OaseMagasinet2

D A N S K O A S E - F O R K I R K E N S F O R N Y E L S EN R . 0 2 J U N 2 0 1 1

I S S N : 1 9 0 4 - 1 3 6 5

sid

e 0

4

Fællesskaber giver åndelig føde

Menneskelig og åndelig

Modenhed

Talerne på SommerOase 2011

Åndelig modenhed og det perfekte menneske...

på SommerOase 2011

sid

e 1

6

sid

e 8

tema

02

Teks

t: Na

vn E

fter

navn

Tite

lfr

a r

ed

ak

tøre

n

DanskOase arbejder for fornyelse, udrustning og mission i den danske kirke og det danske folk ud fra Folkekirkens evangelisk-lutherske grundlag. Gennem konferencer, netværk og res sourcer ønsker vi at skabe rammer for åndelig fornyelse og vækkelse, så det fører til aktivt menighedsliv og mission.

ÅRGANG 22, 2011, NR. 2OaseMagasinet udgives af DanskOase - et fornyelses- ogmenighedsnetværk. OaseMagasinet er desuden Børne- og Ungdoms Oases medlemsblad.

OaseMagasinet udkommer 4 gange årligt. Oplag 3800.

REDAKTION: Morten Munch (ansv.), Anne Mie Skak Johanson, Heidi Graugaard Nielsen og Anders Damkjer (red.sekr.). Redaktionen kan kontaktes på: redaktion@danskoase.dk

ANNONCEANSVARLIG: Henning Fausholt: annonce@danskoase.dk

NÆSTE DEADLINE FOR ANNONCER: 15. august 2011

ADRESSEÆNDRINGER: Meddeles til DanskOases sekretariat i Odder, tlf. 8654 3600, oasemagasinet@danskoase.dk

Annoncer udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens linje.Gengivelse af artikler – helt eller delvis – er kun tilladt medkildeangivelse.

LAYOUT: DanskOaseTRYK: Rosendahls

ISSN (papirudgave): 1904-1365ISSN (online version): 1904-1373

DANSKOASES SEKRETARIAT:Rude Havvej 11, 8300 Odder; Tlf. 8654 3600info@danskoase.dkTelefontid: Tirsdag til fredag, fra kl. 10.00 - 14.00www.danskoase.dkBank: Reg. nr.: 4633 Kontonr.: 735-2980SE/CVR: 18967006

LANDSLEDER:Cand. theol. Anne Mie Skak Johanson, mie@danskoase.dkKontaktoplysninger på øvrige ansatte ses på www.danskoase.dk

DANSKOASES LEDERGRUPPE:Valgmenighedspræst Jesper Fodgaard (formand)Sognepræst, emer. Niels Peder NielsenSognepræst (næstformand)Partner, Chefkonsulent Jakob Mortensen (kasserer)Jesper OehlenschlägerValgmenighedspræst Keld DahlmannSociolog Rie SkårhøjSognepræst Agnethe ZiminoDaniel Møller Kongsgaard (BUO-repræsentant)Jonas Serner-Pedersen (BUO-repræsentant)Merethe Larsen (BUO-repræsentant)

Teks

t: M

orte

n M

unch

Reda

ktør

af O

aseM

agas

inet

Temaet handler denne gang om men-neskelig og åndelig modenhed. Emnet berøres ud fra forskellige vinkler, der kan supplere hinanden. Fælles for artiklerne er den betydning, som fæl-lesskabet har for personlig udvikling – fællesskab i form af menigheder, mentorgrupper, ledertræning, åndelig vejledning og basale venskaber, hvor man kan åbne sig og stille de svære spørgsmål. Det væsentlige er den ærlige samtale og viljen til at være i proces med det, som livet indeholder.

OaseMagasinet har talt med en grup-pe mænd i Randers-området, der har støttet hinanden i livskriser. Søster Regina og læge Marian Dalgaard for-tæller om deres erfaring med åndelig vejledning. Nogle unge fra forskellige kirker i Århus svarer på, hvad det kir-kelige fællesskab betyder for deres trosudvikling. I Karlslunde Strandkirke satser man på ledertræning og men-torrelationer. En af deltagerne, 19-årige Camilla Jensen, fortæller til magasinet om sit udbytte af mentorordningen.

Brugen af de bibelske nådegaver spiller også en rolle for væksten i kristenlivet. Kursusleder Leif Johan-son ser tilbage på en vellykket træ-ningsweekend i Oase-regi om de åndelige gaver. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn giver psykolog Priscilla Oehlenschlager gode råd til større selvindsigt og et sundt syn på andre.

Man kan også læse sig varm på SommerOase. Det er nu tiende gang, at sommerens store begiven-hed for hele familien og alle alders-grupper finder sted i Odder. Det skal naturligvis fejres sammen med en masse andre. Festens egentlige indhold er gudsrigets forvandlende nærvær. Kom og vær med!

02

Menneskelig og åndelig modenhed

ko

lofo

n

03

ko

rt n

yt

14-16

SommerOase 2011 :

PåskeOase 2011:

Repræsentantskabsmøde og generalforsamlingLørdag d. 26. marts afholdt DanskOa-se repræsentantskabsmøde i Odense. Repræsentantskabsmødet blev holdt sammen med generalforsamlingen i Børne- og UngdomsOase. Til stede var 26 stemmeberettigede DanskOase-repræsentanter og 36 stemmeberet-tigede BUO-medlemmer.Efter den formelle del af mødet var der drøftelse af henholdsvis ejerskabet af DanskOases vision lokalt samt børne- og ungdomsarbejdet i menighederne. Efterfølgende handlede debatten om menighedernes oplevelse af Som-merOase – både i forhold til økono-mien, de frivillige mv. Debatten gav mange spændende inputs.

DanskOase og BUO har fået nye kontorlokalerI begyndelsen af maj flyttede DanskOase- og BUO-staben ind i nye og større kontorlokaler på Rudehøj Efterskole. Efterskolen har bygget ny pedelbygning, og det har givet plads til et kontorområde på ca. 300 m2. Du kan give en gave til kontorprojektet ved at overføre en gave til kontonum-mer 4633 4633011311. Du kan også give en gave via mobilen ved at sende en sms til 1414 med teksten OASE150, hvis du eksempelvis ønsker at give 150 kr. Husk at din gave er fradragsbe-rettiget.

Nye måder at være kirke på”Kirke på vej” er et nyt projekt, der er sat i søen i Roskilde Stift. Frem til 2015 vil stiftet eksperimentere med nye måder at tænke kirke på. Peter Ting-leff, præst i Karlslunde Strandkirke, står i spidsen for projektet, som star-tede 1. januar i år.

Ordination og indsættelse af præst i Byens Valgme-nighedChristian Callesen blev indsat som hjælpepræst i Byens Valgmenighed søn. d. 22. maj. Den forudgående ordi-nation fandt sted i Københavns Dom-kirke søn. d. 15. maj. Christian Callesen

har gennem sin ungdom været enga-geret i DanskOase, har været frivillig i Aarhus Valgmenighed og flyttede med sin familie til København i forbindelse med plantningen af Byens Valgmenig-hed. Vi ønsker tillykke til Christian og Byens Valgmenighed.

Oaselejr Sjælland Sol på kinden, Gud i hjertet, venner omkring dig, unge og gamle, børn der griner, lovsangen flyder, Jesus taler, lækker mad, dans i salen, livlig kreativitet, cool musik, længe oppe, morgenkaffe, lægende undervisning, is på stranden, dybde og intensitet,

200 mennesker, samlet i bøn, hygge i teltet, café og samtale, udfordringer og påfyldning, forbøn, fest og masser af nåde. Det er fællesskab, der rykker. Det er Oaselejr på Sjælland i uge 27. Meld dig til på www.oaselejrsjaelland.dk

22

Oaselejr Sjællands

familielejr

Jeremias 1.11

Nårmandeltræetblomstrer...

tema:

Info og program: tlf. 38 28 07 04

En kristen familielejr på OdsherredEfterskolei fårevejle

3.-9. juli 2011

Christian Callesen

INDHOLD04 Åndelig modenhed og det perfekte menneske...

05 Fra mentee til mentor - interview med en leder i vækst

06 At se andre som Gud ser dem...

07 Stor interesse for praktisk træning i profeti og helbredelse

08 Fællesskaber giver åndelig føde

09 Åndelig vejledning – en vej til vækst

10 At vandre sammen i livskriser

14-16 SommerOase 2011

17 Tør din menighed se i et spejl?

17 Pengene eller livet?

20-21 Børnesider

22-23 Ungesider

Foto

: Jes

per R

ais

0404

visi

on

Åndelig modenhed og det perfekte menneske...

Teks

t: Ri

e Fr

ilund

Skå

rhøj

Soci

olog

og

med

lem

af D

ansk

Oase

s le

ders

kab

At være et åndeligt modent menne-ske kan umiddelbart lyde kedeligt. Alt for kontrolleret, afbalanceret og med mangel på spontanitet. På den anden side er oplevelsen af at kunne over-skue hverdagen, et liv i balance og en vis portion selvdisciplin noget, som de fleste danskere efterspørger.

Spørgsmålet er naturligvis, hvordan et åndeligt modent menneske ser ud? Nogle får måske billeder af munke på nethinden, andre ser måske Mother Teresa for sig. Men er de virkelig de bedste eksempler på åndeligt mod-ne mennesker? Er du fx et åndeligt modent menneske?

Prøv at definere tre ting, som kende-tegner et åndeligt modent menneske? Skriv dem gerne ind i artiklen her:

1. _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

2. _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

3. _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Fred, visdom og ærlighedMine beskrivelser vil være: En, som udstråler en form for fred eller hvile i sig selv, og som ikke taber besindel-sen; en, som har en god portion vis-dom omkring livet med Gud og en, som er ærlig, både over for sig selv, andre og Gud.

Trækker vi fallitkortet?Vil du definere dig selv som et åndeligt modent menneske ud fra de ting, som du netop har skrevet ned? Sandsynlig-vis vil mange af os trække på det. Det kunne altid stå bedre til. Jeg kunne bli-ve bedre til at styre mit temperament, sige nej eller slukke for fjernsynet for at holde andagt eller dyrke mine nære relationer osv. Vi trækker fallit-kortet og giver op på forhånd, for hvad nytter det? Vi har prøvet det mange gange før, og det er aldrig lykkedes at blive perfekte åndeligt modne mennesker.

