Sep

tem

ber

2015

Udgivet af M

urersvendenes Brancheklub i S

torkøbenhavn. Ansvarlig: Jonas A

ndersen

Arbejdernes Styrke er den Klippe hvorpå der skal bygges! Teksten på murernes første fane - inden konkursen i 1918

TEMA

Murersvenden, september 2015 Dette nummer af Murersvenden er et temanummer om Ret og Pligt. Et begreb der er og altid har været vigtig for arbejderbevægelsen. For murersjakket har det aldrig været statisk, noget som bare var. Ret er noget vi har tilkæmpet os og ja, det er vores ret. Men når en pligt ikke var rimelig, samles vi bag kravet om at forandre det urimelige, som eksempelvis 8 timers arbejdsuge og retten til weekend. Bladet Murersvenden sætter fokus på pligter og rettigheder, om de er rimelige eller ej. God læselyst.

Sider Indhold 3. Leder - Jonas Andersen 4. Ret og Pligt - Timeløn og akkord 5. Internet links og adresser 6. 5. Kolde (fakta) 7. Ret og Pligt - murerlærling 8. MURERARBEJDSMANDEN's RET og PLIGT 9. Vejrlig og hjemsendelse 10. Plakat 12. Ret og Pligt - A-kassen 14. Øvl og Bøvl med mester - Henrik Blaabjerg 15. Kommentar - Louis Jacobsen 16. Brevkasse 17. QUIZ 18. Kursus 20. Bagside

For alle murersvende med familier

Grundtvigskirken og Byggeriet Bispebjerg Bakke Tag familien med på en unik tur gennem murværkets udfoldelses muligheder.

Oplev en rundtur i Grundvigskirken og Bjørn Nørgaards murerstens byggeri Bispebjerg Bakke

Vi slutter eftermiddagen i Tuba Karl`s kolonihave ved foden af Bispebjerg bakke, med en grill pølse og en tår til halsen.

Vi mødes lørdag den 19. september kl. 12 foran Grundtvigskirken.

Et sort Danmark Så fik vi en ny regering, og fremtidsudsigterne ser ikke lyse ud for murersvendene. Vi har fået en regering, som har valgt at udpege tidligere administrerende direktør fra Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard, som beskæftigelsesminister. Dermed er der lagt i ovnen til en ordentlig røvfuld til lønmodtagerne. Jørn Neergaard har bl.a. omtalt Danmark som værende et taberland grundet vores sociale sikkerhedsnet. Yderligere har han været hovedarkitekt bag Dansk Arbejdsgiverforenings udskældte rapport, som

omhandler et forslag til en reformering af Danmarks overførselsindkomstsystem. I forslaget kan vi bl.a. konstatere, at Jørn Neergaard finder det rimeligt, at lønmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsgivere i hele Danmark. Det vil sige, at hvis en murermester tilbyder dig arbejde i Skagen som københavnsk murersvend, så er du forpligtet til at tage arbejdet. Alternativet er, at du mister din dagpengeret. En holdning som Jørn Neergaard allerede har luftet i aviserne som ny beskæftigelsesminister. Det er desværre kun toppen af isbjerget. Vi har fået en ny regering som ikke en eneste gang nævner social dumping i deres regeringsgrundlag. Lur mig, om ikke alle de skibe der er sat i søen med politi, told og skat er historie efter en ny finanslov. Desværre står den ny regering på skuldrene af mange af vores kollegaer, med et flertal til at udføre en massakre på fagforeningerne og de arbejdsløse. Alt dette, baseret på et løfte om en strammere flygtningepolitik. Politik er selvfølgelig mange ting og omhandler mange bekymringer i vores hverdag, men alting har en pris. Den tyske fagbevægelse overlevede 10 år med presset fra underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa. Konsekvensen er blevet et arbejdsmarked med lønninger på lagt under 80 kr. pr. time for murersvende. I Danmark kæmper vi nu på 11. år med vores udfordringer fra øst. Min pointe er, at 4 år med en borgerlig regering, nemt kan blive dråben der knækker vores bevægelse. Hvor meget er en grænsebom værd, kontra et arbejdsliv til 50 kr. pr. time uden sikkerhedsnet? Det er jo ikke fordi en grænsebom ville tilsidesætte EU’s grundlov om fri bevægelighed af arbejdskraften i Europa. Mange kollegaer tror fejlagtigt, at der altid er en ny dag i morgen for fagbevægelsen. Men sandheden er, at hver eneste dag, hver eneste beslutning, er vigtig i kampen mod social dumping og for vores fortsatte eksistens. Jeg ved godt, at vores tideligere ”røde” regering også havde sine fejl. Bl.a. en massakre af skolelærerne, Dong-skandalen mv. Men når vi bruger halvdelen af vores vågne timer på vores arbejdsplads, så giver det mening at vægte arbejdsvilkår højt i vores politiske prioritering. Derfor vil jeg opfordre alle murersvende til at notere sig de forbedringer som den nye regering, samt støttepartier kæmper igennem til os som fag og branche. Mit bud er ingenting…

