markant 2 2011
DESCRIPTION
Markant. Magasin til KFUM og KFUKs ældste målgruppeTRANSCRIPT
Tema:nærvær
# 2juni2011
Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.
Når jobbeskrivelsen er nærværMød tidligere feltpræst
niels Peter Sørensen
GuideForslag til sanselege
vær mere flink i hverdagen
"Snip Snap Dialog"
Markant jagter Guds nærvær På besøg hos Aarhus
valgmenighed
Ernest Holm Svendsenvær et 100% fjols
indlæg blev postet på facebook.dk/markantweb efter sidste nummer. I dette nummer skyder Simon Rasmussen fra Hovedbestyrelsen debatten i gang på side 23.29
2
Markant nr. 2
Årgang 1 · juni 2011Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.
udgiver
KFUM og KFUK er en er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunk-ter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion.
Abonnement
200 kr. Magasinet er gratis for med-lemmer af KFUM og KFUK.
Annoncer
Kontakt Bessie Rauff på [email protected]
Deadlines
Markant nr. 3/2011 udkommer ultimo september (deadline 16.08)Markant nr. 4/2011 udkommer ultimo november (deadline 17.10)
Layout
Rasmus [email protected]
Tryk
Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.
Oplag: 4.500
Forsidefoto
Gorm OlesenSe flere billeder side 24-25.
KFuM og KFuK i Danmark
Valby Langgade 19 · 2500 ValbyTlf.: 3616 6033Mail: [email protected]: 3 00 73 32
Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 9.00-15.00. Fredag 9-15
Generalsekretær
Kirsten Lund [email protected]
Administrationschef
Gorm Skat [email protected]
Formand
Ole Bjerglund [email protected]
nærvær
Bessie rauff 6021 4402
Jeg har lige været i Sverige på roadtrip. Jeg tjekkede ikke lige mobilen eller var på facebook. Jeg sad bare og prikkede i bålet med en pind. Da jeg kom hjem, fik jeg at vide: ”Du ser helt afslappet ud”.
Peter vittrup 6133 8820
Hvis man har en dyb samtale med nogen i de sene nattetimer, så får jeg den der ”yes-følelse”, hvor jeg virkelig tænker over, at der er nærvær. Det oplever jeg jævnligt i DKG og KFUM og KFUK, hvor jeg kommer meget.
Henrik videbæk 2482 0330
Nærvær er, når man får følelser i spil. Det er mest sammen med andre, men det kan også være alene. Når jeg er stresset og ikke kan overskue ting, er der ikke nærvær. Så bliver der en distance til alting.
Helle Elmholdt (Ansv.) 3137 9744
Nærvær er når man fokuserer 100 % på ét men-neske. Jeg har lige været sammen med mine nevøer og niecer, og der tænkte jeg over at give hver enkelt nærvær. Bare et øjeblik, hvor jeg er sammen med dem på deres præmisser, og ikke bare ser dem som en børneflok. Det har givet pote.
Kirstine Stensig 6165 5264
Jeg mærker nærvær, hvis jeg taler med mennesker der bliver personlige ret hurtigt. Så er det
lige meget om man kender dem eller ej. Hvis jeg mærker, at den anden bare lukker lidt op for posen, så bliver det interessant. Så har de min fulde opmærksomhed.
Dorte Holst 2896 6579
Nærvær er et svært begreb. Jeg har ikke gjort mig så mange tanker om det, for jeg synes ikke jeg mangler nærvær. Det kan være jeg tager det lidt for givet?
Gorm Olesen 20194082
Nærvær kræver, at der er to. Jeg tænker ikke, at man kan være nærværende med en ting – der skal være personer involveret. Der er især nærvær med venner og familie. Så kan man bare ”være”.
Lasse nicki nybo 2618 2377
Jeg oplevede nærvær sidst jeg snakkede med en god ven. Vi snakkede om, hvor vi var i vores liv, og hvem vi er. Der tænkte jeg over, at det var rart at have en ven, der forstår frem for at misforstå. Nærvær er at blive hørt.
Marie Munk Povlsen 2287 4545
Det er ikke nærvær, når man er i supermarkedet. Det skal bare klares. Der er så mange mennesker, som man ikke kender. Nærvær er med mennesker man kender godt. I den gode samtale har man nærvær. Hvis man kan mærke at de lytter.
Hvad er nærvær? Findes nærvær overhovedet i denne facebook-tid? Hvordan opnår vi ægte relationer? Og kan vi sætte rammer for nærvær?
velkommen til Markant – og nærvær.
Hilsen redaktionenHenrik
Peter Helle
Lasse
Dorte Kirstine
Marie
Bessie Gorm
3
[Markants noter over KFUM og KFUKs frivillige engagement siden sidst]
Af Lonnie Sørensen
90 ildsjæle fra Distrikt Syd og Distrikt Trekanten mødtes til Store lederdag på Sommersted Efterskole, en lørdag i april. Det er første gang distrikterne arrangerer Store lederdag. Står det til de frivillige der deltog i dagen, så bliver det ikke sidste gang.
Arrangørerne havde sat sig for at planlægge en dag, hvor frivillige blev rystet sammen og forkælet. De skulle have tid til at få klaret deres ordinære mø-der, og samtidig kunne få inspiration til deres fremtidige arbejde. Det blev til Store lederdag. Arrangørerne er stolte og glade over det flotte fremmøde.
Store lederdag tiltrak både udvalg, ledere og hele bestyrelser. Dagens program startede med, at der var afsat tid til at grupperne kunne afholde møde. De der ikke skulle holde møde, havde mulighed for at ankomme senere til spisning. Efter en lækker tre-retters festmenu, var det tid til at få fyldt på og lade sig inspirere. Håndboldlandstræner, Jan Pytlick, stod for aftenens inspirerende foredrag, og gav stof til eftertanke.
Carina Ørskov fra Vejle fortæller, at hun tog rigtig mange ting med hjem fra foredraget. ”Det jeg bed mest mærke i var to ting. Det var rådene til, hvor-dan man motiverer folk til at blive frivillige og hvordan man opbygger et godt team. Om det første var det for Jan Pytlick vigtigt at se på, hvad den enkelte ville. Og derfra motivere personen mod målet, ved at stille krav og sætte fokus på personlig udvikling. Disse to ting synes jeg er meget relevante i forhold til foreningsarbejdet i KFUM og KFUK.”
Agnethe Lassen fra Sønderborg var også en af de mange tilfredse delta-gere. ”Det er et godt arrangement, hvor vi kunne få snakket om en masse ting på tværs af de forskellige udvalg. Det skal I gøre igen næste år.”
Denne opfordring er nu givet videre til arrangørerne, og måske kunne andre distrikter også lade sig inspirere?
Lederfokusudvalget, der arrangerede Store Lederdag, er nedsat af KFUM og KFUK i Distrikt Syd samt KFUM og KFUK i Distrikt Trekanten. Udvalget står for at pleje frivillige i de to distrikter, i klubberne og i bestyrelserne.
Store lederdag i selskab med jan Pytlick
I løbet af de sidste par år er der startet flere nye Ten Sing grupper. Og med den nyligt opstartede gruppe i Haderslev, er der nu også et tilbud i det sydlige Danmark. Efter en periode med nedgang i antallet af grupper, er udviklingen vendt. Og de mange koncerter på TeenEvent er et flot bevis på, at klubformen stadig har noget at byde på.
Benedicte Refshauge fra Ten Sing Udvalget, er glad for den positive udvikling, men siger også, at det skal være nemmere at starte Ten Sing grupper i fremtiden. ”Vi vil gerne give nye grupper en god opstart, og derfor har vi i udvalget lavet flere tiltag, for at kunne støtte nye grup-per bedst muligt.”
Udvalget arbejder på højtryk med deres nye hjemme-side, tensing.dk, som bliver lanceret i løbet af som-meren. Her vil Ten Singgrupper kunne finde inspiration og konkrete redskaber til arbejdet. Derudover bliver der udviklet en startpakke, som kan bestilles via hjemme-siden. Pakken indeholder, ifølge Benedicte Refshauge, en masse godter, som eksempelvis noder og korar-rangementer, konceptpapirer, vejledning i teatersport og lignende. Når grupperne bestiller en opstartspakke, bliver den leveret personligt af et medlem af Ten Sing Udvalget, som samtidig kan hjælpe med råd og vejledning.
Det skal være nemmere at starte Ten Sing
11
1213
14
2
515
69
10
7
8
3
41
1. Ten Sing K Hovedforeningen · København 2. Ten Sing Kolding 3. Ten Sing Slagelse 4. Ten Sing Online · Roskilde 5. Ten Sing Tune · Odense 6. Ten Sing Midtjylland 7. Ten Sing 7 · Kjellerup 8. Ten Sing Hasle 9. Ten Sing Vibes · Viby J 10. Ten Sing No Name · Aalborg 11. Ten Sing Rejoice · Thisted 12. Ten Sing Næstved 13. Ten Sing Haderslev 14. Ten Sing Heavy Home · Unge Hjems Efter-skole 15. Ten Sing Tommerup · Tommerup Efterskole.
Store lederdag blev støttet økonomisk af både Y’s Men og KFUM og KFUK i Danmarks Udviklingspulje.
noter
Hvis du vil give en kommentar, kan du oplagt gøre det på facebook.com/markantweb, her kan du også finde links til at læse magasinet online.
Hvor sker det næste gang?
4
noter
Ane nørgaard Davidsen fra
Aulum skrev på KFuM og KFuKs
hjemmeside:
Det er et super fedt magasin I har sendt på gaden! Jeg kan bruge en hel masse af det I har skrevet om, til den del af klubarbejdet jeg skal stå for. (…) Med magasinet i hånden, har jeg allerede fået de første idéer til, hvad jeg skal gøre.
Christina Gro Hansen
skrev i en mail:
Indholdet er virkelig godt - men det præsenteres lidt for tørt og stringent efter min smag. Da jeg i første omgang skimmede bladet, sprang jeg over alle guldkor-nene, fordi jeg ikke blev ledt ind i teksten, og så hvor meget godt der var her.
Majken Skjølstrup skrev på
Facebook:
Jeg er stolt over at være frivillig i en forening der laver så lækkert
et blad! Og jeg ser allerede frem til det næste nummer. Der er en del af leve op til
Ole Bjerglund Thomsen
skrev i en mail:
Magasinet er indholdsmæssigt noget der rykker – der er kød på, og det lever helt klart op til jeres ambitioner om at være markant, og om at være orienteret mod de aktive/aktivitet.
Mie ryt-Hansen skrev i en mail:
Hvis jeg skulle nævne noget, som har gjort størst indryk på mig i bladet, så er det ”Hvad nu hvis” og ”Hvorfor laver du og halvanden million...”. Men jeg synes virkelig, at der er en gennemgående friskhed i bladet, og der er sådan et sprødt sprog rigtig mange steder. Fedt med billedserien og også rigtig gode tegninger.
Markant godt modtaget
Efter det nye magasin ramte medlemmernes postkasser, er der kom-met masser af feedback til redaktionen. Det er vi vildt glade for, og vi håber fortsat, at I læsere vil give masser af ris og ros, så vi kan be-stræbe os på at lave Danmarks bedste medlemsmagasin. Her er nogle kommentarer, som vi har modtaget via mail, hjemmeside og Facebook.
Det ligger et stykke ude i fremtiden, men mange af os går allerede og glæder os til det næste store arrangement i KFUM og KFUK. Vi har endnu ikke hørt så meget, men i kulisserne arbejdes der på de næste festivaler. Markant har forhørt sig rundt omkring, og vil gerne viderebringe de nyeste rygter og fakta…
Børnefestival er det næste store arrangement, og efter succesen i Silkeborg er det nu Vejles tur. Der
er fuld gang i planlægningen frem mod foråret 2012, hvor mange børn skal have en kæmpe oplevelse.
