LÆRERVEJLEDNING OPRINDELIGE FOLKS

KULTUR OG IDENTITET

Operation Dagsværks

undervisningsmateriale 2016 SAMFUNDSFAG OG RELIGION

1

2

Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL LÆRERVEJLEDNING ............................................................................................. 3

LETION 1: SAMFUNDSFAG .................................................................................................................... 5

Socialisation og identitetsdannelse

LEKTION 2: SAMFUNDSFAG .................................................................................................................. 7

Senmodernitet og Anthony Giddens

LEKTION 3: RELIGION............................................................................................................................ 8

Mayaernes religion og historie

LEKTION 4: RELIGION.......................................................................................................................... 11

Popol Vuh og myter

LETION 5: SAMFUNDSFAG .................................................................................................................. 13

Giddens moderinitetsanalyse

LEKTION 6: SAMFUNDSFAG ................................................................................................................ 14

Socialisering i forskellige samfund

LEKTION 7: RELIGION.......................................................................................................................... 15

Ritualer

LEKTION 8: RELIGION.......................................................................................................................... 18

Synkretisme

LEKTION 9: SAMFUNDSFAG ................................................................................................................ 19

Diskrimination af oprindelige folk

LEKTION 10: PROBLEMFORMULERING .............................................................................................. 21

Problemformulering og gruppearbejde

BILAG ................................................................................................................................................... 23

Analysemodel

Forklaring af matrixgrupper

3

Introduktion til lærervejledningen

INTRODUKTION

Kære lærer. Du sidder her med Operation Dagsværks spændende undervisningsmateriale om

oprindelige folks kultur og identitet. Materialet er blevet produceret i forbindelse med Operation

Dagsværks projekt i Guatemala 2016. Netop denne lærervejledning giver dig øvelser, materialer,

inspiration eller hele den færdige pakke til et undervisningsforløb i samfundsfag eller religion om

oprindelige folk i Guatemala, kvit og frit. Lærervejledningen er bygget op som et AT-forløb, og kan

bruges som dette, men kan ligeså nemt bruges i hverdagsundervisningen i enten religion eller

samfundsfag. Læs mere her under om det kernestof som materialet dækker, om undervisnings-

hæftet til eleverne, og hvor man kan finde de øvrige materialer, der er henvist til i lærervejledningen.

FORMÅL OG KERNESTOF

Undervisningsmaterialet om oprindelige folks kultur og identitet er lavet til samfundsfag og religion.

I samfundsfag dækker undervisningsmaterialet kernestoffet om sociologi, identitetsdannelse,

socialisation, levevilkår og kulturelle mønstre. I religion er det mayaernes historie, myteteori,

ritualteori, identitet og synkretisme, der bliver dækket. Formålet med Operation Dagsværks

undervisningsmateriale, er at kunne give eleverne undervisning i globale problemstillinger, og viden

om hvilke forhold der er gældende uden for Danmarks grænser. Det skal give eleverne kompetencer

til at kunne agere som beviste og aktive medborgere lokalt og internationalt. Det sker alt sammen

gennem at sætte et globalt perspektiv, på det stof der allerede undervises i på gymnasiale

uddannelser.

OBS: UNDERVISNINGSHÆFTET

I ressourcerummet på Dagsværks hjemmeside, hvor dette dokument er fundet, kan man også finde

et dokument kaldet Undervisningshæfte. Undervisningshæftet er lavet til eleverne, og i hæftet kan

man finde alle tekster, arbejdsspørgsmål og links som eleverne skal bruge. Dvs. at når der i denne

lærervejledning er til henvist til noget af dette, vil eleverne have det i deres eget hæfte. Kapitlerne

har samme navne som lektionerne i lærervejledningen, og de relevante tekster til lektionen, vil stå

under det tilhørende kapitel i undervisningshæftet. Herudover, kan alle tekster, links og videoer

findes som separate filer og links i ressourcerummet.

HER FINDER DU MATERIALERNE

SamfNU: Referencerne til SamfNU i dette dokument refererer til SamfNU B-niveau til STX. Hele

første kapitel ’Identitetsdannelse og socialisation’, ligger tilgængeligt på nette, på linket her.

Begrebsnøglen til religion. Hvis skolen ikke har bogen, kan eleverne oprette en bruger på Systime,

og derigennem få en prøveperiode på to dage. Ellers kan bogen købes af skoler for 2o kr. her.

