Ørestads designmanual

Ø R E S T A D S S E L S K A B E T I / S

Ø r e s t a d d e s i g n m a n u a l 1 . U d g a v e

��

IInnddhhoollddssffoorr tteeggnnee llssee

ØØrreessttaadd - eenn nnyy bbyyddeell ii KKøøbbeennhhaavvnn 11..

Indledning 1.1

Helhedsplanen 1.2

Ørestads grønne struktur 1.3

Ørestads blå struktur 1.4

Ørestads Metro 1.5

Ørestads veje og stier 1.6

Planlægningsmæssig status 1.7

BByyrruumm 22..

Byrum langs Universitetskanalen 2.1

Byrum ved Sundby Station 2.2

Byrum langs Hovedkanal 2.3

Byplads ved Ørestad Station 2.4

Byrum langs Arne Jacobsens Allé 2.5

Byrum langs lokale veje 2.6

Byparker og "pocket parks" 2.7

AApptteerriinngg aaff bbyyrruumm 33..

Belægninger og kanter 3.1

Broer 3.2

Byinventar 3.3

Tekniske anlæg 3.4

Beplantning 3.5

EEfftteerrsskkrriifftt 44..AAuugguusstt 22000011

Indledning 1.1

��

11.. ØØrreessttaadd - eenn nnyy bbyyddee ll ii KKøøbbeennhhaavvnn

Ørestad er en helt ny bydel i København, der byggespå Amager i grænseområdet mellem den eksisteren-de by og de store fredede områder Amager Fælledog Kalvebod Fælled.

Ørestads nordligste bykvarter ligger bare en kilome-ter fra Rådhuspladsen, og mod syd, hvor Øresunds- forbindelsen krydser Ørestad, er afstanden tilLufthavnen få kilometer eller omregnet til transporttidkun fem minutter.

Ørestads beliggenhed og trafikale tilgængelighed gørbydelen til en integreret del af det centrale køben-havnske byområde og bygges med det formål atbidrage til Københavns langsigtede udvikling. IØrestad skabes plads og rum for byggeri til cityori-enterede funktioner, som på grund af størrelse ogkarakter ikke kan indpasses i Københavns historiskemiljø.

På samme måde som planlægningen af Frederiks-staden var den tids svar på nye krav til byggeri og til-gængelighed, skal Ørestad planlægges i overens-stemmelse med nutidens ønske om og krav til fleksi-bilitet, mobilitet og mangfoldighed. Ikke alene i sinfunktion, men også i sit byarkitektoniske udtryk skalØrestad gives en kvalitet, der måler sig med det bed-ste i tidligere tiders bybygning.

Den videre planlægning af Ørestads udbygningomhandler både den sociale og den arkitektoniskedimension. Hvis Ørestad skal opfattes som enattraktiv bydel på linie med de historiske dele af detcentrale København, er det for bydelens liv vigtigt atfastholde en lignende afveksling mellem boliger,erhverv og kulturelle institutioner, og for at opnå etlevende bybillede med menneskelige dimensioner erdet nødvendigt at fastsætte spilleregler for den kom-mende bybygning.

De overordnede byplanmæssige spilleregler er alle-rede fastlagt i den gældende helhedsplan forØrestad.

De konkrete byplanmæssige retningslinier er for deførste bykvarterers vedkommende fastlagt i god-kendte lokalplaner.

De detaljerede spilleregler for udformning og indret-ning af byens rum fastlægges i denne designmanu-al. Det er her, Ørestads "møblering" (aptering) ogkarakteristiske detaljer beskrives.

Formålet med designmanualen er, at den skal anven-des som grundlag for Københavns Kommunes stil-lingtagen til infrastrukturprojekter i Ørestad. Desudenskal designmanualen anvendes som information om,hvilke kvalitetskrav bygherrer og deres rådgivere skalleve op til og lade sig inspirere af, når de skal opførede bygninger, der danner "væggene" i byens rum.

��

11.. ØØ rree ss tt aa dd - ee nn nn yy bb yy dd ee ll ii KK øø bb ee nn hh aa vv nn Helhedsplanen 1.2

��

Ørestadsselskabet udskrev i 1994 en internationalarkitektkonkurrence om en helhedsplan forØrestad. På grundlag af en offentlig debat om kon-kurrencens fire vinderforslag og efter anbefaling fraØrestads- rådet valgte Ørestadsselskabet at ladeforslaget udarbejdet af det finske vinderteam AaroArtto, Teemu Palo, Yrjö Rossi, Hannu Tikka ogMatti Kaijansinkko danne grundlag for det viderearbejde med helhedsplanen.

I juli 1995 fremsendte Ørestadsselskabet helheds-planen til Københavns Kommune, og i juli 1996vedtog kommunen et kommuneplantillæg, derfastlægger rammerne for kommende lokalplan-lægning i Ørestad.

De karakteristiske træk fra det oprindelige vinder-projekt er fastholdt. Ørestad er opdelt i bykvarterer,knyttet til hver sin Metrostation og adskilt fra hin-anden af grønne områder, men samtidig fasthol-des en bymæssig sammenhæng af Metroens,Ørestads Boulevards og kanalsystemets parallelleforløb fra nord til syd gennem bydelen.

Ørestads grønne områder, kanalsystemet, vejnet-tet og Metroens baneanlæg udgør både hver forsig og i sammenhæng strukturgivende byplanele-menter, hvis udformning og sammensætning er afafgørende betydning for Ørestads bymæssigekvaliteter.

�� !"#$%%%

��&'��

��(�)*��&'��

+��*��(��

��*��(��

,*�*�(�-

.�-��/

0-��

1�2�-*��(�-

1�2�-*��2��

3��)��

,��*

��&'��(�-

��

4��(��

��)�

��+��

��

.��

��

�� !��

"#$%�&'%%$(%)&�$� * +%� � � � �,��

11.. ØØ rree ss tt aa dd - ee nn nn yy bb yy dd ee ll ii KK øø bb ee nn hh aa vv nn Ørestads grønne struktur 1 . 3

Ørestad grænser mod vest op til hovedstadsregio-nens største fredede naturområde Amager Fælledog Kalvebod Fælled.

For at udnytte denne enestående landskabeligesituation er Ørestad opdelt i bykvarterer adskilt afbygrønninger, som sikrer landskabelig forbindelsemellem de fredede områder, Ørestad og de eksis-terende byområder øst herfor. Herudover erbygrønningerne nærrekreative arealer for såvelbeboere og ansatte i Ørestad som for beboere iØrestads naboområder. Bygrønningerne er med tilat skabe pause og åbent rum i det tætbebyggedebyområde.

På samme måde som bygrønningerne - byparker-ne - skaber en visuel sammenhæng mellem detåbne landskab og bydelen, formidler nogle megetmindre parker - "pocket parks" - overgangen frabygrønningerne til de omgivende boligkvarterer.Pocket parks er små oaser i byen, egnede til kortepauser, ophold og leg.

I den nordlige del af Ørestad er der af hensyn til detværdifulde plante- og dyreliv i og omkringGrønjordssøen udlagt en naturpark. Hensynet tilplante- og dyrelivet går her forud for udnyttelsen tilrekreative formål, og med dette hovedsigte udar-bejdes plejeplanen for området.

Den grønne planlægning skal være med til at styreog forme den kommende byudvikling. Det er inten-tionen at skabe Ørestads fremtidige grønne miljø ide allerførste udbygningsfaser. Ved at gennemføreen landskabsmodning og igangsætte beplantningså tidligt som muligt får bydelens grønne elemen-ter en bymæssig betydning. Byens grønne trækfastlægges tidligt og vokser så at sige op og ermed til at danne byens rum før byens bygninger.

&,� ��-��

&,� ��-��

)�� .��-��

/��0��

"#$%�&'%%$(%)&�$� * +%� � � � �,��

Ørestads blå struktur 1.4

/��0��

-� � ��. �� )�. ��

Helhedsplanens blå struktur er et kanalsystem, derstrækker sig fra nord til syd gennem Ørestad.Kanalmotivet gennemspilles i forskellige variatio-ner afhængig af de landskabelige og bymæssigeforhold. I Ørestads nordligste bykvarter,Universitets- kvarteret, er der i den vestlige del enkanal med et slynget, landskabeligt forløb og i denøstlige del en bymæssigt formet kanal, inspireret afkanalmotiver, som de kendes fra Christianshavnog Nyhavn.

Den slyngede kanal føres videre gennem Grøn-jordssøområdet, dog uden direkte kontakt medsøen. Gennem bykvarteret ved Amager FælledStation skifter kanalen karakter og bliver etbymæssigt præget vandelement, som fortsættergennem bykvartererne syd for Vejlands Allé.Hovedkanalen ændres i Ørestad City til et kaska-deforløb på begge sider af Øresundsforbindelsen,idet terrænet i dette område stiger ca. 3 m. Herfrafortsætter vandelementet som en kanal.Allersydligst i Ørestad munder kanalen ud i etsølandskab, som definerer grænsen mellemØrestad og det fredede Vestamager.

Ud over den nordsydgående Hovedkanal kan deretableres et østvestgående sidekanalsystem.Kanalerne skal både være et byarkitektonisk til-skud til byens liv og er et økologisk tiltag, somØrestads- selskabet ønsker at gennemføre, idetkanalerne samtidig tjener som Ørestads overord-nede regnvandssystem.

Kanaler, kaskader og spejlbassiner er vandele-menter, der bidrager til Ørestads bybillede, oglysets reflekser i vandet tilfører opholdsarealer,stier og veje langs kanalerne særlige dimensioner.Kanalerne gennem Ørestad tjener også som regn-vandsmagasin og er som sådan et vigtigt byøkolo-gisk element i Ørestad.

11.. ØØ rree ss tt aa dd - ee nn nn yy bb yy dd ee ll ii KK øø bb ee nn hh aa vv nn

/��0��

1 ��,� ��

2��

)�� &�� 3�4�.� ��&��5

��

��

%� ��

%� ��

6�� (��

� �� .�7�� !��

� �� 8 �� !��

"#$%�&'%%$(%)&�$� * +%� � � � �,��

Ørestads Metro 1 . 5

Metroen er "rygraden" i Ørestads trafikale struktur.Dens centrale placering og markante visuelle til-stedeværelse signalerer, at den kollektive trafikbetragtes som en meget vigtig transportform iØrestad. Der er lagt vægt på at placere og udfor-me banen således, at den i størst muligt omfangskaber sammenhæng mellem Ørestads enkeltebykvarterer og i mindst muligt omfang skaber bar-riere mellem det øvrige Amager, Ørestad og de fre-dede områder.

Metroens nordligste station i Ørestad er en tunnel-station. Umiddelbart syd for stationen føres banenop på en brokonstruktion, som i en stor S-kurveføres over Amager Fælled. Herved sikres fri passa-ge og landskabelig sammenhæng mellem de nyeog de eksisterende byområder og Amager Fælled.

Syd for højbanestationen ved Rigsarkivet føresbanen på en lav dæmning frem til Vejlands Allé.Herfra og til syd for Øresundsforbindelsen føresMetroen på søjler for at sikre de bedst mulige visu-elle og trafikale sammenhænge på tværs afMetroen. På den sydligste del af strækningen føresbanen på en lav dæmning frem til VestamagerStation.

Hvor Metroen føres på dæmning, danner denne en3-5 m høj beplantet, stejl væg, der præcist define-rer "østvæggen" i byrummet langs ØrestadsBoulevard.

Hvor Metroen passerer gennem Ørestad på søjler,er brokonstruktionen et markant byelement i debyrum, den passerer. Rummet under metroen eren del af disse byrum og skal gives en høj arkitek-tonisk kvalitet, hvad angår belægning, beplantningog belysning.

Metrostationerne er pejlemærker i Ørestad.


