magasinet mit jagtblad nummer 9-2014

Ny GoPro – aktionkamera TEST & TIPS

HISTORIE:

ELGJAGT MED

EKSTRAAF DET HELE

RÅVILDT gennemTIDERNE

RYPEJAGT MED

HUNDE, VÅBEN

OG YOGA!

Nummer 9-2014

9NUMMER

MAGASINET

Mit Jagtblad

&Swarovski STR 80

2•

Magasinet Mit Jagtblad påtager sig intet ansvar for materi-ale, som indsendes uopfordret .Alt materiale lagre digitalt og kan finde anvendelse i markedsføring.

Magasinet Mit Jagtblad er helt gratis for læserne. Det financieres gennem annoncer og sponsorater. I bladet linkes der til producenter, distributører, bu-tikker og forskellige arrangører

REDAKTØRJens Ulrik Høgh, som altid er meget interesseret i feed-back og gode ideer til kommende ar-tikler! [email protected]

ANNONCERGitte Bach Høgh, er ansvarlig for annoncering. Er du interes-seret i de mange muligheder, så tøv ikke med at kontakte hende på (+46) 765 67 07 13 eller [email protected]

©

Hjælp os med at udbrede bladet Like og del!

http://www.facebook.com/mitjagtblad

mailto://[email protected]


32•

INDHOLDNummer 9-2014

Leder ....................................................... s4Test: GoPro Black Adventure ............... s6Riffeljagt: Elg med ekstra af det hele .. s10Konkurrence: Gæt og vind! ................s26Springbuck – spring! ...........................s28Test: Swarovski STR 80 ......................s35Rype, våben og yoga! ..........................s38Causeri: Drengedrømme .....................s48Råvildt og mennesker .........................s50 Ulven kommer – og ulven går .............. s72After Hunt med Lundén ....................... s84

4•

Det kommer ofte frem i jagtdebatten, at vi jægere er nogle onde mennesker, fordi vi - i henhold til jagtmodstanderens

virkelighedsopfattelse - slår dyrene ihjel ”for sjov”. Det er et meget effektivt argument imod jagt overfor den brede del af befolkning-en, som ikke interesserer sig for eller forstår jagt. Dette er natur-ligvis fordi, at argumentet tegner et uhyggeligt bilede af jægeren som en sadistisk ”morder”, der finder en perverteret tilfredsstillel-se i at dræbe. At beskyldningerne om ”lystmord” kommer frem i næsten hvert eneste læserbrev imod jagt, skyldes i al sin enkelhed, at vi jægere har været dårlige til at forklare vore omgivelser, at jagt handler om utroligt meget andet og mere end selve det at slå et dyr ihjel. Flere undersøgelser har dokumenteret, at der er stort set lige så mange personlige vinkler på den totale jagtoplevelse, som der er jægere. Som regel inkluderer oplevelsen elementer af naturoplevelse, fysiske og psykiske udfordringer, traditioner, revir- og vildtpleje og ikke mindst mad, som vi selv har taget ansvaret for at sætte på bordet. Drabet er en uundgåelig del af processen fra jord til bord, som vi jægere er afklarede med - hverken mere eller mindre.

Jeg vil ikke påstå, at jagt på nogen måde er strengt nødvendigt i vore dage. Konsekvenserne af bæredygtig jagt er ganske vist bevi-seligt positive for naturen, dyrevelfærden og folkesundheden, men vi er først og fremmest derude for oplevelsens skyld og oplevelsen er vor egen. Berettiger det vore modstandere til at springe direkte til konklusionen, at vi drives af en lyst til at slå ihjel ”for sjov”?

I så fald er mange unødvendige menneskelige aktiviteter for sjov. F.eks. kan man med samme logik konkludere at alle overvæg-tige har spist sig store for sjov (det er jo ikke nødvendigt) ligesom masser af trafikulykker kunne undgås, hvis folk holdt op med at køre bil for morskabs skyld. Menneskeheden kunne gøre utroligt meget for miljø og dyrevelfærd, hvis vi allesammen enedes om KUN at gøre, hvad der var strengt nødvendigt. Det ville ikke være særligt sjovt. Paradoksalt nok er jagt en af de få aktiviteter som gavner mere end den skader – og det er jo i sig selv et ganske sjovt faktum....

Jens Ulrik Høgh [email protected]

LEDEREN

For sjov..?


2•

Hurtigere processor, touch screen og mulighed for at filme i 4K-opløsning med 30 billeder/sek mod forgængerens maksimale 15 billeder/sek.

G O P R O 4 B L A C K A D V E N T U R E

For Proffer!cool

32•

GOPROTEASERT E K S T O C H F O T O : M I T J A G T B L A D

GoPros små action-kameraer anvendes af både professionelle og amatører til både

stillbilleder og film. Den nye Hero4 Black Ad-venture er en model, der er rettet mere mod ”profferne”. De nye Hero 4 serier, er mere mod-eller, for amatørerne (sølv) og en mere enkel basismodel (Hero).I begge typer sort og sølv, er processerstyrken øget med det dobbelte og wifi hastigheden er steget med 50%.

GOPRO Hero 4 Black Adventure kan betragtes som en model, der vil tiltrække de fleste købere, da det har alle de funktioner og den opløsning, der er interessant og det får du for kun en tusin-delap mere end sølv, som koster omkring 2.900 kr. Hero modellen koster omkring 1.300 kr, så det vil helt sikkert tiltrække mange der ønsker at komme i gang med action cam film.

Med den mere kraftfulde processor kan man derfor nu få 4K i 30 b / s, 2,7K i 50 b / s, 1080p I120 b / s og 720 i 120 b / s. Kameraet kan tage 30 billeder i stillbilleder i sekundet, men uden mulighed for at justere eksponering mellem bill-

ederne. 4K video er især nyttigt, da du også kan vælge stillbilleder med 8,3 megapixel opløsning. Optagelsen er blevet revideret siden Hero3 + med fordobling af dynamikområdet.

ANDRE FORBEDRINGER er slowmotion 1080/120 fps, nye kontrolmuligheder for farver, ISO og eksponering, udvidet funktion til brug af GoPro App, fuld live view og fjernbetjening via telefon eller tablet med en rækkevidde op til 180 m, stadig stillbillede position med 12 Mpixel og kontinuerlig optagelse med 30 b / s, automatisk justering af hastigheden i forhold til lysforholdene og natoptagefunktion, timelapse samt maximal lukketid på 30 sek.

GOPRO HERO 4 BLACK ADVENTURE

Pris ca. 3.200 kr (Black Adventure), 3,000 kr (Sil-ver), 1.000 kr (Hero)

www.gopro.com Youtubeklipp!

http://www.gopro.com

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=wTcNtgA6gHs

8•

ZEISS VICTORY V8.Den bedste all-round sigtekikkert fra ZEISS.

Den bedste all-round sigtekikkert fra ZEISS.

ZEISS VICTORY V8 sigtekikkerter sætter nye standarder i premium klassen. Fra drivjagt, pürsch og anstandsjagt til skydning på meget lange afstande, vil VICTORY V8 altid

være det bedste valg og vise imponerende overlegenhed. Ingen anden sigtekikkert har tidligere vist samme grad af fleksibilitet og alsidighed. De væsentligeste grunde til

dette er de maksimale zoom- og sigtemiddelindstillingsområder. VICTORY V8 får sin enestående billedkvalitet og opløsning fra en lystransmission på 92% - bedst i denne

klasse - FL linser, SCHOTT HT glas samt et ekstremt bredt synsfelt (23 m på 100 m) og stor udtrædelsespupil (10.3 mm). VICTORY V8 vil altid sikre dig absolut præcision og

perfektion. Den eneste virkelige all-rounder. Fås i: 1.8-14 x 50 og 2.8-20 x 56. For mere information se: www.zeiss.com/sports-optics/victory-v8


Mere alsidigSuper-zoom

Mere præcisPå alle distancer

Se skarpereEminent billedkvalitet

Skyd længereASV LongRange

Den bedste all-round sigtekikkert fra ZEISS.ZEISS VICTORY V8 sigtekikkerter sætter nye standarder i Premium klassen. Fra drivjagt,pürsch og anstandsjagt til skydning på meget lange afstande vil VICTORY V8 altid væredet bedste valg. Ingen anden sigtekikkert har tidligere vist samme grad af fleksibilitetog alsidighed. Grunden til dette er bl.a. de maksimale zoom- og sigtemiddelindstillings-områder. VICTORY V8 får sin enestående billedkvalitet og opløsning fra en lystrans-mission på 92%, FL linser, SCHOTT HT glas samt et ekstremt bredt synsfelt og storudtrædelsespupil. VICTORY V8 vil altid sikre dig absolut præcision og perfektion. Deneneste virkelige all-rounder. Fås i: 1.8-14 x 50 og 2.8-20 x 56.For mere information se: www.zeiss.com/sports-optics/victory-v8










Mere skarpEminent billedkvalitet

Mere fleksibelASV LongRange


http://www.zeiss.com/sports-optics/victory-v8


98•


Den bedste all-round sigtekikkert fra ZEISS.

ZEISS VICTORY V8 sigtekikkerter sætter nye standarder i premium klassen. Fra drivjagt, pürsch og anstandsjagt til skydning på meget lange afstande, vil VICTORY V8 altid

være det bedste valg og vise imponerende overlegenhed. Ingen anden sigtekikkert har tidligere vist samme grad af fleksibilitet og alsidighed. De væsentligeste grunde til

dette er de maksimale zoom- og sigtemiddelindstillingsområder. VICTORY V8 får sin enestående billedkvalitet og opløsning fra en lystransmission på 92% - bedst i denne

klasse - FL linser, SCHOTT HT glas samt et ekstremt bredt synsfelt (23 m på 100 m) og stor udtrædelsespupil (10.3 mm). VICTORY V8 vil altid sikre dig absolut præcision og

perfektion. Den eneste virkelige all-rounder. Fås i: 1.8-14 x 50 og 2.8-20 x 56. For mere information se: www.zeiss.com/sports-optics/victory-v8
















Mere skarpEminent billedkvalitet

Mere fleksibelASV LongRange


http://www.zeiss.com



10•10•8•9

fortyllendeElgjagt med ekstra af det hele

1110•1110•8•9

fortyllendeElgjagt med ekstra af det heleNår man har været med på en jagt, men så mange

oplevelser, at man ikke hvor ens beretning skal begynde, da ved man at man har været en del af

noget ganske særligt.

T E K S T O C H F O T O J O A K I M N O R D L U N D

Den første jagtuge lå forude for elgjagten. Det syn der mødte os, da vi ankom til Rånøen kunne ikke have været smukke-re. En stor varm sol oplyste hele den Botniske bugt.

12•12•

fortryllende

Elgjagtpremieren ude på Rånön højest oppe i den Botniske Bugt var sådan en oplevelse.

Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle opleve en elgjagt, hvor så meget hændte på en enkelt dag. Men vi vil alligevel tage det en smule fra begyn-delsen. Rånön er Norrbotten største ø, den eneste ø i Kalix skærgården, og den eneste ø, som har haft en fastboende befolkning. I dag er der kun som-merhuse, men når der er jagt øges aktiviteten på øen betragteligt. I hvertfald på en af gårdene, den med gårdnavnet Björkmans. Her flytter øens elgjagtlag nemlig ind dagen før premieren.

Denne søndag eftermiddag samles gutterne igen.

Tidligt på aftenen kontrollerer jagtleder Gunnar Lindgren, Kent strand, Erik Eriksson og de øvrige i teamet at jagtbilerne kan starte.

”De plejer at starte, men nu er der noget knas med batteriet. Det er ikke særligt gammeltog jeg har da opladet det for nyligt,” siger Kent

E L G J A G T M E D E K S T R A A F D E T H E L EMAGASINET

Mit Jagtblad

1312•1312•

fortryllendeØens mange områder, var markerede med fine små vejskilte. Men de fleste af jægerne på Rånø kender markerne så godt, at de ikke behøver andet end et kort og et kompas. selv når tågen ligger sig.

Strand og klør sig på hovedet, så kasketten sid-der skævt. Bortset fra at et par af bilerne ikke ønsker at starte, så er denne sidste augustaften magisk.

Da den gamle blå Volvo havde fået lidt kær-lighed og pleje, startede den til sidst. Langsomt synker solen, og fra gårdspladsen ser vi, hvordan himlens lyseblå farve langsomt erstattes med rød og violet.

FORUDE VENTER DER de syv jægere en uge fuld af spænding og traditionen tro indledes med et fælles måltid og denne gang også et mi-

nuts stilhed til ære for en gammel jagtkamme-rat, som ugen forinden havde forladt de jordiske jagtmarker.

Den næste dag vågner vi op til en fantastisk smuk efterårsmorgen, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Efter morgenmaden foreslår jagtleder Gunnar at starte i det område på øen som kaldes Kallskär. Petter Huuva vælger et spillekort og holder derefter ruder es op, hvilket giver ham det privilegium at vælge plads først. - Jeg tager ”literstårnet,” siger han. Da vi en time senere sidder på post, fortæller Petter Huuva, at han kom ind på holdet i 2011

E L G J A G T M E D E K S T R A A F D E T H E L E

14•

fortryllende

Med denne Kasket ved man hvilke jagt konsortier man kommer fra.

og før havde han blandt andet jaget elg hjem-me ved den smukke landsby Liehittäjä. Ud over at han er en meget erfaren jæger, er han også tid-ligere konkurrence skytte, men nu er jagten den største rekreative interesse. At han valgte ”Literstårnet” er ingen tilfældig-hed. - Fra dette tårn skød jeg en ko på mit første drev på øen. I det samme drev så jeg yderligere seks elge. Det mindede om en dyrepark, siger han med et smil.

MENS VI SAD der og talte, spiste pølse og sandwich, hører vi lyden af elg i skoven, og Pet-ter rækker ud efter riflen, men får aldrig et frit skud til den kvie, der passerer mellem stammer-ne med kurs mod naboposten. Kvien var blot 60 meter fra os, og der går ikke længe før et skud bryder stilheden. Naboposten Jan Olof Lampinen fælder elgen med en perfekt placeret kugle.

Da vi når derover for at hjælpe, fortæller Jan-Oluf, at da han havde forladt tårnet for at påbegynde slagtningen af den nedlagte elg, var en elgtyr kommet brasende gennem skoven og passeret ham ganske nær, og der havde han stået uden riffel. Der havde med andre ord været en

forgyldt mulighed for en double af en lidt usæd-vanlig slags. ”Hvad er sandsynligheden for sådan noget sker,” siger han med suk. For at udnytte så stor en mulighed, så kræver det, at man ikke efterlader riflen, noget jagtlederen sikkert ville påpege senere for sin jagtkammerat. Under slagtningen af elgen blev spørgsmålet da også stillet flere gange. Hvad er det man skal huske, for at kunne nedlægge en elg? Det spørgsmål blev besvaret den dag i skoven.

