microsoft word template for masters theses and reports · web viewmicrosoft word template for...

Forhold omkring opgørelse af værdien af vejbelysningsanlæg reguleret via DONG aftaler herunder FKKA

Version Maj 2014

FORTROLIGT DOKUMENT

Værdisætning af vejbelysnings-anlæg i Hovedstadsregionen

Vejbelysningsnetværket I Hovedstadsregionen Maj 2014

Udarbejdet i regi af Vejbelysningssamarbejdet:

Projektleder:Kirstine Hjorth LorenzenAdr.: Brøndby RådhusPark Allé 160, 2605 Brø[email protected] tlf.22 87 60 02

Dokumentet kan også findes på KTC Netværket ”

Rapport on værdisætning af vejbelysning 2


Indholdsfortegnelse

1. Formål med notat.........................................................................................42. Introduktion...................................................................................................43. Det kontraktslige grundlag............................................................................5

FKKA aftalen..................................................................................................5Efter 2005/2006..............................................................................................6Rentetilskrivning.............................................................................................8

4. DONGs nuværende fortolkning af principper i FKKA vedr. værdisætning....9Før 2002 investeringer...................................................................................9Efter 2002 investeringer...............................................................................10Konkret værdisætning af anlæg – eksemplar fra kommuner........................13Separationsomkostninger og målere............................................................14

5. DONGS abonnementsbetaling...................................................................156. Centrale pointer..........................................................................................177. Værdisættelse og eventuelt køb af anlæg – den videre proces.................19

Følgende notat vil blive opdateret, når nye oplysninger foreligger! Tjek netværkets KTC portal.



1. Formål med notat

Formålet med notatet er at uddybe nogle af de problemstillinger, som gør sig gældende, når man som kommune indleder diskussioner med DONG om opgørelse af værdien af belysningsanlægget. I nedestående tekst præsenteres FKKA aftalens indhold, DONGs fortolkning af aftalen, alternative muligheder for fortolkning herunder de muligheder kommunerne har for at stille sig kritisk overfor DONGs konkrete udredning af anlægsværdi. Der er anvendt eksemplar fra kommuner.

2. Introduktion

FKKA aftalen dækker alle kommunerne i dette netværk, men det er væsentligt at bemærke at kommunerne hver især har individuelle forhold, som skal tages i betragtning, når belysningsanlægget skal værdisættes. Dette skyldes at kommunerne har indgået forskellige aftaler med DONG udover FKKA og har haft meget forskellige tilgange til, hvordan anlægget er blevet moderniseret. Typen, alderen og standarden af anlægget har naturligvis en afgørende betydning for værdisætningen og derfor vil beregningen af værdien altid skulle tage afsæt i den konkrete kontekst i kommunen.

Værdisætningen af anlægget er centralt for alle kommuner;

- Blandt kommuner som står for at opsige kontrakten, skal der findes en løsning her og nu - Kommuner som vælger at forlænge med midlertidig allonge bør kræve en mere præcis

og veldefineret aftale for, hvordan værdien af de eksisterende og fremtidige investeringer opgøres. En sådan aftale vil skulle indarbejdes i en kommende allonge (bemærk at det anbefales at allonger aftales med en kort opsigelsesvarsel, så kommunen står mere frit i at træffe nye beslutninger).

- Kommuner som fortsætter med gældende FKKA kontrakt bør også forholde sig til emnet, da det vil blive aktuelt senere (denne model kan i øvrigt ikke anbefales, da man går glip af store besparelser, som politisk set bør være svært at sidde overhørige).

Værdisætning og tilbagekøb af belysningsanlæg er centralt i forhold til at leve op til lovgivningen herunder statsstøttereglerne, idet FKKA måske er i konflikt med disse. Dette er ikke afprøvet ved en domstol, men flere jurister peger på at der kan være en konflikt.

De forskellige ejerskabsmodeller har forskellige fordele, som listet i tabel nedenfor;



Tabel 1; Oversigt over fordele ved ejerskabsmodeller, kopi fra Lyset i byer og på veje; Vejdirektoratet; 2009

3. Det kontraktslige grundlag

FKKA aftalenFor de fleste af Hovedstadsregionens kommuner gælder det at ejerskabsforholdene reguleres efter FKKA rammeaftalen, som er indgået i 2005/2006 samt efterfølgende aftaler, som typisk er underordnede til FKKA. Før FKKA eksisterede der ingen aftale omkring mulighed for kommunal overtagelse at anlægge, men med FKKA-aftalen blev der indført bestemmelser om kommunernes mulighed for at overtage anlægget. I forhold til at overtage ejerskabet og herunder aftale en pris er følgende punkter i FKKA aftalen relevante;

- Punkt 3 Etablering; 3.1 For bl.a.- at sikre et entydigt ansvar for levering af lys har NESA (nu DONG) ejendomsretten og den fulde rådighedsret til belysningsanlægget……Kunden kan til enhver tid vælge at overtage ejendoms- og rådighedsretten til de vilkår som er nævnt i 6.1-6.4

- Punkt 5 Abonnementsbetaling. I forbindelse med indgåelse af aftale omkring etablering, drift og vedligehold og ombygning af belysningsanlæg fastsættes kundens abonnementsbetaling, som led i tilbuddet. Kunden kan vælge at betale anlægsbidrag til Nesa. Størrelsen af kundes anlægsbetaling er bestemmende for abonnementsbetalingen



og for størrelsen af det beløb kunden skal udrede ved eventuel overtagelse af belysningsanlægget. Nesa skal til enhver tid på forsvarlig vis kunne dokumentere, hvor stor en del af belysningsanlægget, som er betalt af kunden.

