45. ÅRG. NR. 6 2017

www.plcf.dk

LæringsCentret

OPSLAGSTAVLEN INDHOLD•  Opslagstavlen  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2•  Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3•   Musik som løftestang for læring  . . . . .4 •  Imagine the world  . . . . . . . . . . . . . . . . . .8•   Opgør med den privatpraktiserende lærer  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

•   Lad os se på hvad vi kan og sætte  ord på hvad vi gør . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

•  Streaming af film og tv  . . . . . . . . . . . . 16•  Når billeder er større end ord  .  .  .  .  .  .  18•  Jeg har lige læst  . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Vil du udfordre dine talent-fulde elever eller dem med krudt i røven og krøllede hjerner? Eller vil du krydre et fællesfagligt forløb i grund-skolen med et konkurrence-element? Unge Forskere giver din undervisning et kreativt pust – og dine elever bliver gode til at fremlægge – i alle fag! Tilmelding til Unge Forskere 2018 er åben. Du kan allerede nu melde

dine elever til konkurrencen, hvis de har en god ide, de brænder for. Eleverne kan både opstille enkeltvis eller som hold på op til tre elever.Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence arran-geret af Astra, der er det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed.Læs mere på: http://ungeforskere.dk

PLYS 30PLYS 30, Årbog for Børne- og Ungdomslitteratur, har fokus på ”Det uhyggelige”. Undertitlen er ”Pisket & Trump” alias Halfdan Pisket (født 1. juli 1985), også kendt under kunstnernavnet VJ Cancer, en dansk kunstner, tegneserietegner / graphic novelforfatter og VJ og Donald Trump (født 14. juni 1946), USA´s nuværende præsi-dent. Så kan det vist ikke spændes mere ud. PLYS redigeres af Finn Barlby og kan købes hos redaktøren, Holmegårdsvej 4, 1.th, 2920 Charlottenlund. Mail: finn.barlby@mail.dk

En anden grenJesper Wung-Sung skriver nu for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlig-hedshistorie om at brænde sine broer og følge et andet menneske no matter what. Bag Jesper Wung-Sungs kine-siske efternavn gemmer der sig nemlig en spændende historie: Jesper Wung-Sungs oldefar var kineser, og i 1902 kom oldefaderen sammen med et par kammerater til Danmark via London på en slags dannelsesrejse. Da oldefaderen kom til København, blev han udstillet i Tivoli i København, hvor man dengang havde opbygget ”landsbyer” med afrikanere, grønlændere… og altså også kinesere. Det var næsten lige som i Zoologisk Have, og det siger selvfølge-lig noget om den tids syn på andre folkeslag, som man oven i købet kaldte ’primitive’. Blandt kineserne var San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen fra Nordjylland. De to forelsker sig i hinanden, ordløst og intenst – og det vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, og det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, og som hun holder sammen med resten af livet.

Ulf Stark (1944-2017) in memoriamDen svenske forfatter Ulf Stark er død og efterlader et stort hul i den nordiske børne- og ungdomslitteraturverden. Humor, varme, ømhed var vigtige ingredienser i Ulf Starks forfatterskab. Han tog i sit forfatterskab fat på de store eksistentielle spørgsmål og magtede suverænt at afdramatisere de svære sager uden at forenkle. Han fortalte, hvad det ville sige at leve, at være menneske, og han lod aldrig sine læsere i stikken. Han turde huske sin barndom og skildrede den med humor, varme og ømhed – og med en stor troldsplint i øjet, og han havde blik for det store i det små. Han kendte ”gal-skaben”, det irrationelle, melankolien, alvoren, sorgen og savnet, venskabet og trofastheden, og alle disse egenskaber gik som en rød tråd igennem alle hans bøger. ”Blot man har hunde og gode ”kompisser”, skal det aldrig gå helt galt i ens liv,” sagde han på Århus Amts Skolebibliotekarforenings konference i april 1998. Og man troede ham! Ulf Stark var helt sig egen, original og genuin, og så havde – har! – hans bøger en vigtig ”sidegevinst”: de kan med lige så god ret læses af såkaldt voksne som af børn!”At skrive er næsten som at tale med Gud. Det kan tage lang tid, men så overrasker han pludselig. Og så kan man høre fugle kvidre i tekstens træer.”(Ulf Stark i ”Berlingske Tidende” 29.03.98)Æret være hans minde!

Unge forskere 2018

NabospionenNabospionen, der er instrueret af Karla von Bengtson, handler om AC, Agathe Christine, 10 år. Hun vil gerne være privat detektiv og indretter sit eget kontor i familiens pulterkammer. Hun er ligeglad med, at alle synes hun er underlig. Det passer nemlig godt med hendes profil som den en-somme detektiv. Men så en dag støder hun på en jævnaldrende dreng i den lokale kiosk. Han hedder Vincent, og han er både smuk og mystisk – og en enspænder. Præcis som hun selv er. AC mærker et sug i maven og tager det som et varsel. Der er noget mystisk ved den dreng. Hun skrotter al anden efterforskning og sætter kræfterne ind i overvågningen af Vincent.Instruktøren Karla von Bengtson (f. 1975) er uddannet animationsinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2004. Hendes afgangsfilm ”Skyggen i Sara” (2004) var med i konkurrence på bl.a. Berlin International Filmfestival og Annecy International Animated Film Festival, hvor den fik to priser med hjem. Karla von Bengtson instruerede animationskortfilmen ”Tigre og tatoveringer” (2010), som blev vist

på en lang række inter-nationale filmfestivaler i hele verden. Hun debu-terer nu som spillefilms-instruktør med animati-onsfilmen ”Nabospionen”. Hun har på glimrende vis også illustreret børnebøger, bl.a. Ellen Holmboes anmelderroste krimiserie om Filip M. Lund.

3

Deadlines:

Nr. 7: 1 oktober (udkommer primo november)

Nr. 8: 1. november (udkommer primo december)

Nr. 1: 1. januar (udkommer primo februar)

Artikler i LæringsCentret dækker ikke nødvendigvis redaktionens og/eller Pædagogisk LæringsCenterForenings synspunkter.Forside: Patrick Steptoe Medlemskab: Skriftligt via hjemmesiden på www.plcf.dk.Kontingent: Opkræves én gang årligt i oktober.Overgang til pensionistfraktionen: Skriftligt via hjemmesiden (PLCF.dk)Flytning, navneskift m .v .: Skriftligt via hjemmesiden (PLCF.dk) eller direkte til laeringscenterforening@dansklf.dk.

LEDER

Pædagogisk LæringsCenterForeningHjemmeside: www.plcf.dkE-mail: plcf@outlook.dk

RedaktørEline Mørch JensenWeysesgade 9, 2100 København Ø.Tel: 3918 3115 / 2171 7027eline.moerch@gmail.com

LandsstyrelsenFormandBirgitte ReindelSophie Magdelenes Vej 1a, st.th, 3460 BirkerødTel (privat): 2329 6263Tel (arbejde): 3366 4100birgitte.reindel@skolekom.dk

Anne Foverskovanne.foverskov@skolekom.dk

Kirsten Bundgaard Lassenkirsten.bundgaard.lassen@skolekom.dk

Steen Juul Møllersteen.juhl.moeller@skolekom.dk

Karin Kjeldsenkarin.kjeldsen@skolekom.dk

PensionistgruppenFormand Stig BergmannStokkemarkevej 19, 2730 HerlevTel (privat): 2254 5456Tel (forening): 51 95 6777stig@bergmann.st

Annoncer og ekspeditionPLCF KommunikationBanevang 5, 7100 VejlePLCFKom@dansklf.dk

Adresseændring meddeles til PLCF Kommunikation.Abonnement: Kr. 725,- inkl. moms.

Næste nummer af LæringsCentret udkommer primo november 2017

Udkommer 8 gange årligt.Oplag: 1.500 – ISBN 0105-9556

Design og grafisk produktionCS Grafisk A/S

Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har i skrivende stund netop offentliggjort en rapport om trivslen blandt danske skolebørn i 2016. Rapporten viser, at langt de fleste børn trives i skolen, og at de har et godt forhold til deres kammerater og deres lærere. Men som mange medier fokuserede på, så er der 25.000 børn, der ikke trives og som ikke oplever et godt fællesskab med deres kammerater og deres lærere. Det er 25.000 for mange!

Det er ødelæggende for børnene, når hverdagen er fyldt med følelsen af at være uden for. Og det betyder også, at disse børn ikke får det faglige udbytte af deres skolegang, de burde. To af folkeskolereformens mål var at højne elevernes faglighed og bedre deres trivsel, og det er ikke lykkedes med disse børn. Her må elever, forældre, lærere, ledelser og forvaltning hjælpes ad med at ændre på tingene.

Samtidig må vi spørge os selv, hvorfor der stadig efter indførelsen af reformen er 25.000 børn, der ikke trives. Mit bedste bud er, at en væsentlig grund er, at folkeskolen mangler de økonomiske rammer, der er forudsætningen for, at vi kan lykkes med opgaven. Der er 14% færre lærere i folkeskolen end før reformen, så der løbes stærkt – virkelig stærkt. Der er simpelt hen ikke den tid og ro, der skal til for, at alle børn i klassen føler sig set, hørt og anerkendt i skolen.

I den samme periode har der været fuld fart på inklusionen af et stort antal elever med særlige behov, - behov som det er nærmest umuligt at imødekomme med de ressourcer, der er fulgt med. Læreren har heller ikke den fornødne tid til at forberede en undervisning, der i tilstrækkelig grad tager hensyn til elevernes individuelle forudsætninger. Det betyder, at eleverne i nogle tilfælde hverken fagligt eller socialt bliver mødt på deres præmisser, og det kan være en medvirkende faktor til det alt for store antal, der ikke trives i skolen.

