magasinet danes 1 2011

44
DANES· 1 DANMARKSPOSTEN / FEBRUAR 2011 MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET Tema: Uddannelse Tilbage til Danmark – og hvad så? Portræt af et medlem: Afrika, som Erik Nørgaard husker det. Side 8 Undervisningsminister Tina Nedergaard: Danmark har brug for internaonale unge! Side 16 Ung - l - ung: Min skoledag. ”Jeg smører to nutellamadder...” Side 28

Upload: danes-worldwide

Post on 07-Mar-2016

240 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Bladet for danskere i udlandet

TRANSCRIPT

Page 1: Magasinet DANES 1 2011

DANES·1DA N M A R K S P O S T EN / FEB RUA R 2011

MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET

Tema: Uddannelse

Tilbage til Danmark – og hvad så?

Portræt af et medlem: Afrika, som Erik Nørgaard husker det. Side 8

Undervisningsminister Tina Nedergaard: Danmark har brug for internationale unge! Side 16

Ung - til - ung: Min skoledag. ”Jeg smører to nutellamadder...” Side 28

Page 2: Magasinet DANES 1 2011

Leder

Vi skal have valg i Danmark i 2011, og det tegner til at blive et afgørende valg i nyere dansk historie. Fronterne er allerede

nu trukket klart op mellem en blå og en rød blok. Økonomien bliver hovedemnet, men som ved de seneste valg til

Folketinget vil også udlændingepolitikken indgå i valgkampen.

Man kunne umiddelbart tro, at spørgsmålet om udlændinges retsstilling i Danmark ikke har nogen særlig betydning

for Danes Worldwide, da vi jo primært er en interesseorganisation for danskere i udlandet. Men det står efterhånden

klart, at den danske udlændingelovgivning udgør et vigtigt element i spørgsmålene om udedanskernes rettigheder. Det

gælder for eksempel i spørgsmålet om muligheden for at opnå dobbelt statsborgerskab eller at kunne få sin udenlandske

ægtefælle til Danmark.

Befolkningen i Danmark udgør i dag 5,5 millioner indbyggere, og antallet af indvandrere og udlændinge er nu kommet

op på 10 procent. Den gode nyhed er, at danskerne inden for de seneste 10 år er blevet mere tolerante over for de mange

udlændinge, som nu bor i Danmark. Heroverfor står imidlertid, at der er partier i Folketinget, som til stadighed ønsker

stramninger i udlændingenes muligheder for at få ophold i landet. Seneste eksempel er et oplæg om et sindrigt indrettet

pointsystem, der skal begrænse adgangen til at bringe ens udenlandske ægtefælle til Danmark. Et nyt regelsæt, der – hvis

det bliver gennemført – vil være til stor gene for mange danske i udlandet, og som vil være med til styrke indtrykket ude

i verden af, at Danmark for alvor er ved at blive fremmedfjendsk.

Danes Worldwide er gået aktivt ind i hele denne debat og vil nøje følge udviklingen omkring udedanskernes rettigheder

og mangel på samme. Som noget nyt her i bladet vil der under overskriften ”Talerøret” fremover regelmæssigt blive

redegjort for, hvad der sker inden for de områder, som gennem flere år har været foreningens mærkesager.

Godt Nytår til alle!

Christopher Bo Bramsen

Formand for bestyrelsen

OM DANES WORLDWIDEForeningen Danes Worldwide har siden 1919 været ta-lerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Protektor: H.M. Dronningen

Danes WorldwideKøbmagergade 67, 21150 København KDanmarkTlf.: +45 33 32 09 13www.danes.dkabc.danes.dk

Magasinet DANES/DANMARKSPOSTENAnsvarshavende redaktør: Anne Marie DalgaardRedaktør Marie Brynskov: [email protected] out Karen Leth Hancke: [email protected] Pál Jauernik: [email protected]: Ulla de Stricker

Tryk: AKA-print A/S Distribution: IRSISSN 1904-5360Årgang 92

Magasinet DANES/Danmarksposten udsendes til medlemmer af Danes Worldwide. Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydleig kildeangivelse. Piet Hein © Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, MiddelfartMagasinet DANES trykkes på FSC-mærket papir for at skåne miljøet.

Valgår

Page 3: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 3

BESTYRELSEForretningsudvalgetFormand, Christopher Bo BramsenDirektør Carsten D. NielsenCand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm HansenAdm. dir. Bent PedersenØvrig bestyrelseAdm.dir. Dorthe Arnoldi Direktør Birger Jürgensen Direktør Henrik B. Liisberg

Direktør Niels Lundorff, PolenDirektør Lars B. JørgensenDirektør Jens Olesen, BrasilienDirektør Leif RasmussenAfdelingschef Finn RowoldAmbassadør Freddy Svane, IndienDirektør Kurt ThyregodDirektør Jens M. Jensen, SpanienDirektør Hans M. JebsenDirektør Bo Mads AndersenDirektør Michael M. Mørch

REGNSKAB Ulla Runge Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K

s.w.i.f.t. DABADKKKIBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958Kontonummer 3001 3121 068958

CVR nr. 53035728

Indhold

Danmarksposten fra 1920 byder

velkommen til det nye år

Portræt af et medlem:

Leder

Klumme: Du danske sprog

Spørgsmål til ekspertpanelet

Ung til Ung: Min skoledag

Talerøret: Din stemme i debatten

Politisk analyse: Festen er slut

Krydsord

Nyt fra repræsentanterne

Danes Worldwide Blog

Foreningsliv

Artikler

18 418

Faste sider35

7

8 25

28

30

36

38

39

42

Baggrund: Hjem til Danmark

og hvad så?

Vores skolevalg:

Tag hjem før gymnasiealderen

Nye tilbud fra

DANES Undervisning

Interview med Tina Nedergaard

Vores skolevalg:

Vær forberedt på lidt af hvert

Klumme: Skolen under lup

Tema: Uddannelse

12

13

14

16

18

22

44

Erik Nørgaard sender tankerne til

Afrika

Page 4: Magasinet DANES 1 2011

4 DANES 6 2010

Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Potentielle investorer gøres opmærksom på, at der ikke kan gives nogen garanti for positive afkast på investeringer i finansielle instrumenter, og at sådanne investeringer

kan medføre tab, uanset hvor kompetente de af banken udvalgte porteføljeforvaltere er. Historiske afkast skal ikke ses som en garanti for fremtidige resultater. Nordea Bank er underlagt tilsyn af CSSF (110, route d’Arlon L-2991 Luxembourg). Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg No. B 14157, 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf. +352 43 88 77 77 Zürich afdeling: tlf. +41 44 421

42 42 www.nordeaprivatebanking.com *Euromoneys årlige kåring af den bedste udbyder af private banking-ydelser internationalt i 2010.

Nationale og internationale skatteregler er under forandring. Forandrer du dig også?I perioder med uro på markedet kræver det nogle gange mere end den rette investeringsstrategi at bevare og øge sin formue. Har du tænkt over, at utilstrækkelig formueplanlægning fra et skattemæssigt synspunkt måske helt eller delvist kan koste dig afkastet på dine investeringer? God formueplanlægning kræver kendskab til og ekspertise i komplekse skatteregler på tværs af grænserne - ikke kun for at overholde gældende lovgivning, men også for at undgå at betale mere, end man har pligt til. Den ekspertise kan vi tilbyde. Vi er blevet kåret som den bedste bank i Norden og Baltikum inden for denne type serviceydelse.*

Besøg os på www.nordeaprivatebanking.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

Roberth Josefsson, Wealth Planning, International Private Banking

AD_Tax_Danes_Dan.indd 1 22/09/2010 12:05

Page 5: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 5

Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Potentielle investorer gøres opmærksom på, at der ikke kan gives nogen garanti for positive afkast på investeringer i finansielle instrumenter, og at sådanne investeringer

kan medføre tab, uanset hvor kompetente de af banken udvalgte porteføljeforvaltere er. Historiske afkast skal ikke ses som en garanti for fremtidige resultater. Nordea Bank er underlagt tilsyn af CSSF (110, route d’Arlon L-2991 Luxembourg). Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg No. B 14157, 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf. +352 43 88 77 77 Zürich afdeling: tlf. +41 44 421

42 42 www.nordeaprivatebanking.com *Euromoneys årlige kåring af den bedste udbyder af private banking-ydelser internationalt i 2010.

Nationale og internationale skatteregler er under forandring. Forandrer du dig også?I perioder med uro på markedet kræver det nogle gange mere end den rette investeringsstrategi at bevare og øge sin formue. Har du tænkt over, at utilstrækkelig formueplanlægning fra et skattemæssigt synspunkt måske helt eller delvist kan koste dig afkastet på dine investeringer? God formueplanlægning kræver kendskab til og ekspertise i komplekse skatteregler på tværs af grænserne - ikke kun for at overholde gældende lovgivning, men også for at undgå at betale mere, end man har pligt til. Den ekspertise kan vi tilbyde. Vi er blevet kåret som den bedste bank i Norden og Baltikum inden for denne type serviceydelse.*

Besøg os på www.nordeaprivatebanking.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

Roberth Josefsson, Wealth Planning, International Private Banking

AD_Tax_Danes_Dan.indd 1 22/09/2010 12:05

Foreningsliv

Magasinet DANES ønsker velkommen til 2011!

Læs her, hvordan Danmarksposten åbnede det nye år i den allerførste udgave af bladet i 1920.

Page 6: Magasinet DANES 1 2011

6 DANES 6 2010

Birkerød Gymnasium,HF, iB & kostskole

Ansøgningsfrist 1. marts 2011 · [email protected] · +45 4516 8220

Hos os kan du gennemføre gymnasium, HF eller International Baccalaureate (IB).

Vores kostskole danner rammen om et udviklingsorienteret, trygt og internationalt miljø, der stimulerer dine muligheder for at få et godt eksamensresultat.

Vi arbejder systematisk på, at alles talenter kommer til fuld udfoldelse.

Læs mere om os på hjemmesiden birke-gym.dk

International Baccalaureatepå Grenaa Gymnasium: stx, hf, ib og Kostafdeling

Tilmelding 15. marts · Tilmeldingsblanketter findes på www.grenaa-gym.dk

Gratis samtaler til fastnet i DK & 43 udlande + mobilnr. i 9. ACN’s digitale fastnet kommunikerer med alle fast-net- og mobilnumre. Et perfekt værktøj til kontakt med handelspartnere, venner og familie.

Kontakt Gyda Kongsted mobil: +45 20164526 [email protected]

Videotelefon - Digital fastnettelefon

DANMARK/UDLANDHallo...HALLO

 

Billeje i Danmark?Lej en lille bil i 1 uge for kun kr. 1.975,-

inkl. moms, fri km, fuld forsikringsamt lev. Kastrup.

Se mere på www.einer-hansen.dk

e-mail: [email protected] telefon: +45 20 81 67 64

Strandgrund med hus en times kørsel fra København. Sommerhuset ligger i Roneklint, i et smukt og dejligt sommerhusområde kun 10 min.

fra Præstø, Sydsjællands smukkeste købstad.

Grund: ca. 2000 m2, heraf ca. 430 m2 strandbred. Der må regnes med istandsættelse af huset. Pris kr. 2.195.000,-

[email protected] Vi glæder os til at møde dig

I en globaliseret verden er det vigtigt at kende sine rødder og Danmark

er et af de bedste og mest trygge steder i verden at være barn og ung.

Vi optager dagelever fra begynderklasse til 3.G. – kostelever fra

6. klasse til 3.G.

Få mere at vide på www.bagkost.dk, hvor du også kan rekvirere vores

brochurer. Med venlig hilsen

Jimmy Burnett Nielsen, Rektor

Bagsværd Kostskole &

Gymnasium Aldershvilevej 138

2880 Bagsværd T +45 4498 0065

www.bagkost.dk

Vi glæder os til at møde dig!

Page 7: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 7

TEKST Hanne Ruus

Du danske sprog

Helt anderledes forholder det sig med andre tobaksudtryk:

ikke en snus, ryge cigaren og skod har ret forskellig skæbne.

Brugen af snus som nydelsesmiddel er så godt som ophørt,

alligevel lever udtrykket ikke en snus i bedste velgående

med betydningen ’slet ingen ting’; ryge cigaren forekom

for kort tid siden ofte med betydningen ’finde sig i noget

ubehageligt’, men nu handler næsten alle eksempler man

finder på Google om at ryge cigarer helt konkret. Skod

blev for nogle år siden brugt ganske meget som negativt

forstærkende led fx skodtv, den betydning er næsten borte:

Nu omtales noget skidt ikke som skodagtigt, men som ’totalt

nederen.’

Nye udtryk og betydninger er der ikke officielle regler

for – der er frit slag for alle dansktalende. Helt anderledes

forholder det sig med ords og udtryks bøjning og stavning.

Former som holdte i stedet for holdt og dragede i stedet

for drog og utallige former med for i stedet for fore, fx

forslog og forgik i stedet for foreslog og foregik. Eksempler

fundet fra nettet den 5. jan. 2011: ” TB forslog, tildelingen

går via fagudvalget”, ” Hvordan forgik din fødsel?”. Disse

former falder uden for normerne for stavning og bøjning

fremlagt i Retskrivningsordbogen og er altså at betragte

som fejl. Hvis formerne bliver tilstrækkeligt almindelige,

vil de være kandidater til at blive optaget i nye udgaver af

Retskrivningsordbogen.

I forskergruppen ’Sprog i tid og kontekst’ anser

vi kommunikation for en forudsætning for sprog: Kun

hvis man har noget på hjerte som andre skal indvies i, er

der brug for at kunne tale eller skrive, og så skal der også

være nogen til at lytte og læse. Sprog foregår i tid mellem

personer som befinder sig i bestemte sammenhænge og har

bestemte biologiske karakteristika – deraf titlen Sprog i tid

og kontekst. Vores forskningsinteresser er at kunne beskrive

de processer der er i spil når man kommunikerer – både

de lydlige og de bogstavelige og gestikken og den konkrete

kontekst.

Ha’ en fortsat go’ dag! – sådan slutter en samtale tit i dagens

Danmark.

(Komma er sat efter reglerne i Retskrivningsordbogen,

uden startkomma, som det anbefales af Dansk Sprognævn,

red.)

