lokal undervisningsplan - u/nord · skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er revideret i...

side 1 af 45

Milnersvej 48 • 3400 Hillerød • Tlf. 4829 0000 • [email protected] • www.unord.dk

CVR 6350 4416 • EAN 5798 0005 53514 Datapolitikker: https://unord.dk/om-unord/datapolitik/

Lokal undervisningsplan Elektriker, Moduler Version 09

https://unord.dk/om-unord/datapolitik/

side 2 af 45



Indholdsfortegnelse 1 Generelt for skolen ......................................................................................................................... 4

2 Praktiske oplysninger og skolens målsætning .................................................................................. 4

2.1 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag ................................................................................... 4

2.2 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid ........................................................................... 6

2.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer ............................................. 6

2.4 Generelle eksamensregler ................................................................................................................. 7

2.5 Overgangsordninger .......................................................................................................................... 7

2.6 Moduler ............................................................................................................................................. 7

2.6.1 Fagretninger ................................................................................................................................................. 7 2.6.2 Praktiske oplysninger .................................................................................................................................... 7 2.6.3 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag ......................................................................................... 8 2.6.4 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ........................................................ 10 2.6.5 Indhold på moduler ..................................................................................................................................... 11 2.6.6 Undervisningen i modulerne ....................................................................................................................... 11

2.7 Skolepraktik ..................................................................................................................................... 11

2.7.1 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik (SKP) ........................ 11 2.7.2 Optagelse i SKP ........................................................................................................................................... 12 2.7.3 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik ....................................................... 13

2.8 Bedømmelsesplan ............................................................................................................................ 14

2.8.1 Bedømmelsesgrundlaget ............................................................................................................................ 14 2.8.2 Formålet ...................................................................................................................................................... 14 2.8.3 Typer af bedømmelser ................................................................................................................................ 15 2.8.4 Bedømmelseskriterier ................................................................................................................................. 15

2.9 Eksamensregler................................................................................................................................ 15

2.9.1 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev ........................................................... 15 2.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr .................................................................................. 16

2.11 Overgangsordninger .................................................................................................................... 16

2.11.1 Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1.august 2015 ............ 16 3 Læringsaktivtet............................................................................................................................. 17

3.1 Læringsaktiviteter ............................................................................................................................ 17

3.1.1 Uddannelsens forløb og indhold ................................................................................................................. 17 3.2 Elevrettet beskrivelse ....................................................................................................................... 19

3.2.1 Fag nr. 17434 Modul 1.1 Netværks- og datakommunikation ..................................................................... 19 3.2.2 Fag nr. 17435 Modul 1.2 Automatiske anlæg på maskiner ........................................................................ 19 3.2.3 Fag nr. 17436 Modul 1.3 Systemkomponenter til bygningsautomatik ....................................................... 19 3.2.4 Fag nr. 17437 Modul 1.4 Intelligente bygningsinstallationer (centrale) og design af enkle brugerflader .. 20 3.2.5 Fag nr. 17439 Modul 1.6 Design og styring af lys ....................................................................................... 20 3.2.6 Fag nr. 17442 Modul 2.1 Programmering og opsætning af kommunikationsnetværk ............................... 21 3.2.7 Fag nr. 17443 Modul 2.2 Styring og regulering af automatiske anlæg ...................................................... 21 3.2.8 Fag nr. 17444 Modul 2.3 Kommunikationssystemer på automatiske anlæg.............................................. 21 3.2.9 Fag nr. 17449 Modul 2.6 Intelligente bygningsinstallationer (decentrale) og design af enkle brugerflader 22 3.2.10 Fag nr. 17452 Modul 2.9 Avanceret fejlfinding, elektrisk støj og termografering .................................. 22


side 3 af 45



3.2.11 Fag nr. 17454 Modul 3.2 Integration og SCADA af procesanlæg ........................................................... 23 3.2.12 Fag nr. 14887 Modul 3.6 Teknisk entreprise- og projektstyring ............................................................. 23 3.2.13 Fag nr. 17459 Modul 4.2 Integration og SCADA af procesanlæg ........................................................... 24 3.2.14 Fag nr. 14894 Modul 4.6 Teknisk entreprise- og projektstyring ............................................................. 24

3.3 Elevens arbejdstid ............................................................................................................................ 25

3.4 Læringselementer ............................................................................................................................ 25

3.4.1 Struktur for forløbet: ................................................................................................................................... 25 3.4.2 Opdeling /kompetence ................................................................................................................................ 25 3.4.3 Taksonomi ................................................................................................................................................... 25 3.4.4 Tilrettelæggelse af undervisningen ............................................................................................................. 26 3.4.5 Gennemførsel af undervisningen ................................................................................................................ 27 3.4.6 Kompetencegivende aktiviteter .................................................................................................................. 27 3.4.7 Projektaktiviteter ........................................................................................................................................ 27 3.4.8 Rapport og dokumentation ......................................................................................................................... 27 3.4.9 Afslutning .................................................................................................................................................... 27

3.5 Fagspecifikke læringselementer ...................................................................................................... 28

3.5.1 Læringsmiljø ................................................................................................................................................ 28 3.5.2 Fagindhold på modulerne ........................................................................................................................... 29

3.6 Evaluering og bedømmelsesplan ..................................................................................................... 42

3.6.1 Bedømmelsesplan til den mundtlige prøve ................................................................................................. 42 3.7 Rammer for uddannelsen herunder lærerkvalifikationer og udstyr ................................................ 45


side 4 af 45



1 Generelt for skolen

Skolens navn U/NORD, Hillerød Tekniske Skole Institutionsnummer 281 219 Skolens kontaktoplysninger U/NORD, Hillerød Tekniske Skole

Milnersvej 48 3400 Hillerød Tlf.: 4829 0000 [email protected]

Adresser, hvor LUP anvendes Milnersvej 48, 3400 Hillerød Peder Oxes Allé, 3400 Hillerød Heimdalsvej 1, 3660 Frederikssund Rasmus Knudsensvej 9, 3000 Helsingør

Relevante links Hjemmeside www.unord.dk Strategi og værdigrundlag www.unord.dk Organisationsplan www.unord.dk

2 Praktiske oplysninger og skolens målsætning U/NORD , Hillerød Tekniske Skole har fra 2019 uddannelsesudbud i Hillerød, og udbud af tekniske forløb i hhv. Frederikssund og Helsingør udspringer fra, og organiseres via Hillerød Tekniske Skole. U/NORD udbyder erhvervsuddannelser inden for 3 af 4 hovedindgange:

• Kontor, handel og forretningsservice • Fødevarer, jordbrug og oplevelser • Teknologi, byggeri og transport.

På Hillerød Tekniske Skole udbydes i alt 16 tekniske erhvervsuddannelser indenfor hovedområderne ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”Teknologi, byggeri og transport”. Èn uddannelse udbydes udelukkende som Grundforløb 2. Øvrige tekniske erhvervsuddannelser færdiggør eleverne med svendebrev.

Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende, sociale og personlige kompetencer, herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

2.1 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er revideret i 2019. Med en fusion i 2019, hvor der gennem fusionsåret er arbejdet med, og besluttet, en overordnet strategi for 2020 – 2025, er næste skridt i 2020, iværksættelse af en inddragende proces for formulering af det pædagogiske didaktiske grundlag på tværs af alle uddannelser på U/NORD. Det pædagogisk didaktiske grundlag er afsæt for uddannelsernes pædagogiske arbejde og udvikling, herunder samarbejde med øvrige interessenter som fx erhvervslivet.


mailto:[email protected]

http://www.unord.dk/



side 5 af 45



Afsættet for det pædagogisk didaktiske grundlag er de grundlæggende værdier på U/NORD:

Respekt, Faglighed og Nysgerrighed.

Det pædagogiske og didaktiske grundlag hviler på en anerkendende tilgang, hvor elevens potentiale får mulighed for at udvikle sig. Målet er at undervisningen understøtter elevens nysgerrighed og motivation gennem aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning.

Et særligt fokus for arbejdet med det pædagogisk didaktiske grundlag er fokus på feedforward og feedback, med det formål at tydeliggøre realistiske, ambitiøse og tydelige mål for eleven, og synliggøre elevens faglige, personlige og sociale progression.

Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter.

Lærersamarbejdet er organiseret i team, hvor der samarbejdes om den pædagogiske udvikling, hold og årgange. Videndeling inden for og på tværs af team, er en væsentlig faktor i den pædagogiske udvikling, ligesom etablering af professionelle fag-team, hvor fælles udvikling af læringsaktiviteter og videndeling om læringsresultater skaber grundlag for at præstere en ramme for elevens mest optimale læringsresultater.

Kvalitetssystemet på Hillerød Teknisk skole bygger på delelementer, der hver især medvirker til at dokumentere, hvordan der arbejdes med kvalitet og udvikling af samme. Fundamentet udgør en kæde af aktiviteter, dokumentation og evaluering, der tilsammen bidrager til kvalitetsudviklingen af kerneydelsen. Herunder skitsering af delelementer som tilsammen udgør en væsentlig del af kvalitetssystemet:

Grundlæggende

o Pædagogisk didaktisk grundlag

o LUP o Principper for

arbejdets tilrettelæggelse

o Opgaveoversigt o Skema o Optagelsesprøver og –

samtaler o SPS o Merit/bonus/støttefag

Drift

o Undervisningsforløb/feed forward

o Lektionsplaner o Kontaktlærer elevtrivsel/-

samtaler fravær o Personaleleder

dialogmøder trivselssamtaler MUS/TUS Kompetenceudvikling DeP, vejledning

o Elevens udvikling/faglighed samtaler, feedback, karakter

o Undervisning

Evaluering

o Undervisningsevaluering, midtvejs, dialog, afsluttende, rapport, dialog, opfølgning

o MTU o ETU o VTU

Målinger på kvalitetsmål


side 6 af 45



2.2 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter mv. svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet per uge.

Det samlede arbejdsomfang udgøres af følgende elementer, som kan variere i relation til den enkelte uddannelse:

• Undervisning: Teori eller praksis ca. 35- 40 lektioner. • Hjemmearbejde: Udgør lektier, færdiggørelse af opgaver/opgavebesvarelser samt forberedelse

til lærerstyrede læringsprocesser. Hjemmearbejdet indgår i elevens samlede arbejdstid på 37 timer. De enkelte læringsaktiviteter fremgår af læringsaktiviteter i Lectio.

