overblik og perspektivering 2020 - kum · 2020. 11. 12. · nye aktører på podcastmarkedet og...

2020 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK

ISSN 2445-852X

MEDIERNESUDVIKLING.SLKS.DK

FOTO: COLOURBOX

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2020

Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark/Overblik og perspektivering Side 1 af 29

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2020

INDHOLD Introduktion ...................................................................................................................................................... 2

Større begivenheder i medielandskabet .................................................................................................... 3 2.1 Covid-19’s påvirkning af medielandskabet ................................................................................................................................ 3

2.1.1 Covid-19’s effekt på danskernes mediebrug og de danske medieaktører ............................................. 3 2.1.1.1 Effekten på tv-forbruget ................................................................................................................................... 3 2.1.1.2 Effekten på radio- og podcastforbruget ................................................................................................. 4 2.1.1.3 Effekten på nyhedsforbruget ......................................................................................................................... 5 2.1.1.4 Umiddelbare konsekvenser for mediernes økonomi og beskæftigelse ............................. 6

2.1.2 De internationale aktørers umiddelbare udmeldinger om effekten af Covid-19 ............................... 7 2.2 Øvrige begivenheder i medielandskabet ..................................................................................................................................... 7

2.2.1 Nye aktører i medielandskabet ......................................................................................................................................... 7 2.2.1.1 Tv-distributørernes nye rolle .......................................................................................................................... 8

2.2.2 Konsolidering ................................................................................................................................................................................ 8 2.2.3 Ændringer i medieudbuddet ................................................................................................................................................ 9

Medieårets hovedkonklusioner ................................................................................................................... 10 3.1 Tv og streaming ........................................................................................................................................................................................ 10 3.2 Radio og podcast ..................................................................................................................................................................................... 12 3.3 Skrevne nyhedsmedier .......................................................................................................................................................................... 14 3.4 Magasiner og ugeblade ........................................................................................................................................................................ 16 3.5 Annonceomsætning ............................................................................................................................................................................... 18 3.6 Internetbrug og enheder ...................................................................................................................................................................... 20

Årets specialrapporter .................................................................................................................................. 22 4.1 Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig? .......................................................................................................................... 22 4.2 Medievirksomheders beskæftigelse............................................................................................................................................ 22 4.3 Sociale medier – brug, indhold og relationer .......................................................................................................................... 23 4.4 Nyheder, baggrund og breaking news .......................................................................................................................................... 24 4.5 Kort nyt-analyser ...................................................................................................................................................................................... 24

4.5.1 Kort nyt: Podcast ..................................................................................................................................................................... 24 4.5.2 Kort nyt: Influencer-bureauer 2019 ............................................................................................................................... 25

Metode .............................................................................................................................................................. 26

Brug af data og resultater ........................................................................................................................... 27

Figurfortegnelse ............................................................................................................................................ 28

Noter ................................................................................................................................................................. 29


INTRODUKTION Dette er syvende udgave af Slots- og Kulturstyrelsens Rapportering om mediernes udvikling i Dan-

mark, der udkom første gang i 2014.

Rapportering om mediernes udvikling i Danmark 2020 er blevet til under rådgivning fra det eksterne

redaktionspanel for Rapportering om mediernes udvikling i Danmark. Redaktionspanelet består af i

alt syv panelister bestående af mediefaglige eksperter, forskere og brancherepræsentanter, der lø-

bende bidrager med rådgivning, udvikling og prioritering samt kvalitetssikring.

”Overblik og perspektivering 2020” har til formål at uddrage og perspektivere de væsentligste kon-

klusioner fra årets undersøgelser – både fra de faste årlige analyser og fra de specialrapporter, der

er blevet offentliggjort i løbet af det seneste år. I år er en del af ”Overblik og perspektivering” imid-

lertid dedikeret til nogle af de større begivenheder, der har fundet sted i både 2019 og 2020, og som

har betydning for medieudviklingen, herunder især udbruddet af Covid-19, som ramte det meste af

verden i første kvartal af 2020.

Opbygningen af Rapportering om mediernes udvikling i Danmark er illustreret ved nedenstående

model. Kapitlet om Forbrug er udskudt, så det fremadrettet udkommer, når de nyeste data på områ-

det foreligger i slutningen af året.

Læs mere detaljeret om medieudviklingen i kapitlerne om de forskellige platforme:

• Tv og streaming

• Radio og podcast

• Skrevne nyhedsmedier

• Magasiner og ugeblade

• Internetbrug og enheder

• Annonceomsætning

Årlige rapporter"Rapportering om

mediernes udvikling i Danmark"

Tv og streaming

Radio og podcast

Skrevne nyhedsmedier

Magasiner og ugeblade

Internetbrug og enheder

Annonceomsætning

Forbrug (udkommer senere)

Overblik og perspektivering(nærværende rapport)

Observationer fra medieåret (s. 3-21):Større begivenheder i medielandskabetMedieårets hovedkonklusioner

Årets specialrapporter og Kort-nyt analyser (s. 22-25)

Specialrapporter og Kort nyt

Det seneste år under "Rapportering om

mediernes udvikling i Danmark"

"Aktiv, overvældet, adspredt eller

afhængig?"

"Medievirksomhedersbeskæftigelse"

"Sociale medier - brug, indhold og relationer"

"Nyheder, baggrund og breaking news"

Kort nyt: "Influencer-bureauer 2019"

Kort nyt: "Podcast"

https://mediernesudvikling.slks.dk/index.php?id=39209






https://mediernesudvikling.slks.dk/2020/internetbrug-og-enheder/

https://mediernesudvikling.slks.dk/2020/branche/annonceomsaetning/


STØRRE BEGIVENHEDER I ME-DIELANDSKABET I løbet af 2019 og 2020 er der sket en række større begivenheder både i og uden for medielandska-

bet, som har betydning for danskernes mediebrug og branchens udvikling. Som eksempel kan næv-

nes to radio-udbud, virksomhedsopkøb, lukningen af en række tv-kanaler, ændret tv-distribution,

nye aktører på podcastmarkedet og udbruddet af Covid-19, som lukkede store dele af samfundet

ned.

Det er alt sammen begivenheder, som på den ene eller anden måde har betydning for medieudvik-

lingen. Det er imidlertid de færreste af begivenhederne, vi for alvor kan se konsekvenserne af i dette

års Rapportering om mediernes udvikling i Danmark. Det skyldes, at Rapporteringen dækker medie-

året 2019, mens en stor del af begivenhederne først for alvor har fundet sted i løbet af 2019 eller

med indgangen til 2020.

Derfor vil vi i de følgende afsnit belyse nogle af de begivenheder, der har fundet sted, og som har

betydning for det danske medielandskab.

2.1 Covid-19’s påvirkning af medielandskabet

Det meste af verden blev i første kvartal af 2020 ramt af udbruddet af Covid-19, hvilket har betydet,

at lande verden over lukkede store dele af samfundet ned. Det var også tilfældet i Danmark.

Nedlukningen har betydet store ændringer i mange danskeres hverdag, hvor eksempelvis hjemme-

arbejde har skullet kombineres med børnepasning og hjemmeundervisning. De fleste har skullet

tilbringe mere tid i hjemmet, da der ud over lukning af børneinstitutioner, skoler og arbejdspladser

også har været lukket for fritidsaktiviteter, storcentre, biografer, kulturinstitutioner med videre.

Nedlukningen har samtidig haft væsentlig betydning for danske virksomheder og beskæftigelsen i

landet, herunder også for de danske medievirksomheder, som har været udfordret af især faldende

annonceomsætning og restriktioner som forsamlingsforbud. Eksempelvis steg ledigheden i Dan-

mark med op mod 50.000 under nedlukningen, mens omkring 170.000 danskere har været sendt hjem

med lønkompensation.i

Selvom der i Danmark er blevet lukket op for en del af samfundet igen, er det stadig for tidligt at

vurdere de fulde konsekvenser af Covid-19-udbruddet, herunder også for det danske medielandskab.

I det følgende vil vi dog belyse nogle af de umiddelbare konsekvenser, pandemien har haft på hen-

holdsvis danskernes mediebrug og de danske medieaktører, samt på nogle af de største udenland-

ske aktører. Det er dog vigtigt at læse afsnittet med forbehold for, at tingene fortsat kan ændre sig,

og at det ikke er alle områder, der er belyst lige godt.

2.1.1 Covid-19’s effekt på danskernes mediebrug og de danske medieaktører

2.1.1.1 Effekten på tv-forbruget

Som det fremgår af Figur 1 nedenfor, har nedlukningen af Danmark haft en tydelig effekt på forbruget

af tv. I de første uger af 2020 lå den daglige seertid væsentligt under niveauet i 2019, hvilket dog

blandt andet kan skyldes, at der i januar 2019 var VM i håndbold, hvor Danmark vandt.

I ugen for nedlukningen af Danmark steg den daglige seertid til gengæld markant og har i ugerne

11-16 ligget væsentligt over niveauet for både 2019 og ugerne før nedlukningen:

• I uge 10 lige før nedlukningen så danskerne i gennemsnit tv i 139 minutter om dagen.

• I uge 11 steg den daglige seertid med 29 minutter til 168 minutter, hvilket svarer til en stigning

på 21 %.


• I den efterfølgende uge lå tv-seningen ligeledes højt med 169 minutter dagligt, mens seertiden

i ugerne efter er faldet jævnt.

• I uge 18 lå den daglige seertid med 138 minutter således igen på niveau med før nedlukningen.

Den daglige seertid var i uge 18

dog fortsat otte minutter højere

sammenlignet med samme uge i

2019.

Den markante stigning i den dag-

lige seertid fra uge 10 til uge 11

har fundet sted på tværs af

samtlige aldersgrupper.

Alle aldersgrupper oplevede såle-

des en tocifret procentvis stig-

ning i deres seertid i ugen for

nedlukningen.

Højest var stigningen i alders-

gruppen 35-54 år, som brugte 33

% flere minutter på tv i uge 11

end i uge 10.

Figur 1: Gennemsnitligt dagligt tv-forbrug i minutter. Uge 1-18 2019 og 2020

Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen Univers: Den danske befolkning i alderen 3 år og derover

2.1.1.2 Effekten på radio- og podcastforbruget

Radiolytningen har i modsætning til tv-forbruget været faldende under nedlukningen. Som det frem-

går af Figur 2, var radios gennemsnitlige daglige dækning forholdsvis stabil i 2019, idet 72-74 % af

danskerne i alderen 12 år og derover lyttede til radio dagligt. Dog med enkelte udsving omkring

vinterferien i uge 7 og påsken i uge 16.

Ser man derimod på radiolytningen i 2020 før nedlukningen af Danmark, var andelen af danskere, der

dagligt lyttede til radio, generelt en anelse lavere end året før.

Der var dermed heller ikke på

samme måde et tydeligt udsving

omkring vinterferien i uge 7, idet

andelen af daglige radiolyttere

faldt jævnt fra uge 2 til uge 7.

Til gengæld steg andelen til

samme niveau som i 2019 i

ugerne efter vinterferien frem til

uge 10.

I ugen for nedlukningen af Dan-

mark (uge 11) faldt andelen af

daglige radiolyttere imidlertid

igen. Faldet fortsatte ind i de føl-

gende uger, og i uge 13 var det så-

ledes 64 % af danskerne, der dag-

ligt lyttede til radio.

Figur 2: Radios gennemsnitlige daglige dækning i %. Uge 1-20 2019 og 2020

Kilde: Kantar Gallup Radio-Meter. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover

I de efterfølgende uger er andelen af daglige radiolyttere steget stille og roligt til 69 % i uge 20. Der

har således heller ikke været et udsving i påskeugen (uge 15).

182

159 163

176

154 153146 146 143 146 147

141135

128 134

115 132 130

175

151145

140 137 136 138 139 142 139

168 169160 156

144 143

129138

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

Uge1

Uge2

Uge3

Uge4

Uge5

Uge6

Uge7

Uge8

Uge9

Uge10

Uge11

Uge12

Uge13

Uge14

Uge15

Uge16

Uge17

Uge18

2019 2020

6772 73 73 72 72

6972 72 74 74 74 73 72 72

6771 72

74 73

64

72 71 71 69 69 6771 72 73

6965 64 65 66 67 69 69 69 69

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Uge1

Uge2

Uge3

Uge4

Uge5

Uge6

Uge7

Uge8

Uge9

Uge10

Uge11

Uge12

Uge13

Uge14

Uge15

Uge16

Uge17

Uge18

Uge19

Uge20

2019 2020


En del af forklaringen på den faldende dækning under nedlukningen kan formentligt tilskrives, at

radio ofte bliver brugt på vej til eller fra og på arbejde. Nedlukningen har imidlertid betydet, at en

stor del af danskerne har arbejdet hjemmefra, og derfor ikke har lyttet til radio, som de ellers ville

have gjort.

Andelen af radiolytningen, der foregår i hjemmet, har således også været højere i ugerne efter ned-

lukningen. Før nedlukningen foregik omkring 52 % af radiolytningen i hjemmet. I uge 12 var andelen

derimod steget til 63 %.

På samme måde viser tal fra Dansk Podcast Index, at brugen af podcasts ligeledes faldt under ned-

lukningen. I ugerne 12-18 var det gennemsnitlige ugentlige antal downloads/streams således 11 %

lavere end i ugerne før nedlukningen (uge 1-11). Den faldende brug af podcasts kan indikere, at pod-

casts – ligesom radio – er et medie, der i høj grad bruges, når man er på farten.ii

Det er dog værd at bemærke, at DR satte en række af sine sædvanlige radioprogrammer på pause

som følge af nedlukningeniii, hvilket har medført, at der generelt også har været færre nye podcasts

at downloade/streame. Samtidig er det ikke alle danske podcasts, der indgår i Dansk Podcast Index,

men primært podcasts fra de store radioaktører, som DR, Bauer Media og Radio4, samt nogle få øvrige

podcastudbydere.

2.1.1.3 Effekten på nyhedsforbruget

En undersøgelse fra Trygfonden foretaget den 18-20. marts 2020 viser, at 53 % af befolkningen over

17 år har fulgt meget mere med i nyhedsmedierne, end de plejer, under Covid-19-pandemien, mens

32 % har fulgt noget mere med. Undersøgelsen viser samtidig, at 59 % af befolkningen har vurderet

de danske medier som blandt de vigtigste kilder til at få information om coronasmitten, mens 54 %

har vurderet statslige hjemmesider som blandt de vigtigste kilder. iv

Undersøgelsen fra Trygfonden viser desuden, at 51 % af befolkningen over 17 år er helt enige i, at de

føler sig godt informeret om coronasmitten, mens 36 % er delvist enige. Samtidig er 82 % helt eller

delvist uenige i, at de har svært ved at forstå informationerne om coronasmitten. v

I forlængelse heraf har flere medier også meldt om markant øgede trafiktal på deres nyhedssites.

Det gælder for eksempel B.T., Ekstra Bladet og TV 2, som ifølge egne tal alle har haft mere end 500

mio. sidevisninger i marts måned. Jf. kapitlet om Skrevne nyhedsmedier havde B.T. til sammenlig-

ning gennemsnitligt 318 mio. månedlige sidevisninger i 2019, mens TV 2 havde 117 mio. Ekstra Bla-

det, hvis site ikke er en del af den officielle måling, havde ifølge egne tal i gennemsnit 374 mio.

sidevisninger pr. måned i 2019. Ifølge flere medier har de øgede trafiktal ført til en stigning i antallet

af abonnenter.vi

Covid-19 har desuden haft en synlig effekt på danskernes brug af nyheder på tv. Selv med både et

Folketingsvalg (5. juni) og et Europaparlamentsvalg (26. maj) i 2019 har den daglige sening af nyhe-

der på tv været væsentligt højere under Covid-19-udbruddet: Der er både flere personer, der har set

tv-nyheder i løbet af døgnet, og de har set i markant længere tid. Det fremgår af Figur 3 nedenfor.

Figuren viser, hvor mange danskere (3 år og derover), der i uge 11-23 i henholdsvis 2019 (11.3.-9.6.)

og 2020 (9.3.-7.6.) i alt i løbet af døgnet har set mindst fem minutters sammenhængende nyheder

på DR1, TV 2 eller TV 2 News. I 2020 er der mere end en halv million flere, der i løbet af døgnet har set

nyheder som i samme periode i 2019, og de har set dobbelt så mange minutter: 28 minutter i 2020

mod 14 minutter i 2019.

Udviklingen stemmer godt overens med de resultater, der fremgår af rapporten ”Nyheder, baggrund

og breaking news. Hvilken rolle spiller de sociale medier i danskernes nyhedsforbrug”. Her fremgår

det, at danskerne foretrækker TV til nyheder og baggrund, og også finder TV mest troværdigt til at

levere nyheder og baggrund.





Figur 3: Gennemsnitlig daglig dækning (seere, der har set mindst 5 minutter sammenhængende) og gennem-snitlig daglig seertid i minutter for nyheder hele døgnet på DR 1, TV 2 og TV 2 NEWS uge 11-23 i 2019 og 2020

Gennemsnitlig daglig dækning*) for nyheder

Gennemsnitlig daglig seertid for nyheder i minutter

Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen Univers: Den danske befolkning i alderen 3 år og derover *) Dækning er her et akkumuleret tal for det totale antal personer, der i løbet af et døgn har set nyheder i mindst fem sammenhængende minutter på DR 1, TV 2 eller TV 2 News. ”Nyheder” omfatter alle programmer, som DR1, TV 2 og TV 2 News har kodet som ”Almindelige nyheder”.

2.1.1.4 Umiddelbare konsekvenser for mediernes økonomi og beskæftigelse

På trods af at udbruddet af Covid-19 på nogle områder har ført til en øget brug af medierne, har

pandemien imidlertid også umiddelbart medført store udfordringer for aktørerne på mediemarke-

det.

Især de annoncefinansierede medier har meldt om store fald i deres annoncesalg – som også under

normale forhold er konjunkturfølsomt – som følge af nedlukningen af Danmark. Det skyldes, at

mange virksomheder på grund af de forskellige restriktioner har mistet store dele af deres forret-

ningsgrundlag eller har været nødsaget til at lukke ned i en periode, hvilket har begrænset deres

markedsføringsaktiviteter.vii

Tal fra interesseorganisationen Kreativitet & Kommunikation viser i den forbindelse et fald i medie-

bureauernes medieindkøb på 5 % i årets første kvartal, hvor den fulde effekt af Covid-19-udbruddet

imidlertid endnu ikke var slået helt i gennem. Samtidig viser tallene en nedgang i bureauernes om-

sætning på 30 % under nedlukningen. Flere bureauer vurderer dog, at annoncemarkedet er i bedring

og ser lovende ud hen over sommermånederne, selvom det endnu er for tidligt at vurdere de fulde

konsekvenser af Covid-19-udbruddet på annoncemarkedet.viii

Restriktioner som eksempelvis forsamlingsforbuddet har desuden begrænset selve aktivitetsni-

veauet blandt en række medievirksomheder. Det gælder eksempelvis medievirksomheders og bu-

reauers eventaktiviteter, men også film- og tv-producenterne er berørt og har måttet udsætte en

stor del af deres planlagte optagelser. For film- og tv-producenterne står det i skarp kontrast til

2019, hvor branchen meldte om øget konkurrence om rettigheder og talent samt mangel på arbejds-

kraft.ix

Som følge af udviklingen har en lang række medievirksomheder været nødsaget til enten at hjem-

sende eller afskedige medarbejdere. Blandt de virksomheder, der har afskediget medarbejdere, er

eksempelvis Berlingske Media, Sjællandske Medier, Benjamin Media, Altinget, Aars Avis, Heartbeats,

Hovedstadens Mediehus (bl.a. Helsingør Dagblad), Mediehuset Herning Folkeblad og SAM Producti-

ons.

