muskelsvindfondens frivillighedshÅndbog · der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du...

23
FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG Muskelsvindfondens

Upload: others

Post on 26-Jul-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

FRIVILLIGHEDSHÅNDBOGM u s k e l s v i n d f o n d e n s

Page 2: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

INDHOLD

Velkommen til CrewetVi glæder os til at få dig med ombord03

Frivillige ledereDine chefer er lige så frivillige som dig selv08Arrangementer Find det, der passer allerbedst til netop dig09MuskelsvindfondenHvad samler vi egentlig ind til?17Regler og praktkFå styr på alt det praktiske inden afgang18

FrivillighedskontoretMød Gitte, Jacob og Julia04CrewkulturTradtioner, respekt og forskellighed05

Fotos: Morten Rygaard, Per Gudman, Paul Unger, Mia Kirkegaard Jørgensen

Page 3: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

3

Velkommensom frivillig i C R E W E T

Muskelsvindfondens frivillighedskorps

Hjerteligt velkommen til, og hvor er det skønt, at du er hoppet med på vognen!

I Muskelsvindfonden kan du være frivillig på rigtig mange måder, så du har mulighed for at finde den form for frivillighed, der pas-ser allerbedst til dig. Du kan være frivillig i medlemsafdelingen og bl.a. være med til at arrangere og afvikle sommerlejre for børn og unge med muskelsvind. Eller du kan være frivillig i indsamlingsaf-delingen og tage med på Grøn, Cirkus Summarum eller et af vo-res andre arrangementer. Her er der rigtig mange og forskellige former for opgaver, så du kan lave alt lige fra at stå i madboder til at bygge scener op – fælles for alle opgaverne er, at du er med til at samle penge ind til Muskelsvindfonden. Vi ved, at det kan være svært at vælge mellem alle de fede arrangementer – så du kan naturligvis være med på lige så mange, som du har lyst og kræfter til!

I denne bog vil vi introducere dig til Crewet, vores forskellige ar-rangementer og endelig til Muskelsvindfonden, så du kan få et lille indblik i den mangfoldige verden, du er på vej ind i. Rigtig god fornøjelse!

Page 4: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

4

Hej fra

FRIVILLIGHEDS-KONTORETUanset hvordan og hvor meget du gerne vil være med som frivillig i Muskelsvindfonden, kommer du til at have kontakt med de skønne mennesker på Frivillighedskontoret. Frivillighedskontoret står for at holde kontakten til alle de frivillige. De har ansvaret for, at alle arrangementerne bliver fuldt bemandede, og så sørger de for, at alle de frivillige har det godt, når de er af-sted på arrangementer.

Frivillighedskontoret består af Gitte Va-lentin, Jakob Bostrup og Julia Naldal. Til sammen er de en trekløver, der altid kæmper for, at de frivillige føler sig set, hørt og forstået.

Gitte står for frivilligheden på Roskilde Festi-val. Hun har den uofficielle verdensrekord i ind-tag af flest Coca Cola Zeros, så har du brug for en tjeneste, kan hun lokkes til det meste, hvis du sætter en Zero på højkant. Når hun ikke drikker cola, sidder hun ofte bare og emmer af intelligens – hun er nem-lig medlem af Mensa. Gitte har en ting for musikere. Hun er muligvis verdens mest dedikerede James Blunt-fan, og rygtet går på, at hun drømmer om at snave med Ed Sheeran.

Du kan ikke undgå at lægge mærke til Jacob, når du kommer ud på græs. Det er ham, der er to meter høj og har en telefon næsten klistret fast

til øret – han er nemlig altid god for en snak, så du ringer bare! Og hvis du mangler inspi-

ration til, hvad du skal snakke med ham om, kan du bare spørge ind til hans tatoveringer. Han er ansvarlig for fri-villigheden på Grøn, Arla og Lego, og han ved, hvad han snakker om. Han er nemlig selv startet som fri-

villig og har nu været på Grøn 99 gange. Hvis du ser ham græde, er det højst sandsynligt, fordi AGF

har tabt igen. Eller fordi han har tabt til DM i Backgammon. Det har han indtil videre deltaget i to gange, og mon ikke han skal have revanche på et tidspunkt?