• PC miljøer er tilgængelige i små stationer i tilknytning til uddannelsens læringsmiljøer. • Elever med behov tilbydes støtte i form af Special pædagogisk støtte (SPS). • Sociale arrangementer: Elever tilbydes kvartalsvise fælles sociale og faglige arrangementer,

som fx politiske foredrag, foredrag om rusmidler og lignende. Herudover afholdes der morgensamling på tværs af alle uddannelser hver måned, ligesom et velfungerende elevråd arrangerer sociale arrangementer, så som fredagscafé, julearrangementer m.m. Hillerød Tekniske Skole deltager ligeledes i fx sportsarrangementer på tværs af alle ungdomsuddannelser.

• Åbent studiemiljø: Nogle uddannelser giver eleverne mulighed for at arbejde i værkstederne efter undervisningens ophør, jævnfør de enkelte uddannelsers retningslinje

2.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Når eleven begynder på U/NORD , Hillerød Tekniske Skole, udarbejdes en uddannelsesplan på baggrund af en kompetencevurdering. Kompetencevurderingen foretages på baggrund af følgende vurderinger:

Vurdering af elevens reelle kompetencer – det eleven kan. • Formelle kompetencer defineret som det, eleven formelt kan dokumentere. • Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i

forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. • Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder,

eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen.

Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre eleven mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen.

Kompetencevurderingen er afsluttet senest 2 uger efter elevens uddannelsesstart.


side 7 af 45



2.4 Generelle eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på U/NORD , Hillerød Tekniske Skole:

2.5 Overgangsordninger Vi følger overgangsordninger jf. hovedbekendtgørelsens § 46, stk. 1, nr. 9 for alle uddannelser, og tager eksplicit hensyn til elever, der i løbet af deres skoletid oplever væsentlige ændringer i den for deres fag gældende LUP ved, at indarbejde eventuelle overgangsordninger i din personlige uddannelsesplan.

2.6 Moduler

2.6.1 Fagretninger På U/Nord , Hillerød Tekniske Skole udbydes følgende fagretninger. Det er vigtigt at vælge den rigtige fagretning, da uddannelsen, der ligger under fagretningen, bliver fagretningsspecifik.

Fagretninger Uddannelser, der ligger under fagretningen Benzin og spænding

Personvognsmekaniker, elektriker

Fremtidens byggeri

VVS-Energi, Byggefagenes træuddannelse (tømrer), Snedker, Bygningsmaler, Elektriker

Bæredygtig teknologi

VVS-Energi, Elektriker, Maritime Håndværksfag (bådebygger, sejlmager)

Mad og oplevelser

Ernæringsassistent, Gastronom (kok), Serviceassistent

Afsnit 2 beskriver forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskriver skolen uddannelsens didaktiske praksis i modulerne på en specifik uddannelse.

2.6.2 Praktiske oplysninger Grundforløb 2, Elektriker udbydes og gennemføres på Hillerød Tekniske Skole, Milnersvej. Hovedforløb 1 og moduler udbydes og gennemføres fra samme adresse. Uddannelsen kan ved behov også gennemføres i andre byer/adresser, hvor U/NORD har udbudsretten.


side 8 af 45



2.6.3 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag På U/NORD, Hillerød Tekniske Skole arbejder vi kontinuerligt med udgangspunkt i eleverne og deres behov, og vi lægger vægt på at undervisningen skal opleves som meningsfuld og knyttet til den branche som eleverne er en del af. Samtidig forholder vi os til skolens værdier er beskrevet nedenfor:

Respekt, Faglighed, Nysgerrighed

Vi lægger vægt på at undervisningen skal være udfordrende og vedkommende, og vi arbejder med afsæt i nedenstående model for kvalitet i undervisningen:

Ved tilrettelæggelse og forberedelse af undervisning er målet, at eleverne på U/NORD, Hillerød Tekniske Skole oplever:

• At lærerne arbejder sammen, så der er sammenhæng i uddannelsens delelementer som skal danne en helhed gennem uddannelsen

• At der tages højde for elevernes forskelligheder, fx EUV-elever og differentierede niveauer

Ved undervisningens praksis og didaktik er målet, at eleverne på U/NORD, Hillerød Tekniske Skole oplever:

• At de mødet et stimulerende læringsmiljø, hvor vi respekterer hinanden og vores omgivelser, sætter faglighed højt og gør os umage, og altid er nysgerrige på hinanden og vores omgivelser.

• At eleverne forventes at tage hensyn til hinanden og tage ansvar for at medvirke til at fastholde et godt arbejds- og læringsmiljø med en god omgangstone.

Tilrettelæggelse og forberedelse af

undervisningen

Undervisningens praksis og didaktik

LæringsrummetMaterialer,it og fysik udfoldelse

Trivsel og relationer

Feedback


side 9 af 45



I selve læringsrummet; faciliteter i form af materialer, rumindretning og fysisk aktivitet, er målet at eleverne:

• Bliver udfordret, støttet og inspireret ift. elevens individuelle niveau i form af medietyper, undervisningsformer, organisationsformer og faglig læring

• Har adgang til kernestof, opgaver og de gængse redskaber inden for deres valgte felt • Fysisk aktivitet er integreret i deres dagligdag

I forhold til trivsel og relationer sigtes mod at eleverne på U/NORD, Hillerød Tekniske Skole oplever:

• At rammerne opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og aktiv deltagelse • At lærerne involverer sig i elevens trivsel og motiverer eleven til lærelyst • At eleverne dannes i forhold til at omgås hinanden og skolens personale • At eleverne kender og arbejder med deres egne styrker og udfordringer, så elevens potentiale

kommer i spil Feedback er en væsentlig faktor i målet om at eleverne er trygge fordi.

• De kender til de kriterier der vurderes efter • Får overblik over deres progression mod uddannelsens mål gennem kontinuerlig mundtlig og

konkret feedback Modellen benyttes som retningslinje for at holde fokus på de kvalitetsmål vi har for undervisningen, og der evalueres bl.a. gennem evaluering af undervisningen, der sker løbende gennem hele året, og elevtilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres årligt.

Andre temaer som er i fokus i det pædagogiske arbejde: • Undervisningsdifferentiering • Samlæsning • Virksomhedsforlagt undervisning

De tekniske erhvervsuddannelser ønsker at tilgodese alle elever pædagogisk, didaktisk og fagligt. Hvis elever udviser særlige talenter for deres uddannelsesspecifikke fag, tilbyder vi at løfte eleven fagligt til et højere præstationsniveau. Herunder bl.a. elever der har valgt EUX-elektrikeruddannelsen. Differentiering i undervisningen foregår i forbindelse med opgaveløsning og praktisk arbejde, hvor talentfulde elever har muligheden for at udfordre sig selv mere og løse mere komplekse opgaver. Underviserne kan differentiere i forhold til mængden af faglig viden eleverne får. Talentfulde elever vil ofte få halve svar og skal derfor selv ræsonnere sig til løsningen.

I løbet af hovedforløb 1, vil underviseren vurdere om eleverne er korrekt placeret i forhold til uddannelsesretning. Underviseren kan indstille elever til at kunne vælge niveau 4 moduler, til at skifte mellem elektriker 1 og 2 samt hjælpe med at vælge de bedste moduler til den enkelte elev.

Der planlægges med virksomhedsforlagt undervisning, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.


side 10 af 45



2.6.4 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger U/NORD, Hillerød Tekniske Skole følger hovedbekendtgørelsens § 46, stk. 2, 1 ved at udarbejde elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog.

Kompetencevurdering af den enkelte elev igangsættes ved uddannelsens start og tager afsæt i arbejdsskemaer, som giver en overordnet systematik.

2.6.4.1 Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i Lectio, og eleven bliver gennem forløbet bedt om løbende at revidere og opdatere uddannelsesplanen.

2.6.4.2 Uddannelsesbog Alle elever skal desuden have en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen indeholder uddannelsesplanen, og den skal sammen med skolevejledninger og bevis på eventuel opnået merit, beskrive de kvalifikationer og kompetencer som en elev opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Uddannelsesbogen evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb.

2.6.4.3 Vurderingskriterier I vurderingen af elevernes kompetencer og forudsætninger vurderes både:

• Elevens personlige kompetencer, dvs. elevens niveau fx ift at samarbejde, tage initiativ, evaluere sig selv, være innovativ, fleksibel og udvise selvstændighed.

• Elevens faglige kvalifikationer og kompetencer, dvs. elevens evne til at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre, kontrollere og fejlrette eget arbejde, tilrettelægge effektive arbejdsgange og anvende informationsteknologi.

• Elevens specifikke faglige kompetencer, dvs. at eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse.

2.6.4.4 Vejledning om uddannelsesmuligheder og krav Eleverne vejledes grundigt i den valgte uddannelses krav og muligheder så de på et oplyst grundlag kan vælge evt. niveauer (valgfag, talentspor, fag på højere niveau og EUX-forløb).

Denne vejledning varetages af lærerne på uddannelsen, støttet af skolens uddannelsesvejledning.

2.6.4.5 Kompetencevurdering af voksne Skolen har udarbejdet en procedure for kompetencevurdering af voksne, så det afklares, om de hører til i EUV1-, EUV2- eller EUV3-kategorien. Med afsæt i et skema registreres elevens allerede opnåede kompetencer og den afkortning af uddannelsestiden, som disse kan give anledning til.

Eksempel på skema til kompetencevurdering af voksne ligger som bilag efter hele afsnit 3.


side 11 af 45



2.6.5 Indhold på moduler På modulerne arbejdes der ud fra følgende bekendtgørelser:

• Uddannelsesbekendtgørelsen for elektrikeruddannelsen

• Erhvervsuddannelsesloven

• Eksamensbekendtgørelsen

• Grundfagsbekendtgørelsen

• EUX-bekendtgørelsen.

I bogen ’DEN STORE BLÅ’ udarbejdet af EVU i samarbejde med TEKNIQ og Dansk El-Forbund, fremgår alle kompetencepinde for hovedforløb 1 og på alle efterfølgende moduler der kan vælges af eleverne, afhængig af deres uddannelsesretning.

• Modulernes indhold er beskrevet i afsnit 3

2.6.6 Undervisningen i modulerne Skolen anvender Lectio som studieadministrativ digital platform. Læringsaktiviteter for det aktuelle undervisningsforløb fremgår i afsnit 3.

Undervisningen på modulerne foregår anderledes end på grundforløb 2 og hovedforløb 1. Grunden til dette er fordi de fleste elever vil opleve indholdet som værende nyt. Det er derfor nødvendigt at få introduceret eleverne for rammer, udstyr, teori og begreber inden, de for alvor kan komme i gang med at få opfyldt læringsmålene.

