dtl magasinet 2011

To projekTer skal forbedre sikkerhedskulTuren

forsker sisse Grøn:

CHAUFFØRER SKAL LÆRE AT PASSE BEDRE PÅ SIG SELVDTL: Billigere at hæve Brændstofafgifter end at indføre kørselsafgifter

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

12. årgang | november 2010 nr. 11

vognmand på anklageBænk:

DER MANGLEDE PAPIR

I FARTSKRIVEREN

24

Myndigheder uden virkelig-hedssans

Ansvarshavende: adm. dir. erik østergaardRedaktør: john larsenRedaktionssekretær: Margrethe aarupAnnoncekontakt: dG Media asTelefon: 7027 1155 e-mail: [email protected] tilrettelæggelse: Woer|Gregorius

Tryk: npctryk a/sPapir: holmen ideal GlossKontrolleret oplag: 4.266

Bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250,1019 københavn k.Telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: [email protected]

Forsidefoto: per daugaard

abonnement kr. 395,- ekskl. moms. artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

issn 1902-5173.

Medlem af dansk fagpresse

Sektion 1

nyheder3 i drop planer om kørselsafgifter6 i i landsretten med bagatelsag8 i politisk trafikbog med gode visioner10 i Chaufførers sikkerhedskultur skal forbedres14 i kort nyt16 i dansk erhverv raser over udskydelse16 i europa-parlamentariker kritiserer lovsjusk17 i svært at indføre arbejdstidsloft for

selvkørere18 i kort nyt international20 i ny kobling på julemarkedet21 i Volvo afprøver flydende gas som brændstof22 i dTl fordelspartner

Sektion 2:

Baggrund24 i interview med transportattache i bruxelles

Sektion 3:

faste ting26 i sagt og skrevet27 i rundspørge om overhalingsforbud28 i Vognmænd spørger hotline30 i lederens bord: ole kihlstrøm32 i aktuelle sager

Sektion 4:

medlemmerne34 i ny Codan-aftale36 i når der skal klages over mangler38 i far og søn fik svendebrev samme dag41 i nyt fra medlemsforeningerne42 i refleksveste delt ud 43 i navne og noter

De danske retssale trækkes stadig med bagatelsager om køre- hviletidsovertrædelser, fordi politi og anklagemyn-dighed glemmer virkelig-hedsvinklen på sagerne.

Gang på gang anbringes chauffører og vognmænd på anklagebænken for småfejl og forglemmelser, fordi anklager-ne stædigt holder fast i at idømme standard-bøder uanset forseelsen.

Det nyeste eksempel, som vi beskriver på side 6, drejer sig om en chauffør, der havde glemt at sætte papir i tachografen. Desuag-tet at politimanden selv havde papir med og dermed kunne aflæse chaufførens køretid og pauser, og at vognmanden tilbød straks at sende alle data, så insisterede myndigheder-ne på, at chaufføren skulle bløde med 3.000 kroner og vognmanden med 6.000 kroner. For en glemt strimmel papir!

Med til historien hører, at chaufføren havde overholdt køre- hviletiderne til punkt og prikke.

Derfor blev vognmanden så indigneret, at han kørte sagen helt til landsretten. Vel vidende at han kunne komme til at hænge på en stor advokatregning, hvis han tabte sagen. Heldigvis trængte virkeligheden ind gennem landsrettens mure. Han blev godt nok dømt for selve forglemmelsen via det objektive straffeansvar, men blev erklæret straffri på grund af den bagatelagtige forglemmelse. Og staten blev dømt til at betale sagens omkostninger. Resultat: En lang og kostbar retssag og spild af alles tid.

Efter et sommermøde mellem forligs-kredsen bag politireformen, Rigsadvokaturen og Rigspolitiet er et krav om 14.000 flere sigtelser inden årsskiftet kanaliseret ud til alle betjente i hele landet. Et klart udslag af hovedløse politiske reaktioner, der forlanger statistikker, som borgerne kan føle sig trygge ved. Intet indikerer dog, at der lægges vægt på antal sigtelser som et udtryk for effektivi-tet. Nej, der lægges vægt på ”produktion” af sager – ensbetydende med retssager!

Måske burde begrebet fra civile sager om ”unødig trætte af retten” udvides, så dom-stolene af og til kan vise det gule kort til den udøvende magt. Vi gentager gerne: I en tid, hvor sprit, fart, manglende sele, rockerbander og kriminelle i al almindelighed, hærger lan-det, er det ikke klædeligt, at politi og ankla-gemyndighed bruger tid på at køre retssager på sådan noget som manglende papir.

Erik Østergaard, adm. direktør

indhold & LeDeR

8

30

38

3NOVEMBER 2010 magasinetdtl

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Drop danske kørselsafgifter

I horisonten lurer en kæmpe regning til transportvirksom-

hederne, fordi skatteminister Troels Lund Poulsen skal have 500 millioner kroner i kassen til at medfinansiere skattereformen. Efter den seneste plan skal pengene rulle fra 1. juli 2012. Spørgsmålet er, hvordan pengene skal kræves ind – via brændstofafgifter, vejbenyttelsesafgifter eller det nye dyr i åbenbaringen: kilometerbaserede kørselsafgifter.

Samtidig har Holland nu endeligt begravet og kastet den sidste jord på planerne om at opbygge et forkromet opkrævningssystem til kilometerbase-rede kørselsafgifter. I stedet satses på højere brændstofafgifter.

»Lær af hollænderne,« lyder DTLs cheføkonom Ove Holms opfordring til de danske politikere. Han minder om, at Holland jo var forbilledet for den politiske beslutning om kørselsafgifter i Danmark.

RegnestykketDTLs erhvervspolitiske afdeling har

AF JOHN LARSEN | ARkIVFOTOS: PER DAuGAARD

Hellere justere på Eurovignetten og brændstofafgifterne end at opbygge et dyrt dansk opkrævningssystem, mener DTL

regnet på, hvordan skatteministerens regning kan blive så lille som mulig for vognmændene, der som bekendt har rigeligt med andre regninger at slås med.

Her er regnestykket: Facit = 500 millioner kroner til skat-

teministeren.Det springende punkt er mellem-

regningerne. Der er en enorm forskel på vognmandsregningen alt efter, hvordan de 500 millioner kradses ind:

Indføres de nye kørselsafgifter bliver regningen:

500 millioner til skatteministeren + anslået ca. 500 millioner i opkræv-ningsadministration med mere. Det bliver nemlig kostbart at opbygge et helt nyt skattesystem ude ved vejene. Der er fx forretning og afskrivning af investeringen til lastbilernes udstyr, udstyret langs vejene og i selve "op-krævningscentralen”. Desuden kommer løbende driftsomkostninger. Så den samlede vognmandsregning bliver: 1 milliard kroner!

Vel at mærke oven i de 400 mio.

kroner, der i forvejen betales i vejbe-nyttelsesafgifter (Eurovignetten), og som efter planen lægges ind under kørselsafgifterne, der dermed løber op i 1,4 milliarder kr.

»Vi foretrækker en anden løsning,« siger Ove Holm.

Skrues der i stedet op for vejbenyt-telsesafgifterne (Eurovignetten) og et nøk på diesel- og benzinafgifterne, så bliver vognmandsregningen ”kun”: 180 mio. kroner. Skatteministeren får stadig 500 mio. kroner.

»Vi foreslår derfor, at skattemini-steren skaffer sine 500 millioner kroner ved at udnytte Eu-direktivet for Euro-vignetten fuldt ud – kombineret med øget kontrol med de udenlandske biler. Samtidigt hæves brændstofafgifterne, og dermed fordeles regningen ud på alle motorkøretøjer, så lastbilerne ikke hænger på det hele,« forklarer Ove Holm.

Dette DTL-regnestykke ser sådan ud:

100 millioner kroner i højere vejbe-nyttelsesafgift + 400 millioner kroner

Hellere skrue på dieselafgiften end

at starte forfra med nye IT-opkrævnings-

systemer i lastbiler og på vejene, mener

DTL.

4 NOVEMBER 2010magasinetdtl

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

ved en 8 øres stigning i brændstof-afgiften.

Der tankes i Danmark i alt ca. 5 milliarder liter benzin og diesel (alle typer motorkøretøjer). Heraf anvendes ca. 1 milliard liter i lastbiler. Med 8 øre pr. liter øges den sam-lede brændstofafgift med 400 mio. kroner heraf 80 millioner kroner fra lastbilerne.

»Regeringens seneste grænse-handelsrapport har regnet på kon-sekvenserne for grænsehandelen af en noget højere stigning, nemlig på 40 øre pr. liter. Og Skatteministeriets konklusion er klar – det er en rigtig skidt idé, fordi grænsehandelen vil rykke kraftigt i den gale retning. Men hvor lidt eller hvor meget, der vil ske ved blot 8 øre, siger rapporten ikke noget om. Og det bør selvfølgelig undersøges,« siger Ove Holm.

Set i forhold til de aktuelle afgiftsforskelle mellem Danmark og de øvrige Eu-lande er der dog god mulighed for, at en 8 øres forhøjelse kan ske uden noget særligt skred i grænsehandelen.

I figuren ses fx, at Danmark ved en 8 øres stigning i afgiften kun rykker to pladser frem i feltet, mens Danmark ved en 40 øres stigning rykker 8 pladser frem – ca. 20 øre bag Sverige og Tyskland.

Han forstår udmærket indvendin-gerne om, at en højere dieselafgift vil favorisere udenlandske lastbiler, der har tanket, inden de kører ind i Danmark.

»Derfor skal vi også i de kommen-de år holde fast i aftalen med nabo-landene om vejbenyttelesafgiften og sikre, at de udenlandske lastbiler også betaler afgiften. I øvrigt tanker udenlandske lastbiler i ganske stort omfang i Danmark. De vil derfor også blive ramt af de ekstra 8 øre.«

To håndtag er nok»De to håndtag, vi har i dag, i form af brændstofafgifter og vignet er nok. Vi skal ikke have det tredje håndtag i form af kilometerbaserede kørselsaf-gifter. De er for dyre i administration set i forhold til provenuet, og de hjælper hverken på trængsel eller miljø,« fastslår Ove Holm.

Regnestykket:

Facit = 500 mio. til statenenten:Kørselsafgifter = 500 mio. kr. til staten + ca. 500 mio. kr. i opkrævningsomkostninger m.m. + nuværende vejbenyttelsesafgift 400 mio. kr. Vognmandsregning = 1,4 mia. kr.

eller:Vejbenyttelsesafgift 400 mio. kr. og forhøjelse 100 mio. kr. + højere brændstofafgift 8 øre/l.: 80 mio. kr. fra lastbilerne. Vognmandsregning = 500 mio. + 80 mio. = 580 mio. kr.

Forskel = 820 mio. kr.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

Lita

uen

Rum

æni

en

Bul

gari

en

Luxe

mbo

urg

Letl

and

Pol

en

Finl

and

Cype

rn

Span

ien

Mal

ta

Por

tuga

l

Ung

arn

Slov

akie

t

Øst

rig

Dan

mar

k nu

Bel

gien

Estl

and

Dan

mar

k +

8 ør

e

Ital

ien

Græ

kenl

and

Fran

krig

Hol

land

Slov

enie

n

Dan

mar

k +

40

øre

Tjek

kiet

Irla

nd

Tysk

land

Sver

ige

Kr./

liter

Afgifter på dieselolie i EuropaMålt pr. 25. oktober 2010

Ove Holm: »Vogn-mandsregningen bliver lavest ved at skrue op for vejbe-nyttelsesafgifterne og give brændstof-afgiften et nøk.«

Skatteministeren vil partout have 500 millioner fra transportsektoren.

Hos Codan kan du også sikre, at du og dine chauffører kan komme hurtigt videre efter sygdom eller skader.

Codan Care Behandlingsforsikring dækker udgifter til både indlæggelse og ambulante operationer på betalingshospitaler i hele Norden og Tyskland. På den måde undgår I ventelister og lange behandlingsforløb, så både medarbejdere og forretningen kan komme hurtigt op i omdrejninger igen.

Som medlem af DTL får du naturligvis også en række andre fordele hos Codan. For eksempel 15 % rabat på ansvars-, kasko- og fragt-førerdækning ved ren fragtmandskørsel. Og du kan også få 15% rabat på dine private forsikringer.

Ring på 33 55 40 92 og hør mere om Codan Care Behandlingsforsikring for DTL medlemmer.

NOGLE TRANSPORTSKADER KRÆVER HURTIGERE BEHANDLING

© C

odan

For

sikrin

g A

/S C

VR

1052

963

8

Transportannonce_A4_030910.indd 1 03-09-2010 13:47:22


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

En chauffør har glemt papiret i tachografen, da han bliver stop-

pet af politiet. Vognmanden prøver hjemmefra kontoret at rette op på for-glemmelsen og tilbyder at eftersende alle data med det samme. Politiman-den er ikke til at hugge eller stikke i, og vognmand og chauffør får standard-bødeforlægget på henholdsvis 6.000 kroner og 3. 000 kroner. Vognmandens bødesag ender i byretten og i landsret-ten, hvor han slipper for bøderne for den bagatelagtige sag. »Sagen er blot endnu en af de mange om køre- hviletid, som kunne holdes uden for en tung sagsbehand-ling i retssystemet, hvis politi og ankla-gemyndighederne i større udstrækning valgte at udstede reducerede bøder i sager om kontrolapparatet,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

Muligheden findes i Rigsadvokatens bødekatalog for køre- hviletidsover-trædelser.

Bødekataloget beskriver nemlig en mulighed for at udstede en såkaldt reduceret bøde i sager om kontrolap-paratet, hvis det kan påvises, at der er tale om sjusk eller forglemmelse.

»Det er dog vores opfattelse, at myndighederne meget sjældent bruger muligheden. Det betyder, at der i sager om kontrolapparatet som udgangs-punkt altid udstedes bøder på kr. 3.000

til chaufføren og kr. 6.000 til vogn-manden pr. overtrædelse – også selv om der er tale om rene bagatel-sager. De kunne i stedet afgøres med en reduceret bøde ved lidt efterforskning af sagen. Dermed ville mange af denne type sager sandsynligvis ikke ende i retssystemet – som denne sag gjorde,« fortsætter han.

Glemte tachografpapirSagen begynder i januar 2009, hvor en lastbilchauffør standses i en lande-vejskontrol. Det viser sig, at chaufføren ikke har medbragt papir til udskrifter af data fra tachografen i tilfælde af kontrol. Det kræver reglerne.

Vognmanden ringes op for at forklare forholdet, og han oplyser, at chaufføren hver dag begynder og slutter arbejdsdagen på virksomheds-adressen, og at alle data er regi-streret på henholdsvis førerkort og i tachografen. Så vognmanden tilbyder betjenten at eftersende alle elektroni-ske data inden for en til to timer. Det afslår betjenten.

Blot en forglemmelseEfterfølgende tilkendegiver vognman-den i samråd med DTL skriftligt over for anklagemyndigheden, at overtrædelsen burde medføre en reduceret bøde eller frafald af anklagen, da der ikke var tale om et forsøg på at hindre kontrol, men udelukkende en forglemmelse.

Det pointeres, at vognmanden hav-de tilbudt at eftersende de nødvendige data. Samtidig med havde vognman-den – med henvisning til Rigspolitiets vejledning om kontrol af køre- hvileti-der – tilkendegivet, at politiet jo selv medbringer papir til udskrifter, da de ikke altid er i besiddelse af det nødven-dige udstyr til at udføre en elektronisk landevejskontrol.

Argumenter afvistArgumenterne bliver endnu en gang

afvist, og myndighederne fastholder bødekravet.

Mens chaufførens bøde betales, lader vognmanden sin sag gå til byret-ten, hvor han selv stiller op med juridisk bistand fra DTL. Vognmanden taber sagen, da anklagemyndigheden fasthol-der, at det var et forsøg på at hindre en kontrol af reglerne, når der ikke var papir til udskrifter i lastbilen. Vognmanden havde ellers i byretten forsøgt at tale for det undskyldelige i sagen samt påbe-råbt sig muligheden for en nedsat bøde.

Dommeren vælger imidlertid at se bort fra det undskyldelige i sagen, så vognmanden idømmes en bøde på 6.000 kroner.

Vognmanden anker sagen til Østre Landsret. Her kan vognmanden ikke selv stille op, så der hyres en dyr advokat til at føre sagen. Forsvareren taler også her for de undskyldelige elementer i sagen, mens anklageren fastholder, at der var tale om et forsøg på at hindre kontrol.

I lighed med byretten kender lands-dommerne vognmanden skyldig i at overtræde reglerne om køre- hviletid. Men i modsætning til byretten finder landsdommerne, at der foreligger formildende omstændigheder, som gør, at vognmanden slipper for straf ifølge straffeloven. Dermed bortfalder bøden til vognmanden, og statskassen skal betale sagens omkostninger ved begge retssager.

