nemme genveje til en effektiv hjemmeside · du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der...

20
Nemme genveje til en effektiv hjemmeside – for Google og for dine besøgende

Upload: others

Post on 14-Jan-2020

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

Nemme genveje tilen effektiv hjemmeside– for Google og for dine besøgende

Page 2: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

2Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

TILLYKKE!Kommunikation og Sprog harnetop rundet 10.000 fans på facebook.

Det er dæleme flot og skal fejres!Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske.

Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations eller virksomheds hjemmesidetil en magnet – for både jeres kunder/brugere og Google.

Vi har fået fornøjelsen at skrive denne bog til Kommunikation og Sprog, som så kan giveden videre til jer.

God fornøjelse.

Hilsen

Jeannette Refstrup og Gitte GlibstrupStrup & Strup Kommunikation

PS. Og så vil vi gerne sige mange tak til Jette Lægaard fra Grafisk Værksted, der har stået for design og grafisk arbejde på e-bogen.

www.grafiskvaerksted.dkwww.facebook.com/GrafiskVaerksted

www.strupkommunikation.dkwww.facebook.com/strupkommunikation

Page 3: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

3Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

Indholdsfortegnelseside 2 Intro

side 4 Får I nok ud af hjemmesiden?

side 5 Derfor er SEO afgørende for jer

side 9 Q&A om SEO

side 11 Hvordan gør du dine besøgende glade?

side 15 Om Strup & Strup

side 16 Bonusmateriale:

Tjekliste

Skriveskabelon

Mini Webtjek

Øvelse

Page 4: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

4Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

Får I nok ud af jereshjemmeside?I dag har såvel offentlige myndigheder som både store og små virksomheder en hjemmeside. Men de færreste får nok ud af den.

Til gengæld har en hel generation af os for længst vænnet os til at bruge Google, nårvi skal finde frem til, hvor vi skal lægge vores penge eller finde ud af, hvordan vi finder afdeling-en, hvor moster Oda er indlagt, skal bestille nyt pas eller bare finde information.

Derfor undrer det os, at så få professionelle kommunikatører bruger tid på at sætte sig ind i, hvordan hjemmesiden bruges mest aktivt.

Nu er det gået op for os, at mange synes, søgemaskineoptimering (SEO), som er en væsentlig del af at arbejde professionelt med sin hjemmeside, mest er noget for nørder.

Det, synes vi, er en skam. For vi ved, hvor lidt der skal til for at få meget, meget mere ud af hjemmesiden.

Så i denne gratis e-bog fra Kommunikation og Sprog kan du forvente af få:

✔ Gode råd✔ Ideer✔ Inspiration✔ Tjeklister✔ SkabelonerE-bogen er ikke skrevet for eksperter. Den er skrevet af praktikere for praktikere. Vi fortæller dig det, vi i vores arbejde med offentlig kommunikation og lokal markedsføring har erfaret virker.

Page 5: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

5Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

Derfor erSØGEMASKINEOPTIMERINGafgørende for din hjemmesideSøgemaskineoptimering, teknisk SEO, metatags ...?Du har sikkert også hørt disse udtryk og vredet din hjerne for at prøve at forstå rådene fra velmenende eksperter og smarte sælgere.

For det der med søgemaskineoptimering og Google er vigtigt. Det ved du. Men du synes måske, at det virker lidt uoverskueligt at komme i gang selv?Her får du en hjælpende hånd, så du kan komme i gang på din egen hjemmeside med det samme.

DERFOR SKAL GOOGLE ELSKE DIG!Du kommer højere op i søgeresultaterne. Undersøgelser viser, at hvis du ikke ligger på side 1 i søgeresultaterne, bliver du (sandsynligvis) ikke fundet.

2/3 af alle søgemaskinebesøg kommer fra den organiske søgning (de almindelige søgeresultat-er) – ikke fra de sponsorerede, betalte annonce-links i siden og toppen af din Google-søgning.

