 af 09/11/2019 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed

20

Side 18 af 66

Områder med særlige krav til beskyttelse Der findes ikke § 3-beskyttet natur inden for biogasanlæggets område. Brede Å ligger ca. 250 m vest for projektområdet, og der ligger et overdrev ca. 60 m vest for planområ-det/projektområdet (se evt. Figur 4 senere i denne rapport). Der er foretaget vurdering af anlæggets påvirkning af naturområderne med ammoniak i relation til det ammoniaknedfald der allerede foregår. Kvælstofbelastningen fra anlæg-get er vurderet ikke at påvirke de omkringliggende §3 områder i væsentlig grad. Overfladevand og spildevand Overfladevand fra oplagspladsen til ensilage eller saft fra denne ledes til opsamlingsbas-sin, hvorfra det udsprinkles. Overfladevand der ikke kan udsprinkles, for eksempel fra opbevaringsplads til dybstrøelse, opsamles særskilt og ledes til lagertank, hvorfra det sendes ud til leverandørerne, hvor det håndteres som gylle. Overfladevand fra tagarealer nedsives via faskiner. Kulturhistoriske interesser Biogasanlægget og den påtænkte udvidelse ligger indenfor kirkelandskab. De nye tanke og den nye svovlvasker ligger dog øst for det eksisterende anlæg, i retning væk fra kir-ken. I forbindelse med høringen af projektet har Ribe Stift har ikke haft bemærkninger til udvidelsen af biogasanlægget. Ved godkendelse af det eksisterende anlæg foretog Museum Sønderjylland en forunder-søgelse af byggefeltet og konstaterede, at der ikke var væsentlige, jordfaste fortidsmin-der som er beskyttet af museumslovens §27. Museum Sønderjylland er informeret om udvidelsen og har indsendt høringssvar (se bilag 1). Trafik og transport Udvidelse af biogasanlægget vil betyde en øget trafikbelastning pga. øget til- og fraførel-se af biomasse. Tilførsel øges fra 75.000 tons/år til 200.000 tons/år. Efter udvidelsen af anlægget forventes der i gennemsnit at ankomme 27 lastbiler pr. dag. Der forventes at foregå transport til og fra anlægget i ugens 7 dage primært mellem kl. 07.00 og kl. 18.00. Den producerede gas ledes til naturgasnettet i rør og påvirker ikke trafikforholdene. Alle kørsler køres mod vest ad Trælborgvej til Hovedvejen, hvor trafikken deler sig med 20% mod syd og 80% mod nord. På Ribelandevej, Hovedvejen og Løgumklostervej vil udvidelsen af biogasanlægget medføre en stigning i hverdagsdøgntrafikken (HDT) på 1% eller derunder i forhold til den nuværende situation. På Trælborgvej stiger både HDT og LHDT markant, men stigningerne skyldes den meget lave trafikmængde og den meget lave lastbilmængde i den nuværende situation. Som det fremgår af trafiknotatet, kommer der i fremtiden til at køre 86 lastbiler pr. hver-dagsdøgn fordelt over 11 timer i begge retninger i alt på Trælborgvej. Det svarer til, at der passerer en lastbil hvert 7,5 minut på hverdage. Strækningen fra Hovedvejen til Storde Biogasanlæg er ca. 650 meter lang. Med en hastighed på 50 km/t, svarer det til en køretid på 1 minut, hvorved der stadig er 52 minutter pr. time, hvor der ikke vil be-finde sig en lastbil på Trælborgvej. Det vurderes derfor, at beboerne langs Trælborgvej vil bemærke det øgede antal lastbiler i hverdagsdøgnet. Men det vurderes samtidig på baggrund af ovenstående betragtninger, at der ikke opstår trafikale gener for afvikling af den kørende trafik på Trælborgvej som følge af udvidelsen af Storde Biogasanlæg.

21

Side 19 af 66

Den øgede lastbiltrafik på Trælborgvej vurderes at ville kunne øge utrygheden for de bløde trafikanter, der måtte anvende Trælborgvej, herunder de der benytter den lokale cykelrute. I høstperioderne kan de daglige transporter blive øget væsentligt. Den forøgede trafik i høstperioder reducerer dog transportbehovet uden for høst.

Lugt Afkast af lugtpåvirket rumafsugning o.lign. fra biogasanlægget og afkast fra opgrade-ringsanlægget håndteres i lukkede systemer og føres via hybridfilter. Herudover over-dækkes lagre af ensilage og fast husdyrgødning. Der er foretaget OML-beregninger der viser, at under normal drift vil biogasanlægget ikke give anledning til lugtgener i lokal-området. Lugt fra udbringning af gylle bliver samtidig væsentligt reduceret, idet afgasset gylle lug-ter mindre end ikke afgasset gylle.

Støj Der er på anlægget pumper, omrører, opgraderingsanlæg, neddelingsanlæg m.m. der udsender støj. Støjkilderne dæmpes ved, at de er placeret indendørs, er neddykkede i tanke eller bliver afskærmet. Der er to udendørs blæsere. De støjer dog ikke, og de ind-går i støjmålingerne. Til støj- og støvdæmpning er adgangsveje asfalterede. Der vil i anlægsperioden for udvidelsen være trafik til og fra området med materialer og af håndværkere, og der kan derfor forekomme mere støj og støv i en begrænset perio-de. Det vurderes imidlertid, som følge af den begrænsede periode, at det ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt. Der er foretaget en støjberegning af den forventede støj fra såvel stationære som mobi-le støjkilder. Resultatet af beregningerne viser, at støjgrænserne, som for naboerne i åbent land i ikke-planlagt område forventes at være (D/A/N) 55/45/40 dB(A), kan over-holdes (bilag 5). Uheld og risici Anlægget oplagrer ikke gas i en mængde, der overskrider den nedre tærskelgrænse for oplag af brandfarlige gasser i bilag 1 til Risikobekendtgørelsen, og er dermed ikke kate-goriseret som en risikovirksomhed. Der er for ejendommen udarbejdet APV og beredskabsplan. Der forefindes ikke forurenede stoffer og affald udover de restprodukter der opsamles. Virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver ikke farlige stoffer. Anlæggets tanke udføres i beton og overdækkes med softcover PVC-dug. Der er tale om lukkede systemer. Skulle der ske et uheld med nedbrud af tank, er anlægget omkranset af en 1,5 m høj jordvold, så udslip af flydende biomasse ikke løber uden for anlæggets område. På anlægget er der automatisk overvågning og alarm, og der foreligger driftsmanual og serviceaftaler.

22

Side 20 af 66

Tankene på anlægget bygges som traditionelle gylletanke i beton med overdækning. På grundlag af erfaringerne fra sådanne tanke vurderes det, at der er yderst lille risiko for lækage. Tankene sikres mod overløb ved niveaumåling og alarmer. Tankene omfattes af regelmæssigt eftersyn. Tankene omgives af en jordvold, så evt. lækage af en tank holdes i et veldefineret områ-de, hvorfra udslippet kan opsuges. Det vurderes derfor, at risikoen for udslip af gylle fra anlægget er ubetydelig. Rekreative forhold Ved opførelsen af det eksisterende biogasanlæg blev det vurderet at placeringen i til-knytning til den eksisterende bebyggelse og omkranset af beplantning jf. lokalplan, ikke vil påvirke den rekreative værdi. Den forestående udvidelse, i tilknytning til det eksiste-rende anlæg og omkranset af jordvold vurderes ligeledes ikke at forringe områdets re-kreative værdi. Affald Selve anlægget vil ikke producere affald. Affald fra mandskabsfaciliteter vil blive bort-skaffet i henhold til kommunens bestemmelser og eventuelt affald fra anlæggets drift vil blive håndteret i overensstemmelse med gældende regulativer og lovgivning.

Befolkning og sundhed Anlæggets udvidelse og drift vurderes ikke at påvirke menneskers sundhed negativt. Der kan derimod være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning, fordi det kan bidrage til en bedre sundhedstilstand i husdyrbruget, da vira i den rå gylle ødelæg-ges i biogasprocessen. Samfundet og mennesker påvirkes i begrænset omfang af trafikbelastningen og støjen derfra. Dog anføres det, at en stor del af husdyrgødningen allerede transporteres ad vejnettet fra stald til anvendelsessted.

Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger En udvidelse af biogasanlægget kræver en ny lokalplan og en ny miljøgodkendelse. Ne-denstående er opsummeret de beskrevne afværgeforanstaltninger for det samlede bio-gasanlæg efter udvidelsen: Overvågning: Anlægget udstyres med et automatisk overvågningsanlæg (SRO-

anlæg), hvilket forventes stillet som krav i anlæggets miljøgodken-delse

Lugt: Tre reaktortanke og tre eftergasningstanke er tilsluttet gassyste-met, mens øvrige lager- og modtagetanke er monteret med hybrid-filter Overdækning af biomasser i plansilo og på ensilagepladser, forven-tes stillet som krav i anlæggets miljøgodkendelse, ligesom lokalpla-nen optager bestemmelser vedr. dette Ventilation af råvarehal (forceret ved åbning af porte), forventes stillet som krav i anlæggets miljøgodkendelse Generel renholdelse forventes stillet som krav i anlæggets miljø-godkendelse Lugtende afkast tilsluttes hybridfilter forventes stillet som krav i an-læggets miljøgodkendelse

23

Side 21 af 66

Grundvand: Krav til befæstelse af arealer, materialers tæthed og håndtering overfladevand herunder opsamling og udvanding af vand fra plansi-lo - forventes stillet som krav i anlæggets miljøgodkendelse, ligesom lokalplanen optager bestemmelser vedr. dette

Støj: Støjgrænser jf. miljøgodkendelsen af anlægget Visuelt: Udendørs belysning i max 5 meters højde og med nedadrettet lys-

kegle. Nye anlægsdele opføres i samme dæmpede farver som de eksisterende – dette optages som bestemmelser i lokalplanen

Trafik: Tidspunkt for transporter (primært indenfor almindelig arbejdstid 07.00 – 18.00 på hverdage og 07.00 – 14.00 på lørdage og søndage) Trælborgvejs tilstand bør følges fremadrettet med henblik på vur-dering af behov for opgradering af vejen

Udslip af biomasse: Tanke og beholdere opstilles inden for et område hvortil evt. udslip kan begrænses ved brug af jordvold, hvilket optages som bestem-melse i lokalplanen

Emission fra procesvarme: Der anvendes enten naturgas eller varmepumpe

Kontrol og overvågning For at sikre, at vilkårene i biogasanlæggets miljøgodkendelse overholdes, fører Tønder Kommune tilsyn med anlægget og dets drift. Desuden gennemføres der på anlægget en egenkontrol, hvori anlæggets drift dokumenteres over for tilsynsmyndighederne (kom-munen og de veterinære myndigheder).

2.2 Sammenfattende vurdering

Trafik/vejanlæg Udvidelsen af biogasanlægget vil generere en stigning i antal transporter. Det vurderes, at denne forøgelse af trafikken kan rummes. Detaljeret beskrivelse og vurdering findes i miljøvurderingsrapportens kapitel 8. Menneskers sundhed Det vurderes at med de krav, der stilles til driften af anlægget i Miljøgodkendelsen, vil driften af anlægget ikke give anledning til støjgener i området, ligesom det ikke - med de afværgeforanstaltninger, der etableres på anlægget - vil give anledning til lugtgener. Detaljeret beskrivelse og vurdering findes i miljøvurderingsrapportens kapitel 9. Natur/beskyttede arter På grundlag af vurderingen, af forekomsten af beskyttede arter og de tiltag der gennem-føres i forbindelse med anlæggets etablering, kan det konkluderes, at udvidelsen af bio-gasanlægget ikke vil have betydning for natur, plante- og dyreliv. Detaljeret beskrivelse og vurdering findes i miljøvurderingsrapportens kapitel 10. Spildevand og grundvand Afledningen af rent vand fra tagflader og rene kørearealer giver ikke anledning til foru-rening af hverken overfladevand eller grundvand, idet anlægget etableres med en løs-ning hvor ubelastet vand fra tagflader og vejarealer afledes lokalt. Detaljeret beskrivelse og vurdering findes i miljøvurderingsrapportens kapitel 12. Jord Udvidelsen af anlægget vurderes ikke at medføre særlig risiko for jordforurening. Beskri-velse og vurdering findes i miljøvurderingsrapportens kapitel 11.

24

Side 22 af 66

Kvælstof Det vurderes, at anlægget ikke vil påføre følsomme §3 områder kvælstofbelastning i et omfang der vil være til gene for den pågældende naturs fortsatte beståen. Udledningen af kvælstof fra anlægget er meget begrænset pga. lukkede tanke til opbevaring af både tilført gylle og afgasset gylle. Et kedelanlæg til egen opvarmning vil ved forbrænding af naturgas give anledning til udledning af kvælstofilter. Denne udledning vil ligeledes være begrænset og er vurderet ikke at påvirke kvælstofnedfaldet i nærliggende naturområder i betydende grad. Anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke behandlet gødning vil betyde en reduktion i tabet af kvælstof til miljøet. Beskrivelse og vurdering findes i miljøvurderingsrapportens kapitel 12. Energi og CO2 Anlægget vurderes at have en positiv klimaeffekt. Beskrivelse og vurdering findes i miljøvurderingsrapportens kapitel 13. Landskab og kulturhistorie På grundlag af vurderingen af de landskabelige forhold, kulturhistoriske forhold og re-kreative interesser, anses udvidelsen af biogasanlægget ikke for at have væsentlig be-tydning for disse interesser. Beskrivelse og vurdering findes i miljøvurderingsrapportens kapitel 15 og 16.

Konklusion Anlæggets udvidelse og drift vil som helhed påvirke mennesker positivt på grund af fær-re lugtgener ved udbringning af den afgassede biomasse, øget beskæftigelse samt pro-duktion af CO2-neutral energi. Samfundet og mennesker i det helt nære lokalområde (naboer på Trælborgvej) kan i begrænset omfang påvirkes i negativ retning som følge af den forøgede trafik. På baggrund af ovenstående beskrivelser og vurderinger vurderes det sammenfattende at udvidelsen og driften af Storde Biogasanlæg med de planlagte foranstaltninger ikke vil have væsentlig negativ indvirkning på miljøet.

25

Side 23 af 66

3 Indledning – planlægningsmæssig baggrund for anlægget Storde Biogas I/S har søgt Tønder Kommune om tilladelse til at udvide et eksisterende biogasanlæg. I 2009 blev ”Grøn Vækst” vedtaget af Folketinget. Et centralt element heri er en mål-sætning om, at 50% af husdyrgødningen kan udnyttes til biogasproduktion i 2020. I 2012 indgik regeringen et energipolitisk forlig7, der har en målsætning om 100 % vedvarende energi i 2050. Tønder Kommunes vision er at skifte til vedvarende energikilder og blive uafhængig af fossilt brændsel. Det ansøgte projekt om udvidelse af et biogasanlæg pas-ser ind i ovenstående målsætninger og visioner. Ud over biogassens betydning for omlægningen fra fossil energi til CO2-neutral energi skal biogasanlæg medvirke til at øge nyttevirkningen af husdyrgødningen på markerne og dermed mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Biogasanlægget skal omsætte husdyrgødning og restprodukter fra planteproduktion samt energiafgrøder. Desuden anvender anlægget mindre mængder rene restprodukter fra industrien som glycerin.

4 Lovgrundlag, proces for VVM og MV samt planforhold (*4 – plan & * 7 – projekt)

4.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg

VVM – miljøkonsekvensrapport (lovens afsnit III) Biogasanlæg med en daglig kapacitet på mere end 100 tons biomasse er i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete pro-jekter, Bilag 1, VVM-pligtige 8. Da den planlagte udvidelse overskrider denne tærskel, udarbejdes denne miljøkonsekvensrapport i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) afsnit III. MV – miljørapport (lovens afsnit II) Da projektet er miljøvurderingspligtigt i henhold til lovens afsnit III (VVM), som nævnt ovenfor, er det vurderet, at dette også gælder plangrundlaget, som skal muliggøre reali-seringen af projektet. Derfor forudsætter tilvejebringelsen af et nyt plangrundlag udar-bejdelse af denne miljørapport i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer og af konkrete projekter (VVM) afsnit II. Miljøgodkendelse Udvidelsen medfører at kapaciteten øges med mere end 100 tons/dag. Udvidelsen er dermed omfattet af BEK nr 1317 af 20/11/20189 om godkendelse af listevirksomhed bi-lag 1 listepunkt 5.3b: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 100 tons/dag (anaerob nedbrydning). Der indsendes derfor ansøgning om miljøgodkendelse efter lovbekendtgørelse nr.

7 Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og det Konservative Folke-parti om den danske energipolitik 2012-2020. 8 LBK nr 1225 af 25/10/2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projek-ter (VVM) 9 Godkendelsesbekendtgørelsen BEK nr 1534 af 09/12/2019

26

Side 24 af 66

112110 om miljøbeskyttelse § 33 af anlægget, indeholdende oplysningerne jf. i afsnit 25 i bekendtgørelse nr. 1474 af 12/12-2017 om standardvilkår i godkendelse af listevirksom-hed11.

Risikogodkendelse Da anlægget ikke kan opbevare mere end 10 tons brændbar gas (biogas), skal anlægget ikke risikovurderes i henhold til Risikobekendtgørelsen 12. Anden lovgivning Anlægget behandler animalske biprodukter som husdyrgødning (ikke slagteriaffald). Der er derfor indsendt beskrivelse og egenkontrolprogram til Fødevarestyrelsen. I bilag 10 ses anlæggets godkendelse: Biogasanlæg uden hygiejniseringsenhed. Der vil desuden blive ansøgt om byggetilladelse.

4.2 Proces for VVM og Miljøvurdering

4.2.1 Resultat fra den foroffentlige høring Der er fra 15. maj 2019 til 3. juni 2019 gennemført en offentlig høring af projektet. Der er ved fristens afslutning ikke indkommet forslag eller bemærkninger fra offentligheden. Fra høringen af myndigheder er indkommet bemærkninger fra Museum Sønderjylland, Energinet, Ribe Stift, Syd- og Sønderjyllands Politi, Aabenraa Kommune samt internt fra Tønder Kommune. Bemærkningerne kan ses af afgrænsningsnotatet i bilag 1 med de indkomne hørings-svar.

4.3 Planforhold

4.3.1 Kommuneplan 2017-2029 Energistrategi Tønder Kommune har i kommuneplan 2017-2029 indarbejdet kommunens klima- og energistrategi, hvori det hedder: ”Borgerne i Tønder Kommune har brug for en sikker, miljøvenlig og økonomisk energiforsyning og klimatilpasning. Derfor arbejder Tønder Kommune for at fremme en bæredygtig udvikling af energiforsyningen og klimatilpas-ningen. Det sker i dialog med nøgleaktører og interessenter på området.” Specifikt for biogas fremgår følgende af kommuneplanen: ”I et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler kan biogas udnyttes til stabil elproduktion til f.eks. industrielle formål og til tung transport. Det kan ske på tidspunkter, hvor der ikke sker elproduktion fra ustadige energikilder som vind og sol. Udnyttelse af husdyrgødning til produktion af biogas har en række positive afledte effekter for miljø, klima og jordbrug. Landbrugets udledning af metan og lattergas mindskes. Tab af næringsstoffer reduceres og landman-dens udbytte ved dyrkning af jorden forbedres.”. Kommunens mål for biogasanlæg:

• basere produktionen af biogas på lokalt tilgængelige ressourcer • at 50 % af husdyrgødningen udnyttes til biogasproduktion • udnytte den afgassede biomasse til gødskning af landbrugsarealer

10 Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 1218 af 25/11/2019 11 Standardvilkårsbekendtgørelsen BEK nr 1537 af 09/12/2019 12 Bek. 372 af 25/04/2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

27

Side 25 af 66

• sikrer arealer til eksisterende og nye biogasanlæg, herunder de fælles biogasan-læg ved Storde hhv. Midtmosevej

• analyserer hensigtsmæssig udnyttelse af husdyrgødning og halm til biogas

Retningslinjerne, der er optaget i kommuneplanen, nævner blandt andet at Tønder Kommune har udpeget følgende to arealer til fælles biogasanlæg i kommunen:

• Kommuneplanramme 110-81-2, Teknisk anlæg - biogasanlæg (ved Storde) • Kommuneplanramme 650-81-1, Teknisk anlæg - biogasanlæg (ved Midtmosevej)

Biogasanlægget ved Storde er således indarbejdet i kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 114-110 udarbejdes for at justere enkelte af rammebestemmel-serne og rammeområdets afgrænsning. Bindinger for planområdet i henhold til kommuneplanen Udvidelsen af biogasanlægget ligger inden for følgende udpegninger i kommeplan 2017-2029: skovrejsning er uønsket, grønt danmarkskort, kirkelandskab, økologiske forbindel-ser, eksisterende skov og potentielle naturområder.

28

Side 26 af 66

Figur 3 Bindinger i og omkring lokalplanområdet

4.3.2 Lokalplaner

Der udarbejdes en ny lokalplan nr. 117-110, Biogasanlæg ved Storde. Den nye lokalplan har til formål at sikre mulighed for udvidelse af et eksisterende bio-gasanlæg med ekstra reaktortanke, lagertanke, svovlvasker og plansiloer til opbevaring af biomasser. Dette betyder, at der er behov for at udvide det eksisterende lokalplanområde, lokal-plan nr. 072-110 fra et areal på cirka 2,5 hektar til et areal på cirka 4,6 hektar. Ved den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 117-110 ophæves lokalplan nr. 072-110, vedtaget af Tønder Kommune i 2013.

29

Side 27 af 66

I lokalplanen fastsættes retningslinjer for bebyggelsens anvendelse, udformning og pla-cering. Forslaget til lokalplan nr. 117-110 miljøvurderes i denne Miljørapport.

4.3.3 Natura 2000-områder og bilag IV-arter - Habitatvurdering

Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttel-sesområder samt beskyttelse af visse arter13 kan et planforslag ikke vedtages, hvis gen-nemførelse af planen kan betyde: • At planen skader Natura 2000-områder • At yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er

optaget i Habitatdirektivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter14 optaget på bilag IV, litra a, kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier, kan blive ødelagt

I december 2011 udsendte staten Natura 2000-planer for samtlige Natura 2000-områder i Danmark. Disse statslige planer indeholder en række mål for naturtilstanden inden for Natura 2000-områderne. De statslige Natura 2000-planer kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.15 Tønder Kommune har med baggrund heri udarbejdet handleplaner, der skal gennemfø-res lokalt. Natura 2000-handleplanerne kan ses på Tønder Kommunes hjemmeside 16 Nærmeste Natura 2000 område er Brede Å, som ligger ca. 150 m vest for biogasanlæg-get. Herefter er nærmeste Natura 2000-område Søsted Mose, der ligger ca. 2,1 km mod syd. Tønder Kommune har i forbindelse med afgrænsningen af miljøvurderingen vurderet, at projektets mulige indvirkning på biologisk mangfoldighed, naturtyper og -arter, herun-der Natura 2000 områder skal belyses.

4.3.4 Beskyttet natur og beskyttelseslinjer Over hele landet er der udlagt områder til beskyttet natur som vandløb, søer og vand-huller, overdrev, strandenge og strandsumpe, moser, enge og heder. Hvis biogasanlæg-get skal etableres i et område, der er udlagt med beskyttet natur, kræver det en dispen-sation fra Naturbeskyttelsesloven 17. Der findes § 3-beskyttet natur omkring anlægget i form af et overdrev samt søer og en-ge. Overdrevet, som er det nærmeste naturområde, ligger vest for plansiloanlægget. Tønder Kommune har i forbindelse med afgrænsningen af miljøvurderingen vurderet, at projektets mulige indvirkning på biologisk mangfoldighed, naturtyper og -arter, herun-der Natura 2000 områder skal belyses.

4.3.5 Museumsloven Museumsloven 18 skal sikre kultur- og naturarv i forbindelse med den fysiske planlæg-ning og i forbindelse med forberedelse af jordarbejder m.v. I planlægningen af udvidel-sen af biogasanlægget skal det således sikres, at eventuelle væsentlige bevaringsværdier

13 Habitatbekendtgørelsen BEK nr 1595 af 06/12/2018. 14 EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992. 15 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 16 Tønder Kommune Naturbeskyttelsesloven 17 LBK nr 1122 af 03/09/2018 Naturbeskyttelsesloven. 18 LBK nr. 358 af 08/04/2014 af museumsloven

30

Side 28 af 66

sikres for fremtiden. Kommunen inddrager Museum Sønderjylland, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, der kan berøre bevaringsværdier. Museum Sønderjylland er kommet med en arkæologisk udtalelse i forbindelse med ide-høring af projektet.

4.3.6 Vandplanen og indsatsplanen Vandområdeplan 2015-202119 er en statslig plan, der sammen med tilhørende bekendt-gørelser fastlægger målsætning og indsatprogram til forbedring af det danske vandmiljø. Målene for natur og overfladevand har betydning for udformningen af lokalplanen for biogasanlægget, samt miljøvurderingen, idet der lægges vægt på at beskytte naturen og udvikle den positivt gennem lokalplanen.

4.3.7 Råstofplanen og den Regionale udviklingsplan Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten for biogasanlægget, hvorfor forholdet til Rå-stofplanen og den Regionale udviklingsplan ikke er yderligere kommenteret.

4.3.8 Jordforureningsloven Jordforureningsloven 20 skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforure-ning og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening af grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Forureningsforhold efter Jordforureningsloven for lokaliteten til biogasanlægget er ikke undersøgt, men kommunen har ikke registreret forureninger på grunden. Hvis bygherren i forbindelse med bygge- eller jordarbejdet støder på forurening, skal ar-bejdet standses og forureningen skal anmeldes til kommunen. Arbejdet må først genop-tages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes særlige vilkår for arbejdets fortsættelse.

4.3.9 Forsyningsforhold

Vandforsyning Anlægget får vand fra Bredebro Vandværk.

Kloak- og Spildevandsforhold Tagvand ledes til eksisterende nedsivningsanlæg. Overfladevand fra plansiloer ledes til opsamlingsbassin. Herfra udsprinkles vandet. Afledning af sanitært spildevand afledes til bundfældningstank og nedsivningsanlæg dimensioneret til 1 PE.

LAR-anlæg Overfladevand fra plansiloer ledes til udleveringstank eller til opsamlingsbassin, og ud-sprinkles. Tagvand håndteres lokalt i lokalplanområdet ved nedsivning.

19 Vandområdeplan 20 LBK nr 282 af 27/03/2017 af lov om forurenet jord.

31

Side 29 af 66

5 Alternativer, 0-alternativ - beskrivelse og vurdering (*4 – plan & *7 – projekt)

5.1 Alternativ placering

Som det fremgår af det foranstående, er der tale om udvidelse af et eksisterende bio-gasanlæg. Anlægget udvides med plansilo mod vest og med tanke mod øst – i retning væk fra byzone og Brede Å. Eneste relevante alternative løsning er nul-alternativet.

5.2 Nul-alternativet

Nul-alternativet er, at der ikke planlægges for eller opføres en udvidelse af biogasanlæg-get. Konsekvensen af dette scenarie er:

• Der vil være mindre kapacitet til behandling af husdyrgødning i lokalområdet • Den videre udbygning med biogas i kommunen, i henhold til den kommunale

strategi, vil mangle anlægget • Der vil ikke være påvirkning af landskabet som følge af udvidelsen af anlægget

Det vurderes dog ikke at udvidelsen i sig selv vil ændre oplevelsen af området • Der vil ikke blive produceret en øget mængde CO2-neutral biogas, hvorfor klima-

fordelen herfra udebliver • Naboer på Trælborgvej vil ikke blive påført den ekstra trafik fra transport af

biomasse til og fra anlægget, og dermed heller ikke de negative miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af trafikken

6 Beskrivelse af biogasprojektet (*7 – projekt) Projektet omfatter udvidelse af eksisterende biogasanlæg til produktion af biogas og rensning af gassen til naturgaskvalitet. Biogassen produceres af husdyrgødning, afgrøderester og afgrøder fra lokalområdet samt rene industrielle restprodukter. Biomassen leveres af omkringliggende landbrug. Anlægget etableres på grundlag af kendt og afprøvet teknologi.

6.1 Baggrund

Den ønskede udvidelse omhandler opførelse af yderligere 5 tanke, der får samme stør-relse som de eksisterende tanke, og som placeres i tilknytning til de eksisterende tanke. Herudover etableres endnu en svovlvasker magen til den eksisterende samt en plansilo. Årsagen til udvidelsen er, at man ønsker at overgå til større andel af gylle og dybstrøel-se, der kræver længere opholdstid på anlægget end majs og korn. Der ændres ikke i gasledninger eller i opgraderingsanlæg.

6.1.1 Hvilke råvarer tilføres anlægget Biogasanlægget anvender hovedsagelig biomasse fra landbruget samt mindre mængder rene restprodukter fra industrien f.eks. glycerin. Den største andel af de tilførte råvarer er gylle. Herudover tilføres anlægget planterester (roeaffald, ensilage m.m.) samt valle. Der behandles ikke slagteriaffald eller husholdningsaffald. Det ønskes at minimere for-bruget af potentielle fødevarer så som majs og korn.

32

Side 30 af 66

6.1.2 Processer i biogasanlægget Biogasprocessen ændres ikke som følge af udvidelsen og vil således fortsat være som følger: Biomassen pumpes til reaktortank. I reaktortanken opvarmes biomassen, og der sker en produktion af biomasse og gødning. Den hydrauliske opbevaringstid udgør ca. 65 dage, og omsætningen sker kontinuerligt. Processen indebærer, at svært tilgængeligt kvælstof bliver tilgængeligt. I opgraderingsanlægget sker udvaskning af CO2 med almindeligt vand, men for at for-bedre kapaciteten, formindske anlæggets størrelse samt for at kunne gøre absorptionen trykløs, anvendes der i anlægget en blanding af vand og amin, der er i stand til at absor-bere de uønskede gasser ved almindelig temperatur og tryk samt at kunne afgive gas-serne igen ved opvarmning. Ved rensningen af vaskevæsken udskilles de absorberede gasser. H2S-gassen bortrenses. Afkast sker til luftrenseanlæg. Biogasanlægget vil være i døgndrift. Opgraderingsanlægget vil ligeledes være i døgndrift. Den producerede biogas opgraderes, ledningsføres til modtagerstation og herfra til di-stributionsnettet. Biogas dannes ved en biologisk omsætning af organisk materiale. Processen foregår i biogasanlægget i to trin i serie i anlæggets rådnetanke. For at sikre en stabil og hurtig gasproduktion opvarmes disse til ca. 52oC. Processen skal således have tilført varme til opvarmning af den tilførte biomasse. Dette sker vha. enten en varmeveksler eller ved anvendelse af overskudsvarme fra opgraderingsanlægget. Den producerede biogas renses for svovl og CO2. Det foregår dels ved en biologisk pro-ces og dels i anlæggets opgraderingsanlæg, hvor CO2 og svovl optages i væske. Den svovl, der renses ud af gassen, tilbageføres til den afgassede biomasse og leveres retur til landbruget. Den rensede gas sendes til naturgasnettet.

6.2 Gasledning

Gasledning fra biogasanlægget til tilslutningspunktet på naturgasnettet er etableret, og der sker ingen ændringer i forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget.

6.3 Udbringning af afgasset gylle

Efter afgasning transporteres den afgassede gylle retur til landbruget til lagring og ud-spredning, i henhold til reglerne for lagring og udspredning af husdyrgødning. Der etab-leres ekstra lagertank til afgasset gylle på anlægget. Dette giver større fleksibilitet i for-hold til tidspunkt for transporter, og samtidig reduceres behovet for opførelse af lager-tanke hos de planteavlere, der modtager afgasset gylle. Afgasningen af gylle betyder, at gyllen lugter mindre og lugtgenerne ved udspredning bliver derfor mindre end ved udspredning af ikke afgasset gylle. Den afgassede gylle vil desuden betyde en mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, idet andelen af direk-te plantetilgængeligt kvælstof øges ved afgasningen. Det betyder, at der optages mere kvælstof i planterne og dermed tabes mindre kvælstof til omgivelserne.

6.4 Lokaliseringen af anlægget/udvidelsen

Biogasanlægget er lokaliseret øst for Bredebro. Der er i 2013 vedtaget lokalplan (nr. 072-110) og kommuneplantillæg (nr. 15-110) for anlægget. Kommuneplantillægget er indarbejdet i Kommuneplan 2017-2029. I forbindelse med udvidelsen af anlægget

33

Side 31 af 66

udarbejdes ny lokalplan (nr. 117-110) og nyt kommuneplantillæg (nr. 114-110), idet planområdet udvides og enkelte rammebestemmelser tilrettes. Lokaliseringen af udvidelsen af biogasanlægget er valgt ud fra flere forhold, bl.a.: • Indpasning i landskabet • Sikring af en passende afstand til nærliggende beboelse • Sikring af bedst mulige tilkørselsforhold ad eksisterende vej

Udvidelsen sker i form af nye tanke øst for det eksisterende anlæg samt ny svovlvasker. En plansilo vest for anlægget inddrages i det nye planområde. Anlægget skal omkranses af jordvold. Syd for anlægget ligger nærmeste naboer, Storde 1 og Storde 3, som begge er landbrugsejendomme. Mod vest ligger Bredebro og Brede Å. Mod vest og nord er bevoksning, der ønskes bevaret.

6.5 Anlæggets størrelse

Anlæggets indretning og størrelse mht. kapacitet, størrelser på tanke og bygninger fremgår af bilag 2 med situationsplan og bilag 3 med tabel over anlæg og bygninger. Beregning af produceret gasmængde ses i bilag 4 og flowdiagram ses i bilag 5.

6.5.1 Kapacitet og produktion Det eksisterende anlæg er etableret med en kapacitet til behandling af ca. 75.000 tons biomasse årligt. Med udvidelsen øges denne kapacitet til 200.000 tons biomasse årligt. Der behandles gylle og dybstrøelse samt halm, efterafgrøder, energiafgrøder mm (”landbrugsbiomasse”) leveret af omkringliggende landbrug. Desuden behandles glyce-rin og oliven (industrielle biomasser). Gylle, dybstrøelse og anden landbrugsbiomasse udgør minimum 75% af den årligt tilfør-te biomasse målt i tons tørstof, så det afgassede produkt skal håndteres i henhold til gødningslovgivningen. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget som gødning (afgas-set gylle). Den afgassede gylle anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gød-ningslovgivning. Den producerede metangasmængde, der øges fra ca. 3 mio. m3/år til ca. 8,8 mio. m3/år, ledes til opgradering (rensning for CO2) og tilføres herefter naturgasnettet.

6.5.2 Bebyggelsen Bebyggelsen på anlægget består i hovedtræk af en række tankeanlæg og bygninger nød-vendige for driften af virksomheden, herunder tanke udført som gylletanke med gastæt-te overdækninger, teknikbygninger og mandskabsbygning, opgraderingsanlæg samt plansiloer. Bygninger og plansiloer vil fremover fortsat fremstå i grå nuancer. De nye bygninger vil ses ind mod eksisterende bygninger, og vil dermed ikke spærre for udsyn til skov eller anden natur. Biogasanlægget: Selve biogasanlægget er etableret med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. Bilag 2 og 3 giver et overblik over anlæggets indretning, bygninger og deres størrelse.

34

Side 32 af 66

Gashåndtering: • Gaslagring: Integreres i reaktor- og efterlagertanke • Gasrensning: Amin opgraderingsanlæg I forbindelse med udvidelsen øges den producerede mængde gas fra ca. 3 mio m3 til 8,8 mio m3 metangas. Gaslagerret øges fra 6,2 tons til 7,7 tons fordelt på 6 tanke, opgrade-ringsanlæg og rørføringer.

Opgradering af gas: Opgraderingsanlægget er et amin anlæg. Der ændres ikke i dette anlæg i forbindelse med udvidelsen.

Lugthåndtering på anlægget: For at undgå lugtgener sker aflæsning af gylle indendørs for lukkede porte, samtidig med at der suges luft ud af hallen. Ventilationsluften ledes til behandling i hybridfilter. Når der læsses i modtagetankene, fortrænges en luftmængde fra tanken, der svarer til tankbilens indhold, hvorfor der også herfra suges luft ud til hybridfilter. Reaktortanke og eftergasningstanke er tilsluttet anlæggets gassystem, så der ikke er no-gen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt til omgivelserne fra disse. Øvrige lagertanke er ligeledes monteret med hybridfilter. Modtagetankene samt alle bygninger hvor der håndteres biomasse ventileres via hybrid-filter. Dette er et biologisk filter i kombination med et kemisk filter (kulfitler), så krav til begrænsning af lugt i den nye miljøgodkendelse kan imødekommes.

Kedelanlæg: Der er etableret et hedtolieanlæg med en maksimal indfyret effekt på 1.63 MW i teknik-bygningen til opvarmning af vaskevæsken. Der ændres ikke på dette anlæg. Anlægget indgår i ansøgningen om ny miljøgodkendelse.

Afkast Der etableres nye afkast i forbindelse med ændringen af anlægget. Der er dog foretaget OML-beregninger af emissionerne for at sikre, at højden på afkastene er tilstrækkelig til at overholde krav vedr. lugt og andre emissioner.

6.6 Forventet tidsplan

Myndighedsbehandling med udarbejdelse af miljøvurderingsrapport, lokalplan, miljø-godkendelse, VVM-tilladelse, samt byggetilladelse forventes afsluttet i 2020, hvorefter byggeriet forventes igangsat. Produktionen af biogas i det eksisterende anlæg er i gang.

6.7 Forbrug af råvarer og andre ressourcer

6.7.1 Forbrug i anlægsfasen Det forventes, at forbruget af råstoffer og ressourcer ved bygge- og anlægsarbejderne vil svare til, hvad der almindeligvis forekommer ved tilsvarende byggeri. Der er ikke delelementer, som indeholder specielle stoffer i forhold til tilsvarende anlæg. De nye tekniske anlæg (tanke, plansilo og svovlvasker) leveres som elementer. I anlægsfasen vil der skulle anvendes almindelige byggematerialer som: • Sand, sten og grus til beton, fundering mv. • Stål til armering, og beklædninger samt til befæstelser

35

Side 33 af 66

• Vand til betonstøbning, rengøring mv. • El og diesel til maskiner.

Det affald, der genereres, vil være af samme karakter og omfang, som ved andre tilsva-rende byggearbejder.

6.7.2 Forbrug i driftsfasen De største massestrømme på anlægget vil være knyttet til råvarerne, primært husdyr-gødning, der anvendes til produktion af biogas. Disse strømme vil være karakteriseret ved, at de indeholder store mængder organisk stof, kvælstof og fosfor. Hovedparten af den afgassede biomasse bringes tilbage til de landmænd, som leverer husdyrgødning til biogasanlægget. Her vil den afgassede biomasse erstatte almindelig husdyrgødning til gødningsformål på godkendte udbringningsarealer.