Efter et par timers hvile, begyndte forberedel-serne til eftermiddagens drev og for anden gang trækker Petter et es, og vælger som den første sit tårn under det kommende drev. Denne gang vælger han et tårn ved en lille myr. Der findes mange gode tårne i dette område. Tårne som al-le har en god historik, hvad angår elgjagt. ”Tår-net her, er ingen undtagelse,” forklarer Petter.

SOLEN VARMEDE GODT, og der var sikkert hundeførere rundt om i Norrbotten, som mente at det var alt for varmt til elgjagt, men det gik ikke Petter Huuva på. ” Det er jo klart, at jeg har set frem til denne jagt. Det er jo specielt. Alene det, at vi er på en ø. Her er mange elge og ofte er det oplevelsesrige jagter herude, som giver meget arbejde bagefter,” forklarer Petter.


Mit Jagtblad

1514•

fortryllende

Jan-Olof Lampinens Blaser kom i brug allerede to timer efter dette billede blev taget. Han skød nemlig efterårets første elg.


16•

fortryllende

Jagt lederen Gunner Lindgren kender mange gamle jagt historier.

SCA som ejer skoven, fældede en stor del i 2013, og i den forbindelse blev der anlagt en del ny kørevej til transport af tømmeret. Dette har gjort tilværelsen en del lettere for jagtlaget på Rönøen. Alle kunne nu tage plads i ” Hvalpen” og bortset fra de sidste 500 m, blive kørt på post. På plads i tårnet skænker Petter Huuva lidt kaffe og lægger blaseren klar foran sig.EFTER EN HALV time i stilhed kan vi nyde synet af en havørn, som svæver et par hundrede meter fra os. ” Det er blandt alt det andet også dette her, som gør jagten her ude til havs lidt ekstra speciel, ” siger Petter, mens hans blik føl-ger den mægtige fugl. Da havørnen glider væk og forsvinder er der noget, som bevæger sig i skovkanten. Afstanden er blot 50 m og forsigtigt prikker jeg til Petter. Sekunderne senere er bla-seren i anslag og fra det ene øjeblik til det andet er situationen højspændt. I skovkanten, stadig dækket af bevoksningen står en elgko med kalv. Nu er der fuld fokus, og det kræver kun ti sek-under før Petter har udsyn nok til at lade kuglen gå. Kalven vælter omgående, og mens blaserens

kammer bliver fodret med en ny kugle, kommer koen ud over myren og stopper, men bladet er dækket af bevoksning. Petter slipper endnu en kugle og elgkoen nedlægges med en kugle place-ret lige under højre øre. Fremme ved dyrene kan vi give hinanden hånden og konstatere at begge elge er forendt. Petter finder kniven frem og begynder at åbne halsen på kalven, da det igen pusler i skoven. Petter springer de tre skridt hen til riflen, som står parkeret op ad et træ, men elgen hører det og tager flugten før end at Petter får en skudchance. ” Da jeg hørte lyden, troede jeg at det var en hund. Havde vi bare været stille, så var elgen kommet lige ret til os, ” siger Petter. Med andre ord kunne der have ligget tre elge nu. Men en double´ på første jagtdag skal man heller ikke klage over. Det er mere, end de fleste tør drømme om. ” Ja, min Gud. Dette sker ikke så mange gange. Jeg kan huske jeg skød to tyre, da min datter Ella var med. Hun var tre år gammel dengang og havde fulgt mig ud i skoven. Da vi var på vej hjem, sagde hun, du far næste gang skyder vi tre,


Mit Jagtblad

1716•

fortryllende

En ”Valp” fungerede fint som vores transport-middel.

Med hjælp af Astron, ved vi hvor hundene befinder sig.

” sagde Petter med et smil. Petter viser også, at han kan håndtere en kniv, og han fortæller, at han har sit eget rensdyrbrug og at han ud over det har arbejdet i et slagteri. Det tager ikke mange øjeblikke før, at de dampende maver fra elgene ligger på jorden. Slagtekroppe-ne er klar til hjemtransport. Så hører vi pludse-lig endnu et skud i skoven.

MICHAEL SUNDELIN ER denne gang manden, der er placeret i handlingens centrum.

Han valgte post, som den sidste og endte på bagpost ved en stor og bred myr. Det var nøje planlagt at placere en post der ved dæmningen, da erfaringer fra tidligere havde vist, at elgene netop valgte denne rute. Michael Sundelin beretter,” Jeg så på GPS´en at hundene alle gik op mod vinden efter elg, og jeg følte mig lidt langt fra begivenhedernes cen-trum. Det var lidt kedeligt at sidde der i risene. Efter Petters to skud havde han mistet troen på succes for ham selv, men blot tyve minutter senere valgte en stor elgtyr at forlade drevet.


Bag sig havde Michael den store myr og elgtyren havde valgt at søge sikkerheden ved at krydse den flade myr.

Han havde straks set tyrens skovle i kikkerten, men afstanden var for stor. Michael havde et pejlepunkt, hvor til afstanden var 200 meter, og elgen havde befundet sig længere ude end det. Michael havde lagt sig ned på gulvet i tår-net og taget sig god tid og befandt sig godt med anlægget, selvom det føltes langt. Et klik med afstandsmåleren afgjorde afstanden til lige un-der 300 meter. I flere minutter havde han tyren i kikkerten, men han vidste at afstanden var for stor. Så kom tyren nærmere, langsomt nærmere. Imens lå Michael bare der og krydsede fingre for sin mulighed.

Tyren kom ikke nærmere end 280 meter, så drejede den mod vejen. Michael indså at chan-cen ikke ville blive bedre, og derfor valgte han at forlade posten i forsøget på at afskære tyrens vej ud af drevet. Michael løb 500 meter i fuld sprint, og mente nu at han havde 100 – 150 me-ter at gå.

18•

fortryllendeIkke mindre end tre gange lykkedes det Petter Huuva at trække et es ud af kort-bunken. Det betød at han måtte vælge pas tre gange. Det skulle vise sig at blive en rigtig ”Lotto gevinst”, for det blev premiereugens første og eneste dublé.


Mit Jagtblad

1918•

fortryllende

Da Jan-Olof Lampinen havde skudt jagtens første elg, stille-de han sit gevær op af et træ og gik over til dyret. Pludselig kommer der fra en anden side, en anden elg springende di-rekte imod ham. Og der stod så jægeren uden sit gevær....


20•

Pludselig kom en ko med en kalv til syne. Petter Huuva skød først kalven i et skud. Derefter ventede han til koen var tilstrækkelig synlig, så han også kunne skyde den.

HAN SNEG SIG stille nærmere og trådte for-sigtigt i græsset midt på grusvejen. Pulsen var høj og da han kiggede frem ved et lille sving på vejen, så han elgen. Han knælede og med krop-pen fyldt med mælkesyre og jagtfeber kæmpede han med at få hold på elgtyren. Skuddet rung-ede og kuglen traf højt i ryggen. Selvom Michael var forberedt på at følge første skud op med end-nu et, så sprang tyren op i luften og væltede her-efter omkuld. Da han nåede frem, lå den og slog lidt med hovedet, så han gav den et fangstskud i hovedet. Michael konkluderede at hans beslut-ning om at forlade posten og løbe i skoven efter elgtyren, havde været den helt rigtige beslutning at tage i en ellers håbløs situation. En fantastisk afrunding på en femelgspremiere. ”Det her er noget af det vildeste, jeg har prøvet i de otte år, jeg har gået på jagt her. Det blev en lang sekvens på mere end ti minutter, fra jeg så elgen første

gang til kuglen traf den,” siger Michael.

DET BLEV SEN aften inden de fire sidst skudte elge hang i slagtehuset. Klokken var omkring 22 før vi var klar til at spise middag. Jagtlederen fremhævede Mickes bedrift med elgtyren, som dagens indsats og valgte herefter at slå skyt-ternes skål sammen i en og samme skål, for at det ikke skulle blive for meget. Efter middagen ventede endnu nogle timers arbejde med at flå dyrene. Elværket måtte arbejde videre hele natten for at mobiltelefonerne kunne lades til næste dag.

Halv otte den følgende dag er det tid for jægerne at stå op. ”Hvalpen” derimod har valgt ikke at stille til start, men kyndige hænder og det rette værktøj får den dog på andre tanker. Og med stegt blodpølse i maverne ender både køretøjer og jægere med at være fit for fight.


Mit Jagtblad

2120•

Petter Huuva er ikke bare en dygtig skytte, han er også ekstrem dygtig til at håndtere elgene, men han har også arbejdet på et renslagteri.

Som vanen tro starter dagen med at der trækkes kort om valg af poster og Petter Huuva trækker sit tredje es. I sig selv en bedrift. Peeter Huuva vælger først og den sidste som vælger er Micke, som havner på post få hundrede meter fra den myr, som Peter Huuva skal sidde på post ved. ”Hvis man sidder der ved myren, er der gode chancer for at tage nogle gode fotos af elgen, hvis den dukker op,” siger Micke.

I 2002 SKØD holdet 17 voksne dyr - og lige så mange kalve. Men 1980 vil stadig vlre det år, som skriver sig ind i historien. Det blev efterføl-gende kaldt Maginot Linjen, opkaldt efter den franske forsvarsminister, André Maginot som efter verdenskrigen lod opføre et forsvarsværk mod Tyskland. Jagtlederen Gunnar, der har en særlig forkærlighed for at krydre sproget med udvalgt militærretorik, husker også rekordjagten


for 34 år siden. - I 1980 faldt der 16 elge i første angrebsbølge, siger han og smiler. NU SIDDER PETTER på måske den bedste post langs ”Maginot Linjen”, med omgivelser der er et postkort værdigt. Tårnet står blandt nogle birk og fyrretræer, og derfra er der overblik i alle retninger. På sin GPS, ser han i øvrigt, hvordan en af hundene bevæger sig tættere på os, og han bemærker, at den formentlig er i kølvandet på en elg. Nu er det bare at vente og vi hjælpes ad med at spejde. Netop da Petter tjekker GPS´en nok en gang, ser vi pludselig noget ud af øjenkrogen. En kvie er kommet lige ret på os, helt lydløst og dækket af bevoksning. Elgen dukker op på bare 35 meters afstand, men kun i et halvt sekund blotter den sig til skud. Elgen spotter os og i et nu er den væk.

22•

förtrollande

Petter Huuva skød sin første elg som trettenårig på, og siden da har han skudt elg hvert efterår. Så hører vi pludselig et skud i retning af, hvor Micke sidder, og i radioen meddeler han, at han har skudt en tyr. Den var på vej ned til mosen, hvor vi sad, men den nåede aldrig så langt. Da vi ankommer til hans post, ligger der en tolvtakker i blåbær-buskene og skytten selv er et stort smil. - Jeg kunne høre ham, da jeg sad i tårnet og ud af øjenkrogen fik jeg øje på dele af geviret og hovedet omkring 70 meter væk. Jeg fulgte ham i lang tid og endelig kom der en lille åbning, der blottede hans skulder. Det første skud ramte godt, men jeg måtte give ham endnu to fangst skud. Det var med andre ord en uge han aldrig ville glemme.

- To tolvtakkere på to dage, det er helt vildt. Jeg har gået på jagt i otte år og tror måske jeg har set tre tyre, som denne og nu har jeg skudt to.

Seks dage forinden var han også blevet far for første gang.

- Ja for pokker. En virkelig begivenhedsrig uge, må man sige. Og barnet var også timet godt før premieren, kommer det fra den glade jæger. - Men hun gik over tid, så jeg begyndte at blive lidt nervøs, fortsætter Micke, stadig med smil på læben.

Jeg forstår nu hvorfor jagten på Rönøen er noget helt specielt.

ET PAR UGER efter jagten, ser jeg et facebook- opslag fra Jan-Oluf Lampinen, som berettede at skovens konge var nedlagt. Det viste sig, at det var Michael Sundalin, der havde været på spil igen. En nittentakker var fældet med en vægt på hele 323 kg.

Naturligvis var jeg nød til at kontakte man-


Mit Jagtblad

den selv, for at få historien. Han havde fået en bagpost og fra tårnet, kunne han se mange spor

fra elge. Han er ikke synderlig erfaren i at kalde elg ind, men da det er brunst, beslutter han sig for at prøve. Efter et stykke tid svarer en elgtyr 200 – 300 meter væk. Han kan også høre grene og kviste knække i den efterårsklædte skov. Han bliver ved med at kalde, men elgen svare ikke igen. Endelig kom-mer tyren ud i en rydning foran

ham. Han var meget koncentreret om at afgive et godt skud, så størrelsen på geviret lagde han ikke mærke til. Kun at kroppen så enorm ud. Kuglen traf præcist, men elgtyren tager alli-gevel flugten, hårdt truffet. Lidt senere under eftersøgningen stødte de på de sikre tegn på at elgen var godt ramt. Boblende lungeblod i skov-bunden. Endelig fandt en af hundene elgtyren forendt godt 100 meter fra påskudsstedet.

FREMME VED elgtyren kunne Micke konsta-tere, at det var den største elg, han nogensinde havde set. Vægten i slagtehuset viste 323 kg. Elgtyren var i brunst og hvis den var blevet ned-lagt tidligere, havde den formodentligt vejet i nærheden af 600 kg i levende live.

Dagen efter, for det ikke skulle være løgn, havde Leif skudt en sekstentakker for gråhun-den Leffe. En elgtyr med et stort og flot gevir. Hvilket efterår det havde været. Normalt ned-lægges ikke så mange tyre som i år, måske en enkelt i denne størrelse.

Et par dage efter den store tyr var nedlagt tal-te jeg igen med Micke, og han fortalte at tyren var blevet aldersbestemt ud fra tænderne, og resultatet var lidt overraskende. Tyren var blot 6 år. Som skribent har detnværet et privilegium at opleve elgjagten på øen, midt i skærgården. En elgjagt med ekstra af det hele.

JA FOR POKKER.

EN VIRKELIG

BEGIVENHEDSRIG

UGE,

MÅ MAN SIGE.. .

2322•

förtrollandeDet blev mildt sagt en vellykket premiere for Rånøs jægere, og Mikael Sjudelin (længst til venstre), afsluttede årets første jagtdag med at skyde en meget stor tolvtakker.


24•

Gunner Lindeen husker år 1980, da området fik navnet Mangolijen. Døbt efter den franske krigsminister André Maginot, som efter første verdenskrig, lod bygge en fors-varslinje, i første omgang mod Tyskland.


