6. maj 2016nr. 58836. årgang

ERHVERVØKOLOGI

11

Der kan være både god økologi og god økonomi i at lade fravænningsgrise blive på marken nogle uger ekstra.

16

Ungt par har med succes omplantet Søbogaard fra Midt-sjælland til den jyske hede, hvor selskabet i år kan fejre sin 40 års fødselsdag.

4

Mange kokke fordærver som bekendt maden – noget tilsvarende kan man sige om det digitale grundlag for indberetningerne i Fællesskemaerne.

Fællesskema giver trængsler Fravænning på friland Søbogaard fylder 40 årAKTUELT MARK OG STALD MAD OG MARKED

Med en rundborgssam-tale i sidste uge, hvor repræsentanter fra det økologiske erhverv mød-tes for at drøfte udvik-lingen af markedsdre-vet økologi blev første skridt taget i retning af etablering af Økologisk Erhvervsteam

Som et led i regeringens fødevare- og landbrugspakken skal et Øko-logisk Erhvervsteam etableres, og

dette arbejde startede i sidste uge, hvor repræsentanter fra det øko-logiske erhverv mødtes. Til at lede arbejdet har miljø- og fødevaremi-nisteren udnævnt direktør i Friland, Henrik Biilmann, til formand for er-hvervsteamet. Og i løbet af næste uge vil miljø- og fødevareminister Es-ben Lunde Larsen udpege teamets øvrige medlemmer.

- Overskriften for teamets arbejde er markedsdrevet økologi. Og vi kom-mer til at arbejde i mindst to spor: Dels skal vi afdække de bremser, der er i systemet, som gør det svært for det økologiske erhverv at ragere i markedet. Dels skal vi diskutere, hvor det økologiske marked skal be-væge sig hen, og hvordan det økolo-giske marked kan udvikles. I denne

forbindelse skal vi også se på, hvor-dan myndighederne kan bistå denne udvikling, siger Henrik Biilmann.

Bred opgaveArbejdet i det økologiske er-hvervsteam skal stå på det næste års tid.

- Opgaven er bredt de neret, så teamet kan selv være med til at ud-vikle arbejdet i teamet, siger Henrik Biilmann og tilføjer:

- Jeg har en klar forventning om, at teamets arbejde kommer til at gøre en forskel, og at vi kommer til at pege på løsninger, der er mere hånd-terlige for erhvervet.

Bedste betingelserHenrik Biilmanns forventninger un-

derstøttes af Esben Lunde Larsens forventninger til teamet. Ministeren har meldt ud, at det økologiske er-hvervsteam skal sikre de bedst mu-lige betingelser for, at økologien kan leve op til den store efterspørgsel. Og at teamet skal komme med konkrete visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke en konkurrencedygtig og markedsdrevet økologisektor.

- Selvom økologien har gode dage i Danmark, og salget brager derud-ad, skal vi ikke hvile på laurbærrene. Derfor nedsætter jeg et økologisk erhvervsteam til at se på, hvordan økologierhvervet kan blive bedre ru-stet til at øge råvaregrundlaget og afsætningen inden for rammerne af en markedsdrevet udvikling af økolo-gien, siger Esben Lunde Larsen.

Erhvervsteam skal gøre en forskel

LANDBRUGSPAKKENAF IRENE BRANDT

Første mål er nåetSamsø Økojord købte i forrige uge sin første gård. Dermed er det første mål nået for jord-brugsfonden SamsØko-logisk

- Vores første mål er nået, og vi har købt Yduns Have, som vi fortsætter med at forpagte ud til Johannes Find Loed, fortæller Bent Degn, der er formand i jordbrugfonden SamsØko-logisk og aktieselskabet Samsø Øko-jord, som i forrige uge kunne sætte det første ueben på sin to do-liste, da selskabet købte sin første ejen-dom.

- Nu skal vi udvikle ejendommen sammen med Johannes, så gården kan blive samlingspunkt for øens økologiske fællesskab, siger Bent Degn.

Foreningen Økologisk Samsø er allerede yttet ind, så også på denne front sker der noget på øen.

- Vi skal også konsolidere Samsø Økojord, så vi kan købe endnu mere jord og omlægge jorden til økologisk drift, siger Bent Degn.

Målet er 400 ha, som skal give mad på bordet til 6-10 unge land-mandsfamilier, der i et driftsfælles-skab skal genskabe et alsidigt og mangfoldigt landbrug på Samsø.

- Vi arbejder også med at etablere et slagteri og et mejeri, så råvarerne kan forarbejdes her på øen. Vores mål er udover at skabe uddannelses- og arbejdspladser til de unge land-mænd også at skabe beskæftigelse i forbindelse med forædlingen af rå-varerene, siger Bent Degn.

JORDBRUGSFONDAF IRENE BRANDT

Naturli er et af de irmaer, som gennem de seneste år har lan eret lere vegetabilske øko-produkter for at imødekomme det voksende antal danskere, som helt fravælger kødet. En af dem er veganer og dyreaktivist Mia Sommer. Foto: Jakob Brandt Side 14

6. maj 2016 nr. 5882 ØKOLOGI & ERHVERV

Med en stor motor kan der køres hurtigere op af bakke. Med en min-dre, skal der skiftes gear, det går lidt langsommere, men det skal nok lyk-kes at nå bakketoppen. Hvordan til-rettelægger vi vores fremtid, så der er plads til mange modeller for et landbrug, som skal være rummeligt. Det skal være et godt sted for men-nesker, som kan tjene penge, og som kan nde sin rette hylde i det landbrugsland, som er så attraktivt for mange. Det skal levere varen, hvad enten den er standardiseret og rettet mod de store kæder og eksport, eller den er rettet mod den nære, direkte afsætning, hvor der er plads til udsving og til gengæld mulighed for det friske, det originale og det eksperimenterende.

I takt med at landbrugene bliver større og større bliver det endnu mere påtrængende at nde løsnin-ger, der kan rumme hele spektret. Forleden havde jeg ved selvsyn

mulighed for at opleve de fuldkom-ne modsætninger på Bornholm. Et ø-samfund, som i sig selv rummer ønsket om både at kunne tilfreds-stille den store skala, som kan holde DC’s traditionelle svineslagteri i Rønne i live, og som på den anden side gerne vil skabe et lokalt drive

inklusive et lille slagteri, Hallegaard, der kan imødekomme behovet for en alsidig produktion til gavn for øens egne borgere, det offentlige køkkener, restauranter og turisterne om sommeren. En voldsom kontrast mellem den store topstyrede indu-striskala og den lille dogmatiske produktion, som kompromisløst forfølger dyreetiske og økologiske principper.

Jeg besøgte øen sammen med en overvejende gruppe konventionelle landmænd, som benyttede anled-ning til at skose økologien og endda give udtryk for, at økologerne gør det svært for det konventionelle landbrug. Paradoksalt nok var det mig, der ustandseligt under besøget måtte lægge ører til utallige ikke bare muntre drillerier om økologien og småbruget men også gentagne, urigtige påstande om økologiens fortræffeligheder.

Vi har brug for at, vi kan stå op for det valg, vi har truffet, og at vi har tillid til, at det kan rummes af vores kritikere. Det, der kan forklares, kan forsvares. Vi har brug for at alle gransker deres holdninger og retter ryggen, og åbent ser ind i den frem-tid, som ingen af os kender, men som vi alle har drømme om. Vi må alle kunne tåle kritik og vi skal ikke være blinde for, at vi skal kunne leve op til vores egne ord. Og vi skal kunne tåle drillerier. Ellers bliver det for kedeligt.

Uanset rigtigt og forkert, så har vi ikke brug for modbilleder, hverken mellem det store og det små eller det konventionelle og det økologi-ske. Vi har brug for at vi accepterer, at vi lever i en verden, der rummer forskelligheder og modsætninger. Vi har ikke valgt samme model. Vi be-væger os med forskellig motorkraft. Og hvem kender fremtidens gear?

Et landbrug i lere gear

Uanset rigtigt og forkert, så har vi ikke

brug for modbilleder, hver-ken mellem det store og det små eller det konventionel-le og det økologiske. Vi har brug for at vi accepterer, at vi lever i en verden, der rummer forskelligheder og modsætninger.

“

Ny reporterAnna-Christa Bjerg er ny reporter hos Økologi & Erhverv. Hun vikari-erer for Kaj lund Sørensen i perio-den maj-august. Anna-Christa har gennem mange år arbejdet med faglig formidling som redaktør af undervisningsmaterialer og fag-bøger hos SEGES Forlag, og de seneste 4½ år som selvstændig i virksomheden ACB – læring og kommunikation, hvor hun også skriver artikler og arbejder med digital kommunikation. Anna-Christa er agronom og landmand suppleret med en master i IKT og læring i 2012 (Informations- og KommunikationsTeknologi). Anna-Christa glæder sig til at opleve og formidle, hvad der sker indenfor økologisk landbrug både hos landmændene, rådgiverne og forskere.

MENNESKER & MENINGER

LEDER AF PER KØLSTER

Journalist på Økologi Erhverv hædretIFAJ FAO Prize er blevet uddelt. Emnet var i anledning af FAO’s International Year of Soils - soil. To af de fagjournalister, der skrev om jordens frugtbarhed er udråbt til vinder af årets IFAJ FAO Prize.Kaj Lund Sørensen fra Økologi & Erhverv besatte andenpladsen for artiklen: Forbedrer sandjor-den, der blev bragt i Ø&E 11. september 2015.Lars Frederik Thalbitzer fra Land-brugsmedierne k førstepladsen for sin artikel med overskriften:Pløjefri dyrkning vil være en gevinst på én mio. hektar.

JournalistJakob Brandtjb@okologi.dk2889 9868

Redigerende/annoncerArne Bjerreab@okologi.dk4190 2006

JournalistKaj Lund Sørensenkls@okologi.dk

Økologi & ErhvervRedigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

UdgiverØkologisk LandsforeningSilkeborgvej 2608230 ÅbyhøjTlf. 87 32 27 00www.økologiogerhverv.dk

Udkommer22 udgivelser årligtOplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

AbonnementAvisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Redaktør (ansv.)Irene Brandtib@okologi.dk4190 2007

TrykSkive Folkeblad

ERHVERVØKOLOGI

Debatindlæg:Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.Send dit indlæg til: ib@okologi.dkOmfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

JournalistAnna-Christa Bjergacb@okologi.dk8732 2700

6. maj 2016 nr. 588 3ØKOLOGI & ERHVERV

Økologiske landmænd er gode til at oprette praktikpladser. To ud af fem med ansat medhjælp er praktik-værter, viser en spør-geundersøgelse. Men der er brug for endnu lere, mener Økologisk

Landsforening, der står bag undersøgelsen.

To ud af fem landmænd med ansat-te har elever, men mange oplever også barrierer og har fravalgt det. Det er for dyrt, og bedriften er ikke godkendt, lyder de to hyppigste for-klaringer i en spørgeundersøgelse, som Økologisk Landsforening har gennemført blandt knap 500 øko-logiske landmænd.

- Det er positivt, at så mange økologer tager ansvar for at ud-danne næste generation, men vi kan se, der er et endnu større po-tentiale, og det skal vi aktivere, si-ger projektleder i Økologisk Lands-forening, Peder Bligaard, som står bag spørgeundersøgelsen.

Brug for unge Baggrunden for undersøgelsen er, at mange økologiske landbrug skal generationsskiftes de kommende år. Derfor gør Økologisk Landsfor-ening i øjeblikket en særlig indsats for, at der er veluddannede unge landmænd til at overtage og drive de økologiske gårde videre.

- Når økologiske landbrug sæl-ges, er det den letteste sag i verden

at lægge dem tilbage til konventio-nel drift. Det svære er at nde kø-bere, der vil opretholde den økolo-giske drift. Hvis vi skal spore unge ind på den økologiske tankegang, er praktikpladser et godt sted at motivere, siger Peder Bligaard.

Det er mælkeproducent og næstformand i Økologisk Landsfor-ening, Mads Helms, enig i. Han har aktuelt otte praktikelever ansat, og det er en helt bevidst strategi, selv om det koster lidt på bundlinjen.

- Vi har alle en interesse i at ud-danne næste generation. Vi bliver jo ikke yngre, og det kan kun gå for langsomt med at få unge til at in-teressere sig for økologi, siger han.

Økologisk Landsforenings ind-sats omfatter bl.a. støtte til under-visning i økologi i landmandsud-dannelsen og aktiviteter, der kan bane vej for ere økologiske prak-tikpladser. I år arrangerer forenin-gen besøg på økologiske landbrug for landbrugsskoleelever, inden de skal vælge praktikpladser, og infor-mationsmøder for landmænd, der overvejer at blive praktikværter.Omkostningerne ved at have prak-tikanter er vanskeligere at gøre no-get ved.

- Det er dyrere at have en land-brugselev end en tømrerlærling, men sådan er overenskomsten. Det, vi kan gøre her og nu, er at ar-bejde for et mere eksibelt system og påpege, hvor man kan forenkle og forbedre det. Landmændene oplever barrierer, og dem skal vi nedbryde, hvor vi kan, konstaterer Peder Bligaard.

Karen Munk Nielsen er informati-onsmedarbejder i Landbrugsafde-lingen, Økologisk Landsforening.

MARK OG STALD

MAD OG MARKED

15

10

4

AKTUELT

4 Fællesskema giver trængslerMange kokke fordærver som bekendt maden – noget tilsvarende kan man sige om det digitale grundlag for indberetningerne i Fællesskema-erne.

5 Jeg er fødselshjælperHenriette Winther fra Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening kender markedet for økologiske varer som sin egen bukselomme.

6 1,8 mia. kr. til naturen252 nye naturplaner skal sikre mere pleje af Danmarks vigtigste natur.

6 Græsrøddernes folkemødeDen økologiske kommune Lejre lagde jord til folketræffet Det Fælles Bed-ste, hvor otte økologiske græsrodsorganisationer brugte bededagsferien til at udvikle nye samarbejder på kryds og tværs.

7 Mere biogas på vej i SydjyllandOmfattende biogasanlæg er lige på trapperne. Inden for to måneder vil aftalen om at bygge et biogasanlæg ved Korskroen, med både en kon-ventionel og økologisk linje, være helt på plads.

8 Trykker du marken?Terranimo viser risikoen for overbelastning af jordens bæreevne ved for-skellige maskiner og arbejdsopgaver afhængig af vejrforholdene.

8 Bælter på bugenRollMax kan monteres under bugen på de tunge markredskaber, så tryk-ket fordeles over et større areal.

9 Ny forbedret gulrustvarslingRustcentret ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg, har opnået markante landvindinger i varslingen mod gulrust.

11 Fravænning på friland sparer pengeDer kan være både god økologi og god økonomi i at lade fravænnings-grise blive på marken nogle uger ekstra

11 Friland vil have lere griseDer er stor efterspørgsel på økologisk svinekød, og Friland har indtil videre ikke kunnet opfylde efterspørgslen. Derfor giver de en kontant gulerod til de landmænd, der vil udvide produktionen eller starte en ny produktion op

12 Holland er næste mål for dansk eksportOrganic Denmark har fået godt ti mio. kr. til at intensivere eksportind-satsen til de nære markeder og nu skal hollænderne til at spise dansk økologi.

13 Sheik går på indkøb i Danmark

14 Mia vil slippe husdyrene friSom ung dyreaktivist var Mia Sommer med til at demonstrere mod pelsindustrien og det industrielle landbrug. I hendes verden omfatter det også de økologiske bedrifter, og hvis økologerne vil geare sig til en mere bæredygtig fremtid, opfordrer hun dem til at droppe den animal-ske produktion og satse på en ren vegetabilsk produktion.

16 Søbogaard holder fast i den gode smagUngt par har med succes omplantet Søbogaard fra Midtsjælland til den jyske hede, hvor selskabet i år kan fejre sin 40 års fødselsdag.

17 Få ryddet op på dit lagerSpotmarket.dk er en effektiv salgskanal for restpartier og indehaveren efterlyser ere økologiske varer.

17 Udenlandsk fond køber en bid af NaturfriskDen udenlandske Triodos Organic Growth Fund har købt en mindre andel af Rømer-familiens økologiske virksomheder, som omfatter Na-turfrisk, Ørbæk Bryggeri og det nyetablerede Nyborg Distillery i Nyborg.

