1

BorgerforeningenSide 7

VandværketSide 9

ValgmenighedenSide 12

Nyt fra FDFSide 20

SognemenighedenSide 24

Nyt fra GRIFSide 34

Nr. 19 · November · 2005

Gl. Rye portræt

Gl. Rye’s kraftvarmeværk bliver 10 årSide 2

Gl. Ryes førstehold tilbage i serie 3

2

Benedicte Thorseth

I denne tid for ti år siden var de første nedgravninger af et nyt fjernvarmenet i Gl. Rye i fuld gang, og fundamenterne til det nye decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværk begyndte at tage form. Kraftvarmeværkets formand, Søren Frandsen, fortæller: ”For at udnytte de danske naturgasfelter bedre opfor-drede landspolitikerne i begyndelsen af 90’erne mindre lokalsamfund i Danmark til at opføre små naturgasfy-rede kraftvarmeværker, som hurtigt fik betegnelsen ”Barmaksværker”. Navnet fik de, fordi de typisk blev bygget på en bar mark tæt på de små byer, de skulle forsyne med varme, og kombineret med, at der ikke var fjernvarme i områ-det i forvejen – altså ”bar mark”.

”Daværende miljø- og energiminister, Svend Auken, var en varm fortaler for opførelsen af disse små kraftvarmevær-ker. Han mente, at Danmark skulle være foregangsland for vedvarende energi og for optimal udnyttelse af de traditionel-le energiformer, herunder kraftvarme” fortæller Søren Frandsen. Resultatet af

politikernes opfordring blev til godt 80 af disse barmarksværker på landsplan. I Gl. Rye faldt opfordringen sammen med, at der i mange af byens huse stod nedslidte oliefyr, som alligevel skulle udskiftes. En arbejdsgruppe til etable-ring af et kraftvarmeværk blev dannet i 1993, og gruppen undersøgte blandt andet økonomien ved omlægning fra fyringsolie til kraftvarme. Det skulle blive billigere med kraftvarme, da den elektricitet som værket producerede, skulle sælges til Galten Elværk, og ind-tægten herfra kunne finansiere natur-gasregningen til kraftvarmeværket. Indtægterne fra fjernvarmeforbruget i byen skulle så kun dække udgifter til drift og vedligeholdelse af kraftvarme-værket.

Dramatisk startI 1994 dannede man en andelsforening og Ry Kommune stillede med en låne-garanti på 30 millioner kroner. De før-ste forbrugere blev tilsluttet værket på Hjarsbækvej 7 omkring den 1. novem-ber 1995 godt 230 huse ville tilsluttes på det tidspunkt, men på grund af den meget hårde vinter blev arbejdet indstil-let. Det betød en væsentlig forsinkelse for tilslutningen af huse og dermed

manglede også indtægten fra anslået 50 huse, der måtte vente til marts 1996 med at komme på kraftvarmeværkets hovedledning. Den officielle indvielse blev foretaget den 1. juli samme år af værkets daværende formand, Anders Hansen og daværende borgmester, Ib Madsen. Det skete ikke uden dramatik, for blot to timer inden den røde snor skulle klippes, opstod der brand i vær-ket. Ry Brandvæsen blev tilkaldt, men der var kun tale om en kortslutning i et elskab. Søren Frandsen, som dengang var næstformand, holdt i forbindelse med indvielsen tale og sagde: ”Til en rigtig premiere hører som regel et uheld. Nu håber vi så at blive forskånet for flere.” Han anede ikke, hvad der ventede ham. For selv om der ikke har været tale om regulære uheld på kraft-varmeværket, har det været en meget turbulent tid at sidde i bestyrelsen for værket.

Priserne stiger”Det har ikke altid været lige nemt at sidde i bestyrelsen for Rye Kraftvarmeværk,” ordene kommer fra formanden, Søren Frandsen, der for godt ti år siden var med i arbejdsgruppen, som etablerede værket. Grunden hertil

Gl. Rye’s kraftvarmeværk bliver 10 år

Gl. Rye portræt

Gl Rye krafyvarmeværk

3

er, at de økonomiske forudsætninger, som Energistyrelsen lagde til grund for varmepriserne i begyndelsen af 90´erne, ikke holdt. Her kalkulerede man blandt andet med, at eventuelle prisstigninger på naturgas skulle resultere i tilsvarende afgiftslettelser, så prisen på fjernvarme hele tiden var konkurrencedygtig med fyringsolie. Dengang kostede en kubik-meter naturgas godt en krone, i dag er prisen omkring 2,40 kroner. Hertil skal lægges CO2 afgiften på 22 øre og ener-giafgiften på 2,02 kroner pr. kubikmeter naturgas til varmeproduktion.

”De første par år gik det godt. Varmen fra værket var konkurrencedygtig med individuel oliefyring, men i takt med, at priserne på råolie og dermed på naturgas begyndte at stige, og der ikke blev lettet på afgifterne, kom for-brugerne til at mærke stigningerne” forklarer Søren Frandsen. Driftslederen på Rye Kraftvarmeværk, Henning Lewandowski, supplerer: ”Forskellen mellem indtægterne fra salg af el og udgifterne til naturgas var i 1996 få tusinde kroner, og nu koster det kraft-varmeværket ca. 900.000 kroner mere pr. år at købe naturgas i forhold til ind-tægterne fra salg af el.”

Varmegruppen opstårDa priserne på råolie og dermed på naturgas steg kraftigt i 1998 indkaldte bestyrelsen på foranledning af en grup-pe borgere til stormøde for fjernvarme-forbrugere på kraftvarmeværket.”I begyndelsen troede folk, at vi ikke varetog opgaverne i bestyrelsen godt nok, men de fandt dog hurtigt ud af, at vi var i samme båd som 80 andre tilsvarende små kraftvarmeværker, der var opført i Danmark i samme periode” siger Søren Frandsen.

Efter stormødet etablerede en arbejds-gruppe med navnet ”Varmegruppen” sig. Varmegruppen har gennem årene konfronteret politikerne med løftebrud, kontaktet pressen og har i det hele taget været meget aktive for at gøre opmærksom på forbrugernes urimelige situation. Repræsentanter fra gruppen deltog blandt andet sammen med vær-kets bestyrelse og driftsleder i et stort protestmøde, som blev afholdt i sep-tember 2000 i Viborg, hvor der mødte repræsentanter op for barmarksværker fra hele landet. Relevante politikere var inviteret og mødte også op. Politikerne kunne godt se problemet, men der

kunne ikke blive tale om at ændre på afgifterne. I stedet for blev der tale om en gældssanering, det resulterede i et tilskud på 5,1 millioner kroner til vær-ket her i Gl. Rye. Naturgasselskaberne kunne også se, at der var noget galt og Naturgas Midt-Nord gav 0,5 millioner kroner til driftsforbedringer hos os. Men pengene rakte ikke langt.

Bestyrelsesarbejdet vokser”Det var dyrt at indfri lånene på grund af kurstabet,” forklarer Henning Lewandowski, der siden 1996 har stået for den daglige drift af kraftvarmevær-ket. ”Det resulterede i, at den reelle for-bedring for hver forbruger blev alt for lille i forhold til tilskuddets størrelse”. Over hele landet havde mange værker stadig en trængt økonomi, og i efteråret 2001 var der igen stormøde i Viborg. Politikerne bevilgede nu yderligere 180 millioner kroner til værkerne, men denne gang blev Gl. Rye forbigået p.g.a. en regnskabsteknisk uenighed med Energistyrelsen. Bestyrelsen klagede, men fik ikke noget ud af det. I takt med, at priserne steg og værket kæmpede med de høje varmepriser, blev besty-relsesarbejdet mere og mere komplekst.

Bestyrelsesmøderne har gennem årene ligget en gang om måneden, men Søren Frandsen forsikrer, at der er lagt mange fritimer med ansøgninger, regnskaber, statistikker og meget mere mellem hvert møde.

”Bestyrelsen fungerer rigtig godt, og medlemmerne lægger en stor indsats i bestyrelsesarbejdet. Det er interessante og til tider komplekse opgaver, som skal løses. Vores arbejde er jo spændt ud mellem lovgivning og statskontrol på den ene side og de frie markedskræfter på den anden side. Men det har været kedeligt at stå model til, at politikerne ikke levede op til deres egne forudsæt-ninger” siger Søren Frandsen.

3,1 millioner i venteNogle af de barmarksværker, der blev forbigået i seneste tilskudsrunde, dan-nede efterfølgende en ny aktionsgruppe med Gl. Ryes- og Sdr. Herreds kraftvar-meværker som initiativtagere. Det lyk-kedes at få foretræde for Energipolitisk Udvalg på Christiansborg, og derefter lykkedes det også at få fjernvarmefor-eningen til at tage sagen op igen. Den 1. september i år havde Søren Frandsen

Driftsleder Henning Lewandowski sørger for at værket fungerer.

4

og bestyrelsens daværende kasserer Jens Otto Grotkjær sammen med borg-mester Jonna Grønver foretræde for Energistyrelsen. Mødet resulterede i et mundtligt tilsagn om et tilskudsbeløb på 3,1 million kroner. ”De 3,1 millioner er ikke øremærket til at nedbringe gælden, men til driftsforbedringer. Vi overvejer derfor at investere i motorer, der er mere rentable, i stedet for at hovedrenovere vores nuværende motorer.

Det betyder blandt andet, at vi kan pro-ducere mere el i forhold til samme var-meproduktion, som vi har i dag” siger Henning Lewandowski. Med lovning på 3,1 millioner kroner er der udsigt til, at varmepriserne igen kan blive konkurren-cedygtige med priserne på fyringsolie. Men ingen af de to mænd tør sige, hvad tilskuddet kommer til at betyde i frem-

tiden for den enkelte forbruger. ”Lige nu går råoliepriserne kun opad, og det påvirker også prisen på naturgas. Som følge af den almindelige prisudvikling hævede vi priserne i forbindelse med det ny regnskabsår, og fremtiden kender vi jo ikke,” siger Søren Frandsen. Sammen med Henning Lewandowski glæder han sig over, at pengene ikke kun er øre-mærket til gældssanering, men også kan bruges til forbedringer af driften.

FremtidenUd af Gl. Ryes ca. 450 husstande er 325 nu tilsluttet kraftvarmeværket, og den hastige udbygning af Gl. Rye kombineret med fordelagtigt indgåede naturgaskontrakter har været medvir-kende til, at varmeprisen har været konstant i de seneste 4 år. ”Derudover prøver vi selvfølgelig alle mulige tiltag

for, at fremtiden kan gøres billigere for kraftvarmeværket og dermed værkets forbrugere. Ud over projektet med driftsforbedringer på værket vil vi også gerne have flere forbrugere med fra den bestående boligmasse, fordi flere for-brugere fra den bestående boligmasse ikke kræver investering i nye hovedle-ninger. Dette billiggør tilslutningerne og endvidere mindskes ledningstabet ved at få flere tilslutninger på de bestå-ende hovedledninger.” siger driftsleder Henning Lewandowski.

Søren Frandsen fortsætter: ”Gennem den seneste tid har Rye Kraftvarmeværk i samarbejde med Elsparefonden gjort en stor indsats for at få elvarmebru-gere til at se ekstra grundigt på deres varmeregning. Elsparefonden giver et godt tilskud til etablering af centralvar-meanlæg, og vi tilbyder en gratis tilslut-ning i den forbindelse. Der er seriøse forhandlinger med flere boligforeninger med afdelinger i Gl. Rye. Den gratis tilslutning har vi p.g.a. olieprisernes himmelflugt også valgt at tilbyde olie-fyrsbrugere. Disse kan således blive tilsluttet fjernvarmen for forholdsvis få penge i kampagneperioden, som løber til 30. november i år.” – ”så vi ser da lyst på fremtiden” slutter bestyrelsesfor-mand Søren Frandsen.

Per Johansen - Jægergårdsvej 9 fortæller om udstillingen: Min intentention med denne lille udstilling er at løfte en flig af den verden - som så at ige - var lige her for mange tusinde år siden. En verden som alle kan genfinde en efter-årsdag langs Gudenåens bredder eller måske i sin egen baghave. Ry og omegen er et oplagt sted at finde sin egen sten med en levende historie.

Flint er stort set det eneste sten-aldermennesket har efterladt - tillige i rigelige mængder. Gudenåen har igennem tusindvis af år ikke ændret sig nævneværdigt, og har været rimelig uberørt af landbrug og industri. Her er der gode muligheder for at finde flint, idet Gudenåen har fungeret som »transportvej« og menneskene har opsøgt de samme gode fangst- og bopladser igennem årtusinder. Al flint i udstillingen er fun-det lokalt - og ved udstillingen

hænger en række af Per Johansens gode råd til den, som selv har lyst til at gå på flintejagt. Bibliotekets montre giver alle - børn og voksne mulighed for at lave deres egen udstilling. Bare henvend dig på biblioteket, hvis du har noget, du har lyst til at udstille.

Nyt fra biblioteket:

Udstilling af flint i bibliotekets montre

Formand for Gl. Rye kraftvarmeværk Søren Frandsen

5

Efterlysning!Undertegnede bor i Sønderborg, men er født (årgang 47) og opvokset i Gl. Rye. Som børn fik vi en rigtig grundig histo-rieundervisning af førstelærer Harald Nielsen og blev levende optaget af sog-nets historie, -og derfor blev jeg i øvrigt selv historiker. Og når jeg besøger mine gamle forældre, skal jeg altid ud på en historisk vandring og »hilse på« de gamle steder.Men her har jeg fået et problem, og dét ærgrer mig, og jeg har besluttet at ville gøre noget ved det.Mit problem er »Kophøj« eller »Kopfhøj«, som ligger lidt inde i »Sønderskoven« bag gården »Bækkelund« (som nu er nedrevet).Navnet skyldes -sådan husker jég Harald Nielsen udlægning - at her blev forbrydere, idømt dødsstraf, halshug-get - og nedenfor lå »Stejlehøj« med byens stejle (skulle man derimod hæn-ges, gik turen til »Galgebakken«. Men under alle omstændigheder gennem »Jammerdalen« -fantastiske navne!).

Fra min barn- og ungdom, ja også sene-re - mindes jeg helt tydeligt, at der på toppen af »Kophøj« var en rektangulær stensætning. Men dén er der ikke mere! Stenene er borte (på nær 2), og dét er en skandale! Det er vandalisme mod en enestående historisk lokalitet! Og det er synd for sognets indbyggere og for enhver eftertid, hvis »Kophøj« og »Stejlehøj« går i glemmebogen.Hvad gør jeg?Jeg har henvendt mig til Silkeborg Museum, men dér kendte man ikke lokaliteten. Jeg har for nylig skim-met Harald Nielsens arkivpakker i Egnesarkivet i Ry igennem, og her omtales lokaliteterne (Harald Nielsens arkivpakker indeholder et umådeligt grundigt arbejde og gennem et helt liv med sognets historie, og det er synd, at det íkke bliver udnyttet til en sognehi-storie).Men lige nu søger jeg »vidner« på, at der på »Kophøj« var en rektangulær stensætning. Skal »Kophøj« reetableres

og »Stejlehøj« markeres og finansieren-de myndigheder inddrages, da nytter det ikke, at en tilfældig mand i Sønderborg mindes noget.De gamle, der færdedes/arbejdede i sko-ven og vidste noget, er døde. Men natur-ligvis kender jeg dem ikke alle. Jeg har spurgt andre gamle, men de kender ikke stederne. Men for nylig - ad snørklede veje - talte jeg med John Jensen, Gl. Rye, lidt yngre end jeg, og han bekræf-tede min beskrivelse af »Kophøj«.Dét giver mig håb! Der må være andre, der husker stensætningen på »Kophøj« og kan beskrive den og nøjagtigt véd, hvor »Stejlehøj« lå/ligger.Jeg opfordrer læserne til at reagere på denne »efterlysning« og at meddele det til bladet. Hvordan så »Kophøj« ud? Hvor lå/ligger »Stejlehøj«?På forhånd tak! Henning Ladefoged Sørensen

Der var mulighed for at nyde synet af de mange gamle veteranbiler, da der en søndag i september var veteranbiltræf på kroen .

6

Nyt fra Kunst- og Kulturgruppen i Gl. RyeAnette Krogsøe

Kunst- og Kulturgruppen laver som regel en forårsudstilling i det gamle drejeri på Ryesgade hvert år på Mølledagen. Det gør vi sikkert også i 2006. Men inden da kan man godt se nogle af gruppemedlemmernes værker.

Igennem hele 2005 har nogle af med-lemmerne i Kunst- og Kulturgruppen haft værker udstillet på Sclerosecentret i Ry. Hver opstilling / ophængning har varet i 2 måneder.