Set i bakspejlet er vognmanden nu fritaget for at betale de 6.000 kroner i bøde, da landsretten anvendte princip-pet om reduceret bøde ved forglem-melse. Men han blev formelt dømt for at have overtrådt reglerne om køre- hviletid. Havde anklagemyndighederne fra starten valgt den sunde fornufts vej og udstedt en reduceret bøde, ja så havde der muligvis ikke været en sag, som skulle hele vejen gennem rets-systemet – med store omkostninger til følge for vognmanden og samfundet.

AF kARSTEN GADE

Der manglede papirAlt for mange sager sendes i retten, hvor reducerede bøder i stedet for ville spare både vognmanden og retssystemet for store beløb, mener DTL

Dyr røvtur gennem retsmaskineriet:

Bødekataloget åbner for at give reducerede bøder i bagatelsager, men muligheden bruges alt for sjældent, mener DTL.

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD

7NOVEMBER 2010 magasinetdtl 7NOVEMBER 2010 magasinetdtl

Et m

ærk

e fr

a D

aim

ler

AG

Tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til om og om igen. Partnerskab og pålidelighed skal ikke bare udloves, men også efterleves. Ved, at man altid yder en helhjertet indsats og ikke blot anstrenger sig for at høre til de bedste, men også hele tiden prøver at blive endnu bedre. Når alt dét går op i en højere enhed, bliver resultatet lastbiler, du

kan stole på. I mere end 100 år. I dag og også i fremtiden. www.mercedes-benz.com/trucks-you-can-trust

Stol på dem, der har gjort alt for dig i generationer.

TRUCKS. LEASING & FINANSIERING. FLÅDELØSNINGER. SERVICE & PARTS.

210x297_DK_Range_nCI.indd 1 06.10.2010 10:10:21 Uhr


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

»Nu er det skrevet så smukt – lad os så få den mobilitetskom-

mission.«Det siger DTLs adm.

direktør Erik Østergaard efter at have studeret det store idékatalog og ”kampprogram” for transporten i Danmark, som Venstres trafik-ordfører kristian Pihl Lorentzen netop har udsendt i bogform.

Blandt de mange ideer er ønsket om en stående, rådgi-vende mobili-tetskommission,

der skal analysere mobiliteten i samfundet og komme med anbefalinger til transportpoliti-ske løsninger. Transportminister Hans Christian Schmidt har også foreslået en sådan kommission. »DTL er enig. kristian Pihl Lorentzen vil have kom-missionen nedsat allerede næste år. Vi rydder kalenderen, hvornår det skal være. Der er nemlig stadig brug for massive investeringer i ny infrastruktur for at løse trængsels- problemerne, og det haster med beslutningerne,« siger DTL- direktøren.

Venstres selvudnævnte ”trafik-nørd” har samlet sine transportvisio-ner i et digert værk; et debatoplæg som han har kaldt ”Hvor der er vilje, er der vej”. Det er samtidig Pihl Lorent-zens livsmotto og er meget passende også det, som han vil arbejde for som politiker: Gode veje der forbinder Danmark og skaber basis for et topef-fektivt transportsystem.

»Bogen rummer mange gode visioner, så hvis bare der også kommer magt bag ordene, så vil branchen stå godt rustet til at klare morgen-dagens udfordringer og bidrage til

væksten i samfundet,« siger Erik Østergaard.

To øre pr. sækkristian Pihl Lorentzen bekender, at han fra barnsben af lærte om gods-transportens store betydning. Bed-stefar drev katvad Mølle ved Thorsø i Midtjylland, hvor en vognmand et par gange om ugen kom med foderstoffer fra Århus Havn i en Bedford lastbil. Fra 10 års alderen slæbte kristian sække til den fyrstelige løn af to øre pr sæk. Han lægger heller ikke skjul på, at fascina-tionen af godstransporten har holdt ved, og han betegner branchen i dag som ”en velkørende maskine blandt de mest effektive i verden”. ”I 2040 skal Danmark være verdensmester i mobili-tet og effektiv transport”. Sådan!

Grøn transportpolitikHan ser modulvogntogene – ”miljølast-bilerne” – som et vigtigt bidrag til en på samme tid mere effektiv og grønne-re transport, og han ønsker i forlængel-se af det at tillade højere totalvægt for lastbiler for at udnytte flere miljømæs-sige og trafikale gevinster. Et kapitel i bogen er tilegnet en grøn transportpo-litik, og han roser bl.a. DTL og ITD for at anspore medlemmerne til at nedbringe energiforbruget – for med branchens egne initiativer undgås ”bombastiske lovindgreb”. Forfatteren er også forta-ler for mere natdistribution, så varerne uhindret kan strømme ind i byerne. Stærkt hæmmende for udviklingen vil være, hvis lokale vejmyndigheder slipper af sted med ”selvbestaltede forbudszoner”. Skrækscenariet er et danmarkskort, der hurtigt udvikler sig til en ”mosaik af rent lokale regler”.

Urimelige domme for små forseelserPihl Lorentzen tager også fat på poli-tiets rolle.

”Meget tyder på, at politiets vej-kontrol med de mange udenlandske

lastbiler langt fra er tilstrækkelig. Det er for nemt at køre i Danmark uden at blive stillet til regnskab for mang-lende overholdelse af køre- hviletid, manglende efterlevelse af miljøzoner eller manglende betaling af kørselsaf-gift (vignet). På denne baggrund er det dybt urimeligt, at danske vognmænd og deres chauffører idømmes meget store bøder for selv små forseelser, der ofte er uforsætlige,” skriver han i bogen og advarer om, at situationen kan svække den danske transportbranche, der kommer i en nedadgående spiral med mindre markedsandele, lavere beskæftigelse og mindre indtjening.

Han er absolut heller ikke bannerfø-rer for nye afgifter på erhvervet uanset, hvordan de indføres.

Her er et udpluk af hans andre forslag:- Ifølge hans ”Masterplan 2040” skal motorvejsnettet udbygges betydeligt og en mængde landeveje udvides til 1+2 veje (skiftevis 1 og 2 spor i hver retning).• ”Hærvejsmotorvejen” skal anlægges

snarest efter 2020• På længere sigt skal vi have en

brugerbetalt kattegatsbro og fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, knyttet til en Ring 5 uden om københavn

• Lettelser af administrative byrder og regelforenklinger er vigtige elementer

• Vi skal have bedre fungerende kombi-terminaler.

• Rastepladserne skal udbygges og sikres mod landevejsrøvere.

• Eu skal skabe fælles standarder for miljøzoner, transportregler i øvrigt og for håndhævelsen af reglerne.

”Vi hjælper ikke miljøet, arbejdsmiljøet og trafiksikkerheden ved, at udenland-ske vognmænd overtager transportop-gaverne i Danmark,” hedder det i bogen.

Og så er der i øvrigt ikke et ord i bo-gen om overhalingsforbud for lastbiler.

AF OVE HOLM OG JOHN LARSEN

Trafikbog spækket med gode forslagDTLs direktør ser gerne, at V-trafikordfører kristian Pihl Lorentzens smukke ord følges op af handling

Venstres trafikordfø-rer udsender bog om, hvad han vil som politiker.


RENAULTTRUCKS DELIVER

www.renault-trucks.dk

NY RENAULT MASTER

HAR DET HELE OG PLADS TIL MERE


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Chauffører skal lære at passe bedre på sig selvMange chauffører har en risikofyldt arbejdsdag. Og de selvkørende vognmænd i endnu højere grad, konstaterer universitetsforsker, der har fulgt arbejdet i en transportvirksomhed i fem måneder og skrevet en afhandling om chaufførers mangelfulde sikkerhedskultur

AF JOHN LARSEN | FOTO: PER DAuGAARD

Chauffører og vognmænd på far-ten har en arbejdsdag med flere

risikomomenter end i de fleste andre brancher. Og det gælder de selvkørende vognmænd i endnu højere grad.

Det konstaterer forsker Sisse Grøn fra Syddansk universitet. Hun har skre-vet en 250 siders ph.d. afhandling om lastbilchaufførers risikofyldte arbejde.

Det vil DTL gøre noget ved og er med i to projekter, der skal forbedre sikkerhedskulturen i branchen. Det sker bl.a. på baggrund af forskerens ph.d. afhandling, der er baseret på et fem måneders ophold i en større dansk transportvirksomhed, hvor hun har studeret, hvordan chaufførerne udfører en række arbejdsopgaver.

»Jeg fik indblik i en helt ny og forskellig verden,« siger Sisse Grøn, der

Forsker:

Sisse Grøn: »Det ser alvorligt ud, når udgangspunktet for vore dages arbejdsliv er, at du ikke skal komme til skade, når du går på arbejde.«

Codan, Danmarks Tekniske universitet (DTu) og DTL har netop søsat et treårigt projekt, der skal forsyne transportvirksomhedernes ledelse med nye metoder til at skabe en mere sikker arbejdsdag for chauffører og vognmænd.

»Skal forandringerne ske, må det foregå via ledelsen. Derfor skal vi give vognmænd og andre transportchefer nogle værktøjer, som rent faktisk virker. Dem kender vi endnu ikke. Projektet går derfor ud på at finde de rigtige virkemidler, som branchen kan bruge til noget,«

proJekt 1:

Skal bane vejen for et sikkert arbejdsliv

siger civilingeniør Mette Bach Hansen, DTu.

Hun er de næste tre år også ansat af forsikringsselskabet Codan til at gennemføre projektet, som også skal munde ud i en ph.d. afhandling. Mette Bach Hansens baggrund er bl.a. fem års ansættelse i Arbejdstilsynet. Hendes eksamensopgave til civilinge-niør handlede netop om forandrings-ledelse.

Forskning og virksomhedsbesøgProjekt arbejdsskadeforebyggelse er i to dele: Der er en forskningsdel, som vareta-ges af seniorforsker kirsten Jørgensen,

Mette Bach Hansen: »Vi skal have fat i vognmændene og deres ledelseskultur.«


er etnolog og dermed uddannet i at studere kulturelle forskelle og levevis. »Jeg blev samtidig utroligt imponeret af at se, hvordan chaufførerne kan ma-nøvrere elegant rundt med de kæmpe store køretøjer. Men når udgangspunk-tet for vore dages arbejdsliv jo er, at du ikke skal komme til skade, når du går på arbejde, så ser sagen alvorlig ud,« forklarer hun.

I 2004-2009 kom godstranspor-ten ifølge Arbejdstilsynet ind på en andenplads blandt brancher med flest dødsulykker. Værst står det til inden for landbrug, skovbrug og fiskeri.

»Også i antallet af anmeldte ar-bejdsulykker er transporterhvervet med helt i top. Der sker flere uheld på jobbet for lastbilchauffør end for de fleste andre erhverv. Og det er ikke på grund af trafikulykker, der blot udgør ca. ti procent. Nej, det er når godset skal læsses af og på, at uheldene sker.«

»Klappen er tung at holde, og mine arme ryster«Sisse Grøn oplevede i sine måneder ”i marken” ikke egentlige ulykker men dog et par tæt på situationer – endda med hende selv i hovedrollen i et tilfælde:

»Jeg skal hjælpe med at læsse nogle tunge kloakdæksler af og vil åbne en af

de bageste sideklapper alene, mens chaufføren Tommy er inde på et lager. Han har advaret mod at åbne bagklappen, fordi dækslerne ligger løst på ladet og kan have forskub-bet sig. Jeg lukker sideklappen halvt op, og den er tungere end normalt. Jeg kikker ind på ladet og får øje på nogle dæksler liggende op af side-klappen, og nu kan jeg ikke lukke den igen, for dækslet har bevæget sig. klappen er tung at holde, og mine arme ryster. Det vil være pinligt at kalde på Tommy, så jeg overvejer at springe væk for ikke at få dækslet over fødderne. Heldigvis kommer Tommy og overtager min plads, og jeg hopper op på ladet og flytter dækslet.«

Sisse siger, at det er en typisk situation, der bliver reddet af erfaringen og ikke en sikkerhedsin-struks, der umuligt kan forudsige alle de risici, der kan opstå i løbet af en arbejdsdag.

»Et andet tilfælde opstod, da jeg skulle forbinde nogle slanger til en tank med flyveaske. Samlingen var ikke tæt, så flyveasken begyndte at fosse ud. Mens en chauffør stop-pede tilførslen, hjalp en anden med slangerne ved samlingen.

»undervejs i førerhuset fik jeg flere fortællinger om ulykker.«

DTu. Den skal kortlægge branchens ar-bejdsulykker og deres årsager. Desuden skal der identificeres nye forebyggende metoder og processer – målrettet ansatte i transportbranchen. Projekt-delen afsluttes med en afprøvning af de fundne metoder i fem-seks DTL-medlemsvirksomheder.

Den anden del af projektet løber parallelt og varetages af Mette Bach Hansen. Hun skal analysere dels ledel-seskulturen i vognmandsfirmaerne, med fokus på sikkerhedsledelse, dels hvilken sikkerhedskultur, der hersker blandt chaufførerne. Det vil bl.a. ske via virksomhedsbesøg og fokusgrup-pe-samtaler. Desuden skal hun hjælpe

seniorforskeren med at måle, om de fundne metoder og virkemidler nu også virker.

»Projektet er så nyt, at vi ikke har lagt os fast på, hvordan kort-lægningen skal foregå i samarbejde med DTL-virksomhederne. Dem har vi heller ikke fundet frem til endnu. Det vil ske i begyndelsen af 2011 i samarbejde med DTL,« forklarer Mette Bach Hansen.

undervejs i forløbet skal den opsamlede viden gives videre til branchen. Det vil bl.a. ske gennem DTL Magasinet.

DTL har ansøgt Forebyggelsesfonden om støtte til et projekt, der skal for-bedre små og mellemstore virksomhe-ders sikkerheds- og sundhedskultur.

Forebyggelsesfonden blev etableret i 2007 og hører under Beskæftigelses-ministeriet. Den uddeler hvert år op til 350 mio. kr. til projekter, der forebygger nedslidning, forbedrer genoptræning og øger bevidstheden om sundhed.

DTL-projektet skal i første omgang involvere ti transportvirksomheder og senere udbredes til 100 medlemsvirk-somheder. Projektet vil koste ca. 6,2 millioner kroner over to år. Hovedfor-målet er at finde metoder til at ned-bringe belastningerne i arbejdsmiljøet og i sidste ende at mindske nedslidnin-gen blandt medarbejderne.

Det er Vamdrup Specialtransport, som står som hovedansøger sammen med ni andre små og mellemstore transportvirksomheder. Ejer er Jørgen Egeskov, der også er DTLs formand:

»Vi skal blive bedre til at undgå arbejdsulykker. kulturen omkring sik-kerhed og sundhed kan blive bedre, så vi vil med projektet forsøge at opbygge nogle virksomhedsnære metoder og værktøjer, som vognmændene kan bruge i samarbejde med deres ansatte for at give sikkerhedsarbejdet et løft.

Det er ikke nok, at vi som ledere stil-ler noget sikkerhedsudstyr til rådighed. Vi må sikre, at medarbejderne også motiveres til at bruge udstyret og har både viden og forståelse for, hvordan tingene skal gøres, og hvad arbejdsgi-veren forventer af den enkelte.«

Den overordnede projektledelse er placeret hos DTL i københavn, men omdrejningspunktet i projektet vil blive DTLs konsulenter på de tre regions-kontorer. De skal arbejde sammen med en styregruppe eller arbejdsmil-jøorganisationen hos de involverede DTL-virksomheder.

Forebyggelsesfonden har fortsat ansøgningen til behandling.

proJekt 2:

Skal skabe en bedre sikker-hedskultur

Jørgen Egeskov: »Sikkerhedsarbejdet i virksomhederne skal have et løft.«

AR

KIV

FOTO

: PER

DA

UG

AA

RD


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Deres egen skyldFra bogen:”Tilsyneladende er chauffører og ledelse enige om, at det er manglende opmærksomhed hos chaufførerne, der fører til ulykker, hvilket placerer ansvaret for ulykkerne i chaufførernes adfærd.”

Vognmandens bekymring betød meget

Fra bogen:”En chauffør hos en undervognmand fortalte, at han en gang for år tilbage væltede med sin lastbil og slog hove-det så alvorligt, at han var indlagt en uge. Hans vognmand reagerede ved at styrte til hospitalet med sin kone næsten samtidig med ambulancen og sige: ”skide være med bilen, du får bare en ny.” Chaufføren husker stadig vognmandens reaktion og bekymring. Det betød meget for ham.”

Køre- hviletidsregler frustrererFra bogen:”køre- hviletidsreglerne er så hand-lingsanvisende og stramme, at de ikke overlader nogen beslutningskompe-tence til lastvognschaufførerne, hvilket kan være frustrerende, hvis man ellers føler sig som en kompetent og ansvar-lig medarbejder, som godt selv ved, hvornår man er træt.”

Jeg turde ikke. Jeg var bange for at få fingrene i klemme.«

Hun oplevede, at chaufførerne indimellem slår sig på godset og nogle (lidt ældre chauffører) kan let snuble, når de hopper ned fra ladet. Fastmon-terede stiger op ad tankene har nok et rækværk men kan være svære at gå opad – ikke mindst når de er dækket af is, og der sker faldulykker.

