magasinet finans nr. 11/2010

Finansforbundets magasin nr. 11, 2010

LivLine tiL Landbruget

Realkredit- og pengeinstitutter har 330 milliarder kroner ude at svømme hos danske landmænd. Gælden kan vise

sig fatal for både landbruget og finanssektoren Læs side 24

www.bankpension.dk

Du behøver ikke være bankansatfor at få klar besked om pensionMange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du er revisor, forsikringsmægler eller på anden måde tilknyttet finanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os får den samme pensionsrådgivning som din bankrådgiver, du slipper for at betale gebyrer, og du får del i vores overskud.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 14 32 09, og få svaret.

7592_BP_ann3_Finans_160410GE.indd 1 4/16/10 12:15 PM

Finans december 2010 3

indhoLd

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 11, december 2010. Næste nummer fredag 7. januar 2010• Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Jens Sillesen (DJ), [email protected]•Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] •Sajeev Shankar [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar – 30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium

det faste

4-13 nyheder7 Leder40-41 gLobaLt45 bankhistorie50 finanskronik51 Læserbrev54 spørgehjørnet55 juristeriet56 finansjob – nyt om job og karriere

14 tradere på vej ud af banker Wall Street-bankernes rolle i investeringsbranchen vil ændres

væsentligt i fremtiden

18 usikkerhed om medarbejderaktier Trods medhold ved Højesteret kan tidligere ansatte i en række pengeinstitutter ikke være sikre på, at de får de medarbejderaktier

20 seks Lange uger BEC’s 700 medarbejdere vidste i halvanden måned, at en

masseafskedigelse var på vej, men ikke, hvem den ville ramme

24 banker og bønder i skæbnefæLLesskab Pengeinstitutterne fortsætter med at øge udlånet til et kriseramt

landbrug for at sikre sig mod konkurser

28 fra sygeLejet tiLbage tiL jobbet Fagbevægelsen bør spille en større rolle omkring sygefraværssamtalerne,

lyder det fra ekspert

30 tema: mobiLitet Mange er klar til at rejse langt mellem bopæl og arbejdspladsen,

så længe jobbet er spændende

42 hygge muss sein Medarbejderne hos Sydbank i Flensborg skal dagligt navigere mellem

dansk og tysk bankkultur

46 god kemi med udLændinge Mød Sudhindra Baljai, en af 480 it-folk i Indien, som arbejder for

Danske Bank

49 nfu skaL tættere på bruxeLLes Nordic Financial Unions (NFU) vil arbejde mere fokuseret med

EU-lobbyisme i de kommende år

14

tradere på vej ud af banker

tema:mobiLitet

30-38

bangaLore

god kemimed udLændinge

46

4 Finans december 2010 4 Finans december 2010

❜

Aarhus Lokalbank kom ud af årets tre første kvartaler med et samlet

underskud på 83,9 millioner kroner før skat. Et resultat, som banken

giver følgende forklaring på ifølge RP-Børsen.

”Det er et utilfredsstillende resultat som følge af fortsat vanskelige

konjunkturer og dermed forhøjede nedskrivninger. Betydelige ned-

skrivninger, men fortsat beskedne realiseret tab“. De røde tal betyder,

at ni medarbejdere er blevet afskediget.

Hos Danske Bank har de stor succes med deres mobile netbank. Inden for to måneder har 33.000 kunder oprettet en mobilbankaftale. Og det

er kun begyndelsen. Mere end 70 procent af befolkningen er nemlig interesseret i at ordne deres daglige bankforretninger via mobiltelefonen.

Det fortæller Esben Torpe Jørgensen, konsulent i Danske Bank:

”Der er sket en eksplosion i brugen af mobilnet og mobilapplikationer. I 2014 vil brugen af internet på mobiltelefoner overstige brugen af inter-

nettet på bærbare computere. Den største fordel er, at det er nemmere og hurtigere at bruge mobilbanken på sin smartphone end at skulle tænde

sin bærbare”, siger Esben Torpe Jørgensen, konsulent i Danske Bank. De mest brugte funktioner i mobilbanken er kontooversigt, valutaomregner

og ”find din nærmeste hæveautomat“.

Men mobilbrugerne overfører også penge. På den første måned har Danske Bank set en meget stor fremgang i antallet af transaktioner,

og antallet af overførte kroner og øre er samtidig steget betydeligt./BV

”Jeg må desværre vedstå, at havde regeringer og central-banker ikke grebet ind, ville vi have oplevet et finansielt sam-menbrud i hele systemet. det ville ikke have ramt danske bank som en af de første, men efterhånden ville det have ramt alle”.

Peter Straarup på debatmøde hos Politiken

Fyringer efter gigantunderskud

mobil netbank er et hit

En ny meningsmåling viser, at fire ud af 10 danskere forventer

et nul ved næste lønregulering. Ifølge Børsen tror omkring halv-

delen af danskerne, at deres lønstigninger kommer til at lande

på under to procent, så lønnen egentlig bliver udhulet af infla-

tionen. Det stramme greb er også nødvendigt for den danske

økonomi:

”Vi har gennem mange år haft en højere lønstigningstakt og

en lavere stigning i produktiviteten, end man har haft i udlandet.

Det har forværret den danske konkurrenceevne meget markant,

og det koster arbejdspladser. Derfor er det nu nødvendigt, at

vi så også over en forholdsvis lang periode sørger for at holde

vores lønstigningstakt lavere end i udlandet, så vi kan erobre

noget af det tabte tilbage“, siger Klaus Rasmussen, cheføkonom

i DI, til Børsen.

mange for-venter ingen lønstigning

Nyheder


nyheder

gLobaLt fokus på whistLebLowingI Danmark presser Finansforbundet hårdt på for at få indført ordentlige whistleblowerordninger. Derfor glæder det forbundets næstformand, Michael Budolfsen, at lignende tiltag også efterspørges af den internationale sammenslutning for fagforeninger, UNI Global

Over 2.000 delegerede fagforeningsfolk fra

87 lande med mere end 20 millioner medlem-

mer i ryggen deltog i UNI’s verdenskongres

”Breaking Through” i Nagasaki, Japan fra den

9. til den 12. november, hvor finanskrisen var

et af de store temaer. Blandt andet var der

stor opbakning til at arbejde for indførelsen af

ordninger, hvor ansatte anonymt kan indbe-

rette om uredelighed i deres virksomhed til

myndigheder. En sådan whistleblowerordning

er lige på trapperne i Danmark takket være et

stort politisk forarbejde af Finansforbundet i

forhold til blandt andre Finanstilsynet. På UNI’s

verdenskongres gik Finansforbundets næst-

formand, Michael Budolfsen, på talerstolen

for at orientere de øvrige delegerede om ind-

satsen.

”En medarbejder i Danmark kan i dag ikke for-

blive anonym, hvis myndighederne vil under-

søge en bank, og vi ved af bitter erfaring, at

der er stor risiko for at miste sit job – og mu-

ligheden for at forsørge sin familie – hvis man

alligevel vælger at rapportere om uansvarlig

adfærd. Finansforbundet i Danmark har adres-

seret problemstillingen og har krævet en eks-

tern, anonym whistleblowerordning etableret

med direkte kontakt til det danske finanstil-

syn. Det ser ud til, at den kamp nu giver resul-

tat, og at vi i Danmark i nær fremtid får sikret

medlemmernes ret til at råbe højt, når der er

problemer”, sagde Michael Budolfsen.

Også det charter for ansvarligt salg af fi-

nansielle produkter, som den globale sam-

menslutning af finansansatte, UNI Finance

Global Union, vedtog i juni i år i København, fik

opbakning i Nagasaki. Det overordnede tema

for UNI-kongressen ”Breaking Through“ –

gennembrud – henviste til, at den globale

sammenslutning af fagforeninger inden for

serviceindustri, finans, handel og it med mere

nu har eksisteret i ti år, og at der fokuseres på

at skabe et gennembrud for faglig organise-

ring. Mange indlæg fra talerstolen beskrev,

hvordan virksomheder bruger alle kneb for at

forhindre ansatte i at blive medlem af en fag-

forening. Fra finanssektoren blev den globale

bankmastodont Santander hevet frem som et

dårligt eksempel, ved at banken bevidst for-

følger og chikanerer fagforeningsrepræsen-

tanter og tillidsvalgte uden for selskabets

hjemland.

Finansforbundet har heldigvis ikke de samme

grundlæggende problemer at slås med i Dan-

mark. Men derfor er det stadig vigtigt at

støtte fagforeninger i andre lande.

”Jeg mener, at vi som en ressourcestærk fag-

forening i et land, hvor fagforeninger har gode

vilkår, har en forpligtelse til at støtte de faglige

kræfter i den store verden, som ikke har sam-

me ressourcer, og som sætter livet på spil ved

at involvere sig i fagligt arbejde”, siger Michael

Budolfsen og henviser endvidere til den inter-

nationalisering, der er sket i sektoren.

"En stor opgave er at sikre, at dér, hvor vore

virksomheder vælger at outsource opgaver,

konkurrerer vi på produktivitet og ikke på ar-

bejdsvilkår og arbejdsmiljø", siger Michael Bu-

dolfsen./CJO


nyheder

whistLebLower Udtrykket whistleblower stammer fra de engelske politimænd, bobbies, som brugte fløjter til at signalere en forbrydelse. Fløj-ten ville alarmere andre betjente og adva-re om fare. I en moderne sammenhæng er det en person, der advarer om uredelige forhold inden for en virksomhed eller or-ganisation. Personen kan både være inde fra organisationen eller en udenforståen-de iagttager. Forhold som korruption eller svig kan rapporteres internt eller til offentlige myndigheder.

Forskning peger på, at en person inden for en organisation er mere tilbøjelig til at gøre opmærksom på uredelige forhold, hvis der er formaliserede netværk eller procedurer, der kan behandle sagen.

6 Finans december 2010

nyheder

Topchefen i Nordea, Christian Clausen, er kåret som

Årets Leder 2010. Den 55-årige dansker har været

administrerende direktør i Nordea siden 2007. Pri-

sen blev overrakt i forbindelse med ledelseskonfe-

rencen Ledelsens Dag i Bella Center. Christian Clau-

sen fik prisen for at have ført Nordea sikkert gen-

nem en bankkrise, der har kostet andre banker dyrt,

skriver Ritzau.

Mange bankrøverier i år Antallet af bankrøverier i 2010’s tre første kvartaler har samlet set været det

højeste siden 2004. I årets tre første kvartaler blev der begået 99 røverier,

mens der i hele 2009 blev begået 93. Udviklingen i 2010 giver dog et håb om,

at det værste er forbi. Over halvdelen af årets hidtidige bankrøverier fandt

nemlig sted i første kvartal, mens antallet af bankrøverier i perioden fra april til

september faktisk har ligget under niveauet i 2009. Det store antal røverier i

første kvartal er blevet diskuteret i sikringsudvalget under Finansrådet, men dér

har det ikke været muligt at en finde en fornuftig forklaring på, hvorfor tallet

var så højt i netop dét kvartal. /CJO

Nordea-boss er årets leder

Eik Bank taber over to milliarderDen krakkede færøske bank Eik Bank Danmark har

en dyster fremtid foran sig. Op imod 50 procent af

bankens udlån til ejendomssektoren, der løber op i

4,2 milliarder kroner, vil ende som tab. Det skriver

Børsen.

Banken har især lånt penge ud til udviklingspro-

jekter inden for ejendomssektoren og investerings-

ejendomme i primært Danmark. Ifølge Børsen har

Eik Bank penge i klemme hos de samme dårlige lå-

nere, som sendte Roskilde Bank, EBH Bank, Gudme

Raaschou Bank, Fionia Bank og Capinordic Bank til

tælling.

❜Jeg har sammen med mine kollegaer været forbløffet over finansiel stabilitets repræsentanter i bestyrelsen og deres tilgang til arbeJdet, som forhåbentlig nu ændrer sig … tænk, hvor meget nemmere livet havde været ved bare at gå (tidlige-re, red.) og lade enten staten, finansiel stabilitet eller senest karsten ree styre banken".

N.E. Nielsen i sin afskedstale som bestyrelsesformand i Amagerbanken

Lønforsikring popuLær bLandt ungeFlere og flere unge tegner nu en lønforsikring. Det fortæller mæglerchef hos

Topdanmark Michael Roedinger til Børsen. ”Vi kan se, at der er sket en stigning

det sidste halvandet års tid. Fælles for dem er, at de er 30-40 år, har måske lige

købt bolig, har en fornuftig indtægt og har lige stiftet familie”, siger han. Men

forsikringen er ikke nødvendigvis en god idé, mener Kim Valentin, finansekspert

hos Finanshuset i Frederiksborg. ”Lønforsikringer dækker jo kun en del af lønnen

i en begrænset periode, og det er som regel ikke nok til, at man kan undgå at

ændre livsstil og forbrug alligevel”, udtaler Kim Valentin til Børsen.

LederLeder


EftEr noglE år mEd finanskrisEn som dominerende tema har flere røster i 2010 erklæret krisen for både afta-

gende og overstået. Det er som bekendt meget svært at spå, men for de medarbejdere, som i løbet af 2010 er blevet

afskediget, er krisen stadig noget ganske konkret. Fyringerne har vi taget hånd om ved at være til stede for de berørte.

Det er det bedste, vi kan gøre, når skaden er sket. Og i det store billede er det også betryggende, at så mange trods alt

hurtigt finder videre til nye job.

Men i krisens dønninger ligger også den vigtigste lektie: Nemlig at blive ved med at minde om, at de fejl, som åbenlyst

blev begået rundt omkring i ledelseslokalerne i sektoren, ikke må gentages. Det er pinedød nødvendigt, at vi ikke glem-

mer krisens årsager, når det hele bliver hverdag igen og ”business as usual”. Det er et krav, som vi også i 2011 vil holde

sektoren fast på. Tiden er til, at vi skaber de rigtige rammer for vores sektor. Debatten om regulering har ofte været

indhyllet i et temmelig forsimplet spil, hvor sektoren er syndebuk. Vi har arbejdet hårdt på at holde Christiansborg-

politikerne og reguleringsdebatten på sporet. Simpelthen fordi spørgsmålet har indflydelse på hverdagen for alle sekto-

rens medarbejdere.

Det samme kan siges om diskussionen af salg og rådgivning. Men lad os slå fast: Fair rådgivning har kunden ret til at få

– og rådgiveren ret til at give. I juni mødtes 70 repræsentanter for finansansatte fra hele verden i København for at

vedtage en chartermodel for ansvarligt salg af finansielle produkter. Vi arbejder forsat for, at sektorens virksomheder

tilslutter sig en dansk version af charteret. Det burde nemlig ikke være så svært for sektorens mange ansvarlige virk-

somheder at fortælle den gode historie om de tiltag og den gode rådgivning, der rent faktisk finder sted. Usikkerheden

omkring sektoren satte også sit præg på overenskomstforhandlingerne i foråret. Derfor var den ansvarlige løsning at

indgå en 1-årig forlængelse for ikke at forværre ustabiliteten for sektoren og medarbejderne. Og derfor var vi også

tilfredse med en aftale, der skaber ro frem til 1. april 2012, hvor vi forhåbentlig igen kan forhandle på baggrund af en

mere stabil og solid situation i sektoren.

Det kommer vi til at arbejde rigtig meget med i det kommende år. Men inden da skal vi også huske at nyde julen og

samværet med vores familier. Derfor: Rigtig god jul til jer alle og de bedste ønsker for et spændende og udfordrende

2011.. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

på rette vej i svært terræn

tiden er til, at vi skaber de rigtige rammer for vores sektor


Manglende lønudbetalinger og feriepenge,

forkerte pensionsudbetalinger og manglende

fratrædelsesgodtgørelser i Nordea startede,

da Nordea i oktober 2008 valgte at outsource

sin lønadministration til det eksterne selskab

Zalaris. For nylig lød dommen fra Arbejdsret-

ten, at FA ikke skal betale bod til Finansfor-

bundet.

På trods af at FA, på vegne af Nordea, har

erkendt, at det var overenskomstbrud, da

medarbejdere i Nordea fik udbetalt forkert

eller ingen løn efter outsourcing til Zalaris.

Arbejdsretten vurderede, at summen af de

manglende udbetalinger ikke oversteg tåle-

grænsen, når man tog udgangspunkt i Nor-

deas samlede lønsum. Det faktum lagde

Arbejdsretten vægt på, da FA blev frifundet.

”Vi er skuffede over afgørelsen. Det ville

have været på sin plads med en bod for de

ulemper, de manglende udbetalinger har givet

vores medlemmer. Jeg er især forundret over,

at det åbenbart er i orden at have rod i lønad-

ministrationen. Bare man er en stor nok virk-

somhed, så beløbet ’kun’ udgør en lille del af

den samlede lønsum”, siger formand for Kreds

Nordea Majbritt Garbul Tobberup.

Afgørelsen kan især undre, da sagen ind-

holdsmæssigt var stort set identisk med den

meget omtalte sag i Københavns Kommune

for nogle år siden, hvor kommunen blev idømt

en alvorlig bod på flere millioner kroner på

grund af manglende lønudbetaling efter out-

sourcing af lønadministrationen. Bodsudmå-

lingen i den sag skal dog ses i lyset af, at pro-

blemerne var af væsentlig større omfang. /SF

nordea frifundet for Lønrod

Arbejdsretten afgjorde torsdag den 18. november, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening ikke skal betale bod til Finansforbundet på grund af rod med lønudbetalingerne i Nordea

nyheder

Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet vil falde med mere

end en tredjedel i 2010 målt i forhold til rekordåret 2009. Des-

værre er der stadig mange klager i den store bunke hos Pengein-

stitutsankenævnet, og antallet af klager forventes at nå op på det

tredjehøjeste niveau i Pengeinstitutsankenævnets historie.

”Vi får lige nu omkring 60 klager om måneden. For året som

helhed vil vi nok komme op på omkring 750-800 klager. Det er et

kraftigt fald i forhold til 2009, og vi er tilbage ved mere normale

tilstande”, siger Thomas Brenøe, direktør i Pengeinstitutsanke-

nævnet, til Berlingske Business.

færre klager over bankerne

står du feJlagtigt registreret som ledig?Det er vigtigt, at man som ledig

giver besked til Finansforbundet,

når man kommer i arbejde igen. Du

skal være opmærksom på, at du har

oplysningspligt om disse forhold.

Hvis du ikke har meddelt, at du har

fået arbejde, mister du retten til at

få hjælp fra Finansforbundet. Det er

ikke muligt at skifte status i med-

lemskabet med tilbagevirkende

kraft, såfremt du har glemt at give

oplysninger i årets løb.

5.000 fiLiaLer truet af LukningOver de næste 18 måneder risikerer amerikanske banker at lukke 5.000 fili-aler på grund af lavere gebyrindtægter og faldende efterspørgsel på nye lån. det vurderer analytikeren Meredith Whitney over for Bloomberg. hun venter desuden, at antallet af husholdninger uden adgang til det tra-ditionelle banksystem vil stige fra 30 millioner i 2009 til 41 millioner i 2015.

Får I fuldt udbytte af forretningsmulighederne på pensionsområdet?

Pension handler om at etablere en tryghedspakke, og god pensions-rådgivning giver øget kundeloyalitet.

Er dine kunder klar til at træffe valg inden for pensionsområdet?

Se kursusudbud og muligheder for opdatering af din viden på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

PENSIONSRÅDGIVNING - EN ENESTÅENDE DØRÅBNER ...


Mens brændstofpriserne de seneste år er skudt i

vejret, har Skatterådet i gennemsnit blot hævet

fradragssatserne med 1,65 procent. Men fra

årsskiftet hæves kørselsfradraget med 5,3 pro-

cent. Det skriver Jyllands-Posten. ”Satserne er

steget en smule, fordi benzinpriserne og andre

driftsudgifter er steget“, siger Hanne Søgaard

Hansen, formand for Skatterådet, til avisen.

Takstændringerne har en skattemæssig værdi

for pendlerne på 4,6 milliarder kroner årligt – i

gennemsnit 5.700 kroner for hver pendler.

De nordiske lande ligger suverænt i top,

når det gælder brugen af netbank. Holland

er således det eneste ikke-nordiske land

placeret i top 6, når man kigger på, hvor

stor en del af befolkningen der bruger

netbank. Det skriver Finansrådets Ny-

hedsbrev. I Danmark bruger to ud af tre

netbank, mens det generelle tal for hele

Europa kun er en ud af tre. Netbank an-

vendes allermest i Norge, hvor den an-

vendes af 77 procent af befolkningen.

Det er næsten dobbelt så mange som i

USA, hvor kun 41 procent bruger den.

højere fradrag tiL pendLerne

netbank hitter i skandinavien

nyheder

EU-Kommissionen er på vej med nye krav, der betyder, at de danske banker risikerer at

skulle deponere et milliardbeløb hos indskydergarantifonden, det skriver Børsen. EU-Kom-

missionen mener, at de europæiske banker inden for 10 år skal øge det kontante bered-

skab, der er afsat til at sikre kundernes indeståender ved bankkrak, fra 23 til 200 milliarder

euro. De danske banker vil skulle hæve formuen i den danske indskydergarantifond væ-

sentligt fra de knap 3,8 milliarder, som i dag er afsat. Samtidig er det i dag kun godt 1,3

milliarder, som er indbetalt til fonden, resten stiller bankerne blot som garanti. Fremover vil

det heller ikke være tilstrækkeligt – pengene skal indbetales. ”Reglerne vil ganske enkelt

betyde, at formuen i indskydergarantifonden skal øges. Og her snakker vi om flere milliar-

der”, siger underdirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen.

krav om deponering af milliarder

En ny undersøgelse viser, at computervirus har ramt hver tredje danske netbruger i

løbet af det seneste år. Ifølge Ritzau opdaterer hver femte internetbruger sin sikker-

hedssoftware uregelmæssigt, mens fire procent, eller hvad der svarer til 140.000,

aldrig opdaterer softwaren. Kun 16 procent af internetbrugerne tager altid eller næ-

sten altid sikkerhedskopier af deres filer fra computeren til en anden fysisk opbeva-

ringsplads.

