Modul 2 – Symf 2016

Sundhed og sygdom

Modulbeskrivelse – revideret 18.4.2016

Professionshøjskolen Metropol - Sygeplejerskeuddannelsen

2

Indhold 1. SYGEPLEJE – SUNDHED OG SYGDOM ................................................................................ 4

1.1 Læringsudbytte ........................................................................................................................ 4

1.2 Studieaktivitetsmodel for modul 2.......................................................................................... 5

2. MODULETS TEMAER ................................................................................................................ 5

2.1 Tema 1: Sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko .................................. 5

2.2 Tema 2: Sygepleje til den immobile patient ........................................................................... 6

2.2.1 Hjerte-lunge-redning ............................................................................................................ 6

3. UNDERVISNINGSTILRETTELÆGGELSE ............................................................................ 6

4. MODULETS PLANLAGTE STUDIEAKTIVITET .................................................................. 7

4.1 Obligatorisk studiefaglig samtale ........................................................................................... 7

5. PRØVE ............................................................................................................................................ 7

5. 1 Prøveform ................................................................................................................................ 7

5.2 Rammer..................................................................................................................................... 7

5.3 Faglige og metodiske krav til opgaven ................................................................................... 7

5.3.1 Opgaven skal indeholde: ...................................................................................................... 8

5.4 Kriterier for bedømmelse ........................................................................................................ 8

6. SYGE- OG REEKSAMEN ........................................................................................................... 8

6. 1 Sygeeksamen ............................................................................................................................ 8

6.2 Reeksamen/omprøve ................................................................................................................ 8

7. KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2............................................................................... 8

7.1 Dokumenterede aktiviteter rettet mod kliniske praksis ....................................................... 9

7.2 Rammer for den kliniske undervisning ................................................................................. 9

7.3 Studieaktivitetsmodel for klinisk undervisning .................................................................... 9

7.4 Fokusområder i klinisk undervisning .................................................................................. 10

7.4.1 Logbog for medicinhåndtering .......................................................................................... 11

7.5 Fastlagt studieaktivitet .......................................................................................................... 11

7. 5 Portfolio.................................................................................................................................. 11

8. EVALUERING............................................................................................................................. 11

9. ANBEFALET LITTERATUR / LÆSEPLAN .......................................................................... 12

3

Modulbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningens bilag 2 i ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje” af 24/01/2008.

Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte i det enkelte modul udmøntes i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol.

Dette modul har et omfang på 15 ECTS og en varighed på 10 uger.

1 ECTS svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS) svarer til en studieindsats på ca. 40 timer.

Modulet begynder i uge 17

4

1. Sygepleje – sundhed og sygdom

Modulet retter sig mod teoretiske perspektiver på sundhed og sygdom relateret til patientens

oplevelse af at være syg og betydningen af disse for sygeplejen. Modulet introducerer til

grundlæggende mikrobiologi, hospitalsinfektioner og forebyggelse af smitte. Modulet fokuserer på

udvalgte fysiologiske behov og på arbejde med kliniske metoder i sygepleje, herunder klinisk

observation og vurdering med henblik på planlægning og tilrettelæggelse af grundlæggende

sygepleje.

Undervisningen i sygepleje, anatomi og fysiologi, mikrobiologi, sygehushygiejne og ergonomi

relateres til to undertemaer ’sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko’ og ’sygepleje

til den immobile patient’.

I perioden indgår en klinikperiode på to uger.

1.1 Læringsudbytte

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

at redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov

at redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion

at sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold

at sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom

at identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient- og sygehusperspektiv

at planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger

at vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner, f.eks. blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale

at beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens og egne ressourcer og begrænsninger

Modulet fordeler sig på følgende teoretiske eller/og kliniske ECTS:

ECTS-point Teoretisk Klinisk

Sygepleje 3 2

Anatomi og fysiologi 4 1

Mikrobiologi, herunder bakteriologi, virologi og parasitologi samt hygiejne 3 0

Ergonomi 1 1

5

1.2 Studieaktivitetsmodel for modul 2

(15 ECTS = 400 AT)