Byg dit eget varmeværk

En stor bunke træ is, rionet og en meget lang slange er hovedingre-dienserne i et kompost-varmeværk – en såkaldt biomile. Teknikken er enkel, og en ny vejledning fra Økolo-gisk Landsforening guider gennem opsætning og konstruktion

Ældreplejen i Randers får eget øko-bageriRanders Kommune har åbnet landet første kommunale, øko-certi cerede engrosbageri. Andre kan gøre det samme.

INDHOLD: Økologisk Landsforening:

Vi har brug for lere praktikpladser

MENNESKER & MENINGER

UDDANNELSE AF KAREN MUNK NIELSEN

Tabellerne herunder viser resultater af undersøgelsen blandt be-drifter med ansat medhjælp.Medarbejdergruppe Bedrifter, %Elever under uddannelse 39Faglærte (landmandsuddannet) 56Ufaglærte 45Udenlandsk arbejdskraft 35Skoleelever i fritidsjob 37 Begrundelser for at have elever %Vil gerne være med til at uddanne kommende landmænd 65Naturlig del af ejendommens ansættelsespolitik 35Passer til mit behov 32Giver et godt liv med unge mennesker på ejendommen 28Andet 12 Begrundelser for ikke at have elever %Ikke godkendt praktikplads 35For dyrt 29Landbruget ikke egnet til at have elever 25Elever ikke dygtige nok 16Har uheldige erfaringer med elever 15Egner mig ikke som læremester 7Andet 40

6. maj 2016 nr. 5884 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT

Fællesskema giver trængslerMange kokke fordærver som bekendt maden – noget tilsvarende kan man sige om det digitale grundlag for indberetningerne i Fællesskemaerne

1. februar frigav NaturErhvervstyrel-sen årets Fællesskema, som deref-ter var tilgængelig i Tast-selv-service. 21. april var sidste frist for at ind-sende det udfyldte skema. Det lyder enkelt; men landbrugskonsulenterne i ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, kan berette om tilbagevendende pro-blemer, der dels giver ærgrelser over spildt arbejde og ikke mindst medfø-rer ekstraregninger til de landmænd, der køber sig til at få udfyldt Fælles-skemaet hos en landbrugsrådgiver. De økologiske landmænd oplever også mange ærgrelser over fejllæs-ninger af luftfoto og systemnedbrud.

- Problemet har rod i, at vi er af-hængige af tilskud fra EU. Om du er landmand eller kontanthjælpsmod-tager er et fedt, for skal du have øko-nomisk hjælp fra det offentlige, så er du underlagt et u eksibelt system, siger landmand Torsten Ployart Wet-che fra Farsø, der er én af de mange landmænd, der har oplevet syste-mets langsommelighed.

- Vi er underlagt et petitesseryt-teri, som ofte hensætter mig i afmagt og overvejelser om, hvorvidt jeg or-ker at tage kampen op, siger Torsten Wetche.

Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod de medarbejdere i kommuner og styrelser, der skal administrere de elektroniske kort og tilhørende it-systemer, som skal styre grundlaget for indberetninger i Fællesskemaet.

- Men det er dyrt, når små system-fejl på én mark resulterer i, at jeg for eksempel stadigvæk ikke har fået de 3-400.000 kr. i støtte, jeg skulle have haft i efteråret 2015. Derud-over har jeg også ekstraudgifter til konsulenten, som dels skal bruge tid

på at nde fejlene og klage over dem – og dels generelt bruger uforholds-mæssig lang tid på at indberette i Fællesskemaet, fordi systemet kører langsomt og er fejlbehæftet, siger Torsten Wetche.

Konsulentens mareridtPoul Christensen er konsulent i ØRD, og han bekræfter, at fejl i systemet betyder, at det tager længere tid end nødvendigt at indberette i Fællesske-maet.

- Vi oplever for eksempel, at syste-met pludselig går ned og arbejdet er tabt – og det kan for en stor gårds vedkommende godt være tre timers arbejde, der dermed er tabt på gul-vet, siger Poul Christensen og fort-sætter:

- Derudover oplever vi, at syste-met er helt nede eller er meget lang-somt. Andre gange får vi uforklarlige fejlmeldinger, som kræver, at vi skal lave ændringsforslag, inden vi kan indsende Fællesskemaet. Det er alt sammen med til at fordyre ansøg-ningsprocessen for landmanden.

Kortlag kon likterKortmaterialet, som benyttes i Fæl-lesskemaet, er baseret på et natio-nalt GIS-baseret kortmateriale, som benyttes af mange forskellige myn-digheder. For eksempel er det na-turmedarbejderne i kommunernes naturafdelinger, der sørger for at den §3 natur er registreret i kortmateria-let; mens det er medarbejdere i Na-turErhvervstyrelsen, der indtegner markblokkene på kortene.

- Vi har haft sager, hvor den §3 natur og markblokkene overlapper hinanden med få kvadratmeter, hvil-ket i første omgang resulterede i, at landmanden ikke kan få kvælstoftil-lægget til hele marken. Andre gange kan NaturErhvervstyrelsen ikke se forskel på mose og eng, og hver gang

skal vi bruge tid på at klage, siger Poul Christensen.

Dyre ændringerMarblokkene, der afgrænser de støt-teberettigede arealer, er ikke statio-nære; men efter konsulentens me-ning yttes der lidt for meget rundt på blokkene.

- Det økologiske arealtilskud og MVJ-tilskudene gives i femårige til-sagn, og støtten i hele perioden ba-seres på det aktuelle areal, det år ansøgningen imødekommes. Hvis

NaturErhvervstyrelsen derefter går ind og ytter på markblokkene, så arealet bliver mindre, skal land-manden tilbagebetale støtten - ikke alene fra det år, hvor markblokken reduceres, men også for tidligere år. Og det er jo helt urimeligt, siger Poul Christensen.

Fra konsulenternes liste over mærkelige kortdata nder man også eksempler på møddingsplads og bygninger, der er registreret som §3 natur.

- Hønsegårde og grisemarker med

beplantning er et kapitel for sig, og reglerne for disse arealer er så me-get ude af trit med virkeligheden, at nogle landmænd slet ikke gider at søge om grundbetaling og basistil-skud til markerne, som er etableret med træer af hensyn til dyrevelfær-den og miljøet, siger Poul Christen-sen.

One si e don t it allFællesskemaet er udviklet til det konventionelle landbrug, som på mange områder adskiller sig fra det økologiske landbrug, som derfor er omfattet af en del bureaukrati, når de specielle forhold, der gælder for de økologiske gårde skal indarbej-des i Fællesskemaet.

- Økologisk Landsforening har foreslået, at grundbetalingen og ba-sistilskudet pr. ha sættes ned til de økologiske gårde, som til gengæld får støtte til hele gårdens areal. Det vil betyde, at betalingen til den en-kelte landmand vil være den samme i sidste ende, men til gengæld slip-per vi for at skulle tegne enkelttræer i hønsegårdene, naturstriber på mar-kerne og læhegn ud af markblok-kene. Dermed kan ansøgningen i Fællesskemaet blive overskuelig og langt mindre tidskrævende, siger Poul Christensen.

Da dette ønske nok ikke bliver opfyldt i den nærmeste fremtid, op-fordrer Poul Christensen alle land-mænd til selv at gå ind på Miljøpor-talen for at sammenligne kortlagene.

- Hvis der for eksempel er marker, hvor der er overlap med §3 natur, kan landmanden kontakte kommu-nens naturafdeling og få rettet regi-streringen, så den er i overensstem-melse med markkortene. Dermed kan i hvert fald en del af de tidskræ-vende arbejdsopgaver i forbindelse med udfyldningen af Fællesskemaet spares, siger Poul Christensen.

Luftfoto fra Miljøportalen, hvor laget med markblokken og laget med be-skyttet natur vises samtidig. Mosen er registreret langt ind på marken,

hvilket er forkert. Selv på de ældste

marken den nuværende markblok. Foto: Cowi.

BUREAUKRATI AF IRENE BRANDT

Landbrugsrådgiver Poul Christensen opfordrer alle landmænd til selv at gå ind på Miljøportalen for at sam-menligne kortlagene. Er der forkerte oplysninger, kan kommunens natur-afdeling rette kortene.

Landmand Torsten Ployart Wetche synes ikke om at være underlagt det petitesserytteri, som følger med landbrugsstøtten.

- Hvis der for eksempel er marker, hvor der er overlap med §3 natur, kan landmanden kontakte kommunens naturafdeling og få rettet registreringen, så den er i overens-

stemmelse med markkortene. Dermed kan i hvert fald en del af de tidskrævende arbejdsopgaver i forbindelse med udfyldningen af Fællesskemaet spares.

POUL CHRISTENSEN ER KONSULENT I ØRD,

“

6. maj 2016 nr. 588 5ØKOLOGI & ERHVERVAKTUELT

Nyt fagligt magasin for fåreavlere FORMIDLING: Nyt om Får udkom for første gang i slutningen af april måned. Det er et fagligt ma-gasin, som henvender sig bredt til fåreavlere, der søger inspira-tion til arbejdet med får og tek-niske løsninger på dagligdagens udfordringer. Artiklerne er skrevet af rådgivere og dyrlæger, som er i daglig kontakt med fåreavlere. Magasinet er på 16 sider og udkommer 4 gange i 2016. Det overvejes at øge det antal i 2017 og beslutningen herom afhænger af de reaktioner, som kommer fra læserne i løbet af dette år. Undersøgelse af læsernes vurde-ringer af det nye magasin indgår nemlig som en større aktivitet i et projekt, støttet af Fåreafgiftsfon-den, som udgiverne af magasinet - Team Fårerådgivning - gennem-fører i 2016.

Foto: Colourbox

Du kan nu omlægge kaniner til økologisk husdyrproduktion KANINAVL: 1. april trådte retnings-linjer for økologiske kaniner i kraft. NaturErhvervstyrelsen har derfor udsendt retningslinjerne for øko-logiske kaniner. Retningslinjerne beskriver, hvordan man produce-rer økologiske kaniner.

Retningslinjerne indeholder: omlægningsperiode foder staldforhold udeforhold belægningsgrad arealkrav.

Ved næste opdatering af Økologi-vejledningen vil retningslinjer for økologiske kaniner indgå.

Regeringsskiftet sidste sommer blev dyr for Fødevarerådgivningen i Øko-logisk Landsforening, som havde været en del af aftalen mellem den tidligere regering og enhedslisten, om udmøntning af grønne, erhvervs-rettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets om-råde. Fødevarerådgivningen havde fået tildelt 5 mio. kroner årligt i pe-rioden 2014-2016 til at understøtte økologiske iværksættere; men da den nye regering tiltrådte, forsvandt nansieringen af Fødevarerådgivnin-

gen i 2016.- Det er ærgerligt for de små og ny-

startede virksomheder, der nu ikke længere har adgang til gratis rådgiv-ning, som de har så hårdt brug for, siger Henriette Winther, der stadig er fødevarerådgiver i Økologisk Lands-forening. Rådgivningen fortsætter trods den manglende nansiering fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Nu skal virksomhederne, der benyt-ter sig af rådgivningen, selv betale for den hjælp, rådgivningen tilbyder.

- Vi kan hjælpe virksomhederne med at målrette deres indsats til markedets behov, så de får mere succes med deres forretning. For de små og nye virksomheders vedkom-mende kan man sige, at jeg er en fødselshjælper. Jeg kan hjælpe dem til at komme godt i gang; men det er deres egen drivkraft, der derefter skal holde virksomheden kørende, siger Henriette Winther.

Sammen med sine kollegaer i Fødevarerådgivningen har Henriette Winther de seneste par år hjulpet mange virksomheder i gang, og hun beklager dybt, at denne mulighed formentlig ikke længere er økono-misk realistisk for de små og nystar-tede virksomheder, når de selv skal betale for rådgivningen.

- Vi har set, hvordan de små, nye virksomheder har bidraget til både at udvikle økologien og øge mangfol-digheden af økologiske varer i butik-kerne. Det er ærgerligt, hvis dette nu bremses, siger Henriette Winther.

Økologi er et tilvalgMens de små virksomheder sand-synligvis vil benytte Fødevareråd-givningen i mindre omfang end tid-ligere, forventer Henriette Winther,

at de store virksomheder fortsat vil trække på Fødevarerådgivningens store viden om markedet for økolo-giske varer.

- De store kan og vil betale for råd-givningen. Og vi har et tilbud til både de store virksomheder, der allerede arbejder med økologiske varer, og virksomheder, som hidtil har udviklet konventionelle produkter, men som gerne vil have en økologisk varegrup-pe ind i sortimentet, siger Henriette Winther og fortsætter:

- Især den sidste gruppe benytter ofte vores rådgivning. De har brug for helt ny viden om forbrugeradfærd, når de vil til at sælge til forbrugere i det økologiske segment. For den økologiske forbruger handler det om tilvalg. Det betyder, at man skal bruge andre markedsføringsstrate-gier over for denne kundegruppe, og disse strategier kender vi rigtig godt.

Åben for alleHenriette Winther understreger, at Fødevarerådgivningen er et tilbud til alle fødevareproducenter.

- Alle, der vil med på vognen, er velkomne her; men har man hidtil kun arbejdet med konventionel fø-devareproduktion, skal man være

parat til at se på sine produkter med helt nye øjne – og man skal kunne sit håndværk, for der er ingen gen-veje, når man kun arbejder med den rene råvare. Til gengæld er det min erfaring, at når skridtet er taget, så er det en stor tilfredsstillelse, siger Henriette Winther.

Politikernes øjneSamtidig med at Henriette Winther er optaget af at tilpasse Fødevare-rådgivningen til den nye situation, er hendes fokus også rettet mod politi-kerne, for hun vil meget gerne åbne deres øjne for at den økologiske fø-devareproduktion rummer et stort udviklingspotentiale.- Som politiker skal man ikke være blind overfor, hvilke områder der rummer et udviklingspotentiale. Og hvis man ønsker at bruge offentlige midler til at støtte udviklingen af er-hvervslivet; så skal pengene selvføl-gelig bruges de steder, som nyder godt af forbrugernes opmærksom-hed. Det giver valuta for investerin-gen. Og lige for tiden er det inden for den økologiske fødevareproduktion, vi ser den aller største vækst, siger Henriette Winther.

Jeg er fødselshjælperHenriette Winther fra Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening kender markedet for økologiske varer som sin egen bukselomme

FØDEVARERÅDGIVNING AF IRENE BRANDT

Som fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening er Henriette Winther invoilveret i mange nye tiltag på det økologiske marked. I 2012 var hun med, da Irma adopterede Livø. Fra venstre landmand Karsten Kjærgaard, kategorichef Leif Larsen, Irma, Henriette Winther, Økologisk Fødevarerådgivning og Jørn UssingLarsen fra Aurion. Foto: Jakob Brandt.

6. maj 2016 nr. 5886 ØKOLOGI & ERHVERV

1,8 mia. kr. til naturen252 nye naturplaner skal sikre mere pleje af Danmarks vigtigste natur. Planerne sikrer bedre vilkår for truede arter som sommerfug-le og orkideer

I dag plejes 60.000 hektar sår-bare naturområder med blandt andet højmoser, rigkær og stran-denge, men fremover skal yderli-gere 30.000 hektar natur holdes våd, græsses og ryddes for krat, så truede arter som sommerfug-le, orkideer, frøer og sjældne eng-fugle får bedre levevilkår. Det skal Miljø- og Fødevareministeroets 252 naturplaner sikre.

Naturplaner beskytter og plejer samlet set otte procent af naturen på landjorden. Derudover beskyt-tes 18 procent af Danmarks mest værdifulde havområder med sår-bare fjordområder, boblerev og stenrev.

Fortsat beskyttelseNaturplanerne giver en fortsat beskyttelse af omkring 60 forskel-lige naturtyper og mere end 150 arter i Natura 2000-områderne. Der vil blive foretaget vigtig ved-ligeholdelse af EU-LIFE-projekter, der allerede er gennemført, og mindst re nye EU-LIFE-projekter er på tegnebrættet med projekter ved Stavns Fjord ved Samsø, syv ådale i Midt- og Nordjylland, etab-lering af et stenrev ud for Gilleleje og et forsøgsprojekt med kvæl-stoffjernelse ved etablering af et stenrev i Limfjorden.