Computervirus rammer hver tredje

Med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Corporate Value Bonds* får investorer nu adgang til virksomhedsobligationer i emerging markets – et inve-steringsmarked, som investorer ellers kun har haft adgang til gennem aktier og traditionelle obligationer.

Emerging markets spiller en voksende rolle i den globale økonomi og er blevet en del af porteføljen for mange investorer. Det er altid en god idé at sprede sine in-vesteringer på flere aktivklasser og Sparinvests nye afdeling giver derfor investorer en spændende mulighed for yderligere spredning i emerging markets.

n Læs meget mere om den nye afdeling på emc-valuebonds.sparinvest.dk

*Afdelingen er målrettet investorer, der ønsker at have en eksponering mod emerging markets og som er villige til at investere i værdipapirer, hvor risikoen kan være høj.

NYT PRODUKT

Nye attraktiveinvesteringsmulighederi emerging markets

FINANS_230x297_sep10.indd 1 16-09-2010 13:34:59


nyheder

Stemningen var åben og direkte, da et kvart

hundrede antal ledige medlemmer af Finans-

forbundet mødtes med beskæftigelsesminister

Inger Støjberg (V) en regnvåd novemberdag.

Mange af de ledige havde egne fru strerende

oplevelser at tage udgangspunkt i, og det blev

der ikke lagt skjul på under mødet.

Der blev talt lige ud af posen på det halv-

anden time lange møde, der var arrangeret af

Finansforbundets netværk for ledige. Spørgs-

mål og kommentarer faldt i en tæt byge fra de

tydeligt engagerede medlemmer:

”Det er for dårligt, at der skal gå ni måne-

der, før der kan blive taget stilling til, om jeg

kan få lov til at starte på en ny uddannelse, når

man samtidig får at vide, at uddannelse er

vejen frem“, lagde én ud.

På trods af pågående finanslovsforhandlin-

ger gav ministeren sig god tid til at svare, og

det, hun ikke nåede at svare på under mødet,

lovede hun skriftlige svar på.

”At der skal gå ni måneder, før man kan få

lov til at tage en uddannelse, skyldes, dels at

der ikke er ubegrænsede midler, og at man

har valgt, at de, der er, skal gå til ufaglærte og

dem med forældede uddannelser. Dels at der

faktisk er 8.-9.000, der hver uge får nye job.

Den fleksibilitet risikerer man at bremse, hvis

der er fri adgang til at tage en ny uddannelse

og på den måde melde sig ud af arbejdsmar-

kedet“, sagde Inger Støjberg.

”Det er det rene tidsspilde, at man skal

søge to stillinger om ugen“!

”Og hvad vil du gøre for, at vi slipper for

latterlige og nedværdigende aktiveringskur-

ser, hvor vi skal sidde og lave kastanjedyr?“,

var nogle af de andre kommentarer, ministe-

ren blev stillet over for.

Til det kunne hun tilfreds henvise til en

aftale, der samme dag var indgået om at sikre

bedre tilbud til de ledige og luge ud i ”Find din

indre fugl”-kurser.

”Det er min opgave at sørge for et aktive-

ringssystem, der virker, og ja, der har været

alt for meget aktivering, der var spild af tid”,

sagde Inger Støjberg blandt andet og satte

fingeren på et refusionssystem, der har lokket

kommuner til at gå efter lette penge på

bekostning af de ledige, så de kom på dumme

kurser, hvor de følte sig til grin.

”Det er fint med virksomhedsrettede kurser,

men fire uger er alt for lidt“, konstaterede en

anden.

Når praktikken ikke kan vare længere end

fire uger, skyldes det politiske hensyn, forkla-

rede ministeren. Nogle partier er bange for, at

praktikpladserne skal være en mulighed for

arbejdspladserne til at skaffe billig eller gratis

arbejdskraft. Andre hensyn må tages til EU-

regler, der begrænser ordninger, der kan op -

fattes som konkurrenceforvridende stats-

støtte.

Men der var også forhold, som kom bag på

ministeren, og som embedsmændene blev sat

til at undersøge. Blandt andet at man er hin-

dret i at søge job i den offentlige virksomhed,

hvor man har midlertidigt job med løntilskud,

og at der er kommuner, der ikke efterlever

deres pligt til at skabe seniorjob. Disse spørgs-

mål lovede ministeren at give skriftlige svar

på.

Et godt initiativ og et rigtigt godt møde,

konstaterede deltagerne efterfølgende./ET

Ledige finansfoLk på besøg hos ministeren25 ledige medlemmer af Finansforbundet deltog i en god og ærlig dialog med beskæftigelsesminister Inger Støjberg

beskæftigeLsesminister

inger støjberg (V) gaV sig

god tid tiL at sVare

på spørgsmåLene fra de

Ledige medLemmer af

finansforbundet

Foto: Stig Stasig

Skal du også finde en regnskabskyndig?

Som arbejdsgiver er du altid ude efter at finde den helt rigtige medarbejder med de helt rigtige kompetencer. Ofir & Søndagsavisen tiltrækker hver uge rigtig mange jobsøgende, der elsker tal og søger job inden for regnskab og økonomi.

Vælg den rigtige annonceringsløsning – ikke den dyresteSelvom vores erfaring viser, at du får den bedste effekt, når du kombinerer en jobannonce på Ofir med en jobannonce i

Søndagsavisen, er det ikke alle stillinger, der behøver begge medier for at levere nok kvalificerede kandidater.

Lad os rådgive dig, når du skal sammensætte en medie-plan, der rammer de rigtige kandidater og sikrer, at du ikke bruger for mange ressourcer.

Kontakt os på 39 57 78 00 eller [email protected]


inVestering

tradere på vej ud af banker

Da en investor i det tidlige forår hyrede JP Morgan som rådgi-

ver på investeringer i stigende kulpriser i Europa, satte banken

sin mest berygtede blodhund på jobbet. Blythe Masters er

chef for JP Morgans investeringssektion for råstoffer, men

hendes medvirken som en af finanskrisens mørke kræfter har

allerede givet den 41-årige kvinde status af en levende

legende på Wall Street. Hun var i 1990’erne med til at skabe

kreditderivater, der tjente milliarder til Wall Street, men samti-

dig skabte fundamentet for krisen.

Nu førte hun JP Morgans elegant udtænkte plot ud i livet.

Kunden blev guidet til at investere i stigende kulpriser, men

JP Morgan skulle tage den modsatte position, altså at prisen

på kul ville falde.

Indtil april tjente JP Morgan styrtende på faldende kulpriser,

samtidig med at kunden styrtblødte på sin investering på sti-

gende kulpriser. Men det skulle vise sig, at hvad der var blevet

orkestreret i kulissen af Blythe Masters, måske var lige lovligt

smart. En abrupt afslutning på plottet var indbygget i designet.

tabte kvart milliard dollarsSagen var nemlig, at hendes afdeling havde investeret så

voldsomt mod kul, at JP Morgan i praksis dominerede det

europæiske marked. Det betød ikke alene, at JP Morgan i

praksis havde blokeret for kundens investering, men samtidig

havde bankens kontrollerende ejerandel af det europæiske

marked tilsyneladende skabt en boble, for i april steg futures

på kul pludselig dramatisk. Det førte til et kæmpe tab for JP

Morgan, som på Wall Street blev estimeret til at være på op

mod 250 millioner dollars.

Selv for Wall Street er det penge, der kan føles, og en

fyringsrunde blev resultatet. ”Vi begik en begynderfejl. Vi blev

overeksponeret i markedet og blev sårbare”, sagde Blythe

Masters i et telefonmøde med sin afdeling den 22. juli, som

Finans har fået udskrifter fra.

Blythe Masters leder med sit yndige smil og sin britiske

accent fra Cambridge University tankerne hen på klassisk britisk

dannelse og perfekt tempereret earl grey-te på en regnfuld

Efter finanskrisen er kunderne mere kritiske end nogensinde før og er på vagt

over for uredelig rådgivning og kasketforvirring. Alt tyder på, at Wall Street-

bankernes rolle i investeringsbranchen vil ændres væsentlig i fremtiden

Af Stephan Alsman, freelancejournalist · Illustration: Mikkel Henssel

➼


eftermiddag. Men i peptalken viste hun de tænder, der gør, at

Blythe Masters på trods af sit feminine ydre er en af Wall Stre-

ets tunge drenge. Hendes ordforråd var i højere grad hentet fra

sjakbossens ordbog end fra Cambridge. “Husk, at I er branchen

med de største nosser, med mest is i maven og i det hele taget

blandt de mest fremstormende industrier, jeg nogensinde har

haft fornøjelsen og æren at arbejde i”, sagde hun i et forsøg på

at dæmme op for en flygtende medarbejderskare, der havde

mistet tilliden til hende efter den katastrofale investering, der

havde ført til fyringer af 50 rådgivere i afdelingen.

investorer skeptiske over for bankrådgivningMen faktisk havde Blythe Masters ret i én forstand: Det kræ-

vede netop nosser og is i maven at forklare den sammenhæng,

der stod bag JP Morgans tab.

For eksemplet viser mere end en fejlslagen investerings-

strategi. Det illustrerer, hvorfor professionelle investorer med

god grund bliver mere og mere skeptiske over for bankernes

investeringsrådgivning. JP Morgan havde i praksis rådgivet en

kunde, dernæst overtaget markedet for kul i Europa for selv at

tjene penge. Det er den slags, der ifølge iagttagere kan ende

med, at bankerne helt må trække sig fra rådgivning af kunder.

Jean Brest administrerer en mindre portefølje på 50 millio-

ner kroner inden for medicinalområdet på Wall Street. Og han

er ikke i tvivl om, at Wall Street til stadighed har sværere ved

at overbevise kunder om, at deres rådgivning reelt er uafhæn-

gig og fair. “Mange af vi investorer stoler ikke på rådgivningen

fra banker. Der har simpelthen været for mange tilfælde af

uredelige sammenhænge og kasketsammenblanding”, lyder

det fra traderen.

Også professionelle danske investorer er begyndt at

arbejde over mod enten øget analysearbejde internt i huset

eller at sprede rådgivningsarbejdet ud. Sampension, der inve-

sterer 98 milliarder kroner for knap 300.000 danske pensi-

onsopsparere, gør sig helt klart, at rådgivningen, den får fra

banker og investeringshuse, i sidste ende drejer sig om at få

penge siet ud af handlen.

“Bankernes egeninteresse er oftest ganske tydelig; men så

må vi jo selv lægge til og trække fra. Heldigvis er vi store nok til

at have mange kontakter, som giver os forskellige indfaldsvink-

ler og synspunkter. Hvis der er noget, der har ændret sig, så er

det måske, at vi er blevet mere bevidste om, at det er hensigts-

mæssigt at sprede sit engagement på mange modparter”, siger

Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension.

Atter andre selskaber foretrækker helt selv at foretage

analysen. ATP-PEP er et selskab under ATP, der specialiserer

sig i investering i kapitalfonde. Selskabet har en investerings-

afdeling i New York, der ofte møder investeringsrådgivere fra

Wall Street. ATP-PEP har dog fravalgt rådgivere og foretager

al analyse selv. 16 rådgivere arbejder i dag med at analysere

alt vedrørende kommende investeringer.

”Jeg kan se, at vi hører til i den mest grundige gruppe. Det

er den tilbagemelding, vi får fra fondene, som vi kigger på”,

siger Susanne Forsingdal, partner i ATP-PEP.

Typisk er forløbet omkring en potentiel investering, at et

par stykker endevender alt omkring investeringen i op til to-

tre måneder.

”Mange af vores kolleger har gatekeepers, altså folk, der

rådgiver og henviser til investeringer, men vi føler, at vi selv

kan foretage så grundig en analyse, at det er på niveau med al

den rådgivning, der kan købes. Men faktisk er resultatet, at vi

får det til en femtedel af prisen. Samtidig med at vi har fuld

indsigt i forløbet omkring analysen”, siger Susanne Forsingdal,

partner i ATP-PEP.

Men meget tyder på, at der også internt er en udvikling i

gang på Wall Street, hvor rådgivningen langsomt enten vil

blive lukket ned eller udskilt i separate selskaber.

Under de kommende reformpakker, som USA har vedtaget,

har Wall Street fået fire år til at omstille sig til, at bankernes

rådgivningsansvar skal være helt adskilt fra deres tradingafde-

inVestering

➼

“Bankernes egeninteresse er oftest ganske tydelig; men så må vi jo

selv lægge til og trække fra. Heldigvis er vi store nok til at Have

mange kontakter, som giver os forskellige indfaldsvinkler og

synspunkter. Hvis der er noget, der Har ændret sig, så er det må-

ske, at vi er Blevet mere Bevidste om, at det er Hensigtsmæssigt at

sprede sit engagement på mange modparter“.

Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension


linger. Der er tale om den såkaldte proprietary-trading, hvor

banken investerer egne penge, som i tilfældet med JP Morgan,

der investerede mod kunden inden for kul. Under den såkaldte

Volcker-regel (navngivet efter den tidligere FED-formand

Paul Volcker, som stod bag forslaget) skal banker altså adskille

rådgivningen af kunden fra bankens egne investeringer.

Og det har ført til et større omstillingsræs på Wall Street.

toptraderne forlader bankerneDe fleste på Wall Street synes at være af den opfattelse, at

det giver mest mening at få stillet sig godt op i feltet ved at

omfavne omstillingen allerede nu. Goldman Sachs, Citigroup,

Morgan Stanley og dele af JP Morgan Chase har allerede gang

i tiltag, der enten helt vil lukke tradingafdelinger eller omstruk-

turere dem meget voldsomt. Ifølge pressedækningen omkring

JP Morgans kvartalsmeddelelse vil banken vente og vurdere,

om Blythe Masters kan få vendt den synkende afdeling for

investeringer inden for råstoffer.

Dilemmaet er nu, at det drejer sig om de deciderede profit-

centre på Wall Street, og nu da bankerne er i gang med enten

at lukke dem ned eller ændre deres fokus, så vil de bonusvante

drenge på Wall Street kigge sig om efter andet arbejde. Alle-

rede nu er der rygter om, at topfolk ved Goldman Sachs er på

vej til andre virksomheder. Spørgsmålet er så, om det giver

mening at fortsætte betalingen af bonusser i millionklassen i

de forskellige rådgivnings- og tradingafdelinger, når de bedste

medarbejdere allerede er i gang med at finde investeringsvirk-

somheder uden for bankerne, der ikke er berørt af de kom-

mende regler. Det stiller spørgsmålet om, hvorvidt lukning af

afdelinger i banker blot er et spørgsmål om tid. For hvad er

meningen med afdelinger befolket med de medarbejdere, der

ikke kunne finde andet arbejde uden for bankerne?

Flere betegner det som et decideret paradigmeskift på Wall

Street. Iagttagere peger på, at det inden for blot et år vil være

usandsynligt, at de store banker har tradingafdelinger. ”Det,

der sker, er virkeligt. Wall Street bliver virkelig presset lige

nu, og det betyder, at de er i gang med at ændre deres for-

retningsmodeller”, siger Brad Hintz, en analyti-

ker ved researchfirmaet Sanford C. Bernstein

& Company.

Analytikeren Dick Bove fra Rochdale

Research anser det som sandsynligt, at

dele af bankens rådgivningsaktivitet vil

flytte helt over til hedgefonde og kapital-

fonde. ”Strukturen vil ændre sig. Men

kunder vil stadig søge finansiel rådgivning,

og hvad skal en corporate finance-afde-

ling så gøre? På den ene eller den anden

måde vil der blive lavet deals inden for

finansverdenen. Dén basale præmis vil ikke

ændre sig”, sagde analytikeren til Fortune Magazines.

Udviklingen blev særligt tydeligt i slutningen af oktober,

hvor flere af de største institutioner på Wall Street holdt lop-

pemarked. Blandt de interesserede købere til de tra-

dingafdelinger, der var sat til salg, mødte kapitalfonde op.

Goldman Sachs’ tradingafdeling (kendt under navnet Principal

Strategies) blev solgt til en af verdens største kapitalfonde,

Kohlberg Kravis Roberts, og andre fonde købte dele fra

Citigroup og Bank of America. Det vidner om, at den nye lov-

givning måske vil presse dele af Wall Street, men andre står

klar i kulissen til at tage over.

dyrekøbte erfaringer Det er meget muligt, at dele af Wall Street genovervejer nogle

af de forretningsgange, der har været udbredt. De ægte Wall

Street die hards kunne dog aldrig finde på at indrømme fejl. Og

Blythe Master er om nogen indbegrebet af en die hard. Og da

hun skulle forklare fyringerne oven på det katastrofale væd-

demål, hvor JP Morgan i praksis sad på hele markedet på kul,

så pointerede hun, at der jo er meget positivt at hente ud af

erfaringen ved at have tabt 250 millioner dollars på at have

investeret mod bankens egne klienter. ”Hvis man udelukker

det og erkender, at det gentager vi aldrig, så er resten af

historien slet ikke så skidt. Faktisk så er det helt fantastisk

opmuntrende”, sagde Blythe Masters, der kunne nå følgende

konklusion omkring de forestående fyringer: ”I skal tænke på

det her som business as usual og bestemt ikke noget, der har

noget at gøre med tab på kul eller sådan noget. Det er ikke,

fordi vi panikker. Det er ikke, fordi vi skifter mening, giver op,

løber væk eller sådan noget. Det har intet med det at gøre!”,

sagde Blythe Masters under telefon-

mødet. n


skattesag truer gevinstLige nu kører Finansforbundet en sag mod SKAT ved Østre Landsret. Det er nemlig endnu ikke afgjort, hvordan medarbejder-aktierne skal beskattes. Derfor kan medarbejdere, der har arbejdet i pengeinstitutter som Amagerbanken, risikere at få tildelt aktier, der beskattes af den værdi, de havde på tildelingstidspunktet i 2006, hvilket er betydeligt mere end i dag. Det kan be-tyde, at de skal af med mere i skat end værdien af aktierne, uden sikkerhed for at de bliver helt så meget værd som i 2006. En situation, Finansforbundet forsøger at undgå. Retssagen er sat til april 2010, mens dommen forventes at komme i løbet af maj. På Finansforbundets hjemmeside kan man læse meget mere om denne sag.

Finansforbundet vandt den 15. oktober ni sager ved Højeste-

ret om retten for tidligere ansatte til at få medarbejderaktier.

Det betyder, at fratrådte medarbejdere har ret til medarbej-

deraktier på lige fod med fortsat ansatte, dog afpasset såle-

des, at der tages hensyn til længden af den pågældendes

ansættelsestid i den relevante periode. Dermed er det princi-

pielle slået fast. Afgørelsen har også betydet, at TrygVesta og

Max Bank har opgivet lignende sager, som var berammet til

Højesteret. Men det betyder ikke, at alle tidligere ansatte, der

havde ret til medarbejderaktier, får dem. Mange risikerer at

blive snydt, hvis pengeinstitutterne ikke selv tager kontakt til

de fratrådte medarbejdere.

Konkret står der flere tusinde medarbejdere tilbage med

krav, der endnu ikke er blevet indfriet. Beløbene, medarbej-

derne kan få ud af dommen, varierer, men ligger i størrelsesor-

denen 5.000-20.000 kroner. Finansforbundet har samlet

krav fra de medarbejdere, der har henvendt sig, men forbun-

dets formand mener, at pengeinstitutterne burde være mere

aktive i sagen.

”Virksomhederne burde selv gennemgå deres systemer og

finde frem til alle, der har et krav på medarbejderaktier. Det er

ikke rimeligt, at det er de tidligere ansatte, der selv skal

opdage, at de kan have et krav”, mener formanden for Finans-

forbundet, Kent Petersen.

Finansforbundet vandt i 2005 en sag mod Jyske Bank, og i

kølvandet på den dom valgte flere andre virksomheder at

anerkende fratrådte medarbejderes krav. Bankerne valgte for-

skellige tilgange til den praktiske håndtering af tildeling til fra-

trådte medarbejdere. Jyske Bank var aktive og opsøgte selv

de medarbejdere, der havde ret til medarbejderaktier. De

sendte et brev, hvor de gjorde opmærksom på tilbuddet til de

tidligere ansatte. Andre virksomheder opsøgte derimod ikke

deres tidligere ansatte.

Af Jens Sillesen [email protected]

En dom fra Højesteret giver tidligere ansatte ret til medarbejderaktier, men det betyder ikke nødvendigvis, at de tidligere ansatte får dem, idet pengeinstitutterne ikke aktivt vil opsøge de fratrådte medarbejdere

anstændighed

om medarbejderaktierUsikkerhed

det er (måske) ikke for sent!Hvis du har arbejdet i et pengeinstitut, der har tildelt medarbejderaktier, hvor du ikke fik dem, fordi du var fratrådt eller i op-sagt stilling, så er det måske ikke for sent at nå det. Finansforbundet anmelder fortsat krav til pengeinstitutterne, og du kan på forbundets hjemmeside læse om forholdene i de enkelte virksomheder under ”Løn og Arbejde” – ”Medarbejderaktier”. Skulle du ikke finde svar, er du velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Klara Hoffritz i Team Rådgivning i Finansforbundet på telefon 32 96 46 00.


fejl af virksomhedernePengeinstitutterne har efter dommene i Højesteret endnu ikke

meldt præcist ud, hvordan de vil håndtere tildelingerne, og det

kan komme til at variere. Dommen siger nemlig, at pengeinsti-

tutterne skal indfri kravene på anfordring. Det vil sige, at

medarbejderne skal acceptere at modtage aktierne. Det kan

være en fordel for nogle medarbejdere, der af hensyn til kurs-

udviklingen ikke har glæde af at rejse deres krav. Pengeinsti-

tutterne er ikke forpligtede til selv at gennemgå deres aftaler.