2. Modulets temaer

2.1 Tema 1: Sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko

Du vil tilegne dig viden om centrale opfattelser af sundhed og sygdom ud fra et historisk og samfundsmæssigt perspektiv, og du vil opnå færdigheder i at identificere og relatere disse til en patients fortælling. Vi arbejder med personlig hygiejne og kropspleje, hvor særlig fænomenerne forlegenhed og blufærdighed er i fokus. Du vil kunne udvikle din observationskompetence og dine færdigheder inden for klinisk beslutningstagning. I mikrobiologi og sygehushygiejne vil du opnå

• Efterbearbejdning af klasseundervisning og portfolioarbejde (56)

• Forberedelse til klinisk undervisning (10)

• Middagssamling (1)

• Studiecafé (5)

• Tilbud fra Studie- og karriere vejledning (5)

• Forberedelse til undervisning og planlagt studieaktivitet (97)

• Anden aktivitet i klinik (20)

• Studiegruppearbejde og gruppearbejde som forb. til oplæg (31)

• Udarbejdelse af intern prøve (30)

• Evaluering af studie- og undervisning (1)

• Introduktion (6)

• Klasseundervisning (80)

• Klyngeundervisning (7,5)

• Klinisk undervisning (50)

• Planlagt studieaktivitet - studiesamtalen (0,5)

Kategori 1

144 timer

36 %

Kategori 2

179 timer

44 %

Kategori 3

66 timer

17 %

Kategori 4

11 timer

3 %

Deltagelse af: Underviser & Studerende

Initieret af: Undervisere

Deltagelse af: Studerende

Initieret af: Studerende

6

viden om infektionsbegrebet, udvalgte infektionssygdomme og hospitalsinfektioner, smitte og smitteforebyggelse, herunder håndhygiejne, isolation og affaldshåndtering med henblik på identifikation af infektionspatologiske og sygehushygiejniske problemstillinger. I anatomi og fysiologi vil du tilegne dig viden med henblik på observation af patientens temperatur, hud, nyre- og blærefunktion, herunder væskebalance. I ergonomi vil du opnå viden og færdigheder inden for grundlæggende ergonomiske principper.

2.2 Tema 2: Sygepleje til den immobile patient

Dette tema fokuserer på sygeplejefaglige problemstillinger hos den immobile patient. Du vil arbejde videre med begreberne inden for sundheds- og sygdomsopfattelser. I anatomi og fysiologi vil du tilegne dig viden om fordøjelse og bevægeapparat. I alle fag arbejdes med komplikationer i forbindelse med sengeleje og forebyggelse af disse. Du skal anvende anatomi og fysiologi fra modul 1 og 2 samt mikrobiologi og sygehushygiejne og sygeplejefag til analyse af en patientsituation med henblik på identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger, opstilling af mål og grundlæggende sygeplejehandlinger. Du vil derudover opnå viden om grundæggende elementer i læsning af forskningsartikler samt grundlæggende søgeprocesser.

2.2.1 Hjerte-lunge-redning

I løbet af modul 2 afvikles to lektioners undervisning som optakt til øvelse i hjerte-lunge-redning (se s. 9). Du vil få undervisning i forebyggelse af hjertestop bl.a. ved brug af EWS og ABCDE, årsager til hjertestop, herunder hjertets funktion/ophør under hjertestop, forskellige typer af hjertestop, herunder stødbare/ikke stødbare hjertestop, behandling af hjertestop, basal og avanceret, herunder indsatsen på hospital/præhospitalt. Desuden alarmering på hospital og i samfund. Derudover diskuteres de forventninger, der vil være til dig som studerende i forhold til deltagelse i HLR i praktikforløb og som bystander i samfundet.

3. Undervisningstilrettelæggelse

Din forberedelse til undervisningen og dit engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og din læring.

