lÆrer · resumé / indledning lu 13/15 beretningen dækker perioden fra den 1 . september 2015 til...

CENS

ORFO

RMAN

DSKA

BET 2016

ÅRSBERETNINGLÆRERUDDANNELSEN

CENSORFORMANDSKABET FOR LÆRERUDDANNELSENÅRSBERETNING 2015-2016

4 5

Indholdsfortegnelse

Arbejdet i 2015-2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Årets tema 1: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Årets tema 2: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Årets tema 3: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Årets tema 4a: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Årets tema 4b: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Bachelorprojekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Billedkunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53Biologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65Engelsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77Fransk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83Fysik/kemi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89Geografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95Historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101Håndværk og design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107Idræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113Kristendomskundskab/religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121Lærerens grundfaglighed - Pædagogik og lærerfaglighed . . . . . . . . . . . . . 127Lærerens grundfaglighed - AD/KLM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137Madkundskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145Matematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153Musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159Natur/teknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167Praktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175Samfundsfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187Tysk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193Censorformænd for fagene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203

6 7

Arbejdet i 2015-2016Hans Krab Koed & Henrik Marxen

Resumé / indledning LU 13/15

Beretningen dækker perioden fra den 1 . september 2015 til den 31 . august 2016 .

Beretningen er blevet til på baggrund af 11 .949 prøvebegivenheder, idet vi i censorformandskabet har valgt at fokusere på prøver på baggrund af LU 13/15 . Det samlede tal for alle prøver inklusive prøver under LU 07 er på 15 .072 prøvebegivenheder mod 21 .706 prøvebegivenheder sidste år .

Hvorfor der er 6 .634 færre prøvehandlinger i år, kan der ikke gives et enty-digt svar på . Vi ved dog, at UCC ikke har nået at indtaste alle karakterer i år på grund af massive administrative vanskeligheder . Dette kan dog ikke være hele årsagen; det skyldes nok også, at der pt er færre lærerstuderende, der går til prøve .

Årsberetningen fra censorformandskabet er en af de vigtige opgaver, som censorformandskabet er forpligtet på . Årsberetningen samler op på de sær-lige forhold, der har haft betydning for læreruddannelsen i årets løb . Den er baseret på censorernes rapporter fra gennemførte prøver og eksaminer i uddannelsen, samt med fokus på de temaer, som ministeriet ønsker, vi skal undersøge, samt emner censorformandskabet løbende arbejder med .

De forskellige fags beretninger er bearbejdet af de respektive fags censor-formænd . I censorformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld viden om fagene i uddannelsen . Det anbefales, at der arbejdes med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder . Ligeledes opfordrer vi til, at man går ind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde .

8 9

I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i flere fag . Nogle temaer er rejst flere gange i tidligere årsberetninger, og venter på handling på professionshøjskolerne . Det kan også grundlæggende og indirekte være opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver .

Efter tre år med LU 13/15 viser der sig nogle tydelige tendenser, som har betydning for læreruddannelsen .

Gennemsnitskarakteren bevæger sig samlet set for LU 07 og LU 13 op fra 7,4 til 7,57 til for LU 13/15 på 7,60 . En meget svag, men stabil stigning .

Derfor kan vi i år med større vægt og mere validt sige noget om, hvilke kon-sekvenser den nye læreruddannelse, som var gældende fra august 2013, har for læreruddannelsen og censorformandskabets arbejde, som jo har til opgave at arbejde for kvalitetssikring under en til enhver tid gældende lov .

De vigtigste konklusioner på LU 07 og LU 13/15Det er desværre igen et stigende problem, at institutionerne mangler karakter-indberetninger (214), og at censorerne mangler at lave censorrapporter (87) .

Det indskærpes, at der skal indberettes karakterer og censorrapporter for alle prøver .

Der bør gives ”særskilte karakter” for det skriftlige i sprogfag og matematik .

Censorkorpsets sammensætning Censorformandskabet består af 25 censorformænd for 27 fag i lærerud- dannelsen . Der er pt . 1438 beskikkede censorer, en tilvækst på 11 (inklusive forlængede beskikkelser for fag under LU 07, som udfases) .

Censorkorpset er beskikket fra 1 . februar 2014 til 31 . januar 2018 .Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser gør opmærksom på, at mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal

være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesom-råder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer) . Endvidere skal der ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset .

Vi fik i alt 1524 ansøgninger i 2014 og ministeriet har beskikket 1347 mod 1225 i perioden 2010 – 2014 . Nu er vi oppe på 1438 en klar tendens til tilvækst . Det skyldes stigende vanskeligheder med at allokere til prøverne, og derfor behov for flere mulige censorer .

Censorformandskabet skal også påse, at vi ikke beskikker flere, end der er brug for . Endelig skal vi forsøge at fordele censuren, så der bliver en ligelig fordeling og tilsigte, at alle kommer ud mindst to gange i en 4-årig periode .Vi har efterbeskikket 11 til diverse fag efter behov i februar 2016 . Der vil ikke være muligheder for at få efterbeskikkelser i februar 2017 .

Statistik over beskikkede censorerBeskikkede censorer: 1438

Forholdet mellem interne og aftagercensorer:

Interne censorer 731 (50,8%)

Eksterne censorer 707 (49,2%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder 760 (52,9%)

Mænd 678 (47,1%)

Allokeringer:

Uden allokeringer 817 (56,8%)

Med mindst en allokering 621 (43,2%)

10 11

Aldersfordeling:

Aldersgruppe Antal Procent

30-39 155 10,8%

40-49 428 29,8%

50-59 406 28,2%

60-69 397 27,6%

70+ 52 3,6%

Total 1438 100,0%

Interne/aftagere blandt de allokerede censorer

Gruppe Intern Aftager Total

Antal 287 346 633

Procent 45,3% 54,7% 100,0%

Allokeringer (0, 1, 2, 3, 4, 5+) – antal og procent

Allokeringer Antal Procent

0 660 51,0%

1 342 26,5%

2 146 11,3%

3 72 5,6%

4 41 3,2%

5+ 32 2,5%

Total 1293 100,0%

Årets arbejde i censorformandsskabetSædvanligvis fungerer allokeringen uproblematisk fra sekretariatet i Haderslev . Der er stor ros og tilfredshed i rapporterne fra censorerne .

Aldersgrupper

0

1

2

30-39

70+

Allokeringer

0

12

3

45+

I år har der også været mange ad hoc allokeringer, i alt 89 mod 94, heraf lykkedes det at finde 35 beskikkede fra andre fag i censorkorpset .

Det er et problem, når et UC ønsker samme censor til mange dage; så er der ikke mange, der kan finde plads i kalenderen . Der er et ønske om systemet evt . kan håndtere en form for automatik, der sørger for at man samtidig kan søge censorer, der kan fx 2 dage og ikke kun 4 dage . Dog med prioritet for 4 dage .

Det har selvfølgelig givet stor arbejdsbyrde til de censorformænd, som har været involveret i ad hoc allokeringer . Det er uheldigt, når der samtidig stadig er en forholdsvis større gruppe censorer på 817 (56,8%), der ikke allokeres til prøver overhovedet . Hvilke faktorer, der ligger bag dette, kan der ikke siges noget definitivt om, så det kunne være interessant at under-søge selve allokeringsprocessen og specifikt ’allokeringstrafikken’ på nettet omkring det tidspunkt, hvor eksaminerne ’lægges ud’ af sekretariatet samt det forhold, at interne i stigende grad ikke har tid til censur .

Nogle af de udfordringer, der har været med allokering til prøverne kan derfor skyldes, at interne censorer ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for at påtage sig censur . Det må anbefales, at institutionerne sikrer de interne censorer gode rammer for at deltage i censorarbejdet .

Censor-indberetninger af væsentlige problemer Der er trist og beklageligt, at der i år har været mange flere og massive problemer af administrativ karakter end sidste år, men set i lyset af 740 allokeringer er noget af bøvlet forståeligt al den stund, at der arbejdes med både LU 07 + 13/15 i pressede administrationer .

Problemerne har især og nærmest kun være koncentrerede omkring UCC og UCL .Det er uholdbart med de massive administrative problemer, der har været, og det skal løses inden næste eksamenstermin . Censorformandskabet med-virker gerne med råd og vejledning .

12 13

WISEflow har også i år været årsag til mange problemer; ligesom der stadig har været problemer for censorer med at komme på nettet på de respek-tive uddannelsessteder . Det har betydet forsinkelser og forglemmelser vedr . karakterindtastninger, hvilket også studieadministrationerne har bemærket .Heldigvis har flere censorer printet opgaverne ud, så det fungerede uden netadgang; men det var jo ikke meningen . Endelig er der stadig en del forvir-ring blandt censorerne over, at Metropol bruger et andet system .

Det anbefales:De ’uheldsramte’ UC’er bør vægte eksamensadministrationens ekspertise og muligheder for arbejdsflow højere – flere steder er der et vaklende juridisk grundlag for eksamensafvikling på grund af problematiske forhold .

Adviseringer Adviseringer får vi, når en censor har bedt om, at censorformanden adviseres straks ang . en censorrapport: Det handler altid om kritisable forhold, enten vedrørende det administrative eller vedrørende kvaliteten i uddannelserne . De respektive fags censorformænd afgør, om der straks skal handles, eller om det kan bringes ind i den samlede beretning .

Der har også i år været en del adviseringer, 27, som er intet mod forrige års langt over 70 adviseringer .I nogle tilfælde har vi måttet agere straks, og i andre tilfælde er det kommet med i den samlede vurdering i forhold til beretningen .

IT-besværligheder Det ser ud til, vi i år har fået styr på it og statistisk takket være et meget fint samarbejde med sekretariatet og dets ledelse .

Høringer Vi har deltaget i 2 høringer:

− Høringssvar til: Vedrørende høring om udkast til bekendtgørelse om prøver ved erhvervsrettede videregående uddannelser, udkast til bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professions-bacheloruddannelser og

udkast til bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

− Udtalelse fra censorformandskabet vedr . studieordninger/fællesdel og institutionsdel .

Kontaktmøder og andre møder

− Fire ordinære kontaktmøder med LLN − Fire formandsmøder i censorformandskabet − Et møde med ministeriet − To sekretariatsmøder − Et møde med sekretariatsledelse − Et møde med sekretariat og layout samt statistikker

Dialog mellem censorer og uddannelsesinstitutioner om udviklingen i ud-dannelsen eller faget/fagområdet mv. Der har været diverse forespørgsler og svar løbende hele året .

Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Det har været et fint og konstruktivt samarbejde med Ledernetværket repræ-senteret ved Thorkild Rams og Lis Madsen .

Grundlaget for eksamen (samlet)Antal eksamensbegivenheder/eksaminander: 1732 / 15072Antal allokeringer: 1732Antal censordage: 3355Antal prøver: 1732Antal karakterindberetninger: 1518Mangler: 214Antal prøver: 1732Antal censorrapporter: 1645Mangler: 87

14 15

KommentarValiditeten i beretningen lider desværre noget under, at institutionerne mangler karakterindberetninger (214 mod sidste års 188), og at censorerne mangler at lave censorrapporter (87 mod 76) .

Karakterstatistik:

Antal prøver: 1732

Antal karakterindberetninger: 1518

Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 32 644 1060 2403 4178 3893 2862 15072

Procent 0,2% 4,3% 7,0% 15,9% 27,7% 25,8% 19,0% 100,0%

Gennemsnit: 7,57

Karakterstatistik:

0

1000

2000

3000

4000

5000

-3 00 02 4 7 10 12

Karakterstatistik (LU 13)

Antal prøver: 1201


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 23 482 810 1900 3380 3117 2236 11948

Procent 0,2% 4,0% 6,8% 15,9% 28,3% 26,1% 18,7% 100,0%

Gennemsnit: 7,60

Karakterstatistik (LU 13

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

-3 00 02 4 7 10 12

16 17

Karakterstatistik bacheloreksamen:

Antal prøver: 186


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 4 44 52 124 196 219 151 790

Procent 0,5% 5,6% 6,6% 15,7% 24,8% 27,7% 19,1% 100%

Gennemsnit: 7,55


0

50

100

150

200

250

-3 00 02 4 7 10 12

Fagligt niveau

I forhold til målbeskrivelserne LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. Hovedområde 1: Pædagogik og lærerfaglighedEt problem at der er en tendens til ensidighed i den forståelse, at de stude-rende kun har øje for ét af de tre kompetenceområder - og typisk det kompe-tenceområde, de senest i uddannelsen har studeret . Dette harmonerer med andre censorers udtalelser om, at det kompetence-område, de studerende gennemførte det første studieår, helt udelades .

I forhold til behovene på arbejdsmarkedetIngen kommentarer .

Udvalgte fagområder

BABachelorprojektets valg af temaer og problemstillinger viser tendenser til en bevægelse væk fra lærerfaglige temaer i tilknytning til undervisning i skole-fagene i retning af almenpædagogiske temaer, der rækker ud over lærerens kerneopgave; nemlig undervisning i fag .

En bevægelse, der både er et udtryk for interesser hos de studerende og et resultat af den måde læreruddannelsen organiseres på strukturelt og ind-holdsmæssigt .

Det anbefales:Det anbefales, at der sættes en undersøgelse i gang med at undersøge, hvad BA projekters opgave i forhold til læreruddannelsen egentlig skal være .

AD/KLMSet i lyset af at ministeriet sidste år undersøgte, hvordan KLM forvaltes rundt omkring på de respektive uddannelsessteder samt, at ministeriets undersø-gelse af kompetencemålstænkningen også havde specielt fokus på AD/KLM,

18 19

er det interessant at læse, at censorernes kritiske kommentarer overvejende går på forholdet mellem fagets forskellige dimensioner (K-L og M) . Der konstateres store forskelle i fortolkningen af fagets indholdsdimensioner – og det kan i nogle tilfælde betyde, at fagets overordnede kompetencemål ikke i tilstrækkelig grad opfyldes . De kritiske kommentarer omhandler manglende sammenhæng mellem fagets tre dimensioner, tendenser til et snævert fokus på nogle få dilemmaer i de skriftlige opgaver, begrænset evne til historisk kontekstualisering og (især) for lidt fokus på det religionsfaglige .

Samlet set er der i lighed med foregående år behov for at holde øje med, om arbejdet med AD/KLM med LU 13/15 har medført for stor variation og dermed ulige vilkår for de studerende . En censor taler om fagets indbyggede skizofrenier, en anden skriver: Faget almen dannelse/KLM forvaltes så forskelligt institutionerne imellem, både med hensyn til form og indhold, at faget reelt er blevet nedlagt, selvom det på papiret stadig eksisterer. Det er utilfredsstillende.

PraktikDet er stadig så ny en eksamensform, at der opstår tvivl undervejs omkring praktiklærerens rolle ved eksamen .

Kompetencemålstænkningen - CensorkurserHer bliver vi nødt til at gentage, hvad vi skrev sidste år: Mange censorer kommenterer ikke på spørgsmålet . Censorer fra fag med skriftlig dimension som sprogfag og matematik er overvejede utilfredse, hvorimod censorer fra øvrige fag generelt er tilfredse .

Det kunne tyde på, man burde evaluere forskelligt i forskellige fag for ikke at gøre noget ens, som ikke er ens .

Flere censorer savner tydeligere målformuleringer og vurderingskriterier . Evt . et vurderingsskema . Igen kan der henvises til censorformandskabets ønske om censorkurser, som kunne være med til at opgradere censorernes kvali-tetskontrol . Vedrørende censorvejledningerne, som ligger på censorformand-

skabets hjemmeside, kunne det måske overvejes, om der skal udarbejdes en tydeligere vejledning og et hjælpeskema til bedømmelsesarbejdet . Det vil givetvis kunne støtte nogle censorer .

De nye censorer, især aftagercensorer, har svært ved at forstå opdelingen på kompetencemål og videns- og færdighedsmål . Flere mener, at målene frem-står fragmenterede og uprioriterede . Der er simpelthen for mange mål til for kort tid i prøvesituationen .

Det anbefales:Det anbefales, at færdigheds- og vidensmål reduceres og præciseres, og at censorerne klædes godt på til at forstå kompetencemålstænkningen samt sammenhængen mellem de to delprøver .

Det skriftligeDer er stor anekendelse af, at det skriftlige prøveprodukt tæller med i LU 13, selvom nogle mener, at fem sider er for lidt at vurdere på . Samtidig peger mange censorer på følgende problemstillinger:

− Det er klart et problem, at der i sprogfag og matematik gives en samlet karakter for det mundtlige og det skriftlige . Beklageligvis en gentagelse fra de sidste par år .

− Der bør gives særskilt karakter for den mundtlige og den skriftlige ek-samen og særskilt vurdering ud fra centralt stillede vurderingskriterier . Dette er stadig den nye eksamensforms største problem .

− Der bør udarbejdes en centralt stillet professionshøjskoleopgave til den skriftlige eksamen med tydelige (og ensartede) vurderingskriterier .

Censorformandskabets vurdering er stadig, at den teoretisk rigtige kompe-tencemålstænkning med én kompetencemålsprøve pr . fag er for abstrakt og ikke konkret nok nede i praksis .

Det anbefales:At der fremover tildeles en skriftlig og en mundtlig karakter – at den skriftlige modulprøve afskaffes – at der ikke åbnes mulighed for, at modulevalueringer

20 21

og modulprøver kan udgøre en del af den afsluttende kompetencemålsprøve (jf . høring vedrørende bekendtgørelse om prøver ved erhvervsrettede videre- gående uddannelser 30/05/16) .

Det anbefales, at det tydeliggøres i studieordningen, hvordan sammenhæn-gen er mellem de to delprøver.Det anbefales, at der gives to karakterer for alle fag med skriftlig dimension .

Prøveformerne

Det er et stort plus, at gruppeeksamen er kommet tilbage . Men der skal øves og trænes i samarbejdet om gruppeeksamen . Den medfølgende øgede tidsramme er befordrende for de studerendes mulighed for at demonstrere en under-søgende og analytisk tilgang til undervisningspraksis . Det giver en større mulighed for dialog og dybde i såvel det fagfaglige og det pædagogiske felt pga . det tidsmæssige . Kort og godt refleksionsniveauet er højt ved gruppeprøver .

Informationer fra uddannelsesinstitutionerne

Samspillet mellem prøvernes forskellige aktører fungerer ved de fleste prøver tilfredsstillende .

Problemerne, som censorerne anfører, drejer sig primært om tekniske problemer, for få resurser til at læse og bedømme den studerendes skriftlige oplæg, for lang sagsbehandling i forhold til udbetaling af censorhonorar, forvirring og utydelighed i forhold til hvilke rammer, der er gældende for prøven . Ligeledes volder det mange censorer vanskeligheder at finde ud af, hvor de relevante censordokumenter er placeret på hjemmesiderne . Det sidste hand-ler især om uensartethed institutionerne imellem med hensyn til elektroniske løsninger . Dette fører til flere nye administrationsopgaver, som censorerne ikke får løn for . De tekniske problemer drejer sig konkret om problemer med at logge på nettet og derved store tidsmæssige forsinkelser . Benyttelsen af

systemet WISEflow kritiseres af flere censorer, der finder det vanskeligt at læse og bedømme bachelorprojekter på forsvarlig vis, når processen foregår elektronisk, især når det drejer sig om et større antal opgaver .Andre censorer finder, at WISEflow fungerer fint, men påpeger, at det er nødvendigt, at de studerende lærer ikke at uploade bilag som en del af opgaven, men som ekstra materiale .

Det anbefales:Vi anbefaler, at praksis harmoniseres mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner .

AllokeringerDer er påfaldende mange censorer ud af det samlede korps, nemlig 56,8% som slet ikke allokeres til nogen prøver . Dette kan hænge sammen med den forholdsvis korte eksamensperiode, hvor prøverne afvikles . På grund af tids-pres og eksaminationer af egne studerende kan det være svært for de interne at komme ud som censorer .

I den nuværende beskikkelsesperiode er andelen af censorer på 60+ steget lidt . Samtidig ses igen i år, at de eksterne censorer står for en uforholdsmæssig stor del af allokeringerne . Der er således en tendens til, at interne censorer af forskellige årsager i mindre grad end de eksterne påtager sig censoropgaver . Dette kan på sigt være uheldigt for kvalitetssikringen af uddannelsen .

Det anbefales:Det anbefales, at professionshøjskolerne sørger for at ansatte kan få plads til censur i deres arbejdstid .

BA allokeringerEt område, der springer særligt i øjnene ved dette års allokeringer, er spørgs-målet om, hvilken opgave censor reelt allokeres til . Flere censorer bemær-ker, at det i praksis viste sig at være et langt bredere fagligt felt, de blev allokeret til, end det fremgik af allokeringsbestillingen .

22 23

En censor skriver: Jeg sagde ja til censoratet, da det i allokeringsmailen stod, at eksamen var i DANSK. Jeg var tæt på at klage, og havde jeg læst opgaverne i bedre tid var det sket. Af de 13 opgaver var et absolut fåtal i dansk, flere i DSA og ellers i løsrevne emner som specialpædagogik, skolen i bevægelse.

Flere censorer bemærker, at uklarheden i forbindelse med allokeringsopgaven har medført, at censor har accepteret censuropgaver, der ligger uden for ved-kommes kompetenceområde uden på forhånd at være adviseret om dette . En censor kommenterer: Der var problemstillinger, jeg ikke var fagligt kom-petent til at bedømme.

Det anbefales:Det anbefales at udviklingen følges nøje i de kommende år frem mod næste beskikkelsesperiode i 2018 .

Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra be-kendtgørelser og studieordninger

Censorerne finder, at der er fin overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger .

Dog bør det bemærkes, at Årets tema 3 også har fokus på følgende: På trods af ministeriets uddybende hyrdebrev i september 2015, er der en del, der finder det uklart, hvordan man når frem til en samlet karakter: ”Det er helt uacceptabelt at skulle foretage en helhedsvurdering af de to delprøver . En del studerende klarede den mundtlige prøve bedre end den skriftlige . De var forståeligt synligt frustrerede over den samlede karakter . Der var ikke tyde-lige retningslinjer for, hvordan delprøverne tæller” .Sammenhængen mellem delprøverne; det at foretage en helhedsvurdering i prøvesituationen, hvor den ene delprøve ligger i området ”ikke bestået” og hvordan vægtningen af den mundtlige og praktiske del skal tælle i den endelige karaktergivning, er meget svær . Censorerne forstår overordnet ikke, at de to delprøver ikke kan opveje hinanden .

Ensartet og retfærdig behandling

Der kan peges på tre meget centrale problemstillinger, der må formodes at blive et tiltagende problem i takt med, at moduliseringen i LU 13/15 implementeres fuldt ud i de kommende år . Det faktum, at studerende med vidt forskellig bag-grund og forudsætninger sættes på samme hold med deraf kommende krav om høj differentiering af undervisningen fra underviserside, er en udfordring, samtidig med at alle studerende skal bedømmes absolut .

Derudover er det bekymrende, at de studerende kan gå til eksamen i et undervisningsfag, hvor de endnu ikke selv har prøvet at undervise . Dette bør tages meget alvorligt . Især at vikårene er så uens overalt i landet . Alle studerende bør have mulighed for at komme i praktik i deres under-visningsfag inden kompetencemålsprøven, fordi det vil give mulighed for erfaringer og refleksion på et højere niveau i undervisningen .

Klager og ankesager Censorformandskabet har ikke kunnet få oplysninger fra LLN om antallet af klagesager i år .

Evaluering af skabelon Der er tilfredshed med skabelonen .

Årets temaSelvstændige artikler kan læses senere i beretningen om følgende emner:

− Gruppeprøver − Kompetencemål som vurderingsgrundlag − Sammenhæng mellem de to delprøver − Bacheloropgavernes valg af temaer og problemstillinger i lyset af lærer-

opgaven? − Hvordan fungerer det med tre forskellige kompetencemål i en samlet

prøve i forbindelse med PL prøven?

24 25

Årets tema 1: Er gruppeprøver og eksaminer afholdt i overens-stemmelse med reglerne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger? Hvordan fungerer gruppeeksamen?Frank Jensen og Torben Vandet

Det har i år ikke været muligt at aflæse nøjagtige opgørelser over, hvor mange af eksamensperiodens samlede antal prøver, der har været gennemført som gruppeprøver – men vurderet ud fra kommentarerne til gruppeprøverne kunne det ud over et enkelt fag, hvor det slet ikke er muligt at gå til gruppe-prøve, tyde på en generel stigning i antallet af gruppeprøver . Ligeledes vurderes det også, at der har været tilfredshed med reglerne for gruppeprøven og overensstemmelse mellem reglerne og gruppeprøvernes gennemførelse .

Ligesom sidste år er tilfredsheden med gruppeprøven som form gennemgående i fagene, og det fremgår af censorrapporterne, at gruppeprøven har givet tid til dialog og et højere refleksionsniveau, at de studerende har fået mere tid til at arbejde med de stillede spørgsmål og give kvalificerede svar, og at gruppeprøven har givet en stærkere dynamik i prøvesituationen med mulig-hed for at vise faglig bredde og dybde . F .eks . står der i en rapport: ”Tomandsgrupper supplerer hinanden og de studerende får vist en række faglige og fagdidaktiske perspektiver på deres lodtrukne spørgsmål i den mundtlige delprøve, som de ellers ikke ville have haft tid til” .

Ligeledes vurderes det også, at der er god mulighed for individuel vurdering ved gruppeprøver; dog er enkelte censorrapporter inde på, at det kan være vanskeligt at differentiere i forhold til den skriftlige besvarelse, og at det derfor kan være nødvendigt at stille krav om, at de studerende oplyser, hvem der er ansvarlig for hvilke afsnit i opgaven .

26 27

Endelig nævnes det, at det kan være vanskeligt at lave en individuel vurdering i de tilfælde, hvor den skriftlige og mundtlige præstation er meget forskellige, og i sådanne tilfælde kan den ”svage” studerende blive hjulpet gennem eksaminationen af den ”stærke” studerende .

Af dette års censorrapporter fremgår det igen, at gruppeeksamen medvirker til at kvalificere prøverne i læreruddannelsen, så derfor anbefales gruppeeksamen, og som det betones i en enkelt censorrapport, er det vigtigt, at også fagligt udfordrede studerende er med i en gruppe .

Næsten alle censorrapporter anbefaler gruppestørrelser på 2 studerende som det ideelle, men i et enkelt fag med både en praktisk og teoretisk/mundt-lig prøve anbefales en gruppestørrelse på 4 studerende i den praktiske prøve og 2 studerende i den mundtlige prøve .

28 29

Årets tema 2: Er kompetencemålsbeskrivelserne for faget tilstræk-keligt præcise til at sikre en god karaktergivning og sammenhæng mellem karaktergivning og vurderings-grundlag?Rune Christiansen og Rune Riberholt

De fleste censorer udtrykker generelt tilfredshed med kompetencemåls-beskrivelserne som vurderingsgrundlag, og giver udtryk for at de opfatter beskrivelserne som velvalgte og dækkende . Der er imidlertid meget betydelige forskelle på censorernes vurdering af kom-petencemålsbeskrivelserne som bedømmelsesgrundlag, både inden for de enkelte undervisningsfag og fagene imellem .