Mit Jagtblad

Da den første jagtdag var slut, hang der fem elge i slagtehuset.

fortryllende

2524•


SHOP NU - KLIK HER

FRI FRAGTVED KØB

OVER 900 DKK

“JAGTER“ DU DEN PERFEKTE

JULEGAVE?

http://www.korsholm.dk

26•

MAGASINET

Mit Jagtblad

I denne måned deltager man i lodtrækningen om en trebenet Triggerstix skydestok fra Primos sponsoreret af Normark.

Læs mere her!

1399,-

Amerikanske PRIMOS fremstiller en lang række praktiske tilbehørsdele til jagt. Kendetegnende for produkterne er et gen-nemtænkt design og produktion i absolut “Spitzenklasse”, som sikrer jægeren størst mulig glæde ved brugen.

http://normark.dk/?id=39239&p3085id=20454&w=3085

2726•

www.mitjagtblad.dk afholder en jægerkonkurrence i hvert nummer af magasinet. Man deltager ved at trykke på ”Svar her!” knappen, svare på spørgsmålet og opgive en gyldig email-adresse som afsender. Der kan kun svares en gang pr. email-adresse. Vinderen offentliggøres i det nyhedsbrev, der bliver udsendt, når næste nummer udkommer. Delta-gelse i konkurrencen er samtidigt tilmelding til nyhedsbrevet, som dog altid kan afmeldes med et enkelt klik, hvis man ikke længere ønsker at modtage dette.

J

Hvilket pelsdyrer dette?

Billedet er taget i Panama. De nedlagte dyr er tapirer. Vinderen har fået direkte besked via vor nyhedsmail.

NOVEMBER

http://www.surveygizmo.com/s3/1921374/Mit-Jagtblad-9-2014

28•28•

cullingSpringbuck – spring!

28•29

2928•2928•

T E K S T O C H S K Y D N I N G J E N S U L R I K H Ø G H F O T O M O R T E N H Ø G H

cullingSpringbuck – spring!

28•29

30•30•

cullingDen mest almindelige afskydning af springbuck er om natten fra en bil. Vi havde dog valgt et mere sportsligt alternativ og anvendte en fin dag nær Kimberley til at nedlægge et par dyr under pürschjagt på terræner ejet af vores vært Julius Gers. Vi begyndte i det spæde morgengry og spot-tede en lille gruppe ude i et åbent område – bukkene var sikre i dag, det handlede om at regulere antallet af dyr og føde lejren med kød.

30•31

S P R I N G B U C K – S P R I N G !MAGASINET

Mit Jagtblad

3130•3130•

Jeg jager med en af lejrens tjenest våben - en Mauser 98 i kaliber 270 Winchester produceret af Musgrave. I sidste ende viste det sig at være en rigtig arbejdshest, der gjorde arbejdet godt. Med en god trebenet skydestok var jeg straks i skydestilling, og hurtigt var jeg klar til det første skud denne smukke dag i Sydafrika. Den unge springbucks skulder stod klar og tydelig i den gamle Leopold.

Tandi er lysvågen. Den lille jack russel terrier fulgte os lydløst gennem bushen, klar til at påbe-gynde en eventuel eftersøgning.

Efter et par mislykkede forsøg, kommer vi endelig på skud-hold af en flok hundyr. Dette dyr erkender faren men er i tvivl om hvordan hun skal reagere. Afstanden er 100 meter og skydestokken er allerede oppe.

culling30•31

S P R I N G B U C K – S P R I N G !

32•32•

En stor gammel skildpadde kiggede op efter skuddet og undrede sig over, hvad der fo-regik. Han havde sandsynligvis set det hele før.

”Være klar til at tage en anden.” Trods sin unge alder, er Tinas en erfaren jæger, der ved, hvad han beskæftiger sig med.

Tiden mellem det øverste og nederste billede er ca. 0,4 sekunder. Dramatisk så hjerteskuddet ud, men lige så dramatisk det så ud, lige så hurtig indtraf døden for dyret. Det lille dyr faldt uden at ane, hvad der var sket.

32•33

S P R I N G B U C K – S P R I N G !MAGASINET

Mit Jagtblad

3332•3332•

En fantastisk sabel. Det svære var der ikke plads i budgettet denne gang, men sikke et fan-tastisk tilbud han gav os.

Vi skød fire dyr den første dag og om aftenen spiste vi kød fra dyr, der var nedlagt ugen før.

Land: SydafrikaArrangör: Limpopo Travel A/SOutfitter: Gers Safaris

cullingBare et par sekunder efter nedlagde vi en springbuck mere. Den begik den fatale fejl, at stoppe op for at orientere sig. Denne jagtform var fantastisk, hårde anstrengelser, svære skud og ingen trofæer at arrangere plads til.

På denne farm nedlægges hvert år et par hundrede springbucks blot for at regulere bestanden.

32•33

S P R I N G B U C K – S P R I N G !

34•

http://guntex.dk/store-locator

3534•

SWAROVSKITEASER

S W A R O V S K I S T R 8 0

Spejd uforstyrretNy teknologiT E K S T O G F O T O : R I C K A R D FA I V R E

Swarovski STR 80 er en ny og innovativ teleskopkikkert, som er skræddersyet til sportsskytter

og riffeljægere. Den østrigske producent er den anden europæiske fabrikant, som har placeret et

trådkors i en teleskopkikkert.

36•

En teleskopkikkert er et absolut must for den skytte eller jæger der gerne vil

være i stand til at skelne detaljer på lang afstand. Med kraftfuld, krystalklar HD optik med linseelementer af fluor-glas og objektivdi-ameter på 80 mm, sikrer STR 80 optimal billedkvalitet og imponerende mulighed for at se detaljerne på lang afstand.

AT KUNNE SE, hvor man rammer er vigtig faktor, især ved skydning på lange hold. For at lette denne dokumentation har Swa-rovski udviklet en teknik, hvor et unikt oplyst trådkors, kan vises i sigtebilledet.

Trådkorset aktiveres ved et tryk på en knap og kan anvendes over hele zoomin-tervallet og selv ved lyse forhold med ti dagslysindstillinger og fem natindstilling-er. Det gør, at du let kan veksle mellem at vurdere afstanden til et objekt, hvis du kender dets størrelse og observere objektet uforstyrret.

Trådkorset hjælper dig med at bedømme sandsynligheden for at misse målet, i re-lation til sigtepunktet. Det betyder, at du kan foretage justeringer i forhold til dine – eller din ”spotters” – observationer direkte på kikkertsigtet.

STR 80 ER ideel til disse formål i kombi-nation med digital adapterne TLS APO, for SLR- og systemkamera og PA-i5 for iPhone 5/5S. STR 80 leveres med objek-tivdæksel, BT-værktøj og støtte for SSR II teleskopskinnen.

Den integrerede solskærm forhindrer refleksion af indfaldende lys. MRS mon-tageskinne og WE øjestykker med vinger er også tilgængelige. kikkerten er vandtæt ned til fire meter.

Til STR 80, kan man anvende to forskel-lige okularer 20-60x og 25-50x W (Wide). Okularerne kan kun installeres med 0 ° vinkel, som er den mest almindelige mon-teringsvinkel for taktiske operationer. Swarovski STR80 vil være tilgængelig i december 2014.

www.swarovskioptik.com

SWAROVSKI STR 80

Batteri: CR123 med en drifttid på ca 1 300hLinsecoatinger: Swarotop, Swarodur, SwarocleanTemperaturomfang: -40°C - + 55°CVandtæt: 4m, Objekttiv filterdiameter: M 82x0.75Diopterjustering ± 5, Nærgrænse 5 mForstørrelse: afhænger af okular. Synfelt (m/1 000m): okäntLængde: 335 mmVægt: 1 730 gCirkapris: 25.000 kr

ny teknologi

http://www.swarovskioptik.com

3736•

ny teknologi

38•

Hunde, våben & yoga!Rypejagt

3938•

Hunde, våben & yoga!RypejagtT E K S T O C H F O T O : U L R I K A K A R L S S O N - A R N E

Kvindelige jægere der søger et ligesindet fælleskab. Hvad er så mere oplagt end at drage på fjeldjagt

efter sky ryper og eventyr, kombinere det med god mad, sauna og yoga. Et win-win koncept!

Regntunge skyer og blæst gjorde jagten vanskelig.

40•

rypejagt

Den længe ventede rypejagt med en flok dejlige piger var på dagsordenen, og

varmen i krop og sjæl styrede bilen mod Här-jedalen. Turen gik imod Funäsdalen og videre op til fjeldet Flatruet og dens dejlige udsigter. Vi spejdede efter ren, men så i første omgang ikke en eneste. Lidt skuffede, fordi området ellers husede en stor bestand.

Efter et kort kaffestop raslede det pludselig i buskadset langs vejen. Der var de, rensdyr overalt. Herligt.

VORES GUIDE EVELINA Åslund hos jagtar-

rangørenn Joy Event mødte op på Heather Valley. En flok opstemte kvinder fra forskellige dele af landet og flere hundeførere lovede godt for de to dages jagt. Vi forlod bilerne og gik med vores oppakning op ad fjeldet i vejløst landskab til jagtcampen, Solviken. Vi snakkede om udstyr, forvent-ninger, og om at en smule støvregn ikke spil-lede nogen rolle. Den friske fjeldluft lærer ens ellers så stresset krop hurtigt at slappe af. Alle-rede på det første møde med pigerne føltes det som om, vi havde kendt hinanden i lang tid. En indre ro og en behagelig harmonisk følelse dukkede op. At jage ryper med stående hund

H U N D E , VÅ B E N & YO G A !MAGASINET

Mit Jagtblad

4140•

rypejagt

på privat terræn med majestætiske udsigter over fjeldene, er noget mange drømmer om, og så endda med indkvartering midt i terrænet.

VI VÅGNEDE DEN første morgen til regn, hagl og byger, hvilket besværlig gjorde jagten en hel del.

De to hundeførere og deres hunde arbejdede ellers godt, og det kom der også nogle gode si-tuationer ud af, men skydningen haltede. De blåfrosne fingre gjorde det vanskeligt at være klar i det øjeblik at ryperne blev lettet. Nogle ryper tog flugten i god tid og efterlod for lange hold. Nogle ryper gik på vingerne

før hundene nåede frem til dem. Som guide ønskede Evelina at give os en komplet oplevel-se, men ryper er vilde og vilde fugle gør præ-cis, som de vil. ”Typisk når rypesæsonen har bud på vidun-derligt vejr i de seneste uger, men det øger udfordringen for os, der kan lide eventyret”, konstaterede Evelina Åslund med et glimt i øjet. Hun havde mødt et par af os før, og vidste vi var temmelig hårdføre piger. Men eventyr i 15 sekundmeter på fjeldet, med regn og haglbyger var måske ikke helt, hvad vi havde forventet at udfordre os selv med. Men vi holdt humøret oppe, gik frisk til og håbede på nye

Fokuserede kvinder på jagt.

Fokuserede kvinder på jagt.

H U N D E , VÅ B E N & YO G A !

42•

rypejagt

chancer. Glad i sindet og med jagtiveren i top, jagede vi resten af dagen. Næste dag var vejret meget bedre med sol, blå himmel, ingen vind og lidt frost. Det netop nedfaldne løv gav de jagtlige udfordringer end-nu et nøk opad. Nogle roede en båd ud på søen for at afsøge småøer for ryper. Resten af os sled os gennem birketræer, op på et plateau på fjel-det, og derefter yderligere ned

på kanten og ind i krattet, alt sammen for at komme i god vind i bestræbelserne på at finde de trykkende ryper. Vi oplevede andre dyr og spor i terrænet. En del rovfugle kunne forklare den lidt svage rypestamme.

Historierne om terrænet og jagterne un-derholdt os om aftenen. Alle delte ivrigt deres jagthistorier. Ryper er så meget mere end jagt, det er vandreture, fjeld og fællesskab. Arbejd-


Mit Jagtblad

4342•

rypejagtIda Hog med sin dygtige hund Boss

somme hunde og oplevelser, du kan aldrig få nok af.

NYE MØDER MELLEM mennesker lige der, ved søen Öjön, og det vidunderlige Helagsfjeld som kulisse i baggrunden. God mad, udendørs, på grill, træfyret sauna, svømning i søen og yoga. Stille og afsondret miljø, tid til refleksion og som vores guide Evelina Åslund sagde:

” Fjeldet giver tid til lange tanker. I den stres-sende hverdag vi lever i, har den af og til brug for at være lang tid undervejs - tanken.” Det vil altid være en anden stemning i grup-pen, når det kun er piger, som er på jagt. Det er ikke trofæer, der tæller, men følelsen af at have det godt, det at opdage og udforske nye jagtfor-mer og det at udvikle sig som jæger. Vandre i fjeldet, indånde frisk luft og bare nyde.


44•

rypejagtSkytten Rebecca Miles på bagsiden af krattet hvor ryperne trykkede

Skribenten selv Ulrikka Karlsson- Arne

Nogle roede ud til de små øer

Midt ude i terrænet lå den hyggelige hytte

Skytterne er klar fra venstre Maria Carlsson, Lisa Schneider og Maria Michelfelder


Mit Jagtblad

4544•


Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y Y

Y

Y Y

Y

Y

Y Y

Y Y

Y

www.normark.dk - Tlf. 87 11 41 80 anviser nærmeste forhandler

Primos vildtkameraer Truth Cam• 4 / 7 MP • Stillbilleder • Videoptagelse med lyd • HD Time Lapse • Rækker 12 / 17 meter i mørke • Bruger 8 stk. AA batterierPriser fra kr. 1.599,-

Primos pandelampeMed 4 forskellige lysindstillinger.Julepris, kr. 549,-

Primos savFoldbar savtakket sav med låseknap og etui.Julepris, kr. 199,-

Primos lokkekaldFuldstændig naturtro kald. F.eks. fasan, krage eller musepibe til priser fra kr. 129,-Ande-, gåse- og rævekald med instruktions-video. Julepriser fra kr. 299,-

Primos ansigtsmaskerCamouflagemasker i mesh- eller stræknylon. Helmaske, kr. 199,- Halvmaske, kr. 149,- 3/4 maske, kr. 99,-

Primos 2-punkts riffelholder

Passer til Primos skydestokke og andre 3-benede skydestokke. Julepris, kr. 529,-

PRIMOS Trigger Stick

PRIMOS kvalitetstilbehør til jagt, jægere og jul.