Krav om at præstereMin pointe er, at jeg tror mange af os giver op, fordi vi har utroligt høje krav til vores åndelige liv, fx hvor meget vi skal bede, læse i Bibelen, være gode mennesker osv., for at det er ’godt nok’. Vi stil-ler høje krav, ikke nødvendigvis fordi vi tvivler på, at Gud elsker os, som vi er, men fordi vi gerne vil lykkes som mennesker. Vi er vant til, ja nærmest indoktrineret med, at der stilles krav til os om at præ-stere, hvad enten det er på arbejds-pladsen, på studiet eller i familien. De opgaver, vi løser, skal helst være rigtig gode, og når vi gør noget, vil vi gerne være de bedste eller have ros for at være dygtige, intelligente osv. Vi vil gerne være en succes i alt, vi gør – også i det åndelige liv. Men eftersom vi både får stillet og også stiller mange krav til os selv, må vi prioritere, hvad vi bruger vores ener-gi på – og det bliver ofte noget andet end det åndelige liv.

Acceptere det ikke-perfekteMen er en del af det at være et ånde-ligt modent menneske ikke at accep-tere det ’ikke-perfekte’? At håndtere at de opgaver eller projekter, som vi har for os, reelt sjældent bliver så gode

eller perfekte, som vi havde forestillet os? At rumme at vi midt i bønnen ofte distrahe-res og tænker på ’to do- listen’ frem for til-bedelsen? At

finde fred i at vores åndelige moden-hedsbarometer altid kan få et ekstra nøk opad, men at vi er på vej? Følelsen af at mislykkes skal ikke holde os fra at fortsætte med at bede og søge Gud og fællesskabet omkring ham. Mit spørgsmål er, om åndeligt modne mennesker netop er modne, fordi de gennem Guds nåde har lært at hånd-tere længslen efter det perfekte og de høje krav, som de stiller sig selv? De har lært at leve sammen med Gud i spændingen mellem krav og virkelig-hed, perfektionisme og fejl.

Er en del af det at være et åndeligt modent menneske ikke at acceptere det ’ikke-perfekte’? At finde fred i at vores åndelige modenhedsbarometer altid kan få et ekstra nøk opad, men at vi er på vej?

05

MENTOR

MENTOR

05

MENTOR

05

MENTOR

05

Fra mentee til mentor - interview med en leder i vækst

Teks

t: He

idi G

raug

aard

Nie

lsen

Kom

mun

ikat

ions

- og

netv

ærk

sled

er

og nogle måneder senere kunne hun pege på ting, jeg havde gjort og sige: ”Hey, det her sagde du for nogle måne-der siden, at du gerne ville gøre”.

Hvordan har mentorforløbet udrustet dig til at være leder? - Alt i samtalerne er centreret omkring tjenesten og forholdet til Gud. Vi snakker om de udfordringer, jeg har som leder. Da jeg begyndte som lovsangsleder, havde jeg f.eks. meget svært ved at skulle stå oppe foran og lede lovsan-gen. Jeg er ikke ”up front”-typen, og jeg havde svært ved at træde frem som lovsangsleder. Det faldt mig ikke natur-ligt fx at sige noget imellem sangene. Her kom min mentor så med konkrete råd, og vi aftalte som en start, at jeg kunne planlægge hjemmefra, hvad jeg ville sige mellem sangene og lave små sedler til mig selv. - Det var også en udfordring for mig at komme ind som ung lovsangsleder og skulle lede nogen, der var ældre og mere erfarne end mig. Men igennem mentor-forløbet har jeg oplevet, at jeg fik løftet MENTOR

en masse byrder af mine skuldre. Sam-

MENTOR

en masse byrder af mine skuldre. Sam-

MENTOR

talerne har hjulpet mig til at hvile i mig

MENTOR

talerne har hjulpet mig til at hvile i mig

MENTOR

selv som leder.

Hvordan gik det til, at du

MENTOR

Hvordan gik det til, at du

MENTOR

selv blev mentor?Hvordan gik det til, at du selv blev mentor?Hvordan gik det til, at du

- En af mine visioner var at starte et nyt

MENTOR

- En af mine visioner var at starte et nyt

MENTOR

lovsangsband op med generationen

MENTOR

lovsangsband op med generationen

MENTOR

under mig. Drømmen lykkedes, og den MENTOR

under mig. Drømmen lykkedes, og den MENTOR

pige, som jeg spurgte om at være leder MENTOR

pige, som jeg spurgte om at være leder MENTOR

for det nye band, kom med på et nyt for-

MENTOR

for det nye band, kom med på et nyt for-

MENTOR

løb af ”Ledere i vækst”. I forbindelse med

MENTOR

løb af ”Ledere i vækst”. I forbindelse med

MENTOR

det blev jeg spurgt om at være mentor

MENTOR

det blev jeg spurgt om at være mentor

MENTOR

for hende. Nu oplever jeg en stor glæde

MENTOR

for hende. Nu oplever jeg en stor glæde

MENTOR

ved at kunne være en støtte for hende.

MENTOR

ved at kunne være en støtte for hende.

MENTOR

Da jeg blev lovsangsleder, var der man-

MENTOR

Da jeg blev lovsangsleder, var der man-

MENTOR

ge ting, jeg ikke vidste. De erfaringer jeg

MENTOR

ge ting, jeg ikke vidste. De erfaringer jeg

MENTOR

har gjort mig, kan jeg nu give videre til

MENTOR

har gjort mig, kan jeg nu give videre til

MENTOR

hende, og ved at have gennemgået et

MENTOR

hende, og ved at have gennemgået et

MENTOR

mentorforløb er jeg blevet rustet til selv

MENTOR

mentorforløb er jeg blevet rustet til selv

MENTOR

at være mentor.

MENTOR

Camilla Jensen er 19 år og lovsangs-leder i Karlslunde Strandkirke. Efter at have deltaget i kurset ”Ledere i vækst”, hvor hun gennemgik et men-torforløb, er hun nu selv mentor for en yngre lovsangsleder i kirken.

”Mentorsamtalerne har været det vig-tigste i hele min ledertid”. Sådan siger Camilla, når hun tænker tilbage på den tid, hvor hun er blevet mentoreret af en ældre kvindelig leder i menigheden.

Da Camilla for ca. 1 1/2 år siden blev ansat som lovsangsleder, blev hun tilbudt at deltage i kur-set ”Ledere i vækst”. På dette kursus får man månedlig under-visning i en række leder-færdigheder, og imellem hver undervisnings-session mødes man med en mentor. Formålet er, at lederundervisningen her skal blive mere konkret og målrettet den lederrolle, som den enkelte leder har.

Efter undervisningsforløbet blev delta-gerne tilbudt, hvis både mentoren og menteen ville, at fortsætte mentorsam-talerne. Camilla mødes derfor stadig-væk med sin mentor med jævne mel-lemrum, ud over at hun selv er mentor for en pige i menigheden.

Hvordan foregår en mentorsamtale?Hvordan foregår en mentorsamtale?Hvordan foregår en

- Samtalen varer typisk en times tid. Når jeg er mentee, begynder vi samta-len med en opsummering af, hvordan det går i min ledelses-tjeneste. Heref-ter snakker vi om, hvordan det går med troen, livet og hvilke ønsker, jeg har som leder. Vi slutter af med at læse sammen i Bibelen og bede sammen. - Min mentor har hjulpet mig ved at få mig til at tænke over nogle ting, som jeg ikke selv havde tænkt på. Jeg har spe-cielt været glad for at dele mine ønsker og visioner. Jeg har nævnt ting for min mentor, som jeg gerne ville sætte i værk, MENTOR

MENTOR

Igennem mentorforløbet har jeg ople-Igennem mentorforløbet har jeg ople-Igennem mentorforløbet har jeg ople-Igennem mentorforløbet har jeg ople-Igennem mentorforløbet har jeg ople-Igennem mentorforløbet har jeg ople-vet, at jeg fik løftet en masse byrder vet, at jeg fik løftet en masse byrder vet, at jeg fik løftet en masse byrder vet, at jeg fik løftet en masse byrder vet, at jeg fik løftet en masse byrder vet, at jeg fik løftet en masse byrder af mine skuldre, fortæller Camilla af mine skuldre, fortæller Camilla af mine skuldre, fortæller Camilla af mine skuldre, fortæller Camilla af mine skuldre, fortæller Camilla af mine skuldre, fortæller Camilla Jensen.

MENTOR

MENTOR

Mentor betyder rådgiver eller vej-

MENTOR

betyder rådgiver eller vej-

MENTOR

MENTOR

betyder rådgiver eller vej-

MENTOR

leder. Mentoren vejleder og guider

MENTOR

leder. Mentoren vejleder og guider

MENTOR

MENTOR

leder. Mentoren vejleder og guider

MENTOR

menteen, som er den modtagende

MENTOR

, som er den modtagende

MENTOR

MENTOR

, som er den modtagende

MENTOR

part i mentorrelationen.

MENTOR

MENTOR

MENTOR

tema

06

Teks

t: Na

vn E

fter

navn

Tite

l

06En mor udtalte om sin 12-årige datter: “Når hun taler grimt til mig, så taler jeg grimt til hende. Hun skal lære, at hun bliver behandlet på samme måde, som hun selv behandler andre.” Udsagnet afspejler et menneskesyn.

Et sammensat menneskesynVores syn på mennesker er dannet af en kompleks masse af alt det, der påvirker os: Erfaringer, familie, kultur, venner, medier, osv. Inden for den kognitive psykologi arbejder man ud fra den forståelse, at vores tanker indeholder tre niveauer: kerneanta-gelser, leveregler og automatiske tanker. Moderens udtalelse er en ker-neantagelse. Hendes leveregel kunne være: “Man bør tale pænt til andre”. En automatisk tanke kunne være: “Når vi taler grimt til andre, kan de ikke lide os”. Tankesættene er forbundet med følelser som frygt og vrede og får her moderen til at skælde sin datter ud med samme hårde tone, som datteren talte til hende med. Vores bagage af tankesæt er byggesten for vores men-neskesyn.