Danne Johansen har udstillet et udvalg af sine flotte fotos og Tove Larsen, Nanna Hansen og Linda Agger har udstillet acryl- og oliemalerier på skift. I september-oktober har designer og stylist Susanne Trane udstillet sine værker.

Eva Jensen, der er ansat på centret og selv er udøvende kunstner i gruppen, har været primus motor i at få pro-jektet i gang. Kunstnerne har været meget begejstrede for modtagelsen fra Sclerosecentrets side, og vi håber da også, at centret og deres gæster har haft glæde af udstillingerne.

Kunst- og Kulturgruppen har også tidligere arrangeret udflugter til for-skellige kunstmuseer og udstillinger. Sådanne udflugter foregår som regel

i egne biler eller med toget. Alle er meget velkomne til at deltage.

Næste gang vi skal afsted på kunst-tur bliver sikkert engang i januar-februar 2006, og denne gang planlægger vi, at

turen skal gå til Randers.Håber at se såvel gamle kendinge som nye ansigter!

7

Ove Krogsøe

På et møde med Teknisk Forvaltning og Skanderborg Politi, diskuterede Borgerforeningen den videre udvikling af trafikforanstaltningerne i Gl. Rye.Det handlede bl.a. om 40 km fartbe-grænsningen og om færdiggørelse af Ryesgade/Horsensvej efter kloakarbej-det, idet alle hævede vejflader er for-svundet med opgravningen.I Vision 2045, der blev afleveret til byrå-det i foråret, blev der peget på en række konkrete problemer, der skal løses både på kort og langt sigt.Der er igangsat indledende undersøgel-ser omkring udvidelsen af sportsplad-serne, og der arbejdes med en løsning af parkeringsproblemerne omkring skolen.

Borgerforeningen sendte efterfølgende en ansøgning til Ry Kommune, idet vi mener, at der i det kommende budgetår er behov for udarbejdelse af en samlet plan, der omfatter et oplæg til udform-ningen af Ryesgade fra Jægergårdsvej til Storesand, en omlægning/forskønnelse af torvet samt en plan for færdsel og parkering i hele området omkring skole og idrætsanlæg.For at undgå spild af ressourcer mener vi, at det er vigtigt at have udarbejdet en overordnet plan for de ovennævnte områder, inden asfaltarbejdet går i gang til foråret.Vi opfordrede i ansøgningen til at der i budgettet for 2006 blev bevilget et beløb til at udarbejde et forslag til detailpro-jektering for hele det nævnte område, så der kan opnåes en mere sikker og tryg

afvikling af trafikken, og det noget for-sømte område ved torvet får et æstetisk løft.

Ry Kommune har besluttet sig til at flytte 200.000 kr til budgetår 2006 fra den budgettering, der allerede lå til etab-lering af rundkørsel ved Hjarsbækvej i 2007. Det betyder, at vi snarest skal have gang i arbejdet med at lave dette projektforslag. Vi vil igen opfordre til, at alle der har interesse i at påvirke Gl. Ryes udvikling kommer på banen i dette arbejde. Kontakt Borgerforeningens bestyrelse med gode ideer og meld jer til det kom-mende arbejde.

Udbygning af Gl. RyeI Vision 2045 har Borgerforeningen en meget klar holdning til, at udbygningen af Gl. Rye har været for voldsom de seneste år. Vi opfordrede Ry Kommune til at vente med yderligere udstykninger indtil Hedevej var færdigudbygget og der var luft til at infrastrukturen kunne følge med. Vi frygter, at børnehave og skole bliver overbelastet på kort sigt, og at grænserne for Gl. Rye’s totale udbyg-ning nåes alt for hurtigt.Der var som tidligere nævnt stor velvilje fra Byrådets side til Vision 2045, men når det kommer til kroner på bundli-nien, kniber det med at få velviljen til at udmøntes i praksis. Den opmærksomme læser af budget 2006 vil se, at der er budgetteret med udstykninger på Hedelundvej allerede i 2006. Byrådet ønsker sandsynligvis ”at smede mens jernet er varmt” og

få solgt så mange byggegrunde som muligt nu, hvor efterspørgslen er størst. Borgerforeningen er helt uenig i disse prioriteringer. Vi håber på, at byrådets åbning i retning af reel borgerinddra-gelse i beslutninger af denne art, kan medføre, at vi bliver inddraget i denne sag, inden toget er kørt. Hvis ikke på det økonomiske område, så på det projekterende område, idet vi gerne vil implementere nogle ideer om alternativer til traditionel parcelud-stykning.

AnsøgningerUdover ansøgningen til projekt omkring torvet har Borgerforeningen ind-sendt yderligere 2 ansøgninger til Ry Kommune i.f.m. budgetplan 2006.

LegepladsI Vision 2045 er beskrevet behovet for bedre legepladser. Specielt for sydbyens børn er behovet størst, da den eksi-sterende legeplads er stærkt nedslidt. Børnetallet i Gl. Rye har været stærkt stigende gennem årene, og det forventes fortsat stigende. Ikke mindst på grund af de mange nye parcelhuse, der er/bliver bygget på Hedevej.Borgerforeningen har derfor søgt byrå-det om en rammebevilling til etablering af ny legeplads til erstatning af den nedslidte legeplads ved Lille Vangs Vej/Gerstedvej med udgangspunkt i den nyligt etablerede naturlegeplads i Låsby.

Fortsættes næste side

Visionsarbejdet skrider fremad– langsomt men sikkert

8

FastelavnsfestSøndag den februar 2006Kl. 15.00 i aktivitetshallen

Vi slår katten af tønden.Der er musik, dans og sang.Hjemmebagte fastelavnsboller til alle.Præmier til bedst udklædte - også de

voksne. Generalforsamling i Borgerforeningen

Søndag den 19. februar kl. 15.30 på Gl. Rye skole fløj A.Der er efterfølgende fællesspisning ca kl 17.30 – madbilletter kan købes i Brugsen ugen op til generalforsamlin-gen. Man kan sagtens deltage i generalfor-samlingen uden automatisk at ”blive valg ind i bestyrelsen”. Og man kan frit vælge at deltage i den/de dele af arran-gementet som man har lyst til.

50 års jubilæumSæt kryds i kalenderen: Lørdag den 20 maj. Den dag skal det nemlig fejres at Gl. Rye Borgerforening blev stiftet for 50 år siden.Arrangementet er endnu i støbeskeen – men vi kan røbe at vi har planer om at involvere hele byen. Skal der være fest så lad der være fest…

Juletræ(f) på torvet søndag d. 27. november 2005

Kl. 15.00 Nisse-O-løb for børn og voksne rundt i Gl. Rye.Kl. 16.00 Gløgg og æbleskiver i skolegården.Kl. 16.30 Julemanden på besøg.Kl. 17.00 Juletræet tændes med sang og musik. Arrangør: Borgerforeningen i Gl. RyeElinstallation er i år udført af RY EL OG VVS

Der er endnu ikke en afgørelse på denne ansøgning.

Kollektiv trafikSom også omtalt i Vision 2045, er der i takt med det stigende befolknings≠underlag i Gl. Rye et vok-sende behov for forbedring af den kol-lektive trafik. Det er Borgerforeningens vurdering at behovet – ud over de eksi-sterende busforbindelser - bedst dækkes ved indsættelse af taxa-telebusser fra Gl. Rye til Ry station.

Telebusordningen skal tilgodese 2 behov:1. Gøre det muligt for borgerne i Gl. Rye at udnytte de i forvejen gode tog-forbindelser til og fra Ry, i retning af de større byer i Østjylland. Dette vil imø-dekomme pendlernes behov for flere afgange - ikke mindst for den gruppe mennesker, der ikke har et 8-16 job. Desuden kan den store gruppe af unge, der er uddannelsessøgende i de større omegnsbyer, tilbydes bedre transport-muligheder.

2. Gøre det muligt for Gl. Rye’s bor-gere at komme til og fra Ry om aftenen/weekenden med kollektiv trafik. Som situationen er i øjeblikket indstilles al offentlig trafik ved aftenstid og er ikke-eksisterende i weekenden.

Borgerforeningen har derfor søgt Ry Kommune om en rammebevilling for budgetåret 2006, til etablering af tele-busordning mellem Gl. Rye og Ry. Der er heller ikke p.t. en afgørelse på denne ansøgning.

9

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand

Lyngdal15 8680Ry,86898301 ove@krogsoe.dk

Jesper Schrøder Næstformand, Portalbestyrer Rimmersvej52 8680Ry,86898477 js@glrye.dk

Ebbe Munk Kasserer

Møllestien12 8680Ry,86898439 mail@ebbemunk.dk

Liselotte Johansson Sekretær Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006 lotte@skovsbergvej.dk

Kirsten Madsen Nyvej15 8680Ry,86898996 kirsten@nyvej15.dk

Søren Hammerich Skovstedvej25 8680Ry,87985040 st.hammerich@adr.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej8 8680 Ry, 86740034 famovergaard@get2net.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922 sorensents@gmail.dk

Leif Østergaard Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910 leifko@newmail.dk

Enhed Værdier Krav Bemærkninger

Hårhed dH 5,3 5 - 30 Vandet er blødt som følge af mangel på kalk i undergrunden

PH værdi PH 7,4 Indikator for vandes surhed

Jern mg/l 0,011 max 0,1 Højt indhold af jern kan give vandet bismag. Jernudfældning giver uklart vand og misfarver vasketøj

Mangan mg/l 0,014 max 0,02 Mangan forekommer i grundvandet ligesom jern med samme ulempe

Coliforme bakterier pr. 100 ml < 1 Under 1 Indikator for bakteriologisk forurening af vandet fra f.x. kloak vand eller overfladevand

Kimtal 22 C pr. 100 ml < 1 max 50 Indikator for den samlede mængde bakterier i vandet

Nitrat mg/l < 0,50 max 50 Angiver den mængde nitrat der siver ned i grundvandet

Nyt fra vandværketHanne Pilgaard

I overensstemmelse med bestemmelser-ne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkva-litet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, skal vandværket informere sine forbru-ger om vandkvaliteten på Værket.

I nedenstående tabel ses de målte værdi-er for udvalgte stoffer. Værdierne er fra analyserapporten dateret d. 06.04.2005 foretaget af Steins laboratorium.

Den udførlige vandanalyse kan bestilles i kopi ved henvendelse til værket.

Vandværket har fået foretaget vandana-lyse i oktober måned 2005 , men har endnu ikke modtaget svarene fra labo-ratoriet, så derfor har vi valgt igen at bringe den seneste analyse af vandet.

Da Gl. Rye vandværk i 2000 byggede nyt vandværk, var der var den store gevinst, ud over forbedret teknik, at vandet nu blev behandlet i et lukket system, lige fra det bliver suget op af undergrunden og til det ender hos vores forbrugere.

På den måde har vi en større sikkerhed for, at vores vand er rent hele tiden.

Men,

Kan Gl. Rye vandværk komme i samme situation som Rensenbro ??

Ja alle vandværket kan komme i samme situation som Resenbro.

En mindre forurening kan opstå uden at værket får kendskab til den, før ved næste analyse af vandet.

Hvis Gl. Rye vandværk skulle komme i den situation at der kom forurening i vandet træder vores beredsskabsplan i øjeblikkelig i kraft.

Så for at sikre et til stadighed godt vand, er det vigtigt at vi alle holder øje med vandet både i hjemmet og i de nærmeste omgivelser.

Rent vand er ikke en selvfølgelighed.

10

Lise Bune

På et kort fra 1876 er Skovsbjergvej aftegnet som almindelig adgangsvej til skoven. Ingen hjørnehuse, der som oftest først bliver bygget, er afsat, men på et tidspunkt inden 1884 er den nuværende grund Nyvej 13 blevet bebygget. 5.oktober 1884 blev Gl.Rye’s første Brugsforening oprettet her, efter at der i nogle år havde været en høkerforretning på stedet.Den første brugsuddeler blev Søren Sørensen, som ikke uden grund blev kaldt Store Søren. Han bestred pladsen til 3.november 1888.Foruden egen høkerbutik bestyrede han og hustruen Grethe uddelingen af foreningens indkøbte varer til medlemmerne fra et hos Store Søren særskilt lejet værelse, som så udgjorde Brugsforeningen.

På billedet ses, at huset har kampestensgavle, ligesom bagsi-den er af kampesten. Fronten (den pæne side) er af mursten. Billedet er ikke fra Brugsforeningens tid, idet der på skiltet på telefonpælen står: Bil udlejes billigt. Dag og nat!

At Store Søren svarede til sit navn, ses af personbilledet, hvor han ses flankeret af Inger Marie Jensen med Grethe Pedersen på skødet og sin kone Grethe, derefter hans svigermor, så Karen og Jens Pedersen med Petra Pedersen på skødet. De sidste fra Vesterlund i Emborg. Bagerst ikke lokalt boende.Senere købte Anton Jensen huset. Hans enke hed Mine, og netop på det tidspunkt boede der to andre, der hed Mine i henholdsvis Nyvej 11 og Nyvej 15, hvorfor strøget blev kaldt Minefeltet!

Anton Jensens datter Ulla døde i barselsseng, og Ulla Schyøtt, Mine’s niece, arvede huset. Da var huset udvidet med en veranda ud mod Nyvej. Her stod en kummefryser og først i haltredserne solgte Ulla is af mærket Pelikan til byens unge. Hun døbtes Pelikan-mutter.Fra et andet hus i byen solgtes ligeledes Pelikan Is fra veran-daen, og begrebet en Pelikanellaveranda opstod.I verandaen har der også været damefrisørsalon, da Jutta og Erik Jensen sidst i trediverne boede til leje i huset

Ca. 1965 købte murermester Aksel Sørensen og hustru Sigrid huset. Det var da blevet pudset og kalket hvidt. Der blev mod Skovsbjergvej tilbygget en garage, verandaen blev fjernet og et nyt indgangsparti blev opført.En kort overgang ejedes huset af nogle unge mennesker, hvor-efter Leon jensen købte huset og oprettede møbelpolsterværk-sted i bagbygningen. Han og Ulla har ombygget og renoveret huset indvendig og udvendig, men bevaret dets oprindelige præg.

Som huset fremstår i dag.

”Dengang og nu” - Nyvej 13

11

Gl. Rye FlagalléBestilling af flagalléRing til:• Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 eller 21 65 09 13, og hvis Berwald ikke kan træffes til et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer:• Poul Brandt tlf. 86 89 82 79• Anders Bendsen tlf. 86 89 83 17• John Jensen tlf. 86 89 84 74• Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

af Svend Kristiansen

Apropos artiklen i sidste blad om Ryesgade 25, hvorfra min bedstefar Svend Svendsen i en periode i 1920-30’erne drev barbersalon, kom jeg til at tænke på den gamle kobberkedel, jeg har stående på min reol. Den er, så simpel den end er, et stykke historie som hører til i min familie.At kobberkedlen eksisterer endnu, kan jeg takke min mor for. Hun begyndte, allerede da far og hun blev gift, med at samle på kobbertøj, og hun måtte dengang høre mange skoser, fordi hun gad pudse på ”det gamle bras”. Hun fortsatte dog ufortrødent, og havde i løbet af årene samlet en hel del dejlige gamle ting – og hun kunne også fortælle næsten hver eneste tings historie.

At jeg ikke har fået skrevet historierne

ned, bebrejder jeg mig selv i dag, men som ung har jeg jo nok haft en ”rem af huden” med ”det gamle bras” osv. Men en af historierne gjorde et så stærkt ind-tryk på mig at jeg kan huske den i dag, og det er netop fortællingen om den gamle kobberkedel.

I Rye boede en mand, som i daglig tale gik under navnet Jesper Fynbo.Jesper Fynbo var, i hvert fald i mate-riel forstand, en fattig mand, men at han tænkte over tingene fortæller det følgende.En dag min bedstefar stod i sin barber-forretning, kom Jesper Fynbo på besøg. Jesper Fynbo var da ved at komme op i alderen, og har vel følt at det bar mod enden. I hånden medbragte han kob-berkedlen, som han holdt hen imod bedstefar, idet han sagde: ”Svend, hvis du vil love at barbere mig når jeg er død,

så jeg ikke kommer langskægget op til Vorherre, skal du arve denne kedel”.Det lovede bedstefar, og Jesper Fynbo kom standsmæssigt fra denne verden, da tiden kom.Nu står kedlen på sin plads i reolen og minder mig om en tid, da et enkelt men-neskes eneste materielle værdi bestod af en gammel bulet kobberkedel, - men en tid, da der var plads til individuelle mennesker.- Mennesker, der i min barndomstid blev betegnet som ”originaler”, men som der da heldigvis var mange af dengang.- Mennesker, som i vort nutidssamfund desværre ikke rigtig tør give sig til kende uden for den ”grå masse”.Men ... det gælder for både mennesker og kobberkedler, at: Det er bedre at være en god ”gammel” original end en dårlig ”ny” kopi.