”Der er gang i humørpendulet” sagde en herre forleden

til min logrende hund da vi var ude at gå. Det udtryk var nyt

for mig, og jeg forstod det – helt uden at gøre mig umage.

Sådan går det for os alle sammen hele tiden. Hvorfor

forstod jeg humørpendulet øjeblikkeligt uden eftertanke?

Jo, hundehaler bevæger sig frem og tilbage som penduler,

humør kan være godt eller dårligt, og det er en accepteret

kendsgerning at hunde er glade når de logrer. Nye ord og

betydninger bringes på banen i et væk og føjer nyt til det vi

allerede kan og ved. Om de nye udtryk så slår an, vil tiden

vise.

Udtrykket høj cigarføring stammer fra Zentropas Erik

Aalbæk Jensen og er kommet med i Den Danske Ordbog.

Men en eftersøgning i avisdatabasen Infomedia tyder på at

dets popularitet er for nedadgående.

dansk - en: hvor er [DET DANSKE

SPROG] på vej hen? Det spørgsmål har

vi stillet forskergruppen [SPROG I TID

OG KONTEKST] fra - KØBENHAVNS

UNIVERSITET. I hvert nummer af

magasinet DANES, s.d.- stiller de skarpt på

sproglige tendenser og hastige forandringer

i MODERSMÅLET.

Hanne Ruus

Professor, dr. phil., forsker i dansk sprog og tekst i fortid og nutid på Københavns Universitet, Institut for Nordiske studier og sprogvidenskab, hvor hun desuden underviser i dansk sprog og kommunikation.

Page 8: Magasinet DANES 1 2011

8 DANES 6 2010

TEKST Magnus Boding Hansen FOTO Nanna Kreutzmann

Portræt af et medlem

Afrika uden filterErik Nørgaard, medlem af Danes Worldwide i over et halvt århundrede, har skrevet bogen ”Afrika – som det var engang”. Den handler om ti danskere, der boede i Afrika i 50’erne. Dengang folk gav sig tid til at trænge ind bag facaden.

”Det er mobiltelefonernes skyld,” gentager Erik

Nørgaard om sin nye bog ”Afrika -som det var engang”.

”Det er derfor, folk ikke længere oplever det rigtige Afrika.

Det er det, der er pointen. Så det står på side ét.”

Den 78-årige præsident for Det Danske Afrika Selskab peger

på bogens første side.

”De oplevelser, vi har haft, kan man ikke få i dag. Det

er blevet for nemt at komme frem og tilbage – man er i

konstant kontakt via de elektroniske medier og kan derfor

ikke komme på tilstrækkelig afstand fra omverdenen til at

blive en del af dette herlige kontinent.”

Derfor har han samlet ti af sine medlemmers historier, fra

før iPhones og indre uro kom imellem dem og deres Afrika.

De valgte eventyret

En af dem er tømreren Knud E. Jensen, der er født i 1930.

Han kunne efter endt udstationering i Uganda enten få et

fly hjem eller pengene. Han valgte pengene og en 14.373

kilometer lang bumlet biltur gennem Congo, Centralafrika,

Sahara, Algeriet og Tanger. Hans gamle Morris kostede ham

næsten livet, da den brændte sammen midt i Sahara. Men så

lærte han at skille og samle en bil. Han klarede sig.

Tømrerens historie er den første, Erik Nørgaard fortæller,

da han henter mig på Humlebæk Station – i en velholdt

sølvgrå Peugeot 307, som ikke får motorproblemer. Turen til

hans hjem i Fredensborghusene tager mindre end et kvarter,

men før vi er fremme, er jeg ført dybt ind i et vildtfremmed

Afrika med pygmæer, mystik og modige lykkeriddere. Han er

levende. Ivrig og indsigtsfuld.

Hvid under apartheid

En anden af bogens historier er Erik Nørgaards egen.

”Den handler om, hvad en næstekærlig skandinav kunne

gøre i apartheidens Sydafrika,” forklarer han i sin stue i

Fredensborghusene.

Vi er omgivet af bøger, spyd og tvillinge-trædukker fra

Yoruba-folket i Nigeria og billeder af børnene: Arkitekten

Peter i Dubai, advokaten Vibeke i San Francisco og CNN’s

journalistprofil Kim Nørgaard i Johannesburg. Han er stolt

af dem.

”De oplevelser, vi har haft, kan man

ikke få i dag.” ”Pointen med mit apartheid-afsnit er at nuancere den myte,

der trivedes i Danmark om, at alle de hvide var onde og de

sorte gode. Der var flere facetter.”

Lavede dagpleje

En af de oversete facetter var de hvide, der gjorde noget

godt. Han selv, hans hvide sydafrikanske kone, Merna

Mundell, og en gruppe skandinaver for eksempel. De lavede

en dagpleje til et forsømt sort township. Det var svært. For

reglerne for raceadskillelse forbød hvide at have ejendomme

i sorte kvarterer, så de kunne ikke bare bygge en dagpleje.

Derfor brugte de en dobbeltdækkerbus, der hentede børnene

i deres kvarter i morgentusmørket, kørte rundt og passede

dem og satte dem af igen om eftermiddagen. Det skrev de

danske aviser ikke om.

Byggede lidt af verden

Erik Nørgaad fik som nyuddannet journalist fra University

of Oregon i 1952 job på Haslev Folketidende. Men hans kald

var at bygge verden, ikke at skrive i Danmark. Så han blev

...fortsættes side 11

Page 9: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 9

Erik Nørgaard, 78 år

Præsident for Det Danske Afrika Selskab og forfatter til flere bøger.Uddannet journalist og civilingeniør og har boet 40 år i Afrika og USA. Bor i dag i Danes Worldwides Fredensborghuse med sin kone, Merna Mundell.

Page 10: Magasinet DANES 1 2011

10 DANES 6 2010

Greve - Cottagevej 2

Områdets bedste udsigt?? Arkitekttegnet kvalitetsvilla med en heltvidunderlig beliggenhed og den flotteste udsigt til Køge Bugt, naturs-kønt strandareal med klitter og den lækreste sandbadestrand. Selv omvillaen ligger i 2. række fra vandet er udsigten som fra en 1.række. Hu-set er direkte nabo til et stort, smukt og fredeligt strand-/engareal. Ge-digen og tidløs ejendom med lofter til kip, gulvvarme og fuldmuretvægge. Der er mulighed for at indrette op til 3 værelser i huset og her ermulighed for at bygge til. Sag 225-2913.

240.000/4.800.00027.832/23.120............Brt/nt

Alternativ finansiering:13.103/11.258........Pauselån® F1

...Udb/knt Bolig m² Grundm²

Stuer/vær.

Opført

122 830 1/1 1975

5

Solrød Strand - Kystvej 3

Tryllebo, en lidt falmet perle, kun 150 m fra stranden! Beliggendei "Hulvejskvarteret", et af de bedste strandkvarterer langs Køge Bugt.Lige så snart man bevæger sig ind på området, oplever man straks densmukke natur og den hyggelige atmosfære. Huset er, rent bygningsmæs-sigt, harmonisk bygget efter alle datidens normer og kvalitetsbegreber.Fra den 1.582 m² store grund er kun 150 m til stranden og fra huset erudsigten ligeledes en dejlig oplevelse hver eneste dag, hele året rundt.Sag 238-1167.

240.000/4.795.00031.506/26.864............Brt/nt

Alternativ finansiering:15.877/14.929........Pauselån® F1

...Udb/knt Bolig/kld.m²

Grundm²

Stuer/vær.

Opført

142/104 1582 2/2 1938

7

Statsaut.ejd.mgl.Indehaver

Mariann Trolledahl

Nybolig Mariann Trolledahl

Hundige Strandvej 2132670 GreveTlf. 4390 2122

Waves, Over Bølgen 15B2670 GreveTlf. 4390 2122

Københavnsvej 63 A4000 RoskildeTlf. 4632 3322

Solrød Center 462680 Solrød StrandTlf. 5614 6122

Solrød Strandvej 972680 Solrød StrandTlf. 5614 6122

Valby Langgade 2072500 ValbyTlf. 3614 1516

Vallensbæk Stations Torv 11-152665 Vallensbæk StrandTlf. 4354 2122

Et lille udpluk af voresejendomme uden bopælspligt !

Karlslunde - Strandvangen 2

NY PRIS! Topisoleret STRANDSIDEVILLA, kun 150 m tilstranden! Kendetegnet ved kvalitet og luksus - og placeret på en storsyd- og vestvendt grund. OBS! Der er stort set kun fundamentet tilbageaf det oprindelige hus fra 1936. Resten af huset er opført i 2000, medsmukke facader af cedertræ, store lysgivende lav-energi glaspartier samtsort cementstenstag. Bred indkørsel til 59 kvm dobbelcarport heraf 24kvm isoleret udhus. Haven er flot anlagt med flere solterrasser, stortgræsareal samt smuk beplantning. Sag 238-1256.

250.000/4.995.00028.914/24.621............Brt/nt

Alternativ finansiering:13.825/12.423........Pauselån® F1

...Udb/knt Bolig m² Grundm²

Stuer/vær.

Opført

212 1210 2/4 1936

4

Karlslunde - Karlslunde Strandvej 8

Skønt område, tæt på en super str., den hyggelige Mosede havn,kig til Mosede fortet. Gå aftentur i havnen el. langs stranden, og nyddet skønne område. tilbagetrukket fra strandvejen. Ejdo. er i 2002/2003ombygget fra A-Z med bla. Sibirisk lærk, sorte glaseret teglsten, køkkenm.m.. Badevær. er fra 2010. Ejd. er oprindeligt opf. i 1946/62. natur-gasfyr samt brændeovn. Skønne terr., havedam med vandfald, hyggeligtdrivhus i en meget velh. have på 771 kvm. Carport og værksted. Køberkan få en ny trappe ved køb. Sag 221-1827.

175.000/3.500.00020.766/17.108............Brt/nt

Alternativ finansiering:10.232/8.589..........Pauselån® F1

...Udb/knt Bolig m² Grundm²

Stuer/vær.

Opført

162 771 1/4 1946

3

Indtast sagsnummer, og se billeder af boligerne på nybolig.dk

TEKST Info mangler FOTO Info mangler

Page 11: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 11

Portræt af et medlem

civilingeniør og tog til Afrika. I Sydafrika mødte han sin

kone, som byder på stempelkaffe og pindemadder af hvidt

brød uden skorpe. Ægteparret har boet 20 år i Afrika og 20

i San Francisco og Alaska. Erik Nørgaard har sat en nål i

Google Maps’ verdenskort ved alt det, han har bygget i sin

tid i udlandet, som kan ses fra rummet: En bro i Namibia, et

tv-tårn i Johannesburg, en havn i Mocamedes, Angola – der

er mange nåle.

I dag er han pensioneret. På morgener med sne klikker han

skiene på uden for terrassedøren og kører ned af golfbanen:

”Jeg plejer at stå ni huller. Det er ikke så vigtigt, hvor hurtigt

det går”

”Afrika – som det var engang” Pris: 239 kroner inklusiv forsendelse Kan bestilles på afrikaselskabet.dk

Vind årskort til Louisiana Fortæl os, hvorfor du er medlem af Danes Worldwide og deltag i lodtrækningen om 2 x årskort, der giver adgang til et helt års oplevelser på Louisiana for dig og din ledsager.

Skriv dit svar til os på [email protected] senest den 11. marts 2011.

...fortsat fra side 8

Page 12: Magasinet DANES 1 2011

12 DANES 6 2010

TEMA: Uddannelse

Når beslutningen om at vende tilbage til Danmark

er truffet, står flere i kø. Et af dem er, hvordan familiens

unge igen bliver sluset ind i det danske uddannelsessystem.

Skal de gå på danske uddannelser – eller fortsætte i

det internationale spor på et IB-gymnasium eller en

engelsksproget videregående uddannelse?

Svaret afhænger ikke kun af temperament, men også af,

hvor godt den unge er klædt på til at klare sig mundtligt

og skriftligt på dansk. Mange udedanskere er nemlig

ikke opmærksomme på, at der stilles høje krav til dansk-

kundskaberne for at blive optaget på et dansk universitet.

”Vores medlemmer henvender sig ofte, fordi de ikke har

været opmærksomme på sprogkravene og er kommet

for sent i gang med at lære deres børn dansk,” siger

Solveig Engberg, der er lærer på Danes Worldwides

fjernundervisning.

Ingen vej udenom dansk på A-niveau

Men skal i dag have dansk på højeste niveau, A-niveau, for

at komme ind på en videregående uddannelse. På enkelte

uddannelser kræves ikke bare bestået A-niveau, men også en

særlig høj karakter i dansk.

Det betyder, at ansøgere uden dansk på A-niveau skal

indstille sig på at bruge lidt tid og energi på at få det på

plads, før ansøgningsskemaet til drømmeuddannelsen kan

sendes af sted.

”Kravet om dansk på A-niveau er for at

sikre, at alle har samme høje niveau på

uddannelsen.”

Man kan aflægge studieprøven, der består af en mundtlig

og skriftlig del og en lytteøvelse, på et dansk VUC-center

eller sprogcenter. Prøven koster 600 kr. Det er også muligt

at tage dansk som enkeltfag på HF, når man bor i Danmark.

Men der er også en tredje, mindre kendt mulighed, der

har eksisteret siden 2008, forklarer studievejleder Linda

F. Maron fra International Optagelse og Vejledning på

Syddansk Universitet (SDU).

”De, der er rigtig skrappe til dansk og for eksempel har

Folkeskolens afgangseksamen i Dansk (FSA) kan få lavet

en såkaldt ’real-kompetence-vurdering’ på et af Danmarks

mange VUC-centre, hvor man indsender dokumentation for,

at man taler dansk på et højt niveau og beskriver, hvordan

man har brugt sproget,” forklarer hun.

Ved at tage denne test slipper man for gebyret på 600 kr.

Men man kommer ikke udenom at slå et smut om Danmark

for at aflægge prøven.

Muligheden er ikke så brugt endnu, forklarer inspektor

Karin Rosenmejer fra Københavns VUC.

”Jeg tror, det er sket én gang. Det er lidt kildent lige præcis

med dansk, fordi det ikke kun handler om at tale og skrive,

men også om, hvorvidt man har arbejdet med dansk og for

eksempel tekstanalyse,” siger hun.

