§ 11 Miljøgodkendelse Lov bek . nr. 1 48 6 a f 4 /1 2 200 9 o m mi l j øgo dke nd els e m.v. a f hus dyr br ug

Minkfarmen, Ågårdsskovvej 110, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 13.11.2014

Indholdsfortegnelse

Ejer og driftsforhold ..................................................................................................... 4

Miljøgodkendelse efter Husdyrloven ............................................................................ 4

Andre tilladelser .......................................................................................................... 4

Retsbeskyttelse ........................................................................................................... 4

Revurdering ................................................................................................................ 5

Generelle forhold ............................................................................................................ 5

Godkendelsens omfang ............................................................................................... 6

Projektets omfang .................................................................................................... 6

Tidligere godkendelser ............................................................................................. 6

Biaktiviteter .............................................................................................................. 6

Husdyrbrugets ophør ............................................................................................... 6

Offentlighed og høring ................................................................................................. 6

Ikke teknisk resume ..................................................................................................... 8

Klagevejledning ........................................................................................................... 8

VILKÅR ..................................................................................................................... 10

Anlægget ...................................................................................................................... 15

Dyrehold og management.......................................................................................... 15

Dyrehold ................................................................................................................ 15

Stalde .................................................................................................................... 15

Staldindretning ....................................................................................................... 16

Husdyrgødning ...................................................................................................... 17

Management.......................................................................................................... 18

Lokalisering ............................................................................................................... 19

Faste afstandskrav................................................................................................. 19

Landskab og planforhold ........................................................................................ 19

Lysforhold, Energi- og vandforbrug ............................................................................ 20

Energiforbrug ......................................................................................................... 20

Energibesparende foranstaltninger ......................................................................... 20

Vandforbrug ........................................................................................................... 21

Gener ....................................................................................................................... 22

Lugt ....................................................................................................................... 22

Støj ....................................................................................................................... 22

Fluer og skadedyr .................................................................................................. 23

Støv....................................................................................................................... 23

Transport ............................................................................................................... 24

Forurening ................................................................................................................ 24

Spildevand............................................................................................................. 24

Husdyrgødning og foder ......................................................................................... 25

Affald og miljøfarlige stoffer .................................................................................... 26

Ammoniak tab – generelt ....................................................................................... 27

Ammoniakpåvirkning af natur ................................................................................. 28

Arealerne...................................................................................................................... 32

Markoplysninger ........................................................................................................ 32

Nitrat (grundvand) ..................................................................................................... 33

Fosfor ....................................................................................................................... 34

Ammoniak fra udbringning ......................................................................................... 37

Virksomhedsophør ........................................................................................................ 38

Alternativer og 0-alternativet.......................................................................................... 38

Bilag 1 Lokalisering ....................................................................................................... 39

Bilag 2 Situationsplan ................................................................................................... 40

Bilag 3 Natur - NH³ beregning til naturpunkter................................................................ 41

Bilag 4 Overfladevand ................................................................................................... 42

Bilag 5 Grundvand ........................................................................................................ 50

Bilag 6 Udbringningsarealer .......................................................................................... 52

Ejer og driftsforhold Dato: 13.11.2014 Virksomhedens navn: Ågårdsskovvej 110, 9690 Fjerritslev CVR nr.: 10013836 Matr. nr.. og Ejerlav: 2 d Ågård Hgd., Kettrup Adresse: Ågårdsskovvej 110, 9690 Fjerritslev Virksomheds ejer: Niels Arne Christensen, Ågårdsskovvej 110, 9690 Fjerritslev Ansøger: LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev v/Mikael Kirkhoff Samsøe på vegne af Niels Arne Christensen Ansøgningsskema nr.: 52262 Version nr.: 2 Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Bettina Brøndum Andersen Den 13.11.2014 Bettina Brøndum Andersen

Miljøgodkendelse efter Husdyrloven På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til udvidelse og drift af ovennævnte landbrugsejendom med mere end 25 DE på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug § 11 (lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, før udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens §§ 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten.

Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse.

Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i 2022. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 40 stk. 2.

Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i 2022.

Generelle forhold LandboNord har på vegne af ”Niels Arne Christensen” søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende minkproduktion fra 73,5 DE til 97,05 DE. Etableringen og udvidelsen sker på adressen Ågårdsskovvej 110, 9690 Fjerritslev. Her opføres 6 nye to-rækkede haller i forbindelse med de eksisterende minkhaller. Udregningen af dyreenheder for mink er ændret flere gange i løbet af en kort periode, dette kan skabe en del forvirring omkring hvilket dyretryk der skal bruges i godkendelser/tilladelser og de fremtidige gødningsplaner for bedriften. Bek. om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 915 af 27/6 2013 Ansøgninger fremsendt til kommunen inden 1/10 2013 skal kategoriseres efter: 34 årstæver til 1 DE. Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne ved udarbejdelse af gødningsplan og gødningsregnskab skal anvendes 30 årstæver svarende til 1 DE fra planperiode 13/14. Der er indsendt et nyt ansøgningsskema (nr. 52262 version 5), således at ansøgningen er beregnet udfra 29 årstæver til 1 DE og de normer som er gældende på godkendelsestids-punktet. Nærmeste naboejendomme ligger ca. 100 m nord og 100 m sydvest for driftsbygningerne på Ågårdsskovvej 110. Den ejendom som er beliggende 100 m sydvest for driftsbygningerne på Ågårdsskovvej 110 ejes af Niels Arne Christensen. Disse ejendomme er landbrugsejendomme. Nærmeste beboelsesejendom som ikke er noteret som landbrug er Ågårdsskovvej 118, som ligger ca. 530 m fra minkhallerne. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Anlægget og arealerne ligger i "jordbrugsområde" i henhold til Jammerbugt Kommunes helhedsplan 2013. Bygninger ligger ikke på lavbundsarealer, og ikke på arealer, der er udpeget til vådområder. Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinjer samt kirkebyggelinjer, eksisterende bebyggelse ligger indenfor skovbyggelinjer, se udtalelse side 19.

Godkendelsens omfang Projektets omfang LandboNord har på vegne af Niels Arne Christensen den 7.9.2013 ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse på bedriften beliggende på adressen Ågårdsskovvej 110, 9690 Fjerritslev. Der ansøges om tilladelse til at udvide dyreholdet fra 2500 mink svarende til 73,53 DE til 3300 mink svarende til 97,06 DE (efter 34 årstæver til 1 DE som er gældende på ansøgningstidspunktet) eller 118,3 DE (efter 30 årstæver på 1 DE) som er gældende på godkendelsestidspunktet. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 25 dyreenheder for mink, er udvidelsen omfattet af reglerne for miljøgodkendelse. Udvidelsen sker ved at sætte 6 nye to-rækkede haller ved siden af de eksisterende, derved indgår de i en helhed med de allerede eksisterende bygninger. Tidligere godkendelser Den 16.8.2011 er der givet en § 10 tilladelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Den 8.3.2013 er der givet en tilladelse til en velfærdsudvidelse efter anmeldeordningen i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen. Husdyrbrugets ophør Ved evt. virksomhedsophør vil hele farmen blive rengjort. Gylletank og olietanke tømmes. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål fjernes inventar og tekniske anlæg og bygningerne tilpasses formålet. Hvis gyllebeholderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift som beskrevet i 10-årsbeholderkontrollen. Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune.

Offentlighed og høring Udkast til miljøgodkendelse blev den 13. oktober 2014 udsendt til høring hos ansøger selv, ansøgers konsulent, naboer og skønnede parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger frem til og med den 4. november 2014. Der indkom ingen bemærkninger til udkastet.

Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: • Ejer Niels Arne Christensen • Konsulent v/Landbonord Michael Kirkhoff Samsøe, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev via e-mail:

mpe@landbonord.dk • Naboer/Parter:

Ågårdsskovvej 120, 9690 Fjerritslev Ågårdsskovvej 94, 9690 Fjerritslev Ågårdsskovvej 92, 9690 Fjerritslev Svinkløvvej 61, 9690 Fjerritslev Kollerup Strandvej 217, 9690 Fjerritslev Lejrmarksvej 58, 9690 Fjerritslev Husbymøllevej 15, 9690 Fjerritslev

Kopi af denne afgørelse er sendt til: • Ejer Niels Arne Christensen • Konsulent v/landbonord Michael Kirkhoff Samsøe, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev via e-mail:

mpe@landbonord.dk • Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord – via e-mail: senord@sst.dk • Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V – e-mail: mail@dkfisk.dk. • Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård – e-mail:

nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V e-mail: ae@aeraadet.dk. • Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N – e-mail: husdyr@ecocouncil.dk • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – e-mail: dnjammerbugt-

sager@dn.dk • Danmarks Sportsfiskerforbund – e-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk. • Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V – email: natur@dof.dk

Ikke teknisk resume Ansøger Niels Arne Christensen, søger om en udvidelse af minkfarmen beliggende Ågårdsskovvej 110 - midt mellem Fjerritslev by og den samlede bebyggelse Husby. Der søges om en udvidelse fra nuværende 2.500 årstæver til 3.300 årstæver. Med de gældende omregningsfaktorer for DyreEnheder (DE) for mink, svarer det til en udvidelse fra 73,5 DE til 97,05 DE. Udvidelsen sker ved at sætte 6 nye to-rækkede haller ved siden af de eksisterende, og derved indgår de i en helhed med de allerede eksisterende bygninger. Udvidelsen sker mod øst - væk fra omboende. Gyllen fra produktionen afsættes på ejede og forpagtede arealer i umiddelbar nærhed af farmen. Med hensyn til opbevaringskapacitet, så er der ikke planer om yderligere kapacitet på ejendommen. Der er derfor indgået aftale med Svend Christensen, Drøstrupvej 158 hvor overskydende gylle opbevares, således at der er kapacitet til de 9 måneder som loven kræver. Ejendommen råder over 81,62 ha udspredningsareal. For at overholde kravene i forhold til Limfjorden er der regnet med et dyretryk på 1,39 DE/ha og 3 % ekstra efterafgrøder. Desuden er der indregnet 10 % frøgræs i sædskiftet. Ca. 500 m øst for ejendommen findes et særligt naturområde i form af et overdrev på over 2,5 ha. Beregningerne i IT-ansøgningssystemet viser, at overdrevet belastes med 0,5 kgN ved ansøgte udvidelse.

Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af:

• Ansøger • Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald • Sundhedsstyrelsen • Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø samt

rekreative interesser som hovedformål, og som har meddelt kommunalbestyrelsen, at de ønsker underretning om afgørelsen

• Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jævnfør Miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100.

En eventuel klage over godkendelsen skal være skriftlig. Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet og indsendes til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på e-mail: raadhus@jammerbugt.dk. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet (sammen med de bemærkninger den giver anledning til), hvis kommunen vil fastholde afgørelsen. Klager skal være modtaget senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside, hvilket vil sige den 11. december 2014. Virksomheden informeres om eventuelle klager, når klagefristen er udløbet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr (500 kr. i 2014). Natur- og Miljøklagenævnet fremsender opkrævning. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage,

afvises klagen fra behandling. Klagegebyret tilbagebetales i visse tilfælde f.eks. hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrbetalingen og evt. tilbagebetaling af klagegebyr kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning for så vidt angår retten til at udnytte godkendelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 96. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger.

VILKÅR Generelle forhold Ejer og driftsforhold

1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår

2. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen.

3. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring / udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse.

4. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften

Godkendelsens gyldighed

5. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest 13.11.2017, bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet. D.v.s. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau.

Godkendelsens omfang Projektets omfang

6. Husdyrbruget godkendes til mink med et maksimalt dyrehold som det fremgår af skemaet:

Stald

Staldsystem (gulvsystem og udmugningssy

stem)

Dyrehold

Antal dyr / årsdyr /

stipladser

DE

Eksisterende To-rækkede minkhaller

Gødningsrender 35 cm Årstæver 2000 58,82

Lille minkhal To-rækkede

Gødningsrender 35 cm

Årstæver 500 14,71

Nyt anlæg To-rækkede

Gødningsrender 36 cm

Årstæver 800 23,53

I alt 3300 97,06

7. Godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.

Husdyrbrugets ophør 8. Ophører driften af det erhvervsmæssige dyrehold skal dette meddeles til

Jammerbugt Kommune. 9. Ved husdyrbrugets ophør fjernes tilbageværende husdyrgødning, ejendommen

ryddes for affald, døde dyr, spildevand, foder mv. 10. Ophører produktionen af mink skal minkhallerne nedrives og fjernes.

Anlægget Dyreholdet og management

Håndtering af uheld 11. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller,

hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften.

Lokalisering

Landskab og planforhold 12. Der skal senest et halv år efter opførelse af de nye minkhaller plantes slørende

beplantning omkring armen. Beplantning skal som minimum bestå af et 3-rækket løvtræshegn. Beplantningen skal vedligeholdes.

Energi- og vandforbrug

Energiforbrug 13. Drikkevandsinstallationer skal kontrolleres for at undgå unødigt spild.

Gener

Lugt 14. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugtgener for naboer 15. Der må ikke foretages udkørsel, af husdyrgødning lørdag eller søn- og helligdage

på de bynære arealer herunder mark nr.: 13-0 og 14-0.

Støj 16. "Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel,

herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet punkt - målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i dB(A).

Dag Kl. Reference dB(A)

Mandag-Fredag 07-18 8 timer 55

Lørdag 07-14 8 timer 55

Lørdag 14-18 8 timer 45

Søn- og helligdage 07-18 8 timer 45

Alle dage 18-22 1 timer 45

Alle dage 22-07 0,5 timer 40

Spidsværdi 22-07 - 55

17. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre

støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i vilkår 17 er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som ”Miljømåling – ekstern støj” af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen.

Fluer og skadedyr 18. Der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse på husdyrbruget. Bekæmpelsen skal

som minimum være i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet.

19. Der skal føres driftsjournal, for hvornår der er foretaget fluebekæmpelse og hvilke midler der er anvendt

20. Forekomst af rotter skal forebygges ved hjælp af at farmen holdes ryddelig. Bekæmpelse af rotter skal ske i henhold til aftale med autoriseret rottebekæmper, f.eks. via den kommunale ordning

Forurening

Spildevand 21. Spildevand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende skal

føres til gyllebeholder eller anden separat beholder.

Husdyrgødning og foder 22. Proteinindholdet i fodret må gennemsnitligt højst være 31 % af OE i uge 30-47. 23. Minkene skal have halm ad libitum

Affald og miljøfarlige stoffer 24. Anlægget skal være tilmeldt den kommunale miljøbilordning for afhentning af affald

og farligt affald

25. Affald skal opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Dette betyder bla. at al farligt affald skal sorteres i separate beholdere og at aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommunen.

Ammoniaktab – Generelt 26. Gyllerenderne skal være mindst 36 cm brede på de nye minkhaller. 27. Der skal foretages udmugning min hver 3. eller 4. dag og 2 gange om ugen i

samtlige haller. 28. Logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at farmcat´en er i drift og

vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens forlangende. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed

Arealerne Markoplysninger 29. Bilag 6 viser hvilke arealer husdyrgødningen udspredes på og som er omfattet af

godkendelsen i alt 81,62 ha. 30. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere

husdyrgødning, skal dette vurderes / godkendes af Jammerbugt Kommune 31. Der skal etableres 2 m bræmmer omkring fortidsminde på mark nr. 14-0, samt

omkring fortidsminder i markskel eller marknære arealer såsom mark nr. 19-0 og 8-0.