KobberkedlenSvend Kristiansens illustration af kobbelkedlen.

12

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke

KIRKEBILEr det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

NovemberSøndag, den 20.november – kl.16.00BUSK – Gudstjeneste i samarbejde med FDF

Søndag, den 27.november – kl.16.00 1.søndag i advent – Luk.4, 16-30Jesus i Nazareths synagoge

DecemberSøndag, den 4.december – Ingen

Mandag, den 5.december – kl.20.00 Stillegudstjeneste

Søndag, den 11.december – kl. 10.303.søndag i advent – Luk. 1,67-80Zakaias’ Lovsang

Søndag, den 18.december – Ingen

Lørdag den 24.december – kl.10.30 & kl.13.30 Juleaftensdag

Søndag, den 25.december – kl.9.00Juledag – Joh. 1.1-14Kristi fødselsdag

Mandag, den 26.december – kl.10.302.juledag (Sct. Stefansdag)– Matt. 10,32-42Ikke fred, men sværd

JanuarSøndag den 1.januar (Nytårsdag) - Ingen

Søndag, den 8. januar – kl.10.301.søndag efter Hellig Tre Konger, Mark. 10,13-16Jesus velsigner de små

Tirsdag den 10.januar – kl.17.30Nytårsgudstjeneste for FDF Gl.Rye

Søndag, den 15.januar – kl.16.002.søndag efter Hellig Tre Konger, Joh.4,5-26Den samaritanske kvinde

Søndag, den 22.januar – ingen

Søndag, den 29.januar – kl.16.004.søndag efter Hellig Tre Konger, Matt.14,22-33Jesus vandrer på søen

FebruarSøndag, den 5.februar – Ingen

Mandag, den 6.februar Stillegudstjeneste – kl.20.00

Søndag, den 12.februar – kl.10.30Søndag Septuagesima, Matt. 25,14-30De betroede talenter

Søndag, den 19.februar - Ingen

Søndag, den 26.februar – kl.10.30Fastelavns Søndag, Luk.18,31-43Op til Jerusalem

MartsSøndag, den 5.marts – Ingen

Mandag, den 6.marts Stillegudstjeneste – kl.20.00

Søndag, den 12.marts – kl.10.302.søndag i fasten, Mark.9,14-29- alt er muligt for den som tror

Søndag, den 19.marts – kl.16.00Ungdomsgudstjeneste i samarbejde med konfirmanderne

Søndag, den 26.marts – Ingen

13

Valgmenigheden forGl. Rye og omegn

Præst: Aage Augustinus Gyden7,Gl.Rye, 8680Ry Tlf.86898612Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedsvej9 8680Ry Tlf.86577312Bestyrelse:Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej10.B, Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898671Næstformand: Mogens Egholm LilleVangsVej17, Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898741Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej10.A, Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898856Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej73, Glarbo,8680Ry Tlf.86898001

Henrik Brunsø Emborgvej23, Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898689

Lisbet Marschner Alkenvej11,Svejstrup, 8660Skanderborg. Tlf.86577370

Karen Thomsen Gerstedvej2C Gl.Rye,8680Ry Tlf.86898757

Helle Arnfred, Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer alle sine medlemmer til:

Årsmøde 2006 - Spisning – skumring – generalforsamlingTirsdag den 14. marts kl. 18.00 til 22.00.

Efterlysningaf mandlig kortspiller til Dalbygaard, onsdag eller torsdag eftermiddag.

Henvendelse i Dagcentret eller på tlf. 8689 8570

Dorthe

Tag dig selv, din mand/kone/kæreste/familie under armen og kom til en hyggelig aften på Gl. Rye Skole.

Aftenen er delt op i tre dele. Det er muligt at ”stige af og på” som det er bedst for den enkelte. Familier med børn skal vide, at der under generalforsamlingen bliver vist en børne-film i musiklokalet.

Husk at forslag til dagsorden skal være formanden i hænde senest den 24. februar.

Husk også tilmelding til spisning senest den 12. marts til Age Augustinus tlf. 8689 8612 eller Birgit Lewandowski, tlf. 8689 8671, e-mail: bdowski@get2net.dk

Program for aftenen:Kl. 18.00 Spisning. Pris: voksne 50.00 kr. - børn under 12 år, 20.00 kr. kl. 19.00 Skumringkl. 20.00 Generalforsamling • Valg af dirigent• Valg af protokolfører• Beretning fra bestyrelsen• Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse

Kaffepause

• Behandling af indkomne forslag• Valg af medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter• Valg af revisorer og 1 revisor suppleant• Evt.Kl. 22.00 Aftensang

14

Aage Augustinus Valgmenighedspræst

Søndag den 16.oktober brød diskussionen løs igen. Jyllands-Posten bragte et stort opsat indlæg med den manende overskrift:

Gud gør comeback!

I flere artikler fortalte avisen om et nyt opgør med Darwin: ”Den skrøbelige fred mellem Gud og Darwin er forbi. En række kristne- og naturvidenskabsfolk ruster sig til offensiv mod evolutions-teorien, bevæbnet med en ny teori, som hævder, at der står en intelligent desig-ner bag verdens skabelse”, hed det bl.a.Radioavisen og TV-nyhederne fulgte trop. Det var ganske enkelt dagens top-nyhed i de danske medier. Dagene, der fulgte bød på en lind strøm af uddyben-de artikler og læserbreve for og imod.

Baggrunden for, at debatten er poppet op igen (det er ikke mere end godt 3 år siden, den huserede sidst) skyldes en strømning i USA, der har slået rødder i Danmark, hvor en række kirke- og naturvidenskabsfolk fra det, man kunne kalde den kirkelige højrefløj, ruster sig til en offensiv mod darwinismen. Bl.a. ønsker man en guddommelig skaber ind i folkeskolens biologitimer. Deres håb knytter sig til en teori om såkaldt intel-ligent design, hvis bærende tanke er, at livet er for komplekst til, at det kan have udviklet sig ved en ren og skær tilfældighed, som Darwins evolutions-teori forudsætter. Der må have været en højere intelligens bag. Og denne højere intelligens skulle så være Gud, mener tilhængerne af teorien. Det store flertal af videnskabsfolk og navnlig naturvidenskabsfolk kalder forestillingen om et intelligent design i naturen for det rene nonsens og mange ser det som et forsøg på at smugle en kristen fundamentalisme ind ad bagdø-ren.

Spørgsmålet er, om det overhovedet er

frugtbart at diskutere på denne måde? Næppe. Det er en blanding af kate-gorierne. Det er i første omgang værd at fastholde, at Darwins evolutionsteori netop er en teori, om end en meget plausibel teori, der bygger på naturviden-skab.Naturvidenskab bygger på observationer i naturen og den eksperimentelle eftervisning af teorier og antagelser. Den eksperi-mentelle tilgang er den grundlæggende forskel mellem naturvidenskab og så diverse tanker om et eventuelt intelligent design. Ideerne bag intelligent design kan ikke diskuteres med et naturvidenskabeligt udgangspunkt, fordi forudsætningerne hverken kan af- eller bekræftes på samme måde som naturvidenskabe-lige teorier. Intelligent design er ikke en videnskabelig teori, for den kan ikke gendrives af nogen tænkelig begiven-hed eller iagttagelse. Det kan derimod Darwins udviklingslære og andre viden-skabelige teorier. Kriteriet for en teoris videnskabelighed er netop dens mulig-hed for at blive gendrevet.

Der behøver imidlrtid ikke være en konflikt mellem kristendom og naturvi-denskab. Ligesom man fra naturviden-skabelig side ikke bør analysere Biblen som et naturvidenskabeligt dokument, kan man heller ikke læse naturvidenska-belige værker som religiøse skrifter.

Charles Darwin lancerede sin teori i

værket ”Arternes Oprindelse” i 1859, og hverken dengang som nu næsten 150

år senere udgør teorien en absolut sandhed. Der er sta-dig en lang række ubesva-rede spørgsmål. Men debat-ten om Gud eller Darwin har stået på lige siden.Det engelske vittighedsblad ”Punch” havde i et nummer engang i slutningen af 1890’erne en herlig illu-stration af den skræk evo-lutionsteorien kunne sætte i de civiliserede europæere: Til et større selskab sidder

to fornemme engelske lady’er og taler sammen. Den ene nærmest hvisker til den anden: ”Har du hørt, man siger, vi nedstammer fra aberne – lyder det ikke afskyeligt?” Efter en kort pause læner hun sig helt frem til den anden: ”Men, hvis det nu passer, så lover du mig ikke at sige det til nogen!”

For 120 år siden rasede diskussionen også her i landet. For eller imod. Enten eller. En af fortalerne for en fredelig sameksistens mellem religion og natur-videnskab var Valgmenighedspræsten Valdemar Brücker fra Ågård ved Kolding. Han skrev bl.a.:”For mig er biblen ikke et .. objektivt tilforladeligt grundlag, der til det yder-ste skal forsvares, fordi den er udgangs-punkt og bærer for mit religiøse liv. Jeg står i en fuldstændig fri stilling til den, går til den som til enhver anden bog.Jeg møder i den en verdensopfattelse, som ikke er min. Nu ved jeg, at den er en gammel bog, blevet til under visse

Gud eller Darwin ? - en søndag i oktober 2005

Charles Darwin

15

historiske, visse kulturforhold. Og jeg siger da: i dette stykke har jeg ingen brug for den bog.Derfor forkaster jeg den dog ikke.Et eksempel: jeg kommer med geologien og med Darwin … til skabelsesberetnin-gen. Jeg er da ganske på det rene med, at jeg ikke kan, og derfor hel-ler ikke vil finde her en geologisk , z o o l o g i s k og botanisk redegørelse, jeg prøver end ikke at få en overensstemmelse til veje mellem fortællingen her og min geologiske og evolutionistiske viden.. Jeg har i det stykke ingen brug for den bog. Men jeg forkaster alligevel ikke denne fortæl-ling.Og jeg skal sige hvorfor. Fordi der går alligevel for mig nogle mærker af sand-hed igennem den, af en sandhed, hvorpå jeg er vis. Der udtales gennem den en tro på, at verden er skabt af Gud, at den har sin væsentlige oprindelse hos ham – og det er også min tro.”

Da Valdemar Brücker udtrykte sig sådan i 1886 rejste det rigtignok diskussion. Men sådan som det lanceres i den aktu-elle debat, så videregives det indtryk, at det meste af folkekirken, inklusive alle præsterne, forkaster Darwin. Det er ikke min opfattelse. At debatten overhovedet kan opstå må skyldes fordomme og uvidenhed.

Har Biblen ret over for Darwin eller

omvendt? Sådan kan man slet ikke stille sagen op. Det er lidt i retning af vrøvle-regnestykker som: 5 æbler plus 3 pærer? Hvor mange blommer er det.

Det handler om to ting: På den ene side tro og livssyn; på den anden side om viden-s k a b e l i g e erkendelser. Det er to for-skellige sager og de har altid grebet ind i hinanden, og det kan næppe være ander-ledes. Tro og livssyn giver

horisont for ens viden, og den viden, vi har, præger vores tro og vort livssyn og giver rammer til det. Tro og viden er i bestandig dialog, fordi grænserne ikke er klare.

Det er med andre ord ikke tale om ’et enten eller’, snarere det man kunne kalde ’en venlig vekselvirkning’. Eller som naturvidenskabs-manden Niels Bohr siger det i en samtale med sin kollega, fysikeren Werner Heisenberg: ”Religionens sprog er nærmere beslæg-tet med digtningen end med videnskabens. Man er ganske vist straks tilbø-jelig til at tænke, at i videnskaben drejer det sig om informationer om objektive foreteelser og sammenhænge, i digtnin-gen om subjektive følelser (…) Mig fore-kommer hele denne inddeling i verdens

objektive og subjektive side her alt for voldsom. Når der i alle tiders religioner tales i billeder og lignelser og paradok-ser, kan det næppe betyde andet, end at der ganske simpelt ikke findes andre muligheder for at fatte den virkelighed, som her menes. Men det betyder ikke, at den ikke er ægte virkelighed. Man vil heller ikke kunne stille meget op med adskillelse af den virkelighed i en objek-tiv og en subjektiv side.”Såvidt Niels Bohr.

Videnskabelig erkendelse er væsentlig, selvfølgelig er den det, og landevindin-gerne på det felt er kolossale, og vi nyder alle godt af dem hver eneste dag. Men vi kan ikke leve på videnskaben eller leve i den. Virkeligheden er andet og mere end det, videnskaben beskriver.

Vender vi os nu til Bibelen, så er det en helt afgørende beskrivelse af Guds væsen, at Gud er skaberen.Bibelen åbner med den storslåede

beskrivelse af skabelsen. Hermed sættes hele den bibelske fortælling i gang. At netop dette aspekt i forståelse af Gud har været vigtigt understreges af, at de jo er to skabelsesberetnin-ger – lige efter hinanden. Først beretningen om, hvorledes Gud på 6 dage skaber jorden og alt liv. Dernæst beretningen om, hvorledes Gud efter at have skabt jorden, der

var øde og gold, lod en kilde springe og derpå i paradisets have skabte Adam og Eva og den efterfølgende fordrivelse.At placere disse to meget forskellige skabelsesberetninger på denne måde kunne tyde på, at skabelsesberetnin-gerne nok ikke skal opfattes som en videnskabelig, urokkelig kendsgerning om, hvordan alt blev til engang.Skabelsen skal med andre ord opfattes som noget andet end en forklaring, en kendsgerning om ”alle tings begyn-delse”Skabelsesberetningerne er som nævnt forskellige og kan ikke bringes i over-ensstemmelse med hinanden. Dog er beretningerne enige på et afgørende felt, nemlig at det er Gud, der er altings skaber, at Gud er jordens ejer og vi er dens forvaltere. Således betragtet bliver beretningerne bærere af en livsforståelse, og det er

Niels Bohr

Michelangelo, Menneskets skabelse

16

jo en ganske anden snak. Der er med andre ord ikke kun tale om en beretning om, hvordan det hele blev til en gang i tidernes morgen. Gud er ikke en eller anden statisk og kold magt, der engang i fortiden satte verden i gang som et ur, der bliver trukket op, og så ellers lader det gå af sig selv. Selvom man læste skabelsesberetnin-gerne ”bogstaveligt”, så vil alene det element, at mennesket blev skabt til at kunne sige ja eller nej, dét at et men-neske fik en fri vilje, blot dette element vil kuldkaste forestillingen om, at alt er skabt fikst og færdigt én gang for alle.

Luther lægger vægt på netop dette aspekt i ”Den lille Katekismus”, i afsnittet om skabelsen. Her ser skabelsen som dét, der i det daglige får mit liv til at lykkes. Alt dét, der ligger foran mig hver dag, jeg står op, og som gør mig til den, jeg er; alt dét, som jeg om aftenen, når jeg lægger mig til ro, kan takke for.Forstået på den måde er skabelsen et til enhver tid gældende vilkår og skabelses-

beretningerne derfor også at forstå som ”billeder”, forskellige måder at beskrive dette vilkår på. Det handler lige så lidt som eventyrene om ”der var engang..”, men om ”nu og for altid”.Skabelsen siger noget om menneskets livsvilkår; den lægger et altomfattende perspektiv ned over livet: fortid, nutid og fremtid er indeholdt i dette perspektiv. Endvidere: med skabelsen får vort liv nogle uhyre højder og dybder. Virkeligheden er uendelig, større end alt hvad vi kan sanse og fatte. Gud er ikke blot denne jords skaber, men ”himlens og jordens skaber”. Og med dette udtryk menes ikke blot den konkrete, synlige himmel, der hvælver sig over os.Himlen er en helt anden dimension i til-værelsen, en del af den usynlige part af skaberværket. På samme måde taler vi om en slags ”modpart” til himlen: hel-vede; det er jo heller ikke direkte syn-ligt, selvom vi ofte har ganske livagtige billeder af, hvad det indebærer.Himmel og helvede – ”oppe og nede” – er ikke lokaliteter, vi sådan kan

udpege, og alligevel forstår vi godt, hvad der tales om. For en menneskelig betragtning er himlen ”oppe”; den er det ophøjede, det lysende, det klare, det vidunderlige rum, som mennesket kan rejse sig op i. Derfor er det også klart, at Gud ”bor” i himlen, i ”det høje” – højt over denne menneskelige og skrøbelige klode. At naturvidenskaben kan fortælle os, at mennesket nedstammer fra fortids-aber, at livet på jorden er milliarder af år gammelt, og at universet er skabt af intet for endnu længere siden, gør vel kun dets Skaber endnu større og endnu mere ubegribelig, hvis han ikke havde åbenbaret sig for os på denne smukke klode, som vi er sat til at bestyre som var det Paradisets Have. Darwin eller vor Herre? Det er en falsk modstilling.

