lov- og cirkulæreprogram · 2018-08-28 · budgetvejledning 2019 skrivelse g.3-2 redaktionen...

Budgetvejledning 2019

Skrivelse G.3-2

Redaktionen sluttet den 29. juni 2018

1

Lov- og cirkulæreprogram

Indhold Side

01/ GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL SKRIVELSEN ........................................... 2

02/ MEROPGAVER FORDELT PÅ SERVICEOPGAVER OG LOVBUNDNE

OPGAVER ................................................................................................................... 3

03/ BESKRIVELSE AF DE ENKELTE REGULERINGER AF DET GENERELLE

TILSKUD ..................................................................................................................... 5 3.1 Bemærkninger til budgetgarantien ................................................................. 13 3.2 Bemærkninger til beskæftigelsestilskuddet .................................................... 22 3.3 Bemærkninger til lov- og cirkulæreprogrammet ............................................. 24 3.4 Bemærkninger til andre reguleringer .............................................................. 44

04/ BILAG ................................................................................................................. 50 Bilag 1: Meropgaver fordelt på enkeltregulering (aktstykke juni 2018) ................. 50 Bilag 2: Nye sager på LC-programmet med profil ud over budgetoverslagsårene 51

05/ KONTAKTPERSONER ....................................................................................... 53


Skrivelse G.3-2


2

01/ GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL SKRIVEL-SEN

I denne vejledning gives en nærmere beskrivelse af den endelige fastsættelse af blok-

tilskuddet for 2018. Ligeledes beskrives den foreløbige fastsættelse for 2019 samt ef-

terfølgende år, jf. det aktstykke (Aktstykke 148) som Folketingets Finansudvalg har

tiltrådt den 21. juni 2018.

Afsnit 1 indeholder generelle bemærkninger til skrivelsen. I afsnit 2 indgår en opgø-

relse af meropgaver på det kommunale område, og i afsnit 3 er de enkelte sager gen-

givet og kommenteret. Afsnit 3.1 vedrører budgetgarantien, afsnit 3.2 beskæftigelses-

tilskuddet, afsnit 3.3 gennemgår de enkelte punkter på lov- og cirkulæreprogrammet,

og afsnit 3.4 beskriver de andre reguleringer på aktstykket.

En række af de reguleringer der indgår på årets lov- og cirkulæreprogram, har tidligere

været omtalt i budgetvejledninger på det relevante sektorområde. For de reguleringer,

der ikke tidligere har været omtalt, henvises der til suppleringsskrivelserne for budget-

vejledning 2019, der i mere detaljeret form redegører for de økonomiske konsekvenser

af regelændringerne. Endvidere er reguleringer vedrørende budgetgarantien uddybet

i Budgetvejledning, G.3-3 ”Budgetgaranti og øvrige overførsler”.

Endelig opgørelse af bloktilskuddet for 2018

Bloktilskuddet for 2018 er endeligt opgjort til 59.417,1 mio. kr. Bloktilskuddet er 2.453,9

mio. kr. lavere i forhold til sidste års foreløbige udmelding for 2018, som lød på

61.871,0 mio.kr.

Bloktilskuddet for 2019

Bloktilskuddet for 2019 er foreløbigt opgjort til 62.103,8 mio. kr. I tabel 1 ses hvordan

reguleringen af bloktilskuddet for 2019 i forhold til sidste års aktstykke er sammensat.

De 78.436,3 mio. kr., der er overført fra sidste års bloktilskud, er basisblokken, før der

er korrigeret for pris og løn, budgetgaranti, lov- og cirkulæreprogrammet samt andre

reguleringer herunder balancetilskud.

Tabel 1: Opgørelse af bloktilskuddet for 2019

Mio. kr. (2019-pl) 2019

Overført bloktilskud fra sidste år 78.436,3

Pris- og lønregulering 1.490,3

Budgetgaranti -4.945,5

Lov- og cirkulæreprogram 95,9

Balancetilskud -12.930,0

Andre reguleringer -43,2

I alt foreløbigt bloktilskud 62.103,8

Statstilskuddet for 2019

Af den samlede bloktilskudspulje på 62.103,8 mio. kr. i 2019 er 48.886,0 mio. kr. an-

vendt til finansiering af landsudligning, mens 7.171,6 mio. kr. er fordelt til kommuner

med højt strukturelt underskud, mens 310,9 mio. kr. anvendes til finansiering af puljen

til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Resten af statstilskuddet på 5.735,3

mio. kr. fordeles efter indbyggertal.

Aktstykke nr. 148 tiltrådt

21. juni 2018

Skrivelsens indeholder 3

afsnit

Bloktilskud for 2019 er

foreløbigt opgjort til

62.103,8 mio. kr.


Skrivelse G.3-2


3

02/ MEROPGAVER FORDELT PÅ SERVICEOPGA-VER OG LOVBUNDNE OPGAVER

Alle meropgaver på lov- og cirkulæreprogrammet er opgjort i tabel 2. Man skal være

opmærksom på, at der ikke indgår opgaveændringer under budgetgarantien, idet kun

opgaveændringer på serviceområderne er skilt ud. For disse sager henvises til Skri-

velse G.3-3 ”Budgetgaranti og øvrige overførsler” for 2019. Sager, der er opført under

’andre reguleringer’ og vedrører service, er heller ikke indregnet.

Serviceudgifterne er siden 2013 opgjort eksklusiv udgifter til aktivitetsbestemt medfi-

nansiering. Meropgaver, der indeholder aktivitetsbestemt medfinansiering, indgår i ste-

det under ’øvrige reguleringer’ i tabel 2.

Tabel 2: Meropgaver på lov- og cirkulæreprogrammet fordelt efter service,

lovbundne og øvrige reguleringer

Mio. kr.

2018 2019 2020 2021

(B18-R18)

(B18-B19)

Ændring ifht. 2019

Ændring ifht. 2020

2018-pl 2019-pl 2019-pl 2019-pl

.(1) .(2) .(3) .(4)

Meropgaver service 302,5 332,1 392,9 224,2

Meropgaver lovbundne 7,3 -238,5 837,7 75,6

Meropgaver I alt 309,8 93,6 1230,6 299,8

Øvrige reguleringer 2,1 2,3 0,0 2,2

Heraf medfinansiering 2,1 2,3 0,0 2,2

Lov- og cirkulæreprogrammet 311,9 95,9 1230,6 302,0

Årets lov- og cirkulæreprogram kan opdeles i tre kategorier (søjle 2):

Meropgaver vedrørende serviceområderne fra budget 2018 til budget 2019.

Meropgaverne vedrørende de lovbundne områder fra budget 2018 til budget

2019.

Øvrige reguleringer der ikke medregnes som meropgaver

På serviceområderne er meropgaverne på aktstykket for juni 2018 vedrørende B2018-

B2019 opgjort til 332,1 mio. kr. På de lovbundne områder er meropgaverne opgjort til

-238,5 mio. kr.

I alt medfører årets lov og cirkulæreprogram meropgaver på aktstykket på 95,9 mio.

kr. Den enkelte regulering fremgår af bilag 1.

Når det oprindelige budget 2018 skal korrigeres for meropgaver i forhold til budget

2019, skal der foruden meropgaverne fra årets aktstykke medregnes eventuelle mer-

opgaver fra de to tidligere års aktstykker.

Meropgaver for i alt 95,9

mio. kr.


Skrivelse G.3-2


4

Tabel 3: Meropgaver vedrørende B2018-B2019 fordelt på service og lovbundne udgif-

ter på aktstykkerne juni, 2016, 2017, 2018

Mio. kr. i 2019-pl

Juni 2016

Juni 2017

Juni 2018 I alt

B18-B19 B18-B19 B18-B19 B18-B19

Meropgaver service -1,8 24,2 332,1 354,5

Meropgaver lovbundne 380,8 -3,6 -238,5 138,8

Meropgaver i alt 379,1 20,6 93,6 493,3

Øvrige reguleringer -100,8 0,0 2,3 -98,5

Lov- og cirkulæreprogrammet 278,3 20,6 95,9 394,7

Ud over meropgaverne fra årets aktstykke på 332,1 mio. kr. skal tillægges samlede

meropgaver på service på 22,4 mio. kr. vedrørende tidligere år. Dette kommer af de -

1,8 i skæv DUT fra aktstykket for 2016 og de 24,2 i skæv DUT fra aktstykket for 2017.

Den samlede meropgavekorrektion af det oprindelige budget 2019 på serviceområ-

derne bliver derfor 354,5 mio. kr. Meropgaverne i tabel 3 er opgjort efter samme prin-

cipper som tabel 2.

På de lovbundne områder forøges opgaverne samlet set med 138,8 mio. kr.

Samlet meropgavekor-

rektion på service på

354,5 mio. kr. for 2019


Skrivelse G.3-2


5

03/ BESKRIVELSE AF DE ENKELTE REGULERIN-GER AF DET GENERELLE TILSKUD

I det følgende gengives aktstykket 2018 vedr. 2019

.

Bilag 1

Mio. kr.

Korrigeret pulje 2018

Foreløbig pulje 2019 BO 2020 BO 2021

Nr. (2018-pl) (2019-pl) (2019-pl) (2019-pl)

I. Overført tilskudspulje

Kommune- og regionsaftalen 2017 vedr. 2018, overført tilskudspulje, jf. akt 116 af 22. juni 2017

61.871,0 78.436,3 77.743,9 77.743,9

Pris- og lønregulering 2018-2019 - 1.490,3 1.477,1 1.477,1

I alt 61.871,0 79.926,6 79.221,0 79.221,0

II. Budgetgaranti

1 Foreløbig regulering - 194,6 - -

2 Efterregulering - -3.039,4 - -

3 Permanent regulering - -2.100,7 -2.100,7 -2.100,7

I alt - -4.945,5 -2.100,7 -2.100,7

III. Lov- og cirkulæreprogram

Finansministeriet

4 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v.

- 1,4 0,5 0,5

I alt - 1,4 0,5 0,5

Erhvervsministeriet

5

Lov nr. 668 af 8. juni 2018 om æn-dring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Modernisering af planloven - Bedre rammer for kom-muner, borgere og virksomheder i hele landet) 1)

-2,4 -2,4 -2,4 -2,4

6

L 86 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller ero-sion og mulighed for at etablere kyst-beskyttelsesanlæg uden tilvejebrin-gelse af en lokalplan) 1)

1,5 1,5 1,5 1,5

7 Konsolidering af data til plandata.dk

8,4 - - -

I alt 7,5 -0,9 -0,9 -0,9


Skrivelse G.3-2


6

Skatteministeriet

8

Lov nr. 278 af 17. april 2018 om æn-dring af lov om lån til betaling af ejen-domsskatter, ejendomsvurderingslo-ven og forskellige andre love (Inde-frysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatnings-grundlag for grundskyld, dækningsaf-gift af erhvervsejendomme og ejen-domsværdiskat m.v.) *)

15,7 7,9 7,9 -

I alt 15,7 7,9 7,9 -

Justitsministeriet

9

Databeskyttelsesforordningen og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supple-rende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i for-bindelse med behandling af person-oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttel-sesloven)

60,3 86,7 68,5 68,5

10

Lov nr. 140 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven, lov om foræl-delse af fordringer, lov om erstat-ningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophæ-velse af forældelsesfrister for ger-ningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for er-statningskrav mod forvaltningsmyn-digheder for svigt i sager om over-greb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-ti-mers reglen i sager om voldtægt, in-cest og seksuelt misbrug af børn m.v.) *)

1,1 6,1 3,1 3,1

I alt 61,4 92,8 71,6 71,6

Udlændinge- og Integrationsmini-steriet

11 Lov nr. 120 af 25. april 2018 om æn-dring af lov om aktiv socialpolitik, In-tegrationsloven og forskellige andre love.(Nedsættelse af integrations-ydelse og omlægning af dansktillæg)

2,5 4,0 3,7 3,5

12

Lov nr. 743 af 8. juni 2018 om æn-dring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlæn-dingeloven (Indførelse af beskæftigel-seskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af op-holdskravet samt ophævelse af be-stemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknyt-ning) 1)

- 4,8 9,7 17,7


Skrivelse G.3-2


7

I alt 2,5 8,8 13,4 21,2

Børne- og Socialministeriet

13

Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (For-højelse af ydelsesloftet for tabt ar-bejdsfortjeneste) 1)

- - - 3,8

14 Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om æn-dring af lov om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område samt forældrean-svarsloven (Barnets Reform) 1)

- - - 2,7

15

Lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfor-tjeneste) 1)

- - - -5,5

16 Lov nr. 318 af 28. april 2009 om æn-dring af lov om social service (Konti-nuitet i anbringelsen mv.) 1)

- - - 4,1

17

Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om æn-dring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-lig og almindelig førtidspension mv. og lov om social service (Højere sup-plerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditets-ydelse og afskaffelse af servicebeta-ling for ophold i botilbud mv.) 1)

- - - -4,0

18

Lov nr. 554 af 29. maj 2018 om æn-dring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtil-bud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)

37,0 38,3 35,6 35,1

19

Lov nr. 660 af 8. juni 2017 om æn-dring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde (Udvidelse af varsling ved afgø-relser om frakendelse eller nedsæt-telse af hjælp efter lov om social ser-vice)

16,1 20,2 20,2 20,2

20 Bekendtgørelse nr. 1252 af 20. no-vember 2017 om støtte til køb af bil efter serviceloven 1)

- - - -1,1

21 Lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med socialt frikort

- 7,5 3,1 -

22

Lov nr. 703 af 8. juni 2018 om æn-dring af lov om retssikkerhed og ad-ministration på det sociale område (Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager, pligt til tydelig offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommu-nens hjemmeside og pligt til at be-handle danmarkskortet over omgørel-sesprocenter på et møde i kommu-nalbestyrelsen)

0,6 0,6 0,6 0,6

I alt 53,7 66,6 59,5 55,9

Sundheds- og Ældreministeriet


Skrivelse G.3-2


8

23 Landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III) 1)

- - - 2,2

24 Ændring af bekendtgørelse om drifts-overenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer

18,4 18,7 18,7 18,7

25 Behandling af klagesager i Styrelsen for Patientsikkerhed

- - - -0,1

26 Lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anven-delse af tvang ved somatisk behand-ling af varigt inhabile

5,9 6,0 6,0 6,0

27 Forbedret tandsundhed for de svage-ste ældre

- - - -10,6

28 Faste læger tilknyttet længereva-rende botilbud efter servicelovens § 108 for borgere med psykiske lidelser

- - - -5,2

29

Bekendtgørelse nr. 1596 af 18. de-cember 2017 om kommuners beta-ling til regioner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling

0,1 0,1 0,1 0,1

30 Bekendtgørelse nr. 1650 af 18. de-cember 2017 om en samlet plan for patienter med ophold på en særlig plads på psykiatrisk afdeling

0,9 0,9 0,9 0,9

31 Bekendtgørelse nr. 264 af 25. marts 2018 om tilskud til psykologbehand-ling i praksissektoren for særligt ud-satte persongrupper 1) *)

0,2 0,3 0,3 0,3

32

Lov nr. 557 af 29. maj 2018 om æn-dring af sundhedsloven, lægemiddel-loven og lov om kliniske forsøg med lægemidler (Frit valg til genoptræ-ning)

86,0 76,5 76,5 76,5

33

Bekendtgørelse nr. 615 af 31. maj 2017 om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingsste-der m.v.

0,3 - - -

34 Lov nr. 561 af 29. maj 2018 om æn-dring af lov om social service (pleje-hjemsoversigten)

2,4 1,0 1,0 1,0

35

Lov nr. 559 af 29. maj 2018 om æn-dring af lov om social service (Fore-byggelse af konkurser på hjemme-hjælpsområdet)

10,8 22,0 22,0 22,0

36

Lov nr. 560 af 29. maj 2018 om æn-dring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Styrket tilsyn på æld-reområdet) 1)

0,8 1,5 1,5 1,5

37 Bekendtgørelse nr. 508 af 9. maj 2018 om tilskud til fodterapi i praksis-sektoren 1)

0,1 0,2 0,2 0,2

I alt 125,9 127,2 127,2 113,5

Beskæftigelsesministeriet

38

Lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.) (Tilbagetrækningsreform) 1)

- - - -30,0


Skrivelse G.3-2


9

39 Lov nr. 995 af 30. august 2015 om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgø-relse af bopælstid for folkepension) 1)

- - - 0,3

40

Lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæf-tigelsesindsats, lov om aktiv socialpo-litik, lov om social pension og flere andre love 1)

- - - 4,7

41 Lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, for-kortelse af efterlønsperiode og tilba-gebetaling af efterlønsbidrag m.v.) 1)

- - - 313,2

42

Lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommu-nerne, Udbetaling Danmark og ar-bejdsløshedskasserne 1)

- - 667,1 272,1

43

Lov nr. 920 af 18. september 2012 om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og person-skatteloven (Skattereformen – forhø-jelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæfti-gelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.) 1)

- - - -60,0

44

Lov nr. 659 af 8. juni 2017 om æn-dring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet al-mindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.)

