magasin for medlemmer af dm · nr. 3 · 2020 dit · hent den nye rapport p ... her blæser over, og...

UDVIDDIT NETVÆRKPÅ CBS EXECUTIVESOMMERSKOLE

Bliv klogere på dine udfordringer og

andres erfaringer på vores 3-5 dages

kurser målrettet ledere og specialister.

VI GLÆDER OS TIL AT KUNNE FORSAMLES IGEN PÅ CBS EXECUTIVESOMMERSKOLE TIL AUGUST

Tilmeld dig på sommerskole.dk

Du kan vælge mellem 19 kurserinden for aktuelle fagområder :

– Digitalisering

– Finansiering og Økonomi

– Forretningsudvikling, Strategi og Innovation

– Ledelse og Organisation

– Politik og Samfund

SeNdT hJem“Det er det vildeste eksperiment i forhold til moderne livsstil”. SIDE 14

N R . 3 · 2 0 2 0 M A G A S I N F O R M E D L E M M E R A F D M · M A G I S T E R B L A D E T H A R R E D A K T I O N E L F R I H E D

magisterbladet

MAGASIN FOR M

EDLEMM

ER AF DM · NR. 3 · 2020

Som medlem af Dansk Magisterforening kan du forsikre din bolig, dit indbo, cykel, bil, dig selv og din familie hos Lærerstandens Brandforsikring.

Lærerstandens Brandforsikring er et medlemsejet forsikringsfællesskab. Det betyder, at penge-ne alene arbejder for vores medlemmer for at sikre de bedste priser og de bedste dækninger til medlemmerne.

Og hvert år udbetaler vi loyalitetsrabat til medlemmer, der har haft deres indboforsikring hos os i mindst 3 år.

Læs mere om forsikringerne og beregn din pris på lb.dk eller ring til os på 33 48 51 07

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, DK-1463 København K

Vores forsikringer er flere gange blevet hædret af Forbrugerrådet Tænks magasin Penge.

Senest har vi fået ”Bedst i test” på den samlede forsikringspakke af indbo-, ulykke-, bil- og husforsikringer.

Et forsikringsfællesskab for medlemmer af Dansk Magisterforening

Annonce_DM_dec2019_215x297.indd 1 19-12-2019 15:01:23

Hent den nye rapport påmppension.dk

Vi har udarbejdet en ny rapport om grønne investeringer, ansvarlige frasalg og afkast

Sammen om grøn omstilling

Ansvarlige investeringer 2019/20














FORMANDCamilla Gregersen

NÆSTFORMAND, DM ViDeNThomas Vils Pedersen

DM OFFeNTLiGAnders Christian RasmussenAndreas BechAnne Bisgaard PorsDorthe Friis PedersenGregers Lysholm PedersenMette Sejerup Rasmussen

DM LeDeRNina Louise Hallgren

DM PRiVAT OG SeLVSTÆNDiGeBjarke FriborgClaudia HageHelle IdlandJulia Bjerre HuntLotte Bjerrum KøieSine Jensen

DM ViDeNAnders Henning SimonsenErik S. ChristensenJanne GleerupOlav Wedege BertelsenTommy Dalegaard Madsen

DM STUDeReNDeThomas Bæk KristensenMy MartinussenRonja Rose Ravnskov

For næsten præcis to år siden sad jeg en aften og skrev leder til jer om at stå sammen. Om at løfte i flok. Om at stå skulder ved skulder. Dengang handlede det om OK18. Men retorikken er ble-vet højaktuel igen nu, hvor hele landet, ja, store dele af verden, er midt i en krise forårsaget af coronavirus.

Krisen vil koste arbejdspladser. Den vil betyde fyringer. Og den kaster os ud i en forandret hverdag og et anderledes sam-fund, som ingen af os har oplevet før. Jeg troede, at jeg havde op-levet det sværeste som fagforeningsformand under OK18. Men det her er langt mere alvorligt.

Vi må indstille os på, at situationen får konsekvenser. Opgaven er at sikre, at byrden bliver fordelt ud på så mange som muligt, og at ingen bliver glemt, når der skal findes fælles løsninger.

I sidste uge var vi i dialog med folketingspolitikere om hjælpe-pakker til både private arbejdspladser, selvstændige, freelancere, studerende og ledige, hvor sidstnævnte gruppe fik dagpengene forlænget med tre måneder, som vi havde foreslået.

Jeg har oplevet stor vilje fra de politiske partier til at finde løs-ninger, så ingen bliver glemt. For alle skal kunne komme igen-nem krisen på en økonomisk forsvarlig måde. Det er vigtigt, for at samfundet kan komme økonomisk på fode på den anden side af pandemien. Intet er vundet ved, at folk bliver desperate og usikre på deres indtægt.

Selv om der er oprettet hjælpepakker, er intet som normalt. I to uger har mange arbejdet hjemmefra for at begrænse smitte-spredningen mest muligt, og mange er nok også ved at få kuller

af at være så lang tid derhjemme. Særligt hvis man har børneha-ve, skole og kontor i samme rum. Det er umuligt at passe og un-dervise sine børn og samtidig løse alle sine vante arbejdsopgaver til perfektion. Der skal være gensidig fleksibilitet og rummelig-hed.

Vi skal holde fast i et fællesskab, der kan rumme, at vi har for-skellige vilkår. At vores situationer er forskellige. Lykkes vi med det, vil vi stå med et fællesskab, der er endnu stærkere, når vi kommer ud på den anden side.

Vi har på tværs af hele fagbevægelsen indgået aftaler med de offentlige arbejdsgivere, som ændrer hverdagen for en del ansat-te. Det har vi, fordi hele situationen kalder på fleksible løsninger.

Vi træder på nyt land, hvor nogle kan blive sat til at løse opga-ver, der ligger langt fra deres vanlige faglighed. DM vil som fag-forening selvfølgelig hjælpe jer med alle spørgsmål og afklaringer i en uvant tid, hvor situationen ændrer sig fra dag til dag.

Når vi står i en samfundskrise – og det gør vi nu – skal vi rykke sammen. Vi må alle bidrage for at redde vores velfærdssamfund. Lad os stå sammen på tværs af sektorer og brancher – lad os være overbærende, undgå splittelse og holde fast i fællesskabet.

Vi skal have et fællesskab, der rækker ud over fag og position, og hvor vi alle er på samme side i kampen for, at vores sundheds-system ikke bliver overbelastet, og at samfundet kan køre vide-re. Sådan kan vi sikre, at vi alle kommer godt igennem den krise, som vi står midt i.

Fællesskabet skal få os igennem krisen

“Vi skal have et fællesskab, der rækker ud over fag og position, og hvor vi alle er på samme side i kam-pen for, at vores sundhedssystem ikke bliver overbelastet”.

Magisterbladet 3 · Marts 2020 3

Leder Af Camilla Gregersen, formand for DM

hoVedBeSTYreLSeN for DM

det var sgu tarveligtJeg må indrømme, at tiøren faldt meget, meget langsomt for mig.

Det er, som om jeg er iført en usyn-lig kappe, der beskytter mig mod alle de horrible mediehistorier, vi konstant bli-ver bombarderet med af de satans jour-nalister!

Det skal nok gå. Så er det heller ikke værre. Sådan tænkte jeg og afviste coro-nafrygten som lettere hysterisk.

Og da frygten blev til en reel krise, var jeg mest optaget af mig selv.

I dagevis gik jeg rundt og mugge-de over, at min dejlige forårstur til New York var aflyst.

Jeg var en af de tarvelige, som dron-ningen talte om. Sådan én, der ikke kunne holde mig fra godt selskab.

Lige indtil en dag i sidste uge, hvor en af mine allernærmeste ringede og sagde: “Som kronisk syg, så skal jeg vel passe ekstra på?” Inden for den samme time fik jeg at vide, at en god ven havde mistet jobbet på en højskole – han var ti-melønnet.

Damn!Det kom tættere på. For hvad med

min gamle far på 86 – den pensionere-de magister – som sidder mutters alene i Lohals? Og familie og venners voksne afkom, der er fanget på den anden side af jorden? Freelancere, som har fået af-lyst de fleste ordrer. Venner, der har måttet lukke deres butikker med dags varsel. Hvad med dem?

Det er alvor. Og det kommer tætte-re på. Det er ikke bare overskrifter på breaking-bjælker. Nogle i omgangskred-sen eller jeg selv vil have forældre eller nære, der dør.

Og det kommer til at koste job i en målestok, som vi nok stadig ikke har forstået.

Vi kommer til at sætte endnu mere pris på velfærdssamfundet, ikke mindst vores offentlige sundhedssystem. Og vi

kommer til at værdsætte, at der er or-den i økonomien, så Folketinget kan føre den helt rigtige ekspansive keyne-sianske finanspolitik, hvor man pum-per penge ud for at holde efterspørgslen oppe og hjulene i gang. Det skal til nu.

Og lyt ikke til dem, der derefter vil sige, at så har vi ikke råd til den grønne omstilling. Det er omvendt. Vi har ikke råd til at lade være. Husk at USA investe-rede i økonomien umiddelbart efter fi-nanskrisen i modsætning til Europa. Og overvandt finanskrisen langt hurtige-re. Der skal investeres i grønne job efter det første chok.

På det personlige plan kommer vi også til at vise, hvad vi står for. For vi kan ikke bare overlade det hele til sta-ten og Mette. Hjælper vi til, hvor vi kan? Er vi der for vores nærmeste? Har vi blik for, at venner og familie mister ind-tægter eller jobbet? Og gør vi, hvad vi kan, på arbejdet?

For os, der arbejder i private virk-somheder – ja, det er en fagforening også – så kan vi ikke regne med, at det her blæser over, og så vipper det hele tilbage, som det var før. Der er et før og et efter coronakrisen. Hvis ikke man forstår at holde sig relevant de kommen-de måneder, så risikerer man at dø.

I DM forsøger vi at svare på alle med-lemmers spørgsmål og hele tiden være tilgængelige med opdateringer og svar på dm.dk ift. corona, hjælpepakker mv. Og på Magisterbladet bidrager vi med aktuel journalistik og guider i dagli-ge opdateringer på magisterbladet.dk, i DM’s nyhedsbrev, i din postkasse og på sociale medier. Vi forsøger at være tæt på medlemmerne – i overført betyd-ning, naturligvis – i en svær tid.

At kunne arbejde – også selv om det er i mit køkken – er for mig en måde at håndtere krisen på. Jeg håber, at min kommende krisehåndtering bliver bed-re end mine første tossede og tarvelige vildfarelser.

RedaktørJakob Elkjær

magisterbladet

“Vi kommer til at sætte endnu mere pris på velfærdssamfundet, ikke mindst vores offentlige sundhedssystem”.

Peter Bangs Vej 302000 FrederiksbergTelefon 38 15 66 00 (kl. 10-16)[email protected]

Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: 38 15 66 00 (spørg efter medlems afdelingen). Abonnement på Magisterbladet koster 225,50 kr. per kvartal.Magisterbladet har redaktionel frihed

ReDAkTiON:Jakob Elkjær, ansvarshavende redaktør [email protected] Kølln, journalist [email protected] Ejlertsen, journalist [email protected] Siegumfeldt, journalist [email protected] Bøttcher, journalist [email protected] Dalsgaard, journalist [email protected] Borelli, journalist [email protected] Lauge Hansen, journalistpraktikant [email protected] Rølle Jakobsen, sekretær [email protected]

Direkte telefon: 38 15 66 52

ANNONceR: DG Media a·sSt. Kongensgade 72 1264 København KTlf. 70 27 11 55

DeSiGN OG PRODUkTiON:OTW A/S · www.otw.dk

Forsidefoto: Modelfoto Lars Bech

Oplag: 53.900 eksemplarer

ISSN 0903-7349Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 39.864 i perioden 1.7.2018-30.6.2019

PRODUkTiONSPLAN:

Nr. 4 2020Udkommer: Fredag den 15. majDeadline debat: Fredag den 1. majDeadline annoncer: Tirsdag den 5. maj

Nr. 5 2020Udkommer: Torsdag den 19. juniDeadline debat: Mandag den 8. juniDeadline annoncer: Onsdag den 10. juni

Nr. 6 2020Udkommer: Fredag den 14. august Deadline debat: Mandag den 3. augustDeadline annoncer: Onsdag den 5. august

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541-004TRYKSAG

4 Magisterbladet 3 · Marts 2020

redakTøreNS kommeNTarkoLofoN

Tema om coroNakriSeN

7 Psykolog: Vi kan ikke præstere det samme, når vi bliver ramt af det uforståelige

9 Din pension bliver påvirket af corona-virus

14 Da jobbet flyttede ind i hjemmet

17 Enlige forældre er vanskeligt stillede

18 9 gode råd til lede-re: Sådan får du med-arbejderne gennem krisen

20 Coronavirus vil koste mange job

23 “Jeg har fået aflyst syv foredrag på et døgn. Hele forårets indtægt er væk”

25 Erhvervspsykolog Louise Dinesens råd til arbejdslivet

26 6 gode råd til hjemmearbejdet

faSTe

3LEDER

4REDAKTØRENS KOMMENTAR

8SIDEN SIDST

10MÅNEDENS GANG PÅ #SOME

29NYE BØGER

47NYE BØGER

56DEBAT

57JOB

40Skal kunstig intelligens afgøre din løn?

arTikLer

30“If you’re good enough, you’re old enough”

44Ph.d.: Sådan bliver du interessant for erhvervslivet

12 Arkivdetektiven finder dem, der pludselig arver millioner

30 “If you’re good enough, you’re old enough”

32 Konsulentbranchen elsker samf’ere

34 Vi er ikke selvstændige mennesker i den digitale verden

38 9 måder, chefen kan overvåge dig på

40 Skal kunstig intelligens afgøre din løn?

42 Dansk Magisterforening skal have et nyt brand: Er tiden kommet til et nyt navn?

44 Ph.d.: Sådan bliver du inte-ressant for erhvervslivet

49 Tidligere kulturminister: “Ingen tør pille ved muse-erne”

50 Politikernes berøringsangst skader kulturlivet

52 Cille, Marie, Betina, Sofie og Anders har sagt farvel til 9-17

26 6 gode råd til hjemmearbejdet


iNdhoLd

Nyt job?Tag del i mulighederne

Se de ledige stillinger herwww.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger

Coronakrisen bider, og vi skal indstille os på, at det bliver vær-re endnu. Derfor skal vi hver især gøre en del mere end sædvanligt for at pleje vores mentale helbred.

Magistre, der kan være tilbø-jelige til at overpræstere, skal være særligt opmærksomme på, at hjemmearbejdet ikke flyder ud over dage, aftener og weekender og fører til stress.

Sådan siger Eva Hertz, der er klinisk psykolog, ph.d. og eks-pert i evidensbaserede metoder

til forebyggelse af arbejdsrelate-ret stress.

“Vi kan ikke køre på, som om intet er hændt, og det nytter ikke, at vi prøver at arbejde endnu hår-dere, fordi vi sidder hjemme. Vi er nødt til at erkende, at vi har mindre overskud til andet, fordi vi skal bruge psykisk energi på at tackle den krise, vi står i”, forkla-rer Eva Hertz.

Det bliver helt afgørende for de medarbejdere, der er sendt hjem, at de løbende sørger for at rafle arbejdsmæssige prioriteringer af med deres leder.

“Hvad kan reelt lade sig gøre, hvis du for eksempel er hjemme med børn, der også reagerer på uforudsigeligheden i situationen? Hvis chefen ikke gør det af sig selv, må du hjælpe med at sætte ord på det. Vi kan ikke præstere det sam-me, når vi bliver ramt af det ufor-ståelige”, siger Eva Hertz.

struktur er psykologisk hjælpGennem foredrag og arrangemen-ter i blandt andet DM har psyko-logen fået et indgående kendskab til magistre og det akademiske ar-bejdsmarked.

“DM’erne får lige nu stor gavn af tre af deres vigtigste spidskom-petencer: At kunne forudsige, planlægge og strukturere. Især det at skabe sig en ny struktur i hverdagen ved vi er en kæm-

pe psykologisk hjælp”, forklarer Eva Hertz.

Det hjælper også at handle, ud-dyber hun.

“For eksempel at tage en ak-tiv beslutning om at følge myn-dighedernes anvisninger i stedet for at stritte imod og finde huller i argumentationen, som kritiske akademikere har for vane. Det er også en måde, vi kan være kær-lige på over for hinanden, mens virussen hærger, at vi lader være med at mødes og holder fysisk af-stand”, siger Eva Hertz.

I takt med at ting i samfundet lukker ned – for eksempel EM i fodbold og kulturelle begiven-heder som dokumentarfestiva-len CPH:DOX – bliver også flere arbejdsprojekter sat på standby hos mange af de magistre, der er sendt hjem.

“Det er en dårlig idé at forsø-ge at opfinde nyt. Det er klogere at bruge den ekstra tid, der for en gangs skyld er til rådighed, på re-fleksion eller bare på at lave sær-lig god mad eller dyrke lidt mere motion. Andre mennesker er en modgift mod stress, så hvis man kan sætte virtuelle møder op, har det også en positiv effekt”, forkla-rer Eva Hertz.

Corona er et kollektivt traumeGenerelt skal man prøve at arbej-de med, hvordan man tænker om

situationen. Det bliver kun vigti-gere med tiden.

“Når de dystre bulletiner væl-ter ind, eller når ordrebøger – ikke mindst min egen – bliver helt tynde, og kunderne afly-ser møder, så er det altså vig-tigt at minde os selv og hinan-den om, at alle bliver ramt af det her, og vilkårene er hårde hele vejen rundt for gamle og børn, for privatansatte og for medar-bejdere i det offentlige. Det her er et kollektivt traume, men dem kommer man sig også hurtigere over end de individuelle”, påpe-ger psykologen.

I en omkalfatrende krise uden bagkant er det vigtigt at holde fo-kus på, hvad der lader sig gøre, i stedet for at beskæftige sig med det, der ligger uden for ens kon-trol.

“Det kan godt være, at krisen bliver langvarig. Men før du skru-er dig dybt ned i en negativ tanke-fælde, skal du minde dig selv om, at krisen også driver over igen”, understreger Eva Hertz.

I mellemtiden kan du prøve at sætte pris på, at du kan stå på en legeplads og kigge på dine børn i dagtimerne eller tilbringe nogle ekstra uger i et sommerhus.

“Måske kommer du til at re-strukturere hele dit liv, når coro-naen en dag er forsvundet. Fordi krisen har gjort dig klogere”. ■

PSYkoLog:

Vi kan ikke præstere det samme, når vi bliver ramt af det uforståeligeIndrestyrede magistre falder let i med hensyn til at overpræstere, men det går ikke i den nuværende situation, advarer psykolog Eva Hertz. Hvis chefen ikke kan se det, må de selv sætte ord på, lyder opfordringen: For når vi bruger psykisk energi på en krise, bliver der mindre overskud til andet.

“før du skruer dig dybt ned i en nega-tiv tankefælde, skal du minde dig selv om, at krisen også driver over igen”.eva Hertz, psykolog


coroNakriSeN Af Pernielle Siegumfeldt · [email protected] · Foto: Privat

På landets kollegier, hvor beboerne bor tæt og ofte deler både bad og køkken, har man indført en række ekstraordinære foran-staltninger. Hovedparten af kollegierne har studerende, der en-ten er testet positive eller har symptomer på Covid-19.

Ifølge John Edelsgaard Andersen, der er forstander på 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg, drejer det sig om cirka fem procent af beboerne på Københavns kollegier og syv-otte procent på 4. Maj Kollegiet.

“Vi har sat ekstra ind på rengøringen, droppet alle madklub-ber og sikret os, at særlige brusekabiner og toiletter i særlige tidsrum er til rådighed for beboere med symptomer”, fortæller John Edelsgaard Andersen fra 4. Maj Kollegiet, hvor en beboer er i karantæne.

“Vi laver mad og anretter i portioner på engangsservice uden for hans dør. Bagefter skal han smide resterne i en sort affalds-sæk”, fortæller alumneråd Mai Langkilde.

Det såkaldte Inge Lehmann-program, som har til formål at fremme ligheden i køns-sammensætningen i de dan-ske forskningsmiljøer, dis-kriminerer mænd. Det me-ner Peter Pagh, som er jura-professor ved Københavns Universitet.

“Ifølge vores aktind-sigt erkender ministeriet, at der er en problemstil-ling i forhold til gældende EU-ret. Men ministeriet for-holder sig ikke yderligere. Det mindste, man må for-vente, er, at de jo så forkla-rer sig. Men det gør de ikke”, siger Peter Pagh til Science Report.

Kollegier hårdt ramt af corona

Mere end en fjerdedel af forskerne på landets uni-versiteter er bekymrede for at miste jobbet. Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening. Foreningen har spurgt medlemmer af Dansk Magisterforening, hvorvidt de er bange for at blive fyret.

20.000.000kroner. Så mange penge har EU’s forskningsfond bevilget til udvik-ling af en vaccine mod coronavirus. I konsortiet er der tre forskere fra Københavns Universitet, som skal arbejde sammen med eksperter fra an-dre lande.

“Vi er allerede godt i gang med at designe vaccinen, men det er me-get dyrt at skalere en produktion op og sørge for, at vaccinen er klar til at kunne blive brugt på mennesker. Og det ville ikke have været muligt at gøre uden den her bevilling fra EU”, fortæller lektor Morten Agertoug, der er en af forskerne, som arbejder på at udvikle vaccinen.

Museers økonomi pressetEfter flere år med nedskæringer får coronavirus store konsekvenser for museerne. Museerne ser ud til at miste indtægter fra forskellige former for aktiviteter, fortæller Flemming Just, formand i Organisationen Danske Museer.

Poul Erik Tøjner, direktør på kunstmuseet Louisiana, fortæller, at der stadig er uvished om de samlede konsekvenser.

“Nedlukningen af museet i foreløbig to uger har selvsagt vidtrækkende konsekvenser for Louisiana både som attraktion, arbejdsplads og virk-somhed”, siger han til Magisterbladet.

Men der er foreløbig ingen konkret afklaring på, om der er økonomisk hjælp på vej fra regeringen til landets kulturinstitutioner, siger kulturmini-ster Joy Mogensen (S) til Magisterbladet.

Mange forskere er bekymrede for at miste jobbet

Foto

: Ida

Gul

dbæk

Are

ntse

n/Ri

tzau

Sca

npix

Foto

: Priv

at

Foto

: Óla

fur S

tein

ar R

ye G

ests

son/

Ritz

au S

canp

ix

SPørgSmåL: “Jeg er BaN-ge for aT miSTe miT JoB”

“det er åbenlyst, at krydspresset i børnefamilierne bliver en kæmpe udfordring, hvis krisen kommer til at strække sig over måneder”.Hans Peter birk Hansen, tillidsrepræsentant i Odense Kommune, om overgangen fra kontor til hjemmearbejde

Uddannelses- og forskningsministe-ren diskriminerer med nyt ligestil-lingsProgram

der var 4.870 besvarelser i under-søgelsen, hvoraf 582 er forskere. det skriver forskerforum.

11 %

16 %

24 %

21 %

26 %

Hel

t eni

g

Ove

rvej

ende

eni

g

Hve

rken

eni

g e

ller u

enig

Ove

rvej

ende

uen

ig

Hel

t uen

ig

"Sjovt nok føles fællesskabet endnu stærkere nu, selv om vi ikke mødes fysisk”, siger Mai Langkilde (forrest th.).

Du kan læse mere på magisterbladet.dk.


SideN SidST Af Rasmus Lauge Hansen · [email protected]

den globale CoronaPandemi har stor indflydelse på økonomien – ikke mindst på grund af drasti-ske fald i aktiekursen.

Coronavirussen får indflydel-se på danskernes pensionsopspa-ring, forklarer investeringschef i MP Pension, Anders Schelde.

“Det har helt klart også påvir-ket vores aktieportefølje. Ingen kender fremtiden. Vi er nødt til at forsøge at styre forsigtigt igen-nem denne krise som under an-dre kriser”, siger Anders Schelde.

Han understreger, at den nu-værende situation er alvorlig. In-gen kan forudsige, hvordan coro-navirus kan udvikle sig og påvirke den globale økonomi.

“Krisen kan vise sig at dø hen og være væk om 2-3 måneder, men der er også et scenarie, hvor dette kan udløse en dyb global recessi-on, og så ligner det markedseffek-ter, der minder om finanskrisen i 2008”, siger Anders Schelde.

“I det tilfælde er det rigtig godt at være en solid, medlems-ejet pensionskasse som MP Pen-sion. Vi har den finansielle styrke

til at holde fat i porteføljen, uan-set hvad der sker, og have det lange sigte på og styre igennem dette”, siger MP Pensions inve-steringschef.

Over de sidste to år har MP Pension reduceret både det stra-tegiske og taktiske risikoniveau i porteføljen for sine investeringer.

Det betyder helt konkret, at an-delen af aktier er nedbragt sam-let set med 10 procentpoint, så MP Pension i dag har 37 procent af sin portefølje placeret i aktier,

hvor aktieporteføljen for to år si-den hed 47 procent.

“Så vores resterende 37 pro-cent aktier er selvfølgelig påvir-ket negativt af de seneste dages fald som følge af usikkerhed på markederne over coronavirus, li-gesom vores investeringer i virk-somhedsobligationer også er det”, siger Anders Schelde.

ingen kender fremtiden – så tag den med roMP Pensions investeringschef for-klarer, at investeringer i statsobli-gationer den seneste tid derimod har udviklet sig meget positivt, fordi kurserne er fløjet i vejret, da investorer er søgt mod “sik-re havne”.

“Det miks skal vi jo hele tiden forsøge at have. Vi skal have en so-lid portefølje, så det samlede re-sultat over tid er stabilt og godt, så vi også kan styre igennem min-dre gode tider som nu”, siger An-ders Schelde.

Men skal man som pensionsop-sparer overveje at indbetale min-dre til sin pension i disse tider, hvor

coronavirus påvirker aktiemarke-derne?

“Ingen kender fremtiden, så det handler om at have det lange sigte på og ikke handle overilet. Både som kunde og som pensions-kasse. Den 9. marts for præcis 11 år siden ramte markederne bun-den efter finanskrisen, men siden har vi haft nogle rigtig gode år, så det havde været meget skidt ikke at holde fast”, siger Anders Schel-de og understreger, at markeder-ne over tid går mest op.

“Man skal som pensionskunde derfor tage det med ro og fortsæt-te med sine indbetalinger, for vo-res investeringer handler om det lange sigte for at sikre et godt af-kast over en årrække”, siger An-ders Schelde og påpeger:

“Når vi fokuserer på det lan-ge sigte, er der ikke grund til at bekymre sig mere over corona-virus end andre kriser som fx fi-nanskrisen i 2008”. ■

din pension bliver påvirket af coronavirusCoronavirus har medført store usikkerheder på de globale aktiemarkeder, og det rammer også de danske pensionsopsparinger. Investeringschef i pensionskassen MP Pension forklarer, hvordan de håndterer situationen, og opfordrer til ro.

“Vi har den finan-sielle styrke til at holde fat i porte-føljen, uanset hvad der sker, og have det lange sigte på og styre igennem dette”.anders schelde, investeringschef


PeNSioN af Martin Ejlertsen · [email protected]

en HjælPende Hånd fra farmand14Folkekirkens Nødhjælp måtte droppe sin landsindsamling på grund af coronaudbruddet, men valgte i stedet at lancere den som en “virtuel indsamling”. “I får ikke en bøjet femøre”, skrev Twitter-profilen farmand14 surt til den an-noncering. Men Farmand14 ken-der ikke SoMe-folkets luner. “Jeg har lige doneret 400 kr. i dit navn. Feliz Navidad du!” svarede profi-len Claus røndbjerg, og så rullede la-vinen, som @noedhjaelp naturlig-vis ikke var sen til at ride med på: “Hjælp @farmand14 med at samle mest muligt ind. MobilePay et valg-frit beløb til 114400 – og husk at skrive @Farmand14 i kommentar-feltet”. Mindre end to dage efter havde donationerne under navnet Farmand14 rundet 25.000 kroner.