Samtidig har en række virksomheder som for eksempel Jysk Fynske Medier, TV 2, Metronome og Me-

diehuset Herning Folkeblad indgået aftaler med deres medarbejdere om midlertidig lønnedgang og

afgivelse af fridage samt efteruddannelse for at undgå afskedigelser. På trods af aftalen om løn-

nedgang har Jysk Fynske Medier dog efterfølgende meldt ud, at de iværksætter en spareplan, der

kan medføre op mod 100 afskedigelser, for at afbøde konsekvenserne af Covid-19-krisen.x

1.774.505

2.278.418

0

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

Uge 11-232019

Uge 11-232020

14

28

0

5

10

15

20

25

30

Uge 11-232019

Uge 11-232020


De negative effekter af Covid-19-udbruddet er blevet mødt af en række hjælpepakker, der kompen-

serer for tabt omsætning, faste omkostninger og lønomkostninger. Herunder også på kultur- og me-

dieområdet hvor der blandt andet er blevet vedtaget en kompensationsordning for tabte annonce-

indtægter.xi

2.1.2 De internationale aktørers umiddelbare udmeldinger om effekten af Covid-19

Internationale aktører som Google, Facebook og Netflix spiller en stor rolle i det danske medieland-

skab, både i forhold til brugernes tid og det dannske annoncemarked. Danskernes brug af streaming-

tjenester og sociale medier bliver imidlertid ikke målt på samme måde som for eksempel tv- og

radioforbruget. Det er derfor endnu ikke muligt på samme måde at udtale sig om, hvordan forbruget

af streaming og sociale medier har været påvirket af nedlukningen.

Ifølge de internationale aktørers egne udmeldinger i forbindelse med deres kvartalsregnskaber for

første kvartal af 2020 har Covid-19-udbruddet dog påvirket deres forretninger – om end på forskellig

vis.

• Netflix: På verdensplan har Netflix i sit kvartalsregnskab for første kvartal af 2020 meldt om en

markant stigning i antallet af abonnenter. I løbet af de første tre måneder af 2020 fik Netflix

således 15,7 mio. nye abonnenter på verdensplan, mens forventningen til kvartalet var på 7 mio.

nye abonnenter. Ifølge Netflix er stigningen accelereret på grund af Covid-19-pandemien og

hjemmekarantæne. Netflix’ aktiekurs steg ligeledes markant under Covid-19 i et ellers negativt

påvirket aktiemarked og var i midten af maj 40 % højere end i starten af året.xii

• Facebook: Facebook, der også ejer Instagram, Messenger og WhatsApp, har i sit kvartalsregn-

skab for første kvartal 2020 ligeledes meldt om øget brug af sine platforme som følge af Covid-

19-pandemien. Facebook forventer dog, at en del af den øgede brug vil forsvinde igen, i takt med

at de forskellige restriktioner bliver løsnet. Facebook beskriver endvidere, at de har haft en be-

tragtelig reduktion i efterspørgslen efter annoncer samt oplevet et fald i selskabets annonce-

priser i de sidste tre uger af første kvartal af 2020. Væksten i Facebooks annonceomsætning

var fra første kvartal 2019 til første kvartal 2020 (17 %) således også mindre end i perioden fra

første kvartal 2018 til første kvartal 2019 (26 %). Facebook bemærker dog også, at de har set

tegn på en stabilisering af annonceomsætningen i de første tre uger af andet kvartal 2020.xiii

• Google: Google har fra første kvartal 2019 til første kvartal 2020 haft en tocifret vækst i annon-

ceomsætningen (10 %). Væksten var dog ligesom ved Facebook mindre end i perioden fra første

kvartal 2018 til første kvartal 2019 (15 %). Google har udtrykt forventninger om, at andet kvartal

2020 vil blive et vanskeligt kvartal for annonceforretningen, og selskabet følger den makroøko-

nomiske situation, da den typisk er nært forbundet med annonceforbruget.xiv

• Amazon: Amazon har i de senere år haft en betragtelig vækst i den del af selskabets forretning,

der især indeholder ”annonce-services” – det vil sige annoncering på selskabets egne plat-

forme samt igennem annoncenetværk. I modsætning til Google og Facebook var væksten på 44

% i denne del af Amazons forretning højere i perioden fra 1. kvartal af 2019 til 1. kvartal af 2020

sammenlignet med perioden fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 (34 %). xv

2.2 Øvrige begivenheder i medielandskabet

Det er ikke kun udbruddet af Covid-19, der har ændret på det danske medielandskab. Der er det se-

neste år også sket en række større begivenheder i medielandskabet, som har ændret på både ud-

buddet af medier og ejerskabsforholdene bag.

2.2.1 Nye aktører i medielandskabet

I løbet af 2019 og 2020 er der kommet en række nye aktører til i det danske medielandskab. Som

eksempel kan nævnes to nye taleradioer, som var et resultat af to radioudbud – henholdsvis genud-

buddet af FM4-frekvensen og udbuddet af en ny landsdækkende DAB-kanal.


FM4-frekvensen blev tildelt radiokanalen Radio4, der den 1. november 2019 overtog frekvensen fra

Radio24syv. Det betød, at Radio24syv lukkede den 31. oktober 2019 efter otte år på frekvensen. Pro-

gramtilladelsen til den nye DAB-kanal blev tildelt ungdomsradioen Radio LOUD, der begyndte at

sende den 1. april 2020. Sammen med DR-kanalen P1 er der således fra 2020 tre public service-tale-

radioer i Danmark.

Foruden de to nye taleradioer er der i løbet af 2019 desuden åbnet flere andre radiokanaler. Det

drejer sig eksempelvis om kanalerne NRJ, MTV Radio og DK4 Radio, hvoraf sidstnævnte også var en

af i alt tre ansøgere til DAB-programtilladelsen. xvi

Det er imidlertid ikke kun nye radiokanaler, der er kommet til i det seneste år. 2019 var således også

året, hvor to nye danske podcastplatforme kom til verden, henholdsvis Talk Town fra Egmont Publi-

shing og Podimo. Som det fremgår af kapitlet om Radio og Podcast, bliver podcast mere og mere

udbredt blandt danskerne, og de to tjenester søger således at skabe et forretningsgrundlag for pod-

casterne ved at få brugerne til at betale for indholdet gennem abonnementer. xvii

På samme måde som at brugen af podcast bliver mere og mere udbredt, er der også flere og flere

danskere, der streamer audiovisuelt indhold. Derfor kommer der også løbende nye aktører til, hvilket

betyder, at udbuddet af streamingtjenester tilgængelige for danskerne kun bliver større. Eksempel-

vis blev Apple TV+ lanceret i Danmark i efteråret 2019. Samtidig er også Disneys streamingtjeneste,

Disney+, på vej. Lanceringen af tjenesten i Danmark er imidlertid foreløbigt blevet udskudt til sep-

tember 2020. xviii

2.2.1.1 Tv-distributørernes nye rolle

Tv-distributører som Norlys (SE og Eniig) og TDC (YouSee/Nuuday) har i de senere år fået en mere

aktiv rolle i branchen. Eksempelvis ved at samle medieprodukter – herunder streamingtjenester

som HBO Nordic og Viaplay – med fx mobiltelefoni og internet i ”bundlede” abonnementsproduk-

terxix. I 2020 meldte Telmore (der er ejet af TDC) således også ud, at Netflix nu indgår i deres abon-

nementsprodukt, mens Amazons Prime Video er blevet en del af Waoos tilbud.xx Det interessante

herved er, at Netflix og Amazon, der er nogle af de største internationale aktører på området, hidtil

ikke har indgået i distributionssamarbejder. Udviklingen tyder således på, at de to aktører i stigende

grad finder det nødvendigt at indgå samarbejder med danske distributører for at sikre en bred ud-

bredelse af deres tjenester i Danmark.

Ligeledes er YouSees egen nye (2019) kanal Xee, og indholdspartnerskaberne med Nordisk Film, TV

2 og C More, tegn på, at tv-distributørerne i højere grad selv vil levere indhold. De traditionelle tele-

og tv-distributører får dermed en anden og bredere rolle i medielandskabet, hvilket kan være et

forsøg på at fremtidssikre deres forretning i et marked, hvor de traditionelle tv-distributionsformer

er udfordret af det stigende udbud af digitale streamingtjenester.

2.2.2 Konsolidering

Samtidig med at der kommer nye aktører til i medielandskabet, sker der imidlertid også i mange

dele af branchen en konsolidering af aktørerne. Det gælder især i forhold til markedet for ugeaviser,

der de seneste mange år har været præget af opkøb og fusioner. Konsolideringen betyder, at det i

stigende grad er nogle få, større aktører, der står bag en lang række forskellige medier.

Eksempelvis købte Jysk Fynske Medier i foråret 2020 North Medias avisudgivelser, hvilket blandt

andet inkluderede Helsingør Dagblad, som var lukningstruet, samt en række sjællandske ugeavi-

ser.xxi

I efteråret 2019 blev Politikens Lokalavisers 13 sjællandske udgivelser desuden opkøbt af Sjælland-

ske Medier, mens de resterende 12 jyske udgivelser blev rykket ind under Jyllands-Posten. Sjælland-

ske Medier opkøbte i foråret 2020 ligeledes Sydsjællands Tidende, hvilket imidlertid betød, at me-

diehuset lukkede sin egen konkurrerende ugeavis, Ugebladet Sydsjælland.xxii

Herudover købte Aller Media, hvis kerneforretning består i at udgive magasiner og ugeblade, aktie-

majoriteten af kulturmediet Heartbeats i efteråret 2019.xxiii



2.2.3 Ændringer i medieudbuddet

Foruden nye aktører og konsolidering i branchen er der i løbet af 2019 og 2020 også sket en række

markante ændringer i medielandskabet, som har enten ændret på eller reduceret medieudbuddet

eller mindsket mediernes dækning.

Som tidligere nævnt, lukkede Radio24syv for eksempel den 31. oktober 2019 efter otte år som public

service-radiokanal. Lukningen af Radio24syv var imidlertid ikke den eneste blandt landets radioka-

naler. Også Bauer Media, der er landets største kommercielle radioaktør, lukkede en kanal, Radio

Klassisk, som nåede at sende i tre år som landsdækkende DAB-kanal. Til gengæld åbnede Bauer

Media ved årsskiftet to ny regionale DAB-kanaler, henholdsvis Radio Vinyl og Mix 7. xxiv

Samtidig har de besparelser i DR, der blev vedtaget i den seneste medieaftale, medført, at radioka-

nalen P7Mix lukkede ved indgangen til 2020. Det var egentligt blevet bestemt at lukke både P6 Beat,

P7 Mix og P8 Jazz. I efteråret 2019 blev det imidlertid besluttet politisk at tilbageføre midler til DR,

så P6 Beat og P8 Jazz kunne føres videre i 2020. Det var således kun P7 Mix, der lukkede ved årsskif-

tet.

Besparelserne i DR har ligeledes medført ændringer på tv-markedet. Med indgangen til 2020 lukkede

de tre tv-kanaler, DR Ultra, DR 3 og DR K, som flow-tv-kanaler. Hvor DR K blev slået sammen med

kanalen DR 2 og dermed ophørte som selvstændigt brand, er DR Ultra og DR 3 fortsat som rene digi-

tale tilbud.xxv

Årsskiftet betød desuden, at en stor del af danskerne mistede adgangen til Discovery Networks’

kanaler, som blandt andet tæller Kanal 4 og Kanal 5. Det skyldes, at Discovery Networks og YouSee,

som er landets største tv-distributør, ikke kunne blive enige om en ny aftale om distribution af Dis-

covery Networks’ kanaler. Uenigheden har medført, at YouSees ca. 1,1 mio. tv-kunder ikke længere

kan se Discovery Networks’ kanaler, samtidig med at YouSee i første kvartal af 2020 mistede 61.000

kunder som følge heraf.xxvi

I forbindelse med at Discovery Network’s kanaler blev fjernet fra YouSees tv-tilbud, rykkede tre af TV

2 Danmarks kanaler op i pakkestrukturen hos YouSee, hvilket har betydet en større rækkevidde for

de tre kanaler.xxvii I kombination med lukningen af de tre DR-flow-kanaler og Discovery Networks’

lavere distribution betyder det, at TV 2 Danmark i de første fem måneder af 2020 havde en andel på

47 % af tv-seningen (Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen, data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen,

personer i alderen 3 år og derover). Til sammenligning stod TV 2 Danmark for 41 % af tv-seningen i

2019, jf. kapitlet Tv og streaming.

Også blandt de skrevne nyhedsmedier har udbuddet ændret sig i 2019 og 2020. For eksempel luk-

kede Nordjyske Medier i efteråret 2019 Morsø Folkeblad som selvstændigt dagblad. Indhold om Mors

vil i stedet blive dækket i en sektion om Thy og Mors i Nordjyske Stiftstidende. Ligeledes blev B.T.

og B.T.metro slået sammen til én titel i januar 2020 under navnet B.T.xxviii



MEDIEÅRETS HOVEDKONKLUSIO-NER I forbindelse med årets Rapportering om mediernes udvikling i Danmark er der udarbejdet seks ka-

pitler, som belyser udviklingen i 2019. I det følgende vil udvalgte hovedkonklusioner fra de enkelte

kapitler blive præsenteret.

3.1 Tv og streaming

Tv-dækningen falder – streaming-dækningen stiger Ugentlig dækning (%) af tv og streaming.

Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen samt Index Danmark/Gallup - Helårsbase 2018 og 2019. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• Fra 2017 til 2019 er andelen af

danskere, der ugentligt ser tradi-

tionelt tv, faldet med 5 procent-

point.

• I samme periode er andelen af

danskere, der streamer spille-

film, serier/programmer, live-tv

eller nyheder minimum ugentligt,

steget med 6 procentpoint.

Selvom færre og færre ser traditionelt tv, er der ikke tale om, at seningen af audiovisuelt indhold

nødvendigvis er nedadgående. Det fald, der er sket på traditionelt tv fra 2017 til 2019 (6 %) er pro-

centvis mindre, end den stigning, der er sket på streamingområdet (11 %). Derudover var det i 2019

stadig 3 ud af 4 danskere, der så traditionelt tv på ugentlig basis.

Andelen af husstande uden et tilsluttet tv stagnerer Andel (%) husstande uden et tilsluttet tv-apparat, 2001-2019

Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen – Annual Survey/Establishment Survey. Univers: Den danske befolkning i alderen 3 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrel-sen

• Siden 2011 har flere og flere hus-

stande fravalgt at have et til-

sluttet tv-apparat.


husstande uden et tilsluttet tv

imidlertid uændret.

80

54

75

60

Set som traditionelt (live, broadcast) flow tv Set som streaming

2017 2019

3 3 3 3 4 3 3 2 3 3 3 4 56

810 11

15 15

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Intet tilsluttet tv-apparat


Fra 2011 til 2017 steg andelen af husstande, der ikke har et tilsluttet tv-apparat, med 1-2 procent-

point om året. Fra 2017 til 2018 tog andelen imidlertid et hop på 4 procentpoint fra 11 % i 2017 til

15 % i 2018.

I modsætning hertil er andelen af husstande uden et tilsluttet tv uændret fra 2018 til 2019. I 2019

er der således fortsat 15 % af de danske husstande, der ikke har et tilsluttet tv, mens de resterende

85 % har.

Færre unge streamer dagligt Andel (%) som streamer dagligt/næsten dagligt, 2018 og 2019

Kilde: Index Danmark/Gallup - Helårsbase 2018-2019. Univers: Alle husstande, personer i alderen 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• I Danmark er der generelt flere og

flere, der streamer oftere og oftere.

• Fra 2018 til 2019 er de 12-18-årige

dog en undtagelse, da 8 procentpo-

int færre i aldersgruppen streamer

på daglig basis.

På tværs af de fleste aldersgrupper gælder det, at der fra 2018 til 2019 er flere, der streamer dagligt,

og færre, der aldrig streamer. Undtagelsen for dette er overraskende nok de unge fra 12-18 år. I denne

aldersgruppe er andelen faldet fra 53 % i 2018 til 45 % i 2019.

Den samme udvikling gør sig gældende for streaming af kortere videoklip på fx YouTube og Vimeo,

hvor der også er færre af de 12-18-årige, der streamer dagligt.

Øvrige hovedkonklusioner om Tv og streaming

• Alder er udslagsgivende for seertiden: Generelt gælder det, at jo ældre aldersgruppe, jo mere

tid bruges på traditionelt tv. Forskellene – som også har været der historisk – er de senere år

blevet markant tydeligere.

• Alder har betydning for, hvad der streames: I befolkningen under 55 år gælder det, at se-

rier/programmer på DRTV, Netflix, YouSee, m.fl. er det, der streames hyppigst. Hos befolkningen

på 55 år eller derover er det nyheder, som streames af flest ugentligt.

Læs mere om udviklingen i analysen Tv og streaming

53 51

28

13

8

45

53

33

15

8

12-18 år 19-34 år 35-54 år 55-70 år 71 år og derover

2018 2019



3.2 Radio og podcast

Radiolytningen falder fortsat Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter, 2008-2019

Kilde: Kantar Gallup Radio-Meter, 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrel-sen

• Den gennemsnitlige daglige lyt-

tetid er faldet fra 107 minutter i

2018 til 104 minutter i 2019.


tetid var i 2008 131 minutter.

Radiolytningen fortsætter sin nedadgående udvikling og er i 2019 på det laveste niveau, der er målt.

Siden 2008 er den daglige lyttetid således faldet med i alt 27 minutter, svarende til et fald på gen-

nemsnitligt 2,4 minutter om året.

I 2019 lytter den danske befolkning således i gennemsnit til radio i 1 time og 44 minutter (104 mi-

nutter) om dagen. Det er et fald fra 1 time og 47 minutter (107 minutter) i 2018.

Public service øger fortsat terræn Andel af radiolytningen i %


• Public service-radio står i 2019

for 77,2 % af radiolytningen.

• Kommerciel radio står i 2019 for

22,8 % af radiolytningen.

Public service-radio øger endnu engang sin andel af radiolytningen. Fra 2018 til 2019 har public ser-

vice-kanalerne således øget deres andel fra 76,4 % til 77,2 %, mens de kommercielle kanaler tilsva-

rende har reduceret deres andel af radiolytningen.

Public service-radio fortsætter således den fremgang, de oplevede fra 2017 til 2018.

131121 116

111 107 104

2008 2015 2016 2017 2018 2019

74,5 77,2

25,5 22,8

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Public Service Kommercielle stationer


Mere end halvdelen af danskerne har lyttet til podcast Andel danskere, der har lyttet til podcast, i %.

Kilde: Kantar Gallup Lokalradio Index, data fra 2. halvår, 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• I 2019 har 54 % af danskerne prø-

vet at lytte til podcast.

Podcast bliver stille og roligt en større del af danskernes hverdag. I 2019 er der således 54 % af

danskerne, der har prøvet at lytte til podcast. Det er en stigning fra 49 % i 2018 og 43 % i 2017.