0,6 - - -

45 Bekendtgørelse nr. 812 af 22. juni 06 2017 om forsøg på beskæftigelses-området

7,2 2,4 - -

46 Lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag

0,1 - - -

47

Bekendtgørelse om lov om sygedag-penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017, med de ændringer, der følger af lov nr. 1541 af 19. de-cember 2017 og § 11 i lov nr. 1669 af 26. december 2017

3,6 3,7 3,7 3,7

48

Ankestyrelsens principafgørelse 23-16 af 6. juni 2016 om at Udbetaling Danmark ikke har hjemmel til auto-matisk at igangsætte en modregning baseret på en betalingsaftale indgået ved stiltiende accept

3,4 3,5 3,5 3,5


Skrivelse G.3-2


10

49

Lov nr. 442 af 8. maj 2018 om æn-dring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsord-ninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde. (Skærpede krav til optjening af folke- og førtidspension, hurtigere ud-betaling af tillæg for opsat pension m.v.) 1)

11,2 2,6 3,3 4,3

50 Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen, jf. Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer af november 2017

- -209,7 -206,2 -205,0

I alt 26,1 -197,5 471,4 306,8

Undervisningsministeriet

51 Drift af brugerportal i henhold til kom-muneaftalen for 2015 om konkretise-ring af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen af juni 2014 1)

- - - 0,9

52

Lov nr. 143 af 28. februar 2018 om ændring af lov om vejledning om ud-dannelse og erhverv samt pligt til ud-dannelse, beskæftigelse m.v. (Ud-dannelsesparathedsvurdering)

3,2 7,9 7,9 7,9

53

L 199 af 29. maj 2018 om forslag til lov om forberedende grunduddan-nelse, L 200 af 29. maj 2018 om for-slag til lov om institutioner for forbere-dende grunduddannelse, L 201 af 29. maj 2018 om forslag til lov om æn-dring af lov om vejledning om uddan-nelse og erhverv samt pligt til uddan-nelse, beskæftigelse m.v., L 202 af 29. maj 2018 om forslag til lov om ændring af avu-loven, lov om befor-dringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskel-lige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelser m.v., lov om kombineret ungdomsud-dannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddan-nelser (Ny forberedende grunduddan-nelse) 1)

- -54,0 532,6 1.030,1

54

Lov nr. 2 i Lovtidende B af 29. de-cember 2017 (Konsekvenser for kom-munernes bidragsbetaling til staten som følge af forhøjet statsligt tilskud til de frie grundskoler)

7,0 7,1 7,1 7,1


Skrivelse G.3-2


11

I alt 10,2 -39,0 547,6 1.046,0

Miljø- og Fødevareministeriet

55 Bekendtgørelse nr. 1478 af 12. de-cember 2017 om miljøkrav til mellem-store fyringsanlæg 1)

-0,1 -0,3 -0,3 -0,1

56

Lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 med de ændringer, der følger af § 39 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og af § 1 i lov nr. 204 af 28. fe-bruar 2017 (husdyrbrugloven); Be-kendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2017 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (Husdyrgodkendelsesbe-kendtgørelsen); Bekendtgørelse nr. 866 af 23. juni 2017 om miljøtilsyn (Miljøtilsynsbekendtgørelsen); Be-kendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, hus-dyrgødning, ensilage m.v. (Husdyr-gødningsbekendtgørelsen) 1)

-13,5 -10,8 -11,1 -10,5

57 Bekendtgørelse nr. 209 af 12. marts 2018 om udpegning af drikkevands-ressourcer *)

14,8 15,1 15,1 -

I alt 1,2 4,0 3,7 -10,6

Transport-, Bygnings- og Boligmi-nisteriet

58 Bekendtgørelse nr. 1113 af 29. sep-tember 2017 om mærkning af de-mensegnede plejeboliger

1,5 - - -

59

Bekendtgørelse nr. 1629 af 19. de-cember 2017 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet.

0,2 0,2 0,2 0,2

60 Lov nr. 1538 af 19. december 2017 om taxilov

-5,0 -5,1 -5,1 -5,1

61

Lov nr. 315 af 25. april 2018 om æn-dring af lov om trafikselskaber (indivi-duel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede)

16,6 33,8 33,8 33,7

I alt 13,3 28,9 28,9 28,8

Energi-, Forsynings- og Klimamini-steriet

62 Bekendtgørelse nr. 1027 af 29. au-gust 2017 om energimærkning af bygninger (Energimærkningsbekendt-gørelsen)

-5,6 -4,3 -4,3 -4,3

I alt -5,6 -4,3 -4,3 -4,3

I alt, lov- og cirkulæreprogram

311,9 95,9 1.326,5 1.628,5

IV. Andre reguleringer

63 Balancetilskud - -12.930,0 - -


Skrivelse G.3-2


12

64 Midtvejsregulering af overførsler mv.

-2.900,0

65 Generel Udstillings Løsning 1) - - - 0,3

66 Kommunal medfinansiering af ny fi-nansieringsmodel for CPR-data 1) *)

- - - -3,4

67 VISO - 4,2 - -

68 Kommunal medfinansiering af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstra-tegi 2016-2020 1)

- - - 11,6

69 Kommunal medfinansiering af digital infrastruktur 1) *)

-26,0 -38,8 - -

70 Kommunal medfinansiering af it-infra-struktur på sundhedsområdet (Natio-nal Serviceplatform og Fælles Medi-cinkort m.fl.)

- -19,6 - -

71 Kræftplan IV - - - 14,7

72 Kommunal finansiering af Kræftplan IV

- - - -

73 Aflastning af pårørende 60,0 61,2 61,2 61,2

74 En værdig død 60,0 61,2 61,2 61,2

75 Sygebesøg og samtaleterapi i almen praksis

- -11,9 -11,9 -11,9

76 Fællesoffentlig digital erhvervsfrem-meplatform

- -25,0 -25,0 -25,0

77 Sekretariat for Den Sociale Investe-ringsfond 1)

- -2,0 -2,0 -2,0

78 Ny finansieringsmodel for Hjælpemid-delbasen

- -3,2 -3,2 -3,2

79 Frit valg af genoptræning -15,0 -5,1 -5,1 -5,1

80 Finansiering af MEDCOM løsninger

- -3,9 - -

81 Synlighed og åbenhed om resultater - drift

15,6 - - -

82 Styrket sektorsammenhæng og inno-vativ brug af data (Digitaliserings-fond)

25,0 - - -

83 Cyber- og informationssikkerhed, lo-kale indsatser

5,0 - - -

84 Kompetenceløft til det kommunale sundhedspersonale

100,0 - - -

85 Efterregulering for driften af særlige pladser i psykiatrien

-9,1 - - -

86 Tilbageførsel af VEU-opsparing 2019 til 2028 1)

- 21,0 21,0 21,0

87

Tilskudsregulering i medfør af skatte-stigninger, jf. lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstilskud-det til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

-81,3 -81,3 -81,3 -81,3

I alt, andre reguleringer -2.765,8 -12.973,2 14,9 38,1

Total 59.417,1 62.103,8 78.461,7 78.786,9

*) Kompensationsbeløbet efterreguleres i henhold til parternes skriftlige aftale.

1) Permanent udgiftsniveau nås efter BO-periodens udløb. Punktet medtages på følgende års aktstykker.


Skrivelse G.3-2


13

Metodik vedrørende pris- og lønniveau i skrivelsen

Det skal bemærkes, at bloktilskuddet for 2018 er opgjort i 2018-pl, mens 2019-2021 er

opgjort i 2019-pl i aktstykket. Samme metodik er anvendt i de efterfølgende kommen-

tarer til de enkelte reguleringer, med mindre andet er anført i bemærkningerne.

3.1 Bemærkninger til budgetgarantien

Ad 1. Foreløbig budgetgaranti for 2017-2019

Den fremadrettede budgetgaranti skønnes over en toårig periode med udgangspunkt

i det seneste regnskab. I bloktilskuddet bliver der hvert år indlagt et permanent udgifts-

niveau for budgetgarantien svarende til senest kendte regnskab, jf. den permanente

opregulering nedenfor. Den fremadrettede budgetgaranti skal derfor kun dække diffe-

rencen mellem senest kendte regnskab og udgiftsskønnet i tilskudsåret.

Der foretages en regulering på 194,6 mio. kr. af budgetgarantien 2017-2019 i bloktil-

skuddet for 2019, der afspejler væksten fra regnskab 2017 til det aftalte udgiftsskøn

for 2019 jf. tabel 4. Beløbet lægges ikke permanent ind i bloktilskuddet.

Tabel 4. Foreløbig budgetgaranti 2017-2019

Mio. kr., 19-pl Regnskab 2017 Aftale 2019 Real vækst

Kontant- og uddannelseshjælp 12.519 11.139 -1.380

Revalidering (inkl. forrevalidering) 890 661 -228

Kontantydelse 34 - -34

Ledighedsydelse 2.256 2.172 -84

Førtidspension 22.481 23.594 1.114

EGU 60 37 -23

Ressourceforløb 2.543 3.104 561

Jobafklaringsforløb 2.265 2.425 160

Driftsudgifter til aktivering mv. 3.373 4.268 894

Jobrotation 58 79 21

Løntilskud 216 351 135

Integration 2.178 1.238 -941

- heraf integrationsydelse 1.542 1.340 -202

- heraf driftsudgifter 1.081 918 -163

- heraf løntilskud ifb integrationspro-grammer

99 -99

Grundtilskud (fra 2018) -571 -571

Resultattilskud -543 -450 93

Budgetgaranti i alt 48.872 49.067 195

De primære udviklinger fra regnskab 2017 til det aftalte udgiftsskøn for 2019 vedrører

Kontant- og uddannelseshjælp, Førtidspension, Driftsudgifter til aktivering mv. og In-

tegration. En uddybende beskrivelse af udviklingen fremgår af Supplementsskrivelse

5-6 vedr. beskæftigelse for 2019.

Ad 2. Efterregulering af budgetgarantien for 2015-2017

Efterreguleringen af budgetgarantien foretages ligeledes over en toårig periode. Efter-

reguleringen af budgetgarantien for 2015-2017 er på -3.039,4 mio. kr. jf. tabel 5. Der

blev oprindeligt udbetalt 5,1 mia. kr. i den foreløbige budgetgaranti for den forventede

udgiftsudvikling i 2015-2017. Udgifterne er imidlertid kun steget med 2,2 mia. kr.

Budgetgarantien regule-

res med 194,6 mio. kr.

som følge af den forelø-

bige budgetgaranti


res med -3.039,4 mio.

kr. som følge af efterre-

guleringen


Skrivelse G.3-2


14

Tabel 5. Efterregulering af budgetgaranti 2015-2017

Mio. kr., 17-pl Regnskab

2015 Regnskab

2017 Real

vækst Forud-betalt

Efterre-gulering

Budgetgaranti i alt

45.136

47.299

2.163

5.104

-2.942

Efterregulering 15/17 (19-pl)

-3.039

Ad 3. Permanent regulering for udviklingen 2016-2017

Hvert år løftes bloktilskuddet til seneste kendte regnskab. Dvs. at staten hvert år regu-

lerer bloktilskuddet permanent baseret på udgifterne i de to seneste regnskaber. I 2018

regulerer staten med et beløb på -2.100,7 mio. kr., svarende til udviklingen fra regn-

skab 2016 til regnskab 2017. Dette er samtidig den endelige budgetgaranti for 2016-

2017 jf. tabel 6.

Tabel 6 Permanent regulering af budgetgaranti 2016-2017

Mio. kr., 17-pl Regnskab 2016 Regnskab 2017 Real

vækst

Kontant- og uddannelseshjælp 13.686 12.116 -1.570

Revalidering (inkl. forrevalidering) 1.010 861 -149

Kontantydelse 74 33 -41

Ledighedsydelse 2.131 2.183 52

Førtidspension 21.813 21.757 -57

EGU 57 58 0

Ressourceforløb 2.044 2.461 417

Jobafklaringsforløb 1.871 2.192 321

Driftsudgifter til aktivering mv. 3.705 3.264 -440

Jobrotation 85 56 -29

Løntilskud 232 209 -23

Integration 2.622 2.108 -514

Integrationsydelse 1.737 1.492 -245

Løntilskud ifb. Integrationspro-grammer

46 95 49

Driftsudgifter 1.091 1.046 -45

Resultattilskud -252

-526 -274

Budgetgaranti i alt (17-pl) 49.332 47.299 -2.033

Permanent regulering (19-pl) -2.101

Oversigt over regelændringer, der indgår i den foreløbige budgetgaranti for

2016-2018

I skønnet over den foreløbige budgetgaranti for 2017-2019 er der taget højde for re-

gelændringer i folketingsåret 2017-2018. Disse regelændringer indgår i Tabel 4 og

indgår dermed i den foreløbige budgetgaranti 2017-2019 på 0,2 mia. kr. Ændringerne

er kort beskrevet herunder.


res med -2.101 mio. kr.

som følge af den perma-

nente regulering


Skrivelse G.3-2


15

I Tabel 7 fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af DUT-sager, som påvirker

de budgetgaranterede områder

Tabel 7. Samlede økonomiske konsekvenser for de budgetgaranterede områder af

lovændringer i folketingsåret 2017/2018

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Kontant- og uddannelseshjælp 1,5 -104,1 -136,4 -127,4

Revalidering (inkl. forrevalidering) - -45,9 -45,9 -45,9

Førtidspension -12,8 -38,8 -65,0 -89,5

Jobafklaringsforløb -2,9 -3,0 -3,0 -3,0

Driftsudgifter til aktivering mv. -0,2 624,1 661,6 662,7

Jobrotation -5,0 -7,4 -9,1 -9,9

Løntilskud - 126,6 126,6 126,6

Integration -104,2 -381,7 -440,0 -561,4

Integrationsydelse -34,2 -127,6 -196,6 -317,2

Driftsudgifter -70,0 -254,1 -243,4 -244,2

Budgetgaranti i alt -123,7 169,9 88,8 -47,7

Ændring af lov om aktiv socialpolitik, Integrationsloven og forskellige andre

love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)

Med ændringen reduceres satserne for integrationsydelse med 3 pct., med den hen-

sigt, at der skabes yderligere tilskyndelse til at tage et arbejde og blive selvforsør-

gende. Det medfører, at den gennemsnitlige enhedsomkostning pr. ydelsesmodtager

falder fra 7.922 kr. pr. måned til 7.684 (18-pl, inkl. udg. til løntilskud).

Udover integrationsydelsen så nedsættes dansktillægget også. Med de gældende

regler kan modtagere af integrationsydelse, supplere deres ydelse med et varigt

dansktillæg på 1.560 kr. pr. måned (pl18), hvis de opfylder betingelserne herfor i §22

stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik. Med lovændringen omlægges det varige tillæg til et

midlertidigt tillæg på seks måneders varighed. Udgifterne til dansktillægget afholdes

sammen med integrationsydelsen og er derfor omfattet af budgetgarantien.

Den lavere ydelse medfører ligeledes en DUT-kompensation for stigningen i kommu-

nernes udgifter til boligsikring og fripladstilskud. For en gennemgang af DUT-kom-

pensationen, se pkt. 11.

Tabel 8. De samlede økonomiske konsekvenser for budgetgarantien vedr. nedsæt-

telsen af integrationsydelsen og omlægning af dansktillægget

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Integration (Integrationsydelse) -34,7 -55,7 -51,7 -49

Budgetgaranti i alt -34,7 -55,7 -51,7 -49

Ændring af lov om aktiv socialpolitik (Beskæftigelseskrav for ret til uddannel-

ses- og kontanthjælp)

Med de nuværende regler, er adgangen til kontant- og uddannelseshjælp betinget af,

at ansøgeren har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år. Kravet er gæl-

dende uanset personens statsborgerskab. Der er i dag ingen krav til forudgående be-

skæftigelse.


Skrivelse G.3-2


16

Med det nye regelsæt, vil kravet om ophold blive udvidet til 9 ud af de seneste 10 år,

hvilket naturligt forlænger ydelsesmodtagernes varighed på integrationsydelse. Her-

udover indføres der et krav om 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de se-

neste 10 år. Beskæftigelseskravet kan dog optjenes over flere perioder og med la-

vere intensitet end fuldtid, og skal kun opfyldes én gang. Borgere der ved indrejse

har status som vandrende arbejdstagere, er undtaget beskæftigelseskravet.

Den hidtidige varighedskurve har været begrænset til kun at gå til år 8, eftersom

ydelsesmodtageren i hvert tilfælde efter 7 år på integrationsydelse vil have kvalifice-

ret sig til at kunne modtage kontant- eller uddannelseshjælp. Med de nye regler er

varighedskurven ikke begrænset til, når opholdskravet er overholdt, eftersom der

også er et krav til forudgående beskæftigelse.

De økonomiske konsekvenser af loven er opgjort på baggrund af den forskydning,

der sker mellem ydelsesgrupperne for kontant- og uddannelseshjælp samt integrati-

onsydelse og ved at beregne en ny varighedskurve for målgruppen på integrations-

ydelse.