32. Matr. nr. 3f Ålegård Hgd., Skræm (dele af mark nr. 12-0) skal henligge i vedvarende græs uden jordbehandling, Marken må maksimalt omlægges hvert 7. år iht. naturbeskyttelsesloven. Næste omlægning kan foretages i 2017.

33. Matr. nr. 3f Ålegård Hgd., Skræm (dele af mark nr. 12-0) må ikke drænes, eksisterende dræn og drængrøfter skal begrænses til almindelig vedligeholdelse.

Nitrat (overfladevand, grundvand) 34. a: På bedriftens udbringningsarealer skal anvendes et S6 sædskifte dvs. at der skal

være frøgræsafgrøder på minimum 10 % af arealet samt 3 % ekstra efterafgrøder. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter.

Eller b: På bedriften skal der hvert år være 25 % efterafgrøder ud over det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter.

Fosfor 35. Fosforoverskuddet må ikke overstige 23,3 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke

tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor.

36. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, drøn eller søer som er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven eller § 69 i Vandløbsloven.

Egenkontrol og dokumetation 37. Til dokumentation for, at vilkår vedrørende besætningens produktionsniveauer er

overholdt skal opbevares: kvitteringer for afsatte dyr og skind. 38. Til dokumentation for, at vilkår vedrørende fodringen er overholdt skal der

opbevares foderanalyser / faktura for indkøbt foder. 39. Den ovennævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise,

at vilkårene i godkendelsen er overholdt – uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg

Anlægget Dyrehold og management Dyrehold

Dyretype

Nudrift Ansøgt Antal DE Antal DE

Årstæver 2500 73,53 3300 97,06 Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen1, som var gældende på ansøgningstidspunktet. Stalde Udvidelsen sker ved at sætte 6 nye to-rækkede haller ved siden af de eksisterende, de indgår derved i en helhed med de allerede eksisterende bygninger. Udvidelsen sker mod øst væk fra omboende. Staldenes indretning ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 2.

Stald

Staldsystem (gulvsystem og udmugningssy

stem)

Dyrehold

Antal dyr / årsdyr /

stipladser

DE

Eksisterende To-rækkede minkhaller

Gødningsrender 35 cm Årstæver 2000 58,82

Lille minkhal To-rækkede

Gødningsrender 35 cm

Årstæver 500 14,71

Nyt anlæg To-rækkede

Gødningsrender 36 cm

Årstæver 800 23,53

I alt 3300 97,06

1 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - Nr. 853 af 30. juni 2014

Staldindretning Den aktuelle ansøgning hører under § 11 i miljøgodkendelsesordningen, hvor Skov- og Naturstyrelsen i Notat fra 27. august 2007 henviser til, at der "kan centreres om de staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade". Der findes ingen BAT-blade for staldsystemer til mink, hvorfor udgangspunktet for beskrivelse af BAT i den aktuelle ansøgning tager udgangspunkt i MKN-131-00102. Der anvendes følgende staldsystem på farmen:

• Bure med gødningsopsamling i gyllerender • Rendebredde på 35 cm på eksisterende og 36 på nye • Halm ad lib. • Proteinindhold i 31 % af OE i uge 30-47 • Udmugning 2 gange om ugen iht. seneste målinger og udmeldinger i wiki-

vejledningen.

Den hyppige udmugning sikrer at der sker en minimal fordampning med ammoniak fra farmen. Der strøs med rigelige mængder halm på det støbte gulv under burene, således at den urin der ikke ender i gødningsrenden opsamles i halmen. BAT for staldtype og staldteknologi tager udgangspunkt i EU-kommisionens referencedokument om BAT for intensiv svine- og fjerkræhold fra 2003 (benævnt ”BREF”) samt de BAT-blade og teknologibeskrivelser, der er offentliggjort på henholdsvis Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside (www.landbrugsinfo.dk) og Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). Kommunen har desuden i vurderingen taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens arbejde med standardemissioner. Der er pt. ikke udarbejdet standardemissioner for minkproduktion. Reduktion af ammoniakemission fra minkfarme er ikke beskrevet i BREF-dokumentet (2003) og det vurderes, at de teknologier i BREF-dokumentet der vedrører reduktion af N fra fjerkræ- og svinestalde ikke umiddelbart kan overføres til minkfarme. På minkfarme har følgende faktorer betydning for ammoniakemissionen fra minkhallerne:

• Rendebredde; desto bredere render desto mere gødning kan opsamles • Proteinindhold i foderet; desto lavere proteinprocent desto lavere emission • Halm under burene; opsamler urin der falder ved siden af renderne • Udmugningshyppighed; desto hyppigere renderne tømmes desto lavere

emission Indenfor ovenstående har den enkelte avler 10 valgmuligheder iht. Pelsdyrbekendtgørelsens vejledning (fleksmodellen) der alle reducerer belastningen til 1,65 kg ammoniak N /årstæve år. Halm Halm ad lib. er et krav i henhold til § 20 i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr og må derfor betragtes som værende bedst anvendelig teknik.

Rendebredde Ifg. Afgørelsen fra NMKN er en rendebredde på 36 cm BAT på minkfarme i Danmark. Proteinindhold i foder Et proteinindhold på max. 31% af omsættelig energi i uge 30-47 (i henhold til produktionsplanen) er BAT for minkfarmen. Udmugning To gange om ugen iht. seneste udmeldinger. Med de valgte tiltag nedsættes belastningen til 1,13 kg ammoniak-N pr. årstæve i forhold til de lovlige 1,65 kg ammoniak-N pr. tæve, som er normen jf. fleksmodellen. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers valg og fravalg af staldteknik, med BREF-dokumentet og hvad udmeldingerne har været fra Miljøklagenævnet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. og at at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning Husdyrgødning Gyllen opbevares i ejendommens gylletank på 1250 m3. Gylletanken er indtegnet på situationsplanen (bilag 2). Der er vedlagt kapacitetserklæring. Gylletanken overholder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav (pr. 15.08.2008) til pumpen etc. Der udføres 10års-beholderkontrol af godkendt firma. Der produceres årligt 2046 tons gylle inkl. drikkevandsspild. Der hverken opbevares eller anvendes husdyrgødning fra andre ejendomme eller leveres til andre ejendomme.

Beholder Opført-årstal Sidst kontrolleret - dato (10 års beholderkontrol) Volumen- tons

Gyllebeholder I 2006 1250 Lejet kapacitet Drøstrupvej 158, 9690 Fjerritslev

1993 30.10.2013 300

I alt 1550 Redekassehalm fra minkfarmen opbevares i dag i gylletanken hvorved det sikres,, at der altid er et godt flydelag. Ved udvidelsen er det planen, at opføre en møddingplads i forbindelse med gylletanken, hvor redekassehalmen kan opbevares. Møddingen neddækkes med plastic, og udbringes efter reglerne.

Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 1550 tons. Med en årlig produktion af gylle på 2046 tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 9 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til 9 måneder. Lovens krav er dermed opfyldt. Ansøger har redegjort for: Redegørelse for anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede. Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse – normalt 1 gang årligt. Der omrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af beholderen. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers foranstaltninger vedr. opbevaring og behandling af husdyrgødning, med BREF-dokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Management Ansøger har redegjort for: Farmen er omfattet af branchekodekset, hvor god management er beskrevet. Desuden er farmen med i sundhedsrådgivningsaftalen med mindst 4 årlige dyrlægebesøg. Besøgene er fordelt hensigtsmæssigt hen over året så alle forhold og problemer i minkens produktionsperiode bliver berørt. Første besøg skal ligge i perioden 1. december til 24. februar. Anden og tredje besøg skal ligge i perioden 1. april til 1. august med et besøg på hver side af fravænning. Fjerde besøg skal ligge i perioden 1. september til 31. oktober. Alle fire besøg indeholder en klinisk gennemgang af den aktuelle sundhedstilstand i alle afsnit af farmen. En gennemgang af førte optegnelser siden sidste besøg, det vil sige dødsfalds-, medicin- og sygdomsregistrering. På besøgene skal mulige fejl i fodring, smittebeskyttelse, husning, klima og produktion vurderes.

o Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der gennemgår bedriften med ejer og medarbejdere efter behov.

o Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge mindst 4 gange om året og ellers efter behov (som beskrevet).

o Fodersammensætning og fodringsstrategi evalueres og tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes.

o Der føres medicinjournal. o Gyllebeholderen bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant.

o Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt.

o Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse.

BAT vedr. management og egenkontrol I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi- og ressourceforbrug samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at have procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødning af markerne korrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers redegørelse for management og egenkontrol med BREF-dokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet.

Lokalisering Faste afstandskrav Afstandskrav i henhold til § 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og § 3 i pelsdyrbekendtgørelsen er overholdt Afstandene er angivet for de nye haller, afstande i parentes dog for den eksisterende farm.

Afstand fra staldbygning til: Afstand, m Krav ifølge Husdyrloven Enkelt vandindvindingsanlæg >25 25 meter Fælles vandinvindingssanlæg >50 50 meter Vandløb/Sø 150 15 meter Offentlig vej, privat fællesvej 340 15 meter Naboskel 28 5 meter Beboelse på samme ejendom 130 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed >1.000 25 meter Nabo (ikke landbrug) 195 (100) 100 meter Byzone, sommerhusområde m.v. 1800 200 meter Landskab og planforhold

Den eksisterende farm ligger godt gemt i landskabet med et bredt læhegn mod nord, hvor der er naboer. Den nye del af farmen vil komme til at ligge længst muligt væk fra de nærmeste naboer i et indhak mellem de eksisterende bygninger og den eksisterende gylletank. Tagvandet fra farmens bygninger nedsives diffust for de 2-rækkede hallers vedkommende, mens resten ledes til grøften syd for huset.

Ejendommen er en landbrugsejendom på 17 ha beliggende i jordbrugsområde. Ejendommen er omfattet af skovbyggelinje, med opførelse af driftsbygninger er undtaget fra kravet om forudgående dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Der findes fortidsminder i en afstand af ca. 250 m fra den ansøgte bebyggelse. Derudover er der ikke registreret særlige landskabelige eller kulturelle interesser i området. Det vurderes, at den ansøgte udvidelse sker i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen, og at byggeriet opføres i samme stil som den de eksisterende haller. Det vurderes desuden, at udvidelsen ikke vil være i strid med hverken retningslinjerne i Helhedsplan 13 eller de landskabelige interesser som Planloven søger at varetage. Vurdering Udvidelsen vil ikke forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige, geologiske-, eller rekreative værdier i området. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed.

Lysforhold, Energi- og vandforbrug Energiforbrug

Forbrug af råvarer, energi og vand Ressource Nudrift Ansøgt Opbevaring

(tanktype, bygning, indretning)

Dieselolie til fodervogn, og traktor

5.000 L 7.000L Tank i værksted(1200L)

Smøreolie 25L 25L Værksted Minkfoder 600 960t 5 tons silo ved

farmen Elforbrug til lys, opvarmning m.v.

17.000kwh 20.000kwh

Drikkevand og vaskevand (drift)

2.600 m3 4.000m3 Gøttrup Vandværk

Gas til aflivning (CO2)

- - 30 kg’s flasker. værksted

Savsmuld/træmel i pelseri

2 paller af 30 sække 3 paller af 30 sække 25-kg’s sække.

Energibesparende foranstaltninger Der er alene naturlig ventilation på minkfarmen. Belysningen begrænser sig til et par lamper ved depotet/frokoststuen, hvorpå der er sensor. Der anvendes energisparepære, og lamperne er på ingen måde generende for omboende eller forbipasserende.

Placering af dieseltanke m.m. fremgår af bilag 2. BAT vedr. energiforbrug Med henblik på at reducere energiforbruget er det i henhold til BREF BAT at anvende naturlig ventilation. Når der anvendes mekanisk ventilation, er det BAT at optimere udformningen af ventilationssystemet samt at undgå modstand gennem hyppig eftersyn og rengøring af ventilationssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Sammenfatning Miljøstyrelsen har ikke opstillet egentlige branchespecifikke krav til vand- og energiforbruget i forbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår. Baggrunden for dette er ifølge Miljøstyrelsen, at disse elementer vil afhænge af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom. Sammenholdes ansøgers tiltag med henblik på reduktion af energiforbruget med BREF-dokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Vandforbrug Forventet vandforbrug fremgår af skema side 20. Vandet bruges primært til drikkevand til dyreholdet. I minkhallerne anvendes Forelco drikkeventiler, der reducerer vandspildet i minkburene. Der foretages jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallationerne med henblik på at undgå unødig spild. Der anvendes kun i begrænset omfang vand til rengøring af minkbure etc. Årsagen til dette er at vand efter ansøgers opfattelse optimerer levebetingelserne for bakterier og dermed øger risikoen for at højt smittetryk på farmen. Farmen får leveret vand fra Gøttrup vandværk. Ansøger har redegjort for: BAT vedr. vandforbrug Miljøstyrelsen har ikke opstillet egentlige branchespecifikke krav til vand- og energiforbruget i forbindelse med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår. Baggrunden for dette er ifølge Miljøstyrelsen, at disse elementer vil afhænge af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom. Med henblik på reduktion af vandforbruget er det ifølge BREF BAT, at rengøre stald og inventar med højtryksrenser efter hver produktionscyklus, at foretage regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæg for at undgå spild, at registrere vandforbrug samt at finde og reparere evt. lækager. Vedrørende anvendelse af drikkevandssystemer (vandnipler (i trug eller kop), vandtrug og bidenipler noteres det i BREF, at der er såvel fordele som ulemper ved alle systemer, samt at der ikke var tilstrækkelig data til at nå en BAT-konklusion. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers tiltag med henblik på reduktion af vandforbruget med BREF-dokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT.

Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet.

Gener Lugt Der er kommet ny viden omkring lugtberegning af mink 28. februar 2014. Denne fastsætter 7 OU e/s/årstæve. Siden 2007 har it-ansøgningssystemet foretaget en lugtberegning for mink ud fra de 6 OU e/s. Denne emissionsfaktor er fastsat skønsmæssigt udelukkende med henblik på at kunne foretage en lugtberegning i forhold til husdyrbrug, hvor mink kun er en del af det samlede husdyrbrug. På minkfarme uden andre dyretyper har den hidtidige beregning derimod ikke kunnet anvendes. De hidtidige beregninger kan dog nu med den nye viden anvendes i sagsbehandlingen. I den indsendte ansøgning viser beregningen for enkelt bolig, samlet bebyggelse, eksisterende eller fremtidig byzone at geneafstanden er overholdt. Minkfarmen skal i alle situationer stadig overholde de faste afstandskrav i pelsdyrbekendt-gørelsen på 100 m til nabobeboelse. Afstandene skal beregnes fra det punkt på de nye anlæg, der afgiver lugt, der ligger nærmest det relevante område. Nærmeste naboejendomme ligger 100 m nord (Ågårdsskovvej 120) og 100 m sydvest for driftsbygningerne (Ågårdsskovvej 106). Den Ejendom som er beliggende 100 m sydvest for driftsbygningerne (Ågårdsskovvej 106) ejes af Niels Arne Christensen. Disse ejendomme er landbrugsejendomme. Nærmeste beboelsesejendom som ikke er noteret som landbrug er Ågårdsskovvej 118, som ligger ca. 530 m fra minkhallerne. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav til nabobeboelse er 100 m, dette er overholdt. Vurdering Jammerbugt Kommune finder, at de beregnede geneafstande og pelsdyrbekendt-gørelsens afstandskrav er overholdt. Støj Støjkilder på ejendommen er foderanlæg, gyllepumper samt transporter til og fra ejendommen. Brugen af traktorer i det daglige vil normalt begrænse sig til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette.

