København, efteråret E2014

Modulnavn

(15 ETCS)

Masteruddannelsen i positiv psykologi

Modul 3

Koordinatorer:

Nina Tange, nta@dpu.dk

Ib Ravn, ravn@dpu.dk

Undervisere:

Masterkoordinator, specialkonsulent Nina Tange, nta@dpu.dk

Lektor Ib Ravn, ravn@dpu.dk

Erhvervspsykolog, cand.psych.aut., ph.d.-stud. Ebbe Lavendt,

el@positivpsykologi.dk

Konsulent, MSc Mads Bab, mads@gnist.dk

Psykolog, ph.d. Eva Hertz, evahertz@gmail.com

Vejledere:

Specialkonsulent, masterkoordinator Nina Tange, nta@dpu.dk

Lektor Ib Ravn, ravn@dpu.dk

Ph.d.-stipendiat, Louise Hvitved, lohv@dpu.dk

Konsulent, MSc Mads Bab, mads@gnist.dk

Direktør, psykolog, ph.d. Eva Hertz, evahertz@gmail.com

Chef konsulent, psykolog Anders Myszak, am@hr7.dk

Formål:

Modulet har til hensigt at give en indføring i positiv-psykologisk relevante teorier og

metoder vedrørende organisation og ledelse, herunder træk af velfungerende organi-

sationer og et meningsfuldt arbejdsliv. Modulet giver indsigt i centrale begreber, teo-

rier og forskning vedrørende psykologiske behov, meningsfylde, coaching og resi-

liens i arbejdslivet og disses anvendelse gennem strategi og facilitering inden for le-

delse og samarbejde.

Kompetencemål:

Viden og forståelse:

- Viden om centrale positiv psykologiske tilgange og forskningsresultater inden for ledelse og organisation

- Viden om tendenser og udfordringer i arbejdslivet, der i særlig grad kan beri-ges af den positive psykologis konstruktive og potentialeforløsende tilgang

Færdigheder:

- Færdighed i at anvende elementer af metoder til udvikling af ledelse og sam-arbejde, bl.a. job crafting, positiv-psykologisk coaching, facilitering, menings-ledelse og positivt lederskab

- Færdighed i at designe og begrunde udviklingsforløb på arbejdspladsen, samt facilitere medarbejderes deltagelse og engagement heri

Kompetencer:

- Kompetence i at beskrive, begrunde og igangsætte ledelsesrelaterede interven-tioner og udviklingsprocesser, der sigter mod at forbedre organisation og ar-bejdsmiljø

- Kompetence i at agere kompetent i arbejdslivets mange relationer: som leder til medarbejder, i teamet med kolleger, som koordinator af kolleger og som professionel over for kunden og borgeren

Indhold:

Modulet omhandler:

- Positiv psykologi som ledelsesredskab og tilgang til organisationsudvikling - POS: Positive Organizational Scholarship og job crafting - Positiv psykologisk kapital - SOAR: Metoder til strategiudvikling - Meningsledelse: Redskaber til at fremme fokus og mening i arbejdslivet - Facilitering og coaching i teori og praksis - Motivation og selvbestemmelsesteori - Mental robusthed

Tilrettelæggelsesform:

Undervisningen tager dobbelt udgangspunkt i hhv. De studerendes egne praksis-

problemstillinger samt en serie seminarer, der introducerer til modulets emner. I for-

bindelse med hvert seminar failiteres en række refleksions- og tilegnelsesproesser –

individuelt, parvist og gruppevist. Der sikres herved, at den studerende får lejlighed

til at relatere det præsenterede materiale til egen virkelighed – praktisk såvel som

konceptuelt.

Som en del af undervisningen vil de studerende afprøve positiv-psykologiske inter-

ventioner på sig selv og på andre. Der vil i undervisningen blive reflekteret over in-

terventionernes anvendelse og teoretiske udgangspunkt.

Modulet består desuden af vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. Der

kommunikeres via e-learningplatformen Blackboard

http://www21.elearning.dpu.dk

Eksamen og vejledning

I forbindelse med eksamensopgaven yders der vejledning i et typisk omfang af to

vejledningsmøder a 1 time.

Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddan-

nelsen i positiv psykologi:

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodken

dtOrdning&dokOrdningId=7204&sprog=da

Praktiske informationer:

Grundbogen til faget udleveres, mens kompendiet skal købes. Se nærmere her: stu-

derende.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet: I København på Campus Emdrup,

Tuborgvej 164, 2400 København NV og i Aarhus på Trøjborg, Niels Juels Gade 84,

Aarhus 8000 C.

Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/

under ”Undervisning” og ”Timeplaner” (tidligst i juli måned).

Grundbøger:

Udleveres gratis ved semesterstart:

- Cameron, K. (2012). Positive leadership: Strategies for extraordinary perfor-mance. Berrett-Koehler.

- Ravn, I. (2011). Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening. Hans Reitzel

Skal selv købes:

- Sheldon, K. (2012). Motivation: Viden og værktøj fra positiv psykologi. Mindspace

Øvrig litteratur kan findes i kompendiet

Undervisningsplan MOPP, modul 4, efterår 2014 – oversigt

Kbh., dato Emne og underviser Aarhus, dato

Tors. 4. sep.

Kl. 10-16

1. Introduktion til modulet

Positive Organizational Scholarship

Nina Tange

Tors. 11. sep.

Kl. 10-16

Fre. 5. sep.

