kultur- og idrÆtsudvalget · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og...

20
1 TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET Introduktion til udvalgets område Version januar 2016 02 OMRÅDERNE I TAL 03 KULTUR 12 FOLKEOPLYSNING 15 IDRÆT 19 BIBLIOTEKER OG BORGERSERVICE

Upload: others

Post on 15-Jul-2020

9 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

1TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET Introduktion til udvalgets område

Version januar 2016

02 OMRÅDERNE I TAL03 KULTUR12 FOLKEOPLYSNING15 IDRÆT19 BIBLIOTEKER OG BORGERSERVICE

Page 2: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

2TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Områderne i tal

4%

96%

BUDGET 2016 - MIO. KR.

Kulturel virksomhed 57,4

Museer 21,7

Teatre 3,7

Musiske skoler 12,7

Tilskud/puljer 12,2

Andre kulturelle opgaver 7,1

Biblioteker og Borgerservice 65,5

Folkebiblioteker 56,4

Borgerservice 9,1

Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. 38,1

Folkeoplysende voksenundervisning 12,6

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 9,8

Lokaletilskud 5,5

Aktivitetstilskud 7,6

Andre fritidsaktiviteter 2,6

Fritidsfaciliteter og fritidsområder 45,2

Svømmebadene 7,4

Stadion og idrætsanlæg 36,5

Andre fritidsfaciliteter 1,3

I alt 206,2

ROSKILDE KOMMUNES NETTOUDGIFTER 2016 KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGETS OMRÅDE KOMMUNENS ØVRIGE OMRÅDER W

Page 3: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

3TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Kultur

Kulturområdet er i vidt omfang et ikke-lovbestemt område.

Som egentlig lovbundne forpligtelser skal kommunen tilbyde musikskole-undervisning og folkebibliotek.

Staten yder via Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og Kulturstyrelsen tilskud til en række kulturelle aktiviteter med lokal forankring.

Grundlaget for tilskuddene er fastsat i forskellige lovgivninger, som f.eks. egnsteaterloven, lov om kulturaftaler og lov om musik.

Kulturbussen

Kulturbussen er Roskilde Kommunes børnekulturhus på hjul. Kulturbussen drives af Kultur og Idræt.

Bussen er indrettet, så den både kan fungere som scene, workshop, fortæl-lerum og billedkunstværksted.

Alle institutioner, skoler, biblioteker og foreninger i kommunen kan bestille et besøg af Kulturbussen. Med bussen følger forskellige kunstnere, der alle har stor erfaring med at formidle til børn og voksne.

Musiske skolerKommunen er, jf. lov om musik, forpligtet til at drive musikskole eller yde tilskud til en selvejende musikskole. Skolen skal tilbyde undervisning i musik til alle børn og unge op til 25 år og kan derudover tilbyde undervisning til voksne.

Formålet med musikskolen er at udvikle og fremme elevernes evner og kund-skaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme af det lokale musikmiljø.

Roskilde Kommune har to musiske skoler, nemlig Roskilde Musiske Skole og Roskilde Kulturskole. Skolerne kaldes musiske, da de begge indeholder

Lov om musik

Bekendtgørelse om musikskoler

Page 4: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

4TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

KULTUR

flere tilbud end musikundervisning. Tilbuddene omfatter ud over musik, bil-ledskole, dans, drama og lyrik.

Roskilde Musiske Skole har til huse på Kildegården, men en stor del af un-dervisningen foregår på folkeskolerne efter almindelig undervisningstid.

Skolen har i alt ca. 2.000 elever i alderen 0 - 25 år. Roskilde Garden hører under skolen.

Undervisningen foregår som enkeltundervisning eller undervisning i små hold. Der er herudover etableret ca. 30 samspilsgrupper eller orkestre.

40 fastansatte lærere plus 12 timelærere forestår undervisningen på den mu-siske skole. Hertil kommer 16 undervisere i Roskilde Garden, hvoraf de 15 er timelærere. I billedskolen underviser 2 fastansatte og 2 timelærere.

Roskilde Kulturskole ligger i Jyllinge.

Skolen har ca. 900 elever i alderen 0 - 24 år. Der er ca. 40 voksne over 25 år, som modtager undervisning. Størstedelen af undervisningen foregår på Jyl-linge Skole, resten på andre folkeskoler.

Kulturskolen tilbyder undervisning indenfor musik, billedkunst, dans og drama, og arbejder med talentudvikling af solister, billedkunstnere, orkester og rytmiske bands.

Kulturskolens elevråd driver MusikCaféen, der er et samlings- og spillested for kommunens unge.

Roskilde Musiske Skole og Roksilde Kulturskole har hver en selvstændig ledelse og bestyrelse med repræsentanter for byrådet, forældre og medar-bejdere.