Popol Vuh: I lærervejledningen er der henvist til et tekstuddrag fra Popol Vuh i Gads

Religionshistoriske Tekster. Hvis bogen ikke haves, kan uddraget fra Popol Vuh også

findes i Ib Michaels bog ”Popol Vuh”. Den kan lånes som e-bog på biblioteket. Afsnittet

som er brugt her, starter ved 4. del, og læs til midt på den fjerde side efter. Hvis man

låner bogen i fysisk form, er det fra side 89 til øverst på side 91.

4

Dag 1

LEKTIER TIL DAG 1

- SamfNU - Sociologi og individ s. 8-14 (indtil 'Individualisering')

Online bog: Afsnittet '1.1 Sociologi og samfund' og '1.1.1 At leve i et samfund'.

- SamfNU - Det senmoderne samfund s. 30-32 (indtil afsnittet 'Senmodernitetens centrale tendenser

– brud eller kontinuitet')

Online bog: Afsnittet '1.4 Det senmoderne samfund'

- Undervisningshæfte - Mayaernes historie s. 6

- Begrebsnøglen til religion – Myter s. 66-67

LEKTION 1

Samfundsfag – Socialisation og identitetsdannelse

LEKTION 2

Samfundsfag – Senmodernitet og Anthony Giddens

LEKTION 3

Religion – Mayaernes religion og historie

LEKTION 4

Religion – Popol Vuh og myter

5

Lektion 1: Socialisation og

identitetsdannelse

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

- SamfNU - Sociologi og individ s. 8-14 (indtil 'Individualisering')

Online bog: Afsnittet '1.1 Sociologi og samfund' og '1.1.1 At leve i et samfund'.

TIL BRUG I LEKTIONEN:

- Living on One Dollar (link her)

- Undervisningshæfte - Mayaindianere – Nationalmuseet s. 3

ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL LEKTIEN:

- Definer følgende begreber:

Sociologi

Identitet

Personlig identitet

Social identitet

- Hvad er et samfund og hvilken rolle spiller normer og værdier i forhold til opretholdelsen af et

samfund?

- Hvad adskiller primær- og sekundær socialisering?

- Hvad dækker begrebet dobbeltsocialisering over?

ØVELSE 1:

I lektionen formulerer eleverne tre sætninger, som opsummerer lektien. Sætningerne læses op for

sidemakkeren og diskuteres internt.

ØVELSE 2:

I klassen vises et klip fra dokumentaren Living on One Dollar. Man kan også vælge at se

hele filmen, men da den varer 53 min. har vi udvalgt en enkelt scene.

Dokumentaren omhandler to amerikanske fyre der tager til Guatemala, for at prøve at

leve for 1 dollar om dagen i 8 uger. I klippet tager de med børnene fra deres by i skole.

Man møder drengen Chino, der ikke går i skole da familien ikke har råd. Han bliver spurgt

ind til sine drømme, og i en alder af 12 år, er han afklaret med tanken om at han skal

være bonde ligesom sin far. Klippet starter 16 min inde i dokumentaren. Se klippet frem

til 21:05. Følg linket her.

6

Klippet skal få eleverne til at reflektere over, hvordan vores perspektiv på uddannelse og

fremtid er i Danmark og en fattig landsby i Guatemala. Dokumentaren ligger også på

Netflix.

I forbindelse med filmene kan eleverne efterfølgende skimme teksten ”Mayaindianere –

Nationalmuseet” i undervisningshæftet s. 3. Teksten stammer fra Nationalmuseets

undervisningsmateriale om mayaer.

Det fulde materiale kan findes her.

ØVELSE 3:

Eleverne skal i grupper lave et skema eller figur med eksempler og forklaringer på deres egen kapital,

og ligeledes med mængden af kapital for en mayaindianer i Guatemala, med udgangspunkt i det de

har lært fra klippene og teksten.

Timen rundes af med en mundtlig opsamling og sammenligning i klassen.

7

Lektion 2: Senmodernitet og Anthony

Giddens

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

- SamfNU - Det senmoderne samfund s. 30-32 (indtil afsnittet 'Senmodernitetens centrale tendenser

– brud eller kontinuitet')

Online bog: Afsnittet '1.4 Det senmoderne samfund'

ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL LEKTIEN:

- Hvad ligger der til grund for det moderne samfunds udvikling?

- Hvad vil det sige at moderne samfund har en dynamisk karakter?

- Hvilken rolle spiller religion i det senmoderne samfund?