Kl. 10-16

2. Mening i arbejdslivet

Ib Ravn

Fre. 12. sep. Kl.

10-16

Tors. 18. sep.

Kl. 10-16

3. Motivation i arbejdet –

Selvbestemmelsesteori

Ib Ravn og Nina Tange

Tors. 25. sep.

Kl. 10-16

Fre. 19. sep.

Kl. 10-16

4. Fællesforelæsning (10-12.30)

Selvbestemmelsesteori (fortsat) 13.30-15.00

Fre. 26. sep.

Kl. 10-16

Tors. 2. okt.

Kl. 10-16

5. Facilitering af mødeprocesser

Ib Ravn

Tors. 9. okt.

Kl. 10-16

Fre. 3. okt.

Kl. 10-16

6. Strategi og meningsledelse

Nina Tange

Fre. 10. okt.

Kl. 10-16

Tors. 23. okt.

Kl. 10-16

7. Mental robusthed

Eva Hertz

Tors. 30. okt.

Kl. 10-16

Fre. 24. okt.

Kl. 10-16

8. Positiv psykologisk kapital på arbejdet

Mads Bab

Fre. 31. okt.

Kl. 10-16

Fre. 14. nov.

Kl. 10-16

9. Positiv psykologi og coaching

Ebbe Lavendt

Tors. 20. nov.

Kl. 10-16

Ons. 19. nov.

Kl. 10-16

10. Fællesforelæsning (10-12.30)

Modul 3 eksamensopgave (13.30-15.00)

Nina Tange og Ib Ravn

Fre. 21. nov.

Kl. 10-16

1. Introduktion til modulet – og Positive Organizational Scholarship

København: Torsdag d. 4. september, 10-16.

Aarhus: Torsdag d. 11. september, 10-16

Underviser

Nina Tange

Formål

At give et overblik over modulets indhold og logik.

At introducere forskning, metoder og perspektiver, der udspringer fra Positive Organiza-

tional Scholarship (POS).

At sætte fokus på den positive psykologis relevans for arbejdsliv, ledelse og organisation.

Indhold

Der gives en oversigt over modulet og dets logik. Modulets forelæsningsgange præsenteres.

Forventninger til semesteropgaver gennemgås.

POS er en skole inden for international organisations- og ledelsesforskning, der har ladet sig

inspireret af positiv psykologi. Skolens førende repræsentanter og vigtigste forskning præ-

senteres.

Litteratur knyttet til undervisningen

Bernstein, S. D. (2003). Positive organizational scholarship: Meet the movement: An inter-

view with Kim Cameron, Jane Dutton, and Robert Quinn. Journal of Management Inquiry,

12(3), 266-271.

Cameron, K. (2012). Positive leadership: Strategies for extraordinary performance. Berrett-Koehler.

Wrzesniewski, A., & Dutton, J. (2001). Crafting a job: Revisioning employees as active craft-

ers of their work. Academy of Management Review, 26(2), 179-201.

Supplerende litteratur

Berg, J. M., Dutton, J. E., & Wrzesniewski, A. (forthcoming). Job crafting and meaningful

work. I: B. J. Dik, Z. S. Byrne & M. F. Steger (red.), Purpose and meaning in the workplace.

American Psychological Association.

Cameron, K. (2008). Paradox in positive organizational change. Journal of Applied Behavioral

Science, 44, 7-24.

Cameron, K., Dutton, J. E., & Quinn, R. E. (eds.) (2003). Positive organizational scholarship. San

Francisco: Berrett-Koehler.

Cameron, K., & Spreitzer, G. (eds.) (2011). The oxford handbook of positive organizational scholar-

ship. Oxford University Press.

Dutton, J. E. and Heaphy, E. (2003). The power of high quality connections. In K. Cameron,

J. E. Dutton and R. E. Quinn (red.), Positive organizational scholarship (s. 263-278). San

Francisco: Berrett-Koehler.

Dutton, J. & Ragins, (2006). Exploring positive relationships at work: Building a theoretical and

research foundation. Lawrence Erlbaum Publishers.

Dutton, J., Roberts, L., & Bednar, J. (2011). Prosocial practices, positive identity, and flourish-

ing at work. In: Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M., & Nakamura, J. (Eds.), Applied posi-

tive psychology: Improving everyday life, schools, work, health, and society. New York: Rout-

ledge. (s. 155-170)

Haslebo, G. (2011). Relationer i organisationer: en verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag, s.

85-101.

Hatch, M. (2012). Organisationer – en meget kort introduktion. Samfundslitteratur, s. 19-44.

Nickelsen, N.C.M. (i trykken). Organisationspsykologi. I: P. Kjær og S. Vikkelsø (red.), Klassi-

ske og moderne organisationsteorier (s. xx-xx). Hans Reitzel.

Rasmussen, J. G., Jørgensen, K. M., & Larsen, M. V. (2011). Organisering og forandring. I:

Stegeager, N., & Laursen, E. (red.)(2011). Organisationer i bevægelse: læring, udvikling, in-

tervention (s. 20-47). Samfundslitteratur.

Quinn, R. E., & Wellman, N. (2011). Seeing and acting differently: Positive change in organi-

zations. I: K. Cameron & G. Spreitzer (eds.), The oxford handbook of positive organizational

scholarship (s. 751-762). Oxford University Press..

Stephens. J. P., Heaphy, E., & Dutton, J. (2011). High quality connections. In: Cameron, K., &

Spreitzer, G. (Eds.), Handbook of Positive Organizational Scholarship. New York: Oxford

University Press.