Enkelte fag er således udfordret af meget omfattende kompetencemåls- beskrivelser, som ikke hænger sammen med den tid, der er afsat til at udprøve de studerende . Der beskrives desuden i nogle fag udfordringer med, at prøveformen vægter bestemte kompetenceområder over andre . Det kan derfor i disse fag være svært at sikre, at bedømmelsen også reelt er udtryk for den studerendes samlede kompetencer . Flere censorer efterspørger desuden en forklaring på uddannelsens fortolkning af kompetencebegrebet og enkelte censorer foreslår færre kompetenceområder for at få klarere vur-deringskriterier i prøvegrundlaget .

Denne holdning står i kontrast til andre censorers ønske om fortsat at arbejde med relativt åbne kompetencemål, så de studerende oplever et vist didaktisk råderum . Der findes således både forskellige opfattelser af kom-petencemålenes funktion og forskellige fortolkninger af selve kompetence-begrebets rolle i censorkorpset .

I enkelte fag efterlyses endog klarere materialebaserede beskrivelser af, hvad der skal vurderes ud fra til prøven, fx litteraturlister og modulplaner . En tilgang der ikke harmonerer med den grundlæggende tænkning bag

30 31

kompetencemålsprøverne, hvor det netop ikke er meningen, at de studerende skal eksamineres i deres kendskab til et bestemt pensum . I flere af de fag der har skriftlig eksamen, opfattes det desuden som vanskeligt at skulle give én samlet bedømmelse ud fra to delprøver, hvor mange forskellige kompe-tencemål er i spil .

Set fra censorernes side er det heller ikke altid, at de studerende virker til at være bevidste om bedømmelsesgrundlaget . Flere studerende har således svært ved at rumme deres fag, og hænger fast i en moduliseret opfattelse af deres fags grundelementer . Dette er en udfordring for forholdet mellem kompetencemålsbeskrivelserne og vurderingsgrundlaget . Tillige opfatter enkelte censorer bedømmelsesgrundlaget som for fragmentarisk til at kunne udgøre et relevant samlet bedømmelsesgrundlag .

Samlet set er der således grund til at konkludere, at selv om de fleste censorer udtrykker generel tilfredshed, så er kompetencemålsbeskrivelserne endnu ikke et uproblematisk eller enkelt grundlag for karaktergivning i alle fag .

32 33

Årets tema 3: Hvordan er din vurdering af sammenhængen mellem de to delprøver til kompetencemålsprøven, og hvor-dan fungerer det at foretage en helhedsvurdering af de to delprøver?Erik Lyhne og Niels Mølgaard

I forbindelse med LU 13 blev det indført, at alle fags kompetencemålsprøver består af en mundtlig og skriftlig del . Prøverne består således af to delprøver, og der tildeles én samlet karakter i vurderingen af disse - jf . studieordnin-gens fællesdel 2016 .Vedrørende ”ikke selvstændig bedømmelse af skriftlige prøveprodukter” fremgår det af § 2 .5 .2 . at: ”Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvil-ket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne stu-dieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation” .

I årets censorrapporter under tema 3 kan man læse, at der er to tendenser i vurderingerne af sammenhængen mellem de to delprøver .

Den ene tendens ses primært i de undervisningsfag, der i LU 07 havde to separate eksaminer med to karakterer . Det drejer sig om de fag, der har to eksamener i folkeskolen .Den anden tendens ses primært i de fag, der i LU 07 havde én samlet eksamen med én karakter .

For den første gruppe er det et gennemgående træk, at flere censorer finder det både besværligt og utilfredsstillende at skulle give en samlet karakter for den skriftlige og mundtlige del . Endvidere finder mange det uklart, hvordan man skal give feedback med baggrund i en samlet bedømmelse .

34 35

En censor skriver: ”Vi var ude for et spring fra 00 i skriftlig til 10 i mundtlig…. Den studerende fik karakteren 4, men i et sådant eksempel ville den stude-rende være bedre tjent med at få sit 10-tal for den mundtlige del og få lov til at gå til reeksamen i den skriftlige del.”

En anden censor skriver: ”Det er problematisk, at de studerende ikke får 2 separate karakterer - én for det mundtlige og én for det skriftlige. Ønsker man at højne elevernes skriftlige færdigheder i folkeskolen, bør man sætte ind med øget fokus på skriftligheden på læreruddannelsen.”I årets censorrapporter opsummerer flere censorformænd i tema 3, at tildelin-gen af en samlet karakter af den skriftlige og den mundtlige prøvedel ikke giver et retvisende billede af den studerendes kompetencer i fagenes discipliner .

For den anden gruppe er der to tendenser, der gør sig gældende . Den ene tendens er, at flere censorer har svært at se, at der er tale om to delprøver . En censor skriver: ”Opdeling i de to delprøver bliver i praksis ikke tydelig.” Andre censorer finder det vanskeligt at adskille de to delprøver . De anbefaler, at der kun bør være én samlet prøve, mens en censor henviser til bekendtgørelsens §18 stk . 2, om, at den studerende skal bestå mindst to delprøver, da vedkommende finder, at der reelt set ikke er tale om to identi-ficerbare delprøver .

Den anden tendens er, at der er god sammenhæng mellem de to delprøver . En censor skriver: ”Der udtrykkes tilfredshed med den seneste revision af prøveformen, hvor det skriftlige produkt i langt større grad inddrages i den mundtlige eksamination. Dermed bliver der større sammenhæng mellem de to delprøver, hvilket opleves som tilfredsstillende”, og en anden skriver: ”Mange af de studerende havde således skrevet synopse om det, de viste i den prak-tiske del, hvilket gav et rigtig fint grundlag for musikdidaktiske overvejelser og refleksioner.”

Endelig er der flere fag, der angiver, at der ikke har været særligt mange kvalitative bemærkninger for tema 3 . Det har derfor i disse fag været svært at udlede konklusioner .

Det anbefales: − At de fag der har to prøver i folkeskolen fremover tildeles særskilt karakter

i henholdsvis den mundtlige og den skriftlige del − At skriftlighed som sådan opprioriteres i læreruddannelsen i alle fag, samt

at forventninger og krav til det skriftlige produkt præciseres

36 37

Årets tema 4a: Hvordan vurderer du ba-cheloropgavernes valg af temaer og pro-blemstillinger i lyset af læreropgaven?Fie Høyrup

Temaet har affødt mange kommentarer fra censorerne . I LU 13 er der åbnet for, at studerende kan vælge andre og bredere problemstillinger i deres bachelorprojekter end lærerfaglige knyttet til skolens undervisningsfag . En del censorer ser potentialer i denne mulighed, men hovedparten af cen-sorerne er kritiske over for, hvor bredde og åbne problemstillingerne kan og bør være set i lyset af professionen .

Først kommentarer fra censorer, der er positive over for den nye mulighed:”Som tidligere nævnt synes adgangen til ’almene læreropgaver’ som grund-lag for valg af tema at have været stærkt inspirerende på de studerende, både når det handler om indhold, men også om teorier, empiriske metoder”.

”De havde valgt spændende og relevante temaer og problemstillinger i forhold til deres kommende lærergerning. Noget der var brugbart og noget som er oppe i tiden. Bl.a. IT implementeringen i Nordfyns kommune”. De mere kritiske censorer udtrykker bl .a . bekymring for om bachelorprojek-terne i år er blevet for brede i deres problemstillinger og for lidt fokuserede på kerneopgaven . To eksempler på censorernes udsagn:

”Problemformuleringerne til flere af opgaverne var så brede, at de umuligt kunne besvares, hvad de da heller ikke blev. Generelt var der for lidt vægt lagt på de pædagogiske og didaktiske felt, hvor imod sociologi og sågar politiseringer fyldte meget og også i flere tilfælde for meget!”.

38 39

”Ikke alle opgavers temaer var lige relevante for læreropgaven. De stu-derende vælger ind i mellem temaer, der er hjerteblod frem for sigte mod professionsarbejdet”.

Hovedparten af censorerne er kritiske over for, at der nu kan udarbejdes bachelorprojekter, der ikke har tilknytning til skolens fag:

”Det er en overvejende tendens til at BA-projekterne i naturfag har fokus på tværfaglige problemstillinger, problembaseret- og projektorienteret under-visning. Man kan med fordel være opmærksom på, at monofagligheden ikke tabes af syne samt inddrage flere forskellige undervisningsstrategier- og metoder. Endvidere kunne man med fordel sætte større fokus på de stude-rendes kompetence til at udarbejde målstyrede undervisningsplaner for både monofaglige som tværfaglige forløb”.

”Det virker godt med de mere generelle problemstillinger -MEN jeg synes, det giver mindre faglig fordybelse”.

”Temaerne er ok - men der skal være forskel i forhold til en bacheloropgave i pædagoguddannelsen”.

Tabellen nedenfor viser fordelingen af bachelorprøver i LU13 i 2016 på hhv . fag, pædagogik og lærerfaglighed samt kategorien ’generel’ (almene lærer-opgaver) . Som det fremgår, er pædagogik og lærerfaglighed (151 prøver) og generel (253 prøver) topscorere .

BK 14

BI 3

DA 53

EN 36

FR 5

FK 2

GE 6

HI 40

HD 1

ID 89

KR 18

MK 17

MA 27

MU 24

NT 4

SA 13

TY 23

UT 1

PL 151

Generel 253

Opsummerende kan det konstateres, at der i bachelorprojektets valg af temaer og problemstillinger lige nu ses tendenser til en bevægelse væk fra lærerfaglige temaer i tilknytning til undervisning i skolefagene i retning af almene pædagogiske temaer knyttet til lærerens øvrige arbejdsopgaver .

40 41

En bevægelse, der både er et udtryk for interesser hos de studerende og et resultat af den måde læreruddannelsen organiseres på strukturelt og indholdsmæssigt . Det skal her nævnes, at der er forskel på, hvordan organise-ringen er omkring bachelorprojektet på de forskellige læreruddannelser f .eks . i form af faglige bindinger, hvilket fremgår af censorernes tilbagemeldinger .

Det fremgår endvidere, at det er uklart, hvad kategorien ’generel’ dækker over mere præcist (se også afsnit om bachelorprojektet andet sted) . Det kan konstateres, at censorer, der allokeres til censur under kategorien generel både kan få censuropgaver med almene og faglige problemstillinger inden for samme censuropgave . Der kan være en bekymring for, at allokeringer inden for kategorien ’generel’ kan ende som en ”rodekasse” for bachelor-prøver . Faktum er, at der i indeværende eksamensperiode har været flest bachelorprojekter i denne kategori (253) .

Det anbefales, at udviklingen følges nøje i de kommende år frem mod næste beskikkelsesperiode i 2018 .

42 43

Årets tema 4b:Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed: Hvordan fun-gerer det med tre forskellige kompetencemål i en samlet prøve?Benedikte Vilslev Petersen

På spørgsmålet om, hvordan det fungerer med tre forskellige kompetencemål i en samlet prøve (jf . revideringen i 2015) viser de kvantitative data, at 47% af censorerne vurderer, det fungerer tilfredsstillende, 19,2% utilfredsstillende og kun 1% finder det inspirerende . 32,3% besvarer ikke spørgsmålet .

Af de kvalitative data ser det ud til, at prøvens indhold anses for at være meningsfuld i lyset af lærerprofessionen - de tre forskellige perspektiver hænger i lærerens praksis fint sammen - men prøven er såvel i et studenter- og bedømmelsesperspektiv en meget omfattende prøve med indbygget risiko for faglig overfladiskhed og ensidighed i betydningen tematisk begrænsning . Det sidste pga . vanskeligheder med at finde empiri og problemformulering rettet mod de tre forskellige kompetencemål .

Problematikkerne har som konsekvens, at bedømmelsesgrundlaget for nogle af kompetencemålenes vedkommende bliver utilstrækkeligt . Af de mange udsagn om disse forhold følger her eksempler på typiske svar:

− Det er en meget stor mundfuld for alle parter, om end det giver mening at holde delene sammen i ét projekt.

− Modulerne indenfor LG (lærerens grundfaglighed) er jo tænkt, således at de hænger forholdsvis godt sammen. MEN det kan være vanskeligt at fokusere og gå i dybden af hensyn til bredden.

− I lærernes praksis er det der tidligere var adskilt som tre fag (psykolog, specialpædagogik og pædagogik/didaktik) jo meget sammenvævet, derfor fungerer det også meget naturligt at have de tre forskellige sæt kompe-tencemål i spil til en samlet prøve.

− Det var lidt svært, men alligevel en god idé.

44 45

− Det er vanskeligt for de studerende at demonstrere færdigheder og kompe-tencer inden for alle tre kompetenceområder i en samlet prøve. Det bliver ofte overfladisk og svært at vurdere om de mestrer alle tre områder.

− Mit indtryk er, at det kan godt være svært for de studerende at finde frem til en meningsfuld og realistisk problemstilling, som de har oplevet i praksis, og som favner alle tre kompetencemål på én gang.

Censorernes forslag til forbedringer

Vedr. prøvens indre sammenhæng og sikring af alsidigheden (de tre kom-petencemål)Koblingen fra case til problemstilling har voldt nogle studerende problemer, hvorfor det foreslås, at der efter casen er en opsummering af de pro-blemstillinger, der kan uddrages af casen. Disse problemstillinger kan så indsnævres til en problemformulering. Herved tydeliggøres den røde tråd mellem casen og temaet.

Andre censorer skriver: det bør sikres, at litteratur fra alle tre moduler er repræsenteret i litteraturlisten og at: Det bør præciseres at prøven dækker hele PL-området. Alt for mange af de opgaver jeg har læst tager udgangs-punkt i Specialpædagogik og har svært ved at indarbejde perspektiver fra Almen undervisningskompetence og Elevens læring og udvikling.

To vejledere og bedømmere med forskellige faglige kompetencerUbalance mellem de tre kompetenceområder kan i nogle tilfælde knyttes til selve vejlednings- og prøvesituationen: Fra de forskellige steder, hvor jeg har været censor, kunne det se ud til, at vægtningen bliver indenfor det fagområde den pågældende eksaminator underviser .

En anden skriver: Dog er det problematisk når fx både censor og eksaminator mangler kompetencer indenfor et bestemt kompetenceområde - i vores til-fælde psykologi. Vi kan naturligvis godt spørge fagligt ind, men en egentlig skarp vurdering finder ikke sted.

Der fremsættes derfor forslag om, at de studerende får to vejledere og to bedømmere, som samlet dækker prøvens faglige bredde .

Endnu en prøve eller lodtrækningEt par censorer foreslår lodtrækning mellem de tre kompetencemål, således at der kun prøves i to af målene . Begrundelsen er at hjælpe den faglige for-dybelse på vej - hellere indhentning af et solidt bedømmelsesgrundlag inden for to kompetencemål end et overfladisk og usikkert inden for tre .

En anden censor er bekymret for Almen undervisningskompetence og foreslår, at eksaminere selvstændigt i PL 1 (sv. til kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence), idet det må siges at være at lærerens kerneydelse at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med reference til adækvat forskning og forskningsinformeret didaktisk orienteret pensum-litteratur.

Kombinere med praktikEt andet forslag handler om at sammentænke praktikprøven på 3 . niveau med PL-prøven: Jeg tror, at det vil skabe god sammenhæng at kombinere PL-eksamen med den afsluttende praktikeksamen på 3. niveau.

Den skriftlige dels omfang og prøvens tidsrammeNogle censorer antyder, at prøvens omfang og tidsramme må revideres . En 10 siders opgave (af de max . 15) vurderes som værende for lidt i forhold til, at den studerende kommer grundigt omkring 3 forskellige kompetenceområder . Andre forholder sig til den mundtlige del og finder ikke tidsrammen - ved individuelle prøver - tilstrækkelig .

Honorering af censorEndelig ligger der implicit i udsagnet: 40 minutter til at læse en 18 siders opgave for to studerende er slet ikke tilstrækkeligt, at resurserne til gennem-læsning af PL-prøvens skriftlige bør udvides .

46 47

BachelorprojektFie Høyrup

Censorkorps

Censorkorpset består af 1011 censorer, heraf er 200 censorer tilknyttet funk-tionen ”generel” . Der har i alt været afholdt 187 prøver under LU 13, og der er modtaget 166 karakterindberetninger . Det har i år ikke været muligt at få statistik over, hvordan fordelingen mellem faglige censorer og generelle censorer ved årets allokeringer har været .

Statistik på årets prøver


Antal prøver: 187 (LU13)


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 4 44 52 124 196 219 151 790

Procent 0,5% 5,6% 6,6% 15,7% 24,8% 27,7% 19,1% 100%

Gennemsnit: 7,55


0

50

100

150

200

250

-3 00 02 4 7 10 12

48 49

Karakterniveauet er i 2016 det samme som karakterniveauet for sidste år: 2016: 7,6 – 2015: 7,6

PrøveforløbCensorernes vurdering af det samlede prøveforløb i lyset af Bekendtgørelsen og Studieordningen, herunder formålene for uddannelsen som helhed.

Hovedparten af censorerne har oplevet det samlede prøveforløb som tilfredsstillende og har oplevet, at kravene i bekendtgørelse og studieord-ning er blevet opfyldt . En del censorer kommenterer på den åbne fortolkning af bekendtgørelsen i retning af løs eller ingen tilknytning til skolen fag i flere bachelorprojekter: ”Spændende at opleve de nye BACH uden krav om tilknytning til skolefag. Men det betød også at flere af projekter blev ”flyvske” og savnede en fast fundering i en skolevirkelighed bestående af elever, lærere og FAG!!”

SamspilletSamspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/censor-formandskab og sekretariat

Helt overvejende er der positive tilbagemeldinger både om samspil mellem eksaminator og censor og om samspillet med lokale studieadministrationer, der af flere censorer fremhæves som meget tilfredsstillende .Professionshøjskolen UCC har dog i år fået en del kritiske kommentarer med på vejen pga . administrative fejl og mangler .

Et område, der springer særligt i øjnene ved dette års allokeringer, er spørgsmålet om, hvilken opgave censor reelt allokeres til . Flere censorer bemærker, at det i praksis viste sig at være et langt bredere fagligt felt, de blev allokeret til, end det fremgik af allokeringsbestillingen . En censor skriver: ”Jeg sagde ja til censoratet, da det i allokeringsmailen stod at eksamen var i DANSK. Jeg var tæt på at klage, og havde jeg læst opgaverne i bedre tid var det sket. Af de 13 opgaver var et absolut fåtal i dansk, flere i DSA og ellers i løsrevne emner som specialpædagogik, skolen i bevægelse”.

Flere censorer bemærker, at uklarheden i forbindelse med allokeringsopgaven har medført, at censor har accepteret censuropgaver, der ligger uden for vedkommendes kompetenceområde uden på forhånd at være adviseret om dette . En censor kommenterer: ”Der var problemstillinger, jeg ikke var fagligt kompetent til at bedømme”.En anden censor bemærker: ”Jeg oplever nu at BA-opgaverne udelukkende beskæftiger sig med almenpædagogiske/psykologiske tematikker. Det bør overvejes hvilken type censor man skal have til den type opgaver”.

KvalitetCensorernes vurdering af den samlede faglige kvalitet og forslag til forbedringer

Langt de fleste censorer finder kvaliteten tilfredsstillende eller direkte inspi-rerende og oplever problemstillingerne både relevante og professionsrettede . Enkelte påpeger dog svingende kvalitet i de studerendes præstationer; en censor nævner mangler i studerendes anvendelse af videnskabelig metode:”Der foreligger en større opgave for læreruddannelserne med at forberede de studerende til at kunne arbejde undersøgende med forskning i egen praksis”.En anden censor udtrykker bekymring for, at kravet om empiriske og metodiske kompetencer flytter fokus fra andre væsentlige perspektiver: ”Som tidligere nævnt bør der rettes opmærksomhed på, at undersøgelsesdesign ikke bliver for dominerende. Denne kompetence alene sikrer ikke, at: ”at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål. (Jf. Bekendtgørelsens formål)”.

Mange censorer vurderer, at omsætningen af LU 13 til praksis har reduceret fagligheden i bachelorprojektet:”Bekendtgørelsen bør læses sådan, at der skal være et fag involveret i det samlede bachelorprojekt. Her mærkede man tydeligt den tolkning der er lagt på UCC, hvor man vælger problemstilling inden for fagfag eller pædfag. Det er uheldigt, og det bar opgaverne og eksaminationerne præg af”.

50 51

”Jeg mener det vil være en klar forbedring igen at knytte opgaverne til et fag, hvorfra empiri og eksempler hentes. I flere af opgaverne savnedes denne tilknytning”.

Andre censorer hilser de mere almene områder velkomne; en censor skriver:”Flere opgaver var særdeles relevante diskussioner i forhold til læreropgaven: Inklusion, Målstyret undervisning, IT og medier i undervisningen”.En anden censor bemærker: ”En studerende skrev en opgave om yoga og mindfulness og hvordan det kan/bør indgå i skolen - på et meget højt og inspirerende niveau”.

Hovedparten af censorerne udtrykker dog bekymring for, om fagligheden og dermed tilknytningen til skolens fag forsvinder fra bachelorprojektet og anbefaler, at bachelorprojekterne fortsat skal rumme elementer både fra det faglige og det pædagogiske område .

Årets tema 1: GruppeprøverCensorerne er generelt tilfredse med, at de studerende kan prøves i grupper i bachelorprojektet og mange nævner, at samarbejdet mellem de studerende medvirker til en yderligere kvalificering af deres arbejde . En censor fremhæver, at netop ved bachelorprøven giver det god mening, at der er gruppeprøve: ”Gruppeeksamen fungerede fint og måske netop bachelorprojektet er den prøve, hvor de studerende har størst mulighed for at eksponere deres evne til fælles refleksioner og lærersamarbejde, hvilket siden folkeskolereformen i 1994 er et bærende element i lærerarbejdet”. De fleste finder, at der er god mulighed for individuel vurdering ved grup-peprøver . Der falder dog et par kritiske bemærkninger om, at det kan være vanskeligt at differentiere ved gruppeprøver i forhold til den skriftlige del af besvarelsen, hvorfor en censor skriver: ”Man kan med fordel stille krav til gruppeeksamener om at de studerende oplyser, hvem der ansvarlig for hvilke afsnit i de skriftlige afhandlinger”.

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagHovedparten af censorerne er tilfredse med kompetencemålsbeskrivelserne for bachelorprojektet og finder dem tilstrækkelige . En censor skriver:”Målbeskrivelserne for bacheloropgaven er tilstrækkelige til at sikre en ”god” karaktergivning, hvis man med ”god” mener:” Den rigtige ””. En anden skriver tilsvarende: ”Beskrivelserne må være tilstrækkelige, når 2 eksaminatorer og 1 censor på intet tidspunkt er i tvivl om hvilken præstation, der udløser en bestemt karakter. Der var i alle voteringer fuldstændig over-ensstemmelse hvad angår karakterens niveau”.

En censor er kritisk over for impirikravets omfang i kompetencemålene, som vurderes som: ”..meget styrende i forhold til kravene om inddragelse af empiri i opgaverne - på bekostning af de studerendes refleksioner i forhold til de normative og didaktiske perspektiver”.

En anden censor melder kontant ud: ”Kompetencemål er tåbelige og bør afskaffes”.

Tema 4a: Censorernes vurdering af bacheloropgavernes valg af temaer og problemstillinger i lyset af læreropgavenSe årsberetningens indledende afsnit .

Det anbefales: − Ved censorbestillinger til bachelorprojektet fra professionshøjskolerne

skal det angives, om prøven omhandler fag, almene opgaver eller om der indgår opgaver fra begge områder .

− Censorbestillinger og -allokeringer til bachelorprojektet skal frem mod næste beskikkelsesperiode i 2018 følges nøje, og det er derfor nødvendigt, at der kan skaffes præcise data på disse forhold ved de kommende prøver .

52 53

BilledkunstHenrik Marxen

Censorkorps

Der er 29 beskikkede censorer i billedkunst . De fordeler sig således:





Kvinder 18 (62,1%)

Mænd 11 (37,9%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 1 3,4%

40-49 7 24,1%

50-59 10 34,5%

60-69 11 37,9%

Total 29 100,0%

I løbet af året er knap halvdelen af de beskikkede censorer blevet brugt:

At 13 censorer dækker de 25 registrerede prøver hænger sammen med, at der på professionshøjskolerne arbejdes med meget korte eksamensperioder . Hvis en eksamensperiode er på fx fire uger, og man som underviser på

54 55

en professionshøjskole selv har fx to hold, som skal til prøve, så er det vanskeligt selv at få plads til at komme ud som censor . Jeg vil således anbe-fale, at der afsættes fem uger til afvikling af prøverne i læreruddannelsen . Det vil give interne censorer bedre mulighed for at komme ud som censor og dermed en bedre fordeling af censorerne .

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Sammenligner man karaktergennemsnittet med sidste år, er det svagt stigende . Sidste år var gennemsnittet 7,8 og i år 7,95 . Signifikant er det, at halvdelen af alle studerende i billedkunst får enten 10 eller 12 . Der har været i alt 239 registrerede prøver i undervisningsfaget billedkunst .

Karakterfordeling billedkunst:

Antal prøver: 25


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 1 10 14 37 55 61 61 239

Procent 0,4% 4,2% 5,9% 15,5% 23,0% 25,5% 25,5% 100%

Gennemsnit: 7,95

Karakterstatistik billedkunst:

0

10

20

30

40

50

60

70

80

-3 00 02 4 7 10 12

Den ændrede prøveform i billedkunst kan have betydning for karaktergen-nemnittet og den relative overvægt i høje karakterer . Prøven er nu centralt formuleret og består af to dele: 1 . en udstilling, hvor den studerende præsen-terer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets fire kompetenceområder og 2 . en skriftlig synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder .

Flere censorer påpeger, at kravene til prøven ikke er høje nok, således er enkelte censorer i tvivl om, hvordan de skal bedømme de forholdsvis smalle udstillinger, som fx gør det svært at bedømme den studerendes kompetencer inden for billedfremstilling . Jeg vurderer derfor, at der er behov for en skær-pelse og præcisering af prøveformen og måske også en reformulering og præcisering af kompetencemålene til læreruddannelsens billedkunstfag .

PrøveforløbGenerelt vurderer censorerne prøveforløbet som tilfredsstillende .Der er en god dialog mellem de forskellige parter . En enkelt censor bemær-ker dog, at synopserne mere har form som en opgave og har vedlagt alt for mange bilag . Det bør indskærpes, at en synopsis er max fem sider . Ligeledes bør der ikke være vedlagt bilag til en synopsis .