Grunden til, at jeg her tager rapporten om elevernes trivsel op, er, at vi er i et år med kommunalvalg. Det er lige nu, vi har chancen for at stille de relevante spørgsmål til vores lokale politikere, så vi kan træffe valget på et oplyst grundlag, og det er nu, det er muligt at påvirke politikerne. Jeg vil derfor opfordre alle med en dagligdag i folkeskolen til at skrive om de forhold, de arbejder under, så forældre og andre med interesse for folkeskolen kan få den indsigt, der bør ligge til grund for at sætte sit kryds ved et valg.

Og jeg vil opfordre til at stille politikerne nærgående spørgsmål i lokalpressen om, hvordan de vil prioritere de kommunale midler.

Og sidst, men ikke mindst vil jeg opfordre til, at man har vores alle sammens folkeskole i tankerne, når man sætter sit kryds. Vi har brug for bedre økonomiske rammer for at få mulighed for at understøtte ALLE elevers trivsel – både fagligt og socialt!

God valgkamp!

Birgitte Reindel, formand

Fat pennen for folkeskolen

4N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

over fra musiklærerne, forklarer Peter Larsen.

En ægte ArnevariusMusiklærerne fra Hjørring Musiske Skole begynder at undervise børnene allerede i daginstitutionerne i Hjørring fra fireårsalderen, først i en slags musikalsk grundskole tre gange om ugen, hvor de bl.a. arbejder med musikalske lege, sang og dans, og fra femårsalderen undervises alle børn i violin, først én af pap – kaldet en Arnevarius opkaldt efter Hjørrings borgmester Arne Boelt – hvor de lærer at håndtere og passe på instrumentet. Når børnene begynder i skole fortsætter violin-undervis-ningen eller violinen udskiftes med et andet instrument, fx cello, ligesom der undervises i sang, kor og sammenspil i et orkester.

Af Eline Mørch Jensen

I Hjørring skal børnene lære at spille violin fra femårsal-deren og op gennem hele skoletiden – for at stimulere deres koncentration og evne til fordybelse og dermed også styrke indlæringen.

- Vores projekt går ud på at alle børn skal lære at spille på et instrument og fremfor alt lære at spille sammen i et orkester, for det er ikke det indivi-duelle barns musikalske formåen der er interessant her, men det at arbejde sammen og indgå i et fælleskab der er i fokus. For at fremme børnenes sociale læring og inklusionen, fastslår Peter Larsen, Skole- og Dagtil-budschef i Hjørring Kommune.

Ifølge Peter Larsen har projektet udviklet sig og taget form de

sidste par år i et samarbejde mellem Hjørring kommune og Hjørring Musiske Skole, først på dagsinstitutions-niveau og nu også udvidet til at omfatte skolerne. Til at begynde opstod initiativet som et brobygningsarbejde for at styrke overgangen mellem børnehave og skole. I dag er cirka 1000 børn fra fireårsalderen og op til 3. klasse involveret, mens ambitionen på sigt er at alle kommunens 6000 skoleelever kommer med inden for de næste par år. - Ideen til det El Sistema-inspirerede projekt er vokset op nedefra og har aldrig været tænkt som noget, der skulle presses ned over hovedet på nogen, tværtimod. Derfor bliver lærerne heller ikke sendt på kursus for at ”lære” at undervise i musik, men de lærere og pædagoger der har energi og lyst deltager i projektet og får på den måde medejerskab på det og tager hen ad vejen mere og mere

Musik som løftestang for læring

Foto: Hjørring Musiske Skole Arthur Vetvik underviser i violin.

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 60information@gyldendal.dk

Hvordan skaber du dygtige læsere?

GYLDENDALS NYE LÆSEUNIVERS

Bestil på gu.dk

Med Gyldendals nye letlæsningsserie Læs løs giver du eleverne de bedste forudsætninger for at udvikle sig til dygtige, sikre læsere. Læs løs erstatter Dingo og har samme høje kvalitet, men er langt enklere med 10 overskuelige niveauer og tydelig progression i elevernes læseudvikling.

Læs løs …

■ tager det bedste fra Dingo og kombinerer med en overskuelig niveauinddeling

■ er inddelt i 10 niveauer – fra begynderlæsning til automatiseret læsning

■ tilgodeser alle elever uanset niveau gennem hele deres læseudvikling

■ understøtter den individuelle læsning

■ er udarbejdet af erfarne og dygtige forfattere og illustratorer

■ hviler på Gyldendals lange tradition for kvalitetsbøger inden for letlæsning.

SE DE FØRSTE 10 BØGER PÅ GU.DK

A0

70

Musik som løftestang for læring

6N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

- Meningen er at de forskellige skoler præger forløbet på deres egen måde, sådan at projektet bliver båret frem af det lokale engagement. Hvor mange timer der bliver brugt på hvilke klassetrin og hvordan, afhænger af hvilken af kommunens 14 folkeskoler, hvoraf en enkelt er en specialskole, der er tale om. Generelt gælder det at musikundervisningen ikke foregår på bekostning af andre fag, men er noget der aktivt vælges til, bl.a. som en del af den Understøttende Under-visning, understreger Peter Larsen.

- Hvordan fremtiden ser ud afhænger selvfølgelig af hvordan det går og hvad der rent faktisk kommer ud af projektet, når vi begynder at evaluere erfaringerne. Er det noget skolerne – både elever, lærere og forældre – vil blive ved med at være glade for? Lige nu bakker alle op om initiativet og ikke mindst børnene er

glade, men ingen ved om luften går ud af ballonen med tiden, siger Peter Larsen og tilføjer: - Vi kan heller ikke vide om der fortsat vil være politisk vilje til at støtte projektet økonomisk.

Violiner styrker hjernen Ifølge Peter Larsen indebærer gennemførelsen af projektet ikke nye bevillinger, men finansieres dels af skolerne selv, som til sammen står for en tredjedel af udgifterne på små 700.000 kr. om året – især brugt til indkøb af violiner i børnestørrelse - mens kommune, musikskole og daginstitutioner står for de øvrige udgifter til lønninger m.v. I skoleåret 17/18 er budgettet i alt på 2 mio. kr.

- Man kan sige at projektet finansieres af ressourcer der i forvejen er blevet afsat på skoleområdet, så det medfører ikke ekstra udgifter for

nogen af parterne. Alligevel har vi ikke bare uden videre kastet os ud i projektet, men baserer initiativet på virkelig mange undersøgelser, der understøtter at musikken kan bruges som løftestang for børns emotionelle og kognitive indlæring. Ellers ville skolerne heller aldrig gå med ind i det og bruge ressourcer på det!

Hvorfor er det lige en violin, de femarige skal lægge ud med - man skulle tro at en blokfløjte ville være billigere og nemmere at ga til?

- Der er evidens for at netop violinen fordrer en rigtig god udvikling, der både styrker hjernen og finmoto-rikken og hjælper med til at forbedre børnenes koncentration og lærings-kompetencer så som fordybelse, vedholdenhed og evnen til at lytte og samarbejde. Samtidig er der diverse undersøgelser som viser at musikken generelt kan være med til at øge inklusionen, siger Peter Larsen.

Han tilføjer at det derfor er forvent-ningen, at også de evalueringer man kommer til at foretage i Hjørring vil vise at det øgede fokus på musikken har en positiv indflydelse børnenes indlæring og dermed også vil bidrage til fællesskabet i skolen.

Masser af succesHvordan forestiller I jer konkret at projektet vil fremme inklusion og fælleskab?

- Projektet har allerede betydet en bedre kommunikation og et øget samarbejde mellem kommunens daginstitutioner og skoler, foruden mere samarbejde mellem skolerne og fritidslivet, hvilket bl.a. er med til at lette overgangen mellem børnehave og skole. Derudover tror jeg helt sikkert også vi vil opleve en positiv udvikling i forhold til inklusion, som er et indsatsområde, vi har særligt fokus på.

- Ideen bag er jo at børnene får en anden position i et ikke-bogligt Foto: Hjørring Musiske Skole.

7

hierarki, hvor de som er bogligt udfordret rent fagligt oplever en anden måde at være en del af fælleskabet på gennem musikken og gennem det at lære at spille på et instrument og indgå i et orkester.

- Tanken er at få fat i alt det det også drejer sig om, når man går i skole, nemlig at bruge fantasien og en større alsidighed af udtryk.

Christian Larsen, leder af Hjørring Musiske Skole, er en ideudviklerne bag projektet er helt enig:

- Børnene får en masse succeser undervejs! Der er store udfordringer i at lære at spille på et instrument som en violin, og langt større end en blokfløjte eksempelvis, men de motoriske udfordringer er ikke for store. Violinspil er megasvært, men alt afhænger jo af forventningerne, og vi lægger meget mere vægt på at træne opmærksomheden end på at det lyder helt perfekt.

- Så ja, børnene vokser med udfor-dringen – du kan lære helt små børn om musik og rytme, det lyder måske flippet, men faktisk kan du lære en baby på tre måneder at tælle til 16, selv de helt små kan fornemme pauser i toner og rytme, tilføjer Christian Larsen.

Det muliges kunstMen handler jeres projekt om musik for musikkens eller læringens skyld?

- Jeg mener ikke man kan skille de to ting ad. El Sistema-tankegangen – eller Sistema Hjørring som vi kalder det - handler i bund og grund om at stille et attraktivt tilbud på benene for børn og unge mennesker som søger en identitet.

- Og man må sige at det virkelig ser ud til at virke efter hensigten. Børnene får rigtig meget ud af det og vi oplever faktisk ikke at der er nogen, som blokerer eller ikke vil være med, fortæller Christian Larsen og fortsætter:

- Tværtimod er der mange, som fortsætter med at spille musik de sidste to år, i 6. og 7. klasse, hvor det er frivilligt om man vil være med.

