OPTIKERENNUMMER 2016MAJ/JUNI 3

Oplev friheden med kontaktlinser.

Sensity lysreaktive glas giver både den højeste brugerkomfort og den bedste beskyttelse.• Komfortabelt syn ved alle lysforhold• Konsistent præstation hen over forskellige klimaer, regioner og vejrforhold• Mørkner udendørs med lysets hastighed til kategori 3-solglas• Lysner hurtigt tilbage til exceptionelt klart glas inden døre• Giver fuld UV-beskyttelse• Fås i tre dybe, naturlige farver: brun, grå og grøn• Fremragende kontrast og blændingsreduktion

www.sensitylenses.eu

NEW

Nu findes vores populære farveskiftende glas i en ny farve - Emerald Green

Se allelivetsnuancer

4 | OPTIKEREN

INDHOLDOPTIKEREN

REDAKTION:Optikerforeningen

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:45 86 15 33

Fax: 45 76 65 76

Email: optikeren@optikerforeningen.dk

REDAKTØR:Bjarne Hansen

Tlf.:20 82 26 99

E-mail:

bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:Morten Gammelmark

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email: mg@optikerforeningen.dk

OPTIKERENNUMMER 2016MAJ/JUNI 3

Oplev friheden med kontaktlinser.

03

0316

TRYKMÅLING AF ØJET

6

PLANLÆGNING OG VEDHOLDENHED BAG SUCCESSEN

18

”ØJENSYNLIG” I SORØ HAR FOKUS PÅ TØRRE ØJNE

30

EN TEST AF TÅREFILMEN FØRTE TILBEDRE LIVSKVALITET

MIDO IS MORE

34

36FORANDRINGSPROCES MED EJERSKAB FRA ALLE I BUTIKKEN

20

VIGTIGHEDEN AF SYNSFELTSCREENING

22

TID TIL TØRRE ØJNE?

24

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE KONFERENCE 2016

8

STEMNINGEN I TOPPÅ COPENHAGENSPECS 2016

9

EN STOLT OG TILFREDS MESSE-ARRANGØR

13

SYNSTRUENDE RØDT ØJE DEL 2

14

OPTIKEREN | 5

European Council of Optometry and Optics

INDHOLD

NYUDDANNEDE OPTOMETRISTER

44

KONTAKTLINSE-BRUGERE EFTERLYSER MERE INFO

SYNSTRÆNING ER LANGT MERE END KONVERGENS- INSUFFICIENS OG SAMSYN

38

40

NYT FRA BRANCHEN

58

PRODUKTER

56

ECOO

52

VÆKSTPOTENTIALE

Specialvarebutikker har det svært, in-

ternettet og de store varehuse ud-

fordrer hverdagen med lave priser og

åbningstider, når kunderne har lyst

eller behov for at købe. Det er derfor

ekstremt vigtigt, at butikkerne ikke kun

gør det, man plejer, men får øjnene op

for de nye muligheder.

Optikbranchen har haft en god vækst

de seneste år og har i 2015 opnået

den største omsætning nogensinde,

det betyder dog ikke, at man kan hvile

på laurbærerne, dagspressen give et

billede af stor priskonkurrence og in-

ternettet er også fyldt med tilbud på

nye briller eller kontaktliner.

Derfor er det endnu mere vigtigt at se

på sin butik med andre øjne, måske

skal der driften optimeres, som der

kan læses mere om på side 18 om-

kring Bleshøy Optometri. Det er et

spændende projekt, som mange kun-

ne få glæde af – hvis man tør lade sig

inspirere og udføre det i praksis. Man

kan også vælge at investere i efterud-

dannelse, som kan føre til udvidede

arbejdsområder. Tørre øjne er et godt

eksempel, som Øjensynlig i Sorø har

valgt at specialisere sig i, og som man

kan læse om på side 30.

Begge artikler illustrerer mulighederne

i optikbranchen, og der er mange mu-

ligheder for vækst. Det kan være en

optimering af butiksdriften, en forbed-

ring af lagerstyringen, nye ydelser og

noget så simpelt som at afdække pa-

tientens behov for yderligere korrekti-

on på f.eks arbejdet og i fritiden.

Per Michael Larsen

Formand for Optikerforeningen

ANNONCEMATERIALESENDES TIL:Morten Gammelmark

Danmarks Optikerforening

Langebrogade 5

1411 København K

Tlf.:+45 25 33 39 52

Email:mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTIONOG TRYKKLS Grafisk Hus A/S

Jernholmen 42A

2650 Hvidovre

Tlf.:36 34 29 00

www.kls.dk

60

62

KURSER

KURSUS-KALENDER

FLERE UNGE VIL ARBEJDE MED ØJNE

NY TVÆRVIDEN-SKABELIG MASTER-UDDANNELSE

OPTIKTEAMFORÅRSMESSE

MENNESKER OG ØJNE FREM FOR ØKONOMI

46

48

54

OPTIKGOLF

5550

6 | OPTIKEREN

UNDERSØGELSE

TRYKMÅLIN G AF ØJETMange optikere er usikre på, hvordan de skal tolke resultatet af en trykmåling af øjet - og med

rette! For hvornår er trykket kritisk, og hvornår skal kunden henvises til øjenlæge, når halvde-

len, der udvikler glaukom, har et øjentryk inden for normalområdet?

Kan måling af øjentrykket i det hele taget bruges som screening? Svaret er nej!

/// AF HENRIK HOLTON, SAGKYNDIG I STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

laukom er en kompleks

øjenlidelse, som ikke

kan diagnosticeres

ved blot at måle øjen-

trykket, men kræver en

samlet vurdering af henholdsvis øjen-

tryk, synsnerve og synsfelt.

I de seneste år er det blevet almin-

deligt, at optikere tilbyder trykmåling af

øjet i forbindelse med synsundersøgel-

sen. Mange optikere henviser i bedste

mening deres kunde til øjenlæge, hvis

øjentrykket er over normalværdien på

21 mm Hg, men ikke når øjentrykket er

normalt, og her er dilemmaet. Proble-

met opstår i det øjeblik, hvor en optiker

lader sin kunde få opfattelsen af, at øjet

er sundt og raskt, fordi øjentrykket er

inden for normalområdet, og det så

senere viser sig, at kunden har frem-

skredent lavtryksglaukom. Dette har der

desværre været eksempler på i STYREL-

SEN FOR PATIENTSIKKERHED (tidligere

Patientklagenævnet).

Det er rigtigt positivt, at optikerfaget

er begyndt at tilbyde sundhedsydelser.

Det klæder faget og kan kun gavne for-

brugeren, men disse sundhedsydelser

bør varetages med omtanke. At henvise

på et usikkert grundlag giver foruden

en bekymret kunde, der ofte skal ven-

te måneder for at komme til øjenlæge,

også et unødvendigt arbejdspres hos

øjenlægen, der ofte må konstatere, at

den henviste kunde er falsk positiv. Dvs.

at kunden hverken har eller er ved at

udvikle glaukom, til trods for at øjen-

trykket er over normalværdien.

Glaukom er en øjenlidelse, hvor der

er et misforhold mellem øjets tryk og

synsnervens blodforsyning. Når syns-

nervens blodforsyning forringes pga.

G

Ved diffuse synsklager, som ikke kan

forklares ud fra nedsat visus eller en ukor-

rigeret refraktionsanomali, bør synsfeltet

undersøges. Synsfeltscreening er det sik-

reste henvisningsgrundlag til øjenlæge, da

en synsfeltdefekt er tegn på enten sygdom

i retina, synsnerve eller storhjernen.

‹

OPTIKEREN | 7

O

TRYKMÅLIN G AF ØJETøjentrykket, går synsnervens nervetrå-

de langsomt til grunde pga. iltmangel.

Henfaldet af nervetråde bevirker, at

synsfeltet gradvist forringes, hvilket

ubehandlet medfører blindhed.

Der findes flere typer glaukom, men

den hyppigst forekommende type er

primært åbenvinklet glaukom, der ud-

gør ca. 90% af alle glaukomtyper. Cirka

1% af befolkningen har denne type,

og i Danmark regner man med, at ca.

40.000 har diagnosen, og at ca. 25.000

er udiagnosticerede. Primært åben-

vinklet glaukom er en lumsk sygdom,

der ubehandlet medfører blindhed.

Lidelsen er asymptomatisk, hvilket be-

tyder, at patienten ikke har øjensmerte,

røde øjne eller nedsat visus, og det er

ikke usædvanligt, at en glaukompatient

ser 6/6 på begge øjne langt hen i syg-

domsforløbet.

Primært åbenvinklet glaukom udvik-

les typisk på begge øjne samtidigt, men

med forskelligt tempo. Dette betyder, at

synsfeltdefekten udvikles hurtigere på

det ene øje end det andet øje. Patienten

oplever derfor først synsproblemer, når

synsfeltet på det bedst seende øje er så

dårligt, at synskomforten forringes.

Primært åbenvinklet glaukom kan

udvikles ved både højt og lavt øjentryk.

Studier viser, at ca. 50% af de patienter,

der udvikler primært åbenvinklet glau-

kom, har et normalt øjentryk, såkaldt

lavtryksglaukom, hvor øjentrykket er

mellem 11 og 21 mm Hg.

Omkring 7-8% af befolkningen har

et øjentryk, der er over normalområdet,

også kaldet oculær hypertension, og

kun 10% af disse udvikler primært åben-

vinklet glaukom ved et øjentryk mellem

20 og 30 mm Hg. Undersøgelser viser,

at jo højere øjentrykket er, jo større er

risikoen for over tid at udvikle primært

åbenvinklet glaukom. En person med

et øjentryk på f.eks. 26 mm Hg har 16

gange højere risiko for at udvikle glau-

kom i forhold til en person med nor-

malt øjentryk. Omvendt er det muligt at

have et øjentryk på 35 mm Hg og aldrig

udvikle glaukom.

Som det fremgår af ovenstående, er

glaukom en kompleks øjenlidelse, da

den kan udvikles ved både højt og lavt

øjentryk, og derfor anbefaler internati-

onale glaukomeksperter ikke trykmå-

ling som screening, idet det vil med-

føre alt for mange falsk positive fund.

Måling af øjentrykket bør derfor kun til-

bydes, hvis optikeren også er i stand til

at vurdere, om øjentrykket har påvirket

synsnerven og synsfeltet!

Hvis optikerfaget virkelig ønsker at

gøre en indsats for at screene for glau-

kom og finde sygdommen i dens tidlig-

ste stadie, er synsfeltscreening uomtvi-

steligt den sikreste screeningsmetode.

Ved udtalt glaukom er synsfeltdefekter-

ne store og afsløres nemt med konfron-

tationsmetoden ”synsfelt for hånd”. Men

ved glaukom i det tidligste stadie kan

synsfeltdefekterne kun afsløres ved brug

af et standardiseret autoperimeter eller

ved kampimetri.

Det kan derfor anbefales,

at optikerfaget sætter fo-

kus på synsfeltscreening

i forbindelse med sund-

hedstest, der typisk består

af trykmåling og fundu-

sfotografering. Synsfelt-

screening er det sikreste

henvisningsgrundlag til

øjenlæge, da en synsfelt-

defekt er tegn på enten

sygdom i retina, synsnerve

eller storhjernen.

Resultatet af øjentrykket afslører

ikke nødvendigvis, om patienten

har glaukom. Studier viser, at

10% med et øjentryk > 21 mm

Hg udvikler primært åbenvinklet

glaukom og ca. 50% ved nor-

malt øjentryk, såkaldt lavtryks-

glaukom. Trykmåling af øjet bør

kun udføres, hvis optikeren også

kan vurdere synsnerve og syns-

felt. Synsnerven kan ses enten

ved hjælp af et funduskamera

eller ved monoculær, indirekte

oftalmoskopi (se OPTIKEREN nr.

2, 2016, side 14).

Ved langvarig trykpåvirkning af syns-

nerven vil cup/disk forholdet over tid

ændre sig. Når cupexcavationen når

papilranden, vil centralarterien og -ve-

nen, som normalt ligger nogenlunde

centralt i papillen, forskubbes nasalt og

ligge langs den nasale papilrand. Bil-

ledet illustrerer et cup/disk forhold på

0,8 og nasalt forskubbede kar.

‹

‹

DANSK OPTOMETRI O G KO NTAK TLIN S E KO N FE RE N C E 2 01 6

LYNDON JONES Professor og Director for Centre for Contact Lens Research og Professor at the University of Waterloo, Canada

PETER FAHMY Øjenlæge

KONFERENCE

Konferencen afholdes den 29. – 30. oktober 2016 på Radisson Blu Hotel i Aarhus

HANS BLESHØY Optometrist, BsC., Ph.D., MCOptom., FAAO

På årets danske optometrikonference vil du som deltager

kunne møde en lang række spændende nationale og interna-

tionale foredragsholdere, som vil indvie dig i den nyeste viden

inden for optometrien.

Som en appetitvækker på årets program har vi valgt at

præsentere dig for 4 af foredragsholderne:

Peter Fahmy, Øjenlæge og Hans Bleshøy, Optometrist,

BsC., Ph.D., MCOptom., FAAO som i plenum vil debattere

ommunikation med andre faggrupper – øjets funktion og

komplikationer. En debat som vi kan love bliver både under-

holdende og lærerig.

For kontaktlinseentusiasterne eller dem, der bare ønsker at

vide mere om kontaktlinser, kan vi præsentere: Lyndon Jones,

Professor og Director for Centre for Contact Lens Research

og Professor at the University of Waterloo, Canada. Lynd-

on Jones vil med sine medrivende og spændende foredrag

”Getting comfortable with deposits”, “Impact of meibomian

glands and mites on CL success” and ”SiHy – the only cl-ma-

terial for the future?” gøre deltagerne meget klogere på de

problematikker, der er forbundet med at bruge kontaktlinser.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

8 | OPTIKEREN

MESSE

STEMNINGEN

COPENHAGEN SPECS 2016 I TOP PÅ

Copenhagen specs har på kun tre år manifesteret sig som en attraktiv messe, hvor

der kan hentes inspiration og udveksles erfaring, samtidig med at det er muligt at

se, røre og prøve nogle af de lækreste produkter, der tilbydes i optikbranchen.

/// AF BJARNE HANSEN FOTO: MADS GRAVER

Lørdag den 5. marts 2016 kl. 9.00

åbnede copenhagen specs dørene

for den tredje udgave af den spæn-

dende brillemesse. Straks fra mor-

genstunden summede det af liv og

glæde. Det var tydeligt, at arrangør,

udstillere og besøgende har set

frem til at mødes i de lækre lokaler

i det over 100 år gamle Lokomotiv-

værkstedet i Københavns Sydhavn.

Der blev udvekslet kram, og sam-

talerne gik livligt på flere sprog

samtidig. copenhagen specs har på

kort tid skabt sig et internationalt

ry, hvilket bl.a. skyldes, at messen

har sit helt eget udtryk og image.

Konceptet er ganske enkelt. Det

er produkterne, udstillerne og

gæsterne, der er det centrale. Bil-

lederne taler for sig selv. Der var

travlhed på standene.

Konferencen afholdes den 29. – 30. oktober 2016 på Radisson Blu Hotel i Aarhus

OPTIKEREN | 9

‹

MESSE

STEMNINGEN

COPENHAGEN SPECS 2016 I TOP PÅ

‹

Colour. Clarity. Detail. At Maui Jim, we’re dedicated to bringing more colour to your life with PolarizedPlus2®

lenses that enhance clarity, reduce glare, and highlight depth and dimension.

Maui Jim Sunglasses won’t change the world, they’ll change the way you see it.

Recommended as an effective UV filter for the

eyes and surrounding skin.

©2016 Maui Jim, Inc.

Available in prescription. STYLE SHOWN: BABY BEACH

OPTIKEREN | 11

MESSE

MAJBRITT INGEMANN,

SÆLGER AF TRACTION

PRODUCTIONS I

SKANDINAVIEN:

”TRACTION PRODUCTIONS har del-

taget på copenhagen specs siden

starten i 2014. Messen er blevet bedre

for hvert år, og i år mærkede vi også

en spirende international interesse for

messen. Jeg er ansvarlig for salget af

Traction i både Danmark, Norge og

Sverige, og det er dejligt, at der ende-

lig er en messe, som er kædeuafhæn-

gig, og som har et så specielt format,

at den i stigende omfang tiltrækker

kunder fra vores nabolande. Jeg tror,

at 2017 bliver forrygende og ser frem

til at deltage igen.”

UDTALELSERFRA UDSTILLERE PÅ COPENHAGEN SPECS

INGVILL HOUMB SJÖLIN,

MANAGING DIRECTOR, SILHOUETTE NORDIC:

”copenhagen specs er en rigtig god brillemesse for Silhouette, hvor vi kan præsentere

vores designudvikling og produktnyheder. Det er et fantastisk sted at møde vores eksi-

sterende og potentielle partnere, og vi elsker den unikke atmosfære, der er på messen.

Den er afslappet, men stadig med en god intensitet og mange besøgende.”

KAMILLA BAY IBSEN,

OPERATIONS MANAGER

I D & COMPANY:

”copenhagen specs er helt igen-

nem en positiv oplevelse! En

messe hvor dansk og udenlandsk

brilledesign, kvalitet og godt hånd-

værk bliver præsenteret for dygtige

og nysgerrige optikere. En messe,

hvor vi for et kort øjeblik kan foku-

sere på håndværket og ikke rabat-

terne og kampagnerne. Der er god

grund til, at Morten kan være stolt.”

ANNETTE ESTØ, CEO, FLEYE:

”Copenhagen Specs har udviklet sig til

det førende professionelle mødested for

brilledesign i Skandinavien. Messen har en

stærk repræsentation af skandinaviske og

internationale brands, og vi er meget po-

sitive over det høje deltagerantal af både

lokale og internationale købere og besø-

gende. For FLEYE har det været en stor

fornøjelse at deltage på messen. Det er

rart at se, at copenhagen specs har posi-

tioneret sig som den største brillemesse i

Norden, og vi er glade for at være en del

af den og for at støtte visionen.”

12 | OPTIKEREN

Det var en stolt og meget til-

freds messearrangør, Morten

Gammelmark, der svarede på

OPTIKERENs udsendtes spørgs-

mål. Stemningen og atmosfæren

i Lokomotivværkstedet var igen-

nem hele weekenden helt i top,

og både udstillere og besøgende

havde en rigtig god weekend.

/// AF BJARNE HANSEN

FOTO: ERIK ENGKVIST

EN STOLT OG TILFREDS MESSEARRANGØR

Hvad er forklaringen på den store fremgang

i besøgstallet i år?

”Det er en kombination af mange ting, men

primært er det jo fordi copenhagen specs

nu er blevet en del af optikernes bevidsthed.

Udstillerne har en stor del af æren, fordi de

er gode til at invitere optikere og butiksassi-

stenter til at besøge messen. De besøgende

synes, det er inspirerende og hyggeligt at be-

søge messen, og de får noget brugbar inspi-

ration med hjem til dagligdagen.”

Hvad fremhæver udstillerne som det unikke

ved copenhagen specs?