Energiforbrug Der indkøbes el og gas, men anlægget producerer mere energi end det forbruger. Om-regnet til kWh forbruger anlægget ca. 13% af den energi det producerer. Der er etableret hedtolieanlæg med maksimal indfyret effekt på 1.63 MW i teknikbyg-ningen til opvarmning af vaskevæsken. Brændselskilden er gas.

Vandforbrug Det forventede vandforbrug til opgraderingsanlægget, maskinvask og kølevand er på ca. 12.000 m3. Afledning af spildevand fra bilvask ledes til udleveringstanke og sendes ud til modtager-ne af afgasset biomasse, hvor det håndteres som gylle. I administrationen vil der være et forbrug af vaskevand, el og varme svarende til et al-mindeligt parcelhus.

6.7.3 Flow – råvarer og andre ressourcer Biogasanlægget anvender husdyrgødning samt planterester og energiafgrøder til pro-duktion af biogas og afgasset biomasse. Beregning af gasmængde ses i bilag 4 og flowdi-agram ses i bilag 5. Anlægget producerer årligt ca. 190.000 tons afgasset biomasse, der vil anvendes til jordbrugsformål. Produktionen af gas kan variere alt efter biomassens kvalitet (f.eks. tørstofindholdet i gyllen).

7 Nabo-, miljø- og naturinteresser i det konkrete område (*4 – plan) 7.1 Afstand til naboer

Omtrentlig afstand fra biogasanlægget til nabobeboelser og naturpunkter fremgår af nedenstående Figur .

36

Side 34 af 66

Figur 4 Beliggenhed af eksisterende biogasanlæg og afstand til naboer og beskyttede områder.21

Som det fremgår af Figur 4 ligger biogasanlægget knap 200 m fra naboerne mod syd, og ca. 650 m fra Bredebro. Fra modtagehallen er der ca. 140 m til overdrev mod nordvest. Der er ca. 270 m til Brede Å mod nordvest, og ca. 250 m til Trælborg Bæk mod vest.

7.2 Forholdet til statslige interesser (fredskov, OSD, højspændingskabel og statsvejnettet)

Udvidelsen af anlægget vurderes i forhold til eksisterende forhold på lokaliteten. Bevoksningen direkte nord for biogasanlægget er ikke fredskov, men anlægget ligger in-denfor skovbyggelinje. Der blev meddelt dispensation, da den eksisterende del af an-lægget blev bygget. Idet anlægget ikke visuelt ændrer karakter, bliver skovbyggelinjen ikke yderligere tilsidesat. Skovbyggelinjen er dog ikke blevet reduceret eller ophævet, så en udvidelse af anlægget vil kræve en dispensation fra skovbyggelinjen. Biogasanlægget ligger ikke inden for OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsin-teresser), men det ligger inden for område med drikkevandsinteresser (OD). Energinet har søgt om tilladelse til opførelse af 400 kV luftledningsanlæg i nærheden af biogasanlægget. Ansøger har talt med Energinet, der har oplyst, at ledningen graves ned, og at der må graves indtil 4,5 m fra ledningsanlægget. Den endelige placering af luftledningsanlægget/kablet forventes fastlagt i løbet af 2020, men det forventes ikke at blive et problem at overholde en respektafstand på 4,5 m. Trafik på vejnettet behandles nærmere i kapitel 8.

7.3 Forholdet til regionens råstofplan

Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten for biogasanlægget, hvorfor dette ikke er rele-vant.

21 Miljøportalen https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution

37

Side 35 af 66

7.4 Forhold til stiftets interesser (kirkelandskab)

I kommuneplan 2017-2029 står, at der kun kan opføres bygninger eller tekniske anlæg inden for kirkelandskab, hvis byggeriet eller anlægget ikke visuelt slører eller forringer indblikket til eller udsynet fra kirken, eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivel-ser. Beplantning, der visuelt slører og forringer indblikket til kirkerne, skal undgås. Idet udvidelsen af anlægget sker i direkte tilknytning til det eksisterende anlæg og i ret-ning væk fra kirken, og idet udvidelsen ikke ændrer ved det visuelle indtryk af anlægget (samme farver og højder), vurderes det, at kirkelandskabet ikke forringes. Ribe Stift har ikke haft bemærkninger i forbindelse med idéhøring af udvidelsen.

7.5 Vurdering af forholdet til kommuneplantillæg nr. 114-110

I kommuneplantillægget fremgår nye rammer for lokalplanlægningen. Tillægget fastsæt-ter følgende rammebestemmelser for området ved Storde Biogas: Tabel 1 Rammebestemmelser for området ved Storde Biogas

Rammeområde nr. 110.81.2

Områdenavn Biogasanlæg ved Storde

Zonestatus Eksisterende: landzone Fremtidig: landzone

Fremtidig anvendelse Teknisk anlæg

Arealanvendelse Biogasanlæg Miljøklasse 6-7

Bygningshøjde Max. bygningshøjde: 12,5 meter.

Maksimal bebyggelses-procent

60

Minimums udstyknings-størrelse

Lokalplaner Lokalplan nr. 117-110

Etablering af biogasanlægget er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslin-jer, men det er nødvendigt at justere afgrænsningen af rammeområdet og enkelte rammebestemmelser. Ved udvidelsen af biogasanlægget udvides rammeområdet og en-kelte bestemmelser tilrettes. Udvidelsen af biogasanlægget ligger inden for følgende udpegninger i kommeplan 2017-2029: skovrejsning uønsket, grønt danmarkskort, kirkelandskab, økologiske forbindelser, skovbyggelinje og potentielle naturområder.

7.6 Naturinteresser (§ 3, skovbyggelinje mv.)

7.6.1 Generelt Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper be-skyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Dette omfatter: • Søer • Moser

38

Side 36 af 66

• Ferske enge • Strandenge • Strandsumpe • Heder • Overdrev • Vandløb

Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. De beskyttede naturtyper er registrerede og kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation 22. Na-turbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ønsker ejeren at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen. Hidtidig drift på arealerne kan dog fortsætte.

7.6.2 Lokalplanområdet Størstedelen af planområdet har hidtil været anvendt til biogasanlæg, og der er ikke § 3-beskyttet natur inden for lokalplanområdet. Som det ses af Figur , ligger der overdrev, vandløb og søer nordvest og vest for området. Se nærmere herom i kapitel 16. Der er foretaget en vurdering af, om anlæggets udvidelse vil påføre disse områder en skadelig næringsstofbelastning i form af nedfald af kvælstof udledt fra anlægget. Biogasanlægget ligger indenfor skovbyggelinje. En udvidelse af anlægget vil kræve en di-spensation fra skovbyggelinjen.

7.7 Spildevand og overfladevand

Planområdet er ikke omfattet af Tønder Kommunes Spildevandsplan. Der foretages ikke kloakering i området og spildevand bortledes på privat basis.

7.8 Grundvand

Planområdet ligger ikke indenfor indsatsområde for grundvand. Der forventes ikke at være behov for grundvandssænkning. Anlægget ligger ikke inden for OSD eller indvindingsoplande for almene vandværker, men det ligger inden for område med drikkevandsinteresser.

7.9 Andre bindinger (jordforurening, fredninger og fortidsminder)

Andre bindinger i form af f.eks. fredninger, jordforurening og fortidsminder kan give re-striktioner for anlæggets placering. Der er ikke registreret sådanne bindinger inden for projektområdet.

8 Befolkning – trafikale konsekvenser (*4 – plan & *7 – projekt) 8.1 Metode

Vurdering af trafikkens påvirkning er foretaget ud fra eksisterende trafiktællinger i om-rådet samt ud fra en beregning af den trafikmængde, som anlægget vil generere ud fra den tilførte/fraførte biomasse. Nedenstående beskrivelser og vurderinger er baseret på trafiknotatet i bilag 8.

22http://internet.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx Danmarks Miljøportal

39

Side 37 af 66

8.2 Eksisterende forhold

De eksisterende forhold beskrives ud fra: • Vejnettets beskaffenhed • Trafikmængden Trafikken til og fra biogasanlægget forløber via Trælborgvej, Hovedvejen, Landevejen, Ribelandevej, Harresvej og Løgumklostervej (Figur 5).

Figur 5 Ruter til og fra biogasanlægget, samt angivelse af hverdagsdøgntrafik, lastbilhverdagsdøgntrafik og lastbilprocenten for år 201923

Hovedvejen/Landevejen/Ribelandevej er en gennemfartsvej af god beskaffenhed. Den er 6,6 m bred og har derudover en kantbane på 0,6 m i hver side. Løgumklostervej er en fordelingsvej af god beskaffenhed. Den er 6 m bred og har der-udover en kantbane på 0,5 m i hver side. Harresvej er ligeledes en fordelingsvej af god beskaffenhed. Den er 6 m bred og har der-udover en kantbane på 0,4 m i hver side. Trælborgvej er en mindre lokalvej. Den er 5 m bred og uden kantbane. Hvis det antages at lastbiler i gennemsnit er 2,55 m brede (uden spejle), er Trælborgvej reelt set for smal til at to lastbiler kan passere hinanden uden at det ene hjulpar kommer ud i rabatten. Der er dog kun transport på den vestlige del af Trælborgvej, og denne strækning er kun ca. 700 m lang.

8.3 Trafikbelastning som følge af udvidelsen af biogasanlægget

8.3.1 Til- og frakørselsforhold Efter udvidelsen tilføres ca. 200.000 tons biomasse årligt. Efter udvidelsen af anlægget vurderes det, at der vil ankomme 35 lastbiler til anlægget pr. hverdag (worst case). På

23 Trafiknotat – se bilag 6

40

Side 38 af 66

denne baggrund forventes følgende omtrentlige antal transporter på vejnettet efter ud-videlsen:

Figur 6 Angivelse af fremtidig hverdagsdøgntrafik, lastbilhverdagsdøgntrafik og lastbilprocent efter udvidel-se af biogasanlægget24

Størstedelen af transporterne foregår med læs begge veje – indtransport af rågylle eller anden biomasse og udtransport af afgasset gylle/ biomasse. Transportomfanget kan va-riere fra gennemsnittet fra dag til dag. Desuden vil der i høstperioder (af f.eks. majs eller græs) være mere intensiv trafik til anlægget (kampagnekørsel), som så reducerer antal-let af transporter på øvrige dage. Transporterne vil foregå på alle ugedage primært mellem kl. 07.00 og 18.00. På Løgumklostervej og Hovedvejen syd for Trælborgvej vil udvidelsen af biogasanlægget medføre en stigning i HDT på 0-1% og stigning i LHDT på 1-3%. Der vurderes ikke at op-stå kapacitetsproblemer på disse strækninger. På Hovedvejen nord for Trælborgvej stiger LHDT med 13%. Den samlede trafik stiger dog kun med 1%, og lastbilprocenten ligger indenfor det normale for denne type vej. Der vurderes derfor ikke at opstå kapacitetsproblemer. På Trælborgvej stiger både HDT og LHDT markant, men stigningerne skyldes den meget lave trafikmængde og den meget lave lastbilmængde i den nuværende situation. Som det fremgår af trafiknotatet, kommer der i fremtiden til at køre 86 lastbiler pr. hver-dagsdøgn fordelt over 11 timer i begge retninger i alt på Trælborgvej. Det svarer til, at der passerer en lastbil hvert 7,5 minut på hverdage. Strækningen fra Hovedvejen til Storde Biogasanlæg er ca. 650 meter lang. Med en hastighed på 50 km/t, svarer det til en køretid på 1 minut, hvorved der stadig er 52 minutter pr. time, hvor der ikke vil be-finde sig en lastbil på Trælborgvej. Det vurderes derfor, at beboerne langs Trælborgvej

24 Trafiknotat – se bilag 6

41

Side 39 af 66

vil bemærke det øgede antal lastbiler i hverdagsdøgnet. Men det vurderes samtidig på baggrund af ovenstående betragtninger, at der ikke opstår trafikale gener for afvikling af den kørende trafik på Trælborgvej som følge af udvidelsen af Storde Biogasanlæg. Den øgede lastbiltrafik på Trælborgvej vurderes at ville kunne øge utrygheden for de bløde trafikanter, der måtte anvende Trælborgvej, herunder de der benytter den lokale cykelrute. På bilag 9 ses kort over transportruter fra leverandørerne af husdyrgødning til biogasan-lægget. Der kan naturligvis ske ændringer i ruterne, hvis der sker ændring i leverandør-kredsen.

8.3.2 Slitage af vejnettet Forøgelsen af trafikken på Hovedvejen og Løgumklostervej skønnes kun at have margi-nal/ingen betydning for slitagen. Slitagen på Trælborgvej vil derimod kunne være væsentlig. Vejstrækning er smal, og der er risiko for at kanterne vil revne. Tilstanden af strækningen på Trælborgvej mellem Ho-vedvejen og anlægget bør følges fremadrettet.

8.4 Delkonklusion

*4 - plan Påvirkningen fra trafikken til og fra planområdet vurderes ikke at være væsentlig, men dog langvarig. Dette gælder både for udvidelsen isoleret set og for det samlede anlæg. De store veje, Hovedvejen, Landevejen, Ribelandevej, Harresvej og Løgumklostervej, vurderes at kunne rumme den ekstra trafik både hvad angår trafiksikkerhed og slitage. På Trælborgvej vil antallet af transporter stige i forhold til den nuværende trafikmæng-de. Vejen mellem biogasanlægget og Hovedvejen er i princippet for smal til afvikling af lastbiltrafik, men da rabatten er forstærket med kantgrus, vurderes at lastbiltrafikken kan afvikles på tilfredsstillende vis, dog bør tilstanden af strækningen på Trælborgvej mellem Hovedvejen og anlægget følges fremadrettet. *7 - projekt Påvirkningen fra trafikken til og fra biogasanlægget vurderes ikke at være væsentlig, men dog langvarig. Dette gælder både for udvidelsen isoleret set og for det samlede an-læg. De store veje, Hovedvejen, Landevejen, Ribelandevej, Harresvej og Løgumkloster-vej, vurderes at kunne rumme den ekstra trafik både hvad angår trafiksikkerhed og slita-ge. På Trælborgvej vil antallet af transporter stige i forhold til den nuværende trafikmæng-de. Vejen mellem biogasanlægget og Hovedvejen er i princippet for smal til afvikling af lastbiltrafik, men da rabatten er forstærket med kantgrus, vurderes at lastbiltrafikken kan afvikles på tilfredsstillende vis, dog bør tilstanden af strækningen på Trælborgvej mellem Hovedvejen og anlægget følges fremadrettet.

8.5 Afværgeforanstaltninger

*4 - plan For at begrænse tidsrummet for transporter, forventes der at der stilles vilkår i miljø-godkendelsen om antal af transporter om aften og nat. Hovedparten af transporterne vil derfor som hovedregel foregå inden for almindelig arbejdstid (mellem kl. 07.00 og 18.00, dog kl. 07.00 og 14.00 lørdag og søndag).

42

Side 40 af 66

Vejens tilstand bør følges fremadrettet med henblik på vurdering af behov for evt. tiltag for opgradering af vejen med evt. etablering af vigepladser eller sideudvidelse. *7 - projekt For at begrænse tidsrummet for transporter, forventes der at der stilles vilkår i miljø-godkendelsen om antal af transporter om aften og nat. Hovedparten af transporterne vil derfor som hovedregel foregå inden for almindelig arbejdstid (mellem kl. 07.00 og 18.00, dog 07.00 og 14.00 lørdag og søndag). Vejens tilstand bør følges fremadrettet med henblik på vurdering af behov for evt. tiltag for opgradering af vejen med evt. etablering af vigepladser eller sideudvidelse.

9 Menneskers sundhed – rekreative forhold samt støj, støv, vibratio-ner, lugt og lysforhold (*4 – plan & *7 – projekt)

9.1 Eksisterende forhold og projektets betydning

9.1.1 Rekreative forhold Ifølge kommuneplanen er der ikke rekreative interesser knyttet til området, som i dag anvendes til biogasanlæg og almindelig markbrug. Udvidelsens lokalisering, samt den trafik, der vil være til og fra anlægget, anses ikke for at ville påvirke rekreative interesser.

9.1.2 Støj fra driften af anlægget Området, hvor biogasanlægget er placeret, er karakteriseret som åbent land. Der er knap 200 m fra biogasanlægget til nærmeste naboer (Storde 1 og Storde 3), der begge er landbrugsejendomme. Der er foretaget støjmålinger i januar 2019. Der er foretaget støjberegninger af støjbi-draget fra de mobile og stationære kilder jf. Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/1993). Beregningsforudsætningerne og resultaterne kan ses i bilag 6. På biogasanlægget vil pumper og omrører være i døgndrift både før og efter udvidelsen. Det udvidede anlæg vurderes ikke at støje mere end det eksisterende anlæg. De fleste stationære støjkilder er placeret ved opgraderingsanlægget, mens de mobile kilder primært er relateret til transport ved modtagehal og plansiloer. Støjen fra de sta-tionære kilder var uden hurtige tidsmæssige variationer og dermed uden impulsindhold. Støjen fra de mobile kilder var varierende og kunne i visse tilfælde have et vist indhold af impulser. Samlet vurderedes hverken tone- eller impulsindhold at være gerende i nabo-områder, og beregningerne viste, at anlægget forventes at ville kunne overholde Miljø-styrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj.

9.1.3 Trafikstøj Området er, under de eksisterende forhold, relativt støjbelastet fra trafikstøj fra både landbrugsejendomme samt det eksisterende biogasanlæg. Der vil forekomme mere tra-fikstøj fra transport af biomasse til og fra anlægget efter udvidelsen. Med udvidelsen af anlægget forventes det daglige antal transporter med råvarer til anlægget at stige til ca. 35 transporter (se kapitel 8 om trafik). En tilsvarende mængde afgasset gylle transporte-

43

Side 41 af 66

res fra anlægget med tilsvarende antal transporter. Trafikstøj forekommer primært in-den for normal arbejdstid med undtagelse af kampagnekørsel i høstperioden.

9.1.4 Støv Støv kan forekomme i anlægsfasen samt i driftsfasen i forbindelse med transport. Antal-let af transporter vil stige efter udvidelsen, men støv forventes kun at kunne være et problem i tørt vejr om sommeren. Håndtering af råvarerne vurderes ikke at medføre støv – dels fordi de fleste af råvarerne ikke støver, samt fordi en del af råvarehåndterin-gen foregår indendørs.

9.1.5 Vibrationer Selve biogasanlægget forventes ikke at medføre vibrationsgener for omkringboende. Transport med tunge maskiner til og fra anlægget kan medføre vibrationer i umiddelbar nærhed af transportvejene. Der er allerede i dag en del tung transport i området dels på grund af det eksisterende biogasanlæg samt i forbindelse med de nærliggende husdyr-brug på Storde 1 og Storde 3. Udvidelsen af biogasanlægget vil medføre flere transpor-ter med råvarer og afgasset biomasse. Fra biogasanlægget er der dog kun kort trans-portvej til Hovedvejen, og herfra vil transporterne til og fra biogasanlægget kun udgøre en lille del af de samlede transporter og vibrationer på Hovedvejen.

9.1.6 Lugt Projektets påvirkning af luftmiljøet vurderes ud fra de metoder, der anvendes ved an-søgning om tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Heri er fastsat grænseværdier for ud-ledninger, samt metoder til vurdering af overholdelsen af grænseværdierne. Der vil i mil-jøgodkendelsen af anlægget blive stillet vilkår til anlæggets påvirkning af miljøet med støj, trafik og lugt. Emissionerne er behandlet i miljøansøgningen, og kan ses i bilagene til denne rapport. Området, hvor anlægget er lokaliseret, er karakteriseret som åbent land og landbrugs-område. Der er ca. 200 m til nærmeste boliger (Storde 1 og Storde 3), men der er mere end 500 m fra anlægget til nærmeste nabo, som ikke leverer gylle. Området er, under de eksisterende forhold, påvirket af mulige lugtgener fra det eksiste-rende biogasanlæg samt fra kvægbruget på Storde 1, svinebruget på Storde 3 samt for-bigående lugtgener i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Håndtering af gylle og dybstrøelse kan give anledning til lugt. Gyllen håndteres i lukkede systemer uden kontakt med udeluften. Det sker ved at flydende biomasse fra tankbil pumpes via lukket rørsystem til en tank, hvor fortrængningsluften fra tanken føres gen-nem hybridfilter. Øvrige biomasser i form af halm, ensileret biomasse (energiafgrøder mm) og fast møg, lagres i plansilo der er overdækket med presenning og tilføres med gummihjulslæsser el.lign. til påslag, hvilket kortvarigt kan give anledning til diffus lugt. Fortrængningsluft fra transportbiler i forbindelse med læsning af afgasset materiale bortventileres fra læsse-lossehallen og behandles i hybridfilter. Med års mellemrum vil der være behov for åbning af procestanke, hvilket midlertidigt kan give anledning til forøget lugt i omgivelserne. OML-beregningen for udvidelsen viser at i en afstand på 60 m fra beregningscentrum er lugtkoncentrationen 5 LE/m3. Grænseværdierne ved naboer er således overholdt med god margen.

44

Side 42 af 66

9.1.7 Diffuse lugtkilder Ensilage opbevares i plansiloer nord og vest for biogasanlægget. Ensilagen har en svagt syrlig lugt som følge af fermenteringen. Fast møg opbevares ligeledes i plansilo. Ensilage og fast møg overdækkes for at reducere emission af ammoniak og lugt. Øvrige diffuse kilder kan være afblæsningsluft fra sikkerhedsventiler, der regulerer tryk-ket i tankene, hvis der af en eller anden grund ikke er fri afsætning af gas, samt hvis fak-len ikke kan følge med. Sikkerhedsventilerne lukker automatisk efter trykudligning. Desuden kan der undslippe lugt i forbindelse med åbning af porte, hvilket imødegås ved forceret ventilation i hallen, når porte åbnes. Endelig kan spild af biomasse og manglende renholdelse give anledning til diffus lugt. Dette imødegås med omgående fjernelse af evt. spild og generelt fokus på at renholde anlægget.

9.1.8 Udledninger af lugt fra trafikken Transporten af lugtende husdyrgødning og anden biomasse til og fra anlægget foregår i lukkede tankbiler eller i lastbiler/vogne med afdækning og vil derfor ikke give lugtgener.

9.1.9 Kumulation med husdyrbrug Biogasanlægget ligger tæt på husdyrbrug på Storde 1 og Storde 3. Samlet vurderes der dog ikke at være en kumulativ effekt på lugtbelastningen i området.

9.1.10 Lysforhold og andre mikroklimatiske forhold Der etableres pladsbelysning på anlægget. Af lokalplanen fremgår at udendørs lyskilder ikke må placeres højere end 5 m over joden og skal have nedadrettet lyskegle, så lyset generer og påvirker omgivelserne mindst muligt. På grund af biogasanlæggets afstand til omkringboende samt på grund af at de fleste an-lægsdele er under 12 m høje vurderes anlægget ikke at påvirke mikroklimatiske forhold som vind, skygge og varme. Der udledes ikke varme fra anlægget med mindre der und-tagelsesvist fakles gas.

9.2 Delkonklusion

*4 – plan Lokalplanens og kommuneplantillæggets realisering og deraf følgende påvirkning af menneskers sundhed vurderes ikke at være væsentlig. Påvirkningen vurderes at dog at være langvarig, men inden for et lille geografisk område. Ud fra beregningerne af støjbidraget fra de stationære og mobile støjkilder på anlægget, kan det konkluderes, at de generelle støjkrav kan opfyldes og at nærmiljøet ikke forven-tes at blive påført væsentlige støjgener. Trafikken kan give anledning til støj, støv og vibrationer i og omkring planområdet, lige-som de veje hvor der transporteres biomasse vil få en øget støjbelastning, i forhold til den trafik der i forvejen forekommer på disse veje. Biogasanlægget opbygges så lugt ikke spredes til omgivelserne, men holdes i gassyste-met og renses ud af gassen i forbindelse med opgradering af gassen, hvorfor det vurde-res, at anlægget ikke giver anledning til lugtgener for nærmiljøet. Det vurderes, at der fra oplag af ensilage og af fast husdyrgødning kan forekomme diffu-se lugtgener. Udvidelsen af anlægget vil medføre at der håndteres større mængder hus-

45

Side 43 af 66

dyrgødning, hvilket kan medføre øgede lugtgener. For at reducere lugtgener overdæk-kes lagrene. Kedelanlæg på biogasanlægget anvender naturgas og er etableret i henhold til alminde-lige regler for kedelanlæg, og vurderes med den gældende regulering ikke at give anled-ning til udledninger, der kan påføre nærmiljøet gener. *7 - projekt Projektets påvirkning af menneskers sundhed vurderes ikke at være væsentlig. Påvirk-ningen vurderes dog at være langvarig, men inden for et lille geografisk område. Ud fra beregningerne af støjbidraget fra de stationære og mobile støjkilder på anlægget, kan det konkluderes, at de generelle støjkrav kan opfyldes og at nærmiljøet ikke forven-tes at blive påført væsentlige støjgener. Trafikken kan give anledning til støj, støv og vibrationer ved anlægget, ligesom de veje hvor der transporteres biomasse vil få en øget støjbelastning, i forhold til den trafik der i forvejen forekommer på disse veje. Biogasanlægget er opbygget så lugt ikke spredes til omgivelserne, men holdes i gassy-stemet og renses ud af gassen i forbindelse med opgradering af gassen, hvorfor det vur-deres, at udvidelsen af anlægget ikke giver anledning til lugtgener for nærmiljøet. Det vurderes, at der fra oplag af ensilage og af fast husdyrgødning kan forekomme diffu-se lugtgener. Udvidelsen af anlægget vil medføre at der håndteres større mængder hus-dyrgødning, hvilket kan medføre øgede lugtgener. For at reducere lugtgener overdæk-kes lagrene. Kedelanlæg på biogasanlægget anvender naturgas og er etableret i henhold til alminde-lige regler for kedelanlæg, og vurderes med den gældende regulering ikke at give anled-ning til udledninger, der kan påføre nærmiljøet gener. Der ændres ikke på kedelanlæg-get i forbindelse med udvidelsen af biogasanlægget.

9.3 Afværgeforanstaltninger

9.3.1 Biogasanlægget *4 – plan De fleste afværgeforanstaltninger håndteres i anlæggets nye miljøgodkendelse, hvorfor lokalplanen ikke indeholder detaljerede bestemmelser vedr. anlæggets drift. Lokalplanen stiller dog krav om, at lyskilder ikke placeres højere end 5 m over jorden og med nedadrettet lyskegle, så lyset generer og påvirker omgivelserne mindst muligt. *7 – projekt Kommunen stiller i anlæggets nye Miljøgodkendelse krav til maksimal tilladt støj fra an-lægget. Anlægget skal derfor opbygges og drives således, at disse krav kan opfyldes. For at begrænse tidsrummet for transporter, forventes der at der stilles vilkår i miljø-godkendelsen om antal af transporter om aften og nat. Hovedparten af transporterne vil derfor som hovedregel foregå inden for almindelig arbejdstid (mellem kl. 07.00 og 18.00, dog 07.00 og 14.00 lørdag og søndag). Der kan dispenseres fra disse tider i perio-der med kampagnekørsel.

46

Side 44 af 66

Ved at minimere antallet af transporter, samt ved hensynsfuld kørsel reduceres støj, støv og vibrationer. Der er luftrensning på opgraderingsanlægget. Effekten heraf er et spørgsmål om dimen-sionering. Der er foretaget konkrete emissionsberegninger på anlægget, så dimensione-ring (herunder afkasthøjde) sikrer at luften renses tilstrækkeligt. For at sikre at anlægget ikke giver anledning til lugtgener pumpes gylle til tank tilsluttet gassystemet på anlægget eller til tank monteret med hybridfilter. Ensilage og fast hus-dyrgødning, der oplagres på pladsen, skal være overdækket. Fortrængningsluft fra tank-biler føres til hybridfilter. Dette ændres ikke ved udvidelsen af biogasanlægget. Den faste husdyrgødning tilføres så vidt mulig biogasprocessen samtidig med leverance. Ved oplagring udendørs afdækkes husdyrgødningen for at forebygge lugtemission og fluer. Lyskilder placeres ikke højere end 5 m over joden og med nedadrettet lyskegle, så lyset generer og påvirker omgivelserne mindst muligt.

10 Biologisk mangfoldighed – Natura 2000-områder, beskyttede natur-typer, bilag IV-arter, flora og fauna (*4 – plan & *7 – projekt) Miljørapporten og Miljøkonsekvensrapporten skal blandt andet beskrive virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne og fredede plante- og dyrearter. Kommunen skal foretage en vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen25. I henhold til denne kan der ikke gives tilladelse til et projekt, hvis projektet i sig selv eller sammen med andre planer og pro-jekter kan skade et Natura 2000-område væsentligt (jf. § 6), eller det kan påvirke leve-steder for dyre- eller plantearter, der er optaget på habitatdirektivets26 bilag IV (jf. § 10). Udvidelse af biogasanlægget kan påvirke levesteder for sårbare arter på forskellig vis: • Påvirkning af levesteder i forbindelse med byggeriet. • Påvirkning af levesteder i forbindelse med drift af anlægget, f.eks. gennem emission

af kvælstofforbindelser. • Påvirkning af vandområder pga. ændret udvaskning af næringsstoffer til vandområ-

der som følge af behandling af husdyrgødning i biogasanlægget. Luftbåren ammoniak kan desuden påvirke beskyttede naturområder.

10.1 Eksisterende forhold

På lokaliteten er der i dag et biogasanlæg. Naturværdier i områdets nærhed er illustre-ret i nedenstående Figur 7.

25 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). BEK nr 1595 af 06/12/2018 26 EF-direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

47

Side 45 af 66

Figur 7 Beskyttet natur omkring biogasanlægget27

10.1.1 Natura 2000-områder Biogasanlægget ligger ikke inden for de internationalt beskyttede Natura 2000-områder.

10.1.2 § 3 arealer, beskyttede vandløb og beskyttelseslinjer Inden for lokalplanområdet, er der ikke registreret naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Indenfor ca. 500 m fra anlæggets centrum ligger et over-drev og en sø. Nærmeste vandløb er Brede Å ca. 160 m fra de vestlige plansiloer samt Trælborg Bæk ca. 250 m vest for nærmeste gylletank. Disse naturområder ligger i for-bindelse med en biologisk korridor. Derfor vurderes det, at naturområderne kan udgøre en væsentlig kvalitet som spredningskorridor for planter og dyr. Anlægget ligger inden for skovbyggelinje.

10.1.3 Bilag IV-arter I forbindelse med VVM-redegørelsen i 2015 blev der redegjort for, at der er konstateret spidssnudet frø i området. Arten er på habitatdirektivets bilag IV.

10.2 Betydningen for natur, plante- og dyreliv ved etableringen af anlægget

Ved udvidelsen af anlægget inddrages landbrugsjord med normal landbrugsdrift. I forbindelse med miljøvurderingen af forslaget til lokalplan nr. 117-110 er der foretaget en vurdering af naturværdier i lokalplanområdet. Der er ikke beskyttet natur på lokalite-ten for lokalplan nr. 117-110.

27 Danmarks Miljøportal

48

Side 46 af 66

Der er konstateret spidssnudet frø i området. Arealet hvor anlægget placeres indeholder ikke egnede levesteder for spidssnudet frø, da det er dyrket intensivt og der ikke er vandhuller, hvor den eventuelt kunne yngle. Der ligger et mindre antal vandhuller på de tilstødende arealer, hvoraf i hvert fald nogle kunne være egnede ynglesteder for spids-snudet frø. Det vurderes, at ammoniakemissionen fra anlægget er meget begrænset. På dette grundlag vurderes, at ingen af disse vandhuller bliver påvirket direkte af udvidel-sen af biogasanlægget. Sammenfattende vurderes, at udvidelsen af anlægget ikke vil på-virke bilag IV arter. Udvidelsen af anlægget ligger indenfor skovbyggelinje, og udvidelsen kræver dispensati-on i forhold til denne. Udvidelsen er ikke placeret inden for Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er Brede Å ca. 160 m fra de vestlige plansiloer. På grund af afstanden samt den beskedne ammoniak emission, samt etablering af jordvold vurderes projektet ikke at påvirke Natura 2000-områder.

10.2.1 Deposition af kvælstof fra biogasanlægget Der er foretaget beregning af kvælstofdeposition på omkringliggende naturområder (bi-lag 11). Kvælstofemissionen fra et biogasanlæg er generelt meget lav. Beregningen i bi-lag 11 viser en kvælstofdeposition på det nærliggende overdrev på 0,583 kg N/ha/år.

10.3 Delkonklusion

*4 – plan Lokalplanens og kommuneplantillæggets påvirkning af den biologiske mangfoldighed vurderes ikke at være væsentlig. Påvirkningen vurderes at være langvarig, men vurderes kun at dække et mindre geografisk område. Anlægget ligger nær Brede Å samt overdrev og sø. Disse naturområder er forbundet af en økologisk korridor. Biogasanlægget vurderes ikke i betydende grad at påvirke disse naturområder med kvælstof set i forhold til tålegrænser og baggrundsnedfald. Ved en bedømmelse ud fra lokalitetens karakter, anses det for usandsynligt, at lokalpla-nens realisering med udvidelsen af biogasanlægget vil påvirke arter, som er beskyttet i forhold til bekendtgørelse om fredning af dyr og planter, den danske rødliste eller EU-habitatdirektivets bilag II og IV. På grundlag af vurderingen af forekomsten af beskyttede arter samt den beskedne am-moniakdeposition vurderes det, at lokalplanens og kommuneplantillæggets realisering ikke vil have betydning for natur, plante- og dyreliv. *7 – projekt Projektets påvirkning af den biologiske mangfoldighed vurderes ikke at være væsentlig. Påvirkningen vurderes at være langvarig, men kun at dække et mindre geografisk områ-de. Anlægget ligger nær Brede Å samt overdrev og sø. Disse naturområder er forbundet af en økologisk korridor. Biogasanlægget vurderes ikke i betydende grad at påvirke disse naturområder med kvælstof set i forhold til tålegrænser og baggrundsbelastning. Det vurderes normalt at merbelastninger på under 1 kvælstof/ha/år ikke medfører til-standsændringer i naturområder. Inden for landbrugslovgivning gælder derfor, at der ik-ke kan stilles krav om yderligere reduktion, hvis merbelastningen af kvælstof på kategori

49

Side 47 af 66

3 natur er under 1 kg. Med en totaldepostion på under 1 kg kvælstof på nærmeste over-drev vurderes udvidelsen af biogasanlægget derfor ikke at påvirke overdrevet eller an-dre naturområder. Ved en bedømmelse ud fra lokalitetens karakter, anses det for usandsynligt, at udvidel-sen af biogasanlægget vil påvirke arter, som er beskyttet i forhold til bekendtgørelse om fredning af dyr og planter, den danske rødliste eller EU-habitatdirektivets bilag II og IV. På grundlag af vurderingen af forekomsten af beskyttede arter samt den beskedne am-moniakdeposition vurderes det, at anlæggets udvidelse ikke vil have betydning for na-tur, plante- og dyreliv.

10.4 Afværgeforanstaltninger

*4 – plan Planområdet er relativt fladt, skråner lidt ned mod sydøst og skal omkranses af en jord-vold. I forbindelse med evt. gylleudslip eller spild vil gyllen blive opsamlet inden for jord-volden, som skal etableres jf. lokalplanens § 7.3. Ammoniakfordampningen reduceres ved at overdække lagre med husdyrgødning, hvil-ket sikres jf. lokalplanens § 6.2. Med de ovennævnte lokalplansikrede afværgeforanstaltninger, vurderes lokalplanens og kommuneplantillæggets realisering således at kunne ske uden at påvirke natur, plante- eller dyreliv negativt i betydende omfang. *7 - projekt Anlægsområdet er relativt fladt, skråner lidt ned mod sydøst og skal omkranses af en jordvold. I forbindelse med evt. gylleudslip eller spild vil gyllen blive opsamlet inden for jordvolden. Ammoniakfordampningen reduceres ved at overdække lagre med husdyrgødning. Biogasanlægget vurderes således at kunne drives uden at påvirke natur, plante- eller dy-reliv negativt i betydende omfang.

11 Jordarealer og jordbund – jordhåndtering og jordforurening (*4 – plan & *7 – projekt)

11.1 Eksisterende forhold

11.1.1 Råstoffer Der er ikke råstofinteresser på lokaliteten.

11.1.2 Jord Jordbundstypen i området er grovsandet jord.

11.1.3 Affald Anlægget producerer ikke farligt affald. Emballage fra tilsætningsstoffer til biogaspro-cessen bortskaffes i henhold til kommunens regulativ for erhvervsaffald.

50

Side 48 af 66

11.1.4 Biomasse Der behandles ca. 75.000 tons biomasse pr. år på det eksisterende anlæg.

11.2 Betydningen af udvidelsen af anlægget

11.2.1 Råstoffer Da der ikke er råstofinteresser på lokaliteten, påvirkes råstofinteresser ikke.

11.2.2 Jord Det har ingen geologisk betydning at etablere biogasanlægget. Afrømmet jord fra an-lægsfasen vil blive anvendt til etablering af jordvolde.

11.2.3 Affald Anlægget producerer ikke affald ud over mindre mængder dagrenovation fra mand-skabsfaciliteterne, da al indgående biomasse efter afgasning anvendes som gødning. Udvidelsen af anlægget medfører ikke ændring af dette. Efter udvidelsen producerer an-lægget årligt ca. 190.000 tons afgasset biomasse, der vil anvendes til jordbrugsformål.

11.2.4 Biomasse Biogasanlægget skal anvende husdyrgødning, energiafgrøder samt restprodukter fra landbruget og industrien. Biomasse til produktion af biogas er til stede i lokalområdet. Med udvidelsen af anlægget stiger den anvendte biomasse fra ca. 75.000 tons/år til ca. 200.000 tons/år. De 200.000 tons består primært af husdyrgødning. Der vurderes at væ-re sikkerhed for, at de nødvendige ressourcer er til stede i lokalområdet.

11.3 Delkonklusion

*4 – plan Risikoen for jordforurening i anlægs- og driftsfase vurderes ikke at være væsentlig. Risi-koen vurderes at vare i anlæggets levetid og inden for et lille geografisk område. Der er i dag et biogasanlæg i lokalplanområdet, og området vurderes at kunne bære en udvidelse af anlægget. Anlægget vil ikke producere affald, ud over mindre mængder dagrenovation. Der produ-ceres ikke farligt affald. Anlægget vurderes at kunne forsynes med biomasser fra lokalområdet. *7 – projekt Risikoen for jordforurening i anlægs- og driftsfase vurderes ikke at være væsentlig. Risi-koen vurderes at vare i anlæggets levetid og inden for et lille geografisk område. Der er i dag et biogasanlæg i lokalplanområdet, og området vurderes at kunne bære en udvidelse af anlægget. Anlægget vil ikke producere affald, ud over mindre mængder dagrenovation. Der produ-ceres ikke farligt affald. Anlægget vurderes at kunne forsynes med biomasser fra lokalområdet.

