magasinet finans nr. 11/2014

Pionererne fra ÅrhusSide 22

Finansforbundets magasin nr. 11, 2014

Det beDste eR For 28-årige Krsitian Rubach Winther, der både er landmand, assisterende

erhvervsrådgiver i Nykredit og snart også uddannet revisor, er der ikke nogen

at væRe stor mental og følelsesmæssig forskel på at stå i overalls og gummistøvler

på en gård og at sidde i pænt tøj i banken

på vej

Læs portrætinterviewet side 18 og tema om jobmobilitet side 10

EffEktivE workflows

Vi løser de store udfordringer...Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i:

• Et konstant behov for at reducere omkostningerne• Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet• Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer

Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

BEdrEBankprocesser

Ann_210x280_Finans.indd 1 12/07/13 11.38

3

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Leder FinansDecember 2014

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

I den forgangne måned kom navnkun-dige Fjaltring-Trans Sparekasse i finans-mediernes spalter. Og ja, det er normalt ellers ikke lige det pengeinstitut, der trækker mest opmærksomhed rundt om-kring på landets finansredaktioner.

Sagen var dog ikke desto mindre den, at Finanstilsynet efter et besøg hos sparekassen – og dens to medarbejdere – kunne konstatere, at der blandt andet manglende en nedskreven kreditpolitik. Trods en solvensgrad tæt på 43 procent – i øvrigt i forhold til de påkrævede 17 – var der altså behov for indskærpelser over for den lille nordjyske sparekasse, som har åbent nogle få timer om ugen. Efter gennemgang af bøgerne havde tilsynet også fundet nedskrivninger på 76.000 kroner og følte sig derfor foran-lediget til blandt andet at bemærke, ”at sparekassens kendskab til kundernes samlede indkomst- og formueforhold i flere tilfælde er utilfredsstillende, ligesom procedurerne og rapporteringen til bestyrelsen på kreditom-rådet generelt skal styrkes”.

Lad det være sagt med det samme: Et påpasseligt tilsyn og et fornuftigt reguleringsniveau er en naturlig del af den finansielle sektor i 2014. Længere væk er krisen og dens uoverstigelige konsekvenser trods alt heller ikke. Men historien fra Fjaltring-Trans er altså også historien om, at regulerings- kravene på nogle områder er blevet til efter et ”one size fits all”-princip, der i realiteten faktisk ikke passer helt så

godt til alle – og til alle tider. Og hvor iveren efter at regulere tilstrækkeligt bliver et stykke teoretisk bureaukrati, der trives uendeligt dårligt i den prak-tiske virkelighed.

Jovist, eksemplet fra Fjal-tring-Trans er måske eks-tremt, men rummer alligevel en principiel pointe. For lige-som massevis af andre små, veldrevne, fornuftige banker og sparekasser skal de afsætte ressourcer til at efterleve en række administrative krav og regulativer. Det er et res-sourcetræk, der rammer med-arbejderstaben uforholds-mæssigt hårdt. Og det er vel at mærke en opgave, som ikke skaber konkret værdi. Det fjerner fokus og kræfter fra forretning og kunder.

Siden krisen har det været politisk opportunt at gå hårdt til den finansielle sektor – og det er der kommet meget store mængder regulering ud af. En del er for så vidt fornuf-tigt og uproblematisk, men der er også behov for, at man begynder at indarbejde den rette fleksibilitet i rammerne for at understøtte den værdiskabelse og vækst, alle skriger efter. For nu er tiden en anden, og én størrelse passer altså ikke til alle altid.

One size fits all?

GLÆDELIG

NYTÅR

& G

OD

TJUL VI GLÆDER OS OVER CA. ¼ MIO. BESØG I 2014 PÅ VORES TEST//

MÅLINGER//E-LEARNING//KURSER//UDDANNELSER//

SEMINARER//TEMADAGE//KONFERENCER.

TAK FOR DIT BESØG, VI HÅBER AT SE DIG IGEN I 2015.

HOLD DIG ORIENTERET OM VORES AKTUELLE UDBUD PÅ

FINANSUDD.DK ELLER FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER.D

ESIGN

: SAN

DA

HLS.N

ET

5Indhold FinansDecember 2014

Leder | 3 Nyheder | 6 TeST | 27 Job og karriere | 34 deT JuridiSke hJørNe | 46 MåNedeNS bog | 47 arraNgeMeNTer for SeNiorer | 48 PoLiTiSk kLuMMe | 50

Faste sider

Foto-reportage:

Danske Bank i new YorkSide 40

PioNererNe fra århuS

Flemming Kristensen, Anita Ahrenkiel og Gitte Windfeld

sagde deres job op for at være med til at åbne et helt nyt

pengeinstitut. På halvandet år er filialen vokset fra ti til

17 medarbejdere,siDe 22

tema: JobMobiLiTeT

30% af de finansansatte har sid-det i samme jobfunktion i ti år eller mere. Den manglende job-mobilitet kan true deres værdi på arbejdsmarkedsmarkedet.

siDe 10

haN SPriNger over deT

høJe gærdeMød Kristian Rubach Winther, der i en alder af 28, er uddan-net landmand, finansbachelor, assisterende erhvervsrådgiver

og snart også revisor.

siDe 18

NyT baNkSPiL udruSTer

kuNdeN TiL forhaNdLiNg

Penge- og Pensionspanelet har lanceret et e-learningsværktøj, der skal klæde kunderne bedre på til mødet med rådgiverne

siDe 21

eN 180 graderS veNdiNg

TryghedsGruppens bestyrelse foretager nu et markant spor-

skifte i opgøret om Trygformuen. Nu er kontante fordele til

kunderne i Tryg og Nordea Liv & Pension på tegnebrættet

siDe 26

deN heLT STore NedTur

Efter næsten 25 år i BNP Paribas stod

Christos Katselidis uden job, da banken forlod Grækenland

siDe 30

JobdaTiNg På eN Ny Måde

For en gangs skyld var anledningen ikke en masse-fyring, da Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter

inviterede til møde

siDe 34

deT er godT aT bLive PuffeT TiLAnnie Lorentzen, der er afde-lingsdirektør i Jyske Bank, ser det som en gevinst at udvikle sin ledelsesstil i sparring med ledere fra helt andre brancher

siDe 44Foto

: Jas

per C

arlb

erg

6 Nyheder FinansDecember 2014

”Jeg kommer fra et sted, hvor man sloges i skolegårdene. Ikke fra de finere kredse, så det var fuldstændig til-fældigt, at jeg be-gyndte at arbejde i en sparekasse. Jeg trådte ind ad døren her, da jeg var 18 år. Jeg er 47 nu, så det er 29 år siden. Jeg kan huske, at jeg allerede den første dag besluttede mig for, at jeg ville blive ordførende direktør”.Lars Petersson, ordførende direktør i Sparekassen Sjælland, til Berlingske Business

Hver anden ved intet om bankunionenDanskerne mangler viden om den europæiske bankunion og ville afvise den med et stort flertal, hvis den kom til folkeafstemning i morgen, skriver Berlingske Business. Kun 18 procent af den voksne befolkning ville stemme ja til bank-unionen ved en eventuel kommende folkeafstemning, ifølge en menings-måling, som TNS Gallup har gennemført blandt 1.069 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover. Hele 46 procent af danskerne siger i undersøgelsen, at de aldrig har hørt om bankunionen.

Intet ulovligt i CIBOR-fastsættelseI en længe ventet rapport fastslår Finanstilsynet, at der ikke kan konstateres overtrædelser af hverken konkurrenceloven eller straffeloven i forbindelse med fastsættelsen af CIBOR-renten i perioden fra 2009 til 2012. “Finanstilsynet finder således, at der på baggrund af undersøgelsen ikke er grundlag for at overdrage sager vedrørende overtrædelser af konkurrence-loven eller straffeloven til henholdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet”, skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse

Sparekassefolk kræves idømt fængsel”De er tiltalt for både kursmanipula-tion og berigelseskriminalitet. Da der også er tale om meget store million-beløb, giver det næsten sig selv, at det er frihedsstraf, vi går efter”, siger Jørn Thostrup, specialanklager ved Statsad-vokaten for Særlig Økonomisk og Inter-national Kriminalitet, også kendt som Bagmandspolitiet, til Randers Amtsavis. Personerne, han henviser til, er tidligere direktør i Sparekassen Kronjylland Ove F.H. Knudsen og to andre tidligere ledende medarbejdere, der begge indtil videre er beskyttet af et navneforbud, og sagen, som tog sin begyndelse i 2008, er en del af et gigantisk sagskompleks med den nu krakkede Ebh Bank som omdrejnings-punkt. Retssagen blev indledt midt i no-vember, og der er afsat 40 retsdage til at få den belyst.

Tirsdag den 25. november afskedigede Danske Bank 52 medar-bejdere fra divisionen Group Services i Høje Taastrup, der blandt andet står for det administrative bag kreditansøgninger, håndte-ring af pantebreve med videre.

”Vi er altid kede af at skulle sige farvel til dygtige medarbejdere, sådan som vi gør i dag. Baggrun-

den for afskedigelserne er, at vi er på et meget konkurrencepræget marked, hvor der er lav vækst. Det gør, at vi hele tiden er nødt til at se

på, hvordan vi kan gøre tingene mere omkost-ningseffektivt”, siger Anne Melchiorsen, under-

direktør i Group Services, til Ritzau Finans.Ifølge Danske Kreds sker afskedigelserne på grund af offshoring

af opgaver til Danske Banks enhed i Litauen, Group Services Lithuania, og det finder personalefagforeningen problematisk.

”I vores optik er Danske Bank primært en dansk bank. Dan-ske Bank bør derfor være en aktiv og bidragende del af det danske samfund. En af Danske Banks kerneværdier handler om at skabe værdi. Med bankens egne ord skal det blandt an-det ske ved at ”bidrage til det samfund, vi er en del af”. Den rolle udvaskes lidt, hver gang opgaver og arbejdspladser sendes ud af landet i jagten på omkostningsminimeringer”, skriver Danske Kreds i en kommentar på sin hjemmeside. Finansforbundets formand, Kent Petersen, betegner fyringerne som ærgerlige.

”Vi ved godt, at Danske Bank har nogle besparelsesmål, men det er trist, at banken har fundet det nødvendigt at fyre 52 medar-bejdere. Selvfølgelig først og fremmest for de berørte og deres kolleger, som i forvejen løber rigtig stærkt i Danske Bank. Sam-tidig har banken jo sendt nogle ret tydelige signaler om at være deres samfundsansvar som en dansk storbank bevidst, og set i det lys er det selvfølgelig ekstra ærgerligt, når man simpelthen rykker arbejdspladser ud af Danmark”, siger Kent Petersen. /CJO Fo

to: M

idde

lfart

Spa

reka

sse

Danske Bank fyrer 52 meDarBejDereDen altoverskyggende årsag er, at opgaver flyttes fra Group Services i Danmark til Danske Banks enhed i Litauen, Group Services Lithuania

Kvinderne haler langsomt ind på mændene4.500 kroner om måneden før skat eller 8,4 procent. Så meget mindre tjener kvinder i den finansielle sektor end deres mandlige kolleger i samme jobfunktion, viser de nyeste kønsop-delte lønstatistikker, som Finansfor-bundet har fået fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Det er 3,6 procent mindre end lønforskellen i 2009, som lød på hele 12 procent.

”Vi kan kun glæde os over, at det går den rigtige vej, når det handler om at mindske lønforskellene i sektoren. Men vi må dog samtidig konstatere, at det går meget langsomt”, siger Finansforbun-dets næstformand, Solveig Ørteby. /SF

7NyhederFinansDecember 2014

meDarBejDere står Bag filialvækst

Roskilde, Esbjerg, Århus, Odense og Hørn-ing. På mindre end to år har Middelfat Sparekasse åbnet fem nye afdelinger. Det sker i en tid, hvor kasse- og filiallukninger efterhånden er blevet hverdag i den finansi-elle sektor. Siden årtusindskiftet er antallet af filialer inklusive hovedkontoret i Danmark faldet drastisk og nærmer sig en halvering. Men i Middelfart Sparekasse har man i ste-det travlt med at tale med velforberedte medarbejdere fra andre pengeinstitutter om muligheden for at ekspandere og åbne nye afdelinger. De seneste fem afdelinger er åbnet på baggrund af en henvendelse fra en eller flere medarbejdere. Henven-delserne, som er sket uafhængigt af hin-anden, er ikke kommet bag på Middelfart Sparekasses administrerende direktør.

”Dels er der nogen, der er blevet op-mærksom på, at vi kan finde på at tage imod en god ide, og så har vi vel sig-naleret på forskellig vis, at vi gerne vil no-get ekspansion. Det er der så nogen, som har læst og hørt om. Og så er den finansi-elle sektor en lille verden. Mange kender hinanden, og vores medarbejdere har et fantastisk netværk. Mange kender nogen, som er ansat hos os, og flere har forhørt sig blandt vores medarbejdere for at høre, hvordan det er at arbejde hos os, og hvem de skal tale med, hvis de har et godt tilbud.

Fem filialer har Middelfart Sparekasse åbnet inden for det sidste halvandet år. Alle på opfordring fra medarbejdere udefra. Filialerne avler båder kunder, medarbejdere og sorte tal på bundlinjen

Overskud på halv milliard i Finansiel StabilitetFinansiel Stabilitet, der overtog de nødlidende banker, da finanskrisen satte ind i 2008, har i årets første tre kvartaler haft et overskud på 522 millioner kroner. Ifølge selskabets kvartalsmeddelelse skyldes det primært, at afviklin-gen af bankengagementer er gået bedre end forventet. Finansiel Stabilitet, der tidligere har meddelt, at man forventer at være kundeløse i løbet af 2015, har nedbragt den samlede koncernbalance med fem milliarder til 24 milliarder kroner i årets første tre kvartaler.

Bedste erhvervsklima for SMV’erFor fjerde år i træk har World Banks årlige rapport, Doing Business, kåret Danmark til det bedste sted i Europa at drive forretning i for små og mel-lemstore virksomheder. På verdensplan ligger Danmark på en fjerdeplads kun overgået af Singapore, New Zealand og Hongkong. Rapporten måler på områder som at starte en virksomhed, få elektricitet, beskyttelse af mindre-talsinvestorer, få kredit, håndhævelse af kontrakter og skattebetaling, hvor Danmark ligger pænt på alle områder.

Folk, som henvender sig, er meget velfor-beredte og har en dyb indsigt i, hvordan det er at arbejde i Middelfart Sparekasse”, siger Martin Baltser, administrerende direk-tør i Middelfart Sparekasse, og påpeger, at erfaring trækker:

”Det behøver ikke være folk, der har været med i 40 år eller mere, men man skal have været med i mange år. Man skal kende byen ud og ind og vide, hvilke cirkler man skal begå sig i”.

Middelfart Sparekasse har haft stor succes med de nye afdelinger. De fire af-delinger, som åbnede i 2013, har sorte tal på bundlinjen, og Martin Baltser forventer, at filialen i Hørning, som åbnede i august 2014, går i plus allerede i første halvår 2015.

”I øjeblikket ansætter vi en til to mand om ugen – både til vores nye og bestående afdelinger. Mange af dem, vi ansætter, er folk, der selv henvender sig. For øjeblikket har vi arkiverne fyldt med henvendelser fra medarbejdere. Vi har også fået flere henvendelser fra folk om muligheden for at åbne en afdeling, hvor vi har sagt nej. Vi vil have tingene til at følges ad og lave forretning i et omfang, så vi er helt sikre på, at vi har overblikket. Men ja, på et tids-punkt kommer der flere afdelinger”, siger sparekassedirektøren. /BV

Læs også side 22

Markant færre filialer i DanmarkÅr 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Filialer 2.000 1.962 1.879 1.760 1.598 1.494 1.308 1.155

Kilde: Nordisk Bankstatistik/ FA

Foto

: Mid

delfa

rt S

pare

kass

e

”I øjeblikket ansætter vi en til to mand om ugen – både til vores nye og bestående afdelinger”, siger Martin Baltser, administrerende direktør i Middelfart Sparekasse.

8 Nyheder

37%

7%

Bachelor uddannelseLang videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelse

GrundskoleErhversfaglig praktik- og hovedforløbGynmasial uddannelseKort videregående uddannelse

7%

8%

14%

4%

3% 5%

8%

14%

17%

6%

54%

16%

35%

16%

51%

68%

MændAntal: 22.078

KvinderAntal: 23.391

FinansDecember 2014

Mænd har højere uddannelsesniveau(Pengeinstitutter og Realkredit)

Færre kvinder i sektorenI 2006 udgjorde kvinder 54,2 procent af de ansatte i penge-institutter, men i dag er andelen skrumpet til 50,4 procent. Og tæller man realkredit, it samt forsikrings- og pensionsområdet med, er kvinder for første gang i mange år i mindretal. 49 procent af medarbejderne i den finansielle sektor er i 2014 kvinder, fremgår det af en opgørelse fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). En af forklaringerne er, at pengeinstitut-terne har skåret ned på kvindedominerede stillinger som for eksempel kasseassistenter.

Swipp overtager PaiiDe fire store teleselskaber – TDC, Telenor, Telia og »3« – formåede ikke at gøre Paii til et konkurrencedygtigt alternativ til bankernes mobilbetalingstjenester, og derfor er Paii nu solgt til Swipp. ”Vi har i ejerkredsen draget den konklusion, at betalinger ikke er teleselskabernes kerneforretning på samme måde, som det er bankernes. På den baggrund er det den rigtige beslutning at sælge Paii til Swipp”, siger Paiis bestyrelsesformand, Flemming L. Jensen, til Berlingske Business.

Tonny Thierry Andersen fokuserede i sin formandstale på Finansrådets årsmøde på de digitale udfordringer, sektoren står over for i de næste 10-20 år. Kundernes relation til en rådgiver vil dog stadig være afgørende, mener Finansforbundet.

sektoren står over for kæmpe transformation

”Banken af i morgen kender vi ikke. Men jeg er ikke i tvivl om, at den udvikling, vi kom-mer til at se i bankerne de næste 10-20 år, er den største transformation, vi nogen-sinde har oplevet i finanssektoren. Men den rummer også en fantastisk mulighed for, at vi i sektoren kan redefinere vores rolle i samfundet og også derigennem bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse”, sagde Tonny Thierry Andersen, formand for Finansrådet i sin tale på brancheorganisa-tionens årsmøde mandag den 1. december på Statens Museum For Kunst i København.

En stor del af talen fokuserede på digi-taliseringen, som bankerne – ifølge Tonny Thierry Andersen – ikke frygter men tvært-imod er parat til at omfavne. Blandt andet fordi virksomhederne i dag er bedre kapi-taliseret og store dele af reguleringen i køl-vandet på krisen er implementeret.

”Jeg er ikke i tvivl om, at de, der bliver vores største konkurrenter i fremtiden, nød-vendigvis ikke er dem, vi plejer at se som konkurrenter. Det er nogle helt andre ak-tører – måske også nogle helt andre, end dem, der allerede nu ånder os i nakken, som for eksempel Google, Amazon og Apple.

Vores konkurrenter bliver dem, der ikke tager kunderne for givet, men som hele tiden er i stand til at se, hvor kunden er – og hvor kunden er på vej hen. Dem, som forankrer kunderne i et begavet øko-sys-

tem, som giver brand og kundeloyalitet, og som også åbner for en sund forretning”, sagde Finansrådet formand og fastslog, at den finansielle sektor er fuldt på omgangs- højde med den digitale udvikling.