”De fremhæver absolut messens atmosfære,

der er helt anderledes og mere imødekom-

mende end på de andre messer, de deltager

på. Derudover er de også utroligt glade for

konceptet på messestandene, som giver alle

udstillere lige vilkår at arbejde ud fra, og at

messens personale er meget synlige og imø-

dekommende over for spørgsmål.”

Hvordan oplever du skolernes interesse?

”Den oplever jeg som utroligt positiv, og

begge skoler er meget samarbejdsvillige. Vi

har fået etableret et rigtig godt samarbej-

de, hvor vi får afholdt nogle supergode,

relevante og korte indlæg for førsteårsstu-

derende. De får en indsigt i de forskellige

materialer, som benyttes i optikbranchen.

Det er helt sikkert noget, som vi gentager i

2017 og de kommende år.”

Hvad har overrasket dig mest i år?

”Uden tvivl at der har været gæster fra 21

forskellige lande. Vi har haft besøgende

helt fra Dubai, Australien, Sri Lanka for at

nævne nogle. Det er jeg meget overrasket

og stolt over. Jeg er også blevet intervie-

wet til diverse magasiner og medier rundt

om i verden, lige fra Hong Kong, Japan,

Belgien, Holland, Sverige og Tyskland. Det

betyder, at resten af Europa og verden har

fået øjnene op for copenhagen specs som

en messe med særlige kvaliteter.”

Har copenhagen specs vist sin berettigelse

som skandinavisk messe?

”Ja, det vil jeg da uden tvivl mene, den har.

Jeg synes, jeg har bevist, at vi sagtens kan

have en uafhængig messe, hvor alle fra

optikbranchen, uanset kædeforhold, kan

komme og opleve stemningen og blive in-

spireret af de utroligt spændende brands,

som udstilles år efter år.”

Bliver der nye tiltag på copenhagen specs

i 2017?

”Ja, i 2017 vil messen blive større, fordi vi

ikke som i år vil stå i den situation at skulle

sige nej til spændende udstillere på grund

af pladsmangel. Messearealet vil blive

endnu bedre, og vi vil have mere fokus på

cateringdelen. Det vigtigste er, at vi forbli-

ver innovative og hele tiden udvikler mes-

sen, så den forbliver en attraktiv messe for

både udstillere og de besøgende.”

Morten Gammelmark,

Founder/CEO.

OPTIKEREN | 13

ØJENLÆGE FAGLIGT

RØDT ØJESYNSTRUENDEDEL 2: OBJEKTIV UNDERSØGELSE /// AF PRAKTISERENDE ØJENLÆGE PETER FAHMY

er er mange årsager til

rødt øje, langt de fle-

ste er harmløse. Dog

er der tre alvorlige

øjensygdomme, der

giver rødt øje. De skal opdages og hen-

vises akut til øjenlæge eller vagtlæge.

Som beskrevet i seneste nummer af

Optikeren kan man komme langt med

sygehistorien, anamnesen - altså ved at

spørge målrettet ind til symptomerne.

Dette afsnit handler om den objek-

tive undersøgelse med vægt på fund,

der ses ved de tilstande: Keratitis, iritis

og akut glaukom. Ingen af de be-

skrevne undersøgelser eller fund bør

stå alene, når man skal stille en diag-

nose eller udelukke en tilstand. Man

sammenholder de givne fund med

symptomer og når herefter frem til

den mest sandsynlige diagnose.

VISUS

Enhver øjenundersøgelse bør indehol-

de en visusmåling, da denne fortæller

meget om øjets almentilstand. Er vi-

sus nedsat på det røde øje i forhold

til habituelt niveau, er det et faretegn.

Ved akut glaukom vil synet ofte være

meget nedsat pga. ødem i cornea. Ved

iritis eller keratitis er visus ofte let til

moderat nedsat afhængigt af tilfældets

sværhedsgrad.

HVILKEN SLAGS RØDME?

Man taler traditionelt om 4 former

for øjenrødme (se figur 1), som let-

D Typisk lærebogsillustration, der viser

de fire forskellige former for øjenrød-

me. Husk at trække ned i øjenlåget for

tydeligt at kunne se forskel på den kon-

junktivale (øverst) og den ciliære rødme

(nummer 2 fra oven). Nummer 3 og 4

fra oven er henholdsvis den sektorfor-

mede rødme, man ser ved episcleritis

og den lakrøde ved subkonjunktival

blødning.

‹

FIGUR 1IRITIS, REGNBUEHINDE-

BETÆNDELSE

Inflammation i og omkring iris og

corpus ciliaris. Oftest autoimmun,

dvs. at immunsystemet angriber

iris uden kendt årsag. Kan dog

skyldes mikroorganismer såsom

herpes eller sjældnere herhjemme

tuberkulose, toxoplasmose m.m.

Den akutte form giver næsten altid

smerter og lysoverfølsomhed.

Keratitis.

Inflammation i cornea. Skyldes

ofte bakterier eller virus. Sjældent,

men meget alvorligt, svampe el-

ler amøber. En ”steril” keratit ses

ikke sjældent og kan skyldes, at

omkringliggende bakterier ”hidser

immunforsvaret” op. Keratitis giver

næsten altid smerter og lysoverføl-

somhed.

Akut glaukom.

Hurtig og voldsom trykstigning i

øjet pga. aflukning af kammervink-

len og dermed øjets ”afløb”. Ses

især hos hypermetrope med kata-

rakt, da den voksende linse presser

iris frem i det i forvejen smalle for-

reste kammer. Akut glaukom giver

voldsomme smerter i øjet, der strå-

ler op til hovedet. Almentilstanden

er svært påvirket, og der er ofte

kvalme og opkastninger.

14 | OPTIKEREN

‹

/// AF PRAKTISERENDE ØJENLÆGE PETER FAHMY

test skelnes ved at inspicere øjnene

uden brug spaltelampe. Er rødmen

mest udtalt i en ring omkring cornea,

kaldes det ciliær injektion. Ciliær in-

jektion ses næsten udelukkende ved

alvorligt rødt øje og er et ufravigeligt

faretegn. Den ciliære injektion er let-

test at se, hvis man hiver ned i øjen-

låget (se figur 2). Konjunktiva i om-

slagsfolden vil oftest være bleg ved

ciliær injektion, men højrød ved mere

almindelige og ”fredelige” konjunkti-

vale injektioner.

PUPILLERNE

Ved iritis er pupillen oftest mindre end

på det raske øje pga. spasmer i iris (se

figur 2). Pupillen reagerer naturligt for

lys. Ved akut glaukom er pupillen mid-

deldilateret og reagerer ikke for lys.

Sædvanligvis er pupillerne upåvirkede

ved keratit, medmindre denne er så

kraftig, at den har udløst en iritis.

ØJETS TRYK

Iritis er oftest ensidig, og øjets tryk er

typisk 2-3 mm mindre i forhold til det

raske øje. Årsagen til dette er antagelig,

at det inflammerede øje producerer

Ciliær injektion. Rødmen er mest udtalt på selve øjet, hvorimod omslagsfolden er bleg. Bemærk at det røde øjes pupil er en smule

mindre. Patienten havde akut iritis og havde deciderede smerter i øjet og var lysoverfølsom.

Keratitis. Det kommaformede infiltrat centralt i cornea er grå-hvidt og dårligt afgrænset.

‹

‹

mindre kammervæske, hvorfor trykket

falder.

Ved akut glaukom vil trykket ty-

pisk være over 40 og oftest 50-70.

Vær dog opmærksom på, at de fleste

luft-tonometre er upålidelige ved så

høje tryk, hvis de overhovedet kan

måle. Her er den ”gammeldags” Gold-

man-trykmåling med applanation

langt bedre, men denne kræver lokal-

bedøvende øjendråber samt betydelig

træning at kunne lave.

SPALTELAMPEN

Ved keratit ses et såkaldt infil-

trat, et hvidt eller gråt område

OPTIKEREN | 15

FIGUR 2

FIGUR 3

Fo

tos m

å ik

ke g

en

giv

es i a

nd

re m

ed

ier u

den

foru

dg

åen

de a

ftale

med

Pete

r Fah

my

OPTIKEREN | 15

‹i cornea under epitelet. Dette er

oftest dårligt afgrænset i forhold til

omgivelserne (se figur 3), og der er ødem

af cornea rundt om. Ved keratit vil epite-

let staines med fluorescein (figur 4).

Som tommelfingerregel er de sterile

kontaktlinseforårsagede infiltrater perifert

beliggende, runde og ikke større end 1

mm. Deres staining er ofte mindre end

det underliggende infiltrat. En bakteriel

keratitis er ofte større, mere uregelmæs-

sig og har større område med staining

samt stort omkringliggende område med

ødem. Ofte ses også pus og hævet øjen-

låg ved bakteriel keratit.

Et begyndende bakterielt infiltrat kan

ikke skelnes sikkert fra et sterilt. Derfor

behandles alle små infiltrater hos kon-

taktlinsebrugere, som var de bakterielle,

med bredspektret antibiotika. Henvis akut

til øjenlæge.

Regnbuehindetændelse eller iritis er

defineret ved, at der i forreste kammer ses

såkaldt lysvej. I denne ses oftest små svæ-

vende celler (figur 5). Normalt er kammer-

væsken gennemsigtig og uden celler og

derfor ikke synlig i spaltelampen. Lysvejen

skyldes, at blodkarrene i iris er utætte pga.

inflammationen, derfor lækker der cel-

ler og protein ud i kammervæsken, der

derfor mister sin gennemsigtighed. Man

tester for lysvej ved at gøre lysspalten 1

mm høj og skrue op for lysintensiteten

i spaltelampen og ned for lyset i under-

søgelsesrummet. Normalt ses ingen lys-

stribe foran pupillen (figur 6), men ved

iritis ses en lysvej, der dog er vanskelig

at se, hvis man ikke tidligere har fået det

demonstreret. Det kræver erfaring.

Ved iritis kan også ses nedslag af

celler på indersiden af cornea, såkald-

te endotelpræcipitater. Disse er oftest

lyse (se figur 7).

Ved akut glaukom er cornea

diffus ødematøs, og alle

irisdetaljer vil være

slørede.

FUNDUS-

FOTO

Fundusfo-

to eller of-

talmoskopi

har ligesom

synsfeltunder-

søgelsen ingen

KURSUS:DE FIRE FOLKESYGDOMME;

GRÅ STÆR, GLAUKOM, AMD OG

DIABETISK ØJENSYGDOM.

KØBENHAVN: 3. JUNI 2015, 9.30-16.00

AARHUS: 4. JUNI 2015, 9.30-16.00

MIDDELFART: 5. JUNI 2015, 9.30-16.00

TILMELDING: ØJENKURSER.DK

OPTIKERNES KOMPETENCEUDVIKINGSFOND

KAN SØGES OM DÆKNING

AF UDGIFTERNE.

oplagt plads i den primære diagnostik

af akut rødt øje, men øjenlægen oftal-

moskoperer dog altid ved iritis for at

udelukke, at der også er inflammation i

glaslegeme, retina eller chorioidea.

SAMMENHOLD FUNDENE

Ovenstående er en kort introduktion til

den objektive undersøgelse med vægt

på synstruende rødt øje. Det er ikke en

facitliste, og der vil altid findes undta-

gelser, afvigelser og atypiske tilfælde.

Virkeligheden ligner sjældent lærebø-

gerne til punkt og prikke. Man må så-

ledes altid afveje de enkelte fund mod

hinanden og sammenholde

dem med symptomerne

og øvrige sygehisto-

rie. Ved mindste

tvivl om et rødt

øje kan være

tegn på en

iritis, kerati-

tis eller akut

glaukom, bør

der henvises

til øjenlæge. O

ØJENLÆGE FAGLIGT

FIGUR 4 FIGUR 5

FIGUR 7

Keratitis, et andet tilfælde set

gennem spaltelampe. Infiltratet

er rundt og diffust afgrænset. Der

er en lettere fluorescein staining

over infiltratet.

Meget tæt lysvej med mange celler.

Dette var en meget voldsom iritis.

Endothel nedslag.

Der ses celler på

corneas bagflade,

endothelet. Dette ses

ofte ved mere kraftig

lysvej, da der er flere

celler, der cirkulerer

i kammervæsken.

Normalt ses ingen celler

på corneas bagflade.

Tynd lysspalte gennem forreste kammer.

Der er ingen lysvej. Dette er det normale.

‹

‹

‹

‹

16 | OPTIKEREN

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™

DAILIES®, DAILIES® AquaComfort Plus®, and the Alcon® Logo are brands of Novartis AG.

© 2015 Novartis AG

PARTICIPATENOW!

OFFICIAL PARTNER OF THE

Experiencevision at its best

CONTACT LENSES

Contact your local Alcon sales representative

to participate in the exciting Eurovision Song

Contest campaign running from the 1st of

February to the 14th of May 2016.

10199-005-021_ESC_TradeAd_DNK_NOR_FIN_RZ.indd 1 11.01.16 16:34

18 | OPTIKEREN

PLANLÆGNING OG VEDHOLDENHED BAG SUCCESSEN

BUTIKSPROFIL

Høj faglighed og planlægning har været det bærende i succesen

for Bleshøy Optometri, og indehaveren Hans Bleshøy deler her

ud af sine erfaringer.

/// AF BJARNE HANSEN

leshøy Optometri har

igennem flere årtier

været betragtet som

”en særling” blandt de

dominerende aktører i

dansk optik. Mange har bare ventet på,

hvornår indehaveren, Hans Bleshøy,

lukkede butikken og koncentrerede

sig om at rejse verden rundt og holde

foredrag om speciallinser og andre

faglige specialiteter, forbrugerne ikke

vil betale for.

Hans Bleshøy har med sin suc-

ces overrasket de fleste i branchen,

og senest med modtagelsen af det

prestigefyldte hæderslegat fra Synop-

tik-Fonden er det dokumenteret, at

Bleshøy Optometri indeholder kvalite-

ter, patienterne gerne rejser langt efter.

Afstandene i Danmark er små, og når

patienter kommer rejsende så langt fra

som Sct. Petersborg, Chicago og New

Zealand, betyder det ikke noget, om

butikken ligger i København, Aarhus

eller Skive. Patienterne skal nok finde

den.

Men hvordan har det kunnet lade sig

gøre at drive en butik så meget anderle-

des end næsten alle de andre? Hvad får

forbrugerne til at betale 1.000 kr. for no-

get, de kan få gratis andre steder?

Det korte svar fra Hans Bleshøy er:

”Når patienterne har oplevet, hvad de

får for 1.000 kr. her, finder de ud af, at

vi er anderledes. Vi har gennem mere

end 30 år brugt rigtig mange ressourcer

både i tid og penge på at videreudvikle

vores viden. Meget af informationen

hentes i udlandet, dels via faglige

kongresser, men også via et me-

get stort og velfungerende

internationalt netværk. Det

har medvirket til, at vi står

utroligt stærkt i dialogen

med andre faggrupper, sam-

arbejdspartnere og specielt

over for vore patienter. Vi

har fokus på det faglige i alle facetter af

butikken, og så forsøger vi at have fokus

på moden også. Folk skal også se pæne

ud, når de forlader butikken. Vi gør me-

get ud af, at vi samlet som personale

supplerer hinanden, så vi er et effektivt

hold.”

Typisk for Hans Bleshøy er han ikke

bange for at lære fra sig, og OPTIKERENs

udsendte har fået lov at

være med bag facaden.

B

Bleshøy Optometri

fra venstre: Tove

Vester, Hans

Bleshøy, Paul

Heinrichsen og

Else Rusbjerg.

‹

OPTIKEREN | 19

HEMMELIGHEDEN ER

PLANLÆGNING

”Det er ikke helt tilfældigt, at Bleshøy

Optometri ser ud, som den gør i dag,”

fortæller Hans og fortsætter: ”Jeg har

altid lagt vægt på uddannelse og vide-

reuddannelse, både af mig selv og alle

medarbejderne. Og så er vi åbne for

ideer udefra. Jeg har gennem de sidste

mange år lagt treårsplaner, og det har

fungeret rigtig godt. Og som noget nyt

har jeg ved den seneste

plan hentet inspiration

og hjælp udefra.”

Hans fortæller

levende, at det

BLESHØY OPTOMETRI

I perioden 1989 til 2007 var Hans

Bleshøy i partnerskab med Thor-

kild Rasmussen under navnet Ras-

mussen & Bleshøy. I 2007 opløses

partnerskabet, og Hans Bleshøy

fortsætter på adressen under navnet

Bleshøy Optometri. I 2010 flyttes

butikken til den nuværende adresse.

Bleshøy Optometri er kendt for at

have fokus på synsundersøgelser og

synsoptimering, samtidig med for-

retningen fungerer som optikerfor-

retning med salg af briller, solbriller

og andet tilbehør.

Synsoptimeringen foregår på mange

fronter, hvor specielt brugen af kon-

taktlinser indgår.

OPTIKEREN SÆTTER FOKUS PÅ OPTIKBRANCHEN

En gang imellem skal man gøre sta-

tus. Som i enhver service- og produk-

torienteret forretning.

Det kan også blive nødvendigt at gøre

det for et område og en branche.

Med denne artikelserie tager Optike-

ren fat på at gøre status. Hvor er opti-

kerbranchen i dag. Hvor skal vi kigge

hen, og hvordan kommer vi derhen.

Vi lægger ud med en artikel om,

hvordan Hans Bleshøy, Bleshøy Op-

tometri, løbende arbejder med for-

retningsudvikling. Hans Bleshøy er i

november 2015 blevet hædret med

Synoptik-Fondens hæderslegat for at

have været frontløber og vist, hvordan

optik kan praktiseres på et højt fagligt

niveau.

Hans Bleshøy hviler ikke på laurbær-

rene, tværtimod. Hans har inddraget

designeren Kim Aagaard Holm og

Karsten Laugesen, Alivestyle, for at vi-

dereudvikle Bleshøy Optometri.

gode ved at have en plan er, at du også

forholder dig til den, når du er nødt til

at lave justeringer. Og justeringer er

der mange af i en branche, der er i ud-

vikling som vores.

Hans er helt bevidst om, at han kun

kan være så meget ude af huset, som

han er, hvis medarbejderne udgør et

godt team.

Hos Bleshøy Optometri kommer der

også mange leverandører, der kan give

impulser til forandring. En af dem er

Karsten Laugesen, Alivestyle, som er et

kendt navn i branchen.

”Karsten hjalp os med at få styr på

vores lager og produktsammensætning

og efterfølgende med at skabe kontakt

til Kim Aagaard Holm, Designastronaut,

så den seneste treårsplan blev lavet

efter en workshop for hele persona-

let udviklet og faciliteret af dem. Det

er blevet en plan, jeg er meget tilfreds

med. Jeg var også tilfreds med de an-

dre, men denne her er anderledes,”

siger Hans og fortæller, at en af for-

skellene er, at medarbejderne denne

gang har været meget mere inddraget i

planen end tidligere.

Hans lægger ikke skjul på, at det

ikke var alle medarbejdere, der syntes

lige godt om processen, men det har

han det godt med.