Elsk-værdig i Guds øjneI Bibelen er vores syn på andre ulø-seligt forbundet med vores syn på os selv. “Du skal elske din næste som dig selv”. Vi er skabt i Guds billede, og vi er ønskede, værdifulde og elsk-værdige. Hvis ikke denne sandhed er en del af vores kerneantagelser, er det meget sværere at tænke det om andre men-nesker. Vi skal spejle os i Gud, for at vi i højere grad kan afspejle Guds men-neskesyn.

Psykolog Priscilla Oehlenschlager skriver i denne artikel om, hvordan vi kan arbejde med vort menneskesyn og lade os præge af Gud syn på men-nesket.

At bekræfte andreGuds menneskesyn er gennemsyret af ubetinget og frisættende kærlig-hed. Jeg tror, at vores mission er at fortælle og vise andre mennesker, at de er værdifulde og elsk-værdige, uanset hvad de gør og siger. Synden forvirrer, slører og forstyrrer skabel-sens hellighed. Vores mission er at bekræfte mennesker i deres elsk-værdighed eller med andre ord i deres Gudsskabthed. Vi kan herliggøre Gud ved at elske hans skabning. Den ker-neantagelse om mennesker, som Gud har lagt i os ved skabelsen, er blevet rystet, men måske bliver den også mere synlig og aktiv i mødet med sin modsætning?

Kend dine kerneantagelserHvis du gerne vil øge dit kendskab til dine kerneantagelser, som har betyd-ning for dit menneskesyn, kan du fx overveje, hvornår du sidst har været forarget. Var det, da dine kollegaer sladrede om din chef? Var det bilerne på motorvejen, der ikke holdt stille, da ambulancen kom med fuld sirene? Overvej, hvad kernerantagelsen bag forargelsen er. Hvilke følelser og tan-

tema At se andre som Gud ser dem...

ker blev vakt i dig, og hvordan fik du lyst til at handle? I disse øjeblikke, hvor vi provokeres, er vores menneskesyn ofte meget klart for os. Du kan ligele-des overveje, hvilke grundantagelser, leveregler og automatiske tanker der stemmer overens med Guds menne-skesyn.

Menneskesyn under påvirkningVores syn på andre mennesker er ikke statisk, men dynamisk. Vi kan i høj grad have indflydelse på vores men-neskesyn ved at vælge, hvad vi lader os påvirke af. Jo mere vi lader os påvir-ke af Guds syn på mennesker, des mere vil vores tanker, følelser og hand-linger bære præg af det. Hvad påvir-ker dit menneskesyn? Hvad kunne du godt tænke dig at lade dig påvirke af? Hvor finder du den påvirkning?

Vi skal spejle os i Gud, for at vi i højere Vi skal spejle os i Gud, for at vi i højere Vi skal spejle os i Gud, for at vi i højere Vi skal spejle os i Gud, for at vi i højere grad kan afspejle Guds menneskesyn. grad kan afspejle Guds menneskesyn. grad kan afspejle Guds menneskesyn. grad kan afspejle Guds menneskesyn.

Tekst: Priscilla OehlenschlagerPsykolog

07

Teks

t: Na

vn E

fter

navn

Ti

tel

Teks

t: An

ders

Dam

kjer

Ress

ourc

emed

arbe

jder

et skriftsted fra Bibelen, som man har hørt mange gange før. Men i den kon-krete situation kan et ord pludselig blive levende og relevant for én – og man oplever sig stærkt opmuntret og styrket i troen.

Sund praksis– Det er i det hele taget vigtigt for os, at træningen er med til at fremme en sund praksis. Der er allerede en del, der har forholdt sig til emnet teologisk, men der er også et behov for prakti-ske tips om fx at aflevere et profetisk budskab på en god måde. Det giver også en vis tryghed at prøve det pro-fetiske under trygge rammer, så man har erfaring, før man møder folk i en forbønssituation, tilføjer Leif Johan-son, der også håber på, at deltagerne vil tage øvelserne med hjem til deres lokale menighed, for at endnu flere kan få muligheden for at træne.

Leif Johanson oplevede også et meget velbesøgt seminar om nådegaver under SommerOase 2010 og har siden da besøgt en del menigheder for at undervise i brugen af nådegaver. På SommerOase 2011, vil der blive et til-svarende seminar, lover han.

Næsten 100 deltagereEn weekend i marts mødte næsten 100 deltagere op for at træne profeti og helbredelse under DanskOases tje-nestetræningsweekend på Rudehøj Efterskole. Et team fra en anglikansk kirke i England underviste i brugen af den profetiske nådegave, mens Hel-bredelsesprædikant Orla Lindskov underviste i brugen af helbredelsens nådegave. Hertil kom en række work-shops om temaet. Og der var lagt op til masser af øvelser for deltagerne, så teori kunne afprøves under trygge rammer.

– Det var en naturlig del af den nyte-stamentlige virkelighed, siger leder af arrangementet Leif Johanson, men det kan let glide ud af vores bevidst-hed, at vi faktisk også i dag kan lytte efter og høre Helligåndens indskydel-ser, når vi beder, og at vi kan opleve guddommelige helbredelser. Og stort set alle deltagere oplevede at mod-tage eller give et profetisk ord under tjenestetræningsweekenden.

Styrket troNår der sættes fokus på profeti og hel-bredelse, så er det ikke i en jagt efter det spektakulære. – Vi lægger vægt på, at forbederen ikke skal være for optaget af at ”det skal virke”. Og kun sjældent handler det profetiske om at fremtidsfortælle og den slags. Som regel handler det profetiske ord om noget, man godt ved i forvejen. Måske

Fodboldspillere træner skudfærdig-heder og driblekunst, 100-meter-løbere træner deres reaktionstid. Men hvad gør forbedere? De går jo selvføl-gelig til profeti- og helbredelses-træ-ning! Dette er ikke en disciplin, der er kendt i den brede del af befolkningen, men i en betragtelig del af det danske kirkelandskab er der en stor læng-sel efter at se brugen af de såkaldte nådegaver som noget naturligt, når vi beder for hinanden.

tema Stor interesse for praktisk træning i profeti og helbredelse

07

Læs mere om profeti Læs mere om profeti Læs mere om profeti Læs mere om profeti Læs mere om profeti på danskoase.dkpå danskoase.dkpå danskoase.dkpå danskoase.dkUnder Ressourcer på danskoase.dkUnder Ressourcer på danskoase.dkUnder Ressourcer på danskoase.dkUnder Ressourcer på danskoase.dkUnder Ressourcer på danskoase.dkfinder du folderen ”Brugen af den finder du folderen ”Brugen af den finder du folderen ”Brugen af den finder du folderen ”Brugen af den finder du folderen ”Brugen af den profetiske gave”. Læs den online eller profetiske gave”. Læs den online eller profetiske gave”. Læs den online eller profetiske gave”. Læs den online eller profetiske gave”. Læs den online eller bestil den ved henvendelse til sekre-bestil den ved henvendelse til sekre-bestil den ved henvendelse til sekre-bestil den ved henvendelse til sekre-bestil den ved henvendelse til sekre-tariatet på info@danskoase.dk.tariatet på info@danskoase.dk.tariatet på info@danskoase.dk.tariatet på info@danskoase.dk.tariatet på info@danskoase.dk.

Fo

tos:

Jo

hn

En

ge

da

l Nis

sen

Fo

tos:

Jo

hn

En

ge

da

l Nis

sen

Fo

tos:

Jo

hn

En

ge

da

l Nis

sen

Fo

tos:

Jo

hn

En

ge

da

l Nis

sen

08

Teks

t: Na

vn E

fter

navn

Tite

l

08

Teks

t: Ju

lia S

aksk

jær N

iels

enBa

c. ju

r. og

fagl

ig fo

rmid

ler

Uanset hvilken retning inden for kri-stendommen man vælger, er der mas-ser af muligheder for at deltage i for-skellige fællesskaber.Dinna Maria Bjerrum er engageret i Aarhus Valgmenighed, både i klyngen UNIK og i en cellegruppe. For nyligt spurgte en af hendes medstuderende, om det er muligt at leve som kristen uden at være en del af et fællesskab. - Jeg tror helt ærligt ikke, jeg ville kun-ne være kristen uden et fællesskab. Det er vigtigt for mig at have nogen til at minde mig om, hvem Gud er, og hvem jeg er, fortæller hun.

Samme holdning har Jesper Oehlen-schlæger Eriksen, der til hverdag har sin gang i Åbyhøj IMU (Indre Missions Ungdom) i Aarhus. - Læringsmæssigt er jeg meget eks-trovert. Jeg lærer simpelthen bedst gennem foredrag, samtaler og debat-ter. Så fællesskabet betyder meget for mig, indrømmer han.

32-årige Christian Hougaard bor i Give og kommer i Betania, en frikirke i Blå-høj, hvor han også har størstedelen af sin vennekreds. - Mit kristenliv ville være meget fat-tigt, hvis jeg ikke havde fællesskabet. Det ville være ensomt, og der ville ikke være nogen til at holde mig op på de grundlæggende værdier, siger han.

Alsidighed giver vækstFælles for alle tre er, at de henter en stor del af deres åndelige føde i deres respektive fællesskaber.For Dinna Maria Bjerrum er klyngefæl-lesskabet i valgmenigheden stedet, hvor hun kan diskutere kristendom-men.

Siden kristendommens spæde start har mennesker samlet sig i fælles-skaber. Hør tre mennesker fra tre for-skellige fællesskaber give deres bud på, hvad fællesskabet betyder for kristne i dag.

- Jeg tænker meget rationelt og har brug for nogen at diskutere med for at holde fokus på, hvad jeg tror på, ind-rømmer hun og fortsætter: - Samtidig har vi mulighed for at være fællesskab på en anden måde end til gudstjene-sten. I søndags gik min cellegruppe og jeg fra Moesgaard til Aarhus langs stranden. Der er tid til at se hinanden i øjnene, bede og snakke sammen, i modsætning til gudstjenesterne, hvor der er mange mennesker.

