markant 3 2011

36
KRISTENDOM LIGHT? # 3 SEP 2011

Upload: ymca-denmark

Post on 07-Mar-2016

243 views

Category:

Documents


5 download

DESCRIPTION

Medlemsmagasin for KFUM og KFUKs medlemmer i Danmark

TRANSCRIPT

Page 1: Markant 3 2011

Kristendom light? # 3

sep2011

Page 2: Markant 3 2011

2

Markant nr. 3

Årgang 1 · september 2011Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Udgiver

KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.

Abonnement

200 kr. Magasinet er gratis for med-lemmer af KFUM og KFUK.

Annoncer

Kontakt Thomas Godsk Larsen på [email protected]

Deadlines

Markant nr. 4/2011 udkommer ultimo november (deadline 24.10)

Layout

Rasmus [email protected]

Tryk

Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Oplag: 4.500

Forsideillustration

Otto Dickmeiss

KFUM og KFUK i Danmark

Valby Langgade 19 · 2500 ValbyTlf.: 3616 6033Mail: [email protected]: 3 00 73 32

Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00 - 16.00. Fredag 9.00 - 15.00

Generalsekretær

Kirsten Lund [email protected]

Administrationschef

Gorm Skat [email protected]

Formand

Ole Bjerglund [email protected]

Kristendom light?

Helle W. Elmholdt [email protected] kristen er du? Det er et spørgsmål jeg har fået utallige gange, og jeg bru-ger ofte KFUM og KFUK til at forklare mit ståsted. Jeg argumenterer for, at man ikke kan sætte sit forhold til Gud på en skala, men betyder det så at man enten er kri-sten eller ikke er kristen? Jeg har stadig ikke fundet svaret selv, men mine samtalepartnere mener af og til, at de har svaret. Nogle sætter mig i en bås som "hende den kristne", men jeg har også oplevet det modsatte. "I mine øjne er du ikke kristen" fik jeg at vide af en stu-diekammerat. Begge dele provokerer mig, for jeg vil ikke sættes i en kasse!

Filip Hove [email protected] light? - er et kryptisk spørgsmål som jeg håber, kan skabe debat og bevidstgørelse om kristendommens udtryk i foreningen.Kristendommen kommer for mig til udtryk på man-ge forskellige måder og i mange forskellige sam-menhænge. Mennesker er forskellige og derfor er

der brug for forskellige tilbud og tilgange.Trekanten i logoet opsum-merer det meget godt for mig – der skal være noget for ”Ånd, sjæl og legeme”

Lasse Nicky Nybo [email protected] Kristendommen bliver ”light”, når vi kun snakker aktiviteter og projekter for "os selv". Omvendt er KFUM og KFUK kristen-dom Max, hvis vi tør tage troen op fra rodebunken på gulvet.

Henrik B. Videbæk [email protected] og KFUK er en blanding mellem ople-velser og kristendom. Nogle gange er oplevelser indgang til kristendom og andre gang er kristendom indgangen til oplevelser. Jeg synes vi i KFUM og KFUK har et skønt blandingsprodukt.

Bessie Rauff [email protected] har brugt min som-mer på at rejse rundt i Indien, hvor jeg bl.a. besøgte YMCA i Madurai og "vores lektiecafe". Her oplevede jeg, at hundre-devis af børn fik en markant bedre skolegang og lidt plads til leg og sjov - hjulpet godt på vej af KFUM og KFUKs opbak-ning. Der var ikke noget "light" over den oplevelse på lektiecafeen, som alle KFUM og KFUKere i Danmark har hjulpet til verden - tværtimod.

Marie Munk Povlsen [email protected] og KFUK er ikke kristendom light, det er kristendom for mig. Det er vores vision at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud, og at Gud tror på dem - at Gud tror på os betyder, at han skænker os troen og dens fælles-skab med andre troende. K'et er det vigtigste i vo-res forening, og det som giver mig lyst og mod på at engagere mig.

Kirstine Stensig [email protected] har aldrig været ”light” for mig at være i KFUM og KFUK. Men jeg ved, at mange synes, at det er light… Jeg har tænkt over, at det måske er fordi de mener, der bliver sat for få ord på kri-stendommen i KFUM og KFUK. Men jeg har slet ikke brug for alle de ord hele tiden. Jeg er kom-met i andre foreninger, hvor der var alt for mange ord, og der kunne jeg ikke holde ud at være i læng-den. Hvis det er at være light, så kald mig light.

Peter Vittrup [email protected] morges hørte jeg et indslag på P1 om Indre Mission. Det var fra en bibelcamp, hvor nogle unge bad sammen i en campingvogn, og her kunne man godt tænke, at okay… Måske er vi an-dre lidt mindre kristne? Jeg mener bare ikke det hænger sådan sammen. Fint med et inderligt gudsforhold, men Kristus udfordrer os til handling.

Hvad mener redaktionen?

Markant søger ny redaktionssekretær – er det noget for dig? Se stillingsopslaget på www.kfum-kfuk.dk/job.

Page 3: Markant 3 2011

Faglig

hed, ko

mp

ete

nceud

vikling, fo

rkæle

lse o

g s

ocia

lt sa

mvæ

r

KURSUS 11 er din kursusweekend og dækker dine behov.

KURSUS 11 er for dig, der er medlem af KFUM og KFUK. Dig der arbejder som frivillig. Dig der er leder. Dig der sidder i bestyrelser og udvalg. Dig der kommer i Unge Voksne. Dig der er med til at udvikle arrangementer. Dig der er nysgerrig. Dig der ønsker at udvikle dine kompetencer. Dig der sætter pris på høj faglighed. Dig der gerne vil sammensætte din helt egen kursusweekend. Dig der gerne vil lære. Dig der godt kunne tænke dig at blive forkælet i en weekend. Dig der gerne vil sparre med andre. Dig der gerne vil dyrke fællesskabet. Kort sagt: KURSUS 11 er for dig!

Se også bagsiden!

Aldersgruppe 18+

Sted Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

Dato 18.-20. november 2011

Du er også velkommen til at deltage bare en enkelt dag

Kursuspris 1500,- (husk at søge støtte ved din lokale forening)

Sidste tilmelding 26. oktober 2011 (Gebyr ved for sen tilmelding: 250,-)

Tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

Ved spørgsmål Kontakt os gerne på [email protected]

Alle priser er pr. person

Find os også på www.kfum-kfuk.dk/kursus11 eller på

Facebook ved at søge efter KURSUS 11

Page 4: Markant 3 2011

4

God debat på Facebook

Igen er læsere af Markant gået til tasterne for at debattere på Face-book. I hvert nummer af Markant stiller vi et spørgsmål til et hovedbe-styrelsesmedlem, og lægger op til videre debat på Facebook. Sidste nummers spørgsmål til hovedbestyrelsen var ”Er landsbevægelsen nærværende nok for de lokale foreninger?” Det spørgsmål har skabt debat online.

Her bringer vi et udpluk af kommentarerne.

majKen sKjølstrup

Simon Rasmussen siger, at det er billigt at beklage sig over, at distancen til landsbevægelsen er for stor, når man hverken har søgt på kfum-kfuk.dk for oplysninger, eller sat sig ind i medlemsportalens muligheder.

Jeg mener, at det er billigt af HB og resten af os der er engagerede på landsplan at sige, at ansvaret ligger primært hos de lokale foreninger.

BjarKe nees Det skal efter min mening være landsbevægelsen, der ”bevæger” sig ud lokalt og ikke omvendt. De lokale kræfter skal ikke komme krybende og bede om hjælp fra Valby Langgade, nej de skal have det ene tilbud

efter det andet, for landsbevægelsen skal vise, at man vil KFUM og KFUK lokalt!

nicolai diemer

Preben Nielsen, har du nogle konkrete forslag til, hvordan landsbevægelsen bedre kan ”komme ud over rampen og være der, hvor tingene sker”? Ikke, at jeg selv er idéforladt, men jeg vil utrolig gerne samle på

inspiration!

preBen nielsen

Vi skal da dels fortsætte i det spor vi er i. Og samtidig fokusere på den personlige del. Og arbejde med, mær-ke efter, det der rører noget i det enkelte menneske. At vi spørger dem vi er sammen med, og handler med det

samme. Vi skal være meget opmærksomme, og generere strukturer der er mobile, eller noget i den retning, jeg kan ikke lige finde ordene :-)

Du kan læse debatindlæggene i deres helhed, se flere og selv deltage i debatten på facebook.com/markantweb

Noter

Sommeren har været fyldt med gode tilbud fra KFUM og KFUK. Og det takket være en masse engagerede, nærværende og til tider skrupskøre ledere. Her er et lille udpluk af billeder fra sommerens vilde events. Fotos af Thor Heldager Strange, Alex Dahl Jensen, Bjarke Buhl og Daniel Langgaard.

Tak for en god sommer!

Page 5: Markant 3 2011

5

Børneklubledere er nøglepersoner i optakten

Af Evan Johansen

Gennem næsten et år har udvalget for Børnefestival 2012, fra 13. – 15. april i Vejle, og de mange underudvalg arbejdet intenst på at skabe en Børnefestival, der bliver en fest for de godt 1000 børn – der forventes at besøge Vejle.

Temaet for 2012-festivalen bliver: Mission – jagten på det forsvundne tegn. At det handler om kristne symboler og tegn ligger fast, men mere kan ikke afsløres på nuværende tidspunkt. Nu er det din tur som leder til at træde ind i fællesskabet af folk, der arbejder på at få mange børn fra klubberne med til Vejle. Du er en vigtig brik i PR-arbejdet. Brug nogle af efterårets møder til at give små dryp om det, der venter i Vejle til april. Det er vigtigt at motivere børnene, og du er den der har tættest kontakt til ungerne, og derfor en nøgleperson.

Allerførst skal du reservere datoerne i din egen kalender, så du er sikker på at kunne være med – det betyder jo alt for børnene, at deres egne ledere er deltagere.

Velkommen til medarbejderskab på Børnefestival 2012 – følg løbende med på www.boernefestival.dk

Få et foredrag om palæstina I juli måned forlod ni unge danskere deres hverdag her-hjemme, for at rejse til Israel og Palæstina. De deltog i KFUM og KFUK’s rejse Journey for Justice, der er en international solidaritetsrejse. Og det var en rejse, der gav et indblik i livet for de lokale israelere og palæstinensere. ”Området er, trods sin lille størrelse, alt for ofte i medierne grundet det spændte og komplekse forhold mellem de to befolkningsgrupper – israelerne og palæstinenserne. Vi har fået en masse viden og oplevet mange utrolige aspekter ved området,” fortæller rejseleder Cecil Skovløber. Oplevelserne i Palæstina har nu fået gruppen til at tilbyde, at komme ud i lokale KFUM og KFUK foreninger og holde et foredrag, oplæg eller andet.

”Vi er ivrige for at komme ud og holde oplæg om vores ople-velser, og for at diskutere situationen i Israel og Palæstina,” fortæller Cecil Skovløber.

Hvis det har interesse, så kan Cecil Skovløber kontaktes på [email protected] eller 30328848.

De ni unge der var med på Journey for Justice, skrev en blog mens de var af sted. Se den på journeyforjustice.wordpress.com

boernefestival.dk

Noter

Page 6: Markant 3 2011

Foto: Rasmus M

ikkelsen

Foto: Jesper Nord

Page 7: Markant 3 2011

7

Hvilke udfordringer giver det?

KFUM og KFUK er en Kristen Forening for Unge Mænd og Kvinder. En forening af kristne der arbejder for en fantastisk modig vision om, at ”børn og unge skal vide at de kan tro på Gud, og at Gud tror på dem”. Det er en modig vision, ikke kun fordi der ikke følger en konkret manual med, men i ligeså høj grad fordi vi som medarbejdere i vores fælles forening, er givet så vidt forskellige talenter. Ikke desto min-dre får vi stablet det ene fede arrangement efter det andet på benene, og dermed skabt rum for at give det med Gud videre.

