landbo limfjord landbonyt juli 2015

Til samtlige jordbrugere

Ansatte med arbejds- og opholdstilladelse Side 5

Relevante datoer i diverse landbrugsordninger Side 17

Landbo'nyt juli 2015

ORGANISATION

Landbo · nyt

Direktør Benny Kirkegaard

Leder

BidragssatsI forlængelse af seneste Landbo Nyt har jeg haft rigtig mange henvendelser fra kunder om bidragsforhøjelser. Det har medført en drøftelse i Landboforeningens bestyrelse om, hvad man kunne stille op. Juridisk kan realkreditinstitutterne gøre det, ikke mindst i kraft af at folke-tinget har stillet krav til større kapital i realkreditsektoren og blåstemplet fremgangsmåden med at lave en landsdækkende landsindsamling til de slunkne realkreditfonde og foreninger. Claus Clausen har rettet henvendelse til relevante politikere med forespørgsler, men svarene er ret enslydende.

Samtidig har jeg talt med Landbrugsdirektør Poul Erik Jørgensen i Nykredit. Han kan oplyse, at Nykredit er i gang med at hæve bidragssatsen, således den skulle komme til at ligge på omkring 1,2% i gennemsnit. Der er derfor god grund til at protestere, hvis satsen kommer herover. Han oplyste samtidig, at Nykredit er begyndt at vurdere realkreditudlån i retning af banklån, og visse kunder ville kunne få bidragssatser på op til 2,4%.

Det er utroligt, hvordan realkreditloven kan gradbøjes i en sådan grad, at det er realkredit-kunderne, der kommer til at betale for direktionernes fejlslagne bankdrift og tab på blandt andet oversolgte rente swap aftaler, der har fjerne mange kunders egenkapital.

De forhøjede bidragssatser betyder omregnet ca. 1.000 kr. pr ha, eller 1.000 kr. pr ko i mer-udgift. Som det blev bemærket i bestyrelsen: ”havde de da så hævet afdraget med det beløb, så havde man da fået noget for pengene”. Det er penge, som skulle have styrket landbrugets likviditet og kapital, der nu går til at polstre realkreditsektoren.

Den forøgede bidragssats trækker jordprisen nedad med ca. 25.000 kr./ha.

Bidragsforhøjelsen presser det, der er til betaling af bankfinansiering, og det efterlader mange landmænd og banker i en fastlåst situation, og det er uholdbart. I landbruget bliver vi nødt til at presse den kommende regering til at forholde sig til dette. (Skrevet den 15. juni)

1

Landbo'nytLandbo'nyt

Indhold

Nyt fra formanden .................................................................................................. 2 Hverdagens centrifuge – valg eller vilkår? ............................................................. 3 Hvor blev det kommunale ejendoms-oplysningsskema af? ................................... 4 Ansatte med arbejds- og opholdstil-ladelse ........................................................... 5 48 timers reglen og hvileperioder ........................................................................... 6 Ny afgørelse fra Ligebehandlings-nævnet om forskelsbehandling af far............... 7 Ny afgørelse fra Højesteret omkring gravide elever .............................................. 7 Tilskud til bedrifter med randzoner ........................................................................ 8 Få ro på renten med lidt papir ...............................................................................11 Forkert beregning af beskæftigelsesfradrag ........................................................ 12 Indtjeningsbarometer juni 2015 ............................................................................ 13 MFO-efterafgrøder 2015 ...................................................................................... 15 Relevante datoer i diverse landbrugsordninger ................................................... 17 Omlægning til økologi .......................................................................................... 20 Amerikansk malkning og ledelse med Juan Quezada ......................................... 2110.09.15 Træning af dine medarbejdere ............................................................................. 2210.09.15 Ledelse i store kvægbesætninger ........................................................................ 23 Landbo Limfjords Husdyrformidling ...................................................................... 24 Lugt reduktion ved hyppig udslusning af gylle i slagtesvinestalde ..................... 25 Bagatelagtige ændringer af stalde ...................................................................... 26 Profilavis – et indstik i LandbrugNord .................................................................. 27 Igen et forrygende MidtWest Farmshow .............................................................. 28 Åbent landbrug – 3. søndag i september ............................................................. 30 Gruppeliv .............................................................................................................. 31 Nyhedsbrev Midtjysk Svinerådgivning ................................................................. 32 Nyt for deltidslandmænd ...................................................................................... 34 Handelspladsen .................................................................................................... 38

Kalenderen

SOMMERÅBENT

I ugerne 28, 29, 30 og 31 holder receptionen åbent hver dag fra 8 - 12.Næste LandboNyt udkommer i slutningen af september.

2

Landbo'nyt

Nyt fra formandenaf formand Claus Clausen

Formanden

Der er endnu ikke afsagt dom i Vestre Landsret, hvor Bæredygtig Landbrug har stævnet staten for at underkende de gødningsnormer, der er blevet trukket ned over hovedet på os gennem de sidste mange år.

Jeg håber ligesom alle andre landmænd, at sagen vindes, så vi kan få lige konkurrencevilkår for alle landmænd i EU. Landbrug og Fødevarer har flere gange vurderet på samme sag, men ikke følt at den ligger lige til højrebenet, så jeg vil udtrykke respekt for Bæredygtig Landbrug, at de nu vil undersøge, om myndighederne er gået for vidt.

Landbrug og Fødevarer er med på sidelinjen, da en stor del af det faglige materiale, der bruges i retssagen, kommer fra L&F.

Hvis sagen tabes vil jeg ærgre mig. Hvis den vindes vil jeg sige tillykke til BL og alle danske landmænd, og så må vi internt i L&F finde ud af, hvorfor vi ikke har set det samme for lang tid siden.

Om vi har fået en ny regering eller den nuværende fortsætter, ved jeg ikke endnu, men der er afgørende forskel på, hvorledes de røde og de blå vil angribe de udfordringer, vi står med. Uanset hvem der får regeringsmagten, så må de skabe muligheden for, at vi får en indtjening, ellers giver det ingen mening at have et landbrugserhverv i Danmark.

Der er forhåbentlig afgivet mange høringssvar til vandplanerne, for rulles de ud med fuld kraft kan det blive meget svært at producere i dette land. Det vil være bittert at få sig kæmpet igen-nem den aktuelle økonomiske krise for så at blive jordet af vandplanerne. Der er andre end os selv, der har set problemet, for mange af de kommunale høringssvar går på, at landbruget ikke tåler flere byrder, og det er et vigtigt erhverv i mange kommuner, som man ikke bare lige vil opgive.

3

Landbo'nytLandbo'nyt HR & Ledelse

Hverdagens centrifuge – valg eller vilkår?af HR-udviklingschef Lillian Hundahl

Du kender det – eller du kender en, der kender det...

Det hele er blevet uoverskueligt. Der er mere end rigeligt at se til hver dag – hårdt arbejde, bekymringer og andre opgaver, der egentlig også kræver din opmærksomhed.

Det er ikke til at se, hvornår det skal blive anderledes, for opgaverne og udfordringerne står i kø foran dig. - Måske er der noget, du kan gøre noget ved. Det er i hvert fald værd at overveje og tænke lidt over, om der er tale om vilkår, du lige så godt kan acceptere først som sidst. Eller om du rent faktisk har et valg og kan gøre noget ved noget af det, der har hobet sig op.

HandlingslammetSelv om det er stik mod sund fornuft, kan vi godt fristes til at ”glemme” (fortrænge) verden omkring os, når vi er pressede. Vi ved jo godt, at det ikke går væk af sig selv; men vi orker næsten ikke at tænke mere på det.

OverblikHerunder kan du se et eksempel på, hvad der kunne fylde og virke uoverskueligt for en mand eller kvinde på et landbrug. Det er et tænkt eksempel, der er lavet for at hjælpe dig i gang med din egen oversigt – hvis du vel at mærke synes, at dit hoved nogle gange er som en overfyldt bikube og kunne tænke dig at prøve at få lidt ro på.

Valg eller vilkårLav en figur og fyld de klumper ind, der fylder i din hverdag. Tænk nøje over hver klump. Er

det et vilkår = noget, andre bestemmer, og som du er stort set uden indflydelse på? Så skub det til side. Det kunne for nogle være økonomi, lovgivning eller andet udefra kom-mende, der begrænser.

Har du et valg, handler det derimod om at finde ud af med dig selv, hvad du gerne vil opnå på det enkelte område. Når du ved, hvad du gerne vil opnå, finder du sikkert også selv eller ved andres hjælp de forskel-lige muligheder, du har for at gøre noget. Det kunne f.eks. være at have de rigtige medarbe-jdere hele tiden, få hjælp til haven eller...

