AD-spiranten 19

Hver fjerde medarbejdere på dan-

ske reklamebureauer lever et liv

med farlig stress. Det er primært

de unge kvinder på bureauerne

som tilhører gruppen af medar-

bejdere med negativ stress. Det

viser den første samlede under-

søgelse af arbejdsforholdene på

landets reklamebureauer.

Af Jesper Jürgensen

Et af de almindeligste stressbil-leder benyttet af stressforskere handler om, hvad der sker, når man putter en frø ned i gryde med vand og tænder for varmen. Frøen hopper ikke op. Den bliver siddende i vandet, indtil den eksploderer. Stress udvikler sig på samme måde. Mange ser først symptomerne, når det er for sent.

I reklamebranchen lever en stor gruppe af medarbejderne et liv som en frø i kogende vand i overhængende fare for at eksplodere af stress. Eller sagt på en anden måde. Hver fjerde medarbejder har et stres-set arbejdsliv uden at have energi tilbage, når de kommer hjem fra arbejde. Det viser den første offentlige undersøgelse af arbejdsforholdene på danske reklamebureauer, som Mar-kedsføring her bringer de første konklusioner af. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstitut-tet Research International, og er foretaget blandt DRRB-bureauer, der repræsenterer knap 80 procent af alle danske bureauer. I alt deltog 156 personer fra 81 bureauer i undersøgelsen.

Efter et par hårde år med nedskæringer på bureauerne og pressede krav fra annoncø-rerne sender undersøgelsen

et alarmerende signal om, at der hersker store interne

problemer blandt

medarbejderne på reklamebu-reauerne, som er så psykisk belastede, at det også får betyd-ning for det kreative output.

Stress og underskudLigesom i andre kreative og pressede brancher er stress blevet en naturlig del af arbejds-livet på reklamebureauerne. Kun 15 procent eller hver knap hver sjette medarbejder føler sig sjældent eller aldrig stresset.

Det er blandt den resterende store gruppe af stressede med-arbejdere, at problemerne ser ud til at belaste bureauerne. Mest alarmerende er det, at en fjer-dedel af medarbejderne er i den situation, at de er meget bekym-rede, mens de er på arbejde, og ikke nok med det, så har de ikke energi tilbage, når de kommer hjem. Det er specielt kvinderne og de yngre medarbejdere som er mest stressede, samtidig med at stressniveauet er en del højere blandt personer uden børn. Stressen på de danske bureauer udmønter sig også fysisk blandt medarbejderne.

„Der er tale om er højt stressni-veau, når hver fjerde medarbejder enten er på nippet til at brænde ud eller rent faktisk er brændt ud. Det svarer til, hvad vi desværre ofte ser i andre pressede brancher - specielt i brancher, hvor kreati-vitet og innovation er nøgleord, uden at jeg dermed vil normali-sere resultatet“, konstaterer Søren Engelhardt, account director i Research International. Han mener, at problemerne i reklame-branchen bliver mere alvorlige af, at de stressede medarbejdere set over en bred kam også skaber mindre kvalitet i deres arbejde end deres mindre stressede kol-leger. Sammenholder man de ansattes vurdering af deres evne til fx at være kreativ, deres tro på fremtiden og arbejdshastighed med deres vurdering af om de har stress og energi tilbage efter arbejdsdagen, tegner undersøgel-sen endnu engang et billede af enbranche i store problemer.

%

50

30

10

Følelse af stress på arbejdet

altid ofte af og til sjældent aldrig

Søren Engelhardt: „Medarbejdere med negativ stress er ikke kun disponible for at deres sygdom kan eksplodere. De er også dår-ligere til deres arbejde, idet de ikke er så kreative eller effektive som den gruppe, der har energi tilbage, når de går hjem“

Knap 40 procent har inden for de sidste tre måneder oplevet ildebefindende i for-bindelse med deres arbejde uden at kunne forklare det med sygdom eller feber.

Der er nemlig store forskelle på, i hvor høj grad gruppen af personer med håndterbart stress og gruppen med negativ stress evner at være innovativ og have en tro på fremtiden.

Stress skader også kundenFor Simon Svegaard, adm. dir. i Research International, taler tallene deres eget tydelige sprog. Medarbejdernes store problemer med stress viser, at der er tale

om en branche med alvorlige problemer og problemer, som ikke kun skader bran-chen, men også branchens kunder.

