landbo limfjord landbonyt juni 2015

Til samtlige jordbrugere

Trænger forpagtningskontrakten til et tjek? Side 4

Du er den sidste, som hører det Side 13

Landbo'nyt juni 2015

ORGANISATION

Landbo · nyt

Direktør Benny Kirkegaard

Leder

Farmshow i SkiveKom og mød medarbejdere på Landbo Limfjords stand på MidtWest Farmshow den 13. juni 2015. Vi bakker op om de mange frivillige unge menneskers indsats for at skabe et flot og velafviklet Farmshow.

Et af de bærende elementer i Farmshow er dyrskuet, hvor omkring 300 dyr er udstillet. Mange køer, heste og hobbydyr udstilles på dagen. Samtidig er det muligt at udstille på 4Hs børne-dyrskue med alt fra små kæledyr til heste og husdyr.

Vi bakker op om initiativet, og kommer du forbi Landbo Limfjords stand på dyrskuepladsen, så kig ind og få en snak, hvor vi samtidig er vært ved et glas øl m.v.

Er bidragssats et rammevilkår?I en undersøgelse var Nykredit de mindst stramme med bidragssatsen i realkreditmarkedet. Den placering rykker man på, og aktuelt er Nykredit ude at meddele landmænd, at de hæver bidragssatsen endnu en gang.

Flere kunder oplever, at realkreditlån er hævet fra en bidragssats 0,4% eller 0,65% i 2009 og nu til en sats omkring 1,4% i 2015. Det betyder en stigning i bidragssats på mellem 115% og 250%. Hvor nogle er hævet mere og andre mindre end her angivet.

Begrundelsen i 2015 lyder på øgede likviditets- og kapitalkrav, som har gjort det nødvendigt for realkreditinstituttet at styrke deres kapital og likviditet.

Det betyder med andre ord, at har du realkreditlån for 30 mio., medfører det en merbetaling i størrelsesorden 225.000 - 300.000 kr.

Mange landmænds fremtid afhænger af at øge deres kapital og likviditet, men en så stor kapitalindsamling i realkreditten modvirker kraftigt dette.

Det er svært at forstå hvordan stigende bidragssatser kan fremme indtjening, investeringer og vækst i landbruget. Det rammevilkår er måske vigtigere end vækstpakker.

1

Landbo'nytLandbo'nyt

Indhold

Nyt fra formanden 2 Radio Luxembourg – husker du bøvlet med lyden? 3 Trænger forpagtningskontrakten til et tjek? 4 Tid til en budgetkontrol? 5 Restskat for 2014? 6 Dansk LandbrugsKapital og tilskud til nye stalde 7 Virksomhedsordningen – beskatning af fiktiv indkomst 8 Resultat 2014 for sohold med salg af smågrise ved 30 kg. 10 Indtjeningsbarometer kvæg 12 Du er den sidste, som hører det 13 ’Skat i balance’ 14 Gode efterafgrøder i majs kræver godt håndværk 15 Fokus på naturpleje 1728.05.15 Markvandring 1916.06.15 Markvandring på Frydsbrønd 20 Nyt fra kvægkontoret 21 Landbo Limfjords Husdyrformidling 22 Nyt fra Frontoffice 23 MidtWest Farmshow – 10 års jubilæum 24 Telefoni og bredbånd 25 Nyhedsbrev Midtjysk Svinerådgivning 26 Er du obs på nyhedsbreve? 28 Får du de rigtige nyhedsbreve i postkassen? 28 Nyt katalog viser 20 veje til mere naturpleje 29 Nyt for deltidslandmænd 3116.06.15 Sommerudflugt - i Taroks Hovspor 32 Skiveegnens LandboSenior 33 Morsø LandboSenior 33 Skiveegnens LandboUngdom 33 Handelspladsen 34

Kalenderen

Bemærk!Kontoret er åbent til kl. 12 Grundlovsdag den 5. juni.

2

Landbo'nyt

Nyt fra formandenaf formand Claus Clausen

Formanden

Der er kun en forklaring på, at der kommer en hjælpepakke til landbruget, og det er at vi er blevet drevet i en retning, som ikke er holdbar. Det er ærgerligt, at det skulle tage så lang tid for politikerne på Christiansborg at indse, for problemerne har blot vokset sig større år for år. Nu kan hverken en hjælpe-pakke eller forbedrede produktions beting-elser stå alene, for at holde hånden under landbruget uden at forbedre muligheden for at få en større indtjening, vil kun resultere i at vi kommer til at stå i samme situation igen, og forbedrede betingelser uden en hjælpepakke der reelt virker, vil gøre at for mange lev-edygtige landbrug alligevel må lukke, da det er her og nu, behovet for penge er. De har ikke tid til at vente på indtjeningen indhenter det tabte.

Betingelserne for at gøre brug af hjælpepak-ken er ikke klarlagt endnu, men der er en

frygt for, at det er mere varm luft end reel handling. Nu er der heldigvis en meget stor gruppe landmænd, som gennem de seneste 7 års krise klarer sig godt, som tjener penge og svarer enhver sit. For dem er der den risiko, at markedet kollapser, og alt, hvad der ikke er likvider, bliver værdisat til meget små beløb.

Aldrig før har den politiske stillingtagen, til hvad man vil med dansk landbrug, været så afgørende. Hvis man i folketinget mener, det er værd at redde, så skal de hurtigst muligt gøre det. Det er et faktum, at der er gæld i erhvervet for 360 mia, men det er ligeledes et faktum, at fødevareerhvervet og agroindu-strien står for ca. 160 mia af landets eksport, som rundt regnet er 25%. Jeg evner ikke at se, hvad alternativet er uden et levedygtigt landbrug.

3

Landbo'nytLandbo'nyt HR & Ledelse

Radio Luxembourg – husker du bøvlet med lyden?af HR-udviklingschef Lillian Hundahl

Vi skulle af og til dreje på frekvensknappen til Radio Luxembourg, når vi ville gøre vores ører glade med den skønne pop- og rockmusik. Nogle gange bragede lyden af ”Kissin’ in the back row of the movies”, ”Mr. Tambourine Man” og andre skønne melodier flot og klart igennem. Andre gange måtte vi til knapperne for at justere støj væk.

Sådan er det også, når vi skal tale med hinanden – frekvensen er altafgørende for, at budskabet går igennem.

Ved 19-tiden …..Du har aftalt med en god ven, at I skal mødes ved indgangen til biografen ved 19-tiden. Da klokken er 5 minutter over, begynder du at trippe. Og det fortsætter du så med, indtil vennen kommer slentrende ganske afslappet godt 20 minutter over…

Hvad gik galt? Tja, I har åbenbart ikke samme opfattelse af ”ved 19-tiden”. Så enkelt er det.

Kø-kulturDa I så går ind for at købe billetter til filmen, mødes I af en uendelig lang kø. Din ven går uden om køen over til en ledig billetør og køber jer to billetter. Du kikker ned i jorden og lister forbi alle de ventende i køen hen til biografsalen.