Hvis Google ikke elsker dig, kan dine potentielle kunder ikke finde dig - og hvis du arbejder i det offentlige, vil borgerne i stedet ringe til omstillingen, sekretæren, sygeplejersken, lægen, forstanderen - ja, fortsæt selv listen. Under alle omstændigheder har de nok mange andre ting at tage sig til end svare på spørgsmål, der lige så godt kunne være besvaret med en google-søgning.

Hvis Google kan lide din tekst, har du skrevet den på en brugervenlig måde – og det øger chancen for, at også dine besøgende sætter pris på dit site.

Når du først har de besøgende på dit site, så kan du få dem til at handle, skrive sig op til dit nyhedsbrev, like jer på facebook eller hvad der nu er jeres mål. Men først skal de altså ind på jeres side.

GOOGLE ME

Page 6: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

6Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

HVAD ER SØGEMASKINEOPTIMERING SÅ?Flere besøgende på din hjemmeside kan du få på flere måder. For eksempel via sociale medier som facebook.

Men en af de vigtigste måder er stadig søgemaskineoptimering.

Med trafik fra Facebook og LinkedIn får du kun besøgende, som du på en eller anden måde har en relation til i forvejen.

Med søgemaskineoptimering får du besøgende, som ikke nødvendigvis kender dig i forvejen, men som leder efter det, du tilbyder.

Derfor skal din hjemmeside optimes til søgemaskiner som Google. Det er det, der hedder søgemaskineoptimering (SEO – Search Engine Optimization).

Når du søgemaskineoptimerer teksterne på din hjemmeside, arbejder du i virkeligheden på at gøre Google glad.

Der er selvfølgelig lange, nørdede forklaringer på, hvad Google er, og hvordan søgemaskinen virker. Men kort og forenklet fortalt er Google en algoritme, der søger nettet igennem for ind-hold og putter det i ”kasser”, så det er nemt at finde igen.

Google indekserer nettet, og dens fornemmeste opgave er at skaffe brugerne det bedste og mest relevante søgeresultat.

Google kravler (crawler) dag og nat rundt i det edderkoppespind af hjemmesider, der udgør World Wide Web (www) og læser (indekserer) de enkelte sider.

Google-Bot har en fantastisk hukommelse, og når den først har læst en side, kan den huske hvert et ORD. Google-Bot er nemlig ikke særligt interesseret i flotte billeder og fancy grafik. Den læser kun ord.

Google elsker:

Ord og indhold Brugervenlige og relevante tekster Links - uden links, intet edderkoppespind at kravle rundt i Trafik – en populær side er en god side,

tænker Google Aktivitet på din side – der skal nyt indhold til med jævne mellemrum

Page 7: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

7Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

NÅR DU ARBEJDER MED SEO, ER DER TRE HOVEDOMRÅDER

Teknisk/mekanisk SEO:Er din hjemmeside sat op, så Google nemmest kan finde den?Kan du relativt nemt arbejde med for eksempel dine metatags?

Analyse:Find de søgeord, du gerne vil findes på.Altså hvad søger dine besøgende efter, når de vil finde de varer eller den information, du lægger op på sitet?

Organisk/tekstmæssig SEO:Arbejdet i teksten med søgeordene.Her kan du selv gøre en massiv forskel, når du har styr på søgeordene.

Page 8: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

8Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

HURTIGE TIPSTIL AT KOMME I GANG MED SØGEMASKINEOPTIMERINGNu har du en forståelse for, hvad SEO er. Nu skal du i gang med at arbejde på din egen side.Vi vil anbefale dig, at du først finder det søgeord, du allerhelst vil findes på og derefter indarbejder det fire steder på din hjemmeside:

1 Find dine søgeord i Googles søgeordsværktøj, som du finder ved at ... google. Brug Googles søgeordsværktøj til at tjekke dine søgeord i. Værktøjet giver dig en idé om, hvad du kan forvente, viden om hvad folk rent faktisk søger på samt ideer til søgeord, du måske ikke selv havde tænkt på. Sammenhold eventuelt med resultater fra Google Analytics. 2 Skriv søgeordene ind i metatags (url, title, description, keywords).3 Skriv søgeordene ind i overskrifter, tekst og punktopstillinger i teksten på selve din hjemmeside.