SamspilletDer udtrykkes markant kritik af enkelte professionshøjskolers administrative håndtering af prøverne . Det gælder fx manglende information om eksamen, manglende skema til indregnet censur og endelig for sent åbning af de studerendes synopser i WISEflow . Frigivelsen af opgaver to hverdage før prøven er FOR sent, og giver censor urimelige arbejdsbetingelser . Så der er plads til administrative forbedringer .Generelt har samspillet mellem eksaminator, censor og den studerende fungeret fint .

56 57

KvalitetFlere censorer nævner, at de oplever de studerendes billedprojekter som meget “smalle” . En større bredde i billedprocesser og billedeksperimenter er ønskelig, således at den studerendes kompetencer i at undervise indenfor forskellige billedmedier tydeliggøres . En censor er bekymret over de stude-rendes begrænsede faglige begrebsapparat og manglende fagdidaktiske kompetencer . Jeg vurderer, at kompetencemålene og prøveformuleringen for billedkunst bør have et kritisk eftersyn og præciseres, så vi faktisk fuldt og helt får prøvet netop det, vi ønsker, de studerende skal have kompetencer i .

Årets tema 1: GruppeprøverGenerelt er der stor tilfredshed med afvikling af prøverne og med gruppeprøver .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagDet vurderes, at kompetencemålene bør være mere præcise i forhold til undervisningskompetence i billedmedier og viden om kulturbilleder i relation til eksamensprojektet . Kompetencemålene bør beskrives klarere .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverDet vurderes over en bred kam, at der er en udmærket sammenhæng mellem de to delprøver .

58 59

BiologiFrank Jensen

Censorkorps

Der er 41 beskikkede censorer i biologi . De fordeler sig således:





Kvinder 14 (34,1%)

Mænd 27 (65,9%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 3 7,3%

40-49 14 34,1%

50-59 17 41,5%

60-69 7 17,1%

Total 41 100,0%

I løbet af året er cirka 34% af disse blevet brugt .

At kun 14 censorer dækker de 27 registrerede prøver hænger sammen med, at der på professionshøjskolerne arbejdes med meget korte eksamensperioder . Hvis en eksamensperiode er på fx fire uger, og man som underviser på en

60 61

professionshøjskole selv har flere hold, som skal til prøve, så er det vanskeligt selv at få plads til at komme ud som censor . Jeg vil således anbefale, at der afsættes mere tid til afvikling af prøverne i læreruddannelsen . Det vil give interne censorer bedre mulighed for at komme ud som censor og dermed en bedre fordeling af censorerne .


Der har i den forgangne eksamensperiode været afholdt 23 prøver og der er indberettet karakter på i alt 193 studerende i perioden 1 . september 2015 – 31 . august 2016 . Det svarer til et forholdsvis stort fald i antallet af studerende, der er gået til eksamen i forhold til sidste år, på 56 studerende . Det må siges at være bekymrende set i lyset af det fokus, der nu er kommet på faget i folkeskolen med en ny prøveform, der både er praktisk eksperimentel og tværfaglig med fagene geografi og fysik/kemi . Det anbefales, at man er meget opmærksom på denne problematik .

Når man sammenligner karaktergennemsnittet med sidste år har der været en stigning i karaktergennemsnittet fra 7,64 til 8,13 hvilket må siges at være tilfredsstillende .

Karakterstatistik biologi:

Antal prøver: 23


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 1 13 10 16 50 49 54 193

Procent 0,5% 6,7% 5,2% 8,3% 25,9% 25,4% 28,0% 100%

Gennemsnit: 8,13

Karakterstatistik biologi:

PrøveforløbGenerelt vurderer alle censorer selve prøveforløbet som tilfredsstillende . Men der gøres dog opmærksom på nogle uhensigtsmæssigheder . En censor påpeger problemer i forhold til de studerendes grundlag for at gå til eksamen på UC Nordjylland:Er meget uenig i, at man gennem rammerne for at kunne gå til eksamen i biologi kan gøre det ved at vælge spec. moduler som ikke omhandler de videns-/færdighedsområder som normalt indgår i modul 3. Her tænker jeg specielt på området omkring menneskets sundhed, anatomi og fysiologi (modul 3 på alle andre UC’er i landet.)

Denne problematik bør tages op til vurdering i den nationale faggruppe i biologi hurtigst muligt .

SamspilletGenerelt har samspillet mellem eksaminator, censor og den studerende fungeret fint .Men i forhold til det administrative er der plads til markante forbedringer . WISEflow lider stadig af en hel del problemstillinger, fx er der ikke en entydig navngivning og nummerring af opgaverne, hvilket kan føre til, at

0

10

20

30

40

50

60

-3 00 02 4 7 10 12

62 63

censor læser en anden opgave end den der er trukket . Der er også en del administrative problemer i UC’ernes eksamensadministration . Men som helhed får man tingene til at fungere, som en censor skriver:Det administrative kørte ikke helt glat, men det tror jeg nok man ved, og også hvorfor - opmærksomme og kommunikerende undervisere/eksaminatorer får tingene til at glide alligevel :-).

KvalitetGenerelt vurderer censorerne kvaliteten som tilfredsstillende . Der nævnes dog en problemstilling omkring udformningen af delprøve 1, det skriftlige produkt . Der er her meget stor forskel på om man går op som enkeltperson og dermed kun afleverer 5 sider eller man er i gruppe og kan aflevere op til 12 sider . Betingelserne for udformningen af opgaverne bliver dermed meget forskellig . Det anbefales, at man i den nationale faggruppe tager denne problemstilling op .

Årets tema 1: GruppeprøverGenerelt er der stor tilfredshed med afvikling af prøverne og med gruppeprøver . Nogle censorer påpeger dog, at grupper på tre personer er lige store nok . De påpeger dog også at en gruppestørrelse på to er rigtig god og giver tid til en reel udprøvning af den studerendes kompetencer såvel fagligt som fagdidaktisk .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagAlle censorer på nær en besvarer dette spørgsmål som tilfredsstillende . Den utilfredsstillende besvarelse bunder i følgende problemstilling:

I studieordningen kan den studerende indstille sig til eksamen uden at have haft undervisning i fx mennesket anatomi og fysiologi. Det som de fleste andre UC’er bruger modul 3 til! Derfor er de områder og viden/færdighedområder ikke dækket af studieordningen. Jeg forstår ikke at dette kan lade sig gøre! Hvis den studerende vil kan han/hun jo nærmest nøjes med at tage modul 1 og 2 og så 2 spec. moduler som ikke dækker modul 3 områderne. Det vil jeg opfordrer til UC’et bliver lavet om.

Denne problemstilling bør afklares snarest .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverSammenhængen mellem de to delprøver giver anledning til en del kommen-tarer . Det er især den skriftlige del der kommenteres på . Af kommentarerne fremgår det, at der ser ud til at herske en stor usikkerhed omkring dels vægtningen af den skriftlige del i forhold til den mundtlige og dels kravene til opgavens indhold af og vægtning mellem det faglige stof og det fagdidaktiske .Den nationale faggruppe opfordres til at tage denne diskussion op og udforme mere klare retningslinjer for den skriftlige delprøve .

64 65

DanskNiels Mølgaard

Censorkorps

Censorkorpset består af 188 censorer rimeligt fordelt på alder og køn . Antallet af censorer, der har haft allokeringer, synes at være for lille .





Kvinder 110 (58,5%)

Mænd 78 (41,5%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 18 9,6%

40-49 57 30,3%

50-59 59 31,4%

60-69 48 25,5%

70+ 6 3,2%

Total 118 100,0%

66 67


Karakterstatistik dansk:

Antal prøver: 107


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 2 47 73 206 377 369 196 1270

Procent 0,2% 3,7% 5,7% 16,2% 29,7% 29,1% 15,4% 100%

Gennemsnit: 7,59

Karakterstatistik dansk:

Gennemsnitskarakteren i LU13 er steget fra 7 .01 til 7 .59 . I forhold til LU07 er der væsentligt færre, der ikke består, hvilket kan tilskrives dygtigere stude-rende samt det forhold, at flere består samlet, fordi der tildeles en sammen-lagt karakter for den skriftlige og den mundtlige delprøve .

PrøveforløbOverordnet karakteriseres eksamensforløbet som tilfredsstillende med opfyldelse af fagets og uddannelsens målsætninger . Der er dog stadig problemer med

0

50

100

150

200

250

300

350

400

-3 00 02 4 7 10 12

kun at skulle tildele en samlet karakter i de to delprøver, og der er bekymring over fagets formindskede omfang og det (fag)faglige niveau .

Den mundtlige og den skriftlige prøveform hænger ikke altid sammen, og indholdsmæssigt er der forskel på de enkelte uddannelsessteders valg af indhold og fokus i prøven . Fx: ”Der var ikke overensstemmelse mellem studieordningens beskrivelse af den skriftlige opgaves udformning og den faktiske opgaves udformning . Den skriftlige opgave indeholdt ikke de elementer, studieordningen foreskrev” .

Det performative element er blevet bedre integreret i eksaminationerne, der er dog stadig visse problemer: ”Det performative element i den mundtlige eksamen blev som udgangspunkt ikke fremført performativt, men blot beskrevet” . ”Prøveformen med et performativt element og spørgsmål som både dækker fagteori og fagdidaktisk teori er krævende og ikke så dygtige studerende for-falder til fagdidaktiske refleksioner uden solid basis i fagteori” .

En censor henviser til, at det bør fremgå af studieordningen, hvordan lod-trækningen har fundet sted .

Samspillet Det overordnede billede er, at samspillet mellem de involverede parter er forløbet tilfredsstillende . De studerende er blevet udfordret såvel fagligt som fagdidaktisk og har generelt haft mulighed for at demonstrere opnåelse af kravene i kompetencemålsbeskrivelserne både i den mundtlige prøve og i den skriftlige prøve .

Samarbejdet mellem eksaminatorer og censorer er forløbet upåklageligt, og de studerende har følt, at eksaminationerne har fundet sted i en god atmosfære . Sekretariatet agerer smidigt og hurtigt, og der gives ros til hjemmesiden . Der har ingen klagesager været .

Flere censorer påpeger, at de studerendes skriftlige arbejder modtages alt for sent . Det giver ikke tid til at udføre en tilstrækkelig forberedelse . WISEflow har –

68 69

bl .a . i den forbindelse – givet anledning til problemer, hvilket har medført en del korrespondance mellem censor og administration på flere uddannelsessteder . Det påpeges, at det tager tid at vurdere to delprøver, hvilket har medført utilfredsstillende forsinkelser .

Oprettelse af fælles administration har på UCC medført det, som censorerne betegner som kaotiske tilstande: ”Manglende censorbrev med oplysninger/svært at få kontakt til Clioonline og andre http-adresser med login/manglende netforbindelse/fejl i allokeringen mht . klassetrin” etc .

En censor har henvendt sig til ledelsen vedrørende en problemstilling med plagiering . Ledelsen afviser, at der skulle være tale om plagiering og svarer afslutningsvist: ”Jeg er enig i, at vi har behov for helt klare retningslinjer for vurdering og handling – det vil komme .” Dette svar undrer censoren sig over og foreslår derfor, at plagiering bliver et tema i næste års censorrapport .

Om dette skriver en anden censor: ”Et særligt forhold, som formandskabet bedes forholde sig til: I hvor stor udstrækning må der optræde lighed mellem studerendes skriftlige prøvebesvarelse - og hvordan forholder vi os, når det sker? Udform gerne præcise regler” .

Det anbefales, at der udarbejdes enslydende bestemmelser vedrørende plagiering.

KvalitetDet har givet resultat at rette fokus mod skolens undervisning . Det fremhæves, at kvaliteten her er hævet i uddannelsen . Men der er almindelig bekymring over, at praksisdimensionen fylder så meget, at det går ud over den faglige fordybelse og fagdidaktikken: ”men med det omfang, undervisningsfaget dansk har nu, er det et spørgsmål, om det er realistisk, at de studerende kan nå at opbygge disse kompetencer tilstrækkeligt og udvikle den faglige og fagdidaktiske praksis, viden, forståelse, tænkning og refleksion, der hører professionsfagligheden til”, som en censor påpeger .

En anden censor skriver: ”For stor metode-/praksisfokusering, der under-minerer fagligheden . Der produceres ”undervisningsmaskiner” idet faglig diskussion og viden og kritisk refleksion er nedtonet” .

I forhold til de stillede skriftlige eksamensopgaver er der en del kommentarer vedrørende udformningen af opgaverne, fx ”Jeg savner mere fokus på sproglige refleksioner i de skriftlige eksamenssæt”, og ”Jeg synes dog det er et problem at den skriftlige prøves indhold næsten var identisk med et af fordybelsesområderne . De studerende, der også trækker det område til den mundtlige delprøve, er reelt blevet lærer ved at demonstrere kompetencer inden for et enkelt del-kompetenceområde . I dette tilfælde var det mundtlighed, hvilket er et begrænset stofområde . Her var der en del gentagelser fra den skriftlige i den mundtlige prøve” .

De studerende har stadig problemer inden for det skriftsproglige område: ”De fleste studerende skelner ikke mellem de tekstord der befinder sig mellem to punktummer (en ”periode”) og en grammatisk sætning, og det undergraver forudsætningerne for sproglig vejledning” . Ikke alle studerende opfylder de formelle krav til at studere danskfaget: ”Derudover er de sproglige kundskaber påfaldende begrænsede” . Andre fremhæver, at der er sket forbedringer inden for det mundtlige område .Fagets omfang omtales af mange . En censor foreslår, at faget kan gives mere tyngde ved ”at der etableres egentlige mediefag i skolen og på læreruddan-nelserne således, at dansk som fag éntydigt retter opmærksomheden mod sprog og litteratur” .

Også fagets (manglende) sammenhængskraft er i fokus: ”Den faglige kvalitet modsvarer generelt de ressourcer, som danskfaget i den nuværende lærerud-dannelse har . Men i forhold til tidligere uddannelser er niveauet markant faldet, og de lærerstuderende har fået et langt mere instrumentelt forhold til faget . Det skyldes helt sikkert også moduliseringen af faget, der dels vanskeliggør en progressionstænkning, dels lægger op til at betragte fagets forskellige discipliner som adskilte, selv om danskfaget i folkeskolen iflg . vejledningen skal forstås holistisk . At kompetenceområderne i folkeskolens danskfag og

70 71

læreruddannelsens ditto ikke er afstemt (selv om de er udviklet og defineret stort set på samme tid), gør det næppe heller nemmere for de studerende at få overblik over fagets kompleksitet” .

Det anbefales, at der genindføres en centralt stillet skriftlig prøve med ens prøvevilkår.Det anbefales, at faget tildeles flere ressourcer med mulighed for mere tid til faglig fordybelse.

Årets tema 1: GruppeprøverGruppeeksaminerne er forløbet fint og i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver . En del steder har der været afholdt relativt få gruppeeksaminer .Censorer peger på, at det kan være vanskeligt at lave en individuel vurdering i de tilfælde, hvor den skriftlige og den mundtlige præstation er meget forskellige . Den ”svage” studerende kan blive hjulpet gennem eksaminationen af den ”stærke” studerende: ”Spørgsmålet er, om det er tilfredsstillende, at sende en dansklærer ud, der reelt ikke har bestået den skriftlige prøve og heller ikke har vist en selvstændig overbevisende mundtlig præstation”? I andre tilfælde gør det modsatte sig gældende: ”Tomandsgrupperne supplerede hinanden og fik vist en række faglige og fagdidaktiske perspek-tiver på deres lodtrukne spørgsmål i den mundtlige delprøve, som de ellers ikke ville have haft tid til” . I grupper på tre kan det være svært at give plads til alle, men det generelle billede er, at denne prøveform er velfungerende .

Det anbefales, at man fra læreruddannelsens side gør mere ud af at informere de studerende om fordele og ulemper ved det at indgå i en gruppeprøve.

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagFlere censorer finder, at målbeskrivelserne kræver en fortolkning: ”Mål- beskrivelserne er holdt i et ikke-gennemsigtigt og ideologisk præget ordvalg, der gør det vanskeligt at bedømme på grundlag af dem . Bedømmelsen sker derfor på grundlag af almindelig sund fornuft og faglig erfaring” .

Kompetenceområderne beskrives således som værende meget brede og upræcise, men samtidig påpeges det, at der i målene er tydeligt fokus på, at den studerende kan anvende relevante fagdidaktiske overvejelser . I både de skriftlige og mundtlige præstationer er der således tydeligt fokus på at kunne tilrettelægge og gennemføre et undervisningsforløb: ”Det er meget relevant og medvirker tilsyneladende til at undervisningen og praktikken kommer til at hænge bedre sammen . Dog er der hos en del studerende ofte en mang-lende fokus og refleksion i forbindelse med valg af undervisningsaktiviteter i de beskrevne forløb, der forbliver løsrevne fra et mere grundlæggende fag- og læringssyn” .

Andre fremhæver, at kompetencemålsbeskrivelserne for faget er præcise nok til at sikre en god karaktergivning: ”Den mundtlige delprøve forekommer stærkt stilladseret med de 10 spørgsmål, der hver er ledsaget af tre supple-rende spørgsmål, som efterfølgende kan fungere som vurderingskriterier . Den skriftlige delprøve indeholder ligeledes vurderingskriterier, som fungerer som grundlag for bedømmelsen” .

”Så det er ikke vurderingskriterier udarbejdet i forlængelse af kompetence-målsbeskrivelserne, der mangler, men måske snarere plads til de studerendes valg og selvstændighed . Man kan stille spørgsmålstegn ved, om den selv-stændighed, der skal bidrage til at de studerende kan skrive en bacheloropgave, udvikles med denne prøveform” .

Det synes at være et problem, at man som censor har svært ved at vide, om de primærtekster, de studerende inddrager i deres arbejde med det trukne spørgsmål, er ’ulæste’ tekster, som de selv har fundet frem til, eller om det er tekster, der er indgået, analyseret og diskuteret i undervisningen .Et tilbagevendende problem er, at det er vanskeligt at skulle give en samlet bedømmelse ud fra to delprøver, hvor mange forskellige kompetencemål er i spil . Når den skriftlige og den mundtlige prøve ligner hinanden, er problemet ikke så stort . Men når de er meget forskellige, ender karakteren ofte med en middelkarakter: ”Det er altså et problem! Det er praksis, at give respons på både den skriftlige og mundtlige del, og det forventer de studerende også .

72 73

Allerhelst vil de fleste have at vide hvor den skriftlige prøve ligger ifht . den mundtlige . Så nogen gange har jeg oplevet, at vi har givet mundtlig respons med 2 karakterer . Det må vi nok ikke, men man kan komme til det”!

En anden censor udtrykker det således: ”Der er meget rummelighed i formu-leringerne, hvilket gør det svært at lægge samme forståelse til grund for den endelige karaktergivning . Det bliver let en fornemmelse for hvad f .eks . ”en jævn præstation” er” . ”Min betænkelighed går på, at den dygtige studerende får relativt højere karakter for sin skriftlige besvarelse end den svage stu-derende” .

Det anbefales, at danskfaget følger folkeskolens deling af en mundtlig og en skriftlig prøvedel.

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverDer er meget forskellige erfaringer og holdninger til sammenhængen mellem de to delprøver . Nogle censorer finder, at der er god sammenhæng mellem delprøver, mens andre finder det modsatte . Der er enighed om, at en kom-mende dansklærer selv skal kunne formulere sig mundtligt og skriftligt og samtidig fagligt og fagdidaktisk selv skal kunne formidle og demonstrere sin viden, sine færdigheder og sine kompetencer . Det prøver de to delprøver i undervisningsfaget i .

Der er samtidig enighed om, at det forekommer ulogisk, at de studerende kun får én samlet karakter for de to delprøver . Da mange studerende placerer sig ret forskelligt niveaumæssigt i den skriftlige delprøve og i den mundtlige delprøve, bliver den samlede karakter faktisk misvisende for de studerendes faglige og fagdidaktiske niveau . Det er problematisk: ” Som det fremgår, har jeg klikket af ved tilfredsstillende, men det gælder ikke i alle forhold . Vi var ude for et spring fra 00 i skriftlig til 10 i mundtlig (selvfølgelig er disse vurderende tal ikke oplyst til den studerende) . Den studerende fik karakteren 4, men i et sådant eksempel ville den studerende være bedre tjent med at få sit 10-tal for den mundtlige del og få lov til at gå til reeksamen i den skriftlige del . For mig virker delprøvesystemet til at være en spareøvelse” .

Mange udtrykker, at der er færre problemer med at blive enige om karakteren . Men der er meget bred enighed om, at det er uhensigtsmæssigt med én karakter i de to prøveformer: ”Men som sagt: hvis de to besvarelser ligger meget langt fra hinanden i niveau, er karakteren næsten ligegyldig og siger ikke særlig meget om den samlede præstation . Desuden irriterer det mig, at man ikke kan belønne den særligt fine præstation, hvis den anden delprøve ikke er på samme niveau” . Stadigvæk er der også en del, der finder det vanskeligt at give de studerende en tilfredsstillende begrundelse for den samlede karakter” .

På trods af ministeriets uddybende hyrdebrev i september 2015, er der en del, der finder det uklart, hvordan man når frem til en samlet karakter: ”Det er helt uacceptabelt at skulle foretage en helhedsvurdering af de to delprøver . En del studerende klarede den mundtlige prøve bedre end den skriftlige . De var forståeligt synligt frustrerede over den samlede karakter . Der var ikke tydelige retningslinjer for, hvordan delprøverne tæller” .

Især finder mange det uhensigtsmæssigt, at færre dumper i den skriftlige del af danskfaget: ”De lærerstuderende er markant bedre i mundtlig fremstilling, og derfor dækker én samlet karakter for den skriftlige og mundtlige delprøve ofte over ret forskelligartede præstationer . Det er tvivlsomt, om det på en hensigtsmæssig måde afspejler, hvad den studerende i forskellige situationer kan præstere . Bl .a . er det jo med til at sløre, at mange lærerstuderende har store udfordringer med deres skriftlige fremstilling” . Dette skal naturligvis sammenholdes med den nye skriftlige modulprøve, der er indført .

En af de censorer, der finder prøveformen utilfredsstillende skriver: ”Man kan ikke foretage en helhedsvurdering, når den skriftlige prøve ikke hænger sammen med den mundtlige . Og det gør den ikke, så længe de studerende går op i 8 spørgsmål, der skal repræsentere fagets bredde, samtidig med at de skriver opgave om et helt specifikt område [ . . .] Men mens jeg sad og rettede opgaver, var jeg også i det dilemma, at jeg på den ene side ikke måtte give forhåndsbedømmelser, men på den anden side sad over for mangler, der demonstrerede ”grundlæggende mangel på færdigheder og/eller viden,

74 75

som vurderes helt centrale for at kunne varetage undervisningen i faget i folkeskolen”, hvilket ifølge den seneste bekendtgørelsestekst giver mig ret til at dumpe den studerende . Hvorfor så overhovedet afholde mundtlig prøve? Jeg forstår godt, at man kan give en helhedsbedømmelse, hvis skriftlig og mundtlig prøve hænger sammen . Jeg forstår ikke, hvordan man nogensinde vil blive i stand til at gøre det, når vi har en mundtlig prøve i dansk baseret på 8 brede spørgsmål . Da vi har et stort og omfangsrigt fag, skal vi naturligvis ikke afskaffe de 8 spørgsmål, men overbevise beslutningstagere om, at der skal være to prøver” .

En censor sammenfatter ovenstående problemer på følgende måde: ”Det fungerer ikke . Det sælger fagligheden . De studerende får ingen ordentlig feedback, hverken på den skriftlige eller den mundtlige, og de tider, der gives til at læse + den elektroniske form, hvor man skal scrolle op og ned, mens man voterer, gør faktisk at den studerendes retsgrundlag bliver meget spinkelt . Men det ”dækkes jo ind”, når man ikke skal kunne sige noget præcist om den skriftlige, men blot et niveau, og så sammenholde dette niveau med den mundtlige præstation . Desuden er blandingen af kompetencemål for uddan-nelsen sammen med de to sæt opgavemål helt uoverskuelige at bruge, og hvis vi gjorde det, ville INGEN kunne bestå” .

Det anbefales:At der fremover tildeles en skriftlig og en mundtlig karakter – at den skriftlige modulprøve afskaffes – at der ikke åbnes mulighed for, at modulevalueringer og modulprøver kan udgøre en del af den afsluttende kompetencemålsprøve (jf. høring vedrørende bekendtgørelse om prøver ved erhvervsrettede videregående uddannelser 30/05/16).Det anbefales, at det tydeliggøres i studieordningen, hvordan sammenhængen er mellem de to delprøver.

76 77

EngelskKarsten Gramkow

Censorkorpset

Censorkorpset i engelsk består af 73 censorer, hvoraf 59% er interne og 41% eksterne . Procentfordeling på kvinder/mænd er 70/30 . Fordelingen på intern/ekstern har også i år givet problemer, idet de eksterne censorer i absolutte tal varetager flere censurer end de interne, trods fordelingen mellem de to grupper . De senere år har der været stigende ulighed i dette forhold, bl .a . pga . de vanskeligere tidsmæssige og økonomiske vilkår for censur og interne censorer generelt – se anbefalinger vedrørende censorvilkår i tidligere års beretninger .

Knap halvdelen af censorerne i engelskkorpset har været allokeret i år til én eller flere af de i alt 65 undervisningsfagseksamener, der er grundlaget for denne beretning . Knap halvdelen af de allokerede censorer har medvirket ved én eksamen, godt halvdelen ved to eller flere .Uddannelsesstederne har fra disse LU 13/15-eksamener indsendt i alt 58 karakterindberetninger, svarende til ca . 90% .


Karakterstatistik engelsk:

Antal prøver: 65


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 0 35 62 127 205 170 92 691

Procent 0,0% 5,1% 9,0% 18,4% 29,7% 24,6% 13,3% 100%

Gennemsnit: 7,05

78 79

Karakterstatistik engelsk:

Karaktergennemsnittet for LU 13/15 har været svagt stigende, fra 6,7 ved den spæde start på eksamen for den nye uddannelse i 2014, over 6,8 i 2015, til nu 7,05 . Det er vanskeligt at udlede en sikker tendens for den nye uddannelse endnu, og jf . nedenstående bemærkninger fra censorrapporterne dækker karaktererne for en del studerendes vedkommende over store forskelle i præstationen ved de mundtlige og de skriftlige delprøver .

PrøveforløbDet store flertal af censorerne vurderer prøveforløbet som tilfredsstillende . Formalia bliver overholdt stort set alle steder, men flere påpeger, at 30 (enkelte steder dog 45) minutter er alt for kort tid til at eksaminere, votere og meddele den samlede karakter til enkeltstuderende . Andre kommenterer selve eksamensindholdet, f .eks . fremgår det, at den skriftlige del af prøven har haft ganske forskelligt indhold på landets læreruddannelser – denne prøvedel venter stadig på sin mere endelige form .