51

Side 49 af 66

11.4 Afværgeforanstaltninger

*4 – plan Lokalplanen fastlægger ikke særlige afværgeforanstaltninger, men angiver placering af de tekniske anlæg, herunder placeringen af plansiloer. *7 – projekt Faste biomasser opbevares i plansiloer.

12 Vand – overfladevand, grundvand og sanitært spildevand (*4 – plan & *7 – projekt)

12.1 Eksisterende forhold

12.1.1 Overfladevand Der er ikke søer eller vandløb inden for lokalplanområdet, men der er §3 beskyttet vand-løb både nord, vest og sydvest for området samt en sø nordvest for området.

12.1.2 Grundvand Anlægget ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindings- oplande for almene vandværker samt indsatsområder for grundvand. Anlægget ligger inden for område med drikkevandsinteresser. Ved udløb på grusarealer vil der kun langsomt ske en nedsivning, der kan give risiko for forurening af grundvand. Biogasanlæg er ikke fremhævet som en potentiel grundvands-truende virksomhed i ”Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse” (MST 2016). Grundvandet vurderes at stå ca. 4 meter under terræn, vurderet ud fra nærliggende bo-ring på Storde 3. Der vurderes ikke at være behov for grundvandssænkning. På anlægget findes ikke forurenende stoffer og affald udover de restprodukter, der op-samles.

12.2 Betydningen af udvidelsen af anlægget

12.2.1 Overfladevand Der findes vandløb og søer vest for anlægget, men med de anvendte afværgeforanstalt-ninger i form af jordvold og faste belægninger vil udvidelsen af biogasanlægget ikke ha-ve betydning ift. overfladevand. Ubelastet overfladevand afledes til nedsivning. Tagvand fra modtagehal ledes til faskine. På grund af afstanden til vandløbene har Tønder Kom-munes afdeling for Natur og Vandløb ikke haft bemærkninger i forbindelse med idéhø-ringen af projektet (bilag 1). Der kan ske miljøpåvirkning af jord, grundvand og overfladevand ved større spild eller lækage af tanke med flydende biomasse. Som tilbageholdelsessystem etableres en jord-vold omkring biogasanlægget for at undgå, at et eventuelt større spild af biomasse kommer udenfor anlægget. Terrænet inden for planområdet skråner mod sydøst, og et eventuelt udslip af biomasse skal krydse en vej, inden det når frem til et vandløb (Træl-borg Bæk).

52

Side 50 af 66

12.2.2 Grundvand Der vurderes ikke at være behov for permanent grundvandssænkning i forbindelse med biogasanlæggets bygninger. Anlæggets udvidelse og drift vil ikke give risiko for forurening af grundvandet. Tagvand, ubelastet overfladevand og øvrigt vand uden næringsstof ledes til nedsivning. Anlægget, herunder udvidelsen af anlægget, påvirker derfor ikke dannelsen af grundvand i områ-det. Grundvandsbeskyttelsen i øvrigt sikres gennem anlæggets nye miljøgodkendelse, og vurderes ikke at påvirke grundvandbeskyttelsen.

12.2.3 Spildevand Sanitært spildevand ledes til eksisterende bundfældningstank. Spildevand fra modtagehal ledes til biogasanlæggets efterlagertanke. Spildevand (ensilagesaft) fra plansilo og omlastningsarealer ledes til en opsamlingstank, hvorfra det udsprinkles. Tagvand ledes til eksisterende nedsivningsanlæg. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer ledes til sandjord, hvor det nedsiver diffust.

12.3 Betydning af anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke-afgasset gylle

Afgasset gylle fra biogasanlægget udspredes ligesom ubehandlet husdyrgødning i hen-hold til husdyrgødningsbekendtgørelsen28. Biogasanlægget tilføres planterester og energiafgrøder. Dette betyder, at mængden af afgasset gylle bliver større end mængden af husdyrgødning tilført anlægget, ligesom den afgassede gylle vil indeholde flere næringsstoffer end der er i den tilførte husdyrgød-ning. Den ekstra mængde næringsstof skal indgå i udspredningsarealet for afgasset gyl-le, som således bliver større end det udspredningsareal, der var behov for til udspred-ning af den ubehandlede husdyrgødning, som tilføres anlægget.

Anvendelse af afgasset gylle kombineret med handelsgødning, frem for anvendelse af ubehandlet husdyrgødning kombineret med handelsgødning, betyder en ændring i tabet af næringsstof fra landbrugsarealer. Ved udbringning af afgasset gylle vil kvælstoffordampningen være mindre end ved ud-bringning af ikke afgasset gylle29 bl.a. fordi den afgassede gylle er relativ tynd og homo-gen og derfor siver hurtigere ned i jorden. I gennemsnit vurderes det, at nyttevirkningen af kvælstof i afgasset gylle er på ca. 75 - 80 %, mens den gennemsnitlige udnyttelse af ikke afgasset husdyrgødning ligger på ca. 66 % 30. Den øgede mængde naturgødning, der stammer fra den tilførte biomasse, vil i stor ud-strækning substituere handelsgødning og dermed medføre et mindre tab herfra. Der kan derfor tilføres en større mængde gødning med stort set det samme kvælstoftab til omgivelserne.

28 BEK nr 1076 af 28/08/2018 – Om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 29 Se f.eks.: Martin Nørregaard Hansen et.al. (2004): Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. I Markbrug nr. 296, juni 2004. 30 Se f.eks.: Landbrugsinfo: Kvælstofudnyttelse af afgasset gylle

53

Side 51 af 66

12.4 Delkonklusion

*4 – plan Lokalplanens og kommuneplantillæggets realisering og deraf følgende påvirkning af overflade- og grundvand vurderes at være ikke væsentlig. Påvirkningen vurderes at være langvarig men på et lille geografisk område. Med anvendelse af krav, svarende til standardbetingelserne for miljøgodkendelse af biogasanlæg, vil der kunne ske en realisering af plangrundlaget, så anlægget kan udvides og drives uden risiko for forureningen af overfladevand og grundvand.

*7 – projekt Projektets påvirkning af overflade- og grundvand vurderes at være ikke væsentlig. På-virkningen vurderes at være langvarig men på et lille geografisk område. Med anvendelse af krav, svarende til standardbetingelserne for miljøgodkendelse af biogasanlæg, vil anlægget kunne udvides og drives uden risiko for forureningen af over-fladevand og grundvand. Anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke behandlet husdyrgødning vil betyde et stort set uændret tab af kvælstof til miljøet. Udvidelsen af biogasanlægget og den øgede mængde behandlet husdyrgødning vil dermed ikke medføre en belastning af miljøet.

12.5 Afværgeforanstaltninger

12.5.1 Overfladevand *4 – plan Belastet overfladevand, der kan indeholde biomasse og dermed næringsstoffer (overfla-devand fra ensilageplads) opsamles og udbringes på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne. Lokalplanen sikrer, at der etableres en omkringliggende vold til at undgå, at eventuelt udslip kommer udenfor anlægget. Der stilles desuden krav om, at alle manøvrearealer herunder arealer til læsning/aflæsning og parkering mv. befæstes med asfalt. Utætheder og spild forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af haller og kørearealer. Uheld afhjælpes hurtigst muligt og evt. spild vil blive opsuget og tilført biogasanlægget. *7 – projekt Belastet overfladevand, der kan indeholde biomasse og dermed næringsstoffer (overfla-devand fra ensilageplads) opsamles og udbringes på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne. Anlægget forsynes med omkringliggende vold til at undgå, at eventuelt udslip kommer udenfor anlægget. Alle manøvrearealer herunder arealer til læsning/aflæsning og parke-ring mv. er befæstet med asfalt. Utætheder og spild forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af haller og kørearealer. Uheld afhjælpes hurtigst muligt og evt. spild vil blive opsuget og tilført biogasanlægget.

54

Side 52 af 66

12.5.2 Grundvand *4 – plan Grundvandet sikres ved ovenstående håndtering af overfladevand, krav til tæthed af be-lægninger (kørearealer og plansiloer), samt ved krav der stilles i lokalplanen og kommu-neplanens rammebestemmelser om anlæggets udformning.

*7 – projekt Grundvandet sikres ved ovenstående håndtering af overfladevand, ved overholdelse af, at der i lokalplanen er stillet krav til tæthed af belægninger, hvor der er risiko for ud-trængning af andet end overfladevand (kørearealer og plansiloer), samt ved krav der stilles i lokalplanen og kommuneplanens rammebestemmelser om anlæggets udform-ning.

13 Klima og luft – emissioner samt energiforbrug og ressourceeffektivi-tet (*4 – plan & *7 – projekt)

13.1 Klima

Plan- og projektområdet er ifølge kommuneplanen uden særlig risiko for oversvømmel-se, og der forventes ikke behov for særlige klimatilpasningstiltag.

13.2 Emissioner

Projektets påvirkning af luftmiljøet vurderes ud fra de metoder, der anvendes ved an-søgning om tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Heri er fastsat grænseværdier for ud-ledninger, samt metoder til vurdering af overholdelsen af grænseværdierne. Der vil i mil-jøgodkendelsen af anlægget blive stillet vilkår til anlæggets påvirkning af miljøet med støj, trafik og lugt. Emissionerne er behandlet i miljøansøgningen, og beregningerne kan ses i bilag 6, 7 og 8.

CO2 regnskab

Ved opgraderingsprocessen adskilles CO2 fra de øvrige gasser, og udledes. Produktionen af biogas vil også resultere i en CO2 udledning fra eget energiforbrug til transport, pro-cesopvarmning samt el. Biogassen vil blive tilført naturgasnettet og her substituere fossil naturgas og dermed gi-ve en reduktion i CO2 udledningen. Af energistyrelsens hjemmeside fremgår ”Biogas-produktionens vigtigste positive klimaeffekt er, at gassen kan erstatte naturgas og der-med nedsætte udledningen af CO2 fra afbrænding af fossil energi. Derefter kommer, at afgasning af husdyrgødning reducerer udledningen af drivhusgasser fra landbrugets husdyrhold.” Der foreligger ikke et egentligt CO2 regnskab for Storde Biogas.

13.2.1 Udledninger fra trafikken Transportens forbrug af diesel er relativt begrænset, især på grund af de forholdsvis kor-te afstande, og dermed vil der være en relativ begrænset udledning af CO2 fra transpor-ten.

13.3 Energiforbrug og ressourceeffektivitet

Der indkøbes el og gas, men anlægget producerer mere energi end det forbruger. Der er etableret hedtolieanlæg med maksimal indfyret effekt på 1.63 MW i teknikbyg-ningen til opvarmning af vaskevæsken. Brændselskilden er gas.

55

Side 53 af 66

Biogasanlægget anvender husdyrgødning samt planterester og energiafgrøder til pro-duktion af biogas og afgasset biomasse. Flowdiagram ses i bilag 5. Produktionen af gas kan variere alt efter biomassens kvalitet (f.eks. tørstofindholdet i gyllen).

13.4 Delkonklusion

*4 – plan Projektet forventes ikke at være sårbart i forhold til klima (oversvømmelser), og projek-tet forventes ikke at medføre luftforurening. Projektets påvirkning er langvarig men in-den for et mindre geografisk område. Der forventes ikke behov for særlige klimatilpasningstiltag. Realiseringen af plangrundlage med udvidelsen af anlægget vil medføre en større pro-duktion af biogas, der kan erstatte naturgas, samt at en mindre udledning af drivhusgas-ser fra husdyrbrugene. Anlæggets egetforbrug af energi, inkl. diesel til transport, har en begrænset udledning af CO2 i forhold til den samlede CO2 besparelse, hvorfor realiseringen af plangrundlaget har en betydelig positiv klimaeffekt. *7 – projekt Projektet forventes ikke at være sårbart i forhold til klima (oversvømmelser), og projek-tet forventes ikke at medføre luftforurening. Projektets påvirkning er langvarig men in-den for et mindre geografisk område. Der forventes ikke behov for særlige klimatilpasningstiltag Udvidelsen af anlægget vil medføre en større produktion af biogas, der kan erstatte na-turgas, samt at en mindre udledning af drivhusgasser fra husdyrbrugene. Anlæggets egetforbrug af energi, inkl. diesel til transport, har en begrænset udledning af CO2 i forhold til den samlede CO2 besparelse, hvorfor anlægget har en betydelig positiv klimaeffekt.

13.5 Afværgeforanstaltninger

*4 – plan Lokalplanen sikrer, at anlægget omkranses af en jordvold, der vil tilbageholde vand og gylle indenfor projektområdet i tilfælde af uheld og oversvømmelser.

*7 – projekt Anlægget skal omkranses af en jordvold, der vil tilbageholde vand indenfor projektom-rådet i tilfælde af oversvømmelser. Ved uheld udløses en tilkaldealarm og personalet kontaktes straks i henhold til anlæg-gets sikkerhedsprocedurer. Personalet iværksætter straks de nødvendige afværgeforan-staltninger. Relativt korte transportruter minimerer forbrug af diesel.

56

Side 54 af 66

Afkast fra opgraderingsanlægget i form af CO2 og små mængder sporstoffer føres gen-nem hybridfilter før det udledes.

14 Materielle goder – socioøkonomiske forhold (*4 - plan & *7 - pro-jekt)

14.1 Eksisterende forhold

Planområdet med biogasanlægget er placeret i det åbne land uden for Bredebro, der ligger ca. 600 m vest for anlægget. De nærmeste beboelser ligger knap 200 m fra anlæg-get.

14.2 Betydningen af udvidelsen af anlægget

14.2.1 Menneskers levevilkår Udvidelsen af anlægget medfører at gasproduktionen stiger fra ca. 3 til 8,8 mio. m3 me-tangas pr. år. At naturgasforbrugere kan anvende CO2 neutral naturgas, kan have en po-sitiv indflydelse på kommunens image og dermed på bosætningsmønstret til gavn for økonomien og levevilkårene i kommunen. Udvidelsen af anlægget kan dermed være med til at forbedre levevilkårene i kommunen.

14.2.2 Menneskers sundhed Udvidelsen af biogasanlæg kan påvirke befolkningen via lugt og støj. Anlæggets udform-ning og nye miljøgodkendelse sikrer, at der ikke udledes lugt og støj fra anlægget, der overstiger de tilladte grænseværdier. Der er generelt kun meget begrænset risiko for smittespredning fra husdyrgødning til mennesker. Når husdyrgødningen afgasses i et termofilt anlæg som her, vil denne mini-male risiko blive yderligere reduceret, idet bakterier og vira ikke kan tåle den varmebe-handling der sker i biogasanlægget 31.

14.2.3 Samfundspåvirkning i form af støj, trafik, visuelle påvirkninger, luftforurening o.l.

I forhold til biogasanlægget påvirkes befolkningen mest direkte af de trafikale genevirk-ninger (støj, støv og vibrationer). Som beskrevet tidligere er det dog begrænset, hvor meget det øgede antal transporter vil påvirke omgivelserne. Produktion af biogas og afsætning af gassen til naturgasnettet er medvirkende til, at der på lang sigt kan opretholdes en gasforsyning som alternativ til fossile energikilder. Udvidelse af biogasanlægget vil medføre en øget aktivitet og beskæftigelse både i etab-lerings- og driftsfasen. Det gælder primært i kraft af drifts- og transportpersonale, der er tilknyttet anlægget. Den samlede beskæftigelse på anlægget vurderes at øges fra 5 ca. 9 helårs beskæftige-de, fordelt på følgende områder: • biogasanlæg • transport til og fra biogasanlægget • beskæftigelse ved tilvejebringelse af råvarer til anlægget • vedligeholdelse af anlægget

31 Se bl.a. Bendixen H.J. (1995): Smitstofreduktion i biomasse

57

Side 55 af 66

14.2.4 Samfundsøkonomi På sigt kan biogas komme til at udgøre en stor del af den danske energiforsyning. Der er et ønske fra Folketinget om at ca. 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energipro-duktion i 2020. Biogasprojektet vil kunne bidrage til at nå den nationale målsætning. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det fordelagtigt at købe energien af indenlandske leverandører i stedet for at importere fossile brændsler. Endelig betyder biogasproduktionen, at der kan opretholdes et sammenhængende na-turgasnet.

14.3 Delkonklusion

*4 – plan Plangrundlagets betydning for materielle goder vurderes ikke at være væsentlig. Betyd-ningen vurderes at være langvarig med lille geografisk udstrækning. Den mulige udvidelse og deraf følgende øgede drift forventes ikke at påvirke menne-skers sundhed negativt. Der kan være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyr-gødning. Samfundet og mennesker påvirkes i begrænset omfang negativt af trafikbelastningen. Realiseringen af det nye plangrundlag med en udvidelse af det eksisterende biogasan-læg har en positiv effekt på beskæftigelsen lokalt. *7 – projekt Projektets betydning for materielle goder vurderes ikke at være væsentlig. Projektets betydning vurderes at være langvarig med lille geografisk udstrækning. Anlæggets udvidelse og drift forventes ikke at påvirke menneskers sundhed negativt. Der kan være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning. Samfundet og mennesker påvirkes i begrænset omfang negativt af trafikbelastningen. Projektet har en positiv effekt på beskæftigelsen lokalt.

14.4 Afværgeforanstaltninger

*4 – plan Der kan gennem projektering og opførelse af udvidelsen af anlægget iht. regler fra ar-bejdstilsynet og bekendtgørelse om sikker udførelse, drift og vedligeholdelse af gasan-læg sikres en sikker udvidelse og drift af biogasanlægget. *7 – projekt Der kan gennem projektering og opførelse af udvidelsen af anlægget iht. regler fra ar-bejdstilsynet og bekendtgørelse om sikker udførelse, drift og vedligeholdelse af gasan-læg sikres en sikker udvidelse og drift af biogasanlægget.

15 Kulturarv – kirker og arkæologiske fund (*4 – plan & *7 – projekt) 15.1 Eksisterende forhold og projektets betydning

58

Side 56 af 66

15.1.1 Brede Kirke Projektområdet ligger i yderkanten af eksisterende kirkelandskab men omkranses som nævnt af læhegn og bygninger. I sin erklæring af 27. juni 2013 anførte den kongelige bygningsinspektør, at han ikke fandt, at etablering af biogasanlægget ville få en negativ indflydelse på oplevelsen af Brede kirke, dels på grund af afstanden, dels fordi anlægget ville ligge placeret ved eksisterende landbrug og bag eksisterende beplantning, samt fordi Brede kirke er omgivet af bebyggelse og beplantning. I forbindelse med idéhørin-gen af projektet omhandlende udvidelsen af biogasanlægget har Ribe Stift har ikke haft bemærkninger (bilag 1).

15.1.2 Fortidsminder og kulturarv Der er indhentet arkæologisk udtalelse af 21. maj 2019, hvor Arkæologi Haderslev vur-derer, at der ved anlægsarbejde på området er betydelig risiko for at støde på fortids-minder (bilag 1). Arealet hvorpå biogasanlægget udvides har været landbrugsjord, der er blevet pløjet. Det forventes derfor, at sandsynligheden for at finde fortidsminder er relativt lille.

Der er ikke udpeget kulturmiljø, kulturarvsarealer, kulturhistoriske bevaringsværdier el-ler bevaringsværdige bygninger i området. Ifølge ArealInformation 32 ligger nærmeste kulturarvsareal ligger ca. 2 km mod øst ved Søgård Plantage.

15.2 Delkonklusion

*4 – plan Lokalplanens og kommuneplantillæggets vedtagelse og realisering vurderes ikke at på-virke kirkelandskab eller kulturarv væsentligt. Påvirkningen er langvarig men inden for et lille geografisk område. Det vurderes, at udvidelsen af anlægget, ikke har betydning for fortidsminder, og at der ikke er skjulte fortidsminder på grunden. *7 – projekt Projektet vurderes ikke at påvirke kirkelandskab eller kulturarv væsentligt. Påvirkningen er langvarig men inden for et lille geografisk område. Det vurderes, at udvidelsen af anlægget, ikke har betydning for fortidsminder, og at der ikke er skjulte fortidsminder på grunden.

15.3 Afværgeforanstaltninger

*4 – plan For at indpasse de nye tekniske anlæg bedst muligt i landskabet, indeholder lokalplanen bestemmelser, der sikrer, at de opføres de i samme farver og stil som de eksisterende anlæg og indgår i det eksisterende opstillingsmønster. Eksisterende beplantning omkring planområdet ønskes bevaret. Lokalplanen stiller krav om etablering af beplantning mod øst.

32 Danmarks Miljøportal

59

Side 57 af 66

Hvis der i forbindelse med gravearbejdet opdages fortidsminder, kontaktes Museum Sønderjylland. Dette er nævnt i lokalplanens redegørelse, men håndteres i medfør af museumsloven. *7 – projekt For at indpasse de nye tekniske anlæg bedst muligt i landskabet opføres de i samme far-ver og stil som de eksisterende anlæg og indpasses i det eksisterende opstillingsmøn-ster. Hvis der i forbindelse med gravearbejdet opdages fortidsminder, kontaktes Museum Sønderjylland.

16 Landskab – visuel påvirkning (*4 – plan & *7 – projekt) 16.1.1 Landskabet

Landskabet omkring planområdet og anlægget er præget af den åbne Brede Ådal og le-vende hegn. Anlægget er placeret mellem Brede Å og Trælborg Bæk bag læhegn og byg-ninger på landbrugsejendommene. Anlægget er således omkranset af eksisterende be-byggelse og eksisterende læhegn. De landskabelige omgivelser er opdyrkede landbrugsarealer uden væsentlige terræn-spring. Der er ingen landskabsfredninger inden for mere end 1 km. De nye bygningselementer består primært at nye tanke, der placeres øst for de eksiste-rende tanke. Set fra øst vil indblikket dog ikke ændres markant, idet de nye tanke ligner de eksisterende tanke. Set fra syd, nord og vest vil indblikket ikke ændres. Vurdering af anlæggets visuelle påvirkning af miljøet er fortaget på baggrund af besigti-gelse og kortmateriale samt på baggrund af fotoserie som ses herunder.

60

Side 58 af 66 61

Side 59 af 66

Samlet vurderes den visuelle betydning af udvidelsen af biogasanlægget og det samlede anlæg ikke at være markant.

16.2 Delkonklusion

*4 – plan Realiseringen af lokalplanen og kommuneplantillægget med udvidelsen af biogasanlæg-get vurderes ikke at påvirke landskabet væsentligt. Påvirkningen af landskabet er lang-varig men inden for et lille geografisk område. Med placeringen og valget af farver, hvilket sikres med lokalplanens bygningsreguleren-de bestemmelser, vurderes det, at udvidelsen af anlægget falder godt ind i landskabet. På grundlag af vurderingen af de landskabelige forhold vurderes det, at anlægget med sine landbrugsrelevante plansiloer og lagertanke ikke vil virke skæmmende og vil falde ind i et landområdes kendte bygningstyper. Påvirkningen af landskabet vurderes at være ubetydelig. *7 – projekt Udvidelsen af biogasanlægget vurderes ikke at påvirke landskabet væsentligt. Påvirknin-gen af landskabet er langvarig men inden for et lille geografisk område. Med placeringen og valget af farver, vurderes det, at udvidelsen af anlægget falder godt ind i landskabet. På grundlag af vurderingen af de landskabelige forhold vurderes det, at anlægget med sine landbrugsrelevante plansiloer og lagertanke ikke vil virke skæmmende og vil falde ind i et landområdes kendte bygningstyper. Påvirkningen af landskabet vurderes at være ubetydelig.

62

Side 60 af 66

16.3 Afværgeforanstaltninger

*4 – plan Af lokalplan nr. 117-110 fremgår, at der skal etableres beplantning mod øst. Lokalplanen sikrer desuden, at anlæggets nye tanke og bygninger kommer til at fremstå med neutrale lysegrå facader og overdækninger i samme stil som de eksisterende an-lægsdele. Anlægget vil således visuelt knytte sig til de eksisterende driftsbygninger. Der etableres pladsbelysning på anlægget. Af lokalplanen fremgår at udendørs lyskilder ikke må placeres højere end 5 m over joden og skal have nedadrettet lyskegle, så lyset generer og påvirker omgivelserne mindst muligt. *7 – projekt Af lokalplan nr. 117-110 fremgår det, at der skal etableres beplantning på østsiden af an-lægget på ydersiden af volden. Mod nord skærmes anlægget af en eksisterende skov nord for planområdet. Anlæggets nye tanke og bygninger kommer til at fremstå med neutrale lysegrå facader og overdækninger i samme stil som de eksisterende anlægsdele. Anlægget vil således vi-suelt knytte sig til de eksisterende driftsbygninger. Der etableres pladsbelysning på anlægget. Af lokalplanen fremgår at udendørs lyskilder ikke må placeres højere end 5 m over joden og skal have nedadrettet lyskegle, så lyset generer og påvirker omgivelserne mindst muligt.

17 Afværgeforanstaltninger på anlægget (*4 – plan & *7 – projekt) 17.1 Opsummering af afværgeforanstaltninger

En udvidelse af biogasanlægget kræver en ny lokalplan og en ny miljøgodkendelse. Ne-denstående er opsummeret de beskrevne afværgeforanstaltninger for det samlede bio-gasanlæg efter udvidelsen. Opsummering af afværgeforanstaltninger i kapitel 8, 9, 10, 11, 12, 13,14, 15 og 16: Overvågning: Anlægget udstyres med et automatisk overvågningsanlæg

(SRO-anlæg), hvilket forventes stillet som krav i anlæggets miljøgodkendelse

Lugt: Tre reaktortanke og tre eftergasningstanke er tilsluttet gas-systemet, mens øvrige lager- og modtagetanke er monteret med hybridfilter. Overdækning af biomasser i plansilo og på ensilagepladser, forventes stillet som krav i anlæggets miljøgodkendelse, li-gesom lokalplanen optager bestemmelser vedr. dette Ventilation af råvarehal (forceret ved åbning af porte), for-ventes stillet som krav i anlæggets miljøgodkendelse Generel renholdelse forventes stillet som krav i anlæggets miljøgodkendelse Lugtende afkast tilsluttes hybridfilter forventes stillet som krav i anlæggets miljøgodkendelse

Grundvand: Krav til befæstelse af arealer, materialers tæthed og hånd-tering overfladevand herunder opsamling og udvanding af

63

Side 61 af 66

vand fra plansilo - forventes stillet som krav i anlæggets mil-jøgodkendelse, ligesom lokalplanen optager bestemmelser vedr. dette

Støj: Støjgrænser jf. miljøgodkendelsen af anlægget Visuelt: Udendørs belysning i max 5 meters højde og med nedadret-

tet lyskegle. Nye anlægsdele opføres i samme dæmpede farver som de eksisterende – dette optages som bestem-melser i lokalplanen

Trafik: Tidspunkt for transporter (primært indenfor almindelig ar-bejdstid 07.00 – 18.00 på hverdage og 07.00 – 14.00 på lør-dage og søndage). Vejens tilstand bør følges fremadrettet med henblik på vurdering af behov for evt. tiltag for opgra-dering af vejen.

Udslip af biomasse: Tanke og beholdere opstilles inden for et område hvortil evt. udslip kan begrænses ved brug af jordvold, hvilket op-tages som bestemmelse i lokalplanen.

Emission fra procesvarme: Der anvendes enten naturgas eller varmepumpe Sikkerhed: Den oplagrede mængde gas på anlægget vil efter udvidel-

sen være på ca. 7,7 tons biogas. Lukkede tanke forsynes med tryk-vakuumventiler, hvilket forventes stillet som krav i anlæggets miljøgodkendelse.

Med ovenstående tiltag vurderes biogasanlægget efter udvidelsen af anlægget ikke at kunne påvirke miljøet væsentligt.

17.2 Udkast til overvågningsprogram

Tønder Kommune foretager miljøtilsyn på virksomheden i henhold til virksomhedens Miljøgodkendelse. Efter anmodning fra Tønder Kommune, skal virksomheden lade foretage målinger og be-regninger til dokumentation for, at de fastsatte grænser for støj og lugt i vilkår i Miljø-godkendelsen er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere afta-le med tilsynsmyndigheden. Hvis de fastsatte immissionsgrænser overskrides, skal der, sammen med rapport om må-linger/ beregninger, fremsendes forslag til afhjælpning, samt tidsplan for gennemførel-se. Tilsynsmyndigheden kan forlange emissionsmålinger og -beregninger gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er over-holdt. På Trælborgvej vil transporten af biomasse til og fra anlægget kunne have en betydelig påvirkning. Der er behov for at forholdene overvåges og at der eventuelt foretages side-udvidelse af strækningen mellem biogasanlægget og Hovedvejen.

17.2.1 Egenkontrolprogram Biogasanlægget skal have et egenkontrolprogram og udføre egenkontrol. Virksomhe-dens egenkontrolresultater skal indberettes til tilsynsmyndigheden mindst en gang år-ligt.

64

Side 62 af 66

Virksomheden skal derudover udarbejde en driftsjournal, der skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Virksomheden skal desuden i henhold til Biproduktforordningen33 og den veterinære godkendelse gennemføre veterinær egenkontrol. Fødevarestyrelsen har i maj 2019 god-kendt anlæggets egenkontrolprogram.

18 Manglende viden og begrænsninger (*7 – projekt) Denne miljøvurderingsrapport er udarbejdet ud fra de oplysninger, der er til rådighed og de forhold, der er gældende på tidspunktet for udarbejdelsen. Der kan i anlæggets levetid forventes ændringer i landbrugsstrukturen, der vil betyde ændring i leverandørkredsen til anlægget og dermed transportmønstret og den påvirk-ning af omgivelserne transporterne giver anledning til. Der er ikke viden om evt. kumulative effekter af f.eks. lugtbelastning i samspil med de omkringliggende landbrug. Dette er ikke medtaget, da effekterne dels vurderes for væ-rende begrænsede pga. anlæggets begrænsede effekt på omgivelserne og dels da mil-jømæssige effekter fra omkringliggende landbrug ikke i alle tilfælde er kendte eller regu-lerede. I afgrænsningsnotatet vurderes det at der ikke er andre planer eller projekter i nærheden af anlægget, der er relevante at tage i betragtning. En tilbundsgående under-søgelse heraf vurderes ikke at bibringe væsentlig viden og vil være forbundet med store usikkerheder.

19 Konklusioner (*4 – plan & *7 – projekt) 19.1 Konklusion på miljørapport (*4 – plan)

På baggrund af ovenstående beskrivelser og vurderinger vurderes det sammenfattende at vedtagelse af lokalplan nr. 117-110 og kommuneplantillæg nr. 114-110 med de plan-lagte foranstaltninger ikke vil have væsentlig negativ indvirkning på miljøet i bred for-stand – herunder væsentlige indvirkning den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæolo-gisk arv, landskab og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. For uddybning henvises til delkonklusionerne i miljøvurderingsrapporten.

19.2 Konklusion på miljøkonsekvensrapport (*7 – projekt)

På baggrund af ovenstående beskrivelser og vurderinger vurderes det sammenfattende at udvidelsen og driften af Storde Biogasanlæg med de planlagte foranstaltninger ikke vil have væsentlig negativ indvirkning på miljøet i bred forstand – herunder befolkningen, menneskers sundhed, biodiversiteten (f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddra-gelse af arealer), jordbund, vand (f.eks. kvantitet og kvalitet), luft, klima (f.eks. drivhus-gasemissioner, virkninger, der er relevante for tilpasning), materielle goder, kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og landskab. For uddybning hen-vises til delkonklusionerne i miljøvurderingsrapporten.

20 Referencer (*7) Kildehenvisninger er indsat løbende igennem dokumentet nederst på de respektive si-der.

33 EF 1069/2009 Forordningen om animalske biprodukter.

65

Side 63 af 66

21 Bilag (*4 & *7) Bilag 1: Afgrænsningsnotat

Bilag 2: Situationsplan

Bilag 3: Tabel til situationsplan

Bilag 4: Gasproduktion

Bilag 5: Flowdiagram

Bilag 6: Støjberegning

Bilag 7: OML-beregning

Bilag 8: Trafiknotat

Bilag 9: Transportruter

Bilag 10: Godkendelse uden hygiejniseringsenhed og begrænset råvarevalg

Bilag 11: Depositionsberegninger

66

TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf. 74 92 92 92 · E-mail toender@toender.dk · www.toender.dk Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10- kl. 10- -13

Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9- - -13

Storde Biogas I/S

6261 Bredebro

Udvidelse af biogasanlægget ved Storde, Tønder Kommune - Afklaring og afgræns-ning af miljøvurderingsrapportens indhold og omfang

- Afgrænsningsnotat, jf. §§ 11 og 23 i LBK nr. 1225 af 25/10/2018

1. BaggrundStorde Biogas I/S har den 5. april 2019 ansøgt om at udvide det eksisterende biogasanlæg vedStorde.

2. MiljøvurderingerUdvidelsen af det eksisterende biogasanlæg ved Storde er som udgangspunkt omfattet af bilag2, pkt. 13a, i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkreteprojekter (VVM), LBK nr. 1225 af 25/10/2018:

f projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er god-kendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger

Bygherren har, jf. § 18, stk. 2, og § 15, stk. 1, pkt. 3, i LBK nr. 1225 af 25/10/2018, anmodet om, at ansøgningen automatisk skal undergå en ny miljøvurdering. På denne baggrund vil der blive udarbejdet en ny miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet (miljøkonsekvens-rapport) og en miljøvurdering af plangrundlaget (miljørapport), dvs. af kommuneplantillæg og lokalplan.

Der vil blive udarbejdet en samlet såkaldt miljøvurderingsrapport, der opfylder kravene for både miljøkonsekvensrapport og miljørapport.

3. Intern høring af relevante afdelinger, Tønder KommuneAfdeling Plan & Byggeri har i perioden 15. maj 2019 til 3. juni 2019 gennemført en intern hø-ring af følgende relevante afdelinger:

Afdeling Industri- og VandmiljøAfdeling Natur & VandløbAfdeling Landbrug

Svar fra Afdeling Industri- og Vandmiljø:

Plan & Byggeri

Direkte tlf.: +45 74 92 92 76 Mail: jdf1@toender.dk Sags id.: 01.16.00-K04-1-19

04-06-2019

67

2

De ændrede forhold ved biogasanlægget skal miljøgodkendes som bilag 1, listepunkt 5.3.b) i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr. 1317 af 20/11/2018). Der skal indsendes en ansøgning om miljøgodkendelse med de oplysninger, der er krævet i afsnit 25 i Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (BEK nr. 1474 af 12/12/2017).

De væsentligste miljøforhold ved biogasproduktion er luft- og lugtforurening, støjforhold og jord-, grundvand-, og overfladevandsbeskyttelse og alle disse forhold vil blive reguleret i mil-jøgodkendelsen.

Svar fra Afdeling Natur & Vandløb: Vandløbsmyndigheden har ingen bemærkninger til udvidelsen af biogasanlægget ved Storde, idet anlægget ikke ligger i nærheden af offentlige eller private vandløb.

Svar fra Afdeling Landbrug: Ingen bemærkninger.

4. Høring af berørte myndigheder, offentligheden, parter og interesseorganisationerTønder Kommune skal foretage høring af berørte myndigheder, jf. 32, stk. 1, nr. 2 i LBK nr.1225 af 25/10/2018, samt foretage høring af offentligheden og berørte myndigheder, jf. § 35,stk. 1, nr. 2 i LBK nr. 1225 af 25/10/2018, forinden kommunen gennemfører en afklaring ogafgrænsning af miljøvurderingsrapportens indhold og omfang.

Derudover har kommunen foretaget en høring af relevante interesseorganisationer og sagens nuværende parter.

Idéhøringen (indkaldelse af idéer og forslag) er foretaget i perioden 15. maj 2019 til 3. juni 2019.

Følgende berørte myndigheder er specifikt blevet hørt:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Vejdirektoratet Kulturministeriet Slots- og Kulturstyrelsen Kirkeministeriet Ribe Stift Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev Forsvarsministeriet Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Miljø- og Fødevareministeriet Erhvervsstyrelsen Miljøstyrelsen Naturstyrelsen Landbrugsstyrelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energistyrelsen

68

3

Energinet Dansk Gas Distribution A/S

Region Syddanmark Syd- og Sønderjyllands Politi Haderslev Kommune Aabenraa Kommune

Følgende interesseorganisationer er specifikt blevet hørt: Danmarks Naturfredningsforening, DN Danmarks Naturfredningsforening, DN, Tøn-der Afdeling Fugleværnsfonden Dansk Ornitologisk Forening, DOF Friluftsrådet

Følgende parter er specifikt blevet hørt: Storde Biogas I/S Jan Dahlmann Erik Petersen Tine Lund Andersen

Se vedhæftede Bilag A vedrørende indkomne høringssvar fra berørte myndigheder, interesse-organisationer, parter og offentligheden.

5. Grænseoverskridende indvirkninger på miljøetProjektet vurderes ikke at have grænseoverskridende indvirkninger på miljøet, jf. § 38 i LBKnr. 1225 af 25/10/2018.

6. Vurdering af miljøpåvirkning og afgræsningsskemaDe generelle krav til indholdet i en miljøvurderingsrapport fremgår af miljøvurderingslovens Bi-lag 4 og Bilag 7, jf. §§ 12 og 20 i LBK nr. 1225 af 25/10/2018. Afklaringen og afgrænsningenaf miljøvurderingsrapportens indhold og omfang tager nærmere bestemt udgangspunkt i mil-jøvurderingslovens Bilag 4, punkt f, og § 20, stk. 4.

Bilag 4, punkt f, jf. § 12: ynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske

mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimati-ske faktorer, materielle goder, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitekto-

§ 20, stk. 4:De oplysninger, som bygherren skal give om det ansøgte projekt i miljøkonsekvensrapporten,

jf. stk. 2, skal på en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkteog indirekte virkninger på følgende faktorer:

1) Befolkningen og menneskers sundhed,2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyt-tet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtypersamt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,

69

4

4) materielle goder, kulturarv og landskab og5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.

Miljøvurderingsrapporten skal således mindst omfatte de oplysninger, der er indeholdt i lovens § 20, stk. 2.

Se vedhæftede Bilag B vedrørende afgrænsningsskema.

7. Den videre procesPå baggrund af den endelige afklaring og afgrænsning af indholdet og omfanget til miljøvurde-ringsrapporten, udarbejdes rapporten i henhold til miljøvurderingslovens Bilag 4 og Bilag 7.Rapporten skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn tilden aktuelle viden, gængse vurderingsmetoder, planens detaljeringsgrad og planens placeringi et konkret beslutningsforløb.

