bæredygtig arkitektur og demokrati i uganda

Mellemfolkeligt SamvirkeIndflydelse til verdens fattigste

Om Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirke er en af de ældste og største danske humanitære organisationer. Organisationen har i mere end 60 år arbejdet for at fremme dialog, kulturel forståelse samt støtte mennesker i deres kamp for indflydelse på egent liv.

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i 11 lande, primært i det østlige og sydlige Afrika, og har mere end 220 lokale samarbejdspartnere. 200 danskere arbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i nogen af verdens fattigste lande. Hvert år udsendes desuden 1000 unge danskere for at få et indblik i verden uden for Danmarks grænser og møde mennesker med en anden kulturel baggrund.

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for demokrati, og for at verdens fattigste skal få indflydelse lokalt, nationalt og globalt. Mellemfolkeligt Samvirke støtter menneskers indsats for at fremme deres egne visioner om et værdigt liv. Ved at styrke mennesker i deres kamp for indflydelse på eget liv, støtter man samtidig kampen mod nogle af verdens mest presserende problemer som HIV/AIDS, børnedødelighed, sult, korruption, hungersnød etc. Kampen for indflydelse på eget liv er samtidig kampen for lige muligheder og retfærdighed. TCDC er i den forbindelse en afgørende ressource for at sikre at Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde kan fortsætte med at være en succes.

TCDC ligger tæt på Arusha og med udsigt til Kilimanjaro

Bæredygtig Arkitekturog Demokrati i UgandaDemokratiske væksthuse i otte mindre byer til støtte for lokale grupper og organisationer

Bæredygtig Arkitektur og Demokrati i Uganda 2

Clinica de Odontologia, Orlândia, Brasilien, 2000Arkitekt: MMBB Arquitectos

ProjektformålBaggrund

Civilsamfundet•Baggrund for lokalt engagement•Bæredygtig arkitektur •Innovation, teknologi og miljø•Afrikansk arkitektur•Mellemfolkeligt Samvirke•

Projektindhold og -aktiviteterProjektaktiviteter•Program for otte demokratiske væksthuse•Drift•Indeklima og energi•Vandforbrug•

OrganiseringOrganisationsdiagram•

Forventet resultatFormidlingTidsplan

Noter til tidsplan•Budget

Noter til budget•

34456678889

1010101112131415161819

Indholdsfortegnelse


Projektformål Formålet med projektet er at støtte den demokratiske udvikling Uganda via projektaktiviteter i otte mindre bysamfund. For at indfri dette formål er det intentionen at bygge otte demokratiske væksthuse. Husene vil udgøre den fysiske ramme for samarbejde mellem lokale organisationer og grupper samt fremme muligheden for dialog og samarbejde grupper og organisationer imellem, samt bestræbelser på at skabe en platform for kontakt og samarbejde med myndighederne.

De demokratiske væksthuse vil tilbyde grupper og lokale organisationer et samlingssted, et værested, hvor de har adgang til informationsøgning, kommunikation, rådgivning og uddannelse. De otte huse vil tilbyde kultu-relle aktiviteter, uddannelse og træning i IT samt kurser i f.eks. menneske-rettigheder, miljø- og boligforhold og alfabetisering. Det er afgørende, at husene bliver selvstyrende og ikke underlægges politiske og/eller økono-miske interesser.

Væksthusene har som mål, at blive samlingssted og omdrejningspunkt for civilsamfundets aktører i lokalsamfundet. Et fælleshus, hvor borgere og grupper kan mødes under frie rammer og diskutere og koordinere lokalpo-litiske emner, som optager civilsamfundet. Et hus i en markant arkitektur i respekt for stedet som vil give identitet og synlighed, og som vil være et skridt på vejen mod mere demokratiske og gennemsigtige beslut-ningsprocesser i lokalsamfundet. Konceptet tager afsæt i de mangeårige erfaringer som er akkumuleret i Danmark med forsamlingshuse, højskoler, medborgerhuse og kulturhuse som pejlemærker på vejen mod levedyg-tige lokalsamfund i dialog med myndigheder, erhvervsliv samt sport- og kulturliv samt diverse græsrødder engageret i en bred vifte af aktiviteter. Det folkelige engagement er det fundament som projektet bygger på og som til enhver tid må sikres tilvejebragt og løbende vedligeholdt.

Projektet vil have lokal forankring i hver af de otte byer, men forventes at give genklang på nationalt niveau. Væksthusene vil have adgang til IT og en café/spisested, hvor borgere kan mødes uden at være tilknyttet en særlig interessegruppe. Derudover vil der være mulighed for børnepasning i tilfælde af kursusaktiviteter, som omfatter deltagelse af kvinder. Husenes udendørs friarealer vil blive bearbejdet landskabeligt således, at der kan etableres attraktive opholdsarealer samt mindre boldbaner og legepladser, hvor lokalområdets børn og unge kan lege/spille bold.

Væksthusene har derudover som formål at agere som eksempelbyggerier, der vil være foregangsbillede for bæredygtige arkitektoniske løsninger lo-kalt, regionalt, nationalt og internationalt. Danske arkitekter kan således få erfaringer med bæredygtige løsninger under andre klimatiske og kulturelle forhold i en fremmed bymæssig kontekst. Projektet vil ultimativt fremme byggeri med miljøvenlige løsninger til gavn for det byggede miljø både i Uganda og Danmark.

Væksthusene vil vise, at det er muligt at integrere bæredygtige princip-per i et nutidigt formsprog, som demonstrerer at arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed ikke er modsætninger. Med bæredygtighed forstås i denne sammenhæng:


at de otte huse bliver selvforsynende med CO2 neutral energi•at bygningerne ventileres med naturlig ventilation uden brug af •klimaanlæg1

at byggematerialer er produceret efter bæredygtige principper•at alt udstyr indfrier krav til lavt energiforbrug•at varmt brugsvand leveres af solvarmeanlæg •at udstyr kan genanvendes eller bortskaffes på en miljøforsvarlig •mådeat affald sorteres ift. livscyklus og at farligt affald håndteres specielt •at de otte huse drives efter bæredygtige principper mht. rengøring; •vedligehold og indkøb af kontorartikler at regnvandsopsamling fra tage og overdækninger udnyttes syste-•matisk til havevanding mv.at de ansatte ved de otte huse trænes systematisk i bæredygtig •adfærd

CivilsamfundetEfter 20 års etpartistyre gennemførte Uganda i 2006 sit første valg som flerpartisystem. Valget har imidlertid givet nye muligheder med en række udfordringer for de politiske partier og for civilsamfundet. Uganda er stadig stærkt afhængig af udenlandsk bistand og den økonomiske vækst, som har kunnet registreres de senere år, har ikke nævneværdigt udjævnet kløften mellem rig og fattig, snarere tværtimod.