Men får vi så rent faktisk givet budskabet videre? Eller for-svinder det hele i flotte sceneshows og vilde aktiviteter? Er Gud med når vi rappeller ned fra en silo, og skal man sige Jesus for at gøre det helt rigtigt?

Ligeledes oplever jeg som frivillig i KFUM og KFUK en vis forvirring omkring – eller måske endda berøringsangst for, at finde ud af hvad det indebærer at være i et nærværende og inddragende trosfællesskab. Modsat bliver jeg som så mange andre, nemt opslugt af de spændende arbejdsfæl-lesskaber for visionen, og så træder det med Gud og Jesus måske nok en smule i baggrunden.

Vi står som organisation og medlemmer overfor en blivende udfordring her, som meget markant kan fremføres sådan, at vi som ungevoksne frivillige først og fremmest fungerer som arbejdsfællesskaber for opfyldelse af visionen, og kun der-næst fungerer som trosfællesskaber. En prioritering der be-stemt har sine fordele, men også ulemper, som her samles i et kritisk spørgsmål om, hvorvidt KFUM og KFUK er blevet kristendom light, fordi vi handler mere end vi tror sammen?

Kristendom light er et todelt begreb og skal forstås i denne sammenhæng: at en forening, der som overordnede ramme bekender sig til kristendommen, og ikke vil fælde dom og ej heller stille kritiske spørgsmål til lederne, får sværere ved at give det med Gud videre på sigt. Light delen af begrebet skal forstås på den måde, at ”smagen” næsten er den samme, men at indholdet er ændret.

For at åbne op for diskussionen om, om KFUM og KFUK er kristendom light og hvilke udfordringer det giver, har vi i denne udgave af Markant søgt forskellige udsagn…

"Man er kristen når man tror på Gud, og så kan man nøjes med at gå i kirke engang imellem." - Mathias Sørensen, 15 år, del af Markants ekspertpanel.

"Jeg ville have ønsket, at der i KFUM og KFUK var endnu mere fokus på kristendommen - det, der har med Jesus at gøre, det som han gjorde på korset." - Niels Ole H. Sørensen til spørgsmålet "Hvad tænker du om kristendom og KFUM og KFUK?

… for det der er på spil er K’ets position i KFUM og KFUKs arbejdende leder -, udvalg - og bestyrelsesfællesskaber.

På vegne af redaktionenLASSE NYBO

TEMa:

Kristendom light?

Foto: Rasmus M

ikkelsen

Page 8: Markant 3 2011

8

En fraskilt landssekræter var dråben

Som en del af KFUM og KFUK’s fællesbesty-relse, som det hed dengang, og siden hen for-mand, var teolog Ivar Brændgaard med i forreste linje, da KFUM og KFUK blev en selvstændig bevægelse tilbage sidst i 70’erne, og op gennem 80’erne udviklede sig som organisation. I fælles-bestyrelsen for KFUM og KFUK var Indre Mission dengang repræsenteret, men det fik altså en ende tilbage i 1978.

’Det hænger sammen med, at KFUM og KFUK på det her tidspunkt formaster sig til at ansætte en landssekretær, der var fraskilt. Indre Mis-sions bestyrelsesmedlemmer truede øjeblikke-ligt med at træde ud af Fællesbestyrelsen, hvis KFUM og KFUK gennemførte denne ansættelse. Og det gjorde de så, da fællesbestyrelsen stod fast’, fortæller Ivar Brændgaard.

Selv om hændelsen blev afgørende, var bruddet dog ikke noget der skete fra den ene dag til den anden. Det var en udvikling der var undervejs i længere tid. Gennem de foregående ti år havde der været spændinger mellem Indre Mission og ungdomsorganisationen.

’Det her var blot dråben der fik bægeret til at flyde over. Nogle steder var IM utilfredse med KFUM og KFUK’s linje, og så havde de nogle unge mennesker, som de tillod at lave Indre Missions Ungdom. Og der gik snakken så på, at det var jo ikke det Indre Mission skulle – KFUM og KFUK var sådan set Indre Missions ung-domsarbejde. Da IM’s egen ungdomsbevægelse begyndte at blive dannet, så var der ligesom en begyndende skisma mellem KFUM og KFUK og Indre Mission.’

Det, der skilte de to bevægelser var, hvad der dengang blev beskrevet som KFUM og KFUK’s

kulturåbne linje. En linje, der var kendetegnet ved en anderledes tilgang til kristendommen og kulturen. ’Vi var ikke først og fremmest besindet på at lave omvendelseskristendom, men vi tog vores opgave mere og mere som en undervis-ningsopgave, der skulle føre børn og unge til Kristus, som det hed i formålsparagraffen. Og så ønskede vi at give børn og unge et oplevelsestil-bud som vi synes hørte tiden til. Kultur var noget fy i Indre Mission – det skulle man ikke blande sig i. Mens man i KFUM og KFUK havde et helt andet syn på det.’

Hårdt, brutalt og forfærdeligt

Adskilllelsen var dog ikke nogen nem sag. Den strakte sig over ti år efter kulminationen i 1978, før der kom mere ro på. Som formand i fællesbe-styrelsen fra 1982 rejste Ivar Brændgaard i en stor del af 80’erne rundt i landet og besøgte de mange foreninger.

’Det var hårdt, brutalt og forfærdeligt. Mange steder – især ude på landet – hang KFUM og KFUK og Indre Mission stadig sammen. Og alle steder skulle de så til at tage stilling til, hvad de ville. Der var mange der var uenige i adskillelsen og mente, at vi fortsat skulle holde sammen. Nogle af dem, der især var problematiske var alle de høj- og efterskoler, hvis bestyrelse var ligelig delt mellem Indre Mission og KFUM og KFUK. Det oplevede jeg selv som forstander på Haslev Udvidede Højskole, hvor IM trådte ud i 1985.’

Selv om der skete ændringer rundt omkring, var tankerne om, hvad KFUM og KFUK skulle være, langt henad vejen en videreførelse af, hvad KFUM og KFUK tidligere havde været. Det aktive børne- og ungdomsarbejde skulle forsætte.

’Visionen var at være en kulturåben kristen ungdomsbevægelse, hvor vi ikke bare havde bibeltimer og forkyndelse, men hvor man også spillede en aktiv rolle i alt det andet ungdoms-liv unge og børn nu havde - samtidig med at kristendom fyldte meget. Programmerne i KFUM og KFUK havde jo i mange år, også da jeg var KFUM-dreng i 60'erne, alle mulige forskellige programpunkter med andagter hver gang, men kun med bibeltime engang i måneden.’

Udviklingen frem til i dag

Om KFUM og KFUK præger kulturen på samme måde i dag, som tidligere, vil Ivar Brændgaard, overlade til den nuværende formand og generel-sekretær, at svare på. Men han peger på, at der er træk der fører frem til i dag.

’I KFUM og KFUK tror jeg der er store forskelle mellem land og by. Der er stadig nogle steder, hvor jeg er ude at tale, hvor jeg kan mærke, at det præg som Indre Mission satte dengang kan genfindes. Men i de store byforeninger i særde-leshed og også mange steder på landet er det den KFUM og KFUK-linje, der blev trukket tydeligt frem i løbet af 1970’erne som stadig er gængs.’

Her godt tredive år efter bruddet, ser Ivar Brænd-gaard tilbage på en tid med oprør og stærke holdninger, hvor en udvikling blev sat i gang.

’Vi var virkelig i oprør imod Indre Mission – vi fik vores egen sangbog. ’De unges sangbog.’ Det blev et vældigt oprør, skønt vi stadig havde mange salmer, der var Indre Missions-præget, var der kommet så mange nye, at man nu ikke længere kunne synge af den samme sangbog. Siden den første sangbog er der sket en stor ud-vikling. Gennem redigering af sin sangbog er en bevægelse med til at tegne et billede af sig selv. Spørgsmålet er, om man er kommet lidt for langt over i den anden grøft i forhold til Indre Mission? For mig er det stadigvæk vigtigt, at KFUM og KFUK er en bevægelse der vil føre børn og unge til Kristus, og pege på hvad der er det vigtigste i livet’, - slutter Ivar Brændgaard engageret.

EN KuLtuRåBEN FoRENiNgHistorie, der hænger ved

Efter mange år som indre Missions ungdomsbevægelse, blev KFuM og KFuK i 1978 ’sin egen’ organisation. En udvikling, der har sat sit præg på, hvordan KFuM og KFuK tager sig ud i dag. Markant har opsøgt den tidligere formand ivar Brændgaard til en snak om, hvad der egentlig skete dengang i 70’erne og, hvordan dette trækker en linje frem til nu.

ivar Brændgaard er direktør for TV/MIDT-VEST. Han er tidligere forstander på Haslev Udvidede Højskole (1980-1988) og med-lem af KFUM og KFUK i Danmarks Fællesbestyrelse (1978-1988) - blandt andet som organisationens formand (1982-1988).

Af Henrik B. Videbæk

Page 9: Markant 3 2011

9

Et kor i 1976 - en brydningstid for KFuM og KFuK

Page 10: Markant 3 2011

10

Hvad tænker du om kristendom og KFuM og KFuK?

Niels Ole H. Sørensen Præst i Randers husmenighed tidligere aktiv i KFuM og KFuK

Jeg har utrolig meget godt med fra tiden i KFUM og KFUK, og stor respekt. Men jeg ville have ønsket, at der i KFUM og KFUK var endnu mere fokus på det centrale i kristendommen – det, der har med Jesus at gøre, det som han gjorde på korset. Jeg savnede, at det blev mere personligt.

I min tid i KFUM og KFUK havde jeg mere et fritidsforhold til det med troen, men jeg har svært ved at sige om det er foreningen, eller om det bare var mig, der var lidt tungnem. Der er meget udenoms-snak, og det er godt nok, hvis man vil være med til nogle aktiviteter, men man kunne fokusere mere på tro og omvendelse, og hvad det betyder at tjene Jesus.

Det begyndte på et tidspunkt at nage mig lidt, at man som folkekirkelig forening har et skel imellem kirken om søndagen, og foreningslivet en gang om ugen - i modsætning til Bibelens model med integreret forkyndelse, me-nighedsfællesskab og udadrettet mission. Det - og et ønske om mere bibeltro forkyndelse i kirken - var bl.a. det der gjorde, at jeg slog over i et frikirkeligt miljø.

Jeannette Nybo Medlem af KFuM og KFuK og en del af iMu, Hammerum

I KFUM og KFUK er vi vildt gode til mange ting, og vi er gode til at få mange med, men jeg synes vi som ledere skal være bedre til at turde tale om kristendom. I IMU snakker man om kristendom næsten hver gang, og man har hver især tid til at fortælle om, hvad der rør sig i ens liv. Der er frimodighed, og folk er gode til at komme med personlige tanker om tro.

Ofte er vi i KFUM og KFUK gode til at stille mange spørgsmål om tro, men nogle gange er vi tilbagehol-dende med selv at mene noget. Det er vigtigt, at vi som ledere tør mene og sige noget – ellers er det svært for de unge, at have noget at spille op imod.

Man burde måske lære børn og unge lidt mere om, hvad der står i Bibelen. Man kender bibelhistorier, men der er mange ting man ikke har hørt ret meget om. Man kunne samtidig opfordre de unge til selv at læse i Bibelen.

Louise Dalskov Nielsen ten Singer Roskilde, ikke-kristen familiebaggrund

Da jeg startede i KFUM & KFUK i 8. klasse fandt jeg ud af, at kristen-dom var meget andet, end det jeg hidtil havde lært i kirken. Kristen-dommen kan forstås på mange må-der. Den første aften jeg var med i Ten Sing blev der holdt en andagt over Pink’s nummer ’God is a DJ’, og jeg tænke – hvor er det fedt, at der her er nogle unge mennesker, der er sammen om kristendom-men, og taler på en anden måde end henne i kirken. Unge der taler om tro og ikke mindst tvivl.