META-tags:URL: www-adressenTitle: Det blå linkDescription: De to tekstlinjer under linket

Desuden:• Lav flere overskrifter på hver side hvis muligt.• Hvis det er relevant – brug gerne punktopstillinger og fed (men overdriv ikke – en punktopstilling per side er rigeligt).• Navngiv billeder med brug af søgeord inden du uploader dem + deres ”tag”• Brug søgeordene i metatags som title og description.• Lav interne links, hvor linket ligger på selve søgeordet – vælg de sider, du synes, er vigtigst og link mest til dem (for eksempel det du helst vil sælge).• Husk Call to Action på alle sider.

Adwords- betalte annoncer

TitelURLDescription

Betalte annoncer

3

Page 9: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

9Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

TINGDU SKAL VIDE OM SEO1 Du kan selv gøre en hel masse, og det er ikke kun for nørder.2 Den organiske SEO foregår i teksten på din side.3 God SEO kræver en vedholdende og løbende indsats (du bliver altså aldrig færdig).4 Arbejdet med SEO gør dig skarpere på, hvad du tilbyder - og til hvem.5 SEO i kombination med for eksempel Google Analytics giver målbare resultater af din indsats.6 SEO er en del af din salgsindsats, som ikke kræver din egen konstante tilstedeværelse - eller kan være med til at aflaste det system, du arbejder i, fordi borgerne betjener sig selv.7 Du skal være lidt tålmodig, for der kan gå lidt tid, inden dine ændringer registreres af Google-Bot.

BONUS TIPSådan tjekker du, om Google har været på besøg:

I Googles søgefelt skriver du site:ditdomæne.dkFor eksempel: site:strupkommunikation.dk

Herefter giver Google dig en lang liste med de sider fra dit site, som alle-rede er indekseret. Hvis du klikker der, hvor der står “cached,” kan du oven i købet se, hvornår Google senest har været på besøg.

7

Page 10: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

10Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

Q&Aom søgemaskineoptimeringHer er nogle af de spørgsmål, vi oftest får om SEO/søgemaskineoptimering. Måske sidder du også og tænker på et af dem lige nu?

Jeg forstår ikke, hvordan Google virker?Det gør vi heller ikke. Helt. Og det er der nok ingen i hele verden, der gør.- men det er også lige meget...

Det du skal vide er:

Googles mission er at hjælpe os med at finde præcis de sider, vi leder efter, når vi googler noget.Det gør Google ved at læse ORDENE på siderne samt ORDENE i de såkaldte metatags,(se side 8 i denne bog).

Så hvis du leder efter en cykelpumpe, googler du ordet cykelpumpe. Hvis jeg gerne vil sælge dig en cykelpumpe, er det derfor vældig smart, hvis jeg har lavet en side på mit site, der hand-ler om cykelpumper og opfordrer dig til at købe hos mig.

Hvad er det der søgemaskineoptimering-SEO-noget egentlig?Søgemaskineoptimering betyder, at du arbejder med din side, så den kommer frem i Googles søgeresultater, når nogen googler de ord, din side handler om.

Man optimerer først og fremmest sin side i teksten og de tilhørende metatags.

Det er derfor, det ikke giver mening, når nogle af de der pistolsmarte telefonsælgende web-firmaer lover dig en søgemaskineoptimeret side – men du skal selv levere teksten.

For hvis du ikke ved, hvordan du skal optimere de tekster, du selv leverer – så bliver din side aldrig søgemaskineoptimeret.

Page 11: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

11Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

Hvad er linkbuilding?Det betyder, at du får mange til at linke til din side. Jo flere der linker til din side, jo vigtigere mener Google, den er.