Staten yder refusion på op til 25 % af musikskolernes udgifter til lærerløn-ninger. Refusionen fordeles forholdsmæssigt til alle godkendte musikskoler, indenfor den ramme staten har afsat på finansloven. Refusionen fordeles via Statens Kunstfond, som også godkender musikskolerne.

KulturaftalerRoskilde Kommuner har to kulturaftaler: Kulturregion Midt- og Vestsjælland og KulturMetropolØresund.

Kulturregion Midt- og Vestsjælland

Kulturregion Midt- og Vestsjælland er et kulturpolitisk samarbejde mellem de 8 kommuner Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Sorø.

Gennem aftalen sikres en sammenhængende offentlig kulturpolitik for hele kulturregionen, som går på tværs af kommunegrænserne.

Kommunerne modtager i aftaleperioden en årlig rammebevilling til de kul-turelle aktiviteter, der er omfattet af aftalen. Kulturaftalen for Midt- og Vest-sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter kultur som en væsentlig udviklingsdynamo. De tværgående udviklingste-maer er bl.a. kultur og erhverv og kultur for børn og unge.

Roskilde Musiske Skole

Roskilde Kulturskole

Statens Kunstfond

Lov om regionale kulturaftaler

Kulturaftalen

Page 5: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

5TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Som udløber af kulturaftalen er der blandt andet etableret et Billedkunstne-risk Grundkursus (BGK Midt og Vest).

BGK Midt og Vest er forankret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Den består af tre afdelinger henholdsvis Holbæk, Ringsted og Roskilde. Admini-strationen ligger hos Roskilde Kulturskole.

BGK Midt og Vest er et 3-årigt undervisningstilbud. Formålet med tilbuddet er at give de studerende redskaber og erfaringer til at søge videreuddannelse indenfor billedkunst og lignende discipliner.

KulturMetropolØresund

I KulturMetropolØresund deltager Albertslund, Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre og Stevns kommune samt Region Hovedstaden.

Samlet dækker aftalen et område med cirka 1,7 millioner borgere. Det sam-lede budget til projekter i kulturaftalen er 25,4 millioner kroner for perioden 2012-2015. Her har kommunerne bidraget med samlet 9 millioner kroner (Roskilde Kommune bidrager med 180.000 kr. i 2016), Region Hovedstaden med 5 millioner kroner og Kulturministeriet med 11,4 millioner kroner. Af-talen indeholder seks indsatsområder:

• Festivaler og events. Målet er at øge de regionale festivaler og begiven-heders udbredelse og forankring, synliggøre kulturregionen regionalt, nationalt og internationalt, samt at skabe forbedrede udfoldelses- og vækstmuligheder for kulturelle aktører i kulturregionen.

• Institutioner på tværs. Målet er at skabe kulturmøder for og mellem borgere fra alle dele af samfundet, og styrke den regionale sammenhængskraft ved at kulturregionens kunst- og kulturinstitutioner drager fordel af hinandens viden, kompetencer, faciliteter og tilgang til borgere og brugere.

• Unge og kultur. Ønsket er, at kulturregionens unge får øgede mulighe-der for at pleje og udvikle deres kulturelle talenter, styrke identiteten knyttet til det at være innovativ kulturentreprenør i kulturregionen, og skærpe de kreative, sociale og organisatoriske kompetencer, der knytter sig hertil.

• Børn og kultur. Hér er målet, at børn i kulturregionen sikres møder med kunst, kunstproduktion og kreative arbejdsprocesser i rammer og former, der styrker og fremmer deres kreative, innovative og sociale kompetencer, og opleves som en naturlig og væsentlig del af børnenes hverdag.

• Kultur og fritid i det offentlige rum. Målet er at de kulturelle institutio-ner og tilbud spiller en aktiv rolle i at udvikle det offentlige rum som et kulturelt levende og spændende, fælles mødested.

• Kreativ vækst. Målet er at øge de kreative erhvervs vækstmuligheder i kulturregionen.

KULTUR

Billedkunstnerisk Grundkursus

Kulturaftalen

Page 6: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

6TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

EgnsteatreRoskilde Kommune huser to egnsteatre:

Opera Hedeland drives i samarbejde med Høje Taastrup Kommune og Greve Kommune.

Åben Dans Roskilde er kommunens ”eget” egnsteater, der samtidig er lan-dets første egnsdanseteater.

Ved et egnsteater forstås et professionelt producerende teater, der udbyder forestillinger hen over teatersæsonen, og som har hjemsted uden for Køben-havn, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg kommuner. Et egnsteater skal have minimum 2 produktioner årligt, et fast spillested, lokal forankring og være finansieret helt eller delvis af en eller flere kommuner.

Det er Kunstrådet som afgør, om et teater indfrier forudsætningerne for at være et egnsteater. Staten yder via Kunstrådet refusion på op til 50 % af de kommunale udgifter til egnsteatre.