Studievejlederen på SDU uddyber, hvorfor gode

sprogkundskaber er alfa omega som studerende på en

videregående uddannelse.

”Kravet om dansk på A-niveau er for at sikre, at alle har

samme høje niveau på uddannelsen. Der skal læses utroligt

meget, og man skal skrive lange, akademiske opgaver på

mange tusinde ord,” siger Linda F. Maron.

Lavere karakterer

Udover sprogkundskaber skal man være opmærksom på, at

der bruges en særlig omregningsmodel, når IB-karaktererne

skal gøres op i danske karakterer. Og at gennemsnittet ikke

altid rækker til drømmestudiet.

De danske universiteter benytter den såkaldte 12-skala

fra 03 til 12, mens IB-uddannelserne opererer med en

karakterskala fra 1-7. Men udedanskere klager ofte over,

at de er dårligere stillet end danskere, fordi de mener, at

topkarakteren 7 uddeles med mindre løs hånd end det

danske 12-tal.

Baggrund: Når familiens unge skal sluses ind i det danske uddannelsessystem,

stilles der høje krav til dansk, og to forskellige karakterskalaer skal fusionere. Det

behøver ikke at være et problem, hvis man er forberedt på det.

Vær forberedt på skolestart!

TEKST Marie Brynskov

...fortsættes side 15

Page 13: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 13

TEKST Stine Wind FOTO Privat

TEMA: Uddannelse

Familien Sands udstationering startede i 2002, da

Peter Sand fik arbejde på den danske ambassade i Beijing.

På det tidspunkt var de to døtre, Camilla og Rebecca,

henholdsvis syv og fire år. Det blev til i alt otte år ude i

verden. De første fem i Beijing, Kina og de sidste tre i New

Delhi, Indien.

En ting lå fast helt fra starten: Børnene skulle kunne

både tale og skrive dansk. I Beijing var Anne Sand selv

initiativtager til at starte et program på skolen, hvor de

ansatte en dansklærer til at undervise ca. 30 danske børn

i to timer om ugen. I Indien var der ingen dansklærer,

til gengæld fulgte begge piger Danes Worldwides

fjernundervisning over nettet.

Anbefaler efterskole

Den ældste datter, Camilla, afsluttede opholdet i udlandet

et år før resten af familien. Ifølge Anne Sand efterlader

New Delhi ikke mange udfoldelsesmuligheder for en 14-årig

lyshåret pige, og derfor valgte Camilla selv at tage hjem til

Danmark på et efterskoleophold i Viborg. En beslutning,

som hverken hun eller resten af familien har fortrudt –

tværtimod. Udover de faglige input gav efterskolen også et

stort udbytte på det sociale plan, og Anne Sand betegner

det som en rigtig god måde at vænne sig til det danske

Tag hjem før gymnasiealderen

Familien Sand er vendt tilbage til Danmark efter 8 år ude i verden. Camilla (tv.) valgte efter mange overvejelser et dansk IB gymnasium, mens lillesøster Rebecca (th) blev sat et klassetrin tilbage da hun startede i dansk folkeskole.

Vores skolevalg

Anne Sand, mor til to døtre i skolealderen, anbefaler andre familier at tage hjem før

gymnasiestart, så det sociale ikke bliver for svært.

...fortsættes næste side

Page 14: Magasinet DANES 1 2011

14 DANES 6 2010

TEMA: Uddannelse

ungdomsliv på og skabe en form for fodfæste i en ny kultur.

Mange overvejelser

I sommer startede Camilla så på en IB på Birkerød

gymnasium. Og selvom sproget ikke var en barriere for, at

hun kunne have taget en dansk gymnasial uddannelse, så

faldt valget dog stadig på en international IB. Dels fordi

hun godt kunne lide den holistiske undervisningstilgang,

som hun var vant til fra de internationale skoler i udlandet,

dels fordi det internationale miljø trak i hende. Men det var

en beslutning, familien overvejede nøje. Deres indtryk er

nemlig, at en IB ikke bliver vægtet på samme måde som en

dansk gymnasial uddannelse, når der søges ind på et dansk

universitet. Og det er netop målet efter endt IB for Camilla.

I dansk folkeskole

Den yngste datter, Rebecca, afsluttede syvende klasse i

New Delhi og skulle i princippet hjem og starte i en ottende

klasse. Men her anbefalede den danske skole, at hun blev sat

en klasse tilbage, selvom der rent fagligt ikke var tvivl om, at

Rebecca burde følge ottende klassetrin. Argumentet var, at

man er længere fremme i skoene herhjemme. Rebecca havde

mulighed for enten at vælge en dansk eller en engelsksproget

linje, men for hende stod det som en stor oplevelse at

komme hjem og gå i dansk folkeskole. Derfor blev det den

danske linje, selv om hun keder sig rent fagligt.

Gode råd til andre

Anne Sand understreger, at tidspunktet for en

hjemstationering har central betydning for børnenes faglige

og sociale trivsel. Vil man have sine børn godt integreret i

det danske uddannelsessystem, vil hun anbefale at tage retur

til Danmark ved gymnasiestart for at undgå, at det bliver for

stor en omvæltning at starte på en videregående uddannelse

senere hen i Danmark .

”Det er trods alt nogle meget beskyttede tilværelser, man lever

på de internationale skoler, i hvert fald i Asien,” siger hun.

NYHEDER!

Dansk til børn i før-skole-alderen

Fra sommeren 2011 kan vi som noget nyt tilbyde kvalificeret sprogstimulering i dansk til børn i før-skole-alderen. Vi arbejder

i øjeblikket sammen med en talepædagog, som er med til at udvikle undervisningsmaterialet. Før-skole-pakken henvender

sig til de af jer forældre, som enten alene eller i grupper ønsker at sprogstimulere jeres børn. For at sikre, at forældrene

får størst muligt udbytte af materialet, er der en forældrevejledning, som klæder jer på til arbejdet med sproget. For at

imødekomme de forældre, som ikke taler dansk, findes vejledningen også på engelsk. Her kan man blandt andet finde

eksempler på, hvad forældrene kan forvente af deres børns sprog på de forskellige alderstrin.

Tak til Hans Kirks Fond for støtte til udvikling af Før-skole-pakken

Lokal gruppeundervisning

Fra efteråret 2011 lancerer vi vores nye gruppeundervisningsmateriale, der blot kræver en lokal

lærer og en flok børn, der ønsker at vedligeholde deres danske. Materialet er til alle klassetrin fra

0.- 9. klasse og indeholder foruden opgaver til vores egne programmer også arbejde med grammatik

samt et helt nyt system af grund- og arbejdsbøger. Den lokale lærer vil have mulighed for at hente

inspiration til mere kreativ undervisning på vores undervisnings-site abc.danes.dk. Prisen på det nye

materiale vil være lavere end de foregående år.

DANES Undervisning tilbyder også test, så du får et overblik over dit barns sproglige niveau. Du er

velkommen til at kontakte Danes Worldwides lærere for mere information på tlf. + 45 33 32 09 13.

Glæd dig, der er nye undervisningstilbud på vej

...fortsat fra forrige side

Page 15: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 15

En af dem er 19-årige Signe Dyrbye, der efter at have boet i

Polen, Indien, Sverige og Belgien med sin familie i år vendte

tilbage til Danmark for at søge ind på psykologistudiet, der

kræver et af landets højeste gennemsnit.

Med sig havde hun en IB-uddannelse og har derudover både

taget FSA i dansk på Danes Worldwides Sommerskole og

dansk på et højere niveau, end der kræves for at søge ind på

universitetet. Alligevel opgiver hun nu psykologistudiet og

bliver nok lærer i stedet. Den primære årsag er, at hendes

karakter- gennemsnit ikke rækker til at blive optaget.

”Man taler i Danmark meget om, at et er godt at være

international. Men man føler sig ikke så velkommen, og man

kan få følelsen af, at det bliver gjort sværere for os, der har

været i udlandet, end hvis man var blevet i Danmark. Man

føler sig lidt hjælpeløs,” siger Signe Dyrbye.

Også studievejleder Linda F. Maron fra SDU er skeptisk over

for den måde, man omregner karaktererne.

”Det er meget sværere at få et godt gennemsnit med en

international udannelse, og det er jo ikke fair, ” siger hun.

Ny rapport maner problemer i jorden

Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet

har i samarbejde netop offentliggjort en rapport om IB-

uddannelserne. Den konkluderer, at der ikke er grund til

at ændre måden, men i dag “oversætter” karaktererne. Selv

om rapporten selv slår fast, at ud af dem, der søger ind på

ynglingsstudiet for IB-ansøgere - medicinstudiet - bliver der

optaget færre IB-ansøgere end “danske” studenter.

“(...) Dette skyldes imidlertid, at eksamensresultaterne

hos IB-studenterne, der søger medicin, er lavere end

eksamensresultaterne hos de danske studenter, der

søger medicin (...) Det er udtryk for, at det ikke alene

er dimittender med de højeste resultater blandt IB-

studenterne, der søger ind på medicin, hvilket i højere grad

er tilfældet for de danske studenter,” står der.

Det største problem er altså ifølge rapporten, at ansøgere

med IB-uddannelser har ”en manglende realisme i forhold

til de uddannelser, de søger ind på.” Med andre ord: Deres

samlede resultater er ikke gode nok. De nye tal viser, at

blandt ansøgerne til medicinstudiet lå 58 procent af de

danske studenter i top 15, mens det kun var tilfældet for 33

procent med IB-eksamen fra Danmark og 25 procent med en

udenlandsk IB-eksamen.

Problemer er overdrevne

På Birkerød Gymnasium, der er Danmarks største udbyder

af IB-uddannelser, er krisestemningen ikke slået igennem.

Her mærkes en stærkt stigende interesse for IB-uddannelser.

”Der er en ganske klar afsmitning af, at flere og flere danske

familier bliver internationaliseret,” siger rektor Anders

Kloppenborg, der også er formand for sammenslutningen af

IB-uddannelser i Danmark.

”De arbejder i udlandet eller har en udenlandsk ægtefælle.

Verden skaber flere internationale kontakter på kryds og

tværs, og derfor er der behov for IB-skolerne,” fastslår

rektoren.

“Man føler sig lidt hjælpeløs” Han mener, at de negative historier er overdrevne.

”Vi oplever ikke den diskussion så påtrængende,” siger han

og opfordrer til at tage det globale sigte.

”I Danmark har IB-uddannelserne et godt ry og bliver bredt

anerkendt i modsætning til mange andre lande, hvor det

virkelig kan være svært, for eksempel i England eller USA.”

Selv om han overordnet er tilfreds med uddannelsernes

status i Danmark, erkender han, at tingene stadig kan blive

bedre.

”På det politiske plan er der nogle gange et skisma mellem

det provinsielle og det globale, når det handler om at

udmønte konkret politik efter skåltalerne,” siger rektor.

Læs hele rapporten ”Er der barrierer for ansøgere med

en international Baccalaurete (IB) ved optag på en

videregående uddannelse i Danmark” kan læses på danes.

dk under ”Undervisning”.

Links:

minsu.dk

vuc.dk

iu.dk

...fortsat fra side 12

TEMA: Uddannelse

Page 16: Magasinet DANES 1 2011

16 DANES 6 2010

TEKST Marie Brynskov FOTO Undervisningsministeriet

TEMA: Uddannelse

Hvad mener du generelt om, at danskerne bliver

mere og mere globalt orienteret og lever og

uddanner sig i udlandet?

Jeg synes, det er rigtigt godt, for de vender tilbage til

Danmark med nye kompetencer, det er super positivt.

Omvendt tager Danmark jo også imod flere og flere ’udefra’,

der kommer til Danmark for at uddanne sig og arbejde, så

det giver inspiration begge veje. Det er en udveksling, der på

længere sigt er med til at styrke verdensøkonomien.

Hvad mener du, Danmark kan lære af andres landes

uddannelsessystemer?

Vi kan lære meget af udlandet. Det er svært at sige noget

helt generelt, men ofte er det undervisningssystemer, der er

meget effektive og meget fag-faglige. Den høje faglighed kan

vi godt lære noget af i Danmark.

For eksempel har jeg i mit udspil om folkeskolen hentet

inspiration fra nogle af de lande, der klarer sig bedst:

Canada, Finland og Singapore. Det er meget forskellige

lande, men fælles for dem er, at de for eksempel stiller store

krav til lærerne for at blive optaget på læreruddannelsen.

Men vi skal ikke glemme, at udlandet også kan lære noget

af os. Vi bliver for eksempel tit rost for, at vi skaber kreative

unge med innovative evner.

Vi kan også lære meget af USA og Tyskland. Bare sådan

en ting som ro i klassen. Hvis der var ro i de danske

klasselokaler, kunne Danmark ligge i toppen af PISA-

undersøgelserne ligesom Tyskland. Jeg har netop besøgt et

tysk gymnasium i Sønderjylland, og der er altså meget, vi

kan lære.

Hvad kan Danmark bruge de unges internationale

erfaringer til?

Jamen, det er jo en kæmpe gevinst. Se på mig selv – jeg

har en datter. Når hun engang skal i gymnasiet vil det jo

være fantastisk, for eksempel i et fag som samfundsfag eller

religion, hvis nogle af hendes klassekammerater kommer

med en international baggrund og kan være med til at sætte

det danske i perspektiv. De her internationale unge er ofte

knalddygtige og har forældre, der har vist et mod ved at rejse

ud i verden.

Hvad vil du sige til de unge danskere i udlandet, der

måske snart skal hjem og er usikre på, hvordan de

vil blive taget imod?

De er en kæmpe gevinst, og det er meget vigtigt for mig at

understrege, at det aldrig må være sådan, at de ikke føler sig

velkomne i Danmark. Og jeg står gerne selv til rådighed eller

samarbejder med Danes Worldwide, hvis vi oplever, at det

ikke er tilfældet. Langt de fleste lærere ude i de danske skoler

vil tage imod disse unge med kyshånd.

Men vi hører ikke desto mindre fra nogle af vores

medlemmer, at de føler, at der i Danmark for

eksempel bliver set lidt ned på deres IB-uddannelse

fra udlandet?