Hovsa – hvilket punkt mangler i figuren?Måske du undrede dig – måske ikke. – I figuren mangler et felt til parforholdet. Skynd dig at føje det til i din egen figur, hvis du skulle have glemt det. Hvis du har en ægtefælle, har du jo også mindst ét område, du selv har valgt og kan vælge at sætte ind på. – Du bestem-mer selvfølgelig selv, hvad du gør; for mig er der ingen vaklen her – ægtefællen har jeg selv valgt, og jeg vil gerne vælge ham til hver dag.

4

Landbo'nytJura

Hvor blev det kommunale ejendoms-oplysningsskema af?af advokatsekretær Jean H. Kærsgaard

Hvad er en ejendomsdatarapport? Landbrugsreformen har medført en række ændringer, det er vigtigt at være opmærksom på disse ved indgåelse af en forpagtning-skontrakt. Ændringerne er også af en sådan karakter, at det er relevant at overveje, om allerede indgåede kontrakter skal have et tjek. Aftalens alder, længde og størrelse vil naturligt også være momenter herfor.

Det er de nye støtteregler om grundbetaling og grønne krav, som fra i år træder i stedet for enkeltbetalingsstøtten, og det er reglerne om inddragelse af betalingsrettigheder, der især gør eftersynet interessant/nødvendigt.

Her skal kun fremhæves 3 punkter til over-vejelse:

StøttenÆndringen til grundbetaling og grønne krav indebærer en nedgang i støtten. På nuværende tidspunkt kan vi kun oplyse nogle foreløbige støttebeløb, idet den endelig for-skel først kan beregnes, når antallet af udnyt-tede rettigheder i Danmark i 2015 kendes. En rettighed inkl. grøn støtte er foreløbig for 2015 beregnet til ca. 1.890 kr.. (Grundbetaling 1.286 kr. og grøn støtte 604 kr.)

InddragelsenI 2015 inddrages et antal betalingsrettigheder, således at der bliver overensstemmelse mel-lem antallet af betalings-rettigheder og antal støtteberettigede hektar på landsbasis. Men ansøger bestemmer ikke selv hvilke ret-tigheder, der bliver inddraget.

Det vil altid være ansøgers rettigheder med mindst støtte, der bliver inddraget – også selv om ansøger har udvalgt andre. En forpagter, der råder over for mange rettigheder, vil der-for risikere at få inddraget rettigheder, som bortforpagter forventer at få tilbage. Der gives ikke automatisk andre rettigheder tilbage til bortforpagter i stedet for de inddragede.

Støtteberettigede arealerBl.a. ændrede regler kan medføre, at stør-relsen af støttearealet ændrer sig/bliver min-dre. Hvem bærer risikoen herfor, og hvordan skal det reguleres i kontraktperioden og ved kontraktens ophør, hvor der skal tilbagele-veres betalingsrettigheder.

Kontakt Jura for et tjek af din forpagtnings-kontrakt.

5

Landbo'nytLandbo'nyt Jura

Ansatte med arbejds- og opholdstil-ladelseaf jurist Gry Bacher Nielsen

Praktikanter må ikke have langvarige eller tilbagevendende perioder med overarbejde, da det er i strid med arbejds- og opholdstil-ladelsen.

Overtrædelsen vil i værste fald medføre en bødestraf på mellem 10.000 og 20.000 kr. pr. måned i den periode overtrædelsen har fundet sted.

Arbejds- og opholdstilladelsen gives til sæd-vanlig beskæftigelse dvs. 37 timer pr. uge. En praktikant kan alene påtage sig overarbejde i enkeltstående perioder, som f.eks. høst, pelsning etc. Hvis overarbejdet er længere-

varende eller tilbagevendende, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) overgive sagen til Politiet med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale for ulovligt arbejde.

Overarbejdet vil typisk blive opdaget i for-bindelse med gennemgang af e-indkomst (SKATs register), hvor det vil kunne ses, at medarbejderen har fået en højere løn, end den der er givet arbejds- og opholdstilladelse til. STAR laver løbende stikprøvekontroller og foretager derudover rutinemæssigt kontrol, når der ansøges om forlængelse af arbejds- og opholdstilladelse.

6

Landbo'nytJura

48 timers reglen og hvileperioderaf jurist Gry Bacher Nielsen

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inkl. overarbejde må ikke overstige 48 timer i løbet af en referenceperiode på fire måneder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at perioder uden løn oftest vil blive betragtet som ferie, og dermed indgår i opgørelsen med den sædvanlige arbejdstid. Dvs. hvis medarbejderen har haft 5 dages ferie med feriepenge (evt. selvbetalt), så vil de 5 dage indgå i opgørelsen over arbejdstid, som om medarbejderen har arbejdet eks. 37 timer. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiver får skre-vet på lønsedlen, når der afvikles ferie og afspadsering, således at der er dokumenta-tion for, om det er afspadsering eller ferie, der er holdt.

Overtrædelse af 48 timers reglen medfører, at arbejdstageren er berettiget til en godt-gørelse, der som udgangspunkt vil svare til

normallønnen for 200 timer. Godtgørelsens størrelse vil dog afhænge af overtrædelsens karakter.

Arbejdsgiver skal derudover være opmærk-som på reglerne om hvileperioder. Med-arbejdere skal som udgangspunkt have en samlet hvileperiode på mindst 11 timer inden-for hver 24 timers periode og indenfor hvert 7 døgn have et ugentligt fridøgn.

Ved landbrugsarbejde kan den daglige hvile-periode nedsættes til 8 timer i indtil 30 dage pr. kalenderår, og det ugentlige fridøgn kan udskydes/omlægges, dog må der ikke gå mere en 12 døgn mellem 2 fridøgn.

7

Landbo'nytLandbo'nyt Jura

Ny afgørelse fra Ligebehandlings-nævnet om forskelsbehandling af faraf jurist Gry Bacher Nielsen

Arbejdsgivere skal fremover være opmærk-somme på, om medarbejderens ægtefælle er gravid, inden de opsiger medarbejderen.

Ligebehandlingsnævnet har for nyligt afgjort en sag om forskelsbehandling af en vor-dende far, hvis ægtefælle ventede familiens andet barn. Ligebehandlingsnævnet udtalte i sagen, at fædres beskyttelsesperiode løber under hele moderens graviditet.

Dette betyder, at arbejdsgiveren – hvis han påtænker at afskedige en medarbejder, hvis hustru er gravid – skal kunne godtgøre, at hustruens graviditet hverken helt eller delvist har haft betydning for beslutningen om at opsige medarbejderen.

Kan arbejdsgiveren ikke løfte bevisbyrden, vil afskedigelsen være i strid med ligebehan-dlingsloven.

Ny afgørelse fra Højesteret omkring gravide eleveraf jurist Gry Bacher Nielsen

I en ny afgørelse fra Højesteret bliver det præciseret, at arbejdsgiver har pligt til at søge afklaret, om der er behov for forlængelse af uddannelsesaftalen for gravide elever, hvor uddannelsesaftalen ophører under barselsor-loven. En arbejdsgiver kan derfor ikke gå ud fra, at eleven ikke ønsker uddannelsesforlø-

bet forlænget som følge af, at han ikke har hørt fra eleven. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre noget aktivt for at få klarlagt, om eleven ønsker uddannelsesaftalen forlænget eller ej. I den konkrete sag fik eleven tilkendt en godtgørelse på ca. 2 måneders løn.

8

Landbo'nytØkonomi

Tilskud til bedrifter med randzoner af økonomikonsulent Finn Bennedsgaard

I juni måned var der planlagt en ansøgning-srunde for bedrifter med mere end 0,5 hektar randzoner.

Puljen med i alt 61,5 mio. kr. var opdelt i to puljer, hvoraf den største pulje på 40 mio. kr. var forbeholdt de bedrifter, der havde over 0,5 hektar med randzoner og desuden var berørt af enten overgangsproblematikker i forbindelse med den nye lov om randzoner i 2014 eller havde flere randzoner, end der var krævet for at opfylde krav om miljøfokusom-råder i grundbetalingen.

Pulje 2 kunne søges af alle, der havde bedrifter med minimum 0,5 hektar rand-zoner. Udskrivning af valg medførte dog, at tilskudsordningen ikke nåede at blive god-kendt, da det er almindelig praksis, at der ikke udstedes bekendtgørelser og åbnes nye tilskudsordninger under et valg. Der er dog forventning om, at ordningen gennemføres efter sommerferien.

Nedenstående kan ses udtræk af det væsent-lige i høringsforslaget.

PrioriteringPrioritering vil i hovedtræk være efter føl-gende princip:

1. Ansøgers dokumentation for, at der er tilstrækkelig finansiering til gennem-førelse af projektet. Det betyder, at der foreligger finansieringstilsagn under-skrevet af et pengeinstitut eller anden dokumentation for, at den nødvendige kapital til finansiering af projektet er tilstede – dette giver 5 point

2. Der skal beregnes økonomi i projektet. Ansøgerne vil blive opdelt i 3 grupper og gives henholdsvis 1, 2 og 3 point. 3 point gives til projektet med den bedste økonomi

3. Ved pointlighed mellem ansøgerne vil NaturErhvervstyrelsen prioritere ud fra bedrifternes andel af randzoner

4. Der skal minimum opnås 5 point for at komme i betragtning – derved er dokumentation for finansieringtilsagn et ufravigeligt krav for at kunne indsende ansøgningen

Teknologiliste, Bilag 1 fra bekendtgørelsen. Der kan kun søges til én teknologi under hvert indsatsområde.

