laboratoriesikkerhedsinstruks - icmm – københavns...
TRANSCRIPT
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 1
Gode laboratorievaner er en af vejene til et sikrere undervisningsmiljø
På SUND indgår laboratorieøvelser som et centralt element i
uddannelserne. Foruden at være et pædagogisk supplement
til den teoretiske undervisning spiller laboratorieøvelserne
også en central rolle i oplæring i god laboratoriepraksis.
Københavns Universitet har en klar sikkerhedspolitik, som
gælder alle studerende, der bliver undervist i universitetets
laboratorier. De studerende skal have læst og forstået de
gældende regler for laboratoriearbejde og skal samtidig
trænes i selvstændig vurdering af de mange sikkerhedsrisici.
Introduktionen til laboratoriesikkerhed på SUND dækker
forhold omkring arbejdet i fakultetets øvelseslaboratorier.
Sikkerhedsregler i forbindelse med kliniske ophold og for
arbejde i tandlægeklinikken følger henholdsvis hospitalernes
og tandlægeskolens regler.
Sikkerhedsguiden skal læses grundigt, og hvis du har tvivls
spørgsmål, skal de rettes til den ansvarlige underviser. Husk
at du får brug for gode og sikre arbejdsvaner den dag, du
selv står som underviser eller laboratorieansvarlig.
God fornøjelse med laboratoriearbejdet!
Laboratoriesikkerhedsinstruks
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 2
Pas på dig selvLær gode laboratorievaner fra starten
Arbejde i laboratoriet og klinikker rummer nogle risici, som
du skal tage højde for, hvis du og dine medstuderende skal
undgå at komme til skade. De mest basale færdselsregler
kan du læse om i denne vejledning.
Du skal som studerende være instrueret på en sådan måde,
at du kan udføre det eksperimentelle arbejde på en forsvarlig
og sikker måde. Din underviser har instruktionspligt over for
dig som studerende. Din underviser har planlagt øvelserne,
så de er så sikre som muligt at udføre, og din undervisers
sikkerhedsinstruktion er lavet på baggrund af din undervisers
risikovurdering. På sigt skal du selv kunne kende og forebyg
ge risici.
Du er altid forpligtiget til at følge det konkrete kursus sikker
hedsregler.
Sikkerhedsinstrukserne i denne skrivelse er meget generelle.
Til nogle fag har vi lavet specifikke sikkerhedsinstrukser, som
du også skal kende. Til gengæld skal alle instrukser angivet
i denne skrivelse kun overholdes, når det er meningsfuldt.
Således skal kittel og handsker ikke benyttes, når undervis
ningen foregår i lokaler, hvor der udelukkende arbejdes med
pc’er, og der ikke er fare for at blive udsat for kemiske og
biologiske risici (f.eks. biofysikøvelser).
du har ansvar for at
• Væreforberedt og have læst øvelsesvejledning og sikker
hedsinstrukser
• Passe på dig selv og dine medstuderende
• Medvirketilatholde orden i laboratoriet, og sørge for
korrekt affaldshåndtering
• Overholdedegængseretningslinjerforgod praksis under
laboratorieøvelser
• Kunneorienteredigifaremærkning af kemiske stoffer
• Kendeogbruge ’Kemibrug’
• Spørge, hvis du er i tvivl om noget
HUsK
• Dumåkunudføreforsøg,derergodkendtafdineunder
visere
• Dubøroplysedinunderviser,hvisduergravidelleram
mende
• Dubørtegnedinegenulykkesforsikring
• Ulykkerognærvedulykkerskalaltidanmeldestildin
underviser
På de kommende sider kan du læse om:
• Grundreglerforarbejdeilaboratoriet
• Ditbeskyttelsesudstyr
• Ergonomi
• Kemibrug.dk
• Hvisuheldeterude-førstehjælp-ætsninger-
forbrændinger spild
• Ulykkesforsikring
• Faremærkningafkemikalier
• Brand
• Evakuering
• Brugafmedstuderendesomtestpersoner
• Arbejdsmiljølovgivningenoglovomundervisningsmiljø
vurdering
• MereomarbejdsmiljøpåKUogSUND
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 3
Grundregler for arbejde i laboratorietPåklædning i laboratoriet
Din påklædning skal være egnet til arbejdet i laboratoriet.
Din påklædning skal beskytte dig og sikre dig bevægelses
frihed.