ØVELSE 1:

Læreren stiller spørgsmålene fra lektien.

ØVELSE 2:

Med udgangspunkt i refleksionerne fra øvelse 1, skal de i grupper af 2-3 elever (eller individuelt hvis

det foretrækkes), lave et skema over deres hverdag og kreere en elektronisk collage, som billedeliggør

senmoderne karakteristika i deres hverdag.

Eleverne kan evt. bruge siderne Padlet, Prezi eller Glogster:

- Padlet (link)

- Prezi (link)

- Glogster (link)

I slutningen af timen præsenteres produkterne.

8

Lektion 3: Mayaernes historie

LEKTIE TIL TIMEN:

- Undervisningshæftet - Mayaernes historie s. 6-10

TIL BRUG I LEKTIONEN:

- Videoklip: Tikal – Ancient Mayan City (link)

- Undervisningshæfte - Frelses- og frugtbarhedsreligion s. 12

SUPPLERENDE:

- De ti vigtigste ting at vide om maya-religion

(Artikel fra religion.dk. Følg linket her)

ØVELSE 1:

Lektionen indledes med ’Tikal – Ancient Mayan City of Guatemala’, en video med billeder fra Tikal i dag.

Formålet er at give eleverne en kort fornemmelse for mayaernes kæmpe templer og bygningsværker.

Stop evt. videoen efter et minut. Følg linket her.

ØVELSE 2:

Eleverne arbejder med lektionens lektie. De kan enten besvare spørgsmålene nedenfor i grupper eller

lege legen, som er beskrevet længere nede.

ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL MAYAERNES HISTORIE

- Hvor stor en del af befolkningen i Guatemala i dag er mayaer?

Begrebsdefinitioner

- Er maya-religion en monoteistisk eller polyteistisk religion? Hvorfor?

- Hvilke ritualer har mayaerne brugt igennem historien?

- Hvilke formål havde ritualerne?

Centrale begivenheder

- Hvilke centrale begivenheder i mayaernes historie finder sted følgende tidspunkter?

9

Ca 3000 år siden

År 1519

År 1523

År 1697

15. sep. 1821

21. dec. 2012

De store byers sammenbrud

- Beskriv de tre teorier til hvorfor mayaernes store byer bryder sammen, og hvilke forhold i byerne

der gjorde det muligt.

Tørke Krig Dekadence

Mayakalenderen

- Hvordan beregnede mayaerne deres kalender?

- Hvordan var mayaernes kalendere inddelt?

- Hvad skete/skulle ifølge mayaerne ske den 21. december 2012?

10

I stedet for en traditionel gennemgang af arbejdsspørgsmål kan man lave en netværksøvelse. Alle

eleverne får udleveret en seddel hvorpå der står et spørgsmål (se skemaet nedenfor). Eleverne går

rundt og stiller hinanden deres spørgsmål. Når begge har svaret bytter de spørgsmål, og finder en ny

at spørge. Dette fortsætter indtil alle har svaret på spørgsmålene. Herefter kan de enten skrive

svarene i arket ovenfor, eller i kan gennemgå det i klassen.

Er maya-religion en

monoteistisk eller polyteistisk

religion? Hvorfor?

Hvilke ritualer har mayaerne

brugt igennem historien?

Hvilke formål havde mayaernes

ritualer?

Hvilke centrale begivenheder i

mayaernes historie finder sted

for ca 3000 år siden?

Hvilke centrale begivenheder i

mayaernes historie finder sted i

år 1519?

Hvilke centrale begivenheder i

mayaernes historie finder sted i

år 1523?

Hvilke centrale begivenheder i

mayaernes historie finder sted i

år 1697?

Hvilke centrale begivenheder i

mayaernes historie finder sted

15. september 1821?

Hvilke centrale begivenheder i

mayaernes historie finder sted

21. december 2012?

Beskriv teorien om at tørke var

skyld i de store byers

sammenbrud. Hvilke forhold i

byerne gjorde det muligt?

Beskriv teorien om at krig var

skyld i de store byers

sammenbrud. Hvilke forhold i

byerne gjorde det muligt?

Beskriv teorien om at

dekadence var skyld i de store

byers sammenbrud. Hvilke

forhold i byerne gjorde det

muligt?

Hvordan beregnede mayaerne

deres kalender?

Hvordan var mayaernes

kalendere inddelt?

