mavesår hos heste¥r-hest.pdf · minimum 1,5 kg (ts) pr 100 kg hest = 9 kg/dag for en 500 kg hest...
TRANSCRIPT
1
Mavesår hos heste
– hvorfor er det vigtigt?
Nanna Luthersson, dyrlæge, Hestedoktoren I/S
Mavesår: forebyggelse,
behandling og ny viden…
• Hvor udbredt er dette problem?
• Risikofaktorer for mavesår
• Hvordan fungerer hestens mave?
• Symptomer og diagnose
• Foreløbige resultater af
ny forskning
Mavesår –
en menneskeskabt lidelse
Moderne heste under
unaturlige forhold • Unaturligt foder
– Findelt foder
– Sukker / Stivelseholdigt foder
– Store måltider
– Mange timer uden adgang til foder
• Nedsat tyggefunktion
• Mange timer på stald
Forekomst blandt sportsheste
• Først undersøgt hos galopheste – høj forekomst (Hammond et al 1986; Murray et al. 1989; Vatistas et al. 1999)
• Blev vurderet som konsekvens af træning (Murray et al.
1989; Vatistas et al. 1999)
• Væddeløbsheste: >90% aktiv træning / løb
• Distance: 67% (50 km: Nieto et al. 2004), 48%/93% (90-160
km: Yamtzali et al. 2010)
• Western heste: 40% (Bertone 2000)
• Dressur – Spring; 40-60%
Forekomst blandt hobby heste og
avlsheste • Ikke mange undersøgelser
• Stor variation mellem forskellige undersøgelser
– 37% Rideskoleheste (Murray et al. 1996)
– 11% University riding school (Chameroy et al. 2006)
– 51% Pensionerede galopheste (Murray et al. 1996)
– 71% Avlshopper (Le Jeune et al 2009)
2
Dansk Mavesårsprojekt • Hvor mange danske heste har mavesår?
• Er der forskelle afhængig af alder, race, brug, geografi?
• Er der forskelle på de forskellige staldsystemer?
• Risikofaktorer knyttet til fodring?
Mavesårsprojekt
• Alle heste undersøgt om vinteren – effekt af opstaldning og fodring
• Vurdering af foderstand, vægt og tænder
• Gastroskopi
• Informationer om fodring, arbejdsniveau, stævnedeltagelse, folde, adgang til vand og stråfoder, opstaldning, adfærd, andre sygdomme
• Beregning af foder
– Indtag af stivelse, pr. dag og pr. måltid
– Indtag af fordøjeligt grovfoder
Hesteracer i mavesårsprojekt
Breed Number
Warmblood 115 (57%)
Sports ponies 43 (21%)
Icelandic ponies 8 (4%)
Thoroughbred 4 (2%)
Standardbred 12 (6%)
Shetland ponies 4 (2%)
Frisian 1 (0,5%)
Belgian Drafts 3 (1,5%)
Other 11 (6%)
Total number 201
Mavesårsprojekt
• 201 heste undersøgt
• Mere end 8 racer repræsenteret
• Alle aldre repræsenteret (7 mdr – 27 år)
11 avlshopper
36 ungdyr
30 vedligehold – intet arbejde
100 let brug
23 hårdt brug – konkurrence
• Samlet forekomst af mavesår 84%
Forekomst af mavesår
0
5
10
15
20
25
30
35
% o
f h
ors
es
none cat 1 cat 2 cat 3 cat 4 cat 5
Ulcer category
Mavesår sværhed ≥ 1 = 83,6%
Mavesår sværhed ≥ 2 = 52,7%
62
he
ste
= 3
1%
47
he
ste
= 2
3%
33
he
ste
= 1
6%
19
he
ste
= 1
0%
7 h
este
= 3
,5%
33
he
ste
= 1
6%
Risikofaktorer – 5 hovedpunkter 1. Effekt af grovfoderkvalitet
2. Effekt af interval mellem
grovfodermåltider
3. Effekt af stivelse pr dag
4. Effekt af stivelse pr måltid
5. Effekt af vand
3
1. Kvalitet af grovfoder
• Halm som eneste stråfoder, giver 4,4
gange større risikoen for at udvikle
mavesår (≥grad 2)
…disse heste fik max
2 kg hø eller wrap
pr dag
2. Interval mellem måltider
med grovfoder Manglende adgang til grovfoder i ≥ 6 timer i
dagtimerne (06-22)
=> 3,9 gange forøget risiko for mavesår
• Mere end 2 g stivelse/kg kropsvægt/dag
giver dobbelt så stor risiko for mavesår
(≥grad 2)
> 2,4 kg havre for en 500 kg hest!
3. Stivelsesindhold i foder
– pr dag
• < 1 g/kg/måltid = ikke forøget risiko <1,2 kghavre for en 500 kg hest!
• 1-2 g/kg/måltid = 2,6 gange større risiko for mavesår (≥grad 2)
1,2-2,4 kg havre/måltid for en 500 kg hest!
