optimer driften

| 54 Produktionsøkonomi • Planteavl

Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

De lavere omkostnin-ger til for-rentning og værditab på brugte maskiner vil typisk med-føre lavere totalom-kostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af ret-tidighed og andre følgeom-kostninger. Foto: Torben Riis

Tema > Michael Højholdt, spe-

cialkonsulent, Landscen-tret, Planteproduktion.

Hvis kapacitetskrav og teknologi tillader

det, er det ofte billigst at nedslide maskiner-

ne frem for at udskifte dem efter få års brug.

Sammenlignende analyser viser god sam-

menhæng mellem de forventede og de reali-

serede gennemsnitlige maskinomkostninger.

Analysen viser desuden, at større bedrifter

i gennemsnit har højere maskinomkostnin-

ger end de mindre. Men de store bedrifter

opnår alligevel et højere DB2 end de mindre.

Produktionsøkonomi • Planteavl 55 |

Med betydelig variation i afgrødepriser og deraf følgende variation i bedrifternes dæk-ningsbidrag, er det interessant at se, hvorle-des markedet for markredskaber varierer. Statistikken over solgte landbrugsmaskiner in-dikerer en ganske væsentlig variation i mellem år i antallet af både solgte enheder og total ar-bejdsbredde. Figur 12 viser en svag tendens til et faldende salg set over perioden 1994 til 2008.

Særligt på kombiharver og plovkapacitet ses det, at der blev investeret kraftigt i anden halvdel af 1990’erne, mens salget har været mere moderat i starten af 00’erne. Plovsal-get er så igen steget i 2. halvdel af 00’erne.

Det vil være realistisk at tro, at oven på god investeringslyst i 2007-2008, og med den gene-relle, aktuelle afmatningsperiode, vil maskinin-vesteringerne ikke stige væsentligt i 2009-2010.

Ved at beholde maskinerne og slide dem ned, reduceres de gennemsnitlige årlige omkost-ninger til forrentning og afskrivning - til gen-

gæld er der risiko for højere vedligeholdel-sesomkostninger og uventede reparationer.

Hvor meget af dækningsbidraget går op i maskin- og arbejdsomkostninger? Maskin- og arbejdsomkostningerne har typisk samme størrelsesorden som stykomkostnin-gerne. I figur 13 vises udbytte, styk-, arbejds- og maskinomkostninger samt DB1 og DB2 for en række udvalgte salgsafgrøder på JB 5-6. Udgangspunktet for figur 13 er de forven-tede udbytter, priser og omkostninger fra budgetkalkuler 2008. De forventede om-kostninger til arbejde og maskiner er kal-kuleret som gennemsnitsomkostninger ved forventet normal anvendelse og værditab af de relevante maskiner og redskaber. Disse forventede omkostninger - også kaldet normomkostninger - til maskiner og arbejde for korn, frø, raps og ærter er på et niveau mellem ca. 3.000 og 4.200 kr. pr. ha. De fleste afgrø-der har stykomkostninger i samme størrelses-orden, mellem ca. 2.600 og 4.100 kr. pr. ha.

1000

3000

5000

7000

1996 2000 2004

Såbedsharve, total arbejdsbredde (m) Kombiharve, total arbejdsbredde (m)

Rotorharve, total arbejdsbredde (m) Totalt antal plovlegemer, (stk)

Stubharver, total arbejdsbredde (m) Såmaskiner (stk)

Solgte maskiner og total kapacitet

2008

Figur 12. Solgte jordbearbejdningsredskaber og såmaskiner i perioden 1994-2008.


DB2 i flere af afgrøderne er dermed un-der 1.000 kr. pr. ha, og hver sparet krone i omkostninger er vigtig. Med andre ord – en besparelse i maskin- og arbejdsom-kostninger kan være afgørende for, om der rent faktisk tjenes penge til forrent-ning og jordleje på at dyrke afgrøderne.

Det typiske omkostningsforløbHver maskine vil have et omkostningsforløb over tid. Det vil sige, at man for hvert år kan opgøre omkostningerne inden for hver af ka-tegorierne værditab, forrentning og vedlige-hold. Jo nyere maskine desto større værditab. Kapacitetsomkostninger til forrentning og afskrivning er således størst i maskinens første år, mens det typisk forventes, at om-kostningen til vedligehold er mindst, når maskinen er ny, og stiger med alderen. De variable omkostninger til brænd-stof og løn forventes stort set at være uafhængige af maskinens alder.