Lyden fra højtalerne på TeenEvenT er kun lige døet ud på Unge Hjem - Efterskole i Aarhus. Men allerede nu er det blevet bestemt, hvor TeenEvenT 2012 skal være. Arrangementet skal igen være i det Østjyske, nemlig på Rønde Høj- og Efterskole, vi glæder os til at se succesen blive gentaget.
Ung Uge Festival har været to gange i Løgumkloster. Og Distrikt Syd har sendt faklen videre. Distrikt Nord har taget udfordringen på sig og sagt ja til at være vært for næste Ung Uge Festival. Hele det tekniske udvalg er besat lokalt, så man kan udnytte lokalkendskabet til at skabe de bedste faciliteter for festivalen. Andre udvalg kan besættes af folk fra hele landet. Martin Christensen fra Distrikt Nord ser Ung Uge Festival som en mulighed for at aktivere nogle frivillige, der har været væk fra KFUM og KFUK et stykke tid. Han tror også det skaber omtale af KFUM og KFUK, at afholde så stort et arrangement.
Husk at du kan være med til at stå for et af de næste store arrangementer. Skriv hvad du gerne vil involveres i til [email protected]
TeenEvenT 2011
Training the Trainers 2011
”TtT har givet mig en ny indsigt i mig selv. Jeg har gennemgået en udvikling rent personligt, og føler mig nu mere kompetent i forskel-lige sammenhænge – både som leder, men også på mit studie og i min fritid.” Marie Steffansen, evaluering af kurset
Nogle gange kan alting virke så firkantet på skrift, så husk at deltage i debatten med en sober tone og med respekt for holdningsforskelle.
5
noter
indtryk fra kurserne
Klip fra debatten på Facebook
Her er nogle af udklip fra debatten som du kan læse i sin helhed og deltage i på facebook.com/markantweb
niels vesterbæk nielsen, udviklingskon-
sulent for Unge Voksne
At Unge Voksne er en kæmpe ressource, som Bjarke siger, er der ingen tvivl om. Det er klart dem, der er de bedste ledere i Ten Sing, Teen- og børneklubber landet over.
Kathrine Landberg Degn
Når jeg læser hele debatten her, kan jeg ikke lade være med at bide mærke i, at fo-kusset hele tiden ligger på at få motiveret unge til at blive ledere, at udnytte alle res-sourcer og at få foreningen drevet videre... Men hvad er der egentlig galt i at have et forum, der bare er ”for os”?
jakob Benner Lundgaard
Der er ganske enkelt mangel på ildsjæle! Der er simpelthen ingen til at sige, ”Hey, det er DET HER som der er noget ved! Kom og vær med!”
Bjarke nees
Når man kommer med en så heftig kritik af organisationen, som ses i nogle indlæg, er man efter min bedste overbevisning for-pligtet til at komme med gennemtænkte og seriøse bud på forandringer. På Ekstra Bladets debatforum ”Nation” kan de også råbe op og betvivle hinandens evner og intellekt, men ærlig talt, kan vi ikke mere end det i KFUM og KFUK?
Lene S. Poulsen
Jeg tror, at vi taber en stor del af vores medlemmer, fordi vi ikke tydeligt nok markerer, hvad de enkelte afdelinger vil (andet end at drikke kaffe).
I hvert nummer af Markant vil der være et spørgsmål stillet af redaktionen til et hovedbestyrelsesmedlem. Det er vores tanke, at vi gerne vil sætte gang i diskus-sioner om væsentlige udfordringer i KFUM og KFUK. Vi havde dog ikke forventet så mange reaktioner og feedback , som der er kommet på sidste nummers spørgsmål: ”Hvad skal vi med snakkeklubberne for Unge Voksne?” Vi er simpelthen så glade for, at der er så mange af læserne der har deltaget aktivt i debatten, og givet deres mening tilkende. Det samme er Bjarke Buhl, som svarede på spørgsmålet. Han er glad for den megen respons og vil gerne bruge det som input i en fremtidig drøftelse på et HB møde.
Provokatour i Berlin 2011
”En oplevelse som jeg har lyst til at opleve igen og igen… Fyldt med betydningsfulde minder og fantastiske mennesker!” Simone B. Christoffersen, facebook.com
”Jeg synes, at alle skulle have et tilbud om at komme med på et kursus som Provoka-tour - man lærer både en masse om andre og en masse om sig selv!” Silje Shear-man Poulsen, facebook.com
Forårets kurser i KFUM og KFUK har givet deltagerne nye redskaber, inspiration og gode oplevelser. Du kan læse meget mere om aktuelle tilbud på kfum-kfuk.dk.
6
Foto
: Gor
m O
lese
n
7
Prøv at tænke tilbage på personer, som I husker som værende betydningsfulde eller nærværende? Jeg husker mange, en af dem var ”Mette Regnelærer”, som jeg havde i folkeskolen i 2-7. klasse. Hun vækkede på ingen måde min interesse for matematik, og jeg kan ikke huske meget af det, hun må have sagt i den forbindelse. Det jeg husker bedst er, at hun gerne ville høre om, hvad vi havde lavet i sommerferien eller week-enden, og at hun inviterede os hjem til is så vi forsigtigt kunne klappe hendes nye hundehvalpe. Mette Regnelærer fik mig til at føle mig godt tilpas i klassen og hun skabte en god stem-ning med hendes interesse og nærvær.
I KFUM og KFUK har vi masser af muligheder for at være lige netop det menneske, som gør en forskel for børn og unge, og give netop det nærvær og den interesse, som der kan være mangel på i en fortravlet hverdag med forældre med lange arbejdsdage og skoler der er pakket godt til med undervisning og bøger. Mathias på 15 år er en del af ekspertpanelet i Mar-kant, og han siger:
”Jeg føler nærvær, når jeg er i KFUM og KFUK i Teen-klubben, der føler jeg, at folk er interesserede og accepterer mig som jeg er. På Ung Uge, når vi sad om aftenen i vores Vejle-gruppe og hyggede os, følte jeg, at der var et eller andet som gjorde, at ugen ikke kunne undgå at blive fantastisk. Situationen var helt speciel, og der blev skabt et særligt nærvær, som man ellers ikke føler andre steder.”
Landsbevægelsen har i flere år markeret sig ved at arrangere store events for børn og unge. Vi er gode til at lave spændende aktiviteter og flotte sceneshows, og der er gang i den når 650 unge giver den gas til koncert på TeenEvenT, eller når 1500 børn får Børnefestival til at gynge. Men i redaktionen mener vi alligevel, at vores vigtigste ressource og fornemste opgave er at skabe nærvær. Derfor har vi valgt dette fokus for Markant 02.
Vi håber magasinet kan være med til at sætte tankerne i gang, så læn dig tilbage, nyd en stille stund i sofaen og lad dig inspirere.
I dette temanummer kan blandt andet læse artiklen om Ernest Holm Svendsen, som siger, at nærvær handler om at du skal tillade dig selv at være et fjols, som ikke kæmper for hele tiden, at være det perfekte billede af, hvordan du tror, at du skal være. Så vil du opleve, at du kan være til stede og nær-værende for de børn, unge og frivillige du møder på din vej.
På redaktionens vegne Fjolset Bessie
“People may not remember
exactly what you did, or what
you said, but they will always
remember how you made
them feel.”
Tema: Nærvær
8 Den 25. maj havde Markant 121 venner på Facebook
Hvem har du været nærværende
for i dag?
Markants netværk er stort.
Dit er sikkert større.
9
10
Lad os få det på plads med det samme: Hvad er nærvær egentlig?”Nærvær er at have sin opmærksomhed rettet mod nuet – og nuet er jo en sjov størrelse. Nuet er det, der er – i modsætning til det, der ikke er. Det vi skal i morgen, og det vi gjorde i sidste uge findes ikke”, fortæller Ernest Holm Svendsen, coach og forfatter til bogen ”Nærvær”.
Han forklarer, at det faktisk er en god evne at fokusere på andet end nuet. At sætte autopilo-ten til. Det er for eksempel evnen til at ikke at
fokusere på nuet, der gør at vi kan skabe ting. Vi kan kigge på en flad mark og forestille os et hus – og så bygge det. "Det er vores store gave. Men det er også vores store kors.”
”Problemet er, at autopiloten går fra at være et godt redskab, til at være en permanent tilstand. Rigtig meget af vores opmærksomhed er rettet mod ting, som ikke er. Jo mere op-mærksomhed der er rettet den vej, jo mindre har jeg til nuet.”
100% fjols tager fokusErnest Holm Svendsen ser især én grund til, at vi flytter fokus fra nuet og dermed nærværet. Vi bruger rigtig meget energi på at bevare et billede af os selv.
”Min påstand er, at vi bruger meget energi på, at folk skal undgå at opdage, at vi er et fjols. Vi har en fortælling om os selv. Det kan være hvad som helst. Jeg er den gode, den smukke eller den kloge. Og det holder vi fast i.” Det be-tyder, at vi hele tiden vurderer den situation vi
er i. Vi bekymrer os. Vi vurderer og analyserer. Og vi forsøger at kontrollere situationen. Altså opmærksomhed rettet alle andre steder end mod det, der er.
”Men hvor ville det hele være nemmere, hvis vi accepterede, at vi er 100% fjolser. Tænk på, hvor mange bekymringer der ville forsvinde?”
Det er slet ikke nyt, at vi bruger meget energi på vores selvbillede, mener Ernest Holm Svendsen.
”Men presset er anderledes hårdt i dag, for at finde ud af ”hvem er jeg”. Førhen var du smed, hvis din far var smed. I dag er der frit valg på alle hylder, og det giver et helt andet tempo. For det er din egen skyld, hvis du ikke bliver en succes.”
nærvær – lige nu.
Når ens e-mailadresse slutter på ”naervaer.nu”, så mener man det! Ernest Holm Svendsen har skrevet en bog om nærvær. Han har ingen løftede pegefingre om, at vi bør have mere nærvær. For man kan sagtens lade være at være nærværende – man får bare et ringere liv af det.
Tekst: Kirstine Stensig
11
Du kan – men du kan også lade væreTil dem, der kender følelsen af aldrig at være tilstede, altid være videre og aldrig rigtig slappe af, er der godt nyt. Man kan godt træne sig selv op til at være mere nærværende. Men der er i sidste ende kun én løsning: At acceptere det, der er.
”Svaret har alle dage været at træne sig i accept. Om du spørger Jesus, Buddha eller de gamle grækere, så vil de sige noget i retningen af: ”Hvorfor bekymre sig om dagen i morgen?” Jeg kan give et eksempel. Du går en tur og det begynder at regne. Hvis du begynder at ærgre dig, så forsvin-der du ud af nuet. Men hvis du accepterer at det regner, så kan du nyde øjeblikket. Det kan godt være, at du bliver våd, men du er i nuet.”
Er det vigtigt at lære det?”Næh, du kan da bare lade være. Men du skal bare vide, at det har indflydelse på kvaliteten af dit liv.”
Har du fået blod på tanden, så kommer her opskriften på større accept af nuet – og dermed mere nærvær:
Drop ambitionerne og vær et fjolsMen er lykken gjort ved at følge tre trin, man har læst i et blad? Er nærvær mere kompleks end som så? Hvad gør man for eksempel som frivillig leder – kan man give nærvær til 20 børn på én gang?