Undervisningen i modul 2 er planlagt som teoretisk og klinisk undervisning. Den teoretiske klasseunderisning udgøres af sygeplejefag, naturvidenskabelige fag samt ergonomi. Undervisningen er baseret på underviseroplæg, studenteroplæg, undervisning fra patienter, dialog og gruppearbejde samt færdighedstræning inden for udvalgte procedurer i SIM-lab. I klasseundervisning arbejdes der overvejende med det enkelte fagområde. I klyngeundervis-ningen arbejdes der mere dybtgående og fagintegreret med udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger med afsæt i fx cases eller med færdighedstræning inden for udvalgte områder relateret til modulets læringsudbytte.

For den kliniske undervisning se pkt. 7 og www.kurh.dk På modul 2 fortsætter arbejdet med skemalagte studiegrupper med fokus på refleksion og diskussion af modulets litteratur og problemstillinger. I den teoretiske og kliniske undervisning anvendes portfolio som et obligatorisk, individuelt lærings- og dokumentationsredskab.

7

4. Modulets planlagte studieaktivitet

4.1 Obligatorisk studiefaglig samtale

Inden for den sidste del af modul 1 og den første del af modul 2 indgår en planlagt, obligatorisk studieaktivitet i form af en individuel studiefaglig samtale af ca. 30 minutters varighed. Samtalen foregår mellem dig og en af klassens undervisere efter nærmere aftale. Formålet med samtalen er at give dig mulighed for at drøfte din faglige arbejdsindsats, studieforhold, studieteknik samt trivsel og engagement i studiet, i klassen og i klyngen med henblik på at fremme din studiemæssige faglige udvikling. Som forberedelse til samtalen reflekterer du over spørgsmål i relation til trivsel og egen læreproces med henblik på fremadrettet studiefaglig indsats. Spørgsmålene findes på Intrapol > Modul 2, ISY (Symf 16) > Fildeling > Planlagt studieaktivitet. Efter samtalen udarbejder du en skriftlig konklusion med fremadrettede studieaktiviteter, som du lægger i din læringsportfolio. Underviseren dokumenterer den gennemførte studieaktivitet i Intrapol. Samtalen er obligatorisk, og gennemført samtale er forudsætning for, at den interne prøve i modul 2 kan blive vurderet.

5. Prøve

Modulet afsluttes med en intern prøve. Modulets samlede læringsudbytte indgår i prøven. Prøven varetages af en sygeplejefaglig og en naturvidenskabelig underviser. Modulets centrale fagområder, sygepleje, anatomi og fysiologi, mikrobiologi og sygehushygiejne samt ergonomi indgår i prøven.

5. 1 Prøveform

Den interne prøve er en individuel, teoretisk og skriftlig prøve.

5.2 Rammer

Prøven udarbejdes inden for tre hverdage og tilrettelægges inden for den sidste uge af modulet.

Der udleveres en case og et fokus for den sygeplejefaglige problemstilling, som du skal formulere. Derudover udleveres en række underemner, som du skal inddrage i analyse eller forslag til sygeplejehandlinger.

Der gives en lektions vejledning i klynger ved naturvidenskabelig og sygeplejefaglig underviser.

Opgavens omfang er max. 12.000 anslag med mellemrum (svarende til ca. 5 sider).

Opgaven afleveres digitalt via Intrapol.

Dokumentation for godkendelse af modulets planlagte og fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for vurdering af den interne prøve.

Der tilbydes mulighed for eftervejledning svarende til 10 minutter pr. studerende. Inden vejledningen skal du

o Have læst opgaven igen og medbringe den til vejledningen o Gøre dig klart, hvad du vil have tilbagemelding på o Nedskrive vejledningens konklusioner, som efterfølgende lægges i portfoliens

læringsdel

5.3 Faglige og metodiske krav til opgaven

Opgaven udarbejdes efter sygeplejeprocessen og skrives efter gældende tekniske retningslinjer. Opgaven skal indeholde en litteraturliste, der afspejler de fag, der indgår i prøven.

8

5.3.1 Opgaven skal indeholde:

En sygeplejefaglig problemstilling

Analyse af den sygeplejefaglige problemstilling

Mål for den sygeplejefaglige problemstilling

Teoretisk begrundede forslag til sygeplejehandlinger.