De fleste elever vil derfor opleve at der vil være op til 2 ugers almen teoriundervisning med eventuelle opgaver og forsøg samt derefter 2 uger til elevernes selvformulerede projekt. Modulet afsluttes med en mundtlig overhøring med intern skuemester efter samme princip som svendeprøven.

Modulernes undervisning følger skolen pædagogiske og didaktisk principper, men kan til tider virke separeret fra elektrikeruddannelsen. Dette skyldes at modulernes indhold til dels, kan ses som værende specialviden i elbranchen og at modulerne selv kan opfattes som kurser.

2.7 Skolepraktik

2.7.1 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik (SKP) I dette afsnit beskrives hvordan skolen helt håndterer processen omkring en elevs optagelse i skolepraktik, herunder gennemfører en vurderer en elevs egnethed til optagelse i skolepraktik.

I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centeret (link)

På grundforløbet (GF2)

• Eleverne bliver indkaldt til et orienteringsmøde


side 12 af 45



• Eleverne bliver her bekendt med EMMA-kriterier:

E - Egnet, M - Geografisk Mobil, M - Faglig Mobil, A - Aktivt Søgende

Eleverne bliver også gjort bekendt med 8-ugers reglen ift. en aktiv profil på praktikpladsen.dk

• Eleverne bliver indkaldt til et orienteringsmøde

• Eleverne bliver her bekendt med SKP, optagelse, uddannelsesaftaler, ophævelser, økonomi.

• Praktikpladskonsulenterne afholder orienteringsmødet, kontaktlærerne deltager også, mødet er skemalagt.

• Eleverne tilmelder sig SKP og kontakter selv deres SKP-instruktør, som afholder EMMA-samtalerne.

I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centeret EMMA-samtalen

• SKP-instruktøren afholder EMMA-samtalen

• Eleven kan optages i SKP hvis eleven lever op til EMMA-kriterierne

• Eleverne skal desuden dokumentere skriftligt, at de er aktivt søgende

• Eleven skal have en aktiv og opdateret profil på www.praktikpladsen.dk

I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centeret

2.7.2 Optagelse i SKP • Eleven får udleveret SKP-håndbog (personale-håndbog) med information, kriterier, krav,

regler, etc.

• SKP-instruktøren vurderer løbende eleven bl.a. på baggrund af EMMA-kriterierne.

• Der indgås en skoleaftale som uploades til Lectio

• I SKP arbejdes der med elevernes progression i forhold til praktikmål.

• Der arbejdes målrettet, jfr. praktikcentrets handlingsplan for at få eleverne mest muligt ud i aftaler hos virksomheder.

I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centeret Vurdering efter EMMA-kriterierne

Der henvises til skolens håndbog for Praktik Centeret Udmeldelse af SKP

• Eleven får mundtlige og skriftlige advarsler hvis regler, krav, kriterier ikke overholdes og der ikke er noget perspektiv for eleven i SKP.


http://www.praktikpladsen.dk/



side 13 af 45



• Elever tilbydes en samtale med skolens erhvervs- og uddannelsesvejledere, for at afdække elevens muligheder.

2.7.3 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Et af de bærende elementer i U/NORD, Hillerød Tekniske Skole Praktikcenter er at skabe en hverdag for eleverne, der minder om den, de vil få i en virksomhed. Der er derfor lagt vægt på, at rammerne inden for de enkelte uddannelser afspejler de rammer og den kultur, eleverne vil møde, når de kommer ud i en virksomhed. Praktikcentret koordinerer og arbejder med at stille rammer til rådighed for, at SKP-eleverne får lært det, de skal ifølge praktikmålene, mens virksomheder selvfølgelig først og fremmest har løsning af opgaver fra kunder som fokus. Praktikcentret har derfor mulighed for at arbejde mere fokuseret med praktikmålene, end mange virksomheder har. Til gengæld er det sværere for praktikcentret at skabe en virkelighedstro virksomhedskultur og kundekontakt, fx at arbejde i private hjem.

Praktikcentret har adgang til værksteder med de påkrævede faciliteter. Dette enten i form af værksteder, der er dedikeret til skolepraktik, eller ved samarbejde med uddannelsernes værksteder. Denne tilgang sikrer at alle fag har adgang til de faciliteter og installationer fagets praktiske opgaver kræver. Alle SKP-elever har endvidere mulighed for at benytte skolens undervisningslokaler, herunder computerrum til fx cv-skrivning.

I skolepraktikken arbejder instruktørerne med afsæt i de enkelte uddannelsers praktikmål som enten beskrevet i fagets logbog, eller også er der udarbejdet lokale oversigter, som angiver uddannelsesplaner for såvel nye SKP- lærlinge som for lærlinge, der kommer tilbage efter en kort aftale, delaftale eller kombinationsaftale.

Disse planer og oversigter udgør tilsammen det fornødne overblik, som SKP-instruktørerne skal have for at kunne følge SKP-elevernes progression i forhold til de enkelte praktikmål. Progressionen evalueres ikke kun i forhold til VFU, men også i forhold til de daglige arbejdsopgaver i SKP-værksteder, når eleverne i korte perioder befinder sig i SKP på skolen. En af fordelene for SKP-instruktørerne er, at de kan etablere en dialog om praktikmål og koblingen til kompetencemålene på grund- og hovedforløb med underviserne på disse forløb.

U/NORD, Hillerød Tekniske Skole Praktikcenter har udarbejdet en skoleaftale, som er en ”erstatning” for den uddannelsesaftale, SKP-eleven venter på at opnå. Skoleaftalen underskrives af SKP-instruktør og SKP-elev, herefter registreres og opbevares skoleaftalen i U/NORD , Hillerød Tekniske Skoles uddannelsesadministration.

Desuden arbejder vi konkret på at evaluere eleverne, også når de fx har været i virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Til det formål har vi udarbejdet et dokument, hvor SKP-elev og virksomhed evaluerer forløbet samt de arbejdsopgaver, som eleven har deltaget i. I skemaet er der også felter, hvor elevernes faglige og personlige kompetencer vurderes – det giver anledning til en fremadrettet dialog imellem virksomhed, elev og skolen.

”Med reference til forretningsmodellen for U/NORD , Hillerød Tekniske Skole Praktikcenter for beskrivelse af ”retningslinjer for anvendelsen af virksomhedsforlagt undervisning”, er udgangspunktet, at VFU har en varighed af max. 2 uger, hvorefter der kan udarbejdes en uddannelsesaftale, eller eleven fortsætter sin uddannelse i anden virksomhed eller på U/NORD , Hillerød Tekniske Skole.”


side 14 af 45



I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centret (link)

2.8 Bedømmelsesplan I dette afsnit beskrives de på U/NORD, Hillerød Tekniske Skole gældende overordnede principper for bedømmelse. Læringsaktiviteter lægges ind i Lectio, og den detaljerede beskrivelse af hvilke aktiviteter, der bedømmes hvornår fremgår af afsnit 3.

2.8.1 Bedømmelsesgrundlaget De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunkt for enhver bedømmelse.

2.8.2 Formålet Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til de krav der stilles for at kunne gennemføre uddannelsen, så eleven kan optimere sit læringsudbytte. Afsluttende prøver / svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af elevens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål.


side 15 af 45



2.8.3 Typer af bedømmelser Der skelnes mellem to typer af bedømmelser:

• Formative bedømmelser • Summative bedømmelser

De formative bedømmelser gives af uddannelsens lærere/lærerteams, som arbejder systematisk med feedback i forhold til både opgaver og produkter, læringsproces og elevens selvregulering af egne læreprocesser.

Den formative bedømmelse sker i praksis både dag-til-dag, men mere formaliseret i elevsamtaler, som finder sted med jævne mellemrum i grundforløbets anden del.

Den summative bedømmelse på grundforløb 2 sker i henhold til bekendtgørelsen om erhvervsuddannelse til elektriker jf. BEJ 398 af 09/04/2019. § 6: Afsluttende prøve.

Her foretages bedømmelsen på baggrund af det for uddannelsen gældende eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlaget, som fastlagt i uddannelsens bekendtgørelse.

2.8.4 Bedømmelseskriterier I den formative evaluering bedømmes elevens

• Faglige kompetencer • Personlige kompetencer

De faglige kompetencer bedømmes i forbindelse med standpunktskarakterer efter 7-trinsskalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert læringselement (dette uddybes konkret i afsnit 3). I nogle fag, fx førstehjælp, bedømmes dog med bestået eller ikke bestået.

Bedømmelsen af de personlige kompetencer sker som selvevaluering, suppleret af læreren eller lærerteamet. Der er tale om en bedømmelse med afsæt i en faglig vinkel dvs. man vurderer hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng, ved betjening af kunder, samarbejde med kollegaer, sikkerhedsforståelse og ansvarlighed over for materiel generelt.

2.9 Eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på U/NORD - Hillerød tekniske skole: (Link)

2.9.1 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Uddannelserne på U/NORD, Hillerød Tekniske Skole samarbejder med de faglige udvalg om fx afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Men de faglige udvalg er også på andre områder vigtige samarbejdspartnere for skolen, som sætter deres input meget højt. Hillerød tekniske Skole samarbejder endvidere med andre skoler i regionen, og har samarbejde fx på de uddannelser, hvor der på Hillerød Tekniske Skole kun udbydes grundforløb. På elektrikeruddannelsen samarbejdes der i det lokale uddannelsesudvalg om bl.a. indhold i uddannelsen, nye tiltag, Skills og lærlingesager.


side 16 af 45



På elektrikeruddannelsen samarbejdes der endvidere med praktikvirksomheder telefonisk samt via virksomhedsbesøg og opsøgende praktikpladssøgning. Vi anvender praktikerklæringen til samarbejde med virksomhederne og indgå aftaler, så eleverne får virksomhedserfaring.

2.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Idet skolen anvender Lectio vil lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr på grundforløb 2 for elektrikeruddannelsen fremgå af afsnit 3.

2.11 Overgangsordninger Elever, der er optaget på elektrikeruddannelsen i henhold til Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektriker (BEK nr. 368 af 26/04/2018) og ikke 1. august 2019 har afsluttet H1, kan overføres direkte til elektrikeruddannelsen i hh.t Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektriker (BEK nr. 398 af 09/04/2019)

2.11.1 Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1.august 2015 For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering ift. om eleven opfylder de nye adgangskrav til grundforløb 2.

Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter.

Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen.

Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden.

Uddannelsesreglerne om de hidtidige erhvervsuddannelser finder fortsat anvendelse for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før den 1. august 2015. Dette følger af § 11, stk. 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændringer af blandt andet erhvervsuddannelsesloven, og præciseret i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse pr. 1. august 2015 af de såkaldte indgangsbekendtgørelser. Det betyder, at elever, der har påbegyndt et grund- eller hovedforløb efter de hidtidige regler, dvs. før den 1. august 2015 gældende regler, har ret til at fortsætte deres uddannelsesforløb (grund- og hovedforløb) efter de hidtidige regler.

Med hensyn til betydningen af øvrige administrativt fastsatte regler for igangværende uddannelser henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i de på gældende bekendtgørelser, herunder navnlig § 131 i bekendtgørelse nr. 1010 af 22. september 2014 med ændringer BEK nr. 367 af 19/04/2016 om erhvervsuddannelser.


side 17 af 45



3 Læringsaktivtet 3.1 Læringsaktiviteter

3.1.1 Uddannelsens forløb og indhold Efter den fælles grundlæggende uddannelse på 2½ år, som beskrevet i relevante LUP’er består den resterende del af uddannelsen af moduler på 4 uger, svendeprøve samt praktik i virksomheden.

Eleverne skal vælge 4 eller 5 moduler afhængigt af om de har valgt uddannelsen til elektriker 1 eller elektriker 2.

Der er i alt 28 moduler, som har en sammenhæng, som vist i diagrammet herunder. Modulerne udbydes på de tekniske skoler i Danmark, som er godkendt til at afvikle moduler. Det er muligt, at eleverne skal have undervisning på andre skoler end den de tog deres grundforløb 2 og hovedforløb 1 på, da det er skolerne, der vælger hvilke moduler de udbyder og hvornår.

Denne lokale uddannelsesplan (LUP) omhandler kun undervisningen på de moduler der udbydes på U/Nord – Hillerød tekniske skole.


side 18 af 45



3.1.1.1 Modulvalg Lærlingen og virksomheden vælger sammen modulerne, så de passer til lærlingens interesser og

virksomhedens behov. Der vælges moduler, når uddannelsesaftalen indgås og modulvalget indgår som et bilag til uddannelsesaftalen. Der kan vælges moduler og udformes uddannelsesaftale på https://elektrikeruddannelsen.dk/

Lærlingen kan i samarbejde med virksomheden vælge 1-2 moduler, hvor virksomheden ikke har opgaver.

Modulvalget kan frit ændres indtil en måned efter H1, herefter skal ændringen af modulvalget aftales med skolen. Hvis en skole ikke udbyder alle moduler, skal de indgå samarbejdsaftale med andre skoler om sikre, at alle moduler bliver udbudt.

Det faglige indhold i elektrikeruddannelsen er beskrevet i § 4 i BEK nr. 398 af 09/04/2019 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse til elektriker og derefter tolket og beskrevet i ’DEN STORE BLÅ’ fra EVU. U/Nord – Hillerød tekniske skole forholder sig til ”Den store blå” i forhold til indhold og fortolkning og har et samarbejde med EVU i forbindelse med tvivlsspørgsmål til uddannelsens indhold af afvikling.


side 19 af 45



3.2 Elevrettet beskrivelse

3.2.1 Fag nr. 17434 Modul 1.1 Netværks- og datakommunikation På dette modul lærer du om netværk og kommunikation via dataforbindelser. Du kommer til at kende til de principper og mekanismer, der ligger bag ved intranet og internet. Du får viden omkring trådløse forbindelser og hvordan vi kan styre adgangen til dem.

Du lærer om cybersikkerhed og driftssikkerhed, samt hvad der skal til for at opretholde en god forbindelse. Du får kendskab til hvordan man klargør en computer og får koblet den til et netværk.

Du stifter bekendtskab med PoE (Power over ethernet) og IoT (Internet of things) og lærer om hvordan det kan bruges i boliger.

Når du har gennemført modulet kan du selv opbygge og programmere datanetværk til private og mindre virksomheder.

3.2.2 Fag nr. 17435 Modul 1.2 Automatiske anlæg på maskiner På dette modul lærer du om automatiske anlæg på maskiner. Det kunne fx være forbundne transportbånd, sorteringssystemer og meget andet. Du lærer om programmering af PLC’er (Programmerbare logik enheder), følere og sikkerhedssystemer på maskinerne. Du får kendskab til luftsstyringssystemer (Pneumatik) og de særlige forhold der er omkring brugen af dem

Du får kendskab til risikovurdering af maskinopbygninger og de særlige sikkerhedsmæssige forhold, der er når en maskine er i drift. Du lærer om de forskellige sikkerhedskomponenter, man kan bruge til at sikre personer mod maskinen, så de ikke kommer til skade.

Du lærer om produktionsprocesser og logiske principper samt betingede funktioner, hvor alt sker i den rigtige rækkefølge.

På modulet bygger du en stand, der viser eksempler på det du har lært.

Når du har gennemført modulet kan du selv designe og opbygge mindre maskinanlæg til virksomheder samt servicere og vedligeholde maskinanlæg af alle størrelser.

3.2.3 Fag nr. 17436 Modul 1.3 Systemkomponenter til bygningsautomatik På dette modul lærer du om de systemkomponenter, der er oftest anvendt i bygningsautomatik. Det er fx komponenter der bruges i varmeanlæg, ventilationsanlæg, belysning, dørtelefoni og solafskærmning. Du lærer omkring de enkelte systemkomponenter, hvad de kan og hvordan vi bruger dem. Du får viden omkring de udfordringer, der kan være i forhold til placeringen af komponenterne.

Du får kendskab til energioptimering, komfortstyring samt rentabilitet og tilbagebetalingstid. Du får arbejdet med at bygge eksempler på styringer og oplever, hvordan de kan påvirke hinanden, selv om de ikke er forbundne.

Du lærer om love og regler i forhold til indeklima, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Når du har gennemført moduler kan du selv udvælge og installere forskellige typer af enkeltstående automatiserede anlæg, samt lave mindre rentabilitets og tilbagebetalingstidsberegninger.


side 20 af 45



3.2.4 Fag nr. 17437 Modul 1.4 Intelligente bygningsinstallationer (centrale) og design af enkle brugerflader På dette modul lærer du om intelligente installationer til styring af lys, energi, ventilation, varme mv. Der tages primært udgangspunkt i centralt styrede anlæg, hvor hjernen i systemet sidder samlet som fx LKs IHC system.

Du får kendskab til love og regler på området, samt lærer om energioptimering, komfort og tilbagebetalingstider. Du får arbejdet med de forskellige komponenter, når du bygger din stand og programmerer din installation.


Du får mulighed for at arbejde med Raspberry P.I og IHC Captain, der giver mulighed for endnu flere funktioner end normalt.

Når du har gennemført modulet kan du selv designe og programmere centralt styrede intelligente installationer samt lave tilbagebetalingstidsberegninger.

3.2.5 Fag nr. 17439 Modul 1.6 Design og styring af lys På dette modul bliver du ført ind i lysets verden. Du lærer om lystekniske begreber og beregninger. Du får kendskab til relevant lovgivning om krævet lysmængde i forhold til arbejdsopgaver og til forskellige lysstyringsmetoder. Du lærer om hvordan lys påvirker os mennesker og hvordan vi kan bruge lys til at få folk til at slappe af, arbejde mere, skynde sig mv.

Du lærer om forskellige former for lyskilder (pærer, lysstofrør, LED mv.) og hvornår hvad er bedst. Du lærer også om design af lys og brugen af lys til at skabe et rum.


Du arbejder med 3D modeller i beregningsprogrammer og bygger din løsning i en stand, hvor du bruger din viden til at lave installationer med forskellige farver, retninger eller hvad du nu finder på.

Skolen samarbejder med en del forskellige virksomheder inden for belysning, hvilket gør at du kommer til at høre oplæg fra producenter eller kommer på besøg i deres showrooms. Visse af producenterne bruger os som ”testbrugere”, hvilket gør at vi ofte har det nyeste udstyr som enten lige er kommet, eller er lige ved at komme i butikkerne.

Når du har gennemført modulet kan du selv designe, beregne og installere belysningsanlæg hos private og i virksomheder.


side 21 af 45



3.2.6 Fag nr. 17442 Modul 2.1 Programmering og opsætning af kommunikationsnetværk På dette modul kommer du mere i dybden med de forskellige opsætningsmuligheder, der er i kommunikationsnetværk.

Du arbejder med programmering i forskellige avancerede programmeringssprog og får kendskab til hvordan vi kan lave automatiserede handlinger ved hjælp af scripts.

Du får kendskab til at lave forskellige log in løsninger til gæstenetværk, så det er muligt at styre, hvem der har adgang.

Når du har gennemført modulet, kan du lave avancerede netværksløsninger hos private og virksomheder.

3.2.7 Fag nr. 17443 Modul 2.2 Styring og regulering af automatiske anlæg På dette modul lærer du mere om automatiske maskinanlæg.

Her går vi mere i dybden med følere, pneumatik og væskestyrede anlæg (Hydraulik). Du lærer at programmere sikkerhedssystemer, grafiske brugerflader på touch-skærme. Du får kendskab til reguleringsmetoder og hvordan man indregulerer, så et anlæg kører så optimalt som muligt.

Du kommer til at arbejde med sekvensstyringer og procesautomation herunder hastighedsregulering af motorer.

I din stand laver du en opstilling med regulering og sekvensstyring samt en grafisk brugerflade, der kan styre processen.

Når du har gennemført modulet kan du vælge udstyr samt opbygge og programmer avancerede automatiske anlæg på maskiner.

3.2.8 Fag nr. 17444 Modul 2.3 Kommunikationssystemer på automatiske anlæg På dette modul lærer du om de kommunikationsmetoder, man benytter i industrien, så forskellige maskiner kan tale sammen.

Du lærer om opbygning af industrielle netværk og om de forskellige former for kommunikationsprotokoller man bruger som fx ModBus, ProfiBus, CanOpen mv.

Du får kendskab til cybersikkerhed og om problemer med elektrisk støj (EMI) og om hvordan vi undgår det (EMC).

Du får viden omkring data og datatyper samt hvad vi kan bruge informationerne til.

