musikken nr. 3 - 2011

48
⁄⁄ Tema: Gadens musik ⁄⁄ Stor reportage fra Roskilde Festival 2011 ⁄⁄ Musikersamtaler - ny serie ⁄⁄ Skybruddet i juli - så mange musikere mistede instrumenter Nr. 3⁄⁄ September 2011 MUSIKKEN

Upload: dmf-kobenhavn-dansk-musiker-forbund

Post on 22-Mar-2016

281 views

Category:

Documents


6 download

DESCRIPTION

DMF Københavns medlemsblad nr. 3 - 2011

TRANSCRIPT

Page 1: Musikken nr. 3 - 2011

⁄⁄ Tema: Gadens musik

⁄⁄ Stor reportage fra Roskilde Festival 2011

⁄⁄ Musikersamtaler - ny serie

⁄⁄ Skybruddet i juli - så mange musikere mistede instrumenter

Nr. 3⁄⁄ September2011MUSIKKEN

Page 2: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKENKøbenhavn - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Dansk Musiker Forbund København

Sankt Hans Torv 26, 1

2200 København N

T. +45 35 240 270

F. +45 35 240 277

E. [email protected]

HJEMMESIDE:

www.dmfkbh.dk

REDAKTION:

(ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Johan Knattrup Jensen

Sille Egeskov Germuth

SKRIBENTER DETTE NR:

Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Johan Knattrup Jensen,

Sille Egeskov Germuth, Rune Thorsteinsson,

Ida Björg Leisin, Anne Aarup Bay, Hans Goetz,

Kaspar Parby Vig, Harald Juul Kristensen,

Gunnar Bay, Alex Jakobsen, m.fl.

FOTOGRAFER DETTE NR:

Johan Knattrup Jensen, Mads Mazanti,

Jesper Kildegaard Jacobsen, Rune Thorsteinsson,

Michael Justesen, Mathias Olander, Klaus Vedfelt,

Sille Egeskov Germuth, m.fl.

OPLAG:

3500

DEADLINE:

15. november 2011

TRYK:

Frederiksberg

Bogtrykkeri

Lederen // Et Danmark i forandring .........................................................................................3

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................4

Kort Nyt .....................................................................................................................................................6

Tema // Stemmerne på strøget ..................................................................................................8

Tema // Sanger Søren fra Strøget ..........................................................................................10

Tema // Gademusikant og menneskekender ................................................................. 12

Tema // Guide til gadeoptræden ........................................................................................... 15

Globale Kompositioner .................................................................................................................. 16

Løb og hygge i Fælledparken ..................................................................................................... 18

Som boblerne i bækken ................................................................................................................ 20

Sensommer, sol og sangskriverfestival ................................................................................22

Tema // Fotocollage: Gadens musik .................................................................................... 24

Efter skybruddet ............................................................................................................................... 26

Musikersamtale #1 ........................................................................................................................ 28

Formand møder Formand. .......................................................................................................... 32

Roskilde 2011 – kritikkens år ................................................................................................... 34

Fotocollage: Roskilde 2011 .........................................................................................................36

CD nyheder ......................................................................................................................................... 40

Seniorklubben .................................................................................................................................... 42

Frederiksborg: Byens Dag – St. Petersborg....................................................................... 44

Frederiksborg ..................................................................................................................................... 46

Klummen // Arbejde er den nye X-Factor ....................................................................... 47

Forsidefoto: Gadens musik.Foto: Johan Knattrup Jensen

INDHOLD

Page 3: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

Hvis man følger med i de mange faktuelle nyheder og informationer, som vi dagligt har adgang til fra hele verden, fra EU og fra Danmark især, så er det meget svært at forestille sig, at fremtiden kan bære det samme samfund med den palet af muligheder og samfundsgoder, som vi alle er vokset op med, og som vi har lært at tage for givet i vores højt udviklede samfund.

Vi er under pres. Resten af verden har de samme forhåbninger om et bedre liv og øget levestandard, og i takt med, at den udenlandske arbejdskraft bliver dygtigere og mere veluddannet, stiger presset på danske arbejdspladser herhjemme.

Vi er medlem af EU, og det har for-mentlig givet mange økonomiske fordele gennem de sidste mange år. Men nu er det et faktum, at Dan-mark betaler mere til dette fælles-skab, end vi modtager.

EU vakler ligeledes. Nogle lande er næsten bankerot, og flere af de østeuropæiske lande, som naturligt får stor økonomisk støtte af fællesskabet, er samtidig så fattige, at alene deres lønniveau lægger et voldsomt pres på de danske arbejdspladser og hele det danske aftalesystem. Der flyttes årligt godt 5.000 arbejdspladser ud af Danmark, og tallet er stigende. En gennemsnitsløn med pension og ferie udgør her til lands ca. 250 kr. i timen. I Ungarn kan man få den samme ydelse for 67 kr. Hele byggebranchen er presset af andre EU-borgere, især fra Polen og Litauen, som kommer herop, og arbejder til meget lavere løn, og dermed presser danske arbejdere ud i arbejdsløshed.Denne tendens spreder sig desværre. Er man økonomisk trængt, så prøver man naturligt at finde den billigste løsning. For nylig kunne vi i TV-avisen se, at selv den svenske Ambassade i København brugte billig polsk ar-bejdskraft. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg mente som sædvanlig, at alt, hvad der kunne gøres, var gjort, mens Villy Søvndal fastholdt, at dette problem skulle tages alvorligt, og at forholdene skulle ændres.Det er selvfølgelig rart, at han gerne vil det, men kan det overhoved lade sig gøre? Eller er de globale ændringer og presset ikke allerede blevet så stort, at det rent faktisk er den fremtid, vi må se i øjnene og forholde os til? Altså det faktum, at de vestlige økonomier presses så hårdt – og at dette pres fortsætter.Vi ved, at der traditionelt er mindre fokus på kultur, og dermed også de midler, som samfundet er villigt til at bruge på kulturen. Den tendens ser vi lige nu sprede sig over hele Europa. Hvordan er det herhjemme? Der har ikke været megen tanke eller debat om vores egen kulturprioritering i valgkampen. Den diskussion har stort set kun drejet sig om pointkravet og 24-årsreglen samt grænsekontrollen.

Jeg mener selv, at kulturen er noget af det vigtigste i samfundet. Kultur er, hvad vi er og tænker. De mange spændinger, ophidsede debatter og nu oven i købet øget vold og usikkerhed i bylivet giver et klart billede af, at vi må og skal tage vores samfund og vores medmenneskers muligheder alvorligt.

Jeg er derfor selv nået dertil, at de største og vigtigste prioriteringer i dag må være at sænke arbejdsløsheden markant, ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden. Alle skal have mulighed for at kunne etablere et anstændigt liv med de muligheder, man får, når man selv tjener sine penge.Og skal vi overhoved kunne konkurrere med udlandet i fremtiden – eller give borgere i Danmark mulighed for at få arbejde andre steder i den globale verden - så er uddannelse den anden vigtige faktor, som er altafgørende for den enkeltes fremtid og muligheder.Vil vi kæmpe for kulturen og et kultursamfund som udvikler sig, så må vi respektere og prioritere, at alle borgere gives disse muligheder for et aktivt liv med fremtidsmuligheder.

Et Danmark i forandring

LEDER

Af Michael Justesen

Page 4: Musikken nr. 3 - 2011

Er du medlem i DMF København, så er der mu-lighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Pren-zlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz.

Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klas-siske koncertsteder.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Tag til Berlin og bliv nogle kulturelle

oplevelser rigere.

Følgende uger er til rådighed fra februar til april 2012:5 -7 - 8 - 9 - 10 - 12 - 13 - 14 - 16 og 17Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.Pris 2250,- + 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.Interesseret!Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: [email protected] for ansøgning: mandag d. 24. oktober kl. 12 Du kan forvente svar i midten af maj.Læs mere om lejligheden og se vores informationsvideo på www.dmfkbh.dk

musikken_berlin.indd 1 01-09-2011 13:17:58

Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulighed

for en uges ophold i vores feriehus i Andalusien. Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 eller max 3 voksne, der kan dog også

være plads til et par med 2 børn. Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op

i bjergene fra Marbella. Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda. Lej bil gennem afdelingen hos Helle Hollis. Der er gode muligheder for udflugter til bl.a. Sevilla, Granada, Gibraltar og Marokko.

Følgende uger er til rådighed fra februar til marts 2012: 7 - 8 - 11 - 12 og 13Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.Pris: Kr. 1000,- pr. uge. Ugen går fra fredag til fredag.Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: [email protected] for ansøgning: mandag d. 24. oktober kl. 12 Du kan forvente svar i midten af November.

Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk og Facebook.

Tag til Citronhuset

Og nyd en dejlig ferie

Tajo de Ronda - Den berømte bro i Ronda

musikken_citronhuset_september_2011.indd 1 05-09-2011 15:56:44

Page 5: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

Er du medlem i DMF København, så er der mu-lighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Pren-zlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz.

Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klas-siske koncertsteder.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Tag til Berlin og bliv nogle kulturelle

oplevelser rigere.

Følgende uger er til rådighed fra februar til april 2012:5 -7 - 8 - 9 - 10 - 12 - 13 - 14 - 16 og 17Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.Pris 2250,- + 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.Interesseret!Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: [email protected] for ansøgning: mandag d. 24. oktober kl. 12 Du kan forvente svar i midten af maj.Læs mere om lejligheden og se vores informationsvideo på www.dmfkbh.dk

musikken_berlin.indd 1 01-09-2011 13:17:58

Torsdag d. 27. og fredag d. 28. oktober 2011 Avenue hotel · Åboulevard 29 - Copenhagen

Listen to the world in Copenhagen

Torsdag d. 27. oktober

Dulla Mnanga 17:00-17:25

Over Sundet 17:55-18:20

Afenginn 18:50-19:15

Karen Mukupa 19:45-20:10

Klezmofobia 20:40-21:05

Fredag d. 28. oktober Babylove & The van Dangos 17:00-17:25

Girls In Airports 17:55-18:20

Travelling Tribes 18:50-19:15

Jensen & Bugge 19:45-20:10

Mames Babegenush 20:40-21:05

Gratis entre

www.dmfkbh.dkwww.globenhagen.dk

2011Bands

Page 6: Musikken nr. 3 - 2011

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

KORT NYTKORT NYT

Når DR’s klassiske radiokanal P2 fejrer det danske musikliv med en stor fest fredag den 30. september, har den danske stjernebaryton Bo Skovhus en hovedrolle. Han er nemlig kåret som årets modtager af P2 Kunstnerprisen – en fornem hæderspris, der gives til en musiker eller sanger, der har opnået noget særligt.Ved koncerten kvitterer Skovhus, akkompagneret af DR UnderholdningsOrkestret, med sange fra Mahlers ”Des Knaben Wunderhorn” og uddrag af Lehars operetter.Ud over Kunstnerprisen uddeles en række andre priser til cd-indspilninger med fremtrædende danske musikere og sangere. P2 Priserne i år er: Årets Orkeste-rudgivelse, Årets Kammermusik/Soloudgivelse, Årets Vokaludgivelse og Lyt til Nyt Prisen.Dirigenterne Colin Davis, Paul Hillier og Thomas Dausgaard er nogle af de markante navne, der er nomineret til P2 Prisen i de fire cd-kategorier.Med priserne sætter P2 fokus på danske musikere, dansk musik og danske klassis-ke cd-udgivelser. Vært på scenen er P2‘s Celine Haastrup, og både DR Underhold-ningsOrkestret og flere af de nominerede ensembler vil bidrage til en festlig aften. Det afsløres tilmed, hvem der modtager P2 Talentprisen 2011.P2 Pris-koncerten sendes direkte i P2 fredag den 30. september kl. 19.30 og ge-nudsendes på DR K søndag d. 9. oktober. Billetter til koncerten kan købes på dr.dk/koncerthuset.Se mere om P2 Pris-koncerten og de nominerede ensembler på: www.dr.dk/p2/begivenheder/p2prisen.

Kilde: DR

Stjernebaryton får P2 Kunstnerpris.

Baryton Bo Skovhus er årets modtager af P2 Kunstnerprisen

Komponistforeningen DJBFA hiver nu Det Konservative Folkeparti (C) i retten for at overtræde dansk ophavsret ved at bruge støttesangen “Afrika“ uden tilladelse.Det sker på vegne af Nanna Lüders Jensen, som besidder ophavsretten til støtte-sangen.Tjill Dreyer, som er sekretariatschef i DJBFA siger i en pressemeddelelse:“Vi har desværre forgæves forsøgt at få et forlig med Det Konservative Folkeparti, som helt oplagt har overtrådt reglerne for ophavsret. Nu ser vi derfor ikke anden mulighed, end at retten må tage principiel stilling.”