5.4 Kriterier for bedømmelse

På baggrund af den skriftlige opgave vurderes det, i hvilket omfang de for opgaven relevante dele af modulets læringsudbytte er nået. Prøven bliver bedømt efter 7 trins-skalaen (BEK nr. 114 af 03/02/2015).

Du er automatisk tilmeldt modulets prøve ved modulstart. Du kan kun melde fra til prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel (Eksamensbekendtgørelsen, BEK. 1519 af 16/12/2013 kap. 3 §5).

6. Syge- og reeksamen

6. 1 Sygeeksamen

Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice senest tre hverdage efter prøvens aflevering. Se mere på Intrapol > Information og vejledning > Hjælp til > Eksamen > Syg til eksamen. Ny afleveringsdato er ved planlagt omprøve i uge 45, november 2016.

6.2 Reeksamen/omprøve

Hvis den interne prøve bedømmes som ’ikke bestået’, er du automatisk tilmeldt omprøve i november 2016. Du skal i forbindelse med omprøven udarbejde en ny opgave. Der tilbydes en lektions gruppevejledning, hvor en sygeplejefaglig og naturvidenskabelig underviser vil være til stede samtidig.

7. Klinisk undervisning på modul 2

Den kliniske undervisning på modul 2 omfatter 4 ECTS-point og foregår på godkendte kliniske

medicinske og kirurgiske undervisningssteder i Region Hovedstaden.

9

7.1 Dokumenterede aktiviteter rettet mod kliniske praksis

Følgende E-learningskurser skal være gennemført og dokumentationen skal uploades i

Praktikportalen inden klinisk undervisning.

E-learning: Håndhygiejne (Max. 1 år gammel)

E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse (Max. 1 år gammel)

Gennemført øvelse i hjerte-lunge-redning HLR (inden modul 4)

7.2 Rammer for den kliniske undervisning

Den kliniske vejleder er ansvarlig for at udvælge og præsentere planlagte og målrettede undervis-

nings- og vejledningsforløb ud fra det beskrevne læringsudbytte.

Du deltager sammen med en klinisk vejleder eller sygeplejerske i planlægning af plejeforløb med

udgangspunkt i patientens behov og udfører udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger med

overholdelse af ergonomiske og hygiejniske principper.

Den kliniske periode er placeret i uge 19-20 for klasse F, G, H, I, J og K og i uge 21-22 for klasse

A, B, C, D og E.

7.3 Studieaktivitetsmodel for klinisk undervisning

Studieaktivitetsmodellen er et studieredskab til planlægning og organisering af studieaktiviteten på

40 timer om ugen.

Den obligatoriske deltagelsespligt på 30 timer i klinisk undervisning er placeret i kategori 1 og 2.

De resterende 10 timer kan anvendes ud fra det kliniske undervisningssteds anbefalinger fx til

planlagt litteraturstudie, deltagelse i udviklingsprojekter, studiebesøg, egen forberedelse, egne

refleksionsgrupper osv. På modul 2 modul er de 10 timer fordelt med 5 timer i kategori 2 og 5 timer

i kategori 3. Studieaktivitetsmodellen kan med fordel inddrages ved introduktionen for at styrke

dialogen om tilrettelæggelse af modulet og en forventningsafstemning om din egen indsats for at

nå modulets læringsudbytte.

10

Note 1. Underviseren er en uddannelsesansvarlig, klinisk vejleder eller en sundhedsfaglig fagperson på min. sygeplejerskeniveau, som

den kliniske vejleder har uddelegeret undervisningen til.

Note 2. Håndhygiejne, brandforebyggelse- og bekæmpelse er en forudsætning for at kunne deltage i klinisk undervisning.

7.4 Fokusområder i klinisk undervisning

I den kliniske undervisning skal du fokusere på patienternes fysiologisk behov og opøve kliniske

færdigheder inden for udvalgte sygeplejefaglige områder.