• Kitlerbrugestilalleøvelserhvornødvendigt–seøvelses
vejledning
• Nårduharenkittelpå,skaldenværelukket
• Kitlentagesaf,nårlaboratorietforlades
• Brillerbrugestilalleøvelserhvornødvendigt
• Brillerneskalikkesiddeihåretmenbeskytteøjnene
• Handskerbrugeshvornødvendigt
• Langthårskalsættesop
• Fastfodtøj
• Ingenflagrendeærmer,jakkerellertørklæder
• Ingensmykkerogurepåhænderoghåndled
Opførsel i laboratoriet
• Holdordenilaboratoriet–etryddeligtlaboratoriumeret
sikkert laboratorium
• Ingentaskerilokalet(mankanfaldeoverdem,hvisde
står på gulvet)
• Brugaltiddepåkrævedeværnemidler
• Dumåikkedrikkeellerspiseilaboratoriet
• Glasudstyrmåaldrigbrugestildrikkevarerellermad
• Dumåikkeslikkepåfingrene,spidsenafenblyanteller
lignende
• Læbepomadeoglignendemåikkepåføresilaboratoriet
• Tyggegummierikketilladt
• Dumåikkeløbeellergørepludseligebevægelser
• Dannelseafaerosolerskalbegrænses
• Mundpippeteringerforbudt
• Vedspildkontaktdinunderviser
• Vaskaltiddinehænderefterøvelsen
Orienter dig
Sker der en ulykke, er det vigtigt, at du kender placeringen
af :
• Flugtveje
• Vandhaner
• Nødbrusere
• Øjenskylleflasker
• Ildslukkere
• Brandtæpper
• Hovedgashane
• Forbindingskasse
• Opsamlingsmaterialetilkemikaliespild
• Telefon
God opførsel ved arbejde med kemikalier
• Orienterdigaltidomkemikalietsfarlighedindenarbejdet
påbegyndes–kemikaliebrugsanvisningerkanfindespå
www.kemibrug.dk
• Dumåaldrigsmagepåkemikalierellersættenæsen
direkte til kemikalier
• Blandikkeukendtekemikalier
• Holdaltidpåetikettennårduhælder–såløberspildikke
ned over etiketten
• Tørdråberaf,derløbernedadflasken
• Tørspildopmeddetsamme
• Gørvægtenogbordetrentmeddetsamme
• Hældikkekemikaliertilbageibeholderen
• Kemikaliermåikkebrugestilatlavesjovmedandre
• Misbrugikkekemikalier(tilf.eks.narkosynteseeller
eksplosivstoffer)
• Syreivandgåran–vandisyreerikketilatstyre
• HUSKdererstorforskelpåstærkesyrer/stærkebaserog
koncentreredesyrer/koncentreredebaser
Affald
• Kemikalieresterogbiologiskaffaldmåikkekommeiafløb
eller i papirkurve. Spørg din øvelsesvejleder hvordan de
forskellige affaldstyper bortskaffes korrekt.
• Kanyler,glasskårogandrespidse/skarpegenstandeskali
særlig beholder til glasaffald
God opførsel ved arbejde med biologiske agenser
• Biologiskmaterialeskalaltidinaktiveres
• Stikskaderskalaltidanmeldessomarbejdsskade
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 4
Brugbeskyttelsesudstyrnårduarbejder
Beskytdigselv–brugpassendebeskyttelsesudstyrsåsom
kitler,briller,handskeretc.Beskyttelsesudstyretbeskytter
dine øjne, hud, åndedræt og hørelse.
Pas også på dine omgivelser. Undgå at forurene områder
udenforlaboratoriet.Efterladderforaltidkitlenindei
laboratoriet og brug altid en handskefri hånd, når du tager
telefonen, rører ved dørhåndtag, bruger PC og tastatur etc.
Briller
Brugaltidbeskyttelsesbrillertilkemiøvelserogtilmikro
biologiske øvelser med patogener.Brugbrillertildissek
tionsøvelserforbådefixeretogufixeretvæv.Brugbrilleri
tandlægeklinikkentilatbeskyttemodslimogblod.Øjnenes
slimhindererbl.a.smittevejforHIVoghepatitis.Brillerne
skalsiddeforanøjneneogIKKEioppehåret.Bærerdubriller
med styrke til daglig, vil disse som et kompromis yde en vis
beskyttelse.Mankankøbesikkerhedsbrillermedstyrke.Vi
fraråder at bruge kontaktlinser til øvelser. Kontaktlinser gør
det svært at skylle øjet grundigt i tilfælde af spild. Såfremt
du anvender kontaktlinser, bør dette oplyses vha. et klister
mærke på din kittel. Dine medstuderende skal vide, at linsen
skalud,såfremtdufårnogetiøjet.Brugerdukontaktlinser,
skal du selvfølgelig også bruge beskyttelsesbriller.