- Punkt 6 Ophør.6.1 Begge parter er enige om ikke at give opsigelsesvarsel for nærværende aftale før 2007….herefter kan kunden opsige aftalen med 9 mdr. Varsel………NESA kan opsige aftaleforholdet med et års varsel.6.3…….kunden kan ved ophør af denne aftale overtage NESAs belysningsanlæg til en pris, der svarer til NESAs nedskrevne anlægsomkostninger herunder tilgangen af investeringer i perioden. Anlægget afskrives lineært over 20 år…. NESA er berettiget til at beregne en rente svarende til diskontoen plus 3 % på sine investeringer

Der er altså ingen tvivl om at DONG ejer anlægget, problemstillingen opstår, når værdien skal gøres op. I den forbindelse har det vist sig muligt at fortolke aftalen i flere retninger, særligt når det gælder renter og abonnementsbetaling.

Det er væsentligt at bemærke at kommunerne i 2005 havde følgende opfattelse af aftaleforholdet; ”kommunerne kan til en hver tid overtage anlægget til en pris der svarer til NESAs investering, som i øvrigt afskrives over 20 år. Dette betyder at anlæg, som er mere end 20 år, kan overtages næsten frit, idet der dog vil være mindre omkostninger ved overtagelsen” i brev til NESA fra Foreningen af kommuner i Københavns Amt ”Rammeaftale mellem NESA og FKKA om udendørsbelysning” 9. marts 2005. Bemærk at dette brev er skrevet i FKKA regi umiddelbart inden FKKA underskrift (10. marts 2005) og udsendt til kommunerne som en orientering til kommunerne om FKKAs bestyrelses orientering af NESA.

DONG ser noget anderledes på tingene, som beskrevet nedenfor.

Projektet har afholdt møde med hhv. Børge Bjerre (pensioneret jurist tidligere Høje Taastrup) og Jacob Nordby (Kommunal Direktør Ringsted – tidligere Høje Taastrup) for at bore lidt i denne problemstilling, da disse sad ved forhandlingsbordet under FKKA aftaleindgåelse. Mødet bekræftede, at kommunerne dengang klart var af den opfattelse at anlæggene kunne overtages med få transaktionsomkostninger efter 20 år.

Gennemgang af FKKA materiale samt samtaler med forhandlere giver anledning til at konkludere at anlæggene kunne overtages med få transaktionsomkostninger efter 20 år.

Efter 2005/2006Efter FKKA aftalen har de enkelte kommuner indgået en række aftaler omkring modernisering, kabellægning, udskiftning af anlæg mv. Eksempelvis i Brøndby kommune, hvor der en indgået ca. 70 småaftaler og én stor moderniseringsaftale fra 2006. Disse individuelt indgåede aftaler kan have forskellig ordlyd og det er derfor ikke nødvendigvis de samme principper, der er



dækkende for alle kommunerne for værdisætning af anlæg efter 2005. I Brøndbys tilfælde gælder følgende paragraffer;

- 1.6 ophørsklausul for modernisering ved kabellægning. Rammeaftalen mellem FKKA og DONG Energy regulerer ophør af denne aftale.

Kommunerne under FKKA har betalt for modernisering mv. efter 2006 efter forskellige kombinationer af tre modeller;

1. ”Gratismodellen”, betyder at hele investeringen betales af DONG og afdrages via alm. Abonnement.

2. ”Forhøjet abonnement”; betyder at investeringen betales/afdrages via et forhøjet abonnement i en aftalt periode (dette gælder eksempelvis Gribskov)

3. ”Tilskudsmodellen”, betyder typisk at DONG har bidraget med eks. 1.000-3.000 kr. pr. armatur og kommunen betaler det resterende. I Brøndby har det typisk været 2.000 kr. pr. armatur. Denne form for betaling er også lagt til grund for beregningerne af værdien af anlægget etableret før 2002 (dette gælder eksempelvis Brøndby).

Her er det væsentligt at bemærke at det kontraktslige grundlag i FKKA aftalen en temmeligt uklart ift. hvad kommunerne kan forvente af moderniseringstiltag ift. aftalen/abonnementet og hvor meget der kan kræves som ekstra betaling i form af de 3 modeller ovenfor.

FKKA aftalens bilag 3, vedr. eksisterende belysningsanlæg;

”NESA vil, når den tekniske løbetid for anlæggene er udløbet, tilbyde at udskifte armaturerne med en løsning kommunerne vælger. Valg af løsning vil få betydning for størrelsen af kommunens abonnement.

