landskabet langs de danske motorveje pdf langs de danske motorveje.pdf · landskabet langs de...

Landskabet langs de danske motorveje - hvad mener bilisterne?

Af: Troels Tofte Hansen LF0094

Speciale i Landskabsforvaltning (45 ECTS-point) Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL

December 2006

Vejleder: Lone Kristensen

Forord Dette speciale er udarbejdet som et 45 ECTS-points specialeprojekt i studiet Landskabs-forvaltning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Center for Skov, Landskab og Planlægning. Specialet henvender sig til alle, der interesserer sig for landskabet, natur- og miljøforhold, planlægning og forvaltning, brugerundersøgelser, æstetik, trafikpolitik, mv. Jeg vil gerne takke alle, som har været med i processen, og som på forskellig vis har hjulpet til specialets gennemførelse, særligt: Thomas Sick Nielsen (KVL) og Henrik Harder Hovgesen (AAU) for sparring og vejledning i specialets indledningsfase, Jens Balsby Nielsen (Slots- og Ejendomsstyrelsen) for vejledning ved udarbejdelse af spørgsmål og for brug af billeder, FDM for praktisk assistance, bilisterne der har udfyldt undersøgelsens spørgeskema og særligt de fem, der har brugt tid på at lade sig interviewe samt Sanne, Kenneth og Michael, der har bidraget med kommentarer og gjort processen mere underholdende undervejs. Sidst, men ikke mindst, vil jeg naturligvis takke min vejleder Lone Kristensen for kompetent og brugbar vejledning gennem hele processen. København den 15. december 2006

Troels Tofte Hansen

Resumé I dette speciale i Landskabsforvaltning fokuseres på trafikanter, der benytter de danske motorveje. Det undersøges, hvordan disse brugere af de danske motorveje opfatter landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold i det motorvejsnære landskab. Kulturlandskabet langs motorvejene er under konstant forandring, hvilket udfordrer både de hidtidige planlægningprincipper i forhold til motorveje samt planlægningen og forvaltningen af det motorvejsnære landskab. De danske motorvejsstrækninger er i høj grad planlagt til at give trafikanterne afvekslende landskabsoplevelser, blandt andet i form af flotte udsigter og et indblik i kultur- og naturelementer langs vejene. Men betyder disse forhold noget for trafikanterne? Og hvordan forholder de sig til forandringer i det motorvejsnære landskab? Spørgsmål som disse søges besvaret for at få et bedre indblik i omfanget og arten af trafikanternes interesse, hvilket kan være nyttigt både i forhold til den eksisterende og den fremtidige planlægning og forvaltning af motorvejsnære arealer. For at afdække ovenstående problemstillinger er der i specialet gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse suppleret med interviews med udvalgte bilister. Resultaterne viser, at de bilister, der har deltaget i denne undersøgelse, generelt bemærker og værdsætter de eksisterende planlægningsprincipper i form af afvekslende landskabsoplevelser, indblik i kultur- og naturelementer langs vejene mv. Bilisterne lægger desuden mærke til forandringer i det motorvejsnære landskab, både i form af bygninger og bebyggelse langs motorvejene, beplantninger mv. Specialets undersøgelse har bidraget til, at de medvirkende bilister har reflekteret over forhold i det motorvejsnære landskab. Ét af resultaterne er, at der blandt denne undersøgelses bilister har kunnet spores en interesse for de æstetiske forhold langs motorvejene. Dette gør sig i særlig grad gældende i forhold til erhvervsområder, støjskærme og støjvolde samt reklamer, skilte og flag i det motorvejsnære landskab. Bilisternes interesser kan på forskellig vis indgå i den eksisterende og fremtidige planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab. I specialet opstilles der en række anbefalinger i forhold til dette. Én af disse anbefalinger tager udgangspunkt i bilisternes interesse for æstetiske forhold langs motorvejene og går på, at kommuner via bestemmelser i lokalplaner bør skærpe de æstetiske krav til erhvervs- og boligområder langs motorvejene. De danske planlægnings- og forvaltningsprincipper bliver hele tiden udfordret på grund af den konstante dynamik i samfundet. Dette gælder også indenfor planlægning af motorveje og forvaltning af motorvejsnære landskaber. I specialets perspektivering omtales afgørelsen om linieføringen af motorvejsstrækningen gennem Silkeborg, som måske varsler nye tider for motorvejsplanlægningen, hvor trafikanternes oplevelse af landskabet muligvis vil blive nedprioriteret.

Summary This MSc thesis in Landscape Management ”The landscape of the Danish motorway corridor – the opinion of the road-user” focuses on the road-user of the Danish motorways. In this thesis the road-users perception and opinion about different elements in the landscape as well as urban development in the motorway corridors are analyzed. It is also discussed how the interests of the road-users can be a constituent part of the planning and management of motorway corridor areas in Denmark. The character of the existing landscapes and urban areas in the motorway corridors are constantly changing as a result of the dynamics in the Danish society. These changes challenge the existing planning and management principles of motorways and neighbouring areas. The relationship between the motorway and the Danish landscape is a product of planning based upon ideals of visualizing different landscape qualities to the road-user. But does the road-user appreciate these ideals? And how does the road-user react upon the changes in the motorway corridors? To analyze these issues the road-user has been asked to answer an Internet based questionnaire. Selected road-users have also been interviewed. The result of this survey shows that road-users appreciate the ideals of visualizing different landscape qualities along the motorways. The road-user appreciate views of the open landscape, variation, land marks etc. while driving on the Danish motorways. At the same time, the road-users notice changes in the motorway corridors such as industrial and commercial buildings, planting and noise barriers as well as increasing amounts of traffic etc. The survey has caused the road-users to consider different factors in the motorway corridors. The results of the questionnaire and from the interviews show that the road-users seem to have an interest in aesthetics concerning elements in the motorway corridors. These interests are in focus particularly regarding industrial areas, noise barriers, roadside billboards, signs, flags etc. along the motorways. Therefore, among other things, it is recommended that the municipal authority tighten up the rules concerning aesthetics in build up areas along the motorways. The road-users seem to be interested in debating and discussing different elements in the landscape as well as urban development in the motorway corridors. With advantages these debates and discussions can make use of the Internet. Other recommendations include a board of road-users, among others, that can be set up in different regions in Denmark, discussing current issues concerning the landscape of the motorways corridors in the region, a state initiative of how to locate industrial buildings and zones in the motorway corridors etc. These recommendations are followed by a discussion on the possible changing nature of the motorway planning principles, relating to an actual decision about the route of a motorway in the central part of Jutland.

- 1 -

1. INDLEDNING............................................................................................................. - 4 -

1.1. BAGGRUND ..................................................................................................................................... - 4 - 1.2. PROBLEMFORMULERING .............................................................................................................. - 6 - 1.3. AFGRÆNSNING ...............................................................................................................................- 6 - 1.4. SPECIALETS OPBYGNING .............................................................................................................. - 7 - 1.5. METODER ........................................................................................................................................ - 7 -

2. BAGGRUND................................................................................................................ - 10 -

2.1. MOTORVEJE I DANMARK ...........................................................................................................- 10 - Kort historisk rids...................................................................................................................................... - 10 - Trafikmængder .......................................................................................................................................... - 11 - Motorvejsforvaltning ................................................................................................................................... - 12 -

2.2. DET MOTORVEJSNÆRE LANDSKAB...........................................................................................- 12 - Forvaltning af det motorvejsnære landskab ................................................................................................. - 13 - Vejæstetik ................................................................................................................................................. - 16 -

2.3. BILISTEN OG LANDSKABET........................................................................................................- 17 - Trafikantoplevelsen .................................................................................................................................... - 18 - Orientering og vejens rytme ......................................................................................................................... - 18 -

2.4. ÆNDRINGER I DET MOTORVEJSNÆRE LANDSKAB ................................................................- 19 - Vækst i trafikken ..................................................................................................................................... - 19 - Pendling..................................................................................................................................................... - 20 - Bygninger langs motorvejene ........................................................................................................................ - 21 - Beplantninger............................................................................................................................................. - 22 -

3. METODE.....................................................................................................................- 24 -

3.1. BRUGERINDDRAGELSE ...............................................................................................................- 24 - Præferenceundersøgelser............................................................................................................................... - 25 - Tidligere undersøgelser ................................................................................................................................ - 25 -

3.2. METODEMÆSSIGE BETRAGTNINGER .......................................................................................- 26 - Spørgeskema .............................................................................................................................................. - 26 - Interview .................................................................................................................................................... - 28 - Valg af metoder ......................................................................................................................................... - 28 -

3.3. INTERNETBASERET SPØRGESKEMA..........................................................................................- 31 - Spørgeskemaets struktur ............................................................................................................................ - 31 - Test af spørgeskema ................................................................................................................................... - 33 - Indsamling af data ..................................................................................................................................... - 34 -

4. RESULTATER OG SVAR ...........................................................................................- 38 -

4.1. BEHANDLING AF BESVARELSER................................................................................................- 38 - Respondenternes profil ................................................................................................................................ - 38 -

4.2. INTERNETBASERET SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE ............................................................- 42 - Hvad sker der i bilen? ............................................................................................................................... - 43 - Hvad lægges der mærke til i landskabet?.................................................................................................... - 44 - Vurderingsspørgsmål.................................................................................................................................. - 45 - Sammenhænge mellem svar......................................................................................................................... - 47 - Smukkeste og grimmeste strækning ............................................................................................................ - 49 -

4.3. INTERVIEWS MED BILISTER........................................................................................................- 52 - Gennemsnitsbilist....................................................................................................................................... - 52 - Hovedkonklusioner fra interviews med bilister ............................................................................................ - 53 -

- 2 -

5. DISKUSSION...............................................................................................................- 60 -

5.1. METODER ......................................................................................................................................- 60 - Gyldighed .................................................................................................................................................. - 60 - Pålidelighed................................................................................................................................................ - 61 -

5.2. RESULTATER OG SVAR.................................................................................................................- 62 - 5.3. BRUGERNES INTERESSER I FORHOLD TIL PLANLÆGNING OG FORVALTNING AF DET MOTORVEJSNÆRE LANDSKAB.................................................................................................................- 64 -

Anbefalinger .............................................................................................................................................. - 67 -

6. KONKLUSION............................................................................................................- 70 -

7. PERSPEKTIVERING .................................................................................................- 72 -

8. LITTERATUR .............................................................................................................- 76 -

Trykt......................................................................................................................................................... - 76 - Elektronisk ............................................................................................................................................... - 77 -

9. BILAG...........................................................................................................................- 80 -

9.1. SPØRGESKEMA..............................................................................................................................- 80 - 9.2. KOMMENTARER TIL SPØRGESKEMA.........................................................................................- 93 - 9.3. E-MAILS MED KOMMENTARER ..................................................................................................- 95 - 9.4. TAK E-MAIL ...................................................................................................................................- 97 - 9.5. INTERVIEW-GUIDE ......................................................................................................................- 98 - 9.6. INTERVIEWS MED BILISTER - RESUMÉER ...............................................................................- 100 -

BILAG PÅ CD-ROM:

I) RÅFILER (SPØRGESKEMA) II) SMUKKESTE STRÆKNING III) GRIMMESTE STRÆKNING IIII) LYDFILER

- 4 -

1. Indledning

Hvad er baggrunden for dette speciale? Hvilke forhold søges belyst og hvad kan resultaterne bruges til? Hvilken problemformulering arbejdes der med? Hvordan afgrænses specialet, hvordan bygges det op og hvilke metoder arbejdes der med? Alt sammen spørgsmål, der besvares i dette indledningskapitel.

1.1. Baggrund

Hundredetusinder af danskere kører i bil gennem det danske landskab hver eneste dag. På rejse mod et mål. I kø på Køge Bugt Motorvejen på vej til arbejde. På vej til sommerhuset i Skagen med udsigt til åbne vidder langs E45 nord for Aalborg. Som pendler, forretningsrejsende, på vej til indkøbscenteret eller som turist på opdagelse.

Fælles for os danskere er, at vi – når vi kører på vejene – bevæger os gennem det danske kulturlandskab. Det kan hævdes, at mange af os endda får vores primære landskabsoplevelse gennem bilens forrude.

Det landskab vi bevæger os gennem, er i konstant forandring. Danmark oplever i øjeblikket en høj økonomisk vækst, der flere steder i landet sætter landskabet under pres. I mange vækstområder sker der en gradvis nedbrydning af de traditionelle grænser mellem by og land, samtidig med at strukturreformen medfører nye vilkår for den fysiske planlægning (Miljøministeriet 2006a).

Billede 1) Landskabsoplevelse fra bilens forrude.

- 5 -

Resultatet af denne udvikling er, at det åbne danske kulturlandskab langs med motorvejene flere og flere steder minder om et langstrakt industriområde, der netop nedbryder grænsen mellem land og by. Andre steder breder støjskærme, læhegn og nye skove sig langs motorvejene. I flere tilfælde lukkes vejene inde, så udsigten til landskabet skjules.

De fleste danske motorvejsstrækninger er planlagt til at give trafikanterne afvekslende landskabsoplevelser, blandt andet i form af flotte udsigter og et hensyn til natur- og kulturelementer langs vejene. Disse hensyn til trafikanterne er også truet af udviklingen langs motorvejene.

Det nyligt afsluttede forskningsprojekt Byen, Vejen og Landskabet, udført af Aalborg Universitet i samarbejde med KVL og Vejdirektoratet, analyserer og beskriver, hvordan landskabet langs de danske motorveje sættes under pres. Forskellige økonomiske og sociale processer er, sammen med blandt andet kommuner og andre offentlige myndigheders planlægning, medvirkende til dette pres.

Det ovennævnte forskningsprojekt kommer med en række anbefalinger og løsningsmodeller i forhold til landskabet langs motorvejene. Det opstiller også en række spørgsmål til videre overvejelse – blandt andet om, hvordan fremtidens forvaltning af det motorvejsnære landskab kan organiseres, så både trafikanters, erhvervslivets og kulturmiljøets interesser tilgodeses?

Dette speciale tager udgangspunkt i ovennævnte forskningsprojekt og i øvrig viden vedrørende landskabet langs motorvejene. Især forhold vedrørende trafikanters opfattelser, interesser og ønsker er interessante at undersøge nærmere. De danske motorveje er nemlig i høj grad planlagt med ønsket om, at trafikanter skal kunne opleve varierede landskaber. Samtidig er der umiddelbart ikke tidligere foretaget undersøgelser om, hvordan trafikanten oplever land-skabet langs motorvejene.

Når vi i bil bevæger os gennem det danske natur- og kulturlandskab, har vi alle forskellige meninger om landskabets betydning og udseende. Hvad foretager vi os som bilister, når vi kører på motorvejene? Hvor ofte ser vi på udsigten? Hvad lægger vi mærke til i landskabet? Hvordan opfatter vi støjvolde langs vejene, og hvad synes vi om at placere virksomheder langs motorvejene? Hvor er det

Billede 2) Hvad lægger vi mærke til i landskabet?

- 6 -

smukkest og grimmest at køre, og hvad bestemmer i det hele taget, om en strækning er smuk eller grim? Det er spørgsmål som disse, der søges besvaret, for at få et bedre indblik i trafikanternes interesse i forhold til den eksisterende og fremtidige planlægning og forvaltning af motorvejsnære arealer.

Dette speciales resultater og svar – der vedrører brugernes opfattelser og interesser i forhold til landskabet langs motorvejene – kan forhåbentlig bruges til at sætte yderligere fokus på landskabet langs motorvejene og den udvikling og de forandringer, der sker her. Resultaterne vil i specialet indgå i en diskussion om, hvordan brugernes interesser kan indgå i planlægning og forvaltning af land-skabet langs motorvejene.

Alle ovenstående betragtninger leder frem til følgende problemformulering:

1.2. Problemformulering

Hvordan opfatter brugere af de danske motorveje landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold i det motorvejsnære landskab? Hvordan kan brugernes interesser indgå i planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab?

1.3. Afgrænsning

Dette speciale afgrænses til udelukkende at omhandle landskabs-, bebyggelses-, planlægnings-, og forvaltningsmæssige forhold nær de danske motorveje, selvom mange af specialets problemstillinger også kan gøre sig gældende langs flere øvrige vejstrækninger i Danmark. At motorveje og landskabet langs disse er valgt som dette speciales fokus, skyldes de dynamiske og konfliktfylde processer, der især i disse år finder sted i disse områder samt tilgængelighed til ny forskning og litteratur, der beskæftiger sig med disse geografisk afgrænsede områder.

Alle forhold vedrørende landskab og bebyggelse nær de danske motorveje, kan naturligvis ikke blive inddraget i dette speciale. Bestemte forhold i landskabet og bestemte typer af bebyggelse langs motorvejene, som ikke er relevante i forhold til specialets problemstillinger og problemformulering, vil ikke blive inddraget.

Specialets undersøgelsesmetoder tager udgangspunkt i brugernes interesser. Det er altså bilister, der kører på de danske motorveje, som, i forhold til specialets metoder, er i fokus. Andre gruppers interesser, som motorvejenes naboer, erhvervsliv mv., behandles ikke direkte i forbindelse med specialets under-søgelsesmetode.

- 7 -

1.4. Specialets opbygning

Figur 1 visualiserer dette speciales opbygning og struktur. På basis af problemformuleringen indledes specialet med et baggrundskapitel, der begynder med en kort redegørelse om motorveje i Danmark generelt. Herefter omtales begrebet det motorvejsnære landskab, herunder forvaltning af dette. Desuden beskrives forhold vedrørende bilisten og landskabet samt trafikale ændringer og ændringer i det motorvejsnære landskab.

Specialets metodekapitel beskriver, hvilke forhold, der ønskes undersøgt og hvordan det tænkes udført. Det berører emnet brugerinddragelse, beskriver relevante undersøgelsesmetoder og redegør for specialets valg af metoder – en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse suppleret med uddybende interviews.

I kapitlet resultater og svar redegøres for behandling af besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen. Desuden præsenteres undersøgelsernes resultater, både i forhold til spørgeskemaundersøgelsen og i forhold til interviews med bilister.

Specialets diskussionskapitel diskuterer de anvendte metoder, resultater og svar. Brugernes interesser i forhold til planlægning og forvaltning af det motorvejs-nære landskab diskuteres ligeledes. Desuden fremsættes der, på baggrund af specialets resultater og svar, et par anbefalinger i forhold til planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab.

Specialet afsluttes med en konklusion og en kort perspektivering. Desuden vedlægges en række bilag, som vurderes relevante at medtage.

1.5. Metoder

I specialets baggrundskapitel beskrives og henvises til litteratur i både trykt og elektronisk form, der vurderes som brugbart og relevant i forhold til specialets udgangspunkt og problemstilling.

Specialets metodekapitel beskriver, på baggrund af litteratur og tidligere erfaringer, hvilke kvantitative og kvalitative metoder det kunne være relevant at benytte, for at svare på specialets problemformulering. På baggrund af disse beskrivelser samt hensyn til tid, økonomi mv., udvælges relevante metoder (en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse suppleret med interviews), der derefter anvendes i specialet.

- 8 -

Problemformulering Hvordan opfatter brugere af de danske motorveje landskabs- og bebyggelsesmæssige

forhold i det motorvejsnære landskab? Hvordan kan brugernes interesser indgå i planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab?

Baggrund

Metode

Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse

Resultater og svar Hvad viser resultaterne fra

brugerundersøgelsen og fra interviews?

Diskussion Brugernes interesser i forhold til planlægning

og forvaltning af landskabet langs motorvejene? Anbefalinger? Er metoder og

data brugbare?

Baggrund for specialet Hvad inddrages i specialet? Hvordan afgrænses

specialet?

Interviews

Konklusion

Figur 1) Specialedesign: Specialets opbygning og struktur.

- 10 -

2. Baggrund

Dette kapitel giver et kort historisk rids af det danske motorvejsnets planlægning og udbygning, samt beskriver de nuværende motorveje i forhold til trafikmængder og forvaltning. Begrebet det motorvejsnære landskab konkretiseres og forvaltningen af dette landskab beskrives – ligesom Vejdirektoratets arbejde med vejæstetik kort omtales. Der redegøres endvidere for, hvilke ændringer der i øjeblikket sker i det motorvejsnære landskab og om, hvordan det er meningen at bilisten skal kunne opleve dette landskab fra motorvejen.

2.1. Motorveje i Danmark

Det danske motorvejsnet er et af de største anlægsprojekter i nyere tid. Motorvejene er blevet væsentlige elementer i kulturlandskabet og udgør et af vor tids vigtigste bidrag til kulturmiljøet i det åbne landskab.

Pr. 1. januar 2005 udgjorde længden af de danske motorveje, inklusive strækningerne på Storebælts- og Øresundsbroen, 1019 km. Hertil kommer 552 km til- og frakørselsramper (Vejdirektoratet 2005). Motorvejsnettet udbygges konstant og flere nye strækninger kommer til. I disse år anlægges der eksempelvis nye motorveje på strækningerne Herning - Brande, Odense - Svendborg samt Holbæk - Vig. Desuden planlægges nye strækninger blandt andet mellem Holstebro og Herning, omkring Silkeborg, mellem København og Frederikssund og mellem Kliplev og Sønderborg (Vejdirektoratet 2006a).

Kort historisk rids Den første danske motorvejsstrækning, Hørsholmmotorvejen, åbnede i 1956. I 1960’erne fulgte strækninger blandt andet omkring Storebæltsoverfarten, på Lolland, samt omkring Holbæk, Roskilde og Køge. 1970’erne blev en aktiv periode indenfor motorvejsbyggeri, hvor der i gennemsnit blev åbnet 30 km motorvej om året. I den Trafikpolitiske Redegørelse fra 1975 blev det bestemt, at det såkaldte lille motorvejs H skulle anlægges. Det betød blandt andet, at der kun skulle anlægges en 2-sporet motortrafikvej nord for Århus og ikke en decideret motorvej (Egebjerg 2005).

I 1980’erne og 1990’erne blev motorvejsnettet også udvidet væsentligt. Mellem 1982 og 2002 blev der åbnet 446 km motorvej. I 1986 besluttede Folketinget at anlægge Storebæltsforbindelsen, og planen om det såkaldte store motorvejs H blev vedtaget (dvs. blandt andet også motorvej nord for Århus). I 1970’erne bestod motorvejsnettet af en række delstrækninger, der forbandt steder med flest kapacitetsproblemer og som aflastede trafikken omkring de største danske byer. Først i 1990’erne blev disse delstrækninger forbundet til et sammenhængende netværk, ført endeligt sammen af Storebæltsforbindelsen, der åbnede i 1998. Fra år 2000 er motorvejsbyggeriet fortsat med uformindsket styrke, med anlæg af

- 11 -

blandt andet de Nordjyske motorveje, motorvejen omkring Herning samt Øresundsforbindelsen, som åbnede i år 2000 (Egebjerg 2005).

Figur 2) Det nuværende danske motorvejsnet. Egen tilvirkning efter (Nielsen 2004).

Trafikmængder I dag er de danske motorveje karakteriseret af store trafikmænger, naturligvis med geografiske forskelle. I 2002 udgjorde motorvejenes andel af den samlede vejtrafik 22 procent – en tendens, der fortsat er stigende (Egebjerg 2005). Trafikmængderne på motorvejene er generelt højest i hovedstadsregionen, hvor befolkningskoncentrationen er størst. Danmarks mest trafikerede motorvejs-strækning er Køge Bugt Motorvejen nord for Greve, hvor årsdøgntrafikken1 udgjorde 100.000 køretøjer i 2004. De største trafikmængder uden for

1 Årsdøgntrafik defineres som den gennemsnitlige døgntrafik i løbet af et år, dvs. årets totaltrafik divideret med 365.

- 12 -

hovedstadsområdet findes i Trekantsområdet, hvor årsdøgntrafikken på visse strækninger var på ca. 60.000 køretøjer i 2004 (Vejdirektoratet 2005).

Motorvejsforvaltning I dag forvaltes de danske veje af henholdsvis stat, amt og kommune. Pr. 1. januar 2007 nedlægges amterne som led i kommunalreformen og ca. 10.000 km veje fordeles derved mellem kommune og stat. Hovedparten af de nuværende amtsveje overgår til kommunerne, mens de mest overordnede amtsveje overgår til staten (Vejdirektoratet 2005).

Statsvejene, der inkluderer størsteparten af motorvejene, administreres af Vejdirektoratet, der er en del af Transport- og Energiministeriet. Statsvejnettet udgør i dag ca. 2 procent af det samlede offentlige vejnet i Danmark, men afvikler knap 30 procent af al dansk vejtrafik. Vejdirektoratets hovedopgaver er at drive-, vedligeholde og udbygge statsvejnettet, træffe myndighedsafgørelser blandt andet efter vejlovgivningen samt at dele data og viden om veje og trafik (Vejdirektoratet 2006b).

Vejdirektoratets myndighed i forhold til motorvejene vedrører kun selve vejene samt arealer i umiddelbar tilknytning til vejene. På vejene udføres opgaver som løbende ren- og vedligeholdelse, fornyelser af belægninger, vintertjeneste mv. (Vejdirektoratet 2006b). Ansvaret i forhold til arealer udenfor selve kørebanen omfatter blandt andet midterrabatter, nødspor, autoværn samt teknisk udstyr som regnvandsbassiner, støjskærme, færdselstavler, vejbelysning, signalanlæg mv. Vejdirektoratet har desuden ansvaret for en række serviceanlæg og rastepladser langs motorvejsnettet. Driften af disse anlæg er udliciteret til en række benzinselskaber og private bevillingshavere. Vedligeholdelse af anlæggene og pladsernes grønne områder er ligeledes udliciteret til private entreprenører (Vejdirektoratet 2005).

2.2. Det motorvejsnære landskab

Det såkaldte motorvejsnære landskab vedrører motorvejenes omgivelser, såvel i byer og bynære områder, som i det åbne land (Egebjerg 2005). Det motorvejsnære landskab omfatter altså arealer udenfor selve kørebanen, og strækker sig samtidig udover nødspor, regnvandsbassiner, serviceanlæg, rastepladser mv. (jf. afsnit 2.1).

Det motorvejsnære landskab omfatter generelt set motorvejenes naboarealer (Egebjerg 2005), altså arealer grænsende direkte op til motorvejen. Nabo-arealerne varierer naturligvis i størrelse, alt efter om man befinder sig i det åbne land – domineret af landbrug – eller i et bynært område med mindre matrikler, udlagt til eksempelvis erhvervsområde.

Termen det motorvejsnære landskab, er altså forholdsvis bred og kan anskues fra to forskellige perspektiver. For det første kan begrebet anskues fra et landskabsperspektiv, hvor landskabets overordnede struktur er i fokus, og hvor

- 13 -

Billede 3) Eksempel på et motorvejsnært landskab set fra luften.

vejen ses fra landskabet. For det andet kan begrebet ses fra trafikantens perspektiv, altså en visuel geografisk afgrænsning, hvor landskabet er i fokus i forhold til oplevelsen gennem bilruden. Det er i forhold til trafikantperspektivet, dette speciales fokus vil være koncentreret. Når der efterfølgende tales om det motorvejsnære landskab, vil det derfor være i forhold til dette perspektiv.

Det motorvejsnære landskabs afstand til motorvejene kan ikke fastsættes nøjagtigt, men varierer alt efter, hvor man befinder sig i landet og hvilken type landskab man som bilist bevæger sig gennem. I det åbne dyrkningslandskab, med gode udsigter fra motorvejen, vil det motorvejsnære landskab være synligt langt udenfor selve kørebanen. I områder med tæt vegetation eller mange bygninger, vil bilisten derimod kun få et begrænset indtryk af det motorvejsnære landskab.

Forvaltning af det motorvejsnære landskab Staten forvalter i dag, som beskrevet i afsnit 2.1, kun arealer i umiddelbar tilknytning til motorvejene. Det motorvejsnære landskab forvaltes derimod af både statslige, amtslige, kommunale og private aktører – hvorved der findes mange interesser i forhold til disse arealer. Vejdirektoratet søger, ved anlæggelse af motorvej, at skabe variation i form af afvekslende landskaber, smukke udsigter mv. (beskrives nærmere i afsnit 2.3 og 2.4), samtidig med at mange kommuner eksempelvis søger at tiltrække nye virksomheder på samme arealer.