For Jesper Oehlenschlæger Eriksen er fællesskabet også den primære kilde til åndelig vækst.- Jeg er så heldig, at jeg både har diakoner og teologer i min omgangs-kreds. Og jeg får meget mere ud af at tale med dem end at sidde derhjemme med min bibelnøgle og Bibelen, erken-der han.Christian Hougaard fortæller sup-plerende, at der for ham er en vigtig balance mellem det nære kristne fæl-lesskab med vennerne og det store fællesskab til gudstjenesterne.- Jeg kan ikke skille det ad. Jeg har brug for begge dele, fortæller han.

Stadig brug for fællesskaberDinna Maria Bjerrum er ikke i tvivl om, at hun vil komme i et kristent fælles-skab, når hun engang stifter familie. Det samme gælder for Christian Hou-gaard, selvom han ikke er sikker på, om det bliver en pinsemenighed eller en valgmenighed, han ender i. Også Jesper Oehlenschlæger Eriksen vil komme i et fællesskab i fremtiden, da hele hans liv har været gennemsyret af det kristne fællesskab.Om der er tale om en valgmenighed, pinsekirke eller et IMU-fællesskab, er ifølge dem alle tre underordnet. Beho-vet for et åndeligt fællesskab er lige så stort for kristne i dag, som det var på Jesu tid.

Christian Hougaard32 år, arbejder som kirkegårdsleder i Hedensted. Kommer i Betania frime-nighed i Blåhøj, Give.

tema Fællesskaber giver åndelig føde

Christian HougaardChristian HougaardChristian Hougaard

Dinna Maria Bjerrum 23 år, studerer arabisk og islamstu-dier på Aarhus Universitet. Kommer i Aarhus Valgmenighed.

Dinna Maria Bjerrum Dinna Maria Bjerrum Dinna Maria Bjerrum

Jesper Oehlenschlæger Eriksen23 år, studerer bygningsdesign på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Kommer i Åbyhøj IMU.

Jesper Oehlenschlæger EriksenJesper Oehlenschlæger EriksenJesper Oehlenschlæger Eriksen

09

Teks

t: Na

vn E

fter

navn

Ti

tel

Teks

t: M

orte

n M

unch

Reda

ktør

af O

aseM

agas

inet

09

Søster Regina tilhører Sankt Joseph-søstrene, der har en lang tradition for åndelig vejledning. Læge phd. Marian Dalgaard Høeg er en af dem, der har brugt sr. Regina som åndelig vejleder. OaseMagasinet har talt med dem begge om deres erfaringer med denne gamle kirkelige disciplin.

- Samtalerne har hjulpet mig til følel-sesmæssigt at erkende mange af de ting, jeg intellektuelt godt vidste, var sande, fx at Gud er til stede i alle menneskelige erfaringer. Hvis jeg har et kald til at være læge, så er arbejdet som læge lige så meget gudstjeneste, som hvis jeg lavede noget mere kon-kret kirkeligt.

At blive vejlederHvis man oplever et kald til at blive åndelige vejleder, må man som det første selv opsøge åndelig vejledning og gøre sine egne erfaringer, er et af rådene fra sr. Regina. – Man må have været på en åndelig vej et stykke tid i sit liv og have en vis erfaring med, hvad tørke og vildfarelse er. Og man må finde sig en supervi-sor. Men det er vigtigt at huske, at det dybest set er Gud selv, der er vejlede-ren – og her er det vores opgave ikke at blande os på en uheldig måde, så vi skaber forvirring. Blandt andre forudsætninger for at være vejleder for andre nævner sr. Regina en overbevisning om, at Gud er med enhver af os, og at vi aldrig falder ud af hans kærlighed.

Når Marian skal sætte ord på, hvori åndelig vejledning adskiller sig fra fx sjælesorg eller mentorsamtaler, frem-hæver hun, at den åndelige vejledning ikke er problemorienteret, sådan som de andre samtaleformer ofte vil være det. - Åndelig vejledning hjælper den enkelte til at være og forblive i samtale med Gud. Den hjælper til at udvikle et personligt forhold til Gud og til at leve det ud, som er erkendt, lyder det fra Marian.

Lyttende samtaleFor sr. Regina giver den åndelige vej-ledning hjælp til at give Gud plads og til at lade sig tage i tjeneste, ikke mindst gennem en lyttende tilgang. - Vejlederen er først og fremmest ører, der lytter. Fornemmer man, at perso-nen ikke selv har hørt, hvad hun/han har sagt, kan man gentage det sagte og spørge ind til det, personen løber væk fra eller ikke tør mærke, siger Regina.

Som vejleder inspireres og påvirkes hun også selv gennem samtalerne. - Man er på hellig grund. Det er et pri-vilegium. En ’Gud med os’-erfaring. Det styrker min tillid til Guds omsorg.

AnsvarlighedsrelationMarians vej frem til ønsket om at finde en åndelig vejleder er gået gennem flere års inspiration fra den kontem-plative spiritualitet, ikke mindst fra det økumeniske kloster i Taizé. Da mulig-heden for åndelig vejledning dukkede op i hendes hjemby, var hun klar.

– Min vejleder (sr. Regina, red.) har arbejdet med bøn i mere end 40 år og har taget en åndelig vejleder-uddan-nelse i Canada, så jeg havde tillid til hendes kompetencer og karakter. Jeg oplever åndelig vejledning som et personligt behov for at være i en form for dynamisk ansvarlighedsrelation over for en moden kristen, som kan være med til at kaste lys ind over de udfordringer, jeg står med åndeligt og personligt.

I begyndelsen gik Marian til vejledning én gang om måneden gennem nogle år. Nu har hun samtaler med sin vejle-der på en årlig stilhedsretræte og kan også opsøge sin vejleder efter behov. Men hvordan kommer man i gang med at modtage åndelig vejledning? - Man kan prøve sig lidt frem. En enkelt samtale kan sætte nogle væsentlige processer i gang, men den langvarige personlige relation er at foretrække, mener Marian.

Mellem samtalerneFor at styrke processen mellem vejled-ningerne tager Marian som regel noter efter samtalen. Alt afhængig af vejle-derens indskydelser har Marian fået en bibelsk tekst med hjem, som hun kunne arbejde med eller fået forslag til litteratur eller ressourcepersoner, der kunne opsøges. – Selv om jeg ikke altid får handlet på det, er det godt at kunne aktivere sådanne ressourcer og muligheder, når behovet er der, siger Marian.

Åndelig vejledningÅndelig vejledningÅndelig vejledningÅndelig vejledningÅndelig vejledning er en gammel kri-

sten praksis, der er vokset frem i for-sten praksis, der er vokset frem i for-sten praksis, der er vokset frem i for-sten praksis, der er vokset frem i for-sten praksis, der er vokset frem i for-

skellige trossamfund. I den russiske skellige trossamfund. I den russiske skellige trossamfund. I den russiske skellige trossamfund. I den russiske skellige trossamfund. I den russiske

kirke kaldes en vejleder for en ’sta-kirke kaldes en vejleder for en ’sta-kirke kaldes en vejleder for en ’sta-kirke kaldes en vejleder for en ’sta-kirke kaldes en vejleder for en ’sta-

rets’. Mest kendt er åndelig vejledning rets’. Mest kendt er åndelig vejledning rets’. Mest kendt er åndelig vejledning rets’. Mest kendt er åndelig vejledning rets’. Mest kendt er åndelig vejledning

inden for den ignatianske spiritualitet inden for den ignatianske spiritualitet inden for den ignatianske spiritualitet inden for den ignatianske spiritualitet inden for den ignatianske spiritualitet

med rødder tilbage til jesuitterorde-med rødder tilbage til jesuitterorde-med rødder tilbage til jesuitterorde-med rødder tilbage til jesuitterorde-

nens stifter Ignatius af Loyola. Opta-nens stifter Ignatius af Loyola. Opta-nens stifter Ignatius af Loyola. Opta-nens stifter Ignatius af Loyola. Opta-

gelse på en af jesuitternes uddannel-gelse på en af jesuitternes uddannel-gelse på en af jesuitternes uddannel-gelse på en af jesuitternes uddannel-

ser i åndelig vejledning forudsætter ser i åndelig vejledning forudsætter ser i åndelig vejledning forudsætter ser i åndelig vejledning forudsætter

en form for teologisk skoling, tilhørs-en form for teologisk skoling, tilhørs-en form for teologisk skoling, tilhørs-en form for teologisk skoling, tilhørs-

forhold til et trossamfund og god psy-forhold til et trossamfund og god psy-forhold til et trossamfund og god psy-forhold til et trossamfund og god psy-

kologisk-menneskelig indsigt. kologisk-menneskelig indsigt. kologisk-menneskelig indsigt. kologisk-menneskelig indsigt.

Åndelig vejledning – en vej til vækst

Marian Dalgaard

tema

010

Teks

t: Na

vn E

fter

navn

Tite

l

tema

Teks

t: An

ders

Dam

kjer

Ress

ourc

emed

arbe

jder

10

Følelsen af at have mistet sin gudMedlemmerne af ”av-og-øv-klubben”, som Peder beskriver den, har hver deres krisehistorie. Men fælles for dem alle har været følelsen af at have mistet sin gud, forklarer han. Han beskriver sin egen krise som en eksi-stentiel angst: – Det var som at være ude af mig selv. Jeg havde fysiske symptomer i form af angstanfald. Jeg havde et snævert billede af Gud som én, der sikrer mig og min familie, som kun er optaget af succes og lykke. Min teologi var for lille til livet. Det var en oplevelse af at ”virkeligheden er her, og jeg er i en illusion, jeg ikke kan opretholde”.

