målebladet nr2/102 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 ... måling til fi losofi sk geografi . tiden fl...

Målebladet NR2/10 1

NR.2/10Juni

2 Målebladet NR2/10

Indhold:

Kan det virkelig passe? ............................ side 3Statistik over off entligt ansatte ................ side 4Multimedieskat ....................................... side 7Medlemsskab i KLF ................................ side 8Læreruddannet bliver.... ....................... side 10Det danske kvadratnet ........................... side 15 Kort nyt ................................................. side 16KMS-Søkortområdet ............................ side 18Inspirationsdag ...................................... side 20Opgradering af model ........................... side 20Lær GIS ................................................ side 22Aldersdiskrimination ved ophør ............ side 23Årsmøde og kursus ................................ side 24Måhl og Co ........................................... side 26

ISSN: 0905-085X

Målebladet udgives af: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening

Sekretariatet: Tinglevgade 1kld 8000 Århus C.Kontortid:Mandag: 10-1430

Tirsdag og onsdag: 9-1430

Torsdag: 10-17Fredag: lukketTelefon: 8614 6818Telefax: 8614 6712e-mail: [email protected]: www.kl-f.dk

Hovedbestyrelse:Thomas Wester Andersen, formand 3888 [email protected]

Henrik Pangel, næstformand 4659 [email protected]

Jens Chr. Madsen, kasserer 7577 [email protected]

Karsten Vognsen, sekretær 9835 [email protected]

Sektion off entlig:Jimmy Petersen 2713 [email protected]

Charlotte Bach-Madsen 7253 [email protected]

Dijana Ivanisivic 2695 [email protected]

Sektion privat:Knud Meller Nielsen 8615 [email protected]

Ditte Knudsen 5477 [email protected]; [email protected]

Charlotte Gosvig Nielsen 4095 [email protected]

Martin Aspelund 2532 [email protected]

Sekretariat:Kirsten Sørensen

Birgit Kragh

FTF 3336 8800FTF-A: 3332 4166

Deadlines i 2010:Nr. deadline: udkommer:1 6/2 6/32 10/5 1/63 1/8 1/94 1/11 1/12

Layout:Jan Slot-Carlsen

Tryk:Alfa Bogtryk, Sorø

Forside:Ole Eiersted har kun tal i hovedet!

Redaktion:Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals 9825 4505e-mail: [email protected] Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. 7511 6710e-mail: [email protected] Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry 8689 1709e-mail: [email protected] Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj 8615 8504e-mail: [email protected]

Annoncepriser:1/1 helside 2000 kr.Bagside 2500 kr.1/2 side 1200 kr.1/4 side 700 kr.tillæg pr. farve: 450 kr.


Hovedbestyrelsen er på det kraftigste ble-vet opfordret til at fi nde et mere centralt beliggende sted, med plads til alle, for afholdelse af årsmøde og kursus. Jeg tror vi har fundet en rimelig god løsning på denne udfordring.

Årsmødet, samt det overbookede kursus, blev denne gang afholdt i det centralt be-liggende Quality Park Hotel i Middelfart. Der var ingen der havde mere end 2½ time i transporttid, der var fri softice ad libitum dagen lang, rigeligt med sovepladser i skønne omgivelser, god mad og hjertevarm betjening. Rammerne for hyggeligt samvær og givende foredrag for de videbegærlige medlemmer var til stede.

Og det levede fuldt op til vores forvent-ninger. De 150 medlemmer, som havde valgt at bruge et par dage i de vestfynske, fi k en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Kurset havde så stor appel, at vi kommer til at afholde det et par gange endnu. Foredragene spændte fra hardcore land-måling til fi losofi sk geografi . Tiden fl øj af sted og spørgelysten var stor. En stor tak til indlægsholderne. Også en stor tak til tovholderne; forventningerne til næste årsmøde er høje.

Tak for sidst - det var virkelig hygge-ligt! - årsmødet altså!

Festmiddagen sluttede med natmad be-stående af hotdogs i lange baner. Ifølge rygterne gik de sidste medlemmer først i seng ved 8-tiden lørdag morgen. Ho-vedbestyrelsen er på det kraftigste blevet opfordret til at afholde næste års General-forsamling på Quality Park Hotel igen. Vi arbejder på ikke at skuff e Jer.

På årsmødet lancerede vi også et par nye tiltag til både personlig og web-brug. Jeg håber I vil tage godt imod vores tiltag og benytte Jer af dem. Meningen er at styrke vore kompetencer og sammenhold som KLF’er. Prik til os, hvis I syntes der sker for lidt, ligesom vi også vil prikke til Jer.

Så endnu engang; tak for sidst, det var virkeligt hyggeligt. Årsmødet altså.

Th omas Wester-AndersenFormand


”Danmark i bevægelse- hvad sker der omkring os?”

var overskriften da KLF afholdt årsmøde på Quality Park Hotel i Middelfart fredag den 23. april. I to dage forud var afholdt et velbesøgt og spændende kursus i ”Fejlteori og kontrol af landmålingsinstrumenter”, et emne, der til en hver tid har aktualitet. Formiddagen indledtes med et fore-drag af landinspektør Ole Bauer Eiersted fra Kort- og Matrikelstyrelsen, om det nye koordinatsystem. Titlen på det første punkt var ”Hvad sker der i Danmark”- Nye koordinatsystemer DKTM/ETRS89.

Ole Eiersted havde delt sit indlæg op i 5 hovedpunkter:• KMS og Referencenettet• Anbefalinger • Kort om brugen af UTM og • Meget om DKTM/ETRS89• Resume og anbefalinger

Ole Eiersted lagde herefter ud med at berette om KMS som statens infrastruktur, der koordinerer off entlige opmålinger og er den centrale myndighed, som har ansvaret for referencerne (REF DK) i Danmark med et antal netpunkter på 95 og 3DGPS nettet med 700 punkter plus højderefe-rencerne med 70.000 punkter. Herudover er der private GPS tjenester. Den offi -cielle datering af referencerne er UTM32/ETRS89 i 2004, DKTMERTS89 d. 1. maj

2010 og DVR90 d. 1. januar 2005. Det hele kan fi ndes ved at gå ind på ”husalteret”, som han kaldte det: www.kms.dk Et kort resume om den udvikling, der har fundet sted inden for det sidste år, hvor KMS præsenterede det nye koordi-natsystem DKTM/ETRS89, skal gengives her. Baggrunden var, at ved udfasningen af det eksisterende SYS34, blev afl øseren KP2000 aldrig rigtig taget i anvendelse, bl.a. på grund af, at afstandskorrektioner ikke var forenelige med mange af de almin-delige og daglige opgaver, som udføres af landinspektørvirksomheder og bygge- og anlægsbranchen. Hertil kom problemer med korrekt håndtering af projektionssy-stemerne. Det bevirkede, at man vedblev at anvende SYS34. Derfor nedsatte KMS og Praktiserende Landinspektørers Forening en arbejdsgruppe, som skulle finde en brugbar afl øser for SYS34 - for at sige det forenklet. Arbejdsgruppen, der var sammensat af Aalborg Universitet, LE34, Vejdirektora-tet, DTU Space, PLF og KMS, præsen-terede i marts 2009 resultatet: DKTM/ETRS89. DKTM, DansK Transversal Mecator er baseret på ETRS89, det fælles euro-pæiske referancesystem (INSPIRE), der er kendetegnet for god nøjagtighed og god standard, bl.a. også for GIS. Yderligere er der så WGS84 World Geodetic System fra 1984, der beskriver jordens form, el-lipsoiden. UTM, Universal Transversal Mercator, dækker jorden med 60 zoner, og er lige anvendelig overalt på jorden, hvor Danmark er dækket af zone 32 – 33.Endvidere er der ITRE EUROPEAN Tervestian 2005. Ole Eiersted gik herefter over til bru-gen og anvendelsen af DKTM/ETRS89 og måtte sige, at implementeringen af det nye system ikke var gået lige så hurtig, som man havde forventet; men den 1.maj 2010 var det farvel til SYS34. Ting tager tid - det nye system er som tidligere nævnt baseret på Transversal Mercatorprojektionen består af fi re zoner og giver en dækning af landet med en maksimal afstandskor-rektion på 2 cm. /km., hvor det udfasede SYS34 har opereret med 5 cm/km. Ole Eiersted anbefalede fortsat at bruge UTM/ETRS89 som platform for kortprojektion og lagring af data, indsamling til bl.a. kom-munernes grundkort