Finansforbundets formand Kent Petersen, som var blandt gæsterne til årsmødet, er enig i, at sektoren bliver mere digitaliseret.

”Digitaliseringen rummer mange spæn-dende muligheder, og der er ikke tvivl om, at udviklingen af bedre brugerflader for kunderne vil blive et vigtigt parameter i fremtiden. Men man skal ikke glemme, at den værdi, som et tillidsfuldt forhold til en rådgiver giver, fortsat vil være i fokus. Uan-set om kontakten mellem kunde og bank foregår fysisk i et rådgivningscenter, foran et webkamera eller via telefon”, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. /CJO Kilde: Danmarks Statistik

Annonce

Udvid din investeringshorisont og se nye mulighederMange hopper på bølgen af de seneste markedstendenser eller haster af sted for at nå kvartalsvise salgsmål – vi gør det modsatte. SKAGEN Fondene er grund-lagt på tålmodighed, og vores investeringshorisont er altid langsigtet. I stedet tager vi os tid til at gennemsøge hele verden efter de bedste investeringer, som ofte er både upopulære, undervurderede og underanalyserede. Kom med på vores unikke investeringsrejse – kontakt os på telefon 70 10 40 01 eller besøg os på www.skagenfondene.dk

Den

dan

ske

poe

t og

mal

er H

olg

er D

rach

man

n. 1

895

. Af P

eder

Sev

erin

Krø

yer.

Ska

gen

Mus

eum

. (B

eskå

ret/

man

ipul

eret

).

Kunsten at anvende sund fornuft

10 Tema: JobmobiliTeT FinansDecember 2014

11Tema: JobmobiliTeTFinansDecember 2014

StilStand kan være farlig30 procent af de finansansatte har siddet i samme jobfunktion i ti år eller mere, mens over halvdelen har siddet i samme job-funktion i fem år eller mere. Og det risikerer at gøre dem arbejdsløse. ”Jobmobilitet er i dag adgangskort til større tryghed i ansættelsen, mere varierede arbejds-opgaver, større ansvar, udfordringer - og bedre trivsel”, siger professor i Human Ressource Management fra CBS, Henrik Holt Larsen.

Af SABinA furBo / foto: JASPer CArlBerg

12

Den sikre arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder kunne holde både 30- og 40-års jubilæer uden andre krav end at passe sin læst og gøre det ordentligt, er for længst en saga blot. Forandringer skyller hen over verden i et højt tempo, og mange virksomheders succes står og falder med, at den enkelte medarbejder er fleksibel og i stand til at udvikle sine kompetencer derhen, hvor nye job opstår.

Jobmobilitet er ordet, der bruges til at definere en arbejdsstyrkes fleksibilitet. Det handler både om jobskifte internt i en virksomhed og jobskifte til en an-den virksomhed. I Danmark skifter dans-kerne i gennemsnit job hvert ottende år, mens op imod en tredjedel af arbejds-styrken skifter job hvert år – inden for en enkelt virksomhed eller mellem virk-somheder. Og det er rent faktisk meget pænt i forhold til de lande, vi i øvrigt sammenligner os med.

En Epinion-undersøgelse blandt 1.571 medlemmer af Finansforbundets med lemspanel viser, at de finansansatte også er godt med i forhold til at være jobmo-bile. 20 procent har således skiftet job inden for de seneste to år, mens 24 pro-cent har skiftet job inden for to til fem år, og for 26 procents vedkommende er jobskiftet sket inden for fem til ti år. For over halvdelen af alle drejede det seneste jobskifte sig om et nyt job inden for samme arbejdsplads.

Bliver hægtet af Men undersøgelsen viste også, at hver tredje finansansat har siddet i samme jobfunktion i ti år eller mere, mens over halvdelen har siddet i samme jobfunktion imellem fem og ti år. Og den gruppe løber en stor risiko for at blive hægtet af udviklin-gen, siger professor i Human Ressource Management fra CBS Henrik Holt Larsen.

”Undersøgelser viser, at engage-mentet dykker efter fire år – og igen efter syv år i samme jobfunktion, og at jo længere man varetager de samme job-funktioner, jo mindre bliver evnen til at bevæge sig mellem – og varetage – for-skellige jobfunktioner. Man bliver måske nok dygtigere inden for det ene område, men risikerer at komme til at hænge fast. De medarbejdere ender i en situation, hvor de ikke er employable, som det hed-der på management-dansk. De er ikke

Det svarer deEpinion-undersøgelse blandt 1.571 medlemmer af Finansforbundet.

Hvornår har du senest skiftet jobfunktion?

20% inden for de seneste to år

24% to-fem år siden

26% fem-ti år siden

13% 10-15 år siden

6% 15-20 år siden

6% for mere end 20 år siden

5% har aldrig skiftet job

47% har inden for de seneste måneder overvejet at søge nyt arbejde.

• Den hyppigste begrundelse blandt disse er:

• Fordi mit job indholdsmæssigt udvikler sig i en retning, jeg ikkebryder

mig om (42%)

• Fordi jeg vil have nye udfordringer (32%)

• Fordi min jobfunktion er truet (22%)

• Fordi jeg trives dårligat i mit nuværende job (22%)

• Fordi jeg vil have mere i løn (21%)

• Fordi jeg vil kompetenceudvikles (18%)

• Andet (21%): (pension, arbejdspres mv.)

Omvendt har 53% ikke overvejet at søge nyt job for nylig, fordi de trives godt i deres nuværende job og bliver tilstrækkeligt udfordret.

43% har overvejet at skifte til en anden branche(heraf vil 54% overveje service inden for den private sektor, og 31% den offentlige sektor).

Hvad afholder dig fra at søge nyt job?

• Hensyn til økonomi (for eksempel lønnedgang) (30%)

• Frygt for at komme i farezonen det nye sted – sidst ind først ud (26%)

• Ingenting afholder mig (26%)

• Geografi – afstand til job (16%)

• Hensyn til min familie (mindre tid til børnene) (13%)

Tema: JobmobiliTeT FinansDecember 2014

13

’genanvendelige’ i andre jobfunktioner, og det reducerer den enkelte medarbej- ders markedsværdi og tryghed i ansæt-telsen”, siger Henrik Holt Larsen.

Formand i Finansforbundet Kent Petersen mener dog også, at tallene af-spejler, at mange på grund af virksom-hedernes voldsomme omkostningsfoku-sering frygter at blive den næste i rækken, og derfor trækker følehornene til sig.

”Ansatte i den finansielle sektor har været udsat for et massivt pres på flere fronter, og frygten for at blive den næste, der får en fyreseddel, kan få mange til at læne sig tilbage og håbe, at hvis jeg bare udfører mit arbejde godt nok, så går det nok. Så i stedet for at tage stilling og måske søge væk eller tilegne sig nogle nye kompetencer, så prøver man at gå i et med tapetet, og håbe på, at der ikke nogen, der får øje på én. Problemet er bare at i dag, er der et behov for, at medarbej-derne selv bevæger sig ind på banen og udfordrer den arbejdsplads, som de er på”, siger Kent Petersen.

Selvom undersøgelsen viser, at mange bliver i samme job i en lang år-række, så overvejer næsten halvdelen af alle de adspurgte at søge nyt arbej-de. For størstedelens vedkommende er de hyppigste begrundelser, at de-res job indholdsmæssigt udvikler sig i en retning, de ikke bryder sig om (42 procent), fordi de gerne vil have nye udfordringer (32 procent), fordi deres jobfunktion er truet (22 pro-cent), og fordi de trives dårligt i de-res nuværende job (22 procent).

Årsagerne til, at de alligevel ikke handler på overvejelserne, er for 30 pro-cents vedkommende hensynet til økono-mien (for eksempel lønnedgang), mens 26 procent frygter at komme i farezonen på det nye sted. Og det er ikke overras-kende, siger Henrik Holt Larsen.

”Medarbejdere, der bliver hængende, selv om de oplever jobusikkerhed eller dårlig trivsel, føler ofte, at de ikke kan søge væk, at der ikke er alternativer, og at de vil miste en række goder. Man så det under den første finanskrise i begyn-delsen af 1990’erne. Mange medarbej-dere inden for realkredit havde 32 timers arbejdsuge, høj løn og mange personale-goder. De havde gyldne håndjern på, for

de kunne ikke søge noget andet sted hen og få samme vilkår. Men vi kan bare kon-statere, at arbejdsmarkedet ikke er, hvad det har været. Tidligere kunne man sige: ’Hvad gør det, at man er gået i stå, bare man står et godt sted?’. I dag er man nødt til at springe på karrusellen – og holde fast, så man ikke bliver slynget af”.

Medlemmerne skal investere i deres arbejdslivIfølge tal fra Finanssektorens Arbejds-giverforening var der i 2013 en man-

gel på arbejdskraft på 33 procent og et overskud på arbejdskraft på 20 procent i den finansielle sektor. At der både er mangel på arbejdskraft og overskud på samme tid, vidner om en sektor, hvor der er et mismatch mellem de kompe-tencer, som medarbejderne har, og de kompetencer, som virksomheden har brug for. Og netop her spiller evnen til at være mobil en stor rolle.

Men det kan være svært at se skriften på væggen, når man som medarbejder har været en så stor del af en arbejds-pladskultur, som i hvert fald før krisen havde gode vilkår og trygge rammer, er-kender Henrik Holt Larsen.

“I dag handler tryghed I

ansættelsen Ikke om det nuværende

job, men om at gIve tryghed I arbejdslIvet”

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

”Men jobmobilitet er i dag adgangs-kort til større tryghed i ansættelsen, mere varierede arbejdsopgaver, større ansvar, udfordringer – og bedre triv-sel, og det har mange måttet lære ’the hard way’”.

I Finansforbundet er formand for Finansforbundet Kent Petersen optaget af, at så mange medlemmer som muligt bliver i stand til at agere i den nye virkelighed.

”Det er vores oplevelse, at rigtig mange er i tvivl om deres grundkom-

petencer, så derfor handler det i høj grad om at hjælpe medlemmerne til at få et bedre billede af, hvad det er de kan, og eventuel supplere de kompetencer. Langt hen af ve-jen handler det om mindset, for når vi kigger på ledighedstallene for den finansielle sektor, så er de meget lave i forhold til det øvrige samfund. Det fortæller mig, at de kompetencer, som de finansatte har, er meget efterspurgte. Derfor tror jeg, at der vil være en større mulighed for at flytte sig, hvis man får et bedre billede af sine grund-kompetencer”, siger formanden.

Derfor har forbundet igennem de seneste år arbejdet på at udvide medlemmernes kompetencer ved blandt andet at tilbyde kompetence-givende kurser gennem FOKUS og sætte karrierekonsulenter til rådighed til medlemmerne. I øje-blikket arbejder forbundet på at ud-vide tilbuddene, så alle medlemmer i løbet marts 2015 kan få en skræd-dersyet plan for deres arbejdsliv,

herunder hvilke kompetencer de har.”I dag handler tryghed i ansættel-

sen ikke om det nuværende job, men om at give tryghed i arbejdslivet, og den tryghed kommer ved at styrke sine kompetencer og blive bevidst om, hvad der skal til for at agere på det moderne arbejdsmarked. Og det betyder i dag, at vores medlemmer skal tage et med-ansvar for deres arbejdsliv, eksempelvis ved at bruge tid på uddannelse uden for arbejdstiden, få klarhed over deres grundkompetencer og turde udfordre den arbejdsfunktion, som de sidder i, i langt højere grad end tidligere”, siger Kent Petersen. ¢

Tema: JobmobiliTeTFinansDecember 2014

••

14

14 forskellIge fInansjob på 27 årJeppe Raaberg har, siden han som nyuddannet civiløkonom blev ansat som trainee i Sparekassen SDS i 1987, bevæget sig rundt i 14 forskellige jobfunktioner i Nordea-koncernen. Nøglerne for hans jobvalg er, at det enten skal handle om mennesker eller være nørdet Af CArSten JørgenSen

51-årige Jeppe Raaberg har været ansat i Nordea-koncernen i mere end 27 år, men han har ikke siddet i samme job-funktion længere end godt fire og et halvt år. Som det fremgår af hans cv – se boksen – har han haft ikke færre end 14 jobfunktioner, siden han som nyuddan-net civiløkonom kom ind som trainee i det daværende Sparekassen SDS i 1987.

”Som teenager kan jeg huske, at jeg tænkte – pudsigt nok i forbindelse med John Lennon, der i 1980 blev dræbt som 40-årig – at skulle det virkelig være livet at være 40 år på samme arbejdsplads! Det ville jeg ikke”, fortæller Jeppe og fortsætter:

”Flere af mine jobskift er udtryk for tilfældigheder – eksempelvis da jeg blev opfordret til at blive fuldtids tillidsvalgt i det daværende Unikreds under Finansfor-bundet – og der har også været organisa-tionsændringer, som har tvunget mig til at finde et andet job. I august 2002 var jeg lige blevet ansat som kompetenceleder, da man besluttede at lukke afdelingen kort efter. Men jeg er da typen, der holder øje med nye jobmuligheder”.

Da Jeppe begyndte i Sparekassen SDS, var han på en arbejdsplads med 3.500 med-arbejdere. I dag har han 32.000 kolleger i Nordea, og derfor er der også rig mulighed for at skifte job inden for virksomheden. Jeppe har, bortset fra den ene gang i 2002, ikke været tvunget til at søge nye job af nød.

”Jeg har to nøgleord, der driver mig i forhold til mit job. Det skal enten handle om mennesker eller være nørdet. Men-nesker er i fokus i mange af de lederjob, jeg har haft, og i min tid som fagligt aktiv, men samtidig elsker jeg også det nørdede og har altid været begejstret for teknik. Og heldigvis har det kunnet lade sig gøre for mig at arbejde med både mennesker og it i Nordea”, siger Jeppe, der i dag er leder for drift og udvikling inden for on-lineinvestering.

Han har også overvejet job uden for Nordea, og på et tidspunkt var han meget tæt på at skifte til en it-virksomhed.

”Det blev dog forpurret, da HR for-bød mig at skifte job, og så fik jeg også lidt lønforhøjelse for at blive”, siger Jeppe Raaberg med et smil. ¢

“Mennesker er i fokus i mange af de lederjob, jeg har haft, og i min tid som fagligt aktiv, men samtidig elsker jeg også det nørdede og har altid været begejstret for teknik”, siger Jeppe Raaberg.


15

fra bankrådgIver tIl terapeutEn mangeårig interesse for alternativ behandling og uddannelser inden for blandt andet zoneterapi, NLP, yoga og mindfulness hjalp Jette K. Mortensen i gang som selvstændig terapeut og behandler, da en 25 år lang karriere i bankverdenen stoppedeAf CArSten JørgenSen

Efter 25 år med forskellige rådgiverjob, specialistjob inden for pension og in-vestering og nogle år med ledelse i hen-holdsvis Sparekassen Hobro, Sparekas-sen Kronjylland og vestjysk Bank havde Jette K. Mortensen lyst til at beskæftige sig med HR.

Hun takkede derfor i 2011 ja til et job som kontor- og personalechef i en mel-lemstor håndværksvirksomhed, hvor ud-fordringen var at udvikle organisationen. Tanken var, at hun ville bruge erfaringerne herfra til at få foden inden for i en HR-funktion i en bank eller sparekasse. Men sådan gik det ikke. Jette blev fyret fra hånd-værksvirksomheden for cirka to år siden, da hun havde bygget organisationen op – og på trods af hendes resultater og erfa-ring var der pludselig på grund af krisen ikke nogen job at finde i banksektoren i Hobro-området, hvor hun bor.

”Min redning blev, at jeg igennem mange år havde haft en bibeskæftigelse som terapeut og yogainstruktør. Jeg har altid gået op i, at krop, sind og sjæl skal være i balance, og har for egen regning, mens jeg var ansat i pengeinstitut-terne, uddannet mig til først zonetera-peut, derefter tankefeltterapeut og efter- følgende NLP-terapeut. Siden er jeg også blevet mindfulness- og metasund-heds instruktør, sidstnævnte og tankefelt- terapi uddannelsen har jeg taget hos Lars Mygind, som jeg samarbejder med. I 2013 trappede jeg op for konsultationer og undervisning, mens jeg fik supple-rende dagpenge, men den 3. februar i år tog jeg springet og blev selvstændig på fuld tid”, fortæller Jette, der er 48 år.

Brænder for at hjælpe andreInden hun åbnede Tankefeltet på fuld tid, tog hun iværksætteruddannelsen,

“Jeg har altid arbejdet meget, og det er ikke blevet mindre som selvstændig. Man skal hele tiden tænke fremad i tiltag, markedsføring, forberedelse, planlægning af holdforløb, undervisning, bogføring, messer med mere”, siger Jette K. Mortensen.

Få hjælp til at blive selvstændig

finansforbundet giver sparring på dine tanker om at springe ud som selvstændig, ligesom vi kan hjælpe dig med at finde frem til andre steder, hvor du kan få kvali-ficeret rådgivning.

læs mere på Finansforbundet.dk/karriere

Jeppe RaabeRgs kaRRieRe i NoRdea• Leder af drift/udviklere for onlineinvestering

(it-udvikling)• Seniorprojektleder i Nordea Infrastructure and

Operations (it-drift)• Leder af enheden Projects i Capital Markets

Infrastructure and Operations (it-drift)• Outsourcing Driver for Capital Markets IT• Leder af Modelteam i Capital Markets IT

(it-udvikling)• Leder af Nordea Kredits ledelsessekretariat• Kompetenceleder i Nordea IT – Banking

Systems Denmark• Teamleder af Team IDA (en del af Nordea IT –

it-udvikling)• Udvikler og stedfortræder i Team IDA

(it-udvikling)• Ansat i Handelsregnskab (Finansafdelingen)• Medlem af Unikreds’ bestyrelse• Internt regnskab/budget i Finansafdelingen • Ansat i Sparekassen SDS’ Planlægningsafdeling• Trainee i Sparekassen SDS – i både filialer og

hovedkontor.

Tema: JobmobiliTeTFinansDecember 2014

••

16

skIft job og blIv lykkelIg

47 procent af de finansansatte overvejer at skifte job, men de færreste gør alvor af deres overvejelser, viser Finans-forbundets undersøgelse.

Men det kan godt betale sig at tage tyren ved hornene, for du kan både blive lykkeligere og få mere energi, når du viser handlekraft i dit liv, siger Finans-forbundets karrierekonsulent, Kristine Blom Hoffbeck.

”De besøger jo roden af deres iden-titet og genbesøger nogle af de værdier, som de har. De er enormt stolte over at være handlekraftige i eget liv. Og så finder de ud af, at de rent faktisk kan meget mere, end de går rundt og tror. Så ja, det er faktisk ret stort, det, der sker”, siger karrierekonsulenten.

Omvendt er selvværdet hos medlemmer, der længe har overvejet et job-skifte, fordi de ikke trives eller ønsker nye udfordringer, men som ikke hand-ler på det, meget lavt.

så hun også har fået styr på, hvilke fald- gruber man skal undgå som selvstændig.

”Jeg brænder for at hjælpe andre til at se deres egne styrker, at få mod på livet og at få et liv i balance. Og jeg har masser af gode erfaringer fra banksek-toren – empati, tillid, nærvær og ansvar fra kundekontakt, undervisning og coaching – som jeg nu trækker på. Jeg har blandt andet hjulpet folk af med psykiske og fysiske lidelser som stress, depression, fobier, angst og mindreværd”, siger Jette.