Uganda har gennemført en decentraliseringsreform, og det er nu kommu-nernes ansvar formelt set, at sikre adgang til uddannelse, sundhed og en velfungerende infrastruktur. Det er en lang proces, og borgernes generelle manglende indsigt i de demokratiske strukturer (herunder deres rettighe-der og pligter) har hidtil begrænset udviklingen mod mere åbne demokra-tiske processer med folkelig deltagelse. Korruption og magtmisbrug i den lokale forvaltning er ikke ualmindelig, hvilket gøder den udbredte mistil-lid til systemet. Projektets mål om at øge borgerdeltagelsen i det lokale demokrati har således vanskelige odds, men på den anden side kan det konstateres, at de formelle betingelser er tilvejebragt, og at det nu handler om at engagere, organisere og træne borgerne i demokrati.

Bekæmpelse af fattigdom sideløbende med udviklingen af en demokratisk kultur er derfor essentielt og det er vigtigt at give fattige og marginalisere-de befolkningsgrupper muligheder for at udvikle sig til at blive aktive del-tagere i deres eget samfund, herunder ikke mindst kvinder som ofte eks-kluderes fra beslutningsprocesserne og sjældent får adgang til ressourcer. Den autoritære opfattelse af lokale ledere og politikere skal gradvis afløses af et mere ligeværdigt forhold, hvor borgerne vælger ledere, som de har tillid til vil varetage deres interesser. Demokrati er som sagt nyt i Uganda, og der er ingen tradition for at adskille det administrative og det politiske niveau. Civilsamfundet skal trænes til at agere demokratisk og kræve, at de folkevalgte repræsentanter samt embedsværket lytter og responderer til de bekymringer og forslag som lokalsamfundet formulerer.

1 Brugen af klimaregulering vha. klimaanlæg er almindeligt i Uganda, og der gøres eksplicit opmærksom på, at dette projekt ikke accepterer anvendelsen af energi krævende klimaanlæg.

Baggrund


Et aktivt civilsamfund forudsætter lige, eller tilnærmelsesvis lige, repræsen-tation af både mænd og kvinder. I mange lokalsamfund i Uganda er der de senere år opstået en række mindre organisationer og borgergrupper. Det kan være selvhjælpsgrupper, kvindegrupper, bondeorganisationer, ungdomsgrupper eller små NGO’er2 og CBO’er3, der arbejder for f.eks. men-neskerettigheder eller typisk for lokale konkrete sager som f.eks. hånd-værker kooperativer, forældreløse børn, opførelse af en skole, forbedring af et marked, forbedret vandforsyning o. lign. Generelt er der tale om små projekter, som støtter den lokale udvikling. Som hovedregel mangler disse græsrodsorganisationer fysiske rammer, hvor de kan mødes samt teknisk kapacitet til at udføre et effektivt stykke arbejde. Dette projekt vil etablere rammerne samt

De demokratiske væksthuse vil skabe rammerne omkring sådanne orga-nisationers og gruppers virke og vil give synlighed i lokalsamfundet og mulighed for at samarbejde. Udover de fysiske rammer vil projektet støtte kapacitetsopbygning i form af træning og kurser. Det forventes at brugen af bæredygtige arkitektoniske og miljøansvarlige løsninger vil gøre de demokratiske væksthuse til foregangsbilleder for fremtidige byggerier og yde sit bidrag mod en mere bæredygtig udvikling.

Baggrund for lokalt engagement Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har siden opstaten af sit program i Uganda haft intentioner om at nå så langt ud i landet og udkantsområder som muligt. Med det formål at styrke denne proces har MS besluttet at etablere sig mere permanent i otte mindre bysamfund, hvor MS i en årrække har arbejdet sammen med lokale organisationer og grupper i de seks ud af i alt otte byer.

De otte byer hvor Mellemfolkeligt Samvirke er repræsenteret, eller forven-tes at etablere sig, er følgende:

Apac1. Koboko2. Masindi3. Bukedea4. Iganga5. Nakapiripit6. Tororo7. Kibaale8.

MS Uganda arbejder allerede i seks af de nævnte distrikter, mens Tororo og Kibaale er blevet anbefalet som indsatsområde af Udenrigsministeriet/Danida, som støtter et Nationalt Distrikt Netværks Program.

Ud af de otte valgte byer er de seks distriktscentrer med sæde for distrikts administrationen og byerne fungerer som kommercielle centre og har et vist udbud af offentlig service som f.eks. hospital og gymnasieskole og evt. en teknisk skole. Byerne er karakteriseret ved et mindre bycenter med et begrænset vareudbud, en nogenlunde stabil vandforsyning og veje som er

2 Non-Governmental Organisations3 Community Based Organisations


LPVM House, São Sebastião, Brasilien, 2005Arkitekt: Biselli & Katchborian

fremkommelige det meste af året. Udkanten af byen og det umiddelbare opland har en relativ rural karakter. Selve distrikterne danner den formelle administrative enhed og har mellem 700.000 og 1 mio. indbyggere. Selve de otte byer er små og har typisk 50.000 indbyggere. Nogle byer er en del større, mens andre blot har nogle få tusinde indbyggere. I de nævnte seks distrikter støtter MS Uganda partnere med oplysningsar-bejde om demokratiske principper, om værdier og menneskerettigheder samt relevant lovgivning som har indflydelse på borgernes konkrete hver-dag. Målet er at sætte borgerne i tand til at deltage i lokale planlægnings- og budgetterings processer og dermed opnå øget indsigt og indflydelse på beslutningsprocesser samt sikre kvalitet i den service de som borgere har krav på, herunder ikke mindst uddannelse og sundhed.

MS partnere agerer således både som en slags civile ”vagthunde” i forhold til de lokale myndigheder med overvågning af brugen af budgetterede midler samt som konstruktive medspillere i den demokratiske proces rettet mod at forbedre levevilkårene for den fattige del af befolkningen. MS Uganda har tidligere støttet lokale partnere med diverse bygningsar-bejder, herunder etablering af mindre lokale kontorer, typisk som reno-vering af eksisterende lokaler. MS-Uganda’s administrator er uddannet arkitekt og har arbejdet mange år for Danida i Uganda, hvor han bla. var ansvarlig for bygning af skoler. Nærværende projekt kan med stor fordel drage nytte af den faglige ekspertise som MS-Uganda lederen er i besid-delse af indenfor byggeri.

Bæredygtig arkitekturI de senere år er der kommet øget fokus på bygningers miljøbelastning, da det ligger klart at ca. 50 % af energiforbruget kommer fra det byggede miljø (opførelse + mange års efterfølgende drift).