• > 2 g/kg/måltid = 3,2 gange større risiko for mavesår (≥grad 2)
>2,4 kg havre/måltid for en 500 kg hest!
4. Stivelsesindhold i foder
- pr måltid
5. Fri adgang til vand
• Mangel på adgang til vand på folde giver
2,6 gange større risiko for at udvikle
mavesår
Arbejdsniveau – mavesår • Hårdt brug: 26% (≥grad 2)
– (arbejde 6-7 x ugtl, min 1 time/dag plus stævner/transport
>2 gang per måned)
• Vedligehold: 29% (≥grad 2)
(udvoksede heste ikke i arbejde)
• Arbejdsbelastning havde IKKE betydning for
udvikling af mavesår
4
Mavesår var IKKE relateret til…
• Alder
• Køn
• Race
• Opstaldningsformer
• Foldtype (jordfold/græsfold)
Vores konklusioner
• 53% af de undersøgte heste
havde mavesår (≥grad 2)
• Alle heste der indgik i
undersøgelsen var ”raske heste”
• Også et problem hos unge heste
og heste ikke i arbejde
• Foderet har stor indflydelse
– Stivelse, halm og mangel på vand!
Mavesækkens
funktion Fordøjelse af foder
1. Syre
2. Enzymer
3. Gæring ved hjælp af bakterier
Hvid del – gæringskammer
Rød del – syreproduktion
(saltsyre pH 1,5)
Mavesår på overgangen
Hestens mavesæk
Hvorfor får heste mavesår?
1. Risikofaktorer knyttet til spytproduktion
2. Risikofatkorer knyttet til stivelse
3. Risikofaktorer knyttet til grovfoder
4. Risikofaktorer knyttet til arbejde
5. Risikofaktorer knyttet til transport
• De fleste faktorer kan forebygges
- kræver viden og forståelse
5
1. Nedsat tyggefunktion
• Spyt indeholder bicarbonat –
neutraliserer mavesyren
• Kontinuerlig syreproduktion – hesten
spiser det meste af døgnet
• Spyt produceres kun når hesten
tygger på foder
• 3-4 timer efter et måltid –falder pH til
1,5-2
• Mængden af spyt afhænger af
– Størrelse af tyggebevægelser
– Antal tyggebevægelser
Antal og størrelse af tyggebevægelser
afhænger af foder…
1kg korn/müsli:
800-1200 tyggebevægelser
= 3 liter spyt
1kg hø/græs:
3500 tyggebevægelser
= 10-12 liter spyt
2. Stivelse og sukker
i foder
• Bakteriel nedbrydning af stivelse =>
produktion af VFA (syredampe)
• VFA trænger ind i cellerne i den hvide del
• Ødelæggelse af celler – nedbrydning af
slimhindens overflade
• Mavesyren ætser slimhinden mere de
steder hvor overfladen er beskadiget. –
Øget risiko for mavesår
3. Mangel på fibre • Tyggede fibre skaber en tæt
fibermåtte (fibre, spyt og mavesaft.
• => Formindsket mængde af
flydende syreholdig væske i
mavesækken.
• Nedsat direkte kontakt mellem
mavesyre og den hvide del af
slimhinden.
• Fordøjelige fibre har en større
vandabsorption og øget buffer
capacitet.
• Ufordøjelige fibre (halm) skaber
dårligere miljø i mavesækken.
4. Arbejde og
mavesår
1. Arbejde med meget høj intensitet = øget risiko
for mavesår
2. Max lunge capacitet = Den hvide og røde del
presses sammen og syre direkte i kontakt
med den hvide del
3. Faste før arbejde = forstærket risiko og ingen
beskyttelse af slimhinden.
• Markant nedsat risiko: giv 2-300 g snittet
lucerne, 30 min før træning / arbejde (Sykes et al 2015)
5. Transport og mavesår
1. Transport betyder ofte stress (Cortisol)
2. Transport kan betyde dehydrering
3. Transport er nedsat tyggetid (=nedsat
spytproduktion)
Transport over længere
afstande af unge dyr
betyder øget
risiko for mavesår
Brug viden til at gøre
transporten bedre
6
Hvordan kan vi genkende
mavesårshesten?