Kitler
Kitler skal bæres til alle relevante øvelser det vil fremgå af
din øvelsesvejledning. Kitler må kun bæres i laboratoriet og
skal efterlades i laboratoriet, når du forlader laboratoriet,
dvs. ingen kitler på toilettet eller på gangene.
Tilvisseøvelsermedmikroorganismer(patogenerogGMO),
må kitlen under ingen omstændigheder tages ud af selve
laboratorielokalet. Dette er for at sikre, at der ikke sker
spredning af mikroorganismer. Kitlen skal håndteres og
vaskes efter de foreskrevne retningslinjer.
Til nogle øvelser vil der være engangskitler, som skal bort
skaffes efter kurset.
Handsker
Handsker skal beskytte din hud og din krop mod optagelse
afhudgennemtrængendestoffer.Menhudenfungerer
også som beskyttelse, hvis den er intakt og velplejet. Hvis
du har sår og rifter på hænderne, bør du bruge handsker,
da din egen naturlige barriere ikke er intakt. Det anbefales
atarbejdeudenhandsker,nårduIKKEhardirektekontakt
medfarligestoffer,ellernårduIKKEarbejdermedætsende
og/ellerallergifremkaldendestoffer.DuskalALTIDskylle
hænderne ved spild.
1. Handsker skal anvendes så kort tid som muligt
–mensålangtidsomnødvendigt
2. Skift handsker hyppigt
3. Skift forurenet handske med det samme
4. Vaskaltidhænder,nårduforladerlaboratoriet
5. Brugaltidenhandskefrihånd,nårdutaleritelefon,
arbejder ved en computer mm.
Vælg den rigtige handske
Handsken skal beskytte mod kemikalier og mikroorganismer.
Som tommelfingerregel er nitril-handsker bedst til kemikalier
og latex-handskerbedsttilmikroorganismer.Beskyttelses-
cremervirkerIKKEsomenhandske.Latexkangiveallergi,
så det kan anbefales at bruge en bomuldshandske under
denne.
Find den rigtige handske i forhold til det kemikalie, du skal
bruge, og hvordan du skal arbejde med kemikaliet. Der er
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 5
forskel på at arbejde, hvor kontakt med kemikaliet kun
forekommer ved spild, og så på at have hænderne i direkte
berøring med kemikaliet.
Enkemikaliehandskesbeskyttelseseffektiviteterdefineret
ved dens gennembrudstid, som er fra påvirkningen starter til
det øjeblik, hvor den første kontakt med kemikaliet opstår.
I kemibrug (under pkt C: Forholdsregler ved brug) finder
du forslag til konkrete handskevalg. Nogle forhandlere har
tilgængelige handskedatabaser med angivelse af handskers
gennembrudstid over for forskellige kemikalier.
Vedarbejdemedætsendeellerallergifremkaldendestof
fer anbefales en tynd nitrilhandske, som er en god allround
kemikaliehandske. Handsken skiftes umiddelbart ved spild.
Vedpåforhånderkendtrisikofordirektekontaktmed
stoffet skal der fra start bruges en kraftigere handske med
længere gennembrudstid over for det specifikke kemikalie.
Stoffets farlige egenskaber kan ses i kemibrug.dk.
Ennitril-handskesgennembrudstidkanforlængesvedat
bruge to handsker udenpå hinanden. Det anbefaler vi f.eks.
ved dissektionskurset, hvor du har brug for en tynd handske,
men har direkte kontakt med formalinfixeret væv.
Brug handsken rigtigt
Hænder skal være rene og tørre, før handskerne tages på.
Brugikkecremeumiddelbartførhandskernetagespå.
Ringe, ure og armbånd skal tages af.
Derkanopståoverfølsomhedoverforhandsker.Defleste
eksemplereroverfølsomhedoverforlatex.Væropmærksom
påtegnpåoverfølsomhedoverforhandsker–ogtagdem
alvorligt.
Væropmærksompå,atkemikalierkangennembrydehand
sken. Hvis kemikalier trænger gennem handsken, er der opti
male betingelser for, at huden kan optage de farlige kemi
kalier. Når man bruger handsker, bliver huden opkvældet
pga. varme og fugtighed. Hænder i handsker er derfor mere
sårbare for at optage kemikaliet, end hvis man spilder direkte
på huden uden at bære handsker. Desuden giver handsken
tæt kontakt mellem hud og kemikaliet, hvis kemikaliet først
ertrængtigennemhandsken.Brugafhandskekanderfor
give en falsk tryghed, og forkert handskebrug kan gøre mere
skade end gavn.
Handsker skal derfor altid bruges med omtanke, og nogle
gange kan det være bedst at arbejde uden handske.