Hvad skete/skulle ifølge

mayaerne ske den 21. december

2012?

ØVELSE 3:

Eleverne læser den korte tekst 'Frelses- og frugtbarhedsreligion' i undervisningshæftet s. 12. Eleverne

skal nu i plenum lave en hurtig brainstorm på både frelsesreligioner og frugtbarhedsreligioner, og

samtidig beskrive hvorfor de kan kategoriseres som dette. Sammenlign evt. tidligere religioner som

klassen har arbejdet med, og sammenlign dem med mayareligion i forhold til religionstype.

11

Lektion 4: Popol Vuh og Myter

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

- Begrebsnøglen til religion – Myter s. 66-67

I lektien er der kort forklaret hvad myter er, og en forklaring af begreberne; kosmologi, teologi,

antropologi og eskatologi. Hvis bogen ikke haves kan dette nøjes med at forklares af læreren i stedet.

TIL BRUG I LEKTIONEN:

- Begrebsnøglen til religion – Myteteori s. 69-71

- Gads religionshistoriske tekster - 17.1. Quiché. Popol Vuh: Den fjerde skabelse s. 437-440

ØVELSE 1:

Eleverne sætter sig i små grupper hvor de sidder, på 2 til 3 mennesker. Eleverne læser uddraget fra

Popol Vuh fra Gads religionshistoriske tekster, og snakker sammen om hvad den betyder og hvad der

sker, og har mulighed for at stille spørgsmål til læreren om de ting de ikke forstår.

Eleverne udfylder analysemodellen (bilag 1).

Hvis Gads religionshistoriske tekster ikke haves, læs ”Her finder du materialerne” i introduktionen.

ØVELSE 2:

Eleverne deles ind i 5 matrixgrupper (se forklaring af matrixgrupper i bilag 2).

Gruppe 1 analyserer Den fjerde skabelse fra Popol Vuh med den fænomenologiske tilgang.

Gruppe 2 analyserer Den fjerde skabelse fra Popol Vuh med den sociologiske tilgang.

Gruppe 3 analyserer Den fjerde skabelse fra Popol Vuh med den historie-kritiske tilgang.

Gruppe 4 analyserer Den fjerde skabelse fra Popol Vuh med den eksistentialistiske tilgang.

Gruppe 5 undersøger gennem nettet resten af historien om menneskets skabelse, som er beskrevet i

Popol Vuh. Gruppen skal illustrere hele historien om skabelsen af mennesket, fra mudder til træ til

majs. Eleverne kan finde flere informationer på de to links her under. De er begge engelsksprogede,

og det sidste link er meget teksttungt.

Maya Religion – Ancient History Encyclopedia (link her)

”Who shall be our sustainer” - Penn Museum (link her)

Gruppen kan arbejde med spørgsmålene:

- Hvad mente guderne var fejlene ved de første mennesker de prøvede at skabe?

- Hvordan forestiller i jer at det har betydning for maya-religionens praksis?

Eleverne kan læse om de forskellige analysemetoder i Begrebsnøglen til religion – Myteteori s. 69-71.

ØVELSE 3:

Eleverne skifter i matrixgrupperne og forklarer deres metode og analyse til resten af

gruppen (se forklaring af matrixgrupper i bilag 2).

12

Dag 2

LEKTIER TIL DAG 2:

- SamfNU – Socialisering og identitet i forskellige samfund s. 39-46 (indtil afsnittet 'De senmoderne

samfund')

Online bog: '1.5 Socialisering og identitet i forskellige samfund' og '1.5.1 Fra det traditionelle

samfund til det senmoderne'.

- Nøglebegreber til religion – ritualtyper s. 108-109

- Nøglebegreber til religion – ritualteori – fænomenologisk s. 114-115

- Nøglebegreber til religion – Offer s. 74-75

LEKTION 5

Samfundsfag – Giddens modernitetsanalyse

LEKTION 6

Samfundsfag – Socialisering i forskellige samfund

LEKTION 7

Religion – Ritualer

13

Lektion 5: Giddens modernitetsanalyse

ØVELSE 1:

Eleverne inddeles i grupper, der arbejder med de fire tendenser som karakteriserer det senmoderne

samfund ifølge Giddens.

GRUPPE 1 ADSKILLELSE AF TID OG RUM:

Hvad betyder begrebet adskillelse af tid og rum? Gruppen laver et skype-interview med

Giddens (spillet af en elev), som den der interviewes.