Kilde: DJBFA

DJBFA hiver Konservative Folkeparti i retten

Nanna Lüders Jensen har ophavsretten til ”Afrika”

Den 29-årige danske dirigent, Martin Nagashima Toft, blev for nylig udvalgt til at være stipendiat ved ’Akademie Musiktheater heute’ under Deutsche Bank Stiftung de kommende to år.Sammen med 14 unge kollegaer indgår han i et internationalt team, sammensat af dirigenter, dramaturger, instruktører, komponister, kulturmanagere og scenografer. De kommende to år mødes gruppen rundt omkring i Europa for at drøfte nutid og fremtid for opera- og musikteatergenren.Teamet besøger europæiske operahuse og -festivaler for at overvære arbejdet med produktioner, deltage i tema-workshops, skabe nye netværk og drøfte og diskutere opera og musikteater med inspiration fra fagfolk. ”Opera og musikteater stiller skarpt på hele følelsesregistret og giver mulighed for at studere rollernes farverige psykologiske karaktertræk. Jeg har været vild med genren, siden jeg var 11 år,” siger Martin Nagashima Toft, der er uddannet på Det kongelige danske Musikkonservatorium med debut i 2010. Sit første professionelle engagement fik han en måned efter studiestart, og snart fulgte kontraktansættelser ved Det Kongelige Teater og besøg ved landsdelsorke-strene. I dag har han samarbejdet med de fleste danske professionelle orkestre, kor og ensembler. ”Jeg glæder mig meget til at arbejde energisk i ’Akademie Musiktheater heute’ og gribe denne enestående mulighed for at videreudvikle mig og for alvor sætte skub i en international karriere,” siger Martin Nagashima Toft.

Se mere her: www.nagashimatoft.com

Dansk dirigentspire får tysk opera-stipendium

Dirigent Martin Nagashima Toft har fået et fornemt stipendium.

Page 7: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Gentofte genlyder af barokBaroktoner er de seneste år blevet superhotte herhjemme, og sidst i september søsætter Gentofte Kommune med støtte fra en række sponsorer en storstilet barokfestival. I de fire dage, festivalen varer, lader både internationale baroksolister og festivalens eget baro-korkester de historiske instrumenter klinge i et varieret program. Det sker i kommunens kirker, på slotte og museer.Blandt de optrædende er den tidligere Sonningpris-vinder og cembalist Lars Ulrik Mor-tensen, barokguitaristen Frederik Bock og en række andre sprudlende barokmusikere. Der bliver både måneskinskoncert, cembalo-solokoncert, orgelkoncert og en festlig afslut-ningskoncert med dans og ballet- og orkestermusik af de franske barokkomponister Lully, Rameu og Corette.Gentofte Barokdage opstod for et år siden på initiativ fra Ruben Munk, Daniel Bruun og Mads Damlund, som alle er organister i Gentoftes kirker. Deres ide var at samle et elite-orkester af barokmusikere fra hele Skandinavien, som ved koncerterne fremfører værker fra baroktidens imponerende repertoire. Ud over orkesterkoncerterne rummer festivalen i år også solo- og kammermusik i Gentoftes historiske bygninger. Festivalen finder sted i dagene d. 22.-25. september med i alt ni koncerter. Der er lagt op til fire dage med oplevelser for både øjne og ører, når musikken kommer til live i kommunens stemningsfulde rum.Læs mere om festivalen her: www.gentoftebarokdage.dk.

Kilde: Gentofte Kommune

Lars Ulrik Mortensen optræder på barokfestival i Gentofte.

Snakken om finanskrise og manglende købelyst er forstummet i den danske koncertbran-che. En lang række af danske koncertarrangører melder nemlig om udsolgte koncerter og rekordhøj omsætning, skriver Børsen, der har foretaget en rundringning til koncertbran-chens mest centrale redaktører.En af de koncertarrangører, der oplever succes lige nu, er koncertbureauet IOC.“Vi kører med fuld damp. Lige nu har vi flere koncerter end nogensinde før, og det er både med mastodonterne og med de mindre navne som er på vej frem,“ siger IOC direktør Kim Worsøe til Børsen med henvisning til navne som Fleetfoxes, White Lies og Joan As Police Woman.Også hos koncertarrangøren Live Nation melder man om stigende aktivitet og sund økonomi efter et 2010, hvor selskabet tabte 6,6 millioner kroner.“Vi har et fantastisk godt år. Den væsentligste faktor i vores branche er, at der er navne ude, som folk gerne vil se. Vi er i den ende af luksussen, hvor folk vælger at sige, at de vil underholdes, hvis de rigtige navne kommer - også selvom det er lidt tungt med økonomien,“ siger direktør i Live Nation, Flemming Schmidt.Ph.d. i musikvidenskab, Henrik Marstal, mener, den positive udvikling skyldes, at den ryt-miske har vundet indpas hos en bredere målgruppe.“Tidligere skulle man helst være under 30 år og ryge hash for at gå til rockkoncerter. Sådan er det ikke mere. Den rytmiske musik er blevet en del af de mere etablerede kulturformer som teater og klassisk musik,“ mener Marstal.

Kilde: DR/ Børsen

Fremgang for rytmiske live-koncerter

Henrik Marstal bekræfter at koncertbranchen har det godt. Foto: Morten Holtum

I disse uger løber DR’s underholdningsprogram, Maestro, over skærmen. Her prøver seks kendisser kræfter med dirigentrollen. Det er Søs Egelind, Simon Jul Jørgensen, Sofie Lassen-Kahlke, Jimmy Jørgensen, Le Gammeltoft og Jacob Riising, som en række lørdage i løbet af efteråret svinger dirigentstokken over DR SymfoniOrkestret.De seks deltagere er alle musikelskere, men ingen af dem har tidligere prøvet at dirigere et symfoniorkester. Deltagerne konkurrerer i udsendelserne mod hinanden om at blive den bedste til at dirigere et levende symfoniorkester. De musikalske udfordringer omfatter både de helt store klassiske hits, film- og tv-musik, opera og kendte musicals.Deltagerne bedømmes af et dommerpanel bestående af erfarne profiler fra den klassiske musikverden: Dirigent og komponist Michael Bojesen, dirigent og pianist Frans Rasmussen og solofløjtenist fra DR SymfoniOrkestret Ulla Miilmann.Én for én skiller dommerne dirigentspirerne fra, så der til sidst kun står tre finaledeltagere tilbage.Nikolaj Koppel leder både deltagere og seere gennem konkurrencen. Ved det afsluttende fi-naleprogram i oktober får seerne også en stemme, når vinderen findes ved sms-afstemning.Maestro blev sendt for første gang lørdag den 10. september kl. 20.00 på DR1.

Kilde: DR

Se seks kendisser dirigere for åben skærm

Fem af de seks musikelskere som skal dirigere DR SymfoniOrkestret i Maestro

Page 8: Musikken nr. 3 - 2011

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

TEMA-intro af Christine ChristiansenFotos: Johan Knattrup Jensen

MUSIKKEN tager endnu et tema op med tråde tilbage i historien. Denne gang er vi gået på opdagelse i byen for at tage pulsen på musikken, der spiller på de københavnske gader og stræder. Vi kender alle sammen hovedstadens gademusikere, der i sol regn, tåge og blæst spiller mønter ind i åbne guitarkasser eller fremlagte kasketter med bunden i vejret.

Tit haster vi travle forbi uden at sanse, hvem de musikalske personlig-heder egentlig er, og hvad de spiller. Hver eneste af dem har en unik hi-

storie. Men hvem er de, dem der leverer soundtracket til shoppingturen? Og hvorfor står de dag ud og dag ind netop på det faste gadehjørne eller i den bestemte port?

Gaden er et hårdt miljø, og musikerne møder ofte udfordringer, når de spiller der. Alligevel fortæller flere af dem, at de ikke kan stoppe igen. Når først gadens virus er gået dem i blodet, skal de have deres daglige fix.

Ud over glæden ved at høre tonerne folde sig ud i det åbne, endeløse rum, som gaden er, så varmer de mønter, som triller ned i musikernes lommer. Men her – lige på kanten af bowlerhatten eller kasketten – går grænsen ved deres åbenhed omkring faget. Ingen af dem, vi har talt med, vil fortælle, hvad de tjener. Flere har faste jobs langt uden for musikbranchen. Mønterne, de tjener på gaden, er bare en lille ekstra indtægt, der luner i lommeforet.

En af gadens mangeårige musikere er Kirsten Borg Poulsen, som snart kan fejre sit 30 års jubilæum som gademusiker. Hun kom fra Horsens og blev grebet af ånden ved at stå på Strøget og synge. På spørgsmålet om, hvor længe hun regner med at blive ved, svarer hun prompte: ”Så længe jeg kan løfte guitar og kasse – og stemmen holder.”

Gå selv på opdagelse på Strøget og hør de mange stemmer, der blander sig med gadens virvar af larm og stress. Og læs et par af gademusikernes interessante og utrolige historier her i MUSIKKEN.

Ha’ et herligt, sprudlende musikalsk efterår derude.

Gad

ens

mus

ik

Stemmerne på Strøget

Page 9: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

Page 10: Musikken nr. 3 - 2011

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

Som seksårig stak Søren af hjemmefra og tog ind på Strøget. Det var tilbage i 1979. Her blev han fascineret af gademusikan-terne og tænkte, at han måske også selv kunne bruge sin stemme.

Blev prikket af en engel

Han begyndte at synge og kunne straks mærke, at det var hans kald.w ”Der var en lille engel, eller hvad man skal sige, der prikkede mig på skulderen og sagde til mig ’du ka’ sgu’ da’ også synge’. Og nu kan jeg sgu’ ikke lade være,” fortæl-ler han. Sanger Søren oplever en stor identitet i det at synge på Strøget, og hver dag krib-ler det i ham for at komme af sted. ”Jamen det er jo mig. Det er mit liv, og det, jeg altid har gjort. Det kan jeg ikke bare pille af mig.”

Kun hvis de har lovet regnvejr, overvejer han at blive hjemme.

Sanger Søren fra StrøgetAf Sille Egeskov Germuth. Fotos: Jesper Kildegaard Jacobsen

Penge for at holde kæft

Søren har oplevet blandede reaktioner på sin sang, men oftest opfatter de forbipas-serende ham positivt, og han får en del rosende ord med på vejen.

”Folk siger til mig: Hvor er det dejligt at se dig, du tilfø-rer byen noget særligt, og det er ikke det samme, når du ikke er her.” Han husker dog en episode, hvor en vris-sen kontormand tilbød ham penge for at stoppe med at synge.

”Han skældte mig hæder og ære fra og spurgte mig ordret om, hvad jeg skulle ha’ for at holde min kæft og gå min vej.” Søren svarede ’en plovmand’, og manden gav ham en check på tusind kroner, som de sammen gik hen og indløste i banken.

Det var første og sidste gang, at Sanger Søren tjente så mange penge på én dag.

Sanger Søren kan ikke lade være med at synge for folk, og det giver ham en stor livsglæde.

Gad

ens

mus

ikG

aden

s m

usik

Page 11: Musikken nr. 3 - 2011

Heinrich er en folkelig pris, der uddeles til folk, der ikke ellers ville få en pris. Den kaldes for mønsterbrydernes pris.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

Sanger Søren (f. 1973)er især kendt for at synge Shubiduas Den Røde Tråd. Du kan høre ham på Strø-get næsten hver dag om eftermiddagen efter kl. 17. Hans favoritsted er på Amager Torv ved Storke-springvandet.

Strøget som bookingbureau

Folk er altid velkomne til at smide en skil-ling i Sørens hat, og på en god dag bliver det da også en 300-400 kr. Men det er ikke kun på Strøget, Søren har sunget. Igennem tiden har flere rettet henven-delse til ham på gaden for at hyre ham til at synge til private arrangementer.

”Folk kan godt regne ud, at sådan en gadesanger som mig ikke har et boo-kingbureau, hvor man får fat i mig.”

Søren ser dog ikke sig selv som en profes-sionel musiker, da sangen udelukkende er en hobby.

Gode oplevelser

Hobbyen som gademusikant har bragt mange gode oplevelser med sig. En dag kom direktøren fra Copenhagen Jazz House forbi Sanger Søren og gav ham en personlig invitation fra Søs Fenger til hendes koncert. Efter koncerten gav Søs Fenger sin autograf til Søren sam-men med en lang række rosende ord om hans talent. I 2009 fik Søren overrakt en Heinrich-pris, hvilket rørte ham dybt. Her blev han anerkendt af nogle af Danmarks legendariske musikere. Sanger Søren har ikke tænkt sig at stoppe med at synge på Strøget lige foreløbig, og måske stopper han først, når stemmen ikke kan mere.

Page 12: Musikken nr. 3 - 2011

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Gad

ens

mus

ik

Gademusikant og menneskekenderTekst og fotos af Mads Mazanti

Kontakt med mennesker, fællesskab med andre gadeartister og en perlerække af

oplevelser med musikken som omdrejnings-punkt. Det er nogle af de vigtige ingredien-

ser i en erfaren gademusikers historie.