Den globale opvarmning med vidtrækkende konsekvenser for vore leve-vilkår samt de senere års stærkt stigende oliepriser, og det faktum at olie som ressource ikke er vedvarende har (endelig) fået internationale orga-nisationer og nationale regeringer til at iværksætte programmer, som skal nedsætte vores forbrug af fossile brændstoffer.

For byggesektoren er det en kæmpe udfordring, som nu er under hastig udvikling med et væld af innovative løsninger på energi- og miljøområdet generelt. En del af disse løsninger bygger på kendte principper, som aldrig reelt er slået igennem og derfor ikke afprøvet i stor skala over tid. Andre løsninger befinder sig fortsat på et eksperimentelt niveau.

Innovation, teknologi og miljøDet er vigtigt, at projektet tager en realistisk og konkret tilgang til de miljømæssige udfordringer og problemstillinger og ikke lader sig rive med af tidsånden. Projektet skal på den anden side være ambitiøst og søge at finde balancen mellem det utopiske og den konkrete virkelighed i Uganda.


Costa Lanta, Krabi, Thailand, 2002Arkitekt: Duangrit Bunnag

Bæredygtig og miljørigtig arkitektur i Danmark har hidtil været et domæne for eksperimenter foretaget af, som oftest ikke-arkitekter i bosætninger som eksempelvis Christiania, Hjortshøj ved Århus, Friland på Djursland og Torup i Nordsjælland. Det er først over de senere år, at arkitekter af interna-tional klasse er begyndt at interessere sig for principper om bæredygtig-hed og en række større projekter i Europa kommer måske til at bane vejen for et paradigmeskift mod mere miljøansvarlig arkitektur. Selv i USA, som altid har været konservativ mht. til energiforbrug og ikke har vist interesse for at udvikle grøn teknologi, er der nu et markant holdningsskift på vej. Med reference til 30’ernes krise og behovet dengang for en New Deal er der nu tale om en ny (energi)krise og behovet for en New Green Deal, som vil revolutionere det globale forbrugsmønster af fossile brændstoffer og få afgørende indflydelse på det byggede miljø.

I mange byer i Danmark er der nu initiativer vedr. en mere grøn fremtid. Københavns Kommune har f.eks. meldt sig sammen med Københavns Universitet med et ”Urban Greening” initiativ, som bla. indebærer bygnin-gen af et ”Green light House”. Det skal stå klar inden klimakonferencen i december 2009 og vil sætte nye standarder for bæredygtig arkitektur med en målsætning om ikke blot at være selvforsynende med energi, men være i stand til at producere et overskud af energi. Der er således nu tale om et begreb som kaldes + huse, som således er rykket forud for passiv-huse eller som det hed i 70’erne, 0-energi huse.

På den 11. arkitekturbiennale i Venedig 2008 viser det officielle danske bidrag ecotopedia, at det er muligt at omstille vore byer og bygninger til at være mere bæredygtige uden at give køb på formgivning og design. Det er bl.a. inspiration fra sådanne initiativer og projekter, der skal guide den professionelle formgivning af de 8 demokratiske væksthuse baseret på erkendt teknologisk viden om bæredygtighed og ressource bevidst drift i en Østafrikansk sammenhæng. Det forventes, at den planlagte arkitekt-konkurrence vil præsentere nye koncepter for en smuk symbiose mellem arkitektur og miljøhensyn.

Det er vigtigt at forholde sig kritisk, men konstruktivt overfor nye innova-tive projekter og nøje granske deres teknologi og miljømæssige indhold. Derfor er det opløftende og giver håb for større gennembrud, at der nu efter mange års stilstand er kommet kreativitet ind i miljødebatten ift. det byggede miljøs rolle. Projektet skal systematisk analysere de mange miljøtekniske muligheder og foretage en række valg i forbindelse med projektets implementering.

Afrikansk arkitekturI mange år er Afrika blevet anset som tilbagestående på den arkitektoniske front. Hvis arkitekturen har kunnet påkalde sig interesse fra internationalt hold, har det været enten med koloniarkitekturen som reference eller i endnu højere grad den traditionelle arkitektur f.eks. repræsenteret ved lerhus arkitekturen i Vestafrika. Den anonyme arkitektur, som findes andre steder på kontinentet, er sjælden så homogen og unik som lerhus arkitek-turen, dog er der eksempler på smuk arkitektur på den østafrikanske kyst med Zanzibar, Lamu og Ilha de Mozambique som fornemme repræsentan-ter.


Kahere Poultry Farming School, Boundou Loura, GuineaArkitekt: Heikkinen & Komonen

Der er dog eksempler på nyere arkitektur af klasse i Afrika. Nogle få afrikan-ske arkitekter har markeret sig og flere internationale arkitekter har bygget på kontinentet heraf flere danske.4 De otte demokratiske væksthuse kunne blive en brik i denne proces, som vil vække genlyd i Østafrika, Danmark og internationalt. Mellemfolkeligt SamvirkeMellemfolkeligt Samvirke (MS) er en af de ældste og største danske hu-manitære folkelige organisationer. Organisationen har i mere end 60 år arbejdet for at fremme dialog, kulturel forståelse samt støtte til mennesker i deres kamp for retten til indflydelse på eget liv.

200 danskere arbejder for MS i 11 lande primært i det østlige og sydlige Afrika og har mere end 220 lokale samarbejdspartnere. Hvert år udsendes desuden 1000 unge danskere for at få et indblik i verden uden for Dan-marks grænser, og møde mennesker med en anden kulturel baggrund ofte under vanskelige vilkår, hvad enten det er i fattigdom og/eller i konflikt-situationer. Mange unge oplever på egen krop under sådanne ophold, at miljøet er under pres, hvilket påvirker fattige menneskers levevilkår dramatisk.

MS arbejder for demokrati og for at verdens fattigste skal få indflydelse lokalt, nationalt og globalt. MS støtter menneskers indsats for at fremme deres visioner om et værdigt liv. Ved at styrke mennesker i deres kamp for indflydelse på eget liv støtter man samtidig kampen mod nogle af verdens mest presserende problemer som HIV/AIDS, børnedødelighed, sult, korrup-tion, hungersnød, forurening af miljøet og afskovning. Kampen for indfly-delse på eget liv er en kamp for lige muligheder og større retfærdighed.

ProjektaktiviteterProjektet deles op i fire faser: erhvervelse af byggegrunde og forberedelse af arkitektkonkurrence (fase 1), afholdelse af arkitektkonkurrence (fase 2), projektering af byggeriet (fase 3) og implementering af byggeriet (fase 4).

