OaseMagasinet1

D a n s k O a s e - f O r k i r k e n s f O r n y e l s en r . 0 1 M a r 2 0 1 3

i s s n : 1 9 0 4 - 1 3 6 5

Fortæl din troshistorie |10 troen delt i hjemmet |25

Kærligheden er altafgørende |14

Tema : sæt ord på troen

danskoase.dk02

spørgsmålet kom fra taxachauffø-ren, som vist ikke var af dansk slægt. På rejsen hjem fra Jylland var jeg strandet på Greve s-station, hvor to-get ikke gik videre på grund af spor-arbejde et sted på linjen. Jeg måtte tage en taxa de sidste 3 km til karls-lunde, og på den korte tur nåede jeg at give chaufføren et kristent maga-sin. Jeg har gerne et par ekstra i ta-sken, som jeg lader ligge i toget eller deler ud til mere eller mindre interes-serede.

Og så var det, spørgsmålet kom: ”er du en troende en?”. Ja, svarede jeg – jeg er kristen. ”er du præst?”. nej, det er jeg ikke. ”Ok, jeg er muslim. Ved du, at det er den samme Gud, vi tror på?”samtalen kom godt i gang, men des-værre var køreturen ikke så lang. Men

danskoase.dk02

troende en?jeg håber, han får lidt ud af at læse i det blad, han fik i hånden. Han kvitte-rede med et; ”ja tak, det vil jeg gerne læse – det tager jeg ikke skade af, og jeg har jo masser af tid, når jeg holder og venter.”

i dette nummer af OaseMagasinet fo-kuserer vi på, hvordan vi sætter ord på vores tro. Hvordan formulerer jeg, hvad jeg tror på, og hvordan kan jeg dernæst give det videre og dele min tro på arbejdspladsen, i hverdagen, med børnene osv.?

Jeg håber, det vil give dig inspiration og glæde til at give din tro videre.

Hvis du har noget på hjerte – kom-mentarer til artikler eller lignende – må du gerne dele det med os på vores facebook-side: facebook.com/danskoase.dk eller skriv til mig på karsten@danskoase.dk

God læselyst!

karsten BachGeneralsekretær

OASEMAGASINETÅrGanG 23, 2013, nr. 1OaseMagasinet udgives af DanskOase – et fornyelses- og menighedsnetværk. OaseMagasinet er desuden Børne- og UngdomsOases medlemsblad.

OPlaG4 gange årligt. Oplag 3000.

aBOnneMenTØnsker du at abonnere på OaseMagasi-net? se magasin.danskoase.dk

reDakTiOnkarsten Bach (ansv.), anders Damkjer, Heidi Graugaard nielsen, stefan Vase.redaktionen kan kontaktes på:redaktion@danskoase.dk

annOnCeansVarliGHenning Høst fausholtannonce@danskoase.dkNÆSTE DEADLINE: mandag d. 18. maj 2013, kl. 12. annoncer udtrykker ikke nødvendig-vis redaktionens linje. Gengivelse af artikler – helt eller delvist – er kun tilladt med kildeangivelse.

PrODUkTiOnlayout – DanskOaseTryk – reklametrykCoverfoto - Peter M. Madsenstabsfotos - Jesper raisissn (papirudgave): 1904-1365issn (online-udgave): 1904-1373

DanskOases og Børne- og Ungdoms-Oases sekretariat:rude Havvej 11, 8300 OdderTlf. 8654 3600Telefontid: Tirsdag til fredag, fra kl. 10-14danskoase.dk, buo.dkBank: reg. nr.: 4633kontonr.: 735-2980

se/CVr: 18967006

OaseMagasinet leder

DANSKOASES LEDERSKABValgmenighedspræst jesper Fodgaard (for-mand)sognepræst emeritus og hjælpepræst niels Peder nielsen (næstformand)Valgmenighedspræst Keld dahlmannsognepræst Agnethe Ziminosociolog og foredragsholder rie skårhøjBusiness Unit Manager steen Balle Kristensensognepræst martin drengsgaardBankrådgiver daniel Kongsgaard (kasserer og formand for BUO)Valgmenighedspræst jonas serner-Pedersen (BUO bestyrelse)studerende merete larsen (BUO bestyrelse)

BØRNE- OG UNGDOMSOASES BESTYRELSEdaniel Kongsgaard (formand)jonas serner-Pedersen (næstformand)Vibeke Førrisdahl (kasserer)merethe larsenAnika Follmann sørensenFilip Bruun Bech-larsen (suppleant)thomas Balle roswall (suppleant)

Er du en

OaseMagasinet indhold

Indhold 20

30

03

04

06

07

10

14

18

20

25

30

31

Det sker i Oase

Visioner, målsætninger – spisetid – arbejde!

Hvorfor tror du på Gud?

Bøjet i neon

fortæl din troshistorie

kærligheden er altafgorende

Mørket smadres til lys

lederOase 2013

Troen delt i hjemmet

Velkommen i skolekredsen for rudehøj efterskolelyttekorpset

foto

: Pe

ter

M. M

ad

sen

En uddannelse med gode jobmuligheder:

Bachelor i Kristendom, Kultur og KommunikationFrivillighedsledelse, organisationsudvikling, kommunikation, kulturforståelse... eller kirke- og menighedsudvikling?

Søg ind på 3K uddannelsen. Husk ansøgningsfrist 15. marts eller 5. juli

Se mere på www.viauc.dk/3k

0414

0

25

foto

: Je

spe

r R

ais

danskoase.dk04

OaseMagasinet nyheder

oaselejr sjællandi uge 27 inviteres til Oaselejr sjælland på Galleri emmaus i Haslev. Talerne er bl.a. linda og Trevor Galpin fra new Zeeland og anne Mie skak Johanson, Odder. oaselejrsj.dk

Partnerskab med Kursen DanskOase har indgået et partnerskab med kursen, et kursus for teologi-studerende, i aarhus Valgmenighed. i efteråret starter kursen et forløb op i københavn og samarbejder med Byens Valgmenighed og karlslunde strand-kirke. kursen.valgmenighed.dk

Fuld tid med ’Kirke på vej’fra 1. februar og to år frem er Peter Tingleff ansat til at ar-bejde fuld tid med ’kirke på vej’. Det gør det muligt at fokusere endnu mere på projektet. Det giver også bedre mulighed for at komme rundt i stiftet. roskildestift.dk/kirke-paa-vej

Kirkepolitiki disse måneder arbejder et udvalg under Ministeriet for ligestilling og kirke på et udkast til en ny forfatning for folkekirken. DanskOase vil gerne gøre sin mening gældende i den sammenhæng og har derfor dannet et kirkepolitisk udvalg, som giver input til arbejdet.

tak til henrikadministrationsmedarbejder Henrik kjeldsen har opsagt sin stilling på sekretariatet for DanskOase og BUO til fordel for en stilling som konsulent for Blå kors genbrugsbutikker. Vi vil gerne takke Henrik for en engageret og trofast arbejdsind-sats og ønsker tillykke og Guds velsignelse i det nye job.

Det Sker i Oasekalender

Genklang, sangskriver-workshop

genklang.danskoase.dk

aarhus

PåskeOase

påskeoase.dk

Odder

Oaselejr Sjælland

oaselejrsj.dk

Haslev

WorkCamp

sommeroase.dk

Odder

SommerOase

sommeroase.dk

Odder

Kvindekonference, Womens Reboot

aarhus

22.-23. marts

27.-30. marts

30. juni-7. juli

8.-12. juli

13.-20. juli

25.-26. oktober

Det er tid til status over økono­mien for det år, som er afsluttet.

DanskOase kommer ud af året 2012 med et driftsunderskud på omkring 175.000 kr., hvilket overvejende skyldes en lavere deltagelse end ventet på sommerOase 2012. Børne- og UngdomsOase har haft et år med nogenlunde balance i driften, men der forventes et regnskabsmæs-sigt overskud på omkring 200.000 kr. på grund af et ændret regnskabsprincip og en udligning i forbindelse med tidligere regnskabsår.

