mogens eiberg erhvervsgartneri a/s · 2018-01-03 · 2017 3 i slutningen af august måned mødte...

N U M M E R 1 5 0 • D E C E M B E R 2 0 1 7

Kraftvarmelllll NYT lll

M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E K R A F T V A R M E VÆ R K E R

Mogens Eiberg Erhvervsgartneri A/S

K R A F T V A R M E N Y T D E C E M B E R 2 0 1 72

Godt Nytår!Om en uges tid tager vi hul på det nye år, hvilket betyder, at de mellemstore gasfyrede decentrale kraftvarmeværker har få måneder til at etablere alternative varmeforsyninger og til at få udfaset varmeproduktionen på den hårdt afgiftsbelagte natur-gas.

Vi har længe savnet en stærk politisk udmelding med ram-mevilkår, der kan fremtidssikre fjernvarmen.

Kommer rammevilkårene på plads i løbet af årets energifor-handlinger, er toget for længst kørt for de pågældende værker. Forestiller vi os, at de mellemstore gasfyrede værker får frit brændselsvalg, kan det fysisk ikke lade sig gøre, at få alle god-kendelser og myndighedsbehandlinger samt bygning af nye anlæg færdig, før katastrofen rammer 1. januar 2019?

Forretningsgrundlag?Vi har i lang tid opfordret politikkerne til at tage sagen alvorligt, men ministeren har i stedet kvitteret med at lægge yderligere byrder på branchen alt lige fra omlægning af regnskabsår, ben-chmarking, konsolidering og effektiviseringer.

Ved berøringsangst for at gribe om nellens rod, ser vi nu en veldrevet og velfungerende branche under stort pres, ikke mindst når ministeren foreslår, at slå en streg over selskabernes mulighed for at fastholde forretningsgrundlaget (tilslutnings- og forblivelsespligt). Sker dette, vil vi se mange værker, som har opført sig økonomisk fornuftigt, lide skibrud, da omkostningen ved at forlade værket er ganske lille.

Efter 1. januar 2019Det betyder i praksis, at forbrugere, der har mod på at være alternativ varmeleverandør, straks melder sig ud af fællesskabet, når vi efter 1. januar 2019 ikke er konkurrencedygtige over for individuelle alternativer som træpiller og luftvarmepumper. Hvilke forbrugere bliver så tilbage? Det bliver de ældre borgere, offentlige bygninger og institutioner, som ikke har andre mulig-heder. De skal herefter bære alle faste omkostninger for at holde et system i drift, der var designet til at forsyne hele byen. Og hvad sker der med prisen for de resterende? Prisen vil stige voldsomt, hvilket er det modsatte af ministerens udmeldte hen-sigter.

Når vi ser i det historiske perspektiv, blev værkerne tvungen til at anvende naturgas, for at hjælpe med til at aftage naturgas og dermed løse naturgasselskabernes tvivlsomme økonomi. Værkerne har været med til at udnytte energien bedre, og fik en højere betaling for den producerede el. Efter overgangen til det liberaliserede el-marked og indførelse af grundbeløbet er værkernes produktion faldet.

Nye muligheder?Hvilke muligheder er der reelt tilbage for værkerne, der er tvun-get til at anvende gas, for at undgå katastrofen og uoprettelig skade for fjernvarmebranchen?

Den fiskale afgift på naturgas skal tages af bordet, såle-des at konkurrenceevnen i forhold til andre ikke afgiftsbelagte brændsler bibeholdes. Det vil give den fornødne optimisme i de på gældende værker, og dermed undgås udskrivning af ekstra regninger i størrelsesorden på kr. 5.000 årligt for et standardhus.

En fjernelse af den fiskale naturgasafgift vil ikke helt lukke det økonomiske hul, når grundbeløbet bortfalder, men give basis for at holde branchen intakt.

■

Udgiver:Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Ansvarshavende redaktør:Erik Nørregaard HansenAgerhatten 16A, 1. tv.5220 Odense SØTlf. 66 17 17 72Fax 66 17 19 35Mobil 20 23 57 [email protected]

Bestyrelsen:

Formand Steen ThøgersenBramming FjernvarmeGrønningen 76740 BrammingTlf. 21 21 88 81

Næstformand:Steen Juul ThomsenHjortebjerg A/SHjortebjergvej 265471 SøndersøTlf. 21 48 72 16

Kasserer:Ellegaard LarsenAN EnergiElmegaardsvej 6 9620 AalestrupTlf. 61 78 71 99

Morten KnudsgaardUhrenholtgård A/S Aalborgvej 949560 HadsundTlf. 98 57 18 30

Martin BranderDanfoss A/SNordborgvej 816430 NordborgTlf. 40 24 03 58

Poul Erik MadsenArla Foods Energy A/SSønderhøj 148260 Viby J.Tlf. 89 38 15 19

Tage MeltofteSkive Fjernvarme Marius Jensens Vej 37800 SkiveTlf. 61 20 75 82

INDHOLDBestyrelsen har ordet 2

Om ”rettidig tank-omhu” – på Mogens Eiberg Erhvervsgartneri A/S 3

Halm og sol – i varm kombination 8

Reduceret budstørrelse – i regulerkraftmarkedet 10

Forskere fra hele verden – var begejstret for Skives forgasningsanlæg 11

El-sektoren savner klare ejerinteresser – og selskabsadskillelse 14

Nyt fra Dansk Kraftvarme Kapacitet 15

STATISTIKKER Minianlæg og Store anlæg – juli+august 16

STATISTIKKER Minianlæg og Store anlæg – september+oktober 17

Inden gassen går af kraftvarmen 18

Nyt fra branchen 21

Overskudsvarme – hot or not ? 23

Graddøgn 26

Nyt fra Energitilsynet 27

Nyt fra DGC 29

Nyt fra branchen 32

En lys fremtid – for dansk gartneri 33

Nyt fra branchen 35

Bestyrelsenhar ordet



Abonnement pr. år:Kr. 600,00 excl. moms (Kr. 800,00 excl. moms ved forsendelse til udlandet).

Lay-out og tryk:Kindly / Clausen GrafiskCikorievej 20, 5220 Odense SØ

Trykt på 100% genbrugspapir.

Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sam-menfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers syns-punkter, men står for forfatternes egne synspunkter.

Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdetaf sekretariatet

K R A F T V A R M E N Y T D E C E M B E R 2 0 1 7 3

I slutningen af august måned mødte Kraftvarme Nyt Jens og hans tre kolleger i Ørslev ved Vordingborg, nemlig hos Mogens Eibergs Erhvervsgartneri A/S. Teamet udover Jens bestod af medejer og stifter af JH-DYK A/S, Jørgen Høgberg, der i dag er direktør og dykker, Benjamin Andre-sen, der også er dykker og medindehaver – og har været ansat siden 1998 og dykkerassistent Carsten Olsen.

ANLÆGGET I ØRSLEV. Gartneriet/kraftvarmeværket råder over et kraftvarmeanlæg. Maskinerne er fra Jenba-cher, der er 3 af slagsen og de har hver især en kapacitet på 736 kW, der er også et CO2-anlæg og to akkumule-ringstanke. Det samlede anlæg sikrer varmeproduktion på gartneriet.

Maskinmester Gunner Andersen har været teknisk ansvarlig lige siden anlægget blev etableret for 20 år siden. Han har haft tankene under observation i forbin-delse med sommerens mange regnvejrsdage. Han har haft en anelse om, at alt ikke lige var som det burde være. Flere dage, har der direkte stået vand omkring tankene – og godt en uge forud for JH DYKs ankomst til Ørslev, kunne han desværre konstatere med ret stor sikkerhed, at der var en utæthed i den ene tank.

Højden på de to tanke er lige knapt 12 meter og de rum-mer hver især 550 m3 vand, der i driftssituationer kan komme helt op på 95 grader varmt vand. Det er varme, som sikrer at plantelivet udfolder sig og trives, også når der er nattekoldt i Ørslev.

Gunner Andersen og gartneriets/værkets ejere har i de seneste år jævnligt drøftet behovet for at få tjekket vær-kets akkumuleringstanke for evt. rustskader. – Det handler jo om at få et sådant eftersyn naturligt placeret ind i vores daglige drift – og den menneskelige natur er jo, at udsætte til nødvendigheden absolut melder sig, siger Gunner

Andersen med et smil på læben – og han fortsætter: - Det gjorde den jo så for godt 8 dage siden. Skaden var tydelig, udbed-ring var påkrævet og så var det bare at handle og få skadeområder udbedret.

RETTIDIG OMHU. Daglig administrativ leder af Erhvervsgartneriet, Annette Eiberg supplerer: - Vi har i lang tid og over flere omgange haft kontakt og talt med JH DYK. Vi har tillige mødt Jørgen Høgberg på FDKVs årlige generalfor-samling og Kraftvarmedag. Faktisk aftal-te vi på FDKV-mødet i marts, at JH DYK skulle gennemføre et eftersyn af vores tanke. Eftersynet skulle foretages i august måned i forbindelse med et andet besøg i området.

Om ”rettidig tank-omhu” – på Mogens Eiberg Erhvervsgartneri A/S

Sikkerheden er i centrum. Heldigvis, er alt nu tjekket! ”Uden at male fanden på væggen” har vi ofte drøftet, hvad der kunne ske, hvis tankene lækkede hedt vand ud over områder i Ørslev – en landsby med godt 2200 indbyggere.

Et planlagt tankeftersyn og en spirende anelse om, at alt ikke lige var, som det skulle være, blev til en opgave-løsning med mange delopgaver og delprojekter.

- Almindelig korrosion – eller på mere almindeligt dansk: Rustdannelse, er en helt naturlig forekomst i kraftvarme-værkernes akkumuleringstanke. Værre er det, når rust-dannelser sker af bakterielle årsager. Det kan skabe mere kritiske skader i akkumuleringstankens indre. Det fortæl-ler Jens Henriksen, der er dykker og tillige medindehaver af dykker- og inspektionsvirksomheden JH-DYK A/S, som er landets førende virksomhed inden for tankinspek-tion af akkumuleringstanke, rentvandstanke og brand-tanke.

SPECIALISTER. Jens er en af de garvede specialister i det team, der rykker ud, når dykker-virksomheden er bestilt til at gennemføre et eftersyn, eller måske ligefrem skadeudbedring på en akkumuleringstank hos et kraft-varmeværk. Jens har været med i virksomheden siden år 2000 – og han fortæller om bakterielle skader. - Nogle typer bakterier producerer ligefrem stærke mineralske syrer som svovlsyre og saltsyre. Det kan indebære en ødelæggelse af tankanlæg – også selvom anlægget er baseret på højt legerede stålkvaliteter, kan det meget hurtigt rumme skader, siger han.

Drivhusarealer set fra en af akkumuleringstankene.


agurker. - Gartneridrift kan være et marked med store udsving. Eibergs aftager er primært supermarkedsgigan-ten Dansk Super Marked – og periodevis også GASA. Gartneribranchen er som mange andre erhverv baseret på udbud og efterspørgsel, og det på godt og ondt. Vi har da haft perioder med mange producenter og hvor vores produktion har oversteget efterspørgslen hos vores traditionelle leverandører – og så må man jo ”til alterna-tive markeder”, siger Annette Eiberg, der er ansvarlig for gartneriets forretningsomsætning.

RØDMENE ROS TIL FDKV. Hun supplerer: - Når energi-forsyning ikke er en hovedopgave, er det jo nærmest en gave, at have en forening som FDKV. Jeg ved ikke, hvor mange gange, at vi har trukket på Foreningens forskellige services, men en ting er sikkert, nemlig at vi aldrig er gået forgæves – og kun har oplevet service af første klasse.

- Vi oplever det som en Forening, der kan sit kram, og som via sit store net-værk altid er klar med en håndsrækning og et godt råd. Sådan er det også, når vi mødes til Årsdagen. Det er altid relevante program-mer, en god faglig og social oplevelse – og en stensikker garanti for en god snak med potentielle leverandører ved træfpunkterne. Det er flot, flot, siger hun.

SUNDHEDSTJEK. Gunner Andersen fortæller, at det

aftalte besøg af JH DYK var forbundet med en række vanskeligheder. – Det var meget tæt på at blive aflyst. Kun en snarrådig indsats og super service fra den Aal-borg-baserede virksomhed INDUSTRVARME gjorde det muligt på rekordtid at fremstille og isætte et dæksel, der sikrede, at dykkerne kunne få adgang. Problemet var ganske enkelt, at der ikke var monteret en luge i akkumu-leringstanken.

Med beredvillig weekend-bistand fra Aalborg virksom-heden blev der rådet bod på denne forhindring. Dykkerne fra JH DYK havde således ”fri adgang” fra toppen af tankene allerede et par dage efter. - INDUSTRIVARME fortjener meget stor ros for deres imødekommende ser-vice, lyder det fra Gunner Andersen – vi var jo allerede i gang med at nedkøle tankene og forberede eftersynet, fortæller han.

Om undersøgelsen af tankene i Ørslev fortæller Jørgen Høgberg: - Oprindeligt var det jo et såkaldt sundhedstjek af akkumuleringstankene, at vi havde planlagt - et gen-nemgående helbredstjek af kraftvarmeværkets akkumu-leringstanke.

MINDST MULIG GENE. - For os handler det jo om, at vi er til mindst mulig gene og yder den mest effektive indsat og bedst mulige service under vores besøg. I dette til-fælde, her i Ørslev, var tankene kølet rigtig godt ned – næsten lidt for godt. I andre tilfælde har vi selv udstyr

Annette Eiberg: - At skæbnen så vil, at vi netop 8 dage forud for det aftalte eftersyn konstaterer en skade på den ene tank, er et tilfælde. Jeg er utrolig glad for, at vi nu får det hele tjekket grundigt igennem. Vi har, ”uden at male fanden på væggen”, jo ofte drøftet, hvad der kunne ske, hvis tankene pludseligt lækkede og store mængder skoldhedt vand flød ud over områder i Ørslev, der er en landsby, som lige godt rummer ca. 2200 indbyggere.

- Sikkerheden kommer jo i alle sammenhænge først, og vi har været meget bevidste om evt. risici og om at vedligeholde vores anlæg. Vores tekniske leder Gunner Andersen har på alle måder udvist rettidig omhu med at holde tankene under grundig observation, pointerer Annette Eiberg.

EN DREVEN HERRE. Erhvervsgartneriets tekniske leder er en særdeles dreven og rutineret tekniker, når det handler om drift af kraftvar-meanlæg. – Jeg har været med helt fra starten af anlægget, fortæller Gunner Andersen. Først med gene-rel rådgivning i slutningen af 1990’erne. Dengang var jeg ansat på Masnedøvær-ket, der som nogen vil kun-ne huske, var et af de første danske kraftværksanlæg, der søgte at udnytte over-skudsvarme netop til gart-neridrift og vækstformål.

Dengang var det el-virk-somheden SEAS’s stærkt omtalte tomatgartneri, at Gunner Andersen sørgede for overskudsvarme til. Lige siden har det på freelance basis været Eibergs Erhvervs-gartneri, som specialiserer sig i agurker, at Gunner har haft det tekniske ansvar for.

Gunner Andersen viser stolt gartneriet frem. I alt råder Mogens Eibergs Erhvervsgartneri over et større drivhus-område, hvor der i hele fem årtier udelukkende er dyrket

JH DYK’s speciallastvogn på arbejde.

FOKUS PÅ ENERGI & MILJØGartneriet i Ørslev er et af de fremmeste gartneri-er, hvad angår energibesparende foranstaltninger. Vores plan for fremtiden er at skabe et bæredyg-tigt gartneri, så vores kunder og forbrugere kan stole på vores produkt som minimal CO2-forure-nende, lyder udmeldingen.

Virksomheden er global SAP-certificeret – og det betyder bl.a., at der udelukkende anvendes biologisk skadedyrsbekæmpelse, hvilket i sig selv kræver en stor indsigt i nyttedyrenes udvikling såvel som skadedyrenes udvikling ved forskellige temperaturer.


EnergySolution A/Ser et uvildigt rådgiv-ningsfirma, med speciale i at finde og formidle energibesparelser.

EnergySolution rådgiver erhvervsvirksomheder i energi- og procesopti-mering, udvikler online ansøgningsløsninger (energitilskud) til energi-selskaber og samarbejder med en bred vifte af rådgivende ingeniørfir-maer og energiselskaber, omkring formidling af energitilskud til energi-projekter.

Kunde:Kamstrup er en stor dansk virksomhed med hovedkvarter og produktion i Stilling og har medarbejdere i mere end 20 lande. Kamstrup er førende på det globale marked for intelligente måleløsninger til energi og vand.

Projekt:Projektet omfatter energirigtig projektering af ventilation, køl og befugtning i Kamstrups nye produktions og lagerområder for intelligente vandmålere. Projektet indeholdt følgende opgaver:

1. Afklaring af koncepter for ventilation, befugtning, mekanisk køl samt relevante inde klima-setpunkter.

2. Beregning af energiforbrug ved ventilation, befugtning og mekanisk køl, samt energi -besparelse i forhold til dagens standard for ventilation og køl ved befugtning.