Ret og pligt - Timeløn og akkord. Vores overenskomst er mere end rettigheder til murersvende. Det er også pligter. Dvs. når vores overenskomst eksempelvis fastsætter vores arbejdstid til værende 37 timer om ugen, så er det hverken mere eller mindre. Vi har en forpligtelse til at arbejde 37 timer om ugen. Mange tror fejlagtigt, at en overenskomst udelukkende er en klods om benet på vores arbejdsgivere, men intet kunne være mere forkert. Hver gang vi som fagforening indgår en overenskomst, så skriver vi bl.a. under på, at vi ikke vil strejke i overenskomstens løbetid. Det repræsenterer en kæmpe værdi for virksomhederne, da det skaber et roligt og stabilt arbejdsmarked. Hvert år taber virksomheder og statskasser millioner af Euro på strejker i Sydeuropa. Når vi indgår en overenskomst, anerkender vi yderligere, at virksomheden har ledelsesretten. Det ser mange murersvende som værende en selvfølge i dag, men sandheden er, at det var et af hovedkonfliktpunkterne under arbejdsgivernes lockout, som førte til hovedaftalen anno 1899. Dengang kæmpede vi for, at murersvendene skulle kontrollere produktionen på murerområdet. Det er der fortsat murersvende der kæmper for i dag. Ret og pligt følger hinanden hele vejen igennem vores overenskomstsystem. Vi har fx ret og pligt til at fuldføre en akkord, når vi har indgået en aftale. Vi har set utallige eksempler på, at murersvende har fået bod for at forlade en akkord. Så alt i alt er der menig med galskaben. Man kan så diskutere, om vi som arbejdstager har flere pligter end rettigheder…

Alternativt skorstensstillads

Internet links Link til 3F´s murersider: Gå ind på www.3f.dk, søg på murer. Herefter er der links til Murer, Murerarbejdsmænd og Murerlærling.

Link til BJMF´s løntjek, her kan du taste din lønseddel ind i et regneark og se om der er noget galt: Gå ind på www.3f.dk/bjmf, søg på Tjek din løn.

Link til Opmålerforeningen, hvor du finder mange værktøjer til din hverdag, herunder en elektronisk skurbog: www.opmaalerforeningen.dk

Husk også at Murersvendene i København er på Facebook. ! Murerbrancheklubben i København

Murere og murerarbejdsmænd i fagforeningen

Mureropmåler i BJMF: Rasmus Barfoed tlf: 25127764 rasmus.barfod@3f.dk

Murerarbejdsmændsopmåler i BJMF Jan Madsen tlf: 28576771 jan.madsen@3f.dk Tommy Bendix Pedersen tlf: 27223556 tommy.pedersen@3f.dk

Dette er murersjakkets eget blad, så du skal ikke holde dig tilbage fra at indsende læserbreve, røverhistorier, tegninger eller andet du gerne vil dele.

Er der temaer eller andet du gerne vil have taget op, så skriv til jonas.andersen@3f.dk

5 kolde fakta fra kassen

Ferielovgivningen Har du været ansat hos samme arbejdsgiver i mere end 12 måneder og har fravær af mere end 3 arbejdsdage på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 % af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet. (Tror du, at din mester er klar på ferielovgivningen, eller sparer han lidt på denne paragraf?)

Arbejdsklausuler Den gamle konservative Gentofte Kommune indførte som de første, allerede i 2009, arbejdsklausuler med henvisning til bestemmelserne i ILO-konvention nr. 94 for at sikre, at entreprenører og eventuelle underentreprenører tilsikrer arbejdernes løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til en gældende kollektiv overenskomst, voldgiftkendelse, nationale love eller administrative forskrifter gældende for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. (Man bliver glædeligt overrasket en gang imellem, over en lille solstrålehistorie. Nu har mere end 70 kommuner i landet indført arbejdsklausuler.)