GRUPPE 2 UDLEJRING AF SOCIALE FUNKTIONER:

Gruppen laver en tegneserie, der sætter billeder på, hvad udlejring af sociale funktioner

er og gerne hvilken betydning de tror det har for de generationer, som vokser op i

senmoderne samfund.

GRUPPE 3 AFHÆNGIGHED AF ABSTRAKTE SYSTEMER:

SYMBOLSKE TEGN:

Gruppen laver en tegneserie om menneskets tiltro til symbolske tegn. De kan

eksempelvis tage udgangspunkt i penge.

EKSPERTSYSTEMER:

Hvad betyder vores tiltro til ekspertsystemer i hverdagen? Gruppen laver en

sang/rap/digt om emnet. De kan eksempelvis tage udgangspunkt i vores tiltro til

elektronik eller transportmidler.

GRUPPE 4 ØGET REFLEKSIVITET:

Hvordan oplagrer vi viden og hvordan deles viden? Eleverne vælger et emne de finder

interessant, herefter skal de søge viden derom og dele den med flest mulige elever på

skolen.

GRUPPE 5 Den sidste gruppe skal karakterisere hvilke traditionelle, moderne og senmoderne præg

Guatemala har i dag, og undersøge om det er forskelligt hos forskellige kulturer i

Guatemala. Gruppen bruger nettet til at søge informationer.

ØVELSE 2:

Produkterne præsenteres.

14

Lektion 6: Socialisering i forskellige

samfund

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

- SamfNU – Socialisering og identitet i forskellige samfund s. 39-46 (indtil afsnittet 'De senmoderne

samfund')

Online bog: '1.5 Socialisering og identitet i forskellige samfund' og '1.5.1 Fra det traditionelle

samfund til det senmoderne'.

TIL BRUG I LEKTIONEN:

- Video med maya-mam lederen Pascual (link her)

- Undervisningshæfte - Forestillede fællesskaber s. 17

ØVELSE 1:

Eleverne inddeles i tre grupper.

GRUPPE 1: I den første gruppe skal de læse SamfNU – Socialisering og identitet i forskellige samfund til

og med figuren om personlighedsdannelsens dimensioner. I mindre grupper eller alene, vælger

eleverne tre af dimensionerne i figuren, som de vil finde eksempler på. Det kan enten være i Danmark

eller Guatemala. Eleverne kan se det korte videoklip med maya-mam lederen Pascual. Videoen er

linket til i undervisningshæftet.

GRUPPE 2: Den anden gruppe læser fra Makro-sociologiske forklaringer til og med figuren med

samfundsmodeller. Eleverne skal i mindre grupper eller alene, finde eksempler på forskellige

samfund i verden, med forskellige samfundstyper og/eller forskellige ”dominerende økonomiske

systemer” og ”dominerende værdi- og referencesystem”. Eleverne skal sætte ord på hvilken

sammenhæng det har med makro-sociologiske forklaringer. Eleverne kan se det korte videoklip med

maya-mam lederen Pascual. Videoen er linket til i undervisningshæftet (Samme klip som til gruppe 1).

GRUPPE 3: Gruppe tre skal arbejde med Bennedict Andersons teori om forestillede fællesskaber.

Eleverne skal læse Forestillede fællesskaber i undervisningshæftets. 17, og derefter skal de i mindre

grupper eller alene, beskrive et forestillet fællesskab i Danmark eller Guatemala. Eleverne skal

beskrive hvad der definere fællesskabet, og hvilke karakteristika der gør det til et forestillet

fællesskab.

ØVELSE 2:

Eleverne samles i grupper af tre, med to der har haft andet emne end dem selv, og

forklare den tekst de har læst og de opgaver de har lavet.

15

Lektion 7: Ritualer

LEKTIER TIL LEKTIONEN:

- Nøglebegreber til religion – Ritualtyper s. 108-109

- Nøglebegreber til religion – Ritualteori – fænomenologisk s. 114-115

- Nøglebegreber til religion – Offer s. 74-75

TIL BRUG I LEKTIONEN:

- Undervisningshæfte – Mayaceremoni s. 18

- Undervisningshæfte – Maya ild-ceremoniens symbolisme s. 21

ØVELSE 1:

Eleverne læser 'Mayaceremoni', som er en rejsendes beskrivelse af en mayaceremoni. Teksten findes i

undervisningshæftet. Halvdelen af klassen bliver herefter sat til at læse første halvdel af teksten 'Maya

ild-ceremoniens symbolisme', men kun den første side. De arbejder derefter med de tilhørende

arbejdsspørgsmål. Den anden halvdel læser anden side af teksten, og arbejder med de tilhørende

arbejdsspørgsmål. Eleverne kan arbejde med spørgsmålene i alene eller i grupper, men produktet i

den sidste opgave under arbejdsspørgsmålene, skal i begge tilfælde udarbejdes i grupper. Teksten og

arbejdsspørgsmålene findes i undervisningshæftet.

