Medlemsblad forAARHUS KATEDRALSKOLES VENNER

AARHUSIANERSAMFUNDET

Lektor Nedergaard Jørgensen

Forfatteren Jens Blend-strup (f. 1968) har i åre-vis været et fast indslag ved 1.g’ernes skrivedag (skriv-dansk-dagen). Her fortæller han om sin op-levelse af den årligt tilba-gevendende begivenhed.

Der findes 3 faste indslag om året. Julen. Koda- pengene. Sommerferien og besøget på Aarhus Katedralskole. Det sid-ste kræver mange ritu-aler. F.eks. har jeg altid min gamle latinbog med i tasken (jeg var elendig til latin, og den minder mig om min ungdoms dejlige fiasko). Jeg skal altid an-komme en time inden, så

jeg har tid til at gå gennem skolegården og se, hvilke træer der er sprunget ud. Hvis jeg kommer tidligere, fristes jeg altid til at luske rundt på skolen for at se de steder, vi hang ud, da jeg selv gik her fra 1984 til 1987. Der går dog ikke længe, før efterret-ningerne har spredt sig til lærerværelset, hvor min gamle lærer Johnny Sørensen sidder klar og venter med frokosten. Der er al-tid stor travlhed, for der er jo skriv-dansk-dag imens, og skolen summer af aktivitet og feberredninger. Det er også en god lej-lighed til at møde alle gæsteunderviserne. De har aldrig tid, for de underviser jo, men jeg har bjerge af tid, fordi jeg bare skal underholde, mens der voteres. Det er et dejligt privilegium at ha. Kom og slå hjernen fra med manden med fistelstemmen. I kan vinde hans bøger! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har læst op på Katedralen. Min fornuft siger 10 år. Min følelse, at jeg har læst op, stort set siden jeg blev student. Sandheden ligger nok et sted midtimellem. Jeg kan stadig huske, at jeg forsøgte at sige nej, første gang jeg blev inviteret. Jo, jeg vil jo gerne, men sagen er, at jeg er midt i en større flytning. Det passer jo ikke,

Blendstrup. Bare tanken om at stå på den scene igen. Og hvad havde jeg at sige, som ikke allerede var sagt bedre af Grundtvig, Malmros eller selveste Per Højholt, som jeg hørte med Gitte-monologerne engang i 2.g. i ca. 1986. Iført sej cowboyjakke og med gedeskæg imiterede han denne ravjyske kvinde, der mente noget om alt på en meget ravjysk og snusfornuftig måde. Det var meget, meget morsomt. I dag går det meget bedre. Faktisk vil jeg sige, at jeg vil have svært ved at undvære det. Jeg har sågar sagt nej til et dødsfald i Nordjylland for at nå frem til skriv-dansk-dagen. Jeg skrev, jeg havde uopsættelige ordrer om at møde op til et bryllup i Aarhus. Hvem skulle giftes? Et ungt menneske, der skal giftes med no-get poesi, mumlede jeg. Det er ekstremt vigtigt. Siden tog jeg op med en blomst til ham i Nordjylland. Jeg skrev et lille kort, som jeg satte på hans grav: Beklager, Henry, Katedralen kaldte. Han synes, det var o.k, han lå alligevel i jorden. Noget af det sjoveste er at se eleverne komme og gå. Der sker så meget fra 1.g til 2.g, og til 3.g er der nærmest et liv. De, der året før var stille og generte, er pludselig talende i 2.g, for så at blive virkelig kålhøgne, ja, ligefrem øretæveindbydende bedrevidende, i 3.g. Og omvendt. Vi taler om mennesker i fuldt flor. Det kan godt være, det kun er 3 år på papiret, men for satan, det flytter dig. Det er det, jeg prøver at få sagt i min dialog med en fiktiv 1.g’er, som jeg altid skriver i toget på vej til Aarhus. I dag er det over 30 år siden, jeg gik gennem porten med spi-rende overskæg og rødt yuppieslips om halsen og mødte mine klassekammerater for første gang. Men når jeg går gennem porten sådan en forårsdag, kommer det hele tilbage. Kæresterne, venskaberne, fjendskaberne, og den pludselige akutte trang til lige at smutte over og få et vammelt studenterbrød og en cola hos bageren. Så er det, jeg spejder rundt for at se, om Steen Graabech skulle stå der, så jeg kan bomme en smøg. Men han er der ikke. Han er for længst blevet noget med reklame i Køben-havn (desuden er jeg for længst gået over til snus 🙂 til at tage toppen af skriv-dansk-dagen).Til gengæld er I der. Næste gene-ration, og næste af funklende friske gale, sære, vilde, kloge, gakgakke grønskollinger af nogle unge drenge og piger. Og det er egentlig meget godt. For nu at sige det på jævnt risskovsk. Det er faktisk decideret kodylt. Som min storebror sagde om alt, dengang han gik på Katedralen i 1970’erne.