De mange retssager, der begyndte i 2006, betyder endvidere,

at en række af kravene nu er ved at passere forældelsesfristen

på fem år. Derfor mener Kent Petersen, at pengeinstitutterne

burde se stort på forældelseskravet.

”Det er virksomhederne, der har lavet fejlen. Det vil være

helt forkert, hvis de ikke sørger for, at de tidligere ansatte får

den løn, som de burde have haft”, siger Kent Petersen.

De krav, Finansforbundet varetager, bliver ikke forældede,

men krav, der endnu ikke er anmeldt til Finansforbundet, risi-

kerer det, fordi der løbende er tildelinger, som falder for for-

ældelsesfristen.

Hos pengeinstitutterne tager man dommen til efterretning.

”Vi er tilfredse med, at dommen er klar. Havde den været

tvetydig, havde vi været efterladt lidt frustrerede. Men nu er

det fuldstændigt klart, og vi tager det til efterretning”, siger

direktør for Personale Else Guldager fra Sydbank.

Dommen gør, at der nu ikke er nogen form for tvivl om, at

medarbejderaktier er løn, uanset om de er gratis eller er

favøraktier.

danske bank venter på finansforbundetHos Danske Bank ser de nu frem til at modtage Finansforbun-

dets krav fra tidligere ansatte.

”Vi er nødt til at vente på, at Finansforbundet kommer med

de 500-600 sager, de nu har. Det er reelt så mange, vi har

sagt farvel til, hvis vi skal gøre det hele op”, siger underdirek-

tør Bent Jespersen og fortsætter:

”For dem, der ikke er medlem af Finansforbundet, og som

har rettet krav, opfylder vi nu dette. Hvis der herefter er en

restgruppe, så ved jeg ikke, hvad vi gør ved den endnu”.

En af de tidligere ansatte i Danske Bank er Tonni Kaas. Han

glæder sig over resultatet af dommen. Ikke på grund af den

økonomiske gevinst.

”Dommen gør, at jeg ikke føler mig som en andenrangs-

medarbejder. Efter at have været ansat i 30 år synes jeg ikke,

at jeg skulle føle mig mindre værd end de andre”, siger Tonni

Kaas. n

250 af jeres erhvervskunder har fået Vækstkaution i årOver 250 virksomheder har fået lån med kaution fra staten. Det skyldes ikke mindst, at I fra alle landets penge- og realkreditinstitutter nu bruger Vækstkaution aktivt i rådgivnin-gen af jeres kunder.

Der er stadig midler tilbage i rammen for Vækstkaution. Så overvej, om Vækstkaution kan være en del af løsningen, hvis det kniber for dine kunder med at stille tilstrækkelig sikker-hed for lån til forretningsudvikling, køb eller etablering af en virksomhed.

Vækstkaution er Vækstfondens lånegaranti over for penge- og realkreditinstitutternes udlån til mindre og mellemstore virksomheder. Med Vækstkaution kautionerer staten for 75 pct. af din kundes lån eller kredit på op til 10 mio. kr.

Kautionen dækker 75 pct. af tabet, hvis lånet ikke kan tilbagebetales.•Vækstfonden udbetaler kautionen, så snart lånet er misligholdt.•Statsgarantien betyder, at I skal reservere væsentlig mindre kapital til engagementet.•Løbetiden på kautionen er op til 10 år.•

Læs mere om Vækstkaution på www.vf.dk, eller ring til en af vores kautionschefer på 35 29 86 00.

Finans halvside 215 x 126.indd 1 10-11-2010 10:57:25


seks laaange uger

Midt i september meldte BEC ud, at en masseaf ske-

digelse var på vej. Seks uger skulle der gå, før dom-

men faldt, og 96 medarbejdere fik at vide, at der

ikke længere var job til dem. Det betød, at 700

medarbejdere i seks uger levede med truslen

hængende over hovedet og angsten bidende i stru-

ben.

”Det var ganske enkelt forfærdeligt“, siger senior-

konsulent Torben Møller, BEC i Herning, som var én

af dem, der fik lov til at beholde jobbet.

”Alle afskedigelsessrunder er forfærdelige, men

seks uger – det er simpelthen for lang tid ikke at

vide, om man er købt eller solgt. Godt nok skulle der

være plads til, at medarbejdere kunne overveje at

tage imod en frivillig fratrædelse, men det var der

ikke mange, der behøvede lang tid til. De allerfleste

synes jo, at BEC er en fantastisk arbejdsplads”.

Det var ikke med BEC’s gode vilje, at perioden

med usikkerhed blev så lang, men allerede i sommer

var det besluttet at holde personalefest den 24.

september, og den personalefest måtte ledelsen

anstændigvis aflyse, da det blev klart, at de nød-

vendige besparelser også kom til at koste job.

Mange job.

”Vi kunne ikke aflyse en personalefest uden at

give en grund. Derefter krævede en masseafskedi-

gelse af den størrelse behandling i beskæftigelses-

råd og organisationsforhandlinger. Procedurer, som

ikke kan klares på under en måned. Der er ingen

tvivl om, at det har været rædselsfuldt for alle”,

siger HR-chef Hans Laurits Thaning, BEC.

seks ugers mareridtDe seks uger blev en periode, hvor medarbejderne

kom ud i alle sindets afkroge.

”Mine ’to’ hjernehalvdele kæmpede om overta-

get. Den ene dag var det den logiske, der kunne

overtale mig til at tage det roligt. Den sagde ’hold

nu op. Du er en dygtig medarbejder, der sidder på et

vigtigt projekt. Du bliver ikke fyret’. Den næste dag

spandt den ulogiske, følelsesmæssige halvdel der-

udad og overbeviste mig om, at jeg blev fyret”,

fortæller Torben Møller.

”Vi havde været naive og ikke set det komme,

men det siger sig selv, at det må få konsekvenser,

når så mange af vore kunder har problemer – heri-

blandt Roskilde Bank. Men vi havde fortrængt det,

og det kom som et chok”, siger Problem Manager

Marianne Hansen.

”Jeg har været i flere virksomheder, hvor der har

været afskedigelsesrunder. Man bliver aldrig hård i

filten og lærer at sige ’det går nok’. Den gode måde

at afskedige på finder man nok aldrig, ikke mindst

fordi det er afhængigt af temperamenter. Jeg synes,

at den tidlige udmelding var bedre end pludselig at

blive kaldt ned i et mødelokale og få hevet tæppet

væk under sig. Men der blev opbygget rigtigt man-

ge onde mavepiner på den konto”.

Selvom hun alligevel selv var relativt god til at

holde nerverne i skak og få overtalt sig selv til, at

det nok skulle gå, blev hun revet med af den stem-

ning, der prægede hele virksomheden, hvor stort

set alle var nervøse og kede af det.

”Alder og anciennitet betyder selvfølgelig også

noget. Det bliver ikke lettere, hvis man har været i

BEC i en menneskealder og er oppe i årene”, siger

Marianne Hansen, der selv ligger i den ”unge” ende

med en alder på 44 år og seks år i BEC.

Når man samtidig ikke kan åbne en avis uden at

læse om økonomisk nedtur og arbejdsløshed, får

angsten og knuden i maven ekstra brændstof at

bygge på.

”Man får tænkt en masse tanker i sådan en peri-

ode, hvor den almindelige hverdag bliver sat på

standby. Der er et mylder af spørgsmål: Kan vi blive

BEC’s 700 medarbejdere vidste i halvanden måned, at en masseafskedigelse var på vej, men ikke, hvem den ville ramme. ”Der blev opbygget rigtigt mange onde mavepiner på den konto”, fortæller Marianne Hansen, som fortsat er i virksomheden

Af Elisabeth Teisen, [email protected]

Foto: Stig Stasig

massefyring


siddende i huset? Kan jeg finde et nyt job? Og hvis …

så hvornår? Kan jeg blive lige så glad for det som

det, jeg har nu? Og så videre og så videre. Det

slipper ikke taget, hverken om dagen eller natten,

og det breder sig til hele familien”, siger Torben

Møller.

skæbnens dagÉn ting er de fleste enige om, og det er, at udførel-

sen på selve den skæbnesvangre onsdag ikke kunne

være grebet bedre an.

Alle blev kaldt sammen til møde kl. 9 om morge-

nen. Ganske diskret blev de, der skulle afskediges,

holdt tilbage under forskellige påskud. Af deres umid-

delbare chefer fik de den hårde besked. De fik at

vide, at de kunne vælge at gå med det samme, men

at de også var velkomne til at blive og sige farvel til

deres kolleger. De, der var med til det store mor-

genmøde, fik at vide, at de var dem, der skulle blive.

”Det var værdigt, stille og roligt. Om fredagen

kunne alle, der havde lyst, holde en lille afskedsre-

ception”, siger Marianne Hansen, der var en af de

heldige, som sad med på det store møde.

Selvom man var en af de ”heldige”, er det svært at

komme op i kadence igen.

”Halvanden måned har tæret på kræfterne, og

man er splittet og ulykkelig over at miste gode kol-

leger. Følelserne bliver nok også stærkere af, at BEC

ikke bare er et arbejde. Vi er mere som en stor glad

familie, hvor alle, uanset hvor man er i hierarkiet, hil-

ser på hinanden og kan have det sjovt sammen”,

siger Marianne Hansen.

”Det maner også til eftertanke, at rigtig dygtige

kolleger blev afskediget. Folk, der bare var uheldige,

og som sad det forkerte sted på det forkerte tids-

punkt”, siger Torben Møller.

For ham betyder det, at han fremover vil være mere

bevidst omkring sin karriere i BEC, så han ikke ryger ud

i en niche, der ender med at være en blindgyde.

For Marianne Hansen har det betydet meget at

høre fra afskedigede kollegaer om de rigtig gode

outplacementforløb, de er blevet tilbudt.

”Det er dejligt for dem, at de får tilbud, de kan

bruge, og det er også rart for os andre at vide, at

man ikke bare bliver smidt på gaden. Der er hjælp at

hente”.

HR-chefen er klar over, at man ikke bare ryster

oplevelsen af sig og fortsætter, hvor man slap.

”Man tror, at de, der bliver tilbage, er lettede og

glade. De er måske lettede, men glade er de ikke.

Der har ophobet sig nogle ting i så lang en periode,

og der kommer alle mulige former for reaktioner.

Der er ingen formel. Som ledelse skal man være

meget tæt på den enkelte medarbejder. Det er vig-

tigt med et stort nærvær, hvor man hører, ser og

forstår. Man skal ikke nødvendigvis tage følelsen

på sig, men man skal være der og være klar til at

snakke og hjælpe“, fortæller Hans Laurits Thaning.

Derfor er alle ledere i BEC blevet trænet i for–

andringsledelse og i at tage de svære følelses-

mæssige samtaler, som ikke bare er afskedigelses-

samtalerne.

”Og så skal vi selvfølgelig også se fremad, så vi

sikrer virksomheden i de kommende år. Vi skal

styrke vores salg. Derfor har alle lederne netop

været på seminar om mere salgsorienterede strate-

gier, hvor også medarbejdernes rolle har været på

dagsordenen“, siger Hans Laurits Thaning. n

torben møLLer

arbejder stadig

som senior-

konsuLent i

beC i herning

hr-Chef

hans Laurits

thaning Ved, at

medarbejderne

har Været

igennem en

sVær tid

Vi haVde Været

naiVe og ikke

set det komme,

siger marianne

hansen.

➼


Lars Bjerg Nielsen, 51 år, var én af de ledere, der

blev afskediget allerede i begyndelsen af oktober.

Han var afdelingsleder i Kompetencecenter i Her-

ning og havde været i BEC i 23 år, heraf 12 år som

afdelingsleder.

Den nye lederpost havde han kun haft i fire

måneder.

”I virkeligheden havde jeg, allerede da jeg sagde

ja til det nye job, en lille frygt for, at det kunne blive

en afdeling, man valgte at skære væk, hvis der skulle

spares. Men jeg syntes, det var risikoen værd, og

hvem ved, om jeg var blevet afskediget alligevel”.

Selvom tanken havde strejfet ham, var han stort

set lige så uforberedt som alle andre, da afskedigel-

serne endelig blev gennemført.

”Jeg havde ikke set det komme. Jeg var så glad

for BEC som arbejdsplads, at jeg var overbevist om,

at det var derfra, jeg skulle pensioneres, når jeg

engang blev 70 år“.

sober afskedigelse”Selvom det aldrig er rart ikke selv at træffe beslut-

ningen, synes jeg, afskedigelsen blev grebet meget

sobert an. Det var udmærket, og det hele forgik

stille og roligt. Én af de ting, jeg husker fra opsigel-

sessamtalen, er, at min tillidsrepræsentant sagde til

mig, at jeg skulle sørge for at åbne mit netværk så

hurtigt som muligt. Det var et godt råd!“.

Lars Bjerg Nielsen fandt aldrig helt ud af, hvor surt

det egentlig var at miste jobbet.

Han forlod virksomheden midt på dagen. Og da

han kom hjem, gik han på Facebook. Her fortalte han

om sin situation og takkede for 23 gode år i BEC.

”Reaktionerne var overvældende. Jeg blev sid-

dende til efter midnat. Der var så mange svar og

opmuntrende mails“.

Et af svarene kom fra en gammel studiekamme-

rat, som var overbevist om, at Lars Bjerg Nielsen

ville være god til at undervise voksne. En studie-

kammerat, der selv var ansat på VUC i Herning.

”Det var sjovt, for det var netop én af de tre

muligheder, jeg – halvt i spøg – havde talt med kol-

legerne om, mens vi ventede på afgørelsen. De to

andre var at køre taxa eller at blive Hjem-IS-mand,

for jeg har den dybeste respekt for taxachauffører,

der kan tale med alle om alt, og som Hjem-IS-mand

møder man kun glade mennesker“.

Det korte af det lange var, at studiekammeraten

allerede næste dag gik til sin rektor. Det var den 7.

oktober. Den 11. oktober var Lars Bjerg Nielsen til

jobsamtale, hvor det kom lidt bag på ham, at det

nærmest var en afsluttende samtale. Vennen havde

solgt ham så godt, at han faktisk var ansat. Den 25.

oktober startede Lars Bjerg Nielsen på sit job som

underviser i matematik på 9.-klasse-niveau.

Lars Bjerg Nielsen blev afskediget fra BEC, men han

nåede aldrig rigtig at finde ud af, hvor surt det var, fordi han allerede ugen efter havde

fundet et nyt job

massefyring

nyt Job efter en uge Af Elisabeth Teisen, [email protected]

Foto Birgitte Rødkær

➼


eleverne er en dejlig blanding”Jeg er godt nok ikke læreruddannet, men med så

mange år i den finansielle sektor er 9.-klasses pen-

sum ikke noget problem. Så nu står den på ligninger,

procentregning og Pythagoras. Det er pragtfuldt.

Eleverne er en dejlig blanding. Der er danskere og

indvandrere, og de er lige fra 18 til 70. Nogle er

ordblinde, andre talblinde, og nogle er, ligesom jeg

selv, blevet arbejdsløse og vil bruge det til at blive

lidt klogere”.

Så chokket nåede aldrig at melde sig for Lars

Bjerg Nielsen. Det eneste problem er lønnen.

”Der skal lige gøres nogle knæbøjninger for at få

det hele til at hænge sammen, når man har været

vant til en god løn som afdelingsleder. Men vi skal

nok blive mætte hver dag”, siger Lars Bjerg Nielsen

uden bitterhed.

Han er glad og optimistisk, og for ham er BEC

stadig den mest fantastiske arbejdsplads.

”Jeg er dybt taknemmelig over at have fået lov til

at være en del af BEC så længe, og hvis der på et

tidspunkt skulle dukke et job op på BEC, ville jeg ikke

betænke mig på at søge. Men det er også dejligt at

vide, at man kan bruge det, man har lært i den

finansielle sektor, andre steder. Det var jeg lidt i tvivl

om, ikke mindst fordi jeg som leder var blevet mere

generalist“ . n

Hvem står klar med penge, sparring og rådgivning, hvis du bliver fyret?

Medlemskab kun 394 kr/md. (263 kr/md efter skat). Tilmeld dig allerede i dag på ftf-a.dk

Sms* finans til 1969og hør mere!

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

for Lars bjerg

nieLsen kom af-

skedigeLsen som

et Chok. han er

dog gLad for

måden, det

foregik på.


Pengeinstitutterne fortsætter med at øge udlånet til et kriseramt landbrug for at sikre sig mod konkurser. Frygten er en kædereaktion af konkurser, der kan ødelægge store dele af landbruget og give en voldsom lussing til finanssektoren

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto Territorium

gæLdsfæLde

banker og bønder i skæbnefæLLesskab


Svinebonde Claus Petersen er en af mange land-

mænd, der lever et liv på bankens nåde. Hver

arbejdsdag gør gælden til banken større, for driften

har givet underskud i flere år. Så selvom udsigten

fra Olstrupgård ved Kalundborg for udenforstående

kan virke idyllisk, så er Claus Petersen mere nøg-

tern.

“Det er jo dræbende. Der er perioder, hvor man

spørger sig selv, hvad fanden man har gang i”, lyder

det fra Claus Petersen, en ung landmand, der i en

alder af 34 år har investeret millioner i en besæt-

ning med 2.500 svin.

Hans drift er langtfra enestående. Store dele af

landbruget giver i disse år underskud, og landbru-

get skylder landets banker flere penge end nogen-

sinde.

I modsætning til andre af krisens ofre er ban-

kerne stadig villige til at låne ud til landbruget. Og

konkurser er der meget få af, for landets banker er

i samlet flok gået ind og har holdt hånden under

landmændenes drifter.

Sagen er, at landets banker har investeret så

voldsomt i landbruget, at et kollaps ville være

uoverskueligt for finanssektoren.

Det har skabt et skæbnefællesskab mellem lan-

dets banker og landmændene. Et fællesskab, som

ikke falder i lige god jord alle vegne.

“I højsæsonen knokler jeg 18 timer om dagen

og i de sidste 3 år uden at få en krone for det. Og

som landmand har man endda ikke muligheden for

at kunne trække stikket ud, for man er forgældet til

tagspidsen, og ingen vil købe en svinebesætning i

dag. Det er et moderne stavnsbånd”, siger Claus

Petersen, der dog alligevel kæmper videre.

”Det at være landmand er sådan lidt en livsstil,

og derfor fortsætter man jo”, siger Claus Petersen.

➼

prisen på jord faLder

› I 3. kvartal af 2008 kostede en hektar landbrugsjord i gennemsnit 260.000 kroner.

› I 2. kvartal af 2010 kostede en hektar landbrugsjord i gennemsnit 180.000 kroner.

( Kilde: Landbrug og Fødevarer)


udlån til landbrug er øgetAndre steder i økonomien har finanskrisen givet

anledning til selvransagelse og drastisk forandrede

lånemuligheder, men i landbruget er situationen, at

landets finansielle institutioner kollektivt set har

stukket hovedet i busken: Banker fortsætter udlå-

net til landbruget, på trods af at landbruget stadig

ikke tjener penge, og prisen på landbrugsjord er i

frit fald.

En opgørelse fra Nationalbanken fra slutningen

af oktober viser, at samtidig med at landbrugets

ejendomme bliver mindre værd, og der samlet er

underskud i landbruget, så har bankerne inden for

det sidste år faktisk øget udlånet til landbruget.

Realkreditinstitutter og banker lånte samlet ekstra

otte milliarder kroner ud til landbruget, så der sam-

let er lånt over 350 milliarder kroner ud til et land-

brug, der teknisk set er insolvent.

Allerede sidste vinter blev der advaret mod tenden-

sen i et internt notat fra Økonomi- og Erhvervsmi-

nisteriet. Notatet ”Den finansielle sektors eks-

ponering mod landbruget“ peger på, at ”penge-

institutterne ser en interesse i ikke at trække

tæppet væk under deres landbrugskunder, fordi

tabene simpelthen ville blive for store“.

Finanstilsynet satte under finanskrisen et ekstra

intensivt tilsyn på, hvordan bankerne håndterede

udlånet til landbruget.

”Det er en væsentlig branche for dele af den

danske finansielle sektor. Særligt de mindre insti-

tutter har en relativt betydende eksponering mod

landbruget“, siger vicedirektør i Finanstilsynet

Flemming Nytoft Rasmussen, der peger på, at med

de nuværende prisfald på landbrugsjord, så har

mange banker ikke andet valg end at hjælpe land-

bruget.

”Det ville formentlig ikke være god kreditpolitik

at lade dem bukke under, og derfor ser vi også, at

det rent praktisk har været bankerne, der gennem

de sidste år har hjulpet en del landmænd gennem

de svære tider“, lyder det fra Finanstilsynet.

bankerne har ekstra forpligtelseProblemet er, at bankerne står i en situation, hvor

de skal overveje, om det giver mening at tvangs-

sælge en række landbrugsbedrifter til andre land-

mænd.

”Og her er svaret, at i de tilfælde, hvor landman-

den er ineffektiv, er den løsning ikke så ligetil, fordi

der simpelthen ikke er andre, der kan overtage drif-

ten og gøre det bedre”, lyder det fra Flemming

Nytoft Rasmussen, der peger på, at bankerne der-

for har en ekstra forpligtigelse over for landmæn-

dene.

”På sæt og vis er det en videreførelse af banker-

nes rolle som husbank, hvor banken også vil kunne

træde til, når en kunde er trængt“, lyder det fra

Finanstilsynet.

Sydbank er en af de banker med et stort enga-

gement i landbruget. Banken sidder inde med 11

procent af landbrugets samlede lån i danske penge-

institutter.

“Mange landmænd har behov for at få likviditet

tilført, og det betyder, at der forekommer under-

skudsfinansiering i et vist omfang. Sagen er jo, at

når landmandens gæld i alt for eksempel er 30 mil-

lioner kroner, så giver det ikke mening alene på den

baggrund at lukke for kreditten, når årets under-

skud eksempelvis er 400.000 kroner“, siger Jes

Petersen, kreditchef i Sydbank.

sydbank: 2010 er afgørendeHan peger på, at selvom landbrugssektoren er

under pres, så er der stadig landmænd, der formår

at tjene penge.