Men hvis du skal have det optimale ud af linkbuilding, skal du skrive små tekster med dine valgte søgeord i og derefter have linket til at ligge det rigtige sted i teksten.

Der er mange andre ting, der betyder noget for Google; blandt andet:

• Hvor hurtigt din side loader – altså hvor hurtig den er til at åbne.• Om der kommer nyt indhold på din side, så der er aktivitet.• Det betyder også noget, hvor gammel din side er.• Hvor stor troværdighed din side har.• Hvor ofte din side deles og likes.

Jeg kan ikke engang finde ud af at slå autosvar til min mail – hvordan skulle jeg så kunne finde ud af at lave SEO på min egen side?Personligt synes vi, det er sværere at sætte autosvaret til end at skrive søgemaskineop-timerede tekster.Det er bare en skabelon, du skal lære at bruge. En opskrift, du skal følge.

Kan det ikke også være lige meget med det der søgemaskineoptimering?Jo, da!I hvert fald hvis du synes, du har besøgende nok på din hjemmeside og har kunder nok (og de rigtige) kunder i din butik.

Jeg har hørt, at søgemaskineoptimering slet ikke er det vigtige i forhold til at få trafik på sin hjemmeside?Det er rigtigt, at facebook og forskellige blogfeeds kan bidrage med meget trafik til din hjemmeside.Men denne trafik kommer fra kunder, der kender dig i forvejen.Søgemaskineoptimering giver dig NYE besøgende og dermed mulighed for nye (eller flere) kunder.

Er hjemmesider ikke også bare døde nu? Jeg troede da, at det var Facebook, jeg skulle bruge tid på nu ... Jeg har faktisk lige fået lavet en side ... Og det er så hy-ggeligt med facebook i forhold til det der nørdede SEO?Vi er meget fortalere for et helhedsorienteret syn på kommunikation og markedsføring.Vi mener klart, at du skal have en facebook-side, hvis din målgruppe er på facebook. Men det er altså på din hjemmeside, du har plads til at skrive rigtige tekster - og hjemmesiden er DIN. Facebook er populært lige nu, men hvordan ser det ud om tre, fem eller syv år?

Page 12: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

12Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

Hvordan gør du dinebesøgende glade?Når du skal skrive til nettet, så er der nogle få grundregler, som errigtigt gode at kende. De gør det nemmere at læse for dinekunder/brugere, som derfor nemmere kan finde ud af, hvad du gernevil have dem til at gøre.

SKRIV LANGE, AKTIVE OG FYLDESTGØRENDE OVERSKRIFTERI trykte medier og online nyhedsbreve må overskrifterne gerne være lidt finurlige, sjove og tankevækkende. Det fungerer som regel ikke ret godt på hjemmesider, så der kan du være nødt til at pakke din kreativitet en smule væk.

På nettet drejer det sig om at være konkret og fortællende. Og du må samtidig også gerne bruge lidt flere ord, end du eksempelvis ser i en avisoverskrift eller i andet trykt materiale.

Det skyldes, at mange net-læsere skimmer siderne, og så er det vigtigt, at de husker de vigtig-ste informationer, selvom de kun har skimmet.

Eksempel:

”Sådan kommer du i avisen”Denne overskrift ville fungere okay på tryk. Den ville vække interesse, og mange virksomheds-ejere ville læse videre.

På nettet kunne overskriften i sted et være:

”Strup & Strup fortæller din historie med en effektiv pressemeddelelse”Her får vi fortalt, HVEM vi er, og HVAD vi leverer. Samtidig har vi vores søgeord med i overskrif-ten (pressemeddelelse), så også Google ved, at denne tekst handler om pressemeddelelser.

Når du skriver dine overskrifter, skal du tænke på, at der faktisk er flere overskrifter på en side.Øverst har du sidens hovedoverskrift – den hedder H1.

