oplæg om psykosociale konsekvenser af epilepsi hos børn
DESCRIPTION
Oplæg om Psykosociale konsekvenser af epilepsi hos børn afholdt på forældrekursus hos Dansk EpilepsiforeningTRANSCRIPT
2
Plan
Introduktion
Hjernen – set fra psykologens stol
Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed,
social kognition
Psykosociale vanskeligheder
Råd til hverdagen
3
Hjernen
Ofte hører man om
hjernens to sider
Højre side:
handledelen
kreativ
Venstre side:
sproglig del
struktureret
4
Hjernens overordnede områder
Occipitallap (synslap)
Parietallap (isselap)
Temporallap (tindingelap)
Frontallap (pandelap)
Cerebellum (lillehjernen)
6
Hjernen – inddelt i endnu flere områder
Ansigtsgenkendelse (37)
Social forståelse
(38,9,10,20,21,22,37,47)
Sprogforståelse
(22,20,21,37,39,40,5,7,6,
9,10,23,26,29-31,
38,43,44,45,47)
7
Hjernen i praksis
Hver del sin funktion, MEN intet sker uden
samarbejde
Plasticitet
Træning giver mening – men fikser ikke alt
8
Vanskeligheder - generelt
Der er ingen vanskeligheder, som er
specifikke for børn med epilepsi
men hos patienter med epilepsi ses
vanskeligheder oftere end hos andre
9
Epilepsidebut i barndommen
Epileptiske anfald kan gribe forstyrrende ind i
barnehjernens optimale udvikling – generelt
eller specifikt
”Byggesten” kan mangle ”bygningen”
bliver vakkelvorn eller ligefrem skæv
10
Epilepsi kan medføre problemer med
Opmærksomhed
Eksekutive funktioner (overblik, planlægning mm.)
Mental fleksibilitet og hastighed
Hukommelse
Ordfinding, sprog og tale
Social kognition
Abstrakt tænkning
Opfattelse af helheder
Generel indlæring
12
Vanskeligheder med opmærksomhed
Vigtigt at identificere
vanskelighederne
for at kunne forstå
barnet
for at kunne hjælpe
barnet
13
Udredning
Forældresamtale, oplysninger fra børnehave
og skole, observation, testning
Fx ”Staty” – en opmærksomhedsprøve
Luk øjnene indtil du bliver bedt om at åbne dem
igen
Hold øjnene lukket hele tiden
14
Ofte har børn med opmærksomheds-
vanskeligheder svært ved at:
fastholde opmærksomheden ved leg eller opgaver
høre efter og følge instruktioner
organisere og færdiggøre aktiviteter eller opgaver
holde styr på ting og huske aftaler
holde kroppen i ro, de er ”i gang” hele tiden
lege og deltage i fritidsaktiviteter på en stille og
rolig måde
15
Råd i hverdagen
Genkendelig hverdag –
så ved barnet, hvad der
skal ske
Hav mange rutiner –
skaber ro
Forberedelse i form af
enkle og tydelige
beskeder
16
Råd i børnehave/skole
Lille gruppe
Pictogram
Stilleplads
Punkt-støtte
”Pille-ting”
Tid og plads til bevægelse
17
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Samarbejdspartner for forældre og børnehave/skole
Pædagogisk konsulent
Specialklassekonsulent
Tale/hørekonsulent
Psykolog
Psykologisk vurdering
Pædagogiske anbefalinger
Valg af børnehave/skole
Vejledning til familie og profesionelle
18
Praktiske forslag
Ved velkendt arbejde kan man bruge høretelefoner med kendt
og selvvalgt musik
Lav gerne skriftlige huskesedler, da det giver støtte til at huske
Anvend mobiltelefon til at minde om aftaler
Giv små, korte pauser undervejs (fx hent en bog, gå på toilet,
løb en tur i gården)
Giv meget, relevant ros
20
Social kognition
Menneskets tænkning i
social sammenhæng
Hvordan man afkoder andre
menneskers tegn og adfærd
Hvordan man forstår det,
man oplever i det sociale
samvær
cand. phil Klaus Møller
Kristensen, Syddansk
Universitet
21
Social forståelse
I socialt samvær er det vigtigt at forstå andres mentale
tilstand
- at kunne forstå, at et andet menneske kan have en
tankegang, som er anderledes end ens egen (viden,
følelser, hensigter, vilje, ønsker)
- at have evne til at forstå en anden persons
overbevisning, meninger eller ironiske bemærkninger
23
Problemer med social forståelse
En del epilepsipatienter har det svært i det
sociale samvær
En del oplever, at de har svært ved at
fastholde kammeratskaber og bliver
ensomme
24
Udvikling af evne til social forståelse
0 – 5 mdr.:
Opmærksomhed på menneskers mimik, lyde og
bevægelser
5 – 9 mdr.:
Opmærksomhed på verden omkring sig
Efterligning af sprogets melodi
Ordlignende lyde
25
9 – 12 mdr.