Befriende at kunne stille spørgsmålRuben fortæller, hvordan han gik fra en oplevelse af Gud som værende meget konkret og nærværende, som han kunne føle og mærke, til en Gud, han ikke kunne genkende med sit følelses-liv. – Jeg tænkte: ”Hvad er der galt med mig, siden jeg ikke oplever noget?” Jeg følte mig syndig. Jeg husker, at jeg var meget søgende og havde mange spørgsmål, jeg ikke kunne få svar på. Jeg kunne mærke, at folk ikke kunne lide de spørgsmål, jeg stillede. Det føltes meget ensomt. Derfor var det meget befriende at være sammen

Nogle mænd fra Randersegnen, tyn-get af hver deres livskrise, fik nok af at famle sig frem på egen hånd og besluttede sig for at vandre sammen. – Vi mænd har så svært ved at tage imod omsorg og trøst fra hinanden. Derfor er det også vigtigt at få fortalt, at det altså godt kan lade sig gøre, siger familieterapeut og teolog, Peder Poulsen. Ud over Peder er også to andre fra gruppen mødt frem til inter-viewet, Ruben Knudsen, præst i Ran-ders Frimenighed, og Johannes Lind Pedersen, leder for det kommende Ådalen Retrætecenter.

dament, huset udvidede sig og udvi-dede sig, indtil fundamentet pludse-lig ikke kunne bære mere, det var for småt. Det er en almindelig menneske-lig tendens at arbejde mere på ydersi-den end indersiden.

Og netop det at man arbejder på inder-siden sammen med andre, fremhæver de alle tre som meget vigtigt. Det at have andre med på rejsen er en stor hjælp til at kunne sætte ord på noget, man ikke selv har ord for. Noget der også for de tre har vist sig nyttigt for familie og venner omkring, som ikke forstod, hvad det handlede om.

– Det har også været vigtigt med et sted at ”skælde ud på alle idioterne”, at få lov at sige det højt til nogen, forkla-rer Peder, mens de andre nikker. Dog er de alle også enige med Johannes om, at en vigtig del af rejsen handler om at komme ud af uselvstændighe-den, hvor man føler sig som offer, til så at opdage at man godt kan gøre noget for at bevæge sig videre og erkende, at det måske ikke er de andres skyld alt sammen.

med nogen, hvor jeg kunne få lov at stille spørgsmål.

For Ruben var opdagelsen af den åndelige vejledning skelsættende i hans krise. – Jeg havde aldrig hørt om det før. Hvor er dette påkrævet i menigheden! Hvis man skal blive i menigheden, når man gennemlever sådan en krise, er det afgørende, at man har et sted at gå hen, nogen at vandre med. Vi har erstattet samtalen, som en måde at klare problemerne på, med en indre mentalhygiejnisk tankevirk-somhed.

Fik sat ord på detJohannes fortæller, hvordan han som en god og dybt engageret kristen med styr på tingene pludselig mistede ori-enteringen fuldstændig. – Jeg måtte smide håndklædet i ringen og syge-melde mig, og jeg var ikke aktiv i tje-neste i flere år. Jeg blev fyldt med tvivl og kunne ikke kende mig selv. Og jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad der var galt. Jeg anede ikke, hvad der havde ramt mig.

– Et par år efter var jeg på en retræte, hvor Magnus Malm tegnede en skitse af et hus, der var bygget på et lille fun-

Fra venstre: Peder Poulsen, Johannes Lind Pedersen, Ruben Knudsen.Fra venstre: Peder Poulsen, Johannes Fra venstre: Peder Poulsen, Johannes Fra venstre: Peder Poulsen, Johannes

At vandre sammen i livskriser– interview med tre mænd, der fik nok af at famle sig frem på egen hånd

Tre stærke kurser om grundlæggende

kristendom og hovedlinjerne i Bibelen

Forlagsgruppen lohse • korskærvej 25 • 7000 FredericiatlF. 7593 4455 • info@lohse.dk

Kristendomskursus.dk:

Kristendomskursus.dk er et kursus-oplæg i kristendom for voksne. Det er bygget op om 10 centrale temaer i den kristne tro.

For at begynde et kursus, skal du købe en dvd med leder-materiale, PowerPoint og videoklip. Desuden kan du købe studiemateriale til deltagerne.

Du kan læse mere påkristendomskursus.dk

Dig og kristendommen:

Dig og kristendommen er et kursusforløb på tre samlinger i grundlæggende kristendom. Kurset er velegnet til undervisning af unge kristne og deres venner.

Vil du arrangere et kursus, skal du købe en dvd, der indeholder alt hvad du skal bruge til kurset.

Du kan læse mere pådok.kristendomskursus.dk

Den røde tråd:

Den røde tråd er et kursusforløb, der gennemgårhovedlinjerne i hele Bibelen og dens budskab om Jesus.Det kan afholdes i to udgaver.• Basis for nye og ikke så erfarne bibellæsere• Bonus for erfarne bibellæsere

For at afholde et kursus skal dukøbe en kursus-cd.

Du kan læse mere pådenrødetråd.lohse.dk

3

Bestil et foredrag - om Israel, jødedom, mission og Mellemøsten

Nørregade 14, 6070 Christiansfeld • Tlf. 7456 2233 • kontor@israel.dk • www.israel.dk

Bliv klogere på Israels og Mellemøstens religiøse og politiske spændingsfelter og dermed også på vores egne rødder og religion.

Se mere om de forskellige foredrags- tilbud på www.israel.dk

Bestil Israelsmissionens Avis. Den er gratis og kommer 6 gange om året.

Alpha Inspirationsdagi Syddanmark lø.d.3/9-11

Kirkeibyen, i Kolding

En dag med fokus på formidlingaf evangeliet via Alphakurset.

Skal du starte et kursus eftersommerferien – så kom

Skal du undersøge Alphasmuligheder i din kirke – så kom

Hvis I kommer flere fra samme kirke, får I mest ud af det – så send et team

Program via: 4615 0188 eller info@alphadanmark.dk ellerwww.alphadanmark.dk

Psykoterapeut Gunhild Aaen Madsen Vækst og fornyelse i liv og parforhold

Terapi: individuel, par og familie

Praksis: Århus og Bramming Mob. 40 36 84 59 gunhild@barak.dk www.barak.dk

Find vej i livet og parforholdet

Ellen Lind Seggelundvej 11, 6070 Christiansfeld Tlf. 22 88 43 28, ellen.lind@mail.dk

www.haabogudveje.dk

Familieterapi, parterapi og individuel terapi v. psykoterapeut Tel. 86 17 76 74Telefontid: 8:00 - 9:00

og konsultation herefter

Vestre Strandallé 568240 Risskov

Lægerne Axelsen & Fausholt

Oase

90x63,5 mm

Bestil her: www.mediacellen.dk eller 4615 0188

195,-

Genskab det sammenflettede tovaf Michael Mitton

Nyhed!

”Det sammenflettede tov” en bog om keltisk spiritualitet. Bogen fortæller på en inspi-rerende måde om den mest frugtbare tid i Englands & Irlands kirkehistorie, perioden fra ca. år 400 - ca. år 700. Vi kan lære meget af den ægthed og hengivenhed, som vi møder i den gamle engel-ske og irske kirke.

Oase05_2011.indd 1 29-04-2011 13:40:41

Oaselejr Sjællands

familielejr

Jeremias 1.11

Nårmandeltræetblomstrer...

tema:

Info og program: tlf. 38 28 07 04

En kristen familielejr på OdsherredEfterskolei fårevejle

3.-9. juli 2011

Ansøgningsfrist

5. juli

Vil du formidle tro og kristendom?

Se mere på viauc.dk/3k (Århus) - www.3k.diakonissen.dk (København)

Bachelor i kristendom, kultur & kommunikation

Vi skriver ny historie på Kolding Internationale Højskole

v i l d u v æ r e m e d ?

Kursusstart 4. september 2011

Kolding Internationale Højskole T +45 75 52 47 99 - info@iabc.dk - www.iabc.dk International Apostolic Bible College

014

Teks

t: M

icha

el S

jælla

nd

Konf

eren

cele

der

14

Teks

t: An

ne M

ie S

kak J

ohan

son

Land

sled

er

Når vi i juli holder SommerOase, gør vi det, fordi vi gerne vil lave en stor fej-ring og markering af, hvem Gud er, og hvad Gud gør i menigheder og i vores land. Vi sætter en uge af til at sam-les, hvor vi prøver at sætte det mest aktuelle og det bedste på dagsorde-nen. Det gør vi for at fejre Guds god-hed, fejre at han virker i menighederne og ikke mindst sige, at vores liv er blevet anderledes, fordi Gud er kommet på dagsordenen. Des-uden vil vi gerne sammen lære mere om at leve vores liv i det kristne fællesskab, at være til for andre end os selv og række evangeliet videre.

Det er DanskOases menigheds-netværk, som i fællesskab arran-gerer SommerOase. Det betyder, at landsarbejdet står for koordinering og planlægning, men hver enkelt menig-hed bærer med og tager ansvar for

Når SommerOase i uge 29 for tiende gang i Odder kan slå dørene op til en uge med Gud og fællesskab i cen-trum, skyldes det ikke mindst de mange, dygtige frivillige.

Har du én gang været på SommerOa-se, så vil du med garanti have bemær-ket de mange, energiske mennesker, der alle vegne smiler, mens de traver af sted med børnene på BørneOase, slider med at få teltene til at makke ret, venligt men bestemt viser dig hen til en ledig plads i det store telt… Du har mødt en SommerOase-frivillig.

Et hjerte for fællesskabetEn SommerOase-frivillig er en helt almindelig deltager, som i større eller mindre omfang løser en opgave på SommerOase, og som i en time eller to – eller ti – sætter sig selv til side for at være med til at skabe SommerOase

og synliggøre, hvad vi tror, Gud gør, og hvor menighedslivet bevæger sig hen.

Netop i disse år (2010-12) er Som-merOases temaer linket op til DanskOases vision:

Fornyelse: Fornyelse af det enkelte menneske og den enkelte menighed til at bære Guds kraft og til at glæde sig over at være Guds barn.

Udrustning: Vi udrustes til modenhed som men-neske og kristen.

Mission: Vi må række det videre, som vi har fået givet, i tale og ved vores tilstedevæ-relse og måde at være på.

om det var tid for dig til at være frivil-lig på SommerOase? Fællesskabet har brug for dig – sammen gør vi igen SommerOase muligt.

Hvis du er én af dem, der ikke kan få nok SommerOase, hvorfor så ikke være med en hel uge før, hvor vi gør pladsen klar, sætter alle telte op, klip-per, klistrer, borer og hakker for at bli-ver klar til SommerOase?