Wrzesniewski, A. (2010). Callings. I: K.S. Cameron & G. Spreitzer (red.), Handbook of positive

organizational scholarship. Oxford University Press.

Wrzesniewski, A., Berg, J. M., & Dutton, J. E. (2010). Turn the job you have into the job you

want. Harvard Business Review, 88(6), June

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og sæt den i relation til eget arbejdsliv

2. Mening i arbejdslivet

København: Fredag d. 5. september, 10-16

Aarhus: Fredag d. 12. september, 10-16

Underviser

Ib Ravn

Læringsmål

At stifte bekendtskab med induktive og deduktive teorier om mening i arbejdslivet

Tage kritisk stilling til, samt anvende reflekterende på eget arbejdsliv, en eudamonisk

teori for mening i arbejdslivet, der betoner menneskers opblomstring.

Indhold

Fra forskningslitteraturen præsenteres et par induktive og ateoretiske forstillinger om me-

ning i arbejdslivet. Det efterfølges af en såkaldt eudaimonisk teori for arbejdslivsmening.

Den udskiller hedoniske faktorer (goder som god løn, fryns, kort rejseafstand, hygge, ros fra

ens leder etc.) og fokuserer på eudaimoniske, dem der bidrager til menneskers opblomstring.

Mening i arbejdet oplever man ifølge denne teori, når man 1) realiserer sine potentialer og

”signaturstyrker” 2) og bruger dem til at yde sit unikke bidrag i 3) en organisation, der ska-

ber værdi for kunder og borgere, samtidig med at man 4) deltager i et produktivt arbejdsfæl-

lesskab.

Litteratur knyttet til undervisningen (i prioriteret rækkefølge)

Ravn, I. (2008). Mening i arbejdslivet – definition og konceptualisering. Tidsskrift for Arbejds-

liv, 10(4), 59-75. (Dagens centrale tekst).

Ravn, I. (2008). Mening i arbejdslivet – teori og praksisudvikling. Erhvervspsykologi, 6(4), 44-

73. (Supplement til og praksisforlængelse af ovenstående tekst).

Eagleton, T. (2007). The meaning of life. London: Oxford University Press. Kap. 4, "Is life what

you make it?", s. 135-175. (En af ret få filosofiske tekster om livsmening, der siger noget

konstruktivt).

Baumeister, R. F. (1991): Meanings of life. New York: Guilford (Kap. 3: “The four needs for

meaning: An existential shopping list”, s. 29-57.) (Velskrevet sammenfatning af social-

psykologisk litteratur om livsmening som behov for purpose, value, efficacy and self-

worth.)

Supplerende litteratur

Isaksen, J. (2000). Constructing meaning despite the drudgery of repetitive work. Journal of

Humanistic Psychology, 40, 84-107 (Forsøg på at identificere den mening, arbejdere får ud

af ensidigt gentaget arbejde).

Jacobsen, B. (2007): An invitation to existential psychology. Wiley. Kap 8: ”To find the meaning

of life in a chaotic world”, s. 131-148. (Hvad eksistenspsykologien kan bidrage med til

spørgsmålet om livsmening).

Rosso, B. D., Dekas, K. H. & Wrzesniewski, A. (2010). On the meaning of work: A theoretical

integration and review. Research in Organizational Behavior, 30, 91-127. (Større forsknings-

oversigt, der viser hvad (og hvor lidt) mainstream organisationsforskning kan sige om

meningen med arbejdet).

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og reflektér over spørgsmålets relevans til dit eget arbejdsliv – og for de

kunder, borgere, elever eller kursister, du forsøger at være "værdifuld for", som dagens pen-

sum udtrykker det.

3. Motivation i arbejdet: Selvbestemmelsesteori

København: Torsdag 18. september, 10-16

Aarhus: Torsdag 25. september, 10-16

Undervisere

Ib Ravn og Nina Tange

Formål

At blive bekendt og fortrolig med motivation og selvbestemmelsesteori (self-determination

theory, SDT), specielt i en arbejdsmæssig kontekst.

Indhold

Spørgsmålet om, hvad der motiverer mennesker til at handle som de gør, undersøges i moti-

vationspsykologien. En fremtrædende forskningsprogram her er selvbestemmelsesteorien.

Den omfatter en række såkaldte miniteorier, bl.a. den oprindelige teori om motivationskvali-

tet (sondringen mellem ydre og indre motivation), en teori om internalisering af de nødven-

digheder, enhver kultur sætter (med et spektrum af motivationstyper, bl.a. introjiceret, iden-

tificeret og integreret motivation) samt en behovspsykologi (med de tre psykologiske behov

autonomi, kompetence og tilhørsforhold). Specielt behovsteorien og spørgsmålet om, hvor-

dan man understøtter de tre behov i arbejdslivet har påkaldt sig forskningsinteresse.

Litteratur knyttet til undervisningen

Sheldon, K. (2012): Motivation: Viden og værktøj fra positiv psykologi. Mindspace. (Letlæst intro

til SDT, plus andre af forfatterens egne perspektiver)

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The 'what' and 'why' of goal pursuits: Human needs and

the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11, 227-268. (En grundig intro-

duktion til SDT, specielt behovsteorien).

Stone, D., Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2009). Beyond talk: Creating autonomous motivation

through self-determination theory. Journal of General Management, 34(3), 75-91 (SDT an-

vendt på ledelse og arbejdsliv).