Samspillet Også her vurderer flertallet, at der har været et godt samarbejde, og mange beskriver samarbejdet med eksaminator - og også mellem de studerende og eksaminator – som virkelig godt: f .eks .: ”Det var tydeligt, at de studerende

0

50

100

150

200

250

-3 00 02 4 7 10 12

udelukkende havde oplevet god, inspirerende og anerkendende undervisning af den ansvarlige for engelsk . Der var en god stemning under alle eksami-nationerne . God tone mellem underviser og de studerende” . Også her er der dog en del censorer, der problematiserer tidsfaktoren .Der er kraftig kritik af flere eksamensadministrationer, som i væsentlig højere grad end tidligere år ikke har været deres opgave voksen, med stor forvir-ring, manglende censorpåsætning, manglende fremsendelse af materialer og for lidt tid til bedømmelse til følge, og en del melder også om problemer med opgaveafleveringer i WISEflow .

Det anbefales: At de ’uheldsramte’ UC’er bør vægte eksamensadministrationens ekspertise og muligheder for arbejdsflow højere – flere steder er der et vaklende juridisk grundlag for eksamensafvikling på grund af dilettantiske forhold .

KvalitetI denne kategori er censorernes tilbagemeldinger mere usikre – godt halv-delen melder tilbage om tilfredsstillende eller bedre forhold (dog med en del forbehold), og en ganske stor procentdel mener ikke at kunne svare . Der er derfor meget stor spændvidde i censorernes tilbagemeldinger . Nogle eksempler:”Det var tydeligt, at underviserne havde udført et grundigt arbejde i forbere-delsen af forløbet, så det var blevet tilpasset situationen i forhold til kravene i uddannelsen . Dette gav et samlet billede af et fuldt ud tilfredsstillende uddannelsesforløb, som kan ses som en heldig kombination af de studerendes store praksiserfaring og den undervisning, der var givet .””Det er muligt for de studerende at opfylde kompetencemålene og opnå en høj karakter ved prøven, uden at det på nogen måde er sikkert, at de har den metalingvistiske viden, der er nødvendig for at opfylde funktionen som sproglig vejleder i deres kommende virke .”

Mange censorer er i tvivl om, hvorvidt kvalitetskravene til kommende engelsklærere kan opfyldes i den nye uddannelse, og om prøverne i tilstrækkelig grad kan måle dette – disse forhold tages på forskellig vis op under temaerne .

80 81

De meget forskelligartede prøver (både form og indhold) rundt i landet giver anledning til, at en del censorer kommer med forslag til ændringer i valg af indhold eller ændrede prioriteringer mellem de forskellige indholdselementer . Den nationale faggruppes arbejde med prøverne må formodes at kunne rette op på disse forhold i fremtiden .

Årets tema 1: GruppeprøverGod tilfredshed med gruppeprøver som ingen censorer har negative kommentarer til . Mange tilkendegiver, at gruppeprøverne giver den ekstra tid til at komme rundt i stoffet og til vurdering, som individuelle prøver ikke gør . Der ses en tendens til, at censorerne vurderer, at en gruppestørrelse på to er den ideelle, mens tre og især fire giver problemer gruppemedlemmerne imellem mht . fordeling af rollerne og mht . vurderingen af præstationerne .

Det anbefales:Med kun 30-45 minutter til individuelle prøver, hvori skal rummes præsentation, performative elementer, prøvesamtale, votering af samlet skriftlig og mundtlig præstation samt meddelelse af karakter og ofte en form for vejledning, kan seriøsiteten i eksamen kun vanskeligt fastholdes . Grupper på to er bedre – tiden til individuelle prøver bør øges .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagMeget få censorer ytrer sig om dette forhold, muligvis fordi netop kompe-tencemålsområdet stadig forekommer mange censorer som noget nyt, de er en smule usikre på . Se dog svarene til tema 3, der i nogen grad hænger sammen med tema 2 .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverDette tema, der overvejende omhandler, at der skal gives en samlet karakter for de to delprøver, er i overvældende grad det område, censorerne kom-menterer flittigst – måske ikke så overraskende i lyset af den debat inden for engelskfaget (og andre fag med skriftlige delprøver), der har verseret det sidste par år (se tidligere beretninger) . Det er også området med størst utilfredshed, hvilket afspejles i, at kun en enkelt censor er optimistisk mht . at

en helhedsvurdering vil blive nemmere i LU 15 . Eksempler på censorernes mere problematiserende vurdering:”Næsten alle på holdet havde markant svagere skriftlig del end mundtlig . Det giver ikke mening at slå de to prøver sammen i én karakter .””Det er problematisk, at de studerende ikke får 2 separate karakterer - én for det mundtlige og én for det skriftlige . Ønsker man at højne elevernes skriftlige færdigheder i folkeskolen, bør man sætte ind med øget fokus på skriftligheden på læreruddannelsen .””Det er højst utilfredsstillende, at der ikke skal gives to karakterer: en for den skriftlige kompetence og en for den mundtlige . Der bliver langt mellem 12-tallerne, når den skriftlige præstation skal medbedømmes, og en mellem-karakter på f .eks . 7 siger intet om den studerendes præcise kompetencer .”Enkelte læreruddannelser har haft en skriftlig prøve med vurdering af et gruppe- produkt . Der er for få tilkendegivelser til at sige noget endegyldigt herom, men censorerne er opmærksomme på, at det kan give vanskeligheder med bedømmelsen:”Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt man kan bedømme to studerendes skriftlige kompetencer ud fra ét skriftligt produkt . I de to gruppeprøver jeg har været censor for i år har det ikke været et problem (2x12-tal, 2x10-tal) men hvad hvis de to studerende ikke er på samme niveau?”

Anbefaling:Censorerne peger næsten entydigt på, at en ordentlig bedømmelse af de studerendes opfyldelse af kompetencemålene kræver to karakterer: én for den skriftlige delprøve, og én for den mundtlige . Dette ønske går igen fra de tidligere års vurdering .

Evt. andre forhold: TidsrammerFlere censorer påpeger igen i år, at der gives for lidt tid til at læse og rette de studerendes oplæg og besvarelser . Det er en udbredt opfattelse, at de dårlige vilkår for censorer sammen med nedskæringerne i tidsrammen for bedømmelsen af de studerendes præstationer har en devaluerende effekt på uddannelsen .Forhold vedrørende bachelorprojektet behandles i beretningens indledende afsnit .

82 83

FranskAnnette Søndergaard Gregersen

Censorkorps

Beskikkede censorer: 12





Kvinder 9 (75,0%)

Mænd 3 (25,0%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


40-49 3 25,0%

50-59 7 58,3%

60-69 2 16,7%

Total 12 100,0%

84 85


Karakterstatistik fransk:

Antal prøver: 2


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 0 0 0 6 13 5 7 31

Procent 0,0% 0,0% 0,0% 19,4% 41,9% 16,1% 22,6% 100%

Gennemsnit: 8,03

Karakterstatistik fransk:

Årets gennemsnit er lavere end tidligere år . Karaktergennemsnittet for holdet, der aflagde kompetencemålsprøven på Zahle i januar 2016 var et hold, der ligner de øvrige franskhold i relation til sammensætning af studerende . Men gennemsnitskarakteren var usædvanligt lav: 6 .8, hvor holdet i juni 2015 opnåede et snit på 8,9 og juni-holdet 2016 tilsvarende . Censor noterede januar 2016-holdets usikkerhed på det didaktiske område og forholdt sig kritisk til, at holdet gik til kompetencemålsprøven uden af have været i praktik i faget . Så en mulig konklusion på det markant lavere gennemsnit i januar 2016 kan være, at det har stor betydning for karakter-

0

3

6

9

12

15

-3 00 02 4 7 10 12

gennemsnittet, om de studerende har været i praktik i faget eller ej inden kompetencemålsprøven .

PrøveforløbPrøveforløb beskrives som ‘tilfredsstillende’ af begge censorer . Dog under-streger den ene censor, at prøvetiden til den mundtlig delprøve er alt for kort, idet også votering og feedback til den studerende vedr . både den mundtlige og den skriftlige prøvedel indgår i de 30 minutter, der stilles til rådighed for den enkelte studerende .

SamspilletSamspillet vurderes af begge censorer som rigtig godt/’rigtig fint samspil’ – en god atmosfære og ’ihærdige studerende’ . Dog bemærker den ene censor ved sommereksamen juni 2016, at samspillet med administrationen var mindre tilfredsstillende: WISEflow fungerer udmærket i sig selv, men inddateringen i WISEflow var under al kritik . Der var forkert indtastning af antal tilmeldte til prøven, bl .a . indtastning til den skriftlige prøvedel, hvor der ikke skal indtastes karakter samt utallige rykkere for at få tilgang til de skriftlige eksamensbesvarelser . Hun konkluderer, at det må handle om ’manglende kendskab til studieordningen fra indtasternes side’ .

KvalitetVurdering af niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form såvel som indhold: begge censorer vurderer området som ’tilfredsstillende’ .

Årets tema 1: GruppeprøverGruppeprøver fungerer godt, fordi de bl .a . giver mere tid og ro til fordybelse for de studerende, censor og eksaminator .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagFagets målbeskrivelser vurderes af begge censorer som tilfredsstillende præcise i relation til at sikre en god karaktergivning og skabe sammenhæng mellem karaktergivning og vurderingsgrundlag .

86 87

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverVedr . sammenhængen mellem de to delprøver forholder den ene censor sig kun til den skriftlige del af prøven . Hun understreger, at ’det er rigtig godt, at de studerende skal skrive den 1 . del af den skriftlige prøve på fransk . De studerendes lingvistiske kompetencer afspejler sig i høj grad i deres evne til at lave en god intersprogsanalyse’ . Hun konkluderer, at der er en fin sammenhæng mellem den skriftlige prøves to dele og understreger, at den skriftlige prøvedel i sin nuværende form er ’inspirerende’ .

Den anden censor skriver, at ’sammenhængen mellem de to delprøver er god’ . Hun understreger dog, at ’det ville imidlertid være bedre – og også til de studerendes fordel – at der blev givet en karakter for det skriftlige og en karakter for det mundtlige’ . Hun forholder sig kritisk til, at karaktergivningen ’ud fra den forholdsvis unuancerede karakterskala kan give anledning til ”mud-rede” mellemvurderinger’ . Hun forholder sig ligeledes kritisk til relationen mellem de to prøvedele og skriver, at ’det ikke er til den studerendes fordel, at en god mundtlig præstation kan blive trukket ned af en dårligere skriftlig præstation’ – og omvendt .

Det anbefales: − Kompetencemålsprøven gennemføres først efter minimum tre moduler

samt praktikforløb . − Mere tid til rådighed for den mundtlige prøvedel . − Gruppeeksamen fungerer godt, bl .a . fordi den giver den fordybelsestid,

som mangler ved de 30 minutter for én studerende . − De to nuværende delprøver giver mulighed for at bedømme den studerendes

samlede sproglige og didaktiske kompetencer, men der bør gives to separate delkarakterer både i relation til den studerendes viden om styrker og svagheder som nyuddannet, men også i et fremadrettet og fortsat efter-videreuddannelsesperspektiv .

88 89

Fysik/kemiLars Henrik Jørgensen

Censorkorps

Censorkorpset består pt . af 41 censorer, som fordeler sig således:





Kvinder 10 (24,4%)

Mænd 31 (75,6%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 2 4,9%

40-49 11 26,8%

50-59 5 12,2%

60-69 19 46,3%

70+ 4 9,8%

Total 41 100,0%

I den nuværende beskikkelsesperiode er andelen af censorer på 60+ af helt naturlige årsager steget fra ca . 37% i 2013 til ca . 56% i 2016 . Denne gruppe står da også for omtrent samme andel (54%) af allokeringerne . Det kan dog vække en smule bekymring for, om der på sigt kan skaffes tilstrækkelig mange

90 91

interne censorer, idet rekrutteringsgrundlaget er lille . Samtidig ses igen i år, at de eksterne censorer står for en uforholdsmæssig stor del af allokeringerne . Der er således en tendens til, at interne censorer af forskellige årsager i mindre grad end de eksterne påtager sig censoropgaver . Dette kan på sigt være uheldigt for kvalitetssikringen af uddannelsen .

I løbet af året har ca . 1/3 af censorerne været allokeret til en prøve, hvilket bl .a . afspejler, at nogle censorer er allokeret til flere prøver, der er slået sammen . Kun 3 censorer har været allokeret mere end én gang .

Trods den relative lille andel af allokerede censorer har det i enkelte tilfælde været vanskeligt at få allokeret en censor .


Der har været afholdt 222 registrerede prøver i faget .Karaktergennemsnittet for disse er 7,25, hvilket er lidt lavere end sidste år (7,58), når man kun kigger på prøverne i LU 13 (på LU 07 var tallet 7,98) .I 2013-14 var karaktergennemsnittet for undervisningsfaget på LU 13 8,42, men der var tale om forholdsvis få prøver (24), så det statistiske sammenlig-ningsgrundlag er ringe .

Karakterstatistik fysik/kemi:

Antal prøver: 23


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 1 11 18 44 59 40 49 222

Procent 0,5% 5,0% 8,1% 19,8% 26,6% 18,0% 22,1% 100%

Gennemsnit: 7,25

Karakterstatistik fysik/kemi:

Karakterstatistiken viser en tendens til en relativ høj andel af karakteren 12, som udgør 22,1% af karaktererne . Dette er væsentlig mere end sidste år, hvor andelen udgjorde 14,9% . Til gengæld er der sket et ganske markant fald fra 32,4% til 18,0% for karakteren 10 samt mindre stigninger for de laveste karakterer .

Det kunne være interessant at få undersøgt baggrunden for denne tendens, her-under om der er relation til vurdering af kompetencemål, og om karakterskalaen i tilstrækkelig grad kan anvendes til at differentiere mellem præstationerne .

PrøveforløbDer har været to prøveforløb i spil i dette års prøver . Ordning for årgang 2013 og 2014 indeholdt en skriftlig opgave, som var udtrukket blandt fem afleverede opgaver samt en mundtlig prøve . Begge kan være individuelle eller gruppe- prøver . Ordningen for årgang 2015 består af en kort mundtlig præsenta- tionsprøve (15 min .), der kan være en gruppeprøve, samt en 3 timer individuel mundtlig procesprøve .Det har ikke været muligt at skelne mellem de to prøveordninger ud fra censor-rapporterne .

0

10

20

30

40

50

60

-3 00 02 4 7 10 12

92 93

SamspilletGenerelt har samspillet været tilfredsstillende . Der var dog i et enkelt tilfælde forvirring omkring prøveformen i det materiale, som censor modtog fra studieadministrationen .I et andet tilfælde blev der givet forkert adgang til eksamenssystemet, og der manglede støtte til at løse praktiske ting i forbindelsen med censorrejsen .

KvalitetDer var ingen kommentarer om den faglige kvalitet, som alle censorer fandt tilfredsstillende .

Årets tema 1: GruppeprøverDer var kun få kommentarer til gruppeprøver, som der har været forholdsvis få af i undervisningsfaget . Tilkendegivelserne var alle positive .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagGenerelt var der også her kun positive tilkendegivelser . Der har været tilken-degivelser om, at formuleringer i prøvebeskrivelsen kan give usikkerheder i forhold til prøvegrundlaget . Hertil kan det dog bemærkes, at prøvebeskrivelsen kun beskriver, hvorledes prøven skal afholdes, mens grundlaget for bedøm-melsen alene er kompetencemålene .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverDet synes at fungere godt men to delprøver, og ingen censorer har udtalt sig negativt om sammentænkningen mellem dem . Nogle har givet ros til konceptet med to delprøver og ser det som en positiv fornyelse .

94 95

GeografiPoul Kristensen

Censorkorps

Censorkorpset består at 28 censorer, som fordeler sig med 16 interne og 12 eksterne censorer . På trods af at der er flest interne censorer i korpset er der langt flere eksterne censorer, der har været allokeret til prøverne . Det kan bl .a . skyldes, at prøverne er presset sammen på kort tid, så det er svært at få tid til at være censor . Det kan også problemer med at få indregnet honoreringen i arbejdstiden . Det er en meget uheldig tendens, da censorjobbet er en del af lærernes kompetenceudvikling og kollegiale samarbejde på tværs af læreruddannelser .

Fordelingen af mænd og kvinder er stadig skæv, idet næsten 80% af censo-rerne er mænd . Fordelingen på alder er også ulige, idet 43% er over 60 år .





Kvinder 6 (21,4%)

Mænd 22 (78,6%)

Allokeringer:



96 97

Aldersfordeling:


30-39 1 3,6%

40-49 6 21,4%

50-59 9 32,1%

60-69 12 42,9%

Total 28 100,0%


Karakterstatistik geografi:

Antal prøver: 17


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 0 3 3 22 27 30 18 103

Procent 0,0% 2,9% 2,9% 21,4% 26,2% 29,1% 17,5% 100%

Gennemsnit: 7,76

Karakterstatistik geografi:

0

5

10

15

20

25

30

-3 00 02 4 7 10 12

Antallet af studerende der har været til eksamen i geografi er faldet fra 213 i 2015 til 103 i 2016 . Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på faldet . Hvorvidt det har at gøre med overgangen fra LU 07 til LU 13 er svært at sige .Karakterniveauet på 7,76 er højere end 2015, hvor det var 7,41 for LU 07 prøven og 6,35 for LU 13 . Da prøven er lavet om fra 2015 til 2016, kan det være medvir-kende til den markante stigning . En sådan sammenhæng indikeres også af nogle censorers kritik af prøveformen i 2016, som det fremgår af censorrapporterne .

PrøveforløbDe fleste censorer vurder prøveforløbene som tilfredsstillende . Men nogle censorer udtrykker utilfredshed med prøveformen . Flere censorer gør opmærksom på at de savner skriftlige opgaver/synopser . De mener, at det er en forringelse af prøven, når hverken censor eller eksaminator har haft mulighed for at forberede sig på, hvad de studerende vil præsentere til prøven .

En af censorerne udtrykker det således:Formen, hvor der ikke lå et skriftligt produkt som grundlag for eksamen, gjorde selve eksaminationen mindre fokuseret og den fag-faglige del af eksamina-tionen blev mere uklar. Med kun 45 min. eksamination er det vigtigt med et skriftligt produkt som udgangspunkt for eksaminationen, da det gør samtalens fokus skarpere (citat fra en af censorrapporterne).

Samspillet Alle censorer finder samspillet mellem studerende, eksaminator og administra-tion tilfredsstillende, om end der har været nogle få kiks med kommunikationen .

KvalitetEt par censorer problematiserer det faglige niveau, der vises ved prøven . Det påpeges, at prøvens form og længde ikke giver den studerende mulighed for at gå i dybden i forhold til det faglige stof . Årsagerne hertil kan ifølge censorrapporterne både søges i begrænset under-visningstid, manglende skriftlighed ved prøven og prøvens længde (45 minutter) . Nogle censorer undrer sig over, at det ikke har været muligt at gå til gruppe-

98 99

prøve, når nu vi opfordrer de studerende til at samarbejde og kollegialt samarbejde er en vigtig del af lærerarbejdet . Det forstår jeg heller ikke .

Årets tema 1: GruppeprøverDette tema har ikke været relevant for geografi, da de studerende ikke har haft mulighed for at gå til gruppeprøve .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagHer svarer alle, at vurderingsgrundlaget har fungeret tilfredsstillende .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverDet har været svært for eksaminator og censor at adskille de to delprøver, som begge har været mundtlige . En af censorerne har ligefrem opfattet det som om der kun var én mundtlig prøve . Andre svarer at kun få af de stude-rende laver en skelnen ved prøven . Da der kun har skullet gives én karakter virker det forvirrende og overflødigt med to mundtlige delprøver .

Øvrige forholdAf de 103 studerende er der 6 lærere, der er gået op til kompetenceløftprøve . Det er bekymrende, at så få geografilærere får kompetenceløftskurser, når vi ved at mange lærere der underviser i faget ikke er linjefagsuddannet .

KonklusionDe kritisable forhold som påpeges I censorrapporterne er også forhold som den Nationale faggruppe og censorformand har gjort opmærksom på i høringssvar og ved andre lejligheder .Forhåbentlig bliver prøveformen i 2016 i geografi en parentes i uddannelsen af geografilærere .

Det anbefales: − At der rettes op på den manglende skriftlighed ved at de studerende igen

skal aflevere 5 siders opgaver, som oplæg til prøven . − At det bør igen være muligt for de studerende at gå til gruppeprøver . − Lodtrækning og 24 timers forberedelse bør bibeholdes .

− Den mundtlige del af prøven bør være på 60 minutter .

Den nationale faggruppe opfordres til at undersøge, hvorfor der ikke er flere lærere, der får kompetenceløftskurser i geografi .

100 101

HistorieRune Christiansen

Censorkorps

I perioden 1 . september 2015 - 31 . august 2016 har der været 44 prøveforløb i undervisningsfaget historie (LU 13) . Ud af de i alt 64 beskikkede censorer er kun 27 blevet anvendt . På trods af at censorkorpset sidste år blev udvidet, har det desuden igen i år været nødvendigt med to ad hoc beskikkelser udenfor censorkorpset . Dette forhold skyldes primært, at der på grund af travlhed, sammenfaldende eksaminer og aflønningsforholdene for censorkorpset ikke har været tilstræk-kelig stor interesse for at påtage sig alle de udsendte censoropgaver i historie . Problemet er især tydeligt i forhold til censoropgaver, der enten er meget omfattende eller meget små, eller hvor uddannelsesstedet ligger i et af landets yderområder .

Af de 44 prøveforløb har der været 38 karakterindberetninger, som danner grundlag for beretningen .





Kvinder 16 (25,0%)

Mænd 48 (75,0%)

Allokeringer:



102 103

Aldersfordeling:


30-39 10 15,6%

40-49 21 32,8%

50-59 17 26,6%

60-69 15 23,4%

Total 64 100,0%


Der er i år afholdt 516 prøver i historiefaget på LU 13 . Da LU 07 endnu ikke er fuldt udfaset, og denne beretning alene forholder sig til LU 13, er det vanskeligt at sammenligne antallet af udprøvede studerende med tidligere år . Således blev der sidste år udprøvet 791 studerende i historiefaget, heraf 303 på LU 13 .

Karaktergennemsnittet på LU 13 er steget fra 7,32 i 2015 til 7,58 i 2016 . Der er tale om en mindre stigning, der dels kan forklares ved at prøveformen er blevet revideret og dels kan skyldes større kendskab til de krav, der stilles ved kompetencemålsprøven i faget . Det skal samtidig bemærkes, at karakterspredningen på LU 13 i år er større end sidste år, og at både karaktergrupperne -3 og 00 samt karaktergrupperne 10 og 12 er vokset .

Det er således bemærkelsesværdigt, at 44% af de udprøvede studerende i år enten har fået karakteren 10 eller 12, hvor tallet i 2015 var 37,4% samtidig med, at 4,1% af de studerende i år dumpede prøven mod kun 2,6% i 2015 .

Karakterstatistik historie:

Antal prøver: 44


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 1 20 33 84 151 134 93 516

Procent 0,2% 3,9% 6,4% 16,3% 29,3% 26,0% 18,0% 100%

Gennemsnit: 7,58

Karakterstatistik historie:

PrøveforløbSom udgangspunkt er der tilfredshed i censorkorpset med prøveforløbet i forhold til bekendtgørelse og studieordning .

SamspilletSamspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration og censor-formandskab har generelt fungeret tilfredsstillende . Der har dog været en række uhensigtsmæssige forhold i forbindelse med den administrative eksa-mensplanlægning og afvikling, og i enkelte tilfælde har det juridiske grundlag for prøverne været bragt i fare af dårligt administrativt arbejde .

0

50

100

150

200

-3 00 02 4 7 10 12

104 105

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at særligt UCC har haft massive administrative problemer med både eksamensafvikling, registrering og aflønning, hvilket har givet anledning til meget dårlige arbejdsvilkår samt stor og forståelig frustration hos de involverede censorer .

KvalitetGenerelt udtaler censorerne tilfredshed med uddannelsens kvalitet, om end enkelte censorer nævner, at der er en risiko for, at den grundlæggende faghistoriske viden nedprioriteres, hvorved de studerende mangler den nødvendige ballast til at træffe solide fagdidaktiske valg .Der udtrykkes samtidig igen i år en mere generel bekymring for niveauet på et enkelt uddannelsessted .

Årets tema 1: GruppeprøverDer er generel tilfredshed med afviklingen af gruppeprøverne . Det opleves generelt som vanskeligere at nå at eksaminere studerende, der går op indivi-duelt i dybden end det er ved gruppeprøverne, hvor der gives mere tid . Kun en enkelt censor nævner modsat, at det kan være svært at give tilfredsstillende individuelle bedømmelser ved gruppeprøverne i faget .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagCensorerne peger på, at kompetencemålsbeskrivelserne ganske vist er dækkende og fagligt tilfredsstillende, men samtidig så omfattende, at de ikke meningsfuldt kan sammenholdes med en konkret individuel præstation, med den tid der er afsat til at udprøve de studerende .

Så længe det er klart, at den studerende ikke kan eller skal bedømmes på samtlige kriterier, fungerer kompetencemålsbeskrivelserne imidlertid gene-relt tilfredsstillende .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverDer udtrykkes tilfredshed med den seneste revision af prøveformen, hvor det skriftlige produkt i langt større grad inddrages i den mundtlige eksamination .

Dermed bliver der større sammenhæng mellem de to delprøver, hvilket opleves som tilfredsstillende .

Evt. andre forhold: Tid til bedømmelse af skriftlige produkterFlere censorer peger på, at der ikke i tilstrækkeligt omfang gives tid til at læse og bedømme de studerendes skriftlige produkter, der ved den nugældende prøveform i faget kan være ganske omfattende .

Forhold vedrørende bachelorprojektet behandles andetsteds i beretningen .

106 107

Håndværk og designBolette Kremmer Hansen

Censorkorps

Censorkorpset består af 33 censorer, hvoraf 25 har været allokeret til prøver i håndværk og design i år . Der har været afholdt 29 prøver i undervisningsfaget og 2 bachelorprøver i håndværk og design . Til årets prøver har 11 interne og 21 eksterne censorer været allokeret .

Da faget håndværk og design stadig er nyt, er det vigtigt med erfarings-udveksling mellem underviserne på læreruddannelserne, og derfor er det ønskelig at der fremover bliver en mere ligelig vægtning mellem interne og eksterne censorer . Dette vanskeliggøres dog, når der lægges mange prøver i samme periode .10 af de 25 censorer, som i år har været allokeret til håndværk og design, er over 60 år .’Forholdet mellem interne og aftagercensorer:




Kvinder 20 (60,6%)

Mænd 13 (39,4%)

Allokeringer:



108 109

Aldersfordeling:


30-39 4 12,1%

40-49 7 21,2%

50-59 9 27,3%

60-69 13 39,4%

Total 33 100,0%


Karakterstatistik håndværk og design:

Antal prøver: 29


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 0 8 19 35 76 93 66 297

Procent 0,0% 2,7% 6,4% 11,8% 25,6% 31,3% 22,2% 100%

Gennemsnit: 8,19

Karakterstatistik håndværk og design:

0

20

40

60

80

100

-3 00 02 4 7 10 12

I år har 297 studerende afsluttet eksamen I håndværk og design, hvilket er en betydelig forøgelse i forhold til sidste års 16 studerende i håndværk og design og 96 i materiel design . Alligevel kan tallet ikke ses som udtryk for en øget interesse på læreruddannelsen . 14 af årets censorrapporter vedrører nemlig efter-videreuddannelse af lærere, som enten har fulgt særligt tilrette- lagte komprimerede moduler eller hold for uddannede lærere . Disse lærere har undervisningserfaring med sløjd, håndarbejde eller håndværk og design, og mange har også linjefag i enten sløjd og håndarbejde .