Ole Eiersted nævnte videre i sine an-befalinger om DKTM/ETRS89 og UTM, at DKTM kan anvendes som sekundær kortprojektion, endvidere at de fleste GIS brugere ikke kommer til at anvende DKTM, og at UTM/ETRS89 ikke bør anvendes på byggepladser. Alle disse ting være sagt for at understøtte anvendelsen og udbredelsen af det nye system. Ole Eiersted sagde videre, at GIS brugere ikke skal lægge data om, men fortsætte som hidtil, udveksle data i UTM32/ETRS89, men være opmærksom på data fra bygge- og anlægsbranchen f.eks. i forhold til Auto CAD. Derefter kom han kort ind på organiseringen af referenseområdet og ligeledes de tjenester, KMS understøtter bl.a. nye transformationssystemer KMS/TRANS, som er fra den 24. marts 2010. Ole Eiersted opgav i øvrigt sin mail adresse, hvis man har spørgsmål til de omtalte områder: [email protected] I øvrigt kan vi henvise til følgende sup-plerende artikler i Måleblad nr 2/09 side 18 (om DKTM/ETRS89) og nr 3/08 side 12 (Referencenetområdet KMS), begge forfattet af Lars Hole, KMS.

”Hvad sker der, år isensmelter?”var næste indlæg, der blev præsenteret af Per Knudsen fra Danmarks Tekniske Uni-versitet, DTU Space. Per Knudsen, der har arbejdet med vandstandsudviklingen såvel nationalt som international, redegjorde for de forskellige parametre, som man følger

Faglig temadag 2010Af Johnny Humlebæk, Knud Meller Nielsen og Jens Erik Bundgaard

fortsættes s. 6


Læs mere om Leicas produkter på www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02.

Leica Viva sætter fleksibilitet i system

Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og

kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør

arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som

vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver

og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt

som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af

inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får

du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre

dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let

til virkelighed.

Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig.

Leica VivaRealisér dine opmålingsvisioner

... lad os inspirere digspirere dig


denne udvikling med. Det er henholdsvis havnivau og middelvandstandsændringer Hans overskrift var: HAVNIVEAU ændringer globalt og lokalt, den essentielle klimavariabel (opvarmning og afsmelt-ning). I perioden år 1900 og til 2000 har der været en stigningen på 1,7 mm pr. år ifølge målingerne. En anden måling, som er taget i tids-rummet 1961 – 2003 viser, at det varmere klima giver 1,8 mm/pr. år, hvoraf 0,7 mm/pr. år er afsmeltning fra gletschere. Oplys-ninger kan hentes bl.a. på DMI s hjem-meside og tilsvarende Farvandsvæsnet og KD. De ting man følger her er:• Tidevand - tabeller• Bølger - kystsikring• Stormfl od - oversvømmelser• Middelvandstandens ændringer – hav-dybder.

Det betinger naturligvis nogle specifi kke krav til overvågningen såsom placering af udstyr, stabilitet, nøjagtighed og kom-munikation herunder tiknytningen til geodata. Siden 1880 har man haft 10 ob-servationsstationer placeret rundt omkring til indsamling af førnævnte data. I beregninger indgår selvfølgelig den landhævning, (ISOSTATISK landhæv-ning) og tilsvarende sænkning, der går diagonalt ned igennem landet fra NV til SØ og som siden den sidste istiden, for 12-15000 år siden, har haft indfl ydelse på niveauet <1cm/pr. år. Overvågningsudstyret er under stadig opgradering, idet der er stigende krav til instrumentering og kontrol bl.a. geodæsi, nævnte Per Knudsen bl.a. med GPS sta-tioner og satellitudstyr, og med en mulig forventet stigning af vandstanden på 20-30 cm. frem til år 2100, hvis afsmeltningen af isen går stærkt, så er det indlysende at der er en del forholdsregler, der skal sættes i værk. At disse fænomener med hævning og tilsvarende sænkning af vandstanden optræder over en lang tidshorisont, er ikke ukendt. F.eks. i perioden 1500 til 1800 den såkaldte ”lille istid” hvor isen tiltog ved polerne, var der tilsvarende vandstands-sænkning. Det der er nyt i dag er, om det er årsager, vi kan gøre noget ved, og som skyldes påvirkelige forhold, f.eks. de men-neskelige. Per Knudsen sluttede af med at berette om et udbredt internationalt samarbejde om alle de berørte forhold, og at der ar-bejdes på en revision af tidevandstabellerne

Geografi sk bevidsthed– i et teknisk perspektiv

Matilde Lissau, Informi GIS A/S, fortalte om klimaforandringerne og kravene til at kunne forudse problemer er aktuelt. Hvor-dan kan geografi sk bevidsthed udmøntes i reel handling.

Kognitiv Geografi

Henrik Dahl - ikke-geograf, sociolog, debatør og forfatter, var blevet opdaget af nogle stykker fra KLF, da han optrådte på Kortdage i Kolding i november sidste år. Det er refereret i Målebladet nr.4/9. Th omas tog fat i ham i Kolding, og fi k ham heldigvis til at komme til årsmødet, så alle KLF’ere fi k muligheden for at opleve hans meget underholdende og tankevæk-kende oplæg. Det høstede også stort bifald

og statistikker for ekstreme vandstande

Formiddagen var gået med nogle spæn-dende indlæg. At temaerne havde en bred interesse, vidner det store fremmøde på 120 tilhørere, som havde fundet vejen til forderagslokalet.

Mathilde startede med en historie i forbindelse med kommunesammen-lægningen et sted i Sønderjylland. Her var man blevet geografi sk bevistløse ved sammenlægningen. Geografi ske data, som beskrev, hvad alle i området udmærket vidste, gik tabt og blev ikke overført til den nye storkommune. Politikerne havde tabt deres lokale geografi ske bevidsthed. Og konsekvenserne var store og dyre. Det drejede sig om, at man byggede et pleje-hjem på et sted – i en lavning, hvor man hidtil ikke havde bygget huse af årsager som alle lokale kendte til. På et tidspunkt da plejehjemmet var taget i brug, gav det sig til at regne i stride strømme med store oversvømmelser til følge. Og hjemmets beboere måtte evakueres, og der måtte i øv-rigt bygges et dige rundt om bygningerne

for at ulykken ikke skulle gentage sig, for vandet ikke kunne slippe væk pga. dårlig afvanding. Mathildes pointe er, at vi skal være opmærksom på de udfordringer, som kli-maforandringerne giver os. Og de er her - De store nedbørsbegivenheder, som kaldes for 100 årsbegivenheder. Udfordringerne handler om ændrede nedbørsmønstre, ekstrem nedbør, stigende grundvands-spejl og kloakering. Disse forhold kræver, at man tager hensyn til det i forbindelse med byudvikling og naturforvaltning. Det er vigtigt at man har et godt datagrundlag og laver opdateringer, så man konstant kan danne sig et overblik i forbindelse med byplanægning. Fokus i oplægget lå på afl øbsløse lavninger og vandløb samt de muligheder som diverse 3D-GIS-værktøjer kan tilbude som hjælp i anime-rede oversvømmelser og konsekvenser for de omgivende bebyggelser.


PFA og trivsel

På årsmødet i Middelfart i april havde Trine Andersen og Dorte Kirkegård fra PFA pension et indlæg om, at PFA er til andet end til opsparing til alderdommen.