KFuM og KFuK har i det hele taget spillet en afgørende rolle gennem min ungdom. Her fandt jeg et fantastisk fællesskab, og derfra har jeg min kæreste og en del venskaber.

Jeg ved ikke helt om jeg kan kalde mig kristen, måske tror jeg bare på noget, der er større end mig selv. Jeg holder, om ikke andet, utrolig meget af kristendommen, det kristne budskab og de kristne traditioner. KFUM og KFUK, tror jeg, kunne gøre mere for at trække unge med en ikke-kristen baggrund til, men jeg har svært ved at sige hvordan. Ikke-kristne har mange fordomme om kristendom, eller også er det bare sådan vi forestiller os det.

Jonas Nyrup Aktiv i ten Sing odense, med til at planlægge teenEvent

Hvis jeg kort skal beskrive KFUM og KFUK er det en forening med et kristent grundlag, hvor der er plads til alle. Der er mange forskellige holdninger og rum til diskussion. Man kan også være med i KFUM og KFUK uden at være troende. For mig er det netop vigtigt, at KFUM og KFUK ikke bliver et snævert fællesskab. Det styrker ens egne holdninger at man ved, hvordan andre tænker forskelligt fra én selv.

Jeg tror faktisk også man kunne forestille sig Ten Sing uden et kristent grundlag. Det handler jo meget om at spille musik og lave drama. Måske er det tilfældigt, at det netop er i KFUM og KFUK, at Ten Sing er opstået. Samtidig er jeg bevidst om, at Ten Sing fungerer rigtig godt som en del af KFUM og KFUK, bl.a. fordi det er verdens største ungdomsorganisation.

Kristendommen er ikke altafgø- rende for, hvorfor jeg er med i KFuM og KFuK. Jeg har mange gode oplevelser og venner fra KFuM og KFuK, og jeg synes det er rigtig sjovt at lave ungdoms- arbejde og se, hvordan unge udvikler sig både musikalsk og personligt, og det er det, der betyder noget for mig.

Page 11: Markant 3 2011

11

i alle organisationer er der spørgsmål, som ingen rigtig tør diskutere. Markant tager i hvert nummer trolden ved halen, og trækker den frem for et medlem af KFuM og KFuK i Danmarks Hovedbestyrelse.

Hovedbestyrelsen svarer

Svar:Som spørgsmålet er stillet i temaet, lyder det som om at light er noget dårligere end den ægte vare, handlede det om cigaretter, pastasovs eller sodavand, så ville lightbetegnelsen beskrive noget sundere end den originale vare. Udviklingen af lightversionerne er vel også en historisk betinget ting. Øget indsigt viser, at tjære, fedt og sukker eksempelvis er usunde, og teknologien gør det muligt at erstatte dem med noget andet. Jeg ønsker ikke at lave den analogi, at kristendommen har vist sig usund og vi derfor udskifter bestanddele, men måske kan vi gå så langt som til at opdage, at kristendom-men såvel som vores fællesskab i KFUM og KFUK forandrer sig, dialektisk eller evolutionært, og at vi aldrig må undsige os fornyet indsigt og nye kulturelle betingelser, når vi skal placere vores bevægelse relevant i verden. Så ja, måske et KFUM og KFUK som er lettere, men også en bevægelse som er mere åben, tilgængelig og tættere på den verden den spil-ler sammen med.

Den verden har mere brug for vores arbejde end vores ord - særligt når vi kun snakker om os selv, vores forhold til vores egen bevægelse eller vores eget forhold til vores Gud. En indadvendt, selvtilstrækkelig og ikke særlig frugtbar debat. Lad os nu komme videre fra at rode rundt i hvornår vi er gode nok kristne, og frem til hvornår vi er gode nok mennesker… og gode nok frivillige.

Denne sommer var jeg til World Council hos YWCA - 800 kvinder fra hele verden, som jeg delte bevægelse med. Bortset fra smukke morgenseancer og sporadiske “God bless you” var der ikke megen snak om Gud de dage, men der var meget snak om verden, og hvad den har brug for. Og jeg er ganske sikker på, at selvom de ikke snakker så meget om det, er ingen af disse kvinder i tvivl om, at de gør Guds gode arbejde hver eneste dag – og de er stolte af det.

Så måske skal mit svar til spørgsmålet om KFUM og KFUK er blevet kristendom light være, at det da er fløjtende ligegyldigt! Lad os lade Vorherre bestemme det, og i stedet stille det relevante spørgsmål om det arbejde vi gør, gør godt i verden, uanset hvor stor vi anser den for at være. Hvem er vi at fore-stille os, at vi skal stille kritiske spørgsmål til de som tilbyder deres frivillighed og lederskab til os? Det eneste nødvendige spørgsmål må være - vil du være med?

Udfordringen i spørgsmålet om KFUM og KFUK er kristendom light er, at det udtrykker en bevægelse som er uden selvtillid. Tillid til at Gud er med uanset hvordan vi tror, håber, handler eller snakker. Og tillid til at vores bevægelse har vigtighed ud over det vi selv sætter ord på, og ud over det der er vores vision. KFUM og KFUK er placeret i en tradition der på den ene side er kristelig, og i den forstand netop beder om vores handlinger mere end vores tro. På den anden side en place-ring i en foreningstradition, i et foreningsdanmark der bygger samfund og menneskelig forståelse på værdifællesskabet, og ikke mindst arbejdsfælleskabet i vores foreninger. Så vores opgave, unge som gamle i vores bevægelse, er ikke at opdage hvor vi afviger fra traditionen, og dømme os selv for lette af den grund. Men hellere at opdage alt det vi kan, når vi lægger vores talenter sammen og være stolte af det som frivillige, mennesker og kristne.

Signe Bo5155 [email protected]

Spørgsmål til Hovedbestyrelsen

Er KFUM Og KFUK UDtryK FOr KriStENDOM LigHt?

Lad os lade Vorherre bestemme det, og i stedet stil­le det relevante spørgsmål om det arbejde vi gør,

gør godt i verden?

Signe Bo er næstformand i Hovedbestyrelsen. Hendes ansvarsområder er DUF, Samrådet og Brug din stemme.

Er KFUM og KFUK i Danmark blevet til kristendom light? Hvad mener du? Deltag selv i debatten på facebook.com/markantweb

Page 12: Markant 3 2011

12

1. Børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at

Gud tror på dem

Mellemfolkeligt Samvirke

Grundlagt 1989.

Mellemfolkeligt Samvirkes formål

er at fremme mellemfolkelig for-

ståelse og solidaritet, for gennem

et samarbejde over nationale og

kulturelle grænser, at bidrage til

en bæredygtig global udvikling og

en retfærdig fordeling af jordens

rigdomme.

www.ms.dk

Red Barnet ungdom

Grundlagt 2003.

Organisationen, som er landsdæk-

kende, har til formål at arbejde for at:

• alle børns rettigheder i hen-

hold til Børnekonventionen

anerkendes og respekteres

• alle børn bliver hørt og har

indflydelse på de beslutnin-

ger, der vedrører dem.

• alle børn skal have kendskab

til Børnekonventionen og

deres rettigheder

www.urk.dk

KFuM-Spejderne i Danmark

Grundlagt 1910.

Korpset er et folkekirkeligt

arbejde, hvis formål er at lade

børn og unge møde det kristne

evangelium, og i overensstem-

melse med den internationale

spejderbevægelses idé om at

oplære til selvstændighed, med-

ansvar, demokratisk livsholdning

og mellemfolkelig forståelse.

www.spejdernet.dk

Kristeligt Forbund for Stude-rende (KFS)

Grundlagt 1956.

KFS vil blandt studerende:

Forkynde evangeliet til personlig

tro på Jesus Kristus. Styrke det

kristne fællesskab, kalde til et liv

i tjeneste for Jesus Kristus som

Frelser og Herre i hjem, samfund

og menighed. Formidle kaldet

til forbøn, offer og tjeneste i

tværkulturel mission i Danmark

og udlandet.

www.kfs.dk

Danmarks Kristelige gymna-siastbevægelse (DKg)

Grundlagt 1897.

DKGs arbejde udføres blandt

gymnasieelever, studerende og

andre uddannelsessøgende på

samme alderstrin. DKG vil: 1)

Skabe et folkekirkeligt forum for

oplysning og forkyndelse blandt

uddannelsessøgende, hvor der

kan ske et fordomsfrit møde med

kristendom, bibel, kirke- og guds-

tjenesteliv. 2) Gennem foredrag,

studiekredse, i diskussioner og

samtaler på møder og stævner

tilskynde til bevidst selvstændig

forståelse af menneskelivets

grundvilkår i lyset af den kristne

selvforståelse.

www.dkg.dk

3. Jeg lover at gøre mit bedste for at

lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at

glæde andre

2. Vi arbejder for demokrati og indflydelse til

verdens fattigste

hvad er formålet?Træk streger til de rigtige organisationer. De rigtige svar står langs midten.

4. Lede til Jesus - leve

i Ham

5. ——— skaber mødesteder for unge,

der tør udfordre troen

De rigtige svar: 1. KFUM

og KFUK 2. Mellem

folkeligt Samvirke 3. KFUM

-Spejderne i Danm

ark 4. Indre Mission 5. D

KG 6. KFS 7. Red

Barnet Ungdom 8. D

e grønne pigespejdere 9. FDF 10. Ungdom

mens Røde Kors

?

Page 13: Markant 3 2011

13

9. For den danske ungdom

– Gud til ære

7. ——— vil ha’ en børnevenlig verden, hvor børn og unge bli’r

taget alvorligt.

Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark

Grundlagt 1861.

Kirkelig Forening for den Indre

Mission I Danmark, som er

stiftet 13. September 1861, er

en forening af troende præster

og lægfolk inden for den danske

folkekirke, med det formål: På

evangelisk-luthersk grund og

så vidt muligt i forbindelse med

folkekirkens præster at virke til

troslivets vækkelse og de troen-

des sammenslutning i de helliges

samfund.

www.indremission.dk

ungdommens Røde Kors

Grundlagt 1989.

Ungdommens Røde Kors har til

formål, at arbejde for og med

sårbare børn og unge, gennem

både afhjælpende og forebyg-

gende aktiviteter.

www.urk.dk

De grønne pigespejdere

Grundlagt 1919.

Korpsets formål er, at drive spejderarbejde i overensstem-melse med spejderloven og det internationale spejderløfte, og at forkynde evangeliet for spejderne i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske bekendelse.

www.pigespejder.dk

KFuM og KFuK i Danmark

Grundlagt 1878.

KFUM og KFUK i Danmark er en børne- og ungdomsbevæ-gelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

www.kfum-kfuk.dk

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF

Grundlagt 1902.

Landsforbundets formål er at møde børn og unge med evange-liet om Jesus Kristus.

www.fdf.dk

8. Vi gør piger og kvinder i stand til at udvikle og

udnytte deres fulde potentiale

10. Vi vil et samfund, hvor ingen

børn og unge savner an-erkendelse og deltagelse i

positive fællesskaber

6. ——— er et fællesskab for studerende, som gerne vil lære Gud at

kende

Page 14: Markant 3 2011

14

EkSpErTPaneletVisionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

man er ikke kristen fordi man går i kirke. man er kristen

når man tror på gud, og så kan man nøjes med at gå i kirke

engang imellem.

Søren Kattenhøj11 år, rydeGår i Ryde-Handbjerg Teenklub

Hvad står bogstaverne i KFUM og KFUK for? Det ved jeg ikke.

Hvordan ved man, at man er kristen? Når man tror på Gud.

Hvad betyder det for dig at være kristen? Det giver en tryghed. Jeg gaber tit, når vi beder aftenbøn, men det er en rar slutning på dagen.