Det er især den yngre del af befolkningen, der bærer podcastmediet frem. I 2019 er der således 73

% af de 12-18-årige og 74 % af de 19-34-årige, der har lyttet til podcast. Til sammenligning drejer

det sig om 15 % af de 71-årige og derover.

Øvrige hovedkonklusioner om Radio og podcast

• Storforbrugerne har reduceret deres radiolytning: Den generelle nedgang i radiolytningen er

især et resultat af, at tre af de mest lyttende befolkningsgrupper (Erhvervsuddannede, Traditi-

onelle-individorienterede og befolkningen i Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm) har reduceret

deres daglige lyttetid markant fra 2018 til 2019.

• Danskere med en videregående uddannelse har øget lytningen: I 2019 lytter danskere med

en videregående uddannelse til radio i 100 minutter om dagen. Det er 5 minutter mere end i

2018, hvor de lyttede til radio i 95 minutter dagligt.

• En større del af lytningen foregår digitalt: Lytningen til digital radio stiger i 2019 endnu en-

gang. Siden 2017 er den digitale lytning således steget med 3 procentpoint om året, hvilket er

båret frem af en større andel lytning på både DAB og net.

• Public service-stationerne fylder også i podcastbrugen: I 2019 har 19 % af de danske inter-

netbrugere angivet, at de har lyttet til podcast fra DR inden for den seneste uge, mens 11 % har

lyttet til podcast fra Radio24syv.

Læs mere om udviklingen i analysen Radio og podcast

4350

62

53

28

9

49

6269

58

36

13

54

73 74

61

40

15

Alle 12-18 år 19-34 år 35-54 år 55-70 år 71 år ogderover

2017 2018 2019



3.3 Skrevne nyhedsmedier

Nyhedssites har væsentligt flere ugentlige brugere end de trykte dag-blade har læsere

Ugentlige læsere (tryk) og brugere (sites), 12 år+

Kilde: Index Danmark/Gallup og Dansk Online Index/Kantar Gallup

• I 2019 havde de målte nyhedssi-

tes 3.510.000 ugentlige brugere,

hvilket udgør en stigning på 3 %

i forhold til 2018.

• De trykte dagblade nåede der-

med, med en ugentlig dækning

på 2.557.000 læsere i 2019, næ-

sten en million færre danskere

end de målte nyhedssites.

Herudover fortsatte dagbladsdækningen den tilbagegang, der har været gældende i flere år. Således

var deres ugentlige dækning i 2019 1.409.000 lavere end i 2010.

Dækningen var endvidere 66.000 lavere end i 2018, såfremt man fraregner titlerne B.T. og B.T.metro,

i hvilke der både udgivelses- og målemæssigt har været væsentlige ændringer i 2019.

Især provinsdagblade fik færre læsere i 2019 Ændring i trykte dagblades ugentlige dækning, 2018-2019, 12 år+

Kilde: Index Danmark/Gallup *Titlerne havde ikke søndagsudgaver før 2019. **B.T. indgår med fem hverdagsudgaver af B.T.metro samt B.T.s søndagsudgivelse

• I forhold til 2018 fik 19 trykte

dagblade færre ugentlige læsere

i 2019, mens 12 fik flere.

• Blandt de 14 titler, der tabte

mindst fem procent af de ugent-

lige læsere fra 2018 til 2019, var

de 12 provinsdagblade.

• Syv af provinsdagbladene havde

dog fremgang fra 2018 til 2019.

I de senere år har der været flere ændringer blandt de trykte dagbladstitler. B.T. og B.T.metro er med

udgangen af 2019 blevet lagt sammen til én titel, der – i et reduceret oplag – trafikomdeles i hver-

dagene og er en betalingsavis i weekenden. Seks titler under Jysk Fynske Medier har fået søndags-

udgaver. Og Morsø Folkeblad er lukket som selvstændig titel, og indgår nu som en del af NORDJYSKE

Stiftstidende.

3.966

2.734

2.361

3.416

2.5572.295

3.510

-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

Alle trykte dagblade (læsere) Alle trykte dagblade uden B.T.og B.T.metro (læsere)

Alle nyhedssites udenekstrabladet.dk (brugere)

2010 2018 2019- 1.409/-36 %

- 177/-6 %

- 66/-3 %

94/3 %

21%9%9%

8%7%6%

5%4%4%4%

3%1%

-2%-2%-2%

-3%-4%

-5%-6%

-8%-8%-8%

-9%-9%-9%

-11%-13%

-14%-14%

-22%-28%

LicitationenDagbladet Ringkøbing-Skjern*

Kristeligt DagbladHorsens Folkeblad*

NORDJYSKE StiftstidendeViborg Stifts Folkeblad*

InformationBerlingske

Bornholms TidendeSjællandske Næstved/Vordingborg/Slagelse

WeekendavisenJydske Vestkysten

Jyllands-PostenLolland-Falster Folketidende

PolitikenDagbladet Holstebro Struer/Lemvig Folkeblad*

BørsenÅrhus StiftstidendeRanders Amtsavis*

DAGBLADET Ringsted/Roskilde/KøgeFyns Amts Avis

Vejle Amts Folkeblad / Fredericia Dagblad*Herning Folkeblad

Nordvestnyt Holbæk/Odsherred/KalundborgSkive Folkeblad

Fyens StiftstidendeEkstra Bladet

Frederiksborg Amts AvisHelsingør Dagblad

Midtjyllands AvisB.T.**


De trykte lokale ugeavisers dækning er faldet markant Trykte lokale ugeavisers ugentlige dækning i %, 12 år+

Kilde: Lokal Index Danmark/Gallup

• De lokale ugeavisers dækning er

faldet med 23 procentpoint fra

2010 til 2019.

• Udviklingen er særligt udtalt

blandt de 12-18-årige, 19-34-

årige og de 35-54-årige.

• Derimod er dækningen blandt de

to ældste aldersgrupper mere

stabil, men dog stadig faldende.

Selvom udviklingen er betragtelig, skal den dog også ses i lyset af udviklingen i de nyhedssites, der

bringer indhold fra de lokale ugeaviser. Således er lokalavisen.dk blandt de største nyhedssites og

havde i 2019 en væsentlig vækst i brugertallet. Ligeledes indgår indholdet fra de lokale ugeaviser

på mange af provinsdagbladenes sites, hvoraf en del er blandt de største sites, og stort set alle har

vækst.

Øvrige hovedkonklusioner om Skrevne nyhedsmedier

• Næsten alle store nyhedssites havde vækst i 2019: Langt hovedparten af de største målte

nyhedssites fik flere ugentlige brugere fra 2018 til 2019 – og flertallet havde en vækst på 10 %

eller derover. Kun tre sites fik færre ugentlige brugere. Blandt disse var avisen.dk, hvis tilbage-

gang primært skyldes en omlægning af mediet og ejerskifte.

Læs mere om udviklingen i analysen Skrevne Nyhedsmedier

69

33

48

77

8689

47

1317

48

72

82

46

1316

45

68

82

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

I alt 12-18 år 19-34 år 35-54 år 55-70 år 71 år+

2010 2018 2019



3.4 Magasiner og ugeblade

Flere udgivelsestyper oplever fremgang i læsertallene Læsertal i 1.000 fordelt på udgivelsestyper, 2018-2019

Kilde: Index Danmark/Gallup, helårsbaser 2018 og 2019, 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• Købte magasiner, forenings- og

organisationsblade, kunde- og

gratismagasiner samt fagfore-

ningsblade har flere læsere i

2019 end i 2018.

• Ugebladene og branchebladene

har mistet læsere fra 2018 til

2019.

Fra 2018 til 2019 har fire ud af seks udgivelsestyper oplevet en større eller mindre stigning i læser-

tallene. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle udgivelser er en del af målingen.

Udviklingen skal derfor udelukkende ses som en indikation.

Den største stigning findes blandt kunde- og gratismagasinerne, som har 62.000 flere læsere i 2019

end i 2018. Forenings- og organisationsbladene samt de købte magasiner har fået henholdsvis

49.000 og 48.000 flere læsere, mens fagforeningsbladene har 21.000 flere læsere.

Kun ugebladene og branchebladene har mistet læsere det seneste år. For ugebladene drejer det sig

om et fald på 65.000 læsere, mens branchebladene har mistet 31.000 læsere.

Den positive udvikling for flere af udgivelsestyperne skal ses i lyset af, at de alle – bortset fra for-

enings- og organisationsbladene – siden 2010 har oplevet en markant nedgang i læsertallene. Fra

2010 til 2018 har både kunde- og gratismagasiner, købte magasiner, fagforeningsblade samt uge-

bladene således oplevet et tocifret procentvist fald i læsertal.

Langt de fleste sites har fået flere brugere Udvikling i gennemsnitligt antal ugentlige brugere i 1.000. 2016-2019

Kilde: Dansk Online Index/Gallup, internetbrugere 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• Fra 2016 til 2019 har 14 af de

største sites fået flere ugentlige

brugere.

• Kun fem af de største sites har

færre ugentlige brugere i 2019

end i 2016.

21932067

1550

864 774

272

22412116

1485

926795

241

Købtemagasiner

Forenings- ogorganisationsblade

Ugeblade Kunde- oggratismagasiner

Fagforenings-blade

Brancheblade

2018 2019

344

212

52 44 36 33 29 25 23 22 18 18 8 3

-2 -6 -11 -13 -26

alt.d

k

seog

hoer

.dk

fem

ina.

dk

spis

bedr

e.dk

bille

dbla

det.d

k

bilm

agas

inet

.dk

sam

virk

e.dk

cost

ume.

dk

iform

.dk

kom

pute

r.dk

bolig

mag

asin

et.d

k

goer

dets

elv.

dk

hist

orie

net.d

k

bobe

dre.

dk

euro

man

.dk

wom

an.d

k

udeo

ghje

mm

e.dk

illvi

d.dk

fam

iliej

ourn

al.d

k


Fra 2016 til 2019 har især alt.dk fra Egmont Publishing og seoghoer.dk fra Aller Media oplevet en

markant stigning i antallet af ugentlige brugere med henholdsvis 344.000 og 212.000 flere brugere.

Sitet spisbedre.dk har med en stigning i antallet af ugentlige brugere på 44.000 ligeledes mere end

fordoblet antallet af brugere fra 2016 til 2019. Stigningen i antallet af brugere har imidlertid også

været markant for de fleste øvrige sites, som næsten alle har oplevet en tocifret procentvis stig-

ning.

Tegneserieudgivelserne fortsætter fremgangen Tegneserieudgivelsernes læsertal i 1.000, 2017-2019


• De tre tegneserieudgivelser i

målingen har fået flere læsere

fra 2018 til 2019

• De tre tegneserieudgivelser fik

også flere læsere fra 2017 til

2018

Samtlige tegneserieudgivelser i analysen har oplevet en tilvækst i antallet af læsere fra 2018 til

2019. Størst er fremgangen for Jumbobog, som har 37.000 flere læsere, efterfulgt af Anders And & Co.

med 18.000 flere læsere og Basserne med 5.000 flere læsere.

Tegneserieudgivelserne oplevede ligeledes en stigning i læsertallene fra 2017 til 2018 og har der-

med fortsat fremgangen i 2019.

Øvrige hovedkonklusioner om Magasiner og ugeblade

• Halvdelen af de købte magasiner har fået flere læsere: Fra 2018 til 2019 har cirka halvdelen

af de købte magasiner oplevet fremgang i deres læsertal. Samtidig er der syv af de udgivelser,

der har fået flere læsere, som har oplevet en tocifret læsertilvækst.

• Flere folkeskoleuddannede læser ugeblade og købte magasiner: Fra 2018 til 2019 er der sket

en mindre stigning på 2-3 procentpoint i andelen af folkeskoleuddannede, der læser henholds-

vis ugeblade og købte magasiner. Det står i modsætning til de øvrige uddannelsesgrupper, som

enten ligger på niveau med 2018 eller oplever et fald.

Læs mere om udviklingen i analysen Magasiner og ugeblade

178

147

93

191

149

99

209

186

104

Anders And & Co. Jumbobog Basserne

2017 2018 2019



3.5 Annonceomsætning1

Den samlede annonceomsætning vokser fortsat – men falder væsentligt uden især Google og Facebook

Annonceomsætning i mio. kr., i faste priser

Kilde: Det Danske Reklamemarked 2019 af IRM

• Den samlede annonceomsæt-

ning stiger med 165 mio. kr. (1 %)

i faste priser fra 2018 til 2019.

• Det er dog i altovervejende grad

de udenlandske aktører, med

Google og Facebook i spidsen,

der har fremgang med en samlet

vækst på 422 mio. kr. (9 %) fra

2018 til 2019.

Dermed falder den samlede annonceomsætning opgjort uden Google, Facebook og LinkedIn også

markant: Fra 8.814 mio. kr. i 2018 til 8.557 mio. kr. i 2019, svarende til et fald på 257 mio. kr. (-3 %).

Det er især de tre skrevne mediegrupper dagblade, regionale og lokale ugeaviser samt magasi-

ner/fagblade/tidsskrifter/gratis publikationer, der taber omsætning. Derimod er udviklingen mere

stabil i de audiovisuelle mediegrupper, herunder fx tv og radio.

Annonceomsætning på internettet udgør nu 61 % af den samlede annon-ceomsætning

Internettets andel af samlet annonceomsætning, i %


• Annonceomsætning på internet-

tet står i 2019 for 61 % af den

samlede annonceomsætning.

• Det er 3 procentpoint mere end i

2018 og 35 procentpoint mere

end i 2009.

Væksten i annonceomsætningen på internettets andel kan i al væsentlighed henføres til især

Google og Facebooks kontinuerligt voksende omsætning. Derimod har væksten blandt den del af

annonceomsætningen på internettet, der ikke går til de internationale aktører, været på et væsent-

lig lavere niveau i en årrække.

1 Kapitlet belyser det danske annoncemarked og dækker mediegrupperne: Tv, Lokale og regionale ugeaviser, Dagblade, Magasiner/Fagblade/Tidsskrifter/Gratis publikationer, Plakat og trafik/Outdoor, Radio, Biograf og In-ternet

14.561

16.871

13.588

13.753 16.297

8.814

8.557

574

4.774

5.196

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Annonceomsætning i altAnnonceomsætning uden Google, Facebook og LinkedInGoogle, Facebook og LinkedIn

3% 3% 4% 5% 5% 6%

13%18%

22%26%

29% 32%36%

39%43%

47%50%

54%58%

61%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019


Store forskelle på udviklingen i de enkelte mediegrupper Procentvis udvikling i annonceomsætning efter medie-gruppe og størrelse, faste priser, 2017-2018 og 2018-2019


• Tre mediegrupper har vækst i an-

nonceomsætningen fra 2018 til

2019, herunder den største me-

diegruppe, Internet, der stiger

med 6 % opgjort ud fra faste pri-

ser.

• Fem mediegrupper har tilbage-

gang fra 2018 til 2019. Herunder

især i de tre trykte mediegrupper

Lokale og regionale ugeaviser (-

12 %), Dagblade (-10 %) og Maga-

siner/fagblade/tidsskrifter og

gratis publikationer (-12 %).

• Også Radio går tilbage efter en

periode med vækst.

Herudover ses en forskelligartet udvikling fra 2018 til 2019 end fra 2017 til 2018: Fx vokser internet

mindre fra 2018 til 2019 end fra 2017 til 2018, mens tilbagegangen i Tv var mindre fra 2018 til 2019

end fra 2017 til 2018.

Øvrige hovedkonklusioner om Annonceomsætning

• Det danske annoncemarked er forandret radikalt i løbet af de sidste 20 år: I år 2000 var

Dagblade den absolut største mediegruppe efterfulgt af Lokale og regionale ugeaviser. Alene

Dagblade var mere end 10 gange større end Internet i det år. I år 2019 er Internet mere end 12

gange større end Dagblade og næsten otte gange større end Regionale og lokale ugeaviser.

Mens særligt de trykte mediegrupper er faldet markant i en længere årrække, har udviklingen

været mere stabil for Tv, der nu er den næststørste mediegruppe efter Internet, mens både Radio

og Biograf har en højere annonceomsætning i 2019 end i 2000.

• Væksten i annonceomsætning er for fjerde år i træk under væksten i økonomien (BNP):

Væksten i den samlede annonceomsætning har i perioden 2016 til 2019 konsekvent været po-

sitiv, men dog lavere end væksten i den samlede danske økonomi, BNP. Derimod har udviklingen

i annonceomsætningen uden Google, Facebook og LinkedIn konsekvent været negativ.

Læs mere om udviklingen i analysen Annonceomsætning

9%

-5%

-11%-15% -15%

15%

3% 5%6%

-1%

-12%-10% -12%

7%

-7%

21%2017 til 2018 2018 til 2019



3.6 Internetbrug og enheder

Der er stor forskel på, hvor lang tid de forskellige aldersgrupper bruger mo-bilen til at være på internettet

Aldersgruppernes gennemsnitlige ugentlige internetbrug i minutter via mobil/smartphone i 2019

Kilde: Kantar Gallup/Digital Life – Digital Behavior 2019 Univers: Den danske befolkning i alderen 15-75 år og bruger smartphone Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• Blandt de 15-75-årige danskere,

der bruger smartphone, blev der i

2019 i gennemsnit brugt 226 mi-

nutter ugentligt (svarende til 3

timer og 46 minutter) på inter-

nettet via mobil/smartphone.

• Der er en klar sammenhæng mel-

lem tidsforbrug på internettet

via mobil/smartphone og alder.

Jo yngre, des længere tid bliver

der brugt:

• De 15-24-årige smartphonebru-

gere brugte i 2019 351 minutter

(5 timer og 51 minutter) på inter-

nettet via smartphone om ugen,

og de 71-75-årige brugte 84 mi-

nutter (1 time og 24 minutter).

23 % af de 15-24-årige, der har en smartphone, bruger den i løbet af nat-ten. Det er langt flere end i den øvrige befolkning.

Døgnrytme: Hvornår bruger danskerne deres smartphone? Andel i %, befolkningen samlet set og 15-24-årige

Kilde: Kantar Gallup/Digital Life 2019 Univers: Den danske befolkning i alderen 15-75 år og har personligt en smartphone Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• I befolkningen samlet set er det

7 %, der svarer, at de bruger deres

smartphone i løbet af natten.

• De 15-24-årige rækker også i stor

udstrækning ud efter deres

smartphone som noget af det

første, når de slår øjnene op om

morgenen. 57 % bruger deres

smartphone i sengen om morge-

nen, når de vågner.

• På stort set alle tidspunkter af

døgnet er det de yngste, der har

den største andel, der bruger de-

res smartphone. Kun om formid-

dagen har befolkningen samlet

set samme andel, der bruger

smartphonen som de yngste: 50

% mod 48 % hos de 15-24-årige.