Når du har gennemført modulet kan du opbygge enkle kommunikationsnetværk på maskiner samt fejlfinde på eksisterende installationer


side 22 af 45



3.2.9 Fag nr. 17449 Modul 2.6 Intelligente bygningsinstallationer (decentrale) og design af enkle brugerflader På dette modul lærer du om decentrale intelligent installation til styring af varme, ventilation, belysning, energi og døre mv.

Du lærer omkring opbygningen af decentrale anlæg, hvor intelligensen sidder i hver enkelt komponent og komponenter taler direkte sammen. Du får viden omkring opsætning og placering af komponenter.

Som en del af undervisningen gennemgår du en KNX advanced certificering, i programmet ETS5. Certificeringen giver dig mulighed for at arbejde som programmør af KNX baserede anlæg. KNX er en åben standard for intelligente installationer.

Du stifter bekendtskab med PoE (Power over ethernet) og IoT (Internet of things) og lærer om hvordan det kan bruges i bygningsinstallationer.

Du får kendskab til love og regler for intelligente installationer samt lærer om tilbagebetalingstider og energioptimering.

Du skal i forbindelse med modulet lave et projekt, hvor det er en mulighed at lave en optimering/ forbedringsforslag til skolens lokaler, med dertilhørende byggemøde og tilbudsafgivning.

Du udfører en programmering af en installation som en del af dit projekt.

Når du har gennemført modulet kan du designe, opbygge, installere og programmere KNX og andre decentrale intelligente installationer.

3.2.10 Fag nr. 17452 Modul 2.9 Avanceret fejlfinding, elektrisk støj og termografering På dette modul lærer du om forskellige former for fejlfindingsmuligheder, ud over det du har lært på GF2 og H1.

Du lærer om problemer med elektrisk støj, som kan drille installationerne. Du får kendskab til de problemer, som elektronik kan skabe i de elektriske kredsløb.

Du kommer til at arbejde med at optimere elinstallationer på en måde, der tage højde for elektrisk støj. Du får viden om hvad man kan bruge termografering til og hvordan man gør. Termografering er en målemetode, hvor man bruger et infrarødt kamera til at se varmeudvikling.

Du kommer til at lave forskellige målinger på installationer og lærer at dokumentere dine resultater i en rapport med beskrivelse af fejl og hvad man kan gøre for at løse dem.

Når du har gennemført modulet kan du foretage fejlfinding på stort set alle installationstyper og benytte dig af de avancerede muligheder der er.


side 23 af 45



3.2.11 Fag nr. 17454 Modul 3.2 Integration og SCADA af procesanlæg På dette modul lærer du om SCADA og integration af procesanlæg.

SCADA er et styresystem til fx en produktionshal. Anlægget er software og bliver styret med en grafisk brugerflade.

Du kommer til at lære om opbygningen af brugerfladen og programmeringen af SCADA systemet. Du får kendskab til virksomheders softwareløsninger til fx styring af økonomi og lager.

Du lærer om data og datatyper samt det at forholde sig til den data man har og hvem der har brug for at kende til den.

Du får kendskab til metoder til udveksling af data mellem forskellige systemer og datalogning.

Du får viden om, hvad man kan bruge opsamlet data til i forhold til optimering af processer og drift.

Som del af modulet kommer du til at lave en softwarebaseret SCADA løsning, som du selv designer fra bunden.

Når du har gennemført modulet kan du hjælp og vejlede kunder til valg af SCADA løsning, samt at hjælpe dem med at få styr på deres data og hvordan de kan bruge det.

3.2.12 Fag nr. 14887 Modul 3.6 Teknisk entreprise- og projektstyring På dette modul lærer du om det at styre projekter og entrepriser.

Du kommer til at arbejde med forskellige værktøjer til tidsplanlægning og opgavestrukturering som fx GANTT og PERT diagrammer.

Du får kendskab til det at være leder og hvordan man griber de svære samtaler og konflikter an på en rolig og fornuftig måde.

Du lærer om vigtigheden af god koordinering mellem faggrupper, byggeledelse og kunder.

Du arbejder med kvalitetssikringsmetoder, bemanding og materialestyring samt deltager i de forskellige møder former, der er på en byggeplads.

Du kommer til at arbejde med projektledelse, hvor du inddrager din el faglige viden til at sikre projekters færdiggørelse og kvalitet.

Når du har gennemført modulet kan du varetage formandsopgaver på mindre sager og med tiden på store entrepriser.


side 24 af 45



3.2.13 Fag nr. 17459 Modul 4.2 Integration og SCADA af procesanlæg På dette modul lærer du om SCADA og integration af procesanlæg.

SCADA er et styresystem til fx en produktionshal. Anlægget er software og bliver styret med en grafisk brugerflade.

Du kommer til at lære om opbygningen af brugerfladen og programmeringen af SCADA systemet. Du får kendskab til virksomheders softwareløsninger til fx styring af økonomi og lager.

Du lærer om data og datatyper samt det at forholde sig til den data man har og hvem der har brug for at kende til den.

Du får kendskab til metoder til udveksling af data mellem forskellige systemer og datalogning.

Du lærer om hvad en god brugerinterface er, og hvordan man designer med produktivitet i tankerne.

Du lærer om brugen af opsamlet data til at optimere vedligehold og drift samt arbejder med vagtplaner og opgavetildeling

Som del af modulet kommer du til at lave en softwarebaseret SCADA løsning, som du selv designer fra bunden.

Når du har gennemført modulet kan du rådgive kunder til valg af SCADA løsning, samt hjælpe dem med at få integreret løsningen. Du kan rådgive omkring vedligeholdelse og optimering af processer.

3.2.14 Fag nr. 14894 Modul 4.6 Teknisk entreprise- og projektstyring På dette modul lærer du om det at styre projekter, entrepriser og hvordan man kan optimere arbejdsgange.

Du kommer til at arbejde med forskellige værktøjer til tidsplanlægning og opgavestrukturering som fx GANTT og PERT diagrammer.

Du får kendskab til det at være leder og hvordan man griber de svære samtaler og konflikter an på en rolig og fornuftig måde.

Du lærer om vigtigheden af god koordinering mellem faggrupper, byggeledelse og kunder.

Du arbejder med kvalitetssikringsmetoder, bemanding og materialestyring samt deltager i de forskellige mødeformer, der er på en byggeplads.

Du kommer til at arbejde med projektledelse, hvor du inddrager din el faglige viden til at sikre projekters færdiggørelse og kvalitet.

Du lærer at benytte de oftest anvendt regelsæt for entreprisestyring som fx AB18 og kommer til at være i stand til at håndtere de ændringer, der sker i en byggeproces, både kvalitetsmæssigt, men også rent juridisk.

Du lærer om begrebet ”trimmet byggeri”, hvor man kigger på alle processer og arbejder sig mod en optimeret arbejdsgang, både for ens eget fag, men også i forhold til andre faggrupper.

Når du har gennemført modulet kan du varetage formandsopgaver på store entrepriser og fungere som overmontør i installationsvirksomheder.


side 25 af 45



3.3 Elevens arbejdstid

Der er 35 skemalagte lektioner á 45 minutters varighed om ugen. Dette giver en samlet tid på 26 timer og 15 minutter om ugen, hvor der er en underviser tilstede. Omfanget af teori, opgaver og projektarbejde på forløbet er beregnet til at kræve en 37 timers arbejdsuge, der er derfor beregnet med ca. 11 timers hjemmearbejde.

Du kan ikke regne med, at de 11 timer passer hver uge. Der kan være perioder, hvor hjemmearbejde ikke er nødvendigt og andre hvor der skal lægges en større indsats.

3.4 Læringselementer

I det følgende afsnit vil den daglige undervisning, niveau og det overordnede indhold i de forskellige fag bliver beskrevet.

3.4.1 Struktur for forløbet: På UNORD bliver alle moduler afviklet efter samme princip, men med enkelte små forskelle, som blandt andet hænger sammen med modulets kompleksitet og omfang.

Som hovedregel vil der være op til 2 ugers almen teoriundervisning med eventuelle opgaver og forsøg samt derefter 2 uger til elevernes selvformulerede projekt. Modulet afsluttes med en mundtlig overhøring med intern skuemester efter samme princip som svendeprøven.

3.4.2 Opdeling /kompetence Modulerne er opdelt i 2 dele. De kompetencegivende aktiviteter og projektaktiviteter. Fordelingen mellem disse varierer fra modul til modul. Fordelingen er afhængig af modulets indhold og niveau.

3.4.3 Taksonomi Al undervisning på forløbet er på de taksonomiske niveauer "rutine" eller "avanceret". Niveauerne er beskrevet i hovedbekendtgørelsens § 34, som omhandler præstationsstandarder.

3.4.3.1 Avanceret niveau Du kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikkerutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. (Gælder kun for Kvalitetssikring og el-sikkerhed)


side 26 af 45



3.4.3.2 Ekspert niveau Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede

problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på følgende personlige kompetencer: Evnen til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser samt på, at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge.

3.4.4 Tilrettelæggelse af undervisningen Målene i fagene er beskrevet af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen. Det betyder, at indholdet i uddannelsen er fastlagt af et udvalg der består af repræsentanter fra arbejdsgiver og arbejdstager. Vi kan derfor ikke ændre på det, der skal læres, men hvordan det skal læres, er op til underviserne. Elafdelingen på U/Nord - Hillerød tekniske skole arbejder hele tiden på at være anderledes og gøre tingene på vores måde. Vi vil altid sikre, at eleverne lærer det de skal, men vi vil udfordre hvordan vi gør det.

Afdelingens holdning til undervisning udmønter sig blandt andet i den måde det samlede projekt på forløbet er konstrueret. Projektet har ikke et svar eller resultat. Det er ikke målet, der er vigtigt, det er vejen derhen. Projektbeskrivelsen er udformet, så eleverne får bragt alle kompetencer i spil og får opfyldt alle læringsmål. Begrundelsen for at denne projektform er valgt er at vi forsøger at illustrere elektrikerens daglige arbejde samt give eleverne de bedste forudsætninger til den nye projektorienterede svendeprøve.

Den praktiske del af projektet har til hensigt at give eleverne mulighed for at fordybe sig i de forskellige komponenter, men endnu vigtigere er koblingen til den teoretiske viden, som eleverne opnår på forløbet.

De omtalte læringsmål kan findes i ”Den store blå bog” på http://www.evu.dk eller i uddannelsesordningen: http://www.eud-adm.dk

Alle læringsmål vil være synlige i klasselokalet, da det så er muligt for eleverne og underviseren at se dem og forholde sig til dem.


http://www.evu.dk/

side 27 af 45



3.4.5 Gennemførsel af undervisningen Undervisningen vil være delt op i kompetencegivende aktiviteter og projektaktiviteter.