Højtid for introverteFor en svend brinkmann, der ynder at dissekere folkesjæ-len offentligt på SoMe, har coronaudbruddet med alle dens psykosociale konse-kvenser været en travl tid. Her en af mange betragtnin-ger: “Mens vi gør alt, hvad vi kan, for at drage omsorg for ældre og svækkede menne-sker, er det vel samtidig til-ladt at glædes en smule over, at den hærgende coronavi-rus giver ære og værdighed til et mere introvert liv? Ikke flere kram med fremmede mennesker eller store, lar-mende menneskemængder!”

månedens gang på #SomeMagisterbladet har været på internettet og bringer her højdepunkter fra marts’ små og store retoriske kampe på de sociale medier.

Højskole til HjemmefolketDet er ikke kun folkeskoleundervisningen, der kan opretholdes med moderne, digitale kommunikationsmetoder. Brandbjerg Højskole, der som alle høj-skoler måtte give eleverne coronafri, tog en for den folkelige dannelse og lagde højskoleundervisningen ud som livetransmission på Facebook.

fortidsrøverNår verden er af lave, kan det være rart med nogle små vi-suelle afstikkere til den-gang, før verden gik af lave. En af Facebooks mange mu-ligheder er gruppen “Gamle København”, som har rundet 60.000 medlemmer. Formålet er i al enkelhed at dele histori-ske billeder af hovedstaden og omegn, og det kan blive til en hel del billeder med tilhørende anekdoter, der popper op på en ellers lang hjemmearbejdsdag. Sjovest er det, når afsenderen ikke ved, hvor billedet er taget, og den fælles SoMe-hjerne viser sin kolos-sale kraft og opklarer mysteriet på få minutter.

Nørrebrogade 53 A.i 1970 flytter Otto Brandeburg ind hos Jørgen Ryg i hans 3-værelses lejlighed på Nørrebrogade 53 A.

Foto

: Nor

dfot

o


Søren og MetteCoronakrisen skabte en akut autoritetsbegejstring, som ikke mindst er kommet til udtryk på SoMe. Først og fremmest omkring statsminister Mette Frederiksen, der i nødens stund har fået lidt af et statsmands- gennembrud. “Hvis Mette Frederiksen sagde, jeg skulle putte mindre smør på brødet eller lave morgengymnastik, så er det lige før, jeg tror, jeg ville gøre det. #autoritetstro #coronavirus”, tweetede Enhedslistens Pelle dragsted, der bestemt ikke slår sig op på at tale magten efter mun-den. Den anden store helterolle er gået til Sundhedsstyrelsens direk-tør, søren brostrøm. Et meget populært FB-opslag kom fra UCN-lektor steffen Helledie, der opremsede Brostrøms generalieblad og konklude-rede: “Hvis Søren siger hop, spørger du ikke hvorfor, men hvor højt”. Og så lå det jo lige til det intertekstuelle højreben at omtale kriseledel-sen som “Søren og Mette”.

Af Lasse Højsgaard · [email protected]

yo mette fDer blev brudt ny vej for krisekommunikation, da mette frederiksen skulle fortælle befolkningen om de drastiske tiltag mod corona- spredningen. Statsministeren valgte nemlig at tage konsekvensen af det, vi børneforældre for længst har måttet erkende: At en flok amatør entertainere på YouTube har mere gennemslagskraft blandt børn og unge end samtlige skrevne og teletransmitterede professio-nelle medier. Hun valgte at alliere sig med youtuberen alexander Husum og brugte ham og hans YouTube-kanal med 383.000 abonnenter til et ekstraordinært pressemøde, hvor de fortalte om at droppe highfive og krammere. Det var, som Blak rappede for nogle år siden: Mette hun var nede med det …

Af Lasse Højsgaard · [email protected]





e fter at have sneget sig rundt langs arkivreoler-ne blev Adam Kronegh pludselig kendt, da første sæson af tv-serien “For-svundne arvinger” blev

vist på DR i slutningen af januar 2018 og bandt over en halv million seere til skærmen uge efter uge.

“Jeg bor på Nørrebro, og der gør man en dyd ud af ikke at se den type programmer, så de, der genkender mig, lader, som om de ikke gør. Men hvis jeg er uden for København, kan jeg tydeligt mærke, at folk kigger en ekstra gang”, siger han.

“Det var virkelig mærkeligt at vænne sig til eksponeringen, for jeg har jo nørdet i mange år og nydt det i det skjulte”, siger Adam Kronegh, arkivar i Rigsarkivet og en af hoved-personerne i samtlige afsnit af “For-svundne arvinger” på DR.

Han fortæller, at nogle af kolle-gerne nok er lidt trætte af ham, for-di forespørgslerne til Rigsarkivet er steget markant efter udsendelser-ne, da rigtig mange har fundet ud af, hvad man konkret kan bruge Rigsar-kivet til.

“Men de fleste kolleger er rigtig stolte af, at vi er blevet mere synli-

ge, og at vores popularitet er steget adskillige grader. Det er fedt”, siger han.

fluen på væggenDa DR kontaktede Adam Kronegh for at høre, om han ville deltage i tv-serien, gik forespørgslen videre til Rigsarkivets presseafdeling. Den nye tv-serie skulle handle om at fin-de slægtninge til afdøde, som efterla-der sig arv uden arvinger, og Adam Kronegh syntes, det var en fanta-stisk ide.

“Jeg har tit foretaget undersøgel-ser i Rigsarkivet, hvor jeg har tænkt: Hold da op, jeg ville gerne være en flue på væggen, når de her personer får at vide, at de har otte halvsøsken-de, og det giver serien jo mulighed for”, siger Adam Kronegh.

Da Rigsarkivet arbejder under ar-kivloven, hvor der er en 75-års græn-se, når det handler om personføl-somme oplysninger, var der en del formelle ting, der skulle på plads, før samarbejdet kunne starte.

“Vi skal selvfølgelig overholde og værne om arkivloven. Vores presse-ansvarlige, den juridiske chefkon-sulent og ledelsen sagde heldigvis ja, på betingelse af at alle implicere-de parter gav tilladelse. Både bobe-styrere, domstole og berørte fami-liemedlemmer og arvinger. Og så fik vi en kontrakt med alt det formelle og arkivlovsmæssige på plads”, siger Adam Kronegh, som til april kan ses i sæson fire, hvor episoderne er for-længet fra 45 minutter til en time.

“En ting er, at jeg synes, arkiva-lier er dybt fascinerende. Men det kom bag på alle, også mig, at man

kunne producere fængslende tv for så mange mennesker i alle aldre ba-seret på arkivalier, som for mange andre fremstår som noget røvkede-ligt”, siger han.

de manglende brikkerAdam Kronegh har sin kontorplads bag nogle reoler i et kæmpestort fæl-leskontor med et bord midt i rum-met, som medarbejderne bruger, når de holder pauser. I den ene ende af bordet ligger et stort puslespil med masser af puslebrikker, som er ved at blive lagt, og som alle kan byde ind på. Lidt længere henne på bordet ligger en stak krydsogtværser.

Pause eller ej. Puslespil og kryds-ogtværser går fint i spænd med det, som Adam Kronegh og kollegerne er optaget af og beskæftiger sig med: at finde manglende brikker og få dem til at passe sammen. Hans drivkraft er at finde mennesker og de ofte be-synderlige historier, der gemmer sig i arkivet, som i virkeligheden ikke er så stort, som det syner på tv, hvor DR har filmet med droner. Men det er stadig imponerende.

Man lukkes først ind i en lufttæt sluse, som sørger for en konstant temperatur i magasinerne i den nye-re bygning på Kalvebod Brygge ved havnefronten i København. Rigsarki-vet er for nylig flyttet fra de histori-ske gamle bygninger over for Christi-ansborg, hvor det har ligget i 299 år. Mange vil sikkert huske det smuk-ke gamle arkiv fra DR’s julekalendere om arkivnissen Pyrus.

Magasinforholdene på den nye adresse er noget af det ypperste, der findes til arkivalier.

Arkivdetektiven finder dem, der pludselig arver millioner Arkivkasserne i Rigsarkivet gemmer på masser af historier om mennesker, der er bundet sammen uden at vide det. Vi møder dem i tv-serien “Forsvundne arvinger” på DR, som har forvandlet den usynlige arkivnørd Adam Kronegh til et kendt ansigt.

“der findes absolut en del dan-skere, som får at vide, at de havde en rig onkel, som de ikke kendte til, og som de nu arver”.adam kronegh, arkivar i Rigsarkivet


karriere Af Anna Dalsgaard · [email protected] · Foto: Julie Avery, Rigsarkivet

De ligger stablet med en kasse i hver skuffe i de 14 meter høje og 40 meter lange reoler, som står på hjul, og som langsomt rykker fra hinan-den, når man trykker på en knap, så man kan komme ind imellem re-olerne. Inspirationen kommer fra et hollandsk kyllingeslagteri, hvor de frosne kyllinger blev opbevaret på samme måde som arkivkasserne i Rigsarkivet.

Det er højden på reolerne, der gør den orangegule truck til et nød-vendigt arbejdsredskab. Adam Kro-negh har truckcertifikat til trucken, som nærmest er blevet et ikon for tv-serien og bruges til at hente arkiva-lier frem fra arkivet. Certifikatet var medvirkende til, at han blev arkivde-tektiven i tv-serien.

Trucken kan komme otte meter op i højden, og Adam Kronegh viser, hvordan man lige så snildt kan få fat i den arkivkasse, man har brug for, ved først at køre op i den lille lift, som lige kan rumme to personer, og derefter bruge en scanner, som får en robotarm med store gummidutter

til nærmest at suge arkivkassen ud fra sin hylde.

gamle klimadata dukket op ved et tilfælde Tilbage på kontorpladsen peger Adam Kronegh på sin opslagstav-le med utallige billeder, papirlapper og print.

“Ham der”, siger Adam Kronegh og peger på et billede af en ældre ud-seende mand i militæruniform med svungent overskæg.

“Han havde en meget mærkelig mission, som kan blive nyttig for os i dag. Han hed Mathisen og var en mi-litærmand, som gik på tvungen pen-sion efter krigen i 1864, hvor vi fik en ordentlig røvfuld”.

Efter pensionen skulle Mathisen finde noget andet at lave og begynd-te at registrere data fra skibslogbø-ger.

Det er let at se, at Adam Kronegh er begejstret for de fire protokoller med brunnistret hårdt omslag, som indeholder Mathisens skibsdata. Han har med flot og klar håndskrift ind-

ført skibsnavne, årstal, position, luft-temperaturer og optegninger af sø-græs i fine kolonner.

“De her data er helt unikke, fordi han også har registreret temperatu-ren. Det betyder, at lige så snart man indtaster en position i Google Maps, får du skibets position. Og med så meget data over så lang tid får vi faktisk et globalt historisk tempera-turkort”, siger Adam Kronegh, som fandt protokollerne ved et tilfælde.

Han vil nu forsøge at puste liv i Mathisens data, og det er faktisk hans nye job i Rigsarkivet: At finde relevant materiale i de 450 kilometer lange arkivalier og stille det til rådig-hed, så det giver mening, eksempel-vis for forskere.

Men selv om han har fået nye ar-bejdsopgaver, skal han stadig med-virke i sæson fem, som Rigsarkivet og DR er blevet enige om at lave.

“Jeg har spurgt kollegerne, om en af dem vil binde trådene sammen i se-rien, men de melder pas, så det bliver mig igen”, siger Adam Kronegh, som glæder sig til de nye optagelser. ■

“Hvis vi ikke finder de bånd, der er mellem to ellers fremmede men-nesker, så er der ikke nogen, der gør det”, siger Adam kronegh, som er kendt som arkiva-ren fra tv- serien “Forsvundne arvinger”.


karriere Af Anna Dalsgaard · [email protected] · Foto: Julie Avery, Rigsarkivet

da jobbet flyttede ind

i hjemmet

De seneste uger har Danmark været genstand for et enormt eksperiment i omorganisering af arbejdslivet. Kontorpladsen er blevet udskiftet med dagligstuen og kollegaerne med familiemedlemmer. Der er behov for klare arbejdsstrukturer og aftaler for at holde humøret og arbejdsdisciplinen oppe.

Det er nu, vi begynder at opleve, hvad der mangler, når man kun arbejder gen-nem teknologi. Det er vig-tigt, at både chefer og med-arbejdere er meget bevid-ste om at holde kontakten og også stadig have de ufor-melle snakke med kollega-erne. Modelfoto Lars Bech.


coroNakriSeN Af Benedicte Borelli · [email protected]

d e fleste danskere vågner for tiden op til et helt anderledes arbejdsliv.

En af dem er Ma-rie Louise Bro Pold, der til daglig arbejder som

specialkonsulent og beskæftiger sig med studievejledning på Aarhus Uni-versitet.

Hun sad hjemme i sin sofa i Aar-hus, da statsminister Mette Frederik-sen (S) annoncerede, at alle uddan-nelsesinstitutioner ville blive lukket, og at offentligt ansatte skulle arbejde hjemmefra.

“Jeg sad og skrev frem og tilbage med nogle kollegaer i en Messenger-tråd, imens pressemødet stod på. Vi skrev om, hvordan vi skulle håndte-re ændringerne i vores arbejde. Som vi forstod det, måtte vi gerne komme på arbejde torsdag, men fra om fre-dagen skulle vi blive hjemme”, siger Marie Louise Bro Pold.

Men der gik ikke længe, før le-delsen på Aarhus Universitet sendte en mail ud til ansatte og studerende om, at alle skulle blive hjemme alle-rede fra torsdag morgen.

“Vi var dog godt forberedt, da en stor del af vores arbejde foregår digi-talt, så jeg gik ikke i panik, da jeg fik besked om at blive hjemme. Det gi-ver nogle udfordringer, men da jeg er vant til at arbejde i onlinesyste-mer, fungerer det fint. Men der skul-le aflyses mange møder, og vi skulle finde nye måder at håndtere vejled-ningen af de studerende på. Jeg var dog lige inde forbi universitetet og hente nogle ting, men ellers har jeg arbejdet hjemme lige siden”.

det vildeste eksperimentMarie Louise Bro Pold er langtfra den eneste. Langt de fleste akademi-kere har i de seneste uger rykket de-res pc’er og papirer hjem i daglig-stuen.

Det er en omvæltning for hele samfundet, forklarer lektor ved Cen-ter for Arbejdslivsforskning på RUC Peter Busch-Jensen.

“Det er et vildt eksperiment i for-hold til vores livsstil, vi oplever lige nu. Jeg tænker, at mange lige nu er i gang med at lære om teknologiske hjælpemidler, de tidligere har tøvet med at tage i brug, men nu er tvun-get til at kigge på for at kunne gøre deres arbejde hjemmefra”, siger Pe-

ter Busch-Jensen, der selv arbejder hjemme i disse dage.

“Der er ingen tvivl om, at vi som befolkning nok vil være mere tekno-logiparate efter det her. Hvis situati-onen fortsætter meget længere end 14 dage, tror jeg dog også, vi vil bli-ve klogere på, hvad der kan mangle, når vi kun arbejder gennem teknolo-gi. Al den sociale værdi, videndeling og arbejdsglæde, der skabes i det fy-siske samvær med kollegaer”.

Han pointerer, at der er værdi-fulde kvaliteter i det fysiske møde og i den uformelle ramme, som nemt overses, men som er afgørende for vores kommunikation med andre mennesker og oplevelse af mening og arbejdsfællesskab.

“Der sker noget andet, når vi er i samme rum og har øjenkontakt. Det er en anden form for møde, som er vigtig for os mennesker. Når vi kom-munikerer digitalt, forsvinder noget af dette imidlertid, og det vil vi må-ske også på sigt opleve i denne situa-tion”, forklarer Peter Busch-Jensen.

Onlinemøder, interaktiv undervis-ning og mailkorrespondancer med kollegaer er nogle af de greb, mange arbejdspladser har gjort brug af for at få arbejdslivet til at fungere uden fysisk kontakt.

Blandt andre mødetjenesten Webex oplyser, at de over den se-neste måned har haft en voldsom vækst i antallet af virtuelle møder, efterhånden som Covid-19 har spredt sig til store dele af verden.

rådgiver fra lænestolenI Kenneth Petersens kontor i huset nord for København er internetfor-bindelsen også afgørende for, at han nu kan udføre sit arbejde som mar-keds- og kundechef i MP Pension.

“Jeg står for alle relationerne ud af huset til for eksempel DM og gym-nasieskolerne. Det betyder, at jeg normalt deltager ved AC-klubmø-der og giver personlig rådgivning til medlemmer. Nu hvor alle vores ud-advendte aktiviteter er blevet aflyst, tilbyder vi i stedet virtuelle møder, så nu rådgiver jeg fra lænestolen”, si-ger Kenneth Petersen.

Allerede før Mette Frederiksen sendte de offentligt ansatte hjem, havde MP Pension nogle dage forin-den truffet en beslutning om at op-rette en turnusordning, så kun halv-

delen af de ansatte var på arbejde ad gangen.

“Jeg synes, at beslutningen om at oprette en turnusordning var rigtig, da vi således kunne beskytte både medarbejdere og kunder mod virus-sen. Det betød også, at jeg allerede arbejdede hjemmefra, da Mette Fre-deriksens pressemøde fandt sted”, fortæller Kenneth Petersen og ud-dyber:

“Vi har været meget grundige i vores planlægning og har gjort me-get ud af at betrygge medlemmerne om, at vi stadig er der for dem, og at de stadig kan komme til os”.

Pressechef i MP Pension Christian Gundtoft er enig.

“Vi kan sagtens rådgive med-lemmerne gennem telefonmøder og Skype, ligesom vores øvrige mø-der nu også er elektroniske, så vi ar-bejder videre og er altid til tjeneste for vores mange medlemmer”, siger Christian Gundtoft.

Både han og Kenneth Petersen fortæller, at de dog savner at se de-res kollegaer, eftersom kommunika-tion og sparring er vigtige elementer i deres arbejde.

“Normalt går jeg meget rundt i af-delingerne og opsnapper historier til vores digitale platforme og de so-ciale medier og hører, hvad der sker,

“Nu har jeg fjern-synet kørende og minder mig selv om, at jeg er en del af noget større. Vi skal jo igennem det her sammen”, siger markeds- og kundechef i MP Pension kenneth Petersen fra sin hjemmearbejds-plads.

“Jeg fik hurtigt økuller. Jeg synes, at det er virkelig hårdt”. simon Christensen, lektor i matematik

Foto

: Priv

at


coroNakriSeN Af Benedicte Borelli · [email protected]

og hvad medlemmerne og medar-bejderne har på hjerte. Det kan man ikke, når man arbejder hjemme, så jeg frygter, at jeg mister dette vigti-ge input i mit arbejde”, siger Christi-an Gundtoft.

sørg for et socialt fællesskab på jobbetChefpsykolog hos Hartmanns A/S Louise Dinesen forklarer, at det er meget normalt, at man savner kolle-gaerne og fællesskabet, når man som nu er tvunget til at arbejde hjemme-fra i en given periode.

“Det er vigtigt, at man sikrer, at der stadig er et fællesskab på ar-bejdspladsen. Det kan man for ek-sempel gøre, ved at man indgår nog-le faste Skype-aftaler om morgenen og om eftermiddagen. I det hele ta-get bør man faktisk kommunikere hyppigere, end man plejer, fordi det skaber en følelse af at være forbun-det. Nogle arbejdspladser opretter for eksempel Facebook-grupper, som kan give en oplevelse af forbundet-hed”, siger Louise Dinesen.

Hun forklarer, at selvom man er i karantæne eller på hjemmeophold i disse uger, så er det vigtigt, at man er i en form for kontakt med andre mennesker. Socialt samvær påvirker nemlig både vores velbefindende og vores arbejdsevne.

“Hjemmearbejdspladsen er ikke hensigtsmæssig, hvis den bryder med vores relationer. Den virker kun, hvis vi har en forbindelse til an-dre mennesker. Derfor er det vigtigt, at man går ud og får noget frisk luft og taler med andre i samme situati-on, så vi kan blive aflastet og mind-ske stress”.

Louise Dinesen foreslår derfor, at man aftaler faste tidspunkter, hvor man videochatter eller taler i telefon med sine kollegaer.

“Det er en god idé, hvis ledelsen sætter nogle faste rammer for både kommunikationen og realistiske ar-bejdsopgaver, så alle ved, hvad de skal gøre. Det skal signaleres, at vi kan bruge hinanden og skal hjælpe hinanden igennem denne periode”.

Hun snakker selv med sine kolle-gaer fra Hartmanns A/S dagligt og udveksler erfaringer. Siden presse-mødet har de nemlig haft travlt med at rådgive både virksomheder og medarbejdere om udfordringer i de nye arbejdsgange.

“Vi får rigtig mange henvendelser i de her dage om oplevelser af både magtesløshed, kontroltab, forvir-ring, jobusikkerhed og bekymring, men også om handletrang og lyst til at hjælpe”, siger Louise Dinesen.

“Jeg talte blandt andet med en kvinde forleden, der havde svært ved at vænne sig til hjemmearbejdet. Hun var dybt frustreret over sine nye ar-bejdsgange, fordi hun nu sad klistret til telefonen fra morgen til aften. I den forbindelse talte vi om pauser og om at italesætte oplevelserne over for sin chef og sine kollegaer, så de kunne tale om arbejdsmetoderne og sammen finde en løsning”.

en kamp for koncentrationenLektor i matematik ved Aarhus Uni-versitet Simon Kristensen er en af dem, som sidder alene i disse dage og arbejder. Han mærkede hurtigt et stort afsavn i forhold til sine kol-legaer.

“Jeg fik hurtigt økuller. Jeg synes, at det er virkelig hårdt”, siger Simon Kristensen, som skulle have været på orlov i udlandet i disse måneder, men som nu har set sig nødsaget til at aflyse turen.

“Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er vred over, at min tur er aflyst, eller om det er, fordi jeg er frustreret over at være alene, men jeg synes, at det er svært at holde koncentrationen”.

Simon Kristensen har blandt an-det været ude at købe en printer, for-di han med egne ord bliver bims, hvis han skal se ind i en computer hele dagen.

Erhvervspsykolog Louise Dinesen forklarer, at det er vigtigt, at man forsøger at skabe kontinuitet og en rutine i den nye hverdag.

“Det er en god idé, at man står op, på samme tid som man plejer, og at man holder fast i en daglig ru-

tine. Men husk at tage pauser. Nor-malt går vi jo hen til kaffeautomaten og får os en snak, nu skal vi aktivt huske os selv på pauser og på at ræk-ke ud og være i kontakt med andre”, fortæller Louise Dinesen.

Sektorformand for DM Viden og lektor ved Aarhus Universitet, Olav W. Bertelsen, er på nuværende tids-punkt ikke alvorligt bekymret for de danske forskeres arbejdsgange.

“Der er meget stor forskel på, hvor-dan det påvirker folk, afhængigt af hvilken forskning de har, men når det er sagt, så er der masser af andre ting, man kan lave. Selvom det er uprak-tisk, kan de fleste godt få en måned eller to til at gå med fornuftige ting, for eksempel at studere de nyeste og mere klassiske ting inden for deres eget område”, siger Olav W. Bertelsen.

Han er til gengæld spændt på, hvordan det kommer til at forlø-be med onlineundervisningen, som mange universiteter har påbudt de-res undervisere at varetage, mens hjemmekarantænerne står på.

“Ideen om fjernundervisning kan godt bekymre mig, eftersom det endnu er uvist, hvordan det kom-mer til at fungere. Det bliver vi for-håbentlig klogere på i løbet af de før-ste 14 dage”.

På grund af sit planlagte sabbati-cal skal Simon Kristensen ikke un-dervise dette semester. Men han for-står kollegaernes store bekymring for, hvordan de skal løse opgaven med at undervise flere hundrede stu-derende via et webcam.

“Hvordan underviser man 200 førsteårsstuderende uden en tav-

Marie Louise Bro Pold har delt et billede af sin pri-vate arbejdssta-tion på Facebook for at dele erfarin-ger med venner og kollegaer.

Foto

: Priv

at

“Vi får rigtig mange henvendel-ser i de her dage om oplevelser af både magtesløshed, kontrol-tab, forvirring, jobusikkerhed og bekymring, men også om hand-letrang og lyst til at hjælpe”.louise dinesen, chefpsykolog hos Hartmanns A/S


coroNakriSeN

W ork-life-balance er pludselig blevet en helt konkret udfor-dring for børnefa-milier, der er sendt på hjemmearbejde

og samtidig har børn, der ikke kan komme i skole og institution.

Dansk Magisterforening (DM) har fået et stigende antal henvendel-ser fra forældre, der har svært ved at balancere hensynene. Blandt an-det derfor opfordrer DM nu til, at pa-raplyorganisationen Akademikerne stiller mere præcise krav til de of-fentlige arbejdsgivere.

Det fortæller forhandlingschef Louise Kanstrup Petersen.

“Vi har bedt om at få nogle klare udmeldinger fra arbejdsgiverne om prioritering af arbejdsopgaver. Vi vil være sikre på, at arbejdsgiverne har forståelsen for, at det i mange tilfæl-de og af flere årsager ikke er muligt

at flytte arbejdsopgaverne hjem i pri-vaten, uden at det sænker effektivite-ten”, siger Louise Kanstrup Petersen.

Særligt de enlige forældre er van-skeligt stillede, uddyber hun.

“I DM tager vi dialogen centralt med arbejdsgiverne om vilkårene for at arbejde hjemme i karantænesitu-ationen, men jeg håber også, at che-fer og medarbejdere lokalt vil gøre alt, hvad de kan, for at tale ordent-ligt sammen, vise hensyn og finde løsninger i al fordragelighed”, siger Louise Kanstrup Petersen.

Selv om vi alle har en forpligtel-se til at holde samfundet kørende, er coronakrisen også en nødsituation, påpeger DM’s forhandlingschef.

“Og det må aldrig være op til den enkelte ansatte at håndtere krydspresset. Så risikerer vi bare, at antallet af stresssygemeldinger stiger brat i kølvandet på coronaen”, sige Louise Kanstrup Petersen. ■

enlige forældre er vanskeligt stilledeChefer må række hånden ud og sikre, at børnefamilier – og særligt enlige forældre – der er sendt hjem, ikke selv skal håndtere krydspresset mellem hjemmejob og børn.

le? Og hvilket udstyr skal man bru-ge til at optage med? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg ved, at mange af mine kollegaer tumler med i dis-se dage”.

Lektor på RUC Peter Busch-Jen-sen er på én gang glad for mulig-heden for fjernundervisning, men også bekymret.

“Jeg ved ikke, hvor meget uni-versitetsledelsen har tænkt over, at undervisere har meget forskel-lige betingelser for fjernundervis-ning. Har man fx det udstyr, det kræver derhjemme? Er man alene, eller har man tre børn rendende? Fjernundervisning er aldrig bare et spørgsmål om redskaber. Det er et større socialt og læringsmæssigt ud-viklingsprojekt, der i denne her si-tuation er fuldt af usynlige koordi-nerings- og planlægningsopgaver”.

Selvom vi på bagsiden af denne samfundskrise formentlig alle sam-men vil være en smule bedre til at betjene vores arbejdscomputere og mailsystemer, kan der dog også være en bagside af medaljen, hvis du spørger Peter Busch-Jensen.

