De nye skærmglas findes i tre forskellige pris- og designniveauer og i alle indeks.Lige fra den enkle- til den individuelle skræddersyede løsning.

Glassene leveres efter behov til læsning, arbejdsplads og rumafstand.

Dette betyder, at både hoved og nakke kan holdes i en naturlig stilling under arbejdet, og sikrer perfekt ergonomisk komfort hele dagen.

Lanceres i marts måned 2012.

Se bedre. Oplev mere. ZEISS kvalitetsbrilleglas.

Se bedre. Oplev mere –også på arbejdspladsen med den nye skærmglas kollektion fra ZEISS.

Danmarks OptikerforeningMarts 2012

Nr. 2

-

1-DAY ACUVUE ® TruEye®

ØJENSUNDHED HVER DAGHygiejnisk og bekvemt – med nye,

friske linser hver dag.

ØJENSUNDHED, DER KAN SESIltforbrug* (100%) svarende

til det naturlige øje 1.

ØJENSUNDHED, DER KAN FØLESHYDRACLEAR® 1-teknologien giver

ekstra bløde og fugtige kontaktlinser. 1

BESKYTTENDE ØJENSUNDHED1-dagslinsen med den højeste grad af

UV-beskyttelse – klasse 1. †1

til

*Iltforbruget ved hornhinden er beregnet ved hjælp af Brennan-metoden. Den nye metode giver et indeks for iltforbruget ved hornhinden og dermed den cellulære energiproduktion. Brennan NA. Beyond flux: Total corneal oxygen consumption as an index of corneal oxygenation during contact lens wear. Optometry and Vision Science 2005. †UV-absorberende kontaktlinser kan ikke erstatte solbriller med UV-beskyttelse, da de ikke dækker øjet og det omkringliggende område fuldstændig. Højeste grad af UV-beskyttelse sammenlignet med andre 1-dagslinser. 1. JJVC-arkivdata, 2009. 1-DAY ACUVUE® TruEye®, HYDRACLEAR® og SEE WHAT COULD BE® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2009, 2012.

ØJENSUNDHED I FIRE DIMENSIONER

Kontaktlinse sundt brug og

en aktiv livsstil

3Lederen

Videnscenter for SynsoptimeringDer har igennem længere tid været talt meget om synstræning og de mange mu-ligheder, som dette område giver optiker-ne/optometristerne. Der er mange under-søgelser, der viser, at en øget indsats for at afhjælpe samsynsproblemer har stor betydning for de personer, der er ramt af dette problem. Kliniske undersøgelser har også vist, at hjerneskadede har stor glæde af synstræningsøvelser, og der er derfor et stort behov for at få samlet og koordineret den nuværende viden, og den viden som vil komme i fremtiden

Danmarks Optikerforening tog i ef-teråret initiativ til at etablere en interesse-gruppe under Danmarks Optikerforening. Interessegruppens formål er at indsamle viden, skabe dialog mellem de forskellige faggrupper, der arbejder med området og ikke mindst sørge for at informere om den nyeste udvikling indenfor samsynsom-rådet. Man har valgt at kalde Interesse-gruppen for – Videns Center for Synsop-timering. Læs mere om Videns Center for Synsoptimering omme i bladet.

Interessegruppen har valgt ordet synsoptimering, fordi synstræning, som det kaldes i daglig tale, kun er en lille del af området. Som mange hjerneforskere også vil sige det, så ser vi med hjernen – øjet er blot redskabet til at få fanget bille-det og få det optimeret. Derfor er det vig-tigt, at vi med denne viden husker, at det ikke kun drejer sig om bedste visus, men

i allerhøjste grad om at få de to ”skarpe” billeder til at fungere som et unikt tredi-mensionelt billede. Det er her udfordrin-gen ligger.

For at udbrede kendskabet til syns-optimering vil der blive iværksat flere nye tiltag på foreningens hjemmeside, som vil gøre det lettere at søge information om emnet. Som du også kan læse om senere i bladet, vil mange af møderne være åbne for alle, så alle interesserede har mulig-hed for at tilegne sig endnu mere viden, og måske få nogle gode redskaber til at komme videre med synstræning.

Danmarks Optikerforening ser en stor fremtid indenfor dette område, og man kunne jo godt arbejde med den tanke, at der i fremtiden på skolerne findes sko-leoptikere, på samme vilkår som skole-tandlæger eller skolelæger. Dette vil give vores kommende børn en bedre start i skolen og en større glæde ved at læse og lave lektier. For selvom fremtiden ligger i IT teknologi, vil netop denne teknologi give store udfordringer for børnenes syn.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen

Formand for Danmarks Optikerforening

Jeg holder meget af at være med i en kæde, så længe den ikke er bundet om mine håndled. Som selv-

stændig har jeg jo min egen profi l, mit lokalområde og min konkurrencesituation, som er forskellig fra

de andre medlemmers. Og lige netop dét, har Nyt Syn bygget hele markedsføringsplanen op omkring.

Her får jeg et stort udvalg af kampagner stillet til rådighed, afstemt efter min profi l og mine fokus-

områder, men alle sammen med det umiskendelige ”Nyt Syn-dna”, som binder os sammen alligevel. Det

betyder markedsføring med stor gennemslagskraft, både for kæden og ikke mindst min forretning.

Jette Honoré, Nyt Syn, Præstø

"nYT SYn eR

fRiheD Til AT

STå SAmmen,

hveR foR SiG"

Der er plads til fl ere butikker.Tag kontakt til adm. dir.

Tom Skovbon på tlf. 20 21 99 00 eller ts@nytsyn.dk og få mere at vide.

Dit syn betyder alt for osDit syn betyder alt for os

5IndhoLd

Forsiden»Se bedre. Oplev mere –også på arbejdspladsen med den nye skærmglas kollektion fra ZEISS.«

www.vision.zeiss.dkKundeservicetlf. 7025 7000Fax. 7025 7015

De nye skærmglas findes i tre forskellige pris- og designniveauer og i alle indeks.Lige fra den enkle- til den individuelle skræddersyede løsning.

Glassene leveres efter behov til læsning, arbejdsplads og rumafstand.

Dette betyder, at både hoved og nakke kan holdes i en naturlig stilling under arbejdet, og sikrer perfekt ergonomisk komfort hele dagen.

Lanceres i marts måned 2012.

Se bedre. Oplev mere. ZEISS kvalitetsbrilleglas.

Se bedre. Oplev mere –også på arbejdspladsen med den nye skærmglas kollektion fra ZEISS.

3

6

14

18

20

22

26

30

34

40

42

44

46

46

58

50

54

18

22

Leder

Hygiejne i optometristens hverdag

Når enden er god…

Problemer med øjenmotorik har store konsekvenser

Synstræning hjalp Lene

Solbriller: Kend din kundes behov

ReLEx® smile

Optimisme og realisme på opti ’12

Hvad indebærer biokompatibilitet for kontaktlinser og linsevæsker

Briller med sjæl

Får du optimalt udbytte af din selskabsstruktur?

Et kig på lovgivningen

Nyt fra uddannelsesudvalget

Videnscenter for Synsoptimering

Branchenyt

Produktnyt

Kursus/kalender 30

14

Hvad er mikroorganismer?Mikroorganismer er levende orga-nismer, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje – de kan kun ses i et mikroskop. Det er muligt at få en idé om, hvor små de egentlig er, hvis vi sammenligner med milli-meterskalaen på en lineal. På en en-kelt millimeter kan der således ligge mellem 100 og 10.000 bakterier og op til 100.000 vira.

Mikroorganismerne inddeles ofte i cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer. De vigtigste cel-lulære mikroorganismer er bakterier, svampe og protozoer, mens de ikke-cellulære mikroorganismer omfatter virus og prioner (1) (tabel 1).

Bakterier er encellede organis-mer, som er 0,1-10 µm store (1) og enten kugleformede (kokker), stav-formede eller skrueformede (spiril-ler). Bakterier formerer sig ved, at bakteriecellen deler sig i to. Under

gunstige vækstbetingelser kan nog-le bakterier dele sig hvert 15.-20. minut. Under ugunstige forhold, fx pga. udtørring eller tilstedeværelse af rengøringsmidler, sker cellede-lingen meget langsomt eller stop-per helt, og nogle bakterier danner en modstandsdygtig hvileform – en bakteriespore – som de kan over-leve i, til de rette betingelser igen opstår, også selv om det skulle tage flere år.

Nogle svampe er encellede, så-kaldte gærsvampe, mens andre, såkaldte skimmelsvampe, er flercel-lede. En svampecelle er ca. 5-10 µm i diameter, men kan blive op til 100 µm lang (1). Gærsvampene er ofte næsten kugleformede, mens skim-melsvampene er opbygget af lange, grenede tråde.

Protozoer er encellede orga-nismer, som varierer i størrelse fra 5-500 µm, hvilket betyder, at de

største er synlige med det blotte øje (1). Protozoerne har et meget vari-eret udseende, men de er alle kom-plekst opbygget sammenlignet med de andre mikroorganismer.

Både vira og prioner tilhører de ikke-cellulære mikroorganismer, selvom de adskiller sig meget fra hinanden. Virus er mellem 0,02 og 0,3 µm, dvs. de fleste er meget min-dre end bakterierne. En virus består af genetisk materiale, som er omgi-vet af en beskyttende proteinskal. Denne primitive opbygning gør, at virus ikke kan regnes for en selv-stændig levende organisme, men er afhængig af levende celler, dvs. værtsceller, for at kunne formere sig. Prioner er abnorme proteiner med en størrelse på ca. 0,01 µm. Prioner er varianter af naturligt forekom-mende proteiner, der især findes i nervecellers membraner. Prioner er årsag til en kraftig nedbrydning af

hygiejne i optometristens hverdagDer findes mikroorganismer overalt – både i vores omgivelser og på os selv. Langt de fleste mikroorganismer er harmløse eller endda gavnlige for os, men nogle kan medføre mere el-ler mindre alvorlige sygdomme. I optometristens hverdag betyder det, at mikroorganismer og dermed smitte let kan overføres både fra patient til optometrist, fra optometrist til pa-tient og mellem patienter, hvis ikke hygiejnen tages alvorligt. I denne artikel vil fokus være på mikroorganismernes krav til omgivelserne, på hvordan smitte spredes og på hvilke for-holdsregler, man som optometrist bør tage i sin hverdag for at forhindre smitteoverførsel.

fra optIkerhøjSkoLen6

Af: UllA BAk,

cAnd. scient.

(Biol.), Undervi-

ser på optiker-

Højskolen.

Cellulære mikroorganismer Ikke-cellulære mikroorganismer

• Bakterier

• Svampe

• Protozoer

• Vira

• Prioner

 Tabel 1: viser en skematisk oversigt over de cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer.

7>>

nervecellerne og er derfor årsag til nogle forholdsvis sjældne, men al-vorlige sygdomme.

Bakterier og vira er årsag til mange af de infektioner i huden, luftvejene og fordøjelsessystemet, som vi kender fra hverdagen, og som vi kan forhindre spredningen af vha. god hygiejne (1, 9). Svampe forårsager til gengæld sjældent syg-dom hos raske mennesker, men de angriber hyppigt mennesker, der i forvejen er svækkede (1). Protozoer er i udviklingslandene årsag til al-vorlige sygdomme, men i Danmark er de for optometristen kun interes-sante i forhold til kontaktlinsebrug, idet amøben Acanthamoeba kan give keratitis.

Hvilke krav har mikroorganismer til omgivelserne?Mikroorganismer har forskellige krav, der skal opfyldes, for at de kan vokse og formere sig. Kravene vari-erer fra mikroorganisme til mikroor-ganisme, men jo bedre kravene er opfyldt, jo bedre er mulighederne for overlevelse og formering.

Optimale livsbetingelser for de cellulære mikroorganismer afhæn-ger af temperatur, surhedsgrad (pH) og tilgængelighed af næringsstof-fer, vand og ilt. En del cellulære mi-kroorganismer, især bakterierne, er tilpasset til det miljø, der er i og på mennesker og kan dermed leve i og på os. Disse mikroorganismer trives fx bedst ved ca. 37°C, som er den normale kropstemperatur. Når disse mikroorganismer er i vores omgi-velser, hvor temperaturen typisk er lavere, vil de klare sig dårligere – de fleste vil overleve, men formere sig langsommere. Til gengæld vil høje temperaturer kunne dræbe dem, idet de proteiner, de er opbygget af, ødelægges.

Mikroorganismernes overlevelse og formering påvirkes også af sur-hedsgraden i deres omgivelser. De fleste mikroorganismer, som forme-rer sig på mennesker, foretrækker en neutral pH-værdi, hvilket svarer til den pH-værdi, der findes de fleste steder på kroppen. Dette betyder, at et surt miljø, som fx i mavesækken, giver en vis beskyttelse mod mikro-organismer (1, 2).

Mikroorganismerne skal have næring i form af fx kulhydrater og proteiner for at vokse og formere sig. Denne næring er typisk let til-gængelig på kroppens ydre og indre overflader, hvorfor næring typisk ikke er begrænsende for mikroorga-nismer, der er på eller i menneske-kroppen (1).

Da mikroorganismer består af 75-80% vand, er fugtighed en betin-gelse for, at de kan overleve og for-mere sig. Således vil de fleste mikro-organismer hurtigt dø, hvis der ikke er vand til stede – mikroorganismer vil derfor typisk ikke kunne formere sig i fx støv. Nogle mikroorganismer, fx de sporedannende bakterier, kan dog overleve i indtørret tilstand i uger til måneder for senere at formere sig, hvis forholdene igen bliver gunstige (1, 2). En udtørring kan derfor bruges til at standse mikroorganismernes vækst, men ikke nødvendigvis til at dræbe dem. Det er imidlertid ikke så meget mængden af vand, som det er vandets tilgængelighed, der afgør om mikroorganismer kan overleve og formere sig. Om vandet er tilgænge-lig for mikroorganismerne eller ej be-stemmes af, om koncentrationen af opløste stoffer, som fx salt og sukker, er den samme i omgivelserne som i mikroorganismerne (1, 3). Det er dog således, at både salt- og sukkerind-holdet i menneskekroppen passer fint til mikroorganismernes behov (1).

Mikroorganismernes krav til ilt

er forskelligt. Således kræver nogle ilt til deres stofskifte, mens andre ikke kan overleve, hvis der er ilt til stede. Mange mikroorganismer kan dog overleve både med og uden ilt, og da menneskekroppen har både iltholdige områder (fx hud og slim-hinder) og iltfrie områder (fx i sår og i tarmen) kan mange mikroorga-nismer leve og formere sig på og i mennesker (1), hvis de øvrige behov er opfyldt.

Mange cellulære mikroorganis-mer trives godt i vores krop, da de-res behov som nævnt let opfyldes. Dette betyder, at antallet af fx bak-terier hurtigt kan eksplodere i krop-pen. Under optimale forhold for-dobles antallet af fx kolibakterier fra menneskets tarm på bare 20 minut-ter, hvilket betyder, at én kolibakterie under optimale forhold kan udvikle sig til over 1 milliard på kun 10 timer (1). Under normale omstændigheder vil kroppens forsvarsmekanismer dog hurtigt gøre forholdene mindre gunstige, hvorfor mikroorganismer-nes vækst aftager.

De ikke-cellulære mikroorganis-mer har ikke de samme krav til om-givelserne som de cellulære mikro-organismer for at overleve. Da vira ikke er levende organismer, har de heller ikke behov for næringsstof-fer og ilt, og de tåler udtørring bedre end de cellulære mikroorganismer. Ligeledes har prioner heller ingen specifikke krav til omgivelserne (1).

Hvordan spredes smitte? For at kunne begrænse spredningen af smitte og dermed beskytte både patienter og ansatte hos optometri-sten, er det vigtigt at have viden om, hvordan mikroorganismer overføres mellem mennesker. I den forbin-delse taler man ofte om den såkald-te smittekæde (figur 1). Leddene i smittekæden repræsenterer en ræk-

>> 7

8 fra optIkerhøjSkoLen

ke forudsætninger, som skal være opfyldt, for at mikroorganismer kan overføres fra en person til en anden (4). Forudsætningerne er, at:• derskalværeensmittekilde• derskalværeensmitteudgang• derskalværeenbrugbarsmitte-

vej/smittemåde• derskalværeensmitteindgang• derskalværeenmodtagelig

smittemodtagerHos optometristen kan smit-

tekilden fx være en smittet patient eller optometristen selv. Mikroorga-nismerne forlader oftest smittekil-den via et sekret gennem en egnet smitteudgang, hvilket fx kunne være næse, svælg og lunger eller be-tændte øjne eller sår (1).

Den vej, der leder mikroorga-nismerne fra smittekilden til en ny person, kaldes smittevejen. Det er vigtigt at være klar over, at mikro-organismer ikke selv kan flytte sig over de afstande, der er nødvendige for at komme fra en person til en anden – de er derfor helt afhængige af transport med fx luftstrømme el-ler et transportmedium (vand, mad eller en genstand). Derudover er det afgørende, at mikroorganismerne får opfyldt deres krav i forhold til temperatur og surhedsgrad i omgi-velserne, og at næring, vand og ilt er til stede fra de forlader smittekilden, og indtil de når frem til en ny vært. Hos optometristen kan smittevejen/smittemåden være i form af indi-rekte kontaktsmitte eller luftbåren smitte. Indirekte kontaktsmitte in-volverer et eller flere mellemled, som hos optometristen oftest er hænder eller instrumenter. I den forbindel-

se er det værd at huske, at finger-ringe er gode som »gemmesteder« for mikroorganismer. Under en ring er alle mikroorganismernes behov nemlig opfyldt – der er fugtigt, varmt og masser af næring i form af døde hudceller og snavs (1). Forkølelses-virus er et eksempel på en mikroor-ganisme, som spredes via hænder. Man hoster og pudser næse og får forkølelsesvirus på hænderne – dis-se viruspartikler kan efterfølgende overføres til andre personer via fx håndtryk eller instrumenter. Også luftbåren smitte spiller en rolle som smittemåde hos optometristen. Mi-kroorganismer, som forårsager luft-vejsinfektioner, kan spredes med dråber, der slynges ud fra en smittet persons næse og svælg ved nys, hoste eller almindelig tale. Hvis drå-berne ikke kommer frem til en egnet smittemodtager, men falder til jor-den, vil de tørre ind. Indeholder drå-berne bakterier, som tåler udtørring, kan der efterfølgende ske en såkaldt støvbåren smittespredning. Da støv kan holde sig svævende i forholds-vis lang tid, kan støvsmitte ske over større afstande og over længere tid end dråbesmitte (1, 2).

Smitteindgangen hos smitte-modtageren kan være kropsåbnin-ger (fx næse og mund), øjets slim-hinde og beskadigede områder på hud og slimhinder (fx sår og rifter) (1). Den sidste forudsætning i smit-tekæden er, at der skal være en modtagelig smittemodtager, dvs. en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorga-nismerne og dermed tillader, at in-fektion kan opstå. Alle er naturligvis

mere eller mindre modtagelige, men særligt udsatte er fx personer, der tager medicin, små børn og ældre mennesker.

Hvordan brydes smittekæden? Et godt kendskab til smittekædens forudsætninger giver de bedste muligheder for at se, hvor man skal sætte ind, hvis smittekæden skal brydes. Her er det oplagt, at perso-nalet i forbindelse med sygdom ud-gør en smittekilde, som bør undgås. Bortset fra det er det dog sådan, at smittevejen er det letteste og bil-ligste led at bryde. Smittefaren kan ikke elimineres helt, men den kan mindskes ved, at den enkelte opto-metrist og det øvrige personale føl-ger nogle enkle retningslinjer.

De metoder, vi har til rådighed, når smittefaren skal mindskes, kan inddeles i to grupper:• Metoder,somomhandlerperso-

nalet:• Håndhygiejne• Personlig hygiejne

• Metoder,somomhandlerinstru-menter og inventar:• Rengøring• Desinfektion• Sterilisation

Håndhygiejne:Hænderne er det redskab, som vi har med i alle procedurer – hos op-tometristen gælder det alt lige fra administrative opgaver til retning af briller, synsundersøgelser, kon-taktlinseinstruktion og rengøring og desinfektion i klinikken. Hænderne er derfor også det redskab, der ud-gør den største risiko i forbindelse

8

 

 

 

     

Smittevej / smittemåde

Smitte-udgang

Smitte-indgang

Modtagelig smitte-

modtager

 

Smittekilde

Figur 1: viser den såkaldte smittekæde, der består af en række forudsætninger, som skal være opfyldt for, at mikroorganismer kan overføres fra en person til en anden. Pilene mel-lem boksene illustrerer mikroorganismernes vej gennem smittekæden.