Fase 1: erhvervelse af byggegrunde og forberedelse af arkitektkonkurrenceMellemfolkeligt Samvirke (MS) erhverver otte byggegrunde i de udvalgte byer og i samarbejde med bygherrerådgiveren udarbejdes et materiale, der skal danne grundlag for en projektkonkurrence om otte demokratiske væksthuse med fokus på bæredygtig arkitektur i udviklingslande. MS byg-herrerådgiver udarbejder prækvalifikationsmateriale og indbyder yngre arkitektfirmaer på baggrund af deres hidtidige erfaringer og dokumen-teret viden om miljøvenligt byggeri samt en vilje til at skabe bæredygtig arkitektur. Der foretages derefter en udvælgelse af fem firmaer, som findes kvalificerede til at løse opgaven på et højt arkitektonisk og teknisk niveau. Denne prækvalificeringsrunde varetages af MS i samarbejde med bygher-rerådgiveren.

4 Hans Munk Hansen har bygget i Tunis og Uganda, Claus Bremer i Tanzania, Poul Kjærgaard i Kenya og Liberia, Henning Larsen i Kenya og Max Gerlach i Ghana. Flere danske arkitekter bosatte sig i Afrika og etablerede tegnestuer, Erhard Lorenz i Lusaka Zambia er et eksempel.

Projektindhold og -aktiviteter


Fase 2: indbudt arkitektkonkurrenceI et samarbejde mellem Akademisk Arkitektforening afholdes en indbudt projektkonkurrence for fem danske arkitekttegnestuer. En repræsentant for hver tegnestue tilbydes en tolv dages studierejse til Uganda sammen med MS rådgiver, hvor der aflægges besøg i de otte byer. Der lægges vægt på, at de fem tegnestuer får en indsigt i den lokale byggetradition, samt hvordan hver af de otte demokratiske væksthuse bedst kan få en demon-strationseffekt for at fremme bæredygtig demokratisk arkitektur i lokalom-rådet. Det forventes at de 5 indbudte arkitektfirmaer bliver en naturlig del af udviklingen af det specifikke konkurrenceprogram, og selve konkurren-cen vil derfor bære præg af at være en idékonkurrence. MS forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de fem indkomne forslag og vinderen er således ikke nødvendigvis garanteret hele opgaven.

Fase 3: projekteringProjekteringen af de otte demokratiske væksthuse sker i et samarbejde mellem vinderne af projektkonkurrencen MS rådgiver. Da der eventuelt udpeges flere vindere af konkurrencen, er der mulighed for, at de otte bygninger ikke nødvendigvis detail designes af samme tegnestue. Yngre danske arkitekter får via konkurrencen mulighed for at vise deres kun-nen, engagement og mangfoldighed indenfor bæredygtigt arkitektur i en global sammenhæng.

Fase 4: implementeringDer indgås samarbejdsaftaler i Uganda og skrives kontrakt med ingeniører, entreprenører vedr. byggeriets opførelse og styring. MS rådgiver i Danmark har det overordnede ansvar for projektets implementering og vil 3-5 gange årligt føre tilsyn med byggeprocessen i Uganda.

Studerende fra arkitekturfakultetet på Makere University, Kampala og stu-derende fra Kunstakademiets Arkitektskole vil ligeledes i form af praktikpe-rioder deltage i byggeprocessen. De studerende vil endvidere i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirkes rådgivere i Danmark og Kunstakademiets Arkitektskole stå for en løbende digital dokumentering af processen om-kring det bæredygtige byggeri.

Program for otte demokratiske væksthuse Hvert væksthus er på ca. 250 m2, og kan rumme op til 300 personer i alt med 7-10 medarbejdere. Programmet for de enkelte huse vil være afhæn-gig af den bymæssige kontekst og lokalsamfundet, men vil typisk omfatte:

Bibliotek til 20 personer (30 m2)•Undervisningslokaler/konferencerum til 40-50 personer (50 m2)•Internet Café/restaurant med mulighed for at printe, fotokopiere •etc. samt åbent trådløst netværk med en rækkevidde på 300m til 40 personer (50 m2)Radiostation med lokalradio (20m2)•Receptionsområde (20 m2)•Sikker opbevarings faciliteter (10 m2)•Toiletter/badefaciliteter (15 m2)•Børnepasning til 40-50 børn med 4-5 pædagoger ansat (40 m2)•2 kontorer til medarbejdere (30 m2)•


Udendørs overdækket mødeområde til 100 personer som også kan •fungere som amfiteater Udendørsfaciliteter til boldspil, leg mv.•

DriftMS forpligter sig til at stå for driftsomkostninger i en sammenhængende tiårig periode for at sikre de demokratiske væksthuses økonomiske bære-dygtighed. En kontinuitet over en længere årrække anses for afgørende, for at undgå den uro det giver konstant at være under økonomisk pres og hele tiden skulle søge ekstern finansiering. Udover bidrag fra Mellemfolkeligt Samvirke finansieres driften gennem kontingenter, brugerbetalinger og kommunal støtte i form af f.eks. løn til nogle af de ansatte. Det er hensig-ten, at udsendte danske udviklingsarbejdere jævnligt vil blive stationeret på de 8 demokratiske væksthuse og således være i stand til at kunne yde et bidrag til den professionelle drift af husene samt sikre en kontinuerlig feed back til MS Uganda og MS Danmark om projektets succes eller mangel på samme.

Indeklima og energiEt behageligt indeklima kan kun tilvejebringes ved et nøje og veldesignet naturligt ventilationssystem uden tilføring af energi. Bygningernes oriente-ring spiller en væsentlig rolle for dagslys indfald, og et kreativt samspil mel-lem en innovativ solafskærmning, beplantning, pergolaer og tagudhæng er afgørende for et indeklima med en stabil temperatur. Det er især vigtigt at begrænse dagslysindfald i øst- og vestvendte facader. Formålet er helt at undgå klimaanlæg (aircondition) som generelt er meget almindeligt i tropisk byggeri.

En bæredygtig energiforsyning kan bestå af solenergi produceret af solcel-ler med lagring i batteri-backup som vil gøre de otte demokratiske vækst-huse uafhængige af det eksisterende el-forsyningssystem. Alternative vedvarende energikilder bør også undersøges, dog formodes det, at vind-energi er udelukket grundet de otte demokratiske væksthuses placering i en tæt bymæssig kontekst.

VandforbrugBrug af komposttoiletter kan minimere vandforbruget væsentligt. Hvor komposttoiletter tidligere var anset som lav-teknologi, der på vores bred-degrader alene fandt anvendelse i havehuse mv. er komposttoiletter i dag udviklet til et niveau, som finder anvendelse i større byggerier som f.eks. i Canada. Den største del af befolkningen i afrikanske byer anvender latriner, som i sin mest enkle form blot er et hul i jorden med en et dæksel. På en måde kan det hævdes at disse latriner er komposttoiletter. Det foreslås, at der som et forsøg etableres et begrænset antal komposttoiletter, som designes efter de lokale forhold og traditioner. Komposttoiletterne evalu-eres efter et års prøvetid. Derudover etableres vandskyllende toiletter samt baderum, hvor al vand skal komme fra indsamlet regnvand.