Brug af stinkskab og punktsug
• Brugstinkskabettilaltarbejdederudviklerskadeligeeller
ildelugtende gasser, dampe eller støv
• Kontrolleratstinkskabetvirker–anbringetstykke
køkkenrulle forneden på lugen og se om det suges vand
ret, brug et vaneometer eller tjek at stinkskabets diode
lyser grønt
• Arbejdaltidmedmindstmuligstinkskabsåbning
• Holdansigtet(åndedrætszonen)overstinkskabslågens
kant
• Husk–stinkskabetvirkerkunefterhensigten,hvisdøre
og vinduer til laboratoriet er lukkede
• Respekterstinkskabetsalarmnårdenlyderogretfejlen
• Holdstinkskabetrentogordentligt–brugdetikketil
kemikalieopbevaring
• StinkskabetskalALTIDefterladesmednedtrukketlåge
(det sparer på energien)
• Dererenbegrænsetmængdelufttilrådighed.Deter
derfor venligt mod de andre stinkskabsbrugere på SUND,
at du lukker stinkskabslågen, når stinkskabet ikke er i
brug
Når du arbejder med farlige stoffer under et punktsug,
skal du være opmærksom på, at et punktsug kun virker
ordentligt, hvis punktsuget maksimalt er 15 cm fra det emne,
der skal suges fra.
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 6
Ergonomi
Kemibrug er Københavns Universitets database over sikker
hedsdatablade, her kaldet kemikaliebrugsanvisninger.
Kemikaliebrugsanvisningen fortæller dig, hvilke risici der
er ved arbejde med kemikaliet, hvordan du bortskaffer
kemikaliet etc. Kemibrug kan tilgås fra alle computere på
KU, også computere logget på det trådløse netværk Edu-
Roam. Adgangskravet til kemibrug er, at der står .KU.DK i
IPadressen. I Kemibrug får du adgang til over 9000 kemi
kaliebrugsanvisninger. Knapt 40% af dem findes også på
engelsk. Der skal være udarbejdet kemikaliebrugsanvisninger
på alle de kemikalier, som KU anvender. Kan du ikke finde
en kemikaliebrugsanvisning på det kemikalie, du skal arbejde
med,såkontaktdinunderviser/vejleder,somdernæstkan
bestille kemikaliebrugsanvisningen. Der kan også bestilles
engelske oversættelser af de kemikaliebrugsanvisninger, der
fortsat kun ligger på dansk.
Kemibrugs faremærkning kan nogle gange afvige fra pro
ducentens faremærkning. Det er altid faremærkningen i
Kemibrug, som skal følges.
Find oplysninger om kemikaliet i Kemibrug.dk
• Paspådinkrop
• Muskelogskelet-besværstårfor50%af
samtlige anmeldte arbejdsbetingede lidelser
• Indstilstolen,sådenpasserdig
• Holdpauser
• Varierdinearbejdsstillinger
• Brugunderarmsstøtte,foratundgåstatiskspænding
af nakke og skuldermuskler
www.kemibrug.dk
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 7
Hvis uheldet er ude
Hvis der sker uheld i laboratoriet er det vigtigt med et rigtigt
reaktionsmønster :
Reagér hurtigt, men velovervejet og roligt.
Arbejdsskader og nærvedulykker skal altid anmeldes gen
nem din underviser.
Arbejdsskader og nærvedulykker skal undersøges for at
forebygge lignende hændelser.
Førstehjælpens 4 hovedpunkter:
• Standsulykken
• Givlivreddendeførstehjælp
• Tilkaldnødvendighjælp
• Givalmindeligførstehjælp
Husk at kontakte vagtstuen på Panum ved opkald til 112 på
telefon353-27028eller353-27029.Vagtenhjælperred-
ningsfolkene med at finde vej til ulykken.
Ætsninger
Vanderetuniversalmiddel.Dethjælperaltidatskyllemed
vand.Vedætsningerskyl,skylogblivvedmedatskylle.Skyl
mens du tager hen på skadestuen, og bliv ved med at skylle,
indtil der kommer nogen og tilser dig.
Ætsninger er irreversibel nedbrydning af vævet, mens lokal
irritationereninflammation.
Syreætsningergiverofteoverfladiske,skorpeagtigeætsnin
ger.Baseætsningergiverdybeætsninger.Flussyreerblandt
de værste, da syren kan angribe knoglevævet.
Ætsning af øjne: Når syre rammer øjet, anrettes der skade i
løbetaf5sekunder.Øgettåreproduktionkangiveenvisfor
tyndingafsyren.Efterenvistidkoagulererproteinerivævet
iøjetsoverflade,hvilketmedfører,atætsvirkningafsyren
ophører,ogdermedatskadenikkeforværres.Mansiger,at
syrenforbliverpåoverfladen.Skaderforværressjældentefter
30 sek., men der anbefales min 5 min skylning.