Dermed kan der beregnes en gennemsnitlig årlig omkostning for den enkelte maskine - og det er denne værdi, der skal sammenlig-nes, når man vurderer flere alternativer op mod hinanden.

Ud fra en økonomisk betragtning skal en maskine udskiftes med en nyere, når margi-nalomkostningerne (altså værditab, forrent-ning, drift og vedligehold tilsammen) for den ”gamle” maskine er på samme niveau som de forventelige gennemsnitlige omkostninger (værditab, forrentning, drift og vedligehold til-sammen) for den nye maskine. Det vil sikre de lavest mulige omkostninger direkte relateret

DB beregninger fra Budgetkalkuler 2008, udvalgte afgrøder

-1000

1000

0

2000

4000

3000

5000

7000

6000

8000

10000

9000

11000

13000

12000

Vinterhvede 1. årfoder

Vinterrughybrid

Vårbygfoder

Havrefoder

Vinterrapsefter korn

Markærttil foder

Rajgræs1. års

Rødsvingel2. års

Udbytte (inkl. bjærget halm ved korndyrkning)StykomkostningerDB1 Maskin- og arbejdsomkostningerDB2

Figur 13. Udbytte, stykomkostninger, DB1, maskin- og arbejdsomkostninger samt DB2 for udvalgte afgrøder. Fra Budgetkalkuler 2008, Landscentret, Planteproduktion.

Maskin- og arbejdsom-kostninger udgøres af:

Maskinstation (netto)+ brændstof+ vedligehold+ værditab+ forrentning+ lønomkostninger= Maskin- og arbejdsomkostninger


til maskinen. Hertil kommer så de afledte ef-fekter af ændrede kapacitetsbehov som følge af f.eks. udvidelser eller ændrede sædskifter. Der er dog mange grunde til at udskifte ma-skiner før dette tidspunkt – f.eks. udvidelser og deraf følgende krav om større kapacitets-behov. Typisk går den teknologiske udvik-ling også så hurtig, at maskinerne forældes økonomisk, inden de teknisk set er slidt ned.

Nye krav til teknologi kan f.eks. omfatte auto-styring, eller krav om bedre arbejdsmiljø-beskyttelse som skylleudstyr på sprøjter.

Hvad koster en nedslidningsstrategi?Hvis man alligevel vil slide sine maski-ner helt op – hvilke konsekvenser har det så for vedligeholdelsesomkostningerne?

I figur 14 ses omkostningerne til vedligehold for 125 traktorer, der har gået mellem 0 og 11.000 driftstimer. Der er ikke nogen umiddelbar klar sammenhæng mellem antallet af driftstimer og

omkostningen til vedligehold i kr. pr. time. Der er dog en tendens til, at risikoen for nødven-dige større reparationer/vedligeholdelses-omkostninger stiger med traktorens timetal.

Som eksempel viser figur 15 omkostnin-gen til vedligehold, den årlige omkostning samt den gennemsnitlige årlige omkost-ning til forrentning, værditab og vedlige-hold. Brændstof arbejdsløn, forsikring mv. er således ikke med i betragtningen.

På en traktor til 1 mio. kr., der kører 1000 ti-mer om året, og 1. år har en forventet om-kostning til vedligehold på 40 kr. pr. driftsti-me, kræves der en stigning på 12 % om året (udover inflation) på vedligehold, for at den gennemsnitlige årlige omkostning er lavest efter 13 år. Hvis vedligeholdet er billigere, varer det længere, inden traktoren når det økonomisk optimale udskiftningstidspunkt.Det betyder, at traktoren har kørt 13.000 timer, og vedligeholdet nu koster 156 kr. i timen eller

Vedligehold traktorer som funktion af timetal

250

200

150

100

50

0

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000

Vedligehold (kr. pr. driftstime)Figur 14. Omkostninger i kr. pr. driftstime til vedligehold af 122 traktorer mellem 0 og 11.000 driftstimer.


