musikken #3, 2009

48
⁄⁄ Feature: Musikbranchens bagmænd ⁄⁄ Ida Auken: ”København skal være attraktiv som kunstnerby” ⁄⁄ Se reportagen fra DMF Københavns stemningsfulde sensommerfest ⁄⁄ INTER_FACE – Musiker vil performe vores teknologiske tidsalder Nr. 3⁄⁄ Oktober 2009 MUSIKKEN

Upload: dmf-kobenhavn-dansk-musiker-forbund

Post on 25-Mar-2016

238 views

Category:

Documents


6 download

DESCRIPTION

DMF Københavns medlemsblad

TRANSCRIPT

Page 1: Musikken #3, 2009

⁄⁄ Feature: Musikbranchens bagmænd

⁄⁄ Ida Auken: ”København skal være attraktiv som kunstnerby”

⁄⁄ Se reportagen fra DMF Københavns stemningsfulde sensommerfest

⁄⁄ INTER_FACE – Musiker vil performe vores teknologiske tidsalder

Nr. 3⁄⁄ Oktober 2009MUSIKKEN

Page 2: Musikken #3, 2009

MUSIKKENKøbenhavn - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Dansk Musiker Forbund København

Sankt Hans Torv 26, 1

2200 København N

T. +45 35 240 270

F. +45 35 240 277

E. [email protected]

HJEMMESIDE:

www.dmfkbh.dk

REDAKTION:

(ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Jesper Kildegaard Jacobsen,

Mette Alrø Stoktoft, Kirsten Juul Sørensen,

Tine Refsgaard, Henrik Jansberg, Mads Mathias

SKRIBENTER DETTE NR:

Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Kirsten Juul Seidenfaden

Mads Mathias, Mette Alrø Stoktoft

Tine Refsgaard, Henrik Jansberg

Lise Mansfeldt Faurbjerg, Lil Lacy

Hans Goetz, Alex Jakobsen, Finn Luck

Gunnar Kikeby, Kjeld Lauritsen, m.fl.

FOTOGRAFER DETTE NR:

Jesper Kildegaard Jacobsen

Kirsten Juul Seidenfaden, Mads Mathias

Mads Mazanti, Thomas Juul Nørskov

Henrik Jansberg, Mette Alrø Stoktoft

Martin Asbak Boensvang, Mari anne Grøndahl

Stine Pedersen, Lil Lacy, Lise Mansfeldt Faurbjerg

Tore-Emil Højris, Lars Knudsen, Kaolina Zapolska,

m.fl.

OPLAG:

4100

DEADLINE:

15. november

2009

TRYK:

Frederiksberg

Bogtryk

København – en musikalsk Verdensby ....................................................................................3

Afdelingen Informerer .................................................................................................................4

Kort Nyt .....................................................................................................................................................6

Tema ⁄⁄ Ring til min agent… ........................................................................................................8

Tema ⁄⁄ Musikbranchens bagmænd ..................................................................................... 8

Tema ⁄⁄ De sælger klassiske stjerner ................................................................................10

Tema ⁄⁄ “Mit agentur fik mig til New York” ..................................................................... 12

Afdelingen Informerer ............................................................................................................. 13

Tema ⁄⁄ Booker, manager eller gør-det-selv? ................................................................ 14

Tema ⁄⁄ Voxpop: ”Har dit band en booker?” ................................................................... 16

Afdelingen Informerer ............................................................................................................ 17

Tema ⁄⁄ Fra undergrund til udland ...................................................................................... 18

Tema ⁄⁄ Volcano Management ............................................................................................ 20

Konflikt i bandet? ................................................................................................................................22

Stemningsfuld sensommerfest i DMF København ........................................................23

Efterår i Kbh ..........................................................................................................................................24

UR // Indhold ................................................................................................................................. 26

UR // anekdoten: En fjer på… ................................................................................................. 27

UR // dimser og lir: Tore Holst og hans mobiltelefon .............................................. 28

UR // minearbejderen: Frisk vind i trompeten ............................................................ 28

UR // pædagok i nødden: Dagbog fra Albert Rafts liv ............................................ 30

Nedtælling til INTER_FACE .........................................................................................................32

STAMTONE flytter ............................................................................................................................33

Sol, sangskrivere og succes .........................................................................................................34

København skal være attraktiv som kunstnerby .............................................................35

Deep Under Cover - COPENHAGEN .................................................................................... 36

Deep Under Cover - BERLIN ..................................................................................................... 38

CD News .............................................................................................................................................. 40

Bog News ............................................................................................................................................ 41

Tre skarpe til Morten Bay ............................................................................................................ 42

Åbent brev til Anders Laursen .................................................................................................. 43

Seniorklubben .................................................................................................................................... 44

Årets Clou ............................................................................................................................................ 45

Frederiksborg/ Helsingør ............................................................................................................ 46

Klummen // Soundtracket til min sommer ..................................................................... 47

Forsidefoto: Skipper Just FrostFoto: Jesper Kildegaard Jacobsen

INdhold

2 ⁄⁄ MUSIKKEN

Page 3: Musikken #3, 2009

lEdERAf Michael Justesen

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

Fra den 28. oktober til 1. november samles verdensmusikken under navnet Womex i København. København starter dermed sit værtskab for Womex-festivalen i de næste tre år. Og dermed er der en enestående mulighed for at fokusere på ver-

densmusikken i bred forstand. En meget forskelligartet musikform, der har meget stærke rødder i lokalbefolkningen og dens musik. Verdensmusikken er folkelig, medrivende og bringer ofte stærke følelser frem i os.

Hovedarrangøren af Womex holder til daglig til i Berlin, og hele konceptet er fastlagt på forhånd. En jury har udpeget de mange internationale orkestre, som deltager i de mange showcases, som finder sted i de fire koncertsale i DR byen. Fra onsdag til og med søndag vil der det være muligt at høre masser af forskellig verdens musik fra kl. 21 til langt over midnat.

Jeg er ikke i tvivl om, at det ikke alene bliver meget spændende, men også en kulturelt stor ople-velse. Det bliver et enestående vindue for den brede vifte af kultur og musik, som verden byder på i dag.

DMF København arrangerer i for-bindelse med Womex-festivalen to dage med showcases i Huset i Magstræde. Det gør vi bl.a. for at sætte fokus på de mange herboende verdensmusikere, som til daglig er med til gøre livet spændende og farverigt i København. I løbet af to dage, torsdag og fredag, præsenterer vi 14 forskellige bands og kunstnere.

Det bliver en lige så stor oplevelse. Og vi håber dermed, at vi kan være med til at skabe den samme intense bystemning, som vi ellers kun har oplevet, når netop Berlin - byen hvor alt sker - og hvor alt er tilladt, disker op med sine mange kulturelle events. Så syder hele byen af stemning og stor kunstnerisk aktivitet.Jeg håber, at København hen af vejen kan leve op til sit tyske forbillede og blive det kul-turelle samlingssted i Norden.

Og ikke bare forbliver en storby, der tilfældigt har fået en anerkendt festival til staden.

God fornøjelse.

København – en musikalsk Verdensby

Page 4: Musikken #3, 2009

Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulighe-den for en uge i solen ved den span-

ske riviera i Andalusien.

Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 voksne og 2-3 børn.

Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel

op i bjergene fra Marbella. Gibraltar, Se-villa, Granada og Ronda. Marokko er et sten-

kast borte. Hyggelige lokalmarkeder. 15 golfba-ner! Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda

Følgende uger til rådighed i februar/ marts 2010:7 - 8 - 11 og 12

Vi trækker lod om ugerne. Max to uger pr. lodtrækning.Pris: Kr. 800,- pr. uge. Ugen går fra lørdag til lørdag.

Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: [email protected] for ansøgning: 26. oktober 2009 kl. 12.00.Du kan forvente svar i midten af november.

Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk

Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i Kulturmetropol Nummer Einz – Berlin. Lejligheden er en succes, med mange glade brugere.

Drømmer du om et studie- eller inspirationsophold i Berlin? Lej-ligheden er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg. Det er lige på

grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter, som ligger tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertste-der. Der 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

Lejligheden på 109 kvm. er fuldt udstyret med 6 senge-pladser, stue, køkken, to soveværelser, et musikrum, et badeværelse og et gæstetoilet. Adressen er Rykestraße nr. 44 i Prenzlauer Berg.

Pris: Kr. 2.000,-. Der skal betales kr. 1.000,- yderligere i depositum, som du får tilbage, med mindre der er sket skader eller bortkomst af nøgler.

Ugen går fra mandag til mandag. Er der flere ansø-gere til samme uge, trækkes der lod. Der kan max søges på to forskellige uger ved hver udlodning.

Følgende uger til rådighed fra februar til april 2010:5 - 7 - 8 - 9 - 11 - 12 - 13 - 15 - 16 og 17

Interesseret!Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: [email protected] Frist for ansøgning: 26. oktober 2009 kl. 12.00.Du kan forvente svar i midten af november.

Læs alt om mulighederne og se vores informations video fra Ry-kestraße på www.dmfkbh.dk

Bestyrelsen i KMO ønsker dig rigtig god fornøjelse!

Tag til Berlin

Citronhuset

Fotos: Lars Knudsen

Page 5: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

Københavns afdelingens medlemmer har mulighed for at få trykt eget PR-materiale på afdelingens to printere.Produktion og priser er målrettet til dig, der ønsker små oplag til den enkelte koncert eller event.

Plakater og foldere Kanonbilligt!!

A4 og A3 plakater i små oplag (4 farver printer)

Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.)Du kan få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CD-indstik, postkort og visitkort.

Ved CD-cover i 250 gr. papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en foldema-skine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm.

Priseksempler:

100 stk. A3 plakater, 135 gr. kr. 285. –400 stk. postkort 250 gr. tryk på 2 sider kr. 280,-Vær opmærksom på, at farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med f.eks. farven på skærmbilledet eller print fra anden printer.

Priseksemplerne (incl. moms) er vejledende. Styk-priserne kan variere fra job til job, afhængigt af det faktiske tidsforbrug for tryk af dit materiale, valg af papirkvalitet og hvor meget for- og efterbehandling, der skal udføres i afdelingen.

Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling, kombineres der (eks. postkort + plakater) vil tidsforbruget stige tilsvarende.

Arbejdstiden er gratis den første time, herudover afregnes med kr. 225,- incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.

Bemærk:

Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve. Arbejdstid er ikke medregnet.

Tilbuddet om trykning gælder afdelingens medlemmer og kun til eget PR-materiale, ikke foreninger, spillesteder osv.

Send materialet til [email protected] eller ring til afdelingen tlf.: 35 240 270

Procedure ved bestilling

Vær opmærksom på, at du skal betale kontant eller med Dankort, når du afhenter dit materiale.

Bestilling - Priserne er incl. moms

Pris pr. stk.

Max antal

A2-plakater 420 x 594 mm140 g Mat / 170 g Photo 28,- 50

A1-plakater 594 x 840 mm.140 g Mat / 170 g Photo 56,- 50

A0-plakater 840 x 1188 mm.140 g Mat / 170 g Photo 112,- 25

PLAKATER I STORFORMAT

Plakaterne bliver en anelse større, end standart format A2, A1 og A0

Aflever dit materiale i afdelingen, Sankt hans Torv 26, 1. sal.Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15.

Fil afleveres i pdf- eller tif-format på en CD-ROM, USB-nøgle eller mailes til: [email protected]

Ved tif-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi.Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB.Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning, husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker.Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.

obs! Nye priser pr. 1. oktober 2009

Materialet betales kontant eller med Dankort ved afhentning.www.dmfkbh.dk klik på medlemstilbud og grafisk værkstedYderligere spørgsmål, ring til afdelingen på tlf.: 35 240 270

Page 6: Musikken #3, 2009

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

KORT NYTKoRT NyT

I øjeblikket kan man flere steder se en dokumentarfilm om Herning Kirkes Drengekor. Filmen viser kordirigenten Mads Bille og hans ukuelige gejst omkring arbejdet med drengekoret. Filmen formidler en dybfølt musikalsk oplevelse fra instruktøren Anne Moulvad, som ikke kendte meget til klassisk musik, før hun stødte ind i den gennem drengekoret i Herning. Anne Moulvad var nemlig selv til gudstjeneste i Herning Kirke. Her blev hun ramt af klangen bagfra. Da hun vendte sig om, så hun, at det var kirkens drengekor der leverede den fantastiske lyd. Det blev denne store oplevelse, der satte hende i gang med at skildre koret på film. Det viste sig senere, at der lå flere gode historier i koret og dets dirigent, Mads Bille - som går under navnet ’sangens Ulrik Wilbek’. Med hård træning, socialt samvær og en tro på den enkeltes evner har han skabt enestående resultater med drenge fra lokalområdet. Filmen har allerede afsluttet sin spilleperiode i den københavnske biograf Vester VovVov, men kan fortsat ses i Repriseteatret i Holte - frem til d. 22. oktober.

En stemme for livet - på film

Om godt en måned – d. 31. oktober – 7. november - blænder den kreative københavnske musikfestival Wundergrund atter op for spændende og slående kulturmøder mellem moderne klassisk musik og andre musikgenrer, kunstmiljøer og kreative brancher. Bag festivalen står genreorganisationen SNYK. ’Forundring fryder - alt kan ske’ – sådan lyder festivalens motto. Herfra kan man selv tolke videre. Kun fantasien sætter grænser for, hvad en Wunder-grund-festival kan rumme af nyskabende musikalske oplevelser. Programmet for dette års festival er fortsat under opbygning. Læs løbende mere på festivalens farvestrålende og indbydende hjemmeside: www.wundergrund.dk

Wundergrund går snart i luften

I begyndelsen af november kører festivalen Dubai Sound City for fuldt knald – og for første gang - i den arabiske stat. Det sker under sloganet ‚The World‘s Hottest Winter Music Festival‘. På festivalprogrammet finder man flere danske bands – herunder både Alphabeat og Outlandish.Arrangørgruppen Liverpool Sound City står bag festivalen i Dubai, og ar-rangørernes engelske baggrund kan tydeligt ses på programmet. Her spiller Happy Mondays, Echo & The Bunnymen og Human League side om side med The Futureheads, The Farm, Ocean Colour Scene og Doves og en lang række andre britiske bands. Alphabeat og Outlandish kan opleves på Dubai Sound City i dagene 5.-7. november.

Vinterens hotteste musikfestival

I september kunne jazzkluben Paradise Jazz med base i Huset i Magstræde fejre sit 10 års jubilæum. Det skete med en festlig jubilæumskoncert. Historien bag den legendariske jazzklub er som følger: I 1999 tog en række københavnske jazzmusikere initiativ til en ny og musikerstyret klub, der ne-top fik navnet Paradise Jazz. Klubben har bestået og har lige siden holdt til i Huset i Magstræde. På Paradise Jazz-programmet den kommende sæson er selvfølgelig det faste Monday Night Big Band, som gennem alle årene har været klubbens flagskib.

10 år med Paradise Jazz

Page 7: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Mandag d. 2. november er det 30 år siden, organisationen Danner blev skabt. Da brød 300 kvinder nemlig ind i det halvtomme Dannerhus i Køben-havn, og i løbet af de næste år skabte de Danmarks første kvindekrisecenter. Det markeres på dagen med en stor støttefest i Koncertsalen i Tivoli, hvor en række kvindelige kunstnere spiller gratis i den gode sags tjeneste.På plakaten ved denne aftens koncert står nogle af de stærkeste sangerin-der i landet lige nu. Oplev blandt andet Annisette, Søs Fenger og Anne Linnet, Cæcilie Norby, Camille Jones og Fagget Fairys. Det umage – men sjove – par, Anne Marie Helger og Per Vers, vil stå i spidsen og lede slagets gang som konferencierer. Koncerten starter kl. 20.00. Billetterne koster kr. 375,- og kan købes direkte på www.gaffa.dk/live

danske sangerinder spiller til støttefest for danner

Folk kan tilsyneladende ikke få nok af det gamle danske band, Loveshop. De sidste år har bandet holdt pause på ubestemt tid, mens to af bandets medlemmer i stedet har fuld gang i solokarriererne. Da gruppen i som-meren annoncerede en genforeningskoncert på VEGA, blev der udsolgt over night. Det motiverede Loveshop – der fortsat har forsangeren Jens Unmack i spidsen – til lynhurtigt at sætte en hel Danmarksturné op. Bandet kan således opleves hele tre gange i København i løbet af november. Og de nyopslåede koncerter er også næsten udsolgt, lyder den seneste melding. Så skynd dig, hvis du vil sikre dig en billet til en af Loveshops kommende koncerter i København. Se samtlige koncertdatoer på www.jensunmack.dk

loveshop sælger ud

Det Kongelige Teaters DVD-udgivelse af Wagners Nibelungens ring, The Copenhagen Ring, er nomineret som ’DVD of the Year’ af det førende inter-nationale blad for klassiske musikudgivelser, The Gramophone. Hvert år uddeles the Gramophone Awards - nogle af de mest eftertragtede priser i hele verden inden for klassisk musik – ofte omtalt som ’den klassiske musiks Oscar’. Om Det Kongelige Teaters DVD-udgivelse løber af med sejren, bliver afsløret ved en ceremoni i London d. 2. oktober, hvor operachef Kasper Holten vil repræsentere Det Kongelige Teater. Han siger i forbindelse med nomineringen: ”Alene det at være en af de tre nominerede til denne pris er helt fantastisk. Det betyder voldsomt meget for os på Det Kongelige Teater med et sådant skulderklap udefra. Det fortæller, at vi nu er med blandt de førende i verden, når vi sætter alle sejl til – og så håber vi naturligvis, at nomineringen giver endnu flere verden over lyst til at opleve vores Ring på DVD.”

The Copenhagen Ring-dVd nomineret til international pris

I løbet af efteråret slår TAP 1 dørene op for en totalrenoveret forhenværende tappehal på Carlsberggrunden på Vesterbro. TAP 1 danner ramme om en lang række begivenheder af både kulturel og kommerciel karakter, og i et samarbejde mellem TAP 1 og VEGA præsenteres nu en ny fond, som skal skabe koncertoplevelser i højeste kvalitet under navnet TAP 1 Live.Tap 1 får plads til mellem 2000 og 6000 mennesker, lydforholdene er rigtig gode og logistik-forholdene er uden sammenligning de bedste i byen. Køben-havnerne og byens gæster kan fra efteråret 2009 se frem til en bred vifte af spændende oplevelser i form af bl.a. koncerter, shows, udstillinger og messer i den 4600 kvadratmeter store sal på den historiske Carlsberg-grund.

