1

Nr. 25 · Maj · 2007

Møllemarkedet byder på nye oplevelserSide 26

Leif KannGl. Rye portræt. Side 2

i GL. RYE

På vej til nyt kirkehusSide 23

Forårsmarked ved FDF Kræshuset

NR. 25 1NR. 25 1 29/04/07 20:25:5829/04/07 20:25:58

2

Indhold

Nyt fra FDF ..................... side 6Borgerforeningen ......... side 10Sognemenigheden ........ side 20Valgmeningheden ......... side 26Nyt fra GRIF ................... side 38

ProduktionLayout: pt·grafi sk.dkOplag: 1.000 stk.

Redaktion Ansvarshavende redaktør:

Aage Augustinus Valgmenighedspræst,

John Jensen Lokalhistoriker

Susanne Bohøj Grif

Henrik Lund Sognepræst

Martin Rud Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent Peer Thøgersen pt grafi sk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer september 2007. Deadline mandag 6 august.(skal overholdes)

Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

I GL. RYE

Karen Thomsen

Da jeg bad Leif tænke over, hvordan ar-tiklen skulle struktureres, var han ikke i tvivl. ”Mit liv har helt tydeligt haft 3 - vidt forskellige afsnit – sagde han – og det planlagde vi så samtalen efter. Tal-let 3 dukker op igen, idet der i samtalen med Leif var stof til 3 artikler – og vi må nøjes med den ene – og det dukker op i forbindelse med Susanne, som han snart har boet sammen med i 25 år.

Sommerbarn og et udmær-ket enebarnLeif blev født i 1928 i en pæn, borgerlig familie i Nordre Frihavnsgade på Øster-

bro i København. Familien tilhørte de såkaldt kul-turradikale – og de var politisk radikale – Leif´s far var civilinge-niør og hans mor ”bare husmor” – hvilket hun var rasende over at blive kaldt – Hun var en vidunder-

lig husmor – og mor fortæller Leif. Han var selv et ”ædelt enebarn” – et udmær-ket enebarn med mange kammerater, som han siger.

Familien på Leifs mors side kom fra Rus-land – og her – i historien om mor – Mar-tha Rieffestahl - er der stof til en lang og interessant artikel mere. Om mormor og morfar i Irkutsk - om stor rigdom – en guldmine – Sibiriens største bryggeri – zar-tiden og Bajkalsøen. Den må vi des-værre lade ligge i denne omgang, men Leif fortæller helt sikker gerne om den.

Leif begyndte at læse medicin – men fandt det hamrende uinteressant. Der var langt langt hen til det, som han gerne ville, så han gik og daskede. Helt tilfældigt blev han via en avisartikel op-mærksom på studiet som socialrådgiver, og slog i stedet ind på den vej.

Torpe, konsekvenspædago-gikken og et langt ”vikariat” på 29 år.Efter endt uddannelse – 6-7 år i marinen som socialkonsulent – ægteskab – skils-misse – kort mellemspil i Odense - skuf-felse – blev han tilbudt et vikariat på Himmelbjerggården – Han skulle være der i to måneder, men det trak ud, og blev til et langt ”vikariat”, som varede i 29 år.

Det var en spændende tid på Himmel-bjerggården. Det var nemlig kort tid efter at Jørgen Torpe, som var en kendt børne-psykolog havde overtaget ledelsen. Him-melbjerggården, blev startet af Leopold Budde i 1897 som skolehjem med ca. 100 drenge – og op til 150 under krigen. På skolehjemmet var drengene underlagt en temmelig håndfast skolegang – og hoveddelen af fritiden gik med arbejde. Der var ikke meget plads til barnlige el-ler ungdommelige udsving og straffen var kontant - øretæver eller spanskrørs-slag – det var jo tilladt. Drengene blev ikke behandlet hårdere, end de blev an-dre steder, men det fremstod som værre – set med vore øjne i dag - fordi det var så koncentreret.

Efter konfi rmationen kom drengene ud i arbejde – de fl este i landbruget, men nogle også hos lokale håndværksmænd. Da Torpe kom, blev mange af drengene sendt andre steder hen og Himmelbjerg-gården blev omdannet til et behand-lingshjem for børn med personligheds-mæssige vanskeligheder – tidligt skadede børn og det skulle nu være både drenge og piger.

– en samtale med Leif Kann.

Leif´s liv i tre afsnit – eller – alle gode gange 3Leif´s liv i tre afsnit – eller – al

Leif ca. halvandet år.

Socialrådgiver på Himmelbjerggården

NR. 25 2NR. 25 2 29/04/07 20:26:0529/04/07 20:26:05

3

Antallet af børn blev nu ca. 30, fordelt på 3 afdelinger. Det var noget af et chok, også for egnen, som var vant til store drenge, som kom på arbejde. Nu var det pludselig lidt yngre børn, og ingen af dem var klædt i noget der lignede en almindelig børnehjemsuniform. Torpes pædagogik var inspireret af Sum-merhill-skolen i England og byggede på en blanding af frihed for børnene og en meget konsekvent styring. Handlinger fi k konsekvenser – gode og dårlige. Frihe-den betød, at børnene fi k lov til at være børn – lege og have tilknytning til deres forældre – i styret form. Børnenes frihed var dog hele tiden begrænset og styret af nogle pædagogiske rammer, som skul-le sikre at det der foregik var gavnligt og positivt for børnene – og at de samtidig lærte noget af de konsekvenser, som deres handlinger havde. Torpes ord for den nye retning var ”konsekvenspæda-gogik” I modsætning til andre behand-lingshjem, som arbejdede mere med en psykologisk behandling af børnene, var Torpes retning rent pædagogisk.

Leif havde det held at begynde på Him-melbjerggården, lige da Torpe var star-tet, så han var med i hele processen. ”Jeg gled ind i det – skulle lære meget – men fi k efterhånden en vis indsigt – og også en voldsom begejstring og loyalitet over-for Torpe – som har været den store guru i mit faglige liv” I arbejdet havde Leif pri-mært med forældrene og med børnenes

baggrund at gøre. Han havde kontakt til børneværnet, som det hed dengang og senere med de kommunale organer og sociale foranstaltninger og med direkto-ratet med henblik på udvælgelse af kom-mende elever. Den opgave var uhyggelig besværlig – man modtog børn fra hele landet – og mange fra København – hvilket betød meget rejsevirksomhed. Arbejdet med forældrene gav på den ene side indtryk af børnenes baggrund. Den anden side var et forsøg på at få forældrene til at forstå deres børn lidt bedre. Indimel-lem måtte Leif helt afskrive muligheden for, at der ville komme noget godt ud af samværet mellem forældre og børn. Samtidig var opgaven også at prøve at motivere forældrene til at komme på be-søg og leve med i børnenes hverdag på Himmelbjerggården. Der var opstået et nyt begreb nemlig ”forældreevne” – og denne kunne være meget svingende. Med tiden blev der ansat en socialrådgiver mere, så der var to til at tage sig af det omfattende ar-bejde.

Generelt er antallet af institutionspladser stærkt reduceret i forhold til tidligere. Samtidig står man med et større behov nu – måske fordi man er mere opmærk-som på børnene, end man var før. Man fanger mange nu, og det er klart at de eksisterende institutionspladser ikke slår til. Man griber til løse og fortvivlende løsninger – alle mulige former for private

plejefamilier – det kan være godt, men er også somme tider helt uforsvarligt, fortæller Leif.

Susanne – mødte du ikke hende mens du arbejdede på Himmelbjerggården, spørger jeg. Svaret er en dyb varm latter – ha-ha -

”Jeg var jo gift anden gang med Torpes datter, som jeg senere blev skilt fra” ”Så – den 3. kone her - Susanne – blev så slutningen på min karriere, hvad ægte-skaber angår” – fortæller Leif.

Susanne skulle arbejde som praktikant på Himmelbjerggården og det kunne han ikke stå for – ”Hun var meget yngre og en dejlig pige, og det lykke-des mig at få besnakket hende til at vi godt kunne fi nde ud af noget – og vi har nu boet sammen i 23 år. Susanne er jo blevet formand for FDF´s bestyrelse her i Gl.Rye, og det tager hun temmelig alvorligt – og på den måde er hun jo meget engageret i ungdomsarbejdet lokalt”

---men når forårssolen skin-ner – lever jeg! Leif havde fået fl ere helbredsproblemer og blev pensioneret i 1992. Det var tiden at holde, men familien blev boende i tjenesteboligen på Himmelbjerggården i nogle år. Leif og Susanne havde fået

Gl. Rye portrætLeif´s liv i tre afsnit – eller – alle gode gange 3alle gode gange 3

Tag da kun min sidste spinkle mønt

livets sol er min den sidste del af livet.

For som solfanger er jeg nu begyndt

at forstå, at alt og intet er os givet.

Engang går solen sin runde uden mig

men når forårssolen skinner - lever jeg

Benny Andersen

Leif og Julie i haven

NR. 25 3NR. 25 3 29/04/07 20:26:0829/04/07 20:26:08

4

en datter – Julie – som gik i børnehave i Gl.Rye – de følte sig knyttet til egnen nu og købte hus og fl yttede til Gl.Rye i 1999.

Om den 3. fase i sit liv siger Leif at han nu er blevet Gl.Rye-borger. ” I begyndelsen skulle man passe på, hvad man sagde til hvem, for alle var fætre og kusiner el-ler bror eller søster – de var sgu i familie med hinanden alle sammen”

Leif´s kærlighed til Gl.Rye er al-ligevel dyb og ægte kan man mærke. Fol-kene i Gl.Rye viste sig nemlig – stik imod hans forventing - at være uhyre sym-patiske og ven-lige og lette at komme i kontakt med. ”Nu føler jeg mig integre-ret , men da jeg boede på Him-melbjerggården var kontakten til byen begrænset. Der var en frisør, som klippede drengene der-oppe – og piger-ne – til nød. Der var en skomager, som forsålede alt fodtøjet. Der var et fry-sehus, der hvor ”Hønsehusene ligger nu” Sammen med identiteten som integreret Gl.Rye borger, har Leif også måttet fi nde sig tilrette med en tilværelse som handi-cappet. Helbredsproblemer - bl.a. dårligt blodomløb - har gjort, at han har måttet sige farvel til begge sine ben – så han nu

sidder i kørestol. Susanne og Leif har måttet indrette både livet og huset efter det. ”Jeg er ble-vet udstyret med sådan en crosser – el-ler hvad sådan en nu kaldes. Det er en udendørs kørestol, som kan køre ca. 35 km. på en batteriopladning. Jeg kører tit ned i Kvickly i Ry, for det er vanskeligt at komme ind mange andre steder, bl.a. i vores lokale brugs.

På de ture får jeg lidt indblik i, hvad der rører sig, bl.a. den tvivlsomme udvikling, som man er i gang med i Ry midtby, og som også vil påvirke Gl. Rye” Leif gør sig mange tanker, om byudviklingen i Gl.Rye - om kommunesammenlægning – både denne og den tidligere – man mærker Leif´s interesse for politiske og organisa-

toriske forhold. I samtalen med Leif var der til mindst én artikel mere, om det emne, men pladsen sætter jo desværre sin begræsning. Skulle der derimod være en læser, som møder Leif ude i byen, er der helt sikkert mulighed for en god lang snak om Gl.Rye – før – nu og i frem-tiden. ”Vi har fået en bil, hvor jeg kan være med kørestolen – Den bruger Susanne så som sin bil, og jeg kan komme med

ombord, når chaufføren synes det er passende”

Det er blevet et liv ka-rakteriseret af det, der er sket – det er den sidste fase, hvor lang eller kort den bliver. Men, i forhold til de fysiske indgreb, der er lavet, befi nder han sig udmærket og er – som han siger - heldigvis no-genlunde intakt tanke- og talemæssigt. Der er jo mange andre, der har be-tydelig større problemer. Alligevel har det begræn-set ham meget i forhold til ting, der har optaget ham tidligere bl.a. at rej-se. ”Jeg er nødt til at se det savn - lige i øjnene.. At kunne gå ind i et tog og køre et sted hen – ger-ne ud i verden – Frankrig – England – jeg elsker det, men det er forbi. Jeg har

altid været meget optaget af koncerter og teater – og det har også begrænset sig meget. Det er også sådan, at selvom jeg ikke har arbejde eller særlig mange pligter i det daglige, så er jeg træt om aftenen” Det er blevet de ”passive” ak-tiviteter, som Leif mest befatter sig med nu, han hører meget radio og ser også en

Leif, Julie og Susanne.

NR. 25 4NR. 25 4 29/04/07 20:26:1129/04/07 20:26:11

5

Er man interesseret i at læse mere om Leif´s russiske familie foreslår Leif bøgerne:Holger Rosenberg: Sibirien. 1918Ole Sohn: De drog mod øst. Danskeres udvandring til Rus-land og Sibirien 1864 til 1919.

For interesserede i Himmelbjerggården foreslår Leif:Himmebjerggården 1897 – 1997 – Behandlingshjemmet Himmelbjerggården.

del fjernsyn. Leif må slås med sin datter om, hvad de skal se. Julie har fået fjernsyn på sit værelse, men alligevel må Leif tit ”bide sig i næsen” og gå ind og læse en bog i stedet for – de vilkår deler han vist med mange andre. Han læser meget – gerne nye krimier og spændingsbøger og bru-ger biblioteket fl ittigt.

Lyspunktet er at komme på Dalbogård – det er med til at holde ham levende. ”Jeg går til fysioterapeut 2 gange om ugen – en dejlig fyr, som herser med mig. Det hedder vedligeholdelsestræning. Hver onsdag spiller jeg kort i en lille kortklub vi har deroppe – 3 gamle gutter – den gamle murer Aksel Sørensen – og Søren Nielsen. Deres erindring rækker langt tilbage, så der er noget at snakke om. Jeg er ”Benjamin” i det selskab, for Aksel Murer er 86 og Søren bliver 80 til sommer – der bliver jeg 79, men det er jo ikke noget at møde op med”

”Hver fredag er jeg med i en madklub – vi er 4 gamle gutter med hvert sit han-dicap – og Dorthe, som styrer det, er en vidunderlig pige. Dorthe vælger menuer som inddrager fl est mulige operationer, så vi er i sving alle sammen. I dag spiste vi lammekølle med kartoffel-dressing og panderistede gulerødder” Engang fortalte Leif Arne Skorstengård, at Ghita Nørby havde sagt, at man ikke kunne lave ordentlig mad uden samti-dig at nippe til et glas rødvin. Det skulle

han kun sige én gang, så var der rødvin til ham hver gang – hver fredag kommer Arne og hælder et glas rødvin op. ”Det er ligegyldigt om jeg skræller kartofl er eller hvad f…… jeg laver – det er typisk Arne, han er gavmild” Arne sørger også for overdådige frugtfade til alle, med alle slags frugter sirligt udskåret i mund-rette bidder – fortæller Leif.

Derhjemme får Leif hjemme-service – d.v.s. et bad tre gange om ugen. ”Det er imponerende – andre steder bliver der kun bevilget et bad én gang om ugen – måske én gang hver 14 dag - til folk i min situation. Det skulle være en menne-skeret med et bad hver morgen – badet betyder meget for velbefi ndenet”

”Har du fået drukket din te – ska´ du ha´ mer ?” – interviewet med Leif nærmer sig sin afslutning. Der er sgu ingen mælk, det er det værste – så skal du have noget ylette i !”

Jeg siger nej tak til yletten – og tygger lidt på, at det skulle være det værste, at der ikke er mere mælk, da Leif går over til at fortælle, hvor hård vinteren er ved ham.

”Jeg er altid en lille smule down i novem-ber, december” siger Leif med en tydelig underdrivelse. ”Det julefl immer hjælper jo lidt på det, men alligevel er det mørkt og trist. Jeg er ugidelig og irritabel – har det rigtig skidt. Når det så begynder

at blive forår – som nu – (solen skinner varmt og klart på denne dag i marts) – så liver jeg op – så kommer min tid, hvor jeg kan leve ude og sidde ude. Men ved Gud har det da været en omvæltning – det er uden for al diskussion”

Det er en meget stor udfordring, at få så anderledes et liv. Leif fortæller at han i en periode var meget langt nede og hav-de brug for psykologhjælp og -snak. Men efterhånden – når solen skinner som den gør i dag – så er det som om han kommer lidt over det.” Jeg har Ben-ny Andersens smukke ”Hilsen til forårs-solen” som en slags overskrift for mit liv nu – også i videre forstand uden at vi skal blive højtidelige” siger han. Den sidder inde i hans hoved og han cite-rer efter erindringen: ”..engang går so-len sin runde uden mig – men når forårs-solen skinner lever jeg” Nej, vi holder os fra det højtidelige – men Leifs fortælling gør indtryk!

Julie på 12 kigger ind - og barfodsjourna-listen kan ikke fi nde på andet at skrive, end ”fars solstråle” – for det er hun helt sikkert - Julie – navnesøster med den må-ske mest solrige måned i året. Vi snakker lidt om, hvorfor vi sidder der med bånd-optageren, og Julie smiler til sin far og giver ham et kærligt dask på skulderen og siger ”det er godt far”…

Vi lader Julie få det sidste ord..