Julia er frivillighedskontorets nyeste skud på stammen og har ansvaret for Slot og Cirkus Summarum. Selvom hun er det yngste og måske mest hugable medlem af frivillighedsbanden, så lad dig ikke nar-re! Bag det uskyldige ydre finder vi en dedi-keret Gulddreng-groupie, som er vokset op i Horsens’ hårdeste hood. Julia har prøvet at finde sig til rette i tilværelsen som både heste- og eventpige, men da intet af det,

føltes helt rigtigt, har hun nu stillet sig tilfreds med titlen som verdens værste ikke-ryger.

Page 5: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

5

CREWKULTURM u s k e l s v i n d f o n d e n s

N å r vi siger Crewet, me-

ner vi ikke Crewet med den smarte, engelske udtale. Vi me-

ner Kræwet på godt dansk. Det er et navn, der er forbundet med mange tra-

ditioner og uskrevne regler. De frivillige i Crewet har en helt speciel måde at være frivillige på, og vi vil her forberede dig på den mangfoldige og helt uimodståelige verden, du er på vej ind i. Hvert enkelt

arrangement har sin helt egen stil og charme, som du snart vil

lære at kende.

Page 6: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

6

NOGET FOR NOGET

PLADS TIL FORSKELLE

Crewet er plads til forskelle

Som frivillig møder du vidt forskellige mennesker, som ofte ikke har andet til fælles end, at de alle er friske på at arbejde hårdt med højt humør. Håndværkere, ingeniører og studerende arbej-der side om side, og vi løfter alle i flok. Hvis et hold er bagud med deres arbejdsopgaver, springer andre frivillige hurtigt til. På den måde kan vi alle løse den fælles opgave sammen. Alle bidrager

på hver deres måde til, at der er god stemning. I Crewet oplever vi, at alle er virkelig gode til at udvise den rumme-lighed og medmenneskelighed, der ligger i visionen om plads til forskelle. Derfor betragter vi også vores frivillige som ambassa-dører for visionen og opfordrer dig til at tage tanken om plads til forskelle med hjem, så du også har den i baghovedet, når du ikke

er afsted på arrangement.

Crewet er noget for noget

Muskelsvindfonden benytter sig af noget-for-noget-princippet ved at give publikum en oplevelse, mod at dét, de betaler for op-levelsen, går til Muskelsvindfonden. Det samme gør sig gælden-de i forhold til de frivillige, som på alle arrangementer får fri kost og logi. Samtidig vil du som ny i Crewet hurtigt opleve, at de frivil-lige giver sig selv 110 %, når de arbejder for Muskelsvindfonden. Som frivillig får du også noget for at arbejde – en fantastisk følelse af at gøre noget godt for andre, en fed gratis ”ferie” og alle de nye

bedste venner, du kunne drømme om!

Page 7: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

7

RESPEKT

TRADITIONER

Crewet er respekt

I Crewet vil du høre ordet ”respekt” blive brugt rigtig meget. Respekt betyder, at alle frivillige respekterer hinanden trods de forskelle, der måtte være. Det betyder også, at vi altid gør vores bedste for at respektere de steder, vi besøger, og de kontakter, vi arbejder sammen med. Det giver Muskelsvindfonden et godt ry, at deres frivillige er voksne, ansvarsbevidste og søde personer, som taler pænt og rydder op efter sig selv – og det er noget alle frivillige er stolte af! Når de frivillige har fri, er der selvfølgelig altid plads til både fest og hvile, men husk, at der altid er nogle der sover, mens du har fri. Respekter sovearealerne som stilleområder

– du får også brug for ro på et tidspunkt.

Crewet er traditioner

Der er mange traditioner i Crewet, og hvert arrangement har sine helt egne at byde på. På Cirkus Summarum starter vi altid dagen med et Mazunga-kampråb, vi holder gallafest, og dagene er ge-nerelt fyldt med god stemning og små hyggelige pranks blandt de frivillige. På Grøn er der en helt speciel lingo og en særlig re-spekt-hyldest. På Roskilde er der pubcrawls for nye crewere og holdfester. Og vi kan selvfølgelig ikke komme udenom fællesba-det, som du kan opleve på både Grøn og Roskilde. Her bader mænd og kvinder sammen, og oftest foregår det under højlydt sang (men vi har selvfølgelig også separate kvinde- og mandeba-

de, hvis det ikke er noget for dig).