1 ��,� ��%�� "� ��%��

E20

*��9

2��

%��.9

� ��: ��

"� ��

1 ��,� �

8�� 0 �

3 ��.��

8 ��

)�� 4 ��

"� ��%9�

/��. ��,�7� ��3�� (�; ,.��

"#$%�&'%%$(%)&�$� * +%� � � � �,��

Ørestads Boulevard er en gennemgående tosporetvej, der anlægges parallelt med Metroen fra nord tilsyd i Ørestad. Vejen udføres med hastighedsdæm-pende foranstaltninger, der sikrer, at den ikke fårkarakter af en gennemfartsvej, som anvendes aftrafikanter fra Øresundsmotorvejen og det øvrigeAmager til Københavns Centrum.

Størstedelen af biltrafikken til og fra Ørestad skalafvikles ad den nordsydgående firesporede CenterBoulevard og Center Boulevards tilslutning tilØresundsforbindelsens motorvej.

Mellem Center Boulevard og Ørestads Boulevardanlægges tværveje.Disse giver adgang til deenkelte bykvarterer, og herfra giver lokalvejeadgang til bebyggelserne.

Veje i Ørestad forsynes med gang- og cykelstier,og herudover etableres gennem de grønne områ-der stier, der forbinder de eksisterende byområderøst for Ørestad med bykvarterer i Ørestad og defredede områder vest herfor. I grænseområdetmellem Ørestad og nabobebyggelserne øst herforanlægges en særlig cykelrute fra nord til syd gen-nem hele Ørestad.

Vejene og stierne udformes ud fra et ønske om, atder skal være gennemgående træk, der karakteri-serer vejbilledet i Ørestad. Det kan være i form afmaterialevalg og særlige detaljer ved udformningaf kantsten, parkeringspladser m.m. og ved valg afvej- og stibelysning.

Beplantning og belægning kan variere. De østvest-gående veje, der fordeler trafikken i det enkeltebykvarter, vil f.eks. blive udformet som alléer medtræer enten i vejrummet eller i det tilstødendebyrum, men ikke nødvendigvis beplantet medsamme træart.

.


� �� 0� �� "� ��

Ørestads veje og stier 1.6

: ��

"� ��

8�� 0

1 0��&��5

60��

/��0�� 0

3 ��.��

&,� �-�� 0

"#$%�&'%%$(%)&�$� * +%� � � � �,��

11.. ØØ rree ss tt aa dd - ee nn nn yy bb yy dd ee ll ii KK øø bb ee nn hh aa vv nn Planlægningsmæssig status 1.7

Ørestad udbygges over mange år, og derfor skalde planlægningsmæssige rammer for bydelensudvikling udformes på en sådan måde, at de bådegiver spillerum for kommende års vekslende by-og bygningsarkitektoniske strømninger og sikrer etlevende bybillede med menneskelige dimensioner.

De overordnede byplanmæssige retningslinierfastlægges i lokalplanerne, hvor der tages principi-el stilling til byrummenes proportionering, byg-ningshøjder, husdybder, gaders og vejes udform-ning og de grønne områders indpasning.

I Ørestad blev den første lokalplan udarbejdet fordet nordligste bykvarter Universitetskvarteret efteren arkitektkonkurrence om bebyggelsesplan forområdet. I forbindelse med lokalplanarbejdet frem-lagde Ørestadsselskabet den første skitse til endesignmanual, som er blevet brugt som etarbejdsdokument i forbindelse med den efterføl-gende infrastrukturplanlægning.

Der er gennem arbejdet med lokalplanerne ogudførelsen af de første infrastrukturanlæg opnåeten række erfaringer med materialer, beplantningog udformning af vej- og kanaldetaljer. Disse erfa-ringer udgør grundlaget for Ørestads bymæssigeudformning og er udgangspunktet for nærværendedesignmanual for Ørestad.

I følgende afsnit tegnes et billede af nogle vigtigebyrum i Ørestad. De repræsenterer rum i byen,som i design- og detaljemæssig henseende er for-skellige, og hvor materialevalg og anvendelseveksler. Men de er samtidig præget af nogle fågennemgående byelementer, som i materialevalgog udformning kan karakterisere Ørestad over tid,og som er tilstrækkelig markante til at holde sam-men på det væld af detaljer, som en by består af.

(�� 9��,

#�,, ��"� ��6�� 4!��<

#�,, ��%��.9%��"�� !��

(��"� ��:�96��0��!��

(��"� ��:�9: �� 0��!��

�9��,��2��

�9��,�� %��.9�%��

�9��,��

�9�� "� ��%��

�9��,��&�� 3�4�.� ��&��5

�9�� =��4� ��>

60��

: ��

"� ��

1 0��&��5

: ��

"� ��

1 0��&��5

60��

/��0�� 0 /��0�� 0

/��0�� /��0��

&,� ��-�� &,� ��-��

)�� .��-�� )�� .��-��

&,� ��-�� 0

&,� ��-�� 0

(��'��,��#��

(��*��0��

(��#�� !��

(��)2& �� !�� 4!��<�� !��!��

(��"� ��%9�?:8:@��0��!��A

��

� � � ��

22.. BB yy rr uu mm

Udformningen af det offentlige byrum er styrendefor byens liv og arkitektur. Der er ingen tvivl om, atbygherrer og projekterende arkitekter gør sig stør-re anstrengelser for at opnå et arkitektonisk godtresultat, hvis de omgivelser, deres byggeri skalopføres i, er af høj kvalitet.

Hertil kommer, at jo mere præcis og kvalitetsbe-vidst den arkitektoniske behandling af rummetmellem husene er, jo større frihed er der til at vælgedet bygningsarkitektoniske formsprog. Netopdette aspekt er interessant i et projekt somØrestad, der må forventes udviklet over en perio-de på 20-30 år.

Det er en vigtig opgave at definere det offentligevej- og pladsrum i forbindelse med lokalplan- oginfrastrukturplanlægningen og herigennem sikreen kvalitativ udformning af det offentlige rum. Forat fastholde et vist mål af frihed i det bygningsarki-tektoniske udtryk har det gennem hele planlæg-ningsprocessen været hensigten, at lokalplanerneskal opstille kvalitative mål for udformning og pla-cering af bebyggelserne, som er præcise uden atvære detaljerede, og som muliggør variation udenat tilsidesætte et byarkitektonisk helhedssyn.

Det offentlige byrum giver adgang til det privaterum. Bygningerne langs veje og ud mod byenspladser er vægge, der adskiller den offentlige ogden private sfære. Det er i dette grænseområde,byens liv udspiller sig, og det er derfor af størstebetydning, at bygningernes underetage udformessåledes, at det private rum visuelt og funktionelt"udvides" mod det offentlige rum, og at dette til-svarende visuelt "trækkes ind" bag bygningernesfacader.

Der er i lokalplanlægningen lagt stor vægt netoppå disse forhold, der følges op i infrastrukturplan-lægningen.

Byens rum og byens detaljer hænger sammen. Endesignmanual kan ikke være et løsrevet dokument,men må nødvendigvis ses i sammenhæng med derum, hvori detaljerne indgår. I de følgende afsnitbeskrives nogle byrum i Ørestad, hvor der er tagetstilling til forholdet mellem inde og ude, offentligtog privat, og hvor det offentlige byrums detaljeringmedvirker til at udvide rummet, hvor privat ogoffentligt liv mødes.

� � � ��

Byrum langs Universitetskanalen2 .1

��

I den østlige del af Universitetskvarteret etableresen bymæssig kanal fra Njalsgade i nord tilRigsarkivet i syd. Kanalen er ca. 30 m bred og 800m lang og udgør sammen med kanalgaden langsden østlige side bykvarterets hovedakse.

Ud mod dette hovedstrøg lokaliseres Universitetet,Det Kgl. Bibliotek, IT-højskolen, Danmarks Radioog Rigsarkivet. Alle disse store bygningskomplek-ser i 6-8 etager placerer deres offentligt tilgænge-lige funktioner så som indgange, receptioner, fore-dragssale, kantiner og mødelokaler ud mod kanal-gaden og bidrager på denne måde til kanalmiljøetssociale liv.

Bygningernes underste etage udføres som højeeller dobbelthøje rum med store gennemgåendeglaspartier, der tillader såvel indblik fra som udblikmod kanalgaden.

Kanalen og kanalgaden udformes, så de socialeintentioner tilgodeses og de rekreative mulighederudnyttes. Kanalen udføres således 1.5 m dyb ogmed et vandspejl i et niveau i forhold til de broer,der krydser kanalen, så sejlads med mindre bådemuliggøres.

Opholdsarealer og pladser langs kanalen supple-res med en række lavereliggende grusbelagte pla-teauer, der sikrer solbeskinnede rolige opholdsmu-ligheder tæt på vandspejlet. Trapper og ramperfører ned til disse lækroge, så også handicappedekan opleve vandets nærhed.

Kanalgaden er en del af det interne vejnet iUniversitetskvarteret og samtidig en del af detsammenhængende cykelog gangstisystem iØrestad, som giver adgang til Metrostationerne.

Der bygges tre vejbroer over kanalen. De udformes

22.. BB yy rr uu mm

!� ��

"#� �� #��$��!� ��

� ��

��%&��

��

'�(� ��

��

��

22.. BB yy rr uu mm

�� !

med så svag en pilhøjde, at handicappede kankrydse broerne uden problemer. Ved vejbroerneudformes belægning på kanalgaden således, atden virker hastighedsdæmpende.

Kanalgadens belægninger og kanalkanter udføresi granit for at understrege byrummets betydning.

Beplantning langs kanalen vil primært knytte sig tilpladsdannelserne og de sænkede opholdsarealer.Der tilstræbes en beplantning, der "rækker over"mod beplantningen på kanalens anden side ogikke en langsgående beplantning.

��

"! �#�$��!%&!�� '�� ()*+�$!��

�� (��*��&�'�

��

� � � � ��

22.. BB yy rr uu mm

Amager Fælled bykvarter er det sidste af Ørestadsbyområder, der udbygges. Det betyder, at byrum-met langs Ørestads Boulevard ved Sundby Stationi mange år frem er et landskabsrum med Metroensdæmning som østlig væg i byrummet.

Metrodæmningen er en stejl skråning opbygget afsten og jord, som holdes på plads af et grovmas-ket stålnet. Ved dæmningens fod er plantet ved-bend, som med tiden vil dække hele dæmningen.Ørestads Boulevard vil således fra Grønjordsvej inord til Vejlands Allé i syd altid have en grøn væg idet byrum, der dannes, når bebyggelsen vokserfrem på Amager Fælled.

Nord for bykvarteret vil den grønne dæmningdanne en fin og præcis markering mod naturområ-det ved Grønjordssøen.

Sundby Station er i dette landskab en markantbygning, som i mange år vil være en udflugtssta-tion for folk, der ønsker at gøre brug af og nydeAmager Fælleds rekreative muligheder og natur.Fra stationen skal der derfor i de nærmeste åranlægges en sti mod vest, der skaber forbindelsetil stinettet på Amager Fælled.

Ørestads Boulevard løber parallelt med Metroengennem hele Ørestad. Ved Sundby Station somved dæmningsstationerne Ørestad Syd ogVestamager udvides vejen, så der dannes en min-dre stationsforplads med busholdeplads og afsæt-ningsmulighed.

De tre stationsforpladser ligger ud for indgangen tilstationen og for enden af en senere anlagt lokalvej,der skal betjene Amager Fælled bykvarter.

Stationsudgangene ligger lavere end det omgiven-de terræn, hvilket betyder, at Ørestads Boulevard

��

Byrum ved Sundby Station2.2

��!"��

#� ��$

%�&� ��&��

�� '(�&��)��

� � � � ��

22.. BB yy rr uu mm

!�'��

�� %�&� ��&��*+,--

�� *+,--

på strækningen nord og syd for stationerne måsænkes til stationsudgangenes niveau. Disse nive-auforskelle er med til over lang afstand at markerestationenes placering i vejbilledet.

Øst for Metrodæmningen og syd for SundbyStations udgang bygger Hovedstadens Sygehus-fællesskab (H:S) en psykiatrisk afdeling. Der er taleom et lavt byggeri, der mod Metroen er på to eta-ger og mod den eksisterende bebyggelse mod øster på én etage.

H:S byggeriets nordligste bebyggelse danner vægmod et lille torv, som giver adgang fra Digevej tilSundby Station. Den nordsydgående cykelrute,som løber parallelt med Metrodæmningens øst-væg, krydser torvet ved adgangen til stationen.