Udfordringer:Kamstrup ønsker at etablere moderne produktionsfaciliteter, hvilket stiller krav til ventilation og indeklima (i henhold til DANVAK). Ventilationen skal sørge for fjernelse af overskudsvarme, samt diverse procesudsug og sikre fornuftig varmegenvinding og luftskifte. Der er derudover et behov for køling og befugtning for at sikre at indeklimaet kan holdes på setpunkterne for rum-temperatur og luftfugtighed, da produktionen af Kamstrups produkter skal overholde standard-krav for elektronikmontage af måleinstrumenter.

Løsning:Udfordringerne, som beskrevet ovenfor, kræver et velfungerende system af moderne ventila-tionsanlæg, direkte befugtning i produktionslokalerne, samt supplerende mekanisk køling for at opretholde kravene for stabile indeklimasetpunkter for professionel elektronikmontage af måleinstrumenter. EnergySolution har fra projektstart specificeret relevante indeklimaparametre, samt sammensat den optimale løsning baseret på et samspil af forskellige teknologier for at opnå den mest energioptimale drift af de nye produktionslokaler.

Resultat: Samspillet mellem et moderne ventilationsanlæg, direkte befugtning i produktionslokalerne og mekanisk køl sikrer muligheden for at styre alle indeklimaparametrene på en energieffektiv måde. Kamstrup opnår derved en bedre løsning, end hvis man ikke havde sammentænkt de forskellige indeklimateknologier i én løsning.

EnergySolution A/SAnelystparken 47 D • 8381 Tilst • Tlf. 70 404 101

www.energysolution.dk

”Samarbejdet med EnergySolution sikrede Kamstrup grundlaget for en investerings- og drift-økonomisk teknisk løsning. Et samspil mellem nytænkning og moderne teknologi, hvilket er resultatet af en optimal indeklimaløs-ning til industrielt brug i vores nye vandcenter.

Facility Manager Allan Søegaard

Kamstrup A/S

Case: Kamstrup Energioptimering ved etablering af vandfabrik

”

Rådgivende ingeniører i energi og proces

http://www.energysolution.dk


MESTER I TANKEN. Når teamet rykker ud til opgaver som den aktuelle i Ørslev er det med virksomhedens ”blå vogn”. Den er helt specielt indrettet netop til denne opgave. Det er også mester selv, der er ”i tanken”, da Kraftvarme Nyt dukker op i Ørslev. Inden for i ”Den blå vogn” holder de to kollegaer Jens og Benjamin et skarpt øje med arbejdet – og oppe fra toppen af tanken bistår dykker assistent Carsten Olsson.

Dykkeren i tanken følges hele tiden via kamera på skærme af de dykkere, der følger med i opgaverne i inspektionsvognene Den billedmæssige transmission af dykkerens arbejde i tanken får hele tiden kommentarer og bekræftelser med, så opgaveløsningen efterfølgende er fuldt dokumenteret.

De to tanke i Ørslev har flere tæringer – heraf flere i grupper og enkelte gennemtæringer, hvorfra der sker udsivning af vand. Det viser henholdsvis en inspektion af de to tanke og en sugning af bundslammet.

Ved inspektion gennemføres indledningsvis en støv-sugning af tankbund. Dette, så aktive tæringer bliver registreret og fjernet. I de tilfælde, hvor der direkte konstateres gennemtæringer, bliver disse lukket med jernkit/kemisk metal, og der monteres bandager på de skaderamte installationer. Der er brug for hele teamet og dets evner - både i og uden for akkumuleringstankene. Opholdet og opgaveløsninger i tankene følger nøje de regler og de gældende anvisning for, hvor lang tid, man kan opholde sig under tryk i vandet i tankene af gangen.

OPFØLGNING. Inspektionen og udbedringer i Ørslev slutter af med et møde mellem gartneriet og dykkervirk-somheden. JH DYKs anbefalinger er klare: Tanken bør inden for en kortere periode tømmes for vand, og at gennemtæringer tilses af en smed. Der er også klare anvisninger og bemærkninger til bundtømmeventil og behov for ventiludskiftning. Endelig anbefaler dykkerfirmaet en geninspektion af tanken om 3 til 4 år.

Besøget i Ørslev er fuldt dokumenteret. JH DYK har siden besøget afleveret en udførlig rapport, der over for kunden dokumenterer tilstanden i tankanlægget. Udover JH DYKs anbefalinger i skriftlig form, har Eibergs Erhvervsgartneri også modtaget et meget omfattende video- og billedmateriale.

■

med, så vi hjælpe med nedkøling og komme hurtigt i gang – og det handler jo om at minimere/undgå driftstab hos vores kunder, siger Høgberg.

- Test af ”sundhedstilstanden” i akkumuleringstankene er vores speciale og motivationen for ejerne af anlæg-gene er jo, at reducere driftstab til minimum og/eller at sikre mod direkte ulykker. Tænk blot på, hvad tanklæk kan rumme af kæmpehøje omkostninger ved driftstab og ikke mindst i direkte ulykker, siger dykkerchefen.

NITROGEN. - Desværre forekommer der tæring i tankan-læg, også selvom man eventuelt bruger nitrogenanlæg. Det kan være rester af bakterier, der er kommet ind i tankene allerede i konstruktionen af anlægget, supplerer dykker Jens Henriksen.

Mester selv – Jørgen Høgberg er altid med på opgaver, når det handler om akkumuleringstanke. For Høgberg og hans virksomhed, har det været en årrække med en for-rygende udvikling – og den vil Jørgen Høgberg fortsat være en del af de kommende år.

JH DYK’s medarbejdere følger arbejdet på PC-skærm i lastvognen.

Efter afskrabning af tæringer.Tæringer.

Tæringshul.Bandager. Hullet lukket med kemisk metal.


KONTAKTNature EnergyØrbækvej 260 | 5220 Odense SØTlf. 63 15 64 15 | natureenergy.dk

Gassen har aldrig været grønnere Nature Energy er Danmarks største producent af grøn gas. Allerede fra 2018 kan vi

dække varmeforbruget i 70.000 husstande.

Vi kan naturligvis stadig tilbyde dig en kundetilpasset gasaftale, rådgivning om

energimarkedet og andet som hjælper dig i hverdagen. Fx. håndtering af jeres

energispareforpligtelser, hvis du driver en varmeforsyning.

Sammen med vores partnere vil vi fortsætte den grønne omstilling, og vi ser frem til at

realisere endnu flere effektive og bæredygtige energiløsninger, i året der kommer.

Glædelig jul og godt nytår…

Læs mere på natureenergy.dk

http://www.natureenergy.dk


AfLouise Faurby Nielsen Marketingkoordinator Aktive Energi Anlæg A/S

Halm og sol – i varm kombination

pris. Det miljømæssige aspekt er selvfølgelig også med i overvejelserne, ligesom en halmkedel gav os mulighed for at udnytte lokalt brændsel fra vores omkringboende landmænd.”

Det lokale islætØGKV har fra start været klare omkring, at de ønskede et lokalt islæt over projektet. Foruden totalentreprenøren, er hovedparten af underleverandørerne derfor fra lokalom-rådet og Vestjylland. Bygningen er således bygget af bygningsentreprenør Skibbild Entreprise, og hovedkom-ponenterne er leveret af den vestjyske kedelspecialist Linka Energy.

Også brændslet kommer fra lokale landmænd, fortæl-ler AEA’s projektleder på halmkedel-projektet, Sven Eric Sørensen:

”Når kedlen kører fuld last, skal halmtransportbåndet lastes én gang i døgnet. Det kræver en stor mængde bigballer, som ØGKV får leveret gennem Halmselskabet Danmark.

Ud over det lokale islæt har det desuden været vigtigt for ØGKV, at processen forløb effektivt, således at kedlen

Når man kører ud af Halkjærvej ved Ørnhøj i Vestjylland, fanger den øjet med det samme; den mørkegrå bygning, som rejser sig midt mellem træer og mark. Meget pas-sende, fordi det netop er markerne, der skal føde det nye energianlæg, som står inde i bygningen. Græsset er lige nøjagtigt piblet frem, inden vinterkulden for alvor kommer. Det skaber en flot ramme om bygningen, som huser Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværks nye 1,5 MW halmkedelanlæg.

Vi har længe hørt og talt om det – fremtiden for grundbe-løbet. Det har også længe været fakta, at grundbeløbet vil falde væk. Og nu sker det snart. I 2018 mere præcist. Det gør, at værker må udvide horisonten og tænke kreativt i deres energiløsninger. Dette er en af grundene til, at Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk (ØGKV) gennem de sidste 5 år har arbejdet på at optimere deres produk-tionsanlæg, således at kraftvarmeværket også fremover kan tilbyde forbrugerne en gunstig varmepris.

Halmkedel – det seneste led i en større energi-optimeringsprocesAktive Energi Anlæg (AEA) har været totalentreprenør på projektet, hvor ØGKV netop har fået opført en 1,5 MW halmkedel, som skal sikre værkets forbrugere en gunstig varmepris. Thorbjørn Madsen, driftsleder hos Vildbjerg Tekniske Værker og ØGKV samt ØGKV’s leder på halm-kedel-projektet, udtaler herom:

”ØGKV valgte at få halmkedlen installeret som led i den optimeringsproces, som skal sikre værket, når grundbelø-bet falder væk. Den nye kedel sikrer i højere grad forbru-gerne i Ørnhøj og Grønbjerg en stabil og gunstig varme-

Skibbild Entreprise A/S ønsker Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk

tillykke med det nye halmværk, hvor vi har stået for opførelsen af hallen i

samarbejde med Aktive Energi Anlæg A/S.

Vi ønsker alle vore kunder og samarbejdspartnere

en rigtig glædelig jul og et godt nytår med tak for

samarbejdet i 2017.

Den nye bygning som er blevet bygget sammen med den eksiste-rende solvarmebygning.

http://s-e.as/


alternative brændsler. Første led i optimeringsprocessen var installationen af et 5.000 m2 solvarmeanlæg, hvor AEA også var totalentreprenør. Anlægget står i dag for ca. 20% af værkets energiproduktion. De resterende 70% energi produceres med den nye halmkedel.

Om kombinationen mellem biomasse, sol og naturgas, udtaler AEA-projektleder Sven Eric Sørensen:

”Det er en række forskellige forhold som gør, at ØGKV har valgt sammensætningen af biomasse, sol og natur-gas. Bl.a. at der er god driftsøkonomi i udnyttelse af solens varme til energi om sommeren, og til at forvarme vandet til kedlen om vinteren. Da værket fik dispensation til at arbejde med alternative brændselsformer, faldt val-get derfor på sol og senere halm.”

Solvarmeanlægget stod færdigt i 2012 og er beliggen-de ved siden af halmkedelbygningen, som stod færdig i september 2017.

■

kunne stå klar til at varetage en stor del af den kommende vinters varmeproduktion:

”For ØGKV har det været vigtigt, at projektet blev udført professionelt. Med AEA i spidsen samt dygtige underle-verandører mener vi, at det er lykkes. Vi har fået et anlæg tilpasset værkets behov” udtaler Thorbjørn Madsen.

ØGKV’s udviklingØGKV har gennem tiden udviklet sig fra hovedsageligt at producere energi på naturgas til i dag blot at producere 10% af energien med denne brændselsform. Den løben-de optimering er sket efter, at værket blev en af de udvalgte til at få dispensation til at producere energi på

- energi med værdi

Glædelig jul og godt nytår

Læs mere om projekternepå aea.dk eller kontakt os for

en snak om mulighederne hos dig

Tlf: +45 70 21 01 50

Med et udsnit af årets projekter vil AEA gerne takke alle kunder, samarbejdspartnere og venner af huset for et godt 2017. Vi ser frem til at samarbejde med jer i 2018!

Den komplette halmkedel inkl. stoker, cellesluse, diverse filtre, m.v.

Ørnhøj-Grønbjerg KraftvarmeværkProduktionsanlæg: • 1,5 MW halmkedel• 5.000 m2 solvarmeanlæg• 2 naturgasmotorer• 1 naturgaskedelÅrlig varmeproduktion: 11.000 MWhDrift udføres af Vildbjerg Tekniske Værker

http://aea.dk/


Af Jesper Vestergaard Senior Portfolio Manager Danske Commodities

Reduceret budstørrelse – i regulerkraftmarkedet

man stort set kunne fjerne behovet for, at de balancean-svarlige samler forskellige anlægs bud i puljer, da næsten alle anlæg ville kunne byde direkte ind.

ForbrugsreguleringDer er et kraftigt ønske – både politisk og i Energinet – om at få forbrugerne til at agere mere aktivt i el-marke-det. I forbindelse med projekter omkring fleksibelt for-brug, hvor man har samlet en række mindre forbrugere (varmepumper, ventilation, m.v.), har det indtil nu været nærmest umuligt at samle 10 MW i en given time for at kunne byde ind til reguleringsmarkedet. Reduktionen i budgrænsen til 5 MW vil naturligvis gøre det lettere, men det er fortsat en høj grænse set fra forbrugssiden.

Fair markedsforholdUdover en generelt bedre puljedannelse, som også vil føre til mere korrekt prisdannelse, så har den svenske pendant til Energinet, Svenska Kraftnät, i en længere periode haft reduceret budstørrelsen til 5 MW i det syd-lige Sverige (SE4) i håb om at få flere bud ind fra sydsven-ske aktører. Da det sydsvenske prisområde SE4 næsten altid ligger parallelt med det Østdanske prisområde DK2 i regulerkraftmarkedet, har Svenska Kraftnäts enegang, hvor man har accepteret bud med en reduceret budstør-relse i SE4 i et fælles regulerkraftmarked i praksis været konkurrenceforvridende til de danske producenters ulempe.

Det er derfor et meget positivt skridt for de danske aktører, at der på dette område bliver lige forhold for alle parter.

For de danske decentrale kraftvarmeværker vil reduk-tionen i minimumskravet til budstørrelsen i regulerkraft-markedet til 5 MW altså betyde, at man, som værk på under 10 MW, bliver mere konkurrencedygtig og vil kunne få flere driftstimer - ved den samme kip-pris - end tilfæl-det er i dag.

■

Siden indførelsen af det fællesnordiske regulerkraft-marked i 2002 har der været en minimums-budgrænse på 10 MW. Denne grænse blev sat som et kompromis mellem både de forskellige landes kraftværkstyper og den praktiske implementering i den daglige drift. Energinet har nu anmeldt et ønske til Energitilsynet om at reducere budgrænsen til 5 MW med virkning fra 1. december 2017. Mange havde håbet, at vi kunne være kommet helt ned på 1 MW. Det blev ikke i denne omgang, men derfor er reduktionen i budstørrelse sta-dig et skidt i den rigtige retning.

Teknologisk set har Finland, Sverige og Norge mange store elproduktionsenheder, særligt mange store vand-kraftværker, men også atomkraft og biomasse, mens vi i Danmark har en stor gruppe af små og mellemstore decentrale kraftvarmeværker primært på naturgas. Hvor de danske værker måske ikke er store i størrelse, så er de danske anlæg til gengæld meget fleksible, hvilket er det vigtige i forhold til regulerkraften.

I forhold til den daglige drift af regulerkraftsystemet er der også den afgørende forskel, at man i de øvrige nordiske lande aktiverer regulerkraft telefonisk. Det er en tung proces, og derfor er det hensigtsmæssigt med store bud. I Danmark har Energinet – og dermed det danske regulerkraftsystem – været baseret på automatisk aktive-ring af regulerkraftbud siden 2008, hvilket gør det nemt at håndtere en lang række af mindre bud.

Bedre puljedannelseI Danmark har vi håndteret den relativt høje budstørrelse på 10 MW ved, at de balanceansvarlige har lavet puljer af mindre anlæg for at nå op over 10 MW-grænsen. Puljerne har betydet, at alle deltagerne i en pulje bliver indmeldt til samme aktiveringspris uanset deres individuelle produk-tionsomkostninger. Ved at reducere størrelseskravet på puljerne vil anlæg i størrelsen 5-9 MW nu kunne få deres egen pulje til deres egen pris og derved få flere driftsti-mer i regulerkraftmarkedet.

Anlæg under 5 MW skal forsat puljes med andre anlæg for at kunne være en del af regulerkraftmarkedet, men da der vil fremover være langt flere puljer, og det vil derfor være lettere for den balanceansvarlige at finde en pulje med en pris, der matcher den enkelte producents ønsker. Havde Energinet reduceret budstørrelsen til 1 MW, ville

Siden 1930 har vi arbejdet landsdækkende

med rådgivning til energisektorenDet gør vi stadig!

www.moe.dk

http://www.moe.dk


Foto og tekst af Jens Utoft Journalist

Forskere fra hele verden – var begejstret for Skives forgasningsanlæg

Tredobling af produktionenUnder konferencedeltagernes besøg på Skive Fjernvar-me fortalte direktør Tage Meltofte og seniorforsker John Bøgild Hansen fra Haldor Topsøe A/S deltagerne, hvor-dan det siden starten i 2009 er lykkedes at opnå mere end en tredobling af el- og varmeproduktionen fra Skives forgasningsanlæg.