Krig Mærsk havde 14 skibe der sejlede med våben og krigsmateriel for USA’s hær under Irak-krigen. Hvem siger, at krig ikke kan betale sig? (Jeg kan godt forstå, at Lars Løkke, som noget af det første, har nedlagt den kommission der skulle undersøge, hvorfor Danmark deltog i Irakkrigen.)

Sammenhold Murerne i 3Fs byggegruppe skal stå i 3Fs murerfagforeninger, som eks. BJMF. Det sikre at vi er mange i samme fagforening, det sikre os et fagligt sammenhold og identitet, samt samlet styrke over for murermestre, entreprenører, vikarbureauer mf. (Har jeres sjak, tjekket om alle er medlem af 3F og om alle mand står i den lokale murerfagforening der ligger der hvor i arbejder.)

Øl-mand Vidste du, at Palle Lund er blevet 70 år og stadig er øl-mand i smedjen, formand for Murerarbejdsmands pensionistklubben og sidder i Murerarbejdsmands bestyrelsen? Godt gået du gamle, og et stort tillykke herfra! (Palle vil dog gerne snart afløses i bestyrelsen og søger hermed nogle fagligt aktive Murerarbejdsmænd.)

Ret og pligt som murerlærling

For mange er det, at komme i murerlære, debuten på arbejdsmarkedet, hvor vi skal være i rigtig mange år. Det at komme i lære, er for de fleste en stor omvæltning fra skole til arbejde, og den udvikling vi møder hos murerlærling fra grundforløb til hovedforløbene er kolossal. Fra at være et ungt menneske, til at blive voksen med retning og perspektiv på livet. Vejen dertil handler meget om ret og pligt, om at påtage sig et ansvar for sig selv og sin uddannelse. Noget af det vigtigste handler om at have ydmyghed og respekt overfor faget og for de mennesker der giver faget videre til dig. Omvendt har du ret til at blive oplært i murerfagets discipliner på ordentlig vis, således du kan bestå en svendeprøve ved uddannelsens afslutning. Hvad kan du gøre, hvis du oplever din ret bliver krænket? Første skridt er at løse problemerne med mester. Hvis ikke det kan lade sig gøre, kan du bede dine kolleger om hjælp. Hvis det heller ikke hjælper, kontakter du fagforeningen for at få din ret. Du er altid velkommen til at kontakte fagforeningen, også for et godt råd. Hvad kan mester gøre, hvis du ikke overholder dine forpligtelser? Hvis du ikke møder til tiden eller ikke passer arbejdet, kan du blive trukket i løn og få advarsler. Hvis ikke det ændrer sig, kan mester ophæve uddannelsesaftalen. De vigtigste forpligtelser er: • Du melder dig ind i fagforeningen • Du møder til tiden • Du møder hver dag, undtagen sygdom og aftalt frihed • Du lader dig optage af arbejdet og oplæringen • Du siger fra overfor urimeligheder De vigtigste rettigheder er: • Du får din rigtige løn til tiden • Du får hvad du er berettiget til i overenskomsten • Du modtager relevant oplæring i faget • Du siger fra overfor urimeligheder

MURERARBEJDSMANDEN's RET og PLIGT

For at starte med det mest basale, har vi som murerarbejdsmænd ret og pligt til at arbejde i 37 timer om ugen (med mindre andet er aftalt med mester og fagforeningen). Det vil sige, at man ikke må forlade pladsen før arbejdstids ophør, uden at informere mester eller dennes repræsentant. Altså skal man passe sit arbejde! Mester er ligeså forpligtet til at holde dig beskæftiget i 37 timer pr. uge. Eller betale ved kasse 1!!! I har som murerarbejdsmænd også ret og ”pligt” til at få en underskrift på den ugeseddel, akkordaftale og aftaleseddel I afleverer. ”Pligt”, fordi en underskrift gør en verden til forskel, hvis der en dag er tvist om det aftalte. Ligeledes har I et ansvar for at tjekke lønsedler (bliver det sat ind på jeres konto) og pensionsindbetalinger (tjek det en gang om måneden på pension.dk). Det er vigtigt, hvis der en dag skal køres en LG sag, at man opdager fejl (snyd) så hurtigt som muligt. Det er desværre blevet en tendens, ikke at melde pladsen til. FORKERT!!! Ring til fagforeningen og meld pladsen til, så vi i fællesskab kan få byggeriet og forholdene i orden fra start. Til jer der går på nyt arbejde. I har RET til at akkordere, og dermed også til at få opmålt jeres arbejde. Der er sgu penge i at være murerarbejdsmand, præcis som der altid har været. Vores priskurant er slet ikke så tosset. Derfor kære venner, KRÆV jeres ret og gør jeres pligt.