Page 13: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Næste år kan Kirsten Borg Poulsen fejre sit 30-års jubilæum som gademusikant. Hun påbegyndte det, hun selv kalder sit eventyr, på Strøget, da hun flyttede til København som 23-årig.”Jeg havde aldrig spillet på gaden før, men jeg var dybt fascineret af gademusikan-terne. Jeg blev opfordret til at prøve, og så startede jeg med et kvarter på skæve ben,” husker Horsenspigen Kirsten om den spæde opstart, som mest handlede om at sprænge nogle barrierer.

Fra klassisk til folk og country

Kirsten har altid sunget og blev tidligt hevet med i klassisk sangkor af sin mor. Som 11-årig koblede hun guitaren på, og genremæssigt bevægede repertoiret sig med tiden mere over i folk og country.”Jeg fik at vide, at man ødelagde stemmen ved at synge rytmisk og prøve at lyde som Anisette, hvilket selvfølgelig er en skrøne. I dag har jeg udviklet noget man kan be-tegne som en blandet teknik – rytmisk og klassisk,” fortæller Kirsten i sin hyg-gelige have i Utterslev på en solskinsfyldt augustformiddag.

Gademusik som en legeplads

Hun betragter gademusikken som en le-geplads – en sommerferiebeskæftigelse, som følger turistsæsonen i juni, juli og august. Tidligere spillede Kirsten seks dage om ugen, men har nu trappet ned til fire faste spilledage fra onsdag til lørdag i tidsrummet 17 til 24. Hun spiller ikke for at betale huslejen – den tjener hun til via et job i PostDanmark. Kirsten spiller på gaden, fordi hun ikke kan lade være.”Det er ikke guldfeberen der raser – hvis det var for pengenes skyld, ville jeg finde på noget andet,” forklarer hun.

Det er kontakten med mennesker og det spontane møde, som gør livet som gade-musikant til noget helt specielt. Kirsten er ikke i tvivl om, at man får nedbrudt for-domme ved at møde alle slags mennesker ansigt til ansigt. ”Måske ville jeg ligefrem blive fordoms-fuld, hvis jeg rendte rundt i det samme miljø,” griner hun og forklarer at hun be-finder sig rigtig godt i iagttagerens rolle samtidig med, at hun leverer sin musik til de mange forbipasserende på Strøget.

Kender gadens psykologi

Hun har efterhånden lært det, hun kalder gadens psykologi, selv om det tog nogle år at knække den kode:’Hvis en flok unge mænd fx råber efter mig, er det som regel bare en akavet form for kontakt og deltagelse, og jeg har fun-det ud af, at det virker at smile tilbage og sende en sjov bemærkning retur. Man skal bruge det, gaden kommer frem med, og leve med for at have god kontakt,” ud-dyber Kirsten. Hun forklarer også, at øjenkontakt er helt afgørende, samtidig med at en god portion menneskekundskab er et must. Hun oplever, at folk generelt har stor re-spekt for optrædende på strøget, og at de værdsætter den ekstra oplevelse, deres strøgtur tilføjes. Kirsten er overbevist om, at den spontane oplevelse falder i god jord hos de fleste – ikke mindst, fordi mange mennesker lever i fastlåste og skemalagte liv, hvor der nærmest ikke er plads til det spontane.

Kan ikke være usynlig

Et vilkår i livet som gademusikant er, at man ikke kan være usynlig. Kirsten læg-ger ikke skjul på, at hun ind imellem kunne have lyst til at droppe ’endnu en dag på kontoret’, når hun skal til at pakke guitar-kassen og bevæge sig ind mod byen. Men når folk i bussen genkender hende og fortæller, at de er glade for at se hende, er det nemt at finde motivationen frem igen. Og i byen venter ikke kun mødet med endnu et nyt og uafprøvet publikum. Også fællesskabet og venskaberne med de an-dre musikanter og gøglere er blevet til en uundværlig del af Kirsten liv gennem de næsten tre årtier på gader og stræder. ”Vi er en stor familie og deles om pladserne på Strøget. Og så drikker vi kaffe sam-men på ’Kontoret’ ved Helligåndskirken,” forklarer Kirsten.Tidligere var hun ikke så glad for at skulle levere sange på opfordring fra forbipas-serende, men nu hiver hun gerne en syng-med-sang op af hatten hvis en polter-abend kommer forbi. Hun har gennem tiden lært sig at tackle de fleste former for tilnærmelser og opfordringer, og ønsker nogle tilhørere en sang, er imødekom-menhed den bedste løsning:”Jeg beder som regel folk om lige at skrive akkorder og tekst ned – så skal jeg nok spille det, de ønsker. Det får folk til lige at studse,” fortæller Kirsten med et glimt i øjet.

(Fortsættes på næste side)

Page 14: Musikken nr. 3 - 2011

Fik billet til Prince-koncert

Der er masser af spændende historier og anekdoter fra de mange år på gaden. Egentlig burde der skrives en rigt illu-streret bog om gadens mange forskellige optrædende – en opfordring, der hermed er givet videre. Kirsten kan fx fortælle om den gang, en flok friske fyre fra Århus, efter at have lyttet lidt til hendes musik, tilbød hende en overskydende billet til en Prince-koncert på Hvidovre Stadion. Det udviklede sig til en sjov og hyggelig aften, hvor hun blev opvartet af det nye bekendtskab og med egne ord følte sig som en dronning. Der er historien om mødrene, der triller forbi med deres bar-nevogne, fordi Kirstens sang beroliger de små børn. Og der er den om familien der ikke kunne løsrive deres mor – som havde fødselsdag – fordi moren insisterede på at blive og lytte til Kirstens sange.

Der er også de mindre sjove oplevelser, som er en del af gademusikerens vilkår:

(Fortsat fra forrige side)

”Jeg har oplevet, at folk kommer for tæt på, og der handler det om ikke at gå med på konflikter og skænderier. I sådanne si-tuationer må man lægge personligheden hjemme i skuffen. Det er vigtigt at kunne forklare folk pænt, at de overtræder en grænse,” fortæller Kirsten Borg Poulsen, som i en årrække spillede på gaden i Gal-way i Irland. Det var også her, hun havde sin værste oplevelse som gademusiker: En fuld kvinde med to børn chikanerede Kirsten med tilråb, og Kirsten – der ’havde fået det forkerte ben ud af sengen’ – bad kvinden skrubbe af. Det næste, Kirsten husker, er en flyvende guitar, og at hun bogstavligt talt blev slæbt i håret hen ad gaden. Den fulde kvinde blev stoppet af nogle forbipasserende, men da politiet kom og foreslog Kirsten at pakke sam-men og tage hjem, insisterede hun på at fortsætte.”Jeg blev nødt til at spille videre for at over-vinde frygten. Jeg fortsatte med øjne så store som en kamæleon – og har stået på

gaden siden. Havde jeg ikke fortsat, var jeg måske aldrig kommet på gaden igen,” beretter Kirsten, som i øvrigt modtog en undskyldning fra en meget brødbetynget dame dagen efter. For Kirsten blev oplevelsen et vende-punkt:”Det handler om ikke at grave sig ned under brostenene, men samtidig lure, om der er folk, der ikke ønsker musik og er aggressive. Så er det bedre at skynde sig at pakke sammen, for gaden er mest farlig, når man ikke selv har tålmodighed.”

På spørgsmålet om, hvor længe Kirsten vil blive ved med at spille på Strøget, falder svaret prompte:’Så længe jeg kan løfte guitar og kasse – og stemmen holder.’

Og med de ord fornemmer man tydeligt, at livet som gademusiker er meget mere end det at optræde for et dagligt skiftende og meget varieret publikum. Det er en livsstil.

Kirsten Borg Poulsen kan fejre 30 års jubilæum som gademusiker næste år. Her giver hun et nummer i sin have i Utterslev.

Gad

ens

mus

ik

Page 15: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

Hvad skal der til for, at man som musi-ker kan få lov at stille sig op på Strøget og underholde de forbipasserende med rockballader, arier eller blues? Det giver Københavns Kommune en række guide-lines omkring på sin hjemmeside:Gadeoptræden er velkommen på byens gågader og pladser uden tilladelse, så længe du tager hensyn og følger et sæt simple regler.

Uklarhed omkring penge

Ifølge dansk lovgivning må du ikke samle penge ind, skriver Bygge- og Teknikfor-valtningen på websitet. MUSIKKEN er dog bekendt med, at en række musikere trodser denne regel og tjener penge ved at spille på Strøget og andre steder i In-dre By. Vi forsøgte at få en kommentar fra Bygge- og Teknikforvaltningen vedr. dette, men de svarede ikke på hverken telefon eller fremsendte e-mails.

Hvor og Hvornår?

Der må spilles på Strøget inkl. Gammel-torv/Nytorv samt Amagertorv og Højbro Plads i tidsrummene: Mandag - fredag 17.00-20.00Lørdag - søndag 14.00-17.00

Samt på Rådhuspladsen og Kgs. Nytorv:Alle dage 07.00-22.00

I den øvrige by må der spillesMandag - torsdag 16.00-20.00Fredag 15.00-20.00Lørdag 10.00-17.00Søndag 12.00-17.00

Adfærd og hensyn

Du må højst spille en time på samme sted. Derefter skal du flytte dig til et nyt sted - minimum 100 meter væk. Man kan optræde alene, i par eller i grupper på højst tre personer. For grupper på mere end tre skal der indhentes særlig tilladelse. Op-træden må ikke være til gene for beboere eller forretningsdrivende. Optræden må

Guide til gadeoptræden

Københavns Kommunes Bygge- og Teknik-forvaltning giver på sin hjemmeside en række

overordnede guidelines til musikere, der ønsker at optræde på gader og stræder i hovedstaden.

Af Christine Christiansen

ikke være til ulempe for trafikken eller tilgængeligheden i byen.

Lydniveau

Du må ikke spille højere end 60 DB - dvs. akustisk niveau (fx sang eller en violin). Du må godt bruge forstærker, hvis dit elektriske instrument behøver det, men du må ikke skrue højere op end akustisk niveau på 60 DB. Hvis I er flere som spiller sammen, må det samlede lydniveau ikke overstige 60 DB.

Tag selv kontakt

På hjemmesiden ”Gadeoptræden” frem-går det, at man kan henvende sig til ne-denstående institutioner under Køben-havns Kommune, hvis man har spørgs-mål vedr. gadeoptræden. Det var dog MUSIKKENs erfaring, at der ikke blev svaret på hverken de opgivede tlf. nr. eller e-mails, da vi forsøgte at komme i kontakt med kommunen.

Center for Trafik – BylivIslands Brygge 372300 København STlf: 33 66 33 04

PostadressePostboks 4501504 København VE-mail: [email protected]

ForvaltningTeknik- og Miljøforvaltningen TelefontidMandag til fredag 09:00 - 15:00

Personlig henvendelse:

Teknik- og Miljøforvaltningens Kunde-centerNjalsgade 13, st.2300, København SMandag – fredag kl. 9.00-17.00

Københavns Kommune, Bygge- og Teknik-forvaltningen, juni 2003.

Page 16: Musikken nr. 3 - 2011

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Globale Kompositioner er en musikrejse til syv udvalgte desti-nationer rundt omkring i verden. Pianist og percussionist Rune Thorsteinsson er idémand og initiativtager til det ambitiøse musikalske projekt, som har krævet mange måneders forar-bejde og research. Hvert stop på rejsen varer tre uger, og i dette tidsrum skal Rune på stedet komponere og indspille ny musik i sammenspil med lokale musikere.

Destinationerne er: Johannesburg, Kathmandu, Chennai, Tors-havn, Rio de Janeiro, Buenos Aires og Havanna.

På DMF Københavns hjemmeside kan du finde link og info om Runes spændende projekt. Hovedsitet fortæller alt om rejsen, og siden opdateres løbende med videoer, beskrivelser, billeder og lydoptagelser.

Af Mads Mazanti. Fotos: Rune Thorsteinsson

Følg fx det kompositoriske samarbejde og videoproduktion med en sydafrikansk bodypercussion-gruppe, problemer med mon-sunen, strømafbrydelser og en meditationsmusiker med sloppy time i Kathmandu.

Få indsigt i gear setup, de kreative arbejdsprocesser, indledende tanker om projektet og se små videoer og stemningsrapporter fra øvesessions.Efter hver destination oploader Rune Thorsteinsson et videoaf-snit på mellem fem og 15 minutter. Afsnittet fortæller i billeder, hvad der skete i løbet af de tre uger, det musikalske kulturmøde varede.

Se mere på www.dmfkbh.dk.

”Globale Kompositioner” hedder et musikalsk projekt, der udspiller sig i syv

forskellige dele af verden. Pianist og per-cussionist Rune Thorsteinsson står bag.