Kommunalreformen, der træder i kraft 1. januar 2007, medfører nye vilkår for den fysiske planlægning i Danmark, og dermed også for planlægningen og forvaltningen af det motorvejsnære landskab. Miljøministeriet håber at

- 14 -

kommunalreformen skaber et tættere samarbejde mellem staten og kommunerne om den nationale, regionale og lokale udvikling og planlægning (Miljøministeriet 2006). Interesserne i forhold til det motorvejsnære landskab må dog forventes at være af forskellig karakter, alt efter om der er tale om statslige eller kommunale. Mens de statslige interesser ofte er overordnede og helhedsorienterede, vil kommunernes interesser ofte være mere lokalt orienterede (blandt andet i forhold til specifikke arealer langs motorvejene). Nedenstående to citater beskriver én af interessekonflikterne mellem stat og kommune i forhold til det motorvejsnære landskab:

… De mange eksempler på byggeri, der rykker ud langs med motorvejene, har tydeligvist ødelagt noget af kvaliteten i landskabet og grænsen mellem by og land… (Miljøminister Connie Hedegaard (C) i forordet til "Forslag til landsplanredegørelse 2006")

… Når man kører gennem vores landskab, kan man se, hvor driftige vi er. Og at det er et område med gang i den. Jeg har det fint med at tilbyde placeringer langs med motorvejen… (Hedensteds borgmester Jørn Juhl Nielsen (S) om motorveje og erhvervsgrunde i Miljødanmark nr. 2, april 2006)

Kommunalreformen ændrer ikke som sådan ved det danske planlægnings-hierarki. Landsplanlægningen findes stadig, men de 12 regionplaner erstattes af fem såkaldte regionale udviklingsplaner – der skal give en overordnet vision for den fremtidige udvikling af regionernes byer, landdistrikter og udkantsområder, samt for natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. De 271 kommuneplaner erstattes af 98, mens de ca. 1200 lokalplaner pr. år forventes at forblive uændret i antal (Skov- og Naturstyrelsen 2006a).

Fra 1. januar 2007 får kommunerne en mere fremtrædende rolle i den fysiske planlægning, samtidig med at landsplanlægningen styrkes. Miljøministeren vil fortsat udarbejde landsplanredegørelser, der er en politisk udmelding fra regeringen, om visionen for hele landets udvikling og en overordnet stillingtagen til planlægningen i de forskellige dele af landet (Skov- og Naturstyrelsen 2006b). Miljøministeriet forventes ligeledes at øge brugen af landsplandirektiver, eksempelvis for at fremme en sammenhæng mellem lokalisering af byudvikling og infrastruktur. Landsplandirektiverne skal dog ikke nødvendigvis fastlægge detaljerede retningslinier, men kan overlade et betydeligt råderum til kommunerne til at omsætte principper fra et landsplandirektiv til konkrete retningslinier i kommuneplanen (Miljøministeriet 2006a).

De nye kommuner får med kommunalreformen ansvaret for planlægning og forvaltning i byen og det åbne land. Der kan derfor være mulighed for at skabe mere helhedsorienterede løsninger på tværs af by og land – i f.eks. motorvejsnære landskaber. De nye kommuneplaner skal således indeholde retningslinjer for en række emner, som hidtil er blevet varetaget i regionplanerne.

- 15 -

Kommunerne overtager desuden myndighedskompetencen efter en række sektorlove, blandt andet natur-, miljø- og vejlovgivningen (Miljøministeriet 2006b).

Den mere detaljerede planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab kan stadig opstilles via retningslinier i lokalplaner, hvor den nærmere arealanvendelse af et specifikt område kan fastlægges. I Planlovens § 15 Stk. 2 (Lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004) præciseres det eksempelvis, at lokalplaner kan indeholde bestemmelser vedrørende bebyggelsers beliggenhed på grunde, deres omfang, udformning og anvendelse mv. Desuden kan der opstilles bestemmelser angående udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, bevaring af landskabstræk, samt foretagelse af afskærmningsforanstaltninger, som anlæg af beplantningsbælter, støjvolde, mure og lignende.

Andre love fastsætter regler og retningslinier for en række emner, der er relevante i forhold til planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab. Naturbeskyttelseslovens § 21 (Lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004) opridser eksempelvis ganske restriktive regler for opstilling af reklamer, skilte, plakater mv. i det åbne land. I en stor del af det motorvejsnære landskab er det derfor ikke, med undtagelser, tilladt at opstille reklamer.

Der er tidligere fremsat statslige opfordringer til regionplanlægningen om at begrænse arealudlæg til erhvervsbyggeri langs motorvejene (Miljøministeriet 2006a). Miljøministeriet kommer i Landsplanredegørelse 2006 med en række udmeldinger – som dog ikke kan ses som deciderede anbefalinger – i forhold til interessekonflikterne mellem stat og kommune. Det nævnes blandt andet, at det vil være vigtigt, at få etableret et frugtbart klima mellem stat og kommune, hvor problemstillinger på et tidligt tidspunkt kan drøftes. I forhold til specifikke områder nævnes det eksempelvis – i forhold til Østjylland – at det er en national interesse at sikre den kvalitet og funktionalitet, der er i det Østjyske område og langs motorvejen. I forhold til Østjylland, vil Miljøministeriet også:

… Sammen med Transport- og Energiministeriet invitere til en dialog mellem de berørte kommuner, regionsråd og staten om den fremtidige udvikling af det østjyske bybånd [en række funktionelt knyttede byer i Østjylland]. Dialogen skal dreje sig om, hvordan der sikres en koordineret og hensigtsmæssig arealregulering af det østjyske bybånd i lyset af behovet for at skabe nye rammer for udviklingen (Miljøministeriet 2006a)

Kommuner, der i særlig grad arbejder med æstetiske forhold i planlægningen, kan i øvrigt også indstilles til priser, der oftest uddeles af selvejende institutioner, fonde eller private. Byplanprisen uddeles f.eks. hvert år til kommuner, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber (Arkitekt-foreningen 2006). Vejle Kommune har eksempelvis vundet Byplanprisen i 2001 for formulering og gennemførelse af en arkitekturpolitik i kommunen (Dansk Byplan Laboratorium 2006). Det vil også være muligt for en kommune at udarbejde en lokalplan for alle erhvervsarealer, boligområder mv. langs en

- 16 -

kommunes veje, inkl. motorveje. Vejle Kommune har eksempelvis i 1999 udarbejdet en lokalplan for smukkere indfaldsveje i Vejle (Vejle Kommune 2006), som dog ikke tager højde for arealer nær motorvejene.

Vejæstetik Vejdirektoratet har siden slutningen af 1960’erne arbejdet med at fremme den æstetiske dimension i vejplanlægningen. Der samarbejdes med arkitekter for at sikre, at motorvejene fremstår som en harmonisk del af landskabet samtidig med, at trafikanterne har noget smukt at se på, når de kører på vejen (Vej-direktoratet 2006c).

I Vejdirektoratets Strategi for Smukke veje – en handlingsplan i 10 punker, vedtaget i 1995 – beskrives 10 kerneområder i bestræbelserne på at opnå et smukt dansk vejnet i harmoni med omgivelserne. I strategien fremhæves det, at æstetiske hensyn bør prioriteres højt i forhold til landskabet langs de danske veje. Strategiens 10 kerneområder vedrører ikke kun selve vejene, samt arealer i umiddelbar tilknytning til vejene, men også det motorvejsnære landskab i form af hensyntagen til vejenes omgivelser (Vejdirektoratet 1995).

Det pointeres blandt andet i strategien at:

… det virker paradoksalt, at anlægsmyndigheden bestræber sig på at få en harmonisk tracering af vejbåndet, en landskabelig tilpasning vha. terrænmodellering og omfattende beplantninger, et smukt udstyr osv., og at andre myndigheder siden tillader anmassende udstykning og bebyggelse med flag, skiltning, belysning, udstillinger og bygningsanlæg - samt højspændingsanlæg. Hertil kommer, at nogle kommuner ønsker at markere sig med markante, "kunstneriske" landmarks ved motorvejes tilkørsler… (Vejdirektoratet 1995)

Samt at:

… Interesse og forståelse for vejæstetik må vækkes hos presse, politikere og borgere. Det er ikke nok, at en lille gruppe engagerede fagfolk er enige om nødvendigheden af en ny holdning og nye foranstaltninger… (Vejdirektoratet 1995)

Den æstetiske dimension i vejplanlægningen kommer blandt andet til udtryk i de danske vejregler. Vejreglerne er overordnet set en samling af viden og erfaring, som fagfolk indenfor vej- og trafikområdet anbefaler deres kolleger at anvende. Vejreglerne indeholder dog også bindende regler, som skal følges. I vejreglerne om veje og stier i det åbne land pointeres det blandt andet at veje i det åbne land skal placeres, så der i videst muligt omfang tages hensyn til landskabet og naturbeskyttelsesinteresser – samt at nærlandskabet omkring vejene analyseres, så der kan sikres en god tilpasning af vejen til landskabet – og i en vis udstrækning af landskabet til vejen (Vejdirektoratet 2006d).

- 17 -

2.3. Bilisten og landskabet

… Ved at lægge din virksomhed direkte ud mod motorvejen får du over 25.000 bilisters opmærksomhed dagligt. Sådan kan du på en nem og billig måde profilere din virksomhed og sørge for, at virksomhedens navn holdes fast i de forbipasserendes bevidsthed år efter år … (Langeskov Kommunes profilering af erhvervsområdet Langeskov Syd (Langeskov Kommune 2006))

Det kan hævdes, at mange danskere får deres primære oplevelse af det åbne landskab i forbindelse med kørsel på vejene. Trafikanternes oplevelse af landskabet har været styrende for planlægningen af de danske motorveje. Gennem en stigende interesse for vejæstetik (jf. afsnit 2.2) søges det at beskytte værdifulde landskaber og samtidig præsentere en smuk vej i et smukt landskab for trafikanten. I områder med særlige landskabelige kvaliteter, er motorvejens linieføring eksempelvis blevet planlagt med udstrakt hensyn til landskabs-oplevelsen (Nielsen 2005).

Den rumlige udformning af en vejs forløb gennem et landskab kaldes tracering. Via tracering søger planlæggere et optimalt forhold mellem vejen og landskabet, hvor der blandt andet ses på landskabets former, vejens placering i landskabet og på størrelsesforholdet mellem de elementer der indgår i planlægningen. Motorvejenes linieføring gennem landskabet fastlægges således ofte med bløde kurver, der er afpasset landskabets karakter og udseende. Specifikke krav til en vejs forløb er fastlagt ud fra mange års erfaring. Erfaringerne er indbygget i de danske vejregler (jf. afsnit 2.2) for projektering af veje i det åbne land og sigter

Billede 4) Synlige kulturelementer i det motorvejsnære landskab.

- 18 -

mod harmoni i formgivningen – både af hensyn til trafiksikkerhed, men også til det landskab vejen fører igennem (Nielsen 2005).

Trafikantoplevelsen Begrebet trafikantoplevelsen defineres, som den landskabsoplevelse, trafikanten får gennem kørsel på vejen. Oplevelsen omfatter både syns-, høre-, lugte- og følesansen. Selve bevægelsen gennem landskabet er et centralt begreb i denne sammenhæng, da det adskiller trafikantoplevelsen fra den bredere landskabs-oplevelse, der i højere grad er statisk (Bucht et al. 1996).

Som bilist afhænger oplevelsen af landskabet blandt andet af, hvor hurtigt man kører. Ved høj hastighed opfattes mindre objekter og små nuancer ikke, i stedet opfattes primært horisonten og de store landskabstræk. Den vinkel bilisten ser landskabet gennem bliver også mindre når hastigheden øges, hvilket medfører, at fokus på vejens omgivelser mindskes i forhold til horisonten og selve vejen. På de danske motorveje er det i øjeblikket tilladt at køre med en hastighed på mellem 110 km/t. og 130 km/t. Ved disse hastigheder vil detaljer op til selve kørebanen ikke betyde ret meget for rejseoplevelsen på grund af den høje hastighed. Fokus vil i stedet ligge på vejens geometri og de store landskabstræk i det motorvejsnære landskab (Egebjerg 2005).

Når bilisten kører på motorvejen opleves både selve vejen og landskabs-elementerne omkring vejen. Dette giver tilsammen en oplevelse af det såkaldte vejrum. Et vejrum kan være mere eller mindre præcist afgrænset af bygninger, mure, beplantninger og skråninger, der kan danne vægge for vejrummet, mens broer og skilte kan danne loft. Et vejrum kan også være åbent med panoramaudsigter. Forandringer i vejrummet kan opdele strækninger i tydelige sekvenser og kan være med til at give trafikanterne orienteringspunkter (Nielsen 2005).

Orientering og vejens rytme For trafikantoplevelsen er oplevelsen af landskabet vigtig, også i forhold til den geografiske orientering. Tydeligt genkendelige landskabselementer, som broer, karakteristiske bygninger og landskabstræk, er vigtige for orienteringen. Hvad man som bilist orienterer sig efter, afhænger af, om man er stedkendt eller ej. For den stedkendte trafikant vil orienteringen tage udgangspunkt i en specifik viden om strækningens forløb og landskab. Selve vejens tracering gennem landskabet og vejens beplantninger kan blive objekter trafikanten genkender og orienterer sig efter (Nielsen 2005).

Begrebet rytme har også betydning for trafikantoplevelsen. Det tyder på, at der findes en rytme, hvormed interessante visuelle påvirkninger sammen med beslutninger skal præsenteres for trafikanten, afhængig af vejens funktion og tilladt hastighed (Varming 1970). Når bilisten kører på motorvejen, tyder det på, at der må være et optimalt interval mellem visuelle påvirkninger for at fastholde bilistens opmærksomhed. For lange intervaller opleves som kedsommelige og bilistens opmærksomhed vil være faldende, til fare for trafiksikkerheden. For korte intervaller opleves derimod som forvirrende og stressende og kan også gå

- 19 -

ud over sikkerheden (Nielsen 2005). En tommelfingerregel siger, at kedelige strækninger ikke må vare mere end fire minutter, mens spændende strækninger skal vare minimum ét minut for at gøre indtryk (Vejdirektoratet 2006f).

Trafikantens læsning af landskabets forskellige elementer og funktioner er vigtige for oplevelsen af en sammenhæng med landskabet. I Danmark planlægges der ud fra, at en bilist skal kunne se landskabet fra vejen. Samtidig har vejens indpasning i landskabet betydning for, hvordan vejen fremtræder i landskabet. Et anlæg af en motorvej må derfor ikke betyde, at den funktionelle og æstetiske sammenhæng i det eksisterende landskab går tabt. Hensyn til et landskabs forskellige sekvenser spiller således også en stor rolle i forhold til de danske motorvejes linieføring. Mange motorvejsstrækninger er derfor tænkt som et forløb af landskabsbilleder, der fremhæver landskabets karakter for trafikanten, og som gør kørslen varieret (Egebjerg 2005).

2.4. Ændringer i det motorvejsnære landskab

I takt med udbygningen af det danske motorvejsnet er der sket en del ændringer i det motorvejsnære landskab. Motorvejens udbygning har – sammen med en række socioøkonomiske faktorer – medvirket til disse ændringer. Danskerne har generelt opnået større velstand gennem de seneste mange år. Den økonomiske aktivitet er øget, det er blevet billigere at transportere sig, livsstile og bosætnings-mønstre har ændret sig mv. (Egebjerg 2005). Disse ændringer reflekteres flere steder i det danske landskab, blandt andet langs motorvejene.

Vækst i trafikken Der er sket en kraftig vækst i trafikken på motorvejene. Siden 1994 er trafikken på motorvejsnettet vokset med over 70 procent (Vejdirektoratet 2005). Væksten i trafikken har været tydelig i hele landet, dog med den største vækst i udkanten af hovedstadsregionen (se Figur 3). Udviklingen her er et udtryk for den stigende betydning hovedstaden har for de mange mennesker, der bor på det øvrige Sjælland og arbejder i København (Egebjerg 2005).

En vigtig faktor for væksten i trafikken på motorvejene, har været åbningen af Storebæltsbroen i 1998. Storebæltsbroens åbning har haft væsentlig betydning for stort set alle motorvejsstrækninger, jf. Figur 3. Trafikken ved Nyborg lå eksempelvis på et næsten konstant niveau frem til Storebæltsbroens åbning, voksede med ca. 80 procent fra 1997 til 1998 og derpå med 10 procent om året frem til år 2000 (Nielsen 2004).

- 20 -

Figur 3) Vækst i trafikken på motorvejene fordelt på strækninger. Kilde: Nielsen 2004.

Pendling

… Folk tager det ikke så tungt, at de har langt på arbejde - bare der er gode veje, hvor de kan komme hurtigt frem (…) Man hører jo somme tider folk sige: - Nå ja, I har jo ingen motorvej, I har bare natur. Vi er gjort til et udkantsområde… (LO-formand i Ringkøbing Amt, Lisbeth Damtoft Madsen i Dagbladet Holstebro-Struer om, hvorfor Holstebro bør have en motorvej)

Generelt er udviklingen i pendlingen gået i retning af flere pendlere, større pendlingsafstande samt større pendlingsoplande. Folks tilbøjelighed til at pendle i bil afhænger i høj grad af, hvor tæt de bor på motorvejen og hvor deres arbejdsplads er lokaliseret (Egebjerg 2005).

Den samlede danske bestand af personbiler var pr. 1. januar 2006 på i alt 1.964.682, svarende til 362 personbiler pr. 1000 indbyggere (Danmarks Statistik 2006a). En stor del af danskerne er altså motoriserede, og siden 1960’erne er der sket en kraftig stigning i den enkeltes mobilitet. I takt med udbygningen af motorvejsnettet er den geografiske rækkevidde øget voldsomt de seneste årtier, således at denne i dag strækker sig helt op til 100 km omkring de største byer (Andersen 2005).

En stor del af pendlingen er koncentreret omkring hovedstaden. Fra 1994 til 2004 er indpendlingen til hovedstadsområdet fra det øvrige Sjælland eksempelvis steget med en tredjedel til nær 50.000 daglige pendlere, mens udpendlingen er steget med knap 20 procent til nær 12.000. En stor del af den stigende pendling sker med bil, da pendlerne enten bor eller arbejder langt fra en station. Også på

- 21 -

resten af Sjælland og i Østjylland er pendlingen forholdsvis omfattende (Miljø-ministeriet 2006).

Udviklingen i pendlingen følger ofte tydelige korridorer i landskabet, med de største udviklinger i korridorer med motorveje. Udbygningen af de danske motorveje har altså medvirket til at muliggøre og styrke denne udvikling (Egebjerg 2005). På baggrund af den omfattende pendling, er der opstået store sammenhængende pendlingsområder, der strækker sig over hele landsdele. Sjælland og en stor del af Fyn kan betragtes som et eneste arbejdskraftopland. Østjylland består i dag af tre større pendlingsregioner: Århus – Randers, Vejle – Horsens og Fredericia – Kolding – Vejen. Disse områder udgøres af store områder, med større og mindre byer, adskilt af åbne strækninger, men sammen-knyttet funktionelt og transportmæssigt (Andersen 2005).

Bygninger langs motorvejene

… Prøv at køre en tur langs den nye vej ved Herning-Ikast eller tag til Østjylland og se, hvorledes der sker en betydelig vækst langs motorvejsnettet. Nye virksomheder skyder op som "perler på en snor". Denne udvikling kunne lige så godt være foregået i vort område (…) en motorvej vil sikre fortsat vækst i vort område, skabe arbejdspladser, øge skattegrundlaget og dermed bane vejen for udvikling af vort område… (Forsvarsminister Søren Gade i Dagbladet Holstebro-Struer om, hvorfor Holstebro bør have en motorvej)

Den generelle vækst i trafikken, udviklingen i mobiliteten og den kraftige vækst i pendlingen medfører at det motorvejsnære landskabs karakter ændres. Pendlingen foregår over større afstande, og i Østjylland synes store byer som Horsens og Randers eksempelvis godt på vej til at få forstadsstatus (dvs. funktionelt knyttet til og en del af de større byer) i forhold til Århus og Trekants-området (Nielsen 2004).

Der ses en stigende tendens til integration mellem byer i pendlingskorridorerne. I områder med stor befolkningstæthed og lille afstand mellem byer, ses en tendens til sammenhængende bybånd, med stor vækst i både byggeri og beskæftigelse. Dette gælder eksempelvis i Østjylland og i Hovedstadsområdet. I forhold til erhvervsbyggeri langs motorvejene, findes eksempler på vækst, der ikke relaterer sig videre til motorvejen. Der findes dog også mange eksempler på vækst i byggeriet langs motorvejen, samt at eksisterende byområders vækst trækker ud langs motorvejen (Egebjerg 2005).

Der ses i øjeblikket en tydelig tendens til, at der bygges relativt mere erhvervsbyggeri i områder tæt på motorveje. Undersøgelser viser, at 25 procent af Danmarks bygningsmasse i dag er placeret inden for 2,2 km fra motorvejen, mens halvdelen af bygningsmassen er placeret inden for 6 km fra motorvejen, svarende til 275 mio. m2. Især områder, der ligger inden for 1 km af motorvejsnettet oplever kraftig vækst i erhvervsbyggeriet (Nielsen 2004).

Det er ikke alene økonomiske processer, der styrer denne udvikling langs motorvejene. Undersøgelser viser, at virksomheders beliggenhed op ad motor-

- 22 -

vejen i en række tilfælde er en konsekvens af kommuners planlægning og areal-udlæg snarere end virksomhedernes ønske om god tilgængelighed eller synlighed (Egebjerg 2005).

I forhold til det motorvejsnære landskab, har de mange erhvervsområder langs motorvejen givet landskabet en helt anden karakter. Mange steder er land-områderne præget af spredt byvækst og erhvervsbyggeri, der lægger pres på de tilbageværende friholdte landskaber og grønne områder mellem byerne (Miljø-ministeriet 2006).

Beplantninger I takt med udbygningen af det danske motorvejsnet, er der gennemført markante beplantningsprojekter langs vejene. Især ved motorvejenes passage af de større byer, findes mange beplantninger, der skal indramme vejrummet og skjule byerne. Disse beplantninger er velplanlagte og er blandt andet med til at øge trafiksikkerheden, fordi de forhindrer at mange andre objekter omkring byerne kan tiltrække sig bilisternes opmærksomhed (Egebjerg 2005).

For motorveje, der ligger nær ved bebyggelse, er der ofte etableret støjvolde med beplantning. Velplanlagte og tilplantede støjvolde kan fremstå som vel-afgrænsede skovbryn og større volde kan fremstå som egentlige landskabs-elementer. For korte forløb af støjvolde opleves dog af bilisterne som et løst fragment (forvirrende og stressende), mens meget lange støjvolde kan fremstå monotone (kedsommelige) (Nielsen 2004).

Der findes flere eksempler på, at motorvejsstrækninger, planlagt i forhold til panoramaudsigter til det åbne landskab, er under naturlig tilgroning eller

Billede 5) Erhvervsbygning set fra motorvejen.

- 23 -

tilplantes med læhegnsbeplantninger. Læhegnsbeplantninger støttes med tilskudsordninger fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006). Der sker dog ingen koordination med vejmyndighederne, hvilket i mange tilfælde resulterer i hegnsbeplantninger, som kan have større eller mindre længde, og som lukker vejrummet og slører trafikanternes visuelle kontakt til landskabet (Egebjerg 2005).

Det er Skov- og Naturstyrelsens målsætning at øge det samlede skovareal i Danmark fra ca. 12 procent til ca. 24 procent af Danmarks areal på 80-100 år (Skov- og Naturstyrelsen 2006c). Denne skovrejsning vil også få konsekvenser for det motorvejsnære landskab og vil have store konsekvenser for den landskabelige oplevelse af at køre på motorvejen. Bynære skovrejsninger vil eksempelvis give mulighed for at danne nye markante overgange mellem by og landskab langs eksisterende eller planlagte motorvejsstrækninger (Egebjerg 2005).

Billede 6) Eksempel på naturlig tilgroning ved Ejer Bavnehøj og velplanlagt beplantning omkring Odense.

- 24 -

3. Metode

I dette kapitel beskrives forhold vedrørende brugerinddragelse og bruger-undersøgelser. Metodemæssige betragtninger belyses kort i forhold til dette speciales problemformulering og begrænsninger. Kvantitative og kvalitative undersøgelser beskrives og der redegøres for valg af metode, særligt det internetbaserede spørgeskemas opbygning og struktur. Der redegøres endvidere for forhold vedrørende test af spørgeskema og for, hvordan det tænkes, at respondenter kan deltage i undersøgelsen.

3.1. Brugerinddragelse

I forbindelse med planlægning og forvaltning af arealer, kan det ofte være en god idé at inddrage brugere af arealer eller borgere, der eksempelvis bliver berørt af en konkret beslutning.

Brugerinddragelse kan antage mange former, alt efter, hvad man ønsker at opnå ved at inddrage brugerne. Når det er gjort klart, hvad brugerinddragelsen ønskes anvendt til, kan det planlægges, hvilken metode, der passer bedst til formålet (Boon 2003).

Ved at inddrage brugere og borgere får disse mulighed for at øve indflydelse på den offentlige beslutningsproces. Desuden kan der blandt andet opnås en mere effektiv forvaltning ved at bruge lokal viden og idéer, en øget forståelse for og opbakning bag beslutninger, en øget miljømæssig forståelse blandt brugere og borgere, en opbygning af lokale netværk, generering af idéer, engagement mv. (Boon 2003).

Der findes flere metoder til brugerinddragelse alt efter formål med inddragelsen. Det kan ofte være en god idé at kombinere metoder, da der for det meste vil være flere formål med inddragelsen og derved behov for at nå forskellige grupper. Det er vigtigt at overveje, hvilken grad af indflydelse man er i stand til at give brugerne. Metoder med lav grad af indflydelse vedrører blandt andet spørgeskemaundersøgelser og høringer, mens nedsættelse af udvalg med beslutningskompetence ofte vil have en høj grad af indflydelse (Boon 2003).

Der findes flere eksempler på brugerinddragelse via Internettet. Eksempelvis Miljøministeriets naturdebat, hvor borgere via hjemmesiden www.natur-debatten.dk2, har kunnet debattere forskellige emner og spørgsmål vedrørende fremtidens natur. Vejdirektoratet gennemfører også årligt brugertilfredsheds-

2 Det har været muligt at deltage i debatten fra den 25. august 2006 til den 31. december 2006.

- 25 -

undersøgelser3 vedrørende vejenes renholdelse, tilstand, fremkommelighed mv. via Internettet.

Præferenceundersøgelser Præferenceundersøgelser har generelt til formål at kvantificere forskellige personers vurderinger af forskellige relevante påvirkninger (Koch 1988).

I forhold til dette speciale ville en præferenceundersøgelse kunne anvendes til at måle forskellige bilisters vurderinger af forskellige relevante påvirkninger i forbindelse med kørsel på motorvej.

For den enkelte person vil kvaliteten af en oplevelse ikke kun afhænge af de påvirkninger, personen udsættes for. Oplevelsen og vurderingen af disse påvirkninger bestemmes også af den sammenhæng, hvori de optræder (f.eks. tidspunkt og vejrforhold), samt af den enkelte persons forventninger og erfaringer. Desuden vil tilfældigheder også ofte gøre sig gældende (Koch 1988).

Der findes flere metoder til måling af præferencer, men det er vanskeligt at udpege én metode til at være den generelt mest velegnede. Ofte tilrådes det at anvende en kombination af forskellige metoder. Der kan desuden anvendes forskellige dataindsamlingsteknikker, ligesom forskellige grupper af personer kan udvælges til målingen. Disse personers vurderinger af påvirkninger kan præsenteres enten verbalt, billedligt, som en model, eller ved en direkte præsentation (i ”felten”) (Koch 1988).

Tidligere undersøgelser I forhold til dette speciales problemstillinger og opstillede problemformulering, findes der umiddelbart ikke andre undersøgelser, der beskriver, hvordan brugere af motorveje opfatter landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold i det motorvejsnære landskab. I forbindelse med den konkrete brugerundersøgelse, findes der derfor ikke mange erfaringer at trække på.