De kompetencegivende aktiviteter er der, hvor du opnår den teoretiske viden, der danner grundlag for at du kan løse projektaktiviteterne.

3.4.6 Kompetencegivende aktiviteter En stor del af de kompetencegivende aktiviteter vil bestå af tavleundervisning/forelæsning. Dette skyldes mest af alt det indhold, der er på modulerne. Underviserne vil så vidt muligt inddrage virkelige problemstillinger og søge at få eksperter til at komme med oplæg.

3.4.7 Projektaktiviteter Selve projektdelen bliver afviklet på samme måde som elevernes endelige svendeprøve. Vi bruger Bilag 1 (Fra EVU) til at få defineret elevernes projektbeskrivelse, så de bliver fortrolige med denne måde at lave en projektbeskrivelse på.

Når eleverne er i gang med projektfasen af modulet, vil underviseren primært fungere som vejleder. Det betyder at eleverne selv skal løse deres udfordringer og at underviseren ikke har svarerne, men leder eleverne i den rigtige retning.

3.4.8 Rapport og dokumentation Som en del af den projektbaserede undervisning, skal der udarbejdes en rapport, der beskriver det praktiske arbejde samt understøtter den kompetencegivende undervisning. En del af rapporten er den lovpligtigt dokumentation, som skal følge enhver elektrisk installation. Rapporten indgår som den del af bedømmelsen på moduler og bidrager til den endelige standpunktskarakter. Rapporten skal overholde reglerne for svendeprøven på elektrikeruddannelsen som beskrevet i ”Den store blå bog”

3.4.9 Afslutning Modulet bliver som beskrevet tidligere afsluttet med den mundtlig overhøring på 20 minutter inklusiv votering. Til overhøring deltager underviseren samt en intern skuemester fra skolen. Der bliver afgivet en samlet standpunktskarakter til eleven.

Visse moduler har indlagte kompetencegivende prøver, som eleverne tager i forbindelse med undervisningen som fx KNX certificeringer mv. Resultatet af de kompetencegivende prøver kan medvirke til vurderingen af standpunktet, men er ikke enebestemmende for dette.


side 28 af 45



3.5 Fagspecifikke læringselementer

3.5.1 Læringsmiljø På modulerne undervises der i lokaler, hvor både teori og praktik foregår. Dette har baggrund i tanken om integreret undervisning, da man så i forbindelse med teoriundervisning kan benytte komponenter og installationer som en del af forklaringerne. Eleverne sidder placeret i grupper, da hovedparten af forløbet er projektbaseret.

Der arbejdes med en dynamisk tilgang, hvilket betyder at afstanden fra underviser til elev er kortere end normalt. Her er der ikke tale om en fysisk afstand, men mere en personlig afstand. Underviseren skal altid sikre sig, at vedkommende er habil i forhold til karaktergivning, men udover dette opfordres underviseren til at indgå som en del af det sociale liv i klassen. Der tages udgangspunkt i, at alle er voksne mennesker og at alle behandler hinanden med respekt og værdighed. En meget vigtig ting at forstå er at ansvaret for et godt hovedforløb ligger hos både underviser og elever. Det er fællesskabet, der gør at vi kan skabe de gode rammer.


side 29 af 45



3.5.2 Fagindhold på modulerne 17434 Modul 1.1 Netværks- og datakommunikation

Opsætning af kommunikationsnetværk med aktive komponenter som eksempelvis switche og routere,

under hensyn til datasikkerhed.

Niveau - Avanceret

Varighed 4 uger

Modulets målpinde

1. Eleven kan redegøre for de mest anvendte standardprotokoller såsom TCP/IP- protokolsuiten og datakommunikation på et netværk.

2. Eleven kan redegøre for PoE og IoT teknologi 3. Eleven kan installere samt vedligeholde egnede sikkerhedssystemer til beskyttelse af data,

herunder backup, firewall, virussikring, cloud-løsninger m.m. 4. Eleven kan projektere og opsætte anlæg til stabilisering og sikring af kommunikationsnetværket. 5. Eleven kan redegøre for radiobølger og højfrekvente signaler i normalt forekommende

installationer. 6. Eleven kan sikre høj kvalitet af leveret arbejde ved at foretage målinger i forbindelse med

afprøvning og udarbejde dokumentationsmateriale. 7. Eleven har kendskab til flerbrugeranlæg. 8. Eleven kan foretage diagnosticering af datanetværk og analyse af måleresultater. 9. Eleven kan udføre netværk med aktive komponenter samt opsætte og idriftsætte

netværksenheder, herunder bl.a. switche og simple routere. 10. Eleven kan selvstændigt installere konfigurere kommunikationsnetværk. 11. Eleven har kendskab til QoS i forbindelse med bl.a. Voiceover IP og datastyring 12. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets

indhold. 13. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet

samt anvende it til relevant informationssøgning og kvalitetssikring. 14. Eleven kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til

valgmodulet.

Vejledende praktikmål

- Eleven kan udføre kommunikationsnetværk i bolig og erhverv - Eleven kan projektere kommunikationsnetværk med fiber, kobber og trådløs teknologi, herunder

netværkskomponenter og aktive enheder i bolig og erhverv. - Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i

forhold til modulet. - Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet.

Bedømmelse: Standpunktskarakter


side 30 af 45



17435 Modul 1.2 Automatiske anlæg på maskiner

Opbygning og installation af automatiske anlæg til maskiner.

Niveau - Avanceret

Varighed 4 uger

Modulets målpinde

1. Eleven har kendskab til sikkerhedssystemer på automatiske anlæg på maskiner. 2. Eleven har kendskab til IoT teknologi anvendt på automatiske maskiner. 3. Eleven kan vejlede om og anvende de bedst egnede energieffektive komponenter til automatiske

anlæg på maskiner 4. Eleven kan redegøre for automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb, herunder

kombinatorisk og sekventiel PLC-teknik. 5. Eleven kan montere automatiske anlæg på maskiner indeholdende elektromekanisk, elektronisk

og programmerbart udstyr samt almindeligt forekommende digitale styre- og føleorganer. 6. Eleven kan programmere, opbygge og indkøre mindre automatiske anlæg indeholdende

elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr (PLC). 7. Eleven kan foretage forskriftsmæssig afprøvning. 8. Eleven kan udføre fejlfinding, service og vedligeholdelse på automatiske anlæg på maskiner. 9. Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel

programmering. 10. Eleven kan redegøre for og udvælge korrekte styre- føleorganer samt udføre indkøring og justering

af disse. 11. Eleven har grundlæggende kendskab til pneumatik og hydraulik 12. Eleven kan redegøre for pneumatiske komponenter og disses styringer samt vedligeholdelse. 13. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets

indhold. 14. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet

samt anvende it til relevant informationssøgning. 15. Eleven kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til

valgmodulet.


- Eleven kan foretage opbygning, programmering og indkøring af automatiske anlæg på maskiner. - Eleven kan vejlede brugeren om virkemåde og vedligehold af det automatiske anlæg. - Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i




side 31 af 45



17436 Modul 1.3 Systemkomponenter til bygningsautomatik

Opbygning og installation af automatiske anlæg i bygninger, fx varme- og ventilationsanlæg.

Niveau Avanceret

Varighed 4 uger

Modulets målpinde

1. Eleven kan redegøre for de standard systemkomponenter, der forefindes på belysning, varme, ventilation og solafskærmning.

2. Eleven kan redegøre for IoT teknologi anvendt i bygninger 3. Eleven kan vejlede om og anvende de bedst egnede energieffektive komponenter til

automatiske anlæg i bygninger. 4. Eleven kan installere og montere automatiske anlæg i bygninger, indeholdende styrings- og

reguleringskomponenter for belysning, varme, ventilation og solafskærmning, 5. Eleven har kendskab til dørtelefoni og låseautomatik. 6. Eleven kan foretage forskriftsmæssig afprøvning. 7. Eleven kan udføre fejlfinding, service og vedligeholdelse på automatiske anlæg i bygninger. 8. Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel

programmering. 9. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets

indhold. 10. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til

valgmodulet samt anvende it til relevant informationssøgning. 11. Eleven kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til

valgmodulet.


- Eleven kan foretage opbygning, programmering og indkøring af automatiske anlæg i bygninger. - Eleven kan vejlede brugeren om virkemåde og vedligehold af det automatiske anlæg. - Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i




side 32 af 45



17437 Modul 1.4 Intelligente bygningsinstallationer (centrale) og design af enkle brugerflader

Programmering og installation af centralt styrede intelligente bygningsinstallationer, fx belysnings-,

varme- og ventilationsanlæg.

Niveau Avanceret

Varighed 4 uger

Modulets målpinde

1. Eleven kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt og decentralt styret installation.

2. Eleven kan selvstændigt designe, installere, måle, afprøve, fejlfinde, programmere og konfigurere på centrale intelligente styringsanlæg.

3. Eleven kan installere, montere og programmere centralt styrede intelligente bygningsinstallationer samt opsætte grafiske brugerflader.

4. Eleven har kendskab til PoE og IoT anvendt til bygningsautomatik 5. Eleven kan udvælge og placere sensorer og følere. 6. Eleven kan vælge og anvende de bedst egnede energieffektive komponenter til intelligente

bygningsinstallationer. 7. Eleven kan udføre service og vedligeholdelse på intelligente bygningsinstallationer i bygninger. 8. Eleven kan anvende og integrere kommunikationskomponenter i boliger. 9. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets



valgmodulet.


- Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente bygningsinstallationer samt opsætte grafiske brugerflader.

- Eleven kan opbygge et netværk i boliger til PC’er, telefon og radio/TV. - Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved simpel

omprogrammering. - Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i




side 33 af 45



17439 Modul 1.6 Design og styring af lys

Design og installation af belysning i bolig, erhverv og industri.

Niveau Avanceret

Varighed 4 uger

Modulets målpinde

1. Eleven kan redegøre for lyskilders anvendelsesområder, fasekompensering, lystekniske begreber og krav til belysning.

2. Eleven kan, ved anvendelse af IT, vælge og beregne lyskilder samt designe installationer, der opfylder kravene til komfort, miljø og energi.

3. Eleven kan udføre belysningsanlæg med forskellige lyskilder, som opfylder kundens og bygningsreglementets krav.

4. Eleven har viden om forskellige styrings- og reguleringsprincipper for energirigtige belysningsanlæg.

5. Eleven kan vejlede, udvælge og anvende de bedste egnede systemkomponenter til styring og regulering af energioptimerede belysningsanlæg ved såvel renovering og nybygning.