Opera Hedeland

Opera Hedeland er Danmarks største permanente udendørsscene, hvor der hvert år i august opføres opera. Opsætningerne skabes specielt til teatrets beliggenhed.

Operaen har selvstændig ledelse og bestyrelse.

Der er nedsat en politisk følgegruppe med repræsentanter fra de tre til-skudskommuner. Høje Taastrup varetager i 2014 sekretariatsfunktionen for den politiske følgegruppe.

Roskilde Kommune giver i 2016 et tilskud på netto 0,25 mio. kr.

Åben Dans

Åben Dans er organiseret som en forening. Formålet er at producere og præsentere forestillinger af professionel og kunstnerisk udfordrende karak-ter samt at medvirke til at understøtte Roskildes profil som musisk by.

Ifølge egnsteateraftalen skal Åben Dans:• producere og præsentere mindst to forestillinger om året, heraf en for

målgruppen børn/unge. Dette er teatrets primære aktivitet.• skabe national opmærksomhed omkring Roskildes scenekunst• videreudbygge rollen som en central aktør i udviklingen af kultur i Ros-

kilde i et netværksbaseret samarbejde med andre lokale, nationale og internationale aktører, og herunder være en dynamo for udviklingen af Musicon

• bygge bro til børnenes institutioner og give børnekulturen krop og krea-tivitet ved workshops og undervisning ved indtægtsdækket virksomhed

Som eksempel på sidstnævnte har Åben Dans undervist på skoler og i fri-tidsklubber.

Roskilde giver i 2016 et tilskud på netto 3,3 mio. kr.

KULTUR

Egnsteaterloven

Opera Hedeland

Åben Dans

Page 7: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

7TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Regionale spillestederRegionale spillesteder udpeges af og modtager økonomisk støtte fra Statens Kunstråd. Forudsætningen er, at spillestedet også modtager kommunal støtte til musikdriften

Gimle er Roskildes regionale spillested og samtidig studenterhus og ungdoms-kulturhus.

Formålet med de regionale spillesteder er blandt andet at sikre fundamen-tet og udviklingspotentialet for den rytmiske livemusik og sikre, at spilleste-derne kan fungere som kunstscener for den rytmiske musik. Spillestederne skal stimulere og understøtte vækstlagene dér, hvor de findes og har blandt andet en særlig forpligtelse til at præsentere smalle genrer og nyskabende musik, som ikke er kendt i den brede befolkning.

Gimle ledes af en fond. Fondens bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra Gimle, Roskilde Festival og Roskilde Byråd.

Kommunens tilskud til Gimle er i 2016 på netto 1,5 mio. kr.

Blandt de mange aktiviteter på Gimle kan nævnes, at Foreningen Gimle for børn administrerer kommunens koncertordning Kamæleonkoncerter med fire årlige koncerter på Gimle.

MuseerSelvejende, statsanerkendte museer med støtte fra Roskilde Kommune

Roskilde Kommune yder tilskud til en række selvejende, statsanerkendte museer beliggende i kommunen. Kulturministeren kan statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det landsdæk-kende museumssamarbejde.

Som statsanerkendt skal museet leve op til internationale konventioner for museer og til kravene i den danske museumslov.

Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet er Danmarks museum for studiet af nordiskskibs- og bådebygningskultur, specielt i forhistorisk tid og middelalder. Byrådet er repræsenteret med 2 ud af 6 bestyrelsesmedlemmer og med borgmesteren som formand.

Kommunens tilskud er i 2016 på netto 8,9 mio. kr.

Museet for Samtidskunst

Museet for Samtidskunst har til opgave at holde et dansk publikum orienteret om det nyeste i kunstens verden, både indenfor landets grænser og internatio-nalt.

KULTUR

Lov om musik

Gimle

Statens Kunstfond, Rytmiske spillesteder

Museumsloven

Vikingeskibsmuseet

Museet for samtidskunst

Page 8: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

8TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Roskilde Byråd er repræsenteret ved 1 af bestyrelsens i alt 7 medlemmer. Kommunens tilskud er i 2016 på netto 1,9 mio. kr.

Roskilde Museum

Roskilde Museum er et kulturhistorisk museum med faste og skiftende ud-stillinger og rummer byens lokalhistoriske samling.

Roskilde Museum er et enhedsmuseum med otte besøgssteder. Herunder bl.a. Brdr. Lützhøfts Købmandsgård og Slagterimuseet. Herudover er Lejre Museum og Færgegården i Frederikssund tilknyttet Roskilde Museum.

Danmarks Rockmuseum, er, som nationalt museum, organiseret som en afdeling under Roskilde Museum.

Roskilde Byråd er repræsenteret ved 5 ud af 17 bestyrelsesmedlemmer i Roskilde Museum. Borgmesteren er formand for bestyrelsen i Roskilde Mu-seum og Danmarks Rockmuseum.