9>>

med indirekte kontaktsmitte, hvorfor god håndhygiejne er det vigtigste enkeltstående tiltag, når smittekæ-den skal brydes.

Håndhygiejne kan udføres som håndvask eller hånddesinfektion. Håndvask med vand og sæbe har til formål at fjerne snavs og de mikro-organismer, der er påført hænderne ved direkte kontakt med patienter eller forurenede områder. Håndvask fjerner ikke hudens normale bak-terieflora og påførte bakterier, der sidder beskyttet i huden (2). Hånd-

desinfektion med sprit har også til formål at fjerne mikroorganismer fra hænderne – antallet af mikro-organismer reduceres blot endnu mere. Hvis både håndvask og hånd-desinfektion udføres kan 85-98% af hudens normale bakterieflora og mikroorganismer i hudsprækker fjernes (2). Håndvask er en kort, re-lativt kraftig indgnidning (15 sekun-der) af alle dele af håndoverfladerne i sæbeskum efterfulgt af skylning i rindende vand. Efter skylning skal hænderne duppes tørre med en-

gangshåndklæde, fx af papir. Ved håndbetjente vandhaner skal man bruge engangshåndklædet til at luk-ke for vandet, så der ikke overføres nye mikroorganismer til hænderne fra vandhanen. Ligeledes er det vig-tigt at bruge flydende sæbe helst fra engangsdispenser, da fugtig fast sæbe kan være et godt vækstmedi-um for mikroorganismer (1, 2). Man-ge undersøgelser har vist, at hånd-vask ofte ikke udføres korrekt (figur 2). Man skal være særlig opmærk-som på fingerspidser og negle, på tommelfingeren og mellem fingrene i vaskeproceduren. En vejledning i korrekt håndvask kan ses på figur 3.

Der er en lang tradition for at anvende håndvask, men hånddes-infektion er at foretrække, da den er hurtigere, mere effektiv til at dræbe mikroorganismer og mere skån-som mod hænderne. Inden hånd-desinfektion er det dog vigtigt, at al synligt snavs fjernes fra hænderne ved vask med vand og sæbe, og at hænderne er helt tørre, da hånd-desinfektionsmidlet ellers ikke har fuld effekt. Ved hånddesinfektion gnides hænderne i 2-5 ml sprit (70-85%) i 30 sekunder, dog således at indgnidningen fortsættes, til hu-den er helt tør (7, 8). Det er ligesom ved håndvask vigtigt, at alle dele af håndoverfladerne indgnides, hvorfor samme procedure som ved håndvask kan anvendes (figur 3).

Især hyppig håndvask kan være hårdt for hænderne, hvorfor det anbefales at bruge en håndcreme, som sikrer, at huden holdes så in-takt som muligt. Da håndcreme kan være vanskelig at anvende ved ar-bejde med kontaktlinser, kan det være nødvendigt at smøre hænder-ne ind hjemme om aftenen. Også sprit kan virke udtørrende på hu-den, men de fleste hånddesinfekti-onsmidler er tilsat fx glycerol, som forebygger udtørring (2). Ved egen forkølelse skal man være ekstra grundig med håndhygiejnen sam-tidig med, at den skal foregå hyp-pigere. Også sår og skrammer på hænderne og betændelse i negle og hud kræver ekstra forsigtighed ved patientkontakt, da antallet af mikro-organismer ofte er forhøjet. Det er vigtigt, at håndvask og/eller hånd-

9

Figur 2: viser, hvor effektivt forskellige områder på hænderne vaskes ved almindelig hånd-vask. På figuren angiver den grønne farve de områder, som vaskes effektivt af alle, den gule farve de områder, som vaskes dårligt af cirka en fjerdedel, mens den røde farve angi-ver de områder, som vaskes dårligt af over halvdelen (5).

Figur 3: viser, hvordan man gennemfører en korrekt håndvask og hånddesinfektion. Hæn-derne skal vaskes i mindst 15 sekunder eller desinficeres i mindst 30 sekunder. Illustratio-nen er gengivet med tilladelse fra Plum A/S.

Sådan gennemfører du en korrekt og grundig håndvaSk og hånddeSinfektion

vi sætter håndhygiejnen i system

2:Håndflade mod håndflade.

1:Hænder og håndled fugtes med vand og sæbe eller 2-5 ml hånddesinfektion.

3:Højre håndflade over venstre håndryg og venstre håndflade over højre håndryg.

7:Roterende vask af højre håndflade med venstre hånds fingre tæt samlet og modsat.

8:Roterende vask af begge  håndled.

4:Håndflade mod håndflade med fingrene flettet.

5:Bagsiden af fingrene mod modsatte håndflade, hvor fingrene griber ind i hinanden.

6:Roterende vask af højre tommelfinger med venstre håndflade og modsat.

Vask hænderne i mindst 15 sekunder. Desinficer hænderne i mindst 30 sekunder.

10 fra optIkerhøjSkoLen

desinfektion foretages før hver pa-tientundersøgelse og før hver linse-håndtering.

personlig hygiejne:Udover korrekt håndhygiejne bidra-ger også andre former for person-lig hygiejne til at forebygge smitte-spredning. En person med normal hud afgiver dagligt ca. 1.000.000 hudpartikler, hvorpå der sidder mi-kroorganismer (8). En god person-lig kropshygiejne mindsker derfor spredningen af mikroorganismer. Da hår ligesom hudpartikler bærer mikroorganismer, skal skæg være kortklippet og velplejet og langt hår være sat op (1). Dette forebygger tab af løse hår, og at man ubevidst retter på håret ved berøring og der-ved får mikroorganismer på hæn-derne (figur 4). Under og rundt om neglene findes ligeledes mange mi-kroorganismer, hvorfor fingernegle skal være kortklippede, så de er lette at holde rene (1, 2). Ligeledes er det vigtigt at undgå neglelak, da dette let skaller af, hvorved der op-står revner og ujævne overflader, hvor mikroorganismerne kan hægte sig fast og etablere sig (2). Også rin-ge, armbånd og ur skal så vidt mu-

ligt undgås, da der under disse er optimale forhold for mikroorganis-mer, samtidig med at smykker kan være svære at desinficere og derfor udgør en fysisk forhindring for effek-tiv håndhygiejne (2) (figur 5).

rengøring: Det er vigtigt i forbindelse med ind-retningen af klinikken at have så få ting som muligt stående frit fremme, da disse kan blive forurenet med mikroorganismer, hvilket gør ren-gøring og desinfektion påkrævet, selvom tingene ikke har været brugt. Støvsugning og rengøring med vand og rengøringsmidler har til formål at fjerne snavs og støv af æstetiske hensyn og er egentlig ikke specielt rettet mod mikroorganismer. God rengøring påvirker dog mikroorga-nismerne meget, dels fordi en del mikroorganismer fjernes sammen med snavset, dels fordi de tilbage-blevne mikroorganismers mulighed for at overleve forringes betydeligt, når næringsgrundlaget i form af snavs er fjernet. Rengøring skal fore-tages dagligt på overflader inkl. in-strumentbord, dørhåndtag, vaske og vandhaner. Samtidig bør optiske in-strumenter rengøres regelmæssigt.

desinfektion:Formålet med en desinfektion er at reducere antallet af sygdomsfrem-kaldende mikroorganismer i et så-dant omfang, at overflader og in-strumenter kan bruges uden risiko for smitte. Desinfektion kan ske på to måder – dels med varme og dels ved brug af kemiske midler. Varme-desinfektion, hvor varmetålende udstyr opvarmes i en speciel op-vaskemaskine eller blot koges i en gryde eller i en mikrobølgeovn ef-ter præcise retningslinjer (7), er den sikreste og billigste metode. Kemisk desinfektion er en mere usikker me-tode, som foretages ved at aftørre med et kemisk middel, der indehol-der fx klor eller sprit. Det usikre ved metoden opstår, fordi effekten kræ-ver direkte kontakt mellem desinfek-tionsmidlet og mikroorganismerne i tilstrækkelig tid og ved tilstrække-lig koncentration af det aktive stof i desinfektionsmidlet. Denne kontakt hæmmes af snavs, som beskyt-ter mikroorganismerne og binder det aktive stof, hvorfor rengøring er nødvendig før desinfektion (4, 6, 9). Ved anvendelse af desinfektions-midler skal man være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis øger

10 >>

Figur 4: viser, hvordan en bræmme af bakterier er vokset frem omkring et hår, som er lagt på en agarplade. Agaren indeholder de nødvendige næ-ringsstoffer for bakterievækst således, at de bakterier, der har været på håret, har kunnet formere sig.

Figur 5: viser kolonier af bakterier, der stammer fra to aftryk af en fingerring. Kolonierne har forskellig størrelse, form og farve som tegn på, at der var flere forskellige bakterier på fingerringen.

>>

>>fra optIkerhøjSkoLen12

effekten at øge koncentrationen. For almindelig sprit gælder fx, at den mest effektive koncentration er 70-85%, da vand også skal være til ste-de for at opnå den fulde drabseffekt på mikroorganismerne (7). Som det fremgår, foretages kemisk desinfek-tion med midler, som kan give gener for ansatte og patienter. Hovedreglen er, at optiske instrumenter, som er i kontakt med huden, skal desinficeres mellem hver patient.

sterilisation:Hos optometristen sker sterilisation i form af autoklavering. Autoklavering har til formål at fjerne mikroorganis-mer fuldstændigt, inkl. bakteriespo-rer (2). Princippet i en autoklavering er, at rengjort materiale opvarmes i mættet vanddamp ved tryk over 1 at-mosfære og dermed temperatur over 100°C. Autoklavering foretages på fx bløde prøvelinser og sugekopper til aftagning af formfaste kontaktlinser.

Hvorfor udarbejde en hygiejneplan?Målet med god hygiejne i det kliniske arbejde er at sikre, at patienter og ansatte udsættes for mindst mulig smitte, hvilket ligger i tråd med auto-risationslovens § 17, som siger, at man er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under ud-øvelsen af sin virksomhed (10). Sam-tidig kan god hygiejne være med til at styrke fagets renommé og trovær-dighed. At nå dette mål gøres lettest ved at sætte arbejdet med hygiejne i system vha. en hygiejneplan, som er specielt tilpasset den enkelte kli-nik. Hygiejneplanen bør indeholde en fuldstændig beskrivelse af, hvor og hvornår man skal bruge de be-skrevne metoder (rengøring, des-infektion og sterilisation) til at ned-bringe antallet af mikroorganismer, samt hvor ofte og hvordan man skal udføre håndhygiejne. Samtidig skal den beskrive hvem, der har ansva-ret for at udføre de forskellige tiltag. Hygiejneplanen skal også oplyse om tiltag, som skal sættes i værk, hvis der skulle ske uheld, som kan føre til smitteoverførsel. Hygiejneplanen gi-ver den ansatte mulighed for at holde sig opdateret på såvel arbejds- som ansvarsfordelingen og derigennem

udføre arbejdet på bedste og trygge-ste måde. Ligeledes opfylder hygiej-neplanen kravet om, at den autorise-rede sundhedsperson skal sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret og har modtaget instruktion i at udføre med-hjælpens opgaver (11).

referencer

1. Andreasen, M. & L.B. Hansen, 2009: Mi-krobiologi – en grundbog for sygeplejestu-derende. Nucleus Forlag ApS, 1. udgave. ISBN: 978-87-90363-39-0.

2. Knudsen, A., 2004: Mikrobiologi og hygiej-ne i sygeplejen. Munksgaard Danmark, 1. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-628-0113-9.

3. Thougaard, H., A. Bergmann & V. Varlund, 1989: Elementær mikrobiologi med lev-nedsmiddelmikrobiologi. Teknisk forlag a/s, 2. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-571-0993-1.

4. Kjeldsen, K., L.P. Nielsen, N.A. Peters-lund & M. Tvede (red.), 2006: Infektions-sygdomme og mikrobiologi. Gyldendals Bogklubber, 1. udgave. ISBN: 978-87-03-02557-5.

5. Taylor, L.J., 1978: An evaluation of hand-washing techniques 1 and 2. Nursing Ti-mes 74(2):54-5 og 74(3):108-10.

6. Phillips, A.J. & L. Speedwell (red.), 2007: Contact Lenses. Elsevier, 5. udgave. ISBN: 978-0-7506-8818-5.

7. Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, 2004: Statens Serum Institut, 7. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-89148-85-1.

8. Statens Serum Institut: http://www.ssi.dk/ProdukterYdelser/Infektionshygi-ejne.aspx. Opdateret 4.1.2012, citeret 4.1.2012.

9. Jensen, K., 2006: Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 12. udgave, 3. oplag. ISBN: 87-17-06962-9.

10. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (LBK nr. 877 af 04/08/2011).

11. Bekendtgørelse om autoriserede sund-hedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) (BEK nr. 1219 af 11/12/2009).

nyttige links:På www.ssi.dk (Statens Serum Institut) og www.plum.dk kan du finde yderligere oplysnin-ger om fx håndhygiejne.

Målet med god hygiejne i det kliniske arbejde er

at sikre, at patienter og ansatte udsættes for mindst mulig smitte.

13>>>>fra optIkerhøjSkoLen

Hvis øjnene bliver eksponeret for UV-stråling, kan det medføre både kortvarige øjenproblemer og permanente øjenskader.2

De fleste solbriller beskytter ikke tilstrækkeligt mod ydre påvirkninger eller tilbagekastede stråler.3*

Da dine patienter stoler på dine råd, skal du sørge for, at de kender fordelene ved det høje niveau af UV-blokering, der er i hele ACUVUE®-sortimentet.

RÅD DINE PATIENTER TIL AT BESKYTTE ØJNENE HELE ÅRET VED HJÆLP AF ACUVUE®-KONTAKTLINSER MED UV-BLOKERING!*

Læs mere på www.jnjvisioncare.dk/uv_contact_lenses

1 En gåtur på en snedækket mark kan skabe en UV-effektiv dosis af UV-stråling, der er næsten 100 gange højere, end hvis man går over en grøn græsplæne. Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage, Eye & Contact Lens juli 2011;37: 250-258.2 Coroneo, M. Ultraviolet Radiation and the Anterior Eye. Eye & Contact Lens juli 2011;37: 214-2243 Cullen, Anthony P. Ozone Depletion and Solar Ultraviolet Radiation: Ocular Effects, a United Nations Environment Programme Perspective. Eye & Contact Lens juli 2011;37: 185-190.* UV absorberende kontaktlinser er ikke en erstatning for solbriller, som blokerer UV-stråling, da de ikke dækker hele øjet og det omgivende område.

ACUVUE®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, ACUVUE® OASYS®, HYDRACLEAR®, LACREON® og SEE WHAT COULD BE® er varemærker, tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012.

UV-EKSPONERING KAN VÆRE OP TIL 100 GANGE HØJERE, VED

TILBAGEKASTNING FRA SNE1

14 fagLIgt

Det originale skilt fra 1905 da Pe-

ter Brock og Knud Michelsen stiftede virksomheden, der

senere skiftede navn til Brock og

Michelsen.

15>>

en 1. januar overtog Carl Zeiss salgs- og service-

virksomheden Brock & Michelsen, og dermed skrives sidste kapitel i historien om den danske familie-virksomhed, der har beskæftiget sig passioneret med optik siden 1905. I den anledning har Optikeren fået en snak med de afgående direktører Jørgen og Gregers Brock om både fortid, nutid og fremtid.

en ny generationI 1978 kom Jørgen og Gregers ind i firmaets ledelse, og på mange må-

der lå det i kortene, at firmaet skulle blive i familien, og at de to brødre skulle tage over efter deres far Gu-stav Brock. De var begge ingeniø-rer, og de havde interesse for både teknologien, produkterne og kun-desegmenterne. »Vi var jo opfla-sket med hele den optiske verden gennem vores barndom, så på alle måder var det faktisk meget natur-ligt, at det skulle gå sådan,« fortæl-ler Jørgen. Rollerne blev fordelt, så Gregers blev chef for optikken og Jørgen for instrumenter.

tætte relationerSom eneforhandler af Carl Zeiss’ produkter i Danmark siden 1921 har Brock & Michelsen haft en helt unik position på det danske marked. De er verdens ældste Zeiss-forhandler, og de har markedsandele i Dan-mark, som selv Zeiss’ egne datter-selskaber kun kan drømme om. Og positionen som eneste forhandler af Zeiss-produkter i Danmark har aldrig været truet, og Jørgen og Gregers er ikke i tvivl om, hvad det skyldes.

»Når man plejer forholdet godt og skaber nogle gode tætte relationer til leverandøren, så er forudsætninger-

ne til stede, og så skal man samtidig aftage tilstrækkeligt med varer, til at leverandøren synes det er fornuftigt at fortsætte. Det er de to aspekter, der er i det. Men tæt personlig kon-takt – det er meget vigtigt og afgøren-de,« fortæller Gregers.

en anekdoteDe tætte relationer er altså helt es-sentielle, og en lille historie fra fortiden er et godt eksempel på, hvordan forholdet er til Carl Zeiss. Jørgen fortæller: »I 1974 blev vores far Gustav Brock kontaktet af Zeiss, der bad ham om et lån på en million D-mark, fordi de havde likviditets-problemer. Og det gjorde han så. Det er lidt sjovt, når man tænker på, at Carl Zeiss i dag har en omsæt-ning på ca. 4,3 milliarder euro og 25.000 medarbejdere.«

passionSom eneste forhandler er det i høj grad Brock & Michelsens fortjene-ste, at Danmark er et af de lande i verden, hvor der bliver solgt flest Carl Zeiss-produkter i forhold til ind-byggertal. Og spørger man de to brødre, hvad succesen skyldes, er nøgleordet ’passion’.

D

Fakta

Peter Brock og Knud Michelsen begyndte i 1905 med at reparere kikkerter og andet optisk udstyr i beskedne lokaler på Strøget i København. Da første verdenskrig brød ud kunne Brock & Michelsen ikke få varer fra udlandet. Derfor begyndte de at lave deres egne mikroskoper og kikkerter.

Brock & Michelsen har siden 1921 været eneste repræsentant for Carl Zeiss i Danmark. Det gør dem til verdens ældste forhandler af Carl Zeiss i verden.

Gregers og Jørgen Brock ejer stadig domicilet i Birkerød, som de indtil videre udlejer til Carl Zeiss de næste seks år.

når enden er god …Personligt engagement, passion og tætte relationer er nogle af de værdier, der har re-sulteret i en sund forretning gennem mere end hundrede år og tre generationer.

Af olAv Arnkjær

Jørgen Brock(tv.) og Gregers Brock(th.) – tredje og sidste ge-neration til at lede familiefirmaet Brock & Michelsen.

16 fagLIgt

»Først og fremmest handler det om personligt engagement fra os begge. Passion for produkterne, passion for mærket Zeiss, passion for firmaet og passion for markeds-segmenterne. Og det afspejler sig så gennem hele organisationen og må-den at gøre tingene på,« siger Jørgen, og Gregers uddyber: »Ja, altså kom-binationen af at vi har de bedst tæn-kelige medarbejdere, som passer ind i jobbet, og så at engagere dem, og sørge for de er motiverede i sig selv, at de har en drivkraft og er proaktive. Det er opskriften på det.«

enden på en æraMed salget af Brock og Michelsen bliver Jørgen og Gregers den sid-ste generation i deres familie, der har ført familieforetagendet videre. Begge har to børn, men, som Jør-gen forklarer: »De har ikke vist inte-resse, og i dag gør børnene, hvad de har lyst til og skal også gøre det. I gamle dage var det jo en tung arv, der skulle føres videre, men det er ikke i tidens ånd.«

Den endelige beslutning om at

sælge firmaet har brødrene haft et halvt års tid til at fordøje, og de har på den måde haft mulighed for mentalt at indstille sig på fremtiden. Den ve-modige stemning, man kunne forven-te i sådan en situation, er dog ikke til at få øje på hos hverken Jørgen eller Gregers. Tværtimod er tilfredsheden ved handlen er ikke til at tage fejl af. »Det er meget vigtigt for os, at vi kan se, at vores arbejde føres videre. Vi ved godt, der sker ændringer, men at vi kan føre firmaet videre og sikre kontinuiteten, det er meget vigtigt for os,« forklarer Gregers, og Jørgen supplerer: »Ja, jeg vil sige glad og let-tet over at det kører videre.«

fremtidenGennem de næste to år skal Jørgen og Gregers stadig arbejde i firmaet, der nu er en del af Carl Zeiss. Of-ficielt er de ikke længere direktører, men såkaldte ’senior advisors’ der skal være med til at sikre, at kon-tinuiteten bliver bevaret både i fir-maet og for kunderne. De nye roller passer dem godt, og som Gregers forklarer, har parterne en gensi-dig interesse i at de begge er med i overgangsfasen. »Carl Zeiss er na-turligvis interesserede i at de vær-dier, de har købt, fortsætter og ikke fordufter ud i den blå luft. Og rent personligt har vi en stor interesse i at se værket køre videre i Zeiss’ spor.«

Med udgangen af 2013 afslut-ter brødrene deres sidste opgave i det firma, som de har været en vital del af i mere end tre årtier. Hvad tiden så skal gå med fremover, må tiden i sagens natur vise. Men netop tid er noget af det, de begge glæder sig meget til at få mere af. »Jeg fortsæt-ter gerne i nogle bestyrelser, men jeg glæder mig til at få mere tid til fritid – det vil være perfekt for mig,« fortæller Gregers, og Jørgen runder af uden at løfte sløret for meget: »Jeg glæder mig også til mere fritid, og så pusler jeg med nogle andre planer. Når de har bundfælled sig, kan det være, de bliver mere officielle.«

I anledning Brock & Mi-chelsens 100-års jubi-

læum i 2005 skænkede Carl Zeiss firmaet denne

originale skulptur af en sjælden granitsort fra

Oberkochen.

den endelige beslutning om at sælge firmaet har

brødrene haft et halvt års tid til at fordøje, og de har på den måde haft mulighed for mentalt at indstille sig på fremtiden.