A R O S I A2

Jeg har sagt nej til et dødsfald i Nordjylland

Vinder af tekstkonkurrencen: Vindere af billedkonkurrencen:

1.-præmie: 1.-præmie: 2.-præmie: 3.-præmie:

Siri Sørine Kjeldsen Madsen, 1.n Albert Warrer Palmer, 2.r Sigurd Evald Thingholm, 2.r Line Frederikke Mols, 2.r

A R O S I A 3

Aarhus Katedralskoles Venner har igen i år udfordret elever-nes fantasi og kreativitet ved at udskrive henholdsvis en billed- og en tekstkonkurrence. Efter-følgende har en jury bestående af Aarhus Katedralskoles Venners bestyrelse suppleret med dansk- og billedkunst-lærere valgt vinderne, tre i hver konkurrence, som blev beløn-net med henholdsvis 1.000 kr., 500 kr. og 300 kr. Præmierne blev overrakt ved dimissionen

Opgaverne lød:

BilledkonkurrencenKONTRAST er temaet for dit billede. Lav et billede, der gen-giver en kontrast, som du synes er interessant og oplagt til vi-sualisering. Billedet kan være realistisk/figurativt eller af mere abstrakt og antydet karakter. Der ønskes en kort redegørelse på maks. ½ side for ideen bag værket, der afleveres sammen med billedet. Der er frit valg mht. teknik og materialer, så længe dit arbejde er et todimensionelt billede på flade.

TekstkonkurrencenSkriv et essay, en novelle eller et digt om en KONTRAST, som du synes er interessant og relevant i et aktuelt perspektiv. Vær opmærksom på, at en kontrast mellem noget og/eller nogen skal være tekstens tematik. Temaet kan forstås konkret eller overført i et bredere perspektiv; det kan fortælle om noget, der kan op-fattes med sanserne og/eller med følelserne. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på, at teksten fremstår levende og anskuelig og tematisk har en kontrast – kontrasten som omdrejningspunkt. Teksten bør ikke være på mere end højst 1.200 ord, digtet væsentligt kortere.

KONTRAST

A R O S I A4

Vinderbillederne

Albert Warrer Palmer: V21

I nattens lyse mørke

Hvid på hvid og sort på sortDu kigger frem, men ser dog bortFra skyernes tag om dig så lilleDu smiler og griner noget så ilde

Græsset vokser sig højt og grøntDu snubler over noget så køntSom en rose i varmens blide kysOg det stikker lidt ved dit bryst

Du er rød, blå, grøn og gulNu har du vinger som en fuglDanser let ved solens festI regn og slud, voldsom blæst

De pipper og kalderDer opstår rabalderBagved pandelapper og lågI den allerdybeste krog

Vi kaster os ud i samme stundFor livet giver os nu en grundTil alt og intet i Jordens poesiVi ser os tilbage når alt er forbi

Når vinden synger fint og smuktBliver livets rejse til en flugtMen i alverdens larm og støjKravler du op, noget så højt

Farvel og goddag for første gangHimlens mod giver dig en trangDit hjertets banken er ude af taktMen resten svæver med yndefuld pragt

Nyd lyset i dette momentAlt bliver godt, helt bestemtFor vi er af os og er af demMen af dig selv finder du hjem

A R O S I A 5

Sigu

rd E

vald

Thi

ngho

lm: I

nter

sect

ion

Line Frederikke Mols: Lady Lazarus

Vinderteksten

A R O S I A6

Jubilartalen 2018

Kære studenter, kære rektor – kære elever og kære jubilarer.

Jeg holder en kort tale som 50-års jubilar, og det er herligt at se en del kammerater fra årgangen. Jeg er med mine egne 68 år nu blevet fuldt pensioneret denne sommer, og jeg plukker lidt hist og her fra mine erindringer.Vi regnes jo for de berømte 68’ere. Men da vi stod her i jeres sted i 1968, var der endnu ikke kommet nogen følgevirkninger af forårets revolutionære tiltag f.eks. i Paris og Los Angeles. Det kom der først de følgende år. Nu har vi så brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret, og i dag gør mange det til vores arv og udgangspunkt. Jeg selv husker vores gymnasietid som meget præget af en særlig ånd på skolen, som kom fra vores rektor, Aage Bertelsen.