Årets karaktergennemsnit på 8,19 er faldet en smule siden sidste års 8,50 . Karakterniveauet for materiel design svingede i årene 2012-15 mellem 7,7 og 8,1 . Måske er der en tendens til, at studerendes præstationer vurderes højere, når et fag er nyt .

PrøveforløbAlle censorer vurderer, at prøveforløbet har været tilfredsstillende . Flere bemærker, at der var en god sammenhæng mellem teori, didaktik og håndværk . En enkelt censor udtrykker ved et efteruddannelsesforløb, at det komprime-rede forløb ikke matchede uddannelsens mange krav .

Samspillet Samspillet mellem studerende og eksaminatorer beskrives af alle som værende rigtig fint, og prøvesituationerne har været konstruktive og inspirerende . Samspillet mellem administration og censorer er til gengæld mere udfordret . Fra nogle institutioner har censor hverken modtaget eksamensplaner, adgang til opgaver eller anden information . Det er selvfølgelig ikke godt .

KvalitetKvaliteten blandt de ordinære studerende vurderes tilfredsstillende . Det bemærkes dog, at det kan være vanskeligt at vurdere den studerendes viden om designprocesser og håndværksmæssige bredde, da der i prøve- beskrivelsen ikke stilles krav om at demonstrere bredde i håndtering af både hårde og bløde materialer .

110 111

På de komprimerede efteruddannelseshold beskrives det faglige-håndværks-mæssige niveau som værende for ringe . Kursisterne anvender ikke tid nok på håndværksmæssig fordybelse . En censor nævner, at det for de tidligere sløjd- og håndarbejdslærere kan være svært at slippe de gamle fag og tidligere fagforståelser . En anden, at flere kursister kun har undervisningserfaring med faget, men ingen linjefagsbaggrund, og at disse kursister har meget vanskeligt ved at nå at tilegne sig de faglige kompetencer på de komprimerede forløb .Det fremhæves, at undervisningserfaring er en fordel i forhold til hele den didaktiske dimension og at det er ønskværdigt, at de ordinære studerende er i praktik i faget før prøven i undervisningsfaget .

Årets tema 1: GruppeprøverDer har været afholdt enkelte gruppeeksaminer, og disse beskrives som værende tilfredsstillende og inspirerende . Det er i rapporterne ikke beskrevet, hvordan opdelingen i fx designprojektet er foregået .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagFlere censorer ytrer, at kompetencemålene ikke er en klar ramme at vurdere præstationerne ud fra . Beskrivelsen af prøven opleves heller ikke tydelige, og derfor bliver vurderingsgrundlaget tolket ret bredt ud fra den enkelte undervisers fagforståelse og erfaringer . Der efterlyses generelt en klarere beskrivelse af, hvad der skal vurderes til prøven . Litteraturlister og modulplaner foreslås som hjælp til at forstå konteksten for den studerendes læring . En del af udfordringerne kan måske skyldes at faget er nyt, og fagfeltet derfor er i gang med definere sig selv .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverAlle censorer skriver, at helhedsvurderingen er uproblematisk . Opdeling i de to delprøver bliver i praksis ikke tydelig . Den didaktiske toning og arbejdet med en overordnet problemstilling opleves af flere censorer som en forbedring, og det fremhæves at empiri og inddragelse af elevperspektiv kvalificerer den studerendes læring .

KonklusionKonturen tegnes af et nyt fag med spændende potentialer . Det er tydeligt, at der på de enkelte læreruddannelser stadig udvikles på faget og denne udvikling vil formentlig pågå de næste år, mens faget også implementeres i folkeskolen . Udviklingen foregår også i prøvesituationerne, hvor de studerendes præstationer bliver input til, hvordan faget kan forme sig . Det er vigtigt, at der også skabes tidsrum, hvor underviserne på lærereuddannelserne kan diskutere fagets mål og indhold udenfor prøvesituationerne .

Evt. andre forholdMed håndværk og design er indholdsdelen der vedrørte sikkerhed ved de store træbearbejdningsmaskiner, som læreren anvender i sin forberedelse, gået ud af kompetencemålene . Flere uddannelsessteder opretter nu kurser, hvor den studerende før modulerne introduceres til, hvordan man håndte-rer maskinerne . Disse studerende får dermed et grundlag for at anvende et bredere spektrum af redskaber og praktiske metoder i undervisningen på modulerne, og dermed får de også mulighed for større fordybelse i håndværks-mæssige processer . Ikke alle uddannelsessteder har skabt denne mulighed og derfor er der meget forskellige forudsætninger blandt de studerende på de forskellige uddannelsessteder .

Der afholdes stadig eksaminer i materiel design under LU 07 . Der har været afholdt 6 prøver i linjefaget og 5 bachelorprøver i materiel design .

112 113

IdrætTorben Vandet

Censorkorps

Censorkorpset i faget idræt består af 78 censorer - 54 interne og 24 ekster-ne . (se nedenfor)Censorrapporterne, der dækker perioden 01 .09 2015 til 31 .08 2016 omhandler 35 prøver og 31 karakterindberetninger fra den nye læreruddannelse LU 13, hvor uddannelsen er opdelt i moduler, der færdiggøres inden for 1 til 2 år afhængig af uddannelsessted .Af nedenstående figur fremgår det, at påfaldende mange censorer ud af det samlede korps, nemlig 70,5%, slet ikke er allokeret til nogen prøver . Dette kan hænge sammen med den forholdsvis korte eksamensperiode, hvor prøverne afvikles . På grund af tidspres og eksaminationer af egne studerende kan det være svært for de interne at komme ud som censorer .

Der har i år været tre temaer, hvor censorerne er blevet bedt om at vurdere, dels hvordan gruppeeksamen fungerer, og om gruppeprøver og eksaminer er afholdt i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, dels om kompetencemålbeskrivelserne for moduler/fagene er tilstrækkelige præcise til at sikre en god karaktergivning herunder sammenhæng mellem karakter-givning og vurderingsgrundlag, og dels et tredje tema, hvor sammenhængen mellem de to delprøver til kompetencemålsprøven skal vurderes, og hvordan det fungerer med en helhedsvurdering af de to delprøver .





Kvinder 38 (48,7%)

Mænd 40 (51,3%)

114 115

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 9 11,5%

40-49 24 30,8%

50-59 28 35,9%

60-69 17 21,8%

Total 78 100,0%


Karaktergennemsnittet for den nye læreruddannelse LU 13 er faldet til et gennemsnit på 7,41, hvilket er mindre end sidste års 7,58 . Karaktergennem-snittet ændrer sig både op og ned fra år til år, så tendensen i år, hvor det er faldet, er ikke et tegn på en generel faldende tendens . I enkelte censorrapporter peges der dog på den faldende faglige kvalitet på grund af modultænkningen, så faldet i karaktergennemsnittet bør følges tæt i kommende beretninger .

Karakterstatistik idræt:

Antal prøver: 35


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 1 12 26 53 120 101 45 358

Procent 0,3% 3,4% 7,3% 14,8% 33,5% 28,2% 12,6% 100%

Gennemsnit: 7,41

Karakterstatistik idræt:

Prøveforløb og vurdering af kvalitetI dette års censorrapporter vurderer næsten alle censorer uddannelsens kvalitet som tilfredsstillende med god kvalitet både i den praktiske og mundtlige del af eksamen . Som det fremgår af censorrapporterne har den mundtlige prøve taget udgangspunkt i enten en præsentationsportfolio, et skriftligt oplæg eller synopsis, der skal dække undervisningsfagets 4 kompetenceområder og inddrages af den studerende i form af digital produktion, undervisnings-materiale, cases m .m .

Flere censorer giver udtryk for, at de studerende var særlig godt forberedte til den praktiske del, og de oplever en god sammenhæng mellem teori og praksis, når der bliver koblet yderligere begrundelser på i den mundtlige prøve . En enkelt censor siger: ” Prøverne hænger fint sammen, de supplerer hinanden godt . Det er en god eksamensform, der giver et retvisende billede af den studerendes faglige niveau som kommende underviser .”

En anden censor vurderer både det faglige niveau og det pædagogisk/ didaktiske niveau set i forhold til kompetencemål som imponerende, fordi de studerende kun har gået på læreruddannelsen i 2 år .

0

20

40

60

80

100

120

-3 00 02 4 7 10 12

116 117

I modsætning hertil er der også censorrapporter, der peger på, at den nye uddannelse med modultænkningen har svækket den samlede kvalitet . I en censorrapport står der følgende: ”Fagets metodik og alsidighed er svækket, og det skyldes underviserens muligheder for at fordybe sig sammen med de studerende ikke længere er mulig i en modulopbygget læreruddannelse, der vil for meget .”

Enkelte rapporter er inde på, at det ikke har været muligt for de studerende at være ude i praktik i faget inden kompetencemålsprøven, hvilket tydeligt har kunnet mærkes på de studerendes erfaringer og har givet et lavere refleksionsniveau .Endelig peges der på, at niveauet i den humanbiologiske del af faget bør styrkes og prioriteres højere i den mundtlige del .

Det anbefales: − At de studerende får mulighed for at komme i praktik i faget inden kompe-

tencemålsprøven, fordi det vil give mulighed for erfaringer og refleksion på et højere niveau i undervisningen .

SamspilletNæsten alle censorrapporter vurderer samspillet mellem studerende, eksaminator, censor, administration, censorformandskab og sekretariat som tilfredsstillende . I enkelte rapporter omtales dog problemer på et enkelt UC i forhold til bl .a . at få adgang til alle præsentationsportfolierne i Wiseflow . (se under Andre forhold)

Årets tema 1: Gruppeprøver og eksaminerI den praktiske del af eksamen vurderer censorerne, at en gruppestørrelse på 4 – 5 studerende er hensigtsmæssigt, idet det kan være svært for en censor at overskue flere studerende i en varieret praksis, hvor der laves flere ting forskellige steder i hallen . Ligeledes hedder det sig i en rapport, at ”4 til 5 personer i en gruppe er et fint antal i forhold til dynamik og intensitet i et praksisfællesskab, der både i forberedelsen og i selve eksamenssituationen

gerne skal indeholde læring .” Større grupper end 4 studerende vil også betyde reduktion af samlet tid, hvilket er meget uhensigtsmæssigt . Gruppeeksamen i den mundtlige del af eksamen vurderes positivt af censorerne, fordi det giver tid til at komme omkring stoffet . Her anbefales en gruppe- størrelse på 2 til 3 personer, fordi det vil give tid og ro til at komme i dybden med både idrætsteori og hele den pædagogisk/didaktiske vinkel .

Det anbefales: − At gruppestørrelsen ved den praktiske prøve er 4 - 5 studerende . − At gruppestørrelsen ved den mundtlige prøve er 2 – 3 studerende .

Årets tema 2: Målbeskrivelser som vurderingsgrundlagI alle censorrapporter er vurderingen, at målbeskrivelserne er tilfredsstillende for at kunne sikre en god karaktergivning . F .eks . står der i en rapport: ”Målbeskrivelserne er meget tydelige og således meget egnede til at sikre den rigtige karakter” . I andre censorrapporter fremgår det dog også, ”at kompetencemålsbeskrivelserne er mange og kan derfor være svære at overskue, i hvilket omfang alle er med” .

En enkelt ekstern censor omtaler også problemet med at kunne få et overblik og indsigt i kompetencemålene samt det vurderingsgrundlag, der skal anvendes i forbindelse hermed . ”Det er klart, at jeg har haft problemer med dette punkt i detaljer, da jeg fik den lokale beskrivelse meget sent . Jeg havde ikke den nye ordning present, da vores censormøde i Odense er det seneste, jeg har beskæftiget mig med det og ikke haft den fornødne tid til at blive opdateret .”

Det anbefales: − At kompetencemålene bliver udmøntet i praksis og anvendt af lærere og

studerende

118 119

Årets tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverNæsten alle censorrapporter bedømmer sammenhængen mellem de to delprøver til kompetencemålsprøven som tilfredsstillende, hvor en synopse, skriftligt oplæg eller portefolie har været koblingen mellem teori og praksis . I en censorrapport står der følgende: ”Teori og praksis hang fint sammen, når der blev koblet yderligere begrundelser på i den mundtlige del af eksamen . På denne måde blev der skabt god sammenhæng mellem de to delprøver og mulighed for at foretage en helhedsvurdering” .

I andre rapporter problematiseres det at foretage en helhedsvurdering i den situation, hvor de to delprøver er meget forskellige, og hvordan vægtningen af den mundtlige og praktiske del skal tælle i den endelige karaktergivning . I én censorrapport har denne uenighed medført et forslag om en vægtning af hver delprøve og to karakterer .

Det anbefales: − At den mundtlige og praktiske prøve skal hænge sammen . − At der skal gives en karakter på baggrund af en helhedsvurdering .

Andre forholdDe første kompetencemålskurser i faget idræt som efter-videreuddannelses-tilbud til folkeskolelærere har været afviklet på et enkelt UC tilsyneladende med en dårlig kvalitet . I censorrapporten omtales den faglige kvalitet således som meget utilfredsstillende og med et usædvanligt lavt niveau . ”De stude-rende, som fik tilbud om endnu et undervisningsfag som efteruddannelse, havde tilsyneladende ikke haft tid til fordybelse og forberedelse . De studerende skal jo bedømmes på samme vilkår som andre studerende, og det var tilsyneladende en overraskelse for de studerende, hvilke krav de skulle opfylde .”

I nogle censorrapporter omtales også store administrative problemer på et enkelt UC og uddannelsesstedets samarbejde med de allokerede censorer . Som eksempler gives manglende adgang til Wiseflow og mulighed for at læse opgaver, ingen korrekte links til censorinformation for at kunne se studieord-

ninger, sen fremsendelse af censormateriale, og endelig problemer i forhold til afregning af censur .

120 121

Kristendomskundskab/religionHans Krab Koed

Censorkorps

Censorkorpset består af 80 censorer .





Kvinder 41 (51,3%)

Mænd 39 (48,8%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 12 15,0%

40-49 28 35,0%

50-59 26 32,5%

60-69 13 16,3%

70+ 1 1,3%

Total 80 100,0%

122 123


Karakterstatistik kristendomskundskab/religion:

Antal prøver: 31


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 2 8 26 48 68 86 48 286

Procent 0,7% 2,8% 9,1% 16,8% 23,8% 30,1% 16,8% 100%

Gennemsnit: 7,52

Karakterstatistik kristendomskundskab/religion:

Karakterniveauet er stabilt, steget lidt fra 7,44 til 7,52 .

PrøveforløbAlt ok .

Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/censorformandskab og sekretariat beskrivesBortset fra rapporter fra UCC har der været stor tilfredshed .Citatet fra følgende censor er desværre karakteristisk for UCC situationen:

0

20

40

60

80

100

-3 00 02 4 7 10 12

Det roder desværre i administrationen. Jeg måtte selv efter der var under en uge før eksamen selv henvende mig for at få en eksamensplan. Den kom først få dage før eksamen, hvilket er utilfredsstillende, når man skal planlægge at rejse fra Århus. Fx var alle hoteller udsolgt! Der er rod i WISEflow og uploa-ding af opgaver og studerende. Fx var der to opgaver som jeg ikke fik før dagen før, der var studerende, som manglede på listen, nogle som på selve eksamensdagen pludseligt var væk, så eksaminator og jeg måtte på kontoret for at få dem genoprettet, så vi kunne taste resultaterne ind osv. Det er ikke lokaladministrationens skyld. De er meget venlige og hårdtarbejdende - …. Vurdering Utilfredsstillende

Og som sædvanlig var der en kommentar til Metropol: Det er også et pro-blem, at Metropol som den eneste læreruddannelsesinstitution ikke bruger WISEflow .

Kvalitet: Vurdering af niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form såvel som indholdDer er kritik af måden UCN har organisere faget på .Jeg kunne forstå, at ledelsen har fjernet såkaldte ’monofaglige’ moduler fra undervisningsplanen, hvilket medfører, at de studerende i kristendomsfaget i kke får nogen som helst undervisning i ”ikke-kristne religioner og andre livs- opfattelser” - som den eneste professionshøjskole i landet. Takket være lærernes indsats havde de studerende alligevel fået en passende mængde, men dette skyldtes altså kun deres specifikke initiativ. Jeg finder det meget kritisabelt, at de studerende, der vælger undervisningsfaget, ikke som en integreret del af studieordningen har dette kompetenceområde, som er af stor betydning for lærernes praksis og kun vil få større betydning i fremtiden. Vurdering Utilfredsstillende

Ligeledes er der kritik af for megen fokus på fagdidaktikken . Mange studerende havde valgt ”Filosofi med børn” og bevægede sig smalt inden for dette område i forhold. Det er meget svært at vurdere, hvad de studerende egentlig havde af faglig viden uden om de fagdidaktiske reflek-sioner over planlægning af undervisning, metoder etc. Især den mundtlige

124 125

eksamination med fokus på en undervisningsplan kombineret med en kort tidsramme gjorde det til en eksamen hvor der primært var fokus på Almen didaktik og forskellige metoder i religionsundervisning. Ikke på viden om og refleksion over f.eks. islam, kristendom og filosofi.

Årets tema 1: GruppeprøverKort fortalt; der er stor ros til gruppeprøverne . Det fungerer optimalt og inspirerende: Gruppeeksaminerne derimod fungerer supergodt - her er tid og overskud til diskussion og tankeeksperimenter og de studerende får ofte hinanden til at yde det bedste. Karakterniveauet ligger generelt højt. Meget anbefalelsesværdigt. Vurdering Inspirerende

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagPrioriteringen af lærerfaglige problemstillinger skygger for de mere fag- specifikke temaer:Det betyder især at kompetencemålsbeskrivelserne ikke på tilfredsstillende vis kan forløses af dét vurderingsgrundlag som prøveformen lægger op til,…prøveformen vrider kompetencemålene af led og prioriterer den lærerfag-lige problemstilling i sin sammenhæng med undervisningsplanen på en sådan måde at man ofte må spørge ind til det specifikt religionsfaglige (især i relation til kompetencemålene 2 og 3 samt jævnligt også 4) som var forudsat.

Som sidste år bemærkes der, at kompetencemålene godt kunne være mere præcise og specifikke . Det vil også give en mere ensartet vurdering .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverFlere censorer fremhæver prøveformen som eksemplarisk med sammenhængen mellem den skriftlige og den mundtlige prøve, dog med det forbehold, at det kan blive for fagdidaktisk på bekostning af det faglige .

Evt. andre forholdIntet at bemærke .

126 127

Lærerens grundfaglighed - Pædagogik og lærerfaglighedBenedikte Vilslev Petersen

Censorkorps

Censorkorpset for Pædagogik og lærerfaglighed består af 201 beskikkede censorer . Fordelingen: interne/eksterne, køn og alder ser ud som følger:





Kvinder 119 (59,2%)

Mænd 82 (40,8%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 20 10,0%

40-49 51 25,4%

50-59 54 26,9%

60-69 69 34,3%

70+ 7 3,5%

Total 201 100,0%

Af de 201 beskikkede censorer har kun 63 været allokeret til den såkaldte PL-prøve .

128 129

Vurderet i forhold til antallet af prøver i årets løb (100) virker antallet (63) rimeligt . Indtil videre har der ikke været gennemført PL-prøver på alle profes-sionshøjskoler, idet prøven typisk vil være placeret på 4 . studieår . Dvs . først det kommende studieår vil alle læreruddannelsesinstitutioner skulle afvikle PL-prøver .

Ser man på fordelingen af interne og eksterne blandt de allokerede censorer kan man se, at de eksterne censorer er allokeret til lidt under halvdelen af alle prøverne .

Interne/aftagere blandt de allokerede censorer:

Gruppe Intern Aftager Total

Antal 37 29 56

Procent 56,1% 43,9% 100,0%

PL-censorkorpset er i sig selv lidt skævt med hensyn til ca . 2/3 interne og ca . 1/3 eksterne, hvilket er én forklaring og et forhold, som må betænkes ved næste beskikkelsesrunde .

En anden forklaring handler om de interne censorers mulighed - herunder evt . manglende afsatte timer til censur i deres arbejdsportefølje - og problemer med praktisk mulighed for at frigøre sig til censorarbejde i løbet af den relativt korte prøveperiode .

Statistik på årets prøver i Pædagogik og lærerfaglighed


Karakterstatistik pædagogik og lærerfaglighed:

Antal prøver: 100


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 2 58 81 209 337 294 216 1197

Procent 0,2% 4,8% 6,8% 17,5% 28,2% 24,6% 18,0% 100%

Gennemsnit: 7,42

Karakterstatistik pædagogik og lærerfaglighed:

Karaktergennemsnittet er faldet med næsten 1 karakter - fra 8,34 til 7,42 - i sammenligning med sidste studieårs (38) prøver i fagområdet . I året 2013-14 lå gennemsnittet på 7,2, men tallet var da stort set alene baseret på syge- og omprøver .

0

50

100

150

200

250

300

350

-3 00 02 4 7 10 12

130 131

For mulige forklaringer på det faldende karaktergennemsnit henvises til censorernes nedenstående vurderinger af den faglige kvalitet, prøveform og årets tema 4 . Alle forklaringer - og censorernes vurderinger af øvrige forhold - må tages med det forbehold, at prøveformen er ændret med bekendtgørelsesrevide-ringen i 2015 og er som nævnt endnu ikke i gang over hele landet .

PrøveforløbMere end 70% af censorerne vurderer det samlede prøveforløb som værende tilfredsstillende i henhold til Bekendtgørelse og Studieordning . I de mange kvalitative uddybninger understreges følgende forhold1 . Et gennemgående tema er - tilfredshedens til trods - PL-prøvens faglige bredde. Det handler om oplevelse af manglende kvalifikationer til at bedømme både elevens læring og udvikling, almen undervisningskompetence og special- pædagogik, om at mange bolde i luften på en gang kan føre til et uklart fokus for alle involverede parter, om problematikker vedr . prøvens erfarings- baserede afsæt, som skal rettes mod tre mål, og som kan give studerende uden et forudgående praktikforløb problemer, og om at prøvens tværfaglige afsæt tenderer til at monofagligheden inden for hvert af de tre kompetence-områder nedtones eller fremstår overfladisk .

I forlængelse heraf følger et tema om PL-prøvens rammer . Det vurderes som positivt, at prøven består af både en større skriftlig opgave og 45 minutters prøvetid pr . studerende . I særdeleshed anser censorerne tidsrammen for at være rimelig ved gruppeprøver - netop med reference til prøvens bredde .

Ca . 10 % af censorerne finder det samlede prøveforløb utilfredsstillende, og i følge kommentarerne handler det om administrative forhold, herunder sen allokering (se senere) og forvirring om det juridiske grundlag: bekendtgørelsen for LU 13 eller LU 15? For PL-prøvens vedkommende er dette ret afgørende .

1 Behandlingen af de kvalitative data er foregået som følger: Alle svar er medtaget og analyseret med henblik på at uddrage de væsentligste temaer . Beskrivelsen ovenfor er dis-poneret således, at de mest gennemgående temaer nævnes først, herefter de mindre frem-herskende temaer og sidst enkeltstående kommentarer af relevans for den samlede kvalitet .

Desuden har nogle institutioner særlige overgangsordninger, som er svært gennemskuelige .

SamspilletSamspillet mellem prøvens forskellige parter funger overordnet tilfreds-stillende - dog har der i det forløbne år været markant utilfredshed med administration af prøveforløbet . Således gør ca . 15% af censorerne opmærksom på meget sene allokeringer2, opgaver dagen før prøveafvikling, manglende adgang til de studerendes opgaver, ustabilitet og problemer med fraværende eller forkerte indtastninger af studerende i WISEflow . Nogle eksaminatorer har måttet maile opgaver til censor pga . problemer med WISE-flow og/eller pga . væsentlige, sene ændringer i prøveplanen . Rapporterne vidner om, at fx allokering til 15 studerende og 2 dage bliver til 5 studerende og 1 dag, eller at en allokering til 27 studerende reduceres til 11 .

De væsentligste positive tilkendegivelser vedrørende samspillet drejer sig om de konkrete møder mellem prøvens parter . I særdeleshed er der ros til eksaminatorerne . Censorerne er veltilfredse med samarbejdet, som beskrives som inspirerende og som værende en værdifuld, kollegial sparringsmulighed . Også konkrete møder med det lokale administrative personale roses for hjælp og imøde-kommenhed - selv hvor kritikken ellers er hård over for det administrative forløb . Samarbejdet mellem eksaminator og studerende beskrives ligeledes i positive vendinger, men også med bekymring i de tilfælde, hvor censor har erfaret, at heller ikke eksaminator kender de studerende og deres projekter .

KvalitetCensorernes vurdering af kvaliteten levner plads til forbedring . Kun godt halvdelen er tilfredse med den faglige kvalitet . Bekymringerne vedrører manglende teoretisk dybde og bredde inden for hvert kompetenceområde og tendens til ensidighed i den forståelse, at de studerende kun har øje

2 Sagerne vedrørende sen allokering drejer sig primært om en enkelt institution, og det er min vurdering på baggrund af censorberetningerne og kontakt med institutionen, at der er tale om helt særlige årsagsforklaringer, som der formentlig allerede er taget højde for .

132 133

for ét af de tre kompetenceområder - og typisk det kompetenceområde, de senest i uddannelsen har studeret . Dette harmonerer med andre censorers udtalelser om, at det kompetenceområde, de studerende gennemførte det første

studieår helt udelades - opmærksomhedsmæssigt og fagligt . Censorerne beretter om prøver, som alene er rettet mod specialpædagogik eller mod almen undervisningskompetence, hvilket naturligvis gør det vanskeligt at bedømme den samlede prøve . Det er censorernes oplevelse, at de studerende er engagerede i fagområdet, men har svært ved at udnytte ideen om at have flere faglige perspektiver på samme tema . Ensidigheden handler i andre censorsvar om, at fx temaet inklusion går igen i stort set alle opgaver, hvilket selvsagt skygger for diversiteten af pæda-gogiske temaer . Kommentarer vedr . manglende teoretisk dybde drejer sig om ukritisk teoriredegørelse frem for en anvendelsesorienteret og analytisk tilgang og om problemer med nuancerede diskussioner . Nogle studerende forbliver i en enten/eller-tankegang og/eller har svært ved at kombinere deres viden om fx individets læring og udvikling med viden om skolens rammer og ydre krav . Dette svækker - i særdeleshed - kvaliteten af de studerendes handlings- og udviklingsperspektiver . Endelig bemærker en række censorer, at de studerendes skriftlige kompetencer er svage . De har ikke viden om og kunnen i forhold til at opbygge og skrive en akademisk opgave .Censorerne peger på konkrete forbedringsforslag, som fx at knytte to vejledere (og gerne eksaminatorer) - fra hvert sit faglige område - til processen med forberedelse af PL-prøven, kæde prøven tæt sammen med de studerendes sidste praktikprøve og undervise tidligere i uddannelsesforløbet i akademisk arbejds- og skrivemåde . De mest bekymrede censorer foreslår at vende tilbage til en stærk opdeling af de pædagogiske fagområder med henblik på netop en bred faglig/pæda-gogisk kvalitetssikring .