CIBA VISION Nordic AB, Telefon: 46 38 00 00, Stora Åvägen 25, S-436 34 Askim, Sweden, www.cibavision.dk

AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCALKlart og tydeligt syn på alle afstande*

BEGYNDENDE PRESBYOPI PRESBYOPI I SENERE STADIER

Precision Profi le Lens-designet giver et klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern.

Jævn overgang fra begyndende til senere stadier af presbyopi takket være 3 ADD-systemet.

86 % af AIR OPTIX® AQUA MULTIFOCAL-linserne fungerer ved første tilpasning hos personer med begyndende presbyopi.1

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION®-repræsentant eller vores kundeservice.

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX® AQUA Multifocal (lotrafi lcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX® AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on fi le, 2008.

ed et piskesmæld lider nak-ke og halsmuskler overlast

i forskelligt omfang, og nervevævet i hjernestammen er særlig udsat. Li-gesom ved en hjernerystelse kan der også være skader andre steder i hjer-nen. De nervekerner, der er ansvar-lige for styringen af øjenmusklerne, sidder i det område, der ofte er udsat i forbindelse med et piskesmæld. Beskadiges disse områder, tabes en del af styringen til øjenmusklerne, og du vil opleve symptomer som dob-

beltsyn, slør, nedsat koncentrations-evne, læsebesvær og hovedpine.

»Generelt kan man sige, at hvis der er sket noget med hovedet un-der en ulykke, er der som regel også sket noget med synsfunktionen,« siger Torben Helstrup, der er neu-rooptometrist og indehaver af Kø-benhavns Private Synsplejeklinik.

synstest er ofte utilstrækkeligeDe fleste, der har slået hovedet, vender i løbet af nogen tid tilbage til en normal tilværelse, men for en lille

gruppe, er der vedvarende proble-mer, og en del af disse mennesker møder Torben Helstrup i sin klinik. Mange af dem har allerede været hos en optiker eller øjenlæge og fået at vide, at deres syn ikke fejler noget.

»En øjenlæge eller optiker tjek-ker som regel kun, om patienterne ser klart eller uklart, og det er langt fra tilstrækkeligt, for der kan være meget andet galt. Det svarer til kun at undersøge hardwaren på en com-puter, der ikke virker,« siger Torben

Dobbeltsyn, dårlig balance, nedsat koncentrationsevne og hovedpine. Rigtig mange piskesmældsskadede lever med forskellige gener, der i høj grad påvirker deres hverdag. En del af generne kan ofte forklares med problemer med synet, og genoptræning af øjnene kan måske være med til at forbedre hverdagen.

Af kirA s. orloff,

joUrnAlist V

probLemer med øjenmotorIk HaR StORE KONSEKVENSER

fagLIgt18

19

Helstrup. Han mener, at årsagen til langt de fleste synsforstyrrelser er meget mere kompleks og kræver langt grundigere undersøgelse.

»Synet er så komplekst, at en enkelt test eller to ikke kan afgøre, om der er synsforstyrrelser,« siger han.

Ifølge Torben Helstrup findes der en lang række test, man kan udføre for at afdække problemerne.

»De test, vi gennemfører med folk, er meget tidskrævende og kræ-ver lang tids øvelse. Måske er det noget af forklaringen på, at der ikke er ret mange, der laver dem,« siger Torben Helstrup.

gode erfaringer med synstræningNår en patient kommer til Torben Helstrup, bruger han ca. en time på at lave en funktionstest af øjnene. Her tester han blandt andet øjne-nes udholdenhed, og hvordan synet fungerer i frem-tilbage dimensionen, som er hjernens værktøj til at be-

stemme kollisionskurs- og tid. Den-ne funktion skal hjernen bruge for at kunne beregne rum og tid, hvilket er nødvendigt for al færden.

»Hvis der er en skade i sanse-grundlaget til at bedømme frem-tilbage dimensionen, bliver øjnene meget anstrengte, og man oplever svimmelhed, hovedpine, koncen-trationsbesvær og udtalt træthed,« forklarer Torben Helstrup.

»Terapien, jeg anbefaler, er grundlæggende et erfaringsbaseret spekulationsprodukt, men den byg-ger på ren naturvidenskabelig tan-kegang og viden, og min erfaring er, at virkningen er mellem fair god og rigtig god,« siger Torben Helstrup, der gennem mange år har gode er-faringer med at behandle menne-sker med piskesmæld.

øjnene styres af et komplekst systemDet er aldrig for sent at starte syns-træning, men hvis man har haft en funktionsnedsættelse på synet i

mange år, har man lært at kompen-sere ved for eksempel at spænde i øjnene.

»Man kan have gavn af synstræ-ning 5, 10 eller 15 år efter en skade er opstået, men har man ubevidst lært sig nogle kompensationstrate-gier, kan det forlænge træningspe-rioden,« siger Torben Helstrup.

Træningen løber over en læn-gere eller kortere periode, afhængigt af hvilke problemer der er og den målrettes de øjne, der skal trænes. Træningen kan bestå af øvelser, der stimulerer for eksempel fokusering, fiksering, ind- og udaddrejning af øj-nene, balance, koordination og mo-torik. Undervejs i træningen justeres øvelserne, så de hele tiden passer til øjnenes niveau.

»Træningen kræver meget af den, der skal udføre den, og det kan godt være rigtig hårdt, men sandsynligheden for, at man ople-ver forbedringer, vil jeg også vur-dere til at være god, siger« Torben Helstrup.

Hvis Du vil Have unDersøgt Din synsFunktiOn

Der er ikke ret mange i Danmark, der bruger samme fremgangsmåde, som de gør på Kø-benhavns Private Synsplejeklinik. Kontakt evt. klinikken for at høre, om de mener, de kan hjælpe dig. Du kan også skrive til klinikken på deres hjemmeside www.privatsyn.dk. I deres FORUM kan du læse om andres erfaringer og benytte BREVKaSSEN til spørgsmål. Her finder du også øvelser, du kan udføre derhjemme.

Begrænsninger veD terapien

Dit helbred skal være stabilt. Den lægelige behandling skal være afsluttet eller velkontrolle-ret. Metoden stiller ret store krav til din selvdisciplin. Det er et reelt stykke arbejde, der skal udføres, og det kan være hårdt, hvis du i forvejen ikke har så meget overskud. Metoden anvender meget hjemmetræning, men du får naturligvis hjælp og støtte hele vejen.

I de letteste tilfælde løber behandlingen over ca. 8 – 10 uger og koster i nabolaget af 6.500 – 8.000 kroner. I middelkategorien ca. det dobbelte (både tid og penge). I svære tilfælde brydes behandlingen op i mindre enheder, og kan løbe i lang tid.

kilde: Københavns Private Synsplejeklinik – www.privatsyn.dk

20 fagLIgt

ypiske, flakkende piske-smældsøjne. Sådan lød

dommen hos den neurolog, hvor Lene Stentsøe blev undersøgt.

»Jeg havde store problemer med svimmelhed, når jeg forsøgte at dyr-ke sport og blev meget hurtigt kø-resyg. Jeg kunne fx kun køre bil i 20 – 30 minutter. Hvis det regnede og vinduesviskerne kørte, fik jeg kval-me, fordi jeg havde ’glemt’, hvordan man så ’forbi’ dem. Jeg skulle bruge meget energi på at se og holde øje med trafikken« fortæller Lene, hvis radius derfor var begrænset til det, hun kunne nå på højst 20 minutter i sin bil. Også standarddansen, som har været en fast og stor del af hver-dagen, siden Lene var fire år, kneb det med at gennemføre.

»Der skal drejes meget rundt i en wienervals, og det kunne jeg slet ikke. Jeg kunne højst holde til 20 sekunder af gangen, så måtte jeg stoppe,« siger Lene.

Neurologen mente, synstræning kunne hjælpe Lene og anbefalede hende derfor at opsøge en synskli-nik. Men inden Lene nåede til at få anbefalet synstræning, lå et langt forløb.

Balancetræning var godtLene Stentsøe fik piskesmæld for 15 år siden i forbindelse med et tra-fikuheld. Hun var deltidssygemeldt i et år og gik til forskellig slags be-handling. Efter 1 år var hun i stand til at danse igen.

»Jeg lavede en del balance-træning bl.a. i forbindelse med min dans, og det kunne holde min svim-melhed nede,« siger Lene.

Men for fem år siden begyndte hun at få det værre i hele kroppen, og hun var sygemeldt i kortere pe-rioder. Hun måtte også have hjælp på sit arbejde for at kunne klare ar-bejdsopgaverne.

»Min læge kunne, efter utal-

lige undersøgelser, ikke finde ud af, hvad der var galt og syntes, jeg skulle søge om fleksjob, samtidig henviste hun mig til en smerteklinik« fortæller Lene.

Det skulle senere vise sig, at hun havde udviklet fibromyalgi, formo-dentligt pga. konstante smerter ef-ter det første piskesmæld.

endnu et piskesmældUndervejs i forløbet for at blive god-kendt til fleksjob, pådrog Lene sig endnu et piskesmæld, som medfør-

te, at svimmelheden kom igen, og hun følte, at hun gik på et gyngende gulv. Efter et par måneder mær-kede hun mest svimmelheden, når hun dansede eller var til rygtræning. 1 år efter piskesmæld nummer to, sendte forsikringsselskabet Lene til den samme neurolog, som kommu-nen tidligere havde sendt hende til. Han kunne derfor nemt konstatere, at der ikke var sket en forbedring i hendes øjenbevægelser og mente altså, at Lene kunne have gavn af synstræning.

20 minutters bilkørsel er blevet til 40 minutter efter, at Lene Stentsøe har været tilknyttet en synsklinik i et par måneder. En række simple øvelser har gjort hendes hverdag nemmere og givet hende mere glæde.

Synstræning hjalp Lene

Af kirA s. orloff

foto: tHoMAs WillAds

Foto: thomas Willads

T

21

to måneder med sjove øvelserLene var tilknyttet Københavns Pri-vate Synsplejeklinik i to måneder og kom på klinikken med 2-3 ugers mellemrum.

»Hver gang jeg kom, fik jeg nye øvelser, som jeg ikke kunne gen-nemføre, når jeg fik dem udleve-ret. Men i løbet af 2-3 dage, hvor jeg havde trænet, blev det gradvist bedre,« fortæller Lene, der ligefrem nød træningen.

»Det var rart, at det var nogle sjove øvelser, fordi det betød, at det ikke var surt at lave dem, men at jeg faktisk havde lyst til det. Det er også motiverende at kunne mærke, at det bliver bedre dag for dag. Samtidig var det meget overskueligt at skulle lave øvelser 15 minutter om dagen,« fortæller Lene.

En af øvelserne gik ud på at kig-ge på en svingende bold, der var hængt op i dørkarmen. Først skulle Lene stå med fødderne langt fra hinanden, og efterhånden som hun blev bedre, skulle hun samle benene mere og mere. Der var også nogle 3-dimensionelle øvelser på com-puteren, hvor øjnene blev udfordret med forskellige figurer.

»Det gjaldt om at få flest mulige point, så der gik lidt sport i det for mig, fordi jeg skulle se, om jeg kun-ne slå mig selv fra gang til gang,« fortæller Lene.

Hurtige fremskridtLene er ikke i tvivl om, at øvelserne hjalp hende.

»Jeg kunne mærke forskellen på flere måder. Jeg var mindre svim-mel, jeg kunne danse wienervals

i 40 sekunder i modsætning til 20 sekunder før synsøvelserne. Jeg kunne køre 40 minutter i bil uden at blive træt, hvor jeg før kun kunne køre 20 minutter, og jeg lagde ikke længere mærke til vinduesviskerne.

Efter et par måneder med øvel-ser fik Lene at vide, at træningen ikke kunne flytte hende mere.

»Det var virkelig øv, men den positive udvikling fortsatte et par måneder efter, jeg stoppede med at lave øvelser.«

Behandleren fra synsplejekli-nikken mente, at Lene kunne få det endnu bedre, hvis hun fandt en be-handling, der kunne løsne hendes nakkemuskulatur.

»Jeg prøvede akupunktur, og de små nåle i nakken har gjort, at jeg i flere uger på nuværende tidspunkt ikke har følt mig svimmel,« fortæl-ler Lene.

svimmelhed skal provokeres»Før jeg startede på synsøvelserne, var jeg ikke bevidst om, at jeg be-vægede øjnene uhensigtsmæssigt, men efter træningen kan jeg mærke en stor forskel i min dagligdag. Mine øjne flakker ikke, når jeg skal se på noget, siger Lene Stentsøe.”

Samtidig med at Lene går til akupunktør, udfordrer hun også selv sin svimmelhed, og målet er at kun-ne danse en hel turnering igen.

»Jeg udfordrer hele tiden min balance og svimmelhed. Det er godt at provokere den, jeg skal bare stoppe før, jeg når til kvalmegræn-sen, siger min læge. På synsklinik-ken lærte jeg, at hvis jeg bliver svim-mel, skal jeg kigge på nogle helt

lodrette eller vandrette flader, så går det langsomt over,« fortæller Lene.

Det, der hele tiden har drevet Lene, er lysten til at stå på danse-gulvet igen. I dag er Lenes svimmel-hed i perioder så god, at hun kan danse op til tre minutters wienervals uden hverken kvalme eller svimmel-hed. Det takket være synstræning og akupunktur i nakkemusklerne – samt en stor portion vilje.

HvaD kOster Det?

Et forløb på 8-10 uger hos en privat synsplejeklinik koster omkring 6.000-8.000 kroner (prisen stammer fra Københavns Private Syns-plejeklinik). Lene Stensøes forsikring har betalt hendes behandling, fordi det var en læge (neurolog), der anbefalede, at hun ville have gavn af behandlingen. Der findes private synsplejeklinikker rundt om i landet, nogle fremhæver at have særlig forstand på piskesmæld.

OPTIKER SØKESVikariat med mulighet for fast ansettelse

Brilleoptikk AS søker optiker til ett års vikariat med mulig-het for fast ansettelse. Ønskelig med linsekompetanse, men ikke et krav. Oppstart snarest.

Vi er en forretning i C-optikk og holder til i Amfi-senteret, Vågsbygd i Kristiansand.

Aktuell arbeidstid vil være dag og enkelte kvelder og hel-ger. Arbeidsoppgaver vil være synsprøver, verkstedarbeid og salg. Vi er i dag 2 optikere og 4 butikkansatte.

Er du interessert i jobb eller har spørsmål om stillingen ta kontakt med Nils Oscar Skjærli på telefon 91 10 04 54 ellere-post: brille-a@online.no

Eller send en søknad til: Brilleoptikk ASPostboks 8237, Vågsbygd4676 Kristiansand

Vi ser fram til å høre fra deg!

Timebestilling: tlf. 38 01 48 40 - AMFI Vågsbygd

AS

BRILLER OG KONTAKTLINSER

22 trendS

solbrilleglas og virkningerEn solbrille skal naturligvis beskytte øjnene 100% mod solens skadelige UV-stråler, hvilket det europæiske CE-mærke garanterer. Men det er også vigtigt at vælge det helt rigtige solglas, da det har betydning for, hvor godt man ser, og kan øge sik-kerheden, i en given situation.

polariserende solbrillerHvad enten man surfer i Australien, står på ski i Alperne eller kører på

landevejen herhjemme, så er solbril-ler med polariserende filter en god løsning. De reducerer nemlig de re-flekser, der kommer fra vand, sne eller en våd vejbane, når solen står lavt på himlen, da den polariserende effekt i glassene udelukker lys fra vandrette flader.

I bil kan det være særdeles rart, da øjnene slipper for hele tiden at skulle tilpasse sig de forskellige lys- og vejrforhold, og samtidig undgår man problemer med trætte øjne og

koncentrationsbesvær. Det ideelle er dog at kombinere den polariserende virkning med brune-, kobberfar-vede kontrastforøgende glas. Kon-trastforøgende solbrilleglas holder nemlig dele af det blå lys tilbage, der forstyrrer øjnene, hvilket har den ef-fekt, at det øger dybdeskarpheden. Det gør, at bilisten bliver bedre til at afstandsbedømme og bedre kan se fx trafiklys og bremselygter, hvilket i sidste ende øger sikkerheden.

Polariserende solbriller kan na-

S o l b r i l l e rKend din kundes behov

I dag kan man få solbriller i alle afskygninger og til forskellige behov. Det er derfor ikke uvæsentligt, om man skal anvende dem på vandet, golfbanen eller på en fortovscafé i byen. tænk blot på hvor forskelligt lyset er, alt afhængig af om du befinder dig på åbent hav eller går en tur op ad strøget.

Det er derfor vigtigt, at man som optiker er i stand til at give sine kunder en god vejled-ning, så kunden får netop den solbrille, der dækker hans behov og på den måde får det optimale ud af sin solbrille.

Optikeren har lavet en guide, der forsøger at give et overblik over, hvilke solbrilleglas der egner sig til hvilke aktiviteter, og ligeledes har vi sat spot de mange farvevarianter, sol-brilleglas kommer i, da de påvirker den måde, vi opfatter verden på.

Af MAlene østerBy,

koMMUnikAtionsMed-

ArBejder, dAnMArks

optikerforening

23>>

turligvis også anvendes til andre udendørsaktiviteter som cykling og løb, hvor man også kan opleve ho-risontal blænding, men det er ikke uden grund, at de i mange år har været populære hos fiskere og sej-lere. Vand og også sne reflekterer nemlig en meget stor del af lyset (95% ved nyfaldet sne), og det gi-ver en ubehagelig og til tider farlig blænding, som man netop kan und-gå med den polariserende effekt.

kontrastforøgende glasKontrastforøgende glas er specielt designet til situationer, hvor det er nødvendigt med forøget UV- og blændebeskyttelse, og hvor der samtidig er brug for at fremhæve kontrasterne. Sportsgrene som golf, sejlsport, cykling, skiløb, bjergvan-dring og flyvning er alle aktiviteter, der foregår under ekstreme lysfor-hold og kræver et godt kontrastsyn – ikke mindst af sikkerhedsmæssige hensyn, når det fx går ned af lande-vejen eller løjpen i høj fart.

Det specielle ved konstrastfor-øgende glas er, som nævnt, at de dæmper den blå del af lyset, hvilket giver et klart og behageligt syn med tydelige kontraster. På golfbanen betyder det eksempelvis, at de lyse og mørke mønstre på græsset på en green øges, hvilket gør, at man bedre kan læse greenen og dermed foretage et mere præcist put.

Modsat UV-lys kan vi se det blå lys, og det er de blå lysbølger, der får himlen og andre objekter til at syne blå. Blå lysbølger er meget korte og spredes hurtigt, så en stor

del af den blænding, vi oplever fra solen, kommer fra det blå lys. Det blå lys gør, at alle farver forskydes hen imod det blå område. Jo tættere farverne ligger på hinanden, jo dår-ligere opfattes kontrasterne imellem dem. Det giver slørede kontraster og uskarp virkelighedsgengivelse, som er særligt generende i skarp sol på vandet eller i tåget vejr.

Kontrastforøgende glas agerer ikke som andre solbriller. Selv om de er farvede, typisk brune, får de ikke verden til at fremstå mørkere og re-ducerer heller ikke det overordnede lys. De ændrer på den måde blå og grønne farver og mindsker blæn-ding, men de ændrer ikke ved den måde, andre farver ser ud på.

farveskiftende glasBevæger man sig hver dag mange gange ind og ud, eller kører man flere timer i bil, hvor lysforholdene skifter, så er de farveskiftende (fotokroma-tiske) brilleglas oplagte. Disse glas skifter farve alt efter lysforholdene. Indendørs er de næsten lige så trans-parente som almindelige brilleglas, og når de udsættes for UV-stråling, bliver de mørke som solbriller.