Kommunens tilskud til Roskilde Museum er i 2016 på netto 10,9 mio. kr. og heraf 3,7 mio. kr. til Danmarks Rockmuseum.

Kulturforeninger Driftsaftaler med kulturforeninger

Kultur- og Idrætsudvalget har i efteråret 2013 indgået driftsaftaler med 11 foreninger for 2014/15, hvor en række indsatsområder er præciseret. For-eningerne med fast tilskud under denne ordning er: • Musikforeningen Ramsø Musikhus• Råstof Roskilde• Franz Schubert Selskabet• Roskilde Musikforening• Roskilde Teaterforening• Roskilde Kunstforening• Kunstforeningen Halvcirklen• Egnshistorisk forening i Gundsø• Gundsø Teater- og Musikforening• Vindinge lokalhistoriske forening• Historisk samfund for Roskilde Amt

Derudover findes en lang række foreninger på kulturområdet, der ikke modtager et årligt tilskud, men løbende søger de forskellige puljer, der er oprettet under Folkeoplysningsloven og i Kultur- og Idrætsudvalgets regi.

Råstof Roskilde

Foreningen administrerer og udlejer øvelokaler til udøvende musikere og ar-bejder på at forbedre forholdene for den rytmiske musik i Roskilde. Forenin-gen råder over 18 øvelokaler, hvoraf de 15 er centralt placeret i Roskilde på Gartnergården, Paramount og Musicon samt 2 i Jyllinge og 1 i Trekroner.

Foreningen har også en ”grejbank”´, hvor musikarrangører kan låne forskel-ligt gear.

Roskilde Museum

Danmarks Rockmuseum

Råstof Roskilde

KULTUR

Page 9: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

9TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Paramount

Spillestedet Paramount startede i 1960erne, og navne som Gnags, Mal-urt, Sort Sol (The Sods) samt Sebastian har spillet på scenen. I dag er der undergrundsmusiksted, hvor fire unge arrangørgrupper afholder koncerter. Arrangørgrupperne får et mindre tilskud til deres koncerter.Paramount administreres af Råstof Roskilde.

Hal 12

Ungekultursted på Musicon med fokus på skatermiljø og events. Modtager i 2014 driftsstøtte fra Kultur- og Idrætsudvalget.

Roskildes ”Byens hus”

Byens hus Roskilde er et åbent mødested for kommunens mangfoldighed af mennesker og sager. Med facade ud til det nyrenoverede Stændertorv og naboer som domkirken, gågaden og Museet for Samtidskunst er Byens hus placeret i hjertet af Roskilde. De 3.000 kvm. mødested var tidligere hhv. rådhus og hospital, så lokalerne, der nu er ”allemandseje”, er derfor både mange og vidt forskellige.

Nemt og bekvemtFormålet med Byens hus er dels at skabe et mangfoldigt liv i bymidten og dels at køfte og stimulere til det aktive demokrati og medborgerskab ved at tilbyde nem adgang til indflydelse og deltagelse.

Til hverdag og festAlle kan låne lokaler i Byens hus - hvad enten du er en del af noget eksiste-rende eller noget nyt. Du kan f.eks. låne lokaler til et offentligt arrangement, en netværks-aktivitet, en prale-event eller for at dele viden og kulturelle oplevelser med andre. Men du kan også bare booke et lille mødelokale eller bruge huset som en offentlig dagligstue. Huset kan rumme arrangement for alt mellem 2 og 200 deltagere.

Plads til alleHuset giver plads til, at mennesker mødes med forskellige synspunkrer om mange hjertesager. Den fine gamle byrådssal, som stadig bruges til vielser, bruges også til små koncerter, folkemøder om aktuelle emner og kan fun-gere som ”pralerum” ved receptioner og større begivenheder i byen. Husets største og mest fleksible rum: ”Forposten” rummer også turistinformation, der med sin daglige åbningstid byder velkommen til både indbyggere og gæster fra nær og fjern.

Hal 12

KULTUR

Page 10: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

10TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Folkeoplysningsområdet er reguleret i folkeoplysningsloven. Lovens formål er at sikre offentlige tilskud og lokaler til den folkeoplysende virksomhed.

Forudsætningen for at være tilskudsberettiget eller få anvist lokaler er som udgangspunkt, at der er etableret en folkeoplysende forening. Foreninger skal godkendes af kommunen.

TilskudKommunen skal hvert år fastsætte og fordele et beløb til: 1. Voksenundervisning 2. Foreningsarbejde, herunder idræt

Kommunen fastsætter selv størrelsen af beløbet til fordeling.