Supplerende litteratur

Pink, D. (2009). Drive: The surprising truth about what motivates us. Riverhead Books. (Letlæst

intro om autonomi, kompetence og mening som motivatorer i liv og arbejde.)

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic

motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55: 68-78. (Over-

sigt over SDT).

Forberedelse til undervisningen

Find de 1-2 letlæste og introducerende blogposts om SDT på www.ibravn.blogspot.dk (scroll

lidt ned) og læs derefter litteraturen til denne gang. Orientér jer på SDTs hjemmeside

www.selfdeterminationtheory.org, og se bl.a. de mange validerede spørgeskemaer, der

ligger dér (registrér jer ved at angive ”For study purposes”).

4. København: Fællesforelæsning:

LÆRING SOM UDDANNELSESSYSTEMETS PARADIGME:

Hvilken betydning kan måling af learning outcomes få for den pæda-

gogiske praksis? Hvilke erfaringer med tests og prøver er gjort i Dan-

mark?

Fredag den 19. september kl. 10.00-12.30

Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00

Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

Underviser

Jakob Wandall

Sted

Festsalen

Formål

Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i Globaliseringens betydning for dansk

skolepolitik, paradigmeskiftet fra undervisning mod læring, om metoder til måling af læring

og hvordan man i Danmark udnytter test og prøver i en pædagogisk kontekst med den en-

gelsktalende verden som reference.

Mål

Efter gennemført fællesforelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og ind-

sigt i:

Globaliseringens betydning for den Dansk uddannelsespolitik på skoleområdet

Komparativ uddannelseslære med fokus på norden og de engelsktalende lande

Måling af læring med forskellige psykometriske instrumenter og metoder

Anvendelse af test og prøver i en pædagogisk og en styringsmæssig kontekst.

Indhold

Fællesforelæsningen omhandler globaliseringens gennemslag i dansk uddannelsespolitik

med hensyn til fokusskiftet fra input (undervisning, curriculum) til output (learning outco-

me, målt læring) med med særligt henblik på anvendelse af og tænkemåder om test og prø-

ver i den danske skole.

Litteratur knyttet til undervisningen

Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning—A new paradigm for undergraduate

education. Change: The magazine of higher learning, 27(6), 12-26 (Kan hentes her:

http://websvr.smith.edu/deanoffaculty/Barr%20and%20Tagg%201995.pdf )

Education, Testing, and Validity: A Nordic Comparative Perspective, chapter 8 in Chatterji,

M. (2013). Validity and Test Use: An International Dialogue on Educational Assessment, Ac-

countability and Equity. Emerald Group Publishing Limited. (Kan hentes her:

http://nordicmetrics.com/Chapter%208_A%20Nordic%20Comparative%20Perspective.pdf)

Forberedelse til undervisningen

Evt. læsning af artikler

4.Aarhus: Fællesforelæsning: Pædagogiske positioner og national

identitetsdannelse i et flerkulturelt samfund

Fredag den 26. september kl. 10.00-12.30

Morgenkaffe kl. 9.30-10.00

Frokost kl. 12.30-13.30

Underviser

Christian Edvard Horst, lektor IUP, Aarhus universitet.

Sted

Auditorium 1, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C.

Formål

Formålet med forelæsningen er at rejse spørgsmål til i, hvilket omfang nationale, kulturelt

kollektive, identitetspositioner indlejres i pædagogiske forestillinger og praksisser via for-

skellige styringsdokumenter, og i hvilket omfang dette – i et flerkulturelt samfund - bidrager

til konstruktion og reproduktion af dikotomien ’os’ og ’de andre’. Dette rejser også spørgs-

mål til inklusion/eksklusion i organisering af læringsprocesser og fortolkningen af etniske

minoritetselevers vedvarende generelt laver præstationsniveau.

Indhold

Forelæsningen er baseret på gennemgang af resultater fra et forskningsprojekt, der har af-

dækket etnisk ligestilling og etnisk repræsentation i centrale styringsdokumenter vedrøren-

de organisering af undervisning i folkeskolen.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Banks, J. (2004). Multicultural Education. Historical Development, Dimensions and Practice.

I J. Banks, Handbook of Research on Multicultural Edcuation (s. 3-29). San Francisco: Jossey

Bass.

Giampapa, F. (2010). Multiliteracies, Pedagogy and Identities: Teacher and Student Voices

from a Toronto Elementary School. Canadian Journal of Education. Vol. 33. No.2, s. 407-431.

Glick-Schiller, N., & Wimmer, A. (2003). Methodological Nationalism, the Social Sciences,

and the Study of Migration: An Essay in Historical Epistemology. International Migration

Review 37 (3), s. 576-610.

Portera, A. (2011). Intercultural and Multicultural Education. Epistemological and Semantic

Aspects. I C. Grant, & A. Portera, Intercultural and Multicultural Education. Taylor &

Francis.

Forberedelse til undervisningen:

Et væsentligt element i organisering af læringsprocesser udgøres af, at disse skal tage ud-

gangspunkt i elevernes forudsætninger, jf. reformpædagogikkens indflydelse på Folkeskole-

loven ( § 18). Forelæsningen har fokus på kulturmøder forstået som mødet mellem styrings-

tekster vedrørende organisering af undervisning, hvor dannelse som konstruktion af natio-

nal kollektiv identitet indlejres i et normalitetsbegreb, samtidig med at samfundet udviser en

stigende etnisk kompleksitet. Hvorledes artikuleres dette i organisering af uddannelse som

krav om tilpasning og udfordringer til ligestilling, ligebehandling og udvikling af lige mu-

ligheder? Hvilken rolle kan interkulturel/multikulturel pædagogik spille i disse sammen-

hænge?