Jeg tror, at tiden arbejder for os. IB-uddannelserne er

efterhånden udbredte, også i Danmark, og jo flere gode

erfaringer, man får på de danske uddannelsesinstitutioner

med studerende fra IB-uddannelserne, jo mindre skepsis

vil der være. Jeg kan sige, at jeg bare i år har givet tilladelse

til tre nye IB-skoler i Danmark. Dobbelt så mange havde

ansøgt, så det viser, at der er en interesse og et marked.

I ministeriet modarbejder vi i hvert fald på ingen måde

IB-uddannelserne, for vi synes, det er meget vigtigt at bruge

de ressourcer, man får i udlandet. Det underbygges også

af det faktum, at 95 procent af de ansøgninger, vi får om

meritoverførsler fra udlandet, bliver godkendt. Vi har sat

et stort arbejde i gang med Videnskabsministeriet for at

undersøge, om der var nogle uhensigtsmæssigheder med

Velkommen hjemInterview: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) sætter en tyk streg under, at Danmark har brug for de mange danske unge, der har boet og uddannet sig i udlandet.

Page 17: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 17

TEMA: Uddannelse

den måde, vi oversætter karaktererne på – men eksperterne

har vurderet, at systemet fungerer godt. Hvad angår kravet til

dansk, er det jo fordi, at undervisningen grundlæggende er på

dansk og vi gerne vil sikre, at man som studerende kan følge

med.

Jeg tror, man skal se sådan på det, at ligesom man brugte

lidt tid på forberedelse, da man rejste ud – så skal man også

bruge lidt tid på at forberede sig, når man skal hjem igen.

Hvad er dine visioner som undervisningsminister?

Jeg er bekymret for det faglige niveau i Danmark. 15 procent

af de unge får ikke en ungdomsuddannelse, når de stopper i

folkeskolen. Det er slet ikke i orden, og der skal gøres noget

ved det.

Jeg vil gerne sætte mere fokus på elite og talent. Der har

i mange år været stort fokus på de ’udsatte’ elever, men

vi skal også styrke de talentfulde. Det er ikke det samme

som at tage noget fra de ’svage ’ elever – ofte kan de stærke

elever være med til at trække hele klassen fremad. Det er der

skoler, der arbejder helt bevidst med gennem særlige forløb,

konkurrencer med mere. Erfaringerne viser, at det skaber

rollemodeller og løfter hele klassens niveau.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) ser unge med et internationalt udsyn som en kæmpe gevinst for Danmark.

OpslagstavlenGode links til dig, der

er på udkig efter

drømmeuddannelsen:

studievalg.dk

studieraadgiv.dk

Studiejob i Danmark?

Se frivilligjob.dk

Husk:

Sidste frist for optagelse

på Den Koordinerede

Tilmelding (KOT) på kvote

2 er den 15. marts 2011

0.-10. klasse:

Husk at tilmelde jer

Danes Worldwides

fjernundervisning fra

den 1. marts 2011

Page 18: Magasinet DANES 1 2011

18 DANES 6 2010

TEMA: UddannelseTEKST Marie Brynskov FOTO Pelle Rink

Adressen Store Bøgeskov holder, hvad den lover. For

enden af en tre kilometer snoet skovsti rejser et lille gult

skovriderhus med stråtag sig af januartågen. Her er den

foreløbige endestation for familien Bertolt Jensen, der efter

15 år på eventyr i hele verden kastede anker i Danmark i juli

måned for at datteren, Naja, der kun har boet i Danmark tre

uger af sit liv, kan nå at slå rødder i Danmark og skabe varige

venskaber. I det land, hun mest kender fra barndommens

lange sommerferier mellem hverdagen på Bali, øer i

Caribien, Hviderusland eller på skibet i Spanien.

Nu var tiden inde til at vende hjem, forklarer Rikke

Bertolt, der blandt andet har arbejdet som ski- og

vildmarksinstruktør, dykker og senest lysmester for sin

mand, Claus, der er undervandsfotograf.

”Naja skal have mulighed for at vælge. Det kan sagtens være,

hun senere vælger at bo ude i verden, men hun skal have

noget at vælge imellem,” siger hun om datteren, der har gået

på lokal skole på den lille caribiske ø Dominica.

”Vi er aldrig flygtet fra Danmark, det er projekterne, der

har ledt os. Der har bare hele tiden været noget, der var

sjovt eller vigtigt at gøre. Men det har været vigtigt for mig

at komme hjem på et tidspunkt og få et dansk fundament,”

forklarer hun.

Hold fast i det trygge

Da den svære beslutning om at flytte til Danmark var taget,

meldte det store spørgsmål sig: Hvor skal vi bo? Og hvor skal

Naja gå i skole?

Familien har altid levet klos op ad naturen, senest på

deres skib og med havskildpadder, delfiner og hvaler

lige uden for køkkenvinduet på Dominica, hvor familien

lavede undervandsfilm om revenes forsvinden og truede

havskildpadder.Derfor var det uden for diskussion, at

familien skulle forblive tæt på naturen.

”Her er godt nok 40 grader koldere, men naturen er nu

engang naturen. Før var det havet, nu er det skoven,” siger

Rikke Bertolt, der råder andre, som er på vej hjem, til at

vælge nogle rammer, der så vidt muligt ligner dem, man

kommer fra.

Fordele og ulemper ved lokal skole

At flytte på landet ved den lille landsby Gyrstinge på

Midtsjælland var ensbetydende med at vælge en lokal

kommuneskole. Et helt bevidst valg.

”Det er ligesom på Dominica, hvor vi valgte den lille lokale

skole på grund af samværet og sammenholdet,” forklarer

Claus Jensen.

”Jeg tror, det er sundest at begå sig i det lokale miljø, man er

i. De andre ting skal man nok få samlet op på.”

Også på Dominica valgte forældrene den internationale skole

fra.

”Det var en meget principiel beslutning. Vi var godt klar

over, at vi ikke skulle være der for evigt. Så det var vigtigst

for os, at Naja havde venner og relationer og integrerede sig i

lokalsamfundet.”

Sideløbende med den lokale skole, der foregik på engelsk

og creol-engelsk, har hun fulgt Danes Worldwides

fjernundervisning i dansk, så hun nu er tosproget.

”Det har været en rigtig god støtte at have fjernskolen, fordi

der både har været det danske sprog og de kulturbærende

fag,” siger Rikke Bertolt.

”Jeg tror, det er sundest at begå sig i

det lokale miljø, man er i.”

”Det er en gave, at hun i dag har to sprog, hun taler rigtig

godt. Det er bare ikke nok kun at have et sprog i dag – jo,

måske hvis du skal bo og leve i Køge,” siger Claus Jensen.

Mange nye ting at vænne sig til

For 12-årige Naja har det været lidt af et kulturchok at starte

på den lokale skole i Sorø. På Dominica var hun det eneste

hvide barn i klassen, hun gik i skoleuniform og så sine

klassekammerater blive slået af læreren. Men hun oplevede

en tolerence og anerkendelse, som hun savner i sin nye

skole.

”Folk derude er vildt flinke – jeg tror ikke, der findes andre

steder, hvor folk er så flinke. Man får lov til at være den man

Vores skolevalgVær forberedt på lidt af hvert12-årige Naja Bertolt Jensen har skiftet livet med snorkling, egen havskildpadde, gummibåd og leguan på en caribisk sydhavsø ud med den lokale kommuneskole i Sorø.

Page 19: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 19

Naja Bertolt Jensen har trods sine bare 12 år rejst i det meste af verden. Hun har sat en knappenål for hvert sted på det store landkort på værelset i Sorø.

TEMA: Uddannelse

er, og det er dejligt,” siger hun.

Hun har skullet lære af begå sig blandt danske teenagere,

hvor tonen kan være – måske utilsigtet – rå.

”De siger, at folk er fejlfarver, og det bliver jeg meget ked

af, fordi jeg har været derude hele tiden (på Dominica,

red.) og føler mig som en af dem. Så jeg bliver meget ked

af, at de kritiserer min kultur og mine venner og på en

eller anden måde også mig,” forklarer Naja.

Hun har heldigvis også oplevet, at mange af

bemærkningerne bundede i uvidenhed og har selv været

med til at ændre nogle af klassekammeraternes opfattelse

af tingene.

”Der var én fra min klasse, der sagde grimme ting, men

så viste jeg billeder af mine venner, og nu kan han bedre

forstå, hvad jeg mener.”

At forskellen på land og by måske også spiller ind, er

familien bevidst om.

”Hvis der havde været en international skole hernede,

hvor jeg kan være så tæt på naturen, ville jeg helt sikkert

gerne have gået på den. For der er man ikke anderledes.”

...fortsættes næste side

Page 20: Magasinet DANES 1 2011

20 DANES 6 2010

12-årige Naja Bertolt Jensen fik vendt op og ned på sit liv, da hun flyttede til Danmark i sommer med sin familie efter et helt liv på eventyr. Leguanen Fred, hunden Karla og de fint indrammede skorpioner og insekter giver tryghed i den nye hverdag, der så småt tager form på trods af de mange forandringer.

Bedste råd: Vær dig selv

Udover omgangstonen har hun skullet vænne sig til for

eksempel at følge et skoleskema.

”På Dominica havde man ikke noget skema, man tog bare

alle bøgerne med, for man vidste ikke, hvad man skulle lave.

Og man havde samme lærer til det hele.”

Hun skal også lige vænne sig til, at skoleuniformen er væk.

“Jeg synes, det var dejligt med skoleuniform, for så skulle jeg

ikke tænke så meget over, hvad man har på. Det skal man

meget i Danmark, synes jeg,” siger Naja.

Nogle forestillinger har levet op til forventningerne – andre

ikke.

”Tit har jeg spekuleret på: Hvad er en kantine for noget? Og

hvad laver man i sløjd? Nogle gange har man også lavet en

forestilling om noget, hvor man bliver lidt skuffet. Men det

går også den anden vej, at man bliver overrasket glad nogle

gange.”

For eksempel, at det gik så hurtigt med at få nye venner

i klassen. At være tættere på bedsteforældre, de to store

brødre og små nevøer og niecer. Og at der nu står musik på

skoleskemaet.Desværre bliver Najas nye skole nedlagt efter

sommerferien. Det betyder, at hun igen skal skifte skole,

hvilket var en streg i regningen, da hun lige var nået at blive

integreret i den første skole.Hun har et par råd til andre

unge, der er på vej hjem i dansk skole.

”Vær godt rustet – der kan ske lidt af hvert. Det kan være,

at klassen er god, men at de har nogle andre tankegange.

Uanset hvad bliver det en stor oplevelse. Man skal bare være

sig selv, man skal ikke ændre sig, bare fordi folk siger noget.”

...fortsat fra forrige side

TEMA: Uddannelse

Page 21: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 21

DANES Undervisning

Annonce

Lær dansk hos Danes Worldwide

Danes Worldwide tilbyder danskundervisning af børn fra 6-17 år.

Undervisningen er støttte af Undervisningsministeriet.

Fjernundervisning i dansk (0. - 9. klasse)

Undervisningen er tilrettelagt, så dit barn samtidig kan gå i almindelig skole. Ved at følge vores

undervisning, er du sikker på, at din barn problemfrit kan glide tilbage i det danske skolesystem, hvis

det bliver aktuelt.

Det er vores fire fuldtidsansatte lærere, der niveautester dit barn og personligt retter opgaverne.

Seks gange årligt modtager I opgavepakker, der udover det sproglige også giver en grundig indføring

i dansk kultur og traditioner, blandt andet med børneprogrammer fra danske tv-stationer. På vores

undervisnings-site abc.danes.dk kan alle interesserede få en smagsprøve på vores egen-producerede

programmer.

Folkeskolens Afgangsprøve i dansk (FSA)

Elever på fjernundervisningens 9. klassetrin har i forbindelse med vores årlige sommerskole

mulighed for at aflægge Folkeskolens Afgangsprøve i dansk (FSA) med en censor beskikket af

Undervisningsministeriet.

Lokal gruppeundervisning (0.-9. klasse)

Kan I finde en lokal lærer og en flok børn, der gerne vil vedligeholde deres danske? Så er vores

gruppeundervisningsmateriale måske noget for jer. Materialet indeholder udover grundbog- og

arbejdsbøger også opgaver til vores egne programmer. Og den lokale lærer har mulighed for at hente

inspiration til mere kreativ undervisning på abc.danes.dk.

Den Danske Sommerskole

En vitaminindsprøjtning af dansk sprog og kultur. Som medlem af Danes Worldwide har du mulighed

for at sende dit barn på den populære sommerskole, der afholdes tre uger i sommerferien.

Her mødes 370 børn og unge med dansk baggrund hvert år på tre forskellige efterskoler i Danmark og

får styrket det danske sprog og skabt venskaber for livet på tværs af landegrænser.

Læs mere om priser og tilmelding på danes.dk eller kontakt Danes Worldwides skolesekretær Tina

Andersen på tlf. + 45 33 32 09 13 eller [email protected]

Har du tænkt over, hvordan dit barn skal holde det danske ved lige, mens I bor i udlandet?

Page 22: Magasinet DANES 1 2011

22 DANES 6 2010

Forleden hørte jeg på Danmarks Radios P1 et

interview med lektor Hanne Tange, der fortalte om sit

seneste forskningsprojekt, der fokuserede på de danske og

internationale studerendes tilgang til det gruppearbejde,

som er hverdagskost på de fleste danske universiteter.

Hendes forskningsresultater viste, at de studerende ikke

skaber studie- og eksamensgrupper på tværs af kulturer, på

trods af at de studerende har valgt at gå på en international

uddannelse (IB) med internationale studerende. Ifølge

Hanne Tange er de danske studerende bange for, at de får

lavere karakterer, hvis de skal arbejde sammen med de

internationale studerende. Og stillede derfor spørgsmålet:

Kan man så kalde disse uddannelser internationale?

Hvis Hanne Tanges scenarie er virkeligheden på

de danske universiteter anno 2011, hvor godt er vores unge

medlemmer af Danes Worldwide da rustet til et studium i

Danmark? Er det nok at se ’dansk’ ud og tale sproget? Bliver

de da anset for at være ’danske’ nok? Eller står de sammen

med de udenlandske studerende og bliver nummer sjok,

når der skal vælges grupper til eksamen på studiet, fordi de

har en anden tilgang til gruppe- og projektarbejdsformen?