Fra Valgmenighedens gospelarrangement i september.

17

I samarbejde med Ry Bibliotek arrangeres

Forfatteraften medEinar Már GuðmundssonOnsdag den 11.januar på Gl.Rye Bibliotek kl.19.30

Einar Már Guðmundsson (født 1954) er i dag Islands bedst kendte forfat-ter, oversat til mere end 20 forskellige sprog. Siden sin debut i slutningen af 1970’erne – første bog på dansk i 1981 – har han udgivet romaner, digte, novel-ler og skrevet dramatiske værker for radio og for scenen. Blandt de mest kendte er romanen Universets Engle, som i et tragisk-komisk sprogligt uni-vers omhandler personer, hvis liv er præget af sindsygdomme eller som fær-des i grænselandet mellem det såkaldte normale og det såkaldte unormale. Den gav ham Nordisk Råds Litteraturpris i 1995.Trilogien Fodspor på himlen, Drømme på jorden og Navnløse veje skildrer han

egen store families fortid – en moderne saga.

Den nyeste roman, der udkom i efter-året 2005, hedder Beatlemanifestet. Som Einar Már siger, så er det på tide, at man efter det kommunistiske mani-fest, de surrealistiske manifester og de mange andre manifester, vi kender til, at Beatle-manifestet skrives. En herlig bog om 1960’ernes generelle tilstand: på vej ad af 50’ernes mørke og begrænsninger og på vej ind i udvidelser af alle slags – ny musik, ny ungdom, nye stoffer, nye biler og alt ting. Forvirringen slår ned overalt.Lige så god Einar Már er foran compu-teren, lige så god er han foran et publi-kum: der venter en god oplevelse.

Entré: kr. 40,-

JULEKONCERT I Gl. RYE KIRKE

Silkeborg Mandskor giver den 8. december kl. 19.30 julekoncert i Gl. Rye KirkeKoret der i dag tæller 38 medlemmer forbereder i øjeblikket et repertoire der vil bringe tilhørerne på en musikalsk rejse gennem julens glade budskab verden over.Der indledes med aktuelle gospels. Herefter følger en afdeling af jul i andre lande og der afsluttes med den danske juls tradi-tionelle sange og salmer.Der bliver rig lejlighed til at lytte men der bliver absolut også lejlighed til selv at synge med. Korets dirigent Niels Rahbeck er en travl mand, hvilket bety-der, at han til korets arrangementer i julen er optaget til anden side. Korets dirigent denne aftenen er derfor Kaj Mørk. Silkeborg Mandskor ser frem til en god og hyggelig julekon-cert i Sct. Sørens Kirke.

Fri entre Alle er velkommen

Et lidt afslappet foto i forbindelse med den nylig afholdte Etta Camaron koncert i Mariehøj Kirke.

18

Lørdag den 28.januar !!!afholder Valgmenigheden højskoledag på Gl.Rye Skole kl.9.30 – 15.30

Vi begynder som sædvanlig med morgenkaffe og rundstykker kl.9.30.Herefter vil højskoledagen byde på 2 spændende møder afbrudt af frokost.

Erik Lindsø - Livet er svært, men matema-tik er sværere.Humor, livsmod og kunsten at leve på trods Mark Twain siger et sted: »Jeg har samlet mange på bekym-ringer, men det har jeg faktisk ingen glæde haft af«. Og sådan er det: Der er nogle der samler på skuffelser, men heldigvis er det ikke dem alle, der går i opfyldelse. Man skal derfor vælge sine skuffelser med omhu. - Det er et muntert og humoristisk foredrag, hvor der slås et slag for livsglædens nødvendighed. Om forskellen på lykken og glæden, om livet spændt ud mel-lem livshunger og dødsangst, lykken og sorgen. - Storm P. blev en gang spurgt: »Ka’ du ikke kunne male mennesker, så de ligner?« Og han svarede: »Jo, det ka’ jeg godt. Men jeg næn-ner det ikke!« Det er det, som munterheden fylder os med: Overskuddet, glæden og kærligheden til at male og fortælle hinanden - ikke som vi er - men som vi fortjener at være. Samme Storm P. siger: »Humor er det, man ikke har, når man prøver at forklare, hvad det er«. Og sådan er der noget imel-lem os, som lever ved ikke at blive forklaret. Foredraget giver muntre eksempler på dette »noget« imellem os, og der gøres brug af både Storm P., Søren Kierkegaard og H.C. Andersen. Erik Lindsø er en meget brugt foredragsholder og kendt som en blændende storyteller, der med humor og bid og udtræk fra litteratur og filosofi fortæller historier samlet op undervejs om det liv vi nu en gang må leve sammen og hver for sig. Erik Lindsø er programmedarbejder ved Danmarks Radio

og vært på P2 programmet »Lindsø« - et kulturpro-gram med gode historier fra kunst, kultur og hverdagsliv. Han har været lærer på Haslev Højskole og Danebod Højskole og forstander på Rønshoved Højskole, informationschef i Folkehøjskolernes Forening og en periode redaktør af Højskolebladet. Sideløbende med højskolearbejdet har han i mange år været freelance i Danmarks Radio, hvor han bl.a. lancerede fortælletimen.

Efter frokost skal vi møde Lotte SvendsenVed en beklagelig misforståelse glippede aftalen i forbindelse med højskoledagen i oktober måned, men nu skulle det være ganske vist!

Lotte Svendsen, 36 år, uddannet filminstruktør på den danske filmskole. Kvinden bag » Bornholms stemme«,« Royal blues« og » Tid til forandring«. Samt forfat-ter og instruktør bag satiregruppen Emmas Dilemma. Under foredraget vil Lotte Svendsen vise filmklip fra sine forskellige produktioner og uddybe tankerne bag disse. Lotte Svendsens film er hver på sin måde refleksioner over vores samtid. Men ud over at tage fat i den generelle samfundsdebat, vil hun også forsøge at beskrive hvad det er der har motiveret hende privat til at lave film. Foredraget vil derfor også komme til at handle om hendes opvækst på Bornholm med en alkoho-liseret far. Samt mødet med forskellige nøglepersoner som har været med til at forme hendes vej.

Pris for Højskoledagen incl. morgenkaffe og frokost kr. 100,- for unge under 18 år kr. 75,-Tilmelding til Højskoledagen senest mandag den tirsdag den 24.januar til Aage Augustinus 86 89 86 12

HØJSKOLEDAG

Erik Lindsø Lotte Svendsen

19

Børn – Unge – Sogn – Kirke

FDF Gl. Rye og Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

inviterer alle børn og unge fra børnehaveklasse til 9. klasse til BUSK-dag

søndag den 20. november.

Du behøver ikke at være medlem af FDF

eller Valgmenigheden for at deltage.

Kom og vær med til at skabe fremtidens

gudstjeneste med knald på…

søndag den 20. november 2005

10.00 til 17.00

Velkommen til en dag med masser af gang i den:

spændende værksteder, som forberedelse til gudstjenesten

”Det store bespisningsunder”

Gudstjeneste for alle interesserede

Har du lyst til at deltage, så mød op i skolegården på Gl. Rye Skole kl. 10.00

Arrangementet er inklusiv mad

GLÆD DIG – der bliver gang i den!

Børn – Unge – Sogn – Kirke

FDF Gl. Rye og Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

inviterer alle børn og unge fra børnehaveklasse til 9. klasse til BUSK-dag

søndag den 20. november.

Du behøver ikke at være medlem af FDF

eller Valgmenigheden for at deltage.

Kom og vær med til at skabe fremtidens

gudstjeneste med knald på…

søndag den 20. november 2005

10.00 til 17.00

Velkommen til en dag med masser af gang i den:

spændende værksteder, som forberedelse til gudstjenesten

”Det store bespisningsunder”

Gudstjeneste for alle interesserede

Har du lyst til at deltage, så mød op i skolegården på Gl. Rye Skole kl. 10.00

Arrangementet er gratis og inklusiv mad

GLÆD DIG – der bliver gang i den!

20

FDF Gl. Rye

Mobilos weekend for FDF Østjylland35 FDFere fra FDF Gl. Rye var på teltlejr sammen med 300 andre, hvor overskriften var MOBILOS.Der var morgenvæknings-mobilos-banko i soveposen - samt et stort byløb i hele Århus, hvor mobiltelfonen var nødvendig for at løse opgaverne.En god og mobil weekend.

Nu har du chancen!November byder på en enestående chance. En mulighed for at få ind-flydelse på gevinstsortimentet i FDF-tombolaen på årets julemarked 2005. Du indbydes hermed til at lave gevinster. Kan du ikke den ene aften, så vælger du blot den anden.

Vi laver gevinster til tombolaen:Onsdag d. 16. november fra kl. 19.00 ogTorsdag d. 24. november fra kl. 19.00Det foregår i Kræshuset.

Vel mødt!

21

Kjeld Christensen

Information om Landsjren.Da pilte kun er med på en del af lands-lejren er tidspunkter og pris forskellig fra de øvrige landslejrdeltagere.

TidspunkterPilte: lørdag den 8. juli til fredag den 14. juli.Væbnere og ældre: onsdag den 5.juli til fredag den 14. juli.

PrisPris for Pilte: 1390 kr. som vi med raftefældning forventer at få ned på ca. 700 kr.Pris for øvrige: 1520 kr. som vi med raftefældning forventer at få ned på ca. 900 kr.

Vi skover rafter og sælger dem til landslejren, hvilket vi har gjort ved tidligere landslejre og tjent mere end 20.000 kr.

Ved rettidig tilmelding er der rabat på 100 kr. Denne rabat er medregnet i den pris vi forventer at komme ned på.Derfor skal du forhåndstilmelde dig og betale 150 kr. senest. den 20.november. Disse penge tilbagebetales ikke.Pengene betales enten til din leder, eller på : FDF Gl. Rye 9510 4840407239 tydelig mærket: barnets navn og ”Landslejr 2006”.Ved tilmelding efter den dato, er der et tillæg på landslejrprisen på 100 kr.

Alle FDFere og deres familier invi-teres til Nytårsgudstjeneste i Gl. Rye Kirke

tirsdag 10. januar 2006 kl. 17.30.

FDF i Gl. Rye starter det nye år med en nytårsgudstjeneste, som Aage Augustinus vil afholde sammen med FDF.

Efter gudstjenesten går alle i fakkeltog til kræshuset og spiser bålstegte pølser og lune brød.

Arrangementet slutter kl. 19.30.Vel mødt til alleHilsen FDF i Gl. Rye

Forhåndstilmelding landslejr 2006

NytårsgudstjenesteInvitation til

Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade46b, 86898231

Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Jesper Madsen, Vesterled 16 86 89 89 64

1. pilte (3. klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule15,Brædstrup 75754571

2. Pilte:(4.klasse) Liselotte Johansson, Skovsbjergvej 12 87 88 30 06

1. væbnere: (5. & 6. klasse) Alex Kirkegaard, Gerstedvej 4 86 89 85 91

2. væbnere: (5. & 6. klasse) Jesper Torbensen, Nyvej 4, 86 89 89 35

1. seniorvæbnere: Karin Berg, Rimmersvej 28 86 89 83 65

2. seniorvæbnere Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07

Seniorer Birgit Lewandowski Jægergårdsvej,10B 86898671

Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov LilleVangsvej18, 86898552

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten5 86 89 85 40

Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej41, 86898609

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal3,86898936s skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej33,86898246

22

Bendt Nielsen, landskabsarkitekt (og tilflytter), Ry St.

Til stor fortrydelse for mange rigtige Rye-boere (men sikkert endnu mere for mange tilflyttere), så benyttes i denne artikel betegnelsen Gl. Rye. Det skyldes, at jernbanen og stationen på Siim Hede blev taget i brug den 2. maj 1871 – netop lige før det tidspunkt, hvor artiklens vigtigste emner udspiller sig - og så er Rye altså det ældste Ry(e).

StiforbindelsenSidste år åbnede en vandresti mel-lem Gl. Rye Mølle og Klostermølle. Stien gør det nu muligt at komme fra vindmøllen til vandmøllen i sikkerhed og gennem et smukt terræn fyldt med natur- og kulturhistorie.

Men ikke kun stien danner forbindelse

mellem de to steder. Også historisk er der et link, som det kunne være spæn-dende at studere nærmere. Og skulle nogle føle inspiration til at gå i dybden, så er resultatet af deres anstrengelser sikkert en god historie.

Klostermølle skifter ejer i 1871Afdøde skovfoged Tue Jensen fra Rye Nørskov var historisk interesseret, og han har bl.a. skrevet et notat om Klostermølles historie. Heri står, at Klostermølle den 21. oktober 1871 blev mageskiftet mellem Klostermølles ejer siden midten af 1850’erne, Frederik Michael Hertz, og gårdejer Niels Lauersen, Dauding.

Tilsyneladende var Niels Laursen Dauding ikke særligt interesseret i Klostermølle. For samme dag, som

han overtog vandmøllen, mageskiftede han den videre til gårdejerne Rasmus Jensen og Jens Pedersen, fra Gl. Rye. Førstnævnte var ejer af Bakkegården, og sidstnævnte var ejer af Krogården og kroen.

Det pudsige mellemværende med gårdejeren fra Dauding er der ingen umiddelbar forklaring på. Det virker som om, at halvbrødrene fra Gl. Rye ikke selv kunne overtage Klostermølle direkte, men måtte have hjælp af en ”mellemhandler”. Men det kan jo også have været et praktisk og udramatisk mellemværende, hvorved de alle fik bedre beliggende jord?

FamilieforbindelsenRasmus Jensen, Bakkegården, og kro-mand Jens Pedersen var halvbrødre. Deres moder Johanne Jensdatter var gift to gange. 1. gang med kromand Jens Sørensen (Rasmus Jensens far) og 2. gang med kromand Peder Laursen (Jens Pedersens far).

Går man et par generationer tilbage i slægtshistorien, så viser det sig, at Johanne Jensdatter var datter af kro-mand Jens Jensen Låsby og Dorthea Rasmusdatter. Og Dorthea Rasmusdatter var datter af kromand Rasmus Jensen og Cathrine Elisabeth Voetmann. Og Cathrine Elisabeth Voetmann var datter af Ernst Johansen Voetmann Schmidt og Dorthea Voetmann til Klostermølle.

Det var altså lykkedes de to halvbrødre den 21. oktober 1871 at få dén vand-mølle, hvorfra deres tipoldemor stam-mede, tilbage i slægtens eje. Men det var nu næppe dette, som drev dem. For de beholdt kun Klostermølle et års tid. Ifølge Tue Jensens notater, så blev Klostermølle solgt til møller Hans Hermann Holst af Bredvad Mølle den 2. november 1872.

Klostermølle som fabrikHans Hermann Holst igangsatte fabriks-virksomhed på Klostermølle. Derved nedlagde han den gamle kornmølle. Holst har i indledningen til en statusbog selv berettet om sine virksomheder. Han var på dette tidspunkt ejer af ikke min-dre end tre vandmøller:

Forbindelser mellem Gl. Rye Mølle og Klostermølle

Gl Rye Mølle

23

År 1852 i april overtog jeg, Hans Hermann Holst, Bredvad Mølle i Forpagtning med ret til at kunne købe Ejendommen uden Besætning og Inventar i løbet af Forpagtningstiden for en Sum af Rdl. 25.000. I året 1855 indgik jeg Ægteskab med Frederikke Cecilie Møller, Datter af Enkemadamme Møller, Ejerinde af Kloster Mølle. Samme år købte vi Bredvad Mølle.…Træsliberiet ”Vilholt” blev opbygget i Aarene 1865 og 66 for en Anlægskapital af Rdl. 20.000 (Jorderne og Vandkraften Rdl. 3.000, Sliberier og Værker Rdl. 17.000). Men da denne forretning maa anses for ualmindelig risikabel og tem-melig urentabel saa ansætter jeg ejen-dommen til kun Rdl. 15.000.Da en udvidelse af Træsliberiet maatte anses for heldig blev i Aaret 1872 ”Kloster Mølle” med en vandkraft af 80 Hestekraft kjøbt for Rdl. 10.000, og for-beredelserne til Anlægget paabegyndt. Fabrikken ved Klostermølle, som har kostet – inklusive Canalen – 20.000 Rdl. at opføre, blev sat i gang Efteråret 1873. Begge Sliberiers drift gjorde Fordring paa min Nærværelse, af hvis Aarsag jeg lod Andersen faa Bredvad i Forpagtning paa 5 Aar, for en aarlig Afgift af 2.160 Rdl + 200 Rdl. til Hovedreparationer og 6% af Driftskapitalen. Den 1. April 1874 flyttede vi til Kloster Mølle, for ved min Nærværelse at støtte Forretningen her, som blev trykket ved Indførelse af fransk Træmasse.Sommeren 1874 blev her opført et Stuehus, som kostede 6.500 Rdl., og staar Kloster Mølle mig nu i 36.500 Rdl. Udvidelsen ved Kloster Mølle burde vist ikke have været udført. Forretningen trykket

Ved erhvervelsen af Klostermølle fra halvbrødrene fra Gl. Rye, så tilbage-købte Holst altså sin hustrus mors gamle vandmølle, som enkemadammen åben-bart havde solgt til ovennævnte Hertz.