»undervejs i førerhuset fik jeg flere fortællinger om ulykker. Fx fortalte en farligt gods-chauffør, at han kørte i sin kollegas lastbil, fordi kollegaen var sygemeldt efter at have fået syre i ansigtet. Alligevel blev chaufføren overrasket, da jeg sagde, at der sker mange arbejdsulykker i faget. Men du har jo selv lige fortalt om en arbejds-ulykke, sagde jeg, men han mente i første omgang ikke, at syreuheldet var en arbejdsulykke. Det var jo ikke så alvorligt men blot en tanketorsk og mandens egen skyld, svarede han.«

Sisse Grøn var i løbet af de fem måneder med rundt på fem typer transportopgaver: pulvertransporter, to slags distribution, element-transporter og farligt gods, hvortil hun først måtte gennemføre et farligt gods kursus.

»Min erfaring er, at distributions-chauffører er mest udsatte, fordi der er så mange afleveringer af gods hver dag. Samtidig er der mange uerfarne chauffører, og der uddelegeres trans-

porter med flere mellemled, og det kan være med til at sløre, hvor ansvaret for transporterne ligger. Et andet fare-element er langvarige transporter, fx pulver, der kan give nogen træthed.«

Sisse Grøn konkluderer, at chauf-førerne er udsat for et meget stort antal arbejdsprocesser i løbet af arbejdsda-gen. Og de færdes tit på ukendte steder, hvor den erfarne chauffør klarer et utal af situationer, der ellers kunne have udviklet sig farligt. Situationer man ikke kan læse sig til i en instruktionsbog.

Efterlysning: bedre sikkerhedskulturForskeren efterlyser derfor en mere bevidst sikkerhedskultur hos de danske transportvirksomheder:

»Der er brug for tydeligere signa-ler fra ledelsen om, at chaufførerne skal passe bedre på sig selv og tage arbejdsmiljøet alvorligt,« siger hun.

Samtidig bør transportkunderne kære sig meget mere om hvilke tilkørsels- og aflæsningsforhold, de byder chauffø-rerne, når de kommer med godset.

»En god sikkerhedskultur skal gøre op med de dårlige vaner. I dag består det vigtigste ”sikkerhedsarbejde” i de netværksbaserede relationer mellem chaufførerne. De bliver så at sige kloge af skade og fortæller om deres ople-velser til kolleger og andre chauffører i vennekredsen. Der er ikke så meget ”virksomhedsbaseret sikkerhedsarbej-de” i gang. I stedet får chaufførerne lov til at passe sig selv, og de skaffer deres viden fra ”uheldsfortællingerne”.

De yngre chauffører er særligt i risikogruppen, fordi de knokler virkeligt for at hæve deres indtjening til hjemmefronten med hus, bil, børn og ofte en kone på deltid. De ældre er begrænset af fysikken og har større sikkerhedserfaring. De har jo oplevet, hvad der kan ske.«

Læser ikke instrukserDer findes da fx chaufførhåndbøger og andre instrukser?

»Håndbøgerne er for sofistikerede, er ofte skrevet i et svært sprog og ta-ger alt for lidt udgangspunkt i de dag-lige opgaver. Chaufførerne har svært ved at læse dem og vil hellere ringe til nogen, de kender. Ledelsen har også sværere ved at håndhæve instrukser, når medarbejderne i så høj grad udfører alene-arbejde fjernt fra kontoret.«

Hvorfor er de selvkørende vognmænd ekstra udsatte?

»For det første har de helt små virk-somheder ikke ressourcer til at stable

et arbejdsmiljø- eller sikkerhedsapparat på benene. Man må også sige, at myn-dighederne tilrettelægger reglerne efter forholdene i de større virksomheder.

For det andet er det ressourcekræ-vende for myndighederne at nå ud til de små firmaer, så de får ikke samme opmærksomhed fra tilsynsmyndighe-derne på godt og ondt.

For det tredje har den selvkørende ikke ret mange andre at dele sine ”sik-kerhedsfortællinger” med.

For det fjerde er det op til vognman-den at motivere sig selv. Det er altid svært.«

Sisse Grøn er nu i gang med forsk-ning i arbejdsmiljø og sikkerhed inden for søfarten.

Mange arbejdsprocesser på ofte ukendt steder.


Flest faldulykker

Fald fra højder ved af- og pålæsning er den hyppig-ste type arbejdsulykke blandt lastbilchauffører. Det viser en undersøgelse, udført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Godstransportchauffører kommer oftere til skade end gennemsnittet af faglærte og ufaglærte på de danske arbejdspladser, viser forskningsre-sultater fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Tre typer af skader forekommer hyppigere blandt godstransportchauffører end blandt gen-nemsnittet af faglærte og ufaglærte: overfladisk skade (29 pct.), knoglebrud (17 pct.) og forstuvning (5 pct.)

Bogen kan bestilles

Sisse Grøns ph.d-afhandling, ”Sikkerhedskultur og ar-bejdspraksis hos lastvogns-chauffører” er ude som bog og kan bestilles på e-mail: [email protected] eller hentes på Nettet på www.arbejdsmiljøforskning.dk.

Skader når lastbilen holder stilleOver 90 procent af alle arbejdsskader blandt godstransportchauffører sker, mens lastbilen holder stille ved af- og pålæsning.

Det viser forskningsresultater fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø , NFA. Ofte transporteres tungt gods, og ofte er det chaufføren, der både samler og læsser godset på lastbilen og også læsser godset af ude hos kunden.

Klart behov for forebyggelse

En undersøgelse udført af NFA har vist, at den forebyggende indsats af arbejdsulykker inden for godstransportbranchen i Danmark halter i forhold til andre brancher.

Risikoen er størst i disse situationer:

• op- eller nedstigning fra høje områder, fx fra lastbilens førerhus, bagsmæklift eller rampe,

• behandling af tungt gods, • bevægelse på forhøjede, ujævne eller glatte områder, • bevægelse på områder med dårlig ryddelighed, • bevægelse på områder, hvor der er tunge genstande i hur-

tig bevægelse, fx fra trucks eller interne transportvogne.

En forebyggende indsats for arbejdsulykker blandt gods-transportchauffører bør i følge NFA-forskerne fokusere på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø de steder, hvor chauffø-rerne samler og læsser godset, og på aflæsningsstederne.

Det er derfor nødvendigt at inddrage både chaufførernes arbejdsgivere og deres kunder, konkluderer NFA. Tallene er fra 2008.

13 dødsulykker

I 2009 omkom 13 lastbilchauffører i arbejdsulykker, viser statistikken fra Ar-bejdstilsynet.

Brug for bedre sikkerhedskultur.

Transportkunderne skal også fokusere på aflæsningsstederne.


kortnyt

Motorvejsudvidelser kræver større rastepladserFremgang at spore

Forlænget momsfrist

nyhedsbrev til flyttefolk

Flere nye lastbiler på vejene

En belægningsprocent på ikke mindre end 400 procent!Det er ifølge en opgørelse fra Vejdirektoratet virkeligheden på rasteplad-

sen Skærup Øst ved Vejle. Ikke desto mindre er der ikke bevilget penge til en udbygning af bl.a. denne rasteplads, selv om politikerne har bevilget penge til at udbygge motorvejen ved samme rasteplads.

»Alt andet lige må det jo generere mere trafik, at man udbygger, så det er svært at forstå for os, at politikerne ikke i samme moment sikrer en udbygning af Skærup Øst,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.

»Samme mønster ses på Fyn ved rastepladserne mellem Odense V og Middel-fart, hvor Vejdirektoratet selv – ligesom direktoratet gør med Skærup Øst – i en strækningsanalyse fra 2009 har påpeget, at der akut bør ske udvidelser.

De rastepladser er også overbelagte, men der er ikke afsat penge til udbygning, selv om motorvejen på Fyn udvides. Det er ikke acceptabelt over for de chauffører, der skal holde deres lovpligtige hvil for at sikre en bedre trafiksikkerhed på vejene. Og det er økonomisk dumt, for når man nu alligevel laver VVM-undersøgelser i forbindelse med udbygningen af motorvejene, er det billigere at tage rasteplad-serne med ind under samme hat,« fortsætter han.

DTL har kulegravet forhåndsmaterialet til motorvejsudbygningerne. Det får alle advarselslamper til at blinke:

»Mener politikerne noget med tidligere løfter om, at indsatsen på rasteplads-området skal styrkes, så skal der bevillinger på bordet – også de steder, hvor der er motorvejsudvidelser. Og det bør være på Finansloven for 2011. Alle forligspartier er jo enige om, at chaufførerne skal have gode muligheder for at spise og hvile sig både af hensyn til arbejdsmiljøet og trafiksikkerheden. Derfor skal der flere rastepladser til og udvidelser på de eksisterende pladser. Og derfor er vi nødt til endnu en gang at gøre politikerne opmærksom på, at ord ikke gør det alene. Der skal penge til,« siger John Roy Vesterholm.

Fremgangen i den indenlandske transport har bidt sig fast.

Samtidig er transportvirksomhederne blevet mere optimistiske i deres forventninger til omsætning og beskæftigelse, når der ses tre måneder frem. Det viser helt nye tal for godstransporten med danske lastbiler i 2. kvartal af 2010 og de seneste konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik, som DTL har analyseret.

»Selvom der kun er tale om tal for ét kvartal, er det meget vigtigt, at vi nu kan se, at den vending i udviklin-gen for de danske lastbilers indenlandske transport, som kunne anes i 1. kvartal, nu synes at have bidt sig fast. I 2. kvartal udførte de danske lastbiler et indenlandsk transportarbejde målt gennemsnitligt over 4 kvartaler, der er 13 procent højere end året før,« siger DTLs økonom Morten Pernø.

Samtidig er lastbiltrafikken med færger og over broerne steget i 2. kvartal af 2010 i forhold til 1. kvartal - både ind og ud af Danmark.

International transport har det sværtSer man på de danske lastbilers internationale gods-transport målt gennemsnitligt over 4 kvartaler, så de værste statistiske udsving fjernes, er det tydeligt, at situationen stadig ikke er god. Her udførte de danske lastbiler i 2. kvartal af 2010 et transportarbejde på 1.321 mio. tonkm. Det svarer til et fald på hele 32 procent i forhold til året før.

Fristen for at søge om momsrefusion for 2009 er blevet udsat. Ansøgningsfristen var oprindelig den 30. september 2010, men nu kan virksomhederne vente med deres ansøgninger til den 31. marts 2011. Det blev besluttet på et Eu-ministermøde i sidste måned.

Dansk Møbeltransport Forening, DMF, har udsendt første udgave af nyhedsbrevet, ”Nyhedskassen”. Med nyhedsbrevet vil DMF give medlemmerne korte kon-krete nyheder, som kan være af teknisk faglig karakter, erhvervspolitiks interesse eller den historie, som ikke bliver fortalt andre steder. Nyhedsbrevet vil også bringe internationale informationer via organisationen FEDE-MAC, der bl.a. har en lobbyist i Bruxelles. Nyhedsbrevet udkommer efter behov.

En kombination af nødvendighed og bedre økonomisk overblik betyder en stigning i salget af lastbiler, vurderer Finans Nord. Antallet af nyregistrerede lastbiler stiger, og antallet lå ifølge De Danske Bilimportører godt 35 procent højere i august i år sammenlignet med august sidste år. En tendens man også mærker hos Finans Nord.

»Vi mærker en øget efterspørgsel på nye vogne, der skal leveres næste år. For en del af vognmændene sker købet af ren og skær nødvendighed. De har trukket inve-steringerne så længe som muligt, men nu går den ikke længere. Enten er vognene kørt ned, eller også lever euronormerne ikke op til de krav, der stilles i dag,« siger direktør i Finans Nord, Tommy Svendsen.

»Virksomhederne har kørt i et lavere gear, og det betyder, at overblikket over konsekvenserne har indfundet sig. Lederne ved, hvad virksomheden kan bære, og hvad der er plads til af investeringer,« mener han.

nyhederSEKTION 1

Optimismen er ved at indfinde sig i førerhusene og på kontorerne.

AR

KIV

FOTO

: SCA

NIA


Transportinformationssystemet Dynafleet er standard på alle nye FH og FM

modeller, og dermed slipper chauffører og vognmænd for den besværlige

og tidskrævende nedtankning af fartskriverdata. I lastvognen sidder Volvos

kørehviletidscomputer så chaufføren hele tiden har overblik over sit tidsforbrug.

Med 5 års gratis abonnement på Rød pakke – Kørehviletid og Tachograph

Download, er det ganske enkelt og helt gratis at få bedre styr på kørehviletid og

nedtankning af fartskriverdata. Dynafleet fås også med Grøn pakke – Brændstof-

& Miljøopfølgning, Blå pakke – Vejkort & Ruteplan, samt Gul pakke – Besked.

Kontakt din lokale Volvo forhandler for yderligere info.

Dynafleet. Informationsmotorvejen.

gratis nedtankning af FartskriverdaTa

VolVo Trucks. DrIVING ProGresswww.volvotrucks.dk

gratis_nedtankning.indd 1 25/10/10 13.30


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Anne E. Jensen, V, om selvkørendes arbejdstid:

Organisationer til transportministeren:

Højere totalvægt øger produktiviteten

Nu har vi balladen

Budskabet i et brev til trans-portminister Hans Christian

Schmidt er ikke til at tage fejl af: Tillad højere totalvægt og øget akseltryk for lastbiler, for det vil øge godstransport-branchens produktivitet.

Det er det væsentligste argument i brevet, som er underskrevet af de tre adm. direktører i henholdsvis Dansk Erhverv, Danske Speditører og Dansk Transport og Logistik, og som til sam-men repræsenterer hovedparten af den danske godstransport-branche.

»De økonomiske vismænds seneste rapport viser en bekymrende produk-tivitetsudvikling i Danmark. Vismæn-dene dokumenterer, at udviklingen i produktiviteten ikke er tilstrækkelig til at sikre bare uændret dansk velstand i fremtiden. Det er for os ikke særlig overraskende, og vi ved, at det har stor politisk bevågenhed, lige som det har

Europa-parlamentariker Anne E. Jensen, V, er ikke

overrasket over, at myndighederne river sig i håret rundt om i Eus medlemslande. De kan nemlig ikke finde ud af, hvordan de skal indføre og håndhæve den nye lov om arbejdstiden for de selvstæn-dige chauffører. Det viser den første undersøgelse, som nu er kommet fra kommissionen.

Allerede i sommer, da loven blev vedtaget, advarede hun om problemerne ved direktivet, som især den grønne og socialistiske del af Parlamentet støttede.

»Der er sket lige, hvad jeg frygtede. Lovgivningen har ingen hold i virkeligheden, og nu har vi balladen,« siger Anne E. Jensen.

Ingen ved, hvordan man i praksis får chaufførerne til at overholde de nye arbejdstidsreg-

ler. I forvejen kører alle chauffører jo efter køre- hviletidsreglerne, som fastlægger præcist hvor længe chaufførerne må køre og hvor lange pauser, de skal tage. Netop de regler er nemme at kontrollere med en elektronisk registrering i lastbilerne. Den nye lovgivning er altså både umulig at implementere og uden nogen synderlig effekt.

»Den selvstændige chauf-før kommer til at sidde lige så længe bag rattet, som han gør i dag. For han skal jo fortsat følge reglerne for køre- hviletid. Den nye lov er simpelthen regulering for reguleringens skyld, et trist bevis på socialistisk formynderi,« siger Anne E. Jensen.

kommissionen har afvist at udstikke retningslinjer for indfø-relsen af loven.

hos dansk erhvervsliv. Derfor mener vi, at vores forslag om tilladelse til at kunne transportere flere tons gods på en lastbil bør have god gang på jorden hos politikerne,« siger Dansk Erhvervs adm. direktør Jens klarskov.

Fordel for eksportører og importørerDanske Speditører peger på, at en effektivitetsgevinst som følge af et til-ladt højere akseltryk vil give eksportø-rer og importører økonomisk fordel til gavn for hele samfundet.

»Mere gods pr. lastbil vil give Danmark en tiltrængt forbedring af konkurrencesituationen, som er lan-dets ømmeste punkt for tiden,« siger Martin Aabak.

DTL opfordrer transportministe-ren til at fremlægge den endnu ikke offentliggjorte rapport om øget total-vægt og akseltryk i forbindelse med de

igangværende finanslovsforhandlinger.»Vi mener, at det er på tide at

plukke de lavthængende frugter, som dette forslag er et udtryk for. Med øget totalvægt og akseltryk kan branchen med ét komme et godt skridt fremad. Det gælder også miljøet, fordi forslaget ved siden af at en øjeblikkelig stigning i produktiviteten også vil medføre en yderligere række positive effekter. Først og fremmest i form af lavere omkostninger i forbindelse med trans-porten, hvilket vil forøge effektiviteten, men også, at lastbilernes lasteevne kan udnyttes optimalt. Derfor vil der være behov for færre lastbiler til at transpor-tere den samme mængde gods, og det vil reducere CO2-udslippet,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Læs mere om DTLs holdning under ”Aktuelle Sager” side 32.