Google-Bot synes, H1 er den vigtigste overskrift, så i den skal du bruge dine vigtigste søgeord.Længere nede på siden bliver overskrifterne mindre og hedder H2, H3 og H4.

De fleste CMS-systemer (content management systemer) har en funktion, så du kan vælge, hvilken type overskrift, du vil have hvor.

Page 13: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

13Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

FOKUSER PÅ EGENSKABER - OG ISÆR PÅ UDBYTTETDu ved sikkert godt, hvad I sælger hos jer. Om det så er et budskab, en ydelse, et produkt eller oplysninger og information. Og du kender sikkert også “produktets” egenskaber. (Stolen er lavet i stof og stål og træ, den har fire ben).

Men det er sjældent egenskaberne ved et produkt eller en ydelse, der virkelig overbeviser din kunde om, at det er hos dig, der skal handles.

Som regel er det udbyttet ved et produkt, der kan få kunderne til at svinge dankortet eller bekræfte tilbuddet.

Et eksempel:Du er økonomisk rådgiver og tilbyder et finansielt tjek, hvor kunden får lagt et budget og gen-nemgået sin pension.Og hvad så?, tænker kunden.For kunden er blevet overladt til selv at finde frem til, hvad hun/han får ud af egenskaberne ”budgetlægning” og ”pensions–gennemgang”.

Det udbytte, kunden får ud af tjekket, kunne være:• Overblik• Flere penge• Rolig nattesøvn• Færre bekymringer• Bedre samvittighed, fordi jeg endelig har vist mig som en ansvarlig voksen

Og hvem vil ikke gerne have det?

Du skal altså med dine tekster overbevise kunden om,at dit produkt ikke bare er ”Nice to have.”Det er faktisk ”Need to have!”

PUNKOPSTILLINGER FUNGERER VIRKELIG GODT PÅ NETTETOverskuelighed er yderst vigtigt på nettet. Her er punktopstillinger et fantastisk værktøj.

Det giver nemlig:• Overblik• Overskuelighed• Læsevenlighed• Luft• Fungerer fantastisk ved opremsninger

. . . Og så kan Google også godt lide dem!

NEED TOHAVE

Page 14: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

14Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

LÆNGDEN ER AFHÆNGIG AF INDHOLDET En tekst på nettet skal som udgangspunkt ikke være alt for lang, for så bliver den for svær at overskue. Men det er en myte, at webtekster skal være ultrakorte, og at man aldrig vil scrolle på en webside. Det vil man nemlig godt, hvis indholdet er interessant og relevant nok (og det er dit, selvfølgelig).

En passende længde kan for eksempel være mellem 200 og 400 ord. Så er teksten så lang, at du sikrer, at Google-Bot har ord nok at smovse i.

Er din tekst længere, så husk punktopstillinger, at redigere den luftigt med mellemrum og at indsætte mellemrubrikker.

Her er 3-3-reglen rigtig god at huske på:Når du har skrevet tre sætninger, laver du et linjeskift – og når du har lavet tre linjeskift, så laver du et nyt afsnit.

Lad være med at forsøge at få teksten til at se kortere ud ved at slette alle returskift/afsnits-skift. Du opnår kun, at teksten bliver næsten umuligt at læse, da den kommer til at virke som en grå mur.

Husk igen, at mange kun skimmer på nettet. Derfor er overskrifter og punktopstillinger godt. Kig ned over din side: Får man noget reel information, selvom man kun læser overskrifterne og måske ser punktopstillingerne?

3-3-reglen 200 og 400 ord lange takster uden linjeskift inter-essant indhold skimme teksterne Google smovser punktop-stilling reel information læser overskrifter scrolle på webside husk at lave mellemrum godt udgangspunkt ingen ultarkorte tekster myte interessante og relevante teskter indsætte mel-lemrubrikker punktopstilling er god ide tre sætninger husk linjeskif det hedder 3-3-reglen god tekst en selvfølge ikke at forsøge at korte tekster gode overskrifter med søgeord i øjet

Page 15: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

15Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

BONUS TIP

Husk lange og sigende overskrifter – med de valgte søgeord.