Det lille torv udformes som en svagt hældendegrusplads beplantet med træer. Torvet kan anven-des som en pocket park i det byggeri, der vil voksefrem øst for Metroen, og medvirke til at formidleovergangen mellem eksisterende byområder ogØrestad.

��

��

Krydset mellem Ørestads Boulevard og adgangs-vejen til Amager Fælled bykvarter er et eksempelpå et T-kryds, som det udformes ved SundbyStation, Ørestad Syd og Vestamager Station.Krydset er en integreret del af stationsforpladsen,og ved udformningen er der gjort plads til bushol-deplads med separat busperron og særligt felt tilKiss-and-Ride.

Krydset er endvidere udformet med venstresvings-baner på Ørestads Boulevard, som derfor på dettested er firesporet mod vejens normale tosporedetværprofil. Forpladsen er et eksempel på det mate-rialevalg, der tilstræbes i de centrale byområder iØrestad, hvor fortove, rabatter og busperronerudføres med granit .

Krydset forudsættes signalreguleret og indrettetmed særlig opmærksomhed på handicappede.Der udlægges opmærksomhedsfelter og opsættesakustiske lydsignaler ved alle overgange. Den tak-tile flise i opmærksomhedsfelterne udføres i granitog er udviklet specielt til Ørestad i samarbejdemed Københavns Kommune.

Kantstenen er, som det er karakteristisk forØrestad, en 30 cm bred sten i granit, lagt i falden-de længder af mindst 80 cm, hvilket muliggør enudformning af op- og nedrampning ved overgangesom en affaset kantsten, der sikrer komfort forkørestolsbrugere og gangbesværede.

Ved metrostationerne i Ørestad udformes alle bus-stop med betonplade med kostet overflade i bus-lommen og 150 cm bredde perroner. Buslæ place-res ved bussernes front i fortovets bagkant.

På fortovet foran metrostationerne placeresMetroens infostander.

Under Metro, i direkte relation til stationen placerescykelstativer. Ved Sundby og Vestamager Stationer der mulighed for en fremtidig udvidelse af kapa-citeten for cykelparkeringen øst for Metro.

�� !��"��#$��%�%��

22.. BB yy rr uu mm

betonfliser

granitbelægning

tværsnit

chausessten

stenmel

græs

$&"� %� ��'�

��%

��

��

��"�

�

($&

��

%�

��

�%�!

)��*��$&��% ��&��+��

��

�*��

��*�

��

��

�%�!

��

��

��

��

��

��

22.. BB yy rr uu mm Byrum langs Hovedkanal 2.3

��

��

Hvor Metroen og Ørestads Boulevard krydserVejlands Allé, er omgivelserne præget af de storetrafikanlæg. Det er stedet, der danner porten tilden tæt bebyggede del af Ørestad, beliggende sydfor Vejlands Allé.

For at tilføre området bymæssig og landskabeligkvalitet justeres Nordre Landkanals forløb, og denudvides til en mindre sø, som Hovedkanalenmunder ud i. Søens vandflade skal spejle den 4-8etager høje bebyggelse ved Vejlands Allé og visu-elt skabe sammenhæng med sø- og kanalsyste-met.

Fra Vejlands Allé og sydpå føres Metroen på enbrokonstruktion parallelt med Ørestads Boulevardog Hovedkanalen. Øst for Metroen er der bebyg-gelse på mellem 4 og 8 etager, afbrudt af grønnepassager, der skaber forbindelse til byområderneøst for Ørestad.

Bebyggelserne betjenes fra Ørestads Boulevardad korte stikveje, der giver adgang til bebyg-gelsernes parkeringspladser og indre grønne rum.Bebyggelserne langs østsiden af Metroen er i dennordlige del fastlagt til serviceerhverv og i den syd-lige del til boliger og serviceerhverv. I området kander også indpasses sociale og uddannelsesmæs-sige institutioner.

De dele af bebyggelserne, der vender ud modbyparken eller øvrige grønne områder, vil være vel-egnede til lokalisering af institutions- eller skole-byggeri på grund af placeringen tæt ved storesammenhængende friarealer, og fordi stiforbin-delser fra eksisterende byområder passerer ste-det. Det er således et af de områder i Ørestad,hvor der er mulighed for, at de eksisterende byom-råder og den nye bydel integreres i en fællesudnyttelse af institutioner.

��

��

��

22.. BB yy rr uu mm

!��"��#

$��%��

�� &'())�

�� &'())

Øst for Metroen og op mod bebyggelserne anlæg-ges Hovedkanalen og en kanalgade, udformetsom en promenade langs kanalen. Det er muligt at"sive" i bil ad denne promenade, men den er pri-mært et opholds- og legeareal. Det er motivet fraUniversitetskvarteret, der gentager sig, men i enanden udformning.

Kanalen er på størstedelen af strækningen ca. 20m bred og antager mod bebyggelserne enbymæssig karakter med lodret side. Mod vesttrækkes kanalens vandflade ind under Metroensbrokonstruktion for at tilføre den markante søjle-konstruktion et "blødt" modspil ved vandspejletsreflekser på søjler og brobakker. Kanalens vestligekant er skrå for at forstærke dette indtryk og for atformidle overgangen til den store bypark vest forØrestads Boulevard.

Ved Bella Center Station indskrænkes kanalen tilca. 10 m, og begge kanalsider er her lodrette ogmed hårde kanter, afdækket af granit.

��

� � � ��

Byplads ved Ørestad Station 2.4

Pladsen ved Ørestad Station er den centrale plads iØrestad. Herfra er der adgang til både Metroen ogjernbanen på Øresundsforbindelsen. Bygnings-mæssigt er der forbindelse mellem de to stationsaf-snit, og den direkte mulighed for omstigning gørØrestad Station til et overordnet trafikknudepunkt iØresundsregionen.

Metroen og Ørestads Boulevard passerer på dettested Øresundsforbindelsens trafikanlæg. Det sker påbrokonstruktioner, der spænder ud over jernbane ogmotorvej, som på dette sted ligger i åben grav ca. 2m under terræn. For at overholde frit- rumsprofil overbanen skal Ørestads Boulevard føres overØresundsforbindelsen i kote 4.7, dvs. godt 3 m overdet øvrige terræn. Dette bliver også pladsens niveau,da Ørestads Boulevard udgør den vestlige del afpladsen.

Ud for Metrostationen er pladsen vandret, men falderherefter mod nord for at udligne terrænforskellen tilArne Jacobsens Allé, der ligger i kote 1.5.Terrænfaldet udnyttes til at udforme hovedkanalensom et kaskadeforløb, der "udspringer" i et stortbassin ved Ørestad Station. Kaskadernes trappefor-mede forløb følges af et tværgående "haveanlæg",der spænder ud under Metroens brobakker og for-binder pladsens øst- og vestside.

Kay Fiskers Plads, som stationspladsen hedder,omgives af markante bygninger. Øst for stationen,overfor pladsens store vandbassin, bygger Ferring-koncernen et højhus på 20 etager og umiddelbartvest for stationen opføres et butiks- og oplevelses-center, der i højde svarer til et seksetagers hus.

De høje bygninger, der omgiver pladsen, kan giveanledning til vindmæssige gener. For at imødegådette etableres der større samlede træplantninger påpladsen f.eks. ud mod Øresundsforbindelsen.

��

��

22.. BByyrruumm

��

�� !

� � � ��

"��

Stationspladsen er et særligt mødested. Derfor vilpladsen få en særlig belægning af lys granit, udfor-met som store fliser, der lægges i faldende længderfra 50x100 cm til 50x50 cm. Granitbelægnin- genspænder ud fra hus til hus i hele pladsens bredde ogfra Øresundsforbindelsen i syd til Arne JacobsensAllé i nord.

Granitbelægningen varierer dog, hvor ØrestadsBoulevard føres over pladsen. Både af hensyn tilholdbarhed og som hastighedsdæmpende foran-staltning udføres vejbelægningen her i brosten.

Ørestad Station er et overordnet trafikknudepunkt,og derfor vil mange mennesker både i bil, på cykelog til fods komme hertil. For ikke at opleve cykelka-os, som det kendes fra mange stationer, anlæggesen stor cykelkælder med plads til ca. 900 cyklerunder pladsens vandbassin. Cykelkælderen sikresdagslys og ventilation gennem en række ovenlys, derligger som øer i vandbassinet.

Cykelruten, der forløber fra nord til syd gennem heleØrestad, passerer Øresundsforbindelsen på en sti-bro øst for bebyggelserne langs Kay Fiskers Vej.

Fra stibroen er der direkte adgang til stationen påØresundsforbindelsen. Både nord og syd for broener der etableret cykelparkering til flere hundrede cyk-ler.

På Ørestads Boulevard etableres busstop ud forØrestad Station og tæt ved butikscentrets hovedind-gang. På broen, der viderefører Ørestads Boulevardover Øresundsforbindelsen, etableres taxiholdeplad-ser, Kiss-and-Ride og evt. yderligere busholdeplad-ser. Park-and-Ride etableres i særlig P-konstruktionsyd for Øresundsforbindelsen.

�� #$%&&

22.. BByyrruumm

'�� ()��*��

��

��

Byrum langs Arne Jacobsens Allé 2.5

��

��

Vejene, der forbinder Center Boulevard og ØrestadsBoulevard, er "hovedveje" i det enkelte bykvarter. Dehar en vigtig trafikal funktion, men er også i visuel for-stand med til at karakterisere Ørestad og de forskel-lige bykvarterer. Det er intentionen, at der plantestræer langs disse veje, og at deres forløb understre-ges af en kanalstrækning parallelt med vejens nord-side.

Arne Jacobsens Allé er "hovedvejen" i Ørestad City.I modsætning til øvrige veje i Ørestad har vejen fåetet kurvet forløb bl.a. for at tilkendegive, at vejen ogsåhar en rekreativ funktion. Det rekreative elementkommer til udtryk dels i de fire rækker platantræer,der som et tag vil spænde rummet ud mellem de tofacaderækker, dels i det smalle grusbelagte prome-nadeforløb, der strækker sig langs kanalen nord forden firesporede allé.

Byrummet får karakter af en lokal park og en grønforbindelse, der kæder de eksisterende byområderog Ørestad City sammen med de fredede landska-ber vest for bydelen.

Det rekreative præg kommer også til udtryk i rabat-ternes grusbelægning og opholdsarealerne langskanalen, som vil blive møbleret med borde ogbænke.

Byrummet langs Arne Jacobsens Allé vil mod nordblive afgrænset af kontorbebyggelse i 8 etager ogmod syd af butikscentret, hvis 3 etager i kraft af dob-belthøje rum har samme højde som en seksetagersbygning. Bygningerne nord for kanalen har entilbagetrukket underetage, hvilket giver mulighed forpassage langs med og ophold ved den solbeskinne-de kanalkant.

Kanalen langs Arne Jacobsens Allé følger vejens kur-vede forløb. For at få størst mulig glæde af

22.. BByyrruumm

�� !��

��

��"��"��

��!�� #��$� �

��%� �#��$� �

vandets nærhed og bygningernes spejling i vandetsoverflade er det vigtigt, at vandfladen er så tæt påterræn som muligt. Dette er gennemført påstrækningen mellem Center Boulevard og ØrestadsBoulevard, mens vandfladen øst for ØrestadsBoulevard er sænket til niveau med NordreLandkanal.

På strækningen med høj vandstand er kanalenudført med lodrette kanter, der in situ støbes medvandret bræddeforskalling med slutsten af granit. Påstrækningen med det lave vandspejl er kanalensnordlige kant udført som en skrå kant, tilplantet medskræpper.

Såvel den lodrette som den bløde kant kan væremodel for kanaludformning andre steder i Ørestad ogudgør sammen med de forskellige udformninger afUniversitetskanalen et "katalog" over kanalvarianter.

22.. BByyrruumm

�� &�� !�� #��$� ��'()**

�� &�� %� �#��$� ��'()**

��

Krydset mellem Arne Jacobsens Allé og ØrestadsBoulevard er et eksempel på udformning af etkryds mellem en firesporet- og tosporet vej.Krydsets asymmetri beror på, at Arne JacobsensAllé øst for Metroen indsnævres til en tosporet vejmed midterrabat.