Michael Varming har i 1970 i bogen Motorveje i Landskabet foretaget en del kvalitative interviews med bilister, om bilisternes iagttagelsesevner og meninger om vejen i landskabet. En række af disse interviews er foretaget på Storebæltsfærgerne, men berører dog kun til dels dette speciales problem-stillinger (Varming 1970). I Holland har projektet Wegen naar de Toekomst, (Veje til fremtiden), blandt andet arbejdet med en vision om fremtidens veje set fra brugernes synspunkt. Det motorvejsnære landskab og brugere af motorveje er dog ikke i dette hollandske projekt direkte inddraget i form af konkrete brugerundersøgelser. I stedet er bilistens visuelle oplevelser blandt andet analyseret ved hjælp af kameraer monteret i en bil, som resulterer i forskellige observationer og kategorier af blandt andet landskabselementer, som fremtræder i det motorvejsnære landskab i forskellige intervaller (Rijkswaterstaat 2002).

3 Undersøgelsen foregår ved, at 900 bilister én gang årligt (fra 1999) bliver telefon- interviewet om en række i forvejen fastlagte udsagn. Se mere på: www.trafiken.dk

- 26 -

3.2. Metodemæssige betragtninger

Landskabsforvaltning rummer elementer af både humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Der findes derfor utallige undersøgelsesmetoder, som kan være velegnede at benytte. Dette speciales metodemæssige fokus retter sig dog mest mod de samfundsvidenskabelige metoder, hvorved disse i det følgende beskrives. Først bliver et par samfundsvidenskabelige begreber dog kort op-ridset:

De to begreber gyldighed (validitet) og pålidelighed (reliabilitet) er vigtige at forholde sig til, når det skal analyseres, om en undersøgelses kvalitet er i orden (Rasmussen 2002).

Gyldigheden af en undersøgelse hænger især sammen med, om den rigtige dataindsamlingsmetode er benyttet i forhold til specialets udgangspunkt og problemformulering. Gyldigheden handler også om specialets sammenhæng fra start til slut og hvorvidt det, der ønskes undersøgt, også er blevet undersøgt (Rasmussen 2002).

I forhold til en undersøgelse, taler man desuden om datas pålidelighed. Det er vigtigt at vurdere, om data fremkommet ved en undersøgelse er pålidelige (eller troværdige). Om data kan betragtes som pålidelige, vedrører altså selve dataindsamlingen og til dels også analysen af data. Det er generelt lettere at vurdere datas pålidelighed ved kvantitative undersøgelser end ved kvalitative (Rasmussen 2002).

Ved kvantitative undersøgelser, kan man, når undersøgelsens gyldighed og pålidelighed skal vurderes, blandt andet forholde sig til følgende:

Hvordan er populationen defineret (hvorfor medtages 13-18-årige f.eks. ikke)?, hvilken metode er anvendt til udvælgelse af respondenter (stikprøve)?, selve spørgeskemaets forståelighed?, udførelse af tests?, svarmuligheder og svar-kategorier?, respondenternes svarsituation?, frafald?, mv. (Rasmussen 2002).

Spørgeskema En spørgeskemaundersøgelse kan betragtes som en kvantitativ metode indenfor samfundsvidenskaben. Som metode har spørgeskemaundersøgelsen naturligvis både fordele og ulemper, som beskrives kort i dette afsnit.

En spørgeskemaundersøgelse kan enten sættes i værk via et traditionelt postomdelt spørgeskema eller via Internettet – distribueret enten direkte via e-mail eller via en hjemmeside (Rasmussen 2002).

Spørgeskemaundersøgelser er en af de mindst omkostningstunge måder at tilvejebringe information på, hvor den internetbaserede metode udmærker sig ved at være den klart billigste (Dillmann 2000).

Det er relativt let at foretage en spørgeskemaundersøgelse uden grundig forudgående metodekendskab. Når en spørgeskemaundersøgelse er distribueret,

- 27 -

kan strukturen, spørgsmålene og formuleringerne ikke ændres. En vellykket undersøgelse kræver derfor et stort forarbejde, der fjerner uhensigtsmæssige forhold i spørgeskemaet (Launsø 2005).

Et spørgeskema kan være mere eller mindre struktureret. Ved højt strukturerede spørgemetoder er både spørgsmål og svarmuligheder fastlagt på forhånd. Ved lavere grad af strukturering kan nogle eller alle spørgsmål have åbne svarkategorier. Svarpersonerne kan altså her afgive svar efter ønske, som ikke er styret af på forhånd fastlagte svarkategorier (Launsø 2005).

Ved spørgeskemaundersøgelser er det muligt for respondenterne at svare på spørgeskemaet, når der er tid og lyst. Dette er en væsentlig faktor i forhold til dette speciales målgruppe, der kan være vanskelige at ”indfange”. Spørgeskema-undersøgelser drager også fordel af, at respondenterne sikres anonymitet, hvilket ikke i samme omfang er tilfældet ved interviewundersøgelser (Dillmann 2000).

Ved konstruktion af spørgeskemaer, skal det overvejes, hvor stor en indsats, der kræves fra respondentens side. Hvis spørgeskemaet virker for omfattende, meget kompliceret eller ustruktureret, er risikoen for færre svar stor, fordi indsatsen fra respondenternes side har været for krævende. Der er derfor stor risiko for, at respondenter afbryder besvarelsen af spørgeskemaet, hvilket fører til færre svar og dårligere datakvalitet. Desuden er respondenters evne til at læse og forstå en tekst naturligvis afgørende i forbindelse med spørgeskemaer (Dillmann 2000).

Ved internetbaserede spørgeskemaer bliver spørgsmål, i lighed med det traditionelle postomdelte spørgeskema, stillet på samme måde til alle respondenter og indeholder ofte forholdsvis lukkede og bundne svarkategorier. Det internetbaserede spørgeskema kan distribueres enten via e-mail eller via et link på en hjemmeside. Når linket aktiveres åbnes spørgeskemaet automatisk i et selvstændigt vindue på respondentens computer (Lassen 2004).

For internetbaserede spørgeskemaer findes en række tekniske løsninger, som giver mange interaktive muligheder. F.eks. kan spørgsmålene betinges af tidligere afgivne svar, så kun respondenter, for hvem det enkelte spørgsmål er relevant, modtager spørgsmålet. Afgivne svar kan også valideres, så respondenten ikke har mulighed for at fortsætte i spørgeskemaet, før svaret har opfyldt visse kriterier (at spørgsmålet f.eks. skal besvares før det kan fortsættes). Det kan hermed sikres, at der svares på en korrekt måde, hvorigennem datakvaliteten øges (Dillmann 2000).

For både postomdelte og internetbaserede spørgeskemaundersøgelser, vides det ikke nødvendigvis, hvem der besvarer spørgsmålene. Ønskes det eksempelvis, at den ældste person i familien svarer, er der ingen garanti for, at det virkelig er den ældste, der svarer. Desuden er det ofte uhensigtsmæssigt, at bestemte typer af mennesker svarer på bestemte typer af spørgeskemaer afhængig af interesser, hvilket i nogle tilfælde kan give et skævt billede (Salant 1994).

En spørgeskemaundersøgelses svarprocent er afhængig af distributionsform, men også af spørgeskemaets struktur, længde, respondenters generelle interesse

- 28 -

for emnet mv. For spørgeskemaundersøgelser betragtes en svarprocent på 50 procent som et passende minimum. For postomdelte spørgeskemaer kan der ikke forventes svarprocenter på mere end 25-50 procent. Forventninger til svarprocent ved en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse er på 20-40 procent (Dillman 2000).

Interview En interviewundersøgelse er en kvalitativ metode til indsamling af data, hvor fokus ikke rettes på antal og optælling af data, men på den betydning, der udledes fra de indsamlede data. De kvalitative metoder anvendes især til undersøgelser, hvor man ikke ved ret meget i forvejen, eller hvor det er vigtigt at komme i dybden med respondenterne holdninger, motiver, følelser osv. (Rasmussen 2002).

Interviewundersøgelser er karakteriseret af direkte kontakt med respondenterne, enten via telefon eller ansigt-til-ansigt (Vilstrup 2001). Et ansigt-til-ansigt interview er en dyr måde at indsamle information på, på grund af interviewerens store tidsforbrug til koordinering, planlægning, transport og interview. Ansigt-til-ansigt interviewets største styrke er dog, at det er muligt at komme i dybden med et emne og opnå svar, der måske kan udbygge og styrke emnet (Launsø 2005).

Interviewundersøgelser kan være mere eller mindre strukturerede – fra uformelle samtaleinterviews til standardiserede interviews med interviewguide. En fordel ved de lavt strukturerede interviews er, at de ikke på forhånd forsøger at fastlægge bestemte begreber og forståelser. Lavt strukturerede interviews kræver dog ofte trænede og erfarne interviewere (Launsø 2005). I interview-undersøgelser er der mulighed for at udvælge relevante interviewpersoner og der er god mulighed for at overtale let modvillige respondenter til at svare og derved opnå en højere svarprocent. Det er lettere for en respondent at afslå en interviewer i telefonen eller lade være med at besvare et spørgeskema, end ved direkte personlig kontakt (Dillman 2000).

Spørgsmålene i en interviewsituation kan formuleres som såkaldte åbne eller lukkede spørgsmål, eller ofte en mellemting. Ved åbne spørgsmål er der ikke på forhånd opstillet svarmuligheder. De giver derfor større mulighed for komplekse og mangfoldige svar. Ved lukkede spørgsmål er svarmuligheder ofte opstillet på forhånd (Launsø 2005).

Valg af metoder Der redegøres i det følgende for, hvilke metoder der benyttes i forhold til at besvare dette speciales problemformulering.

Ét af formålene med dette speciale er, som tidligere nævnt, at finde ud af, hvordan brugere af de danske motorveje opfatter landskabs- og bebyggelses-mæssige forhold i det motorvejsnære landskab. Spørgsmål og svar om landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold langs motorvejene kan være af både kvantitativ og kvalitativ karakter. Så belyses dette bedst ved at benytte en kvantitativ eller kvalitativ metode?

- 29 -

Det har været et ønske, at undersøgelsen skulle have en bred geografisk dækning. Dette skyldes, at motorveje og motorvejsnære landskaber findes mange steder i landet, samt at det derved også kunne være muligt at undersøge, om der ses forskelle i opfattelser og holdninger efter strækning og geografisk område. Det har desuden været et ønske, at undersøgelsen skulle være repræsentativt dækkende, således at respondenterne kunne repræsentere de danske bilister generelt.

Undersøgelsens målgruppe – bilister, der benytter de danske motorveje – kan være vanskelige at ”indfange i felten”, da de naturligt nok er på farten. De vil derfor ofte ikke have tid til, eller være interesseret i, at udfylde et spørgeskema eller blive interviewet ”i felten”.

Som beskrevet tidligere, er der både fordele og ulemper forbundet med at benytte en henholdsvis kvantitativ og kvalitativ metode. Der er gjort mange overvejelser om, hvordan det vil være bedst at ”indfange” bilister i forhold til denne undersøgelses formål. Ansigt-til-ansigt interviews er, i forhold til specialets tidsmæssige og økonomiske rammer, samt ønsket om en god geografisk dækning, vurderet som vanskelige udelukkende at udføre.

Det kunne være en mulighed, at uddele et spørgeskema til bilister langs udvalgte motorvejsafkørsler eller ved udvalgte rastepladser. Især på grund af de tids-mæssige og økonomiske forhold, er dette også vurderet som vanskeligt. Det er desuden overvejet, at gennemføre en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. Især på grund af problemer i forhold til udvælgelse af bilister, er det valgt ikke at benytte denne metode.

Billede 7) Bilister er på farten og kan derfor være vanskelige at ”indfange i felten”.

- 30 -

Faktorer som geografisk dækning, tid og økonomi har – ligesom udfordringen i at prøve at udføre en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse – alle talt for at benytte en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i dette speciale. Det betragtes som en fordel, at bilisterne hjemmefra, fra arbejdspladsen eller lignende får mulighed for at besvare et spørgeskema, umiddelbart efter at have kørt på en motorvejsstrækning.

Muligheden for at få uddybet og suppleret svar, vurderes dog vigtigt for undersøgelsens resultater og brugbarhed. På grund af spørgeskemametodens forholdsvis lukkede og bundne svarkategorier, vurderes det ikke muligt i en optimal form ud fra denne metode. Det internetbaserede spørgeskemas resultater søges derfor uddybet og suppleret ved hjælp af semistrukturerede interviews, som respondenter, der udfylder spørgeskemaet, selv kan ønske at deltage i. De konkrete forhold vedrørende udvælgelse af interviewpersoner og gennemførelse af interviews beskrives nærmere i afsnit 4.3.

Ifølge Danmarks Statistik har 89 procent af den danske befolkning i dag adgang til Internettet (Danmarks Statistik 2006c), dog med forskelle i forhold til alder og uddannelsesniveau – f.eks. har kun 65 procent af befolkningen fra 60-74 år adgang til Internet. Der har ikke kunnet findes oplysninger vedrørende bilister/bilejerskab og adgang til Internettet, men det formodes at følge den generelle danske befolknings brug af Internet. Det vurderes derfor, at respondenter, der svarer via Internettet, vil kunne udgøre et repræsentativt udsnit af de danske bilister, dog med undtagelse af den ældre del af disse.

Til brug for opbygning og udførelse af den internetbaserede spørgeskema-undersøgelse, er det valgt at benytte programmet SurveyXact4, som det er lykkedes at få en tidsmæssig begrænset gratis licens til at benytte.

Det har været kraftigt overvejet, hvordan bilisterne skulle gøres opmærksom på den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse. I den forbindelse er Storebælt A/S kontaktet, med henblik på at udele flyers med information om under-søgelsen, samt link til spørgeskemaet til bilister ved betalingsanlægget i Halskov. Af ressourcemæssige grunde ønskede Storebælt A/S dog ikke at medvirke, da medarbejderne ved betalingsanlægget i forvejen havde en del at uddele til bilisterne. Efter diverse overvejelser, blev det besluttet at kontakte FDM5 vedrørende udlevering af medlemmers e-mailadresser, som så kunne få tilsendt spørgeskemaet via e-mail. Dette var dog ikke muligt. I stedet kunne FDM medvirke ved at placere et link til spørgeskemaundersøgelsen på hjemmesiden www.fdm.dk, hvilket endte med at blive løsningen.

4 Yderlige information om SurveyXact findes på: www.surveyxact.dk 5 FDM (Forenede Danske Motorejere) er Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation med ca. 229.000 medlemmer. Yderligere information på www.fdm.dk

- 31 -

3.3. Internetbaseret spørgeskema

Dette afsnit beskriver opbygningen af det internetbaserede spørgeskema og de tanker og overvejelser, der er gjort i den forbindelse. Selve spørgeskemaets struktur beskrives og der redegøres for diverse tests, der udføres inden den endelige undersøgelse sættes i værk.

Spørgeskemaets struktur Det internetbaserede spørgeskemas overordnede struktur ses i Tabel 1. Strukturen forklares nærmere i nedenstående afsnit. Det har været en klar intension at opstille et så kort spørgeskema som muligt, med så få – men dækkende – spørgsmål som muligt. Spørgeskemaet ses i sin helhed i bilag 9.1.

Spørgsmål nr.

Spørgsmål omhandler

Spørgsmål- kategori

1 – 2 Brug af danske motorveje generelt

Bunde svar-kategorier

3 – 9 Forhold vedrørende seneste motorvejs-strækning

Bundne svar-kategorier

10 – 11 Smukkeste og grimmeste strækning

Åbne svar-kategorier

12 – 15

Baggrundsspørgsmål Bundne svar-kategorier

Tabel 1) Spørgeskemaets overordnede struktur

Litteratur vedrørende design, struktur og opbygning af spørgeskemaer påpeger vigtigheden af, at respondenterne oplever at få en god start på spørgeskemaet, så de ikke afslutter inden de rigtigt er kommet i gang (Dillman 2000). Især for internetbaserede spørgeskemaer er det særdeles vigtigt med lette startspørgsmål, for at få respondenten hurtigt i gang, og for at respondenten ikke blot skal lukke spørgeskemaet igen og fortsætte sin surfen på nettet (Dillman 2000).

En god start kan blandt andet sikres ved, at respondenterne hurtigt kan svare på de første spørgsmål. Denne undersøgelses første to spørgsmål fungerer derfor som introspørgsmål, som er forholdsvis lette at svare på og som henvender sig til undersøgelsens målgruppe: bilister der kører på de danske motorveje. Spørgsmålene handler om respondentens brug af de danske motorveje generelt, hvor respondenten skal svare på, hvor ofte der køres på de danske motorveje og om det mest foregår som fører af bilen eller som passager. Inden disse to spørgsmål, indledes spørgeskemaet med en introduktionstekst, der kort forklarer undersøgelsens formål, samt hvor mange spørgsmål skemaet består af, hvor lang tid besvarelsen vil tage mv. Desuden angives spørgsmålsstillerens navn og e-mailadresse.

Efter mange overvejelser er det besluttet, at undersøgelsen skal have en bred geografisk dækning, dvs. i princippet omhandle alle motorvejsstrækninger i

- 32 -

Danmark. For at gøre det lettere for respondenten at svare på spørgsmålene, og for at kunne målrette den senere databehandling på specifikke strækninger, omhandler spørgsmål 3 – 9 den motorvejsstrækning respondenten senest har kørt på.

I spørgsmål 3 bliver respondenten bedt om at udvælge, hvilken motorvejs-strækning der senest er kørt på. Udvælgelsen forgår i form af bundne svarkategorier, med 12 valgmuligheder, samt en mulighed for at svare ”ved ikke”. Forskellige muligheder er overvejet i forhold til måden, hvorved respondenten bliver bedt om at udvælge den seneste kørte strækning. Det er blevet undersøgt, om udpegningen kunne foregå ved hjælp af et interaktivt kort på skærmen, men tekniske begrænsninger i det internetbaserede spørgeskema-program og problemer i forhold til den senere databearbejdning har peget på den nuværende løsning. Ifølge Vejdirektoratet findes der pt. 22 officielle navngivne motorvejsstrækninger i Danmark (Vejdirektoratet 2006e) – alene strækningen E45 har fire forskellige navne. For at gøre udvælgelsen af den seneste strækning mere overskuelig for respondenten, og for at gøre listen teknisk og visuel brugbar, er det dog valgt at se bort fra nogle af de officielle navne. Strækningen E45 bliver på denne måde til en valgmulighed i stedet for fire, men bliver samtidig længere og mere generel.

Spørgsmål 4 – 6 omhandler henholdsvis respondentens formål med den seneste motorvejstur – hvor der er mulighed for at markere flere svar – og spørgsmål om, hvor ofte der køres på denne strækning, samt om det foregår som fører af bilen eller som passager. Formålet med disse spørgsmål er blandt andet at få et indtryk af, om respondenter, der kører på strækningen som pendler og som fører af bilen lægger mærke til andre forhold i landskabet langs motorvejene end respondenter der måske sjældent kører på strækningen, eller respondenter der kører på strækningen som passager.

I spørgsmål 7 bliver respondenten bedt om at svare på, hvad man foretog sig mens man kørte på den seneste strækning. Spørgsmålet består af 7 muligheder, hvortil der kan svares på en skala gående fra på intet tidspunkt til hele tiden. Det er også muligt at svare ”ved ikke”. Formålet med dette spørgsmål er at få et indtryk af, hvad respondenten fortager sig i bilen, for at få et bedre indblik i respondentens profil og for blandt andet bedre at kunne sammenligne med, om og hvad der lægges mærke til i landskabet.

I spørgsmål 8 bliver respondenten bedt om at svare på, hvad der blev lagt mærke til i det motorvejsnære landskab på den seneste motorvejstur. Respondenten bliver givet 11 muligheder, hvor der kan svares på en skala fra i høj grad til slet ikke. Der er også her mulighed for at vælge ”ved ikke”. De muligheder, der kan vælges, er henholdsvis forskellige former for bebyggelse, reklamer langs vejen, kulturminder som kirker/spir og gravhøje, samt landskabselementer som skove, læhegn, søer, moser og vandløb. Desuden kan det vælges i hvor høj grad der lægges mærke til, hvordan årstiden præger landskabet.

- 33 -

Spørgsmål 9 er opstillet som et vurderingsspørgsmål, hvor respondenten bliver bedt om at vurdere graden af enighed i 9 udsagn vedrørende landskabet langs den seneste kørte motorvej – på en skala gående fra helt enig til helt uenig. Udsagnene er alle funderet i dette speciales baggrundskapitel (se evt. kapitel 2). De vedrører således motorvejen som transportvej vægtet i forhold til omgivelsernes betydning. Oplevelsen af det åbne landskab, betydningen af beplantninger langs vejene, pejlemærker i form af karakteristiske bygninger, broer o. lign. samt støjskærme og støjvoldes mulige sløring af landskabet er alle udsagn respondenten bliver bedt om at tage stilling til. Ligeledes bliver respondenten bedt om at angive graden af enighed i, hvorvidt der kan placeres flere erhvervsbygninger langs motorvejsstrækningen, samt, om der kan opstilles flere reklamer, skilte, flag mv.

I spørgsmål 10 og 11 bliver respondenten bedt om at udvælge de henholdsvis smukkeste og grimmeste motorvejsstrækninger i Danmark. Der er således tale om et meget bredt spørgsmål og det er ikke længere nødvendigt for respondenten at forholde sig til den senest kørte strækning. I disse to spørgsmål kan respondenten afgive åbne svar i skrivefelter i spørgeskemaet. Som en mulig hjælp til udvælgelsen fremkommer umiddelbart inden spørgsmålene et kort, der viser det nuværende danske motorvejsnet. Det ville muligvis være en hjælp for respondenten, hvis kortet kunne være interaktivt, så strækninger kunne markeres direkte på dette med tilhørende kommentarer. Af tekniske og ressourcemæssige grunde er den nuværende løsning dog valgt. Der er gjort mange overvejelser om, hvorvidt spørgsmål 10 og 11 skulle indgå i spørgeskemaet. At spørgsmålene endte med at indgå, skyldes til dels en formodning om, at disse lidt poppede spørgsmål vil kunne være et incitament til at øge antallet af svar, men også en formodning om, at spørgsmålene rent faktisk kan give en idé om, hvilke forhold bilisterne mener, gør en strækning køn eller mindre køn.

Spørgsmål 12 – 15 fungerer som baggrundsspørgsmål, der skal angive respondent-ens alders- køns og geografiske fordeling. Der spørges desuden til, hvorvidt respondenten er medlem af FDM. Baggrundsspørgsmål vedrørende respondent-ernes uddannelsesniveau, valg af bilmærke mv. kunne også være interessante at medtage, men er udeladt på grund af det overordnede princip om så få spørgsmål som muligt.

Inden spørgeskemaet afsluttes med en kort tekst, der skal sikre en korrekt afslutning af spørgeskemaet, således at data ikke går tabt, takkes respondenten for besvarelsen. Respondenten kan i en tekstboks angive navn, telefonnummer eller e-mailadresse, hvis der er interesse for at blive kontaktet vedrørende et uddybende interview. Ligeledes er der mulighed for at kommentere spørge-skemaet. Denne mulighed sikrer at respondenten ikke sidder tilbage med kommentarer eller uklarheder, der ikke kan afklares andetsteds. Det er i det hele taget vigtigt at spørgeskemaet afsluttes på en ordentlig og positiv måde.

Test af spørgeskema I forbindelse med opbygning af spørgeskemaer er det vigtigt at gennemføre en række tests, inden den endelige undersøgelse sættes i værk. Tests vil overordnet

- 34 -

set sikre et bedre spørgeskema og dermed i sidste ende også et bedre datamateriale. Der kan foretages tests på forskellige niveauer. Spørgeskemaet kan gennemgås af personer med en faglig indsigt, undersøgelsens målgruppe kan interviewes eller der kan foretages et mindre pilotstudie. Fælles for alle tests er at finde ud af, om alle nødvendige spørgsmål er stillet, om nogle spørgsmål kan undværes, om respondenterne forstår spørgsmålene, undersøgelsens formål, layout mv. (Dillman 2000).

Denne undersøgelses spørgeskema er for det første testet af personer med faglig indsigt. Her er forskellige udkast til spørgsmål samt spørgsmålenes rækkefølge diskuteret og efterfølgende rettet og ændret. Andre personer med ekspertise inden for det sproglige har testet spørgeskemaets formuleringer, både med hensyn til introtekst og spørgsmål.

Mandag d. 27. marts 2006 blev en papirversion af spørgeskemaet testet på 15 tilfældigt udvalgte bilister på rastepladsen Karlslunde Øst ved Køge Bugt Motorvejen. Bilister blev bedt om at udfylde et spørgeskema. Under udfyldelsen blev disse observeret og efterfølgende stillet spørgsmål om spørgeskemaets længde, forstålighed, spørgsmålenes relevans og længde mv.

Testen på rastepladsen afslørede en velvilje og en forholdsvis stor interesse for spørgeskemaet blandt bilisterne. Der kom desuden flere konstruktive forslag til ændringer samt forslag til nye spørgsmål. Testen ved rastepladsen gav en formodning om respondenterne tidsforbrug i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet. Det tog i gennemsnit bilisten ca. 7 minutter at udfylde skemaet, hvilket var acceptabelt.

Efter testen på rastepladsen blev ændringsforlag igen diskuteret med personer med faglig indsigt og spørgeskemaet efterfølgende revideret. Dernæst blev den internetbaserede version af spørgeskemaet konstrueret. Denne version er også testet af personer med faglig indsigt og efterfølgende ændret, mest layout-mæssigt.

Indsamling af data Det internetbaserede spørgeskema blev distribueret via links på FDM’s hjemmeside fra den 4. maj til den 29. maj 2006. Linket til spørgeskemaet kunne desværre ikke få plads på FDM’s hjemmesides forside, men har været synligt forskellige andre steder på hjemmesiden, blandt andet under menupunktet ”biler”, ”ferie” og ”trafik & politik”. Spørgeskemalinket har været opbygget af en kort overskrift og et billede – der skulle fange respondenternes opmærksom-hed – samt et par underspørgsmål. Ved klik med musen på teksten ”start spørgeskema” er selve spørgeskemaet fremkommet i et nyt vindue, som er blevet lukket igen ved afslutning. Et eksempel på spørgeskemalinkets placering på FDM’s hjemmeside ses af Figur 4.

- 35 -

g

Figur 4) Eksempel på spørgeskemalinks placering på FDM’s hjemmeside (link nederst til højre). Kilde: http://www.fdm.dk/public/trafikogpolitik/ [25. maj 2006]

Dataindsamlingen blev afsluttet den 29. maj 2006, hvor det ikke længere var muligt for respondenter at åbne spørgeskemaet via de forskellige links på FDM’s hjemmeside. I løbet af de ca. 3 uger spørgeskemaet havde været tilgængeligt via FDM’s hjemmeside var der indkommet i alt 464 besvarelser. Antallet af besvarelser har i perioden varieret meget fra dag til dag, dog med en tendens til flere besvarelser i slutningen af perioden end i starten.

Af de indkomne besvarelser har 72 respondenter (15,5 procent) blot åbnet linket via FDM’s hjemmeside uden at besvare nogen af spørgsmålene. De har måske været nysgerrige efter at se, hvad undersøgelsen drejede sig om, men har herefter lukket det fremkomne vindue igen. 78 respondenter (16,8 procent) har åbnet linket til undersøgelsen, men har kun svaret på nogle af spørgsmålene. En gennemgang af denne gruppe respondenter viser, at en del har besvaret spørgsmål frem til baggrundsspørgsmålene, hvor de har lukket vinduet. De har altså ikke ønsket at udfylde disse. En anden stor gruppe har svaret på alle spørgsmål, men er kommet til at afslutte forkert – dvs. ved et klik på krydset øverst til højre i vinduet i stedet for nederst til højre. Af de 464 indkomne besvarelser har 314 respondenter (67,7 procent) således besvaret alle spørgsmål. Af metodemæssige og statistiske årsager er det derfor kun disse besvarelser, der efterfølgende behandles og det er kun disse afsluttede besvarelser, der konkluderes ud fra. Den samlede indsamlingsstatus ses i Tabel 2.