Anne E. Jensen: »Lovgivningen har ingen hold i virkelig-heden.«

AR

KIV

FOTO

: PA

LLE

PETE

R S

KOV

Fælles henvendelse fra DTL, Dansk Erhverv og Danske Speditører


Svært at indføre arbejdstider for selvstændigeDet bliver meget svært – det her.

Det er – ultrakort sammenfattet – Eu-landenes første tilbagemelding til Eu-kommissionen om, hvordan landene vil gen-nemføre en begrænsning af de selvkørende vognmænds arbejdstid på max 48 timer.

kommissionen er ved at følge op på Euro-pa-Parlamentets beslutning om at sætte et loft på 48 timer for selvkørende vognmænds arbejdstid.

I et brev til medlemslandene spørger kommissionen derfor om, hvordan landenes myndigheder har indført eller tænker sig at indføre og kontrollere reglerne om arbejdstid for selvkørende.

Selv har kommissionen indtil nu afvist at udstikke retningslinjer. I stedet vil man vente og se, hvad medlemslandene gør og på den basis overveje, om der er behov for en indsats fra kommissionens side.

»under et statusmøde for nylig, arrangeret af den internationale transportorganisation IRu, om indførelsen af arbejdstidsregler for selvstændige i medlemslandene, kunne organisationer fra en række Eu-lande næsten enslydende berette om, hvordan myndighe-derne overalt har problemer med at finde ud af, hvordan reglerne nemmest kan indføres,« oplyser DTLs Eu-chef, Søren Hyldstrup Larsen.

Status i medlemslandeneHer er den foreløbige status i et flertal af medlemslandene:

I Tyskland, Tjekkiet, Spanien, Portugal, Sve-rige og Danmark foregår der drøftelser mellem Transport- og Beskæftigelsesministerierne, om hvad der kan gøres af hvem.

Det blev også oplyst, at den tyske regering har skrevet tilbage til Eu-kommissionen for at give udtryk for, at den tyske regering ikke

EU i ny kattepine:

aner, hvorledes den skal indføre disse regler – og tyskerne efterlyser derfor kommissionens hjælp.

I Storbritannien er man i færd med at drøfte hvordan og hvorledes – hvis man over-hovedet vil gøre noget. I Slovakiet, Frankrig og Belgien er der en afventede holdning, og man er ikke sikker på, at der vil ske noget overhovedet.

I Holland vil man besvare kommissionens henvendelse med en oplysning om, at der ikke er sket noget bl.a. med henvisning til, at der er kommet en helt ny regering. I Polen forbyder forfatningen simpelthen at inkludere selvstændige under nogen form for arbejds-tidsregler.

I Bulgarien, ungarn og Estland hævdes reg-lerne allerede indført i lovgivningen, uden dog at man fik indtryk af, at reglerne kontrolleres eller overholdes.

Redder liv, deadlines og omdømme

Saving lives, deadlines and reputations

Reducerer faren for dine medtrafikanter, passagerer og øger trafiksikkerheden.

Member of VBG GROUP www.onspot.eu


ens forhold i europas byer

Splittet tyskland om modulvogntog

USA: Vækst kræver god infrastruktur

eU: ok til nye vejafgifter

Bedre dialog, bedre kontrol, bedre informa-tion.

Det var ønskerne fra erhvervet, da Europa-kommissionen havde inviteret DTL og en håndfuld andre repræsentanter for vejtrans-port og lokale myndigheder til et uformelt arbejdsmøde i Bruxelles om transport i byer og brugen af miljøzoner eller andre restriktioner.

kommissionen er ved at lægge sidste hånd på en stor undersøgelse af, hvilke restriktioner og miljøzoner der findes i europæiske byer i dag, hvordan de fungerer, og ikke mindst hvordan de vurderes af borgere, myndigheder og transporterhvervet.

DTL drøftede sammen med de andre repræsentanter på mødet, hvad der kan gøres bedre, og om Eu kan hjælpe. Resultatet af mødet blev formuleringen af disse behov:• Dialog med de berørte parter i god tid in-

den, man beslutter og indføre restriktioner i byområder.

• kontrol og sanktioner der sikrer, at alle køretøjer overholder reglerne eller straffes.

• Harmonisering af tekniske krav til partikel-filtre og deres certificering.

»Det var befriende, at stort set alle deltagere delte vores synspunkter og vores frustrationer. Særligt var det en glæde at høre, at repræsen-tanter for de lokale myndigheder også efter-lyste bedre information om, hvad der gælder i forskellige byer. Fælles var et ønske om, at få Eu til at lave regler med krav om, at erhverv, borgere m.fl. skal involveres i forbindelse med vedtagelse, indføring og drift af miljøzoner,« siger Søren Hyldstrup Larsen

Han mener ikke, at man skal forvente det store lovgivningsmæssige initiativ fra Europa-kommissionen. Den er nemlig meget opmærksom på, at der er grænser for, hvad nationale myndigheder vil acceptere, at der lovgives om.

kortnyt

internationalt

Trods modstand fra otte af de 16 tyske del-stater på en konference for de tyske trafikmi-nistre fra delstaterne og fra forbundsregerin-gen fortsætter den tyske trafikminister, Peter Ramsauer, sit forsøg med modulvogntog. Det glæder DTL, der tror på, at de otte delstater vil ændre holdning, når først de gode resultater med forsøget viser sig.

»Erfaringerne fra Danmark og Holland viser jo netop, at når først modulvogntog får lov til at blive afprøvet i praksis, viser deres fordele sig ganske hurtigt, og de forventede negative effekter udebliver,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Det kan på grund af de otte delstaters modstand blive svært at udføre et landsdæk-kende pilotforsøg med modulvogntog, da regeringen vil være tvunget til kun at lave forsøg på strækninger, som går igennem de syv delstater, der støtter op om aftalen. Som det ser ud nu, vil dette pilotforsøg kun kunne udføres i disse delstater:

Schleswig-Holstein, Niedersachsen, Hes-sen, Baden-Württemberg, Bayern, Thüringen og Sachsen. Ifølge det tyske transportmedie DVZ har Sachsen-Anhalt ikke taget stilling, mens de resterende otte delstater altså fortsat er imod.

Vedligeholdt og veludbygget infrastruktur er en helt afgørende forudsætning for økono-misk vækst. uden vedligeholdelse og udvikling vil infrastrukturen virke som en hæmsko for forsøget på at komme ovenpå igen efter krisen.

Det konkluderer et banebrydende indeks fra det amerikanske handelskammer, uS Chamber of Commerce.

Transportation Performance Index måler det amerikanske transportsystems evne til at indfri de amerikanske virksomheders behov – og behovene i amerikansk økonomi som helhed. Indekset måler på alle transportformer inden for både person- og godstransport.

Det amerikanske indeks viser, at manglen-de forbedringer, vil koste dyrt i tabt velstand. Hvis den amerikanske infrastrukturs præsta-tion får lov til at halte efter gennemsnittet for de blot fem bedst præsterende delstater, vil der være et uudnyttet potentiale i amerikansk BNP på hele 1 mia. dollars. Oveni dette skal så lægges den effekt, som skabes fra de direkte investeringer i infrastruktur: at langsigtsef-fekten på økonomien som helhed kan blive op til en tredjedel højere, end hvad det hidtil har været antaget, når man investerer i infra-strukturen.

EUs transportministre har sagt ja til, at medlemslandene kan indføre lastbilafgifter for støj, forurening og trængsel. Beslutningen betyder, at Eu-landene kan supplere eksiste-rende infrastruktur-afgifter og vejbenyttelses-afgifter med nye afgifter for støj, forurening og trængsel.

De nye regler fastsætter metoder for be-regning af afgifter og grænser for, hvor store afgifterne må være.

Dog vil afgifter for trængsel ikke være en egentlig afgift men er en mulighed for at variere eksisterende afgifter med op til 175 procent i fem timer i myldretiden og de steder, trængslen er størst. Trængselsafgifterne skal kun gælde for lastbiler.

»DTL er imod trængselsafgifter. De hjælper intet på trængsel. Og slet ikke hvor afgiften kun skal gælde for lastbiler. Der er reelt tale om, at man beskatter transport i byområder,

hvor transport i forvejen er vanskelig og kom-pliceret,« siger DTLs Eu-chef Søren Hyldstrup Larsen. »Det er dog glædeligt, at der kun er udsigt til at forhøjelse på 175 procent og ikke de 300 procent, som formandskabet havde foreslået. Positivt er også, at afgifterne kun må hæves i fem timer og ikke seks timer, som først foreslået. Vi glæder os også over, at Euro 5 er undtaget fra miljøafgifter frem til 31. december 2013 og Euro 6 frem til 31. december 2017,« tilføjer han.

Til DTLs ærgrelse var der ikke opbakning til, at afgifterne skal øremærkes til nye vejinve-steringer, afhjælpning af miljøgener eller ved-ligeholdelse af Europas veje. Eu-ministrenes beslutning er nu sendt tilbage til behandling i Europa-Parlamentet, som før har været skeptiske over for kun at lade lastbilerne bøde for trængselsproblemerne.

AR

KIV

FOTO

: REN

AU

LT

DTL i tæt kontakt med EU-Kommissionen om initiati-ver til bedre bytransport.


Scania Driver Support er din ven i førerhuset. Systemet tager udgangspunkt i din kørsel og kommer løbende med gode råd til en mere økonomisk og sikker kørestil. Selv erfarne chauffører med mange år bag rattet kan opnå betydelige brændstofbesparelser, ved at følge anvisningerne fra verdens første interaktive informationssystem til lastbiler.Kontakt din lokale Scania-forhandler, som glæder sig til at fortælle mere om Scania Driver Support.

wil

lia

ms

.dk

– ren råstyrke! www.scania.dk


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Ny kobling i julegaveEfter to års tests er tidsbesparende, automatisk koblingssystem med hydraulik klar

Efter to års tests sender VBG nu sit fuldautomatiske koblingssy-

stem med hydraulik på gaden i næste måned. Med den såkaldte MFC-kobling (Multi Function Coupling) kan chauf-føren til- og frakoble en påhængsvogn uden at forlade førerhuset.

En af testvirksomhederne har været transportvirksomheden Poul Schou A/S, hvor erfaringen er, at koblingen sparer arbejdstid og mindsker koblings-skaderne.

Det er efterhånden mere end to år siden, at DTL Magasinet for første gang omtalte koblingen, der blev præ-senteret i Sverige som ”verdens første fuldautomatiske påhængsvognskob-ling”.

VBGs direktør i Danmark Per Mikkel-sen oplyser, at den nye version af MFC-koblingen med hydraulik til tippelad på påhængskøretøjet har været længe undervejs. »Men hos os går intensiv feltprøvning hos vognmænd over hele Europa forud for en væsentlig produkt-

lancering. Efter mange millioner kørte kilometer uden et eneste havari er vi nu parate til at sende produktet på markedet.«

Den hydrauliske udgave af kob-lingen kan leveres fra slutningen af december i år. »Det er allerede nu muligt at forudbestille systemet hos opbyggerne og dermed tænke det ind i køretøjer, der skal opbygges og leveres efter nytår,« tilføjer han.

Gavner arbejdsmiljøetkoblingen er siden midten af 2008 blevet testet af bl.a. transportvirksom-heden Poul Schou A/S i Odense, hvor vognmanden Poul Henrik Schou siger: »Vi sparer tid, besvær og vedligeholdel-sesomkostninger. Derfor er vi bestemt ikke afvisende over for at montere MFC på flere nye biler i fremtiden.«

MFC-koblingen er testet på en Scania R500 forvogn med overførings-hænger, der kører skrot. »Vi er vant til mindst én sammenkoblingsskade årligt

på vore øvrige biler; men med Scania’en har vi ikke haft det problem,« lyder det fra vognmanden.

Chauffør Henning Sylvest kører i bilen til daglig, og han har kunnet effek-tivisere sin arbejdsdag betragteligt med det MFC-udstyrede vogntog: »Jeg sparer et kvarters tid ved hvert kasseskift. Nu kan jeg nøjes med at gå ud af bilen fire gange mod tidligere 23. Man undgår en masse besvær og slid på hofter og knæ, og så er man kørende tre sekunder efter tilkoblingen.« Henning Sylvest, der også oplever, at koblingssystemet giver for-bedrede køreegenskaber: »Takket være sammenkoblingen, som er helt uden slør, opnås en mere jævn og behagelig kørsel. Så arbejdsmiljøet bliver forbedret på flere måder,« siger han.

Til- og frakobling på ni sekunderMFC gør det ifølge VBG muligt for chaufføren at udføre samtlige hand-linger ved til- og frakobling på kun ni sekunder – uden at forlade førerhuset.

Ved tryk på en knap igangsættes indstyringen ved hjælp af ultralyds-sensorer. Herefter sker automatisk tilkobling af påhængsvogn og alle øv-rige forbindelser, mens chaufføren kan følge med i displayet på instrument-panelet. MFC forebygger dermed også tilkoblingsskader, der fører til buler eller ødelagte slanger og kofangere. For nogle kan det gøre bak-kamera overflødigt.

»Systemet indeholder en koblings-del med integreret trækbjælke, display til indbygning i instrumentbrættet, trækkile samt tilslutningsanordning til elektricitet og pneumatik – og i den seneste version altså også hydraulik,« forklarer Per Mikkelsen.

Mindre tomgang»En anden gevinst er, at man mindsker brændstofomkostningerne i kraft af reduceret tomgangstid. Alt i alt vil tilbagebetalingstiden derfor være kort hos mange vognmænd,« vurderer VBG-direktøren.

Den fuldautomatiske kobling er bl.a. testet hos Poul Schou A/S i Odense.


Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • [email protected] www.krone-skandinavien.dk

Forbliver iskold. Overbevisende køleeffektivitet: Cool Liner Duoplex-serien.

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU100426_CoolLiner.indd 1 06.10.2010 16:32:34

Volvo afprøver metangas i tanken

Volvo kalder det selv ”et revolu-tionerende skridt i udviklingen af

gas til tunge køretøjer”. Det revolutionerende er, at gas i

flydende form i kombination med me-tandieselteknologi giver en fordoblet rækkevidde sammenlignet med tradi-tionelle lastbiler, der kører på gas.

»Øget brug af gas er en overgang til klimaneutrale transporter,« siger miljøchef hos Volvo, Lars Mårtensson. »Vi ser allerede, hvordan produktion af biogas begynder at tage fart i mange lande. Vi befinder os i en overgangspe-riode – fra årtier med afhængighed af olie til et samfund der baserer sig på vedvarende brændstoffer. Når lastbi-lerne kan køre på 80 procent ren biogas og 20 procent ren biodiesel, bliver CO2-udslippet 80 procent lavere end ved konventionel dieseldrift.«

Volvo havde bl.a. en metandreven lastbil på IAA-udstillingen i Hannover i september, og nu testes altså tre Volvo FM lastbiler med 13-liters motorer, som testes i feltprøven. Teknikken bygger på Volvos Euro 5 dieselmotor, som er ombygget til gasdrift.

Feltprøve-bilerne er udstyret med specielle tanke til flydende metangas, som er det optimale metandiesel-brændstof. Med flydende metan og diesel i forholdet 75-25 er rækkevidden for en lastbil i langturs- og bytrafik 500-1000 km, afhængig af kørsels-forholdene. Det er det dobbelte af de metandiesel-lastbiler, som kører på komprimeret gas, og fire gange læn-gere end gaslastvogne med ottomotor.

»Indtil infrastrukturen for flydende metangas er udbygget, er det desuden en fordel, at lastvognene med metan-

dieselmotorer også kan køre på diesel alene,« siger Volvos øverste motoran-svarlige Mats Franzén.

Testbilerne køres af transportvirk-somhederne DHL, Götene kyltranspor-ter og Renova.

Volvo Trucks er begyndt at afprøve lastbiler, der kører på flydende metangas. Samtidig er Sveriges første tankstation for flydende metangas indviet i Göteborg

Med flydende me-tangas opnår lastbi-lerne meget længere aktionsradius end andre gasdrevne lastbiler.

FOTO

: VO

LVO


dtl fordelspartner

se alle aftaler på www.dtl.eu/medlemsfordele

DTL Fordelspartner har en partneraftale med Dansk Autohjælp omkring vejhjælp og tilhø-rende produkter. Som DTL-medlem betyder det, at der fore-ligger en solid aftale med medlemsfordele, hvor du kun skal betale for det, du benytter – hverken mere eller mindre. Med aftalen er du dækket godt ind og behøver kun at handle et sted.

for dTl-medlemmer indebærer aftalen bl.a.:• Adgang til assistance på vejhjælp,

bygningsskadeservice, siddende sy-getransport, psykologisk krisehjælp, førstehjælpsmateriel, brandmateriel og førstehjælpskurser. Det sker gennem beta-ling af beredskabshonorar.

• Rabat på beredskabshonorar, fx koster det kun 500,- kr. pr. år for énbils vognmænd.

• Betaling efter forbrug. Op til 33 % i rabat på timeprisen ved vejhjælpsassistance.