Måske ligger forklaringen på halvbrød-renes interesse i Klostermølle gemt i dét faktum, at Holst ville drive fabrik – og ikke længere opretholde kornmøllen. Og hvorfor så det?

Vindmøllen i Gl. RyeVindmøllen i Gl. Rye Mølle blev bygget i 1872 – af ingen ringere end kromand

Jens Petersen – den ene af halvbrødrene, som ejede Klostermølle samme år.

Den fri næringslov var blevet vedtaget allerede i 1852, men fungerede for møl-lernes vedkommende vist først rigtigt ca. 10 år senere. Men loven gjorde det muligt for alle at nedsætte sig som møllere uden næringsbrev. De gamle vandmøllers privilegier gjaldt ikke læn-gere, og overalt blev der bygget moder-ne vindmøller – en slags begyndende industrialisering på lige fod med anlæg-gelsen af jernbanerne, som åbnede op for effektivitet og nye markeder.

EfterskriftVi kan altså konstatere, at Jens Pedersen var en igangsætter, og en måde at få forretningen i gang var måske netop at nedlægge en af de nærliggende gamle kornmøller. Måske var halvbrødrenes erhvervelse af Klostermølle et simpelt

behov for at beskytte en ny forretning?

Og Jens Pedersen havde ikke iværk-sættertrangen fra fremmede. Hans far, kromand Peder Laursen, organiserede træskohandelen og skabte grundlaget for velstand på egnen. Men det er en anden historie …

Det fortælles, at Jens Pedersen ikke var så kløgtig som faderen, og han drak – til tider rigeligt. En gang tog han ved en pludselig indskydelse til Ry Station og herfra med toget videre til København, hvor han turede og strøg om sig med penge. Til sidst blev han fængslet, og familien måtte hente ham hjem.

Så det skal være en advarsel til nutidens unge Gl. Rye-boere: Hold Jer fra stati-onsbyen på Siim Hede!www.gode-historier.dk

Forbindelser mellem Gl. Rye Mølle og Klostermølle

Parti fra Klostermølle.

24

Sognemenigheden

Gudstjenesteliste____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6-11 1030 Alle Helgensdag

13-11 1930

20-11 1030

27-11 1030 1. Søndag i Advent

4-12 1030

11-12 1400 Minikonfirmandafslutning

18-12 1030

24-12 1500 1630

25-12 1030 Juledag

26-12 Ingen

1-1-6 1930

8-1 1400 Bredmose

15-1 1030

22-1 1030

29-1 1030

5-2 1030

12-2 1400 Bredmose

19-2 1030

26-2 900 Bredmose

5-3 1030

JulekoncertTirsdag d. 13. dec. Kl. 19.30 i Sct. Sørens Kirke

Tirsdag d. 13. dec., kl. 19.30 er der koncert i Gl. Rye Kirke med Viby KoretViby Koret blev stiftet i 1907 under navnet Viby Sangforening. De første par år var det et mandskor med 16-17 sangere, men allerede fra 1910 blev det til et blandet kor, og det betød straks medlemsfremgang.Viby Sangforening’s formål blev i 1910 formuleret sådan: »Viby Sangforening’s formål er at vække interesse blandt Viby sogns beboere for gode, nordiske sange ved at foredrage disse ved koncerter.«Korets navn er ændret et par gange. I mange år hed koret Viby blandede kor, et navn som for få år siden ændredes til det nuværende - mere mundrette - navn.Viby Koret har gennem de mange år naturligvis haft en del dirigenter, alle med et højt ambitionsniveau. Her skal blot nævnes Eske Nielsen og Erik Bak Nielsen. Siden 1980 har koret været ledet af Christian Madsen, en meget engageret, inspi-rerende og kompetent dirigent.Men trods skiftende dirigenter tegner der sig en klar linie i korets repertoire-valg: Danske og nordiske sange samt mindre og større klassiske korværker. En række korværker er opført sammen med Århus Symfoniorkester og Århus Amatørsymfoniorkester.

Ved koncerten i Gl. Rye synger koret et blandet program af dejlige og velkendte tyske, engelske, svenske og danske julesange.

Der er fri éntre og alle er meget velkomne.

25

HC Grosbøll-Poulsen

Prædiken til 23. søndag i Trinitatis

Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!Det er kendte og flittigt citerede ord; men gådefulde, tilsyneladende enkle og ligetil, men når man giver sig til at tænke nærmere over dem, så bliver de vanskeligere og vanskeligere at få hold på.

Jesu fjenderDen direkte baggrund for dagens tekst er farisæernes iver efter at fange Jesus i ord, for at få ham gjort uskadelig eller ryddet af vejen. Farisæerne har endog indladt sig med de såkaldte herodianere, som de ellers ikke brød sig om, og det er der en vis logik i, for herodianerne er overvejende politisk interesserede, og de ønskede at arbejde fredeligt sammen med besættelsesmagten, med romerne; hvis nu man kunne få Jesus fanget i en politisk fælde - få en oprørspolitisk tilkendegivelse fra ham, så kunne netop herodianerne hurtigt få deres romerske venner til at tage sig af den sag; og den slags skattenægterfolk havde romerne kun kort proces over for.

Skat som afgudsdyrkelseDe ulige, men her forenede parter spør-ger altså vor Herre, om man har lov til at give kejseren skat, eller ej. Svarer Jesus ‘nej’, så er han fanget af herodianerne som sagt; svarer Jesus ‘ja’, så kan fari-sæerne anklage ham for en slags afguds-dyrkelse. Man så sådan på det dengang, at hvis man svarede skat til den romer-ske kejser, så havde man anerkendt ham som herre i huset, og det stred mod en streng forståelse af den jødiske dyrkelse af én Gud, himlens og jordens skaber. Farisæernes håb er altså, at Jesus kan anklages for enten oprør mod kejseren eller afgudsdyrkelse.

RangforholdGiv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med det ord slipper Jesus uden om dilemmaet. Der ligger i vor Herres ord en opfattelse af, at kejseren har ret på noget fra mennesker, og at dette ikke strider imod, hvad Gud har

ret på. Kejseren - og det vil jo sige samfundsmagten, de offentlige myn-digheder - har en ret over undersåtterne, over borgerne, og denne ret er ikke i sig selv i modstrid med det enkelte men-neskes ansvar overfor Guds fordring på det. Tværtimod; Luther har med stor styrke hævdet, at den myndighed, som kejseren har, er fra Gud. Luther mener hermed, at kejserens magt og ret er en del af den orden, som Gud har skabt verden med. Overalt er der herre/tjener-forhold, overalt er der overordnet/underordnet-forhold imellem menne-sker. Menneskenes verden er nu engang ordnet sådan, at der er givet sådanne rangforhold. Mennesket indgår i talrige sådanne forhold, og i nogle af disse for-hold er et givet menneske overordnet, i andre er det underordnet. Det er det, der menes, når man siger at ‘kongens magt er fra Gud’. Meningen er aldeles ikke, at en kejser eller konge eller præsident kan té sig, som det passer ham - med den begrundelse at Gud har givet ham mag-ten og retten - sådan har nogle magtha-vere selvfølgelig udlagt Luther, men det er absolut ikke meningen, tværtimod. Men altså: en del af skabelsens ver-densorden er dette, at mennesker lever i utallige underordningsforhold.

Kejserens embede, statens opgaveKejseren har altså et embede at udøve, og ved at udøve det gør kejseren netop det, som er Guds vilje med ham. Kejseren - altså statsmagten - skal sørge for ordnede forhold i landet, at ret går for uret, at de onde straffes og de gode belønnes. Det er øvrighedens opgave, og Luther siger udtrykkeligt i tilknytning til et Paulus-ord: at kejseren er udstyret med et sværd - ikke med en rævehale! Meningen er naturligvis, at det ikke er meningen, at samfundets myndigheder skal være til nar for folk, der meler deres egen kage, men tværtimod er statsmagten udstyret med et sværd, dvs. straffemidler til at ramme og stække de mennesker, som er onde, dvs. udnytter andre. Ved at give kejseren, hvad kej-serens er, så giver man altså også Gud, hvad Guds er, for så vidt som alt, hvad jeg nu har sagt, er rigtigt.

Et grundvilkårProblemet er imidlertid et andet; kej-

seren kan finde på at gå ud over sine beføjelser. Mennesket står til ansvar overfor Gud, når det drejer sig om sam-vittigheden; hvad der er ondt og godt er ikke givet helt frit til mennesker at bestemme. Nok har mennesket frihed i en lang række forhold til at indrette sig efter, hvad der giver mening og er prak-tisk i situationen - her skal man huske på et meget interessant ord, som Paulus skriver til menigheden i Korinth: ‘Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt’ - altså, mennesket har frihed i alt, som er under mennesket, men det er helt afgørende, at der er noget over mennesket, noget som mennesket netop er underlagt, at der er grundliggende forskelle på sandt og løgn, på godt og ondt, på liv og død, som ikke er givet til menneskers forgodtbe-findende at bestemme.

Den onde kejserEt hyppigt forekommende problem i menneskehedens historie opstår, når kejseren vil have, hvad der alene tilkom-mer Gud. Når kejseren vil have magten over samvittighederne, når statsmagtens udøvere vil regere over folkets sind, når ‘partiet’ definerer sig selv som ‘folkets vilje’ og alle den slags narrestreger, så kan folket ikke give kejseren, hvad kej-serens er, og Gud, hvad Guds er. Luther anbefaler, at man i sådan en situation nægter at gøre, hvad kejseren befaler, og så lader sig straffe af kejseren, evt. dø. Det er nemlig vigtigere, at adlyde Gud end kejseren, for kejseren kan ødelægge dit liv og din jordiske lykke, men kejseren har ikke magt til at rokke ved det evige; kejseren går derimod selv ynkeligt til, når historiens hjul drejer hen over ham. For få år siden så vi, hvor-dan sådanne kejsere, i form af kommu-nistpartier og gestapo’er af forskellige navne, KGB, Stasi, Sekuritate osv. osv. (vi så hvordan de) alle fik deres dom. Millioner har de pint og dræbt, fordi de ville eje folks indre, være herre over samvittig≠hederne, og alle disse ulykke-liges og uskyldiges blod er kommet over dem, og de står ynkeligt tilbage under historiens sviende dom.

Vogt dig for onde kejsere!I vort lille, fredelige Danmark går det ikke så vildt og skummelt til; partierne er pragmatiske, går efter opnåelige mål gennem kompromisser. En gang imel-lem hører man en ringeagt for vore poli-

Miniprædiken over teksten til 9. søndag i Trinitatis

26

tikeres fantasiløshed og visionsløshed; jeg synger ikke med i koret af kritikere, for vi kan takke vore små og fantasiløse ‘kejsere’ for, at de ikke vil eje vore sind og samvittighed, så de forhindrer os i at give Gud, hvad Guds er. De er hårde ved os i skattesager, men de vil dog lade os beholde vores samvittighed - og det er dog det vigtigste!Men i vort lille fredfyldte samfund hænder det, at politiske grupperinger lægger sig mere end betænkeligt nær op ad synspunkter, som kræver, at

mennesket laves om. Man råber som-metider på ‘holdningsændringer’; det lyder så fredeligt, men man skal passe på med disse mennesker! Ofte er det kejsere, der vil herske over dit sind og bestemme, hvad du skal mene og tænke. Så Jesu ord er altid aktuelt - også her i dag: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.

Amen

Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37

Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12

Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37

Menighedsrådet:Formand: Jens Barfoed Lyngdal 23, Gl. Rye Tlf. 8689 8648 jensbarfoed@mail.tele.dkNæstformand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Kirkeværge: Frode Agger Lyngdal 17, Gl. Rye Tlf. 8689 8371 Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@email.dkSekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dkKontaktperson: Inger Brønholt Rimmersvej 14, Gl. Rye Tlf. 8689 8453 ingerbroenholt@hotmail.com

Menighedsrådsmedlem: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 ah@humgen.au.dk

OBS! - Oplysning til borgerne om samfundet Inger BrønholtMedlem af menighedsrådet

Det er gået op for os, der er valgt til at sidde i menighedsrådet i Gl. Rye sogn, at en stor del af byens borgere ikke aner, at vi faktisk har to præster og dermed to menigheder i vores lille sogn, der tæller omkring 1600 mennesker.Det er jo tidens trend, at man skal have mulighed for frit valg indenfor alle områder, således nu også på det kirke-lige!For mange i byen står det heller ikke helt klart, hvordan det gik til, at vi pludselig stod med et fænomen, der måske snarere hører hjemme i en storby end i vores lil-leput-by.Oplysning er jo godt og nødvendigt, det ville ikke mindst Grundtvig give mig ret i! Og den åbenbare uvidenhed vil vi fra menighedsrådet nu søge at råde bod på. For ca. fem år siden valgte vores sog-nepræst, HC Grosbøll-Poulsen, at søge orlov, da han blev tilbudt en forstander-stilling og trængte til nye udfordringer. Det daværende menighedsråd ansatte

en vikar i stillingen, Aage Augustinus. Under sognepræstens orlov, der kom til at strække sig over 2 ½ år, blev der i visse kredse i Gl. Rye taget initiativ til at forsøge at beholde den umådeligt popu-lære vikar. Skønt vi vel alle forventer at kunne vende tilbage til vores job efter en orlovsperiode!Det er så endt med – for nu at gøre en lang og indviklet historie kort – at der blev dannet en alternativ menighed, sådan at forstå, at vi nu har vores almin-delige gamle sognemenighed plus en valgmenighed.

Det er en realitet, som man må forholde sig til i alle de tilfælde, hvor man er i kontakt med kirken!F. eks.: Hvem skal døbe vores barn?Hvem skal give vores barn minikonfir-mand-undervisning?Hvem skal konfirmere vores barn?Hvilken juleaftens-gudstjeneste skal vi vælge?Hvem skal vi lade os vie af?Hvem skal begrave os?Hvad vælger vi efter og – ikke mindst – hvad vælger vore børn efter?

Det kan give mange, store diskussioner ude i de små hjem og i byens forenin-ger.

Så – her i Gl. Rye er det ikke kun vejret og aftensmaden, der er de store samta-leemner!

27

Frode AggerKirkeværge ved Sct. Sørens kirke i Gl. Rye

Siden det nye menighedsråd for snart et år siden tiltrådte, er mange praktiske opgaver blevet klaret. Det fortælles der om i det følgende:

Kirkeinventar Graver og kirkeværge har i det forløbne år gennemført forskellige opgaver. Kirkens inventar blev talt op og registre-ret sammen med Eva Jensen, formand for kirkeudvalget. Denne optælling omfatter også alt i kirkekontor, garage og værksted. Optællingen blev foretaget den 29. november 2004.

Nyt låsesystemOmkring nytår besluttede menighedsrå-det at ændre på låsesystemet. Det havde nemlig vist sig, at det tidligere system gav teleselskaberne TDC og Orange, nu Telia, mulighed for at låse op overalt, også til kirkens boks. Det synes at være lidt rigeligt. Teleselskaberne skal kunne komme op i tårnet, hvor de øverst oppe har nogle store antenneanlæg til mobiltelefoner. Mange andre har behov for at kunne komme ind i kirken og på graverens kontor, men ikke i garage-og

værkstedsområdet. Sammen med Silkeborg Låseservice blev der udarbejdet et låsesystem med fire forskellige nøgler, som derpå blev fordelt med underskrift af modtagerne. Det nye system blev taget i brug i marts 2005.