Året har været karakteriseret af visions-drøftelser. formuleringen af visionen ledsages af målsætninger, hvor det nu er udmundet i en række fokusområder,

som præsenteres på det kommende repræsentantskabsmøde den 6. april 2013. Der ligger stof til meget arbejde i lang tid fremover, og det bliver spændende at være en del af dette, både når det gælder det personlige, det menighedsmæssige og det landsdæk-kende plan.

men nu er det spisetid!enhver ved, at det er nødvendigt med mad og drikke for at kunne udføre et stort arbejde. Det samme gælder organisationer, og vi har et meget konkret behov lige nu for at få et

solidt og nærende måltid i form af ressourcer og økonomiske midler til at realisere de arbejdsmæs-sige udfordringer med implementering af visioner og målsætninger. kolde kontanter kaldes det af mange.

salme 42,2 lyder således ” som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl

efter dig, Gud.” som organisation er det vores hjertesag: ”Vi arbejder for at se levende fællesskaber, hvor mennesker kan møde Gud, …” hedder det på vore hjemmeside. Men som organisation har vi også brug for selv at blive forfrisket af ’de kølige kontanters kildevæld’. Vil du være med til at skænke os et glas vand ved at sende et gavebeløb til arbejdet?

Visioner, målsætninger – spisetid – arbejde!

Hvis du vil give en gave til arbejdet, kan du gøre det ved at indbetale et

beløb på konto: 4633-4633011311

Vi serverer kaffe og rundstykker fra kl. 09.30, og kl. 10.00 begynder repræsen-tantskabsmøde i DanskOase og generalforsamling i BUO. Undervejs serveres der frokost. Programmet slutter kl. 16.00. dagsorden

1. Valg af dirigent og referenter2a. aflæggelse og godkendelse af årsberetning DanskOase2b. aflæggelse og godkendelse af årsberetning BUO3a. Orientering om årsregnskab DanskOase3b. Godkendelse af årsregnskab BUO 4. Visionsdrøftelse.5a. fremlæggelse af budget DanskOase5b. Godkendelse af budget BUO6a. fastsættelse af kontingent DanskOase6b. fastsættelse af kontingent BUO 7a. Valg til Oaseledelsen - efter tur er agnethe Zimino (genopstiller), keld Dahlmann (genopstiller) og rie skårhøj (genopstiller) på valg.7b. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleant og revisor til BUO´s bestyrelse – efter tur er Jonas serner-Pedersen, Merethe larsen, anika follmann og Thomas Balle (suppleant) på valg, og alle genopstiller8. Behandling af indkomne forslag.9. evt.

Derefter er der indlæg ved ved cand.theol og Mf esben lunde larsen, ”Grundtvig og den karismatiske bevægelse”Vi slutter af med en lovsangsfest ledet af arvid asmussen.

tilmelding nødvendig senest den 20. marts.

DanskOases repræsentantskabsmøde

tilmeldingDu kan tilmelde dig ved at ringe til sekretariatet eller gå ind på danskoase.dk under netværk/menig-hedsnetværk/repmøde 2013.

Bilag til repræsentant-skabsmødet lægges løbende ud på hjemme-siden – og sendes pr. mail til repræsentanter 1 uge før mødet.

Børne- og UngdomsOasesgeneralforsamling

lørdag d. 6. april 2013 kl. 9.30-16.00 hos Kolding Valgmenighed kVarTerHUseT, JUnGHansVeJ 112, 6000 kOlDinG

Giv dinmeninG til kende

ud har åbenbaret sig som en, der blev menneske. Han valgte at dø for mig, og igennem hans død fik vi liv. Han siger: følg mig! Hvad det går ud på, er vi ikke helt klar over altid, men det at følge Gud er også et kald til at dø for os selv for at finde livet i ham. Gud

fascinerer mig, idet han ikke bare er ophøjet stor, men han blev menneske, for at vi skal blive mennesker igen. Vi lever i en falden verden, hvor ting er forskruede, og i ham finder tingene deres rette tilstand.

tror du på

Det kan være en god øvelse at lære at sætte ord på vores tro, så vi kan fortælle både os selv og andre, hvorfor vi tror på Gud. Hør tre menneskers svar på, hvorfor de tror.

ed at tro på Gud har jeg lært meget om, hvem jeg selv er. fordi jeg finder ud af, at Gud er i mig, og når jeg tror på det, kommer jeg også til at tro på mig selv i virkeligheden. Det giver en enorm fred. Det giver en enorm hvile, en tryghed, som jeg ikke kan erstatte

med noget som helst andet af denne verden.

sigbjørn sigbjørn sørensen,

Odder frimenighed

år jeg har det svært og føler et tomrum, kan jeg mærke, at når jeg søger Gud, fyldes jeg af nogle gode ting. i den verden, vi lever i i dag, er der mange ting, der forandrer sig og mange ting, som man hele tiden skal forholde sig til. Men jeg ved, at når jeg søger

Gud, får jeg en ro og en fred, som jeg inderst inde længes efter at blive fyldt helt op af.

lea andersen,

silkeborg Oasekirke

G V

N

andreas Vilrik Bruun,

Bethlehemskirken, nørrebro

Jeg kan godt lide neonskilte. De spraglede farvede skilte, som lyser op og viser vej i enhver storby.

BØJETI NEONAlPhAkuRsus – hånDvæRket At bøJe s in tRo i neon

TeksT leVi dørKen leDer af alPHa DanMark

OaseMagasinet tema

en stor frustration

for fire-fem år siden sad jeg en søndag i aarhus Valgme-nighed og blev rigtig godt frustreret. Ved siden af mig sad min kone og ved siden af hende en række af vores gode venner. rundt omkring os så jeg en masse mennesker, jeg kendte. nogle havde jeg gået på efterskole med, nogle kendte jeg gennem mine søskende, og nogle var mine

forældres venners børn. Jeg følte, at jeg var forbundet med alle på grund af min opvækst i en kristen familie, og det gjorde mig simpelthen så frustreret! Jeg fik helt ondt i maven, og jeg kom til at tænke på, om mine børn om 25 år også ville sidde frustrerede i en kirke, fyldt med mine venners børn.

Jeg fik helt ondt i maven, og jeg kom til at tænke på, om mine børn om 25 år også ville sidde frustrerede i en kirke, fyldt med mine venners børn.

danskoase.dk 07

OaseMagasinet tema

danskoase.dk08

Jeg havde fået at vide, at der var en Gud. Og så tænke jeg, at

hvis der så var en, hvem var han så? Jeg ved ikke om alpha er sådan et sted, hvor man skal have besvaret alle spørgsmålene sådan punktum slut. Jeg tror mere, at jeg fik besvaret nogle ting, som satte nogle nye ting i gang

amalie

Hver torsdag aften kunne jeg komme væk fra de daglige

rutiner og møde nogle gode mennesker, få noget godt mad, høre et spændende oplæg og komme ud og snakke i grupper. Jeg havde brug for at have nogle at snakke med, nogle jeg kunne lære noget af. Og det var nemt at snakke med de andre deltagere, fordi man vidste, at man var på kurset med samme formål.