Page 8: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

8

FRIVILLIGE LEDERENår du er af sted på Grøn, Cirkus Summarum eller Roskilde Festi-val, bliver du altid sat på et hold, som har en sektionschef. Denne kalder vi på Cirkus Summarum en ”jonglør”. Sektionschefen er en slags kloning mellem en afdelingsleder og den mor, du ikke kan have med på arrangementet - med mindre hun altså melder sig som frivillig. Sektionschefen har altid en souchef, som er dennes højre hånd og får tildelt selvstændige ansvarsområder af sekti-onschefen. Sektionscheferne og souscheferne har ansvaret for at planlægge sommeren for deres hold inden selve arrangementet og at vælge de personer, som skal med på holdet. Under selve arrangementerne står cheferne for at lede og fordele arbejdet, at holde gang i gruppens sociale liv og mange andre praktiske ting. Ligesom dig selv er både sektions- og souscheferne frivillige.

Sektionscheferne er erfarne frivillige, som har været med på ar-rangementerne i mange år. Du kan altid gå til dem med dine spørgsmål og bekymringer, og du kan være sikker på, at de hjæl-per dig godt videre.

Vi går rigtig meget op i, at vores sektionschefer er klædt godt på til opgaven som chef. Derfor har vi siden 2008 tilbudt de kommende og nuværende sektionschefer en lederuddannelse. Uddannelsen har fokus på lederudvikling i forhold til f.eks. kon-flikthåndtering og kommunikationsstil, hvor udgangspunktet er den enkelte leders personlighed. Derudover bliver der undervist i radiokommunikation, hygiejne, førstehjælp og meget andet på lederuddannelsen.

Page 9: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

9

ARRANGEMENTERM u s k e l s v i n d f o n d e n s

Page 10: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

10

G R Ø NGrøn er en institution i dansk livemusik med mange år på bagen: i 1983 tog 40 frivillige af sted på landevejene med to folkevogns-rugbrød, én lastbil og én varevogn. Musikken bestod af Sneakers og Frede Fup, og Grøn Koncert var dermed grundlagt.

Grøn har haft vokseværk lige siden og er i dag Muskelsvindfon-dens største indsamlingsaktivitet. I 2017 tog vi i forbindelse med en fornyelse af identiteten springet og slettede Koncert fra nav-net, så vi nu blot går under navnet Grøn.

Grøn har i dag brug for 700 hårdtarbejdende frivillige, og kara-vanen af lastbiler er oppe på 50 stk. for at flytte den store kon-certplads fra sted til sted. På Grøn laver de frivillige alt fra at sætte scener, hegn og telte op til at stå i salgsboder og servere mad og drikkevarer til gæsterne. Derudover kan du være frivillig i indgan-gen, på lageret, lave mad til de andre frivillige osv. Der er med andre ord noget for enhver smag. Når du er af sted på Grøn, skal du regne med at være på arbejde fra tidlig morgen til sen aften. På Grøn er du som hovedregel sammen med dit hold både om dagen og om natten, og du arbejder, hygger og sover med hol-det. Mellem den første og anden halvdel af Grøn holder alle de frivillige tre dage fri (de såkaldte ”overliggerdage”), hvor der er mulighed for at slappe af eller hygge med alle de andre, inden anden halvdel af turen går i gang. De tre fridage er dog kun for de frivillige, der er med på hele turen, som alt i alt varer 14 dage.

Page 11: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

11

C I R K U SS U M M A R U MCirkus Summarum er Muskelsvindfondens store børnearrange-ment, som blev til i samarbejde med DR Big Bandet i 2009. Cirkus Summarum er en cirkusforestilling for børn med alle de kend-te figurer fra DR Ramasjang. Cirkus Summarum spiller i løbet af skolernes sommerferie, hvoraf de første tre uger foregår i Køben-havn, mens de sidste tre uger foregår i Aarhus.

Som frivillig på Cirkus Summarum er du med til at skabe en fan-tastisk oplevelse for alle de børn og familier, som gæster cirkus-pladsen i løbet af sommeren. Hvis du har et højt serviceniveau og elsker børn og cirkusstemning, så er Cirkus Summarum lige stedet for dig!

Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk fra middagstid til 21-tiden om aftenen. Som frivillig kan du både sørge for at servere sprøde popcorn til alle vores gæster, beman-de aktiviteter såsom hoppeborg og karrusel eller hilse gæster velkommen i indgangen. Du kan også sælge merchandise, være med på serviceholdet eller passe de andre creweres børn i Bør-neklubben. Der et bo-område på pladsen og fuld forplejning til alle de frivillige.