Nesa har udarbejdet en renoveringsplan for de gamle parklygter, som indebærer at disse vil blive udskiftet over de næste 6 til 7 år. Udskiftning af disse lygter vil ske ved en tæt dialog med kommunerne. Såfremt kommunerne vælger standardløsninger, vil udskiftningen ikke indebære et højere abonnement for kommunerne. En eventuel energibesparelse vil komme kommunerne til gode. Såfremt kommunerne vælger designlygter, som er dyrere end standardløsninger, vil dette få betydning for abonnementet med mindre, at kommunerne vælger at betale merprisen som et anlægsbidrag.”

Spørgsmålet er om ikke kommunerne i en vis udstrækning har betalt moderniseringsarbejde via aftaler, hvor moderniseringen/eller dele af denne jf. ovenstående burde have været en del af abonnementet. Interessant er det at få identificeret hvad ”standardløsninger” er. Endvidere kræver DONG nu tilbagebetaling/værdisætning af deres bidrag til moderniseringen, som jf. ovenstående vel burde indgå i abonnementet, idet kommunerne kun opkræves ”merprisen”?

Endelig har det vist sig at det er en udfordring at finde frem til hvilke og hvor store investeringer, der reelt er foretaget af DONG (mere om det senere).



RentetilskrivningIfølge FKKA aftalen er NESA berettiget til at tilskrive en rente svarende til diskontoen plus 3 %. Enkelte kommuner har oplevet at der er blevet lagt 5% til diskontoen fra DONGs side, det er en fejl.

Udredningen som er baggrund for dette notat har vist at FKKA ikke er helt tydelig i forhold til rentespørgsmålet. Der står i FKKA (pkt. 2) at Nesa skal beregne abonnementet på baggrund af; serviceniveau, udgifter til drift og vedligehold, udgifter til elindkøb, udgifter til kundecenter samt eventuelle anlægsomkostninger inkl. dokumentation og forrentning. Dette giver anledning til at forvente at renter er indregnet i abonnementet!

Det understreges i FKKA aftalen, at NESA hvert år skal levere en oversigt over årets investeringer samt en oversigt over NESAs afskrivning og forrentning af anlægsomkostninger for anlæg opført efter 2005 (den årlige oversigt, pkt. 5.1), men at denne bestemmelse ikke er håndhævet i praksis af hverken DONG eller kommunerne.

Eftersom renter burde være betalt løbende som en del af abonnementet burde renteudregning, renteniveau, mv. ikke være en central diskussion. Imidlertid ser DONG anderledes på sagen og har i de hidtidige forhandlinger gjort gældende at en stor del af tilbagekøbsprisen består af ”opsparede” renter. Derfor er DONGs rentemodel kort beskrevet nedenfor.

Der er i FKKA henvisninger til diskontoen. Det er vigtigt lige at tjekke at DONG anvender den rigtige diskonto, hvilket ikke altid er tilfældet i de opgørelser som fremsendes (eks. i opgørelser til Brøndby og andre kommuner). Nationalbankens opgørelser;

Tabel 2 – Diskonto fra 1950-2013

år diskonto År diskonto år Diskonto år Diskonto år diskonto år Diskonto år diskonto1950 4,07 1960 5,47 1970 9,00 1980 12,28 1990 8,03 2000 4,02 2010 0,761951 5,00 1961 6,11 1971 7,70 1981 11,00 1991 9,50 2001 4,29 2011 1,001952 5,00 1962 6,50 1972 7,28 1982 10,91 1992 9,50 2002 3,22 2012 01953 4,86 1963 6,25 1973 7,50 1983 8,06 1993 8,69 2003 2,26 2013 01954 5,02 1964 6,06 1974 9,94 1984 7,00 1994 5,21 2004 2,001955 5,50 1965 6,50 1975 8,12 1985 7,00 1995 5,36 2005 2,021956 5,50 1966 6,50 1976 8,82 1986 7,00 1996 3,46 2006 2,771957 5,50 1967 6,53 1977 9,17 1987 7,00 1997 3,31 2007 3,841958 4,96 1968 6,66 1978 8,57 1988 7,00 1998 3,80 2008 4,071959 4,64 1969 8,03 1979 9,12 1989 7,00 1999 2,95 2009 1,56

Kilde; http://www.nationalbanken.dk/dndk/minfo.nsf/officialrates.html!openview&type=rt1



4. DONGs nuværende fortolkning af principper i FKKA vedr. værdisætning

Før 2002 investeringerVed opgørelse af anlæggenes værdi deler DONG typisk en kommunes anlæg op i før og efter 2002. For anlæg, der er renoverede eller opstillet før 2002 og fortsat findes, anvender DONG en beregningsmetode (som sandsynligvis er gældende bredt?), hvor de tager udgangspunkt i de data, som har kunnet etableres. Af bilag 3 i FKKA fremgår netop: "Der er enighed om, at dokumentation for Nesas afskrivning og forrentning af belysningsanlæg fra før 1. januar 2005 må baseres på en rimelig pragmatisk tilgang, da det eksisterende datamateriale er af varierende karakter." Der er således ikke tale om en præcis opgørelse af værdien af belysningsanlægget fra før 2002 og data er sandsynligvis præget af fejl.