Evne til kommunikation omkring noget fælles udvikles
Evne til at se, hvad den anden er optaget af
Evne til social reference ved tolkning af tvetydighed
Beherskelse af den kommunikative gestus (give,
modtage, anmode, indvillige)
26
1 – 4 år
1 – 1½ år: Laver relevante lyde for at
kommunikere
1½ - 3 år: begyndende evne til at se den andens
synsvinkel, hensigter, forstå snyd, sand viden
Fra 4 år: forstå den andens handlinger ud fra
falsk tro (Smarties-test)
27
At forstå den andens perspektiv
At være i stand til at opfatte andres følelser, tanker
og hensigter.
At forstå, hvordan andres handlinger hænger
sammen med deres hensigter, ønsker, viden osv
Fra 5 år: beskriver i telefonen det, som den anden ikke
kan se
28
Råd ved vanskeligheder med social
forståelse
Social træning
Støtte i leg og samvær
Punkt-støtte
Mindre, overskuelig
gruppe
Anvisninger til
forventelig adfærd
29
Råd til træning af social forståelse
Træn små hverdagssituationer
Træn særlige situationer (fx til fødselsdag)
Spil små skuespil
Tal med barnet om de situationer, der gik godt
Kig på billeder af situationer, som gik godt
Træningen skal være kortfattet og så længe
barnet synes, det er sjovt/interessant
30
Social forståelse – vigtig kunnen
Vigtigt, at barnet har god social forståelse og
lærer at begå sig socialt
Giver trivsel, selvværd og glæde for barnet
Giver ro og tro hos forældrene
31
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Samarbejdspartner for forældre og
børnehave/skole
Pædagogisk konsulent
Gode ideer til pædagogisk indsats
Vejledning til familie og professionelle
Psykolog
Psykologisk vurdering - rådgivning
Valg af børnehave/skole
33
Indlæringsmæssige vanskeligheder
Generelle indlæringsvanskeligheder
Specifikke indlæringsvanskeligheder
34
Specifikke indlæringsvanskeligheder
Læse- og staveproblemer
Matematikproblemer
Motoriske problemer
35
Råd ved specifikke vanskeligheder
Få undersøgt omfanget af vanskelighederne
Specifik træning
Specifikke hjælpemidler, fx it-rygsæk,
lommeregner, oplæsning
Tilpas forventninger
Eksamen på særlige vilkår
36
Generelle indlæringsvanskeligheder
Vanskelighederne findes i dansk, matematik,
frikvarter osv.
Der kan være nogle fag, hvor barnet klarer
sig bedre
Barnet får tiltagende svært ved at følge med
både fagligt og socialt
37
Råd ved generelle indlæringsvanskeligheder
Få undersøgt omfanget af vanskelighederne
Forståelse er vigtig
Træn – men med tilpassede forventninger
Brug relevante hjælpemidler, fx lommeregner
Eksamen kan måske gennemføres i udvalgte fag
38
Praktiske forslag
Giv klar beskeder
Undgå komplicerede, lange sætninger
Tjek, at barnet har forstået fælles beskeder (tal med barnet efter
beskeden er givet)
Gør matematikbog/læsebog simpel (forstør, klip)
Giv én opgave ad gangen
Brug TimeTimer til at vise arbejdstid
39
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Samarbejdspartner for forældre og
børnehave/skole
Pædagogisk konsulent
Specialklassekonsulent
Tale/hørekonsulent
Psykolog
PPR vurderer i samarbejde med skole og forældre,
hvilken støtte, barnet skal have
40
Støtte i børnehave/skole
Støtte bør gives til børn med indlæringsvanskeligheder, sociale vanskeligheder og opmærksomhedsmæssige vanskeligheder
Støtten gives altid i form af ’punkt-støtte’
Støtten gives ud fra barnets individuelle kunnen
Støtten kan gives af primær pædagog/lærer
41
Børn med epilepsi bør følges
Alle børn, der går i stå/taber færdigheder bør vurderes neuropsykologisk
Børn, der mistrives, bør støttes og baggrunden derfor bør vurderes
Med relevante mellemrum bør et barn med epilepsi og deraf følgende vanskeligheder vurderes neuropsykologisk
i forhold til social funktion
i forhold til generel trivsel
i forhold til indlæring/opmærksomhed