„Reklamebureauerne skal leve af at skabe krea-

tive løsninger til kunderne, men en fjerdedel af med-

arbejderne er så påvirkede af stress, at de ikke har energi og overskud til at være innovative. Man kan sammenligne det med

Stresskogerden grafiske branche

18 AD-spiranten

ofte

aldrig

nogle gange

Bekymringer vedr. manglende kompetencer

AD-spiranten 21

Bekymring ang. reorganisering

ofte

nogle gangealdrig

der dog et misforhold mellem medarbejdernes bekymringer. Branchen tvivler nemlig ikke på egne kompetencer i forhold til at skulle klare arbejdsopgaver.Derimod er det at lave fejl en af de ting som bekymrer medar-bejderne i branchen og igen specielt blandt de yngre medarbejdere.

lagt sig, og den dårlige balance mellem privat og arbejdsliv kan blive en del af de daglige bekymringer. Det er netop efter tre år i branchen, at ens medar-bejderne skal begynde at være selvkørende, men på det tids-punkt har bureauerne altså de mindst balancerede af slagsen“, siger Simon Engelhardt, account director i Research international.

Fremtid og reorganiseringUndersøgelsen viser, at der blandt branchens medarbej-derne er en del bekymringer, specielt når det drejer sig om reorganisering og om man kan beholde sit arbejde i fremtiden. Det er specielt de helt unge som bekymrer sig for om de kan beholde deres job, men også personer over 40 år, som i reklamebranchen hører til blandt de ældre, har den slags bekymringer,. Igen er det kvinderne der synes at være lidt mere bekymrede end mændene ifølge undersøgelsen eksisterer

år i branchen ønsker en bedre balance. Ifølge undersøgelsen er det først efter ni år i branchen, at balancen er fundet.

„Det er lidt den samme ten-dens, man ofte ser i parforhold, hvor en del efter tre år vælger at gå fra hinanden, fordi de ikke lige synes den anden eller parforholdet som helhed stod mål med deres drømme. Jeg ser det som endnu et sygdomstegn, at tendensen går igen i rekla-mebranchen. Efter de første par år i branchen har eurofurien

musikeren eller forfatteren som er så drænet for energi, at de kun kan producere elendig musik og dårlige bøger“, siger Simon Svegaard, der mener, at under-søgelsen bør resultere i. at. man på bureauerne tager situationen alvorligt.

„Vores virksomhed er ligesom reklamebureauerne afhængig af medarbejdernes energi og enga-gement Hvis jeg oplevede, at der på min arbejdsplads var en så stor del af medarbejderne, der led med negativ stress, ville det med øjeblikkelig virkning blive et indsatsområde“, siger han.

Specielt kvinder rammesSelvom undersøgelsen viser, at en stor del af de ansatte har energi tilbage, når de kommer hjem fra arbejde, er stress et stort problem blandt de yngre medarbejdere under 30 år. Og specielt blandt kvinderne, Der er også er en tendens til, at det er de projektstyrende, som oplever stressen i højere grad end de kreative.

„Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder. Da det ofte er kvin-derne, der skaber og vedlige-holder de sociale netværk med familie og venner, er mang-lende energi og overskud i den gruppe et særlig stort problem. Kvinderne kommer til at føle, at

de hverken professionelt eller privat slår til, fordi de heller ikke har overskuddet til at ved-ligeholde deres netværk“, siger Simon Svegaard.

Søren Engelhardt, tror også fænomenet med de stressede unge kvinder vil give bureau-erne problemer med personer, der forbliver enlige i en relativ høj alder, de har ikke tid til at finde en mand med mindre han arbejder på bureauet, og pludse-lig står de i midten af 30’erne uden at have stiftet familie, for der har simpelthen ikke været tid til den slags. Det kan blive et problem for kvinderne, men også for bureauerne, at de har en række medarbejdere, som ikke er tilfredse med deres pri-vatliv, siger Søren Engelhardt, der understreger, at selvom balancen mellem arbejds- og privatliv generelt opleves posi-tivt er der en markant tendens til, at medarbejdere efter tre

Simon Svegaard: „Reklamebranchen bliver ofte anklaget for at være „selvfed” og nok ikke uden grund. I hvert fald er misfor-holdet mellem egne kom-petencer og frygten for at lave fejl nok et udtryk for en meget indadvendt branche“

20 AD-spiranten

Bekymring ang. arbejde i fremtiden

ofte

aldrig

nogle gange

oftealdrig nogle gange

%

50

30

10

Bekymringer ang. arbejdsmængde