Man skal dog være opmærk-som på, at det ikke altid er nok med farveskiftende glas fx ved bilkørsel, og at de kan blive meget mørke om vinteren på grund af kulden. Glas-sene reagerer nemlig på mængden af UV-lys, der er til stede, hvor man opholder sig.

Glassene er meget følsomme overfor temperaturer og UV-strålin-gens intensitet. Jo højere intensitet

UV-strålingen har, og ved tempe-raturer omkring frysepunktet og derunder, vil man opleve, at glas-sene bliver hurtigere mørke end ved stuetemperatur. Om vinteren nås den maksimale indfarvning der-for hurtigt, mens indfarvningen om sommeren er mere begrænset. Ved bilkørsel kan den maksimale ind-farvning ikke opnås, da bilruden ab-sorberer UV-lyset.

Anti-refleksbehandlingAnti-reflekterende behandling er en god egenskab, når solen skinner ind fra siden, eller når lyset kommer ind bagfra. Ved at påføre en anti-refleks-behandling på bagsiden af brilleglas-set gør man det af med refleksioner bagfra og fra siderne. Anti-refleks-behandling er anvendelig til de fleste aktiviteter, da behandlingen giver et klarere syn i al slags vejr.

spejlglasSpejlglas er en fordel, når man fx befinder sig i snebeklædte bjerge, hvor solen er så stærk, at det kan være svært for øjnene at tilpasse sig omgivelsernes lysniveau. Spejlglas eliminerer det voldsomme genskin fra sollyset og øger øjnenes kom-fort. Ulempen ved denne type glas er dog, at det er meget sart over for ridser, da disse tydeligt ses.

Kilder brugt til denne artikel: cor-ning.com, about.com, allaboutvisi-on.com, se-bedre.zeiss.dk, »Hvilken type solbrilleglas bør jeg anbefale min kunde« af Ole Riis, Lars René Lindvold, PHD, seniorforsker ved Center for Nuclear Teknologier, DTU Nutec.

S o l b r i l l e r

Polariserende solbrille-glas fjerner generende blænding og gør de-taljer og farver klarere. Her illustreret gennem en Maui Jim solbrille. Foto: Mau Jim

Fakta

• Polarisationsfiltreellerpolfiltre,somdeogsåkaldes,erbaseretpåen teknologi, der blev patenteret i 1929 af Dr Edwin Land, som med denne teknologi grundlagde det nok så bekendte firma Polaroid Corporation.

• Derfindestopolariserendeteknologier:Filterteknologienogover-fladebehandlingsteknologien. Den første er den mest almindelige, men overfladebehandlingen er ved at vinde mere indpas.

Fakta

• Fotokromeglasblevop-rindeligt udviklet af D. Stookey og W-H. Armi-stead fra Corning Glass-works i USA omkring 1950.

24 trendS

DriveWear-linsen fra Multilens illustrerer, hvordan den polarise-rende linseteknologi tilpasser sig forskel-lige lys- og vejrforhold – her i overskyet vejr, i solskin bag ruden og i solskin udendørs. Foto: Multilens

Denne solbrille fra Mau Jim er lavet speci-fikt til lystfiskere for at modstå sol og hav.Foto: Maui Jim

farveguideSolbrilleglas findes i mange farver, og alle filtrerer de lyset forskelligt. Hvilken farve, der er bedst, afhænger af de omstædigheder og lysforhold, der er forbundet med en given akti-vitet. Den solbrillefarve, som er ideel til beachvolley på en solskinsdag, vil højst sandsyn-ligt ikke gå an på golfbanen på en overskyet dag.

Denne farveguide er blot vejledende, og det skal derfor lægge dig frit for at eksperi-mentere med glasfarver til forskellige formål.

transparentBeskytter kun mod UV

grå En neutral farve, der er god til de fle-ste formål, da den hverken forøger kontraster eller forvrænger

Farver. Grå glas reducerer blæn-ding og er et godt valg til kørsel og

udendørsaktiviteter som fx løb og cykling.

grønEt ideelt allround glas, der reducerer blænding, filtrerer blå lys, bevarer farvebalancen og er god til at for-stærke kontraster.

Brun/kobberEn varm og populær farve til man-ge formål. Denne er dog særdeles egent til lystfiskeren, golfspilleren og jægeren, da den brune farve forbed-rer kontraster på især græs og en blå himmel. Farven reducerer ligele-des blænding og blokerer for en stor del af det blå lys.

orange/gulOrange og gule glas forstærker kon-traster i tåget og svag belysning, og får objekter til at fremstå skarpere. Men farverne kan også skabe farve-forvrængning. Farverne er ideelle til skiløb i overskyet vejr.

25

Modebrille – glas, tonet op til 30% Briller med tonede glas er ikke »egentlige« solbriller.

Tonede glas er gode, hvis man sidder og læser i skyggen. Eller hvis man føler, at lyset er for skarpt og generer.

Glassene er farvede, men ikke beregnede til direkte sollys.

De smarte farvede briller med svagt gule, orange og violette glas kan på samme måde ikke betragtes som solbriller.

Smarte ja, men ikke reelle sol-briller.

cafébrille – glas, tonet op til 60%Disse solbriller er velegnede til shoppingture, og når man f.eks. ny-der en kop kaffe på en fortovscafé. Glassene yder en vis beskyttelse og er velegnede til solbriller, der mest bruges som en del af bylivet.

All-around-brille – glas, tonet op til 80%Disse solbriller er gode til bilkørsel eller strandture hjemme i Danmark. Det er allround solbriller, der yder en god beskyttelse mod den danske sommersol. De mørkeste er også anvendelige under sydens sol.

Udendørs brille – glas, tonet over 80%De mørkere toninger er til specielle lejligheder, hvor lyspåvirkningen er meget voldsom. Det kan være ved skisport, sejlsport eller solbadning i syden. Briller med kraftig beskyttelse til de situationer, der kræver det.

EU-standarder for beskyttelse

For at sikre forbrugeren en høj optisk kvalitet og høj UV-beskyttelse uden at forvrænge farver har man udviklet fælles europæiske standarder for solbriller – baseret på regulerede mærker. På den måde ved forbrugeren præcis hvilken type beskyttelse de køber, og hvilke kvaliteter de enkelte glas indeholder.

Solbriller er kategoriseret i fem filterkategorier fra 0-4 efter toningsgrad (EN 1836):

Linsekategori: Transmission:0 = klar, meget lys farve 80-100%1 = lys farve 43-80%2 = medium farve 18-43%3 = mørk farve 8-18%4 = meget mørk farve – ikke velegnet til bilkørsel 3-8%

Kategori 1 har kun lav reduktion af blænding fra solen og er blot en modebrille, mens de mør-ke linser i kategori 4 har den højeste reduktion af blænding fra solen. OBS! Solbriller til bilkørsel skal befinde sig i kategorierne 0-3, da glasset ikke må være tonet mere end 90%

skru op for tonerneGlas fås med forskellige toninger, men ikke alle er lige egnede til det direkte sollys.

Kilde: Synoptik

Denne moderne titaniums-sportssolbrille fra Maui Jim vejer kun 12 gram og giver et meget klart syn.Foto: Maui Jim

Model COLETTE med spejlglas til kvin-den, der tør gå forrest. Eller til rockstjer-nen, der gerne vil gemme sig. Foto: Ørgreen

Model KJELD T er større end de fleste af Ør-greens andre briller. Den firkantede form, de skarpe kanter og brede tindinger oser af mand.Foto: Ørgreen

26 fagLIgt

eLEx eller AIO (All In One) er en samlet betegnelse for en

ny type synskorrigerende corneal la-serbehandling, hvor hele proceduren foretages med en ZEISS VisuMax® femtosekund laser. Proceduren byg-ger på beregning af den hornhinde-linse, der fysisk skal fjernes for at opnå en given korrektion, og er blevet gjort mulig med udviklingen af Visu-Max femtosekund laseren, der er i stand til at »skære« tredimensionelt i cornea med mikrometers nøjagtig-hed. Synsfejl korrigeres, når kirurgen fjerner den udskårne corneale vævs-linse.

Carl Zeiss Meditec VisuMax er en solid-state laser, og funktionen er uafhængig af omgivelsernes luftfug-tighed, indhold af organiske luftpar-tikler (aerosoler), rummets ventilation samt hornhindens hydreringsgrad.

Alle disse forhold påvirker be-handlingsresultatet ved forskellige excimer laser baserede behandlinger (inklusiv alle LASIK former). Visu-Max femtosekund laseren applicerer ul-trakorte (10-15 sek. = femtosekund – heraf lasernavnet) og højintense, pulserende fokuserede energibund-ter (laserstråler) i hornhinden (cor-nea), der i fokuspunktet danner små plasma bobler. Laseren »skærer« ved dannelse af mange og tæt beliggen-de laser applikationer. Da pulsene er meget korte, indeholder og afsæt-ter de kun en forsvindende mængde absolut energi i det bestrålede væv, og laserbearbejdningen bliver derfor uhyre præcis og lokaliseret.

VisuMax laseren benytter et lav-tryk- og corneolimbalt baseret suge-system, hvor en konkav applikator

sikrer en veldefineret kontaktflade til cornea.

relex procedurer Der er tre forskellige ReLEx proce-durer: ReLEx flex, ReLEx pseudo-smile og ReLEx smile. FLEx er en forbogstavs forkortelse for Femto-sekundlaser Lenticule Extraction, imens SMILE er en forbogstavs for-kortelse for SMall Incision Lenti-cu-le Extraction. Ved FLEx dannes en åbning til vævslommen svarende til længden af en LASIK lap, hvorefter den udskårne vævslinse fjernes ki-rurgisk. Ved SMILE behandling fjer-nes vævslinsen igennem en cirka 2,5 mm lang (45 grader) og superiort placeret corneal tunnel. Under den kirurgiske oplæring, der stiler mod, at kirurgen skal komme til at mestre SMILE-teknikken, anvendes pseudo-SMILE proceduren, hvor »hængsel«-placering og længde kan varieres

(hængsel kan placeres fra 0 til 360 grader, imens længde kan øges op til 155 grader). Pseudo-SMILE pro-ceduren giver kirurgen mulighed for gradvist at mindske størrelsen af åbningen til den corneale vævlinse, samtidigt med at det fortsat er muligt at øge længden af indgangen, hvis det under operationen er vanskeligt at fjerne vævslinsen igennem den lille SMILE-incision.

Som et af de første steder og igennem de sidste to år har vi på øjenafdelingen i Aarhus anvendt og opnået stor erfaring med ReLEx pro-cedurerne. November 2011 har vi foretaget mere end 1500 indgreb, heraf 700 SMILE behandlinger.

relex fordeleReLEx proceduren besidder flere for-dele i forhold til LASIK og PRK.

Der er kun få gener per- og postoperativt. Selve ReLEx-be-

ReLEx® smile– den største nyhed inden for corneal refraktiv laserkirurgi siden introduktionen af LaSIK og fremtidens »golden standard«?

Af sven Asp, Anders

ingvArsen og jesper

HjortdAl

Applikator med sugeag-gregat, som anvendes ved VisuMax laserbe-handlinger.R

27>>

handlingen er hurtig sammenlignet med LASIK, idet der kun anvendes een laser, og der er ingen lyd- eller lugtgener undervejs (i modsætning til ved excimer laser behandling). Der induceres et minimalt tryk på øjet under selve behandlingen uden særligt patientubehag, og samtidigt er patienter i stand til at følge fiksati-onslyset. Som følge at den minimale epitel incision oplever patienterne oftest mindre og hurtigere overstået grusfornemmelse i øjet efter be-handlingen.

Teknikken muliggør et bedre pa-tientflow på operationsstuen, da der kun anvendes een laser til hele pro-ceduren (heraf navnet »All In One«), og da laserbehandlingstiden er uaf-hængig af størrelsen af den korrige-rede synsfejl. Yderligere kan kirur-gen uden særlige begrænsninger løbende afspritte hænder tæt ved laseren, da alkohol-klorhexidin og andre aerosoler ikke påvirker femto-sekund laserens funktion. Aerosoler, luftfugtighed samt ventilation er kri-tiske faktorer for excimer laserens fordampningsevne og dermed afgø-rende ved ældre behandlinger som LASIK og PRK. Det er også en fordel, at femtosekund lasere er solid-state lasere, som kun fordrer minimal lø-bende vedligeholdelse, hvorimod excimer lasere løbende skal have

tilført friske lasergasser og løbende skal renses.

Flere studier har vist, at ReLEx metoden har stor behandlingspræ-cision og nøjagtighed ved korrektion af synsfejl. Således ligger gennem-snittet af den opnåede postopera-tive præcision på -0.20 D ± 0.46 D (middel ± SEM) tre måneder efter FLEx-korrektion af 275 øjne med en gennemsnitlig præoperativ myopi på over -7 D. Ydermere har fem års Re-LEx flex kontroller også vist en be-skeden behandlingsregression (0.1 D) efter behandlingen af 35 højmy-ope (ca. -6.50 D). Disse resultater er bedre end LASIK.

Præliminære resultater tyder også på, at der er færre aberrationer efter SMILE behandlinger sammen-lignet med efter LASIK.

Velkendte bivirkninger som haze, nedsat tåre produktion/tørre øjne, nedsat corneal sensitivitet, nedsat kontrast sensitivitet, ringere natte-syn, skyggebilleder og smerter for-ventes minimeret efter ReLEx SMILE. Samtidigt giver alle mekaniske be-tragtninger mht. til incisionslængde og -placering en forventning om en bedre hornhindestabilitet efter SMI-LE-behandling sammenlignet med LASIK. Lappen er LASIK metodens »achilleshæl« og kan relativt let løftes årtier efter behandlingen (forment-

ligt resten af livet), hvilket gør cornea permanent ustabil. Vi har på kasui-stisk plan fået bekræftet formodnin-gen om, at cornea er meget stabil efter SMILE-behandling, og piloter og politifolk vil kunne få stor glæde af behandlingen. Et igangværende ran-domiseret prospektivt studie på vor afdeling vil afsløre, om disse formod-ninger kan bekræftes.

Lap relaterede komplikationer som »løs lap« og »knaphul« ses ikke i forbindelse med SMILE behandlin-ger. Det må også formodes, at der er reduceret risiko for epithel indvækst ind i SMILE-vævslommen sammen-lignet med under LASIK-lappen, da der ved SMILE-behandlingen brydes minimalt epitel sammenlignet med LASIK (incisionen ved SMILE er cirka 2,5 mm lang imens »lappen« ved LA-SIK er ca. 20 mm).

Vi er begyndt at SMILE-behandle myopipatienter på mere end -10.0 D, når hornhindetykkelse og øvrige for-hold tillader dette.

Ved store korrektioner og/eller tynde hornhinder kan behandlingen optimeres ved at tilpasse SMILE be-handlingens behandlingszone.

relex ulemper SMILE proceduren har en længere og fladere lærings-kurve end andre refraktive laserbehandlingsproce-

De enkelte SMILE Visu-Max laser snit i frontalt og sideperspektiv.

Vævlinsen er ved at blive fjer-net igennem den superiort pla-cerede SMILE incision.

28 fagLIgt

durer, og der kræves derfor et stort patientvolumen for at få lært den op-timale SMILE teknik.

ReLEx SMILE kræver ekstra god patientkoorperation, da der anven-des et lavtryks fiksationssystem, og da laserbehandlingstiden er for-holdsvist lang (ca. 45 sek.). Cornea bliver under laserbehandlingen tilta-gende uklar som følge af de mange plasmabobler, hvilket medfører be-tydelig central synsnedsættelse. Nogle patienter bliver følgelig urolige og forsøger at bevæge øjet. Det lave fiksationsundertryk medfører, at fast-holdelsen af øjet i visse tilfælde mi-stes og behandlingen må afbrydes, hvilket oftest betyder, at behandlin-gen ikke kan færdiggøres den på-gældende dag.

Carl Zeiss Meditec VisuMax er en dyr femtosekund laser, og ved opstart af ReLEx proceduren skal der også være en excimer laser tilgængelig for at opbygge rutine i LASIK lap dannel-se, inden man kan påbegynde ReLEx behandling og overgå til en SMILE-procedure. Samtidigt er VisuMax en-gangsutensilierne dyre per behand-ling (over 3.000 DKK per øje).

Den eneste behandlingsresultat-mæssige ulempe, vi hidtil har kun-net registreret ved ReLEx-metoden, er en langsommere synsrestitution sammenlignet med efter LASIK. Ef-ter LASIK ser patienter ofte 1.0 på første dagen, imens dette hidtil ikke helt er tilfældet efter ReLEx. Oftest ser patienter 0.7 på første dag, men allerede på anden eller tredje dagen er synet ligeså godt som ved LASIK, og efter måneder er det ukorrigerede visus bedre efter ReLEx end efter LA-SIK. Vores seneste patientmålinger efter SMILE-behandlinger tyder på, at det nok er et spørgsmål om yder-ligere optimering af laserindstillinger, inden visus på førstedagen bliver ligeså godt som ved LASIK .

ReLEx metoden er endnu ikke udviklet til behandling af høj-astig-mate patienter og kan endnu ikke an-vendes ved behandling af hyperme-tropi, men bliver det nok i fremtiden.

konklusionReLEx SMILE er er en stor nyska-belse inden for corneal refraktiv la-serbehandling, og denne behandling

har potentialet til at blive fremtidens »golden standard«. Metoden inde-holder alle fordele ved LASIK og PRK samtidig med, at bivirkninger og risi-koen for komplikationer er minime-rede. Metoden er mere præcis end excimer laser ablation, har mindre regressionstendens, inducerer færre aberrationer og giver samtidigt bedre patientkomfort og klinikflow. Synsre-stitutionen er hurtig og det corneale indgreb minimalt. Ved ReLEx SMILE metoden åbnes cornea-epitelet kun i en længde svarende til ca. 12% af længden ved LASIK, hvilket i sig selv er med til at minimere risikoen for epitelindvækst. Der ses ingen af de LASIK-lap relaterede behandlings-komplikationer, som f.eks. folder, »knaphul« og »løs lap«. Aktuelle stu-dier på vor afdeling vil afsløre om de postoperative øjentørhedsproblemer vil være færre og hornhindestabilitet bedre sammenlignet med LASIK. På øjenafdelingen i Aarhus er SMILE-behandlingen i dag vores foretrukne refraktive corneale laserprocedure,

når denne behandling er mulig (aktu-elt ved ca. 2/3 af patienterne, der be-handles ved afdelingen). Vi forventer, at det er et spørgsmål om tid, inden vi også begynder at SMILE-behandle rest-gruppen bestående af hyper-metrope og høj-astigmate patienter, hvor vi hidtil har måttet vælge FS-LA-SIK, samt patienter, hvor det af pro-fessionelle årsager er overordentligt kritisk med en fuldstændig stabil cor-nea efter behandlingen, hvor vi hidtil har valgt PRK.

Artiklen er bragt første gang i Oftalmolog december 2011

du har vel polaroid suncovers i butikken?I marts vises den nye TV-reklame for Polaroid Suncovers på TV2.

For mere information eller bestilling kontakt venligst sælger Lars Fønss på 30 91 17 69 eller

kundesupport på +46 86 80 22 50 eller mail orders.se@polaroideyewear.com

PE_Poster_Suncover_Couple_A4.indd 1 09/02/12 12:53

30 trendS

pti er stille og roligt på vej til at udvikle sig fra at være

en lokal messe for Tyskland, Østrig og Schweiz til at blive en messe med internationalt tilsnit. Messen er absolut et besøg værd for de dan-ske optikere, der vil have et over-blik over udbuddet i branchen og se 2012-nyhederne før kollegerne. Alle de store internationale firmaer er repræsenteret, om end flere er re-præsenteret ved deres tyske repræ-sentanter.

I det spændende internationale selskab er også alle de førende dan-ske firmaer repræsenteret, og her er stemningen entydigt positiv til messen. Den tyske grundighed ro-ses, og udstillernes tilfredshed er medvirkende til at skabe et meget positivt miljø omkring hele optikon-ceptet, der ud over produkter også omfatter spændende foredrag og debatter i et specielt campusområ-de. Debatter og foredrag foregår på tysk og med mulighed for simultan-tolkning på engelsk.