Effekten på budgetgarantien kan opdeles i tre dele. Der vil være en effekt fra dem

der overgår direkte til selvforsørgelse, som effekt af den ydelsesforskel der er mellem

kontanthjælp og integrationsydelse; der vil være en effekt fra de aktiveringsudgifter

der spares; og der vil være en effekt på selve forsørgelsesudgifterne, eftersom per-

soner fastholdes i længere tid på et lavere ydelsesniveau. Kommunernes udgifter er

herudover også korrigeret for 225-timersreglen, eftersom der gælder forskellige reg-

ler for hvornår og hvordan målgrupperne på de forskellige ydelser omfattes af 225-

timersreglen.

På baggrund af fordelingen af de realiserede udgifter i 1. halvår 2017 budgetteres

der med en gennemsnitlig refusionsprocent for kontanthjælp på 21,7 pct. Tilsvarende

budgetteres der med en gennemsnitlig refusionsprocent for uddannelseshjælp på

25,1 pct. På baggrund af et vægtet gennemsnit for de to målgrupper skønnes den

gennemsnitlige refusionsprocent for den målgruppe, der overgår til integrations-

ydelse som følge af lovforslaget at udgøre 22,5 pct.

Den længere tid på en lavere ydelse medfører ligeledes en DUT kompensation for

stigningen i kommunernes udgifter til boligsikring og fripladstilskud. For en gennem-

gang af DUT kompensationen, se pkt. 12.

Tabel 9. De økonomiske konsekvenser for budgetgarantien af ændring af lov om ak-

tiv socialpolitik (Beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Integration - -73,7 -147,9 -271,9

Integrationsydelse - -73,3 -146,9 -270,2

Driftsudgifter - -0,4 -0,9 -1,6

Budgetgaranti i alt - -73,7 -147,9 -271,9

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem for

fremtidens arbejdsmarked)

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Socialde-

mokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i december 2017 Aftale om Et

nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.


Skrivelse G.3-2


17

I forlængelse af vedtagelsen af L 88 af 14. november 2017 forslag til lov om ændring

af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem for fremtidens ar-

bejdsmarked) udstedes en række bekendtgørelser og vejledninger, som er forhandlet

i samme DUT-sag. Dette vedrører følgende sager, som er vurderet ikke selvstændigt

at have kommunaløkonomiske konsekvenser:

– Bekendtgørelse og vejledning om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere

– Bekendtgørelse og vejledning om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodta-

gere

– Bekendtgørelse og vejledning om udbetaling af dagpenge

– Bekendtgørelse og vejledning om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

– Kommunaløkonomiske konsekvenser af ændring af bekendtgørelse om udbetaling

af dagpenge

– Kommunaløkonomiske konsekvenser af bekendtgørelse nr. 136 af 2. februar 2018

om ændring af bekendtgørelse om fleksydelse

– Kommunaløkonomiske konsekvenser af ændring af bekendtgørelse nr. 135 af 27.

februar 2018 om fradrag i efterløn

Derudover vedrører det følgende sager, som vurderes at have selvstændige kommu-

naløkonomiske konsekvenser:

– Udskydelse af ikrafttræden på supplerende dagpenge til 1. oktober 2018

– Lov nr. 1670 af 26. december 2017

– Lempelige regler for fradrag for deltidsansatte brandmænd mv.

Udskydelse af ikrafttræden på supplerende dagpenge til 1. oktober 2018

Udskydelsen betyder, at der i 2018 forventes færre udgifter til arbejdsløshedsdag-

penge på 25,3 mio. kr.

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 er reglerne om supplerende dagpenge ændret således,

at ledige på supplerende dagpenge vil have mulighed for løbende at genoptjene retten

til supplerende dagpenge samt forlænge perioden på supplerende dagpenge med op

til 12 uger, og der vil blive indført en undtagelse fra tidsbegrænsningen på supplerende

dagpenge for arbejdsfordelinger og hjemsendelser. Ikrafttræden udskydes med nær-

værende lovforslag fra 1. januar 2018 til 1. oktober 2018.

Lov nr. 1670 af 26. december 2017

Den nye dagpengeaftale medfører et mere moderne og fleksibelt dagpengesystem,

som kan håndtere nye, skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer. Det medfø-

rer endvidere et mere enkelt og klart regelsæt, som giver større vished og forudsige-

lighed om rettigheder for de selvstændige og atypisk beskæftigede. Slutteligt medfører

det en harmonisering af regler for lønmodtagere og selvstændige.

Hovedelementerne i den nye dagpengemodel er følgende:

– Fokus på aktiviteten fremfor personens status som enten lønmodtager eller selv-

stændig erhvervsdrivende

– Dagpenge optjenes ved en summering af al A- og B-indkomst og overskud i selv-

stændig virksomhed

– Dagpengesatsen beregnes ved en summering af al A- og B-indkomst og overskud

i selvstændig virksomhed

– Definitioner på hoved- og bibeskæftigelse baseres på objektive kriterier fremfor et

skøn

– Det bliver nemmere at ophøre med selvstændig virksomhed fx ved:

o Afmelding på virk.dk og fremvisning af et ophørsbevis

o Tro- og love-erklæring om ophør, hvis det ikke er muligt at fremvise

et ophørsbevis

– Konsekvensændringer af efterlønsordningen som følge af ovenstående.


Skrivelse G.3-2


18

Samlet antages færre kontanthjælpsmodtagere og flere arbejdsløshedsdagpenge-

modtagere. Derudover reduceres den særlige jobrotationspulje til særlige grupper med

videregående uddannelse. Budgetgarantien reduceres som konsekvens heraf, mens

beskæftigelsestilskuddet øges.

Lempelige regler for fradrag for deltidsansatte brandmænd mv.

Som konsekvens af de nye regler skal deltidsansatte brandmænd ikke være omfattet

af tidsbegrænsningen på 30 uger ved opgørelsen af supplerende dagpenge, selv om

der sker fradrag for beskæftigede timer i deres dagpenge. Endvidere vil skattepligtige

vederlag (samt rådighedsvederlag og personlige tillæg) som modtages for indsats, der

udføres i hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn og lign. ligeledes ikke

medføre fradrag i dagpenge og efterløn. De nye regler skønnes at medføre merudgifter

til dagpenge, som finansieres af en reduktion af den særlige jobrotationspulje til sær-

lige grupper med videregående uddannelse. Budgetgarantien reduceres som konse-

kvens heraf, mens beskæftigelsestilskuddet øges.

Tabel 10. De økonomiske konsekvenser for budgetgarantien af ændring af lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Kontant- og uddannelseshjælp -1,4 -14,1 -23,1 -23,3

Jobrotation -1,0 -3,4 -5,0 -5,8

Budgetgaranti i alt -2,4 -17,4 -28,1 -29,1

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse (Nye

regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.)

Med dette lovforslag som implementerer aftale om nye regler om fradrag i forbindelse

med frivilligt arbejde, præciseres det bl.a., at ministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvilken betydning frivilligt, ulønnet arbejde har for størrelsen af dagpenge, efterløn

og fleksydelse mens aftalen i øvrigt fastsættes i nærmere relevante bekendtgørelser

og vejledninger.

Det nye forslag medfører, at der administrativt vil blive fastsat regler om, at dagpenge-

modtagere kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde i en frivillig organisation op til 44 timer

på én måned.

Der er vurderet, at forslaget medfører en negativ fastholdelseseffekt og dermed sti-

gende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, som finansieres ved en årlig reduktion i

2018 og frem af den særlige jobrotationspulje til særlige grupper med videregående

uddannelse.

Tabel 11. De økonomiske konsekvenser for budgetgarantien af Ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse (Nye regler om fradrag for frivil-

ligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Jobrotation -4,0 -4,1 -4,1 -4,1


Ændring af lov om sygedagpenge (Ordningen med ret til sygedagpenge ved

livstruende, alvorlig sygdom gøres permanent)

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti), indgik den 18. december 2013 forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet –

Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.


Skrivelse G.3-2


19

Som opfølgning på reformen besluttede partierne den 10. marts 201, som en midlerti-

dig ordning i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017 at udvide muligheden for,

at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge. Partierne

har nu aftalt at gøre ordningen permanent. Ordningen gøres permanent fra tidspunktet

for udløbet af den midlertidige ordning den 31. december 2017.

Det skønnes ud fra de kommunale registreringer over antallet af personer, som i 2016

har været omfattet af den midlertidige ordning, at ca. 50 berørte personer årligt vil blive

omfattet af forslaget. Med en gennemsnitlig varighed i sygedagpengeperioden på 26

uger inden overgang til jobafklaringsforløb, svarer det til 25 helårspersoner. Med lov-

forslaget vil disse personer også fra 2018 være berettiget til at modtage sygedagpenge

i stedet for at komme i jobafklaringsløb på ressourceforløbsydelse.

Der vil derfor være en reduktion af helårspersoner på ca. 25, der ellers ville have været

i jobafklaringsforløb, hvorimod der til gengæld vil være en øget aktivitet på tilsvarende

ca. 25 helårspersoner på sygedagpenge. Se pkt. 47.

Tabel 12. De økonomiske konsekvenser for budgetgarantien af ændring af lov om

sygedagpenge (Ordningen med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig syg-

dom gøres permanent)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Jobafklaringsforløb -2,9 -3,0 -3,0 -3,0


Ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af folke- og før-

tidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.)

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-

parti har den 20. juni 2017 indgået Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, heraf føl-

ger lovforslag nr. L 138 om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarke-

dets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område vedr. skærpede krav til optjening

af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension

m.v. som indeholder følgende elementer:

– Skærpede optjeningsregler for optjening af ret til fuld folke- og førtidspension

– Harmonisering af flygtninges optjening af ret til førtidspension

– Hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension

Skærpede optjeningsregler for optjening af ret til fuld folke- og førtidspension

Forslaget indebærer en skærpelse af optjeningskravet for ret til fuld førtids- og folke-

pension, herunder den supplerende pensionsydelse så man fremover skal have boet

i riget i 9/10 af optjeningsperioden mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilken-

delse af førtidspension eller folkepensionsalderen frem for 4/5 af den tilsvarende op-

tjeningsperiode efter de gældende regler, svarende til 40 års bopælstid for folkepen-

sion med nuværende folkepensionsalder.

Det vurderes, at forslaget om skærpede optjeningsregler for optjening af ret til fuld

folke- og førtidspension vil medføre offentlige mindreudgifter til ydelser.

Harmonisering af flygtninges optjening af ret til førtidspension

Forslaget indebærer, at opgørelse af bopælstid for flygtninge (med opholdsgrundlag

efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven) ved tilkendelse af førtidspension harmoniseres


Skrivelse G.3-2


20

med reglerne for øvrige personer, der kommer til Danmark og ikke opfylder optje-

ningskravet for ret til fuld førtidspension.

Det vurderes, at forslaget om harmonisering af flygtninges optjening af ret til førtids-

pension vil medføre offentlige mindreudgifter til ydelser.

Hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension

Forslaget indebærer, at der foruden de eksisterende regler om udbetaling som et

livsvarigt tillæg gives mulighed for udbetaling af ventetillægget for opsat pension over

en tiårig periode, eller at ventetillægget til grundbeløbet udbetales som et engangs-

beløb ved overgangen til folkepension, mens den resterende del udbetales over 10

år.

Forslaget om hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension indebærer kommunal-

økonomiske administrative konsekvenser for Udbetaling Danmark, der medfører

DUT-kompensation. Se pkt. 44.

Tabel 13. De økonomiske konsekvenser for budgetgarantien af ændring af lov om

social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde (Skærpede krav til optjening af folke- og førtidspension, hurtigere udbetaling af

tillæg for opsat pension m.v.)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Kontant- og uddannelseshjælp 3,8 11,6 19,5 27,3

Førtidspension -12,8 -38,8 -65,0 -89,5

Integration 0,5 1,4 2,0 2,0

Integrationsydelse 0,5 1,4 2,0 2,0


Ændring af danskuddannelsesloven (deltagerbetaling for danskuddannelse for

udenlandske arbejdstagere m.fl.)

Som led i finansiering af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag

for pensionsindbetalinger vil der blive implementeret en delvis brugerbetaling for

danskuddannelse for de selvforsørgende kursister heriblandt udenlandske arbejdsta-

gere, EU-borgere, studerende m.fl. på 2.000 kr. pr. påbegyndt modul.

Ændringen medfører derfor, at en fuld danskuddannelse på 6 moduler for en selvfor-

sørgende kursist vil koste 12.000 kr. i deltagerbetaling. Der vil fortsat ikke være no-

gen deltagerbetaling for kursister, der er henvist som led i deres integrationsprogram.

Fra 2018 er der ikke længere statsrefusion af kommunernes udgifter til målgruppen,

men under et kompenseres kommunerne for udgifterne over budgetgarantien.

I de økonomiske konsekvenser af ændringen er der indregnet en fortsat effektivise-

ring i enhedsomkostningen for danskuddannelse, der kommer af Aftale om danskud-

dannelse fra 2016. Foruden den fortsatte effektivisering af enhedsomkostningen for-

ventes det, at ændringen medfører en 35 pct. reduktion i antallet af deltagere.

I 2018 er der indlagt en indfasning svarende til 21 pct. af adfærdsændringen. Den la-

vere indfasning henføres til, at kommunerne betaler 30 pct. af modultaksterne ved

påbegyndelse af hvert modul og 70 pct. af modultaksterne ved afslutningen. Mål-

gruppen skønnes at bruge ca. 6 måneder på et modul, og derfor forventes det, at ho-


Skrivelse G.3-2


21

vedparten af udgifterne til moduler i 2. halvår 2018 er fra moduler påbegyndt tidli-

gere, og derfor ikke kan påregnes en adfærdsændring. Herudover er der halvårsef-

fekt i 2018, og fuldt indfaset ventes ændringen at trække 242,5 mio. kr. ud af budget-

garantien.

Tabel 14. De økonomiske konsekvenser for budgetgarantien af Ændring af danskud-

dannelsesloven (deltagerbetaling for danskuddannelse for udenlandske arbejdsta-

gere m.fl.)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Integration (driftsudgifter) -70,0 -253,7 -242,5 -242,5


Forsøg på beskæftigelsesområdet 2018

Forligskredsen bag beskæftigelsesreformen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre,

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har den

11. januar 2018 aftalt et forsøg med en forenklet voksenlærlingeordning. Forsøget

har følgende hovedelementer:

– Krav om at uddannelsen skal være indenfor områder med behov for arbejdskraft

(positivliste) afskaffes for alle ledige, der ønsker at blive voksenlærlinge

– For beskæftigede stilles der fortsat krav om, at uddannelsen indgår på en positivli-

ste. De otte regionale positivlister erstattes dog af én national positivliste

– Faglærte ledige med forældet uddannelse får frem over adgang til ordningen fra

første ledighedsdag

– Ledige kan ikke blive voksenlærlinge i en virksomhed, hvor de har været ansat in-

den for de seneste 6 måneder. Det skal forhindre misbrug af ordningen

– Alderskravet på 25 år for at blive voksenlærling skal fremover være opfyldt ved ud-

dannelsesaftalens indgåelse

– Ledighedskriteriet for faglærte ledige, der ikke har en forældet uddannelse, skal

være opfyldt, når det aktuelle uddannelsesforløb, som arbejdsgiveren søger til-

skud til, begynder

– Alle voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, vil få tilskud i hele uddannelsesperi-

oden

Det skønnes, at forsøget for 2018 vil medføre:

– Statslige merudgifter til voksenlærlinge, dels merudgiften til løntilskud og dels mer-

udgiften til uddannelsesomkostninger

– Offentlige mindreudgifter til forsørgelse som følge af at flere voksenlærlinge fra le-

dighed medfører et fald i antal dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

– Fald i aktivering i vejledning og opkvalificering samt virksomhedsrettede indsatser

– Endeligt vil der være statslige udgifter til at tilrette it-systemer

Tabel 15. De økonomiske konsekvenser for budgetgarantien af forsøg på beskæfti-

gelsesområdet 2018

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Kontant- og uddannelseshjælp -0,9 -2,4 -1,3 -

Driftsudgifter til aktivering mv. -0,2 -0,5 -0,3 -

Budgetgaranti i alt -1,1 -2,9 -1,6 -

Forenkling af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats (af-

skaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering under rådighedsbeløb)

For en uddybende beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af forenklingen af

den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats henvises til Supple-

mentsskrivelse 5-6 vedr. beskæftigelse for 2019.


Skrivelse G.3-2


22

Tabel 16. De økonomiske konsekvenser for budgetgarantien af Forenkling af den

økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats (afskaffelse af refusion af

driftsudgifter ved aktivering under rådighedsbeløb)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Kontant- og uddannelseshjælp

-76,3 -76,3 -76,3

Revalidering (inkl. forrevalidering)

-45,9 -45,9 -45,9

Driftsudgifter til aktivering mv.

624,6 661,8 662,7

Løntilskud

126,6 126,6 126,6

Budgetgaranti i alt - 629,0 666,2 667,0

Forberedende grunduddannelse

Reformen af de forberedende tilbud har såvel DUT-konsekvenser som konsekvenser

for budgetgarantien. Tabel 17 viser alene konsekvenserne for budgetgarantien, men

DUT-konsekvenserne fremgår under punkt 53.