”Det er fint, at vi er forskellige. Det

er vores patienter også. Når jeg bare

er mig selv, kommer jeg måske ikke

hele vejen rundt om problem-

stillingerne, og det er vigtigt at

gøre det, når vi laver en plan.

NÅR PATIENTERNE HAR OPLEVET, HVAD DE FÅR

FOR 1.000 KR. HER, FINDER DE UD AF, AT VI ER

ANDERLEDES. VI HAR GENNEM MERE END 30 ÅR

BRUGT RIGTIG MANGE RESSOURCER BÅDE I TID

OG PENGE PÅ AT VIDEREUDVIKLE VORES VIDEN.

Men det vigtigste er, at nu da planen er

færdig, er der opbakning bag den. Alle

føler ejerskab, og det ser lovende ud,”

siger Hans Bleshøy. O

FORRETNINGSUDVIKLING

ans Bleshøy er helt bevidst om, at fortsat suc-

ces for Bleshøy Optometri kun er muligt, når

alle medarbejdere er engagerede og bræn-

der for jobbet. Hans er hele tiden

åben for impulser udefra, og da

en af de faste leverandører til butikken, Kar-

sten Laugesen, Alivestyle, samtidig havde

lyst til at afprøve et nyt koncept til udvikling

af etablerede optikbutikker, lå det lige for

med et samarbejde om at udvikle den nye

treårsplan, hvilket blev i form af en workshop.

Karsten Laugesen og Kim Aagaard Holm fra

firmaet Designastronaut, der sammen forestod

workshoppen, fortæller her om projektet:

”Kim og jeg ville gerne forsøge at

lave et koncept, hvor vi hjælper folk

fra branchen til at slippe den dag-

lige drift for en stund og tage en

tur op i kontrolrummet. Det er

en sund øvelse at se lidt på sin

egen forretning fra en heli-

kopter. Er retningen den rig-

tige i forhold til ressourcer

og muligheder?”

For Karsten var det både spændende og naturligt at prø-

ve konceptet af i samarbejde med Hans Bleshøy, der altid er

åben for nytænkning.

Kim fortsætter med at fortælle, hvor vigtigt det er at

medtage alle medarbejdere i processen, når man

udvikler:

”Det giver både mange flere idéer og med-

ejerskab til planen. Vi startede processen med at

mødes i butikken i Skive, hvor jeg lærte en masse

om den, hvad de laver, og ikke mindst mødte jeg

alle medarbejderne. De var allerede vant til også

at tænke kreativt og udviklingsorienteret, og vi fik

talt om udfordringer og muligheder. Derefter

designede Karsten og jeg pro-

grammet”

Selve dagen foregik i

Limfjordens Hus, der ligger

med udsigt ud over det

sydende bælt og den flotte

bro. Kim fremhæver, at det

er en fordel at komme ud af

vante rammer, ellers kan det

være svært at slippe ud af

vanetænkning.

FORANDRINGSPROCES MED EJERSKAB FRA ALLE I BUTIKKEN

Forandring er lettere at lave uden for de vante rammer, og derfor rykkede Bleshøy

Optometri en dag ud af kalenderen og tog til Limfjordens Hus nord for Skive.

/// AF BJARNE HANSEN

Kim Aagaard Holm

20 | OPTIKEREN

H

WORKSHOP SOM MIDDEL TIL FORANDRING

”Workshopformatet, vi benytter os af, er en anderledes måde at arbejde med for-

retningsudvikling på. Det kan virke provokerende, og endda barnligt for nogle. Vi

bygger drømmebutikken i LEGO, bruger båthorn som en brik til at beskrive forret-

ningsplanen og tegner, klipper og klistrer kundetyperne. Men det er vigtigt at arbej-

de visuelt og håndgribeligt og ikke kun snakke og skrive. Deltagerne bliver bedre til

at udtrykke sig, dele viden og være aktive i dialogen. Vi skaber noget sammen, og

vi opnår en fælles forståelse. Det letter det videre arbejde med implementeringen

betydeligt, og så er det både sjovt og engagerende. Det styrker i høj grad teamet so-

cialt. Og det kan kunderne mærke,” siger Kim med overbevisning i stemmen.

Dagen sluttede med at gennemgå alle input, og de bedste blev valgt ud. De

blev sat op i et prioriterings-matrix og har dermed kunnet indgå som kvalificerede

elementer i den plan, Hans Bleshøy og medarbejdere efterfølgende er blevet enige

om sammen.

”Min personlige oplevelse af optikbranchen er, at den

har et fantastisk potentiale både fagligt og livsstils-

mæssigt, men på det generelle niveau formår den

ikke at udnytte alle dens muligheder,” siger Kim

Aagaard Holm og fortsætter: ”Set udefra synes

branchen reduceret til en gratis synstest og

billigere briller, jo ældre man bliver. Men med

den indsigt, jeg har fået i samarbejdet med Karsten

Laugesen og nu også Hans Bleshøy, ser jeg på mu-

lighederne med anderledes positive øjne.”

KORTLÆGNING AF

DRØMMEKUNDE-TYPER

På workshoppen kortlagdes bl.a.

Bleshøys nuværende kunder/pa-

tienter, dem de mangler, og dem de

drømmer om. Derefter blev drøm-

mekunderne beskrevet nærmere

med billeder og ord - alder, type,

behov og ønsker.

DRØMMEFORRETNINGEN

Ved hjælp af metoden LEGO Serious Play

blev der arbejdet med, hvordan drøm-

meforretningen skulle se ud. Det gælder

både indretningen af butikken, mødet

med kunderne og serviceniveauet. Det

ene forslag så et stykke ud i fremtiden.

Her skal man bl.a. forvente at kunne iføre

sig et holografisk brillestel, der passer til

ens personlighed i forskellige situationer.

Hvis det lyder langt ude, så forventes det,

at Microsoft introducerer deres nye Holo

Lens system på markedet i 2016 og 2017.

Her kan man

netop kombi-

nere

virtuelle

data med

virkeligheden.

FORRETNINGSMODELLEN

Alex Osterwalder har skabt modellen Bu-

siness Model Canvas. Det er et redskab til

hurtigt at få overblik over og skitsere ens

forretning. Hvem er kunderne. Hvilken vær-

di skaber man for hvem. Hvordan når man

dem. Hvilke ressourcer, aktiviteter og part-

nerskaber kræver det osv. I øvelsen med

Bleshøy blev der brugt ”sølvting” til at visuali-

sere og diskutere de forskellige elementer.

Dermed bliver det knapt så langhåret at tale

om noget så pragmatisk som ens forretning.

Og alle kan være med. Brugen af disse ting

i modellen er udviklet af forskere og stude-

rende på SDU.

EKSEMPEL PÅ ØVELSER

Karsten Laugesen

www.designastronaut.dk

Designastronaut hjælper virksom-

heder med at udvikle nyskabende

kommunikation og produkter samt

blive skarpere på deres forretning.

Kim Aagaard Holm har arbejdet

med design og forretningsudvik-

ling i mere end 25 år og har ud

over Hans Bleshøy hjulpet kunder

lige fra partiet de radikale til Kom-

pan, Viking og børneafdelingen på

Kolding Sygehus.

OPTIKEREN | 21

22 | OPTIKEREN

VIGTIGHEDEN AF SYNSFELT-SCREENINGSundhedsperspektivet for faget er i rivende udvikling, og

synsfeltet er et vigtigt led i at afdække hele det dynamiske

synsfelt med alle dets facetter.

/// AF JULIE LUNDVALD PEDERSEN

isten af målinger, som

vi dagligt lader den

enkelte patient gen-

nemgå i klinikken,

er lang, og tiden dertil

er (alt) for kort. Senest er der i talrige

optikerforretninger tilføjet fundusfoto-

grafier – så nu kan vi for alvor få kend-

skab til vores patienters øjne og synets

tilstand. Midt i alle måleinstrumenterne

og konkurrencen om hvad ”the next

big thing” bliver hos optikerne, så glim-

rer en bestemt måling ved sit fravær.

Inden det afsløres hvilken, bør du tæn-

ke tilbage på, hvornår du sidst har lavet

en konfrontationsmåling på en patient?

Og måske endnu vigtigere – hvornår

sagde en patient sidst, at han/hun ikke

kunne se dine håndbevægelser? Jeg

kan afsløre, at målingen er en avance-

ret udgave af de viftende håndbevæ-

gelser. Synsfeltscreening er den onkel,

der aldrig bliver inviteret med til den

store familiemiddag. Han er dyr i drift

og bliver siddende hele aftenen – kort

sagt en bekostelig og tidskrævende

affære. Alle målinger er brugbare, og vi

arbejder efter at gøre det endnu mere

informativt og sundhedsfremmende at

besøge optikeren.

Som sagt, synsfeltscreening glim-

rer ved sit fravær, for den er mildest

talt uundværlig, når vi nu tillige har

kastet os over fundusfotos. Synsfelt-

screening er en vigtig del i processen

om sundhedsfremme. Vi tjekker, om

patienternes visus er god lige i områ-

det for skarpeste syn, men hvordan er

hele deres dynamiske synsfelt? Syns-

feltdefekter er alvorlige tegn på lige så

alvorlige tilstande i øjet og i givet fald

hjernen. Det værste er, at mange men-

nesker ikke ved, at de har udfald i deres

synsfelt. Hvis man har en defekt, er

det visuelle system nemlig så snedigt,

at det oftest udfylder denne og dæk-

ker over ”skaden”. Vi bør screene for

synsfeltdefekter, fordi det er et led i en

tidlig diagnosticering af især en af de

største øjensygdomme, glaukom. Man-

ge steder måles det intraokulære tryk,

for glaukom er ”jo” en tryk-sygdom,

men trykmålingen kan og bør ikke stå

alene. Hvis vi vil afhjælpe patienterne

og gøre den helt store forskel, så skal

der investeres i et perimetri-apparat. Til

gengæld kan onkel perimetri give nog-

le enestående muligheder for at opda-

ge synsfeltudfald og således afhjælpe

patienter tidligere. Han kan altså hjæl-

pe dig til at blive bedre i dit arbejde og

sikre en hurtigere og mere stabil pro-

gnose for patienterne, i særdeleshed

glaukompatienterne.

Efter 14 dages intensiv forelæsnings-

række med ph.d. Robert Cubbidge fra

Aston University og praktiske øvelser

ØJENUNDERSØGELSE

L

OPTIKEREN | 23

JULIE LUNDVALD PEDERSEN (26)

og fra Odense.

Uddannet fra Optikerhøjskolen i

Randers i 2015 med praktik i Nyt

Syn, Kerteminde.

Studerer på 2. semester på kandi-

datuddannelse for optometri og

synsvidenskab.

Arbejder sideløbende hos Synop-

tik, Rosengårdcentret, Odense.

O

på Århus Universitetshospital som led

i min kandidatuddannelse er jeg ikke i

tvivl. Trykmålingen og en evt. bedøm-

melse af cup/disc forholdet ved syns-

nerven på retina kan ikke stå alene i en

vurdering af øjets tilstand. Synsfeltun-

dersøgelsen giver os et vigtigt værktøj

til at opdage afvigende tilstande i syns-

funktionen på en enkel og forståelig

måde. Vi får eksakte oplysninger om,

hvor patientens udfald er lokaliseret på

retina. Den giver os mulighed for at op-

dage en perifer defekt, som patienten

endnu ikke selv har bemærket. Mange

tilstande generer ikke patienten før se-

nere, når macula er involveret, og her

er udfaldet ofte fremskredent. Perime-

tri-apparaterne i dag er effektive og

giver mulighed for hurtig test på pa-

tienten og med håndgribelige tal-ska-

laer og illustrationer, der er standardi-

serede og efter min mening nemmere

at tolke på end et fundusfotografi, der

kræver en væsentlig erfaring at kunne

aflæse.

Ud fra en sundhedsfaglig vinkel bør

faget, som er i rivende udvikling, der-

for se nøje på synsfeltet som et vigtigt

led i at afdække hele det dynamiske

synsfelt med alle dets facetter.

24 | OPTIKEREN

ØJENHELSE

TID TIL TØRRE ØJNE? /// AF CLAUS OLDENBURG

vert tredje år mødes

en stor del af verdens

førende eksperter på

tørre øjne i det viden-

skabelige selskab TFOS

(Tear Film and Ocular Surface) for at

dele og diskutere ny viden på området.

TFOS stod bag den store rapport om

tørre øjne, DEWS (Dry Eye Workshop)

rapport, som kom i 2007, og var et re-

gulært paradigmeskift i forhold til den

daværende opfattelse af problemet i

tårefilmen. DEWS-rapporten definerer,

at ”Tørre øjne er resultatet af en række

påvirkninger på tårefilm og øjets over-

flade, som giver symptomer på ubehag,

synsforstyrrelse og ustabil tårefilm med

risiko for skader på øjets overflade. Det

er kendetegnet ved forhøjet osmolari-

tet i tårefilmen og inflammation i øjets

overflade.” (artikelforfatterens oversæt-

telse).

DEWS-rapporten gav en ny model

for de processer, som foregår i og

omkring tårefilmen og fører til pro-

blemerne (disse er beskrevet tidligere

i en detaljeret artikel), ligesom den

sætter standard for udredning og be-

handling. Siden 2007 er der sket en

veritabel eksplosion i både bredde og

dybde af behandlingsmuligheder. De

dage, hvor tørre øjne-patienter måtte

nøjes med en flaske dråber med rin-

ge eller slet ingen effekt, er definitivt

ovre, der er så mange andre måder at

angribe problemerne omkring tårefil-

men på.

Efter DEWS-rapporten kom

MGD-rapporten i 2010, og i 2013

rapporten om CLD, og nu i år kom-

mer TFOS med en DEWS2-rapport,

en opdatering og viderebearbejdning

af den videnskabelige udvikling i de

9 år, der er gået. I september mødes

TFOS-medlemmer og andre interes-

serede i Frankrig, her får vi den nye

DEWS2-rapport præsenteret for første

gang, ligesom der vil være program

med opfølgning på MGD- og CLD-rap-

porterne. På den seneste TFOS- konfe-

rence i 2013 var vi knap 10 skandinavi-

ske deltagere (øjenlæger, optometrister

og industrifolk), i år ser det ud til, at vi

fordobler deltagerantallet, ikke mindst

pga. stor interesse hos optometrister i

Norge og Sverige.

Hvis det er tid til tørre øjne, kan

vi repetere DEWS-modellen for pro-

De omgivelser, vi udsætter

os selv og vores øjne for,

er i stigende grad uvenlige

over for vores tårefilm.

Det samme gælder det, vi

selv udsætter os for i form

af kontaktlinser og refrak-

tiv kirurgi. Læs her, hvad

du som optiker skal være

opmærksom på i forhold

til tørre øjne.

1 Måling af symptomer med

spørgeskema

2 Anamnese

3 Observationer (blinkefunktion,

huden omkring øjnene, øjenvip-

per, conjunktiva)

4 NIBUT

5 Vurdering af lipidlag og dets

dynamik, puncta, cornea,

conjunktiva og tåremenisk

6 Tårevolumen (PRT/Schirmer)

7 TBUT

8 Epitelskader (fluorescein og

lissamine green)

9 Lid Wiper Epitheliopathy og

farvning af øjenlågskanter

10 Meibum-undersøgelse (antal

aktive kirtler og kvalitet)

11 Meibografi

BASISUNDERSØGELSE VED VURDERING AF TØRRE ØJNE:H

OPTIKEREN | 25

‹

cesserne og dynamikken i tørre øjne,

mens vi venter på DEWS2. I alle typer

af tørre øjne, uanset hvad der udløser

problemerne i tårefilmen (vi kommer

tilbage til de hyppigste årsager senere),

så er de næste trin i processen altid de

samme, som fig. 1 viser.

Det, der i DEWS-modellen kaldes

de ”centrale mekanismer”, kunne vi

også kalde en negativ cirkel eller spiral.

Den negative spiral sættes i gang af en

ustabil tårefilm eller af en forhøjet os-

molaritet i tårefilmen.

OSMOLARITET

Osmolaritet er et helt centralt begreb i

tørre øjne, det er med i selve definitio-

nen af problemet, som nævnt ovenfor.

Det begreb skal vi lige have helt på

plads.

Osmolaritet er et mål for antallet af

molekyler opløst i en given mængde

væske, angivet i mOsmol/l (milli-os-

mol per liter). De opløste molekyler i

tårevæsken er først og fremmest salte,

sukkerstoffer og proteiner. Vores krop

(blod, serum, celler og også tårefilmen)

har en normal osmolaritet omkring

289 mOsmol/l.

I kommunikationen med kunder er

det enklere at tale om saltkoncentrati-

onen end osmolaritet og molekyler, og

denne ”pædagogiske forenkling” vil vi

også anvende videre i teksten.

Osmolariteten er vigtig, når vi har

celler med indhold af vand, omgivet af

eller i kontakt med vand. Hvis saltkon-

centrationen inde i en celle er forskellig

fra saltkoncentrationen i væsken om-

kring cellen, vil vandet begynde at van-

dre gennem cellevæggen til der, hvor

koncentrationen er højest. Det er det

begreb, der hedder osmose. Den os-

mosedrevne vandring fortsætter, indtil

osmolariteten er ens på begge sider af

cellevæggen, eller indtil cellen spræn-

ger (af at opsuge for meget vand), eller

modsat krymper helt sammen som en

tør rosin, tømt for vand.

I 1978 kunne den amerikanske

øjenlæge Jeff Gilbard som den første

publicere resultater med nyudviklet

laboratorieudstyr, som viste, at tårefil-

mens osmolaritet ved tørre øjne ligger

væsentligt højere end i raske øjne. I

årtierne derefter kom flere resultater

til, men måling af tårefilmens osmola-

ritet forblev en kompliceret laborato-

riemetode, som krævede relativt store

mængder væske (hvilket er vanskeligt,

ikke mindst fra et tørt øje) og transport

af prøverne fra klinik til laboratorium

med risiko for fordampning og dermed

øget osmolaritet undervejs.

For få år siden kom så endnu et

markant gennembrud i form af en enk-

lere analyse af osmolariteten i tårevæ-

ske, som kan udføres i klinikken. Før

denne nye testmetode mente man, at

osmolariteten i den normale tårefilm

ligger lidt højere end kroppens med

den logiske forklaring, at den tynde

tårefilm er mere udsat for fordamp-

ning af vand end resten af kroppen. De

mange data, som nu findes med den

nye test, har vist, at det var forkert, os-

molariteten i den raske tårefilm ligger

på samme niveau som i resten

af kroppen.

Centralemekanismer

Forhøjetosmolaritet

Ustabiltåre�lm

Irritation af celler, aktivering

af signal-systemer

In�ammationCelleskader,

tab af mucin,celledød

Fig. 1 Centrale mekanismer ved tørre øjne (efter DEWS 2007)

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNE

Kursusleder: Claus Oldenburg

Heldagskursus med detaljeret gennemgang af de nyeste internationale retnings-

linjer, med forekomst, årsager, symptomer, processer og klassificering. Interaktive

workshops om den praktiske tilrettelæggelse i butikken med diagnostiske værktøjer

og behandlinger. Kursusdeltagere får et omfattende materiale med baggrundsartik-

ler, tjeklister, spørgeskemaer og gradueringsskalaer.