VEGA og TAP 1 skaber nyt kulturelt venue i København

Page 8: Musikken #3, 2009

Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd

8 ⁄⁄ MUSIKKEN8 ⁄⁄ MUSIKKEN8 ⁄⁄ MUSIKKEN

Ring til min agent…

Af Christine Christiansen

’Ring til min agent’. Sådan lød den pirrende overskrift på en artikel i Ber-lingske Tidende tidligere på året. Jeg læste straks længere ned og erfarede, hvad jeg ikke vidste i forvejen: Danske skuespillere har skruet massivt op for brugen af såkaldte agenter de seneste år. Det er med andre ord mere reglen end undtagelsen blandt både kendte, semikendte og unge up and coming skuespillere, at man søger i stald hos et af de ca. fem bureauer, der lige nu findes på landsplan. En tendens, man længe har set i udlandet - især i England og USA - men som er forholdsvis ny herhjemme. Hvad er det så, agenten kan?

’De bringer skuespilleren i spil hos potentielle arbejds-givere, skaffer dem prøve-filmninger og castings, for-handler deres honorarer og hjælper dem til at gøre sig bevidste om, hvad de skal takke ja og nej til. De holder styr på den travle skuespil-lers aftaler og bistår med råd og vejledning, når de skal give interviews’, lød det i ar-tiklen. Med andre ord: Agen-ten klarer næsten alt. Jeg blev nysgerrig efter at finde ud af, om dette boom i brugen af agenter og mana-gere mon også kan spores i musikbranchen? Jeg spurgte løs hos kolleger og andre, jeg

stødte på i miljøet. Faktum var, at ingen af os rigtig vidste, hvor udbredt musikeres brug af agenter egentlig er. Det blev startskuddet på dette MUSIKKEN-tema: På redaktionen satte vi os simpelthen for at finde ud af, hvor udbredt brugen af agenter og ma-nagere er blandt københavnske musikere fra forskellige genrer. Og ikke mindst: Hvorfor nogle musikere sværger til brugen af agenten, mens andre bevidst vælger hende fra. Samtidig bad vi en række agenter, managere og eksperter fra musikmiljøet om deres version. Svarene var omtrent så forskellige og flertydige som de musikere, vi spurg-te. Det viser sig nemlig, at agent- og managermarkedet er et uhyre mang-foldigt univers, hvor det vrimler med titler, undertitler og betydninger. På de følgende sider kan du læse meget mere om københavnske musi-keres brug af managere, bookere og agenter. Du kan møde musikere, der har valgt at samarbejde med agenter og høre, hvad de får ud af det. Mød solofløjtenisten, der - med sit agentur i ryggen - fik en eksklusiv cd-kontrakt med et af verdens mest fremtrædende orkestre i New York. Mød den unge music management-studerende Sarah Cohr, der netop har åbnet eget firma. Mød DMF’s ekspert nummer ét på booking-området, Mikael Højris. Mød dem alle i MUSIKKEN.

Bookere, managere, agenter, pro-motere, koncertarrangører: Stil-lingsbetegnelserne blandt mu-

sikbranchens bag- og mellemmænd er mange. Det kan være svært at orientere sig i en jungle, der ikke lader sig indfange af firkantede kasser og rubrikker. Bran-chefolkets opgaver varierer fra bureau til bureau, fra kunstner til kunstner, fra territorium til territorium. MUSIKKEN har kigget dybt i DMF-konsulent Mikael Højris’ lille, gule musikerbibel - Den Nye Musikbranche - for at danne os et overblik. Vi bringer her et par fyldige og uddybende citater fra bogen:

Manageren

Ideelt set skal manageren være en slags ’femte mand i bandet’. En person, som kunstnerne stoler 100 % på, og som tager sig af alt det forretningsmæssige omkring bandets karriere. Manageren skal gøre sit yderste til bandets bedste. Managerens betaling er en procentdel af bandets ind-tægter, typisk 20 %. Men hvad er det så,

en manager skal lave? Det enk le svar er med andre ord: Alt! Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke.Managerens op-g a v e r h a r m e d kunstnerens mu-sikarbejde at gøre. Kærestesorger, huslejebetaling og vasketøj henhører

til privatsfæren. Forholdet imellem kunst-ner og manager bygger på tillid og på en god kontrakt – men først og fremmest på tillid. Kunstneren må have tillid til, at manageren er i stand til sørge for, at kunstnerens musikalske og kunstneri-

Af Mads Mazanti.

Tegninger/ grafik af Tore-Emil Højris

Page 9: Musikken #3, 2009

Af Christine Christiansen

ske ambitioner omsættes bedst muligt i forhold til resten af musikbranchen og publikum.Pladekontrakter, forlagskontrakter, spil-lejobkontrakter, tv-optræden, sponsoraf-taler – you name it – er alt sammen noget, en god manager har styr på. Og han skal sørge for, at kontrakterne er de bedst mulige for kunstneren.Manageren har kontakten til alle kunstne-rens samarbejdspartnere og skal dybest set være ’på nakken af dem’ for at sørge for, de gør det bedst mulige arbejde for kunstneren. Der vil altid være nok at se til.• En god manager kan ikke nødvendigvis gøre en god kunstner bedre. Men en dårlig manager kan gøre ubodelig skade på en god kunstners karriere.• Den internationale management bran-cheorganisation hedder International Mu-sic Managers Forum og har internetadres-sen: www.immf.net

Bookeren

Principielt booker manageren ikke jobs, det lader han bookingbureauer (også kal-det „agenter” tage sig af, og manageren arrangerer ikke koncerter, det lader han koncert-arrangører (også kaldet ’promo-tere’) om at gøre.I Danmark er der en tendens til sammen-blanding af management og booking - og sågar nogle gange også koncertpromoti-on. Sammenblandingen skyldes primært, at det danske musikmarked er så lille, at indtægtsmulighederne for kunstnerne er for små til at ’brødføde’ en manager, som ikke også har andre indtægtsgivende opgaver. Men sammenblandingen kan være uheldig.Der kan opstå uheldige interessekon-flikter, fx mellem band/management og bookingbureau/koncertarrangør: Hvor

mange jobs skal der spilles? Er det tid til en spillepause? Skal en ny indspilning sættes i gang? Etc. Et lille antal jobs og mange pauser er dårlig forretning for bookingbu-reauet og koncertarrangørerne, men kan være sund fornuft for kunstneren. Der er måske behov for en ny Cd-udgivelse, så der kan bookes flere jobs. Men er tids-punktet det rigtige for kunstneren? Er der nyt materiale klar? Etc. Hvilke hensyn skal veje tungest – og hvad er vigtigst? Det er hér, managerens rolle som kunstnerens pålidelige repræsentant er altafgørende, og bookeren må træde i baggrunden.

Bookingbureauer

Et bookingbureau er grundlæggende en service-virksomhed, der formidler jobs til udøvende kunstnere; en slags arbejds-formidling. Bureauets betaling er en procentdel, en provision, af kunstnerens brutto¬indtægter ved jobbet - typisk 15-20 %Bookingbureauer kan imidlertid være mere end bare formidlingskontorer. De gode af dem har også en stor opsøgende virksomhed, hvor der gøres en aktiv ind-sats for at skaffe kunstnerne spillejobs.Den engelske term for et bookingbureau er da også booking agency, hvilket netop antyder denne aktive rolle som agenten formodes at have. På denne måde repræ-senterer bureauerne kunstnerne i forhold til koncertarrangører, spillesteder m.v.Selvom mange bureauer hævder, at de ar-bejder ’uden kontrakt’ med de kunstnere, de repræsenterer, er det dog i realiteten snarere reglen end undtagelsen, at der mellem bureau og kunstner foreligger en formaliseret aftale om, at bureauet repræsenterer kunstneren, og at alle hen-vendelser om koncertarrangementer skal formidles via det pågældende bureau.

Flere råd og mere info kan fås ved at kontakte Mikael Højris ([email protected]), eller ved yderligere læsning i bogen ’Den Nye Musikbranche’, som rummer masser af nyttig in-formation om den samlede musik-branche.

Musikbranchens bagmænd

Det kan være svært at finde rundt i junglen af stillingsbetegnelser for musikbranchens bagmænd. MUSIKKEN giver dig styr på begreberne booker og manager – og alle dem derimellem.

Find bookingbureauerne på www.musikinfo.dk

Page 10: Musikken #3, 2009

Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

Det er ikke noget, man snakker så højt om i den klassiske musik-verden. Men en lille udvalgt flok

af landets bedste musikere og ensembler har folk til at lave det tunge og tidskræ-vende administrative arbejde med boo-king af egne koncert- og studiejobs. De er nemlig kommet i stald hos agen-turet Copenhagen Artists. Agenturet, som har kontorer øverst i en ejendom på Chr. 9’s gade i Indre By, tæl-ler tre erfarne agenter. Deres katalog rummer kunstnere som dirigenten Michael Schønwandt, den unge nor-ske violinist Vilde Frang og cellistko-meten Andreas Brantelid. ”Lige nu har vi 65 solister, dirigenter og ensembler i vores katalog. Vi sæl-ger vores artister til hele Norden,” for-tæller agenturets medejer og stifter, Jacob Soelberg, stolt. Han har selv en fortid som violinist i DR SymfoniOrke-stret og har desuden turneret verden tynd med strygekvartetten Zapolski. Han kender det klassiske musikmiljø og dets mekanismer indefra.

Underskud det første år

For Jacob Soelberg handler det ho-vedsageligt om at drive en forretning – det skal med andre ord kunne betale sig at byde en ung kunstner indenfor i agenturet. At satse på en kunstner, der ikke sælger koncerter, er derimod katastrofalt for agenturet rent øko-nomisk. ”Det første år, vi har en kunstner i stald, budgetterer vi altid med et underskud.

Det koster os mange arbejdstimer at lave promotionsmateriale, ringe og rejse rundt for at markedsføre den pågæl-dende. Først efter et år kan vi forvente, at kunstneren for alvor sælger. Vi høster en provision for hver solgt koncert - de

eneste penge, vi tjener på kunstnerne.”Koncertpriserne forhandles individuelt

med den enkelte kunstner. Som regel lægger agenturet dog et prisniveau ud

fra erfaringerne med det pågældende land og kunden.”Det nytter ikke, vi sætter nogle skyhøje priser, som ingen vil betale. Vi er nødt til at være realistiske. Vi har konstant følere ude med, hvad kunstnerne må koste,”

fortæller han.Lige nu står musikere fra både ind- og udland i kø for at få foden indenfor hos

Copenhagen Artists. Få får en plads i agenturets præsentationskatalog - men

Jacob Soelberg sætter en ære i, at alle får en fair behandling. ”Jeg respekterer musikere, der bruger et helt liv på at forsøge at blive solister, og vi tilstræber at se alt materiale igennem og besvare alle henvendel-ser, vi får fra kunstnere. Men det kan være hårdt at måtte give mange af-slag,” indrømmer han.

Sælger med tandbørsten i lommen

At sælge kunstnere kræver regelmæs-sige fysiske møder med kunderne. To gange om året rejser Jacob Soelberg og sine to kolleger derfor rundt til alle orke-ster-, opera- og festivalchefer i Norge, Sverige og Finland for at promovere agenturets kunstnere.”Her er du virkelig sælgeren, der kom-mer med tandbørsten i lommen,” smi-ler Soelberg. At kunne sælge et navn kræver, at man er inde under huden på kunstneren, pointerer agenten:”Det er ikke nok at fortælle kunden, at

musikeren er fantastisk. Du skal kende kunstnerens personlige historie for at

De sælger klassiske stjerner

Af Christine Christiansen. Foto: Marianne Grøndahl

”Jeg respekterer musikere, der bruger et helt liv på at forsøge at blive solister.”

Page 11: Musikken #3, 2009

Det københavnske musikagentur Copenhagen Artists sælger klassiske kunst-nere til festivaler, opera- og koncerthuse i hele Norden. Agenturet bombarderes med henvendelser fra musikere, der vil i stald her – og for agenterne ligger udfor-dringen i at kunne spotte de musikere, der kan sælge mange koncerter på sigt.

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

kunne sælge varen. De kunstnere, vi har i stald, kommer regelmæssigt herind og får en snak. Vi taler med dem om, hvad de selv kan gøre, og hvad vi kan gøre for dem for at give dem det nødvendige boost. For

de unge kunstnere handler det om at få sat fart i deres karriere hurtigt, så de ikke spilder tiden.””Vores opgave er både at sælge og passe på artisterne,” fortsætter han og nævner her den unge cellist Andreas Brantelid, som agenturet fik i stald, før hans karriere for alvor tog fart:”Det er os, der har bygget Andreas op. Vi lancerede ham i Norden og hjalp ham senere med at komme ind hos de store agenturer i bl.a. England.”

Undgå udbrændthed

En anden kunstner, agenturet har under

sine vinger, er den kun 22-årige dirigent Joshua Weilerstein, der bemærkelses-værdigt vandt den internationale Malko-dirigentkonkurrence i København i foråret. For ham handler det om ikke at brænde

ud, før han får tilstrækkelig professionel erfaring. ”Efter Malko-konkurrencen blev han bombarderet med dirigenttilbud. Men de næste

tre år skal han – efter samråd med os - kun dirigere de 16 koncerter, der fulgte med førsteprisen. Resten af tiden skal han øve sig og dirigere små orkestre hjemme i USA,” forklarer Soelberg. Når en musiker har været hos agentu-ret en periode, evalueres forløbet. Lever samarbejdet ikke op til begge partneres forventninger, vælger de som regel at gå hver til sit.”Kunstnerne vil have noget ud af aftalen. Og for os handler det udelukkende om at have kunstnere, der sælger. Der skal være en konstant aktivitet omkring alle navnene på vores liste,” fastslår Jacob

Soelberg. Han uddyber: ”Hver gang, vi sælger en koncert med en kunstner, sættes agenturets renommé på spil. Vi skal kunne stå inde for, at de kunstnere, vi sælger, er i top. Varen skal være frisk hver gang.”

”Vores opgave er både at sælge og passe på artisterne.”

OM COPENHAGEN ARTISTSAgenturet har base i København og blev etableret i 2005 af Jacob Soelberg, som nu er medejer af virk-somheden. Resten ejes af den arbejdende bestyrelse, som er: Flemming Lindeløv, Christen Obel, Mariann Norrbom, Per Soelberg og Peter Aalbæk. Agenturet tæller i alt tre ansatte – alle med bred erfaring på musikområdet. 65 kunstnere og ensembler er i stald – både danske og udenlandske navne. Desuden står Copenhagen Artists bag serien Nordic Concerts – en koncertrække med fremtrædende internationale symfoniorkestre, der gæster Nordens koncerthuse. I maj 2009 gennemførte Copenhagen Artists den internationale dirigentkonkurrence Malko i DR Koncerthuset.

Læs mere på www.copenhagenartists.com

Page 12: Musikken #3, 2009

Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

- hvor længe har du været i stald hos Copenhagen Artists?”Jeg underskrev kontrakten med Copen-hagen Artists i januar 2006.” - hvad motiverede dig til at indgå af-tale med et agentur?”Jeg havde da arbejdet 12 år i DR Sym-foniOrkestret, men var lidt i tvivl om der var en hylde til mig i musiklivet uden for orkestret. Da jeg i december 2005 blev ringet op fra USA og fik at vide, at jeg var Grammy-nomineret i kategorien ’Best soloist performance with orchestra’ for min indspilning af Ole Schmidts Fløjtekon-cert, besluttede jeg at give det en chance med et agentur. Jeg vidste, jeg måtte have hjælp med kontakter i musikverdenen, både inden for og uden for Danmarks grænser.

- hvilken forskel gør det for dig at være i stald hos et agentur, frem for at mar-kedsføre dig selv som klassisk solist?”At jeg har et agentur betyder, at jeg ikke har hovedansvaret for at markedsføre mit ’produkt’. Det giver mig mere tid til fordybelse i det kunstneriske indhold af mit liv. Dermed ikke sagt, at jeg frasiger mig hele ansvaret. Det er stadig vigtigt at være opsøgende i alle potentielle sam-

menhænge – både på og uden for scenen. Den personlige kontakt forbinder altid en koncertarrangør og en musiker bedst. Men jeg kan fx få oparbejdet en aftale med en arrangør, hvorefter agenturet overtager de formelle ting: Forhandling af honorar og udfærdigelse af kontrakt etc.”

- På hvilke områder har aftalen med Copenhagen Artists helt konkret gjort en forskel for dig?”Siden 2006 har Copenhagen Artists helt konkret hjulpet mig med en cd-kontrakt med New York Philharmonic Orchestra. Jeg skal indspille Carl Nielsens Fløjtekon-cert med orkestret i 2010. Agenturet har tilmed skaffet mig solistjobs i Tyskland, Polen og Danmark. De har arrangeret en to ugers solistturné rundt i hele Danmark med strygeorkester. De har skaffet mig jobs i mange kammermusikforeninger med min baroktrio. De har hjulpet mig med ansøgninger til fonde til diverse cd-projekter. De er også glimrende sparrings-partnere for de idéer, jeg går og leger med i

mit hoved. Kan de lade sig gøre? Hvordan griber jeg det an at realisere mine projek-ter på en konkret måde, etc.Men det er stadig vigtigt, jeg selv er aktiv – både på det idémæssige plan og på det helt konkrete plan - i samarbejdet med agenturet. Du får dét, du selv lægger i det. Man kan helt sikkert markedsføre sin karriere ved egen hjælp, hvis man har næse for det og den fornødne tid – men det kræver meget arbejde!”

- Ville du anbefale andre musikere med solistiske ambitioner at søge op-tagelse i et agentur, frem for at stå med al markedsføringen selv?”Ja - som jeg oplever musikverdenens præmisser, er det er en fordel at have et agentur. Et agentur symboliserer et slags ’kvalitetsstempel’. Det giver tryghed hos arrangøren, som ofte ikke har råd til at tage chancer mht. solister. På det inter-nationale plan arbejder mange forskellige agenturer sammen og udveksler kunst-nere. Derved åbner der sig et potentielt større marked. Men igen: Det forudsætter alt sammen, at du selv lægger de fornødne kræfter i samarbejdet med agenturet. Du bestemmer selv - afhængigt af dit tem-perament og engagement - hvornår dine ambitioner er indfriede.”

“Mit agentur fik mig til New York” MUSIKKEN mødte DR SymfoniOrkestrets solofløjtenist Ulla Miilmann, som er i stald hos Copen-hagen Artists. Næste år indspiller hun Carl Nielsens Fløjtekoncert på cd med selveste New York Philharmonic Orchestra. En aftale, agenturet skaffede hende i hus.