Hun har med egne ord mere end rigeligt at se til med at yde forskellig individuel psykoterapeutisk behandling, at undervise yoga-hold hos Hobro Helse Sport, køre otte-ugers mindfulnessfor-løb, give foredrag om stress og metasund-hed og lave workshops i weekender. An-tallet af fridage har været minimalt siden februar, men Jette trives med travlheden og med at være selvstændig.

fremtid som selvstændig”For få år siden havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle være selvstændig behandler på fuld tid. Jeg har altid været glad for mine job i bankverdenen og troede, at det var dér, min karriere fortsat skulle være. Men nu er jeg overbevist om, at min fremtid er at være selvstændig”, siger Jette, som dog gerne vil etablere samarbejde med bankernes HR-afdelinger om eksempel-vis mindfulnessforløb for medarbejderne.

”Mange virksomheder har tegnet sund-hedsforsikringer, men disse dækker typisk først, når skaden er sket. Satsede man sam-tidig på at forebygge, kunne virksomhed-erne spare mange penge. Mine ydelser kan hjælpe til med at reducere sygefraværet, forebygge og reducere nedslidning, mind-ske stress og øge effektiviteten og fokus på dagens opgaver”, mener hun. ¢

”Hvis de ikke tager affære, ser vi ofte, at de bliver dårligere til det, som de sid-der med, uanset om de er kompetente nok til deres job på papiret eller ej. Nogle bliver halvdeprimerede og er med til at skabe dårlig trivsel internt i afdelingen, og i yderste konsekvens bliver de fyret. Vi hører ofte fra fyrede medlemmer, at de i virkeligheden ville være smuttet alligevel, hvis de havde haft handle-kraft nok, i stedet for bliver det så nogle andre, der tager beslutningen for dem. Men ofte er det frygt og manglende selv-værd, der gør, at man har svært ved at finde ud af, hvordan man skal gribe et skifte an, og det er der, vi kan hjælpe gennem en karrieresamtale”, siger Kristine Blom Hoffbeck. /SF


Finansforbundets karrierekonsulent Kristine Blom Hoffbeck oplever ofte lavt selvværd hos medlemmer, der har overvejet et jobskifte, fordi de ikke trives, men som ikke handler på det

Foto

: Chr

isto

ffer R

egild

17

Hvad gør dig glad?Jeg oplever rigtig mange medlemmer, der ikke kan mærke, hvor de er, og hvad der rent faktisk gør dem glade, men også hvad der omvendt får mundvigene til at hænge nedad. Men hvis dit næste job skal blive en succes, så er du nødt til at vide, hvad det er, der driver dig. Jeg oplever medlemmer, der er lykkedes med et jobskifte, men som opdager, at de har sagt ja til et job, som rent faktisk indeholder noget af det samme, som de var trætte af i deres gamle job. Så det handler om at foretage nogle ordentlige valg.

Øvelse: Del et A4-papir op i fire bokse.I VenSTre øVerSTe HJørne skriver du alt, hvad der op-gavemæssigt og kompetencemæssigt gør dig glad i dit nu-værende job.

I HøJre øVerSTe HJørne skriver du alle de opgaver og de kompetencer, som du gør brug af eller bliver kaldt på for at gøre brug af, som hiver munden nedad. Nogle gange bliver man sat til opgaver, som man er god til, men ikke nød-vendigvis glad for.

I nederSTe HJørne til venstre skal du identificere dine drømme. Hvad er det, jeg drømmer om, og hvad er det for kompetencer, som jeg kan bringe i spil?

I nederSTe HJørne TIl HøJre skriver du dine ”no-goes”. Skriv alt det, som du med den erfaring, du har på arbejds-markedet, og med det kendskab, du har til dig selv, ved, du skal holde snitterne fra i næste job.

Sæt ord på dine kompetencerJeg oplever mange medlemmer, der ikke ved, hvad de kan, og har svært ved at sætte ord på deres kompetencer og se mu-lighederne andre steder. Derfor er det vigtigt at blive skarp på sine kompetencer.

Øvelse: Del et A4-ark op i to kolonner. I VenSTre SIde skriver du de arbejdsopgaver, som du har løst i de seneste år. For eksempel rådgivning om produkter.

I HøJre SIde skriver du ud for hver enkelt arbejdsopgave de kompetencer, som du har trukket på for at løse opgaven. For eksempel behovsafdækning, lytte, kommunikere.

Bagefter folder du papiret, så det kun er kompetencerne, der står tilbage. Og så har du en række generelle kompetencer, som du dels kan dokumentere, at du har, og som du kan bruge

i et andet job, der kalder på de samme kompetencer, selvom det ikke er i samme virksomhed eller branche.

Få overblik over jobmarkedetTilmeld dig 3-4 jobportaler, og opret en jobagent, men i ste-det for at skrive, præcis hvad du vil søge, så start bredt. Søg job over hele landet, i alle brancher med mere. Ikke fordi du skal vælge et job 100 kilometer væk, men for at finde ud af, hvilke job der rent faktisk er derude for ”en fisk som mig”. Der er rigtig mange job, hvis man fjerner skyklapperne. Se, hvad der kilder, og hvad der ikke kilder, og hvad der er realistisk og ikke realistisk. Print de job, der kilder, og se på, hvor langt du er for at søge. Så opdager du en rød tråd, og mange får også blik for, at der er job i andre brancher, der kunne være interessante.

Kortlæg og aktiver dit netværkMange medlemmer tror, at de ikke har noget netværk. Det er ikke rigtigt. Nogle har et bedre netværk end andre, men alle har et netværk. For eksempel havde jeg et medlem, der blev bevidst om at bruge sit netværk efter en samtale med mig og fik job ved at spørge nysgerrigt til en mor til en af hendes søns venner. Identificer alle de cirkler, som du bevæger dig i gennem nu-værende job, tidligere job, børn, venner med mere. Identificer derefter 3-5 personer, hvor det vil give mening at være lidt mere strategisk opsøgende – det handler ikke om at spørge, har du et job til mig? Det handler om at være oprigtig nysger-rig på, hvad de laver, og hvem de er, og hvad de tænker om dine muligheder. Tænk på folk, der tænker anderledes end dig selv. Det er ikke dine bedste venner, der er de bedste til at udfordre dig – det er leddet længere ude.

Opdater dit cvDu ved aldrig, hvor dit næste job er, så sørg for at have et opdateret cv. Som medlem af Finansforbundet kan du få et cv og ansøgningstjek inden for 24 timer gratis hos FTF-A – også selvom du ikke er medlem hos FTF-A. Læs mere på www.finansforbundet.dk/karriere

Sæt dig et målLav en plan med nogle konkrete mål, og sig dem højt til en sparringspartner, som kan udfordre dig og holde dig til ilden.

Få flere gode råd på www.finansforbundet.dk/karriere

KrisTiNe blom hoffbecKs seKs gode rådTema: JobmobiliTeTFinans

December 2014

18 FinansDecember 2014PorTræT

28-årige Kristian Rubach Winther vil frem i verden. Han har det bedst med at være på vej. Og det kan kun gå for langsomt, fortæller den assisterende erhvervsrådgiver i Nykredit, der brugte sin landmandsuddannelse som springbræt til studiet som finansbachelor. Til sommer kan han kalde sig cand.merc.aud

Af Berit VillADsen / foto: MADs teglers

”Det var en hård beslutning at tage, men jeg kunne bare mærke, at jeg ville lære noget mere. Samtidig følte jeg også, at det var nødvendigt at have en anden fag-lig ballast og uddannelsesmæssig baggrund for at blive accepteret i samfun-det som én, der interesserer sig for land-brug”, fortæller 28-årige Kristian Rubach Winther om springet fra landmandsud-dannelsen til studiet som finansbachelor.

Siden Kristian kunne træde koblingen i bund på farfarens traktor, har han hjulpet til på den fædrene gård i Feldballe, en lille by på knap 300 husstande på Djursland 40 minutters kørsel fra Århus. Gården har været Kristian og familiens andet hjem og genstand for utallige samtaler ved køkken-bordet i forældrenes hvide 70’er-parcel-hus fem minutter derfra.

Efter farfarens død i 2003 overtog Kris-tians far og onkel gården og de tilhørende 70 røde limousinekøer i fællesskab og driver den samtidig med deres fuldtidsjob. Bag ved dem står resten af fami-lien inklusive Kristian, hans to brødre og to fætre. Sådan har det altid været og er det stadig, selvom Kristian i dag har hænderne fulde med et fuldtidsjob som assisterende erhvervsrådgiver i Nykredit og et studie som cand.merc.aud. – bedre kendt som revisoruddannelsen. Og Kris-tian kunne ikke ønske det anderledes.

”Jeg er meget taknemmelig over, at Nykredit har ladet mig læse en kandidat

sideløbende med mit job i banken, og for mine kollegers forståelse for de dage, hvor jeg er på studiet. Mange tror, at der mentalt og følelsesmæssigt er stor forskel på at stå i et par overalls og gummistøv-ler på en gård og det at sidde i pænt tøj i banken. Men for mig er der ikke den store forskel. For at drive et rentabelt landbrug i dag skal du være en dygtig forretningsmand og vide meget om finansiering, økonomi og regler, og for mig hænger det at hjælpe til på gården og passe dyrene sammen med mit arbejde i banken. Det er klart, at arbejdet, du udfører, og platformen, du sidder på, er forskellige, men du skal ikke tage fejl af, at der ligger mange kontortimer i at drive et landbrug i dag”.

Bedste venner med ko nummer 247 Med 70 stykker kødkvæg er den fædrene gård en mindre bedrift, men den ligger i et naturskønt område ved foden af Mols Bjerge. 87 hektar land (svarende til 174 fodboldbaner) hører til gården, herunder en god del skov, land og et indhug af Øjesø. Skoven rummer blandt andet kron-hjorte, rådyr og en jagthytte, som familien periodevis lejer ud til et jægerlav.

Kristian går ikke på jagt. Han er i ste-det optaget af at passe dyr og på længere sigt fremtidssikre deres rammer. Og her kommer en del af forklaringen på, hvor-for Kristian brugte uddannelsen som fag-

lært landmand som springbræt til studi-et som finansbachelor på Erhvervsaka-demi Aarhus. En uddannelse, som var den helt rigtige for Kristian. Han frem-hæver holdundervisning, godt kamme-ratskab og undervisernes praktiske er-faring som nøgleord for sin studietid.

Karrierespringet overraskede hans familie og måske også lidt Kristian selv. Ikke mindst efter at han, som en del af sin landmandsuddannelse, havde til-bragt måneder på nøje udvalgte svine- og kvægbedrifter i Jylland. Ofte alene eller sammen med en fodermester optaget af i en alder af 19-20 år at bringe nyt liv til verden i farestalden på en svineproduk-tion med 60 ugentlige faringer, som hver typisk resulterede i 10-15 smågrise. Eller opholdene på to forskellige kvægbe-drifter med malkekøer. Ambitionen var at lære fra de bedste på området.

”Da jeg trådte ind ad døren på den første svineproduktion, var det med drømmen om at kunne blive en dygtig driftsleder og måske selvstændig land-mand. Jeg arbejdede gerne mange timer om ugen på de forskellige bedrifter. Nog-le perioder alene. Hvis mester var taget på ferie, så jeg ikke andet end ko num-mer 247, og vi var bare bedste venner. Det var til tider hårdt, men jeg lærte ekstremt meget om mig selv i den peri-ode. Og det har gjort, at jeg sidder her i Nykredit i dag”.

Han spRingeR oveR Det Høje gæRDe

••

19PorTræTFinansDecember 2014

Blå bog2005-2006 Den Kongelige Livgarde.

2006-2009 Udlært som faglært landmand, herunder landbrugselev på en svineproduktion med 1.100 årssøer, en kvægbedrift med 165 årskøer/malkekøer og en kvægbedrift med 420 malkekøer.

2009-2013 Finansbachelor på Erhvervsakademi Aarhus.

2010-2013 Studiejob i Nykredit, først som møde-booker, senere som studentermedhjælper i Nykredit Erhverv.

2013 - Ass. erhvervsrådgiver i Nykredit i Århus.

2013-(2015): Cand.merc.aud. på Syddansk Universitet, Kolding, SDU.

”Mange tror, at der mentalt og følelsesmæssigt er stor forskel på at stå i et par overalls og gummistøvler på en gård og det at sidde i pænt tøj i banken. Men for mig er der ikke den store forskel”, siger Kristian Rubach Winther.

20

feldballe i blodet Kristian er meget optaget af de veldrevne landbrug, som han støder på i sit arbej-de i Nykredit, hvor han udgør en del af et rådgiverteam på ti medarbejdere, som blandt andet har at gøre med ban-kens største produktionslandbrugsejen-domme, herregårde og godser i Østjyl-land. Hans rolle i teamet er blandt andet at knække regnskaber – særligt landbrugs- regnskaber – og vurdere i samarbejde med sine kolleger, om banken skal give et produktionslandbrug et lån.

Og Kristian elsker sit arbejde. Han læg-ger gerne mange timer i finanskoncer-nens gamle barokbygning, som er nabo til Århus Domkirke. Regnskaberne fas-cinerer ham, og selvom han er en både rastløs og til tider utålmodig sjæl, kan han bruge timevis på at studere og sammen-ligne regnskaber. Hvorfor formår én gård et bedre afkast end en anden? Hvad gør den ene landmand rigtigt frem for den an-den? Og hvordan kan landbrugskunderne bedst optimere deres produktion?

Passionen for regnskaber gjorde, at Kristian sidste år valgte at læse en kan-didat på Syddansk Universitet ved siden af et fuldtidsjob i Nykredit. Ifølge ham selv ikke så meget for at blive revisor, men i stedet for at få værktøjer og ins-piration udefra til at komme bag ved tallene i Nykredit. For tal er alt andet end tørre i Kristians optik. Tværtimod. De gemmer på rigtig meget liv, og det er det liv, Kristian gerne vil se og bruge så godt som muligt.

Min triatlon er mit studieFamilien er en stor inspirationskilde for Kristian. Faren er uddannet skatterevisor, og moren sygeplejerske. Og opvæksten i en lille jysk by som Feldballe fornægter sig ikke, når Kristian bevæger sig rundt i Århus og Nykredits historiske bygninger, som tidligere husede Nationalbanken.

I banken fortæller de ham, at han gerne må have hænderne lidt mere oppe over hovedet. Hjemme i Feldballe udspiller det modsatte scenarie sig. Og måske netop derfor spiller ydmyghed og refleksion en meget stor rolle for Kristian. Det er hans måde at navigere i skiftet mel-lem overallsene og jakkesættet på.

”Man må aldrig glemme, hvor man kommer fra. Det prøver jeg at tænke

meget over også i mit arbejde. Det hand-ler om at være tro og ærlig mod sig selv, også når man sidder over for en kunde. Man skal huske, hvem man er, og hvad man tror på, og på ikke at glide på for-ventninger. For nogle gange kan man godt blive draget med i situationen. Så jeg prøver at være selvkritisk og tænker generelt meget over tingene. Hvordan jeg præsenterer mig selv, og hvordan min fremtoning er”.

Kristian har dyrket en del sport i sit un-gdomsliv, og han glæder sig til at komme i gang igen efter kandidatstudiet, som han kalder ”min triatlon”. Konkurren-cen gennemsyrer ham og driver ham frem sammen med en god portion ærekærhed. Han har lært hjemmefra, at man ikke springer over, hvor gærdet er lavest. Hans filosofi er derfor bevidst at springe over, hvor gærdet er højest.

”Hvad andre gør, skal jeg ikke være dommer over. Men når jeg gør noget og skal have mit navn på nogle ting, vil jeg gerne have, at det skal være for no-get positivt, og at det skal være gjort or-dentligt. Når jeg er på et hold, vil jeg gerne være på et hold, der vinder, eller

et hold, som har gjort sit bedste for at nå målet. Jeg er et stort konkurrencemen-neske, og når jeg sætter mig noget i ho-vedet eller får en opgave, vil jeg gerne løse den på bedst mulig vis”.

Jeg har det bedst med at være på vejHvis alt går vel, kan Kristian til sommer kalde sig cand.merc.aud., men det lig-ger ikke i kortene endnu, hvor uddan-nelsen skal bringe ham hen. Ambitioner og drømme har han flere af. Hans håb og ønske er, at den fædrene gård kan forblive i familiens eje. Jobbet i Nykredit er en anden drivkraft. Han er glad for de spændende udfordringer, det har givet ham, og han håber, at det fortsætter. En tredje og måske afgørende drivkraft er rastløsheden.

”Jeg kan godt blive utålmodig, hvis jeg ikke føler, at jeg flytter mig nok. Jeg er den, der gerne vil finde en løsning og så gå ud og få den ført ud i livet, og jeg har det bedst med at være på vej et eller an-det sted hen både karrieremæssigt og som menneske. Og der bliver min tålmodighed udfordret. Det er der, hvor min chef siger til mig. ’Du skal nok nå det, Kristian’”. ¢

”Når jeg er på et hold, vil jeg gerne være på et hold, der vinder, eller et hold, som har gjort sit bedste for at nå målet. Jeg er et stort konkurrencemenneske”

FinansDecember 2014PorTræT

21fiNaNsiel forsTåelseFinansDecember 2014

nyt bankspil udruster kunden til forhandling Penge- og Pensionspanelet lancerede den 9. december et e-learningsværktøj, der skal klæde kunderne bedre på til mødet med rådgiverne og give kunderne en større forståelse for deres muligheder, når forhandlingen står påAf KlAus thoDsen

Mange mennesker er ikke skarpe nok i mødet med deres rådgiver, og det be-tyder alt for ofte, at kunderne ikke får det optimale ud af situationen. Det var konklusionen i en rapport, der nu har ledt til, at Penge- og Pensionspanelet har udviklet Bankspillet, der skal hjælpe danskerne med at forberede sig, inden de tager et møde med deres bank.

”Kunderne er ofte ikke klædt godt nok på til mødet med deres rådgiver. De kender ikke deres egne muligheder og farer tit vild i det indviklede banksprog, som bankrådgiveren taler. I Bankspillet kan man så at sige lege sig til ny viden og give input til værktøjer, som man kan bruge, næste gang man skal i banken”, siger Morten Holm Steinvig, projekt-konsulent i Penge- og Pensionspane-lets sekretariat, til Nyhedsbrevet Finans.

fra rådgivere til kunderIdeen med Bankspillet er at give bru-geren nyttige værktøjer inden mødet med rådgiveren og en indsigt i, hvad der er plusser og minusser i rådgiverens bog, hvis man vil forhandle en bedre pris eller bedre vilkår hjem med ban-ken. Et af værktøjerne i spillet er blandt andet en bankparlør, der fortæller, hvad de mange bankudtryk, som rådgiveren bruger, betyder på almindeligt dansk.

”Det er en generel udfordring for rigtig mange mennesker, at de ikke har den store viden eller interesse omkring økonomiske anliggender. Vi ser det ikke bare, når danskerne skal

i banken, men for eksempel også når de skal tage stilling til deres pension. Bankrådgiverne oplever denne udfor-dring på allernærmeste hold, så derfor er Bankspillet også udviklet med afsæt i bankrådgivernes oplevelse af, hvor kunderne har brug for større viden”, siger Morten Holm Steinvig.

Bankspillet, der er udviklet i samar-bejde med Finansrådet, Forbruger- rådet Tænk og Finansforbundet, blev officielt lanceret den 9. december. Mål-gruppen er de 25-65-årige, der for ek-sempel er på udkig efter et nyt bolig-lån, men spillet er en hjælp for alle bankkunder, der kan bruge lidt ekstra forberedelse og gode værktøjer inden mødet med bankrådgiveren.