Kommunen skal fastsætte en tilskudsmodel til fordeling af midler til voksen-undervisning. I Roskilde Kommune udgør tilskuddet 12,6 mio. kr. i 2016

Kommunen skal yde tilskud til foreningsaktiviteter og -lokaler. Aktivitetstil-skud ydes kun til medlemmer under 25 år, hvorimod der også ydes lokaletil-skud til medlemmer over 25 år.

I Roskilde Kommune udgør aktivitets- og lokaletilskuddene netto 13,1 mio. kr. i 2016

LokalerI henhold til loven skal kommunen anvise egnede ledige offentlige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg.

Som udgangspunkt skal kommunen i henhold til loven normalt prioritere i følgende rækkefølge:1. Aktiviteter for børn og unge2. Folkeoplysende voksenundervisning3. Aktiviteter for voksne

Lokalerne stilles som udgangspunkt gratis til rådighed, der er dog mulighed for at opkræve et gebyr, som så skal indgå i en særlig pulje.

Folkeoplysningsloven

Folkeoplysning

Page 11: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

11TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Folkeoplysningsudvalget

Efter folkeoplysningslovens § 35 skal der i hver kommune nedsættes et folkeoplysningsudvalg. Der er i Roskilde Kommune nedsat et Folkeoplys-ningsudvalg med 11 medlemmer, hvoraf to er medlemmer af Kultur- og Idrætsudvalget.

Folkeoplysningsudvalget har en række kompetencer i henhold til loven til at afgøre sager, afgive udtalelser og afgive indstillinger. I Roskilde Kommune fordeler udvalget midler fra tre puljer: Start- og Udviklingspuljen på 0,25 mio. kr. Puljen støtter start- og udviklingsaktiviteter i foreningerne. Aktiviteterne skal ligge indenfor folkeoplysningslovens overordnede formål.

Ungepuljen på 0,1 mio. kr. Puljen støtter aktiviteter for unge, der er lavet af unge. Puljen administreres af Ungeudvalget. Tilskud til leder- og trænerudvikling (idrætsforeninger) på 0,25 mio. kr. Foreninger kan få tilskud til udviklingsaktiviteter, som omfatter kurser og uddannelse for bestyrelses-, udvalgs- og arbejdsgruppemedlemmer, samt trænere og instruktører. Puljen administreres af Roskilde Idræts Union.

Tilskud til leder- og trænerudvikling (kulturelle foreninger) på 0,05 mio. kr. Foreninger kan få tilskud til udviklingsaktiviteter, som omfatter kurser og uddannelse for bestyrelses-, udvalgs- og arbejdsgruppemedlemmer, samt trænere og instruktører.

Puljer under Kultur- og Idrætsudvalget

Ud over de lovpligtige aktivitets- og lokaletilskud og ovennævnte puljer under Folkeoplysningsudvalget, støtter Roskilde Kommune kultur-, fritid- og idrætslivet via følgende puljer: Kulturpuljen på 1,7 mio. kr. Puljen støtter kulturelle aktiviteter og nyskabende projekter - især med fokus på kommunens mål på det kulturelle område. Ansøgninger over 10.000 kr. forelægges Kultur- og Idrætsudvalget

Folkeoplysningsudvalget

FOLKEOPLYSNING

Page 12: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

12TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Salpuljen på 0,8 mio. kr. Denne pulje støtter leje af sale til kulturelle arrangementer, der er åbne for alle Roskilde Kommunes borgere. Puljen kan søges af kulturelle aktører, herunder foreninger, oplysningsforbund og kommunale institutioner. Idrætsfacilitetsspuljen på 3,5 mio. kr. Støtter renovering og mindre ud- og nybygninger af idrætsfaciliteter. Puljen bruges både til projekter i kommunalt ejede bygninger og i faciliteter, der er ejet af foreningerne selv. Roskilde Idræts Union er høringspart i forhold til fordelingen af støtte fra puljen. Kom ud og leg-puljen på 0,3 mio. kr. Puljen støtter initiativer, der fremmer bevægelse, oplevelse og leg, så hele Roskilde Kommune bliver et sjovere og sundere sted at bo. Puljen kan søges af alle med en god idé. Pulje til større arrangementer på 0,25 mio. kr. Puljen støtter større kultur- og idrætsarrangementer.

Foreninger i Roskilde

Der ca. 700 godkendte foreninger i Roskilde Kommune herudaf er ca. 500 godkendt som folkeoplysende foreninger.

Foreningerne spænder vidt fra musik- og danseforeninger, over spejdere til idrætsforeninger, som repræsenterer en bred vifte af forskellige idræts-grene.

500 foreninger har mulighed for at søge det lovpligtige aktivitetstilskud. 144 foreninger vil i 2016 modtage aktivitetstilskud. Tilskuddet gives på baggrund af foreningernes medlemmer under 25 år og og udregnes forholdsmæssigt i forhold til kontingentet.