Torsdag den 29. september 9:30 til 16:00 i Trekantsområdet

Tirsdag den 4. oktober 9:30 til 16:00 i København

Prisen er 1.800,– kr. incl. moms.

Kontakt kursus@amwo.eu for yderligere information og tilmelding.

26 | OPTIKEREN

PROCESSERNE I TÅREFILMEN

Tårefilmen består som bekendt

i princippet af tre lag, som vist i fig. 2.

Inderst mod øjets epitelceller ligger et

tykt lag klister (mucin), dernæst vand-

laget som udover vand rummer man-

ge forskellige opløste og ikke-opløste

stoffer (elektrolytter, sukkerstoffer, pro-

teiner, signalstoffer, bakteriedræbende

stoffer, vitaminer, hormoner og mange

flere), og endelig yderst et meget tyndt

lipidlag, en kompleks blanding af flere

hundrede forskellige olier, fedtstoffer

og voks.

Lipidlaget skal først og fremmest

forhindre fordampningen af vand fra

tårefilmen. Hvis det ikke fungerer efter

hensigten, eller hvis der er problemer

andre steder i tårefilmen, brister lipidla-

get, og fordampningen af vand begyn-

der. Når vand fordamper, øges saltkon-

centrationen i den resterende tårefilm,

og osmolariteten stiger. Det starter

et osmotisk stress af epitelet, forkla-

ret med en pædagogisk forenkling (til

samtalen med kunden), så trækker den

øgede saltkoncentration i tårefilmen

vand ud af øjets celler (og ud af horn-

hinden og af eventuel kontaktlinse).

Den forøgede saltkoncentration

irriterer epitelcellerne og giver hoved-

parten af de symptomer, vi oplever ved

tørre øjne, præcist som når det svier og

irriterer at få salt i et sår på huden.

AKTIVERING AF NERVESYSTEMET

Så snart nerverne på hornhinden regi-

strerer, at tårefilmen er ustabil, sættes

korrigerende aktiviteter i gang, med

øgning af blinkefrekvensen og produk-

tionen i tårekirtlen. Hvis det ikke lykkes

at genskabe den normale osmolaritet,

vil tårefilmen fortsætte med at irritere

epitelcellerne, og osmosen vil fort-

sætte med at dræne epitelcellerne for

vand til et punkt, hvor cellerne i kam-

pen for at overleve frigiver forskellige

signalstoffer for at få hjælp fra immun-

forsvaret, som vist i fig. 1.

Normalt er det en god idé, når celler

i kroppen kalder på hjælp fra immun-

forsvaret, men når det drejer sig om

truslen fra den forhøjede saltkoncen-

tration i tårefilmen, er det desværre en

dårlig idé. De processer, som aktiveres

af signalstofferne, fører til inflammation

og til frigivelse af yderligere signalstof-

fer, herunder TNF-α, et meget potent

stof som desværre har den højst uøn-

skede virkning, at det angriber tårekirt-

lerne og mindsker deres produktion.

Inflammationen og saltpåvirkningen

fører til skader på epitel- og bæger-

celler med risiko for, at de dør. Derved

mindskes produktionen af mucin, og

tårefilmen bliver endnu mere ustabil

og osmolariteten endnu højere – og

så fortsætter den negative spiral med

forøget styrke, sådan som DEWS-mo-

dellen viser det.

Hornhindens overflade er tæt pak-

ket med nerver mellem epitelcellerne.

En del af disse kan registrere små, hur-

tige temperaturfald, som opstår, når

tårefilmen brydes, og lidt vand fordam-

per. I det ramte område falder tem-

peraturen en smule, svarende til tabet

af den varmeenergi, der forbruges til

fordampningen. Det fald registrerer

nerverne, og hjernen reagerer straks

med impulser til øget blinkefrekvens

og øget tåreproduktion.

Desværre hænder det, at kroppen

ikke formår at fastholde homeostase i

tårefilmen. Det konstante bombarde-

ment af impulser fra nerverne udmatter

tårekirtlen og lammer den til sidst, og

der opstår inflammation i selve tåre-

kirtlen. Dermed falder produktionen af

tårevæske, og tårefilmen bliver endnu

mere ustabil, og osmolariteten stiger

yderligere. Hvis der ikke gribes ind med

passende hjælp, kan øjet blive meget

tørt.

Paradoksalt nok er det ikke sikkert,

at øjnenes ejer mærker denne stærke

forværring i tilstanden, for i takt med

at tårefilmen bliver mere og mere salt,

kan nerverne mellem epitelcellerne bli-

ve beskadiget, så de trækker sig ”tilba-

ge” længere ind bag cellerne, væk fra

Olie�lm

Vandlag

Slimlag

Bægercelle

Epitelceller

Fig. 2 Tåre�lmen

‹

ØJENHELSE

OPTIKEREN | 27

den uvenlige tårefilm. Derfor mærker

de ikke længere, hverken at tårefilmen

brydes, eller at epitelcellerne er ge-

nerede af den høje saltkoncentration.

Det er således ikke usædvanligt, at en

patient med udtalt tørt øje ikke mærker

noget til det og derfor både kan have

svært ved at tro på diagnosen og ved

at acceptere en ustabil tårefilm som

forklaringen på, hvorfor kontaktlinser

eller de nye briller ikke fungerer (et nyt

internationalt studie viste, at knap 10%

af deltagerne, som ellers mente, de

havde normal tårefilm og ingen symp-

tomer, ved grundig udredning havde

svært tørre øjne).

ÅRSAGER TIL UBALANCE

I TÅREFILMEN

Nu er vi klar til at kigge på DEWS-mo-

dellen i sin helhed, se fig. 3. I forhold til

udsnittet i fig. 1 har vi nu tårekirtlen og

de beskrevne processer omkring den

med, ligesom alle de omkringliggende

faktorer eller årsager, som kan starte

problemerne i tårefilmen.

DEWS-rapporten slår fast, at tørre øjne

udløses af et uheldigt sammenfald af

en række faktorer. Det betyder, at vi

sjældent ser en enkelt årsag til proble-

met. De væsentligste faktorer, som kan

lede til tørre øjne, er vist i modellen i

fig. 3, og DEWS-modellen viser også,

hvor i øjet og øjets processer de for-

skellige faktorer typisk rammer.

ÅRSAGER I RELATION

TIL TÅREKIRTLEN

Der er en række faktorer, som primært

rammer direkte på tårekirtlen og mind-

sker dens produktion af tårevæske:

Alder er en væsentlig årsag af flere

grunde. I takt med at vi bliver ældre,

falder effektiviteten i vores forskellige

kirtelsystemer, også i dem som skal

producere tårefilmens komponenter.

Og når der sker skader på celler og kirt-

ler, tager det længere tid for kroppen

at reparere dem. Huden og musklerne

omkring øjenlågene bliver også slappe-

re med tiden og giver dårligere

fordeling af tårefilmen.

Tårekirtel Centralemekanismer

Forhøjetosmolaritet

Ustabiltåre�lm

Irritation af celler, aktivering

af signal-systemer

In�ammationCelleskader,

tab af mucin,celledødNerveimpulser

A-vitaminØjenallergi

Konserverings-midler i øjendråber

Kontaktlinse?

AlderKønshormoner

LægemidlerSygdom

Refraktiv kirurgiKontaktlinser

Anæstisidråber

Lavt tåre�åd

Omgivelser Øjenlåg

Manglende eller ustabilt

lipidlag

Høj fordampning

Fig. 3 Model for tørre øjne (efter DEWS 2007)

ET NYT

INTERNATIONALT

STUDIE VISTE, AT

KNAP 10% AF

DELTAGERNE,

SOM ELLERS

MENTE, DE

HAVDE NORMAL

TÅREFILM OG

INGEN SYMPTOMER,

VED GRUNDIG

UDREDNING

HAVDE SVÆRT

TØRRE ØJNE.

‹

28 | OPTIKEREN

DOG OPLEVER NOGLE EFTER REFRAKTIV

KIRURGI MASSIV NERVEBESKADIGELSE,

SOM VANSKELIGT ELLER KUN MEGET

LANGSOMT HELES.

I takt med at vi bliver ældre, mind-

skes også produktion af mandlige

kønshormoner, både hos mænd og

kvinder, og da dette hormon

stimulerer tårekirtlen, falder

produktionen af tårevæske. Tilsvarende

har det vist sig, at kvinder, som får til-

skud af østrogen, rammes på tårekirt-

lens produktion.

Der er en række andre lægemidler,

som også mindsker tårekirtlens aktivitet.

Meget anvendte midler som antihista-

miner for allergi (både tablet og dråbe-

form), meget hjerte-kar medicin og ner-

ve- og hjernemedicin påvirker kroppens

signalsystemer og har som bivirkning, at

de giver tørre øjne og tør mund.

Endelig er der forskellige sygdom-

me, som også rammer tårekirtlen,

først og fremmest naturligvis Sjögrens

syndrom, hvor tårekirtlen direkte ned-

brydes, men også en række af de an-

dre reumatiske sygdomme kan påvirke

tårekirtlen negativt.

ÅRSAGER I RELATION

TIL NERVESYSTEMET

Tre faktorer bidrager til problemerne

ved at blokere for de nerveimpulser,

som skal give besked til tårekirtlen om

at øge produktionen. Det er den re-

fraktive kirurgi, hvor hovedparten af

nerverne i hornhinden beskadiges. Det

er tilvænning til kontaktlinser, som

fører til, at nerveenderne i hornhinden

som tidligere nævnt trækker sig tilbage

fra øjets overflade. Og endelig er det

anæstesidråber, som sætter nerverne

helt ud af funktion. Fælles for alle tre

er, at nervefunktionen kan genvindes,

hvis påvirkningen ophører. Dog ople-

ver nogle efter refraktiv kirurgi massiv

nervebeskadigelse, som vanskeligt eller

kun meget langsomt heles.

Ovennævnte årsager er alle af ty-

pen, som leder til mindsket produktion

af tårevæske og dermed stigende os-

molaritet, som udløser den negative

spiral. Det er de ”klassiske” årsager, som

vi tidligere fejlagtigt opfattede som de

hyppigste årsager til tørre øjne. Men

ny viden viser, at de typisk ”kun” er den

primære årsag i ca. 15% af alle tilfælde.

ÅRSAGER I RELATION

TIL TÅREFILMENS STABILITET

De vigtigste og hyppigste årsager til

tørre øjne er dem, som er vist øverst

og i højre side af DEWS-modellen i fig.

3. Det er de faktorer, som virker direkte

på tårefilmens stabilitet og ad den vej

fører til stigende osmolaritet og igang-

sætter den negative spiral.

En gruppe faktorer skaber proble-

mer ved at påvirke de slimproduceren-

de celler direkte:

A-vitamin er vigtigt for alle slim-

cellers dannelse og funktion. Mangel

forhindrer dannelse af slim i epitel- og

bægerceller på øjets overflade og fø-

rer til meget tørre øjne. Det er stadig

den hyppigste årsag til blindhed hos

børn og unge i ulande, men i den vest-

lige verden spiller A-vitaminmangel

sjældent nogen rolle, bortset fra hos

personer med ekstrem ensidig kost.

Tilskud med A-vitamin (f.eks. i øjendrå-

be) har været prøvet til behandling af

tørre øjne, men de har ikke vist nogen

forbedrende effekt.

Øjenallergi rammer også øjets pro-

duktion af mucin til tårefilmen. Når

mucinsammensætningen ændres, bli-

ver tårefilmen ustabil, og så starter den

negative spiral.

Konserveringsmidler i øjendråber

er en alt for overset risiko. I DEWS-

rapporten slås det fast, at fremkom-

sten af øjendråber uden konserve-

ringsmiddel er det største fremskridt

i behandlingen af tørre øjne over-

hovedet. Øjets epitelceller tåler ikke

konserveringsmidler. Der er forskel på,

hvor skadelige konserveringsmidler er

for øjet, men der findes ingen ”gode”

konserveringsmidler. Det er muligt

at få gode alternativer til alle typer

øjendråber uden konserveringsmiddel,

så der er ingen grund til at udsætte

noget øje for konserveringsmiddel

længere.

Den sidste årsag i denne gruppe er

kontaktlinser. Vi har allerede set på

virkningen på nervesystemet, men bru-

gen af kontaktlinser har også en direkte

effekt på selve tårefilmens stabilitet.

En kontaktlinse splitter tårefilmen i to

lag, ligesom den naturligvis påvirker

dynamikken i tårefilmen, herunder den

vigtige spredning af muciner og lipid-

filmen.

ÅRSAGER I RELATION

TIL ØJENLÅGENE

I de øverste årsagscirkler i DEWS-mo-

dellen vises de forskellige faktorer, som

påvirker tårefilmens lipidlag, gør den

‹

ØJENHELSE

Kosmetiske glas til svagsyn og almindelige briller. Single, Bifokale, Trifokale, Progressive, Pilotglas og

meget, meget mere.

Se billeder og læs nærmere på www.ds-optique.dk/special-optik

Designers Smart OptiqueVestergade 9, 4600 Køge

+45 2444 5645 info@ds-optique.dk

Op til

75% tyndere brilleglas!

OPTIKEREN | 29

FREMKOMSTEN

AF ØJENDRÅBER

UDEN

KONSERVERINGS-

MIDDEL ER

DET STØRSTE

FREMSKRIDT I

BEHANDLINGEN

AF TØRRE ØJNE

OVERHOVEDET.

DE OMGIVELSER,

VI UDSÆTTER OS

SELV OG VORES

ØJNE FOR, ER I

STIGENDE GRAD

UVENLIGE OVER

FOR VORES

TÅREFILM.

ustabil og dermed øger fordampningen

af vand.

De omgivelser, vi udsætter os selv

og vores øjne for, er i stigende grad

uvenlige over for vores tårefilm. Brug

af computer, tørt indemiljø, airconditi-

onanlæg i biler og fly er alle forhold, vi

hyppigere og hyppigere oplever, og det

er forhold, som belaster vores tårefilm

langt mere, end den er skabt til at kun-

ne håndtere. Jo lavere luftfugtigheden

er, jo mere vand vil både kroppen og

tårefilmen afgive til luften, og jo hur-

tigere luften bevæger sig, jo kraftigere

bliver belastningen, udtørringen af

tårefilmen.

Øjenlågene rummer et væld af fak-

torer, som kan give ustabil tårefilm.

Som allerede nævnt er det her, vi skal

finde årsagerne hos hovedparten af

dem, som har problemer med deres

tårefilm. Inde i øjenlågene ligger de

Meibomske kirtler, som producerer den

meget komplekse oliefilm eller mei-

bum. MGD (Meibomian Gland Dysfun-

ction) er fællesbetegnelsen for en stor

gruppe af problemer, som optræder i

og omkring kirtlerne.

Vi ved, at kosten spiller en afgø-

rende rolle for kvaliteten af det mei-

bum, kirtlerne kan producere. Er der

stort indhold af faste fedtstoffer og

kolesterol i kosten, kommer der et

højere indhold af fast fedt i meibum.

Et normalt, sundt meibum er klart og

letflydende (som spiseolie), men det

kan skifte farve og konsistens over

mælkehvidt til at ligne smør. Det fe-

dere meibum sidder oftere fast som

propper i kirtlerne og deres udgang

og kan ikke fordeles fint og jævnt over

øjets overflade.

De Meibomske kirtler og deres funk-

tion påvirkes også af fysiske skader og

defekter på selve øjenlågene, ligesom

alder, forskellige sygdomme og medi-

cin formentlig også har indvirkning på

kirtlernes funktion og overlevelse.

Huden på øjenlågenes overflade er

hjemsted for et mylder af forskellige

bakterier ligesom resten af vores hud.

Hos de fleste giver det ikke anledning

til problemer, men de, som har pro-

blemer med deres hud, såsom tør hud,

eksem, allergi, psoriasis, hovedbunds-

skæl og andre tilstande, hvor huden

ikke er i balance, har langt flere af de

forskellige bakterier på huden, også

på øjenlågene. For dem kan de mange

O

bakterier være et problem, fordi de kan

give infektioner omkring øjenlågene

og især øjenlågskanterne, men også

fordi de trives særdeles vel på øjen-

lågskanterne, hvor der findes løbende

forsyning af olie og fedt. Bakteriernes

aktivitet kan ændre oliefilmens sam-

mensætning, og deres affaldsstoffer

glider nemt ind på øjets overflade, hvor

de irriterer og kan føre til inflammation.

Sidst men ikke mindst kan overfla-

deaktive stoffer (sæbe og emulgatorer)

i rengøringsprodukter, cremer og an-

den kosmetik og make-up påvirke og

ødelægge lipidlaget.

Hermed er vi nået igennem den

korte version af tårefilmens funktion og

udfordringer ifølge de internationale

retningslinjer i DEWS-rapporten.

Hvis artiklen giver anledning til

spørgsmål, hvis du har kommentarer,

ønsker dele uddybet, eller hvis du vil

have kopier af dokumentationen for de

forskellige oplysninger i artiklen, er du

velkommen til at kontakte forfatteren.

Email til claus@amwo.eu

30 | OPTIKEREN

ØJENHELSE

”ØJENSYNLIG” I SORØ HAR FOKUS PÅ TØRRE ØJNEEn meget stor del af patien-

terne, der træder ind i en

optikbutik har problemer

med tørre øjne, øjengener

eller øjne, der løber i vand.

Hos ”Øjensynlig” i Sorø gør

de noget ved det, og det

har givet mange tilfredse

kunder.

/// AF BJARNE HANSEN

utikken ”Øjensynlig” i

Sorø indrettede i 2015

en ”Tørre Øjne Klinik”,

og den er på kort tid

blevet kendt vidt om-

kring. Butikken ejes af Mette Scharling

og Line Jørnow i fællesskab, og det er

Line, der tager sig af de tørre øjne i kli-

nikken.

”Jeg har haft lyst til at beskæftige

mig med tørre øjne i flere år, men det

var først, da jeg blev selvstændig, jeg

fik muligheden”, fortæller en smilende

Line Jørnow og fortsætter: ”En meget

stor del af de patienter, jeg har mødt

i min karriere som optiker, har klaget

over kløe eller grus i øjnene, eller at

øjnene har løbet i vand, uden at vi har

haft mulighed for at afhjælpe proble-

met. Vi har kun kunnet håbe på, at det

blev bedre med en ny korrektion, eller

at problemet kunne afhjælpes med

komfortdråber”.

”Noget af det første jeg gik i gang

med, da jeg blev partner hos Øjensynlig,

var at oprette en ”Tørre Øjne Klinik” i bu-

tikken, og det har lige fra første færd væ-

ret en stor succes. Patienterne kommer

B

OPTIKEREN | 31

langvejs fra, selv om vi kun har annonce-

ret i begrænset omfang, men patienterne

er gode til at fortælle ligestillede, at det er

noget, vi kan behandle”, fortæller Line.