Områderne omkring de otte demokratiske væksthuse skal designes således at opsamlingen af overfladevand føres følsomt frem til egnede


recipienter. Hårde, ikke gennemtrængelige overflader og belægninger skal i størst muligt omfang undgås.

Regnvandsopsamling integreres i designet af tage, overdækninger og be-lægninger, så regnvand kan tjene som vandforsyning til det vandforbrug, som ikke kræver drikkevandskvalitet. Det drejer sig om vand til vanding, tøjvask, bilvask samt vand til al øvrig rengøring.

Projektet inddeles organisatorisk i 3 hovedfelter:

Ledelse og rådgivning •Uddannelse og Formidling •Implementering•

Der nedsættes en styregruppe bestående af en repræsentant fra henholds-vis Realdania, Mellemfolkeligt Samvirke (MS), Bygherrerådgiveren, den ugandiske rådgiver og hovedentreprenøren. Bygherrerådgiveren refere-rer til styregruppen og fungerer som projektleder med ansvar for at lede og administrere hele processen fra arkitektkonkurrence til projektering, implementering og endelig aflevering. Projektets formidling er ligeledes under bygherrerådgiverens ansvar og foretages i samarbejde med Makere University, Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitekter Uden Grænser (ASF-DK) og MS.

I samarbejde med Akademisk Arkitektforening udskrives en indbudt projektkonkurrence, hvor fem relativt nyetablerede danske tegnestuer udarbejder et projektforslag til de otte demokratiske væksthuse. Efter gen-nemførelsen af konkurrencen skrives kontrakt om projektering af vækst-husene med en af de valgte tegnestuer eller tredje part. Projektmaterialet oversættes herefter af ugandisk rådgiver efter ugandiske regler og standar-der, hvorefter den ugandiske rådgiver varetager det daglige byggetilsyn.

Den valgte hovedentreprenør står for implementeringen af alle otte demokratiske væksthuse under dagligt tilsyn af den ugandiske rådgiver og Mellemfolkeligt Samvirkes bygherrerådgiver i form af 5-7 tilsynsrejser således: En ved byggestart; tre til fem under byggeriet og en tilsynsrejse ved aflevering. Tilsynsrejserne forventes at strække sig over fire uger, og foretages i samarbejde med den ugandiske rådgiver.

Byggeriet afleveres 1. juni 2011, hvorefter der vil være en mangelafhjælp-nings-periode på 3 måneder, så det endeligt overdrages til brugerne i de otte byer den 1. september 2011. MS bygherrerådgiver vil styre hele processen og i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt, indlægges der yderligere tilsynsrejser, som i givet fald finansieres af uforudsete udgifter.

MS har mange års erfaring med at implementere projekter i Afrika og har opbygget en særlig ekspertise med en professional styring af meget komplekse projekter under vilkår væsentlig forskellige fra Danmark. Veksel-virkningen mellem på den ene side vigtigheden af en høj grad af ejerskab til processen og det endelig produkt i samarbejdslandet og på den anden side et kompetent og logisk organisatorisk set-up i Danmark, hvorfra en

Organisation


Organisations-diagram Styregruppe

Realdania•Mellemfolkeligt Samvirke•Bygherrerådgiver•Ugandisk rådgiver•Hovedentreprenør•

Mellemfolkeligt SamvirkeBygherre•Formidling af projektet, MS-Danmark og MS-internationalt•

BygherrerådgiverKonkurrenceprogram•Projektledelse•Overordnet byggetilsyn (tilsynsrejser m.v.)•Koordinering af samarbjedet med KA og MU•Organisering af formidling•Løbende opdatering af internetportal•

Arkitekter Uden Grænser (ASF)Formidling af projektet, ASF-Danmark •og ASF-internationaltStudierejse•

Ugandisk rådgiverTilpasning af pro-•jekt til ugandiske standarderDagligt bygge-•tilsyn

Makere UniversityPraktik•Udstilling, •Uganda og Danmark

Kunstakademiets Arkitektskole

Praktik•Udstilling, •Uganda og Danmark

16 studerende fra MUPraktik ved •byggerietFormidling af •processen på internetportalen

16 studerende fra KAPraktik ved •byggerietFormidling af •processen på internetportalen

MS UgandaBygherre repræsentant Uganda•

HovedentreprenørImplementering af byggeri•Aflevering af byggeri•Mangelafhjælpning•Endelig overdragelse til brugerne•

5 danske arkitektfirmaerKonkurrenceforslag•

ApacVæksthus•

KobokoVæksthus•

MasindiVæksthus•

BukedeaVæksthus•

IgangaVæksthus•

NakapiripitVæksthus•

TororoVæksthus•

KibaaleVæksthus•

Akademisk Arkitektforening

Afholdelse af •arkitektkon-kurrenceDansk arkitektfirma

Projektering af •bæredygtige løsninger

Uddannelse og formidling

Ledelse og rådgivning

Implem

entering af byggeri


del af styringen nødvendigvis må foregå, er helt afgørende for et vellykket resultat. MS er overbevist om, at den her foreslåede model er tilstrækkelig robust og fleksibel til at kunne optage krav til omstilling og tilpasning til de udfordringer, som et projekt af denne størrelse og kompleksitet forventes at byde.

Der planlægges kvartalsvis styregruppemøder hvoraf et årligt møde hen-lægges til Uganda. De resterende møder gennemføres som video konfe-rencer med deltagelse af styregruppens danske og ugandiske medlemmer.

De otte demokratiske væksthuse vil blive eksempler på bæredygtigt byg-geri i et nutidigt formsprog i en tropisk kontekst. Projektet lægger stor vægt på at tænke alle miljøhensyn ind i projektet på designstadiet, således at bæredygtige løsninger ikke fremstår, som det ofte er tilfældet, som løst applikerede, men derimod integreres i et arkitektonisk helhedssyn.

Husene vil komme til at fremstå som eksempler på bebyggelser, som er opført og drives efter bæredygtige principper i alle henseender. Arkitektu-ren og relationen til den bymæssige kontekst vil fremstå med en overbe-visende styrke og være en realiseret vision om, at det er muligt at tilpasse det byggede miljø til nye miljømæssige udfordringer også i en tropisk kontekst.