Og sådan kunne historien fortsætte. Vi men-nesker er forskellige. Som billedet her viser, skal manden med den gode idé igennem et helt lag af potentielle forskelligheder, før han får indviet manden i nabohuset om det geniale i hans idé.

4

Landbo'nytJura

Trænger forpagtningskontrakten til et tjek?af jurist Bjarne Dige

Landbrugsreformen har medført en række ændringer, det er vigtigt at være opmærksom på ved indgåelse af en forpagtningskontrakt. Ændringerne er også af en sådan karakter, at det er relevant at overveje, om allerede ind-gåede kontrakter skal have et tjek. Aftalens alder, længde og størrelse vil naturligt også være momenter herfor.

Det er de nye støtteregler om grundbetaling og grønne krav, som fra i år træder i stedet for enkeltbetalingsstøtten, og det er reglerne om inddragelse af betalingsrettigheder, der især gør eftersynet interessant/nødvendigt.

Her skal kun fremhæves 3 punkter til over-vejelse:

Støtten: ændringen til grundbetaling og grønne krav indebærer en nedgang i støt-ten. På nuværende tidspunkt kan vi kun oplyse nogle foreløbige støttebeløb, idet den endelig forskel først kan beregnes, når antal-let af udnyttede rettigheder i Danmark i 2015 kendes. En rettighed inkl. grøn støtte er foreløbig for 2015 beregnet til ca. kr. 1.890. (Grundbetaling kr. 1.286 og grøn støtte 604 kr.)

Inddragelsen: I 2015 inddrages et antal betal-ingsrettigheder, således at der bliver over-ensstemmelse mellem antallet af betalings-

rettigheder og antal støtteberettigede hektar på landsbasis. Men ansøger bestemmer ikke selv hvilke rettigheder, der bliver inddraget.

Det vil altid være ansøgers rettigheder med mindst støtte, der bliver inddraget – også selv om ansøger har udvalgt andre. En forpagter, der råder over for mange rettigheder, vil der-for risikere at få inddraget rettigheder, som bortforpagter forventer at få tilbage. Der gives ikke automatisk andre rettigheder tilbage til bortforpagter i stedet for de inddragede.

Støtteberettigede arealer: Bl.a. ændrede regler kan medføre, at størrelsen af støttea-realet ændrer sig/bliver mindre. Hvem bærer risikoen herfor, og hvordan skal det reguleres i kontraktperioden og ved kontraktens ophør, hvor der skal tilbageleveres betalingsret-tigheder.

Kontakt gerne Jura for et tjek af din forpagt-ningskontrakt.

5

Landbo'nytLandbo'nyt Økonomi

Tid til en budgetkontrol?af driftsøkonom Bent K. Christensen

Det er ingen naturlov. Det skyldes udeluk-kende en nydelig opdeling af året i 4 lige store portioner, når de fleste budgetkontroller bliver trukket pr. 30. juni. Har du nogensinde leget med tanken om, hvad der vil ske, hvis du fik lavet budgetkontrol på nogle andre tidspunkter? Hvordan mon verden bliver ved at snuppe en budgetkontrol ved udgangen af maj? Der kunne give mindst 3 fordele.

Ikke i høstMed en budgetkontrol pr. 31-5 bør du kunne have tal og kommentarer inden Sankt Hans. Det åbner mulighed for at få afleveret materi-alet og talt med banken inden sommerferien. På den måde bliver der løst en opgave, som ellers ofte kommer til at ligge, mens der kan være rigelige at se til i høstperioden.

Friske talMed en budgetkontrol inden Sankt Hans sidder du med helt friske tal mellem fingrene – og i hovedet. Teoretisk set burde det nu være nemmere at huske, hvorfor du tog de forskellige beslutninger. En budgetkontrol fra 30-6 får du typisk først i hånden i august måned. Her har din hjerne forhåbentligt fået lov at holde nogle dages ferie, siden kontobe-vægelserne blev produceret. Det kan betyde, at hukommelsen er blevet lidt sløret, når du skal til at tænke tilbage.

På forkantSommerterminen er i mange landbrugs-virksomheder det tidspunkt af året, hvor

kassekreditten er på mest arbejde. Terminen kan være et skarp skær at passere. Her er kassekredittens saldo ofte den hurtigste dybdemåler til at finde ud af, om der er behov for særlige planer, så skibet kan komme forbi skæret.

En budgetkontrol kan give dig et billede af, hvorfor det måske gik anderledes end plan-lagt. På den måde kan du tidligere komme til at forklare banken, hvordan du vil få skibet ind på ret kurs igen. Langt vigtigere er det, at du får mere tid til at få arbejdet gjort i. Jo før du opdager en afvigelse, jo mere tid har du til at indhente det årsresultat, som du har budgetteret med.

Det er en aftaleTænk på budgettet som mere en bare en økonomisk plan for året. Tænk på det som en kontrakt mellem dig og dine långivere. Kontrakt kan lyde så formelt, og i virke-ligheden er det jo bare et fint ord for en aftale – men aftaler holder man. Grundlæggende er budgetkontrollen blot en pejling på, hvor du befinder dig i forhold til den aftalte kurs. Her er kendskabet til egen position nødvendigt for at kunne nå i havn til rette tid.

Har du mon nogensinde leget med tanken om, hvad der kunne ske, hvis du valgte et andet tidspunkt for budgetkontrollen end ved udgangen af juni måned?

6

Landbo'nytØkonomi

Restskat for 2014?af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

Har du betalt for lidt i skat og/eller ar-bejdsmarkedsbidrag for 2014? Der er stadig mulighed for at indbetale restskatten tillagt en ’dag til dag rente’.

Betaling af restskatBetales restskatten for indkomståret 2014 fra den 1. januar 2015 og derefter, skal du betale en rente. Renten der beregnes i perioden 1. januar 2015 – 1. juli 2015 beregnes som en dag-til-dag rente, som er 2,9 pct. i 2014.

Du kan på nuværende tidspunkt lave en frivillig betaling af restskatten for 2014 på følgende måder:

Betaling af restskat Rente af restskatBetaling i perioden fra den 1. januar 2015 til og med den 1. juli 2015

Tilskrives ud fra et ’dag til dag’ princip

Betaling den 2. juli 2015 og derefter Procenttillæg på 4,9 pct.** Restskat indtil 18.700 kr. indregnes i forskudsskatten for 2016, restskat udover 18.700 kr. opkræves i august, september og oktober 2015

Rest-arbejdsmarkedsbidrag opkræves sammen med øvrig restskatHvis du er selvstændig erhvervsdrivende eller betaler B-skat, opkræves restarbejds-markedsbidrag sammen med restskat - som én samlet restskat. Du skal betale en samlet rente af hele restskatten.

Sådan betaler duDu kan foretage indbetalingen ved at logge ind i din skattemappe med din nemID og herefter gå ind under fanen ’Betaling’. Du kan betale med dankort eller få en betalingslinje til din bank eller net-bank.