Ernest Holm Svendsen forestiller sig, at en frivillig let kom-mer til at ”ville for meget”. Måske vil han både have lille Michael til at bryde ud af sin skal, og samtidig integrere Ismael i klubben. I stedet for at have en masse forkromede mål, så er rådet enkelt – skab en ramme hvor børnene bare kan være. Og sænk ambitionerne. ”Nærværet kommer ikke af, at du bygger et flot andagtsrum, hvis du stadig har for høje ambitioner.” Ernest Holm Svendsen anbefaler, at vi lader vores klubaftener, lejre osv. komme over i handlingens tid i stedet for urets tid.
Ernest Holm Svendsens tre trin:
1. Først skal du øve dig i at acceptere det, du ikke kan ændre. Når du har lært ikke at ærgre dig over regnvejret, kan du gå videre til næste trin.
2. Her skal du lære at acceptere det, du godt kan ændre – men uden at ændre det. Det skal du gøre et stykke tid. Så er du så trænet i at acceptere, at du kan handle.
3. Nu kan du begynde at gribe ind. For nu har du lært at acceptere, at det måske ikke lykkedes. Du kan hvile i handlingen. Du har grundlæg-gende accepteret, at du er et fjols.
Få flere øvelser i bogen ”Nærvær”
Det er ikke forbudt at have en plan for, hvad man skal nå på en lejr eller til et arran-gement. Men man kan for eksempel sænke ambitionerne, ved at have mere ro på programmet. ”Så vil børnene opleve, at de kan være nærværende. Grib det der opstår af sig selv, og tag udgangspunkt i det. Så kan det være, at man kan få lille Michael ud af sin skal?”
Sagt med andre ord. Vær et 100% fjols som frivillig.
Urets tid – som vi har i vestlig kultur.
Vi spiser klokken 12.00. Bussen kører efter planen. Og mødet starter kl. 14.15.
Tiden bliver forstyrret af ”tidspunkter”, e-mails og deadlines.
Mere effektivt end handlingens tid.
Mindre kvalitativt end handlingens tid.
Her er mindre nærvær.
Handlingens tid – som er i østlig og afrikansk kultur.
Vi spiser når vi er sultne. Bussen kører når den er fuld. Og mødet starter når alle er kommet.
En lang ubrudt flade af tid.
Mindre effektivt end urets tid.
Mere kvalitativt end urets tid.
Her er mere nærvær.
12
Tekst: Kirstine Stensig
Foto: Privatfoto
”En præst uden nærvær er vær-diløs.” Så kontant er budskabet fra Niels Peter Sørensen, når man spørger ham, hvor vigtigt nærvær er i hans arbejde. ”Der er ikke noget mere uanven-deligt, end en præst der har travlt. Hvad skal man bruge ham til?”
Niels Peter Sørensen havde al-lerede tænkt over, at vise nærvær i sit arbejde som sognepræst i Aalestrup. Men han fik for alvor brug for at være nærværende, da han i august rejste ind i en krigszone, for at være præst for 320 unge soldater.
I starten rystede han lidt på hænderne. For hvad skulle han fylde sin dag ud med, når der ikke var konfirmandhold, bryllupssam-taler og kirkekaffe til at fylde op i kalenderen?
”Man kan have en tendens til, at ville retfærdiggøre sin rolle på et sted. Hvis man gør det, er man hele tiden på benene og på vej for at udfylde et eller andet skema. Men det eneste jeg skulle præ-stere, var nærvær. Den hurtigste måde at spolere det på, var ved at signalere, at jeg havde travlt.”
Niels Peter Sørensen gjorde derfor en dyd ud af at vise solda-terne, at han ikke havde travlt. Han dyrkede sport med dem og spillede banko. Og så læste han bøger.
”Jeg satte mig helt åbenlyst i det fri, hvor folk kunne se mig, og læ-ste en bog. Sådan en, der læser en skønlitterær bog, vil man godt forstyrre. Man forstyrrer ikke en, der har travlt.
Når jeg så havde siddet der med min bog et stykke tid, begyndte folk at komme trissende. Når jeg lagde bogen i skødet, så kunne alt ske.”
Svesken på diskenAt sætte sig med en bog midt i en soldaterlejr, er et meget tydeligt signal om at have tid. Men Niels Peter Sørensen havde tænkt over hvilke signaler han sender, længe før han kom til en støvet lejr i Afghanistan.
For flere år siden blev han træt af at høre, at folk ikke havde tid. Derfor tog han en beslutning.”Jeg gjorde op med mig selv, om tiden skulle herske over mig, eller jeg skulle herske over tiden. Jeg er holdt op med at sige ”jeg har ikke tid”. I stedet siger jeg, ”jeg vil hellere noget andet” eller ”jeg har ikke lyst”. Vi ved jo, at det man vil, det når man. Så hellere svesken på disken.”
Niels Peter Sørensen understre-ger, at alle selvfølgelig kan blive pressede og få travlt. Og det er helt fair at sige, at man ikke har tid. Men man skal tænke over, hvilket signal det sender at sige ”jeg har ikke tid”.
Som feltpræst var hans fornemste opgave, at være nærværende. Niels Peter Sørensen fandt ud af, at det er nemmere at vise nærvær i Afghanistan end hjemme i sognet i Aalestrup. Han gjorde det ved at spille banko og læse bøger. Og så har han i øvrigt besluttet sig for, aldrig mere at sige ”jeg har ikke tid”.
Når jeg
så havde
siddet der med
min bog et stykke
tid, begyndte
folk at komme
trissende.
Når jeg lagde
bogen i skødet, så
kunne alt ske.
Når jobbeskri velsen er nærvær
Feltpræst i Afghanistan:
13
”Man skal i hvert fald være klar over, at man sender mere end bare ét signal. Det er nemlig også nærvær, at stå ved sine valg. Nær-vær er at sende et signal om, hvor man er henne. For et menneske man ikke ved hvor er – er ikke noget nært menneske.”
Forbandet svært herhjemmeOpskriften på nærvær lyder nem: Hold op med at sige, at man ikke har tid; sætte sig med en bog – og så oser man af nærvær. Men Niels Peter Sørensen erkender, at det er ”forbandet svært” – især herhjemme i Danmark. Han ved godt, at han ikke bare kan sætte sig på torvet i Aalestrup med en skønlitterær bog, og signalere nærvær.
”Jeg kan ikke præstere det med samme held herhjemme. Men jeg bestræber mig faktisk på, at være synlig i bybilledet og have et smil på læben. Jeg skal være veloplagt.”
Niels Peter Sørensen har en idé om, hvorfor det er sværere at dyrke nærværet herhjemme.”Jeg tror det skyldes at vi har alt for mange valg. Desværre er langt de fleste fløjtende ligegyldige. Det er helt ned til, ”skal vi have take-away eller rugbrød? Skal vi i biografen eller se fjernsyn?” ”Hvornår skal vi sove og hvornår skal vi stå op?”
Der ikke så mange valg i Afghani-stan”, forklarer han. Til gengæld har de få valg en større dybde. Det er livets store spørgsmål – og det er dér feltpræsten kommer ind i billedet.
”Når man ser en kammerat gå i stykker, så er man nødt til at forholde sig til det. Soldaterne efterspørger en forståelse, en mening med det. Det gør for ek-sempel meget ondt på en soldat at skulle rejse hjem. For der bliver de rykket ud af fællesskabet. Og det er jo faktisk en fortælling om samhørighed og nærvær.”
Niels Peter Sørensen var feltpræst i Camp Price i Afghanistan fra 1. august 2010 til 11. februar 2011.
Jeg gjorde op med mig selv, om tiden skulle
herske over mig, eller jeg skulle herske over
tiden. Jeg er holdt op med at sige ”jeg har ikke tid”.
I stedet siger jeg, ”jeg vil hellere noget andet” eller
”jeg har ikke lyst”. Vi ved jo, at det man vil, det når
man. Så hellere svesken på disken.
14
Søren Kattenhøj11 år, RydeGår i Ryde-Handbjerg Teenklub
Hvornår har du det særlig godt? Når jeg er sammen med en af mine bedste venner, så hopper vi på tram-polin eller kører motorcross, og det er sjovt. Nogle gange overrasker min ven mig med et besøg, og så bliver jeg rigtig glad.
Har du prøvet at føle dig særligt tæt på nogen?Når jeg er sammen med min familie, så føler jeg mig tryg. Mine forældre vil gerne være sammen med mig, og det er rart. Det er godt, at nogen kan lide mig lige som jeg er - det tror jeg er nærvær.
Mathias Sørensen15 år, BredstenGår i Vejle Teenklub
Hvad er nærvær?Man kan være nærværende eller fraværende i en samtale. Hvis jeg går med nogle problemer, som jeg har brug for at snakke om, så har jeg en af mine venner som jeg går til. Han lytter og er tilstede, og jeg kan være helt mig selv – det er nærvær.
Har du oplevet en situation hvor du har oplevet et særligt nærvær?Jeg føler nærvær, når jeg er i KFUM og KFUK i Teen-klubben, der føler jeg, at folk er interesserede og accep-terer mig som jeg er. På Ung Uge, når vi sad om aftenen i vores Vejle-grup-pe og hyggede os, følte jeg, at der var et eller andet som gjorde, at ugen ikke kunne undgå at blive fantastisk. Situationen var helt speciel, og der blev skabt et særligt nærvær, som man ellers ikke føler andre steder.
Ida Borregaard10 år, TjærebyGår i klubben Bjørnebanden
Hvad gør dig rigtig glad?Når jeg besøger min mormor er vi nogle gange ude at sejle, og det er dejligt. Det kan være rart at have hende helt for mig selv. Det er dejligt at mærke, at hun bare gerne vil være sammen med mig. Så kan jeg mærke, at hun er glad for at se mig, og at jeg betyder noget for hende.
Hvornår har du det bedst?Jeg har det allerbedst med min fa-milie. Jeg har lige fået en ny lillebror. Første gang jeg så ham var rigtig dejligt. At få en lillebror er en af de største oplevelser jeg har haft. Det er skønt at sidde med ham, og godt at have ham helt tæt på.
Det er godt, at nogen kan lide mig lige som jeg er - det tror jeg er nærvær.
Han lytter og er tilstede,
og jeg kan være helt mig
selv – det er nærvær.
EkspErtpaneletVisionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.
15
M a r k a n t s g u i d e t i l
Tekst: Bessie Rauff · Marie Munk Povlsen · Illustrationer: Sten Platz
16
Benediktermetoden
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Formål:En øvelse inspireret af den ældgamle Benedik-terorden. Øvelsen skaber refleksion og nærvær blandt frivillige. Især velegnet til de ældste teenagere og voksne. Den ideelle gruppe er 3-6 personer, så del jer evt. i flere hold om nødvendigt.
Fremgangsmåde: 1. Vælg et tema, som I gerne vil undersøge
f.eks. ”det gode liv”2. Find et roligt sted og sæt jer samlet. Gør op-
mærksom på, at man ikke må kommentere
eller forstyrre når de andre taler, man skal bare sidde stille og lytte.
3. Den yngste begynder med at fortælle hvad denne tænker omkring ”det gode liv”. Ordet er helt frit, og man må sige lige det man tænker. Der er ingen krav om, hvor meget eller hvor lidt man har på hjerte.
4. Når vedkommende ikke har mere at sige, holdes der en pause lige så længe som vedkommende har talt.
5. Når den næstyngste fornemmer at pausen har varet tilpas længe (man behøver ikke tage tid, men pausen er vigtig) så tager
denne over, og fortæller hvad denne tænker om ”det gode liv”. Igen er ordet helt frit, og man behøver ikke inddrage det de andre har sagt.