“Jeg håber, at politikere og uni-versitetsledelsen husker på, at fjernundervisning er nødunder-visning. Det er bestemt bedre end ingenting, men er også et kvali-tetstab. Det skal vi være ærlige om-kring. Hvis ikke, gør vi det nemt at overse kvalitetsforskellen, og så kan jeg være meget bekymret for, at erfaringen om, at fjernunder-visning og hjemmearbejde virke-de “på papiret”, hurtigt oversæt-tes til begejstret tale om “uhøstede potentialer i de her løsninger”. Det ville være en katastrofe”.

Peter Busch-Jensen er ikke den eneste, som glæder sig til at kom-me tilbage til sit kontor og norma-le liv. Alle, Magisterbladet har in-terviewet, svarer, at de håber, at kontoret snart flytter tilbage på ar-bejdspladsen. ■

her finder du dm’s svar og gode rådDM har samlet en række spørgs-mål og svar om coronakrisen og hjælpepakker herhttps://dm.dk/raad-og-svar/coronavirus


coroNakriSeN coroNakriSeN Af Pernille Siegumfeldt · [email protected] · Modelfoto: Lars Bech

9 gode råd TiL Ledere:

Sådan får du medarbejderne gennem krisenCoronavirussen har vendt op og ned på arbejdslivet. Det sætter store krav til lederne, der har ansvaret for at skabe trygge og ordentlige rammer for arbejdet. Her er en ledelsesrådgivers bedste råd.

a lle ansatte er sendt hjem. Kunderne holder sig væk.

Det er i krisesituati-oner som denne, vi har brug for gode ledere,

der kan føre virksomhed og medar-bejdere sikkert gennem stormen. Det mener Jens Dalgaard, der ejer ud-dannelsesvirksomheden TACK, som underviser og uddanner både priva-te og offentlige ledere.

“Det er vigtigt at bevare roen, så du kan skabe dig et overblik over si-tuationen og ikke tage forhastede be-slutninger. Der er brug for, at du som leder sætter en tydelig retning, som medarbejderne kan støtte sig op ad”, siger Jens Dalgaard.

Her får dU Hans ni bedste råd:

1. Se igeNNem kriSeN“Drop det, der ikke er vigtigt. Skyd opgaverne i 14 dage til at starte med, og fokusér på kernen i din forret-ning. Jeg har selv sagt til vores med-arbejdere, at vi i første omgang tager lønsamtalerne lidt senere.

Coronaudbruddet er et midler-tidigt vilkår, vi ikke kan gøre noget ved. Derfor giver det som leder bed-re mening at kigge forbi krisen end ind i den. Lige nu er det vigtigere end nogensinde at have et langsigtet fokus med de ting, I sætter i søen. Og at vi som ledere har en vision, som medarbejderne kan navigere efter, når de føler, det hele brænder på”.

2. afSTem i LedergruPPeN“I skal mødes dagligt i lederteamet og få talt sammen om, hvad der skal

ske, og hvordan I håndterer de aktu-elle udfordringer.

Det skaber uro, hvis medarbejder-ne hører forskellige ting fra forskelli-ge ledere. Omvendt skaber det gen-nemsigtighed og ro, hvis I er enige om tilgangen”.

3. Vær effekTiV i diN kommuNikaTioN“I en krisetid er klar kommunikation helt afgørende.

Planlæg kommunikationen fra le-delsen på faste tider. I vores organisa-tion holder vi morgenmøde kl. 8.30 og fortæller på 10 minutter, hvad der skete i går, og hvad der skal ske i dag. Det giver samtidig medarbejder-

ne mulighed for at stille spørgsmål til det, de går og tumler med.

Kommunikér klare beslutninger, der viser, at I har en idé om, hvor I vil hen. Men fortæl også, at tingene kan ændre sig i morgen.

Hellere for meget information end for lidt”.

4. geNTag hoVedBudSkaBeT“Jeg har som leder to hovedbudska-ber i den her situation. 1: Vi skal sik-re vores medarbejderes ve og vel. 2: Vi skal have orden i forretningen.

Find dine hovedbudskaber, og gentag dem. Det viser, at du som le-der holder fast i kursen for virksom-heden, også i en krisetid”.

Godt råd til le-dere. Når i intro-ducerer nye reg-ler og direktiver, som medarbej-derne skal efter-leve, så sørg for, at det ikke bare bliver sagt i te-lefonmøder, men også kommer ud på skrift. Folk skal have mulig-hed for at dykke ned i teksten, hvis de senere bliver i tvivl om, hvad der egentlig blev sagt.


coroNakriSeN Af Troels Kølln · [email protected] · Modelfoto: Lars Bech

5. SkriV BeSLuTNiNgerNe Ned“Når I introducerer nye regler og di-rektiver, som medarbejderne skal ef-terleve, så sørg for, at det ikke bare bliver sagt højt på telefonmøder, men også kommer ud på skrift efter-følgende.

Folk skal have mulighed for at dykke ned i teksten, hvis de sene-re bliver i tvivl om, hvad der egent-lig blev sagt”.

6. STå TiL rådighed“I en krisesituation bliver lederens rolle central, og du kommer til at tage flere beslutninger i det daglige arbejde end sædvanligt. Det er der-for enormt vigtigt at være synlig og til rådighed.

Jeg er selv opmærksom på altid at tage telefonen. Hvis jeg ikke kan tage den, fordi jeg er i møde, ringer jeg tilbage så hurtigt som muligt”.

7. deL SucceSerNe – gerNe hurTigT og uformeLT“Lige nu er det nemt at fokusere på alt det negative. Så meget desto vig-tigere er det som leder at skabe en kultur, hvor I deler succeserne med hinanden – for eksempel når I klarer en opgave godt, og jeres kunder er glade for jeres arbejde.

Skab en platform, hvor det er nemt. Vi har selv oprettet en Whats-App-gruppe, som vi bruger til de hurtige beskeder, og det fungerer rigtig godt, fordi det er mere ufor-melt og umiddelbart. Det er en plat-form, vi ikke normalt bruger, men den er effektiv i denne her situati-on”.

8. faNg uSikkerhederNe“Vi er i en situation fyldt med usik-kerheder og dommedagsprofetier. Også på en arbejdsplads kommer der

til at cirkulere rygter og forkert in-formation. Det skal vi som ledere fange og korrigere.

Find ud af, hvem der er kilden til de forkerte oplysninger – ikke for at slå folk i hovedet med det, men for at forklare, hvordan tingene egent-lig hænger sammen. Og tag usikker-hederne op på det daglige morgen-møde”.

9. oPreThoLd aLVoreN – PaS På med humoreN“Som ledere er en af vores vigtigste opgaver at være rolle modeller. Det, vi siger og gør, sætter en standard.

Derfor er det vigtigt at opretholde en alvor i det, vi står i.

Som leder er det simpelthen for-budt at lave jokes og bruge ironi eller sarkasme lige nu”.

Netværk Flere medlemmer i DM har etableret en række spændende netværk, som du kan blive en del af.

Her ser du et udpluk af de nyeste:

- Antropologiklubben Aarhus - Antiracistisk Netværk- Netværk for Antropologer i Sydjylland- Netværket KULT – etnologer og antropologer i KBH- Akademikere i Turisme- Netværk for Humanister i den Offentlige Debat - Audiologisk, Audiologopædisk & Logopædisk

Fagligt Netværk- FleksAjob – netværk for akademikere i flexjob- Netværk for ikke-voldelig og assertiv kommunikation- Netværk for akademikere i Nordsjælland

Du kan se alle netværk og søge plads på dm.dk/netværk


coroNakriSeN Af Troels Kølln · [email protected] · Modelfoto: Lars Bech

S tatsminister Mette Fre-deriksen (S) har sagt det tydeligt.

“Vi kommer ikke igennem det her som land, uden at det har

omkostninger. Virksomheder kom-mer til at opleve tab. Der er nogle, der vil miste deres arbejde, desvær-re”, sagde hun blandt andet.

Mange danskere spørger sig selv, om de er i fare for at miste deres job. Spørger man Jan Størup Niel-sen, chefanalytiker for dansk økono-mi i Nordea, er situationen alvorlig, men ser man isoleret på magistrenes job, er de formentlig forholdsvis for-

skånet sammenlignet med andre fag-grupper.

“Det, vi tror vil ske, er, at økono-mien kommer til at gå i stå i et halvt år. Det vil betyde recession og stigen-de arbejdsløshed. Det vil især ram-me serviceindustrien, koncerter, spillesteder osv., og så ser vi typisk også, at industrien er hurtig til at til-passe sig”, siger han.

Trækker krisen i langdrag, vil det dog også begynde at gå ud over aka-demikernes job i den private sektor. Det så man fx under finanskrisen. Imidlertid pointerer Jan Størup Niel-sen, at man også så, at der til gen-gæld blev ansat flere i den offentlige

sektor som et led i en ekspansiv fi-nanspolitik.

“Det er en metode til at sæt-te gang i hjulene igen. Man pumper simpelthen penge ind i samfundet ved at ansætte flere”, forklarer Jan Størup Nielsen.

Han pointerer, at det p.t. bestemt ikke er Nordeas vurdering, at Dan-mark er på vej ind i en ny finanskri-se, og at den danske økonomi op til coronakrisen har været i god form.

“Vores hovedprognose er, at vi vil se et par måneder med voldsom til-bagegang. Men til efteråret forven-ter vi en modreaktion, en slags ket-chupeffekt, hvor folk bliver mindre

coronavirus vil koste mange jobCoronavirus kommer til at ramme den danske økonomi hårdt indtil efteråret. Nu er spørgsmålet, hvor hårdt det vil gå ud over akademikernes job.

“Akademikere i rådgivnings

branchen arbejder bl.a. med facilitering

af netværk, workshops, messer osv., og det er der en voldsom

opbremsning inden for”.

kent dams gaard, direktør i Dansk

Industri

Aktiekurserne er faldet under corona-krisen. Her ses den amerikanske børs NYSe under den voldsomme nedtur d. 16. marts.


coroNakriSeN Af William Leerbeck Meyer · [email protected] · Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix

nervøse, og hvor de finansielle hjæl-pepakker samtidig giver et løft til økonomien, og det vil trække væk-sten hurtigt op igen”, fortæller Jan Størup Nielsen.

Prognosen beror på, at corona-krisen ikke ender i en katastrofe, og at usikkerheden gradvist bliver min-dre. Da corona er et helt nyt fæno-men, kan ingen med sikkerhed spå om fremtiden, understreger Jan Stø-rup Nielsen.

rådgiverbranchen er ramtSamme melding lyder fra Dansk In-dustri.

“Lige nu er vi i en meget usikker situation. Ingen ved, hvor udviklin-gen ender, men det kommer til at ko-ste rigtig mange arbejdspladser. Det vil uden tvivl have store konsekven-ser”, siger Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri.

Ligesom Nordea påpeger han, at krisen især går hårdt ud over luft-fartsindustrien o.l., men han ser også en mere bred påvirkning af er-hvervslivet.

Han ser fx allerede nu, at akade-mikere inden for rådgivningsbran-chen bliver ramt hårdt af krisen.

“Akademikere i rådgivningsbran-chen arbejder bl.a. med facilitering af netværk, workshops, messer osv., og det er der en voldsom opbremsning inden for”, fortæller Kent Damsgaard.

Derudover risikerer mange virk-somheder et likviditetsproblem.

“Virksomhederne får sværere ved at betale deres regninger. De har sværere ved at få underleverancer frem, og lønbyrden stiger, når folk ikke kan møde på arbejde”, forklarer Kent Damsgaard.

Han hilser regeringens hjælpe-pakker velkommen.

“Vi havde fra start opstillet tre øko-nomiske scenarier. I det første scena-rie lykkedes det at inddæmme de øko-nomiske virkninger ved corona, så det ikke blev et større problem for øko-nomien. Det løb er kørt nu. I det an-det scenarie bliver bestemte sektorer meget hårdt ramt, og også det brede erhvervsliv bliver ramt, men dog i et omfang, hvor det kan klare sig igen-nem med de rette hjælpepakker. Det er der, vi er nu. Og så er der det tred-je scenarie, hvor vi ser en generelt sti-gende arbejdsløshed, som kan bide sig fast”, siger Kent Damsgaard.

“Det skal vi – arbejdsmarkedets parter og politikerne – for alt i verden samarbejde om at undgå”, mener han.

ringe i vandetNår hele økonomien potentielt kan blive hårdt påvirket, på trods af at ikke alle sektorer direkte rammes af coronapandemien som fx rejsebran-chen, så skyldes det en slags ringe i vandet-effekt. Det fortæller lektor ved CBS Birthe Larsen.

“Når folk er bange, så begynder de at tænke mere over, hvad de gør. Folk begrænser fx deres aktiviteter i det offentlige rum, og dermed falder deres forbrug også”, forklarer hun.

Det lavere forbrug kan føre til fy-ringer og lønnedgang i nogle sekto-rer, og dermed bliver købekraften i samfundet generelt også lavere, hvil-ket igen kan føre til, at andre sekto-rer også får det sværere, må fyre osv. Dermed kommer der et chok i efter-spørgslen efter varer.

“Det er en slags omvendt ekspan-siv effekt, en negativ spiral, ligesom man så det under finanskrisen. Om det når så vidt, ved vi dog ikke end-nu. Det handler om, hvor lang tid denne her situation varer ved, og si-tuationen udvikler sig jo hele tiden”, siger Birthe Larsen.

Samtidig ser vi nu et “udbuds-chok”, fortæller Birthe Larsen, efter at en stor del af samfundet er blevet lukket ned.

“Det vil sige, at der er en direkte begrænsning af vareudbuddet. Når medarbejderne går hjem, kan virk-somhederne ikke producere deres varer. Og uden produktion sælger de ikke noget. Samtidig har de nogle fa-ste udgifter til fx lønninger, som de ikke kan komme uden om. Det kan i sidste ende betyde, at virksomheder-ne er nødt til at fyre medarbejdere”, forklarer Birthe Larsen.

Det er denne cocktail af nedgang i både efterspørgsel og udbud, som regeringens hjælpepakker og afta-le med arbejdsmarkedets parter skal forsøge at modvirke, mener hun. ■

regeriNgeNS hJæLP TiL erhVerVSLiVeT For at minimere antallet af afske-digelser er følgende initiativer sat i værk:

•Regeringen har sammen med ar-bejdsmarkedets parter forhandlet en aftale om lønkompensation igen-nem til medarbejderne i de virksom-heder, der ellers skulle have fyret et større antal medarbejdere.

•Virksomheder skal først betale moms og A-skat fire måneder se-nere end normalt. Det skal øge de-res likviditet.

•Den “kontracykliske kapitalbuffer” er frigivet. Det vil sige, at en særlig beholdning penge, som bankerne er blevet pålagt at opspare, nu må bru-ges, så bankerne bedre kan modstå eventuelle tab og har større spille-rum ift. at give virksomheder lån.

•Arbejdsgiverne får en refusion fra staten, fra første dag en ansat bliver syg af coronavirus eller bliver sat i karantæne på grund af sygdommen.

•Staten garanterer en del af de lån, som bankerne giver til de virksom-heder, som mister penge på grund af coronavirus.

•Virksomheder får mulighed for at sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode. Medarbejderne vil i den periode få supplerende dagpenge.

•Regeringen har også vedtaget en hjælpepakke til de selvstændige og enkeltmandsvirksomhederne, der også er hårdt ramt på grund af afly-ste og udskudte ordrer.

kilde: regeringen.dk og dr.dk

coroNa kaN koSTe 50.000 JoBDe i skrivende stund seneste bereg-ninger fra Dansk Industri viser, at co-ronavirus vil koste mellem 30.000 og 75.000 job alene i 2020. 75.000 er worst case-scenariet. Tallet vil ifølge Dansk Industris beregninger ende på 50.000, hvis der kommer kontrol over situationen inden sommeren.

her finder du dm’s svar og gode rådDM har samlet en række spørgs-mål og svar om coronakrisen og hjælpe pakker herhttps://dm.dk/raad-og-svar/ coronavirus


coroNakriSeN Af William Leerbeck Meyer · [email protected] · Foto: Johannes Eisele/Ritzau Scanpix

d et hele var nøje plan-lagt. Efter et års re-search og forberedel-se udkommer sociolog og forfatter Aydin Soeis femte bog, “Fædre – for-

tællinger om at blive til (som far)”, hvor mænd med anden etnisk bag-grund end dansk fortæller om deres faderrolle, 27. april på Gads Forlag. Ligesom andre forfattere og konsu-lenter er Aydin Soei selvstændig med enkeltmandsvirksomhed og finansie-rer sine bøger igennem foredrag – for kommuner og NGO’er.

Så da statsminister Mette Frede-riksen (S) 11. marts varslede lukning af landet og sendte offentligt ansatte hjem og udstedte forbud mod at for-samles mere end 100 mennesker, be-gyndte de første aflysninger af tikke ind i Aydin Soeis mailbakke.

Et døgn efter statsministerens ud-melding havde han fået aflyst fore-drag og workshops svarende til et

halvt års indtægt. Hans indtægt de næste tre måneder er dermed for-svundet, for han får ikke refusion for aflyste foredrag, selv om de er aftalt på skrift og booket i kalenderen.

“Jeg har fået aflyst syv foredrag på et døgn. Hele forårets indtægt er væk. Det er meget usikkert, hvad der kommer til at ske. Måske kan nogle af mine foredrag rykkes til efteråret, men alt er jo aflyst, og hele forårets kulturforbrug kan nok ikke rykkes til efteråret”, siger han.

Ligesom andre soloselvstændi-ge og alle magistre med mindre virk-somheder befinder Aydin Soei sig i en særlig kattepine i dagpengesy-stemet. Han er ikke lønmodtager, så hvis han skal have ret til dagpenge, skal han lukke sit firma og hjemmesi-de, som er hans levebrød.

tjener ikke penge på bøgerAydin Soei er cand.public. i sociologi og medborgerskab fra Syddansk Uni-

“Jeg har fået aflyst syv foredrag på et døgn. hele forårets indtægt er væk”Coronakrisen rammer selvstændige benhårdt. Mange freelancere, forfattere og selvstændige konsulenter har mistet deres levebrød på grund af aflyste foredrag, workshops og undervisning. En af dem er sociolog og forfatter Aydin Soei, der har mistet flere måneders indtægt på 24 timer.

“de færreste er klar over, hvor få

penge man tjener på at skrive bøger. Så

foredragene er det, der finansierer min

næste bog”. aydin soei, sociolog og forfatter


coroNakriSeN Af Nanna Balslev · [email protected] · Foto Julie Hjort

versitet og The New School for Social Research i New York. Siden 2007 har han udgivet fem bøger om bande-grupperinger og radikalisering, bl.a. “Vrede unge mænd” (2011) og “For-soning” (2016), der skildrer hans fa-miliehistorie.

Men selv om han har udgivet fle-re bøger, afhænger hans økonomi af foredrag og workshops for social-rådgivere, SSP-medarbejdere og po-litikere.

“De færreste er klar over, hvor få penge man tjener på at skrive bøger. Så foredragene er det, der finansie-rer min næste bog. Som foredrags-holder er foråret og efteråret afgø-rende for, at min økonomi hænger sammen. De fleste kommunale kon-ferencer ligger her i foråret, så det er et kritisk tidspunkt, krisen rammer”, siger Aydin Soei, der ofte bruges som ekspert om tosprogede og radikali-sering og har arbejdet for bl.a. DR og Radio 24syv.

“50 procent af min arbejdstid som forsker er pro bono. Dels for-di jeg ikke tjener penge på bøger, dels fordi jeg holder foredrag for for-eninger eller fædregrupper, der ikke har budget til mange tusinde kroner for et foredrag, som de har i en stør-re kommune. Jeg laver det, jeg gør, fordi jeg synes, det er vigtigt”, siger Aydin Soei og fortsætter:

“Så jeg plejer at sige til kommu-ner, der betaler 10.000 kroner for et foredrag, at de også er med til at fi-nansiere de foredrag, jeg holder for foreninger for to flasker rødvin”.

først indtægt til septemberAydin Soei har været selvstændig si-den 2007, hvor han udgav sin første bog, “Skyld”. Han valgte at blive selv-stændig, fordi det giver ham mulig-hed for at tilrettelægge sit arbejdsliv selv. Han kalder sig selv privilegeret, fordi han bor billigt og har begræn-sede udgifter.

Sociolog og forfat-ter Aydin Soei er i gang med at un-dersøge, om han kan søge kompen-sation igennem re-geringens hjælpe-pakke til enkelt-mandsvirksom-heder og mindre selvstændige virk-somheder.

SådaN kaN du hJæLPe freeLaNcere og SeLVSTæNdige

1. Måske er der plads til at booke og forudbetale et foredrag eller en workshop til efteråret.

2. Støt din lokale boghandler, de-buterende forfattere, forskere og digtere.

3. Krisen kommer til at ramme samfundet bredt. Du ved aldrig, om din faste freelancer er din re-daktør om et år. Så kør god stil, og betal frem for alt til tiden.

4. Hvis du er arbejdsgiver, så op-ret et klippekort, hvor du beta-ler efterårets opgaver nu.


coroNakriSeN Af Nanna Balslev · [email protected] · Foto Julie Hjort

“At være selvstændig har givet mig en masse frihed, fordi jeg kan være hjemme med min søn på syv år uden at have dårlig samvittighed. Jeg har en opsparing og har indrettet mit arbejdsliv efter, at der kan kom-me uforudsete aflysninger eller øko-nomisk nedgang. Men jeg havde al-drig forudset, at jeg ville blive lagt ned af en virus”, siger Aydin Soei.

“Selv hvis det ikke er et skræk-scenarie, så betyder krisen, at jeg re-elt først får en indtægt fra midten af september. Jeg har en fast læserskare, fordi jeg har udgivet flere bøger. Selv om jeg ikke lever af mine bøger, så er der en gruppe af SSP-medarbejdere, lærere og socialrådgivere, der køber dem. Men jeg kan godt blive bekym-ret for debuterende forfattere eller fagpersoner. Som det ser ud nu, bli-ver alle foredrag, oplæsninger, al un-dervisning og alle workshops aflyst i hvert fald til og med maj. Og hvis det står på meget længere, så kommer det til at gå ud over min næste bog”.

mere empati og solidaritetAydin Soei er i gang med at undersø-ge, om han kan søge kompensation igennem regeringens hjælpepakke til enkeltmandsvirksomheder og min-dre selvstændige virksomheder. P.t. forsøger han at tage en uge ad gan-gen, men han er glad for, at det ikke kun er de store virksomheder, der får en økonomisk håndsrækning.

“Det er nu, arbejdsgiversiden skal vise, at den er solidarisk med os. Alle os, der er en del af kulturlivet og for-eningslivet og tit bliver set som nogen, der kan undværes. Jeg skulle have holdt et oplæg på et SST-træf i slutnin-gen af april, som er blevet aflyst.

De har faktisk tilbudt mig at få halvdelen af mit honorar, mod at jeg holder foredraget samme sted i marts 2021. Det synes jeg er god stil”, siger Aydin Soei.

Han mener selv, at redaktører, mellemledere og fastansatte kan være solidariske ved fx at kontakte faste freelancere under krisen for at genbooke et foredrag, en workshop eller opgave i fremtiden.

“Den mistede indtægt for mig er en påmindelse om, hvor matador-spilsagtigt det er at tjene til huslejen ved at stille sig op og plapre løs i en times tid om udsatte børn og famili-er for så at tage hjem igen og overlade det praktiske arbejde til andre. Der er mange, der befinder sig i samme pri-vilegerede position i det daglige, og som ikke holder oplæg på baggrund af års ulønnet arbejde og research”, siger Aydin Soei og fortsætter:

“Jeg håber, at de her uger bliver en påmindelse om at huske på dem, der befinder sig i en prekær og usik-ker arbejdssituation, og endnu mere på dem, der er mest udsatte i sam-fundet”.

en ny virkelighed Selv om han er personligt ramt af de økonomiske konsekvenser af corona-krisen, synes Aydin Soei samtidig, at det er en spændende tid, hvis man tager de sociologiske briller på. For-di alle lag i samfundet kommer til at blive ramt, både selvstændige, store virksomheder og lønmodtagere.

“Spørgsmålet er, om der kommer en større solidaritet, eller om folk lukker sig mere om sig selv. Under

lavkonjunktur opstår der typisk stør-re forståelse for arbejdsløses vilkår. Måske den nuværende undtagelses-tilstand ligeledes kan føre til, at det går op for folk, at alle kan være i fare for at miste deres job. At arbejdslø-se ikke nødvendigvis selv er ude om det. Og at fortællingen om Dovne-Ro-bert ikke holder i en krisetid”, siger Aydin Soei og hentyder til 10’ernes retorik om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Han mener endda, at samfundet på længere sigt kan lære noget om, hvem der reelt kan undværes i krise-tider. Men også hvordan vi tilrette-lægger vores arbejdsliv.

“Måske fører det her til en ompri-oritering af vores arbejdsliv. Vi er al-lermest væk, når vores børn er små. Måske lærer vi, at det faktisk er me-get fedt at være sammen med vores børn. Jeg tror på, at det kan føre til en større grad af empati og solida-ritet på tværs af sociale skel i hvert fald inden for nationalstatens græn-ser. Det er mere usikkert, hvad der sker med Europa”, siger Aydin Soei.

Aydin Soei har læst alle de litte-rære klassikere om livet efter anden verdenskrig og er selv opvokset i køl-vandet på Berlinmurens fald. De sid-ste 13 år har han især interviewet efterkommere af flygtninge, migran-ter og indvandrere, der er flygtet fra krig og nød.

“I krisetider er det altid de svage-ste i samfundet, der rammes, dvs. hjemløse, fattige, psykisk syge, så prekariatet, de små virksomheder og de løstansatte. Vi bliver alle sammen ramt af den her krise i en eller an-den grad”, siger han.

“Lige nu bløder især hotel- og re-staurationsbranchen samt kulturli-vet. Men coronakrisen kommer til at påvirke Danmarks økonomi mange år, er jeg bange for. Og når folk i den øvre middelklasse bliver ramt, så tror jeg, at tingene kommer til at æn-dre sig. Måske til det bedre. Det hå-ber jeg”. ■

hJæLPePakke dækker 75 ProceNT af SeLVSTæNdigeS TaB18. marts lancerede regeringen en hjælpepakke, der de næste tre måneder skal dække 75 procent af tabet for selvstændige og små virksomheder med op til 10 an-satte. Pakken betyder, at alle selvstændige og små virk-somheder med op til 10 ansatte kan blive økonomisk kompenseret, hvis de oplever tab på mere end 30 pro-cent af deres omsætning.

De vil kunne få en kompensation, som dækker op til 75 procent af tabet og maksimalt 23.000 kr. om måne-den over tre måneder i perioden 9. marts til 9. juni.

“Jeg håber, at de her uger bliver en på-mindelse om at hu-ske på dem, der be-finder sig i en prekær og usikker arbejdssituation, og endnu mere på dem, der er mest udsatte i samfundet”. aydin soei, sociolog og forfatter

her finder du dm’s svar og gode rådDM har samlet en række spørgs-mål og svar om coronakrisen og hjælpepakker herhttps://dm.dk/raad-og-svar/coronavirus


coroNakriSeN

? Hvordan kan man som ledel-se sørge for, at medarbejderne

forbliver motiverede, selvom alle er isolerede og arbejder fra deres pri-vate hjem?“Det værste, man som leder kan gøre, er at antage, at medarbejder-ne ikke ved, hvad de skal gøre, og betragte dem som mindreværdi-ge til at løse problemer. Det ska-der motivationen, hvis lederne som en tankpasser hælder informati-on ned over medarbejderne der-hjemme. Den form for kontrolrums-tankegang ødelægger de ansattes følelse af mestring og tillid, som net-op er vigtig, når vi som nu er ramt af krise og udsat for et gigantisk kon-troltab over vores liv og hverdag.