Oprindeligt var anlægget, der er udviklet af firmaet Car-bona, forsynet med en reformer med katalysatorer til omdannelse af tjærestoffer, der krævede forholdsvis hyp-pige udskiftninger og dermed mange driftsstop.

Især en større ombygning af anlægget i sommeren

Deltagere fra 17 lande var i oktober samlet i Skive til tre dages konference om forbrændings- og forgasningstek-nologi og besøg på Skive Fjernvarme

Skive Fjernvarmes succes med forgasning af biomasse (træpiller) var baggrunden for, at 43 forskere og tekni-kere fra 17 forskellige lande fra mandag den 23. oktober deltog i en 3-dages konference om forbrænding og for-gasning af biomasse og organisk affald.

Konferencen blev afsluttet med et besøg på Skive Fjernvarmes unikke forgasningsanlæg, der fremstiller bio-gas til produktion af el og varme på tre gasmotorer. Det vakte stor begejstring og stor spørgelyst fra deltagerne.

Det var to arbejdsgrupper under IEA, det Internationale Energi Agentur, der var gået sammen om at arrangere en workshop om såkaldt fluid bed teknologi til omsætning af biomasse og affald til energi, herunder biogas. Morten Tony Hansen fra Ea Energianalyse a/s havde stået for plan-lægningen af det faglige indhold på konferencen.

Hjertet i Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg på Thorsvej i Skive, er netop en fluid bed reaktor, der blev opført som et demonstrationsanlæg. Efter en række indkøringsproblemer er det – bl.a. takket være et samarbejde med det danske ingeniørfirma Haldor Topsøe A/S om udvikling af nye kata-lysatorer – lykkedes at få teknologien til at fungere med langt færre driftsstop end tidligere.

Den forgasningsgas, der produceres af biomasse på anlægget i Skive, anvendes til at producere el og varme via tre gasmotorer, der tilsammen kan levere ca. 6 MWel og ca. 11 MWvarme. Anlægget er det største af sin art i verden.

Under rundvisningen måtte deltagerne deles i to hold. Her er det direktør Tage Meltofte, der orienterer det spørgelystne publikum ved toppen af forgasningsanlægget på 8. etage.

Seniorforsker hos Haldor Topsøe A/S, John Bøgild Hansen, præ-senterer deltagerne i besøget hos Skive Fjernvarme for firmaets for-bedringer af forgasningsanlægget og mulighederne for at anvende anlægget til produktion af flydende brændstof, baseret på biomasse.

Skitsen viser opbygningen af Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg, der kan producere 10.000 Nm3 forgasningsgas i timen. I 2014 fik selskabet ombygget cyclonen, der fjerner støv og aske, og tjære-reformeren, som omdanner tjærestofferne til brændbare gasser. (Grafik: Skive Fjernvarme).


Andritz/Carbona og Gas Technologi Institute/GTI) i Chi-cago, USA med den såkaldte TIGAS-metode (Topsoe Improved Gasoline Synthesis).

Metoden kan også bruges til fremstilling af flydende brændstof af naturgas, skifergas og gas, der er produ-ceret på kul.

”Vores beregninger viste, at vi med den mængde gas, der fremstilles på anlægget i Skive, kan producere knapt 16.000 liter benzin om dagen. Det er nok til at dække behovet i hele Skive by”, fortalte John Bøgild Hansen.

Det er dog ikke økonomisk rentabelt med de nuværende oliepriser og afgifter.

”Vi producerer i dag en VE-gas, der kan anvendes til de formål, som samfundet ønsker. I dag kører vi med en bæredygtig samproduktion af strøm og varme. I et frem-tidigt scenarie vil vi kunne levere bæredygtigt flydende brændstof som DME, metanol og benzin”, supplerer Tage Meltofte.

Kan øges med brint-tilsætningHvis det på et tidspunkt bliver aktuelt at anvende VE-gassen fra forgasningsanlægget til produktion af brænd-stof, bliver det dog næppe Skive Fjernvarme, der kommer til at stå for produktionen, da det vil kræve betydelige investeringer, som ligger uden for selskabets formålspa-ragraf.

Til gengæld vil der ifølge John Bøgild Hansen være

2014 med en helt ny reformer og Haldor Topsøes udvik-ling af nye katalysatorer har givet mærkbare forbedringer og langt færre driftstop.

Ombygningen har bl.a. betydet• Hurtigere og lettere udskiftning af katalysator-elemen-

ter• Væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet• Forbedret håndtering og effektiv fjernelse af støv• Forbedret proceskontrol• Forlænget levetid for katalysator-elementer• Forøget antal driftstimerÆndringerne har været stærkt medvirkende til, at anlægget i de seneste regnskabsår 2016/17 kunne levere VE-gas til produktion af 32.845 MWhel og dermed sikre Skive Fjernvarme en markant forbedring af økonomien, som er kommet forbrugerne til gode i form af markant lavere udgifter til fjernvarme.

Kan bruges til brændstof”Gassen fra anlæg-get kan også bru-ges til at fremstille flydende brænd-stof (DME) til trans-portsektoren, fx fly og tung landevejs-transport”, fortalte John Bøgild Han-sen.

Med støtte fra EUDP har Haldor Topsøe nemlig gennemført vellyk-kede forsøg med produktion af DME eller metanol af den gas, der pro-duceres på anlæg-get i Skive på samme måde, som det er sket på et andet forsøgsanlæg i Chicago i USA i et samarbejde med bl.a.

Siden 2010 er der sket en markant forbedring af el- og varmepro-duktionen fra Skive Fjernvarmes biomassebaserede kraftvarmeværk. (Grafik: Skive Fjernvarme).

En af de nye, specialudviklede mega-monolitter, der er coated med katalyse-materiale. Tjære og metan omdannes til ekstra syntesegas. (Foto: Topsøe A/S).

Skitsen viser det fuldt integrerede demonstrationsanlæg i Chi-cago, der omdanner træ til benzin med Topsøs TIgaS-metode. (Grafik: Topsøe A/S).

Skive Fjernvarmes direktør Tage Meltofte (stående til højre) og Teknisk chef Jens Ole Skov orienterer deltagerne i konferencen om funktion og tekniske detaljer i selskabets forgasningsanlæg, der fortsat er enestående i verden.


mulighed for at øge produktionen yderligere ved at omdanne CO2-indholdet fra forgasningsanlæggets røg-gas til metan ved tilsætning af brint, der fremstilles med elektrolyse fra overskydende strøm fra vindmøller. Det har Haldor Topsøe netop demonstreret sammen med en række partnere i et EUDP-støttet forsøgsanlæg på Forsk-ningscenter Foulums biogasanlæg øst for Viborg.

Et tilsvarende anlæg i stor skala indgår i planerne for energiparken GreenLab Skive, der er under etablering

ca. 10 km nord for Skive. Forudsætnin-gen er, at energisel-skabet E.ON Dan-mark - som planlagt - sammen med lokale landmænd etablerer et stort biogasan-læg, hvor biogassen opgraderes til natur-gaskvalitet ved netop at fjerne indholdet af CO2 og derefter sæl-ge gassen via natur-gasnettet.

■

Figuren viser de mange muligheder for anvendelse af forgasnings-gas. Tjærereformeren (Tar reformer) spiller en nøglerolle i juste-ring af gassens sammensætning i forhold til det aktuelle behov. (Grafik: Topsøe A/S).

�Indkøbsstrategi

Brug energien klogere og lad mig og mine kollegaer hjælpe jer med at få en strategi, der er tilpasset netop jeres behov.

Kontakt Vibeke Kobberrød på 99557974 eller [email protected]

Fakta om Skive Fjernvarme a.m.b.a.• Forbrugerejet selskab, stiftet i 1964• Omsætning i 2016/17: 129,8 mio. kr.• Varmesalg: 118.625 MWh• Elsalg, baseret på biogas: 32.845 MWh• Elsalg, baseret på naturgas: 2.514 MWh• Forbrug af træpiller: 40.205 tons• Forbrug af naturgas: 1.369.654 Nm3

• Forbrug af bio-olie: 44 tons• Antal medarbejdere: 28

https://orsted.dk/Erhverv/Energy-Management/Indkoebsraadgivning


Af Jette Miller Adm. direktør De Frie Energiselskaber

El-sektoren savner klare ejerinteresser – og selskabsadskillelse

indbygget i tagsten. Energiforbruget flyttes ud på lan-devejene, hvor el-bilerne kommer med. Blot for at nævne et par af de forandringer, vi står over for.

Her står Danmark trods vores beskedne størrelse rent faktisk også overfor nye muligheder. Vi er et videnstungt og innovationsdrevet samfund. Vi er gode til at tænke nyt, og vi har gode muligheder for at udnyt-te den position.

Fristelsen til at undgå konkurrence er stærkI sådan en verden er det afgørende, at de selskaber, der har et monopol, leverer deres ydelser på en neutral platform og på en objektiv måde. Det er den største udfordring, som vi har på el-markedet i dag. Pengene flytter rundt mellem kommercielle aktiviteter og mono-polaktiviteter i el-selskaberne. Det påvirker og forvrider konkurrencen på alle de markeder, der har snitflader til koncernerne, som eksempelvis el, gas, energibesparel-ser, fiber mv.

Sammenblandingen af økonomi og aktiviteter er der kun én part, der tjener på – og det er ikke de mere end tre millioner el-kunder.

IEA til Danmark: I skal sikre selskabsadskillelseDerfor er der god grund til at bede politikerne gennem-tvinge de stramninger af reguleringen, der er nødven-dige for at sikre reel adskillelse af selskaberne. Og her har regeringen netop modtaget et godt råd fra Det Internationale Energiagentur (IEA), der efter en gen-nemgang af det danske set-up i el-branchen, konklude-rer: ”Regeringen i Danmark bør sikre, at el-netselska-bernes adskillelse gennemføres effektivt, og at de etablerede virksomheder ikke misbruger deres position for at begrænse konkurrencen”.

Det er klar tale fra et agentur som IEA. For nok bestod vi IEA’s eksamen i faget ”Grøn omstilling” som energiministeren tweetede: ”Eksamen er den flittige elevs fest”. Men vi dumpede altså gevaldigt i faget ”Detailhandel”. Vores detailmarkeder fungerer slet ikke.

Ejermæssig adskillelse? Således var Energipolitisk Åbningsdebat 2017 med til at sætte fokus på et emne, som ikke bare var aktuelt, men som også i høj grad optog de tilstedeværende delta-gere. Og som der blev sagt under én af pauserne: Når gas-sektoren kan se nødvendigheden af en ejermæssig adskillelse for at sikre skarptskårne ejerinteresser, hvor-for kan el-sektoren så ikke? Det kunne Foreningen Danske Kraftvarmeværker og de seks medarrangører måske sætte til debat på næste års Energipolitisk Åbningsdebat 2018.

■

Har man sagt konkurrence i el-sektoren, har man også sagt selskabsadskillelse. Uden klar selskabsadskil-lelse får vi nemlig ingen reel konkurrence på vores energimarkeder.

Det kunne være en af konklusionerne efter temadrøftel-sen ”Forsyningsstrategi & effektivitet” på Energipolitisk Åbningskonference 2017, hvor De Frie Energiselskaber deltog i en debat ledet af adm. direktør Susanne Juhl fra HMN Naturgas og med paneldeltagelse fra adm. direktør Mads Leth, VandCenter Syd samt adm. direk-tør Kjeld Sacho Jørgensen, Billund Lufthavn.

Konkurrence?Hele ideen med overhovedet at introducere konkur-rence i energisektoren var ikke konkurrence for konkur-rencens skyld. Ideen med liberaliseringen af elmarke-det var, at priserne skulle holdes nede, og der skulle etableres et pres for nye produkter og bedre service.

For at få konkurrencen til at fungere er det væsent-ligt, at monopolaktiviteter og konkurrenceudsatte akti-viteter er 100 pct. adskilt. Monopolaktiviteterne skal fokusere på deres kerneaktiviteter og ikke på opgaver, der kunne været løst af markedet. Så præcist siger sammenslutningen af de europæiske energiregulatorer (ACER) det. Deres argument er – helt på linje med de konklusioner, som den danske Produktivitetskommis-sion fandt frem til – at når monopoler bliver involveret i konkurrenceaktiviteter, så er der en risiko for, at de vil favorisere enten bestemte kundesegmenter eller egne søsterselskaber.

Af samme grund blev det senere på dagen under-streget af vores EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at fristelsen til at undgå konkurrence i et mar-ked er stærk. Derfor skal staten regulere meget præcist og efterfølgende føre et tæt tilsyn. Ellers får forbrugerne ikke de fordele ud af markedet, som de ellers kunne have fået.

Energi bliver kommercialiseretDernæst går vi også fra en verden, hvor energi er en ressource til en verden, hvor energi er en vare. Vores energi bliver kommercialisereret. Energiproduktion ind-bygges i vores huse, som eksempelvis Tesla’s Elon Musk senest har vist, at han vil gøre det med solceller


taget, under hans tale til Dansk Fjernvarmes Lands-møde i Aalborg den 27. oktober 2017 – samme dag som DFP åbnede for det første udbud. El-handlerne skulle prækvalificeres, hvilket 8 selskaber påbegynd-te. 5 selskaber blev prækvalificeret og den 21. novem-ber var der 43 selskaber, som afgav bud med ønsker om køb af kapacitet. Der var stor interesse for køb, idet der for DK1 var købstilbud på hele 270 MW og for DK2 tilsvarende 132 MW. Prisen skulle dog også passe! Mange købstilbud var til en meget lav pris, hvor det ikke var muligt at opnå match med de fuld-magter kraftvarmværkerne havde afgivet.

Da udbuddet lukkede var det muligt at få aftale for 25 MW i DK1, som skal leveres fra 7 kraftvarmeværker og 15 MW i DK2 med deltagelse af 4 kraftvarmevær-ker. Da værkerne modtager en gennemsnitspris fra el-handlerne, er der grund til glæde, da alle 7, hen-holdsvis 4 får samme beløb pr. MW for hele 2018.

Kraftvarmeværkerne har fra første dag vist stor inte-resse. Til informationsmøderne kom der 230 og viste opbakning. Fuldmagter er leveret og selvom vi har ”bygget skibet, mens det sejler”, så har alle været tål-modige. Tak for det. Der er mange, som ikke kom med her første gang. Men andelsbeviset og etableringsbi-

draget fra kraftvarmevær-kerne er engangsbetaling. I 2018 vil der blive invite-ret til at afgive fuldmagter igen for det spændende år 2019.

Så er vi i gangDen grundlæggende idé om, at el-handlere på vegne af deres el-kunder køber en finansiel aftale baseret på fysisk kapaci-tet mod at betale et rådig-hedsbeløb, har vist sig at

være rigtig. Nu følger 2018 med drift, hvor timer i NordPool Spot markedet med el-priser over 400 DKK/MWh udløser tilbagebetaling til el-handlerne af den overskydende el-pris. Netop denne tilbageføring er den helt store nyhed fra Dansk Kraftvarme Kapaci-tet…. her er det danske el-marked for altid udvidet med en ny mulighed. ■

Så kom vi i gang

AfKim Behnke BestyrelsesmedlemDansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a.

Kraftvarmeværker både i Øst- og Vestdanmark har fået solgt el-kapacitet ved det første udbud fra det nye selskab, Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. Priserne blev ikke høje, men det er lykkedes at få det nye tilbud i el-markedet startet på rekordtid.

Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme har i fællesskab stiftet det nye selskab, Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. for at åbne en ny mulighed i el-markedet. Kraftvarmeværker, der gerne vil stille kapacitet til rådighed for el-handlerne kan tegne sig som andelshavere, hvilket 87 har gjort. Selskabet indsamler fuldmagter fra kraftvarmeværker og udbyder el-kapaciteten til el-handlerne. Med 92 fuldmagter fra 87 kraftvarmeværker og en samlet kapacitet på 340 MW i DK1 og 75 MW i DK2 var der et flot grundlag for, at DFP kunne åbne det første udbud allerede i oktober 2017 for kapacitet til akti-vering i 2018. Selvom der har været travlt med etab-leringen af selskabet og indhentning af nødvendi-ge godkendelser fra for-skellige myndigheder, så har det været vigtigt at komme i gang allerede i 2017, så 2018 kan blive et første år for opsamling af erfaring, inden det for alvor går løs for 2019. En vigtig erfaring er allerede nu, at det årlige udbud af kapacitet skal foregå i foråret, således at el-handlerne kan få aftaler på plads med deres store el-kunder rettidigt.