Det basiske stof begynder omgående at ætse, og modsat
syreskader holder basiske stoffer aldrig op med at ætse.
Uden behandling bliver skaderne derfor omfattende, fordi
det basiske stof trænger dybere og dybere ind. Ammonium
har kunnet påvises i øjets indre allerede efter 25 sekunder.
Der skal skylles mindst 2030 minutter ved baseskade.
Øjne: Skyl øjne med øjenbruser. Spil øjet grundigt op. Fjern
kontaktlinser. Fortsæt skylning indtil læge overtager behandling.
Hud: Omgåendeskylningmedvand,evt.underbruseren.
Fjern forurenet tøj. Skyl længe og grundigt.
Forsøgikkeneutraliseringmedsyre/base.
indånding: Frisk luft. Lægehjælp.
indtagelse: Giv vand. Fremkald ikke opkastning. Forsøg ikke
neutraliseringmedsyre/base.
Forbrændinger
Skyl straks det forbrændte parti med koldt vand.
• Fjernløstsiddendetøjoverdetforbrændteområde
• Blivvedatskylle
• Skafetfadmedkuldslåetvand
• Detforbrændtepartidyppesivandetogholdesder,indtil
smertenerforsvundet,dogmindst1/2time
• Etkoldt,drivvådtomslaglæggespådetforbrændteparti
• Hvisdetskønnesnødvendigt,bringesdenforbrændtepå
skadestuen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 8
skadestuen og 112
SkadestuenerBispebjergSkadestue,
Bispebjergbakke23,
2400KøbenhavnNV.
Ring altid 112 ved behov. Hvis du kontakter 112, skal du altid
informer den lokale vagtstue:
Panum:Overvågningentlf.353-27028
Css: Hovedomstillingen, tlf. 35322626
eller tast 9 på en lokaltelefon
Teilum:Overvågningen,tlf.353-27028
Ulykkesforsikring –tegndinegen!Studerende er normalt ikke dækket af arbejdsskadeloven.
Vianbefaler,atdutegnerdinegenulykkesforsikringog
tjekker, at den også gælder, både mens du er på dit studie,
og mens du arbejder i laboratoriet.
stikskader og stænk på slimhinder
I forbindelse med uheld, hvor du udsættes for kontakt med
blodogvævsvæsker,vedstik-/skæreuheldellervedsprøjt/
stænk på slimhinder, kan der være risiko for smitte med
HepatitisB,HepatitisCog/ellerHIV.Duskalaltidtage
kontakt til skadestuen så hurtigt som muligt, og i hvert fald
inden for samme døgn. På skadestuen tager de stilling til det
videreforløb.HUSKøjeterogsåsmittevejforHIVoghepati
tis.Beskytdigselvvedatbrugebriller.
stænk på slimhinder
Får du blod eller vævsvæske i øjne, mund eller åbne sår, skyl
les med henholdsvis rigeligt øjenskyllevæske, saltvand eller
rent vand.
Hudlæsioner
Stikker eller skærer du dig på en genstand, som er forurenet
med blod eller vævsvæske, skal nedenstående følges:
1. Vaskgrundigtmedvandogsæbe.
2. Pensl såret 2 gange med Klorhexidinsprit 0,5%, hospitals
sprit 70% eller jodsprit 2,5%.
3. Henvend dig på skadestuen
a. RisikovurderingmedhenblikpåantiviralHIV-profylakse
skal foretages i samarbejde med skadestuen
b. AfhængigafsmitterisikotagesblodprøveforHepatitisB
ogCsamtHIV-antistoffer
c. BlodprøveforHIV-antistofgentagesefter3måneder
d. BlodprøveforhepatitisCantistofgentagesefter6
måneder
e. VaccinationmodHepatitisB
f. Difteri og stivkrampevaccination til alle, som ikke er vac
cineret inden for de sidste 10 år.
4. Anmeld altid stikskaden som en arbejdsulykke
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 9
Faremærkning af kemikalierAllekemikalierskalværeklassificeredeogmærkede–ogdu
skal vide, hvad mærkningen betyder.
Derfindestoparallellemærkningssystemer.Beggeordnin
ger vil være gyldige mange år frem, og du skal derfor kunne
orientere dig i begge mærkningssystemer.
Den gamle mærkning er sort på orange baggrund i
kvadratiskefirkanterogrefererertilMiljøstyrelsens
bekendtgørelse om klassificering og mærkning
Bek.Nr.329af16.maj2002.