SPØRGSMÅL OM TØRHEDSGENER

ER EN FAST DEL AF ANAMNESEN

Line fortæller, at det er blevet en natur-

lig del af anamnesen for begge optiker-

ne at spørge mere ind til, om kunden

har tørhedsgener. Alle patienter med

problemer bliver bedt om at udfylde et

spørgeskema om symptomer på øjen-

tørhed, og det bliver modtaget meget

positivt.

Tørre øjne er et hyppigt problem.

Omkring er tredjedel af alle voksne har

tørre øjne i en eller anden udstrækning.

Mange klager over gener som irritation,

træthed, svie eller "grus" i øjnene samt

lysfølsomhed, rindende øjne og proble-

mer ved kontaktlinsebrug, der alt sam-

men kan skyldes det, vi kalder ”typiske

tørre øjne”.

Ved hjælp af vores TearLab test kan

vi undersøge osmolariteten i tårefilmen.

Denne undersøgelse, sammen med en

grundig undersøgelse af øjenomgivelser,

tårefilmen og tåreproduktionen, benyt-

tes til at analysere problemet og der-

med finde frem til den rigtigste løsning,

hvormed de tørre øjne kan afhjælpes. Vi

vurderer hvert tilfælde og rådgiver om

behandling tilpasset den enkelte.

Vi afsætter typisk 60 minutter til en

Tørre Øjne Analyse. Analysen koster kr.

450,-.

MANGE ÅRSAGER TIL TØRRE ØJNE

Årsagerne til tørre øjne kan ifølge Line

være mange: Tørt indeklima, kulde,

blæst, længere tid foran computer-

skærm/tv, kosten, ubalance i tårefilmens

produktion, for lav tåreproduktion, til-

stoppede kirtler på øjenlåg, blefaritis,

bivirkninger ved mange typer medicin,

sygdomme som f.eks. gigtsygdomme

samt refraktiv kirurgi og alder.

Behandlingen foregår blandt andet

med TheraTeras øjendråber og gel, Nu-

trition, steralid og varmepude alt efter

behov, og det kræver en indsats og tål-

modighed af kunden.

”Butikken ligger tæt på en golfbane.

Der er mange golfspillere i en moden

alder, der har problemer med, at øjne-

ne løber i vand, så vi har rigtig mange

golfspiller blandt vores patienter”, siger

Line, der samtidig oplyser, at mellem 60

og 70% af patienterne kan hjælpes til en

markant bedre dagligdag.

Der har også været en problemstil-

ling, hvor to mænd begge på ca. 45

år, havde så røde øjne, at folk troede,

BÅDE METTE OG JEG SYNES, DET ER MEGET TILFREDSSTILLENDE MED DE

RESULTATER, VI OPNÅR, OG VI FÅR MANGE POSITIVE TILKENDEGIVELSER, NÅR

PATIENTERNE LØBENDE KOMMER OG KØBER TILBEHØR TIL BEHANDLINGEN.

de havde et alkoholmisbrug. Ved blandt

andet at behandle med de lavsaltholdige

øjendråber, TheraTears, har vi nedsat sal-

tindholdet i tårefilmen, så deres øjne nu

er blevet markant klarere og mindre irrite-

rede. Det har krævet en høj motivations-

faktor, og at patienterne har dryppet øjne

mange gange om dagen.

”Vi fortæller altid, at patienten skal være

indstillet på, at der kan gå op til tre måne-

der, inden vi kan vurdere, om behandlin-

gen hjælper, men jeg oplever, at motivati-

onen er høj. Langt de fleste af patienterne

har haft problemerne i mange år, men er

aldrig blevet tilbudt hjælp før. De oplever,

at jeg laver en grundig undersøgelse, og

så er de motiverede til behandlingen”, for-

tæller Line og afslutter med at sige: ”Både

Mette og jeg synes, det er meget tilfreds-

stillende med de resultater, vi opnår, og

vi får mange positive tilkendegivelser, når

patienterne løbende kommer og køber til-

behør til behandlingen”. O

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

5121

8

Future of retailVores program til at dele viden, erfaringer og tips om fremtidens detail-

handel og forbrugertrends med henblik på at udvikle din forretning.

Business partnerMarkedets bredeste sortiment og innovative løsninger, som

hjælper dig med at leve op til alle løfter.

• Markedets bredeste sortiment

• Merværditjenester, som udvikler hele din virksomhed

Let’s grow together

SiHy RevolutionGennem clariti forenes efterspørgsel, tilgængelighed og

SiHy-teknologi for første gang. Er du klar?

Vil du vokse med os?Morten Tornbjerg – 21 47 88 28 Carsten Berg – 29 45 42 70 Henrik Kjær – 40 98 75 83

GA

_CV

N_D

A_0

08

_T_1

5121

8

Future of retailVores program til at dele viden, erfaringer og tips om fremtidens detail-

handel og forbrugertrends med henblik på at udvikle din forretning.

Business partnerMarkedets bredeste sortiment og innovative løsninger, som

hjælper dig med at leve op til alle løfter.

• Markedets bredeste sortiment

• Merværditjenester, som udvikler hele din virksomhed

Let’s grow together

SiHy RevolutionGennem clariti forenes efterspørgsel, tilgængelighed og

SiHy-teknologi for første gang. Er du klar?

Vil du vokse med os?Morten Tornbjerg – 21 47 88 28 Carsten Berg – 29 45 42 70 Henrik Kjær – 40 98 75 83

MOTIVATIONEN

KOMMER AUTOMATISK,

NÅR RESULTATET

ER SÅ POSITIVT.

34 | OPTIKEREN

PATIENTHISTORIE

Et langt liv med brilleproblemer blev bedret

på få uger med den rette behandling.

/// AF BJARNE HANSEN

or Jonna Lund Nielsen (61) blev et helt almin-

deligt ønske om at få rettet brillerne til en

solstrålehistorie med en bedre livskvalitet.

Jonna gik ind i Øjensynlig i Sorø, fordi hun

ikke syntes, brillerne sad rigtigt, og her mødte

hun Mette, der konstaterede, at pasformen var i orden. Mette

spurgte så ind til, om der var andre gener med øjnene, og det

viste sig, at dem var der mange af. Mette konstaterede hur-

tigt, at Jonna havde problemer med tørre øjne.

”Mette viste mig en skrivelse omkring et projekt med em-

net ”tørre øjne”, og efter jeg havde gennemlæst dette, be-

sluttede jeg, at det var et forsøg værd, og den beslutning har

fået stor positiv betydning for mig”, fortæller en glad Jonna

Lund Nielsen.

Jonna fik tid

hos Line Jør-

now 8 dage ef-

ter, og forvent-

ningerne var

meget store.

”Line un-

dersøgte mine

øjne, og til stor

forundring viste det sig, at jeg havde nedsat tåreproduktion,

og at tårefilmen var dårlig, fordi mine Meibomske kirtler var

tilstoppede. Jeg blev orienteret om, at jeg ikke måtte forven-

te noget inden for de første 3 måneder, og jeg fik en tid til

kontrol efter 3 uger,” fortæller Jonna og fortsætter med en-

tusiasme i stemmen: ”Allerede efter 8 dage kunne jeg mær-

ke en markant bedring, og jeg så bedre med brillerne. Min

træthed var mindsket, mine øjne var klare, og jeg havde ikke

følelsen af grus i øjnene. Jeg var bare glad.”

Jonna fortæller, at det kræver vedholdenhed at følge be-

handlingen, men motivationen kommer automatisk, når re-

sultatet er så positivt.

Jonna kan også berette om et langt liv med brilleproble-

mer lige fra progressive briller, der ikke var behov for, da hun

var 18 år, og til progressive glas monteret i en så smal brille, at

der ikke var noget læsefelt. Men det er et overstået kapitel nu.

”Problemerne med mit syn har fyldt så meget i dagligdagen,

så jeg har manglet mentalt overskud. Jeg har fået en helt an-

den livskvalitet, og jeg har netop påtaget mig et lederjob, som

jeg helt sikkert ikke havde kunnet klare, hvis jeg også skulle

tænke på mine øjne hele tiden”, slutter Jonna Lund Nielsen.

EN TEST AF TÅREFILMEN FØRTE TIL

BEDRE LIVSKVALITET

F

Ved konsultationen fandt Line Jørnow en meget ustabil

tårefilm, mild/moderat osmolaritet, nedsat tåreproduktion

og dårligt lipidlag/tilstoppede Meibomske kirtler, samt epi-

telskader på konjunktiva.

Opfarvning med lissamin grøn tydede på osmotisk stress/

skade fra hyperosmolær tårefilm.

Behandling: Thera Tears Nutrition, Liquid Gel, Lubricanteye

Drops samt MGD RX EyeBag.

O

Talentudvikling bærer frugtChefoptiker Sidsel Aaberg Kærn bliver kompagnon med retailchef Claus Avanzini hos Louis Nielsen i Ballerup StationscenterLouis Nielsen butikken i Ballerup Station-scenter får ny chefoptiker, idet Sidsel Aaberg Kærn kommer ind og bliver kompagnon med retailchef Claus Avanzini. Sidsel Aaberg Kærn er samtidig udnævnt til partner i Louis Nielsen og bliver dermed medejer af butikken. Som ny chefoptiker og partner i butikken vil Sidsel Aaberg Kærn stå i spidsen for det op-tikerfaglige arbejde i butikken, mens Claus Avanzini fortsat har det daglige ansvar for salg og kundeservice i butikken.

Sidsel Aaberg Kærn kommer fra en stilling som optiker hos Louis Nielsen i Købmagergade, hvor hun har tilbragt de seneste fem år af kar-rieren i optikerkæden.

I efteråret 2015 afsluttede Sidsel Aaberg Kærn Louis Nielsens 6 måneders udviklingsprogram, Pathway, som klæder talentfulde optikere og assistenter på til en fremtidig rolle som part-

ner i kæden. “For mig har Pathway forløbet givet et rigtig godt indblik i hvordan selve forretningen er skruet sammen rent drifts- og ledelsesmæssigt, og samtidig har jeg fået en forsmag på hvad der venter i rollen, som part-ner.

For mig har det været en stor motivations-faktor at Louis Nielsen tror på, og investerer i egne talenter, så man ikke føler at man bliver begrænset eller sidder fast i sin personlige ud-vikling, understreger Sidsel Aaberg kærn.

Det faglige fundament blev grundlagt for 16 år siden i en anden optikerkæde i selveste Ballerup Centret, hvor hun var tilknyttet hele sin elevtid. I 2005 kunne hun skrive optiker på visitkortet og har dermed mere end 10 års erfaring som uddannet optiker i bagagen.

Sidsel Aaberg Kærn har gennem karrieren haft alsidige interesser og har således stor erfa-

ring såvel inden for briller som kontaktlinser herunder multifokale linser som man både kan læse og se langt med. ”Det gør, at mange kan genvinde en frihed, som de ellers havde lagt på hylden, siger Sidsel Aaberg Kærn.

- Udover høj faglighed sætter jeg stor pris på kundekontakten, og jeg ser det som en person-lig tilfredsstillelse at dyrke de gode relationer og kunne yde en faglig kompetent service til kunderne, siger Sidsel Aaberg Kærn. Det jeg måler en succes på er, når kunderne bliver ved med at komme igen og anbefaler os til venner og familie. Det viser, at tillid og tryghed ikke kun er ord, men er hverdag hos os, afslutter Sidsel Aaberg Kærn.

Se mere om mulighederne for en karriere i Louis Nielsen på www.spectrum-blog.eu/dk

• Louis Nielsen har 74 butikker i Danmark• Butikkerne drives af i alt godt 100 partnere og medejere• Omsætningen i regnskabsåret 2014-15 var på godt 800 millioner kroner• Louis Nielsen har siden 2005 været en del af verdens største privatejede optikerkæde, Specsavers, der blev grundlagt af Dame Mary og Doug Perkins i 1984• Specsavers har mere end 1.700 butikker og 30.000 medarbejdere i 10 lande• Optikerkæden sælger årligt over 17 millioner par briller og omsætter for mere end 20 milliarder kr.

KONTAKT

Er du interesseret i en karriere på optikerbranchens førstehold?

Kontakt Head of Partner Recruitment Karsten Spaabæk, Mob +45 3038 3995,

Email karsten.spaabaek@louisnielsen.dk(alle henvendelser behandles fortroligt)

Optikeren_Adv_210x297_april_2.indd 1 06/04/16 14.51

36 | OPTIKEREN

MIDO is MORE!

MESSE

25.-27. FEBRUAR 2017

OPTIKEREN | 37

MIDO is MORE!

Optimismen fejlede ikke

noget på dette års Mido i

Milano på trods af det noget

regnfulde vejr. Sidste års nye

tiltag som LAB Academy blev

gentaget samt en udvidelse

af Design Lab med et satel-

litområde MORE! For alle de

dristige og innovative

udstillere.

/// AF PER MICHAEL LARSEN

FOTO: PER MICHAEL LARSEN OG

GETTY IMAGES

emaet for MIDO 2016

var MORE! Og efter et

besøg på MIDO må

man sige, at der var

mere af alt, der var be-

søgsrekord på MIDO, aldrig før havde

så mange besøgt MIDO, hele 52.000

gæster var der over de 3 dage, messen

varede, og med 106 nye udstillere var

der også udstillerrekord, dette betød

samtidig, at MIDO aldrig før har haft så

stort et udstillingsområde som i år.

MIDO er nem at overskue for besø-

gende. Messen er opdelt i hovedområ-

der, der gør det nemt at navigere rundt

i. Blandt andet er de asiatiske udstillere

samlet i en hal sammen med instru-

menter og maskiner, de helt store ud-

stillere som Luxottica, Safilo, Marcolin

etc., hvor du som nysgerrig og kritisk

lille indkøber ikke kan få adgang, er

også samlet i Fashion District, som fyl-

der omkring 2 haller.

Den kræsne og innovative indkøber

kan sagtens få tiden til at gå i området,

som kaldes ”Design Lab” og ”More”.

Det er her, de små og innovative pro-

ducenter har deres stande.

GOD DANSK REPRÆSENTATION

Danske virksomheder er pænt re-

præsenteret på messen, og man kan

på travlheden på standene se, at der

er mange, der er interesserede i de

danske produkter, både fra de store

og små firmaer. Blandt de sidste kan

nævnes Falvin, som er et nyt dansk

design med titanbriller i et markant

og meget lækkert design. Ørgreen vi-

ste bl.a. deres nye solbrilleserie frem,

en serie med kontraster. Umiddelbart

bare en enkel, rund brille, når man lige

ser den første gang, men nej, enten

er den med rund inderrand og kan-

tet yderrand eller kantet inderrand og

rund yderrand, meget fascinerende.

Samtidig havde de en hyldest til store

kendisser, 5 brillestel med referencer til

bl.a. Courtney Love og Bettie Page, det

er briller med karakter, eller som Ør-

green selv skriver, de er skabt til at blive

lagt mærke til.

Man kan ikke undgå at bemærke

LINDBERG, når man er til internationale

messer, de tiltrækker helt naturligt op-

mærksomhed. LINDBERG havde også

nye modeller med til MIDO, og igen er

det solbriller, der bliver lagt mærke til.

TRENDEN ER STADIG KRAFTIGE STEL

Der er ingen ny revolution i brillestelle-

ne, det er stadig de kraftige og markan-

te briller, der dominerer. Det stemmer

også helt overens med en forbrugerun-

dersøgelse som, GfK på vegne af Silmo

og MIDO præsenterede på messen. Der

eksperimenteres i stedet for med nye

materialer, og her er træ i forskellige

sammensætninger det, der ses mest af,

men også læder og genbrugsmaterialer

bliver brugt som materiale til brillestel.

T

Lucas de Stäel,

tyndt læder lagt på

tynd stålfatning

Lindberg.

Ørgreen.

Brille fra Iwoodoo af lamineret træ.

Iwoodoo ejer – Manuel.

O

‹‹

BRUGERUNDERSØGELSE

O

38 | OPTIKEREN

KONTAKTLINSEBRUGEREEFTERLYSER MERE INFO

På baggrund af en stor europæisk undersøgelse mener Martin Iversen fra Co-

operVision, at optikerne ikke lever op til deres oplysningspligt over for slutbruge-

ren. Hvis kunden får mere information, vælges dyrere og bedre linser, og dermed

stiger kundens livskvalitet og tilfredshed.

/// AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION

ptikeren spiller ikke en

særlig stor rolle, når

forbrugeren skifter fra

briller til kontaktlinser.

Det er i højere grad pa-

tientens livsstil og inspiration fra andre

kontaktlinsebrugere, der gør udslaget.

Det er et af de mange resultater i en stor

spørgeskemaundersøgelse, Cooper-

Vision har gennemført blandt kontakt-

linsebrugere i ni europæiske lande,

herunder Danmark. Derudover er 50

kontaktlinsebrugere i fire lande, heraf 12

i Danmark, blevet interviewet i 90 minut-

ter om deres brug af og erfaringer med

kontaktlinser.

At optikerens betydning spiller en min-

dre rolle, når en forbruger går fra briller til

kontaktlinser, kommer ikke bag på Martin

Iversen, Head of Professional Service hos

CooperVision. Før Martin Iversen blev

ansat hos CooperVision, har han stået i

butik i 20 år, så han har også stor erfaring

med den direkte patientkontakt.

”Resultatet overrasker sikkert de fleste

optikere, for de tror selv, de er proaktive.

Men fakta er, at det i langt større grad

er patienterne selv, der spørger, om de

må få linser. En årsag kan være, at den

visuelle fremtoning i en butik er solbril-

ler og brillestel, og det betyder, at man

er tilbøjelig til at glemme at tale om det,

der er usynligt. Det er både i patientens

og deres egen interesse, at optikerne er

proaktive, for i dag er linser en mulighed

for stort set alle og som minimum et

supplement til briller. Og måske tænker

optikeren, at når der ikke bliver spurgt

til linser, er det nok, fordi patienten ikke

ønsker linser. Tilsvarende kan forbruge-

ren tænke, at når optikeren ikke taler om

linser, er det nok, fordi det ikke er en god

løsning for mig.”

MERE INFORMATION – TAK

”Undersøgelsen viser, at når man spør-

ger en kontaktlinsebruger, hvilken linse

hun eller han bruger, er det typiske svar

dagslinser eller månedslinser. Men de

ved ikke, hvilket brand det er, så i mod-

sætning til de fleste andre områder for

mærkevarer, om det så er vaskepulver

eller biler, adskiller de enkelte brands af

kontaktlinser sig ikke fra hinanden i for-

brugernes bevidsthed. Samtidig står det

klart, at nye linsebrugere primært får

praktisk information i form af, hvordan

linserne sættes i øjnene, hvordan lin-

serne skal renses, og hvor lang tid man

må have dem i øjnene. Derimod er det

begrænset, hvor meget de hører om

fordele og ulemper ved de forskellige

linsetyper,” siger Martin Iversen.