Af Christine Christiansen

”Den personlige kontakt forbinder altid en koncertarrangør og en musiker bedst”

”Det er stadig vigtigt, jeg selv er aktiv – både på det idémæssige plan og på det helt konkrete plan”

Ulla Miilmann (1972) er solofløjtenist i DR RadioSymfoniOrkestret Hun spiller i en række ensembler, bl.a. Duo Cavatina med guitaristen Mathias From. Ulla har indspillet bl.a. Ole Schmidts Koncert for Fløjte og Orkester – en cd, der var Grammy-nomineret i kategorien ’Best soloist perfor-mance with orchestra’ i 2005.I 2010 indspiller hun Carl Nielsens Fløjtekoncert sammen med et af verdens bedste og mest berømte orkestre: New York Philharmonic Orchestra. Læs mere om Ulla Miilmann på www.miilmann.com/

Page 13: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Begge arrangementer finder sted i HUSET i Magstræde, Rådhusstræde 13, København K

Onsdag d. 7. Oktober 2009

To spændende aftener i efteråret med foredrag, debat, networking og musik

Michael Lyhne, Mind on Music: Få sat handling bag dine musikalske karrieredrøtmme.

Michael Lyhne fra firmaet Mind on Music har mange års erfaring i at coache musikere og sangere mod deres definerede mål.

Aftenens Musiker: Andreas Borregaard (Accordion)

Programmet var ikke fastlagt ved redaktionen afslutning. TBA

Mandag d. 9. November 2009

Program for Platform

Få sat handling bag dine musikalske karrieredrømme.

Arrangementet annonceres på hjemmesiden og via nyhedsmail.

Kl. 18.00 - 19.00: Spisning og livemusik. Kl. 19.00 - 21.00: Foredrag og debat

Arrangementerne er gratis for medlemmer af DMF.Som DMF-medlem kan du desuden tage et ikke-medlem med gratis.DMF København er vært ved et lille traktement. Læs løbende mere om efterårets Platform-arrangementer på www.dmfkbh.dk

-

Page 14: Musikken #3, 2009

Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

Det københavnerbaserede rock-band The Late Parade har indgå-et en bookingaftale med BEAT-

BOX-booking. En helt ideel deal for det fem mand store orkester på nuværende tidspunkt, fortæller keyboard-mand Tro-elz Schmidt. ”Beatbox er et topprofessionelt booking-bureau med god kontakt til danske spil-lesteder og festivaler,” uddyber Troelz begejstret. Selskabet booker også store, internationale navne, når disse besø-ger Danmark. Dette åbner mulighed for support-jobs til bl.a. The Late Parade, der i foråret udsendte deres debutalbum: In Chase Of Red Beads, og endnu har deres første store Danmarks-tour til gode. At befinde sig i samme velrenommerede booking-stald som fx Mew, D-A-D og Tina Dickow er i sig selv et kvalitetsstempel, der automatisk medfører, at spillesteder-ne rundt omkring i det ganske land lægger mærke til det unge rockband. ”Vi er et band, der rigtig gerne vil ud og spille på de fede spillesteder og festivaler,” siger Troelz og fortsætter: ”Man kan gøre en hel del selv, men det kræver virkelig meget tid og benarbejde. Derfor er det perfekt for os med et stort bookingselskab som Beatbox i ryggen.”

Bookingen betaler sig

The Late Parades medlemmer er naturlig-vis ikke blinde for, at en del af det samlede koncerthonorar går til booker-salær. Der er dog tale om et meget bevidst valg i for-hold til, at der er uendeligt mange andre ting, man kan bruge sin tid på, når man er et ambitiøst og fremadstormende orke-ster. Derudover er Troelz slet ikke i tvivl om, at BEATBOX-booking i sidste ende tjener flere penge hjem til bandet, end hvis The Late Parade selv skulle stå for forhandling af kontrakter med spillesteder og festivaler.

Velsmurt PR-maskine

Promotiondelen er en af de store udfor-dringer, når musikere skal ud og banke på døre til danske og udenlandske venues.

Et bookingbureau har i sagens natur et velsmurt PR-maskineri kørende, hvilket The Late Parade har nydt godt af:

”Op til vores koncert på Beatdays i Valby i august var der masser reklamer på bus-serne i København. Det ville vi aldrig selv have haft råd til,” forklarer Troelz.Tidligere på året spillede The Late Parade opvarmning for danske VETO og irske

Snowpatrol – begge gange på VEGA. Senere på året skal bandet på en mindre release-tour rundt i landet, og Troelz er glad for den måde, booking-selskabet griber tingene an på:”Touren er rigtig godt planlagt med jobs samlet i små bundter, koncentreret om nogle weekends, hvilket er helt opti-malt.”Samarbejdet med BEATBOX-booking kom i stand, da The Late Parade selv henvendte sig til booking-bureauet. BEAT-BOX-booking viste hurtigt interesse, og efter at have overværet en koncert med bandet på Rust var bureauet overbevist.

Åbner døre til udlandet

Som mange andre up coming bands drøm-mer The Late Parade om de store interna-tionale scener. Første skridt er en aftale med et japansk pladeselskab, der bringer The Late Parade på en tour til Japan se-nere på året. En aftale, der nu varetages af bandets danske label, Good Tape Re-cords, men som oprindeligt kom i stand, da det japanske label kontaktede The Late Parade direkte via bandets Myspace-side. Også BEATBOX-booking har åbnet udenlandske døre ved bl.a. at sætte The Late Parade i forbindelse med et fransk bookingbureau. Dette samarbejde skulle gerne munde ud i en række showcases og ’hul igennem’ i Frankrig.

Hvad angår management har The Late Parade valgt selv at styre den del af for-retningen – i hvert fald i en periode. Sam-men med BEATBOX-booking har bandet fastlagt forskellige fremtidsplaner, og er således selv meget involveret i alt det

Booker, manager eller gør-det-selv?Hvad satser man på som ambitiøst band, når man alvor får vind i de musikalske sejl? Skal man klare bookingen selv og gå efter en managementaftale? Eller skal man overlade de svære beslut-ninger til bandets ’sjette medlem’ og selv skaffe de fede gigs på spillestederne? Musikeren Troelz Schmidt fortæller her om sine erfaringer fra bandet The Late Parade.

Af Mads Mazanti

”Man kan gøre en hel del selv, men det kræver virkelig meget tid og benarbejde. Derfor er det perfekt for os med et stort bookingselskab”

Foto: Mads Mazanti

Page 15: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

administrative omkring et rockband. ”Lige nu står vi selv for store og små opga-ver omkring bandet, såsom opdatering af diverse sites, udformning af rider, booking af bandbus, aftale om et muligt tøjspon-sorat og en masse andre praktiske ting,” forklarer Troelz.

Bandet har tidligere arbejdet sammen med managere, men har nu valgt at køre den del selv. En udfordring, som kræver overblik, klar arbejdsfordeling og mange timer bag computeren. ”Vi holder mange møder internt i bandet, for at finde ud, hvem der gør hvad. Lige nu har vi brug for selv at have fingrene i mul-den og mærke, hvor vi er på vej hen som orkester,” fortæller Troelz. De fem band-medlemmer er meget opmærksomme på, at arbejdet med administrative opgaver stjæler tid fra arbejdet i øvelokalet. Men som ’bandets sjette medlem’ er en ma-nager også en udgift, der skal tænkes ind i det store regnskab. Udbyttet af en ekstern managers arbejde skal stå mål med de ekstra omkostninger, og lige nu

fungerer det fint for bandet selv at klare de interne opgaver. ”Også selvom der ind imellem opstår situ-ationer, hvor en udefrakommende person kunne skære igennem og tage en hurtig beslutning, frem for at vi skal bruge en masse tid på at snakke os frem til en løs-ning,” som Troelz Schmidt udtrykker det. På sigt kan det sagtens komme på tale, at The Late Parade atter signer med et management, men Troelz er ikke i tvivl om, at kvartetten er blevet et stærkere band af, selv at skulle klare de mange udenomsopgaver:”Vi har været nødt til at sætte os ned og finde ud af, hvad der halter, og hvad der

ikke er blevet gjort i lang tid. Vores faste planlægningsmøder giver alle et overblik og hele bandet er involveret i hele proces-sen”.At være sin egen manager er en tids-krævende disciplin. De fem musikere har arbejde og studier ved siden af bandet. Det er derfor ekstra vigtigt, at alle løfter i flok, og at opgaverne uddelegeres lige-ligt. En proces og en arbejdsindsats, der helt sikkert er lærerig. Og en proces, som nok skal give udbytte på den lange bane for det fremadstormende band med det storladne rock-udtryk, der drømmer om udenlandske aftaler og jobs på de helt store scener.

www.myspace.com/thelateparadewww.beatbox.nu

www.myspace.com/goodtaperecords

SYV GODE ’ONKELRÅD’ FRA TROELZ SCHMIDT TIL UNGE UP-COMING MUSIKERE:

Afstem jeres forventninger: Hvad er det, I gerne vil?1. Sæt jer nogle klare mål – og nogle delmål undervejs.2. Vær god til at melde klart ud internt i bandet. Et band er nærmest som et 3. kæresteforhold, så lær at sige til og fra over for hinanden.

Lav en klar arbejdsfordeling: Udnyt jeres kompetencer optimalt, og find ud af, 4. hvem i bandet der er god til hvad.

Mind hele tiden dig selv om, hvorfor du spiller musik. Pas på, at jagten på 5. den store berømmelse ikke overskygger den grundlæggende glæde ved at spille.

Lyt og tag i mod gode råd: Træk på andre (ældre) musikeres og musikbran-6. chefolks erfaringer.

Lav en prøveperiode, når du indgår professionelle aftaler. Det er sundt for 7. begge parter at se hinanden an, før man binder sig rent kontraktligt. Tillid og respekt er vigtige ingredienser, når du signer med booking, management eller label.

”Lige nu har vi brug for selv at have fingrene i mulden og mærke, hvor vi er på vej hen som orkester”

”Vores faste planlæg-ningsmøder giver alle et overblik og hele bandet er involveret i hele pro-cessen”

Pressefoto

Foto: Mads Mazanti

Page 16: Musikken #3, 2009

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

- har jeres band en booker?” Vi har haft et mindre bookingbureau tilknyttet, men vi afbrød samarbejdet hen over sommeren. Først og fremmest, fordi vores forventninger på afgørende punkter ikke blev mødt. Vi booker derfor selv i øjeblikket. Med udgivelsen af en ny plade kunne det være interessant at etablere et samarbejde med et andet bureau.”

- hvad får I ud af at have en booker?”Overordnet har jeg ikke nemt ved at tale om egne fortræffelig-heder. Her kommer bookeren belejligt ind som den instans, der taler pænt om ens arbejde. Desuden sparer bookerens indle-dende kontakt til arrangørerne meget tid. Min erfaring er dog, at når man nærmer sig jobbets afvikling, så overtager man stadig mere af denne kontakt. Det kunne selvfølgelig være dejligt hvis også bookeren stod for at leje bil, søge transportstøtte, arrangere evt. overnatning osv.”

- Er der mærkbar forskel på antallet af jobs I har nu, efter I stoppede med en booker?”Det er der - men i lige så høj grad, fordi vi allerede har spillet vores plade for publikum (Debutudgivelsen ’Falder baglæns ind i i går’ udkom i januar 2008 red.). Man kan derfor tale om en af-matning, der udspringer af udgivelsessituationen i bandet. Fokus i øjeblikket er derfor også at få skrevet nyt materiale til en plade, i mindre omfang at få booket en større mængde jobs.” - hvad er blevet nemmere? ”En del af kommunikationen med vores booker handlede om, hvad der allerede var blevet kommunikeret med arrangøren. En del korrespondance havde derfor karakter af dobbeltarbejde. Når man selv sidder med denne del af arbejdet, bevarer man overblik-ket over, hvor langt i planlægningen og produktionen man er.”

Navn: Mikael ElkjærTitel: laptopmand og producerBand: Spejderrobotlink: www.myspace.com/spejderrobot

Af Kirsten Juul Seidenfaden

MUSIKKEN spurgte to forskellige bandmed-lemmer om deres brug af bookere.

”Har dit band en booker?”

- hvad får I ud af at have en booker?”Kunderne fra de store firmaer føler sig mere trygge ved at kontakte en booker frem for at tale med en musiker.”

- Er der mærkbar forskel på antallet af jobs, I havde, før og efter I fik agent?”Ja og nej. Lige nu er alle uden undtagelse ramt at finanskrisen. Det kan mærkes på antallet af jobs. Jeg vil derimod sige, at det er en anden type jobs,vi får fra bookerne, frem for dem, vi laver selv.”

- hvad er blevet nemmere?”De jobs, bookerne laver, skal vi jo ikke lave no-get logistisk fodarbejde for, og det er da meget nemmere.”

Navn: Claus hjelmTitel: TrommeslagerBand: Almost Famouslink: www.almost-famous.dk

Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd

Page 17: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

Experience a unique line up of great world music acts from the city of Copenha-gen.

Live streaming at www.globenhagen.dk/live

MIDDLE EAST PEACE ORCHESTRA - NOMADIX - EUZEN TAKO LAKO - BALTIC CROSSING - HAL & NIKOLAJ - AFENGINN

TRIO MIO - JANSBERG BAND - MAZEL - DANJALJULLIE HJETLAND - KLEZMOFOBIA - WORLD ON A STRING

Showcases

Danish Musicians Union Copenhagen presents

World music copenhagenized globalized - World music copenhagenized globalized - World music copenhagenized globalized

Listen to the World in Copenhagen

GLOBenHAGEN

Sign up and check for updates at www.globenhagen.dk

www.dmfkbh.dkwww.dmf.dk

Time/Date: Thursday 29th + Friday 30th of October 2009 from 5 PM to 9 PM

Venue: HUSET, Rådhusstræde 13

- FREE ADMISSION -

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

globenhagen_2009_ann_160x209_150909.pdf 15/09/09 13:19:26

Page 18: Musikken #3, 2009

Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Da MUSIKKEN møder Sarah Cohr i stuelejligheden, som hun de-ler med to veninder i Indre By,

er hun et stenkast fra at skyde sit nye firma i gang. Et vedholdende forarbejde med forretningsplaner, offentlige papirer, hjemmeside og udarbejdelse af kontrakter er ved sin afslutning. Firmaet repræsen-ter otte københavnske indie-labels, hvis kunstnere hun missionerer for i udlan-det. Hun pusher deres musik til de store produktionsselskaber i USA og England og giver musikerne mulighed for at slå igennem ved, at deres musik bliver valgt til visuelle medier såsom reklamer, TV-serier, film, computerspil. Også kaldet synkronisering. Et eksempel, hvor musi-kere er blevet kendt via synkronisering, er Astroids Galaxy Tour, hvis sang ’Around the Bend’ er brugt i en reklame for Apple’s iPod Touch.

Fingeren på pulsen

”Jeg har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig i den københavnske under-grund. Mit netværk i udlandet er produk-tionsselskaberne, hvor jeg har fundet

frem til de personer, som sidder på præcis de arbejdsområder, som er relevante for mig. Jeg tjekker, hvilke projekter de sidder med, så jeg kan sende dem navne på to-tre artister, jeg synes, er et perfekt match til netop dét projekt”, siger Sarah Cohr.

Synkronisering - verdens mindste nåleøje?

Mange musikeres drøm er at få et num-mer med i en Tv-serie i USA og tjene kas-sen. Men er det ikke verdens mindste nåleøje? Sarah Cohr mener ikke, det er nemt, men hun ser det som muligt, for der er mange medier at blive placeret i. Hun fortæller, at der i Danmark ikke bliver sat penge af til filmmusikbudgetter, men i USA er der mange penge i det:”Det handler om at finde de rigtige menne-sker på produktionsselskaberne. Hvis alle herhjemme tror, de skal igennem nogle få nøglepersoner for at nå de visuelle medier – så bliver der kø. Men har du forskellige platforme og personer, der kan være rele-vante i forhold til din musik, får du spredt dit produkt. Det giver større chance for at slippe igennem på et eller andet tidspunkt.

Det er selvfølgelig et kæmpe projekt for en musiker at sidde og pushe, og det er det, jeg er der for”.

Personlig kontakt giver en chance

Ifølge Sarah Cohr vil produktionsselska-berne helst have så direkte en kontakt med musikerne som muligt. Store kata-loger med uoverskuelige rækker af musik fanger ikke deres interesse. Personlig kontakt og en dedikeret formidler, der kan præsentere musik, der har relevans for produktionsselskabets projekter, kan derimod give kunstneren en chance.

Hvad er en music supervisor?en music supervisor (også kaldet music stylist) står for synkronisering. dvs. at udvælge musik, som matcher og udvikler en visuel idé. personen er ansat af produktionsselskabet for det visuelle medie, som kan være fx reklamefilm, radiospot, spillefilm, teaterforestilling, computerspil.

Fra undergrund til udland

Music management-studerende og mu-sikkonsulent Sarah Cohr har netop oprettet sit eget firma – Cohr. Hun vil knokle for at få Københavns mu-sikalske undergrund til udlandet via såkaldt synkronisering.

Tekst og foto af Tine Refsgaard

”Det jeg gør nu er at pushe musikken ud til de mennesker, jeg selv gerne vil være i sidste ende.”

Page 19: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Medier og visioner

Sarah Cohrs vision for de kommende år er at få firmaet op at køre. At få en masse kontakter og få sendt københavnsk musik til udlandet. På den lange bane er hendes mål at blive music supervisor. Hun vil

være med i selve produktionsfasen og bestemme hvordan og hvilken musik, der skal indgå i en visuel produktion. ”Den ydelse leverer jeg også nu,” fortæl-

ler hun. ”Men det er ikke det, jeg får flest forespørgsler på endnu. Det kræver held, men også at blive opdaget af de rigtige mennesker. Så lige nu pusher jeg musik-ken ud til de mennesker, jeg selv gerne vil være i sidste ende.”Sarah Cohr er klar på, at hun må arbejde sig op fra at få musik placeret til selv at komme ind i produktionsselskaberne. Sådan er det i alle brancher, siger hun:”I opstartsfasen i en virksomhed hand-ler det om at knokle og møve sig frem

på mest anstændig vis, finde de rigtige mennesker og holde kontakten ved lige. Netværket er er vigtigst,” pointerer hun. Ingen nem opgave - men Sarah erkender, at det er op til hende, om det lykkes.”Jeg har forpligtet mig overfor de plade-selskaber, som jeg har kontrakt med. Jeg brænder så meget for det her, og jeg har mine moralske forudsætninger i orden. Så må vi se, om mine faglige kompetencer rækker langt nok. Jeg tror det.”