6. Igen er der pause, svarende til talestrøm-men, hvorefter den næste i rækken tager over. Sådan fortsætter man indtil alle har talt
Slut evt. af med en samlet snak omkring emnet.
Forslag til temaer: ”Det gode liv”, ”den nærvæ-rende leder”, ”den gode forening”, ”det gode fællesskab” osv.
Formål: At skabe nærvær mellem børn, unge og voksne gennem sjov og leg. Fremgangsmåde: Leg en leg alle sammen, og mærk fællesskabet og nær-været på tværs af alder. Leg eksempelvis kluddermor, føde en bjørn, tagfat. Find reglerne på legene på FDFs aktivitetssider på fdf.dk/aktivitetsideer/
Lege der skaber nærvær
Leg Sluuurp og mærk nærværet
Fremgangsmåde:1. Stil jer tæt sammen i en rundkreds 2. En begynder med at sende et ”sluuuuurp” af sted, med
en sluuuurpende lyd. F.eks. ved at placere sin højre hånd på en af de andres knæ.
3. Den der er blevet ramt, sender ”sluuuurp” videre til en af de andre i cirklen. F.eks. placerer sin albue på en af de andres numser.
4. Modtageren sender ”sluuurp” videre osv. osv. 5. Sådan fortsætter man, indtil man løber tør for mulighe-
der eller kredsen vælter.
Andre steder, hvor du kan finde sjove lege: spejdernet.dk/Inspiration, fdf.dk/aktivitetsideer, sjovide.dk, legekufferten.dk
Nærvær i samvær
Formålet med øvelsen er at deltagerne skal mærke, at de påvirker andre i deres fælles samvær. Øvelsen kan eksempelvis fungere som afslutning på en klubaften.
Antal: 5+Fremgangsmåde: ▪ Deltagerne sidder i en rundkreds med
ryggen til hinanden, og med lukkede øjne.
▪ En frivillig står udenfor kredsen og læser udsagn op og prikker deltagerne. Hvert udsagn går på formen: når jeg prikker dig på skulderen skal du åbne øjnene, rejse dig og prikke tre personer på knæet som (udsagn indsættes).
Bagefter sætter du dig på din plads igen og lukker øjnene.
▪ Eksempler på udsagn kan være: ▪ Har fået dig til at grine i aften. ▪ Du gerne ville have talt noget mere
med i aften. ▪ Har gjort en forskel for dig. ▪ Du glæder dig til at se igen. ▪ Du gerne vil lære bedre at kende.
Antallet af personer man skal prikke kan variere, alt efter hvor mange deltagere der er i øvelsen. Man kan selv supplere med udsagn, så øvelsen får den rigtige længde. Det samme udsagn kan godt bruges mere end en gang, så flere delta-gere kommer til at tage stilling til det.
17
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Forslag til sanselege
Find dit træ Alle bevæger sig enkeltvis rundt i området, og indprenter sig områdets enkeltheder. Derefter sættes alle sammen parvis, hvorefter den ene i hvert par får bind for øjnene.
Den ene fører den anden rundt i området og hen til et træ. Den ’blinde’ makker får nu noget tid til at føle og dufte træet. Når makkeren mener at kunne genkende sit træ, føres vedkommende tilbage til udgangsstedet. Muligvis ad en anden rute. Tørklædet fjernes og man skal nu prøve at genfinde sit træ. Derefter byttes rollerne om.
Mærk rummetFind et sted, hvor der er god plads, f.eks. en sal, en græsplæne eller lignende. Gå sammen to og to. Lad den ene undersøge rummet med lukkede øjne, mærke på tingene og bruge sanserne på en anden måde. Den ene guider den ”blinde” rundt i rummet på let afstand. Prøv f.eks. at løbe med lukkede øjne, mens den anden ”passer på dig” (uden fysisk kontakt).
Der-var-en-gangGå sammen to og to, og fortæl et eventyr. I skiftes til at sige et ord, og så digte videre på den andens historie. ”Der-var-en-gang-en-?”
Prøv øvelsen igen, men hvor I skal tale i munden på hinanden. Det handler ikke om at overdøve hin-anden, men at ”blive enige om” hvad det næste ord skal være. Dette sker ved at være opmærk-som og nærværende.
Formål: Skab nærvær i foreningen gennem forkælelse
Fremgangsmåde: Overrask børnene med en aften med fodbad, afslapning samt sunde og lækre snacks.
Mange børn leger og tumler ikke nok. (Det gør unge og voksne nok heller ikke.) De får derfor ikke brugt kroppen tilstrækkeligt. Det kan derfor være en idé, at hjælpe hinanden med at få stimuleret sanser og motorik igen-nem aktiviteter.
Det kunne f.eks. være:
▪ Fodbad ▪ Massage ▪ Lav ansigtsmasker ▪ Slap af på gulvet til rart musik eller en god historie ▪ Lav lege der involverer alle sanser ▪ Bestil en massør til bestyrelsesmødet
Nærværsøvelser
18
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Fucking flinkVær mere flink i hverdagen og mærk nærværet vokse
Lars AP har skrevet bogen Fucking flink. Han synes ikke, at danskerne er flinke nok overfor omgivelserne. Han har fundet fem metoder til, at blive mere imødekommende.
1. Vær utidig og tal med dine medmennesker. 2. Brug de sociale sprækker, og skab muligheder for dialog – også
med fremmede. 3. Hvis du får brok-abstinenser – så gør det på den flinke måde. 4. Vær personlig – giv lidt af dig selv og blot dig indimellem. 5. Giv mere – så får du også mere igen.
Det er nemt at være fucking flink. For nylig købte jeg en stor buket påske-liljer til Landskontorets blæksprutte Pernille, fordi hun altid er så flink ved alle os andre.
Jeg har også givet en fremmed dame på Rådhuspladsen et glas asti og jordbær, fordi vi lige havde et ekstra glas. Vi fejrede at vi skulle i gang med endnu et fedt planlægningsmøde til KFUM og KFUKs efterskolekur-ser. Eller de helt gratis fucking flinke ting man kan gøre. F.eks. stod jeg ”i kø” ved en styrketræningsmaskine. Her roste jeg de to mænd der optog maskinen i fitness.dk, for at se stærke ud – de blev meget glade. Eller sende en sms eller et postkort til en ven og sige, at man er glad for dem og hvorfor. Det er ret sjovt at være fucking flink, når man først kommer i gang. Og det bedste er, at det skaber nærvær og kontakt.
Bogen kan købes for 129 kr. hos Peoples PressPaperback , 191 sider
The quieter you become the more you can hear.
One day you’ll understand that it’s harder to be kind than clever.– Jeff Bezos, CEO og stifter af Amazon.com, i sin tale til studerende på Princeton University, marts 2010
Mine eftermid-dage med Margue-ritte (fransk film fra 2010)Gérard Depardieu spiller den enfol-dige, men ejegode Germain, der møder den gamle Margue-ritte i en park. De to indleder et venskab, der er baseret på, at
Margueritte læser højt for Germain. Pludselig oplever han Wittgensteins lære på egen krop, hans sprogs grænser er hans verdens græn-ser. I takt med at Germain lærer nyt, åbner verden sig for ham.
Om guder og mænd (fransk, prisvindende film fra 2010)På et kloster i Alge-riet, lever syv franske munke i fordragelig-hed med landsbyens fattige muslimer. Disse hjælper de blandt andet med lægebistand. I 1996
bliver der imidlertid ballade, da ekstremisti-ske terrorister beordrer alle udlændinge og ikke-muslimer ud af landet. Munkene må nu overveje, om de skal flygte, og dermed for-råde deres kald - eller blive på klosteret og gå den visse død i møde. En smuk film om syv mænds fællesskab og nærvær med hinanden og lokalsamfundet.
Hymns From Nineveh (musik)Hymns From Nine-veh er 10 meget smukke, melodiske og let melankolske sange, med stærke tekster om tro,
tvivl, håb og kærlighed. Jonas H. Petersen er erklæret kristen, men undgår at blive for mis-sionerende. Så ingen bør holde sig tilbage fra hans værk, over hvilket der hviler en næsten himmelsk fred og afklarethed. (GAFFA med fem stjerner ud af seks)
Film og anden inspiration om nærvær:
Lars AP holder i øvrigt oplæg på Kursus11, 18.-20. november 2011 på Vildbjerg Sports- og Kulturcenter.
Lars APs hjemmeside redhair.dk. Lars APs blog fucking-flink.blogspot.com eller find facebooksiden ”Fucking flink” og læs masser af sjove og flinke historier.
19
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
3 hippieforslag til nærvær
▪ Form nærvær i ler eller modellervoks. ▪ Dans nærvær ud til eksempelvis ”Joanna” med Kim Larsen, eller ”Nydningen” med
Bamse og Kylling (sangene kan findes på youtube.com). ▪ Foreningsplanten. Køb eller dyrk en plante, som går på omgang til foreningsmedlem-
merne i en uge af gangen. Der skal følge en notesbog med planten, hvori man skriver, hvad man har oplevet med planten.
Skab kontakt og nærvær
Kender du det, at du sidder ved det forkerte bord? Eller måske du gerne vil skabe en god dialog med dine unge i klubben, eller de andre frivillige som du løser din opgave sammen med? Men hvordan får man lige en god samtale i gang? Hvordan får jeg skabt det nærværende møde? Er der nogle øvelser der skaber nærvær, uden det bliver rundkreds-træls? Få fif og tricks her.
Skriv påskønnelser Hæng et A4 ark på ryggen af hver enkelt, og bed alle om at skrive påskøn-nelser på ryggen af hinanden. Sådan et stykke papir luner, og viser nær-været og interessen for hinanden helt konkret.
Small talk førstehjælp ▪ Hvem er din største inspirationskilde – og hvorfor? ▪ Hvad ville du gerne have været opfinder af? ▪ Hvad kan du lide at lave når du har fri? ▪ Hvad er det bedste ved at gå i skole/på arbejde/studie? ▪ Har du set nogle gode film for nyligt? ▪ Hvor er du vokset op? Hvordan er det? Hvordan er det at bo der hvor du
bor nu? Hvad er anderledes? ▪ Hvis du skulle ud at rejse, hvor ville du så rejse hen? ▪ Hvordan har du det med X-faktor og alle talentprogrammerne? ▪ Hvad går du og laver af frivilligt arbejde for tiden? ▪ Skal du på en festival eller til en koncert her til sommer? ▪ Hvilken sport følger du med i? ▪ Hvilken religion synes du er bedst, og hvorfor?
Tid til nærværFor at få bedre tid til hinanden i forenin-gen, kan det være en idé at afholde en foreningsweekend. Tag væk fra hverda-gen og brug tid sammen. Det kan skabe fornyet energi i fællesskabet. Brug tid på at tale om, hvad der er vigtigt i forenings-arbejdet. F.eks. hvad det betyder at skabe kristent børne- og ungdomsarbejde.
Nærvær gennem sangSang kan skabe fællesskab og nærvær, dette ses i mange sammenhænge. KFUM og KFUK har Ten Sing-klubber, og flere kirker afholder babysalmesang og skole-kirkearrangementer – her deltager
skoleklasser i sangdage i kirken. Afhold en aften i sangens tegn, og benyt chan-cen til at lære KFUM og KFUKs sangbog PULS bedre at kende.
Nærvær i andagtOmgivelserne kan have afgørende betyd-ning for den stemning der skabes ved en andagt. Har man mange lokaler til rådig-hed, kan et rum indrettes til permanent andagtsrum. Når man skifter lokalitet i forbindelse med andagten, kan det være med til at understrege, at det der nu skal ske, rummer et andet indhold end det øvrige program.