Primos stålkasse til vildtkamera Julepris, kr. 399,-

Primos solpaneloplader6 volt. Til bl.a. vildtkamera.Julepris, kr. 359,-

Primos logo-capCamo-cap med net i nakken.Julepris, kr. 199,-

Primos tele-skopiske støtteben2-delte teleskopiske støtteben til monte-ring på forskæftet. 23-30 cm, kr. 499,-38-66 cm, kr. 749,-

• Aftrækslås for den bestemte højde • Håndgrebet drejer lydløst 360 grader • Indstillelige ben så der kan skydes siddende eller stående • Benene ”gli-der” lettere og mere lydløst • Lettere og stærkere ”7075” aluminiumben.2 eller 3 benet. Priser fra kr. 1.099,-

Primos ”blodlygte”Lygten gør blod synligt i alle typer terræn. Julepris, kr. 899,-

Primos handskerTætsiddende jagthand-sker med skridsikker håndflade . Priser fra kr. 99,-

Helmaske

199,-

Julepris

529,-

Julepris

199,-

Julepris fra

129,-

Julepris

359,-

38-66

749,-

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED NYHED

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED NYHED

Julepris

199,-NYHED

NYHED

22-30 cm

499,-

http://normark.dk/Primos-39240.htm

46•Haglgeværet befandt sig godt på fjeldetTilberedning af rype

rypejagt

Maria Michelfelder var begejstret, da hun for-talte: ” Der var et par virkelig dejlige dage på Ljung-dalsfjeldet med meget forskelligt vejr, med naturskønne gåture, vidunderlig udsigt og hyg-geligt kammeratskab.”

NU NEDLAGDE VI ikke nogen ryper, men vores jagtguide Evelina havde medbragt to ryper og tilberedte dem til os. Det var ikke alle, som vidste hvordan en rype kunne benyttes i et måltid, så det var meget værdsat. Den smagte sødt og alle havde nu yderligere et smukt min-de fra fjeldet med hjem. Tiden løb hurtigt ud, og det var tid til at pakke sammen og tage hjem. Da Lisa Schneider så pænt sagde: ” Et uforglemmeligt eventyr langt fra den nær-meste vej - en virkelig cool oplevelse.”

Organiseringen af jagtrejser kun for piger ser mange som en fordel, når man vover at være lettere nybegynder eller en smule genert. Denne særlige jagtarrangør med fokus på wellness og yoga, var noget der passede denne ”pigebande” fint. Det kan undertiden være nødvendigt at forlade jagtlaget derhjemme og alle mændene en stund. Flere jagter er i støbeskeen og pigerne er sikre på, at de snart vil ses igen. Elgjagt, småvildt og andre sjove ting. Maria Carlsson konkluderer: ” Måske endda en andejagt på slottet i Hal-land?”


Mit Jagtblad

4746•

Hunden Shiva arbejde hårdt for at finde de sky ryper

rypejagt


48•48•

Drengedrømme

C A U S E R I A F J E N S U L R I K H Ø G H

4948•4948•

eg var vel 10-12 år gammel, da jeg på et loppemarked fandt en indbunden årgang af tidsskriftet ”Frem” med mere en 100 år på bagen. De gulnede sider rummede

en sandt overflødighedshorn af kuriosa, kultur og populærvidenskab fra hele verden og jeg slugte det meste med glubsk appetit. En ting brændte sig dog hårdere fast end alt det andet tilsammen. Det var et billede af en mand i stiligt jakkesæt, der med sin venstre arm støttede et kolossalt canadisk elgtrofæ på højkant. De enorme skovle spændte videre end manden var høj. Den korte billedtekst nævnte blot, at billedet forestillede en fransk-canadisk pelsjæger og at trofæet målte godt 2 meter fra spids til spids!

Jeg kunne ikke slippe dette billede. Jeg tegnede møjsommeligt en større udgave af det og skrev se-nere en fantasifuld fristil til skolen om pelsjægerens jagt på denne elg med undertoner af den magi, som jeg følte ved blot at kigge på det gamle billede.

I dag er jeg udmærket klar over, at billedtekster i den kulørte presse skal tages med mere end ét gran salt. Men billedet plantede ikke desto mindre ki-men til en vedholdende drengedrøm. En drøm om en dag at jage en stor moose i det åbne subarktiske skovlandskab.

• • •Da jeg begyndte at anskaffe mig jagtrifler tilbrag-

te jeg mange timer med at granske våbenteknisk litteratur i min søgen efter den perfekte kaliber. Jeg havde en gammel Carl Gustaf 6,5’er, som jeg ratio-nelt set kunne have klaret mig med i mange år, men drengedrømmen krævede, at jeg var klar, hvis chan-cen for at jage moosetyren ved et pludseligt mirakel skulle opstå. Resultatet blev, at jeg 18 år gammel efter møjsommeligt papirarbejde importerede en af de første rustfri rifler i Kongeriget Danmark – en Ruger M77 Mark II i kaliber .300 Winchester Mag-num. Der skulle gå flere år inden denne riffel kom i anvendelse - på mere beskedne skandinaviske elge, vildsvin og afrikanske antiloper.

Siden dengang har jeg jaget ivrigt i vidt forskellige dele af verden. Jeg har oplevet mange fantastiske

og mindeværdige jagter. Men alle disse storslåede jagtoplevelser har ikke fået den gamle drengedrøm til at blegne. Tværtimod vokser den sig år for år stærkere og stærkere i takt med, at det trods alt bliver mere og mere realistisk, at den en dag bliver virkeliggjort.

• • •Jeg er helt og holdent overbevist om, at der et el-

ler andet sted vandrer en prægtig elgtyr rundt, hvis skæbne det er en skønne dag at befinde sig udfor den farlige ende af min jagtriffel og ende sine dage for et velplaceret skud. Utallige er de gange, hvor jeg for mit indre øre har hørt det knagende brag, når tyren falder i de tætte pilebuske. Om den er halvan-den eller to meter bred har ingen betydning. Jeg får den moose, som skæbnen har udpeget.

Den dag vi flyttede ind i vores hus bestemte jeg mig i hemmelighed for, hvor de mægtige horn skulle hænge. Jeg har sågar sikret mig at væggen kan bære, når dagen oprinder. Eller rettere: hvis den oprinder.

En drøm er en drøm. Virkeligheden noget ganske andet. Men hvorfor lade sig distrahere af realiteter, når drømmen i sig selv er kilde til så mange positive stunder? Jeg har brug for en destination for mine tanker, når hverdagen skal lægges lidt på afstand, jeg har brug for et mål som motivation i mit arbejde, når opgaverne bliver trivielle. Et menneske uden drømme er et menneske uden håb. En maskine uden sjæl.

• • •Når jeg en dag står bøjet over min moose, stilhe-

den har lagt sig og drømmen er virkeliggjort, har jeg da mistet min glød, min gejst, min gnist? Er det sundt at få opfyldt sine gamle drømme?

Jeg er villig til at tage chancen! Det skylder jeg drengen i mit indre, der så tålmodigt har ventet på denne dag bag en facade i forfald.

Og jeg er nu ikke så bekymret for ham, for jeg ved, at han har flere gamle – og knapt så gamle - drengedrømme, der blot venter på at overtage pladsen bag det drømmende blik, når tankerne flyver.

Drengedrømme

J

50•

Råvildt og menneske– side om side fra tidernes morgen

For cirka en million år siden opstod råvildtet som art i et område befolket af uldhårede næsehorn, hulebjørne og tobenede jægere

med våben af flint…

A F J E N S U L R I K H Ø G H

Det er uklart, præcis hvor og hvornår de før-ste egentlige rådyr betrådte jordens over-

flade. Man kan dog med rimelig sikkerhed sige, at de ældste kendte repræsentanter for slægten Capreolus opstod for lidt mindre end en million år siden et sted i råvildtets nuværende udbre-delsesområde, der strækker sig fra det vestlige Europa til det østlige Sibirien.

Disse tidlige forfædre til nutidens rådyr havde et udseende og en adfærd, der lå tæt op af vore dages råvildt. De var gennemgående større – ofte på størrelse med nutidens sibiriske råvildt - og man kender flere forskellige (nu uddøde) underarter fra fossile fund. Fossiler, som er ca. 200.000 år gamle, vidner dog om, at råvildtet på dette tidspunkt havde udviklet sig til sin nuværende form og størrelse – både i Europa og Sibirien.

Fossile fund i Spanien har fastslået, at vore eg-ne menneskelige forfædre med sikkerhed jagede i Europa for 780.000 år siden – fund i Frankrig antyder til og med, at mennesket var i Europa for helt op imod en million år siden. Dermed var

mennesket tilstede, da råvildtet opstod som art og vi har levet side om side siden.

EN MØRKELAGT FORTID. Fundene fra men-neskets fjerneste fortid er så sparsomme, at man ikke med sikkerhed kan konkludere ret meget ud over, at de tidligste europæiske jægere har levet samtidigt med råvildtet.

Man ved således stort set intet om, i hvilken udstrækning mennesket efterstræbte netop disse byttedyr. Over en periode på mange hund-rede tusinde år skiftede klimaet og dermed hele artsammensætningen i den europæiske natur mange gange. Råvildtet var her dog hele tiden og har i forhistorisk tid æsset side om side med spektakulære vildtarter som skovelefanter og næsehorn, ligesom rovdyr som leopard, ulv og hyæne i skiftende perioder har været væsentlige prædatorer.

Når istider med jævne mellemrum kølede kontinentet fra nord, blev råvildtet trængt tilba-ge til middelhavsregionen og fulgte siden med nordover, når isen i varme perioder trak sig

5150•51

Råvildt og menneske– side om side fra tidernes morgen

ILLUSTRATION: JENS ULRIK HØGH

52•52•

tilbage. For omkring 45.000 år siden begyndte vore jagende forfædre at efterlade sig flere spor – herunder særdeles detaljerede hulemalerier af livet, der i høj grad kredsede om jagten og vildtet. Særligt bjergene i grænseegnene mellem Spanien og Frankrig er rig på grotter med vel-bevarede hulemalerier, der i minutiøse detaljer gengiver jægere og vildheste, kronhjorte, visen-ter, urokser, næsehorn, ibexer osv.

Man skal dog lede længe efter noget, der min-der om et stykke råvildt. Faktisk er det efter nøje gennemgang af hundredvis af fotos af europæis-ke hulemalerier slet ikke lykkedes mig at finde råvildt, så enten er sådanne tidlige afbildninger ekstremt sjældne eller også findes de simpelthen ikke.

Måske kendte tidsperiodens jægere på den egn ikke til råvildt, da malerierne blev malet?

Måske havde råvildtet ikke en status, der gjor-de det umagen værd at male det?

KORT TID EFTER at den sidste istid sluttede for cirka 11.500 år siden, indvandrede råvildtet til Skandinavien, der dengang var landfast med England. Jægerne var her allerede, da råvildtet ankom og blev et kærkomment byttedyr.

Det ved vi blandt andet fra de mange køkken-møddinger, der med stor nøjagtighed vidner om stenalderkostens sammensætning.

I perioder var råvildtet det vigtigste bytte-dyr og selv om det til andre tider udgjorde en mindre del af kosten, så var det altid tilstede. Dengang som nu varierede råvildtbestanden na-turligvis også meget under indflydelse af rovvildt og fødetilgang. Råvildtet foretrækker at opholde sig i skovbrynet frem for i den tætte urskov og det var også her, jægerne anlagde deres bopladser. Menneskets og råvildtets foretrukne biotop var med andre ord sammenfaldende og lokalt kan jægerne på trods af primitive jagtmetoder have lagt et særdeles højt jagttryk på råvildtet.

FOR NOGLE AF de tidlige skandinaviske jægere var råvildtet mere end mad på bordet. Det ved vi fra udgravninger af hytter fra yngre jæger-stenalder på Sjælland. På en høj, der engang udgjorde en ø i en nu forsvunden fjord ved Ishøj nord for København, fandt man i perioden 1996-2005 velbevarede rester af fem små hytter fra tiden mellem ca. 5600 og 4850 før vor tids-

R ÅV I L D T O G M E N N E S K EMAGASINET

Mit Jagtblad

5352•5352•

regning. De cirkulære små hytter på mindre end 20

kvadratmeter var indrettet ens med et ildsted lidt forskudt fra centrum og dedikerede pladser for hvile, tilberedning af mad og flintbearbejd-ning. Hvad der imidlertid var mere opsigtsvæk-kende var, at man umiddelbart nordøst for ildstedet i den først udgravede hytte fandt en

omhyggeligt afskåret pandeskal af en råbuk med intakt opsats ved siden af en stang fra et kron-hjortegevir.

I sig selv var dette fund måske ikke så inte-ressant – disse fund kunne jo f.eks. være ma-daffald eller materiale til værktøjsfremstilling henslængt på en tilfældig plads på gulvet. Hvad der imidlertid gjorde fundet særdeles interessant

I perioder af stenal-deren var råvildtet et hyppigt indslag i kosten. Jægerne var få og flyttede fra råvildtbiotop til råvildtbiotop. Senere i oldtiden blev det mere sjældent på middags-bordene.

FOTO: PIM LEIJEN – DREAMSTIME.COM

Plantegning af en af hyt-tetomterne fra Nivå, hvor der lå en rådyropsats og en delvist poleret kronhjortetak ved siden af ildstedet. Hytten var i brug i Ertebøllekulturen, ca. 4900 f.Kr. TEGNING: OLE LASS JENSEN, HØRSHOLM EGNS MUSEUM.

R ÅV I L D T O G M E N N E S K E

54•54•

var, at man kort forinden i en udgravning af en tilsvarende hytte ved Lollikhuse ved Roskilde fjord havde fundet to råbukkeopsatse placeret det samme sted på gulvet nordøst for ildstedet. Den ene af disse var oven i købet placeret i en lille grube i gulvet omkranset af sirligt opsatte sten. Da man så i 2001 udgravede hytte num-mer to i Nivå, tegnede der sig et klart mønster: Nordøst for ildstedet fandt man to råbukkeop-satse og en kronhjortestang. Det skal bemærkes, at der er ca. 750 år imellem anvendelsen af de to jægerhytter i Nivå, så der er altså ikke tale om en kortlivet tradition. Sammenfaldet mellem fundene og deres placering i hytterne peger klart i retning af, at råvildtet, eller i det mindste dets opsats, havde en rituel betydning for befolkning-en på Sjælland og at trofæet dermed havde en stor værdi for jægeren.

I 2005 udgravedes hytte nummer tre i Nivå og her blev trenden brudt. På ”helligpladsen” –øst for ildstedet i retning af den opgående sol – fandt man ikke de ventede råbukkeopsatse men deri-mod et stort fallossymbol i flint.

Det er ganske tankevækkende, at de af dati-dens husejere, som ikke rådede over en impo-nerende trofæsamling, udfyldte tomrummet med en stor penis-attrap. Jeg vil overlade videre spekulationer til læserne. Lad os nøjes med at slå fast, at jægerstenalderens danskere havde nogle sunde og naturlige interesser.

MENNESKET SKIFTEDE markant adfærd for ca. 10.000 år siden. Det skete, da man begynd-te at opdyrke jorden og dermed øgede jordens bæreevne markant, hvilket skabte grobund for en kraftig øgning i befolkningen. De første spa-destik blev sandsynligvis taget i det dengang fro-dige Mellemøsten og dermed i udkanten af det europæiske råvildts udbredelsesområde. Langs-omt bredte agerbruget sig til resten af Europa og nåede Skandinavien for cirka 6.000 år siden.