Plantegningen viser det materialevalg, der tilstræ-bes i de centrale byområder i Ørestad. Fortove ogKay Fiskers Plads udføres med granitbelægning.Rabatterne på Arne Jacobsens Allé er et eksempelpå, hvorledes der på særlige steder kan anvendesstenmel som belægning.

Syd for Arne Jacobsens Allé, hvor ØrestadsBoulevard føres over Kay Fiskers Plads, er vejba-nerne udført med brosten dels som en fartdæm-pende foranstaltning dels for at matche pladsensgranitbelægning. Endvidere er cykelstierne udført igranit som den øvrige plads.

Krydset udformes som et firbenet kryds, der for-udsættes signalreguleret og indrettet med særligopmærksomhed på handicappede. Der udlæggesopmærksomhedsfelter og opsættes akustiske lyd-signaler ved alle overgange. Den taktile flise iopmærksomhedsfelterne udføres i granit og erudviklet specielt til Ørestad i samarbejde medKøbenhavns Kommune.

Kantstenen er, som det er karakteristisk forØrestad, en 30 cm bred sten i granit, lagt i falden-de længder af mindst 80 cm, hvilket muliggør enudformning af op- og nedrampning ved overgangesom en affasset kantsten, der sikrer komfort forkørestolsbrugere og gangbesværede.

�� !"#��$�"��%��"��&��

22.. BB yy rr uu mm

granitbelægning

granitfliser

chausessten

stenmel

græs

vand

tværsnit

��%��

��"�

��&�

��

�� !"#��$

��

��

Byrum langs lokale veje 2.6

De lokale vejes formål er at bringe trafikken fra destore fordelingsveje ind til bebyggelserne. DaØrestad er en tæt bebygget bydel, vil de byrum,som lokalveje og overordnede veje føres i, værepræget af byggeriets højder og tæthed og skalafspejle dette bymæssige forhold. Byrummetsbredde er bestemt heraf og ikke af den trafikaltbetingede bredde af lokalvejen.

I alle bykvarterer vil der blive dannet små byrumomkring de lokale veje. Byrummets bredde givermulighed for at variere beplantning og parkering,og dermed vil lokalvejene afspejle kvarterernesforskelligheder, afhængig af hvilket byggeri, derafgrænser vejen: kontor, bolig eller institutioner.

Lokalvejene er tosporede med fortov i begge sider,og de fleste har cykelstier.

Lokalvejene anlægges med de gennemgåendedetaljer, som skal kendetegne hele Ørestad f.eks.brede granitkantsten og bordursten. Fortove langsvejene vil normalt være belagt med betonfliser imodsætning til de store og mere betydende vejesog pladsers granitbelægning.

Parkering skal primært ske i P-konstruktion og kunen mindre del skal være på terræn. Der vil dog iforbindelse med især erhvervsbyggeri være behovfor korttids- parkeringspladser, hvorfor nogle af delokale veje vil have parkering i en eller anden form.

I Universitetskvarteret giver tre lokalveje adgangfra Amager Fælledvej til kvarterets bebyggelser østog vest for kanalen. Da bebyggelsesstrukturen iUniversitetskvarteret er baseret på et nordsydgå-ende længehusprincip, vil der ikke være tætbebyggelse langs vejene. Vejrummets bredde erderfor her ikke bestemt af lysforholdene, men afnødvendig vejbredde, som er 17 m.

Vejrummet er disponeret med to kørebaner, langs-gående parkeringszoner og fortov i begge sider.Parkeringszonerne afsluttes med træbeplantning.Ud mod vejen anlægges mindre beplantedebypladser mellem længehusene.

�� !��"�#��$%&'' �� (��!��)��*��"�#��$%&''

�� !��"�#��$%&'' �� (��!��)��"�#��$%&''

22.. BB yy rr uu mm

betonfliser

tværsnit

chausessten

stenmel

græs

��

��+, ��!�� ,��-�� ./'."�#��$%&'' ��0��!1��2"�#��$%&''

��+, ��!�� ,��-�� ./'."�#��$%&'' ��0��!1��2"�#��$%&''

22.. BB yy rr uu mm

Lokalvejene i Ørestad City skal tilgodese megetvarierende trafikbelastninger og betjene byggerimed forskellig arealanvendelse. Fælles er dog, atvejene anlægges i et byområde, hvor bebyggelsenikke er under 8 etager.

I det østvestgående byrum i Ørestad City Nordmellem kontorbygningerne syd for og boligbebyg-gelsen nord for udformes lokalvejen med en bredparkeringszone midt i byrummet. For at begrænsebilernes synlighed i byrummet og tilføre et grøntpræg beplantes "parkeringsøen" med store grup-per træer.

I byrummene i byområdet umiddelbart syd forØresundsforbindelsen anlægges vejene med tokørebaner og cykelsti og fortov i begge sider. Derkan etableres korttidsparkeringszone i den eneeller i begge sider. Der åbnes mulighed for, at fod-gængerfeltet på den mest solbeskinnede side afvejen gøres bredere. Træplantning kan dels ske iparkeringszonen dels i en rabat mellem cykelsti ogfortov.

For den østvestgående vej lige syd forØresundsforbindelsen er trafikken af en sådanstørrelse, at vejen etableres med midterrabat, somved vejkryds kan omdannes til venstresvingsbane.Midterrabatterne kan afhængig af byrummet og til-stødende bebyggelser eller grønne områder væretræbeplantet.

betonfliser

granit

tværsnit

chausessten

stenmel

græs

��

Byparker og “pocket parks” 2.7

Byparkerne er Ørestads nærrekreative arealer ogskal derfor indrettes, så de kan tjene dette formål. Iafsnit 1.3 er de overordnede grønne sammenhængebeskrevet, herunder også de to "parkformer", der erdominerende i Ørestad.

Byparkerne er store offentligt tilgængelige grønneområder, der skal tjene som rekreative arealer forsåvel Ørestads som naboområdernes beboere.

Byparker tilplantes, så læ- og skyggemulighedopstår, samtidig med at træbeplantningen dannerrum for udfoldelse af sportsaktiviteter af forskellig art.Det kan være en “plads” til f.eks. boldspil og tennis,men det kan også være et rum, hvor der er lege- ogopholdsmuligheder for de mindste børn i tæt kontaktmed de omliggende boliger. Lige så vigtigt er detimidlertid, at de, der arbejder i Ørestad, kan gå en turi frokostpausen, måske slappe af på byparkernesgræstæppe eller spille en gang boccia med kolleger-ne.

Byparkerne skal anlægges så tidligt som muligt. Iskitse A, B og C er der redegjort for, hvorledes land-skabsmodning gennemføres.

A: Det eksisterende terræn ryddes for ammunitions-forsagere, og gennem jordpåfyld reguleres parkens"gulv" til det ønskede niveau. Der plantes relativtstore træer i østvestgående rækker.

B. I takt med at bebyggelserne langs parken etable-res, gennemføres de første stianlæg, og det beslut-tes i grundejerforeningen, hvilke rekreative anlæg,der skal udføres.

C: Efterhånden som byområdet færdigbygges,anlægges de rekreative funktioner. Træerne er nublevet store, og en udtynding kan komme på tale.

�� !�"� #��$�"�� !�"�

%��

22.. BByyrruumm

��

��

��&

&��'��#��"��

��

�� !��"#��$��%�&�'��

"��(��)��%��

��%��*+,--

.��$��)#��%��*+,--

22.. BByyrruumm

Pocket parks er små offentligt tilgængelige grønneområder, der indpasses i “mellemrum” i bebyg-gelserne. De anlægges som mindre landskabeligt for-mede pladser tæt ved boligen og arbejdspladsen ogindrettes til ophold og mindre pladskrævende sportog leg.

Pocket parks har desuden den funktion, at de udgøret net af små grønne oaser, der gør det muligt at fær-des på kryds og tværs gennem Ørestad.

I de byområder, der grænser op til byparkerne, for-midler pocket parks således en landskabelig og sti-mæssig sammenhæng mellem byområderne og denstore park. I byområderne øst for Metroen, hvorbebyggelserne er adskilt af mindre grønninger, udgørdisse pocket parks grønne passager, der sikrer, atman kan færdes fra de eksisterende byområder gen-nem Ørestad til de fredede områder mod vest.

Det er ikke på forhånd fastlagt, hvorledes byparkerog pocket parks skal udformes i detaljer, men i for-bindelse med udarbejdelse af lokalplanen for ØrestadCity Nord er forskellige måder at indrette byens par-ker belyst gennem eksempler. Det er blandt andetgjort for at angive spændvidden af de rekreativemuligheder og for at eftervise, at friarealbehovet er til-godeset både kvalitativt og kvantitativt.

��

Byens rum dannes af de elementer, der indgår ibyen. De største og mest rumdannende er selvfølge-lig bygningerne, de grønne områder og Metroen. Tilgengæld er de mindre elementer talrige, hvorved defår stor betydning for rumdannelsen i det niveau,hvor mennesker færdes. I det følgende afsnit er demange forskellige byelementer beskrevet - lige frapladsernes "gulv" til buslæskærmen og skraldespan-den.

En designmanual er et levende værk og vil derforskulle justeres og udvides, mens byen bygges.

I forbindelse med den efterfølgende myndighedsbe-handling sikres det, at gældende vejregler og stan-darder overholdes.

Indholdfortegnelse

Belægninger og kanter 3.1Belægninger 3.1.1Kantsten 3.1.2Ørestads veje og stier 3.1.3Kanalindfatninger 3.1.4Ørestads blå struktur 3.1.5

Broer 3.2Broer over Universitetskanalen 3.2.1Broer over Hovedkanalen 3.2.2Kanalbro ved Arne Jacobsens Allé 3.2.3

Byinventar 3.3Belysning 3.3.1Skilte 3.3.2Buslæskærme og infostandere 3.3.3Offentlige toiletter 3.3.4Cykelstativer 3.3.5Pullerter 3.3.6Telefonautomater 3.3.7Skraldespande og affaldscontainere 3.3.8Betalingsautomater 3.3.9Postkasser 3.3.10Bænke og borde 3.3.11

Tekniske anlæg 3.4Ventilationshætter og nedgange 3.4.1Brandhaner 3.4.2

Beplantning 3.5Beplantning i parker 3.5.1Beplantning ved kanaler 3.5.2Beplantning langs veje 3.5.3Ørestads grønne struktur 3.5.4

33.. AApptteerr iinngg aaff bbyyrruumm

Belægninger og kanter 3.1

��

��

�� !��"��#� $ %�& � �� '�

Pladser og veje, som udgør byens gulv, er en vigtigdel af byrummet. I Ørestad tilstræbes det, at dettegulv udføres så enkelt og med så få materialer sommuligt. Veje og pladser binder Ørestads bykvarterersammen, og derfor er det vigtigt, at der anvendesmaterialer af høj kvalitet i et robust og enkelt form-sprog, så der sikres sammenhæng og genkendelig-hed i byens offentlige rum. Granit er et materiale afhøj kvalitet og i byøkologisk sammenhæng at fore-trække frem for beton. Granit er derfor valgt til kant-sten og kanalkanter og i så stor udstrækning sommuligt til fortove og pladsdannelser i Ørestad.

Belægninger 3.1.1

Vejene har køreflader af asfalt. Enkelte steder, hvorvejene markant indgår i en pladsdannelse, erstattesasfalten dog af brosten. På stilleveje og i sivegader,hvor de "bløde" trafikanter er prioriteret højest, oghvor vejene og gaderne antager karakter afopholdsareal, belægges med granit eller betonfliser.

Cykelstier både langs veje og som part af en cykel-rute anlægges med asfalt, men kan ved pladsdan-nelser have granitbelægning. Mindre befærdedecykelstier på tværs af grønne områder etableres istenmel.