Det er også vigtigt, at man som le-der giver sine medarbejdere plads og autonomi til at organisere deres ar-bejdsdag på nye måder. Situationen skal håndteres, så det giver mening for deres arbejdsliv, men også deres privatliv, som lige nu ændrer sig med hjemmearbejde, børn, som er hjem-me, bekymringer for pårørende mv.”.

? Hvad så med det sociale ar-bejdsmiljø? Kan man vedlige-

holde det, mens lockdownen står på?“Det er ekstremt vigtigt, at man som leder sikrer, at der stadig er et fæl-lesskab på arbejdspladsen. Det kan man for eksempel gøre ved at opret-te sms-kæder, faste videomøder om morgenen og eftermiddagen, hvor

erhvervspsykolog Louise dinesens råd til arbejdslivetLouise Dinesen er chefpsykolog i Hartmanns A/S og har speciale i kriserådgivning og arbejdsmiljø. Vi har spurgt hende, hvordan ledere såvel som medarbejdere bedst håndterer ændringerne i vores arbejdsliv.

“Man skal kommu

nikere hyppigere, end man

plejer, fordi det skaber

en følelse af at være for

bundet”.

louise dinesen, erhvervspsykolog

man tjekker ind og hører, hvordan alle har det. I det hele taget bør man tænke på, at man skal kommunike-re inkluderende og hyppigere, end man plejer, fordi det skaber en følel-se af at være forbundet. Det er noget af det mest beskyttende, ledere kan gøre: at sikre et trygt miljø i en utryg situation.

Ledelsen kan også med fordel ind-drage de tillidsvalgte, som er vant til at mærke følelser og stemninger på arbejdspladsen. Tjek ind hos hin-anden og hør, hvordan folk har det med deres nye arbejdsformer. Lad eventuelt de tillidsvalgte ringe til an-satte og få på den måde en status på arbejdsmiljøet, og hvor der skal sæt-tes ind”.

? Hvordan sørger man så for, at man får et godt møde elektro-

nisk?“Indgå nogle klare aftaler om ram-merne for mødet, inden I begyn-der. Hvad er forventningerne? Hvor-dan gør vi det? På den måde har I allerede indgået nogle psykologiske kontrakter for, hvordan det vil bli-ve, og kan således forhåbentlig und-gå uoverensstemmelser. Derudover er det vigtigt, at I også taler om an-det end arbejde. Man skal ikke un-dervurdere fordelen ved pauser og det uformelle i vores arbejdsliv, og derfor er det også en god idé, at man lige vender noget andet end arbej-det, når man taler sammen over tele-fon eller videokonference”.

? Hvad så med konflikter? Hvor-dan håndterer man dem, når

man ikke ser sin chef og sine kolle-gaer face to face?“Der er ingen tvivl om, at konflikt-niveauerne stiger i situationer som denne. Det skyldes, at man bliver mere dømmende og mindre nysger-rig, når man er presset og bange. Vi ved fra forskning, at konflikter kan opstå, når der er uklare krav i arbej-det, høje følelsesmæssige krav, og når vi er socialt isolerede. Teknologi, vi ikke er vant til at bruge, kan også være en stressfaktor for oplevelsen af kompetence.

Først og fremmest skal både de ansatte og ledelsen være bevidste om, at konfliktniveauet stiger. Tal om, hvad I godt kunne tænke jer var anderledes, og gå ind i et løsnings-fokuseret sprog, hvor I snakker om, hvad I kunne gøre, frem for hvad I ikke bryder jer om”.

? Lige nu ved ingen, hvornår det slutter. Har du et råd til, hvor-

dan vi kan bevare vores optimisme og arbejdsglæde?“Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke tror, vi ved alt – både som medarbejdere og som ledelse. Denne her konflikt er meget sammenvævet og kompleks, så vi må opgive vores gamle løsnings-mønstre og forstå, at lige nu må vi tage en dag eller arbejdsopgave ad gangen. Det vigtigste er, at vi passer på hinanden og holder øje med hin-andens reaktioner på afstand”. ■


coroNakriSeN coroNakriSeN Af Benedicte Borelli · [email protected] · Foto: Hanne Paludan

Coronavirus har sat Danmark på pause. De fleste arbejder hjemme. Her får du seks gode råd til, hvordan du får det optimale ud af situationen.

faSThoLd rYTmeN og STrukTureN i diN hVerdagDet er vigtigt, at du forsøger at fastholde den samme arbejds-rytme og struktur, som du havde, da du mødte ind på arbejdsplad-sen. Det betyder konkret, at du skal arbejde i samme tidsrum, som du ville gøre, hvis du skulle møde på arbejdspladsen. Det er godt at have en form for fast struktur i sin hverdag, da det vil give dig et bedre workflow og af-laste dig mentalt.

Det kan måske virke fristende at udnytte den øgede autonomi ved hjemmearbejde, men ud over at give dig et dårligere workflow hæmmer det også dine kolleger. Dine kolleger vil have sværere ved at få kontakt til dig, hvis du arbej-der på skæve tidspunkter, og det modvirker den tillid og klare kom-munikation, som er nødvendig, når du arbejder hjemme.

Hvis du gerne vil arbejde uden for de normale arbejdstider af hensyn til børnepasning, så skal du melde det klart ud til din chef, så han har mulighed for at plan-lægge efter det og vide, hvornår han/hun skal kontakte dig.

2

adSkiL Så VidT muLigT arBeJde og famiLieLiVDet grænseløse arbejde er et stort problem for akademikere. For mange akademikere er det ikke unormalt, at man tager arbejdet med hjem. Men det er stadig en uvant situation for mange at skulle arbejde hjemme hele tiden eller det meste af tiden.

Når man arbejder hjemme, så bli-ver privatsfæren og arbejdssfæren udvisket, og det vil ske i endnu hø-jere grad, når du arbejder hjemme på grund af coronavirus.

Du skal derfor – så vidt muligt – prøve at adskille dit arbejdsliv og dit privatliv, så du kan arbejde koncen-treret. Det kan du fx gøre med en fast arbejdsstation.

Det kan have konsekvenser for dig, hvis du ikke tager højde for at adskille det. Det kan fx forårsage frustration, hvis du føler, at du hver-ken kan levere på hjemmefronten eller arbejdsfronten, fordi du hele tiden sidder med et øje på arbejds-computeren og et øje på familien.

Men i praksis kan det selvføl-gelig være meget svært eller umu-ligt at adskille de to ting. Hvis du fx har to små børn og en ægte-fælle, der arbejder i sundhedssek-toren, så er det naturligvis begræn-set, hvor store dine muligheder er for at arbejde koncentreret over længere tid. Du skal derfor huske at forventningsafstemme med din chef om, hvad du kan foretage dig derhjemme, så vedkommende ved, hvad han/hun kan forvente, og kan planlægge efter det.

1

6 gode råd

til hjemmearbejde


guide Af Julie Elmhøj · [email protected] · Illustration: Claus Bigum

få eN arBeJdSSTaTioNDet vil være godt for dit hjemmear-bejde, hvis du har mulighed for at indrette en arbejdsstation. Endnu bedre, hvis du kan sætte et helt væ-relse af til det. Det vil hjælpe med mentalt at sætte dig op til at ar-bejde, når den nærmeste forstyr-relse ligger og lurer.

Når du sætter dig ved din ar-bejdsstation, indikerer du over for både dig selv og dem, du bor med, at du arbejder og har behov for at have koncentreret arbejdstid. Det gælder også dine eventuelle børn.

Hvis du ikke har mulighed for at dedikere et helt rum til hjemmear-bejde, så kan det være godt at de-dikere et sted i din bolig. Det kan fx være et hjørne i dit hjem eller et skrivebord.

3


guide Af Julie Elmhøj · [email protected] · Illustration: Claus Bigum

haV eN kLar dagSordeN, og Vær forBeredT TiL møderDet er vigtigt, når I holder møder on-line, at du og dine kolleger er velforbe-redte. Det vil sige, at dagsordenen til mødet skal være sendt ud på forhånd, så I kan nå at forberede jer til de en-kelte punkter på dagsordenen.

En god ide kan være at starte mø-derne uformelt – især i denne tid. Dine kolleger kan være påvirkede af coronavirussen. De kan enten selv være smittede, eller de kan have fa-miliemedlemmer, der er blevet smit-tet. Derfor er det en god ide at starte mødet i en uformel tone, så man får en forståelse for den enkelte kollegas situation.

faSThoLd kommuNikaTioNeN med arBeJdSPLadSeNKlar kommunikation er vigtigt, når vi arbejder hjemme, fordi du ikke har den samme kontakt med ar-bejdspladsen, som du normalt ville have. Du skal derfor fastholde kon-takten med dine kolleger løbende, mens du arbejder hjemme.

Du skal gøre det klart for dine kolleger, hvornår de må kontakte dig. Det vil gøre, at du undgår, at de kontakter dig, når du holder fri. Du kan blandt andet markere i de fælles møde- og mailplatforme som fx Microsoft Outlook, hvornår de må kontakte dig. I kan også internt aftale, fx at I ringes ved hver mor-gen kl. 09.00.

Den klare kommunikation gæl-der også i forhold til sygdom og konkrete opgaver. Du skal afklare med din chef, hvilke opgaver du skal løse, og hvornår opgaverne skal være løst.

Hvis du bliver syg, skal du melde dig syg – ligesom du normalt ville gøre, hvis du skulle møde ind på arbejdspladsen.

få STYr På ergoNomieNUanset hvilke muligheder du har for at indrette en god arbejdsstation, så husk, at fysioterapeuter anbefaler, at du hyppigt skifter arbejdsstilling.

Når du arbejder hjemme, skal du så vidt muligt have styr på ergono-mien. Det vil sige, at du skal have en arbejdsstation i hjemmet, hvor du kan sikre dig, at du kan få en ordent-lig arbejdsstilling, så du kan undgå belastningsskader.

Når du udfører hjemmearbejde, er der mulighed for, at du kan komme til at sidde mange timer uden pauser. Du skal derfor være opmærksom på, at du har udstyr, der så vidt muligt pas-

ser til dig, så du ikke afslutter hjem-mearbejdsdagene med ondt i en-ten nakke eller ryg.

Ud over den rette arbejdsstil-ling er det vigtigt, at du holde

pauser løbende, mens du arbejder. Pauser er vigtige for at undgå be-

lastningsskader på længere sigt. Det er individuelt, hvor mange pau-

ser man har brug for, men ame-rikanske Jon Cinkay, ekspert i ergonomi ved Hospital for Special Surgery, fortæller til

Wall Street Journal, at en god tommelfingerregel er,

at du skal forlade dit skrive-bord mindst en gang i timen for

at strække din krop ud.

5

4

66 gode råd til hjemmearbejde

kilder: karen albertsen, fhv. seniorforsker ved det nationale forskningscenter for ar-bejdsmiljø og nu medejer af teamarbejdsliv, og Cecilie burkal Cohrt, konsulent i dansk magisterforening.


guide Fortsat

HISTORIE

kiNafarerNe – meLLem keJSereNS kiNa og koNgeNS køBeNhaVN

Benjamin AsmussenGads Forlag, 2019, 288 sider, 349,95 kr.

Farewell and a thousand percent! lød ønsket om en god profit fra den kinesiske købmand, da den sid-ste danske Kinafarer forlod Canton i 1834. I de foregående hundrede år havde kæmpestore fregatter fast sej-let mellem Danmark og Kina for at bringe den eftertragtede te, porce-læn og silke til Europa og velstand til kongens riger. Det Danske Asiatiske Kompagni, der havde monopol på handelen, var rammen om et kultur-møde og erhvervseventyr, der næp-pe siden er set mage til i Danmarks-historien. Vældige formuer blev tjent i kolonialismens tid og var med til at opbygge København og rigernes vel-stand samt binde netværk sammen på tværs af kloden. Bogen fortæller historien om de mennesker i Dan-mark, Norge og Kina, der gjorde den globale handel mulig i sejlskibenes tid – om lange sørejser, skatte tjent og mistet, sorg og glæde og om fasci-nationen af den forunderlige kinesi-ske verden.

PÆDAGOGIK

Tegn på sprog – Literacy i sprogligt mangfoldige klasserHelle Pia Laursen Aarhus Universitetsforlag, 2019, 236 sider, 299,95 kr.

Gennem ti år fulgte en grup-pe forskere fem klasser fem forskellige steder i Danmark for at blive klogere på, hvor-dan læse- og skriveundervis-ningen kan tilrettelægges, så den tager højde for den sta-dig stigende sproglige diver-sitet i uddannelsessystemet. I bogen præsenterer Hel-le Pia Laursen, der var le-der for forskningsprojektet Tegn på sprog, centrale re-sultater herfra. Bogen inde-holder næranalyser af bør-nenes interaktion med skrift og af klassernes skriftsprogs-praksisser og peger herigen-nem på konkrete pædagogi-ske udviklingsmuligheder.

ANTROPOLOGI

Klassiske og moderne

antropologiske t nkereæ

KIRSTEN HASTRUP (red)

HANS REITZELS FORLAG

klassiske og moderne antropologiske tænkerekirsten Hastrup (red.)Hans Reitzels Forlag, 2020, 600 sider, 460 kr.

Bogen er en indføring i den særlige tænkning, som an-tropologien har fostret. An-tropologien voksede ud af en stigende interesse for at for-stå den globale mangfoldig-hed i slutningen af det 19. år-hundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Sam-tidig vidste man stadig me-get lidt om, hvordan enkelt-samfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gen-

nem det etnografiske feltar-bejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. I bo-gen præsenteres centrale an-tropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter.

SAMFUND

os og dem – identitets-politiske akser, ideer og afsporede debatterSilas L. Marker og Vincent F. Hendricks

Gyldendal, 2019, 215 sider, 250 kr.

Ord som identitetspolitik, krænkelseskultur og politisk korrekthed er blevet en fast del af den offentlige debat. Men ofte ender diskussio-nerne i et polariseret os mod dem: mændene imod kvin-derne, folket imod eliten og ytringsfrihedsforkæmperne imod de krænkelsesparate. Enten er du med dem, eller også er du med os, og du kø-ber altid hele pakken. Bogen træder et skridt tilbage. Med aktuelle eksempler – både de store geopolitiske og de nære fra hverdagen – giver bogen en introduktion til identitets-politiske kampe inden for køn, race, nationalitet og so-cialklasse. Hvilke positioner strides på feltet, og hvad er deres vigtigste pointer, ideer og uenigheder?

LITTERATUR

Thomas Pynchon in contextinger H. Dalsgaard (red.)Cambridge University Press, 2019, 410 sider, £ 89.99

Det er en samling af 44 rela-tivt korte kapitler af fageks-perter om forskellige emner, der belyser den amerikanske kultforfatter Thomas Pyn-chons omfattende livsværk. Bogen fungerer som en ind-føring i Pynchons forfatter-skab for nye læsere og stude-rende og som et opslagsværk for akademikere, der vil ud-vide deres viden inden for bestemte emner. Bogens

første 13 kapitler gennem-går steder og historiske pe-rioder, der påvirker eller af-spejles i Pynchons romaner. De følgende kapitler belyser de mange forskellige emner, som Pynchon har bearbejdet og udviklet i de sidste 50 år. Den sidste gruppe af kapitler fremstiller og kritiserer for-skellige læsemåder, der kan anvendes for at forstå denne populære forfatters specielle plads i den amerikanske lit-teraturs kanon.

LEDELSE

refleksioner om kunst og ledelseLars Peter NielsenReflex Odense, 2019, 44 sider, 100 kr. + forsendelse ved hen-vendelse på [email protected]

Bogen åbner et vindue ind i kunstens verden og omsæt-ter erfaringer og oplevelser fra ledelse i kunstens ver-den til almene refleksioner og indsigter om ledelse og le-derskab. I fem letlæste ka-pitler møder vi dirigenten, teaterinstruktøren, skuespil-leren, operasangeren og bil-ledkunstneren – kunstneri-ske ledere og performere, hvis særlige arbejdsform in-den for det enkelte felt bli-ver til stærke billeder på de forskellige sider af lederska-bet, som udøves i andre ty-per organisationer og virk-somheder. Bogen er blevet til på baggrund af observati-oner af kunstneriske proces-ser i symfoniorkester, teater og opera og ud fra interview og samtaler med kunstneri-ske ledere og performere.

Se flere bøger på magisterbladet.dk.


guide Fortsat NYe Bøger

f ølger man strømmen i Aarhus Å forbi de hip-pe caféer, hvor gæster-ne hygger sig under oran-ge varmelamper, kommer man til den jyske division

af et af verdens største, globale mar-ketingbureauer: Dentsu Aegis Net-work.

Man skal bare lige op til 2. sal ad en anonym, smal trappe. Så står man midt i verdensfirmaet, der iføl-ge hjemmesiden er “built for the di-gital economy”. Det betjener 11.000 kunder på 143 markeder og er befol-ket af 43.000 “passionate people”.

Anne Mathilde Hansen har fået et fast job, mens hun stadig læser.

“Jeg er sådan en person, der vil give mig selv 100 procent, hvis jeg kan mærke, at det er et spændende og godt sted at arbejde”, siger hun.

Siden 1. januar 2020 har hun væ-ret fastansat client manager i Carat, et mediebureau i Dentsu Aegis-fami-lien. Hun sprang som 25-årig direk-te i job efter at have været i praktik i virksomheden sidste efterår.

Her er døren nemlig åben for ta-lent, også selv om cv’et ikke er langt. Parolen fra Dentsu Aegis Networks direktør i Danmark lyder:

“If you’re good enough, you’re old enough”.

bøvlet eCts-regnskabAnne Mathilde Hansen elsker sit ar-bejde, og det lykkedes hende at få det, fordi hun ofrede sin sommerfe-rie sidste år. I stedet for at nyde som-meren gik hun til eksamen for at op-tjene ECTS-point nok til at være i praktik på fuld tid. Det var nødven-digt, fordi det på cand.merc.-studiet

kræver 30 ECTS-point at fuldføre et semester, og praktikken gav kun 15.

Anne Mathilde Hansen er ikke den eneste studerende, der har stå-et i det dilemma. Ifølge tal fra Dan-marks Evalueringsinstitut (EVA) gi-ver alle universiteter på nær Aalborg Universitet færre end 20 ECTS-point for praktik – også kaldet projektori-enterede forløb – på kandidatuddan-nelser (2016-tal).

Aalborg Universitet uddeler 25 point og har samtidig den største an-del af studerende, der kommer ud i erhvervslivet (36 procent).

I Danmark deltager hver tred-je universitetsstuderende i et projekt

på en arbejdsplads i løbet af uddan-nelsen. Mere erhvervsrettet under-visning er et ønske fra politikerne, og studielederne på universiteterne mener ifølge EVA, at praktik forbed-rer mulighederne for job.

Prøv dig af i en virksomhed Flere af Anne Mathilde Hansens medstuderende valgte praktikken fra, fordi det var for bøvlet at få stu-diet til at hænge sammen. Selv er hun glad for sit valg.

“Praktik er den mulighed, du har, for at få dig afprøvet i erhvervsli-vet. Måske er du heldig og får lige så gode muligheder som jeg. Måske er du ikke heldig. Men under alle om-stændigheder bliver du klogere på dig selv og din fremtid. Det er det helt sikkert værd, selv om du skal give den en skalle på sommersko-len”, siger hun.

“ If you’re good enough, you’re old enough”Marketingfirmaet Dentsu Aegis beder ikke om alenlange cv’er. I stedet satser den globale spiller med 43.000 ansatte på at rekruttere studerende og nyuddannede kandidater. Her fik Anne Mathilde Hansen drømmejobbet efter et praktikforløb.

“her føler jeg, at jeg kan gå på arbejde som mig selv”.anne mathilde Hansen, client manager

Anne Mathilde Hansen var en del af marketing-firmaet Dentsu Aegis Networks såkaldte Young Guns-program. Praktikanterne får blandt andet undervisning i strategi- og analyseværktøjer, en mentor og møder med deres praktikansvarlige.


rekruTTeriNg Af Marianne Bom · [email protected] · Foto Jesper Voldgaard

Hvorfor er det så vigtigt for stude-rende at komme ud i erhvervslivet?

“Fordi arbejdsgiverne godt kan lide, at man har erfaring, og det for-bedrer ens muligheder for at få et job relativt hurtigt efter endt studie. Desuden er det meget givende per-sonligt, og man får en fornemmel-

se af, hvilken type arbejdsplads man føler sig hjemme i”, siger Anne Ma-thilde Hansen, der trives godt med, at man hos Dentsu ikke behøver at have albuerne ude:

“Kulturen hos Dentsu er rigtig god. Her føler jeg, at jeg kan gå på ar-bejde som mig selv. Mine kollegaer

er alle utroligt dygtige og ambitiøse, men det ser jeg kun som en fordel, fordi vi ikke kun er ambitiøse på vores egne vegne, men også på hinandens”.

Praktik under studiet bliver af nogle kritiseret som gratis arbejdskraft. Hvad mener Anne Mathilde Hansen om det?

“Det er svært at have en bastant mening om. Jeg kan godt se, at det er en fordel for virksomhederne. Men samtidig giver praktikken store muligheder for at lære noget og for at få erfaring i erhvervslivet”, si-ger hun.

Praktikanter er “young guns”På Dentsu Aegis Networks kontor i Aarhus var der 13 praktikanter samtidig med Anne Mathilde Han-sen. De var en del af virksomhedens såkaldte Young Guns-program, som tager praktikanternes læring se-riøst. De får blandt andet undervisning i strategi- og analyseværktøjer som Google Analytics og Index Danmark. De får tilbudt en mentor, og hver tredje uge har de møde med deres praktikansvarlige, hvor de sammen planlægger forløbet. Virksomheden lyt-ter reelt til de studerendes ønsker, siger Anne Mathil-de Hansen.

Som praktikant gælder det om at komme ud af sneglehuset og artikulere sine ønsker.

“Når man er i praktik, skal man selv tage ansvar for at forme forløbet, hvis man har mulighed for det. Det er faktisk rigtig fedt at turde hoppe ud i noget og mene noget om, hvad man gerne vil prøve. Og så skal man turde sige nej, når de kommer med noget, man ikke har mulighed for at prioritere, også selv om det kan føles grænseoverskridende første gang”.

60 nye skriveborde på fire årDa Anne Mathilde Hansens praktik nærmede sig afslutningen, fik Carat en ny kunde, og hun blev spurgt, om hun ville ansættes med det samme. Det var ikke nogen nem beslutning, for det indebærer, at hun i de kommende måneder både skal skrive spe-ciale og arbejde på fuld tid for store kunder som JYSK, HiFi Klubben og HTH.

“Jeg sagde ja, fordi jeg tænkte, at det var en helt fantastisk mulighed. Derudover tænkte jeg, at når jeg tidligere kunne komme her hver dag som prakti-kant og skrive en opgave på 40 sider, så kan jeg også arbejde, mens jeg skriver speciale på 90 sider sam-men med min specialemakker”, siger Anne Mathil-de Hansen.

Før hun var i praktik, arbejdede Anne Mathilde Hansen som receptionist og studentermedhjælper i huset, så relationen til arbejdspladsen går flere år til-bage. For virksomheden er relationer til studerende en vigtig kilde til arbejdskraft.

60 nye skriveborde er der i løbet af de seneste fire år sat op her i kontorlandskabet på bredden af Aarhus Å. Antallet af medarbejdere er fordoblet i den perio-de, og næsten halvdelen er rekrutteret gennem virk-somhedens netværksaktiviteter for studerende. ■

NeTVærk er VigTig VeJ TiL JoBDe tre mest brugte rekrutteringskanaler for virksomheder i Danmark er stillingsopslag, netværk og LinkedIn.

kilde: rekrutteringsanalysen, 2019, fra konsulenthuset ballisager

deNTSuS NeTWorkiNg med STudereNdeDentsu Aegis Network har tre programmer til samarbejde med studerende:

•Young Guns – praktikforløb på fuld tid i et semester

•Potential Pool – en netværksgruppe for studerende, der har interesse for karriere i den digitale bureaubranche

•Dentsu Brand Battle – seks hold dyster om bedst at løse en caseopgave for en af virksomhedens kunder.

STudieLedere PoSiTiVe oVer for PrakTikStudieledere på universiteterne er meget tilfredse med de studerendes læ-ringsudbytte af projektorienterede forløb som fx praktik. De studerende får indsigt i egne kompetencer, praktisk erfaring med uddannelsens teorier og metoder – og øget netværk og jobparathed. Samtidig bygger samarbejdet bro. Arbejdsgiverne får kendskab til uddannelsen og bidrager til beskæftigelse af kandidater.

kilde: “overblik over udbredelsen og rammerne for projektorienteret forløb”, eva, 2016


rekruTTeriNg Af Marianne Bom · [email protected] · Foto Jesper Voldgaard

a kademikere er mere ef-tertragtede end nogen-sinde før i konsulent-branchen. Fra 2010 til 2017 er der kommet 26 pct. eller knap 3.700

flere akademikere i job i konsulent-branchen. Især antallet af samfunds-videnskabelige akademikere er ste-get – de udgør ca. 40 pct. af væksten.

Humanisterne følger efter, de ud-gør ca. 21 pct. af væksten. Det vi-ser nye beregninger, som Dansk Ma-gisterforenings analyseafdeling har foretaget på baggrund af tal fra Dan-marks Statistik.

“Vi lever i en tid, hvor tingene er mere komplekse. Hvor virksom-hederne hurtigere skal lancere de-res ydelser og tilpasse sig, og hvor en kombination af flere discipliner og evner ofte er nødvendig for at løse en opgave. Fx kombinationen af it-evner og evnen til at tænke kre-ativt”, fortæller Henriette Søltoft, branchedirektør for DI Rådgiverne, om baggrunden for, hvorfor akade-mikerne er så eftertragtede i konsu-lentbranchen.

Hun fortæller, at det ikke kun er akademikernes dybe faglighed, der er efterspurgt, men også evnen til at kunne samarbejde med folk, der har en anden baggrund og andre evner end en selv.

“Et eksempel er hele klimadags-ordenen, og hvordan vi løfter den. Her er vi nødt til at se på adfærds-ændringer, økonomi, teknik, politik – alt muligt. Man er med andre ord nødt til at tænke holistisk og tvær-

Konsulentbranchen elsker samf’ereAntallet af akademikere i konsulentbranchen har været i kraftig vækst. Især antallet af akademikere med en samfundsvidenskabelig baggrund stiger.

fagligt”, siger Henriette Søltoft.Hun bemærker også, at det ikke

kun er konsulentvirksomheder-ne, der har øget opmærksomhed på akademikerne. Akademikernes op-mærksomhed på konsulentbranchen er også stigende.

“Når jeg er ude på uddannelsesin-stitutionerne, har det været en aha-oplevelse for både de ansatte og de studerende, hvor mange akademi-kere konsulentbranchen faktisk be-skæftiger. Kendskabet til konsulent-branchen er ikke særlig højt alle steder, og de studerende tænker ikke nødvendigvis i de baner”, siger Hen-riette Søltoft.

jobbet som konsulentEn af akademikerne, der har fundet job i branchen, er Rikke Frederik-sen, der er servicedesigner i det nor-ske konsulentbureau EGGS Design og har en kandidatgrad i antropologi fra Aarhus Universitet.