Transporter på ejendommen samt til og fra ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet samt i forbindelse med pelsning af mink. Støjkilder Type Driftsperiode Tiltag til

begrænsning af støj

Placering

Foderbil Dagligt Se bilag 2

Gyllepumper Dagligt nedgravet Se bilag 2

Diverse processer i

pelseriet

Nov.-dec. samt

april

Se bilag 2

Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse med meddelelse af denne godkendelse. Fluer og skadedyr Det er i ansøgningen oplyst, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse generelt sker i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer samt efter kommunens anvisninger. Lopper ved mink bekæmpes med dimilin, bio, pulvex og lign. midler. Der spredes kalk under burene. Desuden anvendes smøremiddel (pt. Alficron) på stolper til bekæmpelse af voksne fluer. Af hensyn til resistens skiftes der mellem de forskellige midler. Bekæmpelse foretages i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums ”Retningsliner for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme. Der er ikke fast aftale med firma vedr. bekæmpelse af rotter. Kommunens anvisninger følges. Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. Støv Det vurderes, at der ikke er støvkilder, der kan give væsentlige støvgener for omgivelserne. Håndtering af halm, foregår internt på bedriften Vurdering Der henvises til begrebet ”godt landmandskab”, for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på

bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Transport Den interne transport på ejendommen er indrettet, så den giver minimum gene for naboer. Med hensyn til antallet af transporter henvises til understående skema. Transporterne er jævnt fordelt over hele året, dog med lidt flere i hvalpe- og pelsningssæsonen

Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af minkfarmen: Transport til og fra ejendommen Antal/mængde pr. år Kapacitet pr.

transport Antal transporter pr. år

Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Levende dyr - - - - - - Døde dyr, fedt og kroppe

15.000 24.000 - - 6 10

Indkøbt foder 600t 960 t 5 5 Ca. 270 Ca. 270* Gylle 1600m3 2480m3 18t 25t 90 100 Dieselolie 5.000L 7.000L 1200 1200 5 7 Bemærkninger: Der er stort set ikke transport af levende dyr. Produktionen køres med eget tillæg af avlsdyr samt indkøb af avlsdyr i begrænset omfang. Såfremt der skal saneres for plasmacytose, bliver der dog behov for indkøb af levende dyr. Døde dyr/kroppe afhentes ifm. pelsning i november/december samt april. I april hentes én minicontainer. I perioden fra 15. november til ca. 10. december hentes 1 minicontainer hver 2. eller hver 3. dag. *Foder leveres i vækstsæsonen fra sidst i april til midt i november dagligt. I den resterende del af året leveres foderet 3 gange om ugen. Mængden pr. gang afhænger af behov/sæson. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Antallet af transporter til og fra ejendommen vil efter kommunens opfattelse ikke indebære væsentlige gener om omkringboende

Forurening Spildevand Forventede mængder af spildevand fremgår af understående skema. Tagvand fra de 2- rækkede haller nedsives diffust mens det opsamles fra de øvrige bygninger og ledes til grøft mod syd. Der er toilet i frokoststuen, der ledes til septiktank bag bygningen, sammen

med spildevandet fra beboelsen. Tanken tømmes årligt af godkendt vognmandsfirma. Ligeledes er der septiktank ved fodersiloen til opsamling af vaskevand. Denne tank tømmes efter behov. Vaskevandet blandes i gyllen. Spildevandstype Årlig mængde, ca. m3 Opsamling / bortskaffelse

Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sanitært spildevand (drift) 50 50 Septitank Septitank Vaskeplads-sprøjter - - - - Vaskeplads – foder 50 50 Fortank fortank Tagvand fra minkhaller mm 4200 6200 Diffus/grøft Diffus/grøft Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sammen med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. Husdyrgødning og foder foder Foder opbevares i ejendommens silo. Placeringen fremgår af bilag 2. Ansøger har redegjort for: Foderstrategi på ejendommen Der anvendes fuldfoder fra Fodercentralen i Vildsund. Foderplanen varierer hen over året som følge af minkens produktionscyklus. Det fremgår af foderleverandørens produktionsplan, at der planlægges et proteinindhold på max. 31 % af omsættelig energi i uge 30-47. Det er den periode, der er fokus på i Pelsdyrbekendtgørelsens vejledning. Der tages løbende analyser af foderets næringsstofindhold og fodercentralen er tilknyttet den frivillige foderkontrol gennem Dansk Pelsdyrfoder. Fodercentralen udarbejder sine foderplaner på basis af forskning indenfor området og med konsulentbistand fra pelsdyrrådgivningen ved Videnscenter For Landbrug. Kvælstofudnyttelsen hos mink er generelt meget lav. Dette skyldes primært at den traditionelle fodersammensætning (med høj grad af affaldsprodukter fra fisker- og slagteindustrien) giver anledning til et højt proteinindhold. På minkfarme i Danmark – og dermed også på minkfarmen Ågårdsskovvej 110 – anvendes fasefodring, idet foderets indhold af næringsstoffer tilpasses dyrenes produktionscyklus hen over året. Der anvendes individuel fodring på farmen, der tager hensyn til dyrenes individuelle behov og sikrer, at der ikke sker overforbrug af foder. Endvidere muliggør det udvælgelse af fodereffektive dyr til fortsat avl. Redegørelse for anvendelse af BAT Ifølge BREFdokumentet (2003) er det - med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse - BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/ disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det, at visse fodertilsætninger, herunder enzymer,

kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. BREF-dokumentet forholder sig imidlertid ikke til minkproduktion og de specielle forudsætninger der gælder for denne produktionstype, men til svine- og fjerkræproduktion. Anbefalingerne i BREF-dokumentet kan derfor ikke overføres direkte til minkproduktion. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers valg af fodringsteknik med BREF-dokumentet, vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Affald og miljøfarlige stoffer Placering af olie- og kemikalieaffald samt øvrigt affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Farmen er tilmeldt den kommunale miljøbilordning Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema:

Affald Opbevaring Bortskaffelse Dagrenovation Kommunal ordning Døde dyr Fryser

Fryser imellem pelsning (rekvisithus)

DAKA (november/december samt april)

Fedtholdigt materiale fra pelseri

Container v. pelseri

DAKA

Papir/nylonsække Gøttrup Genbrugsplads Klinisk risikoaffald Køleskab i værksted Miljøbil Spildolie Miljøbil Oliefiltre Miljøbil Akkumulatorer Miljøbil Jern/metal herunder bure/tråd

Produkthandler

Spraydåser Miljøbil Elektronisk affald Miljøbil Bemærkninger: Farmen er tilmeldt ordningen med miljøbil, hvor farligt affald afhentes på farmen. Større mængder affald køres på Fjerritslev Genbrugsplads efter behov.

Døde dyr Døde dyr opbevares i en fryser i pelseriet inden afhentning af DAKA. Placering af fryser til døde dyr fremgår af situationsplanen (bilag 2). Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler om afhentning af dyr i bekendtgørelse nr. 439. Olie- og kemikalieaffald Opbevaring af kemikalier fremgår af anlægstegningen (bilag 2).