Den nye udstykning på Hedelundvej er ved at tage form

NR. 25 5NR. 25 5 29/04/07 20:26:1329/04/07 20:26:13

6

FDF

Lørdag den 4. marts drog 50 FDFer fra FDF Gl. Rye til ”Tombsto-ne” - en by som ligger i det vilde vesten. Her skulle de lege og leve som rigtig vilde cowboys. Først skulle der laves en sej kæphest til alle, og sikke en fl ot hestestald der blev med mange farvestrålende manker.

Senere på eftermiddagen skulle vi ud og prøve vores heste af på et sherifstjerne-løb. Alle klarede opgaverne fi nt, og kunne sidst fi nde de gemte guldklumper. Efter at have spist en god gang barbecue-ben var der underholdning i den gamle saloon.

Pludselig kom Cowboy-Sissel ind og råbte at alle hestene var blevet stjålet, og vi måtte ud i den kolde nat for at lede efter dem. Heldigvis fandt vi dem til sidst og de kom hjem i deres varme stald igen.

Søndag formiddag gik med en masse gode Wild West lege, og til middag kom vores forældre for at hente os hjem til kredshu-set. Herfra gik turen rundt i Gl. Rye for at samle ind til folkekir-kens nødhjælp.

Kredsweekend i ”Tombstone”Glade Cow-girls fra Tombstone – nu med hest.

NR. 25 6NR. 25 6 29/04/07 20:26:1429/04/07 20:26:14

77

NR. 25 7NR. 25 7 29/04/07 20:26:1629/04/07 20:26:16

8

Kredsleder:

Kjeld Christensen Ryesgade 39 86 89 82 31

Tumlinge: (1. Klasse) Jesper Madsen, Vesterled 16 86 89 89 64

1. pilte Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, Brædstrup

75 75 45 71

1. væbnere: Liselotte Johansson, Skovsbjergvej 12 87 88 30 06

2. væbnere: Per Rasmussen Rimmersvej 27 86 89 86 76

1. seniorvæbnere: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07

2. seniorvæbnere + seniorer Lene Leth Skovstedsvej 19 87 98 51 00

Ressourseperson til hjælpeledere: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 86 89 89 36 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

Sommerlejr!Husk sommerlejren på Grænseborgen fra lørdag d. 4. aug. til tirsdag d. 7. august.

Sæt et stort fedt kryds i kalenderen allerede nu.

Fortid og nutid. Tumlinge på besøg på FDFs museum på Sletten, og stemningsbilledere fra årets forårsmarked.

NR. 25 8NR. 25 8 29/04/07 20:26:2629/04/07 20:26:26

9

2 nye æresmedlemmer og et nyt bestyrelsesmedlem i Gl. Rye FlagalléJohn Jensen

På Flagalléens generalforsamling den 21. marts 2007 valgte Berwald Jensen – efter godt 14 år i bestyrelsen, heraf 7 år som ”fl ag-udlejer” – at trække sig fra bestyrelsen. Berwald fortsætter i Flagal-léens korps af frivillige medhjælpere, der klarer opsætning og nedtagning af fl ag, en aktivitet Berwald har deltaget i siden Flagalléens indvielse i juni 1987. – Ja, faktisk har Berwald længe inden da ar-

bejdet i ”Flagalléens tjeneste”, idet han – forud for Dronning Margrethes besøg i forbindelse med byens 450 års jubilæum i juli 1984 – var med til at etablere fl ag-huller fra den ene ende af byen til den anden. Berwalds hustru, Jenny har i øv-rigt tidligere siddet i bestyrelsen i 5 år, heraf 4 som kasserer.

Som tak for den store og mangeårige indsats blev Jenny og Berwald udnævnt til æresmedlemmer af Gl. Rye Flagallé.

Willy Larsen, der det seneste år har stået for udlejningen af fl ag, og det seneste halve år har passet Kommunens fl ag på torvet, blev valgt som nyt bestyrelses-medlem.

Flagalléens formand Poul Brandt (tv.) og kasserer John Jensen (th.) overrækker æresmedlemsbeviser og medfølgende ”købmandskurv” til Jenny og Berwald Jensen.

Gl. Rye FlagalléBestilling af flagalléRing til:• Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 eller 30 53 77 28, og hvis Willy ikke kan træffes, til et af de øvrige bestyrelsesmedlem:• Poul Brandt tlf. 86 89 82 79• Grete Balle tlf. 86 89 82 65• John Jensen tlf. 86 89 84 74• Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

NR. 25 9NR. 25 9 29/04/07 20:26:3129/04/07 20:26:31

10

Borgerforeningen

NR. 25 10NR. 25 10 29/04/07 20:26:3229/04/07 20:26:32

11

Stemning, stolthed og smil Tekst og foto af Line Streit Fastelavn var igen i år en festlig og far-verig dag med masser af glæde og god stemning. Der var mange fl otte kostumer, som gav børn og barnlige sjæle i alle aldre en helt ny personlighed. Salen var fyldt af farlige monstre og hekse, prinsesser, helte, alverdens søde dyr, klovne, pirater og endda en hotdog havde fundet vejen til tøndeslagning.

Et udvalgt panel stemte sig frem til de bedst udklædte inden for fem katego-

rier. Det blev robotten, bien, heksen, hotdog´en og den ældre dame, som stolt kunne modtage deres præmie.

I en blanding af indlevelse, koncentrati-on, glæde og enkelte steder, tror jeg, en smule aggression fl øj køllerne gennem luften i håbet om, at blive den heldige bærer af en fl ot krone. Titlen som kat-tekonge og dronning påfalder som be-kendt kun nogle få, og i år var hele to heldige at slæbe begge titler med hjem.

Frivillige hjælpere havde bidraget med en masse lækre fastelavnsboller, og her

var det klart de største, de mest farverige og de bedst pyntede, som vandt i kam-pen om at blive spist først.

Før og efter tøndeslagning underholdt Max og hans band med skøn musik, hu-mor og dans. Alle børn var med i dansen, og indlevelsen var i top.

En dejlig dag med hygge for alle aldre. Vi gentager succesen næste år.

Salen var fyldt af farlige monstre og hekse, prinsesser, helte, alverdens søde dyr, klovne, pirater og endda en hotdog havde fundet vejen til tøndeslagning.

NR. 25 11NR. 25 11 29/04/07 20:26:3229/04/07 20:26:32

12

Martin Rud

Som de fl este nok har lagt mærke til, graves der på livet løs rør ned i Gl. Rye gader. Det er Galten Elværk (GE), der for-bereder udrulning af såkaldt Fibernet.

Fibernet er en teknologi, der giver ”... mulighed for at få leveret internet, TV og telefoni gennem ét kabel, bestående af optiske fi bre” (GE´s formulering).

Undertegnede har medio april 2007 pr. e-mail bedt GE fortælle, hvordan situa-tionen for udrulningen ser ud, og GE´s Anne Halse gav følgende svar:

GE har af praktiske grunde opdelt Gl. Rye i fem områder. Her sender GE, et område ad gangen, beboerne tilmeldingsmateri-ale og invitationer til informationsmøde. Efter de enkelte møder og tilmeldings-fristernes udløb vurderer GE interessen i de pågældende områder (mængden af tilmeldinger) for at afgøre, om der skal sættes en udrulning i gang i det enkelte område. I første omgang prioriterer GE igangsætningen i områder med mindst 30 % tilmeldinger.

Status er (i skrivende stund d. 14. april), at GE har holdt informationsmøde med det første område (Emborgvej, Hedevej m.fl .). I uge 16 afholdes informationsmø-de i den sydligste del af Gl. Rye (Horsens-

vej, Rimmersvej m.fl .), i begyndelsen af maj i den nordlige del af byen. Informa-tionsmøder i de sidste to områder følger ”snarest muligt derefter”.

I et givent område vil en udrulning ty-pisk kunne gennemføres inden for to måneder, men hvis det er hensigtsmæs-sigt, kan GE vælge at gennemføre fl ere udrulninger parallelt med hinanden. En udrulning sker i tre trin:

1. nedgravning af tomrør2. ”blæsning” af fi berkabler i tomrørene vha. luft 3. montering og installation GE har forberedt udrulningen ved at have nedgravet selve forsyningslinien ned igennem byen. Forsyningslinien sik-rer, at der kan komme signaler på, når Fibernettet skal udrulles videre ind i de enkelte områder.

GE henviser til www.gefi bernet.dk for yderligere informationer.

Galten Elværk udruller Fibernet i Gl. Rye

NR. 25 12NR. 25 12 29/04/07 20:26:3329/04/07 20:26:33

13

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01 ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006 lotte@skovsbergvej.dk

Susanne Matthiesen Sekretær Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 8798 5000 susanne.matthiesen@glrye.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034 heidi.overgaard@glrye.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Martin Rud Ryesgade 52 8680 Ry, 8689 1115 martin.rud@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8680 Ry, 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Rikke Østergaard

Suppleanter Ebbe MunkLine Streit Andersen

13

Har du fået Borgerforeningens folder 2007 i din postkasse?

Rhododendronturtil HøjkolBorgerforeningens medlemmer invite-res med på Rhododendrontur til Højkol mandag d. 4/6. Vi mødes ved Gl. Rye Kro kl. 18.45 og følges ad til parken, hvor skovfoged Niels Bach fortæller om områ-det og viser os rundt blandt de impone-rende buske på steder, der normalt ikke er tilgængeligt for publikum.

Vi serverer et stykke kage, medbring selv kaffe.

Med venlig hilsen Borgerforeningen i Gl. Rye

Borgerforeningen i Gl. Rye har traditio-nen tro uddelt den årlige folder til hus-standene i Gl. Rye.

Folderen fortæller bl.a. om året, der er gået i Gl. Rye, samt om det kommende års arrangementsprogram i Borgerfor-eningens regi.

Støt Borgerforeningen i Gl. Rye ved at tegne medlemskab for din husstandMed folderen følger et girokort, så din husstand kan melde sig ind i Borgerfor-eningen for det kommende år.

Prisen for et års medlemskab er på sam-me lave niveau som det har været i man-ge år (100,- for en husstand).

En bred medlemsopbakning i byen er bl.a. med til at sikre, at ”Aktuelt i Gl. Rye” kan udkomme 4 gange årligt, og at Borgerforeningen kan afholde de fl e-ste af sine arrangementer som gratis for alle.

Så støt Gl. Rye ved at læse vores folder og betale din husstands medlemskab – senest 31. maj 2007!

NB: Bor du i et landdistrikt, eller har du af andre grunde ikke fået en folder i din postkasse, kan du hente et eksemplar i Brugsen.

NR. 25 13NR. 25 13 29/04/07 20:26:3529/04/07 20:26:35

14

Susanne Matthiesen

Birgitte Nymann var på visit i sin barn-domsby den 20. marts, og hun trylle-bandt os ca. 30 fremmødte til et spæn-dende foredrag om de 6 elementer, der ifølge Birgitte påvirker vores sundhed.

”Sundhed indefra og ud” lød overskrif-ten, og i sin enkelhed går det jo bare ud på i dagligdagen at huske de 6 elemen-ter/brikker, der påvirker vores sundhed og livskvalitet. Og hvordan lyder de så?

Husk de POSITIVE TANKER. Faktisk me-ner en amerikansk forsker, at 90 % af vo-res helbred og fysiske sundhedstilstand afhænger af, at vi tænker positivt hver dag.

Husk at TRÆKKE VEJRET ordentligt.

Husk at DRIKKE VAND. Kaffe og te tæl-ler ikke. Der skal masser af vand til for at holde hjernen frisk, holde lysten til sukker i ave, musklerne klar til at yde og huden sund og rynkefri.

Husk at SPISE ORDENTLIG og LEVENDE MAD. Hermed menes mad, der ikke er færdigretter, som har været varmet op de første tre gange, inden de når vores middagsbord. Et eksempel på, hvad der menes med levende mad: læg en pose Ma-tadormix og en bøf ved siden af hinanden. 14 dage senere vil ma-tadormixen ligne sig selv, men bøffen vil være grøn og levende. Spis mad, du kan se, hvad er, og som ikke er for meget forarbej-det som f.eks. pasta, Matadormix, frosne kylletter mv.

Husk MOTION. Både den daglige motion (her tæller rengøring også), motion i lidt højere tempo (en cykeltur) og motionen, hvor du får pulsen op.

Og endelig, husk at få SØVN/RO/MØRKE/STILHED. I vores travle liv i dette årtusin-de tænder vibare en masse elektrisk lys og gør der-med dagene længere, så vi sover for lidt. Faktisk ville vi nå det samme, hvis vi var friske i modsætning til, når vi går og er

lidt halvtrætte altid. Vi har faktisk brug for otte timers søvn og en masse ro. Så sluk for fjernsyn og radio, så vi får tid og fred til fordybelse og reel afslapning..

I pausen blev der ser-veret, ja… vand og frugt, for sundt skulle det jo være.

Vi gik vist alle der-fra med lysten til at leve lidt sundere og huske brikkerne til sundhedspuslespillet, for det er jo egentlig ikke så slemt og be-sværligt, men nogen gange lidt svært at

efterleve, fordi vi tror, vi ikke kan leve uden at jage af sted. Og måske det netop er det, der gør, at vi indimellem (måske) føler os trætte, overvægtige, ugidelige, energiforladte og livstrætte

Læs mere på www.birgittenymann.dk om de mange bøger, Birgitte har skrevet om motion (bl.a. stavgang, pilates, træ-ning med store bolde), kost og sundhed. Der er også links til artikler, hun har skre-vet og andre foredrag, hun holder.

Hvorfor er det så svært, når det egentlig er så ligetil ?

Igen i år er der søndag den 17. juni kl. 10 - 16 Historisk Møllemarked, hvor den hyggelige stemning fører os tilbage til dengang ”morfar var dreng”.

Der vil som altid blive solgt lidt lækkert til ganen fra forskellige boder, og der vil ligeledes foregå forskellige spændende aktiviteter i løbet af dagen.

Traditionen tro er der selvfølgelig også børnedyrskue, hvor Gl. Rye´s ”kæledyr har deres børn med”. Dette foregår kl. 10 – 12, og der vil det sødeste/fl otteste/ældste/klogeste osv. kæledyr blive kåret.

Tag familie og venner med til en dag til-bage i tiden.

Arr.: Borgerforeningen i Gl. Rye og Møl-lemuseet

Historisk Møllemarked

NR. 25 14NR. 25 14 29/04/07 20:26:3629/04/07 20:26:36

1515

Ændringer i Branddaskerlaugets bestyrelse og tidlidsposter

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til

”Frokost i det grønne”søndag den 10. juni 2007 fra kl. 11.30med start og stop ved Kloster Mølles P-plads

Alle – også ikke medlemmer – er velkomne

Vi besigtiger den gamle Kloster Mølle og spiser efterfølgende frokost ved eller i ”frokosthuset”.

Medbring selv mad og drikke efter behag og –hov.

Borde og stole forefi ndes på stedet.

Tilmelding til:John Jensen, Fyrreskrænten 7, Gl. Rye. Tlf. 86 89 84 74Senest mandag den 4. juni 2007

Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

John Jensen

Generalforsamlingen i Gl. Ryes legenda-riske Branddaskerlaug løb af stablen den 10. marts på sin sædvanlige ret så gemyt-lige facon, – efter at de 58 fremmødte laugsbrødre og -søstre havde indtaget de traditionelle brandgo’ gule ærter med fast og fl ydende tilbehør. Det lykke-des dog dirigenten/laugets oldermand, Frode Agger at få generalforsamlingen formelt afviklet trods forsamlingens og bestyrelsens diverse skøre ind- og udfald undervejs.

Helt usædvanligt for Branddaskerlauget var der udskiftning i bestyrelsen og på fl ere af de øvrige tillidsposter.

Laugets kasserer, Hans Kobæk, der har været på posten, siden laugets stiftelse i marts 1985, ønskede ikke genvalg, idet han og hustruen rejser fra byen i juni 2007. Laugets formand, John Jensen ret-tede en stor tak til Hans for hans 22-åri-ge virke i Branddaskerlaugets tjeneste. I afskedsgave fi k Hans et ”ildfast fad” – en lerskål i fl ammende farver, kreeret af byens keramiker, Nanna Hansen.

Til ny kasserer blev laugets 1. fanebærer Anders Pilgaard enstemmigt valgt. Lau-gets 2. fanebærer Steffen G. Lauridsen avancerede derfor til 1. fanebærer, og hans hustru, Vibeke Lauridsen blev sam-tidigt udpeget til 2. fanebærer med bag-grund i hendes kvalifi cerede faneføring i TV2 Østjyllands indslag om Branddasker-lauget.

Den ene af laugets revisorer, Ninne Buus Kristensen havde ønsket at trække sig ef-ter 8 år på posten. Formanden takkede Ninne for indsatsen, og laugets revisor-

suppleant Lillian Johansen blev valgt som ny revisor. Dette efterlod den præ-stigefyldte revisorsuppleantpost ledig, men da Poul Svane havde plaget i fl ere

år, fi k han lov til at få tildelt denne post. Der var traditionel genvalg på øvrige po-ster.

Lidt senere. Hans Kobæk har nu genfundet sin muntre mine og er klar til affyringen af sit klassiske ”Amerikanske Lotteri”. Foto Søren Grosen

Som afskedssalut får den afgående kasserer Hans Kobæk et LÆNGE LEVE og et højt HURRA.