Realiseres i et samarbejdeNaturplanerne skal realiseres i et samarbejde mellem lodsejere, kommuner og staten. Regeringen har budgetteret indsatsen til 1,8 milliarder kroner, hvor 1,5 milliar-der kommer fra EU’s landdistrikts-program, knapt 60 millioner er fra EU LIFE-med nansiering, mens godt et kvart milliard er kommu-nale midler.

Nye indsatser Planerne rummer helt nye tiltag som for eksempel mulighed for kompensation til lodsejer ved etablering af mere sammen-hængende natur og tilskud til facilitering af blandt andet græs-ningslaug.

Planerne rummer også tiltag som for eksempel et stort LIFE-projekt i Himmerland med fokus på sikring af rigkær og heder gennem dialog og fokus på land-manden som naturforvalter, og et pilotprojekt ved Stavns Fjord på Samsø, som skal høste erfaringer med at sikre strandenge og de fugle, der lever der mod klimaæn-dringer og øget vandstand.

AKTUELT

Græsrøddernes folkemødeDen økologiske kommune Lejre lagde jord til folketræffet Det Fælles Bedste, hvor otte økologiske græsrodsorganisationer brugte bededagsferien til at udvikle nye samarbejder på kryds og tværs

- Ring hjem til svigermor og sig, at det med bæredygtighed, økologi og om-stilling bliver til noget!

Sådan lød beskeden til deltager-ne på Det Fælles Bedste fra Trine Krebs, da hun åbnede folketræffet store bededag i Hvalsø.

Hun er formand for Landsforenin-gen Praktsik Økologi og koordinator for det store, økologiske folketræf, der fandt sted for anden gang. Første gang var på Samsø for to år siden, og efter en stor succes besluttede de otte foreninger, der står bag arrange-mentet, at gentage succesen.

Folkemødet blev i år placeret i den økologiske kommune Lejre, og kommunens bormester, Mette Tou-borg, var også på scenen for at byde deltagerne velkomne til Hvalsø.

- Her ser vi frugten af en bevæ-gelse, der rækker langt ud over den enkelte. En bevægelse, der vil ’det fælles bedste’, sagde Mette Touborg. Hun fortsatte:

- Det er en lille smule Brundt-landsk, når vi mødes her i Lejre Kom-mune, for folkemødet her handler om at tænke globalt og handle lo-kalt; men jeg vil gerne understrege, at vi er her ikke, fordi vi har dårlig samvittighed. Vi er her, fordi vi har en samvittighed. Og vi er i gang med at skabe Verden en fremtid.

2200 kom forbiDa arrangementet lukkede søndag havde i omegnen af 2.200 menne-sker deltaget.

Der var markedsboder, work-shops og sang og musik - både ude i det fri og inde i Hvalsø Hallerne. I boderne blev der vist, hvordan man tækker et hus, hvordan man laver fe-taost, hvordan man laver frøbomber og selv kan samle frø og dele med andre frøsamlere - og meget mere..

De udenbys deltagere var inkvar-teret hos private borgere på hele Midtsjælland, hvor ca. 150 værts-familier have slået telte op og redt op i gæsteværelserne, så gæsterne kunne få sig en ordentlig nattesøvn.

Klar til kommunalvalgetDet Fælles Bedste sluttede søndag med gruppearbejde, hvor folk satte sig sammen med deltagere fra deres egen kommunen. Målet med dette arbejde er at koordinere indsatsen lokalt, så alle er klar, når der i 2017 skal være kommunalvalg

DET FÆLLES BEDSTEAF IRENE BRANDT

I Hvalsø Hallerne var der ingen ende på de økologiske og bæredygtige

tilbud. Og uden for hallerne varmede Trine Krebs publikum op til fællessang.

Foto: Søren Mikael Møller og Irene Brandt.

6. maj 2016 nr. 588 7ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

Mere biogas på vej i SydjyllandOmfattende biogasanlæg er lige på trapperne. Inden for to måneder vil aftalen om at bygge et biogasanlæg ved Korskroen, med både en konventionel og økologisk linje, være helt på plads

Der var optimisme at spore hos de knap 90 fremmødte til, hvad Sydvestjysk Bio-gas a.m.b.a. selv beskriver som den vig-tigste generalforsamling i foreningens historie. Det er til trods for, at det danske landbrug i øjeblikket er økonomisk eks-tremt presset. På generalforsamlingen skulle det blandt andet besluttes, hvor vidt projektet om at oprette et biogasan-læg med en kapacitet på 800.000 tons ved Korskroen skulle fortsætte.

- Ud af de 67, der stemte, var det kun tre, der stemte nej til at videreføre projek-tet. Så det må siges, at projektet fortsat har stor opbakning, fortæller formand for leverandørforeningen Sydvestjysk Bio-gas, Henning Ølgaard Bloch.

Ydre faktorer på pladsProjektet er blevet stablet på benene i samarbejde med energiselskabet NGF

NatureEnergy, tidligere Naturgas Fyn. Der er købt en byggegrund ved Korskro, miljøgodkendelsen er gældende frem til november i år, og entreprenørerne giver inden for de næste uger et bindende bud på opførelsen af anlægget, for byggeriet er nødt til at gå i gang senest til oktober. De ydre faktorer for at komme i gang med byggeriet er altså efterhånden på plads.

- Når vi får underskrevet leverandør-kontrakten mellem Sydvestjysk Biogas og selskabet NGF Nature Energy Korskro A/S så har de 140 landmænd noget kon-kret at gå i banken med, forklarer Hen-ning Ølgaard Bloch.

De 140 landmænd formanden hen-viser til, er de landmænd, der er blevet skrevet op som interesserede medlem-mer og leverandører af gylle til anlæg-get.

De interesserede landmænd har alle-rede betalt et depositum til selskabet, og nu kommer der overblik over det endelige indskud, som landmændene skal lægge i projektet for at være med.

- Vi har lavet tre indskudsmodeller, som landmændene kan benytte sig af. Det har vi gjort af nød set i forhold til den meget pressede økonomiske situation, mange står i for tiden. Model A og B er fuldgyldige medlemmer i leverandørfor-eningen Sydvestjysk Biogas a.m.b.a, som dermed får del i overskuddet. Model C er

et mindre indskudsbeløb, som kun giver mulighed for at levere og modtage gylle, og ikke stemmeret eller del i overskuddet i selskabet, fortæller Henning Ølgaard Bloch.

På sigt en god forretningDet meget omfattende biogasanlæg har en kapacitet svarende til knap 40 pro-cent af, hvad alle nuværende biogasfæl-lesanlæg i Danmark behandler. Ud over gylle vil det nye anlæg modtage en del in-dustriaffald bestående af organisk affald fra fødevareindustrien. Den økologiske linje vil fylde 25 pct. af den totale kapaci-tet, og den økologiske gylle vil blive holdt helt adskilt fra den konventionelle. Øko-nomien for medlemmerne ser fordelagtig ud i regnestykket.

- Bliver man medejer af biogasanlæg-get vil det på sigt være en god forretning. Vores foreløbige beregninger siger ti pct. i afkastet de først ti år, derefter 17 pct. de næste fem år, og det vil stige yderligere på sigt, fortæller Henning Ølgaard Bloch.

Anlægget skal gerne står klar til at modtage gylle i starten af 2018.

- Vi tror rigtig meget på projektet og er sikre på, det kommer til at lykkes. De næste måneder får vi travlt med at få alle kontrakter på plads. Vi er optimistiske, og det var rigtig godt at mærke opbakningen fra de mange fremmødte til generalfor-samlingen, afslutter formanden.

Der er købt en byggegrund ved Korskro, miljøgodkendelsen er gældende frem til november i år

AF PLANTEAVLSRÅDGIVER BIRGITTE POPP ANDERSEN, LANDBOSYD, SYDDANSK ØKOLOGI

SÅNING – DET DER HASTER

Et drilsk forår har betydet, at ikke alle marker har været tjenlige til at få vårsæden i jorden på det optimale tidspunkt. Såtidsfor-søgene taler deres eget tydelige sprog. Når det er sagt, har jeg haft fortvivlede landmænd i røret, som ikke har kunnet komme i marken og NEJ, hvis man gør mere skade end gavn, er det vigtigt at holde sig fra marken, indtil jorden er tjenlig.

Såning – det der kan venteI det sønderjyske har konventionelle landmænd så småt påbegyndt såningen af majs. Men når selv mine konventionelle kollegaer forsøger at holde kunderne fra såmaskinen, så er der ingen tvivl om meldingen til økologerne! Jordtemperaturen i Rødekro-området var kort oppe at vende de 9oC den 14. april, for efterfølgende at falde til under 6oC den 25. april. Men vi nærmer os maj måned, så tjek løbende jordtemperaturen og husk, den skal op på 10oC, inden majssåningen påbegyndes. Forsøg har vist, at der ved såning i perioden 15. maj til 5. juni opnås et merudbytte på 100 FEN pr. ha pr. dag uanset geogra sk placering.

Ændringer til FællesskemaetVi har i skrivende stund netop passeret den 24. april, som blev datoen for sidste frist for nye tilføjelser til de femårige økologitil-sagn. Det er dog vigtigt at huske på, at vi indtil den 17. maj har mulighed for at komme med mange rettelser i forhold til den allerede indsendte ansøgning. Det være sig arealer, der skal gøres større, betalingsrettigheder, der ikke er faldet på plads, meddelelser omkring producentskiftede tilsagn m.m., som ikke var faldet på plads, da fællesskemaet i første omgang blev ind-sendt. Så husk at kontakte plante/økologirådgiveren, hvis der dukker ting op. Efter den 17.maj kan vi kun nedskrive arealerne!

NyomlæggereSom så mange andre steder i landet har vi i Sønderjylland også mærket en øget interesse for økologi. Siden januar har vi været på 65 omlægningsbesøg syd for Kongeåen. Det er ved at være mange år siden, vi oplevede tilsvarende. Dejligt! Jeg kan kun op-fordre eksisterende økologer til at tage godt imod nye kollegaer. Men også opfordre nye økologer til at få gang i ERFA-grupper og i at efterspørge omlægningskurser. Det kan ikke undgås, at der dukker rigtig mange spørgsmål op, i forhold til denne helt nye måde at drive landbrug på. Jeg er sikker på, at jeg taler på vegne af alle mine økologirådgiver, når jeg tilbyder hjælp til diverse koordineringer og omlægningskurser.

Hvis man gør mere skade

end gavn, er det vigtigt at holde sig fra marken, indtil jorden er tjenlig“

FAGLIGT TALT

BIOGAS AF MAJBRIT TERKELSEN

6. maj 2016 nr. 5888 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 18: 8,70 kr.

Friland A/S giver i uge 18 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (god-kendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhæn-gigt af afsætningssituationen - for uge 18: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 13,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Viden-center for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 18: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.033,81 kr. (0). Kg-regule-ring: 12-25 kg: 16,62 kr. 25-30 kg: 15,98 kr. 30-40 kg: 17,21 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende mer-priser for økologisk kvæg leveret i uge 18: Kalve u/12 mdr.: 4,00 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 10,50 kr./kg, kontrakttil-læg 4,00 kr./kg.Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,75 kr./kg.Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,50 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 7,50 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 4,25 kr./kg., kontrakttil-læg: 2,50 kr./kg.*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økolo-giske tyrekalve fra Brancheud-valget for Økologiske Kødprodu-center: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Trykker du marken?Terranimo viser risikoen for overbelastning af jordens bæreevne ved forskellige maskiner og arbejdsopgaver a hæn-gig af vejrforholdene

Er det nu en god ide at køre den 25 ton tunge gyllevogn hen over græs-marken i dag? Det kan det nyudvikle-de program Terranimo give dig et bud på. Aarhus Universitet har i samar-bejde med forskere fra Schweiz udar-bejdet et gratis softwaresystem, som helt ned på markniveau kan fortælle dig om risikoen for at lave trykskader i jorden.

- Programmet kan ud fra de ind-tastede data på maskine, hjullast, dæktryk, jordtype og vandforhold

udregne en risikovurdering for, om tryk fra hjulene vil overskride jordens mekaniske styrke, fortæller senior-forsker Per Schjønning, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Det er i forbindelse med det euro-pæiske forskningsprojekt RECARE, at Terranimo blev udviklet.

- Jordpakning er blot en af de ti trusler mod den dyrkede jord, som projektet beskæftiger sig med, for-tæller Per Schjønning.

Hele landet som caseTrykskader, eller jordpakning, som resultat af tung tra k i markerne er udbredt i hele Danmark, derfor bru-

ges hele Danmark som case for jord-paknings-truslen i RECARE-projektet.

- Danmark er et af de lande, der gør brug af de største og tungeste maskiner i Europa. Vi er yderst øko-nomisk effektive i marken, hvilket har resulteret i brug af meget store maskiner på størstedelen af den danske dyrkningsjord, forklarer Per Schjønning, og tilføjer:

- Problemet med de store maski-ner er i mellemtiden, at de er blevet så tunge, der er risiko for permanen-te trykskader i jorden.

Det overordnede formål med RECARE-projektet er at nde inno-vative løsninger til sikring mod jord-

forringelse ved inddragelse af både videnskabelig og lokal viden.

Den lokale viden kommer i kraft af involvering af forskellige interessen-ter i processen med at mindske jord-pakningen ude på de danske marker. I starten af maj blev der i samme for-bindelse afholdt en offentlig demon-stration på forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet af forskellige in-novative løsninger til at mindske jord-pakning. Der blev både testet en vogn med såkaldt krabbestyring, og den nye danske bælteløsning RollMax k en tur hen over de nedgravede senso-rer, som giver gra sk visuelle udslag i Terranimo systemet.

JORDPAKNINGAF MAJBRIT TERKELSEN

RollMax kan monte-res under bugen på de tunge markredskaber, så trykket fordeles over et større areal

- En gyllevogn har typisk et dækare-al på 1,8 kvm., som trykker jorden. Rollmax med re bælter tilføjer yder-ligere 1 kvm. at fordele vægten ud på, forklarer Michael Toftmann Sch-midt, indehaver af rmaet RollMax. Ved at fordele maskinens vægt ud over en større ade vil det totale tryk i dybden være lavere.

RollMax er et sæt bælter, der monteres på ’bugen’ af en gyllevogn, mejetærsker eller anden tung ma-skine som bruges i marken. Via et hydrauliksystem kan bælterne køres ned, når maskinen er kørt i marken, og a aste jorden for de mange ton, som hjulene ellers ville fordele ned gennem jorden. Bælterne kan hejses op, når der køres på vejen.

- Vi begyndte sidste år at sælge

RollMax kommercielt, og indtil vi-dere har vi solgt tre i Tyskland og en enkelt i Danmark, fortæller Michael Toftmann Schmidt. Det lille rma har til huse hos Skodborg Dæk Service A/S ved Rødding, hvor direktør, Felix Ratgen samtidig er idemageren bag teknologien. RollMax har allerede fået gode erfaringer med bælterne i udlandet.

Efterspørg løsningen- Vores kunde i Tyskland, en maski-station, har altid en RollMax monteret under den ene gyllevogn, og så kan landmanden selv bestemme, hvor vidt han vil betale en mindre ekstra-omkostning ved brugen af RollMax. Det er resulteret i, at landmændene tydeligt har kunnet se forskellen. Na-boen har måske ikke de samme ud-byttereducerende gule streger i gyl-

levognssporet, fordi han har sagt ja tak til brugen af RollMax. Her i januar bestilte de faktisk endnu et sæt Roll-Max bælter, fordi efterspørgslen hos landmændene var steget, fortæller Michael Toftmann Schmidt.

Han mener, det er landmanden, der skal have fokus på at undgå trykskader i marken, og dermed ef-terspørge løsninger der reducere jordpakningsrisikoen hos sin ma-skinstation.