Du indgår i en professionel omsorgsrelation, samarbejder med patienten og anvender udvalgte

kliniske metoder i sygepleje til observationer og vurderinger inden for disse tre fokusområder:

Kropspleje og velvære

Måling og vurdering af patientens fysiologiske værdier

Aktivitet, mobilitet og immobilitet

•5 timer pr. uge

•Egen forberedelse til klinisk undervisning og fastlagt studieaktivitet

•Portfolioarbejde

•Søge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden

• 10 timer pr. uge

•Portfolioarbejde: præsentation og studiedagbog

•E -læring: Håndhygiejne, brandforebyggelse og -bekæmpelse

•Arbejde med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden

• 25 timer pr. uge med fokus på:

•Udføre grundlæggende sygepleje

•Udføre klinisk observation og vurdering

•Intro, løbende opfølgning og refleksion

•Fastlagt studiaktivitet

•Evaluering

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

Initieret af underviser

Kategori 2 Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3 Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4 Deltagelse af

undervisere og studerende

Initieret af studerende

Deltagelse af: Underviser & Studerende

Initieret af: Undervisere

Deltagelse af: Studerende

Initieret af: Studerende

Deltagelse af: Underviser & Studerende

Initieret af: Undervisere

Deltagelse af: Studerende

Initieret af: Studerende

11

7.4.1 Logbog for medicinhåndtering

Den kliniske vejleder støtter dig i medicinhåndtering i forhold til modulets læringsudbytte med

udgangspunkt i Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden.

7.5 Fastlagt studieaktivitet

Deltagelse i og dokumentation af en fastlagt studieaktivitet indgår som et studiekrav i modulet og

er en forudsætning for, at du kan indstilles til den interne prøve på modul 2, jf. BEK. nr. 29 af 24.

januar 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, bilag 2, punkt 4.2.

Du skal udføre én fastlagt studieaktivitet rettet mod klinisk observation og klinisk vurdering, hvor du

deltager i udførelsen af grundlæggende sygeplejehandlinger relateret til de tre fokusområder i den

kliniske undervisning på modul 2. Den fastlagte studieaktivitet udvælges i samarbejde med den

kliniske vejleder i forhold til mulighederne i afdelingen. Den fastlagte studieaktivitet gennemføres

sammen med den kliniske vejleder, hvor du indgår i en relation med patienten og under vejledning

udfører grundlæggende sygeplejehandlinger i relation til den valgte studieaktivitet.

Hvis du ikke gennemfører den fastlagte studieaktivitet i løbet af de 4 ECTS i klinisk undervisning, fx

pga. sygdom, skal du kontakte det kliniske undervisningssted og aftale et nyt tidspunkt, så

studieaktivitet er gennemført inden påbegyndelse af intern prøve på modul 2.

Den kliniske vejleder attesterer i Praktikportalen, at du har udført den fastlagte studieaktivitet.

Efter gennemførelsen af den fastlagte studieaktivitet udarbejder du en patientbeskrivelse, som du

opbevarer i din læringsportfolio. Patientbeskrivelsen kan inddrages i undervisningen i den

teoretiske del af uddannelsen. Patientbeskrivelsen udarbejdes efter gældende tekniske og juridiske

retningslinjer for opgaveskrivning1 for din uddannelsesinstitution (Intrapol> information og

vejledning > min uddannelse > sygeplejerske > eksamen, test og opgaveskrivning).

7. 5 Portfolio

Portfolio er det studieredskab, der danner grundlag for refleksion og læring i såvel teoretisk som

klinisk undervisning gennem hele studiet. Den består af en præsentationsdel, en læringsdel og en

dokumentationsdel. I modul 2 skal du justere din personlige studieprofil fra modul 1 inden den

kliniske periode og udvikle dine kliniske studiekompetencer fra portfoliens læringsdel.

SE DEN KLINISKE HJEMMESIDE: WWW.KURH.DK

8. Evaluering

På sygeplejerskeuddannelsen lægger vi stor vægt på at få dine vurderinger af både undervisning og eksamen. Viden fra evalueringerne bruges til at forbedre og udvikle de enkelte moduler og uddannelsen som helhed.

Evalueringen består af et elektronisk spørgeskema og gennemføres som afslutning på modulet. Evaluering af undervisningen foregår i perioden den 20.-26. juni 2016. Evaluering af eksamen foregår i perioden den 5.-11. september 2016.