Gam

le s

tenh

oved

er p

å Fi

nsen

svej

78

Vejrlig og hjemsendelse

Vejrlig er en fælles betegnelse for den situation, hvor udendørs arbejde må indstilles pga. vejret. Det kan fx være regn, blæst, snefald eller meget lave eller høje temperaturer. Det er arbejdsgiveren der beslutter, om arbejdet skal indstilles. Ved vejrlig skal arbejdsgiveren i første omgang finde alternative arbejdsopgaver.

Er der ikke andre opgaver, har arbejdsgiveren to muligheder: For det første kan arbejdsgiveren vælge, at medarbejderne skal blive på arbejdspladsen og vente på bedre vejr. I det tilfælde skal arbejdsgiveren betale for ventetiden efter reglerne i overenskomsten. For det andet kan arbejdsgiveren hjemsende medarbejderne midlertidigt, hvis der ikke er noget formål i at vente på bedre vejr. Hjemsendelsen skal ske efter reglerne i overenskomsterne.

Det er ARBEJDSGIVEREN, der beslutter, om arbejdet skal indstilles. Hvis medarbejderen selv vælger at indstille arbejdet, kan der være tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse skal indberettes til Dansk Byggeri, der så viderefører sagen til Arbejdsretten. Medarbejderen kan dog nægte at arbejde, hvis der på grund af vejrlig er risiko for deres liv eller velfærd.

Medarbejderen møder ikke på arbejde Udgangspunktet er, at medarbejderen skal gøre alt for at møde på arbejde. Det gælder også når det er dårligt vejr – fx sne. Hvis medarbejderen ikke kan møde på arbejde, skal virksomheden ikke betale løn.

Hvis arbejdsgiveren forlanger, at medarbejderen skal forblive på pladsen, betales ventetiden med den overenskomstmæssige minimale timeløn (kr. 118,10) for Murerarbejdsmænd i hovedstaden, dog den aftalte timeløn

Ret og pligt i A-kassen Lidt om historien Ret og pligt har altid været et bærende princip i A-kassen. Den grundlæggende ret til understøttelse ved arbejdsløshed har, siden de første A-kasser så dagens lys, været fulgt af en række pligter. Danmarks første A-kasse blev stiftet af Formernes Fagforening i 1877 og i de følgende år fulgte de fleste andre fag efter med deres egne A-kasser. Den gang i slutningen af 1800-tallet var der reelt tale om en pengekasse, som alle medlemmer af den enkelte A-kasse betalte solidarisk til, for i fællesskab at forsøge at afbøde de fatale konsekvenser arbejdsløshed havde for den enkelte i et samfund uden sikkerhedsnet. Kasserne kunne dog hurtigt tømmes, når der var nedgang i beskæftigelsen. Nødvendigheden af at sikre sig, at ingen medlemmer uretmæssigt trak på fællesskabets kasse, var klart fra starten. For når kassen var tom, var der ingen understøttelse at udbetale, selvom man havde betalt sit bidrag. Den enkelte fagforenings A-kasse bestemte altså dengang sine egne regler for beregning, udbetaling og rådighed. I 1907 kom så loven om statsanerkendte A-kasser, hvilket i korte træk betød, at staten stillede garanti for udbetalingen af dagpenge, så kasserne ikke løb tør for penge i perioder med stor arbejdsløshed. Dette havde fagbevægelsen og deres parti Socialdemokratiet kæmpet for i mange år, naturligvis med arbejdsgiverne som arge modstandere. Det er dog velkendt, at når man betaler festen, så bestemmer man også musikken. Prisen for statsanerkendelsen var, at reglerne om ret og pligt i A-kassen fremover skulle vedtages i Folketinget og ikke i fagforeningernes A-kasser. I loven af 1907, som dengang kun fyldte 9 sider, finder man således § 13, der beskriver, i hvilke tilfælde A-kassen ikke må udbetale understøttelse til et medlem som f.eks. § 13 stk. 3: ”En anerkendt Arbejdsløshedskasse må ikke yde understøttelse til medlemmer, hvis arbejdsløshed hidrører fra, at de uden fyldestgørende grund have forladt deres arbejde, eller må anses forskyldt ved overdreven nydelse af berusende drikke eller ved Ufordragelighed overfor arbejdsgivere eller Arbejdskammerater”. Loven slog fast, at det kun var de fagligt funderede A-kasser der kunne statsanerkendes. Samtidig blev det slået fast, at understøttelse ikke må udbetales under strejke og lockout, hvilket var i tråd med opbygningen af det fagretslige system, der begrænsede brugen af konfliktvåben. A-kassen anno 2015 I dag er arbejdsløshedslovgivningen et lovkompleks på over 23.000 sider, og for det enkelte A-kassemedlem er det umuligt at kende alle paragraffer. Vi vil dog her forsøge at koge en bouillonterning på A-kassemedlemmets rettigheder og pligter:

Rettigheder • Ret til dagpenge under ledighed i op til 2 år (104 ydelsesuger) • Ret til op til 6 ugers kursus som nyledig • Ret til vejledning fx omkring regler, uddannelsesmuligheder og jobsøgning • Evt. ret til efterløn • Ret til at blive aktiveret efter 3-6 måneder Pligter • Pligt til at betale A-kassekontingent + evt. efterlønsbidrag Som arbejdsløs skal man desuden: • Være registreret som ledig på jobnet.dk • Udfylde alle relevante blanketter til A-kassen • Indsende dagpengekort hver måned • Stå til rådighed for formidlet arbejde med dags varsel • Tjekke post dagligt • Bekræfte jobsøgning digitalt på jobnet.dk hver 7. dag • Søge minimum 2 jobs om ugen • Registrere alle jobsøgninger digitalt på jobnet.dk • Møde til alle samtaler indkaldt af jobcenter eller A-kasse • Deltage i aktivering eller andre aktiviteter indkaldt af jobcentret eller andre aktører Listen er ikke udtømmende, men indeholder de væsentligste elementer. Konsekvensen af ikke at leve op til pligterne indeholder som regel en økonomisk sanktion. Det kan fx være udelukkelse fra dagpenge 1 dag eller mere. Det kan være 3 ugers karantæne. Men man kan også helt miste retten til dagpenge indtil man har skaffet 300 nye arbejdstimer. Fx giver disse handlinger 3 ugers karantæne: • Hvis man bliver fyret af en årsag der hovedsageligt kan tilskrives medlemmet • Hvis man siger nej tak til formidlet arbejde • Hvis man selv siger sit arbejde op • Hvis man afslår at deltage i aktivering • Hvis man afbryder et aktiveringsforløb før tid Hvis et medlem 2 gange inden for 12 måneder gør en af ovenstående handlinger, mister medlemmet retten til dagpenge og kan først modtage dagpenge igen, når man har haft 300 arbejdstimer. Så pas på – og spørg A-kassen, hvis du er i tvivl.

Øvl og Bøvl med mester ”Så ringer jeg til fagforeningen” siger nogle svende til mester, når der opstår problemer med løn, feriepenge, kørepenge osv. Andre svende har mere lyst til bare at skride og tænker, at så går jeg bare til fagforeningen og får dem til at køre en sag mod mester. Nogle svende negligerer problemerne i håb om, at mester så giver dem mere arbejde, eller at man kommer med på ”den næste” (opgave). Utroligt, men der findes også svende som godtroende bare arbejder uden lønsedler og uden regulær løn m.m. Ovenfor er nævnt nogle problemer, som vi i fagforeningen desværre oplever alt for ofte – men eksemplerne kunne med lethed være undgået, og de implicerede være skånet for den efterfølgende sagsbehandling, hvor man ikke kan være sikker på ”at få det hele”, selv om man syntes, at man er berettiget til det. En murersvend skal altid stå på sin ret! – Er det svært? Er det umuligt? Er det dumt eller selvmord? Svaret er enkelt! En murersvend skal altid stå på sin ret. Mere enkelt kan det ikke siges, og svært er det faktisk ikke at stå på sin ret. I forholdet mellem mester og svend skal alle uoverensstemmelser løses med det samme, og det gøres egentligt meget enkelt, hvis man blot følger nogle forholdsvis simple regler. • Brug lommebogen du har fået af fagforeningen hver dag til at skrive dine timer ned, og evt. kørsel, skurpenge m.m. • Ugesedler kan laves meget enkelt, for du har jo lommebogens notater. Husk altid at lave kopi af dine ugesedler (og gem kopierne). • Ved lønudbetaling skal der altid følge en lønseddel. Alle undskyldninger for manglende lønsedler er fuldstændigt uacceptabelt! • Brug tid på at læse din lønseddel. Passer timerne, søgnehelligdagsbetaling, pensionsindbetaling, feriepenge, evt. kørepenge, evt. skurpenge? Hvis disse 4 enkle punkter ikke efterleves af begge parter, så går det hurtigt galt, og så skal der gribes ind.