Han var et fantastisk menneske og havde blandt andet under An-den Verdenskrig hjulpet med til at få danske jøder transporteret til Sverige, så de undgik nazisternes koncentrationslejre. Han kendte alle eleverne, og som noget særligt udbredte han den ikkevoldsfilosofi, som udgik fra inderen Mahatma Gandhi og til dels fra en kreds omkring Albert Einstein. Dette foregik i fællestimer for hele årgange, som han stod for. Fællestimerne kunne også indebære, at der var besøg af professionelle mu-sikere, som præsenterede os for nyere musik inden for klassisk og jazz, og selveste den dengang ukendte Paul Simon kom forbi med guitaren og spurgte, om han måtte spille i Olivia Holm Møller-salen. Det blev en fantastisk koncert. Endelig havde rektor Bertelsen et stort hjerte; når vi elever stimlede fuldtalligt sammen i sommervejr og skrålede sangen Frihed er det bedste guld, gav han hele skolen fri. Jeg ved ikke, om den stadig går? Jeg var i 67-68 formand for vores elevforening Hejmdal. Man kom jo lidt nærmere rektor, men han var en retfærdig mand – og da jeg en dag formastede mig til i en vikartime at ryge på en stor cerut, naturligvis påduttet mig af min sidekammerat, kom jeg fluks på kontoret og blev smidt hjem. Det rystede mig totalt, men han tilgav og tog mig tilbage igen efter en uge. Der var bod og bedring i sjælen. Skolen – med rektor Bertelsen i spidsen – var en god skole og gav virkelig et rygstød med frem-ad. Hejmdal blev stiftet i 1864 og i 100-års jubilæumsbogen skrev formand Peter Saugmann: Der er tilsyneladende noget uendelig komisk i, at unge mennesker på 16-19 år skriver digte. Jeg ved ikke, hvad det er, man forestiller sig – ynglinge, som med bølgende manke, indadvendte tæer og sitrende skeløjet stemme fremhulker de udødelige selvskabte strofer om flam-mende kærlighed, selvmord og iskolde bøffer. Den prominente digter Thorkild Bjørnvig, Gjallarhornsfø-rer i Hejmdal – og senere kendt som trofast væbner for Karen Blixen – skriver:

Hejmdal, du fikal vor lyrik,vor første forelskede glæde.Gudernes borggav vi vor sorg

A R O S I A 7

vor længsel, vor ungdom og drøm.Hejmdal, du tog vort hjertesprog,Hejmdal, hav tak for hvert hjerteligt ord.Dræber end tidungdommens id, du vil bevare vort navn.

Sådan var det – det var en digtklub. Fester holdt vi, men det vigtigste var de velbesøgte møder i kælderen i Ny Bygning. Dels havde vi foredragsholdere, mest digtere, men også andre kunstnere. Vi havde bl.a. besøg af dig-terne Svend Åge Madsen og Per Højholt samt forfatteren og maleren Hans Scherfig. Min ven for livet Nik Okkels var næstformand, og han førte den ærværdige protokol Gjallarhornet, faktisk i 2 år. Dette var den vigtigste aktivitet i Hejmdal. Jeg ved ikke, hvordan I digter og udveksler nutildags, når det er med computer og net osv., men vi mødte op med vore håndskrevne lapper med digte. De blev læst op, kommenteret, og så blev de LIMET ind i Gjal-larhornet. Vi – Hejmdal – stod selv for en kunstlejrskole i Herning.Maleren Carl-Henning Pedersen blev spurgt om, hvordan han dog fik malet de kæmpestore kakler, som er i rotunden på Anglifabrikken. Svaret var ligetil: Store kakler – så bruger man store pensler. Også skuespilleren Jens Okking kom ud, og han for-midlede de første læsninger på årets skolekomedie, som var Heibergs Nei. Og vi så en forestilling på Odin Teatret i Holstebro med deres revolutio-nerende bevægelser og mim-

iske udtryksform. En total nyskabelse ved italieneren Eugenio Barba. Vores kendte filminstruktør Nils Malmros var formand for Hejmdal lidt før mig, og mange af Nils’ film tager jo inspira-tionsmæssigt udgangspunkt i det liv, vi havde i skolen og efter skoletid. Jeg værdsætter virkelig den dokumentation. Filmene visualiserede digtene og den tid, vi levede i. Der er nu gået 50 år, siden vi stod her. Og det er gået uhyg-gelig stærkt med IT. Jeg selv regnede på statistiske programmer på computere i 1975, og ordbehandlingen kom ind og var en stor lettelse. Så kom senere de første e-mails – for mig omkring 1992 – vistnok udviklet fra et finsk militærprogram. Vi ved endnu ikke, hvad internettet betyder for vores hjerner og vores psykologi. I er jo en særlig generation, fordi I er født ind i en tid, hvor Jorden er omspændt af internettet. Og det dominerer alt. Mo-