Opmåling af kirkegårdenI slutningen af marts blev der foretaget opmåling af kirkegården, parkerings-pladsen, græsarealerne og præstegårds-haven. Længden af hækkene på kirke-gården med fordeling på stedsegrønne og løvfældende hække blev også opmålt. Antal kiste-og urnegravsteder og deres vedligeholdelse med grandækning blev gjort op. Alt dette bruges til at fastsætte gravermedhjælpernes timeforbrug. Hele kirkegården skal optegnes af en arkitekt, og resultatet er en stor tegning, hvor man kan se de enkelte gravsteders numre og gravstedernes udstrækning. I et edb-system, som graveren styrer, registreres det, hvem der er begravet på kirkegården. Dette arbejde er ved at være afsluttet i skrivende stund.

KirkesynDen 11. maj 2005 blev der gennemført kirkesyn. Til stede var menighedsrådets formand Jens Barfoed, formand for

kirke-og kirkegårdsudvalg Eva Jensen, kirkegårdsgraver Torkild Jensen, murermester Anders Ø. Pedersen som bygningssagkyndig og kirkeværge Frode Agger. Rådgivende ingeniør Keld Abrahamsen var til stede ved mødet. Forskellige udbedringer blev besluttet, nogle med kort varsel, andre til næste år.

Vedligeholdelse af kirkenSåledes skal tårnets sydside fuges, og kirkens østre gavl repareres. Ved østre gavl blev der nemlig konstateret frem-skreden råd i spæret. Vindfløjens gen-nemføring i tagstenene har ikke været tæt, så regnvand har kunnet løbe ned på træværket. Østgavlen er tidligere blevet repareret på grund af en lang revne, der skyldes, at nord-og sydmuren ved gavlen ganske langsomt er blevet pres-set fra hinanden som følge af mangler ved spærkonstruktionen. Ingeniør Abrahamsen har udarbejdet et projekt, der skal kunne afhjælpe denne tilstand. Disse reparationer vil beløbe sig til at adskillige hundrede tusinde kroner. Men kirken skulle jo gerne stå mange år endnu, så denne udgift afholdes af menighedsrådet.

Vedligeholdelse af kirken og kirkegården

28

Stenkanter på kirkegårdenTorkild Jensen skal i gang med at udskifte nogle stenkanter på kirkegår-den. De nye sten bliver af granit. For at vurdere, hvordan man opnår det bedste resultat, udføres der i første omgang et forsøg et passende sted. Det er dyrt, men også nødvendigt, da de gamle støb-te sten ikke kan bruges mere. Stenene er nødvendige for at holde på jorden på det skrånende terræn.

Sikkerhed i tårnetØverst i tårnet er der opsat et rækværk hele vejen rundt. Fuglene slæber en masse grene og andet op, og det skal fejes ned. Desuden skal trækanaler med trisser til urværket og trækwirer efterses. Rækværket, der er udført i galvaniseret rør og påspændt bjælkerne, skal forhindre, at folk falder fem meter ned, når de arbejder i dette område. Det skal nævnes, at dette rækværk er godkendt af Nationalmuseet og kgl. Bygningsinspektør, og udført af sme-demester Poul Taberman i juni 2005. Skulle nogen ønske at kende udgifterne til dette, kan det oplyses på anfordring.

Kirkens sokkelLangs nordsiden af kirken er der blevet anbragt en vandspærring med en plast-dug, der skråner væk fra soklen. Oven på dugen er der anbragt strandsten, der

er afgrænset med en kant af brosten. Regnvandet fra taget vil derfor blive ledt væk fra soklen. Vest for våben-huset er regnvand i århundreder løbet ind under soklen gennem et lille hul i græsset. Under soklen var der et hulrum så stort, at en mand kunne gemme sig i det. Det var fremkommet ved, at regn-vandet havde skyllet jorden væk. Det er nu udbedret ved understøbning og med den nævnte plastdug. Disse ændringer er udført i august 2005 Samtidig blev den store trappesten ved tårnindgangen sænket. Den hælder nu udad fra døren og er derfor blevet nemmere at træde op på.

Småreparationer Torkild og undertegnede har udført forskellige småreparationer, hvor det var unødvendigt med håndværkere til hjælp. Således blev der fuget omkring el-kabler i tårnet, hvor regnvand oppe fra klokkerummet løb ned i tårnværelset ved uret. Der var tidligere anvendt store mængder silikonegummi, som ikke har hæftet tilstrækkeligt. Det nu anvendte fugemiddel skulle kunne klare tætnin-gen. Kirkens hoveddør har lidt råd i dørkarmen forneden. Det har fået en behandling med tynd træbeskyttelse og derpå finsk trætjære – dejlig duft.

Det udvendige dørhåndtag var blevet slasket at tage på. Det var mange års slid, der gjorde sig gældende. Håndtaget sad fast med en lille jernnagle, der var så slidt, at man bare kunne pille den op, og så vandre væk med det i øvrigt fine håndtag. Uden håndtag kunne døren vanskeligt åbnes. En rustfri split har erstattet naglen. Nationalmuseet har godt nok ikke godkendt denne repara-tion. Vi prøver at finde en konstruktion til at hejse tavlerne med salmenumre ned og op, så man slipper for at kravle op på bænkene, når salmenumrene skal hænges op. Det er ikke lykkedes endnu at finde den rigtige løsning. Der vil blive fremstillet en lille reol til anbringelse af børnekufferterne inde i kirken. Som kirkeværge er det min opgave at tage vare på vedligeholdelse af kirke og kirkegård sammen med menighedsråd og graver. Som det fremgår af denne redegørelse, koster denne vedligehol-delse mange penge og en stor indsats. Hvis man tænkte sig to familier med en delebil, så ville de to familier nok deles om udgifterne og besværet. Sådan er det ikke med kirken. Her må sogne-menigheden klare det hele.

Tårndag Frode Agger

Gennem samtaler med folk fra byen har det vist sig, at kun ganske få nogensinde har været oppe i kirketårnet i Sct. Sørens kirke. Derfor besluttede menighedsrådet at arrangere en tårndag, hvor folk fik mulighed for at komme op i tårnet. Det skal indskydes, at der til dag-lig altid er adgang til tårnet. Det er en god idé, hvis man har gæster, at tage dem med op og vise dem den smukke udsigt.

Vi valgte lørdag den 4. juni. Der blev annonceret og skrevet om det i de lokale blade. I det store tårnværelse var der havestole og et bord. Medlemmer af menighedsrådet var på skift til stede og kunne fortælle om kirken og tårnet. Kaffe, te og småkager havde vi taget med derop – og sodavand til børnene. Vi havde håbet på strålende solskin,

men det blev stangregn. Hen på dagen stilnede det dog noget af med diset gråvejr. På trods af regnen var besøgstallet overvældende. I perioden 10-15 kom der omkring 80 mennesker, og alle var imponerede, dels over udsigten, dels over tårnets størrelse, ikke mindst det store tårnværelse på ca. 48 kvm. oppe ved uret. Inde i kirken kunne man komme og lytte til musik. Om formiddagen var det kirkesanger Kirstin Sander Jacobsen, organist Katrine Bruno Hansen og Frode Agger, der spillede sammen. Om eftermiddagen var det Inger Brønholt, medlem af menighedsrådet og organist i Ry, og Frode Agger, der leverede musik-ken. Folk satte sig og lyttede eller gik stille rundt i kirken. Efter et par numre takkede de for underholdningen og gik igen. Det var vores indtryk, at tilhørerne fik en god oplevelse. Arrangementet Tårndag vil blive gentaget til næste år, forhåbentlig med bedre vejr.

29

Af Johs. H. ChristensenSognepræst i Skovshoved Og film-og litteraturanmelder på Jyllands-Posten

Spørgsmålet om Folkekirkens øjeblik-kelige tilstand drejer sig ikke om til-slutningen. Den er på ca. 85 procent af befolkningen. Heller ikke om kirkegan-gen. Den holder sig nogenlunde kon-stant, men er selvfølgelig for lille. Og stadig bliver et overvældende antal af nyfødte børn døbt, stadig bliver over 50 procent af alle brudepar viet i kirken, og stadig bliver så godt som alle døde bisat fra en kirke/ et kapel og under gejstlig medvirken. Når der alligevel kan spores opløsningstendenser, skyldes det efter min mening tre forhold. Der er langt flere, men i alt fald disse:

1. Angreb på Folkekirkens særstatusI Danmark er der religionsfrihed, men ikke religionslighed. Det harmer lig-hedsmagere, der altid emsigt og fari-sæisk er opsat på en abstrakt lighed. Katolikker, hvis kirke afviser præven-tion og dermed børnebegrænsning og forebyggelse af aids og holder hånden over pædofile præster, har anlagt sag mod den danske stat for diskrimination af religiøse mindretal. Begrundelsen er at civilregistreringen her i landet – minus Sønderjylland – fra gammel tid er overladt kirken (kirkekontoret). Desuden fordi staten støtter en bestemt trosform: Den evangelisk-lutherske kirke er Den danske Folkekirke og understøttes som sådan af staten, som der står i Grundloven. Og endelig fordi, der opkræves et ekstragebyr, når Folkekirkens kirkegårde benyttes af ikke-medlemmer. Også baptister føler sig krænket, og hvad man sådan føler, betyder i dag mere end, hvad der er virkeligt. I en nyligt udkommen bog: ”Grænser for Gud” af to Politiken-jour-nalister føres disse synspunkter frem med stor aggressivitet, og Folkekirkens særstatus kræves ophævet, så at den sidestilles med alle andre trossamfund fra scientology til moon-bevægelse, pinse-kirke og muhamedanisme. For i virkeligheden, men det siges ikke ligeud, er det Islam, der bekymrer. Vi må ikke krænke muslimer. Ytrer nogen

forbehold overfor islam, får de staks nedladende og belærende at vide, at kri-stendommen skam ikke er spor bedre. Denne ulækre underdanighed for islam, der udspringer af frygt for, hvad musli-mer dog kan hitte på, modsvares hos de samme mennesker af en bedrevidende og hadefuld modvilje imod kristendom-men. Et besynderligt had til det, som er ens eget. Derfor skal muslimer stilles lige med Folkekirken, skønt den dog har tilslutning hos det overvældende flertal af befolkningen. Desuden har trossamfund uden for Folkekirken pri-vilegier, der nægtes dens medlemmer. F. eks. kan man som katolik, baptist, muslim trække bidrag til trossamfundet fra i skat, mens folkekirkemedlemmer selvsagt ikke kan trække kirkeskatten fra! Desuden betyder folkekirkeordnin-gen, at den er under demokratisk kon-trol, hvad ingen andre trossamfund er. Katolikkerne kan således i et samfund, hvor diskrimination er forbudt, uhindret diskriminere kvinder ved at nægte dem adgang til præsteembedet.

2. SalmebogenForholdet mellem kirke og stat er dog ikke uproblematisk, skønt det burde være det. I 2002 fik vi en ny salmebog. Den er vedtaget i kraft af et dekret. Ingen debat forud. Ingen havde ytret ønske om den. Ingen havde nogen klar begrundelse for en ny. Vi fik den påtvunget og dermed en kæmpeudgift for kirken, det vil sige medlemmerne. Samtidig sikrede man en privatskole, der har – et urimeligt - monopol på salmebøger, en gigantfortjeneste. Den nye salmebog var forældet og ubrugelig fra den dag, den udkom. Dens lay-out er uhensigtsmæssigt og siderne svære at læse, linierne glider i et og satsen er for lille. Der er ingen fornyelse overho-vedet, bortset fra en håndfuld tekster af nyere dato, men flertallet er både poetisk og teologisk underlødige og sat i melodier så rædselsfulde, at ingen kan synge dem. I den sag har man mærket fraværet af ikke kun demokrati i kirken, men også skønsomhed og fornuft. Da den tidligere kirkeminister, Tove Fergo ytrede tvivl om det rimelige i at indføre den nye salmebog, løftede sig hyl og skrål fra det, der i Kristeligt Dagblad, som førte en ondskabsfuld hetz imod kirkeministeren, kaldes ”kirkefolket”. Hvem er det? Jeg har hørt om camping-

folket og om brevdue-folket, men aldrig om kirkefolket. Det viser sig at være alle skrighalsene, alle de magtsyge. Som f. eks. Københavns domprovst, der i anledning af ministerens forbehold, erklærede: ”Det er på tide, kirken bli-ver herre i sit eget hus”, hvormed han mener, at han skal være herre i kirkens hus. Bortset fra at kun Vorherre Jesus Kristus kan være herre i kirkens hus, hvis den da ikke skal være et afgud-stempel.

3. SagerneFor snart et par år siden undsagde præ-sten i Tårbæk nord for København den kristne tro og benægtede med rene ord trosbekendelsens indhold – led for led. Biskoppen over Helsingør Stift suspen-derede præsten, men genindsatte ham efter nogle måneder. Så gik der en tid, så suspenderede hun ham igen. Så gik der igen en tid, så opdagede jurister i ministeriet, at man næppe kunne fælde ham ved en gejstlig domstol. Så spurgte ministeren, der nu hedder Bertel Haarder, Københavns biskop, om han ville overtage ansvaret for pågældende præst. Biskoppen ville hellere tage gift! Så spurgte ministeren biskoppen i Roskilde, om han ville. Det ville han, og lod ved en særlig, hellig forestilling, en farce, der var en Dario Fo værdig, præsten bedyre sin tro på den trosbe-kendelse, han deklamerer vidt og bredt, at han ikke tror på. Præsten tror altså på det, han ikke tror på, og tror ikke på det, han tror på. Større kan forvir-ringen (og uærligheden) vel ikke blive. Men for at sikre at den ikke bliver det alligevel, har biskoppen givet præsten mundkurv på. Han må ikke udtale sig. Ingen - slet ikke præstens fagforening - har gjort indsigelse imod dette åben-lyse brud på præstens grundlovssikrede ytringsfrihed. Biskoppens forbud ligner til forveksling en kriminel handling. Heller ikke præsten har brokket sig. Han vil hellere være offer for en forbry-delse end forlade sin embedsbolig, der er vurderet til 17 millioner. Forståeligt nok, men ikke gavnligt for Folkekirkens troværdighed, at en præst erklærer ikke at tro på det, han selv siger. Hvis en højt gageret medarbejder i et medicinalva-refirma erklærede firmaets piller for virkningsløse, var han ude af firmaet på mindre end en time. Tårbæk-præ-sten sidder stadig i embedsbolig og i

Folkekirken – en institution i opløsning

30

Tårbæk og i Folkekirken. Den anden sag drejer sig om en kirketjener ved en københavnsk kirke. Han blev smidt ud af Folkekirken ved dom i Landsretten. Han tror nemlig på ”reinkarnation” og er tilsluttet en lille sekt, der kalder sig ”Vandre imod Lyset”. Men Højesteret gav ham medhold: Udsmidningen er uberettiget. Hertil er at bemærke: For det første: Hvordan har han kunnet fungere som kirketjener, mens han var

smidt ud af folkekirken, og al den tid, han har agiteret for en religion, der frontalt modsiger kristen tro? For det andet: Hvorfor smide ham ud, fordi han tror noget forkert, når Tårbæk-præsten forbliver i embede, skønt han påstår, at han ikke tror på noget som helst? Folkekirkens fundament er trøsket og undergravet, som et hus, der er undergravet af rotter. Opløsningstendenserne er så tydelige,

at man skal lukke øjnene for ikke at se dem, og de er langt flere end her opreg-net.

Artiklen er et uddrag af Johs. H. Christensens foredrag på Gl. Rye kro den 6. september 2005, arrangeret af menighedsrådet.