15

NR. 25 15NR. 25 15 29/04/07 20:26:4029/04/07 20:26:40

16

Af Martin Skaar Jacobsen

Lyng Dal Restaurant i Gl. Rye har gjort en særdeles velsmagende og spænden-de entre med satsningen af Det Nordiske Køkken. Gourmetmenuen ved general-prøven i marts gjorde sig især bemær-ket ved kun at bestå af danske råvarer. Aktuelt var med ved en yderst velgen-nemført vin- og gourmetaften og giver topkarakter til Lyng Dals version af den nyeste trend på det gastronomiske land-kort!

Appetitten var på forhånd skærpet med den ”stjernebesatte” 7-retters menu i baghovedet og et fl ot, klassisk dækket bordarrangement foran sig. De charme-rende stråtækte bindingsværksbygnin-ger og de smukke lyngbakker som nabo giver restauranten en hyggelig atmosfæ-re og en perfekt start på en stor smags-oplevelse. På trods af gæster ved hvert eneste bord i restauranten var der tænkt på god albueplads og behørig afstand til nabobordene.

Vin, mad og historierSom det første fi k vi serveret en forfri-skende aperitif i skikkelse af et glas Cava fra området Penedès i Spanien. En sprød og citruspræget champagneagtig drik, som i øvrigt er langt bedre end cocktails, der har det med at bedøve smagsløge-ne.

På denne særlige aften, hvor restaura-

tører Sonja og John Reinhard Thomsen offi cielt skød deres nye Nordiske Køkken i gang, blev hver eneste vin verbalt over-bragt af vinkonsulent Niels Erik Olsen fra H.J. Hansen Vine. Det giver altid en sær-lig oplevelse af vinen, når den bliver ser-veret med lidt baggrund og historie om vinbonden og det område, hvor druerne har groet. Selv om aftenens overskrift var Det Nor-diske Køkken, bestod vinmenuen dog ikke af vine fra vore breddegrader. Men vinkonsulentens godt begrundede ud-vælgelse var gjort med stor respekt for gourmetmenuens sammensætning og de danske råvarer. Vinmenuens indslag fungerede alle som én godt.

Inden den første ret kom på bordet, blev gæsterne præsenteret for spisestedets nye køkkenteam. Også dette i anledning af denne premiereaften, hvor Det Nordi-ske Køkken skulle stå sin første offi cielle prøve. Køkkenchef Jens L. Nielsen fortalte me-get personligt og engageret om menu-en. Bl.a. gjorde han rede for sandartens færden i søerne, som gør at den delika-tesse kun hører foråret til. Om sommeren går sandarten simpelthen til bunds, fordi vandtemperaturen dér er lavere. Det var også historiernes aften, og det gjorde bestemt ikke madoplevelsen ringere.

Sorbet på en helt ny mådeSandarten nåede vi heldigvis at få, in-den den gik til bunds – anrettet som en

cappacioagtig forret, der ledte tankerne hen på sushi! Og lige som de fl este andre råvarer denne aften, var sandarten en af de lokale af slagsen – nemlig fanget i Mossø. Fisken var marineret i en kold-presset græskarkærneolie og serveret med ristet bacon. Prikken over i’et var dog noget helt særligt for en forret. En meget forfriskende persillerodssorbet med stor kontrast til fi sken! En genia-litet af en ”snebold”, som høstede stor opmærksomhed og anerkendende nik rundt om bordet.Hvidvinen, der ledsagede sandarten, var en tør Iphofer Domherr fra 2005. En tysk klassevin fra Franken. Meget elegant og en absolut lovende optakt på vinsiden.

Krondyrpostej – den vilde luksusSom næste ret havde køkkenchef Jens L. Nielsen lidt utraditionelt og modigt valgt at forlade fi skekronologien for en stund. Vi skulle nemlig et smut forbi Ry Nørreskov, hvor fra den næste råvare var nedlagt. Den lokale og meget lækre krondyrpostej blev akkompagneret af en ristet og letrøget andelever. En blid og blød luksus, som havde den helt rette konsistens og fylde – ikke for fast og ikke for blød. Hele herligheden var dekora-tivt omringet af en forfriskende hylde-blomstgele og serveret med godt brød. Sådan!

I god overensstemmelse med vinmoden

Lyng Dal Restaurant på nye fl asker

MadanmeldelseIndehavere Sonja og John Reinhard Thomsen

NR. 25 16NR. 25 16 29/04/07 20:26:4529/04/07 20:26:45

17

fulgte der til denne lette ret på modig-ste vis en rosévin. Nærmere beskrevet en Conteaux d’Aix Provence fra Chateau Gassier. En forfriskende og blød vin, som efter dens første møde med ganen var en selvfølge til postejen.

De fineste safrankartofler stjal billedetMen vi var som antydet ikke helt fær-dige med fi sken. Denne gang ørredfi llet og igen fra Mossø. Kun én erhvervsfi sker har for øvrigt ret til at fi ske i Mossø, og heldigvis kigger han jævnligt forbi Lyng Dal Restaurant med fangsten. For kvali-teten er høj. Måske hænger det sammen med, at ørreden er opdrættet i et Mossø-dambrug med kildevand! Det skulle få fi sken til at smage rent uden at være ”mudret”. Dog tog de smukke og ekstraor-dinære safrankartofl er noget af opmærksomheden fra en ellers utrolig velsmagende ørredfi llet gratineret med valnødde-bi-skuit. Den helt skriggule kartof-fel er kridhvid indeni og har en helt unik fi nhed. Yderst delikat og fantastisk godt sammensat til fi sken. I glasset var nu en 2005-årgang af hvidvinen Soave Classico Su-periore DOCG fra Costeggiola i Italien. Vinkonsulent Niels Erik Olsen beskriver vinen som tør, fyldig og meget harmonisk – og noget af det ypperste Soave kan tilbyde. Vi lader os rive med af stemningen og nyder i fulde drag!

Kartoffelkrigen brød udEfter endnu en kort strofe af en dygtig a cappella-kvartet skulle ikke kun øregan-gene have et minuts ro. Også smagsløge-ne fi k lov at komme til sig selv. Det kom de med en ”blinkende” citronsorbet med en anelse knust peber. ”Tricket” vidner om knivskarp koncentration i køkkenet om alle detaljer og en stolt kærlighed til håndværket. En ganske rar og luksuriøs fornemmelse at være underlagt en så professionel behandling, nu når menu-

kortet stadig gemmer tre lovende gour-metskatte. Efter de første 3 retter er det lige før, man sidder og bliver helt glad og stolt over at være dansk – og ikke mindst bo i et lokalområde med så fi ne råvarer!

Den næste ret betegner vi hovedretten. Og i respekt for højtiden og traditioner-ne bestod den af dansk lammefi let. Det skulle vise sig at være en meget vellykket smagskombination – lammefi leten var ri-stet i lynghonning og timian. Virkelig en lækkerbisken med saft, kraft og krydret smag! Men her hører idyllen også op! Hvilken kartoffel var bedst? - Diskussionen ved bordet var begyndt…! For denne subli-me konstellation af lammefi let, østers-

hatte og sellerisauce var sekunderet af en såkaldt Boe Kartoffel. Aftenens ”eye catcher” på tallerkenen – fantastisk de-koration af små fi rkantede skiver place-ret ovenpå hinanden i en fornem søjle. Og altså en kartoffelkreation, som ikke mindst smagsmæssigt gav førnævnte sa-frankartoffel så rigelig kamp til stregen! Kartoffelkrigen på Lyng Dal Restaurant var brudt ud! Hvem der skulle lede slaget for Boe Kar-tofl en var lige til. For Boe er efternavnet på souschefen i køkkenet – Claus er for-navnet. Claus Boes egen ”opfi ndelse” var en fryd for både øje og gane og un-derstegede den seriøsitet, maden var til-beredt og præsenteret på.

Til lammet havde restauranten valgt en

”fed og koncentreret” rødvin årgang 2003 med en lang og fantastisk smagfuld eftersmag. Navnet er Finca Antiqua Cri-anza fra La Mancha i Spanien.

Afbalancerede desserter

Det bemærkelsesværdige efter denne perfekte gastronomiske aften på Lyng Dal Restaurant var, at maden ikke føltes tung. Det var en fornøjelse efter 5 timers topunderholdning stadig at være oprejst over sofaniveau! Det var på alle måder velgennemtænkt mad, og ikke mindst desserterne var med til at runde symfonien af. To danske oste – Ho Holme og Fåre Blue – fra Enghave-gaard Osteri blev suverænt sekunderet af marinerede valnødder og lynghonning.

Størrelsen på osteanretningen var godt stemt af med aftenens øvrige menuindslag. Rødvinen til osten var en rund og fyldig Dom Virret Rennaissance fra Cotes du Rhone Village årgang 2003. Og så kom den. Den længe ven-tede æbletærte til den søde tand. En dansk klassiker. Danske velsmagende æbler er nu noget helt særligt. På tallerkenen delte tærten plads med kugler af den fl otteste blåbæris. Der var til det sidste en rød tråd til danske råvarer og traditioner. Vieux Pi-

neau des Charentes, en let sød dessert-vin fra Cognac-distriktet, sluttede af på vinmenuen.

Er man glad for mad af høj kvalitet, er der intet at betænke sig på. Lyng Dal Restaurant viser en mesterlig sammen-sætning af danske råvarer og har den fornødne køkkendisciplin og modighed til at kunne bide skeer med de største og mest velrenommerede spisesteder i Danmark. Lyng Dal Restaurant repræ-senterede Det Nordiske Køkken på fl ot-teste vis. Niveauet er højt på Lyng Dal, priserne fornuftige, og sammen med landlig hygge og venlig betjening scorer restauranten 6 af 6 mulige stjerner.

******

Køkkeelev Helle Mikkelsen, souchchef Claus Boe og køkken-chef Jens Løhde Nielsen byder velkommen

Fakta om Det Nordiske KøkkenEn dansk restaurant har for nylig opnået 2 fornemme stjerner i Michelin-gui-den for deres Nordiske køkkenspecialiteter og er netop kåret som verdens 15. bedste. En af forgangsmændene for iscenesættelsen af Det Nordiske Køkken som pendant til sydeuropæisk madkunst er Claus Meyer og andre nordiske me-sterkokke. Gourmetmenuer med råvarer fra Norge, Sverige, Finland, Danmark, Grønland, Island og Færøerne er højeste madmode lige nu og vinder indpas hos fl ere og fl ere restauranter landet over. I fl æng kan nævnes grønlandsk rensdyr og moskusokse, færøske hestemuslin-ger og dybhavskrabber, det islandske surmælksprodukt skyr, vildtvoksende bær fra de fi nske og norske skove, svampe, multebær og elsdyret fra Sverige, fi sk, hval og skaldyr, der fanges i Norden, og de særlige varianter af rødder, løg, kål, urter, korn og kernefrugter. Potentialet for spændende og anderledes retter er i hvert fald til stede!

Prøv også middelhavskøkkenet Lyng Dal Restaurant er oprindeligt inspireret af Provence-køkkenet og middelhavskøkkenet generelt. Dén retning kører Lyng Dal videre med på trods af god succes med Det Nordiske Køkken.

Se evt. den detaljerede menu på www.lyngdal-hotel.dk.

Lyng Dal Restaurant og Hotel tilbyder også selskabsmenuer og dinér transportable.

17

NR. 25 17NR. 25 17 29/04/07 20:26:4729/04/07 20:26:47

18

John Jensen

I dette blad har vi kastet vort historiske blik på huset på Ryesgade 11, som bærer navnet ”Elisahøj”. Ifølge BBR-ejermed-delelsen er huset fra 1914, men i en gam-mel fl ise ved husets tidligere hovedind-gang i vestgavlen er indgraveret 1917. Dette kan indikere, at det har taget 3 år at bygge huset, hvilket ikke var ualmin-deligt dengang, hvor man ofte byggede huset færdigt, efterhånden som man fi k råd. Hvorfor huset har fået navnet ”Elisa-høj”, har vi ikke kunnet opsnuse.

På Gl. Rye Mølle- og Træskomuseum har vi fundet at par ældre billeder af ejen-dommen.

Foto fra omkring 1920, taget fra kirken og ned mod møllen og ”Elisahøj”. Som det fremgår, var de omkringliggende huset ikke bygget på daværende tidspunkt, og ejen-dommen på Ryesgade 13 (med tilnavnet Kokkens Led) var af bindingsværk og med stråtag. Møllen havde dengang hverken ma-gasinbygning eller savværk.

Hvem der har bygget huset, vides ikke med bestemthed, men det kan være bygget af Rasmus Schjøtt, der – sammen med hustuen, Anna – i en årrække boede i ejendommen. Rasmus drev bl.a. vogn-mandsvirksomhed (taxa- og buskørsel) i byen og Anna var lærerinde på skolen.

Parret havde seks børn, blandt andre nu afdøde tømrermester Willy Schjødt.Lærer Mortensen og frue har ligeledes ejet/boet i ejendommen, formodentlig i en årrække frem til 1942. Så vidt vi har fået oplyst, drev fru Mortensen – i stil med den foretagsomme Agnes Jensen i Matador-serien – en lille systue fra et af værelserne i stueetagen. Der var fortrins-vis tale om fabrikation af tøj til Børne-hjemmet Himmelbjerggården, der den-gang udelukkende var et drengehjem.

Huset var indrettet med beboelse (og nævnte systue) i stueetagen og med værelser (en lille lejlighed) i loftetagen. Værelserne/lejligheden i tagetagen blev lejet ud til bl.a. unge lærlinge og svende, der arbejdede hos byens håndværkere, og til mejerielever fra det daværende Rye Mejeri.

I 1942 købte brødrende Kresten, Laust, Peder og Søren Laursen huset, i forbin-delse med, at de afhændede ”Hjarsbækgården”(Hjarsbækvej 22). De 4 brødre boede så ”på deres gamle dage” i ”Eli-sahøj” sammen med deres retarderede søster Marie, som de tog sig af. Finn Jen-sen, Ejstrupholm – ældste søn af Olga og Thorvald Jensen, Gl. Rye Mølle – kan be-rette om mange pudsige oplevelser, han og hans søskende havde, når de besøgte familien Laursen.

Brødrende Laursen var mere end hun-drede år bagud for deres tid. Inventaret i huset var meget spartansk, og kun den

ene stue var møbleret. Specielt om vinte-ren opholdt de sig næsten udelukkende i køkkenet, hvilket var det eneste rum i huset, der var opvarmet. Eneste inven-tar i køkkenet var det faste køkkenbord, der også blev brugt som spisebord, samt nogle få hjemmegjorde træstole. Her sad brødrende så altid iført deres sivsko og kasket. De brugte snustobak og anvend-te – ud over den normale spyttebakke på gulvet – også komfuret som spyttebakke, ... uden at de nødvendigvis ulejligede sig med at rejste sig! – Så Finn og hans sø-skende skulle se sig for, når de bevægede sig rundt i køkkenet.

Det var i øvrigt en oplevelse, at få lov at spise med ved middagsbordet. Der blev ofte serveret kartofl er og fed fl æsk. Når der blev serveret grød (byggrød, risen-grød og lignende), blev fadet sat på bor-det og alle spise direkte deraf, og man skiftedes til at dyppe i smørklatten midt i grøden. Af praktiske årsager spise man med træskeer, idet disse ”ikke behøvede” at blive vasket af, men blot kunne tørres af, for efterfølgende at blive hængt op på væggen på en række kroge.

Brdr. Laursen røg såvel cigaretter som pibe, og Finn og hans søskende blev da også tilbudt at smage. – Finn mener, at dette er årsagen til, at hverken han eller hans søskende har følt trang til at ryge som voksen.

Foto fra omkring1958 af Søren Laursen ved bagsiden af huset.

Ryesgade 11 – ”Elisahøj”

18

NR. 25 18NR. 25 18 29/04/07 20:26:4929/04/07 20:26:49

19

Foto af ”Elisahøj” fra først/midt i 1960’erne. Læg mærke til husets daværende vinduer og afvalmede gavle.

Da Søren Laursen, som den sidste af søskendefl okken døde i 1964, overtog Olga og Thorvald Jensen ejendommen. Huset blev istandsat med bl.a. nye vin-duer (med det nuværende udseende) og efterfølgende lejet ud.

I 1991 blev ejendommen overtaget af dens nuværende indehavere, Birthe Jensen, der er museumsassistent på Gl. Rye Mølle og Træskomuseum, og Benny Jensen, der er tømrersvend ved VJ Byg-geindustri i Ry. Benny er med i Møllens (arbejdende) bestyrelse og ved diverse åbenhus-arrangementer på møllen ses Benny i rollen som henholdsvis møl-lersvend og/eller træskomand, medens Birthe ses som hans strømpestrikkende kone eller igang med at servere kaffe fra ”Madam Blå”.

”Dengang og nu”

Foto fra 2006, hvor Birthe og Benny Jensen er i aktion med henholdsvis strømpestrikning og træskofabrikation. Dragterne svarer til klædedragter fra omkring 1860.