På Cirkus Summarum har hele familien mulighed for at være med. Du kan ansøge om at få dine børn med i Børneklubben, hvor de bliver passet og har det vildt sjovt sammen med de andre børn og de frivillige børneklubsansvarlige, mens mor og far arbejder ude på pladsen. Der er begrænsede pladser i Børneklubben, og ansøgningsperioden ligger allerede i januar/februar, så det gæl-der om at være i god tid.

Page 12: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

12

R O S K I L D E F E S T I V A LVi er på Roskilde Festival fra fredag i uge 25 til søndag i uge 26. Her har Muskelsvindfonden tre madboder, som bliver bemandet af cirka 400 frivillige. Vi sælger pommes og pizza i den ene afde-ling og gourmet-dåsemad i den anden. Hver bod betjenes af fire hold og er åben 24 timer i døgnet. Derfor vil du opleve at arbejde på alle tider af døgnet. Som frivillig på Roskilde Festival arbejder du 9-12 timer, hvorefter du har fri i cirka 20 timer. I alt vil du kom-me til at arbejde ca. 60 timer under festivalen. Når du har fri, kan du hygge dig på pladsen, i byen eller ved crewkontoret, hvor vi har en masse dejlige aktiviteter.

Som frivillig gennem Muskelsvindfonden arbejder du flere timer end mange andre frivillige på Roskilde Festival. Til gengæld får du også bedre arbejdsvilkår. Vi sover næsten alle i en tennishal, hvor der er tørt og varmt uanset vejret, men du har også mulighed for at slå eget telt op, hvis du er mere til det. Desuden har vi egne bade- og toiletfaciliteter, samt vores egne intern catering-frivil-lige, som sørger for tre hovedmåltider og mellemmåltider hver dag – så du kommer ikke til at gå sulten i seng!

Page 13: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

13

L A G E R E TNår du savner sommerens arrangementer og trænger til at se dine med-crewere igen, er en lagerweekend den perfekte mulig-hed for at se hinanden og mindes crew-følelsen igen.

Muskelsvindfonden har en stor lagerbygning i Hedensted, og i udvalgte weekender bliver der i løbet af året afholdt lagerweek-ender. På lagerweekenderne kan du blive sat til alt fra at tælle burgerlommer til at reparere ovne eller vaske beskidte ting af. På de lagerweekender, som bliver afholdt lige op til et arrangement, hjælper du til med at pakke alle de ting ned, som skal med på sel-ve arrangementet. På samme måde hjælper du med til at pakke alle tingene ud igen og sætte dem på plads på de lagerweek-ender, som bliver afholdt lige efter et arrangement. Lagerweek-enderne er meget populære blandt de frivillige, da det netop er en rigtig hyggelig mulighed for at se sine bedste venner fra sommeren igen.

Page 14: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

14

A N D R E A R R A N G E M E N T E R

ARLA FOOD FESTArla Food Fest er en madfestival i København, der vækker smagsløgene og børns nysgerrighed på mad. Udover ma-den kan man også opleve populære kunstnere, som kigger forbi og fylder Kongens Have med musik.

På Arla Food Fest bruger 50-60 frivillige fra Muskelsvindfon-den mandag i uge 35 til tirsdag i uge 36 på at få festivalen til at køre på skinner. Opgaverne omfatter blandt andet beman-ding af indgang og boder, opbygning af scene, oprydning mm. Vi kan desværre ikke tilbyde overnatning her, så melder man sig til som frivillig, skal man selv stå for overnatning.

LEGO WORLDMuskelsvindfonden stiller med ca. 20 frivillige, når der afholdes LEGO World hvert år i uge 7 i Bella Centret i København. LEGO Wor-ld er et familiearrangement, som byder på leg, læring og masser af overraskelser i mere end 30 aktivitetsområder, hvor børn og barnlige sjæle kan boltre sit i forskellige LEGO-aktiviteter.

På LEGO World er opgaverne som frivillig at bemande aktiviteter i forbindelse med afviklingen samt oprydning herefter. Afvikleren er Mette Nissen, som selv er frivillig og har været med på Grøn og Roskilde Festival som chef i mange år. Melder du dig som frivillig til LEGO World kan får du gratis overnatning på hostel og fuld forplej-ning.

LEDREBORG SLOTSKONCERTDR Underholdningsorkestret afholder hvert år i august måned Slots-koncerter på Ledreborg Slot, som ligger tæt på Roskilde. I den an-ledning samler Muskelsvindfonden cirka 30 frivillige, som sammen med scenefirmaet står for at bygge scenen til koncerterne.