Globale Kompositioner

Page 17: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

RUNE THORSTEINSSONKomponist, Musiker, UnderviserAktuel med projekterne:Globale kompositioner, Body Rhythm Factory, Booom-music, Copenhagen-Cuba, Støjberg/ Thorsteinsson DuoUnderviser på Rytmisk musikkonservatorium og laver kurser og workshops for musiklærere, skoler og virksom-heder.Mere info på www.runethorsteinsson.dk

GLOBALE KOMPOSITIONEREt rejse projekt til 7 forskellige musikkulturer.Ideen er at jeg hvert sted i løbet af 3 uger skal finde nogle musikere, skrive ny musik i samarbejde med dem og indspille det. Samtidig filmes projektet og der laves løbende video uploads der viser og fortæller om forløbet og de kreative processer.

LOCATIONS1. Johannesburg - Samarbejdet med Thulani og hans

perform gruppe blev et møde mellem body percus-sion og sydafrikansk Gumboot tradition.

2. Kathmandu - Samarbejdet med den nepalesiske me-ditations musiker Ram blev et møde mellem Singing bowls, klaver, div. loops og effekter.

3. Chennai- Traditionel sydindisk musik eller ??

4. Torshavn- Tager udgangspunkt i færøsk folkemusik

5. Rio de Janeiro- Møde med Sambaskole

6. Buenos Aires- Måske tango akademi

7. Havanna- Alexander Abreu

GEARMikrofoner: 3x dpa 4011 mmp-c + 2xsure 57 + Sony linear pmc recorder D50Lydkort: Rme babyface + fireface 800MacBook Pro med programmerne logic, ableton live, final Cut Pro xKamera: Sony hvr-a1e kamera med lys og ekstra linse + stativer + Canon S95 + lille stativTangenter og knapper: Akai lpk 25 +Korg nanokontrol2+ Novation launchpadSmå klips mic holdereOpbevaring af data: Lacie harddiscs + dropboxIpad2

www.globalekompositioner.dk

Page 18: Musikken nr. 3 - 2011

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Fire medlemmer og en ansat fra DMF København trodsede sensommerregnen d. 29. august, da afdelingen deltog i årets DHL-stafet. I år gennemførte mere end 130.000 løbere på alle niveauer rundstrækningen i og omkring Fælledparken på Østerbro. DMF Københavns hold - der fuldførte de 5 X 5 km i fin stil - bestod af Tonni Hellebæk, Anita Lerche, Søren Baun Jeppesen, Frederik Leo og Mads Mazanti. Næste år har forhåbentlig endnu flere DMF Københavnere lyst til at stille op på en aften, der både byder på motion og kollegial hygge.

Løb og hygge i Fælledparken

Page 19: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Støt os på facebook - klik ind og tryk på “synes godt om” så er du med på vores fanside

http://www.facebook.com/dmf.kbh

Tjek afdelingens hjemmeside,

her kan du læse nyheder og få

information om alle de gode

medlemstilbud vi har.

http://www.dmfkbh.dk

Design

Website og internet

Flash

3D Visualiseringer

Video

Reklame

Illustration

Se mere på www.liquiddesigns.dk

Ring eller mail for tilbud Jesper Kildegaard JacobsenMobil: 31508022 · Mail: [email protected]

Page 20: Musikken nr. 3 - 2011

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

SOM BOBLERNE I BÆKKEN

Unge, danske musikere er begyndt at sætte ny musik til digte. MUSIKKEN vil i de kom-mende numre sætte fokus på fænomenet. Denne gang taler vi med sanger og sangskriver Annemarie Zimakoff.

Tekst og foto af Johan Knattrup Jensen

”Om lidt, saa er vi skilt ad, Som Bærrene paa Hækken; Om lidt, er vi forsvundne, Som Boblerne i Bækken.” – fra Emil Aarestrups digt ’Angst’.

Page 21: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

Théen står allerede klar, da jeg ankom-mer til Annemarie Zimakoffs lejlighed på Islands Brygge. Det første, der kommer ud af hendes mund er, at hun er lidt rystet. Hendes kæreste, Rasmus, blev hasteind-lagt til undersøgelser aftenen forinden. Jeg spørger om det er alvorligt. ”Det siger Rasmus, det ikke er”, sukker hun, ”men mænd vil jo helst ikke til lægen”.

Lige til kernen

Jeg er ikke inviteret til small talk, det for-nemmer jeg. Vi skal snakke om ting, der betyder noget. Kærlighed, sorg, melankoli, jalousi. Sådanne nogle ting. Og vi er gået lige til kernen.Annemarie Zimakoff har netop udgivet sit tredje studiealbum, ’Skoveensomhed – Digte af Emil Aarestrup’. Men denne gang er teksterne til sangene ikke hendes egne. ”Rasmus sagde, at jeg skulle læse Aare-strup. Først troede jeg ikke på det, men så blev jeg alligevel fanget”. Emil Aarestrup, som kæresten prøve at pushe til Annemarie Zimakoff, levede i 1800-tallet. Han var læge. Og gemte sine digte i skrivebordsskuffen.”Han prøvede én gang at udgive sine digte, på opfordring af sin kammerat, Christian Winther”, fortæller Annemarie Zimakoff og tilføjer: ”Men Aarestrup solgte kun 40 eksem-plarer, så det kan vel godt betegnes som en fiasko”. Emil Aarestrup trak sig væk fra spotlyset, og digtene fandt først deres publikum efter Aarestrups død i 1856. ”Så bare jeg sælger 50 eksemplarer af min plade, så har jeg overgået Emil Aare-strup”, griner Annemarie Zimakoff.

Kritikere som frådende hunde

Hun griner i det hele taget meget, Zimak-off. Også da jeg spørger ind til, hvad det musikalske par Aarestrup/Zimakoff giver hinanden. ”Han er jo død,” udbryder hun. Jeg insiste-rer, og Zimakoff går med på min leg. Hun fortæller, at hun egentlig altid har haft lyst til at skrive på dansk. Men at det er svært. ”Så snart det er på dansk, kaster kriti-kerne sig over en som frådende hunde,” fortæller hun halvt for sjov, halvt i alvor. Jeg spørger om hun er bange? ”Overhovedet ikke”, svarer hun skarpt tilbage. Men det tror jeg ikke helt på.

Sårbart at skrive på dansk

Annemarie Zimakoff har ikke udgivet danske sange før.

”At skrive på dansk er ret sårbart, synes jeg. Aarestrup kunne de store følelser, de metaforiske billeder på en meget oprigtig måde.” Danske tekster bliver som oftest skre-vet med en ironisk distance; det må ikke komme for tæt på, er hendes erfaring.”Jeg håber, Aarestrup brainwasher mig til at skrive mere ærligt, hudløst.”Men hvorfor dog tage en død læges digte frem og sætte musik til dem? ”Aarestrup skriver om ting, som vi alle kender til. Begær, lyst, sorg, kærlighed, passion,” siger hun og fortsætter: ”Følelserne var de samme dengang, som nu. De er eviggyldige.”

Udkom på Aarestrups dødsdag

Processen med ’Skoveensomhed’ har været Zimakoffs hurtigste. Der gik et år, fra hun sad alene i et kvistværelse, stemte sin guitar i åben stemning og opfandt sine egne akkorder til Aarestrups tekster, til pladen udkom den 21. juli – Aarestrups dødsdag. ”Det hele kom intuitivt til mig”, fortæller hun. ”Det var en kreativ blodzone, hvor det hele bare flød.”Arbejdet med Emil Aarestrups digte har givet Annemarie Zimakoff mod. Hun kunne godt tænke sig, at hendes næste plade skal være hendes egne danske tekster om færøske folkesagn. ”Måske skal jeg skabe en proces, hvor digtene i første omgang får lov at stå for sig selv”, siger hun. Det handler vel bare om at fokusere på det, man er virkelig god til.”

Bekymringer afløses af grin

Zimakoffs mobiltelefon ringer, det er kæ-resten, der fortæller at alt er ok. De ligger på afdelingen og fortæller hinanden røver-historier, mens de venter på resultaterne. Bekymringen bliver for en stund afløst af grin.

”Vi er nok sådan, vi danskere. Vi holder følelserne væk fra kroppen.” Men i Aarestrup får hun behovet for oprig-tighed fyldt ud. For som hun siger: ”I hans digte kan vi lade sanserne få frit løb.”

På vej hjem fra Annemarie Zimakoff fin-der jeg en vis trøst i historien om Emil Aarestrup. Hvis teksterne er gode nok, skal de nok finde deres egen vej op af skrivebordsskuffen. Det kan jeg godt lide at tænke på.

Emil Aarestrup (4.12.1800 – 21.7.1856) var en dansk læge, bosat på Fyn. Han er i dag kendt som en af senromantikkens digtere og fornyere af den erotiske lyrik. Han skrev ofte i ritorneller. I 1837 udgav han en digtsamling, ’Digte’, som dog kun blev solgt i meget begrænset oplag. I løbet af 1860’erne udgav Chr. Winther nogle af Aarestrups efterladte digte og endelig, efter sin død, fandt Aarestrups værker deres publikum. I dag er digtene en del af pensum i gymnasiet.

Emil Aarestrup

Annemarie Zimakoff Schytt (f. 1980) er uddannet cand. mag. i medieviden-skab. Den engelsksprogede debutpla-de ’Ivory’ er fra 2008, i 2010 udkom ’The Girl without Music’, der også var på engelsk. Desuden medvirker hun på diverse compilations. ’Skoveen-somhed’ er netop udkommet og bliver distribueret af Gateway. Privat bor hun sammen med sin kæreste, som hun venter et barn sammen med. Se mere på www.annemariezimakoff.dk.

Annemarie Zimakoff Schytt

Page 22: Musikken nr. 3 - 2011

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

I weekenden den 19.-21. august blev 3. udgave af Copenha-gen Songwriters Festival afholdt på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Fra om formiddagen til et godt stykke efter midnat øste både danske og internationale sangskrivere ud af deres selvgjorte sangskatte, og fyldte Vesterbro med lyden af såvel melankolsk sang akkompagneret af en guitar som afrorytmer og elektroni-ske backingtracs.Vejret viste sig, i modsætning til sidste år, fra sit absolut bedste side, og trods konkurrence fra flere større arrangementer var der en lind strøm af publikum til festivalpladsens tre scener.

Vellykket festival

Festivalen bød, udover de mange koncerter, på workshops og masterclasses. I den forbindelse var det også muligt at høre om, hvad vi i DMF arbejder med på sangskriverområdet. Heriblandt co-write og netværks-campen ”Songwriters Summit” i Berlin.To sangskrivere, der har deltaget i Songwriters Summit i hhv. 2009 og 2010, er Astrid Sophie Øst Hansen og Mathilde Lun-derskov. Frontfigurer i hhv. ”Tigermis” og ”Umatic”,Lørdag aften var DMF København vært på Råhusets Stue-scene, og præsenterede her ”Tigermis” og ”Umatic”, som fyrede den af foran et begejstret publikum.Igen i år kan arrangøren Brett Perkins altså se tilbage på en meget vellykket festival, som uden tvivl er kommet for at blive.

Af Ida Björg Leisin

Umatic, foto Klaus Vedfelt

Sensommer, sol og sangskriverfestival

De københavnske sangskrivere mødtes i august til en vellykket festival i sol.

Astrid Sophie Øst Hansen aka Tigermis, foto Mathias Olander

Page 23: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

Øverst Astrid Nora - nederst Nanna Larsen med band. Fotos: Mads Mazanti

Page 24: Musikken nr. 3 - 2011

Fotos: Johan Knattrup Jensen

Gad

ens

mus

ik

Page 25: Musikken nr. 3 - 2011
Page 26: Musikken nr. 3 - 2011

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Bedst, som Roskilde Festival festede på sit højdepunkt, brød et uvejr løs over Kø-benhavn og omegn. Et uvejr, de færreste havde regnet med. Det skete lørdag den 2. juli, hvor der på halvanden time faldt over 100 mm regn - det dobbelte af, hvad der normalt falder i hele juli måned. DMI meldte efterfølgende, at man ikke har registreret så intense nedbørsmængder i 55 år.

Ødelagt udstyr for tusindvis af kroner

Mange blev ramt, og også musikerne havde traumatiske oplevelser. Mange fik ødelagt for mange tusinde kroner udstyr og instrumenter. MUSIKKEN har talt med direktør Søren Wrist fra DMF’s eget forsikringsselskab for at få et overblik over omfanget af ska-derne i forbindelse med skybruddet.

Af Johan Knattrup Jensen

Til sammenligning blev der ved sidste sommers skybrud udbetalt i nærheden af 100.000,- kroner. Dette års skybrud har altså kostet mere end 10 gange så meget.

Selskab er forsikret

Søren Wrist forudgriber straks, hvad en-hver måtte tænke: Kan et så lille selskab klare en så stor udbetaling? ”Alle forsikringsselskaber etablerer gen-forsikring; det gælder også DMF Forsik-ring. Vi har tegnet forsikring, som sikrer os ved større skadebegivenheder såsom skybruddet den 2. juli,” fortæller han og fortsætter:”Så medlemmernes selskab har altså stadig en sund og stærk økonomi.”

Men for medlemmerne har det ikke været sjovt.