Aktuel foto af ”Elisahøj” og husets nuværende beboere, Birthe og Benny Jensen

19

19

NR. 25 19NR. 25 19 29/04/07 20:26:5029/04/07 20:26:50

20

Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke

MajDen 4. Bededag IngenDen 6. 4. søndag efter påske kl. 11* KorafslutningDen 13. 5. søndag efter påske kl. 9 Jesper HanneslundDen 17. Kristi Himmelfarts dag kl. 10.30 KonfirmationDen 20. 6. søndag efter påske IngenDen 27. Pinsedag kl. 11 Den 28. 2. pinsedag kl. 9 Erik Bredmose Simonsen

JuniDen 3. Trinitatis søndagkl. kl. 11Den 10. 1. søndag efter trinitatis kl. 9Den 17. 2. søndag efter trinitatis kl. 11Den 24. 3. søndag efter trinitatis kl. 9.30

JuliDen 1. 4. søndag efter trinitatis kl. 11 Erik Bredmose SimonsenDen 8. 5. søndag efter trinitatis IngenDen 15. 6. søndag efter trinitatis kl. 9.30Den 22. 7. søndag efter trinitatis kl. 11Den 29. 8. søndag efter trinitatis kl. 9.30

AugustDen 5. 9. søndag efter trinitatis kl. 11Den 12. 10. søndag efter trinitatis kl. 9.30Den 19. 11. søndag efter trinitatis kl. 9.30 Erik Bredmose Simonsen Den 26. 12. søndag efter trinitatis kl. 14 Indledning minikonfirmander

* Sct. Sørens Kor medvirkerKaffe i våbenhuset første søndag i måneden.

Sct. Sørens KorSøndag d. 6 maj. kl.11 holder Sct. Sørens Kor afslutning i forbindelse med guds-tjenesten.

Børnekoret har haft en fi n sæson med deltagelse af 13 børn og unge mellem 8 og 13 år. Vi har øvet hver torsdag mellem 15 og 16 i kirken og de har medvirket ved en til to gudstjenester om måneden.

Efter sommerferien begynder vi igen torsdag d. 30. august kl. 15-16 i kirken. Nye medlemmer er meget velkomne. Man skal bare møde op eller ringe til Katrine Bruno (86577312), hvis man har spørgsmål.

Besøg hjemme - sygehusetHvis der er nogen i sognet, som har lyst til eller brug for et besøg, tager jeg me-get gerne imod en henvendelse herom, hvad enten der er tale om hjemmebesøg eller besøg på sygehuset. Bare ring. H.L.

NR. 25 20NR. 25 20 29/04/07 20:26:5129/04/07 20:26:51

21

Når Gud kryber ind i os selv og kirken bliver mere end moderne

Henrik Lund

Hvis du vil vide mere - gå til dig selv Hvor går man hen, når man gerne vil vide lidt mere om sig selv og livet? Ja, hvor går man hen for at blive lidt klogere på den underlige størrelse af krop og sind, som er én selv?Svaret på det spørgsmål er næsten ensly-dende, uanset hvor man henvender sig. Du skal gå til dig selv, lyder det i vores individcentrerede kultur. Du bærer det hele i dig selv. Fra dig udgår egentlig alting. Så hvis du sørger for at udvikle dig, konstant at opnå ny kompetence, at have gang i nye projekter, selv at produ-cere sjæle-input, – kort sagt; hvis du ud-vikler dig selv, bliver du automatisk klo-gere på den underlige størrelse af krop og sind, som du er. For den, som sætter sig selv i centrum, går det bedst. Eller vi kan udtrykke det på en anden måde. Det bedste i tilværelsen bor i dig selv. Du bæ-rer på alle svarene i dit eget sind og i din egen krop.

Den franske fi losof Marcel Gauchet for-klarer den her tendens til at søge tilvæ-relsens mening i vores egen personlige selvudvikling ved at hive luften og him-len ud af kristendommen. Han siger, at Gud i dag ikke er placeret højt oppe i himlen som noget helt Andet og noget helt forskelligt fra vores menneskelig-hed. Nej, Gud er krøbet ind i os selv. Gud er fl yttet ind i det enkelte menneske.

Luften ud af himlen - du er din egen religionNår vi i dag leder efter sandheden om tilværelsen og ønsker at blive klogere på at leve, henvender vi os ikke til Gud, men ser i stedet indad. Tidligere spurgte vi: Hvordan skal jeg leve mit liv for Gud og for det andet menneske? Hvilket svar gi-ver kirken og kristendommen? Vi forstod livet i forhold til en usynlig magt, som var større end os. Men nu er den usynlige magt fl yttet ind i mennesket som selvud-viklingen af de kræfter og energier, der ligger inde i sind og krop. Før var frelsen knyttet til Gud. I dag derimod, hævder Marcel Gauchet, hedder frelse selvudvik-ling af ens egne iboende ressourcer. Det handler om at komme på kurser, at rejse, opleve og lære nyt for at udvikle sig. At

gå i stå, ikke at udvikle sig, det er blevet nutidens store synd. Både synd og frelse afhænger nu af os selv.

Måske den franske fi losof har ret. Må-ske er Gud virkelig krøbet ind i os, ind i mig selv! Vores levevis, og den måde vi møder hinanden på, afslører os. For der er vel meget om tendensen. Jeg har mig selv for øje, næsten uanset hvad. Møder jeg en anden, er det i vores tid helt i or-den at spørge: Er du et menneske, som beriger min selvudvikling? Giver du mig nye kompetencer, ellers har du ingen in-teresse, - så duer du ganske enkelt ikke: Bort med dig. For der er intet, som må stå i vejen for min selvudvikling. Og lad være med at komme med noget andet. Tal endelig ikke om at være forpligtet over for den anden, at tjene samfundet og dets normer, at anerkende autorite-ter uden for mig selv, at indrømme at der faktisk er en levesammenhæng som er større end mig. Det passer ikke. For jeg er blevet min egen religion. Gud er krøbet ind i mig selv.

Mere end moderne – befrielsen at få himlen igen Martin Luther, en af den danske folkekirkes hovedskikkelser, tæn-ker livet på en helt anden måde. Han har himlen, og ikke kun sig selv, som horisont for tilværelsen. Der er en himmel, som hvælver sig, og det betyder noget for alt liv, også for menneskers liv alene og med hinanden. Luther er vis på, at han har sit liv i kraft af Gud og altså ikke i kraft af sig selv. Gud er for ham en person, en helt Anden, som er en kæmpe gåde. Ligesom i øvrigt alle andre mennesker dy-best set er en mirakuløs gåde. El-lers ville der ikke være nogen grund til at tale sammen, henvende sig, delagtiggø-re og bønfalde hinanden. Uden de andre og det Andet er det hele ikke noget som helst værd. Sådan ser Luther livet. Selv-følgelig er jeg ikke det højeste. Tværti-mod er jeg som person en forviklet gåde med min krop, mit sprog og mine tan-ker. Men så sandelig også i forholdet til de andre og det helt Andet, som ikke er mig, men som gør, at jeg overhovedet er til, og jeg bliver ved med at være mig. Det er gådefuldt, ja, livet er et stort un-der, et sandt mirakel.

Sådan tænker Luther. Han ved naturlig-vis godt, at det er afgørende for et men-neske, at det udvikler sig selv og ikke

går i stå. Selvfølgelig skal vi udvikle os og hele tiden forsøge at blive bedre til at leve, være åbne og turde få noget nyt i sinde. Men det der udvikler os, det bor ikke dybt inde i os selv. Det bor derimod i mødet med de andre og mødet med det gådefulde helt Andet. Sådan erfarer Lu-ther menneskelivet, og derfor er Luther ikke på mode, - han er ikke moderne. For han har de andre og det gådefulde helt Andet med. Han insisterer på, at der er noget som hvælver sig over os. Jeg er ikke kun mig selv og min egen religion, så alt bliver et spørgsmål om at dyrke mit eget ego. Hvis det der menes med at være moderne, det er, at jeg kun vil have med det at gøre, som jeg kan bruge til noget, - ja, så er Luther og kristendom-men langt fra trenden i tidens levemåde. Men måske er det en kæmpe styrke, som rummer et svar til os i dag. Vi har en kri-stendom, der ser på menneskelivet som meget mere end moderne. I grunden er det en befriende afl astning. At den

almægtige Gud har givet sig til kende i mennesket Jesus fra Nazareth, det bety-der, at jeg ikke selv skal kæmpe mig frem til at fi nde gud et sted inde i mig selv. Den gud jeg kan leve mit liv på, er ikke en underlig lille gud i min krop og sjæl, som har det med at gøre mig opblæst og utilnærmelig. Det er en levende almæg-tig Gud. Horisonten for livet er ikke kun fl ad og fuld af mig selv. Den er tværti-mod uendelig dyb, fuld af det Andet og de andre. Sådan lyder kristendommens bud på at være menneske. Og jeg kan for min del sige, at jeg priser mig lykke-lig for, at kristendommen er mere end moderne.

21

NR. 25 21NR. 25 21 29/04/07 20:26:5229/04/07 20:26:52

22

Konfi rmation Kristi Himmelfarts dagForår er konfi rmationstid, og vi glæder os til at holde konfi rmation for årets rige høst. Det er altid rart at have en god fest at se frem til, ikke mindst når festen er fuld af mening og betydning. Kristi Him-melfartsdag pyntes kirken, og vi holder en gudstjeneste fuld af farver og varme for en fl ok herlige unge mennesker.

De kommende konfirmanderDe nye konfi rmander, som begynder undervisningen i august, bedes venligst reservere weekenden den 15.-16. sep-tember. Der er noget i gære, noget lyst, mørkt, sjovt, lærerigt, fl adt, bulet, hårdt, en masse mennesker, noget højt……Prøv selv at gætte. Information følger umid-delbart efter sommerferien.

Der er tilmeldt en god portion konfi r-mander. Skulle fl ere have lyst, ring da venligst til Henrik Lund (86 89 80 37).

De nye minikonfirmanderMinikonfi rmand-undervisningen begyn-der først i september. Vi holder indled-ning søndag 26. august kl. 14 i kirke og have. Der går invitation ud til de kom-mende 3. klasser i løbet af sommeren, men man kan også tage kontakt til Hen-rik Lund før det sker. Undervisningen vil formodentlig fi nde sted torsdag efter-middag efter skoletid, hvor vi vil opholde os meget i kirken, lave en masse kreative ting, høre om kirkens og sognets væl-dige historie, tage på udfl ugt, synge salmer og tale om hvad kristendommen

siger om at være menneske. Det er Ma-rie Pedersen fra skolen, Katrine Bruno og Henrik Lund, som i fællesskab udfordrer miniérne.

Mandag d. 20. august kl. 19.30 er der or-gelkoncert i Gl. Rye Kirke med den itali-enske organist Angelo Castaldo. Angelo Castaldo er født i Napoli i Italien i 1973. Han har diplomeksamen i klaver og orgel fra konservatoriet i Napoli, og han har endvidere en universitetsgrad i musikso-ciologi fra Universitetet i Rom.

Han er prisvinder ved 2 internationale orgelkonkurrencer. (Rom 1996 og Firen-ze 1998).

Angelo Castaldo har en omfattende

solo koncertvirk-somhed. Han har spillet i de fl este europæiske lande og i 2005 og 2006 turnerede han i Sydamerika, USA, Australien og New Zealand. Siden 1993 har han været mu-sikanmelder på

dagbladet “Napoli Sera” og tidsskriftet “Arte Organaria e Organistica”.

Han har udgivet fl ere orgelpublikation og indspillet 2 CD’ere.

Han har været ansat ved St. Chiara’s Ba-silica, men er nu organist og kantor ved Volto Santo’s Sanctuary, den største kirke i Napoli.

Udover at besøge Gl. Rye, spiller Canaldi på sin tur rundt i Danmark bl.a. også i Frederiksborg Slotskirke, Grundtvigs Kir-ken i Esbjerg, Sct. Markus Kirke i Ålborg og Sct. Mortens Kirke i Randers. Alle er meget velkomne.

International orgelvirtuos

Søndag den 2. september bliver store motions- og bevæ-gelsesdag for hele Gl. Rye. I samarbejde med GRIFF og idræts-instruktør Birgitte Nymann vil vi forsøge at sætte bevægelse både i det indre og ydre menneske.

Vi begynder med en kom-i-form-gudstjeneste kl. 11 i Sct. Sørens kirke, hvor sind, sjæl, hoved og sanser bliver udsat for gymnastik. Derefter vil vi sætte kroppen i bevægelse. Under ledelse af idrætsinstruktør Birgitte Nymann og GRIF vil der være mulighed for at få sig rørt.

Hvordan afsløres i næste blad. Men sæt gerne dagen af. Der bliver noget for alle aldre, både børn, unge, voksne i alle tiår, ældre osv.

Vi håber, det kan blive en ny tradition, som kan samle og glæde hele Gl. Rye. Målet er at blive Danmarks smidigste by.

Birgitte Nymann

Kom i form med Sct. Søren, Birgitte Nymann og GRIF

At bevæge det hele menneske

NR. 25 22NR. 25 22 29/04/07 20:26:5429/04/07 20:26:54

23

Undervejs til nyt kirkehusStudietur - murstensbesøgLørdag d. 31. marts havde Petersen Tegl i Egernsund ved Broager foranlediget af arkitektfi rmaet Aarstiderne inviteret Gl. Rye Menighedsråd på besøg for at se på mursten og prøvemur til det nye Kirkehus. Årstiderne havde sponsoreret befordringen og med arkitekt Lars Oest i rejselederstolen deltog alle i menigheds-rådet.Ved ankomsten til Petersen Tegl blev vi budt på frokost ombord på et gammelt træskib, som fi rmaet bruger til at tage sig godt af gæster og besøgende. Vi var blevet godt sultne af køreturen, så vi hilste frokosten varmt velkommen. Da vi gik ombord gav en slagfærdig skip-per hånd, mens Anders Haagerup frimo-digt fi k alle ombord til at ryste med et ordentligt kanonsalut fra forreste dæk. Vejret var skønt, maden dejlig og sam-været fornøjeligt.

Efter frokosten blev vi kørt hen på tegl-værket, fi k en spændende og lærerig rundvisning på ægte sønderjysk. Vi fulg-te en murstens tilblivelse og blev vist, hvordan Petersen Tegl producerer sine sten. Det er førsteklasses håndværk, og der var mange interesserede spørgsmål undervejs. De mange forskellige proces-ser der skal til, før vi står med en mursten i hånden, betog de fl este. At gøre jord til mursten er vel en af de vigtigste opda-gelser i menneskets historie, og rundvi-seren fra Petersen Tegl fortalte med lune og stolthed om et håndværk, som stadig bygger på viden og tradition fra de gam-le romere omkring Kristi fødsel. Arkitekt-fi rmaet og menighedsrådet fi k vist fl ere forskellige sten til kirkehuset, bl.a. en sten ved navn Kolumba, som fl ere fandt var en god løsning. Uanset hvilken sten der vælges, bliver huset rødt, så både mur og tag vil stå godt til Sct. Sørens

kirke og præstegården. Fra rådets side bliver der i hvert fald lagt megen energi og tid i at få et kirkehus, som kan blive til glæde og gavn for Gl. Rye sogn mange år ud i fremtiden.

Opstart af byggerietTirsdag d. 3. april var der indbudt licita-tion til det nye Kirkehus på Gl. Rye Kro.I alt var 36 fi rmaer indbudt, fordelt på 8 forskellige faggrupper. Som omtalt i lokalavisen blev tilbudene noget dyrere end forventet. Håndværkerne er fuldt beskæftiget, og det er dyrt at bygge lige nu. Rådet arbejder derfor på en bespa-relse af byggeprojektet, som i skrivende stund endnu ikke er færdigforhandlet med håndværkerne. Trods besparelserne er vi dog stadigvæk fortrøstningsfulde, og vi ser frem til det første spadestik. Menighedsrådet

23

Forårsfrokost ombord på båden Petersen inden der studeres mursten.

NR. 25 23NR. 25 23 29/04/07 20:26:5529/04/07 20:26:55

24

Kirkeklokkerne kalder meget hyppigt til gudstjeneste i Sct. Sørens kirke. Er man i den forbindelse blevet nysgerrig og har man fået lyst til at vide noget mere om, hvorfor der er klokkeringning og guds-tjeneste, er der det seneste år udgivet en række gode bøger.

Jan Lindhardt, biskop over Roskilde Stift, udsendte i efteråret bogen Ind i kirken – en guide til gudstjenesten (for-laget Rosinante). Bogens formål er ”at hjælpe danskere til at få øjnene op for gudstjenestens fornøjelser” (s. 7). Med Lindhardts letfl ydende og særdeles læse-værdige pen tilbydes man en rundrejse i gudstjenestens forløb, forskellige former og historie. Der er tale om en indføring, man hurtigt kan læse i hængekøjen, - ja, der er direkte fare for at blive grebet af Lindhardts lune og rammende ord om at være kirke og menneske i dag. Han viser, at gudstjenesten stadigvæk er nødvendig og vedkommende. Så vil man vide, hvor-for kirkeklok-kerne kalder, er Ind i kirken - en guide til gudstjenesten et godt sted at begynde. Det er en lille ud-fordrende bog, man bliver klo-gere af at have læst, og den kan sagtens læ-ses, når varmen er stærkest og

hovedet er sløvest. Jan Lindhardt fanger. Døm selv!