Dyrkningen af jorden skabte netop det mosa-

iklandskab med lysninger i skoven, som råvildtet trives bedst i. De flittige bønder havde også en egen interesse i at bekæmpe rovvildtet for at be-skytte deres tamdyr, hvilket naturligvis også var en fordel for råvildtbestanden. Men mennesket havde bestemt ikke opgivet jagten til kødgry-derne, blot fordi man nu havde opfundet land-bruget og den voksende befolkning resulterede naturligt i et højere jagttryk.

Et sjældent billede af en råbuk fra romertiden fundet på et vægmaleri i en villa nær Pompeji. Billedet er påfaldende nøjagtigt – ikke mindst i betragtning af, at råvildtet i henhold til naturhistorikeren Plinius den ældre på hans tid ikke var almindeligt i Italien syd for Alperne.

FOTO: JUH COLLECTION


Mit Jagtblad

5554•5554•

Der er da heller intet der tyder på gennemgå-ende store bestande af råvildt op igennem oldti-den – tværtimod antyder fund af køkkenaffald fra forskellige perioder, at råvildtet var et for-holdsvist sjældent indslag i menuen i de tidlige bondekulturer.

Igennem hele den flere tusinde år lange pe-riode, der omfatter bronzealder, jernalder og vikingetid, er der intet der tyder på, at råvildtet

var særligt vigtigt for menneskene. Præcis som på de 45.000 år gamle hulemalerier i græn-selandet mellem Frankrig og Spanien glimrer råvildtet stort set med sit fravær i de kulturlevn, vi kender til. Masser af andre dyr – såsom hjorte, vildsvin, ulve og bjørne, ravne, ørne og falke – optræder side om side med diverse fabeldyr i mytologien, kunsten og sproget. Råvildtet synes derimod at være nærmest ikke-eksisterende. Hvorfor det forholder sig sådan, kan man kun gisne om. Måske har bestanden oftest været så lav, at råvildtet simpelthen var ukendt i største-parten af befolkningen? Måske har råvildtet haft lav status i forhold til større og mere imponeren-de vildtarter såsom kronhjorte og vildsvin?

En enkelt undtagelse findes i walisisk mytolo-gi, hvor guden Amaethon stjæler en hundehvalp, en vibe og en hvid råbuk fra underverdenens hersker Arawn, hvilket udløser en voldsom krig.

DET ER VELKENDT, at hjorten og hunden var hellige dyr for jagtgudinden Artemis i det gamle Grækenland og senere for den romerske tolk-ning af samme gudinde, der bar navnet Diana. Mindre kendt er det, at rådyret var helligt for Artemis tvillingebror Apollo – solguden.

Ikke desto mindre er tydelige referencer til råvildtet også svære at finde i levn fra antikken, der ellers er rig på drabelige jagtberetninger og afbildninger – bare ikke med rådyr...

Visse skriftlige kilder nævner, at romerne, når de fejrede skovguden Faunus den 5. december, ofrede en råbuk (capreus) eller et rålam (capre-olus). Derudover er råvildtet også en særdeles sjælden gæst i romerske tekster og afbildninger. Plinius den ældre beskriver råvildtet flygtigt og spredt i sit meget omfattende naturhistoriske mesterværk Naturalis Historia fra omkring år 77, der er en sammenfatning af hundreder af ældre antikke værker om naturvidenskab. Han fastslår bl.a., at rådyret er en form for ged og at den ikke kaster sine horn som hjorten. Han

Et sjældent billede af en råbuk fra romertiden fundet på et vægmaleri i en villa nær Pompeji. Billedet er påfaldende nøjagtigt – ikke mindst i betragtning af, at råvildtet i henhold til naturhistorikeren Plinius den ældre på hans tid ikke var almindeligt i Italien syd for Alperne.



56•

bemærker også, at dyret lever i Alperne, men åbenbart ikke på hans egen hjemstavn omkring Napoli. Derudover nævner han dele af råvildtets anatomi som ingredienser i mange forskellige former for medicin imod alskens onder. Det hele er voldsomt fejlbehæftet andenhåndsviden, men værkets omfang taler for, at Plinius omhyggeligt har indsamlet og viderebragt al tilgængelig viden i sin samtid, så man må bare konkludere, at rå-vildtet var kendt men ikke velkendt for romerne. Naturalis Historia forblev hovedinformations-kilden om zoologi for lærde europæere gennem hele middelalderen og renæssancen.

Først omkring år 1700 blev der publiceret ny viden i en udstrækning, der forældede det ro-merske værk.

DE SKRIFTKLOGE strides om i hvilket omfang rådyret er nævnt i biblen – hvis det overho-vedet nævnes. Det er helt sikkert, at rådyret – i modsætning til f.eks. kronhjorten – fandtes i de bibelske områder da både det gamle og det nye testamente blev skrevet, men der hersker uenig-hed om, hvilke dyr de forskellige betegnelser i de gamle skrifter egentlig dækker over.

Skal man tro bibelforskeren Alfred Ely Day, bliver råvildtet nævnt 22 gange i de hellige skrif-ter – bl.a. i listen over rene og urene dyr i det gamle testamente, hvor råvildtet specifikt udpe-ges som rent (som andre parrettåede drøvtygge-re) og hvor bl.a. svin, harer, rovfugle og skaldyr erklæres urene.

Også i højsangen refereres der ifølge førnævn-te Alfred Ely Day til råvildtet:

”Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;

til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær

som Råbukken, som den unge Hjort på duftende Bjerge!”

I den danske og svenske oversættelse af biblen er ”råbukken” i denne passage dog blevet til ”ga-

zellen”, mens bl.a. nordmænd og englændere har fastholdt, at der refereres til råvildt. I øvrigt er alle biblens henvisninger til råvildtet – på nær et par stykker, hvor dyret blot er et af mange dyr, der listes op – dybt poetiske og viser forfatternes store beundring for dyrets graciøsitet og skøn-hed.

I MIDDELALDEREN gennemførtes jordlove over store dele af Europa, der gjorde jagten på store landområder til et kongeligt privilegium. Strenge straffe for krybskytteri reducerede land-befolkningens jagttryk markant og vildtbestan-dene voksede. Foruden kongen kom adelen og kirkens folk lidt senere ”til fadet” på deres egne domæner.

Over de næste århundreder blev magte-litens jagtmonopol stadfæstet – jagt var for samfundets fremmeste og jægerens position i samfundet var helt afgørende for, hvad han var bemyndiget til at jage. Vildtet inddeltes i ”Hochwild” – det store vildt for de fineste herrer og ”Niederwild” – alt småvildtet som de lavere rangerende adelsmænd blev tilladt at jage. Mange steder i Europa havnede råvildtet i kate-gorien ”Niederwild” – et udtryk for, at råvildtet fortsat var en vildtart, som det var forbundet med lav status at jage.

Derfor er råvildtet et sjældent syn på de mange middelalderlige afbildninger af vildt og jagt. I de store værker, der udgives om jagt og jagtmetoder, under den europæiske senmidde-lalder er råvildtet dog nævnt – om end sparsomt.

Herfra vides, at en yndet måde at jage råvildt på i middelalderens Europa er parforcejagt fra hesteryg med langbenede myndelignende hunde, dresseret til at fange og fastholde eller eventuelt selv affange dyret. Men råvildtet er naturligvis blevet efterstræbt med alle til rådig-hed stående midler - herunder buer, armbrøster, garn, faldgruber og fælder.


Mit Jagtblad

5756•

ILLUSTRATION: UKENDT / JUH COLLECTION

KRYBSKYTTERNES VILDTI den lange periode i Europas historie, hvor jagten var en fornøjelse, som de mest privilegerede havde monopol på, var alle der jagede uden at have rang eller tilladelse til det pr. definition krybskytter. Til tider var krybskytterne for-holdsvis talrige og oftest handlede krybskytteriet om overlevelse. Der er dog også mange eksempler på, at krybskytteriet blev opfattet som en form for frihedskamp i oprøret mod magthaverne. Således var flere sydtyske krybskyt-ter højt agtede folkehelte blandt landbefolkningen, der skrev heltekvad om krybskytterne, der med livet som indsats provokerede de despotiske fyrster. Helt op i begyndelsen af 1900-tallet nød krybskytter, der drev deres virksom-hed på de rige godsejeres jorde, en hel del folkelig opbakning. I vore dage florerer krybskytteri stadig – velsagtens mest for spændingens skyld – men opbakningen er vendt til afsky.Uanset om motiverne for vildttyverierne igennem tiderne har været simple, ædle eller usle, så var og er netop råvildtet en af de mest udsatte vildtarter, når det gælder krybskytteri. Årsagerne er indlysende. Råvildtet findes spredt i landskabet og er enkelt at jage for en ensom jæger – også om natten i en pandelampes skær. Dyrets størrelse gør det nemt for krybskytten at slippe væk med sit bytte samtidigt med, at han får præcis alt det kød han kan bære. Desuden kan dyret nedlægges med ganske svage våben, der ikke larmer meget i skoven.


58•

MIDDELALDEREN forvandlede det europæiske landskab til et opdyrket kulturlandskab med forholdsvis sparsomme skove, der mest voksede i vildsomme og landbrugsmæssigt svært tilgæng-elige egne. Presset på skovene var stort. Der var behov for store mængder tømmer og brænde og bønderne udnyttede skovene til græsning for deres dyr.

Ændringen i landskabet resulterede i tilsva-rende ændringer i dyrelivet. Store arter såsom europæisk bison, elg og bjørn udtyndedes kraf-tigt eller forsvandt helt i størsteparten af deres oprindelige udbredelsesområde. Uroksen – der betød så meget for de tidlige jægere – uddøde. Ulven var sat under stærkt pres, men var sværere at få bugt med end samfundet kunne ønske sig. Til gengæld trivedes fyrsternes vildt – primært hjortevildtet og sekundært vildsvinene. Råvild-tet klarede sig også rimeligt, selvom det stod i skyggen af de store bestande af hjort og svin.

UNDER RENÆSSANCEN voksede jagtens sta-tus for den herskende klasse yderligere. Jagterne blev til stadighed større og blev i høj grad brugt som demonstration af magt og vælde fyrsterne imellem. ”Den tyske jagt”, der kort fortalt går ud på at drive vildtet sammen i en forholdsvis lille fangefold og nedskyde det fra en tribune, udvikledes i 1500-tallet i sammenhæng med at ildvåben afløste armbrøster som primære jagt-våben. På disse jagter nedlagdes der i hundredvis af dyr og der førtes omhyggelig jagtjournal over hvert eneste nedlagte stykke vildt. Fra gransk-ning af resultaterne ved man, at for hver 10

stykker kronvildt, der nedlagdes i Centraleuro-pa i 1500-tallet, blev der typisk kun nedlagt et enkelt stykke råvildt. De bedste kendte resulta-ter for råvildtet i 1500-tallet er fra henholdsvis Bayern og Brandenburg hvor forholdet mellem antallet af nedlagte rådyr og krondyr er mellem 1:4 og 1:5. Det fremgår videre, at udbyttet af råvildtet steg over de næste par hundrede år.

Det lader til, at råvildtet fortrinsvis nedlagdes for kødets skyld – der var fortsat ikke megen jagtmæssig prestige i det mindste hjortevildt, som også i denne periode er stærkt forbigået i såvel tekst som billede.

SELVOM DER altså ikke var megen ”blærevær-di” i at skyde råvildt under renæssancen, så fik man ikke desto mindre øjnene op for andre kvaliteter ved Europas mindste hjortevildt. Man var i denne periode stærkt fascinerede af sjældenheder fra naturens verden og enhver fyrstelig person med respekt for sig selv havde sit eget raritetskabinet, hvor samlingen af vans-kabninger og vidundere fra hele den nyopdagede verden blev opbevaret og fremvist for impo-nerede gæster. Selvom alle fyrster mest af alt ønskede sig en udstoppet enhjørning, så fandt også mere hjemlige monstre plads i samlingerne. At råvildtet havde betydeligt større tendens til alskens abnormiteter end det større hjortevildt, gjorde de abnorme råvildtopsatser interessante, og de findes derfor i mange samlinger rundt om i Europa.

Den spirende interesse for videnskab førte også til indgående forskning i f.eks. mad og

Rekonstruktionstegning af en skæftet tværpilespids af flint.


Mit Jagtblad

5958•

medicin og i denne sammenhæng blev råvildtet berømmet for dets kvaliteter. Det vidnede den italienske læge og madskribent Julius Alexand-rinus om i midten af 1500-tallet, da han erklærede, at råvildtkødet smager lige så godt og er lige så sundt som vildsvin - men lette-re at fordøje!

Medicinsk havde råvildtet også stor betydning. Således blev rådyrgalde brugt mod ørepine, tandpine, sløret syn og fregner i ansigtet (!). Løben (et sekret fra mavesækken) stoppede diarre og dysenteri, leveren skærpede synet og stoppede blødninger (særligt næseblod) og led man af gulsot, var rå-vildtets afføring den rette medicin. Det gjaldt med andre ord også dengang om at undgå at blive syg....

I kunsten udvikledes et sindrigt symbols-prog, hvor forskellige elementer i et billede havde hver sin dybere mening. På baggrund af biblens referencer til råbukken blev den et symbol for kærlighed og – i strid med dens sande natur – for monogam troskab.

I 1600-TALLET dominerede de svul-stige ”tyske jagter” som foretrukken selskabelig jagtform over det meste af Europa. Det var enorme arrang-ementer, der involverede i hund-redvis af specialuddannede folk, kilometervis af stofbarrierer

Rekonstruktionstegning af en skæftet tværpilespids af flint.

Rådyropsatsen, som blev fundet ved ildstedet i hyttetomten. Fra en anden hytte, der udgravet ved Nivå, lå der to tilsvarende opsatser ved ildstedet.

FOTO: OLE LASS JENSEN, HØRSHOLM EGNS MUSEUM.


60•

Johannes Elias Ridinger, der som både billedkunst-ner og forfatter blev den førende skildrer af jagten i Tyskland i 1700-tallet, afbildede en typisk råbuk som en lige otteender med ekstremt store øjne og en overflod af både muskler og skind. Han kan umuligt have set meget råvildt i virkeligheden. Jagten med mynder er stadig typisk og beskrives som ganske udfordrende.

ILLUSTRATION: RIDINGER / JUH COLLECTION

Den tyske jagt var en voldsom forestilling, hvor vildtet blev drevet ind til nogle få skytter gennem en gigantisk ”tragt” af stofbarrierer. Ofte endte ”kampen” i en vandgrav, hvor det paniske vildt blev nedlagt fra en kunstfærdig pram.