Trine Andersen indledte dog med at gøre opmærksom på, at TopDanmark havde sluppet kursværnet, således at alle

i Middelfart. Oplægget tager udgangs-punkt i den bog, der hedder ”Den usynlige verden”, som han selv har skrevet. For at supplere referatet fra Målebladet 04/09, kan nævnes, at man kan gå ind på dette link http://www.g.dk/bog/den-usynlige-verden-henrik-dahl_9788702066715 og se den. En anmeldelse af hentet fra linket lyder: ”Med vanlig veloplagthed kan [Hen-rik Dahl] fyre sociologiske pointer af på stribe, ikke mindst om nutidens arbejds- og familieliv. (...) En læseværdig bog om alt det, der ikke er værd at se eller skrive hjem om.” Lasse Horne Kjældgaard, Politiken. Jeg vil tro at de, som så oplægget kan nikke genkendende til, at denne beskrivelse også passer på hans oplæg og anerkende, at der var et klart geografi sk indhold for os der interesserer sig for GEODATA.

pensioner i TopDanmark fra 1. juli 2010 kan overføres til PFA uden omkostninger og tab.

Anbefalingen lød på, at man i den forbin-delse bør kontakte PFA.

Hun sagde endvidere, at PFA er til andet end pension, vi vil være nærværende. Vi vil ind i forebyggelse.

Yderligere er PFA Senior et nyt tiltag vi vil komme til at høre mere om.

Forebyggelse

Dorte Kirkegård fra PFA Sundhed, kom herefter ind på facts om trivsel, forebyg-gelse og sundhed.

Hun var inde på, at det er vigtigt vi pas-ser på hinanden. Vi skal forebygge og sørge for trivsel på forskellige niveauer. I øjeblikket er det populært med sund kantine, frugtordninger og motionsrum på arbejdspladsen.

Sundhed som kost, rygeforbud, alkohol og motion er mange steder blevet en vigtig del af personalesamtalerne. Det er det lange seje træk, arbejdsglæden og tiltagene der har betydning.

- Off entlige ansatte har i gennemsnit 2,64 sygedage på grund af dårlig trivsel. For de private er det kun 1,12 dage. Det svarer til 20% af det samlede fravær for de off entlige og 10% for de private. Hun sagde, at 37,4% ikke er tilfredse med det virksomheden gør for det psykiske arbejdsmiljø - og spurgte om vi er for gode til at tilpasse os. For en kendsgerning er, at vi i den travle hverdag

pludselig går ned på det. Det viser sig, at mænd over 55 år bliver mindre stressede, mens yngre der er mere udsatte, slider på kroppen og risikerer hjerte- karsygdomme.

STRESS-symptomer

- De fysiske symptomerne på langvarig stres er hjertebanken, svimmelhed, muskel-smerter, tør/udslet på huden, forstoppelse/diarré og dårlig hukommelse.

De psysiske symptomer er manglende overblik, manglende lyst til samvær, ned-sat humoristisk sans, depression og angst, træthed, irritabel, vrede og nedtrykthed.

Adfærdsmønsteret viser sig ved søvnløs-hed, ændret adfærd, vrede og agressivitet, uengageret, ubeslutsom, isolerer sig, øget brug af stimula og øget sygefravær.

Vær derfor opmærksom på jer selv, sluttede Trine Andersen.


Fredag d. 23. april 2010 blev der efter en vellykket temadag afholdt møde i sektion Privat på Quality Park Hotel i Middelfart. Der var fyldt godt op i lokalet med ca. 75 fremmødte medlemmer. I løbet af dagen havde medlemmerne haft lejlighed til at se nærmere på sektionenes sidste påhit: Et ”Send aben videre til KLF træ”. Her var det vores ønske at medlemmerne skulle komme med ideer til tiltag i sektionen. Du kan gå ind på http://prezi.com/cvldzghwrro1/prsentation-klf-arsmode-2010-sekt-privat/, hvis du vil se vores alternative præsentation, som ikke var en powerpoint men en gratis ”prezi”. Siden sidst: Efter en kort præsen-tation af sektionens fi re medlemmer og mødets dagsorden fortsatte mødet over i første punkt: Hvad var der sket siden sidst. Først kunne nævnes at bemandingen på Sekretariatet var ændret. Marianne var efter en lang sygdomsperiode sagt op og Birgit Krag var i stedet ansat. Derudover var den geografi ske placering af årsmødet flyttet længere mod syd. Den primære grund hertil var ønsket om, at alle kunne overnatte under samme tag. Et ønske der var kommet fra mange medlemmer sidste år. Sidst men ikke mindst blev arbejds-situationen omtalt. Allerede ved sidste års møde i Ry kunne der mærkes en afmatning i branchen hvilket jo betød fyringer og æn-drede arbejdsvilkår for en del medlemmer. Dette har derfor været et arbejdsområde som har fyldt en del i sektion privat i det forgangne år. Dog tegner det til at der igen er lidt fremgang at spore her i begyndelsen af 2010.

Arbejdsløshed: Dette ledte direkte videre til de nyeste arbejdsløshedstal fra FTF-A. I øjeblikket var det på 5%. Ikke et særligt højt tal set i forhold til andre tekniske faggrupper, men for Kort- og landmålingsteknikerne er det anderledes. Efter mange år med tilnærmelsesvis ingen ledige er 5% mange. Nye Regionale Klubber: Dette har bevirket at den ide der blev født ved sidste års møde Ry omkring oprettelse af klubber for privatansatte uden overenskomst i årets løb er blevet højt prioriteret i hovedbesty-relsens arbejde og videreudviklet. Hoved-bestyrelsen har efter en gennemgang af medlemmerne fundet frem til at lokale klubber kun for den medlemsgruppe ikke var nogen særlig god ide idet disse var me-get spredt geografi sk. I stedet er der blevet arbejdet videre med ideen om klubber i de fem regioner: Nord, midt, syd, sjælland og hovedstaden. Her var tanken at de ek-sisterende klubber skulle inddrages hvor dette var muligt. Alle klubberne vil have et bestyrelsesmedlem fra Hovedbestyrelsen som ankermand/kvinde og det er også HB der vil iværksætte det første møde her til efteråret. Det primære formål er at skabe et netværk i en hyggelig atmosfære samt formidling af hvad der arbejdes med i be-styrelsen. Klubberne har desuden fået sine egne debatfora på hjemmesiden. Generelt tilhører man automatisk den klub, der fi ndes i den region man bor, men man er velkommen til at deltage i arrangementer der foregår i andre regionsklubber. Hjemmesiden: Fra klubberne gik vi videre til hjemmesiden i al almindelighed.

Her var der sat mange kræfter ind på at højne aktualiteten og indhold. Man havde haft en gruppe på kursus i hvorledes siden opdateres, så nu er det 5 personer der be-sidder disse kompetencer.OK 2011 i klubberne: Det er overens-komstår til næste år 2011, og vi plejer i den forbindelse at lave medlemsmøder i løbet af efteråret. Det vil vi i år lave på de møder, som indkaldes i forbindelse med oprettelsen af de nye reionale klubber. Kursus og Uddannelse: Her blev der fortalt om den ændrede Kort- og landmå-lingstekniker uddannelse hvor de 10 ugers praktik var det mest skelsættende der var sket. En opfordring blev givet til de tilhø-rende om at tage hjem i fi rmaerne og drøfte muligheden for at havde denne ulønnede praktikant. Der blev uddelt infobreve til dem der havde lyst til at tage et med hjem til deres arbejdsgiver. Uddannelsesstederne har brug for en del praktiksteder således at eleverne kan få fuldt udbytte med tilbage på studiet. Endvidere kunne det meddeles at det nu var givet grønt lyst for den nye Geoinformatik uddannelse som man havde arbejdet intenst på siden 2007. Der er afsat beløb til videreudvikling, bla. Spørgeske-maundersøgelse. Derudover blev det fortalt at der var foretaget skolebesøg både i København og Horsens for at udbrede kendskabet til foreningen og hverve nye medlemmer. Yderligere er et nyt skoleudvalg ved at se dagen lys i København. Her har Kort og landmålingsteknikerne før været en lille gruppe i det eksisterende skoleudvalg, men får nu et udvalg specielt for kort- og land-

Referat fra møde i Sektion PrivatAf Ditte Knudsen


Referat fra møde i Sektion Off entligHenrik Pangel indledte mødet og bød velkommen.