Ifølge Dieter Dohr, leder af GHM, Geselschaft für Handwerks-messsen, som arrangerer opti, ar-bejder messen ud fra et enkelt kon-cept om at optimere forholdene for udstillerne generelt og behandle nye udstillere pænt. Filosofien er enkel: Kommer der spændende udstillere, følger gæsterne med, og så er den positive spiral kørende. ”Optike-rens” udsendte mødte kun positive kommentarer fra udstillere og gæ-ster. Mere end 450 stande fra alle sektorer i branchen og mere end 23.000 gæster vidner om messens kvalitet.

Messen ligger på det rigtige tids-punkt på året. Januar måned mar-kerer starten på et nyt år, og er det naturlige tidspunkt at vise nyheder på. Og for de skisportsinteresserede

ligger flere af de kendte skisports-steder mindre end en times kørsel væk. Det gør det ekstra attraktivt for mange at lægge vejen forbi opti.

nyt i 2012På det tekniske område er der nyt på alle fronter. Udviklerne bag brille-glas, kontaktlinser, instrumenter og nye materialer til brillestellene sæt-ter igen nye standarder.

Det er tydeligt, at leverandørerne satser på München. Hvor det for et par år siden var almindeligt for man-ge udstillere at møde frem med Sil-mo-nyheder og vente til Mido med årets nyheder, er der nu fokus på at vise nye kollektioner på opti.

På modesiden er acetaten for al-vor slået igennem. På farvesiden er der generelt en udvikling i retning af mere transparente fatninger i mange farver. Røde og især blå nuancer vinder frem. Ofte er farverne kombi-neret med transparente udgaver af Havana-farver og grå nuancer.

optimisme og realisme på opti ’12 0pti ’12 viser vej med nyheder på alle fronterAf BjArne HAnsen / foto: inger leWAndoWski & BjArne HAnsen

O

Lindberg Acetanium.

31>>

Mange af modellerne virker in-spireret af amerikanske film, der omhandler tiden tilbage fra 30’erne og op til 60’erne.

En stor del af acetatfatningerne er med sidesteg, hvilket er med til at sikre succes hos forbrugerne. Kom-fort er efterspurgt ,og titanium og andre lette metaller er stadig domi-nerende i antal.

tilfredse udstillerePeter Warrer, Lindberg er meget kontant i sin bedømmelse af opti. Den er en megasucces på alle fron-ter og på vej frem. Købelysten er stor, og messen trækker nu kunder fra bl.a. Holland og Belgien, som tidligere kun kom på Silmo. Sam-tidig er det positivt med messens placering i januar.

Henrik Ørgreen er mindst lige så begejstret. »Hele stemningen på messen oser af energi,« siger han, og med hensyn til det internationale oplever de, at messen breder sig mere og mere. Ørgreen har ud over de tysktalende lande kunder fra Hol-land, Belgien England og Mellem-østen.

Ørgreen viser en ny kollektion med tre briller i 7 farver. Selv ar-bejdsskitsen er et helt lille kunst-værk. – De traditionelle Ørgreenlinjer går igen på alle modellerne.

infaceSatser på rx solbriller med hele 48 nye modeller. Stilen er 50’er look med masser af acetat med sidesteg.

Mette og Hans Laursen er meget tilfredse med købelysten på opti.

Blue Bay fra Safilo.

Fakta

• »Brilleneretmegetper-sonligt produkt og en del af udstrålingen, og det vil den altid være. Det er op-tikeren, der gør en brille til »min« brille,« siger Thomas Truckenbrod, præsident for ZVA, Zentralverbandes der Augenoptker i en debat om internethandel med briller.

Mette og Hans Laursen.

32 trendS

Markus tDanske Jesper Eriksen viser et nyt materiale, der har fået navnet TMI. Det er et meget solidt kunststof, der har en lækker gummiagtig overfla-de, der er behagelig at røre ved.

trend of denmarkTrend of Denmark har fået en af de eftertragtede pladser i opti-boxen, og Morten Thomsen møder stor interesse fra det tysktalende pub-likum. De store metalfatninger i af-stemte farver er populære og let-sælgelige.

fleyeFleye er endnu ikke slået afgørende igennem på det tyske marked, men er godt på vej.

»Tyskerne skal lige være sikre

på, at vi er holdbare. Tyske optikere er ikke vant til Fleyes bytteservice og skal lige afprøve, om det er rig-tigt, inden de køber stort ind,« for-tæller Lars Halstrøm.

Nyhederne er store udtryksfulde briller i 50’er look og farver, der hen-ter inspiration fra 20’erne, 30’erne og 50’erne.

carlottas villageCarlottas Village fik en fin start på det tyske marked i 2011 og har suc-ces med sine meget personligt in-spirerede farver. Standen i opti-box-en ligger perfekt og Charlotte og Bo Leth har allerede et pænt antal faste kunder.

Trend of Denmark.

Jesper Eriksen, Markus T.

Lars Halstrøm, Fleye. Peter Warrer, Lindberg.

Charlotte og Bo Leth, Carlottas Village.

SPORT HDHIGH DEFINITION

SPORT- & FASHION LENSES

Kunde Support DanmarkT +45 89 88 88 88 • F +41(0)61 337 16 29Optiswiss • Postboks 4053 • 8260 Viby Jinfo@optiswiss.ch • www.optiswiss.com

OPFylder de høJesTe OPTiske kraV

High Definition kurvede enkeltstyrkeog progressive glas til sport og mode

KOmmERSNART

34 fagLIgt

Første del af en serie i tre dele, som undersøger ligheder og forskelle i optikeres opfattelser af og viden-skabelig litteraturdokumentation af corneal staining, forbigående hyperfluorescens associeret til brug af konserveringsmiddel (PatH) og kontaktlinsekomplikationer.

ArTIKLEn HAr TIDLIGErE VærET PuBLICErET I OPTICIAn OG Er GODKEnDT FOr PuBLICErInG I OVErSAT uDGAVE I OPTIKErEn.

Af pAUl kArpecki, o.d., f.A.A.o. / oversAt Af lindA jUUl MAdsen

hvad indebærer biokompatibilitet for kontaktlinser og linsevæsker– og hvordan måler vi de det?

4,9

2,0

2,4

3,3

3,8

4,6

4,8

5,1

5,9

6,2

13,4

13,6

30,1

39,9

45,8

50,7

56,5

59,8

60,5

60,6

0 10 20 30 40 50 60 70

Not sure what it means

Absence of a hypersensitivity reaction

Matches/maintains pH

Matches/mimics healthy tears or tear film

Clean lens/no deposits/effective disinfection

No tissue damage

Maintains (or produces) good vision or function

Minimal disruption

Matches/mimics healthy eye, ocular surface

Maintains healthy tears/tear film

Comfort/Non-irritating

Maintains (compatible with) eye structures & health

Corneal fluorescence associated with lens care solutions

Corneal inflammation or infiltrates

Cell toxicity

Corneal staining

Oxygen permeability

Contact lens/lens solution interactions

Wettability

Corneal cell integrity

Percent

Measure of biocompatibility

Not a measure of biocompatibility in the absence of other signs and symptoms

Not a measure of biocompatibility

Not sure what biocompatibility means

Figure 1. Respondents Beliefs and Support in the Literature as to Measures of “Biocompatibility" in the Context of CLs and CL care products

er har det seneste årti pågået en debat om den kliniske betydning

af asymptomatisk cornea staining (CS) (farvetest på hornhinden) ved anvendelse af natriumfluorescein (FL) til kontaktlinse-bærer. Især blandt brugere af flerfunktio-nelle væsker (MPS), hvor man har obser-veret høje niveauer af hyperfluorescens ca. 2 timer efter isætning af kontaktlinser.1 Flere forskere har antydet, at denne forbi-gående hyperfluorescens eller »solution induced corneal staining« (SICS) skyldes en inkompatibilitet mellem kontaktlinsen og linsevæsken og er en målestok for bio-kompatibilitet 2,3 samt forudsigelig i forhold til fremtidige hændelser.4,5

Senere forskning antyder, at den forbi-gående hyperfluorescens, som er blevet observeret blandt brugere af flerfunktionel-le væsker (MPS), er et godartet fænomen, der adskiller sig ætiologisk fra CS, som er blevet observeret i fysiologiske og pato-logiske situationer.6,7 Denne nye viden un-derstøtter opfattelsen, at hyperfluorescens på hornhinden blandt brugere af flerfunk-tionelle væsker (MPS), af mine kollegaer og jeg benævnt Preservative-Associated Transient Hyperfluorescence (PATH) (for-bigående hyperfluorescens associeret til brug af konserveringsmiddel), er et artefakt uden kendte bivirkninger. Selvom jeg i lig-hed med en række kollegaer anser, at PATH ikke er et tegn på en patologisk proces, virker det som om, at mange som arbejder professionelt med syns- og øjenpleje (ECP) fortsat mener, at PATH er et tegn på inkom-patibilitet mellem kontaktlinser og linsevæ-ske. Formålet er at fastlægge, hvor udbredt denne opfattelse: At asymptomatisk CS og/eller PATH er markører på inkompatibili-

tet mellem kontaktlinser og linsevæske, og hvorvidt der findes belæg for denne opfat-telse i videnskabslitteraturen.

For at kunne vurdere om optikernes opfattelser stemmer overens med den vi-denskabelige forskning om biokompatibi-litet mellem kontaktlinser og linsevæsker, gennemførtes såvel en spørgeskemaun-dersøgelse som en systematisk gransk-ning af litteraturen. Første del af denne serie i tre dele undersøger resultatet af biokompatibilitet mellem kontaktlinser og linsevæsker. Seriens anden og tredje del undersøger forståelsen af Fl, CS, PATH og risikofaktorerne bag inflammatoriske kon-taktlinsekomplikationer og vil blive publi-ceret i de følgende måneder.

Metoder:En global webbaseret spørgeskemaun-dersøgelse gennemførtes blandt ECP for at bedømme disses vidensniveau og op-

fattelser af biokompatibilitet, CS og risi-kofaktorer for kontaktlinsekomplikationer. Statistiske analyser gennemførtes for at bestemme sammenhængen mellem for-skellige opfattelser, når dette ansås for rimeligt. Cohens Kappa (κ) statistics co-efficient8,9 anvendtes for at afgøre over-ensstemmelsen af opfattelser mellem to grader af biokompatibilitet. En systema-tisk granskning af litteraturen (referent-granskninger, fagtidsskrifter og referater fra videnskabelige møder) vedrørende CS og biokompatibilitet ved kontaktlinsebrug samt af alle relevante primære referencer t.o.m. den 31. februar 2011 gennemfør-tes. Referencer fra behandlinger af alvor-lig okulær/systemisk sygdom, kirurgisk/traumatologisk ætiologi eller behandlin-ger, der ikke indeholdt tilstrækkelig med information til, at man kunne afgøre dis-ses relevans, blev ekskluderet. Resultatet af granskningen blev sammenlignet med

D

>> 35fagLIgt

Table 1. Concordance among measures of biocompatibility.

Wettability O2 permeability Corneal staining PATH CIEs

Lens/ solution

interactionsCorneal cell

integrityCell

toxicity

Wettability —

O2 permeability

0.969 ± 0.0071(0.9552, 0.9828) —

Corneal staining 0.0763 ±0.0285 0.043 ± 0.0283 —

PATH 0.0761 ± 0.0263 0.0683 ± 0.0244 0.4307 ± 0.0234 —

CIEs 0.0805 ± 0.0259 0.1437 ± 0.0265 0.5537 ± 0.02320.3785±0.0268 —

Lens/ solution interactions 0.0607 ± 0.0286 NC 0.3634±0.026 0.2847±0.0214

0.2421 ±0.0248 —

Corneal cell integrity 0.1145 ± 0.0286 0.1784±0.0282 0.2427±0.0271 0.1612±0.0226 0.2932±0.0245

0.0839 ±0.0286 —

Cell toxicity 0.027 ± 0.0273 0.0449 ± 0.0278 0.4376±0.0255 0.3426±0.0257 0.5219±0.02430.2552 ±0.0261

0.3952 ±0.0249 —

NC = observed concordance is smaller than mean-chance concordance.K concordance: NC = no better than chance, 0 to 0.2 = slight agreement, 0.21 to 0.4 = fair agreement, 0.41 = 0.60 moderate agreement, 0.61 = 0.80 is substantial agreement, and 0.81 to 1 is almost perfect to perfect agreement.

opfattelsen hos dem, der havde svaret på spørgeskemaundersøgelsen for at kunne bestemme, i hvilket omfang disses op-fattelser baserede sig på virksomheders markedsføring eller på forskningsmæs-sige resultater.

resultat og diskussionSpørgeskemaets demografiI alt 1.229 ECP svarede på grundlæggen-de demografiske spørgsmål og mindst ét spørgsmål mere. Af respondenterne ar-bejdede 4,9% i Australien, New Zeeland eller i Asiatiske Stillehavsregionen, 1,5% i Afrika eller Mellemøsten, 32,4% i EU og 61,2% i USA. 36,3% af repondenterne mødte < 15 kontaktlinsepatienter pr. uge, 33,8% mødte 15 til 30, 25% mødte 25 til 64 og 5% mødte ≥ 65 patienter.

Biokompatibilitet i forbindelse med kontaktlinser og linsevæsker indebærer …Baseret på respondenternes viden om biokompatibilitet, er integritet med horn-hindeceller, genfugtningsegenskaber og/eller interaktioner mellem kontaktlinser og linsevæske de oftest valgte eksempler. Disse valgtes af ca. 60% af responden-terne, mens færre (30%) valgte (PATH) (forbigående hyperfluorescens associe-ret til brug af konserveringsmiddel) (figur 1). De hyppigst forekommende skriftlige svar om, hvad biokompatibilitet indebærer (fandtes ikke i flervalgsspørgsmålene) var: Bibeholder eller er kompatibelt med øjen-sundhed (13,6%) samt komfortabelt eller ikke irriterende (13,4%). Kun 4,9% angav, at de ikke var sikre på, hvad biokompatibi-litet indebærer.

Færre end 10% af respondenterne valgte kun 1 svar, mens 72% valgte 3 el-ler flere af de 8 mulige alternativer (figur 2). Opfattelser om biokompatibilitet faldt inden for 2 vage kategorier. Den første in-deholdt genfugtningsegenskaber og ilt-permeabilitet, som sammen valgtes ≈97% (κ = 0,969; 95% CI = 0,9552, 0,9828) af 70,1% af respondenterne. Kun en svag overensstemmelse med et af de øvrige alternativer blev bemærket i disse svar (tabel 1). Den anden kategori, som beskri-ves som »celleresponser«, inkluderer CS, PATH, hornhindebetændelse/infiltrationer (CIE), interaktioner mellem linser og væ-ske, hornhindecelleintegritet og toksicitet i hornhinden, da der var en lille til moderat overensstemmelse (κ = 0,2421-0,5537) for, hvis det ene var et eksempel på bio-

kompatibilitet, var det andet det også. Mere end 88% af respondenterne mente, at cellerespons på grund af kontaktlinser er et eksempel på biokompatibilitet.

Af de adspurgte, som mente, at CS er et eksempel på biokompatibilitet, mente også 67,3%, 67,6% henholdsvis 51,5%, at CIEs, toksicitet i hornhindens celler og PATH var eksempler på biokompatibilitet (κ = 0,4307-0,5537). Af de optikere, der mente, at PATH er et eksempel på bio-kompatibilitet, mente også 86,8%, 68,9%, 87,0% henholdsvis 73,5%, at CS, CIEs in-teraktioner mellem linser og væske og tok-sicitet i celler er eksempler på biokompati-bilitet (lille til moderat overensstemmelse; κ = 0,2847-0,4307). Mens 75% (278/370) af respondenterne, som mener, at PATH er et eksempel på biokompatibilitet, også mener, at integritet med hornhindeceller er et eksempel på biokompatibilitet, så viser de kun en lille overensstemmelse (κ = 0,1612), da 62,8% (468/745) af respon-denterne, der mener, at integritet med hornhindens celler er et eksempel på bio-kompatibilitet, ikke mener, at PATH er det.

systematisk oversigtI alt 1.198 primære unikke referencer blev identificeret.161 havde relevant information om biokompatibilitet og kontaktlinser og/eller linsevæsker.

Undersøgelse kontra litteraturTil forskel fra andre typer af biomateriale, hvor det er muligt at opnå egenskaben neutral, er dette ikke muligt med kontakt-

linser, da bare det at man anvender kon-taktlinser uanset materialet, påvirker tåre-filmen og øjet negativt.10-15 Efter en grundig gennemlæsning af litteratur og bøger om biomateriale, biokompatibilitet for kon-taktlinser og linsevæske kan man generelt sige, at biokompatilbiltet er: »Et materia-les/linsevæskes evne til at interagere med levende celler/væv uden at være giftigt, skadeligt eller forårsage immunologiska reaktioner og samtidig præstere og funge-re korrekt.«16 Desuden er det materialets evne til at fungere med en hensigtsmæs-sig respons hos værten i en specifik appli-kation og sted for applikationer.17

Ud fra denne definition er det ved hjælp af en enkelt test ikke muligt at forud-sige, hvordan kontaktlinser påvirker øjne-ne. Flere tests er nødvendige for at skabe et billede af biokompatibilitet i forhold til linsemateriale, linsevæsker og deres re-spektive konserveringsmidler.18,19 Flere end 87% af respondenterne var enige i, at der kræves mere end én målestok for at vurdere biokompatibilitet (Figur 2).

Når eksempler på biokompatibilitet vurderes isoleret eller udelukkende ud fra ét aspekt af biokompatibilitet, viser alle lin-ser, der findes på markedet, linsevæsker (og deres respektive konserveringsmiddel) samt linse-/væskekombinationer et højt niveau af biokompatibilitet, hvis de anven-des korrekt.20-63

Men som det fremgår af litteraturen, er der behov for mere end én måde at vur-dere biokompatibilitet på. Et produkt viste forbedret biokompatibilitet ud fra oven-

36 fagLIgt

Sign or Symptom No Association or Correlation*Associated or Correlated (Statistically Significant)

Signs

Corneal infiltrates Chalmers, 201090; Lakkis, 2005(RGP) 91; Szczotka-Flynn, 2010(SiHy)92 Szczotka-Flynn, 2007 (retracted)109

Corneal/limbal neovascularization

Aakre, 2004(SiHy)20; Chalmers, 2005(SiHy)28; Fonn, 1995 (RGP&SCL)93; Kuo, 2008(SiHy)94

Epithelial microcysts Kuo, 2008(SiHy)94

Corneal edema Kuo, 2008(SiHy)94; Efron, 199395; Fisher, 199536

Blepharitis Kuo, 2008(SiHy)94

MGD Arita, 200910; Kuo, 2008(SiHy)94

Limbal or bulbar redness Chalmers, 2005(SiHy)28; Doughty, 2005(SiHy)33; Fahmy, 2010;35 Fletcher, 199336; Fonn, 1995(RGP&SCL)93; Kuo, 2008(SiHy)94; Michaud, 2009(SiHy)97; Paugh, 198898

Young, 1992(RGP)110; Schnider, 1996 (RGP)111

Palpebral redness Du Toit, 200299

Tarsal abnormalities Fonn, 1995(RGP&SCL)93

Conjunctival staining Fahmy, 201035; Kuo, 2008(SiHy)94; Morgan, 2009(SiHy)49

Infection Lakkis, 2005(RGP)91

Lens deposits Fahmy, 201035; Maldonado-Codina, 2004100

Symptoms

Comfort Bickel, 1997(RGP)24; Brennan, 2007(SiHy)26; Du Toit, 2001101; Fahmy, 201035; Fisher, 199536; Fletcher, 199396; Li, 200943; Lipson, 2007102; Maldonado-Codina, 2005(RGP&SCL)103; Orsborn, 1998104; Paugh, 198898; Stahl, 2009105; van der Worp, 2009 (RGP)106

Walker, 2007(lens dependent)112; Truong, 2008 (SiHy; CS extent inferior, CS central depth only)113

Dryness/dry eye Chalmers, 2005(SiHy)28; Fahmy, 201035; Pult, 2008107; Pult, 2009108 Du Toit, 2001(CS type not extent)101; Lundgrin, 2008(CS extent not type or depth)116; Truong, 2008(SiHy; inferior CS only)113

Blurred vision Du Toit, 2001101; Fahmy, 201035

Table 2. Association of signs and symptoms with CS in healthy CL wearers who do not use MPS.