Bliver sommeren meget solrig, og er om-givelserne så overbærende, at der er ri-gelig tid til hængekøjen, står bøger om ”gudstjenestens fornøjelser” i kø. Jeg vil blot nævne endnu en udgivelse, som jeg fi nder værd at tage med i køjen. Tidlige-re højskolelærer ved Grundtvigs Højsko-le i Hillerød og nuværende sognepræst i Lyngby, Jørgen Demant, ser i Søndag morgen – mødet mellem Gud og menne-sker (Aros Forlag) gudstjenesten fra kir-kebænken. I en stærkt personlig skildring forsøger han at komme til klarhed over, hvad gudsmødet kan betyde for menne-skers livsfornemmelse og livsopfattelse. I et afsluttende kapitel får man tilmed et bud på gudstjenestens eksistentielle og samfundsmæssige perspektiver, noget der nok burde tiltrække læsere i en tid, hvor religion er fremherskende i medie-billedet. For kender vi overhovedet vores

egen kristne tradition i al vores optaget-hed af og frygt for Islam? Det leverer Jør-gen Demant et svar på. Han har valgt en noget anden tilgang til gudstjenesten, end den vi møder i Jan Lindhardts bog. Det er derfor oplagt at læse de to bøger

sammen. Begge lyser af fremra-gende teologisk formidling og troværdig viden. Ja, begge er så godt selskab, at man får lyst til at invitere dem, når man fra køjen kan se grillen er varm og vinen trukket op.

Skulle al den gudstjeneste-læs-ning stige én til hovedet, så man ligefrem kunne få mod på at komme i ”from” form, har det ærkegrundvigske forlag Vartov netop udsendt Hver-

Udfl ugt til Vedersø og VesterhavetTemadag om den danske digterpræst Kaj Munk

Lørdag den 2. juni

Årets sogneudfl ugt bliver en temadag om den danske digter og præst Kaj Munk (1898-1844). Vi mødes på parke-ringspladsen foran præstegården kl. 9, og kører derpå mod den lille vestjyske by Vedersø, hvor Kaj Munk fra 1924 til 1944 var præst. I Vedersø vil der være et kort foredrag om Kaj Munk af lektor Jens Kri-stian Lings, der er formand for Kaj Munk selskabet og har et indgående kendskab til Kaj Munks liv og forfatterskab. Det vil fremgå, at Kaj Munk er en omstridt per-sonlighed i dansk litteraturhistorie og en markant skikkelse i forrige århundredes

kirkeliv. Vi skal se kirken og her høre om digterpræstens idealistiske forkyndelse, be-søge kirkegården og kaste et blik på præstegården. Frokosten indtages i Veder-sø sognehus eller i klitterne med udsigt til Vesterhavet. Undervejs til Vedersø gør vi holdt ved mindestenen på Hørbylunde Bakke. Det var her Gestapo en kold januardag 1944 henrettede Kaj Munk, fordi hans skarpe pen både i prædikener, taler og skrifter opfordrede til modstand mod besæt-

telsesmagten under 2. ver-denskrig. Velmødt til en dag i kompromisløshedens tegn i selskab med et menneske, som kæmpede for det han holdt af: Sprog, land, kirke og kristendom. Vi vil være i Gl. Rye sidst på eftermidda-

gen. Tilmelding kan ske hos menighedsrådets kasserer: Grete Christensen (tlf. 86 89 88 00). Turen er gratis (inkl. frokost) og til-meldingen sker efter først til mølle prin-cippet.

Hængekøjen Forslag til luftig sommerlæsning

- eller hvem ringer klokkerne for?

NR. 25 24NR. 25 24 29/04/07 20:26:5629/04/07 20:26:56

25

Sct. Sørens Kirkewww.glryekirke.dk

Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist:

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Menighedsrådet:Formand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Næstformand: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 annette@haagerup.com

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer og kontaktperson: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800

hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofi r.dk

Anders Bendsen Himmelbjergvej 12, Gl. Rye Tlf. 8689 8317

Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofi r.dk

25

Pilgrimsvandring

Foredrag i september

Lørdag den 18. august inviterer Skivholme sogn alle interesserede på en pilgrimsvandring (der kan også cykles og køres). De har arrangeret forskellige ruter, som alle ender i Skiveholme kirke. Der bliver

start fra Gl. Rye kirke, Øm Kloster, Skan-derborg kirke, Veng kirke og Stjær kirke. Deltagerne begynder vandringen om for-middagen og slutter kl. 17 i Skivholme kirke. Nærmere om dagen følger i næste blad.

Søndag den 9. september kl. 14:Gudstjeneste med efterfølgende fore-drag i præstegårdshaven ved Ole Jensen, tidl. professor, domprovst, højskolefor-stander og rektor.Ole Jensen holder foredraget Historien om K. E. Løgstrup, som også er titlen på

hans nye bog om vennen, kollegaen og en af Danmarks største tænkere i forrige århundrede.

Foredraget præsenteres nærmere i næ-ste blad sammen med efterårets øvrige tiltag.

dagsfromhed – elleve bidrag om at komme i from form. Her kommer man hjem hos nogle af de grundtvigske, som via en tænketank om religiøsitet i dag har taget livtag med Gud i hverda-gen. Man kan læse og blive inspireret af valgmenighedspræst Morten Kvists forhold til ritualet, biskop Niels Henrik Arendt om den enkeltes bønsliv, jour-nalist Kåre Gade om børn og bøn, tage med redaktør Birgitte Larsen på from løbetur, høre etnolog Karen Shousboes himmelhåb, blive udfordret af menig-hedsrådsforeningens formand Inge Lise Pedersens tale om at være menighed i dag, se sognepræst Elof Westergaard slå korset for sig, være med på en lytter hos Gudmund Rask Pedersens morgensang med familien, sidde til bords med Hen-rik Lund og familie om måltidet, van-

dre med Kirkeligt Samfunds formand Jens Brun udi naturfromhed og endelig kan man holde stille dage med journa-list Merete Ørskov på retræte. Mangler man inspiration til at få Gud med i hver-dagen, er der nu hjælp at hente hos de ærkegrundtvigske. Ja, der er sandelig nye tider på vej i det kirkelige landskab! Det havde været en utænkelig udgivel-se for 10 eller 20 år siden, og det kan godt være, at det stadigvæk er klogt at gå lidt stille med det fromme. Men læs den, hvis du tør. Der røres ved tabuer, hvor selv BT og Ekstra Bladet skælver!

God sommer i køjen

H.L.

Hjemmesidewww.glryekirke.dk

NR. 25 25NR. 25 25 29/04/07 20:26:5829/04/07 20:26:58

26

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke

KirkebilenEr det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.Ring senest en time før til Ry Taxa 86 89 30 55.

Kirkebilen betales af Valgmenig-heden.

Valgmenigheden

MajFredag den 4.maj – Ingen

Søndag den 6.maj – Ingen

Mandag den 7.maj – kl.17.30Fyraftensgudstjeneste

Søndag den 13.maj – kl.11.005.søndag efter påske, Joh 16,23b-28Bøn i Jesu navn

Torsdag den 17.maj – Ingen

Søndag den 20.maj – kl.9.30 & 11.30

KONFIRMATION

Søndag den 27.maj – kl.9.30Pinsedag, Joh.14,22-31Helligåndens komme

Mandag den 28.maj – kl.11.002.pinsedag, Joh.3,16-21”Således elskede Gud verden”

JuniSøndag den 3.juni – kl.9.30Trinitatis søndag, Joh.3,1-15Jesus og Nikodemus

Søndag den 10.juni – kl.11.001.søndag efter Trinitatis, Luk.16,19-31Den rige mand og Lazarus

Søndag den 17.juni – Ingen

Søndag den 24.juni – kl.11.003.søndag efter Trinitatis, Luk.15,1-10Det tabte får

JuliSøndag den 1.juli – kl. 9.304.søndag efter Trinitatis, Luk.6,36-42Om at dømme andre

Søndag den 8.juli – kl.11.005.søndag efter Trinitatis, Luk.5,1-11Peters fi skefangst.Dr. theol. Thorkild Lyby

Søndag den 15.juli – ingen

Søndag den 22.juli – kl.9.307.søndag efter Trinitatis, Luk. 19,1-10ZakæusValgm. præst Kim Arne Pedersen

Søndag den 29.juli – ingen

AugustSøndag den 5.august – kl.9.309.søndag efter Trinitatis, Luk. 16,1-9Den uærlige godsforvalter

Søndag den 12.august – kl.11.0010.søndag efter Trinitatis, Luk.19,41-48Jesus græder over Jerusalem

Søndag den 19.august – kl.11.0011.søndag efter Trinitatis, Luk.18,9-14Farisæeren og tolderen

Søndag den 26.august - kl.11.0012.søndag efter Trinitatis, Mark.7,31-37Jesus helbreder en døvstumValgmenighedens fødselsdag

SeptemberSøndag den 2.september – ingen

Mandag, den 3.september – kl.20.00Stillegudstjeneste

Søndag den 9.september – kl.11.0014.søndag efter Trinitatis, Luk.17,11-19Ingen kan tjene to herrer

Søndag den 16. september – ingen

Mandag den 17.september – kl.17.30Fyraftensgudstjeneste

Søndag den 23.september – kl.9.3016.søndag efter Trinitatis, Luk.7,11-17Enkens søn fra Nain

Søndag den 30.september – ingen

OktoberMandag den 1.oktober – kl.20.00Stillegudstjeneste

Konfirmander:Valgmenighedens konfi rmandundervisning begynder tirsdag og onsdag den tirsdag den 11. og onsdag den 12.december kl.8.00 på Gl.Rye Skole.Konfi rmationen i 2008 fi nder sted søndag den 4.maj

Minikonfirmander:Valgmenighedens minikonfi rmandundervisning begynder i ugen efter efterårsferien. Nærmere herom i næste num-mer af Aktuelt

NR. 25 26NR. 25 26 29/04/07 20:26:5929/04/07 20:26:59

27

Aage Augustinus

Man behøver ikke at have beskæftiget sig særlig meget med Bibelen for at være opmærksom på, at der i de bibel-ske fortællinger kan trækkes en linie fra beretningen om Babelstårnet til pinse-underet. Myten om Babelstårnet i Gamle Testa-mente forsøger at forklare det forhold, som enhver, der ikke helt har mistet bar-nets sans for at undres, må stoppe op ved: Hvordan kan det være, at der er så megen splid i verden? Er det måske fordi, vi taler så mange forskellige sprog?’ Hvis vi alle er Guds skabning, hvorfor forstår vi ikke hinanden, hvorfor kan vi ikke enes?Myten udlægger uenigheden som en straf, og det er her, den gamle fortælling bliver vigtig som et mod-stykke til pinsen; for pointen er, at nok kan vi og bør vi stræbe efter enighed; men der er en verden til forskel på, hvor-ledes og hvorfor enigheden tilveje-bringes.I Det gamle Te-stamente fører enigheden til en h i m m e l s t o r m , og en trussel mod Guds herredømme, og spørgsmålet er, om denne form for enighed ligger os særlig fjernt. Måske kunne man vove den påstand, at en-gelsk ikke blot har afl øst middelalderens latin som »videnskabens sprog«, men også rummer elementet af at være det himmelomstyrtende babelssprog. Er det ikke det internationale akademiske og videnskabelige engelsk »skyld«, at de forskelligste mennesker jorden over har kunnet arbejde sammen om at udvikle for nu blot at gribe til to velkendte og ekstreme eksempler — genmanipulation (til frembringelse af mere »hensigtsmæs-sige« og »sunde« skabninger) og atom-bomber (der er i stand til at udslette det hele igen)?For så vidt vi altså aner dette truende perspektiv i enigheden og genkender et babelsk motiv i vores nutid, er der desto større grund til at opholde sig ved Bi-belens fortællinger. For det fremgår, at Bibelen omtaler to vidt forskellige veje, ad hvilke vi kan nå til enhedens mål, og

begge har de noget med pinse at gøre.

Den ’gamle’ pinse. Det var ikke de kristne, der opfandt pin-sen. Pinsen var oprindelig en israelittisk høstfest, der fejredes 50 dage efter på-ske. Festen blev senere i jødedommen knyttet til lovgivningen på Sinaj, det vil sige en mindefest for dengang Moses modtaog lovens tavler på Sinaj Bjerg. Det er jo en måde at tilvejebringe enighed på. Ved at betvinge interessemodsæt-ninger og indbyrdes kampe ved hjælp af lovgivning: »alle er lige under loven«.Prisen for opnåelsen af denne enighed er tvang — og den deraf affødte tvivl: Med lov kan man få alle til at opføre sig ens, men er de ens? forstår de hinanden? er de indbyrdes enige?

Den ’nye’ pinse.Den modsatte vej beskrives i det evan-gelium, som kirken fra gammel tid har valgt at lytte til i tiden mellem påske og pinse, og som just kan høres som en ud-lægning af pinsens betydning: »Elsker I mig, så hold mine bud”, står der i Johan-nesevangeliet. Jamen, er dette ikke blot en tilføjelse til loven, altså et elvte bud at mejsle ind på tavlen under de ti andre? Både ja og nej. Det er et bud; men det er dét bud, der sprænger de andre. Det er dét bud, der ophæver loven ved at ind-løse loven. Det er dét bud, der forvandler lovens tvang til frihed. To handlinger kan begge være i over-ensstemmelse med et bud og kan ude-fra tage sig ens ud. Hele forskellen lig-ger imidlertid i, om handlingen sker af frygt for straf eller ud af kærlighed og taknemlighed over at være blevet gjort straffri.Den nye pinse: festen for kærlighedens og tillidens fællesskab, blev indstiftet, da

denne forskel gik op for disciplene. Nok havde de lyttet til Jesus igennem tre år på deres vandringer ad Galilæas lan-deveje. De havde overværet hans måde at omgås fremmede og fjender. Men de havde også oplevet korsfæstelsen og kunne ikke tro andet, end at nu var det hele slut. Det endte i fi asko. Det er ind-trængende beskrevet, hvordan de gav op. Havde modløsheden varet ved, var der aldrig blevet nogen kristendom. Det blev der som bekendt. Da rygtet om opstandelsen kom ud, blev den mødt med den største skepsis. Var graven tom, måtte det være disciplene, der havde fjernet liget. Hvad var det da, der kunne fremkalde troen på, at Jesus fra Nazareth var opstået fra de døde og stadig var de troendes herre og mester? I kirkens selvforståelse er denne tro Hel-ligåndens værk.

Den første kristne pinse, som den beskri-ves i Ny Testamente:

Da pinsedagen kom, var de alle forsam-let. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tun-ger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthe-re, medere og elamitter, vi der bor i Me-sopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilfl yttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tun-gemål.« Alle var ude af sig selv, og i de-res vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«(Apostlenes Gerninger 2, 1-13)

Pludselig dæmrede det for disciplene pinsemorgen, og de gik ud med budska-bet derom. En ganske ny og livsfarlig fri-modighed indfandt sig. Det havde været så svært at forstå, fordi det var så simpelt. Det havde ikke drejet sig om et eller andet indviklet, som der kræves professionel hjælp til at forstå; men om den overskrift over det hele,

Pinse

Pieter Breughel den Ældre, Babelstårnet

27

NR. 25 27NR. 25 27 29/04/07 20:27:0029/04/07 20:27:00

28

som kun et barn kan forstå og leve efter: Kærligheden tvinger mig.I et af Münchhausens fantastiske eventyr er Münchhausen på rejse med postvog-nen og sidder med på bukken sammen med kusken. Det er Münchhausens job at blæse i hornet, men frosten var så hård, at uanset hvor meget han pustede og pu-stede, kom der ikke en tone frem. Først da de gjorde holdt ved en landevejskro og hængte hornet op ved siden af kaminen, tøede det pludselig op, og under hele måltidet vældede alle de toner frem, som havde ligget nedfros-set inde i instrumen-tet.Dét er, hvad der sker i pinsen. Jesus havde »pustet på« sine di-sciple af al kraft, men desto nærmere de kom til Jerusalem og hans korsfæstelse, desto tavsere blev de for til sidst helt at forstumme og fryse til natten mellem Skærtorsdag og Lang-fredag. Pinsemorgen smeltede ildtunger deres egne tunger, så de pludselig kunne spille alle de melo-dier, de havde hørt og lært.Hvis vi bliver i bille-

det, så kunne vi også gå et skridt vide-re og bruge det til at »forklare« for os, hvorledes det kunne gå til, at de mange forskellige folk, der ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger befandt sig i Jeru-salem, kunne forstå apostlenes forkyn-delse. Hvad var det, de mange forskellige

forstod? Selvfølgelig kan man insistere på at op-fatte pinseunderet temmelig fi rkantet, så at alle apostlene med ét blev til sprog-lige genier, der den dag i dag kunne få ansættelse i FN eller EU som chefer for translatørkorpset; men man kunne også — som antydet med billedet af »at spille melodier« — holde sig til den dimension, at underet var, at de alle — på trods af sprogforskelle — forstod tonen. Det var den, de var fælles om at opleve. Folkene forstod det samme, som pludselig var gået op for disciplene selv: tonen i or-dene, glæden ved budet, der forvand-lede det fra lov til kærlighed, fra tvang til befrielse.