3 trin til nærvær i foreningen
1) KFUM og KFUK i Fredericia afholdte foreningsweekend den 8.-10.april. 2) KFUM og KFUK i Aarhus midtby har et særligt lokale udsmykket og indrettet til andagter.
Måneskinsandagt. Her bliver tænkt store tanker.
1) 2)
Hvordan ser dit andagts– eller fordybelsesrum ud? Opload billeder på facebook.com/markantweb og del dine erfaring og oplevelser.
20
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Mobilfrizone
I XCON (konfirmandklub i Aarhus) har de arbej-det med én regel for brugen af mobiltelefoner. Andagtsrummet var mobilfrizone. Ved indgan-gen, i våbenhuset, havde de derfor en kasse med teksten; ”våben og mobiler afleveres her”.”Vi valgte kun at have denne ene mobil-regel, fordi mobilen er en ret naturlig del af de unges liv. Vi oplevede ikke mobilen som et forstyr-rende element. Hvis ungerne fra tid til anden sad og SMS’ede, betragtede vi det bare som PR for klubben. Alligevel ønskede vi, at der un-der andagten skulle være fokus på det fysiske nærvær. Det skulle være et rum til fordybelse.”
Sæt den enkelte på dagsordenen
”I DKGs arbejdsudvalg er det et fast punkt på alle møder i løbet af et stævne, at gennemgå deltagerlisten og tage en snak om, hvorvidt der er nogle deltagere vi skal vise ekstra opmærk-somhed. Vi fordeler herefter ansvaret, sådan at der altid er en, der har ekstra fokus på den enkelte deltager.
På den måde forsøger vi at undgå forfordeling. Det er blevet en helt naturlig del af dagsorde-nen. Det handler ikke om, at vi skal sidde og gennemanalysere alle de unge – det er blot en super kort gennemgang.”
Måske skulle det være en fast del af alle leder-møder i KFUM og KFUK?
Materiale: Et stykke chokolade til hver deltager og PULS sangbøger.Forslag til sang: ”Vær du mig nær” (PULS nr.29)Chokoladen deles ud ved andagtens begyndelse.
Selve andagten: I skal sætte jer sammen to og to på gulvet med ryggen mod hinanden, og læne jer op ad den anden. Når I begge sidder godt og slapper af, må I spise chokoladen. Nu kan I ikke bare mærke, at I støtter jer til hinanden, I kan også mærke, at den anden spiser, og I kan selv nyde smagen af chokoladen.Mærk den andens ryg og tænk på hvor vigtigt det er, at I begge støtter lige meget, for at I kan blive siddende oprejst. Som mennesker kan vi læne og støtte os til hinanden, både i bogstavelig og i overført betydning. Kan vi også støtte os til Gud?
Nærvær uden støtte er ligegyldig. Der kan være nærvær i en kø med for lidt plads, men det kan man ikke bruge til noget. Det nærvær som betyder
noget, finder vi i det, at nogen vil os – at nogen bekymrer sig om os og vil hjælpe os. I missionsbefalingen siger Jesus: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Matthæusevangeliet 28,18-20). Missionsbe-falingen rummer et løfte om nærvær til evig tid, her er ingen tidsbegræns-ning eller undtagelser – det er alle dage indtil verdens ende. Gud er nær, også når du føler dig helt alene, Gud kan du altid henvende dig til. Vi har oven i købet fået hjælp til at bede, for når man har det sværest, kan det være godt at bønnen er formuleret for én. Fadervor er en bøn man kan vende tilbage til, og fadervor giver mulighed for at lægge de mange forvir-rende tanker over til Gud.Derfor beder vi Fadervor (bedes i fællesskab).
Slut andagten med at synge ”Vær du mig nær”.
Andagt om nærvær
veje til nærvær
▪ Sluk for din mobiltelefon nogle timer hver dag ▪ Læs et digt, inden du læser avisen ▪ Planlæg tid, hvor du ikke skal noget ▪ Beslut dig for at spilde ½ time hver dag ▪ Gå ture alene og uden noget formål ▪ Pak ledningen til fjernsynet væk en uge hver måned ▪ Hold dine fysiske omgivelser rene og ryddelige ▪ Når du begynder på noget, så gør det færdigt
(Kilde: kavm.dk)8
Klip en fisk og påskøn en kollega eller en ven
Her er en fisk du kan klippe ud, og anerkende en kollega eller ven med. Husk at være så specifik i din formulering, som du formår. Hvis du bliver spurgt om hvorfor det lige er en fisk, så forklar at fisken er inspireret af en fiskeforretning i USA, hvor samarbejdet, servicen og anerkendelsen er helt ekstraordinær. Det findes der flere film, bøger og kurser om. Gør dine kolleger glade med din påskønnelse og læs mere på fishdanmark.dk
For yderligere inspiration se andagtssiden detmedgud.dk
21
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Forslag til andre andagtsformer kan være: Taizé-andagt, gospel-andagt eller heavy-metal-andagt.
Sten Platz er 27 år og deltog som barn og ung i KFUM og KFUKs klubarbejde i Kibæk. I dag er han uddannet animator og bidrager til Markants værktøjskasse med illustrationer. Sten arbejder for tiden på en film der hedder ”Carlos Casino. Du kan læse mere om Sten, og se flere eksempler på hans arbejde på stenplatz.dk Kunne du tænke dig at lave illustrationer til et kommende nummer, så kontakt redaktionen "
22
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
markantguide
Velkommen til Snip Snap dialog!Klip Snip Snappen ud efter den yderste linie. Herefter skal du folde de 4 farvede trekanter mod bagsiden. Nu har du 1 kvadrat. Så skal du folde de 4 hjørner den modsatte vej ind til midten. Nu har du en lidt mindre kvadrat med 8 farver. Så folder du kvadratet midtover ind mod midten. Nu har du en Snip Snap. Stik 2 fingre fra hver hånd ind i de gule lommer. Nu kan du Snip Snappe. Når du om lidt står overfor en ven, beder du ven-nen om at sige et tal mellem 1 og 8. Du Snip Snapper antallet af gange. Vennen må så vælge en af de 4 farver. Nu må du stille spørgsmålet, som gemmer sig bag farven. Når du har lyttet til svaret, er det din vens tur til at Snip Snappe dig. Når I er færdige, finder I begge nye venner at Snip Snappe. Tag Snip Snappen med dig på arbejde og mød dine kolleger på nye måder. Rigtig god fornøjelse!
Forslag til spørgsmål i snip-snappen (skrives i de tomme felter i midten):
”Sidst nogen gjorde mig glad var…” (fuldfør sætningen)”Giv tre gode grunde til, at du er glad for at være med her?””Hvordan viser du din glæde?””Fortæl om en god oplevelse du har haft med en af de andre her””Fællesskabet i mit frivillige liv giver mig…(fuldfør sætningen)””Nævn tre måder du kan gøre en anden glad på””Du gør mig glad fordi…” (fuldfør sætningen)”For mig er en nærværende frivillig/leder en der…” (fuldfør sætningen)
Tak
for l
ån ti
l Fis
h! i
Dan
mar
k.
23
Det er lokalforeningerne der betaler for landskonsulenter, husleje og administration. Men vi har flere gange hørt snak i krogene om, at mange medlemmer og foreninger føler, at de ikke får mere ud af pengene end deres medlemsblad nogle få gange om året. Mange synes landsbevægelsen er meget langt væk fra deres lokale forening, og de ansatte bruger hovedparten af deres tid i København og Aarhus. Det kan være svært at gennemskue hvordan foreningerne kan bruge de ansatte. Hvilke tiltag gør landsbevægelsen for, at de lokale foreninger får en mere nærværende og brugbar landsbevægelse? Vi ser frem til at høre dit svar. Gorm Olesen Markant-redaktionen
Svar fra Simon Rasmussen
MEDLEMMERNE HAR ANSVARET FOR NæRHEDENOm landsbevægelsen i KFUM og KFUK er nærværende nok i forhold til de lokale foreninger, er egentlig et absurd spørgs-mål. Det svarer til, at kroppens muskler synes, at resten af kroppen ikke er nærværende nok. For på samme måde er de lokale foreninger en vigtig del af landsbevægelsen.
Alligevel er spørgsmålet hverken irrelevant eller uinteressant, desværre.
Jeg har selv oplevet denne distance mellem det lokale og det landsdækkende arbejde. Først i Midtjylland som børne- og teenklubleder, men også senest som Hovedbestyrelsesmed-lem igennem samtaler med distrikter og foreninger, der alle i større eller mindre grad giver udtryk for, at der er langt til Valby Langgade og de landsansatte.
Men i en tid hvor taletid koster 49 øre/min og e-mails er gratis at sende, kan distancen umuligt skyldes de fysiske begrænsninger. Nej, det må nok nærmere sidde i hove-derne på os. Valby Langgade kunne såmænd sagtens flyttes til Jylland, men jeg tvivler på, at det ville have en reel effekt. I stedet tror jeg, at vi skal bestille flyttemænd til den
grundopfattelse vi har af, at landsbevægelsen er en fjern størrelse, og at de landsansatte er et fremmed folkefærd – som vi blot kender gennem historier og gamle sagn.
Ansvaret må ligge hos hvert enkelt medlem og forening. Det er for billigt at beklage sig over, at distancen til landsbevæ-gelsen er for stor, når man hverken har søgt på kfum-kfuk.dk for oplysninger eller sat sig ind i medlemsportalens muligheder. Og hvis undskyldningen er, at de nye medier er for svære at bruge, er medlemsbladene altid tilgængelige. Og i sidste ende kan man altid ringe til Landskontoret på tlf.: 36 14 15 33, for at høre om deres mange muligheder for at hjælpe med alt fra medlemsregistrering til oplæg om kristendomsprofilen.
Vi har i KFUM og KFUK i Danmark brug for, at alle vores medlemmer føler ejerskab for ikke blot den lokale forening, men også for landsbevægelsen, som vi er en del af. Vi må selv opsøge de tilbud der findes, og ikke vente på, at det bliver serveret for vores fod. Landsbevægelsen skal hives ind i det lokale arbejde, og understøtte og styrke det arbejde der laves til vores medlemmer. Men dette sker kun, hvis der blandt medlemmerne og foreningerne arbejdes aktivt på at involvere landsbevægelsen i det lokale arbejde.
Med venlig hilsen
Simon Rasmussen 61719207 [email protected]
I alle organisationer er der spørgsmål, som ingen rigtig tør diskutere. Markant tager i hvert nummer trolden ved halen, og trækker den frem for et medlem af KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse.
Det er for billigt at beklage sig over, at distan-cen til landsbevægelsen er for stor, når man
hverken har søgt på kfum-kfuk.dk for oplysninger eller sat sig ind i medlemsportalens muligheder.
Hovedbestyrelsen svarerSpørgsmål
ER LANDSBEVæGELSEN NæRVæRENDE NOK FOR DE LOKALE FORENINGER?
Simon Rasmussen bor i Aarhus med sin forlovede Majbrit. Han arbejder som Global Consumer Manager ved Syncrowd. I KFUM og KFUK er han medlem i Gellerup og han er en del af Hovedbestyrelsen. Her har han fokus på ungeområdet og er også med i Fremtidsforum.
Gør landsbevægelsen nok for at være nærværende for foreningerne? Ligger ansvaret ved medlemmerne selv? Deltag i debatten på facebook.com/markantweb
Tak
for l
ån ti
l Fis
h! i
Dan
mar
k.
24
Sommeraften, Silkeborg og Sammenhold.