For en mere detaljeret beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af reformen af de

forberedende tilbud henvises til Supplementsskrivelse 6-5 vedr. uddannelse, kompe-

tenceudvikling og arbejdsmiljø for 2019.

Tabel 17. De økonomiske konsekvenser for budgetgarantien af Forberedende grund-

uddannelse

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Kontant- og uddannelseshjælp

-22,9 -55,0 -55,0

Budgetgaranti i alt - -22,9 -55,0 -55,0

3.2 Bemærkninger til beskæftigelsestilskuddet

For en beskrivelse af beskæftigelsestilskuddet henvises til Supplementsskrivelse 5-6

vedr. beskæftigelse for 2019.

I Tabel 18 fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af DUT-sager, som påvir-

ker beskæftigelsestilskuddet.

Tabel 18. Samlede økonomiske konsekvenser for beskæftigelsestilskuddet af lovæn-

dringer i folketingsåret 2017/2018

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Arbejdsløshedsdagpenge -19,6 4,5 8,5 14,3

Løntilskud til forsikrede ledige -0,1 10,4 21,2 21,4

Beskæftigelsestilskud i alt -19,7 14,9 29,7 35,7

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem for

fremtidens arbejdsmarked)

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Socialde-

mokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i december 2017 Aftale om

Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Samlet antages færre kon-

tanthjælpsmodtagere og flere arbejdsløshedsdagpengemodtagere. Derudover redu-

ceres den særlige jobrotationspulje til særlige grupper med videregående uddan-

nelse. Budgetgarantien reduceres som konsekvens heraf mens beskæftigelsestil-

skuddet øges. Der henvises til beskrivelsen i ovenstående afsnit under de budgetga-

ranterede områder.


Skrivelse G.3-2


23

Tabel 19. De økonomiske konsekvenser for beskæftigelsestilskuddet af ændring af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejds-

marked)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Arbejdsløshedsdagpenge -20,5 20,6 32,7 33,0

Beskæftigelsestilskud i alt -20,5 20,6 32,7 33,0

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse (Nye

regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.)

Med dette lovforslag, som implementerer aftale om nye regler om fradrag i forbin-

delse med frivilligt arbejde, præciseres det bl.a., at ministeren kan fastsætte nær-

mere regler om, hvilken betydning frivilligt, ulønnet arbejde har for størrelsen af dag-

penge, efterløn og fleksydelse, mens aftalen i øvrigt fastsættes i nærmere relevante

bekendtgørelser og vejledninger. Der henvises til beskrivelsen i ovenstående afsnit

under de budgetgaranterede områder.

Tabel 20. De økonomiske konsekvenser for beskæftigelsestilskuddet af ændring af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse (Nye regler om fradrag

for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Arbejdsløshedsdagpenge 5,0 5,1 5,1 5,1

Beskæftigelsestilskud i alt 5,0 5,1 5,1 5,1

Forsøg på beskæftigelsesområdet 2018

Forligskredsen bag beskæftigelsesreformen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre,

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har den

11. januar 2018 aftalt et forsøg med en forenklet voksenlærlingeordning. Der henvi-

ses til beskrivelsen i ovenstående afsnit under de budgetgaranterede områder.

Tabel 21. De økonomiske konsekvenser for beskæftigelsestilskuddet af forsøg på

beskæftigelsesområdet 2018

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Arbejdsløshedsdagpenge -4,1 -9,2 -5,5

Løntilskud til forsikrede ledige -0,1 -0,3 -0,2

Beskæftigelsestilskud i alt -4,2 -9,6 -5,7 -

Forenkling af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats (af-

skaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering under rådighedsbeløb)

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre (den 12. no-

vember 2017) indgået en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. En

væsentlig del af finansieringen af pakken stammer fra en finansieringsomlægning af

aktiveringsindsatsen, herunder en afskaffelse af de to driftslofter og den statslige re-

fusion for de driftsudgifter til aktivering, der tidligere var underlagt driftslofterne. Der-

udover vil de ikke refusionsberettigede aktiverings- og mentorudgifter, som i dag ikke

er omfattet af budgetgarantien, fremadrettet være omfattet af budgetgarantien.

Sagen er beskrevet i Supplementsskrivelse 5-6 vedr. beskæftigelse.


Skrivelse G.3-2


24

Tabel 22. De økonomiske konsekvenser for beskæftigelsestilskuddet af forenkling af

den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats (afskaffelse af refusion

af driftsudgifter ved aktivering under rådighedsbeløb)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Arbejdsløshedsdagpenge

-11,9 -23,8 -23,8

Løntilskud til forsikrede ledige

10,7 21,4 21,4

Beskæftigelsestilskud i alt - -1,2 -2,4 -2,4

3.3 Bemærkninger til lov- og cirkulæreprogrammet

3.3.1 Finansministeriet Ad 4) Forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v.

I 2020 vil e-faktureringsdirektivet gælde for regioner, kommuner og andre ordregi-

vende enheder. I dag modtager offentlige myndigheder e-fakturaer igennem en

dansk standard. Lovforslaget kræver en mindre tilretning i de økonomisystemer, som

allerede anvendes, så e-fakturaer, der følger den europæiske standard, og som sen-

des igennem den fælleseuropæiske infrastruktur, konverteres til det eksisterende

danske format og aflæses i de nuværende systemer.

Det er lagt til grund i forbindelse med forhandlingen af DUT-sagen, at 2/3 af kommu-

nerne gennem deres nuværende kontrakt med leverandører af ERP-systemer har mu-

lighed for vederlagsfri tilretning af ERP-systemet. Ligesom det er lagt til grund, at i alt

18 § 60 fællesskaber skal kompenseres som følge af lovforslaget, og 2 pct. af de selv-

ejende institutioner ikke er omfattet af eller har mulighed for at benytte sig af kommu-

nens ERP-system og derfor vil have egne udgifter til etablering af Access Point.

Den økonomiske kompensation dækker over engangsudgifter forbundet med tilretning

af eksisterende ERP-systemer og etablering af opkobling til serviceleverandør af et

Access Point. Derudover dækker kompensationen løbende driftsomkostninger som

følge af de foretagne tilretninger eller aftaler med serviceleverandører.

Tabel 23: Økonomiske konsekvenser af forslag til lov om ændring af lov om offentlige

betalinger mv.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 1,4 0,5 0,5

3.3.2 Erhvervsministeriet Ad 5) Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Modernisering af plan-

loven - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet).

Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om akt-

indsigt i miljøoplysninger 1)

Moderniseringen af planloven forudsættes samlet set at medføre en mindre bespa-

relse for kommunerne.

De kommunale besparelser forventes især i forbindelse med administrationen af det

åbne land, hvor der forventes færre landzonesager som følge af, at mere byggeri kan

opføres som umiddelbare rettigheder. Endvidere er der muligheder for at hente bespa-

relser på lokalplanplanlægningen ved brug af det nye fleksible lokalplanredskab.


Skrivelse G.3-2


25

Tabel 24: Økonomiske konsekvenser af modernisering af planloven

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt -2,4 -2,4 -2,4 -2,4

Ad 6) Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Forebyggelse af skader

ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelses-

anlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan) 1)

Ændringen af loven indebærer, at kommunerne fremover skal udpege risikoområder i

deres kommuneplaner samt indsætte afværgebestemmelser i både kommune- og lo-

kalplaner indenfor for de udpegede områder. Til og med 2021 kompenseres kommu-

nerne for de nye opgaver med 1,5 mio. kr. Fra og med 2022 er kompensationen 0,4

mio. kr.

Tabel 25: Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om planlægning (oversvøm-

melse og erosion)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 1,5 1,5 1,5 1,5

Ad 7) Konsolidering af data til plandata.dk En ny bekendtgørelse, der skal modernisere planloven og indføre et digitalt planregi-

ster, fastlægger en række nye opgaver for kommunerne. KL har aftalt en kompensation

på samlet 8,4 mio. kr. som engangsbeløb i 2018 til den kommunale opgave med at

validere førstegangsregistreringen af lokalplaner til plandata.dk. Valideringsopgaven

skal være færdiggjort pr. 1. oktober 2018.

KL vil i efteråret 2018 forhandle den økonomiske kompensation for den øgede regi-

streringsopgave til plandata.dk med ministeriet. Dette indgår således ikke i tabellen

nedenfor.

Tabel 26: Økonomiske konsekvenser af kommunal konsolidering af data til plandata.dk

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 8,4 0 0 0

3.3.3 Skatteministeriet Ad 8) Lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lov om lån til betaling af ejen-

domsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning

af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsæt-

telse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejen-

domme og ejendomsværdiskat m.v.)*)

Kompensationen skal dække kommunernes administrative merudgifter ved indefrys-

ningsordningen, herunder;

Udgifter til udvikling af et nyt tillægsmodul til ejendomsskattesystemet i KMD

til håndtering af indefrysningsordningen, som KMD har faktureret hver kom-

mune direkte i maj 2018

Merudgifter til drift ved udsendelse af nye ejendomsskattebilletter for 2. halvår

2018 (følger af kommunens kontrakt for ESR /Structura med KMD)

Udsendelse af årsopgørelser for indefrysningsbeløb i 2019 og 2020 til alle

ejere (løses af KMD)

Administrative meropgaver i kommuner til opsætning, håndtering og sagsbe-

handling i det nye system, herunder borgerhenvendelser. Den største opgave

er forudsat at falde i 2018, hvor systemet er nyt for både kommuner og bor-

gere.


Skrivelse G.3-2


26

Kompensationen dækker derimod ikke de indefrosne beløb, som er kommunale tilgo-

dehavender, som kommunen har mulighed for at finansiere ved låneoptag i Kommu-

nekredit. Renteudgiften i den forbindelse er indregnet i balancen for 2019, dvs. i kom-

munernes samlede økonomiske ramme.

Staten har tilkendegivet at ville overtage alle lån og udbetale hver kommune sit ude-

stående ved overgangen til en permanent, statslig indefrysningsordning. KL er i dialog

med SKAT om den praktiske håndtering af dette, herunder hvilke data kommunerne

skal levere til SKAT, for at SKAT kan overtage lånene. DUT-sagen er stjernemarkeret

for at sikre KL adgang til at kræve merkompensation, hvis levering af disse data inde-

bærer merudgifter for kommunerne.

Læs evt. mere om den midlertidige indefrysningsordning i budgetvejledningsskrivelse

G.1-3.

Tabel 27: Økonomiske konsekvenser af den midlertidige indefrysningsordning for

grundskyld 2018-2020

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 15,7 7,9 7,9 0

3.3.4 Justitsministeriet Ad 9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om sup-

plerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesloven)

Databeskyttelsesforordningen har bl.a. til formål at højne beskyttelsen af personoplys-

ninger i den offentlige og private sektor. De nye regler har været gældende siden den

25. maj 2018. Der var enighed om, at de nye regler vil medføre kommunale merom-

kostninger på følgende områder: Krav om intern fortegnelse, udvidelse af registreredes

rettigheder, krav om skærpet kontrol med databehandlere, databeskyttelse gennem

design og standardindstillinger, anmeldelse af og underretning om brud på personda-

tasikkerheden og databeskyttelsesrådgiver. Der vil samtidig kunne forventes en min-

dre besparelse som følge af afskaffelse af anmeldelsesordningen. Den økonomiske

kompensation dækker også meropgaver i Udbetaling Danmark. Der kan således for-

ventes en mindre stigning i kommunernes administrationsbidrag til Udbetaling Dan-

mark. For en uddybende beskrivelse af sagen henvises til Supplementsskrivelse 6-4

om administration og IT for 2019.

Tabel 28: Økonomiske konsekvenser af databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 60,3 86,7 68,5 68,5


Skrivelse G.3-2


27

Ad 10) Lovforslag om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer,

lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

(Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om

seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder

for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-

relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timers reglen i sager om

voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) *).

Lovændringen trådte i kraft 1. april 2018 og indebærer, at der ikke længere gælder

nogen forældelsesfrister for erstatnings- og godtgørelseskrav mod kommuner for til-

sidesættelse af lovbestemte forpligtelser i sager om overgreb mod børn, se Sektorskri-

velse 5-3 vedr. udsatte børn og unge for 2019. Med lovændringen ophæves forældel-

sesfristen både fremadrettet samt med tilbagevirkende kraft. Lovændringen ændrer

ikke på vurderingen af, hvornår en kommune er erstatningsansvarlig.

Kommunerne kompenseres for de samlede sagsomkostninger for sager, hvor kommu-

nerne frifindes. Dette inkluderer udgifter til advokater samt administrative udgifter til

sagsoplysning. Grundet begrænset retspraksis på området og et begrænset data-

grundlag efterreguleres den økonomiske kompensation i 2021 for perioden 2021 og

frem.

Tabel 29: Økonomiske konsekvenser af Lovforslag om ændring af straffeloven, lov om

forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til

ofre for forbrydelser

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 1,1 6,1 3,1 3,1

3.3.5 Udlændinge og Integrationsministeriet Ad 11) Lov nr. 120 af 25. april 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

Integrationsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af integrationsydelse

og omlægning af dansktillæg)

Med loven har regeringen implementeret nedenstående tre punkter:

Nedsættelse af integrationsydelsen. lntegrationsydelsen nedsættes med 3 pct.

Omlægning af dansktillæg til integrationsydelsesmodtagere til en tidsbegrænset

danskbonus Med de gældende regler kan personer der modtager integrationsydelse

modtage et varigt dansktillæg, hvis de opfylder betingelserne i §22 stk. 4 i lov om aktiv

socialpolitik. Med loven vil dette tillæg fremover være midlertidigt og vare i 6 måneder.

Indførelse af en danskbonus i form af et engangsbeløb til selvforsørgende udlændinge

omfattet af et integrationsprogram. Med loven indføres yderligere en ny danskbonus

for selvforsørgende omfattet af integrationsprogrammet (henvisningskategori I2).

Danskbonussen er et engangsbeløb.

Kommunerne kompenseres for, at med nedsættelsen af integrationsydelsen vil dem,

der i forvejen kvalificerer sig til boligsikring og/eller fripladstilskud, være berettiget til

højere ydelser. For en gennemgang af effekterne på budgetgarantien, se afsnit 3.1.

Loven træder i kraft pr. 1 juli 2018


Skrivelse G.3-2


28

Tabel 30: Økonomiske konsekvenser af nedsættelse af integrationsydelse og omlæg-

ning af dansktillæg

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Boligsikring (øvr. overførsler) 1,0 1,6 1,5 1,4

Fripladstilskud (service) 1,5 2,4 2,2 2,1

I alt 2,5 4,1 3,8 3,6

Note: I alt afviger på grund af afrundinger

Tallene er efter refusion. Der er 50 pct. refusion på boligsikring, og 0 pct. refusion på fripladstil-

skuddet.

Ad 12) Ændring af lov om aktiv socialpolitik (Beskæftigelseskrav og skærpet op-

holdskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp)

Der indføres pr. 1 januar 2019 et beskæftigelseskrav for retten til at modtage kontant-

eller uddannelseshjælp på 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse indenfor de seneste 10 år, og

herudover udvides det nuværende opholdskrav fra 7 ud af de seneste 8 til mindst 9

års ophold i Danmark ud af de seneste 10 år. Beskæftigelseskravet omfatter ikke per-

soner, der allerede modtager kontant- eller uddannelseshjælp pr. 1 januar 2019, her-

udover er brøkpensionister også undtaget. Ophører borgeren med kontant- eller ud-

dannelseshjælp og genansøger uden at opfylde beskæftigelseskravet, vil borgeren

ikke længere have ret til kontant- eller uddannelseshjælp. Når borgeren én gang har

opfyldt beskæftigelseskravet forud for afgørelsestidspunktet, er borgeren fremover

undtaget dette krav, selvom der ansøges på ny efter en længere periode.

Ændringen medfører, at flere personer vil være fastholdt i længere tid på integrations-

ydelse, hvor det lavere ydelsesniveau betyder, at kommunerne skal kompenseres for,

at flere borgere nu vil være berettiget til at få fripladstilskud og boligsikring. For en

gennemgang af ændringens effekter på budgetgarantien, se afsnit 3.1.

Tabel 31: Økonomiske konsekvenser af beskæftigelseskrav og skærpet opholdskrav

for ret til uddannelses- og kontanthjælp

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Boligsikring (øvr. overførsler) 1,7 3,7 6,6

Fripladstilskud (service) 3,2 6,2 11,4

I alt 0 4,9 9,9 18,0

Tallene er efter refusion. Der er 50 pct. refusion på boligsikring, og 0 pct. refusion på fripladstil-

skuddet.

3.3.6 Børne og Socialministeriet Ad 13) Lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af lov om social service (For-

højelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) 1)

Kompensationen for loven vedr. forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste

har en stigende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i 2029. Kompensationen

for 2020 blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor opjusteres i for-

hold til beløbet for 2020. Den samlede kompensation i 2021 er 103,8 mio. kr. (2019-

pl). Forskellen til kompensationen for 2020 er 3,8 mio. kr. (2019-pl). For yderligere

information se Supplementsskrivelse 5-8 vedr. udsatte børn og unge for 2013.