”Mange mennesker ser ikke mø-det med en rådgiver som en salgssitu-ation på lige fod med mødet med for eksempel en bilforhandler, men måske snarere som et møde med en myn-dighed, der ’bevilliger’ dem et lån. Hvis kunderne har en bedre forståelse for, hvad en bank er, og hvilke mu-ligheder de har, kan man forhåbentlig vende den situation lidt om. Det er også i bankrådgiverens interesse, at kunderne er bedst muligt oplyst om dette og på den måde får det bedste ud af den rådgivning, de modtager i ban-ken. Det giver tilfredse kunder i læng-den”, siger Morten Holm Steinvig. ¢

På hjemmesiden: Bankspillet.rådtilpenge.dk kan du prøve det nye spil.

22 FinansDecember 2014arbeJdsPladseN

”Hvis jeg føler, vi har behov for at ansætte en ny medarbejder, så ved jeg, hvem jeg skal tage fat i. Vores renommé gør, at vi kan skaffe de medarbejdere, vi ønsker, og jeg tror, at jeg kan hente medarbejdere ude i byen med det samme. Vi er blevet kontak-tet af rigtig mange tidligere kolleger”, fortæller Flemming Kris-tensen, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasses Århus-filial.

Den 1. juli 2013 gik Flemming Kristensens drøm i opfyldelse, da han sammen med ni nøje udvalgte medarbejdere kunne åbne døren til Middelfart Sparekasse i Århus. Alle håndpluk-ket fra konkurrerende pengeinstitutter. Fælles for de fleste var, at de på et tidspunkt i deres karriere havde arbejdet sammen, for størstedelens vedkommende i Sparbanks Århus-filial, hvor seks af de ti medarbejdere oprindeligt kom fra.

I dag – knap halvandet år efter åbningen – er de 17 medar-bejdere i filialen, og kundeporteføljen er vokset fra 0 til 2.000. Det er gået stærkt – rigtig stærkt. Allerede efter ni måneder fejrede filialen kunde nummer 1.000 og farveskiftet på bund-linjen. En præstation, som Flemming ikke turde drømme om tilbage i foråret 2013, da han ringede til en gammel kollega i Middelfart Sparekasse i Kolding for at høre, hvordan det var at arbejde i sparekassen. Inden for en time havde han num-meret til sparekassedirektør Martin Baltser, og så blev Flem-ming kendt i hjembyen Hørning som manden, der om afte-nen vandrede rundt på stierne uden for hjemmet og talte i telefon. Konstant.

Som en lille familieEn pionerånd var blevet vækket i Flemming, og den spredte sig til den udvalgte medarbejderskare i det nye sparekassedo-micil, som tidligere havde huset Varde Bank, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland. For flere af medarbejderne er det ikke en hvilken som helst bygning, de sidder i. 45-årige Anita Ahrenkiel har givet sit besyv med på indretningen, male-

rierne på væggene, persiennerne og sågar servicen. Og pro-cessen med at få en ny filial op at stå har været en helt sær-lig oplevelse.

”Jeg følte mig som en del af sparekassen fra dag ét. Det første års tid sad både privat og erhverv på samme etage, og når erhverv fik nye kunder ind, hørte vi det alle sammen og følte, at det var vores kunde. Vi følte lidt, vi kendte kunderne, og kunderne kendte os. Vi var ligesom en lille familie. Vi var sammen om tingene og følte et ejerskab. Vi skulle løfte i flok for at få det her op at stå. En fælles opgave og mission. Det var vildt fedt, og det har været utroligt spændende. Jeg havde al-drig forestillet mig, at jeg skulle være med til at starte pengein-stitut op her i byen”, siger den 45-årige kundemedarbejder Anita Ahrenkiel, som har ti års anciennitet fra Sparbank, hvor hun i sin tid blev ansat af Flemming Kristensen.

Århus-filialens succes har krævet en stor arbejdsindsats af alle og ikke mindst af Anita, der som kundemedarbejder i en decentral organisation som Middelfart Sparekasse følger en kunde fra ende til anden. Hendes ansættelseskontrakt lyder på 32 timer og hver tredje onsdag fri. Den onsdag er hun først for nylig begyndt at holde, men det har hun det fint med.

”Jeg droppede min onsdag, fordi det var spændende, og fordi jeg kunne se, at det ikke kunne gå. Vi har godt nok haft travlt. Især i efteråret begyndte det at presse på. Det har været nogle lange aftener og tidlige morgener. Og nogle dage var jeg godt nok hængt, når jeg kom hjem efter en uge, men jeg gjorde det gerne, fordi jeg følte, at jeg gjorde en forskel. Vi kunne ligesom se resultaterne fra dag et, når vi fik noget ind i bøgerne, og der blev lagt mærke til, hvad vi gjorde. Jeg har fået utrolig meget ros efter det her år fra den øverste ledelse. Der er en tanke på alle, og det gør, at man gerne vil løfte en ekstra opgave, fordi man føler sig værdsat, så jeg er bestemt ikke blevet afskrækket fra at gøre det igen”, fortæller Anita Ahrenkiel.

pionererne fra Århus

For halvandet år siden sagde Flemming Kristensen, Anita Ahrenkiel og Gitte Windfeld deres job op for at være med til at åbne en ny filial af Middelfart Sparekasse. På halvandet år er filialen vokset fra 10 til 17

medarbejdere, og kundeporteføljen fra nul til 2.000Af Berit VillADsen / foto: MArtin DAM Kristensen

••

23arbeJdsPladseNFinansDecember 2014

”Jeg har fået utrolig meget ros efter det her år fra den øverste ledelse. Der er en tanke på alle, og det gør, at man gerne vil løfte en ekstra opgave, fordi man føler sig værdsat”, siger Anita Ahrenkiel.

”Vores renommé gør, at vi kan skaffe de medarbejdere, vi ønsker, og jeg tror, at jeg kan hente medarbejdere ude i byen med det samme”, siger afdelingsdirektør Flemming Kristensen.

24

Puha, det er vildt det herGitte Windfeld er rådgiver og er headhuntet fra Sparekassen Himmerland, men kender både Anita og Flemming og flere af de andre kolleger fra Sparbank, hvor Flemming ansatte hende tilbage i 1999. Herfra blev hun i 2006 headhuntet til ebh Bank, som senere blev overtaget af Sparekassen Himmerland. For hende var springet til Middelfart Sparekasse et stort spring.

”For mig var det udslagsgivende at starte noget nyt op med kolleger, jeg kendte fra tidligere, og i et pengeinstitut, som var kendt som Danmarks bedste arbejdsplads. Det er en mission, du går i gang med, og det er et sats, men det er enormt fedt. Der var dage i starten, hvor jeg tænkte: ’Er der snart nogen, der ringer?’. Det er nervepirrende. Første arbejdsdag kom jeg tilbage fra ferie, og der plejer at ligge 100 mails. Der lå to vel-komstmails. Det var mærkeligt, og jeg tænkte, puha, det er vildt det her. Heldigvis havde jeg 20-25 kunder, som jeg slet ikke var i tvivl om ville ringe, når de fik at vide, at de havde fået en ny rådgiver”, siger Gitte Windfeld, som i sit gamle job havde en kundeportefølje på 500-600.

I ventetiden på kunderne gav Gitte sig til at studere sparekas-sens forretningsgange og kreditpolitik, og så var hun meget aktiv på de sociale medier, især på LinkedIn, hvor hun blev kontaktet af rigtig mange gamle kunder, som savnede hende. I dag er hun på lidt mere end et år gået fra en kundeporte-følje på nul til 300. Ud over gamle kunder har hun fået nye

kunder, som er kommet ind fra gaden eller via sparekassens hjemmeside, og så er der kunder, som er blevet overført fra andre Middelfart-afdelinger til Århus-filialen. Derudover har Gitte lavet opsøgende arbejde og udleveret diverse brochurer til forskellige arrangementer i Århus.

”Det er et stort arbejde at flytte kunder i dag, især i det omfang, vi har gjort. Der er rigtig mange krav til dokumenta-tion. Før i tiden fik jeg måske fem nye kunder om måneden. Ellers var det kundepleje. Så jeg har haft virkeligt travlt og har haft mange lange arbejdsdage. Motivationen og ener-gien henter jeg i de gode resultater og glæden ved at blive fundet af gamle kunder. Jeg er overrasket over, hvor godt det er gået. Jeg var ikke i tvivl om, at det ville blive en suc-ces, men at det er gået så hurtigt, og den måde, sparekas-sen er blevet modtaget på i Århus, det havde ingen forven-tet”, siger Gitte Windfeld.

”Seniorholdet” i ÅrhusEfter et år indtog erhvervsafdelingen førstesalen i bygningen, og her i december er den 17. medarbejder kommet på løn-ningslisten i Århus-filialen. Vedkommende har en fortid i Syd- bank. Helt bevidst for at få noget nyt dna ind i teamet, som har en høj gennemsnitsalder på over 50 år. Tre medarbejdere er over 60, herunder Flemming Kristensen, og Gitte Wind-feld er med sine 47 år den yngste rådgiver, hvilket gav hende

FinansDecember 2014arbeJdsPladseN

”for mig var det udslagsgivende at starte noget nyt op med kolleger, jeg kendte fra tidligere, og i et pengeinstitut, som var kendt som Danmarks bedste arbejdsplads"Gitte Windfeld

25

Kunderne fandt mig på linkedin

Middelfart Sparekasse i Århus sender mange overførselsanmodninger til pengeinstitutterne rundt i Århus og omegn. De konkurrerende pengein-stitutter i Århus har bemærket, at sparekassen er kommet til byen. Sær-ligt Spar Nord og Vestjysk Bank, hvor Middelfart Sparekasse har hentet både mange medarbejdere og kunder. Med-arbejderne må ikke kontakte deres gamle kunder, men kontakten må gerne komme fra kunderne. Og det har den gjor,t især via de sociale medier og i høj grad LinkedIn. Det fortæller rådgiver Gitte Windfeld og afdelings-direktør Flemming Kristensen.

”Jeg er meget bevidst om, at min sti skal holdes ren, jeg skal være i den her branche i mange år. Og jeg har sagt fra dag et, at jeg skal ikke ud og kontakte kunder. De skal finde mig. Og det har de gjort blandt andet på de sociale medier. For ti-femten år siden skulle kunderne finde dig i en avisannonce. I dag kan de google dit navn, så kontakten til dig er nem. Jeg har længe været på LinkedIn og Facebook, og mange har fun-det mig der. De har skrevet, ’Gitte, hvor er du henne? Jeg har savnet dig’. Det er sådan noget, der gør mig glad”, siger Mid-delfart Sparekasses Gitte Windfeld.

”LinkedIn kan bruges til rigtig meget og har for mit vedkom-mende været rigtig centralt. Igennem årene har jeg fået rigtig mange kunder igennem mit netværk, og de følger gerne rådgiv-eren, hvis man skifter. De vil gerne tillidsforholdet. Og jeg har fået en rigtig god essens af mine gamle kunder med. Kunder, jeg har oparbejdet gennem mine 19 år i Sparbank. Så Linked-In er et rigtig godt medie”, fortæller Flemming Kristensen. ¢

arbeJdsPladseNFinansDecember 2014

”For ti-femten år siden skulle kunderne finde dig i en avisannonce. I dag kan de google dit navn, så kontakten til dig er nem. Jeg har længe været på LinkedIn og Facebook, og mange har fundet mig der”, siger privatrådgiver Gitte Windfeld.

De sociale medier har gjort det nemmere for kunderne at følge deres rådgiver, hvis de flytter bank. En god portion af privatrådgiver Gitte Windfelds kunder har fundet hende via LinkedIn

Milepæle for Middelfart Sparekasse i Århus • Åbnede 1. juli 2013 med 10 medarbejdere og nul kunder.• Nåede 1.000 kunder og fik sorte tal på bundlinjen i marts 2014.• December 2014 ansatte medarbejder nummer 17 og rundede

knap 2.000 kunder.

lidt betænkeligheder ved at tage jobbet. Hun har imidlertid fuld tillid til, at Middelfart Sparekasse om nogle år finder en god afløser for Flemming Kris-tensen og de øvrige lidt ældre kolleger, som ude i byen går under navnet ”seniorholdet”.

Trods sine 63 år har Flemming Kristensen ikke i sinde at stoppe foreløbig. Han har stadig en del år igen på arbejdsmarkedet, fortæller han. Jobskiftet har været et fantastisk eventyr, som har bragt ham tilbage til de første år af hans bankkarriere, hvor han tilbage i 1972 som helt grøn bankuddannet var med til at startede en bankfilial af Den Danske Landmandsbank i Viborg. Dengang var de seks med-arbejdere, der stod sammen. Da han rejste derfra fem år senere, var de 27 medarbejdere.

”Bortset fra de år, som jeg er inde i nu, var de bedste år i min karriere dengang i Viborg. Jeg har stadig venner og gamle kolleger fra den tid. Der stod vi virkelig sammen. Vi knoklede r…. ud af bukserne. Der var rigtig meget arbejde. Det er det samme, der sker i dag. Og så får vi en masse nye kunder. Og det bliver man motiveret af. Den gode ånd, der cirkulerer rundt. Og var jeg under 50 år i dag, ville jeg gøre det igen. Ubetinget”, siger Flem-ming Kristensen. ¢

26

Kunderne i Tryg Forsikring og Nor-dea Liv & Pension kan snart se frem til at få reelt udbytte af deres ejerskab af TryghedsGruppen. En årlig bonuscheck til forsikringstagerne i Tryg og en mu-lig udlodning af den formueandel, der tilkommer kunderne i Nordea Liv & Pen-sion, var for første gang på bestyrelsens dagsorden, da TryghedsGruppen torsdag den 13. november afholdt seminar og or-dinært repræsentantskabsmøde for de 70 repræsentanter på Hotel Vejlefjord.

”Hele bestyrelsen arbejder for, at vi får en bonusmodel. Og et stort flertal i repræsentantskabet har i dag givet deres opbakning til det. Så er spørgsmålet bare, hvordan vi så gør det i praksis. Det er vi endnu ikke nået frem til. Men vi arbej-der langsigtet, så vi tager den fornødne tid til at finde den helt rigtige løsning”, sagde bestyrelsesformand i Trygheds-

Gruppen, Jørgen Huno Rasmussen, efterfølgende på et pressemøde.

De 61 fremmødte repræsentanter debatterede også, hvordan man løser det problem, at de medlemmer, som kommer fra Nordea Liv & Pension, ikke har nogen økonomisk fordel af at være medejere af TryghedsGruppen. Salgsprovenuet fra dengang Trygheds-Gruppen solgte pensionsselskabet til Nordea-koncernen udgør en væsentlig del af Trygformuen.

”Det blev drøftet, hvordan man kan skabe en balance mellem medlems-grupperne. En af de modeller, der har været drøftet er, at man spalter selska-bet i forhold til de to medlemsgrupper. Det er den model, der også har været fremme i pressen tidligere, men der er mange andre muligheder”, siger Jørgen Huno Rasmussen.

finansforbundet: Dialogen har båret frugtFinansforbundets formand Kent Pe-tersen ser med tilfredshed på, at der nu også i TryghedsGruppens bestyrelse ser ud til at være opbakning til Finans-forbundets fokuspunkter, nemlig en bo-nusordning til Trygkunderne, en løs-ning for medlemmerne fra Nordea Liv & Pension samt en fortsættelse af Tryg-Fondens aktiviteter.

”Nu lytter jeg mig til, at den dialog, vi har haft med TryghedsGruppens bestyr-else, har båret frugt. Jeg kan i hvert fald konstatere at det, der bliver sagt fra be-styrelsens side, er, at de arbejder konstruk-tivt for de løsninger. Men det er klart, at når jeg stiller op til repræsentantskabet, så er det for at sikre at de nye signaler ikke løber ud i sandet. Jeg vil være stem-men der sikrer, at der træffes beslut-ninger, som betyder reelle forandringer, som medlemmerne kan mærke”, siger Kent Petersen.

Han understreger, at selvom han har respekt for, at der tale om ret komplekse problemstillinger, så har Finansforbun-det ikke tålmodighed til at vente i flere år på, at der findes konkrete model-ler for såvel bonusordningen som for Nordea-medlemmernes råderet over deres formueandel.

Ifølge TryghedsGruppens vedtæg-ter har de cirka. 300.000 medlemmer fra Nordea liv & Pension krav på 35 procent af den cirka 36 milliarder kro-ner store Trygformue, såfremt selsk-

180 gr

ad

er

s

vendin

ge

n

TryghedsGruppens bestyrelse foretager nu et markant sporskifte i opgøret om Trygformuen. Efter i en årrække at have forsømt sine ejere er kontante fordele til kunderne i Tryg og Nordea Liv & Pension nu på tegnebrættet. ”Jeg lytter mig til, at den dialog, vi har haft med TryghedsGruppens bestyrelse, har båret frugt”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.Af JAKoB tHoMSen, freelAnCeJournAliSt

TryghedsgruPPeN FinansDecember 2014

Kent Petersen

27

deba

t

TryghedsGruppens formand er automatisk bestyrelsesformand i Tryg. Den dobbeltrolle er et problem både for forsikringstagerne og aktionærerne i Tryg, mener flere af kandidaterne til repræsentantskabet. De vil gøre TryghedsGruppen mere ledelsesmæssigt robust ved at opsplitte formandsrollerneAf JAKoB tHoMSen, freelAnCeJournAliSt

I flere år har diskussionen gået på hvilket interesser TryghedsGruppen skal arbejde for, og hvem der egentlig ejer TryghedsGruppen. På grund af utilstræk-kelige og uklare rammer er selskabet endt i et juridisk ingenmandsland, som selv ikke en højesteretssag kunne afklare: Tilsynsmyndighederne undlod at stille de relevante spørgsmål, da de gav tilladelse til at ændre selskabet og dets vedtægter. Folketinget har forsømt at lave en klar lovgivning for netop TryghedsGruppens type af selskaber. Og de tidligere besty-relser i TryghedsGruppen vedtog uklare vedtægtsændringer uden først at spørge medlemmerne, som ejer selskabet.

”Danmark har en veludviklet fonds-lovgivning, og vi har en veludviklet sel-skabslovgivning. Der er tingene

180 gr

ad

er

s

v

ending

en

Form

ande

ns

rolletilkeNt peteRseN

stilleR op til valgKent Petersen er kandidat til repræsent-antskabsvalget i TryghedsGruppens region hovedstaden, som løber af stablen fra 20. januar til 3. februar. Godt en tredjedel af Finansforbundets medlemmer er også medle-mmer af TryghedsGruppen enten som kunder i Tryg eller fordi, de har deres overenskom-staftalte arbejdsmarkedspension i Nordea Liv & Pension.

Man er stemmeberettiget til valget, hvis man har en police i et af de to selskaber og bor i region hovedstaden. I januar modtager man automatisk et brev fra TryghedsGrup-pen med en kode, som man kan bruge til at stemme digitalt via TryghedsGruppens hjemmeside.

Der skal vælges 21 repræsentanter fra hovedstadsregionen. I alt sidder 70 personer i TryghedsGruppens repræsentantskab. De udgør selskabet øverste myndighed.

••

TryghedsgruPPeNFinansDecember 2014

abet TryghedsGruppen bliver opløst. De 65 procent af formuen tilkommer kunderne i Tryg Forsikring.

