Naturen, økonomiske incitamenter og bæredygtig udvikling

Tiltrædelsesforelæsning

26. August 2005

Niels Vestergaard

Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi

Centre for Fisheries & Aquaculture Management & Economics

Naturen og økonomi

• Naturen, det billige skidt (Poul Henningsen)• Miljø buzzwords: Bæredygtighed, i dag er det økosystem

ydelser (Engelsk: Ecosystem services).• Fare for at disse ord overtages af alle og bruges så meget at de

stort set dækker alt men ender med ikke at sige ret meget.• Vi bygger vores liv på den naturlige infrastruktur (f.eks. klima

systemer og kvælstofkredsløb).• Værdien af økosystemer (dvs. infrastrukturen) ser vi først når

de ikke virker. • Eksempel: kuldioxid (CO2). Udledning af kuldioxid medfører

(sandsynligvis) klimaændringer. Kulstofkredsløbet kaldes også jordens air-condition anlæg.

1920 1940 1960 1980 2000 2020 2040 2060

Year

0

20

40

60

80

100

120

Cat

ch o

f shr

imp

('000

tons

)

Moderate scenario

0

100

200

300

400

500

1920 1940 1960 1980 2000 2020 2040 2060

Year

Cat

ch o

f cod

('0

00 to

ns)

0

20

40

60

80

100

120

Cat

ch o

f shr

imp

('000

tons

)

Optimistic scenario

0

100

200

300

400

500

1920 1940 1960 1980 2000 2020 2040

Year

Cat

ch o

f cod

('0

00 to

ns)

Cod

Shrimp

Pessimistic scenario

http://www.sdu.dk/

http://www.sdu.dk/

http://www.sdu.dk/

• Økosystemer er kapital goder• Hvis de forvaltes fornuftigt kan de give en strøm af vitale

ydelser– Produktion af vare (fisk, træ)– Livsunderstøttende funktioner (drikkevand)– Livsopfyldelse (rekreativ)

• Har også en options værdi (For eksempel: Genetisk mangfoldighed til fremtidig brug)

• Vi kan få et billede af dette, hvis national indkomsten også medtager de ydelser vi modtager fra naturen (herunder afskrivninger på natur kapital)

Naturens værdi

Naturens værdi - fortsat

• Vi tager mange af disse ydelser for givet, vi anser ydelserne for at være gratis!

• Det kunne vi også nogenlunde risikofrit gøre før i tiden, fordi der var rigelig af natur kapital og virkninger af økonomisk aktivitet var minimal.

• Det ser ud til at ændre sig. Naturens kapital er begrænset og det ser ud til at vi påvirker funktionerne og samspillet i naturen på sådan en måde at produktionen af ydelserne ændre sig.

• Det er derfor nødvendigt at fortage en vurdering af hvordan og hvor meget vi skal beskytte naturen? Disse spørgsmål har økonomer en mening om.

Økonomi: Grundlaget

• Etik! Menneskelig velfærd er grundlaget.• Samfundet bør følge den politik, som maksimerer summen af

individuelle nytter.• Baseret på individernes egne vurderinger.• Individuelle preferencer danner grundlaget for beslutninger

om allokering af ressourcer.• De individuelle preferencer kommer til udtryk i prisdannelsen.

Prisen udtrykker den relative knaphed af ressourcerne. Prisen fortæller hvad samfundet vil vinde (eller tabe) hvis lidt mere (eller mindre) af ressourcen var til rådighed og hvad vi er villige til at betale for en enhed til. (Kaldes økonomisk værdi).

Økonomi: Ganske enkelt

• Økonomer vil gerne sige at markedet som oftest virker. Når vi siger at “markedet virker” vi mener at de effektivt allokerere samfundets ressourcer. Ressourcer omfatter arbejdskraft, kapital, land og andre naturlige ressourcer.

• Decentrale beslutninger: Egne interesser falder sammen med samfundets interesser. Et bemærkelsesværdigt resultat.

• Ressourcer der er effektivt allokeret anvendes til et omfang hvor deres marginale fordele er lig med deres marginale omkostninger (=prisen).

• Når markedet allokerer ressourcerne effektivt er der ingen grund til at det offentlige blander sig direkte i allokeringen.

• Når markedet ikke allokerer ressourcerne effektivt er der en grund til offentlig indblanding.