156.000 om året – en meget stor omkostning.En vurdering af, hvorvidt der skal investe-res i en ny traktor, vil teoretisk set afhænge af, om den forventede gennemsnitlige årlige omkostning på den nye traktor er højere end den gældende årlige omkostning til den gamle traktor. Men ved så højt et timetal og høj en al-der vil tiden være løbet fra de fleste maskiner.

Selv om vedligeholdelsesomkostningerne stiger til et meget højt niveau på en ældre ma-skine, kan det altså stadig være den billigste løsning, fordi værditab og forrentning er på et meget lavt niveau på en ældre maskine. I øvrigt vil omkostninger til vedligehold sjæl-dent fortsætte med at stige. Typisk vil man på maskiner se et relativt lavt niveau på vedli-geholdelsesomkostninger i de første driftsår. De stiger med alderen, indtil maskinerne er så gamle, at man ikke længere stiller så høje krav til dem, og derfor heller ikke bruger så

mange midler på vedligehold. Et andet for-hold er, at ældre maskiner ofte bliver udfasede over en årrække, og dermed påvirkes øko-nomien også af den ændrede anvendelse. Fra praksis er der kun få data til rådighed til at belyse dette forhold, men på det tilgæn-gelige grundlag er det rimeligt at antage, at vedligeholdelsesomkostningerne kun stiger svagt til moderat med stigende timetal – men selvfølgelig med betydelig variation imel-lem maskintyper, mærker og anvendelse. Der er en risiko for at få store uforudse-te omkostninger til reparationer ved ned-slidning af ældre maskiner. Noget, der kan forventes at blive forstærket af, at mo-derne maskiner med høj grad af automa-tisering kræver, at elektronikken funge-rer, for at man kan udføre arbejdet.

Omkostninger i kr. pr. time som funktion af maskinens alder- kraftigt stigende vedligehold

0

100

200

300

400

500

1 33 5 7 9 11 13 15

Vedl. Årlig omkost. Gns. årlig omkost.

Figur 15. Omkostninger i kr. pr. time som funktion af maskinens alder - kraftigt stigende vedlighold.


Årlige omkostninger samt gennemsnit

år 1 år 7 år 13 Gns. efter 13 år Gns. efter 7 år

0

100

200

300

Vedl. Forrentning Værditab

Figur 16. Årlige omkostninger til vedligehold, forrentning og værditab samt gennemsnit efter 7 og 13 år.

I figur 16 ses det, hvordan omkostninger-ne fordeler sig i år 1, 7 og 13 i det bereg-nede eksempel, samt hvordan gennem-snitsomkostningen ligger efter år 7 og 13.

Beregning af de gennemsnitlige årlige omkost-ninger kan let og enkelt udføres i regnepro-grammet Inve Online, som findes på land-mand.dk og landbrugsinfo.dk. For at beregne omkostningerne, skal der indtastes en række forudsætninger vedrørende anvendelse. Hvis du ikke bruger egne tal, kan du finde eksem-pler på normomkostninger i Inve Online. Her er værdierne for vedligehold og brænd-stofforbrug forventede gennemsnitsværdier.

BrændstofforbrugBrændstofforbruget betyder selvfølgelig no-get for den samlede økonomi i anvendelsen af redskaberne. I traditionel planteavl lig-ger brændstofforbruget mellem ca. 50 og 125 l pr. ha, afhængigt af omfanget af jordbear-

bejdning, udbytteniveau, husdyrgødning og selvfølgelig maskinernes brændstofudnyt-telse. Større, tungere maskiner og en ten-dens til dybere jordbearbejdning trækker i retning af et stigende brændstofforbrug.

Men ved et forbrug på 100 l pr. ha og en pris på 4 kr. pr. l er den samlede omkostning til brændstof kr. 400 pr. ha, og den udgør der-med en beskeden post af de samlede ar-bejds- og maskinomkostninger på forven-teligt ca. kr. 4.000 pr. ha. Og selv en 50 % reduktion udgør altså ”kun” 200 kr. pr. ha.

Strategier i maskinparken En strategi for maskinparken omfatter en be-skrivelse af det fremtidige dyrkningssystem, afgrødevalg, jordtilliggende, -type og -arron-dering, særlige kapacitets- og kvalitetskrav.