DMF Forsikring har modtaget skades-anmeldelser, som er direkte forbundet til skybruddet den 2. juli, fra ca. 70 medlem-mer. Omkring 50 procent af skaderne er totalskader, altså skader, der ikke kan repareres. Her er allerede udbetalt er-statning.

Ti gange så dyrt som sidste år

Der er stadig instrumenter, som er til reparation, men Søren Wrist estime-rer at den samlede skadesudbetaling vil beløbe sig til 1.2 millioner kroner. Altså i gennemsnit over 17.000,- kroner per sag. Den største skadesag beløber sig op i nærheden af 110.000,- kroner.”Jeg har ikke siden 1. april 2004, hvor vi startede DMF Forsikring, oplevede en så intens skadesudbetaling,” fortæller Søren Wrist.

EFTER SKYBRUDDET

Mange musikere fik ødelagt instrumenter og andet gear under skybruddet i København den 2. juli. DMF Forsikring har hurtigt håndteret de mange sager.

Page 27: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

”For manges vedkommende gik det ud over deres primærinstrumenter. Mange instrumenter blev ødelagt af kloakvand – det vil reparatørerne ikke røre med en ildtang, så er det direkte til destruktion,” fortæller Wrist.

Forsikringen sætter en ære i hurtig ud-betaling; tit allerede i løbet af to-tre dage. ”Det vigtigste for os er, at musikerne så hurtigt som muligt kan komme i gang med at spille igen. Faktisk allerede weekenden efter,” pointerer Søren Wrist og fortsæt-ter: ”Det er bare vigtigt, at medlemmerne selv får opdateret deres instrumentliste i forsikringsselskabet. Det kan vi ikke gøre for dem”.

Nogle medlemmer har desværre oplevet, at deres instrumentliste ikke var opdate-ret, og dermed var der instrumenter, som ikke kunne erstattes, det er selvfølgelig

meget beklageligt for alle parter, pointerer Søren Wrist.

Har man brugt mange penge og energi på indretning af studie eller øvelokale, og dækker indboforsikringen ikke, er det ifølge Søren Wrist muligt at tegne en eks-tra forsikring hos DMF Forsikring. ”Andre forsikringsselskaber forhøjer selv-risikoen efter sådan en omgang regnskyl, så det kan godt betale sig at ringe ind til os, ”afslutter Wrist med et glimt i øjet.

På vej ud af kontoret fortæller han, at også DMF Forsikrings lokaler var ramt af 5-10 centimeters oversvømmelse. ”Men vi har stablet alt op på hylder, så ingen arkiver blev heldigvis ramt. Det kunne også være et råd til musikerne,” siger Søren Wrist og vinker farvel for denne gang. Søren Wrist fra DMF Forsikring.

Foto: Ulrik Jantzen.

Også DMF blev ramt af skybruddet d. 2. juli. Her er det DMF Forsikrings lokaler i kælderetagen.

Page 28: Musikken nr. 3 - 2011

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

Musikersamtale #1

MUSIKKEN forsøger i de kommende numre at skabe dialog mellem medlemmerne af DMF Kø-benhavn på tværs af genre, alder og musikalske

miljøer. I en ny artikelserie, med titlen Underto-ner udveksler to musikere, udvalgt af redaktio-nen, mails om deres liv og professionelle virke.

Musikerne kender ikke hinanden på forhånd.

Den første korrespondance er mellem musiker-ne Kaspar Vig og Harald Juul Kristensen.

Redigeret af Johan Knattrup Jensen

Kaspar Parby Vig (f. 1985) er singer/songwriter og udgav debutpladen ’Efter Aber’ i 2010. Han arbejder på en opfølger, som udkommer i 2012. Se mere på www.kaspervig.dk

Foto: Mads Mazanti

Page 29: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

17. aug. 2011, kl. 22.50

Kære Harald,

Tilfældet har skabt en dør mellem din og min virkelighed. Jeg er meget spændt på at høre om dig og dit virke, men nu da det er mig, der starter, vil jeg fortælle om mig selv.

Jeg er født i 1985 i Slagelse, hvor jeg også er vokset op. Mine forældre er ven-streorienterede, og deres historier om halvfjerdserne og deres politiske virke var gnisten, der tændte min fantasis store bål. Jeg elskede at lytte til historierne om besatte huse, om kollektiverne og om alle de store demonstrationer. Jeg elskede at høre om musikken, både herhjemme, men også i udlandet. Bob Dylan og alle de andre spillede en stor rolle i min barndoms transistorradio. Jeg begravede mig i disse historier og har siden gravet mig længere ned. Jeg fanta-serede om at tage kampen op mod alle de småborgerlige idioter og hængerøve i Slagelse, og med min sunde og dybt naive forestillingsevne gik jeg i krig.

Jeg stiftede bekendtskab med country-musikken. Det gik op for mig at jeg ikke var særlig stærk på den politiske front, men når det kom til følelser, følte jeg mig hjemme. Jeg var blevet bidt helt ind til benet af en kæmpestor præriehund, og countrymusikken flød nu i mit blod – og det gør den faktisk stadig.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Hjertelig hilsen,Kaspar Vig

18. aug. 2011, kl. 08.03

Kære Kasper,

Åh det er morgen (for mig altså). Jeg har lige læst din mail; jeg synes den var inte-ressant og jeg glæder mig til det videre forløb.

Da jeg var omkring 10 år, ville jeg gerne spille guitar, men min mor ville, at jeg begyndte til klaver, for det gjorde man i de fine hjem. Mit hjem var dog et typisk arbejderhjem uden klaver, men min mor

var blevet oversygeplejerske på en ska-destue, så hun mente nok, hun var lidt fin. Nå, men jeg nægtede sgu’ at gå til klaver og blev ved at snakke om guitar.

I nærheden af, hvor vi boede, var der en kræmmerbutik, som blandt alt muligt skrammel havde tre Fender-guitarer hæn-gene på væggen. Jeg gik ofte hen og stod og kiggede ind af vinduerne. Til sidst blev det for meget for min mormor, så hun købte den første guitar til mig, en Høfner elektrisk sunburst. Jeg var lykkelig!

Jeg blev tilmeldt et begynderhold på ”den fine” musikskole på Vesterbrogade i Kø-benhavn som hed Musikakademiet. Før-ste gang, jeg mødte op med min nye gui-tar, var en katastrofe. Jeg var den eneste med en elektrisk guitar. Min musiklærer sagde, at jeg ikke kunne bruge den, men at jeg skulle anskaffe mig en akustisk guitar. Jeg var for øvrigt også venstrehåndet, og det gik slet ikke. Tilbage til mormor, som hurtigt (ved ikke hvordan, for hun var sgu ikke rig) skaffede mig en akustisk guitar.

Året efter optrådte jeg for første gang for et større publikum på min skole. Der var karneval på min skole, og den store gym-nastiksal var fyldt til randen med elever og lærere, og der stod jeg og to af mine skole-kammerater og sang og spillede ’Blowing in the Wind’ og ’Michael Row the Boat’. Vi fik et kæmpe bifald, og jeg var solgt og har været det siden.

Jeg skal på arbejde nu (musikpædagog), men vil gerne skrive mere senere i dag. Ha’ en god dag hilsen Harald.

19. aug. 2011, kl. 00.05

Kære Kaspar,

I 70’erne var det ret fedt at være guita-rist. Man var en ”helt”, hvis man kunne nogle fede riffs og få en guitarsolo til at køre. Canned Heat (USA) havde udgivet et dobbelt album med boogie rock blues, noget helt nyt i vores del af verden. På den ene lp var der 8-10 numre som normalt, men på den anden lp var der ét nummer på begge sider med tromme-, bas- og gui-tarsolo, og når siden var færdig, vendte du vinylen og vups - så fortsatte guitarsoloen på b-siden.

Det var guitartider, der ville noget. Pladen var et kæmpe verdenshit. Så vi spillede løs, især soloer i en uendelighed.

Jeg havde i mellemtiden, uden nogen af mine bandkammerater vidste det, skabs-trænet forskellige stilarter på guitar, coun-try style og banjo. Det var en interessant udfordring og jeg blev, som dig, også bidt af en prærieulv.

Harald

20. aug. 2011, kl. 21.40

Hej igen Harald,

Jeg har de sidste fem år levet af at være musiker og bartender. Jeg har kæmpet en hård kamp for at få lov til at komme ud at spille. Jeg kan huske den første gang, en booker på et spillested i København ringede til mig. Det var en stor oplevelse. Jeg var lige stoppet på en uddannelse og var nu fuldstændig fokuseret på at give den gas som full-time-musiker.

Jeg begyndte så småt at booke koncerter, mest på de små sangskriversteder i Kø-benhavn, men også på de store, svære steder. I løbet af årene fik jeg erfaring i at booke koncerter, og jeg blev faktisk rigtig god til det. I samme periode i mit liv fik jeg også indspillet og udgivet min debutplade ’Efter Aber’, som fik mig ind på Spot Fe-stival, Tønder Festival, og et stort antal større spillesteder i Danmark. Det har været en rigtig god tid i min karriere, og jeg er kommet vidt omkring, både rundt i landet, men også i mit hjerte.

For alt imens, jeg har arbejdet hårdt for at komme ud at spille, har jeg samtidig haft det rigtig svært med at skulle stikke min tunge dybt ind i røret og slikke røv på bookere rundt i Danmark. Jeg har følt mig så lille, hver eneste gang jeg skulle bevise at jeg kunne finde ud at spille musik, og så forsikre spillestedet om, at der nok skulle komme mennesker, der ville betale for en masse fadøl, som kunne finansiere min koncert.

Jeg erfarede, at hvis man skulle imponere bookerne, skulle man opremse en masse kendisnavne, og så i øvrigt ikke snakke så meget om sin musik. Jeg er blevet så frygtelig træt af denne måde at gøre

(Fortsættes på næste side)

Page 30: Musikken nr. 3 - 2011

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

tingene på. Jeg begyndte at skrive ud fra, hvad jeg troede spillestederne ville have. Jeg begyndte at være min egen værste fjende og havde faktisk ikke lyst til at spille koncerter.

Jo, jeg endte med at blive enormt bitter. Jeg følte, at alt det arbejde, jeg lagde i at komme ud at spille, ikke blev opdaget, og den gnist, som en booker i København en-gang havde tændt, var for længst brændt

ud. Løsningen på problemet var at stoppe med at booke, stoppe med at tænke kom-mercielt, stoppe med at tænke sig op på de store scener. På den måde kunne jeg fordybe mig i min musik og ikke på alt det andet pis.

Men er det meningen, Harald? Er det meningen at de danske spillesteder skal tage håbet fra en? Er det meningen, at unge, forhåbningsfulde musikere aldrig

skal opleve at spille på scenerne langt fra deres øvelokale? Kun fordi de ikke kan forsikre et fadølssalg, der er stort nok. Det er selvfølgelig ikke okay, men hvor ligger skylden?

Vi skal som musikere ikke sælge vores sjæl for billigt, men vi vil vel gerne ud og spille. Woody Guthrie var skiltemaler og musiker, Jack White var møbelpolstrer og musiker, og der er mange flere eksempler. Det, jeg prøver på at sige, er, at man skal huske at spille musik for musikkens skyld, ikke for pengene. Pengene binder os på mund og hånd, men de kan ikke binde ånd.

Jeg er ret sikker på, at jeg har vrøvlet ret meget i denne mail, men jeg er meget træt. Jeg har flyttet hele dagen, og lige nu har en lastbil sat sig fast i en græsplæne. Den skal skubbes op.

Kaspar

21. aug. 2011, kl. 00.42

Kære Kaspar,

Jeg synes ikke, du vrøvler. Den afmagt føler man, når den første jomfruelige lykke bliver knust af ”de onde”, der bestem-mer, hvem der får lov og ikke får lov. Den frustration vælter rundt i ens hjerne, og knuden kommer i maven, når det går op for en, at ens hjertebarn, musikken, skal tilpasses et system. Et system, som man oven i købet synes, lader musik gå igennem nåleøjet, som ligger langt under den standard, man selv kan præstere. Man bliver mindet om det hver dag; som nåletortur bliver rotationsnumre spillet i en uendelighed i radioen. Og har man prøvet at komme igennem det nåleøje, forstår man jo slet ikke, hvordan en stats-finanseret radiokanal kan have et lille smagsdommerpanel, der ligesom Cæsar i romertiden vender tomlen op eller ned for hårdtarbejdende, danske talenter, som har noget på hjerte, men måske er lidt for specielle.

Musikscenen har i Danmark udviklet nogle mekanismer, en slags rangordning, en slags uddannelse, en eksamen, et nåleøje, et værktøj, hvor bookere, medier, pladeselskaber, spillesteder og festivaler kan måle, om dit band er godt nok til at spille hos dem.