- 36 -

Status Respondenter Procent

Ingen 72 15,5 % Nogle svar 78 16,8 % Afsluttet 314 67,7 %

I alt 464 100 % Tabel 2) Opgørelse af spørgeskemabesvarelser.

- 37 -

- 38 -

4. Resultater og svar

I dette kapitel redegøres der for, hvordan besvarelserne fra den internet-baserede spørgeskemaundersøgelse behandles, så de kan visualiseres på en overskuelig måde. Respondenternes profil beskrives, ligesom væsentlige resultater og konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen præsenteres. Der redegøres ligeledes for udvælgelsen af interviewpersoner samt for resultater og konklusioner fra disse interviews.

4.1. Behandling af besvarelser

Som omtalt i afsnit 3.3 er det kun besvarelser med betegnelsen ”afsluttet” der behandles. De afsluttede besvarelser er alle importeret i det internetbaserede spørgeskemaprogram SurveyXact. Behandling af resultater kan enten foregå direkte i dette program eller eksporteres til programmet Excel eller statistikprogrammerne SAS eller SPSS. I dette speciale er databehandlingen foregået i både SurveyXact, Excel og SPSS. Råfiler (i form af talkoder) er eksporteret til Excel, for at blive transformeret til mere læsbar tekst eller figurer. Alt datamateriale i form af råfiler ses i bilag I på CD-rom.

Respondenternes profil Hovedparten af den internetbaserede spørgeskemaundersøgelses respondenter er mellem 30 og 59 år, svarende til 79,6 procent (se Figur 5). Denne alders-gruppe er tydeligt overrepræsenteret i forhold til den generelle aldersfordeling i Danmark, jf. udregninger på baggrund af Danmarks Statistik (2006a). Kun ganske få respondenter er til gengæld over 70 år, og er derfor tydeligt under-repræsenteret i forhold til den danske befolkning generelt. Unge respondenter mellem 18 og 29 år er en anelse underrepræsenteret.

I forhold til den kønsmæssige fordeling, er de mandlige respondenter tydeligt overrepræsenteret i undersøgelsen. 244 respondenter (svarende til 78 procent) er således mænd, mens kun 70 er kvinder (22 procent).

Størstedelen af respondenterne bor i Region Hovedstaden eller Region Midtjylland, jf. Figur 6. Respondenter fra disse to regioner er en anelse overrepræsenteret i forhold til den generelle danske befolkningsfordeling, jf. (Danmarks Statistik 2006b). Respondenter fra Region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland er til gengæld en anelse underrepræsenteret. Fem respondenter har i øvrigt anført udlandet som bopæl. En formodning er, at flere af disse kan have bopæl i Sverige (Malmö-området).

- 39 -

Ikke overraskende er et flertal af respondenterne medlem af FDM. Således svarer 218 (svarende til 70 procent) ja til spørgsmålet om medlemskab, mens 96 (30 procent) svarer nej.

Respondenterne kører generelt ofte på de danske motorveje. De fleste benytter motorvejen dagligt eller næsten dagligt, jf. Figur 7. Dette gælder både den generelle brug af motorveje (spørgsmål 1) samt i forhold til den seneste kørte strækning (spørgsmål 5). Bortset fra, at flere benytter motorvejen 1-2 gange om ugen end 3-5 gange om ugen, ses en klar tendens til, at antallet af respondenter falder jo mindre der bliver kørt på motorvejen – dette gælder både for den generelle brug og for seneste kørte strækning.

Aldersfordeling

0

5

10

15

20

25

30

35

18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år ellerderover

Alder

Proc

entf

orde

ling

DanmarkRespondenter

Figur 5) Aldersfordeling (sammenholdt med Danmark generelt).

Geografisk fordeling

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Hovedst aden Sjælland Syddanmark Midt jylland Nordjylland

Region

Proc

entf

orde

ling

DanmarkRespondenter

Figur 6) Geografisk fordeling (sammenholdt med Danmark generelt).

- 40 -

Brug af motorveje

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Dagligt /næstendagligt

3-5gange /

uge

1-2gange /

uge

3-4gange /måned

1-2gange /måned

3-6gange /

år

1-2gange /

år

Næstenaldrig

Brug

Proc

entf

orde

ling

GenereltSeneste strækning

Både for den generelle brug af motorveje og i forhold til seneste kørte strækning ses en klar tendens. Langt hovedparten af respondenterne har kørt som fører af bilen (ca. 91 procent). Kun 6 procent er generelt passagerer – og kun 9 procent i forhold til seneste kørte strækning, se Figur 8.

For at opnå et mere specifikt billede af respondenternes brug af de danske motorveje, og som en hjælp til respondenterne i forhold til spørgeskemaets spørgsmål, er der svaret på, hvilken motorvejsstrækning der senest er kørt på. Størstedelen (svarende til 118 respondenter) har, da spørgeskemaet blev udfyldt, senest kørt på motorvejsstrækningen E45. Herefter følger strækningen E20, med 52 respondenter. Ikke overraskende er disse to strækninger også de længste og berører derved mange brugere. Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen og Hillerødmotorvejen følger herefter, i det mellem 20 og 30 respondenter senest har kørt på disse.

Figur 7) Brug af motorveje.

- 41 -

Respondenternes formål med seneste kørte motorvejsstrækning har hovedsagligt været kørsel til og fra arbejde (pendling), forretning/erhverv/uddannelse og besøg hos familie/venner, jf. Figur 9. Det skal i øvrigt bemærkes, at respondenterne her har haft mulighed for at markere flere svar, således at det samlede antal respondenter er over 314.

Respondenternes profil kan ikke betragtes som værende repræsentativ. Skal denne undersøgelse betegnes som repræsentativ, bør respondenterne udgøre et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvilket ud fra alder, køn, geografisk fordeling og medlemskab af FDM ikke er tilfældet. Den manglende

Fører eller passager

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Fører Passager Ved ikke

Proc

entf

orde

ling

GenereltSeneste strækning

Figur 8) Fører eller passager.

Formål

0102030405060708090

100

Kørsel til ogfra arbejde(pendling)

Forretning /erhverv /

uddannelse(møder, salg,undervisning

o. lign.)

Privateindkøb

Besøg hosfamilie /venner

Andrefritidsture(fodbold,skovtur,udflugt o.

lign.)

Ferieture medovernatning

ude

Andet

Ant

al re

spon

dent

er

Figur 9) Formål med seneste motorvejstur.

- 42 -

repræsentativitet har naturligvis betydning for undersøgelsens resultater og konklusioner, da undersøgelsen derfor er vanskelig at generalisere til den danske bilist generelt. Dette uddybes i afsnit 5.1.

Der har været forholdsvis stor interesse blandt respondenterne for at blive kontaktet vedrørende et uddybende interview. I alt 56 respondenter har været interesseret. Disse er alle, umiddelbart efter dataindsamlingsperioden, blevet kontaktet via e-mail, hvor de takkes for interessen og orienteres om dataindsamlingen og den videre proces, jf. bilag 9.4.

I alt har 30 respondenter benyttet sig af muligheden for at komme med kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen. Flere af disse er yderst brugbare og konstruktive – her skal blot nævnes to eksempler:

… Et fint spørgeskema. Jeg kan godt lide at køre på motorveje, da det er hurtigt og sikkert. Jeg synes at vores motorvejsnet generelt er lagt, så man kan nyde det afvekslende danske landskab. Man skal være forsigtig med anlæggelse af nye vejstrækninger, så vores naturværdier ikke skades, blot for at trafikken kommer nogle minutter hurtigere frem, men for at trafikken afvikles mere sikkert og miljømæssigt forsvarligt…

… Jeg vil gerne slå et slag for beplantning eller lign. i midterrabatten, som man ser det på mange tyske motorveje eller f.eks. på et stykke motorvej før Storebæltsbroen; dels er det med til at give én en fornemmelse af farten, man bevæger sig med, dels gør det, at man i nogen grad kan køre med langt lys om natten, uden at genere de modkørende…

Alle kommentarer ses i bilag 9.2. To respondenter har desuden valgt at skrive en e-mail med kommentarer. Disse ses i bilag 9.3.

4.2. Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse

I dette afsnit bliver resultater af spørgeskemaundersøgelsen nærmere gennem-gået. Gennemgangen vil især tage udgangspunkt i spørgsmål 7, 8, 9, 10 og 11, jf. afsnit 3.3, og skulle gerne give svar på, hvad respondenterne foretager sig i bilen, hvad de lægger mærke til i landskabet, hvordan de vurderer forskellige forhold i det motorvejsnære landskab, samt hvilke strækninger, der vurderes som henholdsvis smukke og grimme.

Resultaterne gennemgås først i forhold til motorvejsstrækninger generelt. Herefter bliver strækningsspecifikke forskelle opridset i forhold til spørgsmål 8 og 9. Fem strækninger er udvalgt til sammenligning: E45, E20, Holbæk-motorvejen, Køge Bugt Motorvejen, samt Hillerødmotorvejen. Disse strækninger er udvalgt efter antal respondenter, da sammenligninger med øvrige strækninger må betegnes som statistisk usikkert. Til sidst vil resultaterne fra de

- 43 -

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Sad i egne tanker

Talte med andre, der varmed i bilen

Talte i telefon

Så på andre trafikanter

Hørte musik / radio

Spiste / drak

Så på udsigten

Lidt / Noget af tiden Hele tiden / Det meste af tiden På intet tidspunkt Ved ikke

generelle strækninger blive sammenlignet med respondenternes alder, køn, FDM-medlemskab, samt forholdet vedrørende kørsel som fører eller passager.

Hvad sker der i bilen? Dette spørgsmål tager udgangspunkt i spørgeskemaets spørgsmål 7. For at gøre resultaterne mere overskuelige, er svarkategorierne lidt af tiden og noget af tiden, samt hele tiden og det meste af tiden i det følgende slået sammen til to kategorier.

Figur 10 viser, hvad respondenterne foretog sig i bilen på deres seneste motor-vejstur. Omkring 70 procent af bilisterne sad i egne tanker, så på andre trafikanter eller så på udsigten lidt eller noget af tiden. 26 procent af bilisterne har set på udsigten fra bilen hele eller det meste af tiden, hvilket kun overgås af andelen, der hørte musik eller radio. Det er dog naturligvis muligt at høre musik og se på udsigten samtidigt. Sammenholdes denne procentdel med bilister, der har set på udsigten lidt eller noget af tiden, kan det hævdes, at bilisterne faktisk ser, hvad der foregår i landskabet langs motorvejen og derfor kan være interesseret i forhold her. Resultatet afspejler i øvrigt den store andel af respondenter, der har haft pendling eller forretning som formål med turen, idet et flertal ikke har talt med andre i bilen (fordi der givetvis ikke har været andre i bilen) samt siddet i egne tanker.

Figur 10) Hvor ofte gjorde du følgende på din seneste motorvejsstur?

- 44 -

Hvad lægges der mærke til i landskabet? For også her at gøre resultaterne mere overskuelige, er svarkategorierne i høj grad og i nogen grad, samt slet ikke og i ringe grad i det følgende slået sammen til to kategorier. Spørgeskemaets spørgsmål 8 (Figur 11) tegner derfor følgende billede af, hvad bilisten lægger mærke til i landskabet:

82 procent af respondenterne har enten i høj eller nogen grad lagt mærke til, hvordan årstiden præger landskabet. Denne andel må betragtes som forholdsvis høj og giver igen en formodning om, at bilisterne faktisk lægger mærke til, hvad der foregår i landskabet.

Af naturelementer lægger et flertal af bilisterne (65 procent) i høj eller nogen grad mærke til skove efterfulgt af søer/moser/vandløb (47 procent). Et flertal af bilister har i ringe grad eller slet ikke lagt mærke til gravhøje og læhegn. Dette skyldes til dels, at der fra nogle strækninger simpelthen ikke kan ses gravhøje eller læhegn, eller at disse elementer kun opfattes af personer med særlig interesse.

58 procent af bilisterne lægger i høj eller nogen grad mærke til erhvervsbygninger langs motorvejen. Denne forholdsvis høje andel afspejler det forhold, at erhvervsbygninger ofte er ret markante byggerier langs vejen, som bilisten ikke kan undgå at lægge mærke til og som kan sløre opmærksomheden på kørslen, jf. afsnit 2.3 og 2.4.

Mindre markante bygninger, som boliger og landbrugsbygninger, lægger et lille flertal af bilisterne mærke til i ringe grad eller slet ikke. Boliger og landbrugs-

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Herregårde

Landbrugsbygninger

Erhvervsbygninger

Boliger

Reklamer langs vejen

Kirker / spir

Skove

Læhegn

Søer / moser / vandløb

Gravhøje

Hvordan årstiden præger landskabet

I høj grad / I nogen grad I ringe grad / Slet ikke Ved ikke

Figur 11) I hvor høj grad lagde du mærke til følgende på din seneste motorvejstur?

- 45 -

bygninger er for det meste ikke – som erhvervsbygninger – placeret umiddelbart nær motorvejen. De er ofte placeret længere fra motorvejen i det motorvejsnære landskab. Dette er sandsynligvis en af de medvirkende grunde til at færre lægger mærke til boliger og landbrugsbygninger end erhvervsbygninger.

Godt ¾ af bilisterne lægger i ringe grad eller slet ikke mærke til reklamer langs vejen. Denne høje andel skyldes til dels det faktum, at det faktisk ikke er tilladt – med undtagelser – at opstille reklamer langs motorvejene i det åbne land, jf. afsnit 2.2, og at der derfor flere steder ikke er nogen reklamer at se.

Der er foretaget en sammenligning af resultaterne fra motorvejsstrækninger generelt og strækningerne E45, E20, Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motor-vejen, samt Hillerødmotorvejen. I forhold til, hvad der lægges mærke til i land-skabet, observeres ikke den store forskel fra strækning til strækning. Denne tendens er tydeligst på strækningerne E45 og E20, der strækker sig over et stort geografisk område. På mere geografisk afgrænsede strækninger ses derimod lidt flere forskelle. De tydeligste forskelle vil i det følgende kort blive ridset op:

På strækningen E45 lægges der, i forhold til strækninger generelt, mere mærke til landbrugs- og erhvervsbygninger. På E20 lægges der mere mærke til kirker / spir og reklamer langs vejen. På Holbæk- og Køge Bugt Motorvejen lægger bilisterne i mindre grad mærke til erhvervsbygninger, men i højere reklamer langs vejen. På Køge Bugt Motorvejen ser bilisterne i øvrigt i mindre grad, hvordan årstiden præger landskabet. Det modsatte er tilfældet på Hillerødmotorvejen, ligesom bilister her lægger mere mærke til søer/moser/vandløb og skove.

Vurderingsspørgsmål Figur 12 viser resultaterne fra spørgeskemaets spørgsmål 9, hvor respondenterne bliver bedt om at vurdere bestemte udsagn vedrørende landskabet langs motorvejene. For endnu en gang at gøre resultaterne mere overskuelige er svarkategorierne helt enig og delvist enig samt delvist uenig og helt uenig slået sammen.

Billede 8) Bilisterne lægger blandt andet mærke til skovområder og erhvervsbygninger.

- 46 -

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Motorvejen er beregnet til at komme hurtigt fra A til B -omgivelsernes udseende er uden betydning

Oplevelsen af det åbne landskab langs motorvejen er vigtig

Træer og buske langs motorvejen skjuler flotte udsigter

Træer og buske langs motorvejen er vigtige for at afskærmebygninger o. lign.

Karakteristiske bygninger, broer o. lign. er gode som pejlemærker ogen del af oplevelsen af at køre på motorvejen

Støjskærme og støjvolde langs motorvejen gør det vanskeligt atopleve landskabet

Erhvervsområder langs motorvejen spærrer for udsigten og virkerrodede

Der kan godt placeres flere erhvervsbygninger langs motorvejen

Der kan godt opstilles flere reklamer, skilte, flag o. lign. langsmotorvejen

Helt enig / Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig / Helt uenig Ved ikke

55 procent af bilisterne er delvist eller helt uenige i, at motorvejen er beregnet til at komme hurtigt fra A til B. Dette lille flertal mener altså, at motorvejens omgivelsers udseende også har betydning for rejseoplevelsen. Resultatet afspejler til dels også den dobbeltbetydning, der ligger i selve spørgsmålets konstruktion. Man kan godt være enig i, at motorvejen er beregnet til at komme hurtigt fra A til B, samtidig med at man synes omgivelsernes udseende betyder noget. På denne måde har det givetvis været vanskeligt for nogle respondenter at svare på dette spørgsmål, men resultatet giver alligevel en idé om, hvad der vægtes højest.

Et stort flertal af bilisterne (78 procent) er helt eller delvist enige i, at oplevelsen af det åbne landskab langs motorvejen er vigtig. 80 procent er desuden helt eller delvist enige i, at karakteristiske bygninger, broer og lignende er gode som pejlemærker og en del af oplevelsen af at køre på motorvejen.

Et flertal på 65 procent mener, at træer og buske langs motorvejen er vigtige for at afskærme bygninger o. lign. Dog er en forholdsvis høj andel – 22 procent – hverken enige eller uenige i spørgsmålet. Dette kan skyldes, at en del respondenter har været i tvivl om deres holdning i forhold til at vægte afskærmning (og hensyn til naboer og lignende) med hensynet til udsigt. Det samme gør sig gældende i forhold til, om træer og buske langs motorvejen skjuler flotte udsigter. I dette spørgsmål er bilisterne meget delt – 27 procent svarer hverken enig eller uenig.

Med hensyn til støjskærme og støjvolde er resultatet mere klart. Hele 73 procent af bilisterne er helt eller delvist enige i, at støjskærme og støjvolde langs motorvejen gør det vanskeligt at opleve landskabet. Selvom kun 14 procent har

Figur 12) I hvilken grad er du enig i følgende udsagn om din seneste motorvejstur?

- 47 -

været hverken enige eller uenige i dette spørgsmål, har nogle respondenter givetvis også her opvejet hensynet til landskabet med hensynet til beboere og lignende langs vejen.

58 procent af bilisterne er helt eller delvist enige i, at erhvervsområder langs motorvejen spærrer for udsigten og virker rodede. Til gengæld er bilisterne delt i spørgsmålet om placering af erhvervsbygninger langs motorvejen. Her er 39 procent af bilisterne for placering af erhverv langs motorvejene, mens 41 procent er imod. 19 procent er i tvivl og svarer hverken enig eller uenig i spørgsmålet. Resultatet kan igen opfattes som en pejling af, at bilisterne kan være i tvivl om vægtningen af visuelle og æstetiske hensyn i forhold til øvrige hensyn. Nogle respondenter synes sandsynligvis, at det er bedst at placere erhvervs-bygninger nær motorvejene, i forhold til andre områder. Andre synes sandsynlig-vis det er i orden, at placere erhvervsbygninger nogle steder langs motorvejene – bare det ikke sker alle steder og bare det ser ordentligt ud.

Et stort flertal på 83 procent af bilisterne er delvist eller helt uenige i, at der godt kan opstilles flere reklamer, skilte, flag og lignende langs motorvejen. Respondenterne er altså, ifølge denne undersøgelse, i høj grad modstandere af reklamer, skilte, flag og lignende langs motorvejene.

Ligesom i spørgsmål 8, er der ikke stor forskel på vurderingsspørgsmålenes resultater, når disse sammenlignes med specifikke strækninger. Alle resultater i forhold til strækningen E45 er stort set identiske med de generelle resultater. Det samme er tilfældet på strækningen E20, bortset fra at færre er helt eller delvist enige i, at motorvejen er beregnet til at komme hurtigt fra A til B og at omgivelsernes udseende er uden betydning. På Holbækmotorvejen er flere helt eller delvist enige i, at erhvervsområder spærrer for udsigten og virker rodede samt at træer og buske er vigtige for at afskærme bygninger o. lign. På Køge Bugt Motorvejen mener stort set alle, at der ikke kan opstilles flere reklamer, skilte, flag og lignende. Samtidig mener flere at erhvervsområder langs vejen spærrer for udsigten og virker rodede. På Hillerødmotorvejen er alle respondenter helt eller delvist uenige i, at der godt kan opstilles flere reklamer, skilte, flag o. lign. Et flertal er desuden uenige i, at der godt kan placeres flere erhvervsbygninger langs motorvejen. I øvrigt er der flere, der er enige i, at træer og buske skjuler flotte udsigter.

Sammenhænge mellem svar De ikke strækningsspecifikke resultater fra spørgsmål 7, 8 og 9 er statistisk blevet sammenlignet med respondenternes alder, køn, kørsel som fører eller passager, samt respondenternes status i forhold til FDM-medlemskab. Disse fire variable er udvalgt, fordi de repræsenterer nogle af spørgeskemaets baggrundsspørgsmål, samtidig med en formodning om forskelle i svar alt efter disse baggrundsvariable. Via statistikprogrammet SPSS, er der foretaget X2-tests, der kan indikere, om det er muligt at finde sammenhænge mellem ovennævnte variable og dermed sammenligne forskellige svar. Tabel 3 viser resultatet af de forskellige X2-tests og giver en idé om, hvilke spørgsmål og variable, der statistisk set kan udledes sammenhænge fra.

- 48 -

Alder Køn Fører el. passager

FDM-medlem

Spørgsmål 7

7.1) Sad i egne tanker *

7.2) Talte med andre, der var med i bilen * ***

7.3) Talte i telefon

7.4) Så på andre trafikanter *

7.5) Hørte musik / radio ***

7.6) Spiste / drak *

7.7) Så på udsigten *** *

Spørgsmål 8

8.1) Herregårde * *

8.2) Landbrugsbygninger *

8.3) Erhvervsbygninger *

8.4) Boliger * *

8.5) Reklamer langs vejen ***

8.6) Kirker / spir ***

8.7) Skove *

8.8) Læhegn **

8.9) Søer / moser / vandløb **

8.10) Gravhøje **

8.11) Hvordan årstiden præger landskabet * *

Spørgsmål 9

9.1) Motorvejen er beregnet til at komme hurtigt… * *

9.2) Oplevelsen af det åbne landskab langs… *

9.3) Træer og buske skjuler flotte udsigter… *

9.4) Træer og buske er vigtige for at afskærme… *

9.5) Karakteristiske bygninger, broer o. lign. er… **

9.6) Støjskærme og støjvolde gør det vanskeligt… * *

9.7) Erhvervsområder langs motorvejen spærrer… *

9.8) Der kan godt placeres flere erhvervsbygninger *

9.9) Der kan godt opstilles flere reklamer… Tabel 3) Sammenhænge mellem respondenternes svar og fire variable. *** viser meget markante sammenhænge (p under eller lig med 0.001) ** angiver markante sammenhænge (0.001 < p < 0.010) * angiver knap så markante sammenhænge (0.010 < p < 0.050). Når intet angives er sammenhængen uden signifikans forskel (p-værdi lig med eller over 0.050)

Der er generelt set (som det ses ud fra de mange ikke signifikante forskelle i Tabel 3) stor enighed i svar blandt respondenterne – uanset alder, køn, kørsel som fører eller passager, samt FDM-medlemskab. Som det ses i Tabel 3, er der dog, statistisk set, også flere forskelle i svar. Dette er i højere grad tilfældet med hensyn til respondenternes alder og hensynet til kørsel som fører eller passager end respondenternes køn og FDM-medlemskab. Nogle af forskellene i svar, der trods alt findes, vil i det følgende kort blive opridset. Det skal dog igen fastslås, at respondenterne – uanset alder, køn, kørsel som fører eller passager, samt FDM-medlemskab – er mere enige i spørgsmål 7, 8 og 9 end uenige.

I forhold til, hvad der sker i bilen (spørgsmål 7), ses en tendens til få forskelle i svar alt efter alder og kørsel som fører eller passager. Der ses en generel tendens til at flere ældre end yngre respondenter ser på udsigten. Eksempelvis så 39 procent

- 49 -

i aldersgruppen 60-69 år på udsigten hele eller det meste af tiden mod 24 procent i gruppen 18-29 år. Til sammenligning ligger gennemsnittet på 26 procent. Ikke overraskende talte respondenter, der har været passager i bilen, det meste eller hele tiden med andre, der var med i bilen – og samtidig hørte man mindre musik/radio som passager.

Med hensyn til, hvad der lægges mærke til i landskabet (spørgsmål 8), ses den største forskel i svar igen i forhold til respondenternes alder. Jo ældre respondenterne har været, jo mere synes de at lægge mærke til i landskabet. Især aldersgruppen 60-69 år lægger generelt mærke til mere. 61 procent i gruppen 60-69 år har eksempelvis i høj eller nogen grad lagt mærke til landbrugsbygninger, mod kun 35 procent i gruppen 18-29 år (gennemsnittet er 35 procent). Ligeledes har langt flere ældre lagt mærke til kirker/spir, læhegn, søer/moser/vandløb, samt gravhøje. Der synes altså at være en tendens til, at den ældre gruppe af respondenter i langt højere grad bemærker især naturmæssige forhold langs motorvejene.

Når det gælder vurdering af forhold i det motorvejsnære landskab (spørgsmål 9) ses forskelle i svar i relation til respondenternes alder og kørsel som fører eller passager. Flere ældre end unge respondenter mener således, at erhvervsområder spærrer for udsigten og virker rodede, ligesom de er imod placering af flere erhvervsbyggerier samt opstilling af flere reklamer, skilte, flag og lignende. Flere passagerer end førere er helt eller delvist uenige i, at karakteristiske bygninger, broer og lignende er gode som pejlemærker. Overraskende nok, er kun 52 procent af passagerne derimod helt eller delvist enige i, at støjskærme og støjvolde langs motorvejen gør det vanskeligt at opleve landskabet. Tilsvarende er 75 procent af førerne enige i dette.

Smukkeste og grimmeste strækning Respondenterne er, i spørgsmål 10 og 11, blevet bedt om at udvælge motorvejsstrækninger i Danmark, de synes er henholdsvis smukke og grimme at køre på. I forhold til dette er der indkommet mange interessante besvarelser. En stor del af disse giver en idé om, hvilke forhold, bilisterne mener, gør en strækning smuk eller grim. For at gøre svarene mere overskuelige er alle svar, så vidt muligt, blevet sorteret efter motorvejsstrækning (se bilag II og III på CD-rom). Der er efterfølgende foretaget en optælling og rangordning af strækninger, hvorved følgende top 3 fremkommer:

Smukkeste strækning Antal respondenter

Storebæltsbroen 32 E45, Horsens – Skanderborg 30 E45, generelt 28

Tabel 4) Top 3, smukkeste strækning

- 50 -

Grimmeste strækning Antal respondenter

O3 50 Køge Bugt Motorvejen 39 E45, Vejle – Horsens (Hedensted) 25

Tabel 5) Top 3, grimmeste strækning

Denne rangordning bør kun betragtes som et pejlemærke om, hvilke strækninger respondenterne finder smukke og grimme. Nogle strækninger er naturligvis mere generelle end andre, afhængig af, hvordan respondenterne svarer.

I det følgende er fire udvalgte besvarelser samlet for hver top 3-strækning. Besvarelserne giver en idé om, hvorfor bilisterne mener disse strækninger er henholdsvis smukke og grimme. De tre smukkeste strækninger beskrives således:

Om Storebæltsbroen: … Den mest spektakulære motorvejsstrækning overhovedet… … En følelse af frihed og åbne vidder at køre over vandet… … Himlen er anderledes hver gang, ligegyldigt om man kører den ene eller anden vej… … Flot bro og fantastisk udsigt…

Om E45, Horsens – Skanderborg: … Vejen er fint tilpasset landskabet… … Smuk motorvejsstrækning der slynger sig efter landskabet. Flotte udsigter… … Landskabet er varieret, der er mange bakker, gårde og kirker. Og ingen erhvervsområder tæt på… … Der er fri udsigt til landskabet. Vejen er lagt flot gennem landskabet…

Om E45, generelt: … Et varieret og (endnu) delvist åbent landskab… … Skøn blanding af omgivelser. Der er alt, lige fra natur til erhvervsområder… … Er smuk, fordi man oplever så forskellige landskaber. Vejen ligger langt smukkere end den gamle hovedvejsstrækning… … Skiftende omgivelser, lige fra byer til åbne marker…

At det netop er disse strækninger, bilisterne synes er smukke, kan altså, ud fra ovenstående beskrivelser, generelt henføres til variation, forskellige oplevelsesmuligheder langs vejene, udsigter og åbenhed, samt selve vejforløbet og landskabet omkring dette. De tre grimmeste strækninger beskrives til gengæld således:

- 51 -

Om O3: … Rodet uden udsyn… … Rodet og ustruktureret, uden sammenhæng med natur og bebyggelse… … Motorringvejen rundt om København er noget af det grimmeste der findes. Kedelig udsigt, grimme bygninger, rodet… … Støjvolde, snæver, ekstrem funktionel!...