1 Se den kliniske hjemmeside kurh.dk

12

Referater med beslutninger taget på baggrund af evalueringerne kan fra slutningen af maj 2016 ses på Intrapol under ”Sygeplejerske – Beslutningsreferater”.

9. Anbefalet litteratur / læseplan

Undervisnings-gang

Emne

Anbefalet litteratur Lektio-ner

Anfys (1)

Temperaturregulering Feber Huden Aldersforandringer i relation til hud og temperatur Observationer og symptomer i forbindelse med hud

Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M,J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard.s. 225-228, 273-286, 498-499. *Viborg, A, L., og Torup, A., 2014. Sygdomslære – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 54-55, 218-224, 245-247.

3

Anfys (2)

Nyrer og urinveje: Nyrer, urin og urindannelse

Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 229-242.

3

Anfys (3)

Urinveje og vandladning, væske og elektrolytbalance

Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 242-262.

4

Anfys (4)

Syre-basebalance og andre nyrefunktioner

Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 262-272.

3

Anfys (5)

Fordøjelsen: Næringsstoffer Mund, spiserør, mavesæk, bughinde

Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 173-189, 201-202.

3

Anfys (6)

Tarme, defækation

Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 189-201.

3

13

Anfys (7)

Portåresystemet, leveren, bugspytkirtel Leverens funktioner

Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 202-212 * Borup, V, D., og Dal, J., 2012. Basal Biokemi – med klinisk perspektiv. København: FADL’s forlag. s. 199-205.

3

Anfys (8)

Bevægeapparat, knogler, led, skeletmuskler Kroppens opbygning (selvstudie)

Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 375-386, 436-445. s. 386-436 (selvstudium).

3

Anfys (9)

Opsamling og repetition

Det hele..

3

Mik (1)

Mikrobiologi og sygepleje Introduktion til mikroorganismer Bakterier Virus

Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 17-88 (fakta- og klinikbokse gemmes til senere læsning svarende til ca. 25 sider).

4

Mik (2)

Infektionsbegrebet og smitte

Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 161-201.

3

Mik (3)

Diagnoticering, behandlingsmetoder, resistens og vaccination

Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s.267-290, 302-309.

4

Mik (4)

Infektionssygdomme

Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 203-266 samt fakta- og klinikbokse s. 17-88.

3

14

Hygiejne (1) Infektionshygiejne – afskæring af smitteveje, herunder håndhygiejne

Holt, J., 2012. Infektionshygiejne. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, 4. udg. 1 oplag. s. 395-397 øverst, 398-407 (399-404 om smitte skimmes), 409-414. Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 290-300. Central Enhed for Infektionshygiejne, SSI. 2013. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne. Retningslinjen kan downloades fra http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/Retningslinjer/NIR.aspx Region Hovedstaden. 2013. Infektionshygiejne. Personalevejledning. https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/udgivelser-fra-regionen/Aarsberetninger/Documents/Infektionshygiejne_2013.pdf

2

Hygiejne (2)

Hospitalsinfektioner

Holt, J., 2012. Infektionshygiejne. I: M. Hjortsø M (red.) Sygeplejebogen 2. Gads Forlag, 4. udg. 1 oplag. s. 397-398, 414-419. Nielsen LA og Østergaard C 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. Munksgaard, København. s. 262-266.

2

Hygiejne (3)

Affaldshåndtering, klinisk risikoaffald Isolation Blodbåren smitte, stikskader og procedurer for stikskader

Holt, J., 2012. Infektionshygiejne. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, 4. udg. 1 oplag. s. 407-409, 419-422. Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 301-302. Dansk Selskab for Infektionsmedicin. 2011: Anbefaling for profylakse og opfølgning af stikuheld og anden

2

15

blodeksposition. (Findes på www.infmed.dk -> Udgivelser -> Guidelines og retningslinjer -> 24. Stikuheld og anden blodeksposition)

Undervisnings-gang

Emne Anbefalet litteratur Lektio-ner

Sygepleje Tema 1: Sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko

Introduktion til modul 2 1

Sygepleje (1)