”Jeg er optaget af, at så stor en del af formuen går tilbage til medlemmerne selvfølgelig under forudsætning af, at do-nationerne til de velgørende formål via TrygFonden bliver fastholdt. Det synes jeg er vigtigt”, siger Kent Petersen. ¢

28 TryghedsgruPPeN FinansDecember 2014

styrelsessammenfald mellem fondene og deres sparekasseaktieselskaber. Myn-dighederne ville sikre, at fondene ikke blev styret efter sparekasseaktieselskaber-nes interesser, men efter fondenes egne in-teresser. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens nye vejledning for sparekassefonde.

Som eksempel på en potentiel pro-blematisk transaktion nævner flere repræsentanter, at TryghedsGruppen for nogle år siden ydede et lån på 500 millioner kroner til Tryg. Problemet er, hvordan man forhandler en fair rente, når det er den samme person, der sid-der på begge sider af bordet.

ikke ledelsesmæssigt robustOgså formanden for Dansk Ak-tionærforening, Niels Mengel, er på valg til TryghedsGrup-pens repræsentantskab. Han har været med i fem år og har ved flere lejligheder argumenteret for at holde formandsposterne adskilt. Han mener, at den nu-værende konstruktion udgør et corporate governance-problem.

”I øjeblikket er der ikke nogen, der kontrollerer formanden i Tryg A/S. Det er normalt hovedaktionærens opgave at kontrollere, at formanden eksekverer, som aktionærerne ønsker det. Det vil sige at se efter, om han gør det godt eller skidt. I dag er det bestyrelsen i Trygheds-Gruppen, der som hovedaktionær gør det. Altså i praksis formanden, der kon-trollerer sig selv. Vi i repræsentantska-bet kan ikke gøre det, for vi har ikke ad-gang til de informationer, der skal til”, forklarer Niels Mengel.

Et andet problem er efter hans opfat-telse, at TryghedsGruppen slet ikke kan sikre, at der altid er de nødvendige kom-petencer på formandsposten i landets største forsikringsselskab, som Tryg er.

”En af TryghedsGruppens målsæt-ninger er at være en god, langsigtet ejer af Tryg med et robust kapitalbered-

klare, og man ved, hvad man har med at gøre. Men i tilfældet TryghedsGruppen, hvor man ikke fra starten har gjort sig klart, hvad det er for en konstruktion, man vil have, og hvad formålet er med den – det synes at være noget rod. Det største problem er her det juridiske tomrum. Det gør, at man ikke kender parternes rettigheder og pligter”, siger professor i corporate governance på CBS Caspar Rose.

Andre har karakteriseret konstruk-tionen som ”helt bizar” og ”et selskabs-retligt misfoster”. Netop konstruktions-fejlene og identitetskrisen er også bag-grunden for den problemstilling, som flere repræsentanter fra det såkaldt kri-tiske mindretal ønsker at gøre til et valg-tema ved det kommende valg til Trygheds-Gruppens repræsentantskab i hovedstad-sregionen: De vil have en klar opsplitning af rollen som formand for TryghedsGrup-pen og rollen som formand for Trygheds-Gruppens datterselskab, Tryg Forsikring A/S. Rollen indehaves i dag af Jørgen Huno Rasmussen. I dag står der i Trygs vedtægter, at formanden for bestyrelsen skal være formanden for TryghedsGrup-pens bestyrelse.

Én kasket til to hovederEn af kritikerne er Heidi Alsing, som har siddet i repræsentantskabet i fem år. Her har hun blandt andet arbejdet for, at medlemmerne af TryghedsGrup-pen skulle beskæftige sig med deres oprindelige identitet som kunder i et forsikringsselskab ejet af forsikring-skunderne.

”Det er meget sjældent, at vi i repræsentantska-bet taler om forsi-kringsvilkår. Men flere repræsent-anter vil egent-lig gerne tale om,

hvordan vi får de mest rimelige forsi-kringer. Vi sidder jo

i repræsentantskabet på vegne af forsi-kringstagerne, og TryghedsGruppen er hovedaktionær i Tryg. Men hvis vi giver vores bestyrelsesformand besked på at ar-bejde for bedre forsikringsvilkår til bil-ligere præmier, så ved vi, at han samti-dig som Trygformand skal sikre aktionæ-rerne det højeste afkast. Det er svært at varetage modsatrettede interesser med samme kasket på”, siger Heidi Alsing, der til daglig er direktør i Landbrugslotteriet.

Også Henrik Vad tilhører det kritiske mindretal og går ind for en opsplitning af de to formands-poster. Han har en lang ledelseserfar-ing fra den finan-sielle sektor. I som-mer præsenterede han et forslag til en model for en bonus-ordning til medle-mmerne, som i re-aliteten vil betyde en rabat på forsikringspræmierne.

Han mener, at der skal være en klar rollefordeling, sådan at man for eksem-pel undgår problematiske transaktioner mellem TryghedsGruppen og Tryg.

”Problemet er, at når TryghedsGrup-pens formand sidder i Tryg A/S, så repræsenterer han alle aktionærerne. Men når han sidder i TryghedsGrup-pen, repræsenterer han kun Trygheds-

Gruppens medlemmer. Der-for mener jeg, at det ikke skal være den samme formand begge steder”, siger Henrik Vad, der i dag er administrerende direktør i Flex Funding.

Han henviser til en lignende problemstilling hos sparekasse-fondene: Efter en række skan-dalesager under krisen blev loven strammet for netop at undgå be-

Caspar Rose

Henrik Vad

Heidi Alsing

29TryghedsgruPPeNFinansDecember 2014

skab. Og der mener jeg, at selskabet tilsvarende skal have et ledelsesmæssigt beredskab og være ledelsesmæssigt ro-bust, når man ejer et datterselskab som Tryg. I dag er vi ikke ledelsesmæssigt robuste”, siger han.

Det skyldes, at TryghedsGruppen væl-ger bestyrelsen ud af repræsentantska-bet. Og repræsentantskabet er på de-mokratisk valg blandt sine 1,2 millioner medlemmer, nem-lig kunderne i Tryg og i Nordea Liv & Pension. Hvis formanden ikke bliver genvalgt ved repræsent-antskabsvalgene, så ryger han også ud af Tryg A/S.

”Det betyder, at vi ikke kan styre de kompetencer, som kommer til at sidde i bestyrelsen, og som automatisk sendes videre til Trygs bestyrelse, herunder formandsposten. Kompetencerne bliver ikke bedre end dem, de 70 i repræsentantskabet har. Og det er fatalt. Derfor skal formand-skaberne splittes op. Det skal være kom-petencerne, der er afgørende”, siger Niels Mengel, der samtidig understre-ger, at opfordringen ikke skal ses som en kritik af hverken den tidligere eller den nuværende bestyrelsesformand i TryghedsGruppen, der oprin-deligt kom ind ved udpegning og ikke ved reelle valg.

Han bliver bakket op af Viggo Nedergaard Jensen, som også tilhører kritikerfløjen i TryghedsGruppen. Han har mange års erfaring som pro-fessionelt bestyrelsesmedlem blandt andet i Dansk Vækst- kapital og Bankinvest.

”Når man ser rundt i landskabet af store aktieselskaber med fonde som hovedaktionær, så har trenden inden

for corporate governance helt klart været at opsplitte de to roller. En mulig model er som i Novo Nordisk. Det ville betyde, at Trygheds-Gruppen udpeger to me-nige bestyrelsesmedlemmer til Tryg og indsætter en be-styrelsesformand helt udefra og alene på baggrund af faglighed og professio-

nelle kompetencer”, siger Viggo Nedergaard Jensen.

Den nuværende bestyrelses-formand anerkender ingen af de corporate governance-problem-stillinger, som kritikerne påpeger, men hæfter sig ved, at der i dag er flertal for dobbeltrollen:

”Repræsentantskabet stemte netop om denne konstruktion på vort seneste repræsentantskabs-

møde den 13. november, hvor et meget stort flertal ønskede at bevare den nu-værende konstruktion, og det var bare én ud af flere gange inden for de seneste par år, hvor repræsentantskabet har drøftet temaet. Personligt har jeg ingen stærke følelser omkring dette spørgsmål, men jeg lytter naturligvis til flertallet og er også enig i, at den nuværende ledelses-konstruktion i forhold til Tryg bidrager til en stærk ledelse af Tryg og er et godt grundlag for at udøve aktivt ejerskab. Vi har aldrig oplevet nogen situationer,

som nogen har fun-det problematiske i forhold til dobbeltrollen. Men hvis flertallet ønsker no-get andet, kunne jeg også godt leve med det”, siger Jør-gen Huno Rasmus-sen, der dog ikke kan oplyse om de

konkrete stemmetal fra mødet afstemn-ingen, da de ikke er ført til referat fra repræsentantskabsmødet. ¢

Viggo Nedergaard Jensen

Niels Mengel

Jørgen Huno Rasmussen

fakta 1:TrygHedSgruPPenS medlemmer eJer Tryg FOrSIKrIngKunderne i Tryg og i Nordea Liv & Pension er medlemmer af TryghedsGruppen.

Der er ca. 900.000 medlemmer fra Tryg og ca. 300.000 fra Nordea Liv & Pension, som i fællesskab ejer TryghedsGruppen.

Ifølge TryghedsGruppens vedtægter har kunderne fra Nordea Liv & Pension krav på 35 pct. af TryghedsGruppens formue ved opløsning. De 65 pct. tilhører kunderne i Tryg.

TryghedsGruppen ejer 60 pct. af Tryg A/S. De 40 pct. ejes af almindelige aktionærer.

Pensionsselskabet Nordea Liv & Pension var tidligere ejet af TryghedsGruppen.

TryghedsGruppen har en samlet værdi af ca. 36 milliarder kroner.

fakta 2:TrygHedSgruPPen er eT SJældenT SelSKABTryghedsGruppen er i dag et selskab med begrænset ansvar (smba).

Erhvervsstyrelsen kategoriserer TryghedsGruppen som et ”omdannet tidligere finansielt selskab”.

Tryg var oprindeligt et gensidigt forsikrings-selskab direkte ejet af kunderne (Tryg g/s).

Ifølge Trygs vedtægter § 19 er det for-manden for bestyrelsen i TryghedsGruppen, der er formand for bestyrelsen i Tryg. I alt sid-der fire medlemmer fra TryghedsGruppens bestyrelse i Trygs bestyrelse.

Formandsposterne i de to selskaber gav i 2013 et honorar på godt 1,4 millioner kroner.

TryghedsGruppen er mest kendt for de almennyttige donationer fra TrygFonden.

TrygFonden er dog ikke en rigtig fond, men et binavn til TryghedsGruppen.

30 Internationalt

Den helt store neDturFinansDecember 2014

Som han står der og serverer kaffe og snacks udenfor under træerne i 27 graders varme i september i en forstad til Athen, ser Christos Katselidis ud til at være glad og tilfreds. Men ser man nærmere efter, kan man se på ham, at de sidste år har været hårde ved ham og familien.

”Jeg mistede mit job i april 2013, og i alt 100 ansatte stod pludselig på gaden. Det var et chok. Min kone fik først stress og så en depression, fordi jeg mistede mit job. Jeg var jo den, der forsørgede familien. Hun gik til behandling i meget lang tid, og det var dyrt. Vi skulle også selv betale for hendes medi-cin. Det er svært at få aftaler i det offentlige sygehusvæsen, der er to måneders ventetid, og man har kun ret til et års læge-hjælp, efter at man har mistet sit job”, forklarer Christos Kat-selidis, der er 47 år og har to døtre på 13 og 17 år.

BNP Paribas lukkede og slukkede helt i Grækenland i år, og som den eneste bank forlod den landet med overskud.

Christos har for få dage siden åbnet sin egen cafe, Cafe Moral, og her forsøger han at få et livsgrundlag op at stå. Det er ikke nemt. Efter fyringen måtte børnene stoppe med idræt, dans og musik.

”Vi havde kun råd til, at de fortsatte med engelsk som fritidsaktivitet. Det koster 80 euro om måneden. Min mor er syg og bor alene, og vi må betale for at få hende passet. Fyringen skabte stress, og jeg blev også syg. Jeg tog til psyki-ater ret tidligt efter fyringen, og de seks måneders behan-dling, jeg fik, var helt for egen regning. Der er ingen of-fentlig hjælp til det”.

Han fik 400 euro om måneden i et år fra det offentlige i form af en statslig arbejdsløshedsfond. Men det stoppede i april i år.

Efter lange forhandlinger med BNP Paribas fik han så en-delig sin fratrædelsesbonus fra banken. Den endte på 120.000 euro på grund af anciennitet samt kone og to børn. Netto har han fået 90.000 euro udbetalt. Han har ret til pension, når

han bliver 65, mens hans individuelle pensionsopsparing stort set er tabt – han fik kun 9.000 euro udbetalt efter næsten 25 års opsparing.

Søgt job overalt – uden heldHan har søgt job overalt, har prøvet gennem venner, i private virksomheder med mere, men uden succes.

”Jeg var tillidsmand i banken, og det viser sig nu at være et minus. Mange virksomheder bryder sig ikke om fagligt aktive. Jeg skulle derfor finde på noget helt andet, begynde helt fra nul, fra bunden – det er ikke nemt. Men jeg var jo heldig med pengene fra banken til startkapital på cafeen her”.

Christos lavede markedsresearch for at finde det rette lejemål, han ville gerne have et godt sted, billigt i leje, og han fandt det her, som ligger i et beboelseskvarter, hvor han og familien bor i nærheden.

”Det er perfekt. Det skal være et sted, hvor det, jeg sælger, er billigt, ellers kommer der ingen kunder. Jeg har selv istandsat det, og nabobutikkerne er også blevet shinet op. Tidligere var det hele lukket, og der var narkomaner og alkoholikere her. Vi var så en gruppe folk her fra kvarteret, der gik til kommunen og sagde: ’Vi istandsætter, men så vil vi have en lav husleje’. Det sagde de ja til”, fortæller Christos med et forsigtigt smil.

Hele hans familie skal arbejde for at få det til at fungere og løbe rundt. Cafeen er mest til sommertiden med mange udendørs pladser. Lokalet indenfor er ikke så stort.

”Jeg vil prøve at få fat i en varmer for at forlænge sæsonen lidt og overleve vinteren.

Mit håb er godt vejr, sol og udeliv, ja, så skal det nok gå. Ved at mødes med dine venner på cafeen undgår du også at skulle til lægen”, siger han og tilføjer:

”Det vigtigste er at holde modet oppe, det er essentielt. Ellers er der jo ikke noget at se frem til”. ¢

Efter næsten 25 år i BNP Paribas stod Christos Katselidis uden job, da banken forlod Grækenland. Konen blev syg, han selv blev syg, og deres to døtre var stærkt påvirket af det. Han har opgivet at finde job i banksektoren og har derfor lige åbnet en cafeAf Per VintHer, freelAnCeJournAliSt

••

31Internationalt FinansDecember 2014

Christos Katselidis forsøger at skabe sig en indtægt ved at drive Cafe Moral. Han tror ikke på, at han kan komme tilbage til bankverdenen

Den græske krise• 16.000 bankansatte har mistet

deres job, siden krisen begyndte. I dag er der 48.000 bankansatte tilbage. Før krisen var der 32 banker i Grækenland – nu er der fire og nogle småbanker.

• Som fyret bankansat har man ret til en fratrædelsesbonus. Den er af-hængig af anciennitet, familieforhold med mere. Generelt er bankerne tilbageholdende med at udbetale disse livsvigtige bonusser, og her træder OTOE ind og hjælper med at forhandle det på plads.

• Generelt er en million grækere ar-bejdsløse som følge af krisen.

• Væksten i samfundet er nu oppe på en halv procent årligt, men det vil kræve en vækst på fire-fem procent i 20 år at genetablere stillingerne.

• 500.000 grækere har ikke fået løn de seneste seks måneder.

• Arbejdsløsheden er på knap 27 %.• Som arbejdsløs kan man – hvis man

er forsikret – modtage understøttelse i et år. Derefter er der ingen støtte. 75 procent af de arbejdsløse får ingen støtte.

• Mange vælger at arbejde, selv om lønnen udebliver eller er forsinket, fordi det sikrer dem en sygeforsik-ring, som bortfalder efter ét år uden arbejde.

Foto

: Per

Vin

ther

32 InternationaltFinansDecember 2014

”De svage er overladt til sig selv, de får ingen hjælp.Et menneskeliv er mindre værd her. Det er svære betingelser for alle, og det er svært at planlægge fremtiden i fagforeningen”.

Så klart udtrykker Sotiris Saxonis sig.Han er næstformand i OTOE, den græske fag-

forening for bankansatte og banksektoren.Han er fortvivlet på sine medlemmers vegne og

over den generelle situation for landet.”Det er en barsk og ny realitet i Grækenland,

krisen er her på fuld styrke, og den er nu også ude i Europa. Den rammer hele samfundet politisk, øko-nomisk, kulturelt og menneskeligt. I OTOE er soli-daritet, sammenhold og fairness vore værdier, men det er svært i disse tider”, pointerer Sotiris Saxonis.

De dårlige rygter om Grækenland har ramt grækerne hårdt, men de passer slet ikke, mener han.

”Vi arbejder længere end andre europæere. Bankansatte i Grækenland arbejder i gennemsnit 12 timer om dagen. Men de får kun betaling for otte timer. Vi kæmper mod dette, men det er en svær kamp og specielt lige nu. Arbejdsløsheden er tæt på 30 procent generelt, og der er usikkerhed for alle i Grækenland. Alle frygter for at miste de-res arbejde, og alle arbejder derfor mere”.

De seneste massefyringer i banksektoren var i slut-ningen af september, hvor Alpha Bank fyrede 2.000.

”De sagde, det skete ved frivillig afgang og af-trædelsesordning. Men det passer ikke, det er ren fyring, og sådan fortsætter det nedad hele tiden”.

ingen fratrædelsesplanFor de mange fyrede bankansatte har der ikke været en fratrædelsesplan – kun bonus i form af penge som et engangsbeløb, der spænder fra 8.000 euro til 170.000 euro brutto – af beløbet skal der betales skat, bidrag til staten og til pensionsfonde.

”Det lyder meget godt, men bankerne er ikke meget for at udbetale pengene, og vi spørger dem hele tiden, hvor pengene bliver af til vore fyrede medlemmer. Indtil videre er der tavshed fra

Alle frygter at miste deres arbejdeBankansatte i Grækenland arbejder i gennemsnit 12 timer om dagen. Men de får kun betaling for otte timer, siger Sotiris Saxonis, der er næstformand i fagforeningen for bankansatte, OTOEAf freelAnCeJournAliSt Per VintHer

bankerne. Der er ikke nogen lov om fratrædelses-ordninger, og selv om vi har kæmpet for det, er det ikke lykkedes”, understreger Sotiris Saxonis.

Alt i alt er de bank-ansatte, der har mistet deres job, ikke så godt stillet.

”Bankerne smyger sig uden om alle aftaler og tænker kun på de-res eget bedste – ikke på de ansatte. Det er jo reelt massefyringer i bankerne, der er sket, og aktionærerne i bankerne er de samme mennesker, som har aktier i medier, turisme, ja, alle områder. Og de tænker kun på penge – ikke mennesker”.

Der mangler håbOTOE har som fagforening for få midler til at hjælpe alle, og dens funktion er at skabe enhed og sammenhold hos de bankansatte.

”Der mangler håb, og der er megen usikker-hed – det er derfor svært at samle folk.

Resultaterne er dårlige, og vi råber op, så meget vi kan, og appellerer til solidaritet. Vi er en dynamisk fagforening i Grækenland, vi strejker, vi protesterer, men vi forsøger først og fremmest med dialog at sætte fokus på forholdene for vore medlemmer”.

OTOE hjælper medlemmerne, så meget de kan, med retssager, forhandlinger med mere.