Politisk interesseEnergi- forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt takkede de to brancheforeninger for at initiativet er

Nyt fra

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. er stiftet først den 2. oktober 2017 og igen den 9. november 2017. Vedtægter og alle relevante dokumenter kan findes på hjemmesiden www.dkkapacitet.dk Selskabet har en besty-relse bestående af Uffe Bro (fm.), Steen Thø-gersen, Erik Nørregaard Hansen og Kim Behn-ke. Bestyrelsen suppleres med et medlem, som de 87 andelshavere fra kraftvarmeværkerne skal vælge. Henvendelser til selskabet på [email protected] og telefon 7630 80430.

http://www.dkkapacitet.dk


Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kW timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kWh kWh af eget m3 m3 kWh kWh elforb. % Rydhave Slots Efterskole XRGi (2) 2007 13/26 4.323 2.258

I alt: 0 4.323 0 0 2.258

STATISTIK MINI ANLÆG – JULI


I alt: 0 3.110 0 0 5.827

STATISTIK MINI ANLÆG – AUGUST

STATISTIK STORE ANLÆG – JULI

Drift på markedsvilkårBlenstrup Kraftvarmeværk: Kedeldrift med gasforbrug på 290 m3 og varmeproduktion på 2,6 MWh. Varmeproduktion fra halmkedel på 199 MWh. Bramming Fjernvarme: REGULER 14 MWh. Kedeldrift i 202 timer med gasforbrug på 223.564 m3 og varmeproduktion på 2.535 MWh. DSB Drift - Klargør.center, Kastrup: Kedeldrift i 127,6 timer med gasforbrug på 7.376 m3 og varme-produktion på 61,2 MWh.

Lendum Kraftvarmeværk: Kedeldrift i 38 timer med gasforbrug på 2.765 m3 og varmeproduktion på 25 MWh samt pilledrift i 696 timer med 0 tons træpiller og varmeproduktion på 192 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Pilledrift med 36,8 tons træpiller og varmeproduktion på 188 MWh. VIKING MALT A/S: Kedeldrift med gasforbrug på 70 m3 og varmeproduktion på 1 MWh samt flisdrift med 1.400 tons og varme-produktion på 4.838 MWh.

Størrelse Brændsel Drifts- Elprod. Elprod. Elprod. Elprod. Varme- Gns. Elvirknings- Varme- Total Smørolie Kraftvarmeværker Fabrikat El/Varme forbrug timer Spidslast Højlast Lavlast Total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kWh kW m3 Total MWh MWh MWh MWh Total kWh % grad % grad % liter

Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/1621 2.160 11 8,00 8,00 727,27 33,67 33,67 67,34

AN Energi Caterpillar (2) 1000/1700 1.004 2 3,80 5,50 1.727,27 34,41 49,80 84,21 1,00 0,25

Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) 3.272 6 14,00 19,00 2.333,33 38,90 52,79 91,69

Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ 712 4 1,95 5,00 488,25 24,94 63,84 88,78

Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/1092 ingen aflæsning

Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/1200 1.347 6 5,00 6,40 833,33 33,75 43,19 76,94 3,00 0,57

DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/1400 Se bemærkninger

VIKING MALT A/S Wärtsilä (2) 5500/6000 63.291 58 285,00 317,00 4.913,79 40,94 45,53 86,47

I alt 71.786 87 317,75 360,90

STATISTIK STORE ANLÆG – AUGUST

Drift på markedsvilkårBlenstrup Kraftvarmeværk: Varmeproduktion fra halmkedel på 206 MWh. Bramming Fjernvarme: BLOK/SPOT 123 MWh. Kedeldrift i 161 timer med gasforbrug på 185.056 m3 og varmeproduktion på 2.073 MWh. DSB Drift - Klargør.center, Kastrup: Kedeldrift i 104,2 timer med gasforbrug på 6.024 m3 og varmepro-duktion på 43,8 MWh.

Lendum Kraftvarmeværk: Pilledrift i 744 timer med 77 tons træpiller og varmeproduktion på 212 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Pilledrift med 36,2 tons træpiller og varmeproduktion på 185 MWh. VIKING MALT A/S: Kedeldrift med gasforbrug på 4.906 m3 og varmeproduktion på 52 MWh samt flisdrift med 1.511 tons og varmeproduktion på 5.024 MWh.



AN Energi Caterpillar (2) 1000/1700 1.529 9 5,80 8,60 674,42 34,48 51,13 85,62 1,00 0,16



Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/1092 5.288 24 2,94 33,00 122,29 5,05 56,73 61,78 6,00 1,94


DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/1400 Se bemærkninger


I alt 112.645 173 470,09 594,60



I alt: 0 4.621 0 0 3.609

STATISTIK MINI ANLÆG – SEPTEMBER


I alt: 0 6.168 0 0 2.341

STATISTIK MINI ANLÆG – OKTOBER

STATISTIK STORE ANLÆG – SEPTEMBER

Drift på markedsvilkårAN Energi: Stand by-service hele ugen 38 141+142 Blenstrup Kraftvarmeværk: Kedeldrift med gasforbrug på 557 m3 og varmeproduktion på 5,0 MWh. Varmeproduktion fra halmkedel på 252 MWh. Bramming Fjernvarme: REGULER 12 MWh. Kedeldrift i 217 timer med gasforbrug på 279792 m3 og varmeproduktion på 3.139 MWh.

DSB Drift - Klargør.center, Kastrup: Kedeldrift i 177,5 timer med gasforbrug på 10.157 m3 og varmeproduktion på 100,7 MWh. Lendum Kraftvarmeværk: Pilledrift i 720 timer med 77 tons træpiller og varmeproduktion på 283 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Kedeldrift med gasforbrug på 1.073 m3 og varmeproduktion på 4,4 MWh samt pilledrift med 44 tons træpiller og varmeproduktion på 226 MWh. VIKING MALT A/S: Kedeldrift med gasforbrug på 132.691 m3 og varmeproduktion på 1.473 MWh samt flisdrift med 1.311 tons og varmeproduktion på 4.128 MWh.



AN Energi Caterpillar (2) 1000/1700 1.376 6 4,70 7,60 746,03 31,05 50,21 81,26 2,00 0,40



Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/1092 2.568 12 10,00 16,00 833,33 35,40 56,64 92,04 2,00


DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/1400 2.192 10 9,20 13,80 920,00 38,16 57,23 95,39


I alt 98.343 125 437,20 495,50

STATISTIK STORE ANLÆG – OKTOBER

Drift på markedsvilkårBlenstrup Kraftvarmeværk: Kedeldrift med gasforbrug på 49 m3 og varmeproduktion på 0,0 MWh. Varmeproduktion fra halmkedel på 341 MWh. Bramming Fjernvarme: REGULER 36 MWh. Kedeldrift i 292 timer med gasforbrug på 411.539 m3 og varmeproduktion på 4.617 MWh. DSB Drift - Klargør.center, Kastrup: Kedeldrift i 396,8 timer med gasforbrug på 22.4814 m3 og varme-produktion på 246,1 MWh.

Lendum Kraftvarmeværk: Kedeldrift i 30 timer med gasforbrug på 2.471 m3 og varmeproduktion på 22 MWh samt pilledrift i 710 timer med 73 tons træpiller og varmeproduktion på 378 MWh. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Kedeldrift med gasforbrug på 417 m3 og varmeproduktion på 3,3 MWh samt pilledrift med 64 tons træpiller og varmeproduktion på 347,3 MWh. VIKING MALT A/S: Kedeldrift med gasforbrug på 13.400 m3 og varmeproduktion på 142 MWh samt flisdrift med 1.924 tons og varmeproduktion på 6.067 MWh.


Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/1621 2.195 7 8,00 9,00 1.142,86 33,13 37,27 70,41

AN Energi Caterpillar (2) 1000/1700 604 3 2,80 3,20 965,52 42,14 48,16 90,31 1,00 0,34



Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 888/1365 1.681 8 6,95 10,00 869,00 37,60 54,08 91,68


DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/1400 se bemærkninger

VIKING MALT A/S Wärtsilä (2) 5500/6000 55.931 52 251,00 274,00 4.826,92 40,80 44,54 85,33 670,00 2,54

I alt 70.856 90 311,41 349,60


Inden gassen går af kraftvarmen

klare sig mod nordisk vandkraft. For de store centrale kraftværker blev der gennemført en kraftværkspakke i Folketinget med tilførsel af store summer, så værkerne kunne overleve den nye konkurrence.

For de decentrale værker blev der indført et såkaldt grundbeløb. Hensigten var, at også de små enheder skulle kunne konkurrere på markedet, men med et sik-kerhedsnet i form af et grundbeløb til dækning af forskel-len mellem børsprisen på el og de faktiske omkostninger. Derudover ville grundbeløbet også stille krav om, at de mange hundrede decentrale enheder altid var og er klar til med 15 minutters varsel at starte og levere el, når vind-kraft eller importen svigter. Den politiske aftale fra 2004 var endda så forudsigende, at den indeholder en bestem-melse om, at når el-prisen på børsen ville stige, så ville der ske modregning. Men alle tog fejl.

Vedvarende elproduktion presser prisenAlle var klar over, at det kan være vanskeligt at konkur-rere med billig nordisk vandkraft, men embedsmænd og politikere var ikke klar over, at de store mængder el-pro-duktion fra vindkraft ville presse børsprisen på el, bl.a. som følge af de mange typer støtte til vindkraften.

Det var ikke forudset, og her begyndte problemerne at melde sig. Grundbeløbet til kraftvarmeværkerne var tænkt som en dækning af forskellen mellem produktions-prisen på el fra et gasfyret kraftvarmeværk og børsprisen. Hvis børsprisen steg ville behovet for grundbeløb udfase sig selv og derfor blev der givet 15 år til omstillingen. Men hvis børsprisen faldt over perioden, ville støttebehovet stige. Og det skete. Grundbeløbet toppede med ca. 2,5 mia. kr. i støtte i 2015 betalt af el-kunderne gennem den såkaldte PSO-afgift. Det var ikke forventet i 2004.

Den hurtige omstillingDen stigende el-produktion fra vindkraft og til dels sol-celler blev og bliver sendt ind i det danske el-system som en del af en grøn klima- og energipolitik og vi er alle stolte, når der kan rapporteres om fornemme 42% af el-produktionen fra vindkraft. Lægges dertil el-produktio-nen fra biomasse og bioandelen af affald, så ser det med over 60% meget fint ud for Danmarks grønne omstilling. Da statens systemansvar for el og gas, ENERGINET, i perioden også har etableret nye el-forbindelser til nabo-landene f.eks. kabel 4 til Norge, så er der også adgang til import af el til relativt billige børspriser. El-kunderne har over PSO-tariffen betalt støtte til vindkraften og anden vedvarende elproduktion. Dertil kommer konsekvenser-ne for de termiske værker.

Det svenske selskab Vattenfall solgte sine kraftvarme-værker og så ingen fremtidig forretning i Danmark, som følge af de lave elpriser. Store kraftvarmeværker i Køben-havn, Aalborg og Odense er derfor overtaget af de lokale fjernvarmeværker, der driver værkerne videre for at sikre

Af Kim Mortensen, direktør Dansk Fjernvarme og Erik Nørregaard Hansen, direktør Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Mens de fleste tæller dage og timer til nytår 2018 med positive forventninger til fremtiden, så er der en stem-ning af håbløshed, svigt og politisk ligegyldighed blandt mange kraftvarmeværker. Det er bare ikke nytår 2018, der bekymrer dem, men derimod nytår 2019. Den gode nyhed er imidlertid, at der er en nem og hurtig politisk løsning – hvis der ellers er vilje til politisk handling. Afgiften på naturgas kan sænkes i fem år og alle ulyk-kerne bliver forhindret!

Det hele startede så godt Optimismen var høj, da olien og naturgassen begyndte at strømme fra Nordsøen i midten af 1980’erne. Nu kunne Danmark endelig få sin egen energiforsyning. Væk var oliekrisernes stigende energipriser og bilfrie søndage. Olien bliver fortsat ledt direkte til raffinaderiet i Fredericia og der er aldrig mangel på kunder til olieprodukter som benzin og diesel. Anderledes skulle det gå med natur-gassen, for hvad skulle Danmark bruge det nye brændsel til. De fleste bygasnet var nedlagt og eksperimenter med gasbiler var ingen succes. Svaret blev at anvende gassen som et højeffektivt og miljøvenligt brændsel til fremstil-ling af el og varme. Naturgassen er fortsat et relativt miljøvenligt brændsel, da der er under en fjerdedel CO2-udledning sammenlignet med kul. Naturgassen blev der-for udbredt i et nationalt gasnet med to store lagerfacili-teter, nemlig forbindelser til Tyskland for eksport/import og til Sverige for eksport. Særligt anvendelse af naturgas i decentrale kraftvarmeværker med effektiv samproduk-tion af el og varme var en succes på små og store anlæg helt op til 100 MW el-kapacitet. Også store centrale kraft-værker som Skærbækværket og Avedøreværket blev omstillet til naturgassen.

Elproduktion på markedsvilkårDet startede faktisk i Norge. I 1992 etablerede Nord-mændene en fælles Nordisk el-børs Nord Pool Spot for at gøre det muligt at sælge elproduktionen på et åbent marked. Sverige og Finland tilsluttede sig hurtigt, mens vi i Danmark lige skulle sikre os, at det nu også virkede, før vi gik med i 1999. Konsekvensen blev, at al el-produktion i Danmark nu skulle sælges på markedet. El-kunderne blev sat fri fra 2003 og fra 2004 gik det løs for store og små værker. Politisk var man klar over, at de danske vær-ker med fossile brændsler, høje afgifter og anden regule-ring kunne komme i klemme på markedet, når de skulle


tilbageværende fjernvarmekunder får overvæltet flere og flere omkostninger, hvis naboerne trækker sig.

Selvom regeringen i sit udspil til en Forsyningsstrategi fra september 2016 havde gode betragtninger, løfter og et godt forslag på side 40, så er tiden forpasset.

”Regeringen ønsker at tage hånd om sektorens udfor-dringer ved at skabe bedre rammebetingelser for de mindste værker. Der er derfor gennemført en analyse af rammerne for investeringsbeslutninger i fjernvarmesekto-ren.

På den baggrund foreslår regeringen at afskaffe kraft-varmekravet og brændselsbindingen for de små værker udenfor kvotesektoren, hvilket for mange værker vil være en væsentlig imødegåelse af bortfaldet af grundbeløbet.

Der vil dog stadig være forbrugere, som er pålagt til-slutningspligt på mindre værker, som på trods af ovenstå-ende tiltag, vil kunne opleve en markant prisstigning med grundbeløbets bortfald fra 2019. Regeringen vil derfor analysere dette nærmere.

For de større værker inden for kvotesektoren vil rege-ringen desuden se nærmere på konsekvensen af grund-beløbets bortfald og mulige løsninger.”

Det er rigtige betragtninger og vil være en hjælp for de ca. 170 decentrale kraftvarmeværker uden for kvotere-guleringen (mindre end 20 MW indfyret effekt), men det hjælper ikke for de mange værker, der er større og som også mister grundbeløb.

Det er også fornuftigt, at der fra regeringen og Folke-tinget er en erkendelse af, at vi skal fastholde naturgas-sen som en vigtig brændselskilde i en række år endnu. Gasinfrastrukturen er en forudsætning for at vi kan drage nytte af den miljøvenlige biogas og bringe den rundt til gaskunder, som derved også omstilles til vedvarende energi. Skræmmer man alle de vigtigste gaskunder – kraftvarmeværkerne – væk, så vil alle fordelene ved biogassen også være forgæves investeringer. Gasinfra-strukturen er kun noget værd som et aktiv for samfundets energiforsyning, hvis der er kunder.

Der er behov for politiske handlingerFra regeringen og Folketinget er det gennemført og fore-slået en række småjusteringer, som er fine nok, men som slet ikke fjerner hovedudfordringen. Nedsættelse af NOx-afgiften til det gamle niveau, fjernelse af en fejlagtig ind-ført forsyningssikkerhedsafgift, udfasning af PSO-afgif-ten frem mod 2021, sænkning af el-varmeafgiften over 3-4 år – med langsigtet usikkerhed og en rådgivnings-service fra Energistyrelsen er alt sammen fint nok. Vigtige punkter fra Energiaftalen i 2012 og Forsyningsstrategien i 2016 er der slet ikke taget initiativer til at få besluttet og udmøntet endnu. ”Mens græsset gror dør koen…” siger man i et dansk mundheld. Det er præcis udfordringen for kraftvarmesektoren.

Mens der skrives rapporter og snakkes vil værkerne - en efter en - bukke under, fordi der ikke er relevante løsninger i rette tid. Regeringens bebudede udspil til en ny energiaftale vil blive hilst velkommen – men der er ikke længere tid til at realisere nye initiativer, hvor gode de end måtte være.

Et fjernvarmeværk er en non-profit virksomhed, som ikke har penge til at holde varmepriserne nede i en peri-

fjernvarmekunderne. Også de små og mindre decentrale kraftvarmeværker har ændret deres drift markant. Fra at have omkring 5000 driftstimer om året er de fleste nu under 500 timer. Med de lave børspriser på el giver det i mange timer tab at have den ellers effektive samproduk-tion af el og fjernvarme. Det kan bedre betale sig at få fjernvarmen produceret på anden vis. Det kan være på kedler baseret på gas eller biomasse, det kan være med solvarme og enkelte steder med varmepumper. Men ikke alle er så heldige at kunne slippe ud af kraftvarmens pligt.