226

351

305

215

126

84

0

50

100

150

200

250

300

350

400

Alle 15-24 år 25-34 år 35-54 år 55-70 år 71-75 år

3544

18

50 47 44

19

54 5245

38

7

5765

4048

70

53

41

68 7262

69

23

0102030405060708090

100

I sen

gen

om m

orge

nen,

da

duvå

gned

e

Om m

orge

nen

før d

u to

g af

ste

d

På v

ej ti

l arb

ejde

/sko

le

Om fo

rmid

dage

n

Ved

froko

sttid

Tidl

igt p

å ef

term

idda

gen

På v

ej fr

a ar

bejd

e/sk

ole

Sent

på

efte

rmid

dage

n

Tidl

igt p

å af

tene

n

Sent

om

afte

nen

Lige

før d

u la

gde

dig

til a

t sov

e

I løb

et a

f nat

ten

Total

15-24 år


Danskerne bruger de sociale medier væsentligt oftere end de læser nyhe-der/artikler

Top 5: Hvor ofte foretager danskerne sig forskellige ting på internettet? Fordeling i %, 2019

Kilde: Kantar Gallup/Digital Life 2019 - Content Univers: Den danske befolkning i alderen 15-75 år Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• 64 % af de 15-75-årige danskere

bruger sociale medier en eller

flere gange dagligt. Yderligere 14

% bruger dem en eller flere gange

ugentligt.

• Til sammenligning er det kun 46

%, der læser nyheder/artikler på

internettet dagligt, mens 26 %

gør det en eller flere gange om

ugen.

• Også online chat/instant mes-

saging har vundet indpas hos

danskerne og bliver brugt en el-

ler flere gange dagligt af 40 % af

de 15-75-årige og ugentligt af 24

%.

Der er stort set lige mange, der på daglig basis søger efter diverse viden (34 %) og vurderer eller

’liker’ noget på internettet (33 %).

Øvrige hovedkonklusioner om Internetbrug og enheder

• Næsten alle danskere har adgang til internettet: I 2019 havde 99 % af alle danskere i alderen

12 år og derover adgang til internettet. Der har især været en stigning i andelen med adgang til

internettet blandt de ældste aldersgrupper de sidste 10 år. For eksempel er andelen hos de

ældste på 71 år og derover steget fra 58 % i 2010 til 93 % i 2019.

• Internettet er en uundgåelig del af danskernes hverdag: 91 % af den danske befolkning i

alderen 12 år og derover brugte i 2019 internettet dagligt eller næsten dagligt. Det er en stig-

ning fra 79 % i 2012. Yderligere 6 % brugte det ugentligt i 2019.

• Der er kun små forskelle på, hvordan aldersgrupperne fordeler den tid, de bruger på nyheds-

opdateringer på internettet, på forskellige typer af nyheder: I alle aldersgrupper bruges der

mest tid på politiske nyheder blandt de danskere, der tilgår nyheder på internettet – cirka en

femtedel af den tid, de bruger på nyheder. De to nyhedskategorier, hvor der er en synlig forskel

på de yngste og ældste nyhedsbrugere på nettet, er regionale og lokale nyheder, som de ældste

bruger mest tid på og nyheder om kriminalitet og ulykker, som de 15-24-årige bruger mest tid

på.

Læs mere om udviklingen i analysen Internetbrug og enheder

64

4640

34 33

14

26

24 36

25

7 17

16

21

19

14 1121

8

23

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Brugersocialemedier

Læsernyheder/artikler

Bruger onlinechat/instantmessaging

Søger (”Googler”)

efter diverse viden

Vurderereller ‘liker’

noget

Aldrig

Sjældnere

En/flere gangeugentligt

En/flere gangedagligt



ÅRETS SPECIALRAPPORTER Foruden de faste årlige analyser udgiver Slots- og Kulturstyrelsen i regi af Rapportering om medier-

nes udvikling i Danmark løbende en række specialrapporter og Kort nyt-analyser. Det seneste år er

der udgivet fire specialrapporter og to Kort nyt-analyser.

4.1 Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig?

Slots- og Kulturstyrelsen offentliggjorde i efteråret 2019 rapporten Aktiv, overvældet, adspredt eller

afhængig?, som er udarbejdet af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i regi af Rapporte-

ring om Mediernes udvikling i Danmark.

Rapporten satte fokus på, hvordan forskellige befolkningsgrupper forstår og opfatter begreberne

”nyheder” og ”aktualitet”, samt hvilke konsekvenser det har for samfundet.

Rapporten viser blandt andet, at unge har et langt mere personaliseret eller netværksorienteret for-

hold til nyheder, som også omfatter eksempelvis sociale medier. Ældre orienterer sig derimod i hø-

jere grad i bestemte, udvalgte medier.

Rapporten viser dog også, at befolkningens forhold til nyheder i høj grad også afgøres af personlige

forhold, og hvad der giver mening for dem i deres hverdag. Samtidig føler mange en forpligtelse til

at følge med i nyheder og aktualitetsstof – enten som en samfunds- og borgerpligt, for at holde sig

opdaterede eller som en form for nytte- eller underholdningsværdi.

Det skaber fire forskellige måder at forholde sig til nyheder og aktualitetsstof på:

• Den aktive: Tager stilling, fordyber sig, sætter grænser, er bevidst om egen mediebrug, søger

efter mening og engagement.

• Den adspredte: Mediebrugen er en distraktion, har svært ved at huske indholdet, hjernen er

”koblet fra”, ved ikke, hvad formålet er.

• Den afhængige: Mediebrugen er en ”besættelse”, følelsen af at spilde sin tid, dårlig samvittig-

hed, kan ikke lade telefonen være, ikke længere et valg, men en impuls.

• Den overvældede: Føler sig bombarderet, nyheder er ”det der frygtelige noget, der er overalt”,

passiv modtager, oplevelse af, at ”der er så meget hele tiden”.

Rapporten fastslår dog samtidig, at der er grund til forsigtig optimisme, da mange danskere orien-

terer sig bredt i samfundsmæssige spørgsmål, de anvender medier, som de har størst tillid til, og

de deler denne viden i nære netværk af familier, venner og arbejdskolleger. I rapporten vurderes det

endvidere, at borgerne generelt har et kritisk beredskab, hvilket er med til at modvirke de negative

konsekvenser af filterbobler og ekkokamre.

Læs rapporten ”Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig?”

4.2 Medievirksomheders beskæftigelse

Analysen Medievirksomheders beskæftigelse (2020) beskriver udviklingen i indholdsbaserede dan-

ske medievirksomheders beskæftigelse fra 2016 til 2019. De analyserede virksomheder er aktive

inden for otte brancher: Filmproducenter, forlag, magasiner og ugeblade, pladeselskaber, radio,

skrevne nyheds- og aktualitetsmedier, tv og streaming samt tv-producenter.

De analyserede medievirksomheder beskæftigede i første halvår af 2019 18.298 årsværk. Det er 831

færre end i første halvår af 2016 (svarende til et gennemsnitligt årligt fald i perioden på 1,3 %) og

329 færre end året før i første halvår af 2018.

Herudover er analysens væsentligste konklusioner:

https://mediernesudvikling.slks.dk/2019/specialrapporter/nyheds-og-aktualitetsbegrebet/


• Tilbagegang blandt de skrevne medier: Fx beskæftigede branchen Skrevne nyheds- og aktua-

litetsmedier (fx dagblade, lokale ugeaviser, fagmedier, internetmedier m.m.) 6.863 årsværk i før-

ste halvår af 2019. Det er 1.097 færre årsværk end i første halvår af 2016, svarende til en nedgang

på 14 %.

• Positiv udvikling blandt Film- og Tv-producenter: Filmproducenterne har øget beskæftigelsen

fra 807 årsværk i første halvår af 2016 til 1.066 i første halvår af 2019; den tilsvarende udvikling

hos Tv-producenterne har været fra 1.190 til 1.421.

• Digital vækst: Delbrancherne Digitale fagudgivelser, Andre digitale skrevne nyheds- og aktua-

litetsmedier og Digitale Lokalaviser har samlet øget antallet af årsværk fra 247 i første halvår

af 2016 til 381 i første halvår af 2019 – en stigning på 134 årsværk eller 54 %.

Analysen beskriver også en række markante variationer i beskæftigelsen ud fra dens geografiske

fordeling, mænd og kvinders andele af beskæftigelsen, udviklingen i forskellige uddannelsesgrup-

per samt medievirksomhedernes beskæftigelse af medarbejdere med udenlandsk herkomst.

Herudover beskriver analysen også kort flere af de faktorer, der påvirker de danske medievirksom-

heders beskæftigelse og udvikling. Herunder fx internationale aktører som Google, Facebook og Net-

flixs indflydelse, fremkomsten af gratis eller billigere medieprodukter, tv-distributørernes nye roller,

branchekonsolidering samt ændrede produktionsvilkår for tv- og filmproducenter.

Læs analysen ”Medievirksomheders beskæftigelse”

4.3 Sociale medier – brug, indhold og relationer

Rapporten Sociale medier – brug, indhold og relationer sætter fokus på danskernes brug af sociale

medier som eksempelvis Twitter, Instagram, Snapchat og i særdeleshed brugen af Facebook. Rap-

porten belyser ikke blot, hvor mange der bruger sociale medier, men også hvordan de bruges. Rap-

porten tager dermed udgangspunkt i mulighederne for selv at lave indhold og at holde kontakt med

venner og bekendte.

Rapporten viser blandt andet, at der i 2019 er 88 % af den danske befolkning i alderen 12 år og

derover, der har en profil på mindst ét socialt medie. Langt de fleste har dog profiler på flere forskel-

lige sociale medier: 71 % af befolkningen har således en profil på to eller flere sociale medier, mens

18 % kun har profil på ét socialt medie. Facebook er dog fortsat det mest udbredte sociale medier,

idet 77 % af befolkningen har en profil herpå.

Herudover er rapportens væsentligste konklusioner:

• Færre lægger opslag på Facebook: Fra 2014 til 2019 er andelen af ugentlige Facebookbru-

gere, som selv lægger opslag op, faldet fra 91 % til 81 %. Nedgangen er mest tydelig blandt de

19-34-årige Facebookbrugere, hvor andelen, der selv laver opslag, er faldet fra 96 % til 72 % i

perioden.

• Brugen af "historier" bliver mere udbredt: Andelen af ugentlige Facebookbrugere, som

selv lægger "historier" op på det sociale medie, er steget fra 26 % i 2017 til 38 % i 2019.

Andelen, der ser andres ”historier”, er steget fra 35 til 54 % i samme periode.

• Flere bruger messenger-funktionen: I takt med at færre lægger opslag på Facebook,

stiger andelen af brugere, der benytter Facebooks messenger-funktion. I 2019 var der 89

% af de ugentlige Facebookbrugere, som benyttede funktionen, mens tallet i 2014 var 75

%.



Rapporten viser desuden, at andelen af Facebookbrugere, der laver opslag på andre sociale medier,

stiger. I 2019 er der eksempelvis 32 % af Facebookbrugerne, der laver opslag på Instagram. Det er en

stigning på 18 procentpoint siden 2014, hvor 14 % af Facebookbrugerne lavede opslag på Instagram.

Læs analysen ”Sociale medier – brug, indhold og relationer”

4.4 Nyheder, baggrund og breaking news

I rapporten Nyheder, baggrund og breaking news. Hvilken rolle spiller de sociale medier i danskernes

nyhedsforbrug afdækker Slots- og Kulturstyrelsen, hvilke medier danskerne foretrækker, når de skal

følge med i nyheder og baggrund; hvilke de synes er bedst, når de skal følge med i ’breaking news’;

hvilke de synes informerer bedst om nationale, internationale og lokale nyheder; og hvilke de synes

er mest troværdige til at levere nyheder og baggrund. Der bliver ikke kun set på de sociale medier

men også på en lang række medie- og platformstyper.

Dernæst bliver der fokuseret på en række sociale medier enkeltvis og på, hvordan de indgår i dan-

skernes nyhedsbrug. Det bliver også undersøgt, hvilken relation brugerne af de sociale medier har

til nyhedsmedierne via de sociale medier. De sociale medier, der er blevet undersøgt i rapporten er

Facebook, YouTube, Twitter, Snapchat og Instagram.

Af rapporten fremgår det, at TV er det medie, flest danskere foretrækker, når de skal følge med i

nyheder og baggrund, men også, at der er stor forskel på, hvilke medier/kanaler de forskellige al-

dersgrupper foretrækker.

• 69 % af danskerne foretrækker således TV til nyheder og baggrund. Blandt de 12-18-årige er det

50 %, der foretrækker tv. I denne aldersgruppe er Facebook med 51 % lige nøjagtigt det mest

foretrukne medie, men er ligesom TV gået tilbage de seneste år. Blandt de 19-34-årige er det de

landsdækkende dagblades hjemmesider, der er det mest foretrukne medie.

TV er det medie, der af alle aldersgrupper bliver vurderet som det mest troværdige medie til at levere

nyheder og baggrund (53 % af danskerne samlet set). Især blandt de yngste på 12-18 år, der har den

største andel af alle aldersgrupper (69 %), der vurderer TV som mest troværdigt. I denne sammen-

hæng rangerer de sociale medier meget lavt. Kun 0,5 % af befolkningen finder Facebook mest tro-

værdigt.

Facebook er det væsentligste sociale medie i forhold til danskernes nyhedsforbrug på de sociale

medier, der er med i undersøgelsen. Facebook har flest brugere (77 % af danskerne har en profil på

Facebook), og også de brugere, der hyppigst tilgår nyheder via platformen. 59 % af Facebooks bru-

gere tilgår minimum månedligt nyheder via Facebook. De øvrige sociale medier spiller en mindre

fremtrædende rolle i nyhedsbrugen i Danmark. Enten fordi de har forholdsvis få brugere (som for

eksempel Twitter), eller fordi brugerne ikke lige så ofte benytter dem i forhold til nyheder. Der er dog

forskelle mellem aldersgrupperne.

Læs analysen ”Nyheder, baggrund og breaking news. Hvilken rolle spiller de sociale medier i dan-

skernes nyhedsforbrug”

4.5 Kort nyt-analyser

Som en del af Rapportering om mediernes udvikling i Danmark udgiver Slots- og Kulturstyrelsen lø-

bende kortere analyser af aktuelle emner i formatet Kort nyt. I løbet af det seneste år er der blevet

udgivet to Kort nyt-analyser, hvis resultater præsenteres i det følgende.

4.5.1 Kort nyt: Podcast

Slots- og Kulturstyrelsen satte i analysen Kort nyt: Podcast fokus på danskernes brug af podcast.

Analysen viser, at der både på ugentlig basis og generelt er flere og flere danskere, der tager pod-

castmediet til sig. I 2019 lyttede 49 % af danskerne således til podcast, mens 25 % lyttede mindst

én gang om ugen.





Analysen viser dog også, at der er stor forskel på, hvor mange der lytter til podcast i forskellige dele

af befolkningen.

For eksempel var det 44 % af de 25-34-årige, der lyttede til podcast mindst én gang om ugen i 2019,

mens tallet var noget lavere blandt de 45-64-årige, hvor kun 16 % lyttede til podcasts ugentligt eller

oftere. Samtidig er især de højtuddannede væsentlig mere tilbøjelige til at lytte til podcast.

I forhold til hvad der lyttes til, viser analysen, at:

• Flest lytter til emnet ”Debat” efterfulgt af ”Nyheder og politik”, ”Samfundet”, ”Komedie” og ”Do-

kumentar”. ”Musik” er dermed ikke et af de emner, flest lytter til.

• ”Mads & Monopolet” er den mest downloadede/streamede podcast efterfulgt af ”Den Korte Ra-

dioavis”, mens den højest placerede podcast, der ikke er fra enten DR eller Radio24syv, er den

danske true-crime podcast Mørkeland.

Læs mere i analysen Kort nyt: Podcast

4.5.2 Kort nyt: Influencer-bureauer 2019

I Kort Nyt: Influencer-bureauer viser Slots- og Kulturstyrelsen med udgangspunkt i en analyse af 18

influencer-bureauer i Danmark, at den samlede omsætning i disse bureauer i 2018 oversteg 100 mio.

kr. Omsætningen stiger stadig, men væksten er aftagende. Således steg omsætningen fra tredje

kvartal 2018 til andet kvartal 2019 med 5 mio. kr., mens den i den foregående 12-månedersperiode

steg med 43 mio. kr. Selvom omsætningsvæksten er aftagende skal det ses i lyset af, at omsætnin-

gen i mange af de traditionelle mediers annonceomsætning enten står stille eller falder.

Analysen viser også at beskæftigelsen i de 18 influencer-bureauer er steget kraftigt. I første kvartal

2016 var der således 37 årsværk i bureauerne. Dette antal er i andet kvartal 2019 steget til 111

årsværk, dvs. tredoblet i forhold til udgangspunktet i 2016. Alene i det seneste løbende år er antallet

af årsværk steget med 35 (76 årsværk i andet kvartal 2018), hvilket står i kontrast til den mere

begrænsede vækst i omsætningen.

Læs mere i analysen Kort nyt: Influencer-bureauer 2019

https://mediernesudvikling.slks.dk/2019/kort-nyt/podcast/



METODE Læs om de anvendte metoder i metodeafsnittene for de enkelte kapitler:

• Tv og streaming

• Radio og podcast

• Skrevne nyhedsmedier

• Magasiner og ugeblade

• Internetbrug og enheder

• Annonceomsætning

Supplerende oplysninger om anvendte metoder findes på hjemmesiden for Rapportering om medi-

ernes udvikling i Danmark 2020.










BRUG AF DATA OG RESULTATER Alle rettigheder til de anvendte data tilhører originalkilderne/dataleverandørerne.

Ved enhver brug af data skal originalkilden (fx Dansk Online Index, Danmarks Statistik, Kantar Gal-

lup) oplyses. Endvidere skal Slots- og Kulturstyrelsens Rapportering om mediernes udvikling i Dan-

mark 2020 oplyses som kilde.

Videresalg eller anden kommerciel udnyttelse/anvendelse af data er ikke tilladt i nogen form.