- Jeg har fx selv haft en dreng som ønskede at fortsætte med at spille cello samtidig med at han spillede fodbold på A-niveau, og på Hjørring Musiske Skole er vores elevtal steget med 40 procent over de sidste tre år.

Indtil videre er projektet nået ud til 12 ud af kommunens 14 skoler, men hvor langt udfoldet det er og hvor mange klassetrin der pt. er involveret

varierer en del fra skole til skole, alt efter hvor stor interessen er og ikke mindst hvor mange ressourcer der er til rådighed. Ifølge Christian Larsen begynder det typisk med en henvendelse på ledelses-niveau, hvorefter der allokeres nogle midler.

- Og så er det ellers kunsten at få de forskellige fagligheder til at spille sammen. Det er det muliges kunst det her, og vi er ikke i mål, men ambitionerne og den gode vilje er der. Så vi ser ikke initiativet som noget midlertidigt – musikundervis-ningen er kommet for at blive! Slår Christian Larsen fast.

Han bakkes op af en pilotunder-søgelse fra 2016, hvor 8 danske El Sistema-inspirerede projekter, inklusive Hjørring-projektet, evalueres af forskerne Ph.D. Tatiana Chemi (Aalborg Universitet) og Ph.D. Finn Holst (DPU, Aarhus Universitet) m. fl. Rapporten konkluderer bl.a. at ”programmerne understøtter deltagernes sociale, emotionelle og kognitive trivsel og udvikling. Børnene styrker deres koncentration, personlige og sociale identitetsopfat-telse, øger selvtillid og evne til at indgå i sociale sammenhænge.”

Se mere pa http:/sistemaglobal.org/literature-review/

DE STORE LÆSER25.-26. januar 2018 – Helnan Marselis Hotel, Aarhus

Konference om fiktion og læsning på de ældste trin i grundskolen

81

87

- jy

st -

08

.17Hør bl.a. om læse-, fremstillings-, fortolknings- og kommuni-

kationskompetencer samt om it-fagdidaktik, læringsmål og prøverne i dansk. Mød Thomas Illum Hansen, Morten Dürr, Merete Brudholm og Pernille Tjellesen m.fl. viacfu.dk/destorelaeser

Få viden til at vælgeVIA Center for Undervisningsmidler

8N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

Af Søren Fanø, cand.pæd i dansk, lektor og master i børnelitteratur

Så er HAY festivallen på vej til Danmark. Forhåbentlig bliver det en litteraturfest af de helt store for børn og unge, forfattere, illustratorer, forskere og formidlere af børne- og ungdomsbøger.

Det kan man forsøge at finde ud af i dagene fra den 26. til den 29. oktober hvor The International Children`s Literature Hay festival – Aarhus39 med undertitlen Imagine the world løber af stabelen rundt om i byen, primært på biblioteket DOKK1. Festivallen gæster Aarhus i anledning af at byen i 2017 er europæisk kulturhovedstad. Børne-litterært set må det siges at være en

stor ting at få det festivalkoncept rullet ud i Danmark. Hay litteraturfestival afholdes hvert år i slutningen af maj i den lille waliske landsby Hay-on-Wye, en idyllisk landsby med hele 1500 faste indbyggere. Flere end 100.000 mennesker fra hele kloden besøger hvert år festivallen der første gang blev afholdt i 1988. Udover den faste festival i Hay under-støtter og laver arrangørerne interna-tionale festivaller, udgiver bøger og nu er turen kommet til Danmark og Aarhus.

I den forbindelse udsendte Gyldendal tidligere på året to antologier rettet mod henholdsvis børn (8 -12 år) og unge (12 -16 år): Lige her og Lige nu. En udgivelse som på samme tid udkom på engelsk under titlerne Quest og Odyssey. Forfatterne til

novellerne skulle være højest 40 år, og ideen med både udgivelserne og festivallen er at fremme de yngre forfatterstemmer i Europa. Temaet for de to bind er rejsen, forstået både bogstaveligt og i overført betydning.

Det har forfatterne tolket vidt forskelligt, og det er de sluppet vidt forskelligt fra. Det er forfatterne til disse i alt 39 noveller der kommer og deltager i forskellige arrange-menter ved oplæsninger, samtaler og workshops under festivallen for de tilmeldte børn, unge og voksne.

39 noveller Under festivallen er det ideen, at man dykker ned i de 39 forfatteres fortællinger og hører om forfat-ternes arbejde og skriveproces. Som besøgende kan man bl.a. møde de fire danske forfattere, Peder Frederik

ImagIne the world

De danske bidragydere til antologierne læser op pa Hay i Wales i maj tidligere pa aret. Foto: Hay Aarhus39

9

Jensen, Sarah Engell, Sanne Munk Jensen og Dy Plambeck, svenske Frida Nilsson, irsk/engelske Sarah Crossan, engelske B.R. Collins, flamske Aline Sax og norske Endre Lund Eriksen. Og mange flere! Herudover kan man på dagene opleve et udvalg af fremragende illustratorer til oplæg og workshops, anført af engelske Chris Riddell, norske Stian Hole, Jacob Martin Strid, Kamila Slocinska og Søren Jessen.

Om målet med det hele skriver Kim Fupz Aakeson, der har siddet i udvælgelseskomiteen af forfatterne til antologierne, i forordet til Lige her:

“Ideen med det hele er at fejre læsning, fiktionens kraft, fantasien, litteraturens forunderlige verdener. Så få bogstaver at gøre godt med, så mange historier at fortælle om rejsen, bevægelser, at flytte sig, det, der altid fylder i vores livshisto-rier, måske mere end noget andet. Det er svært at fortælle sig uden at fortælle om lige præcis de øjeblikke ned gennem vores tilværelse. Der tog jeg skridtet. Der skete det nye. Der ændrede min verden sig.” (s.8)

Det bliver spændende at se hvor stor opbakningen bliver fra børn, unge, forældre, pædagoger, lærere, biblio-tekarer, formidlere og alle andre, som er interesserede i den spændende litteratur rettet mod børn og unge

der produceres i disse år rundt om i Europa. På de fire dage skulle der være rig lejlighed til at møde fortæl-lingerne og deres ophavsmænd, forfattere man ellers ikke lige ville komme i kontakt med. Læs antolo-gierne Lige nu og Lige her, brug dem i undervisningen og mød op til HAY-festivallen. Aarhus har rigtig meget at byde på i disse måneder og ikke mindst på de fire dage i oktober. Skrivekonkurrencen  500 ORD I forbindelse med HAY-festivallen har børn og unge i foråret 2017 haft travlt med at skrive fortællinger på maksimalt 500 ord som er blevet samlet på DR Ultras hjemmeside. Her har man modtaget hele 4.177 fortæl-linger fra børn og unge i hele landet. En jury har så udvalgt de 10 bedste fra de to aldersgrupper fra 8 til 12 år og fra 13 til 16 år. Temaet var også her rejsen og de unge forfatterspirer har i deres fortællinger været på besøg i jordens fjerneste og ødeste egne, været på fantasy-rejser, tidsrejser og indre rejser om identitetsdannelse, døden og hvad der ellers trænger sig på hos børn og unge.

Vinderne offentliggøres på festivallen, hvor alle de nominerede fejres. De to vinderfortællinger udgives, illustreret af en professionel illustrator, i bogform på Gyldendal. Som det kan ses via linket til DR Ultra har deltagerne haft mulighed for at få gode råd af rigtige forfattere, digitalt og på workshops. På Ultras hjemmeside kan man allerede nu læse de 20 nominerede fortællinger – og på godt jysk: det er ik` så ringe endda.

Store fremtidsplaner Afsluttende er det vigtigt at gøre opmærksom på, at HAY-festivallen i Aarhus kun er tænkt som startskud for en årligt tilbagevende internatio-nal børne- og ungdomslitteratur-festival i Aarhus.

En festival der ønsker aktivt at inddrage børn og unge og skabe

fællesskab omkring litteraturoplevel-ser i alle medier, også de sociale, og som endelig ønsker at inspirere og skabe netværk blandt forfattere, illustratorer, formidlere som bibliote-karer og lærere.

Det er derudover et mål med festivallen, at turde udfordre mere traditionel litteraturformidling og skabe nyt, både i indhold og form, herunder inddrage talentudvikling, tegneværksteder, skriveværksteder, alle medier og leg. Det er tanken, at der tages udgangspunkt i hvad dansk og nordisk børnelitteratur og barnesyn er og står for inden man drager videre ud i verden. For er vi egentlig så enige om det?

Læs (i) antologierne, kig i det overdådige program og find frem til lige det, du selv er interesseret i. Og find ved selvsyn ud af om Europa er en børnelitterær rodebutik - måske endda en skøn en, hvor man kan opdage en masse nyt? Vielleicht ist Aarhus eine Reise wert!

Dyk ned i programmet, bliv inspireret og mød op: Læs anmeldelser af Lige nu og Lige her på bogbotten.dk

Læs om programmet og skrivekon-kurrencen på aarhus2017.dk

10N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

Af Eline Mørch Jensen

Læring der ses-projektet ud-danner didaktiske vejvisere i Frederiksberg og Køben-havns kommuner i samar-bejde med professionshøj-skolerne UCC og Metropol. Projektet er nu i gang med anden runde – godt hjulpet på vej af A.P. Møller Fonden.

Det overordnede mål med Læring der ses er at øge elevernes læring via udvikling af mere inkluderende og differentierede læringsfælle-skaber. Det skal ske ved at ændre den pædagogiske og didaktiske praksis, så der tages afsæt i klare målsætninger for læring, sådan at målstyring, feedback, progres-sionsvurdering, differentiering i læringsrum og læringsformer samt evaluering ses i sammenhæng.