Mit Jagtblad

6160•

Gaston Phoebus værk ”Livre de chasse” giver den bedste indsigt i senmiddelalderens jagtformer. Parforcejagt med langbenede hunde var recepten på ædel råvildtjagt. Generelt blev råvildtet dog ikke anset for at være særligt attraktivt – i de fleste lande prioriterede man jagten på råvildtet lavere end både kronvildt, vildsvin og hare!

ILLUSTRATION: PHOEBUS / JUH COLLECTION

Det fremgår af den flamske maler Paul de Vos’s drabelige billede fra ca. 1650, at råvildtjagten ikke på dette tidspunkt havde ændret sig stort siden senmiddelalderen. Bemærk i øvrigt, at råbukkens kropsbygning er stort set identisk med bygningen af den sortbrogede hund, der har fat i bukkens øre.

ILLUSTRATION: DE VOS / JUH COLLECTION


62•

til at drive vildtet mod opløbsbanen og specielt anlagte tribuner, hvorfra fyrsten og hans gæster uden risiko for liv og lemmer kunne nedskyde det opskræmte vildt under festlige former i de-res fineste tøj. I forsøget på at overgå alle de an-dre fyrster, udviklede man til stadighed mere og mere spektakulære baner med malede kulisser og en speciel variant – vandjagten – blev særligt populær.

Her kulminerede jagten i, at vildtet blev drevet ud i en særligt anlagt dam, hvor det svømmende vildt blev nedskudt af herskabet fra en fornem flydende platform. Man jagede i princippet alt det vildt, der fandtes i de store indrivningsområder – heriblandt naturligvis også råvildtet. Ikke desto mindre findes råvildtet ikke afbildet på de store detaljerede malerier og stik, der næsten altid dokumenterede de store jagter. Kronhjorte – og i nogen udstrækning vildsvin – var vildtet der virkelig blev regnet for noget.

Heldigvis var man mere nøjagtig i jagtjourna-lerne. Af disse fremgår det at Johan Georg II af Sachsen, som levede fra 1613-1680, personligt nedlagde 16.864 stykker råvildt og dermed med altovervejende sandsynlighed er den jæger, der har nedlagt det største antal rådyr i historien. Samme mand nedlagde 43.649 stykker kron-vildt og 22.298 vildsvin – altså knap tre stykker kronvildt for hvert stykke råvildt. Han egen far – fra hvem han utvivlsomt havde arvet den jagtlige iver – nåede ”kun” at nedlægge 11.489 stykker råvildt i sin levetid...

OMKRING ÅR 1700 var der kommet så meget gang i udforskningen af verden omkring os – herunder naturen og dens skabninger – at der for første gang siden Plinius blev tilføjet reel ny viden på området. Viden der blev massedistribu-eret i trykte bogværker over hele den oplyste del af verden.

En af tidens fremmeste zoologer Geor-ges-Louis Leclerc, Comte de Buffon udviste

indgående kendskab til råvildtets fysiologi og adfærd i værket Histoire naturelle, der udkom I årene 1749-1787. På en række punkter afsløres det dog, at ”videnskaben” i en vis udstrækning fortsat var rent gætteri - bl.a. fastslår Buffon, at råvildtet brunster fra sidst i oktober til midt i november. Mere opsigtsvækkende er dog hans påstand om, at råvildtet i virkeligheden står gederne nærmere end hjortene og at grunden til, at råvildtets horn er anderledes end gedernes, er, at råvildtet primært lever af knopper og blade fra træer og derfor får horn af træ – med grene og det hele! Han mener også at vide, at hornene vokser ud som en følge af et overskud af organisk materiale i bukkens krop og at råen ikke får horn, fordi hun dels spiser mindre end bukken og dels videregiver overskuddet til lammene, når hun lader dem die.

I LOUIS LÉMERYS værk ” A treatise of all sorts of foods: both animal and vegetable” fra 1745, der er en minutiøs gennemgang af alle former for fødevarer og deres effekter, har forfatteren kun lovord tilovers for det sunde råvildtkød, der iflg. ham er godt for mennesker af alle aldre og enhver kropsbygning. Årsagen til dette er iflg. samme forfatter, at råvildtet konstant er i bevægelse og derfor sveder alle dårligdomme ud gennem sine åbne porrer. At kødet fra gamle dyr har en tendens til at blive noget tørt skyldes simpelthen, at dyret har svedt for meget i sin levetid.

Den svenske videnskabsmand Carl von Linné systematiserede navngivningen af planter og dyr, hvorefter alt levende tildeles et slægts- og et artsnavn. Da han udgav 10. udgave af sit værk Systemae Natura i 1758 gav han rådyret betegnelsen: Cervus Capreolus idet han fejlag-tigt henførte rådyret til samme slægt som f.eks. kronhjorten. Dette blev siden rettet op af den engelske naturforsker Gray, der beskrev råvild-tets egen slægt i 1821 og navngav slægten


Mit Jagtblad

6362•

Johan Georg II af Sachsen nedlagde personligt 16.864 stykker råvildt. En bedrift der bliver svær at overgå trods betydeligt tættere råvildtbestande i vore dage end på hans tid.


Buffons relativt nøjagti-ge skildring af råvildtet - med en forgrenet opsats af træ!ILLUSTRATION: BUFFON / JUH COLLECTION


64•

Capreolus. Herefter kom det europæiske rådyr i mange år til at hedde Capreolus Caprea inden det i nyere tid fik sin nuværende betegnel-se Capreolus Capreolus.

DA GUILLOTINENS hvasse æg i 1789 brat af-brød solkongens Lous XVI’s udsvævende liv, markerede det et politisk kursskifte i Europa, der fik vidtrækkende betydning for jagten og vildtet. Magtelitens jagtprivilegier svækkedes – jagtretten overgik i vid udstrækning til grunde-jerne og der var i realiteten ingen jagtlovgivning, der beskyttede vildtet mod rovdrift.

Fra at være højt skattede jagtobjekter ansås vildtet i vid udstrækning som skadeligt for

fremskridtet på grund af de skader, det an-rettede på landbrugets marker. Samtidigt var Europas skove forsvundet over store arealer, og vildtet savnede dækning. En decideret ud-ryddelseskampagne iværksattes og allerede omkring år 1820 var råvildtbestanden skudt særdeles kraftigt tilbage i store dele af dens eu-ropæiske udbredelsesområde. Således meldtes det stort set udryddet i Schweiz allerede i 1809.

På de britiske øer var den resterende forarme-de bestand trængt helt tilbage til det nordlige Skotland. Den norsk-svenske bestand, som hav-de været genetisk isoleret fra det fastlandseu-ropæiske råvildt, siden der løb vand i Øresund for cirka 7.000 år siden, var i 1830 reduceret til under 100 individer på godset Övedskloster i det sydlige Skåne, hvor godsejeren Hans Ramel fredede det trængte vildt.

Billedet var det samme over hele Europa: Råvildtet overlevede i små bestande her og der, bestanden var historisk lav.

Fra midten af 1800-tallet skyllede en bølge af demokrati over Europa, hvilket i høj grad gjorde jagten til en mulig livsstil for alle, der havde råd. Antallet af jægere eksploderede, vildtbestande-ne var under hårdt pres.

Det var jægerne selv, der tog initiativ til at organisere sig og få gennemført jagtlove, der beskyttede vildtet og dermed muliggjorde en fremtidig bæredygtig jagt. I første omgang kon-centrerede man sig udelukkende om beskyttelse af ædelvildtet – det nyttige vildt – mens bekæm-pelsen af rovvildt blev intensiveret. Begge dele gavnede naturligvis råvildtet, der atter begyndte at sprede sig i landskabet.

I det tætbefolkede kulturlandskab, hvor mange jægere pludselig jagede på forholdsvis små revirer, var råvildtet blevet den almindelige europæiske jægers ”storvildt” – det eneste klov-bærende vildt, der var plads til overalt - og det måtte man være indstillet på at beskytte, hvis man også fremover ville gå på jagt! På velhaver-

Albrecht Dürer afbildede i 1514 dette bukkeho-ved. Den præcise gengivelse skyldes uden tvivl, at mesteren havde hovedet foran sig, da han tegnede det.

ILLUSTRATION: DÜRER / JUH COLLECTION

6564•

nes store revirer blev der iværksat omfattende vildtpleje, der hurtigt gav sig udslag i tættere vildtbestande, men også på de mindre revirer voksede forståelsen for at opspare ”jagtlig kapi-tal” – f.eks. ved at skåne de voksne råer.

Råvildtjagten var med et slag blevet særdeles attraktiv i størsteparten af Europa – kimen til vore dages ”råvildtkult” var sået. På store jordbesiddelser med eget jagtvæsen blev der i 1800-tallets sidste årtier skudt en hel del råvildt - først og fremmest med hagl på klapjagter. Men udbredelsen af råvildtet var stadig geografisk spredt og den samlede bestand var forholdsvis beskeden men dog voksende.

OMKRING ÅR 1900 er Europa er blevet et tæt befolket kulturlandskab, og da jagten er demo-kratiseret, er her nu flere jægere end nogensinde. Ikke desto mindre er råvildtbestanden i vækst. Råvildtet er blevet ”menig mands storvildt”.

Særligt de tysktalende jægere tog råvildtet til sig, og mangen en velhavende midteuropæisk sportsmand anså ved begyndelsen af det 20. århundrede råvildtet som sit fornemste bytte og pürschjagten som den fineste måde at jage det på.

I de første år i det nye århundrede lå det årlige råvildtudbytte i Tyskland på cirka. 200.000 stk. – og i Østrig omkring det halve. Råvildtet var blevet umådeligt populært og af samme grund var tyskerne på dette tidspunkt langt inde i forskning omkring råvildtets optimale pleje. For det gjaldt naturligvis om at optimere høsten af

stærke trofæer på de relativt små revirer, der var til rådighed for den gennemsnitlige jæger.

Recepten, der hurtigt vandt bred genklang blandt Centraleuropas jægere, var - ud over omfattende revir- og vildtpleje - en målrettet styring af avlen gennem systematiseret selek-tiv afskydning. Man var stålsatte i troen på, at man på denne måde kunne styre råvildtets avl på fri vildtbane og der indførtes strikse regler om afskydning i forskellige aldersklasser og vurdering af alle trofæer. Ordnung muss sein – immer!!!

Man valgte således også at jage bukkene i foråret med den specifikke hensigt, at skyde alle de dårlige avlsdyr bort inden brunsten.

På den første internationale jagtudstilling, der afholdtes 1910 i Wien i anledning af kejser Franz Josefs 80 årsdag, stod det klart, at der var behov for et fælles system til vurdering af jagttrofæer (herunder bukkeopsatse), så resultaterne af indsatsen på revirerne kunne vurderes på et sammenligneligt grundlag.

Dette førte til de første opmålingsmetoder,

De mest monstrøse klenodier i raritetskabinet-terne blev ofte forevigede, så samlere, der ikke kunne få den ægte vare, i det mindste kunne fremvise et billede af uhyrlighederne. Her en af-bildning fra 1589 af en renset parykopsats som kunstneren fejlagtigt har placeret på en levende buk. Han vidste givetvis ikke bedre.


66•

der hurtigt udvikledes og endeligt blev vedta-get i en form, der stort set svarer til de nuværen-de, af den internationale jagtorganisation C.I.C. på den internationale jagtudstilling i Berlin 1937, der under pomp og pragt blev åbnet af selveste Reichsjägermeister Hermann Göring. Opsatserne tildeltes herefter en pointsum på baggrund af mål, vægt, volumen og skønhed og særligt store trofæer blev belønnet med medal-jer: Bronze krævede 120 point, sølv 130 point og guld 140 point.

Pointsystemet og medaljerne tilførte uden tvivl råvildtjagten endnu mere prestige – råvild-tjagt blev i altoverskyggende grad bukkejagt og herunder i særdeleshed jagt efter store trofæer. Samlermani brød ud blandt bukkejægerne og nogle få heldigt stillede velhavere formåede hurtigt at bringe sig i spidsen for ”kapløbet”, der omfattede antal, trofæstørrelser og ikke mindst abnorme trofæer, som blev en glødende lidens-kab for mange.

DEN TYSKE råvildtentusiasme smittede Cen-tral- og Østeuropa samt Danmark, mens de øvrige Skandinaviske lande og de Britiske øer gik stort set fri af denne påvirkning.

Englænderne regnede kun fuglevildtet og i no-gen udstrækning det skotske kronvildt for noget særligt og betragtede i høj grad råvildtet som et skadedyr, der følgelig blev efterstræbt med bl.a. snarer – en praksis der først blev forbudt i 1956.

Tyskernes forkærlighed for trofæer og kon-kurrence jægerne imellem faldt heller ikke i briternes smag. Således kunne den engelske naturmaler J.G. Millais med slet skjult sarkasme berette fra førnævnte jagtudstilling i Wien:

”Rådyr findes i stort antal på nogle af øerne i Donau, for på Wien-udstillingen i 1910 præsen-terede man en unik fremvisning af 113 råbuk-ketrofæer skudt på 9 dage af en sportsmand, der ikke bare udstillede resultaterne af hans talen-ter, men også sig selv iklædt passende jagtkostu-

me og med riflen i hænderne...”Ikke desto mindre var bestanden af råvildt og-

så stigende i England. Det skyldtes ikke mindst nogle enkelte godsejere, der holdt hånden over dyrene og til og med udsatte importerede tyske dyr i områder uden råvildt.

I Sverige blev råvildtet primært jaget med hagl om vinteren og blev jagtmæssigt ikke regnet for andet end ”langbenede harer”. I Norge var rå-vildtet sjældent langt ind på 1900-tallet.

I Danmark var nogle få velhavere som besat-te af bukkejagten. Den flittigste var Heinrich Schimmelmann, der nåede at nedlægge 1.367 bukke inden han kørte galt i 1970. Adskillige passerede 500 bukke.

I TIDEN EFTER anden verdenskrig eksplodere-de råvildtbestanden i Europa. Råvildtet havde på dette tidspunkt genindtaget stort set hele sit historiske udbredelsesområde og i hele Europa var bestandene i støt vækst. Faktorer såsom vintergrønne marker, moderne skovbrug med renafdrift, nye remisser og læhegn gav nye føde og dækningsmuligheder og de årlige jagtudbyt-ter steg jagtår efter jagtår.

Som en følge af den stigende råvildtbestand steg antallet af riffeljægere i Europa og det førte til vind i sejlene for jagtrejsebureauerne. Jæger-ne valfartede til Østeuropa – herunder i særde-leshed Polen – for at jage bukke i foråret.

I takt med at antallet af riffeljægere steg, voksede også interessen for opmåling af trofæer-ne. ”Medaljejagten” fik yderligere næring af, at C.I.C. i 1954 – i forbindelse med den internatio-nale jagtudstilling i Düsseldorf – sænkede med-aljekravene til hhv. 130, 115 og 105 point for guld, sølv og bronze, hvilket udløste guldregn over de europæiske trofæsamlinger.