Standardmodellen består af følgende principper;

- Antallet af etablerede master, armaturer og lignende opgøres og DONGs standardbidrag på eks. 1000 eller 2000 kr. opgøres og udgør værdien af DONGs investering, eksempelvis efter følgende model (fra Brøndby opgørelse);

Tabel 3 – DONG bidrag til belysningsanlæg i Brøndby DONGs bidrag til anlæg Før 2003 Efter 2003Bidrag DKK DKKGittermaster 3.000 3.000 Solo Gittermast 3.000 3.000 Høj rørmast 2.000 2.000 Parklygter 2.000 2.000 Træmaster 1.000 1.000 Solotræmast 1.000 1.000 Vægarmatur 1.000 1.000 Uplights/nedgravningsspot 1.000 1.000 Fiberlys 1.000 1.000

- hvert år afskrives 1/20 af den oprindelige investering og gælden/DONGs investeringsbeløb (før afdrag) tilskrives en rente svarende til diskontoen plus 3 %. Efter DONG's opfattelse afdrages rentebeløbet ikke løbende. Dette giver anledning til diskussion i forhandlinger. Rentebeløbet akkumuleres gennem årene og afdrages ikke i nogle af de DONGs beregning, som projektet har haft adgang til. Den samlede rente har i perioden svinget fra ca. 3 til 11 %.

Dette betyder eksempelvis for Brøndbys vedkommende at DONGs investering på samlet set 6.089.000 kr. i perioden 1950-2002 i dag har en tilbagekøbsværdi på 6.226.900 kr. Det virker åbenlyst urimeligt, men er den måde DONG pt. vælger at udforme sit tilbud. Med udgangspunkt i kommunernes forventning om at anlæg afskrives lineært over 20 år synes det mere rimeligt at anlæg før 1994 er helt betalt tilbage og resten afskrevet delvist.



Meget taler eksempelvis også for at ældre master eks. træmaster modsat har en negativ værdi (det koster penge at destruere disse) samtidig med at disse jf. ordlyden i FKKA kontrakten for længst burde være udskiftet til tidssvarende standardudstyr.

Københavns kommune har i forbindelse med kabelægning indgået en aftale omkring kompensation for overtagelse af hhv. træ, beton og gittermaster i kabellægningsområderne. I udgangspunktet ønskede Dong Energy ikke at give Københavns Kommune kompensation for overdragelsen af master. Københavns kommune har således forhandlet en aftale på plads med Dong Energy, så kommunen får et beløb svarende til det, som Dong sparer ved ikke at demontere masterne nu (idet der stadig er gadebelysning på de gamle master), og så kommunen kan anvende disse midler til senere at demontere masterne, når det ønskes at opsættes nye master med ny belysning. Desuden opnår kommunen skrotværdien for kobberet i ledningerne på masterne, som er afhængig af den aktuelle markedspris.

Teknik- og Miljøforvaltningen har forhandlet en aftale på plads med Dong Energy, hvorefter Københavns Kommune kompenseres med et beløb på 770 kr. per mast, som overdrages til kommunen og yderligere 500 kr. per mast som demonteres senest 31.12.2017; i alt omkring 7,5 mio. kr., hvis alle master udskiftes inden udgangen af 2017. Forvaltningen kan samtidig sælge kobberet i kobberledningerne til en skrotværdi, der for tiden er 270-280 kr. per nedtaget mast svarende til i alt 3,0 mio. kr.1.

Københavns kommune har altid ejet belysningsanlæg, mens DONG delvist har ejet masteinfrastrukturen.

Der uploades snarest et regneark på KTC siden, hvor et eksempel på DONGs beregninger af værdien før 2002 i Brøndby er vist og sammenhold med egne beregninger af værdien.

Efter 2002 investeringerFor anlæg, der er sat op eller renoveret siden 2003 er værdien opgjort ved at opgøre DONG Energys egne opgjorte investeringer år for år og fratrække kommunens indbetalinger i samme periode.

For betalingsmodellerne tilskudsmodellen og gratisløsningen, gælder et at forskellen mellem den totale investering og kommunens bidrag afdrages og forrentes i henhold til DONGs fortolkning af aftaleforholdet i FKKA:

- DONGs regnestykke (i Brøndbys tilfælde) følger (hvor der ikke er forhøjet abonnement) i tabel. Beregningen er gennemført således; Årets primo hovedstol fratrukket afdrag (1/20 af hovedstol primo året) og tilskrevet årlig rente (diskonto + 3 %)* hovedstol primo året = hovedstol ultimo året. Se tabel for Brøndby;

1 http://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Oekonomiudvalget/14-08-2012/b0f30a08-fc7e-4f48-a3aa-e22600fcdeca/78082be7-f308-419c-89c1-3b77c780a9ef.aspx og https://subsite.kk.dk/~/media/188B365CE2E3429D80D9AD97678F9E20.ashx


https://subsite.kk.dk/~/media/188B365CE2E3429D80D9AD97678F9E20.ashx

http://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Oekonomiudvalget/14-08-2012/b0f30a08-fc7e-4f48-a3aa-e22600fcdeca/78082be7-f308-419c-89c1-3b77c780a9ef.aspx

http://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Oekonomiudvalget/14-08-2012/b0f30a08-fc7e-4f48-a3aa-e22600fcdeca/78082be7-f308-419c-89c1-3b77c780a9ef.aspx


Tabel 4 – Værdisættelse af belysningsanlægget i Brøndby efter 2002

- Bemærk i øvrigt at 2005 mangler i DONGs opgørelse for Brøndby.