Årets tema 1: GruppeprøverOmvendt er der udpræget tilfredshed med og fortællinger om inspirerende oplevelser med hensyn til gruppeprøver - samlet set er 80% af censorerne

yderst positive . Alle gruppeprøver har været udført i overensstemmelse med reglerne .

De positive tilkendegivelser handler om vurderinger af, at de studerende opnår et højere refleksionsniveau ved gruppeprøver, om tendens til at brede fokus ud (mod alle tre forskellige kompetenceområder) og dermed gribe fagområdets samlede identitet, stærkere dynamik i prøvesituationen og god tid til fordybelse . Endelig ser flere censorer positivt på gruppeprøver, som et led i udvikling af en samarbejdende lærerkultur .

Samstemmende peger censorerne dog på grupper af to studerende, som det optimale . Tre synes at være i overkanten både for de studerende, idet de studerende da skal være særdeles velforberedte og opmærksomme på også deres indbyrdes samspil i prøvesituationen, og for bedømmerne: tre kompe-tenceområder og tre studerende, som evt . end ikke eksaminator kender godt, er en svær balanceakt .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagSynspunkterne er delte blandt censorerne i forhold til, om kompetencemålene et tilstrækkeligt præcise til at sikre en god bedømmelse og karakterfastlæg-gelse . Nogle efterlyser stærkere præcision og anser kompetencemålene for alt for omfattende, andre finder det nødvendigt at arbejde med relativt åbne kompetencemål med henblik på et vist didaktisk råderum . I særlig grad anses kompetencemålet for elevens læring og udvikling for at være for omfattende til at finde en case, der indfanger helheden i kompetencemålet og samtidig retter sig mod også de to øvrige kompetencemål . Enkelte peger på, at det ikke er stærkere præcisering eller forenkling af mål, der er det væsentligste bedømmelsestema, men derimod vanskeligheder ved overhovedet at gøre kompetencemål til genstand for vurdering og ka-raktergivning .Som et praktisk element i forhold til PL-prøven fortæller nogle censorer om inspirerende prøveforløb, der har været styrket af at censor og eksaminator fagligt supplerede hinanden . Dvs . situationer, hvor censor og eksaminator ikke begge underviste og vejledte i fx almen undervisningskompetence, men

134 135

sammen kunne udfordre de studerende fra forskellige faglige perspektiver og dermed indhente et solidt bedømmelsesgrundlag og give en velbegrun-det karakter .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverCensorerne finder overvejende en god sammenhæng mellem PL-prøvens skriftlige og mundtlige del . Flere bud på anbefalinger handler om at fastholde begge dele - fagområdets kompleksitet taget i betragtning . At foretage en helhedsvurdering beskrives som ’det helt rigtige’ .De uddybende og mere kritiske kommentarer handler om, at en del studerende ser ud til at have behov for at forstå, hvad helhedsvurdering vil sige . Nogle vælger at gentage, hvad de har skrevet i opgaven, hvorved de ikke optimalt udnytter prøvens to dele, og andre løsriver prøvens mundtlige del fra deres skriftlige produkt . Igen bliver der her anbefalet at arbejde med skriftlig-hed og opgavegenren forud for prøven . Enkelte kommenterer det faktum, at undervisning af tosprogede elever prøves selvstændigt, og dermed ikke gøres til genstand for en almen pædagogisk refleksion .

Tema 4b: Prøven i Pædagogik og lærerfaglighed: Hvordan fungerer det med tre forskellige kompetencemål i en samlet prøve?Se årsberetningens indledende afsnit .

136 137

Lærerens grundfaglighed - AD/KLMLakshmi Sigurdsson

Censorkorps

Censorkorpset for AD/KLM består af 136 censorer . Der er en ret ligelig fordeling mellem interne (45,6%) og eksterne (54,4%) censorer . Det samme gælder fordelingen mellem kvinder (43,4%) og mænd (56,6%) . Aldersmæssigt er hovedparten (64%) mellem 40 og 59 år, mens 11,8% er under 40 år og 24% er over 60 år . Ved næste beskikkelsesrunde kan der være grund til at se på muligheden for en lidt bedre aldersmæssig balance .

Ud af det samlede censorkorps har 44,9% haft mindst en allokering, mens 55,1% har været uden allokering . Det er dermed en ret høj andel, som ikke har påtaget sig censur – eller ikke har været i stand til at påtage sig censur . Årsagerne hertil kan ikke læses ud af censorrapporterne, men der er en tydelig forskel i årets fordeling af allokeringer mellem eksterne (70,5%) og interne (29,5%) censorer . En del af forklaringen må derfor nok søges i interne censorers udfordringer ved at påtage sig censur pga . egne eksamener og porteføljer, der allerede er fyldt op med andre opgaver .





Kvinder 59 (43,4%)

Mænd 77 (56,6%)

Allokeringer:



138 139

Aldersfordeling:


30-39 16 11,8%

40-49 46 33,8%

50-59 411 30,1%

60-69 28 20,6%

70+ 5 3,7%

Total 136 100,0%

Statistik på årets prøver i AD/KLM

Karaktergennemsnittet på 7,60 er lidt højere end i 2015 (7,19) . Antallet af eksaminander er dog også noget lavere (1841) end i 2015 (2421), så sammen-ligningen med sidste år er muligvis ikke helt retvisende .

Karakterstatistik lærerens grundfaglighed - AD/KLM:

Antal prøver: 111


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 5 72 129 277 546 462 350 1841

Procent 0,3% 3,9% 7,0% 15,0% 29,7% 25,1% 19,0% 100%

Gennemsnit: 7,60

Karakterstatistik lærerens grundfaglighed - AD/KLM:

Prøveforløb82% af censorerne har svaret, at de vurderer det samlede prøveforløb i lyset af Bekendtgørelsen og Studieordningen som tilfredsstillende . Dette bør dog læses i sammenhæng med de uddybende kommentarer, hvor der igen i år er en del kritiske bemærkninger især vedr . bredde og sammenhæng mellem de forskellige indholdsområder i AD/KLM . Jeg giver en opsummering af censo-rernes kommentarer i afsnittet om kvalitet nedenfor .

SamspilletSamspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/censor-formandskab vurderes generelt positivt (76,9% svarer ’tilfredsstillende’), men under denne kategori, er det jo mange forskellige typer af samarbejde, der samles i et spørgsmål . Der er da også 14,5%, som ikke har bevaret spørgsmålet .

Ved nærlæsning af kommentarerne viser det sig, at nogle censorer her alene svarer på, hvordan samarbejdet med eksaminator har været, medens kritik af administrationen anføres under det første punkt (om prøveforløbet) . Et enkelt sted har der i år været så store problemer med eksamensadmini-strationen, at censor retter en meget skarp kritik mod institutionen (UCC) . Selve censorbestillingen foregik få dage før eksamen og protokollen blev

0

100

200

300

400

500

600

-3 00 02 4 7 10 12

140 141

oprettet så sent, at censor måtte hente de skriftlige opgaver i toget samme dag . Den pågældende institution har fået tilsendt en kopi af censorrapporten med opfordring til, at der rettes op på de yderst kritisable forhold .

KvalitetDen samlede faglige kvalitet vurderes af 60,7% som tilfredsstillende, mens 8,5% har anført ’inspirerende’ og 5,1% har markeret ’utilfredsstillende’ . Det bør dog her bemærkes, at hele 27% ikke har besvaret spørgsmålet . Den generelt positive vurdering af den faglige kvalitet uddybes både positivt og negativt i kommentarfelterne . Det skal til indledning bemærkes, at mange censorer har valgt ikke at skrive uddybende kommentarer i år, så nedenstående er tænkt som eksempler, men det kan være svært at udlede generelle tendenser .

På den positive side er der ros til eksaminatorer, som formår at etablere en bred og dyb viden med fokus på det idéhistoriske og samtidig forbinde dette med folkeskolens formålsparagraf (konkret: UCN/Aalborg) . Der er flere steder ros til uddannelser, hvor grundlaget for prøven i AD/KLM er flere moduler med et omfang på 15-20 ECTS (konkret: UC Syd og UCN) . Der er også ros til et særligt inspirerende internationalt forløb (Vordingborg) med en stor bredde i det religionsfaglige .

På den negative side er der tilsvarende bemærkninger om, at fagets omfang (timetal) nogle steder er utilstrækkeligt til opnåelse af fagets mål, ligesom der stilles forslag om at strække undervisningen ud over to semestre i stedet for et – eller at placere faget senere i uddannelsen .

De kritiske kommentarer går overvejende på forholdet mellem fagets forskellige dimensioner (K-L og M) . Der konstateres store forskelle i fortolkningen af fagets indholdsdimensioner – og det kan i nogle tilfælde betyde, at fagets overordnede kompetencemål ikke i tilstrækkelig grad opfyldes . De kritiske kommentarer omhandler manglende sammenhæng mellem fagets tre dimen-sioner, tendenser til et snævert fokus på nogle få dilemmaer i de skriftlige opgaver, begrænset evne til historisk kontekstualisering og (især) for lidt fokus på det religionsfaglige:

Det var generelt nogle meget dygtige studerende, men jeg har oplevet efter at bekendtgørelsen er blevet lavet om, at der er kommet en mere ensretning i opgaverne. Det er medborgerskabsdelen der fylder og den mere religions-historiske og idehistoriske del er rykket en del i baggrunden .

Samlet set er der i lighed med foregående år behov for at holde øje med, om arbejdet med AD/KLM med LU 13 har medført for stor variation og dermed ulige vilkår for de studerende . En censor taler om fagets indbyggede skizofrenier, en anden skriver: Faget almen dannelse/KLM forvaltes så forskelligt institutionerne imellem, både med hensyn til form og indhold, at faget reelt er blevet nedlagt, selvom det på papiret stadig eksisterer. Det er utilfredsstillende.

Årets tema 1: GruppeprøverVurderingen af gruppeprøver er overvejende positiv (77,8% markerer ’tilfredsstillende’) . Under kommentarerne fremhæves, at gruppeprøverne giver de studerende mere tid til at udfolde deres problemstilling og at det sam-tidig er muligt at foretage en individuel vurdering og differentiere i karakter-givningen . Nogle censorer anbefaler dog en gruppestørrelse på to frem for tre . En enkelt vurderer dog, at gruppeprøverne ikke i tilstrækkelig grad giver de studerende mulighed for at vise, hvad de kan (hverken de stærke eller de svage studerende) .

I forhold til de øvrige temaer er det en forholdsvis høj andel, som ikke besvarer spørgsmålene: For Tema 2 (31%) og Tema 3 (52%) . De statistikker, som udledes af svarene her, er derfor behæftet med en ret stor usikkerhed . Med det forbehold in mente svarer 62%, at kompetencemålsbeskrivelserne er tilfredsstillende i relation til karaktergivning, mens 52% vurderer sammen-hængen mellem de to delprøver som tilfredsstillende . Til det sidste bemærker en censor, at den skriftlige opgave får let præg af ren synopsis når den skrives af enkeltstuderende, mens gruppeopgaven blive en helt anden genre pga af opgavens længde.Der kan være brug for at afklare genren for det skrift-lige oplæg, når det indgår i bedømmelsen.

142 143

Andre forholdDet er værd at bemærke, at der er nogle uklarheder i materialet, som viser, at nogle dele af spørgeskemaet er svære at afkode . Således har 31 censorer i AD/KLM besvaret spørgsmålet i Tema 4, selv om det fremgår, at dette kun vedrører det andet hovedområde under LG: Pædagogik og Lærerfaglighed .

Sager om plagiatI to rapporter (fra forskellige censorer) er der anført yderst kritiske bemærk-ninger vedr . sager om plagiat . Begge omhandler prøver ved UCSJ/ Roskilde . Iflg . rapporterne har der i begge tilfælde været konstateret plagiat (ved den formelle elektroniske kontrol), men institutionen har alligevel valgt at indstille de studerende til prøven . Jeg gengiver her uddrag af den ene rapport med opfordring til at UCSJ i fremtiden tager sager om plagiat – og deres formule-rede politik på området - alvorligt!Eksaminator har rettet henvendelse herom til ledelsen på UC/Roskilde (UCSJ). Ledelsen har forholdt sig til henvendelsen, men vurderer, at der ikke har været grund til at ændre på de studerendes indstilling til eksamen. Kommu-nikation med ledelsen samt ledelsens afgørelse kan eftersendes som doku-mentation på ovenstående vurdering.De to studerende har derfor gennemført eksamen og er af underviser og censor blevet gjort opmærksomme på det kritisable i deres opgaver og det problematiske i forhold til deres eksamensindstilling. Dertil har underviser og censor fundet det yderst vanskeligt at finde et egentligt bedømmelsesgrundlag, samt i selve eksamenssituationen at skulle bedømme den samlede præstation.

144 145

MadkundskabKirsten Jensen

Censorkorps Censorkorpset i madkundskab består af 21 censorer

Heraf er 15 anvendt som beskikkede censorer til dette års prøver i LU 13 /15 .





Kvinder 13 (86,7%)

Mænd 2 (13,3%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 2 13,3%

40-49 3 20,0%

50-59 2 13,3%

60-69 8 53,3%

Total 15 100,0%

Prøveperioden har i år været på fire uger, hvilket vurderes til at være en for kort periode til afvikling af alle prøver . Ofte er prøverne på de forskellige uddannelser rammesat på de samme datoer, således at det har været nødvendigt med ad hoc allokeringer .

146 147

Hvis prøveperiode forlænges med 1 uge kunne flere interne censorer sand-synligvis påtage sig censur .

Statistik på årets undervisningsfag/linjefagseksaminer

Karakterstatistik madkundskab:

Antal prøver: 14


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 0 5 11 20 46 34 29 145

Procent 0,0% 3,4% 7,6% 13,8% 31,7% 23,4% 20,0% 100%

Gennemsnit: 7,67

Karakterstatistik madkundskab:

145 studerende har været til prøve i undervisningsfaget madkundskab efter LU13 / 15 . Karakterniveauet er dalet fra 8,08 sidste år til 7,67 i år . 109 studerende ud af 146 vurderes til at ligge fra karakteren 7 og opad, hvilket må anses som meget tilfredsstillende . Med prøveformen i madkundskab får den studerende lejlighed til at vise mange sider af faget og dets relation til folke-

0

10

20

30

40

50

-3 00 02 4 7 10 12

skolen . Netop betoning af relation til praksis med inddragelse af elevmateriale peger fremad mod professionsopgaven i madkundskab .

PrøveforløbAlle afgivne rapporter vurderer prøveforløbet til at være tilfredsstillende .De studerende bør vejledes til at afpasse den tid der er tildelt, således at alle fire kompetenceområder kommer i spil .De studerende bør eksamineres på lige vilkår, om der er 1 studerende til prøve eller, om der er et helt hold . På små uddannelser kan det være en udfordring at samle et helt hold fra samme årgang . Derfor samlæses der ofte mellem flere årgange . Dvs . at studerende kan gå til prøve uden at have været i praktik i faget eller at have haft ret mange moduler på LG fagene . Den didaktiske baggrund kan derfor ikke være ens på prøveholdet . Derfor bør det fagdidaktiske vægtes højt .

Det i den fælles studieordning angivne sidetal bør overholdes til det skriftlige prøveprodukt . Der kan ikke være bilag med ud over de angivne sider .Prøveportfolio, der først foreligger på prøvedagen, kan være vanskelig at forholde sig til . Derfor anbefales det, at kun delelementer, som den stude-rende selv inddrager enten i delprøve 1 eller i delprøve 2, indgår som doku-mentationsmateriale .

Samspillet Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/censor-formandskab og sekretariat vurderes som overvejende tilfredsstillende .På hold med internationale studerende kunne der dog være sproglige vanskeligheder og forståelseselementer, der gjorde sig gældende .

Studieadministrationen kan lette censors adgang til Wiseflow ved at tilføje et link til det pågældende UC i mail i censorvelkomsten . Til censorvelkomsten kunne der også tilføjes link ellers vedhæftes link til afregninger - studieord-ninger m .m ., der vedkommer den pågældende censor og prøve .

148 149

Af forskellige årsager har nogle UCer haft vanskeligheder med at overholde passende tidsfrister mht . at kunne vurdere skriftlige produkter, at udsende en oversigt med studerendes navne og prøvetidspunkter m .v . .

KvalitetNiveauet vurderes som tilfredsstillende . Nogle censorer vægter delprøve 1 – den praktiske prøve, som værende den vigtigste rent tidsmæssigt . Andre vægter undervisningskompetencen med inddragelse af læremidler og elevmateriale og vægter delprøve 1 (den praktiske del) og 2 (den mundtlige del) lige . Dog kunne et større fokus på alle fire kompetenceområder være ønskelig, således at den studerende demonstrerer opnåede kompetencer som mad-kundskabslærer i en professionssammenhæng .

Årets tema 1: GruppeprøverGruppeeksamener fungerede fint og vurderes som tilfredsstillende .Mange studerende havde valgt gruppeprøve i 2-mandsgrupper . Det funge-rede fint, fordi de var sammenarbejdede og havde omtrent samme niveau . 3-mandsgrupper kunne i nogle tilfælde have vanskeligere ved at få forløbet til at fungere tilfredsstillende . Når de studerende arbejder i grupper, får de tilsyneladende diskuteret deres tema i højere grad . Det betyder noget for resultatet og udbyttet bliver større .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagTema 2 vurderes overvejende tilfredsstillende . Dog kunne der arbejdes mere med kriterier og niveauer indenfor de fire kompetenceområder .Karaktergivning er en personlig vurderingssag, og det er meget vigtigt, at man som censor gemmer sine kæpheste væk og ser på den studerendes konkrete arbejde .

I et enkelt tilfælde skønnes uenighed vedrørende karaktergivning bl .a . pga . uklarhed om, hvordan de tre prøveelementer (det skriftlige produkt, delprøve 1 og 2) skulle vægtes .

Ifølge prøvebekendtgørelsen for madkundskab skal der gives en samlet karakter vurderet ud fra et helhedsindtryk . Flere giver udtryk for, at kompe-tencemålsbeskrivelserne med fordel kunne suppleres med kriterier og niveauer .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverGenerelt en fin sammenhæng mellem delprøve 1 og 2 . Dog vurderer nogleat 1½ time praktisk arbejde med spørgsmål/samtale undervejs, samt en efterfølgende mundtlig eksamination er et godt grundlag for vurdering af den studerende . Andre ønsker en fordeling, der vægtede delprøve 2 noget mere for at udforske undervisningskompetencen i højere grad .

KvalitetHvordan vurderer du samlet uddannelsens kvalitet og har du forslag til forbedringer?

Kvaliteten vurderes overvejende tilfredsstillende . Nogle udtrykker, at præsen-tationsportfolien styrker de studerendes prøveprodukter . Men der bør være opmærksomhed på, hvad prøveportfolien kan indeholde .Den nye moduliserede uddannelse bevirker, at flertallet af eksaminander vælger at beskæftige sig med elementer, teorier og begreber fra det senest gennemførte modul . Sammenhængen mellem modulerne og helheden bliver vanskelig at håndtere for eksaminanderne .

Evt. andre forhold

Supplerende bemærkningerKommentarerMan skal være mere end idealist for at have 5 studerende til eksamen i den anden ende af landet når man ikke får betalt sin rejsetid! - og man skal betale sig fri på egen arbejdsplads . Det er måske overvejelser man skal gøre sig - om man hermed er med til at sortere udefrakommende censorer fra - og er dette ønskværdigt for uddannelsen?

150 151

Vedr . litteraturangivelse . Det skriftlige 5 siders prøveprodukt, der er udgangs-punkt for både den praktiske og den mundtlige prøve bør i litteraturlisten vise både fagdidaktisk og fagfaglig litteratur .

Det anbefales: − At genoverveje eksisterende honoreringspraksis, så den så vidt muligt

modsvarer faktisk medgået tid i en censur af forsvarlig kvalitet og en mere detaljeret indberetning af censorrapporten .

− At tid til læsning, vurdering, forberedelse og transport kan indregnes i årsnormen .

At de studerende vejledes yderligere i at arbejde med inddragelse af relevant nyere national og international litteratur og forskningsrapporter, som beskrevet i litteraturgrundlag for madkundskab udarbejdet af den nationale faggruppe under LLN . Se www .laereruddannelsesnet .dk/litteraturoversigter/

152 153

MatematikArne Mogensen

Censorkorpset består af 89 censorer (57 interne og 32 aftagere) . Blot 38 af dem har været allokeret (20 interne og 18 aftagere) . Samlet antal prøver: 110 (18 i LU 07+ 92 i LU 13), i alt 101 censorrapporter (16 i LU 07 + 85 i LU 13) .

Karakterstatistik for LU 13

Karakterstatistik matematik:

Antal prøver: 92


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 1 54 89 205 304 189 81 923

Procent 0,1% 5,9% 9,6% 22,2% 32,9% 20,5% 8,8% 100%

Gennemsnit: 6,48

Karakterstatistik matematik:

0

50

100

150

200

250

300

350

-3 00 02 4 7 10 12

154 155

Karakterniveauet (i LU 13) er nogenlunde som det plejer at være, så matematik er stadig et vanskeligt fag for lærerstuderende:

Gennemsnitskarakterer:

2014 2015 2016

6,5 6,3 6,5

PrøveforløbHvordan vurderer du det samlede eksamensforløb i lyset af Bekendtgørelsen og Studieordningen, herunder formålene for uddannelsen som helhed?

Censorerne vurderer prøveforløbet velegnet som vurderingsgrundlag . En del bemærker, at en svag matematikfaglig præstation i den skriftlige del kan opvejes af en god (fag)didaktisk præstation til den mundtlige del .

SamspilletHvordan vurderer du samspillet mellem studerende / eksaminator / censor / administration / censorformandskab og sekretariat?

Censorerne beretter om et godt samspil i prøvesituationen . Og generelt roses studiekontorerne for god kommunikation / censorinformation . Men nogle censorer beskriver uhensigtsmæssigheder, der nemt kan rettes op .

Det anbefales: − Giv altid hurtig information til censor, især om ændringer . − Afsæt tid til, at censor kan se mundtlige prøveoplæg inden prøven . − Tilbyd censor lån af centrale undervisningsmaterialer . − Send opgaver og -besvarelser til censor på en sikker og pålidelig måde

(Metropol) .

KvalitetHvordan vurderer du samlet set den faglige kvalitet, og har du forslag til forbedringer?

Generelt vurderes kvaliteten at være passende . Flere censorer noterer, at LU 13 betoner det fagdidaktiske og praksisområdet . Og mange efterlyser et bedre matematikfagligt grundlag for undervisning i folkeskolen . En censor skriver ”De studerende er generelt ikke i stand til at fagligt eksempli- ficere den pædagogiske og faglige teori, de refererer til - og derved forbliver denne blot en relativt tom terminologi for dem.”

Det anbefales: − Undgå for mange ”små” delspørgsmål i den mundtlige prøve . − Overvej mundtlige prøveoplæg, der kobler en lærers praksis med fag-

didaktik og en tilhørende faglig problemstilling på lærerniveau .

Årets tema 1: GruppeprøverDen mundtlige gruppeprøve har givet god mulighed for dialog, og denne prøve er generelt afviklet i god atmosfære . De studerende får tid til at arbejde med de stillede spørgsmål og mulighed for at give et kvalificeret svar . Censorerne skriver: ”Gruppeprøver giver mulighed for flere fortolkninger af og holdnin-ger til prøvespørgsmålene blandt gruppens deltagere. Det danner grundlag for en fagligt rigere og i forhold til praksis mere realistisk prøveform.” og ”På grund af relativt lange besøg var der god lejlighed til at komme i dybden på en måde, så det, at der blev arbejdet i en gruppe, viste sin styrke. Det er den bedste form for gruppeeksamen, jeg har været med til.” Endelig notereres det, at gruppeprøven kræver gensidige hensyn, der kan være udfordret, hvis forudsætningerne er meget forskellige .

Det anbefales: − Tilstræb at også fagligt udfordrede studerende er med i en gruppe .

156 157

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagDette nuanceres af flere censorer . Én finder kompetencemålsbeskrivelserne ”fortolkelige som elastik i metermål”, og så bliver bedømmelseskriterierne ret usikre . En anden skriver ”Kompetencemålene er svære at vurdere efter. Disse mål består jo også af færdigheder og kundskaber, som kan udføres i en given situation. Eksamen er jo en kunstig situation, men selve forståelsen af kompetencemålene er meget hensigtsmæssig.”

Det anbefales: − Overvej, om mere præcise kompetencemål bedre kan sikre, at de stude-

rende faktisk har den ønskede viden og færdigheder .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverCensorerne vurderer, at de to delprøver samlet giver et godt billede af de kompetencer, en matematiklærer bør være i besiddelse af . Og det gav ikke problemer at foretage en samlet vurdering . Men det anbefales af rigtig mange censorer, at de to prøver vurderes hver for sig, sådan som det var tilfældet under LU 07 . Der er nemlig ikke nogen tæt sammenhæng mellem de to delprøver . Og flere vurderer, at den mundt-lige prøve kom til at veje tungest: ”Når en studerende klarer den mundtlige prøve - og opklarende spørgsmål - rigtig godt, så ses der lidt gennem fingre med den skriftlige. Langt de fleste (om ikke alle) klarer sig bedst mundligt.” Karakterstatistikkerne fra LU 07 viste det samme .

Det anbefales: − Genindfør en særskilt mundtlig og skriftlig karakter, så disse prøver

bestås hver for sig . Det vil harmonere bedre med det ønskede faglige løft . − Overvej at basere en del af mundtlig prøve på en studerendes portfolio . − Send de mundtlige prøveoplæg til censor inden prøven - også selv om der

ikke beregnes tid til forberedelse/læsning af dem .

158 159

MusikErik Heiberg Lyhne

Censorkorps

Beskikkede censorer: 55





Kvinder 21 (38,2%)

Mænd 34 (61,8%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 3 5,5%

40-49 12 21,8%

50-59 22 40,0%

60-69 18 32,7%

Total 55 100,0%

Grundlaget for beretningen er 21 censorrapporter fra 25 kompetencemåls-prøver og eksaminer i undervisnings- og linjefaget musik . Prøverne er afviklet under både LU 07 og LU 13 . Rapporteringen dækker perioden fra 1 . september 2015 – 31 . august 2016 .