Følgende miljøfaktorer skal, jf. den gennemførte afklaring og afgrænsning, behandles i miljø-vurderingsrapporten:

Befolkning - trafikale konsekvenserMenneskers sundhed - rekreative forhold samt støj, støv, vibrationer, lugt og lysforholdBiologisk mangfoldighed - Natura 2000-områder, beskyttede naturtyper, bilag IV-arter,flora og faunaJordarealer og jordbund - jordhåndtering og jordforureningVand - overfladevand, sanitært spildevand, grundvandKlima og luft - emissioner samt energiforbrug og ressourceeffektivitetMaterielle goder - socioøkonomiske forholdKulturarv - kirker og arkæologiske fundLandskab - visuel påvirkning

8 Alternativer, herunder 0-alternativet Miljøvurderingsrapporten skal indeholde en beskrivelse af de rimelige alternativer, som byg-herren har undersøgt, og som er relevante for biogasanlægget og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til udvidelsen under hensyntagen til biogasanlæggets ind-virkninger på miljøet.

Miljøvurderingsrapporten skal, jf. miljøvurderingsloven, indeholde en beskrivelse af det såkald-te 0-alternativ. 0-alternativet beskriver det scenarie, hvor planen om at udvide det eksisteren-de biogasanlæg ikke realiseres/vedtages, således at den eksisterende anvendelse videreføres uændret.

9. Kumulative projekterDet vurderes, at der ikke eksisterer andre planer eller projekter i nærheden af matr.nr. 5a, 5bog 5c Kumled, Brede, der er relevante at tage i betragtning i miljøvurderingsrapporten.

10. Klage mv.Det skal bemærkes, at Tønder Kommunes notat om afklaring og afgrænsning af miljøvurde-ringsrapportens indhold og omfang ikke er en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages.Da der er tale om en procesledende afgørelse, eksisterer der heller ikke et selvstændigt kravom offentliggørelse af notatet.

Tønder Kommune vil på forespørgsel fra andre end bygherre være forpligtet til oplyse om no-tatet og dets indhold. Da miljøvurderingsrapporten udarbejdes på grundlag af notatet mv., vil

70

5

den efterfølgende høring over rapporten tillige indebære en stillingtagen til notatet og den deri foretagne afgrænsning. Tønder Kommune Plan & Byggeri 4. juni 2019

71

Bil

ag A

Sag

snr.

: 01

.16.

00-K

04-1

-19

Li

ste

over

hør

ings

svar

ved

røre

nde

idéo

plæ

g -

indk

alde

lse

af id

éer

og for

slag

. H

ørin

g ve

drør

ende

afk

lari

ng o

g af

græ

nsni

ng a

f m

iljø-

vurd

erin

gsra

ppor

tens

indh

old

og o

mfa

ng (

afgr

æns

ning

snot

at)

-

Udv

idel

se a

f bi

ogas

anlæ

gget

ved

Sto

rde

Inds

endt

af:

M

useu

m S

ønde

rjyl

land

- A

r-kæ

olog

i Had

ersl

ev

(se

vedh

æft

ede

kort

bila

g)

Hør

ings

svar

Ark

æol

ogis

k ud

tale

lse

vedr

. ud

vide

lse

af b

ioga

sanl

æg

ved

Sto

rde

(Tøn

der

Kom

mu-

ne).

M

useu

m S

ønde

rjyl

land

- A

rkæ

olog

i Had

ersl

ev |

Sag

snr.

: 13

/388

8-8.

1.2

(201

9).

Ark

æol

ogis

k ud

tale

lse

i hen

hold

til

Mus

eum

slov

ens

§ 25

: M

useu

m S

ønde

rjyl

land

- A

rkæ

olog

i Had

ersl

ev h

ar m

odta

get

høri

ng o

g id

eopl

æg

til

oven

nævn

te p

roje

kt o

g ha

r fo

reta

get

arki

vals

k ko

ntro

l og

arkæ

olog

isk

vurd

erin

g af

pr

ojek

tom

råde

t.

Proj

ekto

mrå

det

ligge

r in

den

for

mat

r. 5

a, K

umle

d, B

rede

. D

et s

amle

de a

real

til

hele

anl

ægg

et e

r på

ca.

4,6

ha.

M

usee

t ha

r tidl

iger

e ud

talt s

ig o

m p

roje

ktet

i 20

13 (

se n

eden

for)

og

side

n og

så

fore

tage

t en

for

unde

rsøg

else

på

dele

af m

atri

klen

(ca

. 2,

5 ha

). M

usee

t ve

dhol

der

sin

udta

lels

e fr

a 20

13,

som

nu

omfa

tter

ogs

å de

del

e de

t ny

e af

pro

jekt

områ

de,

der

endn

u ik

ke e

r fo

rund

ersø

gt.

Udt

alel

se f

ra 2

1. jan

uar

2013

af m

useu

msi

nspe

ktør

Han

s C

hris

tian

H.

And

erse

n:

Efte

r de

fre

mse

ndte

opl

ysni

nger

sam

t m

edfø

lgen

de k

ortb

ilag

omfa

tter

pro

jekt

et e

t ar

eal p

å op

mod

2,5

hek

tar.

Ark

æol

ogi H

ader

slev

har

for

etag

et a

rkiv

alsk

kon

trol

af

dett

e ar

eal,

og v

urde

rer

på d

en b

aggr

und,

at

der

ved

anlæ

gsar

bejd

e på

om

råde

t er

bet

ydel

ig r

isik

o for

at

stød

e på

for

tids

min

der.

Vur

deri

ngen

er

begr

unde

t so

m f

ølge

r:

På s

elve

det

udp

eged

e ar

eal e

r de

r hi

dtil

ikke

reg

istr

eret

jor

dfas

te f

ortids

min

der.

Mod

tage

t de

n:

21.

maj

201

9

72

Um

idde

lbar

t sy

dves

t fo

r om

råde

t er

der

dog

tid

liger

e fu

ndet

ark

æol

ogis

ke le

vn i

form

af

slag

gegr

uber

(se

ved

hæft

ede

kort

bila

g).

Dis

se g

rube

r er

de

tilb

agev

ære

n-de

spo

r ef

ter

jern

udvi

ndin

g so

m e

r fo

regå

et i

jern

alde

ren

(Sb.

29

Bre

de S

ogn

- gu

l m

arke

ring

på

vedh

æft

ede

kort

bila

g).

Såd

anne

akt

ivitet

er e

r no

rmal

t fo

reta

get

i næ

rhed

af bo

plad

sern

e, h

vor

smed

en h

ar h

aft

sin

bopæ

l. H

vis

man

sam

men

hold

er

regi

stre

ring

en m

ed d

e Pr

euss

iske

Kor

t fr

a 18

70-e

rne,

som

meg

et t

ydel

igt

vise

r et

ud

ræne

t la

ndsk

ab,

frem

går

det

tyde

ligt

at e

jend

omm

en S

tord

e 1

ligge

r på

et

vel-

afgr

æns

et o

g ve

ldræ

net

områ

de.

Det

te o

mrå

de e

r m

od n

ord

afgr

æns

et a

f Bre

de Å

, og

båd

e m

od v

est

og s

yd a

fgræ

nset

af

et la

vtlig

gend

e en

gom

råde

. Je

rnud

vin-

ding

sovn

ene

er s

åled

es f

unde

t på

kan

ten

nord

for

det

te e

ngom

råde

. M

ed d

enne

to

pogr

afis

ke a

fgræ

nsni

ng e

r de

r m

eget

sto

r sa

ndsy

nlig

hed

for

at d

en t

ilhør

ende

bo

plad

s fr

a je

rnal

dere

n -

gård

sbeb

ygge

lse

elle

r la

ndsb

y -

ligge

r ne

top

på m

arke

rne

her.

Erf

arin

gsm

æss

igt

ved

arkæ

olog

erne

at

der

derm

ed o

gså

meg

et s

ands

ynlig

t ka

n lig

ge b

åde

æld

re o

g yn

gre

beby

ggel

ser

på s

amm

e st

ed,

hvilk

et r

egis

trer

inge

n af

en

såka

ldt

folk

evol

d el

ler

tilflu

gtss

ted

fra

jern

alde

r el

ler

mid

dela

lder

(sb

28

på

kort

bila

get)

er

et k

raft

igt

indi

cium

på.

Fol

kevo

lden

ligg

er o

gså

inde

n fo

r sa

mm

e re

ssou

rceo

mrå

de.

Ved

anl

ægs

arbe

jde

på a

real

et e

r de

r de

rfor

en

bety

delig

ris

iko

for

at s

tøde

på

fort

idsm

inde

r. I

hen

hold

til

mus

eum

slov

en s

kal m

an i

så f

ald

stra

ks

inds

tille

arb

ejde

t i d

et o

mfa

ng d

et b

erør

er f

ortids

min

det

og t

ilkal

de M

useu

m S

øn-

derj

ylla

nd -

Ark

æol

ogi H

ader

slev

. En

udg

ravn

ing

vil i

det

te t

ilfæ

lde

både

gen

ere

bygg

erie

t, o

g de

n vi

l sku

lle f

inan

sier

es a

f by

gher

re.

Mus

eet

anbe

fale

r de

rfor

, at

der

bliv

er f

oret

aget

en

friv

illig

for

unde

rsøg

else

af pr

o-je

ktom

råde

t m

ed h

enbl

ik p

å at

afg

ræns

e om

fang

et a

f de

t/de

jor

dfas

te f

ortids

min

-de

r, in

den

anlæ

gsar

bejd

et g

år i

gang

. Fo

rund

ersø

gels

en v

il ku

nne

afsl

øre,

om

der

fin

des

væse

ntlig

e fo

rtid

smin

der

på d

et

berø

rte

områ

de,

og o

m d

e ha

r en

såd

an k

arak

ter,

at

de s

kal u

dgra

ves,

inde

n de

ød

elæ

gges

ved

anl

ægs

arbe

jdet

. D

a pr

ojek

tom

råde

t ov

erst

iger

5.0

00 m

², s

kal u

d-gi

fter

ne t

il fo

rund

ersø

gels

e jf.

Mus

eum

slov

ens

§ 26

.2 -

afh

olde

s af

Byg

herr

e.

Hvi

s fo

rund

ersø

gels

en v

iser

, at

der

fin

des

fort

idsm

inde

r på

om

råde

t, s

kal d

isse

ud

grav

es,

inde

n de

øde

lægg

es v

ed a

nlæ

gsar

bejd

et.

I no

gle

tilfæ

lde

er d

et d

og m

u-

73

ligt

at æ

ndre

ved

jor

dind

greb

et,

så e

n ud

grav

ning

ikke

bliv

er n

ødve

ndig

. Er

det

ik

ke m

ulig

t, v

il ud

grav

ning

en s

kulle

fin

ansi

eres

af

bygh

erre

. Båd

e de

uke

ndte

og

kend

te j

ordf

aste

for

tids

min

der

er o

mfa

ttet

af

mus

eum

slov

ens

§ 27

. D

erfo

r sk

al m

an,

hvis

man

ved

anl

ægs

arbe

jde

stød

er p

å et

for

tids

min

de,

stra

ks in

dstille

arb

ejde

t i d

et o

mfa

ng,

det

berø

rer

fort

idsm

inde

t, o

g til

kald

e M

use-

um S

ønde

rjyl

land

A

rkæ

olog

i Had

ersl

ev.

M

useu

m S

ønde

rjyl

land

A

rkæ

olog

i Had

ersl

ev u

darb

ejde

r ge

rne

ved

henv

ende

lse

fra

bygh

erre

bud

get

og t

idsp

lan

for

en f

orun

ders

øgel

se a

f pr

ojek

tom

råde

t. T

il br

ug

herf

or b

edes

byg

herr

e op

lyse

anl

ægs

sum

og

bygh

erre

s CVR

-nr.

H

enve

ndel

se t

il Pe

r Et

helb

erg:

+45

65

37 0

8 16

elle

r M

ads

Leen

Jen

sen:

+45

65

37 0

8 21

.

Tekn

ik o

g M

iljø

bem

ærk

er:

Tekn

ik o

g M

iljø

inds

tille

r:

Inds

endt

af:

En

ergi

net

Hør

ings

svar

En

ergi

net

har

ansø

gt o

m t

illad

else

til

opfø

rels

e af

400

kV lu

ftle

dnin

gsan

læg

som

ræ

kker

ind

over

det

om

råde

som

geo

graf

isk

omfa

tter

udv

idel

sen

af b

ioga

sanl

æg-

get

ved

Sto

rde.

Af

hens

yn t

il fo

rsyn

ings

sikk

erhe

den

i tra

nsm

issi

onsn

ette

t er

det

afg

øren

de a

t ri

si-

koen

for

uhe

ld p

å bi

ogas

anlæ

gget

ikke

kan

før

e til

at

strø

mm

en i

nett

et a

fbry

des.

En

ergi

net

bede

r de

rfor

om

at

alle

asp

ekte

r af

util

sigt

ede

uhel

d i r

elat

ion

til e

t 40

0 kV

luft

ledn

ings

anlæ

g bl

iver

und

ersø

gt,

f.ek

s.:

Væ

ltea

fsta

nd

G

nist

er

Bra

nd

Ek

splo

sion

Mod

tage

t de

n:

22.

maj

201

9

74

Ener

gine

t se

r de

sude

n be

hov

for

at u

nder

søge

, om

der

kan

væ

re n

ærf

ørin

gspr

o-bl

emst

illin

ger

til 4

00 k

V lu

ftle

dnin

gsan

læg

elle

r al

tern

ativ

t 40

0 kV

kab

elan

læg

med

he

nblik

på

at a

fvæ

rge

gens

idig

påv

irkn

ing.

Her

unde

r in

tern

e fo

rdel

ings

ledn

inge

r og

le

dnin

ger

som

tils

lutt

er b

ioga

sanl

ægg

et t

il de

t øv

rige

gas

dist

ribu

tion

snet

.

Tekn

ik o

g M

iljø

bem

ærk

er:

Tekn

ik o

g M

iljø

inds

tille

r:

In

dsen

dt a

f:

Rib

e Stif

t

Hør

ings

svar

Je

g ha

r nu

fåe

t sv

ar f

ra d

en k

gl.

bygn

ings

insp

ektø

r, h

vort

il sa

gen

vedr

. ud

vide

lsen

af

bio

gasa

nlæ

gget

ved

Sto

rde,

har

væ

ret

send

t i h

ørin

g.

Der

er

inge

n in

dven

ding

er fra

Rib

e Stift

s si

de.

Mod

tage

t de

n:

27.

maj

201

9

Tekn

ik o

g M

iljø

bem

ærk

er:

Tekn

ik o

g M

iljø

inds

tille

r:

Inds

endt

af:

Syd

- og

Søn

derj

ylla

nds

Polit

i H

ørin

gssv

ar

Syd

- og

Søn

derj

ylla

nds

Polit

i har

inge

n be

mæ

rkni

nger

.

Mod

tage

t de

n:

29.

maj

201

9

Tekn

ik o

g M

iljø

bem

ærk

er:

Tekn

ik o

g M

iljø

inds

tille

r:

Inds

endt

af:

Aab

enra

a K

omm

une

Hør

ings

svar

Aab

enra

a K

omm

une,

Byg

, N

atur

og

Milj

ø, h

ar in

gen

bem

ærk

ning

er t

il pr

ojek

tet.

Je

g ha

r ik

ke m

odta

get

bem

ærk

ning

er f

ra v

ejm

yndi

ghed

en,

grun

dsal

g el

ler

plan

.

Gen

erel

le b

emæ

rkni

nger

: I

proj

ekte

t be

grun

des

udvi

dels

en m

ed æ

ndri

ng t

il bi

llige

re r

åvar

er,

som

kræ

ver

læng

ere

opho

ldst

id p

å bi

ogas

anlæ

gget

. D

er u

dvid

es m

ed 5

tan

ke,

hvilk

et s

ynes

ly

der

af m

eget

, hv

is d

er ik

ke o

gså

sker

en

øgni

ng a

f de

res

slut

prod

ukt.

Og

dett

e

Mod

tage

t de

n:

4. j

uni 2

019

75

frem

går

umid

delb

art

ikke

af

proj

ektb

eskr

ivel

sen.

M

en d

et e

r da

sam

fund

smæ

ssig

t re

leva

nt a

t få

bel

yst,

hvi

s op

land

et f

or u

dbri

ng-

ning

af

rest

prod

ukt

og g

asaf

sætn

ing

øges

.

Tekn

ik o

g M

iljø

bem

ærk

er:

Tekn

ik o

g M

iljø

inds

tille

r:

76

77

78

79

Bil

ag B

- A

fgræ

nsn

ing

sske

ma

Milj

øvur

deri

ngsr

appo

rten

(m

iljør

appo

rt o

g m

iljøk

onse

kven

svur

deri

ng)

skal

, på

gru

ndla

g af

de

oply

snin

ger,

der

er

nævn

t i B

ilag

4 o

g 7,

vur

dere

den

sa

ndsy

nlig

e væ

sent

lige

indv

irkn

ing

på

milj

øet,

jf.

§§

12 o

g 20

i LB

K n

r. 1

225

af 2

5/10

/201

8.

Den

ne in

dvirk

ning

bør

om

fatt

e se

kund

ære

, kum

ulat

ive,

syne

rgist

iske,

kor

t-, m

elle

m- o

g la

ngsig

tede

, ved

vare

nde

og m

idle

rtid

ige,

pos

itive

og

nega

tive

virk

ning

er.

80

81

82

83

84

85

Sag

snum

mer

: 01

.16.

00-K

04-1

-19

Tønd

er K

omm

une

Plan

& B

ygge

ri

14.

maj

201

9

86

Bilag 2 Situationsplan

87

88

Stor

deBi

ogas

I/SAn

søgn

ing

omm

iljøgo

dken

dels

e

89

SwecoSkibhusvej 52 ADK-5000 Odense C

Telefon +45 72 20 72 07Fax +45 82 20 35 01www.sweco.dk

Sweco Danmark A/SCVR nr. 48233511Reg. kontor København

Morten JacobsenSenior projektlederTelefon direkte +45 43 48 60 61 Mobil +45 91 37 73 51morten.jacobsen@sweco.dk 1 (4)

Beregning af gasvolumen

Projekt: Storde Biogas Udfærdiget af: Morten JacobsenProjektnummer: 60.5000.04 Dato: 14. januar 2020Projektleder: Tine Zimmermann Kontrolleret af: Tine Zimmermann

1.I forbindelse med myndighedsbehandlingen af udvidelsen af Storde Biogasønskes det belyst om den oplagrede biogasmængde, på anlægget, overskrider10 ton.

1.1. Biomasser og metanprocentBiogas består hovedsageligt af 2 komponenter metan (CH4) og CO2. Da CO2 haren væsentlig højere vægtfylde end metan er det afgørende for beregning afbestemme metanprocenten i biogassen.

Forskellige biomasser giver forskellig metanprocent hvorfor det er væsentligt atkende sammensætningen af biomasser der tilføres anlægget. Biomasserne eroplyst af Storde Biogas med angivelse af årlige mængder. Af tabellen nedenforfremgår de oplyste biomasser, samt metanprocenter og årlige gasmængder.

De oplyste biomasser vil, hvis anvendt samtidig, give en gasproduktion der erhøjere end opgraderingsanlæggets kapacitet, hvorfor den daglige drift vil bestå afen delmængde af de oplyste biomasser, således at den samlede årligemetanproduktion ikke overskrider 8,8 mio. m3.

Tabel 1 Forvente input af biomasser.

Mængde ton/år

CH4%

Biogasm3/år

Metanm3/år

Kvæggylle 135.000 73% 2.511.137 1.833.130Dybstrøelse 20.000 60% 1.508.906 905.343Majsensilage 10.000 53% 1.537.184 814.707Græsensilage 5.000 55% 493.762 271.569Glycerin 10.000 68% 5.325.076 3.621.052Oliven 10.000 65% 2.506.838 1.629.445Svinegylle 4.000 68% 79.886 54.322Korn 1.000 60% 134.279 80.568Valle 3.000 65% 125.361 81.485KOD Pulp 1.000 62% 73.007 45.264Roeaffald 1.000 55% 131.674 72.420Total TRIN 1 200.000 65% 14.427.109 9.409.306Afgasset biomasse fra TRIN 1 til TRIN 2 183.394 65% 1.509.814 984.695Total 15.936.923 10.394.000

Ud fra de opgivne biomasser er metanprocenten beregnet til 65%.

Densiteten for CH4 er 0,71 kg/ton og densiteten for CO2 er 1,96 kg/ton

90

2 (4)

Den resulterende densitet anvendt i denne beregning er derfor 1,15 kg/ton

1.2. Beregning af gasvolumen.I den følgende beregning er medtaget de volumener der indeholder biogas i detlukkede system.

Ventilerede tanke, haller mm. er ikke en del af det volumen der skal medtages igasberegningen.

Bilag 1 viser et flowdiagram hvoraf det fremgår hvilke tanke der vil blive koblet pågassystemet.

TankvolumenerVed beregning af gasvolumen er der regnet med cirkulære tanke medmembrantag iht. oplysninger fra Lundsby.

De anvendte tanke har en indvendig diameter på 31,2 m og en siddehøjde på 6 m.Taghældningen er på 13°.

Der er desuden regnet med en konstant væskehøjde i tankene på 5,7 m.

Det samlede gasvolumen i tankene fremgår af tabellen herunder.Tabel 2 Tankvolumener

m m2 m m m3 m m3 m3

Reaktortank 1 R1 31,2 765,5 6,00 5,70 229,66 13° 3,50 893 1.123

Reaktortank 2 R2 31,2 765,5 6,00 5,70 229,66 13° 3,50 893 1.123

Reaktortank 3 R3 31,2 765,5 6,00 5,70 229,66 13° 3,50 893 1.123

Efterafgasningstank 1 E1 31,2 765,5 6,00 5,70 229,66 13° 3,50 893 1.123

Efterafgasningstank 2 E2 31,2 765,5 6,00 5,70 229,66 13° 3,50 893 1.123

Efterafgasningstank 3 E3 31,2 765,5 6,00 5,70 229,66 13° 3,50 893 1.123

Total biogas volumen i reaktor tanke 6.737

OpgraderingsanlægOpgraderingsanlægget består af tre kolonner, hvoraf den første i processen er tilafdrivning af CO2 og de to næste kolonner i processen er til uddrivning af CO2 fravæsken. Derfor er kun den første kolonne medtaget i denne beregning.

91

3 (4)

Tabel 3 Gasvolumen i opgraderingsanlæg

m m2 m m m3 m m3 m3

Kolonne 1 K1 0,6 0,3 8,00 0,25 2,19 15° 0,08 0 2,2Total biogas volumen iopgradering 2,2

RørføringerRørføringer der er er en del af gassystemet skal medtages i gasvolumen. Der erregnet med en hovedgasledning samt en gasledning fra hver tank og tilhovedgasledningen.

Hovedgasledningen er angivet på Bilag 2.

For hver tank er gasledningen beregnet iht. figur 1 og den samlede beregningvolumen fra tank til hovedledningen fremgår af tabellen nedenfor.

Figur 1 - Gasledning fra tank til hovedledning

Tabel 4 Gas I rørføringer fra tank til hovedledning

m m m DN m2

Reaktor 1 til hovedledning 6,0 11,0 17,0 115 0,18Reaktor 2 til hovedledning 6,0 1,0 7,0 115 0,07Reaktor 3 til hovedledning 6,0 5,0 11,0 115 0,11Efterafgasningstank 1 6,0 1,5 7,5 115 0,08Efterafgasningstank 2 6,0 1,5 7,5 115 0,08Efterafgasningstank 3 6,0 3,0 9,0 115 0,09Total rørføringer til jord 0,61

92

4 (4)

Hovedledningen er beregnet iht bilag 2, hvoraf de enkelte rørstykker ogsåfremgår.

Table 5 - Gas i hovedledning

DN m m3

Rør 1 200 60 1,88Rør 2 200 36 1,13Rør 3 200 50 1,57Rør 4 200 11 0,35Rør 5 200 11 0,35Rør 6 200 9 0,28Total Volumen fra rør 5,56

1.3. Samlet gasmængdeDet samlede volumen er fra alle delkomponenter, samt vægten af gassen medden beregnede densitet fremgår af tabellen herunder.

Tabel 6 Samlet gasmængde på anlægget

Rådnetanke 6.737 m3

Gasopgradering 2,2 m3

Rørføring til jord 0,7 m3

Gasrør 5,6 m3

Samlet volumen på anlægget 6.745 m3

Gasdensitet 1,15 kg/m3

Gasmængde på anlægget 7.748 kg

Som det fremgår af tabellen, vil anlægget efter udvidelsen indeholde en samletmængde biogas på 7.7 ton.

2.Bilag 1. Flow diagram

Bilag 2 layout fra Skovgård Landinspektørfirma med angivelse af rørføring udførtaf Sweco.

93

94

SwecoKokbjerg 5DK-6000 Kolding

Telefon +45 72 20 72 07Fax +45 82 28 14 01www.sweco.dk

Sweco Danmark A/SCVR nr. 48233511Reg. kontor København

Klaus NylandstedCivilingeniørTelefon direkte +45 82 28 14 64Mobil +45 53 72 11 12klaus.nylandsted@sweco.dk 1 (7)

nr. N5.005.19StøjberegningerProjekt: Storde Biogas Udfærdiget af: Klaus NylandstedProjektnummer: 60.5000.04 Dato: 17. januar, 2020Projektleder: Tine Zimmermann Kontrolleret af: Gerhard Schlicker

Til : Storde Biogas I/S

Fra : Klaus Nylandsted

Bilag : A - KildeoversigtB.1-10 - BeregningsresultaterC - Måleudstyr

1.Sweco A/S lydafdeling Acoustica, har foretaget beregninger af støjudbredelsen fraen planlagt udvidelse af biogasanlæg beliggende på Storde 1, 6261 Bredebro.

Biogasanlægget ønskes udvidet for at øge kapaciteten til råvarematerialer. Det erformålet at undersøge støjbelastningen ved nærmeste naboer efter udvidelsen afanlægget. Planen for udvidelse kan ses på figur 1.

Målinger og beregninger er foretaget i henhold til metoderne beskrevet i

Støjens udbredelse er beregnet ved anvendelse af beregningsværktøjet SoundPlanver. 8.0 update 25-04-2018.

2.Det eksisterende biogasanlæg er beliggende på Storde 1, 6261 Bredebro, vest forselve Bredebro. Biogasanlægget er placeret i lokalplanområde nr. 15-110.Biogasanlægget ønskes udvidet for at øge kapaciteten af råvaremateriale, fra75.000 t/år råvaremasse til 200.000 t/år. Årsagen til udvidelsen er, at man ønskerat overgå til billigere råvarer, der kræver længere opholdstid på anlægget.

Rundt om biogasanlægget udvides den i forvejen etablerede jordvold med enhøjde på 1,5 m.

En skitse af indretningen og jordvolden er vist på nedenstående figur 1.

95

2 (7)

Figur 1. Situationsplan over biogasanlæggets indretning. Tegning ikke i mål.

Nedenstående figur 2 viser gældende kommuneplanrammer for området.

Figur 2. Kommuneplanrammer. Tegning ikke i mål.

Område for biogasanlæg

Nord

Nord

96

3 (7)

Biogasanlægget er placeret i lokalplanområde nr. 15-110, hvor de omkringliggende arealer er ikke planlagte områder i det åbne land. Nærmeste boligområde ligger ca. 700 meter mod vest med Hovedvejen 12 som nærmeste bolig. Nærmeste naboer til biogasanlægget er Storde 1, ca. 200 meter mod sydvest, og Storde 3, ca. 180 meter mod sydøst.

3. Der er opbygget en beregningsmodel af området med den skitserede geometri indregnet. Hårdt terræn regnes reflekterende, medens blødt terræn, som græs og områder hvor bevoksning kan gro, regnes lydabsorberende.

De nærmeste privatboliger er beregnet som ikke reflekterende bygninger for at opnå en bedre sammenhæng mellem lydudbredelseskortene og de beregnede støjniveauer (fritfelts-værdier) i beregningspunkterne.

Målinger og beregninger er foretaget efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om eregning af ekstern støj fra virksomheder .

4. 4.1. Støjmålinger

Støjdata for det eksisterende biogasanlæg er bestemt ud fra målinger på stedet d. 25. januar 2019 i tidsrummet kl. 09-14, under driftsforhold svarende til fuld drift. Det anvendte måle- og analyseudstyr er kontrolleret som beskrevet i Sweco/Acousticas DANAK-akkrediterede kvalitetssikringssytem. Det anvendte udstyr er angivet i bilag C.

Støjdata for biogasanlæggets gummihjulslæsser er målt med blandet kørsel og arbejde.

For lastvognene er indarbejdet standarddata fra

4.2. Driftsforhold Plansiloerne i det eksisterende, samt det planlagte område, er beregnet uden materiale, hvilket er konservativt, da de typisk er jævnt belagt.

Pumper og omrørere ved tanke er begravet, og det er vurderet på stedet, at de ikke bidrager til den samlede støjbelastning.

Virksomheden oplyser, at gasfaklerne ikke er en del af den normale drift, og at disse kun er i drift, når en af motorerne undtagelsesvis er ude af drift. De er derfor ikke medtaget i beregningerne.

Følgende forventede drift for anlægget og tilhørende transport, er oplyst af Storde Biogas I/S. Støjkildernes placering fremgår af bilag A.

97

4 (7)

4.2.1. Almindelig drift De anvendte støjdata og drifttider for fuld drift er følgende:

Tabel 1. Beregningsforudsætninger for hverdag.

Situation Støjkilde

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 07-181

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 18-222

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 22-073

Alle dage

Lastvogn, flydende materiale 21 - 1

Lastvogn, fast materiale 6 - 1

Gummihjulslæsser ved plansilo

2 x 45 min: kl. 08 & 17 - -

1 over 8 timer 2 pr. time

3 pr. halve time

Tabel 2. Beregningsforudsætninger for lørdag.

Situation Støjkilde

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 07-141

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 14-182

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 18-223

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 22-074

Alle dage

Lastvogn, flydende materiale

21 - - 1

Lastvogn, fast materiale

6 - - 1

Gummihjuls-læsser ved plansilo

45 min. 45 min. - -

1 over 7 timer 2 over 4 timer

3 pr. time 4 pr. halve time

98

5 (7)

Tabel 3. Beregningsforudsætninger for søndag.

Situation Støjkilde

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 07-181

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 18-222

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 22-073

Alle dage

Lastvogn, flydende materiale 21 - 1

Lastvogn, fast materiale 6 - 1

Gummihjulslæsser ved plansilo

2 x 45 min: kl. 08 & 17 - -

1 over 8 timer 2 pr. time

3 pr. halve time

4.2.2. Drift i højsæson Som en del af landbrugets højsæson, vil der i perioden september/oktober blive leveret meget faststof til plansiloerne. Den samlede mængde biomasse tilført virksomheden, der bliver leveret i denne periode, er svarende til omkring 35 læs om dagen, inklusiv flydende biomasse. Støjbelastningen fra drift i højsæson er regnet meget konservativt, med omkring 53 læs om dagen, da transporterne afhænger af landbruget, og kan variere meget.

Tabel 4. Beregningsforudsætninger for alle dage i højsæson.

Situation Støjkilde

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 07-181

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 18-222

Driftstid/ antal

hændelser.

Kl. 22-073

Alle dage

Lastvogn, flydende materiale 21 - 1

Lastvogn, fast materiale 32 4 2

Gummihjulslæsser ved plansilo

2 x 45 min: kl. 08 & 17 - -

1 over 8 timer 2 pr. time

3 pr. halve time

99

6 (7)

4.3. Kildestyrker

Tabel 5. Lydeffekt, samt drift, for de målte og anvendte kilder.

Støjkilde

Lydeffekt LWA

dB(A)

Drift

Dag/aften/nat

Svovlvaskningsanlæg 94,9 100%

Afkast kompressorrum 81,4 100%

Åbning til kompressorrum 70,9 100%

Lille afkast 77,2 100%

CO2 rør 96,2 100%

Luftindtag køling 80,9 100%

Afkast kedel 79,8 100%

Rumafkast på dør 77,1 100%

Lastvogn, flydende materiale 59,2* Se ovenfor

Lastvogn, fast materiale 59,2* Se ovenfor

Gummihjulslæsser ved plansilo 99,4 Se ovenfor

* dB(A) pr. m kørevej

4.4. Støjens karakter I umiddelbar nærhed af nogle af virksomhedens faste støjkilder kunne der i forbindelse med kildestyrkemålingerne konstateres et hørbart indhold af toner. Støjen fra de faste tekniske installationer er uden hurtige tidsmæssige variationer og dermed uden impulsindhold. Mobile kilder giver anledning til støj, som er noget varierende, og som i enkelte tilfælde vurderes at have et vist indhold af impulser.

I omgivelserne er oplevelsen af støjens indhold af toner hhv. impulser afhængig af bl.a. niveauet af den øvrige støj fra virksomheden og baggrundsstøjen. Aktuelt vurderes hverken tone- eller impulsindholdet at give grundlag for at betegne karakteren af virksomhedens støj i naboområder som særligt generende, hvorfor der ikke foretages korrektion (+5 dB) for støjens karakter ved beregning af støjbelastningen.

100

7 (7)

5. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om kstern støj fra virksomheder angives vejledende støjgrænser for støj fra virksomheder. De nærmeste naboer er beliggende i et uplanlagt område i det åbne land. Følgende grænseværdier vurderes af være relevante: Tabel 3. Vejledende grænseværdi for virksomhedsstøj.

Område Mandag-fredag

kl. 07-18 (8 timer)

Lørdag

kl. 07-14 (7 timer)

dB(A)

Alle dage

kl. 18-22 (1 time)

Lørdag

kl.14-18 (4 timer)

Søn- og helligdag

kl. 7-18 (8 timer)

dB(A)

Alle dage

kl. 22-07 (½ time)

dB(A)

Ved boliger i det åbne land

55 45 40

6. Beregningsresultaterne er vist på bilag B, hvor støjudbredelsen er beregnet i 1,5 meters højde over terræn.

7. Som det fremgår af beregningsresultaterne, vil biogasanlægget placeret på Storde 1, 6261 Bredebro, under de oplyste forudsætninger for udvidelse, overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for virksomhedsstøj, ved alle boliger i det åbne land.

101

Måleudstyr

Anvendt d. 25. januar 2019

Beskrivelse Fabrikat Type ACA nr. Kalibreret Næste kal. Lydtryksmåler SVANTEK 979 188 2017.06.13 2019.06.13 Mikrofon GRAS 40AE 188 2017.06.13 2019.06.13 Kalibrator Brüel og Kjær 4231 671 2018.05.29 2019.05.29

Bilag A

102

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

45

45

45

45 45

45

45

45

45

4545

5050

50

5050

50

50

50

50

55

55

55

55

55

55

55

55

60

60

6060

60

60

60

60

Sign

atur

fork

larin

g

103

4040

40

40

4040

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

4045

45

4545

45

45 45

45

4545

50

50

50

50

50

5 0

50

50

55

55

55

55

55

55

55

55

5555

60

60

60

60

60

Sign

atur

fork

larin

g

104

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

45

45

45

45

45

45

4 5

4545

45

45

45

45 45

50

50

5050

50

50

50

55

5 5

55

55

60

60

60

65

Sign

atur

fork

larin

g

105

4040

4040

40

40

40

40

40

45

4545

45

45

45 45 45

45

50

50

50

50

55

60

60

65

Sign

atur

fork

larin

g

106

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

45

45

45

45

4545

45

45

45

45

45

50

50

50

50

50

50

50

50

50 50

5050

55

55

55

55

55

55

55

5555

55

60

60

65

Sign

atur

fork

larin

g

107

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

4040

40

40

4545

45

4545

45

4545

45

45

45

50

50

50

50

50 50

50

55

55

55

55

55

55

55

5555

5555

60

60

60

60

60

60

60

60

60

60

65

65

65

65

65

65

65

Sign

atur

fork

larin

g

108

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40 40

40

40

4040

40

40

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

50

50

50

50

50

55

55

55

55

60

60

6060

60

60

60

60

60

60

60

65

6565

6565

65

65

Sign

atur

fork

larin

g

109

40

40

40

4040

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

4040

40

40

40

40

40

45

45

45

45

45

45

45

45

45 45

45

45

45

4550

50

50

50

50

50

5050 50

50

55

55

55

55

55

55

60

60

60

60

60

60

60

60

60

60

65

65

Sign

atur

fork

larin

g

110

40

40

4040

40

40

4040

40 40

40

40

40

40

40

40

40

40

4040

40

40

40

40

40

45

45

45

45

45

45

45

45

45 45

45

45

45

4550

50

50

50

50 5050

50

50

50

55

55

55

55

55

55

60

60

60

60

60

60

60

60

60

60

65

65

Sign

atur

fork

larin

g

111

40

40

40

40

40

40 40 40

40

4040

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

40

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

45

4545

45

45

45

45

45

50

50

50

50

50

50

50

55

55

55

55

55

55

55

60

60

60

60

60

60 60

65

65

6565

65

65

65

65

Sign

atur

fork

larin

g

112

Sign

atur

fork

larin

g

113

SwecoØrestads Boulevard 41DK-2300 København S

Telefon +45 72 20 72 07Fax +45 72 42 89 00www.sweco.dk

Sweco Danmark A/SCVR nr. 48233511Reg. kontor København

Christina HalckIngeniørTelefon direkte +45 43 48 67 33Mobil +45 27 23 67 33christina.halck@sweco.dk 1 (14)

OML-beregning, lugtProjekt: Storde Biogas Udfærdiget af: Christina Halck / Sinne Hjælmsø AndersenProjektnummer: 60.5000.04 Dato: 17. januar 2020Projektleder: Tine Zimmermann Kontrolleret af: Knud Erik /Tine Zimmermann

1.Nærværende notat indeholder en beregning og vurdering af lugtforureningen fraStorde Biogas efter udvidelse. Udvidelsen medfører ikke flere afkast på anlæggetmen en øget emission fra afkastene.

På anlægget er der fire væsentlige kilder til lugt samt en hedtoliekedel:

1. Afkast fra modtagehal, renses i aktivt kulfilter

2. Afkast fra opgraderingsanlæg, renses for H2S i biologiskafsvovlningsproces.

3. Afkast fra modtagetanke, renses i hybridfilter. Der er et afkast fra hver afde to modtagetanke. Der vil dog ikke komme emission fra begge påsamme tid da kun én tank fyldes ad gangen.

4. Afkast fra fem lagertanke, renses i hybridfiltre. De fem afkast samles vedlagertank 3 (lagertank nr. 4, nr. 9 på Figur 1). Der vil kun være emissionfra én tank ad gangen. Emissionen forekommer ved fyldning af tanken.

5. Hedtoliekedel, 1,63 MW indfyret effekt

Ventilation fra modtagehal og luft fra gasopgradering er ført til samme afkast.