Vil du Vide mere? rytmisk musikkonservatorium tilbyder en uddannelse i music management. læs mere om music management-uddannelsen på:www.rmc.dk/uddannelse/music_management_mm

”Grundlæggende er det musi-kernes talent og kreativitet, der skal bære igennem.”

”Det kræver først og fremmest held, men også at blive opdaget af de rig-tige mennesker”

Særaftale på VinDMF København har indgået fordelgatig aftale med Kjær og Sommerfeldt.Information om forretninger i byen ses på www.kjaer-sommerfeldt.dk.Efter aftale med Kjær og Sommerfeldt kan alle DMF-medlemmer - mod forevisning af medlemskort - få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder dog ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Page 20: Musikken #3, 2009

Tema ⁄⁄Musikbranchens bagmænd

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Volcano Management er et rendyrket management i traditionel forstand,” ind-leder Kristian Riis om det halvandet år gamle projekt, der hurtigt er blevet en markant spiller på den hjemlige, rytmi-ske musikscene. Bureauet samarbejder med i alt 13 bands, solister og DJ’s fra den danske superliga. De fire partnere i firmaet har valgt at starte som 100 % management uden in house booking, men Kristian Riis vil ikke udelukke, at Volcano på et tidspunkt kaster sig over fx udgivel-ser eller booking. ”Udgangspunktet er at gøre det bedste for bandet eller solisten. Vores fornem-

meste opgave er at optimere situationen for de tilknyttede kunstnere og gøre dem opmærksomme på nye muligheder og strømninger i branchen,” svarer Riis på spørgsmålet om, hvad Volcano Manage-ments arbejde består i.”Vi hjælper bands med at strukturere deres dagligdag og planlægge deres karri-ereforløb,” fortsætter han, og forklarer, at Volcano Management bl.a. har som mål at skabe internationale forbindelser og signe deals for de 13 klienter, der bevæger sig i den rockede og elektroniske verden.

Netværk, netværk, netværk

I jagten på udenlandske aftagere er net-værket afgørende. Både som musiker og som MXD-chef i en treårig periode har Kristian Riis gjort sit til at bidrage til Volcanos effektive kontakt-base. Han forklarer, at en stor del af det Vester-brobaserede bureaus arbejde foregår ude i marken, hvilket indebærer heftig rejseaktivitet for folkene bag Volcano Management. Det opsøgende arbejde består i at præsentere musikken for for-skellige managere, pladeselskaber og bookere ude i verden - og i sidste ende få forhandlet aftaler hjem, når nogen bider på krogen. Inden for landets grænser er Volcano Managements primære opgave at sikre, at pladeselskaber og booking-bureauer overholder deres aftaler med kunstnerne.

dialog og enighed

Modsat mange andre spillere i miljøet er Volcano Management solidarisk afløn-net. Volcano får et cut på bundlinjen af det, bandet eller solisten tjener. På den måde er det i alle involverede parters interesse, at kunstneren genererer noget indkomst.”Vi tager udgangspunkt i de enkelte pro-

jekter og er i konstant dialog med bandet eller solisten. Vi har en forventning om, at kunstneren tror på, at vi kan forvalte hans eller hendes muligheder bedst muligt,” fortæller Kristian Riis. Han understreger, at forholdet mellem manager og musiker i høj grad er et samarbejde. Dialog og enighed er helt afgørende for, at arbejdet glider, og projektet udvikler sig i den rigtige retning.”I dag kan et band ikke læne sig tilbage og lade andre gøre det hele. For at bevare den kunstneriske frihed skal bandet hele tiden holde øje med sin forretning selvom de har management, label eller booking på,” fortsætter den 33-årige nordjyde, der har stor respekt for de kunstnere, der selv ordner den mere forretningsmæssige del af karrieren.

lidenskab og business

I udvælgelsen af kunstnere er det afgø-rende, at holdet bag Volcano Management først og fremmest kan lide musikken:”Vi vælger de acts, vi selv synes er mega-fede. Grunden til, at vi har valgt det her job, er fordi vi elsker musik. Ellers tror jeg, at jeg var blevet bilforhandler – jeg elsker også biler,” griner Kristian Riis. Han lægger dog ikke skjul på, at arbejdet med musik og musikere i høj grad også rummer en kommerciel vinkel. Det er derfor vigtigt, at Volcano-holdet også tror på projektet som en god og realistisk forretning. Han sammenligner i den for-bindelse manageren med sælgeren: ”Det er lettere at sælge noget, man selv synes er fedt, end noget man får at vide, er fedt. Men man skal ikke være blind for, at der er tale om et professionelt forhold,” siger Kristian Riis om den lidt sjove rolle, hvor bandet som udgangs-punkt er arbejdsgiver, men hvor det ofte er manageren, der skal gå ind og sige ja

De fleste kender ham som guitarist i et Danmarks mest populære bands, Nephew. Eller måske som tidligere leder af MXD – Music Export Denmark. Kristian Riis er en mand, der har fingrene dybt begravet i det danske musikliv. Sidste år tog han og tre partnere hul på et nyt, spændende eventyr: Managementbureauet Volcano Management.

Af Mads Mazanti

VOLCANO MANAGEMENTS KUNSTNERE:• Oh Land• The Wong Boys• WhoMadeWho• VETO• Under Byen• Kashmir• SuperTroels• Spleen United• Speaker Bite Me• Nephew• Jomi Massage• Carsten Heller• The Floor is Made of Lavawww.volcanomanagement.com

Pre

ssef

oto

Page 21: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

eller nej til nogle vigtige beslutninger:”Manageren er ind i mellem det dumme svin, der siger nej til noget på kunstnerens vegne,” som Riis udtrykker det.

Stor erfaring fra branchen

Da det netop er kunstneren, der i sidste ende sidder i chefstolen, er det nærmest naturlov, at der ind i mellem vil opstå in-teressekonflikter. For manageren handler det i de situationer om at argumentere sagligt for sine dispositioner og spille med åbne kort, så kunstneren forstår manage-rens handlinger. Volcano Management rådgiver ud fra den sum af erfaringer, de fire partnere har indsamlet fra forskellige hjørner af branchen. Som regel viser det sig, at de overvejelser, man har gjort sig, i sidste ende holder stik. Også selvom det kan være svært for kunstneren at se re-sultatet af anstrengelserne, før et projekt er gennemført eller en anstrengende tour er overstået.At Kristian Riis selv er udøvende guita-rist, er på mange måder en fordel i bestræ-belserne på at skabe optimale betingelser for andre musikere. Det kan dog også være en ulempe, fordi han indimellem kan have større empati med bandet end godt er rent professionelt – han har ikke svært ved at sætte sig ind i, hvor meget kunsten fylder og hvor meget kollegerne på scenen brænder for deres projekt.

Inspiration og rådgivning

Indtil videre findes der ikke så mange rene managementbureauer i Danmark, men behovet er tilsyneladende stort: Volcano Management må sige nej til mange gode kunstnere – såvel danske som interna-tionale – fordi der ikke er kapacitet i det forholdsvis nystartede firma. Kristian Riis er ikke i tvivl om, at tiden er moden for managere i det danske musikliv. Hvis nogen sidder derude med en lille drøm om at starte virksomhed op, kunne det måske være en idé at smutte forbi bureauet i Oehlenschlægersgade:”Vi vil meget gerne være inspirator og rådgiver for andre, der har lyst til at gå ind i denne type arbejde. Det er ikke en konkurrence, og vi har brug for allierede i branchen,” konkluderer Kristian, som har en klar ambition om, at Volcano Manage-ment på sigt bliver et globalt, internatio-nalt management, der arbejder med både danske og udenlandske kunstnere.

KRISTIAN RIIS OM FORDELE OG ULEMPER VED MANAGEMENT:En managementaftale indebærer holdsamarbejde. Har kunstneren ikke lyst til • at indgå i et team, er management en ulempe.

Kunstneren er afhængig af at koordinere med og involvere manageren i alt, • hvad der vedrører karrieren.

Det koster penge at have et management. Som kunstner må man løbende vur-• dere, om det er pengene værd.

Som kunstner er det en fordel at få tæt rådgivning af nogen, der har samme • interesse som én selv. Pladeselskaber og bookere har ikke altid de samme interesser som kunstneren.

Manageren skal gå ind på bandets kunstneriske præmisser: hvis bandet eksem-• pelvis kræver ro til at skrive nye numre bør manageren respektere dette ud fra det fælles ønske om at skabe det bedst mulige produkt.

Kunstneren får hjælp til at strukturere sit univers og karriereforløb.• Manageren kan skabe en affyringsrampe via et netværk som kunstneren ikke • selv har adgang til.

5 GODE ’ONKELRÅD’ TIL UPCOMING-KUNSTNERE FRA KRISTIAN RIIS:

Se og lyt til dig selv udefra. Indspil din musik og film dig selv på scenen. Vær 1. kritisk over for din egen musik: Hvis jeg ikke selv spillede i dette band, gad jeg så lytte til det?

Få konstruktiv respons fra forskellige sider. Spørg nogle mennesker, du stoler 2. på, og respekterer. Få dem til at give ærlig kritik

Spil en masse jobs. Når man synes, ens musik giver et plus til denne verden, 3. skal man ud og spille og afprøve sit materiale på ukendt publikum.

Tag hul på karriereplanlægning. Hvad ønsker du nu, om et halvt år, om et helt 4. år? Er dette et hyggeprojekt eller vil du noget mere med det? Hvordan når du målet? Hvilke elementer skal ind i projektet for at nå dertil? Hvordan løfter kunstneren projektet til noget større? En svær, men effektiv proces.

Hent inspiration. Tag ud og hør en masse koncerter.5.

”Vi hjælper bands med at strukturere deres dag-ligdag og planlægge deres karriereforløb”

”Manageren er ind i mellem det dumme svin, der siger nej til noget på kunstnerens vegne”

Foto: Mads Mazanti

Page 22: Musikken #3, 2009

sensommerfestsensommerfest

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

Konflikt i bandet?Konfliktløsning med Kim hyttel

Konflikter er en uundgåelig del af et bands dagligdag. De kan være begrundet i mange forhold og sammenhænge. For-skellige mål, forskellige ambitioner, forskellige forventninger, forskel-lige sociale, kulturelle og musikalske forudsætninger, forskellige måder at forstå den fælles virkelighed på. Listen er uendelig, men der er en række fællestræk i de typiske band konflikter, som gør det muligt at ud-vikle enkle redskaber til at løse dem og undgå dem i fremtiden.

Jeg har i mit virke som kapelmester, musiklærer, producer og repertoirechef arbejdet med bands på alle niveauer og i alle genrer. Jeg har nu også de sidste syv år hjulpet masser af mennesker med personlig vejledning. Jeg kan derfor tilbyde professionel hjælp til bands i problemer.

En typisk forløb vil forløbe i følgende hovedpunkter. Udredning:

Hvordan beskriver bandet sig selv over for deres pub-1. likum og arrangører.Udredning af bandets historik, dets interne rollefor-2. deling og arbejdsprocesser og dets samarbejdspart-nere.Beskrivelse af bandets typiske og/eller konkrete 3. konflikt(er).

Konfliktmediering:

Analyse af konfliktens brudlinier og psykologien bag 1. den, herunder kortlægning af bandets reelle indre sammenhænge. Etablering af en fælles forståelse i bandet2. Introduktion til konfliktløsende værktøjer3. Tilvejebringelse af en ny arbejdsmåde i bandet.4.

Udredningen er bandets skriftlige forberedelse til første medierings-session og skal udføres enkeltvis af bandmed-lemmer uden indbyrdes afstemning.

Der tilbydes i første omgang to sessions. Første session er typisk af to timers varighed. Derefter vil der være en opfølgende session 14 dage til 30 dage senere, hvor der følges op på resultaterne. Pris kr. 600.-

Page 23: Musikken #3, 2009

sensommerfestsensommerfest

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

Der var solstråler, blå himmel og høj feststemning, da DMF København søndag d. 30. august fejrede sensommeren med en fest for alle medlemmerne i Huset i Magstræde.

I alt deltog ca. 220 medlemmer, ansatte, ledsagere og børn i festlighederne, der startede med eftermiddagssjov for de yngste. Hr. Skæg, som mange kender fra DR’s børneprogrammer, sendte her alle børnene ud på spændende opgaver.

Efter anstrengelserne var der pandekager og pølser til alle.

Stemningsfuld sensommerfest i DMF KøbenhavnAf Christine Christiansen. Foto: Jesper Kildegaard Jacobsen

Det lune sensommervejr holdt heldigvis til langt ud på aftenen – og ved 18-tiden satte Hugo+Regin+Mads Mathias Trio stemnin-gen i gården med sprøde jazztoner, mens festdeltagerne ankom.

Senere kunne folk hygge sig udenfor ved små borde med en lækker italienskinspireret menu fra HUSETs nye gourmetrestauranten, Il Cortile.

Der blev trængsel på dansegulvet, da festorkestret Skipper Just Frost sidst på aftenen gik på med storsvingende, New Orleans-inspirerede dansetoner. Her fik deltagerne også mulighed for spontant at gribe til instrumenter og mikrofon og fyre den af sam-men med bandet. En mulighed, flere af de feststemte deltagere greb spontant. Der blev jammet, danset og drukket kolde drinks

fra baren. En fyrig afslutning på en fed aften.

Page 24: Musikken #3, 2009

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

Efterår i KBH 2009 Navn: Åben JamsessionHvor: KafCaféen Skindergade 3, Kbh. KHvad: Åben jazzjam-scene. Nyt tiltag. Kom frisk!Hvornår: Hver torsdag fra kl. 22.

Navn: Christianias Fødselsdag Hvor: Loppen Christiania Hvornår: Lørdag d. 26. sep. kl. 21.00 Link: www.loppen.dk

Navn: Jazzcups 10 års fødselsdagskoncert Hvor: Jazzcup, Gothersgade 107, Kbh. K Hvornår: Fredag d. 2 okt. kl. 15.30 og lørdag d. 3. okt. kl. 14.30 Jazzkoncerter med danske navne: Hugo Rasmussen, Christina Dahl med flere. Link: www.jazzklubben.dk

Navn: Prisfest i forbindelse med uddeling af Ken Gudman-prisen 2009 Hvor: Amager Bio, Øresundsvej 6, København S Hvornår: Søndag d. 4. okt. kl. 20.00 Hvad: Årets Ken Gudman-prismodtager er Klaus Menzer Links: www.amagerbio.dk og www.gudman.dk

Navn: Fleetwood Mac Hvor: Parken, Per Henrik Lings Allé 2-4, København Ø Hvornår: Torsdag d. 8 okt. kl. 19. 00 Hvad: Ren, traditionel blues fra et band med over 40 år på bagen. Link: www.fleetwoodmac.com

Navn: Kulturnatten Hvor: Hele København Hvornår: Fredag d. 9. okt. Hvad: Københavns Kulturinstitutioner slår dørene op i nattetimerne til masser af spændende oplevelser. Link: www.kulturnatten.dk

Navn: Spil Dansk Dagen Hvor: Over hele København – og resten af landet Hvornår: Torsdag d. 29. okt. Hvad: En hel dag med fokus kun på dansk musik Link: www.spildansk.dk

Navn: WOMEX - Verdensmusikfestival Hvor: København Hvornår: Onsdag d. 28. okt. – søndag d. 1. nov. Hvad: Den store internationale verdensmusikfestival ruller i år i København Link: www.womex.com

Navn: Ariadne på Naxos Hvor: Operaen, Store Scene Hvornår: Premiere søndag d. 15. nov. Spiller frem til 11. dec. Hvad: Opera af den tyske komponist Richard Strauss. Opføres af Den Kongelige Opera i samarbejde med Pantomimeteatret. Robert Carlsen instruerer. Genre: Klassisk Link: www.kglteater.dk

Navn: Green Day (UK) Hvor: Forum Hvornår: Fredag d. 9. okt. Hvad: Billie Joe Armstrong, Mike Dirnt, Tre Cool. CD maj 2009: ’21st Century Breakdown’ produceret af Butch Vig. Genre: Rock Link: www.greenday.com

Navn: Raphael Saadiq (US) Hvor: Store Vega Hvornår: Onsdag d. 14. okt. Hvad: Koncert med Saadiq - Grammy-nomineret for albummet The Way I See It. Genre: Contemporary ‘Old school’ R&B Link: www.raphaelsaadiq.com

Navn: Placebo (UK) Hvor: KB Hallen Hvornår: Torsdag d. 12. nov. Hvad: Brian Molko, Stefan Olsdal, Steve Forrest. Genre: Alternative/ Rock Link: www.placeboworld.co.uk

Navn: Malk De Koijn (DK) Hvor: Store Vega Hvornår: Fredag d. 13. nov. Hvad: Geolo G, Tue Track og Blæs Bukki. Genre: Hip/hop Link: www.malkdekoijn.dk

Navn: Loveshop Hvor: Vega Hvornår: Lørdag d. 21. nov. (koncerten er allerede udsolgt) Hvad: Det gamle danske band Loveshop med sangeren Jens Unmack i spidsen finder sammen igen for en aften efter en længere pause. Genre: Dansk pop/ rock Link: www.jensunmack.dk

Page 25: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 25

Efterår i KBH 2009 Navn: Åben JamsessionHvor: KafCaféen Skindergade 3, Kbh. KHvad: Åben jazzjam-scene. Nyt tiltag. Kom frisk!Hvornår: Hver torsdag fra kl. 22.