FIGURFORTEGNELSE Figur 1: Gennemsnitligt dagligt tv-forbrug i minutter. Uge 1-18 2019 og 2020 ....................................................................... 4 Figur 2: Radios gennemsnitlige daglige dækning i %. Uge 1-20 2019 og 2020 ........................................................................ 4 Figur 3: Gennemsnitlig daglig dækning (seere, der har set mindst 5 minutter sammenhængende) og

gennemsnitlig daglig seertid i minutter for nyheder hele døgnet på DR 1, TV 2 og TV 2 NEWS uge 11-23 i 2019 og 2020 .................................................................................................................................................................................................. 6


NOTER i Jf. Beskæftigelsesministeriet ii Se Danske Medier Dansk Podcast Index fejrer etårs fødselsdag iii Se fx DR DR klar med justeret sendeplan for radio iv Jf. Trygfonden ”Borgernes adfærd, tillid og tryghed under coronakrisen” – spørgsmål 23 og 28 v Jf. Trygfonden ”Borgernes adfærd, tillid og tryghed under coronakrisen” – spørgsmål 48 og 49 vi Se fx MediaWatxh Medier melder om boomende trafiktal for marts: "Det er helt enestående" vii Se fx Journalisten Så hårdt har første bølge af coronakrisen ramt medierne viii Se fx MediaWatch Kreativitet & Kommunikation: Annoncemarked så betydelig nedgang i april, Kreativitet & Kommunikation: Bureaubranchens omsætning er faldet med 30 pct., samt Mediebureauer ser en annoncesom-mer i bedring – men jokeren er efteråret ix Se fx Producentforeningen Corona-krisen har ramt film- og tv-branchen og MediaWatch Producenter konkurre-rer om de dygtigste med fastansættelser og højere løn x Se fx MediaWatch Efter tre uger med coronakrise - få overblik over afskedigelser og sparetiltag, Journalisten Så hårdt har første bølge af coronakrisen ramt medierne og Fyens Stiftstidende Massefyring på vej: Spareplan i Jysk Fynske Medier skal afbøde corona-konsekvenser xi Se fx Altinget Hjælpepakker for milliarder: Få overblik over alle initiativerne og Kulturministeriet Overblik - sådan bliver kulturen hjulpet igennem Corona-krisen xii Jf. Netflix’ kvartalsregnskaber for Q4 2019 og Q1 2020. xiii Jf. Facebooks kvartalsregnskaber for Q1 2018, Q1 2019 og Q1 2020 xiv Jf. Alphabets kvartalsregnskaber for Q1 2018, Q1 2019 og Q1 2020 xv Jf. Amazons kvartalsregnskab for Q1 2018, Q1 2019 og Q1 2020, samt CNBC Amazon’s ad business is booming, and there’s still room to grow og Amazon is turning advertising into its next huge business — here’s how xvi Se fx MediaWatch To radioselskaber trækker kanaler fra landsdækkende DAB-net: Prisen er for høj xvii Se fx MediaWatch Egmont vil tjene penge på podcast og sender ny platform i markedet xviii Se fx MediaWatch: Analytiker: Netflix kan næppe vinde en priskrig og Disney+ kommer alligevel ikke til Dan-mark denne sommer xix Se Forbrug, Rapportering om mediernes udvikling, Slots- og Kulturstyrelsen, 2019 xx Se fx MediaWatch: Waoo føjer ekstra streamingtjeneste til tv-menuen og Telmore indgår samarbejde med Netflix - føjer tjenesten til vifte af medietilbud xxi Se fx MediaWatch Jysk Fynske kaster anker på Sjælland: Det er mere en redningsaktion end et givtigt køb xxii Se fx MediaWatch: Politikens Lokalaviser trækker sig fra Sjælland: Sælger 13 ugeaviser og Sjællandske Me-dier overtager sydsjællandsk ugeavis – og lukker konkurrent xxiii Se fx MediaWatch Aller Media køber størstedelen af Heartbeats xxiv Se fx MediaWatch To radioselskaber trækker kanaler fra landsdækkende DAB-net: Prisen er for høj xxv Se fx DR: Ekstrabevilling på plads: P6 Beat og P8 Jazz fortsætter og Ændringer på tv – dette lukker eller flyt-ter xxvi Se fx MediaWatch Yousee tabte 61.000 tv-kunder i første kvartal efter brud med Discovery xxvii Se fx MediaWatch Yousee-aftale styrker TV 2's nichekanaler i presset tv-marked xxviii Se fx MediaWatch Nordjyske lukker dagblad og trækker stikket på tv-kanal og B.T. og B.T. Metro bliver til én og forsvinder som løssalg i hverdagene

https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/05/stort-fald-i-beskaeftigelsen-i-marts/

https://danskemedier.dk/aktuelt/journalistik-og-redaktion/dansk-podcast-index-fejrer-etaars-foedselsdag/

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/programaendringer/dr-klar-med-justeret-sendeplan-radio

https://www.tryghed.dk/viden/publikationer/page-components/corona-undersoegelse

https://www.tryghed.dk/viden/publikationer/page-components/corona-undersoegelse

https://mediawatch.dk/article12065068.ece?utm_campaign=MediaWatch%20Morgen&utm_content=2020-04-08&utm_medium=email&utm_source=mediawatch

https://journalisten.dk/saa-haardt-har-foerste-boelge-af-coronakrisen-ramt-medierne/

https://mediawatch.dk/Medienyt/Web/article12134909.ece





https://pro-f.dk/nyheder/coronakrisen-har-ramt-film-og-tvbranchen

https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article11624796.ece


https://mediawatch.dk/Medienyt/politik/article12057769.ece?utm_campaign=MediaWatch%20Middag&utm_content=2020-04-03&utm_medium=email&utm_source=mediawatch

https://journalisten.dk/saa-haardt-har-foerste-boelge-af-coronakrisen-ramt-medierne/

https://fyens.dk/artikel/corona-g%C3%B8r-permanent-skade-p%C3%A5-annoncemarkedet-jysk-fynske-medier-iv%C3%A6rks%C3%A6tter-spareplan

https://fyens.dk/artikel/corona-g%C3%B8r-permanent-skade-p%C3%A5-annoncemarkedet-jysk-fynske-medier-iv%C3%A6rks%C3%A6tter-spareplan

https://www.altinget.dk/artikel/hjaelpepakker-for-milliarder-faa-overblik-over-alle-initiativerne

https://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/overblik-saadan-bliver-kulturen-hjulpet-igennem-corona-krisen/1/1/

https://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/overblik-saadan-bliver-kulturen-hjulpet-igennem-corona-krisen/1/1/

https://www.cnbc.com/2020/01/31/amazons-ad-business-is-booming-and-theres-still-room-to-grow.html

https://www.cnbc.com/2020/01/31/amazons-ad-business-is-booming-and-theres-still-room-to-grow.html

https://www.cnbc.com/2019/07/17/how-amazon-advertising-works.html

https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article11925722.ece

https://mediawatch.dk/Medienyt/Ugeblade_magasiner/article11360729.ece




https://mediernesudvikling.slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2019/Branche/Forbrug_og_priser/PDF-filer_forbrug/Forbrug_2019.pdf




https://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article12086419.ece




https://mediawatch.dk/Medienyt/Ugeblade_magasiner/article11642974.ece

https://mediawatch.dk/Medienyt/Radio/article11925722.ece

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/ekstrabevilling-paa-plads-p6-beat-og-p8-jazz-fortsaetter

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/aendringer/aendringer-paa-tv-dette-lukker-eller-flytter

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/aendringer/aendringer-paa-tv-dette-lukker-eller-flytter







ISSN 2445-852X


FOTO: COLOURBOX

OVERBLIK OG PERSPEKTIVERING 2020HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER TIL DELKAPITLER


ISSN 2445-852X


FOTO: COLOURBOX

TV OG STREAMING 2020 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark/RAPPORTTITEL Side 1 af 6

INTRODUKTION Kapitlet om tv og streaming er struktureret på følgende måde:

• Hovedresultater og konklusion Præsentation af hovedresultaterne.

• Tv-husstande i Danmark Beskriver hvor mange tv-apparater de danske husstande har.

• Tv-forbrug i Danmark Beskriver hvor meget tv, der ses i Danmark i alt samt segmenteret efter alder og uddannelse.

Opgør desuden, hvilke kanaler der er de mest sete.

• Public service-tv og ikke-public service-tv i Danmark Public service-tv og ikke-public service-tv’s andel af tv-forbruget, udviklingen over tid og i for-

skellige målgrupper. Public service-andel fordelt på kanaler og public service-andel i nordiske

lande. Sening af de regionale TV 2-stationers hovedudsendelse kl. 19.30 i TV 2’s sendeflade.

• Streaming i Danmark Beskriver, hvor stor en andel af danskerne der streamer audiovisuelt indhold segmenteret efter

alder og opdelt efter indholdstype (spillefilm, serier/programmer, live-tv, nyheder og korte vi-

deoklip).

• Metode Om metoden bag kapitlet.

• Brug af resultater Hvad du må gøre med data, og hvad du skal oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data.

Kapitlet om tv er primært baseret på Seer-Undersøgelsen (tidligere Tv-meter-målingen), der drives

af Kantar Gallup for TV 2, DR, NENT Group, Discovery Networks, Turner, Disney, Viacom og FOX.

Fra 1. januar 2017 er målingen ændret og forbedret, hvilket gør, at tal fra før 2017 ikke er direkte

sammenlignelige med tal fra 1. januar 2017 og frem.

Ændringen består dels i, at Seer-Undersøgelsen fra 2017 og frem måler sening blandt hele befolk-

ningen og ikke kun – som før 2017 – blandt personer i husstande med et tilsluttet tv-apparat. Seer-

Undersøgelsen er desuden blevet bedre til at måle sening af tv-indhold set via streaming, og i seer-

tallene inkluderes nu også sening i op til 7 dage efter visningen på broadcast tv.

I kapitlet er tallene før 2017 således opgjort som live + VOSDAL (Viewed On Same Day As Live), mens

tallene for 2017 er opgjort som live + VOSDAL + TS (Time Shifted i op til 7 dage).

Hvor ovenstående er aktuelt, er det markeret med en note i figurer nedenfor.


ORDFORKLARING Seertid Seertid omfatter den gennemsnitlige daglige tid i minutter brugt på tv i hele universet. Dækning (reach) Dækning er et akkumuleret tal for, hvor mange seere den eller de givne kanaler har været i kontakt med i mindst fem sammenhængende minutter i den givne periode. Dækning angiver med andre ord det totale antal personer, der i løbet af den definerede periode har set programmet eller tv‐kanalen. Dækning kan opgøres akkumuleret i alt eller som et dagligt, ugentligt eller månedligt gennem-snit. Dækning kan desuden angives enten i absolutte tal, dvs. antal personer i tusinde, eller i procent af seeruniverset. Seertal (rating) Seertallet er et udtryk for, hvor mange seere der gennemsnitligt minut for minut har set en given kanal eller kanaler i et givent tidsrum. Der er altså ikke tale om, hvor mange personer der i alt har set fx kanalen, men derimod hvor mange der i gennemsnit har fulgt med minut for minut. Seertallet kaldes også rating og kan angives i absolutte tal, dvs. antal personer i tusinde, eller i procent af seeruniverset. Seerandel (share) Seerandel er et udtryk for hvor stor en andel i procent af alle de personer, der ser tv i et givent tidsrum, der ser tv på den kanal eller de kanaler, man undersøger. Tallet afhænger således ikke kun af den enkelte kanal eller tidsudsnit, men også af, hvor mange der overhovedet ser tv på det tidspunkt, man måler på. Seerandelen bliver derfor ofte brugt som indikator for styrkeforholdet mellem forskellige kanaler inden for den undersøgte tidsperiode.

METODEÆNDRING Kapitlet om tv omhandler primært traditionelt tv og er som udgangspunkt baseret på den offici-elle, brancheanerkendte måling af tv-forbruget i Danmark – Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen. Traditionelt tv omfatter udelukkende programmer sendt af de broadcastere, som indgår i Seer-Undersøgelsen og derved ikke sening af streamingtjenester som f.eks. Netflix, HBO eller YouTube. Seer-Undersøgelsen har fra 2016 til 2017 undergået en navneforandring fra Tv-Meter Undersøgel-sen til Seer-Undersøgelsen. Navneforandringen afspejler en større metodeopdatering, som blandt andet indebærer:

• Overgang fra at være en single-source-måling (de officielle seertal stammede fra én kilde/samme måling) til en multisource-måling (data til de officielle seertal bliver nu sam-mensat ud fra flere kilder/målinger).

• Ændring af seertallet fra at inkludere "live-tv "og ”tidsforskudt sening set samme dag som live” – ofte skrevet som "LIVE+VOSDAL" – til at inkludere "LIVE+VOSDAL" tillagt tidsforskudt sening i op til syv dage efter første udsendelse (TIMESHIFTED).

• Ændring af undersøgelsens univers. Før 2017 bestod universet af tv-husstande, det vil sige husstande, der havde et tv tilsluttet en antenne. Fra og med 2017 omfatter undersøgelsen alle husstande, det vil sige husstande både med og uden et tv-apparat tilsluttet tv-signal i husstanden.

Opdateringen er blandt andet udløst af, at en voksende andel af danskerne ikke længere har et tv tilsluttet en antenne, og derfor ikke indgik i undersøgelsen, samt af at en voksende andel af seningen foregår via streaming, som ikke indgik i de hidtidige brancheanerkendte seertal.


Den opdaterede metode afspejler bedre de aktuelle medievaner. Men opdateringen betyder også, at man skal være opmærksom på metodeændringen ved sammenligning af tallene for 2016 og tidligere med tal for 2017 og frem. Dels indgår der nu mere sening i de officielle seertal (tidsfor-skudt sening i op til syv dage efter første udsendelse), og tv-forbruget skal nu fordeles over en større population (alle husstande fremfor kun tv-husstande):

• Undersøgelsen før 2017 beskrev tv-forbrug i tv-husstande set "live" og "tidsforskudt samme

dag som live" (LIVE og VOSDAL (Viewed On Same Day As Live)).

• Undersøgelsen fra 2017 og frem beskriver tv-forbrug i alle husstande set "live", "tidsforskudt

samme dag som live" og "tidsforskudt i op til syv dage efter live" (LIVE, VOSDAL og TIMESHIF-

TED)


HOVEDRESULTATER OG KONKLU-

SION Kapitlet beskriver danskernes tv-forbrug og deres brug af streamingtjenester. På grund af metode-

ændringer i Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen beskriver kapitlet som hovedregel udviklingen til og

med 2016 og niveauet fra 2017 og frem hver for sig.

• Tv-forbrug: Kapitlet beskriver danskernes tv-vaner og belyser blandt andet, hvor meget og hvor

ofte danskerne ser tv, hvornår på døgnet flest ser tv, og hvilke kanaler der ses mest. Tv-forbru-

get bliver desuden beskrevet opdelt på alder og uddannelse.

• Public service-tv over for ikke-public service-tv: En beskrivelse af, hvordan det samlede tv-

forbrug fordeler sig mellem public service- og ikke-public service-tv. Herunder hvilke befolk-

ningsgrupper (alder og uddannelse), der ser hvad.

• Streaming: Udbredelsen af streaming bliver gennemgået for befolkningen som helhed og op-

delt efter alder.

I det følgende gennemgås rapportens hovedresultater.

Tv-dækningen falder – streaming-dækningen stiger Ugentlig dækning (%) af tv og streaming.

Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen samt Index Danmark/Gallup - Helårsbase 2018 og 2019. Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen


danskere, der ugentligt ser tradi-

tionelt tv, faldet med 5 procent-

point, svarende til et fald på 6 %.

• I samme periode er andelen af

danskere, der streamer spille-

film, serier/programmer, live-tv

eller nyheder minimum ugentligt,

steget med 6 procentpoint, sva-

rende til 11 %.

Selvom færre og færre ser traditionelt tv, er der ikke tale om, at seningen af audiovisuelt indhold

nødvendigvis er nedadgående. Det fald, der er sket på traditionelt tv fra 2017 til 2019 (6 %) er pro-

centvis mindre, end den stigning, der er sket på streamingområdet (11 %). Derudover var det i 2019

stadig 3 ud af 4 danskere, der så traditionelt tv på ugentlig basis.

80

54

75

60

Set som traditionelt (live, broadcast) flow tv Set som streaming

2017 2019


Andelen af husstande uden et tilsluttet tv stagnerer Andel (%) husstande uden et tilsluttet tv-apparat, 2001-2019

Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen – Annual Survey/Establishment Survey. Univers: Den danske befolkning i alderen 3 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrel-sen

• Siden 2011 har flere og flere hus-

stande fravalgt at have et til-

sluttet tv-apparat.


husstande uden et tilsluttet tv

imidlertid uændret.

Fra 2011 til 2017 steg andelen af husstande, der ikke har et tilsluttet tv-apparat, med 1-2 procent-

point om året. Fra 2017 til 2018 tog andelen imidlertid et hop på 4 procentpoint fra 11 % i 2017 til

15 % i 2018.

I modsætning hertil er andelen af husstande uden et tilsluttet tv uændret fra 2018 til 2019. I 2019

er der således fortsat 15 % af de danske husstande, der ikke har et tilsluttet tv, mens de resterende

85 % har.

Alder er udslagsgivende for seertiden Daglig seertid (minutter) fordelt på alder, 2019

Kilde: Kantar Gallup Seer-Undersøgelsen. Univers: Den danske befolkning i alderen 3 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• Seertiden brugt på traditionelt tv

varierer markant alt efter alders-

gruppe.

• Hvor de 12-18-årige bruger 31 mi-

nutter på tv dagligt, er seertiden

for de 71-årige eller derover på

278 minutter.

Jo ældre, jo mere tid bruges på traditionelt tv. Forskellene – som også har været der historisk – er

blevet markant tydeligere de senere år. Det skyldes, at de unge har reduceret deres tv-forbrug mar-

kant, mens de ældre i vid udstrækning har fastholdt det høje niveau fra tidligere.

3 3 3 3 4 3 3 2 3 3 3 4 56

810 11

15 15

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Intet tilsluttet tv-apparat

137

4131

63

131

230

278

Alle 3-11 år 12-18 år 19-34 år 35-54 år 55-70 år 71 år +


Færre unge streamer dagligt Andel (%) som streamer dagligt/næsten dagligt, 2018 og 2019

Kilde: Index Danmark/Gallup - Helårsbase 2018-2019. Univers: Alle husstande, personer i alderen 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• I Danmark er der generelt flere og

flere, der streamer oftere og oftere.

• Fra 2018 til 2019 er de 12-18-årige

dog en undtagelse, da 8 procentpo-

int færre i aldersgruppen streamer

på daglig basis.

På tværs af de fleste aldersgrupper gælder det, at der fra 2018 til 2019 er flere, der streamer dagligt,

og færre, der aldrig streamer. Undtagelsen for dette er overraskende nok de unge fra 12-18 år. I denne

aldersgruppe er andelen faldet fra 53 % i 2018 til 45 % i 2019. Faldet er et resultat af, at der er færre

i aldersgruppen, som streamer serier/programmer på daglig basis, mens der til gengæld er en større

del af aldersgruppen, der streamer hhv. spillefilm, live-tv og nyheder.

Den samme udvikling gør sig gældende for streaming af kortere videoklip på fx YouTube og Vimeo,

hvor der også er færre af de 12-18-årige, der streamer dagligt.

Alder har betydning for, hvad der streames Andel (%) som streamer ugentligt, 2019

Kilde: Index Danmark/Gallup - Helårsbase 2019. Univers: Alle husstande, personer i alde-ren 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• Befolkningen under 55 år strea-

mer hyppigst serier/programmer.

• Befolkningen på 55 år eller der-

over streamer oftest nyheder.

I befolkningen under 55 år gælder det generelt, at serier/programmer på DRTV, Netflix, YouSee, m.fl.

er det, der streames hyppigst. Hos befolkningen på 55 år eller derover er det nyheder, som streames

af flest ugentligt. Når de yngre streamer, er det således i højere grad fiktion, der streames, og når

de ældre streamer – hvilket en langt mindre andel gør – er det i højere grad nyheder.

53 51

28

13

8

45

53

33

15

8

12-18 år 19-34 år 35-54 år 55-70 år 71 år og derover

2018 2019

50

75

84

57

22

9

37

62 63

41

15

5

29

39 3935

20

9

27 2632 33

23

11


Streamer serier/programmer Streamer spillefilm Streamer live-tv Streamer nyheder


ISSN 2445-852X


FOTO: COLOURBOX

RADIO OG PODCAST 2020 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark/Radio og podcast Side 1 af 6

INTRODUKTION Kapitlet om Radio og podcast er struktureret på følgende måde:

• Hovedresultater og konklusion Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker og kort ledsagende tekst.

• Radiolytning i Danmark Danskernes radiovaner og udviklingen heri fra 2008 til 2019 med nedbrydninger på forskellige befolkningsgrupper.

• Public service-radio og landsdækkende kommerciel radio i Danmark Udviklingen fra 2008-2019 i lytningen til public service og kommerciel radio med nedbrydnin-ger på forskellige målgrupper.

• Podcast i Danmark Udviklingen inden for podcastmediet med nedbrydninger på forskellige målgrupper.