Pesticidreducerende teknologier:Teknologi navn Effekt Fast prisRadrenser 60 pct. 150.000 kr.Sensorbaseret ukrudtssprøjte 40 pct. 180.000 kr.Autostyring og sektionsafblænding af sprøjtebom 7,5 pct. 160.000 kr.

9

Landbo'nytLandbo'nyt Økonomi

Ammoniakreducerende teknologier: Teknologi navn Effekt Fast prisTankforsuring 50 pct. 510.000 kr.Markforsuring 40 pct. 520.000 kr.Gyllenedfældning i græsmarker 40 pct. 600.000 kr.

Økologisk investeringsordning 2015 i ef-teråret?Den økologiske investeringsordning forventes at ligne ordningen fra 2014, der omfattede ca. 65 teknologier til kvæg, svin, fjerkræ, frugt og bær, samt grønsager. I 2015 har der også været forlydende om, at der vil være penge til markteknologier.

Puljen lyder på 40 mio. kr. Ansøgningsperioden forventes at løbe fra august til september,

men udskrivning af valg medførte dog, at tilskudsordningen ikke nåede at komme i høring og blive godkendt. Derfor er der stadig stor usikkerhed omkring indholdet og ansøgningsperioden, da dette afhænger af, hvilken fødevareminister vi får, og hvor hurtigt ministeren kan få ordningen godkendt.

Der er forventning om, at ansøgningen kræver finansieringstilsagn fra pengeinstituttet.

I nedenstående ses et udsnit af teknologier, der kunne søges til i 2014. Til grise Til kvægSpecielt til søer

Bedre hytter/behusningVandforsyningFuldautomatisk fodervognRovdyrssikring af omfangshegnSensorregistrering til påvisning af brunstFoderblandingsanlægFasefodring/to-strenget foderanlægVådfodringFodertrug

Specielt til slagesvinIndividuelt fodringAutomatisk vægt og styresystemFrostfrie udearealerTilsætning af syre til overbrusnings-vandetTransportvogn Mekanisk skrabning af udearealer

Intelligente låger og ledMateriale til drivveje, adgang til tunnelser, evt. tunnelSensorbaseret måling af græsningstid og ædetidOverdækning udeGræstilbud og måling af biomasseMobil malkerobotteknologiVarmebehandlingsanlægCrimpning af korn og bælgsædRibbehøst af korn/lupinKompakt fodringSoftware til managementprogrammerAdfærdssensorer til reproduktionMobil og intelligent udfodring til udendørs brugAdfærdssensorer og elektroiske øremærkerOpsamlervognGenbrugsvaskemaskineStrømaskinerBeluftning og spredning/opblandig af kompostbund i staldeUdstyr til indhegning herunder automatisering og flytbar

10

Landbo'nytØkonomi

Modernisering af kvæg- og slagtesvinest-alde 2016-2018 ”Modernisering af kvæg- og slagtesvinest-alde” forventes at indebære 20 % tilskud til nybyggeri og 40 % tilskud til renovering. Erfaring fra tilskudsordningen ”Modernisering af kvægstalde 2015” viser, at det er en god ide at være på forkant med miljøgodkendelser, byggetilladelser og ikke mindst finansierings-tilsagn. Anbefalingen er derfor udover at have finansieringen på plads, at projektet er gennemarbejdet, så evt. påkrævet miljøgod-kendelse og/eller byggetilladelse ligger klar, når ansøgningsrunden åbner. Således opnås der flest mulige point i ansøgningen, og der-ved øges chancerne for tilskud til projektet.

Forventninger til 2016 er, at ordningen vil åbne tidligst april/maj. Dermed skal ansøgn-ing om byggetilladelse gerne være indsendt i januar måned og ansøgning om miljøgodken-delse allerede være indsendt før jul, så der er en rimelig chance for, at kommunen kan nå at sagsbehandle.

Vedrørende finansieringstilsagnI runden ”Modernisering af kvægstalde 2015” faldt nogle af ansøgningerne til jorden pga. manglende finansieringstilsagn. I projekter med krav om finansieringstilsagn anbefales det derfor, at der laves en plan A, der inde-holder ”Nice to have” og ”Need to have” (et ønskeprojekt), og en plan B der kun indeholder ”Need to have” (kun de absolut nødvendige udgifter). Hvis du kun kommer med plan A (ønskeprojektet), er der risiko for, at banken giver afslag, og at du ikke får gennemført noget af projektet. Har du en plan B, er der stadig mulighed for, at du til denne del kan få tilsagn om finansiering fra pengeinstituttet.

En plan B kan f.eks. indeholde udgifter, der er nødvendige for at opretholde produktionen, eller udgifter der forventes at indtræffe om få år, eller en investering der har meget kort tilbagebetalingstid, dvs. gerne under 3 år.

Har du spørgsmål til miljøteknologi, så kon-takt Finn Bennedsgaard på tlf. 9615 3564

11


Få ro på renten med lidt papiraf driftsøkonom Bent K. Christensen

Skriv din rentestrategi ned. Så er du klar, når agurketidens historier begynder at rulle over skærmen.

I de seneste uger har medierne været fyldte af valgkamp med tilhørende analyser. Inden længe kommer agurketiden, hvor de små his-torier kan vokse sig store i jagten på nyheder. Ændringer i renten kan godt være et tema, som vil trække overskrifter. Med det lave renteniveau skal der ikke meget bevægelse til, før journalisterne kan begynde at bruge store procenttal.

Brug lidt papirDet kan være en rigtig god forberedelse til sommeren at få skrevet dine tanker om rente-strategi ned. Sandsynligvis har du allerede gjort det og oplevet den ro, det giver. Gad vide om du har ofret hele 3 stykker papir på det arbejde? Så er du godt forberedt. Umiddelbart kan der ske 3 ting med rente-niveauet:

1. Ingenting2. Lavere rente3. Højere rente

Hvis det er de 3 muligheder, kan næste spørgsmål være, hvor meget renten skal ændre sig, før det bliver til en etter, en toer eller en treer?

PlanlægningDet er her planlægningen begynder. Tænk og skriv, hvad du vil gøre i hvert af de 3 tilfælde. Hvor meget af din gæld vil du arbej-de med? Hvad skal der komme i stedet for de nuværende lån? Hvad nu, hvis det ikke er en varig ændring i renten, men blot et bump eller et hul?

Ordet fangerDet hænder, at der er kunder, som har skre-vet deres rentestrategi ned på indersiden af kraniet. Den bliver bare så svær at læse, og der kan være en tendens til, at strategien ændrer sig lidt, mens nyhederne glider over skærmen. Der er ikke noget forkert i at ændre eller tilpasse sin strategi. Man skal bare over-veje, om man har en strategi, hvis ændringer er noget, som sker tit. Her kan bogstaver på et stykke papir give en varighed, fordi de er lidt mere besværlige at få lavet om.

Uanset, hvordan din strategi ser ud eller er lavet, så begynder det hele med, at du ved, hvad du vil gøre, hvis renten er uændret, sti-ger eller falder. Samtidig er det meget lettere at huske, hvad du har besluttet, når det er skrevet ned – og det giver en sommerro, når forberedelserne er på plads.

12

Landbo'nytØkonomi

Forkert beregning af beskæftigelsesfradrag

af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen

SKAT har i en del tilfælde beregnet beskæft-igelsesfradraget forkert i indkomstårene 2004 - 2012. SKAT genoptager automatisk skat-teberegningen for de skatteydere, som har penge tilgode.

ÅrsagFejlen er sket, fordi SKAT ikke har medregnet præmien til en arbejdsgiverbetalt gruppelivs-forsikring i beregningsgrundlaget for beskæft-igelsesfradraget. Fejlen er opstået ved de skatteydere, som af deres arbejdsgiver har fået indbetalt til en gruppelivsforsikring som en 'ikke adskilt del af en pensionsordning' omfattet af bortseelsesretten efter pensions-beskatningsloven.

Det samme er tilfældet for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for indkomståret 2012.

Automatisk genoptagelseSKAT har pligt til at rette op på den fejlagtige beregning af beskæftigelsesfradraget og til at genoptage de pågældende skatteansættel-ser. Den genoptagelse, som SKAT iværksæt-ter, omfatter kun de skatteydere, der vil få en lavere beskatning i de pågældende år.