RessourcerPræferencerTeknologier

MarkederPriser

ProduktionForbrug

VELFÆRD

Markedet omdanner ressourcer til vare og ydelser - til at dække menneskelige behov -

vha. teknologien og under vejledning af preferencer (hvad, hvordan og for hvem)

Økonomi: Ganske enkelt – fortsat (forbehold)

• For at markedet allokerer effektivt skal alle de handlede vare og ydelser være private goder (ikke kollektive goder) og der må ikke være forskel mellem de private og samfundsmæssige omkostninger ved deres produktion.

• Forskellen mellem private og samfundsmæssige omkostninger kaldes eksterne effekter (Eksempel: Fisk, kødannelse på motorvej, forurening).

• Kollektive goder er karakteriseret ved at at det ikke er muligt at udelukke en forbruger fra nytten af et gode og at forbruget er fælles. (Forsvaret, luftkvaliteten, biodiversitet, kulstofkredsløbet, pæn hæk). Mulighed for at nyde uden at yde. De samfundsmæssige fordele overstiger de private fordele, hvilket leder til underudbud af de kollektive goder.

Biosfære

RessourcerPræferencerTeknologier

MarkederPriser

ProduktionForbrug

VELFÆRD

Økosystem ydelser

Eksterne effekter

Naturens ydelser indgår ikke på markedetOg nogle markedsaktiviteter påvirker naturen

Figure 2. Denmark: Stock relative to optimal steady state

0

0.2

0.4

0.6

0.8

1

1.2

1964

1966

1968

1970

1972

1974

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

Year

stock

optimal s.s.

moratorium

Figure 5. Denmark: Growth function and actual and optimal harvest against stock

0

50

100

150

200

250

300

350

400

0 200 400 600 800 1000 1200 1400

Stock (1000 tons)

Yie

ld (

1000

to

ns)

Actual

Optimal

Grow th

Cod biomass relative to the optimal

Common data period1964 - 2000

Period with TAC-regulation1978 - 2000

Denmark 0.57 0.49

Iceland 0.68 0.60

Norway 0.77 0.61

Efficiency of the cod harvesting policies

Common data period1964 - 2000

Period with TAC-regulation1978 - 2000

Denmark 2.60 2.96

Iceland 3.71 5.74

Norway 2.73 4.13

Biosfære

RessourcerPræferencerTeknologier

MarkederPriser

ProduktionForbrug

VELFÆRD

Økosystem ydelserAndre institutioner

Institutioner til at formidle samspillet mellem mennesker og naturen

Kommercielt Fiskeri• Kan vi sikre at de enkelte reder/fisker handler i

overensstemmelse med hvad samfundet ønsker? (private omkostninger = samfundsmæssige omkostninger)

• En markedsbaseret løsning er Individuelle Omsættelige Kvoter. Betyder stadig offentlig indblanding, men det gøres sådan at de samfundsmæssige omkostninger ved at fiske kommer til at svare til de private omkostninger.

• Fiskerne bestemmer hvordan og hvornår de producere.• Systemet har 3 elementer:

– Bestem et samlet fangstniveau = samlet kvote– Udstede individuelle fangstlicenser, som giver ret til at fange en vis

andel af den samlede kvote– Etablere et marked for køb og salg af licenserne

KvoteprisFisker 1

KvoteprisFisker 2

Optimal allokeringKvote

fisker 1Kvote

fisker 2

Initial allokering

Grønlands rejefiskeri

Udviklingen i antallet af fartøjer i havflåden

Antal fartøjer / år 1990 2003

Ferskrejetrawlere 17 0

Søkogere 21 12

79-ere 8 0

Ialt 46 12

Afslutning

• Paradoks: Markedet opfattes som årsagen til overudnyttelse af naturen, men markedsbaserede løsninger (blandingsøkonomi) kan spille en rolle som institution mellem natur og økonomisk aktivitet.

• Økonomiske incitamenter er vigtige for naturbeskyttelse – sikre en balanceret og mere bæredygtig udnyttelse. Hvis vi ønsker at ejerne skal beskytte naturen skal ejerne have incitamenterne til at gøre det.

• Derfor må noget af den samfundsmæssige værdi af (ydelserne fra) økosystemer omdannes til indkomst til ejerne som betaling for deres naturbeskyttelse.

• Opgørelse af hele naturens værdi er økonomisk meningsløs (= uendelig). Værdisætning af naturen er økonomisk relevant for mindre ændringer.

Afslutning - fortsat

• Økonomer kan bidrage med små skridt i den rigtige retning mod bæredygtig udvikling.

(i stedet for store skridt i den forkerte retning!).