- Man kunne jo forestille sig, at landmænd i fremtiden stiller et krav til, hvor meget maskinstationens udstyr må trykke marken, og så er det op til maskinstationen at løse den opgave bedst muligt, fortæller RollMax indehaveren. Han kommer i øvrigt med en opfordring til at gøre brug af Terranimo programmet, både til landmænd og maskinstation.

- I Terranimo kan landmanden jo få et overblik over risikoen for tryk-skader i sine marker, og maskinsta-tionen kan bruge programmet som dokumentation for ikke at have lavet jordpakning i kundens mark.

En anden måde at reducere tryk-skaderne i marken er ved at reduce-re dæktrykket, når de tunge maski-ner kører i marken. Udfordringen har indtil videre været, at når maskinen skal køre på vejen, er det langt fra optimalt at køre med lavt dæktryk. Den udfordring har eksempelvis Fendt forsøgt at komme til livs. De har udviklet et integreret luftregule-ringssystem, VarioGrip, som meget let kan regulere trykket i alle re hjul på traktoren. Denne teknologi afhjælper dog kun jordpakningsrisi-koen fra traktoren, og altså ikke fra tunge gyllevogne.

Bælter på bugen

JORDPAKNINGAF MAJBRIT TERKELSEN

Terranimo kan hjælpe landmanden til at undgå trykskader på marken

RollMax monteres under bugen på tunge markredskaber. Foto: Majbrit Terkelsen.

6. maj 2016 nr. 588 9ØKOLOGI & ERHVERVMARK & STALD

ØKOLOGISK KVÆGFODER • Din garanti for sikkerhed og kvalitet Danish Agro har produceret økologisk foder siden 1995. Alt vores foder produceres på vores økologiske foderfabrik i Janderup, hvor vi har stor fokus på råvaresikkerhed.

• Alsidigt sammensatte blandinger Uanset hvordan din foderplan er sammensat, har vi blandinger, der kan afstemme rationen.

• Kundetilpassede blandinger Vi har mulighed for at tilpasse blandinger til dine forhold.

Kontakt vores produktspecialister inden for økologi på tlf. 72 15 80 00 eller få et tilbud via www.danishagro.dk/øko-kvægfoder-tilbud

Ring og hør nærmerepå tlf. 72 15 80 00

Eller læs mere på www.danishagro.dk

Ny forbedret gulrustvarsling Rustcentret ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg, har opnået markante landvindinger i varslin-gen mod gulrust

Gulrustsvampens evne til at ændre sig, har de senere år givet planteav-lerne hovedpine. Ikke mindst de øko-logiske kornavlere har været plaget af endog meget kraftige angreb af gulrust. Det skyldes i første række, at nye racer af gulrustsvampen er spredt med vinden fra Mellemøsten og Asien til Europa. De nye racer har fuldstændigt vendt op og ned på sorternes modtagelighed, og ikke mindst vintertriticalen har været udsat. Ud over de nye racer har lunt efterårsvejr og milde vintre været særdeles gunstige for etablering og udvikling af gulrust.

Hvede- og triticalesorternes mod-tagelighed over for gulrust har så-ledes fået meget stor betydning for korndyrkernes økonomiske bund-linje. Derfor er en hurtig og effektiv varsling af nye racer af gulrust, og deres forventede effekt på de sorter, der tilbydes til bl.a. økologisk dyrk-ning, af afgørende betydning.

Situationen forår 2016 Den milde vinter har givet gode over-vintringsmuligheder for gulrustsvam-pen, der kun kan overleve på levende planter. Gulrusten har kunnet sprede sig i løbet af vinteren, og allerede fra sidst i februar kunne Rustcentret ved Flakkebjerg konstatere, at der var ’aktiv’ gulrust i modtagelige sorter af både hvede og triticale i mange sortsforsøg og marker i øvrigt. Re-sultaterne fra indsamlede, smittede blade viste ved hjælp af en ny DNA-test, at de generelt havde en DNA-pro l svarende til allerede kendte racer fra Danmark.

DNA-testen er udviklet af Rust-centeret ved Flakkebjerg i samar-bejde med udenlandske forskere og laves direkte fra indsamlede blade med rust. Tidligere tog det 1-2 måne-der at få et resultat, hvorimod DNA-testen kan give svar i løbet af 2-3 uger. DNA-pro len giver et detaljeret svar på slægtsskab, og ved sammen-ligning med data fra et stort antal kendte racer bliver racerne bestemt. For at være 100 procent sikker i for-hold til race skal DNA-testen følges op af en traditionel racetest.

Ny hurtig metode Tid er en afgørende faktor i det nye

varslingssystem for gulrust. Når en ny race detekteres, skal dens effekt over for de dyrkede sorter under-søges så hurtig som mulig, så den økologiske planteavler kan foretage sit sortsvalg på bedst mulige grund-lag. Heldigvis går der som regel 1-2 år, fra en race først opdages, til den får stor udbredelse. Det gi-ver et kort ’vindue’ til at fremskaffe den nødvendige dokumentation for sorternes modtagelighed over for den nye race. Det nye testsystem i ’karantænehus’ i Flakkebjerg giver mulighed for en fremskudt vækstsæ-son efterår/vinter, i modsætning til

tidligere, hvor effekten af nye racer blev testet i smitteforsøg i marken i det efterfølgende år. Det nye system har desuden den fordel, at man kan undersøge racer, som endnu ikke er fundet i Danmark, i de sporetætte kabiner i væksthus. Kapaciteten på nuværende tidspunkt rækker dog kun til sorter af vinterhvede og vin-tertriticale, der har relevans for øko-logisk dyrkning.

Resultaterne fra væksthusforsø-gene vinteren 2015/16 med tre nye gulrustracer viser, at ingen af tritica-leracerne har en effektiv resistens mod gulrust, og det samme gælder

de økologiske sorter af vårhvede – så hold øje!

Artiklen er skrevet af professor Mogens Støvring Hovmøller og Annemarie Fejer Justesen, Aarhus Universitet.

Planteprøver til be-stemmelse af gul-rustracer

Rustcentret ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg, mod-tager gerne bladprøver med gulrust fra hvede og triticale til kortlægningen af gulrustra-cer i Danmark. Yderligere information på Landbrugsinfo.dk, hvor der søges på plante-prøver og gulrust eller mail til leo@seges.dk. Desuden kan der fås overblik over udvik-ling af gulrustracer i både Europa og resten af verden på hjemmesiden for Det Globale Rustcenter ved AU-Flakkebjerg (http://wheatrust.org/yellow-rust-tools-maps-and-charts/race-frequency-map/)

Gulrust på triticale Foto: Chris Khadgi Sørensen, AU Flakkebjerg

6. maj 2016 nr. 58810 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD

Økologiske mælke-producenterne ønsker større avlsfremgang for de egenskaber, der giver størst problemer i besætningen, og som dermed har størst po-tentiale for forbedring

Forskningsprojektet SOBcows spurgte sidste år i samarbejde med raceforeningerne alle økologiske mælkeproducenter, hvordan de øn-sker, egenskaberne i et fremtidigt, økologisk avlsmål for malkekøer skal vægtes. Svarene viser, at pro-ducenterne lægger størst vægt på at forbedre de egenskaber, der ska-ber størst problemer i deres egne besætninger.Formålet med undersøgelsen var at nde frem til, hvordan økologi-ske mælkeproducenter ønsker, de enkelte egenskaber skal vægtes i et kommende økologisk avlsmål. Resultaterne skal bruges til at kort-lægge mulighederne for at fremavle

køer, der er tilpasset økologiske pro-duktionsforhold.

Forskelle racerne imellem Vores undersøgelse viser, at mæl-keproducenterne vægter egenska-berne forskelligt, men at nogle svar ligner hinanden så meget, at de kan grupperes. Grupperne er navngivet efter de egenskaber, som mælke-producenterne i den pågældende gruppe ønsker mere vægt på. Grup-perne for den røde race og Jersey er baseret på besvarelser fra både konventionelle og økologiske mæl-keproducenter, fordi det er nødven-digt med et vist antal besvarelser, for at analyserne kan gennemføres.

Prioritering hos producenter med røde køer: A. Produktion og sundhed B. Produktion og frugtbarhed C. RobusthedBesvarelserne fra de økologiske mælkeproducenter med røde køer udgør 24, 50 og 17 pct. af hhv. gruppe A, B og C.

Prioritering hos producenter med Jersey: A. Produktion og robusthed B. Produktion og frugtbarhed C. Overlevelse Besvarelserne fra de økologiske jer-seyproducenter udgør 19, 44 og 43 pct. af hhv. gruppe A, B og C.

Prioritering hos producenter med HF-køer: A. Produktion og yversundhed B. Produktion og frugtbarhed C. Robusthed

De forskellige prioriteringer kan til dels forklares med forskelle i pro-duktionssystem og management-forhold. Jerseyproducenter med høj dødelighed i besætningen vægter eksempelvis ’overlevelse’ højere end de øvrige landmænd med Jer-sey. Desuden prioriterede produ-centerne med røde køer i gruppen ’robusthed’ ydelsesegenskaberne meget lavt og yversundhed meget højt. Dette skyldes, at besætnin-gerne i denne gruppe har en højere mælkeydelse pr. årsko og en højere

forekomst af yversygdomme end besætningerne i de andre grupper med røde køer. Disse resultater vi-ser, at mælkeproducenterne ønsker større avlsfremgang for de egenska-ber, der har størst potentiale for for-bedring i deres besætning.

Avlsmål tilpasset forholdeneEgenskaberne i det nordiske avls-mål, NTM, er i dag vægtet ud fra produktionsforholdene i en gen-nemsnitlig malkekvægbesætning. I NTM er der lagt vægt på, at det skal være et robust indeks, og det giver i dag avlsmæssig fremgang for alle egenskaber i avlsmålet. Jo tættere produktionsforholdene i den enkelte besætning er på pro-

duktionsforholdene i gennemsnits-besætningen, jo større økonomisk gevinst vil mælkeproducenten opnå ved at bruge NTM. Da alle økologi-ske besætninger i større eller min-dre grad afviger fra en gennemsnit-lig malkekvægbesætning, vil nogle besætninger kunne opnå en større gevinst, hvis de brugte et avlsmål, der er tilpasset deres speci kke økologiske produktionsforhold.

Projektet SOBcows er en del af Or-ganic RDD 2-programmet, som ko-ordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Miljø- og Fødevareministeriet.

Mælkeproducenter vægter ydelse højt i avlsmålet

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING IØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af postdoc Line Hjortø, AU Foulum

Byg dit eget varmeværkEn stor bunke træ lis, rionet og en meget lang slange er hovedingredi-enserne i et kompost-varmeværk – en såkaldt biomile. Teknikken er enkel, og en ny vej-ledning fra Økologisk Landsforening guider gennem opsætning og konstruktion

En rigtigt opsat kompostbunke ud-vikler varme, når mikroorganismerne går i gang med at omsætte og formul-de planteresterne. Denne varme kan man med lidt snilde udvinde og bruge til opvarmning af beboelse, udhuse, stald eller andet. Ideen er ikke ny, men nu har Økologisk Landsforening produceret en kort video og udgivet en vejledning i, hvordan man bygger en såkaldt biomile af træ is. Det er så enkelt, at alle kan være med, og kræ-

ver blot lidt råstyrke - eller en front-læsser alt efter størrelsen på milen.

- Det er en fordel med et rime-ligt stort volumen, for den yderste del af milen fungerer som isolering for komposteringen længere inde i bunken, forklarer konsulent Martin Beck, Almende Aps, som sammen med Christina Udby Hansen, Øko-logisk Landsforening, har skrevet ’Vejledning i bygning af biomile/kom-postvarme-anlæg’.

Træ is, tagrør, halm, buskads, parkaffald, pil og poppel er veleg-nede materialer til en biomile. Des-uden bør man tilsætte op til ca. en tredjedel frisk græs eller lignende grønt materiale, der er lettere at gå til for mikroorganismerne, og som kan sætte varmeproduktionen i gang. Når materialerne er blandet godt, bygges milen op som en lag-kage med vandslange mellem la-gene. Vandet i slangerne varmes op

af komposten og ledes hen, hvor var-men skal anvendes.

Svovl til trængende markerVejledningen er udgivet i Økologisk Landsforenings projekt Jordforbed-ring med kompost fra ere kilder, og Martin Becks faglige fokus er da også rettet mod, hvordan og i hvil-ken grad komposten kan bidrage til opbygning af humus og forbedre jor-dens struktur og frugtbarhed.

- Humus er grundlaget for en frugtbar jord, og træ is er interes-sant, fordi det er rigt på lignin. Det nedbrydes langsomt og er dermed velegnet til humusopbygning. Samti-dig indeholder det også en del svovl, som vi mangler i mange økologiske marker, forklarer Martin Beck.

Se det på videoI det sønderjyske gårdfællesskab Al-mende ApS bliver der i år sat to store miler på tilsammen 150 kubikmeter op - én med og én uden varmeslan-ger. Det er 25 år gamle ammetræer fra et læhegn, som ises til formålet.

Opsætningen er blevet lmet i Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger’ og kan ses på Økologisk Landsforenings hjemmeside og you-tube.

Joachim Kjeldsen er kommunika-tionsmedarbejder i Økologisk Lands-forening.

Projektet er støttet af Promilleaf-giftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Føde-vareministeriet.

KOMPOST AF JOACHIM KJELDSEN

Rionet og en dug holder styr på den store biomile. Vil man opvarme et parcelhus, skal man regne med en mile på 30-40 kubikmeter. Foto: Morten Telling.

6. maj 2016 nr. 588 11ØKOLOGI & ERHVERVMARK & STALD

Der er mangel på økologisk svine-kød, og nye producenter er på vej ind i branchen. For dem, såvel som for nuværende, der udvider produk-tionen, er det værd at overveje, om man skal spare fravænningsstalden og i stedet fravænne på friland. Det kan der være ere fordele ved.

Den økonomiske er oplagt. Man kan spare en stald eller et staldaf-snit, hvis man fravænner alle eller dele af grisene på friland. Begge modeller er kendt fra praksis. Udvik-lingscenter for Husdyr på Friland har i 2013 belyst metoden og beregnet, at der med daværende prisforud-sætninger var ca. 400 kr. at spare pr. gris. Det kostede 534 kr. pr. gris fra 14 til 30 kg i fravænningsstald, mens fravænning på marken koste-de 133 kr. pr. gris fra 13 til 40 kg – altså 10 kg tungere. Hertil kommer stykomkostninger, men de var stort set ens: 230 kr. pr. gris.

Et sundt valgFor grisene er fordelen, at de udsæt-tes for færre stressende omvæltnin-ger, og det giver i praksis færre sund-hedsproblemer. Selv om økologiske grise tidligst fravænnes syv uger

gamle, og dermed er ret robuste, kan de stadig få diarré, når de tages fra soen og samtidig yttes på stald til nyt foder, mindre plads og nye sti-fæller. Ved at tage soen fra grisene og lade disse blive på marken, mind-sker man denne stressbelastning.

Erfaringerne fra Udviklingscen-trets undersøgelse viser tendens til bedre foderudnyttelse og lavere dø-delighed. Det er da også ofte sund-hedsaspekterne, der får producenter til at gribe til frilandsfravænning. Nogle vælger for eksempel at lade de mindste og mest udsatte grise bli-ve på marken ved fravænning, mens de tager de største på stald.

En af de producenter, der fravæn-ner alle sine grise på friland, er Ran-di Vinfeldt, Ugerløse. Hun etablerede sin økologiske soproduktion i 2012 og valgte primært metoden af øko-nomiske grunde. I dag er hun også glad for de positive effekter, det har på de fravænnede grise.

- Det er ikke så stressende for grisene, og smittepresset er mindre. Færre får diarré, end jeg husker det fra indendørs fravænning. Til gen-gæld er de lidt sværere at fange der-ude, siger hun.

Se det i praksisRandi Vinfeldt har 85 økologiske søer og sælger grisene til viderefed-

ning ved 30 kg. 30. maj inviterer hun og Økologisk Landsforening til en de-monstration af metoden på gården i Ugerløse i projektet ’Demonstration af nye økologiske løsninger’. Det en-delige program er knap helt færdigt, men Randi vil bl.a. vise, hvordan hun i praksis skiller søer og grise ad, og fortælle om sine erfaringer om heg-ning, foderforbrug og velfærd.