7


Dansk LandbrugsKapital og tilskud til nye stalde af økonomikonsulent Christian Reinholdt Paulsen

Mandag d. 4/5 2015 blev regeringen enige med Landbrug & Fødevarer, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet om oprettelse af en ny investeringsfond med navnet Dansk LandbrugsKapital, som vil have til formål bl.a. at indskyde egenkapital ind i virksomheder, der har til formål at drive landbrugsvirksomhed. Fonden forventes at kunne udlåne 10 mia. kr. alt i alt til forskellige landbrugsvirksomheder.

Derudover indgik regeringen 21/4 2015 et forlig om Landdistriktsprogrammet for 2016-2018 sammen med Enhedslisten og SF, som betyder, der afsættes tilskudsmidler for i alt 850 mio. kr. til investering i nye moderne stalde.

Landbo Limfjord holder sig opdateretEndnu ligger der intet konkret på, hvad præ-cist investeringsfonden og tilskudsmidlerne omfatter, hvordan de kan bruges, og om de to ovenstående muligheder vil kunne påvirke hinanden.

Vi følger udviklingen tæt og holder os ajuor, og vi er i Landbo Limfjord naturligvis klar til at bistå dig, når de to muligheder er klar til at blive taget i brug.

8

Landbo'nytØkonomi

Virksomhedsordningen – beskatning af fiktiv indkomstaf økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

Med virkning fra 11. juni 2014 skete der en stramning af reglerne i virksomhedsskat-teloven som omtalt i LandboNyt december 2014. I denne artikel fokuseres der på penge/midler, der skal bruges til private formål, da ændringen blandt andet medfører, at man skal være meget opmærksom på, hvordan pengene fremskaffes.

Skal der bruges penge til private formål?Bruger man virksomhedsordningen, kan stramningen i nogle situationer få store skat-temæssige konsekvenser. Hvis der efter den 10. juni 2014 skal fremskaffes penge til brug uden for virksomhedsordningen, eller hvis man vil låne penge ud til sine børn, er det vigtigt at tage økonomikonsulenten med på råd, inden et eventuelt gældsforhold eta-bleres.

Hvilket beløb risikerer man at skulle beskattes af?Hvis der er stillet sikkerhed i aktiver placeret i virksomhedsordningen for gæld placeret uden for virksomhedsordningen, risikerer man at blive beskattet af et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen som personlig indkomst.

Eksempler hvor der kan ske beskatning efter 10. juni 2014:

• En landbrugsejendom indgår i virk-somhedsordningen, ejendommen er stillet som sikkerhed for et banklån pla-ceret uden for virksomhedsordningen. Låneprovenuet anvendes til køb af et sommerhus

• En landbrugsejendom indgår i virk-somhedsordningen, der er placeret et kreditforeningslån uden for virksom-hedsordningen, som har pant i land-brugsejendommen. Låneprovenuet an-vendes til køb af aktier i et udenlandsk landbrugsselskab eller børsnoterede aktier.

Sker der altid beskatning?Eksempler hvor der ikke sker beskatning efter 10. juni 2014:

• Der er stillet sikkerhed i en blandet benyttet ejendom, eksempelvis en land-brugsejendom, hvor ejer bor i stue-huset. Et kreditforeningslån med pant i ejendommen er placeret uden for virk-somhedsordningen. Lånet er mindre end værdien af stuehuset.

• Der er stillet sikkerhed for eget land-brugsselskab, hvor der er samhandel mellem selskabet og virksomheden i virksomhedsordningen.

9


Virksomhedens aktiver kan altid stilles til sikkerhed for gæld uden for virksomheds-ordningen, hvis der er tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, det vil dog altid være en konkret vurde-ring, hvornår der er tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Sikkerhedsstillelse i forbindelse med en familiehandel, hvor far eller mor stiller sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen for datterens eller sønnens lån er ikke nødv-endigvis en situation, der kan falde ind under sædvanlige forretningsmæssige disposition-er. Derimod vil solidarisk hæftelse for gæld i I/S anses for at være omfattet af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Fortolkning af ny lovgivningDer er mange forskellige forhold, der gør sig gældende for den enkeltes virksomheds-ord-ning, og konsekvensen i det enkelte regnskab skal nøje gennemgås og forsøges optimeret. Da der er tale om ny lovgivning, er der også forhold, der ikke er fuldt belyst på nuværende tidspunkt, og hvor vi endnu mangler en afklaring af, hvordan reglerne skal anvendes i praksis.

10

Landbo'nytØkonomi

Resultat 2014 for sohold med salg af smågrise ved 30 kg.af økonomikonsulent Leif Lanng

De regnskaber, der er opgjort indtil videre for 2014, viser et gennemsnitligt resultat før skat på 20.000 kr.. De bedste 25% har et resultat før skat på 1.040.000 kr..

Det gennemsnitlige dækningsbidrag/årsso kan beregnes til ca. 4.100 kr. og de bedste 25% har opnået ca. 5.100 kr..

Ved at kontakte sin økonomikonsulent kan den enkelte landmand få en opgørelse, hvor egne tal sammenlignes med andre land-mænd med samme produktionsomfang.

11


12

Landbo'nytØkonomi

maj Udvikling aprDækningsbidrag 3.019 3.002Kapacitetsomkostninger inkl. afskr. 2.599 2.599Resultat af primær drift 420 404Afkoblet EU-støtte 625 625Finansiering i alt -1.072 -1.085Resultat efter finansiering -26 -57Personlig indtjening 175 175Resultat 149 118Beregnet skat -27 -14Privatøkonomi og formueudgifter -264 -264Konsolidering -143 -160

Beløb til investering af afdrag 591 560

Mælkepris (Arla) pr. kg EKM inkl. forv. efterbetaling og ejerbevis 2,39 2,39

Krav til mælkepris Nul-konsolidering 253 2550 kr. til investering og afdrag 205 207

Forudsætninger Antal ha 191 191Udbytte salgsafgrøder hkg/ha 6500 6500EKM/ årsko leveret 9.171 9.171

Ændrede forudsætninger Mælkepris (kr.) 239 239Salgspris Korn kr./hkg 112 112Kraftfoder kr./fe 2,25 2,27F1 rente, DKK inkl. bidrag (1%) 0,72% 0,75%Cibor3 -0,22% -0,15%

0,03%

IndtjeningsbarometerMælkeproduktion modelejendom 193 køer

13


Du er den sidste, som hører detaf driftsøkonom Bent K. Christensen

Nødlidende banker er en overskrift, der ofte kan trække opmærksomhed. Hvordan mon min bank ligger på listen? Gad vide, om jeg skal til at flytte nogle penge?

Hvis den tanke opstår hos dig, så er der en risiko for, at du allerede er bagefter. Avisernes ”nye” overskrifter ændrer ikke på det gamle princip om spredning for at være dækket af Indskydergarantiordningen:

Uanset, hvad aviserne skriver, så regn med, at du som bankkunde er den sidste, der får det at vide, at banken er gået ned. Det er yderst fortrolig information, som man i den enkelte direktion længst muligt vil holde internt.