Bold = published in peer-reviewed journal.MGD = meibomian gland dysfunction; RGP = rigid gas permeable; SCL = soft contact lenses; SiHy = silicone hydrogel.*Study lens noted in parentheses if RGP or SiHy, all other studies tested non-SiHy soft CLs. Additional pertinent findings also noted in parentheses.

stående definition og ud fra de eksempler, som blev studeret33,40,64,65, men efterfølgen-de opdagede man, at det hang sammen med dårlige resultater.66,67 Et eksempel på dette er et produkts genfugtningsegen-skaber. Noget som mere end 60% af re-spondenterne anså som, og i henhold til definitionen er, en indikator på biokompa-tibilitet, der har vist sig at være bedre med bestemte linsevækser.64 Men MPS med højere genfugtningsegenskaber har også vist sig at være associeret med højere ni-veauer af CIE, for eksempel infiltrativ horn-hindeinflammation.66-72

Ud fra denne definition af biokompati-bilitet og velvidende, at ingen metode iso-leret set kan give en eksakt bedømmelse af biokompatibilitet, er alle eksempler, som vises i figur 1 ifølge respondenterne egnede eksempler med undtagelse af PATH og CS alt efter sammenhængen.

cs egnethed som eksempel på biokompatibilitet...Fravær eller tilstedeværelse af CS kan være eller ikke være et tegn på biokompatibili-tet, eftersom det blev observeret i så højt omfang hos friske personer, der ikke an-

vender kontaktlinser (op til 80%)73-78 og hos friske brugere med fungerende kontaktlin-sebrug.20,79-81 Derudover bestemmes den observerede CS-frekvens ud fra, hvor ofte optikeren udfører testen (de som mener, at CS kun observeres i patologiske situationer udfører for eksempel ikke testen så tit).82 Dette kan føre til den fejltolkning, at hvis der findes CS, skal der også findes epitelska-de, selv når alt andet modsiger dette. Des-uden varierer graden af misfarvning mar-kant fra person til person og fra dag til dag hos samme patient.74 Det er interessant, at også i populationer med almene lidelser som f.eks. diabetes83 og keratoconus,84-86 , hvor tørre øjne er ofte forekommende 87-89 og CS (total og >Grad 3),89 fandtes der in-gen korrelation mellem komfort eller syns-relaterede livskvalitetspoints og CS.83-86

Som tabel 2 viser, understøtter ma-joriteten af litteraturen ikke, at CS er et eksempel på biokompatibilitet som ≈51% af respondenterne mente, efter-som CS ofte ikke korrelerer med andre tegn10,20,28,30,33,35,36,49,90-100 eller sympto-mer24,26,28,35,36,43,96,98,101-108, som er ægte ek-sempler på biokompatibilitet. Af de studi-er, som viste en sammenhæng mellem CS og tegn eller symptomer, 109-114 er det kun misfarvningen og den konjunktive rødmen mellem klokken 3/9,110,111 der har konse-kvens. Dette kan dog skyldes CS’ ætiologi snarere end selve CS. Studier af Szczot-ka-Flynn og hans kollegaer109, som blev anvendt som støtte for asymptomatisk

4,1%

8,3%

15,6%

18,6%

13,8%

11,9%

9,8%

6,9%

11,1%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

20%

0 1 2 3 4 5 6 7 All (8)

Figure 2. Number of Measures of Biocompatibility Chosen by Respondents

Number of choices picked

Perc

ent o

f res

pond

ents

*While 4.9% of total respondents chose “does not understand what biocompatibility means”, 0.8% of respondents also chose one of the options as well.

37>>

CS, og som har været gældende for CIE, er nu blevet trukket tilbage, eftersom et nyere mere rigoristisk studie (LASH) har påvist, at der ikke findes en sammen-hæng.92 Et andet studie antyder en sam-menhæng mellem CS og IK, men ingen underbyggende statistiske resultater er blevet rapporteret.115 Andre studier viser inkonsekvente resultater om, hvorvidt der findes en sammenhæng mellem omfatnin-gen, dybden eller typen af CS og sympto-mer, 112-114 hvilket gør disse forskningsre-sultater værd at diskutere.

er pAtH et eksempel på biokompatibilitet for kontaktlinser og linsevæsker?Som tabel 3 viser, er PATH ikke et eksempel på biokompatibilitet.1,34,44,46,47,53,57,60,116-133 I lit-teraturen findes der bare en håndfuld studi-er, som har påvist en sammenhæng mellem PATH og tegn, symptomer og/eller »eksem-pler på toksicitet«.5,55,134-136 Men nogle grup-per, som har udført disse studier, har enten publiceret lignende studier, som ikke viser en sammenhæng (slet ikke eller i klinisk sig-nifikant grad) 56,122 eller re-analyseret data, som påviser, at PATH ikke er en udløsende

faktor ved kontaktlinsekomplikationer (som eksempelvis CIE).116,117

Mens majoriteten af studierne rappor-terede, at der ikke fandtes en signifikant sammenhæng mellem PATH og andre klini-ske eksempler,34,44,46,47,53,57,60,117-134 har andre studier fundet en sammenhæng mellem PATH og visse indikatorer.114-116 Det enkelte studie, som blev publiceret i den referent-granskede litteratur, og som rapporterede om en sammenhæng mellem PATH og an-den okulær ændring, fandt kun en svag omvendt sammenhæng mellem PATH (men ikke konjunktival farvetest med lissamine green) og konjunktivale kemiske tærsk-ler.116 Derimod rapporteredes der ikke om en korrelation mellem kemiske tærskler for hornhinder eller hornhindetærsler og pneu-matiske mekaniske eller taktile tærskler og PATH eller konjunktiv farvetest.

Kun ét studie har påvist en statistisk signifikant sammenhæng mellem PATH med reduceret komfort og tørhed, 55 mens flere andre studier har antydet dette, men uden at have statistisk belæg for denne på-stand.3,137-141 I sådanne studier viste grup-per, som anvendte MPS med lave niveauer af PATH et højere komfortniveau og mere

positive symptomer end de, som anvendte MPS med højere niveauer af PATH. Men en korrelation mellem niveauerne og komforten rapporteredes ikke.3,137-141 Den manglende sammenhæng mellem komfort og PATH er ikke overraskende, da også ved alvorlig CS,29 kan den ikke forudsige noget om kom-forten, og når ubehaget er størst (sidst på dagen),144 er PATH som oftest fraværende.

Mens 60,6% af respondenterne mener, at integritet med hornhindens celler er et eksempel på biokompatibilitet, har stu-dier påvist, at PATH ikke tyder på cytotok-sicitet142 eller på skader på hornhindens overflade, når denne bedømmes med elektronmikroskopi21,143-145 samt at in vitro cytotoksiske data korrelerer bedre med ir-ritationssymptomer end med PATH.146 Andre studier antyder, at PATH bruger uhensigtsmæssige metoder til at måle fænomenet. Studier af en gruppe, der bru-ger fluorofotometri har antydet, at MPS i sammenhæng med høje niveauer af PATH, efter 2 timer forårsager en større udbre-delse af fluorescein henover hornhinden, når der findes højere niveauer af PATH.147-

149 Men denne metodologi er problematisk, da forskning har påvist, at det ikke er mu-

38 fagLIgt

ligt at foretage præcise målinger af horn-hindens permeabilitet med denne metode i øjne, som har CS i visse områder >grad 1 (≥5 punktat pletter) afhængig af sam-mensmeltningseffekter ved fluorometri-ske målinger.150 En forsker fandt et højere niveau af celle afskalning i øjne, som an-vendte MPS (demonstrerende PATH) kon-tra de, som brugte et peroksidsystem,151 men hvad dette indebærer og vigtigheden af dette, ved man endnu ikke, da dette er et præliminært studie med kun 5 deltage-re, som endnu ikke reproduceret af andre. Desuden rapporterede 39,9%, 45,8% henholdsvis 60,6% af respondenterne, at hvis PATH er et mål for biokompatibilitet, skulle løsninger, som viser lavere niveauer af PATH efter 2 eller 4 timer vise et lavere niveau af hornhindeinflammation/infiltrerin-ger, mindre celletoksicitet og bedre integri-tet med hornhindens celler. Ligeledes har MPS med lave niveauer efter 2 timer vist en sammenhæng med CIE, 66-72 og alle studier med undtagelse af ét 152 har påvist en bed-re evne til negativt at påvirke normal epitel-fysiologi 153,154 og forårsage højere niveauer af celletoksicitet sammenlignet med MPS med højere niveauer mellem 1 og 4 ti-mer.141-143,153-164 Endvidere viser MPS, som påviser højere niveauer af PATH mellem 1 og 4 timer, enten lav eller ingen celletoksi-citet 23,25,141-143,153-161,164 i næsten alle studier 151,165,166 som ofte anvendte tidspunkter, der var irrelevante for den faktiske brug. Derudover, når faktisk asymptomatisk

CS (intet specificeret tidspunkt efter lin-seindsætningen) bedømmes hos rutine-rede kontaktlinsebrugere, påvises der in-gen sammenhæng mellem farvetestens udbredelse uanset grad, linsevæske 81,167 eller desinfektionsmiddel/konserverings-middel i linsevæsken.167 Samme resultater opnåedes, når farvetesten på hornhinden blev vurderet efter 6 til 8 timers linsebrug.38 Dette antyder, at måling af hornhindefluo-rescens med fluorescein efter 2 timer hos MPS-brugere kan give klinikeren et falsk signal, som kan fejltolkes som CS.

et notat om begrænsningerEftersom dette studie var webbaseret og bestilt af optometriske fagtidsskrifter fra hele verden, nåede det måske ikke ud til dem, som almindeligvis ikke læser disse specifikke tidsskrifter eller tidsskrifter ge-nerelt. Hvis de optikere, der primært læser referentgransket litteratur, var kommet i kontakt med undersøgelsen, var resultatet måske blevet et andet. Desuden har for-fatterne anstrengt sig for at garantere, at respondenterne kunne svare på spørgs-målene ud fra, hvad respondenterne selv mente og ikke ud fra forfatternes holdnin-ger gennem at give flere alternativer samt at stille åbne spørgsmål. Dermed kan det være muligt, at nogle af respondenterne ikke forstod, hvad der mentes med »horn-hindefluorescens i forbindelse med lin-sevæsker«, men det var antageligt ikke så mange. En stor del af respondenterne

valgte både genfugtningsegenskaber og iltpermeabilitet, hvilket måske var en lidt for stor andel, da disse svarmuligheder fandtes i de to første svar ud af 9 mulige (det 9. svar var, at man ikke var sikker).

konklusionBaseret på resultaterne fra spørgeskema-undersøgelsen mener en overvejende del af optikerne, at asymptomatisk CS og PATH er eksempler på biokompatibilitet. Dette understøttes ikke i den rigoristiske og om-fattende videnskabelige litteratur, og denne opfattelse er derfor formodentlig et resultat af industriens markedsføring. Selvom ingen siger, at CS er »good per se«, er det vigtigt at vide, om den findes, og hvad dette inde-bærer for det samlede billede af patienten. Som en ansvarsfuld person indenfor sund-hedsplejen, er det vigtigt at træffe kliniske beslutninger ud fra sikre, forskningsrelate-rede medicinske studier.

referencerListe over referencer kan fås ved henven-delse til den kliniske redaktør:(william.harvey@bi.co.uk)

Dr. Paul Karpecki arbejder for Koffler Vision Group, Eagle Creek Medical Plaza, Kentucky. Redaktionel og videnskabelig støtte til denne undersøgelse og littera-turgennemgang blev givet af BioScience Communication New York.

No Association or CorrelationAssociated or Correlated (Statistically Significant)

Signs

Corneal infiltrates Carnt, 2007(ARVO)116; Carnt, 200966; Willcox, 2008117; Zigler, 2007118 Carnt, 20075

Inflammatory mediators Merchea, 200847

Corneal neovascularization Zigler, 2007118

Corneal edema Zigler, 2007118

Limbal or bulbar redness Duench, 2006119; Dumbleton, 200634; Lipener, 200944; Maldinado-Codina, 2004120; Michaud, 2002121; Zigler, 2007118

Diec, 2010 134

Upper lid hyperemia Michaud, 2002121

Palpebral redness/response Michaud, 2002121 Young, 2010135

Tarsal abnormalities Zigler, 2007118 Young, 2010135

Conjunctival staining Maldinado-Codina, 2004 (FL) 120; Zigler, 2007 (LG) 118; Young, 2009 (significant Grade 3)122 Young, 2010 (dye NR)135

Infection Sweeney, 2008123

Lens deposits/cleanliness Maldinado-Codina, 2004120; Michaud, 2002121; Zigler, 2007118 Young, 2010135; Diec, 2010134

Wettability Maldinado-Codina, 2004120 Young, 2010135

Symptoms

Symptoms (general) Dumbleton, 200634; Garofalo, 20051; Jones, 2002124; Keir, 2006125; Lipener, 200944; Martin, 201046; Paugh, 2007126; Pritchard, 200353; Riley, 2006127; Situ, 1999128; Willcox, 2010129

Comfort Cho, 199829; Dumbleton, 200634; Jones, 2005130; Lipener, 200944; Martin, 201046; Situ, 1999128; Sorbara, 2009131; Tilia, 2009131; Townsend, 200560; Varikooty, 2005132

Santodomingo-Rubido, 200855

Dryness Dumbleton, 200634; Lipener, 200944; Martin, 201046; Riley, 2006127; Situ, 1999128; Varikooty, 2005132 Santodomingo-Rubido, 200855

CWT Lebow, 2006; Townsend, 2005

Blurred vision Lipener, 2009

Table 3. Association of signs and symptoms with PATH in healthy CL wearers who use MPS

Bold = published in peer-reviewed journal.ARVO = Association for Research in Vision and Ophthalmology; CWT = continuous wear time; FL = fluorescein; LG = lissamine green B; NR = not reported.*Additional pertinent findings and points of clarification noted in parentheses.

ACUVUE® og TVCI® er varemærker tilhørende Johnson & Johnson Medical Ltd, som Johnson & Johnson Vision Care er en del af. ©Johnson & Johnson Medical Ltd. 2012.

Vi tilbyder et nyt program, der kan understøtte din succesSupport 360 er:

Produktinnovation, der kommer dine kunder og din praksis til gode

Professionel uddannelse, som yderligere investering i

THE VISION CARE INSTITUTE®

Understøttende værktøjer til din praksis, herunder levering direkte til kunden

Initiativer inden for kundeservice, såsom flere ACUVUE® Account Managers

Kontakt din ACUVUE® Account Manager i dag for at høre mere.

40 trendS

Briller med sjælHvad siger du til en brille, der har været verden rundt, inden du får den på næsen?

Af BjArne HAnsen

ournalisterne Andrea og Martin Graf, der udgiver

EYEBizz, der er det største tyske fagtidsskrift for optikere, har skabt en ny brillekollektion, AIRBORN. Det unikke ved den nye kollektion er selve materialet, der er genbrug fra gamle fly.

Med hver enkelt brille følger et certifikat, der fortæller, hvor materi-alet kommer fra. De første modeller er lavet af materialer fra en Douglas DC3, der har fløjet 30 millioner ki-lometer for American Airlines i pe-rioden 1949 til 1968. Det fremgår af certifikatet, hvor på flyet materialet

til den enkelte brille kom-mer fra. Det er for eksem-pel specificeret, at brillen kommer fra cockpittet el-ler højre vingespids.

Brillerne er håndværk hele vejen i produktionsfa-sen, og designet er gennem-ført retro helt ud til måden at samle brillerne på. Enkelt-delene er skåret direkte ud af flyet, samlet og poleret. AIRBorn laves ikke med overfladebehandlinger for netop at bevare det ægte og oprin-delige udseende.

Martin Graf fik lyst til selv at ud-vikle en kollektion efter at have set, hvordan kendte mærkevarer mas-seproduceres i fjerneøsten. »Det er briller med flotte og kendte navne, men produceret helt uden sjæl«, siger Martin og fortsætter: »Nav-nene og den værdi, de repræsente-rer, kommer ikke fra brillebranchen. Forbrugerne betaler for noget, der i princippet ikke har noget med selve brillen at gøre.

Jeg har i mange år interesseret mig for gamle fly, og samtidig er der i tiden en gryende interesse for gen-brug. Så det lå lige for at anvende et materiale, der kan genbruges helt

uden komplicerede efterbehandlin-ger. Her er der tale om briller med sjæl. Tænk, hvis et materiale, der har set det meste af verden fra luf-ten i disse år, kunne tale og berette.«

Andrea og Martin er selv med i produktionsfasen, og de første fremvisninger har bestyrket dem i, at der er et marked for de unikke modeller.

J

AIrBorn leveres i et læderetui, der stam-mer fra gamle krudta-sker og det hele leve-res i en trækasse, har tidligere tjent som gulv i afgangshalen i luft-havnen i Kiew.

WWW.INFACE.COM

DANISH DESIGN

IF 9

246

Inface_LookVision_marzo2012.indd 1 2.2.12 15:40

42 fagLIgt42

or mange virksomhedsejere er valget af selskabsstruk-

tur enten begrundet i ønske om be-grænset hæftelse (ApS og A/S) eller ud fra en skattemæssig optimal løs-ning ved at drive virksomheden som personlig virksomhed.

Efter vedtagelse af den nye sel-skabslov i 2009 blev det slået fast, at reglerne for aktieselskaber i næsten alle tilfælde også gælder for partner-selskaber. Der har tidligere været en række usikkerheder, som har gjort, at mange rådgivere, herunder advo-kater, revisorer og banker, har afholdt sig fra at anbefale partnerselskaber, men med den nye selskabslov er disse usikkerheder fjernet.

Hvad er et partnerselskabEt partnerselskab er juridisk set et aktieselskab, hvor kun en af sel-skabsdeltagerne hæfter fuldt ud for selskabets forpligtigelser (komple-mentar). Selskabsdeltageren (kom-plementaren), som hæfter fuldt ud, vil oftest være et anpartsselskab, hvorimod den eller de øvrige ejere kun hæfter med deres indskud sva-rende til hæftelsen i et anparts- eller aktieselskab samt eventuelt indskud i komplementarselskabet.

Et partnerselskab skal have en minimumskapital på 500 t.kr., hvoraf 25% skal være indbetalt. Derudover skal komplementaren, som hæfter fuldt ud, have både ledelsesmæssi-ge og økonomiske beføjelser. Dette

krav opleves imidlertid ikke som no-gen væsentlig hindring, da der ikke er krav om, at komplementaren har ejerandel i partnerselskabet.

skattemæssige forholdEt partnerselskab er ikke et selv-stændigt skattesubjekt modsat et aktie- og anpartsselskab. I stedet skal partnerselskabets ejere med-tage deres andel af resultatet i part-nerselskab på deres selvangivelse.

Når der er flere ejere i partner-selskabet, fordeles et skattemæs-sigt overskud (eller underskud) på

grundlag af en aftale mellem ejerne, herunder kan der være aftaler om al-mindeligt lønvederlag samt udbytte.

Ejerne i et partnerselskab anses således skattemæssigt for at være selvstændige erhvervsdrivende, og de skal indlevere en udvidet selvan-givelse.

Som selvstændige erhvervsdri-vende kan ejerne i partnerselskabet vælge at bruge virksomhedsskat-teordningen. Set over et samlet livsforløb vil ejerne kunne opnå en betydelig økonomisk gevinst ved at anvende virksomhedsordningen. Fordelene ved virksomhedsordnin-gen er bl.a.:

• Mulighedforkunatbetale25%acontoskat af den del af virksom-he-dens resultat, som ikke hæ-ves til private formål

• Mulighedforatindbetale30%af

virksomhedens resultat til en ra-tepension indtil 2014 og dermed ikke være begrænset til 100 t.kr. som lønmodtagere i øvrigt

• Tilbagebetalingaftidligereårsbetalte acontoskatter, hvis virk-somheden får underskud

• Mulighedforathæveenrenteaf

De fleste danske virksomheder inden for optikererhvervet drives som en-ten aktie-/anparts-selskab eller som personlig drevet virksomhed. Dette gælder formentlig også din virksomhed.

får du optimalt udbytte af din selskabsstruktur?

Af stAtsAUtoriserede

revisorer BriAn røn-

ne nielsen og tHoMAs

ennistein, deloitte

F

Baseret på en konkret vurdering kan det være

en markant fordel for netop din virksomhed, at den bliver omdannet til et partnerselskab.

43

virksomhedens egenkapital til en mak-simal beskatning på 47,5% i dag og kun 42,5% fra 2014

• Mulighedforskatteudskydelsevedophør af virksomhed

• Anvendedenopsparedekapitaltilek-sempelvis opstart/køb af anden virk-somhed eller forældrekøbslejlighed/udlejningsejendom.

kan min virksomhed omdannes til et partnerselskabDet er altid muligt at omdanne din virk-somhed til et partnerselskab, for eksem-pel kan et aktieselskab omdannes til et partnerselskab, ligesom en personlig drevet virksomhed kan omdannes til et partnerselskab.