De 144 foreninger har et samlet medlemstal på ca. 38.644, hvoraf de 19.660 er under 25 år gamle.

Folkeoplysende voksenundervisning

Roskilde Kommune har 18 godkendte og aktive aftenskoler.

Aftenskolerne modtager, i henhold til lovgivningen, tilskud til lønudgifterne. Herudover giver Roskilde Kommune tilskud til debatskabende arrangemen-ter, herunder honerering af foredragsholder, materialet, lokaleudgifter m.m. Endvidere giver kommunen et særligt tilskud til arbejdsledige og pensioni-ster.

Drift af folkeoplysende foreninger i Roskilde Kommune

Drift af aftenskoler i Roskilde Kom-mune

FOLKEOPLYSNING

Page 13: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

13TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Holdtilbudene varierer lige fra bevægelseshold til sprogundervisning samt foredrag af forskellig art.

Lokaler og idrætsfaciliteter

Lokaler til undervisningsbrug mv. udlånes fortrinsvis på folkeskolerne, Grå-brødre Skole og Kildegården.

Kommunen stiller Gråbrødre Skole til rådighed for aftenskolerne som en særaftale. Der betales ikke for brugen, og aftenskolerne har ifølge en gam-mel aftale førsteret til skolens faciliteter.

Kommunen råder over en lang række udendørs idrætsanlæg og har haller primært på skolerne. Viby Sj. Idrætscenter er kommunens egen idrætshal.

Roskilde Kongres og Idrætscenter (herunder Himmelev hallen) og Ramsø-hallen er delvist ejet af Roskilde Kommune. Begge haller er etableret som AMBA og kommunen ejer henholdsvis 75,4 og 95 % af andelene.Kommunen betaler driftstilskud, lejer timer til idrætten og anviser de lejede timer.

Jyllinge Hallerne og Gundsølillehallen modtager driftstilskud fra kommunen. Kommunen betaler driftstilskud, lejer timer til idrætten og anviser de lejede timer.

Der ydes hvert år tilskud til omkring 75 lejemål, fordelt på ca. 50 foreninger. Det er typisk lejemål af specielle lokaler, som kommunen ikke råder over. For eksempel til roklub, golfklub og spejdere.

I et vist omfang ydes tilskud til leje af hal, fordi efterspørgslen overstiger kapaciteten i de kommunale haller.

Roskilde Kommune satser bredt på både elite- og breddeidrætten i samar-bejde med kommunens frivillige foreninger og en række organisationer.

Der er idræts- og friluftsfaciliteter over hele kommunen både i tilknytning til skoler og som selvstændige anlæg, som blandt andre idrætsforeninger i Roskilde Kommune kan låne.

FOLKEOPLYSNING

TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Page 14: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

14TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Idrætsfaciliteter

Roskilde Badene

Roskilde Badene består af det offentlige Roskilde Badet og de 3 såkaldte skolebade: Maglegårdsbadet, Sct. Jørgensbadet og Lysholmbadet.• Roskilde Badet bruges til den offentlige badning. Det har et 25 m bassin

og 2 varmtvandsbassioner. • Maglegårdsbadet bruges til foreningsaktiviteter og til offentlig morgen-

badning. Det har et 25 m bassin • Sct. Jørgensbadet bruges til foreningsaktiviteter og offentlig morgen-

badning. Dert har et 16,7 m bassin • Lysholmbadet er terapibassin på 34° C med handicapfaciliteter.

De 4 bade har fælles ledelse.

Roskilde Badene har et Brugerråd.

Ud over de offentlige bade er der en privat svømmehal i Jyllinge Hallen. Hal-len har et 25 m bassin og et mindre varmtvandsbassin og bruges til offentlig badning og foreningsaktiviteter.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 er der afsat 130 mio. kr til udvidelse af Roskilde Badet.

Øvrige faciliteter

Roskilde Kommune fordeler tider til godkendte folkeoplysende foreninger i både kommunale idrætsfaciliteter og selvejende institutioner, som kommu-nen lejer sig ind i og/eller betaler driftstilskud til.

Indendørsfaciliteterne tæller bl.a. 11 kommunale og 7 selvejende haller (jf. afsnittet om lokaler og idrætsfaciliteter under folkeoplysning). Udendørs-faciliteterne tæller bl.a. over 150 græsbaner til fodbold af forskellig art og størrelse, 3 ridehaller, 1 boksehal og 1 skydebane.

Faciliteter som modtager lokaletilskudKommunen betaler desuden lokaletilskud til 17 idrætsforeninger, som selv ejer deres lokaler og 23 idrætsforeninger, som lejer sig ind i lokaler.