160 161

Det er som nævnt i indledningen til denne årsberetning besluttet, at fokus primært er på LU 13 . I dette afsnit om musik er grundlaget både LU 07 og LU 13 . Dette er gjort med begrundelse i, at der i flere år har været politisk bevågenhed i fht . undervisningsfaget musik, herunder antallet af dimittender .

Statistik på årets kompetencemålsprøver i undervis-nings- og linjefaget

Karakterstatistik musik:

Antal prøver: 25


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 0 3 8 19 56 59 31 176

Procent 0,0% 1,7% 4,5% 10,8% 31,8% 33,5% 17,6% 100%

Gennemsnit: 8,22 . Desuden har to studerende fået bestået/ikke bestået

Karakterstatistik musik:

0

10

20

30

40

50

60

-3 00 02 4 7 10 12

Generelle betragtningerGenerelt er antallet af censorrapporter tilfredsstillende med en svarprocent på omkring 85%, men det ville have været godt, hvis alle censorer fik afleveret censorrapporten . Som det fremgår af statistikken, er der afholdt 25 prøver i musik, men kun foretaget 20 karakterindberetninger . Den mangelfulde ind-beretning kan give upræcise tal .

Antallet af dimittender er 176 i undervisningsfaget musik, og det er et fald i fht . sidste år, hvor der var 206 dimittender . Det er svært at udlede noget af antallet af dimittender i linjefaget/undervisningsfaget, da udsvinget forklares med, at der ikke udbydes musik hvert år på de enkelte professionshøjskoler, samt at der er overgangsordninger mellem LU 07 og LU 13 .Karaktergennemsnittet for indeværende år ligger på 8,22, og det er lidt højere end sidste års gennemsnit, der lå på 7,92 .

Der er igen i år en del censorer, der giver uddybende kommentarer i censor-rapporterne, men desværre også en del, der ikke har givet kommentarer . Jeg vil anbefale, at kvalitative kommentarer bliver en del af censoropgaven . På den måde kan der udarbejdes en mere grundig censorrapport med mere tilbundsgående beskrivelser af de eksaminer, der er afviklet .

Prøveforløb og kvalitetEn opsamling på kommentarerne i censorrapporterne viser disse generelle kommentarer:Langt de fleste censorer er tilfredse med prøveforløbet .Mange censorer påpeger i lighed med sidste år, at der er sat alt for lidt tid af til at arbejde med de studerendes håndværksmæssige færdigheder i sang og klaver i uddannelsen . Flere skriver, at faget ikke hænger sammen, hvis denne del af musiklæreruddannelsen ikke foregår på et kvalificeret niveau .

En censor skriver: I forhold til kompetencemålene og de udfordringer en musiklærer står overfor i folkeskolen, burde læreruddannelsen have mere tid og flere resurser til faget, således at de studerende kan opnå et solidt fag-

162 163

ligt niveau såvel pædagogisk/teoretisk som færdighedsmæssigt. En censor efterlyser mere undervisningstid til ledelse og kormetodik .Flere påpeger, at det er vigtigt at tilrettelægge prøven, således at eksami-nationstiden holdes . En censor skriver: Jeg oplever, at 5 minutter afsat til endelig votering/karaktergivning er for kort tid .

SamspilletI samspillet med uddannelsesinstitutionerne påpeger flere censorer, at der har været meget sen allokering og meget sen information om prøverne . En enkelt censor skriver: Der var sat forkerte eksaminatorer på prøven, sekretariatet svarede ikke på henvendelser. Jeg fik ikke tilsendt link til WISE-flow, heller ingen prøveplan! Denne plan fik jeg dog tilsendt af eksaminator! Hele forløbet var under al kritik.En anden censor skriver: Jeg oplevede, at jeg ikke var enig med eksaminator i, hvad et acceptabelt bestået færdighedsniveau er i musikfaget.

Der er igen i år nævnt problemer med systematikken i afleveringen i WISE-flow . En censor skriver: Mange filer hedder blot aflevering eller enkeltmands-grupper. Mange kopier er rigtig dårlige og kan ikke læses. Mange kopier er taget med mobiltelefon. Det burde være et krav, atalle bilag er scannet ind i en ordentlig kvalitet. Der bør være en plan over afleveringer, som de studerende følger, og som medsendes til censor.

BachelorDer er afholdt 18 prøver i bachelor i tilknytning til undervisnings- og linjefaget musik . Der har været 59 dimittender, hvilket er mindre end sidste år . Det skal tilføjes, at tallene er svære at sammenligne, da bachelor organiseres på en anden måde i LU 13 end i LU 07 . Bachelor behandles særskilt i årsberetningen . Der er derfor ikke yderligere kommentarer i dette afsnit .

Karakterstatistik bachelor musik:

Antal prøver: 18


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 0 2 5 10 18 11 13 59

Procent 0,0% 3,4% 8,5% 16,9% 30,5% 18,6% 22,0% 100%

Gennemsnit: 7,49 . Desuden har 1 studerende fået bestået

Årets temaerBesvarelser på årets temaer er hovedsagelig afgivet med afkrydsning i feltet tilfredsstillende . Herunder nævnes nogle af de kvalitative udsagn, og der drages ingen konklusioner, så udsagnene må tale for sig selv .

Årets tema 1: GruppeprøverKun to studerende valgte at gå op som gruppe… og forberedelserne til eksamen har været meget givende for dem begge. Flere af de gennemførte gruppeprøver i musikdidaktik viste de studerendes samarbejdsevne på allersmukkeste vis.

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagJa det er de, men til eksamen bør eksaminator tilse, at eksamensordning følges, og at de punkter, der er beskrevet deri, kan bedømmes til eksamen.

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverDe studerende lavede et mere sammenhængende ”eksamensprojekt”, hvor det teoretiske og det praktiske i højere grad blev koblet. Mange af de studerende havde således skrevet synopse om det, de viste i den praktiske del, hvilket gav et rigtig fint grundlag for musikdidaktiske overvejelser og refleksioner.

Det anbefales: − At professionshøjskolerne sikrer tilstrækkelig kvalitet i de håndværksmæs-

sige discipliner i undervisningsfaget musik .

164 165

− At professionshøjskolerne indberetter alle data vedr . prøver i god tid, således at det grundlag, årsberetningerne udformes på, er validt .

− At professionshøjskolerne udsender eksamensmateriale i god tid, samt at materialet indeholder grundige vejledninger til censor, herunder at der indføres en systematik for afleveringer i WISEflow . Dette bør ske dels på det indholdsmæssige plan, således at censorer hurtigt kan danne sig overblik over afleveringerne, og dels at der fastsættes rimelige tidsfrister for allokering samt upload af materiale på WISEflow .

− At professionshøjskolerne/eksaminatorerne sørger for at holde den afsatte tid til prøverne .

166 167

Natur/teknologiJens Jakob Ellebæk

Censorkorps

Censorkorpset i undervisningsfaget natur/teknologi (N/T) består af 67 beskik-kede censorer, hvoraf ca . 1/3 er aftagercensorer (eksterne) og 2/3 interne . Korpset har ca . 30 pct . kvinder og 70 pct . mænd jævnt fordelt i aldersgrupper fra 40 år til 70 år . Der har i perioden fra 1/9 2015 til 31/8 2016 været 27 allokeringer og 24 karakterindberetninger . Lige som i perioden 2014-2015 afspejler allokerin-gerne ikke censorkorpsets sammensætning, da kun ca . halvdelen heraf er varetaget af interne censorer . Samme tendens til at interne censorer ikke vælger/tillades/opfordres til at tage censur kan kun genkendes fra 2014-15 . Et bekymrende mønster, der er nyt og ikke har været et problem tidligere, hvor censurfordelingen netop afspejlede censorkorpsets sammensætning .





Kvinder 20 (29,9%)

Mænd 47 (70,1%)

Allokeringer:



168 169

Aldersfordeling:


40-49 23 34,3%

50-59 21 31,3%

60-69 22 32,8%

70+ 1 1,5%

Total 51 100,0%


Karakterstatistik natur/teknologi:

Antal prøver: 27


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 0 5 14 38 72 63 62 254

Procent 0,0% 2,0% 5,5% 15,0% 28,3% 24,8% 24,4% 100%

Gennemsnit: 8,10

Karakterstatistik natur/teknologi:

0

10

20

30

40

50

60

70

80

-3 00 02 4 7 10 12

254 studerende har været til prøven i undervisningsfaget N/T i LU 13 i denne periode . Til sammenligning var der kun 154 studerende til prøve sidste år, men derimod 373 studerende til prøven i perioden fra 2013-14, der kan betragtes som et normalniveau for LU 07 . Vi er altså med 254 prøver ikke oppe på samme niveau som i LU 07, der i øvrigt også havde væsentligt færre studerende til prøve i N/T end tilfældet var i LU 98 .

Karakterstatistiken har også ændret sig, hvor gennemsnittet for prøverne sidste år lå på 7,73 for LU 13 mod 8,1 i indeværende periode . Særligt bemærkelses-værdigt er stigningen i andelen af 12-taller, fra 19,8 pct . af karakterstatistiken i 2014-15 mod 24,4 pct . i 2015-16 . Stigningen i gennemsnitskarakteren kan desuden genkendes fra tidligere år: 5,9 i 2011; 6,7 i 2012; 7,28 i 2013, og 7,73 i 2014 . Der er ikke umiddelbart nogen entydig forklaring på den nu langstrakte tendens til en løbende stigning i karaktererne . En tendens som burde under-søges nærmere . Det må således stadigt betragtes som et åbent spørgsmål, om der eksempelvis er relation til kompetencemålsudprøvningen, eller om 7-trins skalaen i tilstrækkelig grad giver mulighed for at differentiere mellem de studerendes præstationer .

PrøveforløbLangt de fleste prøveforløb er blevet vurderet som “tilfredsstillende” . Kun et enkelt prøveforløb har været “utilfredsstillende” pga . administrative problemer og adgangen til WISEflow, og et enkelt prøveforløb angives som “utilfreds-stillende” pga . et problematisk usammenhængende forudgående studieforløb uden en gennemgående underviser og kendt eksaminator (angives ikke at være tilfældet her) . Her skriver en censor bl .a .: “En moduliseret læreruddannelse med afhægtet kompetencemålsprøve er uhensigtsmæssig og skaber ringe læring. Jeg foreslår at moduler slås sammen til spor, som skal følges kontinuerligt med tilstrækkeligt indhold af fremmøde timer, og hvor der afsluttes med en prøve sammen med en underviser, som har haft de studerende I overvejende grad.”

170 171

Hermed rejser den pågældende censor en problematik, som rækker ud over selve prøveforløbet, men tager sit afsæt i den prøvesituation, hvor de stude-rende ikke forinden har haft et sammenhængende studieforløb, eller endsige kender deres eksaminator . Dette er selvfølgeligt ikke hensigtsmæssigt for den studerendes mulighed for at præstere til prøven .

SamspilletGenerelt angives der ”tilfredsstillende” ift . samspillet mellem eksaminator, censor og administration, om end censorerne flere steder kommer med sup-plerende sætninger omkring problemer ift . den administrative del af prøve-forløbet . Det er velkendt at en enkelt professionshøjskole havde problemer med for sen bestilling af censorer og deraf følgende sene allokeringer, hvilket også gav enkelte censorer anledning til at anføre samspillet som ”utilfredsstillende” . Derudover angives der stadigt ønsker om nemmere adgang til centrale og enklere beskrivelser af censurarbejdet, som eksempelvis tildelt tid til opgaverne, studieordninger, gennemførsel mv .

KvalitetKvaliteten vurderes i alle censorrapporter som ”tilfredsstillende” . Her er dog stadigt enkelte censorer, som vurderer der fortsat er problemer omkring manglende tid til – og fokus på - demonstrering af de praktisk eksperimentelle dele af faget . Desuden angives det af nogle censorer, at de studerende i for lille grad demonstrerer de rent naturfaglige færdigheder, som en naturlig del af deres kompetencer . De skriftlige opgaver angives desuden stadigt af flere censorer at have for lav kvalitet, og enkelte censorer udtrykker at opgaverne nærmest har karakter af at være synopser/udvidede dispositioner . At opgaverne indgår som en del af den samlede bedømmelse er ny praksis i natur/teknologi med LU 13, men at der stadigt enkelte steder afleveres skriftligt materiale fra en gruppe af studerende til en hel prøveafvikling uden den fornødne kvalitet, er bekymrende .

Årets tema 1: GruppeprøverDer har kun været enkelte kommentarer til temaet omkring gruppeprøver . Flere angiver dog det uhensigtsmæssige i for store grupper . Her angives det, at tre i en gruppe er svært og to det optimale . Nogle censorer påpeger det problematiske omkring tiden til rådighed, hvor det er vanskeligt at nå omkring det forventede . En enkelt censor angiver det principielt problematiske i gruppeprøver, når læreren, som praksis er i folkeskolen, står alene det meste af undervisningstiden . Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagLangt de flest vurderer det er ”tilfredsstillende” ift . kompetencemål som vurderingsgrundlag, men flere angiver at kompetencemålene bør skærpes og være mere præcise . Desuden problematiseres af flere censorer, at der mangler en præcis definition af kompetencebegrebet . Her angiver en censor: ”Vurdering af den enkelte studerendes niveau beror altid på et skøn, men i forbindelse med kompetencemålsbeskrivelserne for natur/teknologi (og andre fag i lærerud-dannelsen) kunne man ønske sig en mere klar definition af kompetencebe-grebet end de nuværende i målbeskrivelserne” . En enkelt censor angiver desuden, at der er bør være færre kompetenceområder for at få klarere vurderingskriterier i prøvegrundlaget . Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverDe fleste censorer angiver også her ”tilfredsstillende”, men enkelte kommenterer på, at en manglende kvalitet i den skriftlige delprøve påvirker den mundtlige delprøve negativt . At skulle ”kompensere” for manglende brug af den første delprøves muligheder og tendens til at være mere almendidaktisk end fagdidaktisk, sætter anden delprøve under pres . Her angives det i særlig grad at gå ud over de praktiske elementer i faget . En enkelt censor angiver, at for mange af de skriftlige opgaver er for brede i deres fag-faglige fokus og mangler et mere præcist lærerfagligt og undervisningsfagligt perspektiv .

172 173

Det anbefales: − At øge opmærksomheden på kvaliteten af prøveprodukterne til den skriftlige

delprøve, så de med rette får karakter af – og bliver udnyttet som - ”en del af prøven”, og ikke blot et oplæg til eksaminationen .

− At vejlede de studerende indgående ift . mulighederne og begrænsningerne i hhv . gruppeprøve og individuel prøve .

− At øge eksaminationstiden til den mundtlige delprøve . Der forekommer stadigt for stort tidspres i den mundtlige prøve til demonstrering af spe-cielt kompetence ift . fagets praktiske elementer, men også ift . de stude-rendes fag-faglige kompetencer .

− At præcisere/tydeliggøre det bagvedliggende kompetencebegreb og i den forbindelse genoverveje kompetenceområderne og kompetencemåls- beskrivelserne for faget .

Evt. andre forholdDer har i natur/teknologi været flere kompetenceudviklingsforløb (også kaldet ”kompetenceløft”) af lærere fra praksis, hvor nogle har været til kompetence-målsprøven i undervisningsfaget . Her angiver censorerne, at alle forhold har været ”tilfredsstillende”, om end der også her har været visse problemer med den administrative håndtering af prøverne . En nyudviklet forsøgsord-ning til prøveform i natur/teknologi ifb .m . kompetenceudviklingsforløbene, der har været i høring hos censorformandskabet, angives af den pågældende censor som ”inspirerende” . Det angives, at det i særlig grad er lykkedes, at få lærernes egen prak-sis i spil i prøvesituationen . Her angives dog, at 15 min . til vurdering af tre prøveprodukter (et planlægningsprodukt, et performativt produkt, og et evalueringsprodukt) ingenlunde modsvarer den tid, man som censor bliver nød til at bruge herpå . Desuden problematiseres bredden i eksaminationen, som forsøgsordningen pålægger eksaminator at sikre . Her angives en tidsmæssig problematik, og rent principielt er det betænkeligt, at fratage den studerende ansvaret for bredden i eksaminationen . Desuden angiver pågældende censor, at alle produkter bør have et elevfagligt, et lærerfagligt og et fagdidaktisk element .

Det anbefales: − At man på basis af censorerfaringer, og erfaringer fra prøveforløbet i øvrigt,

videreudvikler ovennævnte forsøgsordning til prøve i undervisningsfaget natur/teknologi ifb .m . kompetenceudviklingsforløb af lærere fra praksis .

174 175

PraktikMai-Britt Herløv Petersen

Censorkorps

Censorkorpset består af 462 censorer . Der har været 131 allokeringer . Antal karakterindberetninger: 160 .





Kvinder 297 (64,3%)

Mænd 165 (35,7%)

Allokeringer:



Aldersfordeling:


30-39 59 12,8%

40-49 146 31,6%

50-59 143 31,0%

60-69 106 22,9%

70+ 8 1,7%

Total 462 100,0%

176 177

Statistik på årets prøver

Karakterstatistik praktik:

Antal prøver: 186

Antal censorrapporter: 183 (97,9%)

Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 1 42 107 249 484 542 509 1934

Procent 0,1% 2,2% 5,5% 12,9% 25,0% 28,0% 26,3% 100%

Gennemsnit: 8,34

Karakterstatistik praktik:

Karaktergennemsnittet i 2016 er stort set det samme som året før . I 2015 var karaktergennemsnittet 8,30 og i 2016 er det 8,34 . Det samme gør sig gældende i forhold til, hvor karaktererne placerer sig i forhold til karaterskalaen . I 2015 lå 79% af karaktererne i de tre øverste grup-per 7, 10 og 12 . I 2016 ligger 79,3% af karaktererne sig i den øverste halvdel .

0

100

200

300

400

500

600

-3 00 02 4 7 10 12

Prøveforløb

Svar Antal Procent

Inspirerende 22 12,2%

Utilfredsstillende 3 1,7%

Tilfredsstillende 152 84,0%

Intet svar 4 2,2%

Total 181 100,0%

Udvalgte kommentarer:Inspirerende:

− Kompetencemålsprøverne er en fantastisk opkvalificering af praktikken og et enestående forum, hvor praksis forbindes med teori .

− Det har givet et kvalitetsløft af praktikken, at der nu afsluttes med en kompetencemålsprøve . Størstedelen af de studerende er god til at koble teori til praksis og er i det hele taget meget reflekterende ifht egen praksis .

Utilfredsstillende: − Hvis uddannelsen vælger SKYPE-eksamen skal der tillægges ekstra prøve-

tid, da det ikke kunne afvikles indenfor en ½ time pga . tekniske vanske-ligheder .

Tilfredsstillende: − Jeg synes det var lidt uheldigt, at nogle af praktiklærerne ikke førte op til

prøve, men lod den praktikansvarlige koordinator overtage eksaminationen . − Det er stadig så ny en eksamensform, at der opstår tvivl undervejs omkring

praktiklærerens rolle ved eksamen . − Rigtig god ide med eksamen i praktik . Stort udbytte for uddannelsesfor-

løbet, vil jeg mene . − De studerende forstod overordnet set at beskrive og reflektere over deres

praktik/praksis på tilfredsstillende vis .

178 179

Samspillet:

Svar Antal Procent


Utilfredsstillende 9 5%


Intet svar 12 4,4%

Total 185 100,0%

Udvalgte kommentarer:Inspirerende:Eksaminator og jeg havde mange gode og relevante grundlagsdrøftelser om praktikfaget og fik sammen formået at inddrage praktiklærerne - som var usikre overfor deres rolle til prøven - i eksaminatorrollen . Jeg oplevede det som et MEGET stort plus, at såvel mellemleder samt uddannelsesleder og prak-tikleder deltog i to forskellige eksaminationer og på denne måde udviste interesse for uddannelsens output .Trepartssamtalen får med kompetencemålsprøverne en ny og meget frugtbar funktion .

Utilfredsstillende:Praktiklæreren var ved en af eksaminerne ikke klar på sin rolle som eksa-minator .Studiesekretariatet sendte ALT for sent opgaverne afsted til mig - jeg fik dem fire dage før prøven (mandagen før fredagen) og måtte selv rykke for den . Meget utilfredsstillende, når man som censor har arbejde ved siden af og skal planlægge sin tid .

Tilfredsstillende:Efter afholdelse af eksaminationen havde vi en diskussion af praktiklærernes rolle . I to tilfælde forsøgte disse at inddrage praktikken i bedømmelsen . Det skal måske fremhæves i bekendtgørelsen, hvad praktiklærernes opgave i eksaminationen er . En praktiklærer foreslog, at der skulle gives en karakter for praktikken og en karakter for eksamen .

Der er stor forskel på eksaminatorer, især de fra skolerne . Det kan være vanskeligt for praktiklæreren at skifte rolle fra vejleder og “forbillede” til at være bedømmer . Der kan være en tendens til at blande vurdering af stude-rendes praksisformåen sammen med opgaven og den mundtlige del .

Faglig kvalitet:

Svar Antal Procent

Inspirerende 5 2,8%



Intet svar 140 77,3%

Total 181 100,0%


− De studerendes engagement med praktikken som omdrejningspunkt var stort, de var velforberedte, samt deres faglige standpunkt, viden og færdigheder var grundlæggende højt .

− Det er samlet set en højnelse af praktikken, at de studerende skriver opgave og bliver eksamineret på baggrund heraf .

Utilfredsstillende: − Jeg kunne godt tænke mig at de studerende til hver praktik prøve forholdt

sig samlet set til deres beskrivelse af egen lærerrolle; hvad/hvilke værdier er vigtige i professionen for dem lige nu, og hvordan har progressionen været gennem årene over dette .

Tilfredsstillende: − Jeg synes, det virker bedre, når prøven afholdes på uddannelsesstedet .

Det var lidt svært at finde lokaler på skolerne og desuden tog det tid at få sig indrettet . Jeg oplevede også larm og forstyrrelser fra børnene (især i deres pauser) .

180 181

− Jeg oplevede, at kun meget få studerende havde brugt lærerfaglige problemstillinger, som de havde været optaget af og fået vejledning på under praktikken, men i stedet havde “tænkte” eksempler eller problem-stillinger, som de hverken havde forholdt sig til under praktikken eller modtaget vejledning på .

Årets tema 1: Gruppeprøver

Svar Antal Procent




Intet svar 50 27,6%

Total 181 100,0%


− Studerende i grupper har generelt været velforberedte og har demonstreret god formidlingskompetence .

− Gruppeprøver fungerer rigtig godt, de studerende kan ikke nå alle 3 kompetenceområder, når de vælger at gå op alene . Det burde være obli-gatorisk, at de studerende skal gruppe eksamineres til praktikeksamen .

− Gruppeeksamen er den bedste form til netop praktikeksamen .

Utilfredsstillende: − De studerende havde fået at vide, at de ikke måtte gå op til prøve i grupper

større end 2, hvilket så vidt jeg ved ikke helt stemmer overens med gruppe- prøveordningen . Det gjorde så, at selvom de havde været i praktik i en 4 mands gruppe, skrevet opgaven sammen gik de op i en splittet gruppe .

Tilfredsstillende: − Ja! Det gav en god dynamik at de studerende kunne gå op i gruppe . Det

gav også et bedre bedømmelsesgrundlag idet de kunne tale i længere tid . − Jeg oplevede, at gruppeprøverne generelt fungerede bedre end enkelt-

prøverne, bl .a . fordi der var mere tid og ro til at få talt sig dybere ned i substansen . Vi fik også berørt flere kompetencemål i gruppeprøverne, fordi der ganske enkelt var mere tid .

− Det var klart de mest spændende eksaminationer, der fandt sted . − Gruppeeksamen fungerer fint, men ordningen om at de studerendes prak-

tiklærer er censor fungerer ikke godt . ca . 1/4 del af praktiklærerne indgik i eksamenssamtalen og den efterfølgende votering . De synes usikre og uklare på deres rolle i eksamenssituationen, og erfaringer og kendskab til de studerende på godt og ondt synes ikke at være en fordel, nærmest det modsatte .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlag

Svar Antal Procent

Inspirerende 4 5,5%



Intet svar 140 77,3%

Total 181 100,0%


− Stadig stor forskel på de forskellige lærers syn på hvor stor vægt, der skal lægges på teori kontra praksis .

Utilfredsstillende: − De forekommer at være for uddifferentierede / detaljerede . Der bør være

en kobling til folkeskolens formålsparagraf .

182 183

Tilfredsstillende: − Kompetencemålsbeskrivelserne er dog meget “brede” og var derfor ikke

ret gode at støtte sig til i tvivlsspørgsmål . − Kompetencemålskonceptet er ikke noget fremskridt, da man som tidligere

sagtens kunne nøjes med de kendte målformuleringer . − Skema med kompetencemålsbeskrivelser for de tre praktikniveauer

fungerede tilfredsstillende . − De studerende gjorde mest overvejelser af almendidaktisk art - som om

opgaven kunne være en “ren” pædagogik-opgave .

Uddannelsens kvalitet:

Svar Antal Procent




Intet svar 49 27,1%

Total 181 100,0%


− Høj kvalitet med stort kendskab til teorier . − Konstruktionen med lærere fra folkeskolen som aktive i uddannelsen er

rigtig god, men det kræver også at lærerne er ‘klædt på’ til opgaven . − Eksamensformen er god, men det skal være endnu tydeligere for alle, præcis

hvad der bliver bedømt på . Sørg for at alle parter har en beskrivelse af bedømmelses kriterierne- send det pr mail til læreren og censor . 5 minutter til votering er ikke nok, der bør afsættes længere tid .

− Dejligt at opleve de studerendes høje fokus på elementerne i den nye folkeskolereform - især fokus må målstyret undervisning . Det er der brug for ude i Folkeskolen, hvor de nuværende lærere er nødt til at omlære, og det er meget svært for nogen .

Utilfredsstillende: − Flere opgaver var meget tæt på at være opgaver i Almen didaktik . − Det var bemærkelsesværdigt at nogle af praktikkens kompetenceområ-

derne var fraværende hos næsten samtlige studerende . Eksempelvis var der ingen studerende, der havde forholdt sig til observations- og dataind-samlingsmetode .

− Det er ingen kritik af eksamen under de givne betingelser, men jeg savner at læreruddannelsen i langt højere grad afspejler at flere af underviserne på uddannelsen nu har en forskerbaggrund . Hvorfor ikke inddrage de studerende som praksisforskere mens de er i praktik?

Tilfredsstillende: − Ideen med inddragelse af praktiklærerne er en god ide . Nogle studerende

var lidt usikre på, hvordan praktikerfaringerne skulle vægtes i forhold til de teoretiske refleksioner . Stort set gik det godt .