Dijana Ivanisivic refererede kort fra KTO kartellet for off entlige ansatte, hvor hun repræsenterer Kort & Landmålingstekni-ker Foreningen. KTO kartellet er et forum for 46 medlems-organisationer. Kartellet samler de små fagforeninger under FTF.

Henrik fortsatte med at fortælle om over-enskomstforhandlingerne. Hvis der fra medlemmernes side er ønsker indenfor løn, arbejdsmiljø og andre forbed-ringer, skal det meddeles til det off entlige udvalg inden 1. september. Det private arbejdsmarked har haft en lønstigning på 0,8 % hvilket er lavt. Derfor udskydes lønstigningen pr. 1. april for de off entlige ansatte. Der har været mange afskedigelser i det private, blev der oplyst.I KMS var der en afskedigelses runde den 22. marts, hvor der blev eff ektueret 24

Af Fl. Andersen og J.E. Bundgaard

afskedigelser. Heraf 9 KLF’ere, hvoraf 6 er tjenestemænd.Det kom også frem, at 10 – 15 % af med-arbejderne i KMS skal være generalister. Det vil sige, at de skal have en bredere arbejdsprofi l.

Snakken gik herefter på tillidsrepræsen-tanter.Der skal som minimum være 5 medlem-mer fra samme fagforening eller samar-bejdende fagforening, for at man kan få en tillidsrepræsentant.Der blev opfordret til, at medlemmerne undersøger muligheden for at lade sig opstille som tillidsrepræsentant. KLF vil støtte de nye TR-repræsentanter. Tillidsrepræsentanten kan kun afskediges, hvis arbejdsområdet nedlægges eller hvis der er samarbejdsproblemer.En tillidsrepræsentant skal både kunne tale med ledelsen og medarbejderen, men man skal nødvendigvis ikke være ”pot og pande” med ledelsen. Repræsentanten skal være et bindeled mellem ledelsen og de ansatte.

målingteknikere. Det er et meget positivt tiltag, som lover godt for fremtiden. Lønundersøgelse: Igen i år ville vi lave en lønundersøgelse. Dog var med-lemmerne denne gang blevet forberedt på denne event. Vi fi k mange skemaer retur og det siger vi jer tak for. Resultatet er kommenteret og fremgår når dette læses af både hjemmeside og andetsteds her i Målebladet. Sager i årets løb: Inden ”Aberne” skulle pilles af træet gennemgik vi i korte træk de personsager vi havde haft i årets løb, med en opfordring til de fremmødte om at

henvende sig hvis de blev stillet i situatio-ner med ændringer af arbejdsforhold eller problemer med at få det de i ovenskomsten var berettiget til. Vi står altid til rådighed med faglig sparring. Hvis vi ikke kan løse det enkelte problem så fi nder vi dem der kan. Og sidst men ikke mindst kom til os i tide. Vi kan som regel sjældent løse problemet på 10 minutter. Afrunding: Så var det tid til at få pillet aberne af træet. Her var kommet mange gode forslag til kurser. Alle blev læst op og vi vil senere lægge dem alle ud på hjem-mesiden således at der kan kommenteres

og uddybes på dem og de vil selvfølgelig blive arbejdet videre med i HB. Udover forslag til kurser var der også spørgsmål til årsmødets placering på året. Her kunne man godt ønske sig at det kunne være i februar, da der i april generelt var travlhed i branchen og det derfor kunne være van-skeligt at afse tid hertil. Jens Chr(kasserer i KLF) fortalte at generalforsamlingen ikke kunne holdes tidligere end april pga. regnskabsafslutning. Dog kunne årsmødet muligvis godt fremskønnes. Sektion P har noteret dette og vil se nærmere på det. Sektion Privat takker for et godt fremmøde og endnu et positivt årsmøde.

Th omas Wester Andersen delte papirer rundt om den nye praktikordning for kort & landmålingsteknikere under uddannelse.Fra salen lød det, at man var meget fortør-net over, at praktik perioden og undervis-ningsforløbet bliver skåret ned og dermed forringet.

Th omas fremsatte et nyt tiltag om opstart af regionale klubber. Et forum for medlem-mer til at drøfte forskellige problemstil-linger. Der er planlagt 5 klubber, en i hver region. Informationen hertil kommer fra HB og formidles gennem KLF’s hjemmeside.

Hver off entlig ansat blev sluttelig opfordret til at oplyse om, hvor meget deres bruttoløn udgør, med henblik på fremtidige statistik-ker og forhandlinger.


Jeg deltog d. 18 januar i en KTO kongres vedr. OK-11 sammen med Th omas, Di-jana samt Kirsten. Her er mine personlige notater samt refl eksioner. Kongressen foregik på Axelborg, som tidligere nævnt et fantastisk fl ot sted, med en udsøgt smag, beliggenhed og køkken. KTO’s referat fra konferencen kan eftersigende fi ndes på deres hjemmeside. Dette mini referat er blot et personligt supplement.

Jeg var placeret ved bord nr. 17, midt i salen. Ved dette bord sad, udover mig selv sag-de katten, følgende personer:Benny Pedersen (Dansk metal) (ansat i vandforsyningen i Aalborg). Birgitte Rasmussen (FOA) (ansat som sekretær i FOA)Kristina Nielsen (DJØF) (Ansat i psykia-trien i en eller anden region)Jørgen Mosbæk (Halinspektørforeningen) (Ansat i forbundet)Vibeke Pedersen (KTO) (ordstyrer ved vores bord samt referent)Stine Sloth (Yngre læger)Peter Th rige (HK/Kommunal)

Anders Bondo indledte med et par re-fl eksioner over udsigten til OK-11. Han konstaterede at den negative udvikling i lønnen på det private arbejdsmarked påvir-kede udligningsprocenten med det resultat, at der til april 2011 sandsynligvis vil være en nedregulering af de off entlige lønninger. Man håbede at den planlagte lønstigning vil neutralisere denne regulering så den i bedste fald gik i nul.

Her er et kort resume af de indlæg gæste-talerne fremlagde:

Første taler var Michael Ziegler (borgmester i Høje-Taastrup kommune, samt formand i løn og personale udvalget under kommuner-nes landsforening).Han konstaterede følgende:1) Lav økonomisk ramme

ved kommende forhandlinger.

2) Eff ektiviseringer er nødvendige.3) Snævre rammer at lave et forlig indenfor.4) Arbejdsgiverne indenfor kommuner, regioner og stat skal koordinere forhand-lingerne.5) Der er problemer i den lokale løn dannelse.6) Lønforbedringer skal kunne bruges stra-tegisk. F.eks. integration eller gruppe tillæg.7) Bud på løn kommissionens resultat der kommer inden sommer. Der er ingen ekstra penge til reguleringer. Vi har et kønsopdelt arbejdsmarked. Uddannelse skal honoreres.8) Der er ingen yderligere midler til ferie og barsel.9) Den omvendte forhandlingsmodel skal begrænses, fordi det er ressourcekrævende at administrere mange marginalt forskel-lige aftaler.10) Med hensyn til kompetence midlerne og senior området indgået i OK 08 er re-sultaterne små og administrationskrævende. 3 partsmidlerne er nødt til at forsvinde.11) Kommunerne er generelt under pres.12) Kommunerne er i front med hensyn til medarbejder goder.