Denne tilgang skal, som det hedder i projektbeskrivelsen, danne grundlag for den faglige og didaktiske samska-belses- og reflektionsproces og være retningsgivende for skolens lærings-aktiviteter.

Første runde af Læring der ses blev skudt i gang i foråret 2015 med Frederiksberg kommune som projektleder og rettede sig mod uddannelse af didaktiske vejvisere på mellemtrinnet. Anden runde, som Københavns kommune er ansvarlig for, er en fortsættelse af projektet og omfatter også 7.-8. klassetrin. Der blev taget fat på anden runde i foråret 2017 efter bevillingen af 8 mio kr. fra A.P. Møller Fonden, som dermed har doneret 15 mio kr. til det samlede projekt, som kører 2019 ud.

Samarbejdspartnerne UCC og

Metropol tager sig af uddannelsen af de didaktiske vejvisere, dels supervision af de ”gamle” 205 vejvisere på 4.-6. årgang samt de nye 160 på 7.-8. klassetrin.

Hertil kommer uddannelsen af kommunale ressourcepersoner, afdelingsledere samt skoleledere, sådan at målgruppen i alt kommer

til at omfatte godt halvdelen af alle lærere på 4.-8. klassetrin samt ledelsen bredt på alle skoler i de to kommuner og dermed også godt halvdelen af skolernes elever.

Store kulturforskelle - Vi har at gøre med en praksisfor-andring og det vi kalder for opgøret med den privatpraktiserende lærer.

Opgør med den privatpraktiserende lærer

11

Projektet handler nemlig om at blive bedre til at snakke om hvad vi gør og hvad der virker, fastslår Julie Ulrikke Dyrby Aarø-Hansen, projektleder på Læring der ses og udviklingskon-sulent i Børne-og Ungdomsforvalt-ningen i Københavns kommune.

- Der er forskel på hvor langt man er kommet i processen fra skole til

skole og på hvordan man ude lokalt vurderer udbyttet af projektet. Fra KORAs evaluering ved vi at dér, hvor man i forvejen har haft en åben dør-kultur, har man set det som en gave. På skoler hvor der har været mere modstand på blandt lærerne - f.eks. i forhold til folkeskolereformen - dér har det været en vanskeligere opgave at skulle ”vejvise” sine

kolleger , siger Julie Ulrikke Dyrby Aarø-Hansen.

Hun tilføjer at Læring der ses er et komplekst projekt at styre, efter som der også er store kulturfor-skelle mellem de to kommuner, de forskellige bydele og skoler:

Dog ligger det fast at der i anden runde skal uddannes 2 didaktiske vejvisere på alle skoler ligesom ledelsen i højere grad skal medind-drages, men hvordan udvælgelsen sker – om man fx melder sig som interesseret lærer eller vejleder eller udpeges ovenfra – er op til den enkelte skole.

I følge Julie Ulrikke Dyrby Aarø-Hansen er det helt afgørende for at få succes at have lederne med og at ikke bare deltagerne, men også skolerne generelt, kan se fordele ved og har et medejerskab til projektet.

Feedback, ikke kontrol! - Hvis ikke lederne kan se at perso- nalet har udbytte af det og hvis ikke kollegerne oplever vejledningen og videndelingen som en hjælp er vi jo lige vidt. Nogle føler måske at der bliver holdt øje med dem og at de bliver kontrolleret af vejviserne. Jeg kan da også mærke det på mig selv, at det er svært at blive overvåget …

- Det handler ikke om kontrol, det her, men om at blive bevidste om det vi gør og hvad der virker. Jeg får selv vildt meget feedback af min leder, som igen får det af sin chef.

- Og hvis vi forventer det af eleverne, må vi også forvente det af os selv - lærerne, lederne og ja, sgu også alle os i forvaltningen! Observation og feedback er noget vi alle sammen kan have stor gavn af, for godt nok er vi dygtige, men vi kan jo altså ikke se

Opgør med den privatpraktiserende lærer

12N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

os selv ude fra, vel? konstaterer Julie Ulrikke Dyrby Aarø-Hansen.

Hun tilføjer at det netop er grunden til at anden runde af projektet har ekstra fokus på også at gøre lederne til gode sparringpartnerne, sådan at alle skoler bliver klædt på til at udvikle og forbedre en systematisk evaluerings- og feedback-kultur.

KORAs evaluering af projektets første runde peger på at langt de fleste ledere og didaktiske vejvisere oplever, at uddannelsen har været ”en god start” på arbejdet med Læring der ses og at skolerne er ”godt med”. Af de seks parametre vurderes det at man er kommet længst med målstyret læring, differentiering, evaluering og inkluderende læringsmiljøer, mens der endnu er ”en del at lære” på områderne feedback og progressi-onsvurdering.

Endelig slår evalueringen fast at vejviserne har haft størst gennem-slagskraft dér hvor der er en høj grad af ledelsesopbakning, bl.a. via legiti-mering af de didaktiske vejviseres opgaver over for kolleger, afsætning af tid til opgaven samt løbende sparring. Derudover har der været

en vis usikkerhed om projektets endemål, herunder de didaktiske vejviseres fortsatte rolle, ligesom nogle didaktiske vejvisere har følt sig usikre på deres rolle, fordi der har været et spændingsfelt mellem rollen som sparringspartner og ekspert eller rollen som kollega over for ledelsens forlængede arm.

Indsatsen fortsætter Siden sommerferien og frem til årsskiftet 17/18 er de enkelte skoler i gang med at udarbejde en implementeringsplan for, hvordan projektet skal forløbe i et samarbejde mellem ledelse, didaktiske vejvisere og kommunale ressourcepersoner. Planen skal synliggøre projektets og skolens mål og delmål, nemlig dels at understøtte praksisforandringer på skolerne med henblik på at skabe øget læring og trivsel for alle børn, dels at udvikle og forankre den pædagogiske og didaktiske praksis på 4.-8. årgang, så der arbejdes systematisk med klare målsætninger for læring, feedbackprocesser samt løbende vurderinger af elevernes læringsprogression.

Derudover har projektet et stærkt fagligt fokus på kapacitetsopbygning, som indebærer at kompetencer og udviklingstiltag forankres i de enkelte skolers ledelser og team, samt hos lokale og kommunale ressourceper-soner. Ambitionen er at de igangsatte tiltag forankres organisatorisk og fortsættes udover projektperioden.

Endelig har projektet fokus på at styrke læringsledelse på alle organi-satoriske niveauer og opbygge et forstærket ejerskab til projektet i hele styrings- og ledelseskæden.

Desuden skal planen sikre at der er en meningsfuld sammenhæng med skolens øvrige udviklingsindsatser, herunder udvikling af teamsamar-bejde, RC/PLC, Meebook etc.

Endelig skal planen fungere som udgangspunkt for dialogen med den kommunale ressourceperson.

I foråret 2018 går det så løs med videreuddannelse på tema-efter-middage af allerede uddannede didaktiske vejvisere, kompetence-udviklingsforløb af 1-2 ledere fra hver skole, ligesom skolerne udvælger de 2 nye didaktiske vejvisere fra 7.-8.klassetrin og der afholdes en kick on-eftermiddag for ledere, gamle og nye didaktiske vejvisere.

Frem til efteråret 2019 er der så kompetenceudviklingsforløb for nye didaktiske vejvisere fra 7.-8. klassetrin samt processer på individ- og teamniveau. Alle team arbejder med læringsmål, feedback og progres-sionsudvikling, og arbejdet faciliteres af de didaktiske vejvisere og lærings-ledere.

Det handler ikke om kontrol, det her, men om at blive bevidste om det vi gør og hvad der virker, siger Julie Ulrikke Dyrby Aarø-Hansen

Se artiklen om Læring der ses i praksis pa Christianshavns Skole pa side 14-15.

Observationsskema fra Christianshavns Skole

13

Tirsdag den 10.10.2017 kl. 17-19 Sød pige – rask drengGraver lyserøde prinsessebøger og armyfarvede actionbøger grøfter mellem kønnene?

Er der forskel på, hvad drenge og piger læser – og hvordan og hvor meget?

Får kønnene lov til at flyde frit i ungdomsbøgerne?Kan man skrive uden køn?

Savner vi en ny kick-ass Pippi og en sød perleplade-dreng?

Kom og hør et veloplagt panel diskutere køn, lyst og læselyst – og alt derimellem:

• Benni Bødker, der har brugt en stor del af sit forfatterskab på at skrive til drenge, der ikke gider læse

• Annette Herzog, der har flere pigeserier bag sig og med Hjertestorm/Stormhjerte har skrevet om den første forelskelse set fra både hans og hendes side

• Stine Reinholdt Hansen, der netop har afsluttet sin anden store undersøgelse af børns læsevaner, har dugfriske observationer om det, vi tror, vi ved

• Line Lybecker, der er medstifter af Håbefulde Unge Forfattere, udforsker i sin YA-trilogi forskellige former for seksualitet og køn

• Vivi Jelstrup, der er bipolitisk talsperson for LGBT Danmark, og bl.a. arbejder med synlighed af køn og seksualitet i medier

Tovholder: Betina Falsing, af hjertet børnebiblio-tekar og dobbelt master i børnelitteratur og –kultur.

Sted: Hovedbiblioteket i Krystalgade. Gratis adgang efter først-til-mølle-princippet. Cafeen er åben.

Tirsdag den 24.10.2017 kl. 17-18 ForfattersamtaleMød bogaktuelle Jesper Wung-Sung i samtale med Søren Fanø på det gode skib M/S Bibiana i Aarhus Havn.

Sted: Skibet ligger til kaj pa Hack Kampmanns Plads 2, foran indgangen til Dokk 1. Gratis adgang efter først-til-mølle-princippet og mulighed for at købe øl, vand og beskøjter..