Harald Juul Kristensen (f. 1954) er guitarist og spiller i bandet Euzen. Gruppens andet album ’Sequel’ udkommer til efteråret i Tyskland og Danmark. Se mere på www.euzen.dk

(Fortsat fra forrige side)

Page 31: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

Du skal lige vide, at du har min fulde re-spekt, når du siger, du ikke vil gå på kom-promis med din kunst. Det minder mig om, at vi blev spurgt af vores danske pla-deselskab for nylig, om vi ville cutte over et minut af en sang, så de havde større chance for at få den spillet i radioen. Vi overvejede det grundigt, det ville være så nemt, og jeg forstår godt pladeselska-bets pointe, men vi måtte melde tilbage, at vi ikke nogensinde ville ændre vores i forvejen nøje overvejede kunst for ussel mammon.

Kh Harald

21. aug. 2011, kl. 18.38

Kære Harald,

Jeg mener ikke at der er noget galt i, at musikken bliver udvalgt til at blive spillet i radioen eller på spillestederne. Der bliver nødt til at være en udvælgelsesproces, men det er kriterierne, der er noget i vejen med. Kriterierne for, hvad der er godt eller skidt, smart eller usmart, kønt eller grimt. Der er altid en vinder, og den vinder skulle jo gerne vinde, fordi han er den bedste. Min påstand er, at vinderen i dag bliver be-dømt ud fra, hvem der er bedst til at ligne en vinder. Den, der er bedst til at passe ind i tiden og sige de rigtige ting, vinder.

Men en udvælgelsesproces skal der til, selvfølgelig skal der det. Vi kan jo ikke alle blive spillet i radioen, og vi kan jo ikke alle komme ud og spille hele tiden. Konkur-rencen er vigtig, og vi skærper kun vores musik ved at blive udfordret.

Kriterierne skal ændres, radioværter skal skiftes ud med jævne mellemrum, playli-ster skal forkastes. Det skal være op til den enkelte disc jockey at spille hvad som helst. Vi har fået en ensrettet og værdiløs radio, som ikke udvider folks horisont, men derimod luller folk i søvn på deres bløde, demokratiske boksmadrasser.

For det er ikke kun radioen, der bærer skylden for denne musikalske lavkonjunk-tur. Menigmand bærer i den grad også skylden. Der bliver simpelthen ikke stillet tilstrækkeligt høje krav. Vi lever i en tid, hvor alting faktisk går rigtig godt. Jo, der er finanskrise og vi skal spare. Men vi har jo stadig råd til nyt køkken og råd til at gå

ud og spise og drikke os fulde – og vi har råd til at betale licens. Det betyder jo ikke, at man skal leve med uinteressant, uin-spirerende og computerstyret robotradio (og fjernsyn).

Der var jo ikke nogen, der brokkede sig over Pinochet. Så vidste man godt, hvad klokken var slået. Der var ikke nogen, der brokker sig til præstestyret i Iran, så ved man godt, hvad klokken er slået, og der er ikke nogen, der brokker sig til DR.

Jeg har bekendte, som simpelthen er ble-vet blacklistede fra DR´s playlister af den simple grund, at de har brokket sig til play-listeudvalget. Det er jo vanvittigt.

Det burde være en transparent udvælgel-sesproces, og så skulle udvalget udskiftes hvert andet år. På den måde ville mang-foldigheden vinde, og radioen ville ikke stagnere som et gammelt skib i firsernes og halvfemsernes lave vand.

Det vigtigste krav, vi skal stille, er respekt. Respekt for, at vi gør det, vi gør. Og at vi udleverer vores følelser som andre men-nesker kan spejle sig i. Respekt for, at vi dokumenterer ånden i vores tid, og lægger lydsporet til en befolknings skæbnerejser.

I stedet for respekt, får vi kastet restrik-tioner og smagsdommere efter os, og vi bliver reduceret til en demokratisk selv-følgelighed, baggrundsstøj i den store danske radiofoni.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Kaspar

21. aug. 2011, kl. 22.08

Kære Kaspar,

Jeg er enig, der skal selvfølgelig være et filter. Vi kan skrive og spille, hvad vi vil, og det skal vi da gøre, heldigvis for det. Det er først, når vi præsenterer det for et pub-likum, vi får responsen. Er folk tilfredse, måske oven i købet helt vilde med det, vi laver, ja så er vi i den syvende himmel, den glæde kan ikke måles i penge.

Dét, og så den indre kraft, der gør, at vi ikke kan lade være med at skrive og spille musik, det er vores drivkraft.

Denne snak, vi har haft de sidste par dage, Kaspar, har været interessant og god. Jeg føler, vi kunne blive ved meget længere endnu, og der er stadig mange flere aspek-ter og punkter, vi kunne tage op. Jeg ser frem til, at vi en dag kan mødes over en øl måske. Jeg vil gerne høre din musik (jeg har ikke tjekket dig ud på nettet endnu).

Harald

21. aug. 2011, kl. 22.52

Hej Harald,

Jeg synes også, at det har været spæn-dende at høre din historie og dine holdnin-ger og jo, en øl på et godt værtshus er da en klar mulighed.

Det har været en fornøjelse, Harald. Jeg glæder mig til at høre din musik. Send mig din adresse, så sender jeg dig et eksem-plar af min plade.

God vind og masser af strøm i dine gui-tarstrenge!

Hjertelig hilsen

Kaspar

21. 2011, kl. 23.01

Tak i lige måde Kaspar! Du kan google Euzen, men jeg vil selvfølgelig også gerne give dig en plade.

Til vi ses, som Neil Young synger ”Keep on Rocking in the Free World”.

Harald.

Meninger og holdninger, der frem-kommer i artiklen, er alene udtryk for skribenternes ståsteder. De er ikke nødvendigvis identiske med bladet MUSIKKENs holdning.

Page 32: Musikken nr. 3 - 2011

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Det er tirsdag eftermiddag, og jeg skal mødes med mangeårigt medlem, tidligere formand for KMO og mangeårig formand for Sjællands Symfoniorkester, Hans Goetz.Det skal vise sig, at det bliver en spændende og hyggelig snak formand til formand, som bringer os helt tilbage til Hans’ fødeby, Danzig og efterkrigstidens mange udfordringer i et fremmet land, Danmark.Jeg møder en veloplagt og skarp musiker, der snart fylder 90 år, og som gennem hele sit mangfoldige liv, har været optaget af andre mennesker, kultur og ikke mindst sin familie, som står Hans’ meget nær.

- Hans, hvad ligger dit hjerte nærmest?”Min familie ligger mit hjerte nærmest. I mit udadvendte liv er der tre vigtige forhold, som ligger mig nær. Jeg har musikinteressen efter min mor – og filosofien har jeg fra min far, som var meget interesseret i dette fag. De to forhold har skabt en naturlig in-teresse for mennesker, og dermed kommer den store interesse for det organisatoriske og de forhold, vi arbejder og lever under.”

Orkestret

- Hans, du kom til Koncertsalens Orkester - nu henholdsvis Tivolis og Sjællands Symfoniorkester - i 1949. Og du opnåede at få 40 års jubilæum i Tivoli. Hvilken rolle spillede orkestret på den tid?”Koncertsalens Orkester var på den tid en meget stor del af Københavns musikliv, hvor det samlede musikudbud var langt mindre end i dag. Vi spillede tre koncerter hver aften, hver af en times varighed. Det var et sted, hvor almindelige mennesker kunne gå hen og nyde kultur og klassisk musik.På den tid var vi kun engagerede i Tivolisæsonen, så jeg skiftede arbejdsplads mellem Ålborg Symfoniorkester om vinteren og Tivoli om sommeren. Jeg valgte dog, efter at have snakket med min familie, at flytte permanent til København i 1954, hvor jeg så levede som freelancer om vinteren. Det var ikke særlig nemt, for der var ikke flere ledige telefonlinjer i Herlev, hvilket jo er en forudsætning for en freelancemusiker.”

- Hvorfor valgte du at blive formand i Koncertsalens Orkester? ”Ja, det kom lidt pludseligt, for den daværende formand Asger Lund Christiansen, valgte at gå af på grund af uoverensstem-

Formand møder Formand

Af Michael Justesen. Fotos: Mads Mazanti

melser i forhold til nyansættelsen af Eifred Eckert Hansen, der uden Asgers samtykke blev ansat som ny musikchef. Som næst-formand blev jeg så dermed fungerende formand, og sidenhen blev jeg valgt som formand af orkestret.”

- Hvad kæmpede I for på det tidspunkt?”Det vigtigste på det tidspunkt var at få orkestret ansat hele året. Det var en stor opgave, som mange andre havde kæmpet for uden held. Jeg ønskede, at vi kunne få et helårsorkester un-der navnet Københavns Phillharmoniske Orkester. Det var en meget svær opgave, og det tog meget lang tid, inden det endelig blev vedtaget i Folketinget ved lov om Landsdelsorkester øst for Storebælt i 1968. Forud var der gået mange forhandlinger og drøftelser med den daværende radikale undervisningsminister, Direktør Søager fra Tivoli, samt kommunerne, som var en politisk og økonomisk nødvendighed, hvis svendestykket skulle lykkes.Jeg husker, at Direktør Søager udtrykte stor bekymring for musikernes engagement i Tivoli, når de blev tilknyttet et helårs-orkester. Jeg kunne berolige ham med, at jeg i denne sag altid ville tale positivt om orkestrets tilknytning og forholdet til Tivoli.”

- Du var formand for KMO i en toårsperiode. Hvad arbejdede du for som formand i KMO?”Jeg kæmpede blandt andet for at holde sammen på en fæl-les fagforening. På det tidspunkt blev en adskillelse mellem klassiske og rytmiske musikere drøftet. Min gode ven Bjørn Alstrup, trompetist i Sjællænderne og aktiv debattør, stillede ændringsforslag til KMO’s love, på generalforsamlingen, således at urafstemningen blev bortskaffet til fordel for et direkte valg af formand og næstformand på generalforsamlingen. Tidligere stillede generalforsamlingen kandidater op, som så blev valgt ved brevstemning. Det gav alt andet lige de faste orkestre bedre muligheder for at agitere for deres synspunkter og for at få opstillet deres kandidater. Det ønskede han og jeg ændret, og i den forbindelse blev jeg valgt som formand for KMO.

I min periode arbejdede jeg for at forbedre forholdene for assi-stenter ved Radioen, Kapellets og landsdelsorkestrene. Det var en træls vej, for DR havde længe forhalet de egentlige drøftelser, men til sidst lykkedes det at få bedre forhold på plads.”

KMO’s tidligere formand, Hans Goetz, fylder 90 år senere på året. I den anledning mødte Michael Justesen ham til en snak om et langt og rigt musikliv.

Page 33: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

Kulturen

- Hvordan synes du kulturens muligheder har udviklet sig?”Der er flere mennesker i dag, som ved noget om kulturen og kulturens betydning i det daglige liv. Man kan ikke i dag komme til en minister, uden at de langt hen ad vejen forstår, og har ind-sigt i den kultur og de samfundsforhold, som vi vil påvirke. Jeg tror, at der er flere politikere, som ikke skammer sig over, at de tager kulturen alvorligt, men som står ved deres holdninger i den sammenhæng.”

- Jeg tænker også på os som Fagforening. Vi kæmper hele tiden for at forklare vigtigheden af kultur, og føler ofte, at politikerne har andre og for dem vigtigere ting, som de vil tage sig af.” Der er en massiv nedlæggelse af orkestre rundt omkring i Verden og Europa.

”I dag har vi jo også økonomisk krise. Under krigen stod man sig selv og sin familie nær. Grænserne var lukkede.Situationen er helt anderledes nu. I dag kan man rejse, hvorhen man vil, næsten uanset økonomien. Dengang var man nødt til at holde sammen. Der var mange teatre og koncerter, som man kunne gå til helt gratis eller i hvert fald meget billigt. Arbejderbe-vægelsen havde fx koncerter i Nora Bio, som sluttede så tidligt, at folk kunne komme billigt hjem med sporvognen. Så i dag er fokus helt anderledes.”

Vore samtale slutter desværre her. Vi skal begge videre. Men vi kunne have fortsat i timer, Hans er utrolig vidende og meget skarp. Så det var bestemt en interessant snak, hvor min respekt for tidligere tiders tillidsmænd og formænd, blev styrket. Dejligt, at der tilsyneladende altid er kolleger, som har energi og mod til – ikke bare at tale – men at gøre en aktiv indsats.

Hans Goetz er født i Danzig i Polen, efter at Hans’ danskfødte far i

en alder af seks år flyttede til Danzig, nu Gdansk, som på det tids-

punkt i mellemkrigstiden var fristat under Folkeforbundet.

Som femårig flyttede familien til Berlin, hvor Hans’ far indtog en

halvoffentlig position. Efter Krystalnatten, hvor Hans’ far blev

bedt om at møde op på politigården, lykkedes det i stedet for fa-

milien og Hans, som nu var blevet 17 år, at komme med nattoget

til København.

I januar 1939 startede Hans på konservatoriet i København.

Hans er tidligere Formand for Sjællands Symfoniorkester og KMO.

Uddannet hornist og filosof.