Fortove belægges med granit- eller betonfliser ud frafølgende overordnede retningslinier:

Granitfliser i 30 cm´s bredde og i faldende længderpå 60, 45 og 30 cm vil blive lagt på fortove påØrestads Boulevard, hvor boulevarden løber gen-nem tæt bebygget område, og på alle bykvarterallé-er, dvs. de overordnede østvestgående veje i detenkelte bykvarter.

Betonfliser i 60x30 cm lagt i halvforbandt lægges påfortove på alle lokalgader og på strækninger afØrestads Boulevard, hvor denne forløber udenfortæt bebygget område f.eks. fra Sundby Station tilNjalsgade. På denne strækning etableres det vestli-ge fortov evt. med en belægning af stenmel, da for-tovet af hensyn til indpasning i de grønne områderlangs Grønjordssøen og Amager Fælled udføres somet stianlæg.

Stier belægges med forskelligt materiale, afhæn-gig af hvor stien er placeret. Langs cykelruter skalstien være med asfalt eller betonfliser. Hovedstier ibyparkerne skal være med asfaltbelægning, mensde mindre stier udlægges med grus/stenmel. Valg afmaterialer afhænger også af, hvilken grad af vinter-vedligeholdelse der skal ske.

Rabatter langs veje og stier udføres i forskelligt mate-riale lige fra granitfliser og chaussesten, stenmel tilgræs.


��(��)��)�� '��(��"'*��'��+��

��'��)�� )��

Materialevalget afhænger af karakteren af det byrum,vejanlægget er placeret i. I de centrale byområder,hvor der tilstræbes en høj bymæssig karakter, udfø-res rabatter med granit eller betonbelægning eller isærlige tilfælde med stenmel. I områder, hvor lands-kabelige træk dominerer byrummets karakter, udfø-res rabatter med græs.

Pladser kan afhængig af deres betydning i byenbelægges med forskellige materialer. Den centraleplads ved Ørestad Station - Kay Fiskers Plads - sombliver den mest befærdede plads i byen, belæggesmed granit både af æstetiske grunde og af hensyn tilholdbarhed. Granitfliserne udføres i 50 cm bredde ogi tre længder 100, 80 og 50 cm.

De øvrige stationspladser belægges under Metroenmed granit, mens de tilstødende pladser som f.eks.Sundby Stations østlige plads belægges med beton-fliser i kombination med et træbeplantet område igrus/stenmel.

Grus- eller stenmelsbelagte pladser er ikke alminde-lige i Danmark, måske fordi grus ikke umiddelbartbetragtes som et eksklusivt materiale. Der findesikke desto mindre mange fine eksempler på grusbe-lagte pladser og arealer i parker i mange byer iEuropa.

Kantsten 3.1.2

Kantstenen er specielt udviklet til Ørestad. Den erudført i lysegrå granit for at tilføre det samlede bybil-lede et lyst og venligt præg. Hertil kommer et trafik-sikkerhedsmæssigt aspekt, idet de brede lyse kant-sten tydeligt markerer trafikarealernes afgrænsning.

Kantstenen er 30 cm bred og udføres i faldendelængder af mindst 80 cm. På grund af kantstenensbredde kan niveauforskelle mellem fortov og vejbanei fodgængerfelter eller ved indkørsler afvikles ved at"vippe" eller affase kantstenen. Dens hældning over-holder handicapkravene.

I samarbejde med Københavns Kommune er derudviklet granitfliser med taktil overflade, som anven-des ved fodgængerfelter sammen med den “vippe-de” kantsten.

Ved parkeringsbaner, fodgængerovergange og vedudkørsler anvendes en granitbordur, som også er 30cm bred.

Som afgrænsning af rabatter mod parkeringsbåse,fodgængerovergange og cykelstier, dvs. ved "sekun-dære" kanter, hvor der alene markeres et niveau-eller materialeskift, anvendes kanter af stål.Stålkanterne er ubehandlede i lange længder og 15mm i godstykkelse.


,��(��((��)��(��((��)��(��

#�(��

-��)��

��)��

.��%��)��

#�(��

.��%��)��

*��"��#��"��

��

33.. AA pp tt ee rr ii nn gg aa ff bb yy rr uu mm

��"��!��"�� $%&'()))

Ørestads veje og stier 3.1.3

1��"��

��"��

��

-�!��2

/!��

�� !��!

��

��!

På planen over Ørestad er det eksisterende ogplanlagte vej- og stinet vist, jf. afsnit 1.6. I skema-et er vist, hvilke materialer der anvendes til kant-sten, rabatter, fortove m.m. i forbindelse med deforskellige anlæg, jf. afsnit 3.1 og 3.2.

Kantsten af lys granit med en bredde på 30 cm oglagt i varierende længder er et gennemgåendetræk ved vejanlæg i Ørestad. De brede granitkant-sten anvendes som afgrænsning mellem køreba-ne, cykelsti og fortov samt ved helleanlæg.

Stålkanter anvendes i visse tilfælde som afgræns-ning mod rabatter, hvor fodgængerfelter krydser etvejanlæg. På Digevej anvendes stålkanter som af-grænsning mellem rabatter og parkeringsbåse.

Rabatter udføres med stenmel på de østvestgåen-de bykvarteralléer. På øvrige veje herunderØrestads Boulevard er rabatter udført med græs,og på særlige steder ved helleanlæg m.m. anven-des chaussésten.

Fortove på de østvestgående bykvarteralléer samtpå visse strækninger af Ørestads Boulevard udfø-res med granitfliser med en bredde på 30 cm og ifaldende "faste" længder fra 60 til 30 cm. Fortovepå øvrige veje udføres af betonfliser i format 30x60cm. Langs husfacader vil chaussésten bliveanvendt som tilpasningssten.

Veje i Ørestad udføres med belægning i asfalt. Enundtagelse er, hvor Ørestads Boulevard føres overKay Fiskers Plads ved Ørestad Station som enintegreret del af pladsen. Her udføres vejbelæg-ningen af brosten. "Sivegaderne" langsUniversitetskanalen og Hovedkanalen udføresmed belægning af granitfliser med en bredde på30 cm og i faldende "faste" længder fra 60 til 30cm. Chaussésten finder anvendelse på sivegader-ne i forbindelse med vejtilslutninger.

Cykelstier udføres med asfalt, dog undtaget enstrækning på Arne Jacobsens Allé, hvor der til etkombineret fodgænger-/cykelstitracé er anvendtOB belægning. Stier, der føres gennem rekreativeområder, anlægges med en belægning af stenmel.

Pladser og torve i Ørestad gives forskellig udform-ning. Granitfliser i stort format, 50 cm i faldende"faste" længder fra 100 til 50 cm., anvendes påKay Fiskers Plads for at give pladsen en særligkarakter. Granitfliser med en bredde på 30 cm og ifaldende længder fra 60 til 30 cm. anvendes sombelægning ved stationsforpladser. Stenmel anven-des som belægning på arealer med træplantning,der støder op til Kay Fiskers Plads, ligesom sten-mel vil blive anvendt på pladsdannelser i parker oggrønne områder.

��

3�"��!��

��

��

��

�Ørestads veje og stier Kanter Rabatter Fortov/stier Veje/sivegader Cykelstier Pladser

� o

Gennemgående løsning Løsning på særlige steder G

rani

tkan

tste

n

Stå

lkan

ter

Græ

s

Ste

nmel

Cha

usse

sten

Gra

nitf

liser

Bet

onfli

ser

Cha

usse

sten

Ste

nmel

Asf

alt

Bro

sten

af g

rani

t

Gra

nitf

liser

Cha

usse

sten

Asf

alt

OB

-bel

ægn

ing

Ste

nmel

Gra

nitf

liser

Ste

nmel

Emil Holms Kanal (sivegade) � o Lokalveje - f.eks. Kaj Munks Vej � � o � Stations forplads � Grønjordsvej � � � � � � Ørestads Boulevard � � o o � o o � � Cykelrute (Grønjordvej – Vejlands Allé) � o � � Bykvarters Allé / stations forplads. � o � � o � � � o Lokalveje � � � o � � Digevej � o � � � Stations forplads � Cykelrute langs Nordre Landkanal � o � � � Ørestads Boulevard � � o � o � � C.F. Møllers Allé � � o � � Sivegade langs hovedkanal o � o Lokalveje � � � o � � Lokalveje - f.eks. Edvard Thomsens Vej � o � o � o � Bykvarters Allé – Arne Jacobsens Allé � � � � o � � o Kay Fiskers Vej � � o � o � Kay Fiskers Plads o � o Lokalveje - f.eks. 6.04 � � � o � � Hannemanns Allé � � � o � � CMC vej � � � o � Bykvarters Allé / stations forplads � o � � o � � � Lokalveje � � � o � � Ørestads Boulevard � � o � o � � Center Boulevard � � � � � Bykvarters Allé / stations forplads � o � � o � � � lokalveje � � � o � � Otto Baches Allé � � � o � �

��

��

��


Kanalindfatninger 3.1.4

Kanalerne etableres enten med hårde lodrettesider eller med skrå kanter. Indfatningen er megetforskellig i de to tilfælde.

Hårde lodrette kanter

De "hårde" lodrette kanter vil normalt være støbtpå stedet i beton med en slutsten i granit.Slutstenen er 50 cm bred, 20 cm høj og i lysegrågranit, der som kantstenene håndhugges eller jet-brændes hårdt på alle frilagte flader.

I de tilfælde, hvor vandspejlet ligger tæt ved detomgivende terræn, kan en spunset kant værealternativ til den støbte kantløsning. Ved denneløsning fastholdes slutstenen som en 50 cm bredgranitsten, der vil fremstå som en "svævende"kant med en not mod vandspejlet.

Hvor afstanden til vandet er stor, kan der etablereslavereliggende opholdsarealer som f.eks. foreslåeti forbindelse med Universitetskanalen. Her erbetonkanten affaset i toppen, således at overfla-den af grus løber helt til kanten. Tilsvarende detal-jer findes langs søerne i København.

Skrå befæstede kanter

En svungen blødt formet kanalkant, hvor belæg-ningen "forsvinder" ned under vandspejlet, kanvære en del af et kanalforløb, når de landskabeligetræk går gennem byområdet. Et eksempel er destrækninger af den nordsydgående Hovedkanal,hvor landskabet ved den store bypark "trækkes"på tværs af Metroens brobakker.

�� !� ��"��"��#��

��#��$�� !�

��$��%��&��#��'��

��


Skrå grønne kanter

Langs den landskabelige kanal i den nordlige delaf Ørestad og dele af de øvrige kanaler vil der væreområder, hvor kanalerne kan have skrå kanter medgrønne brinker. Disse kan være enten græsklædteeller bevoksede med f.eks. skræpper.

Denne kantløsning kan også optræde som en mid-lertidig løsning, som i en senere fase erstattes afen befæstet kantløsning eller af bygninger, der stårned i vandet.

Faskinekant eller træspuns

Langs den landskabelige kanal er der strækninger,hvor stier følger kanalen. Her udføres kanalkantersom en faskinekant eller en træspuns for at forhin-dre udskridning.

Denne kantløsning kan ligeledes optræde påstrækninger, der på et senere tidspunkt "opgrade-res" med en mere robust kanalindfatning.

Begge kantløsninger kendes fra FrederiksbergHaves landskabeligt formede kanalsystem

Trappe- og rampeanlæg

Kanalindfatninger i form af trappeanlæg vil bliveudført på særlige steder, hvor kanalerne indgår iudpræget urbane byrum med befæstede pladserog rabatter, og hvor vandelementerne har lodrette,støbte sider.

Trappeanlæg giver en mulighed for, at man påsærlige punkter kan komme i nær kontakt medvandet. Trappeanlæg kan formes som en del af etopholdsareal, sådan som det for eksempel kendesfra Planetariet ved Sankt Jørgens Sø i København.

Trapperne kan også bruges ved kanaler med skråkanter for at sikre, at folk kan komme ned til kana-len uden at skrænten eroderes. Sådanne trapperer f.eks. etableret ved kanalen langs ArneJacobsens Allé i Ørestad City øst for Metroen.

Hvor trappeanlæg giver adgang til opholdsarealer,f.eks. de lavere liggende opholdsarealer i Univer-sitetskanalen, suppleres disse med ramper forkørestolsbrugere.