WorkCamp er hårdt arbejde og et stærkt fællesskab. Det er muligheden for at tegne de store linjer og fordybe sig i detaljen. Det er gratis at deltage, og DanskOase giver kost og logi. Til-melding på sommeroase.dk.

forskellige områder af lejrens liv. Som-merOase bærer DanskOases værdier og kultur og er et fantastisk vindue til, hvordan menighederne arbejder, og hvad visionen er. Vi ønsker at arbejde profetisk på den måde, at vi vil lytte til

for os alle. En helt almindelig deltager, der med hjerte for fællesskabet giver af sig selv.

Én for alle…For at skabe SommerOase løser ca. hver fjerde deltager en opgave som frivillig. Kun fordi så mange er villige til at bære en opgave for fællesskabet, kan SommerOase lykkes. For Som-merOase handler om fællesskab – med hinanden og med Gud.

Så klap en frivillig på ryggen, når du ser én. Og måske kunne du overveje,

Hvorfor holder vi SommerOase?

Frivillig på SommerOase – en mulighed…

Se mere om muligheden

for at blive frivillig på

sommeroase.dk WorkCamp – arbejdsfællesskab er godt fællesskab

01515

UDRUSTNING – I JESU FØLGE

Udrustning i fællesskab med den treenige GudPå SommerOase 2011 vil vi se på udrustning til sandt menneske-ligt og åndeligt liv fra tre vinkler. Vi udrustes gennem Guds ska-bergerning, Sønnens forsoner-gerning og Åndens fornyende gerning.

Udrustning i skabelsens perspektivMennesket er fra skabelsen udrustet med bl.a. mentale, fysiske og sociale færdighe-der. Vi er i en livslang læring gennem uddannelse og menneskelige erfaringer, og vi besidder som samfund værdifulde videnskabelige og andre indsigter. Alt dette skal vi forvalte til gavn for jorden, samfundet og kirken – i familie, arbej-de, fritid – socialt, politisk og kulturelt.

Udrustning i efterfølgelsens perspektivSom kristne udrustes vi i Jesu følge, dvs. ved at være i følgeskab med Jesus som herre og frelser og ved at være en del af det følge (menighe-den), der følger ham. Jesus oplærte og udrustede sine disciple i en dyna-misk vekselvirkning mellem undervis-

ning og erfaring, omsorgsfuldt nærvær og udfordrende tjeneste. De så ham berøre de udstødte, helbrede de syge, tilgive sine fjender og meget andet. Grundlaget for udrustningen i Jesu følge er nådens ord om Guds tilgivelse ved Jesu forsonergerning – barnekårets, gudsnærværets og tro-ens gave.

Udrustning i sendelsens perspektivSom kristne udrustes vi gennem Helligåndens styrkende nærvær og gennem en mangfoldighed af forkyn-

dende, diakonale og karismatiske nådegaver. Denne ånds-udrustning skal tjene Guds mission i verden, kirkens sendelse og frelsens historie. Gud udruster sit folk med nådevirkninger, der åbenbarer Guds kærlighed ind i konkrete livssituatio-ner.

På SommerOase 2011 vil vi åbne os for den mangfoldige udrustning, der ved troen på den treenige Gud er blevet åbnet for os.

Udrustning i fællesskab

På SommerOase 2011 vil vi se på udrustning til sandt menneske-ligt og åndeligt liv fra tre vinkler. Vi udrustes gennem Guds ska-bergerning, Sønnens forsoner-gerning og Åndens fornyende

vi besidder som samfund værdifulde videnskabelige og andre indsigter. Alt

ning og erfaring, omsorgsfuldt nærvær og udfordrende tjeneste. De dende, diakonale og

SommerOase 2011 : Udrustning i Jesu følge

Teks

t: M

orte

n M

unch

Reda

ktør

af O

aseM

agas

inet

Gratis gæstedagTorsdag d. 21. juliSommerOases gratis gæstedag er en oplagt chance for at opleve den helt særlige stemning, der er på SommerOase, hvis du ikke har været med før. Hvis du deltager på Som-merOase, kan du invitere venner, bekendte, familie og andre interesserede med til alle møder og andre arrangementer torsdag d. 21. juli. Gæstedagen er et udstillingsvindue, som indbyder til, at man overvejer, om man skal deltage hele ugen næste år.

Får du besøg, skal din gæst hente et gratis armbånd i recepti-onen. Armbåndet giver adgang til alle telte og arrangementer. Gæstedagen er åben for alle og kræver ikke tilmelding.

JubilæumsdagTirsdag d. 19. juliI år er det 10. gang, vi holder SommerOase i Odder. Det ønsker vi at fejre med en jubilæumsfest tirsdag d. 19. juli. Vi begynder med landsbyparty kl. 17.00. Til aftenmødet ser vi både tilbage og fremad på SommerOase-tiden, og kl. 21.45 slutter vi af med et brag af en koncert med Samuel Ljungblahd (se omtale og foto i SommerOase-magasinet).

Gæster er velkomne til at komme og være med fra aften-mødet kl. 19.30. Denne aften er der en særpris på 50 kr. for gæster. Alle gæster bedes henvende sig i receptionen.

Foto

: Jes

per R

ais

Teks

t: He

lle Li

ndho

lt Pa

hus

Konf

eren

cem

edar

bejd

er

16

UDRUSTNING – I JESU FØLGE

Noget af det mest spændende i mit arbejde er at finde talere til Som-merOase. Jeg finder talerne til Store telt, mens andre finder talere til de andre spor. Det er godt, at vi er flere, som har den opgave. Det giver en spændende snak og formodentlig også et mere alsidigt program.

Hvordan vælger vi?Vi er optaget af at finde talere, som selv står i tjeneste, og som derfor kan dele af deres egne dyrekøbte erfarin-ger. Det giver undervisningen en tro-værdighed og relevans, som vi ikke vil give køb på. Derfor bruger vi gerne de gode talere, vi har i DanskOase. Vi ken-der deres liv og deres tjeneste.

Vi er også optaget af at hente inspi-ration ind fra andre kirkelige sammen-hænge. Vi behøver med andre ord ikke være enige med en taler ned i mind-ste detalje for at give ham eller hende plads på SommerOase. Vi har så stor tillid til jer, at vi tror på, at I kan tage imod det gode, de bringer ind og sor-tere de ting fra, som I ikke kan bruge.Dette gælder selvfølgelig især på Reboot og i Store telt, mens vi er mere nøjeregnende med det, som vores børn og unge undervises i.

Jeg tilstræber, at både kvinder og mænd kommer på scenen i Store telt, men jeg må indrømme, at jeg heller ikke i år er lykkedes med at lave en ligelig fordeling.

Mange englændereGennem årene har vi hentet mange talere fra udlandet, og de har også en plads på dette års SommerOase.

Når du læser programmet, vil du måske lægge mærke til, at der er man-ge englændere. Det gælder den taler, som er allermest på i Store telt. Det er Simon Ponsonby, som er Pastor of Theology i St Aldates, en multikulturel anglikansk kirke midt i

Oxford. Han er gift med Tiffany, og de har drengene Joel og Nat.

Simon Ponsonby opgav en kar-riere i kødindustrien for at blive evangelist. Han har læst teologi og haft forskellige embeder, indtil han i 2005 blev præst i St Aldates. Her skal han både undervise, rejse og skrive. Han er forfatter til bogen ”More”. Vi har fået ham anbefalet, vi har lyttet til hans prædikener på nettet og vurderer, at han kan udfylde den vigtige opgave, det er at have bibeltimerne om morgenen i Store telt.

Også Mark Aldridge er englænder. Han er præst i Oak Tree Anglican Fel-lowship i London, og han leder New Wines interna-tionale netværk.

På BaseCamp er der i år et team fra Skotland, som skal hjælpe med at køre det nyreviderede UngdomsAlpha-koncept. Teamet ledes af Lesley Smith, som har arbejdet med UngdomsAlpha de sidste otte år.

Det er vores erfaring, at vi danskere har let ved at lære af eng-lænderne. Der er noget i deres humor og uformelle stil, som gør, at formen ikke så ofte står i vejen for indholdet.

Vi håber, at du vil blive inspireret og velsignet af det, talerne bidrager med på SommerOase.

Talerne på SommerOase 2011

Simon PonsonbySimon PonsonbySimon PonsonbySimon PonsonbySimon PonsonbySimon PonsonbySimon PonsonbySimon PonsonbySimon PonsonbySimon Ponsonby

Mark AldridgeMark Aldridge

Lesley SmithLesley SmithLesley SmithLesley SmithLesley SmithLesley SmithLesley SmithLesley SmithLesley SmithLesley SmithLesley Smith

Foto: Jesper Rais

17

Teks

t: M

orte

n Hø

rnin

g Je

nsen

Lekt

or p

å M

enig

heds

faku

ltete

t

Pengene eller livet ?økonomi

Teks

t: Je

ns C

hris

tian

Oles

enAd

min

istr

ator

Tør din menighed se i et spejl ?

Cape Town-erklæringen er nu tilgæn-gelig i dansk sprogdragt. Udgivet af Lohses Forlag, 2011. Pris 25 kr.

Derfor: Sæt denne erklæring på dags-ordnen i dit menighedsråd, ledergrup-pe, cellegruppe osv. Skub lidt af det administrative til side og skab plads til et input med en sjælden bredde og dybde!

tet i 2010 er et overskud på 163.553 kr., som bringer egenkapitalen til en sum på 607.203 kr. Det årlige tilskud fra DUF udbetales i november, så der er behov for en betragtelig egenkapital til at sikre en hensigtsmæssig drift. Ung-domsforeningen har nu opnået økono-misk styrke til at bære sin andel af de administrative omkostninger.

Lektor Morten H. Jensen anmelder Cape Town-erklæringen fra Lausan-nes tredje verdenskonference.

Forestil dig et dokument, der tager stilling til kirkens største udfordringer netop nu for at være i mission. Det er blevet til gennem samtaler mellem kir-keledere fra alle verdens afkroge og en konference med 4200 deltagere fra 198 lande. Det er skrevet ud fra en dyb glæde over evangeliet og stor kærlig-hed til den verden, Gud har skabt. Det flygter ikke ind i fromme floskler, men ser virkeligheden i øjnene: fattigdom, krig, sygdomme, økologisk krise, sla-veri, racisme, forbrugerisme og meget mere. Dét lagt sammen giver en for-nemmelse af, hvad Cape Town-erklæ-ringen rummer.