Lovgivning bestemmer det heleMange decentrale kraftvarmeværker er bundet til at skulle anvende naturgas som brændsel (brændselsbin-dingen) og at fortsætte med samproduktion af el og varme (kraftvarmebindingen). Den ellers så effektive samproduktion af el og fjernvarme på de naturgasfyrede motor- og turbineværker er nu anledning til økonomiske tab, når børsprisen på el er så lav. Grundbeløbet holder de værste konsekvenser væk, samtidig med at værkerne altid er driftsklar og kan hjælpe med balancering af el-systemet, når vinden, solen eller naboerne svigter. Men det vil få en brat opbremsning fra januar 2019, når grundbeløbet er udbetalt for sidste gang. Da vil hele omkostningen ved at være bundet til naturgas og til samproduktion med el skulle afholdes af fjernvarmekun-derne. Det er ikke kun et marginalt problem. Det er omkring 200.000 boliger og familier, som i 2019 vil få deres fjernvarmeregning forhøjet med op til 10.000 kr. om året. Det vil næppe blive modtaget positivt. Derfor kunne man forvente, at der var politisk interesse for at få denne problemstilling løst. Men nej. Der er her - et år før det går galt - ikke truffet afgørende beslutninger endnu.

Kraftvarmeværkernes mulighederEt kraftvarmeværk med en naturgasfyret motor eller tur-bine har ikke mange muligheder for at undgå de store prisstigninger på fjernvarmekundernes regning. Naturgas er et brændsel belagt med statsafgift.

Værket er begrænset i at kunne investere i nye anlæg, som kan producere varmen til fjernvarme f.eks. på en kedel for biomasse (halm, skovflis elle træpiller) eller i store varmepumper, der kan anvende el og en god var-mekilde til at sikre varmeforsyningen. Der er stram regu-lering af området.

Varmeforsyningslov, projektbekendtgørelse og en række beregningsforudsætninger fra myndighederne kombineret med brændselsbindingen og kraftvarmekra-vet spænder ben, og i mellemtiden bliver uger til måneder uden løsninger.

Hvis et fjernvarmeværk kunne finde penge og få lov til at foretage de store investeringer, så kan det ikke nås, før grundbeløbet ophører. Krav om planproces, myndighedsgodkendelser, projektering, etablering og idriftsættelse vil sammenlagt tage 2-3 år og derfor kan fjernvarmekunderne i de berørte områder se frem til at skulle betale en markant højere varmepris i 1-2 år, inden prisen så kan falde lidt igen.

Hvor mange familier har råd til det? Der er betydelig risiko for at kunderne fravælger fjernvarme og tilvælger alternativer. Det vil sætte en dominoeffekt i gang, hvor


Løsningen vil gøre det muligt for kraftvarmeværkerne at levere fjernvarme til en pris, der vil reducere kundeflugt ligesom værkerne bliver fastholdt som en vigtig del af forsyningssikkerheden for el-systemet og fortsætter som gaskunder. Værkerne vil fortsat være til rådighed, når vindkraften, solen eller nabolandene ikke kan levere el til vores samfund. Da er kraftvarmeværkerne klar til tage over. Løsningen med halvering af statsafgiften på natur-gas til kraftvarmeværkerne vil give selskaberne tid til at få planlagt og gennemført de rigtige og langsigtede løsnin-ger i hvert område uden panik fra fjernvarmekunder med prisstigninger. Med en lavere afgift på naturgassen vil der også blive en selskabsøkonomisk fordel at fastholde gassen som brændsel, selv ved frit brændselsvalg, og undgå omkostninger til nye store investeringer i omstilling af værkerne.

For gassektoren vil løsningen være med til at fastholde kunder til gas i omstillingen til biogas og økonomien i gasinfrastrukturen kan være levedygtig.

Hvem kan da være imod? Finansministeriet vogter over statens indtægter og kan være bekymret ved en halvering af naturgasafgiften. Men, det bør ikke være tilfældet. Forbruget af naturgas falder drastisk i disse år, og dermed også statens indtægter fra afgiften. Uden en overgangsperiode kan faldet blive endnu voldsommere, når der skiftes til biomasse m.v. En halvering af afgiften kan faktisk betyde, at der kommer flere penge i statskas-sen end ved den høje afgift, som medfører fravalg af gas-sen. Hellere have mange kunder, der betaler halv afgift, end få kunder, der betaler fuld afgift.

Den rigtig gode nyhedEn halvering af statsafgiften på naturgas til kraftvarme-formål vil nogle opfatte som en klima- og miljøtilbage-skridt. Men her skal der tænkes langsigtet og glæde os over de stigende mængder biogas, som der så er kunder til. Den rigtig gode nyhed ved forslaget er, at det har virk-ning med det samme. Det vil sige, at fjernvarmekunderne ikke forlader den effektive fjernvarme i panik. Løsnings-forslaget kan hurtigt besluttes og hurtigt få virkning. Konsolideringen af gassektoren giver fornyet mening og kraftvarmeværkerne bliver ikke fanget mellem store inve-steringer og ny indtægtsrammeregulering.

Men lad nu være med at vente til december 2018 med at vedtage forslaget. Regeringen kan give hele ener-gisektoren en julegave nu i december 2017, og en optimistisk udsigt for nytåret både 2018 og 2019. ■

ode. Hvert år skal regnskabet ende i nul. Overskud skal tilbagebetales til kunderne og underskud skal opkræves i næste års tarif. Så enkelt er det.

Med de forslag regeringen i øvrigt har til stram regu-lering af sektoren, så vil der heller ikke være plads til nye investeringer endsige råderum til af afbøde konsekven-serne af grundbeløbets bortfald. Lars Chr. Lilleholt har som minister for området modigt lovet fjernvarmekun-derne, at de vil få lavere varmepriser som følge af rege-ringens udspil til ny regulering og effektivisering. Mange familier vil nok blive skuffet, hvis de i stedet får en kæmpe stigning i varmeprisen på op til 10.000 kr. som følge af politisk passivitet.

Kraftvarmeværkerne troede på politikerne i 2004, da de lovede, at el-prisen ville stige de næste 15 år og dermed fastholde deres produktionskapacitet. Værkerne skulle trimme deres egen forretning og få investeringer afskrevet i de 15 år. Det har de gjort. Til gengæld har poli-tikerne ikke leveret deres del af aftalen, idet de har ikke skabt rammer for, at værkerne kan blive omstillet. Og her hjælper en aftale i efteråret 2018 ikke på de problemer, som melder sig fra januar 2019.

5 års aftale kan give en glidende overgangI erkendelse af sagens alvor, så vil det være nødvendigt at få fundet en løsning på den korte bane. Regeringen og Folketinget må gerne arbejde videre med forslag om at ophæve brændselsbindingen og udfase kraftvarmekravet. Det får dog først virkning efter 3-5 år. I mellemtiden er der brug for en løsning, der hindrer de voldsomme prisstigninger på fjernvarmeprisen og fjerner risiko for, at fjernvarmeselskaber bringer sig i gældsproblemer ved at lave forhastede investeringer.

Løsningen er meget enkelt. Statsafgiften på naturgas skal i en femårig periode halveres for kraftvarmeværker og det vil sikre en kompensation for manglende grund-beløb på ca. 44%.

Eksempel fra Bramming Fjernvarme:

Afgift 2017-2018

Gas Kr. 13.341.795,84

– Refusion Kr. 1.989.360,90

Netto Kr. 11.352.434,94

Grundbeløb Kr. 14.400.000,00

Grundbeløb betyder Kr. 5.055,00 pr. hus incl. moms

1/2-afgift Fiscal Kr. 2.209,00 pr. hus incl. moms

1/1-afgift Fiscal Kr. 4.418,00 pr. hus incl. moms

dvs. 1/2-afgift giver 44% kompensation

1/1-afgift giver 87% kompensation

Ovenstående budskab er bragt i spil i for-bindelse med et foretræde for Folketingets Skatteudvalg den 16. november 2017 og igen på møde med Skatteminister Karsten Lauritzen den 18. december 2017 med delta-gelse af Frank Rosager, HMN Naturgas, Thea Larsen, DGC og Erik Nørregaard Hansen.


Nyt fra branchen

til produktion af damp og varmt vand, og i nogle processer anvendes gassen også direkte. Naturgas er en vigtig energikilde i industrien, og i Figur 1 ses energiforbruget i industrien.

Alternativer til gasHvis de danske virksomheder ikke skulle anvende gas er der følgende alternativer:

– Træfliskedel– Træpillekedel– Elkedel– Varmepumpe – proces

Afhængigt af gasforbrugets formål kan det være vanskeligt at finde økonomisk bæredygtige alternati-ver til gas. En eventuel konvertering til el vil være meget bekostelig, både i nye anlæg og maskiner, men også selve tilslutningen til elnettet. Konverterer virksomhederne til træpiller er det forbundet med øgede omkostningerne til håndtering, drift og vedli-gehold. Derudover er der også behov for et lokalt lager, hvilket der ikke er med naturgas.

Træpiller vil formentlig være den primære teknolo-gi der kan erstatte gas for størstedelen af virksomhe-derne, men det vurderes at kun 86%3 af gasforbruget er teknisk konverterbart.

I Energistyrelsens gasinfrastrukturrapport4 frem-går det, at industrivirk-somhederne vil have investeringsomkost-ninger på 19-28 mia. kr. ved en el- og bio-massekonvertering. En simpel samfundsøko-nomisk analyse i rap-porten viser også, at der er en samfunds-økonomisk fordel ved fortsat at anvende gas.

EA Energianalyse har for HMN Natur-gas I/S udarbejdet rapporten ”Gasnet-tets værdi for danske erhvervsvirksomheder (30.09.2017)”, hvori det groft estimeres, at såfremt de danske

3 ”Gasnettes værdi for danske erhverv”, EA Energianalyse 2017. Baseret på Dansk Energis og DGCs studier af industriens gas-forbrug.

4 ”Gasinfrastrukturen, Den fremtidige anvendelse af gasinfra-strukturen”, Energistyrelsen.

Millionregning til virksomhederne, hvis gassen udfases

De danske virksomheder står over for en regning på 600-650 mio. kr., hvis den gas, de bruger i dag, skal skiftes ud med andre energiformer.

De danske virksomheder står for omkring 35% af gasforbruget i Danmark, og der var omkring 22.600 gasinstallationer til produktionserhverv i Danmark i 20121. De danske virksomheder bruger især gassen inden for fødevare- og drikkevareindustrien, men også i en lang række andre produktionsindustrier. Særligt i Region Syddanmark og Region Midtjylland beskæftiger gasforbrugende virksomheder mange personer. I 2016 var 144.0002 personer beskæftiget i virksomheder, som anvender gas i produktionen. Afhængigt af gasforbrugets formål kan det være vanskeligt at finde økonomisk bæredygtige alterna-tiver til gas.

Den gennemsnitlige gasinstallation var i 2015 på ca. 70-100 kW hvilket dækker over en vis spred-ning. Med gas er det muligt at lave meget præcis temperaturstyring, og virksomhederne anvender bl.a. gas til processer der kræver højtemperatur og procesflamme. Derudover anvendes gas også

1 ”Analyse af gasforbruget i Danmarks erhverv og industri”, DGC 2013.

2 Danmarks Statistik.

-

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

mia

. kW

h

Energiforbrug i industrien

Anden energi

Naturgas

Figur 1: Energiforbruget i industrien. Kilde: Danmarks Statistik.


ningerne tager udgangspunkt i et anlæg på 1 MW med 3.000 fuldlasttimer årligt.

Beregningerne viser at gas i 2020 er den billigste opvarmningsform for proces, og det billigste alternativ til gas er en varmepum-pe, hvilket fremgår af Figur 2. Resultaterne for varmepumpen er meget følsom overfor COP´en, og produktion af højtemperatur vil formentlig resultere i stort tab af effektivitet, hvorfor varmepumper i nogle tilfælde ikke vil være anvendelige. LCOE-omkostningerne for varmepumper er væsentlig højere end for naturgas, men ved lavtemperaturproces-ser vil varmepumper dog udgøre et attraktivt alternativ. Træpiller vil være et mere relevant alternativ for en række erhverv, men LCOE-omkostningerne for træpiller er ca. 60% højere end for gas.

Gassens værdi for virksomhederneDet vurderes teknisk muligt at konvertere 86% af gasforbruget i 2030, hvilket medfører meromkostnin-ger ved træpillekedler sammenlignet med nye gaskedler på ca. 31 kr./GJ og 18 kr./GJ for varme-pumperne i 2030. Betragtes den del af gasforbruget som kan konverteres, vil virksomhedernes omkost-ninger øges med ca. 634 mio. kr. i 2030, hvilket frem-

går af Figur 3. Adgang til gas gør danske

virksomheder mere konkurren-cedygtige, og hvis de danske virksomheder ikke havde adgang til gas, ville de være i en forringet konkurrencesituation mod uden-landske virksomheder, eftersom gas er en billig energiform. I ener-gitunge virksomheder har energi-omkostningerne stor økonomisk betydning, og adgang til den billigste energiform er essentiel. Små prisforskelle per energien-hed har stor betydning for virk-somhedernes konkurrenceevne, og virksomhedernes adgang til gas sikre arbejdspladser og udvikling i Danmark.

Grøn Gas Danmark, et interes-sefællesskab mellem HMN Naturgas, NGF Nature Energy og Dansk Gas Distribution.

Læs mere på:www.grøngasdanmark.dk

■

virksomheder skiftede væk fra gas, ville de samlede omkostninger være i størrelsesordenen 600-650 mio. kr. om året i 2030.

I EA Energianalyses rapport beregnes LCOE-omkostningerne5 ved gas sammenlignet med de fire ovenstående alternative opvarmningskilder, hvorved prisforskellen for virksomhederne identificeres ved anvendelse af de forskellige energiformer. Bereg-

5 I LCOE-beregninger, Levelized Cost of Energy, medtages inve-sterings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i hele anlæg-gets levetid, hvilket gør det muligt at sammenligne de samlede omkostninger pr. GJ energi.

Figur 2: LCOE omkostninger for varmeproducerende enheder til proces i 2020.Bemærk at resultatet kun er gældende for varme til proces og ikke rumvarme. Kilde: EA Energianalyse.

Figur 3: Groft estimeret årlig meromkostning ved at konvertere væk fra gas i 2030. Kilde: EA Energianalyse.


Af Bettina Mikkelsen Senior Manager, Indirect Taxes KPMG ACOR TAX

Overskudsvarme – hot or not ?

2. Overskudsvarmen er nyttiggjort fra en proces, hvortil der er anvendt afgiftspligtig elektricitet eller afgiftsplig-tige brændsler

3. Der er opnået afgiftsgodtgørelse i forbindelse med anvendelsen af afgiftspligtig elektricitet eller afgiftsplig-tige brændsler til den pågældende proces.

Eksempel:Der er tale om afgiftspligtig overskudsvarme, hvis en virksomhed udnytter varme fra sit køleanlæg, der er anvendt til proceskøling, når varmen anvendes til rumop-varmning. Omvendt er der ikke tale om afgiftspligtig overskudsvarme, hvis den udnyttede varme til rumop-varmning stammer fra et køleanlæg, der udelukkende er anvendt til komfortkøling. Der kan være tale om identiske køleanlæg og udnyttelse til identiske formål, men den afgiftsmæssige håndtering afhænger af den godtgørelse, som virksomheden har opnået:

- Fuld godtgørelse for proceskøling = overskudsvar-meafgift

- Delvis godtgørelse for komfortkøling = ingen over-skudsvarmeafgift.

Egen udnyttelse af overskudsvarmeNår en virksomhed udnytter overskudsvarme til egne formål, det være sig rumopvarmning eller opvarmning af varmt vand, skal der betales overskudsvarmeafgift i perioden 1. oktober – 31. marts. Overskudsvarmeafgiften udgør 50,7 kr. pr. GJ (i 2017). Afgiftssatsen udgør dog kun 1,3 kr. pr. GJ, hvis den primære energikilde er biogas, henset til den lavere energiafgift på biogas sammenlignet med naturgas. Hvis energikilden er afgiftsfri biomasse, så skal der ikke betales overskudsvarmeafgift.

Udnyttelse af overskudsvarme og betaling af over-skudsvarmeafgift kræver ikke en særskilt registrering ved SKAT. Overskudsvarmeafgiften betales via en nedsæt-telse af den afgiftsgodtgørelse, som virksomheden ellers er berettiget til efter afgiftslovgivningen, og som virksom-heden opnår på normalvis via momsangivelsen1.

Afgiftsgrundlaget til beregning af overskudsvarmeafgift er, som udgangspunkt, den målte, udnyttede overskuds-varme. Der findes dog særlige opgørelsesmetoder, der kan anvendes som alternativ til opgørelse af afgiftsgrund-laget:

- Udnyttelse af varm luft: Afgiftsgrundlaget kan opgø-res som 2 x elforbruget i den ventilator, der flytter den varme luft. Denne opgørelsesmetode kræver,

1 Overskudsvarmeafgiften skal medtages på den ordinære moms-angivelse, og betaling heraf følger derved de normale momsangivel-sesfrister (månedlig, kvartalsvis eller halvårligt, afhængig af virksom-hedens størrelse). Nogle virksomheder anvender fremskyndet tilbagebetaling, en særlig ordning til at opnå afgiftsgodtgørelse tidli-gere end via momsangivelsen eller er forbrugsregistreret. I så fald skal overskudsvarmeafgiften indarbejdes heri.