Strategi er langsigtet planlægning, og net-op ved langsigtet planlægning er der mu-


lighed for at opnå de laveste omkostninger og de højeste nettoudbytter. En nedslid-ningsstrategi kan ende med at blive dyr, hvis fastholdelse af en gammel maskinpark medfører tab af rettidighed i arbejdet el-ler et økonomisk ugunstigt afgrødevalg.

I dette tilfælde kan udlicitering af arbej-de overvejes, enten til naboer, et maskin-samarbejde eller brug af maskinstation. De opgaver, der skal udliciteres, bør prioriteres efter følgende • Opgaver, som du ikke kan nå• Opgaver, som du ikke kan udføre rigtigt• Opgaver, der er for dyre i for-

hold til alternativ udførelse• Opgaver, der ikke passer dig

og dine medarbejdere.

Normomkostninger til arbejde og maskinerNormomkostningerne er et udtryk for, hvad arbejds- og maskinomkostningerne kan for-ventes at være – og de realiserede omkost-ninger på bedriften kan udvise betydelig variation herfra, som analysen ”Maskinom-kostninger på planteavlsbrug” viser. Normom-kostningerne for den enkelte arbejdsopera-tion kan findes i de aktuelle budgetkalkuler for planteproduktion på landbrugsinfo.dk.

Sammenlignende regnskabsanalyse 2008Der er udtrukket 1849 regnskaber fra plante-avlsbrug fra regnskabsdatabasen. De har i gns. 89 ha tilliggende, fordelt som det ses i tabel 24.

Der er en overvægt af landbrug under 100 ha.Ud fra regnskabets produktionsoplysnin-ger er hver enkelt afgrøde opgjort og mul-tipliceret med den forventede maskin- og lønomkostning for de enkelte afgrøder på de tilhørende JB-grupper, iflg. budgetkal-kuler 2008. Disse tal er efterfølgende sam-menholdt med de realiserede udgifter.

Arealfordelingen i udtrækket er ca. 50 % JB 1-4 og 50 % JB 5-9, så der regnes med middel maskinomkostninger for hhv. JB 1-3 og 5-9.

Der er ikke taget højde for, at de bedst ydende afgrøder fortrinsvis dyrkes på den bedste jord. Enkelte afgrøder (f.eks. kartofler og sukker-roer) dyrkes kun på udvalgte jordtyper, hvilket indgår i grundlaget, ligesom der er regnet med vanding af sædskiftegræs på JB 1-3.

Lønomkostningerne omfatter kun de bogførte omkostninger og ikke eget arbejde. Derfor belastes de større bedrifter forholdsvis mere end de mindre, da andelen af medarbejderti-mer i forhold til ejers eget arbejde, alt an-det lige må forventes at være større her.

En anden årsag til, at de større brug har en højere lønandel skyldes en større ani-malsk produktion på enkelte af de større ejendomme. Til gengæld vil tidsforbruget til driftsledelse alt andet lige kunne forven-tes at falde ved større jordtilliggende.

Forrentning af maskinsaldoen er bereg-

Tabel 24. Produktionsoplysninger på planteavlsbrug i den sammenlignende regnskabsanalyse.

Gruppering Alle 0-100 ha 100-150 ha 150-200 ha Over 200 ha

År 2008

Antal 1.892 1.349 251 119 173

Landbrugsareal, ha 89 45 122 173 325

Antal årskøer 0 0 0 0 1

Antal årssøer 1 0 1 4 2

Antal slagtesvin produceret 228 54 316 494 1.274


Forventede og realiseredemaskin- og arbejdsomkostninger

Over 200 ha150-200 ha100-150 ha0-100 haAlle0

1.000

2.000

3.000

4.000

Budgetkalkuler 2008 kr. pr. ha Realiseret 2008 kr. pr. ha Realiseret 2008 ekskl. løn kr. pr.ha

Figur 17. Sammenligning af normomkostninger til maskiner og arbejde ifølge budgetkalkuler 2008, samt realiserede omkostninger fra afgrødebaseret regnskabsanalyse.

net som 5 % rente af en maskinsaldo, der er estimeret til afskrivning, her an-sat til 15% afskrivning i gennemsnit. I gennemsnit ses det, at de realiserede omkostninger ligger lidt over niveauet for de forventede omkostninger. Bemærk, at de dækker over 1849 forskellige bedrif-ter med varierende sædskifter, dog for-trinsvis med korn-, olie- og frøafgrøder.Fordelt på grupper er det en meget god sam-menhæng mellem forventede og realiserede udgifter på grupperne 0-100 ha og 100 -150 ha. På grupperne 150-200 ha og over 200 ha er de realiserede omkostninger større end forventet. Dette skyldes fortrinsvis, at de større brug har mere behov for med-hjælp, der indgår i den bogførte lønomkost-ning, mens ejerens tid ikke bogføres her.