Rampeanlæg, der føres ned til selve vandspejlet ikanalerne, kan være en arkitektonisk såvel somfunktionel løsning f.eks. ved kanalafslutninger ellersom bådophalerplads.

��

��

��

��#��#��

��#��#��(��#��)�!��*�� !�

+��!��(��

��,,��!��#��*�� !�

��


��"��,��"��#"�� $%&'()))��

�� !��

-��"��

��.��

.��#��

.��#��

��#��

��#��

/��#��

��#��

Ørestads blå struktur 3.1.5

*��"��#��0�"��

På planen over Ørestad er det eksisterende ogplanlagte kanalsystem vist, jf. afsnit 1.4. I skemaeter vist hvilke konstruktive og materialemæssigeløsninger, der anvendes afhængig af kanal-strækningens forskellige bymæssige og landska-belige situation. Løsninger og materialevalg ernærmere beskrevet i afsnit 3.1.4.

Kanalkonstruktioner med lodrette befæstede kan-ter afsluttet med slutsten i 50 cm bred lys granitanvendes, hvor kanalstrækninger er en del af etbymæssigt miljø med vej- og promenadeanlæg ogtæt bebyggelse langs kanalen. Universitetskanaleni Ørestads nordligste bykvarter og sidekanalenlangs Arne Jacobsens Allé i Ørestad City ereksempler på kanalkonstruktioner af denne type.

Kaskader og bassiner indgår som elementer ikanalsystemet. Disse "kanalstrækninger" udføresligeledes med lodrette befæstede kanter, derafdækkes med granitsten. Som eksempel kannævnes vandelementerne på Kay Fiskers Plads.

Kanalkonstruktionen med skrå befæstede kanteranvendes, hvor kanalstrækninger er en del af etbymæssigt miljø, men hvor der af byarkitektoniskeeller rekreative årsager ønskes en "blødere" over-gang mellem omgivelserne og vandfladen.

Kanalkonstruktioner med skrå grønne kanteranvendes, hvor kanalstrækninger indgår i et par-kagtigt eller naturpræget område. Den landskabe-lige kanal i den nordlige del af Ørestad udføressåledes primært med skrå grønne kanter, hvilketogså gælder bredderne langs Vestamagersøen iden sydligste del af Ørestad.

Kanalkonstruktioner med faskinekant eller træ-spuns anvendes primært, hvor kanalstrækningerindgår i parkagtige eller naturprægede områder.Som eksempel kan nævnes delstrækninger langsden landskabelige kanal, hvor broanlæg over ellerstianlæg langs kanalen kræver stabil kanalkant. Etandet eksempel er delstrækninger langs nordbred-den af Vestamagersøen, hvor byområderne mødersølandskabet.

Trappeanlæg, der giver adgang til vandfladerne,placeres på særlige steder og kan anvendes bådei forbindelse med lodrette og skrå kanter.Forsænkede opholdsarealer, der giver mulighedfor rekreative aktiviteter i forbindelse med kanaler-nes og søområdernes vandflader, indpasses, hvorsærlige friluftsmæssige behov er til stede. Af hen-syn til bevægelseshæmmede skal der udover trap-per også etableres ramper til disse opholdsarealer.

Kaskader og bassiner, trapper, ramper og forsæn-kede arealer er særlige elementer i kanal- og søsy-stemet og kan kun etableres efter nærmere plan-lægning og nøjere specifikation.

Ørestads blå struktur

� o

Gennemgående løsning Løsning på særlige steder L

odre

tte

bef

æst

-

ede

kan

ter

med

s

luts

ten

i gra

nit

Lod

rett

e b

efæ

st-

ede

kan

ter

med

a

nden

afs

lutn

ing

Skr

å be

fæst

ede

k

ante

r

Skr

å gr

ønne

k

ante

r

Fas

kine

kant

elle

r t

ræsp

uns

Tra

pp

eanl

æg

og

ram

per

i gra

nit

Bassin ved metro station � Universitetskanalen � o Forsænkede opholdsarealer � � � � Den Landskabelige Kanal o � o Grønjordssøen (se Plejeplan) Sidekanal i Amager Fælled bykvarteret � o � o Hovedkanal i Amager Fælled bykvarteret � � o Hovedkanal fra Vejlands Allé til Arne Jacobsens Allé � o � o o Nordre Landkanal � Sidekanal langs Arne Jacobsens Allé � o o Kaskader og bassin på Kay Fiskers Plads � Sidekanal i Ørestad Syd bykvarteret � o � o Hovedkanal fra Hannemanns Allé til Otto Baches Allé � o � o Sidekanalen i Vestamager bykvarteret � o � o Vestamagersøen � o

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

�� ! "�# � $� ��%�

Broer 3.233.. AApptteerr iinngg aaff bbyyrruumm

Broer udgør en del af vej- og stianlæggene i Ørestadog indgår med stor synlighed i udformningen af detoffentlige rum. Broernes arkitektoniske formsprog erderfor et væsentligt element i det samlede bybillede.Generelt udformes broerne i et meget enkelt form-sprog.

En række brotyper vil genfindes i hele Ørestad. Detteudelukker dog ikke, at der gives mulighed for speci-elt udformede broer, der markerer særlige steder.

Vejbroer og stibroer med større spænd f.eks. broer-ne over Universitetskanalen, der spænder ca. 30 m,udformes som pladebroer med understøttende ski-ver i beton.

Hvor vandspejlskoten er tæt på det omkringliggendeterræn, udformes vejbroerne generelt som dæm-ningsbroer.

Snit og opstalter af de enkelte brotyper fremgår afdenne side, mens særlige brodetaljer fremgår afnæste side.

Broer over Universitetskanalen 3.2.1

Vejbroerne over Universitetskanalen udføres med tokørebaner á 3 m, som er fælles for køretøjer og cyk-ler. I hver side udføres et 2,30 m bredt fortov ogmellem fortov og kørebane en 0,3 m banket. Dettegiver en samlet brobredde på 11,2 m mellem ræk-værker.

Broerne gives et svagt cirkelformet længdeprofil. Detsikrer en frihøjde under broerne, der muliggør sejladsmed mindre både.

Rækværk er monteret på siden af bropladen og erdimensioneret således, at det kan opfylde kravenefor autoværn under hensyntagen til beliggenhed ibyområde.

Stibroerne over Universitetskanalen udformes i etformsprog, der er beslægtet med vejbroernes, dvs.som pladebroer med understøttende skiver af betonog med værn monteret på siden af bropladen.

Broer over Hovedkanalen 3.2.2

På strækningen fra Vejlands Allé til Arne JacobsensAllé anlægges fire vejbroer over Hovedkanalen fraØrestads Boulevard til sivegaden langs kanalen.

Broerne udformes som dæmningsbroer med tokørebaner, cykelsti og fortov med en totalbredde påca. 20 m.

&��$�� '�

&��$��$�� '�

&��$��(�� '�

�� ! "�# � $� ��%�


Rækværk på broerne udføres som et granitværn,der viderefører kanalkanternes materialekarakter.På grund af granitværnets tyngde og rumdannen-de virkning fremtræder dæmningsbroerne somselvstændige små byrum.

Dæmningsbroerne forbinder byområder østog vest for Metroen og udgør endvidere endel af gang- og cykelst i forbindelserne t i lØrestads naboområder.

For at sikre et sammenhængende stisystemvil der efter nærmere vurdering blive etable-ret stibroer over Nordre Landkanal t i l t i lslut-ning med den nordsydgående cykelrute.

Kanalbro ved Arne Jacobsens Allé 3.2.3

Vejbroerne over s idekanalen langs ArneJacobsens Allé udformes som dæmningsbro-er med rækværk formet som en integreret delaf kanalindfatningen. Granitværn danner enræk- ke tværsti l lede "skot", hvor de lokaleveje krydser bykvarterskanalen.

Vejbroerne ved lokalvejene skal overføre vejmed fortov, cykelsti, svingbane og kørebanersvarende ti l en samlet bredde på ca. 20 m.

Vejbro for overføring af Ørestads Boulevardudformes således, at vejprofi let kan overfø-res i fuld bredde ca. 26 m. I broen integrereset overløbsbygværk.

Stibroer konstrueres med to bærende beton-vanger ca. 0,5 m høje, der er placeret påkanalkanten, og hvori en tynd broplade afstå l e l ler t ræ i terrænniveau ophænges.Herved opnås, at niveauspringet imellem ter-ræn og brodæk bliver mindst muligt.

Dette princip sikrer en vandgennemstrøm-ning trods r inge afstand t i l vandspej let .Endvidere kan broen relativt enkelt monteres,efter at kanalen er anlagt.

��(�$��)��*

��(��+��(��,��

��

Byinventar 3.3

��

Begrebet byinventar omfatter i denne sammen-hæng den lange række af elementer, som placeresi byens rum, og som er med til at danne rummet iøjenhøjde.Det kræver et overordnet arkitektoniskudgangspunkt, en stram styring og koordinering atopnå en helhed for det samlede byudstyr.

Generelt søges et enkelt og robust formsprog.Enkelte særlige elementer kan i udtryk og materia-levalg afvige fra dette helhedssyn. Stål og granit erto gennemgående materialer, som er karakteristis-ke for øvrige bydele i København, og netop dissematerialer skal også kendetegne Ørestad.

For byinventar gælder, at placeringen sker medhensyntagen til byrummets helhed, for at sikre atbyinventaret ikke giver byrummet et kaotisk udse-ende.

Belysning og skiltning placeres i henhold til gæl-dende normer og regler, men det tilstræbes at for-enkle udformningen. Busstoppesteder, reklame-søjler og møblering i form af bænke og bordeformgives ofte som enkeltelementer og til tider i etbemærkelsesværdigt design. Ikke alle enkeltele-menter bør dog fremstå med et individuelt design.Det vil være naturligt at koordinere formgivning aff.eks. belysning og skiltning, så valget af masterkan være en del af et fælles koncept.


�� !��"�#�

��

Belysning 3.3.1

Vejbelysning i Ørestad er baseret på armaturerophængt i master. Indtil byen er endeligt udbygget,vil alléernes og lokalvejenes rum bl.a. blive formet afbelysningsmaster og beplantning.

Netop det rumgivende er et væsentligt argument forvalget af belysningsarmaturer på master i stedet forden wireophængte belysning.

Det er af stor betydning, at kvaliteten af og farven påkunstlyset vurderes nøje. Af hensyn til opfattelsen afbelægningernes stoflighed, og ikke mindst "farven"på træerne langs alléerne, er valgt et så neutralt hvidtlys som muligt.

Belysning på boulevarder, alléer og lokalveje

Belysningskonceptet er baseret på Eivind Lorenzens"københavner-lampe" ophængt i en kvadratisk for-met stålmast med en vandret udligger.

Masten kan gives forskellig udformning, afhængig afhvor den skal anvendes. På de fleste veje er mastenca. 7 m høj og har en udliggerarm på 2,40 m. Dissemaster opsættes bl.a. på Arne Jacobsens Allé. I for-bindelse med vejkryds opsættes højere lysmaster,som er ca. 9 m høje og har armaturet placeret på enkun 0,8 m udligger.

På visse vejstrækninger med midterrabat placeresdobbeltmaster med kort udliggerarm.

Ørestad danner den kommende grænse mod detåbne landskab. Der skal ved udformning af belys-ningen på Center Boulevard tages hensyn hertil,f.eks. ved opsætning af lave master med belys-ningsarmaturer, der fortrinsvis lyser "mod øst".

Belysning på fortove, cykelstier og stillegader

På fortove, cykelstier og stillegader foreslås et par-karmatur, ligeledes på en kvadratisk stålmast.Armaturet er for øjeblikket under udvikling hos LouisPoulsen. Indtil dette armatur er endeligt godkendt,anvendes Helios lampen som parkarmatur.

Højden er ca. 3,7 m.

Særlig belysning ved promenader og pladser

På særlige områder langs kanalerne og på bypladserherunder stationsforpladserne kan belysningen ned-fældes i belægningen, så den får karakter af "lan-dingslys".