Det faktum, at projektet befinder sig i en anden kulturkreds med andre re-ferencerammer og med andre muligheder og begrænsninger mht. drift og vedligeholdelse, vil være en væsentlig parameter i designprocessen. Dette er ikke mindst vigtigt ift. de mange valg, der skal foretages i forbindelse med byggeteknik, overflader og udstyr, der kan sikre en bæredygtig arki-tektur og en energiforsyning, som ikke kræver særlig specialiseret viden at drive og vedligeholde.

I en tid hvor industrien ser nye muligheder for at tjene på miljøteknologi, kommer der produkter på markedet, som kan vise sig at love mere, end de kan holde. Historien er rig på projekter i udviklingslande, der ender som ”hvide elefanter”5, hvor de gode hensigter er druknet på grund af manglende lokalt ejerskab, samt mangel på ressourcer til at vedligeholde teknologien på korrekt vis. Projektet må være sig denne udfordring bevidst og sikre, at der er de nødvendige ressourcer til uddannelse af personale, som skal drive og vedligeholde IT og andet udstyr på betryggende og bæredygtig vis. Endelig er det vigtigt at Mellemfolkeligt Samvirke i sine driftsplaner afsætter tilstrækkelig økonomi til indkøb af reservedele mv. til omtalte vedligeholdelse.

De otte demokratiske væksthuse vil blive regionale og nationale arkitek-toniske referencepunkter for bæredygtige byggeprincipper i regionen. Derudover er det projektets forventede resultat at påvise, at det er muligt at levere arkitektur af høj kvalitet i en tropisk sammenhæng, som indfrier fremtidens krav til bæredygtighed uden at gå på kompromis med komfort.

5 Udtrykket dækker over fejlslagne projekter i udviklingslande, specielt store projekter som f.eks. et mejeri, et slagteri, et trykkeri mv. som efter få år er ude af drift grundet mange kom-plekse forhold bl.a. mangel på reservedele og teknisk personale.

Forventet resultat


Villa Eila, Mali, GuineaArkitekt: Heikkinen & Komonen

De otte bygninger vil tilpasse sig stedet og øvrige lokale betingelser og målet er 8 unikke stykker dansk arkitektur i troperne. Projektet vil således yde sit bidrag til international forståelse, solidaritet og meningsudveksling. Samtlige 8 nye huse vil skrive sig ind i en demokratisk dansk arkitektur tradition med udgangspunkt i andelsbevægelse og forsamlingshuse og i efterkrigstiden fulgt op af initiativer i kommunerne med alt fra biblioteker, medborgerhuse, væresteder for skæve eksistenser, idrætsanlæg og råd-huse, hvor netop det demokratiske islæt i arkitekturen er umiskendeligt.

Projektet vil formidle de bæredygtige bygge- og designprincipper under byggeprocessen i form af en hjemmeside samt senere med en publika-tion. Da projektet lægger stor vægt på en professional formidling af de erfaringer som indhøstes både under design- og byggeprocessen samt under den senere drift, vil en publikation agere som ambassadør for dansk arkitektur og miljøteknologi i et udviklingsland og danne skole for fremti-dige projekter.

Efter byggeriets gennemførelse vil der blive udarbejdet en udstilling i et samarbejde mellem de studerende fra Makere University og Kunstakade-miets Arkitektskole samt de øvrige involverede aktører.

Den danske organisation Arkitekter Uden Grænser (ASF-DK), som er en del af den verdensomspændende NGO, Architecture Sans Frontiers, vil ligesom Mellemfolkeligt Samvirke formidle projektet gennem deres organisationer i Danmark og internationalt. Projektets øvrige aktører vil løbende opdatere og vedligeholde den internetportal, der oprettes ved projektstart. Portalen vil fungere som platform for diskussion omkring bæredygtigt byggeri i en tropisk kontekst.

ASF-DK vil derudover få mulighed for at sende nogle få repræsentanter på studiebesøg på byggepladserne for således at kunne formidle processen og det endelige byggeri på en overbevisende måde. Projektet anser ASF-DK som en vigtig partner med kontakt til yngre arkitekter og studerende med interesse for bæredygtig arkitektur i andre kulturelle sammenhænge og ofte i konfliktsituationer, som det kræver særlige kvalifikationer at hånd-tere. Nærværende projekts ideologi, støtte til demokratisk udvikling, båret frem af demokratisk bæredygtig arkitektur, kunne blive et blandt flere initiativer, hvor dansk arkitektur kunne profilere sig med yngre arkitektur-talenter.

Formidling


2009

2010

2011

1. k

vart

al2.

kva

rtal

3. k

vart

al4.

kva

rtal

1. k

vart

al2.

kva

rtal

3. k

vart

al4.

kva

rtal

1. k

vart

al2.

kva

rtal

3. k

vart

al4.

kva

rtal

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

1.0

Bygg

egru

nde

1.1

Insp

ektio

nsre

jse

(3 u

ger)

x

1.2

Forh

andl

inge

r med

loka

le rå

dgiv

ere

i Uga

nda

1.3

Erhv

erve

lse

af b

ygge

grun

de

2.0

Ark

itekt

konk

urre

nce

2.1

Prog

ram

sam

t for

bere

dels

e af

kon

kurr

ence

2.2

Besi

gtel

sesr

ejse

for d

omm

erko

mité

enx

2.3

Besi

gtig

else

srej

se (9

per

s. I 1

2 da

ge)

x

2.4

Uda

rbej

dels

e af

kon

kurr

ence

proj

ekte

r

2.5

Bedø

mm

else

af k

onku

rren

cepr

ojek

ter

3.0

Proj

ekte

ring

3.1

Forh

andl

ing

med

DK

rådg

iver

e om

pro

jekt

erin

gx

3.2

Proj

ekte

ring,

DK

rådg

iver

e

3.3

Uda

rbej

dels

e af

udb

udsm

ater

iale

, uga

ndis

k rå

dgiv

er

3.4

Lici

tatio

n U

gand

a

3.5

Uda

rbej

dels

e af

kon

trak

ter m

ed u

gand

iske

ent

repr

enør

erx

4.0

Opf

ørel

se

4.1

Bygg

esty

ring,

uga

ndis

k rå

dgiv

er

4.2

Opf

ørel

se, u

gand

iske

ent

repr

enør

er

4.3

Man

gela

fhjæ

lpni

ng

4.4

Tils

ynsr

ejse

r af é

n D

K rå

dgiv

erx

xx

xx

4.5

Stud

eren

de p

rakt

ik (1

6 pe

rs. f

ra M

U)

4.6

Stud

eren

de p

rakt

ik (1

6 pe

rs. f

ra K

A)

4.7

Adm

inis

trat

ion

og e

valu

erin

g fr

a KA

lære

r

4.8

Afle

verin

g af

byg

geri

x

4.9

Ende

lig o

verd

rage

lse

til b

ruge

rne

x

5.0

Form

idlin

g

5.1

Opr

ette

lse

af In

tern

et p

orta

l

5.2

Løbe

nde

opda

terin

g af

inte

rnet

por

tal

5.3

Redi

gerin

g af

pub

likat

ion

5.4

Udg

ivel

se a

f pub

likat

ion

x

5.5

Ark

itekt

er U

den

Græ

nser

(rej

se o

g fo

rmid

ling)

xx

5.6

Uds

tillin

g KA

og

MU

Tids

plan


1.0 Byggegrunde

1.1 Der foretages en besigtigelsesrejse af Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) Uganda repræsentanter og bygherrerådgiver. Det forudsæt-tes at MS Uganda inden da har gennemført forundersøgelser af ejendomsmarkedet i de otte byer.