Ifølge undersøgelsen vil 62% af de

danske kontaktlinseforbrugere ønske,

at deres optiker var proaktiv i at fortælle

om nye kontaktlinseprodukter – også

selv om recepten ikke behøver at blive

ændret. 44% siger, at det ville forbedre

deres opfattelse af optikeren, hvis de

fik tilbudt nye kontaktlinseprodukter, så

snart de kom på markedet.

"Vi bliver ikke givet nok

viden om linser. Hvis der

var en overskrift i avisen,

der handlede om, at linser i

hydrogel var dårligt for dig,

ville du vide det. Men ingen

siger noget. Du går ud fra, at

alt, der er hos optikeren, er

sikkert."

"For mig er det vigtigste,

at de er vådere og frem for

alt giver en større komfort.

Tidligere forsvandt linserne

ofte under øjenlåget, når jeg

gned mig i øjnene, og det

var vanskeligt at finde dem

igen. Formen på disse linser

er perfekt."

UDSAGN FRA PATIENTERNE

50 kontaktlinsebruge-

re i fire lande, heraf 12

i Danmark, er blevet

interviewet i 90 minut-

ter om deres brug og

erfaringer med kontakt-

linser. Blandt de mange

udsagn er følgende:

Martin iversen.

OPTIKEREN | 39

FORBRUGEREN TILLÆGGER IKKE

BRANDET BETYDNING

Komfort hele dagen er den vigtigste

grund for forbrugeren i valget af deres

specifikke kontaktlinse. Materiale, tekno-

logi og producentens omdømme optræ-

der ikke i top 5.

”At forbrugeren ikke tillægger bran-

det nogen væsentlig betydning, er nok

et større problem for linseproducenten,

end det er for optikeren og for patien-

ten. Men jeg synes, det er et problem,

10½ TIME OM DAGENUndersøgelsen viser, at bort-

set fra nye linsebrugere og

linsebrugere med allergi,

bærer de fleste linser i fle-

re timer, end de selv er klar

over. Gennemsnitligt er lin-

serne således i øjnene i 10½

time om dagen. Og der er

ikke forskel blandt brugere

med endags- eller måneds-

linser.

De fleste har også prøvet at

falde i søvn med linserne.

30% falder ind imellem i søvn

om natten med kontaktlin-

ser, mens 79% tager en ef-

termiddagslur med linser.

Den danske kontaktlinsebru-

ger bærer i gennemsnit sine

linser i 5,85 dage om ugen,

og 6% genbruger deres

endagslinser.

"Jeg tør ikke købe på in-

ternettet. Derfor betaler jeg

hellere 100 kr. ekstra om

måneden, så jeg kan ringe,

når det passer mig og få,

hvad jeg har brug for, når

jeg har brug for det. Der er

komfort i det, og jeg betaler

gladelig lidt ekstra for en

bedre livskvalitet."

"Min optiker har konstant

fokus på den bedst mulige

sundhed for mine øjne, så

når optikeren foreslår en

løsning, der giver højere

iltgennemtrængelighed, er

jeg glad for at følge anbefa-

lingen.”

"Jeg kan sikkert kende

forskel på en Mercedes og

en BMW, men med hen-

syn til linser kender jeg ikke

til nogen forskel. Hverken

med hensyn til brand eller i

øvrigt."

at mange patienter ikke er klar over,

hvorfor de har den linse, de har. Opti-

keren har oplysningspligt over for slut-

brugeren. Forbrugeren kan forholde sig

til prisen, men hvis ikke man kan sætte

den ene pris i forhold til den anden og

er klar over hvilke fordele og ulemper,

der er ved de forskellige linsemulighe-

der, i forhold til komfort, ens livsstil og

øjensundhed, kan de ikke træffe den

for dem rigtige beslutning på et oplyst

grundlag.”

DEN ULTIMATIVE KONTAKTLINSE

CooperVision lægger ikke skjul på, at

det er deres opfattelse, at endagslinser i

silikonehydrogel, med deres sundheds-

mæssige- og komfortmæssige fordele,

Andel, der bærer linser

hele dagen/hele

dagen og om natten ...

Andel, der ofte/altid

genbruger engangs-

linser

Andel, der har ændret

fra 2 ugers/månedslin-

ier til endagslinser ...

Andel, der ikke har

ændret mærker ...

Andel, patienter, der

blev givet et valg i

mellem forskellige

linsetyper ...

Fordele ved valg af kontaktlinser ...

Andel, der skiftede linser som følge af ...

16 % Prisrelateret

57%

16% 29%

53%

6%

25 % Anbefalet af optikeren

17 % Lavere priser

21 % Komfort

6 % Øjensundhed

Andel, der bærer linser

hele dagen/hele

dagen og om natten ...

Andel, der ofte/altid

genbruger engangs-

linser

Andel, der har ændret

fra 2 ugers/månedslin-

ier til endagslinser ...

Andel, der ikke har

ændret mærker ...

Andel, patienter, der

blev givet et valg i

mellem forskellige

linsetyper ...

Fordele ved valg af kontaktlinser ...

Andel, der skiftede linser som følge af ...

16 % Prisrelateret

57%

16% 29%

53%

6%

25 % Anbefalet af optikeren

17 % Lavere priser

21 % Komfort

6 % Øjensundhed

Andel, der bærer linser

hele dagen/hele

dagen og om natten ...

Andel, der ofte/altid

genbruger engangs-

linser

Andel, der har ændret

fra 2 ugers/månedslin-

ier til endagslinser ...

Andel, der ikke har

ændret mærker ...

Andel, patienter, der

blev givet et valg i

mellem forskellige

linsetyper ...

Fordele ved valg af kontaktlinser ...

Andel, der skiftede linser som følge af ...

16 % Prisrelateret

57%

16% 29%

53%

6%

25 % Anbefalet af optikeren

17 % Lavere priser

21 % Komfort

6 % Øjensundhed

Andel, der bærer linser

hele dagen/hele

dagen og om natten ...

Andel, der ofte/altid

genbruger engangs-

linser

Andel, der har ændret

fra 2 ugers/månedslin-

ier til endagslinser ...

Andel, der ikke har

ændret mærker ...

Andel, patienter, der

blev givet et valg i

mellem forskellige

linsetyper ...

Fordele ved valg af kontaktlinser ...

Andel, der skiftede linser som følge af ...

16 % Prisrelateret

57%

16% 29%

53%

6%

25 % Anbefalet af optikeren

17 % Lavere priser

21 % Komfort

6 % Øjensundhed

Andel, der bærer linser

hele dagen/hele

dagen og om natten ...

Andel, der ofte/altid

genbruger engangs-

linser

Andel, der har ændret

fra 2 ugers/månedslin-

ier til endagslinser ...

Andel, der ikke har

ændret mærker ...

Andel, patienter, der

blev givet et valg i

mellem forskellige

linsetyper ...

Fordele ved valg af kontaktlinser ...

Andel, der skiftede linser som følge af ...

16 % Prisrelateret

57%

16% 29%

53%

6%

25 % Anbefalet af optikeren

17 % Lavere priser

21 % Komfort

6 % Øjensundhed

er de ultimative kontaktlinser. En op-

fattelse der i øvrigt også deles af uaf-

hængige eksperter som Nathan Efron

og Sarah Morgan. Målet med studiet er

at komme ud med dette budskab. Ikke

mindst så optikerne bliver bedre til at

uddanne kontaktlinsebrugere, så de på

et oplyst grundlag kan indgå i en dialog

med deres optiker og træffe det for dem

bedste valg med hensyn til kontaktlinser.

De fleste patienter er villige til at

betale en merpris på 15-20% om må-

neden, hvis de får større komfort og

en bedre øjensundhed (åndbarhed) og

bedre fugtighed og mindre tørhed.

”Hvis man kan få endagslinser i siliko-

nehydrogel til samme pris eller med kun

en lille prisforøgelse, svarende til hvad

en Caffè Latte koster hos Baresso, hvor-

for så ikke gøre det? Både med vores

Premium produkt og vores mere pris-

venlige produkter tilbyder vi nu mulig-

heden for at vælge det samlet set klinisk

bedste materiale til linsebrugeren.”

”For mig er hovedpointen i undersø-

gelsen, at jo mere information patien-

ten får, desto større er tilbøjeligheden

til at vælge dyrere og bedre linser, og

dermed stiger patientens livskvalitet og

tilfredshed.” O

SYNSTRÆNING

SYNSTRÆNING ER LANGT MERE END

KONVERGENS- INSUFFICIENS

OG SAMSYNHensigten med denne artikel er at give en øjenåbner omkring, hvordan vores sprogbrug

og vores interne efteruddannelse kan få indflydelse på vores omdømme som en troværdig

profession. Alt for ofte ser og hører jeg synstræning omtalt på en sådan måde, at man let

får det indtryk, at det kun drejer sig om konvergensinsufficiens eller i bedste fald samsyn.

Synstræning, og da specielt neuro-optometrisk synstræning, har langt flere facetter end blot

akkommodation, konvergens, fusion og stereopsis. Denne simplificering i omtalen af vores

arbejde er godt i gang med at ødelægge det for os selv.Andre faggrupper tror efterhånden -

godt hjulpet på vej af optometrister - at synstræning er simpel træning af konvergens.

/// AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST FCOVD OG FANO

er skal så utroligt me-

get mere til en god

synsfunktion end blot

samsyn. Vores patien-

ter kan sagtens ud fra

vores analyser have et velfungerende

samsyn og alligevel have alvorlige,

mangelfulde synsfunktioner.

Den synsrumlige opfattelse kan give

udtalte problemer med balance og af-

standsbedømmelse og kan påvirke vo-

res funktion og indlæring betydeligt.

Vores visuelle perception og deraf

følgende sproglige afkodning er altafgø-

rende for bogstavgenkendelse og læs-

ning og kan give udtalte problemer med

f.eks. læsning, hvis den er mangelfuld.

Vores evne til at visualisere er altaf-

gørende for at udvikle nye tiltag samt

for at omsætte det, vi læser, til noget

brugbart. Med andre ord: Er alle de

processer, der sker, når øjnene har

gjort deres arbejde, ikke længere syn?

I 1995 gennemførte de 7 første dan-

ske optometrister deres certificering

som Fellows of College of Optome-

trists in Vision Development - FCOVD.

Det kursusforløb, som mindst 6 af dis-

se optometrister tog forud for denne

frivillige eksamination, byggede i høj

grad på Skeffingtons fire cirkler. De fire

cirkler er en generelt accepteret model

af synsfunktionen og definerer synet

som en integration af:

• Antigravity-hvorerjeg,

• Centering-hvorerdet,

• Identification-hvaderdet

• Speech-auditory-Hvadvedjegom

det, og hvad kan jeg gøre med det.

D

40 | OPTIKEREN

SYNSTRÆNING ER LANGT MERE END

KONVERGENS- INSUFFICIENS

OG SAMSYN

Antigravity er den nødvendige

forståelse af vores egen krop, dens

holdning og bevægelse under tyng-

dekraftens indflydelse. Dette omfatter

motorisk perception, vestibulære sig-

naler og syn. (Læs min artikel i Optike-

ren nr.1 2016).

Centrering er vores forståelse af

rum og tid. Hvor er ting i rummet om-

kring os, hvor hurtigt bevæger de sig,

og hvor hurtigt bevæger vi os.

Dette omfatter især vores perife-

re syn og de dorsale synsbaner samt

vores vergenser. Signaler fra vore

øjenmuskler tilbage i systemet er også

vigtige - altså øjenmotorisk perception.

Ligeledes er de vestibulære-okulære

reflekser vigtige for denne funktion,

når vi er i bevægelse. Vores percepti-

on af afstande og bevægelser er tillært

gennem bevægelse. En god centre-

ringsevne er afhængig af en veludviklet

Antigravity.

Identifikation er afhængig af en

god centrering. De centrale synsind-

tryk, som kommer fra makulaområdet,

er afhængige af vores evne til at foku-

sere (akkommodere) og går fra visuelle

cortex via de ventrale synsbaner til bl.a.

sproglige områder. En velfungerende

centrering er nødvendig for en præcis

fokusering (akkommodation).

Speech /auditory er den interne

kommunikation omkring, hvad vi ved

om det, vi ser, og hvordan vi skal rea-

gere på det. Dette er igen tillært fra alle

de erfaringer, vi har samlet gennem

hele livet. Vi skal i princippet helst have

erfaret noget lignende for at forstå det

sete, men med tiden kan en god evne

til at visualisere forudse hændelser og/

eller bygge bro, hvis der mangler data.

Da jeg afsluttede optometrisko-

len i 1974, var min forståelse af syn en

model, som byggede på akkommoda-

tion-konvergensmodellen. Jeg arbej-

dede altså ud fra en model, som adres-

serede Centering og Identification,

men som ikke adresserede de to andre

cirkler: Antigravity og speech/auditory.

Jeg tænkte på identifikation som øjets

linse (akkommodation) og centrering

som konvergens og divergens af øjets

synsakser i relation til hinanden.

I henhold til Skeffingtons model

arbejdede jeg dermed ikke på noget

tidspunkt med synets udvikling. Jeg var

begrænset til at arbejde med simple

færdigheder ud fra akkommodations/

konvergens-konceptet. Jeg stillede

diagnoser som f.eks. ”konvergensinsuf-

ficiens” og behandlede tilstanden!

Jeg behandlede et ”optometrisk data

problem” = en måling og ikke et visu-

elt problem, som min mentor dr. Paul

Harris ofte udtrykker det.

Efter at have påbegyndt min pro-

ces til FCOVD måtte jeg revidere min

skolebaserede viden ret grundigt. Der

var - og der er stadig - langt mere end

akkommodation/konvergens involveret

i processen syn. Syn er: ”At opfatte me-

ning og dirigere handling ved hjælp af

lys” og omfatter ud over akkommodati-

on og konvergens alle de andre sanser,

motorisk forståelse og styring, samt de

hjerneprocesser, der behandler disse

data. For at løse visuelle problemer skal

alle områder undersøges og ”behand-

les” for at give den optimale hjælp.

Specielt finder man ofte slet ikke fejl

i de såkaldte ”optometriske data” ved

indlæringsrelaterede synsproblemer.

Øjne og øjenfunktioner kan fungere

optimalt, men antigravity og speech/

auditory-områderne er ofte mangelful-

de. Øjnene gør, hvad de skal, men hjer-

nen kan ikke tolke signalerne af

andre årsager.

VISION

SKEFFINGTONS FIRE CIRKLER

IDENTIFICATION

SPEECH/AUDITORYANTIGRAVITY

CENTERING

‹

O

OPTIKEREN | 41

I mere end 15 år er jeg to gange

om året rejst til Cairo for at un-

dersøge børn med indlæringspro-

blemer.

Under mit sidste besøg satte

jeg 14 børn i træning - ingen af

dem havde konvergensinsuffi-

ciens som årsag til deres problem

eller træningen. 2 af dem havde

andre samsynsproblemer.

Resten havde visuelle percep-

tionsproblemer eller problemer

med deres motoriske kontrol.

Hvis jeg havde arbejdet ud fra

den optometriske data-model, så

var kun 2 ud af 14 blevet opdaget

og dermed hjulpet.

Det er derfor rystende, at optometri-

ster, der arbejder med synstræning, sta-

dig i stort omfang kun nævner konver-

gensinsufficiens og samsyn som det, vi

arbejder med. Som om det er de eneste

eksisterende synsfunktioner, der kan

trænes! Endnu værre at de også giver

denne information til andre faggrupper,

såsom øjenlæger, fysioterapeuter og

sundhedsplejersker eller for den sags

skyld skolelærere og motorikkonsulen-

ter. Eller helt katastrofalt: Lærer disse

faggrupper, hvordan man undersøger

og træner for konvergensinsufficiens.

Disse optometrister underkender de-

res eget fag på en yderst uheldig måde.

Jeg kan ikke forestille mig andre

faggrupper sælge ud af deres egen vi-

den på samme måde.

Men det skyldes måske netop man-

gel på viden. Jeg vidste jo faktisk ikke

selv bedre for 25 år siden. Jeg undervi-

ste dog aldrig andre faggrupper i mine

kompetencer. Og dengang var vi ikke

autoriserede, det er vi trods alt i dag.

Vores autorisation omfatter godt

nok ikke synstræning, men som op-

tometrister burde hver og en af os

kræve, at det er optometrister og kun

optometrister, der arbejder med syns-

træning. Men vi burde også kræve, at

de, som gør det, beviser, at de har de

nødvendige færdigheder og viden gen-

nem en prøve, ligesom vi gør inden for

kontaktlinseområdet.

Kun 7 danske optometrister har taget

en eksamen i synstræning gennem deres

FCOVD. Dette er forståeligt, idet denne

proces indtil nu kun har kunnet foregå

på engelsk. Nu kan Akademiet for Neu-

ro Optometri tilbyde denne proces på

dansk, og de første danske optometrister

er nu påbegyndt denne proces. Snart vil

vi se titlen optometrist FANO som en ga-

ranti over for kollegaer, andre faggrupper

og over for vores patienter. FANO er en

garanti for, at optometristen har en viden

inden for alle aspekter af synsfunktionen

og dertil relaterede områder, samt at ud-

dannelsen løbende opdateres.

Jeg hører jævnligt diskussioner

omkring, hvordan vi skal få andre til

at acceptere synstræning som den

værdifulde behandling, den faktisk er.

Denne accept skal starte hos os selv.

Jeg har svært ved at tro, at der findes

andre faggrupper, hvor man ikke går

igennem en eller anden prøve i sine

færdigheder, inden man kan arbej-

de selvstændigt. Inden for synstræ-

ning fungerer det desværre sådan, at

man kan starte med patienter efter et

SYNSTRÆNING

42 | OPTIKEREN

O

AKADEMIET FOR NEURO

OPTOMETRI er en non-

profit organisation med det

formål at fremme neuro-op-

tometri gennem efterud-

dannelse og certificering af

optometrister. Optometrister

med FANO-betegnelsen er ef-

teruddannet og eksamineret i

synstræning. Se aktivitets-

kalender på hjemmesiden:

www.academy-2015.org

weekendkursus og faktisk også uden.

Og det accepterer vi bare!!!

Der findes mange rigtig dygtige

optometrister med masser af god ef-

teruddannelse bag sig, men der findes

også nogle, som ved meget lidt om det,

de arbejder med. Hvorfor accepterer vi

det? Er det fordi vi tror, at synstræning

kun kan gavne? Tror vi ikke, at vi kan

gøre skade? Jeg hørte på et tidspunkt

om en ”kollega”, der skulle have udtalt:

”Jeg behøver ikke al den efteruddannel-

se, for jeg arbejder kun med børn med

indlæringsproblemer”. Rystende, fordi

vedkommende kan risikere, at disse børn

ikke får den nødvendige hjælp. Manglen-

de viden kan gøre, at man ikke opdager

de synsproblemer, der hæmmer barnets

indlæring. Det kan påvirke barnet resten

af livet. Eller hvad med de optometrister,

der træner patienter med hjernerystelser

uden at have de nødvendige kompeten-

cer? Disse patienter er utroligt sårbare og

kan bombes fuldstændig ud i udbrændt-

hed med forkert synstræning. Vi kan ikke

være det bekendt!