Hun fortæller, at hun i høj grad trives i branchen, selvom den kan

være krævende.“Arbejdet kan da godt være hårdt.

Der er mange ting i spil hele tiden – på en måde er vi hele tiden til ek-samen. Først i et forløb skal vi til en form for skriftlig eksamen, når vi skal vinde en kontrakt. Så en mundt-lig eksamen, når vi skal holde work-shops og arbejde med kunderne”, fortæller hun.

Kravene bliver ofte opvejet af spændende muligheder.

“Selvom det er hårdt, ville jeg ikke undvære det. Jeg kan godt lide uforudsigeligheden. Som konsulent møder jeg mange forskellige men-nesker og verdensperspektiver. Den ene dag taler jeg med hiv-patienter, den næste med norske skuespillere”, siger Rikke Frederiksen.

Hendes daglige arbejde som “ser-vicedesigner” handler overordnet om at “binde virksomheder sammen med brugerne”, forklarer Rikke Fre-deriksen.

“Vi ser på, hvad brugerne har af behov i forhold til oplevelser og tje-nester, i sammenhæng med hvad virksomhedens strategi er samt dens vision og ressourcer”, siger hun.

I den proces er samarbejde vig-tigt.

“Som konsulent bliver du hele ti-den sat i nye team, og du skal arbej-de med nye kunder inden for områ-der, som du ikke kender i forvejen. Derfor er det også vigtigt, at du er god til det tværfaglige samarbej-de. Kunden kan mærke det med det samme, hvis I ikke er gode til at sam-arbejde”, siger Rikke Frederiksen.

“Som konsulent møder jeg mange forskellige mennesker og verdensperspektiver. den ene dag taler jeg med hiv- patienter, den næste med norske skuespillere”.rikke frederiksen, konsulent i EGGS Design


karriere Af William Leerbeck Meyer · [email protected] · Foto: EGGS Design

vejen ind i konsulentbranchenRikke Frederiksens vej ind i konsu-lentbranchen ligner den, som man-ge andre akademikere har haft: Hun startede som freelancer. I fire år var hun selvstændig konsulent. Ved et tilfælde hørte hun fra en bekendt om servicedesign, og senere blev hun ef-ter et kaffemøde ansat inden for den gren af konsulentbranchen, som hun stadig er en del af.

Da Rikke Frederiksen startede på antropologi på Aarhus Universitet, lå det dog ikke i kortene, at hun skulle arbejde i en konsulentvirksomhed. Hun forestillede sig snarere, at hun skulle redde gadebørn. Antropologi-uddannelsen har heller ikke traditio-nelt været en uddannelse rettet mod erhvervslivet.

“På årgangene før min var antro-pologiuddannelsen i høj grad ret-tet mod forskning og undervisning. Vi var den første årgang, der skulle ud at være anvendt”, fortæller Rikke Frederiksen.

Hun var træt af de klassiske aka-demiske diskussioner om, hvorvidt man overhovedet kunne sige no-get om noget, mens hun til gengæld faldt for den del af studiet, hvor man fik mulighed for at bruge de meto-der, hun lærte, i praksis.

“Jeg synes, at feltarbejde er enormt interessant. Jeg fandt også ud af, at jeg trives med at skabe noget og ikke blot analysere. En klassisk an-tropolog kigger tilbage, mens man som servicedesigner kigger frem”, fortæller Rikke Frederiksen. ■

Rikke Frederiksen er uddannet antropolog og arbejder som konsulent i eGGS Design.

diSSe komPeTeNcer efTerSPørger koNSuLeNTBraNcheNI forlængelse af boomet i konsulentbranchen ople-ver konsulentvirksomhederne rekrutteringsproblemer. Mange oplever, at de ikke får nok ansøgere, eller at an-søgerne ikke har de rette kompetencer, viser en spørge-skemaundersøgelse fra Dansk Industri. Ifølge undersø-gelsen efterspørger konsulentbranchen:

kilde: di rådgivernes undersøgelse “Højtuddannede er rådgiverbranchens dna”.

STigNiNg i aNTaLLeT af koNSuLeNTer med akademiSk BaggruNdGrafikken viser stigningen i antallet af konsulenter med lang videregående uddannelse fordelt på hovedområde fra 2010 til 2017. I 2010 var der 13.930 konsulenter på fuldtid med lang videregående uddannelse. I 2017 var tallet 17.610.

kilde: dansk magisterforenings analyseafdelings udregninger på baggrund af tal fra danmarks statistik.

Forretningsforståelse43 %

Kernefaglige kompetencer29 %

Praktiske kompetencer26 %

Evne til at sælge26 %

Virksomhedsrelevante fag21 %

It-kompetencer8 %

Formuleringsevner15 %

Andet10 %

Sundhedsvidenskab2 %

Naturvidenskab7 %

Teknisk13 %

Humaniora21 %

Samfundsvidenskab40 %


karriere Af William Leerbeck Meyer · [email protected] · Foto: EGGS Design

Aldrig har vi haft så meget information lige ved hånden, men aldrig har vi været mindre autonome. Sådan lyder advars-len fra professor Vincent F. Hendricks i ny bog.


digiTaLiSeriNg Rasmus Lauge Hansen · [email protected] · Foto: Ulrik Jantzen

“It was the best of times, it was the worst of times”. Sådan lyder det i Charles Dickens’ novelle “A Tale of Two Cities”. En passende måde at beskrive techgiganternes indflydel-se på. For aldrig har vi haft så meget information lige ved hånden, men al-drig har vi været mindre autonome.

Jeg møder Vincent F. Hendricks på KUA, hvor Det Humanistiske Fa-kultet er placeret. Han ligner ikke stereotypen på en professor. Han bærer store sølvringe, en olivengrøn turtleneck og sorte læderbukser. Mens han følger mig op på sit kontor, fortæller han kort om formålet med at skrive bogen “Vend verden”.

“Mit mål er at skabe refleksion hos læseren”, lyder det kort fra pro-fessoren i formel filosofi.

Swipe, zap og scroll. Noget, de fle-ste af os formentlig gør hver dag. Ta-lemåden “Det er sundt at kede sig” er udfordret. Techgiganterne og de so-ciale medier sørger for, at vi hele ti-den har noget at beskæftige os med.

“Det centrale ved at være borger er udfordret i den tid, vi lever i”, si-ger Vincent F. Hendricks, når han skal beskrive techgiganternes indfly-delse på den måde, vi lever på. De sociale medier påvirker os nemlig mere, end vi tror, fortæller han.

religion sociale medierTechgiganterne har fået en næsten guddommelig evne til at forudse og styre, hvad mennesker gør på deres digitale enheder. Denne evne kan skabe ekkokamre.

“Mange mennesker vil sige, at de er autonome og selvstændigt tæn-kende på internettet. Det er oftest bare ikke sådan, det reelt forholder sig”, siger han.

Techgiganter som Facebook, Twitter og Google bliver ofte rost for at give alle mennesker en stemme i demokratiet. Det står dog i skarp kontrast til, hvordan det forholder sig, mener Vincent F. Hendricks.

“Det er noget bullshit, at internet-tet og sociale medier i sig selv er de-mokratiserende. Det interessante er ikke, hvorvidt du har en profil og hermed en stemme. Det interessan-te er, hvorvidt du bliver hørt. Det er to vidt forskellige ting. Den almene borger bliver ikke hørt i samme grad som en influencer”, siger han.

Vincent F. Hendricks har ikke selv en profil på Facebook. Han går glip af både nyheder og oplysninger, for-di meget information i dag går igen-nem Facebook. Facebook har så stor en brugerandel af befolkningen, at det er blevet hverdag for mange mennesker, og det gør det svært at stille noget op.

Vincent F. Hendricks er kritisk over for, at det er private hænder, som styrer store dele af den demo-kratiske proces.

“Det bekymrer mig, at de platfor-me, hvor meninger brydes, og der hvor vi kan være uenige med hinan-den, er på private hænder. Det er en grundpille i demokratiet, at vi kan diskutere åbent med folk, vi er ueni-ge med, og den diskussion foregår nu på sociale medier. Det er proble-matisk, fordi techgiganterne ikke er forpligtede over for demokratiet”, si-ger han.

Vincent F. Hendricks siger, at der kan blive tale om et såkaldt corpo-krati. Corpokrati er et begreb, som er kendetegnet ved, at det er sto-re firmaer, som står for at varetage samfundets vigtige funktioner som

demokratiske processer og diskus-sioner. Det er skræmmende, i sam-menhæng med at vi er nået over mod et mere postfaktuelt samfund, mener professor Hendricks.

“Hvis techgiganterne som Google, Twitter og Facebook kun tænker på profit på bundlinjen, så er vi på vej et sted hen, hvor corpokrati og post-faktuelt samfund går hånd i hånd”, siger han og fortsætter:

“Zuckerberg udtalte i forbindel-se med Cambridge Analytica-skanda-len, at folk selv må skelne, om det er fake news, de læser. Det er ikke godt for demokratiet, hvis så store spillere som Facebook ikke gør op med fake news, og det kan have store konse-kvenser for demokratiet”, siger Vin-cent F. Hendricks.

Alligevel er der håb. Forskning og specielt humaniora har en vigtig rolle i at løse problemer som kam-pen mod misinformation. Humani-ora kan svare på spørgsmålene, der handler om, hvorfor der er misinfor-mation på nettet.

“Der har ofte været en fortæl-ling om, at humaniora ikke kan være med til at adressere de store udfor-dringer. Humaniora har traditionelt haft fokus på kultur, tillid, ansvar og respekt, og det er vigtige begreber i en verden, der bliver mere og mere globaliseret. Det er det, vi har brug for nu”, siger han. ■

VI er IKKe SelVStændIge MenneSKer I den dIgItale VerdenMenneskets autonomi er udfordret i den digitale verden. Det mener professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier Vincent F. Hendricks, der er aktuel med bogen “Vend verden”.

Professor Vincent F. Hendricks’ nye bog, “Vend ver-den”, handler om techgiganternes indflydelse.

Genvind autonomien i en digital tidsalder

VINCENT F HENDRICKS

POLITIKENS FORLAG

“det er noget bullshit, at internettet og sociale me-dier er demokratiserende”.vincent f. Hendricks, professor


digiTaLiSeriNg Rasmus Lauge Hansen · [email protected] · Foto: Ulrik Jantzen

Som medlem af DM har du adgang til inspiration, ny viden og efteruddannelse.

Her kan du se et udvalg af arrangementer i den kommende tid.

Den fulde liste finder du altid på dm.dk/kalender

Workshops for ledige Målret dit CV og din ansøgning til jobbet 22. april 2020 — Odense 19. maj 2020 — Aalborg

Charme, selvtillid og lækkert cv 15. maj 2020 — København Kommuniker mere forretningsorienteret 15. maj 2020 — Aarhus

Kom godt i gang med kompetenceafklaring 22. april 2020 — Aalborg 13. maj 2020 — Odense

Uopfordret ansøgning – bliv mere målrettet i din tilgang 21. april 2020 — Aarhus 13. maj 2020 — København 2. juni 2020 — Odense

Medlemsmøder

Vindermentalitet for akademikere23. april 2020 — Aarhus

En fremtid som projektleder I23. april 2020 — København 30. april 2020 — Aarhus

Styrk dig i rollen som konsulent 5. maj 2020 — København

Fald godt til i første job 6. maj 2020 — Aarhus

En fremtid som projektleder II 11. maj 2020 — Aarhus

Praktisk konflikthåndtering 26. maj 2020 — Aarhus

Bæredygtighed og verdensmål 10. juni 2020 — København Få styr på dine kompetencer og din motivation6. maj 2020 — Esbjerg

Workshops

LinkedIn som karriereredskab 21. april 2020 — Aarhus22. april 2020 — Aalborg 6. maj 2020 — Odense26. maj 2020 — København Fastlæg din karrierestrategi 6. maj 2020 — Viborg 4. juni 2020 — København 16. juni 2020 — Aarhus 17. juni 2020 — Aalborg

Sådan får I det bedste ud af organisationsforandringer 15. juni 2020 — Aarhus 22. juni 2020 — København How your research skills can create value outside academia12. maj 2020 — København 18. maj 2020 — Aarhus 2. juni 2020 — Odense

Kurser

Mobilvideo 2. juni 2020 — Aarhus

Den faciliterende projektleder – kun for ledige 13.-14. maj 2020 — Aarhus

Infografik med online-værktøjer – kun for ledige 18. maj 2020 — Aarhus

Fundraising 23.-24. april 2020 — København Regnskab og økonomistyring for ikke-økonomer27.-28. april 2020 — København

Creative Writing 11.-12. maj 2020 — København

Leder uden kasket 26.-27. maj 2020 — København

Intern konsulent – skab resultater og relationer 28.-29. maj 2020 — København Styrk din evne til at lære fra dig2.-18. juni 2020 — København

Målrettede arrangementer

DM tilbyder arrangementer rettet specielt mod forskellige medlems-segmenter.

Freelancere og selvstændigeSkal vi arbejde sammen? Fordele og ulemper for den soloselvstændige24.-25. april 2020 — Frederiksdal

Seniorer Du kan deltage, hvis du er seniormedlem af DM og samtidig er medlem af en af DMs regionale seniorafdelinger.

Dementi af formodet giftmord i Skt. Petersborg15. april 2020 — Aarhus Tilmelding: [email protected]

Moler på Mors 28. april 2020 — NordjyllandTilmelding: [email protected]

Udflugt til Brahetrolleborg29. april 2020 — Brahetrolleberg Tilmelding: [email protected]

Edmund Burke – Konservatismens profet29. april 2020 — København Tilmelding: [email protected]

Egtvedpigen – lokal eller ej? 6. maj 2020 — OdenseTilmelding: [email protected]

Besøg på Besættelsesmuseet 7. maj 2020 — NordjyllandTilmelding: [email protected]

Besøg på 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg13. maj 2020 — KøbenhavnTilmelding: [email protected] Besøg på Øresundsakvariet i Helsingør3. juni 2020 — HelsingørTilmelding: [email protected] Udflugt til Ertebølle og Næsby Dale 9. juni 2020 — ErtebølleTilmelding: [email protected]

Arrangementer, inspiraton og kurser i DM

DM_Annonce_Magisterbladet_MAR-2020_2-1_sider.indd All Pages 15/03/2020 08.56

måder, chefen kan overvåge dig påFacebook og Google overvåger vores privatliv. Men teknologien giver også arbejdsgiverne uanede muligheder for at overvåge medarbejdernes mindste skridt. Med såkaldt “workplace analytics” kan man fx med meget stor sikkerhed forudsige, om en medarbejder vil sige op. Magisterbladet har samlet 9 af de mest opsigtsvækkende eksempler på nye HR-værktøjer.

TeramiNd fiNder iLLoYaLe medarBeJdere

Amerikanske Teramind hævder at ser-vicere 2.000 virksomheder og monito-rerer stort set alt: Ansattes brug af web-sider, programmer, e-mails, overførsler, søgninger, instant messaging, tastatur-anslag, screenshots osv. Teraminds soft-ware kan både generere “medarbej-derprofiler” gennem kvantificering af effektivitet og overvåge data i realtid for at identificere mistænkelige aktivite-ter, opdage mulige trusler og sikre over-holdelse af virksomheders interne ret-ningslinjer. “Vores redskab er ekstremt stærkt, det kan bruges uetisk”, vedgår Teraminds direktør, Isaac Kohen, i Fi-nancial Times.

acTiVTrak oVerVåger Brug af ikke-reLeVaNTe hJemmeSider På arBeJdeT

Løsninger, der overvåger ansattes aktivi-teter på internettet, er talrige. En af dis-se, ActivTrak, sporer, hvilke hjemmesider ansatte besøger, og hvor meget tid ansat-te bruger på uproduktive hjemmesider. An-dre lignende løsninger er LumOffice, Work-puls, CleverControl og Time Doctor.

iBm-aLgoriTme forudSiger, hVorNår du Siger oP

Ifølge Ginni Rometty, IBM’s administre-rende direktør, har IBM udviklet et pa-tenteret program, der med 95 pct. sik-kerhed kan forudsige, hvilke ansatte der vil sige op. Ifølge Rometty analyserer programmet store datamængder, hun vil dog ifølge CNBC ikke ud med hvil-ke. Men i en artikel i Harvard Business Review afslører professorerne Brooks Holtom og David Allen, hvordan sådan-ne forudsigelser er mulige alene ved hjælp af offentligt tilgængelige data som fx jobanciennitet, antal tidligere ansæt-telser, analytikeres ratings af virksom-heder og anonyme ansattes vurdering af virksomheder. Ved hjælp af datakilder-ne blev ansatte rangeret efter sandsyn-lighed for jobskifte. IBM er langtfra det eneste firma, der hævder at kunne for-udsige jobskifte. Fx hævder den cloud-baserede platform Visier at have hjulpet med til at reducere medarbejderomsæt-ningen i banken BBVA USA med 44 pct.

91

2

3


oVerVågNiNg Af Thomas Bøttcher · [email protected] · Illustration: Adam O.

iSaak LokaLiSerer “iNfLueNcerS” og forhiNdrer NedSLidNiNg

Hvordan skaber man forandringer uden at basere dem på fordomme og diskri-mination? Svaret kunne være Isaak fra StatusToday, der analyserer samarbejds-mønstre i organisationer. Isaak bruger algoritmer til at vise chefen, hvem der er en potentiel “influencer” eller “for-andringsagent”, og hvor godt de samar-bejder i et team. Det hele ved hjælp af tilgængelige data fra mails, mødeaktivi-teter, kalendere m.m. Isaak er også op-mærksom på ansatte, der arbejder i iso-lation fra deres kolleger eller er lang tid om at svare på en mail, hvilket kan skyl-des et for stort arbejdspres. Det giver le-dere mulighed for at adressere såvel ik-keopdagede talenter som problemer i arbejdsmiljøet, før det er for sent, hæv-der firmaet. Ifølge StatusToday moni-torerer Isaak mere end 130.000 ansat-te i USA.

humaNYze SPorer diN fYSiSke gøreN og LadeN

Virksomheden Humanyze, som tidligere MIT-forskere står bag, kombinerer analyser af data fra ansattes brug af fx Micostoft Of-fice Exchange med data om ansattes fakti-ske fysiske bevægelser, samtaler og inter-aktion. Det sker ved hjælp af en chip, som blandt andre Bank of America har benyt-tet. Undersøgelser viser, at medarbejdere med gode netværk, regelmæssig socialise-ring og kommunikation med andre på kon-toret også er de mest produktive. Det fik banken til at ændre de planlagte pauser i arbejdstiden, hvilket har øget produktivite-ten med 23 pct., skriver Humanyze på sin hjemmeside. Det lyder måske futuristisk, men faktisk startede Bispebjerg Hospital al-lerede i 2014 et samarbejde med Hitachi, hvor de ansattes bevægelser blev registre-ret med henblik på en bedre indretning af et nyt hospital.

4

med hoWdY måLer du diN TriVSeL hVer 14. dag

Arbejdspladser skal mindst hvert tredje år undersøge arbejdsmiljøet i en såkaldt APV, men med den danske app Howdy sker det hver 14. dag i form af fem per-sonlige spørgsmål, som medarbejderne skal svare på. Det er blandt andet tilfæl-det i Skat, hvor det dog er frivilligt, om man vil benytte appen. Hvis Howdy re-gistrerer for lav trivsel hos en medarbej-der, kan man uopfordret blive kontaktet af en psykolog, ligesom appen hver må-ned sender en samlet anonymiseret rap-port til lederne for de enkelte afdelinger og team.

79

gammeLdagS oVerVågNiNg af maiLS

Nu og da er der historier i danske me-dier om chefer, der har luret i ansat-tes mail, men hvor udbredt er det? Fak-tisk ret udbredt ifølge en rundspørge blandt 279 medlemmer af Prosa. Blandt de medlemmer, der arbejder i en it-af-deling, oplevede 31 pct. i 2010, at chefen kiggede med.

8

amBiT aNaLYTicS oVerVåger medarBeJderNeS mødekuLTur

Møder kan være effektive, når medarbejde-re skal samarbejde og udveksle ideer, men de kan også være dræbende og uproduk-tive. Ambit Analytics tilbyder virksomhe-der at gøre medarbejdere til bedre møde-deltagere ved at optage og analysere, ikke bare hvem der siger noget og hvor længe, men også sprog, fx om man stiller åbne el-ler lukkede spørgsmål, ja, selv toneleje og følelser. Ambit Analytics’ kunder tæller for-uden virksomheder også uddannelsesin-stitutioner, som bruger programmet til at give studerende feedback. Blandt kunder-ne er University of Melbourne og Universi-ty of California.

5

microSofT mYaNaLYTicS hJæLPer dig med aT oVerVåge dig SeLV

Hvis “people analytics” handler om at skabe øget produktivitet, hvorfor så ikke begynde med at analysere sig selv? Det er netop, hvad Microsoft siden 2016 har tilbudt brugere af Office 365-værktøjet MyAnalytics. Funktionen giver løbende overblik over brugen af timer i møder, på Outlook, opkald, overarbejde og så-kaldt “fokuseret” arbejdstid. MyAnaly-tics kommer også med “forslag til, hvor-dan du kan arbejde mere effektivt – fx ved at skære ned på antallet af uproduk-tive møder”. Microsoft tilbyder et lig-nende produkt til arbejdsgivere, Work-place Analytics, der også fx “afdækker samarbejdsmønstre, som skaber stør-re omsætning og mere effektiv ledel-se”, som Microsoft skriver på sin hjem-meside.

6


oVerVågNiNg Af Thomas Bøttcher · [email protected] · Illustration: Adam O.

f or blot 99 dollars om må-neden kan du med flotte visualiseringer og letfor-ståelige grafer overvåge alle dine medarbejderes handlinger i realtid. Du

kan til enhver tid følge med i, hvor-dan de samarbejder, hvem der er på vej til at gå ned med stress, eller hvil-ke talenter du skal satse på.

Indsigten, du får adgang til, er alene baseret på datavidenskab og algoritmer, der analyserer medar-bejdernes mailflow, opkald, logfiler, møder med mere.

Mere end 1.000 virksom heder har på lidt mere

end et år købt den cloudbaserede løs-ning fra engelske

StatusToday, som den anerkendte konsulentvirk-somhed Gartner har ud-

nævnt til “cool vendor”.“Medarbejdernes digitale fod-

aftryk er objektive data, som vi bru-ger til at beskrive samarbejdet i en virksomhed. Vi kan kortlægge ansat-tes trivsel, og om de er overbebyr-dede, uden brug af surveys, som er subjektive, eller vi kan identificere det, jeg kalder “super connec tors”, som er stærkt forbundne med andre i virksomheden og nyder meget høj grad af tillid, uden at det nødvendig-vis afspejler sig i deres formelle rol-le”, siger Ankur Modi, direktør i Sta-tusToday, til Magisterbladet.

Ankur Modi bekræfter, at dan-ske virksomheder er blandt Status-Todays kunder, ligesom han forsik-rer, at overvågningen respekterer såvel de europæiske GDPR-regler som enkeltlandes persondatalove.

StatusToday er langtfra et ene-stående fænomen. Magisterbladets research viser, at en lang række ud-bydere tilbyder “people analytics” eller “HR analytics”, som er det produkt, Ankur Modi tilbyder. Og ideen om, at ledelsesbeslutninger kan forbedres takket være stati-stiske indsigter i medarbejdernes data, er ikke forbeholdt cloud-baserede startups. Ifølge Deloit-tes årlige “Global Human Capital Trends” vurderede 83 pct. af alle nordiske virksomheder i under-søgelsen, at people analytics var en “høj prioritet i deres organisa-tion”.

Store konsulenthuse som McKinsey er hoppet på vognen og spreder bud-skabet om, at kombinationen af evi-dens og analyse repræsenterer et seismisk skift for human resource ma-nagement.

“Avanceret analyse kan drama-tisk forbedre den måde, organisatio-ner identificerer, tiltrækker, udvikler og fastholder talent på”, skriver Mc-Kinsey på sin hjemmeside, mens IBM hævder, at de har en algoritme, der med 95 pct. sikkerhed kan forudsige, hvilke medarbejdere der er på vej til at sige op.

Skal kunstig intelligens afgøre din løn?Store danske virksomheder er begyndt at overvåge medarbejdernes digitale spor for at forstå, hvad de har gang i og med hvem. Magisterbladet har mødt chefen for såkaldt “people analytics” i Novo Nordisk, Jacob Jeppesen. “Don’t get creepy” er hans ledetråd for dataindsamlingen.


oVerVågNiNg Af Thomas Bøttcher · [email protected] · Foto: Ulrik Jantzen

novo: derfor virkede talentprogram ikke Store danske virksomheder som Ørsted, Vestas og Novo Nordisk har oprettet eller er ved at oprette af-delinger, der beskæftiger sig med people analytics. I Novo hedder af-delingen People Analytics and Re-porting, og de foreløbig fem medar-bejdere ledes af ph.d.-studerede ved CBS Jacob Jeppesen, der har en kan-didatgrad i computer science. Magi-sterbladet har mødt ham i Novos glo-bale hovedkvarter i Bagsværd.

Som det første nævner han den moralske problemstilling. Monitore-ring af medarbejderes digitale aftryk er et ømtåleligt emne på et dansk ar-bejdsmarked, der bryster sig af en høj grad af tillid.

“Man kan se rigtig meget i data, og der bliver registreret rigtig man-ge data. Derfor siger vi: don’t get creepy. Fx har vi i et projekt kigget på interne udvekslinger af mails, men vi spurgte medarbejderne om lov, og vi kiggede hverken på ind-hold eller emnelinjen, kun på sel-ve udvekslingen”, siger Jacob Jep-pesen.

Som andre store virksomheder har Novo fokus på udviklingen af ta-lentfulde kvinder, og i det konkre-te projekt undersøgte Jacob Jeppesen og hans team netværksdannelsen blandt mandlige og kvindelige så-kaldt “high potentials”.

“Det, vi kunne se ved at analysere deres mailudvekslinger, var, at mæn-dene havde et meget diverst netværk både opad og til siden, hvilket var anderledes for de talentfulde kvin-der. De netværker ikke i samme grad opad”, siger han.

“Men den indsigt har man ikke brugt i vores talentprogrammer, hvor man mere har fokuseret på at skabe netværk mellem talentful-de kvinder. Vores studie viste, at det bedste for dem ville være at få et net-værk med en mandlig leder”.

I et andet projekt er analysegrup-pen i gang med at undersøge en højtydende afdeling, der er ramt af stress.

“Det er ca. 50 personer, der ar-bejder med strategi. Hypotesen er, at der er overengagement, og at der kommer et burnout. Så ideen er, at vi gerne vil finde disse medarbejde-re og intervenere, før de bliver syge”, siger han.

Jacob Jeppesen peger på, at de største omkostninger ikke er syge-meldinger, men de beslutninger, der træffes for inden.

Undersøgelsen af de potentielt udsatte medarbejdere kombinerer spørgeskemaer og spil, der måler de-res koncentrationsevne.

“Forestil dig, at man skal lægge strategien for et nyt produkt. Hvis man har symptomer, der gør, at man ikke kan kondensere komplekse in-formationer, ja, så kan det jo gå ud over strategien”, siger Jacob Jeppesen.

Hr ser på afvigelser, people analytics på sammenhængeFor at forklare, hvorfor people analy-tics repræsenterer et paradigmeskifte i tilgangen til HR, bruger han Novos egen HR-afdeling som eksempel.