“Men samlet set er situationen jo den, at hvis vi

blot antager, at det er 10-20 procent, der ville

være bedst tjent med at sælge deres drift, så vil

det med et samlet antal heltidslandbrug på cirka

15.000 i landet repræsentere en fuldstændig umu-

lig situation“, siger Jes Petersen.

Derfor har Sydbank og andre banker sat alle res-

sourcer ind i et tæt samarbejde med landmanden

og hans rådgivere på at få styr på indtjeningen og

likviditeten i de forskellige landbrugsbedrifter.

“Det er klart, at situationen med, at bankerne i

stort omfang finansierer underskud, ikke kan fort-

sætte. På et tidspunkt må der ske en justering, og vi

ser 2010 som det afgørende år, hvor landmæn-

dene skal bevise, at de kan tjene penge. Ellers er der

grund til virkelig at tage fat“, lyder det fra Sydbanks

Jes Petersen, der dog erkender, at der ikke findes

en kogeklar løsning.

“Det er jo ikke sådan, at vi sidder inde med et

kartotek over ledige landmænd, der kan overtage

ineffektive bedrifter til fornuftige priser“, lyder det

fra Sydbank, der dog understreger, at det i særlige

tilfælde er lykkedes at finde nye købere til land-

brugsejendomme.

Også Danske Bank noterede i sidste regnskab, at

landbruget kræver, at “gruppen overvåger det

intenst“. Danske Bank har 71 milliarder kroner ude

at svømme ved landbruget, lidt over halvdelen

gennem Realkredit Danmark.

Det peger i al sin simpelhed på, at mange danske

gæLdsfæLde

➼

“det er klart, at situationen med, at Bankerne i stort om-

fang finansierer underskud, ikke kan fortsætte. på et

tidspunkt må der ske en justering, og vi ser 2010 som det

afgørende år, Hvor landmændene skal Bevise, at de kan

tjene penge. ellers er der grund til virkelig at tage fat“

Jes Petersen, kreditchef i Sydbank


banker er uløseligt knyttet til deres landmænd. Og

omvendt. Bankerne balancerer mellem at stramme

op over for landmændene, samtidig med at de låner

penge til bønderne for at holde dem fra afgrunden.

Landmænd i gældsfældeRegnestykket bliver yderligere kompliceret af, at

samtidig med at resten af landet oplevede et boom

i boligpriser, så var boomet inden for landbrugsjord

lige så stort. Men siden krisen er prisen på land-

brugsjord raslet ned, og det betyder, at landmænd

ikke længere kan stille sikkerhed i deres ejen-

domme.

Landbrugets egen organisation, Landbrug og

Fødevarer, peger på, at situationen uundgåeligt vil

spidse til for de værst ramte landmænd.

”Der er landmænd, der er endt i en gældsfælde,

på den måde at deres gæld er så stor, at selv under

mere gunstige økonomiske forhold, så vil de ikke

kunne tjene penge“, siger Lone Saaby, erhvervs-

politisk direktør i Landbrug og Fødevarer.

Hun peger på, at det for eksempel er yngre

landmænd, der har investeret og opkøbt, netop da

priserne var på det højeste. For dem kan gælds- og

rentebelastningen være blevet for høj – hvilket den

løbende finansiering af driftsmæssige underskud

fra bankerne ikke har afhjulpet.

”De er kommet ud med endnu højere gæld, og

det betyder, at vi desværre må erkende, at der er

en gruppe, der enten skal afvikles, eller også må de

og deres rådgiver gå i dialog med bankerne om at

rekonstruere gældssætningen“, siger Lone Saaby,

der oplever, at det allerede nu er en proces, som

bankerne har taget fat på.

kodeordet er tabsminimeringSammenslutningen for realkreditforeningerne, der

har de fleste penge ude at svømme ved landbruget,

men også større sikkerhed end bankerne, forudser

stigende tab på landbrugssektoren i de kommende

år.

“Det altovervejende kodeord for tiden er tabs-

minimering, og her er situationen, at konkurser ville

ødelægge mere, end de ville gøre godt. Der er

ingen tvivl om, at sektoren giver store udfordringer

for dem, der finansierer for tiden“, siger Karsten

Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

Udviklingen over de kommende år vil være

afgørende. Landbruget har brug for at øge effekti-

viteten, og en af de måder, som de fleste iagttagere

peger på, at det vil ske ved, er øget konsolidering,

altså større bedrifter. Enten ved opkøb eller sam-

menlægninger. Men det er også en proces, som

kræver kapital og investeringer – netop den form

for udlån, som bankerne frygter.

I stedet har landbrugets andelsforeninger over-

taget initiativet og driver udviklingen. Danish

Crown har annonceret planer om at omdanne sig til

aktieselskab for at sikre sig mulighed for at hente

kapital andre steder end hos bønder og banker.

Arla fik på efterårets generalforsamling bønder-

nes ord for, at de ville bakke op om selskabets

planer om at vækste omsætningen fra 50 milliarder

til 75 milliarder kroner over de næste fem år.

En meget ambitiøs plan, idet de kræver, at bøn-

derne i Arla over de næste fem år samlet øger

opsparingen i selskabet med fire milliarder kroner.

”Selvom bønderne er gået gennem en hård peri-

ode, så fik vi deres opbakning, fordi de stoler på, at

vi kan give dem en bedre forrentning på sigt“, siger

Frederik Lotz, CFO i Arla Foods.

Problemet er bare, at den slags alternative

strukturændringer ikke løser den fastlåste situation

mellem landets banker og landmændene.

For landmændene selv er der tale om en eks-

tremt belastende situation, der kan briste når som

helst.

“Det giver altså et psykisk pres“, siger Claus

Petersen, svinebonden fra Olstrupgård. Og fort-

sætter:

”I dag producerer vi, alt hvad remmer og tøj kan

holde, uanset hvad priserne er, og om det fører til

underskud. I og for sig så er det bedste, vi kan håbe

på, en svinesygdom, der udløser kompensation“,

lyder det opgivende fra landmanden, der senest

blev advaret af distriktsdyrlægen:

“Han sagde, at han nu ikke kun holder øje med

dyrene, men også med os landmænd – om der er

nogen, der er faldet omkuld af presset“.

Den kommende tid vil vise, om det vil lykkes

landmændene i samarbejde med pengeinstitut-

terne at få rettet op på økonomien, så en bølge af

konkurser med store tab for den enkelte landmand,

pengeinstitutterne og resten af samfundet til følge

kan minimeres. n

LAnDBRUgETS gæLD, miA. KR.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Realkreditinstitutter 125 135 146 156 170 184 198 220 244 267

Pengeinstitutter 26 28 29 33 34 40 46 55 66 63

Varegæld 10 11 11 11 12 13 14 14 17 14

Privat gæld 3 3 2 2 4 4 5 5 5 4

Moms, skat mv. 2 1 1 1 1 1 1 1 2 2

i alt 165 178 189 203 220 242 263 296 334 350

Kilde: Landbrug og Fødevarer


Mentale helbredsproblemer såsom depression,

angst og stress udgør i dag en stor del af det sam-

lede sygefravær og en stigende andel af førtidspen-

sionerne. Det har store omkostninger, ikke blot for

den enkelte, men også for samfundet, der årligt

bruger 55 milliarder kroner på mennesker med psy-

kiske lidelser – heraf 90 procent til sygefravær, før-

tidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne.

En stor del af de menneskelige og økonomiske

omkostninger kan dog undgås, mener seniorforsker

fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA) Vilhelm Borg. Han har sammen med en lang

række forskere på området udgivet en hvidbog om

mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til

arbejdet bestilt af Arbejdstilsynet, der som konse-

kvens af en trepartsaftale fra 2008 mellem rege-

ringen og arbejdsmarkedets parter har fået til

opgave at vejlede virksomheder om sygefravær og

arbejdsfastholdelse.

”En kombineret arbejds- og helbredsmæssig ind-

sats fremmer en hurtigere tilbagevenden til arbejds-

pladsen, viser forskningen. Noget af det vigtigste er

at lave såkaldte arbejdsmodifikationer – en tilpas-

ning af arbejdsopgaver med henblik på at sikre til-

knytningen til arbejdspladsen og en hurtigere tilba-

gevenden på fuld tid”, siger Vilhelm Borg.

tillidsmand med til samtalenTilpasningen af arbejdsopgaver foregår i dag ved

den meget omtalte sygefraværssamtale, som alle

arbejdsgivere siden januar i år har været pålagt at

indkalde alle sygemeldte medarbejdere til inden for

de første fire uger ved længere tids sygdom.

”Den gode samtale afhænger af, hvad samtalen

består af, og måden, den bliver ført på – de ni anbe-

falinger, som vi i hvidbogen kommer med (se boks,

red.), handler jo blandt andet om, at chefen skal

uddannes i, hvad det eksempelvis vil sige at have

stress, og hvad man kan forvente af en medarbej-

der, der har stress. Men det er klart, at det er van-

skeligt i de situationer, hvor chefen eller arbejdsmil-

jøet opleves at være en medvirkende årsag til, at en

medarbejder går ned med stress”, siger Vilhelm

Borg, der mener, at det netop er i sådanne situatio-

ner, at fagbevægelsen har en stor rolle at spille.

”Fagforeningerne kunne klæde deres tillidsmænd

på i forhold til at hjælpe og støtte den sygemeldte

– eksempelvis også være med til selve samtalen.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at fag-

foreningerne sikrer sig, at det er nogle klare og

ordentlige aftaler, der kommer ud af samtalen”.

En samtale kan ikke gøre det alene. For uden den

rette behandling og en omsorgsfuld arbejdsplads er

der risiko for, at den psykiske lidelse bliver kronisk

med store konsekvenser for den enkelte og sam-

fundet til følge. Men det er svært. For psykiske

lidelser er stadig et tabuiseret område, og mange er

usikre på kollegaer med en psykisk lidelse. Det øger

risikoen for blandt andet diskrimination og mobning,

som er med til at forværre den syges situation,

mener seniorforskeren.

”Et andet problem er, at netop fordi der findes det

tabu, vil mange med psykiske lidelser forsøge at

skjule, at de har et problem – både for sig selv og

deres kollegaer. Det fører så til, at de ofte undlader

at søge behandling. Det problematiske i det er, at

Hvis sygefraværssamtaler for medarbejdere med psykiske lidelser skal munde ud i en tilbagevenden til arbejdspladsen, skal fagbevægelsen spille en større rolle omkring samtalerne,

mener seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Vilhelm Borg

fra sygeLejet tiLbage tiL jobbet

hvidbogen Skrevet af forskere fra Det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, i samarbejde med en dansk ekspertgruppe, giver ni anbefa-linger om indsatser efter en sygemelding på grund af mentale problemer.

1. Sørg for tidlig opsporing og behandling af mentale helbredsproblemer

2. Undersøg den sygemeldtes funktionsned-sættelse i relation til forskellige typer af opgaver

3. Tilpas arbejdsopgaverne

4. Koordiner indsatsen ved at inddrage alle relevante aktører

5. Vejled den sygemeldte, og skab samarbejde med arbejdspladsen om at vende tilbage til arbejde

6. Arbejd for social reintegration på arbejds-pladsen af den sygemeldte

7. Indfør en virksomhedspolitik om sygefra-vær og tilbagevenden til arbejde

8. Skab en god kultur på arbejdspladsen med åbenhed om mentale helbredsproblemer

9. Gennemfør indsatser som for eksempel sundhedsfremme og reduktion af stressfak-torer på arbejdspladsen

LæS HELE HVIDboGEN Påwww.ARbEjDSMILjoFoRSKNING.DK

Af Sabina Furbo [email protected] Foto Lisbeth Holten

sygefraVær


der faktisk findes flere behandlingsmetoder, hvor de

kan få det bedre. Omvendt vil de, der får behand-

ling, som oftest hurtigt få det bedre, og dermed

skulle man tro, at de også ville vende tilbage til

arbejdet hurtigt igen, men sådan er det ikke. Vores

teori er, at man også er nødt til at gøre noget i for-

bindelse med arbejdspladsen, netop fordi det er et

tabu. Det vil ofte afholde personen fra at vende til-

bage til arbejdet”.

Noget af det, der vil rykke allermest i forhold til

at fastholde medarbejdere med mentale helbreds-

problemer, er ifølge seniorforskeren, at virksomhe-

derne opfatter det som en værdi, at de er ansvarlige

for deres medarbejdere.

”Det skal simpelthen være en del af personale-

politikken. Inden for den finansielle sektor er Mid-

delfart Sparekasse nok det bedste eksempel. De vil

opfatte det som en del af det at udvise socialt

ansvar, at de ikke bare skaffer sig af med nogen, der

i en periode har en psykisk lidelse. Jeg vil tro, at

sådan en virksomhed er meget attraktiv for mange

potentielle medarbejdere, fordi de ved, at det er et

sted, de vil blive behandlet omsorgsfuldt“. n

fagforeningerne kunne kLæde deres

tiLLidsmænd på i forhoLd tiL at hjæLpe og

støtte den sygemeLdte – eksempeLVis også

Være med tiL seLVe samtaLen , siger ViLheLm

borg, seniorforsker Ved det nationaLe

forskningsCenter for arbejdsmiLjø.


TEmA: mOBiLiTET

den fLeksibLe medarbejderAfstanden mellem bopælen og arbejdspladsen er ikke nogen stor hindring. Mange er villige til at strække sig langt for det spændende job

Foto: Territorium


➼



tema: mobiLitet

Køer, der næsten ikke bevæger sig. Rejsende, der venter på tog

eller busser, der er aflyst eller forsinkede. Det er blevet en stor

del af det moderne menneskes liv at vente i bilkøer, ved stop-

pesteder eller på perroner. Men det gør de fleste gladelig – hvis

bare endestationen er lig med et job med faglige udfordringer.

Det mener sociolog og professor i byteori ved Institut for

Arkitektur, Design og Medieteknologi ved Aalborg Universitet

Ole B. Jensen, der blandt andet har undersøgt arbejdsrejsers

betydning i hverdagslivet.

”Arbejdet er en vigtig del af vores identitet, derfor er vi

også mere villige til at rejse, flytte eller pendle frem og tilbage

til et job, der kan sikre, at den del af vores identitet forbliver

intakt. Det kommer også til udtryk, når vi ufrivilligt bliver præ-

senteret for et job længere væk – vi vil hellere tage den lange

tur end at omdefinere, hvem vi er, og hvad vi laver, og måske

starte på ny”, siger sociologen.

Det er en påstand, der bakkes op af en mobilitetsundersø-

gelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) fra 2004, der kon-

kluderede, at det er muligt for virksomhederne at tiltrække

tilstrækkelig arbejdskraft, også fra andre egne af landet end

der, hvor virksomheden ligger, hvis virksomhederne tilbyder

attraktive job.

smertegrænsen er to timer”Der er en smertegrænse i Danmark på to timer – en time

hver vej, når det drejer sig om pendling. Skal danskerne flyttes

længere end, det kræver det en bedre og hurtigere infrastruk-

tur med flere motorveje og indsættelse af hurtigtog”, siger

Ole B. Jensen, der dog ser en ændring af danskernes opfat-

telse af afstande.

”Det er ikke ualmindeligt i dag, at folk kører en time til en

fritidsaktivitet, fordi byen en time væk har lige netop det til-

bud, som passer dem. Så både i sociale og arbejdssammen-

hænge ser vi et skift”.

Danskernes opfattelse af selve tiden, vi bruger på at pendle

frem og tilbage, har også ændret sig. Før i tiden blev det at

rejse opfattet som værende i transit. Sådan er det ikke i dag.

Tiden i bilen bruger vi til at klare hovedet – fordøje arbejdsda-

gens indtryk eller nå de sidste telefonsamtaler takket være

Bluetooth til mobilen. I de fleste toge er der i dag mulighed for

at logge på internettet, og toget er måske det transportmid-

Af Sabina Furbo [email protected]

Arbejdet er så stor en del af den enkeltes identitet, at de fleste er villige til at strække sig langt for det spændende job – også selvom det betyder to timer i transport daglig, mener sociolog og professor i byteori Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet

fLere rejser Langt for at arbejde

➼

viden om mobiLitet• Hvis man tidligere har været mobil, er sandsynligheden

for, at man også i fremtiden er mere mobil, større. Det er især helt unge og dem i aldersgruppen 30-59 år, som har en lang eller mellemlang videregående uddan-nelse, der viser mest mobilitet.

• De 30-59-årige, der bor med en partner og børn, er mindre tilbøjelige til at flytte end enlige og par uden børn.

• både den frivillige og den ufrivillige mobilitet falder, jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet. Mobi-liteten er størst blandt de yngre, men den falder hur-tigt.

• Mobiliteten afhænger af ansættelsestiden på arbejds-pladsen – altså anciennitet. både den frivillige og ufri-villige mobilitet falder kraftigt i de første 5-10 år af en ansættelsesperiode. Den frivillige mobilitet fort-sætter med at falde, men i et aftagende tempo. Deri-mod stiger den ufrivillige mobilitet efter cirka 20 år på arbejdspladsen, når arbejdstageren er i slutningen af fyrrerne.

Kilde: Mobilitetsundersøgelse 2004 fra SFI


friviLLigt fra horsens tiL koLding

Den 1. juni i år fik asfalten fra Horsens

til Kolding en ny, daglig gæst. Gitte

Husballe fra BankNordik skiftede job-

bet som privatkunderådgiver i filialen i

Horsens ud med titlen som HR-kon-

sulent i den nordiske banks nye dan-

ske hovedkvarter i Kolding. Og selv

om det betød en ny tilværelse som

pendler, var karriereskiftet helt frivil-

ligt.

”Jeg har længe drømt om at

komme til at arbejde med HR, som jeg

har beskæftiget mig med under min

uddannelse. Så da muligheden opstod,

var det bare med at slå til,” fortæller

Gitte Husballe, som har en HD i orga-

nisation og ledelse fra Handelshøjsko-

len i Århus. Hun har det fint med at

have 60 i stedet for kun 1 kilometer

til jobbet, og hun har ikke tænkt sig at

flytte.

”Det er i Horsens, jeg har mit net-

værk. Hvis jeg flyttede, skulle jeg jo

bare pendle den anden vej. Og så er

det også en nem vej at køre,” siger

Gitte Husballe og fortæller, at hun

bruger den lille time i bilen hver vej på

at høre radio eller tale i telefon med

venner eller kolleger.

”Tit tager jeg de sidste telefon-

samtaler i bilen på vej hjem. På den

måde får jeg afsluttet dagens arbejde.

For BankNordiks nye HR-konsu-

lent har det nye job til fulde levet op

til forventningerne. Hun har været en

aktiv del af opbygningen af bankens

nye supportfunktioner.

”Det er en spændende proces at

være en del af. Vi har skullet finde ud

af, hvilke funktioner, der skulle hører

til her i Kolding, hvad der skulle blive

på Færøerne, og hvad der skulle ud til

filialerne. Jeg føler, jeg har medindfly-

delse, og at jeg bliver inddraget i

beslutningerne.“

Siden Gitte Husballe startede i den

nye funktion i Kolding, har der været

brug for hendes tilstedeværelse hver

dag. Men det er meningen, at hun på

længere sigt kan arbejde hjemmefra

en gang imellem.

”Hvis jeg for eksempel har et møde

et andet sted, kan jeg arbejde hjemme

resten af dagen. Men generelt kan jeg

godt lide at pendle. Det er afslap-

pende.“ n

Gitte Husballe valgte at søge nye udfordringer i BankNordik, selvom det betød 60 kilometer til arbejde

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

gitte husbaLLe:

”det er afsLappende at pendLe”.


tema: mobiLitet

det kan du fåHar du langt til arbejde, kan du få befordringsfradrag (og-så kaldet kørselsfradrag). Det er ikke de faktiske udgifter ved transporten, der kan trækkes fra, men derimod et fra-drag beregnet efter faste satser, antal kilometer samt an-tal arbejdsdage i året. Det er uden betydning, hvilket transportmiddel du bruger, og hvis flere kører i samme bil, har hver enkelt ret til be-fordringsfradrag. Når du beregner fradraget, skal du regne med den normale transportvej ved bilkørsel, uanset hvilket transportmiddel du rent faktisk bruger. Desuden skal du regne med den sædvanlige bopæl, også hvis du for eksempel i en periode af året bor i sommerhus og derfor har længere til arbejde.

FRADRAgSSATSERnE FOR 2010 ER: De første 24 kilometer: Intet fradrag

25-100 kilometer:190 øre per kilometer

Over 100 kilometer:95 øre per kilometer

Over 100 kilometer – for visse udkantskommuner190 øre per kilometer

Ud over det normale befordringsfradrag kan du få et særligt fradrag for transport over Storebælt, hvis broen indgår i din normale transportvej mellem hjem og arbejde. bilister, der pendler over Storebæltsbroen, har et særligt fradrag på 90 kroner per passage over broen.

Kilde: www.skat.dk

➼

del, der fungerer bedst som den fysiske arbejdsplads’ forlæn-

gede arm.

tre strategierMen det er selvfølgelig ikke uden en pris. For den enkelte

handler det om at vælge en strategi for at få privat- og

arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, forklarer Ole B. Jensen:

”Der er dybest set tre strategier, som det moderne men-

neske vælger. Karrierestrategien, hvor arbejdet fylder hele

livet, og familien fravælges, familiestrategien, som er karriere-

strategiens modpol, og så den, som de fleste vælger, nemlig

kabalestrategien – en kombination af de to strategier, hvor

man eksempelvis vælger at bosætte sig tæt på den enes

arbejdsplads, mens den anden pendler frem og tilbage”.

I 1980’erne var det en stor diskussion, at hvis bare folk fik

hjemmearbejdspladser, så kunne virksomheden være placeret

hvor som helst, men det argument køber Ole B. Jensen ikke.