Casper

At dele troen med andresom kristne skal vi ikke bare holde troen inden for vores eget lille samfund. Vi er kaldet til at dele troen med andre. Vi har en Gud, som har al magt i himlen og på jorden, og han har sagt til os, at vi skal gå ud og gøre alle folk til hans disciple. Det skal vi gøre, fordi verden har brug for det. Verden har simpelthen brug for Gud! Din nabo har brug for Guds tilgivelse. Din kollega har brug for Guds kraft. Din studiekammerat har brug for Guds kærlighed. Din chef har brug for Guds ledelse.

håndværk Troen skal deles, ja, men det er bare så svært at sætte ord på troen! Hvis du føler sådan, kan det skyldes, at du aldrig har lært, hvordan du skal gøre. når man skal lære noget, bliver det bare lettere, hvis man lærer det af en, der er mere erfaren. Da jeg som barn skulle lære at spille guitar, hjalp det gevaldigt, da jeg på et tidspunkt begyndte at gå hos en guitarlærer. Han kunne håndvær-ket, han var erfaren og kunne hjælpe mig med at komme i gang. Og på samme måde tror jeg også, man kan lære at dele sin tro. evangelisation er et håndværk, der kan læres! et håndværk, kirken trænger til at dygtiggøre sig i.

Hvis man som menighed eller

kristent fællesskab gerne vil være i mission, hvorfor så ikke imitere nogle, som er rigtig gode til det?

OaseMagasinet tema

danskoase.dk 09

Jeg er vild med alpha, fordi man her er en del af et fælles-

skab. fællesskabet er der, når vi spiser sammen, og fælles-skabet er i grupperne, hvor vi lærer hinanden godt at kende, og hvor vi sammen deler de spørgsmål, vi hver især går med.

På alpha har folk villet høre, hvad jeg mente. Det har

betydet, at jeg har haft lyst til at komme, og at jeg har følt, det var ok, at jeg ikke mente det samme som de andre om Gud. Der var plads til at være kritisk og til at lære. Der er nogle kristne værdier, jeg har haft med i baggagen hele mit liv, som jeg ikke har forstået før. nu kan jeg pakke baggagen ud og forholde mig til, om det er noget, jeg vil tage med videre”.

selvfølgelig er det også mere og andet end et håndværk; en nådegave, Guds indgriben, mennesker, der møder hinanden.

lær af de erfarne: AlphaHvis man som menighed eller kristent fællesskab gerne vil være i mission, hvorfor så ikke imitere nogle, som er rigtig gode til det? Det er her, alpha kommer ind i billedet. alpha er måske det mest gennemprøvede evangelisati-onsværktøj i hele verden. Cirka 20 millioner mennesker har været på alpha i 169 lande på 112 forskellige sprog. Og det virker! Også i Danmark. alpha virker på grund af den simple struktur: maden, oplægget og samtalen. alpha virker, fordi det skaber et fællesskab af kristne og ikke-kristne. Og alpha virker, fordi det udfordrer den kristne på kurset til at skulle bøje sin tro i neon.

troen bøjet i neonJeg er vild med neonskilte. når jeg sidder over for en kirkefremmed på et alphakursus og skal forklare, hvad tro er, så føler jeg lidt, jeg bliver nødt til at bøje min tro i neon. Jeg bliver nødt til at give min helt personlige beskrivelse

af, hvorfor og hvordan jeg tror på Gud. Og netop dette kan blive nøglen til, at denne person møder Gud. Min simple personlige fortælling om, hvem Jesus er, kan blive den vigtigste fortælling i et andet menneskes liv.

hold et Alpha-kursusalpha Danmark er en del af alpha international, som har hovedsæde i england, hvor de første alpha-kurser blev holdt i Holy Trinity Church i Brompton i 1990erne.

Cirka 20 millioner mennesker har været på alpha-kursus i 169 lande på 112 forskellige sprog.

læs mere om kurset på alphadanmark.dk

fortæl din

OaseMagasinet tema

danskoase.dk10

troshistorienår man arbejder med sin troshistorie, kommer man både i

kontakt med glæder og sorger i livet. hør Jens­Petter Jørgensens tanker om,

hvorfor det kan være værdifuldt at dele sin historie.

at dele sin troshistorie kan være både smertefuldt og ganske modkulturelt. for højsko-lelærer og forfatter Jens-Petter Jørgensen har en af de mest ægte menighedsstunder været, da et hold præsteelever på ansgar Teologiske Høgskole i norge delte deres tros-historier, som de gennem et længere forløb havde arbejdet med og nedskrevet.

troslivet holdes tæt ind til kroppenTroshistorien handler kort fortalt om, hvordan du kom til tro, hvordan dit trosliv har udviklet sig gennem tiden, og hvilke personer og begivenheder der har præget det. selv om det i dag nærmest er en folkesport overalt i norsk kirkeliv at skrive troshistorie og dele den for eksempel med cellegruppen, så er det egentlig ganske modkulturelt for nordmænd og vel også for danskere, forklarer Jens-Petter Jørgensen: - i vores kulturer er vores erfaringer med troslivet ofte noget privat, der holdes tæt ind til kroppen. selv for præster, der ofte kan have svært ved at bygge bro mellem den akade-miske teologi og det indre liv.

Jens-Petter Jørgensen blev første gang introduceret for tanken om at arbejde med sin troshistorie under studierne på fullerseminaret i Pasadena i 1985. siden midten af 1990’erne har han arbejdet med det blandt norske præster og præstestuderende, blandt andet på ansgar Teologiske Høgskole og på Menighedsfakultetet i Oslo – og i dag er det altså ikke bare præster, men folk fra hele menigheden, der gør det.

Udetonerede bomber for de erfarne præster kan det have en stor ”repa-rerende” effekt at arbejde med deres troshistorie. når man arbejder med sin troshistorie, kommer man både i kontakt med glæder og sorger i livet. Og det er vigtigt at åbne op for disse erfaringer, forklarer Jens-Petter og gengiver et citat af den kendte norske

læge og psykiater Gordon Johnsen: ”Det, vi får bevidstgjort, kan vi ofte gøre noget ved. Det, som vi ikke får bevidstgjort, gør altid noget ved os”.

- Mange præster ender i udbrændthed, fordi de går rundt med ubearbejdede oplevelser eller manglende sammen-hæng mellem teologi og indre liv, forklarer Jens-Petter.- for de unge præster er det nok mere en forebyggende effekt at arbejde med deres troshistorie. Det har reddet flere kommende præster fra at træde ud i en tjeneste med en stor udetoneret bombe under det hele. Og når først bomben springer, kan det såre både præst og

TeksT Anders dAmKjer DaGliG leDer i BUO

at arbejde med sin troshisto-rie er en måde at være ajour

med livet på.

OaseMagasinet tema

danskoase.dk 11

foreteelse at arbejde med sin troshistorie, men en vigtig vane: - Jeg har skrevet min troshistorie mange gange. livet forandrer sig, og pludselig får man et nyt perspektiv på tingene. Da jeg for nylig arbejdede med min troshistorie, fik min mors død mig til at komme i kontakt med noget i min troshistorie, jeg aldrig før havde bemærket. at arbejde med sin troshistorie er en måde at være ajour med livet på.

Og det er netop en vigtig pointe, at det ikke bare er en tilbageskuen, når man arbejder med sin troshistore. - alt arbejde med troshistorie begynder med en ærlig beskrivelse af, hvordan din relation med Gud er i dag. Og når man ser tilbage på fortiden, sætter man den i relation til nutiden

og forholder sig også til, hvordan vejen fremover ser ud. for eksempel kan man forholde sig til, hvilke ting man fra sit tidligere trosmiljø ønsker at bringe videre og tage med ind i sit nuværende menigheds-liv, og hvilke man ønsker at forandre. Man kan også støde på forhold, som man har brug for at bede om tilgivelse for, forklarer Jens-Petter.

At åbne opPå spørgsmålet om, hvorvidt man kan dele for meget af sit indre liv med andre, svarer Jens-Petter, at det typisk er det modsatte problem, han møder:- folk i vores kultur åbner ofte for lidt op. Men man kan naturligvis også åbne for meget op i en helt almindelig cellegruppe-lignende sammenhæng. nogle bærer rundt på byrder, som de bør gå til en professionel rådgiver med. alle kan arbejde med deres tros-historie, men det bør altid foregå sammen med andre, afslutter Jens-Petter.