Frode Agger

Hans Christian Grosbøll-Poulsens 25-års jubilæum som sognepræst

Den 1. april 1978 blev Grosbøll ansat som sognepræst ved Sct. Sørens kirke i Gl. Rye. Den 1. oktober 2005 kunne han fejre 25-års jubilæum. Så er der taget højde for de 2½ års orlov for nogle få år siden. Dagen blev fejret med en reception på Gl. Rye skole. 83 havde tilmeldt sig: Folk fra sognet og fra egnen, bl.a. tidligere konfirmander, desuden tidli-gere kirkesangere og organister, provst Damgaard Nielsen fra Silkeborg, præ-ster fra egnen, familie og venner. Medlemmer af menighedsrådet havde dækket smukt op i lokalet. Kroen havde leveret maden. Så rammerne omkring festen var de bedst tænkelige. Der blev lykønsket, hilst med håndtryk, overrakt gaver og snakket. Så da formanden for menighedsrådet, Jens Barfoed, bød velkommen og bød til bords, skulle stemmen hæves ret meget for at overdøve folks veloplagte samtaler. Fiskeretter i mange variationer, rød-vin og øl og en enkelt snaps hjalp med til at dæmpe den værste sult. Men som bekendt lever mennesket ikke af brød alene, så da Jens Barfoed holdt sin tale for Grosbøll, var der god klangbund. I talen blev det fremhævet, at Grosbølls prædikener ikke er letkøbte. Grosbøll forholder sig til søndagens tekster som en opdagelsesrejsende, der hver uge drager ud på en ny lang rejse – med mange strabadser undervejs. Jo vanske-

ligere teksten er, jo større udfordring. Om søndagen kommer rejsens resultater så frem i prædikenen – levendegjort for os, så vi får noget at tænke over, også når vi er kommet hjem. Jens Barfoed sluttede af med at konstatere, at vi har en fremragende prædikant i Gl. Rye, og det er vi glade fo Den tidligere organist Janos Ferenczi og den tidligere kirkesanger Thor Lykke havde valgt en helt særlig gave til Grosbøll. De havde engageret sangerin-den Hanne Nørtoft Bødtker til at optræ-de. Repertoiret var valgt med omhu – nemlig to arier fra Händels Messias. Disse arier hører til Grosbølls favoritter. Janos akkompagnerede smukt. Jørgen Larsen, tidligere skoleleder ved Knudsøskolen og nu mangeårig afløser for kirkesangeren, forærede Grosbøll fem poser lakrids - en til hver af de tre højtider og to til anvendelse efter eget valg – hvorefter han sang H.C. Andersens lille underfundige sang om englene, der hygger sig i Himlen. Præster og provsten talte om Grosbøll som en god og hjælpsom kollega, der i enhver situa-tion kan finde et passende skriftsted. Men også Grosbølls mange interes-ser blev frem-hævet: opera, c o m p u t e r e , s v æ v e f l y v -ning - og ikke mindst den legendariske VW Lupo, der kører forbav-sende langt på

en smule dieselolie; den gav anledning til mange morsomme bemærkninger. Et gennemgående træk ved talerne var, at Grosbøll er et ærligt, redeligt og ordent-ligt menneske, der ikke går på kompro-mis med sin præstegerning. Thor Lykke, der nu bor på Fur, for-talte, at han var den kirkesanger, der har virket længst under Grosbøll. Han har regnet ud, at han har hørt Grosbøll præ-dike i sammenlagt 2500 timer – og med sædvanligt lune kunne Thor da heller ikke udelukke, at han havde haft gavn af det. Thor sluttede sin tale med at læse et morsomt digt af C.V. Meincke om en fest med celebre gæster og høje stands-personer, der – påvirket af de gode vine – gradvis må opgive deres værdighed for til sidst at stå i natskjorte med tynde, skæve ben og fødder med knyster – i den tilstand er vi ens for Vorherre. Ind imellem talerne blev der også tid til at nyde kroens gode mad – varme retter og ost. Til slut blev der serveret kaffe og te. Mellem retterne og talerne blev der også tid til at synge nogle sange og salmer fra en omdelt folder. Der blev

En god dag i Gl. Rye

31

Inger Brønholt

Præsterne ved Gl. Rye, Dover-Alling-Tulstrup og Ry kirker fik for et par år siden den gode idé at arrangere salme-sangsaftener fælles for disse sogne. Arrangementerne må siges at have været en ubetinget succes, idet de respektive kirker stort set har været fyldt hver gang!

Mandag den 19. december gør de det igen! Og der vil selvsagt være en del julesalmer på programmet.Erik Bredmose, HC Grosbøll-Poulsen, Agnes Pedersen og Jesper Hanneslund vil vælge kendte og mindre kendte sal-

mer, som de kort kommenterer, og som vi så synger efterfølgende.

Undervejs vil der være en lille pause, hvor man har mulighed for at skylle ganen i våbenhuset. Det hele er ganske gratis, og man kan rekvirere kirkebil (86 89 09 39), hvis man har behov for det. Alle, der har lyst til en indholdsrig aften, hvor man kan synge med af hjertens lyst, er velkomne i Ry kirke.

Salmesangsaften i Ry kirkeMandag den 19. december kl. 19

sunget, så loftet i lokalet var ved at løfte sig. Grosbøll takkede til slut for gaver og taler, og han mindedes, da han blev valgt til præst i Gl. Rye. Menighedsrådet havde udvalgt tre kandidater. Uheldigvis fik et af medlemmerne en tagsten i hovedet; stillingen blev da, at de seks resterende medlemmer fordelte sig med to stemmer på hver kandidat. Til sidst måtte provsten skrue bissen på, hvoref-ter et enkelt medlem flyttede sin stemme over på Grosbøll. Han var dengang ikke mere end 27 år, og Grosbøll mindedes sig selv som meget ung til at overtage en menighed. Han kiggede på sin søn Troels, der netop nu har samme alder, og sagde ”Sådan en snothvalp” – dog ikke uden faderlig

stolthed. Grosbøll gav i sin tale klart til kende, at den kristne forkyndelse uden svinkeærinder var hans livsholdning. En glad og veloplagt Grosbøll kunne derpå se tilbage på en god og vellykket jubilæumsfest.

Vi fra sognemenigheden siger tak til Grosbøll med denne kendte salme af Grundtvig:

Har hånd du lagt på Herrens plov,da se dig ej tilbage!Se ej til verdens trylleskov og ej til Sodoms plage!Men pløj din fure, strø Guds sæd!Er jorden dig for tør, så græd!Vil gråden kvæle røsten,så tænk på gyldenhøsten!

Men sker det end, du ser dig om, for vi er alle svage,på stand dit kald dog ihukom,gør ej et skridt tilbage!Tilbage vender livet ej,tilbagegang er dødens vej.Om hastværk fald dig bragte,så lær kun at gå sagte!

Så fremad da i Jesu navntrods stene og trods stokke!Og stands ej, om end luefavndig byde stolte blokke.På gløder går vi allen stund,hvad skin end har den falske grund;hvi ej engang i lue,hvor alt er klart til skue.

Det er jo kun en liden stund,så er vort løb til ende,og døden er jo kun et blund,som vi fra søvnen kende.Og hvilen, vi alt smagte her,vi ved, er mer end møjen værd.hvad da, når vi skal kvæde:Nu evig er vor glæde”

32

I disse dage tegner der sig et mønster i europæisk politik og folkeliv, som uden tvivl er aldeles skæbnesvanger for fremtiden.Som reaktion på en markant indvan-dringsbølge er der opstået forskellige bevægelser i europæiske lande: Jörg Haider i Østrig, Pia Kjærsgaard i Danmark, Le Pen i Frankrig og den nu snigmyrdede Pim Fortuyn i Holland.Disse bevægelser har med skarpe ord, som ofte er gået over stregen, påkaldt sig manges forargelse – og gerne for-argelse fra folk med ’de rigtige menin-ger’. Fra etableret hold har man været tilbøjelig til at dæmonisere disse ledere og deres tilhængere, forsynet dem med ’indre svinehunde’ og kaldt dem ’ikke stuerene’. Det ser ud til, at de etable-rede politiske partier – hvadenten de er venstre- eller højreorienterede – ikke har kunnet opfange eller håndtere util-fredsheden fra og angsten hos store befolkningsgrupper. Konkret samler trå-dene sig først og fremmest i forholdet til Islam – men også andre fænomener som f.eks. EU og den såkaldte globalisering.I vesten har der gennem mere end et par hundrede år udviklet sig en forståelse af forholdet mellem religion og stat, som man kalder sækulariseringen, dvs. en forståelse som går ud på, at samfundet ikke skal indrettes efter en guddomme-lig regel eller åbenbaring. Denne forstå-else har rødder tilbage i Luthers skelnen mellem verdsligt og åndeligt regimente; i det verdslige (samfundsmæssige) gæl-der loven, som fyrsten skal sørge for, at borgerne overholder. Fyrsten kan kun forholde sig til det ydre, han kender jo ikke folks indre; derfor skal fyrsten (staten) tage sig af den ydre, synlige lov-overholdelse. Loven kommer naturligvis fra Gud, men forstås ikke som en række detaljerede bud om alt muligt, men kort sagt om grundregler: du må ikke lyve, stjæle, dræbe osv. Sådan tænker Luther, fordi loven i Det nye Testamente er overtrumfet af Kristus: loven er sat ud af kraft i den forstand, at den ikke kan gøre mennesker gode. Loven kan kun ved straftrusler forhindre de værste ødelæggelser i det ydre konstaterbare (samfunds)liv.I det åndelige (religionen, det kirkelige) gælder evangeliet, som meget kort sagt

er Guds milde og barmhjertige tiltale til (de bodfærdige) menneskers dårlige samvittigheder; Gud modtager de bod-færdige med tilgivelse, og dette gør mennesker gode, begynder en omska-belse af hjertets hårdhed, begynder en helliggørelse, en forandring af menne-skenes hjerter – uden at de bodfærdige dog bliver engle af den grund!Fra kristendommen kommer altså inspi-rationen til den helt afgørende, ’vestlige’ opfattelse, kort sagt: på jorden, i det ydre, i samfundet, skal gælde den lov, vi kan tale os frem til – dog er der visse grundlove, som ikke kan rokkes: man kan f.eks. ikke bestemme, at nu må man stjæle, som det passer én. Afgørende er det, at disse grundregler kan man give fornuftbestemte begrundelser.Islam har ikke gennemgået denne udvikling; der er opfattelsen middel-alderlig: Allahs vilje findes i Koranen, som altså rummer opskriften på det rette samfund. Derfor er samfundet dueligt og godt i samme grad som det afspejler Allahs vilje, hvis detaljer altså kan fin-des i Koranen.Den kristne, vestlige, forståelse bringer logisk set demokratiet med sig – den islamiske bringer logisk set præstestyret med sig.Kan disse to opfattelser trives ved siden af hinanden i ét samfund? Det er spørgs-målet – og ingen skal blive for hurtigt færdig med det svar, for svaret er ingen-lunde indlysende.

Det delikate i vesten er dette: de tone-angivende i de sidste 150 år har kort sagt ment, at religion (kristendom) er en illusion, en forestilling uden egentligt virkelighedsindhold. Vi kender udtryk-kene: ’Religion er opium for folkene’ (Karl Marx), hvormed menes, at reli-gion er en af de besiddendes midler til at undertrykke de besiddelsesløse, og ’Mennesket er ikke skabt i Guds billede, men Gud er skabt i menneskers billede’. Begge opfattelser forudsætter, at Gud er en illusion, en forfængelig ønskedrøm for åndeligt formørkede, eller et instru-ment til ondskabsfuldhed.Alle véd, hvad dette har medført; kri-stendommen på retur i enhver hense-ende, kirkegang følgelig på retur, kri-stendomsforkyndelse og -undervisning

og -opdragelse latterliggjort, for – ikke sandt – hvorfor dog beskæftige sig med noget gammelt, støvet sludder, som bare er overtroisk menneskeværk.’Gud er død’ – triumferede en tysk filo-sof for 150 år siden. Nu skulle det selv-beroende menneske, overmennesket, fremstå. Det gjorde det sandelig også! Da Gud ’døde’, fik vi guddommelig-gjorte stater og ideologier: kommunis-men i Rusland, nazisme og fascisme i Tyskland og Italien. Da Gud forsvand fra det indre, ville ’fyrsten’ (Hitler, Stalin) ind i menneskers forladte indre og herse dér. Hvorfor nøjes med ydre magt, når man bare kan gribe den indre; og så kom politiet for det indre, tanke-politiet: Gestapo, KGB, Stasi osv., hvis egentlige opgave var at kontrollere folks indre.Når Gud forsvinder, guddommeliggør mennesket sig selv, og gør sig til herre over (de andres) samvittighed: forsyner dem, man ikke kan lide, med ’indre svi-nehunde’ osv.Vesten har et stort problem med sit åndelige grundlag; efter de forfærde-lige ideologier, er vi kommet ind i en underlig apatisk hedoni. Hedoni er nydelsessyge, den opfattelse at alt skal være underholdende og ’fedt’ for mig. Det gode og sande er det behagelige for mig. Livet har ikke anden mening end min størst mulige nydelse. Det synes mig, at vestlig kultur sejler forsvarsløst ind i egoistisk hedonisme – når kristen-dommen fornægtes.

Mit anliggende med denne artikel er at stille et spørgsmål: kan vesten, som først og fremmest har fået sine værdier gennem kristendommen, hamle op med Islam, hvis den afskærer forbindelsen til den kristendom, som man hånligt har forkastet? Kan vi hamle op med Islam, hvis vi ikke har andet at give vore børn end, at de ’skal have det fedt’?

Sognepræsten

En skæbnesvanger tid

33

Lidt om dagligdagen på Gl. Rye kirkegård

Hvad har han nu gang i, ham graveren?Ja det spørgsmål har jeg fået nogle gange, og her kommer svaret!

Birketræerne og kastanierne som omkranser kirkegården er ved at have nået alderdomsstadiet, og har maksimalt 40 år tilbage at leve i. Den sidste storm tog et, og et andet hælder meget. Træerne er en naturlig del af helheden på kirkegården, og for at bevare denne, er det nødvendigt at være fremsynet.

Der er flere muligheder:1. At lade som ingenting, det er det nemmeste.2. Se tiden an og plante nogle store dyre træer når den tid

kommer. Store træer vil have svært ved at etablere sig, og er meget dyre.

3. At gøre som jeg har gjort, køb nogle skov / hæk planter i dette tilfælde almindelig eg fra en kåret frøkilde som vil være velegnet som landskabstræ.

Plantet i grupper af 5 stk., med sådan en afstand at træerne aldrig vil røre ved hinanden, når de vokser til. Det bedste af de fem, får lov at være det blivende træ, det skal selvfølgelig passes og plejes i årene fremover.Prisen for planter af denne slags er ca. 5 – 10 kr. pr. stk. efter kvalitet. Der er plantet femogfirs eg, hvoraf de sytten er blivende træer.Jeg har, hvor det har været muligt, plantet træerne uden for kirkegården, så der ikke er fare for, at der skal graves i rødderne, der må aldrig graves rødder over, der er over 5 cm. tykke, det kan skade træet, og af hensyn til træets stabilitet, er det vigtigt at dette overholdes.Pasningen af disse træer, er nogle af de mange gratis glæder en graver har, og så kan jeg jo, når jeg bliver gammel, fortælle mine børnebørn, at dem har morfar plantet. Tanken om at disse træer kan blive ca. 1000 år er jo en dejlig tanke.Ja livet er jo skønt.

Hilsen Graver Torkild K. Jensen Gl. Rye kirke

34

GRIF Håndbold hjemmestævner

Stjernerne møder stjernen over alle...Hanne Voss

Fredag d. 19. august begynder serie 3 damer så småt at varme op. En lille 3-holds turnering er arrangeret til start på den nye sæson. På banen ved siden af skal den traditionelle oldgirls turnering til at starte. Publikum har samlet sig omkring nabobanen til serie 3 damers store fortrydelse.

Rygtet løber – de har fået en ny spiller på oldgirls holdet – de kunne ikke stille hold, - ja, hvem får man så til at spille? Ingen anden end Camilla Andersen.

Første serie 3 kamp fløjtes op. Koncentrationen er svingende – svært at holde øje med eget spil samtidig med et kig på nabobanen. Måske for at få inspiration eller blot ganske almindelig nysgerrighed. I pausen meddeler holdle-deren; Oldgirls holdet vil gerne møde os efter de to turneringer. Resten af kam-

pen spiller serie 3 damer med en særlig overlegenhed – motivationen er i top. Anden kamp mod Knudsø forløber også fantastisk og så er serie 3 damer klar til det store slag. En anelse nervøsitet er at spore, men som der blev sagt i det takti-ske oplæg ”tab og vind med samme sind – bare vi ikke får ”et æg”.”

Oldgirls holdet vinder, men serie 3 damer får dog mindst fem mål. Kampen var fantastisk at følge, når de gamle Grif piger var en anelse presset, valgte Camilla Andersen i al ydmyghed at tage et, to, tre og et hop, og der var ganske enkelt mål.

Serie 3 damer hoppede også ivrigt både i angreb og i forsvar, men de måtte erken-de, at helt så let var det altså ikke.Det var en stor oplevelse for både børn og voksne at have besøg af en eks-lands-holdsspiller – særligt for undertegnede, der var papperazzi for en dag…..

Se flere billeder i klubhuset.

Vi har i år kun 2 lilleputdrenge-hold, 1 puslingepige-hold og serie 3 damer tilmeldt til JHF turneringen. Inden jul har vi følgende hjemmestævner – en enestående chance til at komme ned og heppe på vores lokale håndboldtalenter. Følg i øvrigt stillinger og tidspunkter for kampene på www.infosport.dk – søg på Gl. Rye IF.