Da der ikke sker nogen ændringer af kedelanlægget i forhold til den OML-beregning, der blev foretaget i forbindelse med tillæg for anlægget, er der ikke udført en opdateret OML-beregning for dette.

Det er antaget, at anlægget skal overholde en grænseværdi på 5 LE/m3 for sammenhængende boligområder, 10 LE/m3 for boliger i det åbne land og 15 LE/m3 for øvrige områder i det åbne land.

2.Udvidelsen af anlægget medfører en udvidelse af biomassekapaciteten fra ca.75.000 tons til 200.000 tons om året. Produktionen af metan forventes at stige fra2,2 mio. Nm3 til 10,4 mio. Nm3 om året.

På baggrund af disse udvidelser og de tidligere udførte OML-beregninger er deforventede emissioner fra anlægget beregnet herunder.

Emissionen af lugt fra modtagehallen ændres ikke i forhold til den tidligere OML-beregning. Dette skyldes, at aflæsningskapaciteten ikke øges, og den maksimalelugtemission pr. time vil derfor være den samme. Dette gælder for emissionen aflugt fra modtagehallen og fra modtagetankene.

114

2 (14)

Emissionen af luft og lugt fra opgraderingsanlægget vurderes at stige som følge af den øgede gasproduktion. Emissionen forventes at stige proportionalt med stigningen i gasproduktionen.

De anvendte data fra den tidligere OML-beregning er angivet i Tabel 1. Tabel 1: Anvendte parametre fra tidligere OML-beregning

Parameter Værdi Ventilation fra modtagehallen 600 m3/time Luft fra opgraderingsanlæg 600 m3/time Luft fra modtagetanke 600 m3/time Lugtkoncentration i afkast fra modtagehal, modtagetanke og gasopgradering

3000 LE/m3

H2S-indhold i gas i lagertanke 0,334 % Rensningseffektivitet, biologisk afsvovling 95 % Rensningseffektivitet, hybridfiltre 95 % Afkasttemperatur, modtagehal/gasopgradering og modtagetanke

20 °C

Afkasttemperatur, lagertanke 40 °C Afkasthøjde, modtagehal/gasopgradering 8 meter Afkasthøjde, modtagetanke 4 meter Afkasthøjde, lagertanke Variabel Diameter, indre/ydre, afkast modtagehal/opgradering

0,25 meter

Diameter, indre/ydre, afkast modtagetanke 0,32 meter Diameter, indre/ydre, afkast lagertanke 0,15 m Generel bygningshøjde, modtagehal/gasopgradering

6 meter

Generel bygningshøjde, modtagetanke 3,5 meter Generel bygningshøjde, lagertanke 9 meter Receptorhøjde 1,5 meter

3. Placeringen af de afkastene er vist på Figur 1. Afkastene er nummererede som følger: Afkast 1 er det samlede afkast fra modtagehal og gasopgradering. Afkast 2a og 2b er afkastene fra modtagetankene. Afkast 3 er afkast fra lagertankene.

I OML-beregningen er afkast 2 placeret ca. midt imellem de to markerede afkast på Figur 1. Afkastene for lagertankene er samlet i et afkast, der er placeret ved lagertank 3 (lagertank nr. 4, nr. 9 på Figur 1).

115

3 (14)

Figur 1: Placering af afkastene på virksomheden. Situationsplanen uden angivelse af afkast findes i stor udgave i bilag 1.

4. Emissionen af lugt fra de fire forskellige kilder (modtagehal, gasopgradering, modtagetanke og lagertanke) er beregnet separat.

4.1. Modtagehal Den maksimale timeemission af lugt fra modtagehallen vurderes ikke at stige som følge af udvidelsen.

Emissionen før filteret vurderes derfor stadig at udgøre 3.000 LE/m3 og ventilationen 600 m3/time. Filtereffektiviteten er også uændret og er sat til 85 %. En filtereffektivitet på 85 % svarer til at 15 % af den dannede lugt emitteres i afkastet.

Dette giver en lugtemission på:

3.000 LE/m3 · 600 m3/time ·0,15 / 3.600 sek./time = 75 LE/sek.

4.2. Gasopgradering Det er antaget at mængden af luft fra gasopgraderingsanlægget øges proportionalt med den øgede gasmængde. Dette svarer til en luftmængde på:

600 m3/time * 10,4/2,2 = 2.836 m3/time.

116

4 (14)

Det er antaget at koncentrationen af lugt i afkastet ikke ændres når luftmængden øges og at effektiviteten af den biologiske afsvovlingsproces er 95 %. En renseeffektivitet på 95 % svarer til at 5 % af lugten emitteres i afkastet.

Lugtemissionen fra gasopgraderingen bliver da:

3.000 LE/m3 · 2.836 m3/time · 0,05 / 3.600 sek./time = 118 LE/sek.

4.3. Modtagetanke Den maksimale timeemission af lugt fra modtagetankene vurderes ikke at stige som følge af udvidelsen. Emissionen vurderes derfor stadig at udgøre 3.000 LE/m3 og luftmængden 600 m3/time. Filtereffektiviteten er vurderet til minimum 95 %.

Dette giver en lugtemission på:

3.000 LE/m3 · 600 m3/time · 0,05 / 3.600 sek./time = 25 LE/sek.

4.4. Lagertanke Den maksimale lugtemission fra lagertankene er beregnet ud fra det maksimale luftflow fra tankene og koncentrationen af svovlbrinte i fortrængningsluften. Det maksimale luftflow fra tankene er oplyst til at være 166 m3/dag og 14 m3/time.

Der kan kun forekomme emission fra én tank ad gangen, da emission forekommer ved fyldning. Dette er der taget udgangspunkt i, i nærværende beregning.

Koncentrationen af svovlbrinte i luften er 0,334 % svarende til 3.340 ppm. Det forventes at filteret fjerner minimum 95 % så der udledes maksimalt 167 ppm

Lugttærskelkoncentrationen for H2S er 0,0006 ppm. En emission på 167 ppm svarer derfor til 167/0,0006 = 0,278 MLE/m3. Med et volumenflow på maksimalt 14 m3/time bliver emissionen 1.082 LE/sek.

4.5. Sammenfatning I den anvendte version af OML (6.2) er det muligt at vælge LE/sek. som enhed for kildestyrker. Jf. vejledningen til OML er det dog stadig nødvendigt at korrigerer med en faktor da lugt fra virksomheder skal beregnes som minutmiddelværdier og OML regner i timemiddel.

Kildestyrken til OML for de to afkast bliver da følgende:

Afkast 1: Modtagehal og gasopgradering: · (75 LE/sek. + 118 LE/sek.) = 1.496 LE/sek.

600 m3/time + 2.836 m3/time = 3.436 m3/time

Afkast 2: Modtagetanke: · 25 LE/sek. = 194 LE/sek.

Afkast 3: Lagertanke

· 1082 LE/sek. = 8.384 LE/sek.

På grund af den øgede luftmængde i afkast 1 er diameteren for dette afkast øget til 0,35 m i indre diameter i OML-beregningen. Dette er gjort for at regne med en realistisk røggashastighed i afkastet.

117

5 (14)

5. Nærværende beregning er udført vha. OML-Multi (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller, multikildeversion), version 6.2. Beregningen er baseret på modellens standard meteorologidata, Aalborg 1974-1983 (10 år) for beregning af lugt.

Beregningen er foretaget som maksimale 99 % fraktiler. Beregningsresultaterne er således sammenlignelige med grænseværdierne for lugt i Miljøstyrelsens Lugtvejledning, vejledning nr. 4, 1985.

Beregningen er udført i overensstemmelse med anvisningerne i Miljøstyrelsen luftvejledning, vejledning nr. 2/2001 og i overensstemmelse med OML-programmets vejledning og anvisninger.

Ved at anvende 10 års meteorologidata til lugtberegningerne er det muligt at anvende skarp tolkning af resultaterne i forbindelse med husdyrbrug. Det er derfor også vurderet, at det er muligt at anvende skarp tolkning i nærværende rapport. For definition af skarp tolkning, se faktaboks.

Modellens resultater tages for pålydende. Hvis eksempelvis en nabo er beliggende 300 meter stik øst for en forureningskilde, vurderer man med en

punkt.

Der foretages en fortolkning af modellens beregningsresultater, så man får sådan konservativ vurdering ved at aflæse koncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt om kilden i en bestemt afstand (f.eks. 300 meter i førnævnte eksempel), og derefter tage den højeste værdi. Denne metode benævnes konservativ retningstolkning.

5.1. Inddata til OML-beregning De anvendte inddata til beregningerne er vist i

Tabel 5.1, Tabel 5.2 og Tabel 5.3. Tabel 5.1: Inddata til OML-beregningerne

Nr Navn X Y Z Hs T V Di Dy HB HBD QLugt 1 Hal-opgr 28 15 6,6 8,0 20 0,89 0,35 0,35 6,0 0 1.496 2 Modttank -16 -24 6,7 4,0 20 0,16 0,32 0,32 3,5 0 194 3 Lagertank 4 27 -20 6,7 4,0 40 14* 0,15 0,15 9 0 8.384

*Angivet i m3/time Tabel 5.2: Forklaring til OML-inddata

Forklaring OML-inddata Kilde navn Det navn for kilden som virksomheden anvender Nr. Kildens nr. i OML-logfilen X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen

118

6 (14)

Forklaring OML-inddata Hs Skorstenens højde over terræn i meter, eksisterende forhold T Temperatur i grader Celsius (°C) V Volumen flow fra afkast, Nm3/sek. (normalkubikmeter/sek., dvs. ved 0oC) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering HBD Retningsafhængige bygninger, 0=NEJ, 1=JA Q Kildestyrken udtrykt i LE/sek.

Tabel 5.3 Øvrige inddata til OML-beregningerne

Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet 100-500 m Receptornettet er valgt, således at maksimum

for lugtbidraget ligger inden for intervallet, og afstanden mellem ringene er lagt således, at der ikke mellem ringene vil forekomme værdier, som i nogen betydende grad overskrider de fundne værdier. Den korteste afstand fra centrum af beregningerne til skel er ca. 100 m. Den nærmeste bolig ligger i en afstand af 200 meter fra beregningscentrum. Det nærmeste boligområde ligger i en afstand af min. 750 meter.

Centrum koordinater

490110 6101162

UTM 32 koordinater for beregningscentrum.

Terrænhøjder Varierende Terrænet er faldende mod nordvest og stigende mod nordøst. Terrændata er hentet fra kortforsyningen.dk

Terrænhældning 4 Terrænets hældning er bestemt automatisk ud fra terrændata.

Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = landområde 0,3 = byområde, industriområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse

Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i standardhøjden 1,5 meter over terræn.

6. Logfilen fra OML-beregningen er vedlagt i bilag 2.

Resultatet at OML-beregningen viser at grænseværdien på 15 LE/m3 er overholdt for alle områder uden for lokalplanområdet.

Grænseværdien for boliger i åbnet land på 10 LE/m3 er overholdt for alle receptorpunker i en afstand på 140 m fra beregningscentrum. Grænseværdien for boligområder på 5 LE/m3 er overholdt for alle receptorpunkter i en afstand af 200 m fra beregningscentrum. De nærmeste boliger ligger i en afstand af ca. 250 m. Grænseværdien for boliger er således overholdt med god margen.

119

7 (14)

Figur 2: Grafik fremstilling af resultaterne fra OML-beregningen

7. Resultatet af OML-beregningen viser at grænseværdierne for lugt er overholdt.

120

8 (14)

8.

121

9 (14)

9. Dato: 2020/01/17 OML-Multi PC-version 20170914/6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Sweco Danmark A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Storde.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = 740101 kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = 831231 kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = 0.100 m Største terrænhældning = 4 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: 54., -22. og radierne (m): 100. 110. 120. 130. 140. 150. 200. 250. 300. 350. 400. 450. 500. Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

122

10 (14)

Dato: 2020/01/17 OML-Multi PC-version 20170914/6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] ---------------------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 100 110 120 130 140 150 200 250 300 350 400 450 500 ---------------------------------------------------------------------------------------- 0 7.9 7.8 7.9 7.8 7.7 7.7 6.7 5.7 5.3 4.8 4.5 4.9 4.4 10 7.9 8.2 8.1 7.9 7.8 7.6 6.9 6.8 7.1 6.1 5.4 4.6 4.7 20 8.1 8.1 8.3 7.9 7.8 7.8 7.4 7.1 7.6 7.3 7.4 5.2 4.8 30 8.2 8.2 7.9 8.2 7.7 7.7 7.1 7.2 7.3 7.7 7.3 6.1 5.6 40 8.2 8.5 8.1 8.0 8.4 8.1 7.0 7.7 8.9 8.3 8.1 6.7 7.2 50 8.1 8.5 8.4 8.3 8.3 8.3 7.3 8.0 9.0 7.9 8.6 8.2 8.1 60 7.5 7.8 7.8 8.3 8.3 8.0 7.4 7.6 7.5 8.2 10.5 9.1 8.1 70 7.3 7.4 7.4 7.7 7.8 8.0 7.5 7.5 8.1 11.5 11.4 9.0 10.7 80 6.7 6.7 6.8 7.4 7.5 7.6 8.4 9.1 9.2 10.0 9.4 8.5 8.4 90 6.4 6.4 6.6 6.6 6.7 6.8 7.2 8.0 8.6 8.5 8.2 8.0 7.6 100 6.5 6.4 6.5 6.4 6.5 6.6 6.8 7.1 6.8 6.9 7.0 7.0 7.1 110 6.5 6.4 6.5 6.4 6.4 6.5 6.6 6.7 6.4 6.3 6.3 6.4 6.5 120 6.4 6.4 6.5 6.5 6.4 6.4 6.4 6.4 6.3 6.3 6.2 6.4 6.6 130 6.4 6.4 6.4 6.5 6.5 6.5 6.4 6.4 6.3 6.4 6.6 6.6 6.8 140 6.5 6.6 6.6 6.6 6.7 6.8 6.8 6.7 6.8 6.6 6.9 6.8 6.6 150 6.6 6.6 6.7 6.9 6.8 6.8 6.8 6.8 7.1 6.9 7.1 6.6 6.4 160 6.6 6.7 6.7 6.8 6.8 6.8 6.9 7.0 7.0 6.9 6.2 6.3 6.4 170 6.6 6.7 6.7 6.7 6.7 6.8 7.0 7.2 7.0 6.7 5.8 6.0 6.5 180 6.7 6.7 6.8 6.8 6.8 6.8 6.6 7.0 6.7 5.8 6.4 6.7 6.5 190 6.9 7.1 7.0 6.8 6.7 6.8 6.3 4.9 5.5 6.3 6.9 6.5 6.2 200 7.1 7.2 7.2 7.3 7.3 7.1 6.1 5.2 5.8 6.6 6.6 5.9 5.9 210 7.2 7.4 7.6 7.3 7.0 6.8 5.3 5.8 6.2 5.9 4.8 6.0 5.9 220 7.2 7.6 7.6 7.3 7.3 6.7 6.3 6.5 6.2 5.4 5.9 6.3 6.6 230 7.1 7.3 7.3 7.4 7.2 6.9 6.2 6.9 6.1 6.4 6.5 6.4 6.5 240 7.2 7.3 7.3 7.1 6.7 6.7 6.1 6.2 5.7 6.3 6.3 6.4 6.4 250 7.2 7.5 7.0 6.8 6.6 6.3 6.3 4.8 4.8 6.4 6.0 6.4 6.2 260 6.9 6.8 7.0 6.8 6.3 6.3 6.6 5.9 4.7 5.2 5.2 6.2 6.0 270 6.6 6.5 6.5 7.2 6.3 6.2 6.7 6.4 4.7 4.2 5.1 5.1 4.3 280 6.6 6.6 6.6 7.3 6.6 6.2 6.7 5.5 4.4 4.4 4.3 4.4 4.3 290 6.7 6.6 6.6 7.2 6.6 6.4 5.0 4.4 4.3 4.3 4.6 5.1 4.9 300 6.8 7.0 6.9 7.0 7.0 6.0 4.5 4.3 4.3 4.5 6.3 7.2 7.0 310 7.0 7.0 7.1 7.7 7.3 4.9 4.3 4.5 4.2 6.6 7.0 6.4 6.2 320 7.2 7.9 8.2 8.1 7.9 5.1 4.4 4.4 4.5 6.9 6.5 6.5 6.2 330 8.0 8.3 8.2 7.7 7.5 7.3 4.6 4.4 4.5 4.4 5.2 6.4 6.3 340 8.1 8.1 7.7 7.7 7.4 7.2 4.6 4.5 4.4 4.7 4.6 5.4 6.4 350 7.9 7.9 7.7 7.6 7.6 7.5 4.7 4.4 4.7 4.8 4.6 4.7 4.5 ----------------------------------------------------------------------------------------

123

11 (14)

Dato: 2020/01/17 OML-Multi PC-version 20170914/6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr.....: Internt kildenummer ID.....: Tekst til identificering af kilde X......: X-koordinat for kilde [m] Y......: Y-koordinat for kilde [m] Z......: Terrænkote for skorstensfod [m] HS.....: Skorstenshøjde over terræn [m] T......: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL....: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO....: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI....: Indre diameter af skorstenstop [m] HB.....: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi.....: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder. ------------ Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Hal-Opgr 28. 15. 6.6 8.0 20. 0.89 0.35 0.35 6.0 1.50E-03 0.0000 0.0000 2 Modttank -16. -24. 6.7 4.0 20. 0.16 0.32 0.32 3.5 1.94E-04 0.0000 0.0000 3 Lagertank 9 27. -20. 6.7 4.0 40. 0.00 0.15 0.15 9.0 8.38E-03 0.0000 0.0000 Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s3 1 9.9 0.1 2 2.1 0.0 3 0.2 0.0 4 0.2 0.0 5 0.2 0.0 6 0.2 0.0 7 0.2 0.0 Der er ingen retningsafhængige bygningsdata._

124

12 (14)

Dato: 2020/01/17 OML-Multi PC-version 20170914/6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 170 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 6. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. For fjernere receptorer vil dette ikke have betydning.

125

13 (14)

Dato: 2020/01/17 OML-Multi PC-version 20170914/6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder) ------------------------------------------------------------------------ De største månedlige 99%-fraktiler (LE/m3) ---------------------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 100 110 120 130 140 150 200 250 300 350 400 450 500 ---------------------------------------------------------------------------------------- 0 9.9 8.9 8.0 7.2 6.6 6.1 4.1 3.1 2.5 2.1 1.8 1.5 1.3 10 9.4 8.4 7.6 6.9 6.3 5.8 4.0 3.1 2.5 2.0 1.7 1.5 1.3 20 9.0 8.1 7.3 6.7 6.1 5.6 4.0 3.0 2.4 2.0 1.7 1.5 1.3 30 8.6 7.8 7.1 6.5 5.9 5.5 3.9 2.9 2.4 2.0 1.7 1.4 1.3 40 8.2 7.5 6.8 6.2 5.7 5.3 3.8 2.9 2.3 2.0 1.7 1.4 1.3 50 8.0 7.3 6.7 6.1 5.6 5.2 3.7 2.8 2.3 1.9 1.7 1.4 1.3 60 7.8 7.1 6.5 6.0 5.5 5.1 3.7 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 1.3 70 7.6 6.9 6.3 5.8 5.4 5.0 3.6 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 1.2 80 7.3 6.7 6.1 5.7 5.3 4.9 3.6 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 1.2 90 7.2 6.6 6.0 5.5 5.1 4.8 3.5 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 1.2 100 7.2 6.6 6.0 5.6 5.1 4.8 3.5 2.7 2.2 1.9 1.6 1.4 1.2 110 7.2 6.6 6.0 5.6 5.1 4.8 3.5 2.7 2.2 1.9 1.6 1.4 1.2 120 7.4 6.7 6.2 5.7 5.2 4.9 3.5 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 1.2 130 7.5 6.9 6.3 5.8 5.3 4.9 3.6 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 1.2 140 7.8 7.1 6.5 5.9 5.5 5.1 3.7 2.8 2.3 1.9 1.7 1.4 1.3 150 8.1 7.3 6.7 6.2 5.7 5.3 3.8 2.9 2.4 2.0 1.7 1.5 1.3 160 8.4 7.6 7.0 6.4 5.9 5.5 3.9 3.0 2.4 2.0 1.7 1.5 1.3 170 8.8 8.0 7.2 6.6 6.0 5.6 4.0 3.0 2.5 2.0 1.7 1.5 1.3 180 9.2 8.2 7.5 6.8 6.2 5.7 4.0 3.1 2.5 2.1 1.8 1.5 1.3 190 9.8 8.8 7.9 7.1 6.5 6.0 4.1 3.1 2.5 2.1 1.8 1.5 1.3 200 10.5 9.4 8.4 7.7 7.0 6.4 4.3 3.2 2.6 2.1 1.8 1.5 1.4 210 11.4 10.1 9.0 8.1 7.3 6.6 4.5 3.3 2.6 2.1 1.8 1.6 1.4 220 12.1 10.7 9.5 8.4 7.6 6.8 4.6 3.3 2.6 2.2 1.8 1.6 1.4 230 12.7 11.1 9.8 8.7 7.8 7.1 4.7 3.5 2.7 2.2 1.9 1.6 1.4 240 13.5 11.6 10.2 9.0 8.0 7.2 4.7 3.5 2.7 2.2 1.9 1.6 1.4 250 14.0 12.1 10.4 9.2 8.1 7.3 4.8 3.5 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 260 14.3 12.2 10.7 9.4 8.3 7.5 4.9 3.6 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 270 14.5 12.3 10.7 9.7 8.4 7.6 5.0 3.6 2.8 2.3 1.9 1.7 1.4 280 14.4 12.3 10.7 9.6 8.4 7.6 4.9 3.6 2.8 2.3 1.9 1.7 1.4 290 14.1 12.1 10.5 9.5 8.3 7.5 4.9 3.5 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 300 13.7 11.9 10.4 9.2 8.3 7.3 4.8 3.5 2.8 2.3 1.9 1.6 1.4 310 13.2 11.4 10.1 9.0 8.1 7.2 4.7 3.5 2.7 2.2 1.9 1.6 1.4 320 12.5 11.0 9.7 8.7 7.8 6.9 4.6 3.4 2.7 2.2 1.9 1.6 1.4 330 11.9 10.5 9.3 8.4 7.6 6.9 4.5 3.3 2.6 2.2 1.8 1.6 1.4 340 11.1 9.8 8.8 7.9 7.2 6.5 4.4 3.2 2.6 2.1 1.8 1.6 1.4 350 10.5 9.3 8.3 7.5 6.9 6.3 4.2 3.2 2.6 2.1 1.8 1.5 1.3 ---------------------------------------------------------------------------------------- Maksimum= 14.47 i afstand 100 m og retning 270 grader i 197502 (yyyymm)

126

14 (14)

127

Trafikale forhold ved udvidelse af biogasanlægProjekt: Storde Biogasanlæg ApS Udfærdiget af: Peter Nielsen MiansProjektnummer: 60.5000.04 Dato: 2020-03-19Projektleder: Tine Zimmermann Kontrolleret af: Ali Hussain Al-Khafaji

Til : Storde Biogasanlæg ApS

Fra : Peter Nielsen Mains, Sweco

1.Storde Biogasanlæg I/S har ansøgt om at udvide det eksisterende biogasanlæg tilen kapacitet til behandling af ca. 200.000 ton biomasse årligt og et output afbiogas på ca. 8,8 mio. m3 CH4 (metan) årligt.

Biogasanlægget udvides i sammenhæng med det eksisterende biogasanlæg påStorde 1 ved Bredebro.

I nærværende notat beskrives de trafikale konsekvenser, som følge afbiogasproduktionen. For mere uddybende information om projektet, henvises dertil Ansøgning om miljøgodkendelse af aktiviteterne på Storde 1, 6261 Bredebrofor Storde Biogas I/S , dateret januar 2020.

Den trafikale belastning på vejnettet opstår som følge af transport af biomasse tilanlægget og afgasset biomasse, der skal fraføres. Transporterne vil foregå medlastbiler fra hele Tønder Kommune og omegn.

Lastbiltrafikken vil påvirke de trafikale forhold på vejene til det overordnede vejnet.Dette notat beskriver disse konsekvenser set i forhold til fremkommelighed ogtrafiksikkerhed.

2.Først kortlægges de eksisterende trafikale forhold i området. Der ses påtrafikmængder og lastbiltrafik på de berørte veje. Vejbredderne undersøgesligeledes.

Herefter kortlægges den trafikale belastning som følge af udvidelsen afbiogasanlægget, og belastningen lægges på det eksisterende vejnet, hvorefter detvurderes, om der opstår trafikale problemer. Der vurderes på fremkommelighed ogtrafiksikkerhed.

2.1. InfluensvejnettetTrafikken til og fra biogasanlægget vil forløbe via Trælborgvej, Hovedvejen,Harresvej og Løgumklostervej.

Figur 1 viser influensvejnettet med angivelse af ruten til/fra biogasanlægget.

128

2 (11)

Figur 1: Rute til og fra biogasanlægget.

2.2. Arealbehov I

er det bestemt i §3, at et køretøj ikke må have en bredde, der overstiger 2,55 m. I undersøgelsen er det fundet, at lastbiler også i gennemsnit har en bredde på 2,55 m ekskl. sidespejle. Et sidespejl rager omkring 30 cm ud fra køretøjet.

Af figur 2 fremgår minimumsbredden af det asfalteret areal, for at to lastbiler kan passere hinanden.

Figur 2: Minimumsbredde af det asfalteret areal, for at to lastbiler kan passere hinanden.

Minimumsbredden af det asfalterede areal er således 5,7 m for at 2 lastbiler kan passere hinanden uden, at det ene hjulpar kommer ud i rabatten. Denne bredde er

129

3 (11)

absolut minimum og passagehastigheden vil være nedsat, da de to lastbiler kommer til at køre lige op ad hinanden. Af driftsmæssige hensyn er det ønskværdigt med en kantbane, for at asfalten ikke knækker og skrider ud, hvilket betyder, at vejen kræver en større grad af vedligeholdelse, se eksempel i figur 3.

Figur 3: Eksempel på revner og hul i vejen, som følge af for meget trafik for tæt på asfaltkanten.

3. Hverdagsdøgntrafikken, lastbilhverdagsdøgntrafikken og lastbilprocenten for influensvejnettet er angivet for forskellige lokaliteter på figur 4.

Figur 4: Rute til og fra biogasanlægget, samt angivelse af hverdagsdøgntrafik for år 2019. Ældre tællinger er fremskrevet med 0,5 % pr. år. Kilde: kMastra.

* Lastbilprocenten er ifølge tællingen på 4,5%, hvilket er usandsynligt da de to tællinger på Hovedvejen ud for Trælborgvej er foretaget hhv. umiddelbart nord og syd for Trælborgvej. Derfor er lastbilprocenten fra tællingen nord for Trælborgvej overført til tællingen syd for Trælborgvej.

130

4 (11)

Det har ikke været muligt at finde tællinger for den relevante del af Harresvej, hvorfor der ikke ses på disse trafiktal for Harresvej i det efterfølgende.

Hovedvejen er statsvej. Trafikmængderne er generelt lave på de kommunale og statslige veje i området, og der er således ikke fremkommelighedsproblemer i dag. Lastbilprocenten ligger på et almindeligt niveau for denne type veje.

3.1. Strækninger Vejnettet kan klassificeres i følgende funktionelle vejklasser: Gennemfartsveje, fordelingsveje og lokalveje.

følgende kendetegn ved vejklasserne:

Gennemfartsvejene tilgodeser god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for personbilerne.

Fordelingsvejene udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene og lokalvejene. De sikrer derfor både en rimelig fremkommelighed og en rimelig tilgængelighed.

Lokalvejene tilgodeser tilgængelighed til lokalområderne og de enkelte ejendomme. På lokalvejene færdes alle typer trafikanter.

Hovedvejen er en gennemfartsvej. Hovedvejen har et kørespor i hver retning med en bredde på ca. 3,3 meter hver. Derudover er der en kantbane på ca. 0,6 meter, se figur 5. Hastighedsgrænsen er 80 km/t og en hastighedsmåling fra 2015 viser, at 85 % fraktilhastigheden er på 80,8 km/t. Det betyder, at 85 % af trafikanterne kører under 80,8 km/t. Dermed overholder næsten alle trafikanter hastighedsgrænsen.

Figur 5: Udseende af Hovedvejen med angivelse af vejbredden. Kilde: Google Street view.

131

5 (11)

Løgumklostervej er en fordelingsvej. Løgumklostervej har et kørespor i hver retning med en bredde på 3,0 meter hver. Derudover er der kantbaner på ca. 0,5 meter, se figur 6. Jf. afsnit 2.2 har vejen dermed den tilstrækkelige bredde til at afvikle lastbiltrafik. Hastighedsgrænsen er 80 km/t, men en hastighedsmåling fra 2008 viser, at 85 % fraktilhastigheden er på 108,1 km/t. Det betyder, at 85 % af trafikanterne kører under 108,1 km/t. Hastighedsmålingen viser, at 83,8 % af trafikanterne kører hurtigere end hastighedsgrænsen på 80 km/t. Dermed er der et højt hastighedsniveau på Løgumklostervej med mange overskridelser af hastighedsgrænsen.

Figur 6: Udseende af Løgumklostervej med angivelse af vejbredden. Kilde: Google Street view.

Harresvej er en fordelingsvej. Harresvej har et kørespor i hver retning med en bredde på 3,0 meter hver. Derudover er der kantbaner på ca. 0,4 meter, se figur 7. Jf. afsnit 2.2 har vejen dermed den tilstrækkelige bredde til at afvikle lastbiltrafik. Der er ingen trafiktælling eller hastighedsmåling på Harresvej. Karakteristika af Harresvej er tilsvarende Løgumklostervej, hvorfor der forventes tilsvarende forhold for fremkommeligheden.

132

6 (11)

Figur 7: Udseende af Harresvej med angivelse af vejbredden. Kilde: Google Street view.

Trælborgvej er en mindre lokalvej i åbent land. Hastighedsgrænsen er 80 km/t. Trælborgvej er ikke afmærket med en midterlinje, hvilket vejen ligeledes er for smal til. Vest for Storde Biogas er den samlede bredde af vejen er ca. 5,0 meter, hvorimod den samlede bredde er 4,0 meter øst for Storde Biogas mod Ellum. Der er ingen kantbaner på Trælborgvej, men jf. figur 8 er rabatten forstærket med kantgrus på den vestlige del. Jf. afsnit 2.2 kan vejen i den nuværende form ikke afvikle lastbiltrafik, da der mangler mellem 0,7-1,7 m asfalteret areal for at to lastbiler kan passere hinanden, se figur 8 og figur 9.

Figur 8: Udseende af Trælborgvej Vest med angivelse af vejbredden. Kilde: Mapillary.com.

133

7 (11)

Figur 9: Udseende af Trælborgvej Øst med angivelse af vejbredden. Kilde: Mapillary.com.

Trælborgvej kan således i princippet ikke benyttes som adgangsvej til Biogasanlægget, men der afvikles i dag lastbiltrafik på den vestlige del af Trælborgvej ind til og ud fra Storde Biogas. Strækningen fra Hovedvejen til indkørslen til Storde Biogas er ca. 650 meter lang. Den østlige del af Trælborgvej er betydelig smallere, hvorfor denne del af vejen udgår fra influensvejnettet og ikke vil indgå i resten af notatet. Lastbiltransporterne fra øst skal således benytte Løgumklostervej, hvilket i de fleste tilfælde også er den anbefalede rute på Google Maps.

3.2. Kryds Hovedvejen er statsvej. Der afvikles i dag lastbiltrafik i krydset Hovedvejen / Trælborgvej, hvorfor lastbiltrafik kan afvikles indenfor den eksisterende geometri. Der er etableret midterareal udfor krydset med krydsningsheller for de lette trafikanter. Der er ingen venstresvingsbaner og krydset er vigepligtsreguleret.

4. 4.1. Anlægsfasen

Der foreligger ikke oplysninger om trafikken i anlægsfasen, hvorfor der ikke er set på disse forhold.

4.2. Driftsfasen

4.2.1. Trafikmængde i driftsfasen for biogasanlægget Der er oplyst leverandører, samt mængden af biomasse fra hver leverandør således, at lastbiltrafikken vil dermed blive fordelt på vejnettet som vist på figur 10.

134

8 (11)

Figur 10: Procentvis fordeling af lastbiltrafikken til biogasanlægget udfra oplysninger om leverandører og tons biomasse pr. år. Placering af biogasanlægget er vist med sort markering.

Det er oplyst, at der i gennemsnit ankommer 27 lastbiler til biogasanlægget pr. hverdag. Der er månedlige udsving i antallet af lastbiltransporter, hvorfor der i månederne november til august ankommer 26 lastbiler pr. hverdag og der i månederne september til oktober ankommer 35 lastbiler pr. hverdag. I det efterfølgende regnes videre med 35 lastbiler til biogasanlægget pr. hverdag. Der regnes således på worst case, da fremkommeligheds- og trafiksikkerhedsproblemer opstår på hverdage, hvor der er mest trafik.

Det antages, at trafikken relateret til ansatte i personbiler er forsvindende lille i forhold til lastbiltrafikken. Derfor ses der i det efterfølgende kun på lastbiltrafikken.

Den nuværende trafikmængde på vejnettet er opgivet som hverdagsdøgntrafik. Hverdagsdøgntrafikken er den beregnede gennemsnitlige trafikmængde på et hverdagsdøgn set over alle hverdage på et år. Tilsvarende er antallet af lastbiltransporter opgiver som gennemsnit pr. hverdag.

Trafikmængden på lørdage og søndage er mindre end på hverdagene, hvorfor worst case beregningen foretages på baggrund af hverdagsdøgntrafikken.

4.2.2. Samlet trafik på vejnettet i driftsfasen Figur 4 viste den nuværende hverdagsdøgntrafik i år 2019. Der lægges nu 70 lastbiler (35 lastbilture pr. retning pr. hverdag) til i henhold til fordelingen i figur 10. Figur 11 viser den tilføjede trafikmængde fordelt på de enkelte veje.

135

9 (11)

Figur 11: Tilføjede trafikmængde på vejnettet som følge af Storde Biogasanlæg.

Figur 12 viser den fremtidige hverdagsdøgntrafik på influensvejnettet som følge af udvidelsen af Storde Biogasanlæg.

Figur 12: Fremtidig hverdagsdøgntrafik på influensvejnettet.

136

10 (11)

Ændringer i og den procentvise stigning i hverdagsdøgntrafik, lastbilhverdagsdøgntrafik og lastbilprocent er angivet i tabel 1.

Trælborg-vej

Hovedvejen Hovedvejen nord for

Bredebro Løgum-

klostervej Syd for

Trælborgvej Nord for

Trælborgvej

HDT før 264 4429 4705 4747 2283

HDT efter 334 4443 4761 4763 2285

Stigning i HDT 26 % 0 % 1 % 0 % 0 %

LHDT før 16 422 448 648 319

LHDT efter 86 436 504 664 321

Stigning i LHDT 429 % 3 % 13 % 2 % 1 %

Lastbil% før 6,2 % 9,5 % 9,5 % 13,7 % 14,0 %

Lastbil% efter 25,8 % 9,8 % 10,6 % 13,9 % 14,1 %

Stigning i Lastbil%

318 % 3 % 11 % 2 % 1 %

Tabel 1: Nuværende og fremtidige trafikmængder på vejnettet, samt angivelse af den procentvise stigning af hverdagsdøgntrafik, lastbilhverdagsdøgntrafik og lastbilprocent.

På Trælborgvej stiger den samlede trafik med 26 % og antallet af lastbiler stiger med 429 %. Derved stiger lastbilprocenten med 318 %. Det er nogle store stigninger, men stigningerne skyldes den meget lave trafikmængde og den meget lave lastbilmængde i den nuværende situation.

Der kommer i fremtiden til at kører 86 lastbiler pr. hverdagsdøgn fordelt over 11 timer i begge retninger i alt på Trælborgvej. Det svare til, at der passerer en lastbil hvert 7,5 minut på hverdage. Strækningen fra Hovedvejen til Storde Biogasanlæg er ca. 650 meter lang. Med en hastighed på 50 km/t, svare det til en køretid på 1 minut, hvorved der stadig er 52 minutter pr. time, hvor der ikke vil befinde sig en lastbil på Trælborgvej.

Det vurderes, at beboerne langs Trælborgvej vil bemærke det øgede antal lastbiler i hverdagsdøgnet. Men det vurderes på baggrund af ovenstående betragtninger, at der ikke opstår trafikale gener på Trælborgvej som følge af udvidelsen af Storde Biogasanlæg.

På Hovedvejen nord for Trælborgvej stiger antallet af lastbiler med 13 % og lastbilprocenten stiger til 10,6 %. Lastbilprocenten på 10,6 % svare til normale forhold for denne type veje. Den samlede trafik stiger med 1 %, hvorfor det vurderes at der ikke opstår kapacitetsproblemer på Hovedvejen nord for Trælborgvej.

På Hovedvejen syd for Trælborgvej stiger antallet af lastbiler med 3 % og lastbilprocenten stiger fra 9,5 % til 9,8 %. Der tilføres kun 14 lastbiler pr. hverdag

137

11 (11)

på Hovedvejen syd for Trælborgvej som følge af biogasanlægget. Der opstår dermed ikke kapacitetsproblemer på Hovedvejen syd for Trælborgvej.

På Hovedvejen nord for Bredebro stiger antallet af lastbiler med 2 % og lastbilprocenten stiger fra 13,7 % til 13,9 %. Lastbilprocenten er indenfor grænsen for normale forhold på denne type veje. Yderligere er stigningen meget begrænset. Det vurderes derfor at der ikke opstår kapacitetsproblemer på Hovedvejen nord for Bredebro.

På Løgumklostervej tilføres der kun 2 lastbiler pr. hverdag som følge af biogasanlægget, hvorfor der ikke opstår kapacitetsproblemer som følge heraf.

Da der ikke foreligger trafiktællinger på den relevante del af Harresvej, men trafikmængden forventes at være tilsvarende Løgumklostervej. Således vurderes det, at det ikke opstår kapacitetsproblemer på Harresvej.

Da der ikke opstår kapacitets- eller trafiksikkerhedsproblemer på baggrund af worst case beregningen, vil der ligeledes ikke opstå kapacitets- eller trafiksikkerhedsproblemer på lørdage og søndage eller i det almindelige hverdagsdøgn, hvor der ankommer 26 lastbiler til biogasanlægget pr. hverdag.

4.2.3. Vurdering af trafikafviklingen og trafiksikkerheden Med undtagelse af Trælborgvej har alle andre veje i influensvejnettet en tilstrækkelig bredde til at afvikle lastbiltrafik jf. afsnit 2.2.