En øvelse i denne sammenhæng kunne være at samlæse Banks (2004) og (Portera, 2011) med

elementer i den undervisning, man selv er en del af? Fagbeskrivelser? Reflektere over læ-

ringsteoriers almene og kulturspecifikke grundlag i kontekster med en etnisk sammensat

elevgruppe.

4. Eftermiddag: SDT fortsat: Målindholdsteori

København: Fredag 19. september, 13.30-16.00

Aarhus: Fredag 26. september, 13.30-16.00

Underviser

Ib Ravn og Nina Tange

Læringsmål

Opnå kendskab til psykologisk målteori - specifikt: SDT’s Goal Contents Theory.

Indhold

SDT’s målindholdsteori fremfører, at livsmål ikke er født lige: nogle er bedre for vores psy-

kologiske sundhed end andre. Kasser & Ryan (1996) skelner mellem intrinsiske mål (person-

lig udvikling, nære relationer, samfundsbidrag og fysisk sundhed) og ekstrinsiske (penge,

popularitet og tynd-udseende) og hævder, at de første dækker menneskets psykologiske

behov for autonomi, kompetence og tilhørsforhold, mens de sidste er kompensatoriske.

Litteratur knyttet til undervisningen

Vansteenkiste, M., Niemiec, C. P., & Soenens, B. (2010). The development of the five mini-

theories of self-determination theory: An historical overview, emerging trends, and fu-

ture directions. I: T. C. Urdan & S. A. Karabenick (red.), Advances in motivation and

achievement, v. 16A—The decade ahead: Theoretical perspectives on motivation and achievement

(pp. 105-165). London: Emerald (Læs s. 145-152 om ”Goal Contents Theory”.)

Supplerende litteratur

Kasser, T., & Ryan, R. M. (1996). Further examining the American dream: Differential corre-

lates of intrinsic and extrinsic goals. I: Personality and Social Psychology Bulletin, 22

(pp. 80-87)

Forberedelse til undervisningen

Læs teksten og overvej hvilke af indholdsteoriens 6-8 delmål (nævnt ovenfor) der ligger bag

din, kollegernes og ledelsens indsats på din nuværende arbejdsplads.

5. Facilitering af mødeprocesser

København: Torsdag 2. oktober, 10-16

Aarhus: Torsdag 9. oktober, 10-16

Underviser

Ib Ravn

Læringsmål

At stifte bekendtskab med facilitering som procesledelsesform, der i særlig grad betoner

styrker og potentialerealisering.

Indhold

Facilitering er den kunst at hjælpe en gruppe mennesker frem mod deres mål ved at styre på

formen for deres interaktioner – hvor man typisk fokuserer på indholdet, dvs. det vi siger og

ved og beslutter. "Faciliterende ledelse" forstås internationalt som en mere delegerende og in-

volverende ledelsesform end den traditionelle, mens facilitering i den flade danske organisati-

onskultur ofte vil have en mere styrende funktion.

Litteratur knyttet til undervisningen

Ravn, I. (2011). Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening. Hans Reitzel (kap. 1, 4,

8-11, i alt 114 sider). (To praktiske og fire teoretiske kapitler om møder og facilitering).

Hunter, D. (2009). The art of facilitation. New York: Wiley (Del 1, kap. 1-2, s. 19-35; Del 2, kap.

7, s. 183-195.) (Generel, praktisk introduktion til facilitering).

Supplerende litteratur

Bens, Ingrid (2006). Facilitating to lead. Leadership strategies for a networked world. San Francisco:

Jossey-Bass. (Hvad det vil sige at lede på en faciliterende måde.)

van Loon, C. & Larsen, L. (2012): Facilitering: En artikel med inspiration, værktøjer og tips til

at skabe øget dynamik, ejerskab og kvalificerede resultater i gruppeprocesser gennem

bevidst design. Implement.

Hogan, C. (2003). Understanding facilitation: Theory and principles. London: Kogan Page. (Faci-

litering belyst ud fra en lang række meget forskellige teorier inden for ledelse, konsu-

lentvirksomhed og samarbejdsprocesser).

Høier, M. O. (red.), Hersted L., & Laustsen, L. (2011). Kreativ procesledelse. Dansk Psykologisk

Forlag. (42 meget detaljerede procesøvelser om kommunikation, samarbejde og aner-

kendelse, med teoretiske ophængspunkter).

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og lystlæs om facilitering på www.ibravn.blogspot.dk.

6. Strategi og meningsledelse

København: Fredag d. 3. oktober, 10-16

Aarhus: Fredag d. 10.oktober, 10–16.

Underviser

Nina Tange

Læringsmål

Indblik i de teorier og perspektiver, der ligger bag Appreciative Inquiry og SOAR - en

strategitænkning udsprunget af Appreciative Inquiry. Refleksion om, hvorvidt og hvor-

dan AI og SOAR kan bruges i egen praksis.

Indblik i meningsledelse – og hvordan dette kan anvendes i strategiudvikling.

Overblik over den opgave, som skal afleveres på dette modul.