Interviewet på P1 fik mig til at tænke på de mange unge

mennesker, jeg har mødt på Den Danske Sommerskole

gennem årene. Fagligt dygtige og videbegærlige unge

mennesker, men også unge studerende, der via deres

skolebaggrund i udlandet er uddannet til at honorere

andre krav, værdier og normer, end de vil møde i en dansk

uddannelsessammenhæng.

På Sommerskolen har jeg flere gange oplevet, at

eleverne ikke har erfaring med par- og gruppearbejde,

og at de ofte foretrækker opgaver, der skal løses på egen

hånd. Eleverne kan desuden være svære at engagere i en

diskussion, og man skal som lærer have nogle provokerende

holdninger i baghånden for at få eleverne til at give udtryk

for egne meninger. Det er min oplevelse, at mange elever på

Sommerskolen har brug for at føle sig trygge, før de giver

udtryk for egne synspunkter i plenum. Det samme gør sig

gældende i opgavebesvarelser gennem Danes Worldwides

fjernundervisning. Her undskylder nogle elever ligefrem for

at have en selvtændig mening.

Det er heldigvis også min erfaring, at

sommerskoleleverne i slutningen af opholdet bliver mere

’danske’ i deres tilgang til læring og samarbejdet med

hinanden og lærerne. Den anden vej rundt oplever danske

studerende udfordringer, når de tager udenlands for at

studere. Ifølge Hanne Tange skal de danske studerende ikke

længere væk end fx Belgien for at blive udfordret på deres

’danske’ tilgang til omgangsformer og væremåde over for

deres undervisere. Der er pludselig lang vej fra Bøjden til

Bruxelles, når man er vant til at være dus og på ’hej’ med

sine lærere. De må hurtigt sande, at det ikke er alle steder,

man sætter pris på kritisk stillingtagen og spørgsmål til

professoren i plenum.

Hvor ville det dog være dejligt, hvis de ’danske’

studerende var mere videbegærlige og havde overskud til at

rumme studerende med en international baggrund i deres

gruppe- og projektarbejde på de danske IB-uddannelser.

Man kunne håbe på, at både de danske og de internationale

studerende kunne lære af hinanden og på den måde

blive klædt bedre på til at navigere i en international og

globaliseret verden, hvor omstillingsparathed er ét af

nøgleordene.

Jeg håber, at eleverne fra fjernundervisningen og

Link: Hanne Tange - ansat ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation ved Handelshøjskolen, Århus Universitet: http://www.asb.dk/staff.aspx?pid=10889&lang=da-dk

Danes Worldwides lærere lægger den danske skole under forstørrelsesglasset og dissekerer debatten,

dogmer og dilemmaer ud fra deres egne erfaringer fra klasseværelset.

Om Solveig Engberg Lærer på Danes Worldwides fjernundervisning for 5.-7- klasse og X-klassen. Koordinator på Den Danske Sommerskole.

olen under lupsk

Page 23: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 23

Tegnekonkurrence

Vindertegninger!

Oliver Adsetts Edberg Hansen BH

Thora Kjærgaard 2. u

Stort tillykke til vinderne af tegnekonkurrencen for 0.-2. klasse!

Jonathan Svendsen 1.klasse

Page 24: Magasinet DANES 1 2011

24 DANES 6 2010

HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS HERLUFSHOLM ALLÉ 170 DK - 4700 NÆSTVEDTLF. +45 55 75 35 00 FAX +45 55 75 35 14 [email protected] WWW.HERLUFSHOLM.DK

HERLUFSHOLM ER EN TRADITIONSRIG DANSK SKOLE med mange elever, der har danske forældre, som er bosiddende i udlandet. På Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barnet højt fagligt niveau, et internationalt studie-miljø og et omfattende fritidsprogram – alt sammen i skolens enestående historiske og naturskønne rammer.

Herlufsholm er Danmarks største kostskole med fast-boende lærere på elevgårdene til at sikre trygge rammer for kost eleverne. At være kostelev på Herlufsholm er spændende og udfordrende, og mange elever opbygger her vigtige netværk for resten af deres liv. Herlufsholms ambition er at udvikle den enkelte elevs potentiale, såvel fagligt, personligt som socialt.

KONTAKT OS – og få svar på spørgsmål eller få tilsendt informationsmateriale om skolen. Det er også muligt at komme på besøg på skolen.

Klaus Eusebius JakobsenRektor

NU OGSÅINTERNATIONAL

EXAM CAMBRIDGE IGCSE, 8TH GRADE

AND 9TH GRADE

Herlufsholm – en dansk skole med globalt udsyn

HERLUFSHOLM SKOLE TILBYDER:

• Grundskolen 6. kl. – 9. kl. • 10. klasse (forberedelse til gymnasiet)• Dansk studentereksamen (STX)• Pre IB & IB (International Baccalaureate)• International exam: Cambridge IGCSE,

8th Grade and 9th Grade

Page 25: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 25

Finn Madsen, revisorFokus på personer, der flytter over landegrænser. Skattepartner i skatteafdelingen hos revisionsfirmaet BDO Scan Revision og 20 års erfaring i rådgivning af udedanskere.

Line Mørkbak, konsulentFokus på kulturtræning for udstationerede familier og medarbejdere i danske virksomheder. Indehaver af Culture Crossing og medforfatter til bogen “Verden kalder”.

Helle Granhøj, konsulentFokus på virksomhedens rolle i forbindelse med udstationering og hjemstationering. Hun har en HD(O) fra CBS med speciale i udstationeringer og er indehaver af Expat Management.

Mette Nayberg, psykologFokus på udedanske familiers trivsel. Hun er Cand. psych. fra Århus Universitet og til daglig direktør i Dansk Krisekorps, der tæller ca. 300 psykologer og Konsulentfirmaet Nayberg.

Thomas Færch, advokatFokus på bolig- og privatretlig rådgivning. Advokat Thomas Færch er partner i a4 Advokatfirma.

Henvendelser til eksperterne behandles fortroligt. Uddrag bringes kun med tilladelse.Svarene er vejledende.

Ekspertpanelet

HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS HERLUFSHOLM ALLÉ 170 DK - 4700 NÆSTVEDTLF. +45 55 75 35 00 FAX +45 55 75 35 14 [email protected] WWW.HERLUFSHOLM.DK

HERLUFSHOLM ER EN TRADITIONSRIG DANSK SKOLE med mange elever, der har danske forældre, som er bosiddende i udlandet. På Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barnet højt fagligt niveau, et internationalt studie-miljø og et omfattende fritidsprogram – alt sammen i skolens enestående historiske og naturskønne rammer.

Herlufsholm er Danmarks største kostskole med fast-boende lærere på elevgårdene til at sikre trygge rammer for kost eleverne. At være kostelev på Herlufsholm er spændende og udfordrende, og mange elever opbygger her vigtige netværk for resten af deres liv. Herlufsholms ambition er at udvikle den enkelte elevs potentiale, såvel fagligt, personligt som socialt.

KONTAKT OS – og få svar på spørgsmål eller få tilsendt informationsmateriale om skolen. Det er også muligt at komme på besøg på skolen.

Klaus Eusebius JakobsenRektor

NU OGSÅINTERNATIONAL

EXAM CAMBRIDGE IGCSE, 8TH GRADE

AND 9TH GRADE

Herlufsholm – en dansk skole med globalt udsyn

HERLUFSHOLM SKOLE TILBYDER:

• Grundskolen 6. kl. – 9. kl. • 10. klasse (forberedelse til gymnasiet)• Dansk studentereksamen (STX)• Pre IB & IB (International Baccalaureate)• International exam: Cambridge IGCSE,

8th Grade and 9th Grade

DANES Rådgivning

Statsborgerskab

Bevarelse af dansk statsborgerskab og social sikring

Kære Verner

Spørgsmål:

Spørgsmål:

Svar:

Vores søn Mathias er født i Danmark i 1992, flyttede med os

til Frankrig i 1997 og har boet i Frankrig siden. I 2007/2008

tog han en 10. klasse på Sorø Akademi. Jeg er dansk og

hans mor er fransk. Han overvejer at studere i Danmark

fra sommeren 2011 efter sin franske studentereksamen.

Kan han få SU som alle danske statsborgere? Kan han altid

bevare sit danske statsborgerskab og dermed ikke gøre noget

specielt i forbindelse med 21/22 års reglen?

Med venlig hilsen

Verner Hansen, Frankrig

Vi er en dansk familie, der har boet tre år i Sydney, og vi har

netop besluttet at fortsætte her og søge om “permanent resi-

dency” (altså beholder vi vores danske statsborgerskab, det

betyder udelukkende, at vi kan få lokal sygesikring, gratis

skole osv.), samt at min arbejdsstatus skifter fra expat til en

almindelig lokal kontrakt med det australske firma.Både vi

to voksne samt vores to piger på otte og 12 år er født i Dan-

mark. Nu er spørgsmålet: Er der en tidsfrist eller andet, der

gør, at vi på et tidspunkt vil få svært ved at “komme tilbage

til Danmark” og opnå almindelige goder som sygesikring,

gratis skolegang, pension osv., hvis vi bor i Australien i fem,

ti eller 20 år? Og vil pigerne uden problemer kunne søge

optagelse på danske skoler (gymnasier og videregående ud-

dannelser) senere i livet – uanset om vi har boet i udlandet?

Med venlig hilsen Rikke, Australien

...fortsættes side 26

Som dansk statsborger vil Mathias være berettiget til dansk

SU under en videregående uddannelse på linje med alle

andre danske statsborgere. I skal dog være opmærksomme

på, at udenlandske studentereksaminer ikke altid giver

direkte adgang til danske universiteter, så dette bør I un-

dersøge nærmere ved den pågældende institution.

Ud fra din henvendelse antager jeg, at Mathias har boet i

Danmark i fem år, hvorfor den i praksis anerkendte grænse

på 12 måneder er opfyldt. Han har altså sikret sit danske

statsborgerskab for fremtiden, og da Folkeregistret ligger

inde med informationer om jeres adresse fra dengang,

vil det ikke være nødvendigt at ansøge om det såkaldte

indfødsretsbevis. Anderledes ser det selvfølgelig ud, hvis

han i fremtiden skulle ansøge om andre statsborgerskaber,

hvorefter han (med de nuværende regler) fortaber sit dan-

ske statsborgerskab.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjærgaard Nielsen

Juridisk medarbejder

Danes Worldwide

Page 26: Magasinet DANES 1 2011

26 DANES 6 2010

DANES Rådgivnng

Kære Rikke

Spørgsmål:

Svar:

Svar:

I jeres situation er der ikke grund til at frygte for jeres egne

og jeres døtres rettigheder, hvis I skulle vælge at flytte

tilbage til Danmark efter en årrække. Da I begge er danske

statsborgere, og jeres piger er født i Danmark og allerede

har boet der nogle år, vil I ikke miste jeres rettigheder som

danskere, medmindre I skulle gå hen og søge om et andet

statsborgerskab – eksempelvis australsk. Der gælder ikke

i denne forbindelse en tidsfrist for, hvornår I skal komme

tilbage til Danmark.

Jeres piger vil derfor kunne flytte tilbage til Danmark i

forbindelse med skolegang senere i livet og få adgang hertil

på linje med andre danskere. Der kan imidlertid opstå prob-

lemer ifht. adgangsgivende kvalifikationer til de pågældende

institutioner. Her tænker jeg på, at der muligvis kan være

problemer med at få adgang til danske gymnasier uden en

dansk afgangsprøve fra folkeskolen (som eksempelvis kan

tages gennem Danes Worldwides fjernundervisning) eller til

at få adgang til danske universiteter med en australsk high

school-uddannelse. I forbindelse med sidstnævnte vil det

være værd at overveje de internationale IB-uddannelser.

Endeligt vil jeres tid i Australien komme til at påvirke jeres

adgang til dansk folkepension (medmindre I begge arbejder

som udstationerede for en dansk virksomhed), da den fulde

adgang hertil forudsætter 40 års bopæl i Danmark mellem

det 15. år og pensionsalderen. Hvis I har opholdt jer i Dan-

mark i en kortere periode end denne, vil I kunne tilkendes

såkaldt brøkpension af det fulde beløb.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjærgaard Nielsen

Juridisk medarbejder

Danes Worldwide

Folkepension i USA

Jeg har været ansat i ØK (EAC) i 24 år og udstationeret i

mange lande. Lige nu bor jeg i USA og er selvstændig virk-

somhedsejer. Får jeg folkepension, når den tid kommer? Og

hvad er aldersgrænsen for folkepension?

Med venlig hilsen

Niels M. Winther, USA

Kære Niels

Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår du er født:

-Hvis du er født den 31. december 1958 eller tidligere, kan du

få folkepension, når du fylder 65 år.

-Hvis du er født mellem den 1. januar 1959 og den 30. juni

1959, kan du få folkepension, når du fylder 65 1/2 år.

-Hvis du er født mellem den 1. juli 1959 og den 31. december

1959, kan du få folkepension, når du fylder 66 år.

-Hvis du er født mellem den 1. januar 1960 og den 30. juni

1960, kan du få folkepension, når du fylder 66 ½ år.-Hvis du

er født den 1. juli 1960 eller senere, kan du få folkepension,

når du fylder 67 år.

Kravene for danskere bosiddende i udlandet, når de søger

om dansk folkepension, er bl.a., at de skal have boet i Dan-

mark i mindst 30 år mellem deres 15. år og pensionsalderen.

Hertil kan medregnes perioder, hvor...

...fortsat fra forrige side

Page 27: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 27

Ålsgårde - Apperupvej

I det gamle Apperup kvarter i Åls-gårde, sælges denne nyopførte villasom lavenergivilla med et anslået år-ligt varmeforbrug på ca. kr. 6.000,-for alle 163 kvm.! Flot solrig grundmed udsigt til skov. Indeh.: Entre medtrappe til 1. sal, pænt gæstetoilet, me-get lys og skøn stue med udgang tilterrassen, lækkert køkken/alrum lige-ledes med udgang til terrassen samtbryggers. 1. sal: Godt repos med pladstil kontor, stort forældresoveværelsemed fransk altan, to børneværelsersamt lækkert brusebadeværelse. SagA7228.

200.000/3.995.00023.394/19.576............Brt/nt

Alternativ finansiering:11.264/9.910..........Pauselån® F1

...Udb/knt Bolig m² Grundm²

Stuer/vær.