Pinsen var og er ikke, at disciplene — el-ler de omkringstående eller vi i dag — i og for sig fi k noget nyt at vide; men at forståelsen af det allerede hørte dæmre-de for dem: At Ordet blev korsfæstet og genopstod påskemorgen, modsvares af, at ordene lå frosne i disciplenes bange sind, men pinsemorgen smeltede og tog bolig i deres hjerter. Vi fejrer Pinse i håbet om, at glæden ved Ordet må smitte os, så at vores glæde derover må blive smittende.”Dette er mit bud, at I skal elske hinan-den«. Hvordan lærer man at holde dette bud? Hjælper det at lære sig græsk, så at man kan læse Johannesevangeliet på ori-ginalsproget, og hjælper det at anskaffe sig alverdens parlører med bibelverset oversat? Eller kan man først holde budet, når glæden blusser op i én og bliver til befrielse, fordi man pludselig forstår, at budet er et »tilbud«, at budet kun frem-sættes og kun kan efterleves, fordi det hænger sammen med den eftersætning,

Fødselsdag i Valgmenigheden søndag den 26. augustTraditionen tro festligholdes dagen ved en gudstjeneste kl. 11.00 og efterfølgende fælles skovtur med underholdning i bakkerne. Vi slutter omkring kl. 14.30.

Bliver vejret koldt, regnfuldt eller blæsende afholdes arrange-mentet i det ny lokale på Gl. Rye Skole.

MedbringEgen madkurv og drikkevarer, samt tæppe at sidde på. For de ældre vil der være borde og stole til rådighed.Valgmenigheden serverer kaffe og kage.

Programmet i bakkerne vil være krydret med fællessange, taler, musik og underholdning.

Opfordring til medlemmerVi ved, at der er mange af vore medlemmer med talenter ud i musikken og andet godt.Så vi vil hermed opfordre til at give et nummer eller to. Vi har scenen, musikanlægget og et stagepiano.

Giv evt. besked til Aage 86 89 86 12.

Tiziano Vecellio, Pinse underet

28

NR. 25 28NR. 25 28 29/04/07 20:27:0229/04/07 20:27:02

2929

Valgmenigheden forGl. Rye og omegn

Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedsvej 9 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Bestyrelse:Formand: Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741

Næstformand Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55

Næstformand: Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Helle Arnfred Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Susanne Jakobsen, Lille Vangs Vej 8, Gl.Rye, 8680 Ry tlf. 86898105

Jakob Kaae Astrup Skovstedvej 1, Gl.Rye, 8680 Ry, tlf. 86898482

Suppleanter: Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Valgmenighedens Årsmøde 2007Bestyrelsens beretning :

KommunikationI året der er gået, har bestyrelsen haft fokus på kommunikation. En beslutning der blev taget ved budgetlægningen for 2006. Vi ønskede at lave en hjemmeside til valgmenigheden og få vores annonce-ring til at matche hjemmesidens layout.Vi har for nuværende ønsket at give de mest gængse informationer om valgme-nigheden og give de der har mulighed herfor adgang til, at man som medlem kan maile til bestyrelsen med løst og fast samt tilmelde sig på hjemmesiden til di-verse arrangementer. Man kan naturlig-vis fortsat ringe og skrive til os. Bestyrel-sen tager gerne imod tilbagemeldinger om, hvorledes hjemmesiden opleves af medlemmerne. Hjemmesiden vil løbende vil blive justeret og udbygget.Hjemmesiden har adressen; www.vmrye.dk.

VærdigrundlagEn anden opgave bestyrelsen har arbej-det med til hjemmesiden, har været at beskrive, hvad en valgmenighed er, hvad valgmenigheden i Gl. Rye og omegn står for og valgmenighedens værdigrundlag.Bestyrelsen har siden september og frem til årsmødet arbejdet med at præcisere værdigrundlaget. Resultatet af proces-sen viser en stor overensstemmelse mel-lem det grundlag valgmenigheden blev etableret på, det arbejde der indtil nu er lavet, og det vi vil arbejde for i fremti-den.

Da valgmenigheden blev etableret i 2003 var det fordi vi ønskede at fastholde den positive udvikling der var sket med kirke-livet i Gl. Rye. Samspillet mellem kirkelig-hed og folkelighed.

Vi ønskede at fastholde og udvikle det børne- ungearbejde, der var blevet etab-leret. Vi ville fastholde en ”højskoletra-dition” med højskoledage, studiekreds, foredrag, med det oplysende og mel-lemmenneskelige møde som centrum til gavn for det enkelte menneske og lokale liv som helhed. Vi ville fastholde en præst, der i sit virke er opsøgende og besøgende i forhold til sin menighed.

Valgmenighedens værdigrundlag bygger på 3 hovedområder:

1. Forkyndelse af evangeliet i tidens sprog og på tidens vilkår.

2. Fællesskabet

3. Demokratisk organisering

Ad. 1) Forkyndelse af evangeliet i tidens sprog og på tidens vilkår

Valgmenigheden ønsker at forkyndelsen sker i en nutidig form, så den enkelte – barn, ung eller voksen møder evangeliet på en vedkommende måde.

Ad. 2) Fællesskabet Valgmenigheden er et aktivt fællesskab. Et sted hvor man mødes omkring såvel det kirkelige som det folkelige. Til stille stunder og væren, til debat og oplys-ning, til praktiske gøremål og fælles ud-forskning af de store spørgsmål i liv og samfund.

Ad. 3) Demokratisk opbygning Valgmenigheden er en folkekirkelig me-nighed under biskoppens og provstens tilsyn, helt på linie med en sognemenig-hed..

Valgmenigheden er opbygget efter reg-lerne i Lov om valgmenigheder af 1868. Valgmenigheden er økonomisk uafhæn-gig, og medlemmerne har direkte indfl y-delse på menighedens forhold, herunder valg af bestyrelse, økonomi og ansæt-telse og afskedigelse af præst.

Fokus 2007Når valgmenigheden ønsker at evange-liet forkyndes i tidens sprog og på tidens vilkår, får det betydning for gudstjene-stens form og måden hvorpå det formid-les.

Vi har ungdomsgudstjenester med hhv. FDF og konfi rmanderne og børneguds-tjenesten i december med mini-konfi r-manderne. Gudstjenester som er ander-ledes i form og formidling og hvor børn og unge inddrages i gudstjenesten i stort omfang.Bestyrelsen har besluttet i 2007, at sætte fokus på fornyelsen, udviklingen af valg-menighedens familiegudstjenester.Vi kan se, at fyraftensgudstjenesterne bliver besøgt af mange familier med børn og unge og vi vil derfor ved disse gudstjenester, arbejde med i højere grad, at forkyndelsen foregår i en børnevenlig form.

Nye gudstjenestetids-punkterValgmenigheden har valgt at følge sog-nemenighederne i provstiet mht. at æn-dre tidspunkterne for gudstjeneste søn-dag formiddag til fremtidigt at være kl. 9.30 ellerw kl. 11.00.

Valgmenigheden for Gl.Rye og omegns hjemmeside:

www.vmrye.dk29

NR. 25 29NR. 25 29 29/04/07 20:27:0329/04/07 20:27:03

30

Aage Augustinus

Et af de bærende elementer i Grundtvigs folkelige tanker er det historisk-poetiske syn.Dette indebærer, at mennesket er et hi-storisk væsen. At livet kun kan forstås og forklares ved at leves. Det vil sige i tillid til vore erfaringer. Dette i modsætning til, at ville forstå livet, før det leves. Vi hører kun, som vi har erfaringer til. Men-nesker må gøre sig hjertelige erfaringer. De kan bl.a. påpeges igennem digtnin-gen, fortællingen og historien.

Det er væsentligt, at det historisk-poeti-ske og almen-dannelse hører sammen. Begge forudsætter de mennesket som et ”guddommeligt eksperiment”. Et ekspe-riment er noget, man ikke kender udfal-det af på forhånd. Der står med andre ord noget på spil, når livet leves. At tage konsekvensen af dette er at udfolde en hensyntagen og opmærksomhed over for det forhold, at de handlinger man foretager (eller ikke foretager) har kon-sekvenser for andre end én selv. De pe-ger ind i et menneskeligt fællesskab, som man ikke selv kan overskue eller få tjek på, fordi også dette fællesskab har eks-perimentets karakter. Det er i dette perspektiv dét, som Grundt-vig kaldte det historisk-poetiske bliver betydningsfuldt. Det historisk poetiske består i at udvise et ansvar over for den historiske sammenhæng, man står i. ”Po-etisk” skal her ikke forstås i retning af ro-mantisk, digterisk sværmeriskhed, men i den oprindelige græske betydning: som det, der skaber et resultat – altså en ska-bende virksomhed. At have sans for det historisk poetiske betyder, at kunne in-stallere sin virksomhed i den kæde af le-vende handlinger, der gennem en fortid har skabt den nutid, som skal viderefor-mes til en fremtid – ikke en hvilken som helst fremtid, men den fremtid, der bli-ver til gavn og glæde for mennesker at befi nde sig i.

Et oplagt eksempel på den historisk po-etiske fremstilling er Holger Begtrups 4-binds værk fra 1920’erne: ”Det danske folks historie i det 19. århundrede”. Her fortælles i forlængelse af Grundtvig om Willemoes, Oehlenschlæger, H.C. Ander-sen, Kierkegaard og Brandes. Alle har de været med til at skabe den kultur, vi lever med og på og tager næring af. Og det underforståede historisk-poetiske spørgs-

mål er da, den underforståede opfor-dring til læseren. Det var så hvad nogle af de store personligheder udrettede. Men mindre kan også gøre det. – Og hvad har du så at byde på i denne sammenhæng? Også du bør forholde dig historisk-po-etisk til historien – ikke ved at falde hen i tilbagelænede lyriske skønåndsbetragt-ninger, men ved at smøge ærmerne op og bidrage til det fælles pro-jekt med de talenter, man nu måtte have. Det historisk-poetiske ligger i opfordringen til at digte vi-dere på folkets historie.

Tidligere tjente historiefortællingen især til at opbygge et dansk, nationalt fælles-skab. I dag føler vi os vel bundet af en større historie.

Efter 2.verdenskrig troede vore foræl-dres generation, at kampen mod det totalitære var vundet. Efter Murens fald i 1989 hoppede vi på den én gang til. De-mokratiet havde sejret, men så enkelt er det ikke. Blot de seneste års barbari på Balkan, i Tjetjenien, Irak og andre steder taler deres tydelige sprog. Måske fatter vi først nu, at menneskeheden først og fremmest kan overleve, hvis vi bekæm-per den morderiske tendens i os selv. Den tyske fi losof Theodor Adorno sagde efter 2.verdenskrig, at det vigtigste for-mål med al undervisning er at undgå et nyt Ausschwitz. Det kan lyde voldsomt, men hvis man tror at mennesker bærer både de mørke og de lyse sider i sig og at ingen for altid er reddet fra de mørke, så bliver Adorno-citatet vigtigt.Vi er selv en del af problemet. Den rus-siske forfatter Fjodor Dostojevskij lader i sin sidste roman, ”Brødrene Karamassov” djævelen sige, at han glæder sig til det næste århundrede: ”Når jeg får udryd-det medfølelsen, så har jeg vundet.”Eller sagt på en anden måde: Der er ingen vej udenom den humane friheds sidste modstander: erindringen om vore fejlta-gelser. Det har desværre vist sig, at næs-tekærlighed ikke er et sikkert instinkt, men en tillært dyd, der skal værnes om og ikke tages for givet.

Primo LevyÈn af de stemmer, der har grebet mig, er den italienske forfatter Primo Levi’s. Primo Levi har skrevet en række bøger med minder fra Auschwitz, og har gjort et dybere indtryk på mig end det meste af, hvad jeg i øvrigt har hørt og læst om KZ-lejrene. Ikke fordi Levi bringer nye oplysninger frem, eller fordi grusomhe-derne i Auschwitz er særligt udpenslede i hans bøger, snarere tværtimod - men fordi hans beretninger er så rene og klare med deres moderne bevidsthed, der både er virkelighedsnær og samtidig båret af humanitet.

Primo Levi, en 24-årig kemiker fra To-rino, blev i 1943 fængslet for at deltage i antifascistiske aktiviteter, og fordi han var jøde blev han sendt til Auschwitz i fe-bruar 1944. Her overlevede han den sid-ste barske vinter. Hans beretning farves af hans humanitet – som når humoren lyser midt i mørket: f.eks. i skildringen af, hvordan de evigt sultne fanger ved synet af en gravkos skovlen jord op selv be-væger mundene i spisebevægelser. Helt uden sentimentalitet beskriver Primo Levi livet foran dødens porte. Selv overlevede han til lejrens befrielse i januar 1945, og efter tyve års virke som ingeniør i Torino helligede han sig et forfatterskab med mindet om Auschwitz som kernen.

Han taler her på vegne af millioner af døde, men han minder os samtidig om, at de overlevende aldrig fuldt ud kan vidne for de døde – ofte var det de men-neskeligste, der gik til bunds. Alene dette at have overlevet betyder for Levi - hvad også andre KZ-fanger har beret-tet om en særegen skyldfølelse og en urimelig og uretfærdig, men psykologisk velbegrundet skam på egne, men dybere set på hele menneskehedens vegne - som vidne til krænkelser, der aldrig vil kunne tales om, og som aldrig vil kunne tilgives. En væsentlig grund til Primo Levi’s skam-følelse hænger sammen med den kends-gerning, at grundreglen for overlevelse i lejren altid først og fremmest var at tage vare på sig selv: ”Først mig, så mig, så mig. Bagefter ingenting. Så mig igen; og siden alle de andre.”Et sted fortæller Primo Levi om en epi-sode fra august 1944, hvor der var meget varmt i Auschwitz. Alle led forfærdelig af tørst – oveni sulten. Englænderne havde bombet fl ere af bygningerne. Primo Levi og hans gruppe var blevet sendt ned i en kælder for at fjerne murbrokker. I det hjørne af kælderen, hvor han arbejdede, løb et totommerrør, som endte i en tap-

Humanitetens spor i historien.

30

Primo Levy

NR. 25 30NR. 25 30 29/04/07 20:27:0529/04/07 20:27:05

31

hane lige over gulvet. Hanen sad fast, men det lykkedes ham at få den åbnet så meget, at han kunne konstatere, at der var vand i røret. Ikke meget, Røret var kun et par meter langt. Forbindelsen var afbrudt. Men måske var der en hel liter.Hvad skulle han nu gøre. Han havde in-gen beholder. Vagten kunne komme, hvornår det skulle være. Skulle han drik-ke det selv med det samme, eller dele det med sin arbejdskammerat, Alberto. Eller skulle han røbe hemmeligheden for hele arbejdsholdet.Han valgte at dele med Alberto.”Vi drak vandet i små glubske slurke .. os to alene i smug. Men på marchen til-bage til lejren gik jeg ved siden af Da-niele. Hans læber var fl ækkede, og han så underligt anklagende på mig. Daniele havde set Alberto og mig under vandha-nen. Han fortalte mig det mange måne-der senere, da vi mødtes efter befrielsen .. Hvorfor jer to og ikke mig? Og jeg skammede mig.””Skammen sad der, og gør det stadig, konkret, tyngende, evig”, skriver Primo Levi. ”Under de overlevendes forbrød-rede, kærlige møder stod skyggen fra denne undladelsessynd imellem os; dette udelte glas vand - mærkbar og dyr.”

Primo Levi døde i 1987. Han tog han sit eget liv - martret af uoverkommelige minder. Hans stemme lever nu videre i hans bøger.

Mindet om Auschwitz er en hjørnesten i opbygningen af et europæisk fælles-skab, mindst lige så vigtig som idealerne om menneskerettigheder, oplysning og demokrati. Med den franske fi losof An-dré Glucksmanns ord: »Muligheden for et nyt Auschwitz er for evigt indskrevet i menneskehedens horisont. Det er om-kring den totale afvisning af denne ræd-sel, at det moderne Europa har konsoli-deret sig«.

Kim Malthe-BruunAnden verdenskrig betyder dog ikke blot fælleseuropæiske minder, men også et stykke danmarkshistorie - det mest traumatiske i vort århundrede. Debatten om modstandsbevægelse og samarbejds-politik hører aldrig op. Alligevel kan en enkelt stemme fortælle mere end digre videnskabelige værker. Som ung blev jeg dybt grebet af den unge frihedskæmper Kim Malthe-Bruuns dagbog. Mange vil kende Kims dagbog og breve. Hertil kommer Bjarne Nielsens Brovsts smukke udgivelse af ydeligere breve og dagbogsmateriale i »Kim Mal-the-Bruun og krigen« fra 198O.

Kims stemme taler i disse bøger lige så stærkt til mig i dag, som da jeg selv var

ung, og i dag forstår jeg bedre hvorfor. Kim var et helt igennem moderne men-neske. Han var to år yngre end Primo Levi, men på sin vis mere moden og livserfaren. Kim troede ikke på Gud el-ler forsynet, men han troede på livet, på menneskene, på kunsten - og på den inspiration, der går ud over døden: »Je-sus var en meget stor kunstner. Han har sikkert følt inspirationen vælde op i sig og ud i hele hans sind; og han levede sit liv derefter. Ved sit liv gav han udtryk for den inspiration han følte, et udtryk, der var så stærkt, at det den dag i dag lever imellem os”, skrev Kim i marts 1945.Det er ikke kun Kims dagbog fra den sid-ste tid i fængslet, der er værd at læse. Hans oplevelser som sømand langs Øster-søens kyster lyser af den inspiration og forelskelse i livet selv, som senere bar ham gennem modstandskamp, fængs-ling og dødsdom.