Ved forhøjet abonnement fratrækkes det forhøjede abonnement, som ved kundebetaling, som for Gribskov;

(tallene er ikke helt identiske med DONG opgørelsen, da jeg ikke kan få renten til at passe!)

Høje Taastrup har modtaget et andet eksempel på et moderniseringstiltag gennemført i 2002,



Tabel 4 – Købsværdi for 30 lamper i 2014 – efter projekt i Høje Taastrup

(tallene er ikke helt identiske med DONG opgørelsen, da jeg ikke kan få renten til at passe!)

Som det ses betyder DONGs måde at beregne rente at afskrivningerne næsten udlignes af rentetilskrivning og kommunen derfor i princippet også kommer til at betale renters rente, hvilket ikke synes rimeligt.

Der vil snarest blive uploaded et regneark på KTC hjemmesiden, som viser forskellen mellem DONGs opgørelser og Brøndby kommunes egne.

Et andet væsentligt diskussionspunkt er selve opgørelsen af DONGs investeringer, dels ift. hvad der kan forventes at være betalt over drift & vedligeholdelse samt dels størrelsen af beløbet i forhold til anlægsinvesteringen.

- Som nævnt i afsnit 2, kan kontrakten læses som at almindelig udskiftning af lygter indgår i drift og vedligeholdelsesbetalingen. Spørgsmålet er om ikke DONG i nogen grad har valgt at se bort fra dette og lagt standardudskiftninger ind som en investering, der skal afdrages.

- Omfanget af investeringen. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem de beløb som DONG har opgjort i sin oversigt og de beløb, som er aftalt via indgåede aftaler med kommunen: Dvs. at bidraget på 2000 kr. pr. mast kan ende med at være blevet MEGET højere uden dette er aftalt efterfølgende. Ifølge DONG er investeringsbeløbet reelt (revisorpåtegnet) og skyldes eksempelvis højere priser på entreprenørarbejde, stål mv. Der kan være taget forbehold for sådanne prisstigninger i aftalerne.

Et eksempel er Brøndbys moderniseringsaftale;



Tabel 5 – Værdien af Brøndbys moderniseringsprojekt

- Endelig kan man diskutere om de priser der ligger til grund for opgørelserne er baseret på markedspriser og på de stordriftsfordele, som kommunerne har forventet af FKKA. Dette er jf. erfaringer fra andre kommuner ikke altid tilfældet.

- Det er en særlig situation omkring Amtsveje som DONG/kommunen har overtaget, som man skal være opmærksom på. Disse anlæg er blevet overtaget af DONG nogle gange uden betaling eller som i Brøndbys eksempel solgt til DONG. Det kan have betydning for den samlede pris og bør undersøges. I Brøndbys tilfælde betalte DONG i 2007 646.000 for overtagelsen af 603 armaturer tidligere ejet af Amtet. Prisen på amtsvejene er relevant at bruge som indikator for hvilken værdi kommunerne forventede at anlægget havde – selvfølgelig med forbehold for alder og type.

Konkret værdisætning af anlæg – eksemplar fra kommunerProjektet har bedt kommunerne indsende oplysninger omkring værdien af deres anlæg, som for de fleste tilfælde er et først bud fra DONG. Følgende oplysninger er fremkommet;

Tabel 6 – Foreslåede købspriser fra DONG – eksempler fra kommuner

Kommune Anlæg DONG Pris (kr. ex. moms)Brøndby 7.783 armaturer, hvoraf 2.600

smart light og gennemsnits alder på 17 år

2011; 12-13.000.000 2013; 27.646.022 2014; 30.985.314

Halsnæs 2.054 armaturer 2014: 5.400.000Høje Taastrup 10.000 armaturer 2014: 19.000.000Hørsholm 6.465 armaturer, hvoraf 2.676

smart light2011: 11-12.000.000

Glostrup 5.400 lamper, hvoraf 2.300 er udskiftet 2006-2009

2014: 46.000.000

Gribskov 8.100 armaturer – halvdelen er meget gamle

2014: 19.500.000

Bemærk at disse priser blot er DONGs udspil og ikke nødvendigvis har relation til kommunernes egne forventning omkring pris, som typisk ligger meget lavere.



Følgende kommuner har gennemført et køb eller er i overvejelser;

Tabel 7 – Kommuner som har handlet med DONG/er i forhandlinger

Kommune Anlæg Endelig Pris (kr. ex. Moms)Egedal 10.700 armaturer FortroligAlbertslund 7.500 armaturer med høj

gennemsnitsalderFortrolig

Greve 15.000 Forhandling pt.Furesø 11.630 Forhandling pt.

Som det ses af oversigten af udkommet at forhandlingen fortrolige, men indtrykket er at både Egedal og Albertslund har fået meget store afslag på de oprindelige tilbud fra DONG. Resultater som er opnået dels via grundige analyser af anlæg/due diligence, dels via forhandlinger af økonomiske parametre og dels ved at indgå en forhandlingspakke, som eksempelvis Albertlund hvor DONG efterfølgende har stået for drift af eksisterende armaturer.