“For HR er det traditionelt afvi-gelserne, der er interessante, for-di det er dem, der skaber risici. Det har man så jura og ansættelsesret til at håndtere. Men for os, der arbej-der med statistik, er det tværtimod gennemsnitsbetragtningerne, der gi-ver indsigt, og det er det paradigme-skifte, man forsøger at indføre med people analytics”.

næste skridt er netværksanalyserOg perspektiverne er ifølge Jacob Jeppesen store. Fx nævner han præ-dikative modeller, som hans afdeling har udviklet, der forudsiger, hvem der forlader Novo, med 88 pct. sand-synlighed.

Han nævner også jævnligt de eti-ske dilemmaer. Fx sælger LinkedIn et produkt, der kombinerer HR-data med LinkedIn.

“Det kunne være interessant at bruge LinkedIn til at undersø-ge, hvad der definerer vores top-performende ledere. Eller undersøge, om der er kompetencer, der facilite-rer færre fejl. Resultaterne kunne så bruges i rekruttering eller talentud-vikling”, siger han og tilføjer så:

“Men igen, don’t get creepy. Vi bliver nødt til at arbejde på medar-bejdernes mandat”.

Ligesom Ankur Modi er Jacob Jep-pesen optaget af netværksanalyser, som han også beskæftiger sig med i sin ph.d. Og mens han ikke nærer store forhåbninger til cloudbaserede løsninger, er han overbevist om, at kontekstbaserede analyser vil kunne skabe stor værdi på sigt. Også i Novo Nordisk.

Ideen er, at netværk, eller rettere sagt deres sammensætning, påvirker den måde, individer og grupper ska-ber og anvender viden på. Fx er det påvist, at netværk, der er stærkt ind-byrdes forbundne i en organisation, er gode til at videreudvikle kendte ideer, men ikke nødvendigvis gode til at få nye ideer.

“Så ved at afdække interne net-værk kan du få værdifulde informati-oner, som ikke afspejler sig i det for-melle hierarki. I sidste ende betyder det, at du kan skabe økonomiske in-citamenter til at facilitere overførsel af viden og skabelse af nye produk-ter”, siger Jacob Jeppesen. ■

“det, vi kunne se ved at analysere deres mailudveks-linger, var, at mændene havde et meget diverst netværk både opad og til siden, hvilket var anderledes for de talentfulde kvinder. de netværker ikke i samme grad opad”.jacob jeppesen, Head of People Analytics and Reporting, Novo Nordisk

Jacob Jeppesen er Head of People Analytics and Reporting i Novo Nordisk. Han er bl.a. i gang med at undersøge stressproblemer i en højtydende afde-ling. “ideen er, at vi gerne vil intervenere, før de bliver syge”, siger han.


oVerVågNiNg Af Thomas Bøttcher · [email protected] · Foto: Ulrik Jantzen

T iden er inde til en radi-kal forandring af Dansk Magisterforening. Så ra-dikal, at selv navnet er op til diskussion. Det er den grundlæggende tan-

ke bag udviklingen af DM, som DM’s hovedbestyrelse arbejder med.

Der er omfattende ændringer på tegnebrættet. Foreningen skal ud-vikle nye relevante servicer til med-lemmerne – ikke mindst digitale – og der skal udvikles en ny visuel iden-titet og muligvis findes et nyt navn. Det hele skal basere sig på en kerne-fortælling, der skal gøre det tydeligt,

hvorfor Dansk Magisterforening er en relevant fagforening for eksiste-rende og potentielle medlemmer.

“Jeg håber, vi kan gøre det tyde-ligt, at vi er en fagforening, der for-mer fremtiden for akademikere. Og at vi bliver kendt for at nytænke strukturerne omkring arbejdslivet og karrieren og for at skabe stærke netværk mellem medlemmerne. Hvis jeg skulle skære det ned til én vision, kunne det være: “Sammen former vi fremtiden for akademikere””, siger formand Camilla Gregersen.

“Det skal være tydeligere, at vi er et stærkt fællesskab, som er åbent og relevant for alle akademikere – og ikke en lukket klub for folk med be-stemte uddannelser. Det er jo den fordom om DM, jeg ellers møder af og til”.

Hvorfor er det nødvendigt at gen-tænke Dansk Magisterforening?

“Mange tror, vi er en fagforening udelukkende for humanister. Jeg hø-rer også tit, at vi er en fagforening for gymnasielærere. Og det er jo, for-di mange ikke ved, hvad en magister er. Det er et lidt gammeldags udtryk, som nærmest ikke engang bliver brugt af os selv. Og derfor har vi brug for at tænke og opføre os på en anden måde, end vi har været vant til”, siger Camilla Gregersen.

Er du bange for, at DM mister med-lemmer, hvis ikke foreningen skifter kurs?

“Det kan i hvert fald godt ske. Og det betyder faktisk noget, hvor man-ge vi er. Lige nu har vi flot indflydel-

daNSk magiSTerforeNiNg SkaL haVe NYT BraNd:

er tiden kommet til et nyt navn?Dansk Magisterforening skal være en fagforening for alle akademikere, ikke kun dem, der kalder sig selv magistre, mener formanden. Hovedbestyrelsen arbejder med DM’s brand – og måske et nyt navn.

“Jeg oplever, at akademikere af alle slags er drevet af en smuk pas-sion for at gøre en forskel i samfun-det og på de en-kelte arbejdsplad-ser. Det har vi til fælles”, siger DM’s formand, camilla Gregersen.


fremTideNS dm Af Troels Kølln · [email protected] · Foto: Jacob Nielsen

se på overenskomster, lovgivning og rammebetingelserne for det akade-miske arbejdsmarked. Men det er klart, at der vil blive lyttet mere til vores stemme, hvis vi er 100.000 medlemmer, end hvis vi er 50.000”, siger Camilla Gregersen.

et nyt navn kan være på vejDet er konsulentbureauet Kontra-punkt, hvis øvrige kunder tæller Ør-sted, Noma og Glyptoteket, der leder udviklingen. Bureauet har gennem-ført interview med omtrent 40 eksi-sterende og potentielle medlemmer, medarbejdere i sekretariatet, poli-tikere og eksterne aktører foruden en håndfuld workshops og strategi-ske analyser af de øvrige akademiske fagforeninger.

Kontrapunkts anbefalinger skal diskuteres og godkendes af DM’s ho-vedbestyrelse. Indebærer strategien et navneskifte, skal dette vedtages af kongressens 270 medlemmer – om end udbruddet af coronavirus kan betyde, at arbejdet bliver forsinket.

“Jeg kan ikke i dag sige, om vi i ho-vedbestyrelsen vil anbefale et navne-skifte. Men det er en relevant snak at tage, synes jeg. I sidste ende er det et valg, som skal afgøres af de kongres-delegerede”, siger Camilla Gregersen.

Hun var for nylig til et digitalise-ringsseminar, hvor hun faldt i snak med en gruppe it-uddannede aka-demikere, der fortalte hende, at de ikke følte sig hjemme i DM. Hvorfor? spurgte hun dem. Hør bare navnet, sagde de.

“Dansk Magisterforening er et navn, som folk enten føler sig umid-delbart hjemme i eller umiddelbart ekskluderet af – selv om de faktisk hører til hos os. Og det nytter ikke, hvis halvdelen af det akademiske felt føler sig ekskluderet på forhånd. Så får vi ikke den tværfaglighed og bred-de, som jeg ellers ser som vores store styrke”, siger Camilla Gregersen.

Mange fagforeninger har en ker-nefaglighed eller profession, som fællesskabet er centreret om. Hvad skal medlemmerne samles om, når de kommer fra alle dele af den aka-demiske verden?

“Vi skal fokusere på det værdiba-serede fællesskab frem for titlen på dit eksamensbevis. Jeg oplever, at

akademikere af alle slags er drevet af en smuk passion for at gøre en for-skel i samfundet og på de enkelte ar-bejdspladser. Det har vi til fælles”, si-ger Camilla Gregersen.

Idéen om at skifte navn er ikke ny. Det er en diskussion, der jævnligt er blevet taget op fra forskellige si-der, ikke mindst i DM’s 100-års jubi-læumskampagne for to år siden. Det er nu på tide at træffe en beslutning, mener Camilla Gregersen.

“Jeg synes, vi skal tage en kvali-ficeret beslutning og så bruge ener-gien på at sikre gode arbejdsforhold og vilkår for medlemmerne. Der skal være en god proces omkring navn, men navnet er jo ikke det vigtigste – det vigtigste er at levere den bedste understøttelse, sparring og organise-ring til medlemmerne”.

“vi skal forsvare viden og faglighed”Sidste år vedtog kongressen nyt prin-cipprogram, nyt arbejdsprogram og nye vedtægter for Dansk Magister-forening. Det har blandt andet bety-det et langt større fokus på netværk, som medlemmerne selv faciliterer, og mere målrettede digitale tilbud til medlemmerne. Kongressen vedtog også et mål om, at DM skal være den foretrukne fagforening for en større andel af landets akademikere.

De beslutninger skal der nu byg-ges videre på, siger Camilla Gre-gersen. Hendes vision er et fag-ligt fællesskab, der ikke kun beriger medlemmerne selv, men også sam-fundet. DM skal være dem, der for-svarer viden og faglighed.

“Akademikere drives af at gøre en forskel og skabe resultater base-ret på viden. Og det er der brug for, hvis de store samfundsudfordringer skal løses – hvad enten det handler om at mindske smitterisikoen under en pandemi eller finde måder at gen-

nemføre den grønne omstilling på”, siger hun.

“Samtidig oplever jeg, at værdien af akademisk arbejde er under pres for eksempel i form af fake news og humanistbashing. Der er det vig-tigt, at vi har en faglig organisation, der forsvarer akademikerne og de-res vigtige virke. Jeg tror, DM kan få en stærk position ved at kæmpe den kamp”, siger Camilla Gregersen.

“Vi skal være den fagforening, der vedvarende og insisterende arbejder for at skabe gode arbejdsvilkår, som er grundlaget for at få viden bedst muligt ud i verden – uanset om du er ansat i det offentlige eller private el-ler er selvstændig”.

dm skal være en livsledsagerDe foreløbige anbefalinger fra Kon-trapunkt lyder blandt andet, at DM skal være bedre til at tilbyde indivi-duelle ydelser, der giver umiddelbar værdi til det enkelte medlem, for ek-sempel mere målrettet karrierevej-ledning.

Målet er, at DM skal føles lige så relevant for den nyuddannede data-log som for den garvede universitets-lektor, den privatansatte humanist med børnefamilie, jobsøgende og den leder, der efter 30 år på arbejds-markedet nu vil afslutte arbejdslivet som selvstændig.

“Arbejdsliv er i dag mere flyden-de end nogensinde, og mange skif-ter jævnligt ikke bare job, men også branche og sektor. Det er de færre-ste, der kommer til at få en 40-års slipsenål fra arbejdspladsen som ju-bilæumsgave – eller bare kan fejre 10 år i samme virksomhed for den sags skyld. Det betyder, at den enkel-te akademiker får brug for mere per-sonlig sparring til at navigere gen-nem arbejdslivet, og det skal DM tilbyde. DM skal være en livsledsa-ger, der følger og hjælper dig, uan-set hvor du arbejder, og hvor i livet du er.

Og så skal DM tilbyde fællesska-ber, både dem, der er på arbejds-pladser og omkring forholdene i be-stemte brancher, og dem, der opstår omkring fælles fagpolitiske interes-ser som fx klima. Så det er en stor ambition at skabe det her – det bliver spændende”. ■

“mange tror, vi er en fag-forening udelukkende for humanister. Jeg hører også tit, at vi er en fagforening for gymnasielærere”.Camilla gregersen, formand


fremTideNS dm Af Troels Kølln · [email protected] · Foto: Jacob Nielsen

P h.d.erne fra HUM og SAMF klarer sig rigtig godt på arbejdsmarke-det. Fx viser universi-teternes egne tal, at 97 procent af de samfunds-

videnskabelige ph.d.er fra Køben-havns Universitet er i arbejde, mens næsten 94 procent af de humanisti-ske ph.d.er fra Aarhus Universitet har job, et år efter at de er færdige.

En stor del af dem fortsætter i midlertidige forskerstillinger på uni-versiteterne og satser på en fastan-sættelse på længere sigt.

Beregninger, som Lena Lindbjerg Sperling, ph.d. og økonom i Tænke-tanken DEA, har foretaget for Magi-sterbladet, viser således også, at 69 procent af alle humanistisk uddan-nede ph.d.er og 64 procent af alle samfundsvidenskabeligt uddanne-

de, som dimitterede mellem 2007 og 2011, stadig var på et universitet et år efter dimissionen.

“Men resten af ph.d.erne skal fin-de sig et arbejde uden for universi-tetet, og de har brug for at lære at omsætte forskerkompetencerne, så erhvervslivet forstår, hvad de kan”, siger Vibeke Broe, ph.d.-karriereråd-giver på Aarhus Universitet.

Ph.d.:

Sådan bliver du interessant for erhvervslivetSelv om du er i gang med en forskeruddannelse på HUM eller SAMF, kan du få brug for at finde job uden for universitetet. Derfor skal du kunne forklare, hvordan din viden om vikingesprog eller organisationsformer i Sibirien kan skabe værdi i en virksomhed.

kasper Pape Helligsøe er an-tropolog og i fuld gang med at for-berede sig på et arbejdsliv uden for universite-tet. Han arbej-der på et ph.d.-projekt sammen med it-virksom-heden Systematic i Aarhus og håndboldklub-ben Bjerringbro-Silkeborg (BSH).


karriere Af Anna Dalsgaard · [email protected] · Foto: Nikolaj Starup Hansen, Systematic

væn dig til at oversætte dine kompetencer og dine resultaterDet er generelt vigtigt, at forske-re kan forklare, hvad de laver, i et sprog, som de fleste forstår, så derfor har Aarhus Universitet en erhvervs- og karrieresatsning i gang, som hen-vender sig til ph.d.-studerende og yngre forskere.

“Vi tilbyder fx workshops om kompetenceafklaring, så forskerne i højere grad har fokus på, hvordan de kan bruge deres kompetencer også i erhvervslivet”, siger Vibeke Broe.

“Men forskere og ph.d.-studeren-de fra humaniora er ikke dem, der bruger karriererådgivningen mest, og nogle finder først ud af, at de har brug for os, når de er færdige og står uden job”, fortæller hun.

Til gengæld ser de lidt flere fra samfundsvidenskab, især dem fra politik og psykologi.

“De to grupper har fortsat meget fokus på det offentlige arbejdsmar-ked, men vi oplever en stigende op-mærksomhed på stillingsfunktioner i det private erhvervsliv”, siger Vibe-ke Broe.

Annette Højen Sørensen har haft stor succes med at oversætte sine kompetencer fra en ph.d. i klassisk arkæologi til kompetencer i det pri-vate erhvervsliv.

“Når jeg kigger væk fra det fagspecifikke og ser på mine kom-petencer i helikopterperspektiv, har jeg lavet alt muligt. Jeg har arbej-det med mange projekter i forskelli-ge kulturer både herhjemme og in-ternationalt, og jeg har arbejdet med digitalisering og implementering af databaser”, siger Annette Højen Sø-rensen, som valgte forskerkarrieren fra, da den var svær at forene med et familieliv med børn.

“Jeg deltog i udgravninger og kon-ferencer, og jeg elskede det. Men det duede ikke at være væk i så lang tid ad gangen”, sige Annette Højen Sø-rensen, som er seniorkonsulent i konsulenthuset Metier Scandinavia, der lever af at sælge viden i form af kurser, rådgivning og systemløsnin-ger inden for projektledelse.

Og hvordan bruger hun så sine kompetencer fra den klassiske arkæ-ologi?

“Jeg bruger hele min uddannelse til at være ekstremt omstillingsparat. Jeg kan vende mig rundt og sætte mig

ind i et nyt emne. Mit kulturkendskab betyder, at jeg kan undervise man-ge mennesker fra forskellige fag og virksomheder, og takket være mine udgravningsrejser har jeg let ved at sætte mig ind i andres hverdag”, si-ger Annette Højen Sørensen, som un-derviser i projektledelse og certifice-ringskurser, giver råd og sparring om styring af projekter i virksomheder.

Ph.d.-projekt med private virksomhederKasper Pape Helligsøe er i fuld gang med at forberede sig på et arbejdsliv uden for universitetet.

Han har en kandidatgrad i antro-pologi og skriver nu ph.d.-projekt i tæt samarbejde med it-virksomhe-den Systematic i Aarhus og hånd-boldklubben Bjerringbro-Silkeborg (BSH). Kasper Pape Helligsøe under-søger, hvordan organisationer fast-holder og udvikler en teamkultur, der fremmer præstationer på højt ni-veau.

Kasper Pape Helligsøe er ikke fast besluttet på, om han vil forske vide-re på universitetet.

“Det er fantastisk privilegeret at få lov til at undersøge noget i tre år, og jeg elsker at have så meget tid til at nørde med mit projekt, men jeg drømmer ikke om en langvarig uni-versitetskarriere”, siger han.

Uden for universitetet vil han foretrække det private, hvor han har gode erfaringer.

“Jeg er tiltrukket af den umiddel-bare respons og samarbejdet. Man kan afprøve noget hurtigt, fejle og prøve igen. Det er mit indtryk, at der er et større mentalt overskud i det private”, siger Kasper Pape Hellig-søe, som hver dag øver sig i at over-sætte sin viden.

“I begyndelsen af projektet har jeg kigget meget åbent på hånd-boldklubben og undersøgt, hvordan teamet kan præstere på et vedvaren-de højt niveau uge efter uge igennem en hel sæson”, siger Kasper Pape Helligsøe, som har fundet ud af, at holdet er meget tydeligt i alt det, det gør, og at selv små detaljer har en betydning for præstationen.

“Det har jeg sammen med leder-ne i Systematic forsøgt at oversætte og sætte ind i en kontekst i Systema-tic. Det er to vidt forskellige organi-sationer, så man kan ikke altid over-sætte en til en”, siger han.

8 TiNg, du SkaL gøre for at gøre dig interessant i det private

1. kommuniker i et sprog, som ikke er alt for akademisk, og træn dig i at formidle kompliceret stof.

2. Oversæt dine kompetencer til et sprog, som folk uden for den akademiske verden forstår.

3. Fokuser på flere kompetencer. Hvis du drømmer om at være kommunikationsmedarbejder på Vikingeskibsmuseet i Ros-kilde, skal du have en plan B.

4. Fokuser på løsninger. På universitetet er man problemorien-teret, men erhvervslivet efterspørger løsninger.

5. Fortæl, hvad du kan. Hvis du fx er antropolog, er du nok god til at nuancere og stille spørgsmål ved selvfølgeligheder. Det betyder, at du kan sætte spørgsmålstegn ved den herskende logik i virksomheden.

6. Brug tiden som ph.d.-studerende til at bygge netværk til fremtiden. Sig ja til det, du bliver indbudt til, og øv dig i at for-midle din forskning. Din værdi stiger eksponentielt med eks-poneringen uden for murene.

7. Tænk ud af fagligheden på fx humaniora. Hvad har du ellers lavet, fx som studenterjob, og tænk det ind i generelle kom-petencer, som andre kan forstå.

8. kom ud af komfortzonen. Du har fx styret et ret stort pro-jekt i tre år. Det er en bedrift at gøre det godt og til tiden, for hvis du ikke formår at styre projektet og prioritere, kommer du ikke igennem.

kilder: vibeke broe, karriererådgiver, aU, kasper Pape Helligsøe, ph.d.-stu-derende, aU, annette Højen sørensen, seniorkonsulent i konsulenthuset me-tier scandinavia

Plads til flere i det privateBeregningerne fra Tænketanken DEA viser, at 21 procent af alle hu-manistiske ph.d.er arbejder i det of-fentlige uden for universiteterne et år efter dimissionen, og 10 procent arbejder i det private. De tilsvaren-de tal for de samfundsvidenskabeli-ge ph.d.er er 21 procent i det offentli-ge og 15 procent i det private.

Der er således plads til, at ph.d.erne fra HUM og SAMF får øje på mulighederne i det private, og at universiteterne gør det nemmere for erhvervslivet at finde kandidater. En arbejdsgiver, som Magisterbladet har talt med, synes fx, det er svært at finde ph.d.er fra HUM og SAMF.

“Vi har svært ved at skabe kon-takt og finde ud af, hvad de arbejder med, fx når vi søger på universite-ternes hjemmesider”, siger Michael Moos-Bjerre, direktør og partner i


karriere Af Anna Dalsgaard · [email protected] · Foto: Nikolaj Starup Hansen, Systematic

analyse- og konsulentbureauet Moos-Bjerre.

“Begge parter kan sikkert gøre det bedre og i højere grad række ud efter hinanden. Jeg bruger en del tid på at drikke kaffe med forskel-lige folk. Det handler om at skabe netværk og gøre sine hoser grønne hos hinanden, men vi bliver sjæl-

dent kontaktet direkte af ph.d.er”, si-ger han.

Anne Marie Pahuus er prodekan og ph.d.-skoleleder på Arts, som ud-danner humanistiske ph.d.er på Aarhus Universitet, og hun erken-der, at der skal gøres en ekstra ind-sats for at styrke dialogen mellem virksomheder og universitetet om udnyttelsen af den viden, der findes hos næste generation af humanisti-ske forskere.

“I Aarhus har vi åbnet en ny plat-form, iværksætterhuset “The Kit-chen”, hvor vi sammen med virk-somheder og kommuner afprøver nogle udviklingsidéer”, siger Anne Marie Pahuus.

“Vi holder også årlige konferencer med flere hundrede deltagere. Se-nest under overskriften “High Tech – Human Leadership”, hvor vi sam-men med erhvervslivets parter søgte efter afløseren til det offentliges brug af såkaldt new public management

– og faktisk også fandt den, nemlig i det at lede med dømmekraft”, si-ger hun.

Nogle af de gange, det er lykke-des Michael Moos-Bjerre at finde den rigtige forsker, har han oplevet lan-ge svartider, der gør samarbejdet be-sværligt. Det kan skyldes et clash mellem den måde, man arbejder på i det private, og måden, man arbejder på på universitetet.

“Det er rigtigt, at der af og til kan være en konflikt imellem konsu-lentbureauers korte intensive dead-lines og vores forsknings- og un-dervisningshjul”, siger Andreas de Neergaard, prodekan og ph.d.-sko-leleder for ph.d.erne ved Det Sam-fundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

“Men det kan man nu ofte løse, mener jeg. Vi arbejder meget sam-men med eksterne og byder en-hver henvendelse velkommen”, siger han. ■

769Så mange gange blev Magisterbladet citeret i danske medier i 2019. Dermed blev Magisterbladet Danmarks fjerdemest citerede fagblad.

Det viser en opgørelse fra Infomedia.

Læs de daglige nyheder på magisterbladet.dk

magisterbladet

kasper Pape Helligsøe la-ver ph.d.-projekt sammen med bl.a. håndboldklub-ben Bjerringbro-Silkeborg (BSH). Han følger der-for også nogle af klubbens kampe.


karriere

SELVSTÆNDIGE

SeNior og SeLVSTæNdig – Tag huL På diT 3. arBeJdSLiVAbelone GlahnFrydenlund, 2020, 272 sider, 229 kr.

“Senior og selvstændig” er bogen til dig, der nærmer dig eller har nået pensionsalderen, men som ikke er færdig med arbejdsmarkedet. Du har stadig lyst til at arbejde, men på en ny måde – som selvstændig med egen virksomhed. “Jeg får brugt alt det, jeg kan lige nu”, “Det er som at være ung igen” og “Jeg besluttede, at jeg kun ville lave lystfyldt arbejde. Jeg har tjent det halve, men været dobbelt så glad”. Sådan fortæller tre af de medvirkende i “Senior og selv-stændig”. Abelone Glahn har inter-viewet 14 seniorer om, hvorfor de er gået selvstændig i den tredje alder. At gå selvstændig som 60+’er hand-ler ikke om hurtig vækst, flere ansat-te og lange arbejdsdage. Snarere om lyst, frihed, mening og identitet og om at få brugt de kompetencer, man har oparbejdet igennem et langt liv, eller om at virkeliggøre en drøm, mens der stadig er tid. Bogen gi-ver dig inspiration og vejledning til, hvordan du kan komme i gang med din egen lille virksomhed, selvom du er fyldt 60+.

KUNST

dead or alive! Tracing the animation of matter in art and Visual cultureGunhild Borggreen, Maria Fabricius Hansen og Rosanna Tindbæk (red.)

Aarhus Universitetsforlag, 2020, 425 sider, 449,95 kr.

The image is an ontologi-cal paradox; it is made of dead matter, yet appears to be alive. For centuries, ar-tists have created images of the living world – images that are static and yet pos-sess the power to bring to life a frozen moment in time. While this tension has con-stituted a fundamental chal-lenge for as long as theories on the nature of images have existed, recent scholarship has rekindled interest in the question of what images “do to us”. Despite the rational discourse of Modernity, we must acknowledge that we view images as half-living en-tities. “Dead or Alive!” ad-dresses the perpetual rele-vance of images’ enigmatic life-likeness.

MUSIKHISTORIE

rytmikeren BrucknerUffe LangeMultivers, 2020, 546 sider, 349,95 kr.

Anton Bruckners symfoni-er har altid været forfulgt af fordomme. De omtales for det meste som “Wagner-ef-tersnakken”, som omstænde-lige og usammenhængende, og Richard Strauss konklude-rede engang på en turne til en bekendt: “Sådan kompo-nerer bønderne hjemme hos os”. Denne bog afviser dis-se fordomme som overfladi-ske. Gennem grundige ana-lyser placerer den Bruckner som en ægte viderefører (li-gesom Brahms) af den beet-hovenske symfoni, men da den gængse musikopfattel-se og musikforskning altid har overset, at selve rytmen er af fundamental betyd-

ning for både form og udtryk i musikken, og at dette i høj grad også gælder Bruckners musik, er han blevet misfor-stået.

SAMFUND

hans reitzels forlaghansreitzel.dk

Denne bog har et dobbelt sigte. Formålet er at belyse, dels om der har været nedskæringer i den danske vel-færdsstat, dels om der som en konsekvens af en række forandringer i de seneste 5-10 år er sket en vækst i ulig-heden i Danmark. Bogen tegner et billede af den danske velfærdsstats udvikling over de seneste år og peger på nogle myter i debatten, som påvirker udviklingen af den danske velfærdsstat.

Velfærdssamfundet – enkelt, retfærdigt og effektivt? inspirerer, giver viden og kvalifi cerer til en diskussion om, hvordan vi fremmer den samfunds model, som inter-nationalt er så berømmet, men som ofte kritiseres i Danmark, herunder for, at den ikke løser de opgaver, den skal.

Bogen kan læses af studerende på de samfundsviden-skabelige uddannelser og af alle med interesse for emnet.

Bent Greve er en dansk velfærds-, skatte- og arbejds-markedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Han er bl.a. kendt for sine mange bøger om velfærds-staten.

Velfærdssamfundet – enkelt, retfærdigt og effektivt?Bent GreveHans Reitzels Forlag, 2020, 184 sider, 300 kr.

Kan den danske velfærdsmo-del overleve i en stadig mere globaliseret verden? Mange økonomer og analytikere si-ger nej. Bent Greve, profes-sor på RUC, siger ja.

I bogen kritiserer han de traditionelle økonomiske me-toder og fremstillinger, der bruges til at vurdere og ana-lysere den danske velfærds-stats fremtidige udvikling. Bogen diskuterer en række af de myter og dogmer, der cirkulerer i den offentlige de-bat. Bogen er skrevet som et indlæg i den løbende diskus-sion om samfundets indret-ning og udvikling og kan læ-ses af alle.

LEDELSE

Transparens og kontrol-tab – om forretnings-udvikling, giganter og ledelse i en digital tidMartin Jagd Graeser og Rasmus Frølund Thomsen

Gads Forlag, 2019, 136 sider, 199,95 kr.