”For det første keder folk, der sidder alene alle ugens fem

arbejdsdage, sig gudsjammerligt. For det andet opstår der en

energi, når folk er fysisk i samme rum, der gavner kreativite-

ten og innovationen. Men det er klart, at et stykke hen ad

vejen kan arbejdet organiseres anderledes med digitale løsnin-

ger – men som en kombiløsning snarere end en totalløsning”,

siger han. n

næsten 200.000 pendLereI 2009 havde 193.868 danskere mere end 50 kilometer til arbejde. Det er en stigning på 26.373 på blot tre år. Langt de fleste langdistancependlere er mænd. 131.694 mænd flyttede sig sidste år mere end 50 kilometer for at tage på arbejde, mens kun 62.174 kvinders job lå mere end 50 kilometer væk.

(Kilde: Danmarks Statistik)

”arBejdet er en vigtig del af vores

identitet, derfor er vi også mere

villige til at rejse, flytte eller

pendle frem og tilBage til et joB,

der kan sikre, at den del af vores

identitet forBliver intakt”.

Ole B. Jensen, sociolog og professor i byteori fra Aalborg Universitet


bare jobbet kom tiL odense

"Det er da træls. Jeg ville gerne und-

være det, men jeg er villig til at betale

omkostningerne, fordi det er et spæn-

dende job, jeg har fået“.

Sådan siger senioranalytiker i Nor-

dea Jan Størup Nielsen, som var en af

de mange, som måtte bytte den

odenseanske arbejdsplads ud med en i

hovedstaden, da Nordea købte Fionia

Bank. Han er overrasket over, så hur-

tigt han har vænnet sig til at tage

toget fra Odense hver dag klokken

6.02 og være hjemme igen cirka 12

timer senere. Bortset fra om fredagen,

hvor han arbejder hjemmefra.

”Den dag betyder alt. Den betyder,

at jeg kan aflevere og hente mine børn

den ene dag om ugen, hvilket jeg ellers

ikke kan”, siger Jan Størup Nielsen og

fortæller, at han har gjort meget for at

holde fast i aftalen om en fast dag

hjemme.

”Det har været vigtigt for mig at

vænne de andre på kontoret til, at det

er sådan, det er. Jeg skal ikke spørge

om lov, det er blevet naturligt”, siger

han og tilføjer, at han til gengæld ikke

ville have flere dage væk fra arbejds-

pladsen.

”En dag om ugen er optimalt for

mig. Det sociale på arbejdspladsen er

vigtigt. Jeg vil gerne lære de andre på

kontoret at kende, og jeg føler, at jeg

går glip af en masse, hvis jeg er for

meget væk. Der kan også være en

spændende arbejdsopgave, som andre

får, hvis man er for meget væk fra det

sted, man arbejder”.

savner fleksibilitetJan Størup Nielsen har fået et spæn-

dende job i et godt fagligt miljø, hvor

der er flere udviklingsmuligheder end

før, fordi han nu er en del af et større

team end i tiden i den fynske bank.

Men han savner den fleksibilitet, han

havde, da hans arbejde lå i nærheden

af hjemmet. Til gengæld slipper han

for at arbejde om aftenen.

”Før kunne jeg gå tidligt for at

hente børn, men så kalkulerede jeg

med, at jeg skulle nå noget om afte-

nen. Det arbejde kan jeg ordne i toget”,

fortæller den fynske analytiker, som

typisk tjekker mail eller skriver mor-

genrapport, indtil han når Høje-

Taastrup, hvorefter han når at lukke

øjnene i ti minutter. Og hvis han ikke er

for udmattet, hiver han også den bær-

bare op af tasken på hjemvejen.

”I princippet er det op til mig selv.

Jeg skal ikke registrere min arbejdstid,

men har nogle bestemte arbejdsopga-

ver, jeg skal nå”, siger Jan Størup Niel-

sen, som alt i alt er godt tilfreds med

tilværelsen som pendler. Når det nu

ikke kunne være anderledes.

”Det er jo en afvejning af for og

imod. For mig er det vigtigt, at jeg er

blevet taget så godt imod, og at job-

bet er så godt. Men jeg ville da ønske,

at jobbet flyttede til Odense”. n

Jan Størup Nielsen har hurtigt vænnet sig til at pendle mellem Odense og København. Han ville gerne undvære den lange transporttid, men det spændende job er værd at rejse efter

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist Foto: Anders Brohus

jan størup nieLsen er

gLad for at haVe en hjem-

mearbejdsdag om ugen,

hVor han ikke skaL rejse

med tog meLLem odense

og københaVn.

➼


vi sætter ikke kiLometer på

Lyntoget fra Odense kan bringe dig til hovedstaden på godt en

time, mens samme kilometerafstand vil være svært at nå på

under halvanden time i Nordvestjylland – derfor giver det ikke

mening at sætte begrænsninger på, hvor mange kilometer

medarbejdere kan forventes at transportere sig selv til en

arbejdsplads.

Det er de fleste kredse i Finansforbundet og banker enige

om, viser en rundringning, som Finans har foretaget til en

række banker og kredse.

”Det handler om at tage

hensyn til den enkelte. Det

er klart, at hvis vi har en

medarbejder, der synes at

det er rart at komme tidligt

hjem hver onsdag, når

gymnasiebørnene kommer

hjem fra skole med ven-

nerne, kontra en enlig mor

med to børn og kun en

cykel til transport. Så tager

vi flere samtaler for at

overbevise den første om,

at det er en god idé at tage

imod tilbuddet om at køre længere til en ny arbejdsplads. Det

handler om, hvem man i udgangspunktet kan forvente mere

fleksibilitet af”, siger HR-chef i Nordea, Niels Gregers Hansen.

Samme holdning deler de i Danske Bank.

”Kilometer gøres op forskelligt, det kan man ikke regne

med. Vi tager det case per case. Det er jo bankens interesse,

at medarbejderne følger med, og derfor prøver vi også så vidt

som muligt at tilgodese de enkeltes forhold”, fortæller under-

direktør i HR Danske Bank Bent Jespersen.

hvad er et reelt jobtilbud?Standardoverenskomsten for finansansatte har intet selv-

stændigt afsnit, der omhandler udflytning af medarbejdere. I

de tilfælde, hvor medarbejdere bliver tilbudt job andet sted i

banken, gælder den retspraksis, der knytter sig til funktionær-

loven – i situationer med virksomhedsoverdragelser gælder

virksomhedsoverdragelsesloven. I begge tilfælde er det muligt

at påberåbe sig væsentlige vilkårsændringer, hvis medarbej-

deren ikke ønsker at rejse langt for det nye job.

Det er retspraksis, der afgør, hvad der er ”langt“ – altså

hvad tålegrænsen er. Hvis medarbejderen får medhold i, at

tålegrænsen er oversteget,

får han/hun automatisk

samme rettigheder som

opsagt af arbejdsgiveren.

Hvad der er væsentlige vil-

kårsændringer, i forhold til

hvor langt medarbejdere

skal køre frem og tilbage, er

noget, der individuelt og

konkret skal bedømmes – i

sidste ende ved en domstol

eller faglig voldgift (Se boks

om ændring af arbejdssted,

red.).

Tålegrænsen er blevet

væsentlig større over tid. En dom for over fyrre år siden

dømte, at det var en væsentlig vilkårsændring at skifte job fra

en gade til en anden gade ni minutter væk i København. Nu til

dags er der bred enighed om, at tålegrænsen er højere.

I Kreds Nordea har man ikke lavet særaftaler med banken

om rimelige afstande, når medarbejdere skal omrokeres til

en ny arbejdsplads. Men kredsen har en aftale om vilkår for

jobbortfald.

”Der har været sager, hvor vi via Funktionærloven har

påberåbt os væsentlige vilkårsændringer, og som banken har

anerkendt. Men der har også været situationer, hvor vi har

diskuteret med banken, hvad et reelt jobtilbud er. Eksempelvis

hvis en medarbejdere får tilbudt et job to timer væk, så mener

Både banker og kredse er enige om, at det ikke er kilometerne, det handler om, men den enkelte medarbejders situation og mulighed for fleksibilitet, når arbejdspladser flytter langt væk


tema: mobiLitet

”Hvis arBejdsgiveren formåede

at tænke mere i de nye digitale

løsninger, eksempelvis en sikring af

systemer, lige meget Hvor i verden de

Befandt sig, ville det være med til at

rykke på den tankegang, at alt skal

foregå fysisk på en arBejdsplads“

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

➼


vi, at der nærmere er tale om et job bortfald end et reelt job-

tilbud, og at medarbejdere derfor har ret til den godtgørelse

med mere, der hører til, når et job bortfalder, hvilket er mere

end ved en væsentlig vilkårsændring – det er banken ikke altid

enig i”, fortæller kredsformand i Kreds Nordea, Majbritt Garbul

Tobberup, der oplever at medlemmerne i Kreds Nordea som

regel er meget villige til at lade sig flytte, men at det kan være

svært for den enkelte at få alle ender til at mødes.

I Spar Nord Kreds har man som den eneste kreds i Finans-

forbundet lavet en lokalaftale med Spar Nord om, at der skal

skelnes mellem nærområde og fjernområde, hvis banken får

brug for at bruge en medarbejder i en anden afdeling. Nær-

området, som er defineret ved en radius af 25 kilometer fra

den nuværende arbejdsplads, skal ske med en måneds varsel,

hvis det er længere væk, op til en radius af 60 kilometer af

den nuværende arbejdsplads, skal det ske med seks måneders

varsel. Mertransporten i varslingsperioden bliver godtgjort af

banken. Ydermere står der i aftalen, at det skal tilstræbes, at

transporttiden ikke overstiger en time per vej fra bopælen.

”Hovedreglen er, at der ikke er nogen, der kan tvinges til at

arbejde længere væk end fjernområdet. Vi har lavet aftalen,

fordi vi gerne vil begrænse generne, som vores medlemmer

får, hvis jobbet flytter længere væk”, lyder forklaringen fra

kredsformand Ole Skov.

tænke i alternative løsningerForbundsformand i Finansforbundet Kent Petersen har ingen

planer om at kræve klarere retningslinjer i Standardoverens-

komsten for medarbejdere, der skal flytte job af den ene eller

anden grund. Til gengæld så han gerne, at arbejdsgiverne i

højere grad tænkte i alternative løsninger, når arbejdspladser

skal centraliseres, nedlægges eller forflyttes.

”Det er en given ting i samfundet i dag, at arbejdspladser

skal effektiviseres, og vi som lønmodtagere i fremtiden skal

tænke mere globalt end hidtil. Spørgsmålet er så, om effekti-

viseringen kun kan ske ved at tænke i geografiske placeringer.

Hvis arbejdsgiveren formåede at tænke mere i de nye digitale

løsninger, eksempelvis en sikring af systemer, lige meget hvor

i verden de befandt sig, ville det være med til at rykke på den

tankegang, at alt skal foregå fysisk på en arbejdsplads”, siger

Kent Petersen, der mener, at det i sidste ende bliver nødven-

digt for virksomhederne at tænke på andet end arbejdets

organisering, ud fra hvor arbejdskraften geografisk er place-

ret.

”Demografien viser, at vi om fem til ti år vil mangle arbejds-

kraft. Derfor er det nødvendigt, at arbejdsgiveren optimerer

tilgangen til arbejdskraften – og her er nye digitale løsninger

vejen frem”. n

ændring af arbejdssted Det er medarbejderens ansættelseskontrakt, eventuel stil-lingsbeskrivelse og bestemmelser i overenskomsten, lokale aftaler med videre, der fastlægger ansættelsesvilkårene og er udgangspunktet for en bedømmelse af eventuelle ændringer.

Hvor langt medarbejderen skal tåle at blive flyttet uden at kunne kræve sit individuelle opsigelsesvarsel, har været genstand for mange retsafgørelser. Det afgørende er ikke så meget afstanden, men derimod den tid, som medarbej-deren dagligt skal bruge på ekstra transport mellem hjem og arbejde.

Du kan altid kontakte Team Rådgivning i Finansforbundet og få vejledning.

Desuden kan samarbejdsudvalget have fastlagt principper for disse arbejdsvilkår.

Læs mere finansforbundet.dk under Løn & ar-bejde (ændrede ViLkår).

➼



50 fLytter friviLLigt job

tema: mobiLitet

Centralisering af it-opgaver i banksektoren har i de senere år

betydet, at mange it-medarbejdere har skullet køre længere

til og fra arbejde. Sidste skud på den stamme er overdragelsen

af 370 it-medarbejdere fra Jyske Banks JN-Data i Silkeborg til

Bankdata i Fredericia.

Selvom selve overdragelsen reelt først sker i 2012, har

Jyske Bank i samarbejde med Bankdata lavet de indledende

øvelser for at sikre en så glat overdragelse som muligt. Det

betyder, at 50 ud af de 370 medarbejdere frivilligt har ønsket

fremover at tage turen til Fredericia. Godt 100 medarbejdere

bevarer deres nuværende arbejdsplads, men skifter blot

arbejdsgiver, da en del af Bankdatas udviklingsopgaver i frem-

tiden skal udføres i Silkeborg.

Derudover bliver der plads til cirka 100 i Jyske Banks egen

it-udviklingsafdeling. Der vil ikke blive fyringer, men en del vil

af naturlige årsager, såsom pension, fratræde inden 2012.

For mange af medarbejderne vil det i det næste par år

betyde, at de vil have dage, hvor de skal køre frem og tilbage

mellem Silkeborg og Fredericia – dels for at hjælpe med indfø-

relsen i Bankdata, dels for at blive omskolet – en transporttid,

der bliver betalt af banken i overdragelsesperioden.

”Det er enormt vigtigt, at medarbejderne får tid til at for-

døje forandringerne. Det er for manges vedkommende en

kæmpe omvæltning. Men må ikke glemme, at der jo er tale

om en tvungen forandring, og det er et chok for mange. Men

får du tid til at bearbejde det, så vil chokket gå over, og de

fleste vil være i stand til at træffe en rationel beslutning”, siger

formand for Jyske Bank Kreds Haggai Kunisch, der mener, at

Jyske Bank indtil videre har håndteret processen på en rimelig

måde.

”Der vil altid være medarbejdere, der ikke har fået deres

ønske tilgodeset, men ud fra de muligheder, der var, har det

været en løsning, som de fleste kan leve med”.

prøveperiodeAt omrokere 370 medarbejdere er et stort puslespil, som kun

kan lade sig gøre, hvis alle parter udviser smidighed, mener

afdelingsdirektør for HR i Jyske Bank Karsten Seeberg.

”Og det har der været i den her situation. En del af dem,

der har valgt at tage turen til Fredericia nu, kørte rent faktisk

fra Vejle førhen, så for dem var det geografisk set en fordel.

Ellers er det en del af de unge, der har syntes, at det her kunne

være en alle tiders mulighed for at prøve noget nyt”.

Det har dog været sværere for en del af de ældre medar-

bejdere, men selvom det var et chok at få at vide, at deres

arbejdsplads gennem mange år skulle skiftes ud, så har en del

ventet og set, hvad der ville ske. Kun to medarbejdere har,

siden banken fremlagde nyheden, valgt at søge nye græs-

gange.

”For en dels vedkommende bliver der nu en prøveperiode,

hvorefter de kan træffe den endelige beslutning om, hvorvidt

de vil tage den daglige tur frem og tilbage. Erfaringen er, at

mange rent faktisk får noget positivt ud af situationen, når

først chokket har lagt sig”. n

➼

Overdragelsen af 370 it-medarbejdere fra Jyske Banks JN-Data i Silkeborg til Bankdata i Fredericia er et geografisk puslespil, som indtil videre er håndteret på en rimelig måde

Mandag d. 10. januar kl. 9.00 – 12.00 FinansForbundet, applebys plads 5, 1411 København Karrangementet starter med morgenbuffet mellem kl. 9.00 – 9.30.

arrangementet er gratis og åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med.

Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest d. 6. januar på www.finansforbundet.dk/akademiker

debatmøde for akademikere nyTårsTeMa

vil du være stærkt klædt på til det nye år, så tilmeld dig Finansforbundets debatmøde om økonomisk vækst. Finansforbundet skyder det nye år i gang med et arrangement, der giver dig alle værktøjerne til at tage den økonomiske temperatur i danmark og i udlandet. vores top-gæster leverer skarpe analyser af forventnin-gerne til økonomisk vækst i 2011.

deutsche banks topøkonom Torsten sløk er på lynvisit i danmark og vil give sin vurdering af den globale økono-mi i det nye år. torsten sløk er en af de højest placerede

danskere i den internationale finansverden og blev for nylig kåret som en af de mest indflydelsesrige økonomer på Wall street.

Fra den nationale vinkel giver cheføkonom i nordea Helge Petersen og direktør i arbejderbevægelsens erhvervsråd lars andersen hver deres syn på dansk økonomi. de kommer med deres bud på udviklingen i økonomien herhjemme og betydningen for danskernes pengepung.

øKonomisK væKst?vi stiller skarpt på 2011


glOBalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

g20-møde var en fuser

G20 blev i starten af den finansielle krise udråbt

til det højtbesungne forum, der kunne løse ver-

dens problemer. Her skulle verdens store økono-

mier, der tegner sig for i alt 80 procent af ver-

dens bruttonationalprodukt, sammen sætte sig

ned og finde ud af, hvor der skulle reguleres og

strammes, så verden undgik fremtidige finan-

sielle nedsmeltninger, og hvor der skulle løses op,

så der kom gang i den økonomiske vækst.

Midt i november mødtes de igen i Seoul i Syd-

korea. Mødestedet var bemærkelsesværdigt,

idet det var første gang, at de 20 mødtes uden

for et af verdens vestlige lande. Men det var

snart sagt det eneste bemærkelsesværdige.

Det, der kunne have været et møde, der

havde formuleret en ny globalt gældende regul-

ering af banker, som diskuterede globalt samar-

bejde baseret på vækstfremmende strukturre-

former, økonomiske stimuli og langsigtede insti-

tutionelle ændringer i det globale monetære

system, endte i en sløv sluterklæring, der slog

fast, at ”verdensøkonomien fortsat er truet”, og

at ”en ukoordineret politik vil lede til et dårligere

resultat for alle”.

hvem bLiver deutsChe banks kronprins?

Aviserne er allerede begyndt at gætte på, hvem

der bliver Josef Ackermanns efterfølger som

direktør for Deutsche Bank.

Efter otte år i jobbet bliver Ackermann af

mange anset for at være en af de mest succes-

fulde og længst tjenende bankdirektører i verden.

Sidste år blev hans ansættelse forlænget til for-

året 2013, fordi man dengang ikke var i stand til

at pege på en oplagt efterfølger. Men nu fortæller

Ackermann, at han er langt inde i planlægningen

af generationsskiftet, og investorer hæfter sig

ved, at han ikke har sat mål for driften, der går ud

over 2011.

De to mest oplagte kandidater er ifølge en ar-

tikel i Financial Times Anshu Jain og Stefan Krause.

Anshu Jain er den meget succesfulde chef for

bankens London-baserede investmentbank, der

sidste år genererede 80 procent af Deutsche

Banks overskud.

Stefan Krause er bankens ikke-bankuddanne-

de finansdirektør, der kom til Deutsche Bank fra

BMW for blot to år siden, og som allerede har

været involveret i flere overtagelser af andre

banker.

håbet svinder for irLand

Alle Irlands forsøg på at ride stormen af og red-

de sig ud af den finansielle krise ser ud til at

være mislykkedes. Siden september 2008,

hvor regeringen lovede at garantere for ban-

kerne, har man udskiftet både den øverste an-

svarlige for de regulerende myndigheder og

direktøren for nationalbanken.

Men lige meget har det hjulpet. Nu frygter

flere, at landet vil krakke, hvis ikke EU i løbet af

de næste måneder kommer med en hjælpende

hånd.

Midt i november faldt prisen på de irske

bankaktier dramatisk, og centralbankdirektør

Patrick Honohan luftede håb om, at udenland-

ske banker ville kaste en livline ud til de skran-

tende irske kolleger, efter at prisen på lån steg

til nye rekordhøjder.

Der er dog ikke meget håb om, at andre

europæiske banker vil træde til. Selvom de irske

banker er billige, vurderer analytikere ikke, at

selv de mest aggressive banker vil kaste sig ud i

eventyret. Eneste sandsynlige interessenter

kunne være canadiske eller kinesiske banker.

verden står energi-mæssigt over for en usikkerhed uden fortil-fældeNobuo Tanaka, direktør for Det Internationale Energi Agentur i forbindelse med offentliggørelsen af den år-lige statusrapport om verdens energitilstand.


Historier om griske bankfolk, der kun tænker på egen gevinst og bonus, har der været mange af på det sidste. Historien om filialbestyreren Katharina R. fra Rhinlandet er en helt anden fortælling. En fortælling om en kvinde, der havde hjertet på rette sted, men hvis godhed førte hende ud i millionsvindel

rhinLandets robin hood

Gennem mere end seks år hjalp filialbestyrer Katha-

rina R. kunder i knibe ved midlertidigt at overføre

penge til deres konti fra kunder, der var ved muffen

og havde deres på det tørre. Hun tog simpelthen fra

de rige og gav til de fattige.

Tyske Der Spiegel fortæller nu historien om

bankverdenens Robin Hood, der i fjor blev dømt til

22 måneders fængsel ved retten i Bonn.

Når den enlige mor havde overtrukket sin konto

allerede midt i måneden, og lejen og datterens klas-

serejse skulle betales, inden lønnen næste gang gik

ind på kontoen, kunne hun opleve, at der pludselig

stod 2.500 euro på kontoen. Ligesådan når byens

lille transportfirma skulle have repareret sin eneste

lastbil, eller når den studerende ikke kunne betale et

afdrag. Vupti. Pludselig stod der 500 eller 100 euro

på kontoen. Kort sagt oplevede byens borgere, at

der pludselig var hjælp, når nøden var størst. Når

konkursen truede, når gælden var vokset ud af kon-

trol, eller når et afdrag ikke kunne betales.