Overskudsvarme er et politisk varmt emne, og det har det været længe, med god grund. Med en meget ambi-tiøs plan om, at Danmark skal være fossiluafhængig i 2050, så skal den grønne omstilling i højeste gear – og overskudsvarme er en uundværlig brik i den grønne omstilling. Udover den energi, som vi slet ikke bruger, så er overskudsvarme en af de bedste og klogeste ener-gianvendelser. Så overskudsvarme er klart et hot emne. Men hvordan ser det så ud med reglerne og rammevil-kårene for udnyttelse og udbredelse af overskudsvarme i Danmark?

I denne artikel vil jeg sætte fokus på reglerne og ramme-vilkårene i forhold til udnyttelse og anvendelse af over-skudsvarme med fokus på den nyeste praksis og anbe-falingerne i afgifts- og tilskudsanalysen vedrørende overskudsvarme.

Definition på overskudsvarmePå en workshop om overskudsvarme, som jeg tidligere på året var vært for sammen med en energirådgivnings-virksomhed, tog vi i drøftelserne udgangspunkt i hen-holdsvis en teknisk definition og en afgiftsmæssig defini-tion på overskudsvarme.

Teknisk definition

Overskudsvarme er, energimæssigt set, den varme, som ikke kan anvendes yderligere i produktionspro-cesserne, når en virksomhed har gjort alt for at energi-effektivisere sine processer.

Afgiftsmæssig definition

Ved afgift af overskudsvarme forstås afgift ved nyttig-gørelse af varme, varmt brugsvand og varm luft, der ved hjælp af særlige installationer er udnyttet fra en produktionsproces, hvortil der anvendes afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige brændsler, og hvor der er opnået afgiftsgodtgørelse af energiforbruget.

Dette betyder, at der er tale om afgiftspligtig overskuds-varme, når følgende kriterier er opfyldt:1. Overskudsvarmen er nyttiggjort ved særlige instal-

lationer.


0 kr. i vederlag – 0 kr. i overskudsvarmeafgift?Der findes efterhånden en del sager og bindende svar, hvor SKAT har accepteret 0 kr. i vederlag. Det seneste eksempel er SKM2017.511.SR, bedre kendt som Face-book-sagen, hvor Skatterådet har tilkendegivet, at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift som følge af, at overskudsvarmen foræres væk uden vederlag.

Det fremgår af sagens resumé, at ”Skatterådet fandt, at spørger ikke modtog vederlag for en varmeleverance af overskudsvarme, uanset at spørger fik dækket sine udgifter til nyttiggørelsen af overskudsvarmen. Dette skyldtes, at spørger ingen fortjeneste havde ved leverin-gen af overskudsvarme. Spørgers udgifter blev dækket gennem spørgers salg af rettigheder til indrapportering af energibesparelser, ligesom fjernvarmevirksomheden, som modtog varmen, var forpligtet til at betale spørger for de udgifter, der ikke blev dækket gennem spørgers salg af energibesparelserne.”

I de tidligere sager er der i den afgiftsmæssige vurde-ring lagt vægt på dels et reelt vederlag på 0 kr., dvs. ingen modydelse for at modtage varmen, og dels at parterne har afholdt investeringsomkostningerne på hver sin side af leveringsstedet. I den pågældende sag indføres et nyt kriterie til brug for den afgiftsmæssige vurdering – nemlig et fortjenestekriterie, som ikke tidligere er set anvendt.

Af Skatterådets begrundelse fremgår det videre, at der ikke opnås et overskud i forbindelse med, at køberen af overskudsvarmen dækker en andel af etableringsomkost-ningerne til nyttiggørelsen af varmen. Der er tale om en form for omkostningsgodtgørelse, som skal ses i samspil med de tekniske forhold i den konkrete sag, herunder at udstyret til udnyttelse af overskudsvarme ikke vil redu-cere eller erstatte Facebooks anlægsomkostninger til køling.

Skatterådets begrundelser må betyde, at der udeluk-kende sker omkostningsdækning af de ekstra etable-ringsomkostninger til nyttiggørelsen af overskudsvarme, som overstiger de normale etableringsomkostninger til traditionel køling.

Det skal bemærkes, at Skatterådet ændrer SKATs indstilling, hvoraf det fremgår at ”SKAT finder, at spørger modtager vederlag for sin varmeleverance til G1. Dette skyldes, at G1 vil betale spørger for de etableringsom-kostninger, som spørger har afholdt, for at overskuds-varmen kan nyttiggøres, og som ikke dækkes ved salg af retten til at indrapportere energibesparelser. Derved vil G1 afholde udgifter, der er forbundet med nyttiggørelsen hos virksomheden, indtil varmen er leveret til G1”. SKATs indstilling er derfor helt i overensstemmelse med tidligere bindende svar på området og SKATs gængse opfattelse af, hvordan vederlaget skal opgøres.

Jeg vurderer, at der i høj grad er tale om et politisk bindende svar, da det skal være muligt og rentabelt at udnytte overskudsvarme fra de nye, store datacentre, som har meldt deres ankomst til Danmark. Men det er da absolut en mulighed, at det bindende svar kan få positiv afsmittende effekt på andre overskudsvarmeprojekter, dog afhænger det af de konkrete forhold. Hvert enkelt overskudsvarmeprojekt skal derfor vurderes selvstæn-digt. Jeg vurderer umiddelbart, at det er tvivlsomt, at det nyeste bindende svar kan finde direkte anvendelse

at elforbruget til ventilatoren er kendt, dvs. der skal ske måling heraf. SKAT anerkender ikke, at dette elforbrug opgøres standardmæssigt.

- Udnyttelse via varmepumpe: Afgiftsgrundlaget kan opgøres som den udnyttede overskudsvarme fra-trukket 3 x elforbruget til varmepumpen. Denne opgørelsesmetode kræver, at såvel elforbruget til varmepumpen som den udnyttede overskudsvarme er kendt, dvs. der skal ske måling heraf. Af elforbru-get til varmepumpen kan der opnås delvis elafgifts-godtgørelse2.

Hvis ikke der sker måling af den udnyttede overskuds-varme, kan der som alternativ ske en modregning på 10 kr. pr. m2 pr. måned. Denne metode kan kun anvendes på rumopvarmning, hvorfor udnyttelse af overskudsvarme til opvarmning af varmt vand kræver direkte måling.

Salg af overskudsvarmeNår en virksomhed udnytter og sælger overskudsvarme til f.eks. det lokale fjernvarmeværk, skal der betales over-skudsvarmeafgift i hele året. Overskudsvarmeafgiften udgør 50,7 kr. pr. GJ (i 2017), dog max. 33% af vederla-get.

Omdrejningspunktet for beregning af overskudsvar-meafgift ved salg bliver derfor opgørelse af vederlaget. Der er særligt to spørgsmål, der skal afklares ved fast-læggelse af vederlaget:

1. Hvor meget kan opnås i vederlag, jf. varmeforsy-ningslovens bestemmelser og praksis?

Dette punkt afhænger af selve forhandlingen mellem parterne, hvor der bl.a. skal tages højde for substi-tutionsprisen og varmeforsyningslovens prisbestem-melser. Dette bliver ikke omtalt nærmere.

2. Hvordan skal vederlaget opgøres ift. beregning og betaling af overskudsvarmeafgift (hvad skal medreg-nes til vederlaget)?

Det er SKATs opfattelse, at alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som fjernvarmeværket afholder, indtil varmen anses for leveret til fjernvarmeværket på et sted uden for virksomhedens produktionsbygninger, skal medregnes i vederlaget.

Ud fra tidligere praksis betyder det, at bl.a. følgende parametre skal tages i betragtning ved opgørelse af vederlaget:

- Aftalt pris- Årligt fast bidrag- Fjernvarmeværkets investeringsomkostninger, sær-

ligt hvis disse er afholdt før leveringsstedet- Rabatordninger

SKATs opfattelse og praksis giver anledning til mange spørgsmål, særligt i de situationer, hvor der aftales gratis levering af overskudsvarme, dvs. 0 kr. i vederlag. Hvor-vidt SKAT vil acceptere dette og derved 0 kr. i overskuds-varmeafgift, afhænger af en nærmere, konkret vurdering af den faktiske case og ikke mindst aftalegrundlaget.

2 Den delvise elafgiftsgodtgørelse udgør 50,5 øre pr. kWh i 2017 og 50,7 øre pr. kWh i 2018. Fra og med 2019 vil den delvise elafgiftsgodt-gørelse blive forøget i takt med, at elvarmeafgiften bliver nedsat, jf. indgået aftale om en Erhvervspakke d. 12. november 2017.


Uanset opfattelse af de nugældende regler og anbe-falingerne i afgifts- og tilskudsanalysen, så har jeg meget svært ved at se, at anbefalingen om at fjerne vederlags-bestemmelsen bliver fulgt, særligt i lyset af lige præcis Facebooks bindende svar.

Hvis vederlagsbestemmelsen bliver fjernet, så vil det politisk være nødvendigt at kombinere dette med en form for overgangsordning eller dispensation til de virksomhe-der, som allerede har kalkuleret med 0 kr. i overskuds-varmeafgift. Men omvendt vil det jo blot være at erstatte en nugældende undtagelse med en anden undtagelse, hvilket heller ikke virker sandsynligt.

Hvis vederlagsbestemmelsen derimod bliver fastholdt, så vil det – efter min vurdering – være nødvendigt med en mere klar definition af vederlaget, sådan at fremtidige sager, herunder anmodning om bindende svar, kan mini-meres. En klar definition af begrebet ’vederlag’ kræver ikke en lovændring, men den kan fastsættes ved et sty-resignal, hvilket dog stiller store krav til SKAT om at bløde op for den nuværende opfattelse af begrebet ’vederlag’, jf. Den Juridiske Vejledning.

Derudover foreslås en række lempelser af de admini-strative byrder, som særligt vil komme de mindre leve-randører af overskudsvarme til gode. Lempelser af de administrative byrder i form af pris- og budgetanmeldelse samt priseftervisning vil være en kærkommen håndsræk-ning til at gøre det væsentligt nemmere at udnytte og sælge overskudsvarme til fjernvarmesektoren.

Erhvervspakke, pr. 12. november 2017En anden kærkommen håndsrækning til at gøre det mere rentabelt at udnytte og sælge overskudsvarme, særligt lavtemperatur overskudsvarme, er den nyligt indgåede aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radi-kale om en erhvervspakke.

Et element i denne erhvervspakke er nedsættelse af elvarmeafgiften. Her i 2017 udgør elvarmeafgiften 40,5 øre pr. kWh og i 2018 udgør den 40,7 øre pr. kWh. Det er aftalt, at elvarmeafgiften pr. 1. januar 2019 skal nedsæt-tes med 10 øre pr. kWh, ligesom at den i løbet af 2019 yderligere skal nedsættes med 5 øre pr. kWh. I 2020 skal elvarmeafgiften yderligere nedsættes med 10 øre pr. kWh, sådan at elvarmeafgiften er nedsat med i alt 25 øre pr. kWh i forhold til 2017-tal.

på fremtidige overskudsvarmeprojekter, med mindre der er tale om HELT identiske forhold, hvilket jo sjældent er tilfældet. Men det bliver interessant at udfolde og ikke mindst udfordre ’fortjenestekriteriet’ yderligere.

Afgifts- og tilskudsanalysens anbefalingerDe tidligere afsnit indeholder en gennemgang af de nugældende regler for udnyttelse og salg af overskuds-varme (gældende pr. 1. november 2017). I forbindelse med energiaftalen i 2012 blev det aftalt, at der skulle gen-nemføres en række afgifts- og tilskudsanalyser. En af disse omhandler overskudsvarme, hvoraf der fremgår en række anbefalinger til ændringer.

Hvis samtlige anbefalinger bliver fulgt op med ændrin-ger af de nugældende regler, så vil det få betydning for såvel eksisterende som nye overskudsvarmeprojekter;

- Det foreslås at fjerne dispensationen for anlæg etableret før april 1995, hvorefter der skal betales overskudsvarmeafgift

- Det foreslås at fjerne fritagelsen for betaling af over-skudsvarmeafgift i sommerhalvåret, hvorefter der skal betales overskudsvarmeafgift af egen udnyt-telse i hele året

- Det foreslås at fjerne vederlagsbestemmelsen, hvor-efter der skal betales en overskudsvarmeafgift pr. GJ, uanset den aftalte pris

- Det foreslås at indføre to forskellige afgiftssatser, en lempet på 22,8 kr. pr. GJ og den nugældende på 50,7 kr. pr. GJ, afhængig af den konkrete forrentning

Særligt anbefalingen om at fjerne vederlagsbestemmel-sen og erstatte den med en overskudsvarmeafgift pr. GJ kan få store konsekvenser, hvis den bliver gennemført. I så fald vil de eksisterende overskudsvarmeprojekter, hvor 0 kr. i vederlag og derved 0 kr. i overskudsvarmeafgift er accepteret af SKAT, herunder det nyeste bindende svar vedrørende Facebook, blive pålagt en overskudsvarmeaf-gift, som ikke tidligere er indregnet i projektet, til stor skade for projekternes rentabilitet. Og lige præcis projek-ternes rentabilitet er et tilbagevendende punkt til diskus-sion. Nogle er af den opfattelse, at hvis projekterne ikke er rentable, selv ved betaling af overskudsvarmeafgift, så skal de ikke gennemføres, mens andre er af den opfat-telse, at vederlagsbestemmelsen kan være en medvir-kende faktor til, at mindre rentable overskudsvarmepro-jekter alligevel bliver gennemført, til samfundets bedste.

http://www.nordheat.com


Graddøgn i Danmark

Et døgns skyggegraddøgn beregnes som 17ºC. fratrukket døgn-middeltemperaturen. I tabellen er opgjort skygge grad døgn for 6 landsdele. Data frem til 2003 er baseret på 6 DMI målestationer.

Data efter 2004 er baseret på modellerede data fra NCAR projek-tet ”NCEP Reanalysis data”, stillet til rådighed af NOAA-CIRES Climate Diagnostics Center.

Hele landet er et gennemsnit af værdierne for de 6 lands dele samt Bornholm.

EMD- normalår bygger på DMI-målinger for perioden 1987-1998. Kilde: NCEP Reanalysis data, EMD (Energi- og Miljø data) Niels Jer-nesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf. 96 35 44 44, Fax 96 35 44 46

Oktober November Nordjylland EMD-normal 2017 Vestjylland EMD-normal 2017 Øst-Midtjylland EMD-normal 2017 Sønderjylland EMD-normal 2017 Fyn EMD-normal 2017 Sjælland EMD-normal 2017 HELE LANDET EMD-normal 2017

279,8219,2261,7193,9269,8196,9241,2163,4259,4180,4260,6190,2258,0192,9

402,5341,0378,2329,7396,3332,4376,2312,6387,6331,8389,8344,0385,1335,0

verdo.com/energy+45 7010 0234

Når to bliver til én - Industrivarme og Verdo går sammen og bliver til Verdo Energy

led i den grønne omstilling, afhænger i høj grad af de fremtidige regler og rammevilkår.

Vi håber og forventer alle, at overskudsvarme – og ikke mindst forbedring af de eksisterende rammevilkår – vil være et emne i de kommende energiforhandlinger. Det store spørgsmål er blot, hvor meget overskudsvarme vil komme til at fylde i disse forhandlinger, hvori der også vil indgå rigtig mange andre elementer. Særligt nu hvor en nedsættelse af elvarmeafgiften allerede er aftalt, sådan at varmepumpeprojekterne bliver mere rentable, kan der være risiko for, at der kommer mindre politisk bevågen-hed på overskudsvarmeområdet. Forhåbentligt ikke – og vi må alle bidrage til, at det politiske pres for forbedring af de eksisterende rammevilkår for udnyttelse af overskuds-varme bliver fastholdt.

Om forfatteren:Bettina Mikkelsen er afgiftsrådgiver ved KPMG Acor Tax, hvor hun bl.a. rådgiver industrivirksomheder og fjernvar-mesektoren omkring overskudsvarme. Bettina er oprin-deligt uddannet ved SKAT, og hun har mere end 10 års rådgivererfaring fra de store revisionshuse. Bettina har også arbejdet ved Arla Foods, hvor hun som ansvarlig for håndteringen af energiafgifter i Danmark, Sverige, Tysk-land og UK var involveret i mange forskellige projekter, herunder implementering af biogas, overskudsvarmepro-jekter og ikke mindst den daglige håndtering af energi-afgiftsgodtgørelse. ■

Øre pr. kWh 2017 2018 2019-1 2019-2 2020

Elvarmeafgift 40,5 40,7 30,5 25,5 15,5

Nedsættelse (ift. 2017)

- - 10 5 10

De aftalte nedsættelser er med erhvervspakken ikke gjort permanente, men det fremgår af den politiske aftale, at aftaleparterne er enige om at søge at gennemføre en varig nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh i forhold til 2017, gældende fra og med 2021. Dette skal forhandles nærmere i forbindelse med de kommende energiforhandlinger.

Der er ingen tvivl om, at en nedsættelse af elvarmeaf-giften vil øge tilskyndelse til at anvende eldrevne varme-pumper mv. i fjernvarmeproduktionen, i husholdningerne og i virksomhederne. En nedsættelse vil også øge til-skyndelsen til at nyttiggøre overskudsvarme, særligt lav-temperatur overskudsvarme, hvor boost via varmepumpe inden levering til fjernvarmenettet er nødvendigt.