Om Køge Bugt Motorvejen: … Deprimerende udsigt og tæt trafik… … Tiltagende reklameskilte, erhverv og støjdæmpende mure. Grimt og rodet… … Strækningen ned til Køge er de seneste år blevet lukket til af firkantet erhvervsbyggeri!... … Det er bare ikke særligt kønt med al den industri langs motorvejen, men nok det bedste sted at placere den…

Om E45, Vejle – Horsens: … Fabrik efter fabrik ligger ved siden af hinanden. Det ligner et industrikvarter… … Rædselsfuld – med erhverv uden arkitektoniske træk og formål… … Utroligt skæmmende fabriksbygninger, men ikke kan lade være med at se på… … Kedelig og grim strækning. Hedensted er nok landets grimmeste by, og med Daka som stinkende vartegn, er man aldrig i tvivl om, hvornår der skal lukkes for luftindtaget…

At bilisterne synes disse strækninger er grimme, skyldes, ud fra ovenstående beskrivelser, at disse strækninger generelt karakteriseres som værende lukkede uden udsyn, kedelige og trafikerede at køre på, ofte med udsyn til arkitektonisk grimme bygninger.

Rangordningen medtager, som beskrevet, kun de 3 mest nævnte strækninger. Som smukkeste strækning følger umiddelbart strækningen E47/E55, der af en bilist beskrives således:

… Lige før Køge og helt til Gedser er der dejlige varierede landskaber med marker, store træer og skove, der gør en stolt af det danske landskab. Man har mulighed for, som passager, at lade øjnene hvile og frydes og derved lade tankerne vandre. Desuden er der naturoplevelser med de vilde dyr, som man som byboer ikke er forundt dagligt! Dette giver en meget positiv og fredfyldt oplevelse…

Samt strækningen E20 generelt, hvor en bilist oplever:

… Varierende landskaber, med åbne strækninger…

- 52 -

Som grimmeste strækninger følger umiddelbart Københavnsområdet generelt, der generelt beskrives som strækninger, hvor der er:

… Mere trafik og bygninger, end der er udsigt…

Samt strækningen E20, Kolding – Esbjerg, hvor det at køre her, generelt karakteriseres som:

… Fladt og kedeligt…

4.3. Interviews med bilister

Det er, som nævnt i afsnit 3.2, besluttet at uddybe og supplere svar fra det internetbaserede spørgeskema, ved at gennemføre et antal semistrukturerede ansigt-til-ansigt interviews.

Især på grund af tidsforbrug til interviews, er det valgt at interviewe i alt fem udvalgte bilister. 56 bilister har, som nævnt i afsnit 4.1, vist interesse for at deltage i et uddybende interview. En udvælgelse af fem bilister ud af disse 56 kan derfor synes vanskelig. Udvælgelsen kan foregå ud fra forskellige kriterier, såsom blandt andet køn, alder, geografisk fordeling, brug af motorveje mv.

Det er valgt at interviewe bilister, der repræsenterer flere andre respondenter, med hensyn til brug af motorveje, formål, synspunkter, holdninger mv. Det er altså valgt, at fokusere på gennemsnittet frem for ekstremerne, ud fra den overbevisning, at dette vil give det mest dækkende billede af bilisternes holdninger og synspunkter. Udvælgelsen af de fem bilister er derfor foretaget ud fra nedenstående opstillede definition af en såkaldt ’gennemsnitsbilist’ – altså en typisk respondent fra dette speciales spørgeskemaundersøgelse. Da hovedparten af respondenterne i denne undersøgelse er mænd og da størstedelen af respondenterne er medlemmer af FDM, er det dog, for at skabe et mere reelt billede af den danske bilist, valgt også at interviewe ikke-FDM-medlemmer og kvindelige respondenter. To af de udvalgte interviewpersoner er således kvinder, henholdsvis medlem og ikke-medlem af FDM. I øvrigt opfylder disse to interviewpersoner de øvrige definitioner på en ’gennemsnitsbilist’.

Den praktiske del af de fem interviews gennemføres med støtte fra en udarbejdet interviewguide (se bilag 9.5). Interviewguiden opridser temaer, der ønskes belyst under interviewet og forslag til spørgsmål, der kan inddrages. Det er ikke meningen, at interviewguiden skal være styrende for interviewet, men blot en vejledning, der kan holde interviewet på sporet. Med andre ord, den skal skabe grundlag for en god dialog, med plads til det uforudsigelige.

Gennemsnitsbilist Følgende punkter, der beskriver en såkaldt ’gennemsnitsbilist’, danner umiddelbart grundlag for udvælgelsen af de fem interviewpersoner:

- 53 -

• Mand mellem 40 og 59 år, bosiddende i Hovedstadsregionen eller Region Midtjylland og medlem af FDM.

• Pendler eller kører i forbindelse med forretning/erhverv/uddannelse eller besøg hos familie/venner dagligt eller næsten dagligt på motorvejene, som fører af bilen.

• Sidder ofte i egne tanker, ser på de andre trafikanter og ser på udsigten.

• Lægger i høj grad mærke til, hvordan årstiden præger landskabet og lægger i lidt mindre grad mærke til skove, søer, moser og vandløb langs motorvejene. Lægger i høj eller nogen grad mærke til erhvervsbygninger langs vejene.

• Mener, at oplevelsen af det åbne landskab langs motorvejene er vigtig, at karakteristiske bygninger, broer og lignende er gode som pejlemærker og at støjskærme og støjvolde langs motorvejene gør det vanskeligt at opleve landskabet. Synes at erhvervsområder langs vejene spærrer for udsigten og virker rodede, men er splittede i spørgsmålet om, om der kan placeres flere erhvervsbygninger langs motorvejene. Til gengæld stor modstander at reklamer, skilte, flag og lignende.

De fem interviews er foretaget mandag d. 25. september, tirsdag d. 26. september, samt tirsdag d. 10. oktober 2006. Fire interviews er foretaget på interviewpersonernes bopæle, mens et enkelt er foretaget på en interviewpersons arbejdsplads. Interviewene er blevet optaget ved hjælp af et digitalt kamera (som lydfiler (bilag IIII på CD-rom)) og der er, med støtte i disse lydfiler, efterfølgende udarbejdet resuméer af de fem interviews, se bilag 9.6. Tids-mæssigt har interviewene varet mellem 30 og 45 minutter.

Hovedkonklusioner fra interviews med bilister Svar fra det internetbaserede spørgeskema er som nævnt blevet uddybet og suppleret via de fem gennemførte interviews, samtidig med at nye temaer og pointer er blevet berørt.

Selvom der kun er gennemført interviews med fem bilister, tegner der sig alligevel et forholdsvist klart billede af, hvad bilisterne synes om landskabet langs motorvejene, bebyggelse, planlægning, forvaltning mv. Da de fem interview-personers udvælgelsesgrundlag i det store og hele repræsenterer spørgeskema-undersøgelsens ’gennemsnitsbilister’, er der grund til at tro, at disse fem bilisters synspunkter, meninger og holdninger repræsenterer en større gruppe af bilister.

Der har været en god og forholdsvis uformel stemning under alle fem interviews. Interviewpersonerne har alle været engagerede, motiverede, interesserede og nysgerrige. De har desuden givet udtryk for, at de finder idéen bag dette speciale interessant – en faktor, der giver anledning til at tro, at dette også kunne være gældende for en langt større gruppe af bilister.

- 54 -

I det følgende redegøres kort for hovedkonklusionerne fra de fem interviews med bilister. Bilisternes synspunkter er forsøgt samlet i fire overordnede emner (jf. interviewguide, bilag 9.5). For en mere udførlig gennemgang af de enkelte bilisters synspunkter henvises til resuméer i bilag 9.6. Tal efter benyttede citater henviser til udsagnenes placering i minutter og sekunder på lydfiler.

Kørsel på motorvej

… Jeg ser mig egentlig meget omkring når jeg kører, og nyder det at jeg sidder midt i naturen. Også på motorvej. For det synes jeg man gør de fleste steder… (SJ [05.30])

Alle fem interviewpersoner kører ofte på motorvejene, nogle af dem dagligt som pendlere. De fleste kan mærke at, der i de senere år, er kommet mere trafik på vejene – dette gælder både for interviewpersoner bosiddende i Region Hoved-staden og Region Midtjylland.

Der er enighed om, at det nogle gange kan være stressende at køre på motorvejene, på grund af meget trafik – altså ikke på grund af motorvejenes omgivelser som sådan. Tre af de fem interviewpersoner synes det kan være kedsommeligt at køre på motorvej i Danmark, fordi det sommetider kan føles lidt monotont, eller fordi landskabet visse steder er kedeligt at kigge på – det kan desuden føles kedsommeligt på grund af kedelige og grimme bygninger, støjvolde mv. To af interviewpersonerne synes til gengæld ikke det føles kedsommeligt at køre på motorvej, fordi landskabet hele tiden veksler og fordi der hele tiden sker noget, eller man ser noget nyt fra bilruden.

Landskabet

… Dér stod der nogle piletræer – og de fik en fantastisk lysegrøn farve, som noget af det første om foråret. Jeg tror nok de er ryddede nu, efter de har udvidet, men det var simpelthen så smukt - det gav det der: NU er det forår!…(LA [07.00])

Der er, blandt interviewpersonerne, bred enighed om, at det er vigtigt at kunne opleve landskabet langs motorvejene fra bilruden. Flere lægger ofte mærke til vejenes omgivelser og naturen langs med vejene. Det er generelt vigtigt for interviewpersonerne at kunne se ud over det åbne landskab og opleve åbne vidder, udsigter og afvekslende landskaber. Én af interviewpersonerne beskriver vigtigheden af åbent landskab og fornemmelse af ’landlighed’ således:

Jeg synes faktisk det er rart, at man også fornemmer, at nu er jeg faktisk uden for en by… (ML[26.45])

Nogle af interviewpersonerne lægger, ud over de store landskabstræk langs motorvejene, mærke til mindre naturelementer, som søer, grupper af træer, en bestemt form for beplantning mv. Dette gælder især, når de ofte kører på en bestemt strækning – de lægger i den forbindelse også mærke til, hvis der sker ændringer i beplantningen mv.

- 55 -

Det er naturligvis meget subjektivt, hvilke motorvejsstrækninger interview-personerne synes særlig godt eller særlig dårligt om. Deres beskrivelser af strækninger afhænger af kendskabet til disse, samt hvor ofte de kører på bestemte strækninger. Fire ud af fem nævner dog strækningen mellem Horsens og Århus, på grund af det kuperede terræn, udsigter, variation, vejens snoede forløb gennem landskabet og afveksling mellem åbent landskab og områder med skove. Dette stemmer i øvrigt godt overens med de begrundelser, der i spørgeskemaet, er givet, vedrørende smukke strækninger (se afsnit 4.2).

De fem interviewede bilister bruger også andre sanser, når de kører på motorvejene. Bestemte dufte, både i positiv og negativ forstand, betyder også noget for oplevelsen af at køre på vejene. Interviewpersonerne kan godt huske bestemte steder langs motorvejene ud fra bestemte dufte, én genkender f.eks. altid den friske duft af hav, når han kører på en strækning nær havet, én elsker duften af gylle, halm og dyr, når han kører på en strækning på landet, fordi det minder ham om hans barndom på landet, mens en tredje, i sin åbne bil, kan dufte, når føreren foran ryger en cigar.

Bebyggelse

… Vi tilbringer jo meget tid i bilen, så hvorfor skal man bare have lov til at klistre landskabet til?… (SJ [14.55])

At der i dag ligger, og i fremtiden kan blive placeret, boliger langs motorvejene, synes næsten alle interviewpersonerne ikke om. Dette er dog ofte ikke begrundet i den visuelle oplevelse fra bilruden, men i stedet ud fra beboerne i boligernes synspunkt. Interviewpersonerne synes generelt det er synd for beboere, der skal bo tæt på en motorvej, især på grund af forurening og støj. Og som én af interviewpersonerne formulerer det:

… På en måde har jeg lidt dårlig samvittighed ved at køre hen over deres have i første sal. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke fjerner flere huse og så betaler folk en ordentlig ekspropriation… (ML [11.45])

Dette speciales spørgeskemaundersøgelse viser blandt andet, som tidligere omtalt, at bilisterne er splittede i det overordnede spørgsmål om placering af erhvervsbyggeri langs motorvejene, alt efter, hvilket synspunkt, man ser det fra. Dette gør sig også gældende i forhold til de fem interviewpersoner. Nogle mener således det er fint, at placere disse bygninger langs vejene, fordi det er med til at give en varieret oplevelse, mens andre til gengæld ikke er meget for, at der ligger erhvervsbygninger opad motorvejene. Følgende citat fra én af interview-personerne forklarer dette dilemma således:

… Altså, jeg har ikke så meget imod erhvervsbygninger tæt på motorvejen, men selvfølgelig ville det være kedeligt, hvis der ikke var andet end erhvervsbygninger hele vejen igennem – men på en måde har vi jo alligevel ødelagt noget af naturen ved at pløje en motorvej igennem… (ML [14.40])

- 56 -

Til gengæld er der, blandt de fem interviewpersoner, stor enighed om, at erhvervsbygninger og områder langs motorvejene generelt virker grimme, kedelige og skæmmende for oplevelsen af at køre på motorvejene. Én af interviewpersonerne lægger mærke til, og tænker over, grimme bygninger hver gang han kører på motorvejene. Som følgende citat forklarer:

… Og så er der nogle af dem [strækninger], hvor der bare er fabrikker og grimme skilte og alt muligt, altså – det er trist, jeg kan næsten ikke holde dem ud… (LA [04.30])

Fire af interviewpersonerne mener således også, at man burde placere erhvervs-bygninger længere væk fra motorvejene, og at de burde afskærmes bag mindre jordvolde eller beplantninger. Generelt er der enighed om, at erhvervsbygninger og omgivelser burde se pænere ud, så det ville blive kønnere at køre på motorvejene. Fire ud af fem synes derfor sagtens, der kan stilles krav om bygningers udseende, afskærmning ud til motorvejene mv. Følgende tre udtalelser, fra tre forskellige interviewpersoner, forklarer disse forhold:

… Jeg synes, at man skal stramme kravene til, at hvis man skal bo i et landskab, hvor man kan ses, så må der være regler for, hvordan man skal ud - for at sige det ligeud… (SJ [22.40])

… Og så kommer der en jernfabrik, hvor der ligger rustne jernplader på kæmpe-kæmpe store arealer. Og det er altså absolut ikke kønt at se på. Det ser forfærdeligt ud, ganske enkelt. Både rodet og grimt. Og som turist, der vil jeg da tænke: nej, hvad pokker er det her for noget? Det burde afskærmes, helt klart… (NJ [11.45])

… De skulle lave levende hegn foran dem [erhvervsbygninger], færdig!...(LA [15.40])

Interviewpersonerne lægger ofte mærke til bestemte erhvervsbygninger, når de kører på motorvejene. Flere af de interviewede bruger også bestemte bygninger som pejlemærker, der minder dem om, hvor de er på ruten og hvor langt de har tilbage af turen. Ligesom med særligt gode og dårlige motorvejsstrækninger, er det naturligvis forskelligt fra person til person, hvilke bygninger man ofte lægger mærke til. Generelt lægger interviewpersonerne dog mærke til enten meget store og markante bygninger (som f.eks. Danish Crown’s slagteri ved Horsens) eller bygninger, der udskiller sig arkitektonisk (som f.eks. Nesa’s bygning i Gentofte). Én af interviewpersonerne giver denne beskrivelse af en markant bygning, hun ofte lægger mærke til:

… Der ligger en kæmpestor firkantet ting på en bakketop, som jeg tror, er et stort kølehus. Den er fantastisk grim, og alligevel, på en eller anden måde, fascinerende, fordi den er så markant… (LA [17.00])

- 57 -

Nogle af interviewpersonerne undrer sig samtidig over nogle af de byggerier, de oplever fra motorvejen. De lægger generelt mærke til bygninger på grund af placeringer i områder, de egentlig synes burde friholdes. En interviewperson beskriver det således:

… Det er egentlig sjovt, at man får lov til at bygge sådan noget [et transportcenter], for det ligger inde i en pæn lille dal – man kommer ned ad en bakke og svinger rundt der – og så har man smidt sådan noget der midt i det hele… (SJ [17.05])

Blandt de fem interviewpersoner er der stor enighed om, at reklamer, skilte, flag o. lign. ikke bør være at finde langs motorvejene – bortset fra informationsskilte for tankstationer, rastepladser mv., der henvender sig til et bredt udsnit af bilisterne. Én af interviewpersonerne synes dog det er fint nok, at virksomheder langs vejene reklamerer på facaderne, da han så kan følge med i, hvad virksomhederne laver. En anden interviewperson udtrykker derimod sin holdning ret klart:

… De skulle bare ikke være der [reklamer og flag], ikke noget som helst, væk!... (LA [19.00])

Planlægning og forvaltning

… Det er hamrende ligegyldigt [hvem der planlægger motorvejens forløb og omgivelser], bare de er fornuftige og lytter til, når folk brokker sig… (LA [21.00])

Som det ses af ovenstående, noget hårdtslående udtalelse, betyder det generelt ikke det store for interviewpersonerne, hvem der planlægger motorvejenes forløb gennem landskabet.

Til gengæld betyder det noget for de fleste af interviewpersonerne, hvordan motorvejenes forløb er planlagt gennem landskabet. Motorvejene skal gerne, ifølge interviewpersonerne, være godt tilpasset landskabet, bugte sig og være afvekslende at køre på.

Et flertal af interviewpersonerne synes godt der kan være flere restriktioner på, hvor mange boliger, erhvervsbyggerier, reklamer mv. der bør placeres langs motorvejene i Danmark. Én interviewperson mener, at mængden af byggeri langs motorvejene i dag er passende, og mener ikke man skal stile efter at bygge mere, selvom det kan være attraktivt. En anden synes godt man kan stille krav om, at:

… Der er områder, der skal friholdes. Når man er ude på landet, synes jeg godt, man kan være ude på landet… (ML [26.10])

Tre af de fem interviewpersoner kunne godt finde på at komme med synspunkter og forslag i forhold til planlægning og forvaltning af områder nær motorvejene, særligt hvis det berører deres nærområde eller strækninger de holder særlig meget af. Nogle kunne godt finde på at dukke op til borgermøder

- 58 -

eller skrive læserbreve. Én af interviewpersonerne foreslår at benytte Internettet mere til at debattere disse ting, for som han siger:

… Internettet er jo sådan et lidt mere taknemmeligt medie, ikke? Der kan man godt deltage, der har jeg også prøvet at deltage… (ML [28.00])

En anden interviewperson ville gerne deltage i debatter om landskabet langs motorvejene, men ville have lettest ved det, hvis andre – eksempelvis offentlige myndigheder – tog initiativet. Hun formulerer det således:

… Jeg ville have alle mulige gode intentioner om at gøre det [deltage i debatter om landskabet langs motorvejene], men det ville sgu aldrig blive til noget. Hvis der blev sendt et spørgeskema ud, eller et eller andet, som man skulle svare på og give sin mening til kende, så ville jeg gøre det…(LA [23.45])

Opsummering

Ud fra ovenstående korte sammendrag og hovedkonklusioner fra interviews med de fem bilister, træder følgende punkter forholdsvist klart frem:

• For bilisterne er det vigtigt at kunne opleve landskabet langs motorvejene fra bilruden, og der bliver ofte lagt mærke til både store og små landskabstræk.

• Det betyder noget for bilisterne, hvordan motorvejenes forløb er planlagt gennem landskabet. De bør være afvekslende at køre på, bugte sig og tilpasset landskabet. Der skal være en god afvejning mellem friholdte og bebyggede områder.

• Bilisterne er splittede i spørgsmålet om placering af erhvervsbygninger langs motorvejene, men…

• Hvis erhvervsbyggeri skal ligge langs motorvejene, bør det se pænt ud og afskærmes bag mindre jordvolde eller beplantninger – dette bør der stilles flere krav til.

• Der er blandt bilisterne interesse for at deltage i en debat om landskabet langs motorvejene.

- 59 -

- 60 -

5. Diskussion

Dette kapitel begynder med en diskussion af specialets anvendte metoder. Resultater og svar fra den internetbaserede spørgeskema-undersøgelse – og fra interviews med bilister – diskuteres herefter. Senere diskuteres brugernes interesser i forhold til planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab, og der afsluttes med et par anbefalinger i forhold til planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab.

5.1. Metoder

For at undersøge, hvordan brugere af de danske motorveje opfatter landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold i det motorvejsnære landskab, er det i specialet valgt at benytte en kombination af kvantitative og kvalitative metoder – en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse suppleret med ansigt-til-ansigt interviews med udvalgte bilister. Skal der diskuteres og konkluderes ud fra de anvendte metoder, er det vigtigt blandt andet at diskutere metodernes gyldighed og pålidelighed, jf. afsnit 3.2.

Gyldighed En undersøgelses gyldighed giver sig blandt andet udslag i, om der er sammenhæng i specialet fra start til slut og hvorvidt det, der ønskes undersøgt, også er blevet undersøgt – altså om der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem undersøgelsens resultater og den problemformulering, som er specialets fundament og udgangspunkt.

En internetbaseret spørgeskemaundersøgelse har, som metode, vist sig velegnet til at belyse, hvordan brugere af de danske motorveje opfatter landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold i det motorvejsnære landskab. Det kan være en vanskelig opgave at ”indfange” bilister, der er på vej fra A til B, men her har det internetbaserede spørgeskema vist sig anvendeligt til formålet, fordi bilisterne har haft mulighed for at svare på spørgsmålene på et mere belejligt tidspunkt end når de var undervejs. Dette kunne selvfølgelig også være tilfældet med et papiromdelt spørgeskema, men af tidsmæssige og økonomiske årsager har det været en fordel at benytte et internetbaseret spørgeskema.

Kvalitative ansigt-til-ansigt interviews har, ligesom den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse, også vist sig velegnet som metode. Selvom der kun er gennemført fem interviews, har de – inden for dette speciales rammer – vist sig anvendelige til at få uddybet og suppleret bilisternes svar. De har givet et mere nuanceret billede af bilisternes meninger og holdninger og et klarere billede af, hvor der generelt er enighed og uenighed om forhold langs motorvejene. Således kan der, både ud fra den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse og interviews, lettere lægges op til en diskussion om disse emner.

- 61 -

Selvom den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse generelt har vist sig anvendelig som metode, har der naturligvis også været ulemper ved at benytte netop denne. Ét problem i forhold til denne undersøgelse har været at gøre bilisterne opmærksomme på det internetbaserede spørgeskema. Det har været et ønske og mål at opnå i alt 500 brugbare besvarelser. På trods af en generel interesse og velvilje blandt bilisterne for dette speciales problemstillinger, var der, efter det internetbaserede spørgeskema havde været tilgængeligt på FDM’s hjemmeside i 3 uger, indkommet i alt 314 brugbare besvarelser. Det formodes, at antallet af brugbare besvarelser ikke er højere, fordi bilisterne ikke har været opmærksomme på, at undersøgelsen fandtes. Dette ville måske i mindre grad være tilfældet i forhold til et papiromdelt spørgeskema, som bilisterne kunne få uddelt på en rasteplads eller en tilkørsel/afkørsel. Til gengæld ville det kræve mere af bilisterne i forhold til at sende det udfyldte spørgeskema retur, hvilket sandsynligvis igen ville mindske antallet af svarpersoner.

Der kunne sandsynligvis opnås flere besvarelser, hvis et link til det internet-baserede spørgeskema var blevet udsendt pr. mail til tilfældigt udvalgte bilister. Det har dog ikke været muligt at få adgang til FDM’s oplysninger om medlemmers e-mailadresser, og disse lister ville endda sandsynligvis gøre undersøgelsen endnu mindre repræsentativ. En repræsentativ distribution af spørgeskemaet via e-mail, ville kræve, at der ved tilfældigt udvalgte rastepladser og til/afkørsler blev spurgt til tilfældigt udvalgte bilisters e-mailadresser. Skulle der opnås i alt 500 brugbare besvarelser, ville det svare til at spørge ca. 1700 bilister om e-mailadresser, jf. forventninger til svarprocenter (se afsnit 3.2). Dette ville være vanskeligt at gennemføre indenfor dette speciales tidsmæssige og økonomiske rammer.

Pålidelighed Spørgeskemaets opbygning, struktur og forståelighed vurderes at være tilfredsstillende, da kun 16,8 procent af respondenterne har besvaret spørgeskemaet delvist (jf. afsnit 3.3). En del af disse har endda kun undladt at svare på baggrundsspørgsmålene, hvilket ikke direkte har noget med spørgeskemaets opbygning, struktur og forståelighed at gøre, men i stedet ses som et tegn på, at nogle respondenter ikke har ønsket at oplyse deres alder, køn, bopæl, FDM-medlemskab mv. Der er i øvrigt ikke indkommet mange kommentarer fra respondenter, der kritiserer spørgeskemaets opbygning, struktur og forståelighed, jf. bilag 9.2.

Der er gjort mange overvejelser om selve spørgsmålenes omfang, svarmuligheder, antallet af svarkategorier mv. Der er, inden undersøgelsen blev sat endeligt i værk, fortaget ændringer og tests af spørgsmål, for at sikre, at specialets problemstilling kunne afdækkes bedst muligt. Behandlingen af afsluttede besvarelser har forsøgt at tage mest muligt hensyn til spørgeskemaets oprindelige struktur, således at de oprindelige intentioner med undersøgelsen burde træde frem i resultaterne. Det kan dog ikke undgås, at fortolkningen af svar – både i forhold til spørgeskemaundersøgelsen og interviews – vil være indblandet en form for subjektiv vurdering. At svarkategorierne noget af tiden/hele tiden eksempelvis i præsentationen af resultater er slået sammen og at bestemte

- 62 -

svar og citater er udvalgt til repræsentation i specialet, er naturligvis i sidste ende en subjektiv vurdering. Det er dog i alle tilfælde foregået velovervejet – med hensyn til specialets problemstilling, samt med henblik på at repræsentere både ligheder og forskelle i synspunkter.

Det internetbaserede spørgeskema har været tilgængeligt via FDM’s hjemmeside, hvilket har medført, at 70 procent af respondenterne har været medlem af FDM. 78 procent af respondenterne har desuden været mænd, samtidig med at den aldersmæssige fordeling har været ujævnt fordelt i forhold til den generelle danske fordeling – se afsnit 4.1. Selv om der generelt ikke er stor forskel i svar, alt efter FDM-medlemskab, køn, alder mv. (jf. afsnit 4.2) er det ikke lykkedes at gennemføre en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, hvilket naturligvis påvirker undersøgelsens pålidelighed. Det er derfor også vanskeligt at generalisere undersøgelsens resultater til den danske bilist generelt. Undersøgelsens resultater og svar kan derfor ikke tages til udtryk for, hvad den danske bilist generelt mener.

Jf. afsnit 4.1, er det, via det internetbaserede spørgeskema, lykkedes at gennemføre en undersøgelse med en forholdsvis bred geografisk dækning (se Figur 6, afsnit 4.1). I forhold til den generelle danske geografiske fordeling, kan man dog, ligesom i forhold til alder, køn og FDM-medlemskab, ikke tale om, at den geografiske fordeling af respondenter er repræsentativ dækkende.

De fem ansigt-til-ansigt interviews har alle været gennemført på en tilfreds-stillende måde. At interviewene er gennemført som semi-strukturerede, med støtte i en interview-guide, har fungeret udmærket. Det har således været muligt at gennemføre forholdsvis strukturerede interviews, men med plads til nye input, synspunkter og indfaldsvinkler – til gavn for både de interviewede og intervieweren. Specifikke resultater og svar fra det internetbaserede spørgeskema har i nogen grad kunne genfindes i de gennemførte interviews. På denne måde er resultater og svars pålidelighed yderligere blevet testet og fundet brugbare.