− Kvaliteten i praktik og praktikeksamensforløbet fremstår godt . − Min overvejelse er, om det er mere hensigtsmæssigt med en praktiklærer,

som er gennemgående, og som ikke har været lærer for de studerende i deres praktik . Der kan være noget i spil, hvis de kender hinanden i forvejen, og det kan give en skæv vurdering . praktiklærerne kunne have tendens til at forsvare de studerende, og ikke være deres bedømmer-ansvar bevidst . Men jeg tænker, det drejer sig om forskellige fortolkninger af prøvens intention .

− Positivt var det at se hvordan aktionstilgangen styrker de studerendes blik på både proces og produkt og giver et meget brugbart redskab til forbedringer .

− Der er ingen tvivl om at selve praktikken i læreruddannelsen har fået et meget kvalificeret og nødvendigt løft . At praktikken er tredelt med eksamen efter hvert forløb, synes jeg, er en helt klar konsekvens af, hvor vigtigt det er, at de studerende er ude i “virkeligheden” - og de også selv bliver opmærksomme på egen progression i lærerrollen .

− God praksis med inddragelse af praktiklærerne i eksaminationer og bedømmelsen af de studerende . Måske kunne praktiklærerne være bedre informeret om kriterierne for bedømmelsen ved eksamen .

184 185

− Jeg vil gerne anbefale bedre uddannelse af praktiklærerne på de forskel-lige skoler .

− Praktikprøven er i den grad med til at kvalificere de studerendes lærings-forløb - gode refleksioner kommer i spil ved prøven .

Tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøver

Svar Antal Procent

Inspirerende 3 1,7%



Intet svar 47 26,0%

Total 181 100,0%


− Måske skal det præciseres, at det er alle tre kompetenceområder, der skal vises i forhold til: Erfaringer fra praktik i form af begrundelser for handlinger og refleksion over disse .

Utilfredsstillende: − Jeg synes, de skal præciseres mere . Hvor meget vægter teorierne, hvor

mange kan man forvente, de studerende kommer omkring? Hvor meget vægtes praksis og teori? Hvad med inddragelse af undervisningsplaner og portefolio, jeg synes, det skal med som bilag, og at de studerende skal relatere til det, så der er så meget vekselvirkning mellem teori og praksis som muligt .

− Nej, der SKAL en præcisering til for at sikre en god karaktergivning og sammen- hæng . Det giver ufrugtbare diskussioner, når eksaminator og censor skal nå til enighed om vurderingsgrundlaget .

− Det er ikke tydeligt beskrevet, om videns- og færdighedsmålene er abso-lutte eller relative .

Tilfredsstillende: − Det er meget positivt, at der er stillet krav om inddragelse af video fra prak-

tikken . Det giver en god mulighed for fordybende samtale . − Jeg var censor både på praktikniveau 2 og 3 - og vi var enige i karakterer-

ne - men de forskellige eksaminatorer fra folkeskolen følte ofte sig ikke klædt på til rollen .

− Målbeskrivelser for praktik er tilstrækkelig klart beskrevet . − De er det for censor og eksaminator fra læreruddannelsen, mens det nok

ikke er helt tydeligt for alle eksaminatorer fra skolerne . − Men målbeskrivelserne må nødvendigvis blive endnu tydeligere, hvad er

det præcis, eksaminanden prøves i det er lidt svævende, ikke mindst for de deltagende praktiklærere!

Konklusion:De studerende klarer sig forsat godt ved de nye prøveformer i praktik og censorkorpset giver generelt udtryk for tilfredshed med gennemførelsen af prøveforløbene, samspillet mellem aktørerne, den faglige kvalitet, gennem-førelsen af gruppeprøverne og målbeskrivelserne . Det samme gælder for sammenhængen mellem kompetencebeskrivelserne og karaktergivningen . Dog fylder utilfredshed mellem censorer og nogle af studieadministrationerne mere i år end ellers .

Problemer omkring praktiklærernes rolle ved praktikprøven er et tema, der går igen i censorenes kommentarer . Der nævnes særligt problemer i forhold til:

− Rolleafklaring i prøvesituationen som medeksaminator og bedømmer . − Loyalitetskonflikter i forhold til den studerende som hhv . vejleder i prak-

tikperioden og siden som bedømmer til prøven . − Kun at skulle bedømme prøvesituationen og ikke praktikperioden .

Beskrivelserne af problemstillingerne fylder så meget i kommentarerne, at det alvorligt må overvejes fx at sætte ind med mere uddannelse af praktiklærerne .

186 187

SamfundsfagRune Riberholt

Censorkorps

I perioden 1 . september 2015 - 31 . august 2016 har der været 31 prøveforløb i undervisningsfaget samfundsfag (LU 13) . 19 af de i alt 59 beskikkede censorer er blevet anvendt .

Da censorkorpset blev udvidet med tre censorer i 2015 og yderligere en i 2016, har censorkorpset kunne matche behovet for allokering, og der har kun været brug for én ad hoc beskikkelse udenfor censorkorpset . I forhold til 2014 har der været en fremgang i interne censorer fra 56% til 68% . Af de 31 prøveforløb har der været 27 karakterindberetninger, som danner grundlag for beretningen .





Kvinder 17 (28,8%)

Mænd 42 (71,2%)

Allokeringer:



188 189

Aldersfordeling:


30-39 5 8,5%

40-49 25 42,4%

50-59 7 11,9%

60-69 22 37,3%

Total 59 100,0%


Da LU 07 ikke er fuldt udfaset, er det vanskeligt at sammenligne antallet af eksaminer med tidligere år, da denne beretning kun forholder sig til LU 13 . Der er i år afholdt 363 eksaminer . Karaktergennemsnittet er faldet fra 7,7 i 2015 til 7,1 i 2016 . Dette er et væsentligt fald . Forklaringen på det lavere karaktergennemsnit skal findes i karaktererne -3 og 00 . Hvor der i 2015 kun var én studerende, der dumpede, har der i 2016 været 23 studerende, som dumpede undervisningsfagseksamen .

Årsagen kan være ændringen af prøveformen . I 2015 skulle den studerende aflevere en opgave på 10 sider, som indgik i bedømmelsen, og som samtidig var grundlaget for, at den studerende kunne indstilles til den mundtlige prøve . Det betød, at de studerende, som gik til prøven i 2015 allerede havde gjort et stykke arbejde, og de svagere studerende, som havde vanskeligt ved at få afleveret en opgave, ikke indgik i karaktergennemsnittet .

Derudover er strukturen på uddannelsen med senere praktikforløb i forhold til afholdelsen af undervisningsfagseksamen, set i forhold til LU 07, med til at gøre det sværere for de studerende at leve op til fagets kompetencemål .

Karakterstatistik samfundsfag:

Antal prøver: 31


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 1 22 24 65 109 88 49 358

Procent 0,3% 6,1% 6,7% 18,2% 30,4% 24,6% 13,7% 100%

Gennemsnit: 7,08

Karakterstatistik samfundsfag:

PrøveforløbDer har i denne prøveperiode været to prøveformer i spil, da enkelte uddannelser har fastholdt den tidligere prøveform med en skriftlig opgave og efterfølgende 30 minutters mundtlig eksamen . Begrundelsen har været, at de studerende var startet på et fag med en type prøveform, som man ikke ønskede at ændre undervejs . Derfor har der i år været gentaget en del af de kommentarer om den tidligere prøveform, der var en af de medvirkende årsager til, at den blev lavet om . De 30 minutter er for lidt tid til at komme i dybden mundtligt, og samtidig få inddraget det skriftlige produkt .

0

20

40

60

80

100

120

-3 00 02 4 7 10 12

190 191

Som udgangspunkt er der generel tilfredshed i censorkorpset med prøveforløbet i forhold til bekendtgørelse og studieordning . Der nævnes dog enkelte problemer med de studerendes evne til at problematisere faget og komme med bud på elevernes handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisningen . Censorerne betoner derfor, at det er centralt, at eksaminator udfordrer de studerende på deres faglighed og deres didaktiske valg . Det nævnes, at eksaminators evne til at eksaminere har mindst lige så stor betydning for afviklingen af eksamen og sikring af udprøvning af læreruddannelsens kompetencemål, som selve prøveformen .

Samspillet Censorkorpset er tilfreds med samarbejdet omkring afviklingen af prøveforløbet .

KvalitetDet nævnes af flere censorer, at det er en udfordring at tænke i ét samfundsfag, når faget er moduliseret . Der er en tendens til, at de studerende betragter faget som bestående af tre kompetenceområder og ikke som et samlet fag . Dette forstærkes af, at det er vanskeligere på de enkelte uddannelser at skabe længere faglige forløb med den samme underviser og den samme gruppe af studerende .

Generelt er der tilfredshed med det faglige niveau, men det faglige kommer lidt i klemme i en prøveform, hvor det fagdidaktiske fylder en del . Det er derfor vanskeligt at nå at eksaminere i dybden i det faglige . Til gengæld nævner flere censorer, at de studerende har svært ved at italesætte det fagdidaktiske og inddrage undersøgelser af samfundsfag i skolen og den nyeste fagdidaktik .

Årets tema 1: GruppeprøverDer er generel tilfredshed med afviklingen af gruppeprøverne . Det findes van-skeligere at nå at eksaminere studerende, der går op individuelt, i dybden . Den skriftlige delprøve er afskaffet, men ved, at den blev afviklet flere steder i år, blev det igen præciseret, at skriftlige oplæg skal individualiseres, hvis det skal være muligt at give en individuel karakter ved en gruppeprøve .

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagCensorerne peger på, at kompetencemålsbeskrivelserne er omfattende, men velvalgte . De er dog for omfattende til at sammenholde med en konkret indivi-duel præstation, da der er for kort tid til rådighed til at udprøve de studerende .

De studerende skal være bevidste om kompetencemålsbeskrivelsernes kompleksitet, og det skal tydeliggøres overfor de studerende, at faget samfundsfag både handler om en didaktisk, pædagogisk kompetence i at undervise i faget og samtidig have en faglig viden om de samfundsfaglige vidensområder .

Årets tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverEn censor betoner vigtigheden af, at de studerende har fået præcise anvisninger fra underviser til, hvordan forholdet mellem delprøve 1 og 2 skal fortolkes . Samt, at krav om, at den studerende skal medbringe årsplaner og undervisningsplaner til del 2, er med til at praksisforankre eksaminationen .

En censor finder det vanskeligt at adskille de to delprøver, og anbefaler at der kun er én samlet prøve . Mens en anden censor henviser til bekendt- gørelsens §18 stk . 2 om, at den studerende skal bestå mindst to delprøver, da censoren finder, at der reelt set ikke er tale om to identificerbare delprøver .

Her ses det tydeligt, at formelle krav og ønsket om en funktionel, naturlig prøveform ikke går hånd i hånd .

192 193

TyskKaren Wobeser

Censorkorps

Censorkorpset i tysk består af 45 censorer: 17 interne og 28 eksterne censorer . Heraf er 26 kvinder og 19 mænd . 4 er i alderen 30-39 år, 12 er i alderen 40-49 år, 15 i alderen 50-59 år, 13 i alderen 60-69 år, 1 i alderen 70+ .

I det følgende er der udelukkende fokus på evalueringen af prøver i forbindelse med undervisningsfaget tysk på LU 13 . Det skal dog nævnes, at der også har været afholdt et mindre antal prøver i forbindelse med linjefaget tysk på LU 07 .

Der har i perioden fra den 1 . september 2015 til 31 . august 2016 været afholdt i alt 26 prøver efter LU 13 . I alt 169 studerende har aflagt prøven . 18 censorer har været allokeret, enkelte mere end én gang . 12 censorer har været eksterne, 6 interne . Antal karakterindberetninger er 23 .

Karaktererne fordeler sig på følgende måde:

Karakterstatistik tysk:

Antal prøver: 26


Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Total

Antal 0 10 14 22 46 42 35 169

Procent 0,0% 5,9% 8,3% 13,0% 27,2% 24,9% 20,7% 100%

Gennemsnit: 7,56

194 195

Karakterstatistik tysk:

Der er et lille fald i karaktergennemsnittet fra 7,81 sidste år til 7,56 i år . Eftersom ca . 20% har fået karakteren 12, knap 25% karaktereren 10 og ca . 27% karakteren 7, kan udslaget imidlertid ikke bruges som indikator på en nævneværdig forringelse .

PrøveforløbSpørgsmålet i forbindelse med prøveforløbet handler om vurderingen af det samlede eksamensforløb i lyset af Bekendtgørelsen og Studieordningen, herunder formålene for uddannelsen som helhed .

Prøveforløbet vurderes overvejende som tilfredsstillende eller inspirerende . To censorer påpeger i denne kategori utilfredsstillende forhold .

Under ”inspirerende” fremhæver censorer bl .a . ”et fagligt højt niveau” eller ”en kreativ, og fagligt krævende dialog” . Desuden har en enkelt censor fokus på det inspirerende i forbindelse med en internationalt hold med både danske og tyske studerende .En anden censor fremhæver følgende inspirerende oplevelse i forbindelse med de studerendes fremlæggelse under prøven:

0

10

20

30

40

50

-3 00 02 4 7 10 12

En meget inspirerende ting var, at to studerende havde valgt visuelle frem-læggelser af deres emne på store, tegnede/grafisk designede bordplakater. Det gav en dynamisk og overskuelig dialog, hvor de studerende især var hjulpet af, at de sad og pegede sig rundt i deres stof og på den måde havde eksaminator og censor meget bedre med i deres tankegang og fremlæggelse.

Af utilfredsstillende forhold påpeger en censor misforhold omkring uddan-nelsens længde og den tid, der er afsat til prøven:

Rammerne for uddannelsen til tysklærer er strammet sådan til i forhold til formålene for uddannelsen, at det er rigtig svært for de studerende især at opnå en tilfredsstillende sprogfærdighed i forløbet. Formålene i sig selv er der ikke noget at udsætte på, men rammerne inden for hvilke de skal opfyldes er snævre til det urealistiske. Den korte prøve, som skal indeholde alt, afspejler disse rammer.

En anden censor påpeger et lignende problem i forbindelse med prøvens længde:

Eksamenstiden er kort for de studerende der går op individuelt. Det tager tid at formulerede komplekse fagdidaktiske refleksioner på et fremmedsprog, også voteringstiden er knapt beregnet.

Under ”tilfredsstillende” kommenterer en censor den skriftlige prøves 1 . del:

En fordel og positiv udvikling er den skriftlige intersprogsanalyse. Den tvinger virkelig de studerende til at arbejde struktureret med sprog og sprogbrug og der var imponerende kompetencer at iagttage.

SamspilletI censorernes overvejende tilfredse tilbagemeldinger på samspillet før og under prøven er der fokus på mange positive forhold: Godt samspil; professionelt, imødekommende og oplysende; eksemplarisk; effektivt, informativt, venligt.

196 197

Flere censorer har under prøverne oplevet en ”god og tryg stemning”, et godt forhold mellem eksaminator og studerende samt en støttende og samtidigt fagligt udfordrende eksamination .En del censorer fremhæver, at de har fået god information fra administrationen .

Af utilfredsstillende forhold er der en tilbagemelding med fokus på alloke-ring og forberedelse:

Der var store problemer i forbindelse med allokeringen - materialet nåede ikke frem før til sidst - og skønt der står 7 studerende på listen ovenfor, var der altså 9 studerende til eksamen.

Tidsfaktoren i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af prøven spiller også for en censor en central rolle:

Der er forud for disse to eksaminationsdage foregået en stor grad af skriftlig og sidenhen telefonisk korrespondance og samtale. Til censorformandskabet må jeg pointere, at den grad af tid, der anvendes forlods og for den sags skyld også efterfølgende er markant.

En anden påpeger som tidligere nævnt i rapporten prøvens tidsramme som problematisk:

Men jeg mangler tid til at skulle give feedback til de studerende. Det er meget presset på tid. De når næsten ikke i gang, før eksaminationen er færdig.

Uddannelsens kvalitetDer hersker generel tilfredshed med uddannelsens kvalitet, men der er også kritiske bemærkninger .

En censor fremhæver, at uddannelsen er inspirerende ”fordi den faglige kva-litet ligger på så højt et niveau”.

En censorkommentar retter sig mod det performative element:

Det performative element er en vigtig del af den mundtlige prøve, og det fungerede i mange tilfælde rigtig godt. Mange studerende havde forberedt sig meget grundigt og kreativt. En del havde afprøvet deres performative element i praksis, og det var meget overbevisende. Det anbefales klart at inddrage ægte praksiserfaringer.

En anden censor erklærer sig tilfreds med det performative element, men foreslår forbedringer:

Mht. det performative element i den mundtlige eksamen kunne det ønskes, at der var et tydeligt krav om enten at fremstille sit eget (del-)materiale eller videredidaktisere et allerede eksisterende materiale. Enkelte studerende havde vanskeligt ved at løfte sig over et allerede eksisterende forløb/materiale.

En tredje, mere generel vinkel på det performative element er følgende:

Der er muligvis en generel tendens til, at det performative element bliver lidt uinteressant. Der kunne lægges mere op til, at de studerende ”tænker ud af boksen” og i højere grad sammenstiller deres eget materiale, evt. med brug af it og medier, og med tydelig reference til Forenklede, fælles Mål.

Andre tilbagemeldinger handler om realistiske forventninger til uddannelsen og prøven under de nuværende forhold . En censor skriver:

I forhold til rammerne må man acceptere den faglige kvalitet - der er virkelig gjort, hvad der var overhovedet muligt i undervisningen for at de studerende kunne opfylde formålene for uddannelsen. Forslag til forbedringer skulle være mere tid til uddannelsen!

198 199

Enkelte censorer forholder sig til de særlige forhold der gælder færdigud-dannede lærere der læser undervisningsfaget komprimeret, dvs . to moduler i stedet for tre . En censor skriver:

Kvaliteten var tilfredsstillende inden for de rammer LU13 giver. Men to moduler tysk er, uanset hvor dygtig underviser og studerende er, meget lidt til at udvikle solide fagdidaktiske og lingvistiske kompetencer.

En censor der har markeret ”Utilfredsstillende” under uddannelsens kvalitet, fremhæver følgende:

Det er utilfredsstillende, at vi ikke tager det mere seriøst i forhold til de studerendes oplæg og skriftlige opgaver. Jeg synes, det er kritisabelt, at deres karakterer er blevet til én karakter, og der er kun afsat 30 min. per studerende, hvor vi skal høre oplæg, deres tyske, faglighed, pædagogik og didaktik - det er jo helt urimeligt. Jeg er dog imponeret over de studerende og deres tilgang til det, omend det bliver presset.

Årets tema 1: gruppeprøverDer er blandt censorerne generelt stor tilfredshed med afviklingen af gruppe- prøver:

Inspirerende i lighed med andre gange var gruppeprøven meget velfungerende og de to eksaminander demonstrerede et meget frugtbart samarbejde og en meget fin forberedelse. Måske skyldes det, at navnlig de stærke studerende kaster sig ud i gruppeprøven? Gruppeeksaminerne er inspirerende, og der er mere tid til selve eksaminationen og til at nå i dybden.

Andre fremhæver at gruppeprøven er ”dialogfremmende” og positiv ”fordi den samlede tid gav de studerende mulighed for at vise faglig bredde og dyb-de i præsentation af og samtale om det faglige emne”.

Tema 2: Kompetencemål som vurderingsgrundlagTema nr . 2 handler om spørgsmålet: Er kompetencemålsbeskrivelserne for faget tilstrækkelige præcise til at sikre en god karaktergivning og sammen-hæng mellem karaktergivning og vurderingsgrundlag?

Der er en generel tilfredshed blandt censorerne, men flere censorer efterlyser klare vurderingskriterier:

Dog kunne ønskes et evalueringsskema/vurderingsskema med mulighed for afkrydsning ift. bedømmelseskriterierne. Dette gælder både den mundtlige og den skriftlige eksamen.

Et vurderingsskema bør være standard – ikke mindst fordi det også er tids-besparende.

Årets tema 3: Sammenhæng mellem de to delprøverTema nr . 3 handler om spørgsmålet: Hvordan er vurderingen af sammenhængen mellem de to delprøver til kompetencemålsprøven, og hvordan fungerer det at foretage en helhedsvurdering af de to delprøver?

I denne kategori er der en del kritiske tilbagemeldinger .Nogle censorer påpeger tidspresset, både for den studerende og for censor . En censor oplever, at de studerende ”halser gennem deres oplæg”, en anden censor skriver:

Det tager tid at foretage en helhedsvurdering, og den kan eksaminator og censor også nå frem til, men ikke inden for de tidsmæssige rammer, der er afsat nu. Det vil forringe karakterfastsættelsen at bibeholde den frist på ½ time, der er angivet til prøven. Derfor foreslår jeg, at der afsættes ¾ time til prøve og vurdering i fremtiden.

En censor påpeger det problematiske i at der på grund af tidspresset indlæg-ges kompensationspauser for egen regning:

200 201

Hvis der ikke skal indlægges kompensationspauser for egen regning i løbet af dagen, hvor man indhenter en helt sikker forsinkelse, bliver der i praksis ikke meget over 20 minutter/studerende til den mundtlige delprøve. Samlet set er der alt for kort tid til at udføre opgaven og sikre kvaliteten i uddannelsen!

Nogle censorer er tilfredse, men udtrykker nogle forbehold:

Det fungerer i de fleste tilfælde - med det forbehold, at det er meget at presse sammen på én gang og så kort tid. Der i nogle tilfælde ganske svært at lave en helhedsvurdering af f.eks. en studerende, der taler glimrende tysk og kom-munikerer fint, der samtidig har et lavt niveau på det fagdidaktiske område og er til en dumpekarakter i intersprogsanalyse. What to do?

Det er muligt at foretage en helhedsvurdering, men det samlede billede er klart mindre præcist end en vurdering af hhv. en mundtlig og en skriftlig eksamen.

En censor påpeger, at en samlet karakter giver et mere unuanceret billede af den studerendes kompetencer:

Det er på mange måder en god ting at vurdere de to delprøver samlet. Dog giver det et mindre nuanceret billede af den studerende, når der kun er en karakter at se fx for kommende arbejdsgivere.

Sammenfatning og anbefalingerFor at sikre uddannelsens kvalitet anbefales der gennemgående mere tid – både i forbindelse med studiet og gennemførelsen af prøven .

Kravet om at kompetencemålsprøven udgør ét integreret bedømmelsesgrund-lag, og at den studerende får en samlet karakter på tværs af delprøverne, vurderes af mange censorer som problematisk og bør tages op til revurdering . Den samlede karaktergivning opleves som et konkret problem i en presset prøvesituation, men kan også være et problem for kommende arbejdsgivere, der får et mere unuanceret billede af den studerendes kompetencer .

Det performative element kan med fordel opkvalificeres – både indholdsmæssigt og didaktisk . Der bør være mere fokus på praksisnære undervisningsforslag, der optimalt set er afprøvet i en folkeskoleundervisning .

Gruppeprøver anbefales som et svar på tidspresset . Denne prøveform kan give de studerende mere tid til faglig dybde og bredde .

Vurderingskriterier i form af skemaer bør være standard .

202 203

BachelorprojektFie HøyrupE: fiho@ucc .dk T: 4189 7644 UCC Linnésgade 21361 København K

BilledkunstHenrik MarxenE: hema@ucl .dkT: 2627 4179Kongebrovej 43,5500 Middelfart

BiologiFrank JensenE: frje@ucl .dk T: 2618 4410Toldbodvej 10, Snoghøj7000 Fredericia

DanskNiels Mølgaard E: nmo@via .dk T: 6160 2368Sølystvej 29,8660 Skanderborg

EngelskKarsten Gramkow E: kag@ucn .dkT: 2868 9649Hassel Allé 4,9000 Aalborg

FranskAnnette Søndergaard Gregersen E: asgr@ucc .dkT: 5665 4460Salbyvej 17,4700 Køge

Fysik/kemiLars Henrik Jørgensen E: lhjo@ucsyd .dkT: 7266 5047 / 2081 3048 /7452 3048Ægirsvej 206100 Haderslev

GeografiPoul KristensenE: pokr@ucl .dkT: 6534 2110 / 2044 5304Stavrevej 23,5300 Kerteminde

Censorformænd for fagene

204 205

MusikErik Heiberg LyhneE: ly@via .dkT: 2897 7330/ 86158030Jacob Adelborgs Allé 4 B8240 Risskov

Natur/teknologiJens Jakob EllebækE: jjel@ucsyd .dkT: 7583 4457Lyngbakken 107100 Vejle

PraktikMai-Britt Herløv PetersenE: maiconsultmail@gmail .comT: 2728 2937Teglholm Tværvej 3 St th 2450 København SV

SamfundsfagRune RiberholtE: ruri@phmetropol .dkT: 5614 4999 / 7248 7225Stjernevænget 72680 Solrød Strand

TyskKaren WobeserE: kw@via .dkT: 9892 4694 / 2892 4696Ø . Grønningvej 167870 Roslev

HistorieRune ChristiansenE: ruch@viauc .dkT: 2690 0023Bjerggade 20,6000 Kolding

MadkundskabKirsten JensenE: kije@ucl .dkT: 7568 3210 / 2539 3177Hovedvejen 24 B Hjarnø7130 Juelsminde

IdrætTorben VandetE: tov@ucn .dkT: 7269 0602 / 7269 3000Bundgårdsvej 13,9000 Ålborg C

Kristendomskundskab/religionHans Krab KoedE: hans .krab .koed@skolekom .dkT: 7544 6444 / 7266 3071Christiansholm,Christiansholms vej 2,Fovslet, 6580 Vamdrup

Lærerens grundfaglighed. Hovedområde 1Benedikte Vilslev PetersenE: bp@via .dkT: 2241 7761Montanagade 10,8000 Aarhus C

Lærerens grundfaglighed. Hovedområde 2Lakshmi SigurdssonE: las@ucc .dkT: 5092 2334Gl Kalkbrænderi Vej 41, 4 tv 2100 København Ø

MatematikArne MogensenE: arne .mogensen@skolekom .dkT: 8743 0360 / 8755 3089Ved Stranden 103,8250 Egå

Håndværk og designBolette Kremmer HansenE: blha@phmetropol .dkT: 7248 7204 / 5164 0505Falkoner allé 36 2 th 2000 Frederiksberg

206 207

208 209

210

© Censorformandskabet for LæreruddannelsenAnsvarshavende: Hans Krab KoedRedaktør: Hans Krab Koed, Henrik Marxen og Jette Alsing MøllerGrafisk produktion: Kathrine Shackleton NissenFoto: Colourbox samt privatTryk: Filipsen GrafiskUdgivelse: Censorformandskabet for Læreruddannelsen 2016

212

Censorformandskabet for LæreruddannelsenLembckesvej 7, 6100 Haderslev

Telefon 7266 5160 Mail pc@ucsyd .dk

www .laerercensor .dk

Censorformand Hans Krab KoedTelefon 7544 6444 / 7266 3071

Mail hans .krab .koed@skolekom .dk

L

lÆrer · resumé / indledning lu 13/15 beretningen dækker perioden fra den 1 . september 2015 til...

Documents