Navn: Christianias Fødselsdag Hvor: Loppen Christiania Hvornår: Lørdag d. 26. sep. kl. 21.00 Link: www.loppen.dk

Navn: Jazzcups 10 års fødselsdagskoncert Hvor: Jazzcup, Gothersgade 107, Kbh. K Hvornår: Fredag d. 2 okt. kl. 15.30 og lørdag d. 3. okt. kl. 14.30 Jazzkoncerter med danske navne: Hugo Rasmussen, Christina Dahl med flere. Link: www.jazzklubben.dk

Navn: Prisfest i forbindelse med uddeling af Ken Gudman-prisen 2009 Hvor: Amager Bio, Øresundsvej 6, København S Hvornår: Søndag d. 4. okt. kl. 20.00 Hvad: Årets Ken Gudman-prismodtager er Klaus Menzer Links: www.amagerbio.dk og www.gudman.dk

Navn: Fleetwood Mac Hvor: Parken, Per Henrik Lings Allé 2-4, København Ø Hvornår: Torsdag d. 8 okt. kl. 19. 00 Hvad: Ren, traditionel blues fra et band med over 40 år på bagen. Link: www.fleetwoodmac.com

Navn: Kulturnatten Hvor: Hele København Hvornår: Fredag d. 9. okt. Hvad: Københavns Kulturinstitutioner slår dørene op i nattetimerne til masser af spændende oplevelser. Link: www.kulturnatten.dk

Navn: Spil Dansk Dagen Hvor: Over hele København – og resten af landet Hvornår: Torsdag d. 29. okt. Hvad: En hel dag med fokus kun på dansk musik Link: www.spildansk.dk

Navn: WOMEX - Verdensmusikfestival Hvor: København Hvornår: Onsdag d. 28. okt. – søndag d. 1. nov. Hvad: Den store internationale verdensmusikfestival ruller i år i København Link: www.womex.com

Navn: Ariadne på Naxos Hvor: Operaen, Store Scene Hvornår: Premiere søndag d. 15. nov. Spiller frem til 11. dec. Hvad: Opera af den tyske komponist Richard Strauss. Opføres af Den Kongelige Opera i samarbejde med Pantomimeteatret. Robert Carlsen instruerer. Genre: Klassisk Link: www.kglteater.dk

Navn: Green Day (UK) Hvor: Forum Hvornår: Fredag d. 9. okt. Hvad: Billie Joe Armstrong, Mike Dirnt, Tre Cool. CD maj 2009: ’21st Century Breakdown’ produceret af Butch Vig. Genre: Rock Link: www.greenday.com

Navn: Raphael Saadiq (US) Hvor: Store Vega Hvornår: Onsdag d. 14. okt. Hvad: Koncert med Saadiq - Grammy-nomineret for albummet The Way I See It. Genre: Contemporary ‘Old school’ R&B Link: www.raphaelsaadiq.com

Navn: Placebo (UK) Hvor: KB Hallen Hvornår: Torsdag d. 12. nov. Hvad: Brian Molko, Stefan Olsdal, Steve Forrest. Genre: Alternative/ Rock Link: www.placeboworld.co.uk

Navn: Malk De Koijn (DK) Hvor: Store Vega Hvornår: Fredag d. 13. nov. Hvad: Geolo G, Tue Track og Blæs Bukki. Genre: Hip/hop Link: www.malkdekoijn.dk

Navn: Loveshop Hvor: Vega Hvornår: Lørdag d. 21. nov. (koncerten er allerede udsolgt) Hvad: Det gamle danske band Loveshop med sangeren Jens Unmack i spidsen finder sammen igen for en aften efter en længere pause. Genre: Dansk pop/ rock Link: www.jensunmack.dk

Page 26: Musikken #3, 2009

UngdomsRedaktionen

Kirsten Juul Sørensen Mads Mathias Juul Hansen Tine Refsgaard Mette Alrø Stoktoft

AnekdotenOm dengang Hr. Skæg optrådte ved DMS Københavns sommerfest, og én fjer blev til…

MinearbejderenTrompetisten Rasmus Eskesen vandt jobbet som solospiller i Aalborg Symfoniorkester umiddelbart efter sin afsluttende kons-eksamen.

Dimser og lirTore Holst har et specielt forhold til sin mobil.

Pædagok i nøddenDagbog fra en dag i musikpædagogen Albert Rafts liv

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Page 27: Musikken #3, 2009

Jeg var i dag til noget af en fest. En fest for børnene, men også ganske god underholdning for de voksne. Det er såmænd DMF Københavns sensommerfest søndag d. 30. august i Huset i Magstræde, jeg snakker om.

Hr. Skæg fra DR’s børneprogrammer ’Skæg med tal’ sørgede for den gode underholdning, jeg nu her vil fortælle om:

Vist var han skæg. Kom ind i rød/hvid-stribet undertøj, og brugte det meste af tiden på at klæde sig på - til stor morskab for børnene. Derudover ledte han efter sit lange skæg som var blevet stjålet af ’Sorte Maske’. Hr. Skæg havde børnene i sin hule hånd. De var med hele vejen. Børnehvinene blev høje, da Hr. Skæg troede, at hans lange skæg befandt sig i harmonikaspillerens pude. Den blevet sprættet op, og ud fløj så mange dun, at de kunne fylde en hel mark.

Det virkede, som om Hr. Skæg ikke lige havde forestillet sig denne mængde fjer. Efter fem minutter var der dun på hele Hr. Skæg, på de andre medspillere, på børn og på voksne. Børnene hoppede fornøjede rundt i det hvide landskab, og det spredte så festlighederne yderligere. Efter 10 minutter måtte flere forældre kapitulere og trække udenfor. Babyer kom i ly af de hvirvlende dun, Hr. Skæg forsøgte at få styr på den sørens pudes indhold, der efter 15 minutter fyldte hele stueetagen i Huset.

”Nåh, næste gang vælger vi nok noget andet end en pude,” kom det tørt fra Hr. Skæg.

Jeg tror ikke, Hr. Skæg vil glemme dette job. Efter forestillingen rullede børnene sig videre i de hvide glæder. Hr. Skæg og flere ansatte i Huset nedlagde den ene støvsuger efter den anden, folk væltede ud ad rummet, som om de var blevet røgforgiftet - fyldt med dun fra top til tå.

Men jeg tager hatten af for forsøget. Det er godt at leve sine vildeste drømme ud i livet.

En fjer påKirsten Juul Seidenfaden fortæller:

anekdoten

”Nåh, næste gang vælger vi nok noget andet end en pude.”

UR

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

Page 28: Musikken #3, 2009

Tore Holst er guitarist. Han har rejst den halve jord rundt og undersøgt alverdens instrumenter og effekter. I dag spiller han med Spejderrobot, og har igennem årene altid været med i et, to eller tre bands. Tore har en dims, han gerne vil dele med os. Hvad kan det mon være?

- Hvilken dims har du altid med på job?”Min Mobil.”

- Hvordan bruger du den?”Som en sampler gennem pickupperne på min guitar. Normalt kan en pickup kun opfange elektromagnetiske svingninger, men svingningerne fra den lille spole i højtaleren er åbenbart så kraftige, at de kan opfanges. Fordelen er, at man dermed kan bruge guitarpedalerne til at ændre på lyden – fx sætte ekko på.”

- Hvorfor skal det netop være en mobil?”Den er altid ved hånden, og det er relativt let at indspille underlige lyde på den, som man kan bruge i en musikalsk sammenhæng. Desuden er det sjovt at bruge hverdagsagtige ting til at lave kunst med. Normalt er det jo pinligt, hvis ens telefon ringer, mens man er på scenen, men her kan det være en gimmick.”

- Hvordan fandt du på det?”En af mine elever viste mig det. Han havde en sang med på sin mobil, som han gerne ville spille for holdet. Jeg bad ham om at holde mobilen op til en mikrofon, så vi andre kunne høre det, men i stedet holdt han den hen til sin pick-up, hvilket virkede lige så godt.”

- Er det svært at kontrollere?”Kun, hvis der er nogen der ringer, samtidig med at man spiller. I så tilfælde kan man kun høre den sædvanlige støj, når en mobil ’går i anlægget’. Jeg går ud fra, at det er transmissionssignalet fra telefonen, der overdøver alt, der kommer ud fra højtaleren.”

Af Kirsten Juul Seidenfaden. Foto: Stine Pedersen

dimser og lir

Foto: Martin Asbak Boensvang

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

På en pløjemark i Tversted er der stående applaus. Teltet har været fyldt til sidste plads og de, der kom

for sent til en stol, har rokkende stået rundt langs cirkusteltets barduner og skrålet med på kendinger fra Grease til Chess. Koncerten med Simone og Julie Berthelsen - kendt fra talentshow på tv - og et helt symfoniorkester trækker folk til fra nær og fjern.I trompetgruppen sidder også en sejrher-re. Ikke en vinder af hverken Stjerne for en aften, Popstars eller det der er værre, men dog en vinder. En studerende fra DKDM, hvor han de sidste mange år hver dag har knoklet for lige netop det, han nu sidder midt i. En plads i et orkester - i en verden langt fra fjernsynets hurtigt producerede stjerner.

Alsidighed en udfordringRasmus Eskesen vandt i foråret stillingen som solotrompetist i Aalborg Symfoni-orkester. I juli pakkede han trompeten i kufferten og flyttede til byen ved Lim-fjorden i det nordjyske. Langt fra familie og venner og det vante konservatorieliv i København. Det næste år skal han prøves af. På kryds og på tværs. Symfoni op og symfoni ned – for er han den rette musiker til stillingen?August har stået i populærmusikkens tegn, men lige om hjørnet venter både Mahlers og Tchaikovskys symfonier. Et udfordrende og hampert koncertprogram,

Page 29: Musikken #3, 2009

Frisk vind i trompeten

UR minearbejderen

- hvad Mette Alrø Stoktoft fandt i undergrunden

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

Trompetisten Rasmus Eskesen færdiggjorde før sommerferien sin uddannelse på DKDM. Mens kalenderen for de fleste deref-ter ser skræmmende tom ud, ventede et job som solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester på den nyslåede trompetist.

som Rasmus Eskesen ikke skal bladre meget i for at miste pusten.”Ålborg Symfoniorkester er et ambitiøst orkester – det er fantastisk. Trods sin størrelse har orkestret repertoiremæs-sigt en enorm spændvidde. Både som lead-trompet i bigbandagtige rytmer og i store symfoniske soli kommer jeg til at

bryde mange grænser for, hvad jeg troede, jeg kunne,” forudser Rasmus Eskesen, da vi næste dag mødes på en café, mens en maniodepressiv vejrgud sender byge på byge ind over et ellers sommerfyldt Aalborg.

Tvivlen flytter medMed flyttekasserne åbnet i en ny og frem-med by poppede tvivlen også op. Var han

overhovedet god nok?”Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg ville det her. Men pludselig dukkede tvivlen alligevel op. Og hvad skulle jeg egentlig i Aalborg? Jeg måtte tage mig hårdt i kraven for at få ro på. Jeg kan jo i bund og grund ikke komme i tanker om andet, jeg har lyst til. Og jeg er virkelig privilegeret ved at få chancen allerede.”At han under prøvetiden vil blive vurderet, målt og vejet for hvert et trut, forsøger han lige nu at fortrænge. ”Jeg tager én dag ad gangen. Koncentre-rer mig om den opgave, jeg bliver stillet, og løser den så godt, jeg kan. Jeg gør mit bedste og forsøger at huske mig selv på, at har jeg gjort det, så skal jeg også være tilfreds med mig selv og give mig fri.”

At kende sin pladsDet har krævet lidt tilvænning som lilleput i gruppen at skulle lede sine langt mere erfarne kolleger. Igen retter Rasmus ryg-gen og stoler på, han er på rette vej.”Ydmyghed over for opgaven - hvor stor den end er - tror jeg, er nøgleordet. Jeg er kun lige begyndt, og jeg lærer nyt hver dag og suger bare til mig fra alt og alle i orkestret.

Arbejder med dialektenSå er der lige det med den nordjyske dia-lekt.”Det er nok noget, jeg bliver nødt til at ar-bejde lidt med. Jeg er blevet fortalt, at man har større chance for et par på hovedet end en fadøl i Jomfru Ane Gade, hvis man går derned med sin københavnersmarte accent,” griner Rasmus.Nu skal blæsten ikke bare gå frisk over

Limfjordens vande - men helst også give Rasmus god vind i trompeten i Aalborg.

Rasmus LütgemeieR eskesen

Født: 6. februar 1984.• Uddannelse: diplomeksamen i klassisk trompet fra dKdM i sommeren 2009.• Fritid: løb eller en cykeltur er ikke af vejen. Godt selskab og en dejlig tår rødvin er heller ikke at foragte.• lytter lige nu til: Musikken, som er på programmet den kommende sæson i Aalborg Symfoniorkester. • det mener Rasmus om Ålborg: Byen er trods alt danmarks fjerdestørste by. Man finder stort set de samme • forretninger som i Kbh. – så man får stillet sin shoppetrang. og så har byen en fed og kæmpestor zoologisk have. Afsavn ved det nye job: Min familie og vennerne. heldigvis er der en lufthavn i Aalborg med 10 daglige afgange til København, så der er rig mulighed for at komme derover.En gang imellem savner jeg den bekymringsløse tilværelse inden for dKdM´s mure.•

”Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg ville det her. Men pludselig dukkede tvivlen alligevel op. Og hvad skulle jeg egentlig i Aalborg?”

Foto: Martin Asbak Boensvang

”I de store symfoniske soli kommer jeg til at bryde mange grænser for, hvad jeg selv troede, jeg kunne”

Page 30: Musikken #3, 2009

pædagok i nødden

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

Kl. 06.15Ud af fjerene, ungerne op, morgenmad. Smøre madpakker. Helt usandsynligt mange madder og kombinationer af pålæg og smørelse.

Kl. 08.15Nanna og Sigrid ud ad døren og i skole. Aske og Liva i Christiania-cyklen og af sted til vuggestue og børnehave.

Kl. 08.50Møder ind på Rytmisk Center, med tungen ud ad halsen. Her mødes jeg af et altid vel-oplagt kontorpersonale, der gang på gang venligt må minde mig om, at jeg har glemt at lukke for vinduet på mit kontor og min inbox på computeren dagen forinden. Det bliver også til en kort snak med Den Ryt-miske Daghøjskoles leder, Jakob Olsen. Han er altid god for en lille anekdote og en udlægning af den sande politiske situation vi befinder os i, i dagens Danmark.

Kl. 09.00Jeg løber op ad trappen til 4. sal, hvor jeg starter dagen med de 20 elever, der er startet på MUSIK+ her efter sommer-

ferien. Efter at have redefineret musik-linjens form og indhold ved årsskiftet er det svært at skjule begejstringen over, at kurset er blevet taget så godt imod - med et fyldt hold og en pæn venteliste.I dag skal det handle om musikalske strukturer og former. Ud fra devisen, at rammer kan være frisættende i forhold til at give retning og skabe et defineret rum for den kreative proces.

Kl. 11.00Jeg stikker eleverne en bunden opgave, som skal løses gruppevis. De kaster sig ud i det uden reservationer, og efter 10 minutter kan man vandre rundt på sko-len og høre hvordan der digtes, klimpres, komponeres og indspilles. Respekt!D

agbo

g fr

a en

dag

i m

usik

er o

g m

usik

pæda

gog

Alb

ert R

afts

liv

Albert Raft er en meget aktiv og gudbenådet musiker. Han er far til en ordentlig flok børn og er desuden underviser på Den Rytmiske Musikskole på Vesterbrogade. UR bad om et lille indblik i hans dagbog. Det kommer her.

Tekst og fotos af Mads Mathias

”Efter 10 minutter kan man vandre rundt på sko-len og høre hvordan der digtes, klimpres, kom-poneres og indspilles. Respekt!”

Page 31: Musikken #3, 2009

URgi’ seLV et pædagok

Har du selv et par gode råd

til, hvordan musikundervisnin-

gen kan gøres bedre - eller

har du bare haft oplevelser

med undervisning, der fortje-

ner opmærksomhed - så skriv

til os på [email protected]

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

Kl. 12.30Så løber jeg ellers op og ned af trapperne 40-50 gange for at låse op og finde gear og diverse instrumenter, som eleverne får brug for. Sender en kærlig tanke til Henrik Sund, som i den kommende uge er tilbage fra et gig i Århus festuge. Det bliver godt at være to mand på skansen.De næste par timer går med vejledning og indspark, når nogen er ved at køre fast.Ofte vil eleverne også gerne være sikre på, at de løser opgaven rigtigt.Måske er det noget fundamentalt i vores kultur - vi har en forventning om, at en opgave har et bestemt facit og kan/skal løses korrekt.

Kl. 14.15Jeg samler eleverne til en evaluerende snak om dagens arbejdsform: Fordele, ulemper, hvad har vi fået ud af det, hvor-dan gik samarbejdet etc.Flere oplever at have fået tydeligere for-nemmelse for egne styrker og svagheder – og banalt, men ikke desto mindre en vig-tig lektie - at egne mangler lige pludselig ikke udgør en barriere, hvis man finder en makker, der har styr på den del, man ikke selv kan finde ud af.

aLbeRt Raft

• har mange års undervisningserfaring, bl.a. fra Rødding Musikskole og den Rytmiske daghøjskole.• Underviser i saxofon, klarinet, sammenspil, teori/hørelære, improvisation, komposition og sangskrivning.• Spiller selv i flere bands.• har udgivet Textil Vol 1 og The liberty Balance.• Albert Raft om undervisning: det er spændende at undervise og vejlede i komposition, fordi det er så afgørende, at man bliver i stand til at adskille kreativitet og (selv)kritik, og bliver bevidst om succeskriterier for at kunne slippe tøjlerne og være 100 procent til stede i den kreative proces. Målet er at lære den enkelte elev at formidle sin musik så personligt og kvalificeret som muligt – uanset vedkommendes niveau.

”Måske er det noget fundamentalt i vores kul-tur - vi har en forventning om, at en opgave har et bestemt facit og kan/skal løses korrekt”

Kl. 14.45Jeg sparker eleverne hjem. Flere er stadig opslugte af dagens aktiviteter og vil gerne blive hængende.

Kl. 15.15Jeg afslutter de sidste praktiske opgaver og glemmer også vinduet og inboxen i dag. Møder Nikolaj fra medley mastering i skolegården og rammes af dårlig sam-vittighed. Der var noget musik, jeg skulle

have lyttet til, Vi aftaler, at vi må mødes i november.Af sted gennem byen til Nørrebro, hvor der skal handles og hentes unger.

Kl. 16.30Hjemme i gården. Aske insisterer på at gynge i mindst en halv time. Senere skal der laves mad. Intentionerne er gode, men det ender alligevel ofte med rugbrøds-madder, havregryn eller take away.

Kl. 19.45Ungerne i seng. De har endnu ikke helt sluppet sommerferievanerne, så det er svært af få ro.

Kl. 20.30Jeg går i øvelokalet for at komponere/redigere/indspille med Change Your Hair Stay The Same. Totally happening

Kl. 02.00Godnat

Kl. 04.00Den yngste af pigerne vågner af en drøm og klynker. Jeg hører det ikke. Min kone skubber lidt til mig, så vælter jeg ind og so-ver videre ved siden af tøserne i køjesen-gen. Heldigvis har jeg et godt sovehjerte.