Vi lo og græd, og der blev både ban-det og råbt halleluja og bedt. Der fik jeg en for-nemmelse af, at dette er menighed.

menighed, tilføjer Jens-Petter.

troshistorier bygger fællesskabat dele sin troshistorie er dog langt fra kun en sjælesorgsøvelse for præster. Det er en måde at bygge fællesskab på og give troen næring og liv, forklarer Jens-Petter. en af hans stærkeste erfaringer med arbejdet med troshistorier bekræfter netop dette:

- Det var et hold teologistuderende med en stor aldersspredning, hvor vi både lo og græd, og hvor der blev både bandet og råbt halleluja og bedt. Der fik jeg en fornemmelse af, at dette er menighed; et fællesskab, hvor vi taler sandt om Gud og modtager og giver hinanden omsorg. Mange fik forandret deres gudsbillede gennem det forløb. forløbet blev for Jens-Petter også et godt eksempel på, at det ofte er meget stær-kere at fortælle sin troshistorie til andre end blot at skrive den ned.

At være ajour med livetfor Jens-Petter er det ikke en engangs-

Hvad gemmer der sig bag prikkerne?Forbind tallene, gæt gåden og vind et GRATIS uforpligtigende tilbud!

1

2

3

456

9

8

11

12

13

14

1516

21

22

23242526

27 28 29

30

3132

33

34

35

36

37

38

39

40 41

7

10

17 1819

20

Bestil NYT katalog

75 92 20 22 fxr@felixrejser.dk

www.felixrejser.dk

Vandretur 5.5, 11 dg. Familietur 5.7, 10 dg. Klassisk rundrejse 4.9, 10 dg. Rundr. m. Samaria 29.9, 11 dg. Klassisk rundrejse 12.10, 9 dg. Efterårsrejse 25.10, 10 dg.

Holland 24.4, 6 dg. Ungarn 12.6, 10 dg. Sverige 17.6, 6 dg. Grønland 19.6, 9 dg. Letland 27.6, 7 dg. Færøerne 29.6, 9 dg. Nordkap - krydstogt 2.7, 13 dg. Slovakiet 4.7, 9 dg. Rom & Assisi 14.9, 9 dg. Retræte - England 23.9, 7 dg.

Tel. 86 17 76 74Telefontid: 8:00 - 9:00

og konsultation herefter

Vestre Strandallé 568240 Risskov

Lægerne Axelsen & Fausholt

Følg DanskOase på Facebook

www.facebook.com/danskoase

Følg danskoase på Facebookfacebook.com/danskoase

OaseMagasinet tema

danskoase.dk10

Hvis vi ikke har kærligheden, så kan vi lige så godt blive hjemme

OaseMagasinet tema

danskoase.dk 15

KÆrLiGheden

hvad er den vigtigste faktor, hvis vi ønsker, at andre mennesker skal møde Gud?

Mød en kvinde, der øver sig i at møde mennesker med kærlighed.

nina leinum nørgaard bor i den københavnske forstad Vallensbæk sammen med sin mand Jens og deres tre børn. Hun er evangelist af hjertet. faktisk kan hun slet ikke lade være med at fortælle andre mennesker om Gud.

mødregruppe og AlphakursusTil daglig arbejder nina som sognemedhjælper i karlslunde strandkirke. sammen med sin mand er hun med i et fællesskab i Vallensbæk, som består af i alt 16 personer, heraf en del børn. 6 af dem er vokset op i kirkesammenhæng, og de resterende 10 er ikke. - Det er en lang god historie om, at jeg skulle på barsel, og så talte Gud til mig om, at der var en bestemt person, jeg skulle bede for, forklarer nina. - Jeg kendte hende ikke, men det var en person, jeg havde mødt i børnehaven. Og hende bad jeg så for i lang tid. På et tidspunkt spurgte jeg Gud: hvem skal jeg i mødregruppe med? for jeg orkede ikke at være i en stor gruppe. kvinden, jeg bad for, var gravid på samme tidspunkt, og så blev jeg mindet om, at jeg skulle spørge hende om at være med i en mødregruppe.

nina mødtes med kvinden, og de aftalte at være i mødregruppe sammen, og så skete tingene derfra. - Hun spurgte selv, om vi ikke skulle be-gynde at læse i Bibelen, og vi begyndte at læse og bede sammen. Vi havde et tæt fællesskab i det år, vi begge var på barsel. Jeg mødte også hendes mand, som stillede en masse spørgsmål. Hendes mands ven var også meget søgende og havde snakket meget med Jehovas Vidner, og vi begyndte også at snakke mere sammen.

er altafgørende

TeksT heidi GrAUGAArd nielsen kOMMUnikaTiOnsleDer DanskOase

fOTO Peter m. mAdsen

ninas nye bekendtskaber efterspurgte et alphakursus, og i foråret 2012 la-vede de et alphakursus sammen. - Vi mødtes nede på skolen og havde et fantastisk forløb, forklarer nina. Det er det alphakursus, der fortsatte som et fællesskab. Vi mødes én gang om måneden, og herudover mødes henholdsvis kvinder og mænd i cellegrupper én gang hver anden uge, forklarer nina.

Kærligheden kommer førstfor nina er det blevet en livsstil at øve sig i at være åben for, hvordan Gud vil bruge hende.- Der er noget helt grundlæggende for mig i mødet med mennesker, og det er Guds helt vilde fantastiske kærlighed til os og hans længsel efter, at vi skal tilhøre ham. Det er hele drivkraften i at møde et andet menneske, fortæller nina begejstret.- at stå under den samme kærlige far, som står med åbne arme og længes efter at være sammen med os. Det er den kærlighed, jeg søger efter selv. Det er den, jeg lever af, og det er den, jeg ønsker at se i andre menneskers øjne. så når jeg møder andre mennesker, og når Gud får lov at give mig den kærlighed til det andet menneske, så opstår tingene. Det er i det kærlighedsforhold, at man kan få lov at tale opmuntring og trøst og fortælle mennesker om Jesus.

Det er en vigtig pointe for nina, at hvis hun har kærligheden, bliver det ikke en pligtfølelse at fortælle andre om Jesus:

- Det sker automatisk, når jeg bliver fyldt af Guds kærlighed. så kan jeg slet ikke lade være. Jeg ved, at Gud længes efter mennesker. at de skal blive hele og blive fri af bekymringer. Mange mennesker lever i mørke og stress, og jeg har igennem en længere periode oplevet Gud minde mig om, at han har en dyb kærlig-hed og også en dyb sorg for sit folk. Jeg ser

Danmark, og jeg ser hver enkelt dansker som Guds folk. som et folk, der i virkeligheden tilhører ham, men som er gået egne veje.

- Jeg synes, det er meget konkret i mødet med mennesker, at jeg kan sige helt vildt meget, hvis jeg har kærlighed. Der opstår en åbenhed og tillid til hinan-den, når vi mødes i kærlighed i stedet for et behov for at rette hinanden til. Og det er lige præcis det, Gud gør. Han kommer altid i kærlighed. Han kommer aldrig i fordømmelse. Bøn åbner for samtaler- Det, jeg gør, er, at jeg går til fodbold med min søn og sidder og kigger på sidelinjen sammen med alle de andre mødre og fædre. når jeg husker det, så beder jeg for de mennesker, jeg sidder sammen med. Jeg beder om, at Gud må åbne døren til et ord eller en snak, og det er deraf, det udspringer.