På de større brug er der tilsvarende en større animalsk biproduktion, som på til-svarende måde er med til at lægge en større lønudgift på de større brug. Hvis lønomkostningen trækkes ud af de realiserede omkostninger, fås den rene maskinomkostning (røde søjler). Nu ses det, at de realiserede maskinomkostnin-ger uden løn ligger under - eller på ni-veau med de forventede omkostninger.


-500

0

500

2.000

2.500

1.000

1.500

3.000

Alle 0-100 ha 100-150 ha 150-200 ha Over 200 ha

Brændstof og energi Vedligehold Maskinstation netto Afskrivning og forrentning

Fordeling af maskinomkostninger på bedriftsstørrelser

810

518

12

978

691

477

56

799

750

511

-109

968

912

584

-110

1.343

73

544

937

1.343

1.047

Figur 18. Fordeling af maskinomkostninger på bedriftsstørrelser.

Konklusionen på dette er, at budgetkalku-lerne for de forskellige afgrøder og de dertil knyttede maskinoperationer giver et rime-ligt godt og retvisende billedet af niveau-et på maskin- og arbejdsomkostninger.

En analyse af de rene maskinom-kostninger ses i figur 18.

Brændstof og energi omfatter dieselolie brugt til markarbejde, transport og an-det, samt energi brugt på bedriften, her-under til nedtørring af afgrøderne. Posten varierer mellem 691 og 937 kr. pr. ha imel-lem grupperne, men variationen imellem de enkelte bedrifter er naturligvis større.Gennemsnittet på 810 kr. modsvarer knapt et par hundrede liter dieselolie pr. ha, hvilket er langt mere, end det kan forventes. Det skyl-des, at elforbruget tæller med i denne post.

Maskinstation netto dækker over store variationer i køb og salg af maskinstati-onsydelser. I gennemsnit udgør posten dog kun 12 kr. pr. ha, og variationen er fra 73 til -110 kr. pr. ha imellem grupperne.

Vedligehold er meget stabilt imellem grup-perne. Omkostningen udgør mellem 477 til 584 kr. pr. ha, og det er tankevækkende, da afskrivninger og forrentning udviser en langt større variation imellem grupperne. Her er billedet, at bedrifterne mellem 150 og 200 ha har højere omkostninger end de mindre bedrifter, og på bedrifter over 200 ha fal-der omkostninger til forrentning og afskriv-ning igen. Måske fordi, at mellemstørrel-sen har fået købt for stor maskinkapacitet.


Alle 0-100 ha 100-150 ha 150-200 ha Over 200 ha

Udbytter, omkostninger og DB fordelt på bedriftsstørrelser

0

2.000

4.000

10.000

12.000

6.000

8.000

Bruttoudbytte, planteavl, pr. ha Stykomkostninger mark DB1 Maskiner Arbejde DB2DB2 før arbejde

Figur 19. Bruttoudbytte, stykomkostninger, DB1, maskinomkostninger, DB2 før arbejde, lønomkostnin-ger og DB2 for 1.849 planteavlsbedrifter i 2008.

Bedste DB2 på de større bedrifterI figur 19 ses en DB2-analyse. De større bedrif-ter klarer sig bedst målt på DB2, også selv om de bærer højere løn- og maskinomkostninger end de mindre brug. Det skyldes et væsent-ligt højere bruttoudbytte end på de mindre bedrifter. Desuden ligger stykomkostningerne på samme niveau uanset bedriftsstørrelsen.

Sammenlignes med tabel 8, side 22 og figur 4, side 23 skal det erindres, at DB2 svarer til ”resultat af primær drift” pr. ha. Da ana-lyserne ikke er udarbejdet på samme data-sæt, er tallene ikke direkte sammenlignelige, men på samme niveau i begge analyser.

optimer driften

Business