Trælborgvej er i princippet for smal til afvikling af lastbiltrafik, men grundet den lave trafikmængde og at rabatten er forstærket med kantgrus, kan lastbiltrafikken afvikles på tilfredsstillende vis. Forholdene på Trælborgvej bør dog overvåges og om nødvendigt sideudvides vejen.

Som beskrevet i afsnit 3.1, så er hastighedsniveauet højt på Løgumklostervej, projektets påvirkning af Løgumklostervej ændrer dog ikke på hastighedsniveauet. På øvrige veje, hvor der forefindes hastighedsmålinger er der ikke hastighedsproblemer.

5. Der er ingen nødvendige afværgeforanstaltninger som følge af projektet.

138

Januar 2020

Bilag 9 Leverandører og transportruter af husdyrgødning til Storde Biogas

139

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 GlostrupTel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Storde biogas Storde 1, x x 6261 Bredebro

CVR-nr.: 34256063

J.nr. 2019-10-79-00575Ref. EXVEDato: 13-12-2019

Godkendelse Biogas uden hyg. enhed og begrænset råvare valg.

Fødevarestyrelsen godkender virksomheden

Storde biogas Storde 1, x x 6261 Bredebro som

Biogasanlæg uden hygiejniserings enhed.

- i henhold til Biproduktforordningens art. 24 og Bekendtgørelse nr. 1221/2017 om strafbe-stemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter..

Fødevarestyrelsen giver godkendelsen på baggrund af afsluttende godkendelses

audit d 21.05.2019.

Beskrivelse af virksomheden:

Biogas anlæg med 2 linier bestående af 2 serieforbundne reaktorer med termofil 52 C drift afsluttet i fælles efterafgasningstank (52C) og uopvarmet lagertank.

Anlæggets drift er alene basseret på husdyrgødning, og vegetabilske produkter, her-under vegetabilsk glycerin.

Godkendelsen omfatter følgende aktiviteter:

Produktion af biogas /nedbrydningsaffald fra biogas – uden hygiejnisering.

Godkendelse gælder alene for husdyrgødning og vegetabilske produkter.

Virksomhedens godkendelsesnummer er : DK-2-BIO-7942081 Biproduktforordningen, F 1069/2009

140

Side 2 af 2

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • DK-2600 GlostrupTel +45 72 27 69 00 • Fax +45 72 27 65 01 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk

Driftsvilkår for godkendelsen

Fødevarestyrelsen stiller følgende vilkår for driften:

Egenkontrolprogrammet skal opdateres regelmæssigt / efter behov således, at det sikres, at biproduktforordningens regler og krav til stadighed overholdes. Det opdate-rede egenkontrolprogram skal være fuldt implementeret i den daglige drift.

Iht. Biproduktforordningens art. 46 pkt. 1 tilbagekaldes eller suspenderes denne god-kendelse straks, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Egenkontrol

Fødevarestyrelsen har set og gennemgået virksomhedens egenkontrolprogram som forevist ved audit d. 21.05.2019.

Hvis du har spørgsmål til godkendelsen, er du velkommen til at henvende dig hertil.

Venlig hilsen

Erik Vestergaard

Dyrlæge,

Specialkonsulent Lean og driftsledelse,

Tilsynsførende Biogas, kompostering og Animalske biprodukter,

VeterinærNORD

+45 7227-5220 / exve@fvst.dk

Miljø- og FødevareministerietFødevarestyrelsen l Stationsparken 31-33 l 2600 Glostrup l Tlf. +45 72 27 69 00 l fvst.dk/kon-takt l www.fvst.dk

141

SwecoØrestads Boulevard 41DK-2300 København S

Telefon +45 72 20 72 07Fax +45 72 42 89 00www.sweco.dk

Sweco Danmark A/SCVR nr. 48233511Reg. kontor København

Sinne Hjælmsø AndersenKonsulentTelefon direkte +45 43 48 46 10Mobil +45 53 72 10 97sinnehjalmso.andersen@sweco.dk 1 (26)

Depositionsberegninger for Storde BiogasProjekt: Storde Biogas Udfærdiget af: Sinne Hjælmsø AndersenProjektnummer: 60.5000.04 Dato: 21. februar, 2020Projektleder: Tine Zimmermann Kontrolleret af: Knud Erik Poulsen

1Nærværende notat indeholder depositionsberegninger for beskyttede naturområder omkring Storde Biogas. De beskyttede naturområder omfatter et overdrev og en sø nordvest for anlægget.

I nærværende notat er der foretaget beregninger for deposition af ammoniak (NH3)og NOX.

2Biogasanlægget har fem væsentlig kilder til kvælstofemission:

1a Afkast fra modtagehal, renses i aktivt kulfilter/hybridfiler.

1b Afkast fra opgraderingsanlæg, renses for H2S (svovlbrinte) i biologisk afsvovlningsproces.

2. Afkast fra modtagetanke, renses i hybridfilter. Der er et afkast fra hver afde to modtagetanke. Der vil dog ikke komme emission fra begge påsamme tid da kun én tank fyldes ad gangen.

3. Afkast fra fem lagertanke, renses i hybridfiltre. De fem afkast samles vedlagertank 3a (lagertank 9 på Error! Reference source not found.). Dervil kun være emission fra én tank ad gangen. Emissionen forekommerved fyldning af tanken.

4. Hedtoliekedel med naturgas som brændsel med indfyret effekt på 1,63MW.

Ventilation fra modtagehal og luft fra gasopgradering er ført til samme afkast.

Placeringen af afkastene er vist på Figur 2.1. Afkastene er nummererede som følger: Afkast 1 er det samlede afkast fra modtagehal og gasopgradering, afkast 2a og 2b er afkastene fra modtagetankene, afkast 3 er afkast fra lagertankene og afkast 4 er afkastet for hedtoliekedlen.

142

2 (26)

Figur 2.1: Placering af afkast

3 Kvælstofdepositionen ønskes beregnet for to specifikke områder, et overdrev og en så, som repræsenterer de nærmeste beskyttede naturområder. Afstanden fra biogasanlægget er målt fra afkastet med den højeste kildestyrke, som i dette tilfælde er afkast nr. 3. Afstanden til overdrev og sø er hhv.:

Overdrev: 200 m Sø: 300 m

Områderne og afstanden er vist på figur Figur 3.1: .

I nærværende rapport er der kun regnet på deposition for overdrevet, da depositionshastigheden for græs er højere end depositionshastigheden for vand. Forskellen idepositionshastigheder for ammoniak og NO2 og hhv. en faktor 2 og 2500 /1/.

Er grænseværdien for deposition overholdt for overdrevet vurderes det derfor også overholdt for søen.

143

3 (26)

Figur 3.1: Beskyttede naturområder nær Storde Biogas samt afstanden fra virksomhedens afkast med den højeste kildestyrke. Det nærmeste receptorpunkt for overdrevet ligger i vinklen 315 grader ift. nord.

4 Kvælstofdepositionen i et område beregnes ud fra årsmiddelkoncentrationerne af de emitterede kvælstofforbindelser og deres depositionsfaktorer. Den præcise

Anbefaling af metoder til estimering af tør- Nationalt Center for Miljø og Energi, 2014 /1/ og hjælpeteksten til OML.

Emissionen af ammoniak og NOX er beregnet i de efterfølgende afsnit.

4.1 Emissionsberegning for ammoniak Lugten fra anlæggene består af en række forskellige forbindelser, herunder en række kraftigt lugtende svovlforbindelser.

For at rense luften for de lugtende stoffer er afkastene som emitterer lugtende stoffer (afkast 1-3) udstyret med et hybrid/kulfilter, som beskrevet i afsnit 2.

Virksomhedens emission af lugt efter rensning (afkast 1-3) er beregnet i notatet -

at den emitterede lugt primært udgøres af andre stoffer end ammoniak, og at ammoniak udgøre mindre end 10 % af lugtindholdet. Samlet lugtemission og vurderet andel af lugt hidrørende fra ammoniak er vist i Tabel 4.1.

144

4 (26)

Tabel 4.1: Emission for lugt beregnet for afkast 1-3 Afkast nr. Kilde til udledning Kildestyrke, lugt

(LE/sek.) Ammoniak-lugtandel (LE/sek.)

1 Modtage hal og hal opgradering 1.496 150 2 Modtagertanke 194 19

3 Lagertanke 8.384 838

For at estimere emissionen af ammoniak anvendes en omregningsfaktor baseret på, at 5 ppm ammoniak (3 mg/m3) giver anledning til en tydelig stikkende lugt1. En tydelig stikkende lugt antages at svare til en lugtkoncentration på 50 LE/m3 (erfaringsbaseret). Dette betyder at 5 LE/m3 svarer til en ammoniakkoncentration på 0,3 mg/m3. Den samlede ammoniakudledning er beregnet i Tabel 4.2.

Tabel 4.2: Kildestyrke for ammoniak, maksimal årlig timeværdi Nr Kildestyrke lugt

(LE/sek.) Beregning Kildestyrke for ammoniak

(mg/sek.) 1 150 150 LE/sek. x 0,3 mg/m3 / 5 LE/m3 9

2 19 19 LE/sek. x 0,3 mg/m3 / 5 LE/m3 1,14 3 838 838 LE/sek. x 0,3 mg/m3 / 5 LE/m3 50,3

Til brug for depositionsberegninger anvendes den årlige gennemsnitlige emission. Kildestyrkerne i Tabel 4.1 er beregnet for den maksimale årlige timeværdi. Den årlige gennemsnitlige kildestyrke beregnes ud fra følgende antagelser:

Der er transport / modtagelse af gylle ca. 120 gange om ugen. Hver operation tager ca. 5 min. Det svarer til en årlig samlet tid på (120 x 5) / 60 x 52 = 520 timer pr. år.

Den årlige, gennemsnitlige emissionstid og kildestyrker fremgår af Tabel 4.3. N-andelen er beregnet ud fra molvægtene for henholdsvis ammoniak (17 g/mol) og N (14 g/mol).

Tabel 4.3: Kildestyrke for ammoniak, årligt gennemsnit Nr. Kilde til

udledning Kildestyrke, maks. timeværdi (mg/sek.)

Årlig produk-tionstimer (timer/år)

Kildestyrke, årligt gennemsnit. (mg/sek.)

N-andel mg/sek.

1 Modtage hal og hal opgradering

9 520 0,53 0,44

2 Modtagertanke 1,14 520 0,068 0,056

3 Lagertanke 50,3 520 2,985 2,46

1 http://www.atsdr.cdc.gov/mmg/mmg.asp?id=7&tid=2.

145

5 (26)

Depositionen af kvælstof i omgivelserne beregnes ud fra OML-programmets resultater for årsmiddelværdier i omgivelserne korrigeret med en stofafhængig depositionsfaktor.

4.2 Emissionsberegning hedtoliekedel Røggasmængden fra kedlen beregnes ved brug af formel fra 6. supplement til Luftvejledningen. Emissionen af NOX fra gaskedlen er baseret på grænseværdier fra Storde Biogas miljøgodkendelse dateret den 14. juni 2016.

Beregningerne er vist i bilag 1. Resultaterne fra beregningen er gengivet herunder:

Luftmængde, tør: 1.610 Nm3/t Luftmængde, fugtig: 1.927 Nm3/t NOX-emission: 0,0291 g/sek. (29,1 mg/sek.)

Beregningen er baseret på NOX som værende NO2. Kildestyrken skal derfor korrigeres med massefylden af N (14 g/mol) i forhold til massefylden af NO2 (46 g/mol): 29,1 mg NO2/sek. x (14 g/mol / 46 g/mol) = 8,86 mg N/sek. Kildestyrken af NO2 til brug for depositionsberegninger skal være den årlige, gennemsnitlige emission. Da hedtoilekedlen anvendes til processvarme antages det, at den er i drift 24/7 alle ugens dage. Derved forbliver kildestyrken 8,86 mg N/sek.

5 Nærværende beregning er udført vha. OML-Multi (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller, multikildeversion), version 6.2. Beregningen er baseret på modellens standard meteorologidata, Aalborg 1974-1983 (10 år).

Beregningen er foretaget som årsmiddelværdier.

Beregningen er udført i overensstemmelse med anvisninanbefalinger til depositionsberegninger, 2014 /1/ og i overensstemmelse med OML-programmets vejledning og anvisninger.

5.1 Inddata til OML-beregning De anvendte inddata til beregningerne er vist i Error! Reference source not found., Tabel 5.2 og Tabel 5.3.

Tabel 5.1: Inddata til OML-beregningerne Nr Navn X Y Z Hs T V Di Dy HB HBD QNH3 QNOX 1 Hal-opgr. 28 15 6,8 8,0 20 0,89 0,35 0,35 6,0 0 0,44 -

146

6 (26)

Nr Navn X Y Z Hs T V Di Dy HB HBD QNH3 QNOX 2 Modttank. -16 -24 7,2 4,0 20 0,16 0,32 0,32 3,5 0 0,056 - 3 Lagertank 27 -20 6,6 4,0 40 0,004 0,15 0,15 9 0 2,46 - 4 Hedtolie* 40 -85 6,7 10 120 0,59 0,28 0,50 6 0 - 8,86

*Data virksomhedens seneste OML-OML-beregning. Udarbejdet af PlanEnergi den 5. april 2018.

Tabel 5.2: Forklaring til OML-inddata

Forklaring OML-inddata Kilde navn Det navn for kilden som virksomheden anvender

Nr. Kildens nr. i OML-logfilen X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning

Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn i meter, eksisterende forhold T Temperatur i grader Celsius (°C)

V Volumen flow fra afkast, Nm3/sek. (normalkubikmeter/sek., dvs. ved 0oC) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter

HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering HBD Retningsafhængige bygninger, 0=NEJ, 1=JA Q Kildestyrken udtrykt i mg/sek.

Tabel 5.3 Øvrige inddata til OML-beregningerne

Parameter Værdi(er) Begrundelse

Receptornet 200-500 m Receptornettet er valgt således, at det dækker afstanden til de nærmeste følsomme naturområder.

Centrum koordinater

490110 6101162

UTM 32 koordinater for beregningscentrum.

Terrænhøjder Varierende Terrænet er faldende mod nordvest og stigende mod nordøst. Terrændata er hentet fra kortforsyningen.dk

Terrænhældning 4 Terrænets hældning er bestemt automatisk ud fra terrændata.

Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = landområde 0,3 = byområde, industriområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse

Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i standardhøjden 1,5 meter over terræn.

147

7 (26)

6 Beregning af depositionen af kvælstof fra ammoniak og NOX indeholder forskellige beregningstrin, da stofferne opfører sig forskelligt. For ammoniak skal der beregnes både våd- og tørdeposition. For NOX skal der kun regnes på tørdeposition, da våddepositionsfaktoren for NO og NO2 er 0.

Tørdepositionshastigheden afhænger af hvilken naturtype, der beregnes for (vand, græs eller skov). I nærværende notat er der anvendt en depositionshastighed for naturtypen , da denne er højere end depositionshastigheden for vand. Er grænseværdien for deposition overholdt for overdrevet vurderes det derfor også overholdt for søen.

6.1 Ammoniak Depositionen af kvælstof fra ammoniak er beregnet direkte i OML ved at indtaste tør- og våddepositionsfaktorerne samt den årlige nedbørsmængde. Tørdepositionsfaktoren er valg for deposition på græs, da denne har den højeste depositionshastighed. De anvendte værdier er vist i Tabel 6.1.

Tabel 6.1: Parametre til depositionsberegning for ammoniak i OML Parameter Værdi(er) Begrundelse Tørdepositionsfaktor, NH3

1,5 cm/s Fra tør- og våddeposition af gasser og partikler i

/1/

Udvaskningskoefficient 1,4 · 10-4 /s tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til /1/

Årlig nedbørsmængde 930 mm Der er regnet med en gennemsnitlig årlig nedbørsmængde på 900 mm i perioden1961-1990. Grundet den stigende nedbørsmængde

notat /1/.

OML-logfilen er vedlagt i bilag 2.

6.2 NOX

For NOX er det kun nødvendigt at regne på tørdepositionen, da NOX ikke udvaskes.

I nærværende notat er der regnet med at den emitterede NOX udelukkende består af NO og NO2. Da de to stoffer har forskellige depositionshastigheder består depositionsberegningen af følgende trin:

1. Beregning af 10 års årsmiddelværdien for NOX ved brug af OML. 2. Fastlæggelse af forholdet mellem NO og NO2 for afstanden fra afkastet til

det beskyttede naturområde.

148

8 (26)

3. Beregning af deposition af kvælstof fra NO og NO2 separat.

OML-beregningen giver en maksimal 10-årig middelværdi på 0,13 µg/m3.

Da NO2 og NO deponeres med forskellige hastigheder skal forholdet mellem de to stoffer i receptorpunktet metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til

Nationalt Center for Miljø og Energi, 2014 /1/. Grafen vist i Figur 6.1 er fra denne rapport og anvendes til at bestemme forholdet mellem NO og NO2 ca. 200 m fra afkastet.

Figur 6.1: Forholdet af NO2 og NO i en given afstand fra afkastet /1/

Grafen viser at forholdet mellem NO og NO2 i receptorpunkerne er hhv. 80% og 20%.

Herefter beregnes depositionen af kvælstof separat for NO og NO2. Dette sker i følgende trin:

Beregning af årsmiddelkoncentrationen af hhv. NO og NO2 ved at gange den samlede årsmiddelkoncentration med procentandelen for stofferne.

Beregning af tørdeposition for hvert stof ved brug af formlen på side 5 i - og

Nationalt Center for Miljø og Energi, 2014) /1/.

149

9 (26)

For et givent punkt estimeres tørdeposition, Dep (µg/m3), for en given periode, T (s) som et produkt at middelkoncentrationen c(t) (µg/m3), middeldepositionshastigheden vd(t) (m/s) og periodelængden.

Dep(T) = c(t) x vd(t) x T

Et beregningseksempel for NO2 er som følgende:

Korrigering med forholdet mellem massefylden af N og hhv. NO eller NO2 (14/30 og 14/47).

Beregningerne er summeret op i Tabel 6.2. Beregninger er lavet for receptorpunktet for overdrevet.

Tabel 6.2: Beregning af årlig kvælstofdeposition Årsmiddel

konc. (µg/m3)

Tørdep. hastighed (græs) (cm/s)

Tørdep. (kg/ha/år)

Tørdep af N (kg/ha/år)

NO2 0,026 0,1 0,0082 0,0025

NO 0,104 0,6 0,033 0,015

Total - - - 0,018

7 Total-depositionen af kvælstof for Storde Biogas er vist i Tabel 7.1.

Tabel 7.1: Total kvælstofdeposition for Storde Biogas Stof Total-deposition (kg N/ha/år) Ammoniak 0,565 NOX 0,018

Total 0,583

Beskyttelsesniveauet for beskyttede naturtyper er baseret på tærskelværdier, der bygger på en antagelse om, at en ekstrabelastning på under 1 kg N/ha/år ikke vil forårsage nogen skade.

Det vurderes derfor at en merdeposition på 0,583 kg N/ha/år fra Storde Biogas ikke vil kunne medføre tilstandsændring på naturarealerne.

150

10 (26)

8

/1/ Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og Nationalt Center for Miljø og Energi, 2014.

Udarbejdet af Per Løfstrøm, Institut for Miljøvidenskab.

151

11 (26)

9

152

12 (26)

10 Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Sweco Danmark A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Storde_dep1.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = 740101 kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = 831231 kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = 0.100 m Største terrænhældning = 8 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler med centrum x,y: 54., -22. og radierne (m): 200. 210. 220. 230. 240. 250. 275. 300. 325. 350. 400. Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

153

13 (26)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] ---------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400 ---------------------------------------------------------------------------- 0 7.3 7.3 7.2 7.2 7.0 6.8 7.1 7.3 6.7 6.0 5.7 10 7.3 7.3 7.4 7.3 7.3 7.2 7.4 7.6 7.8 7.0 7.2 20 7.1 7.1 7.2 7.3 7.2 7.3 7.2 7.3 10.8 7.7 7.4 30 7.3 7.5 7.7 8.0 8.0 8.0 8.3 9.4 9.0 8.0 7.5 40 7.5 7.5 7.6 8.0 8.2 8.4 8.9 9.2 7.9 10.6 8.0 50 7.1 7.2 7.2 7.7 7.7 7.7 7.5 7.7 8.6 9.5 9.6 60 7.4 7.5 7.9 7.8 8.3 8.1 7.6 8.6 10.9 11.3 10.7 70 9.1 9.7 9.7 9.9 10.3 9.8 10.2 11.2 10.6 10.0 8.5 80 8.5 8.7 8.8 8.9 8.9 9.0 9.4 9.0 9.1 8.9 8.6 90 7.4 7.5 7.6 7.8 8.0 8.0 8.2 8.4 8.3 8.1 7.8 100 6.9 6.9 6.8 6.9 6.7 6.7 6.7 6.8 6.8 6.8 6.9 110 6.5 6.5 6.5 6.6 6.4 6.4 6.4 6.2 6.2 6.3 6.3 120 6.5 6.5 6.5 6.4 6.6 6.3 6.3 6.2 6.2 6.3 6.6 130 6.3 6.3 6.3 6.3 6.3 6.3 6.3 6.4 6.4 6.4 6.7 140 6.5 6.6 6.6 6.5 6.6 6.5 6.5 6.7 6.7 6.9 6.9 150 6.7 6.7 6.7 6.7 6.7 6.7 6.9 6.9 6.9 6.7 6.6 160 6.8 6.7 6.7 6.6 7.0 7.1 7.1 7.0 6.9 6.4 6.4 170 6.9 6.9 7.1 7.1 7.1 7.1 7.0 7.1 6.8 6.6 6.0 180 7.1 7.1 7.1 7.0 6.9 7.0 7.0 6.8 6.6 5.9 5.7 190 7.0 7.0 7.1 7.0 7.2 7.0 6.8 6.5 5.8 5.9 6.7 200 6.5 6.5 5.7 5.8 6.2 5.6 6.8 5.8 5.6 6.3 6.6 210 5.9 5.0 5.2 5.6 5.6 5.3 5.5 5.5 6.0 6.8 6.6 220 5.7 5.4 5.3 5.3 5.2 5.0 5.7 6.0 6.4 5.9 5.0 230 5.5 5.4 6.0 6.3 6.3 6.4 6.4 6.6 6.2 6.1 6.7 240 5.7 5.7 5.9 6.1 6.4 6.6 6.9 6.9 6.4 4.5 6.4 250 6.2 6.1 5.9 5.9 6.1 6.1 5.9 6.0 5.3 5.8 6.1 260 6.3 6.4 6.3 6.4 6.3 6.2 5.3 4.8 5.0 4.3 6.5 270 6.3 6.4 6.4 6.5 6.5 6.6 6.5 6.3 5.6 4.6 5.3 280 6.2 6.1 6.2 6.4 6.5 6.6 6.8 6.7 5.7 4.9 4.3 290 6.6 6.1 5.9 6.0 6.0 5.1 4.5 4.3 4.4 4.3 4.3 300 6.9 5.4 5.2 4.5 4.5 4.4 4.4 4.3 4.3 4.4 4.4 310 7.4 4.6 4.6 4.5 4.5 4.5 4.5 4.4 4.4 4.4 6.4 320 5.2 5.2 4.6 4.5 4.6 4.5 4.5 4.5 4.4 4.4 4.7 330 6.8 6.8 4.8 4.7 4.6 4.6 4.5 4.4 4.4 4.4 4.3 340 7.2 6.3 6.1 4.7 4.7 4.8 4.5 4.5 4.6 4.8 4.6 350 7.0 6.5 6.4 6.6 6.7 6.6 5.7 5.3 5.0 4.8 4.7 ----------------------------------------------------------------------------

154

14 (26)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr.....: Internt kildenummer ID.....: Tekst til identificering af kilde X......: X-koordinat for kilde [m] Y......: Y-koordinat for kilde [m] Z......: Terrænkote for skorstensfod [m] HS.....: Skorstenshøjde over terræn [m] T......: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL....: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO....: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI....: Indre diameter af skorstenstop [m] HB.....: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi.....: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder. ------------ Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Hal-Opgr 28. 15. 6.8 8.0 20. 0.89 0.35 0.35 6.0 4.40E-04 0.0000 0.0000 2 Modttank -16. -24. 7.2 4.0 20. 0.16 0.32 0.32 3.5 5.60E-05 0.0000 0.0000 3 Lagertan 27. -20. 6.6 4.0 40. 0.00 0.15 0.15 9.0 2.46E-03 0.0000 0.0000 Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s3 1 9.9 0.1 2 2.1 0.0 3 0.3 0.0 Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

155

15 (26)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

156

16 (26)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder) --------------------------------------------------------------------------------------------------- Middelværdier (µg/m3) ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 0 8.80E-02 8.22E-02 7.69E-02 7.22E-02 6.78E-02 6.37E-02 5.61E-02 4.98E-02 4.40E-02 3.96E-02 3.29E-02 10 8.90E-02 8.33E-02 7.82E-02 7.34E-02 6.91E-02 6.52E-02 5.73E-02 5.08E-02 4.55E-02 4.07E-02 3.39E-02 20 8.96E-02 8.39E-02 7.89E-02 7.44E-02 7.01E-02 6.64E-02 5.81E-02 5.16E-02 4.69E-02 4.19E-02 3.48E-02 30 9.11E-02 8.55E-02 8.04E-02 7.58E-02 7.16E-02 6.78E-02 5.96E-02 5.32E-02 4.76E-02 4.29E-02 3.56E-02 40 9.37E-02 8.78E-02 8.26E-02 7.80E-02 7.37E-02 6.98E-02 6.14E-02 5.46E-02 4.87E-02 4.43E-02 3.67E-02 50 9.63E-02 9.05E-02 8.52E-02 8.07E-02 7.62E-02 7.22E-02 6.34E-02 5.65E-02 5.08E-02 4.60E-02 3.83E-02 60 9.82E-02 9.23E-02 8.72E-02 8.23E-02 7.80E-02 7.39E-02 6.49E-02 5.81E-02 5.24E-02 4.75E-02 3.96E-02 70 9.83E-02 9.26E-02 8.73E-02 8.25E-02 7.82E-02 7.41E-02 6.55E-02 5.85E-02 5.26E-02 4.77E-02 3.97E-02 80 9.56E-02 9.01E-02 8.51E-02 8.05E-02 7.63E-02 7.25E-02 6.43E-02 5.74E-02 5.17E-02 4.69E-02 3.93E-02 90 9.15E-02 8.63E-02 8.15E-02 7.73E-02 7.34E-02 6.97E-02 6.19E-02 5.54E-02 4.99E-02 4.53E-02 3.80E-02 100 8.67E-02 8.17E-02 7.70E-02 7.30E-02 6.89E-02 6.55E-02 5.81E-02 5.22E-02 4.71E-02 4.28E-02 3.60E-02 110 8.13E-02 7.66E-02 7.24E-02 6.86E-02 6.51E-02 6.19E-02 5.49E-02 4.92E-02 4.44E-02 4.04E-02 3.40E-02 120 7.69E-02 7.24E-02 6.85E-02 6.49E-02 6.16E-02 5.85E-02 5.20E-02 4.66E-02 4.21E-02 3.84E-02 3.23E-02 130 7.34E-02 6.92E-02 6.54E-02 6.20E-02 5.88E-02 5.60E-02 4.98E-02 4.46E-02 4.04E-02 3.68E-02 3.11E-02 140 7.19E-02 6.79E-02 6.42E-02 6.09E-02 5.78E-02 5.50E-02 4.89E-02 4.40E-02 3.98E-02 3.64E-02 3.07E-02 150 7.20E-02 6.79E-02 6.42E-02 6.08E-02 5.78E-02 5.49E-02 4.91E-02 4.41E-02 3.98E-02 3.61E-02 3.04E-02 160 7.32E-02 6.89E-02 6.51E-02 6.14E-02 5.89E-02 5.62E-02 4.99E-02 4.47E-02 4.03E-02 3.64E-02 3.07E-02 170 7.58E-02 7.15E-02 6.78E-02 6.43E-02 6.10E-02 5.80E-02 5.14E-02 4.62E-02 4.14E-02 3.75E-02 3.16E-02 180 7.97E-02 7.51E-02 7.08E-02 6.69E-02 6.33E-02 6.03E-02 5.35E-02 4.77E-02 4.28E-02 3.90E-02 3.28E-02 190 8.43E-02 7.93E-02 7.50E-02 7.08E-02 6.73E-02 6.37E-02 5.61E-02 4.99E-02 4.50E-02 4.09E-02 3.44E-02 200 8.91E-02 8.37E-02 7.89E-02 7.45E-02 7.06E-02 6.69E-02 5.95E-02 5.28E-02 4.75E-02 4.31E-02 3.61E-02 210 9.58E-02 8.98E-02 8.45E-02 7.97E-02 7.53E-02 7.14E-02 6.28E-02 5.59E-02 5.02E-02 4.57E-02 3.80E-02 220 1.02E-01 9.53E-02 8.95E-02 8.43E-02 7.95E-02 7.52E-02 6.61E-02 5.87E-02 5.26E-02 4.76E-02 3.96E-02 230 1.08E-01 1.01E-01 9.49E-02 8.92E-02 8.40E-02 7.93E-02 6.94E-02 6.15E-02 5.50E-02 4.96E-02 4.13E-02 240 1.14E-01 1.06E-01 9.94E-02 9.33E-02 8.78E-02 8.28E-02 7.29E-02 6.43E-02 5.70E-02 5.13E-02 4.24E-02 250 1.18E-01 1.10E-01 1.03E-01 9.62E-02 9.04E-02 8.52E-02 7.41E-02 6.53E-02 5.81E-02 5.22E-02 4.31E-02 260 1.19E-01 1.11E-01 1.03E-01 9.67E-02 9.07E-02 8.54E-02 7.41E-02 6.52E-02 5.79E-02 5.20E-02 4.28E-02 270 1.18E-01 1.10E-01 1.02E-01 9.57E-02 8.97E-02 8.44E-02 7.32E-02 6.43E-02 5.71E-02 5.12E-02 4.21E-02 280 1.18E-01 1.09E-01 1.02E-01 9.50E-02 8.90E-02 8.36E-02 7.28E-02 6.37E-02 5.64E-02 5.05E-02 4.15E-02 290 1.17E-01 1.09E-01 1.01E-01 9.47E-02 8.87E-02 8.33E-02 7.21E-02 6.32E-02 5.60E-02 5.01E-02 4.11E-02 300 1.13E-01 1.04E-01 9.68E-02 9.05E-02 8.49E-02 7.98E-02 6.91E-02 6.07E-02 5.39E-02 4.83E-02 3.96E-02 310 1.05E-01 9.62E-02 8.98E-02 8.41E-02 7.89E-02 7.44E-02 6.46E-02 5.69E-02 5.06E-02 4.55E-02 3.74E-02 320 9.67E-02 9.00E-02 8.42E-02 7.89E-02 7.42E-02 6.99E-02 6.09E-02 5.37E-02 4.78E-02 4.30E-02 3.56E-02 330 9.24E-02 8.61E-02 8.02E-02 7.52E-02 7.08E-02 6.68E-02 5.82E-02 5.15E-02 4.59E-02 4.13E-02 3.42E-02 340 9.01E-02 8.29E-02 7.77E-02 7.29E-02 6.86E-02 6.48E-02 5.66E-02 5.01E-02 4.47E-02 4.03E-02 3.34E-02 350 8.76E-02 8.11E-02 7.60E-02 7.14E-02 6.74E-02 6.36E-02 5.56E-02 4.92E-02 4.40E-02 3.97E-02 3.29E-02 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Maksimum= 1.19E-01 i afstand 200 m og retning 260 grader.

157

17 (26)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og 2009. Anvendt årlig nedbør: 930 mm. Samlet emission: 93.220 kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.00E+00, 1.500 resp. 0.00E+00. Stof 1 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder) --------------------------------------------------------------------------------------------------- Total deposition (kg/ha/år). --------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400 --------------------------------------------------------------------------- 0 0.419 0.392 0.367 0.344 0.323 0.304 0.268 0.238 0.210 0.189 0.157 10 0.424 0.397 0.373 0.350 0.330 0.311 0.273 0.243 0.217 0.194 0.162 20 0.427 0.400 0.376 0.355 0.335 0.317 0.277 0.246 0.224 0.200 0.166 30 0.435 0.408 0.384 0.362 0.342 0.324 0.285 0.254 0.227 0.205 0.170 40 0.447 0.419 0.394 0.372 0.352 0.333 0.293 0.261 0.233 0.212 0.175 50 0.458 0.431 0.406 0.384 0.363 0.344 0.302 0.269 0.242 0.219 0.183 60 0.467 0.439 0.415 0.391 0.371 0.351 0.309 0.276 0.249 0.226 0.189 70 0.467 0.440 0.415 0.392 0.372 0.352 0.311 0.278 0.250 0.227 0.189 80 0.454 0.428 0.404 0.382 0.362 0.344 0.305 0.273 0.246 0.223 0.187 90 0.434 0.410 0.387 0.367 0.348 0.331 0.294 0.263 0.237 0.215 0.180 100 0.411 0.388 0.365 0.346 0.327 0.311 0.276 0.248 0.224 0.203 0.171 110 0.385 0.363 0.343 0.325 0.309 0.294 0.260 0.233 0.211 0.192 0.161 120 0.364 0.343 0.325 0.308 0.292 0.277 0.247 0.221 0.200 0.182 0.153 130 0.348 0.328 0.310 0.294 0.279 0.265 0.236 0.211 0.192 0.174 0.147 140 0.341 0.322 0.304 0.289 0.274 0.261 0.232 0.209 0.189 0.173 0.146 150 0.341 0.322 0.304 0.288 0.274 0.260 0.233 0.209 0.189 0.171 0.144 160 0.347 0.327 0.309 0.291 0.279 0.266 0.237 0.212 0.191 0.173 0.146 170 0.359 0.339 0.321 0.305 0.289 0.275 0.244 0.219 0.196 0.178 0.150 180 0.378 0.356 0.336 0.317 0.300 0.286 0.254 0.226 0.203 0.185 0.156 190 0.400 0.376 0.356 0.336 0.319 0.302 0.266 0.237 0.213 0.194 0.163 200 0.422 0.397 0.374 0.353 0.335 0.317 0.282 0.250 0.225 0.204 0.171 210 0.454 0.426 0.401 0.378 0.357 0.338 0.298 0.265 0.238 0.217 0.180 220 0.484 0.452 0.425 0.400 0.377 0.357 0.314 0.279 0.250 0.226 0.188 230 0.512 0.479 0.450 0.423 0.399 0.376 0.329 0.292 0.261 0.235 0.196 240 0.540 0.503 0.471 0.442 0.416 0.393 0.346 0.305 0.270 0.243 0.201 250 0.559 0.522 0.488 0.456 0.429 0.404 0.351 0.310 0.276 0.248 0.204 260 0.565 0.527 0.489 0.459 0.431 0.405 0.352 0.310 0.275 0.247 0.203 270 0.561 0.523 0.485 0.455 0.426 0.401 0.348 0.306 0.272 0.244 0.200 280 0.561 0.518 0.485 0.452 0.423 0.398 0.346 0.303 0.268 0.240 0.198 290 0.556 0.518 0.480 0.451 0.422 0.396 0.343 0.301 0.267 0.239 0.196 300 0.537 0.495 0.460 0.431 0.404 0.380 0.329 0.289 0.257 0.230 0.189 310 0.499 0.458 0.427 0.400 0.376 0.354 0.308 0.271 0.241 0.217 0.178 320 0.460 0.429 0.401 0.376 0.353 0.333 0.290 0.256 0.228 0.205 0.170 330 0.440 0.410 0.382 0.358 0.337 0.318 0.277 0.246 0.219 0.197 0.163 340 0.429 0.395 0.370 0.347 0.327 0.309 0.270 0.239 0.213 0.192 0.159 350 0.417 0.386 0.362 0.340 0.321 0.303 0.265 0.235 0.210 0.189 0.157 --------------------------------------------------------------------------- Maksimum= 5.65E-0001 (kg/ha/år), 200 m, 260°.

158

18 (26)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Samlet emission: 93.220 kg. Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.00E+00, 1.500 resp. 0.00E+00. Stof 1 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder) --------------------------------------------------------------------------------------------------- Tør-deposition (kg/ha/år). --------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400 --------------------------------------------------------------------------- 0 0.416 0.389 0.364 0.342 0.321 0.301 0.265 0.236 0.208 0.187 0.156 10 0.421 0.394 0.370 0.347 0.327 0.308 0.271 0.240 0.215 0.193 0.160 20 0.424 0.397 0.373 0.352 0.332 0.314 0.275 0.244 0.222 0.198 0.165 30 0.431 0.404 0.380 0.359 0.339 0.321 0.282 0.252 0.225 0.203 0.168 40 0.443 0.415 0.391 0.369 0.349 0.330 0.290 0.258 0.230 0.210 0.174 50 0.456 0.428 0.403 0.382 0.360 0.342 0.300 0.267 0.240 0.218 0.181 60 0.465 0.437 0.412 0.389 0.369 0.350 0.307 0.275 0.248 0.225 0.187 70 0.465 0.438 0.413 0.390 0.370 0.351 0.310 0.277 0.249 0.226 0.188 80 0.452 0.426 0.403 0.381 0.361 0.343 0.304 0.272 0.245 0.222 0.186 90 0.433 0.408 0.386 0.366 0.347 0.330 0.293 0.262 0.236 0.214 0.180 100 0.410 0.386 0.364 0.345 0.326 0.310 0.275 0.247 0.223 0.202 0.170 110 0.385 0.362 0.342 0.325 0.308 0.293 0.260 0.233 0.210 0.191 0.161 120 0.364 0.342 0.324 0.307 0.291 0.277 0.246 0.220 0.199 0.182 0.153 130 0.347 0.327 0.309 0.293 0.278 0.265 0.236 0.211 0.191 0.174 0.147 140 0.340 0.321 0.304 0.288 0.273 0.260 0.231 0.208 0.188 0.172 0.145 150 0.341 0.321 0.304 0.288 0.273 0.260 0.232 0.209 0.188 0.171 0.144 160 0.346 0.326 0.308 0.290 0.279 0.266 0.236 0.211 0.191 0.172 0.145 170 0.359 0.338 0.321 0.304 0.289 0.274 0.243 0.219 0.196 0.177 0.149 180 0.377 0.355 0.335 0.316 0.299 0.285 0.253 0.226 0.202 0.184 0.155 190 0.399 0.375 0.355 0.335 0.318 0.301 0.265 0.236 0.213 0.193 0.163 200 0.421 0.396 0.373 0.352 0.334 0.316 0.281 0.250 0.225 0.204 0.171 210 0.453 0.425 0.400 0.377 0.356 0.338 0.297 0.264 0.237 0.216 0.180 220 0.483 0.451 0.423 0.399 0.376 0.356 0.313 0.278 0.249 0.225 0.187 230 0.511 0.478 0.449 0.422 0.397 0.375 0.328 0.291 0.260 0.235 0.195 240 0.539 0.501 0.470 0.441 0.415 0.392 0.345 0.304 0.270 0.243 0.201 250 0.558 0.520 0.487 0.455 0.428 0.403 0.351 0.309 0.275 0.247 0.204 260 0.563 0.525 0.487 0.457 0.429 0.404 0.351 0.308 0.274 0.246 0.202 270 0.558 0.520 0.483 0.453 0.424 0.399 0.346 0.304 0.270 0.242 0.199 280 0.558 0.516 0.483 0.449 0.421 0.395 0.344 0.301 0.267 0.239 0.196 290 0.553 0.516 0.478 0.448 0.420 0.394 0.341 0.299 0.265 0.237 0.194 300 0.535 0.492 0.458 0.428 0.402 0.377 0.327 0.287 0.255 0.228 0.187 310 0.497 0.455 0.425 0.398 0.373 0.352 0.306 0.269 0.239 0.215 0.177 320 0.457 0.426 0.398 0.373 0.351 0.331 0.288 0.254 0.226 0.203 0.168 330 0.437 0.407 0.379 0.356 0.335 0.316 0.275 0.244 0.217 0.195 0.162 340 0.426 0.392 0.368 0.345 0.325 0.307 0.268 0.237 0.211 0.191 0.158 350 0.414 0.384 0.360 0.338 0.319 0.301 0.263 0.233 0.208 0.188 0.156 --------------------------------------------------------------------------- Maksimum= 5.63E-0001 (kg/ha/år), 200 m, 260°.