Søndag d. 30/10 Drengelilleput og serie 3 damerSøndag d. 6/11 PuslingepigerSøndag d. 13/11 Serie 3 damerSøndag d. 20/11 Drengelilleput, puslingepiger og serie 3 damerOnsdag d. 23/11 Serie 3 damer

Søndag d. 4/12 Drengelilleput, puslingepiger og serie 3 damer

Vores minimix-spillere er tilmeldt to stævner inden jul, som ligger lørdag d. 29/10 og lørdag d. 26/11, men desværre ikke på hjemmebane.

Yderligere info kan fås hos Hanne Voss, tlf. 8689 8910.

Camilla Andersen på Gl. Rye stadion.

35

Grif Motionisterne:

Farvel til den gamle klubJa så er fodboldafdelingen startet op med vintersæsonen. Den store forskel er vel, at det nu foregår i de nye klubloka-ler. Der er nok megen nostalgi forbundet med skiftet, da så mange mennesker, igennem så mange år, har tilbragt så mange hyggelige stunder, i ”Den gamle Klub”, - helt fra de var børn og op til i dag. Mange vil nok alle mindes den gamle klub med glæde og lidt vedmod.Goddag til de nye Klublokaler. Klub 50 startede op for 14 dage siden med et fremmøde på 10 medlemmer, og vi havde en kanon hyggelig aften. Dartskiven var ny, men om der blev spillet bedre dart af den grund, vil vi ikke ud med. Vi vil byde alle nye og gamle medlemmer velkommen til nogle hyggelige vinteraftener, med kortspil, dartspil, kaffe og måske en øl - og ikke mindst skal vi jo også lige have ordnet verdens-situationen. Du er velkomne, selv om du endnu ikke er fyldt 50. Vi er gavmilde med en dispensation. Der er

klubaften på følgende onsdage: 2. – 16. – 30. november og så 14. december, hvor vi holder juleafslutning. Mødetiden er kl.19. Vi glæder os til at se dig.Kontaktperson: Jens Erik Fischer Tlf. 8689 8423

Cykelklubben:Cykelklubben kørte i år sin 7. sæson. Sommervejret kunne vel have været lidt bedre, men de gamle garvede, mødte trofast op. Der blev kørt 467,2 km., fordelt på 23 etaper, og det giver et snit på godt 20 km. pr. gang. Højdepunktet for sæsonen var vor afslutningstur til Endelave. Vi sejlede fra Snaptun Havn tidligt om formiddagen, efter at have indtaget rundstykker mv. på havnen. På Endelave lejede vi cykler, og havde en uforglemmelig dag - i det mest pragt-fulde sommervejr. Vi kørte i adstadigt tempo øen rundt, spiste frokost, drak eftermiddagskaffen, og råhyggede os. Vi sejlede hjem igen ved 16 tiden. En tur vi ønsker at gentage til næste år.Årets ”tour-vinder” blev Else Bertelsen, som kørte 421 km., og årets fighter blev Bruno Johansen, som kørte 20 etaper og tillige gennemførte Århus-Kbh. for 3. gang. En præstation, langt over stan-

darden i vor lille klub, hvor vi påstår, at alle kan følge med. Vi har endnu ikke mødt en bakke så stejl, at vi ikke kunne ”trække op” ad den. Alt i alt en god sæson. Vi håber på at få flere medlem-mer næste år. Alle er meget velkommen, og vi skal gerne vente lidt på dig, hvis det går for stærkt.Vi må samtidig erkende, at nogle har meldt sig ud, fordi vi kører for langsomt. Nemt er det jo aldrig. Cykelklubben tæl-ler for øjeblikket 14 medlemmer. Kontaktperson: Leif Schmidt Tlf. 8689 8786

Petanque:Petanque har ikke haft så meget gang i den i år som tidligere. Tiderne skifter, men vi vil da tro, at det bliver bedre igen til næste sæson, da vejret jo har drillet en hel del, her i sommer. Vi siger tak til alle, for sæsonen som gik, og håber på ”medvind” næste år. Kontaktperson: Vagn Bergman 8689 8476

Klub 50:

Glimt fra SportsfestVejrguderne var med os fra d. 18 – 20 aug. 05 da GRIF tradi-tionen tro afholdt sportsfest. Torsdag startede Jyske Bank Cup for Gl. Ryes børnespillere og inviterede hold fra nærheden. Fredag var der Antik Cup (fodboldturnering for de voksne), petanque og håndboldkamp for damer med selveste Camilla Andersen på Gl. Ryes hold. Der blev hoppet i hoppeborg og spist medbragt mad på plænerne. Lørdag startede med morgen-sang og banko, samtidig med at Jyske Bank Cup fortsatte hvor de slap torsdag. Dagen bød ellers på handelsgade, teaterværk-sted, leg med skumredskaber, store bolde, vandrutchebane og endnu engang de eftertragtede hoppeborge. Eftermiddagen sluttede af med vejdyst. Den vådeste vej, den hurtigste vej og stærkeste vej blev kåret. Kl. 16.00 lukkede og slukkede pladsen, og hallen blev færdigpyntet til aftenfest med caribisk stemning. Og der var stemning i hallen med salsarytmer og veltilberedt mad. Det lune vejr gjorde det muligt at hygge sig til ud på de små timer ved bålfadet udenfor hallen. På gensyn til næste år, og tak til alle jer der bakkede op omkring sportsfesten som deltagere og hjælpere.

På sportsfestudvalgets vegneBirgitte Nicolaisen GRIF.

36

Gymnastik Solen skinnede og det var stadig dejlig lunt i vejret, ingen tænkte på at efteråret var begyndt. Og efteråret betyder jo at gymnastiksæsonen går i gang.

Lørdag d. 3. september blev gymnastik-sæsonen for 2005 skudt i gang.

Trænere fra Forældrebarn-, Puslinge-, Tarzandrenge- og Spirrevippiger-hol-dene havde lavet program for denne introduktions formiddag.Vi havde valgt at lave en sjov formiddag hvor der var noget for alle aldersgrup-per, så både børn og forældre kunne se hvad de forskellige hold ville byde på.

En masse glade børn var mødt op og nogle havde også deres forældre med.Det at komme ind i en stor sal indbyder til at løbe stærkt. Så vi løb stærkt til musik både forlæns og baglæns, vi løb om kap både forældre og børn. Vi løb rundt med faldskærm hvor vi fik kar-ruselture, der var bestemt gang i den. Vi lavede også et råbe kor, hvor vi råbte gym-na-stik i den ene gruppe og Gam-mel-Rye i den anden gruppe. Vi prøvede at råbe højere end hinanden, og der blev råbt rigtig højt…!Vi legede også på redskabsbane, hvor vi skulle kravle højt op, krybe ind i jung-len, hoppe for krokodiller, rulle rundt,

svinge i tovende som tarzan og rutsje ned at den stejle rutsjebane.Vi sluttede af med frugt og vand som alle de aktive børn trængte til. For skolebørnene var der i indskolingen introduktion til gymnastik og spring. Her stod trænerne fra pige og drenge – springholdene for et ”indslag”.Sæsonèn er nu godt i gang. Hvad man lærer af hop og spring på de forskellige hold kan vi jo alle få at se til Grif`s for-årsopvisning Lørdag d. 1. april 2006.

Glimt fra Sportsfest

37

GRIF hovedbestyrelseFormand: AndersPilgaard Rimmersvej17 86898681 mail:abp@kamstrup.dk

Næstformand: NoahChipeta Jægergårdsvej11 86898830 mail:noah@privat.dk

Kasserer: SusanneFischer Gerstedvej12 86898423 mail:Suf@ry.dk

Sekretær: SusanneBohøj Gyden13 86898649 mail:fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik: BirgitteNicolaisen LilleVangsvej3 87883231 mail:birgitte@vip.cybercity.dk

Formand fodbold: PerNielsen Horsensvej26 86898379 mai:mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand badminton: BodilNielsen Horsensvej26 86898379 mai:mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis: JørgenAxelsen Rimmersvej7 86898446 mail:jaa@dmu.dk

Formand Volleybold: JensOvergaard Rimmersvej8 86740034 mail:famovergaard@get2net.dk

Formand motionister: JensErikFischer Gerstedvej12 86898423 mail:gerstedvej@fischerweb.dk

Kontaktperson Håndbold HanneVoss Galgebakken10 86898910

Fælles indlæg fra Grif og FDF

Information om Børneattester

Information om Ulykkesforsikring.

Anders Pilgaard

Før sommerferien vedtog folketinget en lov, der pålægger alle foreninger med børnearbejde at indesende børneattester på alle trænere/ledere, der har med børn under 15 år at gøre.Formålet med disse børneattester er at forebygge pædofili ved at udelukke personer med domme for overgreb eller lignende på børn.

Børneattesten udfyldes af træner/lederen og foreningens formand og indsendes til den lokale politimyndighed.

Loven pålægger kun at indsende attester for trænere/ledere, men både FDF og Grif har valgt, at alle der har et hverv i foreninger skal udfylde en attest, for ikke der skal være tvivl om nogen per-soner med ansvar for børnene.

I al sport er der en risiko for, at man kommer til skade. Nogle skader er harmløse, mens andre kan have mere vidtrækkende konsekvenser senere i livet.En ulykkesforsikring dækker skader opstået under sportsudøvelse, som f.eks foregår i Grif.Mange har via deres familieforsikrin-ger en ulykkesdækning, men ikke alle har tegnet en sådan forsikring.

I Grif har vi undersøgt, om vi kan tegne en forsikring, der dækker vores med-lemmer, men den vil være uforholds-mæssig dyr. Derfor er det nødvendigt, at hvert medlem undersøger, om de har en forsikring.

Forsikringen kan normalt tegnes for nogle få hundrede kroner om året og så er man dækket i hele sin fritid også når f.eks er på vej til skole eller andre aktiviteter.

Glimt fra Sportsfest

38

Morten Bohøj

Nu er sæsonen ved at være slut. Det har været den bedste sæson i mange år for seniorafdelingen. Vi startede i foråret med en ny træner, Frands Fischer, som skulle tage over efter Keld Pedersen, som også var meget succesfuld. Fra starten af sæsonen, var der stor tilgang af spillere, hvilket jo er dejligt. Hvad der er endnu bedre er, at mange af de

nye spillere kommer udefra, og er blevet lokket til vores dejlige klub og det gode ry vi har ude omkring. Serie 4Efter at være rykket ned sidste år, var målsætningen fra starten, at vi skulle rykke op ved sæsonens afslutning. Vi startede bedre, end man kunne håbe på og indtog fra start førstepladsen i puljen. I pokalkampene gik det også godt, og vi måtte først overgive os til Kjellerups serie 1 hold. Førstepladsen i puljen blev kun afgivet i et par kampe og siden

blev den holdt til sæsonens afslutning d. 23. oktober. Oprykningen blev alle-rede sikret 5 kampe før afslutningen. Til sidst blev målsætningen at gå ubesejret igennem puljen og det lykkedes med 20 sejre og 2 uafgjorte. Med en målscore på 89-20, er det tydeligt at grundlaget for oprykningen er bygget på et solidt og stabilt forsvar, kombineret med et angreb, der forstår at skabe chancer og udnytte dem. Vi sluttede med et for-spring på hele 14 point ned til nr. 2 og skal nu ud og spille kredskampe om det jyske mesterskab i serie 4.

Førsteholdet

Sæsonen 2005 for seniorfodbold

Glimt fra Sportsfest

39

Serie 6Det startede ikke godt for serie 6. Vi tabte de første par kampe, men kom heldigvis igen og formåede lige netop at komme over den streg, som ved som-merpausen betød spil om oprykning. Oprykningen skulle forsøges sikret i efteråret og det blev til meget rigtig flot spil, som havde fortjent bedre, i de

kampe hvor kun blev til uafgjort, og som kunne have givet flere mål i de kampe der blev til sejr. Kun en gang i løbet af efteråret måtte vi forlade banen som tabere. Oprykningen blev sikret inden sidste kamp, og andetholdet skal næste år forsøge at gøre sig i serie 5. Vi håber selvfølgelig på, at det kan lade sig gøre, og med det spillermateriale vi har, så

burde det kunne lade sig gøre.

Vi håber selvfølgelig at alle spillere fortsætter og at der kommer nye til. Der er opstart lørdag d. 4. februar 2006. Vi ses til foråret.

Andetholdet

Hygge Old Boys fodboldVi spiller mandag fra 20:00 – 22:00 i hallen.Grif Oldboys

JuleskrabSå sælger vi igen vores populære julekalender med mange gode gevinster bandt andet 2 stk. ½ gris.

Gevinster kan afhentes i klubhuset den 11. december mellem kl. 14,00 og 16,00 eller hos Jens Erik Fischer, Gerstedvej 12, tlf. nr.: 8689 8423. På forhånd tak for støtten og glædelig jul.

Mountainbike i Gl. RyeVi fortsætter vinteren over med at køre mountainbike i skoven omkring Gl. RyeVi cykler fra Brugsen søndage kl. 9:00

Yderligere information hos Michael Stockwell 8612 5575Gl.rye_mtb@mac.com

40

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer februar 2006. Deadline mandag 23. januar (skal overholdes)Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Ansvarshavenderedaktør: Aage Augustinus Valgmenigheds- præst,

Benedicte Thorseth Journalist

Susanne Bohøj Grif

Inger Brønholt Menighedsrådet

Redaktionsgruppen:

Aktivitetskalender for Gl. Rye

Kirsten MadsenBorgerforeningen

Lars BitschFDF

t

Peer Thøgersenptgrafisk.dk

Dato Aktivitet Sted Arrangør

November 14. GeneralforsamlingiGl.Ryepensionistforening 0gefterfølgendeBANKO(kl.14.00) Dalbogård Gl.RyePensionistforening15. Gudstjeneste–valgmenighedspræstAageAugustinus(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet16. Litteraturkreds(kl.15.00-17.00) Gl.RyeSkole Valgmenigheden17. Foredrag–NielsHenrikArendt(kl.19.30) Gl.RyeKro Sognemenigheden20. Ungdomsgudstjeneste–kl.16.00 Gl.RyeKirke FDFogValgmenigheden22. Studiekreds–DengangDanmarkblevmoderne(19.30) Gl.RyeSkole Valgmenigheden24. Foredrag–TorbenRasmussen(kl.19.30) Gl.RyeSkole Valgmenigheden26. Julemarked(kl.13.00-16.00) Dalbogård Aktivitetsrådet27. JuletræfpåTorvet–Juletræettændes(kl.15.00-17.00) TorvetiGl.Rye Borgerforeningen30. Litteraturkreds(kl.15.00-17.00) Gl.RyeSkole Valgmenigheden

December 2. Fredagscafe´-Oplæsning&sang(AageAugustinus)(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsmedarbejderne6. Gudstjeneste–sognepræstGrosbøll-Poulsen Dalbogård Aktivitetsrådet6. Studiekreds–DengangDanmarkblevmoderne(19.30) Gl.RyeSkole Valgmenigheden7. Julefrokost(kl.12.00) Dalbogård Aktivitetsrådet8. Julekoncert–SilkeborgMandskor(kl.19.30) Gl.RyeKirke Valgmenigheden13. Julekoncert–Vibykoret(kl.19.30) Sct.SørensKirke Sognemenigheden14. Litteraturkreds(kl.15.00-17.00) Gl.RyeSkole Valgmenigheden

Januar 2. Banko(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet6. Fredagscafé–underholdningvedFrodeAgger(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsmedarbejderne10. Gudstjeneste–valgmenighedspræstAageAugustinus(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet10. YtårsgudstjenesteforFDFGl.Rye(kl.17.30) Gl.RyeKirke FDFogValgmenigheden11. ForfatteraftenmedEinarMárGudmunssonkl.19.30 BiblioteketGl.RyeSkole RyBibliotek&Valgmenigheden18. ValgtilAktivitetsråd–derefterbanko(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet27. Fredagscafé–underholdningvedBenteÅvild(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsmedarbejderne28. HøjskoledagmedErikLindsø&LotteSvendsenpåGl.RyeSkole(kl.9.30-15.30) Gl.RyeSkole Valgmenigheden

Februar 6. Banko(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet17. Fredagscafé–underholdningvedKeldHjorth Dalbogård Aktivitetsmedarbejderne19. GeneralforsamlingiBorgerforeningen(kl.15.30) Gl.RyeSkole Borgerforeningen26. Fastelavnsfest(kl.15.00) Gl.RyeSkole Borgerforeningen27. ”Slåkattenaftønden”sammenmedbørnfraBison(kl.14.00) Dalbogård Aktivitetsrådet