Det er ninas erfaring, at bøn er altafgørende i dette, for det er kun Helligånden, der kan møde menne-sker og vise Gud. - Hvis jeg ikke åbner op for Guds Ånd og åbner op for, at det er den, der skal møde dem, så er det bare mig, der møder et andet menneske. Det kan også være godt. Men hvis vi vil have Ånden på spil, må vi åbne os for Ånden.

for nylig gik nina i netto og havde en klar fornemmelse af, at hun ville møde en person, som hun skulle give noget til fra Gud. Hun mødte en mor, som hun kender fra fodbold, og hun vidste med det samme, at Gud havde noget til hende:- Jeg gik hen til hende og spurgte, hvordan det gik. Hun fortalte mig, hvordan hun havde det, og hvad hun var bekymret for lige nu. Hun fortalte mig lidt mere, og jeg lyttede. Og så bankede Guds Ånd på hos mig, og jeg blev mindet om, hvad det var, jeg skulle sige til hende. Hun blev rigtig glad og meget opmuntret. Og vi blev enige om, at der var et eller andet her, der gjorde, at vi skal blive ved med at mødes.

dem og os?nina vender hele tiden tilbage til, at kærligheden er altafgørende i mødet med mennesker:- Hvis vi ikke har kærligheden, så kan vi lige så godt blive hjemme. Hvis ikke vi har kærligheden til vores landsby, til vores by, til vores skole, til vores kolleger, så kan vi lige så godt lade være. Og den kan vi kun få af ham, som har al kærlighed, understreger nina.

i mødet med mennesker, kan jeg sige helt vildt meget, hvis jeg har kærlighed

for nina er det blevet en livsstil at øve sig i at være åben for, hvordan Gud vil bruge hende.

danskoase.dk16

nina vil også gerne være med til at bryde med noget af den terminologi, vi kan have om-kring mennesker inden for kirken og uden for kirken: - i stedet for at tale om mennesker, der tror på Jesus, og mennesker der ikke tror på Je-sus, kunne jeg tænke mig, at vi siger: ’Vi er nogen, der prøver at finde ud af, hvem Jesus er.’ så kan vi lige pludselig tage alle mulige med, som vi ikke før kunne tage med i den gruppering. Vi kan blive bedre til at sige: ’Vi er nogen, der søger efter sandheden. Og jeg tror, at Jesus er sandheden. Vil i være med til at undersøge ham og lære ham at kende?’ Hvis det er fællesnævneren, så åbner vi meget mere op. så åbner vi næsten op for et-

hvert menneske, vi møder på gaden. Der er ikke mange, der ikke vil sige: ’Jeg vil gerne være med til at diskutere, hvem Jesus er.’ så kigger vi jo allerede på ham, afslutter nina.

intet uden kærlighedOm jeg så taler med menne-skers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klin-gende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlig-hed, gavner det mig intet.

(1. kor 13, 1-3)

inspiration fra ”Kirke på vej”nina er frivillig i projekt ”kirke på vej”, hvor hun både giver og får ressourcer i forhold til at tænke kirke på nye måder. læs mere om projektet på roskildestift.dk/kirke-paa-vej

Vi er nogen, der søger efter sand-heden. Og jeg tror, at Jesus er sandheden

OaseMagasinet tema

danskoase.dk 17

OaseMagasinet

danskoase.dk18

en røverhistorie, måskeJeg har lyst til at fortælle en røverhi-storie. Det vil sige: Jeg ved ikke, om det er en røverhistorie. faktisk håber jeg det ikke.

Den foregår i Jerusalem hvert år un-der den ortodokse kirkes påskefej-ring i Gravkirken, eller som de kalder den, Opstandelseskirken. langfredag nat sænker mørket sig over kirken. alle lys slukkes, og stille bøn fylder den lange nat. som nat bliver til dag, fyldes kirken til bristepunktet af pil-grimme, der alle holder et lille slukket lysbundt i hånden.

spændingen og sangen stiger frem mod det tidspunkt, hvor patriar-ken for den græsk-ortodokse kirke

træder frem for at krybe ind i kirkens lille gravkapel. Også han har et lille slukket lysbundt i hånden. nu lukkes døren efter ham, og åndeløs stilhed sænker sig over kirken. Vil en flig af Guds eget lys komme til syne og bryde gravens mørke? Vil patriarkens lysbundt blive tændt i graven?

Ventetiden er uudholdelig. Men plud-selig går gravens dør op, og patriar-ken træder ud med glæden malet i ansigtet – og et tændt lysbundt i hånden. Jublen bryder ud, og lyset spreder sig til pilgrimmenes hænder.

nogle oplever det, som om lysene tændes af sig selv. som om lyset spreder sig op nedefra. andre beskri-ver lysets farve som helt specielt, meget blåt og klart. andre igen holder

armen eller skægget over flammen uden at blive forbrændt. som om det virkelig er et glimt af lyset fra den første påskemorgen, nyskabelsens morgen. Det lys, der oplyser uden at blænde og brænder uden at øde-lægge. Det lys, der med en ustoppelig kraft smadrede dødens og mørkets jerngreb og rejste kristus fra graven.

oplysning og opstandelseJeg indrømmer, jeg er lidt skeptisk. Der går lidt Thomas i mig. Jeg vil selv røre, før jeg tror (Joh 20,27). Men to ting er dog helt sikre.

Det ene er, at den gamle ortodokse kirke, så langt tilbage som vi har kil-der, har understreget opstandelsen og oplysningen i påskens budskab. i de ældste pilgrimsberetninger kan

TeksT morten hørninG lekTOr VeD MeniGHeDs fakUlTeTeT HJælPe PræsT i aarHUs ValGMeniGHeD

OaseMagasinet

danskoase.dk 19

hvorfor skulle Jesus dø? Dét er kirkens ældste spørgsmål, der ramte disciplene med en forhammers

kraft den første langfredag. Da chokket havde lagt sig, blev svaret tydeligt for dem: For at bringe påske­

morgens lys, liv og opstandelse.

vi læse om, hvordan mange valgte netop påskenat som deres dåbstids-punkt. samtidig med at Opstandel-sens lys brød nat-tens mørke, gik de ned i dåbens mørke vand og op til Op-standelsens klare lys.

De kaldte denne overgang for ”Oplysningen”. sym-bolsk aflagde de deres egne klæder og klædte sig helt i hvidt, før de gen-nem vandets renselse blev forenet med kristus og iklædt hans klare, hvide lys, der ”oplyser ethvert men-neske” (Joh 1,9).

Gravkirken er også opstandelses-kirkenen ting mere er sikkert: De gamle kir-kefædre hentede deres begejstring over påskens lys og opstandelse fra Bibelen selv. ”Ved i ikke”, siger Paulus fx, ”at alle vi, som er blevet døbt til kristus Jesus, er døbt til hans død?”

Og så fortsætter han: ”for at også vi, sådan som kristus blev oprejst fra de døde ved faderens herlighed, skal leve et nyt liv” (rom 6,3-4).

Dér har vi nemlig svaret på, hvorfor Jesus skulle dø! fordi hans død sam-tidig bragte Guds evige lys ind i vores mørke verden. Dét er kristen-

troens stærkeste drama. Det er så fortættet og fantastisk, som noget kan blive. Det sammenfatter på en og samme gang, hvad der ikke kan skil-les ad.

i påsken banker troens dobbelte hjertekammer for fuld styrke: Døden veksles til liv. synden sones til tilgi-velse. Mørket smadres til lys. frygten viger for håbet. Gravkirken bliver til Opstandelseskirken.

Derfor måtte Jesus dø. for at bringe liv! Glædelig påske!

Jeg indrømmer, jeg er lidt skeptisk. Der går lidt Thomas i mig. Jeg vil selv røre, før jeg tror.

danskoase.dk20

OaseMagasinet lederOase

Det har været rigtig godt at få nogle tips, at få noget netværk og at blive opmuntret i den tjeneste, jeg har. Jeg har lært, at det at være discipel hænger meget sammen med min tjeneste.

sofie Due Westh-Gre-gersen, aalborg Valgme-nighed

Oases KonventLEDEROASE 2013

Det, jeg synes er fantastisk ved lederoase, er net­værket. At få lov at opleve, at Aalborg valgmenighed ikke bare er en menig­hed for sig selv. Jeg synes, det er rigtig fedt at høre, hvad der sker rundt i de andre legemsdele i Danmark.