Opført

163 844 2/3 2008

Uden bopælspligt

2

NyboligHavnevej 233100 HornbækTlf. 49702304

Peter Leander

Dansk-Fransk Advokatkontor

Nice

Max Ulrich [email protected]

www.plant-et-trae.dk

Hvis du vil have en rod i Danmark

FERIELEJLIGHED I DRONNINGMØLLE SLOT

BOR I I UDLANDET –MEN SAVNER EN FAST BASE NÅR I ER PÅ FAMILIE ELLER FORRETNINGSBESØG I DANMARK? ...uden at tiden skal gå med at slå græs og male mv? Så er vor gamle hjemmebase måske det rigtige for jer !

Her har vi tidligere nydt ferien i vor hyggelige ferielejlighed på ca. 85 m2 – 1. etage består af stue, spisestue og køkken i ét samt et dejligt badeværelse.På 2. etage er der 2 soveværelser, stor garderobe, plads til “kontor” og hems.Der er indlagt fast telefon og bredbånd. Herudover smukt haveanlæg, swimmingpoool, tennisbane, petang-bane, grilplads, legeplads samt godt 100 meter ad privat sti til den skønneste strand. Lejligheden har eget cykelskur samt aflukket parkeringsplads.Og vi har folk til at passe det hele for os... Hvis det er vigtigt, så kan man være i København på ca. 35 min.

Salgspris 1.845.000 kr – kan leveres helt eller delvist møbleret. Der er pt. en god lejekontrakt på lejligheden, der kan justeres efter købers behov.

Henvendelse til ejeren via [email protected] til ejendomsmægler Brix Westergaard, Hornbæk, tlf. +45 49760000(sag nr. 77809) der medvirker ved handelen.

DANES Rådgivning

DANES Rådgivning er:EksperthjælpDanes Worldwide har samlet et hold eksperter, som kan hjælpe dig og din fami-lie med de spørgsmål, der er forbundet med at flytte ud i verden.Læs på danes.dk, hvordan du stiller et spørgsmål til eksperterne.Tilbage til DanmarkInformation på danes.dk om reglerne i Danmark, hvis du planlægger at bosætte dig i landet igen.

MødestedetVores online debatforum. Her kan du møde nogle af foreningens repræsent-anter, som kan rådgive om praktiske spørgsmål. Medmindre selvfølgelig, at du vælger at finde din lokale repræsentant på danes.dk og tage direkte kontakt. I gruppen “Ung-til-Ung” kan familiens 13-18-årige udveksle erfaringer med an-dre unge om at bo i udlandet og vende tilbage til Danmark.

...man har været udstationeret for danske virksomheder eller

den danske stat. Dette vil jeg umiddelbart antage ville gælde i

din situation, for den periode, hvor du var ansat for ØK, men

din tid som selvstændig vil naturligvis ikke kunne medregnes.

I 2007 blev der imidlertid indgået en overenskomst om

social sikring (herunder folkepension) for statsborgere af den

ene stat bosiddende i den anden. Denne overenskomst har

medført betydelige lempelser i adgangen til folkepension.

Herefter forudsætter adgangen til dansk folkepension kun tre

års ophold i Danmark efter det fyldte 15. år – men størrelsen

af folkepensionen afhænger fortsat af din tid i Danmark (eller

som udstationeret).Pensionen udregnes efter princippet om

såkaldt brøkpension. Efter denne får du efter 40 års ophold i

Danmark mellem det 15. år og pensionsalderen fuld pension

(grundbeløb – 5.448 kr. om måneden). Ved kortere ophold

nedsættes den til (x / 40) af den fulde pension.

Eksempel:

Har du således boet i Danmark til du fyldte 25 år, hvorefter

du flyttede til udlandet som udstationeret for en dansk virk-

somhed i 24 år, vil du samlet have optjent 34 års anciennitet.

Dette berettiger til (34/40) gange den fulde pension, hvorfor

du vil få udbetalt 4630,80 kr. om måneden.

Som folkepensionist i USA er du ikke berettiget til tillæg-

sydelser som pensionstillæg og ældrechecken, og din adgang

til pensionen kan desuden begrænses, hvis du tjener mere

end 277.700 kr. om året (2010-niveau) samtidigt med pen-

sionen.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjærgaard Nielsen

Juridisk medarbejder

Danes Worldwide

Page 28: Magasinet DANES 1 2011

28 DANES 6 2010

Christian Jauernik, 16 år

Jeg bor i Gentofte og går i 1. g. på Øregaard Gymnasium. Min mor er

irer, og min far er ungarer. I min fritid går jeg til fægtning og er

sammen med mine venner.

TEKST Christian Jauernik FOTO Nanna Kreutzmann, privat

Ung til Ung

Dagen starter klokken 6.30, da mit vækkeur ringer. Jeg

får mig med nød kæmpet op af sengen og slæbt mig ned ad

trappen. Jeg smører to Nutella -madder på hvidt brød og

spiser dem inde foran fjernsynet, hvor der vises morgen-tv.

Der sidder jeg og halvsover, til klokken bliver halv otte. Jeg

tjekker mit skema på nettet, da mit skema aldrig er fast,

og pakker de bøger, jeg skal have med, samt computer og

oplader. Min far når lige at give mig en tyver til frokost,

inden han forsvinder ud af hoveddøren.

Klokken er 7.50 hiver jeg min cykel frem fra garagen og

kører til skole med musik i ørerne. Det tager cirka et kvarter,

måske lidt mere med al den sne.

Klokken 8.15 ringer det ind. Vores samfundsfaglærer

kommer lidt for sent og råber straks navne op. Der er et

par elever i klassen, der bliver kaldt ved deres efternavn

(inklusiv mig). Jeg gætter på, det er et ret afslappet forhold,

vi har til læreren. Læreren viser nogle billeder på klassens

smartboard og forklarer, hvad liberalisme er. Et ’modul’

varer 100 minutter, men efter cirka en time giver læreren

os fem minutters pause. Et par af os drenge skynder os

ned til kantinen, ikke for at købe mad, men for at spille

bordfodbold. Det koster 5 kr., og vi regner med, vi kan nå et

spil. Ti minutter efter banker vi på døren til klasseværelset,

og vi får alle 50 procents fravær.

Klokken 11.50- 12.20 er det

blevet tid til frokost. Der er

allerede en kæmpe kø i kantinen,

og fodboldbordet er fuldstændig

dækket af mennesker, der vil

spille. Vi beslutter derfor at tage

til ”Quick Stop”, et lille sted ved

Hellerup station, hvor de sælger

Kebab og Durum. Vi har været

der et par gange, så manden bag

disken kender os og giver os navne

efter berømte fodboldspillere,

han syntes, vi ligner. Jeg ligner

åbenbart Paul Scholes.

Klokken 15.50 når jeg lige at sige

”vi ses” til nogle fra klassen, inden

jeg hopper op på min cykel og

sprinter på arbejde. Jeg arbejder på

en tankstation, hvor jeg gør rent og

tømmer skraldespande. Desværre

En hElt almindElig dag i...skolE

Page 29: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 29

Søren Nikolai Horndrup, 18 årGår på HHX (Handelsgymnasium) i Slagelse.

Ung til Ung

Fortalt til Christian Jauernik

Min telefon vækker mig klokken 6.30, og jeg går ned

for at gå i bad, spise morgenmad og gøre mig klar til at gå i

skole. Min lillebror går i skole tæt på, hvor jeg går på HHX,

så vi følges altid i bussen. Det tager mig ca. et kvarter at

komme frem, men så er jeg også i god tid. Busturen går med,

at jeg lige når at hjælpe min lillebror med nogle lektier, han

ikke har lavet, inden vi skal af.

Timen starter kl. 8. Jeg finder en god plads i klassen.

Vi er 32 elever, så der kan være ret fyldt op herinde nogle

gange. Vores samfundsfagslærer træder ind af døren, og vi

sætter os ned på vores pladser. Forholdet mellem vores lærer

og os elever er meget mere professionelt end i folkeskolen.

Læreren er meget mere distanceret og ikke ”en del af

klassen” som tidligere. Jeg kan rigtig godt lide samfundsfag.

Det er meget ens egne holdninger og personlige meninger,

du skal tage stilling til, og vi diskuterer også nogle sociale

problemstillinger i samfundet. Læreren råber elevernes

navne op, og de, der ikke er der, får fravær.

Vi starter timen med at repetere, hvad vi lavede sidst,

og så lidt tavleundervisning. Vores lærer deler os derefter op

i grupper og giver en opgave, vi skal lave. Vi arbejder hårdt

på den, og i sidste del af timen skal klassen mødes igen, og vi

diskuterer, hvad vi har skrevet.

Klokken ringer til pause, og jeg sætter hovedtelefonerne

i og lytter lidt til musik, samtidig med at jeg taler med mine

kammerater om, hvad de skal lave i weekenden og alt muligt

andet. Normalt ville vi nok gå udenfor for at få noget frisk

luft, men da det er så koldt, beslutter vi os for bare at blive

indenfor.

Efter skole tager jeg så bussen hjem igen, men da jeg

endelig er fremme, har jeg ikke tid til bare at slappe af.

Der er mange lektier, der skal laves og ikke meget tid at

lave dem i, så jeg går straks i gang. To timer efter kan jeg

endelig pakke bøgerne sammen og slappe af. Nogle af dem

fra min klasse har fritidsarbejde, men jeg tror, at det vil

blive meget svært at få tid til lektierne, hvis jeg lige pludselig

fik et arbejde. Jeg går også til klaver, hvor jeg får privat

undervisning, så der er ikke sindssygt meget tid tilovers i

hverdagen. Jeg har gået til klaver i snart syv år nu og går

normalt en gang i ugen, men nogle uger lidt ekstra, hvis der

er sammenspil. Hvis jeg nu ikke skal spille på klaver, er jeg

sammen med mine venner eller ser frem til weekenden, hvor

jeg nogle gange tager i byen med vennerne.

Min dag i skole

har min chef andre planer med mig i dag. Jeg skal tømme en

million dåser, der har overskredet udløbsdatoen. To hårde

timer efter kan jeg endelig cykle hjem.

Her har min far eller mor lavet mad, og jeg spiser alene,

fordi jeg skal skynde mig. Jeg går til fægtning og skal derfor

være til træning kl. 19. Jeg hopper op på min trofaste cykel

og cykler derudaf.

Klokken 20.30 er træningen færdig. Bagefter tager en af

mine venner og jeg over i 7-Eleven og køber en kop kaffe

og en donut. Vi bliver der dog ikke særlig længe, for der er

Champions-League fodbold i fjernsynet. Jeg cykler hjem og

finder min far i sofaen med popcorn, klar til fodboldbraget.

Efter kampen og highlights fra de andre kampe, er det

blevet sent nok til, at jeg går i seng. Lige før, jeg går op på

mit værelse, tjekker jeg dog lige på computeren, om jeg har

lektier til i morgen. Øv! Skal lave nogle matematik-opgaver.

Der er ikke andet for end at glemme alt om det, og i morgen

sætte mig på bagerste række og håbe, at jeg ikke bliver

opdaget!

Page 30: Magasinet DANES 1 2011

30 DANES 6 2010

Talerøret

Flere partier i Folketinget har igennem de seneste

år gennemført en række stramninger i den danske

udlændingepolitik, som også rammer danskere i udlandet.

Det gælder ikke mindst reglerne om familiesammenføring,

hvor der nu foreligger et VKO-oplæg til yderligere

stramning af reglerne om ægtefællesammenføring. Det

er et oplæg, der gennem et sindrigt pointsystem skal

gøre det vanskeligt at få udenlandske ægtefæller bragt til

landet. Regler, som oprindeligt stilede imod at forhindre

indvandrere i at indgå proforma- eller tvangsægteskaber,

men som nu også vil gøre det vanskeligt for mange

danskere i udlandet at flytte tilbage i Danmark med deres

udenlandske ægtefælle.

Danes Worldwide siger fra

I december måned 2010 deltog Danes Worldwide i en

demonstration på Christiansborg Slotsplads mod de nye

forslag. Som formand var jeg på talerstolen for at råbe

vagt i gevær og gøre politikerne opmærksomme på de

urimeligheder for danske statsborgere i udlandet, det

foreliggende oplæg vil kunne føre med sig. Vi er i kontakt

med flere politikere og vil i den kommende tid arbejde

aktivt for, at en eventuel ny lovgivning på området tager

højde for foreningens synspunkter.

Dobbelt statsborgerskab

Sammen med bestyrelsesmedlem i Danes Worldwide Jens

Olesen fra Brasilien, der tillige repræsenterer gruppen af

Copenhagen Goodwill Ambassadors, har jeg i begyndelsen

af januar skrevet et brev til samtlige medlemmer af

regeringen og de 179 medlemmer af Folketinget og peget

på, at tiden nu er inde til at modernisere de danske regler

om dobbelt statsborgerskab, så det fremover bliver muligt

for danskere i udlandet at opnå et statsborgerskab i deres

opholdsland.

UDEN at de forpligtes til samtidig at afgive deres danske

statsborgerskab.

Vi fornemmer en voksende forståelse blandt de

politikere, der hidtil har været imod princippet

om dobbelt statsborgerskab. Og vi planlægger

at tage kontakt med integrationsministeren og

Integrationsministeriet og foreslå konkrete ændringer i

den danske indfødsretslovgivning, der vil kunne tilgodese

udedanskernes behov.

Undersøgelse

Danes Worldwide og Copenhagen Goodwill Ambassadors

har desuden lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor

3350 danskere i udlandet har svaret på, hvilke problemer,

det skaber i deres liv, at de ikke har ret til dobbelt

statsborgerskab. På side 31 kan du læse nogle eksempler

på, hvordan den manglende ret til dobbelt statsborgerskab

skaber problemer for helt almindelige danskere, der har

valgt at leve i udlandet.

Stemmeret

Vi har også i starten af det nye år haft møder med

Justitsministeriet og Indenrigsministeriet i spørgsmålet

om udedanskernes manglende stemmeret ved valg til

Folketinget og ved folkeafstemninger i Danmark. Som følge

af Grundlovens klare ordlyd om, at stemmeret kræver, at

man bor i Danmark, møder vi ringe forståelse, både hos

polikere og hos embedsmændene, for at man kan udvide

stemmeretten uden at ændre Grundloven.