Årets jubilartaler, Lars Linnet 1.z 1965

A R O S I A8

Jubilarhjørnetbiltelefonerne er kommet til, og selv børn har dem. Vi må bevidst holde pauser og lægge nettet og telefonerne til side, og så ser vi hinanden i øjnene og taler sammen. Helt i ånden fra Grundtvig, som gik på skolen i 1798. Der er nu en uacceptabel hård styring af verden, eksempli-ficeret i ledere med egenrådig magt i USA, Rusland, Kina og Tyrkiet. Jeg håber, at I vil nægte at følge og bekræfte ledere med ren magtintention – og i stedet være med til at skabe en verden, der er egnet til, at I og jeres børn får et bedre liv. Det kræver en nødvendig grøn bølge, og det drejer sig om at få bremset befolkningstilvæksten; vi er nu over 7 milliarder på kloden. Jeg håber, at FN får større betydning i processen med at skabe bedre livsvilkår for den brede befolkning på hele Jorden. Til slut: Kig jer lige nu rundt i jeres nære kreds her. Det er vigtigt, at I holder sammen. Det er disse ægte bånd, I senere kan trække på. Husk allerede i dag at få lavet aftaler med jeres nære kamme-rater om, hvornår I ses igen. Og hvis I kan, så tag et sabbatår, og kom ud at rejse nu. Tag det som et opkvalificeringsår.

Lars Linnet

Efterlysning

I forbindelse med 50-året for ungdomsoprøret i 1968 har vi gennemgået skolens arkiver for billedmateriale, men har des-værre måttet konstatere, at vi nærmest ingenting har. Derfor efterlyser vi billeder og andet relevant materiale fra perioden 1960-1975. Materiale fra andre perioder modtages naturligvis også med kyshånd.

Send indskannet materiale (i høj opløsning, min. 300 dpi) til af@akat.dk eller med almindelig post til skolen.

A R O S I A

Da Graf Zeppelin kom til Aarhus

9

»Nordfra og vestfra stævnede Folk i gaar mod Aarhus for at se ’Greven’ knytte en Sløjfe i Luften over den jyd-ske Hovedstad. I Løbet af Formiddagen og de første Eftermiddagstim-er voksede Folketallet i Aarhus ustandseligt. Rutebiler og Tog bragte flere og flere Mennesker til Byen. Samtidig blev Trafiken af Privatbiler paa Landevejene sine Steder foruroligende. Bilerne rullede ind mod Aarhus saa tæt som Per-ler paa en Snor«. Sådan hed det i Aar-huus Stiftstidende 15. maj 1931. Den omtalte ’Greve’ var det tyske luftskib Graf Zeppelin, datidens største af sin slags, som dagen før havde aflagt Danmark et længe planlagt besøg og i et kvarters tid omkring kl. 14 befundet sig over Aarhus. Anled-ningen var initiativet Østersø-året, som skulle knytte Skandina-vien og Tyskland tættere sammen.

Turen var begyndt tidligt om morgenen nær Berlin. Efter en mellemlanding i Travemünde gik det over Rostock og Malmø, før luftskibet ved middagstid fløj i tre store sløjfer hen over

København. Herfra gik det op langs Øresund og videre ind over Hillerød og Sjællands Odde til Aarhus. Og fra Aarhus gik det sydpå langs den jyske østkyst tilbage til Tyskland.