Mathias Sørensen15 år, BredstenGår i Vejle Teenklub

Hvad står bogstaverne i KFUM og KFUK for?Kristelig forening for unge mænd og kvinder – noget i den stil.

Hvordan ved man, at man er kristen?Det er man når man tror på, at der er noget. Man er ikke kristen bare fordi man går i kirke. Man er kristen når man tror på Gud, og så kan man nøjes med at gå i kirke engang imellem.

Hvad betyder det for dig at være kristen?Det betyder rigtig meget. Hvis der er noget, som går mig på, så kan jeg sige det til Gud, og det hjælper.  

ida Borregaard10 år, tjærebyGår i klubben Bjørnebanden

Hvad står bogstaverne i KFUM og KFUK for?Det har jeg ikke tænkt over.

Hvordan ved man, at man er kristen? Det ved jeg ikke.

Hvad betyder det for dig at være kristen? Det er rart at være kristen. Jeg kan godt lide at tænke på, at der er en som lytter, når jeg beder, og at der er en mening med, at vi er her. Man er kristen fordi det gør en forskel. Nogle gange går vi i kirke, men det er kedeligt. Det kunne være rart, hvis der blev gjort noget særligt for børn.

Page 15: Markant 3 2011

15

M a r k a n t s ( k r i s t n e ) g u i d e t i l h a n d l i n g

hvor dan udleves

kr istendoMMen

i din for ening?

redigeret af Lasse Nyhus, Caroline Damsbo og Peter Vittrup

illus

trat

ion:

Ras

mus

Sig

vald

i

Page 16: Markant 3 2011

16

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

kristendommen

må udfoldes gennem

handling

Den praktiske hjælp

til forkyndelse finder

du… på nettet

Du ved det måske allerede, at KFUM og KFUK i Danmark har formuleret en officiel kristendomsprofil, der indrammes af syv forskellige statements.

Der er udkommet en række gode materialer med udgangs-punkt i profilen – blandt andet bogen Og også Thomas var med (2010), der sammen med to aktivitetshæfter inspirerer til kreativ forkyndelse og hjælper dig som frivillig med at blive klogere på kristendommen.

Hent materialet på kfum-kfuk.dk/kristendomsprofil

Med midtersiderne af Markant, forsøger vi på redakti-onen i hvert nummer at samle en guide til magasinets tema. Denne gang var det ekstra svært. For hvordan guider man til kristendommen?

Bølgerne gik højt på vores redaktionsmøde. Det startede med gode argumenter for, at guiden selvfølgelig måtte indeholde konkrete vejledninger til, hvordan vi i KFUM og KFUK laver gode og vedkommende andagter. Det virkede oplagt. Traditionelt er det under andagterne (lige inden aftenskaffen), at kristendommen tydeligst kom-mer til udtryk i vores arbejde.

Men omkring bordet bredte der sig efterhånden en for-nemmelse af at, den løsning ville være… forkert. Dels fordi vi allerede udgiver godt forkyndelsesmateriale i KFUM og KFUK, men også fordi kristendommen er stør-re end fromme ord og bibelfortællinger. Vi skal ikke un-derkende den direkte forkyndelses betydning for vores arbejde (børn og unge skal vide at de kan tro på Gud), men troen får først krop, når den udleves i hverdagen.

Guiden her indeholder seks aktuelle eksempler på, hvor-dan kristendommen kan udleves gennem handling. Det er jer som frivillige, der har bidraget med fortællingerne. Vi har tilføjet overskrifterne.

God fornøjelse!

På vegne af redaktionen Peter Vittrup

leder

[Dig og Gud]

[Dig og verden]

[Dig og de andre]

Tro på Gud – han tror på dig!

[Dig og Bibelen]

[Dig og KFUM og KFUK]

[Dig og dig selv]

[Dig og os]

Bibelens fortællinger er en gammel kilde til nyt liv!

Du er værdifuld som du er!

Dig, Gud og verden – I hænger sammen!

kristendoms- profilen

Tag ansvar – og gør en forskel i verden!

Vær dig selv – også sammen med andre!

Forskellighed er en rigdom!

Se mere på www.kfum-kfuk.dk

Gå tæt på Foto: P

er B

æk J

ensen

og R

une H

ansen

Husk også at der ligger mere end 1000 andagter og venter på detmedgud.dk sammen med generel inspiration og bag grundsviden om kristendommen. KFUM og KFUK i Danmark står bag siden sammen med 5 andre kirkelige organisationer.

Page 17: Markant 3 2011

17

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Make-over til byens konfirmander. KFUM og KFUK i Ikast arrangerer den 30. september 2011 for første gang et stort arrangement for alle byens konfirmander med streetart, konkurrencer, præste-battle, koncerter, make-over ved frisøren og meget mere. Omkring 35 frivillige står bag.

Vores aktiviteter skal give mening for børn og unge. Det virker oplagt, men som værdi-baseret organisation risikerer vi, at lade vores egen dagsorden overskygge, hvad der opleves som vigtigt for de mennesker, vi henvender os til.

Vi må spørge os selv: Hvad betyder noget for lige præcis de her børn og unge? Det kommer der gode aktiviteter ud af. Noget af vores mest succesfulde arbejde indenfor KFUM og KFUK henvender sig til meget specifikke mennesker med bestemte interesser eller livssituationer.

Konfirmandklubber. Diskoklubber. Singlear-rangementer. Ten Sing.

Hvad gør din forening?

Hvad handler det om?

Raptus er et distriktstilbud for unge mellem 16 og 25 år, som gerne vil have et netværk med andre unge. Vi mødes forskel-lige hverdagsaftener – nogen gange med fællesspisning fra kl. 18 eller fælles lektielæs-ning om eftermiddagen. Om aftenen er der oplæg, debat, sport, musik, gospel, hygge, wii, kaffe, fest, foredrag osv. Vi mødes sjældent mere end en gang i måneden, og på den måde er Raptus et mere uforpligtende tilbud end den faste, ugentlige klubaften. Man kommer til Raptus, fordi man virkelig har lyst.

Hvordan gjorde I?

For fire år siden samlede vi syv unge, som næsten lige var kommet hjem fra efterskole. Vi fik opbakning fra distrikter-nes stormøder, og økonomisk støtte fra lokale Y’s Men, og inviterede alle medlemmer mellem 16 og 25 år (gennem mail og sms) og spredte det til andre unge vi kendte. På den måde kom den første aften op at stå. Nu bruger vi næsten

kun sms'er og Facebook til PR og kommunikation, og alle arrangementer planlægges af de unge selv.

Hvilken forskel gør det – helt konkret?

Raptus er et godt sted at være, fordi det er en god blanding af seriøsitet og sjov. Vi har økonomisk mulighed for at lave gode tilbud, der er attraktive at prioritere mellem alle mulige andre tilbud. Mange kom-mer også selvom de ikke fast tilknyttet en forening – i mange tilfælde fordi Raptus er et op-lagt sted at mødes med gamle efterskolevenner. Vi bevarer kontakten til hinanden og til KFUM og KFUK, hvor mange bliver hængende og gør en forskel som frivillige for andre børn og unge.

Hvorfor er det vigtigt?

Raptus er ikke ugentlige klubaftner – nærmere en slags netværksarrangementer, hvor man møder sine venner. Det er vigtigt. Samtidig er det et rum for at kunne diskutere

store spørgsmål om tro og tvivl, uden at det bliver støvet og kedeligt. Det er interes-sant med gode debatter og snakke fra andre unge, som man ikke nødvendigvis ser til daglig. På den måde fungerer Raptus også som en mulighed for at sætte ekstra fokus på K'et i KFUM og KFUK - altså på kristendommen, som det erfaringsmæssigt kan være vanskelig rigtigt at prioritere i den lokale Unge Voksne. Vi forsøger at skabe et sted, hvor unge frivillige i KFUM og KFUK sammen har lyst til at blande det sjove med det seriøse. Det giver overskud.

Forstå børn og unges verden

Moderne ungdomsklub skaber netværk efter efterskolen

Raptus er som ikke ugentlige klubaftner – nærmere en slags netværksarrangementer,

hvor man møder sine venner. Det er vigtigt.

Raptus - mest for unge

hvad: Tilbud for unge mellem 16 og 25 år hvornår: 6-8 gange årligt hvem: KFUM og KFUK i Distrikt Syd og Trekantsområdet kontakt: Helene Langgaard, [email protected], tlf. 2135 2233

Page 18: Markant 3 2011

18

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Vores arbejde er for andre end familieklub-bens egne børn. Hvis vi tager den udfordring seriøst, må vi aktivt opsøge… de andre.

Flere foreninger har en stolt tradition for socialt arbejde, der henvender sig til børn og unge uden stærke fællesskaber – dem, som er ensomme, bliver mobbet eller føler sig

udenfor. Her bliver det tydeligt, hvordan vores frivillige engagement kan gøre en betydelig forskel. Hvordan arbejder du med de andre i din forening?

Hvad handler det om?

KFUM og KFUK i Esbjerg har flere pro-jekter målrettet udsatte børn unge – et af dem er pigeprojektet Café S@F, der blandt andet giver unge muligheden for at deltage i pigegrupper bestående af 5 til 9 jævnaldrende, der mødes en gang om ugen. Efter de første gange en grup-pe er samlet lukkes der for nye piger, så der i gruppen kan opbygges den tillid, der er fundamentet for, at pigegruppen kan gøre en forskel for den enkelte pige. Pigerne i vores første gruppe er stille piger, der måske er blevet holdt udenfor i klassen. Vores mål har været, at de skulle opbygge relationer til hinan-den og opleve, at det faktisk er muligt at få venner. Aftenerne kan minde om en slags samtalegrupper, hvor vi vender de problemer, pigerne slås med i hverdagen. Men omkring en gang i måneden laver vi større tøsearrange-menter, hvor alle piger med tilknytning til foreningen kan komme. Sidste gang havde vi for besøg af lederen af Esbjergs Cheerleaders, der lærte dem at danse. Og vi havde fodbad og pedicu-re og Singstars osv.

Hvordan gjorde I?

Café S@F begyndte at tage form i 2010. En ansat projektkonsulent fik til opgave,

at føre ideerne bag projektet ud i livet. De første måneder blev primært brugt på at gøre projektet, og dermed tilbud-det til byens piger, kendt i de netværk, hvor det havde relevans. Det arbejde resulterede i den første reelle pige-gruppe med 9 piger fra vidt forskellige sammenhænge – henvist til projektet af lærere, Psykiatriprojektet eller Børns Voksenvenner i Esbjerg. Pigegruppen startede med, at male og indrette projektets eget lokale i kælderen under foreningsbygningen.

Hvilken forskel gør det – helt konkret?

Jeg kan se på de her piger, at de har rykket sig meget. Fra at være lidt skræmte, og helst ville gå i ét med væg-gen, så er de allerede nu ligeså meget på banen som alle andre. Det er helt tydeligt hvis man snakker med dem, eller følger deres færden på Facebook, at de pludselig har fået et netværk med hinanden. De er ikke længere dem, der ikke har nogen at snakke med. Nu er der både voksne der gider dem, men de har også hinanden. Og det er nok i virkeligheden det vigtigste.

Hvorfor er det vigtigt?

KFUM og KFUK i Esbjerg har en lang tradition for at lave aktiviteter for unge, der ikke i udgangspunktet er så velfungerende. Mange har måske haft det svært, og flere bliver efterhånden en naturlig del af foreningen og vores arbejdsfællesskab. Det er vigtigt. Jeg synes, vi som organisation har en forpligtelse til også at tage hånd om de svagere i samfundet. Det er også givende for de mere velfungerende i foreningen, at man pludselig møder hinanden. For det gør man ikke ellers.