• Dansk Autohjælp har reserveret et specielt telefonnummer til vagtcentralen hvor DTL-medlemmer bliver betjent med det samme af kompetente medarbejdere.

Hvis du vil høre, hvad Dansk Autohjælp kan gøre for netop din virksomhed, er du velkom-men til at kontakte dit lokale regionskontor eller DTL Fordelspartner på 4025 0898. Læs mere på www.dtl.eu/dah

Vejhjælpsaftale til DtL medlemmer

23NOVEMBER 2010 magasinetdtlTilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

etabler pensionsordning med SeB PensionDTL og SEB Pension har gennem mange år haft en stærk aftale om pensionsordninger for DTL-medlemmer, medlemmernes hustruer og ansatte funktionærer. SEB Pension har nu forbedret vilkårene i pensionsaftalen for DTL-medlemmer markant pr. 1. januar 2011.

Nyt i aftalen er:• Ny SEB Tidspension med mulighed for højere afkast .• Omkostningsreduktion på administrationsomkostninger med

33%, fra 3% af den årlige indbetaling til 2% uanset produktet. • Vilkårene for udbetaling af tab af erhvervsevne er forbedret.

SEB Pension er kendt for en meget høj kundetilfredshed og tilbyder en bred vifte af produkter, der tilfredstiller DTL-medlemmers behov. DTL-medlemmer, der i dag er omfattet af aftalen, kontaktes af SEB Pension via brev med tilbud om at overgå til den nye aftale.

Kontakt DTL Fordelspartner på 4025 0890 for at høre mere om dette eller læs mere på www.dtl.eu/sebpension

Hjælp dine chauffører og din virksomhed – få en automatisk overtrædelsesrapport

tacho Upload er en simpel internetbaseret indsamlings- og opbevaringsløsning af data fra førerkort og fra tachografer.

Hver gang en chauffør uploader sit fører-kort til Tacho upload, tjekker systemet automatisk om køre- hviletids-reglerne er blevet overholdt. Er det ikke tilfældet, får du automatisk tilsendt en overtrædelsesrapport. På den måde kan du følge de enkelte chauf-førers overholdelse af køre- hviletids-reglerne

og dermed forebygge lovovertrædelser og de deraf følgende bøder og frakendelser af kørekortet.

Tacho Upload har desuden en mængde andre fordele: • Ingen installation og ingen kurser er nød-

vendige.• Automatisk reminder til chauffører via

sms.• Alle oplysninger til myndighederne kan

nemt og hurtigt ”pakkes” og sendes.• Alle filer slettes automatisk fra Tacho

upload efter 365 dage. • Automatisk lovpligtig back up af datafi-

lerne – det klarer Tacho upload automa-tisk.

Vil du vide mere så kontakt dit regions-kontor eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890. Læs mere på www.dtl.eu/tvs

Få løsningen

GRATISi resten af 2010

Danmarks mest tilgængelige bilsynDTL og Applus+ Bilsyn har gennem længere tid haft en fordels-aftale, der sparer medlemmer for både tid og besvær. Aftalen indebærer, at DTL-medlemmer opnår 12,6 % rabat på bilsyn og 50 % rabat på bremsetest. Synsvirksomheden er Danmarks mest tilgængelige med 120 synshaller i hele landet. Foruden tilgængeligheden har Applus+ Bilsyn gjort syn af store køretøjer væsentlig lettere, da alle vognmænd har mulighed for at komme til syn uden læs på deres sættevogn/trailer. Der findes belastbare bremserullefelter til afprøvning af bremserne i mange af synshallerne landet over.

Sådan gør du:udfyld aftalen online via www.dtl.eu/applusbilsyn. Herefter udste-der Applus+ Bilsyn en kode, som oplyses i synshallen.

Kontakt dit lokale regionskontor for at høre mere eller ring til DTL Fordelspartner på 4025 0890.


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Transport-kurs sat for dansk EU-formandskabDanmarks transportattaché er i fuld gang med at sætte danske transport-ønsker på dagsordenen til formandskabet i foråret 2012

Hvis man som dansker tror, at det danske formandskab for Eu i

foråret 2012 er ”noget ude i fremtiden”, så tro om igen.

En række danske udsendte embeds-mænd har længe været i fuld gang i Bruxelles med at forberede det danske formandskab, og en af dem er Andreas Færgemann, dansk transportattaché i den europæiske hovedstad.

En stor del af hans tid går med at sikre, at Danmark står med den bedst mulige forhandlingsposition, når

formandskabet træder i kraft om lidt over et år. Der skal åbnes døre, føles på tænderne, holdes møder og udveksles masser af viden med organisationer og lande i Bruxelles – og alt sammen sker efter tæt kontakt med Transport-ministeriet i københavn, der lægger de overordnede rammer for Andreas Færgemanns daglige arbejde.

»Vi er i fornuftig tid med forbe-redelserne, men vi er ikke for tidligt ude. Der er meget, der skal gøres i de seks måneder, vi har formandskabet.

Vi sidder lige nu sammen med Polen og Cypern i et trio-formandskab, hvor tre lande har arbejdet sammen om at lægge et program for vores tre landes sammenhængende formandsperioder. Det sker i et samarbejde med Rådet (Ministerrådet, red.), hvor Rådets sekretariat hjælper med at være pen-nefører på programmet. Det program bruges så senere i en vis udstrækning til at være program for det enkelte lands formandskab.

At vi er i god tid, giver os fordele,

AF MARTIN BROBERG | FOTO: ERIk LuNDTANG-JENSEN

Andreas Færgemann: »Vi tager også imod hen-vendelser direkte fra de danske virksomheder.«


for vi kan med vores tætte kontakter ind i kommissionen nå at være med til at sikre, at danske interesser til sidst bliver til de forordninger, der igangsæt-tes af kommissionen,« siger han.

Lykkes det, bliver danske interes-ser til lovgivning i hele Eu med dets 27 medlemslande.

De danske interesserOg hvad er så de danske interesser, når det hele går løs efter nytårsfestlighe-derne, som afslutter 2011?

»Modulvogntog er naturligvis et af emnerne. Det arbejder vi allerede nu på at overbevise andre om fordelene ved. Et andet emne er godstransport, der både skal være mere grøn og mere øko-nomisk. Et tredje emne er mere gods på bane, og så kommer der helt sikkert også noget ind om klima i forhold til transport,« lyder det fra transportat-tachéen i et hurtigt tempo på et tidligt morgenmøde med DTL Magasinet.

Belønningen er mindre afgifterI Eus politiske system er talen om nye afgifter på erhvervet en helt naturlig ting, som det også er det i en række europæiske landes parlamenter og ministerier.

Det med at stoppe for afgifter for en tid for at give et trængt erhverv lidt luft nævnes sjældent og det med, at erhvervet skal udvikles for at sikre et stærkt transporterhverv i Eu er heller ikke den stærkeste kraft i samtalerne ved mødebordene. Det er derimod af-gifter på kørsel. Det såkaldte Eurovig-nette-direktiv er der blevet arbejdet heftigt med i det belgiske formand-skab. Det påvirkede tilsyneladende ikke forhandlingsklimaet nævneværdigt, at den internationale transportorga-nisation, IRu, som DTL er medlem af, kort forinden havde udgivet en rapport, der sagde, at det bliver de store lande som Frankrig og Tyskland, som kom-mer til at skovle milliarder ind på de nye muligheder for at kradse ekstra kørselsafgifter ind. Danmark derimod bliver ifølge rapporten en af taberne i det samlede regnestykke med et tab på godt én mia. kr. om året.

For Eu-landenes transportministre vedtog midt i oktober, at der godt kunne gives øgede muligheder for kørselsafgifter i Eu-landene – og vel at mærke uden, at Eu-landene skulle forpligte sig til at bruge indtægterne fra afgifterne på infrastruktur, som DTL havde foreslået.

»Det er vigtigt, at direktivet ikke

rammer utilsigtet, og det er dér, hvor vi sætter ind fra dansk side. Jeg vil også gerne understrege, at det ikke er nogen endegyldig sandhed, at Danmark bliver taber, som IRu-rapporten siger. Selv-følgelig har vi alle set rapporten, men man skal huske på, at IRu er en lobby-virksomhed og derfor meget politisk,« siger Andreas Færgemann.

På bordet med Eurovignette-direk-tivet var også incitamenter til at købe nye lastbiler.

”Incitamenter” var her ikke lavere afgifter, når man køber, så der var en kontant bonus ved købet af en mindre forurenende lastbil. Nej, incitamenter var i dette univers, at når der snart kommer endnu flere afgifter på transporten, så får man en rabat på de nye afgifter, hvis man har en højere euro-norm på sin lastbil. Derfor vedtog Rådet i oktober, at Euro 5-normen er undtaget for afgift, indtil Euro 6 er ny standard, og den undtages derefter indtil udgangen af 2017 (Euro 6-nor-men indføres om lidt over tre år i Eu).

»Der er store interesser på spil, ja stor økonomi på spil. Man vil ikke lave nye afgifter, der ødelægger branchens levevilkår. Derfor skal der kunne være undtagelser for afgifter og muligheder for variation i afgiftssystemerne,« påpeger den danske transportattaché.

Status på sagen om Eurovignetten er nu, at Rådet kan vedtage det, der hedder den fælles holdning – som så sendes tilbage til Parlamentet til videre behandling. Sagen forventes endeligt afsluttet i løbet af 2011, dvs. før det danske formandskab.

DTL er branchens talerørMeget politik generelt på transport-området kan endnu nå at skifte kurs, inden det endelige danske program for formandskabet lægger fast. Derfor er transportattachéen stadig meget interesseret i input om fx modulvogn-tog eller tachografer, så Danmark kan

præsentere det bedst mulige program, når det går løs i 2012 – tyve-tolv, som det hedder i disse kredse.

»Det er vigtigt, at de danske transportvirksomheder ved, at vi er hernede og tager imod henvendelser fra virksomheder. Vi forsøger at hjælpe, hvor vi kan på Den Danske Repræsen-tation i Bruxelles, hvor jeg sidder – ikke kun i sager, der handler om formand-skabet, men også med aktuelle sager. Vi interesserer os selvfølgelig for virksomhederne og er glade for den tætte kontakt, vi har med DTL, der er et talerør for transportbranchen i Danmark.

DTLs tilstedeværelse i Bruxelles som organisation er et stærkt tegn. Vi udveksler meget viden med DTL, så vi ikke bliver et ”elfenbenstårn” hernede,« siger Andreas Færgemann, inden han haster til næste møde.

For belgierne har fart på deres formandskab.

»Modulvogntog er et af emnerne. Det arbejder vi allerede nu på at overbevise andre om fordelene ved.«

»Danmark skal stå i den bedst mulige forhandlings position.«


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

SAGT & SkReVet

Vognmandsbranchen taget med bukserne nede

Aktionen afslører desværre, at der er massive problemer i vognmandsbranchen. Det ligner nærmest et forbryderkatalog med både socialt bedrageri, illegal arbejdskraft og sort arbejde. Skatteminister Troels Lund Poulsen, i en

pressemeddelelse fra SKAT, om Skat Høje-Taastrup Kommune og politiet, der gennemførte en større aktion rettet mod vognmandsbranchen.

Forkert signalDet var altså ikke tale om vognmænd i den forstand, men meldingen fra Skat er alligevel skadelig for branchen, fordi der sendes et forkert signal, der udstiller vognmænd som forbrydere.Statsautoriseret revisor og ekspert på transportområdet Kaj Glochau, KPMG, i Transporttidende.com om Skats udmelding om, at vognmændene var taget med ”bukserne nede”.

Grotesk og uretfærdigtReglerne er både groteske og uretfærdige. Mange af vores medlemmer står pludselig med en kæmperegning for noget, som de overhovedet ikke benytter sig af, og så kan det simpelthen ikke passe, at der skal være så stor forskel på kommunerne. Det er noget makværk. Det burde ændres hurtigst muligt.Direktør Ole Draborg, Danske Malermestre, i Erhvervsbladet om den ny affaldslov.

Lobbyer for modulvogntogVi lobbyer vedholdende for, at Eu skal tillade 25,25 meter vogntog i det kontinentale Europa også, da dette ville tillade øget brug af standardiserede lastholdere og derigennem stimulere en vækst i intermodale transporter.Transportanalytiker Ulf Ehrning, Volvos Udviklingsafdeling, i Lastbil Magasinet.

Masser af kapacitetDer er maser af kapacitet ude hos de små vognmandsfirmaer. Det kan godt være, at det begynder at knibe hos de store koncerner, men blandt mindre vognmænd er der masser af overskud og biler, der bare holder og venter på at komme ud og køre.Per Rasmussen, Klakring Vognmandsforretning, i Lastbil Magasinet om speditørernes udmelding om mangel på kapacitet.

Travle transportører kører til bundpriserVi kører i øjeblikket med fyldte lastbiler, og alligevel giver det underskud. Det er sindssygt.Direktør i Danske Fragtmænd, Kjeld Frederiksen, i Børsen.

DTLs medlemmer kan logge sig ind på hjemmesiden www.dtl.eu og hente masser af nyttig viden og værktøjer lige til at bruge i dagligdagen. Vi har bl.a. kalkulationer, som hjælper med at skaffe det økonomiske overblik – fx DTLs omkostningsindeks for lastbilkørsel og DTLs indirekte lønomkostninger. Der er også et olieoplysningsskema, der informerer om de aktuelle bevægelser i dieselprisen. Der er også standardaftaler lige til at udfylde, når du skal indgå aftaler med kunderne. Står der efteruddannelse på dagsordenen, så har hjemmesiden de aktuelle muligheder. DTL tilbyder en masse kurser for både vognmænd, kontoransatte og chauffører. Du kan ofte også tilmelde dig på hjemmesiden.

Læs magasinet på nettetDTL Magasinet kan også læses på hjemmesiden på en ny og meget let måde. Gå ind , kig, læs og bladr side for side: www.dtl.eu/Nyheder/DTL Magasinet.

VIDEN ER GULD VÆRD– find guldet på DTLs hjemmeside


Formand Per Rasmussen, Sydøstjyllands Vognmandsforening:»Tåbeligt forsøg. Vi har i forvejen overha-lingsforbud flere steder, som politiet ikke kontrollerer, så hvad skal vi med endnu flere forbud. Desuden er lastbiloverhalingerne ikke motorvejenes største problem. Jeg tror, ef-fekten bliver den stik modsatte. Trafiksikker-heden bliver forringet, fordi det inderste spor bliver en lang stribe af lastbiler fra Skærup til Århus. Og hvad når de møder en langsom-mere kørende? så bliver halen af lastbiler og andre køretøjer endnu mere kompakt. Men det giver politikerne nogle stjerner hos nogle vælgere op til valgkampen.«

RUnDSPØRGe: Transportministerens forsøg med et overhalingsforbud på den østjyske motorvej fra Skærup til Århus er ifølge Vejdirektoratet en realitet 1. december. Hvad mener du om det?

Formand Jørgen Buhl, Østjyllands Vognmandsforening:»Jeg er ked af at høre, at forsøget alligevel bliver til noget. Vi må forudse én lang kø i det inderste spor, så situationen på den motor-vejsstrækning bliver endnu værre, end den er i forvejen. Vi vil påregne ca. et kvarters ekstra køretid fra Århus til Fredericia på grund af langsomt kørende. Der skal jo være en forskel på 20 km/t, før vi må overhale. Men vi må jo indordne os efter myndighederne og færd-selsreglerne, men det bliver, mens vi ryster på hovedet. Overhalingsforbuddet vil simpelt hen forværre trængselsproblemet på en af de værste strækninger herhjemme.«

Formand Henning Lauritsen, Holstebro Vognmandsforening:»uheldigt at man vil trumfe forbuddet igen-nem. Jeg tror, at det vil få den modsatte effekt nemlig at trafiksituationen forringes. Ja, det bliver noget kaotisk at være lastbilchauffør, når der er trængsel på strækningen. Når lastbilerne når Århus, så tvivler jeg på, at der vil blive vist hensyn til privatbilerne, når det atter er tilladt at overhale. Vi fortsætter med vores egen kam-pagne med klistermærker, der ad frivillighedens vej opfordrer til at undgå unødige overhalinger. udover hos os selv har den nordjyske kreds 2s medlemmer fået klistermærker til lastbilerne. Flere vognmandsforeninger er velkomne til at bestille hos os.«


Vognmænd spørger hotline»I julen får vi brug for færre arbejdstimer blandt vores med-arbejdere end normalt. Kan vi varsle juleferie?

SVAR: Restferie og feriefridage kan tilrettelægges af virksomheden. Det betyder, at hvis I forudser et behov for færre arbejdstimer blandt medarbejderne i julen, så har I en mulighed for at varsle ferie. I kan med en måneds varsel pålægge medarbejderne at afvikle restferie. Dette følger af Ferielovens § 15. Hvis medarbejderen har fe-riefridage kan disse også varsles holdt med en måneds varsel. Reglerne om feriefridage findes i overenskomsterne. Her står en henvisning til, at feriefridagene placeres efter samme regler som restferie.