Verden forandrer sig hurtige-re end nogensinde, presset fra de store globale techvirk-

somheder bliver stærkere år for år og rykker ved alle vel-kendte strukturer. I en di-gital tid skal der tænkes og handles helt anderledes, uanset om vi taler forret-ningsudvikling, markedsfø-ring eller ledelse. Denne bog giver en tankevækkende hi-storielektion i den digita-le revolution, vi befinder os midt i, og forklarer, hvordan den har skabt en helt ny øko-nomi. Og det er bogens på-stand, at nøglen til succes i denne digitale økonomi ikke kun er betinget af teknolo-gi og digitalisering, men i høj grad også af vores menne-skelighed og evne til at forstå og samarbejde med andre.

LITTERATUR

gensyn med den store fortællingJakob BrønnumEksistensen, 2019, 170 sider, 178 kr.

Den store fortælling er død, siger postmodernisterne. Det moderne, individuelle men-neske ser ikke sig selv i en historisk, kulturel, politisk eller religiøs ramme, men skaber sit eget liv og sin egen fortælling. Som så meget an-det, der engang satte ram-merne for vores samfund og vores perspektiv på verden, er den store fortælling ble-vet uaktuel. I bogen vækker forfatter Jakob Brønnum den store fortælling til live og ta-ger den under kærlig be-handling. Hvordan ser den ud? Hvilken indflydelse har den haft? Og er det sandt, at den ikke har betydning læn-gere?

Se flere bøger på magisterbladet.dk.


karriere NYe Bøger

Meld dig ind i dit regionale netværkVi har opdelt landet i fem netværk, og alle tillidsvalgte er som udgangspunkt medlemmer af netværket i deres region. Dog skal du selv tilmelde dig, da vi ikke må gøre det for dig i forhold til persondataloven.

Hold øje med dit regionale netværks aktiviteter på dm.dk/tillidsvalgt/netvaerk-for-tillidsvalgte eller find dem på Facebook.

Start dit eget netværk eller find et, der passerMindre netværk bliver dannet efter behov og får lov til at leve så længe, der er brug for dem. Så hvis du har en udfordring eller en god idé til et emne, der kan komme op at flyve i et netværk, er der ikke langt til at starte et nyt, ligesom du kan gå med i et af de netværk, der allerede er opstået.

Vær med til at præge dit regionale netværk for tillidsvalgte

Fem regionale netværk for tillidsvalgte er nu etableret. Engagerede kernegrupper af tillidsvalgte i din region arbejder lige nu med at planlægge de første initiativer og arrangementer i dit lokalområde. Uanset hvilket regionalt netværk, du er tilmeldt, er det fælles formål at arbejde mod konkrete, målbare resultater, som forbedrer løn og arbejdsvilkår.

Med netværkene får I fællesskaber med andre tillidsvalgte, hvor I får en let og struktureret adgang til hinandens erfaringer og metoder.

DM_Annonce_Magisterbladet_Regionale netværk for tillidsvalgt_MAR-2020_1-1_sider.indd 1 16/03/2020 12.25

i to år forsøgte den tidligere kul-turminister Mette Bock (LA) at gennemføre en reform af tilskud-dene til landets statsanerkendte museer. Det lykkedes ikke, men en “køreklar model” endte på den nuværende kulturminister Joy Mogensens (S) bord.

Dengang sagde Mette Bock til Altinget, at hun havde fuld tillid til, at aftalen ville blive gennem-ført af den nye minister, men i dag er hun ikke så sikker.

“Hvis man skal gennemføre re-former, så må man have modet til at tage noget af støtten fra nogle af de statsanerkendte museer og måske tilmed fratage enkelte mu-seer statsanerkendelsen for at ska-be dynamik. Der er brug for po-litisk mod, og jeg er bange for, at det ikke kommer, da der altid er lokalpatriotiske folketingsmed-lemmer, der med næb og kløer vil kæmpe mod reformer”, siger Mette Bock, der selv forlod dansk politik efter et nederlag ved EP-valget i maj.

Mens hun var kulturminister, kom forarbejdet til en reform i hus, forklarer hun.

“Vi nedsatte to visionsgrupper og havde talrige museumsfolk in-volveret i processen. Jeg var selv med til en masse møder og besøg-te rigtig mange museer. Ud fra det blev der udviklet en beregnings-model, hvor man kan se, præcis

hvilken betydning forskellige æn-dringer vil have for de enkelte mu-seer. Forarbejdet ligger altså klar. Nu kræver det bare handling”.

I april meddelte Kulturministe-riet, at forhandlingerne om muse-umsreformen alligevel ikke ville blive gennemført inden somme-rens folketingsvalg.

“Der manglede også poli-tisk mod, da jeg var der. Det er svært at røre ved det her, når in-gen vil være upopulære. Jeg øn-sker den nuværende minister alt det bedste, men jeg forstår, at det er svært”.

ikke den første Mette Bock er ikke den første kul-turminister, som forgæves har for-søgt at pille ved museumsstøtten. Allerede i 2013 undersøgte den da-værende minister Marianne Jel-ved (R) sagen og derefter Bertel Haarder (V) i 2015. Begge gange på opfordring fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis kulturordfø-rer, Alex Ahrendtsen, har i flere

år kæmpet for en politisk ompri-oritering af midlerne til de stats-anerkendte museer, så færre pen-ge går til moderne kunstmuseer som Louisiana og Arken og fle-re til kulturhistoriske museer – især dem uden for hovedstaden.

Dansk Folkeparti var derfor også hurtig til at spørge den nye kulturminister, Joy Mogensen, hvornår hun havde i sinde at fær-diggøre aftalen. Ministeren svare-de på Kulturmødet Mors i august, at forhandlingerne formentlig vil-le komme i gang i foråret 2020.

I dag regner den stedfortræ-dende kulturordfører i Dansk Fol-keparti, Pernille Bendixen, dog ikke med, at museumsreformen kommer på forhandlingsbordet foreløbigt.

“Lige nu står vi i første om-gang over for medieforhandlin-gerne, og her vil ministeren nok også skulle træffe nogle upopulæ-re valg. Så jeg kan ikke forestille mig, at hun lige efter har lyst til at kaste sig ud i endnu et betændt projekt”, siger Pernille Bendixen og understreger, at hun godt for-står, at ministeren gerne vil gøre sig populær.

“Jeg synes bare, at det er brandærgerligt, at jeg som ny kul-turordfører ser projekter kuldsej-le regering efter regering. Det her er åbenbart et område, som man ikke tør pille ved”.

intet er sikkert Det er stadig uklart, om der kom-mer en museumsreform i foråret. I en mail fra Joy Mogensen til Ma-gisterbladet skriver hun, at hvis der kommer en museumsreform, så bliver det ikke Mette Bocks mo-del.

“Det bliver ikke Mette Bocks museumsreform, jeg vil foreslå Folketinget at gå videre med. Det er ikke af manglende mod, men af manglende lyst, at jeg ikke fort-sætter ad det spor, som både hun og de forudgående borgerlige kul-turministre ikke kom i mål med. Det, der ligger fra den tidligere regering, ligner en administrativ omfordelingsøvelse mere end et politisk prioriteret fokus”.

Joy Mogensen lover ikke, at der er nye forhandlinger på vej.

“Jeg er interesseret i en muse-umsreform, hvis man kunne lave en reform, som præmierede mu-seerne for at være mere relevante for flere borgerne og for eksempel belønner det, at man får nye bru-gergrupper ind. Det er i de retnin-ger, mine tanker går, men det er for tidligt at sige noget om, hvor-når og om vi får nye forhandlin-ger om en museumsreform”, står der i mailen. ■

TidLigere kuLTurmiNiSTer:

“ ingen tør pille ved museerne”

Embedsmændene har udviklet en “køreklar model” for ny kulturstøtte, men den nye kulturminister tøver. Tidligere kulturminister Mette Bock (LA) forudser, at det ender i syltekrukken. Det kræver nemlig politisk mod, og det manglede også, da hun selv var minister.

“det er svært at røre ved det her, når ingen vil være upopulære”. mette bock, tidligere kulturminister


kuLTurPoLiTik Af Benedicte Borelli · [email protected]

L ige nu venter de ansatte på landets statsanerkend-te museer spændt, mens kulturminister Joy Mo-gensen (S) stadig ikke har fremlagt et ellers bebudet

forslag til en museumsreform. Ifølge tidligere kulturminister Mette Bock (LA) har skiftende ministres berø-ringsangst i årevis bremset reformer af museumsstøtten.

Den ikke fremlagte reform er et godt eksempel på, hvordan kultur-politikken nu i mange år har stå-et efterladt tilbage, mens der er ble-vet diskuteret integrationspolitik og topskat.

Folketingspolitikerne fatter ikke længere vigtigheden af kulturpolitik, siger Morten Hesseldahl, der er ad-ministrerende direktør på Danmarks største forlag, Gyldendal.

“De politiske partier forstår ikke værdien af kunst og kultur i dag. De betragter det som flødeskum. En ekstra gevinst, man kan bringe på banen, når alt det vigtige er håndte-ret”, siger han.

Ifølge Morten Hesseldahl er den fraværende kulturpolitik udtryk for, at vi har glemt, at samfundet skal be-tragtes som en helhed.

“Det er vigtigt, at der er børneha-ver, selvom man ikke har børn. Det er vigtigt, at der er motorveje, selv-om man ikke har bil, og det er vig-tigt, at man kan foretage hofteope-rationer, selvom ens hofte er fin. Det er også vigtigt, at der er en national-scene og en kunst og kultur, også selvom man ikke selv er interesse-ret i ballet. Det er det helhedsblik på samfundet, jeg synes er gået tabt”.

det støjende områdeOp til sommerens folketingsvalg var der for en kort stund en spirende kulturdiskussion i gang, da Social-demokratiets daværende gruppefor-mand, Henrik Sass Larsen, kritisere-de den statsfinansierede kultur for at være alt for elitær.

Han satte spørgsmålstegn ved, hvorfor staten særligt bruger penge på kultur, som ifølge ham kun inte-resserer storbymennesker, og flere S-politikere gav ham ret. Blandt andre

Mattias Tesfaye (S) udtalte i et inter-view med Information, at kulturbe-grebet trængte til at blive mere fol-keligt.

Men lige så hurtigt som diskussio-nen opstod, lukkede Socialdemokra-tiet den ned, da Meningsdannerdan-mark rasede i dagbladet Politiken til forsvar for den eksisterende kultur.

Politikerne tør ikke røre kulturen med en ildtang, fordi de ved, at den nemt kan gøre dem upopulære, siger debattør og direktør i Have Kommu-nikation Christian Have.

“Det er et komplekst område, og det er lidt af et minefelt. Derfor er det også vigtigt, at man som politi-ker har en klar vision på området, hvis man går ind i det. Det mangler partierne i dag, og derfor tænker de sikkert også, at det ikke er kampen værd”, siger Christian Have og forkla-rer, at kulturområdet altid vil støje:

“Det er mennesker, som har me-ninger, og som siger dem højt. Der-for kan man ikke gennemføre re-former, uden at der kommer støj på linjen”.

Formand for Danmarks Socialde-mokratiske Ungdom Frederik Vad Nielsen er enig.

“Vi mangler store kulturpolitiske visioner, men vi mangler også et kul-turliv, som vil diskutere. Kulturlivet råber på flere penge, men vil have dem inden for de eksisterende struk-turer. Lige så snart man begynder at tale om at ændre noget for at gøre plads til noget nyt, så råber de op i spalter og sendeflader”, siger Frede-rik Vad Nielsen og fortsætter:

“Politikerne er bange for den modstand, de vil møde, hvis de går

Politikernes berøringsangst skader kulturlivet Der er meget at vinde, hvis de politiske partier tør tage kulturen alvorligt. Sådan lyder det fra to prominente stemmer i dansk kulturliv. De er trætte af, at politikere nedprioriterer kulturpolitikken. Regeringen må i gang, lyder opfordringen.

Op til somme-rens folketings-valg kritiserede Socialdemokratiets daværende grup-peformand, Henrik Sass Larsen, den statsfinansierede kultur for at være alt for elitær, men trak hurtigt i land igen.

i optakten til valgkampen ske-te der noget sjældent. Flere so-cialdemokrater satte gang i en kulturdebat, og partiets grup-peformand, Henrik Sass Lar-sen, kritiserede den etablere-

de kultur for at være alt for elitær i P1.

“Hvis du kigger på, hvad man bruger de kulturelle kroner til, så er det Det Kongelige Teater, det er sym-foniorkestre rundtomkring, det er biblioteker, hvor der snart ikke kom-mer nogen mere, det er ballet, det er klassisk musik og alt muligt an-det. Desto færre og desto snævrere det er, desto flere penge bruger vi på det, ser det ud til. Hvor jeg siger, det er ikke, fordi man i storstilet grad støtter kulturen sådan mere bredt, folkeligt. Det får folk lov til, synes jeg, selv at betale”.

P1-journalistens næste spørgsmål var derfor, om man skulle skære i tilskuddet.

“Nej, nej, det har jeg ikke sagt. Altså, jeg kunne godt tænke mig, at der var utrolig mange, der egent-lig lærte det”, svarede Henrik Sass Larsen.

Samtidig blev formanden for Dan-marks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad Nielsen, citeret i Al-tinget for at sige, at den nuværende kulturpolitik er en »de facto-omfor-deling fra almindelige til rige men-nesker, så den kreative klasse og de kulturradikale kan hygge sig i nogle statsbetalte museer og institutioner”.

Det virkede umiddelbart, som om Socialdemokratiet for første gang i

mange år var klar til at være primus motor for en kulturpolitisk debat om støtten til kulturlivet.

Ikke en diskussion af, om der skal sættes penge af til kultur, for det er der ingen i S, som taler for at afskaf-fe, men derimod en diskussion af, om vi bruger støtten på det rigtige.

Men Meningsdannerdanmark var rasende over politikerens poin-te om, at kulturen primært er for eli-ten. Blandt andet skrev journalisten

Reimer Bo et vredt debatindlæg i Jyl-lands-Posten under rubrikken “Nu skal jeg sige dig en ting, Henrik Sass, inden du får alt for godt gang i dit kulturfjendske fakkeltog”, og i Politi-ken skrev musikeren Christian Sch-miedescamp, at Henrik Sass’ udtalel-ser om kultur “bygger på fordomme og uunderbyggede fornemmelser, som intet har at gøre med det kultur-liv, jeg kender”.

Særligt udtalelsen om, at bibliote-kerne ikke er folkelige og velbesøgte, vakte også kritik blandt danskerne, som modsagde politikeren på de so-ciale medier.

Det gik derfor hurtigt fra at være en reel debat om prioritering i kul-turlivet til en forsvarstale for den ek-sisterende kultur på sociale medier og i landets aviser.

Kun Dansk Folkeparti tør diskutere kulturpolitikSocialdemokratiets næstformand og kulturordfører, Mogens Jensen, gik så i rette med Henrik Sass’ udtalelse vedrørende de danske biblioteker på Twitter, efter at Magisterbladet hav-

derfor hoLder de KæfT:

Kulturkampen er en landmine for SSocialdemokratiet står til at få regeringsmagten, men hvad er partiets kulturpolitik? Gruppeformand Henrik Sass Larsen kritiserede, at pengene nu går til den mest elitære kultur, som færrest bruger. Men næstformand Mogens Jensen lukkede hurtigt ned for den diskussion. Hvorfor? Kulturen skal diskuteres, ellers forsvinder opbakningen til at bruge penge på kultur, siger eksperter.

Magisterbladet 5 · Maj 2019 25

foLKeTiNgSvaLg 2019 Af Benedicte Borelli · [email protected] · Illustration: LlustrafoLKeTiNgSvaLg 2019



ind i kulturpolitikken. De frygter vreden fra medieklassen og kulturli-vet, som de samtidig higer efter an-erkendelse hos. Min personlige ople-velse har i hvert fald været, at mange politikere godt kan lide at være i kridthuset hos kunstnere og kultur-folk”.

mere end bare kroner og øre Kulturminister Joy Mogensen mener, at kulturlivet selv har et ansvar for, hvordan kulturpolitikken italesættes i samfundet. Hun mener, at kultur-livet selv har brugt økonomi som en målestok for, hvad kulturpolitik er.

“Det er lidt en genganger fra de sidste 20 års kulturdebat, at kultur-personer efterlyser “visioner”. Jeg har på en eller anden måde lyst til at erklære mig enig. Men på en om-vendt måde. Min oplevelse af den kulturpolitiske debat, efter at jeg blev kulturminister, er, at flere eller færre penge til kulturlivets etablere-de institutioner er blevet målestok-ken for kulturpolitik”, skriver hun i en mail til Magisterbladet og fort-sætter:

“Flere penge til institutioner og projekter er lig med en bedre kul-turpolitik. Det betyder, at kulturli-vet risikerer at blive set som en sær-interesse, et erhverv eller en stand, der argumenterer for sine interesser. Hvis vi skal undgå det, skal formålet med kulturpolitikken stå meget kla-rere for danskerne”.

Joy Mogensen opfordrer derfor Christian Have og Morten Hesseldahl samt resten af kulturscenen til at hjælpe med at flytte kulturdebatten i en mere meningsfuld retning.

“Vi er nødt til at genetablere for-målet med vores kulturpolitik, hvis Haves og Hesseldahls bekymring om manglende engagement i kulturpo-litikken skal imødekommes. Hvor-dan vi gør det? Det må og skal kul-turlivet – og det er ment meget bredt – være med til at give svarene på”, skriver hun.

Christian Have mener, at både han selv og Morten Hesseldahl i de seneste år netop har rejst spørgsmå-lene om, hvordan kulturen bliver mere relevant for flere. Men han gi-ver ministeren ret i, at flere bør gøre det samme.

“Der er brug for flere fra kultur-livet, som stiller de her spørgsmål.

Det kan uden tvivl gøres bedre. Men sagen er den, at der tidligere ikke har været nogen reaktion fra kultur-politikerne, når for eksempel Hessel-dahl og jeg har rejst de her spørgs-mål. Men det ser der ud til at være nu, hvis ministeren mener, hvad hun siger, og det glæder mig”.

kulturen skal samle osBåde Christian Have og Morten Hes-seldahl tror, at mange politikere tø-ver i kulturpolitik, fordi de ikke ved, hvad kultur egentlig kan.

“Enten forstår de ikke kulturens potentiale, fordi de ikke har lært det i deres opvækst, eller også har de udmærket set det, men vælger be-vidst at lade det ligge”, siger Christi-an Have.

Morten Hesseldahl tror mest på det første.

“Politikerne har glemt, at kultur-politikken historisk set var grund-pillen i det demokratiske samfund, hvor man byggede idéen om et fæl-les Danmark. Hvis vi ikke ser, at vi er indlejret i historien, så mister vi forbindelsen bagud og noget funda-mentalt humanistisk. Hvordan skal vi udvikle fortællingen om at være menneske og dansker, hvis vi ikke kan huske, hvad vi kommer af”, spørger Morten Hesseldahl.

Det skader samfundet, hvis poli-tikerne ikke har den empati, som lit-teratur, teater, film, musik og andet kultur bidrager med, mener han.

“Politik handler om at levere løs-ninger på konkrete problemer, og de løsninger bliver bedre, hvis man har den åbenhed og det mulighedsrum, som kunsten er med til at skabe. Vi mister altså nogle begavede bud på, hvad fortællingen om Danmark kun-ne være, hvis politikerne ikke inte-resserer sig for kulturen”.

Morten Hesseldahl håber derfor, at flere politikere vil engagere sig i kunst og kultur.

“Når politikerne udtaler sig om, hvad der ligger på deres natborde, så er det sjældent noget mere avance-ret end Stieg Larsson. Det er ærger-ligt. Hvis Mette Frederiksen ville vise mindre brød og flere bøger frem på sociale medier, ville det gøre en for-skel. Det er jeg sikker på”.

dansk folkepartis domæne Kan du kende forskel på, hvad So-cialdemokratiet og Venstre mener om kultur? Formentlig ikke.

Dansk Folkeparti derimod har en klar kulturprofil, som blandt andet handler om at prioritere land frem for by, kulturarv frem for moder-ne kunst og revyer frem for eksperi-menterende teater.

Partiet har brugt kulturpolitikken som værdigrundlag, pointerer Mor-ten Hesseldahl.

“Dansk Folkeparti har været eks-tremt god til at bruge kulturpolitik-ken til at profilere sin politik. I de år, hvor DF voksede, havde partiet hele tiden kultur på dagsordenen. Modsat alle de andre partier, så havde DF en profil, man kunne genkende”.

Af samme grund mener Christian Have, at der er meget at vinde for de partier, som tør have en klar kultur-politisk profil.

“Der er et mulighedsrum nu, som aldrig har været større, både på landsplan og på kommunalt plan. Der er efterspørgsel efter en vær-didebat og fordybelse. Derfor er det dem, der har en klar kulturprofil om 3-5 år, der vil blive set og prioriteret af vælgerne”.

Selvom både Christian Have og Morten Hesseldahl håber, at rege-ringen og Joy Mogensen vil turde stå frem og italesætte kulturlivets vær-di og potentiale, tør de ikke håbe på for meget.

“For mig at se er det ikke synd for kulturverdenen. Den skal nok kla-re sig. Det er derimod synd for alle dem, som ikke har forstået, hvad den betyder for livskvaliteten og for det fremtidige samfund. Det er synd for borgerne, fordi vi mister poten-tialet”, siger Christian Have.

Kulturminister Joy Mogensen op-lyser per mail, at det ikke er sikkert, at hun vil gennemføre en museums-reform. ■

“hvis mette frederiksen ville vise mindre brød og flere bøger frem på sociale medier, ville det gøre en forskel”.morten Hesseldahl, direktør på Gyldendal



cille, marie, Betina, Sofie og anders har sagt

farVeL TiL 9-17Flere og flere akademikere fravælger et traditionelt 9-17-lønmodtagerliv. De arbejder færre timer i traditionelle lønmodtagerjob og skruer op for selvrealisering og frivilligt arbejde. Økonomer advarer om, at den danske model med gratis uddannelse og SU

ikke kan holde til, at akademikerne stempler ud af arbejdsmarkedet.


BaLaNce Af Anna Dalsgaard · [email protected] · Pernille Siegumfeldt · [email protected] · Rasmus Lauge Hansen · [email protected] · Troels Kølln · [email protected]

Ifølge ph.d.-stipendiat Sofie Marie Billekop vender flere og flere akade-mikere ryggen til et traditionelt løn-modtagerliv. Hun er selv en af dem og skriver en ph.d. på Roskilde Uni-versitet på deltid.

“Flere og flere finder andre måder at arbejde på for at dyrke uafhængig-heden på et minimalt budget”, siger Sofie Marie Billekop, der skriver om fænomenet blandt vidensarbejde-re. Hun kalder det for less work-be-vægelsen.

“De, der ønsker at arbejde på an-dre måder, er ofte idealister, der hel-lere vil bruge deres tid på at dyr-ke en meningsfuld interesse end på at tjene penge og jage rundt. Klima-bevidstheden er et gennemgående træk”, forklarer hun.

Mange af dem, som Sofie Marie Billekop taler med i sit forsknings-projekt, har ligesom hun selv oplevet stress, meningsløshed eller en følel-se af, at der er mere bullshit end sub-stans i det moderne arbejdsliv.

“De savner nærvær, og de indstil-ler sig på en usikker økonomi for at få tid til det, de synes er vigtigere”, forklarer hun.

mange forlader et krævende og stressende jobCille Rosentoft var en af dem, som havde ondt i livet som fastansat aka-demiker i et krævende job og med små børn. Hun arbejdede i en årræk-ke som konsulent i EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, og som under-viser og kvalitetsmedarbejder på en erhvervsskole.

“For mig har det aldrig været en protest imod det almindelige ar-

bejdsliv, som flertallet lever. Men jeg har insisteret på at gøre noget godt for mig selv og familien og ikke lade mig begrænse”, siger Cille Rosentoft, som er cand.mag. i kultur- og sprog-mødestudier.

Marie Chimwemwe Degnbol valg-te også at gøre noget godt og nødven-digt for sig selv, da hun i 2015 valgte at sige sin forskerstilling op på Kø-benhavns Universitet, fordi hun var tæt på at brænde ud.

“Identitetsmæssigt var det en stor beslutning at vende universitetet ryggen. Jeg arbejdede jo med noget, som var vildt spændende. Men på et tidspunkt, hvor jeg havde små børn, depression i familien og en lang pe-riode, hvor jeg også passede min terminalt syge mor, kunne jeg ikke spænde skruetvingen hårdere”, for-klarer Marie Chimwemwe Degnbol, som er cand.scient.adm.

I dag har hun og hendes kæreste lagt hele tilværelsen om og bor i bo-fællesskab i Ballerup, dyrker en del grøntsager, køber stort set kun gen-brug og forsøger at leve bæredygtigt.

“Det er blevet både et person-ligt og et politisk projekt at gå imod strømmen og indrette vores liv på en måde, så hverken vi selv eller plane-ten brænder op”, forklarer hun.

downsizing er kodeordet for anders Anders Boisen har også skruet ned for den konventionelle arbejdstid, men det betyder ikke, at han arbej-der lidt. Tværtimod.

“Det er det pluraliserede arbejds-begreb, der inspirerer mig. At nog-le aktiviteter er lønnede, og nogle er ulønnede. At nogle arbejdsfor-mer opbygger den økonomiske ka-pital, mens andre styrker ens socia-le kapital. Derfra er der ikke langt til at stræbe efter, at jeg skal blive både selvforsynende og CO2-neutral”, siger Anders Boisen, som er cand.mag. i oplevelsesøkonomi.

Og han er ikke nogen firstmover. Tværtimod, mener han. Den såkaldte downsizingbevægelse er i vild vækst og etableret med både facebookgrup-per og andre virale communities som omdrejningspunkt.

“Vi er andelsbevægelsen tilsat so-ciale medier. Der er vildt god energi

“hvorfor skal man kæmpe for bedre forhold, hvis arbejds-markedet bliver så fleksibelt og individualiseret, at folk ikke længere bliver et fælles-skab med hinanden”.janne gleerup, ph.d. og lektor på Roskilde Universitet og medlem af DM’s hovedbestyrelse.

c ille Rosentoft valgte i 2016 at sige sit faste aka-demikerjob op og sæl-ge alt, som familien eje-de, for at sejle jorden rundt med mand og

tre børn, som blev til fire undervejs. Nu er hun tekstforfatter, korrektur-læser, foredragsholder og har skabt Free living.dk.

Marie Chimwemwe Degnbol valg-te at forlade et job som ph.d.-stipen-diat på Københavns Universitet i 2015. Nu er hun handicaphjælper på deltid og producerer en podcast om mennesker, der som hun selv har foretaget en U-vending i livet. For at

få det til at løbe rundt har familien lagt tilværelsen om. De bor i bofællesskab, dyrker

grøntsager, køber stort set kun genbrug og forsøger at

leve bæredygtigt. Betina Herløv Møller deler et job

med en kollega i teaterbranchen. Og så er der Anders Boisen, som

er innovationskonsulent i Aarhus Kommune 27 timer om ugen. Ud over det har han bygget sig et tiny house og har arbejdet frivilligt i et fødevareselskab, der hjælper økolo-giske landmænd med at sælge grønt-sager billigere uden om distributø-rerne.

less work-bevægelsen breder sigFor bare 20 år siden satte de fær-reste spørgsmålstegn ved, om en

karriere for fuld skrue og unger i institution var den bedste

model for arbejds- og fa-milielivet. Nu popper

kritikerne af mo-dellen op over-

alt i landet.