Interviews er blevet optaget digitalt og lagret som lydfiler, og samtidig er der udarbejdet resuméer ud fra disse. Det er derfor muligt at undersøge interviewenes pålidelighed, ved at gennemgå disse resuméer og lydfiler. Ved sammenskrivning af interviews (afsnit 4.3), vil alt naturligvis ikke komme med. Samtidig kan det ikke altid undgås, at der sker en fortolkning af de enkelte udsagn. Det vurderes dog, at dette har været den mest hensigtsmæssige måde at redegøre for de forskellige udsagn på.

5.2. Resultater og svar

De 314 afsluttede besvarelser fra den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse giver – sammen med de fem uddybende interviews med bilister – en idé om, hvem denne undersøgelses bilister er. Resultater og svar giver også en idé om, hvad bilisterne fortager sig i bilen, hvad de lægger mærke til i landskabet, hvordan de vurderer forskellige forhold i det motorvejsnære landskab, hvilke

- 63 -

strækninger de synes er smukke og grimme at køre på mv. På grund af undersøgelsens manglende repræsentativitet, skal det dog igen understreges, at det kan være vanskeligt at generalisere undersøgelsens resultater til den danske bilist generelt.

Brugere af de danske motorveje er individer, der benytter forskellige motorveje på forskellige tidspunkter og med forskellige formål. På trods af dette, foretager mange brugere sig det samme i bilen, lægger mærke til de samme ting i landskabet, vurderer forhold i det motorvejsnære landskab ens og synes de samme strækninger er smukke og grimme at køre på.

Resultaterne afspejler det forhold, at størstedelen af denne undersøgelses respondenter ofte kører på motorvejene. Mange kører endda som pendlere eller i forbindelse med forretning/erhverv/uddannelse. At der ofte køres på samme strækning med samme formål kan gøre, at bilisten foretager sig bestemte ting og lægger mærke til andre forhold langs motorvejene, end andre, der ikke så ofte kører på samme strækning med andet formål.

Når man kører i bil på motorvejen, er det naturligvis muligt at foretage flere ting samtidigt. Denne undersøgelses resultater og svar giver en forestilling om, hvad bilister vægter i forhold til andet i forbindelse med kørslen. Størstedelen af bilisterne har siddet i egne tanker, har set på de andre trafikanter eller på udsigten lidt eller noget af tiden, mens de kørte på motorvejen. 26 procent af bilisterne har desuden set på udsigten det meste eller hele tiden på deres seneste motorvejstur. Samtidig har kun en lille del talt i telefon og/eller spist/drukket. Den forholdsvis høje andel af bilister, der har set på udsigten en stor del af tiden, giver en formodning om, at bilisterne er interesserede i forhold i det motorvejsnære landskab og at de rent faktisk ser og observerer, hvad der sker i disse landskaber.

Ud fra denne undersøgelse, lægger bilisterne i høj eller nogen grad især mærke til skove og erhvervsbygninger i det motorvejsnære landskab, samt, hvordan årstiden præger landskabet. At det lige netop er skove og erhvervsbygninger, der lægges mærke til, er måske ikke overraskende, da her ofte er tale om ret markante elementer langs motorvejene, der – i større eller mindre omfang – findes overalt i det motorvejsnære landskab. Forholdsvis mange bilister lægger desuden mærke til søer/moser/vandløb, læhegn, kirker/spir, boliger og landbrugsbygninger. Disse elementer er ofte ikke helt så markante, men findes dog flere steder i det motorvejsnære landskab, dog ofte længere væk fra selve vejen end eksempelvis erhvervs-bygninger. Herregårde og gravhøje er der ikke mange bilister der lægger mærke til, hvilket til dels skyldes, at disse elementer ikke findes i så høj grad i det motorvejsnære landskab som nogle af de øvrige – men også, at de måske kun opfattes af individer med særlig interesse for disse. Reklamer langs vejen lægger også kun ganske få mærke til, hvilket til dels skyldes den forholdsvis restriktive lovgivning vedrørende disse, jf. afsnit 2.2. Dette gør, at der kun forefindes reklamer i mere bebyggede områder langs vejen, ofte i forbindelse med erhvervsområder.

- 64 -

Blandt denne undersøgelses bilister er der størst enighed i, at det er vigtigt at kunne opleve det åbne landskab langs motorvejen og at karakteristiske bygninger, broer o. lign. er gode som pejlemærker og en del af oplevelsen af at køre på vejen. Samtidig mener et flertal, at støjskærme og støjvolde gør det vanskeligt at opleve landskabet, og at erhvervsområder langs motorvejen spærrer for udsigten og virker rodede. Desuden er et stort flertal (83 procent) imod at opstille flere reklamer, skilte, flag o. lign. langs motorvejen. Med hensyn til spørgsmålet, om træer og buske langs motorvejen er vigtige for at afskærme bygninger o. lign., samt om træer og buske langs motorvejen skjuler flotte udsigter, er henholdsvis 22 procent og 27 procent hverken enige eller uenige. Dette skal ses dels som et tegn på, at trafikanterne er i tvivl om vægtningen af afskærmning og hensyn til motorvejens naboer i forhold til hensyn som udsigt og oplevelser. 19 procent af bilisterne i denne undersøgelse er ligeledes hverken enige eller uenige i spørgsmålet om placering af flere erhvervsbygninger langs motorvejen. Dette ses som et tegn på, at bilisterne er splittede i dette spørgsmål. Det handler her, i givet fald, om at opveje visuelle, æstetiske, landskabsmæssige, miljømæssige og andre hensyn. Interviews bekræfter denne splittelse. Der synes dog at være en klar holdning til, at der selvfølgelig ikke bør placeres erhvervsbygninger hele vejen langs motorvejene.

Spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål 10 og 11 giver, sammen med interviews, nogle interessante bud på, hvorfor en given motorvejsstrækning henholdsvis er smuk eller grim at køre på. Varierede motorvejsstrækninger med udsigter, åbenhed og forskellige oplevelsesmuligheder langs vejene karakteriseres generelt som smukke, mens lukkede strækninger uden udsyn, med arkitektonisk grimme bygninger og meget trafik generelt karakteriseres som grimme. Det er i øvrigt værd at bemærke, at strækningen E45 – ifølge denne undersøgelse – er den 3. smukkeste strækning at køre på, samtidig med at en del af denne (mellem Vejle og Horsens) udmærker sig som den 3. grimmeste. Dette skyldes, at der netop på denne delstrækning er opført en del erhvervsbyggeri langs motorvejen, som skæmmer den ellers gode oplevelse af at køre på E45.

5.3. Brugernes interesser i forhold til planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab

De danske motorveje afvikler i dag mere end 22 procent af den samlede danske vejtrafik – nogle strækninger endda med en årsdøgntrafik op mod 100.000 køretøjer, jf. afsnit 2.1. Der er, med andre ord, rigtig mange mennesker, der til daglig færdes på motorvejene og som oplever det motorvejsnære landskab.

Brugere, dvs. bilister, der benytter de danske motorveje, er dette speciales hovedfokus. På trods af manglende repræsentativitet og et resultat, der ikke kan tages til udtryk for, hvad de danske bilister generelt mener, (jf. afsnit 5.1), er det, ud fra dette speciales undersøgelser, alligevel muligt at tegne et nogenlunde klart billede af brugernes interesser i forhold til forvaltning af det motorvejsnære landskab, jf. resultater og svar fra det internetbaserede spørgeskema, suppleret med interviews med bilister (kapitel 4).

- 65 -

Dette speciales undersøgelse har været med til at få bilister til at reflektere over forhold i det motorvejsnære landskab. Problemstillingerne har givetvis fået bilister til at tænke over forhold langs motorvejen, som nogle ikke tidligere havde skænket mange tanker. Andre har sandsynligvis tænkt over og bemærket forhold i dette landskab tidligere. Med baggrund i specialets spørgeskema-undersøgelse, tests og interviews spores en klar interesse for at reflektere over og deltage i debatter vedrørende landskabet langs motorvejene blandt bilister. Specialets metode er således velegnet som en første undersøgelse af brugernes interesser, fordi undersøgelsen slår fast, at der findes en interesse for landskabet langs motorvejene blandt bilister, og at disse interesser dermed kan indgå i den eksisterende og fremtidige planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab.

På grund af de mange brugere, der til daglig færdes på motorvejene, og som givetvis også kunne have ønske om at debattere det motorvejsnære landskab, vil det være oplagt at inddrage disse brugeres interesser i forhold til planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab, fordi det kan give en øget forståelse og opbakning bag beslutninger om landskabet langs motorvejene, generere idéer, skabe engagement mv., jf. afsnit 3.1. Nogle bilister mener, de vil have lettest ved at debattere disse emner, hvis andre – i dette tilfælde offentlige myndigheder (stat og kommuner, som de mest oplagte) – tog initiativ til disse debatter.

Med baggrund i dette speciales undersøgelse, kan det fastslås, at bilister faktisk værdsætter og bemærker den i dag eksisterende planlægning, hvor der blandt andet arbejdes med begreber som vejæstetik, trafikantoplevelse, orientering, variation og vejens rytme, jf. afsnit 2.3. Samtidig er bilisterne opmærksomme på de ændringer, der i dag sker på motorvejene – i form af stigende trafikmængder, øget pendling mv. Bilisterne er også opmærksomme på ændringer i det motorvejsnære landskab, i form af bygninger og bebyggelse langs vejene, beplantninger mv., jf. afsnit 2.4.

Ud fra dette speciales undersøgelse, ses en tendens til, at bilisternes synspunkter, i forhold til det motorvejsnære landskab, generelt læner sig tættere opad de statslige interesser end de kommunale. Således spores der en interesse for Vejdirektoratets planlægningsprincipper med hensyn til motorvejenes planlagte forløb gennem landskabet, oplevelse af landskabet langs motorvejene mv., som bilisterne således mener, er vigtige at fastholde. Dette kommer blandt andet til udtryk, når bilisterne svarer på, hvad der lægges mærke til i landskabet, hvor landskabets karakter og de i planlægningen inddragede elementer kommenteres. Vigtigheden af, at kunne opleve det åbne landskab langs motorvejene, pejlemærker i form af karakteristiske bygninger, broer o. lign., variation i kørslen, samt erhvervsområder, som spærrer for udsigten og virker rodede, henfører også til Vejdirektoratets planlægningsprincipper.

Den naturlige tilgroning og læhegnsbeplantninger langs motorvejene (se afsnit 2.4) kan ikke karakteriseres som problematisk ud fra denne undersøgelses bilisters synspunkt, jf. spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål 8 og 9. Bilisterne synes dog generelt det er vigtigt at kunne opleve det åbne landskab, samtidig

- 66 -

med at det skal være varieret at køre på motorvejene. I forbindelse med planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab er det derfor oplagt fortsat at afveje disse interesser i forhold til variation, læhegnsbeplantninger og skovrejsning i det motorvejsnære landskab.

Der ses en tydelig splittelse i bilisters interesse i forhold til placering af erhvervsbygninger langs motorvejene, som omtalt i afsnit 4.2 og 4.3. Den udvikling, der sker i forhold til erhvervsbygninger langs motorvejene (jf. afsnit 2.4), synes nogle bilister således er et problem. Andre synes ikke der er noget problematisk i denne udvikling, så længe det sker i et begrænset omfang. Det bør, i forbindelse med planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab, derfor overvejes, hvor og hvordan der placeres erhvervsbygninger, for at friholde andre områder. Denne overvejelse er så overordnet, at det givetvis er en opgave staten må påtage sig, naturligvis i tæt samarbejde med kommuner og regioner, jf. afsnit 2.2. Staten har i forvejen vist interesse for disse problemstillinger, blandt andet i Landsplanredegørelse 2006 i forhold til at sikre en koordineret og hensigtsmæssig arealregulering af det såkaldte østjyske bybånd (se afsnit 2.2). Bilisternes interesse i forhold til placering af erhvervsbygninger langs motorvejene kan derfor være et ekstra incitament til statens interesser i forhold til disse problemstillinger.

Undersøgelsen viser, at bilister generelt lægger mærke til erhvervsbygninger langs motorvejene. De kan huske bestemte, ofte arkitektonisk markante og karakteristiske enkeltstående bygninger, som de også benytter som pejlemærker. Ofte er disse genkendelser positive og præget af en vis fascination.

Billede 9) Bilisterne er splittede i spørgsmålet om placering af erhvervsbygninger langs motorvejene.

- 67 -

Deciderede erhvervsområder langs motorvejene forholder bilisterne sig derimod mere negativt til, fordi de for dem generelt virker grimme, kedelige og skæmmende for oplevelsen af at køre på motorvejene. Ud fra disse synspunkter kan der derfor godt stilles spørgsmålstegn ved kommuners udlæg af erhvervsområder langs vejene, da bilister umiddelbart forholder sig mere negativt end positivt til disse områder. Virksomheders ønske om en placering langs motorvejene, for at fange bilisternes opmærksomhed, er forståelig. Bilistens opmærksomhed kan dog nemt vise sig at blive mindsket, på grund af tætliggende, rodede og arkitektonisk uinteressante bygninger. På grund af den høje hastighed kan bilisterne heller ikke altid nå at opfange alle detaljer, eller får måske et forkert indtryk af disse områder i farten, jf. afsnit 2.3. Når bilisten derfor ser en virksomhed fra motorvejen, vil denne let kunne forbindes med noget negativt, i forhold til den samlede oplevelse af at køre på vejen.

Blandt bilister, der har deltaget i denne undersøgelses, synes der at spores en interesse for de æstetiske forhold langs motorvejene. Interessen for vejæstetik og æstetiske forhold langs motorvejene synes derfor at være til stede blandt denne undersøgelses bilister, og fornemmes samtidig at kunne vækkes hos en større del af bilister og borgere, jf. afsnit 2.2.

Interessen for de æstetiske forhold langs motorvejene gør sig i særlig grad gældende i forhold til erhvervsområder, støjskærme og støjvolde, reklamer, skilte, flag mv. i det motorvejsnære landskab. Når kommuner vælger at placere erhvervsområder langs motorvejene, synes bilisterne, at der bør stilles flere æstetiske krav til disse områder. Når kommuner planlægger og forvalter disse områder, bør der således, via retningslinier i lokalplaner, stilles krav om bygningers placering på grunde, omfang, udseende, afskærmning, beplantning mv. Nogle af de interviewede bilister kommer i øvrigt med konkrete forslag til disse retningslinier, blandt andet om placering af erhvervsbygninger længere væk fra motorvejen, samt afskærmning bag mindre jordvolde eller beplantninger. Kommuner har yderligere mulighed for at medtage en række emner i de nye kommuneplaner, jf. afsnit 2.2. Et særligt emne, vedrørende æstetiske forhold langs kommunes veje, inkl. motorveje, kunne i denne forbindelse være en mulighed.

Anbefalinger For både statslige myndigheder og kommuner, ville det være oplagt at benytte Internettet til at debattere forhold i det motorvejsnære landskab. Der findes allerede flere eksempler på brugerinddragelse via Internettet, se afsnit 3.1. Også internetbaserede spørgeskemaundersøgelser eller interviews kunne være oplagte at benytte. F.eks. kunne Vejdirektoratet udvide den årlige brugertilfredsheds-undersøgelse (se afsnit 3.1) til også at omfatte forhold i det motorvejsnære landskab.

Bilisters interesser i forhold til planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab kunne også tilgodeses via specifikke borgermøder om disse emner arrangeret af kommuner. Her kunne forslag til nye erhvervsområder langs motorvejen eksempelvis fremlægges og diskuteres. Problemet ville selvfølgelig

- 68 -

være, at der ikke kun ville debatteres ud fra bilisters synspunkt, da det ikke kun ville være bilister, der ville deltage i disse borgermøder.

Brugernes interesser kunne yderligere komme til udtryk ved at nedsætte nogle udvalg bestående af en gruppe bilister med interesse for det motorvejsnære landskab, repræsentanter fra kommuner, vejmyndigheder, virksomheder, natur-fredningsforeningen mv. Der kunne evt. nedsættes ét udvalg pr. region, som kunne mødes en gang hvert halve år for at diskutere aktuelle problemstillinger i forhold til landskabet langs motorvejene. Udvalgene kunne på baggrund af diskussioner komme med en række anbefalinger vedrørende specifikke forhold langs motorvejene, som de statslige og kommunale myndigheder i fællesskab kunne inddrage i den aktuelle planlægning og forvaltning.

Som inspiration til disse udvalg, kunne Vejdirektoratet udvælge et par gode og dårlige eksempler vedrørende placering af erhverv, reklamer, flag, boliger, støjvolde, beplantning mv. som kunne præsenteres billedligt eller ”i felten”, jf. afsnit 3.1. Gode og dårlige eksempler kunne evt. tage udgangspunkt i bilisters bedømmelse af smukke og grimme motorvejsstrækninger, jf. dette speciales spørgeskemaundersøgelse – eller bruge denne som inspiration til noget tilsvarende.

Når brugeres, kommuners og vejmyndigheders interesser har været diskuteret i de ovenfor beskrevede udvalg, kunne det, f.eks. i forhold til planlægning og forvaltning af nye erhvervs- og boligområder nær motorvejene, være op til de relevante kommuner at tage hånd om relevante problemstillinger, ved udarbejdelse af lokalplaner og konkrete retningslinier i forhold til disse. Det vil være muligt at udarbejde en lokalplan for alle erhvervsarealer, boligområder mv. langs en kommunes veje, jf. afsnit 2.2. Det er dog ikke tidligere set i forhold til arealer langs en kommunes motorveje. Det kunne dog være en oplagt mulighed for relevante kommuner også at inddrage disse arealer ved en eventuel udarbejdelse af sådanne lokalplaner. Disse lokalplaner skulle naturligvis udarbejdes efter en diskussion og dialog med relevante parter og aktører, heriblandt brugere af motorveje, jf. de ovenfor beskrevede udvalg.

En mulig måde at øge opmærksomheden omkring de æstetiske forhold langs motorvejene på, både i forhold til brugere, borgere, statslige og kommunale myndigheder mv., kunne være at indstille kommuner eller særligt smukke og karakteristiske bygninger mv. til priser, jf. afsnit 2.2. En erhvervsbygning nær motorvejen ved Middelfart er eksempelvis indstillet til en pris6.

På baggrund af dette speciales problemstillinger, samt brugerundersøgelsens resultater og svar, kan ovenstående – i forhold til planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab – kort opsummeres til følgende:

6 Virksomheden Fiberline Composites A/S, der kan ses fra motorvejen, er indstillet til Mies van der Rohe Prisen, én af verdens fornemmeste arkitekturpriser. Afgøres i maj 2007. Kilde: ”Fabriksbygning kilde til fornem arkitekturpris”, artikel i Berlingske Tidende (BusinessEjendomme) den 17. oktober 2006.

- 69 -

• Der findes en interesse blandt bilister for, at reflektere over og debattere forhold i det motorvejsnære landskab. For at vække den æstetiske forståelse blandt en større del af bilister, er det ønskeligt, at man bliver ved med at reflektere over, debattere, og undersøge disse forhold.

• Debatter og undersøgelser kan med fordel gennemføres via Internettet, med Vejdirektoratet som mulig initiativtager. Det er vigtigt at gøre opmærksom på og informere om eventuelle debatter og undersøgelser.

• Der kunne nedsættes ét udvalg pr. region, bestående af en gruppe bilister med interesse for det motorvejsnære landskab, repræsentanter fra motorvejs-kommuner, vejmyndigheder, virksomheder mv., der en gang hvert halve år kunne mødes og diskutere aktuelle problemstillinger i forhold til landskabet langs motorvejene i den pågældende region.

• De æstetiske krav til nye erhvervs- og boligområder langs motorvejene bør skærpes. Kommuner bør via lokalplaner skærpe kravene om bygningers størrelse, placering, afstand til vejene, beplantning, skiltning mv. Et emne i de nye kommuneplaner kunne omhandle æstetiske forhold langs en kommunes veje, inkl. motorveje. Særlige lokalplaner, der vedrører samtlige arealer langs en kommunes motorveje, kan udarbejdes.

• Staten bør tage initiativ til at opstille overordnede principper for lokalisering af erhvervsområder langs motorvejene, således at nogle områder kan bebygges og andre friholdes. Disse principper skal udarbejdes i tæt samarbejde med kommuner og regionale udvalg (se punkt 3).

- 70 -

6. Konklusion

I dette speciale er det undersøgt, hvordan brugere af de danske motorveje opfatter landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold i det motorvejsnære landskab. Det er ligeledes diskuteret, hvordan brugernes interesser kan indgå i planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab.

Brugernes opfattelse af landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold i det motorvejsnære landskab er i dette speciale afdækket via en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse – med 314 brugbare besvarelser – suppleret med fem uddybende interviews med bilister.

Det kan, ud fra den udførte undersøgelse fastslås, at undersøgelsens bilister bemærker og værdsætter den i dag eksisterende planlægning i forhold til vejæstetik, trafikantoplevelse, orientering og rytme. Brugerne lægger desuden mærke til – og er opmærksomme på – ændringer i det motorvejsnære landskab, i form af bygninger og bebyggelse langs vejene, beplantninger mv.

Via det internetbaserede spørgeskema er det blandt andet belyst, hvad denne undersøgelses brugere foretager sig i bilen under kørsel på motorvej, hvad de lægger mærke til i landskabet, og hvordan de vurderer forskellige forhold i det motorvejsnære landskab. En stor del af undersøgelsens bilister ser på udsigten, når de kører på motorvejen. Mange af undersøgelsens bilister kører ofte på motorvejene, især som pendlere, i forbindelse med forretning, erhverv og uddannelse, eller for at besøge familie/venner.

Bilisterne lægger mærke til, hvordan årstiden præger landskabet langs motorvejen. Desuden bemærkes skove, søer/moser/vandløb samt erhvervsbygninger langs vejene.

Denne undersøgelses bilister mener, at oplevelsen af det åbne landskab langs motorvejene er vigtig, at karakteristiske bygninger, broer o. lign. er gode som pejlemærker og at støjskærme og støjvolde langs motorvejene gør det vanskeligt at opleve landskabet. De mener yderligere, at erhvervsområder langs vejene spærrer for udsigten og virker rodede og er desuden store modstandere af, at opstille flere reklamer, skilte, flag o. lign. langs motorvejene. Bilisterne er til gengæld splittede i forhold til at placere flere erhvervsbygninger langs motorvejene.

Bilisternes opfattelser ses også i afgørelsen af, hvor der er smukkest og grimmest at køre. Ifølge denne undersøgelses bilister er de tre smukkeste motorvejs-strækninger at køre på henholdsvis Storebæltsbroen, E45 mellem Horsens og Skanderborg, samt E45 generelt. De tre grimmeste strækninger er til gengæld O3, Køge Bugt Motorvejen samt E45 mellem Vejle og Horsens. Hermed kan det konkluderes, at undersøgelsens bilister synes, at naturskønne strækninger med varierede oplevelser og udsigter giver en bedre oplevelse end strækninger flankeret af erhverv, anden bebyggelse, støjvolde, reklamer mv.

- 71 -

En internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, suppleret med uddybende interviews, har vist sig velegnet til at belyse, hvordan brugere af de danske motorveje opfatter landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold i det motorvejs-nære landskab. Det har dog ikke været muligt at gennemføre en repræsentativ undersøgelse. Resultater og svar kan derfor ikke tages til udtryk for, hvad den danske bilist generelt mener.

Dette speciales undersøgelse slår fast, at der findes en interesse for landskabet langs motorvejene blandt bilister. Disse interesser kan, på forskellig vis, indgå i den eksisterende og fremtidige planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab. I forlængelse af diskussionen af, hvordan brugernes interesser kan indgå i planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab, kan følgende anbefalinger kort opridses:

Brugernes interesser kan tilgodeses ved at nedsætte et regionalt udvalg, bestående af en gruppe bilister med interesse for det motorvejsnære landskab, repræsentanter fra motorvejs-kommuner i regionen, vejmyndigheder, virksomheder mv., der f.eks. en gang hvert halve år mødes og diskuterer aktuelle problemstillinger i forhold til landskabet langs motorvejene.

På baggrund af denne undersøgelses bilisters interesse for æstetiske forhold langs motorvejene, bør kommuner, på forskellige måder, skærpe de æstetiske krav til nye erhvervs- og boligområder langs motorvejene.

På grund af bilisternes splittelse i forhold til erhvervsbygninger langs motorvejene – som nogle synes er et klart problem, mens andre ikke synes der er noget problematisk i denne udvikling, hvis det sker i begrænset omfang – bør staten, i tæt samarbejde med kommuner og regionale udvalg, tage initiativ til at opstille overordnede principper for lokalisering af erhvervsområder langs motor-vejene.

Det er ønskeligt, at brugernes interesser i forhold til det motorvejsnære landskab fortsat debatteres, og at lignende undersøgelser også i fremtiden gennemføres. Undersøgelser kan med fordel gennemføres via Internettet og hente inspiration i dette speciales undersøgelse. Den valgte metode i dette speciale er således velegnet som en første undersøgelse af brugernes opfattelser af landskabs- og bebyggelsesmæssige forhold i det motorvejsnære landskab – og har vist sig brugbar til at belyse, hvordan brugernes interesser kan indgå i planlægning og forvaltning af disse landskaber.

- 72 -

7. Perspektivering

Dette speciales undersøgelse er en lille del af en større sammenhæng, der vedrører en hel række forhold i det motorvejsnære landskab. Specialets problemstillinger bør derfor ses i et bredt perspektiv – et perspektiv, der rummer elementer af trafikpolitik, socio-økonomi, natur-, miljø- og planlægningspolitik mv.

Selvom dette speciales undersøgelse tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, tyder noget på, at de samme problemstillinger også vil være aktuelle om fem eller ti år – enten langs det eksisterende motorvejsnet eller i forbindelse med anlæg af nye motorvejsstrækninger.

Vejdirektoratets strategier og planlægningsprincipper er aktuelt7 under debat i forbindelse med linieføringen af motorvejsstrækningen mellem Århus og Herning ved Silkeborg. Her er det besluttet, at strækningen ikke skal anlægges i den fredede Gudenådal, men i stedet ledes gennem dele af Silkeborg by8. I forbindelse med Gudenå-afgørelsen er hensynet til naturen blevet prioriteret højere end mennesker, der bliver belastet støjmæssigt og forureningsmæssigt. Samtidig er trafikanternes oplevelse af landskabet nedprioriteret. Spørgsmålet er, om dette vil betyde en generel diskursændring i forhold til planlægning af kommende motorvejsstrækninger i Danmark? Dagens virkelighed er en anden end da de første motorvejsstrækninger i Danmark blev planlagt. I dag findes blandt andet langt mere bebyggelse i det åbne land end tidligere og derved også færre egentlige naturområder. Efter den aktuelle afgørelse om linieføringen ved Silkeborg, er det derfor vigtigt at overveje, hvilken retning den fremtidige planlægning og forvaltning af motorveje skal bevæge sig i. Hvad er det vi vil? Hvad er vores planer? Skal vejæstetik og hensyn til trafikanternes oplevelse stadig vægtes højt?

Den aktuelle afgørelse vedrørende motorvejens linieføring ved Silkeborg skaber dermed grobund for en interessant debat om hensynet til trafikanters oplevelse kontra hensynet til værdifulde naturområder. Debatter om disse afvejninger har fundet sted siden de første motorvejsstrækninger i Danmark blev planlagt, men er i dag mere nuancerede og komplekse end tidligere, og vedrører emner som transportpolitik, naturhensyn, værdisætning af natur, bæredygtighed mv. I dag er emner som brugerinddragelse og forskellige interessenters hensyn ligeledes kommet mere i fokus. Trafikpolitik og trafikale forhold er noget de fleste mennesker kan forholde sig til og har en mening om. I Silkeborg er der eksempelvis fuld gang i en underskriftsindsamling mod motorvej ind gennem byen9. De fleste mennesker kan også forholde sig til og diskutere hensyn til

7 I november-december 2006 8 Kilde: ”Fogh: Motorvej kan danne skole”. Artikel i Århus Stiftstidende, 12. november 2006 9 Kilde: ”Kommer snart til din by”. Artikel i Weekendavisen, 3. november 2006

- 73 -

værdifulde naturområder, landskabet generelt og ændringer i dette, så der er god grobund til en interessant debat om disse emner og hensyn.