Jakob Askholm, Aalborg valgmenighed

Der er nogle ting, vi skal hjem og bruge i vores sammen­hæng. blandt andet det med at bruge huddles til at holde hinanden fast på nogle ting. Det har været meget brugbart.

bente langgaard, oase sønderjylland

danskoase.dk 21

OaseMagasinetlederOase

Cirka 140 ledere fra oasebevægelsen var den sidste

weekend i januar samlet for at søge inspiration hos Gud

og hinanden. Få nogle dryp fra konferencen her.

TeksT heidi GrAUGAArd nielsen kOMMUnikaTiOnsleDer DanskOase

fOTO Peter m. mAdsen

et af de vigtige emner på lederoase var at søge svar på, hvad vi som oase­bevægelse er kaldet til.

hvis danskerne skal møde Gud, skal vi som kirke imødekomme deres behov og ikke være i gang med noget helt andet, end danskerne er i gang med.

birger nygaard, medarbejder vedrørende Folkekirkens Mission i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, stod for et oplæg, hvori han analyserede danskernes reli­giøsitet og gav sit bud på, hvad oasebevægelsen har at byde ind med i kirken i Danmark. Danskoase har ifølge birger nygaard et svar på, hvordan man kan være kirke i den tid, vi lever i.

Danskerne i dag har brug for en nådeforkyndelse for at lette den byrde, det er at skulle være i uendelig selvudvikling. Der er brug for at arbejde med diakoni, helbredende rum og ikke mindst formning af disciple. Alt dette kan Danskoase, påpegede birger nygaard i sit oplæg.­ vi skal ikke ud og finde på noget nyt, men gøre det, der ligger i oases arv og tradition, fastslog birger nygaard.

Troen formes i frokoststuen

Danskernes tro og religiøsitet formes ikke i det tomme rum, men opfan-ges socialt, påpegede Birger nygaard.

danskoase.dk22

han forklarede, at siden dannelsen af Danskoase har det ligget i bevægelsens eksistensberettigelse at bringe personlig og åndelig fornyelse ind i kirkens arbejde, og det er netop, hvad danskerne har brug for. troen formes i frokoststuenDer ligger en stor fare i, at kirken kommer til at sende på en anden kanal end

den, hvor danskernes trosdannelse sker.

­ Danskernes tro og religiøsitet formes ikke i det tomme rum, men opfanges socialt. Derfor er det måske i den sammenhæng mere vig­tigt, hvad der sker i frokoststuen og mindre vigtigt, hvad der sker i kirken, en af birger

nygaards pointer var, at vi som kristne er de ikke­kristnes bibel, og folk vil aflæse, hvad der i vores liv er værd at leve efter. både undervis­ning og netværkssnak på lederkon­ferencen fortsatte med at handle om, hvordan Danskoase kan fremme en discipelskabskultur, hvor det at være kristen præger hele vores liv. Vi skal ikke ud og

finde på noget nyt, men gøre det, der ligger i Oases arv og tradition

lederoase indeholdt lovsang, fællesskab og inspirerende undervisning

danskoase.dk 23

danskoase.dk24

OaseMagasinet Børne- og UngdomsOase

Vi er kaldet til at møde mennesker. ensomhed er et kæmpestort tema i Danmark, og der har vi som kristne fællesskaber noget at tilbyde. Vi kan tilbyde et fæl-lesskab og et netværk og en ekstra dimension i folks liv, som de ikke ved, at de mangler. Vi kan møde dem med en kærlighed og et nærvær og en Gud, som altid er der og har overblikket. sofie Due Westh­Gregersen, Aalborg valgmenighed

Jeg er blevet bekræftet i, at DanskOase også har en funktion i folkekirken. Og kal-det er også til det missionale. Vores fællesskaber skal være helbredende til krop og sjæl, og vi skal samtidig række ud i samfundet.Albert Friis, oase sønderjylland

DanskOase er kaldet til at være kirke i Danmark og er kaldet til at være blandt andet hænder og fødder og vise omsorg i det lokale, der hvor vi nu er sat. Og når vi nu mødes her, er det jo for at dele den vision – at vi skal være noget for lokalsam-fundet, og vi skal være en menighed, der discipler.Jakob Askholm, Aalborg valgmenighed

Vi er kaldet til at gå ud og møde mennesker og fortælle, at Gud vil os. Han vil os med alle vores skævheder, og hos Gud er der ikke noget med, at man skal være perfekt. Han har skabt os, og han kender os. bente langgaard, oase sønderjylland

danskoase.dk24

Hvad er DanskOasekaldet til ?

OaseMagasinet lederOase

år vores børn bliver døbt, får vi at vide, at ”det er nu jeres opgave som forældre at støtte og hjælpe dette barn i dets opvækst, så det må lære Herren Jesus at kende”. – De fleste troende forældre er optagede af, hvordan de lykkes med denne opgave.

Berit Jochimsen og Jacob Hørning giver her deres bud på, hvilke tanker de har gjort sig om familiens trosliv med fokus på hen-holdsvis børn og teenagere. Desuden fortæller emil kristian-sen, hvordan han har oplevet, at troen blev delt i barndoms-hjemmet.

troendelt i hjemmet

n

danskoase.dk 25

TeksT Berit jochimsen faMilieTeraPeUT

børn skal have personlige erfarin­ger af livet med Gud. vi forældre har ansvaret for at skabe ram­merne for de erfaringer igennem både ord og handling.

Da jeg for noget tid siden, skulle lave en medarbejdermappe til den børnekirke, jeg var leder for, blev jeg meget optaget af, hvordan børns tro udvikler sig. i min søgen efter materiale om emnet, talte jeg med mange kristne ledere og forældre, som alle havde en fornemmelse af, hvordan troen udvikler sig. Først da jeg fandt Anna kathrine thunbo Pedersens speciale ”barnet og dets kristne tro”, fandt jeg noget konkret og underbygget.

hvad tror dumor? selv,

OaseMagasinetBørne- og UngdomsOase

børns trosudvikling er i høj grad afhængig af den tro, de ser hos deres forældre, og i mindre grad afhængig af den undervisning,

de modtager i børnekirken.

buo.dk26

Vi har ansvaret for, at der er overens-stemmelse mellem vores ord og handlinger.

Vi kan ikke ”overlade” det til børnekirken at facilitere vores

børns trosudvikling.

af oplevelsen af troværdighed i opvækstfamilien generelt.” ifølge Winsnes bli­ver det først og fremmest oplevelsen af atmosfæren i familien og kvaliteten af samlivet mellem forældre og børn, som bliver den forståelsesramme, barnet bearbejder og tolker religiøs påvirkning indenfor.