Genoptagelserne vil omfatte et stort antal skatteydere for en længere årrække. Der vil være tale om mindre beløb. SKAT har i langt de fleste tilfælde de oplysninger, der er nødv-endige for at genoptage de ansættelser, hvor det har været til ugunst for den skattepligtige, at beskæftigelsesfradraget har været forkert.

Skatteyderne skal derfor som udgangspunkt ikke foretage sig noget, men vil få meddele-lse om ændrede skatteberegninger for de pågældende år og om størrelsen af det lavere skattebeløb med påløben rentegodtgørelse.

Skatteydere, der ikke i august måned 2015 har modtaget meddelelse om ændret beregn-ing af beskæftigelsesfradraget, og som vur-derer at være berettiget hertil, kan anmode om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse.

Bemærk, at fejl i beregningsgrundlaget for indkomståret 2012 kan ændres ved ordinær genoptagelse senest den 1. maj 2016. For indkomstårene 2004 - 2011 er fristen for anmodning om ekstraordinær genoptagelse 6 måneder fra udsendelsen af de automa-tiske genoptagelser. For indkomståret 2004 indtræder der forældelse den 30. septem-ber 2015. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse vedr. 2004 skal derfor være indgivet til SKAT senest den 30. september 2015.

Landbo Limfjords indstillingLandbo Limfjord vil som følge af ovenstående ikke iværksætte en generel undersøgelse af, om vores kunder har fået beregnet et korrekt beskæftigelsesfradrag. Kunder der ønsker, at Landbo Limfjord undersøger, om der skal ske genoptagelse, opfordres til at kontakte os.

13


Indtjeningsbarometer juni 2015af økonomikonsulent Leif Lanng

Stort underskud de første 5 månederDen seneste måned har økonomien indenfor svineproduktion nærmest stået i stampe. Noteringen er uændret 9,60 kr./kg. plus efter-betaling 0,90 kr./kg. og de enkelte parametre på udgiftssiden har kun flyttet sig meget lidt. Indtjeningen før skat viser herefter -82.000 kr. mod -96.000 kr. i seneste opgørelse. For at opnå økonomisk balance skal noteringen op på 10,39 kr./kg. + efterbetaling 0,90 kr./kg..

Det aktuelle dækningsbidrag/årsso kan opgøres til ca. 3.700 kr..

Gennemsnitsnoteringen i de første 5 måned-er af 2015 har været 9,15 kr./kg. plus efter-betaling. Med et 0-punkt på ca. 10,40 kr./kg. + efterbetaling betyder det, at der samlet i de 5 måneder mangler ca. 335.000 kr. for at opnå balance i økonomien. Så der bliver noget at skulle hente, hvis året skal gå i 0.

14

Landbo'nytØkonomi

1.000 kr.jun-15 Udvikling maj-15

Dækningsbidrag 3.078 3.059Kapacitetsomkostninger inkl. afskr. -2.500 -2.500Resultat af primær drift 578 559Afkoblet EU-støtte 320 320Finansiering i alt -1.180 -1.175Resultat efter finansiering -282 -296Personlig indtjening 200 200Resultat -82 -96Beregnet skat Privatforbrug og formueposter -307 -307Konsolidering -389 -403

Beløb til investering og afdrag 329 315

Notering inkl. efterbetaling DC 10,50 10,50

Noteringskrav inkl. efterbetaling0-konsolidering 11,29 11,30

0 "til investering og afdrag" 10,02 10,03

Forudsætninger

Antal ha 150,0 150,0Fravænnede grise/årsso 30,0 30,0Producerede slagtesvin 650 650

Ændrede forudsætninger

Køb-/salgspris korn kr./hkg 127/113 127/113Soya kr./kg. 3,06 3,10F1 rente inkl. bidrag 1,38% 1,35%Cibor3 -0,21% -0,25%

Svineproduktion med 560 årssøerIndtjeningsbarometer

15

Landbo'nytLandbo'nyt Planteavl

MFO-efterafgrøder 2015af planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup

Her i 2015 skal man som bekendt have udlagt såkaldte MFO-arealer (MiljøFokusOmråder) for at opnå den fulde EU-støtte til marken.

En stor del af disse arealer skal opfyldes med efterafgrøder. Langt den største del af ansøgerne har planlagt disse arealer i forbindelse med den forgangne vinters markplanlægning. På kvægejendomme er opfyldelse af arealerne planlagt til at skulle ske med græs-/kløverudlæg, samt græs udlagt i majs. På svine- og plantebrug er opfyldelse af arealerne planlagt til at skulle ske med især efterafgrøder bestående af en blanding af korsblomstrede arter, samt til dels brak og frøgræsudlæg.

Hidtil har opfyldelse med korsblomstrede blandinger været en udfordring på ejen-domme med vinterraps, idet eneste mulighed hidtil har været en blanding af olieræddike og gul sennep, hvor gul sennep jo desværre kan opformere kålbrok. Imidlertid er der nu forslag til en ændring af reglerne, således at gul sen-nep kan byttes ud med andre arter.

Det er således foreslået, at MFO-efterafgrøder nu kan bestå af blandinger af olieræddike, gul sennep, honningurt, vårbyg, rug, staude-rug. Blandinger af disse etableret senest 20. august, kan tælle med som både MFO-efterafgrøder og pligtige efterafgrøder. I ned-enstående tabel er vist forslag til blandinger, som kan godkendes til MFO-efterafgrøder og pligtige efterafgrøder sået inden 20. august.

Forslag til udsædsmængder i MFO-afgrøde-blandingerne. Art 1 Art 2 Art 1 Art 2

Kg. pr. haOlieræddike Vinterrug* 6-8 50Olieræddike Vårbyg 6-8 50Gul sennep Vinterrug* 4-6 50Gul sennep Vårbyg 4-6 50Honningurt Vinterrug* 4 60Honningurt Vårbyg 3 60Olieræddike Honningurt 6-8 3-4Gul sennep Honningurt 5-7 3-4Gul sennep Olieræddike 3-4 8-9Vinterrug Vårbyg 25 25

* I stedet for rug kan anvendes stauderug, som dog er dyrere end alm. rug.

16

Landbo'nytPlanteavl

Det er afgørende, at MFO-efterafgrøde-blandinger kan leve op til kontrolkravene. Det betyder, at det ved kontrollen skal være muligt at registrere en blanding af mindst to af hver af de godkendte afgrødearter pr. kvadratmeter, og at efterafgrøde-blandingen skal være dækkende og fremstå veletableret.

Den bedste såmetode er såning efter høst med forudgående jordbehandling eller elek-trisk spreder monteret på stubharve eller lignende. Udstrøning før høst med el-spreder monteret på f.eks. marksprøjte bruges også

i stort omfang, men denne metode er især under tørre forhold mindre sikker end såning efter høst.

Bemærk, at blandinger skal være sået sam-tidigt. Hvis man ikke udsår blandingen sam-tidig, men vælger at så de forskellige arter i flere arbejdsgange, skal det ske samme dag.

Reglerne er ret komplekse, og det skal poin-teres, at ovenstående i skrivende stund ikke er endelig vedtaget! Den endelige bekendt-gørelse skrives først efter folketingsvalget.

17


Relevante datoer i diverse landbrugs-ordningeraf planteavlskonsulent Per Aggerholm

Nedenfor er nævnt relevante datoer (med forbehold for evt. ændringer).

Juni 20151. Grundbetaling - slåning af græs Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden 1. juni til 15.

september. Slåning kan erstattes af afgræsning.

Juli 201520. Mellemafgrøder – etablering Frist for etablering af mellemafgrøder som alternativ til pligtige efterafgrøder. Må efter-

følges af vintersæd sået tidligst 20. september.

31. Jordprøver på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha Frist for at udtage jordprøver på kvægbrug, der for fjerde år i træk bruger op til 2,3 DE/

ha.

31. Gødningsåret 2014/2015 slutter (Planperioden) Afgrøder, som gødes i den forlængede planperiode (august og september) og høstes i

efteråret, for eksempel græs, regnes dog med til planperioden 2014/2015.

August 20151. Grundbetaling – slåning af brak Brak skal slås mindst en gang i perioden 1. august til 15. september.

1. Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder På JB 5 – 11 samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt

at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 1 - 4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til den 1. februar. Følgende er undtaget fra forbuddet: Økologer, arealer der er omfattet af en skriftlig aftale med en myndighed med forbud mod sprøjtning, arealer med efterafgrøder (afgrødekode 968), arealer hvor der samme år har været dyrket roer, en række gartneriafgrøder, flerårige vedplanter eller kolbe- og kernemajs samt arealer, hvor der det efterfølgende år skal dyrkes flerårige vedplanter og en række gartneriafgrøder.

18

Landbo'nytPlanteavl

1. MFO-efterafgrødeblandinger – etablering Frist for at så MFO-efterafgrøde blanding af korn og græs. Korsblomstrede efteraf-

grødeblandinger m.m. må dog sås til og med den 20. august. NB! Nye regler i høring!