Karaktergivning af bankerne kan være under-holdende læsning, men hvis du vil være på forkant med at beskytte din formue, så sørg for at bruge flere banker, hvis du har over 700.000 kr. på indlånskontoen.

Maks. 700.000 kr. pr. personsom indlån i hvert pengeinstitut.

14

Landbo'nytØkonomi

’Skat i balance’af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

SKAT har et princip, der hedder 'Skat i bal-ance'. Det betyder, at forskudsopgørelsen automatisk bliver tilpasset, hvis der sker ændringer i skatteyders økonomi. Ændret forskudsopgørelseI maj og juni 2015 vil SKAT danne et 'automa-tisk' forslag til ny forskudsregistrering for 2015 for de skatteydere, der har haft ændringer i økonomien. Ændringerne kan eksempel skyldes virksomhedens selvangivne resultat i årsopgørelsen for 2014, eller hvis der er sket andre ændringer i indkomstforholdene i løbet af 2015.

Det er derfor en god idé at være opmærk-som, hvis der kommer meddelelse fra SKAT om en ny forskudsregistrering eller hvis man kan se, at B-skatteopkrævningerne for selvs-

tændig erhvervsdrivende ændrer sig. Ønsker man ikke at få ændret sin forskudsregistre-ring, kan man afvise SKAT's forslag inden 15 dage fra modtagelse af forslaget. Når man ikke at tage stilling inden for de 15 dage, kan man normalt altid ændre forskudsopgørelsen fremadrettet, hvis man forventer ændringer til virksomhedens resultat eller forventer andre ændringer til indkomst eller fradrag i løbet af indkomståret.

Økonomiafdelingen i Landbo Limfjord er klar til at hjælpe dig med at tilrette forskudsregis-treringen.

15

Landbo'nytLandbo'nyt Planteavl

Gode efterafgrøder i majs kræver godt håndværkaf planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup

En god og sikker etablering af efterafgrøde i majs er vigtig, for at de kan godkendes som MFO efterafgrøder og opsamle maksimal kvælstof.

I Grundbetalingsordningen skal MFO kravet opfyldes på ejendommen for at få udbetalt den sidste 1/3 af landbrugsstøtten. Mange kvægbrugere har behov for, at deres efter-afgrøder i majs kan medregnes til opfyldelse af MFO kravet for at opnå maksimal støtte. Derfor er der behov for en god og sikker etablering af efterafgrøderne.

Det er vigtig at opnå så hurtig, sikker og stor markspiring af efterafgrøderne som muligt, for at de kan etablere sig bedst mulig i markerne inden efterårets kontrol. Ifølge NaturErhvervs seneste udmelding skal efterafgrøder i majs være veletablerede i marken inden 20. okto-ber, hvilket kræver tidlig etablering og hurtig og sikker fremspiring.

Såmetode Efterafgrøden skal sås med en såmetode, der sikrer en hurtig fremspiring og en høj markspiringsprocent. Det kan opnås, hvis frøene placeres i 1,5 til 2,0 cm dybde på fast bund, så vandet kan trække kapillært hen til frøene. Det samme gælder, når der etableres græsmarker. Græsset sås, så der er 20 cm mellem efterafgrøde og majsrække. Det kan opnås ved at så efterafgrøden i tre såspor

med 15 til 17 cm afstand. Efterafgrøden skal fremstå veletableret og dækkende på arealet, som dækkes af de tre sårækker.

I forsøg har rillesåning givet den hurtigste og sikreste fremspiring, mens Thyregods nye efterharvetand også har givet pæn og hurtig fremspiring under fugtige forhold. Bredspredning af græsfrø under radrensning er den mest anvendte metode i praksis, og her er hurtig og god fremspiring mere afhæn-gig af fugtforholdene i marken i perioden efter såningen.

Såtidspunkt, arter og udsædsmængder Efterafgrøden skal være spiret godt frem, før majsen lukker rækkerne i begyndelsen af juli. Omvendt må efterafgrøden ikke blive så kraftig, at majsen generes. Optimal tidspunkt for såning af efterafgrøden er derfor, når majsene har 7-8 blade, og her kan sidste ukrudtsbekæmpelse ofte erstattes af radrens-ning og såning af efterafgrøden. Den bedste erfaring med god etablering er opnået med alm diploid sildig rajgræs eller hundegræs ved såning først i junimåned.

Det er altid landmandens ansvar, at efter-afgrøden opfylder kravene til henholdsvis pligtige og MFO-efterafgrøder, uanset om han har fulgt de anbefalede principper for etablering og uanset vejrforhold.

16

Landbo'nytPlanteavl

Ved et evt. kontrolbesøg i efteråret forventes veletableret plantedække på sammenhæn-gende arealer på ned til 100 m2 at blive godkendt, hvorefter delarealerne sammen-lægges i den samlede beregning. Der er ofte tilmeldt flere arealer på ejendommen end

nødvendigt for at have lidt margen ved kon-trollen. Til opfyldelse af kravet om MFO efter-afgrøder kan medregnes kløvergræsudlæg, græsudlæg, olieræddike i blanding, såfremt arealerne er medtaget til opfyldelse af MFO kravet i den indsendte ansøgning.

17


Fokus på naturplejeaf planteavls- og naturkonsulent Jette Kjær

Hen over sommeren og efteråret 2015 afhold-er SEGES en række gratis arrangementer, der sætter fokus på naturpleje.

Arrangementerne omfatter både temadage og infomøder. Du vil få mulighed for at få opdateret din viden om tilskud til naturpleje, høre og se eksempler på nogle landmænds praktiske erfaringer med naturpleje, og få mere at vide om, hvordan overtrædelser af reglerne kan undgås. Der vil være faglige oplæg, og på temadagene også besøg hos landmænd som udfører naturpleje.

Deltagelse i arrangementerne er gra-tis og udbydes i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen.

I Jylland afholdes der følgende temadage for landmænd med særlig interesse for natur-pleje:

4. juni 2015, LMO, Viborg

25. juni 2015, Jysk Landbrugsrådgivning, Esbjerg

10. september 2015, Havblik, Slettestrand

Alle dage kl. 9.30-16.00.

18

Landbo'nytPlanteavl

Lokal naturrådgiver vil være til stede, så du kan få afklaret konkrete spørgsmål om tilskud til naturpleje.

I Jylland afholdes der infomøder for land-mænd og rådgivere med interesse i at kende reglerne og mulighederne for naturpleje:

22. september, Agri Nord, Aalborg

30. september, Lemvigegnens Landbo-forening, Lemvig

6. oktober, Kolding Herreds Landbrugs-forening, Kolding

Alle dage kl. 19-21.

Læs mere og tilmeld dig de gratis arrange-menter på www.landbrugsinfo.dk.

Tilmelding senest én uge før arrangementet.