Tabel 32: Økonomiske konsekvenser af lov nr. 286 af 28. marts 2012 om ændring af

lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste) 1)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Lovbundne - - - 4,0

Service - - - -0,2

I alt - - - 3,8


Skrivelse G.3-2


29

Ad 14) Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om

retssikkerhed, og administration på det sociale område samt forældreansvars-

loven (Barnets Reform) 1)

Kompensationen for loven om Barnets Reform har en stigende profil. Det endelige

udgiftsniveau nås først i 2027. Kompensationen for 2020 blev ydet på sidste års akt-

stykke. Bloktilskuddet skal derfor opjusteres i forhold til beløbet for 2020. Den samlede

kompensation i 2021 er 237,7 mio. kr. (2019-pl). Forskellen til kompensationen for

2020 er 2,7 mio. kr. (19pl). For yderligere information se Sektorskrivelse 5-3 vedr. ud-

satte børn og unge for 2011.

Tabel 33: Økonomiske konsekvenser af lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov

om social service, lov om retssikkerhed, og administration på det sociale område samt

forældreansvarsloven (Barnets Reform) 1)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt - - - 2,7

Ad 15) Lov nr. 1613 af 22. december 2010 om ændring af lov om social service

(Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste) 1)

Kompensationen for loven vedr. loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste har en

faldende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i 2029. Kompensationen for 2020

blev ydet på sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor nedjusteres i forhold til

beløbet for 2020. Den samlede kompensation i 2021 er -140,1 mio. kr. (2019-pl). For-

skellen til kompensationen for 2020 er -5,5 mio. kr. (2019-pl). For yderligere informa-

tion se Supplementsskrivelse 5-8 vedr. udsatte børn og unge for 2012.

Tabel 34: Økonomiske konsekvenser af lov nr. 1613 af 22. december 2010 om æn-

dring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste) 1)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Lovbundne - - - -7,0

Service - - - 1,5

I alt - - - -5,5

Ad 16) Lov nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af lov om social service (Konti-

nuitet i anbringelsen mv.) 1)

Kompensationen for loven om kontinuitet i anbringelsen m.v. har en stigende profil.

Det endelige udgiftsniveau nås først i 2028. Kompensationen for 2020 blev ydet på

sidste års aktstykke. Bloktilskuddet skal derfor opjusteres i forhold til beløbet for 2020.

Den samlede kompensation i 2021 er 114,8 mio. kr. (2019-pl). Forskellen til kompen-

sationen for 2020 er 4,1 mio. kr. (19-pl). For yderligere information se Supplements-

skrivelse 5-8 vedr. udsatte børn og unge for 2010.

Tabel 35: Økonomiske konsekvenser af Lov nr. 318 af 28. april 2009 om ændring af

lov om social service (Kontinuitet i anbringelsen mv.) 1)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt - - - 4,1

Ad 17) Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. og lov

om social service (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af person-

kredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i boti-

lbud mv.) 1)

Kompensationen for loven nr. 446 af 9. juni 2008 vedr. afskaffelse af servicebetalingen

for ophold i botilbud m.v. har faldende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i


Skrivelse G.3-2


30

2050. Med reguleringen på årets aktstykke indlægges den marginale ændring fra 2020

til 2021 på -4,0 mio. kr. i bloktilskuddet. For yderligere information se Supplementsskri-

velse 5-9 vedr. voksenhandicappede mv. for 2009.

Tabel 36: Økonomiske konsekvenser af Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov

om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension mv. og lov om social service

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 0 0 -4,0

Ad 18) Lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om

folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre

m.v.)

Lovændringen indeholder flere initiativer som skal øge fleksibiliteten og det frie valg for

familierne, herunder ret til deltidsplads i forbindelse med forældrenes barsel og ret til

kombinationstilbud for enlige og familier med skæve arbejdstider. Desuden initiativer

der skal skabe bedre sammenhæng i kommunernes indsatser for de 0-6 årige og for-

bedre kvaliteten i private pasningsordninger. Se yderligere beskrivelse i Supplements-

skrivelse 5-7 vedr. dagtilbud til børn og unge for 2019.

Tabel 37: Økonomiske konsekvenser af lov om ændring af dagtilbudsloven (aftale om

'Stærke dagtilbud')

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 37 38,3 35,6 35,1

Ad 19) Lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service, lov om

socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Udvidelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp

efter lov om social service)

I Supplementsskrivelse 5-9 vedr. voksenhandicappede mv. for 2018 blev ændringerne

af servicelovens voksenbestemmelser mv. omtalt (lov nr. 660 af 08/06/2017). De gen-

nemførte ændringer trådte i kraft 1. januar 2018. En af ændringerne er, at det er fastsat

i servicelovens § 3 a, stk. 1, at en række kommunale afgørelser om frakendelse eller

nedsættelse af hjælp på det specialiserede børne- og voksenområde skal varsles med

mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen.

Ved forhandlingen om de økonomiske konsekvenser af loven var det forudsat, at der

gennemføres en ændring om varsling på mindst 14 uger for kommunernes afgørelser

om frakendelse eller nedsættelse af visse typer hjælp efter serviceloven og en særlig

hurtig sagsbehandling af klagesager i Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 3a, stk. 1.

Dette medfører, at borgeren i varslingsperioden på i alt 14 uger kan beholde den hid-

tidige hjælp i uændret omfang. I denne model kan kommunen effektuere frakendel-

sen/ændringen, således at den træder i kraft efter 14 uger.

Ved udvalgsbehandlingen af loven udvides varslingsbestemmelsen, således at der, i

de tilfælde, hvor der klages til Ankestyrelsen, først skal ske en effektuering af kommu-

nernes afgørelser, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet, jf. servicelovens § 3a,

stk. 2. Dette betyder, at hjælpen i klagesager opretholdes i 14 uger og først derefter

kan ændringen/frakendelsen effektueres. Det betyder, at borgere kan opretholde hjæl-

pen i 14 uger yderligere udover den tid, det taget at effektuere ydelsen, fx 12 uger.

Se også supplementsskrivelse 5.9.


Skrivelse G.3-2


31


om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 16,1 20,2 20,2 20,2

Ad 20) Fastlæggelse af regulering for 2021 vedr. Bekendtgørelse om støtte til

køb af bil efter serviceloven 1)

Kompensationen for Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven har fal-

dende profil. Med reguleringen på årets aktstykke indlægges den marginale ændring

fra 2020 til 2021 på -1,1 mio. kr. i bloktilskuddet. For yderligere information se Supple-

mentsskrivelse 5-9 vedr. voksenhandicappede mv. for 2018.

Tabel 39: Økonomiske konsekvenser af fastlæggelse af regulering for 2021 vedr. be-

kendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 0 0 -1,1

Ad 21) Lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med socialt frikort

Efter vedtagelse af lovforslaget forpligtes kommunerne til en ny visitationsopgave i for-

søgsperioden. Visitationsopgaven vil bestå i, at kommunen vurderer ansøgninger om

socialt frikort og træffer afgørelse efter indholdet i indeværende lovforslag. Ved tildeling

af socialt frikort er det kommunens opgave at indberette borgerens cpr-nummer samt

udstedelsesdato i den dertil indrettede tværkommunale it-løsning.

Kommunerne kompenseres i forsøgsordningens første år (2019) med 5,8 mio. kr. til

visitation og klagebehandling. I forsøgsordningens andet år (2020) forventes det, at

antallet af nyvisitationer vil være markant færre end i forsøgsordningens første år

(2019). Her kompenseres kommunerne med 1,5 mio. kr. til visitation og klagebehand-

ling.

Da modtagerne af socialt frikort ikke får modregnet den omfattede indtægt i forsørgel-

sesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, vil der være en kommu-

nal merudgift forbundet med dette. Kommunerne kompenseres i 2019 og 2020 med

1,6 mio. kr. for mindre modregning i sociale ydelser (kontanthjælp og førtidspension).

Se også sektorskrivelse 5.9 og supplementsskrivelse 5.9.

Tabel 40: Økonomiske konsekvenser af lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med

socialt frikort

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 7,5 3,1 0

Ad 22) Lov nr. 703 af 8. juni 2018 om ændring af lov om retssikkerhed og admi-

nistration på det sociale område (Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager,

pligt til tydelig offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens hjem-

meside og pligt til at behandle danmarkskortet over omgørelsesprocenter på et

møde i kommunalbestyrelsen)

Folketinget har vedtaget en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Ændringerne udmønter dele af de initiativer, der blev aftalt i satspul-

jeaftalen for det sociale område 2018-2022 til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlin-

gen på handicapområdet (både børn og voksne) og som blev beskrevet i KL's budget-

vejledning fra januar 2018. Reguleringen på 0,6 mio. kr. kommer som følge af, at kom-


Skrivelse G.3-2


32

munalbestyrelserne forpligtes til at drøfte danmarkskortet på et kommunalbestyrelses-

møde en gang om året. Se også sektorskrivelse 5-9 vedr. voksenhandicappede mv.

for 2019.


om retssikkerhed og administration på det sociale område

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0,6 0,6 0,6 0,6

3.3.7 Sundheds- og Ældreministeriet Ad 23) Landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III) 1)

I 2013 blev aftalt kompensation vedr. den landsdækkende screening for tyk- og ende-

tarmskræft, med gennemslag på den kommunale medfinansiering. Midlerne blev lagt

i bloktilskuddet i 2013. Det er kun den marginale ændring som følge af den skæve

udgiftsprofil, der lægges ind i bloktilskuddet nu.

Tabel 42: Økonomiske konsekvenser af landsdækkende screening for tyk- og ende-

tarmskræft (Kræftplan III)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 0 0 2,2

Ad 24) Ændring af bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd

og selvejende hospicer

I forbindelse med Kræftplan III blev der afsat midler til etablering af 42 nye hospice-

pladser i perioden 2011-2014. Oprettelsen af de nye hospicepladser har været forsin-

ket i forhold til den forudsatte tidsplan, således at alle 42 pladser først var endelig

etableret i 2017. Idet hospicepladser nu er endelig etableret, lægges midlerne over i

bloktilskuddet med den endelige profil. På den baggrund kompenseres kommunerne

med 18,4 mio. kr. fra 2018 og frem (18 pl).

Tabel 43: Økonomiske konsekvenser af bekendtgørelse om driftsoverenskomster mel-

lem regionsråd og selvejende hospicer

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Service 16,6 16,9 16,9 16,9

Kommunal medfinansiering 1,8 1,8 1,8 1,8

I alt 18,4 18,7 18,7 18,7

Ad 25) Behandling af klagesager i Styrelsen for Patientsikkerhed

Kompensation vedrørende behandling af klagesager i Styrelsen for Patientsikkerhed

blev aftalt i 2015/2016. Den marginale ændring på udgiftsprofilen er fra 2020 til 2021

på -0,1 mio. kr., som derfor lægges ind på dette års bloktilskudsaktstykke.

Tabel 44: Økonomiske konsekvenser af ændring vedr. behandling af klagesager i Sty-

relsen for Patientsikkerhed

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 0 0 -0,1

Ad 26) Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

Med loven indføres regler, hvorved det bliver tilladt at tvangsbehandle varigt inhabile

somatiske patienter over 15 år. Loven skal sikre muligheden for at behandle patienter,

som på grund af deres mentale tilstand ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til

et behandlingsbehov. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt


Skrivelse G.3-2


33

inhabile medfører merudgifter for kommunerne til følgende tre elementer; indberetning,

protokolføring og klagesagsbehandling. Det samlede beløb, som kommunerne kom-

penseres med, udgør 5,9 mio. kr. (18 pl).

Tabel 45: Økonomiske konsekvenser af lov om anvendelse af tvang ved somatisk be-

handling af varigt inhabile

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 5,9 6,0 6,0 6,0

Ad 27) Satspuljeinitiativ vedr. den kommunale omsorgstandpleje

Kompensation vedrørende forbedret tandsundhed for de svageste ældre, som blev

lagt i bloktilskuddet i 2017 (se Budgetvejledning 2018 Skrivelse G.3-2, pkt. 28), bliver

taget ud fra 2021 på dette års aktstykke, da det var en 4-årig bevilling.

Tabel 46: Økonomiske konsekvenser af satspuljeinitiativ vedr. den kommunale om-

sorgstandpleje

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 0 0 -10,6

Ad 28) Faste læger tilknyttet længerevarende botilbud efter servicelovens § 108

for borgere med psykiske lidelser

Kompensation vedrørende faste læger tilknyttet længerevarende botilbud efter ser-

vicelovens § 108 for borgere med psykiske lidelser blev lagt i bloktilskuddet i 2017.

Beløbet tages ud af bloktilskuddet fra 2021, da det var en 4-årig bevilling.

Tabel 47: Økonomiske konsekvenser af Faste læger tilknyttet længerevarende botil-

bud efter servicelovens § 108 for borgere med psykiske lidelser

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 0 0 -5,2

Ad 29) Bekendtgørelse nr. 1596 af 18/12 2017 om kommuners betaling til regio-

ner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling

Bekendtgørelsen om kommuners betaling til regioner for særlige pladser på psykiatrisk

afdeling beskriver kommunernes forpligtelse til at betale for særlige pladser på psyki-

atrisk afdeling. Finansieringen af selve pladserne indgik på sidste års aktstykke (se

Budgetvejledning 2018, Skrivelse G.3-2, pkt. 27), hvorfor den ikke indgår i denne DUT-

forhandling. Kompensationen på 0,1 mio. kr. årligt (19-pl) vedrører alene kommuner-

nes administration forbundet med betaling til regionerne.

Tabel 48: Økonomiske konsekvenser af Bekendtgørelse nr. 1596 af 18/12 2017 om

kommuners betaling til regioner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0,1 0,1 0,1 0,1

Ad 30) Bekendtgørelse nr. 1650 af 18/12/2017 om en samlet plan for patienter

med ophold på en særlig plads på psykiatrisk afdeling

Bekendtgørelsen om en samlet plan for patienter med ophold på en særlig plads på

psykiatrisk afdeling beskriver rammerne for kommunernes varetagelse af ansvaret for

udarbejdelse af en helhedsorienteret plan for borgerne på de særlige pladser. Be-

kendtgørelsens krav til kommunernes arbejde med planen går ud over det beskrevne

i lovforslaget. Kompensationen på 0,9 mio. kr. årligt (19-pl) dækker derfor administra-

tive udgifter forbundet med planens udarbejdelse.


Skrivelse G.3-2


34

Tabel 49: Økonomiske konsekvenser af Bekendtgørelse nr. 1650 af 18/12/2017 om en

samlet plan for patienter med ophold på en særlig plads på psykiatrisk afdeling

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0,9 0,9 0,9 0,9

Ad 31) Ændring af Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksis-

sektoren for særligt udsatte persongrupper 1) *)

Kommunerne kompenseres for kommunal medfinansiering vedrørende midler afsat til

tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper (psy-

kologbehandling, gratis for personer ml. 18 og 20 år). Der er i alt afsat 2,2 mio. kr. i

2018 og 4,3 mio. kr. årligt i 2019-2021. Den kommunale medfinansiering for psykolog-

behandling for de 18-20-årige, som ordningen vedrører, udgør 7 pct. Kommunerne

kompenseres med 0,2 mio. kr. i 2018 og 0,3 mio. kr. årligt i 2019-2021. Sagen er 1-

talsmarkeret og *-markeret, hvilket skyldes, at der er tale om en 4 årig bevilling, som

indebærer, at den kommunale medfinansiering skal efterreguleres.

Tabel 50: Økonomiske konsekvenser af ændring af Bekendtgørelse om tilskud til psy-

kologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0,2 0,3 0,3 0,3

Ad 32) Ændring af sundhedsloven – ret til frit valg til genoptræning

I finanslovsaftalen for 2018 er aftaleparterne blevet enige om at indføre frit valg til

genoptræning i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke er i stand til at tilbyde opstart

af genoptræningsforløbet inden for syv dage efter udskrivning fra sygehus med en

genoptræningsplan. Der er i alt afsat 86 mio. kr. i 2018 (18 pl) og 76,5 mio. kr. (19 pl)

årligt fremadrettet. Se også pkt. 79. Sagen er beskrevet nærmere i Supplementsskri-

velse 4-2 vedr. sundhed afsnit 3.1

Tabel 51: Økonomiske konsekvenser af ændring af sundhedsloven – ret til frit valg til

genoptræning

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 86,0 76,5 76,5 76,5

Ad 33) Bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private be-

handlingssteder mv.

Som følge af bekendtgørelsens bestemmelser skal kommunerne registrere en række

oplysninger om behandlingssteder. På sigt vil der blive etablereret et system til system

integration mellem kommunernes systemer og SOR. Indtil system til system integrati-

onen og selvregistreringsportalen er på plads, skal kommunerne registrere behand-

lingsstederne hos Styrelsen for Patientsikkerhed via en midlertidig elektronisk registre-

ringsblanket. Kommunerne kompenseres 0,3 mio.kr. i engangsbeløb som følge af re-

gistreringspligten.