Pesticider Der henvises til anlægstegning (bilag 2) med hensyn til placering af kemikalier. Risici, uheld og Beredskabsplan Med hensyn til udslip af mink er farmen indrette med fælder, fangarme etc. i henhold til ”Bekendtgørelsen om husning af mink og hegning af minkfarme”. Ved større utilsigtet udslip af mink er der samarbejde (telefonkæde) med en række andre lokale avlere, der træder til og hjælper med indfangning. Mulige risici er utilsigtet udslip af kemikalier og udslip af gylle. Ved pumpning af gylle er der altid overvågning. Der henvises til afsnittet om management og egenkontrol, samt beredskabsplan. Minimering af gene og forurening ved uheld Beskrives i ejendommens beredskabsplan. Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres. Ammoniak tab – generelt Natur- og Miljøklagenævnet har i en principiel afgørelse af 30. oktober 2012 fastlagt BAT-niveauet for minkfarme omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 11. Nævnets afgørelse fastslår, at der ved vurderingen af, om en ansøgning om godkendelse efter husdyrbrugslovens §§ 11 og 12 overholder kravet om anvendelse af BAT til begrænsning af ammoniakemission fra minkproduktion, skal fastsættes emissionsgrænseværdier for nye og eksisterende dele af anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, som skal overholdes. Under overholdelse af den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget kan ansøger selv bestemme, hvilke konkrete ammoniakreducerende virkemidler, der skal anvendes til opfyldelse af grænseværdien, og hvor på anlægget virkemidlerne skal anvendes. Ifølge nævnets afgørelse anses følgende for BAT for nye minkhaller:

• Rendebredde på 36 cm

• Daglig tømning af render

• Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge 30-47

• Halm ad libitum

Ved vurderingen af hvilken emissionsgrænse, der må anses for opnåelig ved anvendelse af BAT for eksisterende minkhaller, skal beregnes en konkret emissionsgrænseværdi. De virkemidler, der indgår i beregningen, er den faktiske bredde på gødningsrenderne (dog højst 36 cm) og:

• Daglig tømning af render

• Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge 30-47

• Halm ad libitum

I foråret 2013 er der gennemført 2 VERA-tests af ammoniakreduktionseffekten ved hyppig udmugning hos mink. VERA testen har dokumenteret effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning. Effekten er betydelig større end tidligere antaget. Der er fundet en reduktionseffekt på 30,6 % ved 2 gange ugentlig udmugning og 25,9 % ved daglig udmugning. Den faglige forklaring på at effekten er større ved 2 ugentlige udmugninger er dels, at hyppig udmugning giver større tab fra siderne, og dels at omdannelsen af urea til ammonium (og dermed også ammoniak) via urease i praksis tager længere tid end antaget. Et supplerende studie viser, at kun en lille del af urea blev omdannet og medførte ammoniakemission de første 3 dage efter udskillelse. Der er endnu ikke truffet beslutning om den præcise effektangivelse af hyppig udmugning, f.eks. om effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning skal vurderes ens. Som en midlertidig løsning, sættes effekten af hyppig udmugning til 27 % på miljøstyrelsens teknologiliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning. I denne sag har ansøger valgt følgende tiltag for at overholde BAT kravet:

• 36 cm brede gødningsrender på nye minkhaller 35 cm på eksisterende render • tømning af render to gange om ugen • foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge 30-47 • halm ad libitum • fast overdækning af ny gyllebeholder.

Den samlede emission fra anlægget er ifølge ansøgningen på 3328 kg N/år. Kommunens samlet vurdering af BAT BAT niveauet er overholdt som følge af, at ansøger bl.a. anvender 2 gange ugentlig udmugning. Jammerbugt Kommune finder hermed, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning Ammoniakpåvirkning af natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke stiger fra 3328 til 3299 kg N/år – svarende til en meremission på 29,47 kg N/år. Ammoniakpåvirkning af natur Der er via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition til Naturpunkt 1 og 2. Jammerbugt Kommune har i ansøgningssystemet beregnet

ammoniakdeposition til Naturareal 3. Der er således lavet beregninger på ammoniakdeposition til følgende naturarealer (jf. kortbilag): Naturareal 1: § 7 overdrev 550 nordøst for ejendommen Naturareal 2: § 7 overdrev 500 øst for ejendommen Naturareal 3: Potentiel ammoniakfølsom skov - Skårhøjene arealfredning

Naturareal Deposition naturarealer

Baggrunds-belastning

Jammerbugt

Ejendommens bidrag

Ejendommens merdeposition

Ejendommens total-

deposition

Samlet deposition

(nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift)

nr. jf. kortbilag

kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år

1 15,283 0,5 0,0 0,5 15,783

2 15,283 0,5 0,0 0,5 15,783

3 15,283 0,4 0,0 0,4 15,683

Beregnet vha. ansøgningssystemet. Baggrundsbelastning for Jammerbugt Kommune; kilde: Atmosfærisk deposition 2009, NOVANA, Faglig rapport DMU nr. 801 (2010). Beskrivelse af naturarealer samt konsekvensvurdering ift. ammoniakbelastning Naturareal 1: Overdrev Ejendommen ligger ca. 550 meter fra et § 7 overdrevsareal som betegnes som kategori 2 natur. Overdrevet (jf. naturpkt. 1 på kortbilag 3) er beliggende ca. 550 meter nordøst for minkfarmen. Der er udført beregninger på ammoniakbelastning af dette overdrev fra den pågældende minkfarm. Beregningerne viser en merbelastning med 0 kg N/ha/år og en totalbelastning på 0,5 kg N/ha/år. Naturareal 2: Overdrev Ejendommen ligger ca. 500 meter fra et §7 overdrevsareal som betegnes som kategori 2 natur. Overdrev 2 (jf. naturpkt. 2 på kortbilag 3) er beliggende ca. 500 meter øst for minkfarmen. Der er udført beregninger på ammoniakbelastning af dette overdrev fra minkfarmen. Beregningerne viser en merbelastning med 0 kg N/ha/år og en totalbelastning på 0,5 kg N/ha/år. Naturareal 3: Skårhøjene arealfredning ligger ca. 280 meter syd for minkfarmen. Der er udført beregninger på ammoniakbelastningen. Beregningerne viser en merbelastning med 0 kg N/ha/år og en totalbelastning på 0,4 kg N/ha/år. Belastningen overskrides ikke i forhold til kategori 3 natur.

Øvrige § 3 arealer: I nærområdet af minkejendommen findes en række mindre naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (overdrev, eng, hede, og mose) Se bilag 3 Disse er alle beliggende længere væk fra minkfarmen end de omtalte §7 overdrevsarealer og vurderes derfor at modtage en ubetydelig merbelastning med ammoniak som følge af udvidelse af den pågældende minkfarm. På baggrund heraf vurdere Kommunen, at den øgede ammoniak-emission fra minkfarmen som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på disse nærliggende §3 naturarealer. Konklusion Eftersom ejendommens merdepositionen og/eller totaldeposition ikke overstiger husdyrlovens krav om maksimal merbelastning og/eller totaldeposition på kategori 1, 2 eller 3 natur giver forholdet ikke anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca.6 km fra ejendommen. Det drejer sig om ”Svinkløv klitplantage nr. 13”, der ligger ca. 6 km mod nord Ammoniak-emmisionen fra ejendommen medfører ikke en beregningsmæssig påviselig væsentlig deposition på naturtyper indenfor disse Natura 2000 områder. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren ammoniak-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne ammoniak-belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og en eventuel øget ammoniak-emmision fra ejendommen som følge af projektet medfører ikke nogen beregningsmæssig øget ammoniak-deposition. Vurdering På baggrund heraf vurderer kommunen, at ændringen i ammoniak-emission fra ejendommen som følge af projektet ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Udbringningsarealer Der er forud for dette projekt foretaget afklaring af aktuel § 3 status. Dele af mark nr. 12-0 er registreret som §3 kultureng, som er afgjort af naturklagenævnet. Arealet kan benyttes som udbringningsareal, hvis engarealet henligger i vedvarende græs, uden nogen form for jordbehandling i minimum 7 år. Kulturenge må maksimalt omlægges hvert 7 år iht. naturbeskyttelsesloven. Der er stillet vilkår om vedvarende græs med udgangen af 2010, dvs. at arealet først kan omlægges i 2017. Arealet må ikke drænes, men eksisterende dræn og drængrøfter skal begrænses til almindelige vedligeholdelse. Der er på følgende udbringningsarealer med mark nr. 14-0 registreret fredede fortidsminder (gravhøje), hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod

jordbehandling i en bræmme på 2 meter omkring fortidsmindet, der er stillet vilkår om 2 m bræmmer ved mark nr. 14.0. Forbudet mod jordbehandling er også gældende for fortidsminder i markskel eller marknære arealer som er gældende for mark nr. 19-0 og 8.0. Et af udbringningsarealerne (mark nr. 23-0) ligger indenfor fredningen Skårhøjene. Fortsættelse af almindelig landbrugsdrift på omdriftsarealer indenfor fredningen er ikke i strid med fredningskendelsen. Der er ikke indenfor nogle af udbringningsarealerne konflikt med registreringer af fredede fortidsminder eller beskyttede diger. Med undtagelse af udbringningsareal nr. 23-0 der er beliggende i naturområde, er samtlige øvrige udbringningsarealer beliggende i jordbrugsområde jf. Helhedsplan 13 for Jammerbugt Kommune. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af de enkelte planområder. Udbringningsarealerne ligger minimum 3,6 km fra Natura 2000 områder (Svinkløv klitplantage nr. 13). Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene.

Bilag IV arter, Fredet arter eller rødlistede arter Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være

• Odder • Markfirben • Spidssnudet frø • Stor vandsalamander alle arealer • Vandflagermus • Damflagermus • Sydflagermus

Jammerbugt Kommune vurderer, at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det

vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arterne. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på den nationale rødliste som sårbare eller truet på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer.

Arealerne

Markoplysninger Ejendommens samlede udspredningsareal areal udgør 81,62 ha, og hele arealet kan betegnes som udbringningsareal. Der er ikke indgået aftale om modtagelse eller levering af husdyrgødning til/fra tredjemand. Der indgår følgende forpagtninger af arealer i ansøgningen. Navn Adresse Type Erik Kronborg Jakobsen Ågårdsskovvej 92, 9690

Fjerritslev Forpagtning

Tommy Skødt Nielsen Svinkløvvej 61, 9690 Fjerritslev

Forpagtning

Torben Kjeldgaard Klit Kollerupstrandvej 217, 9690 Fjerritslev – vedr.: Arealer ved Ålborgvej

Forpagtning

Knud Anker Madsen Lejrmarksvej 58, 9690 Fjerritslev

Forpagtning

Bjørn Petersen Husbymøllevej 15, 9690 Fjerritslev

Forpagtning

Jørgen Johannes Gabel Ågårdsskovvej 94, 9690 Fjerritslev

Forpagtning

Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 6 For størstedelen af arealernes vedkommende er de beliggende omkring ejendommen. Men enkelte arealer ligger op ad Fjerritslev byzone. I henhold til begrebet ”godt landmandskab” bør der tages et særligt hensyn ved driften af disse arealer. Der er desuden fastsat i vilkår at udkørsel af husdyrgødning ikke må ske lørdag eller søn- og helligdage på de bynære arealer herunder mark n.r 13-0 og 14-0 Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller evt. en § 16 godkendelse til arealerne.

Nitrat (grundvand) Jammerbugt Kommunes vurdering i forhold til overfladevand Mark nr. 19-1, 19-0, 1-0, 2-0, 3-0, 9-0, 3-1, 4-1, 5-1, 5-0, 7-0, 8-0, 22-0, 21-0, 23-0 samt dele af mark nr. 14-0 og 13-0 ligger i område med drikkevandsinteresser. Mark nr. 11-0 og 12-0 ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD 31 - Langdal). Arealerne er registreret som nitratfølsomme (se bilag 5) i statens kortværk på miljøportalen (seneste viden), og der er derfor i ansøgningen foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen. Staten har ikke på nuværende tidspunkt afsluttet kortlægningen for området, og der er derfor heller ikke udarbejdet en indsatsplan for området. Ifølge bekendtgørelse 1280 af 8. nov. 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3 gælder følgende beskyttelsesniveau for grundvand: I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget en zonering, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Der stilles således som udgangspunkt ikke yderligere vilkår i forhold til grundvandet, hvis udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg/l. Projektet overholder dette beskyttelsesniveau, idet udvaskningen fra rodzonen i det nitratfølsomme indvindingsområde af ansøgningssystemet er udregnet til 65 mg/l for alle arealerne. I følge ansøgningssystemet vil udvaskningen fra rodzonen være -9 mg/l i forhold til før-situationen for arealerne i det nitratfølsomme indvindingsområde. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 31). At området er udpeget som nitratfølsomt område betyder, at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Tilførsel af kvælstof til markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning medfører udvaskning af kvælstof fra rodzonen, idet kun en del af næringsstofferne optages af planterne. Hvor stor en del, der udvaskes til grundvandet, styres dels af strømningsforholdene for vand, dels af geologien, dvs. jordens evne til at omdanne kvælstof. Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealerne i nitratfølsomt indvindingsområde, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i bekendtgørelse 1280 af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af

husdyrbrug, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område.

Fosfor Jammerbugt Kommunes vurdering i forhold til overfladevand Ansøgning Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital

DE/ha Reelt

dyretryk DE/ha

Nudrift 10850 2507 73,52 Ansøgt 12859 3309 113,80 1,4 1,39

Det samlede udbringningsareal er 81,62 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet S4 (81,62 ha). Der er stillet vilkår om brug af sædskifte S6, hvilket betyder, at der skal være frøgræsafgrøder på minimum 10 % af arealerne. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i langt overvejende grad i oplandet til Limfjorden (76,5%), mens resten afvander til Skagerrak. Arealerne ligger i opland til vandløbene Ørebro kanal, og Slette å. Marine områder Arealerne afvander til flg. områder:

• Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6).

• Skagerrak En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 4. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (62,42 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 1 (18,88 ha) og 2 (0,32 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 58,16 % af

harmonikravet (0,81 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 68,1 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes sædskifte S6 og efterafgrøder på 3 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 62,3 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde og sædskiftet, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (75,37 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (6,26 ha). 62,42 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 12,57 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 23,3 kg P pr. ha pr. år. Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 23,3 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende målsatte vandløb:

• Øster Tvedbæk på en strækning af 570 meter. Målsætningen for vandløbet er B2 Opholds- og opvækstvand for laks.

Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod målsatte vandløb. Erosion af udbragt husdyrgødning til målsatte vandløb under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Ingen af udbringningsarealerne ligger op til beskyttede søer: Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod naturbeskyttede søer. Erosion af udbragt husdyrgødning til søer under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering af overfaldevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til:

• Natura 2000-område nr. 16 – Løgstør Bredning,

• Skagerrak Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 62,42 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,01 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes:

• Giver planer og projekter i oplandet anledning til en påvirkning af Natura 2000-område (”kumulative påvirkninger”)

• Giver det enkelte projekt anledning til en påvirkning af Natura 2000-område. Kumulative påvirkninger i oplandet til Løgstør Bredning Udviklingen af husdyrtrykket i oplandet til Løgstør Bredning er steget fra 2007 til 2012 fra 47.545 DE til 48.274 DE. Det vurderes, at der kan være en kumulativ påvirkning i oplandet (se evt. bilag). I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN-133-00068) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning – den såkaldte ”planteavlsmodel”. I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne. Der er fundet en udvaskning på 62,7 kg N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 62,3 kg N/ha. Det vurderes herved, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura 2000-området ikke medfører en kumulativ påvirkning, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Påvirkninger fra projektet Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 62,3 kg N/ha i forhold til 62,7 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområde væsentligt. Fosforoverskuddet udgør 23,3 kg P/ha/år. Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,073 % i oplandet til Løgstør Bredning. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-område. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for fosforbidraget. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer2. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er robustearealer (ca. 84,6 %). Det vurderes på baggrund af, at fosforbidraget kun

2 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten – især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab.

udgør 0,073 %, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Limfjorden og Natura 2000-vandområder væsentligt. Skagerrak Det generelle husdyrtryk i oplandet til Skagerrak har været faldende fra 2007 – 2012 fra 77.424 DE til 73.372 DE. Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande til marine områder ved Jammerbugt Kommune (2007 – 2012).