Den nye mærkning er sort på hvid baggrund i en
kvadratisk figur (på spidsen) med rød kant. Den
nye mærkning CLPforordningen (Classsification,
Labeling,andPackaging)erenEUversionafFN´sinter
nationalemærkningssystemGHS(GloballyHarmonized
System of Classification and Labeling of Chemicals).
sUNdHed Kræftfremkaldende, mutagen
og reproduktionsskadelig
Ætsendehud/øjne
Sundhedsskadelig, lokalirriterende,
hudsensibiliserende
Akut giftig
FYsisK Trykbeholder med gas
KeMisK
Yderst brandfarlig,
Megetbrandfarlig,brandfarlig
Brandnærende
Eksplosiv
Ætsende metal
MiLJØ Giftig for vandorganismer
CLP-forordningen
CLPforordningen har fået et nyt piktogram ”den eksplo
derende lunge” for stoffer med langtidsskadende virknin
ger. Ligeledes er det tidligere anvendte malteserkors blevet
udskiftet med et udråbstegn. I perioden indtil juni 2015 må
butikker sælge kemikalier med begge mærkninger, såfremt
de er hyldevarer. Først efter 2017 kan det komme på tale at
omklassificere eksisterende lagre.
TilmærkningenanvendesH(Hazardous-)ogP(Precautions-)
sætninger(statements).Hazardousstatementsuddyber
faresymboletsbudskabogtilføjerflereinformationer.
Precautions statements oplyser forsigtighedsregler i forhold
til omgang med stoffet.
H = Hazardous statement (Faresætning),
Alle relevante Hsætninger skal bruges.
Hsætningerne omhandler følgende:
H200–Fysisk-kemiskefarer
H300–Sundhedsfarer
H400–Miljøfarer
EUH-sætningererH-sætninger,dergælderiheleEU
P = Precutionary statement (Sikkerhedssætning)
Der skal højst bruges 6 Psætninger.
Psætningerne omhandler følgende:
P100–199Generelleforholdf.eks.opbevaring
P200–299Sikkerhed
P300–399Sikkerhed/respons
P400–499Opbevaring
P500–599Bortskaffelse
eksempel på H og P - Natriumhydroxid (NaOH)
H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader.EUH071: Ætsende for luftvejene. P260: Indånd ikke støv. P280: Bær beskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse. P303+361+353: VED KONTAKT MED HUDEN (eller håret): Til smudset tøj tages straks af/fjernes. Skyl/brus huden med vand.P304+340: VED INDÅNDING: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vedkommende hviler i en stilling, som letter vejrtrækningen.P305+351+338: VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 10
Den gamle mærkning
Miljøstyrelsensbekendtgørelseomklassificeringog
mærkningBek.Nr.329af16.maj2002
sUNdHed MegetgiftigTx
Giftig T
Sundhedsskadelig Xn
Lokalirriterende Xi
Ætsende C
BRANd BrandnærendeO
eKsPLOsiON
Yderst Yderst brandfarlig Fx
BrandfarligF
EksplosivE
MiLJØ MiljøfarligN
Natriumhydroxid (NaOH)Eksempel på R (risiko) og S (sikkerhed) sætninger for R35 – alvorlig ætsningsfareS1 – opbevares under låsS2 – opbevares utilgængelig for børnS37/39 – brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet.S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt.
Symbolerne kan opdeles i hhv.
sundhedsfare
Tx meget giftig (very toxic)
T giftig (toxic)
C ætsende (corrosive)
Xn sundhedsskadelig (harmful)
Xi lokalirriterende (irritant)
Brand- og eksplosionsfare
E-eksplosiv(explosive)
Fx-yderstbrandfarlig(extremelyflammable)
F-megetbrandfarlig(higlyflammable)
O-brandnærende(oxidizing)
Miljøfare
N miljøfarligt (dangerous for the environment)
Til mærkningen benyttes R (risiko) og S (sikkerheds)
sætninger. Risikosætninger uddyber faresymbolets budskab
ogtilføjerflereinformationer.Sikkerhedssætningeroplyser
forsigtighedsregler i forhold til omgang med stoffet.
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 11
Alle kemikalier skal være mærkede
Alle kemikalier skal være mærket med 1) hvad det er, og 2)
hvem det tilhører. Kemikalier skal altid være mærket med
de rigtige faresymboler og faresætninger, også selvom det
er opløsninger, man selv eller underviseren har blandet. Fra
kemibrug.dk kan du udskrive labels med mærkningen.
Tommelfingerregel: Du skal sørge for, at alle kemikalieblan
dinger, som du sætter tilbage i skabet, er mærket korrekt.
Deterikkenokmedentuschpåflasken!