Det er helt åbenbart, at der er behov for en varig ned-sættelse af elvarmeafgiften, hvis intentionerne med en nedsættelse af elvarmeafgiften skal nås og give de resul-tater, der ønskes fra politisk hold.

AfslutningOverskudsvarme er klart et hot emne for såvel industri-virksomheder som fjernvarmesektoren, men hvorvidt der i fremtiden vil blive udnyttet mere overskudsvarme, som

http://www.verdo.com/energy


Nyt fra

Synligt tilsynEnergitilsynet lægger vægt på, at det nye tilsyn med spareordningen bliver et synligt tilsyn for energisel-skaberne. Både for at ”kontrollere”, men også for at vejlede virksomhederne og for at få et billede af, hvordan arbejdet med energispareområdet bliver grebet an rundt om i energivirksomhederne.

- Det er vigtigt for os at sige højt, at vi ikke alene kommer farende med kontrol og tilsyn. Det gør vi også. Men som myndighed har vi også en vejled-ningsopgave over for virksomhederne. Det lægger vi os på sinde. Hellere undgå fejl og problemer med administration af ordningen gennem vejledning end komme med påbud bagefter, siger Christian Parbøl.

Det nye energisparecenter i Energitilsynet er godt på vej med at rekruttere medarbejdere, og selv om der både er erfarne og nyuddannede i staben, så er energispareområdet nyt for de fleste.

- Det er altid nyttigt at konsultere virkeligheden. Tage på besøg i virksomhederne og se og lære, hvor-dan energispareopgaven helt konkret bliver grebet an i virksomhederne. Det er alt andet lige lettere at have dialog med hinanden, når man har set hinanden i øjnene, talt sammen og kender hinandens forudsæt-ninger, siger Christian Parbøl.

Medarbejdere i energisparecenteret har allerede været på besøg i flere virksomheder. I første runde primært som led i vidensopbygning og dialog. Og flere besøg vil følge i energivirksomheder i alle tre sektorer i den kommende tid i forbindelse med egen-tlige tilsynsbesøg.

Frihed til metodeSelv om besøgsrunden i en vis forstand er i sin vor-den, så tegner der sig allerede et billede af, hvordan energispareopgaven bliver varetaget. Og det er et billede af forskellighed i måden at løse opgaven på. Det gælder både mellem de tre brancher og imellem de enkelte virksomheder inden for samme branche.

- Metodefriheden indebærer, at vi ser forholdsvis store forskelle i måden at løse energispareopgaven på fjernvarmesektoren, siger Christian Parbøl.

Mest tilsyn for pengeneEnergitilsynet er nu i færd med at lægge den kon-krete strategi for tilsynsopgaven. Bekendtgørelsen fastlægger rammen og målsætningerne. Den kon-krete udmøntning er op til Energitilsynet.

- Det bærende princip for vores tilsyn er, at vi skal levere mest muligt tilsyn for pengene. Vi vil udvælge de områder, hvor der kan være størst risiko for fejl og problemer, slutter Christian Parbøl.

Udvidet tilsyn med energispare-ordningen

Myndighedernes tilsyn med energispareordningen er ændret og strammet op. Første led i opstram-ningen var en ny energispareaftale, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt indgik med energiselskaberne tilbage i decem-ber 2016. Andet led i opstramningen var en ny bekendtgørelse i juni 2017, som for alvor lagde rammen om en ny tid med mere tilsyn og endnu større opmærksomhed på ordningen fra myndig-hedernes side.

Ændringerne er en udløber af, at ordningen og tilsynet med den har været udsat for kritik. Senest har Rigsrevisionen efterlyst et forbedret tilsyn. Men allerede forud for denne efterlysning havde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt taget initiativ til en ændring og opstramning af tilsynet med ordningen i fjernvarme-, naturgas- og elvirk-somheder med udstedelse af den nye bekendtgø-relse i juni 2017.

”Mere fintmasket” tilsynDet nye, mere fintmaskede tilsyn med energispare-ordningen er delt mellem to myndigheder:

Energistyrelsen har i sit tilsyn fokus på at tilve-jebringe og opgøre de konkrete energibesparelser.

Energitilsynet fokuserer med sit tilsyn på øko-nomi og omkostninger.

- De nye regler i juni-bekendtgørelsen er ikke til at misforstå for nogen. Der skal føres tilsyn med, at vi får flest mulige energibesparelser for pengene, at regnskaberne er retvisende, og at der ikke bliver foretaget nogle uretmæssige mel-lemregninger undervejs fra ener-gispareprojekterne bliver sat i gang til regnskabet i distributionsselska-berne er aflagt, siger Christian Parbøl, kontorchef i Energitilsynets nye Center for Energibesparelser.

- Energitilsynets tilsynsopgave har entydigt fokus på, om der er styr på pengene, om der er styr på omkostningerne, og om regnskaberne giver et sandfærdigt billede af de spareinitiativer, der er gen-nemført.

- Noget der blandt andet betyder, at vi holder øje med, at der ikke er involverede virksomheder, der - uretmæssigt - bliver favoriseret. Der skal – som det hedder i fagjargonen – være markedsmæssighed hele vejen igennem, siger Christian Parbøl.


Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma www.dfp.dk

DFP ønsker alle sine kunder, samarbejdspartnere og venner af huset en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Vi glæder os til et rigtig godt 2018, hvor vi fortsat vil bidrage til den positive udvikling i fjernvarmebranchen.

På gensyn i 2018.

Glædelig jul – og godt nytår

Den konkrete udmøntning bliver synlig efter års-skiftet, hvor den konkrete arbejdsplan foreligger.

Fald i forbrugernes udgifter til energiselskabernes energispare-projekter

De gennemsnitlige omkostninger pr. kWh energibe-sparelse var 49,1 øre i 2016. Det er et fald på 1 pct. i forhold til 2015, hvor omkostningerne var 49,6 øre opgjort på tværs af fjernvarme-, naturgas- og elsek-torerne.

Det viser en analyse, som Energitilsynet netop har offentliggjort.

Net- og distributionsvirksomhederne har i alt realiseret energibesparelser på 2,95 mio. MWh. De samlede omkostninger beløb sig til 1,45 mia. kr. I 2015 blev der realiseret energibesparelser på 3,31 mio. MWh, og de samlede omkostninger beløb sig til 1,55 mia. kr.

Omkostningerne til at spare en kWh steg i gen-nemsnit med ca. 30 pct. fra 2010 til 2015, men har i 2016 stabiliseret sig omkring 49 øre pr. kWh i løbende priser.

Elnetvirksomhederne har de højeste gennemsnit-somkostninger, mens naturgasdistributionsvirksom-hederne har de laveste.

For både elnetvirksomhederne og naturgasdistri-butionsvirksomhederne er gennemsnitsomkostnin-gerne faldet fra 2015 til 2016, mens gennemsnits-omkostningerne for fjernvarmedistributionsvirksom-hederne er steget i samme periode:

- Elnetvirksomhedernes gennemsnitsomkostnin-ger pr. sparet kWh: 51,7 øre.

- Fjernvarmevirksomhedernes gennemsnitsom-kostninger pr. sparet kWh: 48,5 øre.

- Naturgasdistributionsvirksomhederne gen-nemsnitlige omkostninger pr. sparet kWh: 45,7 øre.

Kilde: Energisparebenchmark 2016, Energitilsynet

FAKTA Energitilsynets nye Center for EnergibesparelserEnergitilsynet oprettede 1. august 2017 et nyt center, der skal kontrollere og føre tilsyn med net- og distributionsvirksomhedernes indsats med at realisere energibesparelser hos slutbrugerne af energi.

Det nye center har som en primær opga-ve at føre tilsyn med økonomien i energispa-reindsatsen i net- og distributionsvirksom-hederne på el-, naturgas- og fjernvarme-markederne - den gruppe af virksomheder der de facto er ”monopoler”.

Center for Energibesparelser ledes af kontorchef Christian Parbøl, der tiltrådte 1. august 2017, og han får en række medar-bejdere, overvejende økonomer og jurister.

Det nye Center for Energibesparelser skal ses i lyset af det politiske ønske om styrkelse af tilsynet med energispareindsat-sen i net- og distributionsvirksomhederne. Energitilsynet får en hovedopgave med føre tilsyn med økonomi og omkostninger, mens Energistyrelsen får en hovedopgave med at føre tilsyn med de realiserede energibespa-relser.

Læs mere: Bekendtgørelse af 28. juni 2017 om energi-spareydelser i net- og distributionsvirksom-heder: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=191911 Aftale af 16. december 2016 om energisel-skabernes energispareindsats: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibe-sparelser/energispareaftale_16-12-2016_til_underskrift_med_endeligt_bilag_6.pdf

■

http://www.dfp.dk


områder. Det betyder også et øget modtryk for fyringen.

Som nævnt arbejder disse varmevekslerdele ofte i røgens kondenserende område. Dette vil sige, at kon-densering finder sted på disse finner og rør. Konden-sat fra røggas er normalt surt, dvs. har en pH-værdi lavere end 7, se eksempler på kondensat i fx 1/. Dette skyldes mulig tilstedeværelse/dannelse af svovlsyre (H2SO4), men også salpetersyre (HNO3) er typisk til stede.

Der er foretaget laboratorieanalyse af fundne kor-rosionsprodukter. Disse viser, at aluminium udgør en væsentlig del og en forhøjet koncentration af svovl.

På en lokalitet er set uventede gule aflejringer i vendekamre på 2 større kedler, se figur 2. Kedlerne holdes (nu) over røgens kondensationstemperatur; udfældning/aflejring ses dog undertiden stadig. Ana-lyser af disse aflejringer viser, at der overvejende er tale om svovl. Der ses ikke udfældning eller andet i eksempelvis fyrboks for kedlen.

Er dette set før?Korrosion på economizere med ribberør, hvor finnerne er af aluminium, er set før. Allerede i slutfirserne, da gassen var forholdsvis ny i Danmark, og der var inte-resse for højeffektiv drift med economizere på fjernvarmeværkerne, konstaterede man undertiden dette. Når korrosionen nåede et omfang, hvor udskift-ning af vekslerdelen var nødvendig, havde economize-ren dog tjent sig hjem mange gange, og man anså derfor sjældent korrosionen for at være et problem. Visse værker valgte vekslertyper/elementer med mere

Korrosion i større gasfyrede installationer

Af Jan de Wit, Steen Andersen og Michael Larsen, Dansk Gasteknisk Center

DGC er af anlægsejere og leverandører blevet gjort opmærksom på et antal uventede korrosionstilfælde på et antal gasfyrede installationer opstillet på kraft-varme- og fjernvarmeværker. I denne artikel vises eksempler på denne korrosion, og hvad vi lige nu kan sige om mulige årsager. Den i artiklen præsenterede viden stammer dels fra DGC’s analyser og dels fra de analyser, som værker, anlægsleverandører eller andre har fremskaffet.

Hvad konstateres der?Det, der hyppigst konstateres, er korrosion i economi-zere installeret til ekstra køling af røg i det kondense-rende område. I disse elementer føres kølevandet typisk i rør forsynet med finner med det formål at øge varmeovergangen. Her er set korrosion på sådanne vekslerdele, hvor de omtalte finner er udført i alumi-nium, se figur 1. Korrosionen sker typisk i den nedre del af elementet og forårsager både afskallede kor-rosionsprodukter og en opkvældning af aluminiums-delen, der fortsat sidder på elementet. Denne opk-vældning betyder mindsket frit areal, mindsket gennemstrømning og varmeoverføring i disse

Nyt fra

Figur 1. Korrosion nederst på første del af economiser element. Elementet består af tværgående ribberør (finner i AlMg2.5), der arbejder i røgens kondenserende område.

Figur 2. Gul udfældning i vendekammer på større n-gasfyret kedel. Analyser viser, at der er tale om svovl.


kunne være en del mere svovl i gassen, end der måles i øjeblikket, se tabel 1.

Tabel 1. Tilladt svovlindhold og typisk niveau (Kilder: Gasreglement C12 samt information fra Gasdistributions selskaber og Energinet)

Maks. ift. Gas-regle-mentet

Typiske værdier 2016

Gennem-snit 2016

Svovlbrinte og Carbonsulfid

5 mg/Nm3 1-4,5 3,3

Totalsvovl*) 30 mg/Nm3 2,7

*) eksklusiv odoriseringsbidrag.

Gasreglementets grænseværdier er eksklusive svovl-bidrag fra odorant. Her doseres som anført ca. 15 mg odorant pr. Nm3 gas, hvoraf så ca. 5,5 mg/Nm3 er svovl.

Kan biogas være årsagen?Det har forlydt, at den opgraderede biogas (bionatur-gas) i naturgasnettet skulle kunne være årsagen. For flere af de fundsteder, denne artikel baserer sig på, har der dog ikke har været bionaturgas på de aktuelle lokaliteter, da korrosion og/eller svovlforekomst blev observeret. For et af svovlfundstederne har der endnu ikke været bionaturgas i den gas, der leveres til nævn-te lokalitet. For et andet anlæg, hvor der er observeret uventet korrosion, gælder, at der ved tidspunktet for de første analyser, som værket eller leverandøren har rekvireret (2015), ej heller har været bionaturgas på pågældende lokalitet. Så at pege entydigt på biona-

turgassen som årsag holder ikke.Den bionaturgas, der nu på en

række steder tilsættes naturgassen, er som anført opgraderet til en kvali-tet, der opfylder kvalitetskravene for den almindelige naturgas. Dette bety-der blandt andet, at CO2 og svovl fjernes fra biogassen, samt at den tilsættes odorant ved injektionspunkt. Gassen kontrolleres af opgraderings-anlæggets ejer inden injektion. Også gasdistributionsselskabet udfører her kontinuerlig kontrol af bionaturgassen og har med fjernbetjent ventil mulig-hed for straks at afbryde injektion, i tilfælde af at Gasreglementets og eventuelle øvrige krav fra gasdistribu-tions selskabet ikke opfyldes.

Biogas i andre former til anven-delse direkte på gård- eller lokale biogasfællesanlæg har en anden sam-mensætning og rensning end biona-turgas (opgraderet biogas). Her kan der godt forekomme korrosion og

korrosionsbestandige (og dyrere) materialer og fik ikke problemer.

Spørgsmålet er så, om hyppigheden af disse kor-rosionstilfælde på alu-finner er steget her de senere år, Dette mener visse leverandører/entreprenører. Et af de i projektet registrerede forhold omhandler en veksler, der blev installeret omkring 2005. Denne er blevet tilset hvert andet år efter installation og i viste ved de første mange inspektioner ikke tegn på korro-sion. Ved seneste inspektion (2017) viste der sig dog markant korrosion på finnerne i veksleren oplyses det af anlægsejeren.

Svovludfældning, som vist på figur 2, har artiklens forfattere ikke set eller hørt om før. I det aktuelle til-fælde er der tale om en større, nyere og velovervåget fjernvarmekedel med et pænt antal årlige driftstimer. Efter at svovl blev set i vendekamre første gang, har man hævet shunttemperaturen til omkring 60°C for kedlen. Der sker dog forsat svovl udfældning i ven-dekamre.

Gasreglementets krav til gassenGasreglementet og gasdistributionsselskaberne stil-ler en række krav til gassen.

Svovlniveauet i den danske gas overvåges nøje. Svovlen kommer dels fra gassen selv, dels i forbin-delse med det odoriseringsstof, der tilsættes af sik-kerhedsmæssige grunde, for at gassen kan lugtes. Svovlindholdet (svovlbrinte og totalsvovl) måles i en række punkter i gassystemet, samt hvor der tilføres gas, fx ved injektionspunkter for opgraderet biogas.

Generelt synes totalsvovlniveauet at være steget lidt de seneste 10 år. Prøvningsresultaterne ligger dog naturligvis forsat inden for Gasreglementets grænser. I henhold til Gasreglementet vil der faktisk

Figur 3: Skitse af en gaskedel installation, hvor economizeren ses yderst til venstre. Denne tilføres det koldeste vand for her at sikre kondensation af røggassen. På kedlen kan indløbstemperaturen styres via den viste shuntning med varmt frem-løbsvand.

KedelBrænder

GasFrem stil-standsventil

Til skorsten

Economizer

Neutralisering

Tryksvigt

Shunt pumpe

Overkog

O2sonde

Højt tryk

FremRetur

Tryksvigt

Overkog


Vi tilbyder:

• MålingafNOxogmetanforevt. refusionafNOx-afgift

• Akkrediteretemissionsmålingpå biomasse-,gas-ogoliefyredeanlæg

• Målingafformaldehydemission fragasmotorer

• Bestemmelseafvirkningsgradpå kedlerogmotorer

• Analyseafnaturgasogbiogas

• Screeningformetanlækager påallegasanlæg

• CO2-verifikation

Dansk Gasteknisk Center a/s Dr.NeergaardsVej5B•2970Hørsholm

Tlf.:20169600•www.dgc.dk

LEVERANDØR TIL DANSKE KRAFT-VARMEVÆRKER

Vingaardsgade 22 · DK-9000 Aalborg t: 46 92 92 00 · vingaardshus.dk

Advokatfirmaet Vingaardshus råder idag

over 50 dedikerede medarbejdere.