En dejlig sommeraften i Silkeborg er der gang i hele foreningsbygningen. Unge Voksne arrangerer lagkageløb for både børneklubben 3R og teenklub-ben Club One. I små grupper kommer deltagerne rundt til alt fra LEGO byg-ning, blindsmagning til bibelquiz. Hvis de gør det godt, får de kagebunde, marmelade og flødeskum. Aftenen startes og sluttes med sang.
Foto: Gorm Olesen
Børneklubben hedder 3R efter KFUM og KFUKs tre maskotter Rikke, Rune og Rasmus.
25 Gorm Olesen er ved at uddanne sig til fotojournalist og er i praktik på Jyllands Posten. Du kan se mere af Gorms arbejde på gormolesen.dk
26
navne
Festivalchef til ung unge Festival 2013
Daniel Degn Møller (29) har takket ja til at stå i spidsen for Ung Uge Festival 2013 - næste udgave af KFUM og KFUKs store sommerfest for teenagere. Daniel arbejder som efterskole-lærer på Unge Hjem i Aarhus. Og festen... den kommer til at foregå i Nordjylland.
indskiftning på prædikestolen
Anita Brændsgaard Bennetsen har afsluttet sit barselsvikariat som KFUM og KFUK i Dan-marks udviklingskonsulent på kristendomsom-rådet. Hun har fået job som ungdomspræst i Lyngby provsti. Samtidig er Karen Klemmed Hviid vendt tilbage i stillingen efter endt bar-selsorlov. Hun arbejder fra Aarhus på Lands-kontor Vest.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
rokade i Esbjerg og Helsingør
Mie Ryt-Hansen kombinerer i foråret sit vika-riat som KFUM og KFUK i Danmarks udviklings-konsulent på ungeområdet, med en deltids-stilling som caféudvikler hos KFUM og KFUK i Esbjerg. Her bliver hun fra september ansat på fuld tid. Tina Kjeldal har afløst Rikke Weiss-feld som konsulent for teenagere hos KFUM og KFUK i Helsingør. Hun varetager samtidig kolle-gaen Sophie Jørgensen arbejde med børneom-rådet mens hun er på barsel. Tina er uddannet pædagog og har desuden læst teologi. Hun har
en baggrund i Adventistkirken, og har tidligere været projektleder for et ungdomskirkeprojekt på Ydre Nørrebro.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
nye ansigter i landsudvalgene
Diana Holm Clausen fra Slagelse er indtrådt i Internationalt Udvalg. Hun var i efteråret 2010 udsendt som voluntør til Indien sammen med Lea Vad Brændgaard fra Holstebro, der er nyt medlem af projektudvalget IND I EN anden verden. Henrik Videbæk fra Aarhus er indtrådt i Kristendomsudvalget. Hos redaktionerne vil Ea Catrine Christensen fra Aarhus fremover lave Danmarks bedste ungdomsmagasin hos FAZE, mens børnebladet BRICKS forstærkes af Tina Hülke Melgaard fra Herning og Anne Cecilie Korsgaard fra Aarhus. Redaktionen på Markant kan du møde forrest i dette magasin.
På redaktionen vil vi gerne bringe konsulenterne tættere på dig. Derfor har vi taget kontaktoplysningerne fra KFUM og KFUK i Danmarks hjemmeside, så du kan hænge de smukke mennesker på opslagstavlen, eller endnu
bedre, putte dem i tegnebogen. På den måde har du altid hjælp og spar-ring på dig. Konsulenterne kender mange mennesker, så selvom de ikke selv har løsningen, kan de formentligt henvise dig til andre i netværket.
Put udviklingskonsulenterne i lommen
Her er dine udviklingskonsulenter. Klar til at åbne dørene for din forening.
Kirsten Lund LarsenGeneralsekretær T: 3614 1548 / M: 4040 0025 E: [email protected]
Gorm Skat PetersenAdministrationschef T: 3614 1545 / M: 2623 6333 E: [email protected]
Karen Klemmed HviidKristendom T: 3614 1583 / M: 6021 4400 E: [email protected]
Lene Suh NicolaisenInternationalt T: 3614 1532 / M: 3168 4470 E: [email protected]
Bessie RauffKurser og foreningsudvikling T: 3614 1536 / M: 6021 4402 E: [email protected]
Dorte Hougaard MadsenBørn T: 3614 1581/M: 6021 4408 E: [email protected]
Gitte Boye SandbjergUnge M: 6021 4405 E: [email protected]
Niels VesterbækUnge Voksne M: 3168 4472 E: [email protected]
Tove SimonsenFamiliearbejdeT: 97 15 11 79/ M: 60 21 44 04E: [email protected]
TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til [email protected]
KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby T: 3614 1533 E: [email protected]
27
Kender du det at livet går ret stærkt, og pludselig er året gået? Du tænker på hvad du egentlig fik udrettet? Måske lidt, måske meget, måske ingenting? Måske er hverdagen mest gået med, at få en-derne til at hænge sammen?
Ligemeget hvad dit svar er, kan du starte med at gøre en forskel i dag.
Lad mig fortælle en historie fra mit liv. Jeg er på vej i Netto på Frederikssundsvej i KBH NV for at købe ind. Foran indgangen sidder en mand. Han sælger avisen ”Hus Forbi”. Hurtig kommer der tanker vrimlende til mig, skal jeg kigge på ham? Jeg har ingen penge. Han tror jeg ikke vil købe avisen og støtte ham. Jeg vælger at kigge på manden. Jeg siger til ham, at jeg håber, at jeg husker at få ekstra penge med ud, hvortil han siger, han håber det samme. Jeg køber ind, og husker at få ekstra penge med ud, hvorefter jeg går stor-smilende hen til ham. Han ænser mig ikke rigtig. Han finder et blad frem og jeg giver ham pengene. Da jeg vender mig om er der endnu en ”Hus Forbi-sælger”, som vender øjne til ham jeg har købt af. Hurtigt begynder jeg at tolke disse øjne: ”Synes han at jeg er mærkelig?, hvorfor vender han øjne?”
Jeg går hen til min cykel og observerer si-tuationen. Beslutter at mit nærvær gjorde en forskel! Hvis ikke for ”Hus Forbi-sælgeren”, så for mig, for jeg gav noget af mig selv. Hvordan det bliver taget imod er ikke mit ansvar.
Jeg vil vædde med, at du kan huske en episode, hvor du med dit nærvær var med til at ændre en situation. Det nærvær du brugte her, kan du bruge i dit frivillige arbejde. Nærvær har den styrke, at du kan se om dine bestyrelsesmedlemmer har brug for at holde walk and talk møde, istedet for at sidde omkring mødebordet. Om din børneklub vil have nemmere ved at forstå, at Gud tror på dem hvis de løber, end hvis de skal sidde stille og lytte. Om dine konfirmander føler sig værdsat ved, at du inviterer dem hjem til dig selv på en klubaften.
Mulighederne er uendelige, fordi det i nærværet altid er de andre vi vil hjælpe. Vi mister nærvær, når vi ikke accepterer, og ser den virkelighed som er foran os. For børn har krudt i benene, konfirmander har svært ved at tro de er noget, og bestyrelsesmedlem-merne har haft en arbejdsdag inden de kom til møde.
Du er sat på denne jord for at gøre en for-skel, så åbn nærværsøjnene op. Se hvor det bringer dig hen. En ting kan jeg love dig, det bliver ikke kedeligt.
Marianne Leer
KlummeTema: Nærvær
Åbn nærværsøjnene og gør en forskel!
Se mere på marianneleer.dkMarianne Leer er hospitalsklovn og personlig træner for troende og tvivlere, som vil gøre en forskel. Du kender hende måske fra IND I En Anden Verdens DVD til børneklubber, hvor hun besøger børnene i Madurai.
Jeg vil vædde med, at du kan huske en episo-de, hvor du med dit nærvær, var med til at ændre en situation.
28
For 100 år siden var det KFUM, der bragte den danske ungdom tættere på Gud. Nu kommer vækkelsen fra moderne menigheder, der giver plads til den personlige spiritualitet i stærke fællesskaber. Peter Vit-trup har været til gudstjeneste og mødt Keld Dahlmann, der er præst i Aarhus Valgmenighed.
Tekst: Peter Vittrup
Tre timer før gudstjenesten skrev jeg en statusopdatering på Face-book, om der ikke nogen havde lyst til at tage med. Jeg vidste valgme-nigheden samler hundredvis af unge, og kunne pludselig se mig selv dér – ensom mellem jubelglade jesusfreaks. Efter velmenende opfor-dringer til at parkere fordommene og møde op med åbent sind, eller i det mindste bare (som en kommentar lød) lukke øjnene og tænke på ”Vor Gud han er så fast en borg”, meldte en kammerat sig på banen, og vi aftalte at mødes derude et kvarter før gudstjenesten.
Afslappet velkomst Og jeg må indrømme – det var ikke så slemt. Stemningen i Aarhus Valgmeninghed var positiv og afslappet denne søndag eftermiddag. Kaffen stod klar ved indgangen til det store kirkerum, med rå beton-vægge og højt til loftet. På scenen spillede en gruppe unge musikere lovsange, og da alle var samlet trådte præsten Keld Dahlmann op foran alteret iført sorte jeans, sort skjorte og et par moderne gummi-sko. Han bød velkommen og introducerede gudstjenestens tema om Guds nærvær. Bandet startede den første fælles lovsang og jeg istemte – dog med afdæmpet inderlighed, og uden løftede arme.
Plads til personlig spiritualitet Da jeg møder Keld Dalmann ugen efter, fortæller jeg, hvordan jeg faktisk oplevede at blive rigtig godt modtaget til gudstjenesten. Men at der er noget ved lovsangstraditionen, som virker indadvendt i forhold til min kristendomsforståelse. Det forstår han godt.
"Vi er formet af en vækkelsestradition, hvor man betoner den per-sonlige spiritualitet. Det afspejles også i den stemning vi sætter til gudstjenesten – for eksempel gennem musikken. Den danske salme-tradition er smuk, men det er altså også begrænset, hvor mange ord du kan processe i løbet af en gudstjeneste. Det er derfor vi nøjes med 2 eller 3 traditionelle salmer".
Keld Dahlmann understreger, at kirken selvfølgelig skal kunne levere de store ord, men samtidig være bedre til at imødekomme
En valgmenighed er betegnelsen for særlige menigheder, der er oprettet på initiativ af medlemmer af Folkekirken. Valgmenighedens medlemmer betaler ikke kirkeskat, men skal til gengæld selv afholde alle udgifter inklusiv aflønning af præsten. Kirken er under opsyn fra biskop og provst.
Og så fandt præsten
en skovl frem på
scenen og fortalte,
hvordan bibellæsning
og lovsang fungerer som
hans graveredskaber.
Markant jagter Guds nærvær hos Aarhus Valgmenighed
Keld Dahlmann (39) er uddannet cand.theol. og ansat som præst i Aarhus Valgmenighed. Han lever sammen med sin kone og fire børn. Foto: Valgme-nighed.tv
29 Spørgsmål: Hvordan kan du styrke nærværet med Gud i hverdagen?Deltag i diskussionen på facebook.com/markantweb
Bandet startede den første fælles lovsang og jeg istemte – dog med afdæmpet inderlighed, og uden løftede arme.
menneskers længsel efter mening. Det handler blandt andet om, at tage behovet for personlig udvikling alvorligt. "Jeg tror vi som mennesker søger efter nogle håndtag i tilværelsen. Og hvis kirken ikke byder ind, så finder vi bare nogle andre. Det er den store selvrealiseringsbølge et tegn på. For mig er det vigtigt, at holde et sundt gudsbillede op sammen med den her individuelle selv-realisering. Så de kommer til at stå i spænd til hinanden".