Ætsende stoffer – eksempler
Gasser:
Syre:Hydrogenchlorid(HCl),hydrogenfluorid(HF)
Base:Ammoniak(NH3),methylamin(CH3NH2)
Væsker:
Syre:Saltsyre(HCl),salpetersyre(HNO3),flussyre(HF),
svovlsyre(H2SO4),eddikesyre(CH3COOH),
trifluoreddikesyre(CF3COOH)
Base:Ethylendiamin(H2NCH2CH2NH2)
Faste stoFFer:
Syre:Citronsyre(C6H8O7)
Base:Natriumhydroxid(NaOH)
Kronisk giftige stoffer
CarCinoGene stoFFer (kræftfremkaldende)
Benzen(C6H6),asbest,formaldehyd(HCHO),
vinylchlorid(CH2CHCl),chromtrioxid(CrO3),
dioxin
MutaGene stoFFer (ændrer arveanlæg)
Salpetersyrling(HNO2),ethidiumbromid(C21H20BrN3),
5-bromouracil(C4H3BrN2O2),brom(Br2),natriumazid
(NaN3)
teratoGene stoFFer (fosterskadende)
Særlig opmærksomhed ved graviditet.
Polychloreredebiphenyler(PCB),dioxin,ethanol,
organisk kviksølv, nicotin (C10H14N2),
Akut giftige stoffer – eksempler
Gasser:
Nitrøsegasser(NO/NO2),carbonmonoxid(CO),
hydrogensulfid (H2S), hydrogencyanid (HCN), chlor (Cl2)
Væsker:
Methanol(CH3OH),anilin(C6H5NH2),nitrobenzen
(C6H5NO2),brom(Br2),kviksølv(Hg),flussyre(HF),
toluendiisocyanat(CH3C6H3(NCO)2)
Faste stoFFer:
Natriumcyanid(NaCN),arsentrioxid(”arsenik”,As2O3),
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 12
BrandDet er vigtigt at kende de generelle principper for brandsluk
ning, så man ikke forværrer en brand ved. f.eks. at hælde
vand på en oliebrand. Inden øvelsens start skal du orientere
dig om, hvor brandudstyret findes, og hvordan det bruges.
Ring altid 112, udsæt ikke dig selv for fare og spil ikke helt.
sådan slukker du brande - retningslinjer når der er ild i:
• Personer: Slukkes med brandtæppe og vand. Pulver
slukker eller kulsyreslukker (78º C) må aldrig bruges mod
mennesker. Det kan give forfrysninger.
• Faste, glødedannende stoffer, fx træ og tekstiler:
Slukkesmedvand,brandtæppeog/ellerkulsyreslukker.*
• Væsker eller smeltende stoffer, fx benzin og plast:
Slukkesmedsand,brandtæppe(eller”låg”)og/eller
kulsyreslukker.
• Gasser:Slukforgassen(brugnødstop),kulsyreslukker.*
• Metaller: Slukkes med sand, brandtæppe (eller ”låg”);
aldrigvandellerkulsyre.*
• Fedter (i køkkenet): Slukkes med brandtæppe (eller
”låg”),sand,begrænsetkulsyre.*
• elektriske installationer: Slukkes med kulsyreslukker,
Slukforstrømmen.Paspåmedvand.*
* Anbefalingerne tager hensyn til, hvilke slukningsmidler
der er til rådighed!
Lær om brandbekæmpelse og test din viden
BesøgTrygfondensbrandskolewww.brandskole.nu, som er
udviklet til læring om brandsikkerhed i laboratorier.
Se også de illustrative eksempler på YouTube:
Tilvæskeellersmeltendestoffer(benzin,plast)-brugaldrig
vand http://userpage.chemie.fuberlin.de/~tlehmann/unter
weisung/wasser.html
Dog kan vand bruges, hvis der sprinkles http://userpage.
chemie.fuberlin.de/~tlehmann/unterweisung/wasseraerosol.
html
Til brande i væsker og fedt bruges et ”låg” eller brandtæppe.
Pas på backdraft http://userpage.chemie.fuberlin.
de/~tlehmann/unterweisung/brandrueckschlag.html
Vandpåbrændendeflydendefedtkanforårsageeneksplo
sion http://userpage.chemie.fuberlin.de/~tlehmann/unterwei
sung/fettexplosion.html
Vand Kulsyre Pulver
Personer JA NEJ NEJ
Faste stoffer JA NEJ Anvendelig
(papir, klude, træ)
Væsker NEJ JA JA
Gas NEJ JA JA
el (PC’er, motor) NEJ JA Anvendelig
Metal NEJ NEJ Ja(Special)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 13
EvakueringskonceptpåKU
Alle fakulteter under Københavns Universitet følger samme
standarder for sikkerhed og sikring. I tilfælde af nødsitua
tioner, der kræver evakuering, er forholdsreglerne være:
1) Ved evakuering, vil du blive alarmeret ved hjælp af:
Alarmklokke, megafon eller råb.