Undgå udvaskningDen store udfordring ved fravæn-ning på friland er at undgå tab af kvælstof, når grisene roder græsset op. Man skal sætte foldskifterne i sy-stem og lægge en plan for, hvordan man vil etablere efterafgrøder efter brug af de enkelte folde. Det er i sa-gens natur forskelligt, hvad man kan gøre på forskellige tidspunkter af året, og muligheder og anbefalinger er beskrevet i Udviklingscenterets rapport ’Fravænning på friland – et godt alternativ’. Man kan læse hele rapporten på Udviklingscenterets hjemmeside.

Karen Munk Nielsen er kommunika-tionsmedarbejder i Landbrugsafde-lingen i Økologisk Landsforening.

Fravænning på friland sparer pengeDer kan være både god økologi og god økonomi i at lade fravænningsgrise blive på marken nogle uger ekstra

Fravænning på friland sparer mange omkostninger og højner samtidig sundhed og velfærd hos grisene.

SVINEPRODUKTION AF KAREN MUNK NIELSEN

Artikel og demonstration er led i Økologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger, der er støttet af Promil-leafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af

Landdistrikterne og Miljø- og Føde-vareministeriet.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne:Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Friland vil have lere griseDer er stor efterspørgsel på økologisk svinekød, og Friland har indtil videre ikke kunnet opfylde efter-spørgslen. Derfor giver de en kontant gulerod til de landmænd, der vil udvide produktionen eller starte en ny produktion op

Friland har den seneste måned af-holdt en række informationsmøder henvendt til nye og allerede etable-rede frilands- og økologiske svine-producenter.

- Omsætningen på økologisk kød er steget med syv procent i 2015 set i forhold til 2013/14-regnskabet, men den omsætning kunne være større, hvis vi havde haft tilstrækkeligt med råvarer. Vi mangler simpelthen øko-logisk kød, lød udmeldingen fra di-rektør i Friland, Henrik Biilmann, til det sidste af informationsmøderne. Mødet startede med et bedriftsbe-søg hos frilandsproducent Bo Bejer ved Løgumkloster, efterfulgt af et møde ved Syddansk Svinerådgivning i Vojens. Til trods for at bedriftsbesø-get blev afholdt hos en frilandspro-ducent, var der ikke den store tvivl om, at det er det økologiske kød, Fri-land efterspørger.

- Over 80 procent af Frilands markedsandel er på det økologiske marked. Det er både svine- og okse-kødet, der er i vækst, og vi tror på, det fortsætter i fremtiden. Konkret satser vi på en fordobling af det øko-logiske marked, som i 2015 fyldte tre procent af det totale kødmarked, fortalte Henrik Biilmann.

Tilskud til lere griseFriland er også klar med en økono-misk gulerod til de producenter, der ønsker at udvide deres so-hold og til nye landmænd, der vil starte en pro-duktion op.

- Vi giver 1000 kroner i tilskud pr. so, når der udvides med minimum 25 søer, fortalte Jens Peter Nanne-rup, Friland.

Ud over en kontant gevinst tilby-der Friland gennem Danish Crown gratis rådgivning på slagtesvineom-rådet.

- Producerer du under 2000 slag-tesvin om året, så tilbyder vi gratis rådgivning, producerer du ere, så koster det 1 krone pr. gris at få råd-givning, fortalte Mette Dahlmann Christensen, konsulent ved Danish Crown.

Ud over et kontant tilskud og til-bud om rådgivning har landmænd også mulighed for nansiering af smågrise og af avlsdyr gennem Da-nish Crown Ejerservice.

Øget konkurrenceHenrik Biilmann lagde ikke skjul på, at Friland for tiden oplever en øget konkurrence på det økologiske kød-marked. Især tabet af den største svineleverandør har sat gang i den øgede indsats for at dække det hul, der vil komme, når kontrakten snart ophører.

- Vores hidtil største leverandør af økologiske svin, Bertel Hestbjerg, har opsagt kontrakten med Friland og vil til august ikke levere ere grise til os, orienterede direktøren.

Bertel Hestbjerg er gået i et sam-arbejde med Coop, og de vil i fremti-den stå for afsætningen af alle hans slagtesvin. På oksekødsmarkedet oplever Friland ligeledes en øget konkurrence i form af Thises nye kødsatsning Thise og Ko, som sikrer Thises andelshavere en afsætning af deres slagtekreaturer gennem en samhandelsaftale med Coop Dan-mark.

Dansk proteinEt af de emner, der blev diskuteret til mødet blandt de fremmødte, var, hvor vidt det er muligt at fodre de økologiske grise udelukkende på danskproduceret protein.

- Som det ser ud nu, ophører til-ladelsen til at bruge fem procent konventionelt foder i 2017, hvis der er fundet et andet alternativ, oplyste Birgitte Rolskov Mikkelsen, svine-brugskonsulent i Syddansk Økologi. Dansk produceret protein vil være et oplagt alternativ, men udfordringen er at nde proteinafgrøder, der er dyrkningsvenlige og samtidig kan bi-drage med den korrekte proteinsam-mensætning.

- I øjeblikket kan danskproduce-ret protein ikke erstatte soja ud fra de muligheder, vi har i dag. Lupin er en af de afgrøder, der kommer tættest på at erstatte soja, men der er nogle dyrkningsmæssige ud-fordringer, der gør, at udbytterne er for lave, forklarede Birgitte Rolskov Mikkelsen.

SVINEPRODUKTION AF MAJBRIT TERKELSEN

6. maj 2016 nr. 58812 ØKOLOGI & ERHVERV

AF TORBEN BLOK, FOODSERVICE-MARKEDSCHEF,ØKOLOGISK LANDSFORENING

LAD DIN STEMME BLIVE HØRT

De seneste fem år har landets professionelle køkkener tre-doblet deres forbrug af økologiske varer. Det er en udvik-ling, som har direkte effekt på antallet af danske marker, der bliver dyrket uden brug af sprøjtegifte, og antallet af dyr, der kommer ud under åben himmel. Landets restauranter, caféer, plejehjem, daginstitutioner, kantiner mv. går således hånd i hånd med landbruget i retning mod et mere økologisk Danmark.

Nu er det på rette tid at styrke sammenhængskraften i øko-varernes rejse fra jord til bord gennem stærkere dialog mel-lem landmanden og køk-kenmedarbejderen. Det er på rette tid at anerkende køkkenernes betydnings-fulde økologi-indsats ved at knytte dem tættere til Økologisk Landsforenings arbejde.Derfor har vi i foreningen oprettet en ny medlems-gruppe for professionelle køkkener, som skal være med til at udvikle økologi-ens retning og udbredelse i Danmark og bidrage til at bane vej for mere og bedre økologi. Gruppen vil favne køkkener fra hele landet, store som små, med al deres for-skellighed. Fra børnehave-køkkenet til michelinstjerne-re-stauranten.

Gruppen vil aktivt bidrage til bestyrelsens arbejde og have ind ydelse på, hvilke signaler foreningen skal sende til lan-dets politikere. Der er tale om et forum, hvor kolleger på tværs af branchen kan dele udfordringer med hinanden. Og ikke mindst et forum, som kan bane vejen for et meget tættere samarbejdet med de økologiske landmænd, og en større dialog om hvilke råvarer, der er brug for. Sammen skal vi nde nye løsninger.Med de første 30 medlemmer er fundamentet skabt, og ar-bejdet går nu for alvor i gang. Vi ser frem til den næste tema-dag den 20. september med meget stor spænding. Det er i det første år af medlemsgruppens levetid, du kan være med til at skabe rammerne for, hvordan gruppen skal arbejde. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre alle køk-kenprofessionelle, som ønsker at sætte deres aftryk på øko-logiens udvikling, til at skynde sig at blive en del af fælles-skabet. Lad din stemme blive hørt.

Nu er det på

rette tid at styrke sammenhængskraften i øko-varernes rejse fra jord til bord gen-nem stærkere dialog mellem landmanden og køkkenmedarbej-deren.

“

MAD & MARKED

PÅ MARKED

ET

Holland er næste eksportmål Organic Denmark har fået godt ti mio. kr. til at intensi-vere eksportindsatsen til de nære markeder, hvor Hol-land ligner et interessant mål for dansk økologi

Strømmen af lastbiler med økologiske, danskproducerede fødevarer, som kryd-ser den danske grænse, vokser år for år, og nu skal en stribe nye initiativer sætte yderligere turbo på eksporten.

Organic Denmark, som står for Økolo-gisk Landsforenings eksportindsats, har samlet fået godt 10 mio. kr. til at styrke eksportindsatsen, og den øgede aktivitet betyder, at eksportchef Helene Birk og hendes nærmeste medarbejdere i Økolo-giens Hus skal løbe ekstra stærkt i 2016.

- Det bliver et meget hektisk år, erken-der eksportchefen, som netop er vendt hjem fra en forretningsrejser til både Dubai og Holland, der i år bliver mål for nye eksportfremstød, som både omfatter detail- og foodserviceprodukter.

Spirende markederMandag i denne uge var hun vært for årets sjette eksportseminar under Or-ganic Export Academy. Det blev afholdt i Økologiens Hus i Aarhus, hvor der blev stillet skarpt på det spirende hollandske

og belgiske økologimarked. De er endnu ikke så udviklede som det danske, men der begynder at ske noget på økologifron-ten.

Det fortalte eksportrådgiver Michael Nørgaard fra den danske ambassade i Haag i Holland. Han tegnede et optimi-stisk billede af potentialet for dansk øko-logieksport til Holland, hvor han har boet i 20 år og arbejdet med eksport af føde-varer siden 2008.

- Efter fem-seks år med en usund øko-nomi er Holland ved at komme godt op at køre med vækst i både BNP og importen på et par procent, sagde Michael Nørgaard.

Indgang til NordvesteuropaNederlandene er Danmarks sjettevigtig-ste eksportmarked lige foran Kina, og ifølge Michael Nørgaard er det værd at bemærke, at det er forbundet med væ-sentlig lavere udgifter for producenten at komme ind på det hollandske marked end at prikke hul på Kina.

- Holland er et multietnisk samfund med over 200 nationaliteter, og det er med til at gøre landet til den største ind-gang til Nordvest Europa, siger Michael Nørgaard.

Samtidig viser de hollandske og belgi-ske markedsstatistikker, at det økologi-ske salg vokser 15-18 procent om året, hvilket er markant mere end den generel-le vækst i fødevaresalget, og alt tyder på at væksten fortsætter. Af samme grund vurderer Michael Nørgaard, at det er for-nuftig for danske producenter at køre sig i stilling til at etablere eller udbygge den nuværende eksport til især Holland.

Hollænderne rykker hurtigt- Når hollænderne rykker, så rykker de, og den udvikling, som i Danmark tog 30 år for økologien, den tror jeg, Holland kan tage på 5-8 år, sagde Michael Nørgaard.

Han oplyser, at specialhandlen er gået lidt i stå, og han forventer derfor, at det primært bliver de konventionelle kæder, som kommer til at stå for de kommende års stigning i økologisalget. Men online-salget af fødevarer vokser også, så hvis produkterne er velegnede til den salgska-nal, er det et ekstra plus.

- Borgerne har øget fokus på bæredyg-tighed, sundhed, kvalitet og transparens, og der er forventninger om vækst i økolo-gisalget i både 2016 og 2017.

- Og vi skal have vores del af salget, siger Helene Birk, som skal bruge de kommende måneder på at etablere tæt-te kontakter til de hollandske kæder og grossister.

Hollænderne er vant til mad med masser af sukker, men de er gradvist ved at få mere blik for både sundhed og økologi, og der bør være et potentiale for eksport af økologiske fødevarer fra Danmark, vurderer ekportrådgiver Michael Nørgaard. Foto: Colourbox

EKSPORTAF JAKOB BRANDT

Økologi rykker i kæderne

Fire dagligvarekæder står tilsam-men for 79 procent af detailsalget af økologi i Holland:

Albert Hein 35 %Jumbo 17 %Lidl 10 %Aldi 7 %

6. maj 2016 nr. 588 13ØKOLOGI & ERHVERVMAD & MARKED

Sheik El Accad Nils har hovednøglen til det spirende økologimarked i Dubai, og han åbner dø-ren på vid gab for dansk økologi

Det er formentlig de færreste danske producenter af økologiske fødevarer, som havde de ni mio. indbyggere i de syv Forenede Arabiske Emirater (UAE) i tankerne, da de lagde deres eksportstrategi.

Men måske skulle de give Dubai og Abu Dhabi en chance. Det mener Helene Birk, eksportchef i Økolo-gisk Landsforening. I slutningen af sidste måned var hun inviteret til Dubai af sheik El Accad Nils, som driver ni økologiske butikker og en økologisk grossistvirksomhed, der leverer varer til de største super-markedskæder og til foodservice i de to største emirater Dubai og Abu Dhabi.

- Turen har bekræftet mig i, at han er en attraktiv spiller for danske pro-ducenter, siger Helene Birk.

Siden de første oliefund i starten af 1950’erne satte skub i udviklin-gen af området på den arabiske halvø, som tidligere var domineret af nomader og skere, udgør mange veluddannede udlændinge og en voksende mellemklasse en købe-stærk kundegruppe, som er hoppet med på den grønne bølge.

Danæg, marmelade-producenten Scandic Food, Raw Snack og Thise Mejeri er blandt de danske produ-center, som allerede er begyndt at eksportere til Dubai, og ere er på vej.

Sundhed med europæisk touch- Økologien udgør kun en procent af markedet, og ifølge de indkøbere, vi talte med i Dubai, er El Accad Nils den helt rigtige mand at gå til, hvis man vil source økologi. De vurderer, at han står for ca. 60 procent af øko-logisalget, siger Helene Birk.

Lukrative skatteforhold har lokket ere store danske rmaer til emira-

terne, men i den seneste eksport-statistik fra 2014 udgør den danske eksport af økologiske fødevarer til De Forenede Emirater under en mio. kr., men det tal vil formentlig vokse markant i de kommende år, vurderer Helene Birk.

Nogle ville måske vente med at lave et eksportfremstød, til markedet bliver mere modent. Omvendt vurde-rer Helene Birk, at det er en fordel at komme tidligt på banen.

Selv om det økologisk dyrkede areal i UAE er vokset markant de se seneste år, bliver hovedparten af de økologiske fødevarer importeret, og økologisalget vokser 10-15 procent årligt.

- De købestærke forbrugere har fokus på sundhed med et europæisk touch.

Sheiken driver eget øko-brandHun mødte første gang den økolo-giglade sheik på BioFach i 2014. På det tidspunkt havde han handlet med økologi i mere end ti år og var på udkig efter et alternativ til de østrig-ske producenter, som han handlede

med på daværende tidspunkt men ikke var helt tilfreds med.

- Han ville i stedet for source varer fra Danmark, som han betragter som en af økologiens foregangslande, og han k vareprøver fra ti produ-center, siger Helene Birk, der siden holdt ere møder med sheiken, som i 2015 besøgte ere producenter i Danmark.

I år har Organic Denmark fået en halv mio. kr. i støtte til eksportaktivi-teter, som er rettet mod markedet i Dubai, og hun vurderer, at de penge er godt givet ud.

- El Accad Nils har lavet sit eget øko-brand Organic Larder, og hans grossistvirksomhed leverer hoved-parten af de økologiske varer til de tre største dagligvarekæder, som er Carrefour/Waitrose, Spinney’s og Geant, der tilsammen står for 50 pct. af fødevaresalget i Dubai.

Go to market-modelI mange af butikkerne er hans varer samlet i fem-seks fag, så det er nemt for kunderne at lokalisere de økolo-giske varer.El Accad Nils forlanger, at alle varer-ne mindst skal have en holdbarhed

på et halvt år, når de lander i Dubai, og ifølge Helene Birk vil det være op-lagt for ere producenter at etablere fælles transport fra Danmark.

- Han er meget interesseret i drik-kevarer, kolonialvarer og babymad, men der er også stor interesse for varer til de lokale hotellers morgen-buffeter, siger eksportchefen, hvis næste opgave bliver at lave en så-kaldt go to market-model.