Katharina R. sørgede for at tilbageføre pengene,

når krisen var redet af, men da hun havde overvun-

det den første barriere, gik det hurtigt, og det var

lettere og lettere for hende at overskride grænser

og kompetencer. Efterhånden havde hun startet en

hel karrusel, som det var svært at overskue. Hun

nåede at fifle 8,5 millioner euro fra rige kunders

konti til dem med røven i vandskorpen. Kun 6 millio-

ner euro kunne hun føre tilbage.

Hvordan kom du så langt ud, spurgte dommeren?

”Jeg havde medlidenhed. Så enkelt er det”, sva-

rede den nydelige gråhårede, spadsererdragtklædte

Katharina R. i retten.

Nogle af de begunstigede kunder gjorde sig slet

ikke tanker om, hvor de dejlige penge pludselig kom

fra, fordi de var så langt ude, at de overhovedet ikke

bekymrede sig om noget. Andre troede, at banken

havde en særlig fond til at hjælpe kritiske tilfælde.

Og så var der de snu, der havde regnet ud, hvem der

stod bag, og som udnyttede hendes manglende

evne til at sige nej. Som fx chefen for det lokale

byggefirma, der gang på gang klynkede over ude-

stående fordringer, risikoen for at måtte fyre med-

arbejdere eller for at måtte sige nej til nye opgaver.

Katharina R. sørgede for at overføre pengene

kort før den 15. i hver måned, lige før overtræksli-

sterne blev tjekket i bankcentralen. Som regel nåede

hun at tilbageføre pengene. Det gik i mange år, lige

til en nøjeregnende pensioneret jurist gav sig til at

regne efter på rentetilskrivningerne på sin 150.000

euro store pensionsopsparing. Pensionisten blev

afvist med sin klage flere gange, men til sidst måtte

hovedsædet gå kontoen efter i sømmene, og svind-

len blev opdaget.

Mens det stod på, var Katharina R. en utroligt

elsket filialbestyrer i den lille by med 1.900 indbyg-

gere, hvis navn retten har holdt hemmelig. Hun blev

inviteret til familiefester og fik blomster til sin fød-

selsdag. Ironisk nok var det en enke efter en af dem,

Katharina R. havde hjulpet, som stævnede den tidli-

gere filialbestyrer. Enken ville ikke betale pengene

tilbage, efter svindlen var kommet frem, skønt hun i

mellemtiden havde fået en formue. I stedet hev hun

Katharina R. i retten, og den efterfølgende dom var

et resultat heraf. /ET


Hygge

I mødelokalet byder Sydbank på kaffe. Hvide, stil-

rene kopper med matchende underkop er sat frem

på bordet.

Bjarne Anker Lassen ville have valgt bankens

krus. Men nu er det ikke afdelingslederen for privat-

kunder, der har dækket op. Det har sekretariats-

medarbejder Uta Hansen stået for.

Det valgte stel afholder ikke Bjarne Anker Lassen

fra at tage en kop kaffe denne dag, hvor Finans er

rejst over grænsen til Tyskland for at besøge Syd-

banks filial i hjertet af Flensborg. Men forskellen på

de to ansattes foretrukne kaffestel symboliserer på

sin egen stille facon den kulturforskel, som dagligt

opstår i den imponerende og danskprægede rød-

stensbygning, som de godt 50 ansatte sidste år

indtog på Rathausplatz.

”Til kundemøder vælger jeg helt bevidst et krus,

fordi det ikke skal være så stift, det må gerne være

lidt uhøjtideligt”, siger Bjarne Anker Lassen.

Han er født og opvokset i Danmark med 20 års

erfaring fra banker nord for grænsen, mens Uta

Hansen godt nok tilhører det danske mindretal, men

altid har boet i Tyskland.

ikke ligesom de andre bankerHer sørger man for at ankomme til banken i sin fine

Mercedes-Benz, mens man i Danmark måske netop

vælger at lade den stå i garagen, når man har møde

med sin bank.

”Når jeg stiller et krus frem til et kundemøde, får

kunderne en ahaoplevelse. De synes, det er hygge-

ligt og uhøjtideligt”, fortæller Bjarne Anker Lassen.

”Og hvis vi skal agere hernede, skal vi gøre noget

andet, end de andre banker gør”, tilføjer Poul Weh-

meyer, der er afdelingsleder i Private Banking, og

som ligesom Bjarne Anker Lassen er en af de

omkring ti ansatte, der dagligt passerer den nu

usynlige grænse mellem Danmark og Tyskland for at

komme på arbejde.

For ”hyggeligt” og ”uhøjtideligt” er ikke just de

ord, der ifølge Bjarne Anker Lassen og Poul Wehme-

yer karakteriserer tyske banker.

”Mange kunder oplever tyske pengeinstitutter

som komplicerede og stive, og kunderne får et chok,

når de kommer ind til os med en forespørgsel og får

at vide, at de vil få svar senest 48 timer senere, og

indimellem samme eftermiddag. Hos os skal en sag

ikke forbi så mange led for at blive godkendt”, siger

Bjarne Anker Lassen.

den tyske høflighed er intaktMen der er alligevel en grænse for, hvor meget

uhøjtidelighed og hygge Sydbank vil sprede blandt

sine tyske kunder. Det viser den blå plakat med

Sydbanks motto, der møder bankens kunder ved

indgangen på Rathausplatz.

Her står ikke ”Hvad kan vi gøre for dig?”, men

De husker at sige ”Sie” til kunderne, men ellers er det gamle danske dyder, der har været opskriften på succes for Sydbank i Flensborg. En bank, der har skullet jonglere imellem de forskelle, der findes mellem den danske og den tyske bankkultur

arbejdspLadsen

muss sein!

Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist Foto: Anders Brohus


fakta om sydbank:

› Stiftet i 1970 som en fusion af Haderslev bank, Den Nordslesvigske Folkebank, Tønder Landmandsbank, Graasten bank og Folkebanken for Als og Sundeved

› 17 danske regioner

› 110 afdelinger i Danmark, tre i Tyskland samt en datterbank i Schweiz

› Cirka 2.500 ansatte

› Cirka 375.000 kunder

› Cirka 150.000 aktionærer

bjarne anker Lassen og

pouL Wehmeyer har Været med

tiL at bringe den danske hygge

ind i den tyske fiLiaL

”Hvad kan vi gøre for Dem?” – ”Was können wir für

Sie tun?”.

”Det er stadig en del af den tyske sprogkultur, at

det er uhøfligt at sige ’du’. Så uanset set hvor godt

et forhold vi har til vores kunder, er vi på ’Sie’. Men

det forhindrer mig ikke i at fortælle vittigheder og

tale med kunden om hans sejlbåd”, fortæller Bjarne

Anker Lassen, der lærte det tyske sprog, da han

som barn i sønderjyske Rødekro så Sesamstrasse på

de tyske tv-kanaler.

Både tyske og danske gloser med karakteristisk

accent flyver rundt i luften i den 3.000 kvadratme-

ter store bygning. Det er ikke et krav, at man taler

begge sprog for at blive ansat, men man skal have

et ønske om at lære det sprog, man ikke behersker.

Så alle ansatte kan kommunikere med danske og

tyske kunder – ud over det ”Mojn”, som her i græn-

selandet er universelt, og som er den formelle vel-

komsthilsen, når kunder træder ind i Sydbank-filia-

len i Flensborg.

kræver selvstændige medarbejdereNye medarbejdere med tyske rødder bliver derfor

sendt nordpå til Danmark på intensivt danskkursus,

hvis de ikke taler dansk.

Tilstedeværelsen af to nationaliteter på de tre

etager i Flensborg betyder, at banken ikke kun ople-

ver kulturforskelle mellem ansatte og kunder, men

➼


arbejdspLadsen

Fem år er gået, siden Sydbank vedtog at ændre status fra underleverandør til Sydbank Danmark og til at blive

lokalbank i Slesvig-Holsten og Hamborg med fem millioner indbyggere.

Og direktøren for Sydbank Tyskland er svært tilfreds.

”For ti år siden var to tredjedele af kunderne i Flensborg-filialen kunder fra Sydbank Danmark med et ærinde

i Tyskland. Nu er to tredjedele lokalbank-kunder. Og i den periode er volumen femdoblet“, siger Kim Møller

Nielsen.

Der er blevet bejlet til erhvervsvirksomheder for 10-500 ansatte, og det nye regionskontor banede vejen,

fordi arbejdet med at bygge den imponerende 3.000 kvadratmeter store filial havde skabt opmærksomhed

ikke mindst via sin placering i et af byens største trafikale knudepunkter.

”Nysgerrigheden var skabt via det byggeri. Folk kunne se, at ’det går da vist godt for Sydbank’”.

Og at det modsatte er tilfældet for konkurrenten Nord-Ostsee Sparkasse, har Sydbank også været begun-

stiget af. Kim Møller Nielsen kan ikke forestille sig flere filialer i Tyskland de næste fem år, men salgskontorer er

en mulighed.

”Vi har investeringskunder i hele Tyskland, og næste skridt kunne være at åbne 2-3 salgskontorer i store

tyske byer. Det er dog ikke noget, vi har endelig besluttet endnu”, siger han. n

➼

direktøren for sydbank tyskLand,

kim møLLer nieLsen, ser store muLigheder

for sydbank i tyskLand.

et hit syd for grænsen”Det er i al beskedenhed gået ganske fornuftigt“, siger Kim Møller Nielsen

også internt. Der bliver sagt ”du” medarbejderne

imellem, hvilket ikke er normalt i den tyske bank-

verden, og det flade hierarki kendt fra den danske

bankverden giver udfordringer.

”De tyske medarbejdere er meget autoritets-

tro og har meget stor respekt for deres chef. Når

de tyske medarbejdere har en kunde, der vil låne

50.000 euro til et hus, kommer de til mig som

chef og spørger: ’Kan de det?’ Men så plejer jeg

at spørge ’hvad mener du selv?’. Jeg vil gerne

have, at de selv tænker, selv tager stilling og

siger: ’Jeg kan stå inde for Frau Schultz’”, fortæl-

ler Bjarne Anker Lassen.

”Der er ingen tvivl om, at de har det i sig, men

at stå på egne ben kan være en mental udfor-

dring, og derfor skal de fleste vænne sig til det –

og de har helt sikkert oplevet mig som irrite-

rende”, smiler han.

De ansatte skal også være indstillet på, at det

daglige arbejde i Sydbanks tyske afdelinger er

anderledes end det, deres kolleger fra filialerne i

Danmark beskæftiger sig med.

”Sydbank er en af de største banker i Dan-

mark, så mange ting er centraliseret. Det er lige

fra produktudvikling til lønudbetaling til de

ansatte og kontakt til myndigheder, men det

apparat kan vi ikke trække på hernede, fordi vi er

underlagt de tyske love, som ofte adskiller sig fra

de danske”, siger Poul Wehmeyer.

Og det har betydning i relation til både kunder

og ansatte. Der er andre regler for opsparing til

pension. Bjarne Anker Lassen skal som chef for

otte ansatte tage højde for andre barselsregler og

en arbejdsuge på 39 timer, og Poul Wehmeyer

må ikke som i Danmark bånde de samtaler, han

har med investeringskunder. Det kræver en

skriftlig tilladelse fra kunden.

”Arbejdet hernede er ikke så struktureret, men

det gør det sjovt og spændende, at man selv skal

ind over mange opgaver, som andre tager sig af

hjemme i Danmark”, siger han.

Både Poul Wehmeyer og Bjarne Anker Lassen

er blevet boende i Danmark.

Begge vil de bevare de danske rettigheder i

forhold til den sociale sikring og har ikke ønsket at

flytte sig selv og familien væk fra det danske net-

værk.

”Det kan selv en billig bil ikke hamle op med”,

som Poul Wehmeyer siger det. n

fakta om sydbank i tyskLand: › I Flensborg siden 1984

› I Hamborg siden 1985

› I Kiel siden 2007

› Cirka 80 medarbejdere i Tyskland (heraf cirka 50 i Flensborg)

› 3.000 kvadratmeter nyt regions-hovedkontor i Flensborg i 2009

› Cirka 11.000 kunder (cirka 6.000 privat-kunder, cirka. 2.500 erhvervskunder og cirka 2.500 Private bankingkunder)


Bladrer man i Sparekassen for København og Omegns gamle

protokoller, åbenbarer der sig en fortælling om en institution,

som år efter år gav penge til veldædige formål, som det kaldtes

dengang. Et tilfældigt dyk ned i regnskabsåret 1882/83 viser,

at 14.900 kroner blev givet væk. Modtagerne var mangear-

tede, her et udvalg: Belønnings- og Forsørgelsesforeningen for

Tyender fik det år 2.000 kroner, Alderdomsfriboliger 200,

Opdragelsesanstalten på Flakkebjerg 200, Arbejdsstuerne for

Børn på Christianshavn 300, Distriktssygeplejeforeningen 200,

Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole 400, For-

eningen til Fremme af Blindes Selvvirksomhed 400, Foreningen

Fattiges Juleglæde 100, Det Tekniske Selskabs Skole 1.200,

Børnehjemmet på Vodrofsvej 400. Det var således i høj grad

sociale formål, pengene blev givet til, men også uddannelses-

institutioner.

Det var ikke bare Københavns Sparekasse, som var en god

giver. Det er en historie, som er fælles for alle sparekasser i

Danmark indtil 1975. Et andet typisk eksempel er Holstebro og

Omegns Spare- og Laanekasse. Dennes filantropiske ydelser

beløb sig gennem 1800-tallet til 3.000 kroner om året.

Eksempler på typiske modtagere er Ringkøbing Amts Land-

økonomiske Selskab, Hedelandboforeningen, diverse plantager,

Sygeplejeforeningen, Holstebro Handelsskole og tekniske skole,

Biavlens fremme, Æggehandelen i Holstebro og Omegn, Hede-

selskabet, Fængselshjælpen, flere friskoler samt mange andre.

Det var altså i højere grad landbrugsnyttige formål end hos

søstersparekassen i hovedstaden. Men også sociale institutioner

har fået pengegaver, ligesom mange privatpersoner gjorde det.

For eksempel nødlidende enker eller nogle af byens sønner,

der drog til København for at studere.

At give en væsentlig sum af overskuddet væk var en del af

sparekassernes oprindelige dna. I et fattigt og liberalt

1800-tals-Danmark uden velfærdssamfund, som vi kender det,

måtte civilsamfundet træde til og løfte blandt andet via spare-

kasserne.

Sparekassernes virke i 1800-tallet drejede sig således ikke

om at tjene penge. I fokus var kunden og dennes mulighed for

selvopretholdelse i tilværelsen.

Man holdt den ideologiske fane højt, og lokale ildsjæle arbej-

dede hårdt for, at sparekassen kunne løfte almuens levevilkår.

Indlånsrenten holdtes derfor så høj som mulig, og udlånsrenten

så lav som mulig.

Imidlertid kunne nogle sparekasser indimellem blive lidt for

rundhåndede, ligesom man debatterede grænsen for, hvad man

som sparekasse overhovedet kunne støtte. For eksempel disku-

terede man i Centralforeningen for jyske Sparekasser i 1886

rimeligheden i en sparekasses donation på 100 kroner til en

lokal riffelforening. Der var bred enighed om, at det ikke var et

veldædigt formål.

Det blev også diskuteret, hvor meget man skulle give væk af

årets overskud. Sparekasseinspektøren måtte i 1880’erne

sætte en snor i sparekassernes uddeling af midler. Maksimum to

procent af overskuddet kunne uddeles. Resten skulle i reserve-

fonden.

Lovgivningen skrinlagde de sidste rester af den såkaldte spa-

rekasseånd i 1975 og 1989. Samfundsudviklingen overflødig-

gjorde sparekassernes oprindelige motivation. Der bliver dog

stadig givet penge til gode formål, men ikke i samme ånd som

tidligere. Et interessant regnestykke kunne være at beregne,

hvor mange penge sparekasserne i dag skal give væk af det

årlige overskud, hvis de som tidligere skal forære to procent

væk. n

Et helt grundlæggende element i sparekassernes 200-årige historie er deres filantropiske virke. Men gjorde de det af et godt hjerte, eller tænkte man i sidste ende mere på bundlinjen?

en gLad giver

bankhistorie

arK

ivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum


god kemi med udLændinge

Når man træder ind på ITC Infotechs campus i Ban-

galore, Indien, er det som at træde ind i en grøn

have. De mørkerøde bygninger er smukt renoveret,

og her er ikke skyggen af en glas/stål-kontorbyg-

ning, som normalt kendetegner it-arbejdspladser.

Det har sin forklaring.

ITC er Indiens store gamle tobaksfirma, Imperial

Tobacco Company, der stadigvæk laver cigaretter,

men blot et andet sted. De gamle tobakshaller og

siloer er indrettet til de cirka 3.000 it-folk, der

arbejder her. Det friske, grønne og indbydende miljø

var årsag til, at New York Times for nogle år tilbage

skrev en artikel om ITC’s campus. Blandt de 3.000,

der har deres daglige gang her, er 31-årige Sudhin-

dra Balaji. Han er Solution Architect i Danske Banks

it-afdeling, der beskæftiger 480 medarbejdere her.

Sudhindra tager smilende imod og byder på kaffe

og vand denne fugtige eftermiddag. Det er dagen

før den store hinduistiske lysfest, Diwali, der er en

slags blanding af jule- og nytårsaften i Indien.

”Jeg elsker ITC, fordi de tager sig af dig. Her er

stor frihed, og du får lov til at lave det, du gerne vil.

Her er stor mulighed for udvikling, og det er let at

prøve noget nyt. Du får støtte til dine idéer, og for

mig har ITC det bedste arbejdsmiljø i Indien”, siger

Sudhindra.

Han er uddannet Infotech Engineer og kom til ITC

i 2001, og han har arbejdet for Danske Bank siden

2006.

samarbejde på tværs af nationaliteterAt det er Danske Bank, han og kollegerne arbejder

for, ses blandt andet på de ure, der afslører, at dagen

er fire en halv time længere henne i Indien end i

Danmark. Det åbne kontorlandskab har plads til rig-

tig mange i samme rum, og de enkelte arbejdsplad-

ser er adskilt af lave, flytbare skillevægge.

Det er ikke umiddelbart til at se, hvor mange der

er på arbejde, og der er forbavsende stille i det store

rum. Måske fordi det er sidst på eftermiddagen.

Sudhindra har været i udlandet og Danmark flere

gange, blandt andet i 2006, hvor han lærte om

Danmark og Danske Banks systemer der.

”Vi var primært i Danmark for at lære og få en

viden, som vi har kunnet give videre her”, fortæller

Sudhindra.

I hans aktuelle projekt er de 12-14 folk. Nogle er

fra Danmark, en fra Frankrig, en fra Pakistan, og

resten fra Indien

”Jeg kan godt lide at arbejde med forskellige

nationaliteter, fordi det giver en god kemi. Projek-

terne starter altid fra Danmark, og vi bliver så en del

af dem. Min rolle er som Solution Architect at binde

Sudhindra Balaji, it-udvikler og en af de 480 medarbejdere hos ITC i Bangalore, som arbejder for Danske Bank, elsker det faglige samarbejde mellem it-folk med forskellige nationaliteter

Tekst og foto: Per Vinther, freelancejournalist

outsourCing

da jeg begyndte at samarbejde med

danskerne, føLte jeg mig LigeVærdig,

siger sudhindra baLaji

fakta itC

ITC Infotech er en af Indiens hurtigst voksende it-virksomheder. ITC leverer it-løsninger for en lang række virksom-heder i USA og Europa inden for finans, forsikring, industri, rejsebranchen, medier og transport.

Hovedsædet er beliggende i bangalore i Indien, hvor cirka 3.000 it-folk er beskæftiget.


business og det tekniske sammen. Den samlede løs-

ning er mit ansvar, jeg får systemer til at spille sam-

men og får det ind i produktion”.

Han arbejder i gennemsnit 40 timer om ugen,

fem dage. Lønningerne i ITC er generelt lidt over

markedsniveau, og Sudhindra får cirka en tredjedel

af, hvad en tilsvarende dansk it-udvikler får i Dan-

mark. For ham er det en god løn.

teamspiritHan viser gerne rundt i hele afdelingen og på cam-

pus, og stemningen er både afslappet og åben. Her

er mange mænd, men enkelte kvinder bryder det

samlede billede af blå eller lyse skjorter. Selv om en

restriktiv rygepolitik vel er standard i hele verden, er

det naturligt nok her, i det gamle hæderkronede

tobaksfirma, tilladt at ryge udendørs på campus.

Sudhindra fremhæver den gode teamspirit på

ITC og i Danske Bank.

”Da jeg begyndte at samarbejde med dan-

skerne, følte jeg mig ligeværdig, og for mig er der

ingen forskel på, om du er inder eller dansker. Vores

opgaver giver et ejerskab til dem, og vi er medfor-

mulerende på de forskellige projekter. Her på cam-

pus arbejder næsten 3.000, og det giver fælles-

skab, fordi vi mødes meget på tværs. Vi deler viden

og er altid i kontakt med de andre afdelinger. Her er

også mange tilbud om uddannelse, og det er en del

af ITC’s politik”.

Han kommunikerer meget med Danmark, nogle

gange hver halve time. Enten på ip-telefoni eller

videotelefon.

“I don’t feel the distance”, lyder det.

at forstå indienEn af de danske chefer i Bangalore er Linda Olsen.

Om hende siger han:

”Hun er ikke en almindelig boss. Man går lige ind

på hendes kontor, og hun er altid parat til at snakke.

Very nice. Hun forstår vores kultur, og det betyder

meget for os. Mange kunder udefra forstår ikke altid

Indien”.

Sætter man sig som udenlandsk kunde ind i

indisk kultur, er der til gengæld mange fordele.

”Indien har den fordel, at man let kan finde en

model, der virker, fordi de er afprøvede. Desuden er

tingene meget fleksible i Indien”, pointerer Sudhin-

dra Balaji.