3 Delopland Totale husdyrtryk (DE)

2007 2008 2009 2010 2011 2012 Skagerrak 77.424 77.777 77.771 76.503 76.326 73.372

Det vurderes derfor at der ikke er en kumulativ effekt i oplandet. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle regler overholdes. Vurdering Projektet overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006 med hensyn til udledning af fosfor til overfladevand, og det vurderes, at projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i Limfjorden. Fremtidssikring af vandkvaliteten i Limfjorden og oplandet hertil skal opnås gennem den kommende vand-/handlingsplan for Limfjorden.

Ammoniak fra udbringning Ansøger har redegjort for: Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedirektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning i sort jord og græs. Der udarbejdes mark- og gødningsplan, og der tages analyser af gyllen. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frosne eller oversvømmede arealer.

BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne BAT at afbalancere tilførselen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af

3 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm

næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen, således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. For så vidt angår BAT i relation til udbringning af husdyrgødning på arealerne er det Miljøstyrelsens opfattelse, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgødningsbekendtgørelsen, er BAT. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers redegørelse for udbringning af husdyrgødning med BREF-dokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT. Kommunens samlet vurdering af BAT Jammerbugt Kommune finder hermed, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbejdes et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning.

Virksomhedsophør Ved evt. virksomhedsophør vil hele farmen blive rengjort. Gylletank og olietanke tømmes. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål fjernes inventar og tekniske anlæg og bygningerne tilpasses formålet. Hvis gyllebeholderne ikke skal anvendes, vil de blive taget ud af drift som beskrevet i 10-årsbeholderkontrollen

Alternativer og 0-alternativet 0-alternativet vil medføre, at ejendommens produktion stagnerer. Det er et absolut must at husdyrholdet på ejendommen kan udvides for at kunne udbygge gode produktionsresultater. Med udvidelsen lever produktionen op til de skærpede krav til BAT og 30% ammoniakreduktion. Der investeres således i ny teknologi til at reducere belastningen fra farmen. Samtidigt lever farmen om til de skærpede krav til udbringning af husdyrgødning, herunder fosfor -og nitratklasser. Disse miljøforbedringer vil udeblive hvis ikke udvidelsen gennemføres. 0-alternativet vil være almindeligt lønarbejde.

Bilag 1 Lokalisering

Bilag 2 Situationsplan

Bilag 3 Natur - NH³ beregning til naturpunkter

Bilag 4 Overfladevand Vurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven §§ 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen4 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens § 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens § 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden:

• Natura 2000-område nr. 16 – Løgstør Bredning. • Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest

(nr. 16 – Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 – Nibe / Gjøl Bredning). • Natura 2000-område nr. 15 – Nibe / Gjøl Bredning. • Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15

Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt).

4 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2012 været en stigning fra 186.609 DE til 190.367 DE5. Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande til marine områder ved Jammerbugt Kommune (2007 – 2012).

6 Delopland Totale husdyrtryk (DE)

2007 2008 2009 2010 2011 2012 Løgstør Bredning 47.545 48.633 46.821 48.409 48.755 48.274 Nibe-Gjøl Bredning 89.048 90.424 90.317 91.059 92.049 91.676 Langerak 50.016 50.774 51.263 50.761 52.039 50.417 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III7 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen8, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget9. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra ”risikoarealer”, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig

5 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm - d. 15/3-2013 6 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm - d. 15/3-2013 7 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 8 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune – Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning ti l Århus Bugt. 9 Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden.

evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor.

Vurdering af Natura 2000-område i Limfjorden Arealerne afvander i det aktuelle projekt til:

• Natura 2000-område nr. 16 – Løgstør Bredning. Løgstør Bredning

Løgstør Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige), som er karakterarter for naturtypen 1160 Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs10. Jf. basisanalysen er naturtype 1110 ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Det er sandsynligvis denne, der er årsagen til at bestanden af ålegræs er gået kraftigt tilbage siden begyndelsen af 1970’erne. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer – især kvælstof – fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Fosfor udgør også et problem for dele af Limfjorden. Fosforkoncentrationen i Løgstør Bredning er således potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 40 dage om året11. Denne vil kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes.

10 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 11 Markager et al (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003.

Konklusion Løgstør Bredning Naturtype 1110 er ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. Oplandet til Løgstør Bredning udgør godt 40.675 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 62,42 ha udspredningsarealer til Løgstør Bredning, hvilket svarer til 0,15 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative påvirkning sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Løgstør Bredning er steget fra 2007 til 2012 fra 47.545 DE til 48.274 DE altså en stigning på 1,5 %. Udviklingen kan ses i flg. figur:

Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter 3.041 ha i oplandet. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 2,5 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter.12 Det vurderes dog, at der kan være en kumulativ effekt i oplandet, som kan give anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN-133-00068) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning – den såkaldte ”planteavlsmodel”.

12 Indtil d. 1. marts 2011

y = 159,97x - 273.389,75

R² = 0,16

46.500

47.000

47.500

48.000

48.500

49.000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

An

tal D

E

Løgstør Bredning

I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne i oplandet til Løgstør Bredning. Der er fundet en udvaskning på 62,7 N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 62,3 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives godkendelse til det ansøgte. Fosforoverskuddet udgør 23,3 kg P/ha/år. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projekt til Løgstør Bredning ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb.

Natura 2000

Opland til Natura 2000 området, ha 69.616

Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha 40.675

Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år 8.135

Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år 2.315

Øvrige kilder, kg P/år 0

Samlet belastning, kg P/år 10.450

Det ansøgte

Areal til udspredning, ha 82

Overskud, kg P/ha/år 23,3

Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 9,3

Worst case udvaskning, kg P/ha 1

Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 8

Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,073

Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,073 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Afskæringskriteriet er fastsat ud fra, at der er tale om et meget sårbart vandområde bl.a. bestående af naturtypen 1160 – større lavvandede bugter og vige med ringe vandudskiftning. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer13. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 84,6 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. 13 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten – især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab.

Referencer:

• Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr. 549. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR549.PDF

• DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport august 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/F7E00DEB-329A-4290-B795-2C7CB7A40AF5/0/Iltrapport2002_08.pdf

• DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport september 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/0974858A-8D0E-48CA-AC24-5FB301030065/0/Iltrapport2002_09.pdf

• DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport oktober 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/0B1286F8-7C79-4CA9-9CCD-A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf

• Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. http://limfjord.dk/rapporter/Handlingsplan%20Limfjorden/FR577.pdf

• Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse – Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg.

• Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal.

• Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80.

• Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-

2003 – Vandmiljø i Limfjorden 2002. http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/Limfjorden%202002.pdf

• Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning 2004-2009 – Vandmiljø i Limfjorden 2004. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/Hovedrapport.pdf

• Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. http://www.limfjord.dk/rapporter/Pjece/limfjordspjece%202006.pdf

Bilag 5 Grundvand

Bilag 6 Udbringningsarealer