1.2 Der gennemføres indledende forhandlinger med lokale ugandiske rådgivere omkring byggestyring og implementeringen af projek-tet.

1.3 Erhvervelse af byggegrunde kan vise sig at være en tidskrævende proces, som vil kræve lange forhandlinger med lokale myndighe-der og andre aktører på ejendomsmarkedet. Der er derfor taget højde for dette i tidsplanen, og det forventes at såvel besøgsrejser for arkitektfirmaer og dommerkomite kan finde sted uagtet, at der ikke er fundet en endelig løsning i alle otte byer vedr. erhvervelse af byggegrund.

2.0 Arkitektkonkurrence

2.1 Der udskrives en indbudt arkitektkonkurrence blandt fem udvalg-te arkitektfirmaer. Program til projektkonkurrencen udarbejdes i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.

2.2 Besigtigelsesrejse for dommerkomitéen indbefatter tre fagdom-mere, en repræsentant fra MS, en projektleder fra Realdania og to repræsentanter fra Mellemfolkeligt Samvirkes bygherrerådgiver.

2.3 Der foretages en besigtigelsesrejse for én repræsentant fra de fem indbudte arkitektfirmaer, to repræsentanter fra Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) samt to repræsentanter fra MS bygherrerådgiver.

2.4 De fem inviterede arkitektfirmaer modtager hver et honorar på DKK 80.000 for at udarbejde konkurrenceforslaget.

2.5 Af konkurrenceprojekterne vælges 1-3 vindere afhængig af pro-jekternes kvalitet og opfyldelse programmets intentioner. Mellem-folkeligt Samvirke forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne forslag.

3.0 Projektering

3.1 Afhængig af udfaldet af konkurrencen vælges et arkitektfirma - evt. flere til at foretage projekteringen.

3.2 De(t) valgte arkitektfirma(er) projekterer byggerierne til et niveau, hvor de ville kunne bygges i Danmark.

3.3 Projektmaterialet oversættes til et egentligt udbudsmateriale efter lokale regler og standarder af ugandisk rådgiver.

3.4 Der afholdes licitation efter ugandiske regler og standarder.

3.5 Der tegnes kontrakt med en hovedentreprenør, der samarbejder med den ugandiske rådgiver og Mellemfolkeligt Samvirkes danske rådgiver.

Noter til tidsplan


4.0 Opførelse

4.1 Den daglige byggestyring varetages af ugandisk rådgiver, der refererer til Mellemfolkeligt Samvirkes danske bygherrerådgiver.

4.2 De otte byggerier opføres, så vidt muligt det skønnes relevant og hensigtsmæssigt, af samme hovedentreprenør.

4.3 Der påregnes en 3 måneders mangelafhjælpningsperiode efter aflevering af byggerierne.

4.4 Der kalkuleres med fem til syv tilsynsrejser. Én i forbindelse med projektstart, tre til fem under byggeprocessen samt én ved afleve-ring. Tilsynsrejserne foretages i samarbejde med ugandisk rådgi-ver.

4.5 16 studerende fra Arkitekturfakultetet ved Makere University (MU), Kampala tilbydes et semesters praktikophold ved de otte byggerier og deltager i byggestyringen sammen med den Ugan-diske rådgiver og studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole.

4.6 16 studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole (KA), København tilbydes et semesters praktikophold ved de otte byggerier og deltager i byggestyringen sammen med den Ugandiske rådgiver og studerende fra Makere University.

4.7 For at administrere praktikopholdet kalkuleres med frikøb af en lærer fra Kunstakademiets Arkitektskole (KA) i 2 måneder.

4.8 Byggerierne afleveres 1. juni 2011.

4.9 Der påregnes en 3 måneders mangelafhjælpningsperiode. De endelige byggerier overdrages til brugerne 1. september 2011.

5.0 Formidling

5.1 En central del af projektet er at formidle bæredygtigt dansk byg-geri i udviklingslande. Derfor oprettes en internetportal.

5.2 Internetportalen opdateres løbende af lærere fra Kunstakademiets Arkitektskole (KA), studerende ved KA og Makere University samt Mellemfolkeligt Samvirkes bygherrerådgiver.

5.3 Der udgives en publikation om bæredygtigt byggeri i udviklings-lande, som fortæller om de bæredygtige arkitektoniske og byg-getekniske løsninger anvendt ved byggerierne.

5.4 Publikationen om bæredygtigt byggeri i udviklingslande udgives december 2011.

5.5 Arkitekter Uden Grænser (ASF-DK), der er en del af den verdens-omspændende NGO, Architecture Sans Frontiers, formidler pro-jektet gennem deres organisation I Danmark og internationalt og deltager i publikationen.

5.6 Kunstakademiets Arkitektskoles (KA) og Makere Universitys (MU) studerende laver i samarbejde med de pågældende skoler en udstilling, der udstilles på KA, København og MU, Kampala.