Teorier om sygdom og sundhed i et socialt, medicinsk og samfundsmæssigt perspektiv

*Birkler, J., 2003. Filosofi & sygepleje - Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munksgaard. 1. udg., s. 69-81. Graubæk, A-M., 2012. Sundhed, sygdom og reaktioner på at blive syg. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 1, København: Gads Forlag. 4. udg. 1. oplag, s. 115-128. (s. 129-140: Repeterende læsning) *Kamper-Jørgensen, F., og Bruun Jensen, B., 2009. Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber. I: F. Kamper-Jørgensen et al. red. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard. 5. udg. 1. oplag, København s. 21-42. *Kamper-Jørgensen, F., 2009. Det forebyggende sundhedsarbejde – internationale og nationale udviklinger. I: F. Kamper-Jørgensen et al. red. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard. 5. udg. 1. oplag, s. 43-66. *Kristensen, T, S., 2006. Sygdom og årsager til sygdom. I: L. Iversen, T.S. Kristensen, B.E. Holstein og P. Due red. Medicinsk Sociologi – samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard. s. 15-42.

4

Sygepleje (2)

Teorier om sygdom og sundhed i et samfundsmæssigt, filosofisk og patientologisk perspektiv Undervisning ved patientrådgivere med lænde-rygsygdomme

*Birkler, J., 2003. Filosofi & sygepleje - Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munksgaard. 1. udg., s. 69-81.

Graubæk A-M., 2012. Sundhed, sygdom og reaktioner på at blive syg. I: M. Hjortsø red.. Sygeplejebogen 1, København: Gads Forlag. 4. udg. 1. oplag, s. 115-128. (s. 129-140: Repeterende læsning) *Kristensen, T, S., 2006. Sygdom og årsager til sygdom. I: L. Iversen, T. S. Kristensen, B. E. Holstein og P. Due red. Medicinsk Sociologi – samfund, sundhed og sygdom.

6

(4+2)

16

København: Munksgaard. s. 15-42.

Sygepleje (3)

Sygepleje til patienten med infektion eller i infektionsrisiko Kropspleje/personlig hygiejne

*Lawler, J., 1996. Bak skjermbrettene. Sykepleie, somologi og kroppslige problemer. Gyldendal Norsk Forlag AS, Oslo, s. 143 – 161. Maglekær, K, M., 2012. Temperaturregulering. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4.udg. 1. oplag, s. 219-237. Nøddeskou, H, L., 2012. Personlig hygiejne. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2- København: Gads Forlag. 4.udg. 1. oplag, s. 59-82. Grønkjær, L.L. og Nielsen, N., 2015. Mundhygiejne til indlagte patienter. Sygeplejersken, nr. 15, s. 82-90. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2015-05-81-1-Teori-og-Praksis-Mundhygiejne-til-indlagte-patienter.aspx

5

Tema 2: Sygepleje til den immobile patient

Sygepleje (4)

Læsning af forskningsartikler, kliniske retningslinjer, evidens

*Fardrup, L ., m.fl. 2013. Husk lige tandbørsten. Sygeplejersken, 12/2013. *Håkonssen, S, J., 2013. Evidens i sygeplejen. I: S. Hundborg, og B. Lynggaard red. Sygeplejens fundament. København: Nyt Nordisk forlag, 2. udgave, s. 694-703. Center for kliniske retningslinjer: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/

2

Sygepleje (5)

Sygepleje til den immobile patient

Beyer, N., og Kjær, M. 2010. Generelle fysiologiske konsekvenser af sengeleje og immobilitet. I: N. Beyer, og I. Poulsen. red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt

perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 23-38. Borresen, U, E., 2010. Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer. I: N. Beyer, og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 99-112. Herling, S, F., 2010. Forebyggelse af tryksår. I: N. Beyer, og I Poulsen. red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 147-162.