Anden taler på stolen, var en gammel og snart pen-sioneret kending, nemlig Kristian Ebbesgaard (Re-gionernes lønnings og takst nævn).Han sagde følgende:

1) Han startede med en forklaring på de mange fyringer, der var optræk til i regionerne. Han påpegede den manglende saglighed i debatten.2) OK-11 bliver meget anderledes end OK-08.3) Kravs udvekslingen gemmes til dec. 2010.4) De ting der kan løses før kravs udveks-lingen, bør løses så tidligt så muligt.5) Den negative udligningsprocent slår igennem 1. april 2011.6) Regionerne har ligeledes et begrænset råderum.7) Ønskerne skal prioriteres.8) Løn er et relevant tema.9) Arbejdstid, tilrettelæggelse samt fast-holdelse var et relevant tema.10) Regionerne ønsker et strategisk råde-rum. Mængden af garanti strukturer skal mindskes og der skal indføres prioriterede indsats områder.

11) Regionerne skal være selvstændige enheder.12) Han fornemmer en bevægelse imod minimal løn.13) Ved døgnarbejdspladser er arbejdstid og fl extid begrænset af kollektive aftaler. Regionerne ønsker mere enkle arbejds-tidsregler.14) Selv om ledigheden i øjeblikket stiger, er det ganske vist at der skal rekrutteres og fastholdes medarbejder de kommende år. OK-11 skal anvendes aktivt fordi krisen er forbigående og manglen på arbejdskraft vil atter slå igennem.15) Der skal være en målrettet seniorord-ning på de enkelte arbejdspladser. En form for livsfase ordning.16) Resultatet af 3-parts kompetence midlerne er skuff ende, specielt pga. admi-nistrationen.

Tredje taler var den karis-matiske Bodil Otto (HK/Kommunal). Hun sagde følgende:1) Vi skal holde på det, vi har opnået.

2) Vi skal sikre reallønnen.3) Serviceeftersyn af bureaukrati.4) KTO senior dage skal fortsætte.5) Kompetence midlerne skal uddeles an-derledes til f.eks. områder eller fag grupper.6) Ligeløn er et tema. Kvinder får 11% mindre end mænd f.eks. på de administra-tive områder.

Næste taler var Jacob Bang (FOA). Endnu en af de mere slagfaste typer.1) Han talte om forskellen imellem % snak og kroner snak.

2) Ved løntrin 11 er 1%=178,- pr. måned.3) Ved løntrin 55 er 1%=688,- pr. måned.4) Balancepunktet imellem % og kroner ligger nu ved løntrin 37.5) FOA vil have en genopretning af den skævvridning % har medført.6) Der skal kun tales i kroner/øre stigninger.7) Der skal etableres en decideret lavtløns pulje.8) De lavest lønnede skal prioriteres højest.9) Udliciteringsprotokollatet skal opdate-res. §7 stk.4 (regeringen ønsker minimum 30% udliciteret).

KTO forhandlingskonference 18. januar 2010

På vej mod OK-11Af Jimmy Petersen, sektion offentlig


Næste levende billede var Henning Peder-sen (BUPL).Han konstaterede følgende:1) Real lønnen skal sikres2) Reguleringsordningen bør fortsætte.3) Kommunerne bliver aldrig lønførende.4) Ligeløn skal der stadigvæk kæmpes for.5) Der skal oprettes et løn projekt. Løn projektet kunne være et skævdelingsprojekt med udgangspunkt i ligeløns problemer.6) Løn honoreres efter uddannelse.7) Fokus på lokal løn dannelse. Hvordan undgår man lokal budgetstyring, pulje-tænkning og garanti systemer.

Herefter var det Erik Jylling (AC) tur på talerstolen.Hans indlæg gik kort og kontant ud på følgende:1) Fri løn dannelse på tværs af grupperne.2) 3-årige overenskomster

er en fordel.

Nu var det tid til rundbordsdiskussionerne.Første emne berørte SU-aftalen, hvor mange medarbejdere følte, at de var blevet kørt ud på et sidespor, hvor de lokale sam-arbejds- og sikkerheds udvalg mere havde karakter af informationer fra ledelsen end reelt samarbejde om fælles løsninger.

Andet emne berørte fællestillidsmænd. Det var øjensynligt svært at få indført fæl-lestillidsmænd i regionerne. (Afsnit 4 side 21 i kompendium til konferencen belyser dette emne nærmere.

Næste emne omhandlede lokale aftaler vedrørende løn til tillidsrepræsentanter. Benny Pedersen (Dansk metal) ansat i vandforsyningen i Aalborg fortalte, at tillidsmændene i Aalborg kommune fi k mellem 500-1000,- pr måned. 8.000,- pr. år hvis de repræsenterede mindre end 25 medlemmer og 10.000,- pr. år hvis de repræsenterede mere end 25 medlemmer. Flere personer ved bordet regnede ikke 500-1000,- pr måned for noget, og som de sagde, så skal der jo også betales skat. Benny sagde ”penge er penge og vi skal alle betale skat, det er meningen med dette samfunds opbygning”. Det udstillede i den grad spredningen indenfor uddannelsesni-veauet i fagforbundene under KTO. Yngre læger og Djøfer er generelt grådige med mangel på respekt for penge (personlig konstatering af forfatteren).

Vi gik videre til reallønssikring. Der havde været overenskomstforhandlinger i 99/02/05 og 08. Disse havde resulteret i en lønstigning på 50,1 % fra 99 til d.d. Der var enighed om at reguleringsprocenten

skulle bevares, også selv om den kortvarigt blev negativ.

Så kom frokosten på bordet og alle glemte OK-11, for nu skulle der hygges.

Efter middagen gik vi til anden del af konferencen. Den startede med et ind-læg fra Flemming Vinther (formand for CFU).Hans indlæg var:

1) Vi skal sikre realløns fremgang.2) Der skal gøres en stor indsats for Ny-løn.3) Ny-løn giver uro. Den har eksisteret i staten siden 1997. (min personlige op-fattelse er at bl.a senior dage samt chef bonusser udhuler den).4) CFU undersøger TR vilkår. Resultatet er klar marts/april i år.5) Håber at løn kommissionen kommer med en fornuftig defi nition på løn begreber som præsteret tid og aftalt tid.6) Også han mente at reguleringsordnin-gen skulle bibeholdes.7) Statens udspil var en 0% ramme, bespa-relser, fratagelse af tillidsrepræsentantens forhandlingsret ved Ny-løn, samt kigge på tjenestemandspensionen. (personlig menig: Ikke ligefrem sjove perspektiver)

Så kom der fi re korte ind-læg hvor Dennis Christen-sen (Formand for FOA) startede.Han sagde følgende:1) Der vil komme en helt eller delvis implementering

af et EU direktiv vedrørende overenskomster.2) Flytning af ligelønssager til det fagret-lige system.3) Der skal udarbejdes lønstatistikker vedrørende ligeløn.4) Der skal være ligeløn indenfor: mænd - kvinder, uddannelseslængde samt fag grupper.

Næste levende billede var Kirsten Nissen (et eller an-det med ligestilling).Hun sagde følgende:1) 1973: kvindeløn/man-deløn ud af OK.2) 1976: Første ligelønslov.

3) 2010: Stadigvæk uligeløn.4) Fra 17,4-19 % difference imellem kvinde og mande lønninger.5) 8 marts 2010 er det kvindernes 100 års kampdag.

Så dukkede Anders Bondo (LC/DLF) igen op.Han sagde følgende:1) Real lønnen var sikret ved OK-05 samt OK-08 igennem lønstigninger og reguleringsordningen.

2) Løn midlerne er for begrænset inden-for kompetence området.3) LC vil lave egen analyse af Ny-løn.4) Sikrer løbende opkvalifi ceringer så man undgår mangel på f.eks. naturlærere.5) 10 % af lærernes pensions indbetalinger går til arbejdsskader.

Sidste person på taler stolen var Jørgen Moesbæk (Hal-inspektørforeningen).Han sagde følgende:1) Løn forhøjelse på ri-melig måde, ikke kun real-lønssikring men direkte løn

forbedringer.2) Sammenhold giver resultater.3) Ny-løn tillæg skal ved fratrædelse ryge tilbage i puljen.4) Nyt navn til Ny-løn ønskes.5) Vi skal beholde tillidsmændenes for-handlingsret.6) Vi skal beholde betalt frokost.