For ham er der ingen forskel på danske og indiske

it-folk:

“People is people, no difference. Det tager kun

et par uger at lære hinanden at kende ved ’come

together’-arrangementer. For eksempel lavede vi

mad sammen i København, og vi var også i Tivoli

sammen. Danske Bank har ’Department Days’ med

danske aktiviteter, hvor vi legede, spillede og drak

øl. Og talte meget sammen. Familierne i Danmark og

Indien vil jo i virkeligheden det samme: skabe en til-

værelse for sig selv, familien og børnene”, under-

streger Sudhindra.

Han har venner i Danmark, som han ser privat og

ofte snakker med.

Hans drøm for fremtiden er at blive it-chefarki-

tekt for en organisation, for eksempel en bank.

”Jeg vil gerne være en aktiv del af projektet og

ikke kun levere x-antal til bestemt tid”. n

➼


outsourCing

danske bank har brug for inderne

For fire år siden begyndte Danske Bank den første

spæde outsourcing med 10 ansatte i Indien. I dag er

der 480 medarbejdere, og det tal er stigende.

Danske Bank har med stor succes outsourcet de

dele af it-udviklingen, hvor det giver mening.

”For os fungerer det godt at lægge de mere

tekniske opgaver som udvikling af softwaremoduler

i Indien”, siger it- og udviklingsdirektør i Danske

Bank Peter Schleidt.

Det er alt det, der ikke har forretningsmæssigt

indhold, og som ikke forudsætter viden om det nor-

diske bank- og finansmarked, det giver mening at

outsource.

De 480 indiske it-udviklere er ansat gennem det

indiske selskab ITC Infotech, der har egen Danske

Bank-afdeling på campus i Bangalore med fem dan-

ske ledende medarbejdere til at styre det hele sam-

men med inderne.

Årsagen til bankens outsourcing er skalering.

"Vi har købt en del banker i udlandet, som vi

skulle integrere. Vi kunne ikke finde medarbejdere,

og derfor kiggede vi ud over landets grænser”, for-

tæller Peter Schleidt.

Danske Bank kiggede blandt andet på Baltikum,

Ungarn, Rumænien og Asien.

”Der var flere scenarier, men det, der gjorde

udslaget, var, at de har højere kompetence i Indien

end i Østeuropa”, siger Peter Schleidt og tilføjer:

”I Danmark er der for få, der søger ind på it-

kandidatuddannelserne. Alt for få. I Indien uddannes

en kvart million nye it-ingeniører hvert år. Og de er

billige”.

en tredjedel af den danske lønI starten var lønudgiften til de indiske medarbejdere

cirka en fjerdedel af de danske. I dag er den steget

til cirka en tredjedel.

Nogle af de indiske medarbejdere kommer som

noget af det første til Danmark for at få samarbejde

og teamplay i gang. De lærer om banken og får

udviklingsværktøjer. De bliver kort sagt klædt på til

at arbejde for banken.

ITC-koncernen er den 10. største i Indien, og

valget af dem som partner var naturligt.

”Vi kunne ikke lave vores egen organisation i

Indien, det virker ikke. I Indien vil mange gerne

ansættes et sted, der har status. Det har ITC, og de

er kendt på universiteterne i Indien. De er dygtige

uden at være for store”, siger Peter Schleidt.

Det er ITC, der ansætter nye medarbejdere.

”De arbejder med vores værktøjer og udvikling,

ligesom vores medarbejdere gør herhjemme. Det er

en model, der fungerer godt”, mener han.

ITC har i alt 4.000 ansatte inden for it, hvoraf de

3.000 er i Bangalore, og Danske Bank er deres stør-

ste kunde.

For Danske Bank er outsourcingen positiv med

ansættelse af flere medarbejdere i både Indien og

Danmark.

"Danske Bank er blevet større, og vi har fået

flere banker i flere lande. Vi laver flere projekter, end

vi ville have gjort, og frem for alt har vi fået en stor

fleksibilitet”, fortæller Peter Schleidt. n

Danske Bank har næsten 500 it-medarbejdere ansat i indiske Bangalore. Den indiske arbejdskraft er en nødvendighed for at sikre en fortsat udvikling af koncernens it-systemer, og da Indien hvert år uddanner en kvart million nye it-ingeniører, er der nok ansøgere at vælge imellem

Af Per Vinther, freelancejournalist

"i indien uddannes en

kvart million nye

it-ingeniører Hvert år.

og de er Billige“

2006 2010

10

480

ind

isk

e it

-an

sat

te i

da

nsk

e b

an

k

➼


nfu skal tættere på bruxelles

Omkring 160.000 ansatte inden for finans og forsikring er

medlem af Nordic Financial Unions (NFU) via de otte nationale

fagforbund i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island, som

for Danmarks vedkommende omfatter Finansforbundet og

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Derfor er

NFU potentielt en stærk stemme i debatten om, hvordan den

fremtidige finansielle sektor udformes.

På det seneste Union Council-møde midt i oktober, hvor

formandskaberne fra de nordiske finansforbund deltog, ved-

tog man, at NFU skal fremme de nordiske finansforbunds inte-

resser ved øget tilstedeværelse i Bruxelles.

”Den vigtigste udfordring for os er at sikre, at medlemmer-

nes interesser bliver tilgodeset i den store mængde af regule-

ring, som EU ruller ud over den finansielle sektor. Branchens

lobbyister arbejder aggressivt i Bruxelles og har nemt ved at

få lyd igennem. Så selvom der er små indikationer på, at EU-

Kommissionen får øjnene op for værdien i at inddrage medar-

bejdernes synspunkter, så er der lang vej igen. Det er naturlig-

vis ikke optimalt, når man tænker på, at cirka 80 procent,

nogen siger helt op til 90 procent, af lovgivningen, som ved-

rører vores sektor, stammer fra EU”, siger NFU’s generalsekre-

tær, Christina Colclough.

nfu skal profileresNFU’s sekretariat, som består af tre fuldtidsmedarbejdere i

Stockholm, vil i det kommende par år udøve langt mere lob-

byarbejde i Bruxelles end tidligere.

”Hvor vi førhen har været utroligt aktive i at svare på kon-

sultationer og deltage i sociale dialogmøder, så vil vi i fremti-

den i højere grad være proaktive i alle faser af udarbejdelsen af

lovforslag. Det vil sige, at vi vil opsøge og tale med centrale

personer, der initierer lovgivning og kan præge holdninger”,

forklarer Christina Colclough.

Den styrkede EU-indsats indebærer også, at NFU vil

arbejde endnu tættere sammen med UNI Europa Finance (den

europæiske sammenslutning af finansfagforeninger), som er

fast repræsenteret i Bruxelles.

”Vi vil også arbejde sammen med forbrugerorganisationer

og andre interesseorganisationer, som vi i enkelte sager kan

stå sammen med for at gøre vores stemme stærkere. Det,

som er vigtigst, er, at vi står ved vores ønsker og synspunkter

og søger samarbejde med de organisationer, der forstærker

vores indflydelsesmuligheder”, understreger NFU’s generalse-

kretær, der før sin tiltræden i 2008 forskede i arbejdsmarke-

det på Københavns Universitet.

Et andet stort indsatsområde for NFU er at understøtte de

tværnationale virksomhedsfagforeninger i blandt andet Nor-

dea, Danske Bank og If. Christina Colclough lægger ikke skjul

på, at hun og kollegerne i NFU’s sekretariat har en stor udfor-

dring i at gøre NFU kendt blandt de godt 160.000 medlem-

mer i de otte finans- og forsikringsforbund.

”Det optimale vil være, at de finansansatte ved, at NFU

eksisterer, hvad vi i grove træk står for, og at vi gør alt, hvad

der er i vores magt, for at beskytte, forbedre og udvikle deres

arbejdsvilkår i en verden, hvor utrolig mange beslutninger

tages på tværs af landegrænser. De finansansatte skal vide, at

NFU og medlemsforbundene arbejder hårdt på at sikre, at de

finansansatte ikke bliver taberne i det store politiske spil om

fremtidens finanssektor, og at vi har ekspertisen til at vare-

tage deres interesser”, siger hun. n

Læs mere om nfu på nordiCfinanCiaLunions.org.

Nordic Financial Unions (NFU), som tæller Finansforbundet og syv andre fagforbund i de nordiske lande, vil arbejde mere fokuseret med EU-lobbyisme i de kommende år

Af Carsten Jørgensen [email protected]

indfLydeLse


Af Brian Mikkelsen økonomi- og erhvervsminister

behov for at genoprette forbrugernes tillid

finanskronik

en finansielle krise har afsløret, at da det

gik godt, og økonomien var i vækst, var

der forbrugere, som glemte den gamle

læresætning om, at risiko og afkast hænger sam-

men. Jo større potentiel fortjeneste, desto større

risiko for tab. Udsigten til gevinst og friværdi har i

for høj grad været den motiverende kraft i mange af

de investeringer, som vi har set forbrugere gen-

nemføre. Men vi har også set tilfælde, hvor bank-

rådgiverne ikke har været gode nok til at informere

forbrugerne om de stadig mere komplicerede pro-

dukter og risikoen ved at investere heri. Undersø-

gelser foretaget af blandt andet Finansforbundet

har vist, at bankrådgivere har ment, de havde util-

strækkelig viden om for eksempel de investerings-

produkter, de har rådgivet forbrugerne om.

Erfaringerne fra den finansielle krise viser, at der

er behov for at skabe øget gennemsigtighed for

forbrugerne om investerings- og låneprodukter og

derigennem øge den finansielle forståelse. Samtidig

skal vi sikre, at alle bankrådgivere har de nødvendige

kompetencer til at rådgive forbrugerne ordentligt

og grundigt om de produkter, som sælges.

Regeringen vil indføre en risikomærkning af inve-

sterings- og låneprodukter, hvilket skal være et

supplement til de eksisterende og kommende infor-

mationskrav i henhold til blandt andre god skikreg-

lerne.

Risikomærkningen af investeringsprodukter skal

sikre, at forbrugerne får klar besked om, at de kan

tabe hele eller dele af investeringen eller måske

mere end investeringen. Risikomærkningen af lån

skal skabe en umiddelbar tilgængelig og simpel

kategorisering af udlånsprodukter, som sætter lån-

tageren i stand til let og hurtigt at se, om der er for-

hold ved lånet, som man bør være særlig opmærk-

som på. Begge ordninger med risikomærkning vil

være enkelt indrettet. De vil give forbrugeren et

redskab til at få en hurtig overordnet forståelse af

forskellige investerings- og låneprodukters karakte-

ristika og dermed opfylde et ellers udækket behov

for en umiddelbart forståelig og lettilgængelig

information.

Risikomærkningerne tager udgangspunkt i far-

verne i et trafiklys. Ved rødt lys skal man stoppe op

og tænke sig godt om, ved gult skal man bevæge

sig langsomt frem, men stadig være opmærksom,

hvorimod man ved den grønne farve angiveligt kan

køre frem uden større risici.

Det er vigtigt, at de professionelle personer, der

rådgiver forbrugeren, uanset om det er vedrørende

enkle eller komplekse produkter, har de nødvendige

kompetencer. At købe hus for eksempel eller inve-

stere sin formue er vigtige dispositioner, som meget

få forbrugere kan gennemskue ned i detaljen. Der-

for er det nødvendigt, at vi sikrer, at alle rådgivere i

danske fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og

hos selvstændige investeringsrådgivere er klædt på

til at yde en forsvarlig rådgivning. Rådgiveren skal,

uanset produktets kompleksitet, være i stand til at

forklare det enkelte instruments indhold, risici,

udbytte og afkast samt direkte og indirekte

omkostninger.

Initiativerne sikrer det nødvendige grundlag for

at genoprette forbrugerens tillid.

d

Brian mikkElsEn Økonomi- og erhvervs-minister Siden 23. febru-ar 2010 økonomi- og erhvervsminister.

Tidligere har han været justitsminister og før det kulturminister. Han blev valgt ind i Folketinget i 1994 for det konserva-tive folkeparti og indledte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom, hvor han var formand i 1989-1990.

brian Mikkelsen er uddannet cand. scient . pol. fra Københavns Universitet i 1994.

læSer-iNdlæg


pensionskasserne står for skud

Af Sven-Ove Larsen, Hillerød, Bent Rasmus-

sen, Frederiksberg, Asbjørn Tofthøj Olsen, År-

hus, og Frode Sørensen, Sønderborg. På vegne

af initiativgruppen i Pensionist i FSP

I mange år levede pensionskasserne en

stille og rolig tilværelse, idet renteniveauet

på obligationer var højt, og aktierne

udviklede sig godt. Pensionsformuen steg,

og ikke mange havde fantasi til tanken om,

at de afgivne garantier kunne give proble-

mer.

Finanskrisen har skabt en anden situation;

et stort pensionsselskab, Sampension,

med høje garantier på 4,5 procent har så

store problemer, at de må anmode Finans-

tilsynet om at få lov til at slette disse

garantier, og det er der tilsyneladende

forståelse for.

Omkring 17.000 medlemmer af

Finanssektorens Pensionskasse (FSP), der

hovedsageligt består af folk fra spare-

kassesektoren, kan i løbet af 2011

komme i en lignende situation. En situa-

tion, hvor de skal tage stilling til, om de vil

afgive en velerhvervet rettighed på ydel-

sesgarantier med grundrente på 1,75

procent, 2,75 procent og 4,5 procent,

dog med den store forskel fra Sampen-

sion, at der lægges op til et frivilligt valg,

fordi kun relativt få har en grundrente på

4,5 procent.

Antallet af alderspensionister, førtids-

pensionister og ægtefællepensionister i

FSP er i dag cirka 2.500, dette tal vil i

løbet af de næste fem år være fordoblet.

Vi skal ikke anbefale, hvad den enkelte

skal gøre, for begge valg kan være pro-

blematiske. Beholder man sin ydelsesga-

ranti, er der måske lange udsigter til, at

pensionerne igen kan blive pristalsregule-

ret, hvilket senest skete i 2008. Fravæl-

ger man ydelsesgarantien, så er der

chancer for gevinst og dermed en højere

pension. Der er dog også risici, som kan

indebære, at pensionen nedsættes. Der-

for et det et krav, at der gives en grundig

og objektiv information om fordele og

ulemper ved et omvalg, og ikke som det

skete i 2009, da aldersgruppen indtil 59

år fik muligheden for at fravælge ydel-

sesgarantien. Det billede, man tegnede,

var, efter vores mening, alt for lyserødt til

gunst for et fravalg af ydelsesgarantien.

FSP-seniorer har for kort tid siden

etableret kommunikationsplatformen

[email protected], hvor vi har

mulighed for at udveksle synspunkter og

krav til vores pensionskasse. Vi ønsker en

mere målrettet information fra FSP til

medlemsgruppen +55 år. Vi ønsker en

årlig beregning på, hvorfor pensionen

reguleres, eller måske nærmere hvorfor

den ikke gør det. Vi sætter et stort

spørgsmålstegn ved det rimelige i, at folk,

efter de er gået på pension, fortsat skal

betale for en ydelsesgaranti, og vi ønsker

den indflydelse i pensionskassen, som

gruppen +55 år er berettiget til.

Er du FSP-senior, så send os en mail

og vær med i Pensionist i FSP. n


it-kLubben

Skuespilleren Rikke Bendsen tog it-folk i skole ved årsmødet i IT-klubben

en Lektion i fremtoning og kropssprog

Kommunikation med andre mennesker kan lyde banalt, men

problemet er, at det er svært i praksis.

Det kan flere af de godt 40 deltagere ved IT-klubbens års-

møde i Finansforbundet skrive under på.

Skuespilleren Rikke Bendsen, der er indehaver af virksom-

heden Teater Spektrum, demonstrerede med en række

eksempler og praktiske øvelser, at kropssproget kan være

afgørende for, om du kommer igennem med dit budskab, hvad

enten det er møntet på en større gruppe kolleger eller en

samtale på tomandshånd.

”Tillidsvalgte har samme oversætterfunktion som mellem-

ledere, når de skal videregive informationer til medarbejdere

fra ledelsen. Derfor er det vigtigt, at man er bevidst om, hvor-

dan man træder frem og taler”, sagde Rikke Bendsen og

demonstrerede, hvordan henholdsvis en lav stemme eller en

overfrisk fremtoning hurtigt rokker ved ens troværdighed.

Skandinavere opfatter ifølge en undersøgelse folk som tro-

værdige, hvis de besidder kompetence (det vil sige er sikre,

konsekvente og klare i deres kommunikation), hvis de har

karakter (det vil sige er åbne, ærlige, velvillige, menneskelige

og humoristiske i deres kommunikation), og hvis de er tilste-

deværende (det vil sige er engagerede, ægte og nærvæ-

rende).

Kropssproget er, som de fleste ved, en meget dominerende

del af kommunikationen. Gestik, mimik og kropsholdning fyl-

der 55 procent hos modtageren, tone- og stemmeleje fylder

38 procent, mens ordene kun betyder syv procent for den,

som skal modtage et budskab, oplyste Rikke Bendsen, inden

hun førte deltagerne igennem en række øvelser, som skal

hjælpe dem til at blive bedre til at kommunikere. n

stå fast på benene, træk

Vejret dybt ned i maVen, og

få øjenkontakt med den

eLLer dem, du taLer tiL,

Lyder det fra rikke bendsen,

der her tjekker en deLtagers

kropshoLdning

Af Carsten Jørgensen, [email protected] Foto Stig Stasig

news from the it-club

it-klubbenDo you want to learn more about Functional High Performance Computing in Finance?

then show up at the cfir afternoon meeting on December 14th 2010, from 16.00 – 18.00 in Copenhagen.

the financial sector faces daunting computational challenges ranging from transparency to performance. transparency covers demonstrable compliance of financial instruments, models, and information with re-gulatory rules and business goals, as well as their auditable, correct and productive implementation as it systems. Performance is the problem of such it systems achieving quick response times for high-frequency

data, massive data sets, enormous computional work loads or a combi-nation thereof, in particular by exploiting the parallelism in emerging low-cost massively parallel computer architectures.

At this afternoon meeting we focus on the financial sector’s computa-tional challenges for risk management and financial modelling with presentations from experts from university of copenhagen, Aarhus school of business, simcorp and nordea.

AttendAnce is free, but registrAtion is required read more at the it-club homepage. www.finansforbundet.dk/it.

fLere it-foLk skaL ind i forbundet

Omkring 10 procent af den nuværende medlemsskare i

Finansforbundet er it-medarbejdere, men de burde udgøre 20

procent af medlemsskaren, sagde Frank A. Olsen i sin mundt-

lige beretning til omkring 40 tilhørere på IT-klubbens årsmøde

tirsdag 9. november i Finansforbundets lokaler.

”Organisationsprocenten er for lav, og det skal vi have gjort

noget ved”, sagde IT-klubbens formand.

Frank A. Olsen glæder sig dog over, at kendskabet til IT-

klubben – Finansforbundets faglige fællesskab for it-medlem-

mer – er øget, blandt andet takket være en række gode fag-

lige medlemstilbud som gåhjemmøder, kurser og rabatter. Det

seneste år har IT-klubben politisk haft fokus på digital ban-

king, for eksempel er der udarbejdet en analyse af muligheder

og konsekvenser for sektoren og dens medarbejdere. I CFIR-

regi er der med deltagelse af en del it-medlemmer i forbundet

udarbejdet en analyse af fremtidens kompetencebehov i

krydsfeltet mellem finans og it. Det seneste år har også budt

på en øget koncentration af virksomhederne inden for finans-

it. Det gælder Nets – fusionen mellem danske PBS og norske

BBS, NFIT, som er et samarbejde mellem BEC og SDC, og

senest samarbejdet mellem Bankdata, Jyske Bank og JN Data.

”Fremadrettet vil vi i IT-klubbens bestyrelse arbejde videre

med digital banking, som vil betyde effektivisering og omkost-

ningsminimering i virksomhederne. Vi vil også have fokus på

outsourcing og offshoring af it-job og forsøge at få aflivet den

myte, der eksisterer, om, at offshoring altid fører til flere job

herhjemme. Det passer nemlig ikke”, sagde Frank A. Olsen til

forsamlingen. /CJO


beregning af sygedagpengeJeg har gennem længere tid været sygemeldt

fra mit arbejde. Jeg er aktuelt blevet opsagt

og har i den forbindelse kontaktet kommunen

for at høre, hvad jeg kan forvente udbetalt

fremover i mit fortsatte sygeforløb. Kommu-

nen har nu oplyst mig, at jeg vil få sygedag-

penge beregnet ud fra min ansættelse på 32

timer. Er det korrekt?

Jeg vil lige oplyse, at jeg har været medlem

af FTF-A gennem flere år.

Venlig hilsen

Lise Eriksen

SvarDet er forkert, når kommunen oplyser, at du

skal beregnes ud fra din ansættelse på de 32

timer.

Når man er fuldtidsforsikret og dagpenge-

berettiget medlem af en a-kasse, har man,

hvis man bliver ledig i et sygeforløb, ret til at

få udbetalt det samme, som man ville få

ud betalt fra sin a-kasse ved ledighed.

Der står i § 51 i lov om sygedagpenge:

Sygedagpenge til et ledigt medlem af en

anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme

beløb, som personen kunne have modtaget i

arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågæl-

dende ikke havde været syg.

Reglerne er uddybet i sygedagpengevej-

ledningen pkt. 51.1:

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der

bliver ledig under en sygeperiode, har ret til de

maksimale sygedagpenge fra ledighedstids-

punktet, selv om den pågældende forud for

sygemeldingen kun har været beskæftiget i

f.eks. 35 timer pr. uge. Forudsætningen er, at

personen fra ledighedstidspunktet ville have

haft ret til arbejdsløshedsdagpenge med

mak simumsatsen, hvis den pågældende ikke

var blevet sygemeldt.