19


MarkvandringTorsdag den 28. maj kl. 19.00

Hos Lisedal, Lisedalvej 30, 7800 Skive

Indhold: Vi mødes på Lisedal, Lisedalvej 30, 7800 Skive. Kristian Boel Østergaard har en svineproduktion og alsidig markdrift. Vi skal se på salgsafgrøder, samt hvordan vækståret er gået, og hvilke udfordringer der ligger i afgrøderne frem til høst.

Efterfølgende skal vi se sortsforsøg ved Nordic Seeds på Abildgaard.

Ansvarlig: Peter Westphael og Klaus Hvas Sørensen

Målgruppe: Alle interesserede

Kontaktperson: Planteavlskonsulent Klaus Hvas Sørensen Landbo Limfjord, tlf. 9615 3036

Tid: Torsdag d. 28. maj 2015 kl. 19.00

Sted: Hos Lisedal, Lisedalvej 30, 7800 Skive

Pris: Gratis. Markvandring afsluttes med pølser samt en øl eller vand. Planteavlskontoret ved Landbo Limfjord er vært.

Tilmelding: Ingen tilmelding

20

Landbo'nytPlanteavl

Markvandring på FrydsbrøndTirsdag den 16. juni kl. 19.00

Thyge Møller, Frydsbrønd 8, 7900 Nykøbing Mors

Indhold: Fremvisning af sortsforsøg i korn og vinterraps med fokus på sortsvalg, svampebekæmpelse m.m.

Målgruppe: Alle med interesse for planteavl

Kontaktperson: Planteavlskonsulent Klaus Hvas Sørensen tlf. 96153036

Tid: Tirsdag den 16. juni kl. 19.00

Sted: Thyge Møller, Frydsbrønd 8, 7900 Nykøbing Mors

Pris: Gratis

Tilmelding: Ingen tilmelding - alle er velkomne

21

Landbo'nytLandbo'nyt Kvæg

Nyt fra kvægkontoretaf kvægbrugskonsulent Jørgen Kristensen

Til den kommende grovfodersæson er der lavet aftale med analysefirmaet Agrolab. Med den nye aftale med Agrolab forventer vi tysk grundighed, samtidig med at vi kan reducere prisen med 50 kr. pr prøve. Det ser vi frem til. Grovfoderprøverne vil fremover blive ana-lyseret i Kiel i Tyskland.

Analyseresultatet vil være sammenligneligt med det du er vant til. Når Agrolab har mod-taget prøven sender de resultatet på prøven inden 5 arbejdsdage. Det gælder også ved mineralbestemmelse.

Vi anbefaler at få udtaget prøver 3-4 uger efter ensilering. Hvis du anvender en spe-cial sammensat mineral er det en god ide, også at få lavet en mineralbestemmelse.

Det koster kun 350 kr. mere pr prøve. Vi anbefaler, at der udtages 2 ensilageprøver fra store stakke - eksempelvis over 100.000 FEN, prøverne kan udtages i den første tred-jedel og i den sidste tredjedel.

Ved at kende kvaliteten på dit grovfoder kan din ration optimeres, så du ikke bruger unødigt kraftfoder og mineral. Dette er med til at sikre at dine køer fungerer og producerer optimalt.

Kvægkontoret udtager mange prøver og vil gerne tilrettelægge en optimal rute rundt. Så ring gerne ind i god tid, så vi kan planlægge efter dette.

22

Landbo'nytKvæg

Bovi-Denmark A/S

Eksport af drægtige kvier og 1. kalvs køer.

Her i den skrivende (primo majl) har Bovi-Denmark flere ordre på RDM & SDM 1. kalvs køer og ligeledes på 6 – 8 måned drægtige RDM & SDM kvier.

Pris: Køer ca. 11.200,- kr. Kvier ca. 10.000,- kr.

Bovi-Denmark tror og håber på, at der skal købes SDM og jersey lav-drægtige russiske kvier her i maj/juni.

Tilmeld jeres overskuds kvier og 1. kalvs køer i god tid, så sørger jeg for fornødne salgsmaterialer til opkøberne.

Tilmelding: Henning Nielsen tlf. 2024 6205

Landbo Limfjords HusdyrformidlingFormidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelig med en vurdering af besætningen.

Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling.Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf. 2024 6205

23

Landbo'nytLandbo'nyt

Nyt fra Frontoffice

Faktura på mailDu kan nemt tilmelde dig faktura på mail på vores hjemmeside på www.landbo-limfjord.dk/services vil du hellere tale med os, sidder vi klar på 9615 3000.

LeverandørservicePå vores hjemmeside har du også mulighed for at tilmelde dig leverandørservice. Det er en ordning hos Nets, der gør at du kan slippe for bøvlet. Regningerne fra os betales automatisk, og det eneste der kræves er, at du har et CVR nummer. Dine oplysninger er fortrolige og behandles på samme sikre måde som hos netbank.

Helle L. Møller Kit B. Rasmussen Michael H. Larsen

Hjælp os med at holde dine kontaktoplys-ninger opdateretHusk at give os besked hvis du flytter, får ny mail eller nyt telefonnummer.

Så er du sikker på, at breve og nyheder fra os altid når frem.

24

Landbo'nyt

MidtWest Farmshow – 10 års jubilæumaf sekretær Metha J. V. Poulsen

LandboUngdom og 4H er kan i år holde 10 års jubilæum med MidtWest Farmshow.

Ungdomsorganisationerne har alle årene bestræbt sig på, at det skal være en begiven-hed, der samler land og by. Hvilket er lykk-edes flot for arrangørerne.

Landbo Limfjord deltager igen i år med en stand. Så hermed en opfordring til at lægge vejen forbi.

Kom og få en snak med vore konsulenter - vi byder på en fadøl/vand/kaffe.

PS: Tag hele familien med.

26

Landbo'nytMidtjysk Svinerådgivning

Resenvej 85 Silstupparken 2 7800 Skive 7700 Thisted Tlf: 96153020 Tlf: 96185797

WWW.MIDTSVIN.DK

Nyhedsbrev maj 2015 Af svinerådgiver, Trine Sund Kammersgaard Fodermøder Forårets fodermøder løber af staben: D. 27. maj 2015 på Morsø Landbrugsskole og D. 3. juni 2015 i Aalborg. Program for de enkelte møder udsendes senere. MRSA handlingsplan Danmark og dansk svineproduktion fremhæves i The New York Times og andre udenlandske medier som et foregangsland på grund vores lave antibiotika forbrug. Samtidig sætter vores egen regering og folketing nu ind med en handlingsplan til at nedbringe forbruget yderligere for at reducere udbredelsen af MRSA. I en stor tværpolitisk aftale mellem Regeringen, Ø, SF, C, V og DF er der opnået enighed om følgende hovedpunkter:

Reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 pct. fra 2015 til 2018.

Hygiejnetiltag for alle der arbejder i svinestalde

Reduktion af smitte i de enkelte besætninger

Overvågningsprogrammer for udviklingen i husdyr-MRSA

Styrket forskning i smitteveje for husdyr-MRSA.