»Juleaftensdag og nytårsaftens-dag nærmer sig. Er der særlige regler, vi skal huske?«

SVAR:Jo, det er der. Læs her hvilke særlige regler, der gælder om højtidsdagene i de forskellige overenskomster: Transportoverenskomsten mel-lem DTLs arbejdsgiverforening og 3F, herunder Lærlingeover-enskomsten:Begge dage er overenskomst-mæssige fridage. Friheden regnes fra kl. 06.00 om mor-genen eller normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag. Om betalingen gælder, at

medarbejdere ansat på fuldløns-ordningen holder fri uden afkort-ning i uge- eller månedslønnen. Til medarbejdere ansat på timeløn, udbetales der fra frihedskontoen (6,75%-kontoen) et acontobeløb svarende til 7,4 normaltimer pr. dag. Det er en betingelse for beta-ling, at der er lidt et indtægtstab. Arbejdes der på disse dage, betales med højeste overtids-sats.

Transportoverenskomsten med Dansk Metal:Begge dage er fridage regnet fra kl. 06.00 om morgenen eller normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag. Betalingen på disse dage er fuld løn. Det er en betingelse for betalingen, at der er lidt et indtægtstab. Arbejdes der på disse dage, betales der overarbejdstillæg i henhold til § 5, stk. 2.

»I vores virksomhed har vi aftalt at dække udgifterne til chauf-førernes lovpligtige efterud-dannelse. Jeg er dog i tvivl om, hvordan mine chauffører bliver beskattet af de udgifter, som virksomheden får?«

SVAR: udgangspunktet er, at en arbejdsgivers udgifter til uddan-nelse er skattefri for lønmodta-geren, hvis uddannelsen har er-hvervsrelevans – og dermed også er i arbejdsgiverens interesse. udover kurser og uddannel-sesudgifter omfatter skattefri-heden også udgifter til relevante bøger og andet uddannelsesma-

teriale, som du, som arbejdsgi-ver, køber og stiller til rådighed for medarbejderen under uddan-nelsen. udover bog- og mate-rialeudgifter og tillige skole- og deltagerbetaling omfatter skat-tefriheden også godtgørelser til dækning af udgifter til kost, småfornødenheder, logi og befor-dringsgodtgørelse. Virksomhedens udgifter i forbindelse med den lovpligtige efteruddannelse er derfor skat-tefri for chaufføren. Betaler virksomheden løn under kurset, beskattes dette selvfølgelig som normalt. Skattefriheden gælder ud-dannelsesaktivitet, der ikke udelukkende har privat karakter for medarbejderen men derud-over også sker i arbejdsgiverens interesse. Reglerne gælder derfor også udgifter forbundet med den lovpligtige efteruddannelse og ved anden erhvervsrelevant uddannelsesaktivitet, der sker i såvel lønmodtagers som arbejds-givers interesse. Husk at virksomheden på chaufførens vegne kan søge om refusion for deltagelse i selvvalgt efteruddannelse i kompeten-ceudviklingsfonden, jf. overens-komstens § 19. udover deltagergebyret kan der også ansøges om lønrefusion under selvvalgt efteruddannelse. Herudover kan virksomheden indtræde i chaufførens ret til VEu-godtgørelse. Virksomheder, der er medlem af DTLs arbejdsgi-verforening, kan søge om tilskud og læse mere om fonden på www.uddannelsesfonde.dk

Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejds-giverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

NOVEMBER 2010magasinetdtl28

www.uddannelsesfonde.dkLæS MeRe På

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

29NOVEMBER 2010 magasinetdtl 29magasinetdtl

Tilskud til vind i skørterne

Sideskørter reducerer brændstofforbruget med ca. 5 % ved motor-vejskørsel. Og en lavtbygget sættevogn kan rumme ca. 60 % mere volumen. Center for Grøn Transport arbejder for at nedbringe CO

2-

udledningen fra transportsektoren, og netop derfor har vi valgt at give tilskud til • sideskørter (med og uden tildækning af hjul) til påhængskøretøjer• lavtbyggede sættevogne

TilskudsstørrelseDu kan få 55 % af prisen ekskl. moms i tilskud til sideskørter, dog maksimalt 15.000 kr. pr. sæt, og du kan få 15.000 kr. i tilskud til lavtbyggede sættevogne.

På www.centerforgrontransport.dk kan du læse mere om ansøgnings- og tilskudsforhold.

Få et tilskud til aerodynamisk

udstyr. Puljen er på i alt

42 millioner kroner

Gl. Mønt 4 · 1117 København K · www.centerforgrontransport.dk · Mail: [email protected]


af john larsen | foTos: per dauGaard

Dyrk nicherne.Skab de unikke forretninger, hvor du

tilbyder kunderne noget ekstra – der er jo nok, der kan køre palle af og palle på. Din gevinst er bedre priser og større kundeloyalitet.

Det er kort fortalt direktør Ole kihlstrøms forklaring på, hvorfor hans firma, Windum – Hillerød Flyttefor-retning A/S, nu går i et tæt parløb med kunstindustrimuseet i københavn og opfører en magasinbygning til opbeva-ring af museets effekter. Samarbejdet ventes foreløbig at strække sig over de næste 15 år.

»Specialopbevaringen af de gamle

ting i en klimastyret bygning bliver vort nye og tredje ben i forretningen – efter flytninger og møbeltransporter,« siger Ole kihlstrøm.

kunstindustrimuseet viser industriel design, kunstindustri og kunsthånd-værk. Samlingerne består bl.a. af møbelklenodier, dør- og vinduespartier, alskens beklædning og tekstilvarer men også skrivemaskiner, radioer, tele-foner og anden elektronik. Museet, der er fra 1890, har siden 1926 haft til huse i det oprindelige kongelige Frederiks Hospital i Bredgade. Museet har i flere år manglet plads og gode faciliteter til at bevare kulturarven for eftertiden, og om kort tid skal bygningens tag renoveres.

Og så er det, at Windum kommer ind i billedet:

»Vort samarbejde med museet går fire-fem år tilbage, da vi fik de første flytteopgaver. Det udviklede sig til, at vi også lagrede effekter for museet på vort lagerhotel i Hillerød. Og nu skal vi stå for et topmoderne museumsma-gasin.«

Bygningen bliver langt fra et almindeligt lagerhotel. Den får bl.a. en særlig bygningskonstruktion, der gør det muligt at holde den temperatur og luftfugtighed i rummet, der er bedst

for de gamle ting. Desuden instal-leres et system med kompaktreoler, der udnytter pladsen mest effektivt. Museumsmagasinet bliver på ca. 500 kvadratmeter ud af lagerbygningens i alt 2.400 kvadratmeter.

Bygningen er ved at blive opført i forbindelse med Windum Flytteforret-nings nye domicil på en ny udstykning til industrikvarteret vest for Hillerød – få hundrede meter fra den nuværende adresse. Her rykker virksomheden ind hos Logistik Center Nordsjælland, LCN, hvor der også bliver plads til andre transportfirmaer. Der er indvielse i marts 2011.

Overtog familieforretningWindum Flytteforretning startede som et familieforetagende i 1924. Ole kihlstrøm blev ansat i 1979 som forretningsfører, og i 1999 overtog han virksomheden som led i et generati-onsskifte efter ejeren Jørgen Windum. undervejs – i 1995 – blev firmaet til et aktieselskab. Midt under krisen sidste år overtog Ole kihlstrøm byens andet flyttefirma, Hillerød Møbeltransport.

Virksomheden med dens 12 flyt-tebiler og 17 ansatte har travlt med enten at flytte og opbevare ejendele for private og virksomheder eller med

LEDERENS BORD: Hvad mener danske transportledere om dagens og morgendagens udfordringer? Bag bordet sidder denne gang direktør Ole kihlstrøm, Windum Flytteforretning i Hillerød.

Flyttefirma går museumsvejen

Ole Kihlstrøm: »Trængselsproble-met er uløst. Og hvor bliver beslutningerne om en københavnsk havnetunnel af?«

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Windum Flytteforretning opfører magasinbygning med indeklimakontrol for Kunstindustrimuseet. »Dyrk nicherne og tilbyd kunderne noget ekstra. Det betaler sig,« siger flyttedirektøren


at transportere designmøbler for mø-belindustrien.

»Vi er glade for disse meget aner-kendte og loyale kunder. Snedkeriet P.P. Møblers berømte Wegner-stole med mere og Fritz Hansens møbelklassikere har vi kørt fra Nordsjælland til alle egne af landet i over 40 år, Montana-reoler-ne siden de kom på markedet for 30 år siden og med tilbage fra Jylland har vi fx whiteboard-tavler og skoletavler fra kolding-virksomheden Borks Patent-tavler.«

Medarbejderne nøjes ikke med at flytte designermøblerne. De er også med til at stille op til fotosessions, events og udstillinger.

I kundekartoteket står også konge-huset, hvor firmaet aktuelt har stået for kronprins Frederiks og kronprin-sesse Marys flytning fra Fredensborg til Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.

Færre designermøbler flere fogedforretningerHar krisen ramt jer?

»Ja, der har været færre designer-møbler at køre med. Afmatningen ramte også de almindelige flytninger, så vi har – som så mange andre – måttet tilpasse forretningen og sige farvel til fire-fem ansatte. Til gengæld fik vi med overtagelsen af Hillerød Møbeltransport i fjor en ny kundekreds, nemlig politi og advokater og dermed et stigende antal fogedforretninger. Det har sandelig været det gamle ord

om, at hvad du taber på gyngerne, henter du ind på karrusellerne.«

Ole kihlstrøm sidder i bestyrelsen for Dansk Møbeltransportforening, DMF, og her hører man om en del nødlidende virksomheder på grund af krisen. »Flyttebranchen har undgået konkurser, men der har været nogle virksomhedsovertagelser, og flere er på vej ingen tvivl om det. Samtidig har vi bl.a. set nogle timepriser som er – ja utrolige. De priser kan man ikke leve af. Når krybben er tom, bides hestene.«

Valgt partikelfiltre fraPartikelfiltre er ikke noget for Windum Flytteforretning. »Vi traf et valg. Vi har undgået filterbøvlet ved at udskifte nogle ældre lastbiler, så vi nu har en vognpark med udelukkende Euro 4 og 5 biler, der kan køre i alle de danske miljøzoner,« siger Ole kihlstrøm. Lokale forhandlere ”længere nede ad vejen” sørger for forsyningen af Volvo’er og Mercedes’er.

Når Ole kihlstrøm skal pege på et aktuelt transportpolitisk problem, der bør gøres noget ved, så peger han på indfaldsvejene til københavn:

»Trængselsproblemet er uløst. Det er hér, investeringerne i motorve-jene skal bruges – ikke til at forbinde nogle mindre trafiktætte jyske byer. Og hvor bliver beslutningerne om en københavnsk havnetunnel af? kom dog i gang! Flyt den gennemkørende trafik ned i en tunnel fra Frihavnen til

Sydhav-nen. Det vil lette på trafik-ken og blive den helt store gevinst for københavnerne.«

DMF – og Ole kihl-strøm – har et mål, der hedder: En lærling pr virksomhed.

»Vores nuværende elev bliver fær-diguddannet i denne måned, så vi er på udkik efter en ny. Vi har haft mange elever gennem årene, og to af vores ansatte begyndte i sin tid som elever. Vi har også en nydansker i staben. Han er født i kenya og har nu været ansat hos os i fire år. Vi håber, han fortsæt-ter længe endnu, for vi går efter den stabile arbejdskraft. Vi har haft både 25 års og 40 års jubilæer,« siger Ole kihlstrøm.

Kongehuset er blandt de faste kun-der. I sidste måned blev Kronprins Frede-riks og Kronprinsesse Marys ejendele flyt-tet fra Fredensborg til deres nye hjem i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg.

»Krisen har været som gyngerne og

karrusellerne: Færre designermøbler

men flere fogedforretninger.«

»På denne bare mark indvies Logistik Center Nordsjælland til marts. Ole Kihlstrøm er ved at opføre et nyt domicil og lagerho-

tel, hvor bl.a. Kunstindustrimuseets magasin skal placeres.


Mere godskapacitet øger velstanden

De økonomiske vismænds sene-ste rapport for konjunktur- og produktivitetsudviklingen i dansk økonomi viser en meget ringe udvikling i produktiviteten.

»Giver politikerne lov, kan transportvirksomheder bidrage til højere produktivitet ved at køre med højere totalvægte og aksel-tryk på lastbilerne,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Vismændene dokumenterer, at effektiviteten pr. arbejdstime – den såkaldte timeproduktivitet – har været markant dårligere i det danske samfund i de senere år i forhold til tidligere. Siden 1995 har væksten i produktivi-teten med blot 1,1 procent om året ligget markant under den samlede produktivitetsstigning for perioden siden 1967 på 2,4 procent om året. Problemet er, at et samfunds velstand er fundamentalt afhængig af udviklingen i produktiviteten. Da hverken arbejdsstyrken eller arbejdstiden kan udvides uendeligt, vil enhver forøgelse af velstanden på læn-gere sigt ske gennem stigninger i produktiviteten.

Øget totalvægt og akseltryk for lastbilerTransporterhvervets bidrag til øget produktivitet er efter DTLs opfattelse at tillade lastbiler at køre med en større totalvægt og et større akseltryk:

»Skal transporterhvervet have mulighed for at løfte sit sam-fundsmæssige ansvar og bidrage til, at den danske velstand kan opretholdes på langt sigt gennem en høj produktivitet vil det være et vigtigt bidrag fra politikerne, at de tillader en øget totalvægt og akseltryk. Så kan der nemlig transporteres mere gods ad gan-gen,« siger Erik Østergaard.

»Derfor kan vi kun anbefale at gennemføre den løsning. DTL skal derfor også opfordre transport-minister Hans Chr. Schmidt til at

AktUeLLe SAGeR – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Christian Schmidt har slået til lyd for, at de store byer i Danmark bør lempe deres forbud mod aflæsning af varer om natten i tæt bebyggede områder. Han har udtalt til Politiken: »Jeg har en meget nem filosofi: En lastbil om natten betyder en lastbil mindre om dagen, og det drejer det hele sig om.«

DTL roser udspillet fra ministe-ren, fordi det giver transporter-hvervet nogle flere muligheder, når der skal udbringes varer:»Transportvirksomhedernes planlæggere vil helt sikkert klappe i hænderne, hvis mini-steren får kommunerne med på ideen. kan de undgå at sende lastbiler ud i den værste trængsel, når alle personbilisterne kører på arbejde, så er meget vundet,« siger DTLs cheføkonom Ove Holm.

Ministeriets Center for Grøn Transport har en pulje til forsøg med energieffektive transport-løsninger. Hans Chr. Schmidt vil afsætte fem millioner kroner til forsøg med varedistribution uden for myldretiden, som kommuner og erhvervsliv kan få adgang til. Den ide vil DTL meget gerne være medspiller på, tilføjer Ove Holm.

Rapporten peger også på modulvogntog som et vigtigt element i en effektiv citytrans-port. DTL mener, at der fx bør være adgang for modulvogntog til de terminaler, hvorfra gods distribueres rundt i byområder og ind til centrum af byerne.

Workshop i næste månedTransportministeriet, Dansk Erhverv og DTL arrangerer en

workshop om tung trafik i byerne i forbindelse med det årlige møde for landets vejfolk, Vejforum, den 8. december, hvor op imod 1.000 ”vej-folk” fra ikke mindst kommunerne deltager. »Her satser vi på at få en god dialog med et forhåbentligt stort antal fremmødte kommuner,« siger Ove Holm.

Nye initiativer til mere sikre rastepladser

Statistikken for tyverier og overfald på lastbiler i Eu-landene er dyster: Hvert år bliver én ud af seks chauf-fører overfaldet, og værdier for 8,3 milliarder euro stjålet, ifølge tal fra den internationale vejtransportorga-nisation, IRu.

De tal var baggrunden for en kon-ference i sidste måned i Bruxelles om rastepladser og sikkerhed.

»DTL er bekymret over, at det europæiske transporterhverv er så udsat på rastepladserne, så derfor skal der nu noget mere radikalt til for at sikre chaufførerne og deres last. Vi er derfor med i det arbejde, der sker i Eu på området, bl.a. i tæt samarbejde med Venstres parlamentsmedlem, Anne E. Jensen,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm, der deltog i konferencen sammen med DTLs Eu-chef Søren Hyldstrup Larsen.

konferencen mundede ud i flere initiativer. Et af dem er arbejdet med sikre rastepladser, som bl.a. Anne E Jensen var med til at sætte på Eu-dagsordenen for nogle år siden, og det er i forlængelse af det, at pilot-projektet LABEL er blevet til. LABEL er nu afsluttet og har resulteret i cer-

fremlægge den endnu ikke of-fentliggjorte rapport om øget to-talvægt og akseltryk i forbindelse med de igangværende finanslovs-forhandlinger,« fortsætter han.