Hent lommebogen i fagforeningen hvis du ikke allerede har en! Du er også velkommen til at få tjekket dine lønsedler hos Jonas og Henrik ved samme lejlighed HB.

Kommentar: Glem ikke sammenholdet og det sociale!

Så er vi kommet til den tid af året, hvor de fleste sommerferier er overstået. Vi møder på jobbet, og skal så småt i gang med det lange træk. For de fleste af os, er der ikke mange fridage at se frem til før til jul engang. Vi vil afslutte sager, starte nye op og forhåbentlig kan de fleste fortsætte videre på en ny sag.

Og når nu vi er ansat på de her løse kontrakter, så er det vigtigt, at vi vedligeholder vores sammenhold og netværk. Lad os se det i øjnene med det samme. Vi bliver aldrig enige om alt alle sammen, men det er vigtigt, at vi vedligeholder vores relationer og bruger dem til at bygge det mest solide grundlag for at have så rimelige løn- og arbejdsforhold som muligt.

Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre til, bare et par gange om året, at deltage i nogle sociale aktiviteter med jeres kollegaer. Det kan være at oprette en øl/kaffe kasse, hvor overskuddet bliver brugt til at tage ud og spise med sjakket eller ens kollegaer i spjældvirksomheden. Det kan også være at deltage i de aktiviteter som vores socialudvalg i murerbrancheklubben arrangerer.

Det vigtige ligger i, at vi som kollegaer mødes bare en eller to gange om året under uformelle rammer. Jo bedre vi styrker vores sammenhold, både professionelt og socialt, jo bedre står vi, når vi skal rundt og søge arbejde ude i byen. Men også hvis vi i et sjak står og mangler en kollega. Så er det bedst at vi kender hinanden og kan anbefale hinanden.

Så hold øje med udmeldinger fra vores sociale udvalg. Der vil være udflugter, nytårskomsammener og meget mere. Men husk også at få arrangeret noget kollegaerne imellem i sjakket/firmaet. Vi ses. Louis Jacobsen

Onkel Henriks brevkasse Så har I mig tilbage. Håber I alle har haft en god sommer. Jeg hører der sker noget på brædderne for tiden, så jeg håber satme at I hiver nogle gryn med hjem. Nå, men jeg har været væk i en længere periode. Årsagen er, at jeg har ligget brak siden jernhesten smed mig af i en god brandert. Men heldigvis landede jeg således, at jeg slap med bøjede ribben. Men det er noget der kan mærkes, og det tager tid, når man ikke er vårhare længere. I øvrigt fik jeg jordens største skideballe af sygeplejersken for ikke at bruge cykelhjelm og køre på cyklen i så højt et humør. Men i dette blad handler det om ret og pligt, så jeg har udvalgt nogle spørgsmål fra den store bunke om det emne. Min salige far sagde altid, at der var 2 ting jeg altid skulle huske, nemlig at betale min fagforening og min husleje. Det har reddet mig flere gange igennem livet.