• Metode Hvordan indsamles data, hvad hører til i de forskellige grupper af radiokanaler m.v.

• Brug af data og resultater Hvad må du som bruger gøre med data, og hvad skal du oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data.

Afsnittet om radio er baseret på Kantar Gallups Radio-Meter, som er den officielle brancheaner-

kendte måling. Radio-Meter måler på radiolytningen på både FM, DAB, internet og kabel. Dog regi-

streres tidsforskudt lytning ikke i Radio-Meter-målingerne.

Afsnittet om podcast er som udgangspunkt baseret på Kantar Gallup Lokalradio Index, som blandt

andet måler brugen af podcast blandt den danske befolkning i alderen 12 år og derover. Hvor det er

relevant suppleres med data fra Kantar Gallups Digital Life-undersøgelse, som dog kun måler brugen

af podcasts blandt danskere i alderen 15-75 år, som benytter internettet (herefter danske internet-

brugere). Brugen af de forskellige kilder medfører, at populationen i tabeller, figurer og analyser skif-

ter i løbet af kapitlet.

Kilde og population fremgår af figurerne.

Yderligere information om metode m.v. kan findes i metodeafsnittet.

Bemærk: Fordelingen af radiolytning på forskellige aldersgrupper er ikke direkte sammenlignelig

med kapitlerne fra tidligere år. Det skyldes, at de to ældste aldersgrupper er blevet ændret i dette

års Radio og Podcast-kapitel, således at de flugter med aldersgrupperne i de øvrige kapitler i

Rapportering om mediernes udvikling i Danmark:

De tidligere aldersinddelinger:

• 12-18 år

• 19-34 år

• 35-54 år

• 55-69 år

• 70 år og derover

De nye aldersinddelinger:

• 12-18 år

• 19-34 år

• 35-54 år

• 55-70 år

• 71 år og derover


ORDFORKLARING Lyttetid

Lyttetid omfatter den gennemsnitlige daglige tid i minutter brugt på radio i hele universet.

Dækning (reach)

Dækning er et akkumuleret tal for, hvor mange lyttere den eller de givne kanaler har været i kon-

takt med i mindst fem sammenhængende minutter i den givne periode. Dækning angiver med

andre ord det totale antal personer, der i løbet af den definerede periode har lyttet til programmet

eller radiokanalen.

Dækning kan opgøres akkumuleret i alt eller som et dagligt, ugentligt eller månedligt gennem-

snit. Dækning kan desuden angives enten i absolutte tal, dvs. antal personer i tusinde, eller i

procent af lytteruniverset.

Lytterandel (share)

Lytterandel er et udtryk for hvor stor en andel i procent af alle de personer, der lytter til radio i et

givent tidsrum, der lytter til radio på den eller de kanaler, man undersøger. Tallet afhænger såle-

des ikke kun af antallet af lyttere til den enkelte kanal eller tidsudsnit, men også af, hvor mange

der overhovedet lytter til radio på det tidspunkt, man måler på. Lytterandelen bliver derfor ofte

brugt som indikator for styrkeforholdet mellem forskellige kanaler inden for den undersøgte tids-

periode.


HOVEDRESULTATER OG KONKLU-

SION Kapitlet beskriver danskernes lytning til radio og podcast. Dels indeholder kapitlet længere tidsse-

rier, hvor radiolytningen analyseres med udgangspunkt i den historiske udvikling, dels beskrives det

seneste års konkrete udvikling fra 2018 til 2019. Kapitlet om radio og podcast vil blandt andet be-

lyse:

• Lyttetid: Beskriver, hvor lang tid forskellige befolkningsgrupper bruger på at lytte til radio, hvor-

når på dagen de gør det, og ikke mindst hvilke kanaler de hver især hører mest.

• Public service-kanalerne over for de kommercielle kanaler: En beskrivelse af, hvordan den

samlede radiolytning fordeler sig mellem lytning til public service-kanaler og kommercielle ka-

naler. Herunder hvilke befolkningsgrupper der foretrækker hvad, og hvorledes udviklingen har

været over tid.

• Podcast: Beskriver udviklingen i brugen af podcast, herunder hvilke befolkningsgrupper, der lyt-

ter til podcast, samt hvad de lytter til, og hvor de lytter henne.

I det følgende gennemgås kapitlets væsentligste konklusioner.

Radiolytningen falder fortsat Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter



tetid er faldet fra 107 minutter i

2018 til 104 minutter i 2019.


tetid var i 2008 131 minutter.

Radiolytningen fortsætter sin nedadgående udvikling og er i 2019 på det laveste niveau, der er målt.

Siden 2008 er den daglige lyttetid således faldet med i alt 27 minutter, svarende til et fald på gen-

nemsnitligt 2,4 minutter om året.

I 2019 lytter den danske befolkning således i gennemsnit til radio i 1 time og 44 minutter (104 mi-

nutter) om dagen. Det er et fald fra 1 time og 47 minutter (107 minutter) i 2018.

131121 116

111 107 104

2008 2015 2016 2017 2018 2019


Storforbrugerne har reduceret deres radiolytning Gennemsnitlig daglig lyttetid for storforbrugerne i minut-ter

Kilde: Kantar Gallup Radio-Meter, 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrel-sen *Se metodeafsnittet s. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. for forklaring.

• Befolkningen i Vest-, Øst-, Syd-

sjælland og Bornholm reducerer

lyttetiden med 9 minutter fra

2018 til 2019.

• De erhvervsuddannede reducerer

deres lyttetid med 10 minutter

fra 2018 til 2019.

• De traditionelle-individoriente-

rede* reducerer lyttetiden med

14 minutter fra 2018 til 2019.

Også i tre af de grupper, der traditionelt har lyttet mest til radio, er der i 2019 tilbagegang. Den

generelle nedgang i radiolytningen er dermed især et resultat af, at de mest lyttende befolknings-

grupper har reduceret deres radiolytning markant – dog med undtagelse af de ældre, som lytter en

anelse mere til radio i 2019 end i 2018.

Befolkningen i Vest-, Øst-, Sydsjælland og Bornholm har således reduceret deres daglige lyttetid

med 9 minutter, mens de erhvervsuddannede har reduceret med 10 minutter, og de traditionelle-

individorienterede har reduceret med 14 minutter.

Danskere med en videregående uddannelse har øget lyt-ningen

Gennemsnitlig daglig lyttetid i minutter


• I 2018 lyttede danskere med en

videregående uddannelse til ra-

dio i 95 minutter om dagen.

• I 2019 lytter danskere med en vi-

deregående uddannelse til radio

i 100 minutter om dagen.

Som den eneste uddannelsesgruppe lytter danskere med en videregående uddannelse til radio i

længere tid om dagen i 2019 end i 2018. I 2019 lytter danskere med en videregående uddannelse

således i gennemsnit til radio i 100 minutter om dagen, hvilket er 5 minutter mere sammenlignet

med 2018.

107

151141

123

104

141127

114

Alle Erhvervsuddannede Traditionelle-individorienterende

Vest-, Øst-,Sydsjælland og Bornholm

2018 2019

127 123 121 119 117 116 121 116111 107 104

110 108 108 109 104 107 111106

97 95 100

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Alle Videregående uddannelse


Dermed stopper de den nedgang i radiolytningen, de har oplevet siden 2015.

En større del af lytningen foregår digitalt Andel af radiolytningen i %.



radiolytningen, der foregår digi-

talt, steget fra 32 % til 35 %.

I 2019 stiger lytningen til digital radio endnu engang efter et fald i 2017, som formentligt var et

resultat af, at DAB blev omlagt til DAB+, og at YouSee slukkede for radio udsendt via kabel-tv-stikket.

Fremgangen for digital radio er båret frem af en større andel lytning på både DAB og net, som begge

er steget med 1-2 procentpoint.

Stigningen på 3 procentpoint fra 32 % i 2018 til 35 % i 2019 ligger på niveau med den stigning, der

fandt sted fra 2017 til 2018, hvor andelen af radiolytningen, der foregik digitalt, ligeledes steg med

3 procentpoint.

Public service øger fortsat terræn Andel af radiolytningen i %.


• Public service-radio står i 2019

for 77,2 % af radiolytningen.

• Kommerciel radio står i 2019 for

22,8 % af radiolytningen.

Public service-radio øger endnu engang deres andel af radiolytningen. Fra 2018 til 2019 har public

service-kanalerne således øget deres andel fra 76,4 % til 77,2 %, mens de kommercielle kanaler

tilsvarende har reduceret deres andel af radiolytningen.

Public service-radio fortsætter således den fremgang, de oplevede fra 2017 til 2018.

10 11 12 15 19 18 20 214 4 67

8 910

12

5 65

44 2

22

1921 23

2631

2932

35

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

DAB Net Kabel

74,5 77,2

25,5 22,8

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Public Service Kommercielle stationer


Mere end halvdelen af danskerne har lyttet til podcast Andel danskere, der har lyttet til podcast, i %.

Kilde: Kantar Gallup Lokalradio Index, data fra 2. halvår, 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• I 2019 har 54 % af danskerne prø-

vet at lytte til podcast.

Podcast bliver stille og roligt en større del af danskernes hverdag. I 2019 er der således 54 % af

danskerne, der har prøvet at lytte til podcast. Det er en stigning fra 49 % i 2018 og 43 % i 2017.

Det er især den yngre del af befolkningen, der bærer podcastmediet frem. I 2019 er der således 73

% af de 12-18-årige og 74 % af de 19-34-årige, der har lyttet til podcast. Til sammenligning drejer

det sig om 15 % af de 71-årige og derover.

Public service-stationerne fylder også i podcastbrugen Andel af internetbrugere, der har lyttet til podcast fra be-stemte udbydere, i %.

Kilde: Kantar Gallup Digital Life, internetbrugere 15-75 år. Data bearbejdet af Slots- og Kul-turstyrelsen

• 19 % af de danske internetbru-

gere har angivet, at de har lyttet

til podcast fra DR.

• 11 % har angivet, at de har lyttet

til podcast fra Radio24syv.

Public service-radiostationerne fylder fortsat en del i podcastlytningen. 19 % af de danske internet-

brugere har i 2019 angivet, at de har lyttet til podcast fra DR, mens 11 % har lyttet til podcast fra

Radio24syv.

Der er imidlertid også en stor mængde mindre podcastudbydere, som hver for sig kun benyttes af

en mindre del af internetbrugerne, men som samlet bruges af en større del end Radio24syv.

4350

62

53

28

9

49

6269

58

36

13

54

73 74

61

40

15


2017 2018 2019

1210 9

8

19

1114

10

Podcast fra DR Podcast fra Radio24syv Anden dansk podcast Udenlandsk podcast

2018 2019


ISSN 2445-852X


FOTO: COLOURBOX

SKREVNE NYHEDSMEDIER 2020 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark/Skrevne nyhedsmedier Side 1 af 4

INTRODUKTION Kapitlet beskriver danskernes brug af skrevne nyhedsmedier. Det vil sige trykte dagblade og aviser

(fx Politiken), deres nyhedssites (fx stiften.dk) og nyhedssites uden tilknytning til trykte medier (fx

newsbreak.dk og dr.dk). Medierne er ganske forskelligartede men har det til fælles, at de primært

har fokus på nyheder og aktualitet. Flere medier, fx tv2.dk, er endvidere en del af virksomheder, der

udgiver andre medietyper – det er dog kun deres skrevne nyhedsmedier, der behandles her.

Den parallelle analyse af trykte og digitale medier er relevant, fordi mediebrugen i stigende grad

bevæger sig fra de trykte og over til de digitale platforme. Når læsningen af de trykte dagblade

generelt går tilbage, skal udviklingen ses i lyset af, at de fleste nyhedssites går frem.

Kapitlet ”Skrevne nyhedsmedier” er struktureret på følgende måde:

• Hovedresultater og konklusion: Præsentation af hovedresultater med oversigtsgrafikker.

• Største nyhedsmedier på tværs af platforme: De 20 største skrevne nyhedsmedier opgøres på

tværs af udgivelsesplatform.

• Læsning af trykte dagblade: Beskriver de trykte dagblades dækning samt udviklingen heri.

• Brug af nyhedssites: Beskriver brugen af de 20 mest benyttede nyhedssites.

• Mediegrupper: Grupper af dagblade og nyhedssites.

• Dagbladsgruppers demografi: De forskellige mediegruppers læserkarakteristika ud fra alder,

geografi og uddannelse.

• Læsning af trykte lokale ugeaviser: Beskriver de lokale ugeavisers dækning.

• Metode: Om metoden bag kapitlet.

• Brug af resultater: Hvad du må gøre med data, og hvad du skal oplyse i den forbindelse. Vigtigt

at læse, hvis du vil benytte data.

I kapitlet anvendes de brancheanerkendte målinger (se metodeafsnittet for mere herom):

• For de trykte dagblade anvendes Index Danmark/Gallup samt Lokal Index Danmark for de trykte

lokale ugeaviser. Undersøgelsernes univers er hele befolkningen i alderen 12 år og derover.

• For nyhedssites anvendes primært Dansk Online Index suppleret af Index Danmark/Gallup. Uni-

verset, der anvendes, er danske internetbrugere i alderen 12 år og derover.

I 2019 har der været fire væsentlige ændringer i målingen/de målte medier:

• Branchen i 2019 ændret opgørelsen af læsertal fra daglig til ugentlig dækning, og nærværende

analyse følger denne opgørelsesmetode. Bemærk, at ikke alle titler har samme forhold mellem

de daglige og ugentlige tal. Således har fx de landsdækkende dagblade typisk forholdsmæssigt

flere ugentlige læsere i forhold til daglige læsere end andre dagblade.

• B.T. og B.T.metro er på tryk ophørt med deres hidtidige udgivelsesfrekvens, og er blevet slået

sammen til én titel, hvilket har flere konsekvenser: I nærværende analyse opgøres B.T. på titel-

niveau i 2018 og 2019 med B.T.metros fem hverdagsudgaver kombineret med B.T.s søndagsud-

gave, mens B.T.metro ikke opgøres som selvstændig titel. Opgørelsesmetoden afspejler bedst

muligt den fortsættende titel B.T.s udgivelse, og følger branchens egne opgørelser. Fremgangs-

måden har dog den konsekvens, at alle hverdagsudgaver af det hidtidige B.T. på nær søndags-

udgaven ikke indgår i opgørelsen. I de forskellige dagbladsgrupper indgår begge titler fuldt ud

i 2018 og tidligere år, da grupperne har til hensigt at opgøre danskernes samlede dagbladslæs-

ning uden skelen til enkelttitler; men ikke i 2019, for hvilket data ikke foreligger. Bemærk her-

udover, at B.T.metro reducerede oplaget væsentligt i 2. halvår af 2018.

• 2019 er det første hele år, hvor seks titler, alle provinsdagblade tilhørende Jysk Fynske Medier,

havde søndagsudgaver, hvilket alt andet lige påvirker deres dækning i opadgående retning.

• Morsø Folkeblad er pr. 1. september 2019 ikke længere en selvstændig titel og opgøres fra og

med 2019 som en del af NORDJYSKE Stiftstidende.


ORDFORKLARING Brugere, besøg og sidevisninger

Brugere angiver her hvor mange unikke brugere (personer), der har været forbi et givent site/plat-

form mindst én gang i måleperioden. Tallet beskriver dermed, hvor stor en del af internetbrugerne

et site/platform når ud til (dækning).

Brugertallet beregnes på baggrund af trafiktællinger, der foretages direkte på de sites, der måles,

og ud fra registreret brugeradfærd i nationalt repræsentative paneler af danskere.

Besøg genereres, når en bruger går ind på et site med en given browser eller bruger en platform.

Hvert besøg kan bestå af en række på hinanden følgende sidevisninger. Hvert enkelt besøg gene-

rerer en eller flere sidevisninger; dvs. hvor mange sider, der er besøgt med browseren i en given

periode.

Både besøg og sidevisninger måles ved hjælp af trafiktællinger. I Dansk Online Index måles på

alle platforme, men den målte aktivitet i dedikerede apps er ikke offentlig tilgængelig.

Dækning

Læsning beregnet ud fra frekvenstal og periodetal. Frekvenstallene baserer sig på spørgsmål om,

hvor ofte man selv vurderer, at man læser den givne avis. Periodetal er baseret på spørgsmål om

læserkontakt set i forhold til bladets udgivelsesfrekvens. De to typer tal tilsammen giver dæk-

ningen. Kriteriet for læserkontakt er minimum to minutters sanseposition, hvor sanseposition i

praksis angiver, om respondenten har læst eller set i det pågældende medie mindst 2 minutter.

Dækningen siger overordnet noget om hyppighed og dækning, altså hvor ofte respondenter er i

kontakt med det pågældende medie. Hvor meget af den enkelte udgave af et trykt medie, der

læses, i hvilken kontekst det læses, eller hvor grundig denne læsning er, siger tallene ikke noget

om.

Dækning i %

Beskriver hvor stor en del af en målgruppe (eksempelvis danske internetbrugere) en titel, et site

eller en platform når ud til i den pågældende periode.

Skrevne nyhedsmedier

I dette kapitel defineret som dagblade/aviser og sites, der har et overvejende eller væsentligt

fokus på nyheder og aktualitet.


HOVEDRESULTATER OG KONKLU-SION

Nyhedssites har væsentlig flere ugentlige brugere end de trykte dagblade har læsere

Ugentlige læsere (tryk) og brugere (sites), 12 år+

Kilde: Index Danmark/Gallup og Dansk Online Index/Kantar Gallup

• I 2019 havde de målte nyhedssi-

tes 3.510.000 ugentlige brugere,

hvilket udgør en stigning på 3 %

i forhold til 2018.

• De trykte dagblade nåede der-

med, med en ugentlig dækning

på 2.557.000 læsere i 2019, næ-

sten en million færre danskere

end de målte nyhedssites.

Herudover fortsatte dagbladsdækningen den tilbagegang, der har været gældende i flere år. Således

var deres ugentlige dækning i 2019 1.409.000 lavere end i 2010.

Dækningen var endvidere 66.000 lavere end i 2018, såfremt man fraregner titlerne B.T. og B.T.metro,

i hvilke der både udgivelses- og målemæssigt har været væsentlige ændringer i 2019.

Især provinsdagblade fik færre læsere i 2019 Ændring i trykte dagblades ugentlige dækning, 2018-2019, 12 år+

Kilde: Index Danmark/Gallup *Titlerne havde ikke søndagsudgaver før 2019. **B.T. indgår med fem hverdagsudgaver af B.T.metro samt B.T.s søndagsudgivelse

• I forhold til 2018 fik 19 trykte

dagblade færre ugentlige læsere

i 2019 mens 12 fik flere.

• Blandt de 14 titler, der tabte

mindst fem procent af de ugent-

lige læsere fra 2018 til 2019, var

de 12 provinsdagblade.

• Syv af provinsdagbladene havde

dog fremgang fra 2018 til 2019.