Du er på Ledreborg i en hel uge, hvor du både bygger scene og hygger dig med de andre frivillige. Du arbejder typisk fra kl. 08.00 om morgenen til engang om aftenen. Når koncerterne er blevet af-holdt, står du også for at pille scenen ned igen. Ledreborg er et me-get utraditionelt arrangement, men rygtet siger, at det også er et af de hyggeligste arrangementer, du som frivillig kan deltage i.

Page 15: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

15

MUSKELTERERNEUdover at være frivillig på alle vores arrangementer, har du også mulighed for at være frivillig i hos Rehabiliteringcen-ter for Muskelsvind (RCfM) som Muskelter. RCfM arbejder sammen med Muskelsvindfonden og har status af at være et privat specialsygehus, hvor personer med muskelsvind og andre neuromuskulære sygdomme kan få vejledning og be-handling.

På mange af de kurser, der afholdes af RCfM og Muskel-svindfonden, deltager også børn. Til at tage sig af børnene med muskelsvind og deres søskende har foreningen et korps af frivillige børnepassere, der bliver kaldt Muskelterer. Deres opgave er, sammen med børnene, at lave aktiviteter, der er præget af indsigt og holdninger og give børnene en masse spændende oplevelser. Samtidig kan børnene få mulighed for at danne netværk.

Muskeltererne mødes to gange årligt til uddannelsesweek-ender, hvor temaerne er centreret om pædagogik, psykologi, viden om muskelsvind, aktivitetsudvikling, organisering mv.

Page 16: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

16

MUSKELSVINDFONDENHvorfor er det nu lige, vi bruger hele vores sommer på at arbeje frivilligt? Det gør vi for at samle penge ind til Muskelsvindfonden. Muskelsvindfondens historie går tilbage til 1971, da foreningen blev stiftet i protest mod, at der stort set intet blev gjort for per-soner med muskelsvind. Sygdommene blev betragtet som håb-løse, og som følge heraf var mange overladt til et umyndiggjort liv på institutioner. Muskelsvindfonden blev stiftet af Evald Krog, der sad som formand indtil 2016, hvor han gav posten videre til Lisbeth Koed Doktor. Både Evald og Lisbeth har selv muskelsvind og kæmper for at forbedre forholdene for personer med muskel-svind i Danmark og resten af verden. Siden 1971 er Muskelsvind-fonden vokset til en medlemsforening med ca. 2400 medlem-mer. Organisationen arbejder for at forbedre levevilkårene for de ca. 3000 personer med muskelsvind, der lever i Danmark. Dette sker gennem oplysning, støtte til forskning, medlemsaktiviteter og ved at arbejde konkret og politisk for, at mennesker med mu-skelsvind kan få mulighed for at leve et liv baseret på egne ønsker og behov. En stor del af de penge, der går til foreningens arbej-de, er du med til at skaffe som frivillig. Tak!

Hvad er muskelsvind?Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række neuromusku-lære sygdomme. Det vil sige sygdomme, der påvirker samspil-let mellem nerver og muskler. Både børn og voksne kan få syg-dommene. Muskelsvindsygdommene er kendetegnet ved, at muskelkraften gradvist forsvinder fra enkelte muskler eller større muskelgrupper. I mange tilfælde ser man samtidig, at musklerne bliver tyndere. Der er stor forskel på, hvornår de enkelte muskel-svindsygdomme opstår, hvordan de udvikler sig, og hvilke fysiske handicap de resulterer i.

Page 17: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

17

REGLER OG PRAKTIKM u s k e l s v i n d f o n d e n s

Page 18: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

18

AFBUDHvis du bliver forhindret i at deltage, skal du melde afbud til arrangementer i god tid, så vi har mulighed for at lade en anden over-tage din plads. Bliver du forhindret i at del-tage kort før afgang, skal du ringe på mobil nr. 89 24 22 22. Udebliver du fra et arrange-ment uden at melde afbud, ser vi det som et udtryk for, at du ikke ønsker at være frivil-lig hos Muskelsvindfonden, og vi tillader os

derfor at udmelde dig fra Crewet.