Fra A

arhu

us S

tifts

tiden

de

15. m

aj 1

931

Bigbandets tur til KasselI april var Aarhus Katedralskoles Bigband i Kassel for at del-tage i en international bigbandfestival. Fem begivenhedsrige og fuldstændig forrygende dage passerede hurtigere end selv den hurtigste Straßenbahn, og vi er kommet vel hjem med en fantas-tisk oplevelse i bagagen. Vi ankom onsdag eftermiddag og blev straks mødt med et »Velkommen, har i haft en god rejse?« på lidt gebrokkent dansk fra den tyske bigbandleder Florian. Denne tyske imødekom-menhed, som var gennemgående på turen, har fyldt vores hjerter med en varme, som varede ved i det næste lange stykke tid i den danske kulde. Og det var virkelig hårdt at komme hjem til kulden, for det var virkelig sandt Kaiserwetter alle fem dage. Ikke én sky på himlen og temperaturer på op imod 30 grader. Vejret bidrog til en god stemning blandt alle festivaldeltagere, og fritiden gik med at spise syregrøn Waldmeister-is, badeture i Bugasee og hygge i den lokale Goethe-park. Men vi var jo ikke kommet for at holde fri! Tre bigbands deltog i festivalen: Kassels lokale bigband Big Band der Jakob-Grimm-Schule, Vaskivuori Bigband fra Vantaa i Finland samt os. Vi spillede tre koncerter i ugens løb: torsdag på den lokale folkeskole Heinrich-Schütz-Schule (HSS), fredag på gymnasiet Jakob-Grimm-Schule og lørdag aften afslutningskoncert på HSS. Bigbandets rytmegruppe spillede desuden en fremragende koncert torsdag aften på Teaterstübchen, en lokal jazzklub. Der-udover havde de tyske arrangører planlagt en guidet tur i den smukke Wilhelmshöhe Bergpark samt to workshops i blandede grupper på tværs af bigbandene, hvor vi bl.a. jammede på gaden og lavede nyfortolkede arrangementer på både tyske, finske og danske folkeviser. På trods af kulturforskelle og sproghæm-

A R O S I A

RejseberetningerKulTUR-legatet Gennem årene har Aarhus Katedralskoles Venner støttet studierejser til et væld af byer, og sådan vil det blive ved. Blandt årets legatmodtagere var Bigbandet, 2.a og 2.n, der som kvittering har sendt nedenstående rejseberet-ninger. De øvrige legatmodtageres rejseberetninger kan læses på www.akat.dk under ’AKV’.

10

A R O S I A

ninger var det ikke svært at kommunikere gennem musikken, da alle deltagere var virkelig dygtige. Det tyske bigband havde en ret klassisk swinget bigbandstil og leverede bl.a. en overlegen udgave af Aretha Franklins Natural Woman. Finnerne mindede derimod mere om os med en funky, poppet stilart og spillede bl.a. et virkelig godt, innovativt arrangement af Oasis’ Wonder-wall. Fredag gav det professionelle Hr. Bigband fra Frankfurt desuden et brag af en koncert. Det var både sjovt og lærerigt at høre de andre bigbands, og vi er kommet hjem med en masse inspiration til den de næste års arbejde i bigbandet. Vi boede privat hos værtsfamilier, de fleste af os to og to hos en fra det tyske bigband. Jeg og min bofælle, Aske, blev over-dynget med gæstfrihed og kærlighed fra vores værtsfamilie: Vores værtsmor, Johanna, stod op og dækkede stort morgenbord hver morgen og nægtede prompte at lade os tage opvasken, lige-gyldigt hvor meget vi prøvede. Hvad familien manglede i en-gelskkundskaber, havde de til gengæld i omsorg og næstekær-lighed, og på gebrokkent tysk formåede vi at opbygge en fælles forståelse og humor, som når vi f.eks. hver morgen fik en ’mor-genpølse’ med i hånden, når vi gik ud ad døren. Det var en-

estående at opleve denne gæstfrihed, og vi var slet ikke alene med den oplevelse: Alle bigbandmedlemmer havde en lignende positiv oplevelse. Fredag var vi i øvrigt med vores vært i skole. Hun gik på sidste år i gymnasiet, og det var meget specielt at se, hvordan tysk undervisning forløber. Det var meget analogt – overhead-projektor, kridttavle og ingen computere. Alt foregik i hånden, i slående kontrast til det, vi er vant til hjemme i Danmark. Søndag blev det tid til at tage hjem efter de fem hæsblæsende dage. Det har været en oplevelse for livet, og vi er i ugens løb blevet beriget med kulturelle indtryk og musikalsk inspiration og er desuden kommet meget tættere på hinanden i vores eget bigband. Ydermere har festivalen udvidet vores internationale netværk; jeg er blevet inviteret på saunagus i Finland, og værts-mor Johanna tøvede ved søndagens tårevædede afsked ikke med at sige, at der nok skal være en morgenpølse på køl, hvis Aske og jeg kommer forbi Kassel en dag. Alt i alt en kæmpesucces, som gentages i 2020, når det er Aarhus Katedralskoles tur til at afholde festivalen i Danmark.