Budget INDTÆGTER

Statens Kunstfond -kr. 1.200.000

Realdania -kr. 11.036.000

Mellemfolkeligt Samvirke -kr. 4.000.000

Total -kr. 16.236.000

UDGIFTER

1.0 Byggegrunde

1.1 Inspektionsrejse (bygherrerådgiver og MS Uganda) kr. 100.000

1.2 Erhvervelse af 8 byggegrunde (anslået 100.000 pr. stk.) kr. 800.000

Sum kr. 900.000


2.1 Program kr. 150.000

2.2 Besigtigelsesrejse dommerkomite (7 pers.) kr. 130.000

2.3 Besigtigelsesrejse (9 pers.) kr. 200.000

2.4 Honorar 5 indbudte yngre arkitektfirmaer kr. 400.000

2.5 Præmiesum kr. 300.000

2.6 Honorarer AA + 3 fagdommere kr. 200.000

Sum kr. 1.380.000

3.0 Projektering

3.1 Projektering, DK rådgivere kr. 1.200.000

3.2 Udbudsmateriale og byggestyring, Uganda rådgiver kr. 500.000

Delsum kr. 1.700.000

4.0 Opførelse

4.1 Byggeomkostninger kr. 7.800.000

4.2 5-7 tilsynsrejser kr. 250.000

4.3 Studerende praktik (16 pers. MU) kr. 160.000

4.4 Studerende praktik (16 pers. KA) kr. 320.000

4.5 Frikøb KA lærer kr. 100.000

Delsum kr. 8.630.000

5.0 Formidling

5.1 Internet Portal kr. 50.000

5.2 Publikation (oplag 1000 stk.) kr. 500.000

5.3 Arkitekter Uden Grænser (ASF) kr. 100.000

5.4 Udstilling KA og MU kr. 300.000

Delsum kr. 950.000

6.0 Rådgiverhonorar kr. 1.200.000

Subtotal kr. 14.760.000

7.0 Uforudsete udgifter 10% kr. 1.476.000

Total kr. 16.236.000


1.0 Byggegrunde

1.1 Der foretages en inspektionsrejse af Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) Uganda repræsentanter og bygherrerådgiver. Det forud-sættes at MS Uganda inden har gennemført forundersøgelser af ejendomsmarkedet lokalt i de otte udvalgte byer.

1.2 Da vi er ude af stand til reelt at vurdere prisniveauet for byg-gegrunde i Uganda, har vi valgt at anslå en gennemsnitspris på DKK 100.000 pr. byggegrund. Der vil givet være store variationer mellem de enkelte byers prisniveauer mht. leje, leasing eller evt. køb af byggegrunde. Generelt gøres der opmærksom på at netop denne første aktivitet kan blive politiseret af lokale, som ser mu-ligheder for hurtige penge. Der må trædes varsomt og specifikke lokale forhold må nøje indgå i de konkrete overvejelser. Mulighe-den for at der kan tilvejebringes gode byggemuligheder helt eller delvist vederlagsfrit er også til stede. Der gøres således opmærk-som på at tilvejebringelse af egnede byggegrunde kan vise sig vanskelig, og der må påregnes investeret betydelige ressourcer til denne aktivitet, hvor ikke mindst tidsfaktoren kan vise sig at være kritisk.


2.1 Der udskrives en indbudt arkitektkonkurrence blandt fem udvalg-te arkitektfirmaer. Program til projektkonkurrencen udarbejdes af Mellemfolkeligt Samvirkes bygherre rådgiver i samarbejde med Akademisk Arkitektforening.

2.2 Besigtigelsesrejse for dommerkomitéen omfatter tre fagdommere, en repræsentant fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS), en projektle-der fra Realdania og to repræsentanter fra MS bygherrerådgiver.

2.3 Der foretages en besigtigelsesrejse for én repræsentant fra de fem indbudte arkitektfirmaer, to repræsentanter fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS) samt to repræsentanter fra MS bygherrerådgiver.

2.4 De fem inviterede arkitektfirmaer modtager hver et honorar på DKK 80.000 for at udarbejde konkurrenceforslaget.

2.5 Af konkurrenceprojekter vælges 1-3 vindere afhængig af projek-ternes kvalitet og opfyldelse programmets intentioner.

2.6 Arkitektkonkurrencen afholdes i samarbejde med Akademisk Arkitektforening (AA), der udpeger tre fagdommere til at vurdere projekterne.

3.0 Projektering

3.1 Afhængig af udfaldet af konkurrencen vælges et arkitektfirma - evt. flere til at foretage projekteringen.

3.2 Udbudsmateriale udarbejdes herefter af ugandisk rådgiver. Her-efter afholdes licitation efter ugandiske regler og standarder og tegnes kontrakt med en hovedentreprenør, der samarbejder med den ugandiske rådgiver og Mellemfolkeligt Samvirkes danske råd-giver. Den ugandiske rådgiver varetager derefter byggestyringen og refererer direkte til Mellemfolkeligt Samvirkes danske rådgiver.

Noter til budget


4.0 Opførelse

4.1 Omkostninger til byggematerialer og transport er vanskelige at estimere pga. den svingende dollarkurs samt byggeaktiviteter i forbindelse med det forestående VM i fodbold i Sydafrika som har øget byggeomkostningerne i hele regionen. Derfor bygger budgettet på Mellemfolkeligt Samvirkes erfaringer fra Uganda. Generelt er det, overraskende måske, relativt dyrt at bygge i Afrika og Uganda er ingen undtagelse.

4.2 Der kalkuleres med fem til syv tilsynsrejser. Én i forbindelse med projektstart, tre til fem under byggeprocessen samt én ved afleve-ring. Tilsynsrejserne foretages i samarbejde med ugandisk rådgi-ver.

4.3 16 studerende fra Arkitekturfakultetet ved Makere University (MU), Kampala tilbydes et semesters praktikophold ved de otte byggerier og deltager i byggestyringen sammen med den Ugan-diske rådgiver og studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole.

4.4 16 studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole (KA), København tilbydes et semesters praktikophold ved de otte byggerier og deltager i byggestyringen sammen med den Ugandiske rådgiver og studerende fra Makere University.

4.5 For at administrere praktikopholdet kalkuleres med frikøb af en lærer fra Kunstakademiets Arkitektskole (KA) i 2 måneder.

5.0 Formidling

5.1 En central del af projektet er at formidle bæredygtigt dansk byg-geri i udviklingslande. Derfor oprettes en internetportal, som løbende opdateres af lærere fra Kunstakademiets Arkitektskole (KA), studerende ved KA og Makere University samt Mellemfolke-ligt Samvirkes bygherrerådgiver.

5.2 Der udgives en publikation om bæredygtigt dansk byggeri i ud-viklingslande, som fortæller om de bæredygtige arkitektoniske og byggetekniske løsninger anvendt ved byggerierne.

5.3 Arkitekter Uden Grænser (ASF-DK), der er en del af den verdens-omspændende NGO Architecture Sans Frontiers formidler projek-tet gennem deres organisation I Danmark og internationalt.

5.4 Studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole (KA) og Makere University (MU) laver i samarbejde med de pågældende skoler en udstilling, der udstilles på KA, København og MU, Kampala.

6.0 Rådgiver honorar Der påregnes et rådgiverhonorar til Mellemfolkeligt Samvirkes

bygherrerådgiver, som forventes at styre og administrere samtlige aktører under den 3 år lange proces.

7.0 Uforudsete udgifter Der påregnes 10 % til uforudsete udgifter i forbindelse med pro-

jektets gennemførelse.

bæredygtig arkitektur og demokrati i uganda

Documents