• Lavgradige men kroniske smerter
• Store individuelle variationer i hestens
måde at vise smerter
• Lang adaptationsperiode – hesten
vænner sig til at det gør ondt
• Hesten er påvirket men ofte vil ejeren
først genkende symptomer når hesten
er kommet i behandling
Symptomer på
mavesår
• Nedsat ædelyst
• Vægttab
• Mat pels
• Ændre adfærd, negativ, aggressiv, passiv
• Gjordkramper
• Diarré
• Krybbebidning
• Hyppig kolik, unormal position (urinering)
• Perforerende mavesår – peritonitis - død
Kliniske symptomer
• Nedsat præstation er det overordnede problem med mavesår – Indirekte effekt:
• vægttab, ændret adfærd
– Direkte effekt • Mavesmerter
• Nedsat udholdenhed (human GERDs)
– To epidemiologiske studier • Mavesår forbundet med nedsat præstation i forhold
til det forventede
– Ét kontrolleret studie (løbebånd) • Behandling af mavesår forbedrede
præstationsevnen signifikant (udholdenhed og hastighed)
Kliniske symptomer
• Stor variation på sværhedsgrad og
varigheden af kliniske symptomer (Luthersson et al
2009)
• Ingen sammenhæng mellem sværhedsgrad
og graden af kliniske symptomer (Luthersson et al
2009)
Symptomer –
ungheste
• Nedsat ædelyst
spiser langsomt
• Vægttab
• Dårlig udvikling af muskler
• Kedelig pels
• Ligger meget ned
• Begyndende
krybbebidning
Symptomer på mavesår hos føl
• Diarré
• Kolik, rastløshed
• Ligger på ryggen
• Savler
• Skærer tænder
• Patter hyppigt
• Nedsat ædelyst
7
Hvordan stilles diagnosen?
• Kan ikke ses på hesten
• Blodprøver kan ikke bruges
• Fæces prøver kan ikke bruges (Succeed®)
• Gastroskopi – kiggertundersøgelse af mavesækken
Gastroscopic
examination
• 3 meter scope – viser hele mavesækken og den forreste del af tyndtarmen
• Faste i 15-18 timer
• Ingen strøelse – alternativt en mundkurv
• Let bedøvelse – ikke meget ubehageligt for hesten
Scoring: Grade 0-4
O
I
II
III
IV
Medicinsk
behandling • Stoppe produktionen af
mavesyre – Omeprazol
• Heling af mavesår
• Få hesten til at æde igen
• Behandling i minimum 4
uger – op til 12 uger
• Undgå efterfølgende
tilbagefald
• Medicinen virker kun så
længe den gives….
Mavesår har en stor helingsevne
• Kan forsvinde i løbet af 4-6 uger ved
ændret miljø i mavesækken
Grad IV Grad 0-I, 5 uger senere
Fodring og
Mavesår
Forskningsprojekt i Madrid
Formål:
1. at undersøge effekten af ændret/optimal fodring
på helingen af mavesår
2. At undersøge effekten af ændret/optimal fodring
på tilbagefald af tidligere mavesår
8
Fodring og
mavesår
• Undersøgt 150 heste i Madrid – Galopheste,
Springheste, HorseBall heste og dressurheste (5
træningscentre)
• 64 heste med betydelige mavesår (32 par) indgik i
selve undersøgelsen
• Den ene halvdel fortsatte på uændret fodring
• Den anden halvdel på forbedret fodring
• Gastroskoperet 3 gange på 10 uger
• Vurdere forskel på de to grupper
Foreløbige resultater:
Væddeløbshestene
• Af 27 galopheste undersøgt var kun 1 uden sår
• De fleste så stadig OK ud – lidt tynde men ikke unormalt for
denne type
• Fodringsrutiner ikke gode:
aftenfoder kl 18.00, morgentræning kl. 07.00 og første
morgenfodring kl 10.00
= daglig faste i 16 timer plus hårdt arbejde
1. 96% havde mavesår (grad 3 og 4)
2. Mavesår faldt til 12,5% (grad 3 og 4) efter 4 ugers behandling
3. Mavesår var på 31% efter 6 uger med kun ændret foder
Foreløbige resultater
Rideheste
• Ridecenter med 55 heste
• Mange problemer:
vægttab, hyppig kolik, diarré, svært ved at bygge muskler,
manglende energi, krybbebidning
• 1. besøg viste at 82% af hestene havde sår grad 2, 3 og 4
• Efter 4 ugers behandling (plus foder) var det nede på 8%
• Efter yderligere 6 uger på kun ændret foder var det på
25%
• Sår i den glandulære del viste yderligere forbedring efter
6 uger på ændret foder (fra 33% til 25%)
• Ingen kolik, diarré stoppede, blev pænere og mere energi
Hvordan skal mavesår
forebygges? • Brug store mængder godt grovfoder:
minimum 1,5 kg (TS) pr 100 kg hest = 9 kg/dag for en 500
kg hest
• Hvis hesten kan administrere det – frit govfoder
• Hyppige måltider: undgå at hesten står uden noget (maks 2
timer ad gangen i dagtimer)
• Undgå korn og foder med højt stivelseindhold
Max 2 g stivelse/kg hest/dag
Max 1 g stivelse/kg hest/måltid
• Brug gerne snittet lucerne (chaff) blandet op i kraftfoder
• Brug olie, 3-5 dl/dag hvis der er brug for ekstra kalorier
• Adgang til græsfolde hvis muligt
• Aldrig træne på tom mave (evt. lucerne inden træning)
Forebyggelse er altid bedre
end helbredelse!