Arbejd med de andre

Esbjerg arrangerer klubber for piger,der har det svært

Café s@F · save@Friend

hvad: Grupper for piger mellem 13 og 17 år hvornår: Én gang i ugen hvem: KFUM og KFUK i Esbjerg kontakt: Marianne Hansen, [email protected], tlf. 4028 0829

Nu er der både voksne der gider dem, men de har også hinan­

den. Og det er nok i virkeligheden det vigtigste.

Page 19: Markant 3 2011

19

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

KFuM og KFuK bæres af engagerede frivillige. Det er vores allesammens ansvar, at det bliver attraktivt at være med i arbejdsfællesskabet.

Det lyder som noget vi har hørt før, men det er også fuldstændigt afgørende. Hvordan sætter vi pris på frivillige i foreningen? Hvordan bliver det sjovt, at sidde omkring bordet i bestyrel-sen? Hvordan vokser vores engagement?

Frivilligt arbejde skal være sjovt. Det er for eksempel ikke sjovt med voksne der fortæller, hvad der ikke kan lade sig gøre. Vi må give plads til hinandens begejstring og hjælpe nye ideer fremad.

Hvad handler det om?

Kurset rettede sig mod ledere på Teensommerlejrene, da der ikke tidligere har været fokus på at kompetenceud-vikle denne målgruppe, og der lokalt er et ønske om kompetenceudvikling og fastholdelse af lederne. Lederne er fortrinsvis 18-25 år, en gruppe som er vanskelig at fastholde i KFUM og KFUK, og som Landsmødet har bedt om en særlig indsats over for. Derfor arbejdede vi på at kompetenceudvikle lederne, og (ikke mindst) styrke ledernes netværk på tværs af sommerlejrene til fælles inspi-ration. Kurset havde 16 deltagere og 3 instruktører. Formålet med kurset var at give deltagerne begejstring, inspiration og viden.

Hvordan gjorde I?

Samarbejdet begyndte mellem lokalt og landsansatte konsulenter. Vi inviterede Teensommerlejr-ledere og lejrchefer til en brainstorm. Vi søgte Y’s Men, udviklingspulje, distrikter og andre om økonomisk støtte. Og så inviterede vi alle teensommerlejre-ledere til at udvikle kurset i samarbejde med os. Vi har haft fire kursusdage i Danmark en uges kursus i New York. Undervejs har vi kommunikeret over mobil og en lukket gruppe på Facebook. Under

kurset har vi helt bevidst haft meget lidt tavle-undervisning. Vi har arbejdet med oplevelsesorienteret læring med vægt på meningsfulde besøg, hvor vi hører hvad andre gør på deres lejre for unge.

Hvilken forskel gør det – helt konkret?

Lederne har udviklet nye ideer. På teensommerlejren i Distrikt Syd og Trekanten arrangerede lederne ek-sempelvis en stor natkirke inspireret af oplevelserne fra kurset. Natkirken havde til formål at gøre forkyndelsen til en daglig proces, hvor vi reflekterede over dagens oplevelser og vores forhold til Gud. En af aktiviteter i løbet af ugen var en overlevelsestur, der sluttede med, at alle deltagere gruppevis fik en halv time i natkirken. Her var lyset blevet slukket. Kirken blev lyst op af stearinlys. Rundt i kirken var opstillet forskellige stationer som de unge kunne fordybe sig med. Fire musikere spillede under hele seancen og slutteligt holdt præsten en 5 minutters andagt. Kirken skabte et rum for refleksion på lejren.

Hvorfor er det vigtigt?

Et kursus med afslutning i New York kan lyde vildt, men for deltagerne gav det indblik i en virkelighed indenfor KFUM

og KFUK, meget anderledes end den danske. De blev udfordret til at tænke utraditionelt. Og så sender et kursussted som New York et signal om, at vi som organisation er ambitiøse og investerer i vores frivillige. Kurser af høj kvalitet giver mening, fordi vores frivillige har meget at give, de er engagerede forbilleder og de stiller krav til den læring og den inspiration de får.

Dyrk frivilligheden

Begejstrede frivillige finder inspiration i New York

Og så sender et kursussted som New York

et signal om, at vi som organisation er

ambitiøse og investerer i vores frivillige.

teensommerlejr lederkursus

hvad: Lederkursus hvornår: Foråret 2011 hvem: KFUM og KFUK i Danmark kontakt: Viktor Jacobsen, [email protected], tlf. 2363 7394

Flere projekter på facebook. Lige nu kan du læse mere om natkirken for teenagere, en eventklub på Bornholm og en børnesommerlejr med mentorordning. Find alle projekterne - og fortæl om dit eget på facebook.com/markantweb

Page 20: Markant 3 2011

20

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

KFuM og KFuKs virker ofte allerbedst, når vi samler kræfterne og udfolder vores formål gennem store arrangementer. Udflugter. Sommerlejre. Festivaler. Vi bliver bedre når projekterne forstørres.

Selvfølgelig laver vi masser af meningsfulde klubaktiviteter uge efter uge. Men motivatio-nen stiger, når vi sammen slår virkelig store brød op - hos både frivillige og deltagere. Ten Sing fungerer optimalt i arbejdet frem mod det

store premiereshow, og vores arbejde løftes af arrangementer som Ung Uge og Børnefestival.

Hvad er dit næste store projekt?

Hvad handler det om?

Vi giver børn fra KFUM og KFUKs lokale klubber i Midtjylland, mulighed for at møde hinanden på en stor sommerlejr. Det er vores opgave, at give børnene en fed oplevelse, hvor de både kan være sammen med en masse andre børn, men også ledere, som de kan stole på og have der sjovt med. På lejren synger vi: »Vi vil ha' voksne der griner«. Det er sådan vi gerne vil være som ledere.

Hvordan gjorde I?

Vi er omkring 50 unge og voksne frivillige. Hovedudvalget samles i god tid, og når alle de grundlæggende ting er på plads, finder vi folk til andre udvalg – det kunne eksempel-vis være forkyndelse eller aftenunderholdning. Udvalgene arbejder selv, men samles undervejs på to fællesmøder. Når vi er på lejren, udvikles programpunkterne stadig, men ellers er vores primære opgave at sørge for, alle har det sjovt. Så kan vi efter 5 dage på lejren gå hjem og tænke: »Hold op jeg er træt, men hvor har det været fedt!«

Hvilken forskel gør det – helt konkret?

Jeg håber, at børnesommerlejren gør en forskel for både børn og voksne, fordi vi har en fælles oplevelse sammen. For bør-nene handler det om at være på lejr sammen med hinanden på tværs af aldersforskelle. De kan vokse sammen. Samtidig møder de ledere, der virkeligt har lyst til at være sammen med dem. For mig personligt gør det også en forskel at være sammen med børnene – blandt andet fordi de er så direkte. Min gruppe på årets lejr spurgte for eksempel, hvorfor fade-ren tager imod sønnen, som har brugt hele sin arv. Hvorfor var han ikke vred overhovedet? Det var interessant. Og det

gør en forskel, når jeg efter lejren har sovet utallige timer og står op og har lyst til at tage af sted igen. Eller når jeg får at vide fra en forældre, at barnet har været vildt glad for at være med på lejren.

Hvorfor er det vigtigt?

Børnesommerlejr giver børn mulighed for en oplevelse af det fællesskab, som jeg forbinder med KFUM og KFUK. Her møder de andre som tror på Gud, og selvom at de ikke tror på Gud får de en oplevelse af, at Gud tror på dem. Jeg mener, at KFUM og KFUK skal kunne give både børn og voksne oplevelser, som man kan huske tilbage på. KFUM og KFUK er fællesskab og nærvær og tryghed.

Skab større projekter

Børnesommerlejr giver 150 børnfællesskab og tryghed

Distrikt Midtjyllands Børnesommerlejr

hvad: Sommerlejr for 150 børn fra 0. til 6. klasse hvornår: Én gang om året hvem: KFUM og KFUK i Distrikt Midtjylland info: Sanne Thisgaard, [email protected], tlf. 2695 3817

Jeg mener, at KFUM og KFUK skal kunne give både børn og voksne oplevelser, som

man kan huske tilbage på.

Hvad med ung uge hvert år? Visionen blev formuleret efter Ung Uge Festival i 2007, og tankerne lever sta-dig. Kunne en årlig festival for 13-19årige fungere som omdrejningspunktet for KFUM og KFUK i Danmarks ungdomsarbejde?

Foto

: Mar

ie S

teffa

nsen

Page 21: Markant 3 2011

21

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

Der er en stor tryghed i aktiviteter, der fungerer som de altid har gjort. Men lige pludselig er børnene forsvundet, og så står man dér…

En måde at komme tilbage i kampen kunne være at gøre, hvad ingen andre forventede. Kreativitet handler om evnen til at kombinere ting på nye måder. Som når børneklubben overnatter på kirkeloftet, Ten Sing samarbej-

der med bingoklubben eller bestyrelsen invite-rer til visionsdag på stranden.

Hvor vilde er dine ideer?

Hvad handler det om?

Vi har et ønske om at blive synlige på gågaden, møde mennesker hvor DE er, og fortælle om Gud og Jesus. Gerne i samarbejde med kirken, så vi enten starter eller slutter med børneguds-tjeneste i kirken. Derfor byggede vi en Gylletank på 5 meter i diameter på Kirketorvet (som ligger centralt på gågaden i Nykøbing Mors). Gylletanken har flere funktioner – eksempelvis reklamesøjle, dukketeater og tegneværksted. Målet var som sådan ikke at få nye medlemmer eller samle penge ind. Det handler mere om at være til stede og få kontakt til børn og deres familier. Hvorfor ”Gylletank”? Den har form som en gylletank, og så er det sundt at undres!!

Hvordan gjorde I – helt konkret?

En arbejdsgruppe kom med flere forslag til ar-bejdsdrøftelsen på foreningens generalforsam-ling. Vi gav hinanden håndslag på at søsætte Projekt Gylletank. Opgaverne blev uddelegeret, de lokale Y’s Men gav en underskudsgaranti, og i familieklubben begyndte vi at snakke om gylletanken som et fælles projekt for forenin-gen. Vores debut blev den 18. juni 2011 kl.

10.00, hvor gylletanken stod klar på kirketorvet. Temaet var Noahs ark, og gylletanken blev forvandlet til arken. Der blev pustet KFUM og KFUK balloner op og alle frivillige gik rundt med en logo T-shirt. To klovne gik op ad gågaden og delte balloner og slik ud til børn. Der blev tøjret nogle dyr rundt på Kirketorvet, som skulle indgå i dukketeatret om Noahs ark. Børnetraileren var opstillet med dens mange aktiviteter. Tre gange

i løbet af formiddagen var der dukketeater med Rikke og Rasmus. To klovne var aktive med at indfange dyrene til Arken. Efter forestillingen var der tilbud om ansigtsmaling, tegne/male værksted m.m.

Hvilken forskel gør det?

Det var et fælles projekt, som gav sammenhold i foreningen. Vi tør være synlige, og kommer i dialog om KFUM og KFUK, kirken og kristendom med mange mennesker på gaden. Vi fik formid-let Bibelens budskab gennem dukketeatret. Vi har været på bagsiden af Morsø Folkeblad, og både provst og menighedsrådsformand har vist stor begejstring for projektet. Vi tror, Gud er med os.

Hvorfor er det vigtigt?

Være synlige. Ud på gaden. Møde mennesker, hvor DE er. Det kristne budskab skal kommuni-keres på en måde, at det bliver til en oplevelse, man husker, og som frivillige oplever vi fæl-leskabet ved at gøre noget sjovt og skørt, der giver mening.

Søg det uforudsigelige

Forening opstiller gylletank på gågaden i Nykøbing Mors

Gylletanken

hvad: Åbne aktiviteter på gågaden i Nykøbing Mors hvornår: Lørdag formiddag – fire gange hver sommer hvem KFUM og KFUK i Nykøbing Mors info: Johannes Jørgensen, [email protected], tlf. 2339 4641

En arbejdsgruppe kom med flere forslag

til arbejdsdrøftelsen på foreningens generalfor­samling. Vi gav hinanden håndslag på at søsætte Projekt Gylletank

Sveriges KFuK-KFuM arrangerer Parkour-weekender i samarbejde med nogle af landets dygtigste instruktører. Parkour betyder ”bevægelseskunst”, og kan beskrives som en slags moderne forhindringsløb, hvor man tilpasser sin fysiske udfoldelse til omgivelserne. Det er meget hipt.