3.966

2.734

2.361

3.416

2.5572.295

3.510

-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

Alle trykte dagblade (læsere) Alle trykte dagblade uden B.T.og B.T.metro (læsere)

Alle nyhedssites udenekstrabladet.dk (brugere)

2010 2018 2019- 1.409/-36 %

- 177/-6 %

- 66/-3 %

94/3 %

21%9%9%

8%7%6%

5%4%4%4%

3%1%

-2%-2%-2%

-3%-4%

-5%-6%

-8%-8%-8%

-9%-9%-9%

-11%-13%

-14%-14%

-22%-28%

LicitationenDagbladet Ringkøbing-Skjern*

Kristeligt DagbladHorsens Folkeblad*

NORDJYSKE StiftstidendeViborg Stifts Folkeblad*

InformationBerlingske

Bornholms TidendeSjællandske Næstved/Vordingborg/Slagelse

WeekendavisenJydske Vestkysten

Jyllands-PostenLolland-Falster Folketidende

PolitikenDagbladet Holstebro Struer/Lemvig Folkeblad*

BørsenÅrhus StiftstidendeRanders Amtsavis*

DAGBLADET Ringsted/Roskilde/KøgeFyns Amts Avis

Vejle Amts Folkeblad / Fredericia Dagblad*Herning Folkeblad

Nordvestnyt Holbæk/Odsherred/KalundborgSkive Folkeblad

Fyens StiftstidendeEkstra Bladet

Frederiksborg Amts AvisHelsingør Dagblad

Midtjyllands AvisB.T.**


Næsten alle store nyhedssites havde vækst i 2019 Ændring i ugentlige brugere af nyhedssites fra 2018-2019, 12 år+

Kilde: Dansk Online Index/Kantar Gallup

• Langt hovedparten af de største

målte nyhedssites fik flere

ugentlige brugere fra 2018 til

2019 – og flertallet havde en

vækst på 10 % eller derover.

• Kun tre sites fik færre ugentlige

brugere. Blandt disse var avi-

sen.dk, hvis tilbagegang primært

skyldes en omlægning af mediet

og ejerskifte.

De trykte lokale ugeavisers dækning er faldet markant Trykte lokale ugeavisers ugentlige dækning i %, 12 år+

Kilde: Lokal Index Danmark/Gallup

• De lokale ugeavisers dækning er

faldet med 23 procentpoint fra

2010 til 2019.

• Udviklingen er særligt udtalt

blandt de 12-18-årige, 19-34-

årige og de 35-54-årige.

• Derimod er dækningen blandt de

to ældste aldersgrupper mere

stabil, men dog stadig faldende.

Selvom udviklingen er betragtelig, skal den dog også ses i lyset af udviklingen i de nyhedssites, der

bringer indhold fra de lokale ugeaviser. Således er lokalavisen.dk blandt de største nyhedssites, og

havde i 2019 en væsentlig vækst i brugertallet. Ligeledes indgår indholdet fra de lokale ugeaviser

på mange af provinsdagbladenes sites, hvoraf en del er blandt de største sites, og stort set alle har

vækst.

44%

33% 32%25% 22% 22%

17% 14% 12% 12% 12% 9%6% 5% 4% 4% 4%

-2%-6%

-43%-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

69

33

48

77

8689

47

1317

48

72

82

46

1316

45

68

82

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

I alt 12-18 år 19-34 år 35-54 år 55-70 år 71 år+

2010 2018 2019


ISSN 2445-852X


FOTO: COLOURBOX

MAGASINER OG UGEBLADE 2020 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark/Magasiner og ugeblade Side 1 af 6

INTRODUKTION Kapitlet om magasiner og ugeblade er struktureret på følgende måde:

• Hovedresultater og konklusion Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker og kort ledsagende tekst.

• Magasiner og ugeblade i Danmark Beskriver den overordnede udvikling for seks forskellige udgivelsestyper fra 2010 til 2019, samt de største udgivelser på tværs af udgivelsestyperne i 2019. Afsnittet beskriver desuden det seneste års udvikling for de forskellige udgivelsestyper.

• Danskernes brug af købte magasiner og ugeblade Beskriver danskernes brug af udgivelsestyperne købte magasiner og ugeblade nedbrudt på forskellige målgrupper.

• Magasiner og ugeblade på flere platforme Beskriver brugen af printudgivelsernes digitale sites. Afsnittet beskriver det seneste års ud-vikling i antallet af ugentlige brugere på de forskellige sites, samt udviklingen fra 2016 til 2019.

• Metode Hvordan indsamles data, hvilke afgrænsninger er der lavet, hvilke medier hører til i de forskel-lige udgivelsestyper m.v.

• Brug af data og resultater Hvad må du som bruger gøre med data, og hvad skal du oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data.

Begrebet magasiner skal i denne rapport forstås i bred forstand, da det her både dækker over kom-

mercielle magasiner, fagudgivelser og specialmedier. I den forbindelse er det desuden væsentligt

at være opmærksom på, at analysen ikke dækker nyheds- og aktualitetsmedier som dagblade og

ugeaviser, der i stedet belyses i kapitlet om Skrevne nyhedsmedier. Dagbladenes magasinlignende

udgivelser, som udkommer sammen med selve dagbladet, er heller ikke medtaget.

Derudover er analysen fortrinsvis baseret på de officielle læsertal fra Index Danmark/Gallup, som

dog ikke måler alle udgivelser. Det betyder, at analysens udgivelser ikke er udtømmende for det

samlede udbud af magasiner, ligesom udenlandske udgivelser heller ikke er med i analysen. Analy-

sen skal derfor udelukkende ses som en indikation på, hvordan det står til for brugen af de danske

magasiner og ugeblade.

I forlængelse heraf er det i øvrigt vigtig at være opmærksom på, at tallene ikke er direkte sammen-

lignelige med sidste års kapitel om magasiner og ugeblade. Det skyldes, at der er enkelte udgivel-

ser, som er udgået af Index Danmark/Gallup i 2019, men som stadig eksisterer. Disse udgivelser er

derfor fjernet fra analysen, så et eventuelt fald i læsertal for de forskellige udgivelsestyper ikke

bliver uforholdsmæssigt stort. Derudover er metoden bag Index Danmark/Gallup blevet ændret. Data

om magasiner og ugeblade er således pr. 2. halvår 2019 udelukkende baseret på webudfyldte spør-

geskemaer, hvilket givetvis kan have indflydelse på læsertallene.

Kapitlet er i år desuden suppleret med et kort afsnit om udgivelsernes digitale tilstedeværelse.

Analysen heraf er baseret på Dansk Online Index (DOI), som er den officielle måling af danskernes

brug af internettet via desktop, mobil og tablet. Det er imidlertid ikke alle udgivelser, hvis website

bliver målt i DOI. Derfor belyser afsnittet kun den digitale brug for udvalgte udgivelser. Det er i den

forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at afsnittet om udgivelsernes sites tager udgangspunkt

i danske internetbrugere i alderen 12 år og derover, frem for den danske befolkning i alderen 12 år

og derover.



Udgivelserne i analysen kan overordnet set inddeles i tre forskellige hovedtyper med tilhørende un-

dertyper. Alle typerne er opstillet således, at de tilhørende udgivelser strukturelt set er ensartede,

mens indholdet derimod kan være vidt forskelligt inden for den samme type. De forskellige typer

fremgår af tabellen nedenfor (se uddybende oversigt i metodeafsnittet).

UGEBLADE

Ugebladene er især karakteriseret ved deres udgivelsesfrekvens. Ugebladene er ugentlige

udgivelser, som ikke er ugeaviser, da de ikke har samme fokus på nyheds- og aktualitets-

stof. Ugeblade er eksempelvis Femina, Hjemmet og Se og Hør.

KOMMERCIELLE MAGASINER

De kommercielle magasiner er kendetegnet ved, at de udkommer sjældnere end ugentligt,

ligesom deres målgruppe ikke er afgrænset af tilhørsforhold til bestemte foreninger, orga-

nisationer eller brancher. De kommercielle magasiner er dermed primært målrettet almin-

delige forbrugere. Derudover har de ikke samme fokus på aktualitet, som dagblade og uge-

aviserne.

• Købte magasiner udgives af traditionelle bladhuse og kan købes i enten løssalg eller

abonnement. Eksempelvis Euroman, Vi Unge og Aktiv Træning.

• Kunde- og gratismagasiner udgives typisk af virksomheder, der ikke er medievirksom-

heder, og er gratis for forbrugeren. Det kan eksempelvis være DSB, der udgiver magasinet

Ud & Se eller Nettos gratismagasin LIME.

MEDLEMSMAGASINER

Medlemsmagasinerne er primært karakteriseret ved deres målgruppe, idet de har et mere

afgrænset publikum end de øvrige to hovedtyper. Medlemsmagasinerne er dermed rettet

mod medlemmer af forskellige foreninger/organisationer eller af bestemte brancher.

• Fagforeningsblade udgives af de forskellige fagforeninger til deres medlemmer. Ek-

sempelvis Børn & Unge fra BUPL eller djøfBladet fra Djøf.

• Forenings- og organisationsblade udgives til medlemmer af foreninger eller organisa-

tioner, som ikke er fagforeninger. Eksempelvis Samvirke fra Coop og Natur & Miljø fra

Danmarks Naturfredningsforening.

• Branchespecifikke blade er henvendt til virksomheder og professionelle i bestemte

brancher. De branchespecifikke blade udgives af professionelle medievirksomheder, så-

som Nordiske Medier og FBG Medier. Eksempelvis Maskinbladet og Transportmagasinet.


ORDFORKLARING Læsertal

Læsertallet angiver, hvor mange læsere en udgivelse har været i kontakt med i minimum 2

minutter. Læsertallene er et udtryk for, hvor mange læsere der gennemsnitligt er til én enkelt

udgave, uafhængigt af udgivelsesfrekvensen. Læsertallene tager derfor ikke højde for, at

nogle udgivelser udkommer langt flere gange i løbet af et år end andre. Dermed er læsertal-

lene ikke et udtryk for, hvor mange læsere de enkelte udgivelser akkumulerer hen over en

bestemt periode.

Når udgivelserne samles i de forskellige typer og kategoriseringer, er læsertallet dog et ak-

kumuleret tal for, hvor mange læsere den givne udgivelsestype samlet set er i kontakt med

efter én udgave af hver af udgivelserne. Selvom en læser er i kontakt med flere af udgivel-

serne, vil denne her kun tælle med én enkelt gang. Dermed fjernes dobbeltdækningen, når

udgivelserne undersøges på et overordnet plan.

Læsertallet kan angives både i absolutte tal – dvs. antal personer i tusinde – eller i procent

af universet, som her er den danske befolkning i alderen 12 år og derover.

Yderligere information om læsertal kan findes i metodeafsnittet.

Brugere

Brugere angiver her hvor mange unikke brugere (personer), der har været forbi et givent

site/platform mindst én gang i måleperioden. Tallet beskriver dermed, hvor stor en del af

internetbrugerne et site/platform når ud til (dækning).

Brugertallet beregnes på baggrund af trafiktællinger, der foretages direkte på de sites, der

måles, og ud fra registreret brugeradfærd i nationalt repræsentative paneler af danskere.


HOVEDRESULTATER OG KONKLU-SION Analysen beskriver danskernes læsning af magasiner og ugeblade. Dels indeholder analysen læn-

gere tidsserier, hvor læsertallene analyseres med udgangspunkt i den historiske udvikling, dels be-

skrives det seneste års konkrete udvikling fra 2018 til 2019. Analysen af magasiner og ugeblade vil

blandt andet belyse:

• Læsertal: Analysen beskriver, hvor mange læsere de forskellige udgivelsestyper har, herunder

hvilke udgivelser, der har de højeste læsertal. Derudover undersøges de store bladhuses læser-

tal i forhold til henholdsvis ugeblade og købte magasiner.

• Demografi: Hvor stor en andel af befolkningen læser henholdsvis ugeblade og købte magasiner

nedbrudt på forskellige demografiske målgrupper.

I det følgende gennemgås analysens væsentligste konklusioner.

Flere udgivelsestyper oplever fremgang i læsertallene Læsertal i 1.000 fordelt på trykte udgivelsestyper


• Købte magasiner, forenings- og

organisationsblade, kunde- og

gratismagasiner samt fagfore-

ningsblade har flere læsere i

2019 end i 2018.

• Ugebladene og branchebladene

har mistet læsere fra 2018 til

2019.

Fra 2018 til 2019 har fire ud af seks trykte udgivelsestyper oplevet en større eller mindre stigning i

læsertallene. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle udgivelser er en del af målingen.

Udviklingen skal derfor udelukkende ses som en indikation.

Den største stigning findes blandt kunde- og gratismagasinerne, som har 62.000 flere læsere i 2019

end i 2018. Forenings- og organisationsbladende samt de købte magasiner har fået henholdsvis

49.000 og 48.000 flere læsere, mens fagforeningsbladene har 21.000 flere læsere.

Kun ugebladene og branchebladene har mistet læsere det seneste år. For ugebladene drejer det sig

om et fald på 65.000 læsere, mens branchebladene har mistet 31.000 læsere.

Den positive udvikling for flere af udgivelsestyperne skal ses i lyset af, at de alle– bortset fra for-

enings- og organisationsbladene – siden 2010 har oplevet en markant nedgang i læsertallene. Fra

2010 til 2018 har både kunde- og gratismagasiner, købte magasiner, fagforeningsblade samt uge-

bladene således oplevet et tocifret procentvist fald i læsertal.

21932067

1550

864 774

272

22412116

1485

926795

241

Købtemagasiner

Forenings- ogorganisationsblade

Ugeblade Kunde- oggratismagasiner

Fagforenings-blade

Brancheblade

2018 2019


Halvdelen af de købte magasiner har fået flere læsere Udviklingen i læsertal i % for de købte magasiner


• 17 af de købte magasiner i ana-

lysen har fået flere læsere fra

2018 til 2019.

• 16 af de købte magasiner i ana-

lysen har fået færre læsere fra

2018 til 2019.

Cirka halvdelen af de købte magasiner har oplevet en fremgang i læsertallene fra 2018 til 2019,

mens der er to udgivelser med samme antal læsere og resten med færre læsere.

Syv af de udgivelser, der har fået flere læsere fra 2018 til 2019, har oplevet en tocifret læsertilvækst.

Hjemmets Bedste MAD har oplevet den største fremgang med en læsertilvækst på 27 %, efterfulgt

af Spis Bedre, Fit Living og Jumbobog, som har fået 25 % flere læsere. Flere af de udgivelser, der har

oplevet en tocifret fremgang, er målt på læsertal imidlertid blandt de mindre udgivelser i analysen.

Til gengæld er der kun én af de udgivelser, der har mistet læsere, som har oplevet et tocifret læser-

frafald. Det drejer sig om Bil Magasinet, som har mistet 11 % af sine læsere.

Tegneserieudgivelserne fortsætter fremgangen Tegneserieudgivelsernes læsertal i 1.000


• De tre tegneserieudgivelser i

målingen har fået flere læsere

fra 2018 til 2019.

• De tre tegneserieudgivelser fik

også flere læsere fra 2017 til

2018.

Samtlige tegneserieudgivelser i analysen har oplevet en tilvækst i antallet af læsere fra 2018 til

2019. Størst er fremgangen for Jumbobog, som har 37.000 flere læsere, efterfulgt af Anders And & Co.

med 18.000 flere læsere og Basserne med 5.000 flere læsere.

Tegneserieudgivelserne oplevede ligeledes en stigning i læsertallene fra 2017 til 2018 og har der-

med fortsat fremgangen i 2019.

27 25 25 25 24

16 158 8 8 6 6 5 4 4 3 2 0 0

-1 -1 -2 -2 -4 -4 -5 -5 -5 -6 -7 -7 -9 -9 -9 -11

Hjem

met

s Be

dste

MAD

Spis

Bed

reFi

t Liv

ing

Jum

bobo

gVi

Ung

eRo

yal

Gast

roAk

tiv T

ræni

ngM

AGAS

INET

Liv

Goal

Alt o

m H

aven

Vore

s Bø

rnBa

sser

neEu

row

oman

Bolig

Mag

asin

etM

ad &

Bol

igCo

stum

ePs

ykol

ogi

Antik

& A

uktio

nGø

r Det

Sel

vKo

mpu

ter f

or A

lleEu

rom

anBo

ligLi

vHe

lse

RUM

Inte

riør D

esig

nBo

Bed

reIll

ustre

ret V

iden

skab

Hist

orie

Nat

iona

l Geo

grap

hic

Danm

ark

Mod

emag

asin

et IN Elle

digi

talfo

toI F

orm

Peng

e &

Priv

atøk

onom

iBi

l Mag

asin

et

178

147

93

191

149

99

209

186

104

Anders And & Co. Jumbobog Basserne

2017 2018 2019


Flere folkeskoleuddannede læser købte magasiner og uge-blade

Andel, der læser hhv. ugeblade og købte magasiner, i %


• Andelen af folkeskoleuddan-

nede, der læser ugeblade, er ste-

get fra 35 % i 2018 til 37 % i 2019.

• Andelen af folkeskoleuddan-

nede, der læser købte magasiner,

er steget fra 39 % i 2018 til 42 %

i 2019.

Fra 2018 til 2019 er der sket en mindre stigning på henholdsvis 2 og 3 procentpoint i andelene af

folkeskoleuddannede, der læser ugeblade og købte magasiner. Det står i modsætning til de øvrige

uddannelsesgrupper, som enten ligger på nogenlunde samme niveau som i 2018 eller har oplevet et

fald.

Langt de fleste sites har fået flere brugere Udvikling i gennemsnitligt antal ugentlige brugere i 1.000. 2016-2019

Kilde: Dansk Online Index/Gallup, internetbrugere 12 år og derover. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• Fra 2016 til 2019 har 14 af de

største sites fået flere ugentlige

brugere.

• Kun fem af de største sites har

færre ugentlige brugere i 2019

end i 2016.

Fra 2016 til 2019 har især alt.dk fra Egmont Publishing og seoghoer.dk fra Aller Media oplevet en

markant stigning i antallet af ugentlige brugere med henholdsvis 344.000 og 212.000 flere brugere.

Sitet spisbedre.dk har med en stigning i antallet af ugentlige brugere på 44.000 ligeledes mere end

fordoblet antallet af brugere fra 2016 til 2019. Stigningen i antallet af brugere har imidlertid også

været markant for de fleste øvrige sites, som næsten alle har oplevet en tocifret procentvis stig-

ning.

35

21

37

28

39

43

42

48

37

21

34

25

42

40

43

48

Folkeskole

Gymnasial

Erhverv

Videregående

Folkeskole

Gymnasial

Erhverv

Videregående

Ugeb

lade

Købt

e m

agas

iner

20182019

344

212

52 44 36 33 29 25 23 22 18 18 8 3

-2 -6 -11 -13 -26

alt.d

k

seog

hoer

.dk

fem

ina.

dk

spis

bedr

e.dk

bille

dbla

det.d

k

bilm

agas

inet

.dk

sam

virk

e.dk

cost

ume.

dk

iform

.dk

kom

pute

r.dk

bolig

mag

asin

et.d

k

goer

dets

elv.

dk

hist

orie

net.d

k

bobe

dre.

dk

euro

man

.dk

wom

an.d

k

udeo

ghje

mm

e.dk

illvi

d.dk

fam

iliej

ourn

al.d

k


ISSN 2445-852X


INTERNETBRUG OG ENHEDER 2020 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

FOTO: COLOURBOX

Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark/Internetbrug og enheder 2020 Side 2 af 31

INTRODUKTION Kapitlet om internetbrug og enheder er struktureret på følgende måde:

• Hovedresultater og konklusion

• Adgang til internettet

• Besiddelse enheder

• Befolkningens brug af internettet

• Metode

• Brug af data og resultater

I det følgende ser vi nærmere på en række forhold og overordnede udviklingstendenser i forhold til

brugen af internet og enheder. Kapitlets fokus er på 2019 samt udviklingen over tid. Hvor det er

relevant ses på forholdene i relation til befolkningens alder.