Ni år senere sænkede man barren yderligere til 115, 105 og 95 point inden man i 1971 besin-dede sig og hævede medaljekravene til niveauet fra 1954, der er gældende den dag i dag.


Mit Jagtblad

6766•

R ÅV I L D T O G M E N N E S K E Forsteleven, som havde held til at nedlægge en råbuk i 1870’erne, for-stod, at bedriften var noget særligt og lod sig beredvilligt forevige med hele dyret hos fotografen i den nærmeste købstad. Billedet bærer præg af et ualmindeligt slid – det har formentlig været vist frem utallige gange. Des-værre er jægerens identitet gået tabt.


68•


Mit Jagtblad

6968•


En tysk fællesjagt omkring 1910. Resultatet af demokratiseringen af jagten er tydeligt. Mange jægere på mindre arealer resulterer i beskedne parader....


70•

Nye nationale og internationale trofærekorder blev sat i hastig rækkefølge og i de fleste lande, hvor råvildtjagten var populær, indførte man årlige lister over de største nedlagte trofæer i diverse jagtblade. Interessen for de store trofæer afspejledes direkte i trofæafgifterne i de typiske jagtrejselande, hvor trofæerne almindeligvis afregnes efter vægt i henhold til en eksponen-tielt stigende skala.

Trofæjagten udviklede sig i allerhøjeste grad til en industri og man begyndte at holde råvildt i hegn med det ene formål at fremelske store trofæer gennem målrettet avl og fodring.

Udviklingen har dog nu fået C.I.C. til at rea-gere. Fra årsskiftet gælder der nye og strammere regler for opmåling af jagttrofæer. Baggrunden for denne beslutning er, at opmålingerne i sin tid blev indført som en målestok for vildtets trivsel, der kunne bruges i vildtforvaltningen og ikke som en kilde til konkurrence mellem jægerne om, hvem der havde de største trofæer i deres samlinger.

Man anser fra C.I.C.’s side at manipulation med vildtet – f.eks. under anvendelse af hegn – er i modstrid med organisationens intentioner og at det tegner et forvredet billede af de faktiske forhold når ”manipuleret” vildt opmåles på samme vilkår som vildt fra den frie vildtbane. Fremover skal trofæer af vildt, der er opfostret under hegn, opmåles for sig selv, mens trofæer som, på nogen mode er manipuleret med f.eks. gensplejsning, kunstige avlsmetoder, medicin og kirurgiske indgreb under ingen omstændigheder kan opmåles overhovedet. Der bliver altså en stram sondring mellem fritlevende vildt, hegns-vildt – som opmåles på egen liste – og manipule-ret vildt. Det er fortsat uklart de nye regler også vil lede til en oprydning i de eksisterende lister – sker det bliver mange stærke bukke rykket til ”B-listen” for hegnsvildt.

I MIDTEN AF 1990’erne blev der mange steder

nedlagt fem gange så meget råvildt som 50 år tidligere og alligevel voksede bestanden de fleste steder. Formentlig har der aldrig været så meget råvildt i Europa som nu.

Takket være intensiv vildtforskning ved vi i dag overvældende meget mere om råvildtet end man gjorde for blot få årtier tilbage og mængden af tilgængelig information er enorm.

For langt de fleste jægere er den massive råvildtstamme en velkommen kilde til gode lokale jagtoplevelser med riflen. Selv i et tæt befolket land som Danmark har der i mange år været bukke til alle og nogle eksperter anslår, at der måske står op imod 500.000 stykker råvildt i hele landet.

RÅVILDTETS GEOGRAFISKE udbredelse er større end nogensinde og strækker sig fra Midd-elhavet i syd til Ishavet i nord. I Israel er råvildt genudsat efter at være blevet udryddet i starten af 1900-tallet og i Finland, hvor det første rådyr blev set i 1912, er bestanden i vækst trods kon-kurrence med udsatte virginiahjorte.

Råvildtet trives i den grad i vore moderne kulturlandskaber. Alligevel er alt ikke fryd og gammen. Således påpeger eksperter det proble-matiske i, at der nogle steder – bl.a. i Danmark - ligger et særdeles hårdt og ensidigt jagttryk på bukkene, hvilket dels fører til en kraftig skævvridning af bestanden med stor overvægt af hundyr og dels sætter den naturlige udvælgel-sesmekanisme delvist ud af kraft – simpelthen fordi de relativt få voksne bukke, der er, ikke behøver at konkurrere om mængderne af råer. Ingen har noget klart bud på, hvad der sker, hvis denne udvikling fortsætter – men de fleste er enige om, at det vil påvirke råvildtets videre ud-vikling i en eller anden grad.

En ting er hævet over enhver tvivl: Det sidste punktum i historien om råvildtets og men-neskets parløb gennem tiderne er endnu ikke sat – og det bliver det forhåbentlig aldrig...


Mit Jagtblad

7170•

BambiDa Walt Disney i 1942 udsendte filmen ”Bambi”, blev den en øjeblikkelig succes og regnes fortsat af filmkritikere verden over for at være en af de bedste animere-de film nogensinde. Filmen følger hjorten Bambi gennem et kvalfyldt liv i skoven. I filmens univers kan skovens dyr tale og tænke som mennesker og ondskaben er personificeret i rå og modbydelige mænd, der jager skovens dyr. Der er næppe mange mennesker i den vestlige verden, der ikke har set ”Bambi” som børn og grædt med den lille hjortekalv, da han mister sin elskede mor, som dør for en jægers kugle...Måske er filmen i sig selv det hårdeste slag mod jagt og jægere nogensinde? Man kan se ”Bambi” som et monument over det moderne bymenneskes totale mangel på naturforståelse, men man kan ikke fornægte, at netop menneskeliggørelsen af dyr – hvor dum og irrationel den end er – er en af de største og vanskeligste udfordringer for fremtidens jægere. Filmen ”Bambi” bærer naturligvis ikke alene ansvaret for ”bambificeringen” af samfundet, men den er en milepæl i udviklingen.Og hvorfor bliver Bambi så blandet ind i en artikel om råvildt og menneske? – der er jo helt åbenlyst tale om en amerikansk whitetailhjort i en amerikansk skov... I filmen – ja! – men filmen bygger på romanen ”Bambi - Eine Lebensgeschichte aus dem Walde” fra 1923 skrevet af den østrigske forfatter Siegmund Salzmann – bedre kendt under forfatternavnet Felix Salten. I denne roman er hovedpersonen et rådyr i en europæisk skov. Da bogen blev udgivet, var bøger med menneskeliggjorte dyr i rollerne populære, men Salten ramte bedre end nogen anden plet med sin fortælling om råbukken Bambi. Da den blev udgivet på engelsk i 1928 blev den en øjeblikkelig succes og den blev, frem til filmen kom i 1942, solgt i mere end 650.000 eksemplarer. Romanen “Bambi” er skrevet for voksne og derfor langt voldsommere end Disneys film, der bevidst er tilpasset et yngre publikum.I Tyskland erklærede Adolf Hitler bogen forbudt i 1936. Det skete dels fordi, at Salten var af jødisk herkomst og dels fordi, at Bambi blev tolket som en allegori til jødeforfølgelsen i Europa – man mente altså, at jøderne i bogen blev fremstillet som uskyldige rådyr, mens de onde jægere i virkeligheden var brutale anti-semitter.Hvad Felix Salten egentlig ville fortælle verden med sit kritikerroste værk, er der nok ingen, der med sikkerhed ved. At han dog næppe havde tænkt bogen som et frontalt angreb mod jagt og jægere støttes af det faktum, at Saltens indgående kendskab til dyrenes liv udsprang af hans egen brændende interesse for jagt - han fik faktisk ideen til bogen på en jagttur!

•Felix Salter


Alaska - Yanert Fork River14/12 dg jagt til hest på Dallsheep kr. 108.0012/9 dg. jagt til hest på Moose kr. 115.000

Namibia - Etosha Conservancy9/6 dg inkl. Oryx, Hartebeast, Sprinbuck, Vortesvin + turistdag i Etosha national Park - kr. 22.000

www.holmelund-jagtrejser.dk

Kirgisistan - Naryn10/7 dg jagt fra hesteryg på Mid asian ibex kr. 34.00014/10 dg. jagt fra hesteryg på Marco Polo kr. 130.000

Polen - Nordvest & SydvestForhør nærmere om polen. Vi råder til stadighed over særdeles attraktive tilbud.

Driv og Pürsch jagtstok i ask eller fyr.Riffel kan være i aktiv anslag når man stå på post.Repetition er meget hurtig med fuldstændig rolig riffelDet vandrette plan fastholdes.

I denne patenterede stok får jægeren JAGT GLÆDE i et helt uset omfang når han jager med riffel.

I terrænet får jægeren en uundværlig stærk vandrestok.Mere info, forhandlere og priser se

To benet skydestok. Trinløst beslag som giver hurtig ændring af højden på skyde-stokken. Kan bruges stående, siddende og liggende.Topbe-slag giver øget stabilitet af den tobenede støttefunktion.

www.huntersupport .dk

Vil du også ses i Mit Jagtblad?Kontakt Gitte Høgh!

http://www.holmelund-jagtrejser.dk/

http://huntersupport.dk/


72•

Ulven kommer – og ulven går!Et højt knagende brag overdøver snescooterens

hidsige to-takts-lyd da vi rammer isen på den bre-de bæk. Scooteren går igennem, men har så meget fart på, at den bjærger sig sikkert op på den mod-

satte bred uden at vandet når os over anklerne.

A F J E N S U L R I K H Ø G H

7372•

Ulven kommer – og ulven går!

74•

. . .DER VAR KUN

AFGIVET ET

ENKELT SKUD.. .

Hvert eneste bump på vejen smerter i skrid-tet som en øvelse i spagat, der er gået over

stregen. Bagsædet er simpelthen for lavt og for bredt til mine stive stankelben, men tro mig: Man kan sagtens koncentrere sig om at holde godt fast med begge hænder alligevel....

Diana Jagtrejsers samarbejdspartner - out-fitteren Peter Martin - har drevet ulvejagt omkring byen Kapuskasing i det nordlige On-tario gennem mere end 30 år. De første år med venner og bekendte, men nu i næsten 20 år med klienter, der først og fremmest strømmer ind fra Nordamerika efter anbefalinger fra jagtkamme-rater. Mange kommer år efter år for at opleve den intense ulvejagt, der bedrives efter Martins helt eget koncept.

VI VIDSTE PÅ forhånd, at vejret i området kun-ne være ekstremt koldt i januar måned. Minus 40 grader Celsius er ikke usædvanligt og når transporten på jagten i tillæg foregår på snes-cootere – der over isen på de stør-re søer når en hastighed af næsten 100 kmt – så stod det klart, at vi skulle være rustede for ekstreme kuldepåvirkninger.

Tykke elefanthuer, scooterbril-ler, varme luffer og ekstremt var-me støvler. Kommer man her uden – eller med for dårligt grej – bliver jagten pinefuld. Dertil behøver man sneecamouflage og et våben helt befriet for olie i alle bevægelige dele i låsen. Jeg fandt en par neoprenforede vintergummistøvler i en skotøjsforretning i Nordland og snecamou-flagen blev klaret med et par hvide malerdragter fra byggemarkedet – grønlænderstyle....

JEG VAR BLEVET sat af ved siden af et scooter-spor i sneen gennem en ung skov. Sneen gik mig til knæene. Der var fuldstændigt vindstille. Jeg havde stået stille på den samme plet i næsten to timer. Vi havde været i skoven i syv. Det var

eftermiddag og den blege vintersol nærmede sig horisonten. Frosten bed i mine tæer og jeg forsøgte at holde dem varme ved at knytte og strække dem i støvlen igen og igen. Det var lykkedes i den udstrækning, at jeg stadig kunne mærke dem. Faktisk kunne jeg mærke dem mere end jeg brød mig om....

Stilheden i vinterskoven var overvældende. Den eneste lyd jeg kunne høre ud over mit eget åndedræt, var jagtradioens skrattende medde-lelser om ulvetrackerens retning i drevet. Der var en ensom ulv i bevægelse i dette drev og den havde cirklet rundt i såten flere gange denne ef-termiddag uden at blotte sig for nogen af jæger-ne. På trods af stilheden havde ingen af os hørt dyret eller set så meget som et glimt af det. Man forstår næppe fuldt ud, hvor intelligente disse top-prædatorer i virkeligheden er, hvis man ikke selv har oplevet det.

DET VAR LØRDAG. Vores sjette og sidste jagt-dag. I de foregående dage havde vores gruppe haft adskillige ople-velser med de grå canadiske ulve, men der var kun afgivet et enkelt skud. Det havde resulteret i en fin tæveulv til en af de andre jægere. Personligt havde jeg ikke set an-

det end masser af friske spor i sneen. Jeg var nu fuldt og helt klar over, hvor svært det faktisk er at nedlægge en vild ulv.

Vi var en lille gruppe skandinaviske jægere, som var ankommet til Kapuskasing, Ontario en uges tid tidligere for at jage ulv med en af Nord-amerikas mest erfarne ulvejægere – Peter Mar-tin fra Kap River Outfitters. To nordmænd og fire danskere med store forventninger og masser af plads i jagtstuerne til ulveskind.

Der ligger et kvart århundredes ulvejagtser-faring bag den unikke jagtform på denne jagt. Kort fortalt råder Peter over godt 50 foder-pladser – bait sites - hvor han gennem vinteren

7574•

Ved minus 36 grader gør det ondt at trække vejret og man vil for alt i verden undgå at skulle tisse.

76•

udlægger kød i form af frosne dele af selvdøde og nødslagtede køer og grise, som han får fra store landbrug sydpå. Der er tale om store mængder. Igennem en typisk vinter æder ulve, coyotes, ræve og ravne, som kommer på foderpladserne, sig igennem 100 ton stivfros-sent kød, skind, ben og indvolde. Det hele er skåret op i håndterbare stykker på 30-40 kg ved hjælp af en enorm motorsav. Der er ingen tvivl om, at ”savføreren” har det ringeste job i operationen – et faktum han bliver påmindet om hver eneste aften, når varmen fra kaminen tør de yversavspån, som han ikke havde lagt mærke til i sit fuldskæg...

FODERPLADSERNE ligger alle i en skovblok af passende størrelse, som kan omringes om vinteren, fordi den er omkranset af f.eks. søer, bække, tømmerveje, kraftledningsgader osv. Alt i alt strækker området sig langs seks næsten 100 km lange skovspor i et område på cirka 200 kilometer i nord-syd-gående retning og 175 kilometer i øst-vest-gående retning – altså et område, der er noget større end Sjælland.