Grav ned til kildenTilbage ved gudstjenesten i Aarhus Valgmenighed, var Keld Dahl-mann godt inde i sin prædiken over søndagens tekst (Johs. 10), da han tegnede en vandret streg på whiteboardet bag ham. ”Det her er kilden,” forklarede han, ”den kilde der altid er der. Guds nærvær.” Ovenpå kilden tegnede han et lag jord. Han beskrev herefter hvordan vi mennesker kan få kontakt med kilden på tre måder. "Kilden kan gå i udbrud og sprænge op gennem jorden. Det sker eksempelvis i forbindelse med vækkelse eller helbredelse. Eller jorden kan erodere, så man dumper ned i et hul. Nede i mørket finder man pludselig kilden. Det kan forekomme ved tab eller depression. Men udbrud og erosion” forklarede han, ”kan man ikke planlægge sit liv efter. Derfor må vi arbejde på den tredje mulighed – vi må begynde at grave". Og så fandt Keld Dahlmann en skovl frem på scenen og fortalte, hvor-dan eksempelvis bibellæsning og lovsang fungerer som hans gravered-skaber. Inden han sluttede prædikenen, bad han alle os i menigheden spørge sidemanden – ”hvad er din skovl?”
Udlev evangeliet i hverdagenKeld Dahlmann har, ligesom jeg selv, rødder i KFUM og KFUK og er blandt andet kommet i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse. Han mener udfordringen for de gamle kirkelige organisationer er, at forstå sig som mere end serviceorganisationer, der tilbyder fællesskab til folket.
"Det kan selvfølgelig være fint nok. Men jeg tror, at hvis man virkelig skal nå X Factor-generationen, så skal man løfte udfordringen meget højt. Jeg plejer at sige i valgmenigheden, at vores grundkultur er en blanding af høj støtte og høj udfordring. En høj invitation fra fælles-skabet, kombineret med en klar udfordring til at leve som disciple i hverdagen".
Og netop det med at bringe kristendommen ind i hverdagen, har Aarhus Valgmenighed forsøgt at indbygge i kirkens netværksstruktur. Udover gudstjenesten om søndagen, mødes menigheden i klynger og celler, hvor man i mindre grupper hjælper hinanden med at søge Guds nærvær, og udleve kristendommen. "De gode nyheder til vores generation er ikke, at jeg kan blive frelst ‒ for hvad skal jeg frelses fra? De gode nyheder er, at der er ubetinget kærlighed uanset om jeg lykkes eller ej. Og at jeg kan leve for noget større end mig selv. Det er noget af det, som jeg mener er lykkes for os i Valgmenigheden. At præsentere evangeliet som en vision, man faktisk kan leve for. Også i hverdagen".
Foto
Sør
en K
jeld
gaar
d
30
100 frivillige var med til at give 550 unge en kæmpe oplevelse på TeenEvenT 2011. Der var fest og farver, og deltagerne vendte glade og trætte hjem efter en weekend i Aarhus.
Vil du være med næste gang?Arbejdet frem mod børnefestival 2012 er allerede gået i gang, og der bliver brug for masser af frivillige kræfter til at skabe de bed-ste rammer for en stor oplevelse for den yngste målgruppe i KFUM og KFUK. Måske kunne du have lyst til at være med – så kan du også få del i en stor oplevelse sammen med nye og gamle venner i det frivillige netværk i KFUM og KFUK.
Foto: Jesper Nord
Tak til alle TeenEvenT frivillige
31
inTErnATiOnALE ArrAnGEMEnTEr
1. – 9. juLi | LOLLAnD nordisk Lejr Danmark er vært for årets internationale tilbud til børn og unge i KFUM og KFUK i de nordiske lande. Hele lejren er bygget op omkring det at lære hinanden at kende, på tværs af sprog- og kulturforskelle. Og de unge lærer hurtigt. Venskaber knyttes ofte på tværs af landegrænser, og lejren er det perfekte sted at få de første internationale oplevelser. Find Nordisk Lejr på Facebook: ”Nordic Camp - Nordisk Lejr 2011”
20. juLi – 2. AuGuST | iSrAEL OG PALæSTinA journey for justice Unge medlemmer fra KFUM og KFUK i Danmark har hvert år siden 2000 deltaget i solidaritetsrejsen, der arrangeres af YMCA i Østjerusalem og YWCA i Palæstina. Del-tagerne på årets rejse vil sende nyheder hjem undervejs. De kan læses via hjem-mesiden kfum-kfuk.dk
31. juLi – 6. AuGuST | TYSK-LAnD Europæisk Ten Sing Festival3000 Europæiske Ten Sing-medlemmer deltager i festivalen i Ziegenhain i Tyskland. Det bliver en uge med Ten Sing koncerter, gensyn med venner, forkyndelse, work-shops og FEST. Se mere på hjemmesiden ets2011.eu
nATiOnALE ArrAnGEMEnTEr
18. juni | vEjLE Pr-kursus KFUM og KFUK afholder en kursusdag i samarbejde med Kirkeligt Medieakademi. På kurset bliver der undervist i effektiv PR, og deltagerne vil få redskaber til at for-bedre både layout, billeder og den skriftlige formidling. Læs mere på kfum-kfuk.dk/kurser.
21. juni | STriB Møde i FremtidsForum Udvalget er nedsat af Hovedbestyrelsen, med det formål at tænke store tanker om organisationens fremtid. Resultatet bliver et oplæg til Hovedbestyrelsen i november, og derefter skal HB beslutte, hvilke forslag der skal fremlægges på Landsmødet i 2012. Inden da vil alle interesserede få mulighed for, at give deres besyv med.
9. – 16. juLi | HviDE KLiT FamiliecampHvide Klit ligger 10 km. syd for Sæby, tæt ved en børnevenlig strand. Der vil i løbet af ugen være et væld af aldersinddelte aktiviteter for hele familien.
16. – 22. juLi | vEnØ Familielejr100 deltagere holder familielejr på den lille limfjordsø, der ligger nord for Struer.
16. – 23. juLi | SKrÅSTruP STrAnD voksenlejrI en lejrbygning på Fyn afholdes der en voksenlejr, som vil byde på fællesskab og naturoplevelser.
19. SEPTEMBEr | STriB Møde i FremtidsForum
23. SEPTEMBEr | Aarhus Hoved bestyrelsens møde med udvalg HB afholder hvert år et stort fæl-les weekendmøde med landsudvalgene. Formålet er dels at skabe netværk mellem udvalgene, og opnå forståelse for andres arbejdsområder og ressourcer. Derudover er det en god mulighed for, at HB kan få et dybere indtryk af hvordan det går.
LOKALE ArrAnGEMEnTEr
25. juni – 4. juLi roskilde FestivalKFUM og KFUK i Roskilde deltager igen i år på Roskilde Festival med portbemanding. roskilde.kfum-kfuk.dk
26. juni – 1. juLi | BLÅvAnD Børnelejr og unglederkursus på Blåvandgård Lejren arrangeres af foreninger fra Distrikt Sydvestjylland. Børnelejren henvender sig til børn i alderen 6 – 12 år, mens de lidt ældre har mulighed for at deltage på unglederkurset.
23. juLi – 2. AuGuST | FærØErnE next Stop Færøerne KFUM og KFUK i Esbjerg tager på rejse med medlemmer fra deres Ungdomscafé. Gruppen får base i Vestmanna, og skal blandt andet deltage i festlighederne i an-ledningen af nationaldagen – Olej-festen.
EKSTErnE ArrAnGEMEnTEr
29. AuGuST + 6. OG 11. SEPTEMBEr ODEnSE, AALBOrG OG AArHuS interaktivt byrum med frivillige fra ungdommens røde Kors. I forbindelse med det europæiske frivil-lighedsår 2011, har en frivilliggruppe i Ungdommens Røde Kors besluttet, at lave en kampagne der retter fokus mod de frivillige - hvem de er, og hvad der driver dem til at lave frivilligt arbejde. Eventen er bygget op omkring et interaktivt byrum, der indeholder narrative billeder af frivillige fra Ungdommens Røde Kors. Frivillige vil desuden lave sjove aktiviteter med de besøgende, samtidig med at de kan gå gennem byrummet. urk.dk
30. SEPTEMBEr | HELE LAnDET Den nationale Frivillighedsdag i Danmark. Socialministeriet har lanceret en ny tradi-tion, nemlig den nationale frivillighedsdag. Frivillighedsdagen løber af stablen den sidste fredag i september. Dagen skal markeres med synlige begivenheder, der skal bidrage til at gøre danskerne bevidste om det frivillige arbejde. Frivillige foreninger opfordres samtidig til, at lave aktiviteter og arrangementer landet over. frivilligraadet.dk
Landskontoret har udgivet en kalender i A3, foldet til A4, for skoleåret 2011-12. Der udsendes tre eksemplarer til hver forening. Du kan bestille yderligere eksemplarer på [email protected].
Kalenderen16. juni - 30. september
Redaktionen har udvalgt en ræk-ke arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.
KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19
2500 Valby
T: 36 14 15 33E: [email protected]
W: kfum-kfuk.dk
Gorm
Ole
sen
2. søndag i advent
3. søndag i advent
4. søndag i advent
Juledag
2. juledag
1. søndag i advent
Sommertid slutter
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
jul i a u g u s t september ok t ober no v e m ber d ec e m ber
27
28
29
30
31
32
33
34
35
44
45
46
47
48
49
50
51
52
40
41
42
43
36
37
38
39
Rasm
us M
ikke
lsen
Rasm
us M
ikke
lsen
Nordisk Lejr på Lolland
Familieferie, Hvide Klitter
Journey for Justice
Familiecamp, Hvide Klit
Europæisk Ten Sign Festival , Tyskland
Familielejr, Venø
Voksenlejr på Fyn
Vestjysk Familielejr,Ringkøbing
HB-møde
Kursus 11, Vildbjerg
Landskontoret lukket
Landskontoret lukket
HB-møde og møde med udvalgene
Ungdomsrejse IND I EN
anden verden
Bedsteforældre- og
børnebørnlejre;
Rydhave og Tommerup
Single temadag, Aarhus
Kickstart i Thy
Lederkursus for 13-15-årige
2011
KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19
2500 Valby
T: 36 14 15 33E: [email protected]
W: kfum-kfuk.dk
Run
e H
off
Lauri
dsen
Pinsedag
2. pinsedag
Sommertid begynder
Bededag
Kr. Himmelfartsdag
2. påskedag
Påskedag
Langfredag
Skærtorsdag
PalmesøndagS
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
S
M
T
o
T
F
L
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
ja nua r F ebrua r marts a p ril m a j juni
1
2
3
4
5
6
7
8
9
19
20
21
22
23
24
25
26
14
15
16
17
18
10
11
12
13
HB-møde og HBs møde med alle ansatte
HB-møde
HB-møde
Bibelferie, Løgumklostertil 2 . april
Landsstævne for voksne. Nyborg Strand
TeenEvenT, Rønde
Landsdelsstævner, Kvinde ligt Voksenarbejde
Training the Trainers 1
Single tema-dag, Aarhus
Landskontoret lukket
Skoleferien starter
Training the Trainers 2
Børnefestival , Vejle
Bedsteforældre- og børnebørnlejr, Skrødstrup
Alene-forældrekursus
Rasm
us M
ikke
lsen
Rasm
us M
ikke
lsen
Jesper
Nord
2012
Følg med på kfum-kfuk.dk/kursus11 eller
find ”KURSUS11” på Facebook.