Tabeller og figurer er som udgangspunkt baseret på data fra Kantar Gallup, Energistyrelsen eller

Danmarks Statistik og bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Oprindelsen af data vil fremgå af kil-

dehenvisningen på den enkelte figur og tabel.

Bemærk, at universet for tabeller, figurer og analyser skifter i løbet af rapporten. Universet, der f.eks.

kan være ”Den danske befolkning”, ”Internetbrugere” el.lign., vil fremgå af de respektive tabeller og

figurer.

Bemærk endvidere, at aldersgrupper og aldersspænd kan variere i de forskellige figurer og tabeller.

Aldersspændet kan f.eks. være 12 år og derover eller 15-75 år afhængigt af de data, der har været

tilgængelige – også på tværs af perioder/i tidsserier.


HOVEDRESULTATER OG KONKLU-SION

LÆSNING AF FIGURER Tallene i grafikkerne er opgjort i andele i procent (%) af målgruppen/universet, der er angivet under figurerne.

I 2019 havde stort set alle adgang til internettet Adgang til internet i hjemmet. Andel af aldersgrupper i %, 2010-2019

Kilde: Index Danmark/Gallup – Helårsbaser 2010-2019, Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• 99 % af alle personer i alderen 12

år og derover havde i 2019 ad-

gang til internettet.

• Der har især været stigning i an-

delen med adgang til internettet

blandt de ældste aldersgrupper

de sidste 10 år.

• Blandt det 55-70-årige er ande-

len steget fra 89 % i 2010 til 99

% i 2019.

• Blandt de ældste på 71 år og der-

over er andelen steget fra 58 % i

2010 til 93 % i 2019.

Internettet er blevet en uundgåelig del af befolkningens dagligdag, og næsten alle bruger det stort set dagligt

Udvikling fra 2012 til 2019 i hvor ofte forskellige alders-grupper med adgang til internettet benytter internettet

Kilde: Index Danmark/Gallup - Helårsbaser 2012 og 2019 Univers: Den danske befolkning i alderen 12 år og derover med adgang til internettet Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• 91 % af den danske befolkning i

alderen 12 år og derover brugte i

2019 internettet dagligt eller

næsten dagligt. Det er en stig-

ning fra 79 % i 2012. Yderligere 6

% brugte det ugentligt i 2019.

• Blandt de 55-70-årige er andelen,

der bruger internettet dagligt/

næsten dagligt steget fra 66 % i

2012 til 88 % i 2019. Kun 2 % af

denne aldersgruppe bruger det

sjældnere end ugentligt.

• Blandt de ældste fra 71 år og der-

over er andelen af daglige/næ-

sten daglige brugere steget fra

45 % i 2012 til 74 % i 2019. Det er

en stigning på 29 procentpoint.

91

99

89

99

58

93

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Alle 55-70 år 71 år og derover

7991 88

97 93 9784

95

66

88

45

74

11

6 83 5 2

10

4

17

10

18

16

6 2 3 1 2 1 5 111

2

149

2012

2019

2012

2019

2012

2019

2012

2019

2012

2019

2012

2019

Alle 12-18 år 19-34 år 35-54 år 55-70 år 71 år+

Sjældnere/aldrig

Ugentligt men ikke dagligt

Dagligt/næsten dagligt


Der er stor forskel på, hvor lang tid de forskellige alders-grupper bruger mobilen til at være på internettet

Aldersgruppernes gennemsnitlige ugentlige internetbrug i minutter via mobil/smartphone i 2019

Kilde: Kantar Gallup/Digital Life – Digital Behavior 2019 Univers: Den danske befolkning i alderen 15-75 år og bruger smartphone Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• Blandt de 15-75-årige personer,

der bruger smartphone, blev der i

2019 i gennemsnit brugt 226 mi-

nutter ugentligt (svarende til 3

timer og 46 minutter) på inter-

nettet via mobil/smartphone.

• Der er en klar sammenhæng mel-

lem tidsforbrug på internettet

via mobil/smartphone og alder.

Jo yngre, des længere tid bliver

der brugt:

• De 15-24-årige smartphonebru-

gere brugte i 2019 351 minutter

(5 timer og 51 minutter) på inter-

nettet via smartphone om ugen,

og de 71-75-årige brugte 84 mi-

nutter (1 time og 24 minutter).

23 % af de 15-24-årige, der har en smartphone, bruger den i løbet af natten. Det er langt flere end i den øvrige befolk-

ning. Døgnrytme: Hvornår bruger befolkningen deres smart-phone? Andel i %, befolkningen samlet set og 15-24-årige

Kilde: Kantar Gallup/Digital Life 2019 Univers: Den danske befolkning i alderen 15-75 år og har personligt en smartphone Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• I befolkningen samlet set er det

7 %, der svarer, at de bruger deres

smartphone i løbet af natten.

• De 15-24-årige rækker også i stor

udstrækning ud efter deres

smartphone som noget af det

første, når de slår øjnene op om

morgenen. 57 % bruger deres

smartphone i sengen om morge-

nen, når de vågner.

• På stort set alle tidspunkter af

døgnet er det de yngste, der har

den største andel, der bruger de-

res smartphone. Kun om formid-

dagen har befolkningen samlet

set samme andel, der bruger

smartphonen som de yngste: 50

% mod 48 % hos de 15-24-årige.

226

351

305

215

126

84

0

50

100

150

200

250

300

350

400

Alle 15-24 år 25-34 år 35-54 år 55-70 år 71-75 år

3544

18

50 47 44

19

54 5245

38

7

5765

4048

70

53

41

68 7262

69

23

0102030405060708090

100

I sen

gen

om m

orge

nen,

da

duvå

gned

e

Om m

orge

nen

før d

u to

g af

ste

d

På v

ej ti

l arb

ejde

/sko

le

Om fo

rmid

dage

n

Ved

froko

sttid

Tidl

igt p

å ef

term

idda

gen

På v

ej fr

a ar

bejd

e/sk

ole

Sent

på

efte

rmid

dage

n

Tidl

igt p

å af

tene

n

Sent

om

afte

nen

Lige

før d

u la

gde

dig

til a

t sov

e

I løb

et a

f nat

ten

Alle

15-24 år


Befolkningen bruger de sociale medier væsentligt oftere end de læser nyheder/artikler på internettet

Top 5: Hvor ofte foretager befolkningen sig forskellige ting på internettet? Fordeling i %, 2019

Kilde: Kantar Gallup/Digital Life 2019 - Content Univers: Den danske befolkning i alderen 15-75 år Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• 64 % af de 15-75-årige bruger so-

ciale medier en eller flere gange

dagligt. Yderligere 14 % bruger

dem en eller flere gange ugent-

ligt.

• Til sammenligning er det kun 46

%, der læser nyheder/artikler på

internettet dagligt, mens 26 %

gør det en eller flere gange om

ugen.

• Også online chat/instant mes-

saging har vundet indpas i be-

folkningen og bliver brugt en el-

ler flere gange dagligt af 40 % af

de 15-75-årige og ugentligt af 24

%.

Der er stort set lige mange, der på daglig basis søger efter diverse viden (34 %) og vurderer eller

’liker’ noget på internettet (33 %).

Der er forbavsende små forskelle på, hvordan aldersgrup-perne fordeler den tid, de bruger på nyhedsopdateringer på

internettet, på forskellige typer af nyheder Fordeling af det ugentlige tidsforbrug på nyhedsopdate-ring på internettet på nyhedstype. Andel i %. Opgjort ef-ter alder, 2019

Kilde: Kantar Gallup/Digital Life 2019 - Content Univers: Den danske befolkning i alderen 15-75 år, som læser/ser/tilgår nyheder på internet Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen

• I alle aldersgrupper er det de po-

litiske nyheder, de personer, der

tilgår nyheder på internettet,

bruger mest tid på – cirka en

femtedel af den tid, de bruger på

nyheder.

• De to nyhedskategorier, hvor der

er en synlig forskel på de yngste

og ældste nyhedsbrugere på net-

tet, er regionale og lokale nyhe-

der, som de ældste bruger mest

tid på (16 % af deres nyhedstid

mod 10 % blandt de 15-24-årige)

og nyheder om kriminalitet og

ulykker, som de 15-24-årige bru-

ger 13 % af deres tid på og de 71-

75-årige 7 % af deres tid.

Både i forhold til samfundsnyheder, sportsnyheder, kulturelle nyheder, business/erhvervsnyheder og

nyheder om kendte og kongelige er der tale om mindre forskelle i aldersgruppernes fordeling af

deres tidsforbrug.

64

4640

34 33

14

26

24 36

25

7 17

16

21

19

14 1121

8

23

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Brugersocialemedier

Læsernyheder/artikler

Bruger onlinechat/instantmessaging

Søger (”Googler”)

efter diverse viden

Vurderereller ‘liker’

noget

Aldrig

Sjældnere

En/flere gangeugentligt

En/flere gangedagligt

20 22 19 23

14 13 1413

1410 15 16

1113

11 7

98

10 9

99

8 10

77

7 74

44 4

12 15 12 12

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Alle 15-24 år 35-54 år 71-75 år

Andre nyheder

Nyheder om kendte og kongelige

Business/Erhvervsnyheder

Kulturelle nyheder

Sportsnyheder

Nyheder om kriminalitet og ulykker

Regionale/lokale nyheder

Samfundsnyheder

Politiske nyheder


ISSN 2445-852X


FOTO: COLOURBOX

ANNONCEOMSÆTNING 2020 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling i Danmark/Annonceomsætning Side 1 af 4

INTRODUKTION Kapitlet ”Annonceomsætning” er struktureret på følgende måde:

• Hovedresultater og konklusion: Præsentation af hovedresultater med oversigtsgrafikker.

• Den danske annonceomsætning: Annonceomsætningen gennemgås med udgangspunkt i ud-viklingen for de forskellige mediegrupper fra 1999 til 2019. Herudover gennemgås dagbladenes omsætning fra forskellige annonceformater.

• Annoncering på internettet: Annonceomsætning i Danmark fra forskellige typer af internetan-noncering.

• Pengestrømme til udenlandske aktører: Udviklingen i fordelingen af omsætning fra det dan-ske annoncemarkeds internetannoncering til indenlandske og udenlandske modtagere af an-noncekronerne.

• Metode: Om metoden bag kapitlet.

• Brug af resultater: Hvad du må gøre med data, og hvad du skal oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data.

Kapitlet er fortrinsvis baseret på data fra følgende kilder:

1. Det Danske Reklamemarked 2019 (Reklameforbrugsundersøgelsen) af IRM, Kreativitet & Kom-

munikation og Danske Medier Research.

2. Online Markedsstatistik 2019 af Danske Medier Research og Kreativitet & Kommunikation.

3. En ”Undersøgelse af pengestrømme til udenlandske virksomheder i det danske annoncemar-

ked” af Danske Medier Research for Slots- og Kulturstyrelsen.

Kapitlet benytter i al væsentlighed faste priser, hvilket vil sige, at der omregnes til nutidskroner. I

enkelte tilfælde, benyttes der dog løbende priser. Hvilken prissætning, der anvendes, fremgår lø-

bende.

Bemærk at værdierne for kategorierne ”outdoor” og ”radio” i forhold til 2019-udgaven af denne ana-

lyse er tilrettet marginalt på baggrund af nye indberetninger. Endvidere indgår ”årlige publikationer”

fra og med 2018 i kategorien ”gratis publikationer”.


HOVEDRESULTATER OG KONKLU-SION Kapitlet beskriver udviklingen i annonceomsætningen både samlet set og i de underliggende me-

diegrupper og belyser blandt andet:

• At den samlede annonceomsætning i de senere år har været i vækst, men dog på et mindre

niveau end den generelle økonomi. Dette er særligt udtalt, når man alene fokuserer på den del

af annonceomsætningen, der ikke vedrører Google, Facebook og LinkedIn.

• At udlandets – i al væsentlighed Google og Facebooks – andel af både den samlede annonce-

omsætning og internetannonceomsætningen stiger år for år.

• At der er to store strømninger i annonceomsætningen: Den store vækst i annonceomsætningen

på internettet og den samtidige tilbagegang i især annonceomsætningen fra print-medierne.

I det følgende gennemgås kapitlets væsentligste hovedkonklusioner enkeltvis.

Kapitlet kan med fordel læses i lyset af, at danske medievirksomheders omsætning og beskæfti-

gelse generelt går tilbage – herunder især omsætningen fra dagblade og lokalaviser. Samtidig ses

en øget vækst i nye reklametyper som influencer-markedsføring. Der henvises i den forbindelse

blandt andet til analyserne ”Medievirksomheders beskæftigelse” (2020),”Kort nyt: Influencer-bu-

reauer” (2020) og ”Mediebranchens omsætning og beskæftigelse” (2019) fra Rapportering om medi-

ernes udvikling i Danmark.

Den samlede annonceomsætning vokser fortsat – men fal-der væsentligt uden især Google og Facebook

Annonceomsætning i mio. kr., i faste priser


• Den samlede annonceomsæt-

ning stiger med 165 mio. kr. (1 %)

i faste priser fra 2018 til 2019.

• Det er dog i altovervejende grad

de udenlandske aktører, med

Google og Facebook i spidsen,

der har fremgang med en samlet

vækst på 422 mio. kr. (9 %) fra

2018 til 2019.

Dermed falder den samlede annonceomsætning opgjort uden Google, Facebook og LinkedIn også

markant: Fra 8.814 mio. kr. i 2018 til 8.557 mio. kr. i 2019, svarende til et fald på 257 mio. kr. (-3 %).

14.561

16.871

13.588

13.753 16.297

8.814

8.557

574

4.774

5.196

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Annonceomsætning i altAnnonceomsætning uden Google, Facebook og LinkedInGoogle, Facebook og LinkedIn




https://mediernesudvikling.slks.dk/2018/branche/mediebranchens-omsaetning-og-beskaeftigelse/


Annonceomsætning på internettet udgør nu 61 % af den samlede annonceomsætning








end i 2009.








ser.









periode med vækst.



end fra 2017 ti 2018.

3% 3% 4% 5% 5% 6%

13%18%

22%26%

29% 32%36%

39%43%

47%50%

54%58%

61%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

9%

-5%

-11%-15% -15%

15%

3% 5%6%

-1%

-12%-10% -12%

7%

-7%

21%2017 til 2018 2018 til 2019


Det danske annoncemarked er forandret radikalt i løbet af de sidste 20 år

Annonceomsætning i mio. kr. efter type, i faste priser

Kilde: Det Danske Reklamemarked 2019 af IRM. *Årlige publikationer blev frem til og med

opgjort selvstændigt

• I år 2000 var Dagblade den abso-

lut største mediegruppe efter-

fulgt af Lokale og regionale uge-

aviser. Alene Dagblade var mere

end 10 gange større end Internet

i det år.

• I år 2019 er Internet mere end 12

gange større end Dagblade og

næsten otte gange større end

Regionale og lokale ugeaviser.

Mens særligt de trykte mediegrupper er faldet markant i en længere årrække har udviklingen været

mere stabil for Tv, der nu er den næststørste mediegruppe efter Internet, mens både Radio og Biograf

har en højere annonceomsætning i 2019 end i 2000.

Væksten i annonceomsætningen er for fjerde år i træk un-der væksten i økonomien (BNP)

Årlig procentvis udvikling i annonceomsætning (efter fa-ste priser) og BNP

Kilde: Det Danske Reklamemarked 2019 af IRM og Danske Medier Research

• Væksten i den samlede annonce-

omsætning har i perioden 2016

til 2019 konsekvent været kon-

sekvent positiv men lavere end

væksten i den samlede, danske

økonomi, BNP.

• Derimod har udviklingen i annon-

ceomsætningen uden Google,

Facebook og LinkedIn konse-

kvent været negativ.

415

2.39

2

2.92

0 4.40

3

2.36

4

444

280

60

1.78

6 3.08

6

2.88

9

3.10

4

3.70

7

2.14

8

543

327

64 1.

002

7.25

5

2.12

9

1.39

4

894

843

416

383

87

44

7.88

6

2.02

1

1.24

1

759

717

477

395

91

-

8.36

7

1.99

5

1.08

6

684

634

509

368

110

-

2000 2007 2017 2018 2019

1,3% 1,0% 1,1% 1,2%

-2,3%-3,5%

-4,3%-2,9%

3,2%2,0% 2,4% 2,2%

-20%

-15%

-10%

-5%

0%

5%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Samlet annonceomsætningSamlet annonceomsætning u. Google, Facebook og LinkedInBNP


Annonceomsætning på internettet udgør nu 61 % af den samlede annonceomsætning








end i 2009.








ser.









periode med vækst.



end fra 2017 ti 2018.

3% 3% 4% 5% 5% 6%

13%18%

22%26%

29% 32%36%

39%43%

47%50%

54%58%

61%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

9%

-5%

-11%-15% -15%

15%

3% 5%6%

-1%

-12%-10% -12%

7%

-7%

21%2017 til 2018 2018 til 2019


Det danske annoncemarked er forandret radikalt i løbet af de sidste 20 år

Annonceomsætning i mio. kr. efter type, i faste priser

Kilde: Det Danske Reklamemarked 2019 af IRM. *Årlige publikationer blev frem til og med

opgjort selvstændigt

• I år 2000 var Dagblade den abso-

lut største mediegruppe efter-

fulgt af Lokale og regionale uge-

aviser. Alene Dagblade var mere

end 10 gange større end Internet

i det år.

• I år 2019 er Internet mere end 12

gange større end Dagblade og

næsten otte gange større end

Regionale og lokale ugeaviser.

Mens særligt de trykte mediegrupper er faldet markant i en længere årrække har udviklingen været

mere stabil for Tv, der nu er den næststørste mediegruppe efter Internet, mens både Radio og Biograf

har en højere annonceomsætning i 2019 end i 2000.

Væksten i annonceomsætningen er for fjerde år i træk un-der væksten i økonomien (BNP)

Årlig procentvis udvikling i annonceomsætning (efter fa-ste priser) og BNP

Kilde: Det Danske Reklamemarked 2019 af IRM og Danske Medier Research

• Væksten i den samlede annonce-

omsætning har i perioden 2016

til 2019 konsekvent været kon-

sekvent positiv men lavere end

væksten i den samlede, danske

økonomi, BNP.

• Derimod har udviklingen i annon-

ceomsætningen uden Google,

Facebook og LinkedIn konse-

kvent været negativ.

415

2.39

2

2.92

0 4.40

3

2.36

4

444

280

60

1.78

6 3.08

6

2.88

9

3.10

4

3.70

7

2.14

8

543

327

64 1.

002

7.25

5

2.12

9

1.39

4

894

843

416

383

87

44

7.88

6

2.02

1

1.24

1

759

717

477

395

91

-

8.36

7

1.99

5

1.08

6

684

634

509

368

110

-

2000 2007 2017 2018 2019

1,3% 1,0% 1,1% 1,2%

-2,3%-3,5%

-4,3%-2,9%

3,2%2,0% 2,4% 2,2%

-20%

-15%

-10%

-5%

0%

5%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Samlet annonceomsætningSamlet annonceomsætning u. Google, Facebook og LinkedInBNP

overblik og perspektivering 2020 - kum · 2020. 11. 12. · nye aktører på podcastmarkedet og...

Documents