Bertil Gregor Norup, Aarhus Katedralskoles Bigband

11

A R O S I A

I Mozarts fodsporAllerede da vi trådte ind i koncertsalen, oplevede vi Wiens kul-turelle storhedstid og blev straks tryllebundet. Vi sad tæt i den lille sal med andre spændte musikinteresserede. Vores øjne var plastret til de omsluttende vægge og loftet, der var udsmykket i overdådig stil. Malerier, som emmede af historie og storhed-stid. Da dørene gik op, stod en kvartet i historiske dragter fra Mozarts tid, og ind bar de deres strygere. Da den første tone blev slået an, blev vi ført på en musikalsk rejse forbi flere af de største komponister, et potpourri af Bach, Mozart og Beethoven, som har sat spor i vores musikforståelse frem til i dag. I det hele taget var den rige kultur i fokus på vores studietur til Wien i marts 2018. De historiske gader og byens internatio-nale politiske position som hjem for et af FN’s hovedkvarterer var i den forudgående historieundervisning blevet understreget flere gange. At se byen i al dens pragt og travlhed gav derfor helt nyt liv til vores forståelse for historien i en af Europas storbyer. Dette gjaldt også den musiske arv, som flere af de store kom-

ponister i tidens løb har efterladt byen med. Efter først at have set Mozarts lejlighed, som er blevet omdannet til et museum, var koncerten i Sala Terrena et perfekt punktum. Et punktum for den musikundervisning, der hjemme i Danmark har varmet op til koncerten og givet os værktøjer til at åbne Mozarts kom-plekse musik. Dette talte både afleveringer, klasseundervisning og besøg af Den Jyske Opera, som gjorde det muligt for os at forholde os til den næsten 200 år gamle musik. Takket være et generøst tilskud fra Aarhus Katedralskoles Venner kunne vi, 21 elever og vores lærere, få godt en tredjedel af de 60 pladser, der var i koncertsalen. Tak til Aarhus Katedralskoles Venner for at have givet os denne koncertoplevelse, som i høj grad har givet os ny indsigt i den klassiske musik, og som har givet stor inspi-ration i en musikklasse som vores. Det var en oplevelse, der i høj grad gav os en følelse af historiens vingesus og en af alle tiders største komponisters tilstedeværelse.

Benedikte, Josefine og Ida, 2.a

12

A R O S I A 13

Barcelona rundt på cykelDet var en unik oplevelse, da vi i 2.n på vores studietur i marts 2018 takket være et legat fra Aarhus Katedralskoles Venner fik mulighed for at cykle hele Barcelonas centrum rundt med to lokale guider fra Ciclo Tour. Studieturen indgik i et AT-forløb om byen med fokus på turisme og modernisme i Barcelona og Catalonien. Cykelturen begyndte tæt ved vores hotel på Placa Reial i hjertet af Barcelona, lige ved Las Ramblas. Iført vores vinrøde studieturstrøjer lyste vi op i gadebilledet og var klar til at udfor-ske byrummet. Fra det gamle industrikvarter El Raval med snævre gader kom vi ud til Barcelonetas åbne havne- og strandområde, som blev udbygget til OL i 1992. Derfra cyklede vi videre op gen-nem den store Ciutadella Park fra Verdensudstillingen i 1888. Efterfølgende blev vi mødt af det ’nye’ kvarter Eixample med brede symmetriske gader, der står som kontrast til det gotiske middelalderkvarters snørklede gyder. Hvert stop på turen blev krydret med guidernes små anekdoter om livet i og historien om Barcelona, hvilket gjorde vores kendskab til byen mere person-ligt. Undervejs stødte vi på forskellige værker af den berømte catalanske arkitekt Gaudí. I udkanten af Eixample betragtede vi på afstand det udskældte hus Casa Milá, der rummer adskillige eksempler på arkitektens inspiration fra naturen, blandt andet