Separationsomkostninger og målereIfølge FKKA skal kommunerne betale for separation af anlægget jf. ”ved kundens overtagelse af NESAs anlæg skal kunden afholde alle omkostninger der er forbundet med at separere belysningsanlæggene fra NESAs elforsyningsnet”. Grundlæggende går det ud på at separere kommunens anlæg fra privatejede anlæg og sikre at anlægget fortsat er el-forsynet, mv. Her er kommunerne skruet meget forskelligt sammen og separationsudgiften, som DONG beregner, vil være afhængig af det aktuelle design af nettet og herunder hvor (u)hensigtsmæssigt, de privatejede anlæg er koblet til resten af vejbelysningsanlægget. Eksempelvis har DONG i tilfældet Halsnæs, prissat opgaven med at separere 7 anlæg i Ølsted og Hundested til 220.000 kr. ex. moms. Separationsopgaven kan udbydes til andre end DONG og kan indgå som en del af det efterfølgende udbud af drift og vedligeholdelse eller modernisering.

Der har været tvivl om DONGs tilkendegivelser herom, men de seneste drøftelser med DONG lagde det fast, at kommunerne i overensstemmelse med FKKA-aftalen skal betale separationsomkostninger.

I den sammenhæng bør man som kommune også overveje behovet for målere. Med den nye teknologi, som er kommet/er på vej med udvidede muligheder for eks. dæmpning, behovsstyring og tidsbestemt indkøb af el vil det være relevant at etablere målere i systemet i forbindelse med separationen. Denne udgift bør overvejes ved overtagelse og i forbindelse med separation.



5. DONGS abonnementsbetaling

En helt central diskussion er DONGs abonnementet og hvordan det har været skruet sammen; hvad har kommunerne allerede betalt for gennem abonnement og hvad har DONG herudover investeret?

Følgende tekst er at finde i FKKA aftale dokument; ”I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering, drift, vedligehold og ombygning af belysningsanlæg fastsættes kundens abonnement som led i tilbuddet jf. pkt. 2. Kunden kan vælge at betale anlægsbidrag til Nesa. Størrelsen af kundes anlægsbidrag er bestemmende for abonnementsbetalingen og for størrelsen af det beløb kunden skal udrede ved eventuel overtagelse af belysningsanlæg.”

Spørgsmålet er om kommunerne har modtaget dokumentation for fastsættelse af kundens abonnement. Dette er vist ikke tilfældet.

Ift. drift og vedligeholdelse findes følgende beskrivelse; Aftalen omfatter drift og vedligeholdelse herunder; - automatisk tænd/sluk - Overvågning af belysningsanlæg ved eftersyn……….samt forebyggende vedligeholdelse

af belysningsanlæg- Overvågning – manuelt eller ved smart light- Udbedring af skader………

For de fleste kommuner gælder det at det siden 2005 har været og i en stor udstrækning fortsat er uklart hvad abonnementet dækker over. Kommuner har modtaget regninger, men med blot få informationer om antal master mv. og ingen opgørelser af hvad abonnementet indeholder.

I dialogen med DONG har en række kommuner eks. Brøndby gennem de sidste år bedt om mere fyldestgørende opgørelser. Brøndby har fået oplyst at abonnementet består af hhv.

- El- udgifter (typisk 45 % af samlede udgift) og afhænger af typen af armaturer, dæmpning, mv. (Bemærk at det som kommune er vigtigt at sikre sig at løbende modernisering og smart light slår igennem ift. energiforbruget). Udgiften bliver beregnet via en brændetidsberegning.

- Administration/drift og vedligehold (typisk 35 % af samlede udgift). Hvad præcist disse penge går til er ikke helt klart, særligt vedligehold er som nævnt uklart. Men mange kommuner er afgjort tilfredse med serviceniveauet uden dog at kende til det præcise indhold.

- Afskrivninger og hensættelser (typisk 20 % af samlede udgift). Det meget varierende afdrag som kommunerne har betalt fra 2002 (jf. DONGs opgørelser), burde være reflekteret i abonnementet, hvilket ikke altid er tilfældet. Hvad begrebet hensættelser



dækker over er også uklart og ret interessant. DONG har oplyst, at hensættelserne ikke er relevante i forhold til drøftelse af tilbagekøbspris, ligesom de ikke er reguleret I FKKA-aftalen. Dette kan uden tvivl diskuteres, da det i sidste ende får betydning for tilbagekøbsprisen. Interessant er det også at beløbet som betales til denne post ikke kan genfindes eller relateres til de opgørelser som DONG sender ift. værdiansættelsen, hvor afskrivning er opgjort som en særskilt post.

Kommunerne har haft forskellige abonnementsudgifter, som det ses af opgørelsen;

Tabel 8 – Abonnementsudgifter til DONG – eksempler fra kommunerAbonnementsudgift (kr./år) Brøndby Herlev Gladsaxe Halsnæs HørsholmDel-udgift; Elforbrug pr. armatur 593 511 521 406 354 Del-udgift; Drift- og vedligehold samt adm. pr. armatur 421 379 411 365 341 Del-udgift; Afskrivninger og hensættelser 160 146 209 148 338Total udgift pr. armatur 1.174 1.036 1.141 919 1.033

En ny aftale/udbud af driften vil kunne få følgende betydning;

- Kortlægning af andre kommuner, som ikke er en del af FKKA, viser at DONG abonnementsordningen er forholdsvis dyr men også svær at sammenligne med hvad man kan opnå via udbud. Priser som er nævnt af kommuner udenfor FKKA ligger i området 100-200 kr. pr. mast i drift og vedligehold/administration men er generelt meget varierende. Der kan selvfølgelig være forhold i kontakterne herunder serviceniveau, som gør det svært at sammenligne med DONGs priser.