6. Eleven kan vælge og placere sensorer og følere. 7. Eleven kan vælge, dimensionere og installere stand alone og klikbare systemer 8. Eleven har kendskab til PoE og IoT og dets anvendelse inden for belysningsanlæg. 9. Eleven kan montere, installere, idriftsætte og programmere mindre anlæg indeholdende

lysstyringer og -regulering, samt udføre programændringer i bestående styringsanlæg. 10. Eleven kan selvstændigt, ud fra love, regler og standarder om nød- og panikbelysning, udføre

installation og vedligeholdelse af sikkerhedsbelysningsanlæg. 11. Eleven kan vejlede, udvælge og dimensionere belysningsanlæg, der skaber den rigtige

lysstemning i eksempelvis erhverv og bolig. 12. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets



valgmodulet.


- Eleven kan udføre lovgivningsmæssigt korrekte belysningsanlæg, som opfylder kundens krav. - Eleven kan anvende systemkomponenter til forskellige styrings- og reguleringsprincipper for

belysningsanlæg. - Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i

forhold til modulet. - Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. Bedømmelse: Standpunktskarakter


side 34 af 45



17442 Modul 2.1 Programmering og opsætning af kommunikationsnetværk

Opsætning og programmering af større kommunikationsnetværk med egnede sikkerhedssystemer, fx clientservernetværk, firewall og virussikring.

Niveau: Avanceret

Varighed 4 uger

Forudsætninger: Modul 1.1.: Netværks- og datakommunikation

Modulets målpinde

1. Eleven kan redegøre for grundlæggende datatekniske begreber samt forskellige operativsystemer

2. Eleven kan redegøre for kommunikationsnetværksunderstøttende protokoller i forhold til OSI-modellens 7 lag.

3. Eleven har kendskab til og kan anvende højniveauprogrammeringssprog og kan anvende log in script.

4. Eleven kan redegøre for sikkerhedstrusler mod datanetværk samt kendskab til egnede sikkerhedssystemer.

5. Eleven kan opsætte, konfigurere og oprette brugere på et clientservernetværk. 6. Eleven kan installere, konfigurere og anvende operativsystemer. 7. Eleven kan opsætte og konfigurere en VPN-forbindelse 8. Eleven kan installere samt vedligeholde egnede sikkerhedssystemer til beskyttelse af data,

herunder backup, firewall, virussikring, cloudløsninger m.m. 9. Eleven kan installere og konfigurer et single-domæne på et clientservernetværk. 10. Eleven har kendskab til QoS i forbindelse med bl.a. Voiceover IP og datastyring 11. Eleven har kendskab til optimering af bygningers installation med henblik på reduktion af

elektrisk støj (EMC). 12. Eleven kan installere og udvælge korrekt netværks udstyr til brug i større netvæk, herunder

funktionsvalg af multilayer switche i forhold til Backbone- Distribution- og Access- switche. 13. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding, energieffektivisering og kvalitetssikring i

forhold til valgmodulets indhold. 14. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til

valgmodulet, samt anvende it til relevant informationssøgning. 15. Eleven kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere. 16. Eleven kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til

valgmodulet. Vejledende praktikmål:

- Eleven kan opsætte, konfigurere og oprette brugere på et client-servernetværk. - Eleven kan installere, konfigurere og anvende operativsystemer. - Eleven kan installere samt vedligeholde egnede sikkerhedssystemer til beskyttelse af data. - Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i



side 35 af 45



17443 Modul 2.2 Styring og regulering af automatiske anlæg

Design og installation af PLC-styringer og reguleringer for procesanlæg.

Niveau: Avanceret

Varighed 4 uger

Forudsætninger

Modul 1.2: Automatiske anlæg på maskiner

Modulets målpinde

1. Eleven kan selvstændigt designe, programmere, indkøre og montere styringer og reguleringer indeholdende elektromekaniske, elektroniske og programmerbart udstyr (PLC).

2. Eleven kan opbygge et pneumatisk anlæg samt foretage fejlfinding, reparation og vedligeholdelse.

3. Eleven kan redegøre for komponenter til hydraulikstyringer og hydraulikpumper. 4. Eleven kan foretage fejlfinding, service og vedligehold på styringer og reguleringer af

automatiske anlæg. 5. Eleven kan redegøre for og udvælge korrekte styre- føleorganer, transmittere og konvertere

samt udføre indkøring og justering af disse. 6. Eleven kan anvende visionssystemer med optisk udstyr til kvalitetssikring af processer. 7. Eleven kan foretage montering og programmering af operatørpaneler og grafiske brugerflader. 8. Eleven kan opbygge, optimere og indkøre en reguleringssløjfe ved anvendelse af en PID-

regulator. 9. Eleven kan redegøre for og opbygge sikkerhedssystemer på automatiske anlæg, herunder

nødstop og safe-plc m.m. 10. Eleven har kendskab til og kan anvende step- og servomotorer samt programmerbare

motorstyringer. 11. Eleven har kendskab til IoT teknologi anvendt på automatiske maskiner. 12. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets



valgmodulet. Vejledende praktikmål

- Eleven kan foretage projektering, programmering, indkøring og montering af styringer og reguleringer samt grafiske brugerflader.

- Eleven kan vejlede brugeren om anlæggets brug og vedligehold. - Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i



side 36 af 45



17444 Modul 2.3 Kommunikationssystemer på automatiske anlæg

Projektering og installation af industrielle bussystemer og netværk på automatiske anlæg.

Niveau: Avanceret

Varighed 4 uger

Forudsætninger

Modul 1.2: Automatiske anlæg på maskiner

Modulets målpinde

1. Eleven kan redegøre for og anvende sikkerhedssystemer på industrielle bussystemer og netværk, herunder nødstop og safeplc m.m.

2. Eleven kan selvstændigt installere og programmere industrielle bussystemer og netværk. 3. Eleven kan foretage service og vedligehold på kommunikationssystemer til automatiske anlæg

og vejlede brugeren om systemets virkemåde og vedligehold. 4. Eleven kan foretage energioptimering af automatiske anlæg på maskiner. 5. Eleven kan redegøre for relevant dokumentation i forbindelse med idriftsættelse af et

automatisk anlægs kommunikationssystem, herunder CE- mærkning og overensstemmelseserklæring m.m.

6. Eleven har kendskab til og kan afprøve, integrere, optimere og indregulere reguleringssløjfer ved hjælp af forskellige optimeringsmetoder via kommunikationssystemer.

7. Eleven kan vælge, installere og programmere motorstyringer via kommunikationssystemer. 8. Eleven kan redegøre for IoT teknologi anvendt på automatiske maskiner. 9. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets



valgmodulet.


- Eleven kan opbygge, montere, programmere og indkøre automatiske anlæg med industrielle bussystemer og netværk, samt udføre dokumentation ved anvendelse af IT.

- Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet.

- Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet.



side 37 af 45



17449 Modul 2.6 Intelligente bygningsinstallationer (decentrale) og design af enkle brugerflader

Programmering og installation af decentrale intelligente bygningsinstallationer, fx belysnings-, varme- og ventilationsanlæg.

Niveau: Avanceret

Varighed 4 uger

Forudsætninger

Modul 1.3: Automatiske anlæg i bygninger

Modul 1.4: Intelligente bygningsinstallationer (centrale) og design af enkle brugerflader

Modul 1.5: AIA og TV-overvågning

Modul 1.6: Design og styring af lys

Modulets målpinde

1. Eleven kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder forskellen på en centralt og decentralt styret installation.

2. Eleven kan selvstændigt installere, måle, afprøve, programmere og konfigurere på decentrale intelligente bygningsinstallationer indeholdende grafiske brugerflader.

3. Eleven har reguleringsteknisk indsigt og kan indregulere og energioptimere decentrale intelligente anlæg.

4. Eleven kan selvstændigt opsætte fjernopkobling og foretage fjernovervågning og fjernbetjening samt fejlfinding og omkonfigurering af eksisterende decentrale anlæg.

5. Eleven skal gennemføre de mål, som er rettet mod KNX-prøven, dog uden at gennemføre selve prøven.

6. Eleven har kendskab til PoE, IoT og dataopsamling. 7. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets



valgmodulet.


- Eleven kan programmere og installere decentrale bygningsinstallationer med grafiske brugerflader i bolig og erhverv.





side 38 af 45



17454 Modul 3.2 Integration og SCADA af procesanlæg

Integration af procesanlæg samt opsætning af sporbarhed til et administrativt system.

Niveau: Ekspert

Varighed 4 uger

Forudsætninger

Modul 2.2: Styring og regulering af automatiske anlæg

Modul 2.3: Kommunikationssystemer på automatiske anlæg

Modulets målpinde

1. Eleven kan selvstændigt anvende og kombinere grafiske brugerflader og avancerede funktioner på et HMI system

2. Eleven har kendskab til OPC, SCADA og tilhørende webserver. 3. Eleven får via sin anlægs- og procesforståelse, kendskab til at optimere sporbarhed f.eks. via

ERP og MES. 4. Eleven kan redegøre for IoT teknologi anvendt på automatiske maskiner. 5. Eleven kan med baggrund i sin viden om kommunikationssystemer selvstændigt vælge,

anvende, kombinere og optimere netværk til integration af procesanlægget med det administrative system.

6. Eleven kan med sin procesforståelse selvstændigt håndtere data fra kommunikationssystemer mellem det industrielle anlæg og det administrative system og anvende disse data til energi- og procesoptimering.

7. Eleven kan, med forståelse for den samlede proces, selvstændigt anvende dataopsamling og bruge disse data til optimering af såvel administrative og produktionstekniske processer.

8. Eleven kan selvstændigt vælge og anvende egnet programmeringssprog i forbindelse med opsætning af databaser mellem det industrielle anlæg og det administrative system.

9. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets indhold.

10. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende it til relevant informationssøgning.

11. Eleven kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere. 12. Eleven kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til

valgmodulet.


- Eleven kan integrere industrielle procesanlæg med SCADA. - Eleven kan vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold. - Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i

forhold til modulet - Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet. Bedømmelse: Standpunktskarakter


side 39 af 45



14887 Modul 3.6 Teknisk entreprise- og projektstyring

Kendskab til værktøjer for teknisk entreprise- og projektstyring.