International indsats - herunder pres for at fremme EU antibiotikastrategi

Siden 2009 er antibiotika forbruget i dansk svineproduktion reduceret med 15 %. I forhold til handlingsplanen skal antibiotika forbruget nu over de næste 3 år reduceres med yderligere 15 % i forhold til i dag. Det er ambitiøse mål. Dertil skal det dog siges, at der kan være besætninger vil kunne nedbringe behovet for antibiotika, ved at optimere arbejdsgange, færdsel i besætningen, højne hygiejnen og begrænse smittespredning internt i besætningen. Kontakt din lokale rådgivning for at tage et kig på, hvordan vi sammen begrænser

smittespredningen og nedbringer antibiotika behovet i din besætning. Få styr på miljøgodkendelsen Der kan være mange årsager til at produktionen i en periode kommer i konflikt med den gældende miljøgodkendelse. Det kan ske både ved overproduktion i form af for mange producerede dyr og hvis der leveres tungere grise. Men det kan blive en særdeles bekostelig affære, hvis der sker systematisk overproduktion over en længere periode. Der er i øjeblikket flere retssager undervejs her i området, hvor kommunerne har været inde og kontrollere om svineproducenterne lever op til den gældende miljøgodkendelse for bedriften. Det kan blive rigtigt dyre sager, idet producenten kan få konfiskeret dækningsbidraget på overproduktion både 3 og 5 år tilbage + en bøde på 25 % af dækningsbidraget på overproduktionen. Dækningsbidragets størrelse beregnes på baggrund af standard tal fra SEGES. Der er derfor god grund til at få undersøgt om man er i konflikt med sin egen miljøgodkendelse. Tag fat i din lokale rådgiver og få hjælp til kontrol af produktionen i forhold til miljøgodkendelsen, og til at få tilrettelagt produktionen, så den stemmer overens med miljøgodkendelsen. Ammesøer føder flere grise i næste kuld En stor undersøgelse fra Københavns Universitet og VSP-SEGES har set på reproduktionsresultater hos søer som blev brugt som 1 trins ammesøer i forhold til søer som kun fravænnede et kuld. Der var ikke forskel på antal fødte grise i de 2 grupper i den laktation hvor de blev udvalgt. Men på trods af en betydeligt længere laktation, så fødte de søer som var blevet brugt som ammesøer flere grise i det efter følgende kuld. Samtidig var der også en effekt på overlevelsen, således at færre af de søer som var blevet brugt som ammesøer blev aflivet eller taget ud af produktionen inden de fødte det efterfølgende kuld. For mere information spørg din rådgiver eller læs meddelelse 1029.

27

Landbo'nytLandbo'nyt Midtjysk Svinerådgivning

Resenvej 85 Silstupparken 2 7800 Skive 7700 Thisted Tlf: 96153020 Tlf: 96185797

WWW.MIDTSVIN.DK

Tiltag til produktionsfremme ved økologisk svineproduktion Hos FRILAND Foods som er en del af Danish Crown oplever man en stærkt stigende efterspørgsel på især det økologisk svinekød. Dette har indtil videre resulteret i en rekordhøj afregning for de økologiske svin som i skrivende stund opnår et tillæg i forhold til den konventionelle notering på 16,50 + et kvalitetstillæg på 2 kr. For at få flere økologiske grise til slagtning tager FRILAND Foods nu endnu et skridt. Pr. 1. maj 2015 kan andelshavere som ønsker at udvide produktionen med minimum 25 søer opnå et kontant tilskud på 1000 kr. pr. so. Samtidig tilbyder FRILAND at der kan opnås fuld finansiering af økologiske søer ved opstart at en ny besætning til en variabel rente på som lige nu er på 4 %. Der er ingen tvivl om at produktionen af økologiske grise er markant anderledes end en konventionel produktion. Ikke mindst fordi soholdet foregår på friland, og de øvrige dyregrupper skal have adgang til udendørs areal. Samtidig er der krav om økologisk foder og grovfoder. En økologisk svineproduktion vil derfor kun i begrænset omfang kunne udnytte eksisterende anlæg, og dette vil altid kræve tilpasning. En omlægningsproces er kompleks og skal skræddersyes til den individuelle bedrift. Fremtidsudsigterne for den økologiske svineproduktion er historisk gode, og beregninger fra SEGES viser at der i perioden 2004-2012 var der markant bedre økonomi i den økologiske svineproduktion i forhold til den konventionelle. Stor interesse for pattegriseoverlevelse VSP-SEGES projekt PattegriseLIV er nu skudt i gang. Projektet har fået henvendelser fra markant flere besætninger end der var plads til i projektet. Derfor tilbyder vi sideløbende i den lokale rådgivning et forløb med fokus på pattegriseoverlevelse. Forløbet skræddersyes til den enkelte besætnings udfordringer. Kontakt din lokale rådgivning og hør nærmere.

Hyppig udslusning af gylle Miljøstyrelsen har accepteret hyppig udslusning af gylle i fulddrænede staldanlæg som et lugtreducerende tiltag. Effekten er fast til 30 % reduktion i lugtemission og forudsætter ugentlig udslusning af gylle. Umiddelbart lyder det som et nemt og billigt tiltag hvis det er lugten som står i vejen for en planlagt udvidelse af slagtesvineproduktionen. Som med alt andet er der dog et par ting man skal være opmærksom på:

Vi ved endnu ikke hvordan kommunerne kommer til at stille vilkår, så udslusningshyppigheden kan kontrolleres. Miljøstyrelsen kommer med en udmelding på dette vi ved bare ikke hvornår.

Hvis gylle kanalen skal tømmes hver uge, så kan den ikke bruges som opbevaring, og derfor kan den ikke længere regnes med til opbevaringskapacitet for gyllen. Er der så kapacitet nok i gyllekanalen

Du skal desuden være opmærksom på at tiltaget ikke kan anvendes i anlæg med delvist fast gulv. Som sagt kan vi anvende tiltaget i ansøgninger om udvidelser nu, men hvis udvidelsen ikke er presserende kan du med fordel afvente at miljøstyrelsen melder nærmere ud omkring vilkår. I samme forbindelse vil vi gerne slå et slag for at I kontrollere flydelaget på gylletanken og husker at føre logbog. I skal være opmærksomme på, at hvis kommunen give 2 indskærpelser for manglende flydelag indenfor en 3 års periode, skal der ifølge generel lovgivning sættes teltoverdækning på tanken. Har I ført logbogen korrekt og eksempelvis foretaget omrøring af tanken eller forsøgt etablering af flydelag der kan forklare manglende/ringe flydelag og dermed kan I undgå en indskærpelse.

28

Landbo'nytLandboforeningen Limfjord

Er du obs på nyhedsbreve? af sekretær for Landboforeningen Limfjord Metha J. V. Poulsen

Får du de rigtige nyhedsbreve i postkassen?

Nyheder fra L&FAlle medlemmer af Landbrug & Fødevarer modtager automatisk nyhedsbrevet fra for-mandskabet. Som medlem kan man selv melde det fra igen.