de særlige kædelinjer. Senere på cykelturen kom vi forbi den enorme og stadig ufærdige kirke La Sagrada Familia, som er Barcelonas hovedattraktion. Mesterværket er endnu et eksem-pel på catalansk modernisme, som Gaudí er kendt for, hvor den gloriøse fortid genopdages gennem forskellige kunstneriske retninger. Kirkens tre facader fremstiller henholdsvis føds-len, døden og Jesus opstandelse, hvilket cementerer Gaudís to største passioner: tro og arkitektur. Ud over fascinationen af byens betagende bygninger fik vi efter tre timer som cyklister ud over ømme bagdele et godt overblik Barcelonas geografi og de forskellige kvarterers sær-lige kendetegn. Det kom os til gavn resten af studieturen, når vi skulle orien-tere os og navigere rundt i byen på egen hånd. Her udforskede vi blandt meget andet det ’anderledes’ kvarter Gracías charmer-ende pladser og nød adskillige is på solbekinnede bænke, mens vi betragtede mødet mellem turister og lokale. Vi interviewede også lokale om deres oplevelse af den voksende turisme og alt det, der uundgåeligt følger med af både godt og skidt. Turismen er på ene side en uvurderlig indtægtskilde, og på den anden side øger den priserne på både boliger og dagligvarer. Studieturen blev alt det, vi havde håbet på, en faglig øjenåb-ner og social fornøjelse. Det bliver ikke sidste gang, vi besøger Cataloniens farverige hovedstad, Barcelona.

Cecilie D. og Sigrid, 2.n

A R O S I A14

Togdrif t på SkolebakkenPå Skolebakken har der gennem tiderne været både station og stoppested. Navnet Skolebakken kommer fra Aarhus Katedral-skole. I 1700-tallet opstod der en lille bakke her, da borgerne smed deres affald på stedet. Bakken blev udjævnet omkring 1860, og i stedet anlagdes en promenade, der med tiden blev til gaden Skolebakken. I 1862 kom jernbanen til Aarhus, som blev et knudepunkt for den jyske jernbanetrafik. Det stod hurtigt klart, at der var perspektiver i at benytte jernbanen til at effektivisere trafikken til og fra Aarhus og det nærmeste opland. I kortere og længere perioder har der været nærtrafik via jernbanen mod nord via Grenaa-banen med Skolebakken som en af stationerne. Grenaa-banen var oprindelig en strækning mellem Randers-Ryomgård-Grenaa, åbnet i 1876. I 1925 indførtes lokaltrafik med benzindrevne motorvogne. Ordningen blev meget populær.

Grenaa-banen blev i 2012 en del af Aarhus Nærbane, da den blev lagt sammen med Odder-banen. Nærbanen blev lukket i sommeren 2016, da den skulle om-bygges til letbane. Før ombygningen bestod stationen af et spor langs med gaden Skolebakken og en perron med læskur og bil-letautomat. Ved sydenden af stationen var der en jernbaneover-skæring med bomme for Skibbrovej. Efter ombygningen består stationen af to spor med hver sin delvis overdækkede perron. Overskæringen er fjernet sammen med Skibbrovej, idet området er blevet ombygget, så det indgår i Hack Kampmanns Plads.

Det var forventet, at Grenaa-banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, men på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen udskudt på ubestemt tid. Den første etape mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby blev taget i brug i december 2017. I den forbindelse blev Skolebakken igen stoppested. De første to linjer vil fuldt udbygget komme til at bestå af en nybygget strækning fra Aar-hus til Lisbjerg og Lystrup samt de tidligere jernbaner Odder-banen mellem Aarhus og Odder og Grenaa-banen mellem Aar-hus og Grenaa. Skolebakken Station er nu en letbanestation, der ligger i Aarhus Midtby. Stationen afgrænser den indre by fra havnen.

Skolebakken med rutebil og motortog til Risskov Køreplan for Nærbanenanno 1936

A R O S I A 15

Indkaldelse til generalforsamling i Aarhus Katedralskoles Venner Onsdag 3. oktober 2018 kl. 19.00 i lærerkantinenDagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent 5. Evt. indkomne forslag fra medlemmerne

Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer7. Valg af revisor

8. EventueltMette Møller, formand

Ved generalforsamlingen byder AKV på kaffe/te, kage.