Husk 3-3 reglen: Tre sætninger, lav linjeskift. Tre linjeskift. Skriv en overskrift.

CALL TO ACTION - FORTÆL, HVAD DU VIL HAVE DINE BESØGENDE TIL AT GØRENår din læser lander på en af siderne på dit site, skal det være HELT tydeligt, hvad du vil have ham eller hende til at gøre.

Skal han/hun: • klikke sig videre for at læse mere?• betjene sig selv?• downloade en rapport?• tilmelde sig et nyhedsbrev?• købe en af dine cremer eller måske et kursus?

Hvis du ikke gør det klart, hvad du ønsker af din besøgende, er det ret sikkert, at de ikke finder ud af det ved at gætte sig frem. Derfor skal du indarbejde Call to Actions på så mange sider som muligt.

Eksempler på Call to Actions:• Tilmeld dig nyhedsbrevet• Book din plads• Få din plads• Download gratis rapport• Bestil XX• Ja tak, jeg vil gerne XX

Du kan med stor fordel lege med din Call to Actions for at finde ud af, hvad der virker bedst.Prøv for det første at lægge mærke til, hvilken slags du selv reagerer instinktivt på. Og så kan du jo se i dine webstatistikker, hvad der virker bedst.

NÅR DU SKAL HAVE GODKENDT TEKSTER SKREVET TIL NETTETBed den, der skal godkende teksten, om først at læse den på nettet – eventuelt endda på sin telefon eller ipad. Det giver det bedste indtryk af, hvordan teksten fungerer på nettet.Hvis vedkommende printer teksten ud og læser den første gang på print, læser han eller hun en tekst, der er skrevet til online læsning på print. Det kan give et helt forkert indtryk af tek-sten.

Page 16: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

16Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

Tak for din tid!Nu har du fået en bunke information, og inden vi slipper dig helt, håber vi, at du har lyst at lære os lidt at kende.

Strup & Strup Kommunikation er et fleksibelt kommunikationsbureau med kontor i Horsens og Odense. Jeannette Refstrup er ansvarlig for kontoret i Horsens, mens Gitte Glibstrup er ansvarlig for Odense.

Vi er begge journalistuddannede og arbejder især med:- Lokal markedsføring- Offentlig kommunikation

Vi udvikler strategier, rådgiver og udfører også den praktiske del med at skrive, lave hjemme-sider, opsætte nyhedsbrevet med videre. Du behøver altså faktisk ikke gå andre steder hen. Vi har en række samarbejdspartnere som for eksempel Jette Lægaard fra www.grafiskvaerksted.dk.

Du kan få vores hjælp både online og offline – og vi ELSKER vores arbejde. At se vores kunder rykke op på Google, se dem rent faktisk sælge med deres nyhedsbreve eller få en velplaceret historie i medierne, er det, der gør mandag til den bedste dag i ugen for os. Vi tror på ”no-bull-shit”, så vi er meget handlingsorienterede og nede på jorden. Vi får tingene gjort. Ordentligt og uden bøvl (men gerne med sjov og godt humør – faktisk har vi bestemt, at en af de vigtigste værdier i Strup & Strup er ”hurra!”).

Undervisning og foredrag/miniseminarer er også en del af vores tilbud - som for eksempel:

”En rigtig god historie – sådan tænker og arbejder journalister”

”Hjemmesiden – fra dyrt visitkort på nettet til aktiv salgskanal”

”Facebook – sådan kommer du i gang + do’s & don’ts”

”5 skridt til nyhedsbreve, der virker”

Strup & Strup Kommunikation rådgiver og arbejder i feltet mellem reklame, markedsføring, PR, journalistik og kommunikation.Vi er store fortalere for synergi, og vi mener meget oprigtigt, at 1 plus 1 ofte giver 3 eller 4, når vi snakker om kommunikation og reklame.