De Forenede Arabiske Emirater er stærkt afhængige af import og er ver-dens 15. største importør af fødeva-rer. Samtidig forventes det, at impor-ten af fødevarer til emiraterne stiger fra 100 mia. dollars i 2014 til 400 mia. dollars i de kommende 10 år.

Dubai-seminar

Organic Denmark planlæg-ger et eksportseminar om Dubai den 30. august.

Seminaret giver en større indsigt i eksport til Dubai og beskriver salgskanaler og varekategorier med eksport-potentiale.

I forlængelse af seminaret er der mulighed for at tilmelde sig et markedsbesøg i Dubai til november.

Sheik El Accad Nils t.v. og salgschef Jan Pretorius ved et parti dansk uht-mælk fra Thise Mejeri, som bliver solgt under sheikens eget økologibrand ’Organic Larder’, som både bliver markedsført i hans egne butikker og i dominerende supermarkedskæder i Dubai.

Sheik på indkøb i Danmark

EKSPORTAF JAKOB BRANDT

Alternativet foreslår krav om økologisk iskFISK: Kommuner, regioner og stat skal kun købe sk fra bæredyg-tige og økologisk opdræt, foreslår Alternativet.Helt konkret foreslår partiet, at den offentlige indkøbsstrategi revideres, så kommuner, regioner og stat senest i 2020 udelukken-de indkøber sk fra naturskån-somme skerier eller økologisk opdræt.- Det er vigtigt, fordi skeri belaster vores havmiljø voldsomt og ved at stille krav til, at det offentlige køber bæredygtig sk, får vi fokus på de løsninger, som er den gode måde at drive skeri på, siger Christian Poll til Fødeva-reWatch.

Deltag i verdens største kaffepauseFAIRTRADE: Fairtrade afholder fra 13. – 15. maj en international konkurrence, Verdens Største Kaffepause, hvor over 20 lande deltager. Målet er at drikke over 100 millioner kopper Fairtrade-kaffe i løbet af tre dage i maj. De små kaffebønder i nogle af verdens fattigste lande står over-for store udfordringer på grund af klimaforandringer og kan hverken producere samme kvalitet eller mænge kaffe som før. Det bety-der, at bønderne kæmper med at tjene nok til, at de og deres familier kan klare sig. Kaffepau-sens formål er at bakke op om Fairtrade bøndernes kamp.

-er, som har fundet vej til Dubai.

Topkok starter økolo-gisk gårdeventyr i LejreFARMLAB: På et landbrug i sjæl-landske Lejre vil kokken Christian Puglisi, der har startet restauran-terne Relæ, Manfreds og Bæst i København, lave egne økologiske råvarer, skriver Børsen. Med støtte fra Realdania, Økologisk Landsforening og Lejre Kommune kommer landbruget også til at virke under navnet FarmLab. Det skal være et sted, hvor mindre produ-center og iværksættere kan forsøge sig.- Hvis nu der er én, som brænder for at dyrke stikkelsbær, men mangler rammerne, så kan vi hjælpe. Dels med et stykke jord til dyrkningen, men også med afsætningen, siger Christian Puglisi til avisen.

6. maj 2016 nr. 58814 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED

Mia vil slippe husdyrene fri

- Produktionsforholdene er bedre for de økologiske dyr. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke godt nok, siger den 28-årige jurastuderende københavner, som i dag er mor til tre børn og ivrig veg-ansk kogebogsforfatter og madblog-ger med næsten 800 følgere på bloggen og over 2.000 på facebook.

Hun blev veganer for 11 år siden, fordi hun fandt ud af, at det ikke kun er den sundeste men også den mest bæredygtige og den bedst etisk for-svarlige måde at leve på.

- Jeg har en grundlæggende hold-ning om ikke at udnytte dyr. Dyrene skal leve for deres egen skyld – ikke for vores. Vi har et valg. Det har løven ikke. Den kan ikke vælge at spise no-get andet. Det kan vi, siger Mia Som-mer.

Hun er både medlem af dyre-værnsforeningerne Anima og Go Vegan. Sidstnævnte benyttede igen i år Øko-dag til at gøre opmærksom på deres budskaber om at det både etisk og miljømæssigt er forkert at opdrætte husdyr med det ene formål at slagte og spise dem.

- Jeg bakker op om aktionen, men jeg kunne ikke selv deltage. Det er lidt svært med tre børn.

Mia Sommer mener, at den lands-

dækkende event hvor ca. en kvart mio. forbrugere i år så økologerne lukke køerne på græs er med til at markedsføre ’mejeriindustrien’ og tegne et lidt for lysegrønt billede af virkeligheden.

- De glemmer at vise bagsiden af medaljen, og det får gæsterne til at gå hjem og købe mejeriprodukter med god samvittighed.

Man har lov til at blive klogereHun beskriver kursen mod en mere kødfattig kost som en naturlig rejse for den bevidste forbruger. Det giver både store miljømæssige og etiske gevinster at droppe bøffen, og hun kigger tilbage i historien for at nde paralleller, hvor mennesket er blevet klogere og har ændret adfærd.

- På et tidspunkt holdt vi også sla-ver og undertrykte forskellige andre minoriteter, som siden har fået de samme rettigheder som andre men-nesker. I dag er dyrene den største undertrykte gruppe, siger madblogge-ren, som altid har holdt meget af dyr.

Hun erkender, at det kan lyde som et noget provokerende budskab for et landbrug, som har holdt husdyr i ere tusinde år, men bare fordi man har fulgt et bestemt spor i mange år, er det ingen garanti for, at retningen er rigtig, lyder hendes budskab.

’Jeg har i løbet af min barndom haft forskellige kæledyr, som jeg knyttede mig meget til. Da jeg var

omkring de 12 år, gik det op for mig, at der nok ikke var så stor forskel på de dyr, jeg puttede i munden, og dem jeg kælede med’, forklarer hun på sin blog.

Vegetar som 12-årigSiden så hun på tv, hvordan produk-tionsdyrene lever, og da hun ikke var i stand til at distancere sig følelses-mæssigt fra det, hun så, udfasede hun gradvist kødet fra kosten og siden hun blev 17 år, har hun ude-lukkende spist plantebaserede føde-varer og er blevet en del af det veg-anske netværk.

- Det er en af de bedste beslutnin-ger, jeg har truffet i mit liv! Det er en beslutning, der har medført masser af gode oplevelser, glæde, nye ven-ner, passion for mad og følelsen af at gøre en forskel.

Hun mødte også sin mand i den

kødløse verden og deres fælles børn har aldrig smagt kød.

Absurd at voksne drikker mælkBeskrivelsen af, hvordan køer og kalve efter deres adskillelse i dagvis skriger efter hinanden, går lige i hjer-tet på hende, og hun mener at det er udtryk for en uacceptabel artsdiskri-mination, når mennesker opdrætter dyr for at spise dem

- Om kalvene bliver taget fra koen efter 12 timer, som hos de konven-tionelle eller efter 24 timer som hos økologerne gør ikke den store for-skel. Som mor kan jeg sagtens for-stille mig, hvordan det er at blive skilt fra sit afkom.

Mia Sommer forstår ikke, hvor-for voksne mennesker skal drikke mælk.

- Det virker helt absurd, at så mange dyr skal lide i deres alt for

korte liv, for at vi kan få mælk. Det er kulturelt betinget og et resultat af mejeriindustriens massive markeds-føring, siger hun.

Skriver speciale om dyrevelfærdI øjeblikket er hun ved at skrive speciale på jurastudiet, og det kom-mer næppe bag på mange i hendes omgangskreds, at hun har valgt at skrive om, hvordan reglerne i Dyre-værnsloven bliver efterlevet i praksis i landbruget. Hun er ikke imponeret.

- Intentionerne i loven er, at dy-rene skal kunne udleve en naturlig adfærd. Det kan de ikke i praksis. Noget af det værste er søer, der bli-ver kseret. Grise der bliver kastre-ret uden bedøvelse og forholdene for slagtekyllinger og burhøns.

Mia Sommer nærer dog ingen illu-sioner om, at hun her og nu får held til at slippe dyrene fri.

- Der er alt for store økonomiske interesser på spil, og det vi koste sindssygt meget at give dyrene bed-re forhold.

Mia Sommer er ekspo-nent for det voksende antal af forbrugere, som sætter handling bag de-res kritik af landbruget og jerner bøf og meje-riprodukter fra kostpla-nen

Både i udlandet og herhjemme vok-ser antallet af veganere og vege-tarer, og især gruppen af såkaldte exitarer, som prioriterer en eller ere kødløse dage i løbet af ugen,

ser ud til at blive større, så måske

er der alligevel god grund til, at de økologiske producenter bliver mere opmærksomme på behovet for nye vegetabilske produkter til den grup-pe borgere.

- Folk bliver mere bevidste. Jeg tror, at det er en trend, som vil vok-se i takt med, at befolkningen får større viden om dyrenes forhold i landbruget, siger Mia Sommer, som netop har udgivet kogebogen Veg-ansk Velvære.

Den vurdering bakkes op af Dansk Vegetarforening.

- Vi kan klart mærke, at der sker en masse lige nu. Vores medlemstal vokser ret stærkt, og vi er nu oppe

på 1500 medlemmer, siger forenin-gens næstformand og redaktør på medlemsbladet Vegetaren.

Der nde dog ingen aktuelle op-gørelser over antallet af vegetarer, men foreningen anslår, at ca. én procent af befolkningen helt har droppet kødet. Den voksende in-teresse for et kødløst liv kan ikke mindst a æses på de sociale me-dier, og antallet af følgere på den populære facebookpro l Vegansk Mad er på få år vokset fra 5.000 til næsten 18.000.

- Samtidig kommer der også lø-bende ere veganske varer af soya og hvede i supermarkederne, så for

mig er det ikke nogen speciel udfor-dring at leve som veganer, siger Mia Sommer, som stort set laver al fa-miliens mad fra bunden af råvarer fra favoritindkøbsstederne Irma og Netto.

Vuggestuens køkken laver veg-ansk mad til hendes yngste datter, mens de to ældre børn får madpak-ke med i børnehave og skole.

Hun oplever, at det især er den yngre generation, som vælger at droppe kødet, og hun er ikke i tvivl om, at det primært er relativt vel-uddannede borgere, der følger det veganske spor.

jb@okologi.dk

’ Vi arbejder ikke for for-bedringer af

dyrenes velfærd i industrien, men udelukkende for total afskaffelse, da brug af dyr som menneskelige produkti-onsmidler altid vil indebære overgreb og undertrykkelse - økologisk eller ej.’CITAT FRA GO VEGAN MANIFEST

“Som ung dyreaktivist var Mia Sommer med til at demonstrere mod pelsindustrien og det industrielle landbrug. I hendes verden omfatter det også de øko-logiske bedrifter, og hvis økologerne vil geare sig til en mere bæredygtig fremtid, opfordrer hun dem til at droppe den animalske produktion og satse på en ren vegetabilsk produktion

Mia Sommer har tre børn, som aldrig har smagt kød, og stod det til hende burde landbruget omlægges til ren vegetabilsk produktion.

KØDLØSAF JAKOB BRANDT

Flere danskere erstatter kødet med grøntsager, soja- og korn-produkter

I bogen Vegansk Velvære giver Mia Sommer sit bud på en kødløs menu.

6. maj 2016 nr. 588 15ØKOLOGI & ERHVERV

OMLÆGNING: Melet fra dagens pro-duktion af hveder er fejet væk og bordpladen tørret af for at gøre plads til æbler og pærer, som omlægnings-konsulent Jens Kristensen fra Øko++ halverer og skærer ud i tynde skiver.

- Vi skal til at eksperimentere med at lave skærekager og marmelade til kager. Købemarmelade er ofte både dyr og dårlig, siger den kokkeuddan-nede sjællænder, som gennem de seneste tre år har arbejdet som om-lægningskonsulent på fuld tid.

I dag er hans første besøg i Ran-

ders Kommunes nyindrettede økolo-giske bageri i Øster Tørslev, hvor han skal hjælpe den nyansatte bagerme-ster Henrik Madsen med gode råd og f om, hvordan man får det bedste

resultat, når man udskifter de kon-ventionelle råvarer med økologiske.

Finder penge til omlægning- Jeg kan godt lide at arbejde med køkkener med mange ansatte, så jeg har specialiseret mig i at omlægge storkøkkener, siger Jens Kristensen.

Han beskriver det som en af sine

vigtigste opgaver at nde penge til omlægningen ved at inspirere til at mindske spildet og udnytte alle brød- og dejrester.

Efter hans vurdering er der interes-sante perspektiver i at indrette fæl-lesbagerier efter Randers-modellen.

Udnyt de tomme køkkener- Det er et megafedt projekt, som har mange a edte effekter. Det er godt set af Randers kommune. Jeg har set beregninger, der viser, at det rent faktisk godt kan betale sig at have

en bager ansat. Så nu får de både billigere og bedre brød, siger om-lægningskonsulenten, som mange gange i løbet af en måned krydser Storebæltsbroen for at nå frem til de mange køkkener i de jyske og fynske kommuner, som i øjeblikket er under omlægning.

- Bageriet bør kunne inspirere an-dre kommuner. Mange kommuner har tomme køkkener stående, som ikke bliver brugt til noget, så de kun-ne sagtens gøre det samme, siger Jens Kristensen.

Omlægningskonsulent:- Andre kommuner kan gøre det samme

Ældre får eget øko-bageriRanders Kommune har åbnet landet første kommunale, øko-certi i-cerede engrosbageri

Klokken er 08.15. Bagermester Hen-rik Madsen mødte ind for over fem ti-mer siden og har netop hevet endnu en plade med 54 gyldne og dampen-de hveder ud af ovnen i landets før-ste kommunale økologicerti cerede bageri.

Det har Randers Kommune indret-tet i et storkøkken i Øster Tørslev, som kommunen arvede ved den seneste kommunesammenlægning. Køkke-net hører under Ældreområde Nord, og Dorthe Niss, ernærings- og projekt-leder, så etableringen af et fællesba-geri og omlægning til økologi som en fantastisk mulighed for at give perso-nalet et tiltrængt fagligt løft.

- Det er en super god måde at få fagligheden tilbage hos de ansatte, siger Dorthe Niss, som i 2014 k tilsagn om støtte til omlægningen via projektet Øko++, så den dermed stort set er gratis for kommunen.

Sparer tid og pengeTidligere bagte de enkelte caféer selv deres brød og kager, og ifølge Dorthe Niss var kvaliteten meget va-rierende, men siden 1. april er bag-ningen samlet i det nye bageri.

Med en udlært bager ved dejtru-get er borgerne sikret en højere og mere ensartet kvalitet, som lever op til de ernæringsmæssige krav til ma-den til småtspisende.

- Det frigør samtidig en masser tid ude i de enkelte køkkener, som de ansatte kan bruge til andre af de

ting, vi har lært under omlægnings-processen, siger Dorthe Niss.

Hun forklarer, at trimningen af indkøbsfunktionen og ansættelsen af en koordinator har været en helt afgørende forudsætning for at nå det første mål, som hedder 30 pct. øko-logi og økologiske spisemærker ude i de syv caféer, som i gennemsnit sør-ger for forplejning til tre boenheder.

Røde streger på gulvetIndretningen af det økologiske ba-geri er et eksempel på, at det på kort tid er muligt at etablere en Ø-mærket brødproduktion i et storkøkken uden at lave en fysisk adskillelse.

- Vi tog beslutningen om at etab-lere bageriet i december, og vi har haft et fantastisk samarbejde med Fødevareregionen.

I stedet for skillevægge markere røde streger på gulvet grænsen mel-lem det delvist økologiske køkken og det 100 procent økologiske ba-

geri, og ifølge de ansatte fungerer det nt.

Nu gælder det kagerne- Jeg tror, at det økologiske bageri bli-ver mere omfattende end vi i vores vildeste fantasi havde håbet på. Alle synes, det er en god ide, siger Dorthe Niss, som ikke bliver overrasket, hvis den 27-årige bagermester Henrik Madsen snart får andre dele af kom-munen som kunder.

I løbet af de første uger har han fundet frem til en velfungerende op-skrift på både et godt franskbrød og et godt rugbrød.