Page 22: Markant 3 2011

22

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

markantguide

KFuM og KFuK i Danmark er en del af ver-dens største børne- og ungdomsbevægelse YMCA, med mere end 45 millioner medlem-mer på verdensplan i 125 forskellige lande. Vi har alle muligheder for at hente inspira-tion tilbage til Danmark.

Derfor skal vi sende vores deltagere og frivil-lige ud i verden – på Nordisk Lejr, Europæisk Ten Sing Festival, Indien, Palæstina osv. YMCA og YWCA har samme grundlag over hele verden, men arbejdet har mange forskellige former.

Hvad med at besøge dem på næste forenings-udflugt til Berlin eller en sommerferie i Prag?

Hvad handler det om?

Camp Duncan er en sommerlejr for børn og unge i alderen 7 til 16 år. Lejren er tilknyttet YMCA i USA og ligger lidt nordvest for Chicago i staten Illinois. Arbejdet på Camp Duncan minder på mange måder om en dansk KFUM og KFUK sommerlejr - og så alligevel ikke. Ledergruppen er konstant hele sommeren, mens gruppen af børn skifter hver uge, så arbejdet kommer til at bestå af mange sommerlejre i én stor. KFUM og KFUK i Danmark sender hver sommer en frivillig til Camp Duncan – i år Esther Hedelund Peter-sen, der har deltaget i syv forskellige camps, ofte med udsatte børn. I år har det været en camp for børn med brandsår efter eksempelvis brande, eksplosioner, kogende vand eller mis-røgt. Børnene får mulighed for at snakke med andre om deres ar, både på krop og sjæl. Og de kan vise sig frem i badetøj uden at folk stirrer.

Hvordan gjorde I?

Lejren har eksisteret i nogle og 80 år, så det hele er planlagt fra starten. Ud af vores nuværende 26 frivillige har vi 10 overordnede ledere, der står for udvikling af lege og planlæg-ger aktiviteter, temadage, workshops m.m. De første to uger, inden deltagerne kom, brugte vi på træning af frivillige. Her blev alle procedurer gennemgået, vi fik førstehjælpskursus, livred-derkursus osv. Da lejrene så begyndte, kørte det hele på rutinen og vi gjorde som vi havde lært under vores træning. Vi korrigerede hele tiden

programmet i henhold til børnenes alder, antal-let af børn og vejret, og planlagde hver uge en stor temadag – for eksempel overlevelsesdag, spiondag eller smølfedag.

Hvilken forskel gør det – helt konkret?

Det gør en kæmpe forskel! Under lejren omkring brandsår (Burn Camp) giver vi børnene mulighed for at lege frit, uden at tænke på deres brandsår, diabetikere kan komme og få en god oplevelse i rammer, der kan tage vare på deres behov og samtidig kan de få hjælp til at opnå uafhængig-hed. Vi har 4 værdier, som vi forsøger at lære børnene. Det er respekt, ansvar, ærlighed og omsorg. Alting er bygget op over de værdier.

Hvorfor er det vigtigt?

Det er vigtigt, fordi børnene får en rigtig god op-levelse, de møder nye venner, og de bliver givet nogle værktøjer, som de forhåbentlig bruger efter at lejren er slut. Vi har faciliteter, der giver børnene mulighed for at prøve noget nyt - f.eks. har vi vores high ropes course, archery og vores blob, som børnene elsker! Området er så stort, at vi kan have mange forskellige aktivite-ter i gang på en gang, så børnene har mange valgmuligheder og altid kan finde en aktivitet, de kan lide.

Hent inspiration i verden

Syge børn holder sommerferie på YMCA Camp Duncan

YMCa Camp Duncan

hvad: Sommerlejre i USA hvornår: Syv uger hver sommer hvem: Chicago YMCA kontakt: Esther Hedelund Petersen, [email protected], +45 5070 8549

En af årets lejre var for børn med brandsår

efter eksempelvis brande, eksplosioner, kogende vand eller misrøgt.

KFuM og KFuK i Danmark arrangerer mange forskellige rejser ud i verden. Læs mere om at blive frivillig på Camp Duncan (og alt det andet) på kfum-kfuk.dk/internationalt

Page 23: Markant 3 2011

23

Kalenderen24. september - 30. oktober

Redaktionen har udvalgt en række ar-rangementer som du kan lade dig inspi-rere af, og måske deltage i.

NATIONALe ARRANGeMeNTeR

15.-18. Oktober Bedsteforældre og børnebørnlejr, Tommerup

Aktiviteterne er blandt andet børnebiograf, skattejagt, markedsdag og jydeunderhold-ningsshow, når Tommerup Efterskole slår dørene op for en lejr lavet specielt til bedste-forældre og deres børnebørn.

15.-23. Oktober Ungdomsrejse IND I eN anden verden

7 unge KFUM og KFUK’ere fra hele landet rejser til Indien for at se KFUM og KFUK’s in-ternationale projekt. Formålet med rejsen er, at børn og unge skal vide, at verden er skæv – og at de kan gøre en forskel. De unge skal på rejsen blandt andet diskutere udviklings-spørgsmål samt indsamlings- og formidlings-muligheder i Danmark.

18.-20. November KURsUs 11, Vildbjerg

På KURSUS 11 vil du blandt andet kunne opleve nye og spændende kristendomsmodu-ler, bestyrelseskursus og et oplæg der hedder ”Humor fremmer forståelsen”, og meget mere. KURSUS 11 bliver afholdt på Vildbjerg Sports- og kulturcenter.

LOKALe ARRANGeMeNTeR

24. september Kammeratskabsaften, Tilsted

KFUM og KFUM Distrikt Thy-Mors arrangerer kammeratskabsaften. Det foregår på Tilsted skole, og aftenens taler er Kristian Brogaard.

28. september Teenarrangement, Ikast

Teenarrangementet er for alle teenklub-ber i Distrikt Midtjylland. Det foregår i Ikast Kirkecenter.

4. oktober efterårsmøde for Unge Voksne, Bording

Arrangementet bliver afholdt på Hestlund Efterskole ved Bording.

7.-9. oktober Betweenlejr, Rude

KFUM og KFUK i Distrikt Østersøen afholder årligt tre lejre for børn/betweenagers i alde-ren 9-13 år, hvor børnene kan deltage i sjove aktiviteter. Lejren bliver holdt i Bisseruplejren i Rude. Se mere på ostersoen.kfum-kfuk.dk

29. oktober Teenevent i Distrikt Trekanten og Distrikt syd

Denne lørdag bliver der både afhold teene-vent i distrikt Trekanten og Distrikt Syd. Der kommer mere info om begge arrangementer senere på kfum-kfuk.dk/menu/kalender/

29. oktober125 års jubilæumsfest for KFUM og KFUK i Aarhus

Kl. 14.00 - 24.00. Nørre Allé 29, 8000 Aarhus

12. november Børnedag, Herning

Alle børneklubber i distrikt Midtjylland mødes til børnedag i Baboon City i Herning.

eKsTeRNe ARRANGeMeNTeR

1. oktober 2010 kl. 10.00KFUM og KFUK's singlefællesskab holder arrangement for singler fra 30 års alderen, Aarhus

Dagen kommer til at indeholde besøg i Gel-lerup Kirke, frokost og gåtur, og om eftermid-dagen vil der være oplæg ved sognepræst Vibeke Houmøller over dagens tema - At vove er at miste fodfæste for en stund, ikke at vove er at miste livet. Om aftenen er der sangtime, festmiddag og folkedans.

13. oktober Den svære ungdom, København

Mange unge er ensomme og trives ikke. Det er vigtige emner at forholde sig til i udvik-lingen af det frivillige børne- og ungdoms-arbejde. Til dette arrangement får du del i helt nye forskningsresultater fra Center for Ungdomsforskning, der sætter fokus på årsa-gerne til og konsekvenserne af, at nogle unge mistrives. Se mere på duf.dk/arrangementer

14-21. oktoberLedertræningskursus i Ukraine

Pernille Aagaard og Filip Hove Kristensen vil undervise vores YMCA- søsterorganisation i demokrati, kristendom og organisations- og leder udvikling.

28 - 30. oktober DKG efterårsweekend 2011

Ondskab Hvad er ondskab? Findes der men-nesker, som er helt igennem onde? Og giver det mening at tale om Djævelen i moderne kristendom? Spørgsmålene er store, når DKG inviterer landets gymnasieelever til en af organisationens årlige weekendarrangemen-ter - denne gang på Silkeborg Højskole og i samarbejde med FDF. Find programmet på dkg.dk/efteraar2011

30. oktober BUsK-Gudstjeneste

Over hele landet bliver der afholdt den årlige BUSK-gudstjeneste. BUSK betyder Børn, Unge, Sogn og Kirke. BUSK er blevet indført af kirkelige børne- og ungdomsorganisationer, blandt andet KFUM og KFUK, for at sætte fokus på børn og unge i kirken. Se mere på buskgudstjeneste.dk

Page 24: Markant 3 2011

Mads Nissen var 19 år da han fandt ud af, at han ville være fotograf. På rejse i Venezuela fik han et gammelt kamera af en ven, han fandt hurtigt ud af, at han var mere inter esseret i at fotografere mennesker end landskabet og solnedgange. Mads Nissen ser mere sig selv som historiefortæller end som fotograf. Han har vundet et utal af natio nale og internationale priser, blandt andet årets danske pressefotograf i 2010. Se mere på madsnissen.com

De Unge troende af Mads Nissen

1.

Page 25: Markant 3 2011

[1] Nicolai Hurup Hansen, 14 år, ikke-troende men går til evangelisk-luthersk konfirmations forberedelse. Jeg er ikke rigtig kristen, jeg vil bare lige se, hvordan det er. Indtil videre er det meget spændende. Min mor er lidt kristen, men far er slet ikke. Selv tror jeg ikke på Gud, men måske er det rigtigt, at Jesus har levet.

[2] Emma Rappeport, 12 år, JødeMan er jøde, hvis man er født af en jødisk mor. Hvordan man er det, er så op til en selv. Jeg tror ikke rigtig på Gud som en form for helt, der skal udrette en masse fantasti-ske ting. Men alligevel betyder han noget for mig, da Gud er en stor del af den jødiske historie. Det var jo jøderne, der i sin tid fik Torah, og Gud må have ment noget specielt med det. Så jeg føler mig som noget specielt, og det er en rar følelse.

[3] Alexander gervin, 14 år, Jehovas VidnerJeg blev født ind i Jehovas Vidner og har kigget med fra jeg var lille, men jeg lå mest i barnevognen, så jeg fik ikke så meget ud af det. Nu, hvor jeg er blevet større, forstår jeg meget mere. I paradiset vil alting blive godt. På jorden er det ikke sådan, fordi at Satan ligesom har overtaget. Men kun for en vis tid. For vi venter på nogle folk - jeg kan ikke lige huske antallet - som skal være konger og dommere over hvem, der skal i paradiset.

[4] thanawat Nankham, 16 år, Buddhistisk munkJeg er munk, fordi min mor gerne vil have det. Der er mange, der taler om, hvad Gud er, hvordan han blev til og så videre. Men jeg har ikke set det selv, og hvis jeg skal tro på noget hundrede procent, skal jeg se det med mine egne øjne. Jeg kan mærke buddhismen indeni mig nogle gange, men den kommer og går. Det føles forvir-rende. Jeg har så mange spørgsmål, men der kommer ingen svar.

4.

2.

3.