”Vi kan ikke gøre noget alene, og vi samarbej-der derfor med fagforeninger i hele Europa, fordi mange er ramt af krisen og har de samme proble-mer. Men når det er sagt, er et andet og stort pro-blem, at når vore medlemmer er blevet fyret, melder de sig ud af fagforeningen, og så mister vi kontak-ten med dem og kan derfor ikke hjælpe dem”, siger Sotiris Saxonis. ¢

”Bankerne smyger sig uden om alle aftaler og tænker kun på deres eget bedste – ikke på de ansatte”, siger Sotiris Saxonis

33InternationaltIllu

stra

tion:

Mik

kel H

enns

sel

FinansDecember 2014

reD jer selvBanker, der er ”too big to fail”, skal have en egenkapital på 16-20 procent, mener Financial Stability Board

FSB, Financial Stability Board – det internationale organ for finansiel stabilitet – er kommet med forslag til nye globale regler, der skal sikre, at skatteyderne ikke kommer til at betale regningen for store investe-ringsbankers overdrevne risikovil-lighed. Det var G20-landenes stats- og regeringschefer, der havde stillet opgaven, og forslagene blev god- kendt på det seneste møde i no-vember i Australien. Reglerne bliver nu sendt i offentlig høring.

FSB-formand Mark Carney, der til daglig er direktør for Bank of England, kaldte de nye forslag for en milepæl, der, når de efter planerne er fuldt implementeret i 2019, vil gøre det muligt at afvikle disse banker ”uden at gøre krav på offentlig støtte og uden at forstyrre det bredere finanssystem”.

”Bankerne og deres aktionærer og kreditorer nød godt af forde-lene, da det gik godt, men da det gik galt, måtte den britiske offent-lighed og efterfølgende gene- rationer betale regningen – og det vil der blive sat en stopper for”, sagde Carney i et interview med BBC, med henvisning til at briterne har reddet banker for 1,162 billion pund.

”Lad os erkende det. Systemet, vi har haft indtil nu, har været totalt uret-færdigt”, tilføjede Carney.

Ifølge de nye regler skal banker, ”der er for store til at fejle” – altså så store, at det vil få konsekvenser for den globale økonomi, hvis de går ned – have en egenkapital på 16-20 procent. Derudover skal bankernes aktionærer og obligationsindehavere stå først i rækken til at dække eventuelle tab, hvis bankerne ikke selv kan betale.

FSB har udpeget 30 systemiske banker, der skal være omfattet af kravene. Den eneste bank i Danmark på listen er Nordea.

Ifølge Mark Carney har FSB med de seneste forslag ”stort set fuldført” arbejdet

med at ”reparere brudlinjerne, der var skyld i finanskrisen”. Uheldigvis kom udtalelsen, samme uge som seks af verdens største banker – inklusive HSBC, J.P.Morgan og Royal Bank of Scotland – blev idømt bøder på 4,3 milliarder dollar for at manipulere med valutamarkederne.

Carney erkendte da også i et brev til G20-lederne, at bankindustrien må ”forbedre sin egen kultur, etik og ledelse”. Og han fulgte op med at sige, at det kan blive nødvendigt at indføre nye standarder for investeringsbankfolks faste løn i et forsøg på at reducere uforsigtig risiko-tagning og kortsigtede investeringer.

er i forberedt på storm?Hvordan har I tænkt jer at forholde jer til klimaudfordringerne? Det var ind-holdet af et usædvanligt brev fra Bank of England, eller nærmere bestemt bankens ”Prudential Regulation Autho-rity”, til 30 store engelske forsikrings- selskaber i oktober.

Vejrfænomener som tyfonen Haiyan og orkanen Katrina trak voldsomme veks- ler på forsikringsselskaberne. I 2012 kostede klimarelaterede katastrofer omkring 150 milliarder dollar, og over en tredjedel var dækket af forsikring, skriver Financial Times.

Forsikringsselskaberne er dobbelt eksponerede. Dels vokser udbetalin-gerne til katastroferamte forsikrings-tagere, dels kan selskabernes investe-ringer for eksempel i ejendomme og oliefirmaer blive påvirket af klima- forandringerne.

Bank of England tager hermed hul på en ny diskussion om, hvor meget kapi-tal der er behov for i forsikringsselskaberne, parallelt med den diskussion, der har været om bankerne. I England fastlægger reglerne, at der skal være til-strækkelig kapital til at dække begiven-heder, der kun formodes at indtræffe hvert 200 år. En høj barre, der nu måske skal være endnu højere, så der er penge til at dække alt fra oversvømmelser og orkaner til tørker og tab af biodiversitet.

Og det rejser endnu flere diskus-sioner, også politiske. Vil der være ting, som forsikringsselskaberne bare kan nægte at forsikre, som for eksempel huse ved kysterne? Hvor mange penge skal staterne bruge til at beskytte de kystnære områder? Skal nogle om-råder/bygninger bare forlades, eller skal staterne give støtte til meget dyre forsikringer?

Det er vanvittigt svært at vurdere fremtidige risici, men én ting er sik-ker: Forsikringsselskaberne får en vigtig opgave med at finde svar og løs-ninger på udfordringerne ved den glo-bale opvarmning.

34 Job & KarriereFinansDecember 2014

”Jeg tror bestemt, jeg vil prøve at søge, men for mig er det også afgørende, hvor meget der er fast løn, og hvor meget der er bonus”, siger Lene Shirin Holmgaard.

Jobdating på en ny mådeFor en gangs skyld var anledningen ikke en massefyring, da Finansforbundets arbejdsmarkeds-konsulenter inviterede til møde Af eliSABetH teiSen / foto: nAnA reiMerS

V irksomheder søger nye medarbejdere. Det var overskriften, da arbejdsmarkeds- konsulenterne bød velkommen til et

møde mellem to virksomheder, der havde træn-gende behov for nye medarbejdere, og over 20 ledige og opsagte.

Virksomheden Peria Capital arbejder primært med at formidle kapital, køb og salg af virksom-hed og refinansiering af lånekapital. Altså med at formidle kontakten mellem virksomheder, der har brug for kapital, og investorer.

Virksomheden ErhvervsCentrum er først og frem-mest en internetportal målrettet ejerledere, der her får et forum, hvor de kan fortælle om deres virk-somhed, finde nye samhandelspartnere, udveksle erfaringer og som betalende medlemmer høste fordele i form af diverse rabatordninger med mere.

Det er to nye virksomheder, der har mod på at vokse, og som her og nu søger efter nye medarbej-dere. Cirka 30 i alt. Medarbejdere, der kan vurdere virksomheder og investorer, som kan bringe par-terne sammen, udarbejde dokumentationen, rejse penge, lave prospekter og lægge budgetter, følge op, tale med mennesker og sælge med mere.

Blandt de ledige er blandt andre flere tidligere bankansatte investeringsrådgivere.

fidus til bankfolk”Vi er interesserede i folk fra den finansielle verden, der kan deres håndværk”, siger Executive Partner Jesper Møller, Peria Capital.

”En af vores første medarbejdere kom fra bank-verdenen, og det var så god en erfaring, at vi fik næse for sektoren. Vi har fidus til dem. Der er gods i dem, og de har erfaringer, som det ville være helt tåbeligt ikke at gøre brug af. Det giver jo ikke mindst god mening i en sektor, hvor halvdelen af medarbejderne ryger ud i løbet af de næste 10 år”, siger Jesper Møller, der helt bevidst valgte at bruge

Finansforbundet som platform for mødet med potentielt nye medarbejdere.

For deltagerne var det en helt ny oplevelse.”Der er en helt anden dynamik og energi i det i

forhold til at sidde hjemme og skrive ansøgninger. Det er en fin måde, en form for jobdating”, siger Lene Shirin Holmgaard, der har en fortid som kreditspecialist i Nykredit.

”Jeg tror bestemt, jeg vil prøve at søge, men for mig er det også afgørende, hvor meget der er fast løn, og hvor meget der er bonus. Jeg kommer jo fra banksektoren. Men det er bestemt spændende”, siger Lene Shirin Holmgaard.

”Det er supergodt og meget konkret i forhold til vores branche. Mere konkret end for eksempel cafemøder, hvor vi lærer om værktøjer som kom-munikation med mere. Jeg har selv siddet i et job, der sagtens kan relateres til de job, der blev præsen-teret i dag, så jeg vil meget gerne snakke med dem. De har en kundetilgang og en personlig tilgang, som jeg kan genkende”, siger Kenneth Høj, der kommer fra en stilling som kundeansvarlig i FIH.

Andre deltagere hæftede sig ved, at virksomhe-derne virkede seriøse, at de opererer på et sekundært marked, der har sin berettigelse, og at det blev un-derstreget, at det ikke handler om kanonsalg, men seriøs rådgivning.

Hvis den enkelte deltager mangler konkrete kom-petencer for at bestride et job i en af de to virksom-heder, støtter Finansforbundet med uddannelse – på linje med andre uddannelser, som Finansfor-bundet tilbyder ledige og opsagte. ¢

35Job & Karriere FinansDecember 2014

”Det handler i bund og grund om, at jeg gerne vil være på omgangshøjde med alle mine nyuddannede kolleger, og det må man selv gøre en indsats for. Så jeg valgte at tage tilbage på skolebænken”, siger Henrik Leth Jensen, der til daglig arbejder med for-retningsudvikling i Danske Banks it-afdeling og for nylig har afsluttet en toårig masteruddannelse i it med fokus på interaktionsdesign og multimedier.

Efter at have set et opslag gennem IT-klubben i Finansforbundet valgte Henrik at tilmelde sig ud-dannelsen, der er en meget fleksibel uddannelse, som i høj grad giver mulighed for, at man selv kan sammensætte sin uddannelse efter egne ønsker og interesser.

”Jeg synes, det var rigtig godt, at jeg selv havde så meget indflydelse på forløbet. Det gjorde helt sikkert også, at jeg var meget motiveret hele vejen igennem”.

Viden er vejen fremHenrik er bankuddannet i begyndelsen af 1990’erne, men har siden taget en HD i finansiel rådgivning. Han har desuden taget flere forskellige it-uddan-nelser, deriblandt en akademiuddannelse i infor-mationsteknologi.

Han valgte at tilmelde sig masteruddannelsen for at tilegne sig en bredere teoretisk viden, både for sin egen personlige udviklings skyld og i høj grad for at holde den markedsværdi som forret-ningsudvikler, han har på sin arbejdsplads. En ar-bejdsplads, hvor mange nye medarbejdere har en mere tidssvarende uddannelse, end han selv har. Dog viste det sig hurtigt, at der også var mange an-dre positive følger af uddannelsen.

”Først og fremmest har jeg fået en masse nye værktøjer, som gør, at jeg kan arbejde på et højere plan, end jeg kunne før. Det hele foregik på et langt mere akademisk niveau, end jeg tidligere har været vant til, og det var spændende. Derudover har jeg fået et nyt netværk, som jeg ikke havde i forvejen. En af mine udfordringer er, hvordan jeg bedre kan få input fra brugerne, så vi kan få mere brugervenlige it-løsninger. Her har masteruddan-nelsen i it virkelig styrket mig. Jeg har fået metoder til at undersøge, hvordan vores brugere anvender vores it-systemer i det daglige, og jeg har fået en række værktøjer, så jeg i dag er i stand til effektivt at udnytte den viden, vores brugere sidder med”.

Forløbet bød på rejser fra bopælen i Randers til både Aalborg og Sønderborg, hvor uddannelsen har fundet sted, men for Henrik har det ikke været et problem at kombinere det med jobbet i Danske Bank.

”Min arbejdsplads har udvist rigtig stor forståelse, i den tid jeg har taget min master. Det har været muligt at gå lidt tidligere eller arbejde hjemme-fra, når det har været nødvendigt, og det har jeg været glad for. De er jo også kun interesserede i at få endnu dygtigere medarbejdere”. ¢

Henrik tog tilbage på skolebænkenHenrik Leth Jensen, der arbejder med forretningsudvikling i Danske Banks it-afdeling, har taget en toårig masteruddannelse i it for at få en bredere teoretisk viden om de emner, han beskæftiger sig med i det dagligeAf KlAus thoDsen

” En af mine udfor-dringer er, hvordan jeg bedre kan få input fra brugerne, så vi kan få

mere brugervenlige it-løsninger. Her har

masteruddannelsen i it virkelig styrket mig”,

siger Henrik Leth Jensen.

Om masteruddannelsen i itMasteruddannelsen i it udbydes af It-vest, samarbejdet mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. På uddannelsen kan man vælge et eller flere fag efter interesse og behov, eller man kan sammensætte fag til en hel masterud-dannelse og opnå titlen master i it. Uddannelsen har studerende fra hele landet. Uddannelsen har tre linjer: Organisation, Softwarekonstruktion og Interaktionsdesign og multimedier. Undervisningen foregår på deltid og er en kombination af onlineaktiviteter og holdunder-visning på seminarer. Læs mere om uddannelsen på hjemme-siden master-it-vest.dk

36 Job & Karriere

”Det er meget givende at få andres vurdering af de udfordringer, jeg kan have som leder, og også selv at give feedback til andre ledere”, siger Christian Tveen Hansen.

C hristian Tveen Hansen, som har arbej-det i finanssektoren siden 2001, havde frem til 2014 ikke gjort brug af Finans-

forbundets medlemstilbud, men da han fik en e-mail om etablering af ledernetværk i efteråret 2013, tænkte han, at det ville han prøve.

”Jeg synes, det er et utrolig godt tilbud, at man kan komme i dialog med ledere i andre virksom-heder, debattere ledelse og udveksle erfaringer. For mig var tilmeldingen til netværket en kærkommen anledning til at få sat ledelse på agendaen i min kalender. I det daglige er der ikke så meget tid til at beskæftige sig med ledelse på et mere abstrakt niveau”, siger Christian Tveen Hansen, der er Head of Private Banking i Saxo Privatbank.

Han deler sin arbejdsuge op mellem København, Aarhus og Trekantsområdet, og har i løbet af i år deltaget i fem af de i alt seks møder, der har været arrangeret i hans netværksgruppe med andre le-dere fra Aarhus-området.

”Nogle er filialdirektører, nogle er ledere for spe-cialister, mens andre er ledere inden for it/projek-ter, så det er en blandet gruppe, men det ser jeg kun som en styrke. Det er meget givende at få andres vur-dering af de udfordringer, jeg kan have som leder, og også selv at give feedback til andre ledere. Jeg har fået taget faget ledelse op igen takket være net-værket, og det skyldes også, at vi fra begyndelsen var enige om, at hvis vi ville have noget ud af møderne, så skulle vi turde give noget af os selv. Vi har ikke så meget tid i denne branche, så det gælder om at få åbnet op for nogle brugbare debatter og erfarings-udveksling”, siger Christian Tveen Hansen.

Han roser formen og rammen om ledernetværket, der består af seks moduler, og som faciliteres af kon-sulent Bettina Skaarup, ved at hun sender deltagerne oplæg og læsestof om de emner, der skal drøftes.

Finansforbundets ledernetværk består af seks møder i løbet af et kalenderår. Emnerne for møderne er blandt andet forandringskommuni-kation, ledelsesfaglig ledelse, organisationsudvikling i fusionstider og det hele lederliv.

”Mit ledernetværk har fungeret så godt, at vi nu er seks-otte stykker, som overvejer at fortsætte med at mødes fast og drøfte ledelse”, fortæller Christian Tveen Hansen, der har været leder i cirka ti år. ¢

Jeg har fået taget faget ledelse op igenChristian Tveen Hansen, Head of Private Banking i Saxo Privatbank, er glad for at have deltaget i Finansforbundets ledernetværk, fordi det har tvunget ham til at fokusere på faget ledelse og debat-tere det i en ellers travl hverdagAf CArSten JørgenSen / foto: nAnA reiMerS

FinansDecember 2014

netværk gør ledere til bedre ledere

90 procent af deltagerne i Finansforbundets ledernetværk vurderer, at deltagelsen i netværkene har styrket deres egen ledelse, viser en evaluering af ledernetværkene i 2014. I evalueringen, som 41 ledere har deltaget i, svarer 42 procent, at de i meget høj grad eller høj grad har fået nye ideer og inspira-tion i eget arbejde som leder. På Finansforbundet.dk/ledere kan du læse mere om led-ernetværk, og hvordan du tilmelder dig de nye netværk, som etableres i begyndelsen af det nye år.

Vækstfonden er i hastig udvikling, og vi søger derfor en erfaren

seniorkreditrådgiver til en nyoprettet stilling i vores kreditafdeling

med reference til Vækstfondens nytiltrådte kreditdirektør.

Om jobbetDu bliver en del af et team på p.t. tre medarbejdere i vores

kreditafdeling i Hellerup, der er under opbygning og udvikling.

Dine primære opgaver bliver rådgivning og sparring med er-

hvervskundecheferne i forbindelse med kreditansøgninger til

afdelingerne for lån og kautioner i Hellerup, Randers og Vojens

samt bevilling eller videreindstilling af kreditindstillinger. Du får

en vigtig rolle i at sikre kvaliteten i kreditbevillinger og -processer,

ligesom du deltager i ledelsesrapportering.

Om digDu har erfaring som senior kreditanalytiker/-rådgiver fra et

pengeinstitut – herunder solid erfaring med kreditvurdering og

bevilling af lån til erhvervskunder. Erfaring med landbrugskunder

vil være en fordel. Du har desuden erfaring med rådgivning og

kompetenceudvikling af erhvervsrådgivere/-chefer inden for

kreditområdet. Din uddannelsesmæssige baggrund er på cand.

merc.- eller HD-niveau.

Vi lægger vægt på, at vores nye seniorkreditrådgiver er

• analytisk og kvalitetsbevidst

• i stand til at tænke utraditionelt og løsningsorienteret

• proaktiv og resultatorienteret

• robust og forandringsparat

• en udpræget holdspiller med gode samarbejdsevner

• god til at skabe tillid og relationer

• en god sparringspartner for sine kolleger

• en dygtig kommunikator (skrift og tale)

• positiv og har et godt humør.

Vi tilbyderVi er inde i en rivende udvikling med nye, spændende arbejds-

områder og tilbyder derfor et fagligt udfordrende og afvekslende

job i en dynamisk og ambitiøs organisation. Omgangstonen er

uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt.

Du kan forvente lidt rejseaktivitet til vores afdelinger i Vojens og

Randers. Løn efter kvalifi kationer.

Lyder det som et job for dig?Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos kundechef for

særlige engagementer Poul Bukbjerg på 20 73 85 29 eller kredit-

direktør Per Sørensen på 50 60 82 88.

Send din ansøgning via jobsiden på vf.dk senest den 4. januar.

Vi indkalder løbende til samtaler og forventer at afholde disse i

løbet af januar. Vi glæder os til at høre fra dig!

Om VækstfondenVi er en statslig fi nansieringsfond, der medvirker til at skabe fl ere

nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden

1992 medfi nansieret vækst i over 5.000 virksomheder for et

samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. Læs mere på vf.dk

Seniorkreditrådgiver til nyoprettet stilling

Hellerup

seniorkreditrådgiver.indd 1 27-11-2014 13:12:53

38 Job & KarriereFinansDecember 2014

”Jeg føler, at jeg gør en forskel for mange mennesker, og det er en god fornem-melse”, siger Louise Svensson, der gerne vil være gældsrådgiver på fuld tid, når hun er færdiguddannet.