�� !"��"��"�� #��"��$��%�� &'��!� �

��

�� !�"��#��


Skilte 3 .3 .2

Færdsels- og vejnavneskilte

Master t i l ophæng af færdsels- og vejnavne-skilte bør udformes efter samme konceptsom belysningsmasterne for at skabe etro l igt ve jb i l lede. Det skal t i ls t ræbes atbegrænse opsti l l ing af færdsels- og henvis-ningsskilte mest muligt.

Færdelsskilte i reduceret format anvendesgenerelt i byområderne. Et eksempel herpåer sk i l tn ingen i midterrabatten på ArneJacobsens Allé i Ørestad City.

Galger/skiltebroer over vejbanen må ikke op-sættes i byområderne, men kan, hvis det ernødvendigt af trafikale og sikkerhedsmæssi-ge årsager, opsti l les på Center Boulevard.

Kommerciel le skilte

Kommerciel le ski lte vælges i antal og designmed en særlig hensyntagen ti l den byarkitek-toniske helhed og skal derfor i videst muligtomfang indgå i et fælles grafisk og apterings-mæssigt design.

��

��$%&'

(�"��$%&'

��#))�� !�"��#��

��


Buslæskærme og infostandere 3.3.3

Buslæskærme skal på en klar og entydigmåde give udtryk for deres formål. De skal påenkel vis kunne vedligeholdes og rengøres,så de altid fremtræder pæne og rene.

De nye totalkoncepter for buslæskærm kom-bineret med reklameplads, som har vundetf rem i hele Europa, lever op ti l disse krav. IØrestad skal antal let af fr itstående infostan-dere begrænses mest muligt, og deres place-ring vurderes i forhold ti l byrummets helhed.

Udformningen skal have sammenhæng medde øvrige elementer i den nye bydel. Der væl-ges derfor et retl inet og enkelt designkon-cept som f.eks. Norman Fosters.

��*#�� !�"��#��

��+��(#��,#��

��(#��,#��

��

Offentlige toiletter 3.3.4

Offentlige toiletter skal leve op til krav om enkelvedligeholdelse og rengøring. Alle offentlige toilet-ter skal kunne benyttes af handicappede. De nyereklamefinansierede toiletter lever op til disse krav.

Ud fra en helhedsbetragtning vil det være en fordelat anvende toiletter, der indgår i samme totalkon-cept som buslæskærme m.m. f.eks. NormanFosters design.

Offentlige toiletter placeres ved de mest benyttedemetrostationer.


��

��

�� !"#

$%�&'(�&&�)& (��' * +&, � ��

Cykelstativer 3.3.5

Der opsættes cykelstativer ved alle metrostationer.Cykelstativerne er valgt ud fra ønsket om et så enkeltdesign som muligt. Det viste cykelstativ vil konstruk-tivt blive forbedret.

Hvor der er behov for overdækkede cykelpladser,kan dette ske enten ved etablering af særlige under-jordiske cykelparkeringsanlæg som f.eks. vedØrestad Station, eller ved at cykelstativerne over-dækkes ved hjælp af enkle stålrammer. I visse tilfæl-de vil der være behov for, at cykelparkeringen kanaflåses.

For at sikre et design på cykellæskurene, der erkoordineret med de øvrige typer af byinventar sombuslæskure og toiletter, vil der blive taget kontakt tilleverandørerne af disse elementer, for at undersøgemuligheden for at de vil udvide deres sortiment tilogså at omfatte cykellæskure.

Cykelstativer vil også blive placeret andre steder endved metrostationerne bl.a. ved skoler og institutioner,butikker og boliger. På disse steder vil det være deenkelte bygherrer, som er ansvarlig for designet.Hvor cykelstativer placeres ud mod det offentligerum, koordineres designet med det øvrige byinven-tar.


-��.��$��&��

��

Pullerter 3.3.6

Pullerter, som anvendes til markering af "skel"mellem f.eks. fodgænger- og vejarealer, kanudformes i såvel stål som granit. Hvor det vedsærlige lejligheder skal være muligt at passereafspærringen, kan en pullert i stål udformessåledes, at den kan sænkes eller "væltes".

Telefonautomater 3.3.7

Mønt- og korttelefoner skal være handicapvenlige ogaf standardtype. Telefonerne placeres i forbindelsemed metrostationerne og ophænges på metrosøjler-ne eller metrovæggene.

Skraldespande og affaldscontainere 3.3.8

Skraldespande ved busstoppesteder, pladser ogopholdsarealer skal tilpasses de øvrige inventardele.

Skraldespandene skal udformes med en fast udta-gelig indsats og et låg, og de skal være rengørings-venlige.

Affaldscontainere herunder genbrugscontainere tilglas, aviser m.v. skal integreres i bebyggelse og P-huse og ikke placeres i byrummene.

Betalingsautomater 3.3.9

I forbindelse med parkering langs offentlig vej vil derblive opsat betalingsautomater. Disse skal, så vidtdet overhovedet er muligt, udformes i et enkelt,robust formsprog og tilpasses det øvrige byapte-ringsdesign.

Postkasser 3.3.10

Det danske postvæsens postkasse er et af de fåstykker inventar, som har bevaret karakter og kvalitetgennem mange år. Postkasser placeres enten fritophængt i metalgalge eller ophænges på bygninger.Placering drøftes med postvæsenet og under hen-syntagen til helheden i byrummet.


��

! �"��#��$�%��

!��"�� &�"��

!��"��&��

��

��

�� !�"��#� ��

$%&�'(��&)��(�&' * #�+ � ��

%��

Bænke og borde 3.3.11

Bænke og eventuelle borde udformes i etenkelt og robust formsprog og placeres ibyrummene efter nøjere anvisning. På pladserkan bænke formes som en del af belægningenf.eks. i form af en stenplint eller et trappean-læg. Et smukt eksempel på dette er JarmersPlads i København.

Der vil også være behov for en egentlig bænkmed rygstøtte svarende til den traditionelle"københavnerbænk". I Ørestad vil en sådanbænk med et eventuelt bord kunne placeresved opholdsarealer langs kanalerne og ibygrønninger. Bænken udformes som enmoderne udgave af "københavnerbænken"med støbte vanger af jern og med sæde og rygi træ.

På særlige steder kan mere utraditionelle sid-demuligheder f.eks. betonstole/-borde kommepå tale.


��,��

��

��

�� !�" � ��

Tekniske anlæg 3.4

#��$��%��

Det gælder for den synlige del af de tekniske anlægsom for byinventaret, at det bør udformes i forhold tilhelheden.

Mængden af el-skabe, haner, nedgange, riste,udluftningshætter o.lign. ønskes begrænset mestmuligt og i størst muligt omfang integreret i deomkringliggende bygninger.

De synlige elementer skal have en standard og etmaterialevalg, der gør, at de kan placeres som frieskulpturelle elementer i byen og herved indgå somen integreret del af byinventaret.

Ventilationshætter og nedgange 3.4.1

Hvor det er muligt, bør nedgange og dæksler ligge iplan med terræn. Hvis dette ikke er muligt, etableresnedgange og ventilationshætter for pumpeanlæg icortenstål i overensstemmelse med den designlinie,der fastlægges for Ørestad.

Brandhaner 3.4.2

Brandhanen er et velkendt byinventar i København, iet design tilpasset Middelalderbyen. Det er et "lødigt"design, men bør gives et nutidigt formsprog iØrestad.


�&��'��(�� $&��%��

�&��'��$&��$�

��

��

�� !

Beplantning 3.5

Det overordnede princip for landskabsmodning ogbeplantning er beskrevet i afsnit 1.3 og 2.7.Beplantning skal under alle omstændigheder følgebyggeri og infrastrukturanlæg og i så mange tilfældesom muligt indledes, før bygge- og anlægsvirksom-hed igangsættes. Det vil f.eks. være tilfældet vedanlæg af større og mindre parker samt træplantningsom forberedelse for senere grønne rum i og vedbebyggelser. Generelt vil tidlig beplantning og land-skabsmodning bringe orden i ubebyggede arealer ogunderstrege, at rekreative arealer er et vigtigt elementi opbygningen af Ørestad. Herudover er tidlig til-plantning lægivende og af stor betydning for kvalite-ten og brugen af de rekreative arealer.

Beplantning i parker 3.5.1

Beplantningen i de store parker skal udformes på ensådan måde, at de kan tjene som rekreativt områdefor beboerne i bebyggelserne ved parkerne, som etgrønt åndehul for de mennesker, der arbejder i om-rådet, og som en passage ud til de store frededeområder på fællederne for alle i Ørestad og nabo-områderne.

Træplantning i de store parker, som adskiller deenkelte bykvarterer, skal ske således, at en visuellandskabelig kontakt til de store landskaber modvest bevares. Samtidig skal beplantningen være såmarkant, at der skabes gode læmuligheder og sam-tidig rum for sportsaktiviteter af forskellig art.Plantevalget vil primært være tjørn, eg og ask.

Træer plantes i rækker i østvestlig retning med hen-blik på at kunne fortsætte beplantningsstrukturen påtværs af Metroen og videre i de mindre pocket parksøst for denne.

Beplantning ved kanaler 3.5.2

På gaden langs og opholdsarealerne i relation tilUniversitetskanalen plantes piletræer i en fri og ufor-mel struktur, og på pladserne plantes træerne iopstammede grupper.

Grupperne af træer på de lavereliggendeopholdsarealer modsvares af tilsvarende beplant-ninger på modstående grønninger.


��!�"�#��$��%��$��"�"�&��!��

��

��

�� !� �"�� # $�% � &� '��

Beplantning langs veje 3.5.3

Træplantningen tegner et overordnet net, somstrækker sig gennem hele Ørestad.Beplantningen langs bykvarteralléerne afvigersåvel i plantevalg som træplacering fra denoverordnede østvestgående beplantnings-struktur. Arne Jacobsens Allé er et eksempelherpå. Træerne følger vejens slyngede forløb,men de frie rækker platantræer er herudoverplantet i nordsydgående rækker på tværs afbyrummet.

Til de øvrige bykvarteralléer anbefales ask,kastanie, lind og ahorn som egnede vejtræer.

I samtlige vejplantninger anvendes opstamme-de træer.

Der skal stilles høje krav til udformningen afvejprofiler og til træernes nærings- og vokse-medier.

På Arne Jacobsens Allé er der afsat betydeligearealer til plantehuller, så hvert enkelt vejtræsikres optimale vækstvilkår. Som minimum erder afsat 10-15 m2 plantehul pr. træ.Plantehullernes omfang skal ikke alene sikre,at træerne bringes i god vækst, men også, attræernes rødder på sigt kan udvikle sig frit.

Det er af stor vigtighed, at denne plantezonerespekteres og ikke trykkes oppefra af f.eks.vej og parkering, samt at arealet sikres modopgravninger til ledninger m.v. Det er ligeledesaf stor betydning, at grundvandshøjden i plan-tezonen er konstant.

Ved parkering mellem eller tæt ved træerneanbefales, at der etableres en robust maca-damopbygning, som sikrer rødderne mod trykog komprimering.

Afdækning af plantehuller

Hvor træer indgår i arealer med faste belæg-ninger, etableres der omkring træet enafdækning i form af riste.


��

��


��

��

�� !��

Ørestads grønne struktur 3.5.4

��"�� "��#"�� $%&'()))��

Planen over Ørestad viser de fredede arealer påAmager Fælled og Vestamager samt de grønnearealer i Ørestad, der forbinder Ørestad og deeksisterende byområder med landskaberne vestfor Ørestad, jf. afsnit 1.3. Planen viser samtidig deteksisterende og planlagte vejnet, jf. afsnit 1.6. Iskemaet er vist, hvilken beplantning der foreslåsanvendt i parker og langs veje og stier. Nærmerebeskrivelse af de overordnede principper for land-skabsmodning og beplantning er beskrevet i afsnit1.3, afsnit 3,5 og for de enkelte træarters vedkom-mende i afsnit 3.5.4.

Græs anvendes klippet og uklippet som det "grøn-ne gulv" i byparker og pocket parks.

Hvidtjørn vil blive anvendt som et karakterdannen-de træ i byparkerne for at danne en beplantnings-mæssig sammenhæng med de fredede landska-ber vest for Ørestad.