Så var det igen tid til rundbordsdiskussion. Igen blev det til meget spændende diskus-sioner baseret på erfaringer fra de enkeltes arbejdsområder. Det giver en bedre indsigt i mange forhold f.eks. vedr. arbejdsmiljø mv. Til sidst blev der foretaget en kon-klusion på dages diskussioner. Følgende 3 punkter var bord 17 enige om havde høje-ste prioritet ved OK-11 forhandlingerne.1) Reallønssikring samt bibeholdelse af betalt frokost.2) Beholde tillidsmandens forhandlings-ret ved Ny-løn forhandlinger.3) Bibeholdelse af reguleringsordningen samt Ny-løn.

Det var hvad jeg kunne huske fra denne dag. Der er sikkert blevet sagt meget mere, men dette giver et lille indblik i de diskuterede emner.

PS: Alle personlige tilkendegivelser fra min side, kan ikke tages som udtryk for en generel holdning i den danske befolkning.

Med venlig hilsen

Jimmy PetersenKL-F off entlig sektion


Flyfotos bliver taget hvert forår fra starten af marts til slutningen i maj. Denne periode er optimal, fordi der som regel ikke er mere sne og der endnu ikke er kommet blade på træerne. Så er det nemlig muligt at se selv bl.a. de mindste skovstier på fotografi erne. Flyfotos bliver taget, så de overlapper hinanden med 60% i fl yets bevægelsesret-ning, mens de sideværts overlapper med ca. 20%. På den måde bliver hvert eneste punkt på jorden optaget på mindst 2 fotos. Flyfotos anvendes i forbindelse med ajourføring af landkort og datasamlinger og til ortofoto. Kort & Matrikelstyrelsen har fået taget fl yfoto i mange år og har derfor en stor samling, der går tilbage til 1945. I de seneste år er fotofl yvningen foretaget som en del af FOT-samarbejdet, hvor det off entlige Danmark er fælles om dataindsamlingen og -anvendelsen. Hvis flyfotografiet ændres fra per-spektivsk projektion til en kortprojektion, kan fl ybilledet og kortet vises sammen i et GIS-program. Et sådant ændret fl ybillede benævnes et ortofoto. Et ortofoto kan bruges til arkæologi, geologi, vegetationskortlægning og reetab-lering af dræn. Herudover er et ortofoto et meget velegnet baggrundskort. Ved introduktionen af digitale kamera-er og deres bedre radiometriske opløsning, kan der nu fl yves ved lavere solvinkler. I de sidste to år har vi haft held med at åbne markedet så vi dækker over Skandi-

navien. Vi havde sidste år fi re fi rmaer, der fl yver over Danmark i forbindelse med fl yfoto produktion: COWI, Terra Tec - Norge, Blom - Geomatic - Norge/DK og kroatisk Geofoto. Jeg var så heldig at jeg i år fi k selv ople-vet, hvordan det hele foregår i forbindelse med fl yvning og billederoptagelse. En dejlig solskinsonsdag morgen kørte jeg med min kollega John Kamper til Odense hvor vi mødtes med fi rmaet Geofoto, et kroatisk fi rma ,som fi k opgaven at fl yve hele Fyn. Vi fl øj i cirka 2½ time og fi k optaget et projekt. Det tog faktisk længere tid end jeg forventede. Vi fl øj i 1600 m høje mellem Odense og Nyborg i fi nt vejr og med et Piper fl y og et knap halvandet år gammel xp kamera. Det var en fantastisk oplevelse. Man bliver klogere på billedoptagelserne og det giver meget for en, som i hverdagen sidder og kontrollerer data. Vores kroatiske kol-

På vingerne-en højtfl yvende historie

leger består af et team på fi re mennesker, projektleder, operatør , pilot og mekaniker. For at får det bedste ud af det danske vejr, har de lejet et sommerhus, hvor de kan arbejde videre med alle de data de får. Vi mødtes kl. 9 i Odense lufthavn - den står næsten tom - så det var en stærk kontrast til Kastrup eller Billund. Så fl øj vi, og mens piloten svarede på modtagne oplysninger fra Københavns Lufthavn, gik operatøren i gang med at gør klar med de planlagte projekter. I forhold til gamle dage, hvor der var brug for flere mennesker i forbindelse med sådan en opgave, kan man i dag nøjes med en pilot, mekaniker og operatør. Det skyldes alt moderne udstyr, gode kameraer som er placeret i midten af fl yen og GPS. Det tager ikke så lang tid, som tidligere, at tager billede med det nye kamera. Alt i alt var det en dejlig oplevelse. Jeg fi k en fantastisk dag sammen med vores kroatiske kolleger.

Af Dijana Ivanisevic

Et af vores hovedbestyrelsesmedlemmer Dijana Ivanisivic, som er ansat i Kort- og Matrikelstyrelsen, har haft den stor oplevelse og fornøjelse at være en tur i luften i forbin-delse forårets fl yfotooptagelser. Det beretter Dijana om her.

Ivan Novakovic ForfatterenSimo PetrovicJasmin Mesetovic

Målebladet NR2/10 13Målebladadet NRR2/R22/1010 13


Kort- og Matrikelstyrelsen er delvist fi -nansieret af gebyrindtægter, der kommer fra de matrikulære sager. Nu er det jo desværre sådan, at de matrikulære sagers antal har været stærkt nedadgående på grund af den økonomiske situation og derfor bruger danskerne færre penge på udstykninger, arealoverførsler m.m. Dette får den konsekvens, at der d. 22. marts blev varslet 24 medarbejderes afsked. Samtidig blev det meddelt, at man fra ledelsens side har beregnet, at ca. 50 medarbejdere har en alder, der gør, at de forventeligt går på pension indenfor 2-3 år. Af de 50 vil kun 25 stillinger blive genbesat. Så rent faktisk er der tale om en medarbejderreduktion på næsten 50 medarbejdere. De 24 varslinger er alle begrundet i økonomi.

Ledelsen i KMS har meddelt at samtlige medarbejdere har været til vurdering, og de 24 er blevet vurderet til at passe dårligst ind i KMS fremtid med de arbejdsopgaver,

der måtte komme, som i øvrigt ikke er 100% kendte.

Til brug får en sådan vurdering bruges nogle kriterier, der er udarbejdet af Mil-jøministeriet i 2003. Hovedkriterierne er: Omstillingsberedskab, kvalifi kationer og arbejdsindsats. Disse er så pindet ud - rent faktisk vil jeg komme med den påstand, at disse kriterier er der ingen af os, der lever 100% op til. Af de 24 afskedigede er det lykkedes at omplacere 2 til andre områder indenfor ministeriet. 9 af de 24 af vores medlemmer er de 6 tjenestemænd (kartografer) og 3 kort- og landmålingsteknikere. At man fy-rer tjenestemænd i en sparerunde kan virke underligt, da de skal have rådighedsløn i 3 år (fuld løn + pensionsindbetalinger), og derefter kan de overgå på pension. Dette begrundes i, at ingen faggrupper må undtages. (DJØF´er + magistre + samtlige

Afskedigelser i KMS

chefer var ikke ramt i runden). Ud af de 24 er der heller ikke nogen voldsomt løntunge, såsom specialkonsulenter og lignende.

Samtidig med at fyringsrunden d. 22. marts blev kendt, blev det også gjort klart, at for ikke at KMS skal gå i stå udviklings-mæssigt mm., så vil der blive ansat nye medarbejdere i tiden fremover, muligvis allerede i indeværende år. Så jeg er spændt på at se, hvilke det er. Jeg tror desværre ikke, at det er vores faggruppe eller andre teknikere her tænkes på, det er snarere ”tænkere” til en tårnhøj gage.

Som faggruppe/medarbejdere må vi er-kende, at verden forandres. Kravene i dag er ikke de samme som for bare 10 år siden, og om 10 år er de måske noget helt endnu ukendt. Det er vigtigt, at vi følger med for ikke at blive hægtet af. Kan vi det? Jeg tror, vi som faggruppe stadig har en fremtid i det off entlige system, herunder KMS.