Page 32: Musikken #3, 2009

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Thomas Sandberg virker forbløffende afslappet, da han inviterer indenfor i sit

kælderstudie på Østerbro. Her har han tilbragt de sidste mange måneder med at udvikle sin one man-forestilling, INTER_FACE. En musikalsk performance i lyd og billeder, som har premiere d. 7. november på Københavns Musik-teater PLEX. Forud går mange års arbejde og teknologiske feltstudier. Den soft-ware, Thomas Sandberg skulle bruge for at realisere sine ideer til forestillingen, fandtes nemlig slet ikke på markedet. Hans eneste mulighed var at udvikle det hele selv. ”Jeg fik Statens Kunstfonds tre-årige Arbejdslegat i 2006 og be-gyndte allerede der at forberede forestillingen. Jeg har lavet en tek-nologisk grundforskning, og al den software, jeg bruger, har jeg selv skabt fra bunden. Det har været en lang, stejl rejse, og den er slet ikke slut endnu,” siger Sandberg og demonstrerer ved hjælp af sin bærbare Mac-computer og et tilsluttet webcam, hvordan han kan loope sig selv syngende - med både lyd og billede - op på et kæmpe lærred. På skærmen kan han mixe op til otte forskellige udgaver af sig selv - samtidigt.

Computeren som troldspejl

Med INTER_FACE vil Sandberg sætte fokus på, hvor stor en rolle, teknologien - computere og mobil-telefoner fx - egentlig spiller i vores hverdag. ”Teknologien fylder jo alt. Via lap-tops skaber vi os et socialt liv - computeren er blevet vores husal-ter. Men den er også en slags trold-spejl, vi holder op foran os selv. Vi kan lyve og snyde omverdenen, som vi vil, med vores identitet,” funderer han. Han understreger, at INTER_FACE ikke bare bliver en opvisning i, hvad den nye teknologi kan. En konkret handling bliver der heller ikke. ”Mange folk spørger mig, hvad INTER_FACE handler om. Jeg kan bedst beskrive forestillingen som ét langt musikalsk f low. Det er abstrakt. Der bliver ikke en tekst – men et sprog. Jeg kalder det en multimedie-musikalsk per for-mance.”

hver forestilling er forskellig

Hver INTER_FACE-forestilling bliver forskellig, afslører Sand-berg. ”Intet i forestillingen er indspillet eller optaget på forhånd. Jeg skaber lyd og videobilleder live under selve forestillingen. Og jeg vil give mig selv frihed til at gøre noget nyt hver aften, hvis jeg har lyst.” Rutineret klikker han sig rundt med musen i det billedrige mu-sikalske univers, han selv har skabt. En laptop, en iPhone, der kan fjernstyre computeren, en forprogrammeret dansemåtte – og så et stort lærred - er de rekvisitter, forestillingen rummer. Derfor har den et stort turnépotentiale, vurderer Sandberg:

Nedtælling til INTER_FACEMultiperformeren Thomas Sandberg lægger lige nu sidste hænder på sin selvskabte soloforestil-ling, INTER_FACE, der har premiere på Københavns Musikteater d. 7. november. Med en laptop, et stort lærred og en række elektroniske gadgets stiller Sandberg gennem musik og performance skarpt på vores forhold til teknologien.

Af Christine Christiansen

FØLG MED I INTER_FACE PÅ:www.thomassandberg.dk, www.youtube.com, www.twitter.com/thomassandberg, www.facebook.com og www.myspace.com.

”Computeren er blevet vores husalter. Men den er også en slags troldspejl, vi holder op foran os selv. Vi kan jo lyve og snyde omverdenen, som vi vil, med vores identitet.”

Page 33: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

”Målet er at få forestillingen solgt til teatre over hele landet efter premieren på Københavns Musikteater. Jeg håber også at få den afsat til udlandet.”

Frygter, at det hele fryser

Der er stadig nogle uger, til forestillingen går i luften. De skal bru-ges på at finpudse det sidste, fortæller Thomas Sandberg, hvis største frygt er, at teknologien svigter under en forestilling:”Jeg har indlagt al den sikkerhed, man kan opnå i udstyret. Al-ligevel ved man aldrig helt, hvad der sker, når computere er i spil. Mit største mareridt er, hvis der pludselig står en lille cirkel og snurrer rundt på computerskærmen, og det hele fryser fast,” forklarer han. Lige nu virker teknikken yderst samarbejdsvillig – med IN-TER_FACE lægger Thomas Sandberg op til en spændende, nyskabende og helt anderledes soloforestilling.

OM INTER_FACEINTER_FACE er Thomas Sandbergs kommende solofore-stilling. Titlen betegner kontakt-fladen til elektroniske apparater: INTER_FACES kan fx være computerkeyboards, fjernbetje-ninger, smartphones, kamera-er, hovedtelefoner, mikrofoner eller gamecontrollere.

oBS: SPECIELT DMF-MEDLEMSTILBUD PÅ INTER_FACETo personer kommer ind til forestillingen for kr. 120,- (normalpris kr. 120,- pr. stk.)Tilbuddet gælder til følgende forestillinger: 6/11 kl. 20 (forpremiere), 8/11 kl. 15, 10/11 kl. 20 og 11/11 kl. 20Billetbestilling: [email protected] eller telefon: 28261802

”Jeg har indlagt al den sikkerhed, man kan opnå i udstyret. Alligevel ved man aldrig helt, hvad der sker, når der er computere i spil.”

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

UDPLUK FRA MYSPACE.COM/STAMTONE:”STAMTONE er en lille verden i København, hvor alle er sangskrivere. Her rejser sangskrivere først og frem-mest til for at få kompetent og konstruktiv kritik på deres sange. Typisk nyt materiale, der bare lige mangler det sidste. Når en sangskriver præsenterer en sang, giver de øvrige sangskrivere kritik af tekst, komposition og fremførsel. Alt sammen meget uformelt og med respekt for hinandens forudsætninger. Sangskriveren kan så, på grundlag af kritikken, arbejde videre med sin sang.”

hvem: STAMTONEhvad: Sangskriverværksted i Københavnhvor: Løve’s BogCafé, Vesterbrogade 97b hvornår: Hver anden mandag i ulige uger kl. 19:00Kontakt: Mads Heinesen, tlf. 6171 0175link: www.myspace.com/stamtone

Sangskriverværkstedet STAMTONE har fundet en ny, fast base. Fremover vil sangskriveraftenerne foregå på den hygge-lige Løve’s BogCafé på Vesterbro. Københavnske sangskrivere har her mulighed for at afprøve nyt materiale, få/ give konstruk-tiv kritik og mødes med andre af byens sangsmede. STAM-TONE afholdes hver anden mandag og begynder kl. 19:00.

Page 34: Musikken #3, 2009

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Solen strålede fra en skyfri himmel, da mere end 30 sangskrivere præsenterede sig selv på Sankt Hans Torv fredag d. 26. juni. Showcasen – med navnet Sang-skrivervindue – var resultatet af et samarbejde mellem DMF København og en

række af hovedstadens mange sangskriverklubber. Hensigten med Sangskrivervindue var at highlighte det sprudlende Københavnske singer/songwriter-miljø, som DMF København har stort fokus på. De mange tilhørere på torvet fik da også et varieret indblik i, hvad der rører sig på byens sangskriver-scener netop nu. Eventen var en klokkeklar succes for både optrædende og tilskuere, så mon ikke Sang-skrivervindue er kommet for at blive.

Sol, sangskrivere og succesDMF København stod i spidsen, da københavnske sangskriver-klubber i juni præsenterede sig på Sankt Hans Torv.

Tekst og fotos af Mads Mazanti

DE OPTRÅDTE PÅ SANGSKRIVERVINDUE 2009Songwriters in the round/ Songwriters Café ved Brett Perkins • Songwriters Playground/ Songwriters Turnus ved Benjamin Aggerbæk• Stamtone ved Jonas Dahl• Sangskriverscenen Tempel Bar ved Tine Bacher• Klub Geyser/ Speake’s Corner ved Jacob Speake • Songwriter-Slam ved Lars Harboe • Songsalive! Scandinavian Chapter ved Petina Arskog •

Page 35: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

- hvordan ser du på København som kultur- og navnligt musikby? ”Af sin størrelse er København ganske godt med på kultursiden. Det er som regel ikke svært at finde på noget, hvis man leder efter en kulturel oplevelse i byen. Men der mangler en stor mul-tiarena i byen, og vi skal blive bedre til at tiltrække internationale begivenheder. 2009 har været et godt år i den sammenhæng med Outgames, IOC møde og FN’s Klimatopmøde, men hvis vi skal lokke kvali-ficeret arbejdskraft og turister til fra udlandet, kræver det, at København løbende har meget at tilbyde på kultursiden, også til folk der ikke kan dansk.” - hvilke kulturtilbud bruger du selv i København?”Jeg danser tango hver uge. Der er efterhånden et stort tango-miljø i København, og vi kan godt leve op til tangobyer som New York eller Berlin. Derudover går jeg mindst et par gange om måneden i teatret, på museer, i biografen eller til koncerter.” - du er medlem af Folketingets Kulturudvalg. hvilke tanker gør du dig i den sammenhæng i forhold til udviklingen af dansk kulturliv? ”Et samfund har brug for kunsten og kulturen til at få nye per-spektiver på tilværelsen og til at forstå sig selv. Man kan for relativt få midler udrette store ting på kulturområdet. Regerin-gen har de seneste år skåret ind til benet på kulturen, og der kan ikke skæres mere nu, uden at vi taber en masse på gulvet, fx talentudviklingen og kulturudbuddet uden for landets fem største byer.

København skal være attraktiv som kunstnerby

Af Christine Christiansen

Ida Auken er medlem af Folketinget for SF. Hun er miljøordfører og medlem af Folketingets udvalg for miljø og planlægning, klima og energi samt kulturudvalget. I foråret opholdt hun sig i New York for at søge inspiration til sit politiske arbejde. MUSIKKEN bad hende vurdere det københavnske kultur- og musikliv – set i forhold til New York.

- Set i forhold til en verdensmetropol som New york, hvor du netop har opholdt dig en længere periode - er der da nogle områder, hvor København bør skærpe sin profil på det kulturelle felt? ”Det er vanskeligt at konkurrere med torsdags galleriaftenerne i Chelsea og de tusindvis af andre kulturtilbud, man vælter sig i i New York. New York er en smeltedigel, hvor et hav af kulturer møder hinanden og skaber en stærk dynamik. København skal være en attraktiv by for kunstnere fra hele verden. Samtidig skal vi sørge for, at de danske kunstnere, der har været ude, har lyst til at vende hjem igen.”

- du er medlem af både Folketingets Miljø-og Energi-ud-valg, og du markerer dig på bæredygtige initiativer. Kan kulturlivet i København gøres grønnere - uden, at det går ud over indholdet?”Kulturen rummer et stort potentiale for bæredygtighed. Det er de færreste kulturelle tilbud, der for alvor er energitunge, og skal vi have folk til at forbinde livskvalitet og lykke med oplevelser i stedet for ejendele, så skal kulturen frem i forreste række. Der-udover er der en del kunstnere, der går op i bæredygtighed og støtter forskellige klimainitiativer. Senest har DTU arrangeret en helt CO2-fri festival, CO2penhagen, hvor adskillige danske kunstnere stillede op for den gode sags skyld.”

Page 36: Musikken #3, 2009

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

NY SPEJDERSangerinden Lil Lacy er denne periodes udsendte spejder. Læs her et uddrag af Lils oplevelser i den københavnske undergrund. De uforkortede rapporter kan læses på www.dmfkbh.dk

Tekst og fotos af Lil Lacy

COPENHAGENDEEP UNDER COVER

GLOBALJust hjemvendt fra de sydeuropæiske himmelstrøg finder jeg mig ufatteligt godt tilpas i den hjertelige varme, som tit og ofte udsendes i mørket på Global. Gentagne gange har jeg ellers fået et gedigent chok over at ankomme til Dan-mark, efter at varmen har gennemstrømmet og blødgjort ens krop og sjæl, for at møde danskernes generelt kølige blikke, stive bevægelser og stramme læber. Men her her-sker ingen kulde. Andre kulturers vibrationer og eksotiske toner kan igen og igen opleves på verdensmusikscenen Global. Hvor fanta-stisk at sidde over for en gruppe mennesker, der til dagligt færdes i en flygtningelejr i Vestsahara for at blive overfuset af en så urokkelig livsglæde, fandenivoldsk energi, inspire-rende musik og ukuelig fest!

Global; Nørre alle 7; København N; www.globalcph.dk

TRAILERPARK FESTIVALEn gennemført Vesterbrofestival med farverig kunst, mu-sik, fest og kreative happenings. Koncerter inden døre i træhytter og under åben himmel med flyvende små luftballoner, campingvogne, perlework-shops og et pludseligt skrånende gulv der kan gøre en våd aften til en farlig affære. Overraskelser og skjulte skønhe-der. Et super projekt i skovmandsskjorte og kasket.’Art To Action - Social Innovation in Ghana’ – kom og køb cava. Støt et hæderligt projekt, hvor arbejdsløse ghanesere kan komme i ungdomshuset ’Youth Forum’ i byen Tamale og deltage i kreative workshops. Via nettet hjælper ArtRe-bels dem med at sælge deres produkter. Derudover sender de også løbende støtte til værkstederne.

TrailerPark festival; Copenhagen Skatepark; Kbh SV www.artrebels.com; www.facebook.com/ArtRebels

CAFé RETROEn non-profit café, startet fra scratch for fem år siden af et par studerende, er efterhånden inde på københavnernes nethinder. Alt overskud går til humanitært arbejde i den tredje verden, og langt de fleste ansatte arbejder frivilligt. Det er i årenes løb blevet til en del støttede projekter og mange glade gæster. Caféens ønske om at kreere en atmosfære, der føles som ens andet hjem, uden alt det smarte, det overfladiske og det hur-tige, er ikke ramt ved siden af. Sofakroge er der nok af på de to etager med den store hvide pejs i midten. Koncerter, fransk bordfodbold, kunstudstillinger og foredrag er noget, de holder af. Dog ikke lige de koncerter, hvor man sidder og iagttager musikernes lidelser og sensitive momenter, da stedets snørklede indretning gør at man nogle gange sidder oven over dem, der spiller og kigger ned på publikum. Måske en lige så stor oplevelse - om ikke større.

Café Retro; Knabrostræde 26; 1210 København K; www.cafe-retro.dk.

Page 37: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

FOLKETS PARKGode initiativer kan man aldrig få nok af.Især ikke, når man kører forvildet rundt på Nørrebrogade en lørdag eftermiddag i varm sol og med tømmermænd.Ved Elmegade fanger et stort skilt med lilla graffiti mig: ’Kom ned til Folkets Park – musik og billige drinks.’Så snart jeg triller ned ad Stengade, fornemmes den dybe bund fra det lækre lydanlæg der er sat op under en sølle hvid pavillon i Folkets Park – heldigvis holder vejret tørt det meste af dagen i denne, den sidste weekend af august. Tonerne styres af forskellige dj’s heriblandt Trolle&Rosenstand, David Havstein og RapIdo.

På røde løbere ligger folk og daser. Børn leger rundt ved gyngestativerne, hundene leger med hinanden, nogle folk leger frokost i det grønne, et par nisser får deres anden morgenbajer og nybagte forældre sidder rundt på bænkene med barnevognene rokkende ved siden af i takt til musikken.Meget afslappet stemning. Desuden er den billige bar ikke til at tage fejl af – endda med citroner! Festen fortsætter, til solen går ned. Derefter pakker de sammen, det er jo begrænset, hvor meget man kan byde naboerne.

Folkets Park; Ved Folkets Hus; Stengade 50

Grøde i vækstlaget

STUDENTERHUSETGodt og blandet. Ungt og friskt. En billig bar for de stu-derende, med de studerende, af de studerende. K.U. står nærmest malet på væggene, det vrimler med dem, men der ér plads til alle. Mange er frivillige, og alle mulige mærkelige sprog fyger henover bardisken og rundt i rummet. Et aktivt mødested både dag og nat.

Venners venner spiller på scenen, mens venners, venners venner danser rundt på gulv og borde. Bordfodboldsen-tusiasternes brøl ænses sjældent, når musikken som nu pumper derudaf. ’My Name is Legion’ fyrer den af i bedste technostil med glowsticks og sveden perlende af vilje og ekstase. Fra videoprojektoren, der er fæstnet med gaffetape på et skævt tårn af ølkasser i et hjørne på dansegulvet, leger VJ Impulse med farverne i musikken. Foran scenen sitrer publikum fuldstændig forgabt i musikken, ved baren flyver øllene, og i hjørnerne hygger studenterhusets gæster sig.

Det er vidt forskellige oplevelser, man kan hente sig her. Gør-det-selv blandet med super professionalisme. Skøre, skønne, fucked up, eksperimenterende, nye og etab-lerede bands, events og happenings som sunday swing, BLUS og quiz-aften præger det spækkede program.Det store rum rummer mangt og meget. Godt, den genstridige rotte, der tvang stedet til at lukke over sommeren, blev skudt.

Studenterhuset ved K.U.; Købmagergade 52; København K.www.studenterhuset.com

RAYUELAAf små hyggelige caféer med rolig, hjemlig atmosfære må den spanske bogcafé Rayuela bestemt nævnes.De har endda en gyngestol med lammeskind og standerlampe for sig i et hjørne.Let overset på Fælledvej, ligger stedet i en lille kælder. Autentisk, råt og hyggeligt.Her snakkes oftere spansk end dansk. Mad, bøger, musik, slik og specia-liteter er importeret fra eller inspireret af alle de mange spansktalende kulturer rundt om på kloden.En gang imellem afholdes små intimkoncerter, hvor bordene rykkes til side, og tyve gæsters tilstedeværelse nærmest får stedet til at sprænges.Et besøg kan varmt anbefales.