1. Pligtige efterafgrøder - etablering Frist for at så pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede efterafgrøder må dog sås til og med

den 20. august. NB! Nye regler i høring!

20. Pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrødeblandinger – såning Frist for at så korsblomstrede efterafgrøder også som MFO-efterafgrødeblandinger. NB! Nye regler i høring!

30. Faste affaldsprodukter / husdyrgødning – udbringning Faste affaldsprodukter/husdyrgødning må efter høst udbringes på marker, hvor der er

afgrøder samme vinter. Flydende affald/husdyrgødning må kun udbringes på marker med etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps og på marker, hvor der er frøgræs med kontrakt om levering af frø til kommende sæson.

30. Ensilagesaft - udbringning Det er tilladt at udbringe ensilagesaft efter høst og frem til den 31. oktober på bevoksede

marker eller marker, hvor der skal være vintersæd.

31. Indberetning af pligtige efterafgrøder – alternativer og udlægning Frist for indberetning af alternativer til pligtige efterafgrøder, samt alle udlagte

pligtige efterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. NaturErhvervstyrelsen skal modtage skemaet senest den 31. august.

31. Husdyrgødning på græsarealer Forbud mod at udbringe husdyrgødning, inkl. husdyrgødning afsat ved afgræsning på

græsarealer på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha, hvis arealet skal pløjes i samme planperiode. Udbringning må først ske fra den 1. marts.

September 20157. Alternativ til pligtige efterafgrøder – tidlig sået vintersæd Frist for at så vintersæd, der skal regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder.

Arealer med tidlig sået vintersæd skal indberettes i Tast selv-service senest den 10. september. NB! Regler er i høring!

19


10. Alternativ til pligtige efterafgrøder – indberetning Frist for indberetning af tidlig sået vintersæd og frivillig brak langs vandløb som alter-

nativer til pligtige efterafgrøder i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-service. NaturErhvervstyrelsen skal modtage skemaet senest den 10. september.

15. Miljøordning – Pleje af græs- og naturarealer Betingelser for tæt lavt plantedækket skal være opfyldt. Hvis ikke det er muligt, så husk

at give besked eller søg dispensation hos NaturErhvervstyrelsen.

20. Mellemafgrøder – nedmuldning Fra denne dato må mellemafgrøder nedmuldes, og der må sås vintersæd.

30. Flydende husdyrgødning – udbringning Frist for udbringning af flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs, vinterraps

og grøngødning af gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer. Frøgræs dog den 14. oktober. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning (undtaget hvis der nedfældes parallelt med vandmiljøet) samt på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.

20

Landbo'nytKvæg

Omlægning til økologiaf kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen

Går du med overvejelser om at blive øko-logisk landmand, men mangler viden om økologi og den økonomi, der knytter sig til produktionen?

Så kan vi tilbyde et gratis omlægningstjek.

Du kan få besøg af op til to rådgivere, der giver kvalificeret sparring og rådgiv-ning omkring økologisk produktion. I fælles-skab vil vi gennemgå bedriften og vurdere mulighederne, såvel som udfordringerne ved at omlægge til økologi. Vi vil komme omkring både praktiske, faglige og økono-miske forhold i forbindelse med at gå over til økologisk produktion.

Et omlægningstjek vil således give dig et godt grundlag at tage beslutning ud fra.

På kvægbrug gennemgår vi staldsystemet og grovfoderproduktionen.

Ændringer i staldsystemet er sjældent begrænsende.

Vi ser på mulighederne for at planlægge en tilfredsstillende afgræsning og ændring af tilskudsfodervalg i en økologisk kvægproduk-tion

Økonomikonsulenten inddrages i konkrete økonomiske beregninger.

Ring og lav en aftale om et gratis rådgivnings-besøg om omlægning til økologi.

Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen

Landbo [email protected]

9615 3045

Økologi- og planteavlskonsulent Jette Kjær

Landbo [email protected]

9615 3032

21

Landbo'nytLandbo'nyt Kvæg

Amerikansk malkning og ledelse med Juan Quezadaaf kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen

Nu kommer Juan Quezada fra Milk Source Ltd. Wisconsin til Europa.

Han er startet som malker, og er nu direktør for den 2. største malkekvægsbedrift i USA med 36.000 køer og 500 medarbejdere.

Lad også din bedrift og arbejdsmetoder inspi-rere af hans erfaringer.

Landbo Limfjord har 2 arrangementer med Juan Quezada i samarbejde med Susanne Pejstrup, Lean Farming og Christien Bas, Danish Farm Design.

Du finder en præsentation af kurserne på de følgende sider.

22

Landbo'nytKvæg

Amerikansk malkningTræning af dine medarbejdere

Et kursus med fokus på træning af medarbejdere i mexicansk malkning, kommunikation og håndtering af dyr

Dag 1: Torsdag 10. september 2015 kl 4.00 hos: Niels Holger Nordendahl, Ulleruphusevej 21, Alsted, 7900 Nykøbing M.

Dag 2: Tirsdag 15. september 2015 kl 7.30 hos: Lars Kristensen, Benslehøjvej 1, Frederiks, 7470 Karup

Indhold: Lær at sætte maskinerne på med alle fire pattekopper i samme be-vægelse.

I løbet af en halv time har alle fået det demonstreret, og i løbet af malkningen kan alle gøre det.

Kurset er fordelt på 2 dage, hvor Juan Quezada er med, så I med sik-kerhed får teknikken på plads, og det bliver en fast rutine.

Påsætningstiden bliver normalt halveret, og belastningen på skuldrene og ryggen bliver mindre.

Der bliver også tid til at høste af Juans erfaringer med at spotte køernes adfærd ved håndtering og sammendrivning, samt kommuni-kation mellem medarbejdere i stalden.

Undervisningen foregår på engelsk.

Målgruppe: Alle er velkommne

Kontaktperson: Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, tlf. 9615 3045

Tid & sted Dag 1: Torsdag 10. September 2015 kl 4.00 hos Niels Holger Nordendahl, Ulleruphusevej 21, Alsted, 7900 Nykøbing M.

Dag 2: Tirsdag 15. September 2015 kl 7.30 hos Lars Kristensen Benslehøjvej 1, Frederiks, 7470 Karup

Pris: Pris pr. deltager incl kaffe 3000 kr. + moms. Min. 10 og max. 15 deltagere.

Tilmelding: Tilmelding til Landbo Limfjord inden 25. august tlf. 9615 3000

23

Landbo'nytLandbo'nyt Kvæg

Amerikansk malkningLedelse i store kvægbesætninger

Et møde for mælkeproducenter om ledelse og udvikling af ensuccesfuld mælkeproduktion. Det er naturligvis ikke så enkelt,

så derfor er det så spændende at høre om, hvad de gør

Dag 1: Torsdag 10. september 2015 kl 13-16.00 Sted: Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Indhold: Indledere er på skift direktør Juan Quezada og virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup.• Præsentation af Milk Source Ltd.• Struktur i organisationen: Strategisk plan med ekspansion• Rekruttering• Virksomhedens værdierPause og gruppedrøftelse• SOPs for hver opgave på hver position• Struktur i organisationen: Arbejdsplan og medarbejderorganisation• Leadership, motivation og respekt Afsluttende diskussion

Undervisningen foregår på engelsk.

Målgruppe: Alle er velkommne

Kontaktperson: Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, tlf. 9615 3045

Tid & sted Dag 1: Torsdag 10. September 2015 kl 13.00 Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive

Pris: Pris pr. deltager incl. kaffe 750 kr. + moms.

Tilmelding: Tilmelding til Landbo Limfjord inden 25. august tlf. 9615 3000

24

Landbo'nytKvæg

Bovi-Denmark A/S

Eksport af drægtige kvier og 1. kalvs køer.

Her i den skrivende (primo majl) har Bovi-Denmark flere ordre på RDM & SDM 1. kalvs køer og ligeledes på 6 – 8 måned drægtige RDM, SDM og krydsnings kvier.

Pris: Køer ca. 11.200,- kr. Kvier 6 – 8 måneder drægtige ca. 10.000,- kr. Kvier til Rusland SDD ca. 9.600,- kr. jersey ca. 9.000,- kr.

Tilmeld jeres overskuds kvier og 1. kalvs køer i god tid, så sørger jeg for fornødne salgsmaterialer til opkøberne.

Tilmelding: Henning Nielsen tlf. 2024 6205

Landbo Limfjords HusdyrformidlingFormidling af alle kategorier af kvæg, både enkelte dyr og hele besætninger. Vi kan være behjælpelig med en vurdering af besætningen.