Derudover kan alle interesserede tilmelde sig de ugentlige nyheder fra Landbrug & Fødevarer. De ugentlige nyheder er en opsamling af de nyheder, der lægges på www.lf.dk Interesserede kan tilmelde sig på:www.lf.dk/aktuelt

Nyheder fra Landboforeningen Limfjords DeltidsudvalgTil de, der måtte ønske det, udsendes gratis et nyhedsbrev målrettet deltidslandmænd 5-6

gange om året. Hvis du fremover er inter-esseret i at modtage nyhedsbrevet, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 9615 3000 eller [email protected].

Nyheder fra Landboforeningen LimfjordLandboforeningen Limfjord udsender jævn-ligt et kort nyhedsbrev pr. mail om sidste nyt inden for det landbrugsfaglige og –politiske område – både lokalt og regionalt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet via hjemmesiden www.landboforeningenlimfjord.dk under nyheder – nyhedsbrev pr. mail.

29

Landbo'nytLandbo'nyt Landboforeningen Limfjord

Nyt katalog viser 20 veje til mere naturplejeNaturErhvervstyrelsen, Landbrug & Fødevarer og Naturstyrelsen er klar med et nyt katalog, der løser nogle af de udfordringer, lodsejere møder, når de vil pleje værdifulde naturarealer.

NaturErhvervstyrelsen, Landbrug & Fødevarer og Naturstyrelsen vil gøre det enklere og mere rentabelt for landmænd at sætte kreaturer ud for at pleje naturen. Derfor har styrelserne og landbrugsorganisationen sammen fundet 20 veje, der kan gøre det mere attraktivt for flere landmænd at lave naturpleje på græsningsarealer med høj naturværdi. Det skal blandt andet ske gennem mere gennemskuelige regler og højere tilskud.

I takt med landbrugets udvikling har det ofte ikke kunnet betale sig for lodsejere at afgræsse eller tage høslæt på ekstensive græsarealer. Det skyldes eksempelvis, at økonomien ikke hænger sammen, arealerne er for små, ligger for langt fra bedriften eller ikke giver nok foder til dyrene.

Dermed får nogle værdifulde naturarealer ikke den pleje, der er behov for, og så risikerer sjældne orkideer at blive overskygget af buske og krat, mens sommerfugles, agerhøns’ og salamanderes levesteder er i fare for at forsvinde.

Naturpleje som driftsgren Den udvikling skal det nye katalog ”Naturpleje – en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever” være med til at forebygge.

- Mange landmænd gør i dag en stor indsats for at passe på den helt særlige natur, vi har, og mange vil gerne gøre mere. Vi skal i højere grad arbejde med at udvikle naturpleje som en driftsgren, for det vil gavne både landbruget, naturen og vores mange truede og sjældne dyr og planter, siger skovrider Jesper Blom-Hansen, Naturstyrelsen i Vendsyssel.

Nye tiltag er allerede sat i værk I NaturErhvervstyrelsen har man allerede udrullet en væsentlig del af katalogets tiltag, så land-mænd kan benytte de nye muligheder i forbindelse med årets ansøgning om landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte.

- Vi har sørget for, at landmanden får højere tilskud til afgræsning af arealer, hvor han ikke kan få den almindelige hektarstøtte. Samtidig er der mere fleksibilitet i reglerne, og vi har lempet sanktioner, hvis en landmand overtræder reglerne. Det er forhåbentligt et stort skridt på vejen mod at få flere landmænd til at lave naturpleje på arealer med høj naturværdi, og vi kan allerede nu sige, at interessen for de nye tilskudsmuligheder er stor, siger enhedschef Steen Bonde fra NaturErhvervstyrelsen.

30

Landbo'nytLandboforeningen Limfjord

Løsningerne i kataloget spænder bredt og rummer helt konkrete tiltag, som at det er blevet muligt at tilskudsfodre kalve under tilskudsordningen til afgræsning, men også tiltag som har fokus på at styrke fortællingen og fagligheden omkring ekstensiv naturpleje og de udfordringer, der ligger i naturpleje af forskellige naturtyper.

Landmænd som naturforvaltere I Landbrug & Fødevarer har man længe haft fokus på naturpleje.

- Det er rigtig godt, at der kommer fokus på området. Det har vi arbejdet for længe, og det er vigtigt, at arbejdet nu bliver fulgt op med konkrete initiativer, så naturpleje for alvor kan blive en driftsgren. Landmændene er nogle af vores største naturforvaltere, og derfor er det helt afgørende, at det i langt større grad gøres attraktivt at eje og pleje naturen – også i de tilfælde, hvor det sker side om side med en intensiv landbrugsproduktion, siger Vand & Natur-politisk chef Anders Panum Jensen fra Landbrug & Fødevarer.

På flere områder arbejder styrelserne og Landbrug & Fødevarer videre med katalogets anbe-falinger for at finde nye konkrete og enkle løsninger, så blandt andet flere dyr kan komme i spil og udføre naturpleje.

Læs kataloget: ”Naturpleje – en analyse af de udfordringer lodejere og dyreholdere oplever”

31

Landbo'nytLandbo'nyt Deltidslandmænd

Få automatisk besked, når du får ny postFra 1. februar 2015 er NaturErhverv begyndt at sende digital post til dig via Tast selv-service. Brevene kommer ikke direkte i din e-boks. Det er derfor vigtigt, at du husker at tjekke Tast selv-service.

Indtast mail eller mobilnummerVi anbefaler, at du indtaster din private e-mailadresse og/eller mobilnummer i Tast selv-service.

Du får automatisk besked, når der kommer vigtige meddelelser til dig.

Du kan også få dine breve på en mail.Husk, at din landbrugskonsulent eller andre ikke kan ændre dine brugerindstillinger – det skal du selv gøre.

Sådan gør du:

1. Gå ind på tastselv.fvm.dk2. Log på med dit NemID3. Klik på 'Brugerindstillinger' - øverst til

højre4. Vælg her, hvis du vil have dine breve

på mail5. Indtast dine oplysninger6. Klik på 'Gem'7. Dine breve finder du i fanen 'Oversigter

og breve'Kilde: NaturErhvervstyrelsen

Læs flere spændene artikler i denne uges udgave af FlexNyt.

Modtager du ikke FlexNyt og kunne du tænke dig det, kan du tilmelde dig ganske gratis på: [email protected] eller tlf. 9615 3000.

32

Landbo'nytDeltidslandmænd

Sommerudflugt - i Taroks HovsporTirsdag den 16. juni kl. 19.00

Hagenshøj, Furvej 52, 7800 Skive

Indhold: Årets sommerudflugt går til Hagenshøj, hvor vi besøger Taroks føde-hjem. Vi vil høre lidt om Taroks historie og om optagelse af filmen. På engene ved Hagenshøj vokser der flere sjældne planter blandt andet fire arter af fredede orkideer. Der vil være lejlihged til at følge den 3 km lange vandrerute rundt i terrænet.