Ved at gennemføre Akademiets cer-

tificeringsproces (FANO) kan vi højne

vores standard, den enkelte optome-

trist kan få afprøvet sin viden og sine

arbejdsmetoder og få et godt henvis-

ningsværktøj. En anden kollega cho-

kerede mig med den udtalelse, at: ”Jeg

har arbejdet med synstræning i 20 år

og behøver ikke at bevise noget over

for nogen”. Jeg har stor respekt for be-

tydningen af erfaring, men hvordan kan

denne kollega vide, om vedkommende

har sin baggrund i orden, hvis der al-

drig har været aflagt nogen prøve? Da

jeg gik gennem min certificeringspro-

ces, havde jeg faktisk også 20 års er-

faring med synstræning, og processen

lærte mig utroligt meget nyt, som jeg

ikke vidste, jeg manglede i min viden.

Jo mere man lærer - jo mere forstår

man, at man ikke ved.

Min hensigt med denne artikel er at

give en øjenåbner omkring, hvordan

vores sprogbrug og vores interne efter-

uddannelse kan få betydelig indflydelse

på vores omdømme som en troværdig

profession. Optometrister har redskabet

til at afhjælpe utallige menneskers pro-

blemer og give dem en bedre fremtid

samt en bedre livskvalitet. Vi kalder det

neuro-optometrisk synstræning. Det

bør kun være optometrister, der udfører

denne, og der burde være bevis for, at de

har den nødvendige viden.

Synstræning hører ikke ind under

vores autorisation og kommer sikkert

heller ikke til det i vores levetid. Med en

frivillig certificering kan vi til gengæld nå

langt. De første optometrister er gået i

gang med den spændende og lærerige

proces, og snart kan vi bruge FANO-be-

tegnelsen som et garantimærke i vores

markedsføring af synstræning. Vi kan

ikke forvente, at andre skal tage os al-

vorligt, hvis vi ikke selv gør det.

OPTIKEREN | 43

44 | OPTIKEREN

2016ebruar byder hvert år på dimission af de nye

optometrister, og i år siger branchen velkom-

men til 66 nye optometrister. Både i Køben-

havn (KEA) og i Randers (Optikerhøjskolen)

var der stor tilslutning til arrangementerne, og

det er dejligt at se familie og virksomheder være så godt repræ-

senteret. Det er også en stor festdag for de nyuddannede.

NYUDDANNEDE OPTOMETRISTER

/// AF PER MICHAEL LARSEN

KEA

Bedste bachelorprojekt:

SABINE NIEMANN LILLESØ

Titel: Klinisk undersøgelse af fiskeolie

og krill-olies indvirkning på optagelsen

af lutein og zeaxanthin i pigmentlaget

i macula

Højeste karaktergennemsnit:

ANNICKEN BRUU

Gennemsnit på 11,8

F

DIMISSION

OPTIKEREN | 45

OPTIKERHØJSKOLEN

Bedste bachelorprojekt:

JONAS MILO PLUM,

CARINA TOFTELUND OG

KATHRINE SKOVGAARD BACH

Titel: Computer Vision Syndrome og

Visuel Hygiejne – et Interventionsstudie

Højeste karaktergennemsnit:

JONAS MILO PLUM

Gennemsnit 10,88

Initiativprisen:

IBEN LYKKE-HANSEN

Arrangementerne krydres med taler fra underviserne og

fra branchen, og de nyuddannede fik pæne ord med på

vejen af alle talere.

Det var en glædens dag for de mange fremmødte,

og arrangementerne sluttede begge steder med lidt til

ganen, inden der også her blev sagt tillykke og farvel.

Xxxxxx xxxx

xx xx xxxx xx

xx xx x xx xx

xxx x xxx xx x

xxxxx xxxxxx

xxx xxxx xxx

xx xxxx xxx

xxx x xxx x

xxx xx x xxxxx

xxxxxx xxx

xxxx xxx

‹

46 | OPTIKEREN

elefonen var rødglø-

dende på Erhvervsa-

kademi Dania tirsdag

morgen, da ansøg-

ningsfristen for kvote

2-optag nærmede sig. Igen i år var det

især uddannelsen til optometrist, som

de unge har valgt at søge ind på.

Da tilmeldingsfristen for kvote 2

lukkede kl. 12, havde 79 ansøgere valgt

at søge ind på uddannelsen i Ran-

ders, hvilket er 65 procent flere end på

samme tidspunkt sidste år. Antallet af

ansøgere med optik som 1. prioritet er

i år steget med 57 procent. Den store

stigning i antallet

af ansøgere tyder

på, de unge i høj

grad vælger ud-

dannelser, som fø-

rer til job.

”Når de stude-

rende er færdi-

guddannede hos

os, så kommer de

hurtigt i arbejde

eller læser videre.

Det kan vi se på

vores beskæftigel-

sesundersøgelser,

hvor kun ganske få

går ledige kort tid

efter endt uddan-

nelse. Branchen

savner flere hæn-

der, hvis der ikke

skal mangle ar-

FLERE UNGE VIL ARBEJDE MED ØJNEErhvervsakademi Dania oplever fremgang i antallet af ansøgere. Det er særligt den videregående

uddannelse til optometrist, der har fået 65 procent flere kvote 2-ansøgninger end sidste år.

/// AF MALENE THOMSEN KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, KOMMUNIKATION & MARKETING, ERHVERVSAKADEMI DANIA

bejdskraft om få år, og det har de unge

lyttet til,” siger rektor Anders Graae

Rasmussen.

Bachelorer i optometri fra Erhvervs-

akademi Dania har generelt høje be-

skæftigelsestal. 93,3 procent er i job

lige efter endt uddannelse, mens 13,3

procent læser videre på kandidaten på

universitetet.

UNGE VÆLGER UDDANNELSE

I alt 1.264 ansøgninger er kommet ind

til Erhvervsakademi Dania, der har korte

videregående uddannelser. Det er fle-

re end ved kvote 2-fristen sidste år, en

fremgang på to procent og rekord for

det jyske erhvervsakademi.

”Det er glædeligt, at så mange har

søgt ind på en af Erhvervsakademi Da-

nias uddannelser. Vi kan mærke, at ef-

terspørgslen på de kortere videregående

uddannelser er stor, og det skyldes især,

at de unge finder det tiltrækkende at

tage en uddannelse, der er tæt på virke-

ligheden og kombinerer teori og praktik,”

udtaler rektor Anders Graae Rasmussen.

Erhvervsakademi Dania har siden sin

start i 2009 hvert år øget sit optag og

har i dag 2500 studerende i det midt-

og nordjyske.

T

O

STUDIEVALG

-12.00D TIL

-0.50D

+0.50D TIL

+6.00D

FÅS NU I PLUSSTYRKER!

DAILIES TOTAL1® KONTAKTLINSER

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™

NU I PLUSSTYRKER

Se indlægsseddel for information om anvendelse, kontaktlinsepleje og sikkerhed ved brug af kontaktlinser. © 2015 Novartis AG

80495_DT1_PlusPowers_TradeAd_A4_DK.indd 1 26/02/16 09:49

48 | OPTIKEREN

NY TVÆRVIDENSKABELIG MASTERUDDANNELSE

UDDANNELSE

I fremtiden vil der være et

stort behov for optometrister,

der kan samarbejde med

andre erhvervsgrupper, der

beskæftiger sig med synsre-

habilitering. Sammenhængen

mellem teori og praksis er

central, når flere faggrupper

skal arbejde sammen for

at udvikle nye metoder til

synsrehabilitering og særligt

forankringen mellem praktisk

arbejde og videnskabelige

data og forskning.

/// AF HELLE K. FALKENBERG OG

INGER C. BERNDTSSON, HØGSKOLEN

I SØRØST-NORGE OG GÖTEBORGS

UNIVERSITET.

u og i fremtiden vil der

være et stort behov

for optometrister, der

kan samarbejde med

andre erhvervsgrupper

og mere kundskab om, hvordan opto-

metrister kan imødekomme de behov,

der kommer. I tillæg til det er det vigtigt

at lære mere om, hvordan egen klinisk

praksis bør udvikles med baggrund i

at vurdere den kundskab og forskning,

som hele tiden bliver offentliggjort. I

Master i synspædagogik og synsreha-

bilitering er der derfor stor fokus på

sammenhængen mellem klinisk praksis

og teori, samt tværvidenskabeligt sam-

arbejde.

I januar 2015 var der opstart i den

norsk-svenske tværvidenskabelige Ma-

ster i synspædagogik og synsrehabilite-

ring, og allerede i august startede næste

hold op. Programmet bygger på ho-

vedområderne optometri, oftalmologi,

specialpædagogik og rehabilitering. I til-

læg hentes der kundskab fra psykologi,

sociologi, ergoterapi med mere. Vi har

norske, svenske og danske studenter fra

ti forskellige grunduddannelser, inklusi-

ve optometrister fra privat og offentlig

praksis, lærere, sygeplejersker og ergo-

terapeuter. For dem, der overvejer den-

ne masteruddannelse til opstart i august

2016, er det nu tid til at søge.

Hvorfor skal masteruddannelsen

være tværvidenskabelig? Vi mener, at

dette giver et vigtigt bidrag til, at mor-

gendagens synsarbejdere får kompe-

tence til at lære personer med syns-

hæmninger eller blindhed at håndtere

hverdagens forskellige livsudfordringer.

Endvidere er tværvidenskabeligt sam-

arbejde essentielt for at kunne løse de

komplekse problemer, der findes i dagens

samfund, for at kunne håndtere konse-

kvenser af et synstab. Udvikling af nye

kundskaber inden for komplekse om-

råder kræver ofte et mange-facetteret

og kreativt forskningsmiljø. Og begrebet

tværvidenskabelig er mindst lige så godt

at bruge om praktisk arbejde inden for

optometri, rehabilitering og undervisning,

hvor forskellige fagområder er repræsen-

teret.

Programmet starter med et tværviden-

skabeligt aspekt ved synsrehabilitering

og undervisning, hvor studenterne deles

i grupper med forskellig erhvervsbag-

grund. Der fokuseres på, hvad hver er-

hvervsgruppe kan bidrage med inden for

N

OPTIKEREN | 49

NY TVÆRVIDENSKABELIG MASTERUDDANNELSE

forskellige problemområder. Dette giver

indblik i og en grund til fremtidig klinisk

praksis og tværvidenskabeligt samar-

bejde. Grundideen er, at der skal være

en fælles videnskabelig platform i ud-

dannelsen samtidig med, de studerende

også specialiserer sig inden for eget felt.

I dag kræves det, at et specialområde

skal være kundskabsbaseret, og dette

er vigtigt i masterprogrammet. At have

kundskab om, hvad der videnskabeligt

er (be)vist at fungere, samt hvordan vi

kan give bedst mulige råd i forbindelse

med rehabilitering. Vi er alle forpligte-

de til at søge den bedste tilgængelige

kundskab inden for egen virksomhed,

samtidig med den skal kombineres med

klinisk erfaring og patientens (bruge-

rens) forudsætninger og ønsker.

Som et eksempel på kundskabsbase-

ret praksis vil vi beskrive emnet ”Tværvi-

denskabelig kundskabsudvikling”. Emnet

er på 2. semester og er fuldført af ca. 24

studenter. Når kundskab fra forskellige

fagområder skal forstås og integreres, er

det centralt at belyse forudsætningerne

for forskellige videnskabsteorier. I em-

net arbejder vi med, hvordan kundskab

belyses forskelligt inden for forskellige

videnskabsdiscipliner.

Sammenhængen mellem teori og

praksis er centralt i uddannelsen. Sær-

ligt forankring mellem praktisk arbejde

og videnskabelige data og forskning er

vigtig. Ofte gør vi ting på samme måde,

som vi altid har gjort, fordi det fungerer

i praksis, men som vi ikke nødvendigvis

kan sætte ord på. Vi savner distance til

vores egen erhvervsmæssige praksis.

Ved at læse om begreber og teorier får

vi et sprog for det, der udføres dagligt.

Teori kan siges at være en abstrakt for-

enkling af virkeligheden med det formål

at forklare eller forstå noget konkret. En

måde at skabe distance til egen praksis

på er ved refleksion. Dette kan opnås

igennem selvrefleksion, ved dialog med

andre eller via videnskabelig forskning.

At sætte ord på egen praksis indebærer,

at vi selv kan lære noget af den, men

også lære andre om specifik praksis.

Ved at sætte ord på hvordan noget ud-

føres, tages det første skridt mod teore-

tisk kundskab om praksis.

I emnet arbejdede de studerende i

grupper med en af følgende problem-

stillinger:

•HvadidentificererIsomdenstørste

udfordring for at arbejde med tværvi-

denskabelig kundskabsudvikling inden

for synsrehabiliteringens praktiske

arbejde?

•Hvordankanmankonkretarbejdefor,

at teori og praksis skal kunne integre-

res inden for specialer?

•HvilkenfunktionmenerI,atevidens

som tilgang og/eller proces kan have

for at udvikle specialer?

Studenterne præsenterede deres resul-

tater i en posterpræsentation i Gøte-

borg. Hver præsentation blev efterfulgt

af livlige diskussioner, hvor vi sammen

drøftede forskellige måder at udvikle

synsvirksomheder på. Da uddannelsen

er et masterprogram, integrerer vi ofte

mindre forskningsmetodiske elemen-

ter i emnerne, og vi har erfaret, at det-

te er en god måde at skabe kundskab

sammen på. Som nævnt forsøger vi

gennemgående at integrere teori og

praksis, og ambitionen er at få gode

kundskaber i det konkrete arbejde med

at hjælpe og lære personer med syns-

hæmninger og blindhed at håndtere

hverdagen samt kende til relevant teori.

Studiet er på deltid med ca. 2-3 sam-

linger pr. semester, men meget er også

netbaseret. Du finder mere information

om masterprogrammet på:

http://www.usn.no/mss.

Tag kontakt, hvis du har

nogle spørgsmål.

Ansøgningsfristen er

15. april 2016.

O

50 | OPTIKEREN

UDDANNELSESSKIFT

MENNESKER OG ØJNEFREM FOR ØKONOMI

Man kan sagtens være over

40 og optometri-studerende.

Og politiker. Og tidligere

skatterevisor. Det er Lone

Glarbo, som har skiftet tørre

tal ud med mennesker og

især deres øjne.

/// AF ANNE-METTE GYLDENLØV,

JOURNALIST, KOMMUNIKATION &

MARKETING, DANIA

JEG VILLE BARE GERNE

HAVE NOGET MED

MENNESKER AT GØRE.

JEG VAR TRÆT AF

EXCELARK OG AF AT

SIDDE ALENE. JEG

SAVNEDE KOLLEGER,

MENNESKER OG

KUNDEKONTAKT.

OPTIKEREN | 51

G

metri. De diskuterede frem og tilbage,

for og imod. Men Lone vidste godt,

hvad hun helst ville.

”Der var ikke noget at gøre, for 20 år

mere af det, jeg havde været igennem,

duede ikke. Jeg kunne naturligvis også

have taget en ny kandidat, men det var

ikke økonomi, jeg ville længere,” siger

Lone Glarbo, der bor i Hinnerup.

Hun er ældre end de fleste stu-

derende, og de studerende er lige så

gamle som hendes egne børn, men det

forhindrer dem ikke i at have det godt

sammen, og Lone Glarbo er glad for

fleksibiliteten på studiet.

POLITIKER VED SIDEN AF

Netop fleksibilitet er væsentlig for at

få hendes andet job til at fungere. Hun

sidder nemlig i byrådet i Favrskov Kom-

mune for Venstre, hvor hun er formand

for Social- og Sundhedsudvalget. Det

er snart hendes 11. år i byrådet, og selv

om det går fint med at passe politikken

ind med studiet, er praktikken med

arbejdsdage fra kl. 10-18 en udfordring.

”Jeg er nødt til at arbejde alle lørdage

for at få det til at hænge sammen med

byrådet, men min chef er meget forstå-

ende, og så er det ikke mere firkantet,

end man gør det til. Jeg er i praktik i

Synoptik i Storcenter Nord og Tilst, og

det er fedt, for der er gang i den hele

tiden. Som optiker skal man være både

kammeratlig og autoritær, ligesom man

skal have en god fornemmelse for folk,

så jeg spørger rigtig meget,” forklarer

Lone, der overvejer, om hun efter ba-

cheloren i optometri skal tage kandida-

ten på Aarhus Universitet.

”Men det må vi se på til den tid,”

smiler hun.

Lone Glarbo tog et stort spring for to år

siden, hvor hun sagde jobbet som økono-

michef op og startede som optometristu-

derende på Erhvervsakademi Dania.

Foto: Dania.

‹

ennem tiden har Lone

Glarbo haft man-

ge forskellige titler.

Cand.merc.aud.

Økonomichef. Skat-

terevisor. Men lige nu er titlen i stedet

optometristuderende på Optikerhøj-

skolen ved Erhvervsakademi Dania i

Randers.

”Jeg ville bare gerne have noget

med mennesker at gøre. Jeg var træt

af Excelark og af at sidde alene. Jeg

savnede kolleger, mennesker og

kundekontakt,” forklarer 50-årige Lone

Glarbo, der kendte til optometri via sin

søster, der er optiker.

I august 2013 sad hun med sin

mand og sammenlignede sit daværen-

de job som økonomichef med opto- O

52 | OPTIKEREN

INTERNATIONALT

RE-CLASSIFYING MEDICAL DEVICES –ECOO AND FLUORESCEIN

ecently been con-

sidered medical

devices. However,

over the past few

years certain na-

tional authorities, following a set of

non-binding guidelines relating to

questions around the application of

EC Directives on medical devices

(known as the Meddev Guidance),

have attempted to re-classify fluo-

rescein strips as medicinal products.

Their efforts have created a chal-

lenging supply issue that ECOO has

worked hard to mitigate.

In 2012, ECOO acknowledged the

trouble this confusion over classi-

fication was posing to its members

and has since been working on this

issue in order to preserve fluoresce-

in’s status as a medical device.

ECOO has partnered with several

stakeholders, such as EUROMCON-

TACT and EUROM VI, in order to

present the European Commission

and the Expert Group on Borderline

and Classification with compelling in-

formation and insights on fluoresce-

in, its use as well as the consequenc-

es of the classification issue. As a

result, and given that several visualis-

ation products, not only Fluorescein,

are concerned, the latter agreed to

re-assess the matter.

A taskforce, set up by the Com-

mission as a subcategory of the Ex-

pert Group, was mandated to define

the term “medical diagnosis”. This

definition will form the basis for a de-

cision on classification. The taskforce

presented its first draft definition in

March 2014 (see box), and EU Mem-

ber States and stakeholders were in-

vited to feed back on it.

To date, we have seen no further

developments at the EU level. Until

the definition is finalised, no decision

on the classification of Fluoresce-

R

PRELIMINARY CONSIDERATIONS

We suggest that a series of at

least four short articles follow

one another in national publica-

tions, in order to present ECOO

and its work in a step by step,

reader friendly manner. Where

needed, the articles should be

translated in the national langu-

age.