Niveau: Ekspert

Varighed 4 uger

Forudsætninger

1 trin 2-modul

Modulets målpinde

1. Eleven kan gennemføre kvalitetssikrende procedurer, vurdere tidsplaner, udarbejde bemandings- og materialeleveringsplaner samt deltage i opstarts- og byggemøder.

2. Eleven kan anvende relevante planlægningsværktøjer fx Outlook, PERT- eller Gantt-diagram. 3. Eleven har kendskab til de udfordringer der er forbundet med at lede kollegaer samt kendskab

til hvorledes et koordineret samarbejde med andre faggrupper kan foregå. 4. Eleven kan med relevante projektledelsesværktøjer, herunder Det digitale byggeri,

selvstændigt kombinere sin el-faglige viden med viden om, at entrepriser bliver afleveret til rette tid, rette pris og i den rigtige kvalitet.

5. Eleven kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere. 6. Eleven kan anvende innovationskompetencer udfoldet som samarbejdskompetencer.


- Eleven kan tilrettelægge egne tidsplaner samt deltage i opstarts-, byggemøder og afleveringsforretninger for egne opgaver.





side 40 af 45



17459 Modul 4.2 Integration og SCADA af procesanlæg

Integration af procesanlæg samt opsætning af sporbarhed til et administrativt system.

Niveau: Ekspert (kvalifikationsrammeniveau 5)

Varighed 4 uger

Forudsætninger

Modul 2.2: Styring og regulering af automatiske anlæg

Modul 2.3: Kommunikationssystemer på automatiske anlæg

Modulets målpinde

1. Eleven kan selvstændigt anvende og kombinere grafiske brugerflader og avancerede funktioner på et HMI-system.

2. Eleven har kendskab til OPC, SCADA og tilhørende webserver. 3. Eleven får via sin anlægs- og procesforståelse, kendskab til at optimere sporbarhed f.eks. via

ERP og MES. 4. Eleven kan redegøre for IoT teknologi anvendt på automatiske maskiner. 5. Eleven kan med baggrund i sin viden om kommunikationssystemer selvstændigt vælge,

anvende, kombinere og optimere netværk til integration af procesanlægget med det administrative system.

6. Eleven kan med sin procesforståelse selvstændigt håndtere data fra kommunikationssystemer mellem det industrielle anlæg og det administrative system og anvende disse data til energi- og procesoptimering.

7. Eleven kan, med forståelse for den samlede proces, selvstændigt anvende dataopsamling og bruge disse data til optimering af såvel administrative og produktionstekniske processer.

8. Eleven kan selvstændigt vælge og anvende egnet programmeringssprog i forbindelse med opsætning af databaser mellem det industrielle anlæg og det administrative system.




valgmodulet. 13. Eleven kan rådgive om og designe integrationen mellem det industrielle anlæg og det

administrative system til sporbarheds- og dataopsamling og -udveksling. 14. Eleven kan rådgive om energi- og procesoptimering 15. Eleven kan rådgive om og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til

valgmodulet, samt anvende it til relevant informationssøgning. Bedømmelse: Standpunktskarakter


side 41 af 45



14894 Modul 4.6 Teknisk entreprise- og projektstyring

Projektstyring fra ordre til aflevering.

Niveau: Ekspert og projektstyring (kvalifikationsrammeniveau 5)

Varighed 4 uger

Forudsætning

1 trin 2-modul

Modulets målpinde

1. Eleven kan ud fra en effektivitetsbetragtning vurdere hvordan en opgave optimalt skal bemandes ud fra egen entreprise og andre entreprisers opgaver og fremdrift.

2. Eleven kan gennemføre kvalitetssikrende procedurer, vurdere tidsplaner, udarbejde bemandings- og materialeleveringsplaner samt deltage i opstarts-, byggemøder og afleveringsforretninger.

3. Eleven kan med relevante projektledelsesværktøjer, herunder Det digitale byggeri, selvstændigt kombinere sin el-faglige viden med viden om, at entrepriser bliver afleveret til rette tid, rette pris og i den rigtige kvalitet.




valgmodulet. 8. Eleven har kendskab til de ledelsesmæssige udfordringer, der er forbundet med at lede kollegaer

samt kendskab til hvorledes et koordineret samarbejde med andre faggrupper kan foregå ud fra kommunikationsfærdigheder og konflikthåndtering.

9. Eleven kan selvstændigt anvende projektstyringsværktøjer i forbindelse med at optimere tid, økonomi og kvalitet i projekter.

10. Eleven kan selvstændigt håndtere principper og regelsæt, der gælder i forskellige entrepriseretlige aftaleforhold.

11. Eleven kan selvstændigt håndtere de retslige forhold og processer, der skal anvendes, i forbindelse med ændringer i arbejdet, uklarheder i udbudsmaterialet, tidsfristforlængelser, forsinkelser, aflevering, betaling, sikkerhedsstillelse m.m. og agere korrekt og rettidigt for at sikre kvalitet og økonomi i entreprisen.



side 42 af 45



3.6 Evaluering og bedømmelsesplan

Under hele forløbet vil der foregå løbende evaluering, der tager udgangspunkt i den daglige undervisning. Underviseren ser på flere forskellige faktorer i forbindelse med evalueringen.

- Elevens fag-faglige niveau - Elevens interesse og engagement for faget - Elevens samarbejdsevner og innovative tilgang til projektarbejdet - Elevens udvikling gennem forløbet

Standpunktskarakteren giver på baggrund til at elevens mundtlige præstation og den skriftlige rapport. Der tages udgangspunkt i om læringsmålene er opfyldt og om elevens løsning hænger sammen med deres projektbeskrivelse på bilag 1.

3.6.1 Bedømmelsesplan til den mundtlige prøve Følgende bedømmelsesplan er udarbejdet med det ene formål at hjælpe til at underviser og en eventuel skuemester er i stand til at vurdere ud fra samme grundlag. Bedømmelsesplanen er ikke udtømmende i forhold til emner, men giver eksempler på hvilke specifikke teoretiske emner eleverne skal kunne for at opnå de enkelte karakterer.

12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer din fulde forståelse for faget. (med ingen eller få uvæsentlige mangler)

Eksempler på uvæsentlige mangler som stadig giver karakteren 12. (for at opnå karakteren må du kun have få af nedenstående fejltyper)

• Enkelte usikkerheder i redegørelsen for løsningen af opgaven • Enkelte ikke væsentlige fejl i den praktiske del af opgaven. Fx fejl i tider,

dæmpning og IP adresser.


side 43 af 45



10 Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler

Eksempler på mangler ved den fortrinlige præstation der stadig giver karakteren 10, samt vurdering af sværhedsgrad. (for at opnå karakteren må du kun have få af neden- og ovenstående fejltyper)

• Enkelte mangler i forhold til bilag 1. • Enkelte fejl i den praktiske del som fx en lampe der tænder forkert, en fejl i

overgang fra en sekvens til en anden. • Problemer med at forsvare enkelte beslutninger i forhold til løsningen af opgaven.

7

Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

Eksempler på mangler som stadig giver karakteren 7, samt vurdering af sværhedsgrad: (for at opnå karakteren må du kun have en del af neden- og ovenstående fejltyper)

• Enkelte dele af opgaven beskrevet i bilag 1 er ikke løst/ berørt. • Dele af den praktiske opgave er ikke færdige/virker ikke • Kan ikke forklare enkelte dele af opgaveløsningen fx hvorfor der er brugt DALI

fremfor 2 kanal.


side 44 af 45



4 Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler

Eksempler på fejl som er den jævne præstation der giver karakteren 4, samt vurdering af sværhedsgrad. (for at opnå karakteren må du have adskillige af neden- og ovenstående fejltyper)

• Flere dele af projektbeskrivelse i bilag 1 er ikke løst/ beskrevet i det skriftlige

projekt • Store dele af den praktisk løsning virker ikke/ er ikke udført. • Kan ikke forklare hvad dele af projektet går ud på

02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Eksempler på fejl som er den acceptable præstation der giver karakteren 02, samt vurdering af sværhedsgrad. (for at opnå karakteren må du have adskillige af neden- og ovenstående fejltyper)

• Projektbeskrivelsen i bilag 1 er kun besvaret overfladisk • De praktiske løsninger er ikke lovlige/ kan lovliggøres med enkle midler • Kan ikke forklare det overordnede mål med projektet.

00

Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

Eksempler på fejl som er den utilstrækkelige præstation der giver karakteren 00. (for at opnå karakteren må du have adskillige af neden- og ovenstående fejltyper)

• Projektbeskrivelsen i bilag 1 er ikke besvaret/ besvaret forkert • De praktiske løsninger er ikke udført/ virker ikke og kan ikke gøres

funktionsdygtige/ er ikke lovlige og kræver større fejlretning for at blive lovlige.

• Kan ikke forklare det grundlæggende indhold i modulet/projektet.


side 45 af 45



-3

Gives for den helt uacceptable præstation.

Eksempler på fejl som er den helt uacceptable præstation der giver karakteren -3.

• Der er ikke afleveret et skriftligt projekt • De praktiske løsninger er ikke udført • Kan ikke forklare hvad moduler handler om

3.7 Rammer for uddannelsen herunder lærerkvalifikationer og udstyr

For at sikre, at kvaliteten i undervisninger er så høj som mulig vil U/Nord - Hillerød tekniske skole altid sørge for at have så kompetente undervisere som muligt. Det betyder blandt andet, at underviserne på modulerne er specialister på netop det specifikke modul. På moduler, der har et elteoretisk indhold har underviserne baggrund som elinstallatører, maskinmestre, el-ingeniører eller elektrikere med uddannelse og erfaring inden for emnet. På de IT specifikke moduler har underviserne en baggrund som Datateknikere, IT supportere eller Dataloger.

Alle undervisere vil jævnligt få mulighed for at opdatere deres viden gennem interne kurser, eksterne kurser, informationsmøde samt diverse arrangementer gennem EVU.

U/Nord - Hillerød tekniske skole søger at indgå samarbejde med de største leverandører af el materiel, både i Danmark og Internationalt. På den måde sikrer vi os, at vi altid har den nyeste viden om udstyr, men også muligheden for at trække på vores leverandørers specialviden.

Udstyret, der benyttes til den praktiske undervisning er ikke altid det nyeste, men alt udstyr er valgt ud fra et princip om, at det skal kunne understøtte de læringsmål, der er stillet, samt give eleverne muligheden for at udvikle deres innovative evner.


lokal undervisningsplan - u/nord · skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er revideret i...

Documents