Kim hører til de unge døde, som stadig har bud til alle unge og levende, bl.a. fordi han i sin frejdige forholden sig til Jesus-skikkelsen helt frit og utvungent går lige til religionens og kristendom-mens inderste.Et højdepunkt i dagbogen fra de sidste dage - efter mishandling i fængslet un-der tyskernes hænder - er beskrivelsen af Jesus, der ved slutningen af sit liv er »skyllet frem på en vældig bølge, der til sidst skyllede ham ind i døden. Den har rejst sig så vældigt i hans eget sind, at der intet øjeblik har været noget svagt og vaklende. Da han har stået overfor sine bødler, har de fysisk set bragt ham ud over alt det jordiske. Han har befun-det sig så frigjort og opløftet, at han ikke har kunnet se dem med almindelige menneskers øjne, men derimod med en uendelig overlegenhed og overbæren-hed, som altid følger med, at man kan se den smalle horisont, som de andre hand-ler ud fra«.

Kims afskedsbreve, skrevet efter døds-dommen, lyser af hans tro på, at det liv eller den inspiration, der fyldte ham, vil leve videre i andre, også efter at hans egen person er glemt. Det, der i det store gælder for Jesus, gælder jo i det små for os alle - at vores liv er større end vores egen person. Vores liv rækker ud over døden, ikke alene gennem vores børn, men fordi livet til stadighed sætter sig levende spor overalt. Hvert ord, hver be-vægelse, hvert smil kan blive et frø og en kerne, hvoraf livet kan gro.

Både Primo Levy og Kim Malthe-Bruun fortæller mig, at det er mennesket selv, der skaber historie. At lade humanite-tens spor i historien tale til nutiden i et nutidigt sprog, det er vel hovedopgaven for historisk-poetisk fortælling i dag. Det historisk-poetiske skal i virkelighe-den forstås som en mulighed for, at kun-ne installere sin virksomhed i den kæde af levende handlinger, der gennem en fortid har skabt den nutid, som skal vide-reformes til en fremtid – ikke en hvilken som helst fremtid, men den fremtid, der bliver til gavn og glæde for mennesker at befi nde sig i.

31

Kim Malthe-Bruun

NR. 25 31NR. 25 31 29/04/07 20:27:0729/04/07 20:27:07

32

HØJSKOLEDAGLørdag den 6.oktober

på Gl.Rye Skole fra kl. 9.30 – 15.30

Vi begynder som sædvanlig med morgenkaffe og rundstykker kl. 9.30.Herefter vil højskoledagen byde på 2 spændende møder af-brudt af frokost.

GlædenEfterårets højskoledag vil have glæden som tema.Pludselig er den dér. Glæden. Født af duften efter Sara på vej igennem stuen eller skabt ud af lysstrålens glimt på den nyud-sprungne blomst. Ustyrlig og uberegnelig. Sådan er glæden. Men den kan hjæl-pes på vej.I foredraget ’Til glæden’ fortæller programmedarbejder Anders Laugesen om sammenhængen mellem nyristede kaffebønner, nattevandring, Guds himmelske visdom, slædehunde og glæde som større end følelsen af at være glad.

Efter frokost vil Jytte Dreyer fortælle om Livsglædens nødven-dighed.Jytte Dreyer har gennem små 40 år arbejdet arbejdet i Dan-marks Radio med vidt forskellige programmer. Hun har pro-duceret en lang række TV-udsendelser, hvor titler som OTIUM, Musik i Arbejdstøj er noget af det, folk husker hende for. En

lang række portrætter og fami-lieudsendelser er det også blevet til. På radioen har hun lavet ”2 generationer spiller ud” og ”På tremandshånd”.Shakespeare har engang sagt :”Det glade hjerte lever længst”, så det er blevet en god leveregel for Jytte Dreyer, og hun har gode eksempler i sit foredrag.Humor er et godt fundament for et rigt samvær, humor kræver ikke overskud, det giver over-skud, og i hendes foredrag er der plads til en sund latter.Som Kumbel siger: ”Den der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han har fattet begge dele lige dårligt”

Pris for Højskoledagen incl. mor-genkaffe og frokost kr. 100,- for unge under 18 år kr. 75,-

Tilmelding til Højskoledagen senest mandag den 3.oktober til Aage Augustinus 86 89 86 12

An

der

s La

ug

esen

Jytt

e D

reye

r

Åben korprøve

Torsdag 10. maj kl.19.30Valgmenigheden for Gl. Rye og omegns nystartede gospel-/rytmiske kor har haft en række prøver her i foråret. Der er p.t. ca. 25 deltagere, og selvom koret endnu er ”ungt”, er vi dog nået så langt, at vi gerne vil præsentere lidt af vores musik.

Det sker torsdag den 10. maj kl. 19.30 i Gl.Rye kirke. Der vil være ca. en halv ti-mes musik og desuden lidt fællessang.

Efter korprøven er valgmenigheden vært ved en kop kaffe på Gl. Rye Skole.

Gratis entré.

Alle er velkomne

Gospel i Gl. Rye Kirke

ForedragTorsdag den 13. september kl.19.30 på Gl. Rye Skole er der foredrag ved lektor Hans Jørgen Frederiksen, der vil fortælle om Kirkekunst.

Mere udførlig omtale følger i næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye

NR. 25 32NR. 25 32 29/04/07 20:27:0929/04/07 20:27:09

33

Af Astrid Nyboe Bach og Allan Jakobsen

Onsdag den 18/4 Kl. 4 onsdag morgen drog 30 mennesker, unge som gamle, af sted fra Gl.Rye til Billund Lufthavn, med afgang til det hi-storisk interessante og kulturelle Athen. Trætte, men med heroisk mod og stoisk ro, blev vi mødt af en skyfri himmel, og en anelse smog, samt et pulserende by-

liv. Vi blev med det samme klar over, at Athen ikke blot består af støvede ruiner fra oldtiden, men af moderne og fortrav-lede mennesker, som ihærdigt forsøger at styre deres mange biler igennem tra-fi kkens junglelov, hvor kun den stærke har ret. Faktisk er der så meget trafi k, at athenerne kun må køre hver anden dag, alt efter bilernes nummerplade. Af den grund har politiet ofte travlt med at ud-

dele bøder til folk, der alligevel begiver sig ud på de befærdede veje. Samme eftermiddag var der mulighed for at nyde byens stemning, inden vi mødtes til fælles spisning, som bød på lækre lokale retter.

Torsdag den 19/4 Efter højskolesangbog-skønsang ved hotellets morgenbuffet midt blandt øv-rige gæster (”pinligt, pinligt” - citat ’de unge’), gik turen først til ruinerne af Zeus’ Tempel, Det Olympiske Stadion fra 1896 og ex-kong Konstantin og ex-dron-ning Anne Maries ex-palads. Herefter besteg vi det vidt berømte Akropolis, hvor vi bl.a. besøgte den mægtige og prægtige visdomsgudinde Athenes hjem, templet Parthenon. På klippehøjen ved siden af holdt Apostlen Paulus i forgangne tider sin berømte tale for grækerne. Han var dog ikke til stede ved vores besøg, så vi måtte nøjes med Aages taleJ Nedenfor Akropolis besøgte vi Agora, datidens svar på Times Square, samt den halte, men stærke, smedegud Hefeistos’ Tempel. Dagens resterende timer blev bl.a. brugt på Athens gamle bydel, frodige parker og butikker. En del blev dog først lokket hid af de græske tavernaers mange fri-stelser.

Valgmenighedens tur til Grækenland – foråret 2007Rejsedagbog – et uddrag

Zeus -templet i Athen

NR. 25 33NR. 25 33 29/04/07 20:27:1229/04/07 20:27:12

34

Fredag den 20/4 Fredag gik turen til Delfi ; verdens navle. Fra nær og fjern valfartede de gamle grækere hertil, for at besøge den lyre-spillende Apollos Tempel (vist nok det helligste sted i oldtidens Grækenland). Apollo var (er?) desuden gud for lov og orden, moral, pludselig død, musik mm. – altså en noget skizofren gud! Delfi er endvidere berømt for sit Orakel, som i forgangne tider spåede om fremtiden. Under indfl ydelse af forskellige svovl-dampe fra sprækker i jorden fremsag-de en nøje udvalgt præstinde - 50+ og jomfru, lidt tvetydigt tågesnak, som i fri fortolkning blev fremlagt for ’den spør-gende’ af præsterne. De gamle græke-res fantastiske skulpturer, statuer, vaser og remedier ses overalt både i ruinerne og det dertil hørende museum, og man forbløffes over deres kunstneriske evner, især de mange statuer af de nøgne gu-der.Munkene var noget mere tildækkede, da vi besøgte det tusind år gamle klo-ster som Osios Lucas opførte til ære for apostlen Paulus i år 960. Klostret ligger i fantastiske omgivelser, og byder bl.a. på smukke guldmosaikker og en knap så smuk mumie af Osios Lucas himself.

Lørdag den 21/4Lørdag gik turen til det sydlige Attika, hvor vi besøgte et nyere nonnekloster., Skt. Paulus Klostret. Atten nonner med forskellige nationaliteter lever i klostret, som bl.a. lever af indkomsten fra deres fremstilling af diverse naturprodukter, heriblandt honning, vin, marmelade og lækre cremer. Vi fi k en spændende for-tælling om ortodokst klosterliv anno 2007.

Herefter besøgte vi havguden Poseidons Tempel, som ligger på Attikas sydspids højt over havets overfl ade. Her hilste de søfarende på guden, for at sikre en upro-blematisk og sejrsikker færd over det truende hav. Turen hjem gik langs den smukke kyst, hvor velhavende grækere residerer - et område, der (endnu) ikke er befængt af Liebhavernes egen Jan Fog.

Søndag den 22/4 I dag sagde vi farvel til Athen og god-morgen - calimera - til Pelops Ø (Pelop-pones), krydsede Korinther-kanalen: en 6,5 km lang kanal, hvis udgravning blev påbegyndt af den romerske Kejser Nero og afsluttet i 1800-tallet.

Efterfølgende besøgte vi byen Korinth, hvor det gamle tempel til ære for den erotiske og mandegale kærlighedsgud-inde Afrodite knejser fra byens øverste tinde. Her fungerede de smukke præst-inder i sin tid også som prostituerede. Også her har Apostlen Paulus været forbi, og det var her, han nedkradsede det teologisk signifi kante Romerbrev. Han var dog noget ængstelig over byens vederstyggeligheder, hvorfor han døbte Korinth ’Utugtens By’. Herefter indtog vi Mykene, sagnkongen Agamemnons forgyldte borg. Her mær-kede vi endnu engang historiens vin-gesus i det legendariske landskab. Ved Mykene fi ndes også en tolv meter høj kuppelgrav, samt verdens ældste port - Løveporten. Dagens tur blev rundet af med lægegu-den Asklepios helligdom Epidauros, hvor psykoterapiens første spirer brød frem (Freud, go home). Her fi ndes det bedst bevarede græske teater, hvis akustik er fænomenal. Da Maria Callas sang her, blev hun så overvældet af teatrets fan-tastiske lydunivers, at hendes tårer fl ød. Vi fi k lov at nyde en alternativ fortolk-ning af Poul Dissing og Benny Andersens ’Se hvilken morgenstund’, da et par af turens deltagere modigt indtog scenen foran alverdens turister. Mandag den 23/4Efter et hår(nåle)rejsende færd op ad Peloppones’ bjerge nåede vi frem til et græsk-katolsk munkekloster, bygget op af en stejl klippe. Klostret huser hellige relikvier, som bl.a. består af afskårne hænder, ører og kranier med indtørret hjernemasse. Dette, samt stedets tyrki-ske toiletter, frembragte en sund appe-tit, hvorfor vi fl uks kørte til en hyggelig taverna i en nærliggende bjergby, Kalav-rita.

Hephaistos-templet ved Athens agorá. Billedet er taget fra Areopagos-højen hvor Paulus holdt sin berømte tale .

Vi hører om ortodokts klosterliv anno 2007

NR. 25 34NR. 25 34 29/04/07 20:27:1429/04/07 20:27:14

35

Kalavrita bærer på en tragisk historie. Den 13. december 1943 blev alle byens mænd, helt ned til tolv år, dræbt af nazi-sterne i forbindelse med en hævnaktion.Sidste stop var en stor underjordisk grot-te med drypsten og små søer, hvor vi be-vægede os femhundrede meter ind i de kilometerlange hulrum. Dette klamme og fugtige sted gav klare associationer til oldtidens beskrivelser af Hades, un-derverdenen.

Tirsdag den 24/4 Olympia, hvor oldtidens olympiske lege blev afholdt til Zeus’ ære, var dagens de-stination. Indsmurt i olivenolie trænede og konkur-rerede dengang nøgne ynglinge i bl.a. løb, boksning og diskoskast. Med Zeus’ hjælp ser vi måske Joakim B. Olsen nø-gen til næste OL. Blev en deltager taget i at snyde, bestod straffen i evig forvisning fra Olympia, foruden betaling for opfø-relsen af en Zeus-statue, som blev place-ret ved indgangen til Stadion. Indgrave-ret i skamstøtten var snydepelsens navn og by til offentlig spot. I dag kan man som Jesper Skibby nøjes med at udgive en bog. I Olympias’ Zeus-tempel fandtes i old-

tiden en tolv meter høj guld- og elfen-bensstatue af Zeus himself. Museets bød desuden på helt utrolige fund, bl.a. den berømte statue af Hermes med Dionysos-barnet: en blød mand i hårdt marmor – altså forgængeren for nutidens man-deideal.

Onsdag den 25/4 Panik-power-shopping med videre inden afrejse mod Hyperboræus (Norden).

Apollon-templet på Korinths akropolis

Vores guide Erico fortæller i Olympia

NR. 25 35NR. 25 35 29/04/07 20:27:1729/04/07 20:27:17

36

Gl. Rye ”Tomlerkort”

Infralyd/Vibrationer

Af: Esben Bohøj

Gl. Rye ligger naturmæssigt i et ”smør-hul”, det er svært at forestille sig et bed-re sted i Danmark. Vi ligger også centralt i forhold til fl ere store byer, med mulig-hed for arbejde og uddannnelse.

Med hensyn til offentlig transport, be-fi nder vi os i en ”ødemark”. Borger-for-eningen har fi nt opstillet de muligheder der er, i den omdelte oversigt.

Vi har få daglige busforbindelser, men har fl ere muligheder for at komme med toget til/fra Ry Stationsby. Det er desvær-re ikke muligt at komme ind til, og hjem fra så mange tog, med bus.

Udover de der pendler til arbejde, er der mange unge der har behov for at komme frem og tilbage mellem Gl. Rye og Ry.Jeg kører ofte, som alle andre billister i Gl. Rye, den nævnte strækning. Mange der står og ”tomler” er unge, og de fl e-ste skal ud til Efterskolen.

Der står også unge (og mig) fra Gl. Rye, men jeg kender ikke længere alle de unge i byen. Jeg er ikke bange for at blive forvekslet med en efterskole-elev, men der er jo også mange der ikke ken-der mig, og ikke ved, at jeg gerne vil med hjem til Gl. Rye.

Et lille kort, på størrelse med et Dankort (så er det nemt at have med), hvorpå der står Gl. RYE, kan vise hvor du gerne

vil hen, når du står og ”tomler”. På den anden side kan der evt. stå RY, eller Sil-keborg/Skanderborg (SILKB/SKABO), når du vil bruge det fra Gl. Rye. For at gøre det genkendeligt og så tydeligt som mu-ligt, kunne det være fi nt med en gul bag-grund på kortet.

Det kan godt virke temmelig banalt, men jeg er sikker/håber på, at det vil gøre, at andre end jeg, vil tage fl ere med på turen mellem Gl. Rye og Ry (Silkeborg/Skanderborg), og være med til at styrke det fælles tilhørsforhold til Gl. Rye.

Vi er en gruppe borgere i Ry/Gl Rye, som de seneste par år har været generede af infralyd/vibrationer, der høres som en dyb vedvarende brummen som fra en stor lastbil i tomgang.

Vi vil prøve at få kortlagt hvor/hvem, der er generede af dette for om mu-ligt at få løst prøblemet.

Er du også generet af lyd, så ring til os.

Kristine 87 88 30 75 Niels 22 52 83 05

NR. 25 36NR. 25 36 29/04/07 20:27:1929/04/07 20:27:19

37

Mo

tiv

fra

Gl.