Referat af generalforsamlingen onsdag 11. oktober 20171. Valg af dirigentArne Frier blev valgt og takkede for hvervet. Dirigenten kon-staterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt via Aro-sia, og gav herefter ordet til formanden.2. Formandens beretningFrederik Gammelgaard kom i sin beretning ind på følgende em-ner: Bestyrelsen har overordnet haft fokus på de aktiviteter, som den fast varetager, og fokus på foreningens fremtid. Af de faste aktiviteter kan nævnes uddeling af rejselegater til 2.g-klassers studieture, hvor bestyrelsen i år valgte at imødekomme samtlige ansøgninger. Som altid har klasserne forfattet rejsebeskrivelser om studieturene, der kan læses på skolens hjemmeside. Bestyrelsen har også gennemført både en tekst- og en billed-konkurrence i år under overskriften Byens lys – lysets by. For-manden takkede lærerne i bestyrelsen for deres arbejde med dette. Bestyrelsen valgte at udpege en vinder i tekstkonkurren-cen og fire i billedkonkurrencen. Formanden udtrykte glæder over, at eleverne prioriterer at sende bidrag til konkurrencen i en travl hverdag med masser af lektier og fritidsaktiviteter. Desuden har bestyrelsen doneret præmier til den salmekonkur-rence, som skolen har udskrevet i anledning af reformationsjubi-læet; den vindende salme synges i Domkirken 29. oktober 2017.

Også i år blev Arosia udsendt sammen med skolens årsskrift. En stor tak til Arne Frier og Per Lykke. I år fik skolen for alvor gang i alumneforeningen. Forman-den gav udtryk for, at han ikke anså alumneforeningen for at være en konkurrent til venneforeningen, men et svar på den kendsgerning, at venneforeningen igen har oplevet et markant faldende medlemstal. Bestyrelsen har drøftet dette flere gange, og der er enighed om, at foreningens aktiviteter på den baggrund bør videreføres i sammenhæng med alumneforeningen. Besty-relsens store opgave i det kommende år bliver at sikre denne sammenhæng, således at der senest på næste generalforsamling kan komme et konkret forslag til, hvorledes det skal ske. Frederik Gammelgaard, der har valgt at trække sig fra besty-relsen på grund af nyt arbejde, takkede bestyrelsen og skolens ledelse for 7 gode år som formand og et rigtig godt samarbejde. Også tak til Peter Larsen og Hans Jürgen Hoffmann, der også har valgt at trække sig fra bestyrelsen, for samarbejdet.3. Kassereren forelægger det reviderede regnskabLone Eibye Mikkelsen forelagde regnskabet, der viser et lille overskud. Dette er overskud er trods faldende medlemstal frem-kommet på grund af det forhøjede kontingent. Men foreningens medlemstal er fortsat dalende, og det vil give sig udtryk i fal-dende indtægter over de næste år. Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.4. Fastsættelse af kontingentBestyrelsen foreslog, at kontingentet uændret fastsættes til 200 kr. Forslaget blev godkendt.5. Evt. indkomne forslagDer var ikke indkommet forslag.6. Valg af bestyrelsesmedlemmerDer var fire ledige pladser, og Jette Veigert, Christina Troelsen og Mette Møller blev valgt.7. Valg af revisorRevisor Jens Fahlberg blev genvalgt.8. Evt.Lone Eibye Mikkelsen takkede afgående formand Frederik Gammelgaard for den store indsats for foreningen gennem de sidste 7 år og for det gode samarbejde. Dirigenten takkede for god ro og orden.

Referent: Lone Eibye Mikkelsen

Aarhus Katedralskoles Venner

Resultatopgorelse 1. april-31. marts Kontingenter Renter af bankkonti Gaver Diverse indtægterIndtægter i alt

Legater og præmier Gaver Rådighedsbeløb til rektor Bank, service- og debiteringsgebyr Årsskrift Porto og gebyrer Fortæring Betalingsservice webOmkostninger i alt

Årets resultat

Balance pr. 31. martsAktiver Jutlander Bank, kt. 6612-308126 Jutlander Bank, højrentekonto Aktiver i alt

Passiver Legatmidler pr. 31. marts 2017 Egenkapital pr. 1. april 2016 Overført resultat GældsforpligtigelserPassiver i altEgenkapital pr. 31. marts 2018

57.7000

400360

58.460

32.790240

5000980

3.6037.7801.5493.584

55.526

2.934

68.352151.486219.838

81.857 135.047

2.9340

219.838137.981

Regnskab 2017/2018

Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabetRevisionen har ikke givet anledning til forbehold.Konklusion: Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.marts 2018 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1.april 2017-31.marts 2018 i overensstemmelse med vedtægterne.Statsautoriseret revisionsaktieselskab Rådgivning & RevisionAarhus, 20. april 2018 Jens Fahlberg, statsautoriseret revisor

16 A R O S I A

ResultatsdisponeringBestyrelsen foreslår, at årets underskud på 2.934 kr. overføres til egenkapitalen.

Havnefronten ca. 1910