Jeg talte engang med et forældrepar, som i deres barndom havde oplevet meget dobbeltmoral i forhold til forældrenes tro. i deres barndom havde der været andagter morgen, middag og aften. Men så snart andagten var slut, bagtalte familiemedlemmerne hinanden. Generelt var der ingen sammen­hæng mellem det, forældrene sagde, og det de gjorde. Den tro, de talte om i andagterne, var ikke den tro, børnene så udlevet i familielivet. Resultatet 30 år senere blev, at andagterne i familien bevidst blev valgt fra. Det skulle deres børn ikke udsættes for.

et barn, der oplever de kristne værdier troværdiggjort igennem forældrenes adfærd, vil i højere grad kunne identificere sig med forældrenes tro. her spiller det også en afgørende rolle, at barnet har en positiv tilknytning til forældrene, for at det at tro bliver opfattet som noget positivt.

nødvendig anerkendelsenoget, der kan have en negativ indflydelse på børns trosudvikling, er mang­lende anerkendelse. vi som forældre skal anerkende, at børn og unge kan opleve ting med Gud, som vi ikke forstår. samtidig skal vi anerkende, at tvivlen på et tidspunkt også bliver en del af børnenes liv. Der skal være plads til ikke at være perfekt. Der skal være plads til at tvivle. og der skal være plads til at opleve Guds nærvær.

børnene skal have personlige erfaringer af livet med Gud. vi forældre har ansvaret for at skabe rammerne for de erfaringer. vi har ansvaret for, at der er overensstemmelse mellem vores ord og handlinger.

børn lærer igennem deres forældre at håndtere livet og tænke på andre. hvis du er tæt på Gud og hans ord, så vil dine børn se det og lære, hvordan man

tjener på en praktisk måde. hvis vi i vores hjem er fyldt med det at tjene Gud, så er det også det, børnene vil opleve og forhåbentlig tage med i deres eget liv.

og spørgsmålet ”hvad tror du selv, mor?” skal besvares i handling. ikke kun i ord.

erfaringer får troen til at vokseAnna kathrine konkluderer, ud fra mange forskellige teoretikere og undersøgelser, at det er børnenes erfaringer, som gør, at troen vokser. Den gængse opfattelse er, at troen vokser i faser, men hun mener, at det er de oplevelser og erfaringer, vi får igennem familien, kirken, og andre steder, som påvirker og er med til at udvikle vores liv med Gud.

At børns tro udvikles og vokser gen­nem erfaringer, stiller krav til vores børnekirker, som traditionelt set er bygget op om undervisning. Men det stiller endnu større krav til os som forældre! vi kan ikke ”overlade” det til børnekirken at facilitere vores børns trosudvikling. børnekirken er et godt supplement og har mange andre kvaliteter at byde på. Men hvis det, børnene hører i børnekirken, ikke afspejles i hjemmet, bliver kirken let til en trosmæssig tom aktivitet. Der skal være sammenhæng mellem det, børnene hører, og det, de ser.

troværdighed i hjemmetnorske Winsnes har skrevet en bog om familien og religiøs socialisering. han siger: ”om barnet vil identificere sig med forældrenes tro er afhængig

Vi har ansvaret for, at der er overensstemmelse mellem vores ord og handlinger.

buo.dk 27

OaseMagasinetBørne- og UngdomsOase

OaseMagasinet Børne- og UngdomsOase

buo.dk28

Jeg oplever ingen entydig opskrift på, ”hvordan vi gør”, når vi skal på-

virke vores teenagere, men vores forældre-overvejelser bør være de

samme. Den pædagogiske kunst er at finde ind i den gode måde

at gøre det på i forhold til din teenager.

Jeg har på efterskolen ople-vet teenagere beskrive, at forældre ”kommer for tæt på” med deres budskab. at de kan være anmassende, påduttende og fordøm-mende, hvilket oftest re-sulterer i, at den unge føler sig krænket eller trådt på.

samtidig har jeg også hørt teenagere beskrive, at forældre trækker sig for langt tilbage, er undvi-gende, tabulæggende og konfliktsky. Hvilket kan opleves som et svigt, en desertering. Hvis vi som forældre er utydelige i vores ”forkyndelse”, und-viger vi vores opgave som forældre.

for at opnå den gode plat-form i en teenagers liv er min erfaring, at min ”delta-

gelse” er særdeles vigtig. Der skal være harmoni mellem mit levede liv, og det jeg siger. Teenagere lærer af det, jeg gør, og ikke af det, jeg siger. På efterskolen er det meget tydeligt, at teenagere er udforskende, afkla-rende, og at de spejler sig i andre mennesker, såvel jævnaldrende som ansatte. Det er reelt i det spejl, de bliver til dem, de er.

Der går stadig et par år, før Marias og mine tvillinger når teenagealde-ren, men gennem flere snakke og overvejelser har vi for øje at være tydelige voksne. Vi må have respekt for vores teenagere, som de er, med hver deres forskellighed. Vi må ud-vise empati og forsøge at se verden fra deres perspektiv, vise vores ægte interesse og nysgerrighed for dem og deres liv. Vi skal konfrontere og forkynde for dem med respekt. Det er afgørende, at vi er troværdige og omsorgsfulde voksne, som teen-agerne kan spejle sig i.

Det er helt centralt for mig både som forstander og forælder, at de unge skal være frie og selvstændige og ikke være bundet og iklædt min overbevisning. Jeg skal tage mit ansvar som forælder. Ånden virker, selvom vi sætter teenageren fri. Gud skal nok arbejde med og færdiggøre arbejdet.

som forældre ønsker vi mest af alt at se vores teenagere tune ind på Gud og vandre med ham. Det er livsafgø­rende for den enkelte teenager, men også for vores kirke, menighed og fremtidige ledere.

PåvirKninG med respekt

TeksT jAcoB hørninG, fOrsTanDer PÅ rUDeHØJ efTerskOle

buo.dk 29

OaseMagasinetBørne- og UngdomsOase

kontrasten mellem den tro, de havde i hjemmet og det liv, han levede blandt vennerne, blev større og tydeligere. Det var pinligt at have venner med hjemme, når der blev sunget eller bedt ved bordet, og lysten til komme i kirke var forsvindende lille og stod i skarp konkurrence til andre tilbud og prioriteringer.

Frit valgsom 14-15 årig var emil på toppen af modvilje mod alt, der havde med tro at gøre, og der foregik et decideret clash mellem de to verdener, han stod med et ben i.

- Mine forældre var godt klar over, at min tvillingebror og jeg var et sted, hvor stramme regler og for eksempel påbud om at gå i kirke ville have en negativ effekt. så vi fik muligheden for at ”trække frinummer” om søndagen, og kirke var herfra frivilligt. i stedet prøvede de at indføre mere fælles bibellæsning og bøn hjemme, men vi var bare trætte af alle former for tro. Der blev taget flere snakke om det faktum, at vi ikke længere var en del af et kristent fællesskab, og om kristne værdier og prioriteringer. Min oplevelse af det hele var, at jeg ligesom havde fået præsenteret ”tros-pakken”. Jeg havde fattet, hvad det indebar, og nu

ville jeg gerne bare være fri for det hele. sjovt nok var jeg i samme periode ret tydelig over for mine ikke-kristne venner om, at jeg havde nogle værdier, der var anderledes end deres, og som de måtte acceptere.

Barnetroen blev sorteretDa emil var 15-16 år, kom han på Djurslands efterskole og var væk fra sine forældre i en længere periode. På efterskolen oplevede han andre på sin alder, som han kunne snakke med om tro, og om hvordan det også kunne være svært at tro. - På en måde blev alt det, mine forældre havde delt og lært mig, bekræftet af elever og lærere. Det blev en periode for mig, hvor noget af den brede tro, som mine forældre havde delt, blev sorteret efter, hvad jeg på det tidspunkt kunne forholde mig til ved kristendommen og det at tro. noget tog jeg afstand fra, og andet blev meget vigtigt og personligt for mig, afslutter emil.

emil kristiansen på 19 år deler sin oplevelse af, hvil-ken betydning troen har haft i hans barndomshjem, og hvordan det har påvir-ket hans liv.

Troen betyder rigtig meget i emils liv på grund af det hjem, han er vokset op i. Men emil må også indrømme, at han kan føle sig splittet:- Jeg oplever to meget forskellige verdener om-kring mig – hjemme, hvor troen er grundlæggende og på den anden side blandt mine venner, som ikke er kristne og ikke kan genkende mange af de værdier, jeg har fra min opvækst, fortæller emil.