Hver eneste dag vinteren igennem tilses foderpladserne efter tur. Rutinen er den sam-me hver eneste gang. Martin – eller en af hans hjælpere – kører med en jæger ind og tilser bai-ten og er der tegn på frisk aktivitet, giver han på radioen besked om at postere jægerne om-kring området. Chancerne for, at en eller flere ulve har lagt sig i nærheden af foderpladsen, er store.

JÆGERNE FORDELES hurtigt ved hjælp af snescootere og to-mandsslæder trukket efter disse. Når alle er på plads indleder en af de to friske trackere sporarbejdet i såten på snesko. De går på det mest friske spor og finder hurtigt ud af, om ulven for nylig har ligget i området. Har den det, fortsætter de tålmodigt til ulven forlader såten gennem skyttekæden, hvorefter

7776•

Jægerne flyttes over lange distance i slæder efter snescooterne. Det er en temmelig barsk fornøjelse – til og med hårdere end at sidde bag i en Land Rover!

78•

. . .ULVEN MÅT TE

VÆRE PÅ VE J

DIREKTE IMOD MIG.. .

man straks flytter jægerne til et nyt område. Efter årtiers intensiv jagt kender Peter Martin

ulvene og deres adfærd. På hans jagter er der nedlagt i hundredvis af dem. På en normal vinter bliver det typisk til omkring 50. Man gør derfor klogt i at lytte opmærksomt til de råd, man får af denne ulvejagtsveteran. ”Stå stille. Vær stille. Se til alle sider hele tiden. Lad aldrig øjnene hvile. Ulven kommer, når du ikke kigger!”.

Peter sagde dette gentagne gange til hver enes-te jæger under jagten - muligvis fordi han anede et glimt af skepsis i vore øjne under de første jagtdage.

RYAN – DEN unge fyr som gik gennem sne og krat for os seks timer om dagen – sagde lavmælt i radioen, at ulven bevægede sig mod vest. Min lange skygge strakte sig ind i drevet. Jeg hav-de aftensolen i ryggen og konkluderede, at ulven måtte være på vej direkte imod mig. Denne erkendelse skærpede min opmærksomhed. Så stille som jeg kunne, tog jeg den højre luffe af med tænderne og afsikrede den gamle Reming-ton 700, jeg havde lånt af Peter. Jeg knælede i den dybe sne og ventede i stilhed.

Forsigtigt skubbede jeg den hvide hue op for at befri mine ører. Skoven var tyst som graven. Der var gået ti minutter siden den seneste opda-tering, da radion skrattede igen. ”Jeg er kun nog-le få hundrede meter fra skovbrynet. Vær klar!” Mit hjerte sprang et slag over og jeg knugede grebet om riflen. Jeg kunne umuligt blive mere klar, end jeg var i dette øjeblik!

I LØBET AF de næste par minutter forventede jeg, at ulven ville dukke op foran mig hvert sekund det skulle være. Men der skete ing-enting – intet overhovedet – indtil jeg hørte Ryan i skovbrynet. Det fik mig til at tro, at han ville skræmme ulven ud på det åbne stykke fra

skovkanten og jeg forberedte mig mentalt på et løbende skud i høj fart på kort afstand. Dette skete nu heller ikke og Ryan kom ud af skoven blot 40 meter fra mig. ”Så du ulven?” spurgte han og pegede mod sneen foran sig. Jeg rystede på hovedet, rejste mig og gik ned til ham. Og ganske rigtigt: I bunden af en knapt nok knædyb frossen bæk, som krydsede scootersporet, afs-lørede friske ulvespor at det grå spøgelse havde passeret under min radar.

DEN OPLEVELSE fjernede den sidste rest af skepsis, jeg havde. Jeg kunne ikke forestille mig en mere overbevisende demonstration af

rigtigheden i Peters praktiske råd. En voksen ulv, som vejer 60 kg. eller mere, kan bevæge sig fuldstændigt lydløst gennem sneen på sine store og behårede poter. Den har en enestående

god fornemmelse af, hvor dens fjender befinder sig og den ved instinktivt, at vi er ude efter den. Som regel ser, lugter eller hører disse sky væse-ner jægeren længe inden, den selv er opdaget og en skudchance kommer kun på tale, hvis ulven presses hårdt. Hvis den ser dig, vil den observere dig opmærksomt og vente med at bevæge sig, til du kigger den anden vej! Tvinges den til at passere åben mark, vil den gøre det uden varsel ved enten at løbe i fuld fart eller krybe langsomt i ly af en naturlig sænkning. Den kan bevæge sit uset i en 30 cm dyb grøft.

”Ulven gik i skoven mod vest!”, rapporterede Ryan på jagtradioen og indenfor 10 sekunder kunne man høre den vrede snerrende lyd af to-taktsmotorer, som blev startet og gasset op. Vi kendte allerede til øvelsen. Peter ville i al hast forsøge at omgruppere jægerne for at afskære ulven inden den kom uden for rækkevidde.

Det var en af hans hjælpere – en ikke særligt snakkesagelig fransk-canadier ved navn Lind-sey – som ankom til min post. ”Sæt dig op!”,

7978•

Et frisk ulvespor i sneen. Linien i midten er lavet af ulvens hale som tung af isklumper har slæbt efter den.

80•

. . . ALLIGEVEL ER DET

KUN ET SPØRGSMÅL

OM TID, FØR MAN

FRYSER.. .

hvæste han og jeg havde dårligt fået sat mig på det ukomfortable brede og meget lave sæde bag ham før han gav den fuld gas og ræsede gennem sneen, som om hans svigermor var lige i hælene på ham. Som passager er dit eneste håb om overlevelse at holde hårdt fast i håndtaget bag dig med begge hænder, mens du dukker dig bag chaufføren for at undgå den iskolde vind. Efter blot et par minutters kørsel, hoppede jeg af for at indtage en ny post, mens Lindsey fløj videre for at flytte en anden jæger.

ET KVARTER SENERE var Ry-an allerede halvt igennem den nye såt, da han rapporterede, at ulven bevægede sig langsomt foran ham. Vi var ved at løbe tør for dagslys. Jeg stod på skyg-gesiden af en bakke og begyndte for alvor at mærke den kolde canadiske vinter trænge igennem mit polar-outfit.

Jeg havde high-tec undertøj direkte mod huden. Derefter en t-shirt efterfulgt af et tykt lag af fleece under en ulden sweater. En varm vinterjakke over et par tykt isolerede smækbuk-ser og en hvid overtræksdragt, som dækkede det hele. To par uldsokker om fødderne i et par neoprenstøvler udviklet specielt til arktiske forhold. En ansigtsmaske i neopren og en varm hue dækkede mit hovede og jeg bar et par tyn-de handsker inden i det kraftige luffer for at beskytte mine hænder. Alligevel er det kun et spørgsmål om tid, før man fryser.

JEG VAR HELT sikkert nået til det punkt. Jeg rystede som en barberet Chihuahua i en vin-terstorm, mine tænder klaprede og frosten bed ubønhørligt i min næse, mine fingre og mine tæer. Det var pinefuldt at bevare opmærksom-heden, men meldingerne på radionen var stadig positive. Enten ville ulven komme ud efter gan-ske kort tid, eller også ville mørket afbryde jag-

ten. Uanset hvad ville jeg befinde mig i en varm bil indenfor få minutter – en varmende tanke....

Jeg forventer altid at der sker en hel masse på en jagt, når jeg er mindst klar til det. Denne aften var ingen undtagelse fra den regel. I det sidste lys på den sidste jagtdag efter en uge, hvor jeg ikke havde set skyggen af en ulv spejdede jeg med klaprende tænder ud over vinterlandska-bet og så en ulv, som langsomt listede gennem et tykt krat 60-70 meter foran mig. Synet var fuldstændigt uvirkeligt. Jeg løftede riflen og

sigtede mod en lille åbning i buskadset nogle få meter foran ulven og jeg så ham glide ind i trådkorset. Jeg fandt hans skul-der og skød.

En masse sne faldt ned fra grenene foran ulven da han stoppede og snurrede omkring,

mens jeg repeterede. Jeg stirrede vantro i ulvens retning. Hvad fan**n?

MED YDMYGHED i stemmen rapporterede jeg, at jeg havde skudt mod ulven, men at den des-værre var gået tilbage i drevet – tilsyneladende uskadt. Et par minutter senere ankom Peter på snescooteren og sporede ulven nogle hundrede meter blot for at bekræfte, at jeg havde skudt blankt forbi. Min stolthed var det eneste, som som var ramt – foruden en gren eller to foran ulven. Vi var begge to optagede af at nå igennem så mange grimme gloser, vi kunne komme i tan-ke om, da der lød et enkelt skud fra den anden side af drevet.

Peter var med det samme på radioen og det viste sig, at Knud – vor 71-årige alderspræsident – havde afsluttet jagten med et velplaceret skud. Den anden og sidste ulv på vor jagt var fældet, hvilket satte punktum for vort sub-arktiske eventyr. Det var ekstremt koldt, særdeles lære-rigt og meget spændende. Jeg håber, at jeg kom-mer til at opleve mere ulvejagt i min tid.

8180•

En glad jæger og hans trofæ. Denne ulv vejede 38 kg.

8382•

Jagtarrangør: Diana Jagtrejser, www.jagtrejser.dk Outfitter: Peter Martin, Ontario.

En candisk “timber wolf” er et fantastisk stykke vildt. I dette område er bestanden stor, og alle ulvejægere har licens til at fælde to dyr hver sæson.

84•84•

Skotlandsrejsen fortsætter – Abhainn Dearg

after hunt

Vi begynder at nærme os slutningen ad den fælles skotske opdagelsesrejse vi har været

på her i Mit Jagtblad. At udforske disse enestående smukke, og

undertiden svært tilgængelige øer, og de ind-byggere, der med deres store hjerter byder os skandinaver velkommen med et bredt smil og en ”wee dram” er en fornøjelse. Hvad er det, der gør denne del af verden så magisk?

Ja, min simple forklaring er den at vi, fo-ruden at vi taler sproget rimligt, så føler vi os godt tilrette med al den varme gæstfrihed. En egenskab vi deler med skotterne.

Lewis og de ydre Hebrider

Nærmeste naboer til øen Lewis. Talisker ( 105,7 km), Glen Ord( 169,3 km), Bal-blair(173,6 km)

Shoeburn Destillery er det senest opfør-te whiskydestilleri på Lewis. Opført af Mr Stewart Mackenzie. Det kostede £ 14.000 til at bygge, og produktionen begyndte 1830. Ideen var at stoppe al ulovlig brænding på øen og sik-re sundheden for velstående beboere.

Destilleriet var oppe og køre i 1833 og spiri-tussen var meget efterspurgt! Meget lidt af det forlod øen, og det siges, at indbyggerne i Stor-noway bemægtigede sig det meste eller som det blev bemærket ”betydelige mængder af alkohol blev indtaget i Stornoway.

Shoeburn lukkede allerede i 1840, på grund af økonomiske problemer. I 1844 købte Sir James Matheson, som havde forskellige ideer, øen!

8584•8584•

AFTER HUNT med Micke LundénSkotlandsrejsen fortsætter – Abhainn Dearg

after hunt

86•86•

after huntHan var afholdsmand og ihærdig modstander af alkoholbrænding, hvorfor han lod destilleriet rive ned og på samme sted i stedet bygge Lewis Castle.

Den sidste manager på Shoeburn, Thomas Macnee, blev husket på grund af sin generøsitet, når det kom til at sælge til de lokale. Hans navn lever videre på gælisk ”Tomhas MHOR Mhic Mith «.

Efter Shoe Burn destilleriet har der været to andre producenter. Øens nuværende producent Abhainn Dearg har altid gjort brug af gamle metoder med kobber-

kedler og lokalt dyrket økologisk korn.

The Abhainn Dearg Scotch Whisky:Destilleriudrustning: Mæskekar kapacitet 500 kg To Wash Backs kapacitet 7500 l Wash still: No1 kapacitet 2212 l Spirit still: No.1 kapacitet 2057 l Vandkilde: Abhainn Dearg Fadtype: Ex Bourbon American Oak

Om Abhainn Dearg: Det sidste opførte destilleri i Skotland. I al stil-

8786•8786•

after huntMikael Lundén, Keeper of the

Quaich, jæger och sybarit

hed byggede Mark Tayburn sit destilleri på øen Lewis i ydre Hebrider og begyndte at produce-re i september 2008. Abhainn Dearg (sompå engelsk betyder Red River) blev således det vestligste destilleri i Skotland.

Mark destillerer kun omkring 10.000 liter årligt i to versioner – ikke-røget og let røget. Han dyrker også noget af byggen selv. Så malt-ningen kan foregå på stedet. I oktober 2011 var første lancering fra destilleriet, en urøget 3 år gammel. Slainte Vi ses i næste nummer!

88•

NÆSTE NUMMER

www.facebook.com/MinJakt

I gør Mit Jagtblad gratis

- gratis er godt!

NÄR DET GÄLLERSEKUNDER

Z6 – ANDRA GENERATIONEN. DET FULLÄNDADE ORIGINALET

Den förbättrade smäckra formen och de avancerade funktionerna gör den välkända optiska överlägsenheten hos Z6 kikarsikten

fulländad. De nykonstruerade mekanismerna på Ballistiktornet och parallaxtornet gör hanteringen optimal. SWAROLIGHT-tekniken

med automatisk till-/frånslagsfunktion av riktmedelsbelysningen ökar batteriets livslängd.

SEE THE UNSEENWWW.SWAROVSKIOPTIK.COM

SWAROVSKI OPTIK NORDIC ABTel. +46 (0)8 544 715 [email protected]/swarovskioptik

H20_Jaktjournal_230x297_SV_oB.indd 1 05.02.13 10:04

JAKTMATCH - DET FØRSTE SKRIDTMOD EN SUCCESFULD JAGT!

22 FORSKELLIGE LADNINGER FRA 22 LR TIL 9,3X62

www.norma.cc

til vore annoncører og sponsorer

Østjysk Huntingcenter

STORT TAK!

http://www.facebook.com/MinJakt

8988•

NÆSTE NUMMER

Glæd dig til masser af spændende reportager!

Kan læses på www.mitjagtblad.dk

december

90•

Har du læst alle de gamle numre? Ellers får du chancen her....Klik på forsiderne og læs til du segner!

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mit_jagtblad1b

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/2014-02a

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_3-14dk2b

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_4-14dk

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_5_dk_14

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_dk_6_14

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_dk_7_14

9190•

MAGASINET

Mit Jagtblad

Har du læst alle de gamle numre? Ellers får du chancen her....Klik på forsiderne og læs til du segner!

http://issuu.com/mitjagtblad/docs/mmj_4-14dk

magasinet mit jagtblad nummer 9-2014

Documents