18.-20. november 2011Vildbjerg Sports- og Kulturcenter
Kursus for dig på 18 eller deroverForkælelse, Udvikling af kompetencer indenfor
lederskab og frivilligt arbejde, Høj faglighed, Foredrag, Workshops, Professionelle
undervisere, Socialt samvær, 29 kursusmoduler, Sammensæt
dit eget kursus, Fucking Flink, Cafeaften med musik fra Kristina Anna, DISC profiler, TeambuildingKreativ forkyndelse, Provokatour for voksne, Kropssprog – lær at stå frem, Ledelse af frivillige, Den gode samtale, Stresshåndtering,
Konflikthåndtering, Læringsstile, Sæt ord på hvad
du tror på, Lokal synlighed, Aktiviteter
Og meget mere…
Birgitte Mach Christensen:
»På Børkop Højskole oplever jeg dag for dag at lære Gud og mig selv bedre at kende!Det er sådan, det er! Det giver virkelig mening.«
Efterårskurset 6. august til 21. december 2011 Forårskurset 5. januar til 7. juni 2012
Sommerbibelkursus 26. juni til 2. juli 2011Kursus i sjælesorg 23. oktober til 5. november 2011 Seniorkursus 6. til 12. november 2011
Peder Breths Vej 17080 BørkopTlf. 75 86 60 22E-mail: [email protected]
Husk at deltage i debatten påfacebook.com/markantweb
Shop til you drop!
SmykkeNikkelfrit smykke i antik sølv-
legering, med logo på gummis-
nor. Smykket måler 1,2x1 cm og
kan også bruges i mange andre
smykkeserier bl.a. Pandora.
Æske medfølger ............ 79,-
kaffekruS i gaveæSkeCafelatte, Duo-sæt fra Menú
bestående af to krus med låg/
underkop og teskeer. Leveres i
flot gaveæske med sort påtrykt
logo før 399 ..........nu 350,-
CoCoon vaSeFindes i opal eller klar glas
med diskret logo. Design Peter
Svarrer før 450 ....nu 350,-
Starlet fyrfadSStageKlar med diskret logo.
Designet af C&C Holmgren.
Pr. stk før 150 ........nu 100,-
SkriveSæt i metalLeveres i flot metalæske... 99,-
Besøg os på kfum-kfuk.dk/medlemsbutikken
i
Bliv volontør i IndienDu kan stadig nå at blive volontør for IND I EN anden verden. Årets volontører går på forberedelseskursus den 25. september – 29. oktober på Løgumkloster Højskole og rejser derefter til Indien i tre-fire måneder.
Læs mere her på korturl.dk/wc7
UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole . Blidstrup Efterskole Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole . Dronninglund Efterskole . Farsø Efterskole Finderup Efterskole . Frøstruphave Efterskole . Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole Hestlund Efterskole . Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole . Lystruphave Efterskole Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole . Nørre Nissum Efterskole . Nøvlingskov Efterskole Odsherred Efterskole . Rinkenæs Efterskole . Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole Skrødstrup Efterskole . Sommersted Efterskole . Svankjær Ungdomsskole . Sydvestjyllands EfterskoleSydøstsjællands Idrætsefterskole . Søndbjerg Efterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole
HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen
EFTERSKOLER& HØJSKOLER med tilknytning tilKFUM og KFUK og Indre Mission
Sammenslutningen af
Skab dig...
Du udfordresDu møder meninger
Du møder troDu møder andre
Du møder dig selv...
V i h a r h o l d n i n g e r t i l d i t l i v
COM
PLO
T 11
110.
229
S V A R P A A T I L V A E R E L S E N . D K
Ved du, at du kan tilmelde dig fire forskel-lige klasser: Den traditionelle 8. og 9. klasse, et særligt 10. klassetilbud og en LiX-klasse, hvor den faglige støtte er større og klassekvotienten mindre.
På Søndbjerg forsøger vi at omsætte kristen teori til praksis i hverdagen.
Tjek vores hjemmeside og læs mere om de forskellige tilbud.
Sønd
bjer
g Ef
ters
kole
ww
w.so
endb
jerg
.com
soen
dbje
rg@
soen
dbje
rg.d
k
FODBOLD
MUSIK
NATURLIV
efte
rsko
le i
øjen
højd
e
34
Hvad nu hvis er et tilbagevendende tanke eksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… for hvad nu hvis…
juni 2020:
Tema: nærvær Hvad nu
hvis?
Tekst: Jakob Hausgaard Lyngs
Charlotte er mentor. Lykke er frivillig. Det var egentlig bare meningen de skulle mødes to-tre gange henover foråret. Men nu hvor Lykkes projekt, om at stå i spid-sen for en Ten Sing-happening på gågaden i Holstebro, er godt overstået, har hun fået mere blod på tanden. Hun er slet ikke færdig – hverken med at lave vilde projekter eller med at have en mentor.
Da Markant mødes med de to i solskinnet på en for-tovscafé, er det tydeligt at Charlotte Kristoffersen (35) og Lykke Nielsen (18) nyder hinandens selskab.
Lykke fortæller: ”Vi er lige ved at diskutere, hvordan vores sæsonop-start bliver en god oplevelse for alle de nye. Jeg bruger
Charlotte som prøveklud på forskellige idéer vi har fået i styregruppen. Hun har selv været Ten Sing›er. Og hun ved hvad jeg snakker om, når jeg fortæller om alle de fedeste oplevelser, men også at det kan føles vildt uoverskueligt at stå med ansvaret for et nyt show.” Lykke smiler og fortsætter: ”Det er så fedt at hun in-teresserer sig for hvad vi laver – hun får mig til at føle mig som noget særligt». Professionel karriere og frivillig mentorCharlotte er enig. Gennem de sidste 10 år har hun ellers haft travlt med mand, børn og en karriere som projektleder. Hun har været nødt til at sætte det frivil-lige engagement på vågeblus.
Men som hun siger:”Jeg får lov til at dele ud af mine erfaringer, og samti-dig er det super sjovt at komme så tæt på det frivillige
Nyt initiativ er blevet en stor succes for KFUM
og KFUK i Danmark. Mentor-ordninger breder sig hastigt, og efterlader succesfulde projekter og motiverede frivillige i køl-
vandet.
Unge frivillige tilbydes
PErSONLIG MENTOr
Jakob Hausgaard Lyngs har som frivillig blandt andet været formand for KFUM og KFUK i Danmarks Kursusud-valg, og for Programudvalget på Ung Uge 2007. Han har afholdt kurser i blandt andet foreningsudvikling, rekrut-tering af frivillige og den anerkendende tilgang. Han arbejder til dagligt som civilingeniør.
35
Tema: nærvær
Mentor [ˈmεntʌ] pluralis [mεnˈtoːʌ] substantiv, fælleskøn - (ældre og) erfaren person, f.eks. en lærer ved en højere læreanstalt, der underviser, vejleder og rådgiver et ungt menneske.
Mentorordning i KFUM og KFUK
En mentor-samtale i KFUM og KFUK kan både handle om faglig og personlig udvik-ling, samtidig med at der skabes et socialt rum. Mentoren forpligter sig til et fast antal møder med den frivillige, f.eks. 5 møder over en periode på 1 år. Der er ingen krav til særlig forberedelse for mentoren inden møderne, og det er den unge der definerer hvad et møde skal handle om. Hvis det ønskes, kan der tages udgangs-punkt i et ”mentor-kit”, udviklet af Kursusudvalget. Kittet indeholder blandt andet forskellige spørgsmålskort, et frivillighedsspil og dilemma-historier.
Den gamle græker Mentor var i oldtiden rådgiver for Odysseus søn, mens Odysseus selv var på rejse. I dag er en mentor typisk en rådgiver og sparringspartner, som har gjort sig sine erfaringer. Vedkommende vil gerne dele dem, oftest med en yngre person, som ønsker at gå i den samme retning. En mentor er en rollemodel, der stiller spørgsmål, fortæller historier og giver sin mening til kende. Kilde: Susanne Teglkamp
arbejde igen. På den her måde kan jeg få lov til at gøre en forskel, uden at det tager alt for meget af min tid. Og det har fået mig til at genopdage alle de ting som det frivillige arbejde gav mig – så jeg er faktisk også så småt begynde at lægge planer for, hvordan jeg snart kan komme til at gøre noget aktivt i foreningen igen.”Og Lykke er ifølge hende selv blevet en bedre frivillig: ”Jeg er blevet meget mere bevidst om alle de ting jeg lærer, og jeg har fået en masse gode råd og ideer”.
Det startede på ProvokatourCharlotte og Lykkes mentor-ordning tog sin begyndelse efter Lykke havde delta-get på lederkurset Provokatour, hvor alle blev opfordret til at finde sig en mentor.
Formanden for KFUM og KFUK i Dan-marks kursusudvalg, Peter Jakobsen, forklarer: ”Gennem de seneste år har mentor-ordninger i forskellige former været en del af vores kurser. Og vi får utroligt god respons. Vi ved at der lige nu er mere end 150 formaliserede og aktive mentor-ordninger over hele landet. Og de unges frivillige arbejde er både på landsplan, i distrikterne og lokalt.”
Etableringen af mentor-ordningerne tog udgangspunkt i en erkendelse af, at unge udgør foreningernes fremtid, og indehol-der et stort uforløst potentiale.
”Vi ved, at nærvær nærer frivillighed. Og vi ved, at mange bestyrelser rigtig gerne vil have tæt kontakt med alle de frivillige – særligt de unge som har sær-ligt brug for at blive set, og for at have nogle rollemodeller at spejle sig i. Men opgaven, med at følge de unge tæt, er for stor til at bestyrelsen kan løfte den
alene”, forklarer Peter og fortsætter, ”mentor-ordninger udnytter særligt den gruppe af tidligere aktive frivillige, der har trukket foreningerne i mange år, men som i øjeblikket ikke har overskud til at deltage i foreningens mere organiserede arbejde. På denne måde får bestyrelsen og ledelsen lov til, at bruge deres frivil-lige tid på netop at være ledelse, og at udvikle foreningerne i stedet for bare at drive dem!”
Endelig understreger Peter, at mentoren ikke har ansvar for den unges frivillige projekter, men udelukkende stiller sine erfaringer til rådighed, og faciliterer en diskussion omkring den unges frivillige engagement. Mentoren er heller ikke en ekspert med særlige evner for coaching, men tilbyder nærvær, og tilbyder at se den frivilliges arbejde og potentiale.
30 mentorer i AulumMentor-ordningen har selvfølgelig stor betydning for den unge og mentoren selv, men mange steder meldes der også om en positiv indflydelse på foreningen som helhed. Jens Pedersen, formand for KFUM og KFUK i Aulum fortæller:
”Vi har fået en meget større holdånd i vores foreningen. Vores 30 formaliserede mentor-forhold har betydet, at den gene-rationskløft vi tidligere havde i foreningen – for eksempel mellem vores familieklub og de unge i Y-movie-klubben – helt er forsvundet. De ved nu hvem hinanden er, og hvad de laver i foreningen, og lige pludselig kommer der mange flere til vores foreningsarrangementer. Tidligere kom der kun 8-10 stykker når vi holdt den årlige skovtur, men sidste gang var vi over 100 mennesker!”
KOM IGEN sENErE!- for jeg vil rigtig
gerne se dig!
Hvor ?
Hvornår?
Over hvad? En snack, en snak, et spil skak?
Ses vi ?Det tror jeg nok vi gør!
Afs
en
de
r:KF
UM o
g KF
UK i
Dan
mar
k · V
alby
Lan
ggad
e 19
25
00 V
alby
FOrstyrGErNE!- jeg er hjemme og har tid
til nærvær
Er du i humør til:
Har du lyst til:
Skal vi:
... så kom indenfor
Foto
: Gor
m O
lese
n
På vej på Ung Uge Festival
ID-nr. 46678UMM