Jeg indrømmer blankt: Jeg er begej-stret! Denne erklæring er noget af det bedste, jeg har læst. Faktisk vil jeg mene, at skriftet kan gå hen og få

De sidste måneder har båret præg af intense anstrengelser for at få års-regnskaberne gjort klar til præsen-tation på repræsentantskabsmødet i DanskOase og generalforsamlingen i Børne- og UngdomsOase. Mange timers arbejde med indtægter, udgif-ter, tal og pengebeløb kan fjerne fokus på andre af livets realiteter. I gode tider kan begejstringen endog være med til at styrke denne tendens til at lade penge og økonomi fylde mere end rimeligt, og vi kan alle blive revet med i en oplevelse af succes, alene på grund af økonomi. ”I kan ikke tjene både Gud og mammon.” Så enkelt har Jesus præsenteret dette i bl.a. Bjerg-prædikenen. Vi må konstant være skarpe på vore visioner, målsætninger og prioriteringer. Orden i økonomien hører så med til at være gode hushol-dere.

kolossal betydning for vores menighe-der i Danmark – hvis vi læser det og tager det til hoved, hjerte og hænder.

Erklæringen har to hoveddele. Den før-ste del er formet efter trosbekendel-sens led og i lyset af Guds grundlæg-gende væsen: kærlighed. Den anden del behandler de seks mest presse-rende problemer for kirken i dag. I flere år inden konferencen rejste Lausan-ne-bevægelsens ledere verden tynd for at lytte til menighedernes situation og udfordringer.

Denne kombination af bibelsk dybde og klarhed med så omfattende en indsigt i kirken kloden rundt gør skrif-tet til en gave til os. Hvis vi og vore menigheder tør se den i øjnene vil den blive som et menighedsspejl, der kan hjælpe os med at få afsløret vores egne blinde vinkler og få fornyet vores væren i, tro på og vandring i evange-liet.

TaknemmelighedAlligevel skal der være plads til tak-nemmelighed i økonomiske sammen-hænge. DanskOase er kommet igen-nem 2010 med et overskud på 247.207 kr. Det ser meget fornuftigt ud, men det har også været nødvendigt. Med årets overskud er egenkapitalen vokset til 509.061 kr., og det må gerne vokse en smule endnu, idet vores årlige omsæt-ning har været godt 5.350.000 kr., og pengene slår kun lige til i den løbende drift. Men vi har oplevet en stor tro-fasthed blandt vore givere.

Børne- og UngdomsOase har rigdom-men i antallet af medlemmer. Her lig-ger fremtidens ressourcer til nye visi-oner, lederskab og aktiviteter. Med et driftstilskud fra Dansk Ungdoms Fæl-lesråd (DUF) er der basis for et styrket arbejde blandt børn og unge. Resulta-

DanskOases Efterskole

DanskOases Efterskole

Leverer høj faglig og solid undervisning for elever i 8., 9. og 10. klasse

Gå i FRONT, på Rudehøj ledertrænings- og discipelskabslinje

Få oplevelsen af at være en del af noget større

Kristen Efterskole med DanskOases værdier og spiritualitet

Melinda Madsen, 10. kl.

Det er rigtig fedt at gå på Rudehøj Efterskole. Jeg har fået et tættere forhold til mine venner. Jeg har ændret mig personligt, opdaget mere af mig selv og ikke mindst mødt Gud. Det er jeg utrolig glad for.

Lærerne underviser godt. Jeg har fået et tættere forhold til dem, når de også er på skolen uden for undervisningen, er familiegruppelærere og har vagt. Jeg vil helt klart anbefale et år på Rudehøj Efterskole - Det er alt for fedt!

Andreas Baun, Front

Det er det fedeste! Fællesskabet, vi bor, spiser og går i skole sammen. Det at gå på Rudehøj har fået stor betydning for mig. Jeg går på Front, hvor jeg lærer meget om mig selv, Gud og livet som kristen. Det er fantastisk. Jeg har personligt udviklet mig meget, men også udviklet min relation til Gud. Jo mere jeg lærer, jo mere vil jeg lære om ham.

Tag på Rudehøj. Du vil ikke fortryde det!

Jacob Hørning, forstander

På Rudehøj har vi en medarbejderstab som gør det særligt godt for alle vores elever. Vi er vilde med teenagere, er optaget af at gøre en forskel for dem og med dem på både det faglige, per-sonlige og åndelige plan.

Mød medarbejdere og bestyrelse på Som-merOase, til information og en god snak om et år på DanskOases efterskole – Rudehøj Efter-skole!

www.prorex.dkTelefon 7456 3343

Tid med Gud, familiens andagtsbog, er en håndsrækning til at opdrage børn i den kristne tro.Materialet indeholder en andagt til hver uge i et år, og styrker samtalen og samværet om den kristne tro i fami-lien.I pakken er der – bog – cd med nye sange – samtalekort

Se mere på www.prorex.dk299,95

Det omvendte rige – en bog om Guds Rige og kirken – for alle, som er engageret i spørgsmål, der har at gøre med Guds Rige og kirkens mission.

133 sider paperback

149,95

Som kristne erfarer vi Hel-ligånden, men vi har ikke altid sprog for vores erfa-ringer. Helligånden går fra at være den ubekendte til at være den bekendte, fra at være upersonlig til at være personlig.

120 sider paperback

129,95

Hvad skal vi med kirken? spørger mange i en tid præget af individualise-ret religiøsitet. Denne bog handler om kernen i det at være kirke og forskellige måder at udtrykke denne kerne på.

146 sider paperback

149,95

Bøgerne er skrevet/redigeret af Morten Munch og udgivet af ProRex Forlag i samarbejde med DanskOase.

www.prorex.dkTelefon 7456 3343

Bøger fra danskoase er must-reads!Bøger fra danskoase er must-reads!Bøger fra danskoase er must-reads!

Tid med Gud, familiens andagtsbog, er en håndsrækning til at opdrage børn i den kristne tro.Materialet indeholder en andagt til hver uge i et år, og styrker samtalen og samværet om den kristne tro i fami-lien.I pakken er der – bog – cd med nye sange – samtalekort

Se mere på www.prorex.dk299,95

Det omvendte rige – en bog om Guds Rige og kirken – for alle, som er engageret i spørgsmål, der har at gøre med Guds Rige og kirkens mission.

133 sider paperback

149,95

Som kristne erfarer vi Hel-ligånden, men vi har ikke altid sprog for vores erfa-ringer. Helligånden går fra at være den ubekendte til at være den bekendte, fra at være upersonlig til at være personlig.

120 sider paperback

129,95

Hvad skal vi med kirken? spørger mange i en tid præget af individualise-ret religiøsitet. Denne bog handler om kernen i det at være kirke og forskellige måder at udtrykke denne kerne på.

146 sider paperback

149,95

Bøgerne er skrevet/redigeret af Morten Munch og udgivet af ProRex Forlag i samarbejde med DanskOase.

20

Teks

t: Pe

r Hol

boBø

rnek

onsu

lent

At være en Jesu discipel betyder helt enkelt at være en lærling med Jesus som mester. Fuldstændig som den gamle mesterlære, når man skal uddanne sig til murer, tømrer, bogbin-der eller et andet håndværk. Ligesom mester viser lærling, hvordan man gør, viser også Jesus, hvordan vi lever livet i evangeliets lys. Han fortæller histo-rier, der åbner for vores forståelse, Han handler med barmhjertighed, Han beder for de syge, Han giver efter for et brændende ønske i kærlighed, og i sidste ende lægger Han sit liv ned for os. Han går hele vejen og viser gen-nem hele sin adfærd, hvordan vi som Hans disciple kan lære at leve efter Guds vilje og derved blive alt det, Gud har skabt os til at være.

På samme måde kan vi som forældre føre vores erfaringer videre til vores børn. Og selv om de fleste af os nok finder det svært at finde tid og idéer til, hvordan vi kan viderebringe evan-geliet til vores børn, så er det faktisk slet ikke så svært – når vi først får det lært…

Jeg tror, tricket er at slappe lidt mere af i det, for det behøver ikke være så kompliceret. Måske kan det i virkelig-heden blive bedre af ikke at blive mere kompliceret. Vi ved jo godt, hvad der skal til, dybest set. Når Jesus fortæl-ler historien om den barmhjertige samaritaner, ved vi jo, at det handler om, at vi skal tage os af hinanden. Det gør vi ved at standse et barn, der er ved at løbe over vejen, selv

om det ikke er vores eget barn, og vi måske ikke engang ved, hvem foræl-drene er. Det gør vi ved at holde døren for den ældre dame med rollator, så hun kan komme ud på gaden eller ved at dele vores mad med andre, når vi er på skovtur, selv om det betyder, at vi så må undvære noget. Når Jesus beder for de syge, ved vi jo også godt, at vi kan bede for hinanden. Vi kan bede for vores ægtefælle og for vores børn, og de kan bede for os og hinan-den.

Så i stedet for at tænke: Hvordan kan jeg formidle Jesu lære om [indsæt selv noget, Jesus lærer os]? Skal vi måske bare gøre det, vi har lært og så forklare vores børn, hvorfor vi gør det sådan. Så næste gang, der er faldet et hårdt ord til børnene eller din ægtefælle, så sig undskyld, så børnene hører det, og mind dem om lignelsen om tolde-ren i templet, der blot beder: ”vær mig arme synder nådig”. Og når du hjælper nogen, der er kommet til skade, så lad børnene se, at du gør det, og mind dem om lignelsen om den barmhjer-tige samaritaner. Og når nogen i fami-lien eller omgangskredsen er syge, så bed for dem sammen med børnene

(og lad endelig børnene formulere deres egen bøn), og mind dem om, at Jesus helbreder de syge.

Det er slet ikke så svært at give det videre, hvis vi gør det i

de situationer, der opstår alligevel. Sjovt nok er

det den metode, Jesus lærer os.

Tænk bare på indstiftelsen af nadve-ren: ”gør dette, når I gør det.”

Hvis du så tænker, at du egentlig gerne vil give dem lidt mere end det, kan du jo kigge ind på vores hjemmeside på www.borneoase.dk og klikke på ”Mest for børn.” Her ligger der nogle ordløse animationer med Jesu lignelser, som I så bagefter kan snakke om.