Se mere pa www.ibby.dk og www.ibby.org

Selskabet for Børnelitteratur holder fyraftensmøder

14N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

Af Eline Mørch Jensen

Christianshavns Skole er en del af Læring der ses-projek-tet. Her kalder de det Synlig læring, men ellers er forskel-len den samme: Det handler om at sætte synlige mål for elevernes læring og om at stille krav til lærernes arbej-de med målstyret læring.

På Christianshavns Skole har vi fra dag 1 siden reformen arbejdet med målstyret læring, så på den måde er vi nok lidt specielle i forhold til mange andre skoler. Det vil sige at da Lærings der ses-projektet startede, var vi allerede i fuld gang, fortæller Marianne Krogh Vissing, som er leder af skolens læringsmiljø og nu også selv uddannet didaktisk vejviser, og hun fortsætter:

- Hele projektets ide med en over-ordnet struktur med uddannelse af didaktiske vejvisere og en ledelse der tager retning på området, havde vi med andre ord allerede taget godt og grundigt fat på. Vi havde allerede fem dygtige og ambitiøse lærere i rollen som det vi kalder læringskoor-dinatorer. - Dem har vi så siden fået tre flere af, dvs. de nyuddannede didaktiske vejvisere, som nu er kommet med ind i læringskoordinatorgruppen. Så på mange måder er det en videreud-vikling der er i gang.

Anni Green Sandhagen er skoleleder på Christianshavns Skole og har siddet med i den gruppe, som har skruet Læring der ses-projektet og uddannelsen af de didaktiske vejvisere sammen. Hun siger:

Fløj reformen ind- Vi er begge nye og kommet hertil

samtidig med reformen – vi fløj den ind, kan man godt sige – og har som ledelse helt fra begyndelsen været optaget af, hvordan vi bedst kunne få reformen implementeret her på skolen. Okay, hvordan griber man så det an, spurgte vi os selv og hinanden. Ifølge vores tolkning var det væsentligste nye at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Vi lagde vores snit der, hvor vi mente det ville give mest effekt for børnenes trivsel og læring, og lagde ud med at sige at skolen skulle have tre koordinatorer på området – det var allerede i juni 2014.

Det målstyrede monster- Allerførst var der lidt modstand på. Der var ikke rigtig nogen der havde lyst til at melde sig og hvad var nu det for noget? Folk syntes det var en stor udefineret opgave, så derfor lod vi den ligge lidt og hænge. Men lidt efter lidt begyndte lærerne at spørge ind til hvad det egentlig var vi havde i tankerne. Jamen, vi ville jo gerne sammen finde ud af hvordan vi sætter den her bevægelse i gang – hvor vi får udviklet en god praksis omkring det at lave nogle didaktiske fælleskaber. Og så begyndte folk at melde sig som interesserede, fortæller Anni Green Sandhagen.

Modstanden skyldtes ikke frygt for at fa flere opgaver læsset ovenpa?

- Nej, det var mere det at målstyret læring var sådan en lidt udefineret størrelse til at begynde med og så var der også meget negativ medie-dækning omkring ”det målstyrede monster”, så hvem har lyst til at gå i front på det? Også selvom når man taler med folk om det, så er der jo ingen i verden der ikke synes det giver mening at fortælle børn, hvad det er de skal lære, mener Marianne Krogh Vissing og tilføjer: - Det at børn skal blive så dygtige som de kan, det synes vi jo alle

Lad os se på hvad vi kan - og sætte ord på hvad vi gørsammen, og sådan har det været i 100 år, men det har bare ikke været så synligt eller tydeligt hvad det var vi kunne og hvordan vi gjorde det.

Anni Green Sandhagen skyder ind:- Og så var der heller praksis for at man gik ind til hinanden og observerede, så mange tænkte måske at de skulle være ledelsens forlængede arm, som kontrollerede deres kolleger. Men nej, det skal de selvfølgelig ikke, for vi – ledelsen – er jo en del af det her, det er noget vi sammen udvikler.

Blev det ligefrem oplevet som grænseoverskridende at fa en kollega ind og observere i klassen?

- I starten ja, men ikke længere, slet ikke! Det gik enormt hurtigt over. Jeg tror at det der med at have en systematik, man gør det ud fra, hvor man har en for-samtale og aftaler hvad der skal kigges på og så følger op med en reflekterende samtale, det gjorde den store forskel, siger Marianne Krogh Vissing.

Faste fælles aftaler- Man kan vælge at observere ens eller på rigtig mange forskellige måder. Vi har fra starten valgt at lægge en meget fast struktur, hvor vi har udarbejdet nogle observations-skemaer, hvor lærerne skal krydse tre

Pa Christianshavns Skole har man været ambitiøse og involveret 0 til 9. klasse i Synlig Læring siden begyndelsen i 2014.

15

selv uddannede, var bl.a. en læsevej-leder og en matematikvejleder som begge havde observationsteknikker med sig via deres uddannelse, så her foregik der en masse videndeling koordinatorerne imellem. Derudover gennemgik de et toårigt forløb med FIT med teori, empiri og evidens, fortæller Marianne Krogh Vissing og tilføjer:

- Med på holdet er også en bibliote-kar, som er enormt engageret i PLC, og helt generelt kan man sige at det der kendetegner de lærere, der har meldt sig, er engagement og et drive, en stor nysgerrighed på udvikling og læring.

Anni Green Sandhagen supplerer:- Og så har vi også taget en hel række initiativer i forhold til gruppen de første par år og investeret i at få en fælles viden og et fælles sprog, bl.a. gennem oplæg udefra af folk som Vivian Robertson.

- Så man kan sige at vi er gået all in og vi lægger jo også mange timer i det – hver af de ni læringskoordina-torer og vejvisere har to en halv time på deres skema, hvor de arbejder med det her.

Didaktiske praksisfælles-skaber - Det eneste der har været lidt svært var, at projektets fase 1 satsede på mellemtrinnet, mens vi på Christi-anshavns Skole har kørt det fra 0. til 9. klasse. Så vi har været mere ambitiøse fra starten af. Med fase 2 er 7. og 8. klasse nu også kommet med, men det betyder bare at vi nu føler os ekstra godt kørende, siger Marianne Krogh Vissing og fortsætter:

- Vi er nået rigtig langt og er nu kommet til det stadie, vi synes er enormt vigtigt, hvor vi ser på om eleverne lærer det de skal, hvordan

de kommunikerer omkring læring og hvilke strategier de bruger. Vi vil fx rigtig gerne udstyre børnene med nogle strategier til hvad de skal gøre, når de går i stå.

Anni Green Sandhagen lægger til:- Det er fedt at være kommet dertil at læringskoordinatorerne og vi i ledelsen nu er med-praktikere. I stedet for at gå ind individuelt i hver klasse, snakker vi med en hel årgang om hvad deres mål er og hvordan de definerer den synligt lærende elev.

- Vi startede med om læreren kunne finde ud af at nedbryde målene og lave en tydelig dagsorden og i dag er vi faktisk mere tovholdere. Vi giver feedback, men lærerne og eleverne har overtaget og arbejder selv videre med målene.

Begge opfatter hele processen omkring Læring der ses som et praksisfælleskab, som skolens medarbejdere alle er en større eller mindre del af og løbende er med til at udvikle og videndele på:

- Vi tror på at viden og udvikling implementeres bedst gennem didaktiske praksisfælleskaber og det gælder også den her gruppe af læringskoordinatorer og didaktiske vejvisere, vi sidder i, hvor vi bl.a. læser artikler sammen og er meget opsøgende i forhold til at bestille spændende foredragsholdere.

- Da fase 1 af Læring der ses sluttede med et stort evaluerings-arrange-ment havde man inviteret lærings-guruen Martin Renton. Det oplevede jeg og de andre vejvisere og det syntes vi alle Danmarks lærere skulle, så nu har vi hyret ham til at komme og holde foredrag her på skolen. Så ja, man kan roligt sige at vi er gået all in, konkluderer Marianne Krogh Vissing.

Lad os se på hvad vi kan - og sætte ord på hvad vi gørområder af de gerne vil observeres på (Se observationsskemaet side 12, red.) Formålet med det var at lærerne vidste, at de selv havde bedt om at blive kigget efter på bestemte områder, fx tydelige elevhenvendte læringsmål, fortæller Anni Green Sandhagen. - Især i starten var det ofte sådan noget som om læringsmålene er synlige og tydelige i klassen, lærerne bad os om at kigge efter. Det kan også være hvordan børnene samarbejder og om deres lærings-sprog er tydeligt i samarbejdsrelatio-nerne eleverne imellem.

- Hen ad vejen er det andre ting, man er opmærksom på, og vi har selvføl-gelig også fået udvidet observations-området med alle de nye parametre, der er kommet til med Læring der ses, fortæller Marianne Krogh Vissing.

Hun tilføjer at uddannelsen som didaktisk vejviser giver nogle virkelig gode fif og redskaber, ikke mindst i forhold til at observere og give feedback til kolleger, som på mange måder overlapper og supplerer de forløb, som skolens læringskoordina-torer har været igennem:

- Selv om vi selvfølgelig har gjort det på en lidt anden måde. Blandt de første læringskoordinatorer, som vi

Pa Christianshavns Skole har man været ambitiøse og involveret 0 til 9. klasse i Synlig Læring siden begyndelsen i 2014.

16N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

Af Eline Mørch Jensen

Siden sommerferien har CFU Danmark i samarbejde med AVU-medier tilbudt skolerne streamede spillefilm og tv-udsendelser – ofte med tilhørende læremidler til brug i undervisningen.

Kommunernes Landsforening og AVU Medier har indgået en ny aftale omkring udlån af spillefilm, som blev sendt ud til alle skoler lige inden sommerferien i år.