Roskilde Badene

Idræt

Page 15: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

15TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

IDRÆT

Samarbejder på idrætsområdet

Team Danmark Elitekommune

Team Danmark og Roskilde Kommune indgik i slutningen af 2012 en 4-årig samarbejdsaftale for perioden 2013 - 2016. Roskilde er en af de i alt 21 elite-kommuner, som Team Danmark har indgået aftaler med.

Som Elitekommune forpligter Roskilde sig til en bred satsning på idrætten i kommunen. Herunder kan som væsentlige delprojekter nævnes:• Idrætsskolen med talentklasser• Udvikling af talent- og evt. elitemiljøer i udvalgte idrætter • Elite- og Talentråd• Basalkurser

Himmelev Skole er idrætsskole med talentklasser på 7. - 9. årgang. Ta-lentklasserne får i alt 6 timers idræt om ugen. De 4 timer er 2 gange mor-gentræning i deres idrætsgren eller på en basislinie med fysisk træning. Klasserne har et tæt samarbejde med udvalgte idrætsklubber, da morgen-træning foregår med kvalificerede klubtrænere.

Udvikling af talentudviklingsmiljøer i udvalgte idrætterI Roskilde bliver der udviklet på seks udvalgte idrætsgrene: BMX, bordtennis, cykling, fodbold, håndbold og roning.

Der er fokus på klub- og trænerudvikling og muligheden for at etablere ta-lentmiljøer og evt. kraftcentre i idrætten i samarbejde med specialforbund.

Elite- og TalentrådTeam Danmark projektet er organiseret med et Elite- og Talentråd. Rådets formål er at udmønte de af Roskilde Kommune fastlagte retningslinjer og principper for eliteidræt I Roskilde Kommunes Idrætspolitik. Rådet skal syn-liggøre eliteidrætten og talentudvikling, dens udøvere og aktiviteter.

Rådet består af 15 medlemmer fra byrådet, de prioriterede idrætsgrene, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, elitesportslig baggrund og Roskilde Idræts Union.

ØkonomiRoskilde Kommune har i 2015 afsat mellem 4,8 mio. kr. til eliteidrætsaktivi-teter og talentudvikling i regi af samarbejdsaftalen.

Samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Roskilde Kommune

Elitekommuner

Elite- og Talentråd

IDRÆTIDRÆT

Page 16: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

16TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

IDRÆT

Team Danmark bidrager med kr. 50.000 årligt til Kommunens elitekoordina-tor

Elitesportaftaler

Roskilde Kommune har indgået elitesportsaftaler i henhold til Elitesportslo-ven § 7, med to foreninger i kommunen: FC Roskilde, Roskilde Bordtennis-BTK 61.

Der er indgået individuelle aftaler med hver af klubberne, som blandt andet indebærer, at kommunen i 2016 udbetaler tilskud således: Roskilde Bordtennis-BTK 61: 700.000 kr.FC Roskilde: 900.000 kr.Derudover mulighed for bonus på 100.000 kr. til hver klub.

Klubberne forpligter sig blandt andet til at eksponere Roskilde Kommune i landsdækkende medier, at deltage i ungdoms- og talentarbejde, i sund-hedsforebyggende kampagner og at besøge skoler og SFOer.

Fælles for de to aftaler gælder, at aftalerne evalueres kvartalsvist i Elite- og Talentrådet i forhold til de forpligtigelser, der er i aftalerne og 1/2 årligt i Kultur- og Idrætsudvalget i forhold til det økonomiske og organisatoriske i klubberne, så kommunen hele tiden har fokus på, at aftalen opfyldes, at øko-nomien holder, og at klubberne forsat er udbyttebegrænsende. Det vil sige, at der ikke kan udbetales evt. udbytte af indskudt kapital.

Roskilde Idræts Union

Roskilde Idræts Union er en paraplyorganisation for de lokale idrætsfor-eninger, og den har eksisteret siden 1926. Omkring 100 af de lokale idræts-foreninger er medlem af RIU, hvilket svarer til ca. 30.000 personlige med-lemskaber. Der er tradition for, at kommunen arbejder sammen med RIU i forskellige sammenhænge, såsom de årlige idrætsfester, uddeling af støtte, fordeling af faciliteter til idrætsforeningerne mm.

Like My Life

Fritidspasordningen Like My Life hjælper børn og unge ud i foreningslivet. Målgruppen er 6-17 årige, der er bosat i Roskilde Kommune og som ikke allerede er aktive i foreningslivet. Projektet løb fra 2011-2014 med et samlet budget på 4,4 mio. kr., hvoraf 3,6 mio. kr. er bevilliget af Socialstyrelsen.Like My Life er fortsat i kommunalt regi og der er afsat 0,6 mio. kr. årligt.