Henrik Pangel, næstformand

Den 23. april var det atter tid til at afholde årsmøde i KLF. Denne gang var det i helt nye rammer, nemlig i Middelfart. Op til årsmødet blev der afholdt kursus i ”Fejlte-ori og kontrol af Landmålingsinstrumen-ter”. Dette kursus var en stor succes, så stor at ikke alle interesserede kunne optages, derfor bliver kurset da også gentaget.

På selve årsmødet var årets tema ”Danmark i bevægelse - hvad sker der omkring os”. 3 rigtig gode indlægsholdere, Ole Eiersted KMS fortalte om DTKM/ETR89, Per Knudsen DTU Space havde indlæg om

Årsmødebetragtninger

havniveauændringer, efterfulgt af Ma-tilde Lissau fra Informi, der fortalte om mulighederne for at forudse problemer ”geografi sk bevidsthed til reel handling”. Indlægsholdere, der kan få tungt fagligt stof til at virke forståeligt for alle med interesse heri. Herefter vanen tro frokost.

Efter frokost havde vi et indlæg af sociolog, forfatteren og debattøren Henrik Dahl, der på en humoristisk måde fortalte om Verden og Danmark, det vi kender, men ikke ser. Et indlæg, der udover at være sjovt, virkelig satte tankerne i gang efterfølgende hos os alle.

Dagens sidste indlæg kom fra PFA, der fortale om, hvad PFA også er og kan bruges til. Derefter var det tid til sektionsmøder og efterfølgende festmiddag med levende musik og mulighed for dans. Årsmødet er jo også stedet, hvor mange af os får snak-ket sammen. En del ser kun hinanden den ene gang årligt, så det er så sandelig også en del af mødet.

Set fra min side og sagt i alt beskedenhed: Et rigtigt godt årsmøde, og jeg tror ikke, det er sidste gang, vi bruger de fysiske rammer Middelfart kan tilbyde.

Henrik Pangel, næstformand


Kurset blev holdt de to dage før årsmødet, d. 21 / 22. april 2010 på Quality Hotel Park i Middelfart. Kurset henvender sig til alle der arbejder med afsætning og opmåling. Undervisere var landinspektørerne Robert Jakobsen og Lars Fredensborg Matthiesen, begge fra Horsens VIA University Col-lege. Martin Aspelund fra sektion privat var kursusleder. Desuden deltog fi rmaerne Leica Geosystems A/S og Geoteam A/S (Trimble). Vi var 22 kursister, men faktisk blev kurset overtegnet meget hurtigt. Så det er allerede vedtaget at afholde kurset engang mere 8./9. september 2010. Formål med kurset: At kunne vurdere observationers nøjagtighed, minimere lov-mæssige, grove og tilfældige fejl. Og at kunne kontrollere og verifi cere instrumen-ter. Robert og Lars startede med lidt på skift at genopfriske vores teori. Vi star-tede med gennemgang af teorien bag bla. lovmæssige fejl på teodolitten, libeller, sigteliniens skævhed, indexfejl og optisk lod. Derefter blev vi inddelt i hold og sendt ud for at lave lidt praktisk. En af de praktiske øvelser bestod i at måle samme strækning med tommestok, stadie, måle-bånd og disto. Og derefter give et bud på nøjagtigheden af de 4 metoder og udregne middelfejlen. Faktisk var vi i stand til at måle med de forskellige værktøjer med en rimelig god nøjagtighed. Vi prøvede også at verifi cere et nivellerinstrument og en stokkelibelle. Leica og Trimble havde på dag 2 hver især en kort teoretisk gennemgang i, hvor-dan man kalibrerer deres totalstationer. Derefter gik vi udenfor, hvor der var et antal totalstationer i forskellige modeller og fabrikater til rådighed. Vi fi k alle mu-lighed for at køre ”test”-programmerne på totalstationerne for at afprøve teorien og blive dus med fremgangsmåden. De to kursusdage gik hurtigt. Ud over at have fået teorien genopfrisket og fået bekræftet, at ens viden måske ikke var så rusten som frygtet, var de praktiske øvelser gode. Jeg tror alle fi k nogle hele konkrete

Kursus i fejlteori ogkontrol af landmålingsinstrumenter

ting med hjem om, hvordan man fore-bygger fejl og hvordan man kontrollerer sit instrument. Hvis man vænner sig til rutinemæssigt at kontrollere sine instru-menter, kan det faktisk gøres på 10 -15 min i forbindelse med at man alligevel er ude og måle. Så alt i alt et rigtigt godt kursus der kan anbefales.

Af Charlotte Gosvig Nielsen

Jamen altså! Enhver ved da at sådan én skal vende opad!

Præcision og nøjagtighed er ikke det samme.

Hov! Jeg så vist ikke lige?


Vi udsendte en meddelelse inden årsmødet, om at vi ville lave en anonym lønunder-søgelse, hvor vi beder medlemmer oplyse lønnen inklusive pension. På sektionsmø-derne blev oplysningerne indsamlet og er databehandlet fortroligt efterfølgende. Her er de brugt til at udarbejde materiale, der kan anskueliggøre lønforhold for Kort- og Landmålingsteknikere i Danmark.

Materialet kan ses ved at logge ind hjem-mesidenVi har undersøgt muligheden for at lave lønundersøgelsen på hjemmesiden, men det kræver fl ere overvejelser af de tekniske muligheder for at gøre det på en tilfredstil-lende måde.

Positiv deltagelse i lønundersøgelsen i Sektion Privat:I Sektion Privat blev der er afl everet 61 besvarelser af 75 mulige svarende til 80 % af de fremmødte. Det er en stigning på 8 stk. i forhold til sidste år. Vi tager det som udtryk for, at der er stigende opbakning til at lade lønundersøgelsen fortsætte som et fast indslag ved årsmøder og generalfor-samlinger fremover. Besvarelserne kom fra 31 landinspek-tøransatte medlemmer og de resterende var fordelt, så man med rimelighed kan sige at de næsten er repræsentative for sektion privats medlemmer. Derudover var der 3 ledige og 2 var opsagt med fratrædelse i år. Vi har i år udvidet lønundersøgelsen til at omfatte sektion off entlig, og her blev der afl everet 17 ud af 49 mulige. Det er

en besvarelsesprocent på ca. 37. Resultatet heraf vises andetsteds i målebladet.

Underbetaling i forhold til overens-komst??Et resultat af lønundersøgelsen er, at der er fl ere medlemmer i PLF-regi, som tilsynela-dende ikke får den løn de har krav på ifølge overenskomsten. Det er et overraskende re-sultat, når vi har en lønskala og en aftale med PLF. Aftalen siger, at KLF-medlemmer har krav på at få den løn, som er angivet i skalaen i overenskomsten efter anciennitet. For medlemmer uden overenskomst er der også tendenser, som viser lavere løn i for-hold til overenskomstskalaen i PLF aftalen. Selv om vi ikke kan gøre krav gældende i disse tilfælde, er det vigtigt, at vi får besked. Vi kan hjælpe med råd og vejledning, og igen er det vigtigt, at checke lønsedlen, og gøre sine lønønsker/krav klar overfor arbejdsgiveren i den næste lønsamtale. Når det er sagt, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at det er krisetider. Der er på fl ere arbejdspladser er der lavet aftaler omkring nedsat arbejdstid i stedet for fyringer. Der kan være andre aftaler el-ler forhold, som gør sig gældende for den enkelte medarbejder.