- Vi ville godt have haft at den var blevet sendt ud lidt senere, for vi var ikke helt klar, så det gik lige lidt for stærkt. Vi har hidtil haft spillefilm og tv til udlån, men på DVD, hvilket udgår nu, så alt rykkes over til stream, siger Marcus Dietrich, projektleder på det nye streaming-tilbud og pædagogisk konsulent på Professionshøjskolen UCC, Campus Carlsberg, Center for Undervisnings-midler.

Han tilføjer at der også har været begyndervanskeligheder med at afspille på forskellige devices, men problemerne er løst nu og han lover at alt skulle være klar når det nummer af LæringsCentret, du sidder med i hånden, udkommer.

- I den nye spillefilmsaftale lægger vi ud med 100 spillefilm og ved udgangen af året 300 spillefilm, mens vi ved udgangen af 2018 skal være oppe på i alt 500. Spille-filmene er valgt ud fra at de skal have pædagogisk relevans, nogle for børnehaveklassen, andre for gymnasiet, de fleste af dem med læremidler tilknyttet, fortæller Marcus Dietrich.

Store krav til sikkerhed- Alle produktionsselskaber leverer lister til os med de film, de har og gerne vil have lagt ind, hvorefter vores konsulenter vælger ud hvad vi vil have. Konsulenterne varetager at alle bliver hørt, bl.a. på baggrund af ønsker fra læringscentre og undervisere rundt i landet og prøver på den måde at dække fagene bredt, men det er ikke nogen hemmelighed at spillefilmene primært bruges i dansk. Der er dog også film som er relevante i fx tysk-, fransk- og engelskundervisningen, men det er lidt svært at finde film der er relevante for matematik, siger Marcus Dietrich, som dog lover at tage dem ind, hvis der skulle komme nogen.

- Vi er underlagt at produktions-selskabet eller rettighedsindeha-veren vil tillade at filmene ligger hos os. Nordisk Film har lagt hele deres repertoire ud, værsgo. Vi har nu nogle nye spillere inde, bl.a. Reiner Graasteen, Krone Film, Bright Film, Bombay Films, og vi håber der kommer flere til. Det er danske produktionsselskaber, men de ejer også rettighederne til udenlandske film i Danmark, forklarer Marcus Dietrich.

- Derudover arbejdes der på at få nordiske selskaber som SF Film og Scanbox med i aftalen, ligesom der er forhandlinger i gang med store spillere som Warner Bros og Fox Entertainment:

- Men her ligger vi stadig og bokser med om løsningen er sikker nok. Det her handler om spillefilm, som er kommet ud med rød løber i biograferne, og er ejet af nogle rettighedsindehavere. Derfor er det supervanskeligt, for vi skal tilbyde en streamingsservice som stiller store krav til sikkerheden. Ikke kun i de nye film, men også i film tilbage fra 1980 som fx Gummi-Tarzan i original udgave.

Skandinavien hitter  - Mange vil gerne gå med, hvis en af de store amerikanere – fx Warner Bros, Disney eller Pixar – gør det. En af de helt store hurdler vi har haft med de store er, at lærerne skal forberede sig hjemmefra.

- Efter reformen er nogle lærere tvunget til at forberede sig på skolen,

men der er altså også hele privat-skole-markedet og gymnasierne, hvor man forbereder sig hjemme.

- Amerikanerne siger at det er ”private use”, men det er det jo ikke, når man ser en spillefilm derhjemme om aftenen. Du kan jo ikke bruge en film i undervisningen, du ikke har set. Sådan er det i Danmark og det skal

Streaming af spillefilm og tv

17

eleven ikke selv kan låne film og tv-udsendelser, det gør læreren, til gengæld kan eleven gå ind og søge efter udsendelser, fx efter de 100 mest sete eller nyeste film eller efter fag, emner eller titler.

- Hvis man eksempelvis vil bruge den norske tv-serie SKAM i under-visningen går man så ind og finder sæson og afsnit, klikker på det og afspiller det.

Samme sted kan man også finde en pædagogisk vejledning, fordi konsulenten har fundet materialet velegnet til undervisningsbrug.

- Og det der så er helt specielt er at vi aldrig smider noget ud. - Det betyder meget for vores kunder at vide, at når de får en 7. klasse igen om to år, kan de finde den og lærermidlerne uden at starte forfra – i modsætning til hvis de havde set den på DR.

- Så vores lager bare vokser og vokser, især tv-lageret vokser helt vanvittigt. Brugen af de streamede film og tv-udsendelser er i stærk stigning og i år regner vi på landsplan med at runde en million streams, men vi kommer altså også langt nedefra …

- Potentialet er kæmpestort og det er svært at forstå hvorfor skolerne ikke har brugt os meget mere end tilfældet er, for vi står jo i en situation hvor de har ganske vanskeligt ved at købe nye bøger, mener Marcus Dietrich og lægger til:

- Tænk på at vi har de fedeste nye tv-udsendelser, fx til din samfunds-fagsundervisning i 8. klasse, hvor du kan bruge den måske ikke helt aktuelle grundbog til noget teori og så smide spændende tv-udsendelser oveni – fx om ulykken på atomkraft-værket Fukushima – som du kan lade eleverne se derhjemme, hvorefter de møder forberedte op næste dag og alle har samme udgangspunkt i timen.

de lige forstå og acceptere, men vi er meget tæt på …

Noget andet er så hvor mange af de store amerikanske produktioner der er relevante i undervisningen, for ifølge Marcus Dietrich er det især de skandinaviske produktioner, der hitter.

- Vi vil gerne både have klassikere og ældre film, fx af Nils Malmros, men også nye produktioner, for vi lægger

vægt på at få vist rigtig meget af det nye frem. Hvis vi har en dokumentar-spillefilm vil den ofte ligge i en gråzone mellem film og tv. Et eksempel er de her Super size me-film, som er kategoriseret som spillefilm.

- Typisk har vi alle de dokumentarer, der har været sendt på tv.

Pædagogisk relevans- Vi har efterhånden 36.000 tv-udsen-delser til rådighed. Hvis man starter med at se en tv-udsendelse når man møder i børnehaveklassen, har man stadig ikke set dem alle sammen, selvom man ser tv i alle timer til og med 10. klasse – heller ikke selvom man tager frikvartererne til hjælp. Vi har optaget tv i 30 år og har et gigantisk indhold, siger Marcus Dietrich.

I starten optog man kun fra DR og TV2, fordi der ikke var andre kanaler, men siden har man udvidet med stadig flere kanaler og optager i dag fra adskillige nordiske og interna-tionale kanaler. På årsbasis optages 4500 udsendelser, hvilket svarer til et gennemsnit på 15 udsendelser i døgnet.

- Det, vi gør, er at vi scanner alt hvad der kommer på alle kanaler og så vælger vi det ud som vi finder pædagogisk relevant – fra børneha-veklasse og hele vejen op til profes-sionsskoleniveau. Derfor kan du kan godt finde noget, hvor du tænker ”hvorfor er det relevant?” Men det er det måske hvis du læser til pædagog, sygeplejerske eller fysioterapeut, hvor du skal kunne se Call 911 eller hvad ved jeg, forklarer Marcus Dietrich og fortsætter:

- Vi bruger 8500 bibliotekartimer om året på at udvælge og metadatere udsendelserne, dvs. putte søgeord på og gøre dem søgbare ud fra et pædagogisk perspektiv. På Deadline på DR2 er vi fx nødt til at se hvad udsendelsen indeholder, og hvis er der noget der er relevant, lægger vi søgeord og kapitelmærker ind.

- Bortset fra selve indholdsbe-skrivelsen er der ofte også en pædagogisk note, hvor vi fortæller om hvordan den enkelte udsendelse kan bruges i undervisningen.

Kæmpestort potentialeSystemet er indrettet sådan, at

18N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

Af Dennis Jacob Rosenfeld, Cand. Scient. Bibl og Tegneserieekspert

Tegneserier som Halfdan Piskets Dansker-trilogi for-midler via billedsiden en kompleks historie skrevet i et simpelt sprog – og kan dermed også hjælpe svage læsere på vej.

Traditionelt set har undervisere undgået brugen af tegneserier i undervisningen. Det skyldes til dels de helt uvidenskabelige påstande, der blev fremsat i 1950’erne om tegneseriens underlødighed og påståede skadelige virkninger på læseevnen.

Tegneserier kan tværtimod hjælpe den svage læser på vej. Interak-tionen mellem billeder og tekst gør forståelsen af historien nemmere tilgængelig, og billederne kan virke som en støtte. Flere tegneserier har desuden et meget simpelt skrevet sprog og en kompleks historie, der formidles via billedsiden.

Halfdan Piskets Dansker-trilogi, som består af de tre albums Desertør, Kakerlak og Dansker, udgør et større dansk tegneserieværk i den biografiske genre. Pisket fortæller i de tre albums historien om sin fars rejse til Danmark fra grænseområdet mellem Tyrkiet og Armenien.

Faderen James Pisket kommer hertil som gæstearbejder på illegale papirer, og kæmper for at skabe en tilværelse i et fremmed land med uskrevne regler der på ham ind imellem virker komplet uforståelige. Hans rejse er ikke lineær, og han ender med langsomt at blive suget ind i det hårdkogte kriminelle miljø på blandt andet Christiania.