Mangeårig skribent og uofficiel leder for seniorklubben i KMO.

Hans fylder 90 år, og holder åbent hus lørdag d. 22. oktober

kl. 14:00-17:00.

Page 34: Musikken nr. 3 - 2011

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Allerede inden den sidste artist var blevet skrevet på programmet til årets Roskilde Festival, haglede kritikken af festivalen ned i diverse medier. Kritikken gik i første omgang på de manglende store kunstne-re. Dernæst blev Promille Service nægtet tilladelse til at opføre deres udstyr. Promille Service er en stor elektronisk lejr, der de sidste mange år har været at finde på Roskilde Festivalens campingareal. Roskilde festival har før i tiden givet Pro-mille Service adgang til campingarealet før alle andre, så de var sikret plads til deres lydudstyr. Flere store danske DJ’s har spillet hos Promille Service.

Love Camp kom på tværs

Da man skulle tro det ikke kunne blive værre, kom hele polemikken omkring den konkurrerende festival, Love Camp, som lagde sig klos op ad Roskilde Festival. Love Camp er et nyt initiativ, der fandt sted på en mark lige op ad Roskilde Festi-val - på samme tidspunkt, men uden til-knytning hertil. Initiativet havde til formål at skabe fest og kærlighed i en grøn oase

Sille Egeskov Germuth tog på Roskilde Festival og fortæller her:

med fokus på den elektroniske musik. Der var gratis adgang for alle.

Hegnet blev ikke væltet

Igen i år forsøgte festivalen sig med et nyt indslusningssystem til campingarea-let. Det er altid spændende, og en smule angstprovokerende, at møde op med al sin oppakning, uvidende om, hvorvidt man kommer tidsnok til at få en god plads, inden hegnet bliver væltet. Men i år blev hegnet ikke væltet. På kort tid blev vente-områderne tømt og campingpladsen fyldt med telte og pavilloner.

Masser af aktivitet

Som altid havde festivalen arrangeret en masse events og aktiviteter i Warm-up dagene. Street City på camping West bød på DJ-sessions, skate- og rapkonkurrencer, samt festlige aftenkoncerter med lineups som Pato, Spectors og Kidd. På camping East kunne man tage sig en over 500 me-ter lang svævebanetur, opleve fattigdom i Poor City, kunst i Art City eller se en film i Cinema. Pavillon Junior-scenen åbnede

den første søndag og bød på nye danske ta-lenter som Brother Grimm og Emma Acs.

Musikken i fokus

Torsdag eftermiddag åbnede Veto Orange scene under en grå og regnfuld himmel. Festivalen var for alvor i gang, og al den tidligere kritik var tilsyneladende glemt. De garvede gutter i Iron Maiden indtog for femte gang Orange Scene, og Per Vers fejrede 20 års jubilæum med en festlig og nostalgisk koncert på Cosmopol. Vejret blev lige så blandet som musikken. Man kunne opleve alt fra Mastodon og Oh Land, til Deamau5, Bad Religion og Big Boi enten i skybrud eller 30 graders varme.

Stemningen og traditionen omkring Ros-kilde Festival ligger så dybt indgroet i så mange mennesker, at der skal meget mere til for, at folk vælger ikke at møde op. På trods af kritik, hedebølgegrader, et rekordvoldsomt skybrud og et tragisk dødsfald den sidste dag har over 130.000 (inkl. frivillige) været med til at sætte de-res præg på dette års Roskilde festival.

Roskilde 2011 – kritikkens år

Page 35: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

Se flere billeder og læs om koncertoplevelser fra Roskilde festival 2011 på DMF Københavns blog på hjemmesiden www.dmfkbh.dk

Page 36: Musikken nr. 3 - 2011

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

Roskilde Festival 2011. Fotos: Sille Egeskov Germuth

Page 37: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

Page 38: Musikken nr. 3 - 2011

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

CALLmeKATLet Me Play Your Guitar Deer Bear LydmorDad Rocks! Emma Acs The New Spring Tickets: 6 €.

Free for Popkomm delegates and BMW wristband holders.

Wednesday 7 th of September 2011 8 PM to 2 AM

White Trash Fast Food - Schönhauser Allee 6-7

Tickets: 6 €.

Free for Popkomm delegates and BMW wristband holders.

Wednesday 7 th of September 2011 8 PM to 2 AM

White Trash Fast Food - Schönhauser Allee 6-7

part of Berlin Music Week and Popkomm

Sommer 3:16

Tom & Morten

Tekst og Musik:

Tom Frederiksen og Morten Madsen

Medvirkende:

Tom Frederiksen: vokal og ak. guitar

Morten Madsen: vokal, el. guitar, bas

Henriette Katrine Lund: vokal

Claus Bjerregaard; keyboards

Indspillet 2011

Mastered af Jan Eliasson, Audio Planet

5 707471 021

170

TOMO0111

sommer cover.indd 1

26-05-2011 16:25:30

Grafisk værksted er blevet opgraderet Få trykt dine plakater og PR-materiale her i afdelingen til markedes billigeste priser! Københavnsafdelingens medlemmer har mulighed for at få produceret eget PR-materiale på afdelingens printere.

plakater

foldere

flyers

visitkort

postkort

CD-covers

A4 og A3 plakater i små oplag

Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.)Du kan fx få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CD-indstik, postkort og visitkort.

Ved CD-cover i 250 g papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en folde-maskine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm.

Priseksempler: 100 stk. A3 plakater, 135 g kr. 310. –400 stk. postkort 250 g tryk på 2 sider kr. 315,-

Priseksemplerne er vejledende og inklusive moms. Styk-priserne kan variere fra job til job, afhængigt af timeforbrug, papirkvalitet og efterbehandling. Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling. Kombinerer du din bestilling (eks. postkort + plakater) vil tidsforbruget stige.

Første arbejdstime er gratis - herudover afregnes med kr. 225,- incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.

Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve. Arbejdstid er ikke medregnet.

Aflever dit materiale i afdelingen påSankt Hans Torv 26, 1. sal.Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15.

Fil afleveres i PDF- eller TIF-format på en CD-ROM, USB-nøgle eller mailes til: [email protected] Ved TIF-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi. Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB.Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning. Husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker.

Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.Farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med fx farven på skærmbilledet eller print fra anden printer. Yderligere spørgsmål: Ring på tlf.: 35 240 270 eller tjek www.dmfkbh.dk under Medlemstilbud og Grafisk værksted.

Pris pr. stk. Max antal

A2-plakater 420 x 594 mm.170 g Photo 31,- 50

A1-plakater 594 x 840 mm.170 g Photo 62,- 50

A0-plakater 840 x 1188 mm.170 g Photo 124,- 25

Plakaterne bliver en anelse større, end standard format A2, A1 og A0

PLAKATER I STORFORMAT

grafisk_annonce_aug_2011.indd 1 07-09-2011 14:04:49

Page 39: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

Coaching Coaching CoachingGiv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere

Karriere Coaching – et tilbud, der hjælper dig med at få styr på din karriere.

Vores professionelle coaches guider dig gennem en individuel process med kompetent vejledning og konkrete råd, som giver din karriere det nødvendige boost.

Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coachesMaiken Ingvordsen

Sanne Damore

HvorDMF København; Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 København N

Pris pr. personTo sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,- for medlemmer i DMF København. Tilbuddet gælder kun en gang pr. medlem.

TilmeldingRing til Lone på tlf. 35 240 270.

www.dmfkbh.dk

Page 40: Musikken nr. 3 - 2011

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

CD nyheder

Enic Vacuum Spaces

HabadekukHopsadaddy

Vacuum Spaces er det danske rockband Enic’s debutalbum. Enic kalder selv deres genre for hårdtpumpet melodisk rock, hvilket er en meget sigende beskrivelse for størstedelen af sangene på Vacuum Spaces. Sangene er meget melodiske med fæn-gende omkvæd, hvor selv sarte pop-ører kan lytte med. Indimellem kan man fornemme antydningen af at skabe et mystisk univers med Synthesizereffekter og rumklang på vokalen, og en del af san-gene indeholder en undertrykt melankoli. Vacuum Spaces indeholder elleve sange, der bevæger sig fra en rocket og tung distortion-sound til melodiske klaver-stykker. Den kvindelige vokal, leveret af Maria Therese Seefeldt Stæhr, står godt i kontrast til Lars Peters dystre guitar.

Medvirkende musikereBrian Skovgaard: Trommer og perkussion Hans-Henrik Mejløe: BasLars Peters: GuitarChristian Mejløe: KeyboardMaria Therese Seefeldt Stæhr: Vokal.

Ark Studiowww.myspace.com/enic www.enic.nu

// SEG

På Habedekuks debutalbum, Hopsadad-dy, er der blevet lagt ny lyd og energi i gamle dansemelodier. Albummet inde-holder intens dansemusik med hurtige rytmer, som man ikke kan sidde stille til. Habadekuk mener selv, at de med dette album bringer folkemusikken ind i det 21. århundrede, og der bliver ikke sparet på noget. Alle instrumenter bliver spillet til fulde og med fuld-gas-fremad-tempo. De ti sange på albummet emmer af energi og glæde for viser og folkemusik. Folkemusikgen-rens klassiske harmonika flettes festligt sammen med klavermelodier, violiner, tør trompet og latinske trommerytmer. Det er en energifyldt samling musikere i det ni mand store orkester, der leverer musikken til Hopsadaddy.

Medvirkende musikereKristian Bugge: Violin Peter Eget: Harmonika Rasmus Henriksen: BasunJakob Holdensen: TrompetRasmus Fribo: Saxofon, sav og jodelRasmus Brylle: TrommerJens Krøgholt: KontrabasMorten Nordal: GuitarTheis Juul Langlands: Klaver

Snowville Recordingstudiowww.habadekuk.dk

//SEG

Musikensemblet Mortens aften

Morten Ærø leder musikensemblet Mor-tens aften, der består af unge som ældre musikere. Sammen skaber de et finur-ligt lydunivers med referencer til jazz og folkemusik. Lyden er rå og autentisk, og der er ikke lagt mange filtrer imellem instrumenterne, og det der kommer ud af højtaleren. Selv omgivelserne bliver bragt med ind i lydbilledet, når fuglefløjt og lyden af regnvejr tilføjes. Albummet rummer både sange med et up-beat tempo og sang med et mere afslappende antal taktslag, og alt i alt svinger de fire musikere godt sammen.

Medvirkende musikereMorten Ærø: TrommerElith Nulle Nykjær: KlarinetOle Fessor Lindgreen: TromboneJakob Munck: Tuba

Olufsen Recordswww.myspace.com/551866021

//SEG

SEND DIN CD IND TIL MUSIKKEN

Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MU-SIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

Page 41: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

Annemarie Zimakoff Skoveensomhed

Jeg mindes stadig mit allerførste møde med Emil Aarestrups digte – ”Til en Ven-inde” og ”Paa Sneen”. Det var i gymnasiet. Og jeg havde aldrig før læst noget så en-kelt og fint. Siden har digtene fulgt mig, og jeg genlæser dem med jævne mellemrum. Jeg var derfor meget forventningsfuld, da jeg satte sanger og sangskriver Annema-rie Zimakoffs nye cd ”Skovensomhed” på. Herpå nyfortolker hun nemlig et udvalg af Aarestrups digte. Hun fortæller selv, at hun føler sig stærkt forbundet med inderligheden og de fø-lelser, der kommer til udtryk i de gamle digte fra 1800-tallet. Med et på én gang enkelt og mangefa-cetteret musikalsk udtryk gør Zimakoff sangene vedkommende og intense. Hendes lyse, lette stemme klæder de korte, præcise strofer. Musikken virker naturlig og fantasifuld. Stemningen i san-gene går rent ind. Især sangen ”Til en Veninde” er eminent i Zimakoffs fortolkning, hvor den får en folk-agtig klang. Det er virkelig et fint album, som fortjener at blive lyttet til i en stille stund.

Medvirkende musikereAnnemarie Zimakoff: vokal, guitar, keysRune Dahlgreen: trommer, tambourinJan Jensen: basPeter Ulf: elguitarJeppeh Olsen: keysAnders Graae: akustisk guitar

Gateway Musicwww.annemariezimakoff.dk

// CC

CD nyheder

Page 42: Musikken nr. 3 - 2011

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Page 43: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

Af Hagoe. Fotos: Jesper Kildegaard Jacobsen

Seniorklubben

Husk!Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30 til 14.30.

Så gik den sommer. Og så havde vi igen en dejlig sommerfest på bakken. Men vejr-guderne havde åbenbart glemt af stille uret om til sommertid: Sidste år fik vi en regnbyge, medens vi gik til S-togstationen eller busstoppestedet. Men i år fik vi – ikke bare en byge, men et skybrud - medens de fleste af os enten gik eller kørte igennem Dyrehaven, så vi nåede at blive sjaskvåde før vi nåede frem til Den Hvide Hest.