- Kagerne er det næste, vi tager fat på, siger bageren, som nyder at blive stillet foran nye faglige udfordringer.

- De største er at lære at bage uden de tilsætningsstoffer, som jeg er vant til at bruge i mit tidligere job, og som gjorde det muligt at fryse dejen ned. Nu skal jeg lave frisk dej hver dag, siger Henrik Madsen.

Fordel at lave egen maltsirupDer er lere bump på vejen mod det økologi-ske brød

Omlægningen i den randrusianske ældrepleje gør det nødvendigt at lave mere mad fra bunden, og da der ikke er luft i budgettet til at købe økolo-gisk maltsirup til brødbagning, har kokken Svend Boldsen eksperimen-teret med at lave sin egen maltsirup på basis af mørk øl fra Bryggeriet Frejdahl, sirup og rørsukker.

På den måde slipper bageriet med at betale en tredjedel af råvare-prisen på færdig maltsirup, og så er det lidt sjovere at arbejde med hjem-melavede ingredienser, oplyser pro-jektkoordinator Gitte Pedersen, som er ansvarlig for indkøb og bestillinger af økologi til køkken og bageri.

Omlægningen giver ere faglige udfordringer, men det er kun med til at øge fagligheden.

- Der er bump på vejen, og vi asfal-terer efterhånden, som vi når frem, forklarer projektleder Dorthe Niss, som glæder sig over, at arbejdet med de økologiske råvarer er med til at øge fagligheden hos de ansatte.

- I starten var der ere ansatte, som spurgte: Hvad har du gang i? Nogle er faldet fra. Men de, der er til-bage, har løftet sig rigtig meget. Det er fantastisk at se, hvordan det har løftet deres faglige stolthed, siger Dorthe Niss.

Omlægningskonsulent Jens Kristensen t.v. og bagermester Henrik Madsen bagte 700 hveder til beboerne i kommunens ældrebo-liger. Snart følger kagerne efter.

Projektkoordinator Gitte Pedersen t.v. og ernæringsleder Dorthe Niss fra Randers Kommune er godt til-freds med kvaliteten af brødet i det kronjyske øko-bageri, som skal være med til at sikre spisemærker til en stribe caféer i ældreplejen.

BAGERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

MAD & MARKED

Kokken Svend Boldsen kan reducere råvareprisen til brødingrediensen maltsirup til en tredjedel i forhold til at købe et færdiglavet produkt ved selv at lave den af mørk øl, sirup og rørsukker, som koges ind.

6. maj 2016 nr. 58816 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED

Søbygaards gårdtapperi er i dag

Søbogaard holder fast i den gode smag

Vi arbejder kun med den rene

vare. Hos os smager pro-dukterne af det, der er i.ELLEN NIELSEN, SØBOGAARD“

Ungt par har med succes omplantet Søbogaard fra Midtsjælland til den jy-ske hede, hvor selskabet i år kan fejre sin 40 års fødselsdag

En sødlig duft af solbær og sommer blander sig med en li ig klirren fra de grønne asker, som danser hen ad båndet i tappeanlægget på Store Voldsgård ved Studsgård lidt uden for Herning.

Avisen kigger forbi en af økologi-ens ældste pionérer på en dag, hvor der er travlhed i tapperiet, som i lø-bet af året håndterer 35 slags mar-melade og tæt på et halvt hundrede smagsvarianter af økologisk saft.

Fyldt med varm frisktappet sol-bær bliver askerne kapslet og forsy-net med en af Søbogaards ikoniske håndtegnede etiketter, som sam-men med de pinke plastikkasser er et af kendetegnene for rmaet, der i sin tid præsenterede sig som ’le-verandør til Dyndet-Kimmerslev og allernærmeste omegns Æseldriver-forening’.

Ansat som likørudviklerSiden 2013 har Ellen Nielsen stået i spidsen for produktionen med titel som direktør og majoritetsejer, mens hendes mand, Niels Jensen, arbej-der i produktionen. Men bortset fra, at de har yttet rmaet til deres gård i Jylland, har de hverken ændret ved loso en bag produktionen eller kra-

vene til den høje kulinariske kvalitet,

som Søbogaard er blevet kendt for, si-den grundlæggeren Poul Hansen for 40 år siden begyndte at sælge hon-ning fra to bifamilier på fødegården Søbogaard ved Borup på Sjælland.

Ellen Nielsen mødte første gang Poul Hansen, da hun i 2005 kom i praktik som produktudvikler på Sø-bogaard for at udvikle en likørserie.

- Jeg kendte ikke meget til økologi, og jeg troede, at jeg skulle arbejde med aromaer og smagsstoffer.

Men hun blev hurtigt omvendt, og da hun svingede rigtig godt med Poul, sagde hun ja tak til et fast job.

Tilbagelænet startLige fra begyndelsen havde Poul Hansen en meget tilbagelænet til-gang til rollen som producent, og da han grundlagde rmaet, havde han ingen anelse om, at det re årtier se-nere ville være omplantet til Jylland og have dedikerede kunder i hele landet.

- Det var først, da Ellen kom ind i rmaet, at jeg hørte om budgetter og kalkulationer, siger Poul Hansen, som stadig ejer 20 procent af rma-et, og hver uge kører den 67-årige grundlægger vareture til de sjæl-landske kunder fra Søbogaard, hvor de nye ejere har bibeholdt et lager,

mens hele produktionen i dag er yt-tet til Jylland.

I de første år udviklede sortimen-tet sig lige så stille, og da økologien blev moderne, var Søbogaard i fuld gang med at producere most, saft og marmelade af økologiske frugter og bær fra nogle af de lokale avlere, som stadig er leverandører til Sø-bogaard.

- Vi har aldrig været ude i store in-vesteringer og har aldrig taget store chancer, som kunne gå galt. Filoso -en var at udnytte de muligheder, der bød sig, siger Poul Hansen.

Tre- ire nye produkter årligtPå et tidspunkt lejede han en mose og etablerede en plantage med hyld, og siden har hyldeblomstdrik udvik-let sig til det mest solgte produkt.

Salget tog for alvor fart, da Århus-caféen Casablanca k smag for pro-dukterne, som siden spredte sig til caféer og restauranter i resten af landet.

Gennem de seneste år er ere konkurrerende mærker skyllet ind over markedet, men Søbogaard har formået at bevare en særlig status blandt de mange trofaste kunder, ved stædigt at holde fast i konceptet.

Totalt har virksomheden i dag ca.

140 produkter i sortimentet. Det vil sige, at der i gennemsnit årligt er udviklet tre- re nye produkter, siden Poul Hansen i 1976 begyndte at slyn-ge honning.

Kunderne betaler for kvalitet- Vi arbejder kun med den rene vare. Hos os smager produkterne af det, der er i, siger Ellen Nielsen.

Kunderne til den type produkter, som Søbogaard tapper, ved, hvad de

vil have, forklarer Ellen Nielsen, og de er villige til at betale for kvalitet. Der-for har hun ikke travlt med at komme bredt ud i dagligvarehandlen, hvor der er meget mere fokus på pris.

- Vi kommer aldrig til at konkur-rere med Ribena eller Rynkeby, men vi er gode til hele tiden at nde på nye ting. Vi er derimod ikke så gode til at lade ting udgå, så vi har en del nichevarer, som vi ikke sælger ret meget af.

JUBILÆUMTEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Massiv vækst i salget af økologiske drikkevarer

I 2015 blev der solgt økologiske drikkevarer for 186 mio. kr. i dansk detailhandel. Især de alkoholholdige produkter oplevede en stor salgs-fremgang sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Samlet gik sal-get frem med 88 mio. kr.

Vin, hedevin, cider og spiritus 49,6 + 64 %Øl 14,4 + 32 % Juice/frugtsaft 24,1 + 15 %

Søbogaard får sin egen bar på NorthSide

Ifølge Danmarks Statistik er salget af økologiske drikkevarer inde i en særdeles positiv udvikling. Det har de seneste år lokket ere nye pro-ducenter på banen, men på grund af den høje vækst har den øgede konkurrence ikke formået at gøre indhug i omsætningen hos Søboga-ard, som til juni debuterer som leverandør af økologisk alkohol til den århusianske festival NorthSide.

- Vi får vores helt egen bar og skal også levere gin og vodka til de andre barer, og jeg håber, at vi kan være med til at give gæsterne en god festival, siger Ellen Nielsen fra Søbogaard.

I 2014 havde Tuborg succes med at lancere den økologiske øl Tuborg Rå på festivalen. Den er efterfølgende blevet et landsdækkende hit og er nu tilgængelig i både detailhandlen og på barer og spillesteder.

Sammen med Ørbæk Bryggeri og Vinoble har festivalen desuden de sidste to år arbejdet hårdt for at sikre, at der var et udvalg økologisk af vin, champagne og alkohol af høj kvalitet i barerne.

Søbogaard samt andre nye samarbejdspartnere skal i år hjælpe til med at ytte NorthSide fra ca. 65 pct. til minimum 75 pct. økologiske drik-kevarer på tværs af alle udskænkningssteder på festivalen.

- Vi har en målsætning om i år at kunne servere ere økologiske drik-kevarer på NorthSide end nogensinde før, og det sker ikke uden gode samarbejdspartnere. Derfor er vi rigtig glade for, at Søbogaard både vil hjælpe os med at få udvidet sortimentet og samtidig også står bag deres helt egen bar, blandt andet med White Russians lavet med deres egen økologiske kaffelikør. Så på den måde er de med til at sætte deres unikke præg på festivalen, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni.

6. maj 2016 nr. 588 17ØKOLOGI & ERHVERVMAD & MARKED

Få ryddet op på dit lager

Stor interesse for at få støtte fra ØkokødUDDELING: Der er stigende behov for at udvikle den økologi-ske kød-sektor, så det krævede skarp udvælgelse, da Økokød i april skulle tage stilling til årets uddelinger. Producentforeningen havde knap en halv million kro-ner til rådighed, men tilsammen løb ansøgningerne op i næsten 1,6 millioner kroner.Årets største bevilling - 102.500 kr. - gik til Friland til udvikling af et koncept for tyrekalve. Herud-over k Friland 95.000 kroner til andre projekter. Den næststørste modtager blev Seges, som mod-tog 80.000 kroner til udvikling af proteinfoder på grundlag af kløvergræs.Herudover støtter Økokød ud-viklingen af forskellige kødpro-dukter og aktiviteter som Sofari.Økokøds samlede uddeling blev i år 461.685 kr.

7-Eleven vil have lere økologiske varer KIOSK: Kioskkæden har stor succes med at sælge mad, og i fremtiden kommer der mere fokus på mærkning og økologi, skriver Jyllands-Posten.2015 blev året, hvor 7-Eleven Danmark kunne nde den sorte tusch frem og skrive 14,5 mio. kr. ved årets resultat. Det var kædens andet overskud i træk og det blot andet i alt siden indtoget i Danmark i 1993.- Vi kommer til at have et øget fokus på økologi i fremtiden. Derudover vil vi også fokusere mere på synligheden af kalorier i vores mad, siger direktør Jesper Østergaard.

Spotmarket.dk er en effektiv salgskanal for restpartier og indeha-veren efterlyser lere økologiske varer

Har du skiftet emballage på dine varer og har et lille restlager med gamle etiketter, eller er du brændt inde med et produkt med begrænset holdbarhed, kan det være en nem løsning at sælge varerne via Spot-market.

Det er en nyetableret handelska-nal, der har specialiseret sig i at for-midle kontakt mellem producenter og indkøbere fra detailkæderne.

Ifølge markedschef Henrik Hind-borg fra Økologisk Landsforening ligner Spotmarket det ideelle sted at komme af med eksempelvis et parti syltetøj, som nærmer sig sidste salgsdato, eller et lille restparti af en varer, som står og samler støv i et hjørne af lageret.

- Den type varer er der ingen af detailkæderne, der vil have ind over centrallageret, så Spotmarket er en n platform, hvis du skal have ryddet

op på lageret, siger Henrik Hindborg.

Det tager kun tre minutterDet vurdering er indehaveren af Spotmarket, Michael Svendsen, ikke helt overraskende enig i. Han oplyser, at det kun tager tre minut-ter at oprette en vare, og mens det er gratis for køberne at handle på Spotmarket, skal sælgerne betale en

afgift på 4-5 procent af salget- hvis varerne bliver solgt- llers koster det ikke noget.

Spotmarket.dk åbnede i 2014. Det har en stribe store supermarke-der som nogle af de ittigste kunder, og Michael Svendsen efterlyser ere økologiske varer – gerne fra mindre producenter.

- Kolonialvarer er den største ka-tegori, men jeg har også solgt fersk-varer med kort holdbarhed. Lige nu er der ca. 700 oprettede brugere, men tallet vokser hele tiden, siger Michael Svendsen.

Hans handelsplatform har ere lighedspunkter med et datingsite, hvor producenter kan oprette en pro l med billede og fakta om det produkt, som han gerne vil nde en køber til.

- Det er gratis for leverandørerne at oprette varer på Spotmarket. For indkøberne giver det et et hurtigt overblik over de aktuelle tilbud, og stort set alle de danske dagligvare-kæder er med, siger Michael Svend-sen.

Kunderne elsker spotvarer Kvickly i Åbyhøj er en af de danske butikker, som har størst succes med at sælge partivarer, og ifølge sous-chef Bjarne Sørensen tiltrækker spotvarerne mange kunder.

- Det gør kunderne nysgerrige, og mange kommer for at se, om der er kommet nye spændende varer på hylderne, siger Bjarne Sørensen.

For at sikre sig faste leverancer af partivarer har butikken derfor lavet faste aftaler med store producenter som Arla, Thise og Urtekram, som jævnligt brænder inde med varer,

som nærmer sig sidste salgsdato. Men når der er tale om små pro-

ducenter, som ofte kan stjæle en del tid, beskriver han Spotmarket som et ideelt mødested. Det skyldes ikke

mindst, at indkøberne kan logge sig ind på de tidspunkter af dagen, hvor de har bedst tid og samtidig slipper for at blive kimet ned.

Grundlæggeren af Spotmarket, Michael Svendsen t.v., har formidlet salg af mange restpartier til Kvickly i Århus-forstaden Åbyhøj, og både han og butik-kens souschef Bjarne Sørensen har gode erfaringer med at sælge spotvarer.

Nye produkter skal en anden vej

Mens Spotmarket ligner en ideel salgskanal for partivarer og opryd-ningssalg, er det næppe det bedste sted at introducere helt nye pro-dukter, lyder vurderingen fra Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.- Hvis man har udviklet et nyt produkt, skal man hellere starte i den ’gode ende’ og banke på døren hos f.eks. Irma eller andre af de mere velassorterede supermarkedskæder, siger Henrik Hindborg.Andre veje ind på markedet kan gå over alternative afsætningskanaler som Aartidernes måltidskasser eller online-portaler som eks. Amazon.com eller specialbutikker, mener markedschefen.Han nævner også foodservicegrossisterne som et oplagt sted at intro-ducere nye produkter og koncepter.

SPOTVARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Udenlandsk grøn fond køber en bid af NaturfriskDen udenlandske Trio-dos Organic Growth Fund har købt en mindre andel af Rømer-fami-liens økologiske virk-somheder, som omfatter Naturfrisk, Ørbæk Bryg-geri og det nyetablerede Nyborg Distillery i Ny-borg

Grøn kapital fra Triodos Organic Growth Fund, der er hjemmehørende i Luxemborg, skal gøre det lidt nem-mere for Rømer-familien at realisere de ambitiøse vækstplaner for deres økologiske virksomheder.

Fonden har investeret i en mindre ejerandel af det nyoprettede selskab Naturfrisk Group Holding A/S, men grundlæggerne af det fynske brygge-

ri ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge den udenlandske fond har in-vesteret.

- Vi var blandt de første i drikke-vareindustrien til at tilbyde et øko-logisk alternativ til forbrugere, og vi har formået at opbygge en succes-fuld forretning ved at være tro mod vores værdier. Nu, hvor dette mar-ked er i vækst og udvider sig, ser vi gode muligheder i både Danmark og internationalt. I Triodos Organic Growth Fund har vi fundet en lige-sindet partner med en lang tidshori-sont, som kan støtte os i at realisere vores bæredygtige mission og videre udvikling, forklarer Niels Rømer i en pressemeddelelse om samarbejdet med den grønne kapitalfond.