”Det er virkelig fedt at se, hvor lettede mange af klienterne bliver, når man har hjulpet dem. Det er faktisk hele arbejdet værd at kunne

gøre andre så glade”, siger 24-årige Louise Svens-son fra Aalborg, der læser til finansøkonom ved Erhvervsakademi Dania i Silkeborg og lige nu er i praktik ved Den Sociale Retshjælp i Århus.

Samme sted er Maria Feldt Nielsen i praktik, og hun regner med at fortsætte som frivillig gældsråd-giver fire timer om ugen. Noget, hun håber på at kunne fortsætte med i lang tid fremover.

”Jeg synes, at det giver rigtig meget mening at hjælpe andre. Mange af vores klienter befinder sig på bunden af samfundet og har ingen muligheder for selv at klare deres økonomiske problemer. De er så taknemmelige for vores hjælp, og det er dejligt at opleve”.

Der er stor forskel på, hvilke typer klienter Louise og Maria møder hos Den Sociale Retshjælp, fælles for dem er dog, at de økonomiske problemer er løbet løbsk, og mange har ingen mulighed for at komme problemerne til livs.

”Vi møder både hjemløse og andre mennesker, der ingen chance har for at afdrage deres gæld. Dem prøver jeg at hjælpe, så godt jeg kan. Gælds-rådgivningen klæder en på til at arbejde med alle slags mennesker, og det er spændende”, siger Maria Feldt Nielsen.

rejsehold besøger fængslerDer er i gældsrådgivningen sat et loft for, hvor stor en indkomst en klient må have for at kunne del-tage i den gratis rådgivning. Dog er langt de fleste enten på kontanthjælp eller sygedagpenge, små indkomster, hvor økonomien er mere sårbar, og kontoen hurtigere går i minus.

”Klienternes gæld er meget forskellig. Nogle skyl-der 100.000, mens andre skylder mange millioner kroner væk. Nogle har taget et hurtigt kviklån, og an-dre har for eksempel tabt et stort beløb på et hussalg

og er kommet i gæld på den måde. Der kan være mange grunde. Så jeg starter altid med at skabe et fuldt overblik for både min og klien-tens skyld, derefter ser vi, hvad vi har af mu-ligheder”, siger Louise Svensson.

Gældsrådgivningen er ikke begrænset til Den Sociale Retshjælps lokaler i Århus. Hver måned tager et mindre rejsehold på besøg i Stats-fængslet ved Sønder Omme, der er blevet oprettet et nyt samarbejde med.

”De indsatte er faktisk ikke meget anderledes end andre klienter. De vil også gerne have så meget styr på økonomien som muligt. Det er en stor hjælp, når de bliver løsladt igen. Sidste gang vi var i Sønder Omme, fik vi 15 nye klienter”, siger Maria Feldt Nielsen, der er ansvarlig for samarbejdet med fængslet.

Mangel på frivilligeSelvom der rundtomkring i landet er små 500 men-nesker, der bruger en lille del af deres fritid på at gældsrådgive andre, er der mange steder en man-gel på frivillige, og især i provinsen er der mange steder langt mellem de frivillige. Finansansatte op-lever mange steder et voksende arbejdspres, og det kan smitte af på deres engagement i frivilligt arbej-de. Hverken Louise eller Maria har dog planer om at stoppe som gældsrådgivere.

”Jeg håber, at jeg kan arbejde med gældsråd-givning på fuld tid, når jeg er færdiguddannet. Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe klienterne og være på deres side. Jeg føler, at jeg gør en forskel for mange mennesker, og det er en god fornemmelse”, siger Louise Svensson. ¢

Rundtom i Danmark arbejder omkring 500 personer med frivillig gældsrådgivning og hjælper gældsramte borgere med at få et økonomisk overblik, få betalt af på regningerne og få løftet en af hverdagens byrder. Blandt dem er Louise Svensson og Maria Feldt Nielsen, som er finansøkonomstuderende fra Erhvervsakademi Dania Af KlAus thoDsen

i praktik som gældsrådgiver

Foto

: Stig

Sta

sig

39Job & Karriere FinansDecember 2014

Vækst i finanssektoren er temaet, når et debatpanel bestående af Niels Bang-Han-sen, direktør i Danske Bank, Klaus Holse, direktør i SimCorp, og Kent Petersen, formand i Finansforbundet, udfordres af værten fra DR2’s Deadline, Martin Krasnik, på Finansforbundets traditionelle nytår-skur i København.

Den finder sted onsdag den 21. januar 2015 kl. 16.20-20.30.

Finanssektoren har i forhold til mange andre brancher en styrkeposition – ved sin markante fokus på innovation. Spørgsmålet

er så, hvordan fremtidig innovation i endnu højere grad kan bidrage til, at der skabes nye arbejdspladser – også i finanssektoren. Og hvordan kan finanssektorens ledelse og ansatte bidrage bedst muligt til denne opgave? lyder spørgsmålet til panelet.

På nytårskuren bliver der rig lejlighed til at netværke samt at få lidt lækkert at spise og drikke.

Finansforbundet FOKUS lancerer til feb-ruar en social media-uddannelse, der kan øge din værdi som medarbejder på frem-tidens jobmarked. Social Media-uddan-nelsen giver dig kompetencer og inspi-ration til styring af Facebook, Instagram, Pinterest, Twitter og YouTube. Emnerne på uddannelsen er blandt andet:

Hvordan du udnytter mulighederne op-timalt på de sociale medier.

Netværkstankegang, kommunikation og engagement.

Centrale teorier og metoder til at udvikle en strategi på de sociale netværk.

Hvordan du opbygger dialog og kunde-involverende aktiviteter.

Uddannelsen består af seks moduler, to webinarer og statsanerkendt eksa-

men på akademiniveau, der svarer til 10 ECTS-point. Eksamen er mundtlig og tager udgangspunkt i en praktisk case om din virksomheds mulige udfordring.

Underviser er Jesper Outzen, som er seniorkonsulent på IBA og underviser i sociale medier og digital kommunikation. Uddannelsesdatoerne er 26.-27. februar (fremmøde), 2. marts (webinar), 12.-13. marts (fremmøde), 16. marts (webinar), 26.-27. marts (fremmøde) og 16. april (eksamen).

Vil du være med i et ledernetværk?Finansforbundet FOKUS ledernet-værk er et tilbud til dig, der vil styrke dine kompetencer, få sparring på ak-tuelle ledelsesudfordringer, møde an-dre ledere fra sektoren og blive klædt bedre på til dine daglige udfordringer. De enkelte netværk sammensættes i grupper a 8-10 personer – fortrinsvist fordelt efter geografi, da møderne er fy-siske. Første netværksmøde vil være tirs-dag den 3. februar 2015 kl. 15-18. Herefter lægger konceptet op til et månedligt net-værksmøde, som det enkelte netværk selv fastsætter tidspunktet for.

F KUSO

Logoskitse - kun kernelogoet - positiv/negative udgaver

F KUSO

F KUSO

Finansforbundet/dec. 2011/KK

Læs mere og meld dig til på finansforbundet.dk/ledere

Læs mere og meld dig til på finansforbundet.dk/fokus

nytårskur i finansforbundet

Bliv Social Media Manager

Foto

: Stig

Sta

sig

Der var stort fremmøde til nytårskuren i januar 2013.

Læs mere på finansforbundet.dk/

FOKUs

40 FinansDecember 2014daNsKe baNK i New yorK

Vi er ikke det største kontor, men det højeste…” Sådan føles det, når man står på 34. etage og nyder udsigten fra Danske Bank Markets kontor i Midtown på Manhattan. Her hører man de skandinaviske sprog blandet med amerikansk fra de 21 ansatte. Danske Bank Markets åbnede kontoret i 2010, og klienterne er primært investeringsfonde og andre institutionelle kunder i den tungere ende.

foto & tekst: Jasper Carlberg

41daNsKe baNK i New yorKFinansDecember 2014

De første ansatte møder ind allerede kl. 02 lokal tid for at være på arbejde samtidig med deres europæiske kollegaer, og via to ydmygt udseende kabler, der løber under Atlanterhavet og ind i kontorets serverrum, er de opkoblet på samme net.

Danske Bank Markets er ikke den eneste danske bank i New York, for også Nordea og Jyske Bank har kontorer tæt på. Rygtet vil vide, at der er en kollegial stemning imellem bankerne og deres ansatte.

42

Serverrummet der holder de ansatte opkoblet til det samme net som deres danske kollegaer / Brokerne skal konstant have fingeren på pulsen på deres hjemmemarked, og det er en udfordring, når man sidder så langt væk / Præsident og CEO Anders Iversen med Head of Danske Bank Markets Leif Lindahl

FinansDecember 2014daNsKe baNK i New yorK

43FinansDecember 2014

google MapsGoogle Maps udmærker sig først og fremmest på grund af det enorme datasæt, som de har indsamlet til at udvikle Google Earth. Landkort

har mange informationer om omgivelserne – fra det ani-merede kort med enkle linjer til 3D-satellitgengi- velsesbilleder, som giver brugeren en fornemmelse af terræn og omgivelser. Det sidste er især fantas-tisk, hvis appen benyttes i byer. Herved kan man yderligere orientere sig visuelt via bygningernes farver og form fra 3D-kortet. Indstillingerne, om du går, cykler eller benytter offentlig transport, er meget nøjagtige i den tid, de forskellige transport-muligheder vil tage. Positivt: Stemmen er meget tydelig, når du benytter vejlederen. Appen kan fås til alle smartphones, så til-gængeligheden er stor. Google Maps er altid opdate-ret med Vejdirektoratet, hvilket gør, at brugeren i real-time er advaret ved lukkede veje eller ændring af ruter.negativt: Afstanden til vejkryds kan snyde, når kryds ligger med kort afstand fra hinanden, da appen træk-ker på smartphonens kræfter. Derved kan det give forsinkelser i positionen, som afgives fra GPS.

KortKort fra Apple er praktisk taget en klon af Google Maps. Forskellen er detaljegraden af informationer, hvor Kort ikke er nær så udviklet som

Google Maps. Detaljegraden for information har Apple købt sig til gennem den gamle GPS-gigant TomTom, så alle kort er fuldt opdaterede fra tredje-partsleverandør. Vi kan ikke i skrivende stund afgøre, om dette er bedre end Google apps.Ligeledes er mulighederne for at søge på transport-metoder begrænset til enten at gå eller køre i bil. Positivt: Stemmen er meget tydelig, når du benytter vejlederen. Den animerede grafik er overskuelig og flot.

Test

den bedste gps tIl at navIgere medAf JiM Würtz HeMMJe

navn: Google MapsProducent: Google Inc.Mobilplatforme: Android, iOS, Win-dows, BlackberryPris: 0,00 kr.

navn: KortProducent: AppleMobilplatform: iOSPris: 0,00 kr.

navn: Navfree GPS Danmark + Street ViewProducent: Geolife Ltd.Mobilplatform: Android, iOSPris: 0,00 kr.

navn: KrakProducent: Eniro ABMobilplatform: Android, iOS Pris: 0,00 kr.

GPS var i 90’erne mandens yndlingstech til bilen. I dag benyttes GPS til alt fra trekking og løb til at registrere, hvor dine venner gør deres indkøb. Udviklingen siden 90’erne har gjort, at GPS er flyttet fra den lille sorte boks til 2.000-3.000 kro-ner påsat forruden med en tvivlsom sugekop og ind i vores ure og smartphones. I denne test har vi valgt at kigge på GPS-apps til at navigere med,

og som du gratis kan hente til din smartphone. GPS – Global Positioning System – har kun én kernefunktion: at informere om den eksakte po-sition på kloden, hvor GPS-enheden befinder sig i real tid. GPS har et væld at tilstødende funk-tioner i dag, som kan hjælpe brugeren med alt fra at finde nærmeste benzinstation til, hvor din ven befinder sig i forhold til dig, når du er i byen.

negativt: Appen er kun tilgængelig på Apple, og manglen af søgefunktioner gør, at den kun egner sig til at navigere. Brugeren har ingen mulighed for at søge tillægsinformationer om omgivelserne.

navfreeMed Navfree kan man også kun de-finere, om man går eller kører til sin destination. Navfree er den app i test, som klart har taget funktionaliteten

skridtet videre. Ud over at søge på benzinstationer, spisesteder og cafeer kan appen også guide bru-geren mod ledige parkeringspladser og advare mod opsatte fotofælder. Brugeren kan tilmed sende sin placering over sociale netværk eller via sms eller mail.Positivt: Stemmen er meget tydelig, når du benyt-ter vejlederen, imens du kører. Behovet for ekstra funktionalitet er taget seriøst, og funktionerne er veludvalgte og gode. negativt: Nogle funktioner kaldes for opgraderinger og skal købes. Her på redaktionen er vi superglade for apps, der koster 100 procent gratis.

KrakKrak gør sig bemærket ved at strippe en app for alt med undtagel- se af kernefunktionen og indsnævre søgemuligheder til valg/fravalg af

pins i navigationsbilledet for hoteller, benzin, parke-ringshuse og spisesteder. Det er ikke defineret, hvilke hoteller det er, eller hvilken benzinstation du er tæt ved. Positivt: Det animerede design af landkortet er det flotteste, vi har set. negativt: Stemmen er elendig og utydelig, og mang-len på sans for detaljer og information om dine om-givelser gør Krak til en sørgelig brugeroplevelse.

44 FinansDecember 2014ledelse

Kan bankchefer lære noget af offentlige ledere? Ja, abso-lut, mener Annie Lorentzen, der er afdelingsdirektør hos Jyske Banks filial i Østergade i Århus. Hun er en af de 720 private og offentlige ledere fra folkeskoler, daginstitu-tioner, gymnasier, bankfilialer og SKAT, som deltager i forsk-ningsprojektet LEAP – Ledelsesadfærd og Performance. ”Det er meget givtigt at blive pillet ud af den daglige trummerum og puttet ind i en anden kontekst, hvor der er tid til at reflektere over sit job. Det styrker ens evne til at se på organisationen udefra. Det gør, at man får øje på nogle ting, som man ikke ser i det daglige”, siger hun. LEAP er et nyt forskningsprojekt, der undersøger, hvad god ledelse er. Det viser vejen for, hvordan ledere ved hjælp af le-delsestræning kan udvikle deres ledelsesstil.

forskelligt syn på ledelseForløbet er en kombination af undervisningsdage, der foregår på Aarhus Universitet, hjemmearbejde og netværksmøder. Lige nu er Annie Lorentzen i fuld gang med at sætte ord på sin ledelsesstrategi. Arbejdet skal munde ud i en handleplan for, hvordan hun får ført Jyske Banks vision om at gøre en forskel ud i livet, så den betyder noget for afdelingens i alt 29 medar-bejdere. I forskningsprojektet er der lagt op til, at projektdel-tagerne sparrer med hinanden, så de mødes i netværksgrupper.

”Jeg er i netværk med en skoleleder og to daginstitu-tionsledere. Hold op, hvor er vi forskellige. Men det er godt at blive ’forstyrret’ af andre, der tænker ledelse helt anderledes, end bankledere gør. Vi kan stille undrende spørgsmål, og det er med til, at vi skubber hinanden i den rigtige retning”, fortæller Annie Lorentzen, der blev ansat i Jyske Bank i 1999 og har været afdelingsdirektør i fire år. Hun fik sit første lederjob i 2008, efter at hun i 2007 afsluttede en toårig diplomuddannelse i ledelse ved Erhvervsakademi Aarhus. I projektet trænes lederne i to ledelsesværktøjer: Enten trans-

aktionsledelse, hvor lederen bruger belønning som ros og aner-kendelse for at opnå en bestemt adfærd hos medarbejderne og tilskynde dem til at nå målene. Eller transformationsledelse, hvor lederen deler visioner og mål med medarbejderne, som på den måde motiveres til at gå efter gode resultater. Eller i en kombination af de to ledelsesformer. Annie Lorentzen vil sætte fokus på transformationsledelse i kombination med transaktionsledelse og inddrage medarbejderne i processen. ”Medarbejderne kan bidrage med rigtig meget, i forhold til hvor-dan vi bedst efterlever Jyske Banks vision. Og når de inddrages, tager de ejerskab af strategien. Jo mere åben jeg er om, hvor vi er på vej hen, jo bedre resultater opnår banken”, fremhæver hun. Undervejs i forskningsprojektet skal medarbejderne også be-svare spørgeskemaer om, hvordan de oplever ledelsesformen. Det har de reageret positivt på. ”De synes, projektet er spæn-dende. De glæder sig over at få lov til at komme med deres mening om min ledelsesstil, for de kan godt lide at blive lyttet til”, tilføjer Annie Lorentzen. større effektivitetKonkurrencen om bankkunderne er blevet hårdere, for bank-markedet skrumper. Kravene til, hvad en bankrådgiver skal kunne, er skærpet. Udfordringen er at få trimmet organisa-tionen, så opgaverne løses lidt bedre og mere effektivt i mor-gen. Jyske Bank har stor fokus på, at kunderne er tilfredse og er bevidste om det, så de anbefaler banken til deres familie og venner, for det er den bedste måde at få nye kunder på. ”Vi har succes med at gøre en forskel i markedet, så vi har meget at se til. For mig er det vigtigt, at medarbejderne bevarer gejsten i en travl hverdag. Min fornemste opgave er, at medarbejderne udvikler sig individuelt og som team både menneskeligt og kom-petencemæssigt. Jeg skal også selv hele tiden tænke på at udvikle mig. Det er godt at blive puffet til en gang imellem, selv om man har været leder i mange år”, understreger Annie Lorentzen. ¢

Det er goDt at Blive puffet tilAnnie Lorentzen, der er afdelingsdirektør i Jyske Bank, ser det som en gevinst at udvikle sin ledelsesstil i sparring med ledere fra helt andre brancher. Derfor har hun takket ja til at medvirke i LEAP-forskningsprojektetAf lone schrØDer Jeppesen, freelAnceJournAlist / foto: JAKoB MArK

45ledelseFinansDecember 2014

Annie Lorentzen, der er afdelings-direktør i Jyske Bank, slog til med det samme, da muligheden for at deltage i LEAP-projektet bød sig.

Hun vil gerne udvikle sin ledelsesstil.

veRdeNs støRste foRskNiNgspRoJekt om ledelse I alt 720 ledere fra folkeskoler, daginstitutioner, gymnasier, bank-filialer og SKAT medvirker i det danske forskningsprojekt LEAP – Ledelsesadfærd og Performance. Projektet undersøger, hvordan ledelsestræning påvirker deres ledelsesstil, og hvordan det igen bidrager til, at organisationen når de opstillede mål. Intentionen med pro-jektet er at få større viden om, hvilke ledelsesformer der virker bedst i de enkelte sektorer. Og at opnå større viden om, hvad ledelse betyder for medarbejdernes trivsel, motivation og sygefravær. LEAP-projektet, der løber frem til 2017, er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Med økonomisk støtte på syv millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd er projektet den største undersøgelse af sin art i verden. Projektleder er professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet. Resultaterne fra LEAP-projektet offentliggøres løbende på projektets hjemmeside, Leap-projekt.dk.

46 det juridiske hjørne FinansDecember 2014

Er du typen, som ofte sidder med fornemmelsen af, at din arbejdsindsats rækker lidt ud over det sædvanlige? At du burde belønnes for dine ekstraordinære præstationer? I så fald vil en bonusordning formodentlig forekomme tiltalende. Det kan den bestemt også være, men der er dog forhold, som det er værd at være særligt opmærksom på

Bonusaflønning – kan man ønske sig mere?