Hej Onkel Henrik Mester siger at jeg skal gå fra arbejdet kl. 15 som jeg plejer, og derefter køre tilbage i firmaet og sætte firmabilen. Kan det have sin ret? Hilsen spjældmureren Hej spjældmurer Hvis mester vil have, at du skal sætte firmabilen på firmaets adresse, så skal det ske ved arbejdstids ophør, altså kl. 15. Således at du forlader din arbejdsplads i tide til at du kan nå tilbage til firmaet kl. 15. Kollegial hilsen, Henrik

Til Onkel Henrik Min mester siger, at jeg taler og sms’er for meget mobiltelefon i arbejdstiden, og at jeg skal holde mig til pauserne. Det er pisseirriterende, fordi det er sjovt tekste med mine venner. Hey fra Murerlærlingen Hej Murling! Jeg giver mester ret, det sker ikke tit. Sidst det skete var i 1999. Det er op ad bakke, at passe et arbejde og uddannelse mens du knævrer og tekster med kammersjukkerne. Så fat skeen og slip telefonen, med mindre din kone skal føde eller andet vigtigt. Kollegial hilsen, Onkel Henrik

Gode Onkel Henrik Vi går i øjeblikket på opmuring af gavle. Vores nye arbejdsgiver siger, at vi skal passe os selv og ikke have en murarbejdsmand med. Det er virkeligt svært at holde en rytme og en produktion. Hvad siger du, Henrik? Hilsen Dragørdrengene Hej Dragørdrenge Sikke en glatnakke! I priskuranten står, at mester afgiver den fornødne arbejdsmandshjælp. Det betyder, at I står for murerarbejdet og han leverer murerarbejdsmandsarbejde. Så ja, I har krav på murerarbejdsmand. Som gode kolleger til murerarbejdsmændene, har vi også en forpligtelse ikke at tage deres arbejde. Kollegial hilsen, Onkel Henrik

Quiz Vind morgenmad til sjakket, kassen eller firmaet! Send svarene på quizzen til mail: jonas.andersen@3f.dk 1. Hvis man starter på et nyt (på jomfruelig grund) stykke arbejde,

hvilke af følgene er man så underlagt?

A. Hvis man kan blive enige med mester, kan man udføre arbejdet i akkord. B. Man har ret og pligt til at udføre arbejdet i akkord. C. Mester bestemmer om arbejdet skal udføres i akkord.

2. Hvis man er akkordholder skal man så føre skurbog?

A. Ja, man skal føre skurbog over dagløns- og akkordtimer. B. Ja, hvis man gider. C. Nej, det er mester der skal gøre det.

3. Skal en murermester ansætte en murersvend til murerarbejde?

A. Ja, altid. B. Nej, kun hvis han vil. C. Han skal fortrinsvis beskæftige murersvende til murerarbejde som sædvanemæssigt udføres af murersvende og elever.

Tjen flere penge kursus 30. okt. - 1. nov.

Vil du tjene flere penge?

Igen i år afholder Murersvendenes Branchebestyrelse tjen flere penge kursus

For svende og lærlinge under 30 år i Rørvig

Kursusset afholdes den 30. okt. - 1. nov. 2015. Kurset giver dig en introduktion i hvordan du prisfastsætter dit arbejde. Hvordan starter man op på en akkord, skriv din egen skurbog, regnskab og alt det der kan ske på en opgave. Meget af tiden vil gå med gruppeopgaver, der afspejler de problemstillinger du møder i din dagligdag. Kurset henvender sig også til svende der ofte arbejder på timeløn, da det kan være vejen til en højere betaling. Vi mødes fredag kl. 16.00 i Mølle Allé 26 Der er fælles transport Vi er hjemme igen søndag ca. kl. 15.00 Tilmelding seneste 2. oktober til: Lars Frederiksen Rasmus Røpke Barfod 40268975 88922671/25127764 rasmus.barfod@3f.dk

___________________________________________ Program fredag den 30. oktober kl. 16.00 - 18.00 Transport til Rørvig kl. 18.00 - 19.00 Middag kl. 19.00 - 20.00 Intro og historie time lørdag den 31. november kl.07.30 - 08.45 Morgenmad kl.08.45 - 10.00 Hvad siger/er overenskomsten kl.10.00 - 12.00 Hvordan laver man en akkorderingsseddel kl.12.00 - 13.00 Frokost kl.13.00 - 16.00 Lav en akkorderingsseddel gruppearbejde kl.16.00 - 18.00 Gennemgang af gruppearbejde kl.18.00 - 19.00 Middag kl.19.00- socialt samvær søndag den 1. november kl.07.30 - 08.45 Morgenmad kl.08.45 - 12.00 Priser på arbejde, priskuranten kl.12.00 - 13.00 Frokost kl.13.00– 1500 Hjemrejse

Murværket Bispebjerg Bakke