ARBEJDSSPØRGSMÅL

TIL FØRSTE DEL

- Er mayareligion en frelses- eller frugtbarhedsreligion?

- Hvilken ritualtype er ritualet?

- Beskriv Axis Mundi i maya-ritualet.

- Beskriv mayakorset fra ceremonien. Hvilken form har det, hvad er det bygget af, hvordan ser

det ud, og hvorfor?

- Hvorfor spiser deltagerne til ceremonien?

- Hvorfor pilles der blomsterblade til ceremonien?

- Er der sammenhæng mellem mayaceremonien og myten om menneskets skabelse fra Popol

Vuh?

- Beskriv kort det rituelle plan, det mytiske plan og virknings planet.

- Tegn eller lav jeres eget mayakors, og beskriv det.

TIL ANDEN DEL

- Er mayareligion en frelses- eller frugtbarhedsreligion?

- Hvilken ritualtype er ritualet?

- Hvad er nawales?

16

- Beskriv hvad de forskellige ofringer til mayaceremonien er ofringer til:

Sukker, rom, cigarer, blomster, de farvede lys, chokolade.

- Har musikken og dansen en rituel betydning? Hvilken?

- Beskriv kort det rituelle plan, det mytiske plan og virknings planet.

- Lav et kort teaterstykke hvor i opfører en mayaceremoni. Ceremonien skal have 5-10 runder.

Bestem hvad formålet er for hver af runderne (fx god høst), og bestem hvad der skal ofres i

den givne runde og hvorfor. Tag udgangspunkt i teksterne.

ØVELSE 2:

Spørgsmålene printes til timen, eleverne skiftes til at trække et spørgsmål, fra den bunke de selv har

beskæftiget sig med, og besvare det for klassen.

Evt. kan spørgsmålene også bare besvares ved normal gennemgang, men vi anbefaler første metode,

for at få alle elever på banen.

Efterfølgende fremlægger udvalgte grupper det produkt de har lavet.

17

Dag 3

LEKTIER TIL DAG 3:

- Undervisningshæfte – Synkretisme s. 24

- Undervisningshæfte – Racepolitik – betyder race noget i Latinamerika? s. 26

LEKTION 8

Religion - Synkretisme

LEKTION 9

Samfundsfag – Diskrimination af oprindelige folk

LEKTION 10

Problemformulering

18

Lektion 8: Synkretisme

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

- Undervisningshæfte – Synkretisme s. 24

ØVELSE 1:

Eleverne skal i grupper af 2-3 eller alene analysere de to billeder i undervisningshæftet på s. 25.

Eleverne arbejder med billederne ud fra analysemodellen herunder:

ANALYSE AF BILLEDER

1. Præsentation.

- Hvad ser man på billedet? Beskriv genstande, handlinger, mennesker, beklædning.

2. Beskrivende analyse og fortolkning.

- Hvilke religiøse handlinger foregår på billedet?

- Hvilken religiøs betydning har genstandene?

- Hvordan ses synkretistiske træk på billedet? Hvilken betydning har det?

3. Perspektivering.

- Relaterede idéer eller synspunkter

- Modsigende idéer eller synspunkter

- Baggrunden for tankegangen

ØVELSE 2:

Eleverne skal finde eksempler på synkretisme i andre religioner. De kan evt. tage udgangspunkt i

religioner som klassen har arbejdet med. Er der nogle steder hvor man kan se at religionen er blevet

påvirket af en anden religion, eller af en lokal kultur?

19

Lektion 9: Diskrimination af oprindelige

folk

LEKTIE TIL LEKTIONEN:

- Undervisningshæfte – Racepolitik – betyder race noget i Latinamerika? s. 26

TIL BRUG I LEKTIONEN:

- Film: Guatemala: The Maya (link her)

ØVELSE 1:

Eleverne har hjemmefra læst artiklen 'Racepolitik – betyder race noget i Latinamerika?''. De skal nu

quizze enkeltvis på en sjov og enkel måde på kahoot.it. Der er brug for at klassen har et smartboard,

projektor eller andet der kan vise quizzen for klassen. Hvis en elev ikke har en computer eller

smartphone, må personen spille sammen med sidemakkeren.