Kontantbaserede bonusordninger, aktiebaserede bonusordninger, aktietegnings-/aktiekøbsoptioner, fantomaktier, præstationsbo-nus, fastholdelsesbonus, provision etc. Listen over virksomhe-ders muligheder for at tiltrække, motivere og fastholde arbejds-kraft er lang og kan samlet betegnes som incitamentsordninger.

Et fællestræk ved de mest almindeligt anvendte incitaments-ordninger er, at de medarbejdere, der er omfattet af ordnin-gen, ved hjælp af denne resultatbaserede aflønning tilskyndes til at handle på en bestemt måde til gavn for virksomheden.

PræstationsbonusPræstations- eller performancebonus er en af de helt klassiske bonusordninger og fortsat den ordning, som hyppigst an- vendes inden for den finansielle sektor. Fokus vil derfor være på netop denne type bonusordning.

Præstationsbonus ydes som en belønning for en given indsats eller et givet resultat, og der kan i vurderingen heraf lægges vægt på flere forskellige forhold af både objektiv og subjektiv karakter, herunder individuel indsats, kollektiv ind-sats, de opnåede resultater samt virksomhedens resultater.

Kriterier af objektiv karakter har den fordel, at de typisk er målbare og derfor som udgangspunkt ikke giver anledning til tvivl. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis bonusud-betaling afhænger af virksomhedens driftsoverskud, som ofte er direkte konstaterbart.

Det er imidlertid sjældent, at bonustildelingen sker alene på baggrund af objektive kriterier. Ofte er bonus også af- hængig af opfyldelse af mere subjektive kriterier, for eksem-pel medarbejderens individuelle performance. Det vil være arbejdsgivers vurdering, om og i hvilken grad en medarbejder har nået de ønskede mål. Jo flere subjektive kriterier der ind-går i bonusberegningen, jo mere usikkert bliver det, hvornår kriterierne er opfyldt.

De største udfordringer opstår ved de ”diskretionære” bo-nusordninger. Her vil de objektive kriterier typisk ikke være beskrevet, hvis de overhovedet eksisterer, og konsekvensen er, at der overlades et betydeligt skøn til arbejdsgiver, som kan træffe beslutning om bonustildeling uden at være underlagt specifikke kriterier og retningslinjer.

Erfaringen viser, at virksomhederne er meget tilbøjelige til at etablere bonusordninger, hvor bonusberegningen foretages udelukkende eller primært på grundlag af arbejdsgiverens skønsmæssige vurdering.

Er man som medarbejder utilfreds med størrelsen af en bo-nustildeling, kan den manglende beskrivelse af bonuskrite-rier medføre, at det bliver vanskeligt at vurdere, hvilken bo-nus man i stedet var berettiget til.

Konflikter opstår ved fratrædelseErfaringen viser, at bonusordningerne relativt sjældent giver anledning til konflikter under ansættelsesforholdet, hvor både arbejdsgiver og medarbejder er tilfredse og motiverede, eller i hvert fald mere indstillet på at finde en løsning.

Helt anderledes forholder det sig ofte i tiden op til en op-sigelse eller i forbindelse med en fratrædelse, uanset hvem der beslutter, at ansættelsesforholdet skal bringes til ophør.

Konflikterne relaterer sig primært til selve beregningen af bo-nus, særligt når bonusaftalen er ustruktureret og uigennemsigtig uden specificerede og målbare kriterier. Det er klart, at jo større et diskretionært element bonusordningen indeholder, jo vanskeli-gere er det at godtgøre, at arbejdsgivers beregning er urimelig.

Medarbejderens berettigede forventningDer er ingen tvivl om, at arbejdsgiver ikke kan fraskrive sig sine forpligtelser i forhold til en bonusaftale ved at etablere denne på et uklart og uigennemsigtigt grundlag.

Ved uenighed om bonusberegningen i tilfælde, hvor denne hovedsageligt er foretaget på grundlag af arbejdsgiverens skøn, vil det være afgørende, hvad medarbejderen med rimelig grund kunne forvente at modtage i bonus.

Medarbejderens berettigede forventning er et abstrakt be-greb, hvori flere forskellige elementer kan indgå, herunder særligt de tidligere års bonusudbetalinger, opfyldelse af ob-jektive og subjektive kriterier (hvor disse er kendte), virksom-hedens resultat, bonuspuljens størrelse i forhold til tidligere år, bonustildeling til sammenlignelige kolleger og medarbej-derens status/stilling.

Det er meget vanskeligt at foretage en beregning af, hvad

47

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

det juridiske hjørneFinansDecember 2014

Af KAtJA heBerg, JuriDisK Konsulent

Frihed ved barns operation og efterfølgende plejeMin søn er fire år. Han skal have fjernet sine mandler på grund af luftvejsgener i forbindelse med forstørrede mandler. Operationen skal foregå i næste uge, og han vil forventet blive udskrevet igen dagen efter operationen. Sygehuset har meddelt, at han ikke i 14 dage efter operationen må komme i børnehave. Dette skyldes en øget risiko for, at sårene kan springe op, og at han dermed kan blive kvalt. Sårene skal have tid til at hele, inden det er forsvarligt at sende ham i børnehave igen. Det anbefales, at mit barn bliver smertestillet og passet hjemmefra. Kan jeg få fri til det?

Venlig hilsen Randi Jakobsen

Svar: Ja, det kan du. Efter Finansforbundets Standardoverens-komst har du ret til frihed med fuld løn i op til to uger i forbindelse med din søns hospitalsophold og efterfølgende pleje og pasning i hjemmet, når det er nødvendigt. Der er tale om frihed med løn. Virksomheden kan forlænge dokumentation for det, men det kan sygehuset jo dokumen-tere i din situation.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Opsagt uden begrundelseJeg er ansat i en større bank og er netop blevet opsagt.Jeg kan ikke forstå, jeg ikke har fået en begrundelse for opsigelsen. Skal man ikke have det? Jeg er den eneste i min afdeling, som er opsagt, og jeg er endda den, der har været der længst.

Venlig hilsen Helle Petersen

Svar:Du har altid krav på at få en begrundelse for opsigelsen. Dette fremgår af funktionærlovens regler. Hvis opsigelsen er begrundet i dine egne forhold (kvaliteten af dit arbejde er ikke god nok, der er samarbejdsproblemer eller lignende), skal din arbejdsgiver have givet dig en advarsel først. Advarslen har to formål; for det første at give dig en mulighed for at rette op på den uønskede adfærd. For det andet er den som hovedregel en forudsætning for, at din arbejdsgiver kan skride til opsigelse af dig. Har du ikke fået en advarsel, kan arbejdsgiveren komme til at betale en godtgørelse for usaglig opsigelse. Hvis opsigelsen derimod er begrundet i virksomhedens forhold (nedskæring, omstrukturering, organisationsændring eller lignende), vil opsigelsen som udgangspunkt være saglig. Dog under forudsætning af, at arbejdsgiver kan dokumen-tere behovet for at reducere antallet af medarbejdere, og at der er anvendt saglige udvælgelseskriterier. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle medarbejdere kan være særligt beskyttede, nemlig barslende og gravide medarbej-dere, medarbejdere med et handicap eller en høj alder samt tillidsmænd og lignende. Jeg vil anbefale dig, at du kontakter din kreds eller din tillidsmand, som kan vurdere sagligheden af din opsigelse. Husk, der gælder en absolut frist på fire uger, fra du modtog opsigelsen, til even-tuelle krav skal være rejst over for arbejdsgiver.

Med venlig hilsenMette Bruun, juridisk konsulent

en medarbejder med rimelighed kunne forvente at modtage i bonus, og det er derfor også behæftet med en del usikkerhed, om man kan komme igen-nem med et sådant bonuskrav.

Det bedste råd er derfor, at man som medarbejder er bevidst om, hvad man går ind til, når man delvis aflønnes med bonus, og jo flere målbare og specifikke kriterier bonusaftalen indeholder, jo bedre.

forholdsmæssig bonusFratrædelse kan jo ske i et løbende bonusår, og det er der heldigvis taget højde for i lovgivningen. Når bonusberegningen er foretaget, skal den op-gøres i overensstemmelse med funktionærlovens § 17a, stk. 1, som lidt forenklet medfører, at man i tilfælde af fratrædelse har krav på at modtage en forholdsmæssig andel af den bonus, som man ville have fået, hvis man havde været beskæftiget i hele bonusperioden.

Med andre ord vil en medarbejder, der fratræder i bonusårets 8. måned, have ret til 8/12 af den bo-nus, han ville have modtaget, hvis han havde været ansat det fulde bonusår.

Søg rådgivningBonusordninger har utvivlsomt både fordele og ulemper, og ovenstående skal ikke tages til indtægt for, at man bør afholde sig fra at indgå aftaler om bonus som en del af lønnen. Dog bør man være opmærksom på, at aftaler, som indeholder et be-tydeligt skøn for arbejdsgiver i forhold til bonus-beregningen, kan volde vanskeligheder, når der opstår uenighed om bonus.

Kontakt derfor altid din tillidsmand, kreds eller Finansforbundet for at få rådgivning omkring bo-nusaftaler, både når de indgås, og hvis de giver anledning til uenighed med din arbejdsgiver. ¢

Månedens bog48 FinansDecember 2014

Hvor har du det tal fra?

Thomas Buch-Andersen og Mads Bøgh Johansen fra Danmarks Radios program ”Detektor” uddeler værktøj til at gennemskue, hvordan et tal eller en faktuel påstand kan blive misbrugt af politikere og andre autoriteter, der på den måde smykker sig med fordrejede tal og skjuler oplysningerAf CArSten rASMuSSen

Erhvervsmanden Asger Aamund er en af de højest råbende i den borgerlige kampagne om, at der er 800.000 personer på offentlig forsørgelse, som nok kunne arbejde, men som ikke laver noget. Men hvad er det egentlig for 800.000 danskere, Asger Aamund har talt op?

Der er små 200.000 ledige, som mangler et arbejde; små 200.000 arbejder i skåne- og fleksjob; cirka 100.000 er på efterløn; lidt over 200.000 er førtidspensionister; og der-til kommer små 100.000 på kontanthjælp, hvoraf mange har sociale og sundhedsmæs-sige problemer. Så medmindre man er klar til at sende folk, der allerede har forladt arbejds-markedet, tilbage i job sammen med foræl-dre på barsel, så passer Aamunds tal ikke.

Eksemplet er taget fra bogen ”Fup, fejl og fordrejninger”, som er skrevet af Thomas Buch-Andersen og Mads Bøgh Johansen. Tal er tak-nemmelige. De kan bruges til at vise det ene og det andet. Derfor er det vigtigt, at man som demokratisk borger kan afkode tallene rigtigt.

Thomas Buch-Andersen og Mads Bøgh Johansen gennemgår systematisk, hvor mange forskellige måder man kan forvrænge, ude-lukke, sno, gemme eller ligefrem lyve om tal. De vil gerne opmuntre folks indre kildekri-tiker til at komme på arbejde, når avisen er slået op, eller tv’et er tændt.

Hver gang du hører folk slynge om sig med tal, kan det være en god ide at undersøge, om de sammenligner æbler og pærer, eller om de bruger tricket cherry picking. Direkte over-sat betyder det kirsebærplukning, men her drejer det sig om, at man vælger kun at vise en del af virkeligheden. Det kan også være, at de eksakte tal egentlig er et gennemsnit

eller bare baseret på skøn og ”spekulyser”.Tal og fakta er et stærkt våben, når man

vil sætte en dagsorden, både for politikere og interesseorganisationer. Det virker objek-tivt. Vi forbinder tal med naturvidenskabelig troværdighed, og derfor tror vi fejlagtigt, at tal er mere objektive end ord. Uden tvivl har de mere snu politikere altid vidst, hvordan tal kan bruges til at fremme ens sag. Det un-derbygges af det berømte Winston Churchill-citat om, at han kun stoler på den statistik, han selv har manipuleret.

Gennemgangen af forskellige metoder til faktatjek krydres af en række kommentarer fra kendte debattører, eksperter og politi-kere, der har været udsat for faktatjek. Blandt andet filosoferer Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, over, hvor vigtigt det er, at medierne tjekker deres tal:

”Hvis nye tal og grafer ukritisk bliver vi-dereformidlet, ender det med, at vi som Churchill – eller var det nu Goebbels? – kun stoler på den statistik, vi selv har manipule-ret. Det ville være et tab”.

Det er et åbenlyst problem, når fejlagtige tal kommer i omløb og får lov til at præge sam-fundsdebatten. I bogen peger Thomas Buch-Andersen og Mads Bøgh Johansen blandt an-det på nogle af de mest almindelige uskikke med at bruge usikre fremskrivninger, selektiv anvendelse af statistik og alt for eksakt brug af tal. Både interesseorganisationer og politiske partier er fuldt bevidste om, at hvis man kan producere et nyt tal, så har man en nyhed. Og man kan jo altid skaffe et tal, der viser et eller andet – man kan jo bare tælle noget og få et tal, der sendes ud i en pressemeddelelse. ¢

”Fup, fejl og fordrejninger – Bliv din egen detektor” er skrevet af Thomas Buch- Andersen og Mads Bøgh Johansen, udgivet på Gyldendal Business 2014. De 191 sider koster 300 kr.

49

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

FinansDecember 2014 medlemsservice

ftf-A satser 2015Dagpengesatserne gælder for 5 dage om ugen. Månedstaksterne er et gennemsnit.

Fuldtidsforsikrede, 100 % satsen (dagpenge og høj efterløn)Dag/måned: 827 kr. / 17.918Fuldtidsforsikrede, 91 % satsen (efterløn)Dag/måned: 753 kr. / 16.315 kr.Fuldtidsforsikrede, 82 % satsen (nyuddannet)Dag/måned: 678 kr. / 14.690 kr.

Deltidsforsikrede, 100 % satsen (dagpenge og høj efterløn)Dag/måned: 551 kr./11.938 kr.Deltidsforsikrede, 91 % satsen (efterløn)Dag/måned: 501 kr./10.855 kr.Deltidsforsikrede, 82 % satsen (nyuddannet)Dag/måned: 452 kr./ 9793 kr.

FTF-A kontingentsatser 2015Kontingentet til FTF-A opkræves kvartalsvis.Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede, 2015:

Medlemskab uden efterlønsbidrag: 430 kr.Medlemskab med efterlønsbidrag: 912 kr.

Pris pr. måned for deltidsforsikrede: 2015

Medlemskab uden efterlønsbidrag: 317 kr.Medlemskab med efterlønsbidrag: 638 kr.

Arrangementer for seniorer

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Arrangementer i 2015

18. februar kl 13.00:

Medlemsmøde på Kirkehavegård i Allerød 22. april: Tur til Agersø

16 – 19. juni: Tur til Als, Sydslesvig m.m.

1. oktober: Gerlev og Jægerspris

18. november: Julefrokost

Yderligere informationer om de enkelte arrangementer følger i de kommende numre af bladet.

Finansforbundets kontingent er lavt sam-menlignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 220 kr. (gældende fra 1. januar 2015)

• Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 150 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE?Medlemskab er gratis for studerende på uddannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ARBEJDER DU MED IT?Finansforbundet har en attraktiv dob-beltmedlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU PÅ ORLOV?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er regi-streret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

DET KOSTER DIT MEDLEMSKAB

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

50

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finansxxx 2014 Klumme

af Solveig ØrtebyNæstformand

Følg formandskabet på Twitter.

Kent Petersen @kpfinansforbundMichael Budolfsen @Mbudolfsen

FinansFinansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 11 2014. næste nUmmer 16. januar 2015UdgiverFinansforbundetApplebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. [email protected] redaKtiOnCarsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Thodsen (DJ)[email protected] ANNoNceR: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæserindLægLæserindlæg senest tirsdag 16. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødven-digvis Finansforbundets holdningKOntrOLLeret OpLag 52.972design Hans Munk ogKatrine KruckowtryK Aller FOrsideFOtOMads Teglers

“en motor kan måske godt holde til at være overophedet i et kort stykke tid – men den kan ikke

holde til det hele tiden ”

Ja, overskriften er vel næppe helt overraskende for de fleste af jer, der læser med her. Men ikke desto mindre har det faktisk gennem længere tid været ret svært at få den sag, der jo egent-lig burde være helt åbenlys, igen-nem til vores arbejdsgivere.

Det er nemlig heller ingen nyhed, at vi gennem lang tid har holdt skarpt øje med trivslen og arbejdsmiljøet i sektoren, og det har givet stof til mere end bare eftertanke. På vores tilbage- vendende trivselsmålinger har vi set et arbejdsmiljø under mar-kant pres. Og det har vi også gjort alt, hvad vi kunne, for at skabe ørenlyd for, fordi det i allerhøjeste grad skriger til himlen, når for eksempel 19 procent er stressede i en sådan grad, at det er helbredstruende. Det burde være mere end nok til at få alarmklokkerne til at ringe – ikke mindst hos vores arbejdsgivere, som jo er en helt central part i forhold til at få gjort noget ved problemet.

Og det burde jo sådan set være en fælles sag. Naturligvis helt grundlæggende for medarbejdernes skyld, men sådan set også i virksomhedernes forret-ningsmæssige egeninteresse. En motor kan måske godt holde til at være overophedet i et kort stykke tid – men den kan ikke holde til det hele tiden. Sådan forholder det sig altså også med de men-nesker, der får tandhjulene til at dreje rundt i virk-somhederne i den finansielle sektor.

Men at få arbejdsgivernes opmærksomhed om-kring det problem, som alle burde have interesse i at komme til livs, har langtfra været nogen nem

øvelse. Af samme grund var det faktisk en glædelig over-raskelse, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) trods alt kontaktede os, da den ville lave et ”FA Nu”, som i øvrigt kan læses på fanet.dk, om arbejdsmiljø. Og ja, det er sådan set også prisværdigt, at ar-bejdsgiverforeningen i det hele taget dedikerer et helt nummer af sit magasin til et tema, som man ellers fra tid til anden har kunnet mistænke vores arbejds-givere for ikke at have så vold-somt meget interesse for.

Det er en start, men der er også nok at tage fat på – blandt andet et stigende ar-bejdspres, den hastige foran-dring i arbejdet og frygten for at blive fyret, som i gennemsnit over de sidste fire år har været på 35 procent. Og netop fryg-ten for at blive fyret er gift for det psykiske arbejdsmiljø, fordi uvisheden om fremtiden ska-ber utryghed og stress.

Træerne vokser ikke ind i himlen, men vi hilser det meget velkomment, at FA trods alt er opmærksom på sagen. ”Alting kan gøres bedre, og det gælder også arbejdsmiljøet i den finansielle sektor”, som det hedder sig fra ar-bejdsgiverforeningen. Det er trods alt en erkendelse. Og en erkendelse, som vi kommer til at holde den fast på. Det er nemlig på høje tid, at arbejds-giverne finder ud af, at arbejdsmiljøet så sandelig også er et anliggende for dem.

Arbejdsmiljø er også for arbejdsgivere!

Vi er den bank kunderne helst

vil skifte til– det kræver flere hænder

Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Teamchef til filialen på Nørrebro Souschef til filialen i NæstvedFilialchef til filialen i Jyllinge

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Scan koden og få mere at vide

”Vær velkommen.....

- hele året

Har vi talt om det hele?Årsskiftet nærmer sig og det er et tidspunkt, hvor man traditionen tro beskæftiger sig med pension og forsikring.

Men rent faktisk har alle spørgsmål til pension og forsikring hele året, selvom det ikke er alle, der får talt om det hele, når de kommer ned i banken.

Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Letpension ønsker alle en Glædelig jul og et godt nytår

AD 8 210_215.indd 1 01/12/14 11.29

magasinet finans nr. 11/2014

Documents