Vi vil dog fortsætte med at pege på de løsninger, der skal til

for at udvide stemmeretten, så vi kan få dem vedtaget, når

tiden er inde.

Du kan læse brevet til Foketinget og hele talen fra

demonstrationen på danes.dk under “rettigheder”

Følg debatten!

Husk, at du altid kan få et nyhedsoverblik over den

aktuelle debat om rettigheder på danes.dk under

”rettigheder”

– din stemme i debatten

I hvert nummer af magasinet DANES agerer bestyrelsesformand Christopher Bo Bramsen dit talerør i den danske debat, når det gælder dobbelt statsborgerskab, familiesammenføring og stemmeret.

Page 31: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 31

TEKST Christiopher Bo Bramsen FOTO Niels Humano

DANES Rettigheder

Christopher Bo Bramsen

Er uddannet cand. jur. og blev ansat i Udenrigsministeriet i 1970. Karrieren som diplomat sendte ham først til Washington og siden til EU-repræsentationen i Bruxelles. Han var Danmarks ambassadør i Beijing (1995-2001) og i Madrid (2001-2004). Christopher Bo Bramsen har været Danes Worldwides formand siden 2007.

Kærlighed uden grænser Christopher Bo Bramsen var den 8. december på talerstolen foran Christiansborg Slotsplads for at advare mod det nye point-system. Udover Danes Worldwde talte blandt andre eks-politikeren Gitte Seeberg, Margrethe Vestager (R) og Lars Kyhnau Hansen fra foreningen Ægteskab uden Grænser. Uddrag af talen “De mange tusinde danskere, der i dag bor i udlandet, er ofte glimrende repræsentanter for Danmark. Men når de før eller senere vender hjem til Danmark med deres udenlandske partner eller ægtefælle, så kommer de hjem til et land, der nærmest har lukket sig selv inde. Omgivet af en mur af forhindringer, der skal holde uønskede udlændinge ude. Her har man til stadighed skærpet reglerne, så det efterhånden er blevet meget vanskeligt at gennemskue, hvordan man kommer gennem nåleøjet og ind i det forjættede land. (...) De nye point-krav, der nu er stillet i udsigt om uddannelse, erhverv og dansk-kundskaber, gør mange blandede ægteskaber usikre på fremtiden. Skal ferierne hjemme fremover bruges til dansk-undervisning og flere visum-ophold? Hvad bliver det næste?”

Page 32: Magasinet DANES 1 2011

32 DANES 6 2010

DANES Rettigheder

Merete Ahern, 66-år, bosat i USA , North Carolina

Jeg er en dansk kvinde, dansk statsborger, 66 år gammel og i

godt 30 år gift med min amerikanske mand og bosat i USA.

Når/hvis min mand dør før mig, vil jeg arvemæssigt blive

anset for ikke at være i familie med ham: Vores møbler,

gardiner, karklude og opsparing på kistebunden er ikke

halvt mine, endsige helt mine, blot fordi det var vores. Jeg

er arvemæssigt, ifølge amerikansk lov, at sidestille med

en hvilken som helst uvedkommende kassedame nede på

hjørnet.

Jeg vil blive arvebeskattet. Min mand arver mig ubeskattet.

Kun fordi JEG mangler et ligestillende Amerikansk

Statsborgerskab.

Stemmeret i “mine” to demokratier, Danmark og USA, har

jeg ikke haft i 40 år grundet mit danske statsborgerskab:

Danmark kræver fast bopæl, og USA kræver amerikansk

statsborgerskab.

Det er min mening, at danske statsborgere, der grundet

dagens globale realiteter, bidrager til verdenssamfundet på

deres egen måde, ikke bør straffes og/eller handikappes i

forhold til statsborgere i de fleste andre vestlige kulturer.

Danmark som stat kan simpelthen ikke være bekendt

længere at stå så forankret i mudderet under den smukke

danske andedam … som vi elsker.

............................................................................................

Giv os din historie!

Har du problemer med dobbelt statsborgerskab, stemmeret

eller familiesammenføring tæt inde på livet? Send din

historie til [email protected], hvis vi må dele den med

andre.

Husk at oplyse alder, land, gerne profession og hvorvidt, vi

må offentliggøre dit navn.

Katja Boytler, 39 år, bosat i Frankrig

Jeg forlod Danmark i 1995 for at studere i udlandet. Jeg

var hjemme et år 1999-2000, hvor jeg arbejdede for IBM.

Jeg har været bosat i forskellige lande i Europa og bor nu

fast i Frankrig på syvende år. Jeg er samlevende med en

franskmand, og vi har to børn på 7 og 4 år. I forbindelse

med vores søns fødsel i 2003 lærte jeg, at da jeg er dansker

(og ikke har fransk statsborgerskab, da jeg ikke ønsker at

miste mit danske), fik min mand udleveret en familiebog

”livret de famille” som værende enlig far. Jeg var dog nævnt

i marginen som værende barnets mor. Hvis jeg kunne søge

om dobbelt statsborgerskab, vil det betyde, at vi ville få en

familiebog, hvori vi var indskrevet på lige fod. Vi har fælles

forældremyndighed. Vi er ikke gift, da vi aldrig har fået

organiseret et bryllup, men det kan også blive nødvendigt, da

jeg har lært, at jeg kan ikke forlade Frankrig alene med mine

børn for at besøge familien i Danmark, da vi ikke har samme

efternavn.

Udover de private komplikationer, er jeg også temmelig

frustreret over ikke at have stemmeret. Jeg har ikke et ord

at skulle have sagt hverken i Danmark eller i Frankrig.

Det betyder, at jeg ikke kan deltage i demokratiske

stemmeafgivninger for at være med til at vælge og derved

bare må lade stå til og tage til takke med, hvad der bliver

besluttet hen over hovedet på mig.

Jeg synes, det er temmelig trist, at man ikke kan opnå

dobbelt statsborgerskab, da man efter min mening sagtens

kan have stærke bånd til to lande. Et fødselsland og et land,

der er valgt til, ligesom børn ved en adoption. Det er også

trist, fordi jeg kan ikke vise franskmændene, at jeg er glad

for at være her og gerne vil investere mig i Frankrig på lige

fod med franskmændene.

Hvorfor ikke dobbelt statsborgerskab, Danmark?

Vi har stillet spørgsmålet: Hvorfor er det så vigtigt for dig at kunne få dobbelt statsborgerskab? Læs svarene fra nogle af vores medlemmer:

Page 33: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 33

IB InternationalBaccalaureate - den internationale studentereksamen

• internationalt anerkendt • giver adgang til universiteter over hele verden • undervisning på engelsk

Du kan bo på skolens kostafdeling.Ring og rekvirer yderligere oplysninger om uddannelsen og kostskolen.

Ansøgningsfrist15.marts

NyborgGymnasium&KostskoleSkolebakken 13, DK-5800 NyborgTlf +45 65 31 02 17, fax +45 63 25 52 [email protected], www.nyborg-gym.dk

BRUG FOR EN BIL?Book din bil online europcar.dk/udlandsdansker

Reservation: +45 89 33 11 33 eller [email protected]

Danes_jan_190x118.indd 1 21/01/11 15.37

Hvorfor ikke dobbelt statsborgerskab, Danmark?

Page 34: Magasinet DANES 1 2011

34 DANES 6 2010

Elegant overnatning med egen indgangFå din egen lejlighed og nyd privatlivets fred kombineret med eksklusive faciliteter og unik, personlig service. Charlottehaven tilbyder lejligheder af højeste kvalitet med bl.a. fuldt udstyret køkken, vaskemaskine og gratis internetforbindelse. Nyd også fri adgang til vores Health Club og smukke pool.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores oase på Østerbro i København.

Kontakt salgs- og reservationschef, Christina Stage på tlf. +45 3527 1517 eller send en e-mail til [email protected]

Hotellejligheder i København

Hjørringgade 12C | DK-2100 København Ø | Tel: +45 3527 1500 | www.charlottehaven.com

Hotellejligheder | Konferencer | Health Club | Café

94x114_Danmarksposten_CH_jan11.i1 1 24/01/11 13:01:39

www.taxfreecars.dkTlf (+45) 62 21 81 44

Fax (+45) 62 21 81 43 mail: [email protected]

Taxfree billeje i Danmark

Billigere bille

je...

men samme gode service

som “alle de store”!

Danes_jan_93x118.indd 1 21/01/11 15.40

Ferie i Danmark Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nær Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte.

I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dække op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborg husenes gæsteværelser til favorabel pris. På alle værelser er der eget toilet og brusebad. Fredensborghusene har desuden et 1. klasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser.

Enkeltvær. pr. nat kr. 460,- Dobbeltvær. pr. nat kr. 660,- Ekstra opredning pr. nat kr. 90,- Morgenkomplet kr. 70,-

Der er10 % rabat på værelsespriserne ved forevisning af medlems kort til Danes Worldwide

Forlang brochure: Bakkedraget 43 · DK-3480 Fredensborg

Tlf. +45 4848 1202 (mellem kl. 9-12) · Fax. +45 4848 3202 · [email protected]

Tradition og fornyelse, højt fagligt niveau, internationalt orienteret Kig indenfor på skolens hjemmeside, - eller kontakt os for yderligere information og besøg.

www.soroe-akademi.dk Sorø Akademis Skole Akademigrunden 8, 4180 Sorø + 45 5786 5786

• Kostskole • 10. klasse • Gymnasium • Sciencetalenter

Sorø Akademis Skole - her har kundskab altid været en tradition..!

Page 35: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 35

DANES Rådgivning

Annonce

En udstationering kan blive dyr… hvis familien ikke trives

Når du som virksomhed sender dine medarbejdere ud i verden, følger der tit familiemedlemmer med, som skal stable et nyt liv på benene.

Danes Worldwide hjælper udstationerede med lokalt netværk, rådgivning og undervisning til børnene – og klæder din virksomhed på med viden, så udstationeringen bliver en

Læs mere på danes.dk om eller ring til Danes Worldwide på tlf. +45 33 32 09 13

succes for alle parter.

og hør, hvordan vi kan hjælpe.

Page 36: Magasinet DANES 1 2011

36 DANES 6 2010

Politisk analyseTEKST Ove K. Pedersen FOTO CBS

Festen er slut

I 2011 skal der være valg. Enten til foråret som flere

forventer, eller til november som Grundloven forlanger.

Ligegyldigt hvornår det kommer, vil økonomisk politik blive

det centrale valgtema.

Danmark er i økonomisk krise, og valgkampen vil komme

til at dreje sig om, hvem der har skylden for krisen, og

hvem der har svar på, hvordan man kan komme ud af den.

Foreløbigt har regeringen peget på, at den eksisterende

efterlønsordning har en del af skylden og er en del af

svaret. Selvom det skulle være rigtigt, er ét dog sikkert:

En efterlønsreform er – og vil ikke blive – det eneste svar.

Dertil er krisen for omfattende og begrundet i mange andre

forhold, end at omkring 120.000 personer i dag er på

efterløn.

Laver for lidt til for høj løn

Frem for alt er Danmark i krise, fordi produktiviteten i

dansk industri er faldet, og lønningerne er steget. Først har

den gennemsnitlige årlige stigning i produktiviteten været to

en halv gange mindre end for eksempel Sverige.

Dernæst har lønomkostningerne i Danmark været 15-20

procent over Sverige og Tyskland. Samlet betyder det, at

økonomien har tabt konkurrenceevne.

Dernæst er Danmark i krise, fordi der er underskud på

statens budgetter. Fra 2008 har staten været nødt til at

sætte sig i gæld. I øjeblikket er underskuddet overkommeligt

– forventeligt mellem 70 og 80 milliarder i 2011. Men

det er farligt i en situation, hvor de finansielle markeder

finkæmmer de europæiske landes kreditværdighed og

herunder deres evne til at kontrollere de offentlige finanser.

Regeringens ansvar

Til sammen har de to kriser – delvist – samme årsag.

Hvilket bringer regeringen i søgelyset. Begge er regeringens

skyld, kan man sige, selvom sandheden selvfølgelig er mere

indviklet. Men selvom den internationale finanskrise 2008

skubbede til læsset, er der ingen tvivl om, at den daværende

regering i perioden 2005-2007 selv skabte det. Og selvom

virksomhederne har ladet produktiviteten falde, og

lønstyringen ikke har været god nok, er der ingen tvivl om, at

fornemmelsen af gode tider lullede alle i søvn, virksomheder

og arbejdsmarkedets parter inklusive.

I den forstand er krisen selvforskyldt, og regeringens ansvar

skal findes i det forhold, at regeringen i de to år gav slip på

den stramme penge- og finanspolitik og pumpede betydelige

beløb ud i økonomien ved en giftig cocktail af skattelettelser

og skattestop samt en lav lånerente som kombineret med

andre finanspolitiske lettelser samlet blandt andet betød,

at budgetmålene for væksten i det offentlige forbrug blev

overskredet frem til i dag.

De næste fem år vil bringe tankerne tilbage til “fattigfirserne.” Efterløn-sreformen er kun den første i mange flere økonomiske reformer, forudser magasinet DANES’ nye politiske skribent.

Om Ove K. Pedersen Grundlægger af International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School (CBS). Adjungeret professor ved Aalborg Universitet og tidligere visiting scholar ved universiteterne i Stockholm, Harvard, Stanford og Sydney samt ved Dartmouth College. Medlem af flere videnskabelige rådgivende udvalg, offentlige råd og videnskabelig rådgiver for europæiske og nationale forskningsråd, samt ved videnskabelige tidsskrifter og private fonde.

Ove K. Pedersen overtager denne plads fra Michael Kristiansen, som vi takker for de mange analyser.

Page 37: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 37

Politisk analyse

Flere besparelser på vej

Derfor er efterlønsreformen kun et lille del af, hvad der skal

til for at bringe landet ud af krisen. Desuden kan en sådan

reform først få konsekvenser for de offentlige finanser om

fem år, selvom Danmark til den tid gerne skal være ude af

produktivitetskrisen og at der til den tid også gerne skal

være kontrol over de offentlige finanser. På den baggrund

kan danskerne forvente sig flere og mere omfattende

reformer. Spørgsmålet er, om disse vil blive en del af

valgkampen, eller om vi må vente til efter valget og på en ny

regering for at finde ud af, hvor omfattende de bliver.