The fourth article of this series

delves into a technical matter of

high importance to ECOO mem-

bers, namely the re-classification

of Fluorescein.

Feel free to feedback to the

ECOO Secretariat at any stage

in the process and let us know if

you decided to run the series of

articles, or if you have any questi-

ons in this regard.

OPTIKEREN | 53

RE-CLASSIFYING MEDICAL DEVICES –ECOO AND FLUORESCEIN

O

A medicinal product is defined in Article 1(2) of Directive 2001/83/EC (MPD), as follows:

“2. Medicinal product:

(a) Any substance or combination of substances presented as having properties for treating or preventing disease in

human beings; or

(b) Any substance or combination of substances which may be used in or administered to human beings either with

a view to restoring, correcting or modifying physiological functions by exerting a pharmacological, immunologi-

cal or metabolic action, or to making a medical diagnosis.”

Tørre øjne bør behandles individuelt

tearsagain R

ABIGO Pharma A/S www.abigo.dk

Abig

o Ph

arm

a- 0

2-20

15

Vælg eller kombinèr ud fra vores produktserie

www.tearsagain.dk

Hos 8 ud af 10, som lider af tørre øjne, er årsagen en forstyrrelse i tårefilmens lipidlag - derfor har de fleste behov for en lipidbehandling. Ca. 8% har kun behov for tåreerstatning og omkring 26% har behov for en kombination afbåde lipidbehandling og tåreerstatning *. Nogle har også brug for at pleje og rense de Meibomske kirtler.

* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11

tearsagain Liposomal Spray

tearsagain Sensitive Liposomal Spray

tearsagain Øjendråber med hyaluron

BlephaCura - pleje af øjenlågskanterne

SETPÅ TV

Konceptmod tørre -irriterede øjne

in will be made. However, given the

clinical efficacy and established safe-

ty of Fluorescein as a visualisation

agent, ECOO are heartened by the

sensible approach of many countries

that continue to consider Fluorescein

as a medical device. This reflects the

experience of ECOO members, who

have reported back at ECOO Gen-

eral Assembly meetings since 2012

to confirm that in their own country

Fluorescein has been used safely and

without any adverse effects.

Once fine-tuned, the definition

of what medical diagnosis stands for

will be tested through several pilot

projects. Fluorescein is most likely to

become the focus of one such pilot,

which will assess the impact classifi-

cation has on the usage and availabil-

ity of the product. No indicative time-

line for the pilots is available yet.

To find out more about the work

ECOO does in Europe, on Fluoresce-

in and other public affairs topics, visit

www.ecoo.info and follow this series

of articles.

KÆDEMESSE

54 | OPTIKEREN

OPTIKTEAMF O R Å R S M E S S EDet spirede af engagement

overalt på OptikTeams

forårsmesse i februar 2016

/// AF PER MICHAEL LARSEN

FOTO: PER MICHAEL LARSEN &

OPTIKTEAM

ptikTeam’s traditionelle

halvårlige messer er

altid godt besøgt. Te-

maet for forårsmessen

var vækst over hele lin-

jen, og der skulle igangsættes nye tiltag,

nye varer på hylderne, som gerne skulle

få nye kunder eller passe og pleje de

eksisterende, så der kommer flere nye

”skud”, som igen skal passes og plejes!

Hotel Trinity var som vanlig ram-

merne for messen, og alle rum var fyldt

op med solbriller og brillestel fra de

spændende kollektioner. Der var også

konsulenter fra glas- og kontaktlinsele-

Overandører, som var til rådighed med

nye produkter.

MEGET UDBYTTERIG

Derudover var Dansk Erhvervsoptik og

Optikerforeningen også til stede, hvilket

gav OptikTeams medlemmer mulighed

for at stille spørgsmål omkring både er-

hvervsbriller, udbud etc. samt om moms

og fundusfotografering. Nana Lannik fra

Dansk Erhvervsoptik udtrykte det såle-

des: ”Den store interesse, som vi i Dansk

Erhvervsoptik oplevede vedr. skærm-

briller på messen gav mange gode input

med hjem. Det giver os stor værdi at

møde medlemmerne, der hvor de er i

aktion”.

Andre udstillere havde samme op-

levelse, hvilket den store aktivitet på de

forskellige stande også gav udtryk for.

Der blev sendt mange ordrer af sted,

og OptikTeam-medlemmerne fik fyldt

deres lagre op til forårs- og sommer-

sæsonen. O

PTIK G LF

OPTIKEREN | 55

Tilmeld dig facebook gruppen Optik Golf og bliv opdateret på sted og tilmelding.

STED: Ubekendt endnu, men det bliver midt i Danmark

TID: Mandag den 15. august 2016.

Der spilles om gode præmier, og ikke mindst Hole In One præmien på 100.000 kr. er

værd at gå efter. Den har ikke været til udbetaling endnu!

TAG EN MANDAG UD AF KALENDEREN OG MØD DINE KOLLEGER/KONKURRENTER

I FORBINDELSE MED OPTIK GOLF 2016.

Stemningsbilleder fra august 2015, hvor deltagerne fik en fantastisk oplevelse på Lübker Golf Resort på Djursland.

Glad arrangør Lisbeth

Falk Sonnichsen.

PTIK G LF

56 | OPTIKEREN

P R O D U K T E R

NY ALT-I-ÉN RENSER TIL BRILLER OG SOLBRILLER

Shamir har et langsigtet mål om at skabe personaliserede glas med

basis i det kendte kvalitetsglas, Shamir Attitude®. To af resultaterne

foreligger nu i form af det progressive glas Attitude III® Sport & Fas-

hion og enkeltstyrkeglasset Attitude III® SV.

Det progressive glas har synszoner, der er nøje tilpasset en

hvilken som helst livsstil eller aktivitet, hvor der er behov for et

udvidet perifert synsfelt.

Glassene imødekommer det stigende behov for synskorrektion

til ekstremsport og modesolbriller i et væld af stelformer og glaskur-

ver. Det gælder således lige fra flade glas til wrap-around.

Glassene fås med Shamirs Glacier Sun™ coatningspakke med den

akromatiske AR coatning på forsiden samt antirefleksbehandling med

fuld UV-beskyttelse på bagsiden, slagfast og højindeksmaterialer,

samt en bred palette at farver og filtre.

Peeps™ er en ny alt-i-én renser til briller og

solbriller, som er udstyret med den samme

carbon-rengøringsteknologi, der er brugt til at

rense finoptik i mere end to årtier.

Rengøring af glas med den nye brillerenser

er en simpel to-trins proces. Først renses linsen

med optrækkelige gedehårsbørster til at fjerne

eventuelt løst støv eller potentielt slibende par-

tikler på linsernes overflade. Dernæst skubbes

armene ud fra holderen, og linsen renses med

glatte, cirkulære bevægelser med de to rengø-

ring tips, så begge sider bliver rengjort på sam-

me tid. Hvis der er nogle pletter tilbage, åndes

forsigtigt på linsen og rensningen gentages.

Hver gang armene glider tilbage i holderen,

bliver kulstoffet på rengøringstipsene genop-

fyldt, og Peeps™ er klar til sin næste rengøring.

SHAMIR INTRODUCERER TO NYE GLASDESIGN TIL SPORTSSOLBRILLER

Vores danske team er blevet endnu stærkere! Henrik Kjær har siden årets begyndelse været en af vores CooperVision-repræsentanter i Danmark, hvilket vi er meget glade for.

Vi glæder os til at fortsætte vores arbejde med at støtte og udvikle fremtidens optikerbutikker med uformindsket kraft. Du er velkommen til at kontakte en fra teamet; de fortæller gerne

mere om, hvordan CooperVision kan hjælpe dig med at skabe vækst i din virksomhed.

Morten Tornbjerg, Jylland Nord, 21 47 88 28Henrik Kjær, Jylland Syd og Fyn, 40 98 75 83

Carsten Berg, Sjælland, 29 45 42 70

Let’s grow together

I fællesskab får vi din virksomhed til at vokse.

ADAM KAYSER er tiltrådt

som salgschef for Danmark

og Norge. Adam er en erfaren

leder og har arbejdet med

salg og marketing de sene-

ste 10 år. Ved siden af jobbet

hos Alcon Nordic underviser

Adam på Copenhagen

Business School i afsætnings-

økonomi.

NYE ANSIGTER I ALCON NORDIC

NY REKTOR PÅ OPTIKERHØJSKOLEN

I slutningen af 2015 og begyndelsen af 2016 er der kommet nye kontaktpersoner hos Alcon. Her er en kort

introduktion af de nye ansigter.

TENNA DUPONT

POULSEN er tiltrådt som

salgskonsulent i Midt- og

Sønderjylland samt Fyn. Tenna

er uddannet veterinærsyge-

plejerske og har en baggrund i

medicinalbranchen, hvor hun

har arbejdet som konsulent

siden 2008.

GITTE SVENNINGSEN

er tiltrådt som salgskonsulent

i region Midt- og Nordjylland.

Gitte er en erfaren konsulent,

idet hun de seneste 8 år har ar-

bejdet i medico- og medicinal-

industrien med bl.a. diabetes-,

astma- og KOL-medicin.

JERRI AKHTAR er tiltrådt

som salgskonsulent med an-

svaret for Nordsjælland og

København. Jerri er uddannet

optiker i 2010 med elevplads

hos Profil Optik på Østerbro.

Efterfølgende har Jerry spe-

cialiseret sig inden for kontakt-

linser og har arbejdet hos både

Profil Optik, Louis Nielsen og

Synoptik.

Optikerhøjskolen, der hører ind under

Erhvervsakademi Dania, har fået ny rek-

tor, fordi den nuværende rektor går på

pension. Den nye rektor bliver 55-årige

Anders Graae Rasmussen.

Anders Graae Rasmussen startede sin kar-

riere i uddannelsessektoren i 1992 som

underviser på handelsgymnasiet i Hobro,

hvor han i 1995 blev uddannelsesleder

og senere vicedirektør og akademi-

chef. Her var han med til at etablere

Det Danske Ejendomsakademi, hvis

rødder i dag stadig gør sig gældende

på Erhvervsakademi Dania.

Siden 2012 har Anders Graae Rasmussen

været vicerektor for Erhvervsakademi Da-

nia, der har 21 videregående uddannelser

i otte byer, omkring 2500 studerende og

155 fuldtidsansatte medarbejdere. Her har

han været stedfortræder for rektor, haft

ansvar for HR, kvalitet samt sikkerheds- og

samarbejdsudvalget.

Det er formelt set Danias bestyrelse, der

har valgt den nye rektor, men der har væ-

ret flere medarbejdere og andre relevante

interessenter inde over processen.

58 | OPTIKEREN

B R A N C H E N

Den franske messe for mo-

deaccessories, ”Premiere

Classe”, lægger for første

gang hus til et forum for

brilledesigns under navnet

”Silmo Paris”. Det sker i da-

gene 2.–5. september 2016 i

Messecenter Paris Expo ved

Porte de Versailles i Paris.

Silmo-messen, der afholdes

23.–26. september 2016 i

Messecenter Paris-Nord Ville-

pinte, indretter tilsvarende et

område for modeaccessories

under betegnelsen ”Premiere

Classe”.

Briller er i de seneste år blevet

det ultimative modeprodukt,

et must-have tilbehør, der

gradvist har fundet sin plads

Nyt spændende samarbejde mellem Silmo og ”Premiere Classe”

på ”Premiere Classe”. Salget

af brillestel har gennemgået

en rivende udvikling verden

over og brillestel forhandles

ikke længere kun i egentlige

optikbutikker, men også i mo-

debutikker. Derfor har de to

fagmesser, ”Premiere Classe”

og Silmo, der begge arrange-

res af Comexposium-grup-

pen, besluttet at slå kræfter og

ekspertise sammen og udstille

brilledesignernes kreativitet

inden for rammerne af det

omfattende produktudbud på

”Premiere Classe”.

Silmo på ”Premiere Classe”

På den kommende septem-

bermesse har ”Premiere Clas-

se” reserveret 300 m2 til bril-

lekollektioner og modtager ca.

30 brillemærker, der er udvalgt

af de to messer i fællesskab

ud fra kriterier som ekspertise,

trends og kreativitet.

”Premiere Classe” på Silmo

”Premiere Classe” tilbyder

Silmo sin ekspertise inden for

modeaccessories via 2 events:

•Enpop-upbutik,dersamler

et udvalg af produkter inden

for brilleaccessories.

•Ensærlig”PremiereClasse”-

-pris i den prestigefyldte

Silmo d’Or-konkurrence,

hvor der er oprettet en helt

ny kategori, der er sponso-

reret af ”Premiere Classe”.

Præmien er en gratis stand

på ”Premiere Classe”.

OPTIKEREN | 59

60 | OPTIKEREN

K U R S U S K A L E N D E R

JUNI 2016 SEPTEMBER 2016

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

TIRSDAG 6. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N.

ONSDAG 7. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Sted: Hotel Best Western, Kronprins Frederik, Fredericia

TORSDAG 8. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers

Tilmelding: Se mere www.optikerforeningen.dk/kurser

TORSDAG 29. SEPTEMBER 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Hotel Best Western Fredericia.

Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg claus@amwo.eu

FLERSTYRKELINSER – AFTEN MED LEVERANDØRERNEForedragsholder: Nærmere info følger

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg

TIRSDAG 20. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N.

TORSDAG 22. SEPTEMBER 2016 KL. 19.00–22.00 Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers

Tilmelding: Se mere www.optikerforeningen.dk/kurser

FORUM FOR NEUROOPTOMETRISK SYNSTRÆNINGForedragsholder: Nærmere info følger

Claus Oldenburg

THE DUALITY OF SENSORY MOTOR SYSTEMS: “FROM VESTIBULAR TO VISION AND EVERYTHING IN BETWEEN”.

Foredragsholder: Jason Clopton,, O.D., FCOVD, Diplomate, American Board of Optometry.

FREDAG 24. JUNI 2016 KL. 10.00-17.15Sted: Academy of Neuro Optometry, ved Thorkild Rasmussen, Heden 14, 7860 Spøttrup.

Tilmelding samt mere info til Thorkild

Rasmussen mail: skive@synspleje.com

17TH INVITATIONAL SUTTON INTERACTIVE MEETING ON HOLISTIC VISION CARE.

Foredragsholder: Vides først når symposiet er afsluttet

LØRDAG 25. JUNI OG SØNDAG 26. JUNI2016 KL. 9.00 – 16.00

Sted: Lena & Thorkild Rasmussen, Heden 14, 7860 Spøttrup.

Tilmelding samt mere info til Thorkild

Rasmussen mail: skive@synspleje.com

OPTIKEREN | 61

OKTOBER 2016

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

TIRSDAG 4. OKTOBER 2016 KL. 9.30-16.00 Sted: Tivoli Hotel og Kongres Center.

Tilmelding samt mere info: Claus Oldenburg claus@amwo.eu

LØRDAG 29. OKTOBER 2016 OG SØNDAG 30. OKTOBER 2016Sted: Radisson Blu Scandinavia, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus.

Se mere www.optikerforeningen.dk

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg

GRUNDKURSUS I TØRRE ØJNEForedragsholder: Claus Oldenburg

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSE-KONFERENCE

TIRSDAG 11. OKTOBER KL. 19.00–22.00Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N.

TORSDAG 13. OKTOBER 2016 KL. 19.00–22.00Optikerhøjskolen, DCOVS, Randers.

Tilmelding: Se mere www.optikerforeningen.dk

OPFØLGNINGS-KURSUS PÅ KURSET OM MULTIFOKALE-LINSERForedragsholder: Nærmere

Claus Oldenburg

62 | OPTIKEREN

OVERSIGTSKALENDERO P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

MAJ 2016 SEP. 2016 NOV. 2016 JAN. 2017 FEB. 2017 MAR. 2017

Sands Expo & Convention

Center, Las Vegas

www.biztradeshows.com/

international-vision-west/

19. - 22. MAJ2016

19. - 22. MAJ2016

ECOO OG EAOO MØDE I BERLIN

ECOO OG EAOO MØDE I BERLIN

23. SEP. - 26. SEP. 2016.

15. SEP. - 17. SEP 2016

SILMO 2016

INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2016

International messe for

briller og optik. Paris-

Nord Villepinte

udstillingscenter

Promosalons

tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

http//eaoo.info/

http//eaoo.info/

SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR

Synoptik-Fondens

seminar for øjen-

læger og optikere

København

www.synoptik-

fonden.dk

6. NOVEMBER

2016

GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM

19. - 22. JANUAR 2017

Caesars Palace in

Las Vegas, USA

www.gslsymposium.com

MIDO 2017

25. - 27. FEBRUAR 2017

International messe for

briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS

28. - 30. JANUAR 2017

OPTI ‘17

New Munich Trade Fair

Centre, Munich

www.opti-munich.comCOPENHAGEN SPECS 2017

4. - 5. MARTS 2017

Messe for briller og optik

www.copenhagenspecs.dk

OPTIKEREN | 63

ADRESSER & TELEFONNUMRE

OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

Email: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

BESTYRELSEN:Formand:Per Michael LarsenTlf. 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86

Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54

Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82

Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86

Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

Rasmus Planck Tlf. 36 39 00 80

OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

Næstformand: Michael Kjær Pedersen

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Langebrogade 5 1411 København K Tlf. 45 16 26 80 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 48 79 66 30

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13

Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21

Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Thomas GrouleffRodenstock Danmark

Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København ØTlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90 www.uol.dk

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri

OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi DaniaMinervavej 638960 Randers SØTlf. 72 29 10 00www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21

FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Hanne JensenOplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dk

Hvorfor annoncere i Optikeren?

Optikeren læses flittigt af en bred

vifte af folk, der beskæftiger sig pro-

fessionelt med optik, brilledesign,

kontaktlinser, instrumenter og andre

farmaceutiske produkter. Magasinet

udgør desuden et ideelt annonce-

miljø, da det har en høj læseværdi,

læsetid og gemmeværdi, der sikrer

en både effektiv og lang levetid for

dine annoncer

LÆSEVANER

81%

61%

79%

75%

af læserne kigger i alle numre af

Optikeren

af læserne bruger 30 min. eller

mere på at læse bladet.

læser halvdelen eller mere af

Optikeren.

gemmer halvdelen eller flere

numre af Optikeren.

OPTIKEREN er det uundværlige

medie for alle, der beskæftiger sig

professionelt med optik.

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 486.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer 4-2016Udkommer: 30.06.2016Stof i hænde: 14.05.2016

Annoncer til dette nummer skal være Morten Gammelmark, Optikerforeningen i hænde senest den 05.06. 2016

OPTIKEREN

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 6

MAR. 2017

For mere information, venligst kontakt Lars Fønss på 30 91 17 69 eller lars@dcompanynordic.com

Pentavägen 5B, 187 30 Täby, Sweden, 89 88 28 23, info@dcompanynordic.com, dcompanynordic.com

Optikeren DK no 3.indd 1 2016-03-29 15:02:38