Sådan sætter du quizzen op som lærer:

Gå ind på getkahoot.com og lav en profil, det er gratis. Følg linket her. Øverst i den sorte bjælke

trykker man på ”Public Kahoots”, hvor en side kommer frem med et søgefelt. Søg på 'Race dagsværk”

eller lign. Tryk på ”Betyder race noget i Latinamerika?” og tryk på Play. Du kan også søge på hele

navnet.

Eleverne går hver især ind på kahoot.it og indtaster det spillenummer der er kommet op på

hovedskærmen. De laver et spillernavn, og når alle har gjort det, er quizzen klar til at gå i gang.

Spørgsmålene i quizzen er listet her under:

- Hvad skyldes den store etniske diversitet i Latinamerika?

- Hvordan har latinamerikanske regeringer forsøgt at camouflere etniske modsætninger?

- Hvordan blev mennesker af blandet race opfattet af regeringerne i Latinamerika?

- Hvilken afstamning har en ”mestiz”?

- Hvad kom til at have størst betydning for folks identitet?

- Hvad begyndte politiske ledere at udskifte betegnelsen ”indianer” med?

- Hvad tjener latinamerikanske indfødte i forhold til resten af befolkningen?

- Hvad var med til at give oprindelige folk adgang til jord?

- Hvad var IKKE en af fordelene for oprindelige folk ved adgangen til jord?

Efter quizzen bliver der stillet følgende spørgsmål ud i klassen:

- Hvorfor kan en person blive identificeret som havende forskellige identiteter i

løbet af én dag?

- Er her tale om dobbeltsocialisering?

20

- Hvorfor så de latinamerikanske regeringer raceblanding som en fordel? Hvilken

opfattelse lå til baggrund for dette?

ØVELSE 2:

Eleverne ser Guatemala: The Maya, der varer 22 min. Filmen handler om hvordan mange mayaer føler

sig undertrykt, og særligt om mayaernes sprog og dets betydning for deres kultur.

Før filmen sætte på, inddeles eleverne i grupper, og får at vide at de selv skal lave en kahoot med

spørgsmål til filmen når den er færdige. Derfor skal de lytte godt med, og skrive ned undervejs. Filmen

ligger på linket her.

Elevernes kahoot skal ikke indeholde mere end et par spørgsmål, så det ikke tager hele timen at

producere. Efterfølgende afprøves et par af elevernes kahoots. Hvis tiden er knap, kan elevernes egne

kahoots være starten på næste lektion.

Timen sluttes af med en opsamling med følgende spørgsmål:

- Hvilken betydning har ens sprog for ens identitet?

- Hvordan påvirker det unge, ikke at blive undervist i deres modersmål i skolen?

- Hvilken betydning har det for oprindelige folk og deres sprog, at spansk er det eneste officielle

sprog i Guatemala?

21

Lektion 10: Problemformulering

ØVELSE 1:

HVORDAN SKRIVER MAN EN PROBLEMFORMULERING

Det kræver lidt kundskaber at gøre en tematik spændende for både faget og eleven, men fordelen

ved AT-faget er, at det belyser en tematik fra forskellige sider - derved får man et mere nuanceret

billede af problematikken og gør denne mere interessant og virkelighedsnær...

FORMÅL

Formålet med denne øvelse er at illustrere, hvordan en problemstilling kan skrives og hvordan den

bedst muligt kan bruges som middel til at belyse det emne man arbejder med.

FORBEREDELSE TIL ØVELSE

1. Brugen af åbne hv-spørgsmål: Arbejdsspørgsmålene/problemstillingerne er de delelementer, der

letter selve projektarbejdet. Problemstillingerne kan

være meget konkrete som fx ‘hvordan fremstilles...’, ‘hvad er...’, ‘hvilke

definitioner...’, ‘hvilket syn har X på...’

2. Afgrænsning: Man kan ikke nå at undersøge alt, så problemstillingerne bruges til at afgrænse selve

opgaven.