Ingen ændringer i driftenFor stifterne er den bæredygtige investeringsfond et perfekt match,

både i forhold til værdigrundlag, stra-tegi og investeringshorisont. Stifter-ne bevarer uafhængigheden, og der er tale om en langsigtet investering.

Parterne er derudover enige om, at investeringen – ud over det nye navn i ejerkredsen – ikke betyder væsentlige ændringer i den hidtidige drift

Det er håbet, at den nye investor vil kunne bidrage til en yderligere professionalisering af virksomheden.

Solidt fundament for vækstDet er ikke første gang, Triodos Or-ganic Growth Fund investerer i en økologisk producent fra Danmark. For to år siden købte fonden sig ind i Aarstiderne, som siden har oplevet en stor fremgang, og Riella Hollander, fondmanager i Triodos Organic Growth Fund, glæder sig over det nye køb.

- Denne investering er en glim-

rende lejlighed til at støtte yderligere vækst i en førende virksomhed på det danske økologiske marked. Na-

turfrisks iværksætterkultur og auten-tiske engagement i at levere den bedste økologiske og højeste kvali-tet juice og drikkevarer er et solidt fundament for denne vækst. Som en langsigtet investor med samme værdigrundlag ser vi meget frem til at understøtte Naturfrisk-gruppens muligheder for at realisere deres am-bitioner, siger Riella Hollander.

Flere år med fremgangNaturfrisk-gruppen har oplevet stor fremgang de senere år, og det er ikke mindst Rømer-familiens sene-ste investering i at omdanne DSB’s gamle lokomotivværksted i Nyborg til produktion af økologisk alkohol med eget whisky-destilleri og tilhø-rende restaurant og butik, som har fået Niels og sønnen Nicolai Rømer til at indlemme en ny ejer i familie-virksomheden.

Triodos Organic Growth Fund

Triodos Organic Growth Fund blev stiftet i januar 2014.

Det er en grøn fond, som foretager langsigtede inve-steringer med det formål at opbygge en forskelligartet por-tefølje af førende, etablerede økologiske og bæredygtige virk-somhe i Europa, med fokus på føde- og drikkevarer, naturlige tekstiler og personlig pleje.

6. maj 2016 nr. 58818 ØKOLOGI & ERHVERV

TID & STED

ANNONCER

Nordens største økologiskebesøgs- og demonstrationshave

Økologiens HaveRørthvej 132, 8300 Odder

www.ecogarden.dk

Økologiske praktik-pladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Kontakt os på tel 96 96 66 66

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Lær os mer’ økologi

26. maj kl. 09:30-15:30. Innova-tionsworkshop om bæredygtigt foderprotein fra lokalproducerede grønne biomasser. Forskningscenter Foulum, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Se okologi.dk/landbrug/kalender. Tilmelding senest den 20. maj via: https://inbiom.nemtilmeld.dk/21. Arr: ICROFS Organic RDD og Innova-tionsnetværket for biomasse.

29. maj kl. 11-15. Tag på Sofari og oplev det økologiske griseliv. Se meget mere om Sofari på www.

besøge. Arr: Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød.

30. maj kl. 9-12. Kom til demon-stration af fravænning på friland hos Randi Vinfeldt, Fævejen 1, Østrup, 4350 Ugerløse. Nærmere oplysninger på okologi.dk/land-brug/kalender. Kontaktperson: Lars Lambertsen, tlf. 6197 4906. Arr: Økologisk Landsforening.

Juni11. juni 2016 kl. 10–13. Beskæ-ringskursus hos Kysøko.Lær hvor-dan man ved hjælp af beskæring

sygdomme. Medbring gerne egen saks og skarp kniv. Gratis for med-lemmer af Praktisk Økologi, andre 50 kr. Ny-Søgård, Kyse Overdrevsvej 37, 4700 Næstved. Læs mere om ar-rangementet på Merelivihaven.dk. Arr: Mere Liv i Haven Næstved.

14. juni kl. 10-12. Markvandring - Mere græs til køer i store be-sætninger. Nærmere oplysninger på okologi.dk/landbrug/kalender. Kontaktperson: Iben Alber Chisti-ansen, tlf. 6197 4909. Arr: Økolo-gisk Landsforening.

16. juni kl. 13-16. Markvandring: Rapsjordlopper i økologisk vinter-raps. Kom på markvandring i vores forsøgsmark ved Stenalt Land- og Skovbrug og hør om rapsjordlop-pers betydning som skadedyr i økologisk vinterraps. Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. Arr: Økologisk Landsforening.

23. juni kl. 17-22. Skt. Hans Aften med mad & drikke, musik, bål og hygge. Kl. 18: Rundvisning v/ Jens Thejsen. Entré 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere på okologiensha-ve.dk. Arr: Økologiens Have.

Juli5.-7. juli. Nordisk Kornseminar 2016. Foredrag og praktiske work-shops om bagning, mølleteknik, smag, ernæring og meget andet. Et sandt paradis for kornnørder! Vittrup Center, Børglum Klostervej 84, 9480 Løkken. Detaljer om seminaret kan

dk. Arr: Nordisk Kornseminar.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Salattøsen – Salater året rundt. Mette Løvbom. 226 s. 250 kr. Po-litikens Forlag.Med mere end 70 opskrifter og inspiration til nye salater er der variationsmuligheder til hele året – og bogen er inddelt efter råvarer i sæsonen.Hvis man har en ide om, at sa-later er noget kedeligt grønt stads, bliver man nødt til at revidere fordommene, for der er intet kedeligt her, og der er også opskrifter på marinader, dressinger, pestoer, sylt og ur-tedrys, knas og knæk. Der er forslag til, hvad den en-

kelte salat passer særligt godt

kunne spises alene.

Grill & grønt. Anne Hjernøe. 176 s. 250 kr. Politikens Forlag.Sommertiden med varme og grill på terrassen nærmer sig, og Anne Hjernøe har derfor samlet opskrifterne på sine

og andet tilbehør.Opskrifterne er enkle, og de kan bruges uanset om grillen varmer med kul eller gas.At Anne Hjernøe er fortaler for økologi, fremgår desværre ikke af bogen, så det må man selv lægge til. AB

Bog-nyt

Er gårdbiogas økonomisk hos dig?

Vil du producere biogas og gødning på din ejendom? Få et gratis økonomi-tjek for et gårdbiogasanlæg.

Prøv vores økonomiberegner på: www.bioenergyfarm.eu/da/

Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økolo-gisk Landsforenings biogasrådgivning: Michael Tersbøl, mit@okologi.dk Mobil: 5153 2711.

Økologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016. Se også

okologi.dk/landbrug/kalender

Biologisk plantebeskyttelse

Vi leverer direkte- uden fordyrende mellemled

Nyttedyr•

Humlebier til bestøvning•

Feromonforvirring•

Dipel mod sommerfugle•

Microbiologiske produkter•

Organiske gødninger•

Fælder til •

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk • +45 8678 6988

Læser du disse sider, er der helt sikkert også mange andre, der kigger dem interesseret igennem, for her gemmer sig ofte oplysninger og annoncer, der kan være til gavn for bedriften.

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse,

de forsvinder ikke bare i mængden

Bestil annonce på 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

ERHVERVØKOLOGI

6. maj 2016 nr. 588 19ØKOLOGI & ERHVERV

KORT & GODTwww.oekologiogerhverv.dk

Økologisk LandsforeningSilkeborgvej 260

8230 ÅbyhøjTlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og fåelektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen påforsiden af www.okologi.dk

Købes: Økologisk hønsegød-ning, sødlupiner og hestebøn-ner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Muldvarpe bekæmpes – uden gift, i Syd- og Sønderjylland. Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818 5818.

Under Kort & Godt koster en an-nonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er pri-sen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige mar-keringer eller linieskift.

Bestil annonce påtlf. 41 90 20 06 eller

ab@okologi.dk

De næste numre Annonce-Udkommer deadline Nr.20. maj 10. maj 5893. juni 24. maj 59017. juni 7. juni 5911. juli 21. juni 592

12. aug. 2. aug. 59326. aug. 16. aug. 5949. sep. 30. aug. 59523. sep. 13. sep. 5967. okt. 27. sep. 597

28. okt. 11. okt. 59811. nov. 1. nov. 59925. nov. 15. nov. 6009. dec. 29. nov. 601

Se oplysninger omannoncering på

økologiogerhverv.dk

ERHVERVØKOLOGI

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.På www.oekologiogerhverv.dkom størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 4190 2006 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

FOTO

: PER ARN

ESEN

OG

ALEX M

IKKELSEN

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fi sk og muslinger.

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGERfor dig og for naturen

Læs mere:

www.okofi sk.dkLink til Den Europæiske Hav- og fi skerifond: http://ec.europa.eu/fi sheries/cfp/emff/index_da.htm

CN AGRO

Grisehytte Forværk Kalve Express Kalvehytte I Kalvehytte II

QUARTZØKOLOGISK RAPSUDSÆD• Markedets højestydende vinterraps

• Exceptionel god vinterfasthed

• God resistens mod rodhalsråd

• Liniesort, der sælges i units af 1,5 mill frø

Spørg efter vores produkter hos din grovvareleverandør, eller direkte hos:

NIELSEN & SMITH A/S

I landbrugets

tjeneste

Siden 1928

N & S

SORTSREPRÆSENTANT

Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup | telefon + 45 43 29 88 88 | www.nskorn.dk

Jørgen Blomstrøm Per Grupe Holger Lunden Lars Jørgen Pedersen26 82 49 30 40 24 64 80 20 20 10 70 27 63 83 28jb@nskorn.dk persm@nskorn.dk lunden@nskorn.dk ljp@nskorn.dk

Vælg dansk produceret økologisk vinterraps

STORBESPARELSEPÅ UDSÆD

Foreningen for Biodynamisk Jordbrugfejrer sit 80 års jubilæum

lørdag den 11. juni på Almende ApS ved TønderKl. 10.00 – 17.30

Taler om det biodynamiske jordbrug før, nu og frem-over og ved Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse, Niels Stokholm, landmand på Thorshøj-gård, Per Kølster, formands for Økologisk Landsfor-ening og Günther Lorenzen, formand for Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Frokost, sang og musik

Rundvisning på Almendes gård Langmose om biodynamisk dyrkning med fokus på jordens frugtbarhed

Pris 100 kr. Åben for alle

Nærmere om program og nødvendig tilmelding – se www.biodynamisk.dk

ID nr. 4

2742

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

6. maj 2016 nr. 588

ER

HV

ER

VØ

KO

LOG

I

ERHVERVØKOLOGI

I begyndelsen af februar rejste 26 elever fra den internationale uddan-nelsen Global Organic Farmer på ire ugers fælles praktikforløb i Tanzania

Eleverne er nu hjemvendt til Dan-mark og resten af verden, hvor de fortsætter deres uddannelsesforløb - idet uddannelsen giver mulighed for at søge praktik i hele verden.

Forberedelserne til opholdet i Tanzania har stået på, siden ele-verne i august begyndte den nye ud-dannelse på skolen. Uddannelsen til Global Organic Farmer er helt ny og grundidéen med forløbet er at ud-danne økologiske landmænd, der kan arbejde globalt, internationalt og på tværs af landegrænser. Sam-mensætningen af klasserne består dels af danske studerende, dels af udenlandske elever, der i stigende tal søger ind på uddannelsen med det resultat, at nationaliteterne tæl-ler over 14 forskellige lande.

Forløbet i Tanzania er en del af grundstammen i uddannelsen, idet det er med til at forberede eleverne til at stå på egne ben i den store ver-den. Ikke kun rent faglig og person-ligt - men også over for det faktum at kulturforskellene er store, og dét at begå sig under et praktikophold i Afrika, Nordamerika, Asien eller Europa for mange kan være grænse-overskridende.

I løbet af de re ugers ophold i

Tanzania har eleverne blandt andet arbejdet intensivt med kaffedyrk-ning. De har i grupper besøgt lokale farmere og indgået i driften af både kaffeplantager, bananproduktion, mango, papaya, avocado og meget mere. De har skullet begå sig på lige fod med lokale tanzanianske medar-bejdere, levet under samme vilkår, spist den samme mad, deltaget i kul-turelle sammenhænge og generelt skullet omstille sig til en helt anden

verden end den, de kender hjemme fra Europa.

Husdyr & innovation i TanzaniaEleverne har også arbejdet med hus-dyrproduktion herunder særligt mal-kekvæg. Som en del af forløbet i Tan-zania satte eleverne sig den opgave at prøve at øge udbyttet af mælke-produktionen hos lokale malkebøn-der. Tanzanianske bønder er langt fra så veluddannede, som de elever, vi ser fra eksempelvis Kalø Økologisk Landbrugsskole; men de har både gejst og vilje til hele tiden at lære nyt, særligt i forhold til optimering af deres drift. Derfor var de lokale land-mænd også meget lydhøre over for eleverne fra Kaløs innovative og kon-struktive ideer. Det lykkedes eksem-pelvis klassen at ændre foderplaner og tilgangen til dyrevelfærd hos ere lokale malkebønder. Det resulterede straks i en øget produktion, rent fak-tisk så meget som 20 pct. stigning i mælkeydelse pr. ko. Hvilket i sig selv er en mærkbar forøgelse og samtidig med til at gøre livet som afrikansk malkebonde meget mere attraktivt.

Men eleverne fra Kalø stoppede ikke her. Med på turen var en dansk mejerist som lærte eleverne fra Kalø samt de lokale landmænd, at for-ædle råmælken til blandt andet ost og yoghurt. Endnu et tiltag som har

medført, at indtjeningen hos den lo-kale bonde er øget markant.

KulturforskelleUd over det rent faglige perspektiv har eleverne også haft mulighed for at diskutere kultur, global opvarm-ning, fødevaremangel i Afrika, drifts-optimering samt alle de økonomiske forhold der hver eneste dag spiller en stor rolle i Afrikas fødevarepro-duktion.

Nu er eleverne fra Global Organic farmer uddannelsen spredt for alle vinde idet de har påbegyndt deres individuelle praktikperioder overalt i verden. Der er knyttet mange bånd mellem de europæiske elever fra Global Organic Farmer og de afrikan-ske landmænd, som de har mødt på deres vej. Rent fagligt har eleverne nu en helt klar opfattelse af både de kulturelle- og de faglige forskelle der ndes imellem europæisk vs. afri-kanske dyrkningsmetoder og levevis.

Det har ikke kun været en prakti-koplevelse af de store, men for man-ge af eleverne har mødet med den afrikanske kultur rent faktisk været en dannelsesrejse som de vil huske tilbage på også om mange år.

Nikolaj M. Houkjær er Uddannelses-leder på Kalø Økologisk Landbrugs-skole.

Kalø-elever har været på dannelsesrejse

UDDANNELSE AF NIKOLAJ M. HOUKJÆR

Eleverne har i grupper besøgt lokale farmere og indgået i driften af både kaffeplantager, bananproduktion, mango, papaya, avocado og meget mere.

ØKO

LOGI &

ERH

VERV ER

MIN

FOR

ETRUK

NE K

ILDE

Få tilsendt avisen Ø

kologi & Erhverv

to gange gratis

Jeg forsøger hele tiden at holde m

ig orienteret om

kring, hvad der sker inden for økologiens verden, og det synes jeg, Ø

kologi & Erhverv

hjælper m

ig med. Jeg

får mine økologi-nyheder

mange steder fra, m

en Ø

kologi og Erhverv er m

in foretrukne kilde. Vi læ

ser avisen med det

samm

e, den komm

er ind ad døren. Jeg forventer, at hvis der er sket noget nyt inden for økologien, så har Ø

kologi & Erhverv

skrevet om det, og det

plejer at holde stik.

Mogens H

ansen, Gartner, Harlev

ØK

OL

OG

I & E

RH

VE

RV

• TL

F. +4

5 8

7 3

2 2

7 0

0 • A

VIS

@O

KO

LO

GI.D

K

ER

HV

ER

VØ

KO

LOG

I

“ Send en mail til hm

o@okologi.dk m

ed dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnem

ent’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.