Som ved enhver omstrukturering af virksomhed er der en række forhold, der skal overvejes. Omstruktureringen har både selskabs- og skatteretlige konse-kvenser, ligesom indgåede aftaler i visse situationer skal fornyes og eventuelt gen-forhandles.

AfrundingVed anvendelse af partnerselskab er det således muligt at drive virksomhed, hvor der opnås en begrænset hæftelse sam-tidig med, at virksomhedsordningen kan anvendes.

Baseret på en konkret vurdering kan det være en markant fordel for netop din virksomhed, at den bliver omdannet til et partnerselskab. For eksempel er en række store danske rådgivningsvirk-somheder – herunder advokater og re-visorer – blevet omdannet til partnersel-skaber for at opnå det bedste fra begge verdener.

Det skal naturligvis understreges, at der kan være konkrete forhold, der gør, at partnerselskab ikke er en hensigtsmæs-sig løsning for dig på nuværende tids-punkt, men i mange tilfælde vil fordelene opveje eventuelle ulemper.

Den endelige vurdering beror på en konkret vurdering, og det er vigtigt, at du undersøger, om du har den optimale sel-skabsstruktur både nu og fremadrettet. Du er naturligvis velkommen til at kon-takte Deloitte for at få en uvildig vurdering af, om partnerselskabet vil være en fordel for dig.

generalforsamling i danmarks optikerforening 2012Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening

torsdag den 29. marts 2012, kl. 18.00 på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K

Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksom-hed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregn-skabet for foreningen.

3. Godkendelse af besty-relsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrel-seshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen el-ler medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til be-styrelsen, suppleanter og revisor.

6. Eventuelt.

Forslag skal være forenin-gen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest torsdag den 8. marts 2012.

Der serveres en sandwich, kaffe og vand.

Tilmelding foretages på for-eningens hjemmeside www.optikerforeningen.dk senest den 26. marts 2012.

generalforsamling i dansk erhvervsoptik 2012

Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksom-hed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregn-skabet for foreningen.

3. Godkendelse af besty-relsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrel-seshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen el-ler medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til be-styrelsen, suppleanter og revisor.

6. Eventuelt.

Forslag skal være forenin-gen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest onsdag den 28. marts 2012.

Der serveres en sandwich, kaffe og vand.

Tilmelding til sandwich senest den 13. april 2012.

På: E-mail: dn@danskerhvervsoptik.dk eller fax 4576 6576

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk Erhvervs-Optik

onsdag den 18. april 2012, kl. 18.00 på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K

44 fagLIgt44

undhedslovens § 1 siger, at sundhedsvæsenet (deri-

blandt optikere red.) har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle syg-dom, lidelser og funktionsbegræns-ning for den enkelte. Dette skal gøres med omhu og samvittigheds-fuldhed.

Men hvordan sikrer vi os at dette bliver gjort? Og er vi overhovedet klar over, hvilke rettigheder og plig-ter vi har?

Vi har f.eks. pligt til at informere om de risici, der er forbundet med at gå med briller. På Danmarks Op-

tikerforenings hjemmeside kan hen-tes en generel skrivelse om dette. Denne skrivelse bør, ifølge sund-hedsloven, ligge fremme i butikken.

tavshedspligt Da vi har tavshedspligt, må vi ikke videregive patientoplysninger til øjenlægen, uden patientens sam-tykke. Det samme gælder den an-den vej, så vi må derfor ikke kontak-te øjenlægen for at få resultatet af en undersøgelse af en af vores pa-tienter. Samtykke i forbindelse med videregivelse til øjenlæge modtages mundtligt og noteres i journalen. Videregivelse til forsikringsselskab,

kommune, forskning osv. kræver skriftligt samtykke.

Hvis en journal videregives til tredjepart, skal det journalføres.

Tavshedspligten omfatter kun den kliniske del af vores arbejdsom-råde, ikke det brillestel patienten har valgt, og det må vi derfor gerne sige videre.

journalføringAlt, hvad man skriver ned om en pa-tient, er en del af journalen. Når man starter en dialog, dvs. en anamnese, analyse eller rådgivning, er behand-lingen påbegyndt.

Hvis noget er journalført tages

Lovgivningen indeholder for mange en del gråzoner. Hvis man ikke kender sine egne og patienternes rettigheder kan ens autorisation komme i fare.På et aftenkursus arrangeret af Danmarks Optikerforening, og afholdt på henholdsvis KEa og tEC,fortalte annette Brand-strup og Per Michael Larsen om nye tiltag i lovgivningen. I det følgende er gengivet mange af de spændende problemstillinger i faget.

Af optoMetrist

cHristine BoHnsAck

kristensen

et kig på lovgivningen

S

Arkivfoto

45

det for troende. Vi skal altså ikke be-vise hvilke informationer vi har givet vores patienter, så længe det står i journalen at dette er gjort. I forbindel-se med non-compliance fra en pa-tient som f.eks. er blevet bedt om at tage sine linser ud pga. et akut rødt øje, er det også en ide at skrive klok-keslet på sin anbefaling, i journalen.

Ingen behandling må indledes eller fortsættes før at patienten er informeret om dette. Da en brille er en behandling skal vi faktisk skrives i journalen at vi anbefaler patienten at bruge briller.

Rådgivning om patienten fra an-det sundhedsfagligt personale skal journalføres.

Vi skal også huske at journalføre hvis vi begår en fejl. I sidste ende vurderes vi på om vi har taget rime-lige beslutninger ud fra den viden vi har og hvis vi laver en fejl skal vi gøre vores bedste for at rette op på den eller sende patienten videre til et sundhedspersonale som kan.

I korte træk siger lovgivningen at alt skal journalføres.

Når en man vælger at investere i f.eks. et funduskamera skal man vide at fundusbilledet udvider vores samvittighedsområde. Eksempelvis ses Amotio retinae og tidlig glaucom ikke bag foropteren, men i et fun-duskamera. Vi bliver forpligtet til også at opdage de forandringer på øjenbaggrunden og i linsen som vi har modtaget undervisning i at op-dage. Billedet er også dokumenta-tion hvis man ikke kan se noget.

Da alle patienter har aktindsigt, kan vi ikke forbyde dem at se deres journaler og man må være omhyg-gelig med ikke at forslå konkrete sygdomme, med i stedet kun skrive fundene der kan indikere en be-stemt sygdom.

Hvornår er autorisationen i fare?Der skal rigtig meget til for at man er i fare for at miste sin autorisation. Dette sker ved grov forsømmelighed eller hvis man udviser fare for andre mennesker, ved at udføre erhvervet. Dette sker utroligt sjældent og oftest vil man i stedet blive pålagt en bøde, miste en eller flere rettigheder under sin autorisation eller blive påbudt at

ændre adfærd. Så længe man vi-ser omhu og samvittighedsfuldhed kommer man sjældent i fare.

Vi må godt uddelegere arbejde til studerende, medhjælpere osv. Så længe vi fører tilsyn og husker på at personen er kvalificeret, da det i sid-

ste ende er den uddannede optikers autorisation som er på spil.

De fleste alvorlige fejl sker ved manglende henvisning. Ved mistan-ke om en tumor eller diabetes henvi-ses til egen læge. Andet henvises til øjenlægen.

patientkontorer og klageret:I hver region ligger minimum et pa-tientkontor, som har til opgave at rådgive og vejlede patienter om de-res rettigheder, samt modtage kla-ger. Men patientkontorerne er også til for optikere og vi kan altid kontak-te et hvis der opstår et problem eller forvirring. Desuden står Danmarks Optikerforening til rådighed hvis man får brug får hjælp eller rådgiv-ning i f.eks. en klagesag.

For patientens skyld, og for at undgå misforståelser, det bedst at oplyse fulde navn og CPR nummer til journalen. Pga. klageretten skal alle journaler opbevares i 5 år eller til udløb af igangværende klagesager udover de 5 år.

samarbejde med øjenlægen:Når en patient kommer ind til op-tikeren med en recept hvorpå der står vejledende eller bør efterprø-ves betyder det at vi skal måle styr-kerne igennem. Men vi må ikke lave signifikante ændringer i styrken. Vi må altså kun ændre på øjenlægens recept med +/- 0,25 D. Ønsker vi at ændre på mere end det skal vi ringe

til øjenlæge og spørge om lov. Hvis øjenlægen insisterer på det resul-tat som de er kommet frem til, er det også dem som skal erstatte i en eventuel klagesag.

I mange tilfælde ville det være bedre, hvis øjenlægen helt undlod

at skrive en recept. En recept er en ordination og ordinationer bør ikke ændres, men de synsprøver som optikeren foretager, er meget grun-digere end den ved øjenlægen, når det gælder almindelige syns fejl.

Optikere må gerne lave linser og briller til børn under 10år, så længe at de har været til kontrol ved øjen-lægen først.

Udviklingen viser at flere og flere øjenlæger anbefaler at få målt sine øjne ved optikeren, i stedet for øjen-lægen. Denne tendens er god og vi skal den anden vej sørge for at give øjenlægen nogle gode og relevante henvisninger.

Da lovgivningen gælder alle som er blevet behandlet af en sundheds-faglig person i Danmark, er turister også omfattet af denne. Dvs. at man f.eks. ikke bør sælge kontaktlinser til turister uden at lave et linsekontrol først. Ønsker man at sælge linser uden at have foretaget et linsekon-trol først skal man sørge for at pa-tienterne forstår hvordan man an-vender linserne, samt at brugen af dem er på eget ansvar. Dette gøres enten ved at man udleverer en pa-tientvejledning og får patientens un-derskrift på at den er modtaget. Eller at man opretter en journal på patien-ten hvori man skriver at patientvej-ledningen er modtaget. Danmarks Optikerforening kommer med et for-slag til en patientvejledning som kan downloades på hjemmesiden.

Udviklingen viser at flere og flere øjenlæger

anbefaler at få målt sine øjne ved optikeren, i stedet for øjenlægen.

46 nyt fra uddanneLSeSudVaLget

idenscentret er skabt for at samle og formidle viden om synstræ-

ning og synsrehabilitering. Ordet synsop-timering er valgt for at kunne dække over alle områder, som ikke kan løses med briller, kontaktlinser eller andre synshjæl-pemidler.

Det er målet, at vi med dette tiltag kan sikre, at der skabes et fælles grundlag til gavn for de mange patienter/kunder, der har en oplevelse af, at deres øjenproble-mer ikke kan løses af de traditionelle syns-hjælpemidler.

Der er et stort behov for information om dette område, både til offentligheden, andre faggrupper og i lige så høj grad til vore kolleger. Der er mange myter om synstræning, det er derfor vigtigt, at vi får indsamlet og vurderet den viden, der al-lerede er på området, og får den informe-

ret ud til kollegerne, så de mange perso-ner, der har disse øjenproblemer kan blive henvist og behandlet.

Hvad kan jeg gøreSom medlem af denne afdeling under Danmarks Optikerforening, får du mulig-hed for at få de nyeste resultater, du får mulighed for at deltage i workshops, se-minarer og ikke mindst får du adgang til et netværk af fagfolk, der arbejder med dette område.

Afdelingen styres af et selvstændigt udvalg, der blev valgt sidste år, og der vil blive afholdt mindst et årligt møde, som blandt andet indeholder valg til gruppen.

Der er mere information på hjemmesi-den under Om Os, Videnscenter for syns-optimering.

Så kom og vær med, når Maria Beadle Kops Rømer og Finn Abildgaard to afte-ner i april vil forsøge at aflive de mange myter, der klæber sig til synstræning, samt giver konkrete redskaber til, hvor-dan du nemt kan udpege de personer, der kan have gavn af at blive henvist og behandlet af en kollega med speciale i synsoptimering.

Målet med kurset er nemlig at hive synstræning ned i øjenhøjde og gøre deltagerne opmærksomme på, at det ikke er så kompliceret en metode, som mange måske går og tror – og som ikke behøver kræve alverdens tid eller res-sourcer, når man ved, hvad det drejer sig om.

Aftenkurset afholdes af det nye Vi-denscenter for Synsoptimering, der er en faglig interessegruppe under Dan-marks Optikerforening, som har til mål at indsamle og dele viden inden for sam-synsområdet.

Danmarks Optikerforening står bag etableringen af Videnscenter for Synsoptimering.

Hører du til dem, der tror, at synstræning er det rene hokus pokus? Eller er du blot nysgerrig efter at vide mere om denne behandlingsmetode?

Videnscenter for Synsoptimering

aftenkurSuS: Synstræning i øjenhøjde

Fakta

• FinnAbildgaard – udvalgsformand.

• MariaBeadleKopsRømer• LeneFrigast• PerCarlsen

Praktisk information

Aftenkurserne er arrangeret af Videnscenter for Synsoptimering og afholdes i:randers d. 24. april 2012 kl. 18:30København d. 26. april 2012 kl. 18:30

Oplægsholdere:Maria Beadle Kops Rømer, optome-trist og ejer af Train Your EyesFinn Abildgaard, optometrist og med-ejer af Københavns Private Synsple-jeklinik samt faglærer ved optome-tristuddannelsen i København

Pris for at deltageMøderne er gratis for personlige medlemmer og butiksmedlemmer. Det koster dog 200,- hvis mere end en person fra samme butik deltager. For øvrige deltagere koster det 450,-.

Kontingent (+ moms):

• SommedlemafDanmarks Optikerforening = 600 kr.

• IkkemedlemafDamarks Optikerforening = 1.300 kr.

V

Succesen fra sidste års optik golf tur-nering gentages og alle golf interesse-rede i branchen inviteres til at deltage i turneringen. Der vil igen være flotte præmier at gå efter.

Program: Kl. 09.00 Morgenmad Kl. 10.00 18 hullers golf Kl. 12.00 Baneforplejning Kl. 15.30 Dagens ret og præmie

overrækkelse

Pris pr. deltager er kr. 795,00 pr. person.

Tilmelding sker via golfbox efter først til mølle princippet. Søg Lübker og optik golf dag. Skriv venligst hvilken butik du har relation til.

Der er arrangeret mulighed for tilkøb af overnatning og ekstra spil til fordelag-tig pris. Kontakt Lübker for nærmere information.

Turneringen er arrangeret af Lisbeth Falk Sonnichsen.

Ring 40 74 55 40, hvis du har spørgsmål.

Skynd dig at tilmeld dig!

Invitation til optIk golf dag

På Lübker Golfbane den 13. august 2012

”Partnerskabet i Louis Nielsen var en gylden mulighed for os, da vi begge har gået med drømmen om at blive selvstændige. Partnerskabet er meget motiverende. Man er jo sin egen lykkes smed på den gode måde, man tænker anderledes og forsøger hele tiden at optimere for at få flest mulige kunder i butikken.

Louis Nielsen har i vores øjne Danmarks måske bedste koncept. Et koncept, som vi er sikre på står utro-ligt stærkt i fremtidens svære marked. Kvalitetsprodukter til en attraktiv pris samtidig med, at vi kan give kunderne en sublim service og kort leveringstid.

Under den indledende proces har Louis Nielsen også skabt den fornødne tryghed. Der var mange over-vejelser om at skulle indgå i et delt partnerskab mellem en optiker og en retailer. Men hele forløbet har bekræftet os i, at det er helt rigtigt, og den usikkerhed, der var, er vendt til noget utroligt positivt. Vi har hver vores styrker og kan støtte hinanden i den daglige drift, så vi samlet kan levere noget bedre, end vi hver for sig ville være i stand til”.

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

Chefoptiker Henrik Dalager og Retailchef Brian Kollerup, partnere og medejere af Louis Nielsen på Boulevarden i Aalborg siden november 2011

vi har danmarks bedsteoptikerbrand i ryggen

48 nyt fra

Annette Slyngborg, der til daglig arbejder hos Buus Optik i Roskilde, primært med tilpasning af kontaktlinser skal fremover fungere som klinisk konsulent for Johnson & Johnson Vision Care. Jobbet indebærer undervisning og andre former for kommu-nikation i forbindelse med møder, kliniske workshops og større konferencer med internationale forelæsere. Annette Slyng-borgs arbejdsområde bliver hele Norden.

Annette arbejder til daglig primært med kontaktlinser til børn, unge og presbyoper

samt patienter med patologiske tilstande i hornhinden.

Det høje uddannelsesniveau i Norden betyder, at optikerfaget opnår en stigende respekt fra andre specialister i sundheds-sektoren med de fordele, det giver for barnchen. Optikerfaget og kontaktlinse-tilpasning er dog stadig en detailhandels-branche, og det er en udfordring at kombi-nere de to aspekter.

Annette er i forvejen en kendt under-viser og foredragsholder. Med det nye ar-bejdsområde får Annette mulighed for at formidle sin entusiasme for kontaktlinser ud til hele Norden.

Annette Slyngborg ny klinisk konsulent i Johnson & Johnson Vision Care

Lise Løfstrøm skifter til Øjenlægernes LasercenterLise Løfstrøm, der var den første optometrist, der specialiserede sig indenfor refraktiv kirurgi skifter efter 13 år hos EuroEyes til Øjenlægernes Lasercenter. Skiftet betyder, at Lise kommer til at arbejde med den nyeste teknologi indenfor refraktiv kirurgi – SMILE, der er er udviklet af ZEISS – en teknologi Lise ønsker at følge fra starten. Lises opgaver vil forsat koncentrere sig om vejledning, forundersøgelser, opmålinger og efterkontroller af patienter.

Øjenlægernes Lasercenter er etableret af øjenlæge, Dr. med. Sven Asp, der også arbejder med refraktiv kirurgi på Øjenafdelingen Aarhus Kommunehospital, og er her sammen med pro-fessor Jesper Hjortdal ansvarlig for den afdeling, der tager sig af refraktiv kirurgi.

Ciba Vision ansætter Pro-fessional Affairs ManagerCIBA VISION Nordic har ansat Henrik Bo Larsen som Professional Affairs Manager. Henrik Bo Larsen vil sammen med Riitta Kauranen fremover varetage Pro-fessional Affairs for CIBA VISION i hele Norden med hovedansvar for Danmark og Norge.

Henrik er udlært optometrist fra Danish College of Optometry and Visual Sciences og har en Master of Sciences i klinisk optometri fra Pennsylvania Col-lege of Optometry. Henrik har tidligere haft ansvar for Professional Services indenfor kontaktlinseindustrien og har senest fungeret som Head of Product for Louis Nielsen. Henrik har stor erfaring både klinisk og kom-mercielt og vil nu forene sine stærke kompetencer i stillingen i CIBA VISION.

Optometrist Lise Løfstrøm og øjenlæge, Dr. med. Sven Asp.

49

InnZ Medical – Nyt instrumentfirma i Denmark

InnZ Medical Danmark er navnet på et nyt instrumentfirma i Danmark. InnZ startede i Norge for 9 år siden, men det krævede en indisk forsker, Doc. Dheeraj Bansal før de spredte sig til hele Skandi-navien. Doc. Dheeraj Bansal har studeret i Cambridge og Birmingham og efter endt lægeeksamen, har han efterfølgende ar-bejdet hos Nidek og Canon. Hans norske venner, der havde InnZ i Norge foreslog, at han skulle etablere sig i Sverige med InnZ. Efter stor succes der, starter InnZ nu i Danmark.

Steen Hansen, der kender optikbranchen, efter 12½ år som sælger hos Safilo Nordic, blevet ansat som Sales Manager. Steen har i opstar-ten ansvaret for hele Danmark med back up Dheeraj Bansal.

InnZ leverer tekniske produkter til optikere og øjenlæger lige fra ki-rurgiske instrumenter til fundus- kameraer, slibemaskiner, spaltlamper, tonometre etc.. Der ud over føres også et stort antal af borde og stole til prøverum.

Ny produktchef i Louis Nielsen

Louis Nielsen har udnævnt Stig Engel-breth Hansen til ny produkt-chef. Stig, der samtidig bliver en del af Louis Nielsens le-delse, afløser

Henrik Bo Larsen, der har søgt nye udfordringer.Stig Engelbreth Hansen har været foregangsmand for, at

Louis Nielsen har fået mange kendte brillemærker de seneste par år. Stig har desuden været med til at udvikle The Inspired Collection, som er Louis Nielsens egen kollektion med stær-ke strejf af de skandinaviske designtraditioner.

Stig Engelbreth Hansen er uddannet optiker og har arbej-det hos andre virksomheder i branchen i 27 år, blandt andet som supporter og indkøber i fire-fem år, inden han kom til Louis Nielsen.

Ny Head of Marketing i Louis Nielsen

Morten Han-sen skifter et marketingjob hos legetøjsgi-ganten LEGO ud til fordel for jobbet som ansvarlig for Louis Nielsens markedsføring.