Tabel 52: Økonomiske konsekvenser af bekendtgørelse om registrering af og tilsyn

med offentlige og private behandlingssteder mv.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0,3 0 0 0

Ad 34) Lov om ændring af lov om social service (plejehjemsoversigten)

Lovændringen fastlægger, at der skal etableres en plejeboligportal med henblik på at

kommende beboere og deres pårørende får adgang til en lettilgængelig plejehjems-

oversigt. Kommunerne skal indberette en række oplysninger i plejeboligportalen for

plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger fortrinsvis til ældre. Kommunerne har i dag en


Skrivelse G.3-2


35

pligt til at indberette til tilbudsportalen. For de pågældende boliger erstattes denne pligt

til en pligt til at indberette til plejehjemsoversigten. Den økonomiske kompensation

dækker således de meropgaver, der er for kommunerne ud over den indberetning, der

i dag foretages til tilbudsportalen.

Tabel 53: Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social service (plejehjems-

oversigten)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 2,4 1,0 1,0 1,0

Ad 35) Forslag til lov om ændring af Lov om social service (Forebyggelse af

konkurser på hjemmehjælpsområdet)

Ændringen af lov om social service udmønter den politiske aftale om initiativer til at

forebygge konkurser i ældreplejen. Lovændringen indeholder en række tiltag herunder

1) Krav om beredskabsplaner. 2) Krav om bankgaranti. 3) Krav om egnethedskriterier

- gæld og indsendelse af regnskaber. 4) Krav om at afregningspriser under godken-

delsesmodellen skal beregnes mindst én gang årligt.

Den økonomiske kompensation dækker udarbejdelse af beredskabsplan, udgifter til

bankgaranti, opfølgning på gældserklæring og indsendte regnskaber samt årlig gen-

beregning af afregningspriser. Se også Supplementsskrivelse 5-10 vedr. ældre for

2019.

Tabel 54: Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social service (forebyggelse

af konkurser på hjemmehjælpsområdet)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 10,5 22,0 22,0 22,0

Ad 36) Ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område (Styrket tilsyn på ældreområdet) 1)

Styrelsen for Patientsikkerhed skal i en forsøgsperioden fra 1. juli 2018 til 31. decem-

ber 2021 føre et risikobaseret tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter

servicelovens §§ 83-87 på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder.

Der er tale om et supplerende uafhængigt tilsyn med ældreplejen, som bygger oven

på kommunernes eksisterende tilsyn, som således fastholdes. Kompensationen dæk-

ker den tid, kommunerne skal anvende på at deltage i tilsynet, samt indsendelse af

oplysninger forud for tilsynet og upload af tilsynsrapport til kommunens hjemmeside

efterfølgende.

Tabel 55: Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social service og lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område (styrket tilsyn på ældreområdet)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0,8 1,5 1,5 1,5

Ad 37) Tilskud til fodterapi for psoriasispatienter 1)

Kommunerne kompenseres for kommunal medfinansiering vedrørende midler afsat til

tilskud til fodterapi for psoriasispatienter. Der er i alt afsat 0,6 mio. kr. i 2018 og 1,2

mio. kr. årligt i 2019-2021. Kommunal medfinansiering for fodterapipatienter er 14 pct.

Det betyder, at kommunerne skal kompenseres med 0,1 mio. kr. i 2018 og 0,2 mio. kr.

årligt i 2019-2021. Sagen er 1-talsmarkeret, idet der er tale om en 4 årig bevilling.


Skrivelse G.3-2


36

Tabel 56: Økonomiske konsekvenser af Tilskud til fodterapi for psoriasispatienter

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0,1 0,2 0,2 0,2

3.3.8 Beskæftigelsesministeriet Ad 38) Lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension

(Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.) (Til-

bagetrækningsreform) 1)

Tilbagetrækningsreformen betyder, at efterløns- og folkepensionsalderen stiger, hvil-

ket betyder merudgifter til boligsikring. Fra 2019 medfører reformen endvidere mindre-

udgifter til boligydelse, hvilket netto reducerer de samlede udgifter til boligsikring-

/ydelse. Reformen medfører fra 2019 mindreudgifter til varmetillæg og merudgifter til

merudgiftsydelser. Da reformen har en skæv udgiftsprofil reguleres bloktilskuddet i

2021 med samlet set -30,0 mio. kr. Der henvises til supplementsskrivelse 5-6 vedr.

beskæftigelse og integration for 2012 for en nærmere beskrivelse af sagen.

Tabel 57: Økonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreform – del 2

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Personlige tillæg -20,4

Boligstøtte -11,0

Residual 1,5

Lovbundne i alt -30,0

I alt 0 0 0 -30,0

Ad 39) Lov nr. 995 af 30. august 2015 om ændring af lov om social pension (Har-

monisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension) 1)

Som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2016 er det aftalt at genindføre

tidligere gældende regler (før den 1.1. 2011) for optjening af ret til folkepension for

flygtninge. Ændringen vil medføre merudgifter til boligstøtte. Da ændringen har konse-

kvenser ud over 2020, reguleres bloktilskuddet i 2021.

Tabel 58: Økonomiske konsekvenser af Harmonisering af regler om opgørelse af bo-

pælstid for folkepension

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Lovbundne i alt (boligstøtte) 0,3

I alt 0 0 0 0,3

Ad 40) Lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-

indsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love 1)

Idet reform af førtidspension og fleksjob har konsekvenser ud over 2020, reguleres

bloktilskuddet i 2021. Udgiften omhandler fleksjob, sygedagpenge, hjælpemidler, mer-

udgiftsydelser samt administration.

Der henvises til sektorskrivelse 5-1 vedr. beskæftigelse for 2013 og supplementsskri-

velse 5-6 vedr. beskæftigelse og integration for 2013 for en nærmere beskrivelse af

sagen.


Skrivelse G.3-2


37

Tabel 59: Økonomiske konsekvenser af reform af førtidspension og fleksjob

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Lovbundne (sygedagpenge) 1,0

Service 3,7

I alt 0 0 0 4,7

Ad 41) Lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af

efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) 1)

Idet tilbagetrækningsreformen har konsekvenser ud over 2020, reguleres bloktilskud-

det i 2021. Udgiften omhandler skånejob, fleksjob, sygedagpenge. Der henvises til

supplementskrivelse 5-6 vedr. beskæftigelse og integration for 2012 for en nærmere

beskrivelse af sagen.

Tabel 60: Økonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreform – del 1

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Sygedagpenge 186,0

Fleksjob 127,2

Lovbundne i alt 313,2

I alt 0 0 0 313,2

Ad 42) Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af

kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne 1)

Reform af refusionssystemet blev i 2016 genberegnet på et opdateret datagrundlag

for 2015. På den baggrund blev der foretaget en regulering af hele den oprindelige

DUT-sag i årene 2016-2019. På dette års aktstykke reguleres bloktilskuddet i 2021,

idet reformen har konsekvenser ud over 2020. Reguleringen omhandler sygedag-

penge, fleksløntilskud og fleksbidrag.

Reguleringen er beskrevet nærmere i supplementskrivelse 5-6 vedr. beskæftigelse for

2018. Der henvises endvidere til sektorskrivelse 5-1 og supplementskrivelse 5-6 vedr.

beskæftigelse og integration for 2016 samt supplementskrivelse 5-6 vedr. beskæfti-

gelse for 2017 for en nærmere beskrivelse af refusionsomlægningen og genberegnin-

gen heraf.

For en uddybende beskrivelse af de økonomiske konsekvenser af refusionsomlæg-

ningen henvises i øvrigt til Supplementsskrivelse 5-6 vedr. beskæftigelse for 2019.

Her redegøres der for reguleringen af bloktilskuddet i 2020.

Tabel 61: Økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Sygedagpenge 49,5 17,1

Fleksjob 617,7 255,0

Lovbundne i alt 667,1 272,1

I alt 0 0 667,1 272,1

Ad 43) Skattereformen (Lov nr. 920 af 18. september 2012) 1)

Aftalen om skattereformen fra 2012 indebærer bl.a., at visse indkomstoverførsler fra

2016 reguleres med en lavere sats end satsreguleringsprocenten. Lovændringen har

effekt indtil 2023, hvorfor bloktilskuddet skal reguleres med de marginale ændringer i

2021. Ændringen har betydning for sygedagpenge og fleksjob samt afledt betydning

på udgifter til boligstøtte. Der henvises til supplementsskrivelse 5-6 vedr. beskæfti-

gelse og integration for 2013 for en nærmere beskrivelse af sagen.


Skrivelse G.3-2


38

Tabel 62: Økonomiske konsekvenser af skattereformen

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Sygedagpenge -60,8

Fleksjob -12,5

Boligstøtte 13,3

Lovbundne i alt -60,0

I alt 0 0 0 -60,0

Ad 44) Lov nr. 659 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social pension og lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Æn-

drede regler om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.)

Lovændringen vurderes ikke at have ydelsesmæssige konsekvenser for kommunerne,

men vurderes at medføre både administrative mindre- og merudgifter i forhold til kom-

munernes administrationsbidrag til UDK, der samlet set medfører merudgifter på 0,6

mio. kr. i 2017 som overføres til 2018.

Reglerne er ændret med tilbagevirkende kraft fra 2015, hvorfor ændringen indebærer,

at UDK skal genoptage ca. 1.500 sager, hvilket DUT-kompenseres.

Tabel 63: Økonomiske konsekvenser af Lov nr. 659 af 8. juni 2017

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Service i alt 0,6

I alt 0,6 0 0 0

Ad 45) Bekendtgørelse nr. 812 af 22/06/2017 – bekendtgørelse om forsøg på be-

skæftigelsesområdet.

I forbindelse med indgåelsen af aftale om en ny initiativpakke, der skal sikre bedre

rammer for ressourceforløb, har forligskredsen bag reformen af førtidspension og

fleksjob besluttet, at der skal gennemføres et toårigt forsøg med styrket rådgivning fra

den regionale sundhedskoordinator.

Med forsøget får personer i ressourceforløb ret til at få inddraget den regionale sund-

hedskoordinator i tilrettelæggelsen af den konkrete indsats i ressourceforløbet.

Tabel 64: Økonomiske konsekvenser af forsøg med regional sundhedskoordinator

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Service i alt 7,2 2,4

I alt 7,2 2,4 0 0

Ad 46) Lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af

efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag

Personer, der har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag i en kortere eller længere

periode fra 1999 og frem, som ikke tidligere er tilbagebetalt, kan i perioden fra den 1.

januar 2018 til og med den 30. juni 2018 anmode om at få bidragene udbetalt kontant

og skattefrit. Bidragene skal som udgangspunkt være udbetalt senest i juli 2018.

Kommunernes udgifter til Udbetaling Danmarks omkostninger til porto og e-boks på

0,1 mio. kr. DUT-kompenseres.

Tabel 65: Økonomiske konsekvenser af Lov nr. 1671 af 26. december 2017

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Service i alt 0,1

I alt 0,1 0 0 0


Skrivelse G.3-2


39

Ad 47) Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (Ordningen med ret til sygedag-

penge ved livstruende, alvorlig sygdom gøres permanent)

Sagen er beskrevet i afsnittet om budgetgarantien (afsnit 3.1).

Tabel 66: Økonomiske konsekvenser af bekendtgørelse af lov om sygedagpenge

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Lovbundne (sygedagpenge) 3,6 3,7 3,7 3,7

I alt 3,6 3,7 3,7 3,7

Ad 48) Ankestyrelsens principafgørelse fra maj 2016 om at Udbetaling Danmark

ikke har hjemmel til automatisk at igangsætte en modregning baseret på en be-

talingsaftale indgået ved stiltiende accept

Udbetaling Danmark opkræver og inddriver beløb, som en pensionist skal tilbagebe-

tale, når pensionisten har modtaget for meget i pension mod bedre vidende. Med prin-

cipafgørelse 23-16 underkendte Ankestyrelsen, at dette kunne ske ved stiltiende ac-

cept – dvs. der skal laves en betalingsevnevurdering.

Principafgørelse 23-16, om at der skal laves betalingsevnevurderinger i sager om mod-

regning bryder med de forudsætninger, som lå til grund for den aftalte businesscase i

forbindelse med kalenderårsmodellen. Derfor er der rejst krav om kompensation.

De økonomiske konsekvenser forbundet med løbende drift omfatter 1. gennemførelse

af tabeltrækket, 2. øgede henvendelser fra borgere med spørgsmål om tabeltrækket

samt forudsætningerne herfor, 3. øgede portoomkostninger, som følge af, at der skal

sendes flere breve til borgere i forbindelse med tabeltrækket og 4. øvrige driftsomkost-

ninger, som bl.a. omfatter print og kuvertering, betaling til e-boks samt gebyr- og li-

censomkostninger. Kompensationen modsvarer en forventet stigning i kommunernes

administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.

Tabel 67: Økonomiske konsekvenser af Ankestyrelsens principafgørelse fra maj 2016

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Service i alt 3,4 3,5 3,5 3,5

I alt 3,4 3,5 3,5 3,5

Ad 49) Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmar-

kedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Skærpede krav til

optjening af folke- og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat

pension m.v.) 1)

Sagen er beskrevet under de budgetgaranterede områder (afsnit 3.1). Kompensatio-

nen for stigende serviceudgifter forventes modsvaret af stigende administrationsbidrag

til Udbetaling Danmark.

Tabel 68: Økonomiske konsekvenser af forslag til lov om ændring af lov om social

pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensions-

ordninger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Boligstøtte 0,4 1,2 2,1 3,0

Lovbundne i alt 0,4 1,2 2,1 3,0

Service i alt 10,8 1,4 1,2 1,2

I alt 11,2 2,6 3,3 4,3


Skrivelse G.3-2


40

Ad 50) Forenkling af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesind-

sats (afskaffelse af refusion af driftsudgifter ved aktivering under rådighedsbe-

løb)

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre (den 12. novem-

ber 2017) indgået en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. En væsent-

lig del af finansieringen af pakken stammer fra en finansieringsomlægning af aktive-

ringsindsatsen, herunder en afskaffelse af de to driftslofter og den statslige refusion

for de driftsudgifter til aktivering, der tidligere var underlagt driftslofterne. Derudover vil

de ikke refusionsberettigede aktiverings- og mentorudgifter, som i dag ikke er omfattet

af budgetgarantien fremadrettet være omfattet af budgetgarantien.

Sagen er beskrevet i Supplementsskrivelse 5-6 vedr. beskæftigelse.

Tabel 69: Økonomiske konsekvenser af forenkling af den økonomiske styring af den

aktive beskæftigelsesindsats

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

Sygedagpenge -1,9 -3,8 -3,8

Aktivering og mentor uden

refusion

-226,2 -224,8 -223,5

Lovbundne i alt - -228,2 -228,6 -227,2

Service i alt - 18,4 22,4 22,2

I alt 0 -209,7 -206,2 -205,0

3.3.9 Undervisningsministeriet Ad 51) Drift af brugerportal i henhold til kommuneaftalen for 2015 om konkreti-

sering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen af juni 2014 1)

Sagen vedrører kommunernes bidrag til drift af brugerportal for folkeskolen frem til og

med 2024, der indgik i Aftale om kommunernes økonomi for 2015. Her fremgår det, at

kommunerne skal bidrage med halvdelen af driftsudgifterne ved reduktion af bloktil-

skuddet. På bloktilskudsaktstykkerne i 2016 og 2017 er der reguleret frem til og med

2020, og på årets aktstykket optages den marginale ændring fra 2020 til 2021.

Tabel 70: Økonomiske konsekvenser af drift af brugerportal jf. kommuneaftale for 2015

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 0 0 0,9

Ad 52) Lov nr. 143. 28. februar 2018 om ændring af lov om vejledning om uddan-

nelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Uddannelsespa-

rathedsvurdering)

Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse

m.v. er ændret, således at der skal indføres en praksisfaglig dimension i uddannelses-

parathedsvurderingen. Formålet er at tydeliggøre og fremhæve elevernes kompeten-

cer på det praksisfaglige område, bl.a. med henblik på at udfordre nogle af de elever,

som alene er orienterede mod gymnasiale uddannelser. Læs mere om beregningsfor-

udsætningerne i Supplementsskrivelse 3-3 vedr. folkeskolen for 2019.

Tabel 71: Økonomiske konsekvenser af indførelse af praksisfaglig dimension

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 3,2 7,9 7,9 7,9


Skrivelse G.3-2


41

Ad 53) FGU. Lovgivning vedrørende ny forberedende grunduddannelse, herun-

der ophævelse af lov om produktionsskoler, lov om kombineret ungdomsuddan-

nelse og lov om erhvervsgrunduddannelse og ændring af en række love på Un-

dervisningsministeriets område (Ny forberedende grunduddannelse).