Page 26: Markant 3 2011

[5] David Zuleta, 11 år, KatolikJeg er katolik og korsbærer, og går i kirke næsten hver søndag. Det hjælper mig, hvis jeg er ked af det, har problemer, eller hvis jeg bliver drillet i skolen. Gud hjalp mig tidligere i dag. Jeg havde hovedpine og svært ved at lave et regnestykke, men så bad jeg, og han hjalp mig med at lave det.

[6] ihsane Ziyane, 11 år, Muslim allah findes ikke nede på jorden, kun oppe i himmelen, og ingen kan se ham. Han har skabt jorden, han har skabt mad og gjort os lykkelige. Efter skole går jeg hjem og laver lektier, leger, beder og øver mig i Koranen. Jeg går også til boksning, fordi jeg vil kunne forsvare mig selv.

[7] Mark grenaa, 14 år, KristenJeg tror ikke lige akkurat på alt det de siger om Gud, og alle historierne i Bibelen. Der er mange gange, hvor de dummer sig lidt og skriver no-get selvmodsigende. Men jeg tror på et eller andet deroppe. Min ven døde under Tsunamien, men hvis der findes noget deropppe, hvorfor skulle han så dø?

6.

5.

Page 27: Markant 3 2011

7.

Page 28: Markant 3 2011

28

De 10

tilbud

Det påstås at kristendommen har et glædeligt budskab til alle og til alle tider.

generation efter generation har fået forkyndt evangeliet om frelse og kærlighed,

og vi bliver ved med at insistere på, at der er noget at komme efter - også for

vores generation af børn og unge. Her giver sognepræst Hanne Jul Jakobsen,

sit bud på kristendommens 10 bedste (til)bud!

Hanne Jul Jakobsen er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus. Hun er tidligere præst og kristendomskonsulent i KFUM og KFUK i Danmark.

Page 29: Markant 3 2011

29

Du er elsketDer er så mange krav og forventninger, og for mange børn og unge kan hverdagen blive en lang række af præstationer, for at blive accepteret. Det er helt afgørende i kristendommen, at vi ikke skal præstere noget for at få del i Guds kærlighed. Du må tro på, at du er elsket og værdifuld, og omsluttet af Guds kærlighed. Han har skabt dig og elsker dig, og det er der ingenting i verden der kan lave om på.

Du er med i et fællesskabVi er med i mange forskellige slags fællesskaber, men det der er så vildt med det kristne fællesskab er, at det rækker så langt. Det er både helt lokalt i den klub eller kirke man kommer i – men det er meget større end det. Du deler tro og liv, bønner, fortællinger og traditioner med millioner af mennesker i hele verden. Fællesskabet går på tværs af alle de grænser, vi ellers bygger op.

Du kan dele dit liv med gudDer er rigtig meget vi selv kan gøre noget ved, men der er også meget i livet, som vi overhovedet ikke er Herre over. Vi bliver frustrerede og kede af det, når vi tror at vi kan klare det hele selv, men gang på gang erfarer, at det kan vi ikke. Gud kender os helt igennem, og vi kan dele vores liv med ham. Vi kan lægge vores drømme, håb og bekymringer i hans hænder – vi kan også dele vores skyld og vores svigt med ham, så vi ikke skal bære det hele alene.

Du skal ikke være bangeKrig og terror, klimaforandringer og sygdom. Vor tids trusler. Der er meget børn og unge kan være bange for. Kristendommen insisterer på, at vi ikke må blive bange. 'Frygt ikke, tro kun!' siger Jesus, og det er et vigtigt budskab at give børn og unge, for det giver mod til at møde andre mennesker med tillid, og til at møde livet og døden med tro på, at Gud holder hånden under os og griber os, uanset hvad der sker. Kristi opstandelse betyder, at døden aldrig har det sidste ord.

Du skal ikke gøre dig anderledes end du erBørn og unge kæmper med identitetsspørgsmål og forsøger at være anderledes end de er, for at blive accepterede i en gruppe. Derfor er det et forbistret godt budskab, at Gud elsker dig præcis som den du er. Gud har ikke skabt nogen forkerte mennesker, og derfor skal du ikke føle dig forkert. Du skal ikke være noget du ikke er.

Du er friBørn og unge oplever ofte at der er en hel masse regler og ting de skal, og mange vil fejlagtigt have den opfattelse, at kristendommen er smækfyldt med regler, men kristendommen er et budskab om frihed. Kristendommen er ikke et sæt regler man skal overholde, men en frihed til at leve sit liv i respekt for andre menneskers frihed. Friheden er forbundet med kærlighed. Guds kærlighed til os, og vores kærlighed til hinanden.

Du får nyt livBørn og unge kører også fast i dårlige mønstre, træffer forkerte valg, sårer dem de holder af, og svigter deres idealer. Og derfor er kristendommens budskab om, at hver dag er nye muligheder, et godt budskab. Der er brug for at høre om og mærke den kærlighed, som igen og igen tilgiver og giver mulighed for nyt liv og en ny begyndelse.

Du får et nyt syn på andreVi får meget let det indtryk, at der er forskel på folks værdi. At præsidenten er mere værd end posedamen, babyen fra Skanderborg er mere værd end babyen fra Somalia. Kristendommen er et oprør mod den tanke. Alle mennesker har uendelig meget værdi. Det er et fantastisk vigtigt budskab i en tid, hvor alt peger i en anden retning.

Du får ansvar Du har betydning, og derfor har det også betydning hvad du gør. At være kristen er en stærk forpligtelse på medmennesket, og ansvar overfor fællesskabet. Der er så mange kræfter i verden og i os selv der vil noget andet. Det ligger ret naturligt for de fleste af os, at gå mest op i os selv, og det ligger i tidsånden at livet handler om penge, prestige og karriere - der er så meget tomhed der forsøger at overbevise os om, at det ikke er tomt. Kristendommen siger noget andet. Den er en stemme der forpligter os på hinanden, og som hele tiden insisterer på at livet ikke drejer sig om mig - men om de andre.

Du får mening og sammen-hængI en fragmenteret og forstyrret verden, er kristendommen et sted at forstå verden ud fra. En fortolkningsnøgle der giver et større perspektiv, end det vi selv kan præstere. Kristendommen er et forstørrelsesglas, der sætter tro, håb og kærlighed som fortegn i dit liv - og hjælper med at skelne mellem hvad der er væsentligt og uvæsentligt til hverdag.

1.

8.

2.

9.7.

3.

10.

4.

6.

5.

Page 30: Markant 3 2011

30

Navne

tip EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til [email protected]

Ny kommunikations konsulent ansat

KFUM og KFUK’s nye kommunika-tionskonsulent hedder thomas godsk Larsen. Han er 35 år og kommer fra en stilling som kommu-nikationskonsulent i oplysningsfor-bundet AOF. Han er bosat i Roskilde, gift og far til en datter på tre år og vil i det daglige arbejde ud fra landskontoret.

Thomas er uddannet cand.mag. i idéhistorie og dansk fra Aarhus Universitet, suppleret med den journalistiske tillægsuddannelse på Journalisthøjskolen i Aarhus. De seneste seks år har han arbejdet som kommunikations-konsulent inden for sundhedsområdet, psykiatrien og folkeoplysningsområdet, og har bred erfaring med både bladproduktion, pressearbejde og webkommunikation. Ved siden af arbejdet har han engageret sig i forskellige frivil-lige socialt orienterede aktiviteter.

”Jeg glæder mig meget til at begynde jobbet i KFUM og KFUK, og ikke mindst til at møde menneskerne i og om-kring organisationen. Det føles på sin vis som at ”komme hjem”, at jeg nu skal virke for en kristen organisation og understøtte arbejdet med at synliggøre den kæmpe indsats, der gøres lokalt og nationalt for børn og unge i Danmark,” siger thomas godsk Larsen.

To nye ansatte til caféprojekt i København

Lasse Nyhus Mikkelsen og Viggo Julsgaard Jensen skal udvikle CaféK og de aktive fællesskaber, der er i tilknytning til caféen og KFUM og KFUK’s Hovedforening i København.

Lasse Nyhus Mikkelsen – projektkonsulent24 år, lærerstuderende, KFUM og KFUK’er de sidste 9 år. Har haft utallige opgaver i KFUM og KFUK: Giv Et år medarbejder i Randers, medlem af Kursusudvalget i 6 år, kursusleder for Kickstart osv. Derudover har Lasse læst det samfundsvidenskabelige basisår på Aalborg universitet.

Viggo Julsgaard Jensen – caféleder29 år, opvokset i Kloster, en lille landsby ved den jyske vestkyst og nu bosat i København. Viggo er uddannet teolog og har senest arbejdet som sognemedhjælper for ungdomsarbejdet i Trinitatis Natkirke, og forinden dette været tilknyttet forskellige Københavnske kirker, hvor han stadig i ny og næ holder gudstjeneste.

Ny præsident for verdens KFUK’ere

World YWCA har fået ny præsident. Hun hedder Deborah thomas fra Trinidad og Tobago.

Deborah thomas har været vice-præsident de sidste 4 år i KFUK’s verdensbestyrelse, så hun har en solid baggrund for at overtage præsidentposten. Hun har gen-nem de sidste ti år været meget

aktiv i KFUK i Trinidad og Tobago, og har stor erfaring med samarbejde med forskellige internationale organi-sationer, både i KFUK sammenhæng og fra sit arbejdsliv, hvor hun har været direktør i forskellige firmaer. Hun har store visioner for KFUK, og ser det som en organisation der aktivt kan demonstrere kvindeligt lederskab, og vise et værdifuldt samarbejde mellem både unge og ældre – ”intergenerational leadership”.

KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus

... har ansat Jesper Nyholm som ny økonomimedarbejder. Han skal holde styr på økonomien for både caféen fairbar og distriktet.

Jesper Nyholm har allerede kend-skab til fairbar, da han har siddet med i musikudvalget og booket musikere til caféen. Til daglig læser han på handelshøjskolen i Aarhus.

Stillingen er en studenterstilling på 10 timer om ugen. Jesper Nyholm afløser Maria Frøjk Hansen, der er færdig med sit studie og derfor søger fuldtidsjob.

Page 31: Markant 3 2011

31

Klummetema: Kristendom Light?

Af Elisabeth DonsChristensen Biskop, Ribe

Der er i år kommet en ny runde af de undersøgelser over danskernes værdier, som har fundet sted siden 1981, betit-let: ”Små og store forandringer”. i den kan jeg læse, at den samlede forening-stilknytning er blevet større i Danmark siden 1999.

Foreningsdanmark og det frivillige arbejde hænger sammen, fordi vi i Danmark har haft en god tradition for at samle os i foreninger, der kanaliserer det frivillige ar-bejde ind der, hvor den konkrete forening ser behovet. Helt i dette blads moderfor-enings ånd. Så vidt så godt.

Men se, om vi, altså kirken, bruger de frivillige. I undersøgelsen er det frivil-lige arbejde steget, men ikke arbejdet blandt børn og unge. Det svarer til den undersøgelse, vi i 2009 lavede i dåbs-oplæringsudvalget omkring det konkrete dåbsoplæringsarbejde ude i sognene. Det var slående, at der nærmest ingen berøringsflader var mellem de frivillige kirkelige organisationers børnearbejde og sognenes egne tilbud om kirkelig under-visning. Det skyldes givet, at folkekirken i de sidste mange år har professionaliseret sig og betalt sig ud af problemerne. Men det er en stor skade.

Af to grunde. Kirken har simpelthen ikke længere råd til at betale sig ud af alting - i hvert tilfælde ikke i Ribe stift. Men det er også rent kirkeligt og engagementsmæs-sigt forkert. Det kirkelige arbejde kan og

må ikke kun være et erhverv, som vi yder fordi vi kan opretholde livet ved det. Hel-ligåndens ild skal sendes videre fra tunge til tunge, fra hånd til hånd. Vil vi tænde, så må vi nu engang selv brænde, og den brand viser vi også ved at yde noget, bare fordi vi gerne vil yde noget.