CREWKORT/IDAlle frivillige har et ID-kort med navn, billede og crewnummer. Hvis det er første gang, du er med, får du udleveret dit crewkort ved check-in eller i løbet af de første par dage på det arrangement, du er med på. Crewkortet viser, at du er en del af Muskelsvindfondens frivillighedskorps, og det skal derfor altid bæres synligt i den udleverede keyhanger, når du er med som frivillig på et af Muskelsvindfondens arrangementer. På Grøn Koncert og Roskilde Festival får du desuden et armbånd. Såvel crewkort som armbånd er strengt personligt og må under ingen omstændigheder

overdrages til andre.

ARBEJDSTØJMuskelsvindfonden sørger for fire T-shirts og en sweatshirt til alle frivillige på Grøn og på Roskil-de Festival. På Cirkus Summarum er udlevering af arbejdstøj afhængig af, hvor længe du er med på arrangementet. Tøjet udleveres til alle frivillige ved check-in. Husk at passe på dit arbejdstøj, da der ikke er indkøbt tøj til at erstatte det, du mister. Du skal også være opmærksom på, at du skal være med til minimum fire arrangementsdage, for at du kan få udleveret en sweatshirt. Når du er på andre arrangementer, er det forskelligt, om du får udleveret tøj eller ej. Det er derfor en god idé, altid at tjekke den/det specifikke turbog/informa-

tionsbrev, du modtager om arrangementet.

Page 19: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

19

FORPLEJNINGPå Muskelsvindfondens arrangementer er der gratis forplejning – i områder der vel og mærke tilhører Muskelsvindfonden. I Muskelsvindfondens eget spisetelt/køkken, som også ofte bemandes af frivillige, bliver

der serveret mad tre gange dagligt

ALKOHOLPOLITIKDine medfrivillige og gæsterne på arrangemen-terne har tillid til, at du kan udføre din funktion 100 % under hele arrangementet. Derfor er det ikke tilladt at møde ind til en vagt beruset, og det er heller ikke tilladt at drikke alkohol under en vagt. Der er forskellige regler for alkoholindtag på de forskellige arrangementer, så orienter dig i turbogen eller spørg! Generelt gælder det, at

man har ansvar for egen færden og virken.

DRIKKEPENGEVi har heldigvis mange glade kunder på arrange-menterne, der gerne giver drikkepenge under-vejs. Der er tradition for, at de frivillige donerer alle drikkepenge til Muskelsvindfonden. Disse lægges direkte i en pengekasse, og kunden tak-kes selvfølgelig, når det sker. Formålet med at være på arrangement er netop at samle penge ind til Muskelsvindfonden, og derfor beholder du som frivillig heller ikke de drikkepenge, du får. Det kan være svært at bevise, hvad der er drik-kepenge, og hvad der er tyveri, hvis du står bag

salgsfladen med mange penge i lommen.

Page 20: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

20

FORSIKRINGSom frivillig er du dækket både gennem den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og ulykkeforsikring, hvis du kommer ud for en ulykke. Der er dog ingen dækning, hvis du er beruset. Muskelsvindfonden dækker ikke tab af private genstande, så her bør du tjek-ke, at din private indboforsikring dækker de

ting, du medbringer på et arrangement.

OPFØRSELGult eller rødt kort kan udstedes til frivillige, der groft overtræder Muskelsvindfondens regler. Disse regler ligner de almindelige regler for god opførsel i samfundet. Gult kort er en advarsel og noteres i frivillighedskartoteket og forældes i princippet aldrig. To gule kort udløser et rødt kort. Tyveri kan være årsag til, at der gives direk-te rødt kort, hvilket medfører sletning i vores fri-villighedskartotek og politianmeldelse. Hvis du står i en bod og giver øl gratis over salgsfladen, betragtes dette som tyveri. Rødt kort uddeles al-tid af en ansvarlig fra Muskelsvindfonden. Det er selvfølgelig ikke tilladt at indtage euforiserende stoffer, når du er med på Muskelsvindfondens arrangementer - heller ikke når du har fri. Over-

trædelse medfører rødt kort.

SIKKERHEDNår du er af sted på arrangementer med Muskel-svindfonden er det vigtigt, at du sørger for at få rigeligt med hvile og væske – altså postevand og rigtig søvn frem for øl og powernap! Det er hårdt at være på arbejde i mange timer, og specielt hvis du drikker lidt for mange øl i varmen og kun har sovet en halv time om natten. Det er kun dig selv, der kan vurdere, om du mangler noget søvn eller noget væske, og husk derfor altid at mærke efter. Hvis du som frivillig ikke kender dine egne grænser og derfor bliver for fuld eller falder i søvn ude i en bod, kan det give anledning til rødt kort. Husk også at visse sygdomme kan forværres, hvis

du sover for lidt eller får for lidt væske.Med andre ord – pas på dig selv, og alle de andre

frivillige omkring dig!