Hvor realistiske tør regering og opposition være i

valgkampen?

Ligegyldigt svaret og ligegyldigt fremtidens

regeringssammensætning vil reformerne blive omfattende

og få konsekvenser for en betydelig større del af

befolkningen end efterlønsreformen. De vil føre til store

besparelser på de offentlige budgetter med efterfølgende

nedskæringer og omprioriteringer. De vil betyde

stagnerende realløn og stigende lønspredning mellem

den private og den offentlige sektor. De vil også føre til, at

skattestoppet bliver ophævet helt eller delvist og til at al

tale om skattelettelser vil forstumme. Endelig vil alle skulle

arbejde længere hver uge og længere i livet i det hele taget.

Det bliver nye tider. Festen er slut. I de næste fem år

(mindst) vil dansk økonomi være underlagt betingelser, der

bringer minderne fra 1980´erne tilbage.

Velkommen i det nye årti!

Page 38: Magasinet DANES 1 2011

38 DANES 6 2010

KrydsordTEKST Ulrik Jakobsen ILLUSTRATION Karen Leth Hancke

SMÅ SKRI-VELSE MEN LAVE KORT-

SPIL DRIK FRI-SERE

VISSEN1

ALMIN-DELIGE

2

1

TIDS-RUM RANG-

ORDNE

NØGENKRIGS-

GUD

RYGEGRÆSK

Ø

3

2 BE-SNAKKE

VAT-TEDE

GAMLE ANRET-TETNOGEN

PRALEFUT KORT 4

EPOKE HAVE

LAST5TÆREDE

SLED

BUNDTKVINDE-DRAGTBUGT

STED-ORD

KÆMPE

JOG6 YTREDE 7

TRØJESKILLE

KENDE-ORD

TANKE SØGE SMERTE

AFSLAG JEG DRIK

GAVSNIT-TEDE

DRENG

LØBERET-MÆS-SIGE

8

JYSK BY9

OFFI-CER

Vindere af voksenkrydsordet, magasinet DANES nummer 6 Tak for alle de indsendte svar. Løsningen var ”Juleaften” Troels Schaldemose-Nielsen, Schrattenstein Gasse 50, A-2700 WR. Neustadt, Østrig Anne Mette Hertz, 5624 Bellevue Avenue, La Jolla CA 92037, USASteen Skovgaard Larsen, ambassaden Dar El Salaam, Ghana Avenue, P.O. Box 9171, Tanzania Stort tillykke til alle vinderne!

Vindere af børnekrydsordet: Tak for alle de indsendte svar. Løsningen var ”Julegave”. Emil Pedersen, 2 Cromwell Road, Canterbury, CT1 3LB, Kent, England Kristian Svane, Effengrube 2, 23552 Lübeck, Tyskland Rebecca Krogh, 4. klasse, Stockerstrasse 29, CH-8810 Horgen, Schweiz Stort tillykke til alle vinderne!

Page 39: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 39

Nyt fra repræsentanterne

I november 2010 var Uffe Ellemann-Jensen,

forhenværende udenrigsminister og mangeårig

toppolitiker, inviteret af foreningen France - Danemark til

at præsentere sin nyeste bog ”Nu gik det lige så godt, men

så gik verden af lave.”

Den danske ambassadør Anne Dorte Riggelsen

introducerede, og spørgsmålene nåede hele vejen rundt om

EU, globalisering og økonomisk krise.

Uffe Ellemann-Jensen sammenlignede krisen med, hvad

han kaldte et ’tektonisk skift’: Ligesom en bevægelse af et

kontinents plader kan udløse et jordskælv, eksempelvis en

tsunami, har finanskrisen pludselig afdækket Indiens og

Kinas økonomiske kraft.

Uffe Ellemann-Jensens tese er, at den situation kræver et

skift i den danske velfærdspolitik, som Danmark slet ikke

har været forberedt på.

H.C Andersen på flere måder

Ligeledes i november var Regis Boyer, forhenværende

professor i skandinaviske sprog og kultur ved Sorbonne-

universitetet i Paris og eminent oversætter, inviteret

til at holde foredrag på UNESCO om sin næste store

oversættelse af Kirkegaards værk ”Enten eller”, der snart

får den ære at udkomme i ”la Pléiade” – Gallimard-

forlagets elegante serie. En oversættelse af H.C. Andersens

eventyr er tidligere udkommet i serien.

Anna Karina i Danmarkshuset

Endelig har den dansk-franske skuespiller Anna Karina,

født Hanne Blarke, kendt fra mange franske film under

”la nouvelle vague” (den nye bølge, red.) i 1960’erne og

som den franske instruktør Godards muse, redigeret

og indspillet en moderniseret udgave af ”Den Grimme

Ælling” på musikvideo. I forbindelse med julestuen på

Danmarkshuset i december var der lejlighed til at hilse på

hende og købe hendes bog med dedikation.

Dansk kultur blomstrer i ParisAf repræsentant Charlotte Hickel, Paris

Dansk KFUK i London holdte i slutningen af november

2010 den årlige julebasar. Det blev igen en kæmpe succes

med ca. 1900 betalende gæster. Der var salg af danske

madvarer, slik, stearinlys og juledekorationer. Alt, hvad der

hører en dansk jul til, fandtes på de mange boder.

Omsætningen blev 54.000 £, og det forventes, at

overskuddet bliver ca. 35.000 £, der kommer foreningens

fremtidige arbejde til gode.

Vellykket julebasarAf repræsentant Kaj Worsøe, London

Page 40: Magasinet DANES 1 2011

40 DANES 6 2010

Nyt fra repræsentanterne

Vagtskifte i Jerusalem

Der har været vagtskifte i Jerusalem for Danmarks

honorære konsul. Efter 26 år på posten er den israelske

forretningsmand Adin Talbar, 89, blevet afløst som

konsul af den 35 år yngre advokat Zvi Agmon ved en

sammenkomst i Jerusalem med Danmarks ambassadør,

Liselotte Plesner, som vært.

Ambassadør Plesner, der talte på hebraisk, takkede

Talbar for hans mangeårige indsats og bød den nye konsul

velkommen som Talbars efterfølger.

Som følge af sin høje alder skulle Talbat forlængst have

forladt sin stilling, men det varede flere år, før den danske

ambassade kunne finde frem til en ny dansk konsul.

I sin takketale til Talbar sagde ambassadør Plesner, at han

med hengivenhed, dygtighed og sin sjæl havde virket for

Danmark.

Talbar, født i Berlin, indvandrede i 1935 som 14-årig med

sin familie til det daværende Palæstina. Han var en stor

sportsmand og vandt som 20-årig det nationale mesterskab

i 800 meter løb.

Hans efterfølger som dansk konsul, advokat Agmon, er

stifter og leder af et sagførerfirma med ikke færre end 60

advokater i Jerusalem og Tel Aviv.

Danmarks ambassadør i Israel, Liselotte Plesner, flankeret af den afgående konsul i Jerusalem, Adin Talbar (t.v.) og den tiltrædende Zvi Agmon, med Jerusalems Gamle By i baggrunden Foto: Richard Östermann.

Send os dit bedste foto Vi har brug for et godt foto af dig til brug i magasinet DANES og på danes.dk. Send os det bedste, du ligger inde med, i så høj opløsning som muligt, til [email protected]. Vi takker!

Af Richard Östermann, Israel

Page 41: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 41

Nyt fra repræsentanterne

I januar 2011 starter jeg en arbejdsgruppe, hvor vi

medfølgende vedhæng, som gerne vil i arbejde, kan støtte

hinanden i at komme videre med jobsøgning, udvikle vores

CV og blive bedre rustet til at få et job.

Mine egne intentioner om at arbejde med ansøgninger går

ofte i stå, når der dukker noget andet op. Så ryger mine

papirer nederst i bunken af opgaver. Pludselig er der gået en

måned, og jeg er ikke kommet videre...!

Jeg er sikker på, at vi i fællesskab, hver især kan bidrage

med input. Vi vil eventuelt også inddrage eksterne rådgivere

efter behov, for eksempel en coach. Det finder vi ud af hen

ad vejen.

Facebook-gruppe

Der er nu oprettet en Facebook-gruppe, som hedder “Dansk

i Bremen.” Mit håb er derigennem at få kontakt til danskere

i Bremen, som ikke har kendskab til Danes Worldwide. Jeg

bruger også siden til at invitere medlemmer af netværket til

arrangementer, samt til at orientering om aktuelle kulturelle

begivenheder.

Husk også at besøge din Danes Worldwides Face-

bookgruppe!

Nyhed: Repræsentantmøde ved jul

Den 21. december lykkedes det – trods juletravlhed og adskillige snelukkede, internationale lufthavne – at sætte Danes Worldwides repræsentanter stævne på sekretariatet i København for at ønske god jul og udveksle erfaringer fra året, der gik.De ti både garvede såvel som helt nye repræsentanter, der var mødt frem, tog forhåbentlig hjem med nye idéer til, hvordan man som repræsentant kan synliggøre Danes Worldwide i lokalområdet og udfylde repræsentantrollen på sin helt egen måde. Ikke mindst blev der sat ansigt på repræsentant-kollegerne ude i verden og på os her på sekretariatet i København.Vi vil gerne takke jer mange gange for ros såvel som ris, som vi vil holde helt tæt til øjet, når vi videreudvikler repræsent-antområdet i 2011.

Der vil fremover blive afholdt to årlige repræsentantmøder: Et i forbindelse med Kronborgmødet og et ved jul.

Ny arbejds- og netværksgruppe Af repræsentant Anne Mette Levin, Bremen

Page 42: Magasinet DANES 1 2011

42 DANES 6 2010

Nyt fra repræsentanterne

DANES Netværk

VI ER STOLTE OVER AT KUNNE LANCERE NY BLOG!

Bloggen griber fat om emner, der interesserer danskere, som enten står med det ene ben på vej ud i verden, allerede er derude eller er på vej hjem/hjem-

vendte. Med andre ord: Alle os som er “worldwide Danes”!

Nu er bolden kastet - vi håber, I griber den og vil være med til at skabe en levende debat med kommentarer og indlæg.

danesworldwide.blogspot.com

“Hvornår er tiden rigtig ?At rejse ud i sin tid, var nemt nok ! Det kunne ikke være anderledes, for os. Vi havde begge to rejst - altid. Da vi mødtes i sin tid var det en lettelse endelig at være sammen med en, der delte de samme drømme og ideer. Derfor lever vi et

liv “på tur” og på vores vej er vi nu stoppet i Danmark.På mange måder er følelsen lige nu den samme, som da vi for 7 år siden valgte

at bosætte os på Naturøen Dominica WI...”

“Lokal eller international skole?Det koster en formue hver eneste måned, dagene er lange, ferierne ligeså og børnene død trætte, når de endelig kommer hjem efter en dag på den inter-nationale skole. Vi spørger tit os selv, om den internationale skole er pengene værd? Ind i mellem bliver jeg i tvivl. Mest fordi vores internationale skole ikke

er helt så international som den giver udtryk for...”

“FlersprogetDrengene leger med Lego på vaerelset og legen foregår, som noget helt nyt på italiensk. Dansk har ellers altid vaeret vores faelles og deres indbyrdes sprog. Mange gange har jeg hørt, hvor flot det var, at jeg talte dansk med dem - men det har der ikke vaeret nogen saerlig udfordring. Det har ikke vaeret nogen tvang eller noget nogen af os, har skullet taenke videre over. Men nu bliver

jeg muligvis overhalet indenom af det italienske...”

Anne Mette LevinRepræsentant for Danes Worldwide i Tyskland

Lise Transbøl CoreyRepræsentant for Danes Worldwide i Schweiz

Rikke BertoltMedlem af Danes Worldwide og netop hjemvendt til Danmark

Page 43: Magasinet DANES 1 2011

DANES 6 2010 43

Nyt fra repræsentanterne

DANES Netværk er:

RepræsentantkorpsetDanes Worldwides over 120 lokale repræsentanter ude i verden, der kan svare på praktiske spørgsmål og guide til mere viden om blandt andet skoler, netværk og administration i lokalområdet. Hver repræsentant har en profil på vores hjemmeside danes.dk.

Mødestedet på danes.dkDanes Worldwides nye online debatforum, hvor du kan møde andre i samme situation som dig selv. I gruppen “Ung til Ung” kan 13-18-årige kan finde hinanden og udveksle erfaringer om at bo i udlandet og vende hjem igen.

Arrangementer Danes Worldwide holder hvert år en stor sommerfest på Kronborg Slot, hvor foreningens medlemmer mødes ansigt til ansigt. Vi skræddersyr også kurser om udstationering for virksomheder.På aktivitetskalenderen på danes.dk kan du læse om kommende arrangementer i hvert enkelt land. Her kan du også læse mere om, hvordan du bliver repræsentant.

Bliv DANES Repræsentant!

Har du lyst til at blive repræsentant og skabe kontakt mellem danskere, hvor du bor? Så skriv til [email protected] eller ring på + 45 33 32 09 13

NYE REPRÆSENTANTER, DECEMBER OG JANUAR

Ingeline Bonde (f.1956) Tunesien

Sarah Kring Nielsen Quebec, Canada

Martin Eriksen (f. 1968) Saskatchewan, Canada

Ellen Chakir (f.1963) Marokko

Peter Adam Frederik Greve Trampe (f. 1957) Beijing, Kina

Lise Transbøl Corey (f.1969) Sydschweiz-Ticino

Vi glæder os til samarbejdet og byder jer hjerteligt velkommen!

Repræsentantansvarlig Pál Jauernik.

Skriv til os!

Artikler fra repræsentanter mailes til [email protected]. Deadline for næste nummer: 4. marts 2011. Længde: Max 300 ord. Billedeopløsning: 300 dpi (jo større, jo bedre).

DANES Netværk

Page 44: Magasinet DANES 1 2011

SPI CPH 76201 PRIORITY P

CH-8010 Zürich-Mülligen

SuccesDin succes er vores eneste mål. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig været.

jyskebank.ch/hvorforjbpb

Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produk-ter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private Banking Wasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 ZürichTlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379 [email protected] • www.jyskebank.ch

110121_210x220_Danes_A122ann1DA.indd 1 22-12-2010 11:11:58