Fra undergrund til  mainstream Traditionen for de selvbiografiske tegneserier tager fart i 1970erne, og vokser som fænomen fra de mere undergrundsorienterede tegneserier til mainstream. I et værk som Maus fortæller Art Spiegelmann ikke sin egen historie, men om sine forældres oplevelser under og i kølvandet på Holocaust. Den kan på mange måder ses som en forløber for Piskets værk. Brugen af tegneserier i undervis-ningen kan variere fra fag til fag, og muliggør undervisning i komplekse problemstillinger på en måde, der kan engagere eleverne. Tegnese-rien er en kunstform, der er intuitivt forståelig, og som de fleste elever vil have stiftet bekendtskab med i for-vejen. Piskets fortælling strækker sig over flere lande og tidsperioder, og giver et godt indblik i begivenheder, som ikke nødvendigvis bliver berørt i historieundervisningen eller i de til-gængelige undervisningsmaterialer. I det nuværende politiske klima herhjemme er det yderst vigtigt at forsøge at anskueliggøre, hvad der kan få mennesker til at immigrere el-ler flygte til andre områder og lande. Når læseren bliver præsenteret for de livsvilkår, som Piskets far måtte vokse op med, og de voldsomme begiven-heder der omgav ham, belyser det på fineste vis, hvorfor mennesker kan komme til at ønske at søge mod mere fredelige egne. Billedsiden i tegne-serier kan sætte ord på det usigelige, og det er i høj grad hvad Piskets tegninger gør.

Indblik i andres liv Selvom de fleste realistiske tegnese-rier har en grad af fiktive elementer, kan de stadig være nøglen til at åbne op for historiske begivenheder for eleverne på en engagerende og tilgængelig måde. Historien i

Når billeder er større end ord

Anbefalelsesværdige værker til brug i undervisningen:Art Spiegelman: MausMarjane Satrapi: PersepolisWill Eisner: En kontrakt med GudAlison Bechdel: Bedemandens DatterJonathan Fetter-Vorm: TrinityDavid B.: Det store ondeGuy Delisle: Pyongyang – En rejse i Nordkorea

Inspiration til undervisere:Scott McCloud: Understanding ComicsWill Eisner: Comics and Sequential ArtStorm P. Museet har en række gode materialer frit tilgængelige på deres hjemmeside: http://stormp.dk/Storm-P/under-visning.htmlMauren Bakis: The Graphic Novel Classroom

Piskets trilogi drejer sig primært om hans fars liv og oplevelser, men den tegner også et portræt af historiske begivenheder og de konsekvenser, som stadig er synlige i dag. Selvom de fleste børn i dag ikke har direkte indblik i perioden hvor der kom gæstearbejdere til landet, kan de næppe undgå at læse eller høre om børn, der i dag vokser op i Danmark som efterkommere af denne gruppe af immigranter.

Med en opvækst i relativt trygge rammer kan det være svært at forestille sig hvordan det er at rykke en hel familie op med rode, men igennem portrætteringen af faderens oplevelser med et diktatorisk regime, bl.a. i form af uretmæssig fængsling og tortur, får Pisket på stærk vis givet en forklaring på denne søgen mod et bedre og tryggere liv.

19

20N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

Samtidig giver sidste bind i trilogien et indblik i tilværelsen for de børn der vokser op i Danmark under hårde kår, og med forældre der gør deres bedste, men alligevel kommer til at svigte gang på gang. Dette kan være med til, at den enkelte elev kan se på sine medelever med nye øjne, og givetvis få en større forståelse for, at et hjem kan være mange forskellige ting.

Piskets far ryger ud i en nedadgående spiral, der langsomt fører til en stigende grad af kriminalitet, men da vi som læsere er med på rejsen føler vi sympati, og får en forståelse for at det ikke nødvendigvis er et valg at blive kriminel. Det er ganske enkelt et spørgsmål om overlevelse.

Researchen i ordenMan kan med fordel kombinere Dansker-trilogien med andre tegneserier om at vokse op under radikalt anderledes forhold end de danske. Riad Sattoufs Fremtidens Araber og Marjane Satrapis Persepolis er fremragende eksempler på dette.

I det hele taget er den historiske tegneserie som bygger på en omfattende research begyndt at vinde frem. De er fremragende redskaber som supplement til de mere traditionelle historiebøger.

At analysere en tegneserie er en helt anden type opgave end at analysere noveller eller romaner. I tegneserier er det vigtigt at kigge på samspillet mellem det visuelle og det skrevne ord. Piskets ord er i høj grad præget af en poetisk og spartansk tilgang. Sproget kan med fordel sammen-lignes med brugen af tekst i andre biografiske tegneserier.

I den helt modsatte ende af spektret er Alison Bechdels Bedemandens Datter, der har flere paneler som består af ren tekst. En interessant klassediskussion kunne tage udgangspunkt i, hvorfor så mange biografiske/dokumentariske tegneserier er udført i sort/hvid.

En god måde at arbejde med tegne-seriemediet er at sætte eleverne til at skrive en episode fra deres eget liv ned, og derefter ”oversætte” den til tegneserieformen. Her er det vigtigt at understrege, at det ikke handler om at lave de smukkeste tegninger, men at formidle historien på bedst mulig vis. En videreførelse af denne opgave kunne være, at eleverne finder en novelle og omskriver den til en tegneserie. Her er det vigtigt, at de fanger essensen af historien, og ikke nødvendigvis laver den 1:1.

Denne opgave viser, hvor meget billedsiden i en tegneserie kan formidle. Enkelte situationer, der måske fylder flere sider i tekstform, kan klares på et par paneler, alt efter hvor beskrivende et sprog forfatteren bruger. Man kan også arbejde med den omvendte form, altså at tage nogle sider af Piskets tegneserie og skrive det om til ren tekst.

Billedernes mange lagEn stor del af tegneserier er naturligvis billederne, og det samme er gældende for Dansker-trilogien. Proportionerne er ofte forvredne i Piskets streg. Ansigter, bygninger og inventar ændrer fremtoning alt efter hvad der sker i historien. Mareridtsse-kvenserne har præg af det decideret psykedeliske med groteske perspek-tiver på tænder, og spejlkabinets-perspektiver på ansigter og øjne. Eleverne kan sammenligne Dansker med andre type tegneserier, og diskutere hvorfor Pisket har valgt lige netop denne streg.

Endelig er det også værd at bemærke, hvordan Pisket med sin brug af sort skaber en tegnestil, der vækker mindelser om træsnit og linoleumstryk. Eleverne kan farvelægge Piskets paneler i kopier, og derefter snakke om hvordan udtrykket forandres. Tager det noget fra det biografiske/realistiske at der lige pludselig er farver?

Alt i alt er er der næsten ubegrænsede muligheder for

anvendelse af tegneserier som Piskets Dansker-trilogi i og på tværs af forskellige fag, alene eller kombineret med andre tegneserier og under-visningsmaterialer og også hvad angår emner og vinkler. Yderligere eksempler på fokusområder der kan tages op i forbindelse med tegneserier i undervisningen er fx:

• Styrkelse af læsekundskaber• Billedforståelse (visual literacy)• Litterære referencer omsat til

visuelle virkemidler (hos Pisket fx brugen af labyrinter)

• Kunstnerisk frihed i den selvbiogra-fiske fortælling

• Styrkelse af fremmedsprog som engelsk og fransk

FAKtA:Halfdan Pisket er født i 1985 og uddannet på billedkunstlinjen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009. I 2014 udkommer første bind Desertør på Forlaget Fahrenheit. I 2015 udkommer andet bind Kakerlak. Endelig i 2016 udkommer Dansker. I 2017 bliver alle tre bind samlet i én bog og udgivet på Forlaget Gladiator som Dansker-Trilogien.I 2015 tildeles Pisket Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.Desertør vinder PingPrisen for årets bedste danske tegneserie i 2015. Dansker vinder PingPrisen for årets bedste danske tegneserie i 2017. Pisket har også lavet flere undergrundstegneserier, heriblandt Låsesmedsfi-lerne der blev udgivet i en revideret udgave på Forlaget Gladiator i 2016.

21

22N

r. 6 september 2017

LæringsCentret

Af Nanna Foss, forfatter og skriveunderviser

”Vores hovedperson er et barn. Barnet hedder Skærv. Men er han en pige? Eller er hun en dreng? Hun er en pige. Lad os sige hun er en pige. Man kan aldrig være helt sikker på den slags, men man bliver jo nødt til at vælge når man skal have sig en hovedperson.”

Således starter Skovpigen Skærv, en både magisk og rå fortælling om venskab, familie og overlevelse. Allerede fra den første passage leger forfatter Kim Leine med forestillingen om, hvordan man kan fortælle en historie om og til børn – og dette er et greb, som fortsætter bogen igennem. Hvert kapitel starter med en opsummering af, hvad der nu kommer til at ske, som for eksempel her:

”I dette kapitel går handlingen i stå. For her tænker Skærv tilbage på ting der skete for længe siden.”

Fortælleren, der beder læseren kalde sig ’Gud’, bryder jævnligt den fjerde

væg for at henvende sig direkte til modtageren. Det kan både være med opsummeringer á la ovenstående, eller det kan være spørgsmål: ”Hvad ville du gøre, hvis du var i Skærvs situation?”Og hen mod slutningen, hvor hele præmissen for historien vendes på hovedet, påstår ’Gud’, at vedkommende ikke er så alvidende om historiens slutning, som man hidtil har antaget – ”men jeg har på fornemmelsen at der vil ske noget meget vigtigt”, som det så kryptisk beskrives i et af de sidste kapitler.

Det barskes poesiKim Leines sprog er på én gang bombastisk og nøgternt. Smukke sprogbilleder trækkes ud af naturens uforsonlighed – som her, hvor Skærv er efterladt alene i skoven en nat: ”Tænk hvis man kunne fange stilheden og tørre den som svampe og bær.Og hvis man kunne æde angsten som en død hare.Og hvis man kunne dræbe døden og hænge den til tørre som en våd frakke.”

Poesien i sproget kan være koncis og overrumplende på samme tid, som når gamle mor Trudl ”øser mælket gråhed ud af sine blinde øjne”. Andre gange er teksten delt op i ultrakorte staccato-bidder med få ord på hver linje, blottet for adjektiver.