Det opfordres til, at deltagerne traditionen tro selv medbringer kaf-fekurv.

Landboforeningen Limfjord vil være vært ved en øl/vand.

Målgruppe: Alle intersserede

Kontaktperson: Deltidsudvalgets sekretær Metha J. V. Poulsen 9615 3518

Tid: Tirsdag den 16. juni kl. 19.00

Sted: Hagenshøj, Furvej 52, 7800 Skive

Pris: Gratis

Tilmelding: Ingen tilmelding - alle er velkomne

33

Landbo'nytLandbo'nyt Arrangement

Skiveegnens LandboSenior3-dagstur til SydsverigeDag 1. Rundvisning i DR-byen, tur gennem Ørestaden, herefter går turen til Malmõ. Dag 2Tur til Turning Torso, Mamõhus slott, samt Lilla og Stora Torg og universitetsbyen Lund og Lund Domkirke. Dag 3 hjemad langs kysten mod Helsingborg. Besøg på stutteri Gunnarlunda, derefter Sofiero Slot med de mange Rododendronbuske.Pris 3.550 kr. enkelte pladser endnu, ring 9615 3000 for tilmelding.

Morsø LandboSeniorThisted LillebyVi besøger Thisted Lilleby, som er en tro kopi af Thisted bymidte anno 1950. Gratis, tilmelding senest 15. juni på 9615 3000

Skiveegnens LandboUngdomAftensudflugtTirsdag den. 16. juni kl. 19.00, Furvej 52, 7800 Skive. Årets aftensudflugt arrangeres i samar-bejde med Landbo Limfjord og Deltidsudvalget. Vi skal ind at se Tarok Museet ved Hagenshøj, og høre historien og Tarok. Medbring selv kaffe,kage og et tæppe at sidde på. Alle er velkom-men.

Sct. Hans AftenFredag den 19. juni kl. 19.00, Præstegårdsbakken 21, 7870 Roslev. Vi griller noget godt kød, og der er masser af tilbehør. Senere tænder vi bålet, og nyder udsigten. Af hensyn til forplejn-ing er der tilmelding senest den 15. juni, gerne sms med navn og antal til Tobias.Det er graatis for medlemmer, øvrige 50 kr. - Alle er velkomne.Ansvarlig Tobias Mikkelsen tlf. 2537 0239

34

Landbo'nyt

Sælges Pris Telefon

Maskiner og redskaber

Brakpudsning af mark og vådområder 2916 4323

Roeoptager med elstyring og aftopper 2916 4323

4,5 lang Tim aflæsservogn og møjspreder 5.000 2142 3957Lang aflæsser til til Tim vogn 500 2142 3957Gennemløbsvægt til korn 500 2142 3957Transporter 6 m lang 1.000 2142 395718 T. Flexsilo med snegl 10.000 2945 3711Lely Robotskraber 2890 3582DyrLimosine 16 mdr. tyr 13.000 2142 3957Inventar kalve 3-6 mdr. 2890 3582Græs, hø og halmHø og halm i små baller og rundballer 4011 1976Tørt hø i små rundballer vægt 110 kg 120 kr. pr. balle 12.000 4046 604690.000 FEN majsensilage 2014 1,22 kg ts/FEN 2162 932843.000 FEN græsensilage 1. slæt 2014 1,16 kg ts/FEN 2162 9328Majsensilage 2014 1,16 kg ts/FEN 2890 3582Græsensilage 2014 1,16 kg ts/FEN 2890 3582Bigballer ca. 450 kg 2890 3582AndetHegnspæle - trykimpræg nerede m. klokker 2092 5055Købes Pris TelefonAgerskov cementpumbe b. 180 - 200 cm 2161 0778

Handelspladsen

35

Anno

ncer

til ”

Land

bo-n

yt”.

Unde

r rub

rikke

rne

Mask

iner o

g re

dska

ber,

Husd

yr, h

obby

dyr,

Dive

rse o

g Kø

bes/ø

nske

s kan

du

få op

taget

små

anno

n-ce

r (ma

x. 5

pr. g

ang)

I “L

andb

o-ny

t”. N

æste

num

mer p

ostom

deles

den

29-

30. ju

ni 20

15. I

ndse

nd ku

pone

n ne

denfo

r i

udfyl

dt sta

nd se

nest

den

9. jun

i 201

5.Hv

er a

nnon

ce m

å ku

n fyl

de e

en lin

ie og

er g

ratis

for m

edlem

mer,

for ik

ke m

edlem

mer e

r pris

en 2

5,- kr

. inkl.

mom

s.Ikk

e me

dlemm

er sk

al ve

dlægg

e en

chec

k på

beløb

et, e

llers

komm

er a

nnon

cen

ikke

med.

Følge

nde

anno

ncer

øns

kes o

ptage

t i “L

andb

o-ny

t”:

Teks

t (Ma

x. 40

symb

oler i

nkl. o

phold

):

Køb/S

alg:

Pr

is kr.

Te

lefon

nr.....

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

|

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

... |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

Navn

og

adre

sse:

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

_ __

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

Land

bo L

imfjo

rdR

esen

vej 8

578

00 S

kive

Port

o

ORGANISATION

Bestyrelse

Formand Claus Clausen, Vroue Tlf. 20997304 Næstformand Lars Kristensen Tlf. 21797849 Fmd. økonomi/jura Jens Kr. Nielsen Tlf. 24406898 Fmd. planteavl Svend Erik Villadsen Tlf. 24207626 Fmd. kvæg Niels Holger Nordendahl Tlf. 20219799 Personalerepræsentant Mette Berntsen Tlf. 96153581

Ledelse Direktør Benny Kirkegaard, chef for økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, plantavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Gry Bacher Nielsen, juridisk afdeling Chefkonsulent Torben Ravn Pedersen, miljø HR- udviklingschef Lillian Hundahl

Midtjysk Svinerådgivning, konsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf. 96153020

Samarbejder med

Jysk IT Peter Vilstrup Tomsen Tlf. 40913087 / 76602222

DLBR forsikringsrådgiver Hans-Olaf Skøtt Tlf. 57860280 Billundvej 3, 6500 Vojens

Region Viborg LU og 4H Asmildklostervej 9, 8800 Viborg Tlf. 87281840 Skiveegnens Landboungdom + 4H Resenvej 85, 7800 Skive Tlf. 96153000

Morsø Landboungdom Christian Mark, Kildevej 8 Tlf. 61744276 7900 Nykøbing Mors

Nordvestjysk Vikarservice Silstrupvej 2, 7700 Thisted Tlf. 20280085

Vikar- og Hjemmeservice Nupark 47, 7500 Holstebro Tlf. 96411111 Midt Vest

Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf. 30869407

Resenvej 857800 Skive

B

Resenvej 85 ' 7800 Skive

Telefon 96 15 30 00Telefax 96 15 30 01

[email protected]

landbo limfjord landbonyt juni 2015

Documents