Indhold

Introduktion til Appreciative Inquiry

Introduktion til SOAR (Strengths, Opportunities, Aspirations og Results) - et alternativ til

SWOT-metoden brugt i strategisk ledelse. SOAR udspringer fra AI og handler om strate-

giudvikling.

Introduktion til meningsledelse: en form for ledelse, der søger at øge medarbejdernes

autentiske oplevelse af mening i arbejdet.

Gennemgang af den opgave, som skal skrives på modulet.

Litteratur knyttet til undervisningen (i prioriteret rækkefølge)

Stavros, J.M., & Wooten, L. (2011). Positive strategy: Creating and sustaining strengths-based

strategy that SOARs and performs. I: K. Cameron & G. Spreitzer (red.), The oxford hand-

book of positive organizational scholarship (s. 825-842). Oxford University Press.

Bains, G. (2007). Meaning, Inc.: The Blueprint for Business success in the 21st century. Profile

Business. Kap. 3, ”Building a Meaning Inc. culture”, s. 76-100. (Otte elementer eller må-

der, hvorpå en virksomhed kan forfølge en positiv mening) (Konsulentgruppe har un-

dersøgt mange virksomheder, der sætter mening på dagsordenen).

Cooperrider, D., Whitney, D., & Stavros, J. (2003). Appreciative inquiry handbook. Bedford

Heights, OH: Lakeshore Publishers. Forord & s. 8-30

Kolind, L. (2006). Kolind kuren. Fra bureaukrati til vækst. Jyllands-Postens Forlag. Kap 3: ”Der

skal være en mening”, s. 46-59. (Erhvervsleder slår et slag for, at virksomheder skal have

en mening at arbejde efter).

Ravn, I. (2009). Meningsledelse – ledelsesredskaber til at skabe mening i arbejdet med. I: C. L.

Eriksen (red.), Det meningsfulde arbejdsliv (s. 57-90). Aarhus Universitetsforlag. (Sam-

blomstringsteorien om mening-i-arbejdslivet anvendt på ledelse, med teknikker til ska-

belse af mening på møder).

Supplerende litteratur

Cooperrider, D., & Godwin, L. N. (2011). Positive organizational development: Innovation-

inspired change in an economy and ecology of strengths. I: Cameron, K., & Spreitzer, G.

(eds.) The oxford handbook of positive organizational scholarship. Oxford University Press, s.

737-750.

Cooperrider, D., Whitney, D., & Stavros, J. (2003). Appreciative inquiry handbook. Bedford

Heights, OH: Lakeshore Publishers. (Alt om AI).

Kure, N. (2012). Det meningsfulde arbejdsliv og 'religiøficeringen' af organisationen. Dansk

Sociologi, 23(3), 9-29. (Luhmann-inspireret kritik af Kolind, Øvlisen og Josefsen og littera-

turen om mening i arbejdslivet og meningsledelse).

Reintoft, S., Flensborg, L. & Højland, T.G. (2009). Positiv psykologi på arbejde. Børsens Forlag.

Kap. 6: "Positiv psykologi i strategi og forandringsledelse" (s. 135-157) Kap. 7: "Krisele-

delse med afsæt i positiv psykologi", s. 167-179. (Letlæste sammenfatninger).

Litteratur, filmklip og andet kan findes på linket: http://appreciativeinquiry.case.edu/

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og sæt den i relation til eget arbejdsliv

7. Mental robusthed: Belastninger og stress i det postmoderne

arbejdsliv

København: Torsdag 23. oktober, 10-16

Aarhus: Torsdag 30. oktober, 10-16

Underviser

Eva Hertz, cand.psych., ph.d., Center for Mental Robusthed

Formål

Opnå kendskab til teori og forskning om stress og mental robusthed (resiliens), kendskab til

praktisk anvendelse af teori og forskning om træning af mental robusthed, samt inspiration

til hvor man kan lære mere om temaerne.

Indhold

Mental robusthed er et sæt psykologiske færdigheder, der hjælper når vi skal håndtere ud-

fordringer, svære hændelser og stress. I 1960’erne begyndte amerikanske psykologer at inte-

ressere sig for, hvorfor nogle skolebørn trivedes og var gode til at lære og få venner, selv om

de kom fra belastede miljøer. Forskere har nu identificeret en række indbyrdes forbundne

færdigheder, der sammenfattes i ”mental robusthed”. Med vores nuværende viden om hjer-

nens plasticitet ved vi, at man kan træne mental robusthed. I lyset af danskernes mange fra-

værsdage bliver mental robusthed en vigtig faktor i det post-moderne arbejdsliv.

Litteratur knyttet til undervisningen

Reivich, Karen & Shatté, P. (2002). The Resilience Factor (s. 63-185). New York: Broadway

Books.

Segerstrom, S.C., Smith, T.W., & Eiserlohr-Moul, T.A. (2011). Positive psychophysiology- The

body and self-regulation. In: Sheldon, Kennon M., Kashdan, Todd B and Steger, Michael

F (eds.) Designing positive psychology, Chapter 3, p. 25-37, Oxford University Press.

Smith, B.W., Tooley, E.M. Christopher, P.J. Kay, V.S. (2010). Resilience as the ability to

bounce back from stress: A neglected personal resource? The Journal of Positive Psychology

Vol 5 (3) p. 166-176.

Wright, T.A. (2010). More than Meets the Eye: The role of employee well-being in organiza-

tional research. In: Linley, A.P., Harrington, S. And Garcea, N. (eds.). Oxford Handbook of

Positive Psychology and Work, Chapter 12, p 143-154. Oxford University Press.