Forfald og sygdom introduceres allerede i første kapitel, hvor Skærv erklærer: ”Jeg er ikke bange for noget som helst. Hvis pesten kommer, skal jeg nok tale med den.” Sprogets kontraster spejles i bogens temaer, der både rummer barnets troskyldig-hed og dødens ubarmhjertighed.

Og samme modpoler gør sig gældende i illustrationerne. Peter Bay Alexandersens eventyrlige streg kan både skildre en drømmeagtig blomstereng og en hulkindet, bleg pige på dødens rand. Der er truende, grå akvarelhimler side om side med smukt flammende efterårsskove og et psykedelisk dobbeltopslag med fuld knald på farver såvel som naturens elementer. Tekst og billeder balancerer mellem det barske og det poetiske – på en måde der minder om Astrid Lindgrens bedste og allermest tidløse fortællinger. Men alligevel er historien helt sin egen, både sprogligt og visuelt.

Navnetræer, identitet  og køn Skærv er flere gange ved at dø af sult, og hun må overleve ved at spise biller, bøger og sko. Hendes selvfølelse smuldrer i takt med at sulten gnaver, og den identitet, der sidder i hendes tilhørsforhold til skoven, sættes på prøve, da hun skal vælge mellem familien i byen og ensomheden i skoven. Skærv er

JEG HAR LIGE LæST

Jeg er ikke bange

s k o v p i g e n s k æ r v

› 23 ‹

Og køn var jeg også engang.Engang var jeg ligesom dig.Og engang vil du være ligesom mig.Sådan er livets gang, siger mor Trudl og er helt tæt på Skærv med

sine mælkeøjne der er fulde af små snørklede blodårer. Og mor Trudl smiler med sine blodige gummer.

Så giver hun endelig slip på Skærvs hånd.De går over til koen der står tøjret til en pæl og æder græs. Den

river totter af græs løs fra jorden og gumler på dem, maler græsset mellem tænderne. Den kigger på dem med et sløvt og godmodigt blik. Frejk løsner den fra pælen den står tøjret til.

Det bliver ensomt uden koen, siger Trudl. Men hvad skal man med en ko der ikke giver mælk?

s k o v p i g e n s k æ r v

› 139 ‹

lidt efter lidt. Snart stivner Skærv også. Hun ligger i mor Trudls alkove. Hane-pane sidder og kigger på hende med hovedet trukket halvt ned i fjerene. Skærv trækker Hane-pane ned til sig under sen-getæppet. De varmer hinanden. Og de overlever natten.

Næste dag går Skærv på jagt efter tørre og døde træer. Hun er sul-ten, og hun er udmattet, og hun går og snakker til sin krop for at den ikke skal forstyrre hende med sine krav om varme og hvile og mad.

Nej, du får ikke noget endnu, siger Skærv til sin krop.Du bliver nødt til at vente.Først yde, så nyde.Og Skærv får samlet en del visnede træer og slæbt dem tilbage

til huset. Det går der en halv dag med. Og Skærv går i gang med at

23

splittet mellem den person, hun var, og de personer, hun har potentiale til at blive. For hvem kan man spejle sig i, når ingen gennemgår præcis samme rejse? Et spørgsmål, der i øvrigt giver en helt ny betydning efter endt læsning.

Skærv bor i Navneskoven, hvor familiens navne er hugget ind i træerne. Og under det første træ kan man finde vej tilbage til det sted, Skærv kommer fra. Jagten på hendes virkelige identitet (som anfægtes allerede i bogens første linjer) er en rød tråd. Skærv er en pige, men hun nægter at passe ind i den kasse, som de voksne definerer for dette køn. ”En pige er hvad hun er, men en dreng er hvad han gør,” siger moren – og det provokerer både hovedperson og læser, når kønsrollerne sættes på spidsen, som da lillebroren føjter i en hel uge:

”Han kommer når han kommer. Lad dog drengen.En dreng er en dreng. Og en pige er en pige.Gå ud i køkkenet og hjælp din mor.”

Modpolerne er skarpt trukket op, og de voksnes hykleri udstilles, både når det kommer til køn og til at vende egne værdier ryggen. Men samtidig er der ingen idyllisering af livet i skoven, for det er barskt og ensomt. Det er ikke let for Skærv at finde sin egen vej igennem historien. Og selvom hun gentager igen og igen

”Jeg er ikke bange”, så er det langtfra altid, at læseren tror hende.

En kontrastfyldt  læseoplevelse Skovpigen Skærv er fyldt med modsætninger. Skov vs. byliv, barn vs. voksen, overlevelse vs. død, religion/kultur vs. natur. Kontrasterne repræsenteres også i de pestflygt-ninge, som Skærv møder – iklædt alt fra klovnetøj og skeletdragter til flettet græs og et fuglebur på ryggen. Alle sammen skal hun tage afsked med igen. Nogle dør. Andre forlader hun selv. Andre igen drager mod havet – hvilket Skærv også gør til sidst. Både havet, skoven og de mange forskellige personligheder har masser af fortolkningspotentiale. For den voksne såvel som barnet. Især ved genlæsning opdager man de symbolske lag, som er flettet ind helt fra starten.

Man skal være forberedt på, at børne-læserne kan falde i to lejre. Jeg læste bogen højt for mine børn på 6 og 7 år – og især slutningen cementerede de to meget forskellige oplevelser. Kim Leine fortæller i et adstadigt tempo, med god tid til stemningsbilleder, så det gik lidt langsomt at komme ind i historien – men der var en sælsomhed i detaljerne, som sugede os alle tre ind.

ældstebarnet (logikeren) havde svært ved at kapere meta-laget hen mod slutningen. I forvejen var det

vanskeligt at forholde sig til den flydende grænse mellem fortælleren og den fortalte historie – og da der pludselig i sidste del blev åbnet op for en helt ny fortolkningsramme, var det lige ved at ødelægge alt.

Yngstebarnet (drømmeren) var flere gange ved at udvandre, fordi det var uhyggeligt – med forældre, der forsvandt, en lillebror, der blev forladt, og døden, der hele tiden spøgte i kulissen. Til gengæld opstod der en enorm fascination og spørgelyst omkring slutningen. Muligheden for at se historien i et nyt lys var her en kilde til inspiration frem for frustration. Det øgede indlevelsen, retrospektivt, frem for at stække den.

Vi fik nogle rigtig gode snakke undervejs i og efter læsningen. Og der kan stadig, flere måneder efter, dukke spørgsmål og referencer op til bogen. Skovpigen Skærv er noget af den bedste og mest aparte børnelit-teratur jeg har læst længe.

Voldsom på den modige måde, med både død og lidelse – men også med håb og viljestyrke og en eventyrlig undertone, som er svær at slippe igen.

Skovpigen SkærvForfatter: Kim LeineIllustrator: Peter Bay Alexandersen276 siderGyldendal 2017

s k o v p i g e n s k æ r v

› 139 ‹

lidt efter lidt. Snart stivner Skærv også. Hun ligger i mor Trudls alkove. Hane-pane sidder og kigger på hende med hovedet trukket halvt ned i fjerene. Skærv trækker Hane-pane ned til sig under sen-getæppet. De varmer hinanden. Og de overlever natten.

Næste dag går Skærv på jagt efter tørre og døde træer. Hun er sul-ten, og hun er udmattet, og hun går og snakker til sin krop for at den ikke skal forstyrre hende med sine krav om varme og hvile og mad.

Nej, du får ikke noget endnu, siger Skærv til sin krop.Du bliver nødt til at vente.Først yde, så nyde.Og Skærv får samlet en del visnede træer og slæbt dem tilbage

til huset. Det går der en halv dag med. Og Skærv går i gang med at

s k o v p i g e n s k æ r v

› 181 ‹

Djævelen, siger Nor.Og Nor laver horn med to fingre og rækker sin røde tunge ud af

munden og skærer en frygtelig grimasse.Det er ikke djævelen, siger Skærv. Det er bare en ravn. Lucifer hø-

rer til i kirken i Durm for at skræmme sådan nogle som dig. Ravnen hører til her i skoven. Du skal ikke tale grimt om ravnen.

Nor går og lægger sig. Skærv kan høre at han mumler et Ave Maria og et prega-por-noi for sig selv. Han slår korsets tegn for sig og kysser sine fingerspidser. Så lægger han sig til at sove.

Skærv går udenfor. Hun smider nogle madrester på jorden bag huset, og ravnen glider ned på udslåede vinger og hugger i maden med sit næb og kaster hovedet tilbage så maden glider ned i halsen.

Gode ravn, siger Skærv.Hold vagt over mit hus.Pas på min bror Nor.Lær ham at elske skoven.

Læs dem gratis … Klik ind på bibzone.dk og læs alle vores titler som e-bøger. Læs én om måneden, eller bestil ubegrænset adgang til mere end 1200 titler. Der er noget for enhver smag til én fast pris.

EVENTYRET FORTSÆTTER

Gå aldrig glip af en nyhed - følg os på facebook og instagram

Spektrum 3 - Ursiderne

Ovanienprofetierne 2 - Blodbæst

Lucas’ jagt på Cassandra fører ham til Akkana − gådernes gudinde. Samtidig undersøger Mehmet mystiske forsvindinger i storby- blokkene. Medrivende dystopisk fantasy. Fra 12 år og op.

Panteon sagaen 2 - Akkanas gåde

NANNAFOSS

BORISHANSEN

LENEDYBDAHL

I andet bind af trebinds-fortæl-lingen møder Skyriel naturens og mørkets væsner i det iskolde Askarien. Flot og spændende fantasy af Lene Dybdahl. Fra 12 år og op.

i hardcover eller online på bibzone.dk

Venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid i Spektrumserien. I bind tre, Ursiderne, opdager Nasrin sine utrolige vandkræfter. Med de særlige sorte sider springer Nasrin til live. Sci-fi-serie fra 12 år og op.

&

Udkommer d. 21. oktober

www.bibzone.dk