Rayuela; Fælledvej 52; København N; www.rayuela.dkÅbent alle dage 10-19

Page 38: Musikken #3, 2009

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

dEEP UNdER CoVER BERLIN

BAR25Den store diskokugle, der hænger fra det samme træ som gyngen, er det eneste konventionelle ved Bar25. Venuet ligger under åben himmel på Friedrichshain-siden af floden Spree bag høje træpalisader, og kontrasten til den trafikerede betonvej Holzmarktstr. er mærk-bar: Træpalisaderne gemmer på sære eksistenser og alternative klubelementer. Bar25 minder mest af alt om et cirkus, der er vendt på vrangen. Rytmen på Bar25 er helt anderledes end i det gængse klub-miljø: Det er stedet, hvor Berghain-gæster søndag og mandag morgen søger hen, når Berghain som den sidste klub lukker. Dem, der har set den halvt fiktive film Berlin Calling om den tyske elektroniske musiker Paul Kalk-brenner, har allerede stiftet be-kendtskab med Bar25: Klubben er med sine surrealistiske omgivelser skabt til at være setting for en film om Berlins undergrundstechno.Bar25; holzmarktstr. 25; www.bar25.de/

KLUB DER REPUBLIKBerlin er stedet for det skæve, det finur-lige og det overraskende; selv i det ellers meget pæne og velfriserede Prenzlauer-berg overlever en lille del af Honeckers prestigeprojekt, DDR-parlamentsbyg-ningen Palast der Republik. Selvom man må kigge langt efter Honecker selv (dj’en havde dog med sine trendy briller og sin sammenknepne mund umiskendelige fæl-lestræk med den tidligere DDR-leder), så vidner indretningen af Klub der Republik om tidligere tiders kommunistiske Øst-tyskland: Den vakkelvorne ståltrappe fører op til klubben på første sal, hvor hessiantapet danner baggrund for de øst-tyske møbler – og for de lamper fra Palast der Republik, som Klub der Republik har fået fingre i, inden Palast’et på Museums-insel blev revet ned for få år siden.Ansvaret for musikken lægges over på dj’s, som brillerer ved et meget bredt katalog, der dyrker alt fra elektronika til motown. Et par gange om ugen er der også livekoncerter – scenen indtages gerne af singer/songwritere med alter-native rødder. Så hvis der stadig sidder en efterladt STASI-medarbejder på den anden side af hessianvæggen og lytter efter pro-vestlige konspirationer, må han være frustreret over ikke at kunne høre samtaler for bare musik.Pappelalleé 81;www.berlin.unlike.net/locations/302332-Klub-der-Republik

Tekst og fotos af Lise Mansfeldt Faurbjerg

WENDELEr der nogle, der formår at integrere avantgardistisk konkretmusik i det almindelige klub- og barmiljø, så er det Wendel, som ligger lige ved Schlesischer Tor, der ellers er kendt og elsket for det store udbud af eksotisk mad på alle tidspunkter af døgnet – noget, de mange klubber omkring Falkensteinerstr. og Skalitzer Str. og deres gæster sætter stor pris på. Wendel selv er en mellemting mellem en klub og en bar, og deres mange bløde møb-ler og oplyste indretning inviterer til en god musikoplevelse ledsaget af god ølople-velse. Scenen er et virvar af umiddelbart genkendelige synthesizers og keyboards samt mere eller mindre hjemmelavede, elektroniske musikinstrumenter. Wendels progressive program dyrker som nævnt den skæve og eksperimenterende elektroni-ske avantgardemusik – men som underafdeling af en større kunstplatform med bl.a. galleri er der også en vis kunstnerisk forpligtelse til at give de seneste musikstrøm-ninger en hip scene. Schlesische Str. 42; www.nstp.de/nstp/frameset-wendel.htm

L.U.X.Navnet Leiseste Unterhaltung Xberg – Kreuzbergs mest stille underholdning – er måske mere et spørgsmål om ideologi end et egentlig faktum. Den store hal ved Schlesischer Tor påkalder sig ikke meget opmærksomhed i det brogede bybillede. Indgangen er da også godt gemt bag masser af ståltrådstegn. Men så længe man kigger efter afdæmpet røde neon-lys, er man på rette vej.L.u.x. har en stor scene, hvor der er plads til hvad som helst i den akustiske genre; et godt eksempel på alsidigheden er den aften i maj, der startede med en australsk singer-songwriter. Han efter-fulgtes af en fransk a capella-gruppe – og pludselig slog de pæne franske piger med deres ens kjoler og ens koreografi over i et beat, der fungerede som signal til en masse forsamlede human beat boxers: Med ét løftede l.u.x.’s lydbillede sig, idet hver human beat boxer bød ind med net-op sit beat eller en lille dans. Kakafonien blev lynhurtigt til en symfoni, og l.u.x. var med sin stille underholdning garanteret Berlins bedste fest dén aften.Schlesische Str. 41; www.lux-berlin.net

Læs Lise Mansfeldt Faurbjergs ufor-kortede rapporter fra den berlinske undergrund på www.dmfkbh.dk

Page 39: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

PRIVATCLUBNavnet afslører det: Klubben under Weltrestaurant Markt-halle er godt gemt. Men når først man har fundet vej gennem restauranten og ned ad den massive stentrappe, er man ikke i tvivl om, at man har fundet et sted, hvor folk kommer for at høre musik: Al opmærksomhed sendes med det samme i retning af scenen, hvor bagtæppet glitrer om kap med de mange diskokugler under det lave, hvælvede loft. Trods den lave loftshøjde er der plads til bands med stort potentiale, og den tyske forhenværende markedshal af-skrækker ikke internationale bands fra at spille på Privat-club. Således heller ikke californiske Cryptacize, der med deres støjpop, rå arrangement og forsanger Nedelle Torrisis feminine stemme varmede op for Xiu Xiu’s Jamie Stewarts intimkoncert. Klubbens enkle yin-indretning finder sin yang i rygerummet, der er en underjordisk, overdækket går med et spektaku-lært, kunstigt lysindfald, der vender op og ned på rygernes døgnrytme og kommer koncertgæsterne i selve Privatclub til gode – der er nemlig lavet et kæmpe vindue ud til ’rygegår-den’. Så rygning er måske noget af det mindst private i det tidligere vinlager.Pücklerstr. 34; www.privatclub-berlin.de/

INTERSOUP Vintagemøbler og vinyl – kitschet og cool på samme tid. Det er netop indbegrebet af Intersoup i Prenzlauerberg. Lige ved siden af baren er der en dj-pult, der bruges hver aften. Den smalle mellemgang har importeret et stykke af Istanbul med sit podie, lave bækkenbord og behagelige puder. Det næste rum er et møbeldepot for afblomstren-de møbler; de mange sofaer og salonstoles betræk synes i hvert fald at have blomstret for længst. Til sidst finder man toiletterne – og de bør faktisk regnes med til indretningen: Dametoilettet er indret-tet med salonstole, lys, blomster og magasiner, så hvis Intersoup pludselig bliver fyldt, er der mulighed for at fortsætte festen på toiletterne.Kælderen er Intersoup egentlige musikhule: Den sparsomme, frie gulvplads er reserveret til bands og solister. Tilhørere må kravle over de mange stole for at finde sig lige præcis dén stol, som koncer-ten skal opleves fra. Stemningen er ekstremt intim i klubben, som kælderen også kaldes – måske mest fordi der ikke er nogen bar. Man kommer i hvert fald uvilkårligt til at forestille sig, at man er til en privatkoncert i trommeslagerens egen stue. Line-up er i kælderen primært akustiske acts - fra rock over balkan til jazz. Danske MagnetophonBand bejler med deres fusionssoul til titlen som husorkester efter at have indtaget hele gulvet – samt dj-pulten ovenpå. Schliemannstr. 31; www.myspace.com/intersoup

Page 40: Musikken #3, 2009

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

Mads GranumPå tværs af traditioner

Jazzpianisten Mads Granum har spillet med en stribe af de mest kendte enter-tainere, med symfoniorkestre, underhold-ningsorkestre og optrådt på en række store Tv-shows.På Cd’en Between Traditions har Mads Granum medtaget sin faste rytmegruppe, bestående af Ricco Victor på trommer og Jesper Thorn på kontrabas. Ydermere har han allieret sig med sangerinden Lai-la Rong Hanna, som til daglig er med i Middle East Peace Orchestra.Between Traditions blander jazz med danske salmer - Granums egne komposi-tioner med traditionelle arabiske temaer. På YouTube kan man således opleve Mads Granum og hans Jazzgruppe spille lang-fredagshymnen Ana el Oum fra Cd’en.

Medvirkende musikere:Mads Granum – piano & melodikaJesper Thorn – bas & celloRicco Victor – trommer & percussionLaila Rong Hanna – vokalMads Hansen – saxofon & klarinetLars Søberg Andersen – trompet & fly-gelhornCaroline Tarras-Wahlberg – cello

Mads GranumBetween Traditions Gateway MusicMAGR02www.madsgranum.dk

//HJ

CD NEWS

SEND DIN CD IND TIL MUSIKKEN

Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

Maria Sita To i ét albumSean NeedhamVenskab med tiden

Født og opvokset i Donegal (Irl). Nu bosid-dende i København - og derfor er det helt naturligt, at Sean har indspillet Time is a Friend med en stribe danske musikere, bl.a. Julian Falck på trommer, som også har produceret albummet, Søren Juul på Hammond, Kasper Larsen på bas og Claes Cem på guitar. Selv står Sean Need-ham i front med sin akustiske guitar og sin solide stemme.Time is Friend er Needhams andet album. Debuten Loosely Based On A True Story har skaffet ham god omtale og optræ-dener med store navne som Tracy Chap-man, Diana Krall og Huey Lewis and the News. Derudover har han arbejdet med musik til film.Sean Needhams sange er livsglade og inspirerende, og man kan fornemme den fantastiske stemning, der må have været i den lille hytte på Møn, hvor Time is Friend er indspillet.

Medvirkende musikere: Sean Needham – vokal & akustisk guitarJulian Falck – trommer, perc., guitar & korSøren Juul – hammondorgelKasper Larsen – basClaes Cem – guitar & mandolinDave Molloy – guitar (solo)Jimmy Nyborg – trompetKevin Christensen – trækbasunOle Visby – SaxofonLeif Bruun – pedal steelEster Kjær Needham - korMiriam Mandiripa – kor

Sean Needham Time is a Friend Gateway MusicCCM005www.myspace.com/seanneedhammusic

//HJ

Pianisten Morten Hjortbøl har med Good-night begået en meget afdæmpet og fin CD, som primærtt er tænkt som falde-i-søvn-musik til børn. På coveret skriver Hjortbøl, at Goodnight skal virke ’bero-ligende og kunne stimulere og udvikle barnets musiske sans på en anden måde end traditionel børnemusik’. Den alternative vuggevise er bygget op som en stille klaverimprovisation, og man skal ikke mange sekunder ind i album-mets enlige, sammenhængende track (50 minutter og 45 sekunder langt), før roen indfinder sig. Man får lyst til at henlægge rejsen til drømmeland. Goodnight er et vældig rart bekendtskab, som med stor garanti vil virke efter hensigten - på både børn og barnlige sjæle.

Medvirkende musikere:Morten Hjortbøl

Morten Hjortbøl GoodnightGateway MusicMHCD 2009www.purepiano.dk

//Maz

Morten HjortbølTil afslapning og sovetid

Page 41: Musikken #3, 2009

Angsten i KunstenNår angsten tager over

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

Mette KirkegaardHjerte og sjæl

Mette Kirkegaard er københavnsk sangs-kriver. Hun udgav i 2007 sin debut-cd på engelsk og følger nu op med 10 danskspro-gede vise/folk-sange på cd’en ’Trådløse Drømme’. Man hører hendes begejstring for det danske sprog i både tekster og i sangstilen, som er legende og klangfuld. Hun spiller selv akustisk guitar på pladen, hvis live-sound er produceret af Dave Hennesy. Mette Kirkegaard sætter fokus på kon-trasterne mellem storbyens anonymitet og provinsens mangel på samme – på godt og ondt. Hendes tekster kendetegner sig ved iørefaldende rim spundet af sjæle-lig ræsonnement over kærlighedsforhold og tilhørsforhold.Om cd’en siger hun selv: ”Den første del, Byens Puls, handler om kvinder, der vil reddes, om et sex- og et fraværs-sus, og om en frø, der aldrig forvandler sig til Hugh Grant. Anden del, Inde i Landet, er sange om længsel, søgen efter rødder, om netafhængighed og en digters kick”.Mette Kirkegaard har i flere år spillet duo med guitaristen Tao Højgaard. Desuden spiller hun med den klassiske pianist og vokalist Teresemarie Lisiux i et eksperi-menterende mix af folk, klassisk og rock tilsat maleri og digtning.

Medvirkende musikereMette Kirkegaard: Vokaler, akustisk guitar / Tao Højgaard: Guitar / Dave Hennes-sy: Keys, guitar / Bo Gryholt: Bas / Cano: Trommer / Teresemarie Lisiux: Piano / Benjamin Aggerbæk: Guitar / Hylle: Guitar / Mick O`Neill: Piano, Hammond.

Mette KirkegaardTrådløse Drømme Gateway Music 2009www.mette.cn

//MS

CD NEWS BOG NEWS

”Jeg kan huske, hvordan jeg stod i køkkenet med kniven i hånden og seriøst over-vejede at skære en finger af!”Pianisten Katrine Gislinge har valgt at være åben om den angst, der op til og under afgørende koncerter ofte var ved at sparke benene væk under hende. Hun og ni andre fremtrædende danske kunstnere inden for alle genrer fortæller åbent om deres angst i bogen ’Angsten i Kunsten’. Den udkom sent sidste år, men fortjener fortsat al mulig opmærksomhed. For angsten er som bekendt ikke no-get, nogen taler særlig højt om - hver-ken inden for musikverdenen eller de andre kunstneriske retninger. Derfor er det befriende at mærke den inten-se ærlighed, alle disse ti kunstnere lægger for dagen i deres meget per-sonlige beretninger om angsten på egne kroppe. For digteren Naja Marie Aidt opstod angsten som følge af en kompliceret graviditet – hun blev decideret bange for at dø. Billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen oplevede det ander-ledes: For hende udsprang angsten omkring det tidlige tab af hendes far. Også Jørgen Leth, Peter Høeg, Kirsten Thorup, Henrik Norbrandt, Ib Michael, Ghita Nørby og Michael Kvium bidra-ger med deres personlige erfaringer med angst. Bogens forfatter og interviewer Rasmus Nejst Jensen er både læge og journalist. Hans motivation for at skrive bogen var, at han simpelthen savnede litteratur om angst, som ikke var teoretisk og medicinsk. Litteratur, hvor rigtige mennesker formidlede deres tanker og oplevelser. Sidst - i bogens teoretiske afsnit - beskriver Rasmus Nejst Jensen ud fra en lægelig synsvinkel, hvad angst er, hvad årsagen til angst kan være – og hvordan angsten kan afhjælpes. Bogen rundes fint af med professor i psykiatri Tom Bolwigs over-vejelser omkring angsten og kunsten som begreb. I en tid, hvor mange mennesker oplever at være konstant under pres og at skulle præstere det umulige for at leve op til samfundets – og ikke mindst deres egne – krav, kan det undre, at angst er så tabubelagt et emne. Bogen bidrager til at sætte angst på dagsordenen. Den giver et fint og mangefacetteret indblik i, hvad angst egentlig er. På optimistisk vis er flere af kunstnernes personlige beretninger små beviser på, at der rent faktisk findes veje ud af angsten – omend de kan være både langvarige og yderst krævende.

Angsten i Kunsten – ti danske kunstnere fortællerRasmus Nejst Jensen PsykiatriFondens Forlag, 2008

//CC

Page 42: Musikken #3, 2009

Homo ConexusDet sidste nye om netværk

BOG NEWS

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Lillian TörnquistSymfoni af klanglig vellyd

I looke for Angel’s songs er en symfoni af klanglig vellyd, hvor harpens mange muligheder udforskes. Dette udtryksfulde instrument, harpen, rummer så mange klanglige aspekter og stemninger, og vi kender mange af disse fra de store klas-siske værker.Lillian Törnquist viser os på denne udgi-velse harpen i et mere kammermusikalsk aspekt, og det er spændende at lytte til musik fra nu forrige århundrede, men kammermusikalsk med glans og skøn-hed. Der er værker med henholdsvis fløjte og violin og CD’en slutter med forskellige stykker for harpe og orkester. Her frem-ført af DR’s underholdningsorkester.Musikken virker stærk og mange steder medidativ. Sublimt fremført af Lillian Törnquist, harpe, Dora Seres, fløjte, Julie Eskær, Violin og DR’s underholdnings-orkester.

Medvirkende musikere:Lillian Törnquist - harpeDora Seres - fløjteJulie Eskær - violinDR’s underholdningsorkester.

Lillian TörnquistI looke for angels’ songs...LT MusicGateway MusicLT4903www.ltmusic.dk

//MJ

CD NEWS

Morten Bay er en mand med mange titler. Netværksekspert, strategichef, musiker og forfatter er blot et par af dem. Nu er Bay på banen med en ny bog om fremti-dens netværksmenneske – det såkaldte Homo Conexus. Bogen handler om at optimere sit net-værk. I bogen forsøger Bay at forudse, hvilken effekt det vil få for vores sam-fund, når den kommende generation af netværksmennesker for alvor begynder at sætte dagsordenen. Hans tip til ledere, der gerne vil nå netværksfolket, er kort og godt at dele informationer. Samtidig forudser Bay en snarlig udvi-kling inden for teknologi og kommuni-kation: E-mail systemet er fx på vej ud. Systemet er nemlig forældet og alt for langsomt. Han anbefaler i stedet virksom-hederne at installere intern messenger og interne Facebook-grupper. Han baserer sine råd på undersøgelser, hvor 1.500 unge har svaret, at kun halv-delen af dem har en e-mail. Resten synes, den form for kommunikation er so last year. Virksomheder, der fobyder de ansatte at gå på Facebook i arbejdstiden, har Bay intet til overs for. ”Facebook er en måde at få medarbej-derne til at være sociale på. Netværket fungerer jo som et gratis stort netværk, som folk dyrker både i og uden for virk-somheden,” siger han og hentyder til, at netværksmennesket netop stimuleres af mange afbrydelser i løbet af en dag.Vil man som chef holde på sine netværks-mennesker - så handler det ifølge Morten Bay om at lade dem føle, at de udvikler sig. De vil for alt I verden undgå rutiner. ”Netværksmennesker vil ikke låses fast og stå stille. De vil hele tiden have lov til at udvide deres netværk,” siger Bay. Og hvem vil ikke gerne det? Selv om bogen overordnet har en business-agtig ap-proach – så kan alle - også musikere - finde inspiration og nye værktøjer i den, når det handler om at udvikle netværket. Bo-gen er skrevet i et let forståeligt og friskt sprog. Og så sætter den fokus på et hø-jaktuelt emne.

Morten Bay Homo ConexusForlaget Gylden-dal

//CC

- Din nye bog - Homo Conexus - handler om, at vi skal blive bedre til at netværke, især i vores professionelle liv. Er musikere ikke allerede på forkant i denne disciplin? Vi networker jo hele tiden. ”Nej! Faktisk synes jeg generelt, danske musikere og bands har været ualmin-deligt dårlige til at være på og skabe og udnytte deres netværk optimalt, når man ser på det rent professionelt. Fx når det handler om noget så vigitgt som at slå igennem i USA. Nu ser vi endelig nogle danske bands, for hvem netværksstra-tegierne er ved at lykkes. Kig bare på et band som Efterklang, der har opnået stor succes ved at turnere i USA.”