ØVELSE 2:

1. Giv eleverne x antal tekster/sange/videoer etc. som de skal læse hjemmefra.

2. I gennemgår sammen kort i klassen hvert enkelt materiale og opsummerer tematikkerne.

3. Eleverne deles ud i grupper på 3-4 personer og får post-its og en stor plakat uddelt. De summer

individuelt over, hvad der kan være interessant for dem personligt at arbejde med. Eleverne kan få

indspark fra hinandens post-its - dette fungerer som en slags silent brainstorm.

4. Plakaterne med post-its som grupperne hver især har arbejdet med roteres i klassen, så hver

gruppe får en ny plakat. De skal arbejde videre i grupperne på 3-4 personer med en anden gruppes

plakat med post-its og får dermed nye inputs/tematikker fra de andre elever.

5. Eleverne kigger i grupperne på de ‘nye’ tematikker/de andre gruppers undren fra plakaterne og

formulerer sammen i deres egen gruppe nogle problemstillinger der spiller sammen med fagene.

6. De udvælger i grupperne to/tre problemstillinger, som fremlægges foran klassen. De

kan eventuelt rotere plakaterne igen, så de får en række problemstillinger fra en anden

gruppe og så vælge to-tre problemstillinger ud og fremlægge dem. (Det må du som

lærer vurdere hvad der er tid til + hvad der vil virke bedst i din klasse).

22

7. Sidst udvælger hele klassen, med læreren som ordstyrer, en række problemstillinger og skærer

overflødige og eventuelt de for omfattende synsvinkler fra og bevarer de vigtigste problemstillinger

som grundlag for øvelsen om problemformuleringen.

Dag 4:

LEKTION 11-14: GRUPPEARBEJDE

Udarbejdelse af produkt

Dag 5:

LEKTION 15-16: GRUPPEARBEJDE

Udarbejdelse af produkt

LEKTIONE 18-19: FREMLÆGGELSE AF PRODUKT

23

Bilag

BILAG 1

ANALYSEMODEL – TIL ANALYSE AF TEKSTER I RELIGION

PRÆSENTATION

Afsender: forfatter, årstal, religiøs retning eller tilhørsforhold

Modtager:

Genre: ritualbeskrivelse, myte, artikel, lignelse, prædiken etc.

Tone/sigte: beskrivende, debatterende, argumenterende, polemisk, forkyndende

TEKSTANALYSE MED RELIGIONSFAGLIGE KOMMENTARER OG TOLKNING

Resumé: et struktureret referat, hvor tekstens hovedtema og de vigtigste synspunkter fremdrages.

Herunder en redegørelse for tekstens opbygning eventuelt gennem en inddeling af teksten med

passende overskrifter

.

Hovedtemaet: gudsopfattelse, etik, menneskesyn verdensopfattelse, virkelighedsopfattelse osv.

Hvem: Hvem taler og agerer i teksten?

Hvornår: omhandler teksten en bestemt periode?

Hvad: Begrebsforklaring og begrebsanalyse. Hvilke begreber, navne, fænomener, ritualer

præsenteres? Disse defineres, analyseres og fortolkes i sammenhængen. Hvilke ideer, påstande,

argumenter?

Hvorfor: Hensigt, budskab, morale, konklusion

PERSPEKTIVERING:

Her uddybes, problematiseres eller kritiseres teksten ud fra en eller anden relevant synsvinkel. Her

kan man også drage paralleller til andre tekster inden for samme religion eller til andre religioner.

Man kan komme ind på:

- Relaterede idéer eller synspunkter

- Modsigende idéer eller synspunkter

- Baggrunden for tankegangen:

f.eks. kristendommens og islams baggrund i jødedommen

- Debat i samtid eller nutid

- Sammenligning med fænomener / idéer i andre religioner

24

BILAG 2

FORKLARING AF MATRIXGRUPPER

Matrixgrupper består af grupper à to omgange. I første omgang inddeles eleverne i eksempelvis fem

grupper med seks elever i hver. Internt i gruppen får eleverne hver et nummer. I disse grupper

udfører eleverne et stykke arbejde.

Når arbejdet er færdigt skifter eleverne grupper, og fortæller om deres arbejde til den nye gruppe.

Skiftet sker ved at alle elever der har haft nummeret 1 samler sig, alle med nummeret 2 samler sig i

en gruppe osv.

Det er illustreret i skemaet her under. Først mødes eksempelvis alle grupperne med numre, og

efterfølgende grupperne med bogstaverne.

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4

Gruppe A

Gruppe B

Gruppe C

Gruppe D

Gruppe E