Supplerende litteratur

Brunwasser, S.M., Gillham, J.E. & Kim, E.S., (2009). A meta-analytic review of the Penn resil-

iency program's effect on depressive symptoms. Journal of Consulting and Clinical Psychol-

ogy, 77(6), 1042-1054.

Hughes, V. (2012). The roots of resilience. Nature, vol. 490, October 11, s. 165-165

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen.

8. Positiv psykologisk kapital på arbejdet

København: Fredag 24. oktober, 10-16

Aarhus: Fredag 31. oktober, 10-16

Underviser

Mads Bab, M.Sc. i Applied Positive Psychology (Univ. East London), direktør for Gnist

Læringsmål

At opnå indsigt i positiv psykologisk kapital (PsyCap), en model for organisationers be-

stræbelser på at måle og udvikle trivsel.

Analysere PsyCap i relation til andre modeller fra positiv psykologi og vurdere dem i en

anvendelsesorienteret kontekst.

Indhold

En række psykologiske processer medvirker til individets følelse af psykisk overskud. ”Posi-

tiv psykologisk kapital” er en model for disse processer, der omfatter self-efficacy, optimism,

hope og resilience. Vi skal undersøge modellens metodemæssige grundlag, om der er mang-

ler i modellen set i en dansk kontekst, relevansen i at arbejde med spørgerammen bag psyko-

logisk kapital, relationen til andre modeller i den positive psykologi, samt om modellen kan

kædes sammen med udviklingsorienterede processer i virksomheder, set i lyset af to konkre-

te cases samt de studerendes erfaringer.

Litteratur knyttet til undervisningen

Avey, A. m. fl. (2008). Can positive employees help positive organizational change? Impact

of psychological capital and emotions on relevant attitudes and behaviors. Journal of Ap-

plied Behavioral Science, 44(1), 48-70.

Luthans, F. m. fl. (2007). Positive psychological capital: Measurement and relationship with

performance and satisfaction. Personnel Psychology 60, 541-572.

Bab, Mads (in press). Introduktion til psykologisk kapital og positiv psykologisk arbejdsmil-

jø, Gnist, Aarhus (i kompendiet eller til download via Blackboard)

Supplerende litteratur

Luthans, F. (2002). Positive organizational behavior: Developing and managing psychologi-

cal strengths. Academy of Management Executive, 16, 57–72.

Luthans, F. & Youssef, C.M. (2004). Human, social, and now positive psychological capital

management. Organizational Dynamics, 33, 143–160.

Luthans, F., Youssef, C. M., & Avolio, B. J. (2007). Psychological capital. New York: Oxford

University Press.

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og sæt de fire centrale begreber (self-efficacy, optimisme, håb og resiliens) i

relation til din erfaring med kunder, kolleger og ledere gennem dit arbejdsliv.

9. Positiv psykologi og coaching

København: Fredag 14. november, 10-16

Aarhus: Torsdag 20. november, 10-16

Underviser

Ebbe Lavendt, cand.psych.aut., MAPP (Univ. Penn), ph.d.-stipendiat, erhvervspsykolog ved

Center for Positiv Psykologi

Formål

Undervisningen sigter mod, at de studerende

opnår kendskab til teori og forskning om positiv psykologi og coaching

opnår kendskab til praktisk anvendelse af teori og forskning i forbindelse med ledelses-

og organisatorisk coaching, og

inspiration til, hvor de kan lære mere om positiv psykologisk coaching.

Indhold

Mange af forskningsområderne inden for positiv psykologi er relevante i forbindelse med

coaching – f.eks. håb, motivation, målsætning, beslutningstagning, ukuelighed, præstations-

forbedringer osv. En række positiv psykologiske test og interventioner anvendes desuden

flittigt af coaches. Der findes efterhånden en del litteratur om kombinationen af positiv psy-

kologi og coaching. Det meste af litteraturen er teoretisk, men der findes også empiriske

studier – hovedsagligt kvalitative undersøgelser. Vi skal se på, hvordan forskningsresulta-

ter, teorier, modeller, test og interventioner fra positiv psykologi anvendes i praksis – herun-

der i forbindelse med ledelses- og organisatorisk coaching.

Litteratur knyttet til undervisningen

Kauffman, C. (2006). Positive psychology: The science at the heart of coaching. I: D. R. Stober

& A. M. Grant (red.), Evidence based coaching handbook: Putting best practices to work for your

clients (s. 219-253). Hoboken, NJ: Wiley.

Linley, P.A. & Kauffman, C. (2007). Positive coaching psychology: Integrating the science of

positive psychology with the practice of coaching psychology. International Coaching Psy-

chology Review, 2(1), 5-8.

Green, Suzy; & Lavendt, Ebbe (21. juli 2011). Suzy Green on positive psychology and coach-

ing [video]. Center for Positiv Psykologis YouTube-kanal.

Kauffman, C. (2009). Positiv psykologi og coaching: Fra teori til intervention. Erhvervspsyko-

logi, 7(4), 2-21.

Lavendt, Ebbe (september 2008). Evidensbaseret coaching – Samtaler baseret på den bedst

tilgængelige viden. Foredrag i foredragsrækken Coaching - forskning og praksis, Institut

for Idræt, Københavns Universitet.

Lavendt, Ebbe (3. november 2013). Positiv psykologi og arbejdsglæde. København: Center

for Positiv Psykologi.