Landbo Limfjord står til din rådighed, når det gælder rådgivning og formidling.Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse kan ske til formidler Henning Nielsen, tlf. 2024 6205

25

Landbo'nytLandbo'nyt Miljø

Lugt reduktion ved hyppig udslusning af gylle i slagtesvinestalde af miljøkonsulent Torben Ravn Pedersen

Koncept for hyppig udslusning af gylle optag-es på Miljøstyrelsens Teknologiliste

I forbindelse med miljøgodkendelse af hus-dyrbrug er det nu blevet muligt at reducere lugtemission fra staldene, hvis der sker hyppig udslusning af gylle. Dette kan give mulighed for større produktion af slagtes-vin uden at overskride evt. genegrænser til nabobeboelse byzone etc.

Miljøstyrelsen har optaget konceptet for hyp-pig udslusning af gylle fra slagtesvin på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Konceptet

kan anvendes i slagtesvinestalde med staldsystemet fulddrænede gulve og rørudslus-ning som gyllesystem.

Ved udslusning af gylle hver uge kan der medregnes en lugtreducerende effekt på 20% i forhold til normtal.

Der arbejdes på at opnå en lignende reduk-tion i stalde med delvis fast gulv.

Hvis du er interesseret i at vide, hvorvidt dette har betydning i forhold til dine muligheder for udvidelse, er du velkommen til at kontakte miljøkontoret.

26

Landbo'nytMiljø

Bagatelagtige ændringer af stalde af miljøkonsulent Torben Ravn Pedersen

Ny vejledning som giver en bredere definition af ”bagatelagtig”.

Bagatelagtige ændringer af husdyrbrug kræver ikke miljøgodkendelse. Der har over tid været usikkerhed omkring definitionen af bagatelagtig.

Færre miljøkrav ved renovering af staldeDen nye vejledning giver mere fleksible ram-mer i forbindelse med renovering af stalde.

Følgende ændringer vil nu være bagate-lagtige:

• Opfyldning af gyllekanaler med beton

• Justering af gulvhøjden i staldanlægget, selv om overfladen opbrydes

• Etablering af fast lejeareal i form af udlagte plader/måtter inklusiv en opdel-ing/afgrænsning af gyllekummen for på den måde at begrænse arealet med spaltegulv og gylleoverflade

• Udskiftning af inventar (f.eks. udskift-ning af spalter) uden samtidige ændringer i gødningsanlæg

Det vil derimod blive betragtet som en reno-vering, hvis der støbes nye elementer f.eks. gyllekanaler ned i gulvet (udover en fundering af nyt inventar), eller hvis større dele af væg og loft udskiftes.

Miljøstyrelsen understreger i vejledningen, at kommunerne bør udarbejde fleksible anmeldelser således at eksisterende stalde kan anvendes til andre dyregruppe f.eks. slagtekalve.

For yderligere oplysninger kontakt miljøkon-toret.

27

Landbo'nytLandbo'nyt

Profilavis – et indstik i LandbrugNordaf sekretær Metha J. V. Poulsen

Så du vort sidste indstik i LandbrugNord med gode og inspirerende lokale artikler – rigtige historier fra vore kunders hverdag?

Hold øje med LandbrugNord, der omdeles i uge 40/41 2015 – her finder du vort næste indstik.

Indstikket viser lidt om, hvad Landbo Limfjord er, står for og kan tilbyde. Lad dig inspirere. Vi er kun et telefonopkald væk.

28

Landbo'nytLandboforeningen Limfjord

Igen et forrygende MidtWest Farmshowaf sekretær Metha J. V. Poulsen

Igen i år var der god stemning på dyrskuepladsen, selv om vejrguderne om eftermiddagen ikke helt var på skuets side. Men imponerende er det, at de besøgende bevarede det gode humør, selv om det dryppede lidt ind imellem. Mange havde hurtigt fremtryllet et regnslag eller en paraply, og så kunne man jo stå lidt i læ på Landbo Limfjords stand, mens man nød en fadøl eller en kop kaffe og lidt til ganen.

Selv børnene stod pænt i kø for at blive malet i ansigtet. Så der var trængsel i det ”lille” telt.Rundt på pladsen var der traditionen tro masser af aktiviteter for både store og små – og mange flotte dyr blev fremvist i ”ringene”.

29

Landbo'nytLandbo'nyt Landboforeningen Limfjord

Stort tillykke til Landboungdom og 4H med 10 års jubilæet og et vellykket show.

Tak til alle, der besøgte os på MidtWest Farmshow.

Vinderne af Landbo Limfjords konkurrencer blev:

Quiz:Nanna ThomsenMalene Svenningsen

Gæt æsker:Sasha EspersenChr. B. Refsgaard

Vinderne har fået direkte besked.

30

Landbo'nytLandboforeningen Limfjord

Åbent landbrug – 3. søndag i septem-beraf sekretær Metha J. V. Poulsen

Der afholdes i år åbent landbrug i Salling og Mors søndag den 20. september kl. 10.00-16.00 på følgende adresser:

Malkekvæg Gert og Martin FruergaardStrandetvej 287840 Højslev malkekvæg

MinkJesper og Helle GravesenHarrevænget 2, Elsø7900 Nykøbing Mors

MalkekvægElin og Ove KrejbjergDamsgårdsvej 147900 Nykøbing Mors

Her er en enestående mulighed for at opleve det moderne landbrug og få en spændende og lærerig dag. Børn og voksne kan komme helt tæt på dyrene, møde landmanden, få smagsprøver eller udfordre deres viden med en gårdquiz.

Åbent Landbrug er blevet et tilløbsstykke, og sidste år var der besøgsrekord med 86.388 gæster over hele landet.

Fortæl evt. arbejdskolleger og venner om muligheden for at komme en tur på landet og smage på dansk landbrug. Alle er velkomne – og værterne glæder sig til at få besøg.

31

Landbo'nytLandbo'nyt Landboforeningen Limfjord

GRUPPELIV – Basal tryghed, hvis uheldet er ude

LANDMANDSPENSION – sådan sikrer du din og familiens

økonomiske fremtid

SUNDHEDSFORSIKRING – få hurtig hjælp, hvis du bliver syg eller

kommer til skade

ULYKKESFORSIKRING – økonomisk tryghed, når heldet svigter

Tjek www.lf.dk/medlemstilbud og læs nærmere om de forskellige ordninger. Ordningerne er billige, og de har attraktive betingelser, der normalt ikke er tilgængelige for private.

Tilværelsen er fyldt med overraskelser, når vi allermindst venter det.

Vær forberedt – prioriter din og familiens tryghed.

32

Landbo'nytMidtjysk Svinerådgivning

Resenvej 85 Silstupparken 2 7800 Skive 7700 Thisted Tlf: 96153020 Tlf: 96185797

WWW.MIDTSVIN.DK

Nyhedsbrev Juni 2015

Grisemarkedet Slagterierne savner Grillvejr. Afsætningen af kød er generelt presset og det sætter sig i alt fra svinenoteringen til puljeprisen på smågrise. Beregnet og puljenoteringen mødtes omkring 355 kr. allerede i uge 20. Det er lidt for tidligt. Normalt regner vi med, at grise solgt til pulje skal være dyrere fra vinter frem til uge 23. Puljeprisen viser de europæiske svineproducenters forventning til slagteprisen om 13-16 uger. Producenterne længere nede i Europa tror altså ikke på, at det bliver i år, at grillsæsonen redder regnskabet. Desværre. Det betyder for slagtesvineproducenter med tomme stalde, at det nu burde være muligt at fylde staldene til en fornuftig pris og stadig nå at få en fornuftig afregning om 11-14 uger. De danske slagterier plejer nemlig at klare sig relativt bedre gennem dårlige perioder end de europæiske. Fulde stalde kører igen Der er også muligheder for dem, som allerede har brugt ordningen tidligere. Fulde stalde gør det muligt for svineproducenter at udnytte den effektivitetsforbedring der har været i slagtesvineproduktionen siden 2008, til at udvide produktionen. Muligheden er begrænset til områder med faldende dyretryk (se kort de mørkeblå områder har faldende dyretryk). Selv dem som allerede har lavet en ”fulde stalde” kan opnå en yderligere gevinst ved at gøre det igen. Effekten er, hvis man ikke tidligere har lavet en ”fulde stalde” ca. 18 %. Hvis man har brugt ordningen tidligere, er effekten ca. +8 %. Kontakt Niels Chr. Dørken og hør om det er en mulighed for fulde stalde. Se kortet for udviklingen i antal dyreenheder i vores område.