I den forbindelse skal det oplyses, at hvis

du har haft en bruttoløn, der overstiger

20.000 kroner per måned, vil du være beret-

tiget til maksimumssats i din a-kasse og der-

med også i det fortsatte sygeforløb.

Venlig hilsen

Susanne Ilsøe

Konsulent i FTF-A kontakten i Finansforbundet

Skal jeg holde omsorgsdage?Jeg har et par spørgsmål vedrørende om-

sorgs dage. Først og fremmest vil jeg høre, om

man egentlig skal bruge sine omsorgsdage på

at yde omsorg – for eksempel over for sine

børn? Jeg har ikke nogen børn eller nogen

andre, jeg skal yde omsorg over for i øvrigt, så

jeg vil gerne bare bruge dem på mig selv. Der-

udover vil jeg gerne vide, om min arbejdsgiver

kan tvinge mig til at holde mine omsorgsdage,

hvis jeg ikke vil bruge dem?

Venlig hilsen

Susanne Poulsen

SvarDu behøver ikke bruge dine omsorgsdage til

at yde omsorg over for andre. Du får tildelt 5

omsorgsdage hvert år og kan bruge dem, som

det passer dig. Dog skal placeringen af

omsorgsdagene ske under hensyntagen til

virksomhedens drift. Din arbejdsgiver kan ikke

tvinge dig til at holde omsorgsdage. Hvis du

har omsorgsdage til gode ved årets udgang,

skal de udbetales med 1,92 procent af din

årsløn inklusive pensionsbidrag.

Venlig hilsen

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Sygemelding under graviditetJeg er lige blevet gravid med mit andet barn

og glæder mig meget. Et lille skår i glæden er,

at jeg under min første graviditet fik bækken-

løsning og måtte sygemeldes 6 uger før ter-

min. Jeg fødte mit første barn for 6 måneder

siden, så graviditet nummer 2 ligger meget

tæt på den første, hvilket bekymrer mig lidt,

da jeg tænker, at risikoen for endnu en

omgang bækkenløsning er større, nu hvor der

er gået så kort tid mellem graviditeterne. Det

skal jeg selvfølgelig tale med min læge om,

men jeg vil gerne høre, hvordan jeg er stillet,

hvis jeg bliver sygemeldt meget tidligt i gravi-

diteten. Har jeg stadig krav på almindelig løn?

Venlig hilsen

Anna L. Mathiassen

SvarTillykke med graviditeten. Graviditetsbetinget

sygefravær sidestilles med almindeligt syge-

fravær og er altså såkaldt ”lovligt forfald”. Det

betyder, at du har ret til at være fraværende

og fortsat modtager fuld løn.

Venlig hilsen

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

SPØrge-hjØrNet

juristeriet

De fleste har formentlig set amerikanske

tv-serier, hvor advokaterne holder lange

enetaler og er særdeles aggressive over

for vidnerne, som ikke på forhånd ved, de

skal i retten. Det ender ikke sjældent

med, at vidnet bryder sammen og tilstår

alverdens ulykker.

Sådan er det heldigvis ikke i virkelig-

heden.

Finansforbundet har, som alle andre

anerkendte fagforeninger (med overens-

komst), opbygget et såkaldt fagretligt

system sammen med vores arbejdsgiver-

modpart. Dermed er der regler, som sik-

rer, at sager forhandles mellem organisa-

tionerne, inden de i yderste fald ender i

retten.

Helt centralt i dette står tillidsmæn-

dene, som kan bistå medlemmerne i

ethvert forhold. Tillidsmændene modta-

ger information forud for et medlems

afsked eller lønnedsættelse og er således

klædt på til at bistå medlemmerne fra

start. Tillidsmændene kan selvfølgelig

altid trække på viden fra kredsene og

Finansforbundets sekretariat. Rigtig

mange sager løses derfor lokalt til alles

tilfredshed. Vi kan ikke understrege nok,

at man altid bør spørge sin tillidsmand,

hvis man er det mindste i tvivl om sine

ansættelsesforhold.

Der er selvfølgelig nogle sager, som

ikke løses lokalt. Her må Finansforbundet

og FA tage over. Det sker ved, at der hol-

des et organisationsmøde, hvor man

søger at nå til enighed. Det er meget vig-

tigt at være opmærksom på, at når sagen

er overgået til forhandling mellem orga-

nisationerne, kan den ikke drøftes videre

lokalt uden organisationernes samtykke.

Det betyder for eksempel., at virksom-

heden bryder de fagretlige regler, hvis de

i en afskedigelsessag drøfter en mulig

løsning med medlemmet eller tillidsman-

den, efter sagen er overdraget til organi-

sationerne.

Langt den overvejende del af sager,

der forhandles på organisationsmøder,

løses ved et forlig, hvis indhold naturligvis

varierer alt afhængig af sagen.

I de få sager, som ikke ender med

enighed på organisationsmødet, skal der

tages stilling til, om der skal anlægges

retssag. Det sker i givet fald normalt for

en såkaldt faglig voldgiftsret, som består

af dommere fra Finansforbundet og FA

samt en af Arbejdsretten udpeget dom-

mer. Processen er hurtig og smidig (i for-

hold til sager, der føres for de almindelige

domstole, som ofte strækker sig over

mere end 1 år), og den faglige voldgifts-

ret træffer normalt afgørelse i sagen

seks-otte måneder efter organisations-

mødet.

Retssagsbehandlingen er forholdsvis

uformel, samtidig med at retssikkerhe-

den er i top. Da en afgørelse truffet af en

faglig voldgift er endelig, kan den ikke

ankes (i modsætning til sager ført for de

civile domstole) og står altså ved magt.

Sagen er dermed løst en gang for alle.

Selvom vi ikke har amerikanske (tv)

forhold, er det selvfølgelig en alvorlig sag

at gå i retten. Finansforbundet er en

seriøs forhandlingspart, og det betyder,

at vi fører sager, som der er rimelig udsigt

til, at vi kan vinde. Vi ønsker derimod ikke

at føre medlemmer gennem udsigtsløse

retssager med mulige store personlige

omkostninger til følge. Derfor foretages

altid en grundig vurdering efter organisa-

tionsmødet (hvor der kan være kommet

nye oplysninger), således at vi viderefø-

rer de sager, som efter en juridisk vurde-

ring kan holde i retten.

En gennemgang af retssager afsluttet

i 2010 indtil nu viser, at vi har fået forligt

eller fået dom i 15 sager ført for vores

medlemmer.

Tallene dækker også sager mod virk-

somheder uden for FA. Disse virksomhe-

der har typisk ikke overenskomst, og

reglerne i det fagretlige system kan der-

for ikke bruges. n

Af Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Hjælp til medlemmer, der er uenige med virksomheden om ansættelsesretlige forhold, er en af Finansforbundets absolutte kerneydelser. Der er opbygget et fagretligt system, som betyder, at kun de færreste sager ender i retten

retssager for medLemmer


finansjob

Kan man forudse, hvem der vil forlade virksomheden, og

kan virksomhedens HR-folk gøre noget for at dæmme op

for det?

Det er hovedspørgsmålene bag den såkaldte Early

Warning-analysemodel, som er blevet prøvet af i Danske

Bank. Analysens resultater er ikke overraskende; tilfredse

medarbejdere bliver hængende, og løn er den tungest-

vejende grund til at skifte til andet job.

Ikke desto mindre kan modellen være et unikt værktøj

for virksomhedsledere og HR-chefer til at forstå, hvorfor

medarbejdere vælger at skifte job. Dermed er der også

en åbning til at agere mere strategisk på HR-siden og

minimere omkostningerne ved uønsket tab af nøglemed-

arbejdere. Det fortalte Anders Frederiksen ved et fore-

drag mandag 15. november på Handelshøjskolen, Aarhus

Universitet, hvor han er lektor og associeret professor

ved Institut for Marketing og Statistik.

”Den dominerende grund til, at en medarbejder væl-

ger at fratræde sit job til fordelt for et andet, er lønnen”,

siger Anders Frederiksen.

Den kommer før familieforhold, karriereudvikling og

sygdom.

Han påpeger det paradoksale i, at der er relativt små

lønforskelle i danske virksomheder. Det er ikke atypisk, at

en medarbejder reelt får en procent mere i løn ved skifte

til en anden virksomhed, mens der kan komme fem pro-

cent mere i lønningsposen, hvis vedkommende bliver

forfremmet i den gamle v irksomhed.

Early Warning-modellen blev brugt på data fra Danske

Bank baseret på indsatsvurdering, medarbejderundersø-

gelse og medarbejdervurdering i perioden oktober 2007

til juli 2008. Der blev lavet statistiske analyser af alder,

køn, anciennitet, tilfredshed med jobbet, indsats-score

m.m. Tallene viser, at det er medarbejdere omkring de 40

år, som er mest motiverede for at finde nyt job.

”Det skyldes nok, at du i den alder har været omkring

ti år på arbejdsmarkedet og er attraktiv med mange gode

år i dig endnu”, siger Anders Frederiksen.

Materialet viser endvidere, at medarbejderne i forhold

til jobtilfredshed lægger størst vægt på, at deres nær-

meste leder giver konstruktiv feedback og plads til

udvikling, samt at arbejdsopgaverne er relevante og

udfordrende.

I gennemsnit er der hvert år et jobskifte på 30 pro-

cent i medarbejderstyrken i den private sektor på grund

af både fyringer og fratrædelser. Dataene fra Danske

Bank viser, at det blot er 3,5 procent, som selv valgte at

forlade virksomheden i den nævnte nimåneders periode i

2007-2008. Det procenttal tager ikke højde for fyringer

og medarbejdere over 59 år, men det er alligevel ganske

lavt, vurderer Anders Frederiksen.

Early Warning-analysemodellen er ikke særligt ud-

bredt herhjemme, og det undrer den århusianske lektor.

”Jeg kender ikke til lignende modeller herhjemme. Det

overrasker mig, for der er nem adgang til medarbejder-

data i de systemer, som virksomheder bruger i dag. Det

er lige til højrebenet at drage sammenhæng mellem Key

Performance-indikatorerne, medarbejderdata og fratræ-

delsesomkostninger. Det er bare om at få cand.merc.

erne i gang og støvet deres statistikbøger af”, siger

Anders Frederiksen./AJ

folk skifter job for at få mere i løn40-årige er mest motiverede for at søge nyt job, og den vigtigste begrundelse er ønsket om

mere løn, siger lektor Anders Frederiksen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet kaffepauser øger effektivitetenen eller to kaffepauser med kollegerne gør dig mere effektiv på arbejdet. det viser en ny svensk undersøgelse foretaget af ana-lysefirmaet Manpower, som epn.dk refere-rer. her har man spurgt flere end 8.000 sven-skere, hvad kaffepauser med kolleger be-tyder for deres effektivitet. Og det viser sig, at der er en klar sammenhæng. 65 procent af dem, som sludrer med kol-legerne over en kop kaffe et par gange om dagen, vurderer, at de arbejder effektivt. til sammenligning er det kun 55 procent af dem, som aldrig har slubret en tår kaffe sammen, der føler, de arbejder effektivt.

kvinder taber på fLeksibeL arbejdstiddanmark topper eU’s hitliste over lande, der giver medarbejderne størst mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdsliv, så det passer med familien. Over 60 procent af de ansatte i danmark har mulighed for fleksible arbejdstider ifølge en ny analyse foretaget af eU-kommissionen, skriver Magasinet arbejdsmiljø.Men fleksibiliteten kan også betyde, at de professionelle forskelle mellem mænd og kvinder bliver større.Så længe fleksibiliteten betragtes som en ”kvindelig” måde at tilrettelægge arbejdsti-den på, er der mere sandsynlighed for, at fleksible arbejdstidsordninger bekræfter kønsforskelle, end, at de ændrer dem, kon-kluderer eU-kommissionen ifølge Magasi-net arbejdsmiljø.


Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

an

Sjob

.dk

– dit

job

og

ka

RR

ieR

ec

en

te

R

eR du på Rette SpoR?

Mange ledere undlader at opdatere deres cv

løbende, og det kan give dem problemer, når de

søger job.

”Alt for mange ledere langtidsparkerer deres

cv, mens deres kompetencer langsomt, men sik-

kert udhules“, siger ledelseskonsulent i Lederne

Nikoline Meyer til magasinet Lederrne.

Hun opfordrer til, at man følger disse fem gode

råd i forhold til sit CV:

1. Det er en god idé at opdatere dit cv jævnligt,

så det afspejler dit arbejdsliv her og nu. Stol

ikke på, at du nok kan huske det. Lynhurtigt

glemmes vigtige detaljer fra hverdagens opnå-

ede resultater.

2. Brug dit cv og dets informationer til et aktivt

karriereeftersyn. Er du i det rigtige job? Hvor-

dan ser det ud med dit vedligehold af dine

kompetencer i form af kurser og efteruddan-

nelse?

3. Lav gerne et brutto-cv. Lad det være din egen

database af vigtige informationer omkring dig

og dit arbejdsliv. Dette cv skal ikke sendes i

forbindelse med jobsøgning.

4. Informationerne fra dit brutto-cv skal bruges

til hurtigt at kunne opbygge et målrettet cv,

når du er jobsøgende.

5. Ved at bruge dit cv som et aktivt karrierered-

skab, kan du sikre, at du selv har styr på, hvor

attraktiv du er på arbejdsmarkedet.

af de største tabuer på arbejdspLadsen ifølge arbejdsmarkeds- og organisati-onspsykolog einar Baldursson er dette de fem største tabuer på arbejdsplad-sen anno 2010: • løn (hvor der er individuelle

lønaftaler)• Forbudte sociale følelser

(misundelig på andre kolleger) • afvigende fysisk fremtoning

(f.eks. fedme eller dårlig hygiejne/kropslugt)

• Kritik blandt kolleger• lavere uddannelse

(Kilde: epn.dk)

Stor søgning til Styrk-dig-selv kurser

Tak for den gode modtagelse af de nye kurser for såvel indevæ-

rende år som for foråret 2011. Det er altid med stor spænding,

at vi afventer responsen på de nye tilbud under Styrk-dig-selv

kurserne. Topscorerne rent tilmeldingsmæssigt i 2010 var de to

nye kurser ”Sund med nydelse – forøg din ydelse“ og ”Brug Pippi

power” – derfor har vi sat endnu flere af disse kurser i det nye

program, og tilmeldingerne er da også strømmet ind.

Også de kurser, der er udbudt for første gang ”Vild med

sport – find din nye sportsgren” og ”Kvalitet og fokus i din hver-

dag – undgå stress“, er blevet vel modtaget.

Pladserne bliver fordelt i løbet af december måned, og alle vil

få besked, om de er optaget på det ønskede kursus. Denne gang

har vi ændret konceptet

sådan, at du automatisk

kommer på en venteliste,

hvis du ikke med det samme

får en plads på kurset.

Får du en plads, er der

andre, der er blevet skuffet,

så bliver du uopsætteligt for-

hindret, så husk at give os

besked med det samme.

Vi glæder os til at tage hul

på en ny kursussæson efter

nytår.

(Kilde: Nikoline Meyer, Lederne)

lad ikke dit cv samle støv

2011STYRK DIG SELVKuRSER foRåR

15KVaLITET oG foKuS I DIn hVERDaG – unDGå STRESSHar du brugt mange år af dit liv på at tage en

uddannelse og har den ført dig til det job, der

giver dig kvalitet og overskud?

17VILD mED SpoRT – fInD DIn nYE SpoRTSGREnHer får du en unik mulighed for at prøve mange

forskellige sportsgrene af i løbet af en dag – for

at finde den, der passer allerbedst til dig.

125484_Styrk Dig Selv 14.indd 1 14/10/10 13.26


finansjob

Arbejdsgivere har det med at stille de samme spørgsmål

til jobsamtaler, uanset hvilket job der er tale om. Derfor

har du her en guide til, hvordan du besvarer de syv mest

almindelige spørgsmål til en jobsamtale, som Søndags-

avisen har beskrevet.

1. hvorfor vil du arbejde for os?Her er det vigtigt, at du er oprigtigt engageret og i dit

svar viser, at du allerede ved en masse om virksomhe-

den. Husk at holde øjenkontakt gennem hele samtalen.

2. fortæl lidt om dig selvHer gælder det om ikke bare at rable sit CV af sig, som

intervieweren jo allerede har læst, men om at fortælle

om dig selv på to-tre minutter. Vær personlig, men ikke

privat. Det er oplagt at have forberedt sin tale om sig

selv inden jobsamtalen.

3. hvad er dine stærke sider?Udvælg tre positive hovedegenskaber ved dig selv

inden samtalen og fokuser på dem, når du får spørgs-

målet. Hvis du er i tvivl om dine stærke sider, kan du

spørge dine venner eller familie.

4. hvad er dine svage sider?Tal mindre om dine negative sider end dine positive

sider, men fremlæg dem som dit udviklingspotentiale –

de steder, hvor du kan udvikle dig. Her er det også en

god idé at have udvalgt et par egenskaber før samtalen.

5. hvor meget skal du have i løn?Pas på med at stille konkrete lønkrav, før du har fået

svar på dine spørgsmål om arbejdsopgaver, arbejdstid

og vilkår i øvrigt. Når du ved mere, kan du bedre sælge

dig selv uden at virke grådig.

6. hvor ser du dig selv om tre, fem eller 10 år?Her er det et plus at vise, at du har tænkt over din

fremtid og har en plan. Det er også vigtigt at tilkende-

give, at du godt kan se dig udvikle dig i virksomheden,

så de ønsker at investere i dig.

7. hvorfor skal vi lige ansætte dig?Her er det vigtigt, at du fremstår som en, der ved, hvem

du er, og hvad du kan give virksomheden. Vis vilje og

passion, og øv dig på forhånd foran spejlet, så du kan

sælge dig selv.

(Kilde: Søndagsavisen)

tips før jobsamtalen

fLere arbejder på deLtid 712.000 personer mellem 15 og 66 år arbej-dede på deltid i andet kvartal i år, og det er rekordmange. Siden beskæftigelsen toppede i tredje kvartal i 2008 er 8.000 flere mænd og 41.000 flere kvinder på deltid, viser tal fra danmarks Statistik.

danskerne viL gerne arbejde i udLandet danskerne er dem i eU, der bedst kan fore-stille sig at komme til at bruge dele af deres arbejdsliv uden for hjemlandet, skriver Maga-sinet arbejdsmiljø med henvisning til en euro-barometer-undersøgelse fra eU-Kommissio-nen. Paradoksalt nok er danskerne samtidig dem i hele unionen, der er mindst tilbøjelige til at tro, at de kan få et bedre liv ud af at tage ud i verden. Kun syv procent siger i under-søgelsen, at de vil få bedre arbejdsforhold i udlandet, mens otte procent tror, at de kan få en højere livskvalitet.

Chefen viL vide, hvad du fejLerNår en ansat ringer og melder sig syg, har ar-bejdsgiveren ikke ret til at få oplyst, hvad der er årsagen til fraværet. det skal nu laves om. det mener di i hvert fald. "Når arbejdsgiverne ikke må spørge, hvad folk fejler, hvordan skal de så få en fordomsfri dialog og finde ud af, hvor de skal sætte forebyggende ind? regler-ne er i sig selv med til at gøre det at tale om sygefravær tabubelagt, så den del af loven vil vi gerne have afskaffet," siger thomas Qvor-trup Christensen, der er chefkonsulent hos di til Berlingske.

Lederen viL ikke have kritiken ny undersøgelse fra FtF viser, at mange le-dere reagerer negativt, når deres medarbejder udsætter dem for kritik. det skriver epn.dk. Undersøgelsen viser, at 51 procent af lederne reagerer negativt, når medarbejderne kommer til dem med kritik, og 27 procent afviser des-uden at undersøge, om kritikken holder stik. de kritikafvisende ledere findes især i den pri-vate sektor, her er det 43 procent, der afviser kritikken med det samme. Undersøgelsen viser også, at det kun er hver tiende leder i den pri-vate sektor, der reagerer positivt, når ved-kommende bliver kritiseret af en medarbejder. i det offentlige er det hver femte, som ser po-sitivt på kritikken fra medarbejderne.

Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger:

• Filialdirektør til fi lialen i Rødovre

• Souschef til fi lialen i Hunderup, Odense

• Teamleder til Produktionscenter Odense

Læs mere på al-bank.dk.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_1011.indd 1 22/11/10 09.35

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Pension ønsker al le et godt nytår

I 2007 har vi passet og plejet din pension– resultatet er 6 % i depotrente

n Med en depotrente på 6 % efter skat i 2007 placerer FSP Pension sig fortsat i toppen af markedet – til gavn for dig som kunde hos FSP Pension.

FSP Pension er kundeejet, og vi har derfor ingen aktionærer, der skal have udbytte. Pensionsformuen tilhører vores kunder, og overskuddet kommer kun dig og vores andre kunder til gode.

I 2008 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til kunderne om bedre råd, bedre liv. Det er jo din fremtid, det handler om!

Godt nytår og velkommen til 2008 – uanset om du er kunde hos FSP Pension eller bare gerne vil være det.

Læs mere om fordelene på www. fsp.dk

92591_230x297.indd 1 13-12-2007 11:52:26

FSP Pension ønsker god jul

I 2010 har vi passet og plejet din pension - resultatet til dato i FSP Markedsrente er: 12,8 - 21,3 %

Du kan på vores hjemmeside - www.fsp.dk - læse mere om, at vi har sikret vores medlemmer et af pensionsbranchens højeste afkast i 2010 (FSP Vælger, Lav og Høj risiko, pr. 19. november 2010).

FSP er medlemsejet, og vi har derfor ingen aktionærer, der skal have udbytte. Derfor kommer overskuddet kun dig og vores andre medlemmer til gode.

I 2011 vil vi fortsat passe og pleje din pension, så du kan få en attraktiv forrentning, og vi kan leve op til vores løfte til medlemmerne om bedre råd, bedre liv.

Glædelig jul og godt nytår – uanset om du er medlem hos FSP Pension eller bare gerne vil være det.

magasinet finans nr. 11/2010

Documents