Advokatfirmaet Vingaardshus er specialis-ter i kraftvarmeværkers juridiske forhold, herunder kontrakter, vedtægtsændringer, inddrivelse af restancer og meget mere.

Kontakt advokat Jesper Studsgaard eller advokat Sune Damsig Sørensen for en uforpligtende snak om mulighederne.

Jesper Studsgaard 46 92 92 44 [email protected]

Sune Damsig Sørensen 46 92 92 30 [email protected]

stet kontrol; dette gælder som nævnt også, hvor der injiceres bionaturgas (dvs. opgraderet biogas).

Der er ikke sket en markant stigning i svovlind-holdet i den distribuerede gas de seneste 10 år. Der har kunnet ses en vis stigning i svovlbrinteindholdet; dog er totalsvovlindholdet ikke markant ændret og har fortsat ”plads” opad i forhold til Gasreglementets grænser. Der er ej heller ændret på type eller tilsæt-ningsmængden af det svovlholdige odoriseringsstof. Der tilsættes ca. 15 mg/Nm3 gas; også dette kontrol-leres ved regelmæssig prøvetagning ude i distributi-onsnettene og løbende kontrol af doseringsudstyret ved doseringspunkterne.

Kontakt gerne DGCMan er velkommen til at tage kontakt til DGC, hvis man har eller har haft oplevelser af uventet korrosion på større gasfyrede anlæg, såsom kraftvarmeanlæg, kedler, economizere og lignende.

DGC takker værker, entreprenører, leverandører og servicefirmaer for væsentlige input og analyser i det hidtidige arbejde. Kortlægnings- og analysearbejdet forventes at fortsætte i 2018.

Referencer:/1/: Kondensat fra naturgasfyrede enheder, DGC-notat, juni 2016 ■

materialemæssige udfordringer på anlæggene. Disse problemstillinger må ikke forveksles med de hændel-ser, der er set på anlæg tilkoblet naturgasnettet. Der-til afviger både sammensætning, rensning og kontrol af biogassen. Hvad kan der konkluderes på dette tidspunkt?Generelt må det siges, at aluminiumsfinner (herunder også de der har en andel Magnesium) ikke synes at være tilstrækkeligt korrosionsfaste til anvendelse i fyringsvejene ved kondenserende drift. Der må her anvendes mere korrosionsfaste materialer/legerin-ger.

Den sete svovludfældning i varmholdt kedel er der ikke i øjeblikket en enkel eller oplagt forklaring på. Samme type kedel, brænder mv. fungerer uden sådanne hændelser andre steder på gasnettet i Dan-mark. Og udfældningen ses ikke i de andre kedler (andre fabrikater) på øvrige fjernvarmecentraler i byen.

Leverandører og servicefirmaer har foretaget en række fornuftige driftsændringer på det aktuelle anlæg (fx den øgede shunttemperatur), og både de nævnte firmaer og anlægsejeren holder godt øje med forholdene. Drøftelser med gasnettets driftsansvarli-ge og forskellige videns- og analysecentre fortsætter.

Al gas, der ledes ind i naturgasnettet, er underka-

http://www.vingaardshus.dk

http://www.dgc.dk

Nyt fra branchen

af ”gratis” varme” udtaler Hans Christian Kjærga-ard, driftsleder hos Jægerspris Kraft-varme.

Nyt anlæg producerer ”gratis” varmeDet nye projekt omfatter etablering af et nyt effektivt produktionsanlæg, som består af en hedtvandsgas-kedel på 6,2 MW med en absorptionsvarmepumpe på 3 MW, som bevirker at ydelsen fra solvarmean-lægget øges med yderligere 16%.

Desuden etableres en elektrisk varmepumpe på 1 MW til produktion af lavtemperaturvarme til absorp-tionsvarmepumpen i de timer, hvor solvarmen ikke dækker varmebehovet. Varmepumpen tager i stedet energi fra udeluften. Cirka 40% af varmeproduktio-nen fra anlægget kommer fra elvarmepumpen og de resterende 60% kommer fra kedelinstallation.

Projektet er skudt i gang i oktober 2017 og forven-tes færdigbygget og idriftsat i august 2018. ■

tankens indhold regulerer nødkøleren og temperatu-ren i forhold til solen. Beslutningen om det nye anlæg blev taget i september 2016. Hele projektet forventes færdigt i løbet af december måned 2017.

”Det er specialstyringen, der sammen med nød-køleren, gør det muligt at udnytte solen endnu mere optimalt og dække hele 30% af varmen i anlægget hos Øster Brønderslev Varmeværk”, slutter Jørgen Holst. ■

Ny kreativ løsning optimerer var-meproduktionen i Jægerspris

Verdo Energy leverer ny elektrisk varmepumpe med en virkningsgrad på 550% og hæver ydelsen fra eksisterende solvarmeanlæg med hele 16%.

Verdo Energy står i spidsen for projektet om at levere kedelinstallation, nye varmepumper og en tilbygning på 330 m2.

Jægerspris Kraftvarme anvender i dag naturgas som hovedbrændsel, mens solvarmeanlægget dækker cirka 16% af den årlige varmeproduktion. Værket får primært varmen fra gasmotorer, men de nærmer sig nu 80.000 driftstimer og de står derfor over for en hovedrenovering. For at være uafhængig af gasmotordrift i fremtiden har værket derfor valgt at investere i et varmepumpeanlæg, som sammen med den eksisterende kedel nu kan dække værkets effektbehov.

”Koblingen af komponenterne i anlægget er ikke set før. Samlet reducerer de forbruget af brændsler, optimerer produktionen og sikrer en større andel

Nyt solvarmeanlæg sikrer bespa-relser i Øster Brønderslev

Det nye solvarmeanlæg hos Øster Brønderslev Varmeværk giver stor økonomisk gevinst, da solen dækker hele 30% af varmen i anlægget. Solvarme-anlægget giver en årlig besparelse på 345.000 kr. efter investeringen. Det giver den enkelte forbru-ger en årlig besparelse på 1.070 kr.

”Normalt sørger et solvarmeanlæg for cirka 20-25% af varmen til forbrugerne. Vi øger selve solvarme-produktionen ved at integrere med det eksisterende anlæg. På den måde sikrer vi, at energien fra solvar-meanlægget altid udnyttes – blandt andet ved lag-ring i akkumuleringstank eller som shunt vand,” udta-ler Jørgen Holst, salgschef hos Verdo Energy.

Nødkøler sikrer bedre udnyttelse af solvarmenDet nye anlæg består af 4.990 m² solfangere og en 30 m² teknikbygning. Anlægget er større end et gennemsnitligt solvarmeanlæg med en akkumule-ringstank, da der også etableres en nødkøler, der kan bortkøle overskydende energi. Desuden er der er indbygget en specialstyring i anlægget, der gør at



Af Lotte Bjarke LB Text & Ide

En lys fremtid – for dansk gartneri

holt var første mand på talerstolen på gartnerikonferencen. Han glædede sig over den nye luft, gartnerierhvervet har fået med den gradvise afskaffelse af PSO-afgiften, der er vedtaget, om end han gerne havde set en hurtigere afvik-ling.- En afgift i størrelsesordenen 5-7 mia. kr. fjerner man ikke fra dag til dag. Men jeg er glad for, at det lykkedes, og jeg er glad for, at man ikke opfandt en anden afgift i stedet. Det er den største erhvervsskat-telettelse i nyere tid. Det er godt for Dan-mark, sagde Lars Christian Lilleholt.Den næste arbejdsopgave for ministeren bliver at komme med et udspil til en ny energiaftale efter nytår.- Målet er, at halvdelen af energiforbruget i 2030 er baseret på vedvarende energi.

Vi skal gennemføre den grønne omstilling, så vi får mest mulig vedvarende energi til den lavest mulige pris, poin-terede Lars Christian Lilleholt.

Gartnerierne skal betale mere skatOgså skatteminister Karsten Lauritzen gæstede gartneri-konferencen, hvor han pointerede, at han faktisk godt kunne tænke sig, at gartnerierne betalte noget mere i skat.

Efter en årrække i PSO-afgiftens skygge er der igen optimisme i dansk gartnerierhverv. Nu gælder det om at komme videre og om at få fjernet de bump, der stadig er på vejen.

Dansk Gartneri og folketingspolitikerne for Venstre Hans Christian Schmidt og Erling Bonnesen stod sammen bag afholdelsen af en stor konference om gartnerierhvervets fremtid den 27. november i Fællessalen på Christians-borg.

Det erklærede mål var - dels at formidle den positive stemning og tro på

fremtiden, der præger erhvervet, til politikerne, - dels at give dem det input til fremtidens arbejde, der

kan sikre, at gartnerierhvervet får gode rammevilkår for sin videre udvikling.

Alt i alt at sikre gartnerierhvervet bevågenhed og en god plads på den politiske dagsorden.

Det blev en spændende dag med 130 deltagere fra alle hjørner af erhvervet i selskab med folketingspolitikere, ministre og ressourcepersoner fra erhvervsliv og forsk-ningsinstanser.

Konferencen bød på ikke færre end 10 indlæg om vidt forskellige emner, der alle har betydning for gart-nerierhvervets muligheder for at komme videre ud over stepperne, selv om produktionen fortsat må foregå i det højomkostningsland, som Danmark jo er.

Ny energiaftale i støbeskeenEnergi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lille-


- Det har været strategien fra dag 1. Vi vil gerne for-bedre rammebetingelserne for en række udsatte erhverv, så de kommer til at tjene flere penge. Og når man tjener flere penge, betaler man mere i skat, sagde Karsten Lauritzen.

Skatteministeren lovede samtidig at kigge nærmere på, om de mange forskellige afgifter nu også afspejler den omkostning, der er sat i verden for at regulere.

- Miljøafgifter skal afspejle de omkostninger for miljø-et, der ligger bag. Det er blevet mere og mere fiskalt. Hvordan koger man en frø? Ikke ved at smide den i kogende vand. Så hopper den bare op. Næh, ved at smide den i koldt vand og så gradvist skrue op for temperaturen, sagde Karsten Lauritzen og trak parallellen til den intensive afgiftsbehandling, gart-nerierhvervet har oplevet – og heldigvis overlevet.

- Man risikerer stille og roligt at slå et erhverv ihjel. Mit politiske ønske er og bliver at forbedre rammebetin-gelserne, sagde Karsten Lauritzen.

Fem centrale emnerGartnerikonferencens tætpakkede program fokuserede i sit udgangspunkt på fem væsentlige indsatsområder, der bliver prioriteret af brancheorganisationen Dansk Gart-neri:

- Automatisering og robotteknologi - Energiforbrug - Pesticider og miljø- Effekten af høje nationale særudgifter- Arbejdskraft og rekruttering.

Jørgen Andersen, der er formand for Dansk Gartneri, pointerede, at det danske gartnerierhverv kan sammen-lignes med en humlebi efter de sener års trængsler.

- I teorien skulle der ikke være gartnerier i Danmark i dag. Men vi er her endnu, sagde Jørgen Andersen, der henviste til det høje danske lønniveau og det generelt store afgiftspres som væsentlige fremtidige udfordringer for erhvervet.

- Vi har været igennem en svær periode, og det betyder, at mange står med gamle, utidssvarende produktionsapparater. Der er et stort behov for nye væksthuse, sagde Jørgen Andersen, der pegede på outsourcing til udlandet som en af de veje, der har hjulpet de danske gartnere gennem krisen og samti-dig har gjort erhvervet mere internationalt orienteret.

Effektivisering nødvendigErnst Mittag, Mittag Solutions, pegede i sit indlæg også på de afledte effekter af PSO-belastningen, det nu er vigtigt at få gjort op med for at komme videre.

- Gartnerierne har været hårdt ramt på indtjenin-gen, og det har indflydelse på bankernes syn på branchen. Det er blevet dyrere at låne, og det har betydet, at vi ikke har kunnet investere i nye, effek-tive gartnerier, sagde Ernst Mittag, der vurderer, at erhvervet har mistet 8-10 år i konkurrencekraft som følge af PSO-afgiften.

Nu er fremtiden imidlertid lige om hjørnet, og robotternes indtog i gartnerierne er allerede i gang.

Jacob Kortbek fra Teknologisk Institut fortalte om de mange muligheder, robotteknologien rummer og under-stregede, at dansk erhvervsliv generelt er godt med kun overgået af de bilproducerende nationer.

- Fremstillingsindustrien i Danmark har simpelthen været nødt til at finde løsninger for at blive ved med at være i marke-det, pointerede han og understregede, at tekno-logiens fremskridt sker så hurtigt, at teknologi-ske løsninger formentlig vil kunne konkurrere med outsourcing i fremtiden.

Afgiftssystemet blokererI samme boldgade understregede Jacob Østergaard fra DTU Elektro i sit indlæg om fremtidens intelligente ener-gisystemer, at Danmark er verdensledende, når det gæl-der om at integrere vedvarende energi i forsyningssyste-met. Faktisk kom 42,1 procent af det danske energiforbrug i 2015 fra vindenergi.

- En af de store udfordringer er, at vinden blæser som den vil. Derfor er løsningen ikke at sætte flere sol-fangere op men at udnytte energien mere effektivt, sagde Jacob Østergaard og pointerede, at udvik-lingen går mod mere internationalisering, idet det er nødvendigt at knytte sig sammen i internationale netværk for at sikre udnyttelse og forsyning.

Gartneriejer Mads Pedersen, Alfred Pedersen & Søn, var en blandt mange spørgelystne deltagere i gartnerikonferencen.


- Vi går fra et regime, hvor vi har støttet vind- og solener-gi til, at de energiformer kan klare sig på markedsvilkår. Afgiftssystemet blokerer for udbredelsen af varmepum-per og udnyttelse af over-skudsvarme, pointerede Jacob Østergaard med et hint til politikerne.

Fotos: Mette Krull, Lindhardt & Krull Reklame & Fotografi.

Nyt fra branchen

do, som overtog Industrivarme i sommeren 2016. Desuden har Verdo ansat en række specialister fra det konkursramte Weiss, og samlet set har koncer-nen nu 162 medarbejdere, som beskæftiger sig med alle facetter af udvikling og drift af energianlæg.

Det betyder, at eksempelvis driftslederne fra et fjernvarmeværk nu kan orientere sig samme sted efter et nyt anlæg, optimering af deres anlæg, og når de vil handle brændsler. Men også, når de

• søger rådgivning til energibesparelser• har brug for bistand til ny lovgivning og regule-

ring• vil styrke deres kundeservice.

I Verdo Energy bliver det så enkelt som muligt at forholde sig til de mange valg, fordi vi samler alle de ydelser og kompetencer, som den enkelte virksom-hed har brug for. Vores ambition er at blive førende i Nordeuropa inden for energianlæg, udtaler Henrik Bøgh Nielsen, der er divisionsdirektør i Verdo Ener-gy. ■

Industrivarme fuldt integreret i Verdo

Alle kompetencer fra ide og teknologi til service og drift er blevet samlet, så det bliver enkelt at orien-tere sig efter den rigtige ydelse for varmeværker og industri. Under navnet Verdo Energy Systems bliver Indu-strivarme nu fuldt integreret i energikoncernen Ver-

Fremtidens gartnereRekruttering af de unge til gartneruddannel-serne, der skal være fremtidens gartnere, var sidste punkt på det omfattende program. Dansk Gartneri havde inviteret engagerede unge fra erhvervsskolerne med til konferen-cen, og det kom der en meget tankevæk-kende debat ud af. Læs meget mere om det i Gartner Tidende nr. 2/2018, der er temanum-mer om netop Rekruttering & Uddannelse.

Bestyrelsen og Sekretariatet ønsker alle medlemmer, annoncører og forfattere i Kraftvarme NYT, samarbejdspartnere samt læsere af bladet EN GLÆDELIG JUL og ET GODT NYTÅR!

Sekretariatet holder ferielukket i uge 52.

Husk! Generalforsamling og Kraftvarmedag – lørdag den 17. marts 2018

■

Afs

.: FD

KV

, Age

rhat

ten

16A

, 1. t

v., 5

220

Ode

nse

SØ

Gas er det mest effektive og fleksible brændsel til kraftvarme, og så er det altid til rådighed. I HMN Naturgas arbejder vi målrettet på at gøre gassen grønnere og smart, så vi kan forsyne fremtidens kraft-varmeværker med ren energi. HMN Naturgas er hele Danmarks gasleverandør - og tilmed landets største med 2/3 af alle danske gaskunder - og hos os får I:

Kontakt os på telefon 6225 9000 og få en aftale, der passer.Læs mere på naturgas.dk

Vi matcher jeres energimix

Levering i hele Danmark

Lave priser

Skræddersyede løsninger

Professionel rådgivning

Gas er grøn og smart energi

Hele Danmarks gasleverandør

http://www.naturgas.dk

mogens eiberg erhvervsgartneri a/s · 2018-01-03 · 2017 3 i slutningen af august måned mødte...

Documents