Fodermarkedet Kornmarkedet er et rigtigt vejrmarked i øjeblikket. Der er stor sandsynlighed for at vejrfænomenet El Nino vil slå igennem i år. Det betyder, at kornet i syd bliver brændt af, mens det i nord ikke bliver til andet end halm på grund af manglende sol. El Nino har stor indflydelse på prisudviklingen. Der var en svag El Nino i 2006-7, prisstigningen i 2007 var voldsom og nok en kombination af dårlig høst og mange års faldene lagre. Der var en moderat El Nino i 2009-10, prisstigningen i 2010 var voldsom og kunne næppe forklares i lagerudviklingen, da både 2008 og 2009 var gode høstår. 2010 var ikke et dårligt høstår i Danmark, men kornet blev en mangelvare alligevel. Man skal derfor passe på med at vurdere prisforventningen ud fra egne marker, det er verdensmarkedet som bestemmer, og her var der problemer i 2010. Nu er El Nino på spil igen, ind til videre i en svag version som i 2006-2007. Ændringer i den Amerikanske lovgivning om andelen af Ethanolproduktion, trækker lidt af presset på korn ud af markedet. Effekten af El Nino er altså nok til, at der er en forventning om, at det kan rykke prisen op på kornmarkedet.

33

Landbo'nytLandbo'nyt Midtjysk Svinerådgivning

Resenvej 85 Silstupparken 2 7800 Skive 7700 Thisted Tlf: 96153020 Tlf: 96185797

WWW.MIDTSVIN.DK

Hjemmeblanderen Find ud af hvor meget korn der mangler frem til høst 2016. Vær realistisk med vurderingen af egen avl. Det er i år som dette med masser af vand, udbytterne generelt overvurderes. Det betyder at I skal planlægge større kornkøb end normalt. Der er ikke tegn på at der skal købes proteinfoder endnu, soja og kornmarkedet påvirkes forskelligt af vejrfænomenerne, så vi venter med sojaen. Fedt følger ikke kornet slavisk, men der er en tendens til at når kornet stiger, så vil efterspørgslen efter fedt stige, så med de ret attraktive fedtpriser der har været, skal man overveje at tage priser på fedt hjem samtidigt med kornet. Færdigfoderkøberen Find ud af hvor eksponeret man er for kornprisudsving. Har man korn nok til at dække en byttehandel så er der ingen grund til at gøre noget. Har man et væsentligt større kornkøb end kornsalg, er det en god ide at få fundet de blandinger man mener man skal bruge det næste foderår. Så er det eneste der skal ske, når man vurderer at købstidspunktet er korrekt, at få priser hjem på korn og foder. Har man ikke forberedt sig inden det rigtige købstidspunkt, så kan man ikke regne med at kunne nå at skaffe blandinger osv. før foderet er steget, og så er det for sent. Der er ikke købssignal på proteindelen af foderet. Det betyder, at vi reelt ikke ønsker at købe sojadelen. Man kan godt vente med at lukke handlen med færdigfoderet på den del af foderet, som man ikke har korn til, ind til der kommer et købssignal på soja. Eksempel: Man har 6.000 hkg. korn og bruger 1.500 tons færdigfoder. Eget korn dækker kornforbruget til ca. 800 tons færdigfoder, altså mangler man at dække ca. 700 tons færdigfoder. På de 700 tons er man meget følsom overfor kornprisudsving, mens udsving i sojaprisen kun påvirker totalprisen lidt, der er jo kun 15-20 % proteinfoder i blandingen. De 700 tons foder lukker man kontrakt på når der er

kornkøbssignal. De resterende 800 tons færdigfoder lukker man når det er tvingende nødvendigt at komme af med kornet, eller når der er købssignal på soja. Vil du gerne have bedre overblik over din foderafdækning Agrinord svinerådgivning og midtjysk svinerådgivning har lavet et program til at følge med i, og planlægge råvareforsyningen gennem året. Programmet er i Excel og kan løbende justeres i forhold til skift i produktionsomfang, blandinger eller kornindkøb. Programmet stilles gratis til rådighed og vil kunne hentes lige så snart de sidste detaljer er færdigpudsede. Vi opsætter og servicerer den enkelte bruger efter almindelig timetakst. Se en præsentation af programmets muligheder på dette link: http://www.agrinord.dk/nyheder/raavareoverblik-et-disponeringsredskab-praesentati.aspx

34

Landbo'nytDeltidslandmænd

Afse tid til at rydde op i dit kemikalierum

Manglende oprydning kan blive dyrtSprøjtesæsonen er ved at aftage. Du har haft gang i et hav af midler i de sidste par måneder, mens de sidste svampesprøjtninger i kornet koncentrerer sig om nogle få midler. Det er derfor nu, du skal afse tid til at gå dit kemikalierum grundigt efter. Alt fokus i branchen er pt. på N-kvoter og N-regnskab, men det kan desværre blive meget dyrt, hvis du ikke overholder lovgivningen om plant-eværn.

Ulovlig opbevaringI sager om ulovlig opbevaring af forbudte midler synes der at mangle en fælles op-fattelse af grænsen for, hvornår der er tale om mindre overtrædelser. Vi hører des-værre om flere og flere tilfælde, hvor den bødepraksis, der er fastlagt i bekendtgø-relsen, bliver fulgt uden hensyn til, at der kan være tale om bagatelagtige overtræ-delser.

Der bliver givet bøder fra 5.000 til 20.000 kr. pr. middel foruden krydsoverens-stemmelse. Bøder gives desværre ikke kun for opbev-aring af ikke godkendte og lovlige midler i Danmark. De gives også for midler/aktivstof-fer, som har været eller som fortsat er god-kendt og sælges på markedet, men som har fået en ny/tilrettet godkendelse og dermed et nyt etikette- / registreringsnummer.

Vær også opmærksom på, om der sidder og kan læses etiketter på alle dunke. Der er givet bøder på mindst 5.000 kr. for manglende etiketter på ellers godkendte midler.

Hvordan kan du sikre dig et ”lovligt” kemi-kalierum?På www.middeldatabasen.dk kan du udskrive forskellige lister. ”Positivlisten” i Mid-deldatabasen eller app’en ”KemiTjek” er gode værktøjer til dette tjek. ”Forbudsli-sten” i Middeldatabasen er ikke længere udtøm-mende, og den skal du IKKE bruge ved tjek af kemibeholdninger.

Find ”Positivlisten” på www.middeldatabasen.dk.

Listen er meget lang. Den kan godt udskrives, men vi anbefaler at anvende listen direkte på computer/tablet, når du står i kemikalierum-met. Du skal tjekke produktets registrering-snummer og ikke navnet på aktivstofferne/midlerne. Et tip til nemmere at finde rundt i listen er, at du sorterer listen, så registre-ringsnumrene står i num-merrækkefølge. Du sorterer listen ved at trykke i anden kolonne på ”Reg.nr.’’ øverst i tabellen.

Hvis et middel ikke er på positivlisten, er det forbudt at opbevare og skal bortskaffes omgående på den kommunale modtages-tation. Du finder registreringsnummeret på dunkene på forsiden af etiketten.

35

Landbo'nytLandbo'nyt Deltidslandmænd

Tænk på vildtet, når der tages slætDer findes flere enkle metoder, der reducerer antallet af skader på vildtet.

Hvert år kvæstes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle, når markerne høstes. Problemet er størst, når der bliver taget slæt på græsmark-erne, da det foregår i vildtets yngletid.

I et faktaark og en pjece er samlet en række forskellige metoder til vildtvenlig høst:

• Sæt skræmmemidler op• Husk vildtvenlig kørselsretning ved

slåning og høst• Brug vildtbomme til maskinerne• Gå markerne igennem med hunde• Høst ikke i mørke

Læs faktaarket på LandbrugsInfo: Vildtvenlige høstmetoder.ht tps: / /www. landbrugs in fo .dk/Mi l joe/Natur -og-arealforvaltning/Sider/Faktaark_vildtvenlig_hoest.pdf

Læs pjecen ”Gode råd om vildtvenlig høst - Til gavn for både landmænd og dyr”, der er udgivet af NaturErhvervstyrelsen og ligger på LandbrugsInfo.ht tps: / /www. landbrugs in fo .dk/Mi l joe/Natur -og-arealforvaltning/Natur-kultur-vildtpleje/natur-og-vildt-tiltag/Sider/pjece-med-raad-om-vildtvenlig-hoest_pl_13_1375.aspx

Gratis infomøder og temadage om natur-plejeHermed opfølgning på sidste nummer af FlexNyt vedrørende de gratis møder og temadage om naturpleje og mulige tilskud.

Nu kan du tilmelde dig gratis temadage og kurser i naturplejeHen over sommeren og efteråret 2015 afholder SEGES med støtte fra NaturEr-hvervstyrelsen en række gratis arrangement-er, der skal sætte fokus på naturple-je. Målet er at vise, hvordan tilskudsmuligheder og regler kan kombineres med god naturpleje.

Læs hele nyheden på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.http://naturerhverv.dk/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/nu-kan-du-tilmelde-dig-gratis-temadage-og-kurser-i-naturpleje/?utm_medium=email&utm_sou rce= fvm_nyhedsma i l&u tm_campa ign=nu -kan-du-tilmelde-dig-gratis-temadage-og-kurser-i-naturpleje&cHash=f7573326e9fe3f7cfa8eeb280fb75723

Modtager du ikke FlexNyt og kunne du tænke dig det, kan du tilmelde dig ganske gratis på: [email protected] eller tlf. 9615 3000.