Et groft tænkt eksempel: 26000 kr. pr. måned med 10 års anciennitet!Bemærk altså, at hvis der ikke er specielle forhold, som gør sig gældende, er det sim-pelthen ikke i orden, at man får f.eks. 26.000 kr. med en anciennitet på 10-11 år, hvis man er ansat ved et landinspektørfi rma,

Lønundersøgelse på årsmødetsom er medlem af PLF - Praktiserende Landinspektørers Forening. Hvis alt er normalt og uden specielt beskrevne for-hold i kontrakten, har man i ovenstående tilfælde krav på en løn, som efter den nye skala fra 1. april i år er på 30.951,- kr. plus 8% i arbejdsgiverbetalt pension 2.476,08kr eller i alt 33.427,08 kr. Hvis dette skete i virkeligheden, ville KLF-medlemmet blive snydt for ca. 7.500 kr om måneden eller mere end 85.000 kr om året! Vi håber ikke dette eksempel fi ndes i virkeligheden.

Kontakt KLF, hvis du er i tvivl!Resultatet af lønundersøgelsen udløser derfor, igen i år, en opfordring fra sektion privat til at checke sin lønseddel og tale et alvorsord med chefen eller bogholderen, for at høre om der er sket en lønfejl. Hvis der er tale om underbetaling ved ansættelse under PLF-regi, er det et brud på den aftale KLF har lavet med PLF, og det skal der reageres på hurtigst muligt, så forholdene kan brin-ges i orden. I sjældne tilfælde må man tage et sagsmål i det arbejdsretslige system. Derfor er det af største vigtighed, at vi får besked, hvis du ikke får den løn du har krav på! Vi er klar til at hjælpe netop dig!

Vi takker for opbakningen til undersø-gelsen, som vi vil lave som en årligt tilba-gevendende begivenhed, og forhåbentlig også snart på hjemmesiden når det bliver teknisk muligt.

Gæster fra ”hele Norden” til KLF´s årsmøde 2010Formand Th omas Wester-Andersen, Roger Gustavson, Geoforum Norge, Mats Elfstsröm, SKMF Sverige og exformand Klaus K. Sørensen.


Kvinderne arbejder i det offentlige og mændene i det private, og det skal der gøres noget ved for at løse problemerne med ligeløn. Konklusionerne er mange og forslagene endnu fl ere i kølvandet på Lønkommissionens 3000 sider lange rap-port. Alligevel er både arbejdsgivere og fagbevægelse enige om, at det kønsopdelte arbejdsmarked er et helt centralt problem. Det stod klart, da LO, FTF og AC mandag 31. maj havde inviteret til konference om Lønkommissionens rapport.

Kæmpe RapportDe 1000 sider rapport og 2000 sider bilag kan bruges til næsten hvad som helst, men parterne var denne mandag enige om, at det danske arbejdsmarked kan betegnes som et underligt ægteskab. Manden ar-bejder i den private sektor, mens kvinden er i det off entlige. Groft sagt er syv ud af 10 medarbejdere i det off entlige kvinder. I de fem regioner, der står for en stor del af sundhedsområdet er otte ud af ti kvinder. I det private er omkring hver tredje med-arbejder kvinde.

”Det er et mærkeligt ægteskab, vi ser på det danske arbejdsmarked,” lød det fra Bente Sorgenfrey.

Måltal for mænd og kvinderProblemet eller udfordringen er klar nok. Der skal være en mere ligelig fordeling af

Bred enighed om at kønsopdeltarbejdsmarked er et problem

mænd eller kvinder. Og det kan kun gå for langsomt. Bente Sorgenfrey pegede på, at måltal for fordelingen af mænd og kvinder kan være et redskab. Der skal ikke laves kvoter, men den enkelte arbejdsplads kan blive mere opmærksom på udfordringen ved at sætte mål for andelen af mænd og kvinder.

Sådanne måltal vil arbejdsgiverne i Danske Regioner være med til at drøfte. Det var en af udmeldingerne fra Jens Stenbæk, formand for Danske Regioners Løn- og personaleudvalg. Han påpegede, at re-gionerne er åbne for forslag, der kan få vendt en meget entydig og foruroligende udvikling:

”Vi nærmer os en situation i regionerne, hvor ni ud af ti af medarbejderne er kvinder”, sagde han.

Drengene skal ikke droppe udUdviklingen går ifølge Erik Jylling for-mand for Akademikernes Centralorgani-sation samtidig i en uheldig retning. Den kønsmæssige skævdeling i det off entlige og private bliver krydret med, at kvinderne i højere grad tager en uddannelse.

”Derfor skal vi også se på, hvad der får drenge til at droppe ud,” sagde han.

Løsningen ligger dog ikke lige for. Løn-

kommissionen opfordrer til et serviceef-tersyn af den off entlige sektor, og det vil fi nansminister Claus Hjort Frederiksen (V) gerne være med til.

”Vi har fået afl ivet en masse myter og også fundet ud af, at arbejdsmarkedet er meget kønsopdelt. Noget kan gøres, men det ligger ikke lige i min ånd at tvinge mænd til at blive sygeplejersker og kvinder til at blive politibetjente,” sagde ministeren.

Han pegede på, at en rekrutteringskam-pagne har resulteret i, at andelen af mænd på læreruddannelsen er steget fra 36 til 43 procent.

Kampagne virkerDen kampagne er blandt andet fi nansie-ret af midler fra trepartsaftalen fra 2007. Pengene til kampagnen udløber ved ud-gangen af juli. Claus Hjort Frederiksen kommenterede ikke fi nansieringen, så det er uvist, om der kommer fl ere penge til at lokke mænd til bestemte fag eller brancher.

Konferencen endte ikke med en entydig konklusion eller konkrete anbefalinger. Alle var dog enige om, at der er en reel udfordring i at få vendt udviklingen så mænd og kvinder ikke arbejder hver for sig i det private og det off entlige.

Et nyt Bygningsreglement er under udarbejdelse og har været udsendt til of-fentlig høring her i foråret. Efter planen skulle det være færdig til efteråret 2010. De væsentlige ændringer i det nye regle-ment BR2010, skulle ifl g. det oplyste være inden for energiområdet. Hvis man vil have yderligere oplysninger, kan man gå ind på: [email protected].

Der er muligvis ikke så mange, der er klar over eller har fulgt med i, at vi den 1. april

2010 har fået en ny landbrugslov, Lov nr. 243 af 22 marts 2010 vedtaget i folketinget den 16. marts i år.

At den nye lov indeholder store ændringer er sikkert lige så overraskende, hvis man ikke lige er tilknyttet landbrugserhvervet. Ændringerne gælder bopælskrav, uddan-nelseskrav og afstands- og størrelsesmæ-sige begrænsninger, alt i alt en omfattende liberalisering i forhold til den tidligere lov. Det, som vi almindelige mennesker måske vil iagttage over de næste 15-20 år, er, at

strukturen i det danske landskab sikkert vil forandre sig, og det landskab, vi har kendt side landboreformerne i slutningen af 1700- tallet, vil være væk for bestandig. De tidligere miljøkrav er udgået og skal fremover fi ndes i miljøloven.

Så tiden må vise, om spørgsmål vedrø-rende det åbne landskab stadig vil bliver respekteret.JH

KORT NYT

Målebladet NR2/10 19www.topptopo.dk

graf

it-w

erb

eag

entu

r.de

Kun fra Topcon, pionere inden for digital foto opmåling.

IS Imaging Station

IS Imaging Station

- Digital imaging teknologi

- iCONTROL WiFi fjernkontrol

- 2000 meter uden reflektor

- iSCAN ”Feature Detection”

- ImageMaster 3D modellering

Banegraven 2 · 3550 SlangerupTlf.: 47 199 299 · E-Mail: [email protected]


BAfs:KLFTinglevgade 1,8000 Århus C.

levg8000

AfF

gades C.

GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

TOTALSTATIONERMED SERVO,AUTOLOCKOG ROBOT

Sag: 0600042..20

OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE

TRIMBLETOTALSTATIONER -LØSNINGER DER LEVER OP TILDINE BEHOV !

Trimble M3

Gennemprøvet

Trimble S3

Team building

Trimble S6

Revolution

Trimble S8

State of the art

målebladet nr2/102 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 ... måling til fi losofi sk geografi . tiden fl...

Documents