- Du giver i bogen et billede af Homo Cone-xus som en person, der er på altid. Er der ikke en risiko for, at vi får et samfundsmæs-sigt A- og et B-hold, når det handler om netværk. Dem, der er på altid – og dem, der ikke er det?”Jeg tror ikke længere på, at man kan lukke ned for kontakten til sin omverden – med mindre, man bosætter sig på en øde ø helt uden for elektronisk rækkevidde. Selv om du slukker din mobil en periode, står den jo stadig og opsamler beskeder og opkald. Du modtager også e-mails eller Facebook-beskeder, selv om din computer er slukket. Off line-begrebet eksisterer reelt ikke længere i praksis.”

- Men er der ikke en overhængende risiko for, at Homo Conexus bliver stresset af at skulle være tilgængelig hele tiden – som denne mennesketype er det?”Homo Conexus bliver ikke stresset af at have mange bolde i luften samtidigt, for en af de grundlæggende egenskaber hos Homo Conexus er netop multitasking. Det, der derimod stresser Homo Cone-xus, er overordnede begrænsninger. Fx defineret af chefen i virksomheden. Det er dårligt lederskab, der giver Homo Cone-xus stress. Ikke det at lave mange ting på samme tid.”

Tre skarpe til Morten Bay

Af Christine Christiansen

Morten Bay er aktuel med en ny bog om fremtidens netværksmennesket - Homo Conexus. MUSIKKEN bad ham besvare tre spørgsmål.

Page 43: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

Kære Anders Laursen.

Nu har jeg i mange år læst dit forord til jazzfestivalens pro-gram. Og jeg undrer mig lidt. Ikke så meget over, at dit engagement i Copenhagen Jazz Festival (CJF). For det er en juvel i det danske musikliv, der fortjener al mulig støtte. Men jeg undrer mig over den drejning, tingene har taget. Og herunder, at du kan stå inde for denne udvikling. Det værste ved jazzfestivalen, som den ser ud nu, er den dår-lige behandling, de små spillesteder får. Først allersidst i det trykte program bliver de nævnt med meget små typer. Jeg synes ikke, det er rimeligt, når man ved, at de små spil-lesteder er dem, der holder musikken i gang året rundt. Mange af dem løber en stor økonomisk risiko under de 10 dages jazz-festival. De skal betale til CJF, men jeg må sige at opbaknin-gen den anden vej er skuffende. F.eks. ville det være rimeligt, hvis de udendørs aktiviteter sluttede i god tid inden aftenens koncerter. Også fordi jazzmusikken trives bedst de små steder og inden døre. Hvad angår det officielle musikprogram, kan det være svært at kommentere på. Jeg mener, hvem er bedst, Ibrahim Elec-tric, Nulle eller Pierre Dørge? Jeg kan lide alle tre. Men det er karakteristisk for den moderne festival, at man ikke ønsker Nulle og Verdensorkestret, deres traditionelle og altid succes-rige koncert på Vandkunsten må ikke nævnes i det officielle program. Hvad i himlens navn handler det om? I det hele taget er det som om visse genrer er ’finere’ i jazzfe-stivalens øjne end andre. F.eks. er der en del techno i år, en mu-sikgenre jeg kun vanskeligt kan forbinde med jazzmusik. Mange af de fine udøvere vi har inden for jazzens mange gen-rer, f.eks. Christina von Bülov, Henrik Gunde, Jacob Christof-fersen, Jacob Fischer, Six City Stompers, Jesper Løvdal, Martin Schack osv. er kun i begrænset omfang anerkendt hos CJF. Musikere der kender, behersker og viderefører traditionen er ikke i kridthuset. Det er kun sporadisk denne type musikere er med og man bliver kun highligtet hvis man er sangerinde.

Åbent brev til Anders Laursen

Dette er specielt mærkeligt, når dansk jazz særkende netop er at vi kender jazztraditionen godt i landet. Uden at det i øvrigt sætter grænser for musikken og kreativiteten. Vores musikmiljø er ikke opsplittet som i andre europæiske lande. Vi kender hinanden og spiller sammen på kryds og tværs af grup-per og genrer. Og musikken i den enkelte koncert er også ofte en blanding af forskellige former for jazz. At traditionen skulle stille sig i vejen for noget nyt, finder jeg, er en absurd påstand. Hvis man ikke bryder sig om jazztraditio-nen - hvorfor så overhovedet afholde en jazz-festival? Tænk, hvis Roskilde ikke ville have rock, eller der ikke var klassisk i operaen. Hertil kommer en række mindre irritationspunkter: Jeg mener, det trykte program er en katastrofe. Ikke alene er det kun på lufthavnsengelsk, men det er også fuldstændig uoverskueligt. Og så falder det fra hinanden. De små spilleste-ders program står med meget små bogstaver. Det er meget svært at finde ud af, hvordan man kontakter jazzfestivalen, og hvad deadline er. Det er også svært at finde ud af, hvilke musikere der skal arbejde for jazzfestivalen hvornår, og derfor kan man stå i den absurde situation at skulle sige nej til et job på grund af et eventuelt job for CJF. Godt ord igen: Jeg havde fornøjelsen af at spille med Erling Kroners orkester til en koncert på Borups Højskole. Det var en på alle måder velorganiseret koncert. Jeg har - igen - haft en forrygende festival med meget store publikumsskarer og mange gode oplevelser. Alligevel må jeg advare mod den retning festivalen har taget. Der er penge i jazzfestivalen. Og mange vil være med, når nu publikum er i byen. Fair nok, men det officielle program bør afspejle en respekt for jazzen i dens bredeste betydning. Og ikke udvandes med Sebastian og Techno.

Kjeld Lauritsen

Af Kjeld Lauritsen. Foto: Kaolina Zapolska

Page 44: Musikken #3, 2009

Der er møde i seniorklubben den 1. onsdag i hver måned i DMF’s lokaler Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30 til 14.30.

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Af Hagoe

Så er der atter gået en sommer - og hvilken sommer. En af sommerens hovedattraktioner for os seniorer er den traditionelle årlige skovtur, der også denne gang fandt sted i Den Hvide Hest på Bakken den 11. August.

Det var en af de få dage i denne sommer, der begyndte lidt kedeligt; netop denne dag regnede det om formiddagen, da vi var på vej til den hjemlige S-station for at tage toget til Klampenborg. Men ved ankomsten var regnen holdt op, og en time senere, da festen skulle begynde for alvor, kom solen frem, og den blev ved med at skinne ned på os musikere hele dagen. Vejret blev - igen - pragtfuldt, som det plejer den dag, vi holder skovtur. Mon festarrangør og bestyrelse har en særlig aftale med ’de højere magter’?

Det var en fornøjel-se at lytte til orke-stret, som spillede afstemt efter salen og efter målgrup-pen, og såvel ban-det og festens spea-ker Morten Højring som alle vi andre havde medbr ag t højt humør. Vi ældre var så glade for at møde hinanden, at det mange gange var svært at høre, hvad der blev sagt i højtaleren, fordi vi havde så meget at fortælle hinanden.

Også maden var virkelig god, en rigtig festlig traditionel dansk frokostbuffet med alt, hvad dertil hører - inklusive drikkevarerne. Vi havde en dejlig dag og siger hjer-telig tak til bestyrelsen, festkomitéen, orkestret og de unge piger fra kontoret.Og apropos de unge piger fra kontoret, så havde Annie Chabert en rund fødsels-dag at fejre; jeg siger ikke, hvilken, for så vil jeg blive beskyldt for at lyve. Men vi vil ønske Annie alt godt for fremtiden, og vi vil ønske os selv, at Annie må have mange gode år endnu i DMF Københavns Afdeling. Annie er for os noget i ret-ning af sjælen i afdelingen; hun er altid klar til at besvare vanskelige spørgsmål; undertegnede har i hvert fald ikke oplevet, at hun ikke kunne hjælpe, når der var problemer. Rigtig hjertelig til lykke, kære Annie, fra os seniorer.

SeniorklubbenHusk!

Page 45: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

Da Hans Goetz desværre i år var forhindret i at deltage, har jeg med glæde modtaget hvervet som referent.Som kåde og forventningsfulde skolebørn på sommer-

udflugt mødte vi op på Skt. Hans Torv kl. 9.30. Ingen kom for sent, og bussen holdt parat. Da vi alle havde fundet vore pladser, begyndte chaufføren Finn at navigere bussen nordpå ud i som-merlandet. Staben, dygtigt anført af vor festudvalgsformand, Morten Højring, gik straks i gang med at servere morgenkaffen - med det hele. Det er beundringsværdigt, hvor let og elegant de alle fire, Morten, Annie, Lone og Troelz, bevægede sig rundt og serverede for os. Det skyldes nok ikke mindst den meget dygtige styrmand Finn, der hele dagen førte bussen i et meget behageligt tempo.Morten - altid velforberedt og festlig - forsynede os hele turen med relevante informationer.Da morgenkaffen var vel overstået, var vi nået frem til det smukke Hornherred og pludselig holdt vi foran Jægerspris Slot, og det begyndte at øsregne. Heldigvis den eneste byge hele dagen. Vi blev kørt næsten helt til døren.Delt i to hold fik vi en lærerig og interessant rundvisning, anført af to yderst kompetente guider rundt i det lille hyggelige slot, hvor Kong Frederik VII og den navnkundige Grevinde Danner har boet. Det var især interessant at høre om den tidligere

Årets Clou

Af Gunnar Kirkeby

Gunnar Kirkeby skriver om Seniorklubbens sommerudflugt onsdag den 10. juni

danserinde Louise Rasmussens store, godgørende arbejde for forældreløse og forsømte børn. Vi fik også et godt indtryk af, hvorfor Kongen blev kaldt Frederik Folkekær.Besøget var en rigtig god oplevelse.Tilbage i bussen blev vi meget sultne, da Morten havde læst frokostmenuen op. Der var heldigvis ikke langt til Kulhuse Kro på nordspidsen af Hornsherred. Vi fik her en dejlig frokostanretning. Tak for mad og drikke.Køreturen gik videre ad små bugtende veje langt fra motorvejens larm, gennem smukke landskaber og små landsbyer. Vi fik rigtig tid til at opdage, hvor smukt et land vi lever i.Næste stop var Lindenborg Kro, hvor vi fik kaffe og kringle. Og så blev vi - af Morten, selvfølgelig - orienteret om, at Annies far engang havde rejst kegler på kroens keglebane.Nu var vi nået til en smertefri hjemtur med stop for dem, der var nær ved hjemmet.Jeg er sikker på, jeg taler på vegne af alle deltagerne på turen, når jeg udtrykker vor store taknemmelighed. Mange tusind tak til jer: Morten, Annie, Lone, Troelz og Finn - tak for den store indsats, I gjorde for os gamle gubber.Afslutningsvis vil vi også sende en tak til KMO for alt det, der gennem hele året bliver gjort for os.

Page 46: Musikken #3, 2009

46 ⁄⁄ MUSIKKEN MUSIKKEN ⁄⁄ 46

Her bringes for en ordens skyld vores telefon-numre:Formand Finn Luck: 20 92 82 75 Næstformand Martin Henriksen: 20 42 85 70 Bestyrelsesmedlem Jesper Lind: 61 79 20 54 Træffes vi ikke lige, så send hellere end gerne en sms.

FREDERIKSBORG

Af Alex Jakobsen

Sekretær, DMF Frederiksborg

Så er sommeren ved at gå på hæld, og den mørke tid nærmer sig. For de fleste har det forhåbentlig været en ok sommer. Nu kommer

den mørkere tid, hvor vi kan hygge os inden døre med god musik.

Sommeren har været præget af mange spillejobs ved by- og havnefester. Festivals af mange typer, men fæl-les har det givet mange jobs til mange af vore medlem-mer. Så mange, at en planlagt sommertur til Lyngby Sø med spisning og musik måtte aflyses p.g.a. manglende tilslutning, da medlemmerne havde jobs.Det er dejligt, men vi prøver igen næste år. Blot skal vi måske finde et andet tidspunkt end august.

Ny bestyrelse

Bestyrelsen i DMF Frederiksborg er blevet rekonstru-eret efter Paul Francis’ alt for tidlige bortgang (se John Millands nekrolog i Musikeren nr 7/8 2009).

I dag ser bestyrelsen således ud:Keld Reenberg, formand, Finn Frøsig, næstformand, Jan Åmand, kasserer, Alex Jakobsen, sekretær, Kim Nielsen, Webmaster Andreas hatholt, suppleant.

Bestyrelsen er i gang med at forberede et arrangement af faglig karakter, samt den årlige nytårskur. Nærmere orientering sendes direkte til medlemmerne.

Af Finn Luck

Formand, DMF Helsingør

Det kan næppe have undgået jeres opmærksomhed, at jeg har været fraværende det sidste års tid. Det skyldes en svær sygdom hos en af mine nærmeste

i familien. Derfor besluttede jeg mig til at bo der hele sidste vinter, for at hjælpe til og mildne det daglige pres.

Sekretær søges

I bestyrelsen mangler vi en sekretær. Det har vores og mit arbejde båret præg af de sidste par år. Jeg håber, vi kan finde én i efterårets løb, der kan påtage sig denne opgave. Håber, I vil hjælpe til med det. Jeg vil være glad for, hvis I snakker lidt med hinanden om det. Som det har været de senere år, står musikere jo ikke lige-frem i kø for at være med til at tage ansvar for det fælles faglige arbejde, og dermed også deres eget.

henvend jer til bestyrelsen

Har man problemer, må man ikke tøve med at henvende sig. Problemer løses bedst, hvis dårligdommen ikke får lov til at gro alt for længe. Man kan også henvende sig til næst-formand Martin Henriksen eller bestyrelsesmedlem Jesper Lind Er det noget, jeg skal tage mig af, gør jeg det selvfølgelig hurtigst muligt.

Pause

HELSINGØR

Page 47: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN ⁄⁄ 47

Der var fest flere aftener med DJ Klaus Lynggaard. Det var sjovt, og jeg blev fuld og fik danset det meste af en nat med både forfattere og alle de folk, der gerne vil være det. Der var

energi og eufori. Og senere en forstemmende følelse af forgængelighed. For det var selve afslutningen på én af de mest intense uger ever. En aug ustaf ten g ik jeg rundt på voldene omkring Kronborg og så på solen og

på Sverige. Det føltes næsten som at være på ferie, selv om jeg egentlig var på arbejde og skulle anmelde åbningen af en stor international kammermusikfestival samme aften. Så var det noget helt andet at løbe en sensommersøndag ved Amager Strandpark i det, der må betegnes som en orkan – og med vinden stik imod. Med en himmel, der var truende tung af sorte skyer – og med kitesurferne som små, flyvende farveklat-ter i luften. Jeg var til kvindeløb sammen med 6000 andre. Jeg opdagede, hvor fedt det er at løbe i flok – og at jeg med Lady Gagas dunkende poprytmer på iPod’en kunne give lidt mere af mig selv til allersidst.

Så jo – der var musik over sommeren. Af den intense og somme tider helt sentimentale slags, der gjorde de små oplevelser store. Næste sommer skal der sikkert ske noget andet. Roskilde – are you ready?

KLUMMEN Af Christine Christiansen

”Var du på Roskilde,” spurgte mange af dem, jeg mødte, da jeg kom tilbage efter ferien. Jeg måtte med skam melde, at jeg des-værre ikke var der, og de så på mig med de mest medlidende blikke - som var jeg gået glip af noget nær en verdensbegivenhed. Hvilket jeg vist også var. For dette års Roskilde Festival var efter sigende noget helt særligt: Høj sol hele ugen, støv og sand i stedet for smat, masser af kanongod livemusik og ’love in the air’. Indrømmet: Jeg blev lidt misundelig, da folk flashede stemnings-fulde fotos og filmsekvenser fra årets festival på Facebook. At festivalfolket alle som én gik rundt og skrantede i flere uger der-efter - med trætte øjne, hangovers og hæse, forkølede stemmer efter en uge med støvbad og alt for lidt søvn – det var så den pris, de med glæde betalte for en oplevelse af denne kaliber. Når sandheden skal frem – så slappede jeg af under en bagende, men behagelig sol på Sardiniens strande, mens festivalen løb af stablen. Kom helt ned i gear til lyden af bølger, børn der legede og blød italiensk pop, der strømmede ud af højttalerne på de små interimiske strandbarer. I ti dage skulle jeg ingenting overhove-det. Var sågar uden Internet – og det var egentlig ok. Nuvel – der var skam også musik i min sommer. Som små, intense soundtracks til de mange rare oplevelser står sange og melodistumper, når jeg spoler tilbage.Der var den sene eftermiddag under Copenhagen Jazz Festival, hvor jeg blev hevet med ind i det lille hyggelige haveselskab på Frederiksberg. Hvor sangerinden Sinne Eeg - på knaldrøde stiletter og med små kække kommentarer undervejs- lod sine smukke jazzballader flyde. Jeg sad på græsset i en solstribe. Drak mørke fadøl og tænkte, at den her slags øjeblikke måtte sommeren egentlig gerne få nogle flere af. På en højskole i Jylland, hvor jeg egentlig tog over for at øve mig på at skrive fiktion, kom musikken til at fylde en del. Hver dag

startede med én af de smukke, gamle salmer af Carl Nielsen eller Kingo. Det var stort, det var stemningsfuldt - og det var på en eller anden måde magisk at sidde dér sammen med 100 andre og lade de højtidelige tekster fylde rummet fuldstændigt. Temaet var ’performance’ – og jeg mødte Lilibeth Cuenca, som er både sjov og sarkastisk, når hun - iført alt, lige fra burka til badedragt – danser og synger om perkere og machokultur. Performeren T. S. Høegs energi er så ægte, når han spiller sax, flygel og synger samtidigt. Eller rapper om regeringen. Og lidt om kartofler.

Soundtracket til min sommer

Page 48: Musikken #3, 2009

MUSIKKEN DANSK MUSIKER FORBUND - KØBENHAVNS AFDELINGSANKT HANS TORV 26, 12200 KØBENHAVN N

Afsender:

Giv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere

DMF København lancerer nu Karriere Coaching – et fast tilbud, der hjælper dig med at få styr på karrieren. Hver anden torsdag i måneden vil professionelle coaches sidde klar med kompetent vejled-ning og konkrete råd, der giver lige netop din karriere et boost. Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coachesMaiken Ingvordsen

Sanne Damore

HvorDMF København; Skt. Hans Torv 26, 1.; 2200 København N

PrisTo sessions á 45 min. koster i alt kr. 250,- for medlemmer i DMF København.

TilmeldingDu kan løbende tilmelde dig på [email protected] eller hos Lone på tlf. 35 240 270.

Læs mere på dmfkbh.dk