Det objektive straffe-ansvars fremmarch stoppet

Regeringen har lyttet til bl.a. DTL i det forslag til ændring af toldloven, som blev fremsat for Folketinget i oktober. Skattemi-nister Troels Lund har fjernet et forslag om endnu mere objektivt straffeansvar for vognmænd fra det lovforslag, som først blev sendt i høring.»Var regeringens oprindelige forslag blevet vedtaget, var transportvirksomheder ble-vet straffet, hvis deres chauf-fører glemte at melde sig i tolden ved transport til Danmark fra et tredjeland – typisk fra Norge. Hidtil har det kun været chauffø-ren, der kunne blive straffet med bøde, hvis chaufføren glemte at anmelde sig. Men det element har regeringen nu fjernet, og det noterer DTL sig med tilfreds-hed,« siger chefjurist John Roy Vesterholm.

»DTL er helt principielt betæn-kelig ved objektivt straffeansvar. Det betyder jo som bekendt straffeansvar uden skyld – og vi bemærkede da også, at denne form for ansvar er blevet fjernet i stort set al anden lovgivning på nær Færdselsloven,« tilføjer han.

Glæde over minister-rapport om citydistri-bution

Dialog, dialog, dialog – tilsat an-dres gode erfaringer. Det er vejen frem for en bedre bytrafik, siger DTL på baggrund af Transportmi-nisteriets nye rapport, ”Effektiv godstransport til byerne”, som blev lanceret i sidste måned, og som DTL har bidraget til.

Transportminister Hans

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Ny rapport lægger op til mere effektiv transport ind til de store danske byer.

AR

KIV

FOTO

: IV

ECO


tificering af 71 pladser i 10 lande, og det skal nu være grundlag for et fælles europæisk system for certificering af rastepladser.

Hensigten er at give bedre oplysninger til chauffører og vognmænd om kvaliteten og sikkerheden på de forskellige rastepladser og sikre, at disse oplysninger er korrekte og opda-terede. Den internationale trans-portorganisation IRu overtager nu dette arbejde sammen med In-ternational Transport Forum, der er en fælleseuropæisk transport-organisation for myndigheder.”Det er vores håb, at når er-hvervet får det direkte ansvar for at drive arbejdet i LABEL videre med sikre rasteplad-ser, så vil fokus være mere på chaufførernes og vognmændenes behov og ønsker, snarere end mere akademiske og kommercielt drevne interesser. Vores behov er forholdsvis simple: sikkerhed, anstændige forhold til rimelige priser,«siger John Roy Vesterholm.

konference om miljøindsats

trafikstyrelsen tager luftfartenGuide til eU-transportpuljer

Transportens Innovationsnetværk arrangerer en konference om de miljøkrav, der møder transportvirksomhederne. Hvilke tiltag sættes i værk for at minimere erhvervets klima‐ og miljøbelastning? Hvordan dokumenterer vi indsatsen? Og hvordan sikrer vi en ensartet opgørelse af branchens CO2-belastning? Det er nogle af de spørgsmål, der besvares på konferen-cen 18. november kl. 9.30-16.00 på Børsen i københavn. Del-tagelse er gratis men tilmelding er nødvendig af hensyn til pladser. Tilmelding hos Transportens Innovationsnetværks sekretariat, telefon 33 33 74 88 eller e-mail [email protected]

Transportministeren har besluttet at sammenlægge Tra-fikstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen til én styrelse med Carsten Falk Hansen som direktør. Navnet på den nye sty-relse bliver Trafikstyrelsen, der som bekendt også rummer den gamle Færdselsstyrelse. Sammenlægningen er trådt i kraft. Med sammenlægningen samles ministeriets myndig-heds- og tilsynsopgaver på tværs af transportformerne vej, jernbane og luftfart.

Transportministeriet har udsendt pjecen ’Eu-puljer på transportområdet – sådan søger du, skridt for skridt’. Eu-støtteordningerne på transport-området har stor betydning for udviklin-gen af infrastrukturen og transportsekto-ren i Eu og i Danmark. Flere af de største danske infrastrukturprojekter, såsom Øresundsbron og Femern-forbindelsen, har modtaget medfinansiering fra Eu. Men også i forbindelse med flere mindre projekter spiller Eu-puljerne en vigtig rolle for projekternes gennemførelse. Den nye pjece skal skabe overblik over Eu-puljerne på transportområdet og være en ’ansøgningsguide’, der gør selve ansøgningsprocessen lettere. Håbet er, at pjecen kan inspirere til endnu flere danske ansøgninger. Pjecen findes i en elektronisk version på ministeriets hjem-meside, www.trm.dk på en temaside, der lanceres i forbindelse med offent-liggørelsen af pjecen. Nye Eu-ansøg-ningsrunder vil blive offentliggjort på temasiden, når de lanceres i det nye år.


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Codan-aftalen i 2011DTL og Codan har genforhandlet forsikringsaftalen, som mange DTL-medlemmer benytter sig af

DTL og Codan Forsikring har holdt genforhandlings-møde, hvor der er iværksat en række initiativer for at

styrke medlemstilbuddet yderligere. Langt de fleste forsikringstyper kan fastholdes på et uændret prisniveau og bliver dermed kun indeksreguleret. På Codan Care behandlingsforsikring og privatprodukterne med hus- og familieforsikring er der dog behov for at øge præmierne i 2011. Parterne har med stor tilfredshed konstateret, at der har været mange gode forsikringstiltag i det forløbne år. Og der

er udsigt til, at der også i det kommende år kan gennemfø-res en række tiltag, som giver ny værdi til det forsikringstil-bud, som DTL via aftalen kan tilbyde sine medlemmer. Codan har også været en vigtig bidragyder til aktiviteter i DTL i 2010. Bl.a. synliggjort på DTLs generalforsamling, ved afviklingen af Årets Transportvirksomhed 2010, ved diverse kommunikationsopgaver i samarbejdet med DTL Fordels-parter og senest ved den store kampagne i Århus, Ålborg og Odense med uddeling af refleksveste med deltagelse af de lokale vognmandsforeninger. Læs også side 42.

Arbejdsskadeforsikring

DTL og Codan sætter flere nye initiativer i værk på arbejdsskadeområdet. Et forskningsprojekt med deltagelse af Danmarks Tekniske universitet er allerede startet, og der er søgt om midler til en fore-byggende indsats i Forebyggelsesfonden. Aktivite-terne indgår i en langsigtet strategi fra DTLs side om at højne sikkerhedskulturen i transportbranchen generelt og i medlemskredsen specifikt. Læs mere på side 10-13.

Nedsat tillæg for månedlig betaling

DTL og Codan kan konstatere, at rigtig mange medlemmer har valgt Codans kontoordning, så forsikringsudgiften fordeles over 12 måneder. Fra års-skiftet 2009/10 blev der givet mulighed for månedlig betaling med et reduceret præmietillæg på 3 procent af årspræmien. Muligheden for månedlig betaling er dog afhængig af en kreditvurdering hos Codan. »Denne mulighed for at fordele forsikringsudgiften over 12 måneder anså vi for en virkelig stor forbedring for medlemmerne i DTL efter sidste genforhandling med Codan. Det er derfor glædeligt at se, at mange tager imod tilbuddet,« siger kommerciel direktør i DTL, Morten Almlund.

Fællespolice med minimum tre vare-/lastbiler

Siden årsskiftet har vognmænd med ned til tre vare-/lastbiler til gods mod betaling kunnet tegne forsikrin-ger på en fællespolice. Fordelene ved denne forsik-ringstype er, at biler kan ind- og udgå på policen under forsikringsåret. Ved forsikringsårets udløb reguleres policen i forhold til, hvor mange biler der har været forsikret. Vognmanden får således kun én slutafreg-ning på policen. Yderligere oprettes denne forsikring med mulighed for bonus. ”Mange medlemmer har allerede flyttet deres forsikringer til dette produkt – og også her får vi bekræftet, at der tages godt imod de nyheder, vi kom-mer med i samarbejdet med Codan,« siger Morten Almlund.

Leasing

I forbindelse med DTLs ønske om at skabe et leasing-tilbud til medlemmerne, har det været intentionen, at dette tilbud også skulle indeholde muligheden for at tilbyde et samlet produkt, hvor der er mulighed for at købe forsikringen sammen med det leasede køretøj. Siden sidste genforhandling med Codan har DTL lanceret et samlet tilbud via krone kapital, hvor Codan har udviklet en unik forsikringsdækning med særlig relevans for kunder, der ønsker finansiel stabilitet og overskuelig samhandel. Det er også aftalt, at Codan Forsikring, når der er mulighed for det i andre aftaler med leasingselskaber, sikrer DTLs medlemmer særligt favorable vilkår, når leasingaftalen indgås med aftale om forsikring.


Care – sundhedsforsikring

Codans behandlingsforsikring er blevet meget populær hos DTLs medlemmer i de senere år. Rigtigt mange benytter denne mulighed for at komme hurtigt tilbage i arbejde, til glæde for både virksomhe-den og den enkelte medarbejder. Nye undersøgelser har vist, at sundhedsforsikrede medarbejdere har en lavere risiko for langvarigt sygefravær, og deres fraværsforløb varer i snit en uge kortere. I takt med den øgede brug af forsikringen, kan det dog nu konstateres, at der er behov for en præmie-stigning for at få økonomien til at hænge sammen i produktet. Partnerne har derfor aftalt, at der gennemføres en prisstigning på 17,4 procent eksklusive indeks pr. 1.1.2011 på de forsikringer, der omfattes af aftalen. Alle berørte kunder får et brev fra Codan om stig-ningen. 1. januar 2010 lancerede Codan i samarbejde med DTL en billigere variant af Codan Care. Det produkt har en valgfri sats for egenbetaling og 14 dages ventetid. Det er aftalt, for overskuelighedens skyld, at der fra 1. januar 2011 kun bliver mulighed for én egenbetalings-sats på kr. 1.042,-, hvilket medfører en rabat på 20 procent.

Privatforsikringer

Som mange andre forsikringsselskaber satte Codan i 2009 gang i en generel stigning på flere privatfor-sikringstyper. Det lykkedes DTL at aftale med Codan Forsikring, at alle kunder under forsikringsaftalen foreløbigt blev friholdt for denne stigning. Nu har der været en yderligere forværring i antallet og størrelsen af skader på disse forsikringstyper. Derfor har partner-ne aftalt, at der kan gennemføres præmiestigninger på forsikringstyperne: hus- og familie/indboforsikring. »Det har været vigtigt for Codan at præcisere, at der stadig vil være tale om et meget attraktivt tilbud til DTLs medlemmer med 15 procent rabat på normale Codan-priser,« siger Morten Almlund.

Langt de fleste forsikringer holder prisen og bliver kun indeksreguleret.

FOTO

: REN

AU

LT


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Når du har grund til at klage

Vognmanden er ofte for lang i spyttet, når der skal klages over mangler ved et indkøb.


AF MARIA NYMANN, JuRIST I DANSk ERHVERV | ILLuSTRATION: SIRI GINDESGAARD

Det sker jo indimellem, at der er noget i vejen med den nye eller

brugte lastbil, kranen eller den compu-ter, som du lige har købt.

Det sker også, at vognmanden er for lang i spyttet, når der skal klages, eller glemmer dokumentation for klagen. Det er erfaringen ud fra de henvendel-ser, som vi får i Dansk Erhverv og DTL.

Så husk, at du skal klage rettidigt, og at du skal kunne dokumentere, at du har klaget over manglerne ved købet.

Undersøg varenVed såkaldte handelskøb har du som køber pligt til at undersøge den vare, du har købt, når du har fået den. Hvor grundig den undersøgelse skal være afhænger af varens art, sælgers oplys-ninger og almindelig forretningsbrug. Hvis du ikke undersøger varen, kan det få betydning for dine efterfølgende muligheder for at gøre eventuelle mangler gældende over for sælger.

Klag i tideNår du opdager en mangel ved købet, skal du straks klage/reklamere over for sælger. ”Straks” er en meget kort frist. Og det vil typisk betyde samme dag, som du opdager – eller burde have opdaget – manglen.

Hvis du burde have opdaget mang-len ved den obligatoriske undersøgelse, jf. ovenfor, eller på et andet tidligere tidspunkt, men først opdager den se-nere, vil du typisk have klaget for sent og dermed mistet muligheden for at få fx erstatning eller et afslag i prisen.

Og hvis sælger ikke kan huske, at du har klaget eller reklameret, skal du kunne dokumentere, at det rent

Vognmænd glemmer alt for tit at klage i tide og at klage skriftligt, når der er noget i vejen med nyindkøbet. Det kan koste dyrt. Der er afgjort plads til forbedringer, forklarer erhvervsjurist Maria Nymann

faktisk er sket. Det vil derfor sjældent være nok at ringe, når du vil klage. Du bør derfor altid følge klagen op med et brev eller en e-mail til sælger, hvor du gentager klagen. Husk også at anføre, hvis du vil hæve købet eller kræve omlevering. Den skriftlige reklamation skal også ske straks.

Dine muligheder Lider det købte af mangler, og forelå manglerne allerede på købstidspunktet, har du en række muligheder, som du kan vælge imellem ( med mindre du har aftalt andet med sælger.) Du kan enten vælge at fastholde eller at hæve købet. Sidstnævnte er dog ikke altid muligt.

Hvis du fastholder købet, kan du ef-ter omstændighederne være berettiget til at kræve et forholdsmæssigt afslag, kræve erstatning eller en omlevering (kun ved standardvarer).

Afslag i prisenVil du gerne beholde varen trods mang-len, kan du kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Det forholds-mæssige afslag er dog betinget af, at manglen har forringet værdien, og at værdiforringelsen ikke er bagatelagtig. Ved det forholdsmæssige afslag bliver du kompenseret for den værdiforrin-gelse, som manglen medfører.

ErstatningI visse tilfælde kan du kræve erstatning i stedet for afslag. Ved køb af stan-dardvarer, fx dieselolie eller dæk, har du ret til erstatning, hvis sælger ikke leverer det aftalte, eller det viser sig, at fx dækkene ikke er nye.

Er der derimod tale om en brugt

lastbil, kan sælger kun levere dén lastbil, som du og sælger har forhandlet om. Så du kan derfor kun kræve erstatning, hvis det viser sig, at lastbilen lider af en mangel, som sælger ellers har lovet dig ikke vil være der, eller hvis sælger undla-der at fortælle dig om forhold, som har betydning for din vurdering af lastbilen. Det kunne fx være, at den er blevet genoprettet efter et færdselsuheld.

OmleveringHvis manglen viser sig at være væsent-lig, kan du ved køb af standardvarer kræve omlevering.

HæveEndelig kan du vælge at hæve købet, hvis manglen ikke er uvæsentlig. Hæver du købet, skal du og sælger tilbagelevere det, som I hver især har modtaget. Det betyder i praksis, at du skal levere varen tilbage, mens sælger skal levere købesummen tilbage – eventuelt fratrukket et beløb svarende til den brug, som du har haft af genstanden.

ReklamationsretFor at du kan gøre manglerne gæl-dende over for sælger, skal du – udover at klage straks – også have reklameret inden to år efter, at købet er indgået.

I mange tilfælde har sælger dog i købsaftalen eller sine forretningsbetin-gelser begrænset din reklamationsret til en kortere periode. Nogle gange helt ned til få dage.

Det er derfor vigtigt, at du nøje læser købsaftalen og forretningsbetin-gelserne, inden du indgår købsaftalen, så du er helt med på, hvornår du ikke længere kan gøre eventuelle mangler gældende over for sælger.

uanset om du har reklamationsret i to år eller 14 dage, skal du dog stadig huske at reklamere straks, efter du har opdaget manglen.

TjeklistenSom køber bør du altid:• undersøge reklamationsrettens

længde, før du indgår købsaftalen • undersøge om du har de sædvanlige

beføjelser, hvis der er mangler ved varen

• undersøge varen, når du har modta-get den

• klage straks efter manglen er op-daget. Husk også at klage skriftligt, eventuelt pr. e-mail

Når du har grund til at klage

Maria Nymann, Ju-rist i Dansk Erhverv


Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fl eksibelt koncept

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 [email protected] . www.region-midtnord.dk

• En uge på kursus (afholdes i Viborg)• Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne)• På kursus en uge igen (afholdes i Viborg)

Pris 19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

Vil du vide mereTjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

VOGNMANDSKURSUS

Manglende uddannelsesbevis giver bøde

Højere bonus på vej til praktikpladser

Der vanker bøder, hvis godschauffører med fødselsdage den 1., 2. eller 3. i måneden ikke har et chaufføruddannelsesbevis. Både chauffør og vognmand rammes, og der udstedes tillige kørselsforbud for chauffø-ren, indtil pågældende kan fremvise et uddannelsesbevis.

Regeringen har fremsat et lovforslag, der medfører en bonus på op til 70.000 kr. til virksomheder, som indgår uddannelsesaftaler. For at skaffe flere praktikpladser har regeringen fremsat et nyt lovfor-slag, der viderefører og forhøjer den nuværende præmie- og bonusord-ning. Det er et løft på 20.000 kr. i forhold til den nuværende ordning. De 70.000 kr. opnås via en præmie- og bonusordning, der udbetales på følgende vis:• Virksomheder vil for uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne

kunne få 6.000 kr. i præmie for hver måned, eleven har gennem-ført af prøvetiden. Det samlede præmiebeløb er højst 18.000 kr. pr. elevansættelse.