- Hvad angår energiudgiften kan der være lidt at tjene på et udbud, men da størstedel af prisen er energiafgifter mv. er det kun ca. 20 % af energiudgiften som kan påvirkes ved udbud. Kommunerne betaler typisk omkring 0,35 kr./kWh, men kan måske opnå en pris som ligger på 0,27 kr./kWh i et udbud. Disse priser ændrer sig dog konstant, men der vil være en besparelsesmulighed her ved et udbud samt muligheder for at kunne tilkøbe grøn/CO2 neutral strøm. Udbud af elforsyningen kan godt foregå uden at kommunen ejer anlægget, dette vil dog kræve ekstra målere.

- Ved et tilbagekøb af anlægget vil kommunen som udgangspunkt spare udgifterne til afskrivninger og hensættelser.

Der er derfor udsigt til store besparelser uanset om den enkelte kommune satser på en genforhandling af aftalen med DONG eller via tilbagekøb af anlæg og efterfølgende udbud.



6. Centrale pointer

Gennemgangen viser at DONG beregner tilbagekøbsprisen på en for kommunerne ufordelagtig måde og at kommunerne samtidigt har gode argumenter for at udfordre DONG på metode. Der er tre hovedproblemer.

1) I FKKA-aftalen gav man DONG mulighed for at få forrentet deres anlægsinvesteringer. Teksten er dog både skrevet ind i afsnittet om abonnementsbetalingen og i afsnittet om tilbagekøbsprisen. Der er naturligvis ikke rimelighed i, at DONG både løbende via abonnementet får betalt renter og afskrivninger, og så når kommunen skal tilbagekøbe anlæggene endnu engang skal have forrentet investeringerne. Det er desværre DONGs opfattelse.

2) I de løbende serieudskiftninger/moderniseringer er der stor uklarhed ift. hvor størrelsen af investeringen og hvor meget DONG har investeret og hvorvidt dette er indeholdt i abonnementet eller ikke. I eksemplet fra Høje Taastrup bliver disse investeringer reelt ikke nedskrevet jf. beregningsmetoden i punkt 1. Under hensyn til den høje abonnementsbetaling har kommunerne en forventning om at der allerede er betalt for serieudskiftningerne måske endda 2 gange via den del af omkostningerne, der går til drift og den del af omkostningerne, der går til renter og afskrivning. Hvis kommunerne skal betale disse serieudskiftninger ved et tilbagekøb, så er det måske for tredje gang?.

3) DONG har en model, hvor kommunerne betaler for anlægget efter et tilbud, og DONG betaler et bidrag i størrelsesordenen 1.000 til 3.000 kr. pr. Det synes oplagt, at DONG i.f.m. tilbagekøb kan få betalt den del af deres bidrag, som ikke er afskrevet (dvs. 1-3.000 kr. minus afskrivninger). DONG fremlægger helt andre regnskaber hvor det i visse tilfælde har vist, at det blev dyrere end antaget ved aftaleindgåelse at gennemføre arbejdet. Eksempelvis pga. stigninger i stålprisen mv., og at det er den højere pris, som kun findes i DONGs regnskab, som kommunerne skal betale ved tilbagekøb.

Nedestående eksempel viser hvor stor en forskel der er på DONGs opgørelse af Brøndby kommunes anlægsværdier og på den værdi kommunen selv har kunnet regne sig frem til;



DONGs opgørelse af DONG værdi Kommunens opgørelse af DONG værdi

Anlæg før 2002

6.226.889 kr.

DONG har ml 1957 og 2002 investeret 6,2 mio. dk. Grundet rentetilskrivning er beløbet reelt ikke afskrevet

Max 1.000.000 kr.

Anlæg mere end 20 år gamle betragtes som afskrevet jf. FKKA. DONGs anlægsudgifter ml. 1994 og 2002 antages at udgøre en værdi på max. 1 mio. Beløbet er afskrevet og renter er tilskrevet løbende og betalt via abonnement

Anlæg efter 2002

25.037.903 kr.

DONG har jf. egne opgørelser investeret 26,5 mio. dk siden 2002. Dette beløb er løbende afskrevet og renter er påført. Resterende beløb udgør 25 mio. dk

Max. 8.000.000 kr.

Brøndby kommune har løbende indgået aftaler med DONG omkring modernisering af belysningsanlæg. Kommunen har altid valgt at betale størstedelen selv (80%/20%). Kommunen opgør DONGs udgifter efter denne model; 8,5 mio. Beløbet er afskrevet og renter er tilskrevet løbende og betalt via abonnement

Total 31.264.792

Max. 9.000.000 Beløbet er foreløbigt

Egentlige forhandlinger ml. DONG og Brøndby er ikke påbegyndt.