Page 21: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

21

REJSEOMKOSTNINGER PÅ ØVRIGE ARRANGEMENTER

På de øvrige arrangementer dækker vi prisen for billigste transport, hvilket ofte er bus eller tog. Rejseudgifter til tog og bus kan refunderes på fri-villighedskontoret eller på crewet.dk, men husk at gemme din billet som dokumentation, ellers kan vi ikke udbetale pengene til dig. Du er altid vel-kommen til at tage egen bil, men kan som sagt kun få refunderet penge svarende til billigste transport. Er bilen fyldt med minimum fire frivil-lige, anser vi dette som værende billigste trans-portform, og derfor kan du få refunderet kilome-

terpenge svarende til 1,99 kr. pr. km.

REJSEOMKOSTNINGER PÅ GRØN OG ROSKILDE

Skal du på Grøn eller Roskilde Festival er der arrangeret bustransport for alle de frivillige. Bustransporten er selvfølgelig gratis for dig, og vi dækker naturligvis også de (billigeste) rejseom-kostninger, du måtte have for at komme til nær-meste opsamlingsby. Hvis du vil slippe for at læg-ge penge ud, kan du bestille bus/togbillet ved at sende en mail til [email protected] med info om, hvor du skal fra og til, hvilken specifik afgang du skal med, hvilket arrangement du skal til, dit fulde navn, de sidste fire cifre i et billed-ID samt hvilken form for ID, det er (fx køre-kort), og om du har rabatordning hos DSB som

pensionistkort, ungdomskort el. lign.

TASKER…er forbudt at have på, når du står i salgs-fladen! Ved tyveri risikerer du at blive mis-

tænkt, hvis du har taske på.

HVIS DU FLYTTERVi får ikke automatisk besked, hvis du flytter, så husk selv at gå ind på crewet.dk og ændr i dine adresse-oplysninger. Det samme gør sig gældende, hvis du skifter e-mailadresse.

Page 22: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

22

EFTERSLUKEftersluk er den fest, som Muskelsvindfon-den i efteråret afholder for alle de frivillige som tak for indsatsen i årets løb. Til Eftersluk bliver du hentet i bus, som kører alle frivilli-ge til et hemmeligt sted. Så bliver der festet og snakket hele natten, og næste morgen bliver du kørt hjem igen. Eftersluk er ofte en temafest, hvor alle frivillige er udklædte og lever sig ind i temaet. Du kan komme med til Eftersluk, hvis du har været aktiv på mini-mum 42 arrangementtimer i løbet af året.

Fx en halv Grøn eller én Cirkusuge.

SÆRLIGE BEHOVHvis du har særlige allergier, sygdomme (både fysiske og psykiske), er vegetar eller lignende, så orienter Frivillighedskontoret allerede inden af-gang, så der kan tages højde for det i planlæg-ning af måltider, og hvis du skulle blive syg. Snak desuden gerne med din sektionschef om det, når du ankommer på arrangementet. Hvis du ta-ger medicin dagligt, så husk også at medbringe ekstra forsyninger, da det kan være svært at skaf-fe medicin undervejs. Event Safety kan opbevare

din medicin, hvis den skal ligge på køl.

EVALUERINGNår du har været med på et af vores arrangemen-ter, vil vi rigtig gerne høre din mening om, hvor-dan Muskelsvindfonden bliver endnu bedre til at afholde disse. Derfor sender Muskelsvindfonden en mail til dig et stykke tid efter arrangementet, hvor du får mulighed for at evaluere hele arran-gementet. Det er en kæmpe hjælp, hvis du vil bruge din tid på at udfylde spørgeskemaerne! Blandt dem, der svarer, bliver der altid udtrukket nogle heldige vindere, som får en præmie til Ef-

tersluk som tak for hjælpen!

Page 23: Muskelsvindfondens FRIVILLIGHEDSHÅNDBOG · Der skal bruges ca. 40 frivillige pr. dag, og du bestemmer selv, om du vil deltage nogle få dage eller en hel uge. Du arbejder typisk

23

VI SES PÅ GRÆS!