• Herudover vil virksomheden kunne få 13.000 kr. i bonus i henholds-vis 3, 6, 9 og 21 måneder efter prøvetidens udløb, hvis uddan-nelsesaftalen fortsat er i kraft. Det samlede bonusbeløb er højest 52.000 kr.

Der kan komme ændringer i løbet af processen med at behandle lovforslaget.

Normalt går en søn i sin fars fodspor, men for Lasse, 21, og Steen Christen-sen, 46, hos Alex Andersen Ølund, er det modsatte tilfældet. Og sam-men kunne de 29. oktober modtage deres svendebrev for vel gennemført chaufføruddannelse på Selandia CEu i Slagelse. Farmand Steen har arbejdet otte år

Far og søn fik svendebrev samme dagsom ufaglært lastbilchauffør, men for to år siden besluttede han at trodse både alder og ordblindhed og tage en uddannelse: »Da en af mine kollegaer fortalte om merituddannelsen, blev jeg bidt af tanken og tænkte, at hvis min søn kan tage uddannelsen, så kan jeg også. Derfor snakkede jeg med vores personalechef og kom hurtigt i gang,« fortæller Steen Christensen. På det tidspunkt var Lasse i gang med chauf-føruddannelsen for at få opfyldt sin drengedrøm og var i lære hos Alex An-dersen Ølund A/S, hvor man går meget op i efteruddannelse af medarbejderne. Fordi Steen Christensen havde mange års praktisk erfaring, kunne han nøjes med ni en halv uges skoleophold på Selandia CEu i Slagelse. Resten af uddannelsen har han arbejdet som voksenlærling hos Alex Andersen Ølund til fuld løn. Med svendebrevet har både far og

søn større jobsikkerhed. Der er også økonomiske fordele at komme efter. Hos Alex Andersen Ølund betyder svendebrevet, at fx Steen Christensen får en lønforhøjelse svarende til 7.600 kroner om året. »ud over sikkerheden og det øko-nomiske kan jeg også mærke, at jeg er blevet meget mere opmærksom på, at jeg gør tingene korrekt,« siger Steen Christensen. »Når vi sender en chauffør af sted, skal vi kunne være sikre på, at han yder kvalitet og service, hvor han kommer frem. Vores chauffører er jo firmaets ansigt udadtil. Ved at vores medar-bejdere tager en efteruddannelse, er vi med til at sikre, at de er ”top tunet” inden for fagets færdigheder,« fortæl-ler Jens Hansen, personalechef hos Alex Andersen Ølund A/S, der i øjeblikket har 19 lærlinge inden for transport, lager, værksted og kontor.

Her ses f.v. Ib Kjeldsen, afde-lingsleder hos Alex Andersen Ølund A/S i Slagelse (Steen Christensens chef), Lasse Christensen, Steen Christensen og personalechef Jens Hansen.

nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2


MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG

25 26

27 28

29 30

12

3 4

5 6

7 8

9 10

11 12

13 14

1516

17 18

19 20

21 22

23 24

25 26

27 28

29

18

17

19

20

21

21 arbejdsdage excl. 4 lørdage

MAJ

Bededag

22

Volvo L202 fra 1949 tilhørende Skelund Pallehandel v./Gordon Jacobsen, Skelund ved Hadsund.

30 31

G ONSDAG

222777

44

9 10

1

116

17

223

24 25

18

19

20

21

2222222222222222222222222

202 fra 1949 tilhørende

3030 333111

KALENDER 2011 Trans Inform er allerede klar til 2011 med en ny, fl ot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Journalist Finn Bjerremand har taget billederne til kalenderen, som er designet af vores grafi ker Tom Nielsen.

Bestil allerede nu 2011-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Kalenderen er klar til levering. Du kan blandt andet få kalendere med eget fi rmalogo-bånd på så de kan bruges somreklame og fi rmagave. 79,-

Eksempel på logo-bånd

89,- eller

med eget logo-bånd (ved min. 30 stk.)

Kontakt Edel Jensen på tlf. 70 10 05 06

eller [email protected]

Priser inkl. forsendelse/ekskl. moms

pr. stk.

pr. stk.

Kalender-annonce 2011.indd 1 18/10/10 9:56:48


nyt fra foreningerne

Fiflerier koster kørekortet

Vognmandsforening støtter retssager

Ved landevejskontrollerne er politiet opmærksom på, at der bliver fiflet med tachografer, fartskrivere og hastighedsbegrænsere – og hvordan det gøres.

Det fik ca. 100 DTL-vognmænd i Region Øst at vide af politikommissær knud Erik Juel, Rigspolitiets Tungvognssektion i Sønderjylland, på et velbe-søgt medlemsmøde hos Titan Volvo i Holbæk for nylig, arrangeret af kreds 11. Eller som hans budskab lød:

»Ændringer af dækstørrelser, magneter og andre elektroniske indretninger er ikke en farbar vej, hvis hastigheden eller køretiden skal strækkes. Der er en betinget eller en ubetinget frakendelse af kørekortet og en stor bøde til chaufføren – og i de fleste tilfælde også til vognmanden, hvis der er manipu-leret med fartskriver og hastighedsbegrænser.«

Politikommissæren fortalte på underholdende vis om sine erfaringer ude i marken med chauffører og vognmænds forsøg på at bøje reglerne bl.a. på køre- hviletidsområdet, og han besvarede nogle spørgsmål fra salen.

Mødet bød også på orientering om surring af gods, trådløs overførsel af fartskriverdata, de potentielle nye vægtgrænser og lidt om udviklingen i lastbilernes emissioner.

Sydøstjyllands Vognmandsforening ønsker flere retsafgø-relser i principsager og er derfor villig til at støtte dem blandt de 230 medlemsvirksomheder, som er løbet ind i mere principielle bødeforlæg for bagatelsager.

»Vi hører ofte fra vore medlemmer, at de oplever ordens-magten som både lovgivende, udøvende og dømmende, når de får udstukket bødeforlæg for bagatelagtige overtrædelser af den komplicerede transportlovning. Det kan ikke undgås, at vi ved udøvelse af vort erhverv trods alle forholdsregler kan komme til at træde lidt ved siden af dydens smalle sti. Men det betyder ikke, at vi vil karakteriseres og straffes som dybt kriminelle vaneforbrydere,« siger foreningens formand Per Rasmussen.

Derfor opfordrer foreningen nu medlemmerne til at møde op i retten med bødeforlæg, som de mener er urimelige, eller hvor bødekravet ikke står i forhold til overtrædelsen. Vurderer et medlem, at man ydermere står med en urimelig sigtelse, hvor udfaldet af en retsprøvelse kan have principiel betydning for branchen, er der hjælp at hente i foreningens kasse.

Foreningen har nemlig oprettet en retshjælpskasse, der efter nærmere regler yder tilskud til medlemmets rimelige advokatomkostninger.

»Foreningen afholder ikke ubegrænsede omkostninger til topadvokater, men vi håber med dette tilbud at motivere flere medlemmer til at indsende de sager, hvor de mener sig urime-ligt behandlet af myndighederne,« fortsætter formanden

»Ingen skal stå tilbage med følelsen af retsløse tilstande, fordi de ikke kan få hjælp til at få deres sag prøvet.«

DTL Region Syds kontor i kolding vil administrere rets-hjælpskassen. Her siger konsulent Jens Staugaard Holdt: »Vi får en hel del henvendelser fra medlemmer, som har betalt en større bøde for en uforsætlig, mindre forseelse, som kunne være klaret med en tilrettevisning eller advarsel. Lovgivningen på transportområdet er så kompliceret, at den enkelte politiassistent umuligt kan kende og være i stand til at dømme efter samtlige paragraffer ude på landevejene. Bødeblokken bør derfor nok sidde noget mindre løs.«

Læs mere om foreningens regler for, hvordan retshjæl-pen kan ydes, på hjemmesiden www.søv.dk/ Foreningen/ Retshjælpskassen.

DTLs BESTYRELSES VETERANKLUB har netop holdt generalfor-samling. Det foregik på Hotel Niels Juel i køge, men arrangemen-tet bød også på et besøg hos DTL på Grønningen, hvorefter turen gik til Børsen, hvor Dansk Erhverv som bekendt holder til. På generalforsamlingen rettede formanden, kaj Nielsen, en stor tak til DTL – dels for modtagelsen på Grønningen dels for indbydel-sen til at deltage i DTLs generalforsamling og efterfølgende fest i Horsens. Der var genvalg til bestyrelsen af kaj Nielsen, Anker M. Jensen og karl Otto kristensen. Næste års generalforsamling hol-des i Nordjylland, hvorfor Jens Tidemann blev valgt til bestyrelsen for et år. Her lytter deltagerne til Dansk Erhvervs rundviser Ole Christoffersen.

Politikommissær Knud Erik Juel fortalte om erfaringerne fra landevejskontrollerne.

FOTO

: NIE

LS E

RIK

NIE

LSEN

FOTO

: KN

UD

MIK

KELS

EN

www.søv.dk/foreningen/retshjælpskassenLæS MeRe På


nyhederSEKTION 1

faste tingSEKTION 3

medlemmerSEKTION 4

BaggrundSEKTION 2

Cyklister i den dunkle og travle morgentrafik i

Odense, Århus og Aalborg viste sig fredag 15. oktober så interes-serede i gratis refleksveste, at vestene flere steder blev revet væk på blot én time. Det var Codan Forsikring, DTL og Børneulykkes-fonden, der stod bag initiativet om uddelingen af reflekser for at sikre, at cyklister bliver mere synlige i trafikken. Hele 42 procent af de danske cyklister glemmer nemlig at bruge reflekser, når de hopper på cyklen til trods for, at cyklister med re-flekser har 70 procent lavere risiko for at blive overset. »Vi fik meget positiv feedback fra cyklisterne. De syntes, at det var en rigtig god ide og et godt initiativ med refleksvestene og tog dem på med det samme. Vi fik et indtryk af, at cyklisterne netop er opmærksomme på at være synlige og blive set i trafik-ken, særligt i forbindelse med høj-resvingsulykker,« siger konsulent i DTL karsten Gade og fortsætter: Det er andet år, parterne kører kampagnen ’Se Mig’ og deler refleksveste ud til morgentravle cyklister. Med vinteren forude er

det på tide at finde lys og ikke mindst reflekser frem, så de svage trafikanter kan ses i mør-ket. »Vi ved af erfaring, at det er nødvendigt med løbende kam-pagner for at holde et konstant fokus på de farlige trafikulykker

Se mig –

NU!FO

TO: S

ØR

EN H

OLM

/ CH

ILI F

OTOÅrhusianske cyklister kommer ud

af mørket med nye refleksveste på.

med højresvingende lastbiler, og undersøgelser viser, at reflek-ser netop mindsker risikoen for at blive overset,« tilføjer Tom Christoffersen, der er skadestops-rådgiver i Codan Forsikring. Denne gang fandt uddelingen sted i udvalgte lyskryds i Aalborg

i samarbejde med repræsentanter fra Nordjysk Vognmandsforening. I Odense skete det i samarbejde med Fyns Amts Vognmandsfor-ening, mens uddelingen i Århus var i samarbejde med Østjyllands Vognmandsforening.

Der var god feedback fra cykelisterne.


navne & noter

ny medarbejder

Hjemmesejr i Scania-konkurrence

Flytninger i 100 år

Medlemsadministration tilbage i huset

DTL har ansat Bettina Haug, 48, som regnskabschef i DTL.

Her er Bettina allerede et kendt ansigt. Hun begyndte i daværende Danske Vognmænd i 1985 og blev hurtigt forfremmet til bogholder. Siden holdt hun styr på pengene i DTL frem til 2005, da hun følge af aftalen om DTLs medlemskab af det daværende HTSI pr. 1. januar 2005 blev ”outsourced” til HTSI (senere Dansk Erhverv). Her fortsatte hendes arbejde som bl.a. DTLs bogholder. I 2008 valgte hun et job hos Aberdeen Asset management Denmark

A/S men er 1. november vendt tilbage til DTL. Ansættelsen sker i forbindelse med ønsket om at have økonomifunktionen tættere på vores organisation i hverdagen.

Festligt ser det ud, når vinderne af Scanias store europæi-ske chaufførkonkurrence modtager deres præmier. Finalen i ”Young European Truck Driver” konkurrencen med fokus på sikker og økonomisk kørsel med lastbil blev vundet af den 26-årige svenske lastbilchauffør Andreas Söderström.

Sidste måneds arrangement samlede tusindvis af tilskuere på Scania-fabrikken i Södertälje ved Stockholm, hvor han besej-rede 17 andre talentfulde unge chauffører fra hele Europa, heri-blandt den danske deltager Jens Aarøe fra Agerskov i Sønderjyl-land. Han kunne ikke helt leve op til sin præstation i den danske finale og blev slået ud efter de indledende runder. Den svenske vinder sejrede foran den tyske og østrigske deltager. 1. præmien var en fabriksny Scania R-serie lastbil til en værdi af 750.000 kr.

Mere end 10.000 lastbilchauffører under 35 år fra 18 euro-pæiske lande deltog i konkurrencen.

15. oktober var det præcis 100 år siden, at den uddannede kusk fra Hvidkilde Slot på Fyn, Just Justesen, havde erhvervet så mange erfaringer med flytnin-ger af herskabet på slottet, at han så en forretningsidé i at starte selvstændig flytteforretning. Faaborg Flytteforretning så dagens lys.

Fra den meget beskedne start i 1910 til dato har det bærende grundlag i virk-somheden været ordentlighed og professionalisme. Fra i de første år at udvikle sig til en alsidig vognmandsforretning med transportløsninger til lokalområdets behov, har virksomheden specialiseret sig i at tilbyde flytninger med særlige kompetencer inden for kunstpakning og internationale transporter.

Lise og Niels Justesen har siden midt i 1960´erne præget udviklingen. I 1985 overtog Niels firmaet i 1985 efter sin far, og de kunne i forbindelse med 100 års jubilæet afsløre, at næste generation er ved at være på plads i førersædet. Daniel Justesen er efter endt uddannelse som speditør og udsta-tioneret i uSA netop vendt hjem til Faaborg for at forberede sig på at drive virksomheden videre frem mod de næste 100 år.

Omkring 150 gæster og medarbejdere var mødt op for at lykønske familien Justesen på jubilæumsdagen. Receptionen blev holdt i den gamle godsbane-gård i Faaborg, hvor Faaborg Flytteforretning - Just Justesen har haft møbella-ger indtil for et par år siden, hvor pakhuset blev forvandlet til restaurant.

Som formand for de danske flyttevirksomheder gør Niels Justesen klar til endnu en 100 års markering. Det er, når DMF markerer sit 100 års jubilæum med en reception på Børsen 7. februar. På billedet siger DMFs næstformand Leif Jensen tillykke til Lise og Niels Justesen.

DTL tilbagefører nogle økonomisk/administrative opgaver til huset fra Dansk Erhverv. Det sker især for at reducere de ad-ministrative omkostninger. Blandt de opgaver er medlemsre-gistreringen på edb, hvor der bl.a. gennemføres en samkøring af medlems-systemet med DTL Fordelspartners edb-system. Skæringsdatoen bliver 1. januar 2011.

Dansk Autohjælp A/STryghed på vejen…

Betal kun for det, du bruger

Salg Erhverv: tlf. 7010 8092 / [email protected]

DTL Fordelspartner og Dansk Autohjælp har indgået en samarbejdsaftale om vejhjælp. Transportvirksomheder vil i dag gerne have et godt overblik over deres forbrug af f.eks. autohjælp og kun betale for det faktiske forbrug. Det tilbydes nu på Fordelsvilkår.

Dansk Autohjælp tager hånd om din virksomhed og dine ansatte:

• Autohjælp• ADR-, miljø og brandudstyr til konkurrencedygtige priser• Bygningsskadeservice• Syge- og patientbefordring• Akut- og almindelig psykologisk krisehjælp• Alt i førstehjælp• Leveringsdygtige med alt fra opfyldninger af plastre, tjek af øjenskyl m.m. til lov-

pligtige kontrol- og trykprøvninger af brandudstyr• Som alternativ til aftalen kan der tegnes abonnement på almindelig autohjælp

Som kunde hos Dansk Autohjælp behøver du kun at handle et sted. Vores prispolitik sikrer, at du kun betaler for de ydelser, du og din virksomhed efterspørger og bruger. Hverken mere eller mindre! Med en DTL Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du kun et lille beredskabsbeløb.

Herefter kan du trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per use” princippet.

Læs mere om aftalen på www.dah.dk/dtl eller tilmeld dig aftalen direkte hos Dansk Autohjælp på 7010 8092.

V2-1590-Lastbilann. 150x297-DAH10.indd 1 27-09-2010 12:56:50

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36

Udg

iver

adre

sser

et M

aski

nel M

agas

inpo

stID

NR

. 423

10

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n: 2

276

7855

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

dtl magasinet 2011

Documents