Forberedende Grunduddannelse er for unge under 25 år, der har brug for forudgående

faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse

eller komme i beskæftigelse. Uddannelsen skal erstatte en række af de nuværende

forberedende tilbud: Produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU)

og erhvervsgrunduddannelse (EGU), almen voksenuddannelse (AVU), forberedende

voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). Læs mere om

beregningsforudsætningerne for den økonomiske kompensation i Budgetvejledning

2019, skrivelse 6-5 supplementsskrivelse vedr. uddannelse, kompetenceudvikling og

arbejdsmiljø

Tabel 72: Økonomiske konsekvenser af ny forberedende grunduddannelse (FGU)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0 -54 532,6 1030,1

Ad 54) Konsekvenser for kommunernes bidragsbetaling til staten som følge af

forhøjet statsligt tilskud til de frie grundskoler, jf. forslag til finansloven for 2018

Som en del af finansloven for 2018, hvor det statslige tilskud til private friskoler blev

forhøjet, er der samtidig sket en justering af det kommunale bidrag pr. elev i frie grund-

skoler i forhold til forudsætningerne for 2018 og frem i finansloven for 2017. Med hen-

blik på at fastholde det nominelle kommunale bidrag pr. elev (i faste priser) på et uæn-

dret niveau, er det kommunale bidrag nedsat fra 86 pct. som forudsat på finansloven

for 2017 til 85 pct. af driftstilskuddet i 2018 og frem. Justeringen vil dog marginalt på-

virke de kommunale udgifter og kommunerne kompenseres derfor for denne ændring.

Tabel 73: Økonomiske konsekvenser af kommunernes bidragsbetaling til private fri-

skoler (finanslov 2018)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 7 7,1 7,1 7,1

3.3.10 Miljø- og Fødevareministeriet Ad 55) Bekendtgørelse nr. 1478 af 12. december 2017 om miljøkrav til mellem-

store fyringsanlæg 1)

Baggrunden for bekendtgørelsen er et EU-direktiv (MCP-direktivet), der har til formål

at nedbringe emissionen af SO2, NOx og støv (partikler) fra mellemstore fyringsanlæg

(1 – 50 MW).

Kommunerne får en række nye opgaver. Det drejer sig bl.a. om registrering af både

eksisterende og nye anlæg, indberetning af oplysninger til EU, tilsyn med monitorering

af svovl og eventuelle håndhævelser, gennemførelse af opstartstilsyn og tilsyn af an-

læg, som ikke tidligere har været omfattet af regelmæssige tilsyn, offentliggørelse af

tilsynsrapporter, risikoscoring af anlæg samt udstedelse af ekstra påbud, der udstedes

som følge af ændret tilsynsfrekvens.

Omvendt bliver kommunerne også lettet for opgaver. Der er bl.a. en række miljøgod-

kendelser, der ikke længere skal udarbejdes samt en række tilsyn, der ikke længere

skal gennemføres. Som følge heraf skal de tilhørende tilsynsrapporter ikke længere

udarbejdes og offentliggøres, og der skal ikke foretages miljørisikovurderinger af de

pågældende anlæg.


Skrivelse G.3-2


42

Samlet set er der tale om en mindre besparelse for kommunerne på 0,1 mio. kr. i 2018

voksende til 0,8 mio. kr. i perioden frem til 2030, jf. nedenstående oversigt:

Tabel 74: Økonomiske konsekvenser af miljøkrav til mellemstore fyringsanlæg

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt -0,1 -0,3 -0,3 -0,1

Ad 56) Lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 med de ændringer, der følger

af § 39 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og af § 1 i lov nr. 204 af 28. februar

2017 (husdyrbrugloven); Bekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2017 om godken-

delse og tilladelse m.v. af husdyrbrug (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen);

Bekendtgørelse nr. 866 af 23. juni 2017 om miljøtilsyn (Miljøtilsynsbekendtgørel-

sen); Bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen) 1)

Den 1. august 2017 trådte den nye lov om godkendelse af husdyrbrug i kraft. Med

loven overgår reguleringen af arealer til generelle regler og er således ikke længere

en del af kommunernes godkendelsesarbejde. Loven ændrer desuden reguleringen af

anlæg, og implementerer VVM-direktivets bestemmelser om screening for VVM i

dansk lov.

Ændringen af husdyrsreguleringen indebærer en besparelse for kommunerne i stør-

relsesordenen 11 mio. kr. årligt. Den største post i reguleringen omhandler udskillelsen

af arealerne fra miljøgodkendelsen. Det permanente niveau på 11,5 mio. kr. opnås i

2025. Beløbet i 2018 er inkl. besparelsen for kommunerne i 2017 svarende til 3,4 mio.

kr.

Tabel 75: Økonomiske konsekvenser af ny husdyrregulering

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt -13,5 -10,8 -11,1 -10,5

Ad 57) Bekendtgørelse nr. 209 af 12. marts 2018 om udpegning af drikkevands-

ressourcer *)

Bekendtgørelsen vedrører kommunernes arbejde med indsatsplanlægning mv. Ind-

satsplanlægning for grundvandsbeskyttelse fortsætter som sektorplanlægning de

kommende år, da der er behov for at revurdere eller revidere planerne, når indvin-

dingstrukturen ændres. Det gælder fx ved ophør af indvinding til drikkevand og især

ved etablering af nye drikkevandsboringer, hvor kommunen konkret skal forhold sig til

et nyt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO).

Den hidtidige finansiering af indsatsplanlægningen dækkede kun perioden 2009-2017,

men med ændringen af loven om grundvandskortlægning mv. i 2015, blev opgaven

forlænget til også at omfatte perioden 2018-2020. I denne periode revideres dele af

den statslige grundvandskortlægning, særligt i forbindelse med ændret indvinding til

vandværker. Som konsekvens af den viden, dette genererer, vil det være nødvendigt

at tilpasse de eksisterende indsatsplaner i kommunerne. Sideløbende hermed vil der

fortsat være en udgift til drive koordinationsforum.

Bemærk i denne forbindelse at den tidligere aftalte efterregulering af ressourceforbru-

get til indsatsplanlægning mv. for perioden 2009-2017 endnu ikke er foretaget, samt

at DUT-sagen er stjernemarkeret med henblik herpå. Læs mere herom i supplements-

skrivelse 1-2 vedr. forsyningsvirksomheder for 2019.


Skrivelse G.3-2


43

Tabel 76: Økonomiske konsekvenser af ny bekendtgørelse om udpegning af drikke-

vandsressourcer (indsatsplanlægning mv.)*)

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 14,8 15,1 15,1 0

3.3.11 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Ad 58) Bekendtgørelse nr. 1113 af 29. september 2017 om mærkning af demens-

egnede plejeboliger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har udviklet en mærkningsordning for de-

mensegnede plejeboliger, der viser på hvilke punkter, en plejebolig/plejecenter er de-

mensegnet. Kommunerne skal i 2018 foretage en mærkning af alle eksisterende ple-

jecentre, og efterfølgende skal mærkningen foretages ved ændringer og for hvert nyt

plejecenter.

Meromkostningerne til mærkning af eksisterende plejeboliger i 2018 estimeres til 1,5

mio. kr. De administrative omkostninger i de følgende år skønnes at være meget be-

grænset, og kommunerne er derfor ikke kompenseret ud over den initiale mærkning af

nuværende plejeboliger.

Tabel 77: Økonomiske konsekvenser af mærkning af demensegnede boliger

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 1,5 0 0 0

Ad 59) Bekendtgørelse nr. 1629 af 19. december 2017 om Trafik-, Bygge- og Bo-

ligstyrelsens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet.

Med bekendtgørelsen hæves gebyret for chaufføruddannelsesbeviser fra 115 kr. i

2017 til 155 kr. i 2018.

Kommunerne betaler for ca. 20 pct. af chaufføruddannelsesbeviserne – langt hoved-

parten af disse beviser udstedes til ledige i opkvalificering – og vil have en merudgift

som følge af hævelsen af gebyret svarende til 40 kr. pr. de ca. 5.000 beviser, der årligt

betales af kommunerne. Samlet giver det en DUT-kompensation på 0,2 mio. kr. årligt.

Tabel 78: Økonomiske konsekvenser af hævet gebyr for chaufføruddannelsesbeviser

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 0,2 0,2 0,2 0,2

Ad 60) Lov nr. 1538 af 19. december 2017 om taxilov

Ændringen af taxaloven medfører en række ændringer for kommunerne. Staten over-

tager en betydelig del af området, herunder udstedelse af tilladelser og tilsyn, som

fremover gebyrfinansieres. Der bortfalder således en række opgaver, ligesom en del

gebyrfinansiering ikke længere vil være mulig for kommunerne.

Samlet set er det aftalt, at statens overtagelse af opgaverne medfører en mindre udgift

for kommunerne på 5,0 mio. kr. Der er i denne forbindelse taget udgangspunkt i en

opgørelse fra Taxinævnet i Region Hovedstaden, der har opgjort deres faktiske ud-

giftsniveau, samt et skøn over de aktuelle udgifter i de resterende 67 kommunale en-

heder, der udsteder tilladelser efter taxiloven og fører tilsyn med de udstedte tilladelser.

Reduktionen svarer til, at der på landsplan anvendes lidt mere end 4 årsværk i alt

udenfor Taxinævnet i Region Hovedstaden.


Skrivelse G.3-2


44

Tabel 79: Økonomiske konsekvenser af ny taxilov

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt -5,0 -5,1 -5,1 -5,1

Ad 61) Lov nr. 315 af 25. april 2018 om ændring af lov om trafikselskaber (indivi-

duel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede)

Med loven udvides adgangen til individuel handicapkørsel til også at omfatte blinde og

svagtseende. Initiativet stammer fra satspuljeaftalen for 2018, og loven træder i kraft

1. juli 2018, hvorfor der kun er ½-årseffekt for 2018. DUT-beløbet er beregnet på bag-

grund af et skøn for antallet af blinde og svagtseende på 25.000 personer, en udnyt-

telsesgrad på 25 pct. samt en forudsætning om et gennemsnitligt antal ture på 25 pr.

visiteret borger, hvilket er over det senest kendte gennemsnitlige antal ture for bru-

gerne af den eksisterende ordning.

Tabel 80: Økonomiske konsekvenser af udvidet adgang til individuel handicapkørsel

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt 16,6 33,8 33,8 33,7

3.3.12 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Ad 62) Bekendtgørelse nr. 1027 af 29. august 2017 om energimærkning af byg-ninger (Energimærkningsbekendtgørelsen).

Med bekendtgørelsen forlænges gyldigheden af energimærkninger af kommunale

bygninger grundlæggende fra 7 til 10 år. Det vil alt andet lige medføre, at den årlige

udgift til energimærkning af kommunale bygninger falder, fordi udgifterne fremover vil

være spredt ud over 10 år i stedet for 7 år.

Der er taget udgangspunkt i, at energimærkninger koster ca. 4 kr./m2, og at det sam-

lede bygningsareal, der skal energimærkes, udgør knap 25 mio. m2. Det giver et sam-

let udgiftsniveau til energimærkning på knap 100 mio. kr. Den udgift vil fremover være

fordelt over 10 år i stedet for over 7 år, hvilket medfører en negativ DUT-regulering på

4,2 mio. kr. (18-pl).

Eftersom bekendtgørelsen trådte i kraft 29. august 2017, og derfor også havde 1/3

årsvirkning i 2017, er reduktionen på 1,4 mio. kr. i 2017 tillagt den negative regulering

i 2018, der bliver på -5,6 mio. kr., mens den permanente regulering fra 2019 og frem

er på -4,3 mio. kr. (19-pl).

Tabel 81: Økonomiske konsekvenser af ændret gyldighed for energimærkninger

Mio. kr. 2018 2019 2020 2021

I alt -5,6 -4,3 -4,3 -4,3

3.4 Bemærkninger til andre reguleringer

Ad 63) Balancetilskud

Kommunernes balancetilskud udgør i 2019 -12.930,0 mio. kr. Balancetilskuddet sik-

rer i det enkelte år balance mellem kommunernes samlede udgifter og indtægter ud

fra en samlet opgørelse af disse. Balancetilskuddet er i 2019 negativt, hvilket skyl-

des, at kommunernes samlede forventede indtægter, herunder skat og bloktilskud i

2019 er højere end de forventede udgifter, herunder service, anlæg og overførsler. Ad 64) Midtvejsregulering af overførsler mv.


Skrivelse G.3-2


45

Kommunernes bloktilskud midtvejsreguleres i 2018 med -2,9 mia. kr. med henvisning

til en midtvejsvurdering af udgifterne til overførsler i 2018 og et justeret skøn for pris-

og lønudviklingen i 2018.

Det opdaterede skøn for de samlede udgifter til de ”klassiske” overførsler (alle over-

førselsudgifter undtaget de forsikrede ledige) er et forventet udgiftsniveau på 70,8 mia.

kr., hvilket er 2,2 mia. kr. lavere end forudsat i økonomiaftalen for 2018. Forskellen til

aftalen for 2018 er fordelt med et forventet mindreforbrug på de budgetgaranterede

områder på ca. 1,4 mia. kr., mens der forventes et mindreforbrug på de øvrige over-

førsler på ca. 0,8 mia. kr.

Det nye skøn for pris- og lønudviklingen i 2018 på 1,4 pct. indebærer en nedjustering

på 0,3 pct. point.

Nedjusteringen skyldes både en dæmpet forventning til pris og løn. Lønskønnet ned-

justeres fra 1,52 pct. til 1,29 pct., mens forventningen til udviklingen i priserne nedju-

steres fra 2,16 pct. til 1,61 pct. En nedjustering på 0,3 pct. point af pl svarer til en

nedjustering på ca. 0,7 mia. kr. i 2018.

Ad 65) Generel Udstillings Løsning 1)

Som led i Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet blev med økonomiaftalen

for 2018 indgået en aftale om, at SKAT skulle etablere en Generel Udstillings Løs-

ning, der stiller forskuds- og årsopgørelsesdata til rådighed for kommunerne samt

Udbetaling Danmark. Derved kan den nuværende KMD-løsning (KMD Indkomst og

KMD Udbetaling) udfases. Kommunerne medfinansierer udviklingen af den nye ud-

stillingsløsning med 20 mio. kr. fordelt over 8 år. Med årets aktstykke justeres udgifts-

profilen mellem 2020 og 2021. Sagen er kodet som service.

Ad 66) Kommunal medfinansiering af ny finansieringsmodel for CPR-data 1) *)

I regi af økonomiaftalen for 2018 har regeringen, KL og Danske Regioner indgået en

aftale om en ny finansieringsmodel for CPR-data på den kommende fællesoffentlige

datafordeler. Offentlige myndigheders betaling for CPR-data omlægges over fire år fra

fakturering til finansiering over bloktilskuddet (for kommunernes vedkommende). Kom-

munernes bidrag udgør 3,5 mio. kr. i 2018 stigende til 13.3 mio. kr. i 2021, hvorefter

det reduceres til 11,7 mio. kr. i 2024 og 2025 (2017-pl). En stigende kommunal medfi-

nansiering indebærer en nedjustering af såvel kommunal serviceramme som finansie-

ring.

Der vil i otte år blive opretholdt paralleldrift mellem den eksisterende distribution af

CPR-data og den kommende distribution via Datafordeleren. Kommuner vil kunne få

tilbageført midler i det tilfælde, at der opstår overskud i CPR-kontoret, som direkte kan

henføres til kommunernes forbrug. Sagen er kodet som service.

Ad 67) VISO

VISO (Den Nationale Videns- og SpecialrådgivningsOrganisation) blev oprettet i for-

bindelse med opgave- og strukturreformen. Finansieringen af VISO indgik som en del

af den økonomiske fordeling af amternes udgifter på socialområdet i forbindelse med

opgave- og strukturreformen. Det blev i den forbindelse aftalt, at eventuelt uforbrugte

midler skal tilbageføres til kommunerne. De tilbageførte midler vedrører forbruget to år

tidligere. Midlerne, der tilbageføres i 2019 vedrører derfor forbruget af VISO-ydelser i

2017. Kommunerne får i 2019 tilbageført 4,2 mio. kr. (2019-pl).

Ad 68) Kommunal medfinansiering af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstra-

tegi 2016-2020 1)


Skrivelse G.3-2


46

Punktet vedrører en ændret finansieringsprofil for kommunernes medfinansiering af

den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, hvor medfinansieringen i 2021 nedjuste-

res med 11,6 mio. kr. Nedjusteringen af den kommunale medfinansiering indebærer,

at såvel den kommunale serviceramme som finansiering opjusteres tilsvarende. Sa-

gen er kodet som service.

Ad 69) Kommunal medfinansiering af digital infrastruktur 1) *)

Regeringen, KL og Danske Regioner er med økonomiaftalen for 2019 enige om ram-

merne for næste generation af den fællesoffentlige infrastruktur (MitID, NemLog-in og

Digital Post), herunder at indgå kontrakter, samt om finansiering i årene 2018-2028 til

udvikling og drift af de nye løsninger. For 2018 og 2019 er den kommunale andel af

det centrale nettofinansieringsbehov henholdsvis 26 mio. kr. og 38 mio. kr. Sagen er

kodet som service.

Ad 70) Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsområdet (Na-

tional Serviceplatform og Fælles Medicinkort m.fl.)

Med økonomiaftalen for 2017 var regeringen og KL enige om, at kommunerne medfi-

nansierer it-infrastruktur på sundhedsområdet vedr. National Serviceplatform (NSP)

og Fælles Medicinkort (FMK). Med aktstykket for 2016 blev fastlagt en profil for 2017

på 17,9 mio. kr., mens profilen for 2018 blev fastlagt på aktstykke 2017 til 23,2 mio.

kr.