2) Bemærk de grønne flugtvejsskilte i dit område og
flugtvejene til nærmeste udgang.Bemærkogsåplac
eringen af de nærmeste håndslukningsmidler.
3) i nødsituationer, vil eVAKUeRiNGsLedeRe hjælpe
dig.Evakueringslederekangenkendespåderesgule
veste.
4) Ved evakuering, skal du forlade bygningen
omgående ogfølgeflugtvejene,angivetafgrønne
flugtvejsskiltefremtilsamlepladsen,hvorduvilmodtage
yderligere information.
Evakueringskonceptethvilerpådenantagelse,atderi
farlige situationer altid vil være nogle, som tager leder
skab.LedelsenpåSUNDharsåledesIKKEudpegetsærlige
evakueringsansvarlige. Det er de enkelte medarbejdere
og studerende, som på eget initiativ tager vesten på og
hermed bliver evakueringsledere!
KU’s bygninger er opdelt
i evakueringsområder af
overskuelig størrelse. I hvert
evakueringsområde/bygninger
ophængt holdere, som indehold
er en gul og en orange vest samt
evakueringsinstrukser. Instruk
serne er på dansk og engelsk.
Evakueringsinstrukserne angiver, hvordan evakuerings og
samlepladslederen skal forholde sig, hvor den nærmeste
samleplads er etc. Evakueringslederen ifører sig den gule
vest og sørger for, at folk kommer ud af bygningen. Samle-
pladslederen ifører sig den orange vest og går straks hen til
samlepladsen og holder samling på de evakuerede.
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E FA K U LT E T Laboratoriesikkerhedsinstruks · side 14
Brugafmedstuderendesom forsøgpersoner Flere af fakultetets kurser er baseret på, at de studerende
selv deltager som forsøgspersoner.
Studienævnet for medicin besluttede 8. marts 2006, at
følgende skal gælde for invasive forsøg, hvor studerende
bruges som forsøgspersoner:
1. De studerende, som medvirker som forsøgspersoner,
skal melde sig forud for den dag, hvor undervisningen
afholdes
2. Det skal være helt frivilligt for den enkelte studerende,
om denne ønsker at medvirke som forsøgsperson, og
der må ikke lægges pres på nogen for at formå vedkom
mende til at deltage
3. Det skal indskærpes af den undervisningsansvarlige, at
kun helt raske personer, som ikke indtager medicin, og
som ikke er gravide, må deltage som forsøgspersoner
4. De deltagende studerende skal inden øvelsens start
underskrive en erklæring om, at de er orienteret om
formålet med og indholdet af øvelsen, at de er helt raske,
ikke tager medicin og ikke er gravide
5. De deltagende studerende skal skriftligt og inden øvel
sens start orienteres om virkningen af de medikamenter,
som de efter øvelsesvejledningen skal indtage
6.Medikamenterneskaludleveresafdenansvarligeunder
viser, og denne skal overvære, at medikamentet indtages
af forsøgspersonen
7. Hvis ingen melder sig som forsøgspersoner, skal der være
en forberedt alternativ undervisning for den pågældende
dag
8. Der er ikke krav om, at der skal være en læge til stede
under øvelsen.
Skal du være forsøgsperson til et ikkeinvasivt forsøg, er
eneste kriterium for deltagelse, at du har meldt dig frivilligt
til det.
Arbejdsmiljøloven og lov om undervisningsmiljøvurdering
På SUND er det vores politik at både medarbejdere og stude
rende skal følge retningslinjerne i arbejdsmiljøloven.
Siden 2006 har det været lovpligtigt, at alle undervisnings
institutioner minimum hvert 3. år gennemfører en under
visningsmiljøvurdering(UMV),somskalkortlæggeunder
visningsmiljøet fysisk, psykisk og æstetisk, og udarbejde
handleplanerforforbedringer.DensenesteUMVfinderdu
på http://sund.ku.dk/for_studerende/UMV/
Arbejdsmiljøorganisationen på SUND og KU
Som studerende er det muligt at deltage i arbejdsmiljøarbej
det på KU.
MereinformationomarbejdsmiljøpåKU:
www.sund.ku.dk/arbejdsmiljo
www.arbejdsmiljo.ku.dk
http://sund.ku.dk/for_studerende/UMV
www.kemiskarbejdsmiljo.ku.dk