Fra statens side spores der i øjeblikket en interesse for problemstillinger i det motorvejsnære landskab, f.eks. i forhold til placering af erhvervsbyggeri. Staten fokuserer i Landsplanredegørelse 2006 blandt andet på at styrke en helhedsorienteret fysisk planlægning, med fastholdelse af forskelle mellem by og land, og med tæt sammenhæng mellem fysisk planlægning og investering i infrastruktur. Nogle gange kan det dog være vanskeligt at tage hånd om problemerne, når de først er opstået. Alting hænger sammen. Når nye erhvervs- og boligområder eksempelvis vokser op langs motorvejene, belaster det motorvejsnettet, fordi flere bliver pendlere. Motorvejene kan desuden ikke udbygges, fordi pladsen er optaget af erhvervsbygninger. Kollektiv transport har vanskelige vilkår, fordi byudviklingen sker spredt. Og hvad vil der ske med byernes udviklingsmuligheder, hvis fremtidige motorvejsstrækninger føres tættere på byerne end i dag, som det er tilfældet i forhold til Silkeborg-linieføringen?

Et andet spirende fokusområde vedrører begrebet kvalitet. På trods af stigende ulighed i det danske samfund, er mange danskere i dag rigere end nogensinde før. Et rigt samfund behøver dog ikke nødvendigvis være grimt og uden kvaliteter i byer og landskab. Fokuseringen på kvalitet vil derfor også kunne komme til udtryk i den fysiske planlægning. Arbejdet med vejæstetik, arkitekturpolitik og forskellige former for kvalitetspriser er allerede kort omtalt i dette speciale. Der er grund til at tro at der i fremtiden i endnu højere grad vil

Billede 10) Visualisering af motorvejens linieføring gennem Silkeborg.

- 74 -

blive fokuseret på kvalitet. Aktuelt10 udskriver Realdania en idékonkurrence om fremtidens landsbrugsbyggeri, som en del af et projekt, der sætter fokus på, hvordan vi bygger i fremtidens åbne land11.

Det nuværende danske motorvejsnet, planlægning og forvaltning af det motorvejsnære landskab, bilistens oplevelse af landskabet, afvejninger mellem oplevelser og værdifuld natur mv. sættes virkelig i perspektiv, når der skeles til, hvad der indimellem findes at motorvejsplaner i udlandet. Et eksempel er en plan om en såkaldt megahighway tværs gennem staten Texas i USA, som forventes at blive anlagt fra år 2010. Når projektet står færdigt, vil motorvejskorridoren gennem landskabet være op til 400 meter bred og i hver retning bestå af seks vognbaner til biler, fire til lastbiler, samt jernbanespor, olie-, gas- og vandledninger12. Her kan der i høj grad stilles spørgsmålstegn ved bilisternes mulighed for at opleve landskabet. Men også til det bredere perspektiv vedrørende trafikpolitik, natur-, miljø- og planlægning.

Et 400 meter bredt infrastrukturbælte gennem det danske landskab vil heldigvis være utopisk i et land som Danmark med begrænsede arealressourcer. Men den konstante dynamik i det motorvejsnære landskab vil hele tiden udfordre planlægningen og forvaltningen af dette. Sammen med en eventuel ændring i strategier og motorvejs-planlægningsprincipper går de danske planlægnings- og forvaltningstraditioner en spændende tid i møde. Dette speciales problem-stillinger vil under alle omstændigheder være aktuelle et godt stykke ud i fremtiden. Forhåbentlig vil planlægningen og forvaltningen af det motorvejsnære landskab også i fremtiden tage hensyn til bilisternes interesser, således at mange af os stadig kan få en god landskabsoplevelse gennem bilens forrude, og blive oplyst, udfordret og inspireret gennem kørslen på motorvejen.

10 I december 2006 11 Kilde: ”Realdania vil genskabe bygningskultur på landet”. Artikel i Business ejendomme, Berlingske Tidende, 28. november 2006 12 Kilde: ”Texas farmers outraged over megahighway plans”. Artikel i The Boston Globe, 21. juli 2006

- 75 -

- 76 -

8. Litteratur

Trykt Andersen, H.T., Engelstoft, S. & Møller-Jensen, L. (2005): Danmarks nyere byudvikling. Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen. November 2005.

Bucht, E., Pålstam, Y. & Wingren, C. (1996): Trafikantupplevelse på Väg. Movium, sekretariatet för den yttre miljön, vid Sveriges lantbruksuniversitet i Alnarp.

Dillman, D.A. (2000): Mail and Internet Surveys – The Tailored Design Method. 2. udgave. John Wiley & Sons, New York.

Egebjerg, U., Simonsen, P.(red.) (2005): Byen, vejen og landskabet – Motorveje til fremtiden. Aalborg Universitet, Center for Skov, Landskab og Planlægning - KVL og Vejdirektoratet.

Koch, N.E, & Jensen, F.S. (1988): Skovenes friluftsfunktion i Danmark. IV del. Befolkningens ønsker til skovenes og det åbne lands udformning. Forstlige forsøgsvæsen.

Lassen, C., Jensen, E., Hovgesen, H.H. & Nielsen, T.S. (2004): Mobilitet, Kompleksitet og dynamiske web-spørgeskemaer. Paper fra Trafikdage på Aalborg Universitet 2004.

Launsø, L. & Rieper, O. (2005): Forskning om og med mennesker – forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

LBK nr. 883 af 18. august 2004: Bekendtgørelse af lov om planlægning.

LBK nr. 884 af 18. august 2004: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse.

Miljøministeriet (2006a): Det nye Danmarkskort – planlægning under nye vilkår. Landsplanredegørelse 2006.

Miljøministeriet (2006b): Det nye Danmarkskort – Planlægning under nye vilkår. Forslag til landsplanredegørelse 2006.

Nielsen, J.B., Schultz, A.T., Nielsen, T.S. & Hovgesen, H.H. (2005): Motorvejen – landskabskunst og hverdagslandskab. Center for Skov, Landskab og Planlægning – KVL i samarbejde med Aalborg Universitet, Institut 20.

Nielsen, T.S., Hovgesen, H.H. og Nielsen, J.B. (2004): Byen, Vejen og Landskabet – Kortlægninger og resultater. Aalborg Universitet, institut 20 i samarbejde med Center for Skov, Landskab og Planlægning – KVL.

Rasmussen, E.S. & Østergaard, P. (2002): Samfundsvidenskabelige metoder – en introduktion. Odense Universitetsforlag.

- 77 -

Rijkswaterstaat (2002): Holland Avenue. A strategy for collecting and analysing information relevant to the roaduser’s experience. The Dutch ministery of Transport, Public Works and Water Management.

Salant, P. & Dillman, D.A. (1994): How To Conduct Your Own Survey. John Wiley & Sons, New York.

Skov- og Naturstyrelsen (2006a): Planhierarki, strukturreform og fremtidens planlægning. PowerPoint-præsentation (handouts) af landinspektør Helle Witt ved Læreranstalternes Fælles Byplankursus 1. november 2005.

Varming, M. (1970): Motorveje i landskabet. SBI – Byplanlægning. København.

Vejdirektoratet (2005): Statsvejnettet – oversigt over tilstand og udvikling. Rapport 301. København. December 2005.

Vilstrup, K (2001): Ja, nej, ved ikke – om design, gennemførelse, rapportering og brug af repræsentative undersøgelser. Samfundslitteratur.

Elektronisk Arkitektforeningen (2006): Byplanprisen. [citeret 9. november 2006]. Tilgængelig på Internettet: http://www.arkitektforeningen.dk/aa/dk/priser/AApriser/Byplanprisen

Danmarks Statistik (2006a): Tabel: Bil 7; Bestanden af køretøjer pr. 1. januar efter område og køretøjstype. [citeret 3. april 2006]. Tilgængelig på Internettet: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

Danmarks Statistik (2006b): Tabel: BEF1A07: Folketal pr. 1. januar (efter 2007 kommuneinddeling) efter kommune/region, civilstand, alder og køn. [citeret 20. juni 2006]. Tilgængelig på Internettet: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

Danmarks Statistik (2006c): Tabel: BEBRIT1: Befolkningens adgang til Internet efter type og adgang [citeret 5. juni 2006]. Tilgængelig på Internettet: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

Dansk Byplan Laboratorium (2006): Byplanprisen 2001. [citeret 7. november 2006]. Tilgængelig på Internettet: http://www.byplanlab.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=199&Itemid=164

Langeskov Kommune (2006): Information om erhvervsområdet Langeskov Syd. [citeret 12. juni 2006]. Tilgængelig på Internettet: http://www.langeskov.dk/Generel_info/Byggegrunde/Langeskov%20SYD%20promo.htm

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2006): Direktoratet for FødevareErhverv. Læhegn. [citeret den 27. april 2006]. Tilgængelig på Internettet: http://www.dffe.dk/Default.asp?ID=5052

- 78 -

Skov- og Naturstyrelsen (2006b): Forslag til Landsplanredegørelse 2006. [citeret den 9. maj 2006] Tilgængelig på Internettet: http://www.skovognatur.dk/Emne/Planlaegning/Landsplanredegoerelse+2006

Skov- og Naturstyrelsen (2006c): Skovrejsning. [citeret den 27. april 2006] Tilgængelig på Internettet: http://www.skovognatur.dk/

Vejdirektoratet (1995): Strategi for Smukke veje. Tilgængelig i elektronisk udgave på Internettet: http://www.vejdirektoratet.dk/publikationer.asp?page=document&objno=8424

Vejdirektoratet (2006a): Vejprojekter. [citeret den 14. marts 2006] Tilgængelig på Internettet: http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=82253

Vejdirektoratet (2006b): Opgaver. [citeret den 22. marts 2006] Tilgængelig på Internettet: http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=77136

Vejdirektoratet (2006c): Æstetik. [citeret den 4. april 2006] Tilgængelig på Internettet: http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=71820

Vejdirektoratet (2006d): Vejregler. [citeret den 9. maj 2006] Tilgængelig på Internettet: http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=121108

Vejdirektoratet (2006e): Navnene på motorvejene. [citeret den 18. maj 2006] Tilgængelig på Internettet: http://www.trafikken.dk/wimpprint.asp?page=document&objno=77053

Vejdirektoratet (2006f): Veje i det åbne landskab. [citeret 4. april 2006]. Tilgængelig på Internettet: http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=82010

Vejle Kommune (2006): Lokalplan 142 for smukkere indfaldsveje i Vejle. [citeret 9. november 2006]. Tilgængelig på Internettet: http://www.vejle.dk/page973.asp

- 79 -

- 80 -

9. Bilag

9.1. Spørgeskema

Det internetbaserede spørgeskema ses i dette bilag i sin originale form (opsat i programmet SurveyXact), som det har været vist på respondenternes computerskærm:

- 81 -

- 82 -

- 83 -

- 84 -

- 85 -

- 86 -

- 87 -

- 88 -

- 89 -

- 90 -

- 91 -

- 92 -

- 93 -

9.2. Kommentarer til spørgeskema

Kommentarer til spørgeskemaet Et godt initiativ til at fremme interessen for det danske landskab Der kunne måske godt have været sammenligninger til udland, specielt Frankrig / Italien, hvor der er virkelige gode naturoplevelser. Frankrig har generelt spændende reklame for de områder man kører igennem. Herunder hvad området er kendt for, hvad der er at se - det kunne vi godt lære lidt af i Danmark. Mon der er tænkt på, at de fleste kun bruger få delstrækninger? Det ville være dejligt, hvis din undersøgelse kunne være med til at stoppe den planløse opførelse af erhvervsbygninger langs motorvejene!

Jeg synes, det er et godt initiativ, hvis vi kan få "gemt" nogle af de grimme industribygninger og reklamer langs motorvejsnettet. Man kan godt reklamere mere diskret, hvis det absolut er nødvendigt at bruge motorvejen til den slags.Jeg er tilfreds med motorveje. De giver sikkerhed. Jeg er stor modstander af de store reklameskilte langs vejen som man har i f.eks. USA. Det er ufatteligt grimt og ødelæggende for landskabet. Angående erhvervsejendomme - så er det sjovt, at det skifter - jeg kan godt lide skiftet mellem Klondyke-områder, hvor alt roder, men der sker noget, og så det smukke bakkede/flade landskab. Men reklameskiltene er jeg glad for, at vi er foruden.. Med hensyn til den smukkeste, henholdsvis den grimmeste motorvejsstrækning, så syntes ikke nogen af de strækninger jeg kender, falder ind under den kategori. God specialelyst!

Jeg vil gerne slå et slag for beplantning eller lign. i midterrabatten, som man ser det på mange tyske motorveje eller f.eks. på et stykke motorvej før Storebæltsbroen; dels er det med til at give én en fornemmelse af farten, man bevæger sig med, dels gør det, at man i nogen grad kan køre med langt lys om natten, uden at generer de modkørende. Håber det bevirker, at der IKKE kommer reklameskilte langs motorvejene. Det er ligegyldigt, om motorvejen er grim/smuk. Det absolut væsentligste er trafiksikkerheden, det næstvæsentligste er trafiksikkerheden og det tredje væsentligste er fremkommenligheden. Jeg har ikke bil, og har ikke haft adgang til det siden september. Men jeg søger ny viden til at købe en på et tidspunkt. Derfor er det vist ikke relevant med yderligere oplysninger. Nu bør man jo dybest set ikke koncentrere sig alt for meget om landskabet, når man kører på motorvejen, men om trafikken og de andre trafikanter - så måske skulle man have haft den svarmulighed! Godt opbygget skema. Held og lykke med specialet! Mmm - lidt lange spørgekonstruktioner.. Det sidste spørgsmål i pkt. 8 svinger meget med årstiden. I maj er det jo allerflottest. Vil gerne se slutopgørelsen Det sædvanlige problem, når man kommer længere ned på siden, kan man ikke se de forskellige kategorier. Spørgsmål 9) Spørgsmålene er sammenblandede. F.eks. "Motorvejen er beregnet til at komme hurtigt fra A til B - omgivelsernes udseende er uden betydning". Ja, jeg vil gerne hurtigt fra A til B, men nej, omgivelserne er ikke uden betydning. Danmarkskortet kunne godt være med i de sidste 2 spørgsmål i mindre format, så man ikke behøvede gå tilbage i undersøgelsen =) Jeg er motorcyklist, og en del af spørgeskemaet er derfor ikke relevant for mig. Ikke andet at det slog mig, at her er der kommuner der "nasser" på almenvældet". Det er da vore motorveje som kommunerne driver rovdrift på - hvad siger FDM til det? Erhvervsbygninger langs motorvejen kan være en del af et varieret udsyn, men de kan også være meget grimme og med rodede udenomsarealer. Et varieret udsyn under kørslen skærper opmærksomheden og nedsætter kedsomheden og man kan bedre orientere sig. Muligvis er jeg ikke så interessant at interviewe, da jeg kun kører sjældent og næsten altid den samme strækning, men står gerne til rådighed, hvis det har interesse. "Erhvervsområder langs motorvejen spærrer for udsigten og virker rodede" Det er to udsagn i et og er ikke smart, hvis man ikke vil tages til indtægt for at man synes det virker rodet.

- 94 -

Et fint spørgeskema. Jeg kan godt lide at køre på motorveje, da det er hurtigt og sikkert. Jeg synes at vores motorvejsnet generelt er lagt, så man kan nyde det afvekslende danske landskab. Man skal være forsigtig med anlæggelse af nye vejstrækninger, så vores naturværdier ikke skades, blot for at trafikken kommer nogle minutter hurtigere frem, men for at trafikken afvikles mere sikkert og miljømæssigt forsvarligt. Det er svært at vurdere den smukkeste eller grimmeste motorvej, da den primære strækning vi bruger er Brønderslev - Aalborg eller Aalborg - Randers og alene kender disse meget godt. Fint med kortet, men hvor er det alligevel svært at huske det præcise sted med smuk og grimt. Smart sted at anbringe et spørgeskema.

- 95 -

9.3. E-mails med kommentarer

Dato: Thu, 11 May 2006 12:36:58 +0200 Emne: Motorveje i DK.

Kære Troels Jeg var i færd med at udfylde dit spørgeskema om motorvejene i DK under et besøg på FDM's hjemmeside og savner en mulighed for at angive om det er vigtigt for mig om oplevelsen af landskabet under kørslen er vigtigere end hensynet til dem der bor langs vejen. Fx. Ja støjskærme skæmmer for oplevelsen af landskabet, men jeg synes hensynet til beboerne er vigtigere. Jeg vil ikke tages til indtægt for at mit ønske om at kunne se ud og nyde landskabet mens jeg kører, i yderste konsekvens betyder at man ikke vil sætte fx. støjskærme op.

Motorveje bør ligge, hvor de giver de færreste gener til naboerne. Resten er underordnet. Dette vil sige at det er OK at have industri (gerne pæne bygninger) - eller beplantning op ad vejen. Jeg nyder da turen fra København til Slagelse - flot landskab, men det er altså en transportvej som 1. støjer og 2. danner en grænse i landskabet til gene for naboerne. Vil jeg have naturoplevelse, kunne jeg jo bare benytte Magueritruten, eller de alm. landeveje... Mit budskab er, at erfaringen viser at sådanne undersøgelser let kan blive taget til indtægt for noget andet end det der egentlig er budskabet. Jeg ved således ikke hvad jeg skal svare på spørgsmålene: 1) Motorvejen er beregnet til at komme hurtigt fra A til B - omgivelsernes udseende er uden betydning Mit Svar: Ja, motorvejen er beregnet til at komme fra A til B, men Nej til at omgivelsernes udseende er uden betydning 2) Oplevelsen af det åbne landskab langs motorvejen er vigtig Mit svar: Ja men hensynet til naboer er vigtigere... Jeg har derfor valgt ikke at svare på undersøgelsen. Hvis der er mulighed for at svare så dette synspunkt kan træde frem skal jeg gerne besvare (igen) Mvh. CHP

- 96 -

Dato: Thu, 1 Jun 2006 23:58:43 +0200 Emne: Landskabet langs motorvejene

Til min besvarelse har jeg følgende kommentarer:

Problemet med reklamer i bymæssige områder er, at der ikke er lovmæssigt grundlag for at få disse fjernet. I det åbne landskab er det amterne der skal påse at naturbeskyttelsesloven respekteres, men mange amter lever ikke op til loven for at tilgodese lokale firmaer, klager herover er ofte til vurdering i naturklagenævnet i flere år, hvilket medfører at ulovlige reklamer ofte henstår langs vejene i adskillige år inden de fjernes, der er således ikke respekt for naturbeskyttelsesloven, hverken fra kommuner eller amter.

Yderligere bemærkninger:

Hensynet til trafiksikkerheden kunne bruges som argument til at ulovliggøre reklamer langs motorveje og motortrafikveje i bymæssigt område. Reklamerne er opsat for at fange trafikanternes opmærksomhed. Få sekunders uopmærksomhed ved høj fart kan få katastrofale følger. Har selv fået fjernet belysningen fra en reklame opsat på byggeliniearealet i bymæssigt område ved en motorvej. Faste installationer er ikke tilladt på byggeliniearealet, men reklamer betragtes ikke som fast installationer. Reklamer på selve vejarealet er ulovligt og de kan umiddelbart fjernes af vejbestyrelsen, men mange amter og kommuner foretager sig intet over for dette.

Med venlig hilsen BW

- 97 -

9.4. Tak e-mail

Dato: Thu, 1 Jun 2006 14:49:05 +0200 Emne: Landskabet langs motorvejene

Hej XX Du har udfyldt et spørgeskema om landskabet langs motorvejene via FDM's hjemmeside. Mange tak for det! Jeg har modtaget 314 brugbare besvarelser, som nu skal bearbejdes. I alt 56 personer er villige til at deltage i et uddybende interview, heriblandt dig. Jeg vil senere udvælge maks. 10 til et interview blandt de 56. Interviews vil i givet fald finde sted midt i september 2006. Hvis du stadig er interesseret i at deltage, vil du - såfremt du skal interviewes - modtage en mail i starten af september med nærmere information. Du behøver ikke svare på denne mail, med mindre du alligevel ikke ønsker at blive interviewet. Endnu engang tak for din interesse! Med venlig hilsen Troels Tofte Hansen (studerende på KVL)

- 98 -

9.5. Interview-guide

[Præsentation og opridsning af specialets formål]

For det første – tak fordi du har tid og lyst til at deltage i dette interview! Og tak fordi du i foråret bevarede mit spørgeskema. Formålet med dette interview er især at få uddybet og suppleret nogle af dine synspunkter omkring landskabet langs motorvejene. Nogle af dine svar vil blive gengivet i specialet, men du vil selvfølgelig optræde anonymt.

[Forklaring vedrørende optagelse og resumés]

Interviewprofil

• Kan du fortælle en lille smule om, hvem du er? [alder, beskæftigelse, FDM-medlem mv.]

Kørsel på motorvej

• Hvor ofte kører du på motorvej i Danmark? Hvornår kørte du senest på motorvej? Formål? Var du alene i bilen på denne tur? Hvad synes du generelt om trafiksituationen på motorvejene? Trafik generelt?

• Synes du sommetider det kan være kedsommeligt at køre på en motorvejsstrækning? Hvad er det for dig, der gør at en motorvejsstrækning føles kedsommelig? [bilistens opmærksomhed faldende (trafiksikkerhed)]

• Synes du sommetider det kan være stressende og forvirrende at køre på en motorvejsstrækning? Hvad er det for dig, der gør at en motorvejsstrækning føles stressende og forvirrende? [trafiksikkerhed]

Landskabet

• Er det vigtigt for dig at opleve landskabet, når du kører på motorvejene? I givet fald, kan du beskrive hvorfor det er vigtigt for dig at opleve landskabet? Hvad er det for dig, der giver en god landskabsoplevelse?

• Hvad er det for nogle sanser du bruger, når du kører på motorvejen? Betyder bestemte dufte eksempelvis også noget for din oplevelse af at

- 99 -

køre på motorvejen? [trafikantoplevelsen omfatter både syns- høre- lugte- og følesansen]

• Hvad er det bedste du kan opleve, når du kører langs motorvejene? Hvad er det værste? Er der nogle strækninger du synes særlig godt om? Er der nogle strækninger du synes særlig dårligt om?

• Hvis du umiddelbart skulle nævne et par naturområder [naturlige områder], du ofte lægger mærke til [synes er flotte], når du kører på motorvejen, hvilke skulle det være? [geografisk placering i DK underordnet] Hvorfor er det netop disse områder du lægger mærke til?

Bebyggelse

• Hvad synes du om erhvervsbygninger og boliger tæt på motorvejene? Beliggenhed, omfang [størrelse], udformning og anvendelse? [jf. Planlovens § 15 stk. 2]

• Hvis du umiddelbart skulle nævne et par bygninger, du ofte lægger mærke til, når du kører på motorvejen, hvilke skulle det være? [geografisk placering i DK underordnet] Hvorfor er det netop disse bygninger du lægger mærke til?

• Hvad synes du om reklameskilte langs med motorvejene?

Planlægning og forvaltning

• Betyder det noget for dig, hvordan motorvejenes forløb er planlagt gennem landskabet? Har du kendskab til, hvilken offentlig myndighed, der planlægger motorvejenes forløb gennem landskabet? Betyder det noget for dig, hvem der planlægger motorvejenes forløb?

• Synes du, der bør være restriktioner på, hvor mange erhvervsbygninger, boliger, reklamer osv. der bør være langs motorvejene? Hvem bør, ifølge dig, bestemme hvor mange erhvervsbygninger, boliger, reklamer osv. der må placeres langs motorvejene? Hvis du havde mulighed for at deltage [komme med forslag til] i disse beslutninger, ville du så gøre det? Hvorfor/hvorfor ikke?

[Afrunding, afslutning og tak]

- 100 -

9.6. Interviews med bilister - resuméer

BA

Interviewprofil

BA er en kvinde i fyrrene, kemiingeniør og bosiddende i Region Midtjylland. BA er ikke medlem af FDM og kører på motorvej mindst én gang om ugen.

Kørsel på motorvej BA synes ikke det er kedsommeligt at køre på motorvej, men ofte stressende og forvirrende, på grund af for meget trafik. BA synes generelt, at det er et stort problem med den stigende bilisme og trafik på motorvejene. Hun mener desuden, at det generelt bør være nemmere at anvende offentlig transport.

Landskabet En god landskabsoplevelse for BA, er at hun kan se ud over det åbne landskab fra motorvejen og i det hele taget se langt. BA holder ufatteligt meget af, at kunne se landskabet fra motorvejen, men synes samtidigt at det er ’hamrende urimeligt’ at beboere langs motorvejene skal belastes med den støj hun laver. Hun synes i det hele taget det er utroligt, så mange huse langs motorvejen, man belaster med støj.

BA bruger af og til også lugtesansen, når hun kører på motorvejene. I så fald lægger hun mærke til generende lugte – blandt andet fabrikken DAKA ved Hedensted. Hun kan godt huske bestemte steder langs motorvejene ud fra lugte, men kun på grund af dårlige lugte.

Det bedste BA kan opleve, når hun kører på motorvejen, er det åbne landskab – at kunne se langt ud af bilruden. Især strækningen omkring Skanderborg synes hun er fantastisk smuk, med ganske god udsigt. Strækningen over Vejle Fjord synes hun også er meget smuk. BA kan desuden godt lide strækningen fra Kolding til Esbjerg, ’selvom der er fladt’, fordi der her er et ’kanongodt udsyn’. Strækningen fra Odense til Nyborg forekommer BA enormt kedelig, på grund af manglende udsyn og variation.

Det værste BA kan opleve langs motorvejene er støjskærme, fordi hun føler, de lukker sig til omkring hende.

Bebyggelse BA synes det er ’tåbeligt’, at placere boliger langs motorvejene på grund af støj. Umiddelbart mener hun til gengæld det er ’genialt’ at placere erhvervsbygninger langs motorvejene og hun synes ikke der bør stilles yderligere krav til bygningernes placering på grundene, deres størrelser osv., fordi det så vil blive lidt for ensformigt. Generelt ses synes hun ikke, man bør bestemme, hvordan folks huse skal se ud.

- 101 -

BA har ikke noget imod at der er industri langs motorvejene, fordi det også giver noget variation. Ifølge BA mener mange æstetikere, at strækningen ved Hedensted er grim på grund af de mange industribygninger. Dette er BA ikke enig i – hun synes det er fint nok og at det giver noget variation. Hvis der kun var industribygninger langs motorvejen, synes BA det ville være ensformigt og trist at køre på vejen, men ville dog acceptere det. BA erkender, at det kan være vanskeligt for medarbejdere i virksomhederne langs motorvejene at komme til/fra arbejde med kollektiv trafik, og at dette nok vil skabe endnu mere trafik på motorvejene. Set i dette lys mener BA ikke, det bedste sted at placere erhvervsbygninger er langs motorvejene.

BA lægger ofte mærke til en bestemt mur med påmalede heste ved virksomheden ’Boligbeton’ ved Hedensted og ’flyveren’ nord for Skanderborg, fordi de er anderledes og sjove.

BA bryder sig overhovedet ikke om reklameskilte langs motorvejene, og mener slet ikke der bør være fritstående skilte langs vejene.

Planlægning og forvaltning Det betyder ikke noget for BA, hvem der planlægger motorvejenes forløb gennem landskabet, bare der er nogen der ’tager sig af det’. BA er splittet i forhold til, hvad hun selv godt kan lide at se på og hvad hun synes er rimeligt i forhold til beboere nær vejene. BA synes det er mest rimeligt at placere motorveje, hvor de generer færrest mennesker, men nyder samtidig, hvis man eksempelvis kan se en kirke fra vejen.

BA mener ikke umiddelbart, der bør være restriktioner på, hvor mange erhvervsbygninger, der bør være langs motorvejene. Boliger bør, ifølge BA, slet ikke være der. Reklamer bør der, som tidligere nævnt, være restriktioner på.