Reguleringen på årets aktstykke vedrører en ny profil for 2019 på 19,6 mio. kr.

Denne post skal ses i sammenhæng med posten " Finansiering af MEDCOM løsnin-

ger" (pkt. 80) på 3,9 mio. kr., da disse var samlet under ét på sidste års aktstykke.

Summen af pkt. 70 og 80 på årets aktstykke er 23,5 mio. kr. (19pl) svarende til profi-

len på aktstykke 2018.

Den kommunale medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsområdet er således

17,9 mio. kr. i 2017, 23,2 mio. kr. i 2018 (18pl) og 23,5 mio. kr. i 2019 (19pl). Sagen

er kodet som service.

Ad 71) Kræftplan IV

Med udmøntningsaftalen for Kræftplan IV er der afsat i alt 239 mio. kr. til kommu-

nerne i perioden 2017-2020. Midlerne fordeler sig med 58,2 mio. kr. i 2017, 57,9 mio.

kr. i 2018, 60,4 mio. kr. i 2019, og 66,4 mio. kr. i 2020. Efter 2020 er der afsat 79 mio.

kr. årligt. Løftet på 14,7 mio. kr. på årets aktstykke giver det permanente niveau. Mid-

lerne er fordelt på fire delområder, hhv. senfølger, kvalitetsløft i den kommunale re-

habilitering, basal palliativ indsats og hjælp til rygestop blandt særlige grupper. Der

følges ikke op på, at de enkelte kommunale områder løftes med de anførte beløb. I

stedet for følges der op på, at indsatsen på de enkelte områder forbedres. Sagen er

kodet som service.

Ad 72) Kommunal finansiering af Kræftplan IV

Kræftplan IV, jf. ovenfor, har også en betydning for den kommunale medfinansiering

af sundhed (KMF). Profilen på årets aktstykke er et udtryk for, at niveauet i 2020 vi-

dereføres i 2021.

Ad 73) Aflastning af pårørende

Med finansloven for 2018 er der afsat 60 mio. kr. årligt (18 pl) fra 2018 og frem med

henblik på at understøtte kommunernes indsats med aflastning af pårørende. Kommu-

nerne forpligtes til i deres værdighedspolitik at beskrive, hvordan kommunen under-

støtter de pårørende. Sagen er kodet som service.

Ad 74) En værdig død


Skrivelse G.3-2


47

Med finansloven for 2018 er der afsat 60 mio. kr. årligt (18 pl) fra 2018 og frem til at

understøtte kommunernes arbejde med at skabe en værdig død for den ældre. Sagen

er kodet som service.

Ad 75) Sygebesøg og samtaleterapi i almen praksis

I økonomiaftalen for 2016 blev der foretaget en teknisk korrektion af hhv. det kommu-

nale udgiftsloft (servicerammen) og regionale udgiftsloft, som følge af, at den davæ-

rende overenskomst mellem RLTN og PLO decentraliserede nogle ydelser indenfor

samtaleterapi og sygebesøg.

Dette indebar, at udgifterne til disse områder blev flyttet udenfor økonomirammen for

almen praksis, men i stedet skulle honoreres gennem decentrale aftaler. Dette betød

også, at den kommunale medfinansiering (KMF) af de to ydelser bortfaldt. Idet kom-

munerne fortsat skulle medfinansiere ydelserne som kommunal finansiering via reg-

ning, var det nødvendigt at korrigere servicerammen svarende til KMF-andelen. I 2016

blev i alt 11,2 mio. kr. (16pl) flyttet fra KMF til kommunernes serviceramme.

Med den seneste overenskomst mellem RLTN og PLO er ordningen afskaffet igen, og

udgifterne til sygebesøg indgår igen under den samlede økonomiramme for almen

praksis, ligesom der pålægges KMF igen. Kommunernes servicerammen korrigeres

derfor med -11,9 mio. kr. i 2019 og frem. Sagen er kodet som service.

Ad 76) Fællesoffentlig digital erhvervsfremmeplatform

I økonomiaftalen for 2019 er regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne som

et element i forenklingen af erhvervsfremmesystemet skal omprioritere 25 mio. kr. fra

den lokale erhvervsfremmeindsats til finansiering af en national erhvervsfremmeplat-

form. Kommunernes bloktilskud korrigeres derfor med -25,0 mio. kr. (19 pl) fra 2019

og frem. Se også Supplementsskrivelse 5-13 om Erhvervsfremme for 2019. Sagen er

kodet som service.

Ad 77) Sekretariat for Den Sociale Investeringsfond 1)

I satspuljeaftalen på børne- og socialområdet 2018-2021 er der afsat 50 mio. kr. til

"Den Sociale Investeringsfond”. Den Sociale Investeringsfond skal bl.a. bidrage til at

udvikle og udbrede tidlige og helhedsorienterede indsatser i samspil mellem den of-

fentlige, private og frivillige sektor samt tiltrække ny ekstern kapital til at løse udfor-

dringer på de større velfærdsområder – herunder social-, sundheds-, uddannelses-

og beskæftigelsesområdet. Kommunerne medfinansierer fondens sekretariat med

2,0 mio. kr. årligt. Sagen er kodet som service.

Ad 78) Ny finansieringsmodel for Hjælpemiddelbasen

Regeringen og KL er enige om, at data fra Hjælpemiddelbasen fremover stilles gratis

og åbent til rådighed for kommuner, borgere og virksomheder, og kommunerne såle-

des fritages for abonnementsbetaling. Socialstyrelsens opgave med at indsamle, klas-

sificere og strukturere data på hjælpemiddelområdet finansieres fremadrettet ved, at

kommunernes bloktilskud reduceres årligt med 3,2 mio. kr., svarende til de kommunale

omkostninger, der i dag afregnes gennem abonnementsbetalinger. Sagen er kodet

som service.

Ad 79) Frit valg af genoptræning

Der er på aktstykket udmøntet 86 mio.kr. i 2018 og 76,5 mio.kr. fra 2019 og frem til Frit

valg til genoptræning (se pkt. 32). Der er samtidig en negativ regulering af bloktilskud-

det på 15,0 mio. kr. i 2018 og 5,1 mio. kr. i 2019 til finansiering af etableringen af den

nationale rammeaftale med private leverandører på genoptræningsområdet. Sagen er

kodet som service. Se også Skrivelse G.3-4.


Skrivelse G.3-2


48

Ad 80) Finansiering af MEDCOM løsninger

Se tekst under pkt. 70 " Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsom-

rådet (National Serviceplatform og Fælles Medicinkort m.fl.)". Sagen er kodet som ser-

vice.

Ad 81) Synlighed og åbenhed om resultater – drift

Som følge af Synlighedsreformen udmøntes der i alt 15,6 mio. kr. i 2018 til at under-

støtte realiseringen af synlighed og åbenhed om resultater og bedre brug af data i

kommunerne. Det gælder fx til at understøtte nye digitale og datainformerede ar-

bejdsgange ifm. med implementering af Fælles Sprog 3 og understøtte øget anven-

delse af ledelsesinformation og data til systematisk at følge indsatser. Sagen er ko-

det som service.

Ad 82) Styrket sektorsammenhæng og innovativ brug af data (Digitaliserings-

fond)

Med ØA19 med Danske Regioner og KL aftalt en digitaliseringsfond til statslig medfi-

nansiering af højt prioriterede projekter til styrket sammenhæng. Fonden etableres

med 50 mio. kr. i 2018, hvoraf kommunerne modtager 25 mio. kr., hvilket samtidig

indebærer et løft i anlægsrammen i 2018.

De konkrete projekter aftales nærmere i Den nationale bestyrelse for sundheds-it og i

relevant omfang Den nationale bestyrelse for data på sundheds- og ældreområdet.

Dermed bliver der ikke tale om en egentlig ansøgningsproces eller tilsagnsgivning til

de enkelte projekter, men i stedet en aftalebaseret udmøntning af midlerne til de pro-

jekter, hvor der kan sikres et investeringsafløb i 2018. Ved prioriteringen af projekter

forudsættes regional og/eller kommunal medfinansiering og milepæle for udrulning

Ad 83) Cyber- og informationssikkerhed, lokale indsatser

Som et af elementerne i en ny national cyber- og informationssikkerhedsstrategi skal

der inden udgangen af 2018 udarbejdes en sektorstrategi for cyber- og informations-

sikkerhed på sundhedsområdet. I forhold til kommunernes øgede behov for cyber- og

informationssikkerhed henvises til det almindeligt gældende sektoransvar, hvor hver

myndighed selv skal sørge for at administrere lovmedholdeligt og med tilstrækkelige

procedurer mv., der modsvarer de til enhver tid gældende behov. Sektorstrategien på

sundhed forventes dog på flere områder at have betydning for kommunerne. Der er

derfor afsat 5,0 mio. kr. i 2018 til lokale indsatser i kommunerne vedr. cyber- og infor-

mationssikkerhed på sundhedsområdet. Sagen er kodet som service.

Ad 84) Kompetenceløft til det kommunale sundhedspersonale

Der er i økonomiaftalen som et engangsbeløb i 2018 afsat 100 mio. kr. i form af finan-

siering og serviceramme til at styrke de sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne.

Midlerne forudses at finansiere konkrete uddannelsesforløb. Der peges i den forbin-

delse på løft af kompetencer i forhold til tidlig opsporing, kliniske kompetencer samt

koordinering og understøttelse af komplekse patientforløb. Kompetenceløftet er mål-

rettet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og –hjælpere, fysio- og ergotera-

peuter mv. og skal bl.a. styrke kommunernes muligheder for rekruttering. Sagen er

kodet som service.

Ad 85) Efterregulering for driften af særlige pladser i psykiatrien

Der var forudsat etableret 150 særlige pladser i psykiatrien i starten af 2018. Kommu-

nernes DUT-kompensation på 35 mio. kr. er baseret herpå. Imidlertid vil en stor del af

pladserne først åbne i løbet af andet halvår i 2018. Da pladserne ikke er etableret har

kommunerne heller ikke udgifterne forbundet med driften af pladserne. På den bag-

grund efterreguleres DUT-beløbet for 2018 med -9,1 mio. kr. (2019-pl). Det bemærkes,


Skrivelse G.3-2


49

at efterreguleringen ikke vedrører den del af DUT-kompensationen, der angår kommu-

nernes afledte administrative merudgifter. Sagen er kodet som service.

Ad 86) Tilbageførsel af VEU-opsparing 2019 til 2028 1)

Der udmøntes 21 mio. kr. årligt de næste 10 år på bloktilskuddet med henvisning til

midler, som kommunerne får retur i opsparede VEU-midler, som følge at der over en

årrække har været ubalance mellem arbejdsgivernes indbetaling til VEU og de faktiske

udbetalinger af VEU-godtgørelse. Spørgsmålet om anvendelsen af midlerne indgik i

OK18. Der blev i den forbindelse indgået en forståelse mellem FOA og KL om at ho-

vedparten af midlerne anvendes til udgifter til videreuddannelse fra social- og sund-

hedshjælper til social- og sundhedsassistent, mens en mindre del kan anvendes mid-

lertidigt til et løntillæg til social- og sundhedshjælpere, der har færdiggjort uddannelsen

til social- og sundhedsassistent. Der er med udmøntningen i bloktilskuddet afsat finan-

siering, men ikke særskilt serviceramme hertil.

Ad 87) Tilskudsregulering i medfør af skattestigninger, jf. lov nr. 477 af 17. juni

2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kom-

munale skatteudskrivning

Kommunerne hævede i 2018 de kommunale skatter med samlet 81,3 mio. kr. Rege-

ringen har i kraft af gældende lovgivning sanktioneret skattestigningen, idet der var

forudsat en uændret skat for kommunernes under et i økonomiaftalen for 2018. Hele

sanktionen skal udmøntes kollektivt, hvorfor kommunerne reguleres med -81,3 mio.

kr. fra 2018 og frem.


Skrivelse G.3-2


50

04/ BILAG

Bilag 1: Meropgaver fordelt på enkeltregulering (aktstykke juni 2018)

Nr. 2018 2019 2020 2021 S/L/Ø*

4 0,0 1,4 0,5 0,5 S

5 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 S

6 1,5 1,5 1,5 1,5 S

7 8,4 0,0 0,0 0,0 S

8 15,7 7,9 7,9 0,0 S

9 60,3 86,7 68,5 68,5 S

10 1,1 6,1 3,1 3,1 S

11 2,5 4,0 3,7 3,5 S/L

12 0,0 4,8 9,7 17,7 S/L

13 0,0 0,0 0,0 3,8 S/L

14 0,0 0,0 0,0 2,7 S

15 0,0 0,0 0,0 -5,5 S/L

16 0,0 0,0 0,0 4,1 S

17 0,0 0,0 0,0 -4,0 S

18 37,0 38,3 35,6 35,1 S

19 16,1 20,2 20,2 20,2 S/L

20 0,0 0,0 0,0 -1,1 S

21 0,0 7,5 3,1 0,0 S/L

22 0,6 0,6 0,6 0,6 S

23 0,0 0,0 0,0 2,2 Ø

24 18,4 18,7 18,7 18,7 S/Ø

25 0,0 0,0 0,0 -0,1 S

26 5,9 6,0 6,0 6,0 S

27 0,0 0,0 0,0 -10,6 S

28 0,0 0,0 0,0 -5,2 S

29 0,1 0,1 0,1 0,1 S

30 0,9 0,9 0,9 0,9 S

31 0,2 0,3 0,3 0,3 Ø

32 86,0 76,5 76,5 76,5 S

33 0,3 0,0 0,0 0,0 S

34 2,4 1,0 1,0 1,0 S

35 10,8 22,0 22,0 22,0 S

36 0,8 1,5 1,5 1,5 S

37 0,1 0,2 0,2 0,2 Ø


Skrivelse G.3-2


51

38 0,0 0,0 0,0 -30,0 L

39 0,0 0,0 0,0 0,3 L

40 0,0 0,0 0,0 4,7 S/L

41 0,0 0,0 0,0 313,2 L

42 0,0 0,0 667,1 272,1 L

43 0,0 0,0 0,0 -60,0 L

44 0,6 0,0 0,0 0,0 S

45 7,2 2,4 0,0 0,0 S

46 0,1 0,0 0,0 0,0 S

47 3,6 3,7 3,7 3,7 L

48 3,4 3,5 3,5 3,5 S

49 11,2 2,6 3,3 4,3 S/L

50 0,0 -209,7 -206,2 -205,0 S/L

51 0,0 0,0 0,0 0,9 S

52 3,2 7,9 7,9 7,9 S

53 0,0 -54,0 532,6 1.030,1 S/L

54 7,0 7,1 7,1 7,1 S

55 -0,1 -0,3 -0,3 -0,1 S

56 -13,5 -10,8 -11,1 -10,5 S

57 14,8 15,1 15,1 0,0 S

58 1,5 0,0 0,0 0,0 S

59 0,2 0,2 0,2 0,2 S

60 -5,0 -5,1 -5,1 -5,1 S

61 16,6 33,8 33,8 33,7 S

62 -5,6 -4,3 -4,3 -4,3 S

*S=service, L=lovbundne, Ø= øvrige

Bilag 2: Nye sager på LC-programmet med profil ud over budgetover-

slagsårene

Nedenstående sager har en profil ud over budgetoverslagsårene på aktstykket. I sidste

søjle i nedenstående tabel ses ændringen i kompensationen fra 2021-2022, hvilket er

det beløb, der vil blive lagt ind på aktstykket i 2019. Det er altså den marginale ændring,

der fremgår af søjlen akt. juni 2019 (for 2022).


Skrivelse G.3-2


52

Bilag 2: Nye sager på lov- og cirkulæreprogrammet med profil ud over budgetoverslagsårene

Akt. Juni 2018 Akt juni 2019

Nr. 2018 2019 2020 2021 2022

(18-pl) (19-pl) (19-pl) (19-pl) (19-pl)

5 -2,4 -2,4 -2,4 -2,4 -0,4

6 1,5 1,5 1,5 1,5 -1,1

10 1,1 6,1 3,1 3,1 -1,5

12 0,0 4,8 9,7 17,7 18,4

31 0,2 0,3 0,3 0,3 -0,3

36 0,8 1,5 1,5 1,5 -1,5

37 0,1 0,2 0,2 0,2 -0,2

49 11,2 2,6 3,3 4,3 0,8

53 0 -54 532,6 1030,1 -29,4

55 -0,1 -0,3 -0,3 -0,1 -0,1

56 -13,5 -10,8 -11,1 -10,5 -0,6

Ud over disse sager er der sager fra tidligere års lov- og cirkulæreprogrammer, der

fortsat har konsekvenser ud over budgetoverslagsårene. Disse sager er ikke medtaget

her.


Skrivelse G.3-2


53

05/ KONTAKTPERSONER

Ole Cordsen, [email protected], 33703382

Steffen Mølgaard Hansen (beskæftigelse), [email protected], 33703429

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

lov- og cirkulæreprogram · 2018-08-28 · budgetvejledning 2019 skrivelse g.3-2 redaktionen...

Documents