Supplerende litteratur

Kauffman, Carol; & Lavendt, Ebbe (1. november 2011). Carol Kauffman on positive psychol-

ogy and coaching [video]. Center for Positiv Psykologis YouTube-kanal.

Lavendt, Ebbe (2010). Køb af coaching - råd og vejledning om effekt, forbrugersikkerhed og

værdi for pengene [lang version]. Center for Positiv Psykologi.

Lavendt, E. (2011). Positive psychology coaching: An annotated bibliography from scholarly

and practice-based literature. Center for Positiv Psykologi, april.

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og overvej, i hvilken udstrækning den coaching, du førhen har modtaget,

givet eller hørt om, har været positiv-psykologisk orienteret eller kompatibel hermed. Se de

to videoer optaget af Ebbe Lavendt, der begge ligger på Center for Positiv Psykologis You-

Tube-kanal: Suzy Green on positive psychology and coaching (21. juli 2011) og Carol Kauff-

man on positive psychology and coaching (1. november 2011).

10. København: Fællesforelæsning: Qualitative research methods:

A SWOT analysis of challenges in qualitative approaches

Onsdag den 19. november kl. 10.00-12.30

Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00

Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

Underviser

John McLeod, professor emeritus, Abertay University, Scotland

Sted

Festsalen

Content

What is qualitative research? What is the potential value of this method of inquiry? Where is

it of less use or even counterproductive? What assumptions underpin qualitative approaches

in research? What is its relation to creating evidence - and evidence practice and policy? Us-

ing a SWOT analysis framework, the lecture explores the Strengths, Weaknesses, Opportuni-

ties and Threats of qualitative approaches in research.

Approach

Lecture, followed by Questions and Answers

Literature

McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage

McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.)

Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th edn (pp. 49-

84). New York: Wiley.

Preparation

No specific preparation is required. The material presented in the lecture will assume a gen-

eral familiarity with issues in research methodology

10. Aarhus: Fællesforelæsning:

LÆRING SOM UDDANNELSESSYSTEMETS PARADIGME:

Hvilken betydning kan måling af learning outcomes få for den pæda-

gogiske praksis? Hvilke erfaringer med tests og prøver er gjort i Dan-

mark?

Fredag den 21. november kl. 10.00-12.30

Morgenkaffe kl. 9.30-10.00

Frokost kl. 12.30-13.30

Underviser

Jakob Wandall

Sted: Auditorium 1, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C.

Formål

Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i Globaliseringens betydning for dansk

skolepolitik, paradigmeskiftet fra undervisning mod læring, om metoder til måling af læring

og hvordan man i Danmark udnytter test og prøver i en pædagogisk kontekst med den en-

gelsktalende verden som reference.

Mål

Efter gennemført forelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i:

Globaliseringens betydning for den Dansk uddannelsespolitik på skoleområdet

Komparativ uddannelseslære med fokus på norden og de engelsktalende lande

Måling af læring med forskellige psykometriske instrumenter og metoder

Anvendelse af test og prøver i en pædagogisk og en styringsmæssig kontekst.

Indhold

Fællesforelæsningen omhandler globaliseringens gennemslag i dansk uddannelsespolitik

med hensyn til fokusskiftet fra input (undervisning, curriculum) til output (learning outco-

me, målt læring) med med særligt henblik på anvendelse af og tænkemåder om test og prø-

ver i den danske skole.

Litteratur knyttet til undervisningen

Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning—A new paradigm for undergraduate

education. Change: The magazine of higher learning, 27(6), 12-26 (Kan hentes her:

http://websvr.smith.edu/deanoffaculty/Barr%20and%20Tagg%201995.pdf)

Education, Testing, and Validity: A Nordic Comparative Perspective, chapter 8 in Chatterji,

M. (2013). Validity and Test Use: An International Dialogue on Educational Assessment, Ac-

countability and Equity. Emerald Group Publishing Limited. (Kan hentes her:

http://nordicmetrics.com/Chapter%208_A%20Nordic%20Comparative%20Perspective.pdf)

Forberedelse til undervisningen

Evt. læsning af artikler.

10. Eftermiddag: Modul 3 eksamensopgaven

København: Onsdag d. 19. november, kl. 13.30-16.00

Aarhus: Fredag d. 21. november, 13.30-16.00

Underviser

Ib Ravn/Nina Tange

Læringsmål

At udvælge, kombinere og anvende teori og metoder i modul 3-eksamensopgaven

Indhold

Der arbejdes med at udvælge, kombinere og anvende teoretiske tilgange og praktiske inter-

ventionsmetoder fra modul 3. Forskningen og de heraf afledte interventionsmetoder sigter

mod forandring og udvikling af det praksisfelt, som den studerende vælger at arbejde med i

sin modul 3-eksamensopgave.

Litteratur knyttet til undervisningen

Harboe, Thomas (2006). Indføring i samfundsvidenskabelig metode. 4. udg. Samfundslitteratur.

Nissen, Poul (2007). Videnskabelige tekster – en vejledning. Dansk Psykologisk Forlag.

Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2012). Den gode opgave. Samfundslitteratur. Kap 1

og 2. Kan downloades fra: http://dgo.forlagetsl.dk/uploads/media/Kap1.pdf

Forberedelse til undervisningen

Forberede en foreløbig problemformulering samt overveje hvilken forskning man ønsker at

bruge ifm. modul 3-opgaven.