Men solen kom. Og det gjorde humøret også. Vi fik dejlig mad og drikke og skøn musik. Men der har nok været nogen, som er blevet hjemme på grund af vejret, for vi blev ikke så mange, som vi plejer at være, hvilket var en skam, for vejret blev jo fint, og festen var god, som den plejer at være. Ikke mindst på grund af de veloplagte venner fra

kontoret, som guidede os igennem dagen. Og da det – efter vel overstået frokost,

lodtrækning og underholdning – var tid til “efterslukning” ude på Bakken, da var det blevet rigtig sommer, solen varmede,

vi kunne sidde ude – en herlig dag. Var det mon den sidste sommerdag i år? Men efter sommer følger som bekendt efterår, og dermed begynder musikernes hovedsæson. Ifølge en ny forskerunder-søgelse medfører økonomisk nedtur en optur for kulturen. Mens salget af samta-lekøkkener falder, sælges der flere teater- og koncertbilletter, og det siges, at også familie- og lignende fester vil få en fin højsæson – hvilket alt sammen vil være godt, også for os musikere. Jeg vil slutte med en hjertevarm tak til alle, der har bidraget til at “Bakkefesten” igen i år blev en dejlig dag og med ønsket om en god efterårssæson for mine kolleger i afdelingen. Vi ses!

Page 44: Musikken nr. 3 - 2011

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Den årlige event i anledning af St. Petersborgs grundlæggelse i 1703 fandt i år sted i dagene den 27. – 29. maj 2011. Den indre bys hovedstrøg, Nevskij Prospekt, var lukket af, således at der kunne festes, afholdes parader, og alskens optræden – stort som småt – med endemål ved den store Palads-plads, Dvortsovaja Plosjtjad, foran Eremitagen.

Jazzband nær aflyst

Det danske generalkonsulat og det danske kulturinstitut med henholdsvis Klaus Sørensen og Rikke Helms i spidsen havde arrangeret flere events – herunder dansk jazz’ deltagelse.Men før det kom så vidt, kunne den sprudlende islandske vul-kan have aflyst det danske bands deltagelse. Med nervøse trækninger i Kastrup Lufthavn afventede vi forklaringen på den forsinkede flyafgang. Heldigvis var der ikke skygge af den vulkanske aske at øjne, og med veltilpashed satte Jan´z Trad JazzBand sig til rette i flyet med kurs mod St. Petersborg. Blandt bandets musikere kan nævnes DMF’s Frederiksborg afdelings medlemmer: Finn Lynge (tenorsax), Morten Hertz (tuba), Gun-nar Bay (vokal og trombone) og ikke mindst kapelmester, Jan Aamand (trommer).

Havnerundfart og hotdogs

Det første arrangement fandt sted fredag aften med en tre-timers havnerundfart. Deltagere var danske og russiske forbin-delser, bl.a. fra erhvervslivet, kulturen og byen. Der var dækket op med udsøgte pindemadder, men også med ’danske’ hotdogs. Samt naturligvis og ikke mindst Carlsbergs danske og russiske ølmærker – førstnævnte i den nydesignede flaske. Generalkonsulen bød velkommen og introducerede det danske begreb ’hygge’. Talen blev løbende oversat til russisk. Men selve ordet hygge forblev dansk i den russiske oversættelse. Desuden blev der lagt vægt på Danmark som et grønt foregangsland. Musikken var i den traditionelle og glade New Orleans stil - pas-sende til omstændighederne i den vuggende båd.

Regn på paradedag

Lørdag var det den store paradedag. Desværre var vejret ikke det bedste. Det småregnede og gjorde det trist. Men humøret var højt hos alle deltagerne, hvor af de fleste var i gang med meget fantasifulde udklædninger. Et rigtig godt belgisk saxofonorke-

Byens Dag – St. Petersborg

Jazzmusikeren Gunnar Bay spillede sammen med Jan´z Trad JazzBand ved den årlige fejring af Sankt Petersborgs grundlæggelse i maj. Her beskriver han oplevelsen.

ster bidrog med flere rytmiske numre i en meget fin optræden på trappeafsatsen i det palads, hvor alle deltagerne samledes før selve optoget. Selve paraden tog en halv times tid, mens ventetiden og forbere-delserne tog flere timer. Musikalsk var der paradebands fra for-skellige lande. De fleste naturligvis i farvestrålende uniformer, med indøvet koreografi i bedste militærånd. Vi ankom i vores afslappede tøj - hvide T-shirts med grønne logos og slogans. Den danske paradedel bestod af et lille havehus, transporteret på en lastvogn, den officielle danske repræsentation og medarbejdere, venner og forretningsfolk, iklædt de hvide T-shirts, og flere cyk-lede på de danske bycykler.

Fri og spontan optræden

Vi må indrømme, at vi var noget bekymrede over, hvordan et seksmands traditionelt jazzband skulle kunne tage konkurren-cen op med de store uniformerede, disciplinerede paradebands. Det kunne kun gå galt. Men her havde vi ikke tænkt på, at for de mange russiske tilskuere betød vores musik og vores meget mere fri e og spontane optræden langt mere end de ’sædvanlige’ orkestre. Sammen med de cyklende danskere, der bevægede sig ud og ind i den danske parade – og helt ud til tilskuerne – blev vi modtaget med meget stor applaus.

Senere på eftermiddagen gav vi en koncert på den store scene. Et stort publikum hengav sig til musikken og dansede spontant med foran. ’Are you happy?’ råbte vi til tilhørerne. Jo, de var happy. Dagen efter blev jeg passet op på gaden af et russisk par, som genkendte mig fra koncerten, og de fortalte henrykt, at det havde været en stor oplevelse og, ja, at de var ’very happy’.

Musik i flyet

Efter kulturelle input med besøg på Eremitagen, hvor vi blev præsenteret for højdepunkterne i samlingen af generalkonsu-lens hustru, samt besigtigelse af Blodskirken kunne vi mætte og glade - og ikke mindst vidende om, at arrangørerne havde udtrykt deres yderste tilfredshed med vores indsats - rejse hjem til Danmark. Dog kunne vi ikke undlade at synge og spille lidt jazz i flyet op og ned ad midtergangen. Til stor undren og megen glæde for vor overraskede medpassagerer, kabinepersonale og kaptajn. Jo, musik gør underværker.

FREDERIKSBORG

Af Gunnar Bay

Page 45: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

Særaftale på vinDMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær og Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kjaer-sommerfeldt.dk.

Page 46: Musikken nr. 3 - 2011

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

FREDERIKSBORG

Tillidsmandsmøde

I forbindelse med tillidsmandsmødet den 5. og 6. juni på Kobæk Strand deltog Jan Åmand og Alex Jakobsen. Et udmærket møde, hvor vi fik lejlighed til at udveksle er-faringer med de øvrige afdelinger i landet samt drøfte planer for fremtiden.

Arrangement i Cafe Slotsbio

Den 8. september er der afholdt et ar-rangement, hvor DMF Frederiksborg Af-deling præsenterer violinisten Kristian Jørgensen på violin, Oliver Maroti Artunes på piano og Jesper Lundgaard på bas.

Arrangementet blev afholdt i Cafe Slots-bio i Hillerød, og i næste nummer vil vi informere om aftenens forløb.

Songwriter CAMP

Afdelingen har indgået et samarbejde med Jens Jepsen og Klaverfabrikken - det lokale spillested i Hillerød - om et projekt med en ’songwriter CAMP’. Det løber af stablen fredag den 14. og lørdag den 15. oktober 2011.

Under forløbet får DMF lejlighed til at in-formere om DMF og afdelingen, herunder muligheden for at tegne medlemskab. Hvis man ikke deltager i selve kurset, op-fordrer vi alle til at møde op til at overvære afslutnings-koncerten lørdag kl 15.00 i Klaverfabrikken ved biblioteket i Hillerød.

Se mere på www.klaverfabrikken.dk

POP/ROCK JAM

Som noget nyt vil afdelingen prøve at lave en POP/ROCK JAM, dette vil foregå i Slotsbio’s cafe, Frederiksværksgade 11 C, Hillerød mandag den 7. november 2011 fra kl 19.30 til ca 22.00. Andreas Hatholt vil sammensætte et hold af rutinerede musikere, som vil styre aftenen, men med en opfordring til alle om at deltage aktivt. Der vil være trommer, keyboard, bas- og guitarforstærker, og sanganlæg. Vi vil udsende denne invita-tion til de omkringliggende musikskoler. Endvidere vil vi, når tiden nærmer sig, forsøge at få dækning i pressen.Denne information er ligeledes formidlet til de øvrige DMF-afdelinger på Sjælland.I håbet om deltagelse fra disse.

Vi har netop fejret en 40 års jubilar i DMF Frederiksborg, nem-lig Ole Peter, der den 1.august havde været medlem i 40 år.

Jan Åmand og Alex Jakobsen aflagde jubilaren et besøg og blev budt på lidt godt til ganen.

Af Alex Jakobsen,sekretær, DMF Frederiksborg

Page 47: Musikken nr. 3 - 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 47

Af Christine Christiansen

KLUMMEN

X Factor, Popstars, Talent: Musikprogrammerne med amatører i hovedrollerne i tv-kanalernes primetime er efterhånden utallige. Fælles for dem er, at man som sanger kan gå på scenen og synge uden forudsætninger. Dér sidder vi så som tilskuere til showet hjemme i sofaen bag skærmen fredag efter fredag. Vi hepper på dem, der har lidt musikalsk kapital på kontoen, og griner af dem, der ikke rammer rent. Vrangsiden af denne glittede wannabe-talentverden så vi for alvor, da Jon fra Popstars gik ned med flaget. Filmen ”Solo” viste, hvordan en kynisk musikbranche malkede en sanger, så længe der var penge at presse ud af vedkommendes præstationer. Sjovt nok slukkede selvsamme branche for det varme vand, da stjernen brændte ud.

Men måske er X-factor-fanatismen snart fortid. DR har i hvert fald valgt at sadle om og satse på symfoniorkestret i efterårs-sæsonen. Seks kendisser dyster med dirigentstokken foran orkestret i programmet ”Maestro”, der løber lige nu. Denne rolle kræver en lille smule kendskab til klassisk musik, hvilket de seks konkurrencedeltagere da også har bedyret, at de besidder.

Også inden for den rytmiske musik lyder der nye toner: For nylig stod den 34-årige forsanger i bandet Mew, Jonas Bjerre, frem i Berlingske og fortalte, hvordan han slider en vis legemsdel ud af bukserne, når det handler om at præstere, både på scenen og på cd. Det var i sensommeren, få uger før udgivelsen af hans nye soloplade, og her sagde han: ”Jeg tror, at jeg maksimalt har holdt ferie i en uge, men det er slet ikke mig. Jeg kan meget bedre lide hele tiden at lave noget. Jeg slapper af, når jeg arbejder.”

Arbejde er den nye X-Factor

Tag den. En sanger, der dropper sin sommerferie for at knokle i øvelokalet. For som han tilføjede: ”Personligt føler jeg altid, jeg gør mit bedste, uanset hvad jeg laver. Jeg vil hellere bruge 50 timer på en detalje, hvis der er tid til det, og det føles på ingen måde som en kamp.”

For mig var Bjerres udtalelser forfriskende efter den massive stjerne-for-en-aften-ekstase, tv-kanalerne i årevis har forsøgt at sende os i. På trods af, at vi, der har knoklet igennem på landets konservatorier og tilsvarende uddannelser, godt ved, at der ikke findes gyldne genveje til en langtidsholdbar karriere. Uanset, hvor håbefuld, scenemindet og stylet, man er.

Forfatterne til den nye bog ”Personlig Karma” bekræftede kort efter i et interview – også i Berlingske - at det betaler sig at arbejde med tingene. Held og succes opstår sjældent ud af ingenting, påpegede både Hummel-milliardæren Christian F. Stadil og coachen Sofia Manning:”De såkaldt heldige er ofte dem, der arbejder hårdest og mest intenst. Og vigtigst af alt: De giver ikke op. De bliver ved og tager ikke et nej for et nej. De tør fejle og er ikke bange for at gå en omvej. Held som noget pludseligt og udefrakommende tror jeg ikke meget på,” lød det fra de to forfattere i interviewet. Skal man tro de stærke statements fra rollemodellerne i artik-lerne, så tilhører fremtiden de kunstnere og kreative sjæle, der smøger ærmerne op og arbejder, frem for dem, der forsøger at forcere scenekanten uden at have gjort det nødvendige forar-bejde først.

God arbejdslyst.

Page 48: Musikken nr. 3 - 2011

DA

NS

K M

US

IKE

R F

OR

BU

ND

BE

NH

AV

N

Afs

ende

r:

Mod

tage

r:

ID-nr. 46664

Vi har det hele - og lidt til og meget mere ..

Grafisk værksted Superfede events Citronhuset i Spanien Lejlighed i Berlin Karriere coaching Mobilstudie Medlemsblad WebTV Senior events

www.dmfkbh.dk Dansk Musiker Forbund · Københavns afdeling