Morten Hansen er uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus, hvor han også har undervist, før han besluttede sig for, at fremtiden for ham lå i det private erhvervsliv. Første job i karrieren blev hos LEGO, hvor Morten blandt andet fik ansvar for LEGO Star Wars. Siden førte karrieren ham til fødevaregiganterne Arla og Tulip, hvor han gennem flere år har arbejdet med udvikling, branding og markedsføring af særlige produktlinjer inden for henholdsvis oste og pålæg.

Men LEGO lokkede igen, og her har han senest arbejdet i den interne marketing-afdeling – en slags internt reklamebureau, som servicerer LEGOs mange afdelinger med marketingkampagner, materialer m.v.

Morten Hansen ser det som en spæn-dende udfordring at komme ind i et firma, der vil noget med sin markedsføring og konstant udfordrer den øvrige del af optikerbranchen.

- din total leverandør

POSITIVELYDIFFERENT

EXITING

YOUNG

COOL

www.eschenbach.dk –☏ 7020 3888

50 nyt om

Hoya tager de nye populære tekniske hjælpemidler i brug for at hjælpe optikerne i hverdagen.

Hoyanet AppMed Hoyanet app’en er der adgang til alle Hoyanets funk-tioner uden at være afhængig af en computer. Optikeren kan følge ordrerne i Track & Trace funktionen, se salgstal og få de seneste nyheder ind på iPhonen eller iPaden.

Hoya vision consultant Hoya’s Vision Consultant app er et unikt værktøj, der kan il-lustrere forskellen på de forskellige typer progressive- og en-keltstyrkeglas samt forskelle i antirefleks-behandlinger og effekten af polariserende glas.

App’en kan også synliggøre, hvad en ændring af addition betyder for synsfeltet og derigennem illustrere for kunden, at der er en forskel for samme glas. App’en er bygget op i gene-relle termer så specifikke glas ikke nævnes, hvilket betyder, at den kan bruge den i et bredt salgsarbejde.

Hoya visureal AppMed Hoya’s VisuReal app får optikeren mulighed for at foreta-ge nøjagtige videocentreringer hvor som helst i butikken. Det giver fleksibilitet og mulighed for at yde kunderne en endnu bedre service.

For at kunne benytte det nye centreringsværktøj, skal bu-tikken have en iPad2 og et optisk cover. Dette cover centrerer kameradelen og sikrer via en indbyggeet gyro, at iPad’en altid holdes rigtigt. Endvidere forbedres billedkvaliteten i forhold til det indbyggede kamera således, at centrering og genkendel-se af fikseringspunkter optimeres.

Med VisuReal app’en kan optikeren tage billeder af kun-derne og foretage alle nødvendige målinger som PD, inklinati-onsvinkel og stelkrumning.

App’en har endvidere et databasekartotek, hvor optikeren kan gemme sine kunder og se tidligere målinger.

Hoyanet App.

Hoya lancerer 3 nye app’s til iPad og iPhone

Hoya Vision Consultant.

Serien består af tre forskellige glas-typer; Zeiss officelens Plus, Zeiss officelens Superb og Zeiss office-lens Individual.Med en ny specielt udviklede M.I.D.-teknologi (Maxi-mum Intermediate Distance) opnår brugeren klart og afslappet syn på

nær- og mellemafstande.Optikeren kan bestemme den såkaldte M.I.D. værdi, så patien-

ten kan se klart og skarpt på den ønskede afstand.ZEISS officelens Plus og ZEISS officelens Superb

optimer synet for afstande op til to eller fire meter.Zeiss officelens Individual tilbyder brillebrugere muligheden for

et individuelt glas til løsning af deres særlige behov: MID værdien kan trinløst og individuelt justeret for ethvert krav brillebrugeren måtte have, og kan bestilles til en mellemafstand af op til fire meter i interval af en cm ad gangen.

Ud over muligheden for at vælge den korrekte MID værdi, kan de tre officelens designvarianter også beregnes til det valgte stel. Zeiss officelens Plus fås med en kort progression (med en anbefalet mini-mum monteringshøjde på 14 mm) og med en normal progressions-længde med en anbefalet minimum monteringshøjde på 18 mm.

Med Zeiss officelens Individual og Zeiss officelens Superb, kan progressionslængden varieres i en monteringshøjde fra 14 og 20 mm.

De nye glas er tilgængeligt på det danske marked i løbet af marts 2012.

2012 er et jubilæumsår for Zeiss og under mottoet: »100 år med Zeiss præcision brilleglas – 100 år med bedre syn,« bringer Carl Zeiss Vision en række nye produkter på markedet. Blandt andet en ny skærmglaskollektion, der blev præsenteret på opti messen i München i januar.

Ny skærmglas-kollektion

ZeIss

51

Bausch + Lomb lancerer ny torisk linseDen største udfordring med toriske linser er, at de skal sidde stabilt på øjet. Den nye linse, PureVision®2 HD for Astigmatism har et nyt unikt stabiliseringssystem med et optimeret ballast-design, og en større linsediameter. Linsen er opbygget med en kombination af prisme og perifer ballast for at forbedre stabiliteten. Sammen med den større linsediameter giver det bedre stabilitet og centrering, hvilket medfører enestående synskvalitet og stabilt syn hele dagen.

PureVision®2 HD for Astigmatism gi-ver de samme fordele med hensyn til syn, helse og komfort, som den kendte Pure-Vision®2 HD. Linserne er designet til at reducere sfærisk aberration i begge meri-dianer, over hele styrkeområdet; og de har en høj ilttransmission.

Linserne er blandt de tyndeste på mar-kedet, men de er alligevel lette at håndte-re. Linserne ligger i en fugtgivende væske i pakningen, som giver god komfort ved isætning.

Med den nye Dailies® Total1® fra CIBA VISION™ præsenterer Ciba Vision et tek-nologisk gennembrud en kontaktlinse i Si-likonehydrogel (SiHy) med med gradueret vandindhold.

Vandindholdet stiger fra 33% i linse-kernen til over 80% i linsens overflade. Den del af linsen, der er i kontakt med øjet, har en blød og glat hydrogeloverflade, mens linsekernen sørger for exceptionel åndbarhed. Den glatte linseoverflade med høj glidefaktor og højere iltgennemtræn-gelighed end nogen anden endagslinse giver en exceptionel komfort hele dagen.

Antallet af nye kontaktlinsebrugere i Danmark er i international topklasse, men frekvensen af kunder, der stopper med at anvende kontaktlinser er desværre også meget høj. Undersøgelser har vist, at helt op til 44% af alle kontaktlinsebrugere oplever ubehag i forbindelse med brug af kontaktlinser. Hele 48% angiver komfort-problemer som den væsentligste årsag

til, at de er holdt op med at bruge kon-taktlinser. Den pro-blemstilling har væ-ret udgangspunkt for udviklingen af det nye materiale.

Udviklingen af Dailies® Total1® er det største selvstæn-dige projekt i Ciba Visions historie. Målet med udviklingen af den nye linse skal føles komfortabel under hele den daglige bæ-retid. Silikone er et unikt, men hydrofobt materiale, der skal fugtes hele tiden, og det er præcis, hvad denne vandgradient-teknologi sørger for. Udgangspunktet er en SiHy-kerne som gennem flere forskel-lige processer indkapsles i hydrofile poly-merkæder, der giver en glat linseoverflade med over 80% vandindhold.

Ciba Vision forventer, at Dailies® To-tal1® vil kunne bidrage positivt på to områder, som hænger uløseligt sam-

men: Kontaktlinsekunderne, der tilpas-ses med den nye linse vil opleve en forbedret og vedvarende komfort og dermed lavere drop out rate.Dermed er der opnået en vigtig forudsætningn for at generere en stabil vækst i kontaktlin-semarkedet.

Norden er sammen med BeNeLux de første markeder i verden, hvor linsen lan-ceres.

Ciba Vision præsenterer et nyt teknologisk gennembrud

HAR DU FOKUS PÅ KUNDESERVICE OG INDTJENING?AMPAREX er markedets eneste online løsning til optikere, som benyttes af mereend 800 butikker i Europa. Vi har fokus på at skabe løsninger der effektiviserer arbejdsgangen i butikken og skaber skaber bedre overblik i din butik.

Gratis testversion og mere information:

Salg og support +45 70 230 153

Muligheder i AMPAREX?● Aftalekalender● Lager, statistik og kasse● Abonnement incl. PBS● Fakturering til 3. part● Læse sygesikringskort● Gave- og loyalitetskort● Send SMS, e-mail og breve● C5 / E-conomic integration● Design selv udskrifter● Realtime kædeløsning

Hvorfor vælge AMPAREX?● Alt er hosted – ingen lokal server● Vi konverterer dine data● Komplet løsning til din butik● Leverandør af IT, web og telefoni

WWW.AMPAREX.DK

A n n o n c e

Kursus i Synstræning Efterspørgslen på Visuel Terapi stiger og stiger – Med dette kursus vil du være i stand til at tilbyde synstræning på højt niveau. Med den viden dette kursus giver dig, vil du kunne klare de oftest forekommende visuelle anomalier, der kan afhjælpes med synstræning - neuroopto-metrisk rehabilitering eller visuel terapi.

Kurset er udviklet ved et samarbejde imellem Danmarks Optikerfor-ening og Kraskin & Skeffington Institute. Der er lagt vægt på at kurset afvikles på dansk som primærsprog, men idet vi ønsker at anvende de bedst kvalificerede undervisere på området, udelukker vi ikke muligheden for, at der kan være dele af undervisningen, der gives på engelsk eller norsk og svensk.

Kurset afvikles over en periode på 24 dage fordelt på otte tre-dages weekender. Vi starter den 13. april 2012 , og hvis vi ikke når vores minimum deltagerantal på 12 deltagere, ”ruller” vi skemaet, således at startdagen bliver næste weekend på skemaet.

Derfor udbyder vi nu et kursus for Skandinaviske Optometrister og Optikere.

Prisen for hele kurset er 91.500 kr. kontant. Beløbet kan evt. deles i 3 rater imod et mindre gebyr. Tilmelding er bindende Tilmelding kan ske enten på www.optikerforeningen.dk/ksi eller direkte til kursusudbyder, se neden-stående.

Vi glæder os til at se dig som kursist hos os. Meld dig til med det samme. Vi kan kontaktes enten pr. mail på steen-saust@ksi-int.dk eller pr. tlf. 4019 9660 Med venlig hilsen Steen Saust Steen Aalberg

Patienter med hjerneskade: Vi gør opmærksom på, at dette kursus ikke indeholder kursus i rehabilitering af patienter med hjerneskade. Du kan få mere information om dette kursus ved at henvende dig til kursusudbyder.

K u r s u s u d b y d e r : K R A S K I N & S K E F F I N G T O N I N S T I T U T E ®

S t e e n S a u s t , O p t o m e t r i s t , F C O V D - I B y v a n g e n 1 4 , 3 5 5 0 S l a n g e r u p , D a n m a r k

Læs mere på hjemmesiden www.optikerforeningen.dk/ksi

Her kan du også tilmelde dig og se yderligere oplysninger om synstræning og Kraskin & Skeffington Institute.

VIVE LA REVOLUTION DE

BRILLEBRANCHEN

Er du også træt af de mange ens butikskoncepter, og den store grå

masse i optikerbranchen? Lad os være ærlige, vores branche er ikke

den mest revolutionerende... Og det vil vi gerne gøre op med!

Vi tilbyder et netværk i to stærke spor, ‘Feinschmecker’ eller ‘Alliance

Optics’. Begge giver dig muligheden for at revolutionere din butik. Vi

kæmper nemlig for butikker, som gør en forskel for kunden, og ikke

kun i udtryk men også i selve oplevelsen. – De nyeste brille brands, helt

unikke koncepter og services.

To netværk, hvor selvstændighed og frihed faktisk er slagord. Sammen

med jer, trækker vi butikkens personlighed helt frem.

Det kræver ikke kun visioner fra os, men også fra jer. Kom og vær med

til at tage kampen op mod de ensartede koncepter!

– Vær mere dig selv, ved at blive en del af os.

Kontakt os og hør mere om Danmark’s mest attraktive netværk for

individuelle optikere:

Adm. Direktør: Jarl Riise · Jarl@alliance-optics.com · +45 2136 1904

Direktør: Klaus Kjær · klaus@alliance-optics.com · +45 2211 7789

annonce.indd 1 08/12/10 14.00

54 kurSer / kaLender

Andre kUrser 2012

10 11. - 13. marts 3 dage Mido Milano, italien

11 12. - 16. marts 1 uge 1. del – kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk randers

13 26. - 30. marts 1 uge 2. del – kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk randers

16 16. - 20. april 1 uge 3. del – kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk randers

16 20. - 22. april 3 dage eAoo – Acedemy conference 2012 dublin, irland

16 20. - 22. april 3 dage ecoo – general Assembly dublin, irland

19 16. - 20. april 1 uge 1. del – kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk frederiksberg

21 21. - 25. maj 1 uge 2. del – kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk frederiksberg

21 24. - 27. maj 3 dage BclA clinical conference 2012 Birmingham, england

24 11. - 15. juni 1 uge 3. del – kontaktlinsekursus, se www.efteruddannelse.dk frederiksberg

43 24. - 27. oktober 4 dage American Academy of optometry phoenix, UsA

kurser med ** tilmelding se venligst www.svagsyn.net

dAnMArks optikerforening 2012

Uge Dato Længde Emne Sted

10 6. marts aftenkursusprogressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas?Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan.

keA/tec, frederiksberg

10 7. marts aftenkursusprogressive Brilleglas – hvad kan de nye progressive brilleglas?Bliv bedre til at forklare dine kunder, hvad de nye progressive glas kan. dcovs – randers

13 27. marts aftenkursus solbrilleglas og solbeskyttelse/Uv-beskyttelse keA/tec, frederiksberg

13 28. marts aftenkursus solbrilleglas og solbeskyttelse/Uv-beskyttelse dcovs – randers

16 17. april aftenkursus AMd – hvordan opdages disse patienter? keA/tec, frederiksberg

16 18. april aftenkursus AMd – hvordan opdages disse patienter? dcovs – randers

17 24. april aftenkursusHvordan undgår jeg at overse binokulære problemer, der kan afhjælpes med synstræning? dcovs – randers

17 26. april aftenkursusHvordan undgår jeg at overse binokulære problemer, der kan afhjælpes med synstræning?

keA/tec, frederiksberg

19 8. maj aftenkursus erhvervsglas – degressive, erhvervsprogressive m.m. keA/tec, frederiksberg

19 10. maj aftenkursus erhvervsglas – degressive, erhvervsprogressive m.m. dcovs – randers

45 9., 10. og 11. november

Weekend dansk optometri- og kontaktlinsekonference 2012 københavn

tilmelding til: Maj-Britt Frigast · tlf.: 4586 1533 · fax: 4576 6576 · e-mail: mbf@optikerforeningen.dk

11. - 13. marts 2012Mido 2008 international messe for briller og optik.rho-pero, Milanowww.mido.it

23. - 25. marts 2012international vision eXpo east 2012new yorkwww.visionexpoeast.com

29. marts 2012generalforsamling i danmarks opti-kerforeninglangebrogade 51411 københavn k

18. april 2012generalforsamling i dansk erhvervs-optiklangebrogade 51411 københavn k

20. - 22. april 2012eAooAcademy conference 2012dublinwww.eaoo.info/dublin

24. - 27. maj 2012BclA, Manchester, U.k.www.bcla.org.uk

6. – 8. september 2012international vision eXpo West 2012sands expo & convention centerlas vegaswww.visionexpowest.com

4. - 7. oktober 2012 silMo 2011international messe for briller og op-tik.paris-nord villepinte udstillingscenterpromosalons tlf. 33 93 62 66www.silmo.fr

7. - 9. november 2012Hong kong optical fairHong konghttp://www.hktdc.com/fair/hkopti-calfair-en/

4. november 2012synoptik-fondens seminar for øjenlæ-ger og optikereradisson sAs scandinavia Hotel, kø-benhavn.www.synoptik-fonden.dk

25. - 27. januar 2013opti ‘13international trade show for trends in opticsnew Munich trade fair centre, Munichwww.opti-munich.com

Kalender

55kurSer / kaLender

dAnMArks optikerforeningSekretariatet Langebrogade 5 1411 København Ktlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 telefontid: 9-16, fredag 9-15E-mail: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dkarbejdende formand Per Michael Larsen, Kontorchef Jette R. MøllerBestyrelsen:Formand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37Næstformand: Steen Saust tlf. 40 19 96 60Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88Jeanet Lehmbeck, tlf. 76 50 01 50Rasmus Planck, tlf. 38 78 58 22Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86

dAnsk erHvervsoptikSekretariatet Langebrogade 5 1411 København Ktlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 76 telefontid: 9-15, fredag 9-12E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www. danskerhvervsoptik.dk

BEStYRELSENFormand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70

optikerfAgets fællesUdvAlgSekretariatet Langebrogade 5 1411 København Ktlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 telefontid: 9-16, fredag 9-15E-mail: mbf@optikerforeningen.dkFormand: anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 20 28 82 37

optikBrAncHens leverAndørforeningFormand: Jesper JensenSekretariatet: advokat Christiane SchaumburgKlampenborgvej 27 2930 Klampenborgtlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

serviceforBUndet – UrMAgerne og optikerneFormand: anette PedersenUpsalagade 20, 4., 2100 København Øtlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90www.uol.dk

keA – køBenHAvns erHvervsAkAdeMiOptometriafdelingenNordre Fasanvej 272000 Frederiksbergtlf. 38 17 70 00 – fax 38 17 71 06 optikerHøjskolenVester allé 26, 8900 Randers Ctlf. 87 10 04 74www.optikerskolen.dk

øjenforeningen værn oM synetNy Kongensgade 20, 1. 1557 København Vtlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01

det dAnske optikMUseUMFormand Pia NygaardBilstrupvej 73, 7800 Skivetlf. 97 52 32 05Bankkontonummer: 9260 265-57-32945

optikeren

redAktion:Danmarks OptikerforeningLangebrogade 51411 København Ktlf. 45 86 15 33Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dkRedaktør: Bjarne Hansentlf. 88 51 03 23E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

AnnonceBestilling:DG Media asGammel torv 181457 København Ktlf. 70 27 11 55Fax 70 27 11 56E-mail: epost@dgmedia.dk

AnnonceMAteriAle sendes til:DG Media asGammel torv 181457 København Ktlf. 70 27 11 55Fax. 70 27 11 56E-mail: epost@dgmedia.dk

AnsvArlig overfor presseloven:Per Michael LarsenFormand for Danmarks Optikerforening

årsABonneMent:6 numre: Kr. 440.- ekskl. moms + porto.Ekstra blade til samme adresse:6 numre: Kr. 235.- ekskl. moms + evt. mer-porto.

lAyoUt, prodUktion og tryk:Stibo ZoneNjalsgade 19 D, 2. sal2300 København Stlf. 8939 8833www.stibozone.com

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPtIKEREN (nr. 3, 2012) udkommer 30.04.2012

Stof til dette nummer skal være redak-tionen i hænde senest 09.03.2012

annoncer til dette nummer skal være Stibo Zone i hænde senest den28.03.2012

Adresser og telefonnUMre

COMFORT ENGINEERED TO LAST

CV/D

D/D

TO1/

PA/1

1120

8/D

K

Glideeffekten minimerer friktionen mod det sarte øjenvæv.

Glideeffekten bevares hele dagen.

* Få yderligere information hos din salgsrepræsentant. 1 CIBA VISION®-data registreret 2011. 2 Baseret på kritisk friktionskoefficient målt ved hjælp af den såkaldte ‘inclined plane’-metode; signifikans påvist ved 0,05-niveau, CIBA VISION®-data registreret 2010. 3 Beregnet ud fra linsens iltgennemtrængelighedskvotient. CIBA VISION®-data registreret 2010.

Se produktanvisningerne for detaljeret information om brug, pleje og sikkerhed.

FØR BRUG

100%

0,0%

50%

EFTER BRUG (gennemsnitligt 14 t)

Gennemsnitsværdi ± SD

DAILIES TOTAL1®-SiHy-kontaktlinser med gradueret vandindhold bevarer 100 % af deres oprindelige glideeffekt, selv efter en hel dags brug.1 Sammenlignet med andre endagslinser har DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser:

• Enestående glideeffekt2 • Den højeste iltgennemtrængelighed3 (Dk/t 156 ved -3,00 D)

DAILIES TOTAL1®-kontaktlinser giver exceptionel komfort hele dagen, fra morgen til aften. Resultaterne taler for sig selv. Men tag ikke bare vores ord for gode varer. Prøv dem på dine kunder.

Vi tilbyder vores Komfortgaranti* – pengene tilbage, hvis man ikke er tilfreds.

BEVARET GLIDEEFFEKT

GLI

DEF

AK

TOR

PR

OC

ENT

FØR

BR

UG