Måske kan vi som kirke her lære noget af staten. Det er nemlig tydeligt ifølge den nævnte undersøgelse, at den del af det frivillige arbejde, der er steget siden 1990, er det sociale arbejde, ”hvor foreningsvirk-somhed og offentlig opgavevaretagelse i mange tilfælde er filtret godt sammen” (s. 237).

Så der er ikke andet at gøre for kirkeor-ganisationen, sognene og præsterne end at komme ud af komfortzonen. Vi må selv række hånden ud og være med til at bygge det frivillige arbejde op. Mase med det. Skønne på dem, der gør det. Udnytte de evner de har. Og være med til at organisere arbejdet. Det sjove er jo, at der er masse af steder, hvor det lykkes på formidabel vis, mens man andre steder mener, det er helt umuligt. Men så forskel-lige kan vi ikke være.

Og så endelig, husk at sige tak med fæl-lesskab, samvær og glæde!

Elisabeth Dons Christensen

har du takket din frivillige i dag?

Så der er ikke andet at gøre for

kirkeorganisationen, sognene og præsterne end at komme ud af komfortzonen.

Foto

: Etis

k Rå

d

Page 32: Markant 3 2011

Med dansk rejseleder

Læs udførligt program og bestil påwww.unitasrejser.dk

Tlf. 87 231 240

Pragtfulde PortugalOplev smuk natur, fantastiske strande, lækker gastronomi, en imødekommende befolkning og en interessant historie.

Rejseleder Lene Margård Pedersen24. - 30. juni 2012 kr. 7.995

Hygge, fælleskab og fælles sommeroplevelser

Mangfoldige MallorcaBehageligt klima, betagende natur, historie og nutid på en anderledes ferierejse på en af dan-skernes allermest populære feriedestinationer, Mallorca. Inkl. halvpension.

Rejseleder Dorte Houmann Galsgaard2. - 9. juli 2012 kr. 8.745

Toscanske tryllerierSmuk natur, spændende historie, enestående mad og vine samt et vidunderligt klima. Vi bor på Hotel Posta, beliggende i hjertet af de toscanske dale.Kristeligt Dagblad læserrejse.

Rejseleder Lis Ladefoged14. - 19. maj 2012 kr. 8.995

Mallorca - med pilates?Socialt samvær, spændende aktiviteter og af-slapning er i højsædet. Hotellet ligger ved Palma by med mange shoppingmuligheder og et rigt café-, restaurant- og barmiljø. Inkl. halvpension.

Rejseleder Dorte Houmann Galsgaard9. - 16. juli 2012 kr. 8.745

Portugal

Aldersgruppe fortrinsvis 40 - 55 år

Italien

Aldersgruppe fortrinsvis 55 år og opefter

Mallorca

Aldersgruppe fortrinsvis 40 - 55 år

Mallorca

Aldersgruppe fortrinsvis 25 - 35 år

Singlerejser

For alle aldre

Page 33: Markant 3 2011

»Opholdet på IMB har været en periode, hvor jeg fik tid og ro til at arbejde med min personlige udvikling.«

Anne Hindbo Jensen, elev på bibelskolens

forårshold 2011

Forårskurset 5.januar - 7.juni2012Kursus i sjælesorg 23.oktober - 5.november2011Seniorhøjskole 6. - 12.november2011Aktivt seniorliv 55+ 9. - 13.marts2012Krea-bibelkursus 29.juni - 5.juli2012

Peder Breths Vej 1 7080 BørkopTlf. 75 86 60 22 E-mail: [email protected]

(Med kfuM og kfuk logo på brystet)

kendt fra DHL-stafet. “får dig til at løbe 25% hurtigere”, udtaler grafik-

eren. Model Monaco, fås i hvid, marine, sort og rød. 100% polyester

(ProDry), Pris 150,-

Den lækreLøbetrøje!

i

Gratis undervisningsmateriale om Indien og FN’s 2015 mål

- er sendt til alle vore efterskoler

Kan gratis rekvireres ved at skrive til [email protected]

UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole . Blidstrup Efterskole Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole . Dronninglund Efterskole . Farsø Efterskole Finderup Efterskole . Frøstruphave Efterskole . Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole Hestlund Efterskole . Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole . Lystruphave Efterskole Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole . Nørre Nissum Efterskole . Nøvlingskov Efterskole Odsherred Efterskole . Rinkenæs Efterskole . Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole Skrødstrup Efterskole . Sommersted Efterskole . Svankjær Ungdomsskole . Sydvestjyllands EfterskoleSydøstsjællands Idrætsefterskole . Søndbjerg Efterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole

HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen

EFTERSKOLER& HØJSKOLER med tilknytning tilKFUM og KFUK og Indre Mission

Sammenslutningen af

V i h a r h o l d n i n g e r t i l d i t l i v

COM

PLO

T 11

110.

229

S V A R P A A T I L V A E R E L S E N . D K

Værelsemed

indsigt

Du udfordresDu møder meninger

Du møder troDu møder andre

Du møder dig selv...

Page 34: Markant 3 2011

34

HvaD Nu hvis...?

Af Lasse Nyhus

i forbindelse med Markants tema har vi besøgt Andreas Rasmussen, som er frivillig i Hovedforeningens omtalte projekt "A home away from home".

”Projektet er meget simpelt. I samarbejde med den lokale YMCA i Delhi startede vi i 2009 børnehjemmet, som er for forældreløse, kasteløse børn”, fortæller Andreas Rasmus-sen og fortsætter, ”børnehjemmet ledes af en indisk YMCA-konsulent. Børnene går i lokal skole og socialiserer sig med lokale børn, for at sikre at de kan klare sig i det indiske sam-fund, og ikke får en for vestlig opdragelse.”

Hovedforeningen har stået for at opføre byg-ningerne, og sørger nu for økonomien, samt sender 20 volontører til hjemmet hvert år. De unge i Cafe K, som er en del af Hovedforenin-gens aktiviteter, er vigtige for børnehjemmets økonomi. Volontørerne betaler et administra-tionsgebyr på kr. 3000 (som egentligt også går til projektet), for at bo på hjemmet i seks måneder. Volontørerne sørger for praktiske ting på hjemmet, leger med børnene, laver aktiviteter såsom udflugter, og så står de for lektielæsningen med ungerne.

”Vi har forsøgt at tænke alternativt for at indsamle de nødvendige midler. Vi tror unge gerne vil bidrage med engagement og penge, men måske mere gennem pengeskabende aktiviteter end gennem klassiske donationer,” fortæller Andreas Rasmussen. "Derfor har vi igangsat forskellige projekter, for at samle penge ind til børnehjemmet, eksempelvis “Projektværkstedet”, som er et KFUM og KFUK-firma, der får specialfremstillet alt fra skilte til senge i bambus og

genbrugsmaterialer i Indien og som senere sælges i Danmark for at generere midler".

”Af andre alternative måder at indsamle penge til projektet på, er at vi via vores vok-senklub, "Kristen og homo", hvert år sender 120 mennesker på pilgrimstur i Indien, hvilket også genererer et vist overskud”, fremhæver Andreas Rasmussen.

“For os at se, har projektet omkring vores børnehjem kun været et vinderprojekt. Vi har fået 113 nye medlemmer, vi kan brande os på at tage socialt ansvar på et kristent grundlag (hvilket er grunden til at vores nye medlem-mer har valgt at være med), mange af vores medlemmers motivation er steget,” runder Andreas Rasmussen af.

VALBY åR 2017. 12 år efter opstarten af "Cafe K" har Hovedforeningen i København engageret sig aktivt i børnehjemsarbejde i Indien. Foreningens medlemmer motiveres gennem aktivt socialt ansvar, der bygger på kristendommen.

Stor SuCCeS MeD børNeHJeM I INDIeN

Hovedforeningens bestyrelse har fået en ar-bejdssætning der lyder: "Man er først voksen, når man begynder at VILLE gøre det rigtigt".

Vi mener, at man gør det rigtige ved at tage so-cialt ansvar. Det er også med dette i tankerne, at Cafe K i sin tid startede. I forbindelse med KFUM og KFUKs foreningsudvikling, havde vo-res lokalansatte lavet en udviklingsaften, hvor der blev lavet fem kriterier for projektet:

1 · Projektet skulle bygge på social ansvarlighed2 · Kristendommen skulle omsættes til handling3 · Projektet skulle have internationalt

perspektiv4 · Projektet skulle være lokalt forankret5 · Projektet skulle være inter-religiøst

Page 35: Markant 3 2011

35

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tanke eksperiment, som du vil

kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt,

udfordrende eller bare stort… For hvad nu hvis…

HvaD Nuhvis...?

Lasse Nyhus er lærerstuderende og 24 år. Han er nyansat som aktivitetskonsulent i Hovedforeningen i København, hvor han skal arbejde med at udvikle aktiviteter i såvel ungdomstilbuddet Cafe K såvel som hele foreningen. Lasse er i sit frivillige engagement i KFUM og KFUK især aktiv på kursusområdet.

Page 36: Markant 3 2011

afs

en

de

r:KF

UM o

g KF

UK i

Dan

mar

k · V

alby

Lan

ggad

e 19

25

00 V

alby

ID-nr. 46678UMM

KURSUS 11 er din kursusweekend og

dækker dine behov.

KURSUS 11 er for dig, der er medlem af KFUM og KFUK. Dig der ar-bejder som frivillig. Dig der er leder. Dig der sidder i bestyrelser og udvalg. Dig der kommer i Unge Voksne. Dig der er med til at udvikle arrangementer. Dig der er nysgerrig. Dig der ønsker at udvikle dine kompetencer. Dig der sætter pris på høj faglighed. Dig der gerne vil sammensætte din helt egen kursusweekend. Dig der gerne vil lære. Dig der godt kunne tænke dig at blive forkælet i en weekend. Dig der gerne vil sparre med andre. Dig der gerne vil dyrke fællesskabet. Kort sagt: KURSUS 11 er for dig!

Vildbjerg Sports- og Kulturcenter danner rammerne for en kur-susweekend, der byder på lækre omgivelser, god mad, fede akti-viteter, sportsmuligheder, hygge og sparring med andre KFUM og KFUKere, og ikke mindst spændende og nytænkte moduler med høj faglighed sammensat lige efter dine behov og interesser.

Moduler På KURSUS 11 kan du vælge mellem op mod 25 moduler og sam-mensætte din egen kursusweekend præcis efter dine interesser og behov. Du kan finde en uddybende beskrivelse af alle modulerne i kursuskataloget, som du finder på kfum-kfuk.dk/kursus11.

Gæster På KURSUS 11 vil du også kunne møde følgende:

Søren Østergaard er ungdomsforsker og forfatter og vil fredag aften fortælle om, hvad det indebærer at være en signifikant voksen, der sætter positive aftryk i børn og unges liv. For ”Det kræver en

landsby at opdrage børn og unge”.

Lars AP er forfatter af bogen Fucking Flink og stiller lørdag aften spørgsmålet: ”Hvordan bliver verdens lykkeligste folk også verdens flinkeste?”

Kristina Anna er en sangskriver, der med sine lyriske, underfun-dige, lunefulde og dybtfølte tekster og melodier lørdag aften vil slå stemningen an til en hyggelig caféaften.

Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK vil også deltage på weeken-den, hvor de fredag til lørdag afholder et HB-møde, der er åbent for alle interesserede. Fredag aften vil du endvidere kunne møde HB i

en af de mange aftenaktiviteter.

Vi glæder os til at se dig til november.Mange hilser fra udvalget bag KURSUS 11

Se også side 3 eller kfum-kfuk.dk/kursus11

Fag

ligh

ed

, kom

pe

ten

ce

ud

vik

ling

, forkæ

lels

e o

g s

ocia

lt sa

mvæ

r