159

19 (26)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008 og 2009. Anvendt årlig nedbør: 930 mm. Samlet emission: 93.220 kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s). Stof 1 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder) --------------------------------------------------------------------------------------------------- Våd-deposition (kg/ha/år). --------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400 --------------------------------------------------------------------------- 0 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 10 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 20 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 30 0.004 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 40 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 50 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 60 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 70 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 80 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 90 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 100 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 110 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 120 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 130 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 140 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 150 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 160 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000 170 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 180 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 190 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 200 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 210 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 220 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 230 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 240 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 250 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 260 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 270 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 280 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 290 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 300 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 310 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 320 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 330 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 340 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 350 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 --------------------------------------------------------------------------- Maksimum= 3.56E-0003 (kg/ha/år), 200 m, 30°.

160

20 (26)

11

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Sweco Danmark A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = 740101 kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = 831231 kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = 0.100 m Største terrænhældning = 15 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): 200. 210. 220. 230. 250. 270. 300. 340. 350. 400. 500. Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

161

21 (26)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] ---------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 200 210 220 230 250 270 300 340 350 400 500 ---------------------------------------------------------------------------- 0 7.3 7.3 7.2 7.2 6.8 6.8 7.3 6.3 6.0 5.7 4.9 10 7.3 7.3 7.4 7.3 7.2 7.4 7.6 7.6 7.0 7.2 4.8 20 7.1 7.1 7.2 7.3 7.3 7.2 7.3 10.2 7.7 7.4 5.2 30 7.3 7.5 7.7 8.0 8.0 8.3 9.4 8.2 8.0 7.5 6.3 40 7.5 7.5 7.6 8.0 8.4 8.7 9.2 7.9 10.6 8.0 7.9 50 7.1 7.2 7.2 7.7 7.7 7.5 7.7 9.1 9.5 9.6 8.2 60 7.4 7.5 7.9 7.8 8.1 7.5 8.6 10.5 11.3 10.7 7.6 70 9.1 9.7 9.7 9.9 9.8 9.0 11.2 10.5 10.0 8.5 11.3 80 8.5 8.7 8.8 8.9 9.0 9.4 9.0 9.0 8.9 8.6 8.4 90 7.4 7.5 7.6 7.8 8.0 8.2 8.4 8.2 8.1 7.8 7.6 100 6.9 6.9 6.8 6.9 6.7 6.7 6.8 6.8 6.8 6.9 7.1 110 6.5 6.5 6.5 6.6 6.4 6.3 6.2 6.2 6.3 6.3 6.7 120 6.5 6.5 6.5 6.4 6.3 6.2 6.2 6.3 6.3 6.6 6.7 130 6.3 6.3 6.3 6.3 6.3 6.2 6.4 6.4 6.4 6.7 6.7 140 6.5 6.6 6.6 6.5 6.5 6.6 6.7 6.9 6.9 6.9 6.7 150 6.7 6.7 6.7 6.7 6.7 6.9 6.9 6.9 6.7 6.6 6.4 160 6.8 6.7 6.7 6.6 7.1 7.1 7.0 6.8 6.4 6.4 6.6 170 6.9 6.9 7.1 7.1 7.1 7.0 7.1 6.7 6.6 6.0 6.7 180 7.1 7.1 7.1 7.0 7.0 7.0 6.8 6.2 5.9 5.7 6.2 190 7.0 7.0 7.1 7.0 7.0 6.7 6.5 5.8 5.9 6.7 6.5 200 6.5 6.5 5.7 5.8 5.6 6.4 5.8 6.3 6.3 6.6 5.9 210 5.9 5.0 5.2 5.6 5.3 5.1 5.5 6.4 6.8 6.6 6.0 220 5.7 5.4 5.3 5.3 5.0 5.3 6.0 5.9 5.9 5.0 6.0 230 5.5 5.4 6.0 6.3 6.4 6.4 6.6 6.2 6.1 6.7 6.3 240 5.7 5.7 5.9 6.1 6.6 6.8 6.9 6.0 4.5 6.4 6.6 250 6.2 6.1 5.9 5.9 6.1 6.2 6.0 5.6 5.8 6.1 6.2 260 6.3 6.4 6.3 6.4 6.2 5.9 4.8 4.8 4.3 6.5 6.0 270 6.3 6.4 6.4 6.5 6.6 6.5 6.3 4.8 4.6 5.3 5.1 280 6.2 6.1 6.2 6.4 6.6 6.8 6.7 5.4 4.9 4.3 4.5 290 6.6 6.1 5.9 6.0 5.1 4.9 4.3 4.3 4.3 4.3 4.4 300 6.9 5.4 5.2 4.5 4.4 4.5 4.3 4.3 4.4 4.4 7.1 310 7.4 4.6 4.6 4.5 4.5 4.5 4.4 4.3 4.4 6.4 6.3 320 5.2 5.2 4.6 4.5 4.5 4.4 4.5 4.4 4.4 4.7 6.4 330 6.8 6.8 4.8 4.7 4.6 4.5 4.4 4.4 4.4 4.3 6.6 340 7.2 6.3 6.1 4.7 4.8 4.5 4.5 4.7 4.8 4.6 4.4 350 7.0 6.5 6.4 6.6 6.6 5.7 5.3 4.8 4.8 4.7 4.8 ----------------------------------------------------------------------------

162

22 (26)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr.....: Internt kildenummer ID.....: Tekst til identificering af kilde X......: X-koordinat for kilde [m] Y......: Y-koordinat for kilde [m] Z......: Terrænkote for skorstensfod [m] HS.....: Skorstenshøjde over terræn [m] T......: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL....: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO....: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI....: Indre diameter af skorstenstop [m] HB.....: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi.....: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek] Punktkilder. ------------ Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Oliekede 40. -85. 6.7 10.0 120. 0.59 0.28 0.50 6.0 8.86E-03 0.0000 0.0000 Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s3 1 13.8 0.7 Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

163

23 (26)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

164

24 (26)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: 740101-831231 ------------------------------------------------------------------------ De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) ---------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 200 210 220 230 250 270 300 340 350 400 500 ---------------------------------------------------------------------------- 0 1.0 0.9 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.3 10 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.3 20 1.0 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.5 0.3 30 1.1 1.1 1.0 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 40 1.2 1.1 1.1 1.1 1.0 0.9 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 50 1.2 1.2 1.1 1.1 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 60 1.4 1.3 1.2 1.2 1.1 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.4 70 1.6 1.5 1.4 1.3 1.2 1.0 0.9 0.7 0.7 0.6 0.4 80 1.7 1.6 1.5 1.4 1.3 1.1 1.0 0.8 0.7 0.6 0.5 90 1.8 1.7 1.7 1.6 1.4 1.3 1.1 0.9 0.8 0.7 0.5 100 2.0 1.9 1.8 1.7 1.5 1.4 1.2 1.0 0.9 0.7 0.5 110 2.3 2.1 2.0 1.9 1.6 1.5 1.2 1.0 0.9 0.7 0.5 120 2.5 2.3 2.2 2.0 1.8 1.5 1.3 1.0 1.0 0.8 0.5 130 2.7 2.5 2.4 2.2 1.9 1.7 1.3 1.0 1.0 0.7 0.5 140 2.7 2.5 2.4 2.3 2.1 1.8 1.4 1.1 1.1 0.8 0.5 150 2.4 2.3 2.2 2.0 1.8 1.6 1.3 1.0 1.0 0.7 0.5 160 2.6 2.4 2.2 2.0 1.9 1.7 1.4 1.1 1.0 0.8 0.5 170 2.7 2.5 2.4 2.2 1.8 1.6 1.4 1.1 1.0 0.7 0.5 180 2.8 2.5 2.4 2.3 1.9 1.6 1.3 1.0 1.0 0.7 0.5 190 2.6 2.4 2.2 2.0 1.7 1.5 1.2 1.0 0.9 0.7 0.5 200 2.2 2.0 1.9 1.8 1.6 1.4 1.1 0.9 0.9 0.7 0.5 210 1.9 1.8 1.7 1.6 1.4 1.3 1.0 0.8 0.8 0.6 0.4 220 1.8 1.6 1.5 1.4 1.3 1.1 0.9 0.8 0.7 0.6 0.4 230 1.6 1.5 1.4 1.3 1.1 1.0 0.9 0.7 0.7 0.6 0.4 240 1.4 1.3 1.2 1.2 1.1 1.0 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 250 1.3 1.2 1.1 1.1 0.9 0.9 0.8 0.6 0.6 0.5 0.4 260 1.2 1.1 1.1 1.0 0.9 0.9 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 270 1.1 1.1 1.0 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4 280 1.0 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 290 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4 300 0.9 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4 310 0.9 0.8 0.8 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4 320 0.9 0.8 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4 0.3 330 0.9 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.5 0.4 0.3 340 0.9 0.8 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.5 0.5 0.4 0.3 350 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.3 ---------------------------------------------------------------------------- Maksimum= 2.80 i afstand 200 m og retning 180 grader i 198304 (yyyymm)

165

25 (26)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: 740101-831231 --------------------------------------------------------------------------------------------------- Middelværdier (µg/m3) ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Retning Afstand (m) (grader) 200 210 220 230 250 270 300 340 350 400 500 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 0 2.83E-02 2.71E-02 2.59E-02 2.48E-02 2.24E-02 2.08E-02 1.93E-02 1.64E-02 1.59E-02 1.39E-02 1.11E-02 10 3.01E-02 2.89E-02 2.79E-02 2.67E-02 2.46E-02 2.32E-02 2.12E-02 1.88E-02 1.77E-02 1.57E-02 1.21E-02 20 3.36E-02 3.24E-02 3.13E-02 3.04E-02 2.83E-02 2.62E-02 2.39E-02 2.37E-02 2.10E-02 1.81E-02 1.38E-02 30 3.94E-02 3.83E-02 3.72E-02 3.63E-02 3.36E-02 3.17E-02 2.97E-02 2.51E-02 2.41E-02 2.05E-02 1.53E-02 40 4.56E-02 4.37E-02 4.22E-02 4.12E-02 3.87E-02 3.63E-02 3.31E-02 2.76E-02 2.91E-02 2.31E-02 1.79E-02 50 5.09E-02 4.90E-02 4.69E-02 4.60E-02 4.22E-02 3.85E-02 3.45E-02 3.14E-02 3.07E-02 2.63E-02 1.93E-02 60 5.85E-02 5.61E-02 5.45E-02 5.19E-02 4.83E-02 4.35E-02 4.04E-02 3.69E-02 3.62E-02 3.07E-02 2.15E-02 70 7.42E-02 7.24E-02 6.96E-02 6.71E-02 6.18E-02 5.61E-02 5.21E-02 4.43E-02 4.24E-02 3.45E-02 2.75E-02 80 9.31E-02 8.97E-02 8.60E-02 8.24E-02 7.52E-02 6.90E-02 5.96E-02 5.02E-02 4.80E-02 3.95E-02 2.88E-02 90 1.10E-01 1.05E-01 9.93E-02 9.45E-02 8.51E-02 7.68E-02 6.63E-02 5.47E-02 5.22E-02 4.22E-02 3.00E-02 100 1.22E-01 1.15E-01 1.07E-01 1.01E-01 8.83E-02 7.82E-02 6.60E-02 5.33E-02 5.06E-02 4.05E-02 2.84E-02 110 1.27E-01 1.18E-01 1.09E-01 1.01E-01 8.73E-02 7.61E-02 6.29E-02 4.99E-02 4.73E-02 3.70E-02 2.50E-02 120 1.22E-01 1.13E-01 1.04E-01 9.54E-02 8.08E-02 6.88E-02 5.50E-02 4.22E-02 3.97E-02 3.03E-02 2.00E-02 130 9.79E-02 8.82E-02 7.97E-02 7.22E-02 5.98E-02 5.03E-02 4.00E-02 3.08E-02 2.90E-02 2.24E-02 1.52E-02 140 6.19E-02 5.66E-02 5.19E-02 4.77E-02 4.07E-02 3.51E-02 2.89E-02 2.34E-02 2.22E-02 1.77E-02 1.23E-02 150 4.17E-02 3.92E-02 3.68E-02 3.45E-02 3.04E-02 2.75E-02 2.32E-02 1.90E-02 1.79E-02 1.46E-02 1.07E-02 160 3.46E-02 3.24E-02 3.07E-02 2.89E-02 2.71E-02 2.43E-02 2.06E-02 1.69E-02 1.60E-02 1.33E-02 9.98E-03 170 3.75E-02 3.53E-02 3.39E-02 3.19E-02 2.82E-02 2.49E-02 2.15E-02 1.72E-02 1.64E-02 1.36E-02 1.03E-02 180 4.22E-02 3.95E-02 3.69E-02 3.42E-02 3.02E-02 2.68E-02 2.24E-02 1.84E-02 1.76E-02 1.46E-02 1.09E-02 190 4.55E-02 4.25E-02 4.02E-02 3.72E-02 3.28E-02 2.83E-02 2.40E-02 1.98E-02 1.90E-02 1.57E-02 1.17E-02 200 4.75E-02 4.40E-02 4.08E-02 3.80E-02 3.34E-02 2.97E-02 2.54E-02 2.11E-02 2.03E-02 1.68E-02 1.25E-02 210 4.99E-02 4.66E-02 4.36E-02 4.09E-02 3.61E-02 3.21E-02 2.73E-02 2.25E-02 2.18E-02 1.77E-02 1.31E-02 220 5.06E-02 4.76E-02 4.47E-02 4.21E-02 3.74E-02 3.34E-02 2.87E-02 2.40E-02 2.30E-02 1.91E-02 1.42E-02 230 4.69E-02 4.47E-02 4.27E-02 4.07E-02 3.70E-02 3.37E-02 2.94E-02 2.49E-02 2.39E-02 2.01E-02 1.50E-02 240 4.24E-02 4.05E-02 3.86E-02 3.69E-02 3.39E-02 3.16E-02 2.83E-02 2.42E-02 2.34E-02 2.00E-02 1.54E-02 250 4.08E-02 3.86E-02 3.66E-02 3.48E-02 3.17E-02 2.91E-02 2.59E-02 2.26E-02 2.18E-02 1.88E-02 1.48E-02 260 4.24E-02 3.98E-02 3.75E-02 3.55E-02 3.19E-02 2.90E-02 2.55E-02 2.20E-02 2.13E-02 1.83E-02 1.43E-02 270 4.44E-02 4.20E-02 3.98E-02 3.77E-02 3.40E-02 3.09E-02 2.70E-02 2.31E-02 2.23E-02 1.89E-02 1.46E-02 280 4.29E-02 4.10E-02 3.91E-02 3.75E-02 3.43E-02 3.18E-02 2.81E-02 2.42E-02 2.34E-02 2.00E-02 1.55E-02 290 3.76E-02 3.62E-02 3.48E-02 3.35E-02 3.11E-02 2.90E-02 2.61E-02 2.30E-02 2.23E-02 1.94E-02 1.53E-02 300 3.24E-02 3.07E-02 2.95E-02 2.85E-02 2.65E-02 2.47E-02 2.25E-02 2.00E-02 1.94E-02 1.70E-02 1.41E-02 310 2.94E-02 2.70E-02 2.59E-02 2.49E-02 2.31E-02 2.16E-02 1.95E-02 1.73E-02 1.68E-02 1.48E-02 1.19E-02 320 2.61E-02 2.50E-02 2.40E-02 2.30E-02 2.13E-02 1.98E-02 1.79E-02 1.58E-02 1.54E-02 1.35E-02 1.08E-02 330 2.57E-02 2.46E-02 2.34E-02 2.25E-02 2.08E-02 1.93E-02 1.74E-02 1.53E-02 1.49E-02 1.30E-02 1.04E-02 340 2.64E-02 2.45E-02 2.35E-02 2.25E-02 2.08E-02 1.93E-02 1.74E-02 1.53E-02 1.49E-02 1.30E-02 1.04E-02 350 2.67E-02 2.51E-02 2.40E-02 2.31E-02 2.13E-02 1.98E-02 1.78E-02 1.57E-02 1.52E-02 1.33E-02 1.06E-02 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Maksimum= 1.27E-01 i afstand 200 m og retning 110 grader.

166

26 (26)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder .......................: C:\OML_Data\Storde_dep_NO2.kld Meteorologi........................: C:\OML_Data\Aal7483LST.met Receptorer.........................: C:\OML_Data\Storde_dep_NO2.rct Beregninsopsætning.................: C:\OML_Data\Storde_dep_NO2.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater ........................: C:\OML_Data\Storde_dep_NO2.log Beregning: Start kl. 10:01:39 (18-02-2020) Slut kl. 10:01:50 (18-02-2020)

167

Sweco

Ørestads Boulevard 41

DK-2300 København S

Telefon +45 72 20 72 07

Fax +45 72 42 89 00

www.sweco.dk

Sweco Danmark A/S

CVR nr. 48233511

Reg. kontor København

Sinne Hjælmsø Andersen

Konsulent

Telefon direkte +45 43 48 46 10

Mobil +45 53 72 10 97

sinnehjalmso.andersen@sweco.dk 1 (27)

Notat

Depositionsberegninger for Storde Biogas Projekt: Storde Biogas Udfærdiget af: Sinne Hjælmsø Andersen

Projektnummer: 60.5000.04 Dato: 21. februar, 2020

Projektleder: Tine Zimmermann Kontrolleret af: Knud Erik Poulsen

1 Indledning

Nærværende notat indeholder depositionsberegninger for beskyttede

naturområder omkring Storde Biogas. De beskyttede naturområder omfatter et

overdrev og en sø nordvest for anlægget.

I nærværende notat er der foretaget beregninger for deposition af ammoniak (NH3)

og NOX.

2 Kilder til kvælstofemission og placering af afkast

Biogasanlægget har fem væsentlig kilder til kvælstofemission:

1a Afkast fra modtagehal, renses i aktivt kulfilter/hybridfiler.

1b Afkast fra opgraderingsanlæg, renses for H2S (svovlbrinte) i biologisk

afsvovlningsproces.

2. Afkast fra modtagetanke, renses i hybridfilter. Der er et afkast fra hver af

de to modtagetanke. Der vil dog ikke komme emission fra begge på

samme tid da kun én tank fyldes ad gangen.

3. Afkast fra fem lagertanke, renses i hybridfiltre. De fem afkast samles ved

lagertank 3a (lagertank 9 på Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Der

vil kun være emission fra én tank ad gangen. Emissionen forekommer

ved fyldning af tanken.

4. Hedtoliekedel med naturgas som brændsel med indfyret effekt på 1,63

MW.

Ventilation fra modtagehal og luft fra gasopgradering er ført til samme afkast.

Placeringen af afkastene er vist på Figur 2.1. Afkastene er nummererede som

følger: Afkast 1 er det samlede afkast fra modtagehal og gasopgradering, afkast

2a og 2b er afkastene fra modtagetankene, afkast 3 er afkast fra lagertankene og

afkast 4 er afkastet for hedtoliekedlen.

Bilag 2

168

3 - bilag 2 Storde_biogas_depositionsberegninger_v2.0

2 (27)

Figur 2.1: Placering af afkast

3 Naturområder

Kvælstofdepositionen ønskes beregnet for to specifikke områder, et overdrev og

en så, som repræsenterer de nærmeste beskyttede naturområder. Afstanden fra

biogasanlægget er målt fra afkastet med den højeste kildestyrke, som i dette

tilfælde er afkast nr. 3. Afstanden til overdrev og sø er hhv.:

• Overdrev: 200 m

• Sø: 300 m

Områderne og afstanden er vist på figur Figur 3.1: .

I nærværende rapport er der kun regnet på deposition for overdrevet, da

depositionshastigheden for græs er højere end depositionshastigheden for vand.

Forskellen idepositionshastigheder for ammoniak og NO2 og hhv. en faktor 2 og

2500 /1/.

Er grænseværdien for deposition overholdt for overdrevet vurderes det derfor

også overholdt for søen.

169

3 (27)

Figur 3.1: Beskyttede naturområder nær Storde Biogas samt afstanden fra

virksomhedens afkast med den højeste kildestyrke. Det nærmeste receptorpunkt for

overdrevet ligger i vinklen 315 grader ift. nord.

4 Emissionsberegning

Kvælstofdepositionen i et område beregnes ud fra årsmiddelkoncentrationerne af

de emitterede kvælstofforbindelser og deres depositionsfaktorer. Den præcise

fremgangsmåde er beskrevet i DCE’s notat ”Anbefaling af metoder til estimering af

tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM” fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 2014 /1/ og hjælpeteksten til OML.

Emissionen af ammoniak og NOX er beregnet i de efterfølgende afsnit.

4.1 Emissionsberegning for ammoniak

Lugten fra anlæggene består af en række forskellige forbindelser, herunder en

række kraftigt lugtende svovlforbindelser.

For at rense luften for de lugtende stoffer er afkastene som emitterer lugtende

stoffer (afkast 1-3) udstyret med et hybrid/kulfilter, som beskrevet i afsnit 2.

Virksomhedens emission af lugt efter rensning (afkast 1-3) er beregnet i notatet

”Storde biogas OML-beregning, lugt (v5)” fra den 17. januar 2020 /2/. Det vurderes

at den emitterede lugt primært udgøres af andre stoffer end ammoniak, og at

ammoniak udgøre mindre end 10 % af lugtindholdet. Samlet lugtemission og

vurderet andel af lugt hidrørende fra ammoniak er vist i Tabel 4.1.

170

4 (27)

Tabel 4.1: Emission for lugt beregnet for afkast 1-3

Afkast nr. Kilde til udledning Kildestyrke, lugt

(LE/sek.)

Ammoniak-lugtandel

(LE/sek.)

1 Modtage hal og hal opgradering 1.496 150

2 Modtagertanke 194 19

3 Lagertanke 8.384 838

For at estimere emissionen af ammoniak anvendes en omregningsfaktor baseret

på, at 5 ppm ammoniak (3 mg/m3) giver anledning til en tydelig stikkende lugt1. En

tydelig stikkende lugt antages at svare til en lugtkoncentration på 50 LE/m3

(erfaringsbaseret). Dette betyder at 5 LE/m3 svarer til en ammoniakkoncentration

på 0,3 mg/m3. Den samlede ammoniakudledning er beregnet i Tabel 4.2.

Tabel 4.2: Kildestyrke for ammoniak, maksimal årlig timeværdi

Nr Kildestyrke lugt

(LE/sek.)

Beregning Kildestyrke for ammoniak

(mg/sek.)

1 150 150 LE/sek. x 0,3 mg/m3 / 5 LE/m3 9

2 19 19 LE/sek. x 0,3 mg/m3 / 5 LE/m3 1,14

3 838 838 LE/sek. x 0,3 mg/m3 / 5 LE/m3 50,3

Til brug for depositionsberegninger anvendes den årlige gennemsnitlige emission.

Kildestyrkerne i Tabel 4.1 er beregnet for den maksimale årlige timeværdi. Den

årlige gennemsnitlige kildestyrke beregnes ud fra følgende antagelser:

Der er transport / modtagelse af gylle ca. 120 gange om ugen. Hver operation

tager ca. 5 min. Det svarer til en årlig samlet tid på (120 x 5) / 60 x 52 = 520 timer

pr. år.

Den årlige, gennemsnitlige emissionstid og kildestyrker fremgår af Tabel 4.3. N-

andelen er beregnet ud fra molvægtene for henholdsvis ammoniak (17 g/mol) og

N (14 g/mol).

Tabel 4.3: Kildestyrke for ammoniak, årligt gennemsnit

Nr. Kilde til

udledning

Kildestyrke,

maks. timeværdi

(mg/sek.)

Årlig produk-

tionstimer

(timer/år)

Kildestyrke, årligt

gennemsnit.

(mg/sek.)

N-andel

mg/sek.

1 Modtage hal

og hal

opgradering

9 520 0,53 0,44

2 Modtagertanke 1,14 520 0,068 0,056

3 Lagertanke 50,3 520 2,985 2,46

1 http://www.atsdr.cdc.gov/mmg/mmg.asp?id=7&tid=2.

171

5 (27)

Depositionen af kvælstof i omgivelserne beregnes ud fra OML-programmets

resultater for årsmiddelværdier i omgivelserne korrigeret med en stofafhængig

depositionsfaktor.

4.2 Emissionsberegning hedtoliekedel

Røggasmængden fra kedlen beregnes ved brug af formel fra 6. supplement til

Luftvejledningen. Emissionen af NOX fra gaskedlen er baseret på grænseværdier

fra Storde Biogas miljøgodkendelse dateret den 14. juni 2016.

Beregningerne er vist i bilag 1. Resultaterne fra beregningen er gengivet herunder:

• Luftmængde, tør: 1.610 Nm3/t

• Luftmængde, fugtig: 1.927 Nm3/t

• NOX-emission: 0,0291 g/sek. (29,1 mg/sek.)

Beregningen er baseret på NOX som værende NO2. Kildestyrken skal derfor

korrigeres med massefylden af N (14 g/mol) i forhold til massefylden af NO2 (46

g/mol):

29,1 mg NO2/sek. x (14 g/mol / 46 g/mol) = 8,86 mg N/sek.

Kildestyrken af NO2 til brug for depositionsberegninger skal være den årlige,

gennemsnitlige emission. Da hedtoilekedlen anvendes til processvarme antages

det, at den er i drift 24/7 alle ugens dage. Derved forbliver kildestyrken 8,86 mg

N/sek.

5 OML-beregning

Nærværende beregning er udført vha. OML-Multi (Operationelle Meteorologiske

Luftkvalitetsmodeller, multikildeversion), version 6.2. Beregningen er baseret på

modellens standard meteorologidata, Aalborg 1974-1983 (10 år).

Beregningen er foretaget som årsmiddelværdier.

Beregningen er udført i overensstemmelse med anvisningerne i DCE’s notat med

anbefalinger til depositionsberegninger, 2014 /1/ og i overensstemmelse med

OML-programmets vejledning og anvisninger.

5.1 Inddata til OML-beregning

De anvendte inddata til beregningerne er vist i Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.,

Tabel 5.2 og Tabel 5.3.

Tabel 5.1: Inddata til OML-beregningerne

Nr Navn X Y Z Hs T V Di Dy HB HBD QNH3 QNOX

1 Hal-opgr. 28 15 6,8 8,0 20 0,89 0,35 0,35 6,0 0 0,44 -

172

6 (27)

Nr Navn X Y Z Hs T V Di Dy HB HBD QNH3 QNOX

2 Modttank. -16 -24 7,2 4,0 20 0,16 0,32 0,32 3,5 0 0,056 -

3 Lagertank 27 -20 6,6 4,0 40 0,004 0,15 0,15 9 0 2,46 -

4 Hedtolie* 40 -85 6,7 10 120 0,59 0,28 0,50 6 0 - 8,86

*Data virksomhedens seneste OML-beregning: Notatet “Naturfyret gaskedel, højdebestemmelse ved

OML-beregning. Udarbejdet af PlanEnergi den 5. april 2018.

Tabel 5.2: Forklaring til OML-inddata

Forklaring OML-inddata

Kilde navn Det navn for kilden som virksomheden anvender

Nr. Kildens nr. i OML-logfilen

X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning

Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning

Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen

Hs Skorstenens højde over terræn i meter, eksisterende forhold

T Temperatur i grader Celsius (°C)

V Volumen flow fra afkast, Nm3/sek. (normalkubikmeter/sek., dvs. ved 0oC)

Di Indre diameter af afkast i meter

Dy Ydre diameter af afkast i meter

HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering

HBD Retningsafhængige bygninger, 0=NEJ, 1=JA

Q Kildestyrken udtrykt i mg/sek.

Tabel 5.3 Øvrige inddata til OML-beregningerne

Parameter Værdi(er) Begrundelse

Receptornet 200-500 m Receptornettet er valgt således, at det dækker

afstanden til de nærmeste følsomme naturområder.

Centrum

koordinater

490110

6101162

UTM 32 koordinater for beregningscentrum.

Terrænhøjder Varierende Terrænet er faldende mod nordvest og stigende mod

nordøst.

Terrændata er hentet fra kortforsyningen.dk

Terrænhældning 4 Terrænets hældning er bestemt automatisk ud fra

terrændata.

Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra:

0,1 = landområde

0,3 = byområde, industriområde

0,5 = tæt bebyggelse

1,0 = storby med højhuse

Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i standardhøjden 1,5 meter over terræn.

173

7 (27)

6 Depositionsberegning i OML

Beregning af depositionen af kvælstof fra ammoniak og NOX indeholder forskellige

beregningstrin, da stofferne opfører sig forskelligt. For ammoniak skal der

beregnes både våd- og tørdeposition. For NOX skal der kun regnes på

tørdeposition, da våddepositionsfaktoren for NO og NO2 er 0.

Tørdepositionshastigheden afhænger af hvilken naturtype, der beregnes for (vand,

græs eller skov). I nærværende notat er der anvendt en depositionshastighed for

naturtypen ”græs”, da denne er højere end depositionshastigheden for vand. Er

grænseværdien for deposition overholdt for overdrevet vurderes det derfor også

overholdt for søen.

6.1 Ammoniak

Depositionen af kvælstof fra ammoniak er beregnet direkte i OML ved at indtaste

tør- og våddepositionsfaktorerne samt den årlige nedbørsmængde.

Tørdepositionsfaktoren er valg for deposition på græs, da denne har den højeste

depositionshastighed. De anvendte værdier er vist i Tabel 6.1.

Tabel 6.1: Parametre til depositionsberegning for ammoniak i OML

Parameter Værdi(er) Begrundelse

Tørdepositionsfaktor,

NH3

1,5 cm/s Fra ”Anbefaling af metoder til estimering af

tør- og våddeposition af gasser og partikler i

relation til VVM” /1/

Udvaskningskoefficient 1,4 · 10-4 /s Fra ”Anbefaling af metoder til estimering af

tør- og våddeposition af gasser og partikler i

relation til VVM” /1/

Årlig nedbørsmængde 930 mm Der er regnet med en gennemsnitlig årlig

nedbørsmængde på 900 mm i perioden1961-

1990. Grundet den stigende nedbørsmængde

er nedbøren forøget med 30 mm, jf. DCE’s

notat /1/.

OML-logfilen er vedlagt i bilag 2.

6.2 NOX

For NOX er det kun nødvendigt at regne på tørdepositionen, da NOX ikke

udvaskes.

I nærværende notat er der regnet med at den emitterede NOX udelukkende består

af NO og NO2. Da de to stoffer har forskellige depositionshastigheder består

depositionsberegningen af følgende trin:

1. Beregning af 10 års årsmiddelværdien for NOX ved brug af OML.

2. Fastlæggelse af forholdet mellem NO og NO2 for afstanden fra afkastet til

det beskyttede naturområde.

174

8 (27)

3. Beregning af deposition af kvælstof fra NO og NO2 separat.

OML-beregningen giver en maksimal 10-årig middelværdi på 0,13 µg/m3.

Da NO2 og NO deponeres med forskellige hastigheder skal forholdet mellem de to

stoffer i receptorpunktet fastlægges. Her anvendes DCE notatet ”Anbefaling af

metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til

VVM” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2014 /1/. Grafen vist i Figur

6.1 er fra denne rapport og anvendes til at bestemme forholdet mellem NO og NO2

ca. 200 m fra afkastet.

Figur 6.1: Forholdet af NO2 og NO i en given afstand fra afkastet /1/

Grafen viser at forholdet mellem NO og NO2 i receptorpunkerne er hhv. 80% og

20%.

Herefter beregnes depositionen af kvælstof separat for NO og NO2. Dette sker i

følgende trin:

• Beregning af årsmiddelkoncentrationen af hhv. NO og NO2 ved at gange

den samlede årsmiddelkoncentration med procentandelen for stofferne.

• Beregning af tørdeposition for hvert stof ved brug af formlen på side 5 i

DCE’s notatet ”Anbefaling af metoder til estimering af tør- og

våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM” fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 2014) /1/.

175

9 (27)

For et givent punkt estimeres tørdeposition, Dep (µg/m3), for en given

periode, T (s) som et produkt at middelkoncentrationen c(t) (µg/m3),

middeldepositionshastigheden vd(t) (m/s) og periodelængden.

Dep(T) = c(t) x vd(t) x T

Et beregningseksempel for NO2 er som følgende:

𝐷𝑒𝑝 𝑁𝑂2 = 0,026 𝜇𝑔

𝑚3 × 0,001

𝑚

𝑠 × 365 × 24 × 3600

𝑠

å𝑟= 4099,6

𝜇𝑔

𝑚3 × å𝑟

=4099,6

𝜇𝑔𝑚3 × å𝑟

× 10.000 𝑚2

ℎ𝑎

109 𝜇𝑔𝑘𝑔

= 0,0082𝑘𝑔

ℎ𝑎 × å𝑟

• Korrigering med forholdet mellem massefylden af N og hhv. NO eller NO2

(14/30 og 14/47).

Beregningerne er summeret op i Tabel 6.2. Beregninger er lavet for

receptorpunktet for overdrevet.

Tabel 6.2: Beregning af årlig kvælstofdeposition

Årsmiddel

konc.

(µg/m3)

Tørdep.

hastighed

(græs)

(cm/s)

Tørdep.

(kg/ha/år)

Tørdep af N

(kg/ha/år)

NO2 0,026 0,1 0,0082 0,0025

NO 0,104 0,6 0,033 0,015

Total - - - 0,018

7 Resultater

Total-depositionen af kvælstof for Storde Biogas er vist i Tabel 7.1.

Tabel 7.1: Total kvælstofdeposition for Storde Biogas

Stof Total-deposition (kg N/ha/år)

Ammoniak 0,565

NOX 0,018

Total 0,583

Beskyttelsesniveauet for beskyttede naturtyper er baseret på tærskelværdier, der

bygger på en antagelse om, at en ekstrabelastning på under 1 kg N/ha/år ikke vil

forårsage nogen skade.

Det vurderes derfor at en merdeposition på 0,583 kg N/ha/år fra Storde Biogas

ikke vil kunne medføre tilstandsændring på naturarealerne.

176

10 (27)

Der er for de to nærmeste naturområder foretaget en depositionsberegning i forhold til ammoniak. Naturområderne er et overdrev placeret ca. 200 m nord for anlægget og en § 3 sø placeret ca. 300 m nord for anlægget. Beregningen viser, at merdepositionen til nærmeste naturområde er beregnet til 0,583 kgN/ha/år.

Nord for anlægget ligger Brede Å, der er omfattet af Habitatområde H36. Afstanden til området er ca. 285 m. Der er i et punkt ca. 275 m fra anlægget beregnet en merposition på 0,709 kgN/ha/år. Da totaldepositionen er under 1,0 kgN/ha/år vurderes det, at der ikke vil ske tilstandsændring af naturområdet.

Ca. 2,5-3 km syd for biogasanlægget ligger Natura 2000-område, nr. 100, H89 (Sølsted Mose). I Habitatområdet er følgende naturtyper på udpegningsgrundlaget: Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) Skovbevokset tørvemose (91D0).

Grundet den afstand til Natura 2000-område og at beregningen viser at merdepositionen i en afstand 400 meter fra anlægget i retningen mod naturområdet er 0,346 kgN/ha/år, vurderes det at Natura 2000 området ikke vil blive negativ påvirket af anlægget. Hertil kan det konkluderes at merdepositionen vil være mindre end 1,0 kgN/ha/år, og at derved ikke vil være nogen tilstandsændring.

177

11 (27)

8 Referencer

/1/ Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og

partikler i relation til VVM” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2014.

Udarbejdet af Per Løfstrøm, Institut for Miljøvidenskab.

178

12 (27)

9 Bilag 1: Beregning af NOX emissioner

179

13 (27)

10 Bilag 2: OML-beregning for ammoniak Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 1

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Licens til Sweco Danmark A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup

C:\OML_Data\Storde_dep1.prj

Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):

Start af beregningen = 740101 kl. 1

Slut på beregningen (incl.) = 831231 kl. 24

Meteorologiske data er fra: AALBORG

Koordinatsystem.

Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0

grader).

Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx.

i

skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet.

Receptordata.

Ruhedslængde, z0 = 0.100 m

Største terrænhældning = 8 grader

Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler

med centrum x,y: 54., -22.

og radierne (m): 200. 210. 220. 230. 240.

250. 275. 300. 325. 350.

400.

Terrænhøjder er ikke alle ens.

Alle receptorhøjder = 1.5 m.

Alle overflader er typenr. = 2.