36

Landbo'nytDeltidslandmænd

Kommunikation er en svær tingSe bare politikerne – og de har endda fået medietræning og undervisning i både kommunikation, retorik, gestikulation m.m. Hvordan skal vi så kunne gøre det bedre? Vi prøver. I tidens Danmark er det utroligt vigtigt, at vi som landboere, kan vise omverdenen, at vi elsker vort erhverv - og kun vil det og Danmark det bedste. Vi skal skabe god kom-munikation til de, der ikke har det store kend-skab til vort erhverv, og forklare dem, at uden landbruget er Danmark dårligt stillet. Uanset om vi er deltids- eller fuldtidslandmænd.

Men som deltidslandmand med hoveder-hvervet udenfor landbruget har vi ofte en meget stor kontaktflade og bedre muligheder for at komme i dialog med hr. og fru Danmark.

Det skal vi udnytte. Både over for arbejdskol-leger, venner, politikere og andre interesseg-rupper. Kan vi finde lydhør for erhvervets udfordringer, er vi kommet langt.

Landboforeningen Limfjord har haft møde med politikere i Skive og på Mors og fremlagt konsekvensberegninger af, hvad der sker, hvis mængden af kvælstof udledt i Limfjorden skal skæres så meget ned som foreslået. Viborg, Skive og Morsø Kommune vil miste flere tusinde arbejdspladser og 50.000 hek-tar landbrugsjord skal tages ud af drift. Vi har fået nogle overskrifter i aviserne – men mere vigtigt – politikerne begynder at forstå alvoren. Så vi kæmper videre.

37

Landbo'nytLandbo'nyt Arrangement

Skiveegnens LandboSeniorHimmerlandsturVi besøger bla. Nordlund Savværk, Rebild Bakker og Aalestrup Rosenpark på vores tur i Himmerland. Afgang tirsdag den 11. august kl. 8.00, hjemkomst kl. ca. 18.00. Pris 400 kr. Tilmelding senest den 30. juli tlf. 9615 3000. Max. 54 personer.

Udflugt til HerningegnenVi besøger bla. Elia, De Geometriske Haver og Søby brunkulsmuseum. Afgang onsdag den 2. september kl. 7.30, hjemkomst kl. ca. 17.00, Pris 400 kr. Tilmelding senest den 11. august tilf. 9615 3000. Max. 48 personer.

2-dagestur til Sønderjylland med "sort sol"Vi besøger bla. Gram Slot, Niebüll og Møgeltønder. Vi går med en marksguidie ud i engene og oplever her sort sol. Afgang mandag den 28. september kl. 7.00, hjemkomst tirsdag den 29. september sidst på aftenen. Pris 2.125 kr pr. person i dobbeltværelse. Tilmelding senest 14. juli tlf. 9615 3000. Kun 7 pladser tilbage.

Morsø LandboSeniorSommerudflugt til FynVi besøger bla. Den Fynske Landsby og Kongsdal Åben Have. Onsdag den 12. august kl. 7.00, hjemkomst kl. ca. 20.30. Pris 600 kr. Tilmelding senest 3. august tlf. 9615 3000.

Foredrag ved Tapio JuhlTapio Juhl fortæller om at være barn i et fremmed land - Danmark. Onsdag den 9. september kl. 19.30 på KFUM/t'bords. Pris 100 kr. Tilmelding senest 7. september tlf. 9615 3000.

Skiveegnens LandboUngdomKanoturFredag den 17. juli kl. 18.30. Ansvarlig John Kristensen tlf. 2069 2481

KvægaftenTorsdag den 6. august kl. 19.30. Ansvarlig Karsten-Ole Lauridsen, tlf. 6174 4242

VirksomhedsbesøgTorsdag den 27. august kl. 19.30. Ansvarlig Mads Lund, tlf. 2465 9435

38

Landbo'nyt

Sælges Pris Telefon

Maskiner og redskaber

Høvender 3.000 2142 3957

Siderive 1.000 2142 3957

4,5 lang Ton aflæsservogn og møjspreder 5.000 2142 3957Lang aflæsser til Tim vogn 500 2142 3957Gennemløbsvægt til korn 500 2142 3957Transportør 6. m lang 1.000 2142 3957Vandingsmaskine, selvkørende Gais 450 20.000 2142 3957Kornelevatorer - aspiratør, klapvægt, samt 2 stk. Ritlerer fra plantørreri (kan aftentes for afmontering)

2263 8719/2216 1500

Tipvogn 6 ton ny kasse 7.000 2466 5270Spragelse fejemaskine 6.000 2466 5270Kornvogn 3,5 ton 4218 36314 stk. fodersiloer 3-8 t 2890 35821 stk. foderdoser + kost 2890 3582

Græs, hø og halm40-50 rundballer wraphø fra 1. slæt 2015 5183 9610Græsensilage 3+4 slæt 2014 200.000 Fe 1,20 pr. FE (Haderup) 4042 2572Græsensilage 2014 5. slæt 70.000 FE (Haderup) 4042 2572Majs 2014 150.000 FE (Haderup) 4042 2572Kolbemajs 2014 100.000 FE, analyse foreligger (Haderup) 4042 2572Majsensilage 2014 1,6 kg ts/FEN 2890 3582Græsensilage 2014 1,16 kg ts/FEN 2890 3582

Købes Pris TelefonGammel dieselstander med håndpumpe 2872 9511

Handelspladsen

39

Anno

ncer

til ”

Land

bo-n

yt”.

Unde

r rub

rikke

rne

Mask

iner o

g re

dska

ber,

Husd

yr, h

obby

dyr,

Dive

rse o

g Kø

bes/ø

nske

s kan

du

få op

taget

små

anno

n-ce

r (ma

x. 5

pr. g

ang)

I “L

andb

o-ny

t”. N

æste

num

mer p

ostom

deles

den

29-

30. s

eptem

ber 2

015.

Indse

nd ku

pone

n ne

denfo

r i u

dfyldt

stan

d se

nest

den

8. se

ptemb

er 2

015.

Hver

ann

once

må

kun

fylde

een

linie

og e

r gra

tis fo

r med

lemme

r, for

ikke

med

lemme

r er p

risen

25,-

kr. in

kl. m

oms.

Ikke

medle

mmer

skal

vedlæ

gge

en ch

eck p

å be

løbet,

elle

rs ko

mmer

ann

once

n ikk

e me

d. Fø

lgend

e an

nonc

er ø

nske

s opta

get i

“Lan

dbo-

nyt”:

Te

kst (

Max.

40 sy

mbole

r ink

l. oph

old):

Køb/S

alg:

Pr

is kr.

Te

lefon

nr.....

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

|

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

... |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

........

.....

| |

| |

| |

|

| |

| |

| |

| |

| |

|

Navn

og

adre

sse:

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

_ __

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

____

__

Land

bo L

imfjo

rdR

esen

vej 8

578

00 S

kive

Port

o

ORGANISATION

Bestyrelse

Formand Claus Clausen, Vroue Tlf. 20997304 Næstformand Lars Kristensen Tlf. 21797849 Fmd. økonomi/jura Jens Kr. Nielsen Tlf. 24406898 Fmd. planteavl Svend Erik Villadsen Tlf. 24207626 Fmd. kvæg Niels Holger Nordendahl Tlf. 20219799 Personalerepræsentant Mette Berntsen Tlf. 96153581

Ledelse Direktør Benny Kirkegaard, chef for økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, plantavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Gry Bacher Nielsen, juridisk afdeling Chefkonsulent Torben Ravn Pedersen, miljø HR- udviklingschef Lillian Hundahl

Midtjysk Svinerådgivning, konsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf. 96153020

Samarbejder med

Jysk IT Peter Vilstrup Tomsen Tlf. 40913087 / 76602222

DLBR forsikringsrådgiver Hans-Olaf Skøtt Tlf. 57860280 Billundvej 3, 6500 Vojens

Region Viborg LU og 4H Asmildklostervej 9, 8800 Viborg Tlf. 87281840 Skiveegnens Landboungdom + 4H Resenvej 85, 7800 Skive Tlf. 96153000

Morsø Landboungdom Christian Mark, Kildevej 8 Tlf. 61744276 7900 Nykøbing Mors

Nordvestjysk Vikarservice Silstrupvej 2, 7700 Thisted Tlf. 20280085

Vikar- og Hjemmeservice Nupark 47, 7500 Holstebro Tlf. 96411111 Midt Vest

Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen Tlf. 30869407

Resenvej 857800 Skive

B

Resenvej 85 ' 7800 Skive

Telefon 96 15 30 00Telefax 96 15 30 01

[email protected]

landbo limfjord landbonyt juli 2015

Documents