Ask, asp og eg er andre træarter, der genfindes ibyparkerne. Ask anvendes også som allébeplant-ning på visse lokalveje. Eg tænkes endvidere an-vendt som solitært træ i forbindelse med udform-ning af pocket parks.

Rødeg og vintereg foreslås i begrænset omfanganvendt som træ i byparkerne. El og især lindanvendes som allétræer. Lind kan vokse frit ellerformes, som det kendes fra mange herregårdsallé-er. Lind vil blive et karaktertræ i Ørestad langsmange lokalveje, men vil også blive anvendt i par-kerne.

Kastanje og platan er gode allétræer, som anven-des langs bykvarteralléerne. Klippet bøgehækforeslås i visse tilfælde anvendt som lave grønnevægge langs lokalveje. Endelig er der andre træer,der indgår som særlige elementer i byparkerne.Hertil hører frugttræer og træer med stærke høst-farver.

Træer langs veje og kanaler plantes i brede rabat-ter. Plantehuller udføres i gartnermacadam efterKøben- havns Kommunes anvisninger for at sikretræerne så gode vækstbetingelser som muligt.

Træer udgør imidlertid kun en del af beplantningeni Ørestad. Der vil efter nærmere planlægning ogsærlige specifikationer blive udvalgt egnede buskeog bunddækkeplanter til parker og arealer i forbin-delse med Metroens baneanlæg.

Beplantning ved og under Metroens broanlægkræver hårdføre og i nogen grad skyggetålendeplanter. Hvor Metroen føres på voldanlæg gennemØrestad, er anlægget beplantet med vedbend,som vil danne en grøn "væg" mod de omgivendevej- og byrum.

*��"��+��"��

��

��

��

��

��

��

�Ørestads grønne struktur Beplantning i parker og langs veje og stier

� o

Gennemgående løsning Løsning på særlige steder G

ræs

Hvi

dtjø

rn

Ask

Asp

Eg

Vin

tere

g

Rød

eg

El

Lin

d

Sto

rbla

det

lind

Kas

tanj

e

Pla

tan

Pil

Grå

pop

pel

Sp

idsl

øn

Aho

rn

Sko

væb

ler

Fru

gttr

æer

Emil Holms Kanal (sivegade) � Lokalveje, f.eks. Kaj Munks Vej � Forsænkede opholdsarealer � Bypark � � � � o � o o o Grønjordsvej � Området ved Grønjordssøen (se Plejepl.) Ørestads Boulevard o � Bykvarters Allé ved Amager Fælled St. � Lokalveje o � � Digevej � o Pocket parks � o � o o o C.F. Møllers Allé Sivegade langs hovedkanal � o o Bypark � � � � o � o o o Lokalveje � o Lokalveje, f.eks. Edvard Thomsens Vej o � Bykvarters Allé – Arne Jacobsens Allé � Kay Fiskers Vej Kay Fiskers Plads � � Lokalveje, f.eks. 6.04 � � Hannemanns Allé CMC vej Bykvarters Allé ved Ørestad City Syd St. � Lokalveje � � Bypark � � o � � � o o o o Center Boulevard o o Bykvarters Allé ved Vestamager St. � Lokalveje � � o Otto Baches Allé � �

�

��

��

Ask - Fraxinus excelsior

Asketræet er et stift opretvoksende løvfældende træmed en høj og bredkronet krone og opnår en højdepå op til 35 m. Ask er tidligere blevet meget anvendtsom vej- og allétræ.

Askens krone er lys og let og giver ikke meget skyg-ge. Træet har et sent løvspring og et tidligt løvfald,hvilket kan være en fordel ved plantning nær bebyg-gelse, da den ikke kaster skygge på de solknappeårstider. Bladene er uligefinnede. Om efteråret fårløvet normalt en gullig farve, men bladene kan ogsåfalde, mens de endnu er grønne. Ask blomstrer førløvspring og trives bedst på fugtigere jorde med godvandbevægelse. Jorden skal være næringsrig, dyb-muldet og kalkrig.

Ask tåler beskæring og er hårdfør selv i urbane omgi-velser.


Hvidtjørn - Crataegus monogyna

Hvidtjørn er hjemmehørende i Danmark, hvor den eralmindelig i skovbryn og gamle, levende hegn.Hvidtjørn bliver 5-8 m høj, blomstrer i maj-juni medsmå hvide blomster og danner med det stærkt grøn-ne løv og træets vækstform en smuk helhed, der i til-gift afgiver en liflig duft. Om efteråret bærer alminde-lig hvidtjørn røde frugter, der bliver siddende efterløvfald og er til gavn for fuglelivet.

Asp - Populus tremula

Hybridasp er et løvfældende ofte kratdannende træ.Det vokser stærkt og er derfor velegnet ved plant-ning i forkultur.

Bladenes stilk er fladt sammentrykt, så de vibrererved de svageste vindpust.

Om foråret springer hybridasp ud med rødligt blom-strende rakler. Høstfarven er klart gul sommetiderrødlig.

��


Vintereg - Quercus petraea

Vintereg har sit navn efter løvet, som på unge træerbliver siddende vinteren over. Vintereg bliver et indtil40 m højt træ.

Kronen er regelmæssig opadrettet med en slank,gennemløbende stamme og kaster kun ringe skyg-ge. Eg kan beskæres kraftigt. Bladene er omvendtægformede med runde korte lapper og bred kilefor-met bladgrund.

Egene vokser bedst på lerholdig jord, men kan trivespå alle jordbundstyper. Eg er et nøjsomt træ, dertåler et urbant miljø.

Rødeg - Quercus rubra

Rødeg er oprindeligt hjemmehørende i Nordamerika,hvorfra den er indført til Danmark omkring århun-dredskiftet. Rødeg er almindeligt forekommende idanske skove, parker, anlæg og som vejtræ.

Rødeg er et bredt voksende træ med oprette greneog bliver op til 30 m høj. Rødegen blomstrer kortefter det gulgrønne løvspring med røde blomster iklaser og står om efteråret i klare røde eller brunehøstfarver over en længere periode.

Hvidel - Alnus incana

El er et i Danmark naturligt hjemmehørende, løvfæl-dende træ med oftest kuplet, tætgrenet krone ogopnår en højde på 15-25 meter afhængig af vækst-forholdene.

Træet beholder løvet længe i efteråret og de bredtafrundede, mørkegrønne blade vedbliver at væregrønne til løvfald. I senvinteren og hen på foråret harel en særlig virkning med de rødligt blomstrende rak-ler.

Hvidel bruges traditionelt som forkultur for blivendebeplantning. El har kvæstofsamlende knolde på rød-derne og er således velegnede på næringsfattigbund.

��


Lind - Tilia cordata

Lindetræet udvikler sig til et op til 30 m højt træ medbred krone og lige gennemgående stamme medligelig fordeling af grenmassen. Træets hovedform erlig bladets.

Bladene er kort tilspidsede mørkegrønne hjertefor-mede blade med en glat overflade og blågrøn under-side. Blomsterne er gullighvide, stærkt duftende ogsidder 4-5 sammen.

Lind kaster en kraftig skygge, og vokser helst på endybmuldet, næringsrig og fugtighedsbevarende jord-bund. Lind er et hårdført træ, der tåler vinterover-svømmelse, og er særdeles velegnet til bytræ.

Storbladet lind - Tilia platyphyllos

Storbladet lind bliver et indtil 30 m højt træ og har enbred hvælvet krone på en kort kraftig stamme.

Storbladet lind er vindfør og velegnet som allé-,byplads- og vejtræ. Storbladet lind tåler beskæringog styning.

Kastanje - Aesculus hippocastanum

Kastanje er et 20-25 meter højt, tæt og bredkronettræ, som kaster en dyb skygge. Træet trives bedst ilermuld med lerunderlag, der har høj fugtighed.Kastanjen tåler ligeledes stærk skygge og påvirkeskun lidt af vind.

I kastanjens unge år er væksten opret og stiv. Ældretræer bliver mere overhængende.

Bladene er modsatsiddende og håndformede med4-9 småblade. Karakteristisk for kastanjen er et tid-ligt løvspring og store, smukke oprette blomsterstan-de. Høstfarven er gul og løvet formulder hurtigt.

��

Pil - Salix alba

Pil bliver et indtil 25 m højt træ med kraftig stammeog udstående grene. Pil er både vildtvoksende ogbenyttet som kulturplante og blev tidligere ofte brugti markskel, omkring gårde og i landsbyer.

Kviste, knopper og blade er dækket af sølvskinnen-de hår, som giver løvet et karakteristisk skær.Blomstringen sker tidligt på foråret.

Pil er nøjsom, men trives specielt godt på våderelokaliteter. I kultur er det meget almindeligt at stynetræet.


Platan - Platanus acerifolia

Platan bliver et op til 35 m højt og pladskrævendetræ med livlige barktegninger i grønlige, gullige ogbrunlige nuancer.

Platan har et sent løvspring og beholder bladenelangt ind i efteråret. Bladene er 12-25 cm brede med3-5 lapper. Platanen udvikler en frugt, som bliverhængende på træet vinteren over.

Træet er robust overfor luftforurening, tåler stærkbeskæring og trives med en varm og lys placeringuden for megen blæst og i ikke for tør jord.

Gråpoppel - Populus canescens

Gråpoppel er almindelig i Danmark, hvor den ofte erplantet i parker og langs veje. En gråpoppel kan blive30-40 m høj. Gråpoplen er et træ med kraftigeopadbuede forgreninger, og den afsluttende gren-vækst danner en paraplyagtig form.

Gråpoppel er vindfast og bliver med alderen et volu-minøst og smukt træ. Stammen bliver med tiden gråog furet.

��


Skovæble - Malus sylvestris

Skovæble er vildtvoksende i Europa og ret alminde-lig i krat, skovbryn og levende hegn. I Danmark bliverskovæble et lille kuplet træ, busket af vækst og medvandrette sidegrene.

Skovæble kan blive 5-10 m høj og blomstrer om for-året med rosahvide velduftende blomster.

Ahorn - Acer pseudoplatanus

Ahorn indførtes i Danmark i 1800-tallet fra Mellem-europa. Ahorn er et langsomtvoksende og bredkup-let træ, der kan blive op til 500 år.

Ahorn har en tæt og rig bladvækst, og træet egnersig med dets monumentale virkning som solitært træi parker og på pladser.

Løvet antager en gul farve om efteråret.

Spidsløn - Acer platanoides

Spidsløn er et hurtigtvoksende træ. Træet forgrenersig med en spids vinkel fra hovedstammen fra lavstammehøjde. Kronen antager en kuplet form.Spidsløn kan blive indtil 20-25 m høj.

Om foråret blomstrer spidsløn før løvspring og givermed sine kraftigt gulgrønne farver en markant blom-string.

Om efteråret farves bladene gule. Spidsløn er veleg-net som bytræ.

��

44.. EEff tteerrsskkrr ii ff tt

I helhedsplanen af juni 1995 blev intentionen forØrestad kort beskrevet som følger:

"Helhedsplanen skal sikre, at Ørestad bliver en grønbydel bygget op om vand og natur. Ørestad skalfremstå som et moderne modstykke til Københavnsgamle centrum, og den skal have en høj kunstneriskog miljømæssig kvalitet. Den skal i samtiden virkesom et værksted for nye ideer og i eftertiden vidneom den stræben, der kendetegnede Københavnsplanlægning og bygningskunst i slutningen af det 20.århundrede."

Helheder består af en mængde enkeltelementer ogdetaljer. Det er disse enkeltelementer og detaljer, dermed udgangspunkt i helhedsplanen er beskrevet idenne designmanual.

Intentionerne i Helhedsplanen er således fælles forbyrummet og detaljen.

Ørestadsselskabet

Holmens Kanal 71060 København K

T 3311 1700F 3311 2301E [email protected] www.orestadsselskabet.dk

www.m.dkwww.orestad.dk

ARKKI AAppss

Teknikerbyen 72830 Virum

T 4585 4433F 4583 1660

E [email protected]

Ørestads designmanual

Documents