Foto

: Majk

en S

oelb

erg

i to år arbejdede cille Rosentoft som digital noma de på en 42-fods sejlbåd. i efteråret 2019 havde hun kontor i en van.

efter lange over vejelser valgte Marie chimwemwe Degnbol at sige sin forskerstil-ling op. i dag er det blevet et per-sonligt og poli-tisk projekt at gå imod strømmen, så hverken hun selv eller plane-ten brænder op.

Foto

: Priv

at


BaLaNce Af Anna Dalsgaard · [email protected] · Pernille Siegumfeldt · [email protected] · Rasmus Lauge Hansen · [email protected] · Troels Kølln · [email protected]

i at følge med i, hvordan andre i ver-den arbejder på at downsize. Det gør mit eget projekt både mere realistisk og håbefuldt. Og samtidig henter jeg praktiske tip til, hvordan jeg får et muldtoilet eller et solcelleanlæg op at køre”, forklarer han.

Som innovationskonsulent i Aar-hus Kommune 27 timer om ugen ar-bejder han efter de 17 verdensmål. P.t. arbejder han på at sikre borger-inddragelsen i et bæredygtigt byud-viklingsprojekt.

En livsstil som Anders Boisens kræver også, at han selv begrænser sine udgifter til det minimale, og det er hans tiny house et godt eksempel på. Her bliver den minimale plads udnyttet, og han kan blive fuldkom-men selvforsynende.

At downsizingtankegangen får vind i sejlene akkurat nu, tror han ikke er tilfældigt.

“Dommedagsklokkerne har læn-ge bimlet meget højt i klimadebat-ten. Derfor lytter vi til de mere enkle historier om mennesker, der griber til handling og selv tager ansvar for at vende en udvikling”, siger Anders Boisen.

de højtuddannede er frontløbereEn del pile peger i retning af, at det er de højtuddannede, der er frontlø-berne i den bevægelse, som handler om at finde alternative måder at ind-rette sit liv på, inklusive arbejdslivet.

Sidste år viste en undersøgelse fra Dansk Magisterforening således, at over en tredjedel af dem, der ikke selv kan placere deres arbejdstider, er utilfredse med jobbet.

Ligeså viser nye tal fra Danmarks Statistik, at mens 16 procent af hele arbejdsstyrken i Danmark ønsker at arbejde færre timer om ugen, drøm-mer 21 procent af de beskæftige-de med lange videregående uddan-nelser om at arbejde mindre. De er skarpt efterfulgt af dem med korte eller mellemlange videregående ud-dannelser, hvor 20 procent har sam-me ønske.

De nye tal stammer fra Danmarks Statistiks interviewundersøgelse Ar-bejdskraftundersøgelsen og viser ikke overraskende, at det er i de år, man stifter familie og har fuldtids-

job, at ønsket om at arbejde færre ti-mer fylder mest.

“Lysten til at gå ned i tid tager et nøk opad, når folk runder de 35 år, hvilket er en alder, hvor mange stif-ter eller har stiftet familie og har små børn”, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sa-waed Nielsen på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Men ønsket går ikke væk, når bør-nene vokser til. Kigger man på de 45-54-årige og de 55-64-årige, ønsker henholdsvis 17 og 18 procent stadig at arbejde mindre end fuldtid.

nye arbejdsformer udfordrer ligestillingen Det er ikke tilfældigt, at Magisterbla-dets historier om alternative arbejds-former handler om én mand og fire kvinder. Det stemmer ret godt over-ens med tal fra Dansk Magisterfor-enings årlige medlemsundersøgel-se, som viser, at det særligt er unge kvinder med børn og ældre kvinder, der ønsker større frihed til at vælge flere fridage. 8 ud af 10 deltidsansat-te DM’ere er således også kvinder.

En anden undersøgelse viser, at 50 procent flere kvinder end mænd er ufrivilligt på deltid.

At så mange kvinder ønsker at ar-bejde mindre eller er tvunget til det, bekymrer Janne Gleerup, som er ph.d. og lektor på Roskilde Universi-tet og medlem af DM’s hovedbesty-relse.

Less work-bevægelsen kan være med til at spænde ben for ligestillin-gen.

“Fordi kønsrollerne ligger så dybt i vores kultur, skal vi aktivt arbejde

for at mindske dem og vedligeholde ligestillingen. Ellers forsvinder den. Og det bliver sværere, hvis kvinder-ne ikke er på arbejdsmarkedet med samme vilkår som mændene”, siger Janne Gleerup.

Hun mener, at jo løsere ansættel-se man har, desto større er risikoen for at falde ind i traditionelle kønsrol-lemønstre, hvor det er kvinderne, der skal varetage de hjemlige forpligtelser. Hvis de alligevel arbejder freelance hjemmefra, kan de jo lige så godt ryd-de op og hente børn og lave mad.

Bent Greve, som er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, har en anden mulig for-klaring.

“Kvinder er generelt bedre til at tage vare på sig selv. De er gode til at sige stop, når de er ved at blive stres-sede, hvorimod mænd kører sig selv længere ud”, forklarer han.

det handler om at finde en bæredygtig vej Hvis flere og flere – også højtuddan-nede – dropper fuldtidsarbejdet på grund af stress eller problemer med at få tid til familielivet, er der god grund til at tage det dybt alvorligt, mener økonomiprofessor Nabanita Datta Gupta fra Aarhus Universitet, som også er økonomisk vismand.

“Så bliver vi nødt til at kigge en ekstra gang på, hvordan vi kan skabe mere fleksibilitet, måske inkorporere en større frihed i nogle perioder el-ler tilrettelægge arbejdslivet på helt andre måder. For det er helt klart en udfordring for velfærdsstaten, hvis mange erhvervsdygtige højtuddan-nede stempler ud”, fastslår Nabanita Datta Gupta.

Ifølge professoren er selve sam-fundskontrakten mellem generatio-nerne på højkant.

“Hvis akademikere ikke bliver fuldt betalende skatteborgere i et langt arbejdsliv efter at have taget lange uddannelser på SU, kan det blive svært at tilbyde deres børn og børnebørn den samme gratis ser-vice”, siger Nabanita Datta Gupta.

Den holdning er Cille Rosentoft ofte stødt på, efter at hun solgte alt, tog børnene ud af skolen og tog på jordomsejling.

“hvis et stigende antal akade-mikere ikke bliver fuldt beta-lende skatteborgere efter at have taget lange uddannelser på Su, så kan det blive svært at tilbyde deres børn og børnebørn den samme gratis service”. nabanita datta gupta, økonomisk vismand og professor

Ph.d.-stipendiat Sofie Marie Billekop har vendt ryggen til et traditionelt lønmodtager-liv og skriver en ph.d. på Roskilde Universitet på deltid om work less-bevægelsen.

Foto

: Priv

atFo

to: A

nder

s J. L

arse

n

To gange har Betina Herløv Møller delt et fuldtidsjob med to forskellige kolleger på te-atret carte Blanche i Viborg. “Det har været en kæmpe ge-vinst både for mig og for min arbejdsplads”, si-ger hun.


BaLaNce

“Vi kender alt til den modstand, man møder, når man går imod sam-fundsnormen. Mange har beskyldt os for at tjekke ud af fællesskabet med vores kæmpe egoistprojekt”, forklarer Cille Rosentoft.

“Men free living handler ikke om, at man vil holde fri hele tiden. Det handler om at arbejde på en måde, så vi også passer på os selv i stedet for at yde, yde, yde og nogle gange blive syge af det. Jeg har aldrig været så glad for at arbejde, som jeg er nu, hvor jeg selv kan bestemme hvornår, hvor og med hvad. Og i dag tjener jeg endda mere, end jeg gjorde, da jeg var fastansat”, siger Cille Rosentoft.

Marie Chimwemwe Degnbol med-giver, at det godt kan blive et sam-fundsøkonomisk problem, hvis for mange højtuddannede ender med ikke at bruge deres uddannelse. Men der er noget galt, når man ikke kan passe sine syge børn uden at føle sig forkert.

“Og det er værdifuldt, hvis vi, som ikke kan trives i det arbejdsliv, der ligger foran os, formår at finde en anden mere bæredygtig vej”, si-ger hun.

“Jeg håber, det kan medvirke til en strukturel udvikling af arbejds-markedet, så problemer og løsnin-gerne ikke bliver individualiserede, som det i høj grad er tilfældet nu”.

fællesskabet skal stå for velfærdsopgaverneDet Økonomiske Råd mener, at en arbejdsuge på 30 timer vil koste 60 milliarder kroner om året, og Na-banita Datta Gupta mener, at også den grønne omstilling og folkepensi-onen kan blive vanskelig at finansie-re, hvis de yngre arbejder mindre, og befolkningen samtidig bliver ældre.

“Selv om flere måske vil belaste systemet mindre, fordi de ikke sen-der deres børn i institution eller selv passer deres gamle forældre, så vil velfærdsstaten stå med en kæmpe ekstraudgift, som den ikke kan finde dækning for”, siger hun.

Økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Sofie Holme Ander-sen deler hendes bekymring:

“Det kan være til stor glæde og gavn for den enkelte og for en fami-

lie, at en forælder går ned i tid, men det er ikke en trend, vi skal heppe på set fra et samfundsøkonomisk per-spektiv”, siger hun.

“Hvis det skyldes en klimabe-vidsthed, og at folk træffer et per-sonligt valgt om at tjene mindre og forbruge mindre, så må vi indret-te samfundet derefter. Men det skal med i regnestykket, at den grønne omstilling så vil blive dyrere, og at grøn vækst ikke nødvendigvis er mi-nusvækst. Det er for eksempel også vækst, når vi bygger flere vindmøl-ler”, siger Sofie Holme Andersen.

Anders Boisen har en bachelor i virksomhedskommunikation og af-viser økonomisk vækst som en hold-bar model.

“Jeg tror ikke på, at vi kan have en evigt voksende økonomi. Der-for ser jeg et behov for, at vi tæn-ker i modeller for velfærd, der byg-ger mere på de sociale relationer og netværk. Mange af de opgaver, som vi i dag lader velfærdssamfundet om at løse, vil i fremtiden skulle løses af frivillige netværk”, mener han.

“Vores communitytankegang dri-ver udviklingen frem. En bæredygtig fremtid kræver, at vi satser på små-virksomheder og netværk af borgere og virksomheder, der organiserer sig om at skabe velfærd i deres lokalom-råder”, siger han.

alternative arbejdsformer må ikke blive en exitstrategi for a-holdet Mens Anders Boisen mener, at fæl-lesskabet skal drive udviklingen, er Janne Gleerup bekymret for, at det faglige fællesskab går tabt. Hun me-ner, at det frie arbejdsliv er et tveæg-get sværd, for selv om det kan funge-re godt for den enkelte, bliver vi også mere sårbare, og derfor bør fagbe-vægelsen være skarpt opmærksom på udviklingen.

“Det kan blive et problem for fag-bevægelsen, hvis arbejdsmarkedet bliver så fleksibelt og individualiseret, at folk ikke længere har et fællesskab med hinanden. Så bliver det svært at få øje på, hvorfor man skal samle sig i en fagbevægelse og kæmpe for bed-re forhold”, siger Janne Gleerup, som forsker i prekarisering på RUC og er medlem af DM’s hovedbestyrelse.

Hun ser et dilemma mellem in-dividuelle og kollektive hensyn. For hvordan styrker vi de individuel-le handlemuligheder uden at svæk-ke det kollektive kompas og handle-kraften?

“Balancegangen er at imødekom-me de grupper, der ønsker mere flek-sibilitet i deres arbejdsliv, uden at gøre det på bekostning af dem, der gerne vil have stabile og indkomstsik-rede rammer”, siger Janne Gleerup.

Mens less work-bevægelsen inde-holder positive ønsker om at skrue ned for stress og jag, så er det også et symptom på et arbejdsmarked, der er blevet så presset, at folk ser sig nødsaget til at gå i et individuelt selv-forsvar mod strukturelle problemer, mener Janne Gleerup.

DM skal både være imødekom-mende over for dem, der vil orga-nisere sig anderledes end 9-17, og samtidig bruge deres kritik til at for-bedre det traditionelle arbejdsmar-ked, siger Janne Gleerup.

“For det første skal man række ud til de grupper, der ønsker at arbej-de på andre måder. Samtidig skal vi have afdækket årsagerne til, at ram-merne og mulighederne på det tra-ditionelle arbejdsmarked ikke er at-traktive. For måske er svaret, at mainstreamarbejdsmarkedet skal ændres, og det har vi brug for hjælp til fra dem, der siger fra over for det”, siger hun.

“Det er rigtig spændende, hvor-dan vi nytænker det meningsful-de arbejdsliv. Det har vi – og klo-den – skrigende behov for. Men det må ikke ske på en måde, hvor det er forbeholdt de stærkeste på arbejds-markedet på bekostning af de sva-geste. Alternative arbejdsformer må ikke blive en exitstrategi for A-hol-det, mens B-holdet skal leve med de dårlige job. Det er arbejdsmarkedets parters ansvar at sikre, at det ikke sker”, siger Janne Gleerup. ■

Læs hele temaet på magisterbladet.dk. Søg efter Alternative arbejdsformer.

Anders Boisen arbejder 27 timer i Aarhus kommune, er frivillig og har bygget et lille bitte hus.

Foto

: Priv

at


BaLaNce

Sidste frist for debatindlæg til nr. 4 er fredag den 1. maj kl. 10. Debat indlæg sendes til [email protected].

Indlæg må maksimalt være på 3.000 tegn inklusive mellem rum. Er et debat indlæg for langt, vil det blive forkortet af redaktionen.

blogindlæg fra 13. marts

TæNk dig om. hVad kaN du gøre for de SeLVSTæNdige?Det er ikke synd for os lønmodtagere, at vi bliver sendt hjem og skal arbejde med bør-nene på armen eller misser vores efterud-dannelse på grund af coronavirussen. Det er til gengæld synd for de selvstændige og free-lancerne, mener chefredaktør Jakob Elkjær.

Vi bliver nødt til at holde sam-men og bevare proportionerne. Det er en krise.

Selvfølgelig skal vi passe på de gamle og svage, som kan dø af corona.

Derfor er det ikke synd for os lønmodtagere med fast løn, at vi ikke kommer på efteruddan-nelse. Det er heller ikke synd, når vi bliver sat til at arbejde hjemmefra, i det omfang vi kan, eller bliver tvunget til at holde noget ferie. Og det er slet ikke synd, hvis vi får besked på at stille op for fællesskabet og ar-bejde over.

Det er en krise, og det må vi leve med, ja, måske endda være stolte af.

Sådan er det.Til gengæld er det synd for

de selvstændige og freelancere, som risikerer at måtte dreje nøglen om på den biks, som de har kæmpet heroisk for i årevis.

Tænk på alle de dygtige op-lægsholdere, undervisere, kon-sulenter, kunstnere, grafikere og fotografer, som får aflyst masser af ordrer eller udskudt dem til efteråret.

Og tænk på alle de små tomme butikker og cafeer, som skal lægge en månedsleje på 20.000 kr.

Likviditet er det springende punkt for mange små virksom-heder. Mange af dem kommer til

at dø, hvis vi ikke tænker os om og støtter dem. Både som sam-fund, som virksomheder og som enkeltpersoner.

Så kære redaktører, ledere og mellemledere. Det er nu, vi skal tænke på de freelancere og selvstændige, som arbej-der for os! Kan vi gøre noget for dem? Det er altså ikke let i for-vejen at være en lille iværksæt-ter i Danmark. Hvis du gerne vil kunne bruge dem efter krisen, så er det nu, du skal gøre no-get. Ellers har de drejet nøglen om og er på dagpenge, når du skal bruge dem igen.

Så overvej, om der er en reg-ning, du ikke har betalt.

Overvej, om du kan tænke ud af boksen og give dem et andet job, som styrker dit produkt el-ler din virksomhed.

Overvej, om du kan give dem et forskud på det arbejde, du har skudt til september (hvis du må). Og hvis du har fem leve-rancer de kommende måneder, så kan du måske betale dem alle sammen nu i et klippekort? Tag en snak med dem for at se, om du kan hjælpe på en eller anden måde.

Og tænk på dine venner og bekendte, som er selvstæn-dige eller freelancere. Kan de få det til at hænge sammen? Er der noget, du kan gøre for dem? ■

Jakob elkjær er redaktør på Magisterbladet

BLog

deT reSPekTfuLde afSLagnikolaj Hedegaard Hyttel, cand.mag.

Arbejdsmarkedet! Nogle vil kalde det for et produkt af konkurren-cestaten, andre vil kalde det for dynamisk, hvor arbejdskraften følger konjunkturerne. Det lyder jo meget godt det hele, men hvad så, når der er alt for meget arbejdskraft til alt for få stillinger?

Her kunne man passende fremhæve et citat fra noget så or-dinært som en popsang: “The Winner Takes It All” lyder det så smukt i ABBA’s hit fra 1980, en sætning, der kan føres direkte over på arbejdsmarkedet, for når der kan være over 300 ansøge-re til en stilling, så kan der kun være én vinder. Hvem skal have sine drømme opfyldt, og hvem må samle skuffelsen op, bearbej-de den til en ny portion entusiasme, der kan brændes af på den næste ansøgning? Selv en ildsjæl kan slukkes, hvis modstanden er hård og ligegyldig nok.

Det er fantastisk at få den famøse opringning, hvor man aner-kendes for sit cv, sin personlighed og fulde kompatibilitet med re-sten af personalegruppen. Ja, det er fantastisk at få tilbudt jobbet.

Vinderen tager så sandelig det hele. Men hvad med de reste-rende 299 ansøgere? Hvordan forholder man sig til dem? Det er aldrig sjovt at skulle give en trist besked, slet ikke til en kandi-dat, man kunne fornemme virkelig gerne ville jobbet, men som så ikke passede ind af den ene eller den anden grund. Mit råd vil her være: Vær først og fremmest ærlig over for kandidaten. Det kan være hårdt at skulle påpege en manglende kemi, men det er bedre end en veritabel smoothie af “undskyldninger”, fx at kan-didaten bor for langt væk, for hvorfor blev vedkommende så overhovedet kaldt til samtale? Vær ærlig og konkret. Så får den afviste kandidat noget at arbejde med. Det kunne jo tænkes, at “problemet” netop var noget, der kunne ændres, så en ellers kva-lificeret kandidat kan få sine drømme opfyldt.

Som arbejdsløs ser man en bred palet af forskellige afslag lige fra det meget personlige og næsten undskyldende til det direkte ubehøvlede.

Desværre er der fremkommet en kedelig kultur, hvor man nærmest er ligegyldig over for de kandidater, der ikke kom igen-nem. Eksemplet kan være, at man glemmer at kontakte de 4-5 an-dre, der har været til samtale. Man får aldrig ringet som lovet, og de bliver som resten af feltet spist af med en autogenereret mail fra en rekrutteringsmail med det bekvemme fornavn noreply@

Der er ingen tvivl om, at det er et kæmpe arbejde at skulle bear-bejde 300+ ansøgninger og give alle et fornuftigt svar på deres an-søgning. Men der er en gevinst ved at prioritere tiden til at give et ordentligt afslag, for hver af disse kandidater er, på godt og ondt, en potentiel ambassadør for virksomheden. Går de videre med et ær-ligt og respektfuldt afslag, ja, måske endda med et skulderklap, så er der stor chance for, at de fremadrettet vil tale pænt om virksom-heden og måske endda anbefale den. Her skal der ikke megen fan-tasi til for at forestille sig, hvad en negativ oplevelse vil resultere i.

I kan glemme en kandidat blandt 300, men kandidaten glem-mer aldrig jer og det mærke, I sætter.

56 Magisterbladet 3 · Marts 2020 Magisterbladet 11 · December 2018 56

debat og blog


JoB

Lektor i dansk sprog og kultur i udlandetFølgende universiteter i udlandet har ledige tidsbegrænsede lektorater til besættelse fra efterår 2020:

Canada: University of British Columbia i Vancouver (fra 1. september 2020)

Polen: Adam Mickiewicz-Universitetet i Poznan (fra 1. oktober 2020)

Spanien: Universidad de Granada (fra 1. oktober 2020)

Besøg vores hjemmeside www.ufm.dk/lektoratsordningen, hvor detaljerede stillings opslag med jobbeskrivelser kan ses.

Den enkelte lektor ansættes af universitetet i udlandet. Styrelsen for Forskning og Uddannelse formidler ansættelsen via indstillinger fra Lektoratsudvalget.

AnsøgningAnsøgningsfristen til Granada og Vancouver er tirsdag den 14. april samt mandag den 20. april for Poznan. Lektoratsudvalget forventer at afholde samtaler i uge 17 og 18, enten i København eller via Skype.

Opslag – Knæk CancerIgen i 2020 uddeler Kræftens Bekæmpelse Knæk Cancer-midler til kræftforskningsprojekter. Temaerne ligger inden for rammerne af Kræftens Bekæmpelses tre pejlemærker frem mod 2025 ’Et skridt foran kræft’, ’Social ulighed i kræft’ og ’Ingen skal stå alene med kræft’. Der kan søges om midler indenfor følgende temaer:

Et dansk kræftforskningscenter, op til 20 mio. kr.Ønsket er at få etableret et forskningscenter, der bidrager med forsk-ningsresultater på højt niveau, som samarbejder mellem alle relevante kræftenheder i Danmark, og som medvirker til at forskningsresultaterne implementeres i de relevante kræftenheder i Danmark.

Forskning i tidlig diagnose, op til 10 mio. kr.Jo tidligere i sygdomsforløbet en kræftsygdom behandles, jo bedre er sandsynligheden for, at behandlingen lykkes. Dette skal ske på en effektiv måde med så få unødvendige henvendelser til egen læge og med så få unødvendige undersøgelser og behandlinger som muligt.

Unge talentfulde kræftforskere, op til 10 mio. kr.Kræftens Bekæmpelse ønsker at styrke talentudviklingen i dansk kræftforskning. Ønsket er, at to til tre unge uafhængige forskere får mulighed for at gennemføre enestående og ambitiøse projekter inden for alle aspekter af kræftforskning.

Forskning i strategier mod behandlingsresistens, op til 10 mio. kr.Behandlingsresistens er et af de største problemer i den moderne kræftbehandling og skyld i de fleste dødsfald blandt kræftpatienter. Behandlingsresistens opstår enten på grund af eksisterende mod-standskræft mod behandlingen eller ved udvikling af modstandskraft under en behandling, fordi kræftcellerne har evne til at tilpasse sig.

Forsknings- og udviklingsinitiativer med henblik på at mindske ulighed i kræft, op til 10 mio. kr.Kræftens Bekæmpelses og en række andre centrale aktører på sundhedsområdet har fokus på ulighed i sundhed, herunder ulighed i kræft. Uligheden står i vejen for, at alle mennesker får gavn af de fremskridt, der gøres inden for forebyggelse og behandling af kræft. Kræftens Bekæmpelse vil fremme og støtte aktiviteter med henblik på at mindske uligheden og løfte de svageste grupper.

Tværfaglig forskning i rehabilitering, tidlig palliativ indsats og pleje i forbindelse med kræft, op til 10 mio. kr.Der er behov for mere viden om metoder til at sikre den bedst mulige tværfaglige indsats i rehabilitering, tidlig palliativ indsats og pleje af kræftpatienter med fokus på kræftpatienters behov.

Forskning i sjældne kræftsygdomme, 10 mio. kr.Mange sjældne kræftsygdomme karakteriseres ved, at de har dårlig prognose, at det er svært at finde ekspertise og evidens, og at der ofte kun findes få behandlingsmuligheder. Der er dårligere overlevelse for mange sjældne kræfttyper, end for de hyppige kræftformer.

Forskning i HPV relateret kræft i Danmark, op til 5 mio. kr.Der er stort behov for mere viden om HPV-relateret kræft og de problemstillinger, der bredt set knytter sig hertil.

Se de fulde opslag samt vejledning på vores hjemmesidewww.cancer.dk/bevilling

Kræftens BekæmpelseBevillingssektionen

Har du ikke allerede tilmeldt dit DM-medlemsskab til betalingsservice, så gør det nu og spar tid i fremtiden.

dm.dk/minside

Spar tid


JoB

Technical University of

Denmark

Read more at

career.dtu.dk

TECHNOLOGY FOR PEOPLE. DTU develops technology for people. With our international elite research and study programmes, we are helping to create a better world and to solve the global challenges formulated in the UN’s 17 Sustainable Development Goals.Hans Christian Ørsted founded DTU in 1829 with a clear vision to develop and create value using science and engineering to benefit society. That vision lives on today. DTU has 11,500 students and 6,000 employees. We work in an international atmosphere and have an inclusive, evolving, and informal working environment. Our main campus is in Kgs. Lyngby north of Copenhagen and we have campuses in Roskilde and Ballerup and in Sisimiut in Greenland.

ProfessorEntrepreneurship Didactics

DTU invites applications for a position as Professor in the field of Entrepreneurship Didactics. The professor will be part of the newly established Centre for Technology Entrepreneurship (DTU Entrepreneurship) and is expected to take the lead in building up a research team with the drive, vision, and talent to elevate our research and teaching activities within the area of entrepreneurship didactics.

Deadline 10 April 2020

M A S T E R U D D A N N E L S E

D ATA D R E V E TO R G A N I S AT I O N S U D V I K L I N G ( M D O )

HELHEDSTÆNKENDE DATALEDEREMDO uddanner helhedstænkende dataledere med blik for både organisatoriske, tekniske og etiske aspekter af datadrevne projekter. Uddannelsen er tværfaglig og kombinerer konkret indsigt i nye datateknologier med viden om organisationsudvikling og dataetik.

EN VERDEN AF NYE DATAMULIGHEDER OG -UDFORDRINGERMDO henvender sig til humanistiske og samfundsvidenskabelige medarbejdere i både den offentlige og private sektor. Uddannelsen er relevant for dig, der arbejder med organisatoriske analyseopgaver, udviklingsprocesser, implementering, HR-opgaver eller ledelsesopgaver. Du lærer at mestre digitale analyse- og designmetoder, som er centrale, når du skal udvikle din organisation ved hjælp af nye data.

AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN KONTAKT: ANDERS KOED MADSEN, [email protected], 6128 7747

WWW.MDO.AAU.DK

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

I N S T I T U T F O R K U LT U R O G L Æ R I N G

9 9 4 0 8 0 0 5

K U LT U R - L A E R I N G @ H U M . A A U . D K














JoB

UDVIDDIT NETVÆRKPÅ CBS EXECUTIVESOMMERSKOLE

Bliv klogere på dine udfordringer og

andres erfaringer på vores 3-5 dages

kurser målrettet ledere og specialister.

VI GLÆDER OS TIL AT KUNNE FORSAMLES IGEN PÅ CBS EXECUTIVESOMMERSKOLE TIL AUGUST

Tilmeld dig på sommerskole.dk

Du kan vælge mellem 19 kurserinden for aktuelle fagområder :

– Digitalisering

– Finansiering og Økonomi

– Forretningsudvikling, Strategi og Innovation

– Ledelse og Organisation

– Politik og Samfund

SeNdT hJem“Det er det vildeste eksperiment i forhold til moderne livsstil”. SIDE 14

N R . 3 · 2 0 2 0 M A G A S I N F O R M E D L E M M E R A F D M · M A G I S T E R B L A D E T H A R R E D A K T I O N E L F R I H E D

magisterbladetM

AGASIN FOR MEDLEM

MER AF DM

· NR. 3 · 2020

magasin for medlemmer af dm · nr. 3 · 2020 dit · hent den nye rapport p ... her blæser over, og...

Documents