Det er vigtigt for os, at der er en faglig begrundelse for det, vi arbejder med. Samtidig går vi meget op i at ”walk the talk”, så vi bruger vores egen virksomhed som en form for ”eksperi-mentarium”, hvor vi afprøver alt det nye, vi suger til os.

Vi håber, at du kan bruge nogle af vores strategier og fifs, så du får lyst til at arbejde med jeres hjemmeside (og alt det andet sjove, den spiller sammen med - nyhedsbrevet, facebook, ad-words –det kunne vi skrive en anden bog om).

GOOD

TO KNOW

Page 17: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

17Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

Tjekliste SEO-arbejdeNÅR DU FORBEREDER DIGBrug Googles søgeordsværktøj til at tjekke dine søgeord i. Værktøjet giver dig en idé om, hvad du kan forvente, viden om hvad folk rent faktisk søger på samt ideer til søgeord, du måske ikke selv havde tænkt på.

Sammenhold evt. med resultater fra Google Analytics eller et andet statistik program, I har tilknyttet jeres site. Her kan du blive klogere på, hvilke sider folk rent faktisk besøger og bruger.

Sammenhold også med, hvor du ligger i Googles søgeresultat, når du selv googler dine søgeord (husk at logge ud af alle google-kontoer, inden du søger. Ellers kan du slet ikke regne med resultatet).

Når du arbejder med dine teksterSøgeordene bruger du så vidt muligt i:

• Lav flere overskrifter på hver side hvis muligt.• Hvis det er relevant – brug gerne punktopstillinger og fed.• Husk Call to Action på alle sider.• Navngiv billeder med brug af søgeord + deres ”tag”.• Brug søgeordene i metatags som title og description.• Lav interne links, hvor linket ligger på selve søgeordet. – vælg de sider, du synes er vigtigst og link mest til dem.

Hvis du har en google+ konto, bør du +1 alle dine sider.

NÅR TEKSTEN ER SKREVET OG UDGIVET• Følg op på, om (alt!) det, du gør, virker.• Tjek dine resultater.• Se på statistikkerne.• Se på konverteringerne.

– Og så arbejder du videre ….

URL Menupunkt Overskrifterne Selve teksten

Page 18: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

18Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

SkriveskabelonVi har udviklet denne simple skriveskabelon til webtekster, som kan være en god hjælp i arbej-det, så du husker at få det hele med.

URL:

MENUNAVN:

CTA:

INTERNE LINKS:

TITLE:

DESCRIPTION:

KEYWORDS:

NAVN FOTO:

TITLETAG FOTO:

Page 19: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

19Nemme genveje til en effektiv hjemmeside

Mini webtjek1 Gå ind på dit site og vælg en side, som du vil se nærmere på.2 Højreklik på din mus.3 Klik på “vis kildekode/view source”.4 Du får nu en masse html-sprog. Kig nærmere på siden og find din “title”, din “desription” og dine “keywords”. Hvis de ikke indeholder dine søgeord, skal du begynde her!

Øvelse1 Find siden med det produkt, du helst vil sælge. Brainstorm på, hvad du tror, dine kunder vil google for at finde den.2 Spørg tre andre, hvad de ville søge efter for at finde det, du tilbyder.3 Tjek både dine og deres bud i Googles søgeordsværktøj.4 Arbejd det valgte søgeord ind i metatags, overskrift, tekst og en punktopstilling på din side.

NOTER

NOTER

Page 20: Nemme genveje til en effektiv hjemmeside · Du fortjener en gave, fordi du er en af de 10.000, der har fået det til at ske. Din gave er vores guide til, hvordan du gør din organisations

Strup & Strup OdenseGitte Glibstruptlf 25 28 90 [email protected]

Strup & Strup HorsensJeannette Refstruptlf 40 25 58 [email protected]

Grafisk VærkstedNupark 517500 Holstebro

Jette Lægaardtlf 25 32 25 [email protected]

Kontakt