7. Værdisættelse og eventuelt køb af anlæg – den videre proces

Ovenstående gennemgang beskriver de problematikker som udestår ift. DONGs hidtidige måde at opgøre værdien af belysningsanlægget på. Når dialogen/forhandlingen skal i gang med DONG er det vigtigt at hver kommune tager de nødvendige beslutninger og forbereder sig i forhold til eget anlæg. Casen kan se meget forskellig ud fra kommune til kommune afhængigt af det konkrete anlæg, moderniseringstiltag, egen dokumentation mv.

Det er vigtigt at nævne at værdisættelsen af belysningsanlægget kun er én af de vigtige brikker i den samlede proces, idet kommunerne har brug for at kende prisen på anlægget for at skrue business casen sammen, som skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning. Dette forudsætter også at man forholder sig til den fremtidige økonomi og drift; ved at lægge en overordnet plan for anlægget; modernisering, energibesparelser, drift og vedligehold mv. Kun på den måde opnås overblikket over det samlede finansieringsbehov og kommunens økonomiske situation. Særligt energibesparelsespotentialet kan få betydning for den politiske beslutning, dette har været tilfældet særligt i Albertslund, København og Egedal. På tilsvarende vis kan der udarbejdes handlingsplaner med redegørelse for hvilke anlæg der står for at skulle renoveres indenfor kort tid, som også kan få afgørende politisk betydning.

Den overordnede proces indeholder følgende elementer, der typisk vil køre sideløbende.

1. Politisk forberedelse og beslutning. Det er væsentligt at mulighederne i forhold til ændret drift/tilbagekøb af belysningsanlæg kommunikeres tidligt til politikerne, så der kan tages en politisk beslutning om hvilken vej kommunen ønsker at gå. I den forbindelse er man nød til at have taget hul på nogle af de overordnede beregninger; værdisætte anlæg, regne på besparelsesmuligheder, mv. for at have nogle tal som kan præsenteres. Den politiske proces vil være fortløbende og løbende indeholde mere detaljerede oplysninger, indtil den endelige aftale omkring evt. tilbagekøb af anlæg eller fortsat DONG ejerskab er på plads.

2. Analyse af eget belysningsanlæg. Analysen foregår sideløbende med den politiske proces. Denne proces har også flere steder været det første skridt, således at der var udarbejdet et vist teknisk grundlag med bl.a. beskrivelse af besparelsespotentialet ved udbud baseret på markedspriser, som politikerne kunne tage stilling på baggrund af. Først foretages en overordnet kortlægning af eget anlæg, hvor oplysninger om aftaler, udgifter mv. indsamles i kommunen. DONG kontaktes for udlevering af data omkring belysningsanlægget (lister over armaturer, abonnementsordning, GIS data, mv.) samt for deres oplæg til værdisætning af anlæg.

Herefter skal kommunen i gang med en mere detaljeret analyse af sit anlæg og de aftaler der er indgået med DONG for at etablere eget udgangspunkt for at fastsætte en pris for anlægget. Det handler dels om at kvalitetstjekke de data som DONG har



udleveret og dels om selv ud fra mængder, alder, kvalitet af anlægget, aftaler at komme frem til en pris/prisniveau. Data skal sidenhen bruges i et eventuelt udbud. Alt data fra DONG bør tjekkes grundigt både økonomiske og anlægsmæssige data, flere kommuner herunder Gribskov har fundet mange fejl.

3. Fremtidig plan for belysningsanlægget hænger snævert sammen med analysen af belysningsanlægget. Her opnås en viden om de udgifter og aktiviteter som må forventes at være en del af den fremtidige drift. Hvor meget skal moderniseres, hvor mange energibesparelser kan realiseres, hvad kan man forvente af priser i forbindelse med udbud af drift og vedligehold, etc. Flere kommuner har oplevet at den udgift der er til at købe anlægget forholdsvis hurtigt kan betales tilbage ved besparelser i driften.

4. Forhandlingen med DONG. Når kommunen har den politiske opbakning på plads, har foretaget en foreløbig eller mere detaljeret analyse og har afsat ressourcer (interne + eksterne) til processen bør forhandlingen med DONG igangsættes, hvad enten det handler om allonge eller tilbagekøb. De kommuner som har købt/eller er på vej til at købe anlægget tilbage har valgt at opsige aftalen med DONG inden prisen er færdigforhandlet for at lægge pres på forhandling og opnå fremdrift. Det opleves at tingene ellers trækkers i langdrag.

5. Hvis kommunen opsiger kontrakten med DONG skal der igangsættes en udbudsproces, som indebærer at kommunen skal forholde sig til hvordan driften skal forløbe i fremtiden. Hvis kontrakten opsiges inden prisen på anlægget er færdigforhandlet, skal forberedelsen af udbud køre parallelt. Evt. betinget af at kommunen opnår råderet over belysningsanlægget pr. overtagelsesdagen (hvis der ikke opnås enighed om tilbagekøbspris og DONG modsætter sig at lade kommunens leverandør påbegynde drift og vedligeholdelse).

Processen vil blive yderligere beskrevet i kommende notat


microsoft word template for masters theses and reports · web viewmicrosoft word template for...

Documents