4

17

Johnsen, G., 2010. Forebyggelse af obstipation. I: N. Beyer, og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 113-128. Høgh, A., 2010. Immobilitet og psykosociale konsekvenser. I: N. Beyer, og I. Poulsen I (red.) Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 39 – 42, 48-50. Maglekjær, K, M., 2012. Aktivitet og immobilitet – komplikationer til sengeleje. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. 1. oplag, s.345-374. Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 208-212. Pedersen, B, K., 2010. Fysisk inaktivitet. I: N. Beyer, og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s.15-22. Schwarz, P., 2010. Forebyggelse af knogletab. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 168-170. Øverlie, A., 2012. Defækation. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, 4. udg. s. 239-266. Repeterende læsning Frederiksen, A., og Arneberg, H, M., 2012. Vandladning. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. 1 oplag, s. 267-302.

Maglekær, K, M., 2012. Kredsløb. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg, s. 193-218. Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard (områder af relevans for sengelejekomplikationer) Runge Mahler, P., 2012. Respiration. I: M. Hjortsø red., Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. s. 171-192.

Sygepleje (6)

Sygepleje til den immobile patient

Beyer, N. og Kjær, M., 2010. Generelle fysiologiske konsekvenser af sengeleje og immobilitet. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt

4

18

perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 23-38. Borresen, U. E., 2010. Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 99-112. Herling, S., 2010. Forebyggelse af tryksår. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 147-162. Johnsen, G., 2010. Forebyggelse af obstipation. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 113-128. Høgh, A., 2010. Immobilitet og psykosociale konsekvenser. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 39 – 42, 48-50. Maglekjær, K.M., 2012. Aktivitet og immobilitet – komplikationer til sengeleje. I: M Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. 1. oplag, s.345-374. Nielsen, L.A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 208-212. Pedersen, B.K., 2010. Fysisk inaktivitet. I: N Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s.15-22. Schwarz, P., 2010. Forebyggelse af knogletab. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet – i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 168-170. Øverlie, A., 2012. Defækation. I: M Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. s. 239-266. Repeterende læsning Frederiksen, A. og Arneberg, H.M., 2012. Vandladning. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, 4. udg. s. 267-302. Maglekær, K.M., 2012. Kredsløb. I: M Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. s. 193-218.

19

Nielsen, O.F., og Bojsen-Møller, M.J., 2012. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet. København: Munksgaard. (områder af relevans for sengelejekomplikationer). Runge Mahler, P., 2012. Respiration. I: M Hjortsø red., Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. s. 171-192.

Klynge-undervisning

Se klyngeplan

Undervisnings-gang

Emne Anbefalet litteratur Lektio-ner

Ergonomi (1)

Introduktion til faget og bogen. Kræfter og biomekanik. Risikofaktorer for udvikling af lidelser i bevægeapparatet. Begrebsdefinitioner. Analyse af to bevægemønstre.

Mogensen, M., og Böcher, M., 2014. Ergonomi – Forflytnings- og arbejdsteknik. København: Nyt Nordisk Forlag. 2. udg. s.18 – 20, s. 23 – 49, s. 53 – 54 og 66 – 68, 78 – 81, s.84 og 89, s. 114 – 116, 121 – 130, 147 – 149, s. 164 -170 For uddybning af materialet se Intrapol modul 2 ergonomi

3

Ergonomi (2)

Naturlige bevægemønstre med øvelser i forflytnings- og arbejdsteknik samt brugen af hjælpemidler.

Mogensen, M., og Böcher, M., 2014. Ergonomi – Forflytnings- og arbejdsteknik. København: Nyt Nordisk Forlag. 2. udg. s. 149- 153, 155- 163, 172 – 180, 182 -190, 193 – 194, 210 – 222 og s. 231 -235. For uddybning af materialet se Intrapol modul 2 ergonomi

3

Undervisnings-gang

Emne

Anbefalet litteratur Lektio-ner

Hjerte-lunge-redning

Brystkompressioner

Ventilation med

ventilationsmaske, maske

til mund-til-mund og

mund-til-mund uden

2 lektioner pr. 20 stude-rende

20

maske

Hjerte-Lunge Redning med

kompressioner/ventilation

er 30:2, herunder skift af

person til kompressioner

hvert andet minut og at

undgå unødige pauser i

HLR