BA ville ikke deltage eller komme med forslag til beslutninger vedrørende disse forhold, da det ikke er noget der ’fylder forfærdelig meget’ i hendes hverdag og fordi hun ikke ville prioritere dette.

NJ

Interviewprofil NJ er en mand i fyrrene, bosiddende i Region Midtjylland. NJ arbejder som faglærer på en teknisk skole og er desuden indsatsleder hos Falck. NJ pendler hver dag ca. 50 km til/fra arbejde og kommer desuden en del rundt i landet i bil på motorvejene. NJ er medlem af FDM.

Kørsel på motorvej NJ ’elsker faktisk’ at køre i bil. Ferierne går gerne sydpå i bil sammen med familien, så han kører også en del på andre europæiske motorveje – noget der for ham giver et godt sammenligningsgrundlag. NJ kan mærke at der, i hvert fald inden for det sidste halve års tid, er kommet tættere trafik på den strækning han kører til arbejde. Også på andre stækninger kan han mærke en øget trafik. Den

- 102 -

øgede trafik skyldes, ifølge NJ, den økonomiske fremgang og det faktum, at folk i dag, bor længere og længere væk fra deres arbejdsplads. NJ har kendskab til en del andre, der bor i samme by som ham, som pendler ligeså langt som ham.

NJ synes ikke det er kedsommeligt at køre på motorvejene i Danmark, fordi landskabet hele tiden veksler og fordi der hele tiden sker noget. Det kan godt være lidt stressende for NJ at køre på motorvejen, hvis der er kø og for meget trafik.

Landskabet NJ synes det er vigtigt, at han kan opleve landskabet fra bilruden. Han elsker naturen og lægger ofte mærke til naturen langs med vejen. En god landskabsoplevelse er for NJ afveksling, frit udsyn og udsigt til naturen og ’ikke til fabrikker’. For NJ gør landskabet, at man har lyst til at køre på motorvejene til daglig. Men han synes også, det er vigtigt i forhold til turister, som gerne skulle få et godt indtryk af Danmark fra vejene.

NJ bruger også andre sanser, når han kører på motorvejene. Han kender bestemte steder ud fra lugte, både gode og dårlige. Han kan godt lide den friske luft og duften af hav, hvis han kører på en strækning nær havet. Hvis en landmand brænder marker af, generer det ham ikke – han tager det som en oplevelse. Når NJ kører på ferie med familien, kan børnene også godt dufte, at de er nået til Alperne eller kommet til en havneby.

Det bedste NJ kan opleve, når ham kører på motorvejene, er en dag, hvor solen skinner, trafikken glider, ingen lastbiler overhaler og hvor der er nyheder og god musik i radioen. Når NJ pendler til arbejde, lader han op til dagen, kobler af og forbereder sig på arbejdsdagen.

NJ synes godt om mange strækninger, f.eks. strækningen mellem Horsens og Århus, omkring Randers og gennem Trekantsområdet, hvor der ifølge NJ desværre også begynder at skyde fabrikker op. Storebæltsbroen synes han er smuk og en oplevelse at køre over hver gang. Også trækningen mellem Storebælt og Slagelse, synes han, er flot. Han holder meget af strækninger, hvor man kan se naturen og hvor man kan opleve varierede landskaber, skove og udsigter til vand. Generelt mener han, at der er mere smukt end ikke smukt langs med motorvejene.

NJ synes også, der er strækninger, der er særligt grimme. Han lægger altid mærke til strækningen fra Vejle til Horsens, hvor han synes der ligger mange grimme fabrikker helt ud til motorvejen, som både støver og optager meget plads. Han mener, at dette ser forfærdeligt grimt og rodet ud og burde afskærmes på en eller anden måde. Som turist, mener han, man vil tænke, ’hvad pokker er det her for noget?’.

Bebyggelse Både i Danmark og i udlandet, har NJ set mange gode eksempler på støjvolde, lavet af forskellige materialer. NJ foretrækker pæne støjvolde frem for udsigt til

- 103 -

fabriksbygninger langs motorvejene. NJ lægger generelt mærke til grimme bygninger, hver gang han kører på motorvejene og tænker over dem hver gang.

Danish Crown’s nye slagteri ved Horsens lægger NJ også ofte mærke til, på grund af de kæmpestore bygninger og de fire store skorstene. NJ synes det er okay, at Danish Crown har bygget en ny fabrik, og at produktionen skal centraliseres, men byggeriet er bare ikke kønt ved siden af motorvejen - han ville hellere have haft en skov at kigge på. At der står en flyvemaskine ved Skanderborg synes NJ er fedt og et frisk initiativ. Den får ham ikke til at miste opmærksomheden på kørslen, som han ved, der har været en del debat om. Skal der være bygninger langs motorvejene, må det ifølge NJ gerne være i samme stil.

NJ synes ikke, der er grund til at placere bygninger langs motorvejene så tæt på vejen, at man kan kigge ind til dem. Visuelt synes han ikke, det er kønt, og så gerne, at man skjulte bygningerne bag nogle pæne små jordvolde og beplantninger. Små landsbyer, der har ligget, hvor de gør længe inden motorvejene blev bygget, vil NJ hellere se på end fabrikker, der skyder op helt ud til motorvejen. At fabrikker skyder op helt ud til motorvejen, mener NJ ikke er kønt og tillige synd for naturen.

NJ mener sagtens, man kan opstille flere restriktioner på, hvordan bygninger kan placeres nær motorvejene. Dette kunne være restriktioner mht. afstand fra motorvejene og anvendelse af beplantninger, ligesom man ser det i byerne. Dette kunne, ifølge NJ, forskønne områderne langs motorvejen en hel del.

Reklameskilte langs motorvejene synes NJ ikke er kønne. NJ kan heller ikke se behovet for reklameskilte, da chauffører, der kører til/fra virksomheder, kender ruten i forvejen. Kun reklameskilte, der opfylder det behov at servicere bilister (tankstationer, rastepladser mv.), er i orden at placere langs vejene.

Planlægning og forvaltning Det betyder noget for NJ, hvordan motorvejenes forløb er planlagt gennem landskabet. Vejene må gerne bugte sig og være afvekslende at køre på. NJ har også kendskab til, hvilke offentlige myndigheder, der planlægger vejenes forløb.

NJ vil gerne give afkald på sine holdninger om afveksling og vejforløb, hvis det går ud over for meget natur og miljø. I dette fald har han intet imod eksempelvis at skulle køre 10 km ligeud. Han synes dog, at en motorvejsstrækning, der følger naturen og gamle grænser i landskabet er kønnere end en lige strækning, der ikke på samme måde tager hensyn til disse forhold. Også fra luften vil det se kønnere ud - ligesom at se ned på en flod, der slynger sig i landskabet.

NJ vil gerne komme med synspunkter og forslag i forhold til planlægning af motorveje og i forbindelse med forvaltning af områderne nær vejene, hvis han føler, at det kan være med til at bidrage med et eller andet. Især, hvis det er noget der påvirker ham i lokalområdet, kunne han godt finde på at deltage i borgermøder eller skrive indlæg til avisen.

- 104 -

SJ

Interviewprofil SJ er en mand på 48 bosiddende i Region Hovedstaden. SJ arbejder som sygeplejerske og kører ofte på motorvejene, dog kun et lille stykke til/fra arbejde, men en del i forbindelse med familiebesøg i Jylland. SJ har både bil og motorcykel og er medlem af FDM.

Kørsel på motorvej SJ kører meget generelt. Han mener, at der generelt er kommet mere trafik på motorvejene de senere år. Særligt omkring Storkøbenhavn synes han trafiksituationen er frygtelig. Når han kører til Jylland for at besøge familie, har han også bemærket at trafikken er øget. SJ synes f.eks. det er et helvede at køre fredag eftermiddag, på grund af den megen trafik.

SJ synes godt det kan være kedsommeligt at køre på en motorvejsstrækning. Han synes, der kan være en vis monotoni i at køre lange stræk på motorvejene, hvor man eksempelvis bare kører ligeud. SJ synes ikke det kan være stressende at køre på motorvejene, bortset fra tidspunkter med for meget trafik. Det bedste SJ kan opleve, når han kører på en motorvej, er få andre trafikanter, en god asfaltkvalitet og godt vejr.

Landskabet SJ går en del op i at kunne opleve landskabet langs motorvejene, især når han kører på motorcykel. SJ ser sig en del omkring og nyder at han befinder sig midt i naturen – for det synes han også han gør, selv på motorvejen.

For SJ har en god landskabsoplevelse meget med afveksling at gøre. Han kan godt lide de lukkede områder med tæt skov og bevoksning i midterrabatten, men kan også godt lide de åbne vidder, hvor man kan se langt – f.eks. når han kører tværs over Sjælland. Han kan også godt lide at køre på strækninger, hvor vejen snor sig og det går lidt opad bakke. Så bliver det interessant og noget af monotonien forsvinder. Han lægger særligt mærke til naturen omkring Ringsted, fordi han er døbt der og også har boet der for nylig. Han lægger desuden altid mærke til arealet omkring Leopolds Rullegræs, og følger med i, om der er blevet sået eller høstet græs på markerne.

Ud over, hvad SJ ser fra motorvejene, betyder lugte meget for ham. SJ kan altid kende bestemte steder langs vejene ud fra lugte, og det er ofte gode ting det minder ham om. SJ elsker faktisk lugten af gylle og lugten af halm og dyr, fordi han er fra landet og det derfor minder ham om hans barndom, hvor han blandt andet arbejdede på en gård efter skoletid.

SJ synes særlig godt om strækningen fra Hillerød til Farum på grund af de mange skovområder. Strækningen tværs over Sjælland, fra Køge til Slagelse synes SJ også særlig godt om, på grund af de åbne vidder, hvor han kan se langt ud over landskabet. Også strækningerne fra Horsens til Århus, og videre op gennem til Jylland til Hirtshals, synes han er godt lavet og flotte at køre på.

- 105 -

Strækningen mellem Kolding og Esbjerg synes SJ derimod er kedelig, ligesom strækningen tværs over Fyn ikke rigtig siger SJ noget, fordi der ikke er nogen gårde og ikke er køer på markerne. Desuden fornemmer man, ifølge SJ, hurtigt storbyen Odenses udbredelse. Der er i det hele tiden ikke noget længere stræk, hvor det bare er godt, også fordi der ofte er meget trafik på strækningen over Fyn, som man bliver nødt til at koncentrere sig om.

Bebyggelse SJ synes generelt at det er kedeligt, at der ligger bygninger lige ud til motorvejene. Private boliger kan SJ til en hvis grad acceptere, men synes det er værst med erhvervsbygninger, fordi det ofte er kedelige firkantede bygninger med skorstene o. lign.

Ifølge SJ kan der sagtens stilles krav til, hvordan bygningerne langs med motorvejene bør se ud og hvor de må ligge henne på grundene mv. Kan mener, at man godt kan stille krav til arkitekter om, at byggeri langs med vejene på en eller anden måde bør falde ind i naturen eller skjules bag noget grønt. SJ mener, at vi tilbringer meget tid i bilen, så hvorfor skal man så have lov til at ’klistre landskabet til’? SJ kan godt forstå, at det er attraktivt for virksomheder, at placere sig nær motorvejene, men mener at man bør sørge for at skjule dem bag noget grønt eller sørge for at de falder ind i naturen på en eller anden måde.

SJ har en idé om, at det at bygge en motorvej, ikke bare er at føre den fra A til B. Den skal på en eller anden måde også falde ind i landskabet, være naturlig og følge bakker, vige for byer osv. Så det modsatte bør også være tilfældet, ifølge SJ. Så når man bygger op ad motorvejen, bør man også lade det se lidt pænt ud.

Nord for Vejle ligger der, ifølge SJ, nogle meget store og markante industribygninger, som han tit tænker over og lægger mærke til. Han lægger også ofte mærke til et transportcenter ved Slagelse, som han synes har en mærkelig placering midt i et ellers flot naturområde. SJ synes det virker som om, det bare er blevet smidt midt i det hele. En anden virksomhed, han altid lægger mærke til – og synes ser frygtelig ud – er placeret ved Støvring. SJ synes den er meget stor med en kæmpe glasfacade, med udstilling af vejtraktorer, gaffeltrucks mv., som er grimme at se på. Han har altid synes det var mærkeligt, at denne virksomhed skulle ligge lige ud til motorvejen, og tvivler på, hvor mange bilister, der lige smutter ind og køber en rendegraver.

SJ lægger også mærke til andre bygninger langs motorvejene, blandt andet et lille hus nær Korsør, med motorvejen på den ene side og jernbanen på den anden. Dette hus har han altid været fascineret af.

Ifølge SJ burde der slet ikke være reklameskilte langs motorvejene, og han synes det er rigtig fint, at der ikke er mange reklameskilte langs vejene i Danmark, i modsætning til, hvad han ser i andre lande.

Planlægning og forvaltning Det betyder ikke noget for SJ hvem der planlægger motorvejenes forløb gennem landskabet og han har ingen idé om, hvem der planlægger disse ting. Det betyder

- 106 -

dog helt afgjort noget for SJ, hvordan motorvejenes forløb er planlagt gennem landskabet, fordi det gør køreoplevelsen større og samtidig fjerner noget af monotonien ved at vejen snor sig, der er bakker, noget pænt at se på mv. Strækningen fra Kolding til Esbjerg synes han er kedelig, fordi den stort set bare er ’bygget derudaf’, selvom det er en af de nyere strækninger. På de ældre strækninger har han derimod en fornemmelse af, at man har haft tanker om vejforløb og variation med i planlægningen.

SJ mener der skal være restriktioner på, hvor mange erhvervsbygninger, boliger, reklamer mv. der bør være langs motorvejene. I forhold til mange andre steder i Europa, synes SJ ikke det er så galt langs motorvejene i Danmark, endnu. Han synes mængden af byggeri er passende i dag og mener ikke man skal stile efter at bygge mere langs motorvejene, selvom det kan være attraktivt. Man bør, ifølge SJ, ikke slække på reglerne og kravene til, hvor og hvordan der bør bygges. Skal man bo i et landskab, hvor man kan ses, bør der være regler for, hvordan man skal se ud.

SJ kunne godt forestille sig at skrive læserbreve vedrørende placering af virksomheder nær motorvejene i nærområdet. Det gør han i forvejen jævnligt om emner som optager ham. Hvis der kom nogen og sagde, at der skulle bygges langs Hillerødmotorvejen, kunne SJ godt forestille sig at blande sig i debatten på en eller anden måde. Det ville dog sandsynligvis kun være forhold i nærområdet, der ville optage ham så meget, at han ville blande sig i debatten og give sine meninger til kende.

ML

Interviewprofil ML er en mand på 47 år, civilingeniør og bosiddende i Region Hovedstaden. ML har boet i udlandet i 10 år, men flyttede tilbage til Danmark for 11 år siden. ML har ikke egen bil i øjeblikket, men kører jævnligt på de danske motorveje. ML er desuden medlem af FDM.

Kørsel på motorvej ML synes ofte det kan være kedsommeligt at køre på motorvej, især på strækningen fra København til Roskilde, hvor han kører ofte. Han synes landskabet på denne strækning er lidt kedeligt og at der er mange kedelige og grimme industribygninger.

For meget trafik kan være en væsentlig stressfaktor for ML, når han kører på motorvejene, men synes ellers ikke, at han bliver afledt fra trafikken af for mange forstyrrende elementer langs vejene.

Det bedste ML kan opleve, når han kører på motorvejene, er en dag med godt kørevejr, hvor trafikken glider og man tager hensyn til hinanden. Samtidig skal der være ryddet og pænt langs med vejen – der må ikke ligge affald og flyde eller være smadrede autoværn eller biler langs vejene.

- 107 -

Landskabet ML lægger en del mærke til omgivelserne, når han kører på motorvejene. Det er primært for at komme hurtigt fra A til B, at ML benytter motorvejen, men han observerer, hvad der er omkring ham, når han kører. ML har også lagt mærke til at mængden af affald er steget gevaldigt i de senere år langs motorvejene.

Det er vigtigt for ML at kunne opleve landskabet, når han kører på motorvejene. Der må gerne være noget at se på, dog uden at man mister opmærksomheden på kørslen. En god landskabsoplevelse for ML handler om afveksling og variation, at landskabet ikke er for ensformigt ved kørsel på motorvejen, men også at motorvejen bugter sig gennem landskabet. ML lægger ofte mærke til søer og vand generelt, når han kører på motorvejene. Desuden lægger han ofte mærke til grupper af store træer.

ML synes særlig godt om Sydmotorvejen, især strækningen omkring Haslev. Han synes strækningen er smuk varieret, med træer, marker mv. I Trekantsområdet synes ML også det er pænt at køre, på grund af det kuperede terræn. Også Helsingørmotorvejen nord for Lyngby er, ifølge ML, smuk og behagelig at køre på.

Motorring 3 synes ML ikke særlig godt om, og han forstår ikke, hvorfor man pløjer en motorvej ind gennem et beboelsesområde. På en måde har ML dårlig samvittighed ved at køre på O3, fordi han føler det som om, han nærmest kører ind i folks haver. Han forstår ikke, hvorfor man ikke fjerner nogle flere huse nær motorvejen og betaler beboerne en ordentlig ekspropriation, så der opstår et mere frit område langs motorvejsstrækningen.

Bebyggelse ML mener at spørgsmålet om bebyggelse langs motorvejen afhænger af, hvilket synspunkt man ser det fra. ML har ikke så meget imod erhvervsbygninger tæt på motorvejen, så længe der ikke er erhvervsbygninger overalt. Til gengæld synes ML godt man kan gøre bygningerne lidt pænere – som han synes, man har forsøgt, langs nogle af de nyere motorvejsstrækninger.

ML har aldrig overvejet, om man kan stille yderligere krav til, hvordan bygningerne kan placeres på grundene langs motorvejene og om kravene bør skærpes i forhold til afskærmninger, beplantninger mv. Han går dog ud fra, at bygherrerne tager disse forhold med i betragtning, når de bygger langs vejene.

Det er, ifølge ML, synd for beboere, der bor i boliger alt for tæt på motorvejene. Som et grelt eksempel på dette nævner han byggeriet midt i en motorvejsudfletning i Gentofte. Han er godt klar over, at man kan afskærme blandt andet med støjisolering, men synes det er synd for beboerne, hvis de ikke engang kan åbne vinduerne på grund af støj. Rent visuelt synes ML det ville være bedre, hvis man byggede længere væk fra motorvejen og afskærmede med en støjvold med beplantning. Han synes i øvrigt, man har lavet nogle ret vellykkede og varierede støjvolde langs O3.

- 108 -

ML lægger ofte mærke til Nesa’s bygning i Gentofte, fordi han synes det er en flot bygning. Han lægger også ofte mærke til Ferrings høje bygning i Ørestaden, fordi den er meget markant. ML synes, det er helt fint med noget pænt og bemærkelsesværdigt byggeri langs motorvejene, og bruger også selv nogle bygninger som vartegn.

ML er generelt ikke meget for reklameskilte langs motorvejene, bortset fra informationsskilte om spisesteder, tankstationer, rastepladser mv., som appellerer til en stor målgruppe af bilister. Reklameskilte på selve bygningerne synes han er helt i orden, for det kan være rart at se, hvad virksomhederne laver.

Planlægning og forvaltning ML er glad for at vejene bugter sig i landskabet og at det er en varieret oplevelse at køre på motorvejene, både med åbne strækninger, træer, vand osv. Samtidig er han ked af, hvis et flot naturområde bliver ødelagt, ved at man bygger en motorvej gennem det. I så fald vil han foretrække, at man ikke bygger en motorvej gennem de mest smukke og værdifulde naturområder.

Det betyder ikke det store for ML, hvem der planlægger motorvejenes forløb gennem landskabet – han har dog kendskab til, hvilke offentlige myndigheder, der kunne planlægge disse ting. ML synes godt, der kan være flere restriktioner på, hvor man eksempelvis må bygge langs motorvejene. Han synes, der skal være områder, der skal friholdes for byggeri, så man eksempelvis kan føle at man er ude på landet, når man er på landet. ML synes det ville være synd, hvis der blev bygget overalt – og han har set dårlige eksempler på dette i Holland. Det bedste ville, ifølge ML, være, at bygge nogle steder for at friholde andre. ML synes eksempelvis det er rart at vide, når man er uden for en by, og at man kan fornemme at man er på landet, med udsigt til gårde og et åbent landskab.

ML kunne godt finde på at dukke op til et borgermøde om forhold nær motorvejene, hvis det interesser og berører ham tilpas meget og det vedrører hans nærområde. ML foreslår at benytte Internettet mere til at debattere disse ting, og her kunne han sagtens finde på at blande sig i debatten og har også tidligere gjort det i forbindelse med debatten om højhuse på Krøyers Plads i København.

- 109 -

LA

Interviewprofil LA er en kvinde på 44 år, ingeniør og bosat i Region Hovedstaden. LA er medlem af FDM og kører jævnligt på de danske motorveje. LA elsker biler og har, sammen med sin mand, en forkærlighed for et bestemt bilmærke, som de har fire eksemplarer af.

Kørsel på motorvej LA kører hver dag en forholdsvis kort strækning på motorvej, i forbindelse med pendling til/fra arbejde. LA mener at mængden af trafik, særligt omkring København, er ret voldsom, og er glad for, at der er visse motorvejsstrækninger, hun ikke behøver køre på hver dag. LA pendler i modsat retning i forhold til den største trafikstrøm, men vælger dog andre alternativer end motorvejen, når hun skal hjem fra arbejde, på grund af kødannelser. Turen til/fra arbejde tager LA ca. 15 min., mens den med offentlig transport ville tage hende ca. 1 time.

LA synes godt det kan være kedsommeligt at køre på en motorvej – visse strækninger mener hun er ’dødhamrende syge’. Som et eksempel, nævner hun Lyngbymotorvejen, hvor betonvæge virker kedelige. Også strækninger med fabrikker og skilte kan for LA være kedelige at køre på – endda triste. Det er ikke forvirrende at køre på en motorvejsstrækning for LA, men det kan godt være stressende, på grund af for meget trafik og især kødannelser.

Landskabet Det er ikke væsentligt for LA at opleve landskabet når hun kører som fører af bilen, fordi hun i stedet retter sin fulde opmærksomhed på trafikken. Som passager, synes hun derimod, det er dejligt at have noget pænt at kigge på. LA nyder, som passager, at kunne opleve flotte udsigter, eksempelvis ind over Kalvebod Fælled eller København når hun kører over motorvejsbroen til/fra Amager. ’Pæne’ landskaber, også gerne kuperede, hvor LA kan se langt ud, synes hun rigtig godt om.

Mindre naturelementer langs motorvejene lægger LA også mærke til, når hun kører på motorvejene. Hun synes eksempelvis rigtig godt om en bestemt gruppe piletræer, som står et bestemt sted langs Helsingørmotorvejen. LA mener dog de er blevet fældet nu, desværre.

LA bruger også andre sanser, når hun kører i bil på motorvejene. Bestemte dufte betyder noget for hendes oplevelse af at køre på vejen. Da LA ofte kører i en åben bil (med kaleche), får hun alle indtryk ind og lægger ofte mærke til bestemte dufte og lyde. Hun kan eksempelvis dufte, hvis føreren af bilen foran ryger en cigar eller lign.

Det bedste LA kan opleve, når hun kører på motorvejen, er en vej med moderat trafik – der må gerne være lidt trafik, så man ikke keder sig – og alt efter, hvilken bil hun kører i, ikke for meget modvind og ikke for mange bakker.

- 110 -

LA synes særlig godt om strækningen op over Kalvebod Fælled-broen, som hun også nævnte tidligere. Dette skyldes især udsigten og den naturoplevelse hun får ved at kigge på vandet, som nogle sommermorgener har et fantastisk lys og er blikstille. Også den dis, der sommetider hænger i luften nogle efterårsmorgener, synes LA er fantastisk. Strækningen omkring Ejer Bavnehøj, synes LA også særlig godt om, på grund af det kuperede terræn og mange udsigtsmuligheder.

LA bryder sig ikke om at køre over Storebæltsbroen. Hun ’hader’ at køre over broen i en af hendes vindfølsomme gamle biler, især når hun skal passere pylonerne. Hun er altid så koncentreret om at køre over Storebæltsbroen, at hun slet ikke ser på udsigten derfra.

Når LA kører på motorvejene lægger hun ofte mærke til ændringer i landskabet langs vejene. Især på en bestemt strækning i Nordsjælland lægger hun mærke til, hvad der skete af ændringer, da motorvejen på et tidspunkt blev udvidet – og hvad der i den forbindelse blev fældet og plantet af træer og buske. Hun lægger også ofte mærke til bestemte planter langs vejene, f.eks. et sted med bjørneklo.

Bebyggelse LA synes ikke det er godt at placere boliger tæt på motorveje, fordi det er synd for beboerne, især på grund af støj. I forhold til erhvervsbygninger, synes LA, man burde ’lave et eller andet’ foran bygningerne, så man som bilist ikke behøver at se på de grimme bygninger, skilte og flag. Hun synes ikke man behøver at have ’amerikanske tendenser’ i Danmark – og mener derfor ikke, at der behøver at være bygninger, skilte, reklamer mv. overalt.

Ifølge LA er erhvervsbyggeri bedre at have liggende opad motorvejene end boliger, men hun synes alligevel ikke det ser pænt ud. Hun synes generelt mange af industriområderne ser ’hæslige’ ud, og synes godt man kan stille krav om at ’folk’ skal lave tingende lidt pænt.

LA lægger altid mærke til en Scanomat’s bygning nær Kokkedal (Helsingørmotorvejen), på grund af bygningens arkitektur og vinduer. Desuden lægger hun ofte mærke til en bygning nær Islev (O3), fordi der er mange ’grimme’ flag ud til vejen. Desuden lægger hun altid mærke til en markant og stor erhvervsbygning umiddelbart nord for Vejle, som hun synes er fantastisk grim, men alligevel fascinerende, fordi den er så markant i landskabet, samt Transportcentret nord for vejle, som hun synes er meget grimt og burde skjules bag noget beplantning. Den markante erhvervsbygning ved Vejle bruger LA ofte som pejlemærke – hun ved altid, hvor hun er nået til, når hun ser denne bygning.

LA synes slet ikke, der skulle være nogle reklameskilte og flag langs motorvejene, end ikke på erhvervsbygningernes facader. Oplysningsskilte om tankstationer, rastepladser mv. kan dog, ifølge LA, godt placeres langs motorvejene.

- 111 -

Planlægning og forvaltning Det betyder noget for LA, hvordan motorvejenes forløb er planlagt gennem landskabet. Hun foretrækker, at vejene bugter sig frem for en lige linie fra A til B. Lige strækninger, uden variation, kender hun blandt andet fra en bilferie i USA, og disse strækninger synes hun ikke var spændende at køre på.

Det er vigtigt for LA at føre motorvejene udenom sårbare naturområder, selvom hun gerne selv vil opleve naturen fra bilruden. Hun vil dog gerne give afkald på dette, hvis det ellers ville gå ud over naturen.

LA har kendskab til hvilke offentlige myndigheder, der planlægger motorvejenes forløb gennem landskaber, men det betyder ikke noget for hende, hvem der planlægger, så længe det bliver gjort på en fornuftig måde, og myndighederne lytter til, når folk brokker sig.

LA synes ikke umiddelbart der bør være restriktioner på, hvor mange erhvervsbygninger, der kan placeres langs motorvejene – så længe der ikke bliver ’amerikanske tilstande’. Boliger synes LA til gengæld slet ikke skulle have lov til at blive placeret nær motorvejene, på grund af forurening og støj. Hun synes, der burde være en bred zone langs motorvejene, hvor man ikke måtte bygge boliger.

LA ville have mange gode intentioner om at deltage i en debat vedrørende forhold, der kunne berøre hende langs motorvejene, men når det kom til stykket, ville det nok ikke blive til noget alligevel. Hvis der til gengæld blev sendt et spørgeskema ud, eller noget andet, hun skulle svare på og give sin mening til kende, ville hun helt sikker gøre det. Ifølge LA, kan dette uden problemer forgå via Internettet, som hun bruger dagligt.

landskabet langs de danske motorveje pdf langs de danske motorveje.pdf · landskabet langs de...

Documents