180

14 (27)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 2

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Terrænhøjder [m]

----------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400

----------------------------------------------------------------------------

0 7.3 7.3 7.2 7.2 7.0 6.8 7.1 7.3 6.7 6.0 5.7

10 7.3 7.3 7.4 7.3 7.3 7.2 7.4 7.6 7.8 7.0 7.2

20 7.1 7.1 7.2 7.3 7.2 7.3 7.2 7.3 10.8 7.7 7.4

30 7.3 7.5 7.7 8.0 8.0 8.0 8.3 9.4 9.0 8.0 7.5

40 7.5 7.5 7.6 8.0 8.2 8.4 8.9 9.2 7.9 10.6 8.0

50 7.1 7.2 7.2 7.7 7.7 7.7 7.5 7.7 8.6 9.5 9.6

60 7.4 7.5 7.9 7.8 8.3 8.1 7.6 8.6 10.9 11.3 10.7

70 9.1 9.7 9.7 9.9 10.3 9.8 10.2 11.2 10.6 10.0 8.5

80 8.5 8.7 8.8 8.9 8.9 9.0 9.4 9.0 9.1 8.9 8.6

90 7.4 7.5 7.6 7.8 8.0 8.0 8.2 8.4 8.3 8.1 7.8

100 6.9 6.9 6.8 6.9 6.7 6.7 6.7 6.8 6.8 6.8 6.9

110 6.5 6.5 6.5 6.6 6.4 6.4 6.4 6.2 6.2 6.3 6.3

120 6.5 6.5 6.5 6.4 6.6 6.3 6.3 6.2 6.2 6.3 6.6

130 6.3 6.3 6.3 6.3 6.3 6.3 6.3 6.4 6.4 6.4 6.7

140 6.5 6.6 6.6 6.5 6.6 6.5 6.5 6.7 6.7 6.9 6.9

150 6.7 6.7 6.7 6.7 6.7 6.7 6.9 6.9 6.9 6.7 6.6

160 6.8 6.7 6.7 6.6 7.0 7.1 7.1 7.0 6.9 6.4 6.4

170 6.9 6.9 7.1 7.1 7.1 7.1 7.0 7.1 6.8 6.6 6.0

180 7.1 7.1 7.1 7.0 6.9 7.0 7.0 6.8 6.6 5.9 5.7

190 7.0 7.0 7.1 7.0 7.2 7.0 6.8 6.5 5.8 5.9 6.7

200 6.5 6.5 5.7 5.8 6.2 5.6 6.8 5.8 5.6 6.3 6.6

210 5.9 5.0 5.2 5.6 5.6 5.3 5.5 5.5 6.0 6.8 6.6

220 5.7 5.4 5.3 5.3 5.2 5.0 5.7 6.0 6.4 5.9 5.0

230 5.5 5.4 6.0 6.3 6.3 6.4 6.4 6.6 6.2 6.1 6.7

240 5.7 5.7 5.9 6.1 6.4 6.6 6.9 6.9 6.4 4.5 6.4

250 6.2 6.1 5.9 5.9 6.1 6.1 5.9 6.0 5.3 5.8 6.1

260 6.3 6.4 6.3 6.4 6.3 6.2 5.3 4.8 5.0 4.3 6.5

270 6.3 6.4 6.4 6.5 6.5 6.6 6.5 6.3 5.6 4.6 5.3

280 6.2 6.1 6.2 6.4 6.5 6.6 6.8 6.7 5.7 4.9 4.3

290 6.6 6.1 5.9 6.0 6.0 5.1 4.5 4.3 4.4 4.3 4.3

300 6.9 5.4 5.2 4.5 4.5 4.4 4.4 4.3 4.3 4.4 4.4

310 7.4 4.6 4.6 4.5 4.5 4.5 4.5 4.4 4.4 4.4 6.4

320 5.2 5.2 4.6 4.5 4.6 4.5 4.5 4.5 4.4 4.4 4.7

330 6.8 6.8 4.8 4.7 4.6 4.6 4.5 4.4 4.4 4.4 4.3

340 7.2 6.3 6.1 4.7 4.7 4.8 4.5 4.5 4.6 4.8 4.6

350 7.0 6.5 6.4 6.6 6.7 6.6 5.7 5.3 5.0 4.8 4.7

----------------------------------------------------------------------------

181

15 (27)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 3

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Forkortelser benyttet for kildeparametrene:

Nr.....: Internt kildenummer

ID.....: Tekst til identificering af kilde

X......: X-koordinat for kilde [m]

Y......: Y-koordinat for kilde [m]

Z......: Terrænkote for skorstensfod [m]

HS.....: Skorstenshøjde over terræn [m]

T......: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius]

VOL....: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek]

DSO....: Ydre diameter af skorstenstop [m]

DSI....: Indre diameter af skorstenstop [m]

HB.....: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m]

Qi.....: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek]

Punktkilder.

------------

Kildedata:

Stof 1 Stof 2

Stof 3

Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3

1 Hal-Opgr 28. 15. 6.8 8.0 20. 0.89 0.35 0.35 6.0 4.40E-04 0.0000 0.0000

2 Modttank -16. -24. 7.2 4.0 20. 0.16 0.32 0.32 3.5 5.60E-05 0.0000 0.0000

3 Lagertan 27. -20. 6.6 4.0 40. 0.00 0.15 0.15 9.0 2.46E-03 0.0000 0.0000

Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder.

Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant.

Afledte kildeparametre:

Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft)

m/s (omtrentlig) m4/s3

1 9.9 0.1

2 2.1 0.0

3 0.3 0.0

Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

182

16 (27)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 4

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Side til advarsler.

183

17 (27)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 5

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Stof 1 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder) ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Middelværdier (µg/m3)

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

0 8.80E-02 8.22E-02 7.69E-02 7.22E-02 6.78E-02 6.37E-02 5.61E-02 4.98E-02 4.40E-02 3.96E-02 3.29E-02

10 8.90E-02 8.33E-02 7.82E-02 7.34E-02 6.91E-02 6.52E-02 5.73E-02 5.08E-02 4.55E-02 4.07E-02 3.39E-02

20 8.96E-02 8.39E-02 7.89E-02 7.44E-02 7.01E-02 6.64E-02 5.81E-02 5.16E-02 4.69E-02 4.19E-02 3.48E-02

30 9.11E-02 8.55E-02 8.04E-02 7.58E-02 7.16E-02 6.78E-02 5.96E-02 5.32E-02 4.76E-02 4.29E-02 3.56E-02

40 9.37E-02 8.78E-02 8.26E-02 7.80E-02 7.37E-02 6.98E-02 6.14E-02 5.46E-02 4.87E-02 4.43E-02 3.67E-02

50 9.63E-02 9.05E-02 8.52E-02 8.07E-02 7.62E-02 7.22E-02 6.34E-02 5.65E-02 5.08E-02 4.60E-02 3.83E-02

60 9.82E-02 9.23E-02 8.72E-02 8.23E-02 7.80E-02 7.39E-02 6.49E-02 5.81E-02 5.24E-02 4.75E-02 3.96E-02

70 9.83E-02 9.26E-02 8.73E-02 8.25E-02 7.82E-02 7.41E-02 6.55E-02 5.85E-02 5.26E-02 4.77E-02 3.97E-02

80 9.56E-02 9.01E-02 8.51E-02 8.05E-02 7.63E-02 7.25E-02 6.43E-02 5.74E-02 5.17E-02 4.69E-02 3.93E-02

90 9.15E-02 8.63E-02 8.15E-02 7.73E-02 7.34E-02 6.97E-02 6.19E-02 5.54E-02 4.99E-02 4.53E-02 3.80E-02

100 8.67E-02 8.17E-02 7.70E-02 7.30E-02 6.89E-02 6.55E-02 5.81E-02 5.22E-02 4.71E-02 4.28E-02 3.60E-02

110 8.13E-02 7.66E-02 7.24E-02 6.86E-02 6.51E-02 6.19E-02 5.49E-02 4.92E-02 4.44E-02 4.04E-02 3.40E-02

120 7.69E-02 7.24E-02 6.85E-02 6.49E-02 6.16E-02 5.85E-02 5.20E-02 4.66E-02 4.21E-02 3.84E-02 3.23E-02

130 7.34E-02 6.92E-02 6.54E-02 6.20E-02 5.88E-02 5.60E-02 4.98E-02 4.46E-02 4.04E-02 3.68E-02 3.11E-02

140 7.19E-02 6.79E-02 6.42E-02 6.09E-02 5.78E-02 5.50E-02 4.89E-02 4.40E-02 3.98E-02 3.64E-02 3.07E-02

150 7.20E-02 6.79E-02 6.42E-02 6.08E-02 5.78E-02 5.49E-02 4.91E-02 4.41E-02 3.98E-02 3.61E-02 3.04E-02

160 7.32E-02 6.89E-02 6.51E-02 6.14E-02 5.89E-02 5.62E-02 4.99E-02 4.47E-02 4.03E-02 3.64E-02 3.07E-02

170 7.58E-02 7.15E-02 6.78E-02 6.43E-02 6.10E-02 5.80E-02 5.14E-02 4.62E-02 4.14E-02 3.75E-02 3.16E-02

180 7.97E-02 7.51E-02 7.08E-02 6.69E-02 6.33E-02 6.03E-02 5.35E-02 4.77E-02 4.28E-02 3.90E-02 3.28E-02

190 8.43E-02 7.93E-02 7.50E-02 7.08E-02 6.73E-02 6.37E-02 5.61E-02 4.99E-02 4.50E-02 4.09E-02 3.44E-02

200 8.91E-02 8.37E-02 7.89E-02 7.45E-02 7.06E-02 6.69E-02 5.95E-02 5.28E-02 4.75E-02 4.31E-02 3.61E-02

210 9.58E-02 8.98E-02 8.45E-02 7.97E-02 7.53E-02 7.14E-02 6.28E-02 5.59E-02 5.02E-02 4.57E-02 3.80E-02

220 1.02E-01 9.53E-02 8.95E-02 8.43E-02 7.95E-02 7.52E-02 6.61E-02 5.87E-02 5.26E-02 4.76E-02 3.96E-02

230 1.08E-01 1.01E-01 9.49E-02 8.92E-02 8.40E-02 7.93E-02 6.94E-02 6.15E-02 5.50E-02 4.96E-02 4.13E-02

240 1.14E-01 1.06E-01 9.94E-02 9.33E-02 8.78E-02 8.28E-02 7.29E-02 6.43E-02 5.70E-02 5.13E-02 4.24E-02

250 1.18E-01 1.10E-01 1.03E-01 9.62E-02 9.04E-02 8.52E-02 7.41E-02 6.53E-02 5.81E-02 5.22E-02 4.31E-02

260 1.19E-01 1.11E-01 1.03E-01 9.67E-02 9.07E-02 8.54E-02 7.41E-02 6.52E-02 5.79E-02 5.20E-02 4.28E-02

270 1.18E-01 1.10E-01 1.02E-01 9.57E-02 8.97E-02 8.44E-02 7.32E-02 6.43E-02 5.71E-02 5.12E-02 4.21E-02

280 1.18E-01 1.09E-01 1.02E-01 9.50E-02 8.90E-02 8.36E-02 7.28E-02 6.37E-02 5.64E-02 5.05E-02 4.15E-02

290 1.17E-01 1.09E-01 1.01E-01 9.47E-02 8.87E-02 8.33E-02 7.21E-02 6.32E-02 5.60E-02 5.01E-02 4.11E-02

300 1.13E-01 1.04E-01 9.68E-02 9.05E-02 8.49E-02 7.98E-02 6.91E-02 6.07E-02 5.39E-02 4.83E-02 3.96E-02

310 1.05E-01 9.62E-02 8.98E-02 8.41E-02 7.89E-02 7.44E-02 6.46E-02 5.69E-02 5.06E-02 4.55E-02 3.74E-02

320 9.67E-02 9.00E-02 8.42E-02 7.89E-02 7.42E-02 6.99E-02 6.09E-02 5.37E-02 4.78E-02 4.30E-02 3.56E-02

330 9.24E-02 8.61E-02 8.02E-02 7.52E-02 7.08E-02 6.68E-02 5.82E-02 5.15E-02 4.59E-02 4.13E-02 3.42E-02

340 9.01E-02 8.29E-02 7.77E-02 7.29E-02 6.86E-02 6.48E-02 5.66E-02 5.01E-02 4.47E-02 4.03E-02 3.34E-02

350 8.76E-02 8.11E-02 7.60E-02 7.14E-02 6.74E-02 6.36E-02 5.56E-02 4.92E-02 4.40E-02 3.97E-02 3.29E-02

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Maksimum= 1.19E-01 i afstand 200 m og retning 260 grader.

184

18 (27)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 6

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008

og 2009.

Anvendt årlig nedbør: 930 mm.

Samlet emission: 93.220 kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s).

Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.00E+00, 1.500

resp. 0.00E+00.

Stof 1 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)

---------------------------------------------------------------------------------------------

------

Total deposition (kg/ha/år).

---------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400

---------------------------------------------------------------------------

0 0.419 0.392 0.367 0.344 0.323 0.304 0.268 0.238 0.210 0.189 0.157

10 0.424 0.397 0.373 0.350 0.330 0.311 0.273 0.243 0.217 0.194 0.162

20 0.427 0.400 0.376 0.355 0.335 0.317 0.277 0.246 0.224 0.200 0.166

30 0.435 0.408 0.384 0.362 0.342 0.324 0.285 0.254 0.227 0.205 0.170

40 0.447 0.419 0.394 0.372 0.352 0.333 0.293 0.261 0.233 0.212 0.175

50 0.458 0.431 0.406 0.384 0.363 0.344 0.302 0.269 0.242 0.219 0.183

60 0.467 0.439 0.415 0.391 0.371 0.351 0.309 0.276 0.249 0.226 0.189

70 0.467 0.440 0.415 0.392 0.372 0.352 0.311 0.278 0.250 0.227 0.189

80 0.454 0.428 0.404 0.382 0.362 0.344 0.305 0.273 0.246 0.223 0.187

90 0.434 0.410 0.387 0.367 0.348 0.331 0.294 0.263 0.237 0.215 0.180

100 0.411 0.388 0.365 0.346 0.327 0.311 0.276 0.248 0.224 0.203 0.171

110 0.385 0.363 0.343 0.325 0.309 0.294 0.260 0.233 0.211 0.192 0.161

120 0.364 0.343 0.325 0.308 0.292 0.277 0.247 0.221 0.200 0.182 0.153

130 0.348 0.328 0.310 0.294 0.279 0.265 0.236 0.211 0.192 0.174 0.147

140 0.341 0.322 0.304 0.289 0.274 0.261 0.232 0.209 0.189 0.173 0.146

150 0.341 0.322 0.304 0.288 0.274 0.260 0.233 0.209 0.189 0.171 0.144

160 0.347 0.327 0.309 0.291 0.279 0.266 0.237 0.212 0.191 0.173 0.146

170 0.359 0.339 0.321 0.305 0.289 0.275 0.244 0.219 0.196 0.178 0.150

180 0.378 0.356 0.336 0.317 0.300 0.286 0.254 0.226 0.203 0.185 0.156

190 0.400 0.376 0.356 0.336 0.319 0.302 0.266 0.237 0.213 0.194 0.163

200 0.422 0.397 0.374 0.353 0.335 0.317 0.282 0.250 0.225 0.204 0.171

210 0.454 0.426 0.401 0.378 0.357 0.338 0.298 0.265 0.238 0.217 0.180

220 0.484 0.452 0.425 0.400 0.377 0.357 0.314 0.279 0.250 0.226 0.188

230 0.512 0.479 0.450 0.423 0.399 0.376 0.329 0.292 0.261 0.235 0.196

240 0.540 0.503 0.471 0.442 0.416 0.393 0.346 0.305 0.270 0.243 0.201

250 0.559 0.522 0.488 0.456 0.429 0.404 0.351 0.310 0.276 0.248 0.204

260 0.565 0.527 0.489 0.459 0.431 0.405 0.352 0.310 0.275 0.247 0.203

270 0.561 0.523 0.485 0.455 0.426 0.401 0.348 0.306 0.272 0.244 0.200

280 0.561 0.518 0.485 0.452 0.423 0.398 0.346 0.303 0.268 0.240 0.198

290 0.556 0.518 0.480 0.451 0.422 0.396 0.343 0.301 0.267 0.239 0.196

300 0.537 0.495 0.460 0.431 0.404 0.380 0.329 0.289 0.257 0.230 0.189

310 0.499 0.458 0.427 0.400 0.376 0.354 0.308 0.271 0.241 0.217 0.178

320 0.460 0.429 0.401 0.376 0.353 0.333 0.290 0.256 0.228 0.205 0.170

330 0.440 0.410 0.382 0.358 0.337 0.318 0.277 0.246 0.219 0.197 0.163

340 0.429 0.395 0.370 0.347 0.327 0.309 0.270 0.239 0.213 0.192 0.159

350 0.417 0.386 0.362 0.340 0.321 0.303 0.265 0.235 0.210 0.189 0.157

---------------------------------------------------------------------------

Maksimum= 5.65E-0001 (kg/ha/år), 200 m, 260°.

185

19 (27)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 7

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Samlet emission: 93.220 kg.

Depositionshastighed (cm/s) for overfladetype 1, 2 og 3: 0.00E+00, 1.500

resp. 0.00E+00.

Stof 1 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)

---------------------------------------------------------------------------------------------

------

Tør-deposition (kg/ha/år).

---------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400

---------------------------------------------------------------------------

0 0.416 0.389 0.364 0.342 0.321 0.301 0.265 0.236 0.208 0.187 0.156

10 0.421 0.394 0.370 0.347 0.327 0.308 0.271 0.240 0.215 0.193 0.160

20 0.424 0.397 0.373 0.352 0.332 0.314 0.275 0.244 0.222 0.198 0.165

30 0.431 0.404 0.380 0.359 0.339 0.321 0.282 0.252 0.225 0.203 0.168

40 0.443 0.415 0.391 0.369 0.349 0.330 0.290 0.258 0.230 0.210 0.174

50 0.456 0.428 0.403 0.382 0.360 0.342 0.300 0.267 0.240 0.218 0.181

60 0.465 0.437 0.412 0.389 0.369 0.350 0.307 0.275 0.248 0.225 0.187

70 0.465 0.438 0.413 0.390 0.370 0.351 0.310 0.277 0.249 0.226 0.188

80 0.452 0.426 0.403 0.381 0.361 0.343 0.304 0.272 0.245 0.222 0.186

90 0.433 0.408 0.386 0.366 0.347 0.330 0.293 0.262 0.236 0.214 0.180

100 0.410 0.386 0.364 0.345 0.326 0.310 0.275 0.247 0.223 0.202 0.170

110 0.385 0.362 0.342 0.325 0.308 0.293 0.260 0.233 0.210 0.191 0.161

120 0.364 0.342 0.324 0.307 0.291 0.277 0.246 0.220 0.199 0.182 0.153

130 0.347 0.327 0.309 0.293 0.278 0.265 0.236 0.211 0.191 0.174 0.147

140 0.340 0.321 0.304 0.288 0.273 0.260 0.231 0.208 0.188 0.172 0.145

150 0.341 0.321 0.304 0.288 0.273 0.260 0.232 0.209 0.188 0.171 0.144

160 0.346 0.326 0.308 0.290 0.279 0.266 0.236 0.211 0.191 0.172 0.145

170 0.359 0.338 0.321 0.304 0.289 0.274 0.243 0.219 0.196 0.177 0.149

180 0.377 0.355 0.335 0.316 0.299 0.285 0.253 0.226 0.202 0.184 0.155

190 0.399 0.375 0.355 0.335 0.318 0.301 0.265 0.236 0.213 0.193 0.163

200 0.421 0.396 0.373 0.352 0.334 0.316 0.281 0.250 0.225 0.204 0.171

210 0.453 0.425 0.400 0.377 0.356 0.338 0.297 0.264 0.237 0.216 0.180

220 0.483 0.451 0.423 0.399 0.376 0.356 0.313 0.278 0.249 0.225 0.187

230 0.511 0.478 0.449 0.422 0.397 0.375 0.328 0.291 0.260 0.235 0.195

240 0.539 0.501 0.470 0.441 0.415 0.392 0.345 0.304 0.270 0.243 0.201

250 0.558 0.520 0.487 0.455 0.428 0.403 0.351 0.309 0.275 0.247 0.204

260 0.563 0.525 0.487 0.457 0.429 0.404 0.351 0.308 0.274 0.246 0.202

270 0.558 0.520 0.483 0.453 0.424 0.399 0.346 0.304 0.270 0.242 0.199

280 0.558 0.516 0.483 0.449 0.421 0.395 0.344 0.301 0.267 0.239 0.196

290 0.553 0.516 0.478 0.448 0.420 0.394 0.341 0.299 0.265 0.237 0.194

300 0.535 0.492 0.458 0.428 0.402 0.377 0.327 0.287 0.255 0.228 0.187

310 0.497 0.455 0.425 0.398 0.373 0.352 0.306 0.269 0.239 0.215 0.177

320 0.457 0.426 0.398 0.373 0.351 0.331 0.288 0.254 0.226 0.203 0.168

330 0.437 0.407 0.379 0.356 0.335 0.316 0.275 0.244 0.217 0.195 0.162

340 0.426 0.392 0.368 0.345 0.325 0.307 0.268 0.237 0.211 0.191 0.158

350 0.414 0.384 0.360 0.338 0.319 0.301 0.263 0.233 0.208 0.188 0.156

---------------------------------------------------------------------------

Maksimum= 5.63E-0001 (kg/ha/år), 200 m, 260°.

186

20 (27)

Dato: 2020/02/20 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 8

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Met-data til våd-deposition: Kastrup, Aalborg og Skrydstrup Lufthavne, 2008

og 2009.

Anvendt årlig nedbør: 930 mm.

Samlet emission: 93.220 kg. Udvaskningskoefficient: 1.40E-04 (1/s).

Stof 1 Periode: 740101-831231 (Bidrag fra alle kilder)

---------------------------------------------------------------------------------------------

------

Våd-deposition (kg/ha/år).

---------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 200 210 220 230 240 250 275 300 325 350 400

---------------------------------------------------------------------------

0 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002

10 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002

20 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002

30 0.004 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002

40 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002

50 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002

60 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001

70 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

80 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

90 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

100 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

110 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000

120 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000

130 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

140 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

150 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000

160 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000 0.000

170 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000

180 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

190 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000

200 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000 0.000 0.000 0.000

210 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.000

220 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

230 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

240 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

250 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

260 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001 0.001

270 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001 0.001

280 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001 0.001

290 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001

300 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001

310 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001

320 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001

330 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001

340 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001

350 0.003 0.003 0.003 0.003 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.002 0.001

---------------------------------------------------------------------------

Maksimum= 3.56E-0003 (kg/ha/år), 200 m, 30°.

187

21 (27)

11 Bilag 3: OML-beregning for NO2

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 1

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Licens til Sweco Danmark A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup

Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):

Start af beregningen = 740101 kl. 1

Slut på beregningen (incl.) = 831231 kl. 24

Meteorologiske data er fra: AALBORG

Koordinatsystem.

Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0

grader).

Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx.

i

skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet.

Receptordata.

Ruhedslængde, z0 = 0.100 m

Største terrænhældning = 15 grader

Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 11 koncentriske cirkler

med centrum x,y: 0., 0.

og radierne (m): 200. 210. 220. 230. 250.

270. 300. 340. 350. 400.

500.

Terrænhøjder er ikke alle ens.

Alle receptorhøjder = 1.5 m.

Alle overflader er typenr. = 2.

188

22 (27)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 2

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Terrænhøjder [m]

----------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 200 210 220 230 250 270 300 340 350 400 500

----------------------------------------------------------------------------

0 7.3 7.3 7.2 7.2 6.8 6.8 7.3 6.3 6.0 5.7 4.9

10 7.3 7.3 7.4 7.3 7.2 7.4 7.6 7.6 7.0 7.2 4.8

20 7.1 7.1 7.2 7.3 7.3 7.2 7.3 10.2 7.7 7.4 5.2

30 7.3 7.5 7.7 8.0 8.0 8.3 9.4 8.2 8.0 7.5 6.3

40 7.5 7.5 7.6 8.0 8.4 8.7 9.2 7.9 10.6 8.0 7.9

50 7.1 7.2 7.2 7.7 7.7 7.5 7.7 9.1 9.5 9.6 8.2

60 7.4 7.5 7.9 7.8 8.1 7.5 8.6 10.5 11.3 10.7 7.6

70 9.1 9.7 9.7 9.9 9.8 9.0 11.2 10.5 10.0 8.5 11.3

80 8.5 8.7 8.8 8.9 9.0 9.4 9.0 9.0 8.9 8.6 8.4

90 7.4 7.5 7.6 7.8 8.0 8.2 8.4 8.2 8.1 7.8 7.6

100 6.9 6.9 6.8 6.9 6.7 6.7 6.8 6.8 6.8 6.9 7.1

110 6.5 6.5 6.5 6.6 6.4 6.3 6.2 6.2 6.3 6.3 6.7

120 6.5 6.5 6.5 6.4 6.3 6.2 6.2 6.3 6.3 6.6 6.7

130 6.3 6.3 6.3 6.3 6.3 6.2 6.4 6.4 6.4 6.7 6.7

140 6.5 6.6 6.6 6.5 6.5 6.6 6.7 6.9 6.9 6.9 6.7

150 6.7 6.7 6.7 6.7 6.7 6.9 6.9 6.9 6.7 6.6 6.4

160 6.8 6.7 6.7 6.6 7.1 7.1 7.0 6.8 6.4 6.4 6.6

170 6.9 6.9 7.1 7.1 7.1 7.0 7.1 6.7 6.6 6.0 6.7

180 7.1 7.1 7.1 7.0 7.0 7.0 6.8 6.2 5.9 5.7 6.2

190 7.0 7.0 7.1 7.0 7.0 6.7 6.5 5.8 5.9 6.7 6.5

200 6.5 6.5 5.7 5.8 5.6 6.4 5.8 6.3 6.3 6.6 5.9

210 5.9 5.0 5.2 5.6 5.3 5.1 5.5 6.4 6.8 6.6 6.0

220 5.7 5.4 5.3 5.3 5.0 5.3 6.0 5.9 5.9 5.0 6.0

230 5.5 5.4 6.0 6.3 6.4 6.4 6.6 6.2 6.1 6.7 6.3

240 5.7 5.7 5.9 6.1 6.6 6.8 6.9 6.0 4.5 6.4 6.6

250 6.2 6.1 5.9 5.9 6.1 6.2 6.0 5.6 5.8 6.1 6.2

260 6.3 6.4 6.3 6.4 6.2 5.9 4.8 4.8 4.3 6.5 6.0

270 6.3 6.4 6.4 6.5 6.6 6.5 6.3 4.8 4.6 5.3 5.1

280 6.2 6.1 6.2 6.4 6.6 6.8 6.7 5.4 4.9 4.3 4.5

290 6.6 6.1 5.9 6.0 5.1 4.9 4.3 4.3 4.3 4.3 4.4

300 6.9 5.4 5.2 4.5 4.4 4.5 4.3 4.3 4.4 4.4 7.1

310 7.4 4.6 4.6 4.5 4.5 4.5 4.4 4.3 4.4 6.4 6.3

320 5.2 5.2 4.6 4.5 4.5 4.4 4.5 4.4 4.4 4.7 6.4

330 6.8 6.8 4.8 4.7 4.6 4.5 4.4 4.4 4.4 4.3 6.6

340 7.2 6.3 6.1 4.7 4.8 4.5 4.5 4.7 4.8 4.6 4.4

350 7.0 6.5 6.4 6.6 6.6 5.7 5.3 4.8 4.8 4.7 4.8

----------------------------------------------------------------------------

189

23 (27)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 3

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Forkortelser benyttet for kildeparametrene:

Nr.....: Internt kildenummer

ID.....: Tekst til identificering af kilde

X......: X-koordinat for kilde [m]

Y......: Y-koordinat for kilde [m]

Z......: Terrænkote for skorstensfod [m]

HS.....: Skorstenshøjde over terræn [m]

T......: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius]

VOL....: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek]

DSO....: Ydre diameter af skorstenstop [m]

DSI....: Indre diameter af skorstenstop [m]

HB.....: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m]

Qi.....: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek], [MLE/sek] eller [MOU/sek]

Punktkilder.

------------

Kildedata:

Stof 1 Stof 2

Stof 3

Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2

Q3

1 Oliekede 40. -85. 6.7 10.0 120. 0.59 0.28 0.50 6.0 8.86E-03 0.0000

0.0000

Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder.

Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant.

Afledte kildeparametre:

Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft)

m/s (omtrentlig) m4/s3

1 13.8 0.7

Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

190

24 (27)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 4

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Side til advarsler.

191

25 (27)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 5

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Stof 1 Periode: 740101-831231

------------------------------------------------------------------------

De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3)

----------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 200 210 220 230 250 270 300 340 350 400 500

----------------------------------------------------------------------------

0 1.0 0.9 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.3

10 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.3

20 1.0 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.5 0.3

30 1.1 1.1 1.0 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4

40 1.2 1.1 1.1 1.1 1.0 0.9 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4

50 1.2 1.2 1.1 1.1 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4

60 1.4 1.3 1.2 1.2 1.1 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.4

70 1.6 1.5 1.4 1.3 1.2 1.0 0.9 0.7 0.7 0.6 0.4

80 1.7 1.6 1.5 1.4 1.3 1.1 1.0 0.8 0.7 0.6 0.5

90 1.8 1.7 1.7 1.6 1.4 1.3 1.1 0.9 0.8 0.7 0.5

100 2.0 1.9 1.8 1.7 1.5 1.4 1.2 1.0 0.9 0.7 0.5

110 2.3 2.1 2.0 1.9 1.6 1.5 1.2 1.0 0.9 0.7 0.5

120 2.5 2.3 2.2 2.0 1.8 1.5 1.3 1.0 1.0 0.8 0.5

130 2.7 2.5 2.4 2.2 1.9 1.7 1.3 1.0 1.0 0.7 0.5

140 2.7 2.5 2.4 2.3 2.1 1.8 1.4 1.1 1.1 0.8 0.5

150 2.4 2.3 2.2 2.0 1.8 1.6 1.3 1.0 1.0 0.7 0.5

160 2.6 2.4 2.2 2.0 1.9 1.7 1.4 1.1 1.0 0.8 0.5

170 2.7 2.5 2.4 2.2 1.8 1.6 1.4 1.1 1.0 0.7 0.5

180 2.8 2.5 2.4 2.3 1.9 1.6 1.3 1.0 1.0 0.7 0.5

190 2.6 2.4 2.2 2.0 1.7 1.5 1.2 1.0 0.9 0.7 0.5

200 2.2 2.0 1.9 1.8 1.6 1.4 1.1 0.9 0.9 0.7 0.5

210 1.9 1.8 1.7 1.6 1.4 1.3 1.0 0.8 0.8 0.6 0.4

220 1.8 1.6 1.5 1.4 1.3 1.1 0.9 0.8 0.7 0.6 0.4

230 1.6 1.5 1.4 1.3 1.1 1.0 0.9 0.7 0.7 0.6 0.4

240 1.4 1.3 1.2 1.2 1.1 1.0 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4

250 1.3 1.2 1.1 1.1 0.9 0.9 0.8 0.6 0.6 0.5 0.4

260 1.2 1.1 1.1 1.0 0.9 0.9 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4

270 1.1 1.1 1.0 1.0 0.9 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.4

280 1.0 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3

290 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4

300 0.9 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4

310 0.9 0.8 0.8 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4

320 0.9 0.8 0.8 0.8 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.4 0.3

330 0.9 0.9 0.8 0.8 0.7 0.6 0.6 0.5 0.5 0.4 0.3

340 0.9 0.8 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.5 0.5 0.4 0.3

350 1.0 0.9 0.9 0.8 0.7 0.7 0.6 0.5 0.5 0.4 0.3

----------------------------------------------------------------------------

Maksimum= 2.80 i afstand 200 m og retning 180 grader i 198304 (yyyymm)

192

26 (27)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 6

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Stof 1 Periode: 740101-831231

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Middelværdier (µg/m3)

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Retning Afstand (m)

(grader) 200 210 220 230 250 270 300 340 350 400 500

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

0 2.83E-02 2.71E-02 2.59E-02 2.48E-02 2.24E-02 2.08E-02 1.93E-02 1.64E-02 1.59E-02 1.39E-02 1.11E-02

10 3.01E-02 2.89E-02 2.79E-02 2.67E-02 2.46E-02 2.32E-02 2.12E-02 1.88E-02 1.77E-02 1.57E-02 1.21E-02

20 3.36E-02 3.24E-02 3.13E-02 3.04E-02 2.83E-02 2.62E-02 2.39E-02 2.37E-02 2.10E-02 1.81E-02 1.38E-02

30 3.94E-02 3.83E-02 3.72E-02 3.63E-02 3.36E-02 3.17E-02 2.97E-02 2.51E-02 2.41E-02 2.05E-02 1.53E-02

40 4.56E-02 4.37E-02 4.22E-02 4.12E-02 3.87E-02 3.63E-02 3.31E-02 2.76E-02 2.91E-02 2.31E-02 1.79E-02

50 5.09E-02 4.90E-02 4.69E-02 4.60E-02 4.22E-02 3.85E-02 3.45E-02 3.14E-02 3.07E-02 2.63E-02 1.93E-02

60 5.85E-02 5.61E-02 5.45E-02 5.19E-02 4.83E-02 4.35E-02 4.04E-02 3.69E-02 3.62E-02 3.07E-02 2.15E-02

70 7.42E-02 7.24E-02 6.96E-02 6.71E-02 6.18E-02 5.61E-02 5.21E-02 4.43E-02 4.24E-02 3.45E-02 2.75E-02

80 9.31E-02 8.97E-02 8.60E-02 8.24E-02 7.52E-02 6.90E-02 5.96E-02 5.02E-02 4.80E-02 3.95E-02 2.88E-02

90 1.10E-01 1.05E-01 9.93E-02 9.45E-02 8.51E-02 7.68E-02 6.63E-02 5.47E-02 5.22E-02 4.22E-02 3.00E-02

100 1.22E-01 1.15E-01 1.07E-01 1.01E-01 8.83E-02 7.82E-02 6.60E-02 5.33E-02 5.06E-02 4.05E-02 2.84E-02

110 1.27E-01 1.18E-01 1.09E-01 1.01E-01 8.73E-02 7.61E-02 6.29E-02 4.99E-02 4.73E-02 3.70E-02 2.50E-02

120 1.22E-01 1.13E-01 1.04E-01 9.54E-02 8.08E-02 6.88E-02 5.50E-02 4.22E-02 3.97E-02 3.03E-02 2.00E-02

130 9.79E-02 8.82E-02 7.97E-02 7.22E-02 5.98E-02 5.03E-02 4.00E-02 3.08E-02 2.90E-02 2.24E-02 1.52E-02

140 6.19E-02 5.66E-02 5.19E-02 4.77E-02 4.07E-02 3.51E-02 2.89E-02 2.34E-02 2.22E-02 1.77E-02 1.23E-02

150 4.17E-02 3.92E-02 3.68E-02 3.45E-02 3.04E-02 2.75E-02 2.32E-02 1.90E-02 1.79E-02 1.46E-02 1.07E-02

160 3.46E-02 3.24E-02 3.07E-02 2.89E-02 2.71E-02 2.43E-02 2.06E-02 1.69E-02 1.60E-02 1.33E-02 9.98E-03

170 3.75E-02 3.53E-02 3.39E-02 3.19E-02 2.82E-02 2.49E-02 2.15E-02 1.72E-02 1.64E-02 1.36E-02 1.03E-02

180 4.22E-02 3.95E-02 3.69E-02 3.42E-02 3.02E-02 2.68E-02 2.24E-02 1.84E-02 1.76E-02 1.46E-02 1.09E-02

190 4.55E-02 4.25E-02 4.02E-02 3.72E-02 3.28E-02 2.83E-02 2.40E-02 1.98E-02 1.90E-02 1.57E-02 1.17E-02

200 4.75E-02 4.40E-02 4.08E-02 3.80E-02 3.34E-02 2.97E-02 2.54E-02 2.11E-02 2.03E-02 1.68E-02 1.25E-02

210 4.99E-02 4.66E-02 4.36E-02 4.09E-02 3.61E-02 3.21E-02 2.73E-02 2.25E-02 2.18E-02 1.77E-02 1.31E-02

220 5.06E-02 4.76E-02 4.47E-02 4.21E-02 3.74E-02 3.34E-02 2.87E-02 2.40E-02 2.30E-02 1.91E-02 1.42E-02

230 4.69E-02 4.47E-02 4.27E-02 4.07E-02 3.70E-02 3.37E-02 2.94E-02 2.49E-02 2.39E-02 2.01E-02 1.50E-02

240 4.24E-02 4.05E-02 3.86E-02 3.69E-02 3.39E-02 3.16E-02 2.83E-02 2.42E-02 2.34E-02 2.00E-02 1.54E-02

250 4.08E-02 3.86E-02 3.66E-02 3.48E-02 3.17E-02 2.91E-02 2.59E-02 2.26E-02 2.18E-02 1.88E-02 1.48E-02

260 4.24E-02 3.98E-02 3.75E-02 3.55E-02 3.19E-02 2.90E-02 2.55E-02 2.20E-02 2.13E-02 1.83E-02 1.43E-02

270 4.44E-02 4.20E-02 3.98E-02 3.77E-02 3.40E-02 3.09E-02 2.70E-02 2.31E-02 2.23E-02 1.89E-02 1.46E-02

280 4.29E-02 4.10E-02 3.91E-02 3.75E-02 3.43E-02 3.18E-02 2.81E-02 2.42E-02 2.34E-02 2.00E-02 1.55E-02

290 3.76E-02 3.62E-02 3.48E-02 3.35E-02 3.11E-02 2.90E-02 2.61E-02 2.30E-02 2.23E-02 1.94E-02 1.53E-02

300 3.24E-02 3.07E-02 2.95E-02 2.85E-02 2.65E-02 2.47E-02 2.25E-02 2.00E-02 1.94E-02 1.70E-02 1.41E-02

310 2.94E-02 2.70E-02 2.59E-02 2.49E-02 2.31E-02 2.16E-02 1.95E-02 1.73E-02 1.68E-02 1.48E-02 1.19E-02

320 2.61E-02 2.50E-02 2.40E-02 2.30E-02 2.13E-02 1.98E-02 1.79E-02 1.58E-02 1.54E-02 1.35E-02 1.08E-02

330 2.57E-02 2.46E-02 2.34E-02 2.25E-02 2.08E-02 1.93E-02 1.74E-02 1.53E-02 1.49E-02 1.30E-02 1.04E-02

340 2.64E-02 2.45E-02 2.35E-02 2.25E-02 2.08E-02 1.93E-02 1.74E-02 1.53E-02 1.49E-02 1.30E-02 1.04E-02

350 2.67E-02 2.51E-02 2.40E-02 2.31E-02 2.13E-02 1.98E-02 1.78E-02 1.57E-02 1.52E-02 1.33E-02 1.06E-02

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Maksimum= 1.27E-01 i afstand 200 m og retning 110 grader.

193

27 (27)

Dato: 2020/02/18 OML-Multi PC-version 20180321/6.20

Side 7

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Benyttede filer.

Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne:

Punktkilder .......................: C:\OML_Data\Storde_dep_NO2.kld

Meteorologi........................: C:\OML_Data\Aal7483LST.met

Receptorer.........................: C:\OML_Data\Storde_dep_NO2.rct

Beregninsopsætning.................: C:\OML_Data\Storde_dep_NO2.opt

Følgende outputfil er benyttet:

Resultater ........................: C:\OML_Data\Storde_dep_NO2.log

Beregning:

Start kl. 10:01:39 (18-02-2020)

Slut kl. 10:01:50 (18-02-2020)

194