Der var mange trosmæssige ting, som var en naturlig del af emils barndom:- Gudstjeneste og for eksempel bøn og bibellæsning var noget, vi havde sam-men i familien, og det var ikke noget, jeg stillede kritiske spørgsmål til eller havde noget imod. Det var vel den måde, mine forældre viste os, hvordan man kan leve som kristen, samtidig med at vi havde snakke om livet, og hvilken rolle Gud har i det.

tydelige overgangeemil husker nogle klare overgange i sin opvækst i forhold til tro. fra 7-10 års-alde-ren var han ret fascineret af det magiske ved Gud og interesseret i at bede til og høre om Gud. Dér var kristendommen stadig en helt naturlig del af hans liv, og det var normalt, fordi det var noget, hans forældre altid havde praktiseret. i 10-11 års alderen gik det op for emil, at alle hans venner ikke troede på det, og han be-gyndte at undre sig over, at alle de andre ikke havde hørt om det.

langsomt fik emil en oplevelse af, at det var hans familie, der var mærkelig. Og

Post-teenaGeren om tro i barndomshjemmet

Det var vel den måde, mine for-ældre viste os, hvor-dan man kan leve som kristen.

TeksT Anders hAldrUP TeenkOnsUlenT

Velkommen i

skolekredsenDet er meget interessant at følge de elever, der har gået på rudehøj efterskole. På DanskOases og BUO’s frivillige stab, som arrangører af konfiOase, PåskeOase og på WorkCamp før sommerOase vrimler det med dem.

Det er dem, der leder vejen til næste generations måde at udleve evangeliet på. Og det er fantastisk. Vi er stolte af at være med i rudehøj efterskoles bestyrelse.

Hver generation har ansvar for at nå sin generation med evangeliet. i Oase-sammenhæng så vi et behov for at udleve denne generations discipel- og missions-strategi på en ny måde. Derfor blev rudehøj efterskole til. skolekredsen har et ansvar, for at rudehøj efterskole fortsætter med at udvikle sig positivt.

Vores skolekreds består i øjeblikket primært af pionerer, som ikke har flere børn at sende på efterskole, og derfor ønsker vi at invitere Oases unge forældre ind i skolekredsen. Jer, der allerede har besluttet, at i vil have indflydelse på den efterskole, hvor jeres børn engang vil vokse jer over hovedet!

Derfor: meld dig ind i rudehøj efterskoles skolekreds for 100 kr. om året, læs nyhedsbreve fra skolen hvert kvartal i din mailboks, besøg skolen, og lev med i alt det spændende, der sker på skolefronten i Danmark.

som medlem af skolekredsen er du her-med inviteret til rudehøj efterskole:

fredag 8. marts kl. 18.15:

Ekstraordinær generalforsamling

fredag 8. marts kl. 19.00 samt lørdag 9. marts kl.

13.00 og 16.00:

Musicalen ”A New State Of Mind” med efterføl-

gende cafe for hele familien.

Tirsdag 23. april:

Festmiddag og generalforsamling – invitér ægte-

fællen i byen, og prøv Runas fantastiske festmad!

13.-20. juli:

SommerOase, hvor skolekredsmedlemmer får en

kop sort kaffe i Rudehøjs kaffebod i store telt

Jo flere vi er, der brænder for det samme – jo mere

kan vi flytte!

TeksT lindA GAmst joseFsen jette høst FAUsholt, MeDleMMer af rUDeHØJ efTerskOles BesTyrelse

fOTO jesPer rAis

for rudehøj efterskole

danskoase.dk30

at vi har lyst til at give og modtage selskab har jeg selv oplevet somhelende. Både for mig selv og for min næste.

ligeså tror jeg, at Guds faderhjerte føler omsorg, når vi er sammen om det, der er svært, menneske til menneske. Jeg oplever, at Gud har betroet os denne opgave: at lytte til hinanden og være med hinanden! Han har vist os, hvordan han ønsker, vi skal være sammen som mennesker, ved at sende Jesus til os.

At møde mennesker, hvor de erfor mig er kristen tro, i al ydmyghed, at prøve at være i mit liv, ligesom Jesus ville have været, hvis han var mig – som den amerikanske filosof Dallas Willard siger det så godt.Jesus mødte mennesker, der hvor de var. Han besøgte dem og fulgtes med dem og var sammen med dem om det, de bragte frem for ham. Det er det, der sker i den Åbne rådgivning under sommerOase og nu også igennem lyttekorpset hele året rundt.

Ønsker du, at den Åbne rådgivning under sommerOase lever videre, efter som-merOase-ugen er slut, så er lyttekorpset måske noget for dig. Du kan blive lytter, eller du kan søge efter en lytter.

lyttekorpset er et sted, hvor vi konkret udlever vores tro. Vi gør det ved at være sammen med hinanden; ved at vælge at vandre sammen på forskellige veje og i forskellige læringsmiljøer. Vi gør det ved at være lyttere for andre og guide dem på vej i forhold til selvindsigt og tro.

Min oplevelse er, at vi i lyttekorpset op-bygger, inspirerer og opmuntrer hinanden og vores næste. nogle lyttere er klar til at gå lige ind i denne tjeneste. andre har brug for lidt træning for at blive optaget. andre igen har lyst til at udvikle sig på an-den vis og/eller blot mødes til små kurser og i netværksgrupper.

en betroet opgaveJeg tror, Guds faderhjerte glædes, når vi mødes og har fællesskab. Det

TeksT Gitte lyKKe MeniGHeDskOnsUlenT i DanskOase

krisTen TrO i Praksis lyttekorpset

Vil du være med?lyttekorpset er beskrevet på bevidsteborgere.dk, se kortlink.dk/bv4t.

kontakt Gitte lykke på gitte@gittelykke.dk, hvis du har lyst at være med. aktuelt udbyder vi via DanskOases Diakoninetværk 1 dags-træningskur-ser i 2013. Det kan være en måde at starte på. læs mere under Diakoni-netværket på DanskOases hjemmeside.

lyttekorpset er en måde, hvorpå vi kan formidle vores tro på en enkel og konkret måde.

OaseMagasinet

danskoase.dk 31

Jeg oplever, at Gud har betroet os denne opgave: at lytte til

hinanden og være med hinanden

du med til SommerOase?

– Gud møder mennesker

Hvem følges

sommeroase er oasebevægelsens fælles mødested. Det er fællesskab mellem Gud og mennesker. hvem tager du med?

tilmeld jer på sommeroase.dkære noget til

GaVer Til DanskOase kan inDBeTales:1) Giro 735-29802) Bankoverførsel: 4633 - 4420 0387713) Online: www.betaling.danskoase.dk

DanskOase er GODkenDT efTer liGninGslOVens §8a OG §12 sTk. 3.skaT har indført nye regler for indberetning af indbetalte gaver, nu skal hver enkelt organisation indberette modtagne beløb. for at det kan lade sig gøre har vi behov for at alle givere der ønsker et fradrag indberetter deres CPr numre til Oase. Du kan en ten ringe til kontoret eller sende en mail eller brev til sekretariatet. Det er selvfølgeligt op til den enkelte om de ønsker et fradrag for indbetalte gaver.

alle gaver bliver registreret på de pågældende givere, og en årsbekræftelse sendes ud i februar.

14.500 kr-reGlen (liGninGslOVens § 8a)fradrag kan opnås for det samlede gavebeløb op til 14.500 kr. Bemærk: at fradrags-regler for gaver er ændret fra 1. januar 2012, hvor man nu kan trække hele gavebeløbet fra op til 14.500 kr., altså også de første 500 kr. Ordningen gælder pr. person og såle-des også 14.500 kr. pr. ægtefælle.

GaVeBreVsOrDninGen (liGninGslOVens §12 sTk. 3):Ved at indgå en 10-årig aftale om at give et bestemt beløb eller en bestemt procentdel årligt, opnår du fradrag for helt op til 15% af den personlige indkomst.

Danskoase og børne­ og ungdomsoase arbejder for fornyelse, udrustning og mission i den danske kirke og det danske folk ud fra Folkekir kens evangelisk­lutherske grundlag. Gennem konferencer, netværk og res sour cer ønsker vi at skabe rammer for åndelig fornyelse og vækkelse, så det fører til aktivt menighedsliv og mission.

mig nabo

vennerudvidet familie