Roskilde Idræts Union

Like My Life

IDRÆTIDRÆT

Page 17: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

17TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Idræt for alle

IDRÆT

Idræt for Alle

Kulturministeriet og Nordea Fonden har udvalgt Roskilde Kommune til Idræt for Alle-kommune i 2014-2016. Med udvælgelsen følger 2,1 mio. kr. fra Kulturministeriet og Nordea Fonden. Roskilde Kommune bidrager yderligere med 2,1 mio. kr., så breddeidrætsprojektets samlede budget for alle tre år er på 4,2 mio. kr. Projektet rummer tre indsatsområder indenfor breddeidræt-ten; 1) Få foreningslivet ind i folkeskolen, 2) Erhvervsskolen skal sættes i bevægelse og 3) Haller og sale åbnes for borgernes selvorganiserede idræt.

Nomineret til Årets Idrætskommune 2011, 2012 og 2013

Roskilde Kommune er den eneste kommune, der tre år i træk er blevet nomineret til Årets Idrætskommune. Dog endnu uden at vinde titlen. Det er Danmarks Idræt-Forbund (DIF), der uddeler prisen hvert år, ved DRs store Sportsgalla.

Page 18: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

18TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Lov om biblioteksvirksomhed

Bibliotekspolitik

Roskilde Bibliotekerne

Lov om borgerservicecentre

Roskilde BibliotekerneKommunen er, jf. lov om biblioteksvirksomhed forpligtet til, evt. i samarbej-de med andre kommuner, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne, med det formål at:

• fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, her-under internet og multimedier.

• bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed.• formidle kommunal og statslig information og information om sam-

fundsforhold i øvrigt.

Byrådet vedtog i septemberw 2015 en bibliotekspolitik med fem fokusområ-der - bibliotekernes rolle i lokalområderne, Kulturstrøget og bymidten, den digitale borger, IQ-Roskilde og litteraturen - læsning, oplevelser, fællesskab.

Roskilde Bibliotekerne har status af centralbibliotek og har seks lokale afde-linger samt en bogbus.

Som et af landets seks centralbiblioteker har Roskilde Bibliotekerne kon-trakt med staten om at betjene og fremme udviklingen på d eøvrige bibliote-ker i Region Sjælland og på Borneholm. Det handler blandt andet om indkøb af bøger og andre medier, som skal udlånes til biblioteker i samarb ejds-området og andre biblioteker i landet samt om at sikre den biblioteksfaglige udvikling i hele regionen.

Biblioteket har ca. 100 fastansatte medarbejdere.

Stadsarkivet, Lokalhistorisk Arkiv og Borgerservice er organisatorisk en del af Roskilde Bibliotekerne.

BorgerserviceBaggrunden for Borgerservice er Lov om Kommunale Borgerservicecentre fra 2005. Formålet er at understøtte og opfordre til, at borgerne får én ind-gang til den offentlige sektor.

Vi har derfor i Roskilde Kommune samlet de serviceydelser, som flest borgere har brug for ét sted – nemlig i Borgerservice. I Borgerservice kan vi

Biblioteker og Borgerservice

Page 19: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

19TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

hjælpe borgerne med information, vejledning og sagsbehandling. Hvis borgerne ikke kan få hjælp i Borgerservice, kan de blive henvist til den rigtige myndighed.

Det betyder, at en stor del af henvendelserne til Borgerservice kan afsluttes med det samme – og at borgerne kan få den korrekte vejledning, hvis de skal ledes videre til andre forvaltninger.

Med den fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringsstrategi skal det sikres, at så mange borgere som mu-ligt betjener sig selv via selvbetjeningsløsninger på internettet. Borgerservice har en vigtig rolle i at guide borgerne i løsningerne, og i at sikre, at borgerne er parate til at bruge løsningerne. Borgerservice og Roskilde Biliotekerne giver introduktion og vejledning i digtale selvbetjeningsløsninger til kommunens borgere

I borgerservice bestræber vi os på at løse de mest gængse borgerserviceopagevr så tæt på borgerne som muligt. Borgservice er fysisk placeret på bibliotekerne i Roskilde, Jyllinge og Viby samt på rådhuset i Roskilde. Der er omkring 16 medarbejdere i Borgerservice.

OpgaverBorgerservice udsteder pas, kørekort og nemID. Borgervejlederne hjælper også me den lang række andre spørgs-mål omkring arbejdsløshed, bolig, skilsmisse, pension, begravelse og meget andet.

Har man brug for en borgervejleder aftaler vi en tid med borgeren. Man skal bestille tid til nyt pas eller kørekort. Tidsbestilling er med til at sikre en smidig, helhedsorienteret sagsbehandling for borgerne.

Page 20: KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET · sjælland omfatter kulturområder som teater, billedkunst, musik og museer, men også en række tværgående kulturtemaer, der som fælles afsæt betrag-ter

20TIL TOPPEN TIL ARTIKEL START

Roskilde KommuneBy, Kultur og MiljøRådhusbuen 14000 Roskilde