Rye

, fo

tog

rafe

ret

fra

bak

ken

bag

Bru

gse

n

NR. 25 37NR. 25 37 29/04/07 20:27:2229/04/07 20:27:22

38

GRIF

Af Morten Bohøj

Så er vi kommet i gang med selve turne-ringen og i skrivende stund, har Gl. Rye været vidne til den første hjemmekamp i serie 2, og vi har også spillet en enkelt udekamp. Holdet startede på hjemme-bane, på en anden påskedag med godt vejr, som havde lokket folk til stadion. Her kunne de se Gl. Rye komme bagud inden pausen, men vende 0-1 til 3-1 efter pausen. Desværre blev første udekamp til et nederlag, så status er altså 3 point efter 2 kampe. Byens andet herresenior-hold spiller i serie 5, og sigter efter op-rykning til serie 4.

Hjemmekampene er heldigvis blevet til et rigtigt tilløbsstykke, hvor folk mødes og nyder et par timer i godt selskab og det er vi som spillere meget taknemme-lige for. Det betyder at der står mange og hepper på os. Nu er det jo også en fornøjelse at se fodbold i Gl. Rye, med to hold, som gerne vil spille fodbold, og som kan spille fl ot fodbold. Desuden er der en god stemning på lægterne. Som en ekstra bonus sælges der øl, vand og pølser, i hvert fald de kampe hvor serie 2 spiller.

Vil du også gerne op og se fodbold næ-ste gang, så kommer der her en liste over hjemmekampe før sommerferien. Listen

kan også fi ndes i aktivitetskalenderen og på hjemmesiden http://www.glrye-if.dk, hvor der også er kampreferater, billeder og meget mere. Hold desuden øje med skiltet foran Brugsen, som også informe-rer om kampe.

Serie 24. maj kl. 13:30 mod Horsens Freja2. juni kl. 13:30 mod Horsens FS16. juni kl. 13:30 mod FC Skanderborg

Serie 54. maj kl. 16:00 mod Låsby B2. juni kl. 16:00 mod FC International16. juni kl. 16:00 mod Silkeborg Kamme-raterne

Første sæson i serie 2Gl. Rye spillede en meget lige kamp mod Hatting/Thorsted, men tabte desværre 2-3. Fotos Ib Hansen

NR. 25 38NR. 25 38 29/04/07 20:27:2229/04/07 20:27:22

39

Af Esben Bohøj

Gl. Rye er en by med mange foreninger brugsforening, idrætsforening, borger-forening, branddaskerlaug, husfl idsfor-ening o.s.v. En forening som er mindre kendt, men som er meget synlig, specielt om sommeren, når der spilles fodbold på stadion, er Målaktionærforeningen.

Målaktionærforeningen er stiftet for at støtte seniorfodbolden i Gl. Rye. Udover kontingent fra medlemmerne, får for-eningen penge ved at sælge pølser, øl og vand til 1.holdets hjemmekampe. Der er ingen tvivl om, at det har stor betydning for seniorafdelingens store tilslutning af såvel ”gamle” Gl. Rye drenge samt spil-lere fra et større opland, at der er øko-

nomisk mulighed for at støtte holdene. Der er blevet betalt for, at seniorholdene har kunnet deltage i en træningsturne-ring som optakt til efterårssæsonen. Det har ikke kun indfl ydelse på selve spillet, men har stor betydning for det stærke fællesskab og sammenhold der er i spil-lertruppen.

Der er også givet tilskud oprykningsfe-ster, sammenkomster ved turnerings-opstart og - afslutning. Målaktionær-foreningen har betalt for fl agstang og fjernsynet i klubhuset, samt andre min-dre indkøb. Målaktionærforeningen er ved at indkø-be forskelligt fanudstyr, halstørklæder, kasketter, svedarmbånd og manchet-knapper. Det bliver med klubbens logo,

griffen. Det vil i første omgang blive solgt ved hjemmekampe, evt. senere i klubhuset. Så bliver det muligt at vise sit tilhørsforhold i rigtigt udstyr, både til fodboldkampe og for alle klubbens ud-øvere.

Målaktionærforeningen gør det mu-ligt at støtte spillerne på et niveau som klubben i sig selv ikke har økonomi til, og uden at der går noget fra de øvrige udøvere i Gl. Rye Idrætsforening.

Hvis du har lyst til at blive medlem, kan du blot lægge dit navn ved pølsesælge-ren ved hjemmekampene. Så får du også mulighed for at deltage i den årlige ge-neralforsamling med spisning, måske den mest muntre i byen!

Ved hver hjemmekamp er der salg af øl, sodavand og pølser Fotos Ib Hansen

Målaktionærforeningen

NR. 25 39NR. 25 39 29/04/07 20:27:2529/04/07 20:27:25

40

NR. 25 40NR. 25 40 29/04/07 20:27:2929/04/07 20:27:29

41

Gymnastikopvisning d. 20 marts. 07

Energi, glæde og begejstringBolde, sjippetove,risposer.Spændte børnHøj musikGrundtræningInstruktør-serieKlappende publikumAirtrack i aktionKiosk-kø10 hold på gulvet

På gensyn

GRIF gymnastik

NR. 25 41NR. 25 41 29/04/07 20:27:3329/04/07 20:27:33

42

Serie 3 Damer vandt deres pulje og var derfor også kvalifi ce-ret til Kredsmesterskabet. Desværre var det ikke muligt for Damerne at stille hold d. 25 marts.

Damerne har gennem sæsonen været godt bakket op af Ag-nete, Helle og Lene der kommer fra Bofællesskabet Skræn-ten. Og som Lene ofte har udtalt : ”Hvis jeg ikke kommer og hepper, så taber i bare”

Serie 3 Damer består af : Lene, Limmer, Dorthe, Julie, Helle, Susanne, Anne, Linda, Birgitte, Karina og træner Lars Vi takker spiller og træner for endnu en sæson og glæder os til, at se alle igen d. 5 september 2007

Vi vil samtidig gerne opfordre og invitere nye spiller, både børn og voksne til, at komme d. 5 september.

Lilleput Drenge blev nr. 2 i deres pulje og gik derfor videre til Kredsmesterskabet d. 25 marts, hvor de i fl ot stil vandt guld.Det betød så, at de skulle til Østjyskmesterskab d. 1 april, hvor de fi k en fl ot bronzemedalje

Lilleput drenge består af : Mathias, Casper, Morten, Søren S, Søren J, Mikkel, Sofus, Jonathan, Magnus, Rasmus, Severin og Træner Claus Ruggaard.

Håndboldsæsonen er nu vel overstået for alle hold...

NR. 25 42NR. 25 42 29/04/07 20:27:3529/04/07 20:27:35

43

GRIF hovedbestyrelseFormand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81 abp@kamstrup.dk

Næstformand + Formand for fodbold: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 noah@privat.dk

Kasserer: Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49 fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik:

Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@vip.cybercity.dk

Formand badminton:

Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fi scherweb.dk

Fodbold kontaktperson: Erik Nørgårds tlf. 87883100Ungdom: Claus Langergaard tlf. 87883231Senior: Keld Pedersen Tlf: 86898234

Sommerens

Sportsfester i år 16. 17. og 18 august

Nærmere information husstandsomdeles i begyndelsen af august.

07 Gl. Rye idrætsforening

- f- fodbold med glædeodbold med glædeog begejstringog begejstring

Dette er en folder som foldboldudvalget har udarbejdet og udleveret til alle spillere/forældre.

Et godt tilbud til Motionister Hver onsdag er der fodbold fra kl. 19,00 for alle på ca. 50 år eller derover.Der er også petanque ved tromlehuset.Hold dig i form og hyg dig sammen med os. Vi glæder os til at se dig.Med sportslig hilsen Vagn 8689 8476Jens Erik 8689 8423

43

NR. 25 43NR. 25 43 29/04/07 20:27:4029/04/07 20:27:40

44

www.nettorvet.dk

”DET NORDISKE KØKKEN”

LYNG DALRyesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

Tlf. 8689 8011 · Åbent 8-19 hver dag

Ny ØKOLOGISK afdelingKom og se vores nye udvalg af økologiske varer. Der er et bredt udvalg, lige fra morgen-mad, ris, mel til nye spændende krydderier og slik.

Varer fra Urtekram, som også fører varer fra den kendte ernæringsekspert Lene Hanson, vært i TV3 programmet ”Du er hvad du spiser”.

Godt forår - og på gensyn i Dagli Brugsen

LYNG DALS APERITIF CREME DE MÜRE KR. 40,-(Tør hvidvin og brombærlikør)

FORRETTERHelle´s kanin. Røget kanin med frisk kryddert gede ost gulerods råkost med appelsin & rosiner

Østers a la Lyng DalVadehavetsfrugter, gratineret med cremet sauce, ægge & soltørred tomat duxel. Severet med salat garnish vendt i hvid balsamico og lynghonning.

Krondyr/spellsau postej med hyldeblomst gele & syltet rødløg

HOVEDRETTERalle servert med dagens grønne forårs garniture

Indbagt lyssejbagt i fillo med flødegratineret kartof-ler solbær & anis sauce & agurksalat

VildsvinGrillet vildsvinefilet med braseret endivesalat, brombær kompot & kar-toffelsnegl

Hjorte mørbradStegt & serveret med syltetTranebær, nye kartofler & selleri sauce

Lyng Dals PeberbøfSteak af Herford højreb serveret med peberpanade, dagens garniture og kraftig skysauce.

OSTHo HolmeDansk komælksost lagret i rødvinskvas, hertil syltede nødder og lynghonning

Røget Brielet røget i egen ovn, serveret med oliven & tørrede figner

DESSERTERJordbærmarineret i mørk balsamico, serveret med basilikum is

St. RemyChokoladekage serveret med orange-creme

Pæretærtemed pærer marineret i calvados, hertil kokos parfaitDagens ret….. kr. 165,-Dagens ret med dansk/italiensk eller fransk inspiration - spørg venligst betjeningen.

2 retter kr. 248,- 3 retter kr. 278,- 4 retter kr. 298,- 5 retter kr. 328,-Hovedret kr. 198,-

Slut af med en Irsk Kaffe kr. 56,-

Hvis De ønsker en friaften for mad-lavning, ring inden kl. 19:00 og vi vil have Deres aftenmenu klar til afhent-ning en 1/2 time efter.

SELSKABSMENUERVenligst spørg efter forslag til festmenu-er og buffeter der serveres i vor restau-rant mod forudbestilling eller leveres som DINÉR TRANSPORTABLE

- eller gå ind på vor hjemmeside www.lyngdal-hotel.dk

· A la carte · Selskaber · Dinér Transportable · Værelser · Kurser

MAJ MENU

Vort sidste nye tiltag er ”DET NORDISKE KØKKEN”.Kendetegnende herfor er anvendelse af traditionelle nor-diske tilberedningsmetoder men med inspiration fra andre lande.Dette betyder, at vi tilbereder vore menuer af råvarer fra

Norden, altså Grønland, Island, Færørene, Norge, Sverie, Finland og selvfølgelig Danmark. I disse lande findes et stort udvalg af udsøgte og ofte lang-somt voksende dyr og planter, hvilket giver en fantastisk smag og fast konsistens.

NR. 25 44NR. 25 44 29/04/07 20:27:5129/04/07 20:27:51

45

Siggaard BilerGalgebakken 3Gl. Rye8689 8642

www.siggaard-biler.dksalg@siggaard-biler.dk

Reparation og salg af biler

VW Passat VR5, 2,3 150 HKService OK. Aircon, sænket, træk, sportssæder, 200.000 km.

139.900 kr.

Audi A4 2,6 V6 150 HKService OK. 1 ejer, veloursæder, alu-fælge, 151.000 km.

Kun 94,800 kr.

VW Sharan TDI van 115 HK, 6 gear, AC, alufælge, service OK, armlæn, Trendline 77.500 km

Kun 99,800 kr. + moms

Opel Vectra 2,0 IVeloursæder, alufælge, træk. Meget velholdt. 198.000 km.

Kun 44.800 kr

Vi har det store, spændende udvalg

Åbningstider:Mandag-onsdag 9.00-17.00Torsdag-fredag 9.00-19.00Lørdag-søndag-helligdage 9.00-17.00

Hjarsbækvej 21 · Gl. Rye · 8680 Rytlf. 86 89 82 00 · www.nylund.dk · mail@nylund.dk

NR. 25 45NR. 25 45 29/04/07 20:27:5629/04/07 20:27:56

46

Jesper PoulsenMobil 3094 3801jp@ryelogvvs.dk

Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry · Tlf. 8689 8333 · www.ryel.dk

Privat eller erhverv - kontakt...

Velkommeni Jyske Bank

enu

nd

er

ligsk

Skanderborgvej 5 • Ry • Tlf. 89 89 83 83

Ved Freddy Hansen

8689 8533Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

Registrerede Revisorer FRRJan FogtNiels Jørn JeppesenHans Friborg Christensen

HFC REVISIONJyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

ved Henrik Pedersen

Horsensvej 48, Gl. Rye

8680 Ry

8689 8400

MASSER AF TILBUD DAME/HERRE SKO

Fx. MARC - støvle

før 999 nu 699,- Åbent alle onsdage 15 - 18.

SKOWOLTER Enghavegaard · Emborgvej 6 · Tlf. 26839311

Dyrefoder til hobbydyrv. Lene og Lars. Horsensvej 30Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

Gl. Rye FlagalléBestilling af flagalléRing til:• Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 eller 30 53 77 28, og hvis Willy ikke kan træffes, til et af de øvrige bestyrelsesmedlem:• Poul Brandt tlf. 86 89 82 79• Grete Balle tlf. 86 89 82 65• John Jensen tlf. 86 89 84 74• Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

NR. 25 46NR. 25 46 29/04/07 20:28:0329/04/07 20:28:03

47

Kvalitetsreklamertil en fair pris...

www.ptgrafi sk.dk

86 89 89 72Ryesgade 25 · Gl. Rye

Rimmersvej 10 · 8680 Gl. Rye · Telefon 86 89 86 74Mobil 23 61 04 74 · klbygglrye@pc.dk

NÅR GODT NOK IKKE ER NOK

Klostervej 6 F · 8680 Ry

8689 1166- det professionelle valg, siden 1968

GARANTI PÅ KVALITET

A/S

REALMÆGLERNE BENT DYRBYSkanderborgvej 22 · 8680 Ry

TLF. 8689 0455mail: 8680@mailreal.dk · www.realmaeglerne.dk/ry

JuelsmindeHedenstedEjstrupholmHaarupGiveRy

8689 1029Kløftehøj 2, 8680 Ry · www.byggekram.dkÅbningstider: Man-fre 7.00 -16.30. Lørdag 8.30 - 12.00

MASKIN- OG MATERIELUDLEJNING

Maskiner med/uden fører. Anlægning af græsplæner. Bortfræsning af stubbe. Grubning og stennedlægning - fræsning af grunde.

om ikke er i denne brochur

Gl. Rye HvidvareserviceKarsten Dreier

Nyvej 12c. Gl. Rye · 8689 8348 - du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

Reparation og salg af hvidevarer i alle mærker- få et godt tilbud

Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

NR. 25 47NR. 25 47 29/04/07 20:28:0829/04/07 20:28:08

48

Aktivitetskalender for Gl. RyeDato Aktivitet Sted Arrangør

Maj 4. Fodbold Serie 2: GRIF – Horsens Freja – kl.13.30 Stadion GRIF4. Fodbold Serie 5: GRIF – Horsens FS – kl.16.00 Stadion GRIF7. Bankospil – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet10. Løvspringstur til Blicheregnens Museum , kl.13.00 Aktivitetsrådet15. Gudstjeneste – kl.14.00 (Henrik Lund) Dalbogård Aktivitetsrådet18. Fredagscafé med Bente Aavild – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet21. Bankospil – kl.14.00 Dalbogård Pensionistforeningen23. Sejltur med Ry-bådene – kl.13.30 Afg. Ry bådehavn Aktivitetsrådet Juni 2. Udflugt til Vestjylland Menighedsrådet2. Fodbold Serie 2: GRIF – Horsens FS – kl.13.30 Stadion GRIF2. Fodbold Serie 5: GRIF – FC International – kl.16.00 Stadion GRIF4. Bankospil – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet4. Rhododendrontur til Højkol – kl.18.45 Afg. Gl.Rye Kro Borgerforeningen8. Fredagscafé med Jenny Larsen – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet10. Frokost i ”det grønne” – kl.11.30 Klostermølle Gl.Rye Branddaskerlaug12. Gudstjeneste – kl.14.00 (Aage Augustinus) Dalbogård Aktivitetsrådet16. Fodbold Serie 2: GRIF – FC Skandeborg – kl.13.30 Stadion GRIF16. Fodbold Serie 5: GRIF – Silkebor Kammeraterne – kl.16.00 Stadion GRIF17. Møllemarked kl.10.00 - 16.00 Ved Gl.Rye Mølle Borgerforeningen23. Sct.Hans Aften – kl.19.00 Ved Gl.Rye Mølle Borgerforeningen29. Fredagscafé med Aage Augustinus – Grækenlandsbilleder – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet Juli ….. ….. ….. ….. August 6. Bankospil – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet7. Gudstjeneste – kl.14.00 (Henrik Lund) Dalbogård Aktivitetsrådet15. Sommerudflugt til Ravmuseet i Oksbøl – kl.10.30 Afg. Dalbogård Aktivitetsrådet16. Sportsfest. 16. - 17 og 18. august Stadion GRIF

GL. RYE

NR. 25 48NR. 25 48 29/04/07 20:28:1329/04/07 20:28:13