Og på den næste side finder du et praktisk værktøj, som du og børnene kan bruge sammen som hjælp til at leve som en Jesu discipel… God fornø-jelse!

Det er ikke så sværtNår man først får det lært…

Navn

Alde

r

Adre

sse

Post

nr.

By

21

Lukas 10,25-37

Jesus fortæller historien om ”Den Barmhjertige samaritaner” i Lukas 10,25-37.

Spørg en voksen om at læse den sammen med dig, og læg så farver på tegningen her.

Når I er færdige med at lægge farver på tegningen, kan I sende den ind til BørneOase. (Rude Havvej 11, 8300 Odder). Så trækker vi lod blandt teg-ningerne om et eksemplar af familie-andagtsbogen ”Tid med Gud” – Husk at skrive navn og adresse på både kuvert og tegning samt alder på den, der har lagt farver på.

En hyggestund med læsning er en god måde at fortælle evangeliet på. Når I har læst historien, kan I snakke sam-men om den. Fx kan du spørge barnet: Hvad var det bedste ved historien? Hvad var mest træls ved historien? Var der noget i historien, som vi kunne have undværet, så det stadig var den samme historie?

EN MAND MED ET STORT HJERTE

Til forældre: Ar

twor

k: s

erm

ons4

kids

.com

Konkurrence Vind en andagtsbog til familien

En deltager, Kristina, fortæller her om sin oplevelse af lejren:

- I år kunne vi på PåskeOase nyde godt af den fantastiske forårssol, som valg-te sin debut i netop de dage, hvor lej-ren fandt sted. Himlen var blå, fuglene pippede, og stort set ikke en vind rørte sig. Vigtigere end vind og vejr er dog, at Jesus igen i år valgte at deltage på lejren og skabte fred og glæde overalt.

- Lejren var i år rykket tilbage på Rude-høj Efterskole. Som gammel Rudehøj-elev var det underligt bekendt pludse-lig at færdes i disse vante omgivelser, og hurtigt fik jeg følelsen af at være kommet hjem. Men ikke kun stedet fik mig til at føle mig hjemme. Overalt blev jeg mødt af smilende, samtalende og leende unge mennesker, og jeg tog mig selv i konstant at smile, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være.

- Lejrens tema lød ”Udrustet til kamp” og drejede sig hovedsageligt om at kende sig selv, sin Gud, sin fjende og at iføre sig Guds fulde rustning (Efe-serbrevet kap. 6, v. 10-20). Hver dag blev der tilbudt formiddagsmøde, som bestod af 2 aldersopdelte spor, eftermiddagsmøde i form af åbne debat-ter, fælles aftenmøde samt ikke at for-glemme både forbøn, samtaler hos lejrens

hyrdeteam og konstant snakken rundt omkring. Under talerne blev der note-ret, under debatterne blev der flittigt debatteret, under lovsangen festede vi, og resten af tiden blev der talt, leet og delt liv.

- Som en del af hyrdeteamet fik jeg lov at møde mange unge med mod på livet og længsel efter at møde Jesus eller lære ham endnu bedre at kende. Det var dejligt at se og høre så mange unge hige efter et sundt og livgivende fællesskab med Jesus og fantastisk at høre, hvilke tanker og erfaringer de allerede har gjort sig. Tak for i år, og jeg håber vi ses igen til næste års PåskeOase!

samtaler hos lejrens

22

Teks

t: Kr

istin

a Nø

ddeb

o Ba

lle

PåskeOase

Påsken er en fest, og også i år fik vi Påsken er en fest, og også i år fik vi fejret den for fuld gas i UngeOase. I år var PåskeOase flyttet tilbage til Rude-høj Efterskole i Odder, og det gav ram-merne for en fremragende lejr. Gud mødte op og gav de 212 fremmødte deltagere en fantastisk PåskeOase.

eftermiddagsmøde i

ter, fælles aftenmøde

som bestod af 2 aldersopdelte spor,

Artw

ork:

Dan

skO

ase_

Gra

fik

Teks

t: Si

mon

Nød

debo

Bal

leUn

geko

nsul

ent

Teks

t: Si

mon

Nød

debo

Bal

leUn

geko

nsul

ent

Når emnet ’åndelig modenhed’ er i fokus, kan vi ikke undgå at snakke om mikrocelle-konceptet, fordi det i sin grundform er baseret på fem principper, der er nødvendige for, at en person modnes – også åndeligt. Mikrocellen bygger på ærlighed, nåde, udfordring, ansvarlighed og villighed og er et koncept, hvor 2 eller 3 finder sammen regelmæssigt for at vokse og udvikle sig. Mikrocellen er dermed ikke blot et redskab, men mere en måde at leve på. I UngeOase har vi produce-ret en “Mikrocelleguide”, en ressource som kommer omkring hele aspektet af mikrocelle-konceptet og gør jer klar til at gå i gang! Se den på forsiden af ungeoase.dk, eller bestil den fra BUO-kontoret på info@buo.dk.

Det superfede relancerede Ung-domsAlpha-koncept bliver årets for-nyende initiativ på BaseCamp. Vi har allieret os med et meget erfarent team fra Skotland, der under ledelse af Lesley Smith og i samarbejde med et dansk team skal komprimere et 10 ugers kursus til en enkelt uge på BaseCamp. Vi tror, at UngdomsAlpha-kurset i høj grad kan udruste os unge til en bredere og bedre forståelse af, hvad den kristne tro er. Samtidig er håbet, at vi kan kickstarte Ung-domsAlpha i Danmark ved at vise, hvor stor en ressource konceptet er, og inspirere unge over hele landet til selv at køre UngdomsAlpha i deres lokale sammenhæng. Velkommen på BaseCamp i uge 29.

23

UngdomsAlphapå BaseCamp i uge 29

Mikrocelleguide

Artw

ork:

Dan

skO

ase_

Gra

fik

BØRNE- OG UNGDOMSOASE Rude Havvej 11 · 8300 Odder Tlf: 8654 3600 info@buo.dk www.buo.dk

Sekretariatet er åbent: tirsdag – fredag kl. 10.00-14.00

Bank: Reg. nr.: 4633 konto: 1-696-3798 SE/CVR: 25627997

LANDSLEDER: Anne Mie Skak Johanson landsleder@buo.dk

BØRNEKONSULENT: Per Holbo Rasmussen, per@borneoase.dk UNGEKONSULENT: Simon Nøddebo Balle simon@ungeoase.dk

ADMINISTRATIONSMEDARBEJDER: Henrik Kjeldsenhenrik@buo.dk

FRIVILLIG STAB: Anders Haldrup, KonfiOase, anders@ungeoase.dk

Johanne Frisgård, johanne@ungeoase.dk

BØRNE- OG UNGDOMSOASES BESTYRELSE: Daniel M. Kongsgaard (Formand)Jonas Serner-Pedersen (Næstformand)Vibeke Førrisdahl (Kasserer)Merethe LarsenAnika Follmann Sørensen

ADMINISTRATOR: Jens Christian Olesen administrator@buo.dk RESSOURCEMEDARBEJDER OG FORENINGSKONSULENTAnders Damkjer ad@buo.dk

PROJEKTKONSULENT:Jonathan David Delfsjonathan@ungeoase.dk

GAVER TIL DANSKOASE KAN INDBETALES PÅ FØLGENDE MÅDER:1) Giro 735-29802) Bankoverførsel: 4633 - 4420 0387713) Online: betaling.danskoase.dk DANSKOASE ER GODKENDT EFTER LIGNINGSLOVEN § 8A OG § 12 STK. 3Det er nu kun de enkelte organisationer, der kan indberette modtagne beløb til SKAT. For at det kan lade sig gøre, har vi behov for, at alle givere, der ønsker et fradrag for indbetalte gaver, indberetter deres CPR-numre til Oase. Du kan enten ringe til kontoret eller sende e-mail eller brev til sekretariatet. Det er selvfølgelig op til den enkelte, om man ønsker et fradrag for indbetalte gaver. Alle gaver bliver registreret på de pågældende givere, og en årsbekræftelse sendes ud i februar.

15.000 KR-REGLEN (§ 8A)Fradrag kan opnås for den del af årets samlede gavebeløb, som overstiger kr. 500, idet der dog ikke inden for et år kan fratrækkes mere end kr. 14.500. Ved opgørelsen af det samlede gavebeløb kan kun medregnes gaver, som er ydet med mindst 500 kr. til hver enkelt organi-sation. Ægtefæller kan hver fratrække indtil 14.500 kr., hvis de hver især har ydet fradrags-berettigede gaver på 15.000 kr. eller derover. GAVEBREVSORDNINGEN (§ 12 STK. 3)Ved at indgå en 10-årig aftale om at give et bestemt beløb eller en bestemt procentdel af årlig indkomst, opnår du fradrag for hele det indbetalte beløb. Det maksimale fradrag er på 15 % af den personlige indkomst. Der kan dog altid fratrækkes mindst kr. 15.000.

ARV OG TESTAMENTEDanskOase er godkendt til at modtage arvebeløb, uden at der skal betales arveafgift. Kon-takt os gerne i forbindelse med oprettelse af testamente.

2Kalenderen

DET SKER I DANSKOASE

DanskOase - nationalt 3-9/7 Oaselejr Sjælland, Odsherreds Efterskole, se www.oaselejrsjaelland.dk Uge 28 WorkCamp i Odder, mulighed for at være frivillig, se www.sommeroase.dk 16-22/7 SommerOase 2011, se www.sommeroase.dk

DanskOases netværkRegionssamling i region Syd7/10 Præster og menighedsledere mødes til fælles drøftelse og inspiration. Sted: sognehuset ved Vor Frelsers Kirke i Vejle

Børne- og UngdomsOase (BUO)Uge 28 WorkCamp i Odder, mulighed for at være frivillig, se www.sommeroase.dk 16-22/7 SommerOase 2011

SamarbejdspartnereAlpha Nærmere info, se www.alphadanmark.dk 3/9 Alpha inspirationsdag. Sted: Kolding

Fors

ide

_htt

p:/

/ww

w.s

xc.h

u/p

rofi

le/a

nd

reyu

tzu